Projekttitel:AI i skakcomputere
Navn:Mathias
Gymnasium:
Projektbeskrivelse:"Da IBM’s skakcomputer Deep Blue slog Garri Kasparov i 1997 blev dette betragtet som en kæmpestor præstation, da det viste at maskiner havde overhalet mennesker indenfor et område mange troede var umuligt. At slå en skakmester med computer var dengang set som en udfordring og da denne udfordring blev besejret, var det mere end bare en sejr indenfor skakverden. Det viste at hvis man kunne gøre computere bedre end mennesker til skak, så kunne man også gøre det i andre områder. I dag bliver dette set som en milestone for computere. Siden da har der været meget forskning og teknologisk fremskridt og i dag er der praktisk ingen, som tvivler på at maskiner kan slå mennesker i skak. Men nu er spørgsmålet blevet hvem som kan levere den bedste skakcomputer. Der er kommet og gået mange skakcomputere, men lige nu er det skakcomputeren Stockfish, som en anset som den bedste. Det var indtil Googles DeepMind team fornylig opbyggede skakcomputeren AlphaZero. Imens Stockfish er baseret på at opbygge et træ af forskellige træk og ”cutte” dette træ ned med forskellige methoder, så er AlphaZero baseret på neurale netværk og en ”self-play reinforcement” algoritme. AlphaZero er altså baseret på AI og lærer af sig selv uden hjælp fra omverden. Efter kun 4 timers øvelse var AlphaZero i stand til at slå den førende skakcomputer på markedet (Stockfish) i en 100-spils kamp med 28 sejre, 0 tab og 72 remiser. I denne opgave vil jeg kigge nærmere ind på hvordan det kunne være muligt at en computer som kun havde studeret skak i 4 timer var i stand til at slå den førende skakcomputer på markedet så overbevisende. Jeg kommer til at kigge på opbygningen af begge programmer og kigge på centrale forskelle. Der kommer ikke til at kigges på den konkrete implementering af skakcomputerne, men i stedet algoritmerne og principperne disse er opbygget om. Derudover kommer jeg også til at vurdere om AlphaZero har opnået det ”optimale” skakspil og om algoritmen muligvis kunne forbedres yderligere. Jeg har over længere tid programmeret og har en solid forståelse for algoritmer. Dette kommer jeg til at anvende for at kunne forstå hvordan skakcomputerne er opbygget."
Projekttitel:Beslutningstagelse gennem kooperativ spilteori.
Navn:August
Gymnasium:
Projektbeskrivelse:"Kan man forbedre beslutningstagelse ved brug af kooperativ spilteori? – Når neurale netværk bliver videreudviklet i fremtiden, må man formode, at de på et tidspunkt bliver nødt til at træffe beslutninger på samme forudsætninger som mennesker. Det vil sige de beslutninger vi mennesker tager hver dag, hvor vi ikke kender alle forudsætninger. De fleste har nok hørt om den amerikanske matematiker John Nash fra filmen “A beautiful mind”, der følger udviklingen af, hvad der er kendt som en “Nash-ligevægt”. Han beskrev hvordan forskellige personers valg af strategi afspejlede resultatet. Andre matematikere, der har bidraget signifikant til spilteorien, er Oskar Morgenstern og John von Neumann (Forfattere til bogen​: “Theory of Games and Economic Behaviour”)​.​ Brugen af spilteori opstod op gennem 30’erne som en ny disciplin inden for matematikken til at løse en hel masse forskellige slags spil som f.eks. nulsumsspil. I dag bliver spilteori hyppigt brugt indenfor den økonomiske verden til at forudse udfald på finansmarkedet. Men det er muligt at bruge spilteori til meget andet end bare økonomi. Jeg vil derfor gerne i dette projekt arbejde med, om det er muligt at imitere den menneskelige beslutningstagelse gennem bearbejdelse af store nok datasæt. Hvis det kan lade sig gøre at designe sådanne systemer, burde det på længere sigt åbne op for større brug af computere til at træffe beslutninger for mennesker i hverdagen. Dette projekt vil arbejde med den matematiske implikation af spilteori og hvordan det kan gøre gavn for os mennesker i fremtiden. Primært vil jeg ikke bygge projektet op om programmering, men mere hvordan matematik (kombinatorisk spilteori) tillader, at man kan forudsige disse adfærdsmønstre i praksis. Gennem modellering af forskellige scenarier og udfald burde man blive i stand til at forudsige, hvis ikke lave en kalkule for, hvor stor sandsynlighed der er for et givent udfald hos menneskers opførsel."
Projekttitel:Brugen af psykedeliske stoffer i psykoterapien
Navn:Hjalte
Gymnasium:
Projektbeskrivelse:"I dette projekt vil jeg undersøge om psykedeliske stoffer der har vist potentiale indenfor behandlingen af psykiske lidelser, kan bruges hvor andre typer terapi fejler, og måske blive den primære behandling af disse lidelser. De primære lidelser jeg vil undersøge er post traumatisk stress syndrom(PTSD), angst, depression og stofmisbrug. Jeg har valgt disse lidelse da der findes mange eksempler på at den normale terapi fejler. Mange mennesker kan kæmpe med det i flere år eller måske resten af deres liv. Jeg mener der skal være en anden løsning for de mennesker der lever med alvorlige psykiske lidelser. Formålet er at kigge på stoffernes virkning på hjernen, deres fordele og ulemper og finde ud af om dette kan blive en alternativ eller primær behandlingsform. Samtidig vil jeg gerne oplyse og informere verden om disse stoffer. Det er mit ønske at denne stigma der ligger omkring nogle af disse stoffer fjernes. Derfor vil jeg gerne undersøge de gode egenskaber som stofferne indeholder, og vise at det ikke bare skal ses som noget folk tager for at “riste” deres hjerne. Jeg tror folk er bange for disse stoffer fordi de ikke ved præcis hvad de gør ved én, dette vil jeg gerne gøre muligt for alle. Min linje på mit gymnasium er Mat/Fys med Kemi A, også har jeg valgt valgfaget Proces, levnedsmiddel og sundhed. Jeg har i lang tid interesseret mig for kemi og hvordan forskellige stoffer virke på hjernen, især sindsændrene stoffer. Fordi dette altid været lidt af et mysterie, nok grundet at al forskning på disse stoffer blev gjort ulovlig i 1900-tallet. Da dette emne er så kontroversielt og der ikke findes uendelige mængder information, er det måske muligt for mig at undersøge hvordan andre stoffer der virker på de samme receptorer i hjernen virker, og hvordan psykedeliske stoffer adskiller sig. Ellers vil jeg få meget af min information fra videnskabelige artikler og bøger som LSD Psychotherapy, Change Your Brain og mange andre. Mange bøger og videnskabelige artikler kan man finde hos the Multidisciplinary Association for Psychedelic Studies (MAPS). Som er en organisation der laver forskning med disse stoffer, og allerede i år laver kliniske prøver med nogle af stofferne. De eksperter jeg kan muligvis kan bruge er en medicinalkemiker, en farmaceut, en neuroscientist, eller en ekspert i molekylær biomedicin. Folk jeg gerne vil snakke med hvis det er muligt: Sebastian Leth-Petersen, Gitte Moos Knudsen og Jesper Langgaard Kristensen"
Projekttitel:Bæredygtigt landbrug i Danmark
Navn:Sofie
Gymnasium:
Projektbeskrivelse:"Hvordan kan Danmarks landbrug gøres mere bæredygtigt? Jeg synes dette er en utrolig interessant problemstilling, som jeg gerne vil finde svar på, da jeg går meget op i bæredygtig omstilling og mener at landbruget spiller en kæmpe rolle for den bæredygtige udvikling. Jeg har kemi A og biologi B på min studieretning og derudover teknologi B, hvilket jeg kan drage erfaring, viden og kompetencer fra f.eks. den naturvidenskabelige metode og problemløsning, som jeg kan bruge til mit arbejde med projektet. Jeg vil gerne undersøge hvordan Danmarks landbrug kan gøres mere bæredygtigt. Herunder hvordan man kan udvikle mere miljøvenlige dyrkningsmetoder. I denne forbindelse vil jeg finde ud af om økologisk landbrug er mere bæredygtigt end konventionelt landbrug. Herunder om økologi kan bidrage til at øge biodiversiteten. Hvis dette er tilfældet vil jeg gerne undersøge om Danmark kan brødfødes med 100 % økologi og hvad der skal til - f.eks. hvordan vi sørger for, at der er tilstrækkeligt med gødning, og om der kan udvikles dyrkningsmetoder, som kan sørge for at sikre lige så stort udbytte i økologisk landbrug som i konventionelt eller om det er mere bæredygtigt at skære ned på kødproduktionen. Jeg kunne også godt tænke mig at undersøge hvilken rolle kødproduktionen spiller for Danmarks bæredygtige landbrug og hvilken rolle det bør spille i fremtiden, hvis vi skal have et landbrug, som er bæredygtigt forsvarligt. Da jeg nok ikke kan nå at lave et forskningsprojekt, som omfatter det hele, bliver jeg nød til at afgrænse mig. Jeg kunne godt forestille mig at gå mere i dybden med at undersøge om særlige dyrkningsmetoder, f.eks. polykultur, sædskifte, efterafgrøder mfl., kan gøre landbruget mere bæredygtigt - f.eks. forbedre jordkvaliteten, øge jordens evne til at binde kulstof eller mindske forbruget af gødning og pesticider. Jeg kunne også gå mere i dybden med at undersøge, hvad biodiversitet kan betyde for Danmarks landbrug, og omvendt hvordan der kan skabes mere biodiversitet i Danmark igennem landbruget. Herunder kunne jeg forestille mig at undersøge fordele ved polykultur frem for monokultur - om det f.eks. kan øge forekomsten af dyreliv eller øge selve nærringsindholdet i afgrøderne eller gøre dem mere modstandsdygtige overfor sygdom. Jeg vil finde svar på mine spørgsmål ved at foretage en masse research og læse en masse artikler og kigge på eksisterende landbrug verden over for at finde frem til om nogle anvender særlige bæredygtige teknikker. Derudover håber jeg at kunne få kontakt og vejledning fra forskellige forskere inden for området. Jeg har bl.a. fundet Hanne Lakkenborg Kristensen, seniorforsker fra Institut for Havebrugsproduktion ved Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, som bl.a. beskæftiger sig med at udvikle mere bæredygtige dyrkningsmetoder med fokus på rodvækst og kvælstofoptagelse i dybe jordlag, efterafgrøder og sædskifter. Hun forsker desuden også i sammenhænge mellem vækstforhold under dyrkningen og vegetabilske produkters kvalitet, så som høstkvalitet, smag og mængden af indholdsstoffer, der har betydning for menneskers sundhed. Derudover vil jeg også forsøge at kontakte nogle landmænd for også at få noget information fra nogle, som har mere praktisk viden og erfaring indenfor området."
Projekttitel:Cyklen som alternativ energikilde
Navn:Julie
Gymnasium:
Projektbeskrivelse:"Jeg vil gerne undersøge, om man effektivt kan udnytte den energi, der frigives, når man drejer i pedalerne på sin cykel. Jeg vil altså gerne undersøge, om det ville være muligt, at generere energi på sin cykeltur, som man så kunne udnytte enten i form af opladning af et batteri eller i form af elektricitet, man kunne udnytte på selve cykelturen. Jeg vil undersøge, om det overhovedet kan betale sig eller om den energi, man får ud af det, er så lille, at det ikke får nogen som helst betydning for formindskelsen af energiforbruget. Jeg interesser mig meget for miljøet og kunne derfor godt tænke mig at undersøge muligheder for at mindske energiforbruget. Jeg har matematik A og fysik A i min studieretning og har derfor kompetencer til at gennemføre undersøgelsen. Jeg vil både se på det teoretisk og evt. udføre små forsøg, som ville kunne forbedres med adgang til flere ressourcer."
Projekttitel:Cyklen som alternativ energikilde
Navn:Julie
Gymnasium:
Projektbeskrivelse:"Jeg vil gerne undersøge, om man effektivt kan udnytte den energi, der frigives, når man drejer i pedalerne på sin cykel. Jeg vil altså gerne undersøge, om det ville være muligt, at generere energi på sin cykeltur, som man så kunne udnytte enten i form af opladning af et batteri eller i form af elektricitet, man kunne udnytte på selve cykelturen. Jeg vil undersøge, om det overhovedet kan betale sig eller om den energi, man får ud af det, er så lille, at det ikke får nogen som helst betydning for formindskelsen af energiforbruget. Jeg interesser mig meget for miljøet og kunne derfor godt tænke mig at undersøge muligheder for at mindske energiforbruget. Jeg har matematik A og fysik A i min studieretning og har derfor kompetencer til at gennemføre undersøgelsen. Jeg vil både se på det teoretisk og evt. udføre små forsøg, som ville kunne forbedres med adgang til flere ressourcer."
Projekttitel:Den teknologiske hjerne
Navn:Halime
Gymnasium:
Projektbeskrivelse:'Jeg vil gerne undersøge mulighederne for at kunne oplagre informationer i hjernen uden realt set at have fået dem indlært. Grunden til mit valg af projekt, skyldes at jeg anser indlæringsprocesserne som værende langsomme og ensformigt. Alt relevant og eksisterende viden burde vha. teknologi kunne blive overført til hjernen hos hvert enkelt individ, således at selve indlæringsprocessen bliver sprunget over, og man med det samme kan begynde at få videreudviklet eller skabt nyt viden. Dette ser jeg som en potentiel mulighed til at få dannet højt intelligente individer, hvis hjerner kan sammenlignes med computere. Dette vil ikke blot resultere i en stigende teknologisk udvikling, men man vil også kunne få løst et stort antal af de aktuelle problemer markant hurtigere. Da jeg går på en bioteknologisk studieretning, har jeg på forhånd en bred faglig viden omkring menneskets hjerne og måden den oplagrer information på. Dette kombineret med min interesse for moderne teknologi, giver mig en del forudsætninger for at kunne udarbejde en faglig stærk forskerprojekt. Mine foreløbige idéer til projektet er, at jeg i første omgang undersøger mulighederne for at kunne manipulere med de elektriske impulser i hjernen for at skabe flere forbindelserne mellem neuronerne. Herunder vil jeg undersøge, om det er muligt at danne sekvenser der koder for information, hvilket evt. kan udsendes til hjernen i form af stråling el. lign. Derudover vil jeg lade mig inspirere af hhv. kunstig intelligens og bionik, da metoderne og princippet heri minder en smule om mit forskerprojekt. De eksperter som jeg højst sandsynligt vil tage kontakt til, er forskere der har stor forstand på hvordan hjernen fungerer.'
Projekttitel:Digitale værktøjer som den nye undervisningsform
Navn:Frederik
Gymnasium:
Projektbeskrivelse:"Jeg tror på, at en god uddannelse kan være en vej til et godt liv. Det skyldes, at man ved en god uddannelse, vil kunne komme til at arbejde med det, som man gerne vil arbejde med. Derudover siger forskning inden for den positive psykologi, at man har det godt, når man er i en udviklingsproces. Dette er den store motivation for, at jeg vil lave dette projekt. En god uddannelse er dog forskellig fra person til person. I det nuværende skolesystem, går vi ud fra, at alle lærer på samme måde. Det virker ulogisk og al forskning peger på at folk lærer forskelligt. Man burde derfor lave en uddannelse, der er rettet mere til den enkelte elev. Dette kan gøres på mange forskellige måder. Én af dem er, at man kan udnytte den teknologi, som vi har i vor tid. Man er allerede begyndt at bruge digitale værktøjer som en del af undervisningen, men de programmer som bliver brugt er primært rettet mod simple færdigheder. Dette indbefatter blandt andet emat.dk, der lærer folkeskoleelever at regne færdighedsopgaver i matematik og Minlæring, der giver elever styr på ting som at bøje verber rigtigt. Der er på internettet også en masse værktøjer, der giver god viden, som ikke er lige så færdighedsbaseret. Dette er blandt andet Ted talks og Coursera. Disse undervisningsplatforme giver dog bare en grundlæggende viden om emnet. Der findes altså endnu ikke en platform som tilrettelægger undervisningen ud fra viden om det enkelte individ. Derudover ser jeg et af de vigtige fokuspunkter i undervisningen, at elever skal lære at lære. Dette skyldes, at når man kommer ud på arbejdsmarkedet hele tiden skal tilpasse sig til ændringer i digitale systemer, forstå den nyeste forskning, komme ordentligt ind på en ny arbejdsplads osv. Derfor synes jeg, at det kunne være interessant at undersøge: Hvordan kan man bruge digitale værktøjer til at lave undervisning, der er rettet mod den enkelte elev, og hvordan kan de digitale værktøjer udformes, så brugeren lærer at lære? Den viden ville også kunne bruges igennem hele livet og give mulighed for en livslang læring til befolkningen. I mit projekt vil jeg kunne bruge viden fra psykologien, som kan fortælle noget om, hvordan individer lærer. Derudover vil jeg bruge kvantitative metoder til at undersøge, hvordan de nuværende digitale værktøjer virker på elever. Min baggrund for at lave projektet er, at jeg har bioteknologi på a-niveau, og derfor har en grundlæggende viden om hjernen. Derudover har jeg taget en Master Class om hjernen. Jeg har også været til nogle oplæg og jeg har læst litteratur om emnet."
Projekttitel:Effektiv oplagring af vedvarende energi
Navn:Anders
Gymnasium:
Projektbeskrivelse:"Mit projekt går ud på at kigge på oplagring af vedvarende energi. Hvordan kan man effektivt oplagre den udvundne grønne energi, så den let og omkostningsfrit kan transporteres og anvendes efter det varierende energibehov? Jeg ved, at man allerede anvender gassen brint som oplagringsmulighed, som man allerede benytter som brændstof i brintbiler. Denne type oplagring er dog både dyr og svær grundet brintens gaslige tilstandsform. I de seneste år har man blandt andet på Aarhus Universitet arbejdet på at oplagre energi i metalhydrider, som i sidste ende kræver betydeligt mindre plads og ikke kræver et utal af tryktanke, som skal kunne holde hydrogenen under et konstant tryk på 700 bar. Man udnytter en høj hydrogentæthed i bestemte metaler, som ved opvarmning kan frigive hydrogen som H2. Senere vil man kunne ”fylde” metalet op med hydrogen igen. Denne metode er dog stadig meget ny og omkostningsfuld, og jeg ser derfor stort potentiale for udvikling i netop her. Eksempelvis arbejder man med at få temperaturen, hvorved hydrogenen afgives ved, ned. Den er i dag omkring 250 C0, hvilket i sig selv kræver meget energi at opnå. Hvad kan man gøre for at optimere denne metode, således at den kan blive mere attraktiv for samfundet? I Danmark er gode til at høste energi fra vedvarende energikilder, hvor vindmøller i 2016 dækkede hele 37,6% af Danmarks samlede energiforbrug. Produktionen er dog ikke helt stabil. Produktionen vil naturligt variere som resultat af varierende vindforhold. Blæser vinden ikke må vi finde energien andre steder. Andre dage produceres betydeligt mere energi, end vi egentligt behøver. Sker dette, så er vi tilkoblet et internationalt energinet, hvor vi så kan afsætte noget af overskuddet. Nogle gange er dette dog ikke muligt, og så går energien til spilde. For mens fossile brændstoffer lagret i eksempelvis kul, kan gemmes, transportres og anvendes let og efter et varierende energibehov, så er det sværere at gøre med den elektriske energi, som eksempelvis vindmøller producerer. Jeg er overbevist om, at problemet med oplagring af vores vedvarende energi er, et problem, som skal løses, for at vi både i Danmark, men også på globalt plan, skal kunne nå vores målsætning om at blive fri af fossile brændsler i fremtiden. Jeg har allerede etableret kontakt til folk på Aarhus Universitet, heriblandt Prof. Torben Jensen ved iNANO og Kemisk Institut, som arbejder med brintoplagring til daglig. Jeg vil derfor i mit arbejde sammenarbejde med kompetente fagfolk, som jeg vil kunne sparre med igennem mit projekt. Med en baggrund som gymnasieelev med både matematik, fysik og kemi på A-niveau, vil det for mig være naturligt at angribe opgaven både teoretisk, for at opnå den nødvendige forståelse af emnet, og kunne opstille hypoteser på baggrund af denne viden og forståelse, men siden også eksperimentelt for at afprøve og eftervise eventuelle hypoteser."
Projekttitel:Eksperimentel belysning af mulighederne for minimering af mængden af procespildevand i proteinproduktionen på Aquaporin
Navn:Torbjørn
Gymnasium:
Projektbeskrivelse:"De positive aspekter for miljøet ved at genbruge vand fra fremstillingen af proteiner er store. Ideen er at man skal udvinde rent vand fra det forurenede spildevand ved at filtrere spildevandet med filtre udviklet af Aquaporin med Aquaporin Inside® teknologien. Disse filtre tillader (næsten) kun rent vand at passere membranerne, og dette vil jeg forsøge at udnytte til at fremstille rent vand fra spildevandet, som dermed kan genanvendes i produktionsprocessen. Hvis en stor del af spildevandet kan genanvendes vil den totale mængde spildevand formindskes tilsvarende. Dette har en direkte positiv effekt for miljøet, da vandforbruget mindskes, men også bortskaffelsen af spildevandet som sker ved afbrænding ved 1200°C kan minimeres. Sidstnævnte er vigtigt, da det er meget energikrævende at afbrænde spildevand med et tørstofindhold på ca 5% ved så høj en temperatur. Hvis det lykkes at trække rent vand ud af spildevandet betyder det, at tørstofindholdet vil blive opkoncentreret, og at der derfor vil opnås en væsentlig forbedre forbrænding under bortskaffelsen. Både det mindre vandforbrug, den totalt set mindre mængde spildevand, der skal afbrændes og den forbedrede forbrænding vil tilsammen have en positiv effekt på miljøet. Jeg vil undersøge hvilke stoffer vi skal af med for at kunne lede det rensede vand til kloakken (lovgivningsbestemt) og hvor rent skal det være for at vandet kan genanvendes i produktionsprocesserne? Jeg vil lave eksperimenter med filtrering med eksisterende filtreringssystemer af spildevandsprøver. Spildevandsprøverne tages fra forskellige spildevandsstrømme i produktionsprocessen og analyseres og jeg vil forsøge at finde ud af hvad disse resultater til sidst så kan bruges til."
Projekttitel:Elektromagnetisk stråling fra kolliderende sorte huller
Navn:Jonathan
Gymnasium:
Projektbeskrivelse:"Jeg vil gerne undersøge, hvorvidt der opstår elektromagnetiske bølger, når to sorte huller spiralerer ind og smelter sammen til ét, og om disse elektromagnetiske bølger har en specifik karakteristik. Disse elektromagnetiske bølger kaldes for elektromagnetiske modparter. Hvis sådanne elektromagnetiske modparter eksisterer, kan de hjælpe med at forstå op til flere af koncepter bedre; relativitet, højenergiastrofysik, mørk energi, galaksedannelse og -udvikling og mørkt stof . Der er foreslået mange til at der kunne opstå elektromagnetiske bølger. Jeg vil fokusere på, hvad der sker med tilvækstskiven. Tilvækstskiven kan under sammensmeltningen af de to sorte huller blive forstyrret på en sådan måde, at der opstår flere elektromagnetiske bølger, eller at der sker et dyk i mængden af disse bølger. Jeg har kigget på to forskellige måder, hvorpå det kan ske. Den ene er ændring i mængden af stof, der bliver slugt af de sorte huller. Den anden er de sorte hullers interaktion med den del af tilvækstskiven, der ikke sluges af de sorte huller, da denne ændres grundet spiraleringen. Grunden til, at jeg vil arbejde med dette, startede med at jeg overvejede hvad der sker med Lagrange-punkt om sorte huller, der kolliderer. Efter lidt søgen fandt jeg denne artikel “The Lagrange Equilibrium Points L4 and L5 in Black Hole Binary System” , som førte mig til forskningen inden for elektromagnetiske modparter til tyngdebølgerne fra spiralerende sorte huller. Her er de høje energier, og de mærkelige måder hvorpå rumtid opfører sig, tiltalende. Udover er det meget interessant hvad en forståelse af de elektromagnetiske modparter kan gøre for de førnævnte felter. Jeg har ikke meget faglig baggrund. En forståelse af de newtoniske love bag sorte huller og lagrange punkter og en ide om, hvad generel relativitet går ud på., men ikke mere. Mere viden vil jeg hente fra artiklen Electromagnetic Counterparts to Black Hole Mergers og den artikels citationer. Derudover vil jeg undersøge, hvilke artikler, der har citeret den senere for at finde nyere forskning. Grunden til at jeg tager udgangspunkt i denne i forhold til min søgning er at det er udgivet af en NASA forsker, den opsummere hvad der er sket indtil da (2010) og hvad der skal ske i fremtiden. Derfor citere den en masse artikler og ligger til grund for andre Jeg vil kontakte de forskellige universiteter i søgen efter en forsker, der arbejder, eller er villig til at arbejde, indenfor området. Denne forsker kan forhåbentlig også hjælpe med at præcisere mit forløb, da det stadig ikke er præciseret i forhold til, hvilken proces, der skaber de elektromagnetiske bølger om de sorte huller, som jeg vil fokusere på."
Projekttitel:En analyse af en dimensional bevægelse af et legeme i rummet, hvor tyngdekraft, brændstof og starthastighed er med.
Navn:Andreas
Gymnasium:
Projektbeskrivelse:"Et legeme i rummet (eksempelvis et rumskib) er på vej til en planet (som er uden atmosfære). Jeg ønsker at arbejde på at få svare på følgende spørgsmål. Hvor lang tid vil det tage legemet, at nå til planetens overflade givet en start fart i retningen af planeten ved tid ? Der tilføjes nu brændstof til legemet, som kan bruges til at bremse den hastighed, som den lander på planeten med. Hvilken funktion (af tid) for kræfterne som brændstoffet anvender til legemet er ideal? Der vil blive opstillede matematiske modeller på baggrund af differentialligninger og der vil anvendes blandt andet en metode som hedder calculus of variations til besvarelse af spørgsmålene. Projektet kan betragtes som en øvelse i anvendt matematik med praktiske anvendelse inden for rumforskning."
Projekttitel:En glykoalkaloid-fri kartoffelplante og dens modstandsdygtighed overfor stressfaktorer
Navn:Selina
Gymnasium:
Projektbeskrivelse:"Kartoflen (Solanum tuberosum) er nationalt i Danmark og på verdensplan en af de vigtigste afgrøder overhovedet og har været medvirkende til at højne sundhedstilstanden i specielt den vestlige verden. Som andre af natskyggefamiliens planter indeholder kartoflen stoffer af typen glykoalkaloider. Glykoalkaloider (i kartoflen primært alfa-solanin og alfa-chaconin) er naturlige pesticider, der findes i alle plantens dele. I små koncentrationer bidrager de til kartoflens smag, men i større mængder kan være skadelige for de individer, der indtager disse. Koncentrationen af glykoalkaloider er i de fleste af plantens dele for høje til, at dyr og mennesker kan indtage dem uden at blive forgiftet, og det er derfor kun knolden, der bruges som føde. I de seneste år har man gennem forædling og genmanipulering forsøgt at reducere koncentrationen glykoalkaloider i kartoffelplanten, og for nylig fandt et japansk forskningsteam frem til at regulere genet ”St16DOX” som gør det muligt helt at stoppe biosyntesen af glykoalkaloider. Genet koder for katalyseringen af 16 alfa-hydroxylering af (22S)-22,26-dihydroxycholesterol, som er et af de sidste trin i biosyntesen af glykoalkaloider i kartoffelplanten. Jeg vil i mit projekt undersøge muligheder for at mutere St16DOX-genet for derved stoppe plantens produktion af glykoalkaloider. En nedsat produktion medfører nedsat evne til forsvar mod insektangreb og sygdomme. Jeg vil derfor også undersøge, hvorledes de manglende glykoalkaloider påvirker kartoffelplantens modstandsdygtighed overfor sygdom og insektangreb."
Projekttitel:Er der plads til ulve i Danmark?
Navn:Laura
Gymnasium:
Projektbeskrivelse:Ulvene er indvandret til Danmark og har sågar formeret. Dette er der mange delte meninger om i det danske samfund, nogle mennesker er ellevilde med de nye ulve, hvorimod andre ønskes de skal skydes på stedet. Det er disse subjektive meninger der fylder debatten, hvor der ikke endnu er et faglig grundlag til at besvare spørgsmålet: Er der plads til ulvene i Danmark? Et spørgsmål der også er delte meninger om, uden der er foretaget nogle faglige undersøgelser, og der sammenlignes med andre større lande. Udover at være biotek studerende har jeg også en stor generel interesse for området, og ønsker samtidigt det bedste for den danske natur. Hvis ulvenes tilstedeværelse viser sig at gøre mere skade end gavn for den danske natur, bliver man desværre nødt til at tage hensynsforhold efter det, modsat kan de også vise sig at være gavnlige, hvilket er det jeg ønsker, at der findes svar på. En af disse metoder kunne være at udstyre alle voksne og unge individer med GPS-sendere, og holde styr på adfærdsmønstre, såsom vandring, nedlæggelse af bytte, hvileperioder, og evt. dødsfald i bestanden. Dette ville også kunne give et svar på, om det kun er ulvene der står bag alle de angreb der foretages på får i Jylland. At holde styr på ulvene med denne metode, burde kunne give et overblik over, hvad de foretager sig i den danske natur, og forhåbentligt kunne svare på, om der overhovedet er plads til dem, og hvis ja, hvor mange der så er plads til. Viden vil jeg indhente fra nogle rapporter skrevet af den danske ulveekspert Peter Sunde, som jeg også håber på, at komme i kontakt med under projektets forløb. Selv håber jeg på at den danske natur kan rumme ulven, men jeg vil gerne hvad der er bedst for den danske natur, lige meget hvilke subjektive meninger der er omkring emnet. Derfor håber jeg på, at en GPS undersøgelse ville kunne give et endeligt svar, forhåbentlig inden nogle ulve risikerer at blive skudt eller forsvinder.
Projekttitel:Forbedring af El-bilers batterier
Navn:Philip
Gymnasium:
Projektbeskrivelse:"marked er der flere udfordringer i forhold til traditionelle fossildrevet biler. De væsentligste er den distance man kan kører på en opladning, den fysiske størrelse af batteriet, samt den tid det tager at oplade bilens batteri. Det mest normale anvendte bil-batterier bruger et stort Lithiumbatteri, der fx har en energi på 50 kW, som f.eks Nissan leaf. El-biler er en vigtig detalje i at stoppe global opvarmning, da de ikke emittere drivhusgasser, som en fossildrevet bil. I dag er der en stor aktivitet ved forskellige bilfirmaer, der arbejde aktivt med enten Hybrid eller El-biler. Tesla anvender mange ressourcer på at udvikle forskellige batterier og nye opladningsstationer, hvor andre har mere fokus på optimering af bilers motor og køber batterierne ved underleverandører. Hvordan kan vi forbedre batteriers effektivitet og opladningshastighed? Er det ved at optimere batteriernes opbygning, opladningsegenskaber eller er det at udvikle helt nye batterityper der har mere energi, eksempelvis Solid State Elektroder? Jeg vil gerne undersøge dette område, da det kan medvirke til at skabe en bedre fremtid for alle. Der sker meget forskning i batterier i hele verden, og ønsker jeg at være en aktiv del af denne forskning. Jeg har Fysik A, Bioteknologi A og matematik A på gymnasiet. Jeg regner med at kunne lægge min viden fra Kemi, som kommer fra Bioteknologi A, og min viden fra fysik sammen til at finde en optimal løsning til nogle af de forskellige nævnte udfordringer. Mange af informationer der vil blive brugt i projektet, vil jeg hente fra lærebøger, informationssøgning på nettet. Jeg vil inddrage en forsker der kan hjælpe mig med at få en dybere forståelse af batteriets opbygning. Herefter vil jeg gennemføre en række eksperimenter for at kortlægge mulige løsninger ved en bedre effektivitet på batteriet og/eller kortere opladningstid."
Projekttitel:Fotoners bølgelængder og fotosyntese.
Navn:Mike
Gymnasium:
Projektbeskrivelse:"Jeg vil given muligheden undersøge fotosyntese under forskellige bølgelængder af lys. hhv. 400-730nm. Med fokus i det røde til infrarøde spektrum. Jeg vil gerne undersøge hvordan planter vokser i forskellige lys spektre. Jeg vil kombinere forskellige bølgelængder for bla. At påvise Emerson effekten. Da jeg især vil fokusere på den røde del af lyset, vil jeg også undersøge phytochromernes (Pr/PFR) påvirkning af rødt lys 680-730nm. Netop denne fotoreceptor er interessant da det hjælper planter med at justere døgnrytmen naturligt, manipulation af dette pigment kan lede til kontrol over blomstercyklusser hos visse planter. Manipulation af blomstercyklussen kan være meget praktisk bla. For korn eller andre frugtbærende planter hvor man ville kunne få den enkelte plante til, at fokusere på kornet/frugt i stedet for vækst, helt optimalt vil dette kunne betyde mere mad pr. forbrugt Watt og flere planter på mindre plads. Nasa har tidligere lavet noget lignende med henblik på dyrkning i rummet. Jeg ønsker at lave denne forskning da jeg mener det kan være revolutionerende inden for indendørs væksthuse. Især nu hvor vi har flere munde at mætte end nogensinde før, skal effektivitet være i højsædet, med en kombination af Emerson effekten og manipulation af Phytochromer, tror jeg man vil kunne se en stor forskel i indendørs produktion af fødevare. Dette projekt er relevant for mig da det kombineres til et tværfagligt projekt, som både involvere fysik, biologi og en smule kemi. Projektet kan også være en stor milepæl i min uddannelse da jeg vil studere fysik og teknologi efter min HF-uddannelse, hvor min hovedinteresse er optik. Drømmen en kandidatuddannelse indenfor fotonik. Faglig baggrund: Jeg har færdiggjort NF & Jeg er i gang med fysik 0-C samt fysik C-B."
Projekttitel:Genetablering af koralrev.
Navn:Ania
Gymnasium:
Projektbeskrivelse:"Mange koralrev er over de sidste årtier blevet destrueret af fiskerimetoder som trawl og andre menneskelige aktiviteter som f.eks. forurening via både plastik og olieudslip. Da koralrev er vigtige for mange marinedyr, er denne beskadigelse noget som på langsigt vil føre til en forringet biodiversitet. Jeg vil derfor gerne undersøge de muligheder der er for genetablering af verdens koralrev og samtidig undersøge hvordan man kan begrænse ødelæggelsen af revene. Der er forsøg på Bali som har vist at man ved hjælp af svag strøm kan fremme korallers væksthastighed, dette anvendes dog kun nær kysten, da strømmen tilføres via ledninger fra land. På Caribien har de forsket i om de var muligt at lave kunstig befrugtning af nogle af de truede koraller, og deres forsøg har været succesfulde. Formålet med dette projekt er derfor som sagt at undersøge de muligheder der er for genetablering af koralrev, samt hvilket måder man kan forebygge og forhindre en destruktion af disse. Jeg vil desuden undersøge hvordan man på en bæredygtig måde kan skaffe den nødvendige energi til de gitre som bruges i Bali forsøget, samt undersøge hvordan man på bedst mulig måde kan opdrætte frugtbare koraller. Jeg har personligt kun set få koraller, for det meste i akvarier eller som tørre og døde udgaver. Jeg har til gengæld en ganske stor interesse for naturbevarelse, specielt bevarelsen af havene og disses biodiversitet. Jeg er desuden meget glad for naturen og har et stort ønske om at sørge for at denne ikke dør. Min faglige baggrund for at gennemføre denne er undersøgelse er at jeg læser på biologisklinje, her lærer jeg både om økologi og dyr, begge dele som jeg vil kunne bruge til at gennemføre dette projekt. Vi har endnu ikke beskæftiget os med koralrev i undervisningen, men jeg har en forhåndsinteresse for emnet og har derfor tilegnet mig noget viden selv. Jeg vil bruge min basisviden om energi, fra fysik, til at undersøge forskellige energikilder. Jeg vil prøve at tilrettelægge forsøget således at jeg undersøger korallers umiddelbare levegrundlag, og på hvilken måde man derfor bedst ville kunne gribe ind uden at skade revene, dernæst forventer jeg at undersøge den bedst mulige måde at dyrke frugtbare koraller, samt finde den bedste måde at skaffe grøn energi til de elektriske gitre som bruges på Bali. I forhold til Bali forsøget, vil jeg så vidt som muligt prøve at skaffe mig adgang til både nogle resultater og samtidig få fat i en ekspert inden for området, det samme vil jeg gøre med forsøget fra Caribien."
Projekttitel:Genmodificering af planter til udskillelse af salt fra saltvand
Navn:Zahra
Gymnasium:
Projektbeskrivelse:"Mit hovedmål med dette projekt er at undersøge om det er muligt at genmodificere planter til det formål at mindske forbruget at ferskvand. Dette vil jeg forsøge ved, at undersøge om planter kan genmodificeres til at bruge saltvand og derved selv udskille saltet fra vandet. Da der i verden kun er ca. 3% ferskvand, hvoraf 1/3 af dette bruges indenfor landbrug, overvejede jeg om der muligvis findes en måde hvorpå vi kan mindske forbruget. FN har offentliggjort at 30% af verdens ferskvand vil være opbrugt i løbet af de næste 20 år. Dette er en stor grund til, at jeg mener der skal sættes fokus på vores vandforbrug. Da vi har hele 97% saltvand af alt vand i verden, mener jeg, at vi skal finde en måde hvor vi kan udnytte den store mængde saltvand og spare på vores dyrebare ferskvand. Det vil altså sige, at hvis dette kunne være en løsning indenfor landbrugen, så kunne vi spare 1/3 af jordens ferskvand - hele 33,33%. På samme måde har jeg tænkt at hvis dette kunne lykkes, så kunne man slå to fluer med et smæk og samtidig sørge for vand til den del af befolkningen der ikke har adgang til rent ferskvand. Som elev på en naturvidenskabelig linje med bioteknologi på A, har jeg en stor interesse indenfor genmodificering og bioteknologien generelt. Jeg har valgt at tage fat på en del af naturvidenskaben som jeg ikke selv har hørt mange løsninger på. Jeg vil starte med at finde mig en forsker indenfor landbrug og/eller en forsker indenfor genmodificering, som kan hjælpe mig videre med min idé. Derudover vil jeg dykke længere ned i den bioteknologiske verden. Jeg vil undersøge, hvilket gen man muligvis ville kunne indsætte i planten for at give den funktionen til at udskille saltet. Som sagt har jeg bioteknologi A, hvor jeg har en fagligt dygtig lærer indenfor bioteknologien og genmodificering, som gerne vil hjælpe mig på vej."
Projekttitel:Grafen som fremtidens materiale
Navn:Dot
Gymnasium:
Projektbeskrivelse:"Siden opdagelsen af mirakelmaterialet grafen gjorde, at Andre Geim og Konstantin Novo-selov i 2010 vandt nobelprisen i fysik, er interessen for grafen steget gevaldigt. Materialet er den bedst kendte varmeleder og en fremragende elektrisk leder, er kun 5 % så tæt som stål men er 200 gange så stærkt. Der ligger derfor en masse potentiale i dette mate-riale i fremtiden. Det leder mig frem til min problemformulering: Kan man benytte grafen i fx solceller eller andre elektroniske apparater? Hvad er udfordringerne forbundet grafen i anvendelse? Kan man eventuelt bruge grafen som beskyttelse på overflader af materialer, så de holder bedre? At belyse disse spørgsmål ligger i min personlige interesse, fordi jeg altid har haft en interesse for hvordan nogle materialer har bestemte egenskaber i forhold til andre materialer som følge af kvantemekanikkens forunderlige verden. Mit interessefelt er superledere, men siden de ikke findes i høje temperaturer endnu, mener jeg, at der bør kastes lys over materialet grafen, som besidder nogle af de samme egenskaber som su-perledere, fx at de er gode elektriske ledere. Efter at have været til mange foredrag om kvanteteknologi, kvantemekanik og partikelfysik gennem Akademiet for Talentfulde Unge, UNF, MasterClass, Sorø Talentcamp og praktikophold på Niels Bohr Instituttet, har jeg fået en masse inspiration og motivation til at undersøge de emner, forskerne arbejder med. Min uddannelsesmæssige baggrund for at kunne gennemføre forskerspire-forløbet omfat-ter, at jeg er 2. årsstuderende på Sukkertoppen Gymnasium, hvor jeg har fysik, matema-tik, kemi og teknikfag på A-niveau på linjen Science. Min linje såvel som mit projekt re-præsenterer min faglige interesse. Denne interesse er noget, som jeg er villig til at bruge en masse tid på, og det er også en af grundene til, at jeg synes, Projekt Forskerspirer er så oplagt til mig. Jeg vil hente min viden til projektet fra forskere, der allerede forsker i materialet grafen. Fx er DTU-professor Peter Bøggild interesseret i materialet grafen, og han udtaler i en artikel (Ingeniøren; ’DTU-professor: Sådan kommer din virksomhed i gang med grafen’), at hans forskerteam DTU og hans kolleger fra både Aarhus Universitet og Københavns Universitet er klar på en snak om hvordan materialet grafen kan bruges i konkrete sammen-hænge. Jeg tænker, at en snak med forskellige forskere kan give mig input til måske at tænke grafen ind i helt nye sammenhænge."
Projekttitel:Hjernen og skak
Navn:Ellen
Gymnasium:
Projektbeskrivelse:"Den typiske, generaliserende tankegang fra de fleste mennesker, når de hører nogen nævne skak, er, at personen, der tales om, må være meget klog, god til matematik og gå med store briller. Men hvordan kan det være sådan? De fleste artikler, der siger noget om dette, fortæller ikke meget om emnet og generelt også bare nogle basale ting. Men kan der findes nogle endnu større sammenhæng mellem hjernen og skak andet end, at man som skakspiller kan blive lidt bedre til matematik – og hvorfor nu det? Jeg vil gerne finde ud af, om der findes en sammenhæng mellem spillet skak og den måde hjernen udvikles på ved at spille skak. Nogen befinder sig hele livet på begynderniveau, mens andre suser mod toppen, men hvordan kan dette egentlig være? Er der nogen, der simpelthen har bedre forudsætninger for at kunne spille skak, der ellers siges at være et spil for alle? Hvilke dele af hjernen styrkes ved skak og hvorfor? Samt hvad er den videnskabelig baggrund for alt dette? Disse og mange andre spørgsmål er meget interessante, når det kommer til spillet i skak – i hvert fald for mig, der er 17 år og spiller på kvindelandsholdet i skak. Jeg kender mange skakspillere fra mange forskellige lande i verden. Mange af dem er personlighedsmæssigt helt forskellige og slet ikke tæt på stereotypen, når man tænker ”skakspiller”. For at undersøge sammenhæng hjernens udvikling og skak – og gerne mange andre sammenhæng, så er den naturvidenskabelig metode (eller den hypotetisk deduktive metode) er især relevant. Begrebsparret observationel og eksperimentel, der kan være med til at af- eller bekræfte de hypoteser. Hypoteserne vil jeg komme frem til gennem research og eventuelle spørgeskemaer, der kan give mig en viden om, hvad skakspillere og ikke-skakspillere tænker om dette emne. Dette ville altså også indbringe begrebsparret kvalitativ/kvantitativ. Derudover kan jeg hente min viden fra samtlige skakspillere og flere neuroforskere, der har særlig meget viden om hjernen, dens udvikling og de forskellige centre i hjernen."
Projekttitel:Hvad/hvordan tænker dyr?
Navn:Isra
Gymnasium:
Projektbeskrivelse:Jeg kommer fra Høje Taastrup Gymnasium, og går på en studieretning med bioteknologi. Jeg ønsker at undersøge dyrenes tanker og hjernefunktion, da vi har igennem biotek lært om menneskernes hjernefunktion. Dyrenes hjernefunktion er anderledes forhold til menneskernes, og dette er en af grundene til jeg vil undersøge hvordan og hvorledes dyrenes hjerner virker. Det kunne være interessant at undersøge, da vi i vores dagligdag lever med dyr, så hvad mon de tænker på? Hvordan virker deres hjerne? Tænker vi ens og har vi noget tilfælles? Er der noget bestemt vi kan gøre for at se, hvordan deres tanker virker? Disse spørgsmål har de fleste med dyr nok tænkt på. Derfor vil jeg undersøge et bestemt dyr, som fx kunne være en hund eller en abe vha. en maskine der kan undersøge deres hjerne, imens de er i gang med at lave noget. Grunden til, at jeg enten vælger en abe eller en hund, er fordi at abernes hjerneopbygning er lidt ligesom menneskernes. En hund er den mest dominerende kæledyr som de fleste har, og derfor kunne det være interessant, at se hvordan de tænker og lære ting på den måde som de gør. Der findes forskellige apparater, der undersøger hvilken del af hjernen der arbejder, imens man er i gang med en bestemt ting. Det samme vil jeg undersøge, om man kan gøre med dyr, og se hvilke dele af hjernen der arbejder imens de fx spiser, sover, går osv. Jeg vil også sammenligne menneskets og dyrenes hjernefunktion og se, hvis vi har nogle dele af hjernen der reagere på samme måde. Jeg tænkte på, at undersøge hvordan og hvorfor de fx adlyder os mennesker, og hvad der gør at de husker ting og forstår os mennesker. Altså hvilken del af hjernen får dem til, at tænke som de gør, og hvordan husker de ting såsom at give pote eller tisse de rigtige steder. Fokus punktet i projektet er biologi, da jeg har noget at gøre med hjernefunktionen, opbygningen og hjernens reaktioner. Jeg vil hente min viden fra en forsker der har viden om emnet, altså jeg vil arbejde med forskeren der har styr på abernes/hundenes hjernefunktion, og som nævnt tidligere hvorfor de adlyder eller bare generelt ved hvad der er rigtigt og forkert. Jeg vil også have min viden fra, videnskabelige bøger og måske selv tage over til nogle, der undersøger dyr. Jeg glæder mig meget til at fordybe mig i området, da jeg selv har undret mig meget om dyrenes funktioner og tanker.
Projekttitel:Hvor langt kan og vil vi gå? - om transplantation af griseorganer i mennesker
Navn:Caroline
Gymnasium:
Projektbeskrivelse:"Ifølge den skandinaviske organdonation organisation, ""scandiatransplant.org"", var der i 2017, 2370 mennesker der ventede på organdonation i 6 forskellige skandinaviske lande - heriblandt Danmark. Ud af disse mennesker, var der i løbet af året 111 der døde på ventelisten og 1893 der stadig venter. Hvis vi kunne udvikle videnskaben og teknologien i et sådant omfang, at vi kunne bruge griseorganer i menneskekroppe, hvor langt kunne vi og ville vi i så fald gå? Vil det nogensinde kunne være muligt at transplantere en grisenyre, et helt grisehjerte eller et par griseøjne og hvis vi kunne det, hvor ville grænsen så gå mellem at være gris eller menneske? Grise er et såkaldt modeldyr for mennesket på grund af deres store lighed med mennesket - både anatomisk, kognitivt og genetisk. Derudover er antallet af grise i Danmark det dobbelte af antallet af indbyggere. Transplantation af griseorganer kunne derfor være en optimal måde at mindske antallet af mennesker der venter på et nyt organ. Jeg vil derfor både kigge på dette projekt videnskabeligt og teknologisk, altså hvor stor muligheden for transplantation med griseorganer i virkeligheden er, men også etikken I, at få organer fra et bondegårdsdyr, og ikke et andet menneske. Jeg studerer bioteknologi på A niveau, og anatomi og lægevidenskab interesserer mig meget. For et par måneder siden havde jeg en samtale med en tidligere forsker, og her kom netop emnet om ligheden mellem mennesker og grise på bane. Denne samtale har vækket min interesse for at udforske grisens og menneskets anatomi i dette projekt med fokus på organtransplantation fra dyr til menneske og de etiske overvejelser der er forbundet hermed. Jeg ser store fremtidsmuligheder i forhold til at løse problematikken med manglende organer til transplantation, og derfor har dette emne også stor relevans indenfor lægevidenskaben. For at kunne udføre dette projekt vil jeg studere forskningsrapporter og hente information og hjælp fra en forsker der har kendskab inden for området. Jeg vil beskrive og sammenligne menneskes og grisens anatomi og genetik. For at få mere viden om organtransplantation, vil jeg forsøge at få kontakt med en person der er på venteliste til et nyt organ, her vil jeg bl.a være interesseret i at få personens syn på at modtage griseorganer. Herved inddrages det etiske aspekt. Det kunne også være relevant at indhente informationer fra diverse patientforeninger, da disse har stor viden og kendskab inden for området; organtransplantation."
Projekttitel:Hvor varmt kan det blive?
Navn:Mads
Gymnasium:
Projektbeskrivelse:"Fysikeren Lord Kelvin beskrev i en videnskabelig artikel fra midten af 1800-tallet, hvordan temperaturen aftog i takt med, at partiklernes kinetiske energi mindskes. Ud fra dette bestemte han universets absolutte nulpunkt til 0° K (-273,15° C), der teoretisk set er der, hvor alle bevægelser i et legeme er ophørt. Er det så også muligt at benytte denne teori til at gå den anden vej? Einsteins relativitetsteori siger, at lysets hastighed i vakuum er den absolutte hastighed i universet. Vil dette sige, at når partikler når en kinetisk energi svarende til lysets hastighed, så er den maksimale temperatur opnået? Jeg undrede mig over dette efter jeg første gang hørte Kelvins definition på temperatur i skolen, hvor jeg ligeledes havde fået at vide, at der var et absolut nulpunkt, men ikke en absolut maksimal temperatur. Jeg forstod det simpelthen ikke – det virkede så simpelt. Der måtte være en formel, hvorved man kunne udregne den tilsvarende temperatur til en vilkårlig partikels hastighed og derved bestemme en maksimal temperatur ud fra lysets hastighed. Jeg undersøgte det, og det viste sig ikke at være så simpelt, som det i første omgang virkede. Det viste sig, at der spiller en del fysiske love indover, som komplicerer det en helt del. Ikke desto mindre læste jeg mig frem til, at en håndfuld fysikere er kommet med en række hypoteser på en absolut maksimal temperatur. Heriblandt er de tyske fysikere Max Planck og Rolf Hagedorn. Max Planck beskrev ud fra de fysiske love, der kendes fra kvantemekanikken en temperatur, der burde være den maksimale. Efter denne temperatur opnår tyngdekraften så stor styrke, hvorved at forståelsen inden for fysikken begrænses. Det er her strengteorien kommer ind i billedet – teorien om alting. Det bedste bud på det alle videnskabsfolk i bund og grund søger – en teori der forklarer alt i vores verden. Strengteorien er som sagt en teori om alt og vil derved også kunne forklare, hvordan temperaturen udvikler sig, også efter Planck temperaturen og om der findes en absolut maksimal temperatur. Det vil undersøges i mit projekt, hvorvidt strengteorien kan benyttes til at beskrive temperaturen i universet, og derved vil det ligeledes undersøges hvorvidt strengteorien rækker som teori. Min faglige baggrund for projektet er, at jeg går på en naturvidenskabelig retning på STX på Frederiksborg Gymnasium og HF. Her beskæftiger jeg mig med bl.a. fysik på højniveau. Desuden har jeg altid haft en hunger efter at forstå, hvordan universet hænger sammen og søgt svar på universets mysterier, hvilket har givet mig en nysgerrighed, som jeg har forsøgt at tilfredsstille så godt jeg kunne, ved at beskæftige mig med disse interesser udover det sædvanlige skolen byder på. Projektet vil kræve samarbejde med en forsker fra Niels Bohrs institut, da de især beskæftiger med teoretisk fysik som det, der ønskes at blive behandlet i projektet. Min foreløbige ide til at undersøge temperaturen vil være at undersøge nogle forskellige partikelsammenstød af samme slags som dem der udføres i CERN’s acceleratorer. Ved at undersøge sammenstødenes tendenser og sammenholde dem med strengteorien vil det undersøges om en maksimal temperatur er mulig."
Projekttitel:Hvordan kan kemien bidrage til en god kage?
Navn:Lena
Gymnasium:
Projektbeskrivelse:"Kage er noget som alle kender, og som alle kan finde en opskrift til. Alligevel er det ikke altid, at man får det ønskede resultat. Færdiglavet kage fra butikkerne smager også ofte ikke lige så godt, som dem man får ”frisk” lavet. En ting kan have så mange resultater. Kagebagningen er i princippet kemi, og derfor vil jeg i dette projekt prøve at undersøge, hvordan kemien kan bidrage til at bage en god kage, og hvordan dette kan inddrages i industrien. For at undersøge dette vil jeg lave en nedbrydning af bagningsprocessen og finde ud af, hvilke kemiske processor der forløber, og hvordan disse kan effektiviseres for at medføre et godt slutresultat. Jeg vil desuden også finde ud af, hvad effekten af de forskellige ingredienser er, og hvordan de påvirker hinanden. Der vil især blive sat fokus på gæringsprocessen, hvad tekstur og smag er. Min egen motivation for dette er kemien i bagning, da jeg vil se om det er muligt at afgøre nogle egenskaber for processen, sådan så enhver kan bage en kage ud fra nogle grund ting uden at besidde de ”rette” evner Der vil bl.a. gøres brug af kemibøger, diverse internetartikler og fagfolk fra området bl.a. en forskerkontakt indenfor fødevarekemi til at finde informationer. Ud fra informationerne som bliver samlet, vil der blive dannet nogle hypoteser om, hvordan man bedst udvikler en kage, som hæver godt, har den rette tekstur og smag. Disse hypoteser skal desuden testes og vil tage udgangspunkt i en simpel grundopskrift, som skal gøre processen lettere, da man herved kan reducere antallet af variabler og i stedet fokusere på grundtingene i processen og derved slå ned på nogle enkle faktorer. Desuden skal begrebet ”god kage” defineres. Denne definition vil ikke have stor fokus på udseende, men opbygning af kagen. Alt i alt, vil jeg altså undersøge bagningsprocessen grundlæggende trin ved hjælp af kemi, således at enhver kan bage en kage. Selv maskiner."
Projekttitel:Hvordan vi bygger optimalt, moderne og bæredygtigt med respekt for den gamle by og den arkitektoniske tradition og know-how?
Navn:Helena
Gymnasium:
Projektbeskrivelse:"Hvordan bygger vi optimalt, moderne og bæredygtigt i København med respekt for den gamle by og den arkitektoniske tradition og know-how? Jeg er opvokset i indre København og elsker den gamle by af hele mit hjerte. Arkitektur har altid været en af mine store passioner, og derfor ønsker jeg også at arbejde og beskæftige mig med arkitektur i fremtiden. Det er min forestilling, at jeg vil studere til civilingeniør i bygningsdesign på DTU. På dette studie lægges der bl.a. fokus på energi, konstruktion og bæredygtighed i forbindelse med det æstetiske. Med en naturfaglig vinkel på dette søger jeg at benytte mig af mine kompetencer inden for matematikken og fysikken til at finde frem til en løsning. Hertil er det yderligere relevant at benytte min baggrundsviden fra AT-forløb og en projektopgave, der begge havde at gøre med moderne arkitektur, og hvor jeg bl.a. har haft kontakt til arkitekter. Klimaproblemerne er den største udfordring, vi står overfor på nuværende tidspunkt. Dér, hvor vi kan gøre størst forskel, er i vores byer. Dette er nemlig også et af FN’s verdensmål. Måden, hvorpå dette b.la. skal gøres, er ved at inkorporere dette mål i nye, urbane udvidelser. Men dette mål overser problematikken ved de gamle byggerier. Formålet for dette projekt er optimeringen af Københavns ældre byggerier gennem renovation, således at disse lever op til målene vedrørende bæredygtighed, samtidig med at byens sjæl forbliver intakt. For at konkretisere dette, er det relevant at se på nogle specifikke områder, hvorpå der kan optimeres. Dette inkluderer områder såsom dårligt indeklima, energitab, mangelfuld isolation og den evige pladsmangel – alle områder, som udfordrer målet om bæredygtighed for det gamle København. For at finde en løsning på problemet vil jeg tilegne mig viden dels gennem min forskerkontakt, hvor en forsker fra DTU, en arkitekt eller anden beskæftiget med byggebranchen vil være relevant. Derudover vil jeg hente læsemateriale fra DAC, fra KADK’s bibliotek og fra DTU’s kursusbase. Yderligere vil jeg benytte mig af Københavns Kommunes byplanlægning og arkitekturpolitik som vejledning."
Projekttitel:Hvordan vil brug af teknologi påvirke hjernens udvikling.
Navn:Maja
Gymnasium:
Projektbeskrivelse:"Hvordan vil brug af teknologi påvirke hjernens udvikling? En stor forskel mellem min generation og mine forældres, er det markante brug af teknologi vi har i dag. Og skellet mellem børn og de ældre i samfundet, er endnu større. Hvad der virker intuitivt for en 12-årig når det kommer til håndtering af en smartphone, er diskursivt for dem der blev født i 1940´erne. Jeg vil gerne undersøge, hvordan denne adfærd ændre hjernens neurale netværk. Jeg synes dette emne er interessant da det er noget som påvirker alle i min generation og de kommende generationer. Børn er langt mere påvirkelige når det kommer til hjerneudvikling, da deres hjerner har langt flere neurale forbindelser end vi har. Hvordan påvirker den konstante strøm af LED lys, News og indtryk fra en IPad skærm et barns hjerne og udvikling heraf? Jeg vil gerne undersøge hvad det egentlig er vi gør ved vores hjerner, når vi kigger på vores telefon og pc morgen, middag, og aften. Dette er et område som er forsket i, men fordi det er så nyt et fænomen og fordi os som er vokset op med teknologien ikke er gamle nok, ved man endnu ikke hvilke konsekvenser det vil have for os i fremtiden. Jeg synes det er meget interessant at vide hvorvidt vi skader vores hjerne. Om vi udvikler nogle særlige forbindelser, som gør os bedre til nogle ting end andre. Om vi mister basale og vigtige elementer i hjernen så som, evnen til sympati, koncentrationsevne, og sociale færdigheder. Hvorvidt uddannelsessystemet faktisk var bedre med papir, blyant og bøger som redskaber, i stedet for computer. Jeg mener det er vigtigt at undersøge dette, mens vi stadig kan spørge og sammenligne med den ældre generation, og inden deres viden og kvaliteter er glemt af den kollektive hukommelse. Jeg håber at kunne udnytte mine biologi, matematik og kemi færdigheder til min forskning, og endvidere min forskerkontakt. Jeg forventer at min viden bliver samlet fra fagbøger tilgængelige på skolebiblioteker, men ikke mindst research fra internet databaser, guidet af mine vejledere og lærere på skolen, men også min forskerkontakt."
Projekttitel:Hårdhed og fysikken bag det
Navn:Ahmet
Gymnasium:
Projektbeskrivelse:Store videnskabelige projekter kræver nogle gange materialer med enestående egenskaber. Disse materialer er nogle gange besværlige at få fat i, men ved hjælp af forskning kan man finde ud af, hvordan man kan lave bedre materiale, men hvor det er nemmere at få fat i. Ifølge Mohs’ skala, så er diamant det hårdeste naturligt forekommende materiale. Dette beskriver hvor resistent diamant strukturen er til at deformere. Det falder mig interessant at finde ud af, hvordan diamantens struktur er opbygget, så den er mere resistent over for deformation end andre materialer. Den består udelukkende af karbonatomer, men de er sat sammen anderledes end i eksempelvis grafit, som er et relativt blødt materiale også bestående udelukkende af karbonatomer. Til gengæld er et enkelt lag af grafit, altså grafen, hårdere end diamant. Dette er undrende, hvordan hårdheden af materialer med ens bestanddele kan ændre sig drastisk ved strukturelle ændringer. Ved at kigge nærmere på hvordan bindingerne i henholdsvis grafit, diamant og andre allotrope er anderledes, kan man muligvis finde et molekylært sammenhæng, der gør at et materiale er hårdere. Denne information kan udnyttes i den konventionelle verden til at konstruere strukturer, som efterstræber sammenhænget, og derved ved praktisk nytte gøre et materiale hårdere end normalt. Allotrope for andre grundstoffer eks. jern kan også undersøges, så man også kan se, hvilken virkning grundstoffet har på at give en strukturel hårdhed. Til sidst kan man prøve at blande flere grundstoffer, for at se om det gør strukturen hårdere eller blødere. Rent praktisk, kan hårdheden af et materiale bestemmes ved at prøve at ridse det. Måske kan det også udrettes mere detaljeret vha. et elektronmikroskop eller andet til at sammenligne ridsene bedre. Når man dog skal opstille en model til hårdheden, så undersøger man hvilke fysiske fænomener, der virker til at holde grundstofferne sammen i stærke gitre. Jeg tænker umiddelbart på energiniveauer i grundstoffer og elektroners sammenspil. Her ville det være interessant at få fat i en ekspert, der har fagligviden indenfor atomfysik og molekylære bindinger. Som konklusion, vil jeg undersøge og opstille en model for de fysiske parametre, der gør at et materiale er mere resistent for deformation end et andet materiale
Projekttitel:Kost og livskvalitet
Navn:Josefine
Gymnasium:
Projektbeskrivelse:"Kan kostomlægning forbedre ens livskvalitet? Forskning peger på at problemer som fordøjelsesbesvær, hudproblemer, ledsmerter, træthed, koncentrationsbesvær, overvægt og dårlig respons på træning blandt andet kan være symptomerne på fødevareintolerance eller allergi. Nogle forskere mener, at vi bør spise efter ens kropstype og boldtype, og at det er vigtigt at tilpasse kosten alt efter individet. Meget tyder på, at både vores fysiske og psykiske helbred er under stræk påvirkning af det vi kommer i vores krop. Alligevel tror jeg, at mange mennesker ikke er så gode til at lytte til deres krop og mærke hvordan den reagerer på det vi indtager. I det senmoderne samfund, hvor mange har meget travle hverdage, bliver kosten måske for mange, noget som bliver nedprioriteret, simpelthen grundet manglende tid. Men jeg tror, at kosten er en vigtig kilde til at få mere overskud i hverdagen. Der er dog også folk som forsker i ernæring og kostvejledning, og der er folk som går højt op i at spise sundt. Man kan med to klik på internettet finde uendelig mange artikler med kostråd og diverse kure, problemet er bare, at finde den som passer til en selv, og kan man overhovedet stole på at det hele er sandt? I fjernsynet er der også ofte forskellige programmer med forskellige vinkler på, hvordan den rigtige kost kan hjælpe folk til at tabe sig, eller til at komme af med andre problemer. Et nyt program fra Tv2 kaldet ""Spis dig rask"" sætter fokus på, hvordan man ved kostomlægning kan blive helt eller næsten symptomfri for kroniske sygdomme, som ellers normalt blot ville behandles med medicin. Jeg synes at det er vigtigt at oplyse alle mennesker om hvordan og hvor meget det vi spiser og drikker påvirker vores krop og helbred. Selvom det er op til individet hvad man kommer i ens krop, tror jeg at det er en ting, som man er nødt til at stå sammen om/afhjælpe som samfund og over hele verden. Måske kan der findes løsninger som for eksempel at begrænse udvalget af de fødevarer som er usunde og gøre de sunde mere tilgængelige. Helt personligt har akne været et problem for mig over en længere periode, dertil vil jeg gerne undersøge om det er et problem som jeg i mindre eller højere grad er herre over via det jeg indtager. Er det muligt for mig at komme helt af med akne, hvis jeg ved hjælp af at undersøge hvordan min krop påvirkes af min kost, kan finde ud af hvad det er som forårsger problemet? Jeg vil med dette forskningsprojekt gerne, med vejledning fra en ekspert inden for kost og ernæring og en ekspert som ved helt præcist hvordan kosten påvirker og påtages i kroppen, finde ud af om det er muligt at lave et sådan forsøg på mig selv, med fokus på akne men samtidig andre fordele som muligvis måtte medføre. Til dette forskningsprojekt er biologi essentielt, da det er et vigtigt for at finde ud af, hvordan kroppen optager og reagerer på forskellige fødevarer. Hvis man ved hjælp af kostomlægning kan eliminere de stressfaktorer som nævnt i starten, vil det måske i virkeligheden give meget mere overskud i den enkeltes hverdag og være med til at forbedre ens livskvalitet."
Projekttitel:Kunstig fotosyntese og dets muligheder
Navn:Joakim
Gymnasium:
Projektbeskrivelse:"Den verden som vi i dag lever i tager hele tiden mere og mere skade af den forurening som vi mennesker udleder. Utallige tons drivhusgasser slippes løs i jordens atmosfære hver eneste dag, og selvom vi alle er klar over væsentligheden af det problem der før eller siden vil være meget mærkbar, så er det som om at situationen aldrig synes at blive markant bedre. Hvis vi fortsætter med at bruge fossile brændstoffer der, foruden at bidrage utrolig meget til forureningen, ikke eksisterer i uendelige mængder så vil den verden som vi efterlader til de næste generationer være ramponeret og uforbederlig. Det er klart at de vedvarende energikilder, på grund af deres ubegrænsede mængde, er en nødvendighed hvis der skal ske nogen ændring på vores forurening. Sol-, vand- og vindenergi er allerede meget udbredte. Solenergi høster vi i øjeblikket hovedsageligt fra solceller, i modsætning til planter der ved hjælp af klorofylet i deres celler kan opfange solens lys og gennem fotosyntesen omdanne det til kemisk energi som planten selv kan udnytte. Ny forskning har medført metoder hvorpå man kan udnytte den energi som planten selv producerer og dermed skabe en ny bæredygtig form for energi, dog kun i meget små mængder. Da det er svært at afbryde plantecellernes mekanismer udefra for at hente energien er man begyndt at forske i kunstig fotosyntese, altså menneskelavede celler der fungerer på samme måde som planteceller når de skal spalte et vandmolekyler. Som sagt er denne idé stadig i en meget tidlig fase, hvorfor man ikke er begyndt at bruge kunstig fotosyntese endnu. For mulighederne med denne proces vil være utallige, hvis man bare kan finde det der skal til for at gøre processen så effektiv som muligt. Mit projekt handler altså om at gå på opdagelse i de små trin i fotosyntesen og komme med et bud på, hvordan man kan gengive denne proces kunstigt, hvordan man har forsøgt sig frem indtil nu og endelig hvad kunstig fotosyntese kan bruges til, hvis det bliver en realitet. "
Projekttitel:Kvanteoptik med teleportering af information: Teleportering af mennesker/information
Navn:Oliver
Gymnasium:
Projektbeskrivelse:"Med nutidens teknologi er vi i stand til at komme fra punkt A til punkt B, relativt hurtigt. Men, med teleportering ville vi være der, med det samme. Det samme gælder for information; vi har i dag computere som er meget hurtige og som kan processere data hurtigt. Dog med teleportering af information (alternativ kan det kaldes: Kvantemekanisk sammenfiltring eller superposition), ville den være der med det samme. Altså vi skal ikke vente på at modtage dataen, vi har den bare med det samme. Jeg har valgt at arbejde med dette emne, da jeg interessere mig meget for kvantemekanik (a.k.a. kvantefysik). Men, da kvantemekanik kræver en del forforståelse og indlæring, tror jeg ikke, at jeg kan nå at forstå det helt, inden projektet er omme. Derfor har jeg valgt et specifikt emne indenfor kvantemekanik, som er knap så svært; nemlig kvanteoptik. Jeg går i på HTX på linjen Infoscience, hvilket også gør dette emne relevant. Endnu en grund er, at jeg gerne vil arbejde med kvantecomputere, hvilket gør emnet oplagt. Min problemformulering ser således ud: Er det muligt at skabe en partikel med præcist samme information, fra en anden partikel, et andet sted? Hvis dette er muligt, vil det kunne revolutionere den måde forretning fungere på, verden rundt. Man behøver lige pludselig ikke vente på de nye materialer, de nye varer og diverse andre ting. Endvidere betyder det, at computere kan udvikles til hurtigere overførsel af data. Vi ser faktisk, at teleportation er brug i mange film og spil. Et klassisk eksempel er Star Wars, ”Beam me up, Scotty”. Med kvanteoptik kan vi komme tættere på, at realisere dette. Jeg har altid været en stor fan af serien Doctor Who. Her I serien bruger hovedpersonen, The Doctor, sin T.A.R.D.I.S. til at komme rundt i tid og rum. Det gør han også ved teleportation – Dog er det lidt anderledes end Star Wars. Jeg vil inddrage viden fra Niels Bohr Institut, Københavns Universitets Department of Physics, videnskaben.dk og forskellige kontakter jeg har på Københavns, Århus og Syddansk universitet."
Projekttitel:Marsvin og deres ekkolokalisering
Navn:Isabella
Gymnasium:
Projektbeskrivelse:Ekkolokation, også kaldet biosonar, er en biologisk sonar brugt af en lang række dyr. De dyr der benytter sig af denne teknik udsender en kort retningsorienteret lydsignal og får derefter et ekko tilbage fra genstanden, f.eks. et byttedyr. Denne metode og teknik kendes nok især fra flagermus som er afhængig af denne teknik for at navigere og jage. I dette projekt vil jeg gerne fokusere på hvordan marsvin bruger deres ekkolokalisering og hvilke lyde der kan forstyrre dem i deres jagt på bytte. Her vil jeg gerne særligt fokusere på påvirkningen af andre marsvins signaler og hvordan det enkelte marsvin adskiller sin egen tilbagevendende stemme fra de andres. For at marsvin kan adskille deres eget ekko fra de alle de andres, kan det antages at der må være noget i deres ekkoet som de kan genkende. Generelt har jeg en personlig interesse for hvordan havdyr, især hvaler, bruger og producerer lyd til at navigere, jage, undgå rovdyr, og kommunikerer. Det danske farvand er hjemsted til flere tusind marsvin og af den grund mener jeg, at det er vigtigt have en dybere forståelse af deres adfærd. På den måde kan det være muligt at se hvordan menneskelig tilstedeværelse påvirker marsvin og deres livevaner. Hertil funderer jeg om hvor meget vores menneskelig støj f.eks. skibstrafikken påvirker marsvinet og dens opførelse. Derudover mener jeg at oplysningerne kan benyttes til at undersøge om vi kan forhindre marsvin i at blive fanget i fiskenet. At få svar på disse spørgsmål vil kræve indsigt hvad der allerede er lavet af forskning på området. I projektet kunne der være mulighed for at gennemføre eller opstille og designe faktiske forsøg på og med marsvin. Her ville det være oplagt at inddrage forskningsinstitutionen Fjord&Bælt, hvor man i øjeblikket har marsvin trænet til frivilligt at arbejde i forskellige forskningsforsøg. Her kunne det være relevant at undersøge antal signaler/klik og frekvens marsvinene udsender. Som forskerkontakt forestiller jeg mig en ekspert på området omkring sansefysiologi af havdyr og deres bytte ville være oplagt til dette projekt.
Projekttitel:Medier, indlæring hos ordblind
Navn:Cathrine
Gymnasium:
Projektbeskrivelse:"Jeg har valgt, at arbejde med et spørgsmål eller mere en undren, som jeg har haft lige så længe jeg kan huske. Min undren er “Hvorfor kan ordblinde huske handlingen fra en film eller når de høre en historie bedre, kontra når de læser en tekst?” Da jeg selv er ordblind, også bedre kendt som dyslektiker, har jeg nemlig tit været i den situation, hvor jeg bedre kunne huske filmens handling, end hvis jeg skulle læse en bog. Det vil jeg gerne finde et svare på. For at få svar på min undren, skal vi først have svar på hvad der sker oppe i hjernen på en ordblind/dyslektiker når personen læser. Det der sker oppe i en ordblinde hjerne, når personen læser, er at person blandt andet tvinger sin hukommelse, til at genkende de ord som personen læser frem. Når den ordblinde person læser nogle svære ord eller fremmedord, tvinger personen, den del af hjernen som omsætter bogstaver til ord, som ikke virker lige så godt som en “normal” person, til at “trykke” de svære ord igennem. Mit udgangspunkt er at lave 2 grupper med 5-10 personer i hver gruppe, hvor i den ene gruppe er der ordblinde, og den anden er der ikke ordblinde personer. Hvor de skal lave nogle få test, som kan være med til at besvarer min undren. Til at undersøge dette vil jeg foreløbigt anvende nogle kvantitative metoder ex. en hukommelsestest, og et forsøg i form af hjernescanning hvor man tester aktiviteten forskellige steder i hjernen. I det to forskellige grupper, henholdsvis når testpersonerne høre en tekst og når de skal læse en tekst, til at underbygge teoretisk viden. Jeg vil også anvende primære kilder som min forskerkontakt giver, og de kilder jeg selv finder. Metodevalget kan dog godt ændre sig efter samtale med forskerkontakt."
Projekttitel:Musikkens påvirkning på hjernen med henblik på behandlingspotentiale
Navn:Theis
Gymnasium:
Projektbeskrivelse:Jeg har set folk danse til musik, jeg har set dem synge, og jeg har set dem grine og græde. Musik påvirker os fysisk såvel som psykisk: musik får os til at bevæge os og får os sågar til at føle glæde og sorg. Vi siger, at ”vi blev revet med”, og det er måske en meget præcis beskrivelse af, hvad der hænder, når vi hører musik. Vi er tilsyneladende ikke altid i kontrol. Men hvad skyldes det egentlig? Jeg vil gerne undersøge de kemiske processer i hjernen, der foregår, når vi lytter til musik og forklare, hvorfor bliver vi påvirket af musikken. Jeg er også interesseret i at kortlægge, hvilke processer i hjernen, der ligger bag, når musik forbedrer koncentrationsevnen og indlæringsevnen. Samtidig har musik i nogle tilfælde en terapeutisk virkning. Man har set eksempler på folk, der er blevet hjulpet ud af depressioner ved hjælp af musik. Det nyligste eksempel er sangen med navnet 1-800-273-8255, hvor tusindvis af folk har rapporteret, at de blev inspireret til at leve videre, efter de hørte den. Kan det forklares ud fra de kemiske processer i hjernen? Jeg vil i dette projekt kombinere mine to hovedinteresser: naturvidenskab og musik. Jeg går på Egaa Gymnasium, hvor jeg har Bioteknologi på A-niveau, Kemi på A-niveau, Matematik på A-niveau og fysik på B-niveau. Sidste år gik jeg videre til finalen i konkurrencen Unge Forskere, så jeg ved, hvad det vi sige at arbejde seriøst med et projekt. Jeg er selv musiker, og jeg har i lang tid interesseret mig for, hvorfor alle dyr og mennesker bliver påvirket på alle mulige måder af musik. Min personlige baggrund går derfor godt i spænd med min faglige baggrund. Teorien vil jeg hente fra tidsskrifter om emnet og fra eksperter. Jeg vil tage kontakt til blandt andre forfatteren bag Musik på hjernen Peter Vuust, som samtidig med at være hjerneforsker med en ph.d også er jazzmusiker og komponist. Peter Vuust står også bag projektet Music in the brain, som begynder i april 2018. Det fleste eksperimenter til undersøgelsen af dette projekts problemstillinger kræver tilladelser, der er svære at få som gymnasieelev. Derfor vil jeg kontakte yderligere forskere indenfor emnet, som kan pege mig i retning af hjerneforskning og viden om hjernes transmitterstoffer. Mit håb er, at jeg på den måde kan få adgang til viden og designede forsøg, som jeg kan få lov til at observere eller deltage i. Et vigtigt eksperiment jeg vil afprøve, er en undersøgelse af, hvilke dele af hjernen der aktiveres, når man hører musik. Hertil vil jeg undersøge, om de aktiverede dele afhænger af henholdsvis genre, tekst, tempo eller en kombination. Ud over det vil jeg gerne afdække, hvilke neurotransmittere der aktiveres og står for signaloverførslen mellem neuronerne i hjernen. Disse undersøgelser kan give et grundlag for at definere behandlingsmuligheder med musik.
Projekttitel:Mysteriet om elektronladning 13 Med udgangspunkt i kvantemekanik
Navn:Benedikt
Gymnasium:
Projektbeskrivelse:"Elektronen som vi kender den, bærer på symbolet e-¬¬¬ men kan også skrives som det græske bogstav ”beta” som har symbolet β-¬ (Beta). Når vi tænker på elektronen, kommer vi straks i tanke om det lille e- der rummer rundt om et atom ligesom planeterne har en bane om solen. En af elektronens kendetegn er at den har en negativ ladning på -1 (Elementarladning), og som måles med SI-enheden C ”colomb”. Elektronen er også en subatomisk partikel som tilhører den første generation af leptonpartikel-familien. Elektronen blev opdaget i 1897 af den engelsk fødte fysikprofessor J. J. Thomson, han stødte på sin opdagelse da han undersøgte katodestråler. Under sin undersøgelse fik J. J. Thomson bestemte forholdet mellem elektronens masse og ladning ved at se på afbøjningen af katodestrålernes i et magnetfelt. Nu hvor elektronen er blevet opdaget og vi får en helt anden måde at se på fysik, kemi og den måde vi skal observere ting på jorden og i universet, så er der stadig et spørgsmål som lyder på at man ikke ved hvad den er lavet af og hvordan den virker. ” Hvordan kan kvantemekanikken forklarer at elektronen har en ladning?” Min årsag til valg af dette emne, skyldes reelt, at jeg har en interesse for puslespil. Jeg har altid været fascineret af mysterier og spørgsmål. Så min fascination for den matematiske- samt fysikverden kommer ikke som en overraskelse nu hvor de begge to bare er spørgsmål og mysterier. Der er et par fundamentale ting som man skal have på plads før man begynder på selve problemformuleringen, desformedelst der findes flere ”Fundamentale teorier” til at tage udgangspunkt i. dvs. Hvis man fokuserer på Einsteins relativitetsteori, vil man kigge på partikel fysik, hvor elektronen forklares som at være udelelig, da at den er en elementarpartikel. Vi kunne også tage et kvantefysiks perspektiv, hvor bølge-partikel dualitet bruges til at hævde, at elektroner kun er sandsynlighedsskyer fordelt i henhold til Schrödings ligning [der fokuserer på kvante-efekter]. I sidste ende, så er elektronen et usymmetrisk elektromagnetisk felt, der opfører sig i overensstemmelse med dens felter. Der er også muligheden, at elektroner intet andet er end vibrationer af grundlæggende strenge i forskellige dimensioner. Dette er blot en del ”The String theory” altså strengteorien, som i eftertiden er blevet modbevist. Ifølge ”Kvantefeltet” så får elektronen sin ladning af feltet, ved at skabe en negativladet tilstand og en positivladet tilstand, ved at have en negativ (-) tilstand samt en positiv (+) på samme tid, må medføre at ladningen er nul. Denne proces tager en smule energi, hvis elektron-positron parret er lidt over 1MeV (SI-enhed, mega-elektronvolt). Alle andre egenskaber som er nødvendige for at kunne karakterisere en elektron, er skabt på samme tid og på samme måde. Elementarpartiklen zoo er derfor ikke andet end listen over de mulige kombinationer af kvantenumre af kvantfeltet. Der er derfor mange grunde til at tro på at der er kombinationer af kvante-tal derude, som vi endnu ikke har observeret, men som stadig er en mulighed."
Projekttitel:Mørklægning og gardiner
Navn:Bjørk
Gymnasium:
Projektbeskrivelse:"Mørklægningsteknologi har rykket sig meget gennem de sidste år. Man kan finde vinduer som skærmer sollys ved tilføjelse af elektricitet og solbriller som selvjusterer hvor meget lys som kan gennemtrække dem. Jeg ønsker at finde ud af om de gode gammeldags gardiner stadig kan hamle op med nye teknologier (økonomisk og praktiske ift. de nye teknologiers effekt) og hvis de kan så ønsker jeg også at vide hvilket type gardin (stoftype, vægt, størrelse, m.m.) er bedst for den alm. bruger. Jeg ønsker også at finde viden om hvad mørklægning bruges til og ikke kun hvad den alm. person bruger det til. Med denne viden vil jeg også finde ud af hvad er praktisk bedst inden for de industrielle ifl. Mørklægning. Gennem dette projekt vil jeg undersøge hvordan forskellige mørklæggningsmetoder fungerer. Jeg vil finde hvad der er i gardinstoffet som skærmer lyset og hvordan man gennem denne viden kan lave et bedre gardin. Derefter vil jeg undersøge hvorvidt gardiner kan hamle op med de nyeste mørklægnings teknologier. Jeg tror nemlig at gardiner vil være praktisk bedst for den alm. bruger og at de nye teknologier som elektrisk mørklægning kun er praktisk brugbare i støre faciliteter. Mit spørgsmål er hvilken mørklægningsteknologi er bedst for mig som en alm. bruger og hvorvidt jeg skal lade nye teknologier overtag. Jeg har selv faglige kompetencer inden for det naturvidenskabelige med fysik A, matematik A og kemi B. Jeg har en god forståelse for disse fag med interesser inden for disse områder som går ud over skolens pensum. Jeg ønsker gennem dette projekt at fremme min forståelse af hvad lys er og hvordan vi kan påvirke det. Det er derfor at jeg ønsker at finde svar på dette spørgsmål fordi at det kræver en masse viden om hvordan lys og materiale kan påvirkes med strøm eller hinanden. Dette vil fremme min forståelse af fysikken som helhed hvilket er mit største ønske ved dette projekt."
Projekttitel:Nationernes globale politiske spil med klimaændringer beskrevet med spilteori
Navn:Léa
Gymnasium:
Projektbeskrivelse:"Verden står i dag overfor et kæmpe globalt samfundsproblem, som påvirker hele jordens befolkning: klimaændringer. Problemet er almen viden, dog med forskellige meninger om problemets omfang. Statsoverhoveder verden over erkender problemet om klimaændringer uden at handle. Nogle benægter helt eksistensen af disse klimaændringer og nægter at tage del i løsningen af problemet, fx da Trump meldte sig ud af al klima relateret politik. Hvorfor handler vi ikke, når vi kender problemet? Nationerne spiller et politisk spil til egen fordel, som jeg vil beskrive med spilteori hvori jeg beskrive nationernes adfærd – hvordan de er mest tilbøjelige til at handle og hvilke variable der spiller ind. Dette vil jeg undersøge ved at kigge på et globalt plan med verdens klimatopmøder. Herfra vil jeg ved hjælp at spilteori udforme en matematisk model, der beskriver nationernes beslutninger og grunde dertil. Jeg vil altså udforme en matematisk model over virkelighedens problemer og må derfor simplificere data til forholdsvis få overskuelige variable. Jeg vil inddrage dokumentarer som An Inconvenient Truth af politiker Al gore, samt kigge på Trump og hans forhold til klimapolitik. Desuden vil jeg anvende bøgerne Elementer af Spilteorien, Spilteori og Afstemningsteori, og Matematik i virkeligheden (Bind 1) for at opnå baggrundsviden om teorien om matematisk modellering ved spilteori. Jeg vil bruge min forsker til at lære denne spilteori samt hvordan matematisk modellering anvendes. Her er forsker Rolf Poulsen fra Matematisk Institut en mulighed, idet han arbejder med dette emne og kender andre forskere man kunne spørge. I forhold til problemet om klimaændringer er Theresa Scavenius forsker i klimapolitik ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, som eventuelt kunne hjælpe med udvælgelsen af vigtige variable i det politiske spil om klimapolitik, til anvendelse i matematisk modellering ved spilteori. Udformningen af denne matematisk model vil beskrive nationernes adfærd ud fra deres politiske og økonomiske udgangspunkt, og vil derfor kunne forudsige deres fremtidige beslutninger indenfor klimapolitik og til klimatopmøder. Herfra kan man da undersøge og påvirke nationernes beslutninger ved at ændre spillets værdier, og dermed deres fordele og ulemper."
Projekttitel:Optimering af havvindmøller ved brug af bølgeenergi
Navn:David
Gymnasium:
Projektbeskrivelse:"Projektbeskrivelse Hvordan kan man bedst optimere havvindmøller ved hjælp af bølgeenergi? Grunden til at jeg netop gerne vil finde svaret på dette spørgsmål, er fordi jeg mener at klimakrisen nok er det vigtigste problem for mennesket at få løst, da vi ellers i fremtiden ikke vil have nogen jord at give videre til vores efterkommere. Heraf mener jeg, at mangel på bæredygtige energikilder klart er en af de vigtigere aspekter indenfor klimakrisen. Dette er derfor grunden til, at jeg synes, at det kunne være interessant at forske i netop dette. Eftersom Danmark er en af de førende lande inden for vindmøller, mener jeg derfor også at det er oplagt at finde måde at optimere disse, hvilket er det der lægger til grund for mit forskningsområde Jeg har selv Fys A og Mat A som studieretning, som jeg både interesserer mig for og god til, hvilket er de relevante fag for et sådant projekt. Desuden gik jeg som den eneste elev fra min årgang (2.G) videre fra første runde til fysik OL, hvor jeg dog i fællesskab med min lærer(Niels Iver Winstrup Nielsen) besluttede at vente til næste år grundet manglende pensum. Heraf er det desuden min ambition at være med til i fremtiden at bidrage til en bedre verden, hvilket jeg tror på, at jeg kan udrette igennem forskning indenfor bæredygtigenergi. Baggrunden bag netop denne ide er, at man endnu ikke har fået udbredt brugen af bølgeenergi grundet for høje omkostninger, og jeg har derfor tænkt, at det ville være idealt, hvis man kombinerede havvindmøller med bølgeenergianlæg, da man så på den måde bl.a. vil kunne spare penge på kabler og andre tekniske nødvendigheder. Størstedelen af projektet vil fokusere på, hvilken form for bøjleenergianlæg der passer bedst til denne fusion, og hvordan dette kan gøres mest effektivt. Det ville her være relevant at benytte sig af den hypotetisk-deduktive metode i form af nogle forsøg i mindre skala på baggrund af allerede eksisterende anlæg som Wave Star og Wave Drangon samt evt. kontakt med en forsker indenfor bæredygtigenergi. Det kunne her være relevant at kontakte Jens Peter Kofoed, der er forskningsleder for Forskningsgruppen for Bølgeenergi på Aalborg Universitet."
Projekttitel:Radioaktivitet til forbedring af den piezoelektriske effekt i krystaller
Navn:Jonas
Gymnasium:
Projektbeskrivelse:"Vi står i dag i et samfund, hvor vi bruger mere og mere energi. Samtidig har vi mere og mere fokus på, at vores energi skal være grøn såsom fra solceller, vindmøller og vandturbiner. Men spørgsmålet er, om vi kan forbedre vores energiproduktion gennem den piezoelektriske effekt. Vi udnytter allerede den piezoelektriske effekt mange steder i vores hverdag. Lige fra mikrofoner og grillstartere til præcisionsmotorer og operationer bruger vi piezoelektriske krystaller og keramik, så hvorfor skulle vi ikke også kunne bruge disse i energiproduktion, da vi allerede ved, at kvarts kan udlede store strømstyrker i små mængder Selv i det fiktive univers af Star Wars udnytter de krystaller, hvilket har været en tydelig katalysator for min interesse af krystaller og deres fysiske egenskaber. Samtidig er jeg meget miljøorienteret i sammenhæng med min fritid der står i spejderarbejdets tegn, så en kombination af ting jeg interesserer mig for, står som basis for valget af dette emne. Den piezoelektriske effekt, først succesfuldt demonstreret i 1880 af brødrene Pierre og Jacques Curie, men teoretiseret 100 år tidligere, er det der opstå, når et piezoelektrisk materiale såsom kvarts, Blyzirconattitanat(PZT), knogle og mange andre både kunstige og naturlige materialer, skaber, så de bliver udsat for mekanisk spænding. Dette koblet med en fysisk ændring påtaget af mange krystaller, såsom kvarts, under radioaktiv bestråling kunne medføre en ændring af materialernes piezoelektriske egenskaber. En klassisk måde at illustrere og måle den piezoelektriske effekt på, er ved at fastlåse materialet der testes mellem to ledende overflader, der kan sluttet til et oscilloskop. Dette gør, at man kan bl.a. kan hamre på materialet, som så vil udsende en elektrisk impuls og derved vise svingninger på ens oscilloskop. Den nuværende plan for projektet er at indsamle viden fra så mange relevante kilder der kan skaffes fra sider som google scholar, der omhandler piezoelektricitet og ændringen af krystallers egenskaber ved radioaktiv bestråling. Under projektet kunne jeg med fordel forsøge at komme i kontakt med Lars Duggen fra SDU, der har arbejdet og lavet mange publikationer der vedrører den piezoelektriske effekt. Jeg kunne også med fordel tage konkakt til Risø DTU, der både arbejder med radioaktivitet og forsker på udvikling af nye og bedre energiformer."
Projekttitel:Reducering af kvægs udledning af metangasser ved hjælp af kendskab til genteknologi
Navn:Sofie
Gymnasium:
Projektbeskrivelse:"Det er et alment kendt faktum, at kvæg udleder en stor mængde metan under fordøjelsen af deres mad, hvilket naturligvis har en negativ påvirkning af klimaet. Faktisk kan en ko udskille op til 500 liter metan om dagen, og da metan er op til 25 gange så stærkt som CO2 fra en almindelig bil, er koen altså en af de helt stor klimasyndere. En nedskæring på dens metanudledning vil derfor være til stor gavn for miljøet, hvorfor der bør foretages en undersøgelse af, hvordan dette bedst muligt kan lade sig gøre. Hidtil findes allerede meget forskning indenfor emnet, hvoraf meget er centreret omkring optimering af køernes foder i forsøg på at få dem til at udskille mindre metan. Optimering af foder er imidlertid ikke den eneste måde, hvorpå koens evne til at optage sit foder kan forbedres. Man kan forestille sig, at der i koens DNA findes et gen, der påvirker koens fordøjelsesevne. Hvis genet nedsætter koens evne til at fordøje, vil det naturligvis være en fordel at slukke for det eller eventuelt fjerne det helt. DNA’et kan ved hjælp af genteknologi designes, så det er mest optimalt og derefter bruges til avl. Dog følger flere etiske spørgsmål med hér samt diverse lovgivning, der kan gøre det svært at foretage sådan et indgreb på køernes DNA. Heldigvis er direkte transformering af DNA ikke den eneste mulighed for at redigere et gen, da epigenitik som methylering og acetylering af DNA’et vil kunne slukke og tænde for bestemte gener. Hvis det kan lade sig gøre at slukke for de gener, der nedsætter fordøjelsesevnen og tænde for dé, der optimerer den, vil epigenetikken være utrolig brugbar til formålet. Spørgsmålet er nu derfor: Findes der et gen, der bestemmer noget om koens fordøjelsesevne, og kan man med viden omkring gener og genteknologi foretage et indgreb på dette gen og dermed påvirke koen til lettere at fordøje foder og udlede mindre metan? Det er, hvad jeg med mit projekt kunne tænke mig at dykke længere ned i. Til mit projekt ved jeg, at det er muligt at kontakte forskere fra Aarhus Universitet, der specifikt arbejder med køer og deres udledning af metan. Da der netop i forvejen er en del forskning indenfor området er det lettere for mig at skaffe kontakter, der kan hjælpe mig videre i belysningen af denne lidt anderledes tilgang til emnet i forbindelse med genteknologi."
Projekttitel:Regulering af faldhastighed ved bestemmelse af fælleshastighed for formationsspring
Navn:Sille
Gymnasium:
Projektbeskrivelse:"I ekstremsporten faldskærmsudspring er der mange discipliner, og én af dem er formationsspring. I denne disciplin springer flere faldskærmsspringer sammen ud fra et fly eller lignende, hvorefter de laver forskellige forudbestemte figurer i frit fald. Hver fuldført figur giver holdet ét point, og der dystes om at få flest mulige point. På et tidspunkt må man dog skilles på himlen, således at man ikke er tæt på hinanden, når faldskærmene udløses. Dette begrænser tiden, som holdet har til at lave figurer. Da der kan laves figurer i tidsintervallet fra holdet springer ud fra flyveren til de skal skilles på himmelen, betyder det, at den betydende faktor i den tilgængelige tid er faldhastigheden. Denne bestemmes af den på holdet, der falder hurtigst. For at kompensere for dette bærer de andre på holdet bly eller anden form for vægt. Dette mindsker dog konkurrencetiden. Jeg vil derfor undersøge, om det er muligt i stedet at regulere holdets fælles faldhastighed, så den tilpasses den på holdet, der falder langsomst. Dette vil gøre, at konkurrencetiden kunne øges, hvilket kunne lede til mulighed for at optjene flere point. For at undersøge dette vil jeg både tage en teoretisk og praktisk tilgang. Teoretisk vil jeg undersøge, hvordan man kan regulere forskellige faktorer for at gøre ting og personer mindre aerodynamiske. Disse faktorer inkluderer, men er ikke begrænset til overfladeareal, form og overfladetekstur af springeren og dennes dragt. Jeg vil hente viden fra forskellige bøger og artikler om aerodynamik og fluid dynamics, og derudover vil jeg tage kontakt en forsker på et institut for ingeniørvidenskab, som har fokus på førnævnte emner. Den praktiske tilgang vil bestå i om muligt at teste diverse hypoteser, som måtte opstå. Dette er muligt, da jeg selv er faldskærmsspringer, og derved bl.a. kan måle min maksimale faldhastigheden, og faldtiden fra jeg springer af flyet til den brudhøjde, som ville kunne forventes i formationsspring."
Projekttitel:Sammenhæng mellem stress og forkortelse af en persons telomerer.
Navn:Kathrine
Gymnasium:
Projektbeskrivelse:"I dette projekt vil jeg forsøge at besvare følgende problemformulering: Hvilken sammenhæng er der mellem stress og forkortelse af en persons telomerer? Stress er en konstant tilstedeværelse i det senmoderne samfund. I Danmark viser tal fra Stressforeningen, at op mod 300.000 danskere lider af alvorlig stress. Derudover tyder undersøgelser på, at antallet af personer med stress vil være fortsat stigende de kommende år. WHO (Verdenssundhedsorganisationen) frygter, at stress vil være en af de største årsager til sygdom blandt verdensbefolkningen i 2020. For mig har stress været en ting, som har fulgt mig gennem mit liv. Begge mine forældre arbejder i fuldtidsjobs, som indeholder stressfaktorer, der jævnligt har indflydelse på vores liv hjemme. Selv har jeg gennem perioder oplevet stress på forskellige niveauer som følge af blandt andet min uddannelse og min psyke. I diverse medier er stress ligeledes ofte et punkt på dagsordenen. Stress er derfor noget, som jeg har en personlig interesse i at undersøge – og eventuelt bidrage til udvikling af løsninger på de problemstillinger, som følger med stress. Stress påvirker os på flere biologiske områder, blandt andet vores sundhed, såsom øget risiko for blodpropper og hjertekarsygdomme. Dog undrer jeg mig over, hvorvidt stress kan gå ind og påvirke os helt nede på celleniveau. Specifikt er jeg faldet over begrebet telomerer, som er et stykke DNA-streng, der sidder på enderne af et kromosom. Telomerer forkortes ved hver celledeling, og videnskaben har fundet evidens for, at telomerers længde har betydning for en organismes levetid. Sammen med information om, at stress kan beskadige telomererne hos en organisme, har jeg overvejet, hvilke konsekvenser stress kan have for vores telomerer – og om det eventuelt er noget, der kan have en betydning for afkom. Kan stress hos en forælder (og kortere telomerer hos denne) eventuelt betyde, at afkommets levetid er nedsat? Mine forløbelige idéer til projektets tilrettelæggelse er, at jeg vil undersøge længden af telomererne hos personer med og uden stress. Jeg vil lave denne undersøgelse på forskellige aldersgrupper for at se, om der er en korrelation mellem stress gennem livet hos en person og længden af personens telomerer. Længden af en persons telomerer kan blandt andet undersøges med metoden TRF (Telomere Restriction Fragment), men denne metode kræver en større mængde DNA til forskel for andre metoder. Ved TRF udtages en DNA-prøve, som først tilsættes et enzym, der skiller DNA-fragmenterne ad. Prøver tilsættes, som indikerer telomererne, hvis længder til sidst kan vises med gelelektroforese. En anden, nyere metode, som hævdes at være mere præcis, er qPCR (Quantitative-PCR) som kræver en mindre mængde DNA, samt er mindre tidskrævende."
Projekttitel:Summen af primtal som et krypteringssystem.
Navn:Andreas
Gymnasium:
Projektbeskrivelse:Primtal er en af de mest funderlige matematiske opdagelser, men på trods af hvor lang tid det er siden at man opdagede dem, så ved vi stadigt relativt lidt omkring dem. De opdagelser, som man har gjort indenfor talteorien er yderst fascinerende, men de er også anvendelige i forskellige sammenhænge, og det er spektakulært, at noget der er så teoretisk og abstrakt kan have så konkrete anvendelser, der har så stor indvirkning på vores hverdagsliv. Det jeg vil undersøge er netop en anvendelse af, at man kan skrive lige tal som summen af primtal. Mit spørgsmål er netop: Kan man anvende at lige tal kan skrives som summen af primtal til at konstruere et krypteringssystem, som basere sig på addition i stedet for multiplikation? Hvor mange primtal skal det konstrueres efter? Skal det være fire, otte eller to(ved to ville det være teoretisk, da Goldbachs formodning ikke er blevet bevist)? Jeg er meget betaget af tallenes verden, da disse mønstre opfører sig logisk, men på samme tid kan man sagtens blive overasket over de sammenhænge og mønstre som manifestere sig i matematikken, og indenfor matematikken er talteoriens abstrakte og iøjefaldende mønstre for mig fantastiske, og at de kan anvendes til noget konkret, og at primtallenes forunderlige verden kan anvendes, og det finder jeg yderst dragende. Min faglige baggrund er at jeg har en naturvidenskabelig studieretning med matematik, fysik og kemi som mine højniveau fag, hvor jeg kan anvende min matematik, men på samme tid udforske det abstrakte felt som matematikken er. Ud over det bruger jeg en stor del af min fritid på at udforske matematikken. For at undersøge ovenstående kunne nogle computer simulationer være en mulighed for at finde en metode til at kryptere med summen af primtal. Jeg vil her anvende den induktive metode til at frembring en mulig sammenhænge. Andre mulige metoder er indirekte beviser og direkte beviser.
Projekttitel:Tics og hæmmende neuroner
Navn:Jeppe
Gymnasium:
Projektbeskrivelse:"Baggrundsviden I hjernen opstår der hele tiden pludselige impulser. For at disse impulser ikke når videre gennem systemet og får os til at lave spontane bevægelser uden vores kontrol, så har vores centrale nervesystem en hæmmende mekanisme. Denne hæmmende mekanisme består hovedsageligt af hæmmende neuroner som bl.a. danner GABA. GABA er et signalstof, som stopper elektriske impulser i hjernen. Tics er en sygdom som resulterer i at en person laver bevægelser uden de selv kan kontrollere det. Det kan fx være blinken, nikken med hovedet eller mange andre bevægelser. Man er ikke helt sikker på hvad den præcise årsag er til tics, men størstedelen er enige om at det er en neurobiologisk sygdom, altså en biologisk årsag i hjernen. Dog mener nogle stadig at det er en psykisk sygdom, men man ved faktisk ikke hvad den præcise årsag er, og man har heller ikke nogen kur mod tics. Dog har man midler som kan mindske tics hos folk med ekstreme ticslidelser, men disse midler er enten meget dyre eller upraktiske og har bivirkninger, samtidig kan det variere meget, om midlerne virker alt efter hvilken person, der bruger dem. Undersøgelser har vist, at folk med tics har færre hæmmende neuroner, hvilket betyder, at der er en mulig sammenhæng mellem mængden af hæmmende neuroner og tics. Hvis dette er tilfældet, vil det betyde, at en mulig årsag for tics er, at de pludselige impulser i hjernen ikke stoppes. Det vil sige, at hvis man skal undersøge om dette er tilfældet, så skal man have hjernen til at danne flere hæmmende neuroner. Problemformulering Hvordan kan man påvirke hjernen til at danne flere hæmmende neuroner? Motivation Da jeg selv har tics, som jeg finder meget forstyrrende og belastende, vil jeg gerne vide hvad den egentlige årsag er, hvilket kan blive en mulighed hvis dette spørgsmål kan besvares. Samtidig kan dette projekt også lede os nærmere på en mulig kur mod tics. Metode En mulig metode ville være at påvirke væksten af neuroner i hjernen på mus, hvor man vil undersøge effekten ved hjælp af scanninger. Denne metode kan dog resultere i etiske problemer, da nogle mennesker mener, at det er forkert at eksperimentere på dyr."
Projekttitel:UV-strålings effekt på planters vækstforhold
Navn:Selma
Gymnasium:
Projektbeskrivelse:"Projektbeskrivelse Udforskning og kolonisering af det ydre rum er i de senere år blevet højaktuelt. Vi afsender raketter og opnår ny viden om universet omkring os. Projekter som Mars One er en realitet og terraforminng er et emne der diskuteres. Men skal vi have en chance for bosætte os på andre planeter, vil det være nødvendigt at kunne dyrke afgrøder i rummet. Plantebiologi i rummet eller Space gardening, som det undertiden kaldes er dog ikke en helt ny videnskab, fx. har forskere ved NASA undersøgt dette i næsten 20 år. Denne videnskab fokuserer oftest på planternes respons på mikrogravitet, hvordan dette påvirker rodvæksten, og dermed plantens evne til at optage næringsstoffer. En anden problematik ved Space gardening, som man sjældnere ser nævnt, er den konstante stråling i rummet. Særligt UV stråling kan udgøre et problem, da især UV-B har vist sig at være skadelige over for levende organismer, først og fremmest da de med deres ioniserende effekt kan kan påvirke DNA’et og skabe mutationer. Derudover har det også en ødelæggende effekt på proteiner, lipider og membraner. UV-stråling inddeles i tre kategorier, UV-A, UV-B og UV-C, efter bølgelængde. UV-A har den længste bølgelængde og den mindste energiladning. Omvendt har UV-C den mindste bølgelængde og den største energiladning. Alt efter hvor i rummet planterne skulle vokse, vil strålingen variere afhængigt af, hvor den kommer fra. Skulle de fx. vokse i vores del af solsystemet ville strålingen primært komme fra vores sol, som er en gul stjerne. Fordelingen af strålingen, der bliver udsendt derfra, kan derfor illustreres ved at ligge en normalfordeling på elektromagnetiske spektrum, som er centreret omkring det gule lys. Det vil sige at mængden af UV-A-stråling er størst, efterfulgt af UV-B, mens mængden af UV-C relativt lille. Da UV-B har en større energiladning end UV-A, vil mit fokus som udgangspunkt være på denne type. Jeg vil undersøge UV-strålings effekt på plantevækst ved en opstilling, hvor en række planter af samme art, placeres under en UV-lampe og på denne måde udsættes for varierende mængder UV-stråling over en længere periode. Efter denne periode skal planterne sammenlignes, i første omgang på makroniveau og senere under mikroskop, skal de undersøges mere dybdegående for evt. ændringer af bl.a. DNA, for at undersøge hvilke effekter bestrålingen har haft. De specifikke detaljer, herunder plantearten, periodens længde, om der skulle anvendes frø eller stiklinger, og i så fald, længden på disse, vil blive besluttet ud fra den viden, som jeg erhverver mig gennem forløbet. I forbindelse med dette projekt vil jeg benytte kilder som NASAs officielle hjemmesider og blogs, da de som nævnt har forsket i dette relativt længe, og der findes derfor meget tilgængelig viden om emnet der. Derudover har andre rumforskningsorganisationer og -firmaer, som det privatejede SpaceX, også lavet eksperimenter inden for dette emne, som også er tilgængelige online. Jeg vil desuden søge viden i diverse biologi- og bioteknologibøger. Her vil jeg sætte mig ind i planters generelle fysiologi, og hvordan denne varierer alt efter vækstforholdene."
Projekttitel:Verificering af standardmodellen ved detektering af høj-energi neutrinoer
Navn:Andreas
Gymnasium:
Projektbeskrivelse:"I hver eneste kvadratcentimeter af jorden vil der hvert sekund passere omkring 65 milliarder neutrinoer. Men det er de færreste af disse neutrinoer der interagerer med noget fast stof på vej gennem jorden. Jo højere energi disse neutrinoer har, jo større bliver sandsynligheden for at de vil interagere. Tidligere har dette dog aldrig blevet målt, men nu med partikeldetektoren Ice Cube er det blevet muligt. Ved at eksperimentere med høj-energi partikler udfordrer man ofte standardmodellen, og i nogle tilfælde holder den ikke helt. Før forsøget blev det antaget at standardmodellen ville holde i tests med neutrinoer på energier 1000 gange større end det vi kan skabe på jorden i partikelacceleratorer. Denne antagelse kaldes for neutrino tværsnit, og beskriver sandsynligheden for at en neutrino vil interagere med et fast stof. Man mente at denne sandsynlighed var højest ved høj-energi neutrinoer, og ud fra Ice Cube's målinger, blev dette bekræftet. Jeg vil gerne undersøge hvordan man ved brug af partikeldetektoren Ice Cube, for første gang, har haft muligheden til at detektere høj-energi neutrinoer og hvordan målingerne fra forsøget bekræfter standardmodellen. Jeg er gymnasieelev der går på Matematik/Fysik linjen og mit yndlingsfag har altid været fysik. Jeg har i lang tid syntes at partikelfysik var et spændende område, der har haft en masse banebrydende videnskabelige fund og stadig masser af ting som man ikke ved. Forståelsen af universets opbyggelse ud fra dens helt små bestanddele vækker også stor interesse i mig. Det er fordi hvis man vil bedre forstå universet er man nød til at undersøge dens helt små byggesten, for at se hvordan de opfører sig og interagere med hinanden. Denne forståelse af partikelfysik har også mange praktiske samfunds-anvendelser, alt fra medicin og industri til computerteknologi. Det virker derfor som det perfekt emne at undersøge i mit projekt. For at indsamle viden vil jeg for det første læse mere op på standardmodellen og neutrinoer ved hjælp af bøger, videnskabelige hjemmesider og publicerede tidsskrifter. Derefter vil jeg læse den videnskabelig tidsskrift ""Measuring the Neutrino Cross Section with Earth Absorption"" der har været min inspiration til dette projekt. Yderligere vil jeg gerne inddrage viden fra nogle af de 6 forskere fra Niels Bohr Instituttet som har deltaget i forsøget foretaget ved Ice Cube partikeldetektoren."