Projekttitel:Alternativ Muskelfibre Test
Navn:Amalie
Gymnasium:
Projektbeskrivelse:"Projektbeskrivelse I dag, for at undersøge hvorvidt en person har flest røde eller hvide muskelfibre, kræves det at der udtages et test stykke fra en muskl i låret. Disse tests kan være relevante for professionelle sportsudøvere idet, man helst skal have den helt rigtige træning for at opnå bedst mulige udførelse. Dog skulle disse test efter sigende være meget smertefulde. Og det er så det, jeg i mit forskningsforløb, vil undersøge: Er det muligt at lave en alternativ test af de røde og hvide muskelfibre, der ikke kræver at der udtages et fysisk stykke af musklen, men derimod anvende en scanner eller anden form for test? I mit forskningsforløb vil jeg finde ud af hvorvidt det er muligt at undersøge mængden af henholdsvis de røde og de hvide muskelfibre. Jeg vil undersøge om man eventuelt kan videreudvikle på det udstyr man har til at udføre elektromyografi. Eller om det er muligt at bruge MRI scannere og/eller evt et stof man kan indsprøjte i låret. Dette emne var noget der fangede min opmærksomhed en dag i undervisningen i bioteknologi. Vi havde om de forskellige muskler og nerver, og her lærte jeg om de røde og hvide muskelfibre. Det fangede meget min opmærksomhed, da jeg lærte at det er genbestemt hvorvidt man har flest røde eller flest hvide muskelfibre. Jeg er i gang med en STX-uddannelse, på andet år, hvor jeg har studieretningen: Bioteknologi (A), Matematik (A) og Fysik (B). Dog har jeg valgt at hæve fysik til A niveau. Jeg vil kunne bruge min faglige viden fra undervisningen, især inden for bioteknologi, men også fra fysik undervisningen. Jeg ved at, især min bioteknologi lærer vil kunne stå til rådighed, hvis jeg har et eller flere spørgsmål. Der er også en del andre naturvidenskabelige interesseret lærer på skolen, der vil kunne støtte og/eller hjælpe mig videre i processen, hvis jeg skulle få brug for det."
Projekttitel:Antagonist for T-lymfocytter som behandlingsmetode af Alopecia
Navn:Alberte
Gymnasium:
Projektbeskrivelse:"Alopecia er en autoimmun sygdom, som skyldes en anormalitet i immunforsvaret, der forårsager et internt angreb i kroppen - i dette tilfælde direkte imod hårfolliklerne. Når hårfolliklerne bliver angrebet oplever patienten hårtab; dette kan forekomme i tre stadier: Areata, totalis og universalis. Immunforsvaret er opbygget af de hvide blodlegemer, hvilket t-lymfocytter er en kategori af. Når t-lymfocytterne angriber hårfolliklerne påvirker de hårets levetid, som typisk medfører en tidligere overgang fra den anagene fase til den katagene fase. Hårs levetid opdeles i 3 faser, der hver har en betydende virkning for hårets egenskaber; Den første fase er den Anagene fase hvor håret er placeret dybt i det subkutane væv. I denne fase er håret voksende, og fasen udgør størstedelen af hårets levetid. Den anden fase er den Katagene fase som varer typisk 2 uger, hvor håret oplever apoptose. Den tredje faser er den Telogene fase som også kaldes en hvilefase. I denne fase er håret nemmere at trække ud, da det ikke længere er dybt placeret i det subkutane væv. Her undrer jeg om det er muligt at omvende processen, eller måske endda forhindre den helt, ved manipulation af t-lymfocytterne? T-lymfocytter er cellerne der indeholder cellegift og injicerer det i defekte celler eller virusser. Måden jeg vil gribe det an, er ved at undersøge en række stoffers mulighed som antagonist af t-lymfocytterne. Jeg er blevet gjort opmærksom på en specifik type søanemone fra Caribien. Anemonen går under navnet ”Sun anemone” og indeholder det aktive stof dalazatide der kan fungere som antagonist. Grunden til at jeg interesseret i en behandling mod alopecia er, at mange af dem der får sygdommen diagnosticere føler sig fortabt, hvad angår en mulig helbredelse. Min lillesøster er selv diagnosticeret med sygdommen, derfor har jeg en stor interesse i at muligvis kunne hjælpe fremtidig forskning idenfor sygdommen."
Projekttitel:Arvelig sygdom med fokus på Hypofosfatæmisk rakitis
Navn:Anne
Gymnasium:
Projektbeskrivelse:"Når man hører om sygdomme til hverdag, hører man som regel om de sygdomme, som mange i Danmark har. Det er de sygdomme, der bliver brugt flest penge på, fordi det kan hjælpe levevilkårene positivt på de, der lider under sygdommen. Noget man ikke hører så tit om, er de sjældne sygdomme, som rammer ganske få i Danmark og i hele verden. Derfor kunne jeg, i mit projekt, godt tænke mig at sætte fokus på en meget sjælden sygdom der hedder Hypofosfatæmisk rakitis. Hypofosfatæmisk rakitis er en sjælden sygdom, der er bundet til kønskromosomet x. Sygdommen har påvirket mennesker i flere årtier, men man er først for nogle år side begyndt at forske i sygdommen. Hvad er hypofosfatæmisk rakitis, hvordan påvirker sygdommen personen op igennem livet, og hvorfor påvirker sygdommen personerne forskelligt? Jeg er selv bærer af denne sygdom, og man kan spore sygdommen et par generationer tilbage i min egen familie, hvor min søster og jeg, var de første der fik diagnosen. Det var først da forskeren Signe Beck-Nielsen undersøgte vores familie, at min farmor og far også fik en diagnose. Da jeg var 3 år indgik min søster og jeg, som begge har sygdommen, i en undersøgelse, som skal undersøge hvordan medicinen behandlede sygdommen hos børn. Så derfor har sygdommen altid været et emne i vores familie, og der er blevet snakket med mange forskellige læger. Jeg kunne godt tænke mig at vide mere om, hvad den sygdom, som jeg har, indebærer, hvordan den påvirker mig nu og i min fremtid., og om den påvirker mig anderledes end andre der også har sygdommen. Derudover kunne jeg, også godt tænke mig, at se på hvordan og hvad de forsker videre på inden for sygdommen. Jeg kunne godt tænke mig at kontakte og arbejde tæt sammen med Signe Beck-Nielsen, som forsker meget i sygdommen. Derudover har jeg kontakt til læger og papirer fra da jeg indgik i undersøgelsen. Jeg kunne tænke mig at inddrage forskellige statistikker, der forhåbentlig kan fortælle noget om, hvordan sygdommen påvirker personerne, evt. på forskellige måder. Jeg kunne muligvis også inddrage dele af tidligere eller igangværende undersøgelser af sygdommen, hvis det er til relevans for opgaven."
Projekttitel:Autoimflammatorisk respons i relation til bakteriemigrering.
Navn:Magnus
Gymnasium:
Projektbeskrivelse:"I dagens samfund findes der utallige sygdomme forårsaget af autoinflammatorisk respons, hvorved immunforsvaret angriber kroppens egne celler. Umiddelbart lyder det at immunforsvaret identificerer invaderende celler ved forskel i overfladens struktur i form af receptorer og transportproteiner på overfladen af cellemembranen. Men nyligt har et hold forskere fra Yale universitet opdaget noget der tyder lovende for forskningen indenfor autoimmune sygdomme. Forskerne fandt at den autoimmune respons kan blive udløse når mavebakterien Enterococcus gallinarum migrere rundt kroppen til andre organer, såsom leveren, milten og lymfeknuderne. Det tyder på at kroppen i disse tilfælde tror at der er fare på færde. Men hvorfor bliver cellerne omkring også ramt? Skyldes det immunforsvarets brug af de masse ødelæggende neutrofil-celler? Eller tager de autoimmune infektioner udgangspunkt i bakteriernes produktion og udskillelse af signalstoffer og andre proteiner, som immunforsvaret fejlvis ser som produceret af cellerne i området? Eller skyldes autoimflammatorisk respons de dendritiske celle, som fejlvis aktiverer T-cellerne i lymfeknuderne? De dendritiske celle opsamler nemlig stykker af de fjendtlige celler, men fejltolker den nogle af stykkerne af kroppens egne celler som værende en trussel? Eller om det er noget helt tredje? Helbredet af mave bakterierne i relation til autoimmun respons vil også undersøges. Hvad får bakterierne til at vandre i kroppen? Produktionen af antistoffer er kendt for at promovere autoimmun respons. Det vil endvidere, være interessant at undersøge hvorvidt hæmning af E. gallinarums vækst, kan reducere de autoimmune symptomer. Mine faglige baggrund indenfor feltet om immunologi bygger på at jeg er gymnasieelev af anden årgang med biokemisk studieretning. Jeg har endvidere stor interesse indenfor immunologi og autoimmune sygdomme og andre problematikker der anses som værende verdensproblemer. Jeg vil indhente min information fra internettets mange naturvidenskabelige og nyeste artikler, samt dykke nærmere ned i immunologi og forskningsprojektet fra Yale universitet omkring E. gallinarum. Samtidig, vil jeg udvide min baggrundsviden og forståelse af det komplicerede immunsystem. Mine foreløbige idéer bygger på at jeg har tanke om at den autoimmune respons tager udgangspunkt i efterlandskaberne af bakterierne som vandre, altså deres signalstoffer og andre proteiner. Jeg tænker dog også at det kan tage udgangspunkt i dårligt miljø for E. gallinarum i maven. Dette kunne være svaret på hvorfor bakterien vandre. Alt i alt, vil jeg igennem forløbet finde frem til et kvalificeret gæt på hvad årsagen af autoimmune kan tage udgangspunkt i."
Projekttitel:Beckers muskeldystrofi (BMD) og behandlingsformer
Navn:Liv
Gymnasium:
Projektbeskrivelse:"Beckers muskeldystrofi (BMD) er en underkategori til muskelsvind, og skyldes en nedsat produktion af proteinet dystrofin. Proteinet dystrofin hjælper til dannelsen af cytoskelettet i muskelcellerne. Den nedsatte produktion af dystrofin har afgørende betydning for muskelfunktionen. Sygdommen stammer fra en arvelig defekt, som er lokaliseret på X-kromosomet. En søn nedarver Beckers muskeldystrofi af moderen, grundet arveanlægget til sygdommen sidder i et af kvindens to kønskromosomer, altså X-kromosomet. Hos cirka 1/3 af de sygdomsramte, skyldes det en forandring i genet til et ændret arveanlæg, altså en mutation hos drengen selv. Dette medfølger, at ingen familiemedlemmer har sygdommen eller bærer den genetisk. Hos de resterende 2/3 af tilfældene af sygdommen, skyldes det nedarvning, da moderen bærer arveanlægget for sygdommen, og hermed er anlægsbærer. Ved en undersøgelse viser det sig, at cirka 1 ud af hver 7000 drenge fødes med defekt arveanlæg for Beckers muskeldystrofi. Beckers muskeldystrofi er invaliderende for det individ der bærer sygdommen, og kan hæmme personens handlingskraft og funktion til at udføre de almindelige daglige gøremål, samt indsnævre fremtidsmulighederne. Sygdommen rammer personen fysisk, men hermed også mentalt, både hos ramte selv som hos familie, venner og andre pårørende. Behandlingen af Beckers muskeldystrofi kan ske ved fysioterapi og konditionstræning, med hyppigt og aktivt brug af hjælpemidler. Denne form for behandling er påvist at øge muskelkraften uden at skade musklerne. Ellers er der ingen anerkendt behandlingsform, men der findes en del forskellige former for alternative behandlingsformer. Det ville være interessant at undersøge og udarbejde et forskningsprojekt der fokuser på muligheden for behandling af den invaliderende sygdom, Beckers muskeldystrofi. Et interessevækkende omdrejningspunkt inden for dette, ville være hvorledes det ""manglende"" protein (dystrofin) kunstigt eller med anden genteknologisk metode kan produceres og injiceres hos de sygdomsramte, ligesom enzymet insulin bliver brugt af mange diabetikere. Der findes nuværende forskning i behandlingsformen i forhold til den beslægtede form for muskelsvind, Duchennes muskeldystrofi (DMD), som også skyldes nedsat eller ingen produktion af proteinet dystrofin. Det andet centrale område er, hvorledes fysioterapi og konditionstræning, som fremmer muskelkraften uden at skade musklerne, fungerer og hvorledes komponenter fra denne behandlingsform og andre alternative behandlingsformer kan give det mest ideelle behandlingsforløb. Personligt har jeg haft en stor interesse for og har været meget betaget af muskelsvind og behandlingsformer, i en lang årrække. Denne interesse for emnet er stadig eksisterende, dog med langt større viden og forståelse af sygdommens omfang. Ved at undersøge CRISPR-teknologi hos DMD og se på lighederne mellem DMD og BMD, samt mulighederne for at behandle BMD på samme måde, vil jeg gå i dybden med de faglige områder - Biologi og kemi. Da jeg nuværende går på gymnasium på biokemisk linje, som særligt har fokus på overstående fagområder, ville forskerspirer åbne muligheden for en anderledes udfordring og læringsproces inden for mine faglige interesser. Muligheden for at forske inden for emnet og frembringe et resultat, og hermed hjælpe mange sygdomsramte, samt skabe yderligere mulighed for forskning inden for muskelsvind, er et ekstraplus i motivationen, men ikke den grundlæggende drivkraft."
Projekttitel:Behandling af de negative symptomer hos Skizofrene
Navn:Anna
Gymnasium:
Projektbeskrivelse:"Omkring 40.000 mennesker i Danmark lever med skizofreni. Det er en sygdom med både store personlige konsekvenser for de sygdomsramte, men også kæmpe omkostninger for samfundet. Det er forskelligt i hvor stor grad en, der er ramt af skizofreni, kan fungere hverdagen, og mange kan slet ikke passe på sig selv. Symptomerne for skizofrene kan deles op i tre kategorier: Positive, negative og kognitive symptomer. Man har indtil videre kun fundet behandling til de positive symptomer. Den behandling kan ikke kurere, men kun forbedre og har samtidig mange alvorlige bivirkninger, der gør at mange skizofrene begynder på misbrug i stedet for at tage deres medicin. Skizofreni skyldes i bund og grund en ubalance af dopamin i hjernen. De positive symptomer skyldes en hyperaktivitet af dopamin fra VTA til nucleus accumbens, mens de negative symptomer skyldes hypoaktivitet af dopamin fra VTA til pandelappen. Jeg vil gerne undersøge, om det kunne være muligt at behandle de negative symptomer i hjernen. Man kunne undersøge om man på en eller anden måde kunne tage overskuddet af dopamin i nucleus accumbens og overføre det til pandelappen eller på anden måde rette op på ubalancen i hjernen, for at forbedre eller kurere de skizofrene. Jeg fik øjnene op for behandling af skizofreni under et forløb til konkurrencen Drughunter, udgivet af Lundbeck. Jeg synes, at det er problematisk at der er så få behandlingsmuligheder til de skizofrene, da flere af dem lever med sygdommen størstedelen af deres liv. Selvom behandlingen af de positive symptomer gør at det fleste kan komme tilbage og indgå i samfundet, har de negative symptomer en stor påvirkning på individets hverdag, og det er også en af grundene til at mange ender i misbrug, hvilket påvirker mange omkring personen også. Mine foreløbige ideer er at man kunne undersøge, om det er muligt at flytte dopamin fra et sted til et andet inde i hjernen, uden at fremme eller hæmme dannelsen af dopaminen. Viden om dette kunne hentes fra videnskabelige artikler om, hvordan hjernen fungerer."
Projekttitel:Behandling af nervesygdomme ved brug af medicinsk cannabis
Navn:Kristine
Gymnasium:
Projektbeskrivelse:"Cannabis er kendt for at have en beroligende effekt på nervesystemet, og hvis denne effekt er mulig at anvende som en behandling af nervesygdomme som Trigeminal neuralgia, som endda bliver kaldt “suicide disease” grundet de voldsomme smerter, der føles i kraniet, ville det kun være den bedste vej at gå. Men cannabis har igennem tiden fået et dårligt ry, og bliver i dag forbundet med en dårlig levestil. Men denne dårlige levestil, er kun opstået på grund af det urene cannabis, der er blevet indtaget. I min opgave vil jeg lægge meget vægt på at den enorme forskel, der er mellem medicinsk cannabis og det man kan købe på gaden. Det er jo to vidt forskellige ting. Jeg synes det er ærgerligt at et naturligt lægemiddel med så godt potientiale for behandling af alle mulige sygdomme går til spilde fordi det forbindes med det man finder på gaden. Så denne opfattelse vil jeg forsøge at gøre op med, ved at vise den virkning det kan have på sygdomme. Jeg er ikke selv bruger af cannabis eller andre euforiserende stoffer, men jeg går på en bioteknologisk studieretning, og jeg lavede en projektopgave i folkeskolen om cannabis. Så jeg har fint styr på det euforiserende stof, dens optagelse i kroppen og effekten. Jeg er meget motiveret til denne opgave, da det er et emne jeg går meget ind for. Jeg mener bestemt at medicinsk cannabis bør legaliseres, og forskes mere i. Desuden så giver det mig et indblik i at arbejde som en forsker, som jeg godt kunne tænke mig at prøve. Jeg er ikke helt sikker på sygdommen jeg vil behandle. Jeg har nemlig også overvejet noget omkring depression eller lignende. Så sygdommen er ikke slået fast, og det er lige gyldigt sygdom den medicinske cannabis jeg vil have mest fokus på. Jeg vil søge viden på de videnskabelige artikler Roskilde Gymnasium stiller til rådighed, samt mine lærere inden for bioteknologi og kemi. Min ekspert har jeg heller ikke overvejet, men medicinsk cannabis er meget aktuelt lige nu, og der er sikkert nogle der forsker i det."
Projekttitel:Det glymfatiske system - Forebyggelse af Alzheimers gennem søvnterapi
Navn:Grith
Gymnasium:
Projektbeskrivelse:"Alzheimers er den hyppigste form for demens, og på verdensplan er 47 millioner mennesker ramt af sygdommen. Der findes endnu ingen behandling for Alzheimers, kun livstidsforlængende lægemidler. Men hvilke mekanismer slår fejl, og hvordan kan man forhindre dette? Vi har brug for en behandling, som ikke bare udskyder sygdomsforløbet, men som forebygger, inden det er for sent. Projektet handler om, hvordan man ved at opretholde kroppens egne mekanismer, gennem søvnterapi, kan forebygge og undgå Alzheimers. Baggrund: Ny forskning viser, at Alzheimers er et resultat af en beskidt hjerne. Op til 25% af kroppens energi bliver brugt i hjernen, og der produceres altså en masse affaldsstof. Hypotesen er, at mekanismen i Alzheimerpatienters hjerner, som fjerner affaldsstof, mere præcist beta-amyloid (Aβ), ikke virker effektivt nok. Den omtalte mekanisme hedder det glymfatiske system. Gennem neuromodulatoriske ændringer vil gliacellerne regulere deres størrelse, så de om natten, hvor vi ikke har brug for at være opmærksom på sanseindtryk udefra, kan skrumpe og tillade cerebrospinalvæsken at trænge ind i hjernevævet. Specielt interessant er transmitterstoffet noradrenalin (NE). NE står for glymfatiske ændringer og astrocytisk plasticitet. Søvnterapi: En fremtidig behandling vil tilbydes til folk i halvtreds-/tresårsalderen, eller til personer med høj risiko for Alzheimers, da det er der, de første plaques opstår. Personen vil skulle indtage én tablet daglig, en time inden sengetid. NE-blokkeren vil, sammen med søvnen, sørge for den mest effektive rensning af hjernen, da medicinen går ind og opretholder hjernens rensningsproces. Medicinen vil bestå af NE-blokkeren Carvedilol, som er en adrenerg α- og β-blokker, der går ind og sætter sig på alle NE-receptorerne. Den vil ikke forstyrre personens daglige adfærd eller forringe livskvaliteten. Teoretisk set vil der på den måde fjernes flere affaldsstoffer end der kan nå at ophobe sig, trods aldring og naturlig forringelse af søvnlængden, og Alzheimers vil aldrig opstå. Søvnterapi vil være en forebyggende behandling der griber ind inden proteinaggregeringerne ophober sig. Metode til test af hypotese: Hvis jeg fik muligheden for at teste min behandling, ville jeg gøre som følgende: Tre aldersgrupper af mus, hvad der i menneskeår svarer til 40 år, 50 år og 60 år, med ti mus pr. aldersgruppe, vil blive testet ugentligt for tegn på Alzheimer. Musene skal testes indenfor hukommelse og logisk tankegang og vil en gang om måneden få taget MR-scanninger for at holde øje med substanstab. Halvdelen skal i søvnterapi og her igennem indtage NE-blokkeren carvedilol dagligt. Alle musene får samme kost og lever under sammen betingelser. Når musene er, hvad der i menneskeår svarer til 80 år, vil jeg forvente at se symptomer på Alzheimers, hos musene der ikke har fået NE-blokkere, mens den anden halvdel burde have opretholdt hjernefunktioner på niveau med en rask 80-årig mus. Løsningen på Alzheimers mener jeg er søvnterapi. Der vil ikke kunne ophobe sig proteiner, og sygdommen vil ikke opstå. Ingen har dog afprøvet behandlingen i praksis. Alzheimers er stadig et stort problem, der berører mange, og som med den stigende befolkning vil komme til at ramme flere."
Projekttitel:Epilepsi og neurologi
Navn:Aisha
Gymnasium:
Projektbeskrivelse:Epilepsi er en krampeforstyrrelse, som kommer af en forstyrrelse af den elektriske aktivitet i hjernen. Den raske hjerne af opbygget af millioner af neuroner, som er forbundet med hinanden. Disse celler kommunikerer hele tiden med hinanden ved at sende signaler gennem aksoner og dendritter. Neuroner udløser normalt op til 80 elektriske impulser pr. sekund. Under et epileptisk anfald udløses der op til 500 elektriske impulser pr. sekund. Dette har fået mig til at undre mig over om det er muligt at snyde hjernen til, at formindske de spontane tilbagevendende epileptiske anfald. Grunden til mit valg af projektet, skyldes min store interesse for hjernen og dens funktioner, samt sygdommen epilepsi som i dette tilfælde går hånd i hånd hvis man gerne vil undersøge de epileptiske anfald. Ifølge Epilepsiforeningen er 40 millioner, hvoraf 50.000 danskere er diagnosticeret med epilepsi. Derudover hører epilepsi under kategorien for sygdomme som er svære at håndtere, idet behandlingen af sygdommen både er langvarig samt svær at behandle. Derfor vil det være smart at finde på en metode til at formindske de spontane epileptiske anfald ved at snyde hjernen til at nedsætte den elektriske aktivitet. Da min studieretning er Bioteknologi A, Matematik A og fysik B, forventer jeg at min faglige baggrundsviden indenfor bioteknologi vil give mig en meget bedre forståelse for neurologien, samt hvordan en sygdom som epilepsi kan påvirke hjernen, under de spontane tilbagevendende epileptiske anfald. Mine foreløbige ideer til projektets tilrettelæggelse er at kontakte forsker eller lektorer som har speciale inden for neurologien og sammenhængen mellem neurologi og epilepsi. Derudover har jeg tænkt mig, at kontakte forsker fra epilepsihospitalet Filadelfia eller Epilepsiforeningen, som har det tilfælles at de begge undersøger epilepsi og har epilepsi som fokuspunkt. Derved vil jeg hovedsageligt hente min viden fra fagbøger, lærebøger samt troværdige hjemmesider som vil give mig et indblik i hvilke sammenhæng der er mellem epilepsi og neurologi.
Projekttitel:Er der en sammenhæng mellem ABL-kinaser og fremkomsten af osteolytiske metastaser i brystkræft?
Navn:Elise
Gymnasium:
Projektbeskrivelse:Ville en forståelse af sammenspil mellem ABL-kinaser og metastaser kunne være med til at forbedre overlevelsen hos patienter af brystkræft? Kræft er skyld i rigtig mange dødsflad på verdensplan, i Danmark er brystkræft den hyppigste kræftform blandt kvinder, og 4682 kvinder får diagnosen hvert år. Hvis man kunne etablere en mekanisme, som hindrer udviklingen af metastaser fra en allerede dannet svulst, ved at kunne standse udviklingen af metastaser, har man foretaget et langt skridt for at isolere udviklingen af tumoren til et bestemt sted i kroppen, hvor det vil være lettere at bekæmpe den. Jeg har studieretningen Bioteknologi A, Matematik A, Fysik B hvilket ligger til grund for min interesse inden for området ”Sundhedsvidenskab”. Jeg har siden jeg gik i 7-8. klasse været yderst interesseret i sygdommen kræft, og specielt interesseret i måske en dag at forske inden for sygdommen. Det viser sig at enzymer ved navn ABL-kinaser specielt kunne have en indflydelse på tumorens udvikling i brystkræft. Enzymerne ændrer i ”interaktionen” mellem tumor og knogle ved at aktivere nogle transskriptions-faktorer TAZ og STAT5, også enzymernes gen-isoformer ABL1 og ABL2 forstærker kræftcellernes evne til at ødelægge knoglerne, og på den måde kunne fremskynde knogle-metastaser. ABL-kinaser er tyrosin kinaser, som er enzymer der kan overføre phosphat-grupper fra ATP til protein i cellen. ABL-kinasen kan binde disse phosphat-grupper til andre aminosyrer, og dermed kommunikere og regulere celle-aktiviteten og -delingen. Det vil sige at en sammensætning af transskriptions-faktoren og ”coactivatoren” TAZ og henholdsvis STAT5, gen-isoformerne ABL1 og ABL2 som alle er en del af den såkaldte ”ABL-familie”, kunne medføre en aktivation af osteoclasts som er knogle-ødelæggende celler. Jeg har læst mig frem til en eventuel fremgangsmåde, hvor på man kunne undersøge denne hypotese, og resultaterne af denne fremgangsmåde: Man kan undersøge udtrykket af ABL1 og ABL2 i både en mild/normal bryst tumor og i en invaderende bryst tumor ved at benytte sig af nogle dataset. ABL2’s DNA og RNA mængde var væsentligt forøget i forsøget med den milde tumor. For yderligere at undersøge mængden af forøget ABL i metastaser, har man analyserede 22 offentlige dataset som indeholder information om metastase-tilbagefald. Overordnet kan man konkludere, at ABL-kinaser regulerer kræftcellernes deling, men det er stadig uklart, om den spiller en rolle for følgende udvikling af metastaser. Datasættene forhøjer dog muligheden for, at en blokering af ABL-kinaser ville kunne forøge apoptosis af brystkræft, og dermed blokerer osteoclast aktiveringen som er nødvendig for fremkomsten af osteolytiske metastaser. Jeg kunne godt tænke mig at undersøge, hvad en blokering af ABL-kinaser ville resultere i. Litteratur: http://stke.sciencemag.org/content/9/413/ra12.full -ScienceSignaling ”ABL kinases promote breast cancer osteolytic metastasis by modulating tumor-bone interactions trough TAZ and STAT5 signaling”, Wang Jun et al., sidst ændret 02/02-2016."
Projekttitel:Er mutationer i Tregs skyld i autoimmune sygdomme?
Navn:Max
Gymnasium:
Projektbeskrivelse:"Tanken om at kroppens eget forsvar angriber en selv er en forfærdelig tanke, men en realitet. Denne form for sygdom kaldes for autoimmune sygdomme (AD), og har ramt mere end 300 tusinde danskere. En speciel type T celle, netop den selv regulatoriske T celle (Treg), er en immuncelle som beskytter kroppen mod sit eget immunforsvar, ved at regulere T celler som reagere på selv-antigener. Fejl i Treg funktion tænkes at være skyld i diverse autoimmune sygdomme. Men det er svært at bestemme om det er mængden af Tregs i blodet, størrelsen af de forskellige subpopulationer af Tregs, de enkelte Tregs fejl i funktion, tilfældighed eller noget helt andet som skylder dette. Vi ved dog at Tregs hos børn med type 1 diabetes (T1D), har en bestemt op og nedregulering af bestemt gener som er essentielle for Treg’s funktion. Min bror lider selv af psoriasis som også er en autoimmun sygdom. Jeg ser hver dag hvordan at det påvirker ham, og hvilke problematikker som følger med dette. Dette har været en af drivfaktorerne for at undersøge netop dette. I dette projekt vil jeg undersøge om det er bestemte mutationer som forårsager en autoimmun sygdom som T1D. Om en rettelse af specifikke gener kan kurere T1D hos individer. Ydermere, hvad forskellen mellem Tregs fra syge og raske individer er. I mit projekt vil jeg benytte mig af videnskabelige artikler og bøger, samt tage kontakt til forskere indenfor området. Udover dette har jeg kontakt til en som arbejder ved Novo Nordisk, som jeg vil inddrage til bedre forståelse for emnet. Min faglige baggrund består af de fag jeg studerer i gymnasiet, heraf biologi, kemi og matematik på A niveau. Jeg vil primært fokusere på biologien, med kemi som følge til at forstå det på molekylært niveau. Matematikken bruges til bearbejdning af resultater samt forståelse af andres resultater. Med dette håber jeg at klarlægge om det er fejl i Tregs gener som forårsager autoimmune sygdomme."
Projekttitel:Forbedret reparation af cancer stamceller ved tilførsel af Huntingtin Associated Protein 1
Navn:Maria
Gymnasium:
Projektbeskrivelse:"Cancerpatienter har generelt set en nedsat ‘Base Excisions Repair’ (BER) aktivitet (1), hvilket er cellernes naturlige mekanisme til at reparere de utallige nukleinbase-mutationer, der forekommer spontant i DNA’et  og som følge af livsstilsfaktorer som f.eks. ‘Kost Rygning Alkohol Motion’ (KRAM), der også øger risikoen for at udvikle cancer (2). Mekanismen BER afhænger af cellens DNA-glykosylaser, som scanner DNA’et og klipper eventuelle mutationer ud, hvorefter DNA-polymeraserne indsætter de korrekte nukleinbaser, hvorved DNA’et er repareret. ‘Huntingtin Associated Protein 1’ (HAP1) er et enzym, der klipper DNA-glykosylasen fri fra DNA’et, hvorved enzymet kan reparere yderligere mutationer (3). Med andre ord påvirker HAP1 aktiviteten er BER (4). Formålet med undersøgelsen er derfor at undersøge, hvorvidt tilførsel af HAP1 kan øge cellens BER-aktivitet. Herved kan cancerpatienters DNA-reparation potentielt stabiliseres, hvilket vil sænke celle-mutationerne. Derudover vil jeg undersøge hvorvidt det muligvis kan forebygge såvel som behandle cancer. Jeg har tidligere undersøgt BER-aktiviteten i forhold til den neurodegenerative lidelse, Alzheimers, i et dybdegående bioteknologi-A forløb med to klassekammerater, hvilket var en spændende udfordring. Dog føler jeg stadig, at jeg kan fordybe mig yderligere i mit interesseområde. Derudover søger jeg at tilegne mig viden og erfaring indenfor det biomedicinske felt, da jeg netop overvejer at studere dette i den nærmeste fremtid.    Projektet bør udføres in vitro på cancerstamceller, da forskning tyder på, at cancerstamceller medvirker til cancer-tilbagefald grundet gentagen differentiering (5). Der er kun få danske publikationer på BER- samt HAP1-området, men der findes flere publikationer indenfor området tilgængeligt på PubMed.gov. Derudover er cancerstamcelle-forskning højt profilleret i Danmark, hvor Københavns Universitets ‘Biotech Research & Innovation Centre’ (BRIC) foretager ekstensiv forskning i flere arbejdsgrupper. Jeg vurderer, at BRIC dertil ville være et ideelt forskningscenter til at søge yderlig viden, derfor har jeg allerede været i kontakt med en forsker i en af BRICs cancergrupper. Sandsynligvis vil jeg kunne anvende en af deres stamcellelinjer. 1. Markkanen et. al. Nucleic Acids Research 2015; 7; 3667-3679. 2. http://www.si-folkesundhed.dk/upload/kram-rapport_til_web.pdf 3. Parikh et. al. The EMBO journal 1998; 17; 5214-5226. 4. Vidal et. al. Nucleic Acids Research 2001; 6; 1285-1292. Peitzsch et. al. Elsevier 2017; 44; 10-24."
Projekttitel:Forholdet mellem tarmens bakterier og hjernen
Navn:Sofie
Gymnasium:
Projektbeskrivelse:"Bakteriebalancen i vores tarmsystem kan være med til at påvirke hjernes produktion af neurotransmittere, der er en form for budbringer, der sender signaler fra et neuron til det næste. Det betyder altså, at de bakterier, der befinder sig i vores tarm, har indflydelse på vores nervesystem. Jeg ønsker i denne sammenhæng at undersøge spørgsmålene: I hvilken forstand kan bakteriebalancen påvirke nervesystemet? Og kan denne påvirkning gå den modsatte vej, altså at ens humør også påvirker bakterieforholdene i tarmsystemet? Jeg synes også, at det kunne være spændende at undersøge hvorvidt det, med en opretholdelse af disse (individuelt indrettede) optimale bakterieforhold i tarmen, kan have en indflydelse på forskellige former for sygdomme eller kroniske lidelser. En af de metoder, der blandt andet har vækket min interesse for lige netop dette emne, er, hvordan bakterier fra et rask menneskes afføring måske i den rigtige sammenhæng vil kunne hjælpe på at stabilisere et andet menneskes tarmbakterier. Altså at tilførslen af de rigtige bakterier til tarmen kan stabilisere den og dermed måske også have indflydelse på andet end blot tarmsygdomme. Lige netop dette emne, synes jeg, lyder rigtig spændende, fordi arbejde med bakterier og at undersøge hvilken betydning disse egentligt har for vores krop er vigtig og dermed også rigtig interessant. Som lille hørte jeg altid, at bakterier var skadelige og at de førte sygdomme med sig, men efter at have lært om dem i skolen, ved jeg nu også, at bakterier er rigtig vigtige at have i kroppen, og at disse også hjælper med at holde sygdommene bort. Bakterier er et meget vidt begreb, og netop undersøgelsen af tarmbakteriernes betydning for kroppen og de andre organer er et emne, der for nylig er blevet et meget interessant forskningsområde. Dette forhold mellem kroppens forskellige mekanismer er at særledes spændende område og et område, der måske kan hjælpe mange mennesker, hvis man blot finder den rigtige metode. Min faglige baggrund er, at jeg har fagene Fysik, Kemi og Matematik på højt niveau, derudover vil Biologi C også kunne hjælpe mig i forbindelse med noget teori, der kan ligge grund for nogle undersøgelser. Jeg ønsker i forhold til mine undersøgelser at gå ud fra eksperimentelle resultater og ellers undersøge, hvordan tarmsystemet og resten af kroppen ændrer sig ved forskellige bakterieforhold."
Projekttitel:Følgesygdomme ved skoliose
Navn:Sofia
Gymnasium:
Projektbeskrivelse:"Jeg vil gerne finde ud af hvordan skoliose påvirker ens videre liv efter eventuel behandling med korset. Jeg vil gerne gøre rede for eventuelle gener skoliose har på ens liv. Jeg vil derefter analysere andres oplevelse samt lægernes opfattelse af dette fænomen. Jeg vil til sidst vurdere, hvorvidt der er nogle skavanker ved skoliose, når det kommer til ryggen og dens led. Jeg har selv skoliose og har fået behandling for det. Det ligger til min familie at have skoliose, min farmor har det blandt andet også. Jeg fik dog at vide af min læge, at det ikke ville komme til at påvirke mit liv, og at der ikke var noget jeg skulle afholde mig fra at lave. Dette er dog ikke min oplevelse, jeg har personligt store problemer, når det kommer til blandt andet springgymnastik. Derudover har min farmor fået slidgigt i ryggen på sine ældre dage. Derfor vil jeg gerne undersøge om disse ting har noget med skoliose og gøre, og i så fald finde sammenhængen og en eventuel behandling eller hjælp, så dette kan undgås. Da jeg selv har været fulgt af hospitalet siden jeg var tre på grund af min skoliose, vil jeg sige at jeg ved en del om skoliose, da jeg har prøvet det meste på egen krop. Jeg har også grundet dette været i tæt kommunikation med læger der har speciale i netop skoliose gennem det meste af mit liv. Derfor vil jeg mene jeg har en del faglig viden omkring skoliose. Jeg vil undersøge emnet ved at snakke med en læge, der er ekspert på dette område eller måske en kiropraktor. Jeg vil derudover finde ud af, om der er andre der lide af skoliose, der oplever det samme. Udover det vil jeg gerne undersøge ryggens opbygning ved denne diagnose og eventuelle behandlingsmetoder, på disse efterfølgende skavanker. Kilder: http://www.skoliose.dk/index.php?menu_id=21&content_id=59 bog: Husk dig selv af Liselotte Mikkelsen https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/paediatri/tilstande-og-sygdomme/ortopaedi/skoliose/"
Projekttitel:Genopbygning af tandens emalje
Navn:Mai
Gymnasium:
Projektbeskrivelse:"Tænderne er en vigtig del af vores krop. Det er dem, der sørger for, at vi kan håndtere vores føde. Gennem tiderne har der været en stigende tendens i menneskets indtagelse af usunde stoffer, heriblandt et forhøjet sukkerindtag. Disse stoffer har en negativ påvirkning på vores tænder, som gerne skulle holde resten af livet. Vores levealder er steget uafbrudt siden 1990´erne, i dag befinder levealderen sig på 81 år. Dette lægger et større pres på vores tænder. Nogle får caries, hvorimod andre får erosionsskader, hvilket påvirker tænderne og deres emalje kraftigt. Emaljen er det yderste hårde hvide lag på tanden, hvis funktion er at beskytte tanden mod ætsende stoffer. Mit projekt er baseret på en undersøgelse af, om det er muligt at genopbygge tandens emalje. Som børn fik vi altid at vide af tandlægerne, at vi skulle passe godt på vores tænder ved ikke at spise for usundt. Kan dette mon undgås, hvis vi mennesker selv er i stand til at reetablere vores emalje. Det skal være muligt at kunne styrke og genopbygge en ødelagt emalje, da det er et generelt problem blandt flere befolkningsgrupper både i I- og Ulande. I Danmark vil det have en økonomisk fordel. Der benyttes enorme mængder ressourcer på, at fremstille tandproteser herunder porcelænstænder samt broer for at kunne erstatte de manglende tænder hos patienterne. Det vil kunne glæde mange, hvis de blot kunne beholde deres egne tænder. Tandens emalje dækker dentinen. Calcium og phosphat er vigtige byggekloder til emaljen. Ifølge Gerard F. Judd, Ph.D., kemiker, forsker i 18 år og kemiprofessor i 33 år spiller enzymet adenosin diphosphatase en rolle med henblik på styrkelsen af emaljen. ”Fjernelse af fluor fra drikkevand, mundpastaer eller gelé skåner enzymet adenosin diphosphatase, så det kan levere fosfat til calcium på tandoverfladen, hvilket resulterer i en smuk, semifleksibelt emalje.” - Gerard F. Judd, Ph.D. ”Får man calcium og fosfat i kosten, resulterer det i gendannelse af tandemalje, men kun når de er rene ” - Gerard F. Judd, Ph.D. Hvad ligger til grund for, at tænderne skal være rene for, at calcium og fosfat går ind og bygger den flotte emalje op? Har fluor mon en negativ effekt på vores mundhygiejne, hvorfor? Vil det være muligt, at kunne aktivere enzymet adenosin diphosphatase, eller måske fremstille det? Skal vi mon have fat i genet, der koder for dette enzym? Viden fra bioteknologien samt viden fra et samarbejde med forskere skal indgå i arbejdet, der skal lede frem mod en konklusion på problemformuleringen. F. Judd, Gerard (April 2002). Sunde tænder: mayday-info.dk"
Projekttitel:Hvordan kan kroppen blive immun over for infektioner og virus og bekæmpe de medførende sygedomme uden ekstern lægehjælp?
Navn:Nupur
Gymnasium:
Projektbeskrivelse:"Influenza, infektioner og vira udgør en stor del af de typiske gentagende sygedomme blandt ikke kun Danmarks, men verdenens befolkning. Disse sygdomme bekæmpes som regel af kroppens medfødte og erhvervede immunforsvar, som gør det muligt at forhindre, opdage, aflede og fjerne de forskellige patogener. Dette komplicerede men effektive system virker dog ikke altid, hvilket er grunden til, at der tilføjes antistoffer og antibiotika. De tilføjes til kroppen gennem lægemidler som hjælper med at styrke kroppens erhvervede immunforsvar, idet forsvarsmekanismerne er bekendtgjort med processen. Denne metode bruges også i vacciner, som netop hjælper med at opnå immunitet over for nogle bestemte bakterier ved at indsætte døde eller svage vira, som kroppen kan vænne sig til. Denne metode, hvor der sker en tilføjelse af små doser af et stof, som ellers har en negativ reaktion, med et formål i at styrke mekanismen, ses dog blandt andet også i allergier. Her er formålet igen at danne et system som naturligt nedbryder fremtidig kontakt med det bestemte uønskede stof. I det følgende projekt, vil jeg undersøge hvilke fordele og ulemper, samt ligheder og forskelle, der er mellem funktionerne af allergi-mekanismen, immunforsvaret og vaccinationsprocessen samt hvad disse følgende metoder resulterer i. Her vil jeg kigge på tidligere studier og forskning om infektioner, med fokus på effekten af infektionen på kroppen. Disse oplysninger kan jeg bruge til at finde ud af hvordan kroppen bekæmper bestemte infektioner og/eller hvad kroppen manglede hvis den ikke var i stand til at overkomme infektionen. Og med denne viden vil jeg danne et teoretisk overblik over hvordan kroppens immunforsvar egentligt forsvarer sig selv. Herunder vil jeg også kigge på hvilke faktorer der gør at kroppen kan overkomme sygdomme ved styrkelse af sit eget immunforsvar, og hvorvidt de faktorer kan bruges til at danne en forbyggende forsvarsmekanisme som ikke er afhængig af lægemidler som antibiotika. Disse teoretiske overvejelser vil lede mig til min problemformulering hvor jeg fokuserer på hvorvidt det er muligt at undgå og bekæmpe lokalt opstående sygedomme som f.eks. infektioner, vira og influenza uden ekstern lægehjælp så som antibiotika."
Projekttitel:Hvordan løses problemet med bakteriers voksende resistens overfor antibiotika?
Navn:Julie
Gymnasium:
Projektbeskrivelse:"Ved den stigende brug af antibiotika bliver flere og flere bakterier immune overfor moderne medicin, faktisk har miljø- og fødevareministeriet fastslået, at hvert år dør 25.000 europæere på grund af infektioner, der skyldes bakterier, som har udviklet resistens overfor antibiotika (http://mfvm.dk/landbrug/indsatsomraader/antibiotikaresistens/). Dette er et stort problem, da dette betyder, at vi i fremtiden ikke har mulighed for at kurere noget så simpelt som en halsbetændelse. Dette er interessant, da vi bliver nødt til at finde en måde at løse problemet. Jeg har på gymnasiet lært om celler, herunder bakterier og problemet med deres voksende resistens overfor antibiotika. I dette projekt vil jeg gerne se nærmere på de forskellige former for bakterier og antibiotika, og hvordan bakterier udvikler resistens. Et eksempel på en bakterie, der hurtigt udvikler resistens overfor medicin, er stafylokokker. Stafylokokker er en gruppe af bakterier, hvor man i sygdomssammenhænge ser på de gule stafylokokker (Staphylococcus aureus), som kan give en lang række alvorlige sygdomme hos mennesket, stafylokokker er for eksempel den mest almindelige grund til, at der går infektion i et operationssår, og bakterien kan også medføre blodforgiftning, det er derfor essentielt, at man kan bekæmpe denne bakterie. Problemet er, at nogle stafylokokker har udviklet en resistensmekanisme overfor antibiotika, de såkaldte MRSA; Methicillin Resistente Staphylococcus Aureus. På Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet forskes der i antibiotikaresistens, og ved forskning på Københavns Universitet har forskere fundet ud af, hvordan stafylokokker spreder deres resistens så hurtigt. Bakterierne kan sende en virus ud, en såkaldt bakteriofag, som kan sætte sig på andre bakterier og opsamle andre egenskaber, heriblandt antibiotikaresistens, hvorefter virussen tager tilbage til den orignale bakteriegruppe og deler den egenskab, den har opsamlet, hvorefter gruppen af bakterier også udvikler resistens. Forskningen er essentiel, fordi det betyder, at hvis man kan finde en måde at forhindre bakterierne i at udsende bakteriofager, så vil spredningen af resistensen naturligt stoppe. (Artikel: http://sund.ku.dk/nyheder/nyheder-2016/ny-forskning-baner-vejen-for-at-mindske-antibiotikaresistens/). Udover stafylokokker er der også en række andre sygdomme, som man frygter vil udvikle resistens. Disse er blandt andet nogle former af salmonellabakterien, gonorré, tuberkulose og klamydia, hvor den sidstnævnte er en meget udbredt kønssygdom, og generelt er den let at behandle ved antibiotika. I USA er der dog fundet klamydiabakterier, der har udviklet resistens overfor antibiotika. Det er relevant at se på de forskellige sygdomme og bakterierne, der forårsager disse sygdomme, og hvordan de kan kureres på andre måder. Det viser sig for eksempel, at disse bakteriofager kan dræbe bakterieceller, og derfor være en måde hvorpå man kan bekæmpe bakterier. Det er også vigtigt at se på, hvordan man kan forebygge, at resistensen breder sig, ved f.eks. at stramme lovgivningen om antibiotika i dyrefoder."
Projekttitel:Hvordan påvirkes sklerose af behandling med cannabisolie?
Navn:Matthias
Gymnasium:
Projektbeskrivelse:"Hvordan påvirkes sklerose af behandling med cannabisolie? Cannabisolie har de seneste måneder været på manges læber og i medierne, det er blevet rost af patienter som tidligere har taget det illegalt, men nu kan tage det lovligt takket væ-re regeringen, dog er lægeforeningen meget imod legaliseringen af cannabisolie, da der ikke findes nok legitim evidens for en egentlig positiv virkning. Jeg synes, at naturmedicin er utroligt spændende og kunne derfor godt tænke mig at undersøge om cannabisolie har en virkningseffekt på sklerose. Cannabisolie er et koncentreret ekstrakt fra cannabis blomster som blandes med fx ethanol, petroleum og butan. Ekstraktet har en meget høj koncentration af CBD (cannabidiol) og THC (Tetrahydrocannabinol), hvilket er 2 af de mindst 113 aktive stoffer i cannabis. I mari-juana er der typisk en koncentration på cirka 20%, hvor den i cannabisolie typisk ligger på cirka 80%. Flere patienter med forskellige sygdomme, har berettet at deres oplevelse af sygdommen er blevet bedre efter de er begyndt at medicinere med cannabisolie, fx er deres symptomer blevet mindre. Parkinson patienter fortæller at de ryster mindre efter indtag af medikamentet og at de nu kan få en god nats søvn. Sklerose eller multiple sklerose(MS), er en sygdom som angriber det centrale nervesystem dvs. rygmarven og hjernen. Sklerose angriber de fedtskeder (myelin), der ligger rundt om nerverne i hjernen og rygmarven. Disse fedtskeder har en betydning for, hvor hurtigt nerve-impulserne bliver sendt gennem nerverne, jo større fedtskeder desto hurtigere impulser. Når sygdommen rammer går den efter disse fedtskeder, dette fører til at de bliver mindre og at nerveimpulserne bliver sendt gennem nerverne langsommere end normalt. Det kunne være interessant at undersøge hvilken effekt cannabisolie har på sklerose, fx om det kan afhjælpe nedbrydningen af fedtskederne og om det kan hjælpe til at bekæmpe syg-dommen eller om det er begrænset, og bedst fungerer som et smertelindrende middel, så patientens oplevelse af smerterne, som følge af sygdommen, forbedres. Mulig udførelse af projekt: Sklerose er en sygdom som varierer fra person til person, der findes derfor ikke én bestemt undersøgelse, der med sikkerhed kan fastslå om en person har sklerose. Dette besværliggør en undersøgelse under kliniske forsøg. Derfor vil jeg benytte mig af 2 undersøgelser for bedre testresultater. Jeg vil starte ud med at lave nogle forundersøgelser af forsøgspersonerne, ved at måle ner-vesignalet i rygmarven, derefter vil jeg bruge en MR-scanner for at se efter læsioner og plaks på nervetrådene. Når de indledende undersøgelser er færdige vil jeg give halvdelen af forsøgspersonerne cannabisolie, og den anden halvdel vil jeg give placebo, så vi først får kortlagt om vi har at gøre med en placeboeffekt. Derefter skal der gå en måned, hvorefter forsøgspersonerne kommer ind igen. Nu skal de igennem de samme undersøgelser som tidligere for at se om der er sket en reel forbedring i sygdommen. Vi kigger efter forbedringer i nervesignalet og evt. reparationer af læsioner og plaks på nervetrådene. Dette forsøg vil skulle køre over længere tid for at få et reelt billede af, hvordan sklerose påvirkes af cannabisolie."
Projekttitel:I mit forskerprojekt vil jeg gerne undersøge, om man ved at kende den menneskelige hjernes biologi, og ved at kigge på ydre påvirkning, kan bestemme individets reaktion i forskellige situationer.
Navn:Sarah
Gymnasium:
Projektbeskrivelse:"Ansøgning til forskerspirer. Mit navn er Sarah Maj Schultz, og jeg går på Bagsværd Kostskole og Gymnasium. Jeg tror, at det vil være en kæmpe oplevelse at være med i projektet forskerspirer, da jeg mener, at jeg personligt kan lære rigtig meget af projektet. I mit forskerprojekt vil jeg gerne undersøge, om man ved at kende den menneskelige hjernes biologi, og ved at kigge på ydre påvirkning, kan bestemme individets reaktion i forskellige situationer. Spørgsmålet om hvem vi mennesker er, bliver ofte præsenteret som et filosofisk spørgsmål, men jeg vil med dette projekt gerne flytte fokus væk fra filosofien, og prøve at gøre emnet mere konkret. Jeg vil finde svar på, hvem vi er ved hjælp at tests, som kan konkretisere dette. Jeg har tænkt meget over dette emne, og jeg mener ikke, at man kan beskrive mennesket fra kun én synsvinkel. Hvis man vil beskrive mennesket som hvem er vi, så tror jeg, at man er nødt til at kigge på en række forskellige faktorer. Jeg har en teori om, at mennesket er de valg det tager. Jeg har gjort mig mange tanker om, hvordan man kan omkredse dette spørgsmål. Jeg vil starte med at kigge på biologien. Dette vil jeg gøre for at finde ud af, hvad der fysiks sker i hjernen. Det vil være spændende at kigge på, om man ved hjælp af matematiske modeller kan beskrive vores valg; om det er muligt at se, hvilke valg et menneske vil tage ud fra, hvordan hjernen er bygget op. Til det, ville det være spændende, at se om man kan forudsige, hvordan en person vil reagere, ikke kun ud fra matematiske modeller, men også ud fra et psykologisk perspektiv, hvor man ser om faktorer som venner og mennesker vi omgås, også spiller en rolle i de valg vi tager. Til sidst vil det være interessant at kigge på, om man kan bruge disse forudsigelser til noget, hvis man overhovedet kan forudsige noget! Vil de være nyttige for samfundet? Vil de være nyttige for familien? Dette er mange spredte tanker, men jeg synes de alle er rigtig spændende og vigtige, når vi skal beskrive os selv på et mere generelt plan. Jeg kunne derfor godt tænke mig at få lov at arbejde med et mere specifikt område inde for dette emne, for forhåbentlig at kunne komme et skridt nærmere til at forstå menneskets valg, og dermed forstå selve mennesket på et objektivt niveau."
Projekttitel:I relation til behandling af Alzheimers, vil jeg undersøge de rutinemæssige samt finde om der kunne være alternative former for behandling.
Navn:Rosa
Gymnasium:
Projektbeskrivelse:"Jeg vil undersøge om der er nye behandlingsformer som endnu ikke er blevet undersøgt og udviklet. Til at forhindre eventuelle neurologiske sygdomme som Alzheimers. Kan der ændres i stamceller, eller kunne en løsning være i form af naturmedicin, glutaminsyre memantin mm. Derudover vil jeg undersøge om denne sygdom kan forbygges ved at lukke ned for at det kan opstå, med f.eks. kosttilskud, vitaminer mm. Det kunne f.eks. være B3 vitamin som indeholder nikotinamid, der er blevet brugt til, at forske på mus, som fik det bedre ved en oral indtagelse af nikotinamid. Jeg ønsker at finde et svar på dette, og eventuelt søge en ny behandling, da det som pårørende til et menneske med demens, også er hårdt. Det som bygger mennesker op og binder mennesker sammen, er minder. Hvis dette hviskes bort, er det ikke blot minderne som forsvinder, men også mennesket bagved. Jeg vil derfor ikke blot gøre mig selv klogere på dette problem, men også undersøge og udforske om der kunne være en ny behandlingsform, om det så gælder at skulle ændre i stamceller, en medicin, eller blot en ny måde at operere i tindelappen i hippocampus hvor processen begynder, eller om der skal en helt ny form for behandling til for at ændre på en dement persons fremtid og muligheder. Alzheimers er ofte en bivirkning på forskellige former for medicin. Herunder hører blandt andet smertestillende, midler og medicin mod astmatisk bronkitis, og midler mod forhøjet blodtryk er alle ting som kan medføre Alzheimers, da det kan forgifte hjernen. Resultatet af dette er, at hjernens kolesterol og fedt nedbrydes og ødelægges. Som følge af dette kan nervecellerne i adskillige dele af hjernen langsomt ødelægges og gå til grunde, da myelinet ødelægges og det beskyttende lag derved er beskadiget. Jeg har bioteknologi på A niveau, og har derfor en stor interesse for hjernen og dens funktion samt dens . For at kunne finde et svar eller komme videre i processen for at finde en løsning på demens, kræver det ikke bare baggrundsviden og en fuld forståelse for sygdommen, dens historie og dens virkning. Derudover vil jeg prøve at komme i kontakt med neurologer, socialpædagoger, samt andre som forsker inden for netop dette område. Jeg vil blandt andet kontakte hjerneprofessoren fra Københavns Universitet Maiken Nedergaard, for at skabe en bedre forståelse og få et bedre overblik i emnet."
Projekttitel:Inducerede pluripotente stamceller til behandling af cystisk fibrose
Navn:Emilie
Gymnasium:
Projektbeskrivelse:"I 2006 lykkedes det japaneren, Yamanaka, at fremstille inducerede pluripotente stamceller. Dette banede vejen for en masse muligheder inden for forskning og behandling af en lang række sygdomme, da det blandt andet også er muligt at ændre på stamcellernes gener i omdifferentieringen. En gruppe forskere er nu lykkedes med at differentiere IPS-celler til lungeceller. Dette giver potentiale til at lave et nyt sæt lunger til en patient eller muligheden for at lave en behandling med stamcelleterapi af lungesygdomme, der er målrettet den enkelte patient. En lungesygdom, som mangler en bedre behandlingsform, er cystisk fibrose. Cystisk fibrose er en arvelig sygdom, der medfører et defekt CFTR-gen. Omkring 3% af den danske befolkning bærer et defekt gen, og 500 danskere lider af den recessivt nedarvede sygdom. CFTR er et protein, der sørger for, at salttransporten i nogle celletyper i lungerne, bugspytkirtlen og svedkirtlerne fungerer normalt. Hos folk, der lider af cystisk fibrose, er genet dog defekt, og der er dermed en unormal salttransport i nogle af kroppens celler. Dette medfører gener som tyk slim i lungerne, hyppige luftvejsinfektioner og manglende produktion af fordøjelses enzymer. På nuværende tidspunkt behandles sygdommen med antibiotika for at forhindre infektioner i luftvejene, bugspytkirtel medicin i forbindelse med måltider og lungefysioterapi. Hvis lungefunktionen bliver for dårlig, kan det dog være nødvendigt med en lungetransplantation. Dette er en meget kompleks operation, og det kan tage lang tid at få et par lunger samtidig med, at risikoen for, at kroppens immunforsvar afstøder de nye lunger, er stor. Derfor kunne det være interessant at undersøge, om det er muligt at behandle cystisk fibrose med inducerede pluripotente stamceller, da patienter så får raske celler i kroppen, og kroppens immunforsvar nok ikke vil afstøde disse, da de har samme arvemateriale som resten af kroppens celler. For at finde ud af om dette kan lade sig gøre, er det nødvendigt at finde ud af, hvilke celler der er påvirkede af det defekte gen, så man kan differentiere stamcellerne til den rigtige celletype. Herefter skal jeg også undersøge, om det kan lade sig gøre at lave disse celler ud fra IPSC. Derudover er det også vigtigt at undersøge, hvordan man kan udskifte kroppens sygeceller med de raske lungeceller og vurdere, om det overhovedet kan lade sig gøre. Til at finde ud af dette vil jeg kontakte en gruppe forskere, der er lykkedes med at genoprette spytfunktionen hos tidligere bugspytkirtelkræftpatienter med stamceller, da de har en stor viden om stamceller og muligheden for behandling med disse. Derudover kunne jeg også kontakte afdelingen DanStem på KU, for at finde en ekspert indenfor stamceller eller CF Center Rigshospitalet for at finde eksperter inden for cystisk fibrose."
Projekttitel:Jeg vil undersøge hvilken langvarelige effekt slag til hovedet i forskellige sportsgrene har og hvad der kan gøres for at mindske hjerneskader forsaget i sport.
Navn:Mathilde
Gymnasium:
Projektbeskrivelse:"Sport er noget som de fleste mennesker enten selv har deltaget I, enten som en fritidsaktivitet, på højere niveau eller som tilskuer. Inden for de seneste par år har der især været fokus på hjerneskader indenfor amerikanske fodbold og hvordan skader forsaget af sporten har påvirket de enkelte atleter, også lang tid efter de har stoppet med at spille. Flere atleter havde en markant ændring i deres personlighed, og først efter deres død fandt man frem til de hjerneskader de havde påtaget sig. Amerikansk fodbold er en hård kontaktsport og dermed er hjerneskader allerede et fokus. Men hvordan påvirker det hjernen når man øver sig på hovedstød i foldbold eller når man får en bold i hovedet som målemand i håndbold? Og hvilke regler er der i de forskellige sportsgrene for at undgå at idrætsudøverne får langvarlige skader? Det er hvad jeg ønsker at finde svar på. Jeg vil vide om vi gør nok for at forhindre hjerneskader i sport generelt og om der kan gøres noget for at undgå disse alvorlige hjerneskader som i visse tilfælde leder til en forhastet død. Hjernen er et interessent emne fordi vores forståelse for den er ikke komplet endnu, men den er grunden til vi overhoved kan fungere. Derfor er forskning inden for hjernen meget interessant, og enhver opdagelse fremme vores forståelse for hvem vi er som art. På grund af den enorme kompleksitet hjernen har, er det ofte et problem i at behandle for hjernen for skader eller sygdomme, men ikke mindst at opdage dem. Skanninger af hjerne er svære at tyde og analysere, hvilket leder til en større variation af resultater. Når det kommer til en akut diagnosticering af en hjernerystelse bruges der i udlandet forskellige test, ofte baseret på hvad individet er i stand til at gøre i forhold til hvad de kunne før skaden. Ud fra dette diagnosticer man individet. Men er det den mest optimale vej? Er der en måde hvor man ikke er afhænge af en subjektiv bestemmelse af et individs kognitive præsentation? Jeg vil gerne finde en hjerneforsker der arbejder inden for diagnosticeringen af hjerneskader forsaget af udad fra slag til hovedet, som ses i de fleste sportsgrene. Desuden vil jeg se på muligheden for at lave en test hvor man både kombinerer den kognitive test med en skanning af hjernen og ud fra det forsøger at lave en mere akkurat vurdering af hjerneskaden. Jeg vil gå ind i lovgivningen og reglerne i de forskellige sportsgrene og se på hvilke regler der er for hovedskader og eventuelt kontakte arrangørerne for de forskellige sportsgrene om hvilke bagved læggede grunde og forskning de har for at kunne opstille reglerne som de har."
Projekttitel:Kan diagnosticeringen af psykopati forårsage en avancering af de fysiologiske forandringer?
Navn:Linea
Gymnasium:
Projektbeskrivelse:"Personer der klassificeres som at værende psykopater, har haft stor indflydelse på verdenen, da deres aktioner resulterer i adskillige sanktioner for ofrene. Nu til dag har man kunne studere psykopati, og opdaget at psykopati ikke kun er en sygdom der udtrykkes psykisk, men også på et biologisk niveau. I undersøgelserne har man studeret voldsforbrydere og deres hjerne, i et forsøg på at identificere specifikke strukturelle ændringer i hjernen, der kendetegner psykopati. I 2012 opdagede Engelske forskere, at de forbrydere der opfyldte de psykiske krav for at værende en psykopat (mangel på empati osv.), også demonstrerede fysiologiske ændringer. De fysiologiske ændringer bestod af en signifikant reducering af volumen af grå substans i den anteriør PFC og den temporale pol. Andre undersøgelser viser også forandringer mellem forbindelsen af forskellige regioner af hjernen, især hos de der kan identificeres som psykopater og udtrykker de psykopatiske træk, og dem der identificeres som psykopater, men ikke udtrykker psykopatiske træk. Ofte kan det være besværeligt at sætte sig ind i andre personers tankegang. Dette er især gældende for psykopater, da manglen på normale sociale funktioner, såsom medlidenhed, ikke er tilstede. Psykopater er således en af de tilfælde der er enormt interessante, da de har en skadelig effekt på samfundet grundet deres hjerne, fremfor deres egne tanker. Eksistensen af placeboeffekten indikerer en sammenhæng mellem tanker og biologiske forandringer (dette ses også f.eks. også hos depression), og jeg vil dermed i mit forskningsprojekt undersøge om diagnosticeringen af psykopati, hos dem der ikke udtrykker psykopatiske træk, kan medføre fysiologiske forandringer, der resultere i at personen begynder at vise de psykiske træk også. Med andre ord, vil jeg undersøge om viden om tilstedeværelsen af psykopatiske ændringer i hjernen, kan medføre at ændringerne avancere og personen begynder at demonstrere psykopatiske træk. Projektet vil bestå af undersøgelser af MRI-skanninger af hjernen og studeringer af ændringer i hjernestrukturen og forbindelsen mellem tanker og hjernen. Projektet vil således kunne have en indflydelse på ubevidstheden om psykopati og forståelsen af sygdommen, samt sammenhængen mellem tanker og anatomi. Som en bioteknologi studerende, med bioteknologi og matematik på A-niveau og fysik på B-niveau, har det altid været af stor interesse at forske i fysiologi, anatomi og patologi, samt de forskellige abnormiteter. Et tidligere praktikophold på patologiafdelingen i Roskilde, har øget denne nysgerrighed, samt fag såsom Biomedical (der har været taget i udlandet). I projektet vil jeg hente viden fra videnskabelige artikler, samt få kontakt til forskere der har studeret indenfor fysiologiske ændringer i hjernen (neurolog), samt læger, psykologer og psykiater, i håbet på at opdage om anerkendelsen af et problem, kan medføre at problemet avancere."
Projekttitel:Kan kumarin analoger bane vejen for fremtidens kræftbekæmpende midler?
Navn:Jacob
Gymnasium:
Projektbeskrivelse:Cancer er en de hyppigste dødsårsager, og det er derfor yderst relevant at kunne finde nye lægemidler, som kan bekæmpe det. Utallige forskere arbejder ihærdigt på at forbedre vores situation med cancer ved at skabe nye lægemidler. Dette fører til projektets problemstilling: Kan kumarin analoger bane vejen for fremtidens kræftbekæmpende midler? Kumariners kræftbekæmpende egenskaber kommer fra deres inhiberende virkning på cyklin-afhængige fosfylerende enzymer, som er vigtige for celledelingsprocessen. Kumariner har været interessante for forskere på grund af deres diverse biologiske virkninger for eksempel har de vist anti-inflammatoriske og anti-cancer egenskaber. Jeg har længe været interesseret i udviklingen af nye lægemidler, og jeg har måske i fremtiden tænkt mig at lave en eller anden form for forskning indenfor udvikling af nye potentielle lægemidler, og derfor tror jeg, at dette projekt vil være meget spændende at dykke ned i og arbejde med. Med dette projekt er formålet at udarbejde nye molekyler afledt af kumarin, som viser kræftbekæmpende egenskaber. Min faglige baggrund kommer både fra mit gymnasium samt relaterede aktiviteter udenfor skolen. Til dagligt har jeg på mit gymnasium en naturvidenskabelig linje, hvor jeg især tror, at kemi vil kunne hjælpe mig med at gennemføre denne undersøgelse, fordi dette projekt har en medicinalkemisk vinkel. Jeg har tidligere været på besøg på Aarhus Universitets afdeling i Foulum, hvor jeg arbejdede med kræftceller og lavede en øvelse, hvor vækstfaktorer og kemoterapeutikum skulle tilsættes til kræftceller, hvorefter effekten af disse stoffer blev målt. Siden at dette forskningsprojekt vil beskæftige sig med design samt eventuelle metoder til kemisk syntese af nye anti-kræft midler, vil en oplagt ekspert at inddrage være en medicinalkemiker, som arbejder med udvikling af nye kræftbekæmpende midler. Den viden, som jeg skal samle for at kunne svare på problemstilling, vil primært komme fra relevant faglitteratur og videnskabelige artikler, som jeg selv vil finde eller få anbefalet af en ekspert.
Projekttitel:Kan man måle skizofreni?
Navn:Cansu
Gymnasium:
Projektbeskrivelse:Hvilke anatomiske forandringer opstår der i hjernen hos en skizofreni fra forskel til en rask hjerne og kan man måle skizofrenien i hjernen før man stiller en diagnose? Der er i dag mange der lider af forskellige psykiske sygdomme og på baggrund af dette har jeg valgt at have et fokus på sygdommen skizofreni, som er en psykisk sindslidelse der sidder i hjernen. Jeg har netop valgt at beskæftige mig med dette emne, da jeg interesserer mig meget for hvordan hjernen kommunikerer helt ned til celleniveau og for hvordan sygdommen skizofreni er med til at give anatomiske forandringer i hjernen. Endvidere synes jeg også, at hjernen er altafgørende og den vigtigste bestanddel hos individet, og ved at der opstår nogle komplikationer såsom skizofreni i hjernen burde det tages alvorligt. Mange mennesker har et forkert og misforstået syn på sygdommen, da de oftest sammenligner skizofrene med monstre, hvilket er forkert. Men det er så en af ulemperne ved sygdommen, da det har nogle slemme symptomer som ikke kun påvirkes af den syge, men også af den syges omkreds. I mit forskningsprojekt vil der blive forsket i hvordan hjernens morfologi ser ud hos en skizofren og hjernens respons af symptomerne og samt måling af skizofrenien i hjernen. For det store spørgsmål er, hvordan kan vi overhovedet vide, at patienten med sikkerhed er skizofren uden at have undersøgt det vha. kvalitative metoder, såsom måling af hjernen. Herunder vil der også blive gået i dybden helt ned til cellekommunikation i hjernen og hvad årsagen til skizofreni kan være. Fokuspunktet i projektet vil især være præget af faget biologi, herunder hjernen i fokus. Jeg vil finde min viden til projektet vha. videnskabelige artikler og kontakte en erfaren forsker der har et speciale inden for emnet, som kan vejlede mig gennem det spændende forløb. Derfor synes jeg, at projektet forskerspirer er en oplagt mulighed for at få lov til at gå helt ned i dybden med sit emne. Derudover har jeg også valgt emnet, da jeg i fremtiden gerne vil studere psykologi og efterfølgende bygge videre på mit karriereliv ved at fortsætte med en ph.d.-uddannelse. Jeg er stærkt motiveret og har en enorm interesse for menneskekroppen, især hjernen og glæder mig derfor til at komme i gang med projektet.
Projekttitel:Kloning til en bedre forståelse af os selv
Navn:Peter
Gymnasium:
Projektbeskrivelse:"Vi træffer alle forskellige valg her i livet. Og nu når det er sagt er det, fordi vi alle er forskellige. Men hvad nu hvis det ikke var tilfældet? Ville vi alle have samme interesser, etiske holdninger og træffe samme valg i forskellige situationer, hvis vi var identiske? Det, som vi mennesker har til fælles, er, at vores kroppe er designet efter 23 kromosom-par, der på hver sin måde er med til at gøre os fysisk unikke. Men har vores genetik også indflydelse på menneskets adfærd og det som man i religiøse sammenhænge kalder for sjælen? Ved hjælp af kloning vil det være muligt at kunne kreere to identiske væsner. I Kina er der, ifølge artiklen: ”Kinesisk forskningsresultat åbner døren på klem for kloning af mennesker” (https://www.b.dk/nationalt/kinesisk-forskningsresultat-aabner-doeren-paa-klem-for-kloning-af-mennesker 25. Januar 2018), for første gang nogensinde blevet klonet primater. Så drømmen om kloning af mennesker ligger ikke langt væk. Dog har man på Internationalt plan indgået en aftale om, at kloning af mennesker er forbudt. I 2005 indførte man i Danmark en lov omkring, at kloning af dyr kan tillades, når det tjener væsentlige medicinske formål. Jeg vil gerne undersøge, hvordan genetik påvirker et menneskes adfærd og ved hjælp af kloning prøve at finde svar på, om vi levende væsner har hver vores sjæl på trods af eventuel samme genetik. Ved hjælp af hypotetiske-deduktive metoder vil jeg opstille en række forsøg med klonede dyr og undersøge deres opførsel. Forhåbentligt kan forsøgenes data give en forståelse for, hvordan genetik påvirker et menneskes psyke. Udover dette vil jeg søge information ved at læse videnskabelige artikler, have kontakt til forskere med speciale og viden inden for emnet, som vil kunne hjælpe og vejlede mig gennem projektet. Fra jeg var helt lille, har mit livssyn altid været påvirket af en kristelig omgangskreds. Idéen om at sjælen lever videre efter døden, har jeg haft svært ved at forholde mig til, fordi jeg som en naturvidenskabelig orienteret person, gerne vil have beviser. I sidste ende håber jeg på med dette projekt at lære mere om mig selv. Jeg går på STX, hvor jeg har matematik A, biologi c og psykologi."
Projekttitel:Koffein, sukker og søvns indvirkning på gymnasieelevers indlæring
Navn:Asbjørn
Gymnasium:
Projektbeskrivelse:"Jeg vil i dette projekt undersøge om der er en sammenhæng mellem gymnasielevers (15-21-åriges) indtag af sukker og/eller koffein og den følge, det har på elevernes indlæring både i situationer, hvor eleven er træt og i situationer, hvor eleven er udhvilet. Jeg har selv observeret en tendens, hvor elever sidder længe oppe for at følge med i deres lektielæsning eller oplæsning til eksamener. Oftest under indtag af enten kaffe eller energidrik. Der er før blevet lavet studier , der beskriver koffeins fysiske og psykiske effekter, men i takt med at energidrikke vælges mere og mere til disse føromtalte studieperioder ville det være interessant at se på sukker og koffeins kombinerede effekt. Jeg vil gerne undersøge dette emne, da jeg selv er gymnasielev og derfor gerne vil prøve at finde optimum, når det kommer til genoplæsning af fagligt materiale. Det ville være interessant i sidste ende at kunne konkludere på, hvorvidt det kan betale sig at læse de ekstra timer under påvirkning af koffein og/eller sukker, eller om der er et ’peak’ for hvilket koffeinindtag, der har den bedste effekt på indlæringen. Ydermere, vil jeg se om det bedre kan betale sig at få sovet et par timer, for derefter at stå tidligt op og læse videre end blot at udskyde søvnen til efter endt studeren. Mine umiddelbare tanker til, hvordan projektet skal forløbe, er ved at underøge en, gerne stor, gruppe af gymnasielevers gennemførsel af kognitive tests efter at blive udsat for koffein, koffein og sukker, eller en placebopille af en art. Undersøgelserne skal helst foregå både om aftenen og om morgenen, for at få søvnparameteret med som fejlkilde. Herefter undersøge dataene og se om der er en sammenhæng. Optimalt set skal testene foregå i et kontrolleret område, for at kunne minimere risiciene for at andre forhold har virkning på resultaterne (iltindhold, lys etc.)."
Projekttitel:Kost og livskvalitet
Navn:Josefine
Gymnasium:
Projektbeskrivelse:"Kan kostomlægning forbedre ens livskvalitet? Forskning peger på at problemer som fordøjelsesbesvær, hudproblemer, ledsmerter, træthed, koncentrationsbesvær, overvægt og dårlig respons på træning blandt andet kan være symptomerne på fødevareintolerance eller allergi. Nogle forskere mener, at vi bør spise efter ens kropstype og boldtype, og at det er vigtigt at tilpasse kosten alt efter individet. Meget tyder på, at både vores fysiske og psykiske helbred er under stræk påvirkning af det vi kommer i vores krop. Alligevel tror jeg, at mange mennesker ikke er så gode til at lytte til deres krop og mærke hvordan den reagerer på det vi indtager. I det senmoderne samfund, hvor mange har meget travle hverdage, bliver kosten måske for mange, noget som bliver nedprioriteret, simpelthen grundet manglende tid. Men jeg tror, at kosten er en vigtig kilde til at få mere overskud i hverdagen. Der er dog også folk som forsker i ernæring og kostvejledning, og der er folk som går højt op i at spise sundt. Man kan med to klik på internettet finde uendelig mange artikler med kostråd og diverse kure, problemet er bare, at finde den som passer til en selv, og kan man overhovedet stole på at det hele er sandt? I fjernsynet er der også ofte forskellige programmer med forskellige vinkler på, hvordan den rigtige kost kan hjælpe folk til at tabe sig, eller til at komme af med andre problemer. Et nyt program fra Tv2 kaldet ""Spis dig rask"" sætter fokus på, hvordan man ved kostomlægning kan blive helt eller næsten symptomfri for kroniske sygdomme, som ellers normalt blot ville behandles med medicin. Jeg synes at det er vigtigt at oplyse alle mennesker om hvordan og hvor meget det vi spiser og drikker påvirker vores krop og helbred. Selvom det er op til individet hvad man kommer i ens krop, tror jeg at det er en ting, som man er nødt til at stå sammen om/afhjælpe som samfund og over hele verden. Måske kan der findes løsninger som for eksempel at begrænse udvalget af de fødevarer som er usunde og gøre de sunde mere tilgængelige. Helt personligt har akne været et problem for mig over en længere periode, dertil vil jeg gerne undersøge om det er et problem som jeg i mindre eller højere grad er herre over via det jeg indtager. Er det muligt for mig at komme helt af med akne, hvis jeg ved hjælp af at undersøge hvordan min krop påvirkes af min kost, kan finde ud af hvad det er som forårsger problemet? Jeg vil med dette forskningsprojekt gerne, med vejledning fra en ekspert inden for kost og ernæring og en ekspert som ved helt præcist hvordan kosten påvirker og påtages i kroppen, finde ud af om det er muligt at lave et sådan forsøg på mig selv, med fokus på akne men samtidig andre fordele som muligvis måtte medføre. Til dette forskningsprojekt er biologi essentielt, da det er et vigtigt for at finde ud af, hvordan kroppen optager og reagerer på forskellige fødevarer. Hvis man ved hjælp af kostomlægning kan eliminere de stressfaktorer som nævnt i starten, vil det måske i virkeligheden give meget mere overskud i den enkeltes hverdag og være med til at forbedre ens livskvalitet."
Projekttitel:LED 19s påvirkning på hyppigheden af anfald hos migræne patienter
Navn:Mads
Gymnasium:
Projektbeskrivelse:"Hvert år får flere og flere mennesker konstateret migræne, som årsagen for deres tilbagevendende hovedpineanfald. Over en halv million mennesker lider af migræne i Danmark og over 15% af verdens befolkning påstår, at de lider af migræne, dog er det kun ca. 40% af patienterne, som er diagnosticeret korrekt. Dette gør migræne til den mest udbredte neurologiske sygdom i den industrialiserede verden. Selvom at migræne er sådan en udbredt lidelse, er kun 70% af patienterne medicineret korrekt. Der er rapporteret flere fysiske stimuli, som kan udløse migræneanfald. Dog er der to som er oftere rapporterede end andre, nemlig LED lys og temperatur. Lys er tidligere rapporteret som en trigger af migræner. LED lys er ved at være den mest brugte kilde til belysning i hjem og på arbejdspladser, og i modsætning til glødepærer giver LED en stor frihed for at tilpasse belysningen individuelt. Spørgsmålet er om lysets farve, temperaturen af hvidt lys, intensiteten af lyset eller om lyset er blinkende i specifikke frekvenser, har betydning for at udløse anfald hos migrænepatienter. En anden trigger som også kunne undersøges ville være temperatur, altså om kulde og varme i rummet, hvor patienten befinder sig, påvirker patientens risiko for migræneanfald. Dette er noget af det, mit forskningsprojekt vil undersøge, nemlig om man ikke kan ”medicinere” patienterne bedre ved at ændre på den måde patienterne bliver udsat for disse triggers for at forhindre fremtidige migræneanfald. En af udfordringerne ved at bestemme hvilke triggers, der forårsager migræneanfald er, at triggers er specifikke fra person til person. For eksempel kan varme og lys trigge migræne hos en patient, mens en anden patients migræne måske trigges af kulde og ikke lys. Hele emnet om migræner har meget relevans her for tiden, pga. det stigende antal af mennesker, som enten for konstateret migræne eller påstår, at de har migræne. Det er også relevant, da der fornyeligt blev åbnet Dansk Hovedpine Center på Rigshospitalet Glostrup. Centret er specialdesignet til at forske i migræne og andre salgs hovedpinetyper. Jeg vil anvende biologisk viden i projektet – og jeg har med stor sandsynlighed allerede en forskerkontakt."
Projekttitel:Medicin som bekæmper epilepsi uden bivirkninger.
Navn:Malene
Gymnasium:
Projektbeskrivelse:Mange mennesker rammes af epilepsi, på verdensplan er det ca. 40 millioner. Ud af disse 40 millioner er der 65%, som bliver anfalds fri. Dette ændre dog ikke på, at alle dem som rammes af epilepsi har tre gange større risiko for at dø før tid end personer uden sygdommen. Dette skyldes blandt andet at epilepsipatienter, som kræver en høj og langvarlig medicinering, får bivirkninger i form af ændring af blodtal, leverskader og psykiske lidelser. Dette kan på børn også have en negativ effekt på deres generelle udvikling. Jeg vil gerne finde ud om man kan lave en form for medicin, som kan standse anfaldene uden at skade patienten, da patienten uden medicinen kan få hjerneskade eller i værste fald dø. Min interesse kommer af, at min hund har epilepsi, og da jeg så fandt ud af det ikke kun var dyr, men også mennesker der kunne få denne sygdom og som blev skadet af bivirkninger fra medicinen, var det værd at undersøge. Der ud over syntes jeg at hjernens opbygning og funktion er et spændende forskningsområde. Grunden til, at det er interessant at undersøge om man kan udvikle ny og bedre medicin, er først og fremmest forbedring af patienternes livskvalitet og livslængde med færre/ingen bivirkningerne og risiko for skader, så man kan leve et helt normalt og langt liv med din sygdom. Jeg vil inddrage en hjerne- og leverforsker som skal hjælpe mig med at opstille et fremtidigt forskningsprojekt der kan udvikle medicinen. Jeg vil finde min viden fra tidligere forskningsforsøg (artikler), andet materiale på området (litteratur, medicinbeskrivelser, m.m.) og ved kontakt med andre epilepsiforskere.
Projekttitel:Mikromiomet og dets sammenhæng med psykiske lidelser
Navn:Bjørn
Gymnasium:
Projektbeskrivelse:"Projektbeskrivelse Flere og flere mennesker verden over har fået psykiske lidelser som stress, angst og depression helt ind på livet. Ny forskning inden for området har overraskende vist at disse mentale sygdomme er direkte forbundet med de bakterier der findes i patienternes tarmsystem. Det vil altså sige at diagnoser som fx. depression kan skyldes en ubalance eller en abnormalitet i pågældendes patients mikrobiom. Dette fund er yderst interessant, da det har potentiale for at kunne bidrage til en større forståelse af en lang række psykiske sygdomme som mange millioner mennesker lider af. Personligt har jeg selv oplevet stress, angst og depression tæt på, og har set hvor negativt det kan påvirke ens liv. Det er seriøse lidelser, og personligt er jeg dybt interesseret i at kigge dybere ned i hvordan disse sygdomme kan hænge sammen med mikrobiomet, og hvordan man kan bruge dette til at hjælpe patienter. I forhold til min egen faglige baggrund har jeg fulgt med i forskningen indenfor området, og har tit undersøgt diverse medicinske problemstillinger ud af ren nysgerrighed, og har dermed en grundlæggende forståelse af menneskets fysiologi og anatomi og for diverse kropslige funktioner. Jeg har også i indblik i hvordan medicinsk forskning sker rent praktisk  igennem min far, som forsker i biokemi på rigshospitalet, hvor jeg også har været i erhvervspraktik og på hyppige besøg. På baggrund af disse nye opdagelser inden for sammenhængen mellem mikrobiomet og hjernen, mener jeg derfor at det er relevant at spørge: hvordan kan vi bruge denne nye viden til at øge vores forståelse for disse sygdomme, og hvordan kan man bruge denne nyfundne viden til at behandle patienter i praksis? I praksis forestiller jeg mig at projektet vil være fokuseret på den praktiske brug af denne nye viden, og evt. Forsøg med at ændre på tarmbakterierne i patienter. Jeg ved dog også at visse ændringer kan have negative bivirkninger, så på et helt mikrobiologisk niveau vil dette kræve en del undersøgelse, som jeg forestiller mig kan ske senere i projektet, evt. med en forsker inden for området. På det molekylære niveau bliver det også mere avanceret, så dette vil også kræve hjælp fra fagfolk."
Projekttitel:Miljømæssige faktorers effekt på fremskydning af pubertetsalderen
Navn:Emilie
Gymnasium:
Projektbeskrivelse:"I dag går unge tideliger i puberteten end nogensinde før, specielt piger viser tidelige tegn på puberteten. Puberteten kan delvist forklares ved arvelighed. Hvis en mor er gået tideligt i puberteten, er der altså stor sandsynlighed for at hendes børn også vil gøre det. Teorien omkring at puberteten kan forklares via arvelighed, kan dog ikke udelukkende forklare hvorfor vi i dag ser en forskel i forhold til pubertetsalderen. Ændringen i specifikke gener, kan nemlig kun ændre på tidspunktet for puberteten med få måneder. Vi diskuterer i dag hvordan Epigenetik, kan have indflydelse på pubertetsalderen. Epigenetik har tideligere vist sig at være et godt standpunkt i forhold til den biologiske aldring, ved hjælp af DNA-methyleringsmønstre. På samme måde har Epigenetik vist at kunne forudsige pubertetsalderen, bedrer end den kronologiske alder har kunne. Man har altså i dag, ved brug af forskning, fundet ud af at epigenetik har den bedste egenskab til at kunne forudsige pubertetsalderen end noget andet. Det man endnu ikke har kunne vide sig sikker på i dag, er dog hvilke faktorer i miljøet som specifik kan ændre de her epigenetisk mønster hos børn, så drastisk at pubertetsalderen fremskydes med tiden. Dette har ledt mig til følgende problemformulering: Hvilke miljømæssige faktorer ligger til grund for fremskydning af pubertetsalderen? For at undersøge hvilke miljømæssige faktorer, som kunne ligge til grund for fremskydningen af pubertetsalderen vil man fx kunne undersøge hvordan forskellige hormonforstyrrende stoffer, i form af fx p-piller, kunne ligge til grund for den her fremskydning af pubertetsalderen som vi oplever i dag. Man kunne også undersøge hvordan vores kost, og livsstil kunne have en betydning for pubertetsalderne Dette forskningsprojekt kunne have gavn af eksperters syn og indsigt på problemet. Eksperterne kunne eventuelt være nogle som forsker i epigenetik eller i bedste fald forsker i epigenetikkens forklaring på fremskydningen af puberteten. Projektet kunne også gavnes af nogle troværdige videnskabelige artikler omkring både epigenetik og miljøpåvirkning i sig selv, men også specifik videnskabelige artikler som har undersøgt miljømæssige faktorers påvirkning på børn og unge, og deres kropsligeudvikling."
Projekttitel:Miljømæssige påvirkninger for udvikling af cøliaki hos mennesker med HLA-DQ2/DQ8-
Navn:Charlotte
Gymnasium:
Projektbeskrivelse:"At spise glutenfrit er de forrige år nærmest blevet en trend, som sandsynligvis skyldes, at antallet af cøliakipatienter (glutenintolerante) lader til at være stigende. Årsagen til cøliaki er endnu ikke kortlagt præcist, men det er bevist, at generne HLA-DQ2/DQ8 forekommer hos langt størstedelen af patienterne. Sideløbende med denne tendens, så udvikler kun 30 % af genbærerne cøliaki, hvilket må betyde, at der er miljømæssige faktorer, som spiller ind ved udviklingen - hermed er der potentiale for forebyggelse af sygdommen. Studier har vist, at der er en sammenhæng med cøliaki ved amning, barnets tarmflora og tidlig sygdom hos barnet samt tidspunktet, hvor barnet starter indtagelse af gluten I projektet vil der blive redegjort for de kendte årsager til cøliaki, hvilket fører til en videre undersøgelse af sammenhængen med udefrakommende faktorer, som indvirker på udviklingen af cøliaki. Afslutningsvis vil der ud fra resultaterne blive vurderet på, om det er muligt at forebygge cøliaki, hvis man er i den genetiske risikozone. Jeg forestiller mig, at problemstillingen, hvis muligt, vil blive undersøgt vha. mus. Der vil blive opsat tre grupper af nyfødte mus med HLA-DQ2/DQ8-generne, hvor den ene gruppe vil ernæres af moderens mælk, den anden gruppe af modermælkserstatning (kontrol) og den sidste gruppe vil ernæres ved modermælkserstatning, men samtidig modtage antibiotika (for at illustrere behandling af sygdom). En udfordring ved denne forsøgsmetode, det er tiden, hvor cøliaki hos mennesker udvikles i løbet af 6-24 måneder. I projektet forventes det, at amning vil kunne ses som en positiv indvirkning på en senere udvikling af cøliaki, derudover forventes der, at musene, som modtager antibiotika, vil have en højere forekomst af cøliaki. Metoderne er de naturvidenskabelige fra kemi og bioteknologi ved undersøgelse af musene. Jeg vil indhente information om emnet vha. bøger, videnskabelige artikler og min forskerkontakt. Projektet har overordnet set til formål at undersøge, om man kan finde en sammenhæng mellem udviklingen af cøliaki ift. miljøet, hvilket kan føre til en mulig forebyggelse af sygdommens frembrud til senere i livet. Min interesse i området skyldes sygdommens kompleksitet og hyppighed, som fører til flere ubesvarede spørgsmål og hypoteser omkring netop dette."
Projekttitel:Misbrug af rusmidler og psykisk sygdom
Navn:Sofie
Gymnasium:
Projektbeskrivelse:"Kan et længerevarende misbrug af rusmidler føre til psykisk sygdom eller hjerneskader? Jeg vil undersøge forskellige rusmidlers effekt på hjernen, og hvorvidt det kan øge risikoen for at få en psykisk sygdom eller hjerneskade. Jeg vil undersøge, om der er en direkte sammenhæng mellem misbrug og psykiske lidelser eller hjerneskader, og hvorvidt det er misbruget som fører til lidelsen eller lidelsen, der fører til misbruget. Rigtig mange unge mennesker ender ud i misbrug. I 2013 var der registreret 7.500 misbrugere mellem 20 og 30 år. Og dette er kun dem, man har registreret. Hos unge er det typisk hashmisbrug og det er derfor bl.a. hash jeg vil have fokus på i min undersøgelse. De fleste unge kender nogen eller kender nogen, der kender nogen, som ryger hash. Et andet yderst populært rusmiddel er alkohol. Ifølge en undersøgelse fra 2015 havde 73 % af danske unge drukket inden for de sidste 30 dage. Jeg mener, at et større fokus på forskning indenfor dette emne vil hjælpe til at formindske misbruget blandt unge. Det er min overbevisning, at hvis man tilegner sig viden om emnet, vil det være nemmere at forstå de unge misbrugere og hjælpe dem, før en evt. sygdom. Dette er dog også en viden, som alle unge bør have, så de kan træffe de rette beslutninger og ikke ende ud i et misbrug. Jeg er yderst fascineret af hjernen og ønsker at lære mere om den i forbindelse med dette projekt. Som tidligere nævnt er rusmidler en stor del af unges hverdag, og det virkede derfor meget oplagt at tage netop dette emne. Jeg har også personlige erfaringer med misbrugere, som bliver psykisk syge, og emnet har derfor en meget stor betydning for mig. Jeg vil søge viden hos forskere som selv beskæftiger sig med dette emne, hjerneforskere og psykiatere, som kan fortælle om, hvilke stoffer i hjernen, der resulterer i psykiske sygdomme."
Projekttitel:Motion som middel til at formindske reduktionen i neurogenese som resultat af antibiotikakur
Navn:Sofie
Gymnasium:
Projektbeskrivelse:"Stort set alle mennesker har prøvet at blive behandlet med antibiotika, som bruges til at behandle rigtig mange helt almindelige sygdomme som for eksempel lungebetændelse og blærebetændelse. Antibiotika virkede som en mirakelkur, da det blev opdaget i 1928 og er blevet et bredt anvendt lægemiddel i hele verden. Det er alment kendt, at antibiotikaresistens hos bakterier er grund til at formindske brugen, men hvad med de sundhedsmæssige konsekvenser som et stort antibiotikaforbrug har for mennesker? Et tysk studie fra 2016 viste, at mus behandlet med en kraftig mixture af antibiotika, som slog det meste af deres tarmflora ihjel, havde en ringere produktion af hjerneceller i hippocampus. I studiet blev det desuden observeret, at motion og probiotika kan være med til at minimere faldet i produktionen af hjerneceller, men årsagen til dette er endnu ukendt. Studiet kunne derfor pege på, at motion og den rigtige kost kan være en vigtig faktor for at undgå, at hjernekapaciteten svækkes hos patienter, som behandles med antibiotika. Dette vil jeg undersøge nærmere for på sigt at formindske bivirkningerne ved antibiotika og skabe en bedre forståelse af, hvad der påvirker dannelsen af hjerneceller. Jeg vil undersøge, hvorfor motion har en gavnlig effekt på dannelsen af hjerneceller i hippocampus ved at tage udgangspunkt i sammenhængen mellem motion, tarmflora og monocytter af typen Ly6Chi som regulerende faktorer for neurogenesen. Et amerikansk studie viste nemlig, at der hos personer, som dyrker motion, er flere mirkoorganismer i tarmen, som producerer fedtsyren butyrat, mens et fransk studie viste, at butyrat har indflydelse på dannelsen af hjerneceller i hippocampus. Dernæst vil jeg undersøge, om effekten set på mus kunne formodes at gøre sig gældende for mennesker. Det vil jeg gøre ved at tilrettelægge et forsøg med forskellige grupper af grise, hvoraf en gruppe indtager en stærk form for antibiotika, mens en anden indtager en mildere antibiotika, som minder mere om den slags, vi mennesker oftest bliver behandlet med, og endelig en kontrolgruppe som ikke påvirkes af antibiotika. Alle tre grupper deles efterfølgende op i to, og halvdelen fra hver af de tre grupper skal udføre fysisk aktivitet. Undervejs i forsøget og efterfølgende foretages målinger af tarmfloraen og produktionen af hjerneceller i hippocampus. Det er smart at anvende grise, da deres anatomi minder meget om menneskets, og forsøget vil derfor i højere grad end tidligere studier kunne antyde, om metoden vil virke på mennesker. Jeg vil finde information til emnet i forskellige videnskabelige artikler fra blandt andet NCBI og Science Direct. Ydermere vil jeg opsøge en forsker, som har viden om forbindelsen mellem hjerne og tarm. Jeg har valgt dette emne, fordi jeg synes, det er interessant, at antibiotika påvirker kroppen på måder, som vi ikke kender til endnu på trods af, at det er en form for medicin, som bruges rundt omkring i hele verden hver eneste dag."
Projekttitel:Musikkens påvirkning af hjernen
Navn:Thea
Gymnasium:
Projektbeskrivelse:"Hvad er det, der sker i hjernen, når vi spiller musik? Hvorfor kan musikken påvirke vores hjerne på de mest forunderlige måder ved at kunne skabe glæde, ro, følelser, behandle psykiske sygdomme og hjælpe til genoprettelse af hjernens funktion? At spille musik har vist sig at have en enestående aktivering af hjernen, som eftersigende ingen andre aktiviteter har. Musik kan bruges til behandling af forskellige psykiske sygdomme, og det har vist sig at mennesker, der har spillet musik, har lettere ved at genoptræne kroppen efter ulykker. Jeg har spillet klaver i knap 10 år, og jeg har derfor selv prøvet utallige gange, hvordan musik kan påvirke kroppen. Når jeg spiller klaver, oplever jeg en glæde og ro, som jeg ikke opnår andre steder. Samtidig glemmer jeg tid og sted, og musikken fungerer dermed som et frirum. Derfor synes jeg, at det er spændende, hvad musikken kan gøre ved os, samt hvorfor og hvordan musikterapi kan behandle sygdomme som fx angst og skizofreni. Min linje på gymnasiet indeholder biologi på A og psykologi på B, og jeg har derfor gode faglige betingelser for at gennemføre dette projekt. Jeg finder netop disse to fag meget relevante, da, jeg formoder, musikken påvirker både mennesket psykologisk og biologisk. Jeg har også en hypotese om, at musikkens påvirkning af mennesket er et kompliceret sammenspil af en lang række faktorer inde for både psykologi og biologi. Dog kunne jeg forestille mig, at jeg ender ud med et projekt, der tager mest udgangspunkt i biologien og fx fokuserer på genoptræning af hjernen i forhold til musik. Her vil MR-skanning være en velegnet metode til undersøgelse af musikkens påvirkning af hjernen, da skanningerne bl.a. detaljeret kan vise forandringer i hjernevævet. Teori omkring synapser, videregivelse af nerveimpulser samt belønningssystemet vil også være relevant at inddrage, men det afhænger dog også af hvilken vinkel, jeg vælger at tage. Der vil inde for psykologien kunne anvendes teorier omkring perception og kognition, og musikterapiprofessoren, Lars Bonde, ville kunne inddrages, da han bl.a. beskæftiger sig med rehabilitering af cancerpatienter ved brug af musik. Resultater og artikler fra forskergruppen ”Music in the Brain”, der er ledet af Peter Vuust, er relevante for dette projekt, og det ville være en fordel at inddrage en forsker fra denne forskergruppe. Derudover vil det være en fordel at inddrage eksperter som neuropsykologer, neurobiologer eller musikterapeuter i projektet."
Projekttitel:Musiks effekt på husdyrs adfærd
Navn:Nick
Gymnasium:
Projektbeskrivelse:"En stor håndfuld af elite sportsudøvere har tradition for at lytte til høj musik, inden de skal ud for at præstere. Undersøgelser tyder på, at musik har en neurologisk effekt på mennesker. Musik er i stand til at stimulere hjernen, således at ens kognitive evner bliver forstærket. Mentale processer, som fx problemløsning og planlægning, virker til at være positivt påvirket af musik. Tidligere forsøg med mennesker peger mod, at musik også kan forbedre koncentration og reaktionstid, hvilket kan gøre det oplagt for sportsudøvere at lytte til musik inden man skal præstere. Forskellige typer musik har forskellige måde, hvorpå de påvirker modtagerne. Eftersom at alle hjerner er anderledes, så modtages musik forskelligt fra menneske til menneske, så musikken kan påvirke anderledes, alt afhængigt af hvem der lytter. Forskning har haft stort fokus på musiks effekt på mennesket, men har ikke foretaget mange forsøg på dyr. Dyrs reagerer langt anderledes på musik end mennesker gør, hvilket fascinerer mig. Derfor har jeg formuleret følgende problemstilling, som jeg vil forske i: Hvilken effekt har musik og rytme på husdyrs adfærd? For at undersøge musikkens effekt på dyrs adfærd, kan man bl.a. også undersøge hjerneaktiviteten i dyrene, mens de lytter til musik, ligesom man har gjort i de forsøg, der involverede mennesker. Man kunne også lave forsøg, hvor man udfordrede husdyr vha. forhindringer, og så se om musik under forsøget gøre noget forskel. Et længerevarende forsøg kunne også laves, hvor man eksponerede halvdelen af et hvalpekuld, for en bestemt genre af musik over længere tid. Ville de muligvis så have anderledes adfærdstræk end resten af kuldet? Dette forskerspirer projekt kunne have gavn med hjælp fra eksperter, der selv forsker/arbejder med eksempelvis lydterapi eller dyreadfærd. Jeg vil også have brug for hjælp af eksperter til kildesøgning, eftersom at en stor del af de internationale rapporter, som jeg har fundet, er ikke frit tilgængelige for offentligheden, så jeg vil få brug for hjælp, til at få adgang til videnskabelige og relevante rapporter."
Projekttitel:Musiks indvirkning på menneskets følelser
Navn:Alexander
Gymnasium:
Projektbeskrivelse:"Det nutidige menneske adskiller sig biologisk set, på meget få måder fra vores forfædre for titusinder af år siden. De fleste af menneskets biologiske funktioner kan forklares ud fra et evolutionært synspunkt, med henblik på et typisk menneske i et ”jæger-samler” samfund. Vi udviklede os til at gå på to ben, blandt andet for at kunne bruge vores hænder til at lave spyd og samle bær. Denne tilgang til biologien har givet os svar på mange spørgsmål om os selv, men der er stadig ubesvarede spørgsmål derude om mennesket. Specielt når det kommer til hjernen. Mange af hjernens aktiviteter kan beskrives algoritmisk og kan genskabes af en computer, men en computer ”føler” ikke noget, selvom den foretager det samme som hjernen. Jeg har altid været en meget følsom person og specielt en ting har altid kunne få mig til at føle stærke følelser, uden nogen logisk forklaring. Nemlig musik. Hvad er grunden til, at musik får os til at føle noget? Hvad sker der i hjernen, når vi hører musik? Er der nogen evolutionær fordel i, at vi mennesker kan blive påvirket af musik, når dyr ikke kan? I den objektive virkelighed er musik bare svingninger i luften med forskellig frekvens, i en bestemt sekvens. Men i min egen subjektive virkelighed kan musikken få mig til at græde og føle mig ulykkelig, eller til at smile og føle mig lykkelig. Jeg spiller og komponerer selv en masse musik og har gjort det i mange år, og det har altid undret mig, hvorfor musik kan få os til at føle det vi gør. Da dette spørgsmål både er et historisk spørgsmål såvel som et naturvidenskabeligt (neurovidenskabeligt) giver det mening at tage fat i både historikere med speciale i vores evolutionære udvikling og en hjerneforsker. Det ville også være en fordel at tage fat i en musikteoretiker eller måske en musikterapeut, der kan fortælle mig om sammenhængen mellem bestemt musik, bestemte instrumenter og følelserne, som de fremkalder. Rent praktisk ville det være nødvendigt at foretage en række FMRI-scanninger, hvor forsøgspersoner vil høre forskellig musik, så jeg kan se hvilke dele af hjernen, der er i brug ved forskellig slags musik. https://www.psychologytoday.com/blog/the-power-music/201712/musical-preferences-and-the-brain http://www.essential-humanities.net/western-art/music/ancient/ https://www.scientificamerican.com/article/why-does-music-make-us-fe/"
Projekttitel:Myostatin som lægemiddel
Navn:Magnus
Gymnasium:
Projektbeskrivelse:"Kan man skabe et lægemiddel, som hæmmer myostatin hos folk med fx kakeksi for at øge deres skeletmuskelmasse? Hvordan kan man hæmme myostatinproduktionen i menneskekroppen? Hvordan kan man undgå potentielle risici, som en hæmning af myostatin eventuelt kunne bringe? Jeg vil gerne undersøge min problemstilling, da jeg har en generel interesse for muskler i kroppen, og jeg har også hørt en del om myostatin igennem de sidste par år. Jeg synes desuden, at det er et meget spændende koncept, at der findes et protein, som hæmmer muskelopbygningen, og det får mig til at tænke på alle kroppens vidundere, som vi muligvis vil finde i fremtiden. Man kunne potentielt bruge myostatinhæmmere til at øge muskelopbygningen hos normale mennesker, da det er anderkendt, at mennesker generelt eftertragter en flot atletisk krop. Der er dog risici ved formindskelser af myostatin. Man har i forsøg med mus set sammenhæng mellem en hæmning af myostatin og hjerteproblemer. Et projekt om myostatin kunne derfor potentielt også lede videre til undersøgelser om, hvordan man kan forebygge almene hjerteproblemer og måske få yderligere viden om kroppens natur, som ikke nødvendigvis har noget med Myostatin at gøre. Alt dette finder jeg meget fascinerende, og jeg har derfor besluttet mig for, at muskler og protein myostatin skal være forskningsområdet, som mit projekt drejer sig omkring. Jeg har en relevant faglig baggrund, som kan hjælpe mig i mine undersøgelser, da jeg har bioteknologi som linjefag på Gammel Hellerup Gymnasium. Jeg har desuden også en baggrundsviden fra et mindre projekt, som også omhandlede myostatin. Jeg har en kontakt, som forsker i muskler på Rigshospitalet, og jeg tænkte at inddrage ham eller nogen af de PH-studerende, som han hjælper i dagligdagen. Ellers vil jeg række ud efter andre forskere, som forhåbentligt vil bidrage med viden og hjælp til mit projekt samt oplyse mig om den nyeste forskning inden for området."
Projekttitel:Myter og muligheder ved stamceller: Er stamceller kuren mod neurodegenerative sygdomme?
Navn:Magnus
Gymnasium:
Projektbeskrivelse:"Omkring 87.000 danskere var diagnosticeret med en demenssygdom i 2017, og tallet forventes kun at stige den næste årrække. Langt de fleste af disse diagnosticeringer skyldes neurodegenerative sygdomme, og tæller blandt andet kendte lidelser som Alzheimers-, Parkinsons- og Huntingtons sygdom. Disse sygdomme har endnu ingen kendt kur, og de eksisterende behandlinger er grundlæggende palliative. Stamceller har fået en masse omtale i medierne i den seneste tid, og er nærmest blevet udråbt til at være nøglen til at kunne helbrede samtlige alvorlige sygdomme i verden. Denne jungle af myter og muligheder ved stamceller kan være utroligt besværlig at navigere rundt i, men én ting er sikker. Stamceller har et potentiale til at, sammen med andre faktorer, kunne kurere neurodegenerative lidelser. Nogle sygdomme har vist sig mere komplicerede at kurere end andre, og her er Parkinsons sygdom et oplagt eksempel at begynde med, da lidelsen skyldes et tab af en enkelt type hjerneceller i substantia nigra. Når disse dopaminerge celler mistes, begrænses signalerne til motor cortex. Resultatet deraf er de typiske symptomer ved Parkinsons sygdom, både de motoriske såvel som de kognitive. Dette tab af celler kan muligvis kureres med enten embryonale eller inducerede stamceller. En udfordring ved dette er dog, at man ikke på nuværende tidspunkt ved præcis hvilke para- og juxtakrine signalproteiner der differentierer stamcellerne til de man skal bruge. Jeg vil gerne undersøge hvordan man kan kurere neurodegenerative sygdomme ved hjælp af toti- eller pluripotente stamceller, samt hvordan man kan differentiere stamceller til lige præcis den celletype man skal bruge uden at forårsage andre sygdomme som cancer. Omkring 400.000 danskere estimeres at være pårørende til en person med en neurodegenerativ lidelse. I 2011 blev jeg en af dem, og den måde en personlighed kan blive ændret så radikalt lægger blandt andet til baggrund for dette projekt. Derudover har jeg været på besøg på Panuminstituttet i København, hvor jeg har fået en bred viden om stamceller og sygdomsbekæmpelse med disse. Til dagligt går jeg i 2.g på en naturvidenskabelig linje med bl.a. biologi A og kemi B. Disse fag kombineret med et talentforløb i bioteknologi har givet mig en faglig baggrund for at kunne gennemføre denne undersøgelse. Jeg regner med at kunne hente viden fra diverse videnskabelige publikationer samt fra Ph.d. Christian Maaløv, lærer ved Svendborg Gymnasium, der har skrevet Ph.d. om bl.a. dopaminerge differentiationer af neurale stamceller."
Projekttitel:Placebo forandrer hjernen og stilner depression.
Navn:Dilan
Gymnasium:
Projektbeskrivelse:I mit projektarbejde vil jeg beskæftige mig med, hvilke effekt placebo har i hjernen og om det er med til at lindre depression. I projektet inddrager jeg faget biologi, som er faget fra sundhedsvidenskaben. Samt vil jeg inddrage faget psykologi som passer under området samfundsvidenskabelige fag. Jeg vil herunder gennemføre mit projekt ved at have en nær kontakt til en forsker, der selv har forsket i dette område eller har Intelligens for emnet, da jeg herunder vil få min viden fra forskeren. Samtidig vil jeg inddrage pålidelige kilder, fx artikler, bøger og videoer, da jeg herunder også vil finde al de nødvendige viden. Begrebet placeboeffekten er bevidstheden, der ændrer kroppens fysiologi, dvs. den hjælpende virkning personen får efter en behandling og samtidig vil personen have en forventning til en behandling, men det kan siges at man bliver mentalt ”snydt”. Forsøget går ud på at vi har to forsøgsgrupper, der bliver testet ved at den ene gruppe får en medicin, der har en virkning mod depression, mens den anden gruppe får en helt almindelig medicin, som udseendemæssigt ligner depressionspillen, men som ikke har nogle virkning. Det kunne fx være vitaminpiller. Hverken forskerne eller forsøgspersonerne er klar over, hvilke piller de får. Formålet med forsøget er at begribe at ”snydepillen” rent faktisk har en virkning, selvom forsøgspersonerne ikke kommer til at få tillid til medicinen. Varigheden af effekten vil måske tage tid, hvor forsøgspersonerne vil indse at medicinen har hjulpet på depressionen. Samtidig vil der også ske en ændring i hjernen. Forsøgspersonerne kan få en scanning i hjernen og indføre ændringerne i hjernen. Jeg vælger at lave projektet om placebo, da jeg finder det til en interessant fund, samtidig indtager placebo aktuelt i min hverdag, da jeg selv oplever effekten, og læser ret anseligt om effekten der frembydes. Jeg har tidligere også kort læst om emnet, for at få et tættere syn på det.
Projekttitel:Probiotikas indvirkning på forebyggelse og bekæmpelse af allergi
Navn:Emilie
Gymnasium:
Projektbeskrivelse:"Jeg ønsker som mit forskerspireprojekt at undersøge probiotikas rolle i bekæmpelse, forebyggelse og lindring af symptomer på allergier som for eksempel gluten og laktose. Man har længe kendt til probiotikas positive indvirkning på tarmfloraen, der spiller en stor rolle for vores overordnede sundhedstilstand da en stor del af immunforsvaret sidder i tarmene. Af denne grund må man kunne bruge probiotikakure til forebyggelse af allergier, da man ved at bringe tarmfloraen i orden må kunne ændre eller påvirke den måde kroppens immunforsvar reagerer overfor fremmede partikler. Dette vil jeg undersøge hvorvidt er muligt, og om man kan bruge probiotika som forebyggende middel eller som en form for medicin. Da jeg var 13 år gammel fandt jeg ud af at jeg er overfølsom overfor gluten og laktose og dette er hovedårsagen til at dette er det område jeg ønsker at beskæftige mig med, da det interesserer mig og jeg har en personlig årsag til at finde en behandling. Probiotika er stadig et nyt forskningsområde og der er derfor mulighed for at finde frem til noget der kan fremme viden og forskning på dette område. Jeg går til daglig på bioteknologilinjen på Nærum Gymnasium og jeg har her vendt min idé med min lærer. Hun mener at dette ville være et godt projekt eftersom det er så nyt et område og derfor ville være et spændende projekt. Hun mener at jeg har fagligt overskud til at deltage i projektet. Hun har givet mig kontaktoplysninger på en forsker der forsker i probiotika og hvis mit projekt bliver udvalgt vil jeg tage kontakt til ham og forhåbentligt indhente viden gennem ham eller en anden forsker som jeg eventuelt kan komme i kontakt med. Det er igennem forskeren jeg håber på at blive guidet til forsøg der kan hjælpe med at belyse probiotikas evne til at påvirke tarmfloraen."
Projekttitel:Råvarer i rummet 13 en (g)astronomisk revolution
Navn:Rosa
Gymnasium:
Projektbeskrivelse:"Når mennesker opholder sig i rummet i længere tid, er der behov for at etablere en stabil fødevareproduktion, så astronauter eller fremtidens marsboere kan være selvforsynende. Jeg vil undersøge, om det er muligt at gro andre slags planter i rummet, som har et højere næringsindhold end hvad man tidligere har forsøgt, og om man kan danne kolonier af insekter som en yderligere proteinkilde. Der er gjort forsøg med at dyrke planter i rummet, f.eks. rød romaine salat på ISS, og der er planer om at oprette en have på månen, hvor man vil forsøge at dyrke forskellige kendte afgrøder. Jeg er meget optaget af entomofagi, og det er interessant at undersøge hvordan organismer bliver påvirket af vægtløshed. Rumrejser er vigtige for mennesker både extraterrestrisk og terrestrisk, og jeg vil gerne undersøge hvordan man kan forbedre levevilkårene for de rumrejsende. Min hypotese er, at der må være nogle hårdføre arter som har levet på jorden meget længe, som er bedre egnet til rumfart end andre, nyere arter. Disse kan for eksempel være kakerlakker og alger, som kan overleve mange typer af naturkatastrofer. Jeg er meget interesseret i naturvidenskab, især biologi. Jeg har biologi på A-niveau, hvor vi tidligere har undersøgt radioaktiv strålings virkning på plantemateriale. Jeg har en stor interesse for mange af de videnskabelige spørgsmål der knytter sig til rumrejser, og jeg har derfor også meldt mig til CanSat projektet. I mit forskerspirerprojekt vil jeg gerne fokusere på de biologiske aspekter i forbindelse med rumfart, og undersøge hvad der sker, når man flytter planter og insekter udenfor jordens omgivelser. Projektet består af tre dele: Hvordan er levevilkårene i en rumstation? Først vil jeg finde ud af hvad de kendte udfordringer ved at dyrke planter og insekter i rummet er. Det vil jeg undersøge ved at læse om de eksperimenter som allerede er foretaget på området. Hvad overlever i rummet? Ved hjælp af viden om dyrkningsbetingelserne, vil jeg herefter identificere nogle planter og insekter, som kan overleve under disse forhold. Dette vil jeg undersøge ved hjælp af metoder fra botanikken og entomologien. Kan man leve af det? Herefter vil jeg finde ud af om disse planter og insekter kan spises, og om de kræver nogen form for tilberedning. Jeg vil desuden udforske nogle af de æstetiske sider af de rumegnede fødevarer, med inspiration fra f.eks. det nye nordiske køkken. Til projektet kan jeg hente viden fra personer som tidligere har beskæftiget sig med planter og dyr i vægtløs tilstand, og derudover fra entomologer, botanikere og astrobotanikere."
Projekttitel:Stoppe beskadigelse forårsaget af kortisol
Navn:Kimia
Gymnasium:
Projektbeskrivelse:"Stress er en ganske normal ting, som typisk opstår op til flere gange om dagen. Det gør os i stand til at fungere bedre i vores hverdags ”farlige” situationer. Kroppen reagerer primært på stress ved at udsende stresshormoner fra hjernen, som skærper vores sanser, og hormonerne adrenalin og kortisol bliver pumpet ud i kroppen. Adrenalin forbereder vores krop på belastning (både i form af fysisk og psykisk), ved f.eks. at øge hjertets hastighed af pumpning af blod, samt frigivelse af glukose og fedtstoffer. Stress- og stofskiftehormonet kortisol udskilles, når en situation bliver uklar, eller mennesket bliver usikker. Dette fremmer katabolismen af glukose og lipider, så der kommer mere energi til hjernen og musklerne. Disse ting er relevante i akutsituationer. Det er først, når stress bliver en konstant faktor i vores hverdag, og kroppen ingen pause får fra denne tilstand, at disse reaktioner bliver farlige. Det stof, der laver mest ødelæggelse, er kortisol, og derfor kunne jeg godt tænke mig at finde ud af, om man kan stoppe ødelæggelsen på nogen måde, eller om ødelæggelsen kan genopbygges. Kortisol vil hurtigt begynde at nedbryde immunsystemet langsomt, så vi er nemmere modtagelige overfor infektioner. Hvis hormonet har været i kroppen for længe, svækker det adrenalinproduktionen, og man mister derfor kræfter og energi. Det øger også risikoen for åreforkalkning, da fedstoffer vil sætte sig i karvæggene, så blodstrømningen og tilførselen af ilt og nærringsstoffer nedsættes. Udover det påvirker det blodets evne til at størkne, og derfor fremmer det også blodpropper, specielt i hjernen og hjertet. Til sidst nedbryder det også hjerneceller i hippocampus, hvilket svækker menneskets indlæring, hukommelse, koncentration og kontrol over dets følelser. Ifølge statistikker fra Sundhedsdatastyrelsen er hjertesygdomme som åreforkalkning og blodpropper den næststørste dødsårsag i Danmark. Dette kan man forbinde til stress, da det er blevet til en epidemi i Danmark, hvilket koster 16 mia. kroner om året for samfundet. Eva Hertz, psykolog og direktør i Center for Mental Robusthed Denne dødsårsag har ligget på førstepladsen i lang tid. Desværre er den ikke røget ned på andenpladsen, fordi antallet af ramte er blevet mindre, men derimod fordi antallet af kræftramte patienter er blevet større. Derfor vil jeg gerne finde en måde at kunne stoppe kortisols beskadigelse på kroppen, så man kan undgå denne slags ødelæggelse, hvis man lider af stress. Derfor lyder min problemformulering således: Hvordan kan udskilning af store mængder kortisol forbygges, og kan man gendanne de ødelæggelser, hormonet laver i kroppen? Ved hjælp af forskere fra universiteter, undersøgelser på kroppen, samt viden fra faget bioteknologi, vil min problemformulering blive besvaret, og jeg kan hermed finde frem til min ønskede konklusion."
Projekttitel:Undersøgelse af Persistens hos bakterier
Navn:Laurits
Gymnasium:
Projektbeskrivelse:"Bakteriel resistens er et globalt problem, som indenfor den nærmeste fremtid kan skabe store problemer. Som samfund står vi overfor mange udfordringer, men når antibiotikaen ikke længere virker, ryger vi pludselig 100 år tilbage i tiden. Derfor synes jeg især dette område inden for naturvidenskaben er spændende. Mit primære fokus med projektet vil ikke specifikt være resistens, men derimod et forholdsvis ukendt fænomen, persistens, som beskrives i denne artikel fra videnskab.dk: https://videnskab.dk/krop-sundhed/ny-viden-om-resistens-bakterierne-har-oldgammelt-vaaben-mod-antibiotika Princippet i persistens er, at bakterierne går i hi. Under stressfyldte forhold, f.eks. når de udsættes for store mængder antibiotika, er bakterierne i stand til at lukke centrale funktioner som proteinsyntesen og dannelsen af ATP. De stopper altså med vilje med at vokse. Det får antibiotikaen til at miste sin virkning, som netop er at bremse fremkomsten af nye bakterier. Når tilførslen af antibiotika stopper, “vågner” bakterierne igen, og kan nu begynde at vokse videre. Min undren går på, hvordan dette foregår. Hvordan kan det lade sig gøre, at bakterier bare lukker af for omverdenen, hvis de presses? Af artiklen på videnskab.dk fremgår det, at kun ca. 1 ud af 10.000 bakterier ‘går i hi’. Det er altså en meget lille brøkdel af bakterierne, der udfører denne proces. Derudover pointeres det, at alle bakterier er i stand til at “udføre” persistens. I modsætning til resistens sker det altså ikke på baggrund af en bestemt mutation; det er en indbygget funktion, bakterierne har. Jeg vil derfor gerne undersøge persistens hos bakterier, med henblik på at forstå processen, hvor bakterier midlertidigt kan lukke for sine molekylære aktiviteter, og dermed overleve antibiotikaen."