Projektbeskrivelser

Projekttitel: Afhængighedsskabende mekanismer og belønningssystemer i computer- og konsolspil

Navn: Katrine Bakgaard Rasmussen

Gymnasium: Greve Gymnasium

Årstal: 2024

Projektbeskrivelse: 

Mange børn og unge, også danske, bliver påvirket af afhængighedsskabende spillemekanismer i computerspil, for eksempel ”loot boxes” eller daglige belønninger for at spille hver dag. Disse afhængighedsskabende mekanismer er en essentiel del af de store computerspil i dag. Vi ved, at tilfældige belønninger nærer afhængigheden til at gamble, og i ekstreme tilfælde kan det udvikle sig til ludomani. Men der er andre afhængighedsskabende mekanismer, der påvirker spilleren, såsom “Battle Pass”. “Battle Pass” er et belønningssystem i computer- og konsolspil (oftest et der købes adgang til), der er tilgængeligt i et bestemt tidsrum. Da belønningerne opnås gennem mange timers spilletid, skaber det en “Fear Of Missing Out” for ikke at opnå alle de belønninger man har betalt for at kunne få, og der bliver derfor lagt et pres på spilleren til at spille mere, eller bruge flere penge på at købe adgang til belønningerne. Jeg vil derfor undersøge hvordan denne FOMO påvirker os psykologisk, og om “Battle Pass” er mere afhængighedsskabende og ødelæggende for spillerens liv end mekanismer som bygger på gambling, såsom de ‘loot boxes’ og ‘character gacha’-systemer.

Projektet skal bl.a realiseres ved en undersøgelse af hvilke hormoner, der påvirker spilleren, når er under pres for at opnå alle de belønninger, de har betalt for i et Battle Pass. Disse resultater skal sammenlignes med hvordan hjernen påvirkes af gambling. Den angst eller FOMO som påvirker spilleren skal også undersøges, for eksempel i form af spørgeskema hos en relevant stikprøve.

Projekttitel: Betyder forældrenes engagement i deres barns skolegang noget for elevens præstation?

Navn: Ella Baas

Gymnasium: Risskov Gymnasium

Årstal: 2024

Projektbeskrivelse: 

Jeg vil gerne unersøge hvordan forældres tilgang til undervisning i folkeskolen påvirker barnets og dermed eleverns trivsel og præstation i skolen. Min nysgerrighed på dette spørgsmål udspinger af, at jeg selv i min skolegang i folkeskolen oplevede at mine kloge og fagligt dygtige klassekammerater, var for dovne og umotiverede til at leve op til deres potientiale. Mit indtryk var - efter mange forældremøder, både med og uden børn – at forældrene ikke så deres børns indsats som en forudsætning for resten af deres liv og i bund og grund virkede ligeglade fordi de gjorde det ´godt nok´. Fem fra min gamle folkeskoleklasse 12/22 er nu enten droppet ud fra deres videregående uddannelse eller er slet ikke påbegyndt en.

Jeg vil i dette projekt gerne undersøge om mit indtyk af mine kameraters forældres tilgang til ydelse i skolen kan bekræftes i en systematisk undersøgelse.

På forhånd eksisterer der en del viden om sammenhængen mellem elevers præstation og deres forældres idsats og tidsforbrug på skolearbejde. Eksempelvis er følgende udsagn veletableret:
”Der har været klare forskelle i karaktersnittet, når børn opdeles efter forældrenes uddannelsesbaggrund. Børn, hvis forældre har relativ korte eller slet ingen uddannelse, har således opnået de laveste karaktersnit.”(1)

Dette studie er interessant, men det kan ikke sige noget om årsagssammenhængen. Det kan være genetik, en bedre evne hos de højtuddannet til at hjælpe med skolegangen, eller noget helt tredje.

Udfra mine egne erfaringer tror jeg at forældrenes engagement i skolearbejdet kan have betydning, og det ønsker jeg at undersøge nærmere. 

For at undersøge disse sammenhænge vil jeg lave en spørgeundersøgelse blandt elever som først og fremmest afdækker 1) om forældrene spørger ind til elevens skolearbejde og 2) hvor meget tid de bruger på skolearbejdet sammen med deres forældre. Dette vil jeg rangordne og holde op mod eleverenes karakterer. For at en eventuel årsagssammenhæng bliver troværdig, vil jeg indhendte oplysninger om eleverne som også kunne tænkes at influere på deres karakterer – fx forældrenes uddannelsesniveau, familiens indtægt og om barnets forældre bor sammen eller ikke. Grupperne skal herefter gøres sammenlignelige på alle andre væsentlige faktorer end vores hovedparameter, navnlig forældrenes tidsanvendelse på skolearbejdet. 

Referencer
1) ”Klar sammenhæng mellem børns karakterer i grundskolen og forældres uddannelsesbaggrund”
Udgivet: 26. april 2016, Kristian Thor Jakobsen , Den Sociale Kapitalfond – Analyse
 

Projekttitel: Danske mænds forhold til prævention

Navn: Selma Jørgensen

Gymnasium: Svendborg Gymnasium

Årstal: 2024

Projektbeskrivelse: 

Hvordan kan det være, at der i dag findes over ti forskellige typer prævention tiltænkt kvinder, men kun to typer tiltænkt mænd: kondom og sterilisering? På trods af den omfattende ligestillingskamp, er der i dag i Danmark en ulighed mellem kønnene i forhold til ansvarsfordeling og præventionsmuligheder, og en nyere rapport peger på, at unge kvinders p-pilleforbrug ofte bliver betragtet som ”en selvfølge”. Dette forskningsprojekt vil tage udgangspunkt i mændene og undersøge hvilke normer og kulturelle forestillinger om ansvar, køn, forventninger og risiko i forbindelse med sex, der i dag knytter til sig prævention blandt mænd i Danmark. 

I vestlig kultur har mænd og de mandlige kønsorganer traditionelt været forbundet med lyst og seksualitet, mens kvinder og kvindelige kønsorganer primært har været forbundet med reproduktion. Ligeledes har der gennem tiden været en forventning om, at kvinden tog ansvar for svangerskabsforebyggelsen og ikke manden. I 1966 kom p-pillen på det danske marked, og i dag er p-piller sammen med kondomet den mest brugte præventionsform i Danmark. Selvom pillen gav kvinder større selvbestemmelse over deres egen krop, blev det med den endnu mere givent, at ansvaret for svangerskabsforebyggelse lå hos kvinden, til dels på grund af dens høje sikkerhed mod graviditet. Siden 1990’erne er der kun kommet endnu flere medicinske præventionsformer til kvinder, bl.a. minipiller, p-stav, p-ring, p-plaster og spiraler. Mange af disse præventionsformer virker hormonelt, hvilket medfører risiko for en lang række bivirkninger. I værste tilfælde kan brug af p-piller føre til depression, blodpropper og øget risiko for selvmord, og netop risikoen for bivirkninger har været med til at sænke udviklingen af p-piller til mænd i medicinalverdenen, selvom der har været eksperimenteret med p-piller til mænd siden 1950’erne.

Alligevel bør alt hvad der angår prævention være et fælles ansvar, uanset køn, alder, seksualitet og om man er i et fast forhold eller ej, og alle bør have lige muligheder for at tage del i det ansvar. Derfor finder jeg det relevant at undersøge, hvilke holdninger mænd har til nutidig og fremtidig prævention, og hvilke barrierer der er for en mere ligelig fordeling af ansvar for prævention mellem kønnene. Dette vil jeg udforske med udgangspunkt i kvalitative fokusgruppeinterviews med mænd i alderen 18 til 55 år. For at undersøge, om bestemte holdninger og diskurser eventuelt knytter sig til bestemte aldersgrupper, kan man inddele grupperne på baggrund af de interviewedes alder, men også hvorvidt de ønsker i den nærmeste fremtid af stifte familie eller ej. Aldersgrænsen sættes til 55 år, da mænds fertilitet falder med alderen ligesom kvinders, typisk når de er i 40’erne. Generelt mangler der viden og forskning om mænds holdninger, erfaringer og forestillinger om prævention, seksuel sundhed og trivsel i dag i Danmark, da meget kvalitativ forskning om mænds forhold til prævention fokuserer på lande i det globale syd. Forhåbentlig kan en undersøgelse som denne derfor bidrage med vigtig, ny viden.

Projekttitel: Den stigende anvendelse af militære droner og distanceret krigsførelse

Navn: Amida Ismaeil

Gymnasium: Nyborg Gymnasium

Årstal: 2024

Projektbeskrivelse: 

Den teknologiske udvikling inden for krigsførelse har historisk set været præget af en stræben efter at opnå større afstand til fjenden. Fra de tidligste våben som spyd, bue og pil har mennesket forsøgt at udvikle metoder og våben til at bekæmpe fjenden på sikker afstand. De seneste år er droner blevet anvendt i stigende grad og har ændret nutidens krige ved at muliggøre fjernstyrede angreb med større præcision og reducere risikoen for egne soldaters liv; og spare civile liv. Deres lange rækkevidde gør, at der kan udføres angreb næsten overalt på slagmarken. Droner er farlige, da de er vanskelige at forsvare sig mod. Dette skyldes, at droner er et nyt våben, som der stadig ikke er udviklet forsvarsmekanismer imod. Selv billige droner er dyre at skyde ned, da der anvendes våben såsom luft til jord missiler, som kan koste cirka det tidobbelte af dronen, som skydes ned. Derfor er det blevet en strategi i nutidig krigsførelse at anvende droner til både overvågning og angreb på fjenden på slagmarken.

Droner er kommet for at blive og vil spille en afgørende rolle i fremtidige krige og konflikter. Dog har vi aldrig været mere adskilte fra de krige og konflikter, som vores lande deltager i, da vi ikke mister familiemedlemmer og venner i samme omfang som tidligere. Dette får mig til at stille spørgsmålet: Hvordan påvirker den stigende anvendelse af droner nutidig krigsførelse i, og hvilken betydning har det, at vi er distanceret fra krige og konflikter, som vi deltager i? Fører distanceret krigsførelse til en øget tilbøjelighed til at føre krig, da vi ikke umiddelbart oplever konsekvenserne af vores krigshandlinger?

Jeg har valgt netop denne problemstilling, da jeg ser krig alle vegne, hvilket vækker min interesse for, hvordan nutidig krigsførelse med brug af droner foregår. Eftersom jeg overvejer at studere statskundskab efter gymnasiet, muliggør dette projekt at fordybe mig i mine interesser på et højere niveau.

Projektet er muligt at realisere indenfor de 20.000 kr., da finansieringen dækker udgifter til interviews, ekskursioner, herunder transportomkostninger.

Jeg vil undersøge denne problemstilling med fokus på konkrete krigsområder, hvor droner er i brug, og hvordan det påvirker krigens karakter. For at undersøge denne problemstilling vil jeg anvende kvalitative såvel som kvantitative metoder. Kvalitativ metode i form af interviews med militære eksperter og forskere inden for området for at forstå de strategiske, operationelle og etiske overvejelser ved brug af droner. Derudover, interviews med soldater og dronepiloter for at indsamle deres erfaringer og perspektiver på anvendelsen af militære droner i krigsførelse og dens effekter på feltet. Kvantitativ metode ved at udføre spørgeskemaundersøgelser for at måle befolkningens holdninger og opfattelser af militære droner, herunder deres syn på den distancerede krigsførelse og dens mulige påvirkning på krigstilbøjelighed. Ydermere, analysere eksisterende data om droners anvendelse og effekt på krigsførelse.

Projekttitel: Er indfødsretsprøven passende?

Navn: Ella Katharina Siig Butler

Gymnasium: Svendborg Gymnasium

Årstal: 2024

Projektbeskrivelse: 

Jeg er født og opvokset i Danmark, og jeg, ligesom så mange andre, kan ikke bestå indfødsretsprøven.

For at blive statsborger i Danmark skal man tage Indfødsretsprøven. Prøven er en skriftlig multiple-choice prøve, der består af 45 spørgsmål. For at bestå skal man kunne besvare 36 ud af de 45 korrekt, her har, statistisk set, dem med flygtningebaggrund sværest ved at bestå prøven. Herunder er der nogle spørgsmål om nutidens hændelser, Matador og Olsen Banden osv…

Jeg er vokset med en far fra England, og har med mine egne øjne oplevet, hvordan det er som indvandre i Danmark. Det har også givet mig undring om, hvis jeg var født i England og skulle have dansk statsborgerskab, ville jeg så kunne bestå prøven? Jeg har, af den årsag, altid været meget interesseret i integration, og hvordan man kan gøre det så fordomsfrit som muligt.

Emnet er relevant at undersøge fagligt, da der ikke skal være forskel på dem der gerne vil være en del af landet, og dem der allerede er det.

I min opgave vil jeg undersøge, hvorvidt man kan lave en indfødsretsprøve, som flere almene danske borgere ville kunne bestå. I den sammenhænge er min prioritet, at der ikke skal være forskel på dem der gerne vil blive en del af samfundet, og dem der er det i forvejen. Det har ledt mig til følgende problemformulering: ”Er forventningerne til indfødsretsprøven for høje? I så fald hvordan ville man kunne lave en mere rimelig prøve?

Med de 20.000 kroner som præmiesummen udgør, ville man eventuelt kunne lave en undersøgelse hvor man inviterer frivillige til at vurdere spørgsmålene på prøven. Med det kunne man finde ud af, hvad almene danske borgere har at sige til de spørgsmål, og deres relevans. I samme undersøgelse kunne man spørge om en række ting som alder, køn, postnummer og muligvis huslig indkomst. Her ville de frivillige selv kunne vælge om de vil besvare disse spørgsmål, eller ej.

Svarene på den undersøgelse ville give en masse data, som man efterfølgende ville have rig mulighed for at forske videre på. 

Projekttitel: Frisættelse og Afmagt - Sammenhængen imellem meritokratiske elementer i det danske uddannelsessystem og den akademiske kløft

Navn: Frederik Billetorp

Gymnasium: Herlufsholm Skole og Gods

Årstal: 2024

Projektbeskrivelse: 

Frihed, selvstændighed og autonomi. Det senmoderne danske samfund er netop karakteriseret ved disse og mange andre karakteristika, der fremhæver den individualiseringsproces, som det moderne individ er gemmegået. En proces, som især er kendetegnet ved den ’hyper-individualiseringsproces’, der efter sigende har gjort individet mere ’frit’. I det danske samfund taler man især om individets lige muligheder. Det er for første gang blevet muligt for individet at fremme og realisere sig selv rent akademisk (som aldrig før) igennem lettilgængelige uddannelsesmuligheder, der netop har til formål at modarbejde den sociale arv. Produktet af individualiseringsprocessen er mundet ud i et system, som det danske samfund er begyndt at tage til selv, nemlig meritokratiet.

Meritokratiet virker på et overfladisk niveau som en selvindlysende og omfavnende måde at fremme individets muliggørelse på. Igennem præstationer belønnes individet, og enhver vil efter sigende være i stand til at forbedre sin sociale mobilitet i samfundet.

Dog rummer denne samfundsform i sin grobund adskillige problematiske aspekter, som jeg ønsker at belyse med mit projekt. Udover rent samfundsfagligt at drage paralleller til sociologi, herunder individets socialisering og social arv, da disse fremmer etableringen af meritokratiske elementer i det danske uddannelsessystem, er formålet med projektet at fremhæve nogen af de paradoksale grundprincipper, som meritokratiet faktisk i højere grad er med til at modarbejde end at forbedre. I mit projektarbejde ønsker jeg især at undersøge det problematiske aspekt ved meritokratiet, herunder hvordan det hæmmer det enkelte individs akademiske frisættelse, favoriserer mønsterbrydere og akademikerbørn og underbygger kløften imellem den akademiske bund og top.

I projektet er jeg ikke blot fagligt, men også personligt investeret, da jeg siden slutfolkeskolen for første gang har haft et kritisk blik på de underliggende meritokratiske elementer, som det danske uddannelsessystem er begyndt at tage til sig. Jeg har igennem min skolegang oplevet (og oplever stadig) kammerater, som i stedet for at føle sig motiveret, føler sig lammet af uddannelsessystemet, da de føler en stor ansvarsfølelse for både at præstere, men også senere at skulle vælge det rigtige studie. Ligeledes har jeg mødt mønsterbrydere og børn af akademikere, som bruger meritokratiske overvejelser til at legitimere deres akademiske præstationer på baggrund af, at de har gjort sig fortjent til det.

Rent personligt, modtog jeg i forbindelse med min gymnasiestart et 3-årigt fuldt betalt legat, der ligeledes har givet anledning til nogen tanker om, hvorvidt jeg kan retfærdiggøre dette, da det netop blev tildelt på baggrund af mine akademiske præstationer inden for dette ’nye’ uddannelsessystems grundprincipper.

I mit projekt har jeg valgt at afgrænse mit forskningsområde til det akademiske aspekt af meritokratiet, og hvordan det hænger sammen med individets muliggørelse og frisættelse. Man kunne også have valgt at fokusere på det økonomiske eller politiske aspekt, som meritokratiet også rummer.

Hvis mit projekt skulle være så heldig at vinde, ville præmiesummen uden tvivl være med til at realisere projektets videre udførelse igennem interviews, undersøgelser og databehandling.

Projekttitel: Hvilken effekt har voldsomme videoer/billeder på sociale medier på børn i mellemtrinet (4-6 klasse)?

Navn: Malthe Alber

Gymnasium: Frederiksværk Gymnasium og HF

Årstal: 2024

Projektbeskrivelse: 

Hvad er de psykiske konsekvenser af voldsomme billeder og videoer på børn i mellemtrinet?

Undren om hvad de her videoer kommer fra at jeg selv oplever billeder eller videoer af døde mennesker eller biler der kører galt, folk der bliver dræbt på grusomme måder, de ses på nogen af de mest populære medier som TikTok, Instagram, Twitter, Youtube osv. Jeg har også to små søskende omkring denne alders gruppe der bruger meget tid på sociale medier og derudover er der en tendens. Disse videoer er et stort problem fordi at firmaer som Meta der ejer Facebook og instagram ikke har evnen eller viljen til at censurere, dette er også noget der efter DRs nye dokumentar ”Alene hjemme på nettet: alvorlige konsekvenser” er blevet til en større samfunds debat. Sociale medier er en hel ny socialiserings arena for de nye generationer som forældrene ikke selv er vokset op med eller er vant til at være i, derfor kan forældrene have svært ved at håndtere og administrere hvad deres børn ser på internettet, der er altså kommet endnu et led inden for den sekundære socialisering udover daginstitutionerne, skolen, idrætsforeningerne osv.

Jeg er nysgerrig på hvad disse voldsomme videoer og billeder har af effekt på børnene og om det kan være en del af forklaringen på, hvorfor vi ser en større mængde af børnene der har trivselsproblemer. 1 Jeg har en hypotese om, at disse videoer og billeder har en negativ effekt på børnenes trivsel.

Jeg vil bl.a. undersøge hvor megen tid børn bruger på de sociale medier, om de selv føler de har oplevet voldsomme ting på internettet og herunder generelt undersøge deres trivsel. De undersøgelser, jeg vil lave i dette projekt, kan relateres til børn og unge generelt, da disse voldsomme videoer har været et problem i flere år. De samfundsmæssige konsekvenser af den nedsatte trivsel kan lægge et endnu større pres på psykiatrien og tillige medføre, at flere børn og unge døjer med psykiske lidelser.

Mine foreløbige ideer til hvordan man kan undersøge dette emne er ved at undersøge hvordan børnene selv opfatter deres oplevelser på de sociale medier ved at bruge både kvantitative undersøgelser og kvalitative undersøgelser:
- Undersøge hvor mange af børnene har set voldsomme billeder og videoer via en spørge undersøgelse blandt klasser i mellemtrinet
- Interview nogle børn i mellemtrinet for personlige historier og oplevelser fra SOME - Undersøge hvad de store sociale medier firmaer gør ved problemet

Inden da skal jeg undersøge, hvor langt, den aktuelle forskning er nået på området.

Projekttitel: Hvor stammer den fremmedfjendske adfærd i Danmark fra og hvad kan vi gøre ved det?

Navn: Jomanna El-Enazi

Gymnasium: Mulernes Legatskole

Årstal: 2024

Projektbeskrivelse: 

Danmark er det fjerde mest racistiske land i EU. Selv om unge med ikke-vestlig baggrund overgår danske unge inden for uddannelse, er diskrimination stadig udbredt i landet. Fortællinger om, at danskere med anden etnisk baggrund er kriminelle og en byrde for samfundet, præger fortsat medierne og det generelle samfundsbillede. Men hvad kan vi gøre ved dette, og hvor stammer denne fremmedfjendske adfærd fra?

“84 procent svarer, at de har oplevet diskrimination eller fordomme på baggrund af deres etnicitet. Undersøgelsen viser også, at kun 11 procent af dem, der har oplevet diskrimination, har efterfølgende klaget. Deres forklaring er, at de ikke har tiltro til, at det vil nytte. Derudover angiver 38 procent, at de i nogen høj eller meget høj grad overvejer at forlade Danmark som følge af deres oplevelser med diskrimination og fordomme. 65 procent angiver, at de har oplevet (ulovlig) diskrimination på grund af deres etniske baggrund Omkring hver anden (48 procent) af dem, der har sendt en ansøgning, angiver, at de har oplevet at få afslag på grund af deres etniske baggrund. Dette gør sig særligt gældende ift. job, oplæring, bolig og bank. Hver anden (49 procent) angiver, at de har fået dårligere service eller betjening på grund af deres etniske baggrund. Dette er blandt andet i butikker og spisesteder samt i sundhedsvæsenet og på uddannelsessteder. Omkring hver tredje (29 procent) angiver, at de på grund af deres etniske baggrund er blevet stoppet af politiet uden anden umiddelbar årsag. Hver ottende (12 procent) angiver, at de er blevet udsat for vold eller trusler om vold på grund af deres etniske baggrund. Flere angiver, at de har skiftet navn eller undgår at bære religiøse symboler. Minoritetsetniske kvinder med tørklæde skal sende 60 % flere ansøgninger end etnisk danske kvinder for at blive indkaldt til samtale. Det viser ny forskning af ph.d. Malte Dahl fra Institut for statskundskab på Københavns Universitet. Det viser den seneste Offerundersøgelse fra Justitsministeriets forskningskontor. Den indikerer, at mellem 3.600 til 5.000 borgere i Danmark hvert år udsættes for racistisk motiveret vold.”

Jeg begyndte min søgning med "Statistikker om racisme i Danmark". Straks blev fanen oversvømmet med tal, hjemmesider og udtalelser om diskrimination i landet. Det var skræmmende at se, hvor mange beviser der er på diskrimination i Danmark, og alligevel er der så lidt handling på området.

Ofte opstår undren over, hvorfor folk er så diskriminerende. I Vesten har man i mange år levet i multikulturelle samfund med folk af forskellig etnisk baggrund på arbejdspladser og i uddannelsesinstitutioner. Alligevel er der ikke formået at acceptere andre etniske borgere fuldt ud. De bliver udstødt fra samfundet og gør det ekstremt udfordrende for dem at integrere sig.

Disse udsagn er klart understøttet af statistikker fra Institut for Menneskerettigheder. Når der bliver talt om integration i undervisningen eller i medierne, glemmes det ofte, at der er to sider af historien. Immigranterne skal arbejde på at integrere sig i samfundet gennem uddannelse og arbejde, men samfundet skal også være åbent for at modtage dem og hjælpe dem i processen. Dette betyder, at samfundet skal være villig til at acceptere dem, så flygtninge ikke føler sig som andenrangsborgere og søger tilflugt i andre fællesskaber.

Danskere elsker at udforske forskellige kulturer og rejse verden rundt og er stolte af deres mangfoldighed. Alligevel er Danmark det 4. mest racistiske land i EU. Der er mange eksempler på personer, der har ansøgt om et job, hvor arbejdsgiveren åbenlyst har sagt, at de ikke vil ansætte en kvinde med tørklæde, og at de foretrækker etniske danskere.

Diskrimination fylder meget i flere etniske minoriteters hverdag, især i form af forskelsbehandling, når det kommer til karakterer. Diskrimination finder ikke kun sted på arbejdsmarkedet, men også i høj grad på uddannelsesinstitutioner, hvor det ses gennem forskelsbehandling og uretfærdighed, hvilket resulterer i marginalisering.

Derfor vil jeg gerne undersøge, hvorfor denne diskrimination og islamofobi er steget så enormt meget de seneste par år, og hvordan vi kan forebygge det og skabe et samfund, der er accepterende på alle parametre. Jeg vil udføre denne undersøgelse ved at udsende spørgeskemaer på arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner og måle diskrimination og forskelsbehandling på baggrund af etnicitet, herkomst, økonomi og social klasse. Dette vil jeg gøre gennem både kvalitative og kvantitative undersøgelser samt observationer af adfærd.

Projekttitel: Hvordan påvirker propaganda fra ikke demokratiske aktører samtalen i demokratiske lande, med fokus på sociale medier?

Navn: Naomi Aharoni Nielsen

Gymnasium: Aurehøj Gymnasium

Årstal: 2024

Projektbeskrivelse: 

Alle kan i dag få information fra sociale medier. Dette medfører til at alle har forskellige kilder til deres viden. Det er pludselig ikke sikkert hvilken viden man får. Mange udemokratiske lande, såsom Iran, Rusland osv. Bruger sociale medier som en propaganda platform. Ting boostes ud, med forklædning som eventuelt ”progressivt” og mange i vesten tager disse holdninger til sig.

Jeg vil undersøge hvordan dette propaganda påvirker samtalen i vesten. Og om de to ting egentlig har noget med hinanden at gøre?

Projekttitel: Hvordan påvirker sorg unges identitetsdannelse?

Navn: Patricia Lysel

Gymnasium: Frederiksværk Gymnasium og HF

Årstal: 2024

Projektbeskrivelse: 

At miste nogen tæt på én, er noget vi alle har oplevet eller vil blive mødt af igennem livet. Altså har vi alle sorgen tilfælles, men det kan observeres at vi som mennesker håndterer den vidt forskelligt. Nogle oplever sorgen i form af en følelsesmæssig lammelse, hvor de distancere sig selv fra situationen. Andre kan opleve sorgen som ambivalent, hvor de et øjeblik fremstår som optimistiske, højtenergipræget til det andet sekund, kan opleve livet som meningsløst og overvældet af tristhed.

En anden mere drastisk måde at håndtere sorg er at den sørgende, tyr til brug af rusmidler for at håndtere de overvældende følelser der opstår ved et tab. Disse eksempler på håndteringer af sorgen, kan have store påvirkninger og sætter præg på et individs liv og identitet. Beslutningerne efter tabet bliver ofte indenfor psykiatrien, omtalt som impulsive handlinger og pårørende argumenterer ofte for uventede personligheds ændringer, hos det enkelte sørgende individ. Den valgte håndteringsmetode præges primært af det enkelte individs personlighed, men jeg tror også alt efter, hvornår den enkelte person bliver ramt af sorg, kan havde en stor påvirkning på livet efterfølgende. Derfor lyder min problemformulering:
”Hvilke følgevirkninger kan det at miste, havde på et individs identitetsdannelse, med fokus på unge?”.

Jeg vælger at fokusere på unge, da det er i denne aldersgruppe, man skaber sig sin helstøbte identitet og derved er her, sorgen kan havde den største påvirkning.

For at undersøge eftervirkningen af tab, vil jeg gennem spørgeskemaer der bygger på kvantitativt og kvalitativt data indsamle og viderebygge på tidligere forskning indenfor feltet. Jeg vil også gennem kontakt med ”Det Nationale Sorgcenter”, prøve at komme tættere ind på drastiske personlighedsændringer i starten af sorgprocessen og med håb om at kunne sammenligne med folk der har oplevet sorgen i for eksempel 5 + år. Her vil jeg også kigge på konsekvenserne af mangel på voksenstøtte hos den unge.

Dette emne har fanget min interesse, da jeg selv har mistet og som konsekvens endte til et møde hos en sorggruppe. Her fik jeg øjne åbnet for hvor stor indflydelse et tab kan have på et individ, og hvor vigtig håndteringen af den har i forbindelse med følgevirkninger.

Jeg håber, gennem min forskning, at kunne pege på et område, der i højere grad bør lægges fokus på – både for den enkelte unges senere trivsel og for de samfundsmæssige konsekvenser, der er ved unges mistrivsel.

Projekttitel: Hvordan påvirker ’the female brain drain’ ulighed mellem kønnene i udviklingslande?

Navn: Lærke Bendix Rasmussen

Gymnasium: Herlufsholm Skole og Gods

Årstal: 2024

Projektbeskrivelse: 

Hjerneflugt fra udviklingslande er et stigende problem, som har ledt til et kontinuerligt transfer af højtuddannede og talentfulde mennesker fra udviklingslande til udviklede industrilande, der ofte har bedre og mere attraktive jobmuligheder med bedre vilkår. Det er et fænomen, som har store konsekvenser til følge for de efterladte udviklingslande, hvor der opstår en mangel på faglige færdigheder som er essentielle for landenes videre udvikling, hvilket fastholder dem i en ond og hæmmende cirkel. Dette eftersom hjerneflugt øger udviklingskløften mellem udviklings- og udviklede lande som følge af udstrømningen af kvalificerede individer, hvilket hindrer opbygningen af ​​en stærk og videns-baseret økonomi, hæmmer teknologiske fremskridt og svækker udviklingslandenes samlede konkurrenceevne. Hjerneflugt kan derfor også på langt sigt føre til en cyklus af underudvikling, da tabet af menneskelig kapital fastholder fattigdom, begrænser fremskridt inden for forskning og innovation og reducerer kapaciteten til at håndtere komplekse samfundsmæssige udfordringer.

Statistikker viser, at der i mange tilfælde af hjerneflugt fra udviklingslande er et disproportionalt forhold mellem kønnene, og at der ofte er flere kvinder end mænd, som indgår i hjerneflugt statistikkerne. Der er altså tale om det man kalder for ’the female brain drain’. Dette hænger sammen med, at kvinder i udviklingslande oftest har færre rettigheder og muligheder for uddannelse end mændene og derfor er mere tilbøjelige til at søge muligheder for job og uddannelse i udlandet. Jeg har derfor også en hypotese om, at hjerneflugt af kvinder fra udviklingslande har en betydelig påvirkning på ulighed mellem kønnene i de efterladte lande, som en del af den hæmmede udvikling af udviklingslandene mod et mere moderne samfund som konsekvens af hjerneflugt. Som produkt af denne hypotese vil jeg i dette projekt forske i, hvordan ’the female brain drain’ påvirker ulighed mellem kønnene i udviklingslande. Herunder vil jeg i min forskningsproces dykke ned i den ulighed, der udspiller sig i de forskellige sektorer (uddannelsessektoren, sundhedssektoren, den økonomiske sektor osv.), og hvordan ulighed mellem kønnene påvirkes af de forskellige sociologiske og politiske faktorer, der ændres som produkt af ’the female brian drain’. Derudover bliver det også relevant at komme ind på Vestens rolle som modtager af hjerneflugten, og hvorvidt Vesten kan ses som grådig i forbindelse med sammenhængen mellem hjerneflugt fra udviklingslande og Vestens mangel på indgriben imod det. Her er et måske provokerende, men også relevant spørgsmål at stille; hvorvidt vestlige lande overhovedet kan overleve uden hjerneflugt fra udviklingslande? 

Disse ovenstående korrelationer, som jeg ønsker at undersøge, skal under processen understøttes af både kvantitativt og kvalitativt data, som jeg vil behandle med samfundsvidenskabelige metoder. Derudover skal min forskning bygge videre på, og sammenlignes med, tidligere forskning inden for lignede problemstillinger og emner. Her vil jeg også undervejs overveje, hvordan forskningen kan optimeres for at blive mest mulig repræsentativ for virkeligheden.

Projektet kan an på graden af dybdegående undersøgelser både holdes på de 20.000 kr. eller udvides til et mere omfattende budget.

Projekttitel: Hvordan ser radikaliseringsprocessen ud i vores moderne digitale verden?

Navn: Silas Olsen

Gymnasium: Roskilde Katedralskole

Årstal: 2024

Projektbeskrivelse: 

Når man kigger på det globale politiske landskab, så vil man se at det i sigende grad, er præget af kandidater længere ude på de ideologiske fløje. Dette er selvfølgelig ikke noget nyt, anti-establishment politik har historisk set altid voksent i sammenhæng med et lands stigende ustabilitet. Men der er noget der har ændret sig, for når vi ser på folk som Donald Trump og hans vej til magten, så har man som aldrig før kunne tegne tydelige streger til nogle meget højreekstremistiske grupper, men hvordan har den ekstreme højrefløj fået sin retorik, ideer og kandidater så tæt på hjertet af amerikansk politik?

Jeg vil mene at den skelsættende faktor, er internettet. For internettet besidder en hel masse egenskaber for radikaliseringsprocesser, de hurtige kommunikationsmuligheder, dets decentraliserede natur, den algoritmiske opbygning og dets evne til både at isolere dig og gøre dig til en del af fællesskaber. Det virker på mange måder som om mange af internets helt fondementale byggesten er lavet til at sprede misinformation og lave politisk splittelse. Men disse ting kan ikke alene forklare radikaliseringen for vi bruger jo alle internettet, så hvad er det som er anderledes? Hvilke radikaliseringstaktikker bliver der brugt? Og er de bevidst om hvad de gør?

Det er dette som jeg vil dykke ned i, jeg vil prøve at forstå hvordan radikaliseringsprocessen ser ud i dag, hvorfor den virker til at sprede sig, og hvad det egentligt har af betydning for det breder politiske landskab.

Jeg som er født i 2005, er i høj grad vokset op sammen med internettet, 0g som verden prøvede at forstå og tilpasse sig internettets tilstedeværelse har jeg i mit liv ligeså fået inkorporere det digitale som en helt essentiel del af mit liv. Noget min langvarige erfaring på internettet har lært mig, er at man på mange måder er nødt til at kigge på mange præetablerede teorier og fænomener på en anden måde når det er igennem den forvirrende og multifacetret linse som det globale og sociale internet er blevet til. Alt dette for at sige at jeg virkelig gerne vil prøve at får en bedre forståelse for hvordan den niche men verdensomspændende og revolutionerende internet, interagere med den ”rigtige” verden.

Projekttitel: Hvornår føler vælgeren sig repræsenteret?

Navn: Malin Nielsen

Gymnasium: Odense Katedralskole

Årstal: 2024

Projektbeskrivelse: 

Vi lever i dag i et repræsentativt demokrati i Danmark. Det vil sige, at selvom vi har et folkestyre, er det ikke direkte os borger, der tager de politiske beslutninger, men derimod vores repræsentanter, som vi stemmer på og vælger ind ved valg. I ordet repræsentativt ligger ikke kun det faktum at politikkerne er repræsentanter for vælgerne, men at de repræsenterer noget vælgeren, identificerer sig med, især ideologisk. Men hvornår føler vælgeren sig repræsenteret af det demokrati, som de er en del af? Er det når politikkerne har de samme uddannelser, samme bopæl eller lign som vælgeren selv? Eller er det overhovedet vigtigt for vælgeren at føle sig repræsenteret, hvis politikkerne gør sit job?

Derfor vil jeg gerne undersøge, hvornår vælgeren føler sig repræsenteret, med andre ord hvilke kriterier, der skal opfyldes, før vælgeren oplever repræsentativitet med politikkerne i kommunen såvel som på Christiansborg. Dertil knytter sig samfundsfaglige begreber som vælgeradfærd, hvor især Michigan-modellen fastlægger vælgerens stemmeadfærd, ligeledes som demokratitypen også kan have en betydning for vælgerens oplevelse af at blive repræsenteret i regeringen. Hertil har jeg også en interesse for partimængdens betydning, for den må også have indflydelse på en mulig repræsentativitet. Man tænker generelt jo flere partier, jo flere føler sig set og hørt, men spiller mængden overhovedet en rolle i dette?

Min interesse for dette emne bunder bl.a. i de mange partier, der er opstået i nyere tid, og fra et outsiderperspektiv kan de mange partier føles mere og mere ens, derfor undrer jeg mig over, hvornår vi, som vælgere, føler os repræsenteret af politikkerne og hvad der skal til før, at vi gør det. Hertil knytter sig en sammenligning med USA, et land med topartisystem, men også et repræsentativt demokrati. Her vil man med danske briller nok vil sige, at vores partier repræsenterer vælgerne mere, især når der er så mange. Hvor man på den anden side kan sige, at det slet ikke er sikkert, at det er en faktor, der spiller en rolle for vælgerens oplevelse af at blive set og hørt i demokratiet.

Jeg ønsker med min undersøgelse at komme nærmere ind på et svar, altså nogle faktorer, der kan fortælle os noget om, hvad vælgeren ønsker mere af i demokratiet. Et svar, der kunne bidrage til, at regeringen i Danmark, såvel som andre demokratiske lande, arbejder for befolkningen og dermed ikke møder den modstand flere regeringer udsættes for verden over. 

Projekttitel: I hvilke grad har russisk disinfomation formet den amerikanske kongress militære støtte til Ukraine?

Navn: Nikolaj Pedersen

Gymnasium: Vejle Tekniske Gymnasium

Årstal: 2024

Projektbeskrivelse: 

Både danske og amerikanske medier og politikere er gentagne gange blevet opdaget i direkte at gentage russisk disinformation ved et uheld. Efter sidste amerikanske valg, fandt Facebook mere end 3.000 reklamer som havde til formål at influere det amerikanske valg med afsendere, der var en del af den russiske regering. (Strech, 2017)

Siden 2016 har chatbot teknologier blevet bedre, hvilket har gjort at det er nemmere og billigere at sprede disinformation. Hvor man før i tiden skulle bruge hele hold på at genere disinformation og sprede det. kan man i dag automatisere store dele af processen, hvilket gør at der kan sendes endnu mere disinformation. så spørgsmålet er hvilke konsekvenser denne stigende grad af russisk disinformation har for de lande der er målet.

Nu står vi med en krig i Ukraine og et valg i USA hvor den ene kandidat ikke nødvendigvis støtter Ukraine. Mens at den amerikanske kongres gentagne gange har blokeret mere militær støtte til Ukraine. Derudover kan Trumps tvivlende NATO politik risikere at destabilisere alliancen, til Ruslands fordel.Så når Rusland har så meget at vinde på at influere det amerikanske valg,hvordan gør de det og har det en målbar effekt?

Amerikansk støtte er specielt vigtigt her i krigens 3 år hvor Ukraine har lidt tab og desperat mangler udstyr. Imens russerne har gang i deres vinteroffensiv ser fremtiden mørkt ud for ukrainerne.

Projekttitel: Incels - mandefællesskaber for mænd der hader kvinder

Navn: Iben Marie Leutwein Ecke

Gymnasium: Rosborg Gymnasium

Årstal: 2024

Projektbeskrivelse: 

Incels dækker over begrebet ”involuentary celibate”. Incels fænoment handler om mandefællesskaber på internettet, hvor det primære samlingspunkt er had mod kvinder på baggrund af at de ikke kan opnå sex og intimitet fra kvinder. Incels tror på den såkaldte ”incels - ideologi”, der handler om at den maskuline mand må tage hvad end han har brug for fra en kvinde. Denne ideologi er grundlagt ud fra en konspiration om at samfundet er underlagt en feministisk sammensværgelse, hvor kvinder bevidst manipulere og forføre mænd, med det formål undertrykke mænd og erobre magten over mænd.

Mange af disse incels radikaliseres også i disse fora, og for nogle er det ikke længere nok at mødes i disse internetfora og dele frustration. Disse radikaliserede incels er voldsparate og mener også at voldtægt burde være lovligt, da kvinder skylder mænd sex. I den radikaliserede del af incels-fællesskabet prøver mændene også at ’råbe samfundet op’. Deres frustration kanaliseres dog ud til verden i form af terrorhandlinger samt terrortrusler, som rammer helt uskyldige mennesker. Alt sammen for at straffe kvinder for at udelukke dem fra ’deres rettigheder’.

Jeg ønsker at undersøge hvilke faktorer der gør netop disse fællesskaber så farlige, og hvad disse incels opnår ved at være del i et sådant fællesskab. Ydermere ønsker jeg at undersøge hvad der skal til, og går galt når en indebrændt, seksuelt frustreret mand, ender med at beskrive voldshandlinger, voldsfantasier og voldtægtsscenarier, til sine ’internetvenner’.

Jeg mener at emnet er uoplyst og overset, og ønsker derfor at sætte mere fokus på et miljø som PET har vurderet til at udgøre en terrortrusel i Danmark. Jeg mener at det er vigtigt at flere bliver opmærksomme på denne gruppe og dette miljø, for at sikre os alle sammen på bedste vis.

En mulig ide til at undersøge dette område ved hjælp af logaritmer. Ved at indfinde sig i disse internetfora, kan man ved hjælp af teknologi udpege handlingsmønstre. Disse handlingsmønstre kan herefter sammenlignes med andre genkendelige handlingsmønstre fra andre radikaliserede grupperinger og personer. På den måde kan der på sigt udarbejdes en måde hvorpå disse grupperinger kan spottes og hjælpes forebyggende, inden disse unge mænd radikaliseres, og ender med at udgøre en trussel for samfundet.

Projekttitel: Konsekvenser for indbyggernes helbred og/eller livskvalitet ved implementering af superblocks/trafikøer i København

Navn: Emili Thorsen

Gymnasium: Odsherreds Gymnasium

Årstal: 2024

Projektbeskrivelse: 

København er en voksende storby grundet en fortsat urbanisering, hvor der endnu er mange biler på vejene og dermed støj og forurening i gaderne, men kan implementering af superblocks højne livskvaliteten og forbedre det fysiske samt mentale helbred for indbyggerne? Gennem mit projekt vil jeg undersøge, hvordan superblocks/trafikøer kan ændre helbredet og/eller livskvaliteten for indbyggerne i København.

Superblocks er et byplanskoncept, der allerede er implementeret i nogle byområder i Barcelona for at prioritere folket over bilismen. Disse superblocks har medvirket til at give beboerne mere ro, mindre forurening, flere grønne områder og mindre biltrængsel i gaderne. Byplanskonceptet, som allerede til dels ses i København i form af såkaldte trafikøer, lukker X antal boligblokke af for bilkørsel, hvilket giver fodgængerne førsteret og mere plads i gadebilledet. Derudover skaber de aflukkede gader mellem blokkene også plads til grøn beplantning og rekreative områder, hvor beboerne kan mødes.

Det 11. verdensmål for FN er ”Bæredygtige byer og lokalsamfund”, hvilket superblocks kan medvirke til at indfri i København, for konceptet kan skabe både social og miljømæssig bæredygtighed i byen. Ved at give plads til grønne arealer skabes en større biodiversitet, og luftforureningen vil sandsynligvis mindskes. Endvidere gives der mere plads til indbyggerne i gadebilledet, hvilket kan give anledning til ophold og opbygning af fællesskaber på tværs af boligblokke, som kan føre til øget social bæredygtighed. Imidlertid kan man også forestille sig, at disse superblocks kan være ulighedsskabende og derfor føre til øget gentrificering, hvilket allerede er tendens, som ses i København i dag.

For at undersøge hvilke konsekvenser implementeringen af superblocks har på indbyggernes helbred/livskvalitet, kan kvalitative metoder i form af interviews med beboere fra boligforeninger inddrages. Derudover kan observation af beboernes adfærd i trafikøer og konventionelle byområder give indsigt i konceptets påvirkning af indbyggerne. Kvantitative metoder såsom BenMAP vil kunne bidrage med information om ændringer i luftforurening og de sundhedsmæssige konsekvenser, som luftforurening medfører.

Resultaterne fra dette projekt vil bidrage til forståelsen af superblocks’ potentiale i København og identificere udfordringer, som f.eks. gentrificering, ved implementeringen.

Projekttitel: Mobiltelefonens effekt på folkeskoleelever

Navn: Helle Ajan

Gymnasium: Risskov Gymnasium

Årstal: 2024

Projektbeskrivelse: 

Jeg vil gerne undersøge, hvordan mobiltelefonen, hos den almene folkeskoleelev fra 5. til 9. klasse, kan påvirke individets indlæring, faglige deltagelse og koncentration. Jeg er nysgerrig på dette emne, da jeg ofte vidner til, hvordan mine yngre fætre og kusiner er bundet til deres mobiltelefoner, og at jeg gerne vil undersøge, hvordan dette kan påvirke deres indlæring i undervisningen i folkeskolen. Dermed har jeg også lavet en projektopgave i 8. klasse om børn og skærmforbug, så på den led kender jeg også allerede lidt til emnet. Disse børn skal en dag udvikle sig til fuldfunktionelle voksne som agerer i samfundet, som f.eks. at være politikere og ledere af landet, og derfor er det vigtigt at undersøge dette emne.

Både politikere og Sundhedsstyrelsen kommer med forslag og anbefalinger om at afskaffe disse mobiltelefoner i skolen (se f.eks. TV2, DR, osv.) eller i det mindste begrænse forbruget af dem, da der er undersøgelser om, at et stort mobiltelefonforbrug kan hæmme barnets udvikling, og dermed er jeg ikke den første til at ville undersøge dette emne. Vi ser dog sjældent til, hvilken effekt mobiltelefoner har på børns koncentration og indlæring under undervisningen i folkeskolen, og det vil jeg nemlig gerne undersøge. 

For at besvare min problemformulering, vil jeg lave statistiske undersøgelser med inddragelse af mit studieretningsfag Samfundsfag A, hvor jeg har overvejet at observere og tale med børn i mobilfrie skoler (f.eks. på Brøndbyøster Skole) og i en almindelig folkeskole på tværs af forskellige årgange, hvor jeg vil spørge ind til deres mobilforbrug og deres tanker om dette emne. - Jeg vil også lave spørgeskemaundersøgelser og interviews med folkeskoleeleverne. Her vil jeg særligt gøre brug af matematik, samfundsfag og muligvis psykologifaget, hvor jeg vil undersøge mine data statistisk.

Som mulige forskerkontakter har jeg overvejet Andreas Lieberoth, som er Lektor under Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse, pædagogik og psykisk sundhed. Xiaoran Sun er adjunkt i familieforskning ved Minnesota University. Begge af disse har til dels forsket indenfor dette emne om mobiltelefonforbug i undervisningen hos elever.

Projekttitel: Neo-marketings negative påvirkning på unge

Navn: Lotte Herløv Nielsen

Gymnasium: Køge Handelsskole

Årstal: 2024

Projektbeskrivelse: 

I dette projekt vil jeg undersøge hvilke konsekvenser og eventuelle negative påvirkninger, der følger med ved markedsføringsmetoden neo-marketing, og hvordan det påvirker forbrugere. Jeg vil særligt kigge på målgruppe unge danskere. Jeg vil også se nærmere på, hvordan denne marketingsmetode påvirker samtidens ”forvrængede” selvbillede, samt de enorme ændringer i generationens generelle adfærdsmønster og købsmotiver.

Neo-marketings oprindelige formål var at optimere virksomhedernes markedsføring, for at kunne nå deres målgruppe mere effektivt. Udviklingen har været enorm og har udviklet sig bredt. Dette forekommer især på sociale medier, hvor projektets fokus vil ligge. Neo-marketing har udviklet sig i mange retninger, og projektet vil specielt dykke ned i det manipulative forhold til forbrugerens købsmotiver og behov, som har været med til at danne ramme for perfekthedskulturen. I 2024 benyttes metoden af mange virksomheder, store såvel som små, og benyttes ligeledes til at forstå forbrugerens adfærdsmønstre og udnytte dem til virksomhedernes egen fordel.

Grundlaget for projektet er primært at fokusere på, hvilken påvirkning Neo-marketing har på unges hverdag. Ligeledes undersøges hvilke påvirkninger der er med til at fremme den perfekthedskultur, som vi som samfund har.

Projektet vil særligt tage udgangspunkt i onlinemarkedsføring på sociale medier, som TikTok og Instagram, her eksponeres unge ofte for skjulte reklamer og bliver dermed ubevidst påvirket, og fanget i nye tendenser, teknologier samt en øget brug af digitale værktøjer.

Metoden, jeg vil benytte i dette projekt til diverse dataindsamling, er primært gennem interviews og kvalitative spørgeskemaundersøgelser for målgruppe 16-19-årige i alle socioøkonomiske klasser. Dette er med forbehold for at sikre undersøgelsens socioøkonomiske repræsentation.

Ligeledes vil jeg dykke ned i virksomheders egen dataindsamling om forbrugeradfærd og brug af socialmarketing. Derudover vil jeg benytte tidligere forskningsprojekter på området for at indsamle den nødvendige viden til at identificere den negative påvirkning og tendenser ved brugen af Neo-marketing. Dette vil give mig indblik i både virksomheders tilgang til indsamling af data, men også belyse projektet i forhold til hvilke købsmotiver der skiller sig særligt ud på sociale medier og dermed påvirker forbrugeres købsbeslutninger.

Derudover vil jeg sammenligne forbrugerens integreren på sociale medier, herunder hvem de følger, hvor aktive de er, samt hvilke medier de fortrækker. Dette vil gøre det muligt at få en bredere forståelse for neo-marketings påvirkning på forbrugernes adfærd.

Målet er at analysere de potentielle sammenhænge mellem unge forbrugeres eksponering for Neomarketing og udviklingen af en perfekthedskultur, som har været med til i helhed at ændre forbrugeres købsmotiver, købsbeslutninger, adfærdsmønstre samt selvopfattelse. Derved vil projektet potentielt kunne øge opmærksomheden omkring den negative påvirkning, som markedsføringsmetoden har på unges hverdag.

Derudover vil jeg med min undersøgelse komme med eventuelle løsningsforslag/tiltag til, hvordan man på sigt kan mindske/beskytte den negative påvirkning og skadelige manipulation, der fremkommer med Neo-marketing i forhold til unge forbrugere.

Projekttitel: Omstrukturering af forsvaret for succesfuld værnepligt for kvinder

Navn: Dagmar Köhler

Gymnasium: Odense Katedralskole

Årstal: 2024

Projektbeskrivelse: 

Regeringen vil fra 2026 indføre værnepligt for kvinder for at ligestille mænd og kvinder. I en spørgeskemaundersøgelse fra juli 2023 havde 20,3% af de kvindelige respondenter modtaget uønsket seksuel opmærksomhed og chikane inden for de sidste 12 måneder. På samme spørgsmål lå de mandlige respondenter kun 7,7%. De tre kategorier kvinder havde oplevet uønsket adfærd for i højeste grad, inden for de seneste 12 måneder var, at der blev talt nedsættende om kvinder 12,5%, at skulle overpræstere på grund af køn 9,2% og seksuelle kommentarer 7,4%. De samme kategorier for mænd lå på henholdsvis 4,8%, 0,8% og 1,3%. Der er altså en tydelig forskel på behandling i forsvaret. Oveni det havde 52,5% oplevet den uønskede seksuelle adfærd og chikane under daglig tjeneste, som fx kunne være værnepligt. Der er tilmed siden 2019 er der sket en stigning fra 0,5% til 1,3% på kønskrænkende berøringer på arbejdspladsen. Derfor viser undersøgelsen, at der lige nu ikke er ligestilling mellem kønnene i forsvaret.

Derfor vil jeg gerne undersøge, hvordan forsvaret kan omstruktureres, så der i praksis vil komme ligestilling mellem kønnene, og der realistisk set vil kunne indføres en succesfuld værnepligt for kvinder. Jeg vil hovedsageligt fokusere på kulturen, da kulturen afspejler sig fysisk, fx ved, at der ikke er nok rygsække, der er designet til kvinder.

Projekttitel: Psykologiske faktorers indvirkning på valg af aktivsinvestering og markedsøkonomien som en helhed

Navn: Ida Juul Mouritsen

Gymnasium: Vejle Tekniske Gymnasium

Årstal: 2024

Projektbeskrivelse: 

Penge er en slags lingua franca med et strejf af samfund. Det er et ‘sprog’ hele verden bliver nødt til at kunne tale sammen om, så vi kan få 8 mia hverdage til at fungere rundt i verden. Derfor er det også vigtigt at betragte, hvordan vi hver især vælger at bruge dem. Adfærdsøkonomi er med til at beskrive dette, og interessant er det at undersøge problemformuleringen; hvordan psykologiske faktorer spiller en rolle for investeringen af aktiver, og hvordan vi påvirker hinanden på finansielle markeder.

Vi agerer ikke alle på samme måde, når det kommer til administration af penge. Dette har sandsynligvis meget at gøre med vores forhold til økonomi, og hvordan vi omtaler det i vores hverdag. Altså hvem vi snakker med det om, og hvad vi snakker om. Hvis vi dedikerer mere tid og flere ressourcer til at undersøge dette emne, vil vi kunne blive oplyste og klar over, hvordan psykologien og sproget påvirker, hvordan vi administrerer vores kapital, og hvilke tendenser vi har opbygget i brugen af vores penge i samfundet, og evt. hvad årsagen er til dette. Både på individuelt plan og samfundsplan. Denne indsigt vil kunne opnås vha undersøgelser i befolkningen eller undersøgelser, der eksempelvis tager inspiration fra Thaler og Werners undersøgelse fra 1985: “Does the Stock Market Overreact?”

Et eksempel på en undersøgelse af befolkningen kunne være at undersøge, hvad der sker i kriser eller på andre abnorme tidspunkter. Et eskempel på dette kunne være at undersøge, hvordan den menneskelige hjerne reagerer på kriser og sætte det i en markeds sammenhæng som for eksempel under coronakrisen, hvor mange mener det var krybdyrhjernen, der greb ind hos majoriteten. Et andet eksempel kunne være GameStop situationen, hvor den vha samtaler på en online platform, reddit, blevet manipuleret af befolkningen. Disse to eksempler er hhv. et eksempel på en psykologisk faktor, der har påvirket kurserne og derefter hvordan sproget og dens manipulation har påvirket markedet.

For at kunne se, hvordan folk hver især bliver påvirket, kan en test opstilles, hvor man ser på, hvordan forskellige grupper af folk reagerer på markedet efter at blive fortalt forskellige nyheder, og derefter skal den samme nyhed præsenteres sprogligt på forskellige måder, for at kunne se sprogets påvirkning. Dette kunne indebære en undersøgelse af, hvordan negativ og positiv omtale påvirker et aktivs prissætning.

Dette kræver også ressourcer. Disse undersøgelser kan der bruges penge på for at sikre en professionel og dybdegående undersøgelse. Det ville være mit udkast til, hvad jeg vil bruge de 20.000 kr på. Derudover har jeg efterhånden i nogle år haft personlig interesse for emnet, og generelt ser jeg aktivsinvestering, primært i aktier, som en af mine yndlings hobbyer. Derfor faldt det mig naturligt ind, at hvis jeg skulle være med i projekt Forskerspirer, skulle min problemformulering blomstre ud af den boldgade. Dette projekt vil også give rig mulighed for at udvikle en personlig dybere forståelse for emnet, som både ville kunne gavne nu og senere i livet.

Projekttitel: Reform af den offentlige ungdomspsykiatri

Navn: Ida-Marie Hansen

Gymnasium: Frederiksværk Gymnasium og HF

Årstal: 2024

Projektbeskrivelse: 

Hvordan kan man optimere processen i den offentlige børne- og ungdomspsykiatri, så forholdene for patienterne forbedres?

Processen, man skal gennemgå som patient i den offentlige psykiatri for at få stillet en psykiatrisk diagnose, er lang og indviklet. For mange kan det langvarige og besværlige forløb afskrække en fra, at søge den hjælp, man har brug for. Især indenfor børne- og ungdomspsykiatrien er dette et aktuelt problem. I takt med det øgede fokus på mentalt helbred i det seneste årti, især blandt de yngre generationer, vokser mængden af unge som bliver diagnosticerede med psykiske lidelser også. Men processen som skal til for at få stillet en diagnose, udvikles ikke i forhold til dette voksende behov. I stedet forbliver den rigid og unødvendigt vanskelig, hvilket resulterer i lange ventetider, dårlige forhold for patienter, og læger, der forlader den offentlige psykiatri.

I mit projekt vil jeg undersøge, hvordan systemet i den offentlige børne- og ungdomspsykiatri kan reformeres, for at effektivisere udredningsforløbet, samtidig med at patienters individuelle forhold og behov prioriteres. Jeg vil undersøge, hvordan den eksisterende proces bidrager til, at så mange unge har negative oplevelser i forbindelse med den offentlige psykiatri, og hvordan man kan tilpasse processen i forhold til samfundets stadige udvikling. Jeg ønsker specifikt at gå i dybden med processen, dens fejl, og hvordan den kan optimeres.

Personligt er jeg interesseret i dette emne på grund af min og min families oplevelser med psykiatrien, og hvordan, de har påvirket vores liv. Min interesse er også baseret på de mange negative fortællinger om systemet, jeg har hørt fra jævnaldrende venner og bekendte. Jeg vil gennemføre min undersøgelse med min faglige baggrund i fagene Samfundsfag C og Psykologi C, samt med den personlige research, jeg har foretaget i min fritid siden folkeskolen.

Foreløbigt ønsker jeg at forske i emnet sammen med specialister, med erfaringer fra den offentlige psykiatri. Jeg ønsker også at inddrage eksperter med viden om, hvordan den omtalte proces foregår helt konkret, og hvordan, det påvirker unge. Metodisk vil jeg indsamle viden fra andre unge, om deres oplevelser med processen i psykiatrien, gerne på et bredere plan med spørgeskemaer og lignende, men også på et individuelt plan, med mere dybdegående interviews.
Unges vilkår i psykiatrien er et aktuelt og relevant emne. Med dette projekt håber jeg at finde løsninger, som kan forbedre forholdene for de mange unge, som har brug for hjælp i dag, og gavne kommende generationer langt ude i fremtiden.

Projekttitel: Skabelsen af en mere empatisk verden

Navn: Nanna Blirup Christiani

Gymnasium: Odense Katedralskole

Årstal: 2024

Projektbeskrivelse: 

Når man som menneske indgår i kontakt med et andet menneske, er det nærmest uundgåeligt, at der opstår misforståelser og konflikter undervejs. Det ses både på de sociale medier, i politiske debatter og i andre genkendelige situationer i hverdagen og i samfundet, at den kommunikation og måde, vi forholder os til andre på foregår i en hård, voldelig og dømmende tone. En kommunikation, hvor empatien og menneskeligheden er langt væk, og hvor man står tilbage med en følelse af at skulle hæve sig selv over andre.

Det er netop denne vinkel, som jeg gerne vil undersøge ved at kigge på en anden form for kommunikation, som Marshall B. Rosenberg har udviklet og navngivet. Ikkevoldelig kommunikation (IVK) har han udviklet som en måde, hvorpå vi som mennesker kan skabe kontakt til vores medfølende natur ved at sætte fokus på følelser og behov. Det er en proces, hvor man tager ansvar for sine følelser og bruger indfølingsevnen til at få både éns egne og andres behov tilgodeset, så man kan skabe en mere hjertelig kontakt baseret på ærlighed og tillid. Rosenberg inddeler grundessensen af IVK i fire processer: Først starter man med at lave en iagttagelse uden at vurdere eller dømme. Dette indebærer at kunne fremsige en observation, hvor man skelner mellem iagttagelser og vurderinger. Dernæst identificerer og udtrykker man de følelser, som man har, ved først at udvide éns ordforråd og dernæst kunne skelne mellem følelser og ikke-følelser. Man skal herefter tage ansvar for sine følelser ved at udtrykke éns behov, der ligger bag, og som er den egentlige årsag til følelserne. Til sidst skal man med et positivt handlingssprog fremsige en anmodning, der vil gøre livet rigere, og som ikke skal fremstå som et krav. Denne proces kan gøre, at begge parter får deres behov tilgodeset og dermed også deres liv beriget.

følge Rosenberg ligger forklaringen og årsagen til, at vores samfund og den tilhørende kommunikation har udviklet sig i den modsatte retning, i, at samfundet er blevet konstrueret ud fra en tankegang om, at man skal opretholde sociale klasser, autoriteter og magtstrukturer. Hvor det er vigtigere at have magt over hinanden og få andre til at gøre det, man vil have dem til. Det gælder både i vores politik, vores religion og vores kultur, og det går derfor langt tilbage.

Alt dette kan jeg både genkende fra mit eget liv og især mine relationer til mine familiemedlemmer, men også generelt fra den kommunikation, vi bruger som samfund. Det har fået mig til at indse vigtigheden af det, og jeg synes derfor, at dette kunne være interessant at få lov at undersøge nærmere. Jeg har et godt fagligt udgangspunkt for at kunne gennemføre dette projekt, da jeg har samfundsfag på A-niveau, og da jeg dertil også har haft valgfaget, psykologi på C-niveau.

Projekttitel: Straffens Formål

Navn: Astrid Schacksen

Gymnasium: Svendborg Gymnasium

Årstal: 2024

Projektbeskrivelse: 

Vi har langt tid i Danmark praktiseret forskellige former for rehabilitering og resocialisering i fængsler. Både i forhold til uddannelse, men også personlige ting som frihedsgoder og støttegrupper. Man gør dette fordi man vil mindske tilbagefald til kriminalitet og hjælpe tidligere indsatte med at bidrage til samfundet. Man har set gode resultater på de her tiltag, de har formindsket tilbagefald til kriminalitet og holdt folk ude af fængslet. Men ud over at mindske kriminalitet, hvad overvejer man så når man skal dømme? Er der nogen straffe hvor det at give ”en chance til” ikke er meningen? Hvad er formålene i forskellige straffe? Det er det jeg gerne vil undersøge i mit projekt ”Straffens formål”.

Formålet med projektet er at kigge på forskellige måder at se på straf inden for retsfilosofien og vurdere hvordan det bliver afspejlet i forskellige love i Danmark. Min empiri vil være eksempler på love, hvor jeg vil mene at formålet med dem ikke er rehabilitering og resocialisering, men derimod mere hævnbaseret. For eksempel den nye lov hvor at livtidsdømte først kan opnå udgang når der er blevet udstået 10 år af den idømte straf. Som jeg vil mene går imod vores visioner om at resocialisere indsatte i samfundet.

Jeg vil undersøge hvilke faktorer der har effekt på de måder vi straffer folk og hvordan vores formål med straf er hele kernen i hvordan vi straffer. Fordi jeg vil mene at hvis vi bliver mere bevidste om vores motiver bag de straffe vi giver, vil vi bedre kunne lave straffe der passer til den pågældende forbrydelse.

Projekttitel: Undersøgelse om hvordan AI som tutorprogram kan bruges i gymnasiet for at øge indlæring

Navn: Simon Begqvist

Gymnasium: Gefion Gymnasium

Årstal: 2024

Projektbeskrivelse: 

Digital teknologi har potentialet til at revolutionere uddannelsessystemet ved at tilbyde personaliseret undervisning og ressourcer til eleverne. AI tutorprogrammer er et fremadstormende område inden for dette felt, og deres anvendelse i gymnasieuddannelsen kan potentielt forbedre elevernes læringsudbytte markant. Denne undersøgelse har til formål at evaluere, om AI-baserede tutorprogrammer kan øge indlæringen blandt gymnasieelever sammenlignet med traditionel undervisning.

Formålet med denne undersøgelse er at evaluere effektiviteten af AI tutorprogrammer i gymnasieuddannelsen. Specifikt ønsker vi at besvare følgende spørgsmål: Kan AI tutorprogrammer forbedre elevernes akademiske præstationer? Hvordan påvirker AI tutorprogrammer elevernes motivation og engagement? Hvilke udfordringer og barrierer oplever elever og lærere ved implementeringen af AI tutorprogrammer?

Undersøgelsen vil anvende en kvantitativ og kvalitativ tilgang for at få en omfattende forståelse af AI tutorprogrammets effektivitet. Kvantitativt vil undersøgelsen omfatte 200 gymnasieelever fra forskellige skoler, som vil blive opdelt i en interventionsgruppe og en kontrolgruppe. Eleverne i interventionsgruppen vil bruge et AI tutorprogram i et semester (ca. 6 måneder), mens eleverne i kontrolgruppen vil modtage traditionel undervisning uden brug af AI tutorprogrammer. Begge grupper vil blive testet før og efter undersøgelsesperioden med standardiserede tests i matematik og naturvidenskab. Kvalitativt vil der blive gennemført semi-strukturerede interviews med elever og lærere fra begge grupper for at indsamle data om deres oplevelser, motivation og engagement. Undervisningssessioner vil også blive observeret for at vurdere interaktionen mellem eleverne og AI tutorprogrammet samt mellem eleverne og lærerne.

Det forventes, at eleverne i interventionsgruppen vil vise større forbedringer i deres akademiske præstationer sammenlignet med kontrolgruppen. Derudover forventes det, at eleverne i interventionsgruppen vil rapportere højere niveauer af motivation og engagement. Undersøgelsen forventes også at identificere udfordringer og barrierer ved implementeringen af AI tutorprogrammer, hvilket kan informere fremtidige tilpasninger og forbedringer af sådanne teknologier.

Denne undersøgelse vil give værdifuld indsigt i potentialet for AI tutorprogrammer til at forbedre læringsudbyttet i gymnasiet. Resultaterne vil kunne bruges af uddannelsesinstitutioner og politikere til at tage informerede beslutninger om integrationen af AI i undervisningen. Desuden vil undersøgelsen bidrage til den voksende forskning om teknologiens rolle i uddannelsessystemet og dens indvirkning på elevers læring og trivsel.

Med denne undersøgelse sigter vi mod at klarlægge, om AI tutorprogrammer kan fungere som et effektivt supplement til traditionel undervisning i gymnasiet. Ved at undersøge både de akademiske og psykologiske aspekter af elevernes oplevelser, håber vi at bidrage til en dybere forståelse af, hvordan moderne teknologi kan integreres i uddannelsessystemet for at fremme læring og elevengagement.

Projekttitel: Afholder de normer og selvrealiseringsmål vi som individer og samfund stiller til os selv os fra at finde glæde?

Navn: Cecilie Malou Lundø Pedersen

Gymnasium: Herlufsholm Skole og Gods

Årstal: 2023

Projektbeskrivelse: 

I det senmoderne samfund er der udvidede muligheder, øget refleksivitet, globalisering, individualisering og en stigende grad af aftraditionalisering. Dette har givet mulighed for at udfolde os selv på mange nye måder. Vi har skiftet fokusset i tilværelsen fra at være én, hvor man har en fast og veldefineret mission om at tilfredsstille en højere enhed samt mindre grad af social mobilitet og ikke havde meget af sin skæbne i egne hænder, til at man i højere grad selv er ansvarlig for at finde en mening med livet, eller nogle livsmål som kan give individet glæde og herunder tilfredsstillelse. Det er dog en tveægget kniv. 

På trods af de mange positive følger, som er opståede af det senmoderne samfund, lægger det også et vist pres på den enkelte. Både fra samfundet, men i den forbindelse også nogle internaliserede forventninger og krav til ens eget liv. 

Jeg tror, at vi har et generelt samfundsmæssigt udbredt ræs om at blive den bedste version af os selv - ofte også i forhold til andre, som vi måler os med. Dette bidrager til en tilsyneladende grænseløs udviklingskultur. Specielt i nyere tid ser vi tendenser, som viser stigende grader af angst, depression og rodløshed. Af den grund stiller jeg spørgsmål til hvorvidt denne udbredte samfundsmæssige og internaliserede præstationsforhåbning har en korrelation med mangel på glæde i livet. 

Min problemformulering lyder, som projekttitlen hedder: Afholder de normer og selvrealiseringsmål, vi som individer og samfund stiller til os selv, os fra at finde glæde? 

Jeg har valgt at fokusere på netop dette spørgsmål, fordi jeg synes, at spørgsmål om tilværelsen og samfundets interne strukturer er en af de mest spændende emner, man kan forske i. 

Desuden har jeg selv oplevet at de standarter og mål, jeg fra mig selv og samfundet internaliserer kan fylde meget og lægge sig som en sky over mål og foretagender, jeg ellers finder spændende og glædesbringende, når man fratrækker presset. Jeg tror, at der i dag er for meget pres på de fleste i samfundet om, at man skal være den bedste og at der, sat på spidsen, skabes et næsten livslangt ræs om at udforme den bedst mulige fremtid. Alt for ofte hører man om en Icarus, som flyver for tæt på solen, men brænder op inden de når dertil. Netop derfor mener jeg at det er almengyldigt vigtigt at undersøge korrelationer mellem selvrealisering, pres og om samfundet som det er i dag. Om hvorvidt det har en negativ effekt på vores glæde, eller om det senmoderne samfund ikke blot giver os muligheder, men også tilføjer glæde. 

For at undersøge korrelationer vil jeg umiddelbart lave et spørgeskema, skabe både kvalitativt og kvantitativt primært data, bygge videre på tidligere forskning inde for lignende emner og undervejs reflektere over hvordan forskningen kan optimeres. Projektet kan holdes på under de 20.000, men også udvides.

Projekttitel: De sociale mediers påvirkning af befolkningens tillid til politikerne.

Navn: Sine Uno Knudsen

Gymnasium: Herlufsholm Skole og Gods

Årstal: 2023

Projektbeskrivelse:

Jeg vil gerne se nærmere på, hvilke konsekvenser de unges store forbrug af sociale medier har for deres tillid til politikerne med henblik på at undersøge den demokratiske debats udvikling. 

En hypotese, som ønskes besvaret i processen er, om Liberal Alliances enorme fremgang ved valget i 2022 næsten udelukkende kan forklares af fremtrædende personer som Alex Vanopslaghs enorme online engagement. 

Der er en konflikt mellem dem, som mener, at medierne blot er et forum til at sprede mistillid, rygter og negative spiraler og de, som mener, at de store platforme bidrager til kommunikationen og fører politikerne tættere på deres vælgere, mens den demokratiske debat samtidig for mulighed for at spire. Denne skaber muligheden for at lave en komparativ analyse mellem generation x og generation z, som vil vise forskellen. 

Derudover vil jeg gennemføre en feltundersøgelse blandt gen x og gen z for kvalitativt at høre befolkningens holdninger. 

Jeg vil afgrænse den undersøgelsen til at omhandle generation z og -x, da dette vil skabe et fokus på forskellen mellem en generation, som er født med teknologien i lommen og en generation som bestemt ikke er. Samtidig er unge de som bruger længst til på sociale medier og er nye i det politiske spil og dermed påvirkelige. 

Jeg begrunder mit valg af emne i en stor interesse for emnet, da jeg selv falder under gruppen ”ny stemmeberettiget”. For er det virkelig professionelt nok at se en muligvis kommende minister forklare hele sit partiprogram på 1 minut med klistermærker og baggrundsstøj? Derudover har jeg ikke tidligere fundet en klar udmelding om forskellen før og efter de sociale mediers indtog med klar evidens. 

Hertil kan spørgeskemaer sendes ud for at indsamle kvantitative data og undersøge en evt. forklaringsgrad med henblik på at finde en korrelation. 

Derudover er det relevant at kigge på de forskellige partiers forbrug på sociale medier og deres fremgang i henhold til dette. Yderligere kan en diskurs undersøges for at finde ud af om politikere har ændret deres fremtoning til en mere eller mindre professionel side og betydningen af dette. Det er ligeledes eventuelt relevant at dække unges valgdeltagelse i de nævnte årstal for at dække den demokratiets udbredelse. 

Min hypotese er her at ved en større vidensdeling vil flere deltage aktivt i den demokratiske debat. Jeg arbejder dermed samfundsvidenskabeligt med kvalitative- såvel som kvantitative metoder samt en komparativ- og en hypotetisk deduktiv metode.

Projekttitel: Digitaliseringens indflydelse på unges empati

Navn: Duretti Daniel Elias

Gymnasium: Odense Katedralskole

Årstal: 2023

Projektbeskrivelse: 

Den elektroniske omstilling af vores samfund spiller en større og større rolle i vores liv. Det er gennem internettet, vi holder kontakten til hinanden og holder os opdaterede på, hvad der sker rundt omkring i verden. 

Dette ses især blandt unge, som er den aldersgruppe, der er mest afhængige af internettet. De bruger sociale medier til at forstå og afspejle sig i de sociale relationer, de indgår i. 

Den nyfundne digitalisering resulterer dog i, at følelser og reaktioner ofte går tabt over skærmene, som på sigt skader deres udvikling af empati og medforståelse, da de ikke direkte kan se konsekvenserne af deres handlinger. Desuden medfører deres ubegrænsede internetadgang, at mange grafiske og skadelige videoer bliver delt og set af især unge, som blot forværrer denne tendens. 

Selvom internettet hjælper os med at tilegne viden og skabe nye kontakter på tværs af landegrænser, har den tiltagende digitalisering altså også en skyggeside. Igennem skærmene overværer vi umenneskelige handlinger som hadetale og hadmotiverede forbrydelser som aldrig før, hvilket på sigt skader de yngre generationers psykologiske udvikling. Da empati er en af de mest basale dele af det menneskelige samspil med hinanden, betyder det, at denne problemstilling er yderst relevant at undersøge og dykke dybere ned i. Derudover er digitaliseringen et forholdsvist nyt fænomen, hvis skyggesider ikke er særlig velkendte eller dokumenterede endnu. 

Dette projekt sigter derfor mod at skabe en dybere forståelse for digitaliseringens indflydelse på unges empati og undersøge, hvorvidt der er en sammenhæng mellem den faldende empati blandt unge og vores stigende brug af elektroniske apparater. 

Denne problemstilling kan undersøges ved at observere, hvordan unge bearbejder og fortolker forskellige cases med fokus på at kunne sætte sig i en anden persons sted og forstå deres følelser. Dette er både kvantitativt og kvalitativt, da man kan dele besvarelserne op i hvor mange, der har evnen til at sætte sig i en andens sted, og dermed udviser empati, og man kan læse deres besvarelser mere dybdegående, og på den måde se hvordan og i hvor høj grad deres empati er blevet påvirket. Formålet med denne undersøgelse er at sammenligne dem, der bruger forholdsvis meget tid på sociale medier med dem der ikke gør, og se om der er en betydelig forskel på deres respons. 

På den måde kan man se om digitaliseringen reelt giver mindre empati blandt unge. Dette kan også undersøges ved brug af en komparativ metode hvor jeg sammenligner andre studier fra perioden inden digitaliseringen slog igennem i vores samfund og nyere studier begge vedrørende unges empati, for at se om der er sket en væsentlig ændring. 

Da min studieretning indebærer samfundsfag på A-niveau, og jeg tilmed har taget psykologi C som valgfag, betyder det, at jeg har et godt fagligt udgangspunkt for dette emne, som jeg kan bruge til at bearbejde og forstå det.

Projekttitel: Disruption og unges jobsikkerhed

Navn: Friia Sejr Steinaa

Gymnasium: Det Internationale Gymnasium - Niels Brock

Årstal: 2023

Projektbeskrivelse:

Projektet vil undersøge, hvordan disruption påvirker unges valg af arbejde og jobsikkerhed. 

Problemformulering: Hvordan påvirker disruption unges valg af arbejde og jobsikkerhed, og hvordan kan unge bedst forberede sig på de fremtidige forandringer på arbejdsmarkedet? 

Digitaliseringen og de teknologiske fremskridt skaber en stor forandring på arbejdsmarkedet, og mange job vil blive påvirket. For unge mennesker, der står overfor valget om deres uddannelse og karriere, kan det være udfordrende at navigere i denne usikre tid. Det er vigtigt at forstå, hvordan disruption påvirker unge og deres valg af karriere, og hvordan man kan forberede sig bedst muligt til fremtidens arbejdsmarked. 

Projektets mål: Projektet vil undersøge, hvordan disruption påvirker unges arbejdsmarked og beskæftigelse. Det vil undersøge, hvordan unge kan forberede sig på disruption og sikre deres fremtidige jobsikkerhed. 

Projektet vil også undersøge, hvilke typer af job og karrierer der er mindst påvirket af disruption, og hvordan unge kan opkvalificere sig for at være mere efterspurgte på arbejdsmarkedet. 

Projektet vil anvende en kombination af kvalitative og kvantitative forskningsmetoder. Der vil blive gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt unge om deres holdninger til disruption, deres valg af karriere og jobsikkerhed. Der vil også blive gennemført interviews med eksperter inden for forskellige fagområder, der kan give indsigt i, hvordan disruption påvirker deres branche, og hvilke kompetencer der er vigtige for at lykkes på fremtidens arbejdsmarked. 

Projektet vil resultere i en rapport, der beskriver, hvordan disruption påvirker unges arbejdsmarked og beskæftigelse, og hvordan unge bedst kan forberede sig på fremtiden. 

Rapporten vil indeholde en analyse af data fra spørgeskemaundersøgelsen og interviews med eksperter. Rapporten vil også indeholde anbefalinger til unge om, hvordan de kan opkvalificere sig og finde karrierer, der er mindre påvirket af disruption. 

Projektet vil koste omkring 20.000 kr. De primære omkostninger vil være til spørgeskemaundersøgelsen, interviews med eksperter, bøger og andet adgang til andet materiale. 

Projektet vil give vigtig indsigt i, hvordan disruption påvirker unge og deres valg af arbejde og jobsikkerhed. Det vil give unge værktøjer og anbefalinger til, hvordan de kan forberede sig på fremtidens arbejdsmarked og opnå større jobsikkerhed.

Projekttitel: Er der ligestilling i Danmark eller er det en samfundsdiagnose/illusion?

Navn: Ida Frandsen

Gymnasium: Roskilde Katedralskole

Årstal: 2023

Projektbeskrivelse:

Er vi lige så lige i Danmark, som vi går og tror eller er det blot en forvrænget samfundsdiagnose, som præger vores samfund? 

Danmark har den 7. laveste ulighed blandt OECD-landene, og mange vil nok pege på vores velfærdsstat som grunden til dette. Hvorimod i 2016 viste en undersøgelse fra Rockwool Fondens Forskningsenhed, at den danske velfærdsstats evne til at bryde den negative sociale arv ligger på et niveau med USA. 

Eksperter på området mener, at trods de mange muligheder for at bryde den sociale arv, er den sociale mobilitet ulige, grundet individets forskellige kapitaler og forudsætninger fra den private sfære. Der sættes også fokus på, at den danske universelle velfærdsstat, trods gratis kerneydelser, stadig efterlader stor forskel mellem børn fra begyndelsen af deres liv. 

Vi lever i et samfund, hvor vi har fortrængt den reelle adskillelse i landet og dannet en samfundsdiagnose om, at vi alle lever i middelklassen. Vi tror ikke længere på den absolutte fattigdom, men det betyder ikke, at den ikke findes. Lever vi alle så i ligestilling som statistikkerne, eller har vi bare lært at fortrænge sandheden? Dette har mange sociologer og forfattere beskæftiget sig med såsom Bourdieu og Édouard Louis. 

At pointere, at vi i Danmark er lige, kan have store problemer for samfundet og befolkningen. Dette mindsker først og fremmest de såkaldte mønsterbryderes chancer, men vi undertrykker også en del af vores samfund. Fordi at bevæge sig op af rangstigen og bryde den sociale arv er ikke nemt. 

Ifølge Marianne Simonsen, der er professor i økonomi ved Aarhus Universitet: Selv om man har mulighederne for at flytte sig på den sociale rangstige, er det slet ikke sikkert, at man griber dem. Det handler sandsynligvis i høj grad om opdragelse. Altså det, der sker tidligere i livet.«. Hun pointerer, at vores opdragelse har en stor betydning, og hvis samfundet begynder at undertrykke eller fortrænge dette, kan det få alvorlige problemer. I samfundet sættes der i høj grad fokus på dem, der bryder den sociale arv og kommer til tops, men det efterlader resten i ringere vilkår. Nogle mennesker i det nederste samfundslag kan både mangle kapitaler, men også overskud til at forbedre deres levevilkår. Her refererer jeg selvfølgelig til Maslows behovspyramide. 

Mine problemstillinger er derfor: Hvordan kan det være at, vi har dannet samfundsdiagnosen eller illusionen om ligestilling i Danmark trods velfærdsstatens manglende evne til at bryde den sociale arv? Og hvad er forudsætningerne for at bryde den sociale arv i Danmark?

 Jeg vil tage udgangspunkt i, benytte viden og begrundelse fra Samfundsfag A-niveau. Jeg vil bruge samfundsfaglige og især sociologisk viden til at danne et grundlag for mit projekt.

Projekttitel: Er to procent inflationsmålet det mest optimale?

Navn: Frode Riis Sørensen

Gymnasium: Høje-Taastrup Gymnasium

Årstal: 2023

Projektbeskrivelse:

Flere lande i euroområdet, og andre steder i verden, har et inflationsmål på to procent. Derfor syntes jeg det ville være interessant at undersøge om dette mål faktisk er det mest optimale eller om et højere eller lavere mål kunne være mere optimalt. Jeg tænker, om hvorvidt målet er det mest optimale, kan være forskelligt alt efter hvad landende/nationalbankerne håber at opnå. Det kunne for eksempel være et håb om en høj vedvarende økonomisk vækst, stabil inflation eller endda høj beskæftigelse, eftersom mange firmaer ville være mindre villige til at tage chancer, fordi folk og virksomheder tager færre chancer, heriblandt hyrer nye arbejdere, hvis inflation svinger for meget.

Jeg har valgt emnet, fordi jeg syntes spørgsmålet er relevant, eftersom der er en høj inflation for tiden, som er opstået på grund af blandt andet Corona og krigen i Ukraine. Jeg tænker det er et spørgsmål der giver mening at stille nu, da det ville kunne have indflydelse på hvordan lande vælger at bekæmpe inflationen. En andet grund til mit valg af emne er, fordi jeg syntes økonomi er interessant, specielt inflation, fordi det har indflydelse på vores dagligdag, hvad enten det er vores madvarer eller om vi vælger at investere. En anden grund til mit valg af emne er, at jeg overvejer at studere økonomi på universitet og dette ville give mig mulighed for at snuse til emnet på et højere niveau.

Jeg tænker klart det er muligt at realisere idéen indenfor de 20.000 kr., da mine idéer om hvordan pengene skal bruges, mest omhandler adgang til undersøgelser, videnskabelige udgivelser og potentielt et spørgeskema om hvorvidt et konkret inflationsmål virker betryggende, som ville kunne blive sendt ud til borgere i Danmark, men også potentielt lande i EU med et inflationsmål på to procent.

Projekttitel: Feminisme og ligestilling i den akademiske verden

Navn: Stine Stentoft Mortensen

Gymnasium: Nyborg Gymnasium

Årstal: 2023

Projektbeskrivelse:

Jeg er en HHX-elev og jeg støder på ”problemet” ligestilling i min hverdag. 

I undervisningen er der et overtal af mænd, der er forfattere på vores økonomisk faglige bøger, hvilket jeg godt kan undre mig over, hvorfor der ikke bliver skrevet flere skolebøger af kvinder? 

Hvordan er feminisme ift. ligestilling i den akademiske verden i dag? Det synes jeg er et interessant spørgsmål, der er relevant at forholde sig til. 

Jeg har den opfattelse af, at selvom vi lever i år 2023, er der stadig mange arbejdspladser, hvor mændene har højere status end kvinder. Det er også mit indtryk, at der er nogle videregående uddannelser, hvor unge mænd fra en bedre baggrund (med akademiske forældre og har lidt flere penge til rådighed) end andre, her nemmere ved at komme ind. 

Der er sket rigtig meget indenfor ligestilling de sidste årtier, men jeg synes stadig der kan gøres mere. Jeg synes også, at når man hører folk snakke om feminisme, bliver det enten brugt nedladende og i en forkert sammenhæng, eller også bliver det misforstået. Mange misforstår ordet feminisme og tænker det som om kvinder skal få en større status, men jeg har den opfattelse af at feminisme og ligestilling hænger godt sammen. Feminisme handler ikke om at kvinder skal få højere status end mænd, men om at kvinder skal op på samme niveau som mændene. 

Seksualitet har også rolle i ligestillingskampen, da der er mange der bliver valgt fra på både uddannelser og arbejdspladser pga. de mest magtfulde i virksomhederne ikke mener, at lgbt-folk har de samme kvalifikationer som folk der er straight. 

En metode jeg tænker kunne være god, kunne være den kvantitative metode, som er en slags spørgeskemaundersøgelse, med den kunne jeg undersøge andres tanker om og forståelse af feminisme og ligestilling. 

Jeg tænker også at undersøge mere om den amerikanske filosof og litteraturforsker Judith Butler og hendes holdninger indenfor feminisme, da jeg tænker at det ville være en god baggrund at have indenfor dette emne.

Projekttitel: Forbereder Danmark sig på en ny verdensorden? Hvordan har Ruslands invasion af Ukraine påvirket statens italesættelse og tilgang til udenrigspolitik

Navn: Anna Dorthea Brünings-Hansen

Gymnasium: Det Frie Gymnasium

Årstal: 2023

Projektbeskrivelse:

Den 24. februar 2022 invaderede Rusland Ukraine. Den 3. oktober 2022 blev Rapporten 'Dansk sikkerhed og forsvar frem mod 2035' fremlagt. Her indledte statsminister Mette Frederiksen præsentationen med en tale. Både rapporten og statsministerens tale varsler en “dyster fremtid.” I statsministerens tale, fortæller hun at Europas tidligere tro på en ny verdensorden efter 2. verdenskrig med vækst, velstand, fredelig sameksistens med alle naboer og samhandel er ovre, og at vi med invasionen nu står overfor en ny æra, en ny svær tid. 

Helt konkret ser vi også regeringen føre en ny udenrigspolitik hvor Mette Frederiksen besøger diktaturstaten Egypten, men ikke for at snakke menneskerettigheder eller demokrati. 

Vi ser også udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen åbne op for våbeneksport til de autoritære styrer i De Forenede Arabiske Emirater. Disse handlinger peger i retning af en mindre værdibaseret og mere pragmatisk udenrigspolitik, som også Lars løkke Rasmussen har kaldt “noget i retning af pragmatisk realisme.” 

Jeg vil gerne undersøge hvordan Ruslands invasion af ukraine har påvirket den måde udenrigspolitik tilgås i Danmark. Ser vi en stigning af realistiske synspunkter, og er invasionen af Ukraine årsag til dette? Hvad mener statsministeren og de udenrigspolitiske instanser med en ny æra? 

Det er nogle af de spørgsmål jeg vil forsøge at finde svar på. Her kunne det være interessant at inddrage københavnerskolens tænkning med begreber som sikkerhedsliggørelse og en konstruktivistisk vinkel på, hvordan sprog og retorik er med til at skabe de rammer for internationale systemer vi opererer ud fra. Min interesse i dette emne kommer bla. fra min undervisning i samfundsfag hvor jeg har fået undervisning i et forløb om international politik og invasionen af Ukraine. 

International politik, sikkerhedspolitik og emner som disse interesserer mig meget fordi det er værktøjer til at forstå noget af det jeg finder mest uforståeligt i verden omkring internationale konflikter og kriser. 

Ved at følge med i nyheder om den sikkerhedspolitiske situation Invasionen af Ukraine medfølger, har jeg oplevet en følelse af at måden verdens situationen bliver iscenesat og talt om, har en anderledes karakter end den der har været før. Den subjektive observation ønsker jeg derfor at undersøge. 

Mine foreløbige ideer til projektet er at undersøge danske rapporter, officielle udtalelser og lign. der forholder sig til emnet igennem tiden for at se om der er en ændring i retorik, teoretiske og ideologiske forklarings-grundlag og generel diskurs om den danske udenrigspolitik i forhold til Rusland og Europas magtforhold og danmarks rolle i verden. 

Derudover kunne det måske også være interessant at sammenligne dette med andre staters. Jeg vil også lære mere om udenrigspolitiks-, internationalpolitisk-, og sikkerhedspolitisk teori for at forstå emnet mere fyldestgørende. Jeg vil også kontakte relevante fagpersoner for både at lære mere om emnet, men også om samfundsvidenskabelig metode så jeg kan realisere projektet med et mere konkret forsknings-design.

Projekttitel: Hvilke dele af Marina Abramović kunst, taler til unge i dag og hvad de unges svar?

Navn: Signe Andreasen

Gymnasium: Odsherreds Gymnasium

Årstal: 2023

Projektbeskrivelse:

Mennesker har til alle tider udtrykt sig kunstnerisk, kunsten spejler livet og bliver et kommunikationsmiddel ikke kun for vores intellekt men også vores følelser. Kunsten er i høj grad en spejling af det samfund og den samtid, det er lavet i, samt trækker tråde op til nutiden. 

Da jeg først stiftede bekendtskab med den serbiske performancekunstner Marina Abramović, åbnede det mine øjne for en slags kunst, jeg aldrig før har oplevet. Et nyt syn på kroppens og sindets begrænsninger og muligheder. Jeg blev draget af hendes fysiske og mentalt krævende performenceværker, og sårbarheden i at hun bruger sin egen krop som formidlingsredskab, samt at beskuerne bliver hovedaktører og medskabere af hendes værker. 

Det, der specielt interesserer for mig, er hvordan hendes værker kan fortolkes og hvilke tanker det vækker, hos unge i dag, med de udfordringer og muligheder der er i vores samfund. Krop, køn, relationer mellem mennesker, smerte, nærvær og identitet er nogle af de tematikker Abramović debatterer i sin kunst, hvilke jeg finder spændende, da de alle er meget relevante og aktuelle begreber for ungdommen i dag. 

Jeg vil derfor gerne undersøge hvilke dele af Abramovićs kunst, taler til unge i dag og hvad deres svar er? Hvilke ting kan de unge lade sig inspirerende af fra den kompromisløse tilgang og udførsel. Problemformulering: Hvilke dele af Marina Abramović kunst, taler til unge i dag og hvad er de unges svar? 

Det spørgsmål vil jeg undersøge, ved hjælp af forskellige teorier bl.a. Body Politic Teori og Body Art Teori, der begge kan forklare om kroppen, dels kroppen i samfundet, dels hvordan folk bruger kroppen til at udtrykke identitet og værdier. Hvilket går godt i hånd, med både Abramovićs værker og metoder. 

Teorien kan også skabe en parallel til, hvordan unge opfatter og ser sig selv, deres krop og kroppen som materiale i kunsten. Jeg vil også inddrage fænomenologisk teori, der kan være beskrivende for hvordan et individs forestilling om et fænomen, vil være afhængig af individets egne erfaringer og oplevelser med verden. Den fænomenologisk teori skal understøtte mit valg af metode. I projektet vil jeg vil tage udgangspunkt i 2 af Marina Abramović performenceværker: Rhythm 0 (1974) & The Artist Is Present (2010). 

Det essentielle i projektet er, hvilke dele af Abramović kunst, taler lige netop til de unge i dag, og hvad deres svar er evt. hvordan Abramović som performancekunster, kan være med til at rykke mentale begrænsninger hos de unge. 

Metoden jeg vil benytte, er semistrukturede kvalitative gruppe interviews med udvalgte unge. Interviewet kan hjælpe med at identificere, hvordan de unge forholder sig til Abramovićs kunstneriske metoder og værker. Disse interviews kan give detaljerede oplysninger om, hvordan Abramovićs arbejde påvirker nutidens unges tanker og følelser.

Projekttitel: Hvilket økonomisk system kan bedst danne grundlag for økonomisk vækst laissez-faire-modellen og velfærdsmodellen?

Navn: Nikolaj Pedersen

Gymnasium: Herlufsholm Gymnasium

Årstal: 2023

Projektbeskrivelse:

Jeg vil undersøge de to økonomiske systemer laissez-faire-modellen og velfærdsmodellen med henblik på at vurdere, hvilket system, der bedst kan danne grundlag for økonomisk vækst ift. BNP-vækst pr. capita. Det er vigtigt at undersøge, fordi mange borgere og beslutningstagere verden over lever i uvished om, om deres land er opbygget hensigtsmæssigt ift. mest mulig økonomisk vækst. Dette er, fordi økonomisk vækst har sine fordele for landene og borgerne på sigt. Om et land kan vækste BNP pr. capita er desuden anskuet som et pejlemærke for, hvorvidt landet kan betegnes som værende et godt land.

Jeg begyndte at tænke over spørgsmålet, da jeg også opdagede Richard Wilkinson, hvor jeg mødte diskrepanser med min egen virkelighed. Jeg lærte, at økonomisk ulighed havde vitale negative konsekvenser for et land. Jeg er selv liberalist, hvorfor jeg fik lyst til at udfordre mig selv med, hvad der skaber mest økonomisk vækst; er det den lighedsskabende velfærdsstat med sikkerhedsnettet eller er det den incitament-skabende laissez-faire økonomi. For hvis laissez-faire-staten ikke kan levere lighed, kan den så levere mere økonomisk vækst? Der er flere, som har undersøgt den økonomiske vækst, som velfærdsmodellen skaber (se eksempelvis Atkinson A. 1995 og Bação1 P. et al 2020)

Disse undersøgelser er dog enten forældede, ikke omfangsrige eller de undersøger kun et af de to systemer. Undersøgelser om laissez-faire-landes økonomiske vækst er kun teoretiske, da laissez-faire-lande i sin grundform ikke eksister i virkeligheden, hvorfor denne undersøgelse vil være udarbejdet på baggrund af lande, som tilnærmelsesvis er laissez-faire-lande. Der er altså tilsyneladende ingen, som har lavet en kvantitativ empirisk undersøgelse af de to systemer og udarbejdet en komparativ undersøgelse ud fra det, som jeg har tænkt mig.

Jeg har desuden tænkt på at opstille hypotesen, at laissez-faire-staterne i gennemsnit opnår mere økonomisk vækst end velfærdsstaterne. Deraf benyttes en hypotetisk-deduktiv metode, hvor teori samt empiri inkluderes for at kunne forklare resultaterne. Jeg har udtænkt, at selve undersøgelsen skal tredeles med lande, som opfattes som laissez-faire, velfærdsstater, samt lande som delvist opfylder kravene til at være en velfærdsstat. Parametrene, som skal skille de tre segmenter af lande ad, har jeg tænkt skal være gratis eller ikke gratis sundhedsvæsen og uddannelsessystem samt hvorvidt, der er et sikkerhedsnet. Fra det år, hvor et land kan blive kvalificeret, som eksempelvis en velfærdsstat, måles på BNP-vækst pr. capita. Dette gøres for alle landende, hvor den gennemsnitlige BNP-vækst pr. capita beregnes for hver af de tre segmenter. Til sidst kan man se ud fra gennemsnittet, hvilket segment, der har den højeste økonomiske vækst.

Projekttitel: Hvordan kan man skabe en sund repræsentation for autisme?

Navn: Lára Dís Axelsdóttir

Gymnasium: Gammel Hellerup Gymnasium

Årstal: 2023

Projektbeskrivelse:

Hvordan bliver autisme repræsenteret i vores dagligdag - og er det en sund repræsentation?

Det siges at 1% af hele verdens befolkning har autisme, måske lyder det ikke som meget, men det er alligevel omkring 75 millioner mennesker. Denne statistik gælder kun dem, der er diagnosticerede, der findes endnu flere ikke diagnosticerede. Men hvad ved vi egentlig om diagnosen? Det er ikke et krav, at man skal lære om autisme eller andre forstyrrelser i skolen, så hvor får folk deres viden fra? Svaret er medierne. Flere folk tror rent faktisk, at Sheldon fra “The Big Bang Theory” er et perfekt eksempel på en person med Aspergers.

Repræsentationen for folk med autisme er meget begrænset. Artiklen af Jill Feder “Autism Representation in the Media — And How It Impacts Real Life” forklarer, hvordan den minimale repræsentation, der findes, er usund. Fordi det ikke er et undervisningskrav, må mennesker, der har eller interesserer sig for autisme, selv finde deres information. Hvis du fordyber dig tilstrækkeligt, kan du lære om udtrykket “Aspergers”, at det er et nazistisk udtryk, der blev brugt til at identificere, hvilke personer med autisme der skulle sendes til en koncentrationslejr eller ej.

Ella Paldam er en ph.d., der arbejder med at udvikle et socialt læringsforløb til børn med autisme. De taktikker, Paldam bruger, kunne også bruges til at finde ud af, hvilken måde man kan skabe en bedre repræsentation ved at arbejde tæt sammen med de personer, som projektet skal hjælpe.

I mit projekt vil jeg interviewe forskellige personer. Både folk med autisme og uden. Jeg vil undersøge forskellige syn på, hvad folk synes om repræsentationen. Synes folk, at der er en fin repræsentation? Synes folk, at det er okay at bruge nazistiske udtryk i denne tid? Eller synes folk, at der ikke er en tilstrækkelig god repræsentation? Er der forskel på, hvad folk uden autisme synes, og hvad dem med autisme synes? Men allervigtigst vil jeg finde ud af, hvad en sund repræsentation er.

Projekttitel: Hvordan påvirker toksisk hypermaskulinitet samfundets nuværende og fremtidige sammenhængskræft?

Navn: Eren Temur

Gymnasium: Mulerenes Legatskole

Årstal: 2023

Projektbeskrivelse:

Mænd græder ikke! Mand dig op! Vær en rigtig mand! Hvorfor fortæller man unge drenge disse fraser igennem deres opvækst? Efter min mening danner udsagn som disse rødder til toksisk hypermaskulinitet, altså den adfærd som står i brat strid med den synkront voksende wokekultur, og bærer stærkt præg af misogyni, kvindehad, homofobi (?) samt et overmenneskehedskompleks, som vi bedst ser dét, i den amerikanske satire-thriller American Psycho.

Jeg ville gerne skrive et forskningsprojekt, der undersøger hvordan toksisk hypermaskulinitet påvirker samfundets nuværende og fremtidige sammenhængskræft. I min optik kan dette være dybt polariseringsskabende og medvirke til ydermere undertrykkelse af marginaliseret minoriteter!

Min interesse for emnet finder jeg i min følelser vold, jeg er selv en af de drenge der er opvokset under trange kår og med udsagn som de ovenstående hængende i hovedet, dog bemærkelsesværdigt uden at have udviklet en facade af toksisk hypermaskulinitet; Så dette forskningsprojekt er desuden også for at lære mig selv bedre at kende.

Et tyrkisk ordsprog lyder, at; Det du kalder en mand i 40 dage, bliver han. Idet man ikke lader samt tillader mænd udleve deres følelser skaber man emotionelle ustabile mænd i samfundet, egentligt dikterer vi igennem italesættelse deres emotionelle udfoldelse – Dette er et KÆMPE problem! Med andre ord kan man sige, at diskursen omkring mænd og maskulinitet bliver deres selvopfyldende profeti. Fordi som mennesker søger vi anerkendelse, det er et eksistentielt behov ifølge amerikansk psykolog Abraham Maslows behovspyramide. Jeg har observeret en stigende tendens hos mine medkønnede, hvoraf de søger anerkendelse hos kontroversielle internetfænomener såsom Andrew Tate. Fornævnte fremmer, i min optik kvindehad, ekstrem misogyni og endda homofobi (?). Ifølge Andrew Tate og den kultur han har skabt omkring sig, er det et nederlag at udvise sine følelser, man skal være en alfahan. Altså den selvsikre og krævende mand, der er konkurrencebetonet og ingen samarbejdsvillighed besidder.

I stedet for at værne om hinanden ved et sundt broderskabsforhold, vælger unge mænd og drenge, grundet mangel på tryghed, at bevæge sig ind på en radikaliseringsvej gennem den gruppedynamiske proces kendt som gruppepolariserng. Interessant for denne specifikke radikaliseringsproces er, at den foregår digitalt, Tateivismen som fænomen har sin udbredelse, som følge af adskillelsen af tid og rum, som britisk sociolog Anthony Giddens beskriver.

Drømme scenariet ville være at komme helt tæt på Tateivister og grundigt observere dem, eller igennem et casestudie. Men mere realistisk ville være en spørgeskemaundersøgelse der både indeholder lukkede spørgsmål samt udvalgte spørgsmål der kan svares detaljeret, plus ville jeg omfavne bredt med en aldersgruppe fra 8-18 år, specielt er unge drenge let tilbøjelige for radikalisering. Med spørgeskemaundersøgelser kan man let samle op på dataene, kvantificere dem og føre statistik for at finde frem til mønstre i tankegang samt udsagn m.m. Disse kunne laves i samarbejde med Dansk Mandesamfund – Mænd for ligestilling. Hertil kan synspunkter også samles på TikTok, som er den primære platform hvor Andrew Tate og Tateivismen florer. Min faglige viden ville jeg hente fra undervisningen, såvel som fjerne og nære kontakter, bl.a UngKøn – En række bekendte sexologistuderende.

Projekttitel: Hvorfor er der en markant stigning år for år i psykiske sygdomme og mistrivsel generelt blandt unge mennesker? - og hvorfor lider unge kvinder oftere af psykiske sindslidelser sammenlignet med jævnaldrende af det mandlige køn?

Navn: Sidsel Marie Hansen

Gymnasium: Nyborg Gymnasium

Årstal: 2023

Projektbeskrivelse:

Vi har aldrig levet i en tid, hvor mennesket som race har haft det lettere og haft flere ressourcer. På trods af dette, bliver flere og flere unge mennesker ramt af en psykisk sindslidelse såsom angst, depression, spiseforstyrelser og meget andet. Statistikker viser at sindslidelser er et markant stigende problem blandt især unge kvinder: 26% har allerede en diagnose på deres psykiske sygdom, hvorimod tallet for unge mænd er en tredjedel af dette.

TV2 er i gang med at producere en dokumentar om ”Mistrivsel blandt unge”, hvilket tyder at vi som samfund, har indset at unges mistrivsel og psykiske sygdomme er et reelt samfundsmæssigt problem, der er værd at belyse. Derudover har jeg selv været berørt i behandling for en svær spiseforstyrelse, samt stress. Derfor jeg personligt finder interesse i at undersøge hvorfor et stigende antal unge får det dårligt.

Mine intentioner er at undersøge hvilke primære faktorer der forårsager og leder mistrivsel, især hos unge piger. Jeg ønsker at kende de neurologiske forskelle mellem kvinder og mænd, der kunne forklare hvorfor unge og især unge kvinder, er i højrisiko for at opleve mistrivsel. Til at hjælpe mig med dette kontakter jeg Ann- Elisabeth Knudsen, der har specialiseret sig i hjerneforskning og neuropsykologi, som jeg hørte til et foredrag i forbindelse med ATU.

Sidst men ikke mindst, ønsker jeg at undersøge (og læse mig til) hvordan og hvilke samfundsnormer der bidrager til den stigende tendens i mistrivsel og om denne er forårsaget af præstationspres, en perfekthedskultur, karakterræset på uddannelsesinstitutionerne og/ eller sociale medier. Dette skal gøres ved at lave et pilotprojekt i form af at et anonymt selvrapporterende spørgeskema og interviews på Nyborg gymnasium, for at give et grundlag for videre fortolkning af data og få et overordnet overblik. For at få besvaret mit forskningsprojekt, skal jeg også indhente en masse viden, som jeg kan få gennem artikler og bøger.

Mit forskningsprojekt har til formål at konkludere en håndgribelig og brugbar metode til at rette op på mistrivslen.

Projekttitel: Hvorfor har vi ikke aktiv dødshjælp i Danmark?

Navn: Anne Klara Ryom Glitzky

Gymnasium: Rosborg Gymnasium

Årstal: 2023

Projektbeskrivelse:

I mit projekt vil jeg undersøge, hvorfor vi ikke har aktiv dødshjælp i Danmark og hvorfor spørgsmålet aldrig har været diskuteret i Folketinget, selvom befolkningen er for.

I Danmark er aktiv dødshjælp ulovligt og et brud på lægeløftet, der formulerer de etiske forpligtelser man har som dansk læge. Etisk råd, Lægeforeningen, Dansk Sygeplejeråd og religionerne kristendom, islam og buddhisme er alle imod aktiv dødshjælp – men befolkningen er for. En Gallup-undersøgelse fra 2012 viser at hele 71 procent af den danske befolkning går ind for aktiv dødshjælp, men på trods af dette har spørgsmålet om aktiv dødshjælp aldrig været diskuteret i Folketinget. Hvorfor diskuteres et emne med så bred opbakning i befolkningen ikke i Folketinget? Hvordan italesættes aktiv dødshjælp i medierne? Kalder vi det for aktiv dødshjælp, assisteret selvmord, eutanasi eller måske ligefrem livshjælp?

Jeg vil med mit projekt finde frem til hvordan vi i den offentlige debat diskuterer aktiv dødshjælp og hvem mediebranchen inviterer når emnet tages op i medierne. Døden er for mange et tabu og derfor er emnet svært at snakke om i den offentlige debat. Især når vi snakker om den unaturlige død, som aktiv dødshjælp jo er, bliver snakken hurtigt personlig og ubehagelig.

Så hvordan italesætter vi bedst et tabubelagt og sårbart emne i den offentlige debat og hvordan kan emnet eventuelt debatteres i Folketinget?

Projekttitel: Konsekvenser af urbanisering på individets trivsel og betydningen af byrum og infrastruktur i større byer

Navn: Frej Larsen Koefoed

Gymnasium: Frederiksværk Gymnasium og HF

Årstal: 2023

Projektbeskrivelse:

FN vurderer, at i 2050 vil 70 % af verdens population bo i store byer. Jeg ville gerne svare på spørgsmålet ”hvordan kan man være med til at skabe en bedre trivsel og læring for dem der bor i storbyen i form af kreative byrum og mere gennemtænkt infrastruktur”.

Grunden til at jeg gerne ville finde svar på dette spørgsmål er, at et individs trivsel i en storby kan være kompleks, og afhænge af forskellige faktorer, herunder vil jeg også undersøge, om byrum har betydning for børns konative læring og trivsel senere i livet. Det er et vigtigt spørgsmål, fordi mange mennesker i fremtiden vil bo i større byer, så det er derfor afgørende at skabe mere trivselsorienterede byer, hvor folk kan trives og lære. Jeg tror på, at mere kreativ og gennemtænkt byplanlægning kan bidrage positivt til borgernes og børns trivsel og læring både nu og i fremtiden.

Min metode vil indebære teoretisk og empirisk forskning. Den teoretiske undersøgelse vil omfatte en gennemgang af allerede eksisterende forskning om emnet. Min empiriske forskning vil involvere interviews og undersøgelser af borgere og byplanlæggere i udvalgte byområder. Endelig vil der blive forsket i børns trivsel og læring i forskellige typer byrum såsom parker, skoler og legepladser. Disse undersøgelser vil desuden blive suppleret med min viden i samfundsfag A som er en del af studieretning her vil jeg bl.a. inddrage min viden fra sociologi.

Projekttitel: Mediers påvirkning på samfundet og befolkningens mentale tilstand via deres formidling af internationale problemer.

Navn: Jonas Mikkelsen

Gymnasium: Frederiksværk Gymnasium og HF 

Årstal: 2023

Projektbeskrivelse:

Medierne påvirker os som borgere i det danske samfund konstant. Medierne styrer al den information, der bliver pumpet ud i samfundet og fungerer som en Watch Dog. Umiddelbart virker dette ikke som et problem, men tværtimod som om, det er sikkert og de er med til at holde styr på statsmagterne.

En væsentlig faktor er, at de vælger nyhedshistorier, problemstillinger og vinklinger suverænt. Denne demokratiske frihed, som på alle måder er en indiskutabel rettighed i vores samfund, har dog en akilleshæl - eller en skyggeside - når det kommer til de internationale problemer. Vi som læsere kan ikke afgøre, om mediernes informationer er valide, nuancerede eller i det hele taget til at stole på. Om hændelser og problematikker kan være lige så alvorlige, gennemgribende, truende eller farlige, som medierne giver udtryk for.

Jeg får personligt selv en dårlig mavefornemmelse når jeg fra gang til gang reflektere over dette problem. Jeg ønsker derfor at forske i det og finde ud af hvordan og hvorfor medierne formulerer sig i det offentlige rum, når det gælder internationale problemer og hvilke konsekvenser dette har for vores tilværelse og livskvalitet.

Min problemformulering er således: I hvilken grad styrer mediernes måde at kommunikere på i det offentlige rum en befolknings mentale tilstand.

I min forskning vil jeg i første omgang undersøge hvilken studier og undersøgelser og forskning om mediernes måde at kommunikere på, der allerede findes. Dernæst vil jeg selv forske i, i hvilken grad medierne dramatiserer nyheder med et negativt eller skræmmende indhold. Her arbejder jeg induktivt. Jeg håber naturligvis også, at jeg kan finde en forsker, der kan støtte mig i at lave et stykke miniforskning i netop dette område.

Projekttitel: Modersmålets betydning for identitet og tilhørsforhold i Grønland.

Navn: Josephina Østeril Nitter Sørensen

Gymnasium: Odense Katedralskole

Årstal: 2023

Projektbeskrivelse:

Kalaaliuvunga, jeg er grønlænder. Jeg er født og opvokset i Nuuk hvor jeg har boet det meste af mit liv, men jeg snakker ikke flydende grønlandsk og jeg er ikke den eneste. Det er svært at finde præcise tal på hvor mange grønlændere og lokale der ikke snakker flydende grønlandsk, men fænomenet er velkendt i Grønland og ligger ofte op til heftig debat under navnet ”Sprogdebatten”. For hvordan er det muligt ikke at kunne snakke modersmålet i det land man er født og opvokset i, og hvordan påvirker det den enkeltes identitet og tilhørsforhold til Grønland?

Med dette projekt vil jeg forsøge at undersøge hvordan det påvirker de unge i Nuuk ikke at kunne tale flydende grønlandsk, særligt med henblik på identitet og tilhørsforhold. I Nuuk er der, i forhold til resten af Grønland, mange dobbeltsprogede eller folk der udelukkende taler dansk. Derudover foregår store dele af undervisningen på GUX Nuuk også på dansk og derfor kan det være særligt vanskeligt for de unge, at lære grønlandsk, hvis man ikke har lært det fra barnsben.

Jeg vil derfor dykke ned i hvordan det egentlig føles ikke at kunne tale sit eget modersmål, særligt når sprog fungerer som en vigtig identitetsmarkør for nationalitet og tilhørsforhold. Sproget er nemlig med til at definere hvem vi er, hvor vi kommer fra og hvilken gruppe vi tilhører, men hvordan bliver disse faktorer påvirket når man mister sit modersmål?

Jeg vil derudover prøve at finde svar på hvilke årsager der ligger til grund for, at ikke alle grønlændere kan flydende grønlandsk, herunder hvis ansvar det er at lære modersmålet. For er det et levn fra den danske kolonitid i Grønland, der gør, at det danske sprog stadig er fremtrædende, er det mangel på engament og viljestyrke hos den enkelte til at lære sproget, eller er det et kollektivt ansvar at sørge for at flere lærer flydende grønlandsk?

Dette projekt vil være et aktuelt og relevant indspark i sprogdebatten, da det vil være med til at nuancere debatten yderligere, da det ofte kan være tabubelagt eller forbundet med skam at tale højt om emnet. Jeg vil primært anvende kvalitative metoder til udførelse af dette projekt, i form af interviews. Dette vil være med til at give et mere nuanceret indblik i de unges tanker og følelser i forbindelse med sprogdebatten og det at være uden sit modersmål. Brugen af interviews vil også være med til at åbne for nye perspektiver, samt udfordre mit eget udgangspunkt, da jeg jo selv er en del af statistikken af unge grønlændere i Nuuk, som ikke kan flydende grønlandsk og derfor er det netop vigtigt at være åben overfor nye perspektiver. I forhold til forskerkontakter ville det være relevant både at finde en der har kendskab til Grønland og grønlandske samfundsforhold, samt en som har forsket indenfor sprog, identitet og kultur.

Projekttitel: Omfanget af konformitet i det senmoderne samfund

Navn: Mille Siig Tybjerg

Gymnasium: Odense Katedralskole

Årstal: 2023

Projektbeskrivelse:

Dette projekt sætter konformitet i fokus i undersøgelsen om hvorvidt det stadig er en realitet i vores samfund.

I mit projekt ønsker jeg at undersøge i hvilken grad konformiteten stadig spiller en afgørende faktor i vores samfund hvor de senmoderne tendenser sætter individet mere i fokus og således i høj grad skaber plads til det frie valg. Jeg synes netop, at konformitet er interessant, da jeg har en forestilling og ikke mindst forhåbning om, at vi i dag, i højere grad er i stand til at tage et selvstændigt valg og ikke følge mængden. Dette projekt vil altså gå i dybden med den senmoderne individs selvstændighed, når det kommer til at gå imod mængden.

Min interesse for emnet kommer af min samfundsfags- og psykologiundervisning i gymnasiet hvor jeg har lært om det senmoderne samfund og er blevet gjort opmærksom på Solomon Asch’s forsøg fra 1950’erne. Jeg er i forbindelse med undervisningen gjort opmærksom på forsøget og begreber, der vækker min nysgerrighed og skaber et springbræt til den undersøgelse jeg ønsker at lave, der netop skal sammenligne den tydelige konformitet, der kom til udtryk i Aschs forsøg, og den eventuelle konformitet, der er i dag. I mit projekt forventer jeg at undersøge hvorvidt og i hvilken grad vi ser konformitet i vores samfund i dag, der på mange punkter har udviklet sig siden 1950’erne.

Jeg er interesseret i at finde ud af hvorvidt individet i dag i højere grad tør stå op for sig selv, sammenlignet med resultaterne i Asch’s forsøg om netop konformitet. Projektet skal tilrettelægges således, at jeg på baggrund af relevant viden fra undervisningen og eksperter på psykologi og samfundsfag kan opstille en både kvantitativ og kvalitativ undersøgelse (evt. et eksperiment), der tager højde for om konformiteten stadig er aktuel, i så fald i hvilken grad - og ikke mindst, hvis ja; hvorfor er konformitet stadig til stede i vores samfund, der på papiret har så meget mere rummelighed?

Projekttitel: Politisk uvidenhed og populistiske tendenser blandt danske unge

Navn: Catharina Elisabeth Kurrild-Klitgaard

Gymnasium: Herlufsholm Skole og Gods

Årstal: 2023

Projektbeskrivelse:

De senere år har det været fornyet debat om en potentielt lavere valgretsalder i flere europæiske lande – blandt andet resulterende i en sænkelse af valgretsalderen i Østrig til 16 år i 2007. Den generelle tankegang bag en lavere valgretsalder er, at dette ville give unge højere grad af politisk indflydelse og fremme aktiv deltagelse i og interesse for demokratiet. Men paradoksalt nok er store dele af danske unge imod forslag om en sænkelse af valgretsalderen, hvilket er reflekteret i mine personlige erfaringer fra samtaler med jævnaldrende. Forslaget vækker ofte afvisning, latter og en decideret rædsel i de unge ved tanken om politisk ansvar og indflydelse. Dette kunne være grundet, at de unge er yderst opmærksomme på vores egne og vores jævnaldrendes mangel på politisk viden, forståelse og i nogle tilfælde interesse – grundet manglende samfundserfaring. Hvilket leder til spørgsmålet: ”Hvad kunne de negative konsekvenser være ved en lavere stemmealder?” Hvis det antages, at de unges følelser ikke er grundløse, og at de er mere politisk uvidende, og desuden at unge føler sig politisk frustrerede (Hansen et al., 2014), kan det tænkes, at denne kombination af egenskaber, vil kunne medføre, at unge lettere lader sig påvirke af populistiske budskaber.

Populismen er en svagt defineret ideologi, der har præget det politiske landskab i mange lande det seneste årti. Populismen bygger på adskillelsen af det ”gode” folk og den ”korrupte” elite og kan være problematisk af flere grunde. For det første appellerer populister til folks følelser og angst snarere end fakta og evidens. Dette kan føre til politik, der er baseret på fordomme, misinformation og falske påstande, snarere end på en realistisk vurdering af de faktiske forhold. For det andet fremmer populistiske ledere ofte polarisering og konflikt i samfundet, da de skaber et "os mod dem “-miljø, hvor deres tilhængere ses som de "gode" og alle andre som "modstandere", hvilket kan føre til et samfund præget af had og intolerance.

Min hypotese er, at der kan være sammenhænge mellem politisk uvidenhed og populistiske tendenser i potentielle unge vælgere. Jeg planlægger at undersøge min hypotese empirisk igennem kvantitative metoder, som pilotforsøg eksempelvis et survey, der vil tage udgangspunkt i blandt andet survey-spørgsmål brugt til at identificere populistiske holdning, men her tilpasset til unge og koblet med vidensspørgsmål. På denne baggrund vil jeg forsøge at undersøge mulige korrelationer mellem danske 16- og 17-åriges politiske uvidenhed og populistiske holdninger.

Jeg er personligt interesseret i emnet af to hovedårsager. For det første, er jeg interesseret i politik og blandt andet fascineret af den moderne populismes forskellige facetter og tankegangen bag dem. For det andet kan jeg som ung observere tendenser af, at velmenende unge, grundet begrænset erfaring i det politiske landskab lettere påvirkes af de patos-prægede populistiske budskaber.

Projekttitel: Repræsentation af minoritetsgrupper i dansk film og den resulterende vellykkede integrationsproces

Navn: Maya Rajchenbach Jørgensen

Gymnasium: Det Frie Gymnasium

Årstal: 2023

Projektbeskrivelse:

Til dette års Oscar uddeling, filmbranchens og Hollywood's største prisuddeling, blev der skrevet historie da malaysiske skuespillerinde Michelle Yeoh vandt prisen for bedste kvindelige hovedrolle; som den første asiatiske kvinde nogensinde i prisuddelingens 95 års historie. Dette er monumentalt for flere minoritetsgrupper der førhen ikke er blevet repræsenteret ordentligt på den store skærm, men leder også til spørgsmålet om hvorfor vi ikke oftere har set disse minoritetsgrupper i store film, og især ikke herhjemme i Danmark.

En gruppe skuespillere der også er del af minoritetsgrupper i Danmark har for nylig sat fokus på dette med deres billede kampagne: ET STØRRE BILLEDE. Kampagnen lægger op til debat, men også spørgsmål som jeg vil forske i og besvare med min problemstilling: Hvad er konsekvenserne af såkaldt god og dårlig repræsentation af minoritetsgrupper i dansk film, og hvilken indflydelse har det ved unge minioriteters integration i samfundet?

I mit projekt vil jeg undersøge hvilken vigtig effekt repræsentation af unge minoritetsgrupper i film har for en mere vellykket integrationsprocess i det danske samfund. Jeg synes at det er super spændende hvilken stor effekt film kan have på et samfund og forskellige befolkningsgrupper, da jeg selv er en ung filmskaber der vil have god repræsentation i mine egne film. Jeg undrer mig derfor over netop hvilke konsekvenser minoritetsgrupper oplever når de repræsenteres på den store skærm. Som en person der selv er en minoritet og er super positivt indstillet på god repræsentation af min gruppe, er min hypotese at en god repræsentation er enorm vigtig for minoritetsgrupper; også på samfundsmæssig plan.

Som kunstner vil jeg inkorporere mine kreative færdigheder og skabe et visuelt produkt med fokus på repræsentation. Produktet skal derefter vises til unge minoritetsgrupper og efterfølges med et fysisk interview om deres personlige holdninger til den viste repræsentation. Jeg vil med hjælp fra en forsker i sociologi, forske i resultaterne, og dermed finde ud af hvordan og hvorfor en god repræsentation i filmmediet og en forbedret integration går hånd i hånd. Jeg vil derudover inddrage interviews af filmkunstnere i den danske filmbranche, specifikt minoritets-skuespillere fra initiativgruppe ET STØRRE BILLEDE, i min forskning af konsekvenserne på god og dårlig repræsentation af minoriteter i film, og hvad det gør ved selvopfattelsen af minoriteterne i samfundet. Jeg vil til sidst i forløbet bearbejde resultaterne af de unges reaktioner på mit produkt og interviews, og finde frem til et svar på min problemstilling.

Projekttitel: Retorik i dansk politik

Navn: Christian B. Holte

Gymnasium: Det Frie Gymnasium

Årstal: 2023

Projektbeskrivelse:

Jeg vil mene at retorikken begynder at blive skarpere og skarpere i dansk politik, og vil måske endda sige at retorikken har en stor betydning for hvordan et valg udfolder sig. Mine oplevelser med politik er at flere mennesker vælger at slukke for debatterne fordi de mener at debatten er for skinger, dette kan ende med at folk derfor ikke vælger at stemme fordi de enten ikke føler sig oplyst nok eller ikke har lyst fordi de ikke kan identificere sig med politikerne, dette kan også ses i den faldende tillid til folketinget og politikerne generelt, hvor man kan se at tilliden til folketinget er faldet fra 57-49 siden 2020 er faldet med 8 indekspoint, dette er et markant drop i tillid, som faktisk gør folketinget til den institution i Danmark som befolkningen har mindst tillid til, og dette kunne skyldes af den hårde tone som ses i debatten.

Grunden til at jeg synes dette har meget relevans, men også er rigtig spændende har meget at gøre med at det er politikerne der tilrettelægger min hverdag, men også fordi jeg selv har fået valgret og derfor også er begyndt at sætte mig ind i politik i en højere grad.

Min hypotese er at flere danske politikere bruger i større omfang blame game retorik (negative campaigning) når de går til debatterne med modkandidaten, men kan det have en negativ indflydelse på det moderne demokrati?

I denne undersøgelse finder jeg det formåls givende at lave en empirisk undersøgelse som vil fungere som en kvantitativ undersøgelse af retorikken udvikling i en valgdebat og se på det sprog der bruges, derudover ønsker jeg at undersøge ved hjælp af en kvalitativ undersøgelse hvad et bredt udsnit mener om retorikken udvikling og hvordan det påvirker deres syn på politik, og hvordan folk ser og føler omkring dansk politik, slukker man for tv’et eller bliver man faktisk hængende og ser debatten færdig? Dette kunne være med til at undersøge og skabe opmærksomhed omkring den debatkultur vi har i Danmark og hvordan man kunne ændre den til det bedre så man tilbage vinder danskernes tillid.

Projekttitel: Retorikkens påvirkning af politik

Navn: Malika Bøge Rosenskjold

Gymnasium: Aarhus Katedralskole

Årstal: 2023

Projektbeskrivelse:

Ord er magt. Hvordan man præsenterer sine holdninger med ord, påvirker de der lytter, men i hvor høj grad?

Jeg vil se på, hvorledes politikernes retorik påvirker muligheden for at gennemføre deres politik og vælgernes opfattelse af politikken. Det har, specielt efter sidste valgkamp, stået klart, at retorik spiller en stor rolle i en politikers troværdighed, her kan man eksempelvis se på politikere som Morten Østergaard, Alex Vanopslagh og Morten Messerschmidt. Samtidig er der et spørgsmål om, hvorvidt vælgerne har en reel forståelse for politikken, som partiet står for, når det pakkes ind i flot retorik, eller om det at være en god retoriker er nok til at vinde en valgkamp. Er en gængs vælger bevidst om, hvilken indflydelse politikernes retorik har på én?

Eksempelvis er det tydeligt at se retorikkens påvirkning af flygtningedebatten og vælgernes standpunkt, hvilket jeg vil anskueliggøre ved at inddrage Socialdemokraternes paradigmeskifte i flygtningedebatten. Jeg vil undersøge retorikkens betydning for politik historisk set bl.a. gennem forskellige politiske kampagner.

Jeg finder det yderst interessant, hvordan noget så simpelt som ens ordvalg kan skabe så meget magt. Jeg bruger selv sproget bevidst bl.a. i mit virke på det danske landshold i formel debat. Yderligere har jeg selv en stor interesse i politik og har været politisk aktiv siden starten af mine teenageår. Derudover har jeg en samfundsfaglig og matematisk studieretning, hvilket gør, at jeg er vant til at benytte mig både af kvalitative såvel som kvantitative metoder. Med en problemstilling som denne er netop den kvalitative metode vigtig, men kan for overskuelighedens og generaliserbarhedens skyld suppleres af en kvantitativ analyse af politikernes sprogbrug i f.eks. kampagner og taler.

Jeg vil benytte mig af komparativ analyse af tidligere og nuværende politikkampagner. Derudover vil jeg inddrage interviews med eksperter i retorik, f.eks. en forsker på universitetet og med relevante tidligere politikere, som forventes at være mere informative om problemstillingen end nuværende politikere.

Projekttitel: Seksualundervisning på videregående uddannelser med fokus på indhold og formidling.

Navn: Christine Frost Olsen

Gymnasium: Frederiksværk Gymnasium

Årstal: 2023

Projektbeskrivelse:

Hvordan tilrettelægger man den bedste seksualundervisning på videregående uddannelser, og hvad skal denne indeholde samt, hvordan formidles den bedst?

Seksualundervisning er blevet et højaktuelt emne. I 2022 byttede mange gymnasieelever skoledagen ud med at demonstrere for at få seksualundervisning på skemaet på de videregående uddannelser, hvilket førte til at det samme år, ved lov blev vedtaget at seksualundervisning skal være obligatorisk fra skoleåret 2023/24. Det er altså helt nyt, at seksualundervisning skal til at inkorporeres aktivt og obligatorisk på de videregående uddannelser, og derfor synes jeg, at det kunne være enormt spændende og aktuelt at få mulighed for at forske i, hvordan man så tilrettelægger denne undervisning bedst, og hvilke emner, der kunne være vigtige at implementere for denne målgruppe.

Jeg er selv meget interesseret i emnet, både fordi jeg er ked af, at jeg ikke selv føler jeg har fået en fyldestgørende nok seksualundervisning i folkeskolen, men også fordi jeg spotter dette til at være en generel tendens blandt mine jævnaldrende, til trods for at de fleste af os, mener at det er utrolig vigtigt. Jeg mener også, at det er enormt vigtigt også at have seksualundervisning på gymnasiet, fordi jeg føler at det netop er nu, hvor de fleste unge bliver seksuelt aktive og kunne bruge rådgivning og et safe space.

Samtidig er det interessant for mig, fordi det berører min aldersgruppe og min hverdag. Jeg har selv en veninde, der arbejder for Sex og Samfund, som fortæller hvor stor en forskel seksualundervisning gør både i grundskolen og på de videregående uddannelser, og vi diskuterer jævnligt, hvordan seksualundervisning også kunne indeholde emner, der rækker ud over bare sex. Hvordan man kunne bruge det til generelle problematikker, man kan opleve som ung fx i forhold til stoffer, alkohol og trivsel. Det kunne også være spændende at undersøge.

Forløbelige ideer:
- Undersøge hvordan elever på videregående uddannelser ønsker, at formen og indholdet skal være tilrettelagt for seksualundervisningen evt. Gennem interviews eller spørgeskemaer.
- Undersøge hvordan seksualundervisningen forløber lige nu og eventuelle fejl og mangler
- Undersøge hvilken betydning seksualundervisning har for de unge
- Undersøge erfaringer fra undervisere og eksperter fx gennem interviews.

Projekttitel: Uddannelsessnobberi

Navn: Lauritz Arrengaard Rasmussen

Gymnasium: Odense Katedralskole

Årstal: 2023

Projektbeskrivelse:

Danmark har gennem de sidste mange årtier udviklet sig til et senmoderne samfund. Et samfund, der lægger stor vægt på en individualisering af individet, hvor man (uden der bliver sat spørgsmålstegn) kan vælge alt fra sin egen religion til politiske standpunkt - uden at være under indflydelse af nogen andre, som man var før i tiden. Dette gælder i teorien også, når det kommer til valg af uddannelse. På trods af det, hører jeg dog stadig jævnligt om et uddannelsessnobberi, især unge ynder at praktisere, som ud fra forskellige faktorer har værdisat alle uddannelser og sat dem i et hierarkisk system, hvorfra man kan vurdere en persons ”værd”, alt efter hvilken uddannelse de tager.

Det er ud fra denne observation, min undren er startet, og jeg ønsker derfor at finde svar på spørgsmålet om; hvordan der i et samfund, som bl.a. hylder individets frie valg, kan være et uddannelsessnobberi, der for mange hæmmer netop dette valg? Jeg ved pga. personlige erfaringer, at det er noget, der starter allerede ved udgangen af folkeskolen, hvor man skal tage stilling til, om man vil tage en gymnasial- eller erhvervsfaglig uddannelse.

Ifølge en undersøgelse (foretaget af ”YouGov” i 2021) vurderede 0% af de adspurgte i alderen 18-29, at erhvervsuddannelserne var den med mest prestige - mod de 37%, som mente, at gymnasierne havde mest prestige. Der er altså en klar forestilling om, hvad der er mest værd, hvilket også har sat sit præg på de unge, der står i dette valg.

Danmark mangler faglærte, og erhvervsuddannelserne skriger på nye elever - og det forværrer derfor hele samfundets situation, når der er dette falske narrativ om, at du bliver mere værd som person ved at tage en bestemt uddannelse. Uddannelsessnobberiet er dermed også en stor hæmsko for samfundet på længere sigt, hvis det fortsætter.

I mit projekt vil jeg som sagt undersøge, hvordan et sådant fænomen overhovedet kan eksistere i vores samfund. Vha. både den kvalitative- og kvantitative metode, vil jeg forsøge at nærme mig et svar på dette. Jeg påtænker at bruge begge metoder, så jeg både kan danne mig et overblik over de ”mindre” spørgsmål (eksempelvis hvor mange der kender til uddannelsessnobberiet, og om det har haft indflydelse på deres eget personlige valg) - og herefter få en dybdegående forståelse for uddannelsessnobberiet i praksis (ved at interviewe en mindre gruppe med nogle større/dybere spørgsmål). Udover dette, tænker jeg også, at det vil være behjælpeligt at sammenligne studier fra forskellige år og forskellige landsdele, for at se om der er tendenser ved uddannelsessnobberiet. Evt. med henblik på, hvad der kan stoppe og forebygge dette samfundsskadelige problem.

Da jeg går i 2.G og har en samfundsfaglig studieretning, vurderer jeg, at det er indenfor dette forskningsområde, jeg har mine styrker, og derved kan drage fordel af at vælge netop dette emne, som jeg desuden har stor interesse i.

Projekttitel: Umotiveret personfarlig kriminalitet - mennesket bag forbrydelsen

Navn: Lærke Aistrup Andersen

Gymnasium: Bagsværd Kostskole og Gymnasium

Årstal: 2023

Projektbeskrivelse:

I Projekt Forskerspirer kunne jeg godt tænke mig at undersøge, hvad der ligger til grund for, at et menneske begår og dømmes for umotiveret personfarlig kriminalitet. Jeg vil fokusere på hvilke mennesker, der er i risiko for at begå denne type kriminalitet, samt om dette kun optræder blandt psykotiske individer eller om fænomenet `sindssyg i gerningsøjeblikket´, kan opstå blandt mennesker uden tilknytning til psykiatrien.

Jeg vil ydermere undersøge, hvorvidt man kan opsætte en række fællestræk og/eller kendetegn for individer, der har tilbøjelighed til at handle yderst forkasteligt, og gennem denne forskning undersøge om det er muligt at forebygge disse handlinger.

Med denne forskning lægges der ikke vægt på den personfarlige kriminalitet, der kan forklares ud fra faglige teorier som jalousi, hævn, selvforsvar osv., men i stedet de handlinger der opstår pludseligt og som ofte har fatale konsekvenser. Dette vil jeg finde ud af gennem et psykologisk perspektiv, hvor jeg blandt andet vil fokusere på diagnoser og deres betydning, samt menneskets psyke og om hvorvidt dette pludseligt kan ændres fra det ene øjeblik til det andet. Dette vil jeg blandt andet undersøge gennem mentalobservationer af dømte kriminelle, men da disse kan være fortrolige, kan det være nødvendigt at gøre brug af metastudier.

Jeg har valgt dette emne, da jeg altid har undret mig over, hvem der begår disse handlinger, og hvordan individer kan blive erklæret sindssyg i gerningsøjeblikket. Jeg har altid fundet det interessant hvordan mennesker, der udadtil lever et helt normalt liv, pludselig og umotiveret kan begå sådanne handlinger. Dette er for mig særligt interessant da jeg ikke oplever der er nok fokus på dette emne, samt hvad man kan gøre for at forebygge pludselig opstået vold, men også generelt hvorfor mennesket kan begå umotiveret personfarlig vold. For at opsummere håber jeg, at jeg med denne undersøgelse vil kunne komme nærmere ind på en forklaring af, hvorfor disse handlinger sker, samt om der er en mulighed for at disse kan forebygges. Jeg ønsker altså at forstå, hvordan mennesket kan handle så makabert, og om der er én eller flere typer mennesker der er mere tilbøjelige til at begå denne kriminalitet.

Projekttitel: An evaluation of the success of President Sukarno’s rule and ‘Pancasila’ policy on modern Indonesian society

Navn: Isabel Fangel-Lloyd

Gymnasium: Nyborg Gymnasium

Årstal: 2022

Projektbeskrivelse:

I would like to investigate how President Sukarno’s now much famed rule of Indonesia and ‘Pancasila’ policy have, 70 years on affected Indonesia as a country and its development, economically, politically and religiously.

Pancasila policy is an area of Indonesian political philosophy created under Sukarno, it embodies five core principles, central to any Indonesian government under this constitution. Under Sukarno’s rule, the policy was hugely effective at promoting economic growth, democracy and education, the results of which can still be seen today. However, despite its initial success, the policy was in later years used as a force of authoritarian repression under President Suharto’s military regime of 1967-1988.

I would like to investigate why Pancasila policy proved an immense success under Sukarno and a tool of political repression under Suharto. To understand Pancasila policy and how it can have such varying effects, I will look into how Sukarno and Suharto differ, and why even today Sukarno is still such a popular national idol

 I’m very interested in southeast Asian history because I think the area is understudied, relative to the areas global significance. I also think areas like Indonesia can due to their vastly differing backgrounds, offer much more historical insight about events and movements shaping society than Western-centric history alone. Moreover, as a child I’ve grown up in Indonesia and have seen first-hand how President Sukarno is idolised by the general population. This is also why I think it could be interesting to investigate what qualities of Sukarno’s rule have made him and his policies so loved by the country that has in later years proved difficult to rule.

For this investigation, I will be using resources found on the internet, in the Danish library system as well as eventually a researcher at a Danish university. In future I will need to narrow down my research, as it is still a very broad topic, I will do this according to the resources available to me.

Projekttitel: Begrundelser for moderne politikeres søgen efter magt og dets konsekvenser

Navn: Villads Gram Arildskov

Gymnasium: Frederiksværk Gymnasium og HF

Årstal: 2022

Projektbeskrivelse:

Hvilke faktorer ligger til grund for moderne politikeres søgen efter magt, og hvilke konsekvenser medfører denne magtsøgen?

Der findes et ordsprog, som siger: ”At med magt, følger et stort ansvar” - og det gør der. For at mennesket har kunnet skabe et velfungerende samfund og fungere sammen socialt på en konstruktiv måde, har vi været nødsaget til at uddelegere mange funktionelle opgaver. Opgaver hvor magt er blevet fordelt forskelligartet og således ikke er ligeligt fordelt. Med magt har du større og mere direkte indflydelse på samfundet. Du har altså noget at skulle have sagt.

Denne tildeling af magt gælder særligt samfundets elite. Politikernes job er at lave samfundets love, og de kan dermed ændre på andre menneskers levevilkår og hverdagsstruktur. En sådan magtposition er ikke lige til. Vi har gennem historien erfaret, at politikere kan blive grebet af følelsen af magt og ofte stræber efter mere - ja nogle ofrer sågar dele af deres familieliv eller ser bort for andre mennesker ve og vel for at tilgodese sit eget ego. Alt sammen for at opnå den størst mulige magt.

Kigger man f.eks. på Tv-serien ”Borgen”, er den lavet netop for at belyse magtens indflydelse på en politiker, men allerede i år 1513 bliver en lignende problemstilling belyst i den nu verdenskendte bog ”Fyrsten”, der er skrevet af den politiske teoretiker Niccolò Machiavelli. Bogen beskriver, hvordan en leder kan opretholde orden og bibeholde magt ved at gøre brug af alle nødvendige midler, magten giver én rådighed til.

Jeg mener, at konsekvensen af en sådan søgen efter magt i sidste ende kan være, at den kommer til at dække for politikeres objektive syn på verden og fornuftige politiske beslutninger. Det er vigtigt at holde eliten i skak og hele tiden være opmærksom på deres arbejde. Jeg lever heldigvis i Danmark, et demokratisk land med den mindste korruption i verden. Dog har vi netop set en nedlæggelse af et helt erhverv i Coronatiden, da regeringen under epidemikrisen søgte og fik magt. Et større eksempel på magtanvendelse ser vi hos den russiske præsident Vladimir Putin. Her har hans søgen efter magt udløst en krig i Europa mellem Rusland og Ukraine.

Dette forskningsprojekt har til formål at besvare den ovenfornævnte problemstilling. Vi har stadig ikke nok viden omkring, hvad der ligger til grund for politikeres søgen efter magt. Jeg ønsker at blive klogere på, hvad der påvirker og igangsætter deres søgen efter magt og stræben efter mere. Søgen efter magt kan medføre problematiske sager og få store konsekvenser. Hvilke konsekvenser, det drejer sig om, vil jeg også forsøge at få besvaret.

For at kunne realisere projektet, er det nødvendigt at dykke ned i gamle og nyere politiske sager og bl.a. undersøge, hvad der skabte dem. Der skal laves interviews med tidligere eller siddende folketingsmedlemmer og højtsiddende embedsmænd, hvor de vil blive spurgt om deres forhold til magt inden for deres politiske arbejde. Der skal oprettes spørgeskemaer, som vil udspørge almindelige borgere om, hvor godt de synes, politikerne bruger deres tildelte magt. En anden mulighed vil være at undersøge politikeres karrierer-veje til magten og dykke ned i forskellige landes politiske systemer.

Projekttitel: Den gode legeplads

Navn: Frida Marie Skaarup Brandt

Gymnasium: Det Frie Gymnasium

Årstal: 2022

Projektbeskrivelse:

Det er vigtigt at alle børn leger. Gennem legen udvikler barnet en fantasifuld og kreativ tilgang til dets omgivelser, og tilegner sig en bedre forståelse for sig selv og andre børn. I legen oplever barnet et ansvar for at bidrage til fællesskabet, og et ønske om at deltage aktivt i noget fælles, der er større en det enkelte individ. Barnet lærer om egne rettigheder men lærer også at respektere andres. Som miljø afspejler legepladsen altså det større samfund, hvor der er brug for kontakt og respekt mellem borgerne, hvis det skal styres på demokratisk vis. Derfor er det også i den danske stats interesse at indrette kommunens legepladser med nøje.

Kommunerne bruger mange penge på at opføre og vedligeholde legepladser, og som miljø har legepladsen stor betydning for den fremtidige generation af voksne danskere. Legepladser er tilgængelige og benyttes af mange, med både varierende geografiske og i sociale baggrunde. De kan derfor bruges som et lighedsskabende middel, der fremmer fællesskabet og demokratiet. Modsat ville den kedelige legeplads risikere at have negativ indflydelse på de legende børns fremtid. Legepladsens store indflydelse og tilgængelighed gør forskning inden for legens rammer meget relevant.

Selv synes jeg at legepladsen er spændende at undersøge, da den skaber et uforstyrret rum, hvor børn møder andre børn. Legen i hjemmet eller i børnehavestuen, er i højere grad kontrolleret af opdragende voksne, men i stedet sætter børn selv dagsordenen på legepladsen. Denne selvbestemmelse kan give børn en oplevelse af ejerskab over den leg og de sociale interaktioner, de oplever. Denne frihed kan dog også resulterer i konflikter. Legepladsen kontrolleres altså mindre af voksne, og derfor er det vigtigt at de fysiske rammer i stedet understøtter den gode leg. Legepladsen kan altså have en meget positiv indvirkning på fremtidige generationer af danske voksne samt fremtidens demokrati, hvis altså den indrettes korrekt.

I mit forskerspirer-projekt ønsker jeg derfor at undersøge, hvordan vi bedst indretter Danmarks fremtidige legepladser, så de skaber fremtidige medborgere, der deltager aktivt i demokratiet. For at undersøge dette, vil jeg først forsøge at definerer, hvad god leg indebærer. Jeg vil konkretisere legens formål for at forstå, hvordan legepladsen som miljø kan komme legens formål imøde. Her vil jeg hente viden fra eksperter, der har forståelse for de sociale samspil i legen og indvirkning de har på børn.

For at forstå, hvordan legepladser fremover bedst indrettes, vil jeg lave et feltstudie af legepladser for at se, hvordan legens fysiske rammer, påvirker den leg børn leger. Med min viden om, hvad den gode leg indebærer, vil jeg ud fra mit feltstudie forsøge at konkretiserer hvilke rammer, der kan være med til at fremme om demokratisk dannelse.

Projekttitel: Dysleksi og tidlig indsats

Navn: Mathilde Grønlund

Gymnasium: 

Årstal: 2022

Projektbeskrivelse:

For mange dyslektikere bliver deres dysleksi først opdaget sent i skoleforløbet, altså i udskolingsårene eller sågar først i gymnasiet. Hvad gør, at de kan gå under radaren, og at deres vanskeligheder ikke bliver opdaget? Har de lært sig selv at kompensere anderledes end de dyslektikere, der blev udredt tidligere og dermed har fået støtte gennem hele deres skoletid? Eller er det kun de børn med svær grad af dysleksi, som opdages tidligt?

Jeg ønsker at undersøge, hvorvidt der er forskel på dyslektikere, som er udredt tidligt og sent. Og om man kan se en forskel i deres præstation/evner. Samt hvordan de har kompenseret for deres dysleksi.

Det er selvfølgelig relevant at kigge på graden af deres dysleksi, men også deres reelle færdigheder, da deres læse- og staveniveau sandsynligvis har ændret sig siden, de blev diagnosticeret. Dette kunne eksempelvis gøres ved læse- og stavetest, så alle testdeltagere bliver bedømt på samme grundlag. Samtidig ønsker jeg gennem interviews at undersøge, hvornår de blev diagnosticeret, og hvilken hjælp og støtte de efterfølgende modtog. På den måde kan jeg gruppere testpersonerne efter grad af dysleksi, og hvornår de blev udredt. Generelt vil jeg gerne undersøge unge, der aldersmæssigt er omkring gymnasium alderen, da de på det tidspunkt har udviklet kompensationsstrategier til læsning og stavning.

Jeg synes, det kunne være interessant at koble undersøgelsen op på viden om hjerneaktivitet under læsning. Det vil jeg gøre ved at læse teori om, hvordan ”normale” hjerner arbejder under læsning, og hvordan dyslektikeres hjernemønster adskiller sig fra ikke dyslektikere. Desuden vil jeg snakke med en forsker, der kender til læsning, sprog og hjernen. Hvis det er muligt, kunne det være spændende at scanne mine testdeltageres hjerne under testen og sammenligne deres resultater med enten en kontrolgruppe af normale læsere eller den almene teori om sprogcenteret og hjernemønstret under læsning. Denne viden kan jeg bruge til at forstå, hvordan dyslektikere kompenserer for deres vanskeligheder.

Projekttitel: Er det muligt at definere feminismen som kønsneutral?

Navn: Maja Høyer

Gymnasium: Odense Katedralskole

Årstal: 2022

Projektbeskrivelse:

Feminisme er et begreb, der ofte skaber debat. Der er mange holdninger til, hvordan en feminist defineres både fra feminister og fra folk, der ikke definerer sig selv som dette. Især hos nogle mænd er det et begreb, der dækker kvinder, der hader mænd. Denne forestilling er langt fra hvad feminismens egentlige formål er, dog bliver feminisme som begreb italesat på mange forskellige måder, som netop gør, at den kan opfattes forskelligt.

Jeg har selv lært mange nye sider af feminisme de seneste par år, og har opdaget, at det handler om meget mere end kvinders rettigheder. Det handler i lige så høj grad om ligestilling mellem køn og ligestilling mellem minoriteter, og en feminist kan lige så vel være en mand, som det kan være en kvinde. Min interesse i emnet stammer hovedsageligt fra min projektopgave i 9.klasse, hvor jeg netop arbejdede med feminisme og kvinders rettigheder. Jeg snakkede med nogle forskellige kvinder, der havde viden indenfor området, og fik netop aflivet nogle af de fordomme, jeg havde om feminisme.

Betydningen af begrebet var mere mangfoldigt, end jeg umiddelbart troede. På trods af at feminismen startede som en kvindebevægelse, har begrebet med tiden udviklet sig til at være et begreb, der samler dem, som kæmper for lige rettigheder, frem for kun at måtte bruges af undertrykte kvinder. Begreber udvikler sig med den samtid, de befinder sig i og netop dette er tilfældet for feminisme. Derfor finder jeg det utroligt interessant, hvordan opfattelsen af det er så forskellig hos forskellige mennesker.

Jeg vil derfor undersøge italesættelsen af feminisme, og hvordan forskellige mennesker netop opfatter begrebet forskelligt. Det vil jeg gøre for at få et indblik i, hvorfor eksempelvis nogle mænd ikke vil anderkende sig selv som feminister og for at se på om de forskellige syn på begrebet ender ud i det samme, eller om det ikke er alle, der har ladet deres opfattelse af begrebet følge med tidens udvikling af det. Derudover også om begrebet misbruges, om det bevidst bliver det, og hvorfor det i så fald bliver det.

Det vil jeg bl.a. gøre ved at tage udgangspunkt i et pilotforsøg, hvor forskellige mennesker skal definere begrebet feminisme. På den måde skaber disse mennesker, et grundlag for at afkræfte eller bekræfte nogle af mine egne antagelser, samt et grundlag for videre at undersøge, hvilke opfattelser af begrebet, deres definitioner ender ud i. Med viden fra bl.a. denne undersøgelse, vil jeg kigge nærmere på, om det er muligt at definere feminisme mere inkluderende og kønsneutral, så det ikke skaber en kamp mellem kønsidentiteter, men netop forener dem under et begreb alle parter er komfortable ved at bruge om dem selv. Sådan at forskellige menneskers definitioner af feminisme i fremtiden ender ud i den samme opfattelse af begrebet.

Projekttitel: Forbrydelse og køn. Mediernes diskursive tendens i fremstillingen af mord

Navn: Ida Løkke

Gymnasium: Frederiksværk Gymnasium og HF

Årstal: 2022

Projektbeskrivelse:

Hver dag sker der mord, et menneske dræber et andet menneske. De sidste par år har vi hørt om en del til forskellige mordsager, bl.a. ubåds sagen om drabet på Kim Wall og den endnu uopklarede sag om mordet på Emilie Meng. Disse to sager var nogle af dem, der fik mest opmærksomhed i medierne. Fælles for dem begge er, at ofrene var kvinder. Husker vi tilbage på mordsager i Danmark, så mener jeg selv det kan være svært at mindes en meget eftertalt mordsag, hvor manden var ofret. Når en mand bliver slået ihjel, er mediernes omtale af sagen tilsyneladende ikke lige så detaljeret, som når en kvinde bliver slået ihjel.

Jeg har altid syntes det var spændende at se dokumenterer om ”true crime” eller høre podcasts som ”Mørkeland”, som omtaler mordsager. Selvom det kan være en smule skræmmende at høre disse sande historier, så er der også noget interessant over den måde, disse historier bliver fortalt på. Hvis man undersøger diskursen, så oplever jeg, at mordsagerne ofte bliver omtalt på forskellige måder, alt efter hvem offeret er.

Jeg finder det interessant og problematisk, at der kan være så stor forskel på gengivelsen af forbrydelser, som i princippet kan være helt ens, og hvor den eneste forskel er kønnet på ofret.

Min hypotese er således, at der eksisterer en kønsspecifik retorik i medierne, når det gælder mordsager. Jeg har i flere sammenhænge i undervisningen arbejdet med diskurser i det offentlige rum, herunder Norman Faircloughs kritiske diskursanalyse, og denne metode vil være central i til dette projekt. Jeg vil i min undersøgelse analysere diskursen i aktuelle artikler i landsdækkende nyhedsmedier, podcasts og dokumentarer omkring mordsager på mænd kontra på kvinder. Jeg vil ligeledes arbejde med kvantitative data i en undersøgelse af, hvor mange af de podcast og dokumentarer, der omhandler mord på det ene eller det andet køn for at få et indblik i, om der her er tale om en særlig tendens i forhold til valg af mordsager.

Formålet med min forskning er således at analysere mediebilledet som helhed med hensyn til, om kønsroller og knøsdiskurser spiller en rolle, når det gælder fremstillingen af mord i det offentlige rum. Hvis min hypotese kan bekræftes, vil det kunne være med til at bevidstgøre os om, hvorledes køns specifikke diskurser er internaliseret i vores sprog i det offentlige rum og dermed være et indlæg i kampen for ligestillingen.

Projekttitel: Forskelsbehandling af flygtninge

Navn: Uzair Mohammed Ali

Gymnasium: Frederiksværk Gymnasium og HF

Årstal: 2022

Projektbeskrivelse:

Hvorfor skelner man imellem flygtninge fra Ukraine og flygtninge fra ikke-vestlige lande og hvilke faktorer ligger til grund for forskelsbehandlingen?

Siden konflikten imellem Rusland og Ukraine brød ud, har et imponerende antal lande udvist stor solidaritet med Ukraine og tilbudt at hjælpe de ukrainske flygtninge. Ikke blot har de mange statsoverhoveder været empatiske og imødekommende overfor de ukrainske flygtninge, men det har den generelle befolkning også. Indsamling af penge og tøj til ukrainerne har ikke været uset i samfundet, ligesom der beredvilligt og i lyntempo stilles boliger til rådighed.

Denne imødekommenhed og empati, der specielt fra politikernes side bliver vist overfor de ukrainske flygtninge, var svær at genkende i håndteringen af de mange flygtninge fra ikke-vestlige lande, som Danmark har taget imod igennem årene. Derimod har politikerne indført stramninger og indført love, som har gjort livet vanskeligere for de mange ikke-vestlige flygtninge. I forlængelse af dette ser vi lovændringer som skal gøre de ukrainske flygtninges rejse hertil friktionsfri, såsom smykkeloven der også i et lyntempo er blevet ændret.

Jeg ønsker at finde frem til den dybereliggende årsag til den forskelsbehandling, vi ser. Er årsagen at finde i menneskets psykologi og vores lyst til at hjælpe folk vi kan reflektere os i, eller er det mediernes evne til at belyse krig og ødelæggelse med to forskellige perspektiver eller noget helt tredje?

Min begrundelse for at gennemføre min undersøgelse, er mine kompetencer indenfor samfundsfag, såvel som min nysgerrighed indenfor emnet. Jeg vil som udgangspunkt undersøge lovgivningen på området (herunder Udlændingeloven, Asyllovgivningen og Aftale om lovændring for ukrainere) og lovgivningsændringer i forbindelse med håndteringen af flygtninge. Med denne undersøgelse vil jeg forhåbentlig kunne afdække de tanker og værdier, der ligger til grund for lovenes udformning. Dernæst vil jeg arbejde med relevante artikler og udtalelser, der afspejler politikernes såvel som befolkningens holdninger. Her er det ligeledes relevant at analysere og sammenligne mediedækningen i forbindelse med modtagelse af flygtninge, når det gælder ukrainske flygtninge og fx de syriske flygtninge i 2015 og her undersøge diskurs og argumentation. Jeg arbejder således samfundsvidenskabeligt med en komparativ metode, kvalitativ metode, kvantitativ metode og case-metode.

Projekttitel: How does social trust relate to youths 19 expectations for the future in a time of global crises?

Navn: Selma Svinth Lyhne

Gymnasium: Det Internationale Gymnasium - Niels Brock

Årstal: 2022

Projektbeskrivelse:

Generalised social trust, understood as the trust in strangers, has been recognised as a basis for human interaction, and functions as a backbone of society.

For more than 30 years, social trust has increased in Denmark, and the country is consistently ranked in the top range on an international level. Although social trust has become a central part of the national identity in Denmark, numerous reports suggest that social trust is neither static nor homogenous across countries. In the mist of the current global crises such as climate changes, refugee crises, and most recently, the Russian invasion of Ukraine, social trust has become even more important. Responding effectively to these crises will often suggest a high quality of Government, and studies shows a positive effect of institutional quality on generalised social trust.

Another branch of trust research finds that trust in ones parents, influences young people’s Hopeful Future Expectations (HFE) which positively influence youth contributions to society. Another finding from this study is that the level of HFE influence youths’ level of civic engagement e.g. community leadership, service, and helping attitudes and behaviors.

In light of the global crises, I find it especially relevant to investigate whether generalised social trust, in three selected countries, also influence youths’ future expectations (HFE). In this research paper I will investigate the interrelatedness between social trust and HFE across countries with varying levels of social trust. The three countries are Denmark, Germany, and Greece and they are selected based on their different ranking in a World Values Survey from 2017 on social trust (high, medium, and low). My assumption is that a nation’s level of social trust influences how young people view the future i.e. the level of HFE.

In a time dominated by global crises I find it interesting to investigate how these crises influence social trust and HFE.

On the basis of this my research question is as followed: Is there, in Denmark, Germany, and Greece, a connection between the youths’ social trust, and HFE in a time of global crises?

The research will be conducted based on sociological theory and methods. I will design a questionnaire that will be distributed online to a representative sample population age 15-24 in Denmark, Germany, and Greece. The questionnaire will include general information, such as age, sex, education, and questions concerning generalised social trust, followed by questions regarding their expectations for the future (HFE). Hopefully, this research project can provide valuable knowledge about the connection between social trust and HFE, which can provide a connection between trust and HFE, which can lead to youth development and civic engagement in a time of global crises. Research contact: Professor Peter Thisted Dinesen, Københavns Universitet Institut for Statskundskab and University College London Department of Political Science

Projekttitel: Hvilken indvirkning har det på politikernes troværdighed at de har siddet lang tid i et politisk embede?

Navn: Christian Linde Rømer

Gymnasium: Kruses Gymnasium

Årstal: 2022

Projektbeskrivelse:

Når vi hvert fjerde år sætter et kryds i stemmeboksen til folketingvalget, så er vi med til at vælge nogle mennesker, som har magten over landet i den kommende valgperiode. Vi er med til at bestemme, hvem der skal have magten i det land, hvor vi bor. Tilliden til vores politikere i almindelighed går op og ned. Tilliden til politikerne som enkeltpersoner går op og ned alt efter om de lige får snoet sig uden om skandalen og ikke har taget sekretæren på låret.

Når politikerne til hverdag navigerer rundt i det politiske landskab og koldt og kynisk går i flæsket på de politiske modstandere, ligger det med garanti i baghovedet om de handlinger som vedkommende fortager sig, har konsekvenser for troværdigheden. Der er handlinger som åbenlyst ikke gavner opbakningen til ens person! Hykleri, løftebrud og dårlig opførsel. Kan andre faktorer også spille ind? Kan man være medlem af folketinget i 40 år og stadig med troværdighed udtale sig om hvordan det er at være på arbejdsmarkedet? Kan man med troværdighed efter 20 dage som forsvarsminister, uden nogen som helst anden erfaring på forsvarsområdet, håndtere og udtale sig om Ruslands invasion af Ukraine, når man knapt nok har fundet kaffemaskinen? Det må have en konsekvens for troværdigheden.

Jeg kan god tænke mig at blive klogere på, om det har indvirkning på en politikers troværdighed, at personen har siddet langt tid i folketinget? Giver det politikeren en særlig troværdighed? Betyder det, at tilliden bliver svækket eller har det ingen betydning? Og i hvilke befolkningsgrupper bliver tilliden svækket mest? De politikere som vi vælger til folketinget, bestemmer hvordan vores børns skoler skal være, hvordan vores gamle skal behandles, de sætter rammerne for vores liv, derfor er det absolut afgørende at vi har tillid til dem.

Jeg finder politik dybt fascinerende og mener også, at det er utroligt vigtigt at blive klogere på.

Projekttitel: Hvordan forebygges stigende ulighed i sundhed i Danmark?

Navn: Sofie Kathrine Djurhuus Laubinger

Gymnasium: Risskov Gymnasium

Årstal: 2022

Projektbeskrivelse:

Hvorfor er der så stor en ulighed i vores sundhed i Danmark? Hvorfor / hvordan forekommer denne ulighed, og kan den forebygges?

Da jeg i min samfundsfagsundervisning blev introduceret til forskellige dokumentarer, som for eksempel ”Blok på bistand” og forskning fra bl.a. Rockwool Fonden blev min interesse vakt ang. den ulighed i sundhed, som vi har i Danmark. En ulighed, som har været støt stigende de seneste mange år. På et mere personligt niveau har jeg altid interesseret mig for den ulighed, vi ser i et så udviklet land som Danmark, specielt inden for sundhed. Hvorfor virker f.eks. kræftpakkerne primært for de mest velstillede og ressourcestærke? Hvorfor går nogle børn i godt fem år, før de kommer igennem til en udredning i børne- og ungdomspsykiatrien? Hvorfor dør psykisk syge i gennemsnit 20 år tidligere? I et land med offentligt, skatteyderbetalt sundhedsvæsen og -system, er det primært de ressourcestærke, som har glæde af og kommer til sundhedsydelserne – hvordan får vi gennemført equity, så de rette hjælpes mest?

Jeg ønsker at lære mere om den ulighed, som forekommer i vores sundhed i Danmark på et samfundsvidenskabeligt niveau. Jeg har en del baggrundsviden i forvejen fra mit global-studie, men ønsker at komme nærmere ind på, hvordan denne ulighed opstår, og hvorfor vi i Danmark ikke har kunnet løse så stort et problem. Jeg vil undersøge empirien, både kvalitative og kvantitative undersøgelser for eksempel spørgeskemaundersøgelser, eksplorative kvalitative undersøgelser og diverse statistikker.

Projekttitel: Hvordan påvirker den stigende brug af LegalTech og AI den juridiske profession - nu og i fremtiden?

Navn: Viktoria Akishina

Gymnasium: Gammel Hellerup Gymnasium

Årstal: 2022

Projektbeskrivelse:

I de seneste år har LegalTech gjort sit indtog inden for næsten alle aspekter af juridisk rådgivning. Advokatfirmaer ikke bare bruger det, men tilbyder også programmerne som en selvstændig ydelse til deres klienter. LegalTech er et hot emne i litteratur inden for området, og mange spår teknologierne til at være kommet for at blive, men hvilken indvirkning har det egentligt på de juridiske rådgiveres arbejde? Hvordan bruges det i dag, og er der forskel på, hvilke områder af juraen den bruges inden for?

I mit projekt vil jeg kortlægge, hvordan LegalTech og AI bruges inden for juraens forskellige områder. Dette vil jeg gøre ved at indsamle kvalitativ viden fra en ”ekspertgruppe”: Mennesker der i deres dagligdag arbejder inden for et bestemt juridisk felt og dermed har indsigt i, hvordan de bruger LegalTech inden for deres fagområde. Ved at sammenligne disse resultater, evt. med et indekssystem, vil jeg være i stand til at vurdere, hvilke af fagområderne gør mest brug af LegalTech og er mest automatiserede. Jeg vil dermed også kunne udforske min hypotese om, at de fagområder, som gør mest brug af teknologi i dag, også vil gøre det i fremtiden, hvilket kan betyde en hel eller delvis automatisering af dette felt.

Dette er interessant, da man med denne undersøgelse kan forudsige, hvilke fagområder der stadig vil kræve arbejdskraft om 20 år, og hvilke der vil blive overtaget af teknologien og dermed resultere i arbejdsløshed for de jurister, som vælger at specialisere sig i dette felt. Min forskerkontakt er Hin-Yan Liu, professor ved Københavns Universitet.

Projekttitel: Hvordan vil legalisering af euforiserende stoffer i Danmark påvirke det danske samfund?

Navn: Josefine Abildgaard Bjerre

Gymnasium: SCU Handelsgymnasium

Årstal: 2022

Projektbeskrivelse:

I Danmark er brug af euforisende stoffer, bortset fra Cannabis til medicinsk eller videnskabelig brug, ulovligt og særdeles strafbart. I Holland derimod ses der såkaldte ”Coffee-shops” på de fleste gadehjørner i Amsterdam, og lovgivningen tillader disse coffe-shops at sælge cannabis og ”kunderne” at ryge samt være påvirket af mindre mængder af Cannabis uden en særlig tilladelse fra myndighederne. Dog ses der stadig stramme lovgivninger inden for andre euforiserende stoffer samt en større mængde af cannabis i Holland.

I mit forskningsprojekt vil jeg undersøge, hvordan en (eventuel) legalisering af en større gruppe af euforiserende stoffer vil påvirke det danske samfund, og hvorvidt det vil påvirke salget, samfundsøkonomien og generelt danskernes hverdag. Endvidere om der vil være en sammenhæng mellem legalisering og en lavere grad af kriminalitet i forbindelse med salg af euforiserende stoffer.

Dette er en problemstilling, som ligger mig nær, da der ses en stigning i brugen eller afprøvningen af euforiserende stoffer i ungdommen i Danmark, heriblandt særdeles cannabis, kokain, amfetamin og steroider. Desuden har der i stigende grad været tale om legalisering af cannabis i Danmark, hvor der blandt andet blev lavet en ny lovgivning vedrørende medicinsk brug af cannabis tilbage i januar 2018. Derfor ville det være interessant men også relevant at undersøge en ekstrem udgave af dette, altså hvordan en fuldstændig legalisering af euforiserende stoffer vil påvirke det danske samfund både samfundsmæssigt, kulturelt og økonomisk.

Jeg er selv en gymnasieelev, som lige nu går på handelsgymnasiet i Skanderborg på andet år. På gymnasiet har vi afsluttet samfundsfag C og er blevet undervist i International økonomi A, og begge fag vil kunne bidrage med viden til projektet. Til videre undersøgelse vil jeg benytte mig af artikler, statistikker og forskningsresultater indtil videre og evt. også lave en empirisk undersøgelse blandt nogle elever på mit gymnasium.

Angående udførelsen og brugen af metoder vil jeg lave en komparativ analyse mellem Holland og Danmark og kigge på, hvordan salget af cannabis har påvirket det hollandske samfund siden legaliseringen i 1970’erne og på baggrund af analysen tage højde for forskellighederne mellem Holland og Danmark samt omfanget af legaliseringen. Jeg vil her også inddrage forskningsresultater og undersøge resultaterne af disse resultater for at se, om det har haft en negativ eller positiv effekt på det hollandske samfund økonomisk, kulturelt og samfundsmæssigt. Dette vil også blive sammenholdt med omfanget af kriminalitet inden for handel med euforiserende stoffer.

Projekttitel: Hvorfor begår mennesker mord, og hvad driver dem mod disse handlinger?

Navn: Michala Dalsgaard

Gymnasium: Gammel Hellerup Gymnasium

Årstal: 2022

Projektbeskrivelse:

I denne undersøgelse gennem Projekt Forskerspirer kunne jeg godt tænke mig at finde en forklaring på, hvorfor visse mennesker begår mord, og hvad der driver dem til at udføre disse umenneskelige handlinger. Jeg vil sætte fokus på, hvorfor og hvordan nogle drives mod trangen til at tage livet fra en anden. Jeg kunne godt tænke mig at undersøge denne problemformulering, da jeg altid har været fascineret af seriemordere gennem krimifilm, bøger og podcasts - som fx Mørkeland. Hvordan kan de leve i et helt almindeligt samfund som en almindelig samfundsborger, som alle os andre, og samtidig udføre disse utænkelige handlinger?

Jeg har altid siddet tilbage og undret mig over disse handlinger, og hvordan de ender i lige netop sådan en situation, hvilket jeg gerne vil finde svar på gennem denne undersøgelse. En faglig teori bag et drab er, at der som udgangspunkt altid er et motiv bag drabet, såsom jalousi, hævn eller profit. Et drab kunne også foregå under selvforsvar, et slagsmål eller en psykisk sygedom, men jeg vil gerne dykke ned i de seriemordere, som skiller sig ud fra disse ”normale grunde til drab” og i stedet udfører drabene bevidst. Det er bevist, at i mange tilfælde har seriemordere studeret tortur og drab på dyr, før de har udført idéen videre på menneskeliv.

Jeg vil med denne undersøgelse gerne benytte mig af forskere og fagpersoner med erfaring inden for emnet og få svar på nogle relevante spørgsmål, som jeg har forberedt via interviews, såsom hvorfor mennesker begår mord, og hvad der driver dem denne vej. Jeg vil herunder gerne undersøge, om man eventuelt kunne finde en sammenhæng mellem individets opvækst og adfærd. Hvad de tænker og føler før, undervejs og efter drabet.

Her har jeg læst om psykologen Florence McLean, som arbejder med at forstå mennesker og hvorfor nogle seriemordere vælger gentagende gange at dræbe. Jeg har også kigget på Ove Pedersen og Ove Dahl, som begge er tidligere drabschefer, og som begge har ledet nogle af de største danske efterforskninger i drabssager. Alt i alt vil jeg med denne undersøgelse skrive en opgave, hvor jeg så vidt muligt får svar på mine spørgsmål og kommer frem til en forklaring på, hvorfor nogle vælger at udføre disse ondskabsfulde handlinger.

Projekttitel: Mobiltelefonens effekt på gymnasieelevers indlæring og mundtlige deltagelse i undervisningen

Navn: Augusta Agger Mortensen

Gymnasium: Risskov Gymnasium

Årstal: 2022

Projektbeskrivelse:

Jeg vil gerne undersøge, hvordan det påvirker gymnasieelevers indlæring og deltagelse i undervisningen, at de kan bruge deres mobiltelefon til ikke faglige aktiviteter i undervisningen. Min nysgerrighed på dette spørgsmål udspringer af, at jeg som elev i 2.G på STX dagligt oplever, hvordan jeg selv og mine klassekammerater bliver afbrudt af notifikationer og lignende i timerne. Mit indtryk er, at det svækker vores koncentration og forringer vores aktive deltagelse i timerne.

Jeg vil i dette projekt gerne undersøge, om dette indtryk kan bekræftes i en systematisk undersøgelse. Der er flere grunde til, at det er vigtigt at undersøge denne problemstilling. For det første har unges udvikling og indlæring afgørende betydning for de unge og samfundet. For det andet går den teknologiske udvikling på dette punkt så hurtigt, at der er behov for at skaffe viden om konsekvenserne. Jeg er ikke den første til at interessere mig for konsekvenserne af den øgede adgang til mobiltelefoner i undervisningen (se f.eks. Bjerre-Nielsen m.fl. 2020). Der er dog tilsyneladende ingen, der har undersøgt det på ungdomsuddannelserne, og tidligere undersøgelser har primært målt på karakterer, ikke på aktivitet og indlæring.

For at besvare min problemformulering vil jeg i projektet inddrage eksperter, samt relevante undersøgelser og forskning inden for området. Endvidere vil jeg gerne foretage systematiske undersøgelser i gymnasieklasser og behandle resultaterne matematisk. Jeg har blandt andet tænkt på at måle på, hvor mange gange gymnasieeleverne tænder deres mobil, og hvor lang tid mobiltelefonen er tændt i løbet af et undervisningsmodul. Som mål på elevernes aktive deltagelse i undervisningen har jeg overvejet at måle på antal håndsoprækninger samt observere på deltagelse i gruppearbejde. Ideelt set vil jeg gerne sammenligne deltagelsen og indlæringen på tværs af klasser/gymnasier, hvor det er tilladt at bruge mobiltelefonen i undervisningen, og hvor det ikke er.

Jeg går på studieretningen Samfundsfag A og Matematik A, og vil især bruge min viden fra samfundsfag og matematik til at undersøge min problemstilling.

Som mulige forskerkontakter har jeg tænkt på enten Andreas Bjerre-Nielsen, som er adjunkt i økonomi på KU, eller David Dreyer Lassen, som er professor i økonomi på KU. Begge har forsket i konsekvenserne af unges brug af mobiltelefoner i undervisningen.

Projekttitel: Motivation iblandt gymnasieelever i forbindelse med deres mængde af søvn

Navn: Olivia Wiinblad

Gymnasium: Gammel Hellerup Gymnasium

Årstal: 2022

Projektbeskrivelse:

I min undersøgelse gennem Projekt Forskerspire kunne jeg godt tænke mig at undersøge i hvor høj grad der er en sammenhæng mellem unge gymnasieelevers søvnmænge og deres motivationsniveau, og i så fald om en bedre søvn kan forbedre gymnasieelevers motivation.

Jeg er selv 2.g elev på STX og oplever tit, at mine klassekammerater og jeg selv dagligt har stor mangel på motivation, men er der en sammenhæng mellem hvor mange timers søvn, man har fået og hvor meget motivation, man har, eller er det noget helt andet, der forårsager den manglende motivation. Det kan være svært som ung gymnasieelev at holde motivationen oppe, når man har mange afleveringer og også skal indgå i en masse sociale fællesskaber og arrangementer, og derfor synes jeg, at det er relevant at undersøge, om man ville kunne skabe mere motivation blandt gymnasieelever, hvis man blot fik nogen flere timeres søvn, og om det derved på nogen måde ville kunne gøre der nemmere for gymnasieelever at have mere overskud og motivation i dagligdagen, når de indgår i sociale fællesskaber og i den daglige undervisning.

Jeg mener, at det ville være relevant at undersøge nogle faglige teorier omkring søvn i forhold til om det er en faktor, der er med til at mindske ens motivation. Man kunne for eksempel undersøge nogle teorier omkring, at gode søvnvaner fører til sundhed, og manglende søvn kan føre til stress og det faktum, at man mister meget energi, når man ikke sover, og derfor er det rigtig vigtigt for hjernens funktion, at man får det antal timer, man har brug for, så hjernen fungerer optimalt.

Med hensyn til forsøg for at undersøge og komme med hypoteser om sammenhænge mellem søvn og motivation kunne jeg inddrage gymnasieelever fra mit eget gymnasium. Til at undersøge de faglige teorier så optimalt som muligt vil jeg benytte mig af relevant forskning på området samt tale med en forsker der er har en relevant viden om f.eks. motivation og søvn.

På Psykologisk Institut på Århus Universitet arbejder lektor Ali Amidi med søvnens betydning for motivation, og på Københavns Universitet arbejder søvnforsker Birgit Kornum. Hendes bog ”Forstå din søvn” fra 2019 kunne være mit udgangspunkt for at sætte mig ind i emnet.

Projekttitel: Musikfagets betydning for læringsmiljø og faglige kompetencer i den danske folkeskole

Navn: Sigrid Visti Hemmingsen

Gymnasium: Frederiksværk Gymnasium

Årstal: 2022

Projektbeskrivelse:

Jeg vil gerne finde svar på om det ville forbedre læringsmiljøet og elevers faglige kompetencer, hvis man indførte flere obligatoriske musiktimer i folkeskolen i stedet for de nuværende UU-timer, og lod faget være en del af pensum hele vejen op til 9. klasse.

Min interesse for emnet kommer fordi jeg altid selv har sunget og spillet meget musik, og igennem min skoletid altid nydt musiktimerne. Dog stopper de obligatoriske musiktimer i folkeskolen efter 6. klasse, hvilket efter min mening er helt forkert.

Et studie fra skolerne Berlin i 1990`erne udført af professor i musikpædagogik Hans Günther Bastian, viste at øget musikundervisning til børn fra 0-6. klasse øgede elevernes koncentrationsevne, IQ og sociale kompetencer, hvilket også resulterede i, at eleverne blev gladere for at gå i skole. Derfor synes jeg at det er interessant, at man ikke i den danske folkeskole, har taget vigtigheden af musikfaget mere alvorligt end man har. Man har i stedet prioriteret fx mere bevægelse på skoleskemaet, samt UU/FF-timer, til det såkaldte ”understøttende undervisning” eller ”faglige fordybelse”, hvilket generelt har gjort dagene i grundskolen længere.

Vigtigheden af bevægelse er der meget forskning der giver præcedens for, da det understøtter børns indlæring og koncentration på mange niveauer, hvorfor jeg også mener, at det er godt, at det er kommet yderligere på skemaet, mens min egen erfaring med UU-timerne er, at det er ren spildtid. Derfor vil jeg gerne undersøge om man ligesom i Berlin i 90`erne kunne forbedre læringsmiljøet, triveslen og koncentrationen i den danske folkeskole ved at bruge de lange dage mere fornuftigt, og erstatte UU-timerne med musikundervisning, samt lade det være et obligatorisk fag hele vejen op til 9. klasse. Jeg vil altså kigge på om rammerne i den danske folkeskole som den ser ud i dag, tilsat mere musikundervisning, ville give samme resultater som det gamle studie fra Berlin der jo efterhånden er forældet.

Problemformulering: Vil børnene i den danske folkeskole som den ser ud i dag, få de samme koncentrations- og trivselsmæssige fordele ud af øget mængde af musikundervisning, hele vejen fra 0-9. klasse, bl.a. Lagt i UU-timerne, som den tyske undersøgelse fra 90-erne viste virkede på børn fra 0-6. klasse.

Min faglige baggrund for at kunne gennemføre min undersøgelse er, at jeg har fagene musik A og psykologi C på Frederiksværk gymnasium. Jeg ved derfor fra psykologitimerne, at psykologen Howard Gardener har fremsat en teori om, at mennesket fungerer bedst hvis flest muligt af de 7 intelligenser bliver stimulereret, herunder også den musiske intelligens, hvilket folkeskolen i højere grad ville kunne gøre, ved at øge antallet af musiktimer. Derudover er det mit postulat at der generelt er en mere accepterende klassekultur i musikklasserne, som er med til at give et godt fællesskab, hvilket jeg kun kan se fordele i at videregive til børn folkeskolen.

Mine foreløbige ideer til projektet er:
- Undersøge om man ville øge koncentrationen i andre fag, hvis man erstattede de nuværende UU-timer med musikundervisning, og lod faget gå op til 9. klasse.
- Undersøge om der er lande i verden der prioriterer musik i grundskolen højere, og om det i så fald kan ses i trivselsmåligner og på karaktergennemsnittet.
- Udarbejde spørgeskema til lærerne der har klassen, for at undersøge om de kan mærke forskel på klassen efter man har øget antallet af musiktimer.
- Sammenligne en klasse hvor man erstatter UU-timer med musikundervisning, med klasser der beholder det nuværende skema, for at undersøge om der bliver en mærkbar forskel i fællesskab og læring.

Metoder: kvalitative analyser suppleret med kvantitative undersøgelser.

Projekttitel: Nære relationers syn på diagnoser

Navn: Veronica Bojsen Mandsberg

Gymnasium: Frederiksværk Gymnasium og HF

Årstal: 2022

Projektbeskrivelse:

Jeg vil gerne undersøge hvilket syn, der er at finde på diagnoser, når det gælder nære relationer til personer med en diagnose. Har pårørende en positiv eller negativ holdning hvad angår diagnoser, eller er de usikre omkring, hvordan de skal reagere ift. Personer som er diagnosticeret med en psykisk lidelse. Det er ligeledes relevant at undersøge, hvordan pårørende arbejder med at acceptere diagnosen.

Problemformulering: Er der tale om en øget stigmatisering fra nære relationers side af unge mennesker, der får en klinisk psykisk diagnose?

Med den brede vifte af diagnoser, der findes i dag, er der også flere der bliver diagnosticeret. Med de mange diagnoser er der en større sandsynlighed for, at man kender en der har en diagnose og skal tage stilling til dette. Jeg mener, det er relevant for vores samfund at man sætter fokus på hvordan diagnoser bliver set på med den stigning, der ses i diagnoser.

Min interesse for hvordan andres syn, på personer med diagnoser, kan påvirke, stammer bl.a. fra min opvækst, hvor jeg har fået lidt kendskab til betydningen af og arbejdet med en evt. diagnose, ift. det professionelle arbejde indenfor special-pædagogik. Endvidere oplever jeg, at der en stigende udbredelse og viden ift. diagnoser, hvilket har givet mig en indsigt i, at der kan være brug for mere viden, ift. hvordan pårørende accepterer disse. Min faglige baggrund for at muliggøre projektet kommer fra min viden fra fagene samfundsfag A og psykologi C på Frederiksværk Gymnasium.

Der er foretaget en række veldokumenterede undersøgelser af internaliseret stigma og dens virkninger på mennesker med psykisk sygdom. Disse vil danne mit vidensgrundlag. Viden fra det etiske råds debatoplæg omhandlende ”Etiske spørgsmål ved anvendelse af diagnoser” er ligeledes relevant. I debatoplæggene indgår der referater fra afholdte workshop hvor fokus var at tage stilling i forhold til bestemte problematikker omkring diagnoser. Jeg vil i mit videre arbejde undersøge emnet via spørgeskemaer henvendt til sociale medier og patientforeninger. Mit håb er, at der kommer større bevidsthed omkring hvordan vi reagerer, når vi bliver konfronteret med diagnoser og kan tage højde for mere eller mindre internaliserede og måske uhensigtsmæssige reaktioner.

Projekttitel: Opsporing og forhindring af psykisk vold udøvet på børn

Navn: Milla Marie Bilde Wille

Gymnasium: Frederiksværk Gymnasium og HF

Årstal: 2022

Projektbeskrivelse:

Jeg stiller mig kritisk overfor straffelovsbestemmelsen om psykisk vold § 243 i forhold til, hvilken grad den er taget i brug og har ført til domme. Derudover er jeg interesseret i at undersøge, om der findes andre muligheder for at afdække og forebygge psykisk vold hos børn herunder at handle på psykiske overgreb inden, det kommer i retten.

Jeg vil indledningsvis undersøge følgende: Hvor mange domme har der været siden, lovbestemmelsen om psykisk vold trådte i kraft. Er der overhovedet rejst nogen domme? Hvis nej, hvad vidner det så om? Hvis ja, hvad har disse domme baseret sig på? Beskriver dommene et forløb, og kan man ud fra det forløb se, om man kunne have handlet tidligere?

Psykisk vold mod børn har interesseret mig så længe, jeg har vidst, hvad det indebar. Dog blev min interesse for alvor vakt, da jeg i folkeskolen var i praktik hos et krisecenter for kvinder og børn. Her så jeg med egne øjne, hvor hårdt den psykiske vold tog på kvinderne, men i særdeleshed også børnene. Psykisk vold ses ikke fysisk. Dette betyder, at det er et svært område at arbejde med, for hvordan opdager man psykisk vold hos børn, som oftest ikke er klar over, at det eksisterer og ikke har de rigtige redskaber til at sætte ord på det, de bliver udsat for. Der vil desværre altid være mennesker, som bliver udsat for psykisk vold, men det er først indenfor de sidste år, man har haft mere fokus på det.

Den 1. april 2019 trådte den nye straffelovsbestemmelse om psykisk vold i kraft, og det var dermed ikke længere kun et begreb, men noget som man reelt set kunne blive dømt for at udøve. Jeg tror ikke, det er nok med en lovgivning, der har til formål at ramme personer, som udsætter andre for psykisk vold. Jeg tror, der skal langt mere til. Når man stiller nogen for retten, er det et udtryk for, at noget ikke fungerer. Skaden er allerede sket. Derfor bør man i stedet stille spørgsmålet: Kan vi forebygge, inden skaden sker? Og det er netop det, som mit projekt bl.a. skal gå ind og undersøge og herunder, hvordan samfundet oplyser og opsporer psykisk vold udøvet på børn.

Jeg vil således undersøge viden om psykisk vold mod børn. Hvordan arbejder samfundet med at oplyse børn om deres rettigheder i forhold til at blive beskyttet for psykisk vold? Man kan gennem interviews med fagfolk og børn selv se på, hvor oplyste børn helt generelt er om psykisk vold og om deres rettigheder.

Problemformulering: Hvordan afdækkes psykisk vold mod børn og hvordan hindrer vi psykisk vold mod børn? Derudover vil jeg, hvis der bliver mulighed for det, undersøge, om der findes eksempler på børnebøger som en informationskilde til at fortælle børn om deres ret til ikke at blive udsat for psykisk vold. Her vil det være relevant at tale med en børnebogsforfatter, et forlag eller en litteraturprofessor. Jeg arbejder således med en hermeneutisk og en kvalitativ metode.

Projekttitel: Pigers magthierarkiers påvirkning af deres trivsel og indlæring i skolelivet

Navn: Calina Jensen

Gymnasium: Frederiksværk Gymnasium og HF

Årstal: 2022

Projektbeskrivelse:

Hvordan påvirker pigers magthierarkier deres trivsel og indlæring i skolelivet?

I dag har flere piger svært ved at danne relationer til andre i deres skoleliv. Mange af dem oplever at de bliver skiftevis udstødt og inddraget i de sociale grupper. I skolelivet opleves det, at der er en såkaldt leder blandt pigegrupperne. Folk følger lederen og forsøger konstant at tilpasse sig omgivelserne, fordi frygten for at blive udstødt er ubærlig. Magthierarkiet som er blandt piger, har derfor vækket min interesse. Udfra samtaler med andre piger, opleves dette magthierarki. At piger kan være stride og decideret ondskabsfulde overfor hinanden.

Jeg ønsker at finde ud af, om pigers indlæring bliver væsentligt forringet, når de får følelsesmæssige problemer, som kan opstå ved udstødelse fra flokken. Er det krydspresset som flere piger i denne generation, står overfor er med til at skabe det såkaldte magthierarki?

Min faglige begrundelse for at muliggøre projektet, er mine kompetencer indenfor samfundsfag A og psykologi C på Frederiksværk Gymnasium. Udover mine kompetencer, vil forskellige socialpsykologiske teorier indgå. Forskningsprojektet kan gøre en forskel for pigers trivsel og forebyggelse af mistrivsel. Udover for det enkelte individ, vil det give positiv gevinst til forståelsen af pigers magthierarkier og hvordan skolen kan gribe ind og hjælpe pigerne. Hvis vi forebygger udstødelse af piger i pigegrupperne vil det betyde, at mistrivsel forebygges og pigerne vil danne bedre og mere lige relationer.

Mine første ideer til at realisere projektet er, at udvide min viden om pigers magthierarkier gennem læsning. Samtidig vil jeg udarbejde undersøgelser, som fx spørgeskemaundersøgelser med de præget individer, nemlig piger i skolelivet. Det vil gælde både piger i folkeskolen og på gymnasiet. Jeg vil også kontakte relevante fagpersoner, via mail, telefon eller fysisk, hvis muligt. Ved kontakt med fagpersoner, håber jeg de kan være med til at give mig indblik i risikofaktorer ved magthierarkier og forebyggelse af mistrivsel. Fagpersonerne kan være professorer på uddannelsesinstitutioner eller psykologer.

Projekttitel: Skaks påvirkning på mønstergenkendelse og indlæring

Navn: Chris Nielsen

Gymnasium: Vejle Tekniske Gymnasium

Årstal: 2022

Projektbeskrivelse:

Vores hjerne er et af de vigtigste organer vi har, da den gennem mønstergenkendelse har gjort, at mennesker har kunne tilegne sig erfaringer og lærdom. Denne evne til at tilegne sig lærdom gennem processer, som mønstergenkendelse, i hjernen synes jeg er et emne der ikke kan forskes for meget i.

Mit formål med dette projekt er at finde ud af om og hvordan man kan optimere sin indlæringsevne (mønster genkendelse). Dette kunne være spændende at gøre fra en vinkel hvor brætspillet skak spiller en vigtig rolle. Skak er allerede associeret med ”forbedret koncentration, problemløsningsevner, kritisk, original og kreativ tænkning og matematiske evner. Skak kan styrke hukommelsen og evnen til at administrere oplysninger.” (Skjødt Pedersen, 2017, s.186). Dette er grunden til at jeg vil undersøge skaks påvirkning på mønstergenkendelse og indlæring. Altså om skak kan have en positiv indvirkning og optimere indlæringsevnen.

Min problemformulering vil derfor blive: Vi forsøger hele tiden at finde gode løsninger til hvordan man kan formidle fagstof bedre, men hvad nu hvis vi i stedet prøvede at optimere indlæringsevnen generelt, sådan at alt fagstof vil blive nemmere at lære. Kunne denne indlæringsevne optimeres ved hjælp af brætspillet skak? Hvilken effekt vil skak i så fald have på indlæringsevnen? Hvad for en type kognition er, særligt styrket Hvor godt klarer personer opgaver af samme art, før og efter skaktræning.

I forhold til undersøgelsen og besvarelsen af min problemstilling har jeg nogle foreløbige ideer. Min første ide er at man kan lave en empirisk kvantitativ undersøgelse, hvor skakspiller og ikke-skakspiller besvarer opgaver der er af forskellige typer handlende om mønstergenkendelse. Min anden ide er at lave en mere dybdegående undersøgelse, hvor respondenterne, der ikke spiller skak svarer på opgaver om mønstergenkendelse. Efter besvarelsen skal respondenterne begynde at spille skak og efter noget tid svare på opgaver af samme type. Under besvarelserne af opgaverne vil der blive taget tid og det forventede resultat vil nok være at besvarelser, med skakpåvirkning, er løst hurtigere. Derudover vil Jeg nok gøre brug af RCT (Randomized Controlled Trial). Og da jeg ikke er helt inde i RCT vil jeg arbejde med det som et personligt fokus punkt. Jeg er derudover også selv skak spiller.

Projekttitel: Sorgs påvirkning på evnen til at danne sociale relationer

Navn: Emma Bang

Gymnasium: Frederiksværk Gymnasium og HF

Årstal: 2022

Projektbeskrivelse:

Sorg er en helt naturlig reaktion på at miste nogen man elsker. Sorg er en individuel følelse og hvert individ oplever sorg på sin egen måde. Sorg kan påvirke kroppen - både fysisk og psykisk. Kroppen reagerer ofte først med stresshormoner, som skaber anspændelse i koppen. Sorg kan også påvirke ens soverytme og immunforsvar. Psykisk kan følelser som tristhed, meningsløshed, savn og længsel fylde meget, samt er det naturligt at lysten til at trække sig fra sociale fællesskaber forstærkes.

Problemformulering: Hvordan påvirkes evnen hos unge mennesker til senere at danne sociale relationer, når de har mistet et eller flere nærtstående familiemedlemmer?

Grundlaget for mit projekt er, at jeg selv har erfaring med at have mistet familie. Jeg genkender det at trække sig fra sociale fællesskaber, og dette har vakt min nysgerrighed for, hvorfor jeg trækker mig socialt? Og hvordan har det påvirket min evne til at danne sociale relationer?

Min faglige begrundelse for mit projekt er min viden fra Samfundsfag på A-niveau og Psykologi på C-niveau: Samfundsfaglig viden og teorier og psykologiske teorier danner således grundlaget for mit projekt. Ligeledes er der i Danmark en bred forskning indenfor sorgarbejde ( livogdoed.dk/temaer/sorg-som-relation-og-foelelse/ ), som ligeledes kan danne udgangspunkt for mit, mere fokuserede, projekt.

Mit specifikke emne er der ikke forsket meget i, så jeg bevæger mig ind på et område, hvor jeg står på skuldrene af den viden, der allerede generelt eksisterer om sorgarbejde. Jeg arbejder således både ud fra en socialkonstruktivistisk, en hermeneutiske og en fænomenologisk vinkel og herunder med kvalitative metoder. Mit håb med projektet er at pege på et problemfelt, der ikke er forsket meget i, og forhåbentlig at bane vejen for at kunne ændre på et både smertefuldt og belastende reaktionsmønster.

Projekttitel: Effektiv ledelse: Ros eller kritik?

Navn: Adam Martin Gutman Carlsen

Gymnasium: Det Internationale Gymnasium - Niels Brock

Årstal: 2021

Projektbeskrivelse:

På nuværende tidspunkt studerer jeg HHX og vil i fremtiden gerne studere management. Af dette udspringer min interesse for emnet ledelse/management.

Der er skrevet mange forskellige bøger om management, men der er ofte modstridende synspunkter til ”den bedste type management/ledelse”.

Jeg vil gerne fokusere på og forske i, hvordan ros og kritik påvirker medarbejderen. Er der forskel på, hvordan genuin ros og ros for rosens skyld påvirker medarbejderen? Hvad er den bedste måde at formulere konstruktiv kritik på, så medarbejderen tager det med sig? Skaber ros selvtilfredshed og stilstand eller er det motiverende? Er konstruktiv kritik motiverende eller demotiverende? Hvordan og hvornår skal en leder benytte ros og kritik, og hvordan påvirker det medarbejderen psykisk?

Min primære inspiration til dette emne er bøgerne ”Principles” af Ray Dalio, samt ”How to Win Friends & Influence People” af Dale Carnegie. Ray Dalio opfordrer til ledelse igennem et ”idé meritokrati”, hvor man kommer med konstruktiv kritik og er fuldstændig åben omkring sine holdninger - selvom de er negativt stemte. Dale Carnegie opfordrer i højere grad til komplimenter og at undgå enhver form for direkte kritik samt diskussioner. Han mener, at det er bedre at bruge ”positiv forstærkning”, hvor man i højere grad belønner den gode indsats og får folk til at føle sig vigtige og værdsat. Der er argumenter for begge ledelsesformer.

Ray Dalios investeringsfond ”Bridgewater” har siden dets oprettelse blevet ledet som et ”idé meritokrati”. Fonden er en af de mest succesfulde i sin branche, og størstedelen af medarbejderne finder ledelsesformen suveræn. Dale Carnegies og hans principper har til forskel været brugt og rost siden 1912.

Et eksempel hvorpå man ville kunne undersøge, hvorvidt ros og kritik er effektivt, kunne være ved at instruere en række managere/ledere i at have ekstra fokus på f.eks. genuin ros og/eller konstruktiv kritik, og andre leder i at have fokus på generel ros og/eller generel kritik. Herefter kan man undersøge, hvilken gruppe af medarbejdere, der præsterede mest effektivt. Hvem nåede deadlines først? Hvem havde det mest effektive gruppearbejde? Hvem leverede højest kvantitet, og hvem højest kvalitet? Derudover kunne man spørge ind til tilfredsheden og arbejdsglæden ved den givne ledelsesstil. På den måde ville man kunne skabe sig en idé til, hvordan mennesker generelt reagere på kritik og ros, og hvordan en leder bør benytte sig af disse redskaber. En ulempe ved et sådant forsøg er, at mennesker er forskellige, og derfor kan det tænkes, at der er vidt forskellige reaktioner til ros og kritik.

Til projektet kunne man inddrage forsvarets ledelsesgrundlag, eftersom forsvaret uddanner højt eftertragtede ledere i det danske erhvervsliv. Derudover kunne forskere fra CBS med fokus på ledelse og eksperter fra erhvervslivet være interessante at få fat på og inddrage i projektet. Desuden regner jeg med en del vidensindsamling fra internettet, samt bøger der berører emnet, og jeg vil undersøge emnet for tidligere forskning. Derudover kunne psykologi generelt også være et interessant område at undersøge til udførelse af projektet, eftersom projektet er grundet meget i menneskelig adfærd.

Projekttitel: Ekkokamres effekt på viden, herunder viden om vacciner, i QAnon-bevægelsen i USA

Navn: Laura Stricker Gregersen

Gymnasium: Aarhus Katedralskole

Årstal: 2021

Projektbeskrivelse:

Viden har aldrig før været så tilgængelig, som den er i dag. Hvor end man befinder sig bliver viden delt, især ved mediebrug. I alle hjem bliver der streamet nyheder samtidige med at smartphonesne også viser nyheder. Man bliver hele tiden bombarderet af viden, som man skal forholde sig til, men nogle gange går denne proces galt.

I de sidste ti år er der sket en foruroligende udvikling i visse samfundslag i USA. Mange er trådt væk fra de mere traditionelle medier til fordel for nyere, mere subjektive medier, der kan tilgodese det enkelte individs holdninger frem for at skabe et generelt grundlag med korrekt viden. Virkeligheden for mange amerikanske borgere består af en gennemtævende kraft af propaganda, skabt til at fjerne opmærksomheden fra de reelle problemer, de står overfor. Mange er parate til at benytte stor kraft til at påvise deres realitet. Dette så resten af verden den 6. januar 2021, da Stormen på United States Capitol skete. Dette angreb bestod af tusindvis af amerikanere, hovedsageligt tilhængere af QAnon-konspirationen, der prøvede at gennemføre et kup.

QAnon-bevægelsen opstod i 2017, men det var først under pandemien, at den virkelig slog igennem. Den er både slået igennem i USA og i Danmark, men bevægelsens indflydelse i DK er ikke stor, så jeg vil fokusere på USA’s del, da konspirationen er baseret i USA.

Jeg vil gerne finde ud af, hvordan en så stor del af den amerikanske befolkning kan blive en del af et ekkokammer på så kort tid. Jeg vil også undersøge, hvilken indflydelse de ligger under fra medierne, især fra adskillige Facebook-grupper og message-boards, hvor de langsomt bliver nødt til at acceptere mere og mere, for at fastholde deres verdensbillede.

Jeg synes personligt, at dette emne er vigtigt, da det er svært for enkelte individer at erkende, hvilken tilstand de er i. Det er de færreste, der bliver en del af QAnon, der ser deres holdninger som radikale og anerkender, at de befinder sig i et ekkokammer. Jeg vil gerne være med til at finde ud af hvorfor, de ender der, så man i fremtiden kan forebygge radikalisering af en så stor gruppe, i et så vigtigt land.

Mit projekt vil også kunne hjælpe til at finde ud af hvordan man kan få reddet dem, der allerede ligger under for konspirationen. Til at finde ud af overstående vil jeg benytte mig af alt den data, der findes online, da konspirationen hovedsageligt eksisterer på internettet. Jeg vil prøve at indsamle data ved at analysere enkelte opslag, altså, ved at arbejde induktivt og finde en større sammenhæng. Jeg vil også kigge på anden forskning, der er lavet indenfor emnerne ekkokamre og os-mod-dem-tankegange.

Projekttitel: Er der sammenhæng mellem dyrkelse af sport på højt niveau som barn og senere indsats i studiesammenhænge som ung?

Navn: Victor Suhr

Gymnasium: Det Internationale Gymnasium - Niels Brock

Årstal: 2021

Projektbeskrivelse:

I løbet af en dag består mere end 40 procent af vores daglige handlinger ikke af egentlige beslutninger, men af vaner, men hvor stor indflydelse har de vaner, som man danner i sin barndom, senere i livet, når man begynder på sit studie?

Charles Duhigg; Forfatter af The Power of Habit og Smarter Faster Better; beskriver i sine bøger en række videnskabelige opdagelser, der forklarer, hvorfor vaner eksisterer, hvordan de kan ændres, samt hvilken betydning de har. Da jeg læste bogen for første gang, fangede udvalgte videnskabelige studier omhandlende de indvirkninger som vaner har på hjernen særligt min opmærksomhed. Siden dette er jeg blevet meget interesseret i hvordan vaner fungerer, og hvordan vi kan bruge vaner til at være mere effektive i vores liv. Dette har ledt til, at jeg har set en række film, læst flere bøger og videnskabelige artikler, samt hørt Podcasts af forskere.

Igennem projektet vil jeg gerne dykke ned i vaners betydning for mennesket med udgangspunkt i den bagvedliggende psykologi og neurobiologi. Dette ønsker jeg at gøre gennem kvantitative statistiske studier via spørgeskemaer, for at se på sammenhænge mellem hjernens evne til at udvikle underbevidste vaner i barndommen når man udøver sport på højt niveau, og hvilken indflydelse det senere har på ens studier som ung. Jeg vil efterfølgende udarbejde kvalitative interviews til fokusgrupper, hvor jeg ønsker at se på sammenhænge, der kan forklare studerendes akademiske performance. Under de kvalitative interviews ønsker jeg også at inddrage viden omkring Myers–Briggs Type Indicator for at se en eventuel sammenhæng mellem personer med J og P i deres personlighedstype.

Dette leder mig til min problemformulering: Er der sammenhæng mellem dyrkelse af sport på højt niveau som barn og senere indsats i studiesammenhænge som ung, og kan denne sammenhæng forklares af en underliggende neurobiologisk og/eller psykologisk teori?

Begrundelsen for min interesse kan findes i min undren for min og mine jævnaldrende brødres indsats i studiesammenhænge. Min papbror har aldrig gået særligt meget til sport, og der har ikke været særligt høje forventninger eller fokus på det fra hans forældres side. Min bror og jeg har derimod altid gået til sport, og vores forældre har altid haft meget fokus og forventninger til dette. Der har således fået mig til at overveje, om der kan være en sammenhæng, når jeg i dag ser vores indsats på vores respektive gymnasier. Det kan måske være, at der er en sammenhæng mellem fritidsinteresser som barn og indsats i gymnasiet, hvorfor dette projekt kan blive et indspark i debatten omkring optimale forudsætninger for børn.

Jeg har i mine overvejelser tænkt mig at spørge en fra KU’s videnskabelige personale, der kan bidrage til forskning i statistisk data, hvilket kan bidrage til at analysere en eventuel sammenhæng mellem sport og indsats på studier samt udvælgelse af fokusgrupper.

Til mit projekt ønsker jeg at tage udgangspunkt i følgende forskere: Angela L. Duckworth, Ann M. Greybiel, Charles Duhigg, D. McAdam, David T. Neal, G. David, Jeffrey M. Quinn, Karl E. Weick, Martin E. P. Seligman, Wendy Wood, og W. Scott.

Projekttitel: Hvem har magten i Danmark og er de valgt af, eller repræsentative for, befolkningen?

Navn: Theis Krog Bruhn

Gymnasium: Risskov Gymnasium

Årstal: 2021

Projektbeskrivelse:

Tilliden til det etablerede politiske system befinder sig på et historisk lavpunkt. Mange steder, også i den vestlige verden, hævdes det endda, at det demokratiske fundament og den dertilhørende debat er truet. Årsagerne til denne trussel må antages at være talrige, men kritikken af magthaverne er ikke nogen ny tendens. Den voksende magtkritik beskrives blandt andet i Thomas Ziehes teorier om det senmoderne menneske. Dertil kan det pointeres, at en undersøgelse fra CBS og Det Frie Forskningsråd viser, at kun 8 % af den såkaldte magtelite, bestående af de 423 mest indflydelsesrige mennesker i Danmark, er politikere. Det gælder dog for en anseelig del af de 82 resterende procent af magteliten, at de har et netværk, der forbinder dem til dem politik og derved, i teorien, giver dem mulighed for at påvirke den politiske beslutningsproces.

På den baggrund kan man rejse et spørgsmål om, hvorvidt demokratiet er en hul instans, og om de politiske beslutninger, som indbefatter og vedrører alle samfundets borgere, i virkeligheden tages af en ganske lille, elitær gruppe mennesker fremfor af de folkevalgte politikere.

Dette spørgsmål burde, i min optik, brænde på læberne af ikke blot Danmarks, men alverdens demokratiske borgere, da selve magtkritikken er en central del af folkestyret. Jeg ønsker at undersøge, hvilke socioøkonomiske træk, eksempelvis mængden af økonomisk kapital, der gennemgående er karakteriserende for Danmarks magtelite. Dette gøres med henblik på at undersøge, hvorvidt overgangen fra velfærdssamfund til konkurrencestat har bevirket en forskydning i kapitalernes betydning for borgernes muligheder for politisk indflydelse.

Dette forskningsprojekt vil, på baggrund af undersøgelser og teori, forsøge at afklare, hvem der har den største indflydelse på de beslutninger, politikerne fremlægger. Problemstillingen vil blive undersøgt ved brug af både kvantitative og kvalitative segmenteringsanalyser. Disse analyser laves, om muligt, med udgangspunkt i data fra CBS og Christoph Houman Ellersgaard, der forsker i `Eliter´, og i at kortlægge de magthavende og deres netværk.

Magtteoretisk har projektet til formål at afklare, hvordan de 3 magttyper: strukturel, personlig og diskursiv magt, bruges i Danmark og kommer til udtryk gennem politiske beslutninger. Det fremgår, som et led i Foucaults magtforståelse, at magten er utilregnelig og derved også uforudsigelig. Endvidere redefineres magten fra en undertrykkende til en produktiv force, men er dette sandt eller er det danske samfund indrettet på en sådan vis, at de få store konsekvent bestemmer over de mange små?

Projekttitel: Hvordan skaber man det mest optimale styre til at håndtere klimaforandringerne?

Navn: Isak Sloth Berg-Sørensen

Gymnasium: Aurehøj Gymnasium

Årstal: 2021

Projektbeskrivelse:

Da Socialdemokratiet fik regeringsmagten i klimavalget 2019, skete det blandt andet med løfter om et grønnere Danmark. De ville lave reformer, der skulle sende Danmark i toppen på den grønne dagsorden, der vil sætte klimaforandringerne i skak. Men da de lavede den længe ventede klimalov i 2020, blev den beskrevet som uambitiøs. Der var ingen større afgifter på drivhusgas-udledende varer og produkter, hvilket medførte omfattende kritik fra støttepartierne Radikale Venstre, Enhedslisten og SF. Socialdemokratiets årsager var dog indlysende. Med en vælgergruppe, der også består af folk, der ikke er så højt økonomisk stillet, vil afgifter på de produkter, de bruger i deres hverdag, stille dem endnu dårligere økonomisk, og formentlig forringe deres levestandard. Klimaafgifter vil derfor kunne betyde en mindre opbakning til Socialdemokratiet.

I et demokrati er opbakningen fra sine vælgere et og alt, og derfor vil en ambitiøs klimalovgivning give Socialdemokratiet et svagere greb om magten. Men ville en forringelse af folkets levestandarder ikke altid resultere i lavere opbakning til det parti, der stod i spidsen for det, også selvom det kan redde jordkloden? Det åbenlyse svar er, at det vil det. Det demokratiske magtspil kræver en stærk opbakning hos sin vælgerbase, og hvis politikere ikke vil gå på kompromis med den, står demokratiet netop i vejen for handling i en klimakrise, der er vital for menneskehedens overlevelse.

Mit forskerspire-projekt vil derfor diskutere hvilken styreform der er mest optimal til at handle på klimaet. Nogle studier viser hvordan mere borgerinddragelse skaber mere progressive tiltag på klimafronten, mens andre mener, at en teknokratisk løsning vil skab de klogeste tiltag hurtigst muligt. Emnet er interessant for os unge, der godt kunne tænke os en jordklode, man kan give videre til de næste generationer. Det passer desuden overens med min samfundsfaglige studieretning på gymnasiet, der giver mig en bedre værktøjskasse til at belyse emnet.

Jeg har læst både bøger og forskningsskrifter inden for emnet, som jeg kan bruge som referencer i min endelige opgave. I min forskning er jeg tilknyttet Lars Tønder og hans forskningsgruppe på Institut for Statskundskab på KU, Democratic Innovations in a Green Transition (DIGT), hvor jeg vil få hjælp til at samle min empiri til projektet.

Projekttitel: Hvornår skader virksomhedens interne konkurrencemiljø dens effektivitet, og hvordan skal managere og ledere skabe den optimale konkurrenceånd for virksomhedens fælles vision?

Navn: Dianna Sørensen

Gymnasium: Det Internationale Gymnasium - Niels Brock

Årstal: 2021

Projektbeskrivelse:

Jeg er meget interesseret og passioneret omkring ledelse, strategi og organisering af virksomheder. Jeg elsker at lære nye ting og selvudvikle. Derfor er problemstillinger omkring effektivitet i et businessperspektiv noget, som optager mig meget.

Gennem Forskerspirer-projektet har jeg mulighed for vise min interesse med en problemformulering, som jeg har undersøgt og tænkt over rigtig længe, og som er essentiel for en virksomheds konkurrenceevne. Det spørgsmål, jeg vil finde svar på, har grundtanke i, hvordan virksomheder kan blive mere effektive. Hvordan kan en virksomhed udvikle sig i en sund retning for hele organisationen, som i sidste ende vil skabe gladere medarbejdere og større omsætning? En sund retning betyder i denne sammenhæng, hvordan alle medarbejdere i virksomheden fra frontpersonalet til ledelsen kan vinde; hvordan de bedst kan samarbejde og konkurrere for at nå virksomhedens mål, mission og vision.

Til det har jeg udarbejdet det konkrete spørgsmål, der vil omfatte det, jeg kommer til at undersøge i projektet: Hvornår skader virksomhedens interne konkurrencemiljø dens effektivitet, og hvordan skal managere og ledere skabe den optimale konkurrenceånd for virksomhedens fælles vision?

Min faglige baggrund for at lave denne undersøgelse er, at jeg er en del af Akademiet for Talentfulde Unge, hvor jeg har gennemført et fagligt tema om Projektledelse, samt været til foredrag med Stine Bosse om ledelse. Jeg er projektleder og frivillig hos Red Barnet Ungdom siden 2018, og jeg har gennemført en Master Class i organisationspsykologi og social skills og ledelse. Jeg sidder i elevrådet siden 7. klasse og har været næstformand for mit gymnasium samt siddet i gymnasiets voksne bestyrelse. Derudover er jeg i gang med 2. år på HHX, og jeg har de tre mulige økonomiske og handels-relaterede fag mit gymnasium udbyder på A-niveau - afsætning, virksomhedsøkonomi og international økonomi - hvilket betyder, at jeg har 6 A-fag. Disse har givet mig erfaringer og fået mig til at reflektere over, hvordan effektiv ledelse burde være.

Jeg ser projektets tilrettelæggelse ved at arbejde iterativt, men samtidig med en vis form for struktur og konkrete delmål og et endeligt mål, som vil se tydeligere ud, desto mere jeg arbejder med problemformuleringen. Jeg vil især undersøge omfanget af tidligere forskning på dette område, og hvilke effekter ændring i konkurrenceånden har. Jeg har draget inspiration fra bogen ”The 7 Habits of Highly Effective People” (1989) af Stephen R. Covey og tænkt videre med de undersøgelser og de eksperter, der omtales der, og potentielt også med ”The Modern Firm: Organizational Design for Performance and Growth” (2004) af John Roberts. Det kunne umiddelbart være relevant og interessant at udarbejde et spørgeskema, der undersøger, hvilket perspektiv de forskellige led i en virksomhed har på konkurrencemiljøet internt, og hvordan konkurrencen præger deres produktivitet, præsentationsevne og forhold til kolleger og partnere.

Projekttitel: Inddragelse af personer, der benytter alternative og supplerende kommunikationsformer, i kommunikationssituationer

Navn: Christina Hansen

Gymnasium: Mulernes Gymnasium

Årstal: 2021

Projektbeskrivelse:

Vellykket kommunikation danner fundamentet for, at vi kan udvikle os – både sprogligt, kognitivt, følelsesmæssigt og socialt, ligesom vores identitet i høj grad er noget, der skabes i samspil med andre. Mennesker kommunikerer hele tiden, både bevidst og ubevidst, og på mange forskellige måder. For langt de fleste foregår en stor del af kommunikationen via talesproget, men dette er ikke tilfældet for alle. Nogen har et talesprog, der er helt eller delvist manglende, og de er derfor afhængige af alternative og supplerende kommunikationsformer. Sådanne alternative og supplerende kommunikationsformer stiller ofte store krav til kommunikationspartneren - dels fordi det er en anden måde at kommunikere på, end man er vant til, og dels fordi det langt hen ad vejen afhænger af kommunikationspartneren, om kommunikationen lykkes.

Personligt har jeg flere gange, gennem venner, der benytter sig af forskellige former for alternativ og supplerende kommunikation, set, at kommunikationen ofte mislykkes. Der er selvfølgelig mange årsager til det, men fælles er, at de hver gang beretter om en følelse af at blive overset eller ikke blive hørt i kommunikationssituationen, fordi kommunikationspartneren ikke tager de nødvendige hensyn. Når dette sker, risikerer man, at det fundament, som kommunikation danner, og alle de ovennævnte områder, som kommunikation har betydning for, ikke bliver udviklet ordentligt. Sker det gentagne gange risikerer man ligeledes, at personen, der benytter sig af alternativ og supplerende kommunikation, får opfattelsen af, at kommunikationsforsøgene altid slår fejl og dermed ikke kan betale sig, hvilket i sidste ende leder til, at vedkommende holder op med at forsøge, hvilket igen virker selvforstærkerende. Det finder jeg personligt enormt problematisk, fordi kommunikation er så vigtig.

Derfor vil jeg i projektet undersøge følgende spørgsmål: Hvordan kan man som kommunikationspartner støtte op om, at folk, der benytter alternative og supplerende kommunikationsformer kan indgå på lige vilkår i kommunikationssituationer?

For at besvare spørgsmålet tænker jeg på nuværende tidspunkt at tage kontakt til regionens Center for Kommunikation og Velfærdsteknologi, da disse netop arbejder med lignende problemstillinger til dagligt og derfor besidder vigtig viden om området. Derudover vil det være relevant at kontakte ISAAC Danmark, der er en forening, der arbejder med at fremme kendskabet til alternativ og supplerende kommunikation. Desuden forestiller jeg mig at lave hhv. en kvantitativ og kvalitativ undersøgelse. Den kvantitative undersøgelse vil være i form af et spørgeskema til relevante personer for at kunne afdække problemets reelle omfang og se eventuelle tendenser. Den kvalitative undersøgelse vil være i form af interviews, da disse vil kunne give mig et mere detaljeret indblik i problematikken, hvilket er særlig relevant, da brugere af alternativ og supplerende kommunikation er en heterogen gruppe med forskellige behov og udfordringer. Såfremt disse undersøgelser skulle vise sig at være mangelfulde til at besvare spørgsmålet, har jeg tænkt, at man med fordel kunne benytte sig af samtaleanalyse som redskab.

Projekttitel: Introverte og internet memes

Navn: Frida Zeng Wei Mortensen

Gymnasium: Vejle Tekniske Gymnasium

Årstal: 2021

Projektbeskrivelse:

I mit projekt kunne jeg godt tænke mig at arbejde med forholdet mellem internet memes og introverte.

Jeg har det ikke klart, hvilket problem, jeg vil arbejde med endnu. Jeg har 3 forskellige problemformulering, som jeg godt kunne tænke mig at undersøge nærmere. Det vil enten være, hvordan internet memes påvirker vores opfattelse af personlighedstræk - med særlig fokus introverte, hvordan introvertes egen opfattelse påvirkes af internet memes - mere specifikt omkring individet, eller hvor præcis tegner internet memes et billede af den måde, introverte bliver opfattet på - mere specifikt omkring selvopfattelse.

Trods ordet “meme” har eksisteret i flere årtier, vil jeg specifikt undersøge nutidens internet memes. Internet memes er udgivet på internettet - især gennem sociale medier - af anonyme brugere. Fordi internet memes bliver delt anonymt, opstår der misforståelser og misvisninger. Introverte er en af de mange temaer, som internet memes er blevet populære på.

Måden, som internet memes beskriver introversion er præget af andre personlighedstræk. Introversion er ikke bare en term, der dækker over hele ens individuelle personlighed. Som menneske har vi tendens til at sætte ting - og i den grad mennesker - i bokse. Dette kommer til udtryk via internettet, men hjælper internet memes os til at forstå introversion? Er de introverte internet memes præget af personlighedstræk som generthed eller social angst?

Introversion er kommet mere på internettet efter corona-epidemien, eftersom nedlukningen er blevet set som “de introvertes fest”. Jeg synes, det er interessant at se på, hvordan internettet påvirker vores personlighed - både negativt og positivt.

Det er ikke kun efter 2020, at jeg har undret mig over, hvordan vi udstiller os på internettet. Min inspiration til projektet er kommet på baggrund af, at jeg på min efterskole havde et forløb om de karakteristiske forskelle mellem en ekstrovert og en introvert i medborgerskab. Jeg har været kritisk overfor metoden, efterskolen valgte karakteristiske ekstroverte og introverte på, da metoden dengang var præget af sort/hvid karakteristik. Derfor finder jeg det interessant at undersøge området dybdegående.

Mit selve kendskab til psykologi er ikke særlig bredt, og derfor er det også en motivation til at udvide min horisont. Udover det har min generelle interesse for internettet og dens påvirkning på mennesker kommer af min undren over, hvorfor internet memes er blevet til et internetfænomen. Jeg er især fascineret af måden, personlighed og holdning kommer til udtryk via dette. Gennem den kvalitative og kvantitative metode vil jeg undersøge unges forståelse for introversion. Jeg vil udarbejde spørgeskemaer, lave mulige interviews og målinger til mit eksperiment. Jeg vil forsøge at få unge til at føle, da mit projekt handler om holdning. Jeg vil undersøge, om introverte internet memes er humoristiske, eller om man finder en sammenhæng mellem memes og sig selv. Går det ud over nogen eller er alle enige?

Fordi jeg har 3 ideer, afhænger det meget af, hvilke forskere, jeg vil finde. Umiddelbart vil jeg forsøge at finde en forsker indenfor socialpsykologi, personlighedspsykologi - mere specifikt trækteori, speciale i metode og online kommunikation eller medievidenskab.

Projekttitel: Introverte unge

Navn: Victoria Lønne

Gymnasium: Frederiksværk Gymnasium

Årstal: 2021

Projektbeskrivelse:

Hvordan tilgodeses henholdsvis introverte- og ekstroverte elever i gymnasieskolen?

Jeg har valgt dette spørgsmål, da jeg synes, at det er interessant, hvordan både introverte- og ekstroverte elever, har vær sine særkompetencer, men at gymnasieskolen tilrettelægger målinger (aktivitet i mundtlighed) efter de kompetencer, som ekstroverte elever typisk besidder. Mange introverte elever møder formentligt et stort personligt pres, grundet presset om, at være aktiv og mundtlig i skolen. Men kan man i realiteten kun måle menneskers intelligens baseret på hvor meget de siger?

Desuden, finder jeg det interessant at undersøge, hvordan vi i offentligheden omtaler introverte mennesker i forhold til ekstroverte (negativt - positivt) samt hvordan introverte mennesker fortolkes af omverdenen.

Ligeledes vil det være interessant at undersøge, hvordan introverte elever fungerer under den aktuelle Corona-pandemi med virtuel undervisning. Jeg ønsker at søge svar på dette spørgsmål, da jeg mener, at det er bemærkelsesværdigt at have fokus på vores holdning til stille elever (introverte elever) og dels i det hele taget at tænke anderledes ift. hvad der i realiteten er godt og skidt i den måde vi underviser på.

Hvis emnet bliver omtalt samt får opmærksomhed ville det evt. være en start på at ændre nogle bedømmelseskriterier samt ændre nogle måder at vurdere og bedømme faglighed på. I fremtiden ville denne forskning evt. være med til at forandre livet for introverte elever således, at det skolesystem, som vi har i gymnasieskolen ikke ville opleves, som et så stort pres for introverte elever.

Mine første ideer til, at projektet kan realiseres, er følgende:
- Undersøge, forskellen på henholdsvis introverte- og ekstroverte elever i forhold til trivsel i gymnasieskolen
- Undersøge, hvordan introverte og ekstroverte beskrives samt omtales af offentligheden - hvilke værdier samt kompetencer forbindes der med dem
- Undersøge, hvordan vi tilrettelægger gymnasieskolen efter koncepter der er en fordel for ekstroverte elever
- Undersøge/afdække hvor mange gange i løbet af en normal skoleuge man skal anvende de resurser man forbinder psykologisk set med ekstroverte mennesker.

Projekttitel: Investeringsstrategier blandt uerfarne investorer og deres påvirkning på aktiemarkedet

Navn: Jens Christiansen

Gymnasium: Aarhus Katedralskole

Årstal: 2021

Projektbeskrivelse:

Hvordan investerer man? Hvilke tanker ligger der bag en investering? Hvad er en ’god’ aktieinvestering? Spørgsmålene er der mange af, og antallet af nye investorer lige så.

Aktiemarkedet har i 2020/2021 været et af de felter, som rigtig mange har valgt at kaste sig ud i. Grundet den stigende interesse for aktier er antallet af investorer steget markant. Men før at man kan blive investor, kræver det en investering. Gennem investeringsplatforme som Nordnet, Saxoinvester og E-toro, er det for den uerfarne investor blevet nemmere at investere i aktier end hidtil. Den stigende interesse og handel med aktier blandt de nye investorer, har medvirket til, at værdien alene af danskernes aktier er steget med 100 milliarder kroner i perioden marts-november 2020, viser en opgørelse af VP Securities.

Jeg vil i mit forskningsprojekt se på, hvilke tanker der ligger bag et opkøb af aktier. Jeg vil se på de psykologiske aspekter, der ligger til grund for nye uerfarne investorers ageren på aktiemarkedet og afslutningsvist se på, hvordan psykologien påvirker aktiemarkedet. Med hjælp og vejledning fra eksperter som Steffen Andersen, professor i finansiering på CBS, og Niels Holm Jensen, forsker i adfærdsøkonomi på Aarhus Universitet, håber jeg at kunne undersøge og belyse ovenstående.

En sag der især gør det interessant at se på investeringsstrategier og psykologi er ”GameStop-casen”. En amerikansk-ejet virksomhed som alene i Danmark i 2019 måtte dreje nøglen om og lukke 34 butikker. En virksomhed, som på papiret har oplevet en enorm nedgang i omsætningen bl.a. på grund af deres fokus på fysiske spilbutikker fremfor online-salg. På trods af ringe forudsætninger, steg kursen på GameStop (GME) alligevel fra omkring 20$ i midt januar til 483$ i slut januar 2021, svarende til en stigning på 2315% på knap 2 uger. Som ung, uerfaren investor og nysgerrig på, hvordan aktiemarkedet fungerer, står jeg tilbage med en undren over, hvordan adfærden blandt uerfarne investorer førte til GameStop’s (GME’s) exceptionelle høje og kunstige aktiekurs. Det er blandt andet ud fra casestudier som dette, at jeg vil undersøge min problemstilling.

Som del af projektet vil jeg interviewe ikke-erfarne privat-investorer med det formål at undersøge deres strategier. Endvidere vil jeg interviewe professionelle investorer med henblik på at undersøge, hvordan uerfarne investorers strategier kan skubbe erfarne investorer ud i et mere uforudsigeligt marked. Jeg vil gennem kvalitative og kvantitative spørgeskemaer undersøge det psykologiske aspekt af aktiehandel, herunder investorernes adfærd og vaner, når de handler med aktier. Jeg vil i mit forskningsprojekt gøre brug af min faglige viden om psykologi, herunder handlemåder, reaktioner og adfærd, samt finansforståelse fra samfundsfag på A-niveau. Jeg vil endvidere gøre brug af mit bekendtskab til flere uerfarne investorer samt diverse forums på sociale medier, herunder ”Aktieporteføljen” og ”Unge Investorer - Aktier og Investering”.

Projekttitel: Kan brugen af positiv psykologi forbedre vores sundhed, stressniveau og velvære?

Navn: Emilie West Dyhr

Gymnasium: Roskilde Gymnasium

Årstal: 2021

Projektbeskrivelse:

Jeg har i det seneste år fået en enorm interesse for positiv psykologi og dens indvirkning på vores generelle velvære. Min interesse og viden om emnet har i meget stor grad ændret min adfærd og mentalitet til det bedre, og har haft enorm betydning for min hverdag. Meget af den viden jeg har været på opdagelse i er psykologi og neurovidenskab og dermed vores mentalitets indflydelse på kroppens processer.

Der er kun flere og flere undersøgelser der viser den store indflydelse af positiv psykologi på vores sundhed og velvære, men samtidig er langt de fleste ikke opmærksomme på denne nyfundne viden, og lever i stedet med den biologiske negative indstilling som vi har arvet fra vores forfædre. Meget af den research som tidligere er blevet lavet indenfor emnet er ikke blevet generelt anderkendt, på trods af dets resultater. Det vil jeg gerne være med til at ændre på fordi positiv psykologi har haft så stor en betydning for mig og andre i min omgangskreds.

Jeg vil gerne dykke endnu mere ned i betydningen af positiv psykologi på vores sundhed og velvære. Min foreløbige problemstilling til undersøgelse af emnet er dermed; hvordan brugen af positiv psykologi i hverdagen kan have indflydelse på vores sundhed og velvære. Mine ideer indtil videre ift en forskerundersøgelse er at implementerer nogle simple øvelser og ritualer hos en gruppe forsøgspersoner. Disse øvelser kunne indeholde meditation, taknemmelighedsøvelser og andre små metoder anvendt i positiv psykologi.

For at undersøge effekten af disse øvelser over en periode ville jeg måle forskellige barometre. Hvilke præcist ved jeg ikke endnu, men dette er også noget jeg ville undersøge med en evt. forskerkontakt. Mine overvejelser er dog at man kunne måle barometre som kortisol i blodet, og dermed stressniveau, serotonin eller andre velvære-fremmende stoffer, fordøjelse etc. Det kunne evt. også være en individuel evaluering af stressniveau, koncentrationsevne, velvære, sultmønstre etc. afhængigt af mulighederne.

Projekttitel: Konspirationsteoriernes betydning for individet og samfundet

Navn: Irem Demiral

Gymnasium: Odense Katedralskole

Årstal: 2021

Projektbeskrivelse:

Hvorfor tiltrækkes samfundet af konspirationsteorier i en tid, hvor videnskab fylder så meget i vores samfund?

Da internettet blev mere og mere udbredt omkring årtusindeskiftet, gav det rigtig gode muligheder for at udbrede konspirationsteorier. Tilhængere af teorierne kunne nu let finde frem til ligesindede og fik adgang til utraditionelle nyhedsmedier, som bekræftede dem i deres forestillinger. Blandt andet er der adskillige teorier om, prinsesse Diana er blevet myrdet af det britiske kongehus, om Illuminati kontrollerer de fjerneste afkroge i vores planet og om Covid-19 vaccinen endelig indeholder et Micro Chip.

Konspirationsteorier har desuden fået større indflydelse i samfundet. Selvom konspirationsteorier oftest viser sig til at være fiktive, så fascinerer og tiltrækker de os. Som konsekvens kan de også manipulere hele befolkningsgrupper og påvirke realpolitikken. Forskellige konspirationsteorier påvirkede blandt andet den amerikanske valg i 2020, i takt med at konspirationsnetværket QAnon fik indflydelse i Donald Trump´s valgkampagne. Konspirationsteorierne påvirker også Danmark og resten af verdenen.

Spørgsmålet er, om mennesket tror på konspirationsteorier pga. mistillid mellem staten og individet, menneskets angst for de uforklarlige, eller om det blot er menneskets længsel efter mere viden? Hvad siger videnskaben om menneskets tro på konspirationsteorier?

Dette undrer jeg mig over, da jeg selv blandt andet er tiltrukket af teorierne - ligesom mange andre. Ønsket er hermed, at dette projekt skal undersøge, hvorfor vi endelig tror på konspirationsteorier - og hvordan det påvirker vores samfund. Desuden er det også relevant at undersøge, hvordan konspirationsteorier endelig defineres. Og tror mennesket endelig på konspirationsteorier, eller følger man med trenden? Hvad gør konspirationsteorierne så attraktive?

Min nuværende hypotese er, at konspirationsteorierne tiltrækker mennesker pga. den hurtige udbredelse på de sociale medier, og at teorierne kan skabe markante ændringer i samfundet. Jeg vil opbygge min hypotese og undersøge mit forskningsprojekt ved hjælp af især sociologisk, politisk, psykologiske og generelt samfundsvidenskabelige teorier.

Projekttitel: Mediernes rolle i forskellige nationer

Navn: Frederikke Juhl Gyrming

Gymnasium: Frederiksværk Gymnasium

Årstal: 2021

Projektbeskrivelse:

Hvad skal der til for at en nation stoler på dens medier?

Jeg har valgt at fokusere på netop dette spørgsmål, da det er utroligt relevant og interessant at undersøge. I en nation som Danmark stoler vi blindt på vores medier, da dette er vores kilde til information om hvad der sker i vores samfund og i resten af verden. Det er derfor essentielt at vi som nation kan stole på disse informationer, og at vores medier er troværdige. Dog er det ikke sådan i alle lande, og grunden til dette vil jeg gerne undersøge. I lande som USA, som jeg selv har boet i da jeg var udvekslingsstudent, Kina og Rusland skal borgerne i samfundet være kritiske overfor deres medier og dens information, og der sættes dagligt spørgsmålstegn ved mediernes troværdighed.

Dette er der forskellige grunde til som f.eks. politisk indflydelse og censur. Derfor er det interessant at undersøge hvad der egentligt skal til for at en nation kan stole på dens medier og de nyheder der gives, og hvor troværdige medierne egentligt er.

Jeg har bl.a. valgt at fokusere på dette spørgsmål, fordi jeg gerne selv vil være journalist når jeg er færdiguddannet, og derfor er det personligt meget relevant for mig, og vil give mig et stort indblik i hvordan medieverdenen fungerer. Jeg har derudover Samfundsfag A og går meget op i hvad der sker i samfundet og rundt om i verden. Jeg synes at det samfundsfaglige aspekt i spørgsmålet er utroligt relevant, da både politik og censur kommer ind i billedet. Det gør de, fordi nogle nationers medier er så kraftigt påvirket af dette og derved er meget partiske.

Jeg håber at jeg med dette forskningsprojekt kan gennemskue, hvad der skal til for at en nation kan stole på dens medier, så borgerne ikke skal være så kritiske og opmærksomme på fake news. Ved at undersøge mit spørgsmål og undersøge medierne i forskellige nationer i verden som f.eks. Danmark og USA, kan man gå i dybden med forskellige problemstillinger som hvem der har indflydelse på, hvad medierne udmelder, og hvor troværdige nyhederne egentligt er.

Jeg vil gå i dybden med medieloven og undersøge, om de danske medier overholder den aftale der er lavet, specielt når det kommer til DR og TV2. Jeg vil derudover undersøge hvad kilden til mediernes troværdighed eller utroværdighed er, og derefter sammenligne resultaterne for at finde svar på spørgsmålet: hvad skal der egentligt til for at en nation kan stole på dens medier?

I forvejen foretages der meningsmålinger blandt befolkningen, som undersøger mediernes troværdighed, og dem vil jeg kigge kritisk på. Jeg vil også kigge på undersøgelser, som sammenligner troværdigheden til medierne fra en journalists perspektiv i Danmark med Tyskland og Storbritannien.

Egen empiri: Ved at interviewe forskellige mennesker, fra almindelige borgere i samfundet til fagpersoner fra medieverdenen, kan man finde ud af hvor mange der reelt stoler på de nyheder medierne kommer med, og finde ud af hvordan medieverdenen er struktureret og om den egentligt er så upartisk eller partisk som vi tror.

Projekttitel: Negativ registrering af elever i skolesystemet i forhold til motivation og læring

Navn: Emma Agnete Holm

Gymnasium: Frederiksværk Gymnasium

Årstal: 2021

Projektbeskrivelse:

Hvilken betydning får fraværsregistrering for elevers motivation og læring?

Jeg er selv ridelærer, jeg underviser med en ide om motivation igennem positivs oplevelser. Jeg har altid interesseret mig for, hvad der virker bedst i skolen, hvilken betydning det har, at emner bliver talt om som de gør og elevers velvære både fysisk og psykisk. Mange af mine medstuderende og jeg har hvert vores syn på, hvorfor man møder op i skole hver dag. For mig gælder skole om at lære noget nyt, snakken blandt mine medstuderende går på, at man ikke skal have fravær og derfor møder de op hver dag for at gå ud til slut med nul procents fravær eller så meget fravær, som det er tilladt inden året er omme. Begge dele fylder efter min mening meget i klassen i forhold til reelt at blive klogere.

Jeg vil gerne finde ud af, om det finder sted andre steder, om det får betydning for læring hos elever og om fravær kan knyttes til karakterer. Får det betydning for de elever som ikke tænker på samme måde om fravær? Hvis det viser sig, at fraværsregistrering har en positiv indflydelse på motivationen af elever og læringen, vil det jo være værd at undersøge, om det kan benyttes andre steder, hvor man døjer med meget umotiverede elever som resulterer i meget fravær. Hvis det derimod viser sig, at det har en negativ indflydelse, kan det jo overvejes hos ungdomsuddannelserne, som benytter sig af fraværsregistrering, om det er noget man skal fortsætte med eller måske finde et alternativ. Hvis nul procents fravær kobles med gode karakterer, kan det medføre en grund til, at elever bliver stresset over fravær og om det går ud over deres karakterer.

Jeg vil til mit projekt gerne undersøge lovgrundlaget for registrering og skolernes regelsæt. Derudover vil jeg gerne opstille nogle interviews med elever omkring hvad deres tanker er, med spørgsmål som kredser om de føler sig stressede over det, om det betyder noget for dem osv. Interviews med lærer omkring hvor meget fravær betyder for dem, om de kan mærke en forskel på elever med meget eller lavt fravær. Interviews med rektorer om hvad der er deres mening og hvordan fravær bliver omtalt på skolen.

Projekttitel: Udvikling af afrikanske ulande med fokus på at øge konstruktiv involvering af befolkningen

Navn: Signe Meyling Jacobsen

Gymnasium: Frederiksværk Gymnasium

Årstal: 2021

Projektbeskrivelse:

Hvordan kan man sikre, at en større del af den især kvindelige befolkning forholder sig mere aktivt på både politik- og uddannelsesfronten i Kenya?

Udviklingen af afrikanske ulande fangede for første gang min interesse, da jeg under et læsebånd forløb i 8. klasse, stødte ind i en selvbiografi af den kenyaske miljø- og politiske aktivist og Nobels fredsprismodtager Wangari Maathai på skolebiblioteket. Siden da har interessen ikke givet slip, men i stedet udviklet sig til en drøm om selv engang at få lov at forske i og arbejde på nogle af problematikkerne.

Derudover mener jeg, at en del af problematikken med den langsommelige udvikling og mangel på demokrati ligger i, at alt for få mennesker, hovedsageligt kvinder, forholder sig aktivt til samfundet - for det første politisk, men også på uddannelsesfronten, da flere aldrig får en uddannelse. Alt for mange går hjemme og passer egen hustand og nærmiljø - blandt andet på grund af manglende uddannelse, nationalfølelse, nationsdannelse eller blot, at de daglige pligter ikke tillader tid til noget andet. Dette mener jeg en stor del af problematikken, eftersom der giver al for få mennesker mulighed for at bidrage med deres kompetencer til samfundsudviklingen og demokratiet.

Dét, at undersøge en måde hvorpå befolkningen kan forholde sig mere aktivt til samfundet, kan være en stor del af løsningen til at udvikle og forbedre levevilkårene i ulande i hele verden. Det kan være med til at fremme demokratiet, så alle bliver hørt, og ikke kun de få, der er privilegerede nok til at have penge og magt. Det kan såvel også begrænse korruption, da det kan gøre befolkningen mere kritisk. Derudover vil bedre uddannelse sikre, at flere kan være med i processen om at udvikle samfundet, blandt andet ved at sørge for, at flere penge kommer i omløb, således at BNP’en stiger.

Alt dette vil naturligvis også have effekt på resten af verden, heriblandt at det kan mindske flygtning, tilbagebetale statsgæld til resten af verden, hvis deres samfundsøkonomi forbedres, og vigtigst af alt, vil det det fremme retfærdighed og bæredygtighed samt sikre bedre livskvalitet hos befolkningen.

Forløbelige ideer:
- Undersøge hovedgrundene til, at individer ikke forholder sig aktivt til politik og uddannelse
- Undersøge, hvad der bliver gjort nu, og hvad problematikkerne med disse løsninger er
- Undersøge, hvad der har virket i andre lande
- Evt. interviewe lokale om, hvad de synes der ville hjælpe dem.

Projekttitel: Undersøgelse af problemer på lokalt plan med implementering af landsdækkende CO2-reducerende tiltag

Navn: Asmus Lewis

Gymnasium: Nyborg Gymnasium

Årstal: 2021

Projektbeskrivelse:

Jeg vil gerne undersøge, hvordan problemer på lokalt plan med implementering af landsdækkende CO2-reducerende tiltag opstår, og hvordan de kan modvirkes. Med CO2-reducerende tiltag mener jeg alt fra opstilling af vindmøller over udtagelse lavbundjorde til afgifter på kød.

En mulig problemstilling for mit projekt kunne være: ”Hvordan modvirker man de problemer der opstår mellem teoretisk viden og praktisk viden, når landsdækkende CO2-reducerende tiltag skal implementeres lokalt”

Klimakrisen er et globalt problem, og kan derfor aldrig kun løses lokalt. Men i et land som Danmark, hvor klimakrisens alvor grundlæggende accepteres i næsten hele det politiske spektrum, er det ofte lokal modstand og interessegrupper, der er de største barrierer for den grønne omstilling. Den modstand kan opstå, fordi befolkningen er bange for, at deres livskvalitet bliver reduceret, men jeg tror også, at det kan skyldes, at implementering af CO2-reducerende tiltag ikke tager højde for lokale omstændigheder og derfor ikke udføres optimalt.

Jeg er selv aktiv i Den Grønne Studenterbevægelse, og klimakampen fylder en del i mange af de ting jeg foretager mig. Derfor har jeg et stærkt håb om, at Danmark omstiller sig så hurtigt som muligt. Men jeg er samtidig godt klar over, at mange CO2-reducerende tiltag kan gå ud over indtjening og levebrød, ramme socialt skævt og være til gene for lokalbefolkninger, og at den top-down implementering, der så ofte finder sted, ikke altid tager højde for lokale forhold.

Jeg vil gennem mit projekt prøve at forstå dette modsætningsforhold og undersøge, hvordan man finder frem til de bedste løsninger. Som det ser ud nu, mener jeg, at udtagelse af lavbundsjorde er et af de mest relevante danske klimatiltag, hvor der skal indgås et kompromis mellem lokalbefolkningen og staten.

Jeg vil undersøge dette problem ved hjælp af filosoffen Michael Oakeshott modsætning mellem hvad han kalder ”teknisk” viden og ”traditionel” viden. Oakeshott beskriver modsætningen mellem ”teknisk” viden og ”traditionel” viden, hvor teknisk viden er viden opnået på skolebænken som man kan besidde uden nogen sinde at have udført noget i praksis, hvorimod traditionel viden er viden opnået ved at gøre noget i praksis. Denne modstilling mener jeg ville kunne kaste lys over de problemer, den danske stat står over for, når det kommer til udtagelse af lavbundsjorde. Der er nemlig nogle gnidningsflader mellem landmændenes ”traditionelle” og specifikke viden om deres egen jord, og de statslige eksperters ”tekniske” og generelle viden om udtagelse af lavbundjorde, der gør noget, der teoretisk ser muligt ud i praksis, mere udfordrende. Det er disse gnidningsflader jeg med Oakeshott vil prøve at forstå, og derefter komme med mulige løsninger. Udtagelse af lavbundsjorde behøver ikke nødvendigvis være mit fokusområde, men det virker som en de mest oplagte cases for at undersøge gnidningsfladerne mellem staten og lokalbefolkningen, når det kommer til at hurtigst muligt omstille til en mere bæredygtig levemåde. Når det kommer til de metoder jeg vil anvende, er jeg endnu ikke sikker. Men jeg antager at jeg vil gøre brug af en form for kvalitativ analyse, og ved hjælp af min data prøve at sige noget generelt om gnidningsfladerne mellem staten og lokalbefolkningen.

Projekttitel: Alkoholindtag og stressniveau blandt unge under uddannelse

Navn: Ida Schou Wolbro Olsen

Gymnasium: Risskov Gymnasium

Årstal: 2020

Projektbeskrivelse:

Et højt alkoholindtag og en følelse af stress er to tendenser, som i højere og højere grad ses blandt de unge studerende i Danmark.

”Undersøgelsen bekræfter med skræmmende tydelighed, at danske unge har et meget grænsesøgende forhold til alkohol”. Sådan lyder det fra en af Sundhedsstyrelsens rapporter fra 2016. Danmark og især danske unge har længe ligget højt i statistikkerne om alkoholindtag i verden. Disse tal skyldes bl.a. en stærk drukkultur på diverse uddannelser landet over. Især forekommer dette på gymnasierne og universiteterne, hvis mange sociale arrangementer som studietur, rustur, fredagscaféer og fester alle indeholder et stort indtag af alkohol.

I modsætning til dette stræbes der i hverdagen efter gode præstationer i forskellige arenaer især på uddannelsen. Der stilles mange krav og forventninger både fra omgivelser men også fra den enkelte selv, hvilket også kan skyldes det stigende antal af stressramte unge. Denne tendens problematiseres bl.a. i artiklen ”Flere studerende kæmper med stress” fra Jyllands Posten fra 2018, som beskriver hvordan Studerende i Danmark slås med stresssymptomer, depression og præstationsproblemer. En fordom lyder at det studie, hvor der drikkes allermest alkohol og holdes allerflest fester, er medicinstudiet. En af de nok hårdeste og længste studier på universitetet.

I mit projekt er jeg interesseret i at undersøge, om der er en given sammenhæng mellem dette. Presset fra uddannelsen og mængden af alkoholindtagelsen. Dertil vil jeg undersøge, hvad baggrunden er for drukkulturen på uddannelserne. Hvorfor drikker danske unge? Hvorfor drikker studerende så store mængder af alkohol?

Jeg vil samtidig undersøge, hvad der fører til stress og mistrivsel blandt unge studerende. Dertil hvordan følelsen af stress påvirker den enkelte. Jeg vil med andre ord gerne nå frem til, hvad baggrunden for denne drukkultur er, og om den kan forbindes med præstationssamfundet og den stigende stress blandt unge på gymnasierne såvel som universiteterne. Til mit forskerprojekt vil jeg gøre brug af både kvalitative og kvantitative metoder.

Jeg vil inddrage relevante teorier, statistikker, undersøgelser og eventuelle eksperter indenfor de to områder stress og alkoholforbrug i Danmark. Jeg vil derudover selv lave en række spørgeskemaer og interviews til at opstille mulige hypoteser. Desuden vil jeg specielt ved mine spørgeskemaer være opmærksom på anonymiteten for at undgå mørketal i mine undersøgelser, og på den måde få det mest repræsentative billede hos de unge. 

Projekttitel: Betydningen af personlig undervisning

Navn: Freja Emilie Ahrensberg

Gymnasium: Ørestad Gymnasium

Årstal: 2020

Projektbeskrivelse:

Motivationen hos studerende i gymnasiet, så vel som folkeskolen, bliver mindre og mindre. Undersøgelser lavet af Børne- og Undervisningsministeriet viser at hver tredje gymnasieelev har overvejet at droppe ud.

Den manglende motivation har jeg da også selv oplevet i mit eget skoleforløb. I visse fag føler jeg ikke at jeg lærer nok, fordi at undervisningen er struktureret på en måde som ikke er ideal for mine læringsbehov. Dette gør at jeg føler mig umotiveret og jeg føler mig forhindret i at yde mit bedste i undervisningen. Til gengæld oplever flere af mine klassekammerater at det netop er denne form for undervisning, som de får mest ud af. Modsat er det dog i andre typer undervisning, hvor jeg selv føler at jeg får meget ud af undervisningen, mens mine klassekammerater føler at de få knap så meget ud af undervisningen.

Jeg ønsker derfor at undersøge om elevernes manglende motivation og indlæringsevne kan forbedres gennem undervisning der i højere grad er baseret på den enkelte elevs behov og på den måde svare på problemstillingen: Kan en mere personlig undervisning fremme motivationen og indlæringen hos studerende?

Jeg vil forsøge at besvare denne problemformulering ved at inddele klasserne på en gymnasieårgang baseret på elevernes foretrukne læringsstil. Elevernes læringsstil vil blive bestemt gennem et personligt spørgeskema, hvor spørgsmålene tager udgangspunkt i læringsteorier fra Peter Honey & Alan Mumford, Howard Gardner, Rita Dunn & Susan Rundle. Eleverne bliver herefter inddelt i klasser baseret resultaterne af disse spørgeskemaer. Her skal de modtage undervisning der er tilrettelagt den enkelte klasse læringsbehov for at undersøge hvilken virkning dette har på elevernes indlæring og motivation. Til undersøgelsens afslutning vil elever og lærere individuelt blive bedt om at vurdere virkningen af denne type undervisning, både i forhold til deres motivation og indlæring.

Projekttitel: Bliver drenge og piger forskelsbehandlet i gymnasiet?

Navn: Daniel Christiansen

Gymnasium: Odsherreds Gymnasium

Årstal: 2020

Projektbeskrivelse:

Danmark er et land med gode muligheder. Muligheder for uddannelser i alle slags former, muligheder for at arbejde, muligheder for at få mad på bordet og muligheder for at forske og få ny viden. Og det bedste ved det hele er, at alle selv kan vælge, hvilken vej de vil gå. Men alle disse muligheder skaber også nogen usynlige uligheder mellem borgerne. Der er blevet skabt et konkurrence mentalitet både på arbejdsmarkedet, i forskningen, men i højeste grad på uddannelserne. Når man som ung begynder på en akademisk uddannelse f.eks. gymnasiet, så stilles der visse krav og normer til den unge omkring opførelse, koncentrationsniveau, faglighed osv…

Kravene er ikke ligeligt fordelt mellem kønnene. Der er forskellige negative og positive krav til det enkelte køn. Det kan ikke undgås. Det der burde undgås er, at man stiller forkerte krav til den unge pga. deres køn og væremåde. Her snakker jeg om drengen. Jeg er selv en 17-årig dreng, som er i gang med en stx-uddannelse, og jeg oplever forskelsbehandlingen hver dag. Jeg mærker at der stilles krav til min koncentration, faglighed og opførsel. Der stilles krav, som der ikke stilles til mit modsatte køn. Det er et krav som slet ikke er eksisterende til deres køn.

Mit forskningsprojekt vil gå ud på at undersøge om, og hvorfor, der stilles forskellige krav til drenge og piger på uddannelser. Hvorfor bliver disse krav stillet forskelligt? Er det på bagrund af rigtig viden og undersøgelse, eller er de skabt på baggrund af forestillinger og antagelser som man har overført fra fritiden. Det er relevant viden at forske i, da der mangler viden om drengen i form af hans tankegang, følelser omkring de krav han får stillet og hvilke konsekvenser kan det fører til i fremtiden (både for drengen og samfundet).

Jeg vil via kvalitative (interviews og fortolkninger af gymnasieelever af begge køn) og kvantitative undersøgelser (statistiske metoder og spørgeskemaer), kunne undersøge mine spørgsmål. Især kvalitative data kan være relevant at opsamle, da man kan få folks tolkning på, hvad de synes og mener omkring forskelsbehandling (er der forskelsbehandling? Hvis ja, hvordan foregår den så?).

De spørgsmål jeg vil undersøge, kan gavne den manglende viden om drengen og forskelsbehandling i gymnasiet. Det kan også hjælpe samfundet og uddannelser med at blive oplyst og få viden omkring, hvilke forholdsregler man skal tage til drenge angående trivsel, uddannelse og hans sociale rum. Jeg kan bruge mine erfaringer fra samfundsfag, specielt den viden jeg har fået omkring emne sociologi og politik. Jeg vil også kunne bruge min erfaring for daglig dagen om, hvordan det er at være dreng i gymnasiet og opleve forskelsbehandlingen.

Projekttitel: Bygningers arkitektur samt deres indretnings betydning for studerendes indlæring

Navn: Clara Elisabeth Blønd Vestergaard

Gymnasium: Sønderborg Statsskole

Årstal: 2020

Projektbeskrivelse:

Howard Gardner er en kendt amerikansk psykolog. Han introducerede læringsteorien om de mange intelligenser for verdenen, og lige siden den dag, har netop denne teori, om de 7 intelligenser fulgt os. Gardner brugte teorien til at forklare hvorfor mennesker agerer forskelligt på læringsmetoder, og på hvor mange forskellige måder vi bedst lærer på. Gardners teori er grundlaget for vores forståelse af både voksne og børns indlæringsmetoder.

Fra jeg var ikke ret gammel, har interessen for arkitektur og bygningers funktioner interesseret mig ekstremt meget. For knap 5 år siden, var jeg på dansk arkitekturmuseum med min mor, hvor flere multifunktionelle bygninger blev præsenteret. Modeller af nybyggede gymnasier og folkeskoler, samt andre bygninger, blev præsenteret og forklaret.

Ørestadens nye gymnasium var en af hovedbygningerne denne dag, og rummenes specielle form og funktion gjorde særligt indtryk på mig. Jeg gik i tænkeboks med det samme, og har siden den dag, haft en ide om, at min egen arbejdsmoral og motivation til at lære, er påvirket af de omgivelser, jeg befinder mig i. Jeg har derfor opbygget mig en hypotese om, at en ændring på en bygnings eller et lokales funktion og form, kan være med til at imødekomme flere elevers indlæringsevne. Derfor har jeg en stor passion for at forske i netop denne problemstilling, og mit mål med denne opgave er at undersøge om min hypotese egentlig passer.

Også i skolen, er matematik, samfundsfag og psykologi fag jeg finder enormt interessante, og jeg elsker at fordybe mig i et emne, som er relevant for både min egen, men også mange andres hverdag. I folkeskolen var jeg en del af elevrådet, og jeg kæmpede gennem tre år på at ændre gruppeområderne på min skole, da jeg følte, at netop disse områder, gav mig mere motivation til at arbejde.

Ved brug af Howard Gardners teori om de mange intelligenser, vil jeg udføre mit pilotforsøg. Her i ligger undersøgelsen af, om en ændring på bygningens eller et lokales funktion og form, kan være med til at imødekomme flere studerendes indlæringsmuligheder, som vil hjælpe mig på vej til en besvarelse på min hypotese. Ved at tage et helt almindeligt firkantet klasselokale med 28 stole, 28 borde, et kateter, en tavle og et smartboard, vil jeg ud fra Gardners teori, analysere rummets påvirkning, af de forskellige læringsstiles evne, til at fungere. Herefter vil det vise sig, i hvor høj grad, et almindeligt klasselokale imødekommer, de forskellige elevers behov.

Ud fra denne pilotundersøgelse, vil jeg ved hjælp af viden fra Gardners teori og fordybelse i arkitekturpolitik svare på, om en ændring på en bygnings eller et lokales funktion og form, kan være med til at imødekomme flere elevers indlæringsmuligheder. Jeg vil gennem opgaven søge viden og inspiration, fra Howard Gardners teori og b.la Ørestadens nye gymnasie, hvor jeg ved hjælp af spørgerunder og spørgeskemaer vil undersøge, hvordan det nye gymnasium påvirker elevers motivation og indlæring.

Projekttitel: Børn og unges påvirkning af fantasifigurer så som julemanden

Navn: Ida Marie Pugholm Grau

Gymnasium: Risskov Gymnasium

Årstal: 2020

Projektbeskrivelse:

Mange har som børn siddet spændt den 24 december i håb om at få et glimt af julemanden. Det har jeg i hvert fald gjort, da jeg var lille. Men har det påvirket mig nu hvor jeg er blevet ældre og går i gymnasiet?

Det er det spørgsmål, jeg godt kunne tænke at undersøge i mit projekt. Det er noget som jeg har undret mig over længe, specielt efter at jeg talte med en, der aldrig har troet på julemanden. Hurtigt begyndte jeg at analysere både min såvel som hendes adfærd i håb om at finde en forskel på os. Derfor kunne jeg godt tænke mig at undersøge med hjælp fra folk som har en større faglig viden og som kan give mig et nyt perspektiv på dette spørgsmål. Der har indtil nu ikke været forsket i, hvad der sker med børn når de tror på julemanden.

Få forskere har dog kigget ind i om det har en negativ eller positiv indvirkning på børn. Svaret de kom frem til er, at det har en positiv indvirkning på børn, men hvilken indvirkning har det?. Kan det påvirke børns kreativitet så de bliver bedre til de kunstneriske fag i skolen eller bliver de mere godtroende, fordi de som barn stolede blindt på denne myte? Måske er det stik modsat, at børn som har troet på julemanden ikke er så godtroende, fordi de har troet på denne ”løgn” som så viste sig bare at være en god historie.

Gennem interviews og test vil jeg prøve at teste om der er nogen forskel på børn og unge som tror på julemanden og andre fantasidyr. Igennem interviews ville jeg prøve at finde ud af om det kan påvirke de unge til sådan en grad at de enten er mere eller mindre godtroende end deres ”modsætninger” som ikke har troet på disse væsner. Via test som skal udfordre deres kreativitet og åbenhed over for unaturlige væsner og dyr vil jeg prøve at finde ud af om der er en forskel. Det at tro på julemanden er noget jeg vil vove at påstå mange har gjort og gør her i Danmark. Derfor ville det være interessant at finde ud af om det har nogen påvirkning på børn og unge senere i livet.

Projekttitel: Den ubevidste hjernes arbejdsmønstre og hvad det kan bruges til

Navn: Linus Rask Rosager

Gymnasium: Aurehøj Gymnasium

Årstal: 2020

Projektbeskrivelse:

Når vi tænker, bruger vi kun en ganske lille del af vores hjerne. Langt størstedelen af vores tankeprocesser sker ubevidst, og uden at vi har adgang til dem. Vi bruger altså konstant underbevidstheden i vores hverdag, men uden nogensinde at lægge mærke til det. Malcolm Gladwell; forfatteren af Blink, beskriver processerne i den ubevidste del af hjernen som værende noget, der foregår bag en lukket dør, og processerne giver sig højst tilkende som det vi kalder en ”mavefornemmelse”. Nogen har prøvet at udvikle teknikker, eksempelvis Photo Reading, til at udnytte underbevidsthedens store kapacitet til indlæring.

Emnet fangede min interesse, da jeg læste Blink, og jeg gik med idéerne om, hvad man ville kunne udrette, hvis man bevidst kunne råde over den underbevidste del af hjernen, da jeg stødte på teknikken Photo Reading. Jeg har siden læst flere bøger om hjernen, og hvordan den fungerer og har udviklet en stor interesse for psykologi samt neurovidenskab. Igennem projektet vil jeg gerne dykke ned i psykologi og hjerneforskning og derigennem lære meget mere om hjernen.

Jeg ønsker at undersøge, hvordan underbevidstheden fungerer og få en bedre forståelse for, hvad der sker bag den ”lukkede dør”. Jeg drømmer stadig om at kunne bruge underbevidstheden til en optimeret indlæring, hvilket leder mig til min problemformulering: Hvordan arbejder den underbevidste hjerne, hvad er den god til kontra den bevidste del af hjernen og kan man bruge den viden til bedre og mere effektiv indlæring eller opgaveløsning?

Min baggrund for at gennemføre undersøgelsen er de metoder, som jeg har lært gennem psykologifaget i gymnasiet samt baggrundsviden om emnet. Jeg vil udarbejde en kvantitativ undersøgelse af to forskellige forsøgsgrupper der skal udføre opgaver med forskellige kompetencekrav. Den ene gruppe igennem arbejde med bevidst tænkning, den anden ved brug af den ubevidste del af hjernen. Præcis hvordan forsøget skal tilrettelægges ved jeg ikke på nuværende tidspunkt, men vil jeg udarbejde igennem indsamling af empiri og samarbejde med en relevant forskerkontakt.

Projekttitel: Direkte demokrati i Danmark

Navn: Asger Martin Højegaard-Jensen

Gymnasium: Hillerød Tekniske Gymnasium

Årstal: 2020

Projektbeskrivelse:

Jeg går på en samfundsfag-bioteknologi line på HTX i Hillerød. Jeg har altid været interesseret i økonomi, de samfundsmæssige mekanikere og demokrati. Lige siden de 18 år, har jeg undret mig meget over hvem der skulle repræsentere mig i folketinget. Men jeg var meget utilfreds med mine valgmuligheder og valgte at stemme på et parti i stedet. Men en ekstrem tanke kom fra min oplevelse, hvad ville der ske hvis Danmark var et alternativt demokrati? Hvad hvis en borger ikke skulle stemme på en repræsentant, men kunne få magt direkte? Især når man tager den stigende vælger-mistro til politikerne i fokus.

Derfor undrer det mig hvordan man kan få implementeret direkte demokrati i Danmark og om det er værd at skifte fra repræsentativt demokrati på langsigt? Jeg vil undersøge de demokratiske processer i Schweiz og hvordan man kunne implementere de samme processer i Danmark (måske ved hjælp af digitalisering). Fordi jeg vil undersøge hvilke konsekvenser på kortsigt det kan have på det danske samfund og hvilke positive effekter det kan have på langsigt.

Jeg vil bruge forskerspirer til at få vejledning til mulige tekster som senere kan bruges i min undersøgelse. Eksperter indenfor og demokratiske processer og menneskelig tilpasning vil være ideelt. Jeg vil bruge interviews med forskellige ekspert til at påvise eller modvise at direkte demokrati kan lade sig gøre. Det er derfor vigtigt at bruge kvalitativ metode for at finde svar.

En af problemerne med at tage et andet land som inspiration kan være traditioner og kultur. Som K. Drejergaard fra Fyenstidende forklarer at de schweiziske demokratiske processer er anderledes end i Danmark, grundet at ”Schweiz, som med hensyn til vælgerbefolkning er ca. 10 procent større, har til sammenligning 26 kantoner og omkring 2500 kommuner (tallet er forståeligt nok faldende)”. Og ”valgdeltagelsen i Schweiz ofte er meget lav. Det er sjældent, at den når op over 50 procent af de stemmeberettigede/… / I Danmark er stemmeprocenten normalt meget højere. Til gengæld er der politikere, som af frygt for at tage ansvar svigter det repræsentative demokrati”. Med andre ord: Schweiz som eksempel har en anden struktur og vælgerprocenten er langt lavere end i Danmark. men K. Drejergaard pointere også at det danske repræsentative system har sine fejl. Det er værd at undersøge hvilke muligheder vi har inden for emnet. Vi skal ikke kopier andre lands demokratiske processer men vi kan blive inspireret af dem og derfra skabe et mere tilfredsstillende demokrati.

Projekttitel: Er der en sammenhæng mellem fritidsarbejdstimer og karakterer i gymnasiet?

Navn: Arthur Helsted Moe

Gymnasium: Frederiksværk Gymnasium

Årstal: 2020

Projektbeskrivelse:

Som studerende i gymnasiet er det nødvendigt at have penge på lommen. De fleste studerende har derfor et fritidsarbejde. Men forårsager for mange arbejdstimer dårligere karakterer og højere fravær? Eller giver det tværtimod mere erfaring, stimulering og på den måde også bedre karakterer? Kunne man forestille sig, at arbejde kunne bidrage positivt på karaktererne, indtil man når et vist antal timer, hvor kurven så knækker? Og hvordan kan SU’en indvirke på gymnasieelevers behov/lyst til at have fritidsarbejde. Det er de centrale spørgsmål, jeg vil forsøge at belyse gennem projektet.

Flere af mine medstuderende arbejder helt op til 20 timer nogle uger. Dertil kommer de fritidsinteresser og opgaver, der fylder i hverdagen. Selv har jeg vekslet meget i arbejdstimer. Dette fik mig til at overveje, hvilke konsekvenser meget arbejde kan medføre. Som nystartet gymnasieelev fik jeg at vide af min studievejleder, at jeg skal holde mig under 15 timers fritidsarbejde om ugen. Men hvad bygger det antal på? Er det den rette vejledning? Og er det samme vejledning, gymnasieelever får på andre skoler. De spørgsmål hænger tæt sammen med mit projekt. Det er hvad der ligger til grund for mit ønske om at undersøge fritidsarbejdets påvirkning på karakterer i gymnasiet.

Formålet med forsøget er at undersøge sammenhængen mellem, hvor meget den individuelle studerende arbejder, og hvilke karakterer man får. For at besvare dette vil jeg inddrage relevante kilder, samt eksisterende undersøgelser inden for området, jeg vil derudover hvis nødvendigt lave en stikprøve blandt gymnasie-studerende og behandle resultaterne matematisk.

Jeg håber, at jeg kan få sparring af en forsker med speciale i ungdomsuddannelser for at få et mere professionelt perspektiv. Selv står jeg midt i problemet, som jeg vil undersøge, hvilket giver mig stor viden inden for området.

Samfundsmæssigt er jeg meget opdateret. Jeg kommer fra et hjem med mange samfundsfaglige diskussioner. Min far arbejder som rådgiver for Folketingets Ombudsmands og er uddannet inden for journalistik og filosofi. Samfundsfag har jeg afsluttet med topkarakter, og matematik har jeg på A-niveau, hvilket giver mig et godt grundlag for behandling af undersøgelser, samt formidling af resultaterne.

Projekttitel: Er en god barndom for udsatte børn en utopisk tanke?

Navn: Michelle Stjernegaard Corfixen Sørensen

Gymnasium: Mulernes Legatskole

Årstal: 2020

Projektbeskrivelse:

Ud fra projekttitellen har jeg udarbejdet følgende problemstillinger:
- Hvordan kan outcome effekten af anbringelse gøres bedre
- Hvad ligger til grunde for, at børns fremtid er påvirket af den primær socialisation

Herunder vil jeg gerne finde svar på, hvordan man bedst muligt kan hjælpe udsatte børn, så de får en god fremtid. Dette vil jeg gøre på baggrund af, at jeg længe har interesseret mig for det psykologiske og det sociologiske der sker i samfundet.

Jeg har længe ville undersøge, hvordan man bedst muligt ville kunne hjælpe andre mennesker. Dermed har jeg gjort mig de overvejelser, om det er muligt at nedbryde den negativ sociale arv, og hvis ja, så hvordan. Hvordan kan vi som samfund, være med til at hjælpe de udsatte børn. Er det noget vi skal gøre fælles, eller er det noget det offentlige skal tage sig af? Jeg ønsker at hjælpe udsatte børn, da emnet står mig meget nært.

Jeg vil derfor ud fra mit projekt tage mig den tid der skal til, for at undersøge om man ville kunne hjælpe udsatte børn, og om man ville kunne sætte gang i nogle tanker, som ikke hhv. er set før.

Ud fra det faglige perspektiv, har jeg valgt at dykke længere ned i det samfundsfaglige. Dette har jeg gjort, på baggrund af, at jeg ønsker en fremtid med samfundsfaglige elementer men også psykologiske og sociologiske.

Allerede da jeg gik i folkeskole, lå min interesse på psykologien og sociologien, dette medførte, at jeg fik det som valgfag i folkeskolen. Her var jeg ude og lave en masse kvantitative undersøgelser, i form af spørgerskemaer. Dermed vidste jeg det var den vej jeg ville gå. Jeg valgte på gymnasiet at vælge en studieretning, hvor samfundsfag på B-niveau var tilknyttet. Her fik jeg en masse faglig viden omkring kriminalitet, familietyper, social arv, og hvordan samfundet i det helt taget er skruet sammen.

Jeg har i løbet af mine snart 2 år på gymnasiet læst en masse bøger i samfundsfag. En af de undersøgelser jeg har været meget inspireret af, findes på siden; Dansk psykologi forening, hvor en psykolog ved navn Jens Hardy Sørensen udtaler sig, om at flere afsatte penge til udsatte børn, ikke hjælper dem. Men hvad skal vi så gøre? Jeg vil tilrettelægge mit projekt således; Jeg vil benytte mig af kvalitative metoder, i form af spørgerskemaer og/eller evt. nogle eksisterende undersøgelser som man kan tage udgangspunkt i. Jeg vil inddrage debattører/forskere/professorer der har forstand på emnet, et eksempel kunne være at inddrage Lisbeth Zornig, som er debattør med fokus på udsatte mennesker.

De empiriske metoder vil kunne hjælpe mig i forhold til et bedre resultat i form af indsamlende data, kilder, tekster og udsagn. En anden metode er case analysemetoden, her vil jeg have fokus på én eller flere udsatte børn, som i dag er voksne, jeg vil undersøge deres effekt af at de har været udsatte i deres barndom og hvilket konsekvenser der har medfølget.

Tak for jeres tid.
Med venligste hilsner
Michelle Stjernegaard Corfixen Sørensen

Projekttitel: Folkerepublikken Kinas stigende investeringer i og indflydelse på udvalgte stillehavsnationer i de senere år

Navn: Lærke Helene Ehlers Mikkelsen

Gymnasium: Rysensteen Gymnasium

Årstal: 2020

Projektbeskrivelse:

Folkerepublikken Kina anses i dag bredt som en supermagt med betydelig politisk magt og indflydelse globalt. Landet udvikler sig hastigere end de lande, der har været industrialiserede længere (indhentningseffekten) og har brug for råvarer til industrialiseringen og den øgede efterspørgsel, som væksten skaber. Landets indflydelse stiger derfor i alle dele af verden, og særligt i områder geografisk nær Kina. Områder med råvarer til produktion og forbrug får stigende fokus.

Et af de områder med både geografisk nærhed og efterspurgte råvarer er Stillehavet. Kinas internationale udviklingsstrategi fra 2013, ”The Belt and Road Initiative”, indebærer investeringer og udvikling af infrastruktur i udlandet for at styrke diplomatiske relationer og handel. Folkerepublikken Kina har i perioden 2006 - 2016 bidraget med 1.781 millioner USD til stillehavsregionen, næsten på lige fod med USA’s 1.890 millioner. Det ændrer magtbalancen ift. USA, Australien, New Zealand, EU, Japan og ikke mindst Taiwan, der også bidrager til udviklingen i regionen. Der er samtidig forskel på den type bistand og finansiering, der gives.

Jeg vil undersøge handelsaftaler mellem udvalgte stillehavsnationer og Republikken Kina med fokus på efter år 2006, med henblik på at udlede mere om de økonomiske og politiske grunde bag Kinas stigende interesse i stillehavsnationerne. Hvorfor er det attraktivt for Kina? Er det indflydelse generelt og i givet fald hvordan sikres den konkret? Guld til industriproduktionen? Tun til efterspørgslen? Er det at trænge Taiwan ud for på sigt at samle landene i ét Kina? Hvad bruges indflydelsen til på nuværende tidspunkt?

Der vil blive set på udvalgte elementer, særlig projekter med infrastruktur, ressourcer og relationen til Taiwan. Dette fokus skal indsnævres yderligere, men er særligt relevant i kraft af, at både Kiribati og Salomonøerne i september 2019 har anerkendt Folkerepublikken Kina (Kina) frem for Republikken Kina (Taiwan) som det rigtige Kina i henhold til ”One China Policy”. Dette har foregået på baggrund af Folkerepublikken Kinas løfte om finansiering af infrastruktur, heriblandt et stadium til 74 millioner USD til Salomonøerne.

For at kortlægge Kinas magt i regionen kan man eksempelvis benytte positions- og beslutningsmetoden indenfor samfundsfaget samt finde forskere enten i form af sinologer (på CBS) eller økonomer. Projektet vil baseres på tidligere forskning, rapporter, statistikker og handelsaftaler. Vedrørende de officielle aftaler tages der udgangspunkt i kinesiske dokumenter.

Personligt er det oplagt for mig at deltage i Forskerspirer indenfor dette emne, da jeg har Kinesisk A, Samfundsfag A og Engelsk A på gymnasiet, og derfor løbende beskæftiger mig med internationale problemstillinger. Jeg har studeret kinesisk i tre år, interesserer mig aktivt for kinesisk kultur og politik, og elsker at rejse. Jeg har været i 80 lande, herunder både i Asien og Oceanien, og har derfor på nær hånd oplevet Kinas støtte og projekter vedrørende infrastruktur i udlandet.

Projekt Forskerspirer vil jeg bruge som mulighed for at tilfredsstille min nysgerrighed ved aktivt at gå i dybden med et konkret internationalt problem.

Projekttitel: Fremtidens tøjproduktion - et makroøkonomisk trilemma

Navn: Aske Barnholdt Kragsaa

Gymnasium: Det Internationale Gymnasium - Niels Brock

Årstal: 2020

Projektbeskrivelse:

I forbindelse med en skoleopgave på mit gymnasium er jeg stødt på en generel problematik i tøjbranchen for den vestlige verden. Der er tale om et makroøkonomisk trilemma, der drejer sig om henholdsvis: Bæredygtig produktion, tilfredsstillelse af den vestlige verdens forbrugsvaner samt virksomhedernes profitmaksimering.

Der findes tre forskellige scenarier, hvor to mødes i et kompromis og en tredje forkastes: En bæredygtig produktion kan mødes med en tilfredsstillse af vestlige forbrugsvaner med henblik på kvalitet, design og pris, men må gå på kompromis med virksomhedens profitmaksimering i det, der kan kaldes et fair-trade kompromis. På samme måde kan profitmaksimering godt mødes med en bæredygtig produktion, men på bekostning af overensstemmelsen med den vestlige verdens forbrugsvaner. Forbrugsvanerne kan tilfredsstilles sammen med virksomheders profitmaksimering, men på bekostning af den bæredygtige produktion, som det ses ved fast-fashion, der er den hurtigst voksende sektor i tøjindustrien.

Da jeg opstillede dette trilemma fungerede det som konklusion på et kortere projektforløb, hvorfor jeg nu forestiller mig, at der er anledning til at anvende den deduktive metode til at gennemføre projektet og komme tættere på et svar til spørgsmålet: Findes der en gylden mellemvej til at bryde trillemaet i fremtiden?

Igennem den deduktive metode vil jeg indsamle og analysere kvantitativ såvel som kvalitativ data indenfor de tre førnævnte hovedområder og vurdere dem i forhold til deres indbyrdes kompromisser. Den indsamlede empiriske data vil blive stillet overfor udviklings- og samfundsøkonomiske tankegange i globalt perspektiv, hvorved jeg i denne sammeligning agter at dykke ned i de enkelte kausalitetsbetingelser, således at analysen kan oversættes til en vurdering af problemet fremadrettet.

Da jeg vil dykke ind i økonomi og samfund, herunder især udviklingsøkonomi og forholdet mellem østen og vesten, ser jeg gerne at opsøge en eller flere forskere blandt eksempelvis naturressourcer, økonomi og politik under klima & bæredygtighed samt økonomi og jura under global udvikling.

Projekttitel: Hvad gør at vi ikke er ligestillede (ift. køn) i dagens Danmark?

Navn: Caroline Hyldebrandt-Larsen

Gymnasium: NEXT Sukkertoppen Gymnasium

Årstal: 2020

Projektbeskrivelse:

Jeg vil gerne finde svaret på hvorfor vi ikke er ligestillede i Danmark, og som følge af det, om det overhovedet er vigtigt at vi bliver det. Jeg synes at det er meget interessant emne, da jeg simpelthen ikke har kunne finde svaret på det selv. Det er noget jeg undrer mig over hver dag, og noget som jeg frygter fordi jeg ikke ved hvilke konsekvenser det har og vil have for fremtiden - både for mænd og kvinder. Jeg håber også at finde svaret på om det overhovedet er vigtigt at vi er ligestillede. For hvordan kan det være at vi stadig ikke er ligestillede i Danmark? Hjælper kvoter overhovedet? Hjælper ekstrem feminisme? Findes glasloftet i virkeligheden? Er statistikken som oftest bruges som argument, egentlig reale fakta? Er det så vigtigt med den ligestilling? Alle disse spørgsmål er så vigtige at svare på, for at forstå denne ulighed og dens konsekvenser for samfundet. Derudover tænker jeg også at inddrage mediers indflydelse i min besvarelse af problemstillingen.

Jeg er en del af Akademiet for Samfundsengagerede Unge, hvor jeg arbejder på mit eget projekt Equalism der har til formål at fremme ligestillingen i Danmark. Jeg har derfor lavet en del research på området, og brænder virkelig for at gøre en forskel for samfundet. Herfra har jeg også lært at forholde mig kritisk og nysgerrig til viden. Jeg vil gerne inddrage mange forskellige personer til dette projekt, for at få en bred viden om konsekvenserne og den daglige påvirkning af uligheden. Jeg tænker at de vil kunne fungere som en slags eksperter. Og kombinationen af ”rigtige” mennesker og personer fra organisationer der arbejder for ligestilling, tænker jeg vil være rigtigt god. Derudover vil jeg gerne kigge på statistik der fortæller om kvinders deltagelse i politik, lønforskel og jobstillinger og koble det på historie og politik, for (forhåbentlig) at se sammenhænge mellem dengang og nu. Jeg forstiller mig også at medier har en kæmpe indflydelse, som jeg gerne vil undersøge - både for at forstå den og opdage hvordan de kan udnyttes.

Projekttitel: Hvad ligger til grunde for forhold, hvor manden vælger at udøve aggressive handlinger i form af f.eks. vold?

Navn: Ida Korsgaard

Gymnasium: Frederiksværk Gymnasium

Årstal: 2020

Projektbeskrivelse:

Hvad ligger til grunde for forhold, hvor manden vælger at udøve aggressive handlinger i form af f.eks. vold?

Jeg vil gerne ud og undersøge hvilken type mand, som udfører voldelige handlinger mod sin partner, og hvordan han tidligere er blevet påvirket et ydre aktører, til at bruge magt i et forhold. Mange unge kvinder sidder i dag fast i forhold, hvor manden udfører fysisk og/eller psykisk vold via passive og aktive aggressive handlinger. Langt de fleste undersøgelser tager udgangspunkt i, hvad der ligger bag kvinden og hendes valg af en voldelig kæreste. Jeg mener der mangler informationer og undersøgelser, som tager udgangspunkt i mændene og deres aggressive adfærd, hvilket flytter skylden hen på offeret, og fjerner fokus fra magtudøveren.

Jeg vil gerne finde baggrunden for de mænd, der tyr til vold, for at give en bredere forståelse for, hvilken påvirkning manden er blevet udsat for, og hvordan det kan forebygges og behandles hos mændene. Jeg vil ikke gå i dybden med, hvorfor, og hvilke, kvinder vælger voldelige mænd men, hvilke mænd, der vælger volden. Jeg vil undersøge projektet med både kvantitative og kvalitative undersøgelser, ved at kigge på statistikker og tal fra undersøgelser. Samtidig vil jeg hente viden fra krisecentre, folk evt. som selv har været en del af et voldeligt forhold og andre eksperter som specialiserer sig i magtforhold og aggressiv adfærd. Eksperterne ville blive interviewet og brugt i sammenhæng med den viden jeg får ud af statistiske undersøgelser.

Jeg har samfundsfag på A-niveau og har tilvalgt psykologi på C-niveau i 3.g. Jeg er fagligt interesseret i mange dele af samfundsfag som b.la. sociologi, hvilket også ligger bag valget af projektet, hvorfor jeg især vil udvide min viden omkring et aktuelt emne, som mænd i voldelige forhold. Mange aspekter af samfundsvidenskabelige fag handler om magtstrukturer, men i lav grad tager fat i påvirkningen af individet til baggrund for aggressiv adfærd i nutidens partnerforhold.

Projekttitel: Hvor stor betydning har forældres evne til at mentalisere for deres børns trivsel og eventuelle risiko for at blive diagnosticeret med en af de tre hyppigst forekommende diagnoser blandt børn og unge

Navn: Emilie Bugge Thestrup Kjelde

Gymnasium: Det Internationale Gymnasium - Niels Brock

Årstal: 2020

Projektbeskrivelse:

Hvordan kan det være, at der i de seneste år har været en stigning i antallet af unge der diagnosticeres med en adfærds- og følelsesmæssig forstyrrelse (inkl. ADHD), psykiske udviklingsforstyrrelser (inkl. autisme) samt angst og belastningsreaktioner jf. et analysenotat af Mette Egsdal og Signe Frees Nissen af 7.1.2019? Kan der være en sammenhæng mellem forældres evne til mentalisering og forekomsten af ovennævnte diagnoser? Er det forældrene og ikke barnet, der bør have diagnosen?

Jeg er blevet opmærksom på problemstillingen, da jeg kender en del unge, der samtidig med at de selv har en diagnose har et dårligt forhold til deres forældre og oplever, at deres vanskeligheder stammer fra deres barndom. Mange unge føler sig ikke hverken set, hørt eller forstået og de har heller ikke fået en opdragelse, der har rustet dem til at forstå forskellige mentale tilstande – hverken hos dem selv eller hos andre, og det gør dem skrøbelige. Disse observationer fik mig til at tænke på, om der er en sammenhæng mellem deres forældres mentaliseringsevner og børnenes evner til at klare livet.

Jeg begyndte at interessere mig for emnet allerede i folkeskolen, så jeg har læst meget om både psykiatriens og psykologiens tilgang til området, men senest er jeg stødt på Christina Fogtmans bog ”Forståelsens psykologi – Mentalisering i teori og praksis”. I den omtaler hun refleksive funktioner og hvordan det netop er disse funktioner, man ser på, når man ønsker at måle en persons mentaliseringsevne og evne til at være bevidst om det udviklings-mæssige aspekt af egne og andres mentale tilstande.

Jeg tror, at en del af stigningen i antallet af diagnoser kan findes i disse forhold, og det vil jeg meget gerne undersøge om er rigtigt. Min plan er at læse medicin efter gymnasiet, men gennem læsning af bøger, der omhandler interaktionsanalyse og mentalisering er jeg blevet klar over, at der også er stor hjælp at hente inden for rammerne af sprogpsykologien, når jeg søger viden om og svar på mit spørgsmål. Det er derfor disse værktøjer og disse teorier jeg vil bruge i dette projekt.

Det der skal danne teoretisk grundlag for min undersøgelse vil blive videnskabelige artikler om emnet samt Christina Fogtmans bog og herunder hendes omtale af den ungarsk fødte, britiske psykoanalytiker Peter Fonagys refleksive funktionsmanual. Hvis det kan lade sig gøre, kunne jeg rigtig godt tænke mig at Christina Fogtman kunne være min forsker på projektet, fordi hun er en af de største kapaciteter, der er på området i Danmark, og hun vil kunne give mig en akademisk vinkel på mit projekt.

Jeg vil glæde mig til at kunne levere et brugbart produkt, hvor jeg kan bidrage til at kaste lys over et emne, der er så relevant for så mange.

Projekttitel: Hvordan kan det være, at så mange færre kvinder end mænd søger ind på erhvervsuddannelser og får læreplads?

Navn: Signe Larsen

Gymnasium: Frederiksværk Gymnasium

Årstal: 2020

Projektbeskrivelse:

Ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, forkortet ae, kommer vi i Danmark til at mangle faglærte om 10 år, ikke nok med det er kvinder enormt underrepræsenteret på erhvervsuddannelserne i Danmark ifølge OECD, og samtidig er kvinderne ifølge Danmarks Statistik overrepræsenteret i gruppen af erhvervsskoleelever, som ikke får en læreplads. Dette er ikke blot et udtryk for, hvor vigtigt det er for samfundet at få flere unge på erhvervsuddannelser, men også især et udtryk for den manglende ligestilling på arbejdsmarkedet.

For mig personligt startede min rejse mod gymnasiet allerede før, jeg nåede teenagealderen. Begge mine forældre er uddannet smed, men hvor min far ikke mødte meget modstand på arbejdsmarkedet, måtte min mor arbejde hårdere for stillinger, som er domineret af det mandlige køn. Derfor blev jeg fra begge led skubbet i retning af gymnasiet, og dermed har erhvervsskolen aldrig været en mulighed. Jeg ved, at mit tilfælde ikke er et enestående eksempel på, hvordan en ung pige igennem den primære socialisation får internaliseret, at kvinder ikke har en fremtid inden for jobs, hvor man arbejder med stål, træ eller kloakrør, og det er et problem.

Jeg er overbevist om, at der skal en markant ændring til i samfundet for at gøre op med dette forældede og til dels sexistiske kvindesyn, for jeg ved af erfaring, at der er kvinder som ønsker disse uddannelser, men som ligesom mig har fået at vide, at dette ikke er muligt.

Jeg vil primært lave empiriske undersøgelser, men hvor jeg også vil inddrage sociologiske teorier omhandlende arv og miljø. Jeg vil undersøge om mit ønske om at ændre folkets tankegang omhandlende kønsstereotyper kan ske gennem en ændring i retorikken omhandlende kvinder, og om større repræsentation af kvinder, som skal fortælle og reklamere for en erhvervsuddannelse, når de unge står over for uddannelsesvalget, vil have nogen effekt på, om flere kvinder vil vælge erhvervsuddannelsen frem for den gymnasiale.

Samtidig er det mit ønske at interviewe eller tilsen-de spørgeskemaer til diverse virksomheder, som tilbyder lærepladser og spørge, hvad de gør for at inkludere både mænd og kvinder i deres team.

Det er også mit ønske, hvis muligt, at snakke med nogle folkeskoleklasser og se, hvordan det fordeler sig ift. hvor mange piger og drenge, som overvejer erhvervsuddannelsen, og hvad man kan gøre i hjemmet, så man sikrer, at også de unge piger ved, at der findes andre muligheder end de kønsspecifikke uddannelser.

Projekttitel: Hvordan kan man anvende nudging til at ændre vores vaner og adfærd, så det enkelte menneske tager mere ansvar for klimaforandringerne i Danmark?

Navn: Julie Brande Bæk

Gymnasium: Frederiksværk Gymnasium

Årstal: 2020

Projektbeskrivelse:

For nogle år siden hørte jeg om klimaforandringerne og blev bekymret for de konsekvenser, det har for vores fremtid. Derfor ændrede jeg mine kostvaner for 3 år siden, tog initiativ og blev pescetar. Jeg har tit tænkt på, hvorfor vi ikke gør mere ved klimaforandringerne, når vi godt ved, hvad der skal til. Problemet er ikke, at vi ikke ved, hvad vi skal gøre for at bidrage til mindskelse af CO2 udslip i hverdagen. Det meste ved vi allerede, såsom at benytte cyklen i stedet for bilen, spise flere grøntsager og mindre kød, genbruge tøj og undgå brug af tørretumbler. Det er små ændringer i hverdagen, der tilsammen kan gøre en stor forskel for klimaet.

Problemet er, hvordan vi får folk til at ændre deres vaner, så de er med til at gøre en forskel og blive bevidste om de valg, de foretager. Hvilken forskel ville det gøre, hvis hele befolkningen tog hånd om klimaforandringerne? Hvordan kan man gøre det mere attraktivt at ændre vores vaner i en mere klimabevidst retning i vores samfund?

På baggrund af disse overvejelser har jeg tænkt, at nudging kunne være en af løsningerne til at hjælpe folk med at tage miljørigtige valg. Måske kan vi endda blive et forbillede for andre lande og vise dem vejen frem. Nudging ville være ”et kærligt puf i den rigtige retning” og det ville hjælpe folk til at tage gode og positive beslutninger, der ville være til gavn for alle.

Jeg går på Frederiksværk Gymnasium og HF i 2.g med studieretningen Biologi A og Kemi B. Jeg har haft Psykologi C, Billedkunst C og Samfundsfag C, og jeg synes, at fagene ville være gode til at bidrage til de spørgsmål, jeg har stillet mig selv.

Mit ønske er, at projektet ender ud med, at flere mennesker bliver mere bevidste om deres valg i dagligdagen og bliver klimavenlige, så vi sammen gør en stor forskel i forhold til mindskelsen af CO2 udslip.

Jeg vil gerne undersøge, hvordan man kan udbrede budskabet og ændre store dele af den danske befolknings adfærd til at tænke mere klimavenligt. De metoder, jeg vil inddrage, er undersøgelser af påvirkning via nudging, og hvordan man kan designe omgivelserne på en bestemt måde. Derudover vil jeg læse nogle videnskabelige artikler og bøger. Endvidere vil jeg inddrage eksperter, relevante undersøgelser og forskning inden for nudging.

Projekttitel: Hvordan påvirker karakterpresset unges psyke?

Navn: Isabella Mortensen

Gymnasium: Grindsted Gymnasium og HF

Årstal: 2020

Projektbeskrivelse:

Jeg vil gerne i min forskning undersøge hvad det gør ved unges psyke, at de hver dag bliver udsat for samfundets pres og forventninger, særligt indenfor karakterpres i gymnasiet.

Grundlaget for hvorfor jeg har valgt dette emne er, at jeg selv er gymnasieelev og syntes karakteren fylder for meget i gymnasiet, jeg selv bliver meget påvirket af karakterer og forventninger fra både forældre og samfund, hvilket jeg syntes er forkert. Derudover tror jeg, at man igennem forskning inden for uddannelsesmiljøer, kan finde roden i flere forskellige psykiske problemer og sygdomme, som især er udbredt hos unge, heriblandt angst, spiseforstyrrelser, stress og depression. Dette syntes jeg er værd at undersøge, da det er et stigende problem, som både rammer mange unge, men også har enorme omkostninger for vores samfund hver dag.

Til at undersøge mit projekt vil jeg bruge min viden fra især samfundsfag, men jeg vil også gå tilbage i tiden vha. historie for at undersøge, om problemet ny-opstået. Derudover vil jeg vha. af psykologer undersøge unges psykologiske position i problemet og hvordan det påvirker dem.

I projektet vil jeg, som sagt, særligt arbejde sammen med psykologer, men også gymnasielærer og evt. studievejledere på ungdomsuddannelserne, som kender til problemstillingen ville være relevante. Derudover vil jeg gennem survey-undersøgelser høre de unges meninger, og dermed få en kvalitativ undersøgelse, som favner alle unge.

Som et tillæg til mit projekt vil jeg gerne snakke med en politiker, gerne inden for undervisningsministeriet, for at forså deres motivation for at øge presset. Dette vil jeg gerne, fordi jeg tror, at det er den eneste måde, at vi, som unge studerende, får vores historie igennem, men også fordi, at jeg syntes, at det er vigtigt, at vi hører deres side af historien.

Projekttitel: Hvordan ændrer vi forbrugernes adfærd ift. klimaforandringer?

Navn: Marie Lundager Sørensen

Gymnasium: Bagsværd Kostskole og Gymnasium

Årstal: 2020

Projektbeskrivelse:

Hvordan kan forbrugernes vaner ændres til at blive mere klimavenlige ift. tøjforbrug, og hvilket personligt ansvar har nutidens forbruger?

Klimaforandringer er hvor tids største og mest faretruende problem. Mange forskere arbejder på højtryk for at finde løsninger på de fremtidige problemer. Men roden til disse problemer er desværre langt mere kompliceret end en ny opfindelse. Det er nemlig os. Hvorfor har vi som forbrugere ikke taget ansvar endnu. Hvorfor spiser vi kød, flyver og køber tøj i massevis? Er det fordi vi ikke ved nok? Er det fordi klimavenlige alternativer ikke bliver markedsført godt nok?

Jeg vil gerne undersøge dette problem for at se, hvordan vi kan få forbrugere til at ændre vaner. Dette vil jeg bl.a. gøre ved at starte med mig selv. Jeg har altid været interesseret og passioneret i verden. Alligevel er det eneste jeg har gjort for klimaet, har været nogle halvhjertede forsøg på at blive vegetar.

Mit projekt omhandler, hvordan vi kan ændre forbrugervaner med fokus på tøjindustrien. Hele 40% af skader på klimaet stammer fra husholdningen. Derfor ville det være en stor del af kampen mod klimaforandringer, hvis vi kunne ændre vores forbrugsvaner. Jeg vil studere primære psykologiske mekanismer med fokus på adfærd og marketing. Indtil videre vil jeg gerne lave et kvalitativt design, da jeg ikke tænker at tal og statistik alene vil give et detaljeret nok billede af menneskets vaner. Om jeg skal benytte interviews eller observationer er jeg ikke afklaret med.

Min faglige baggrund for at gennemføre dette forskningsprojekt er, at jeg har samfundsfag A og psykologi C (hæver det til B i 3.g).

Klimaforandringer er hvor tids største og mest faretruende problem. Mange forskere arbejder på højtryk for at finde løsninger på de fremtidige problemer. Men roden til disse problemer er desværre langt mere kompliceret end en ny opfindelse. Det er nemlig os. Hvorfor har vi som forbrugere ikke taget ansvar endnu. Hvorfor spiser vi kød, flyver og køber tøj i massevis? Er det fordi vi ikke ved nok? Er det fordi klimavenlige alternativer ikke bliver markedsført godt nok?

Jeg vil gerne undersøge dette problem for at se, hvordan vi kan få forbrugere til at ændre adfærd. Dette vil jeg bl.a. gøre ved at starte med mig selv. Jeg har altid været interesseret og passioneret i verden. Alligevel er det eneste jeg har gjort for klimaet, har været nogle halvhjertede forsøg på at blive vegetar. Jeg vil undersøge hvad der skal til for at ændre adfærd, og hvordan har de folk, som har ændret adfærd gjort det, og hvorfor?

Min faglige baggrund for at gennemføre dette forskningsprojekt er, at jeg har samfundsfag A og psykologi C (hæver det til B i 3.g).

Jeg vil studere primære psykologiske mekanismer med fokus på adfærd og marketing. Jeg vil også gerne ud og lave kvantitative og kvalitative undersøgelser. Der er et andelsfællesskab tæt ved mig som har lavet nogle klimavenlige tiltag som fx ikke at spise oksekød. Jeg vil gerne undersøge hvorfor de gør det. Jeg kunne desuden godt tænke mig at teste, fx den generelle viden omkring klimaforandringer i det sociale fællesskab versus den gennemsnitlige dansker.

Jeg ved, at John Thøgersen fra Aarhus universitet har undersøgt en lignende problemstilling, dog ift. hvordan folk bliver bedre informeret omkring hvilke fødevarer de skal købe, som er bedst for klimaet. Jeg vil i stedet undersøge de psykologiske mekanismer som ligger til baggrund fra at ændre adfærd, dette kunne også være med et socialpsykologisk perspektiv, da hvis man fx har set sin nabo sætte solceller op, så er der større sandsynlighed for at man selv gør det. Så kunne man evt. undersøge hvordan man markedsfører klimavenlige alternativer til forskellige grupper af mennesker.

Projekttitel: Hvorfor er der en stigning af unge borgerer på overførelses indkomst f.eks. ressourceforløbsydelse eller førtidspension?

Navn: Anna Wibeck-Nilsson

Gymnasium: Frederiksværk Gymnasium

Årstal: 2020

Projektbeskrivelse:

Jeg ønsker at undersøge hvordan det kan være, at der er en stigning af unge borgerer, der er på overførelsesindkomst og hvad kan man gøre for at mindske det?

Dette mener jeg nemlig er meget problematisk, da vi som samfund mindsker grundlaget for velfærdsstaten. Idet vores velfærdsstat bliver finansieret gennem de skatter, som borgerne betaler. Det kan ikke lade sig gøre, hvis folk er på offentlig forsørgelse. Jeg ønsker nemlig, at fremtidige generationer også har mulighed for at leve i et samfund med en velfungerende velfærdsstat. Jeg har samfundsfag på A niveau i gymnasiet, og dermed en solid baggrundsviden om samfundsmæssige forhold.

Friske tal viser, at der er sket en stigning af unge i alderen 18-30 år, som er på offentlig forsørgelse (uddannelseshjælp) Dette er sket til trods for, at siddende regeringer gennem en årrække har gennemført restriktioner ift. at mindske adgangen til offentlige forsørgelsesydelser. Gør det folk mere arbejdsduelige?

Sidste lovvedtagelse i forhold til ungeområdet er, at kommunerne skal etablere en Kommunal Ungeindsats. Angiveligt i erkendelse af, at der er en stigning i antallet af unge med komplekse udfordringer. Kommunen skal med denne indsats sikre: En indgang og en plan, på tværs af de forskellige forvaltninger. Derudover kan sårbare unge allerede fra 8. kl. få tildelt en kontaktperson, som skal hjælpe dem gennem kommunen med et fokus på uddannelse og job.

Kan stigningen af unge på overførelses indkomst måske have noget at gøre med vores samfund. Vi lever nemlig i et samfund der i den grad er præget af påbud og krav til, hvordan man er den bedste version af sig selv. Kan dette måske få unge til helt at miste pusten og de derfor ikke længere føler sig i stand til at gennemføre en uddannelse eller varetage et job, da de føler at de måske ikke kan leve op til de krav som der er.

Til denne undersøgelse skal jeg inddrage statistikker, samtidig vil jeg gerne lave et interview med en leder af en kommunal ungeindsats ift. hvordan er den kommunale Ungeindsats er organiseret i kommunen og undersøge, hvordan disse fungerer – og i bedste fald komme med forslag til nytænkning på dette område.

Projekttitel: I hvor tidlig en alder udviser børn symptomer på stress, og kan vi som mennesker fornemme de tidlige symptomer?

Navn: Caroline Sandholt Jørgensen

Gymnasium: Sønderborg Statsskole

Årstal: 2020

Projektbeskrivelse:

I de seneste år er andelen af stress-ramte steget markant, især blandt unge. Tilstanden eksisterer i mange forskellige aldersgrupper, og kan komme med store konsekvenser, hvis det opdages for sent.

Ordet bliver brugt i flæng, og mister ofte sin alvorlighed. Det er et begreb som blev introduceret i 1935 af den amerikanske fysiolog Walter Bradford Cannon. Det startede med eksperimenter med dyr, hvor han udsatte dem for former af belastning for at stresse dem.

Stress har altid fanget min opmærksomhed, men den blev forstærket, da min mor blev en af de ramte. Jeg fik øjnene op for, hvor alvorlig og ødelæggende stress kan være. I forbindelse med det skrev jeg et omfattende projekt omkring stress, hvor jeg undersøgte symptomer og aldersgrupper.

Mit nuværende forløb ved ATU har kun øget min interesse for emnet. Jeg har været til seminarer omkring menneskers adfærd, det sociale network og områder i hjernen. Alt dette har kun forstærket min lyst til yderligere undersøgelse af emnet - især når jeg efter ATU seminarie har kunne føre dialog med forskeren.

Jeg har aldrig rigtig følt, at jeg fik afsluttet min opgave, fordi jeg gerne ville vide mere omkring emnet. Jeg føler blandt andet at jeg mangler at finde ud af: I hvor tidlig en alder udviser børn symptomer på stress? Kan vi som mennesker fornemme de tidlige symptomer? Her med fokus på børn. Kan børn fortælle hvis de føler sig stresset, og hvilke konsekvenser kan det have for barnet at føle sig konstant stresset, uden nogen opdager det?

En person som vækker mig stor interesse er Mogens Nygaard Christoffersen, som er seniorforsker. Han har specialiseret sig indenfor områder som familie, børn og social arv - og herunder stress.

Selvom stress er et område, som allerede er blevet undersøgt af mange forskere, tror jeg at der mangler viden om børn og stress. Derfor vil jeg i dette projekt udvikle en ny metode til at undersøge hvorfor og hvornår børn får stress, og hvilke signaler man skal være opmærksomme på. Jeg vil i den forbindelse arbejde med afsæt i forskningsartikler skrevet af fagersoner indenfor emnet. Derudover vil jeg benytte dokumentarer fra pålidelige kilder med psykologisk indsigt i børnenes adfærd. Jeg vil sparre med min forsker kontakt, og få dennes akademiske vinkel på mine kilder og mine overvejelser.

Projekttitel: Integration baseret på det dansk/tyske samarbejde

Navn: Alma Hohwü Rosenberg

Gymnasium: Sønderborg Statsskole

Årstal: 2020

Projektbeskrivelse:

2020 slår 100-året for Genforeningen.

Jeg er vokset op i grænselandet på den sønderjyske side. Min geografiske placering og mor, som har været aktivt medlem i Dansk-Tysk Venskabsforening For Kirkeligt Samarbejde, har meget tideligt gjort mig opmærksom på det danske- og tyske mindretals samarbejde.

Senere hen er jeg blevet bevidst om, hvor unikt et samarbejde det egentligt er. Først med valget i 1920 hvor befolkningen skulle stemme, om hvorvidt de ville være danske eller tyske. Men ikke mange år senere blev den danske og tyske befolkning endnu en gang sat op imod hinanden.

Ifølge mig indtræffer det unikke, når man betragter mindretallenes nutidige sameksistens. Man har ikke set eksempler på dette mange andre steder i historien. Denne tanke har derfor fået mig til at overveje, hvorvidt man, som samfund, kan trække på disse erfaringer.

Problematikken omkring ghettoer i dagens Danmark er et stadigt voksende problem. Politisk frygter man dannelsen af parallelsamfund. Man ønsker at finde en succesrig måde hvorpå beboerne i disse ghettoområder kan integreres, men uden et fuldstændigt tab af egne værdier, altså en assimilation. Dette gør problematikken meget kompleks. Men sammenligner man ghettoerne og den ”almindelige” danske befolkning kan man faktisk godt drage paralleller til de danske- og tyske mindretal. Danskere og tyskere har før levet et liv med fjend-skab til modparten, men har nu et bånd præget af accept og tolerance. Ghettobeboerne lever ligeledes et liv i modsætning til hovedparten af danskerne. Det handler egentligt bare om mennesker med grundlæggende forskellige kulturer, som skal forsøge at tilpasse sig hinanden. Det kunne i den forbindelse være spændende om man kan bruge grænselandets erfaringer til videreudvikling af nutidens integrationsproces.

Min problemformulering lyder derfor som følger: Kan man overføre erfaringerne fra det grænseoverskridende danske- og tyske samarbejde til en effektiv integration af de unge beboere i ghettoområderne.

Jeg vil i min undersøgelse trække på min historiske viden, for at se hvordan mindretals-samfundet betydning har ændret sig gennem tiden, særligt efter 2. verdenskrig. Jeg vil benytte mig af kvantitative metoder, til at undersøge både det danske- og tyske mindretals offentlige støtte, og dennes eventuelle indvirkning på deres fredelige samarbejde. Jeg vil benytte denne viden til at undersøge, om det spiller nogen rolle hvorvidt samarbejdet er bundet op af økonomiske tilskud eller frivillighed. Herefter vil jeg benytte sociologisk teori til at undersøge, hvorvidt det er muligt at implementere fordelene ved det grænseoverskri-dende samarbejde til mere vellykket integration af unge. Jeg vil desuden benytte mig af kvalitative data, såsom spørgeskemaer og interviews. Disse vil jeg bruge til at belyse integrationsproblematikkerne blandt de unge i parallelsamfundene, med en mere sociologisk tilgang.

Til at besvare min problemstilling vil jeg trække på min viden inden for samfundsfag og historie, som jeg har på A niveau. Desuden vil det matematiske aspekt også gavne mig i bearbejdningen af de kvantitative undersøgelser. Matematik har jeg ligeledes på A niveau.

Projekttitel: Is there a global crisis of Democracy?

Navn: Natasha Rikke Jensen

Gymnasium: Roskilde Katedralskole

Årstal: 2020

Projektbeskrivelse:

The growing opposition of citizens to political elites can be a threat towards the present democracies. Modern democracies all around the world are represented by a governing political elite. From Great Britain in Europe cross country to India and overseas to the United States of America. The question is whether they can possess the knowledge necessary to manage the complexity of the social order or implement choices connected with the citizens and their believes.

The conference paper written by Wolfgang Merkel portrays a strong argument about the current democracies, and questions whether democracy is inconceivable without a crisis. A contrary argument shown in the article written by Max boot, focusses on the point, that democracy already is dissolved in some countries and that the crisis is preventable. This shows different theories based on the same question, concerning the international and national relations between the established politicians and the citizens. All around the world resistance such as Brexit and the “Mouvement des gilets jaunes” (the yellow vests movement) in France has emerged.

This not only affects the populations of the countries and all around the world but also shows that populism is growing. The citizens throw out the established high-ranking politicians and parties. Instead populist movements with idealistic minds are growing in the medias and in the parliaments in Europe. As Max Boot writes in the following quote, “Democracy has already been destroyed in Turkey, Egypt, Venezuela, Thailand and Russia... Emmanuel Macron, France’s centrist president, is battling record-low approval ratings. And in Britain, the Conservative Party is tearing itself apart over Brexit.” This is examples of areas where the democracy is threatened, and where the process of dissolving itself has begun.

But it is a bad thing? Wolfgang Merkel mentions that political theory from its very onset, has determined that democracy is inconceivable without a crisis. Therefore, the crisis seems inevitable and might come as time goes by. It might be invisible to the human eye, but not invisible for the human life. It appears to affect the citizens and therefore different outcomes occur. It is the reaction to the governing elites trying to possess the knowledge necessary to manage the complexity of the social order. Maybe they are trying, but the people has had enough.

In my project I will include information from the conference paper written by Wolfgang Merkel, articles such as Max Boot’s concerning the subject and Danish as well as British experts in context of my visit to Cambridge University in Britain. My research will be based upon quantitative methods consisting of interviews and questionnaires.

The purpose is to create a picture of the public view and to gain insight of how the democracy affects its population. It lays in human nature to put everything into boxes. But instead of organizing the boxes, we might confuse ourselves more than necessary. But the question still remains; can we even answer the question?

Projekttitel: Kan forventningspres være positivt?

Navn: Caroline-Mathilde Steneman Fihl

Gymnasium: Odense Katedralskole

Årstal: 2020

Projektbeskrivelse:

Mine faglige interesser ligger inden for det samfundsvidenskabelige og humanistiske fakultet. Derfor er det kombinationen af disse to fakulteter, og deres metoder og teorier, jeg tager afsæt i.

I det traditionelle samfund, var fremtiden i højere grad bestemt på forhånd. Enten bestemt ud fra en strukturel samfundsforventning, eller ud fra aktørens egne evner. I den sociale arvs storhedstid, var normen, at man overtog forældrenes erhverv. I dag er det lidt anderledes, flere og flere unge fra såkaldte ”fattige” familier bryder den sociale arv, ofte i en positiv retning. Hvad skyldes det? Er det Marx Webers fortolkende sociologi, hvor fokus på menneskers handlingsliv og intentionerne bag, samt den kulturelle kontekst som handlinger udspiller sig i, der kan ses som en mulig forklaringsårsag? Eller derimod en kombination, altså det såkaldte vekselvirkningsforhold mellem struktur og aktør?

Undersøgelser har påvist, at lærerens positive eller negative bias over for den enkelte elev i en skoleklasse har indvirkning på elevens præstationer uafhængigt af læringspotentialet. Denne effekt kaldes Rosenthal. Forventningen er derfor at finde en sammenhæng mellem den selvopfyldende profeti og brydningen af den sociale arv. Er Rosenthal - effekten vejen ud af den sociale arv?

Min egen erfaring, når jeg betvivler egne evner, efter at have fået en opgave af en autoritær person, som for eksempel chef eller en lærer, ender på mystisk vis, alligevel med en fuldført opgave oftest med et godt resultat. Her ligger min undren. Hvilke årsager kan forklare denne succes med pludselig selvtillid og tro på egne evner til at fuldføre opgaven?

Disse spørgsmål vil forsøges besvaret ud fra evidensbaseret arbejde via kvantitative casetudies. Her vil der tages afsæt i samfundsfaglig metode ved indsamling af kvantitative besvarelser og derpå danne en umiddelbar statistik på baggrund af flest mulige besvarelser. Ydermere vil der sættes fokus på tre kvalitative dybdeinterviews, henholdsvis, en lektor, en elev i alderen 18-25 år, og en forsker indenfor området indlæring, hvor den personlige erfaring sættes i fokus. Til slut vil en komparativ analyse foretages og endeligt konkluderes ud fra en større sammenhæng, om tesen om Rosenthaleffektens egentlige virkning kan eftervises.

Projekttitel: Kan øget medbestemmelse under afsoning reducere antallet af tilbagevendende kriminelle?

Navn: Caroline Wiinholt

Gymnasium: Sønderborg Statsskole

Årstal: 2020

Projektbeskrivelse:

Kriminalitet er et alvorligt problem. Ydermere, at kriminelle efter afsoning oftest vender tilbage til en hverdag med kriminalitet, er et stort nederlag for vores samfund. Der er et behov for, at vi får mindsket antallet af tilbagevendende kriminelle.

Jeg ønsker derfor at undersøge, hvorledes dette kunne gøres muligt ved, at fængslerne blev mere frie. Indsatte har brug for menneskeliggørelse. Min problemstilling lyder derfor således; ”Kan vi reducere antallet af løsladte kriminelle, der vender tilbage til kriminaliteten efter endt straf, ved at regulere på de indsattes mulighed for medbestemmelse?”.

Jeg læste en artikel om Social Games Against Crime, hvilket var, hvad der i første omgang vakte min interesse. Social Games Against Crime var et forsøg på at sørge for, at familiefædre ikke vendte tilbage til en kriminel hverdag. Dette blev forsøgt ved, at de skulle spille brætspil med deres børn, mens de sad i fængsel. På denne måde blev den indsatte behandlet menneskeligt, og han kunne tydeligere mærke, at nogen behøvede ham.

Jeg tror på, at menneskeliggørelse af de indsatte er essentielt, hvis vi ønsker, at de skal blive velfungerende og lydige borgere når de har afsonet deres straf. Alt andet lige kan indsatte blive vores nabo så snart de har afsonet, og derfor er det i alles interesse, at de bliver den bedste udgave af dem selv, mens de er i fængsel.

Jeg har desuden læst en artikel fra Videnskab.dk, der omhandler et luksusfængsel, hvor miljøet er normaliseret og hjemmeligt. Dette har man vurderet til at være behjælpelig i resocialiseringsprocessen og øge trivslen. Dette synes jeg er en meget spændende betragtning, og noget jeg gerne vil undersøge nærmere. Dette er naturligvis et projekt, hvor det er essentielt for mig at hente viden fra andres undersøgelser.

Min empiri vil jeg derfor skulle samle fra tidligere undersøgelser. Her vil både kvantitative og kvalitative undersøgelser kunne være relevante. Hvor især kvantitative desuden ville kunne bruges i en eventuel komparativ analyse. Denne forskning ville bygge på den deduktive metode, da jeg gennem induktionsprincippet i forvejen har opstillet en hypotese, som jeg nu ønsker af- eller bekræftet gennem anden empiri. Såfremt, at det er muligt.

Udover at undersøge medbestemmelses indvirkning på indsatte, er der naturligvis også et etisk aspekt, der ville være interessant at skrive om, for kan man overhovedet forsvare en større frihed blandt mennesker, der er ved at bøde for en kriminel handling?

Min faglige baggrund er, at jeg har samfundsfag på A-niveau. Samfundet og vores retsstat har jeg en stor interesse for. Yderligere er psykologi et fag, som jeg finder meget spændende. Forskerspireprojektet lyder som en enormt spændende udfordring som jeg personligt vurderer, jeg har faglig kapacitet til at prøve kræfter med. Jeg vurderer, at jeg besidder de faglige kompetencer, som det kræver, da jeg kan arbejde selvstændigt, fokuseret og problemorienteret. Jeg nyder at fordybe mig i større opgaver, og jeg tror derfor, at dette projekt kunne være enormt spændende for mig.

Projekttitel: Kinas moderne kolonisering af Afrika og dets påvirkning på magtbalancen i verden

Navn: Holger Grymer

Gymnasium: Nyborg Gymnasium

Årstal: 2020

Projektbeskrivelse:

Kina har investeret massivt i flere dele af verdenen de sidste årtier. Særligt i Afrika har den kinesiske regering investeret i Det har de f.eks. gjort i form af en 610 km lang jernbane der skal gå igennem det afrikanske kontinent. Kina får derfor en større magt på verdensplanen, men vil dette skubbe til den globale magtbalance?

Kina står for andre værdier end vi gør i vesten. Kina undertrykker systemkritikere og har indført censur på en lang række amerikanske medieplatforme. Aktioner der ligger langt for de vestlige værdier og normer vi har her i Danmark. Det er netop derfor det kunne være interessant at se på hvilken forfatning Kina er i. De vil opretholde det kommunistiske styrer, men alligevel tillader de milliardærer i landet og prøver at holde en god velstand.

I form af Kinas investeringer i Afrika synes jeg det kunne være interessant at undersøge om Kinas fremgang skubber til magtbalancen. I Europa og Danmark har vi meget fokus på USA, som vi ser som den eneste supermagt i verden, men er Kina ved at overhale eller indhente USA?

Jeg har altid været interesseret og en smule nervøs for at stridighederne mellem de vestlige og østlige værdier skulle mødes og ende i en konfrontatorisk kamp om titlen som verdens eneste supermagt. Jeg tænker at det vil være spændende at se hvad der ligger til bund for Kinas ny kolonisering af Afrika. Er det kulturel, økonomisk eller ideologisk imperialisme?

I forlængelse af dette kunne det derfor være spændende at inddrage ”The Clash Of Civilisation” af Samuel Huntington og hans teori om at konflikterne efter Den kolde krig, udelukkende var drevet af ideologiske og kulturelle magtkampe.

I Afrika er de indfødte fleste venligsindet overfor den Kinesiske interesse. De ser det ikke som en nykolinisering af kontinentet, men derimod mere som en hjælp til deres velstand. Kina står godt nok for finansieringen af de mange byggeprojekter, men størstedelen af arbejderne bliver afrikanere.

Projekttitel: Kønskvoter i bestyrelser

Navn: Julie Zacho Thorball

Gymnasium: Bagsværd Kostskole og Gymnasium

Årstal: 2020

Projektbeskrivelse:

Kan kønskvoter løse problematikken med en overrepræsentation af mænd i bestyrelser?

Jeg vil gerne lave et forskningsprojekt om kønskvoter. Et begreb, der er begyndt at fylde mere og mere i den offentlige debat.

Er kønskvoter i virkeligheden relevant? Det er en metode til at skabe en lige fordeling mellem kønnene, men metoden møder samtidig mange fordomme og modargumenter. For skal man vurdere en jobkandidat baseret på kønsorganer? Det er der mange meninger om. Faktum er dog at vi ser en skævvridning mellem kønnene, og hvad skyldes det? Har vi måske nogle grundlæggende strukturer i vores samfund der bevirker at mænd ansætter mænd? Hvor kommer disse strukturer fra og hvad skyldes det at kvinder er underrepræsenterede til fordel for det modsatte køn?

Konkret ønsker jeg at finde svar på, hvorfor mænd er bredere repræsenteret end kvinder. Jeg vil altså forske i relevansen af kønskvoter og se om implementeringen af dette vil have en reel virkning og dermed afhjælpe overrepræsentation af mænd som vi f. eks ser i bestyrelser i en lang række virksomheder.

Når man selv er kvinde, kan det virke enormt uretfærdigt, at mine mandlige konkurrenter har en større chance end mig. Derudover har jeg en enorm interesse for emnet, og har dykket ned i mange forskellige feministiske teorier, f. eks glasloftet. Jeg har en række politiske holdninger på området og derfor også et ønske om at underbygge min holdning med en forskningsmæssig og faglig evidens.

Tænketanken CEVEA er over de senere år kommet med mange anbefalinger på ligestillingsområdet og en af mange er ’midlertidig kønskvotering’ med formålet om større ligestilling mellem kønnene.

I Norge indførte man kønskvotering i 2006, og det har resulteret i at Norge indtager en plads i Top-3 af de mest ligestillede lande, og endda fortsat ser behovet for kønskvotering.

Til inddragelsen af mit projekt vil jeg benytte mig af relevant forskning, undersøgelser og eksperter med relevante specialer. Min samfundsvidenskabelige og sproglige studieretning med et globalt fokus gør mig også nysgerrig på at se på, hvordan det implementeres og fungerer i andre lande, har Sverige eller Spanien succes med deres lovreguleringer, der søger at få flere kvinder i bestyrelser?

Projekttitel: Kønsnormers indflydelse på børns valg af fritidsaktiviteter

Navn: Ida Marie Kraglund

Gymnasium: Risskov Gymnasium

Årstal: 2020

Projektbeskrivelse:

Da jeg var 9 år, og havde fastelavnsfest med min 4 klasse, var jeg klædt ud som Darth Vader. Jeg havde ikke planlagt mit kostume i god nok tid, og da dagen kom og vi skulle skynde os ud ad døren, blev det altså iført min lillebrors maske og lyssværd. Det kommer nok ikke som nogen overraskelse, at mit kostume skilte sig ud ift. hvad de andre piger i klassen havde på, og jeg har senere snakket med min mor om, om hun ville have ladet min lillebror tage af sted klædt ud som Tornerose?

Kønsroller og normer har fortsat stor betydning i vores identitetsdannelse, og selvom stadigt flere forældre bevidst forsøger at nedbryde kønsstereotyper i deres opdragelse, er disse alligevel ofte tydelige at se allerede ved børn i børnehavealderen. Om dette er et udtryk for det informationssamfund vi lever i, hvor individet ofte er gruppestyret er interessant, men særligt spændende er også at se på, hvordan disse normer påvirker og begrænser vores valg, indenfor områder hvor køn slet ikke burde spille en rolle.

Jeg vil derfor med dette projekt undersøge, om forestillingen om de to køn begrænser valgmulighederne for børn ift. fritidsinteresser, og udforske hvilke tiltag, der kan ændre disse adfærdsmønstre. Jeg vil have særligt fokus på musik som fritidsaktivitet, da der ikke er nogen fysisk eller biologisk grund til forskellen i børnenes valg af instrument. Da jeg selv har gået til musikundervisning i mange år, har jeg også et kendskab til dette miljø.

Metodisk vil jeg undersøge min problemstilling med en blanding af kvantitative (spørgeskemasundersøgelser) og kvalitative (interviews) undersøgelser, da jeg mener, det både er nødvendigt at kortlægge børnenes adfærdsmønstre, men også at afdække baggrundene for de valg de træffer. Jeg vil både snakke med børnene selv, deres undervisere, men også eksperter på feltet. Interessant ville det fx være at snakke med Agnete Seerup, der har startet en JazzCamp for piger, for at rette op på den skæve kønsbalance, der i dag er i rytmisk musik.

For at undersøge om der er tiltag der ville kunne ændre børns kønsorientering ift. valg af musikinstrument, vil jeg udarbejde et pilotforsøg. Forsøget skal undersøge om det har nogen effekt om musikskolerne er orienteret mod at fastholde eller nedbryde kønsstereotyper i deres markedsføring. Gør det fx nogen forskel at børnene præsenteres for billeder af piger, der spiller trommer? Spørgsmål som dette er utrolig relevante ift. de konkrete tiltag vores institutioner kan gøre for at nedbryde kønsnormerne. I forsøget bliver to grupper af børn sat til at udfylde et spørgeskema over hvilke instrumenter, de synes ville være interessante at spille. Den ene gruppe vil blive vist en brochure, med billeder af børn, der spiller instrumenter der passer til kønsstereotyperne og den anden vil blive vist billeder, der gør op med stereotyperne. Jeg vil herefter analysere om det, hvis det laves i fuldt omfang, vil kunne vise markedsføringens indvirkning på børns valg. Jeg vil gennem projekt forskerspire arbejde på at udvikle mit forsøg, så det forhåbentligt kan bruges til at svare på min problemstilling.

Projekttitel: Menneskers frygt for det ukendte

Navn: Signe Marie Roesgaard

Gymnasium: Skanderborg-Odder Center for Uddannelse

Årstal: 2020

Projektbeskrivelse:

Samfundet er konstant under udvikling. I de seneste år har især den teknologiske og globale udvikling været årsag til store forandringer i menneskets levestil og vilkår. Immigranter strømmer over grænsen, EU tager magten og tvinger styringen fra det nationale til det globale, mennesker flytter tættere sammen og sygdomme spredes med lynets hast, alt sammen som konsekvens af en stor globaliseringsbølge. En globaliseringsbølge der tvinger forandring og det ukendte ind i de nationale samfund og skaber frygt og foragt. En globalisering der gør at hver enkelt persons beslutninger eller udtagelser kan komme til at påvirke millioner af mennesker.

Jeg vil i følgende projekt forske i menneskers frygt for det ukendte, hvorfor den opstår og hvilke konsekvenser det får for samfundet såvel som den enkelte person. Jeg vil gerne undersøge hvorfor frygten ofte tvinger folk til at tage beslutninger der er imod den rationelle fornuft eller hvad der af fagpersoner anbefales.

Jeg arbejder på denne måde ud fra hypotesen om at frygten hæmmer individet og samfundet som helhed. Dette til trods for at frygten er en naturlig forsvarsmekanisme, der skal holde én fra at komme til skade.

Årsagen til min interesse ligger i høj grad i den moderne debat, hvor der dagligt debatteres af embedsmænd, politikere, eksperter og lægfolk. Samt en stærk interesse for det psykologiske såvel som det sociologiske. Jeg har personligt i mange år selv læst psykologi som en fritidsinteresse og har på personligt plan i den forbindelse valgt at involvere mig selv i et fritidsarbejde som frivillig i et værested for sindslidende. Derudover har jeg næste år valgt faget kulturforståelse, som jeg håber vil give mig en endnu bredere forståelse for menneskers gøren, bare på et kollektivt plan.

Jeg vil i min undersøgelse først undersøge, hvorfor frygten opstår i mennesket og hvor meget magt den har over individets rationelle logik. Dernæst vil jeg undersøge denne faglige teori i forbindelse med flere begivenheder der finder sted på nationalt og globalt plan, og til sidst hvilken betydning det har for individets og samfundet, herunder om det er i egen eller samfundets interesse, og om logikken eller frygten vejer højest når beslutninger skal tages.

Jeg vil til min undersøgelse bruge kvantitative og kvalitative data. Herunder både sekundære og primære kilder. Kilderne vil på denne måde bestå af interviews og korrespondancer med fagfolk der har kendskab til emnet samt statistikker, bøger, artikler og spørgeskemaer. Det faglige materiale og kilder skal danne baggrund for både en psykologisk forståelse af hvad der sker indeni personer, samt hvordan denne frygt manifesterer sig i dem og evt. hæmmer dem i fremtiden. De indsamlede data vil til sidst danne en god baggrund for at besvare projektet.

Projekttitel: Miniature Game Theory

Navn: Mikkel Riis Rasmussen

Gymnasium: Vejle Tekniske Gymnasium

Årstal: 2020

Projektbeskrivelse:

Projektet vil have til formål at forsøge at besvare følgende problemformulering: Hvordan kan figurspil bruges til at forstå sequential incomplete information games?

De overvejelser jeg personligt har gjort, som ligger til grunde for projektideen, kommer delvist fra en årelang kærlighed til figurspil, men udspringer også af andre forsøg på projektbeskrivelser, som havde en lignende alternativ vinkel. Jeg undersøgte lidt omkring spilteori og fik hurtigt blod på tanden for projektideen, da kombinationen af netop spilteori og figurspil appellerede meget til mig.

Den faglige baggrund for at projektet vil have relevans er, at figurspil oftest kræver at de individuelle spillere bruger mange timer på både at samle og male deres hære, som bruges i spillene. Herved opstår der typisk en stor tids- og følelsesmæssig investering i spillene. Det er ikke bare en bunke plastik der kæmper mod en anden bunke plastik, men en samling man har brugt meget lang tid på at opbygge. Denne følelsesmæssige investering vil gøre at observationer fra et evt. pilotforsøg vil have høj økologisk kvalitet.

Udover dette, så vil rammerne i et evt. pilotforsøg være forholdsvis uberørte således at spillernes adfærd ikke bliver påvirket af en fornemmelse af at rammerne er kunstige, en fornemmelse der ellers kan fremkomme ved lignede forsøg med spilteori.

Projektet vil måske kunne bruges til at stikke i nogle områder af adfærdsøkonomien f.eks. rationalitet i en situation, hvor aktørerne er følelsesmæssigt investeret.

Projektet vil tage udgangspunkt i figurspillet Star Wars Legion og dets 500 point skirmish format. Først og fremmest vil der blive opstillet den objektivt bedste måde at spille figurspillet på. Dernæst tiltænkes projektet at indeholde en undersøgelse af en række spil vurderet ud den bedste spillemåde fremsat tidligere i projektet. Hvis det er muligt, vil projektet munde ud i at opstille en observationsliste til vurdering af spil i et pilotforsøg med det samme figurspil omtalt gennem projektet. Der tænkes at inddrage eksperter, hvis fagområde er spilteori.

I forhold til litteratur vil jeg i første omgang tage udgangspunkt i ”The Strategy of Conflict” af Thomas Schelling samt ”Misbehaving, the Making of Behavioral Economics” af Richard Thaler og evt. ”Theory of Games and Economic Behaviour” af John Von Neumann.

Projekttitel: Motivation i blandt gymnasieelever

Navn: Ditte Tingvold

Gymnasium: Køge Gymnasium

Årstal: 2020

Projektbeskrivelse:

Jeg vil undersøge hvor høj grad er der mangel på motivation i gymnasierne, og hvordan den motivation kan forbedres.

Som 2.g-elev på STX og oplever jeg dagligt en stor mangel på motivation blandt mine medgymgymnaise elever. Jeg går i klasse der er sammenbragt af linjer der ikke blev oprettet, på grund af for lille tilslutning på de forskellige linjer. I forbindelse med det, er der stor utilfredshed og mangel på motivation. Efter samtaler med lærerer på mit gymnasium, er det kommet til udtryk, at der er problemer med den generelle motivation på institutionen.

Jeg mener, at det er relevant at se på omfanget af manglende motivation på landets gymnasier, og dermed undersøge om gymnasiet lever op til de forventninger der er til det. F.eks. om fald i motivationen skyldes eventuel fejlplacering på linjer og/eller uddannelser. Om den manglen på motivation skaber et fald i det faglige niveau, og om umotiverede elever nedbringer de motiverede elevers arbejdsmoral. Kan man optimere motivationen på gymnasierne ved at, bedre informere elever i grundskolen om deres muligheder og eventuelt gøre mere brug af erhvervspraktik, eller skabe et større fokus på HF-uddannelsens muligheder, for dermed at nedbringe procentdelen af fejlplacerede elever på gymnasiet?

Det vil være relevant at undersøge hvilken indflydelse motivationen har på gymnasiernes landsgennemsnit, og at undersøge om den eventuelt manglende motivation gør at eleverne ikke lever op til de forventninger der er til de videregående uddannelser. Under undersøgelsen af problemet, vil det være problematisk at komme ud over et holdningsbaseret resultat, og jeg må derfor finde ud af hvordan man optimalt forsker i motivation som data.

Jeg vil gøre brug af spørgeskemaundersøgelser for at danne mig et overblik over problemets reelle omfang, i forbindelse med elever og lærers opfattelse af f.eks. motivation og fejlplacering, benytte mig af relevant forskning på området samt tale med en forsker der er har en relevant viden om f.eks. motivation og/eller uddannelsessystemer.

Projekttitel: Naturterapi som behandling af stress, angst og depressioner blandt unge

Navn: Emilia Zukowska

Gymnasium: Sønderborg Statsskole

Årstal: 2020

Projektbeskrivelse:

I dag lider mange unge af sygdomme, der finder deres oprindelsessted i psyken, mens det stadig påvirker dem drastisk og kan føre til funktionelle lidelser - men findes der en coping- og healingstrategi, der hjælper de unge med deres problemer vha. friluft og natur?

Det er i dag fakta, at mange unge lider af psykiske problemer, som de skal have hjælp til at overvinde - da jeg selv er berørt af emnet, har det interesseret mig, hvordan man på den mest jordnære måde kan håndtere disse sygdomme og lidelser, hvilket førte mig til ordet ”naturtearapi”. Det har også undret mig, at denne form for terapi ikke er mere udbredt, end den er, og hvordan man kunne udvide de unges horisonter, så metoden kunne blive taget i brug noget oftere fremfor en eventuel medicinsk behandling - og om der er en specifik målgruppe blandt unge, der ville være mere tilbøjelige til at vælge naturterapi?

Jeg vil påstå, at min faglige baggrund ligger i, at jeg har psykologi på C-niveau, som jeg derudover løfter til B-niveau i 3.g. Faget psykologi giver mig adgang til at undersøge emnet, hvor det ville kunne åbne nogle døre for mig indenfor eksempelvis udviklingspsykologi for at undersøge, om ens opvækst har en effekt på tilbøjeligheder til psykisk sygdom og/eller valg af form for terapi, eller hvilken rolle vores identitet i dag spiller, når det kommer til psykiske lidelser. Desuden har jeg også samfundsfag på A-niveau, hvilket evt. kan bruges til en sociologisk vinkel på emnet, hvor jeg kan undersøge, hvordan samfundet blander sig i ens identitetsudvikling.

Hvis muligt ville jeg kunne hente viden og information fra Center for Anvendt og Teoretisk Socialpsykologi og Institut for Psykologi på Københavns Universitet. Derudover ville jeg evt. tage kontakt til Mette Willum, som er en spirituel guide og healer.

Min metode ville ligge i at undersøge unge gennem kvalitative og kvantitative undersøgelser, hvor det selvfølgelig ville være idealt at kigge retrospektivt på nogle af de unges opvækst, og hvilke faktorer der evt. kunne spille ind i de(n) unges tilstand. Derudover ville en god undersøgelse til mit emne være, hvor effektivt naturterapi i bund og grund er.

Projekttitel: Når mennesker dræber mennesker

Navn: Nanna Lindholm Holst

Gymnasium: Skanderborg-Odder Center for Uddannelse

Årstal: 2020

Projektbeskrivelse:

Mord har altid fundet sted i verden. Vi er omringet af mennesker, som vi ikke har kendskab til; mennesker som inderst inde kan have en trang til mord, tortur mm. Jeg vil gerne finde svar på hvilke ting, der virkelig driver mennesker til at blive blodtørstige seriemordere, begår uhensigtsmæssigt impulsdrab og hvad der i virkeligheden sker med hjernens funktioner, når disse handlinger bliver udført. Jeg har altid været fascineret af, hvad der udløser mennesket til at begå mord. Jeg har herunder været fascineret af seriemordere, deres tilgang til mord, deres baggrund mm. Jeg synes, det er spænende at helt almindelige mennesker udenpå, har nogle andre sandheder inden i.

Jeg har gennem hele min ungdom været interesseret i psykologiens verden, men jeg blev endnu mere fanget af denne problemstilling og undring, i form af mit valgfag ”psykologi” på HHX. I dette fag begyndte jeg at få information om barnets udvikling og fik indblik i, hvordan de første måneder af et barns opvækst ligger til grundlag for barnets livskvalitet og udvikling. Ydermere, blev vi undervist i emnet ”ondskab”; under dette emne blev jeg endnu mere fascineret af hjernens mystik, og hvad der driver mennesker til at blive ”ondskabsfulde”.

Jeg vil herunder også undersøge om mordere er født ondskabsfulde, eller hvad der driver dem til at blive det. Jeg vil her også gerne undersøge om der er sammenhæng i deres baggrunde og opvækst.

Jeg vil først sammensætte nogle relevante spørgsmål til denne undersøgelse. Jeg vil forsøge at besvare disse spørgsmål via interviews eller korrespondancer med personer med kendskab til emnet. Jeg vil her forsøge at undersøge hvordan ”ondskabsfulde” menneskers adfærd kan beskrives og fortolkes. Jeg vil gerne, hvis muligt, tage kontakt til udlandet, hvor jeg vil forhøre mig yderligere med fagpersoner og forskere indenfor emnet, som har med disse mennesker af gøre og deres psykologlogiske træk. Jeg vil ud fra disse svar sammenfatte en gennemarbejdet synopsis, så jeg kan forsøge at komme nærmere en forklaring på disse uforklarlige, umenneskelige handlinger.

Projekttitel: Overvågningskapitalisme og dens indflydelse på den moderne verden

Navn: Søren Emil Skaarup

Gymnasium: Rysensteen Gymnasium

Årstal: 2020

Projektbeskrivelse:

Overvågningskapitalisme er en ny form for kapitalisme, der skal kontrolleres og anderkendes af samfundet. Det bevæger sig hurtigere end lynets hast og det er en større udfordring for den moderne og teknologiske verden end verdens regeringer indser. Overvågningskapitalisme har sin stamfader i virksomheden Google, der anvendte brugerhistorik til at forbedre deres søgemaskine.

Under IT-boblens brist i 2001 fik virksomheden med den førende søgemaskine i Silicon Valley en strålende ide. Istedet for kun at anvende brugerhistorikken og den indsamlede opførselsdate til at forbedre deres søgemaskine, skulle de istedet anvende den til at producere omfangende UPI datasæt, der kunne danne ramme for en enormt effektiv marketingsstrategi, som flere virksomheder senere ville få øjnene op for: Brugertilpassede reklamer.

Google opnåede den stærkeste evne til at forudsige forbrugeres mønstre og blev formet mod at være den supertanker af en virksomhed som de er i dag. Dette dannede ramme for den overvågningskapitalisme, som vi kender i dag, og som jeg vil prøve at granske og undersøge i dette projekt. Jeg glæder mig!

Projekttitel: Sammenhængen mellem præstationssamfundet og angst hos unge

Navn: Nanna Korsgaard Bøstrup Rasmussen

Gymnasium: Risskov Gymnasium

Årstal: 2020

Projektbeskrivelse:

Vi har alle muligheder foran os. Som ung i dag er du født ind i mulighedernes tid og nutidens præstationssamfund. Unge er under et konstant pres, som udspringer af ønsket om perfektion og kontrol. Man vil præstere sit ypperste på alle livets felter. Vi får at vide, at man kan, hvad man vil. Derfor ligger det også lige for at bebrejde sig selv, når man ikke præsterer tilstrækkeligt. Denne form for selvbebrejdelse kan føre til angst. Jeg har derfor tænkt på, hvad det er ved dette præstationssamfund, som gør at flere og flere unge får stillet diagnosen angst.

Hvilken sammenhæng er der mellem præstationssamfundet og udbredelsen af angst blandt unge? For hvis man har alle muligheder, er det så ens egen skyld, hvis man ikke får succes? Hvis man ikke er noget, oplever unge ofte at de er ingenting. Det perfekte er blevet det nye normale. Hvor kommer alle disse krav og forventninger fra og, hvordan hænger det sammen med en stigende tendens til at unge udvikler angst?

Min interesse i emnet udspringer blandt andet fra den undervisning jeg har modtaget i psykologi og samfundsfag på gymnasiet. Som studerende har jeg selv oplevet et pres fra omverdenen, og jeg har et ønske fra mig selv til at præstere mit ypperste. Jeg har taget mig selv i at finde det umuligt, at være tilfreds med min egen indsats. Jeg har derfor et ønske om at forske i sammenhængen mellem præstation og angst hos unge. Mere præcist hvilke faktorer det er der fremkalder denne form for angst og, hvordan de unge håndterer denne situation. Som materiale vil jeg blandt andet benytte nationale og internationale statistikker om angst blandt unge for at se, hvilken udvikling denne diagnose har taget. 

Jeg vil undersøge, hvilken effekt karakterer og konsekvenser ved fejl har på den unge. Herigennem vil jeg kunne danne et billede af, hvordan et skolesystem med færre karakterer og større plads til fejltrin vil kunne modvirke denne stigende tendens til angst. I denne undersøgelse kunne man lave en sammenligning med klasser eller skoler der har prøvet en karakterfri hverdag. Gennem en kvalitativ undersøgelse i form af samtaler, vil jeg tage udgangspunkt i et antal unge, for at få sat ord på deres tanker omkring disse livsbetingelser og, hvordan dette påvirker deres mentale helbred. Jeg vil gennem disse samtaler undersøge om elever reelt er interesseret i et samfund og skolesystem uden disse bedømmelser og, hvordan de tror det vil påvirke deres psykiske helbred. Udover generelle spørgsmål om, hvad de selv mener er skyld i dette pres.

Mit mål med projektet er at finde ud af, hvorfor flere og flere unge får stillet diagnosen angst, og finde sammenhængen mellem de forventninger og det pres der møder dem i vores samfund. Her vil jeg forsøge at finde ud af, om man kan fjerne noget af dette pres (i form af karakterer og andre bedømmelser) for at modvirke unges behov for perfektion og absolut kontrol i de forskellige arenaer.

Projekttitel: Skrald skal være nemt og bekvemt

Navn: Sarah Gilling Pedersen

Gymnasium: Rosborg Gymnasium

Årstal: 2020

Projektbeskrivelse:

Hvordan kan man gøre det nemmere for det almindelige menneske at sortere sit affald?

Jeg har i mange år oplevet på egen hånd hvor lidt information der egentlig er tilgængelig når det kommer til affaldssortering. Men selvom at vi i Danmark er ved at blive mere og mere informeret, så er der stadigvæk lang vej frem. Det er også et stort problem på global skala.

I Indien er der affalds bunker højere end bjerge. Der er derfor brug for drastisk hjælp. Dette kan ske igennem telefonen. I blandt de 20% fattigste hustande i verdenen er der 7 ud af 10 der ejer en telefon.

Derfor vil jeg først lave en app, som har alt nødvendig information tilgængeligt for dem, som måske ikke har tid eller energi til at skulle undersøge hvordan hvert enkelt stykke affald egentlig burde sorteres og skilles af med. Herefter ville jeg så metodisk se hvordan folket reagere til at blive tilbudt sådan en app. Jeg vil på denne måde finde ud af om der er behov for en generel løsning, og hvis der er, hvordan almindelige mennesker bedst ville kunne få noget ud af en generel løsning.

Det ville derfor være spændende at lave både et kvantitativt spørgeskema, og derefter et kvalitativ interview. Jeg vil sikre mig at der er en god reliabilitet til undersøgelsen, da det er vigtigt at appen kan blive arbejdet på og gjort bedre og bedre. De personer der skal afprøve appen skal være en repræsentativ gruppe danskere.

Der er derfor to tekniske elementer til mit projekt. Selvfølgelig er der det tekniske i at udvikle en app, men her ville jeg kunne få hjælp af mennesker der til daglig arbejder med at udvikle apps.

Jeg har selv psykologi og har haft samfundsfag i skolen, men jeg vil yderligere have brug for hjælp fra en forsker, der har forsket i almindelige menneskers opførsel. Jeg har også fysik og naturvidenskab på gymnasiet, hvilket betyder jeg har en god baggrundsviden omkring emnet affald.

Projekttitel: Søvns indflydelse på gymnasieelevers motivation i skolen

Navn: Elin Nielsen Tychsen

Gymnasium: Sønderborg Statsskole

Årstal: 2020

Projektbeskrivelse:

Dette emne er særlig interessant for mig, da jeg selv er gymnasieelev og oplever manglende motivation på daglig basis i min skolegang, både på egen krop og hos klassekammeraterne. Desuden er det et emne med meget nutidsrelevans i kraft af de mange artikler og debatter og man kan have en formodning om, at det i sidste ende er en afgørende faktor for elevernes udvikling. Jeg forventer, at motivationen kommer fra mange faktorer, men at søvnen er et vigtigt element. Derfor vil jeg undersøge i hvilken grad søvn påvirker gymnasieelevers motivation til undervisning i skolen.

I min gymnasietid har den store variation i aktiv deltagelse, hvilket jeg tolker som manglende motivation, været en øjenåbner for mig. Jeg har ofte oplevet, at der har været stor forskel på mine klassekammeraters interesse i de forskellige timer. Grundet denne variation i timedeltagelse, har jeg undret mig over hvilke faktorer, der ligger til grund for det. Om det er indre eller ydre påvirkning? Har eleverne selv indflydelse på deres egen motivation til at lære og ændre indstilling til timerne?

Faget psykologi har åbnet mine øjne for forståelsen af samfundet og mennesker. Jeg ønsker at blive klogere på de unges udfordringer i forhold til, at få det meste ud af deres gymnasietid med særlig fokus på motivation. Det har både stor personlig betydning for den enkelte men også for samfundet.

For at undersøge emnet, vil jeg opstille et forsøg, hvor jeg finder en håndfuld frivillige elever, der er indstillet på at ændre deres søvnvaner og på baggrund af data, vil jeg undersøge, om en forbedret motivation i skoletiden hos de frivillige kan måles. Målingen foregår via en kvalitativ undersøgelse, som består af elevernes egen registrering. Registreringen skal ske gennem et præciseret spørgeskema, som udvikles til formålet. I min undersøgelse ønsker jeg også at inddrage de psykologiske teorier der er omkring motivation, hukommelse og opmærksomhed.

Projekttitel: Talentudviklingsprogrammers indflydelse på læringsmiljøerne

Navn: Olivia Wenya Chen

Gymnasium: Det Internationale Gymnasium - Niels Brock

Årstal: 2020

Projektbeskrivelse:

Hvordan påvirker talentudviklingsprogrammer læringsmiljøer?

Jeg har altid været omgivet og deltaget i programmer der skal udvikle særligt talentfulde børn og unge. Specielt indenfor STEM, da det har været mit primære interesseområde. Jeg har personligt altid elsket det, da man fik lov til at lave noget ekstra, noget der var lidt sjovere og mere i dybden. Men hvad med dem der blev ekskluderet? Dem der ikke var med fordi nogle havde vurderet at de ikke var kvalificeret, eller ikke var interesseret i at videreudvikle dem selv på det punkt talentudviklingsprogrammet tilbød. Men var omgivet af en masse der brændte for det, eller måske bare havde en i klassen der deltog.

Talentudviklingsprogrammerne er meget forskellige ikke kun i varighed, fokusområde, og konstruktion, men også målgruppe. For dette projekt vil fokusset dog være på talentudviklingsprogrammer der er, målrettede udskolingen (7-9 klasse) og gymnasiale uddannelser, og læringsmiljøet i klasseværelset. Jeg erkender dog at de også eksistere andre steder.

I projektet vil der først opsættes nogle målbare kriterier som der laves en spørgeskemaundersøgelse på, her vil der primært blive indhentet kvantitativt data til at sammenligne skoler/klasser med elever der deltager i et eller flere talentudviklingsprogrammer og de skoler/klasser hvor der ikke er elever der deltager i talentudviklingsprogrammer. Derefter vil skolerne/klasserne blive inddelt efter hvilke talentprogrammer de deltager i for at se hvilke ligheder der findes. Ud fra den data udvælges nogle grupper som udspørges med formålet at indhente kvalitativt data, det kan ske i form af fokusgrupper eller dybdeinterviews. Forskellige skoleformer som f.eks. private skoler og internationale skoler, vil også være inkluderet i undersøgelsen. Da talentudviklingsprogrammer ikke er eksklusive til Danmark, vil jeg under projektet også undersøge hvordan det står til internationalt. Der vil lande som har en anden læringskultur være interessante at kigge på. Det kan f.eks. være Korea, Kina eller Singapore hvor den generelle konsensus er at 1 eksamen kan afgøre resten af din fremtid. Men også lande som USA, hvor skolen er vigtig, men ikke bliver set som essentiel for fremtidig succes.

Projekttitel: The Legal Brexit Dilemma

Navn: Josephine Kirketerp Hansen

Gymnasium: Roskilde Katedralskole

Årstal: 2020

Projektbeskrivelse:

What Legal Consequences Will Brexit Bring for UK, and How Will Brexit Affect the Relation to EU (especially Denmark)?

This intriguing inquiry is what I want to focus upon in my project. Brexit has been a major conflict for the past four years, yet we still have no answers to many important questions regarding Brexit. However, we do know that Brexit has increased the inequity throughout the last four years, which calls for political action. Action that Boris Johnson has already promised the British people, particularly regarding the question of what to do with immigrants. For example, how will the point system work, if it ever will?

I have always had an interest in law and the dynamics of it all, which is why I attended an essay competition from Immerse Education in the winter of 2020. Fortunately, I was selected to attend a summer course in Cambridge University where I will study law. This is probably also where I will get my main methods and hopefully obtain some expert knowledge. Furthermore, I, myself, am active in politics so it will be interesting to compare the British system to the Danish system.

My point of departure will be the British elections - both the fatal election in 2016 & and the latest election from December 12th, 2019. From that election I will compare how the minds of the Brits have changed if they have so.

Also, I will research how intertwined politics and law are. Besides, I will determine what the 20000 kr. Would go to, and why. Right now, I think it may go to research in the field of where the grey areas in the law post-Brexit are, as I want to research the law’s grey areas of Brexit and how the British legislation and relation to especially Denmark will change.

Projekttitel: Traditioner, normer og værdiers indvirkning på individets syn på alkohol

Navn: Caroline Baltzer

Gymnasium: Roskilde Katedralskole

Årstal: 2020

Projektbeskrivelse:

Alle taler om at Jeppe drikker, men de siger ikke hvorfor Jeppe drikker. Berømte ord, der dengang betød noget ganske andet end i dag.

Generelt fylder rusmidler en betydelig del i, ikke bare unges, men den almene danskers hverdag. Der er lavet utallige reklamer, kampagnefilm, undersøgelser og statistikker til at undersøge, advare og ikke mindst forstå især alkohols indvirkning på individet og dets sundhed. Indtagelsen af alkohol er dybt fæstnet i de danske rødder, og ligeledes rødderne i hele verdenssamfundet. Det er basis i mange traditioner, såvel som for diverse sociale begivenheder. Men hvorfor?

Meget få bryder sig om alkohol ved første introduktion, men bliver fortalt at man skal vænne sig til det. For imens alkohol er bevist at have gavnende egenskaber, kan det, i de mængder der ofte indtages blandt danske unge, føre til diverse problemer og sygdomme i fremtiden. Samtidig beskrives det i en undersøgelse af danskernes drikkevaner fra 2018, at kun 43% af vores befolkning oplever, at vi har en kultur, hvori det er acceptabelt at takke nej til alkohol i sociale sammenhænge. Dette dog på trods af at hele 81% af de adspurgte ønsker en kultur hvor et “nej tak” er acceptabelt.

Spørger man individet, hvorfor de drikker eller ikke drikker alkohol, findes der vidt forskellige svar. Men er det overhovedet et bevidst valg? Eller har opbygningen af samfundets traditioner, normer og værdier mere at sige end individet, i forhold til om han eller hun drikker eller ej?

Det vil jeg undersøge i mit forskningsprojekt. Dette vil jeg gøre, blandt andet på grund af en vedvarende undren omkring, hvordan det kan være, at næsten halvdelen af 18-29-årige mener, at det er svært at være en del af det sociale fællesskab ved sammenkomster, hvis man ikke drikker alkohol.

For at undersøge dette, vil jeg lave interviews med repræsentanter fra forskellige grader af alkoholindtag. Ud fra dette vil jeg reflektere over disse svar, og sammenholde det med viden fra lande med andre grundlag for traditioner. Dette vil med hjælp fra eksperter med viden inden for religionsvidenskab eller samfundsvidenskab, sammen med diverse kilder og statistikker være behjælpelige til at komplimentere hinanden og bidrage med en ny akademisk vinkel. Alt dette til at finde til bunds i opbygningen af traditioners, normers og værdiers mulige påvirkelse af valget om at indtage alkohol for individet. For ja, Jeppe drikker i 1722, men hvorfor drikker Jeppe i dag?

Projekttitel: Unges tankegang om det perfekte selv og konsekvenser af dette for samfundet

Navn: Sophie Sarah Kragmose Andersen

Gymnasium: Skanderborg-Odder Center for Uddannelse

Årstal: 2020

Projektbeskrivelse:

Samfundet i dag presser unge mere og mere. Det forventes, at mange skal have topkarakterer, men samtidig skal vi også være sociale og være et forbillede for den yngre generation. Der bliver lagt et pres ned over os, som på mange måder skaber en ide om, at vi skal være perfekte og derfor ikke må begå fejl. Det er ikke nok med, at vi skal være den perfekte elev i skolen, men vi skal også være den perfekte datter, den perfekte ven og ikke mindst den perfekte kæreste.

Hvad er det, der får unge til at tro, de skal være perfekte i enhver situation? Kan man virkelig forlange, at alle skal være perfekte og begå minimale fejl?

Ideen til dette projekt kommer af, at jeg selv gerne vil være perfekt på alle måder og oplever en række negative konsekvenser ved at stræbe efter at være perfekt. Derfor vil jeg gerne forske i, hvad der sker i unges psyke, når de bliver pålagt den form for stressfaktorer og ikke mindst, hvorfor unge har en ide om, at de skal vise, at de har det perfekte liv udadtil. Efter jeg startede med at have psykologi som valgfag har faget i sin helhed vakt en interesse i mig. Især områderne barnets verden og skolelivet finder jeg særligt spændende hvilket også har dannet grundlag for ideen til projektet om unges ide til det perfekte selv.

Jeg vil stille relevante spørgsmål til emnet, hvor jeg vil inddrage teori og inddragelse af forsker med viden inden for områderne som er relevante for min forskning. Ud fra korrespondancerne med forskere og andre eksterne kilder vil jeg undersøge, hvorfor unge gymnasieelever stresser sig selv mere, og hvorfor de stræber efter at være perfekte, udover dette vil jeg se, hvad der sker i hjernen, når den bliver udsat for faktorer som disse.

Projekttitel: Viden og handling bag menneskets kost i dag

Navn: Ida Maria Jungemann

Gymnasium: Gammel Hellerup Gymnasium

Årstal: 2020

Projektbeskrivelse:

I mit forskerspireprojekt har jeg fokus på to ting: hvilken rolle kosten spiller for det moderne menneske i dag, og hvor vi får vores viden om kost fra.

Der er flere aspekter af dette, b.la. det økonomiske. Forsking om kost skal finansieres på den ene eller den anden måde, og nogle undersøgelser får meget publicitet og ender som en leveregel eller et stort fokus for forbrugeren, mens andre forbliver nærmest ukendte. Promovering af bestemte undersøgelser og hypoteser ift. kost og sundhed er altså forskellig fra undersøgelse til undersøgelse.

Altså: hvordan finansieres forsking om kost og sundhed, og hvem er hvilke forskere i lommen på?

Derudover er der et adfærdsforskningsmæssigt aspekt. I den forbindelse tænker jeg på, hvordan man f.eks. via nudging kan få folk til at handle på forskellige måder. Når informationer når ud til forbrugeren, hvad er forholdet så mellem viden og handling? F.eks. har vi en masse viden om madvaner og sundhed, men f.eks. ryger, drikker og doper man sig stadig. Bestemte dominerende kostsynspunkter er indlejret i hjernen, og fundamental ”viden” kan føles svær at kaste ud af vinduet. Hvilken betydning har eksisterende myter om kost for sundhedsfaglig viden, og hvilket kostsynspunkt dominerer? Og hvordan er der historisk tradition for at befolkningen ændrer madvaner? For hvis der er ulighed i sundhed, er der så tilsvarende ulighed i adgang til nyeste viden om kost?

Jeg har en stor personlig interesse for vegansk og vegetarisk kost og kost i det hele taget, hvorunder jeg er nysgerrig på den ægte, ideelle kost for mennesket. Jeg har en faglig baggrund i form af Biologi C, Samfundsfag C og undersøgelser fra dokumentaren The Game Changers, herunder b.la. et forsøg med centrifugering af blod efter forskellige typer af måltider, et forsøg med tests af knogler fra de romerske gladiatorer og et eksperiment med brandmænd, der kommer på en 7-dages plantebasered diæt. Nogle interessante eksperter på dette område kan f.eks. være Dr Michael Greger, Dr Alan Desmond og Nathaniel J. Dominy.

Projekttitel: Værdi

Navn: Younis

Gymnasium: Det Internationale Gymnasium - Niels Brock

Årstal: 2020

Projektbeskrivelse:

Indledning: I en verden hvor alle ting har deres egen værdi, og alt skal bedømmes for hvor meget noget er værd, giver det mening at kunne forstå hvad værdi er. At kunne korrekt værdisætte et produkt er noget af det vigtigste for virksomheder, og ligeså for forbrugere. Sådan en forståelse kan eksempelvis forklare hvorfor penge, som blot er et stykke papir, kan have en højere værdi end jern, mens en diamant, der i princippet blot er en stykke kul, er meget værdifuldt? Det vækker en stadig undren over hvad der giver objekter værdi. Hvornår er noget er meget værd? Og hvordan kan man vurdere noget som værdifuldt? Og i relation til hvad? Disse spørgsmål har ikke enkle svar, da der er mange forskellige faktorer som spiller ind. Med dette projekt vil jeg derfor blive klogere på hvordan man anser værdi. I forlængelse af det vil jeg lave en forklaringsmodel, som kan give et bedre helhedsblik på hvilke faktorer der har størst betydning for værdisættelse af produkter.

Formål: Jeg vil undersøge hvordan individuelle forbrugere tillægger forbrugsvarer værdi ved at kigge nærmere på hvilke faktorer der spiller den væsentligste rolle i deres vurdering. Formålet er derfor at opstille en konkret og letforståelig forklaringsmodel, som kan bruges at analysere værdien af en given produkt. Projektet vil altså hjælpe borgere og virksomheder til lettere at forstå hvordan man kan værdiansætte et produkt eller hvordan man kan gøre det mere objektet værdifuldt.

Udførelse af projektet: I samarbejde med min forskerkontakt vil jeg indsamle teoretisk viden om begrebet værdi. Derefter vil jeg indsamle empiri ved at udføre nogle pilotforsøg til at bevise eller forkaste mine hypoteser. Hypoteserne bliver bygget på mine antagelser, at visse faktorer spiller større rolle i værdisættelse af et produkt end andre. Ved en deduktiv tilgang vil jeg undersøge betydninger af visuelle, funktionelle, sociale og økonomiske samt samfundsmæssige faktorer for produktets værdi.

Projekttitel: Alzheimer: Undersøgelse af Tarmens Mikrobiota som Potentiel Diagnostisk Markør

Navn: Caroline Sønderskov

Gymnasium: Aurehøj Gymnasium

Årstal: 2024

Projektbeskrivelse:

Alzheimers sygdom blev opdaget for 120 år siden af Alois Alzheimer, der observerede den første patient med de kendte tangles og plaques i hjernevævet. Forskning har siden vist, at Alzheimer er en neurodegenerativ sygdom, hvor hjernecellerne ødelægges af ophobning af proteinerne beta-amyloid og tau. Beta-amyloid klumper sig sammen omkring neuronerne og danner plaques, der forhindrer signalering. Tau-proteinet, som normalt stabiliserer cytoskelettet i neuronerne, bliver fosforyleret og danner tangles, der sammenklumpes hvilket medfører at de ikke længere kan udføre deres funktion. I nutidens Europa lider over 13,1 millioner ældre over 65 år af Alzheimers, og der findes hverken en kur eller kendt årsag til sygdommen.

Diagnosen Alzheimer stilles ved kognitive tests, efterfulgt af biomarkør-målinger som PET-scanning for beta-amyloid i hjernen, elektroencephalografi (EEG) for at måle hjernens elektriske aktivitet, samt prøvetagning af rygmarvsvæsken for at måle niveauerne af beta-amyloid, tau og fosforyleret tau. Prøvetagning af rygmarvsvæsken er et meget intensivt indgreb, og forskere søger allerede andre diagnosticeringsmetoder f.eks. i blodbanen

Mit projekt sigter mod at undersøge mikrobiomet i tarmene hos Alzheimer patienter. Forsøgsopstillingen er stadig til forbedring, men for nu arbejder jeg ud fra et hypotese-drevet biomarkør-forsøg, hvor jeg til start vil undersøge tarmens mikrobiota nærmere. Derefter vil forsøget baseres på en indsamling af fæcesprøver af Alzheimer patienter og raske, til sammenligning, der skal bearbejdes vha. den kemiske analysemetode HPLC og/eller DNA-sekventering, hvorefter jeg ville foretage en matematisk chi-test i forbindelse med databehandlingen. Målet er at arbejde mod en mindre intensiv og billigere testmetode end den nuværende, som forhåbentlig også kan diagnosticeres tidligere i forløbet.

Baggrunden for antagelsen (at der kan findes mikrobiota i tarmen, med direkte kobling til Alzheimer) er de kendte forbindelser mellem hjernen og tarmens mikrobiota som f.eks. set i mus hvor tarmens mikrobiota kan kobles til depression.

Jeg besidder en personlig interesse i forskningsprojektet, da to ældre kvinder meget tæt på mig lider af Alzheimers. Jeg har derfor set, hvor hurtigt og voldsomt deres mentale og kognitive evner er forringet, og håber, at min forskning kan bidrage til tidligere og mindre intensiv påvisning af sygdommen.

Projekttitel: Astrocytter og inflammasomers indvirkning på alzheimers

Navn: Liva Sara Facklamm

Gymnasium: Bagsværd Kostskole og Gymnasium

Årstal: 2024

Projektbeskrivelse:

Alzheimer’s sygdom er en forfærdelig sygdom, der tærer hårdt på både patienter og pårørende. Derudover er den svær at overse i statistikkerne, alene i Danmark lider omkring 89.000 personer over 60 år af demens, og over halvdelen af tilfældene er forårsaget af Alzheimer’s. På trods af de noget dystre tal og udsigterne til, at omfanget af Alzheimer’s desværre kun er tiltagende, findes der kun symptomlindrende medicin og altså ikke nogen medikamenter, der reelt kan behandle sygdommen, og stoppe dens udvikling endeligt. Før det bliver muligt at behandle Alzheimer’s, er det altafgørende at forstå sygdommens patofysiologi fuldstændigt, den er dog ikke fuldstændigt kortlagt endnu.

patofysiologi fuldstændigt, den er dog ikke fuldstændigt kortlagt endnu. I en del år har det været kendt, at proteinerne amyloid-β (Aβ) og Tau, spiller en rolle i sygdommens patofysiologi. Der er påvist sammenhænge mellem dannelsen af henholdsvis tau-tangles inde i neuronerne og Aβ-plaques i det omkringliggende område, og udviklingen af Alzheimer’s i tidlige stadier. Det er påvist at patienter, der lider af alzheimers har et svækket glymfatisk system, og derfor ikke kan holde hjernen ren for proteinkomplekserne på samme vis, som raske personer kan. Derfor vil der opstå en ond spiral, hvor øget mængder af Aβ-plaques og tau-tangles svækker det glymfatiske system yderligere, der får sværere ved at fjerne proteinophobningerne.

Denne teori kan dog ikke forklare hele sygdommens patofysiologi, og der opstår især problemer, når der skal gøres rede for sygdommens senere stadier, samt hvorfor medicin der fjerner proteinkomplekserne, kun virker som meget midlertidige løsninger. Derimod peger andet forskning på, at ophobningerne af Aβ og tau, kan forklares ved astrocytternes respons på fritliggende proteinaggregater (Aβ-plaques). Responset består i at aktivere astrocytters inflammasom i området, hvilket øger produktionen af proinflammatoriske cytokiner, der i sidste ende medvirker til celledød.

Alzheimers rammer hjernen omkring entorhinal cortex og hippocampus, hvilket underbygger tesen om at astrocytternes reaktion spiller en vigtig rolle i Alzheimers patofysiologi, da det er i dette område, der findes flest astrocytter.

Mit forskerspireprojekt skal derfor handle om at undersøge, hvorvidt det er muligt at undersøge og sammenligne den del af CNS der består af astrocytter, og om det er yderligere svækket hos patienter med alzheimers i forhold til raske personer i samme aldersgruppe. Jeg forestiller mig at udføre en kortlægning af astrocytternes metabolisme i hjernen hos alzheimers patienter og hos kontrolgruppen af raske personer i samme aldersgruppe. For at dette bliver muligt skal jeg finde en metode, hvorpå det er muligt at kortlægge astrocytter ved hjælp af neuroimaging.

Projekttitel: Bakteriofagterapi som erstatning for antibiotika

Navn: Kaya Mørch Sonne

Gymnasium: HC Ørsted Gymnasiet Frederiksberg

Årstal: 2024

Projektbeskrivelse:

Antibiotika er et lægemiddel, der dræber bakterier og anvendes i behandling mod bakterielle sygdomme som bl.a. lungebetændelse og blærebetændelse. Dog er antibiotika er blevet anvendt, i så høj en grad, at vi har gjort os selv immune overfor det. Antibiotikaresistens er i stigende grad ved at nedlægge samfundet. Sundhedsministeriet har estimereret at der i året 2050, vil dø flere mennesker af antibiotikaresistens, end der nutidigt dør af kræft.

Jeg går i 2g på H.C. Ørsted gymnasiet på studieretningen bioteknologi/matematik A. Jeg er derfor interesseret i biologiens og lægevidenskabens verden samt, hvordan den kan forberedes. Grundet den stigende antibiotikaresistens er det yderst nødvendigt at finde en alternativ behandling til antibiotika. Her indtræder ideen om bakteriofagterapi. Bakteriofager er en type vira, der kan slå bakterier ihjel ved at ”spise” dem. Det sker ved at bakteriofagen binder sig til nogle bestemte værtsbakterier, vha. de proteiner der findes på bakteriens cellemembran. Herefter benytter bakteriofagen dens hale, til at indsprøjte DNA ind i bakterien, som ødelægger bakteriens eget DNA, og derved får bakteriofagen kontrol over bakterien. Herefter koder bakteriofagen for nye proteiner og DNA, som ved hjælp af ribosomer og enzymer fra bakteriecellen, kan kopieres og dermed danne nye bakteriofager. Denne metode af behandling kaldes bakteriofagterapi, og er en behandlingsmetode der faktisk blev opdaget før antibiotika. Selvom bakteriofagterapi blev opdaget for antibiotika, blev forskningen om behandlingsmetoden sat på pause, da Alexander Flemmings opdagede penicillin2 . I tale om bakteriofager, er det vigtigt at vide, at de har 2 livscyklusser; den lytiske og den lysogene, som beskriver 2 forskellige måder, hvorpå bakteriofagen spreder sig. Der er primært blevet anvendt bakteriofager i den lytiske cyklus, af hensyn til sikkerhed for patienten. Jeg vil gerne undersøge, hvordan man kan sikre et konsistent resultat ved behandlingen, hvordan man ville kunne udvide en bakteriofags virkning til flere bakterier på samme tid, ved hjælp af CRISPR/CAS9. Jeg vil også undersøge, om det er muligt at anvende bakteriofager i svineindrustien, for at nedsætte niveauet af antibiotikaresistens i landbruget. Dette vil jeg bl.a. undersøge i laboratoriet ved at redigere i bakteriofagens genom, således de vil kunne binde sig til flere forskellige bakterier på en gang, frem for kun deres primære vært. Der er forskning på at man kan ”udskifte” hvilken bakterie, en bakteriofag angriber, ved hjælp af CRISPR/CAS-9 3 . Dette vil være muligt at teste ved hjælp af bakterier, som blandt andet lungebetændelsesbakteriere Pseudomonas aeruginosa og Burkholderia dolorosa, som vil 1 Indenrigs- og sundhedsministeriet, ”Antibiotikaresistens” 2 Biotechacadamy.dk, “Bakteriofagterapi” 3 Roskilde universitet, ”Bakteriofag: En antibakteriel løsning”, kunne dyrkes vha. Spildevands prøver og dermed teste funktionen af de redigerede bakteriofager.

Ideen om bakteriofagterapi stammer fra en podcast der hedder ”videnskabeligt udfordret”, som jeg er hyppigt lytter til. Her lyttede jeg til et afsnit kaldet ”virus som lægemiddel”. Den viden de fremlagde, i kombination med min eksisterende viden om antibiotika resistens fra tidligere forløb i bioteknologi på gymnasiet, blev jeg inspireret til at undersøge yderligere om bakteriofagterapi som behandlingsmetode. Mulige forsker kontrakter er forskere som Magnus Zimmermann og Torben Sølbeck Rasmussen, der begge er forskere i bakteriofagterapi, og derfor har den nødvendige baggrundsviden til udførelse af projektet.

Projekttitel: Behandling af et overbelastet nervesystem gennem lytning til musik, og effekten af forskellige typer musik, samt effekten på forskellige personer

Navn: Freya Victoria Eifos Quaade

Gymnasium: Nyborg Gymnasium

Årstal: 2024

Projektbeskrivelse:

Mistrivsel blandt især børn og unge er et stadigt voksende problem, og mange føler sig stressede og pressede på mange parametre. Når dette ubehag bygger sig op, får vi et overbelastet nervesystem, som går fra at være under stort pres en gang i mellem til at være konstant overbelastet. Det gør at vi som mennesker kan opleve forskellige symptomer, som fx at man sover dårligt, får ondt i maven eller oplever et stort ubehag ved at være steder der kan virke utrygge fx skolen.

Når nervesystemet først er blevet overbelastet, kan de være svært at få det til at slappe af igen, og man kommer hurtigt ind i en ond spiral, hvor man er presset over noget, hvilket giver et overbelastet nervesystem, som så gør alting endnu mere uoverskueligt. Denne onde spiral kan være svær at bryde, fordi man ikke bare kan sige til sig selv at man skal tage sig sammen og lade være med at have det som man har det. I stedet er man nødt til at stimulere nervesystemet indirekte ved at gøre små ting der virker beroligende. Her kan musik være en af de små ting der kan hjælpe med at berolige nervesystemet, og jeg synes derfor at det kunne være interessant at undersøge hvordan forskellige typer af musik påvirker nervesystemet, og om der er forskel på hvilken musik der kan have en positiv effekt afhængig af hvad presset kommer fra. Ofte er klassisk musik uden sang godt, fordi der ikke er en tekst, og fokusset derfor bliver flyttet hen på musikken, og lydene i det frem for et budskab gennem en tekst. Klassisk beroligende musik kan i sig selv være med til at berolige nervesystemet ved at skabe afslapning, og flytte fokus fra det der er svært, men det kan også bruges til at dykke ned i hvilke følelser der er forbundet med det pres en person oplever. Dette kan gøres med hjælp fra en terapeut, som kan hjælpe med at undersøge de tanker der opstår i forbindelse med musikken. Her bruges musik med forskellige stemninger til at frembringe forskellige følelser billeder og tanker, og jeg synes at det kunne være interessant at undersøge, om man på samme måde kan bruge forskellige typer af musik derhjemme til at stimulere nervesystemet, uden at få professionel hjælp fra en terapeut.

I mit projekt vil jeg undersøge hvilke typer af musik, der kan bruges som musikmedicin mod symptomer på et overbelastet nervesystem, samt hvilke personer der har gavn af at lytte til musik.

Projekttitel: Brug af mentaltræning til optimering af idrætslige præstationer

Navn: Rikke Nielsen

Gymnasium: Odsherreds Gymnasium

Årstal: 2024

Projektbeskrivelse:

Lige så stor betydning som den fysiske forberedelse har for idrætslige præstationer, spiller det mentale også en stor rolle, når vi vil præstere vores bedste på banen. I dette projekt undersøges, hvor stor en rolle mentaltræning spiller i sporten, og hvordan man kan træne sin hjerne til at performe på sit optimale niveau under kampe. Desuden undersøges, om den mentale tilstand har betydning for resultatet af en konkurrence.

Sportsverdenen er et kompetitivt miljø, hvor atleterne konstant bliver sat under stort pres for at præstere. Dette kan for mange atleter føre til manglende selvtillid, perfektionisme, angst og frygt, som får atletens præstationsniveau til at falde. Derimod kan overmod også medføre dårlige resultater.

Forskning viser, at man igennem forskellige mentaltræningsteknikker kan træne hjernen til at håndtere de pressede situationer, og præstere på sit maksimale niveau. Man kan ved at undersøge de forskellige mentaltræningsteknikker få viden om, hvordan atleters mentalitet hænger sammen med deres præstation på banen. Ud fra denne viden, kan man undersøge, om der findes andre metoder til at optimere idrætslige præstationer.

Min interesse for emnet er opstået i forbindelse med min egen deltagelse i badmintonturneringer, da jeg på egen krop mærker, hvor meget det mentale påvirker min egen og andres præstation på banen.

I undersøgelsen vil jeg inddrage forskere/eksperter indenfor emnet idrætspsykologi, og igennem interviews, bøger og onlineresearch vil jeg undersøge idrætspsykologiens betydning for sportspræstationer.

Projekttitel: CBD og psykotiske tilstande hos skizofrene patienter

Navn: Zeliha Cetinkaya

Gymnasium: Fredericia Gymnasium

Årstal: 2024

Projektbeskrivelse:

Hamplanten, Cannabis sativa, indeholder flere cannabonoider, men er mest kendt for sin indhold af euforiserende stof THC (tetrahydrocannabinol). Cannabis påvirker områder i hjernen, der spiller en rolle for følelseslivet, opmærksomhed, hukommelse, indlæring samt reaktionstid og koordination af bevægelser. Længerevarende misbrug af cannabis kan dog føre til udvikling af psykotiske tilstande. I 44% af tilfælde vil disse patienter udvikle skizofreni i løbet af 4 år. 

Skizofreni er en alvorlig psykisk lidelse, som påvirker hvordan en person tænker, føler og opfører sig. Traditionelle behandlingsmetoder for skizofreni inkluderer brug af antipsykotika, som ofte har bivirkninger og begrænset effektivitet for mange patienter. Cannabismisbrugere som har udviklet skizofreni, er særlig svære at hjælpe, da de både skal behandles mod cannabismisbruget og skizofreni. 

Cannabis indeholder dog også ikke euforiserende stof cannabidiol(CBD). CBD påvirker ikke endocannabinoide receptorer, men inhiberer nedbrydning af endocannabinoid neurotransmitter anandamid. Nogle af de effekter som kroppen kan få efter indtagelse af CBD, er blandt andet antipsykotisk, kvalmestillende, muskelafslappende og smertestillende. 

Jeg vil derfor undersøge om det er muligt at benytte CBD sammen med antipsykotika for at øge effektiviteten af behandlingen af psykoser udløst af skizofreni hos cannabismisbrugere. 

For at undersøge og eksperimentere vil jeg arbejde sammen med forsker på Københavns Universitet, Carsten Hjorthøj, og jeg vil også arbejde sammen med ph.d.-studerende på Københavns Universitet Jesper Rasmussen. Jeg vil udnytte materialer og ressourcer fra Fredericia Gymnasium og Københavns universitet. Derudover vil jeg anvende litteratur anbefalet af mine forskerkontakter for at nærmere kunne besvare min problemstilling.

Jeg ønsker at skabe opmærksomhed omkring CBD indenfor psykiatrien og hvordan brugen af CBD sammen med antipsykotika kan optimere behandlingen af patientgrupper med skizofreni.

Projekttitel: Dans som terapi mod psykiske lidelser

Navn: Anna Berner Jensen

Gymnasium: Odense Katedralskole

Årstal: 2024

Projektbeskrivelse:

I nutidens samfund stiger antallet af personer diagnosticeret med en psykisk lidelse hele tiden. Behandlingerne for disse er primært med fokus på medicinering, samtaler og det at opretholde en fungerende hverdag. Interessen for mit projekt er opstået i forbindelse med min undren i forhold til, hvorfor der ikke lægges mere fokus på kroppen under behandling. Kroppen og den mentale sundhed er tæt forbundet, især har motion gentagne gange vist sig at være godt for det mentale helbred, og det samme har musikken. Netop derfor opstår interessen inden for dans, og generelt bevægelse til musik, som en behandling mod psykiske lidelser.

Jeg vil gerne undersøge dans som terapi mod en evt bestemt psykisk lidelse, hvordan et eventuelt forløb med en gruppe kunne fungere, samt hvad resultaterne af terapien viser. Som baggrund for projektet ligger også min egen interesse inden for dans og gymnastik, og dermed generel bevægelse inden for gymnastik. Jeg kender altså selv til glæden ved sporten, samt til det sociale fællesskab som også dannes derved. Derudover ligger min naturfaglige studieretning med biologi A, også til baggrund for min interesse inden for det sundhedsfaglige, samt kroppen og psyken.

Projekttitel: Feromoner - den usynlige magt?

Navn: Shaohan Lyu

Gymnasium: Vejle Tekniske Gymnasium

Årstal: 2024

Projektbeskrivelse:

Hos mange dyr, både pattedyr og insekter, er kemiske signaleringer en vigtig form for kommunikation. Ét godt eksempel er hunde, som kan kommunikere via deres lugtsanser, hvor store mængder af feromoner findes. Det er netop derfra, min motivation med emnet udsprang. Jeg har altid været bange for hunde, og på en eller anden måde kan hunde altid sanse min frygt. Derfra opstod undren om, hvorvidt mennesker på samme måde kan sanse hinandens tilstand og deraf blive påvirket af det.

Mange studier har vist, at kemiske signaleringer eksisterer blandt mennesker. Den bagvedliggende virkningsmekanisme er dog ikke helt kendt. Om hvorvidt det netop er feromoner, er også et mysterie. I 2011 havde Noam Sobels team konkluderet i studiet ”Human Tears Contain a Chemosignal” (Gelstein, et al., 2011), at lugtfrie tårer fra kvinder medfører en række fysiologiske ændringer i mænd, efter de har snust til tårerne. Herudover er der mistanke, om den såkaldte Bruce-effekt også eksisterer i mennesker. Bruce-effekt handler om, at en gravid hun vil undergå en spontan abort, hvis hunnen bliver udsat for duft af en ukendt han. Dette fænomen er blevet påvist i gnavere for lang tid siden men er stadig tvivlsom i mennesker. Det leder videre til en nærmere undersøgelse af feromoners påvirkning på os og vores adfærd.

Til det formål rekrutteres der voksne individer (>18) uden kendt fysiske eller psykiske lidelser. Deltagerne inddeles i tre grupper, A-studie, B-blank og C-kontrol. Deltagere i gruppe A-studie sættes i par tilfældigt. Person 1 i parret stimuleres vha. en følelsesvækkende aktivitet og sendes til et lokale, hvori person 2 befinder sig. Person 2 har syn og hørelse blokeret. Person 1 og 2 befinder sig i det samme lokale for en bestemt tidsperiode, hvorefter person 2 testes for en række psykiske parametre, herunder bl.a. impulsivitet, vrede mm.

Deltagere i gruppe B-blank inddeles ligeledes i par. I modsætning til deltagere i gruppe A-studie er person 1 i denne gruppe ikke blevet udsat for en følelsesvækkende aktivitet. Øvrige forhold er ens. Dette er for at danne et billede af, hvorvidt evt. ændringer i de psykiske parametre hos person 2 skyldes diversitet af person 1.

Sidst men ikke mindst vil deltagere i gruppe C-kontrol ikke blive inddelt i par. Her er alle deltagere person 2. Et personale signalerer til personen med prik på skulderen, som om en anden person er kommet ind, uden at det er tilfældet. Dette kontrolforsøg har til formål med at identificere placeboeffekt.

De psykiske parametre, som person 2 skal blive testes for, kan som nævnt være impulsivitet og vrede. Til at blive klogere på det vil jeg få vejledning fra en professionel i området, fx en psykolog.

Min hypotese er, at person 2’s psykiske parametre vil korrelere med den følelse, som person 1 har fået gennem den følelsesvækkende aktivitet. Hvis hypotesen understøttes, baner det vejen for en alternativ psykologisk intervention vha. feromoner.

Projekttitel: Forebyggelse af astma hos nyfødte børn via FMT/FVT-transplantation

Navn: Esther Bay Breson Kyhe

Gymnasium: Frederikshavn Gymnasium og HF

Årstal: 2024

Projektbeskrivelse:

En ud af fem børn i Danmark bliver født ved kejsersnit og tallet ser kun ud til at stige. Det at være født ved kejsersnit, kommer med flere mulige risici. Der er bl.a. 20% højere risiko for at få astma inden for de første 6 år af ens liv. Grunden til at risikoen er højere er, fordi det tidlige mikrobiom er umodent. Det kan dog ske at det ved etårsalderen er blevet modnet og dermed forsvinder den øget risiko, men hvis det ikke er modnet, vil der være en større risiko for at udvikle astma.

Astma er en meget almindelig lungesygdom, som har flere symptomer. Blandt disse symptomer er der inflammation i luftvejene som giver bl.a. hoste og så bliver man meget følsom overfor infektioner, kold luft, pollen osv.

I mit spireprojekt vil jeg undersøge, om man ved at transplantere en lille del af morens afføring ved FMT, som er filtreret afføring, eller FVT, som er virom transplantation, til det nyfødte barn, kan forebygge risikoen for at udvikle astma og om det er en metode der vil kunne betale sig at benytte i fremtiden. Jeg er selv meget interesseret i alt hvad der har med graviditet og det efterfølgende at gøre, fordi jeg gerne vil uddanne mig til jordemoder. Jeg har også på gymnasiet studieretningen med bioteknologi og har derfor en forforståelse for kroppen og de processer der sker i den, i forbindelse med graviditet og fødsler. Det er også et rigtig vigtigt emne, eftersom det påvirker en stor del af befolkningen, og hvor der også er store muligheder for videre forskning.

Projekttitel: Fra tarm til sind: Et metagenomisk tværsnitsstudie af korrelationen mellem forekomsten af butyratproducerende bakterier og psykisk velbefindende samt en metaanalyse med henblik på butyrats eventuelle antidepressive behandlingspotentiale

Navn: Sabine Færge

Gymnasium: Slotshaven Gymnasium

Årstal: 2024

Projektbeskrivelse:

Psykisk sygdom er den største og dyreste folkesygdom, der findes (Danske Patienter, n.d.): Knap halvdelen af befolkningen vil i løbet af deres liv få en psykiatrisk diagnose (Sundhedsstyrelsen, 2022), 30 % vil blive behandlet i hospitalssektoren og 80 % vil få psykofarmaka (Orbe & Benros, 2024). 

Med afsæt i personlige erfaringer med psykisk sygdom brænder jeg for at forstå koblingen mellem krop, biologi og psyke. Et nyere forskningsområde, immunopsykiatri, beskæftiger sig netop med forholdet mellem psykisk sygdom og immunforsvaret. 

Infektioner, autoimmune sygdomme, genetisk sårbarhed, toksiner fra miljøet eller et fysisk traume kan føre til et øget inflammatorisk respons (akut eller kronisk), hvilket er stærkt associeret med risikoen for at udvikle en psykiatrisk lidelse (Orbe & Benros, 2024) (Orlovska-Waast & Benros, 2021). Dette åbner op for helt nye behandlingsmetoder ift. brugen af f.eks. immunmodulerende lægemidler eller naturlige immunmodulerende agenter.

Indtil videre har den primære antidepressive medicin bestået af selektive serotonin genoptagelseshæmmere (SSRI’er), men den gennemsnitlige, kliniske effekt er i bedste fald beskeden, og SSRI'er øger risikoen for en række langvarige negative bivirkninger (Jakobsen et al., 2017). Der er således behov for nye tiltag og behandlinger, der kan forbedre patienternes prognose. 

Som en yderligere dimension til forståelsen af samspillet mellem immunsystemet og psyken er der en stigende opmærksomhed på tarmmikrobiomet. Dysbiose i tarmmikrobiomet er tænkt at kunne forårsage eller bidrage til psykiske lidelser, hvilket bl.a. kan skyldes lavere niveauer af ”brain-derived neurotrophic factor” (BDNF), som påvirker neural udvikling og synaptisk plasticitet, hvilket i sidste ende kan føre til depressive symptomer. Dysbiose i tarmmikrobiomet kan øge tarmvæggens permeabilitet, resulterende i øget stressrespons og inflammation i centralnervesystemet (Suda & Matsuda, 2022). Eksisterende metagenomiske studier på mikrobiomprofiler hos patienter med psykiatriske lidelser er heterogene, dog ses der konsekvent en lavere forekomst af butyratproducerende bakterier. Denne reduktion i butyratproducerende bakterier er desuden korreleret med øget sværhedsgrad af psykiatriske symptomer (Liu et al., 2022) (Kunugi, 2021) (Kreuzer et al., 2022).

Dette projekts hovedformål er at undersøge sammenhængen mellem dysbiose i tarmmikrobiomet og psykiske lidelser: Vil man kunne kortlægge, hvordan personer med psykiske lidelsers tarmmikrobiota adskiller sig fra raske personers? Og i så fald om bestemte bakteriers metabolitter, såsom butyrat, måske kan fungere som antiinflammatorisk og antidepressiv supplerende behandling?

Det første spørgsmål kan undersøges vha. et tværsnitsstudie (”population-based cross-sectional study”), der har til formål at korrelere metagenomisk bakterietaxa med psykometriske parametre. Jeg får adgang til data på psykometriske parametre fra BSIG og på bakterietaxa fra GlutenFyn underprojektet. 

Det andet spørgsmål peger umiddelbart på et klinisk forsøg, hvilket ikke er realiserbart for mig på nuværende tidspunkt. I stedet planlægger jeg at udføre et systematisk videnskabeligt review og metaanalyse. Det overordnede mål med en sådan analyse er at afdække den nuværende viden på området og identificere fremtidige forskningsbehov vedrørende sammenhængen mellem tarmmikrobiomet, butyrat og psykiske lidelser.

Jeg vil kunne gennemføre langt hovedparten af begge studier på egen hånd, dog vil jeg have brug for professionel hjælp til statistisk behandling af data. 

I de to ovennævnte undersøgelser vil jeg kombinere sundhedsvidenskabelige, kvalitative, kvantitative og statistiske metoder, der tilsammen forhåbentligt vil bidrage med ny viden til forståelsen af sammenhængen mellem tarmmikrobiomet, immunsystemet og psykiske lidelser.

Projekttitel: Hvilke konsekvenser medfører sygdommen LCHADD på kort og på lang sigt, og findes der behandlingsmetoder?

Navn: Caroline Bang Johnsen

Gymnasium: Odense Katedralskole

Årstal: 2024

Projektbeskrivelse:

Fedt er et livsnødvendigt næringsstof, som tilføjer vigtige fedtsyrer til kroppen. Fedt bruges desuden til opbygningen af hormoner og celler. Anbefalingerne lyder på, af fedt bør udgøre 25-40% af ens daglige energiindtag, men hvad gør man, hvis ens krop ikke er i stand til at nedbryde fedt?

Dette problem står de få personer, der lider af sygdommen LCHADD, overfor. LCHADD (Langkædet 3-hydroxy-acyl-CoA dehydrogenase mangel) er en sjælden og genetisk sygdom, hvor kroppen ikke er i stand til at forbrænde de langkædede fedtsyrer med 16-18 kulstofatomer, fordi patienterne mangler enzymer. Dette er en stor udfordring for de få personer, der lider af LCHADD, fordi de langkædede fedtsyrer findes i mange af de fødevarer, vi mennesker spiser dagligt. Som følge af sygdommen ophobes de langkædede fedtsyrer i kroppen, hvilket kan føre til alvorlige sundhedsmæssige konsekvenser og muligvis påvirke patientens livskvalitet.

I Danmark er der fundet 11 tilfælde med sygdommen, hvilket bekræfter sygdommens sjældne forekomst. Jeg har valgt dette emne, da jeg kender en, som lider af sygdommen LCHADD. Jeg er derfor klar over, hvor kompliceret hverdagen er, når ens krop ikke har mulighed for at nedbryde noget så essentielt som fedt. Derudover mener jeg, at sygdommen LCHADD er relevant at undersøge, idet dens potentielle konsekvenser både rammer patienten, men også de pårørende.

I projektet vil jeg gerne undersøge, hvilke konsekvenser LCHADD medfører på kort og på langt sigt, og hvad man gør for at forhindre disse. Derudover vil jeg undersøge, om enzymerstatning og AAV-baserede behandlingsmetoder kan bruges til at kurere sygdommen LCHADD. Enzymerstatning benyttes blandt andet ved patienter med sygdommen Pompes, hvor kroppen mangler det enzym, der nedbryder kulhydrater. Jeg vil gerne blive klogere på, hvorfor enzymerstatningsmetoden ikke er i brug for patienter med LCHADD, da de mangler enzymer. For at komme i mål med projektet vil jeg samarbejde med forskere og eksperter, som har faglig viden om den sjældne sygdom LCHADD. 

Projekttitel: Hvordan påvirker brugen af cannabis danske gymnasieelevers faglige  præstation og trivsel?

Navn: Simon Busch Davidsen

Gymnasium: Odense Katedralskole

Årstal: 2024

Projektbeskrivelse:

Brugen af det forbudte rekreative rusmiddel, cannabis, er et udbredt fænomen i flere lande, heriblandt Danmark, og bliver mere og mere normalt. Blandt danske unge under 25 år i 2017, havde 45% prøvet hash mindst 1 gang, og 22% havde prøvet det inden for det sidste år. Dertil havde knap 9% brugt cannabis indenfor den sidste måned, (Ikke redegjort for køn). Normaliseringen der synes at være sket de seneste år, ses også yderligere i de mange lande og nationer der de seneste år har legaliseret cannabis. I USA og andre vestlige lande som kulturelt set ligger tæt op ad Danmark, som fx Holland, er cannabis ofte sidestillet med alkohol som rusmiddel blandt unge. Den generelle danske offentlighed deler ikke denne opfattelse, men fra egne erfaringer og samtaler med jævnaldrende, har jeg også set en stigende normalisering og dertil eksperimenterne med stoffet blandt den unge generation (17-25 år).

I Holland og USA, hvor cannabis er legaliseret i mange stater, bliver cannabis kulturelt set sidestillet med alkohol blandt unge, og dømmes af mange “lige så skadeligt” som alkohol, hvis ikke mere harmløst. I en artikel der afvejer hvilket rusmiddel der er mest skadeligt, beskrives det som at “sammenligne pærer med æbler”. Typisk opstår denne generelle tone som jeg personligt har erfaret, der især også fylder på sociale medier, ud fra anekdotisk evidens og argumenter såsom “at alkohol gør folk højtråbende og aggressive, hvor cannabis får folk til at grine, og slappe af”. Derudover er der ingen studier der viser, at nogle nogensinde er døde som direkte følge af en overdosis af cannabis, som der derimod er i stor grad med alkoholmisbrug. Denne generelle tone om cannabis blandt unge, både på sociale medier, men også blandt de sociale kredse, er med til at normalisere cannabis. Men hvordan påvirker denne normalisering af cannabis i virkeligheden unge? Det er kendt, at brugen af cannabis, såvel som alkohol, kan svække hjernens udvikling i unge under 21 år, og hæmmer indlæringsevnen. Dette får mig til at spørge: Påvirker brugen af cannabis blandt danske gymnasieelever, deres faglige præstation og trivsel? Har brugen af cannabis en effekt på elevernes evne til at koncentrere sig og lære i skolen? Hvem er det, der bruger cannabis? Dette vil jeg undersøge i mit forskerspireprojekt.

En ide til et forsøg:

Jeg har evt. tænkt mig at undersøge dette ved at indsamle kvantitative data på 3 grupper af gymnasieelever: 1) en gruppe af gymnasieelever, der bruger cannabis jævnligt, 2) en gruppe af gymnasieelever der drikker mere end 6 genstande jævnligt, og 3) en gruppe der hverken benytter cannabis eller alkohol, for at sammenligne, om der er forskel i fravær, karakterer, faglig deltagelse, og almen trivsel. Dertil vil jeg opstille en kvalitativ interviewundersøgelse evt. gennem en spørgeundersøgelse, for at identificere om unge selv kan mærke en forskel i deres trivsel og præstation.

Jeg havde tænkt, at man skulle kontrollere for folk der bruger cannabis som følger af sociale faktorer, som fx problemer i familien, ikke kommer med i undersøgelsen, da n netop dette også kunne påvirke trivsel og præstation, og derved skævvride resultater. Således vil man kunne se på ’normal’ socialt fungerende, med ’normal’ baggrund, for at kunne se mere isoleret, på cannabis’ effekt.

Projektet udspringer af min egen interesse for emnet, der er drevet af den observerede normalisering af cannabisbrug blandt jævnaldrende unge og den omtalte globale (og lokale) politiske debat om legalisering, som nødvendigvis må tage hensyn til cannabis' potentielle konsekvenser, især for unge og deres indlæringsevne.

Projekttitel: Immunforsvarets rolle i hudsygdomme

Navn: Elizabeth Nguyen

Gymnasium: Svendborg Gymnasium

Årstal: 2024

Projektbeskrivelse:

Immunforsvaret er et af de vigtigste systemer i kroppen, som har til opgave at beskytte kroppen imod angreb fra fremmede organismer, der kan medføre infektioner. Jeg finder det interessant, at immunforsvarets celler gennemgår en læringsproces, så de ved hvilke celler, de skal angribe. Dog kan processen gå galt, så immunforsvarets celler ikke kan kende forskel mellem raske og syge celler, hvorefter de angriber kroppens egne celler. Dette kaldes autoimmunitet, og jeg vil gerne undersøge dets rolle i forbindelse med hudsygdomme.

Huden er en vigtig del af vores krop, idet den fungerer som en ydre barriere mod bakterier og andre farlige organismer. Desværre vil hver fjerde person i verden opleve en form for hudsygdom i deres levetid, og i dag er der millioner af mennesker i verden, der lider af autoimmune eller inflammatoriske hudsygdomme, såsom eksem eller psoriasis. Hudsygdommene er ofte anset som invaliderende og påvirker ens livskvalitet negativt, men kan i nogle tilfælde også være dødelige. Det antages at mindst 500 personer årligt dør af en dermatologisk lidelse.

Forskningen i hudsygdomme er stadig nyt og udvikler sig konstant med nye opdagelser og teknologiske fremskridt. Til behandling af inflammatoriske hudsygdomme anvender man ofte lokalbehandling som beroligende cremer eller salver. Dog vil jeg gerne undersøge, om man kan benytte sig af andre og måske mere effektive metoder, for eksempel ved at undersøge immuncellerne i huden, såsom T-celler. Ved at forstå og manipulere immuncellerne i huden, findes der måske en løsning i at udnytte immunsystemet til at finde en kur eller forhindre hudsygdomme.

Projekttitel: Identificering af gener eller genvarianter forbundet med endometriose i forbindelse med fertilitetsbehandling

Navn: Ursula Etwal-Nielsen

Gymnasium: Frederiksværk Gymnasium og HF

Årstal: 2024

Projektbeskrivelse:

Kan identificering af specifikke gener eller genvarianter forbundet med endometriose, bidrage til udviklingen af fertilitetsbehandling hos kvinder med endometriose?

En almindelig årsag til infertilitet er endometriose, da op mod halvdelen af kvinder med sygdommen også kæmper med nedsat fertilitet. Endometriose er en kronisk sygdom, der rammer op mod 10% af alle kvinder i den fødedygtige alder. Endometriose er en kronisk betændelsestilstand, hvor væv af samme type som slimhinden i endometrium også sidder uden for livmoderen. Vævet kan være placeret i æggelederen, æggestokkene, bughinden, tarme eller urinblæren. Når en patient undersøges for endometriose, er sygehistorien meget vigtig, da den er arvelig til en vis grad. Har din mor eller søster endometriose, er risikoen for at du selv har det markant højere, ift. en kvinde uden endometriose i familien. Jeg synes derfor at det er spændene at undersøge de genetiske faktorers rolle i forbindelse med fertilitetsproblemer hos kvinder med endometriose. Jeg har på min STX-uddannelse biologi på A-niveau, hvilket danner grundlag for min interesse og foreløbige viden indenfor kvindens biologi.

Jeg vil i min undersøgelse forsøge at identificere specifikke gener eller genvarianter, der er forbundet med endometriose og indflydelsen på fertilitet. Sådan vil jeg kunne opnå vigtige indsigter i sygdommens patofysiologi, og de underliggende biologiske mekanismer, der bidrager til sygdommens udvikling og progression. Undersøgelsen kan muligvis bidrage til udviklingen af effektive diagnose -og behandlingsmetoder for kvinder med endometriose, og øge chancerne for graviditet hos disse patienter. Jeg vil starte med at sætte mig ind i den forskning, der allerede er på området. Dernæst vil jeg undersøge, hvorvidt man kan anvende genmateriale fra kvinder med Endometriose, og undersøge om vise gener eller genvarianter er i overtal. Jeg kan dernæst overveje, hvilken betydning det har for sygdommen.

Projekttitel: Indflydelsen sport, og især forskellige bevægelsesmåder, kan have på et barn, som er udviklingshæmmet

Navn: Emily Mortensen

Gymnasium: N. Zahles Gymnasieskole

Årstal: 2024

Projektbeskrivelse:

I dag går mange børn og unge til sport. De starter typisk i en ung alder, og dyrker sporten i flere år, inden sporten vælges fra og skole og venner bliver valgt til. Men lad os tage et skridt tilbage. Allerede fra spædbarns alderen kan forældre gå til sport med deres børn, f.eks. gymnastik og svømning. Fysiologisk set hjælper bevægelse barnet med at styrke musklerne, som bruges til de motoriske grundprincipper, der fylder vores hverdag.

Dog er alles hjerner anderledes og derfor udvikles de motoriske færdigheder i meget forskellige hastigheder. Udviklingshæmmede børn står over for unikke udfordringer i deres hverdag, både i den fysiske og psykiske udvikling. De oplever verden på en anden måde end folk, som ikke er udviklingshæmmede, og derfor bliver sport og bevægelse overset, når der ses på behandlingen og støtten til disse børn, selvom det kan have en positiv indflydelse på deres livskvalitet og udvikling.

Som træner og udøver i dans og gymnastikkens verden ser jeg, at nogle børn starter til gymnastik eller dans, fordi de motoriske færdigheder er udfordret. Sportsgrene, som er fokuseret på, hvordan man kan bruge kroppens forskellige muskler medvirker, at der kommer en bedre forståelse for de motoriske færdigheder. Jeg ser ofte, at børn, som er meget klodset eller længere bagud motorisk i starten af sæsonen, hurtigt når op på niveau med andre jævnaldrende.

Jeg vil derfor se på om sport og bevægelse har samme effekt på udviklingshæmmede børn og udforske den specifikke indflydelse, som sport og forskellige bevægelsesformer kan have på udviklingshæmmede børn. Jeg vil derudover undersøge hvilke motoriske grundprincipper udviklingshæmmede har større tendens til at mangle, og udarbejde ideer til hvordan sportsgrenes forskellige bevægelser kan hjælpe på denne mangel. Ud fra interviews med videnskabsfolk og undersøgelser, hvor børn, som er udviklingshæmmet, observeres, kan der opstilles et forsøg, hvor det teoretiske testes i praksis, for at se indflydelsen sport og bevægelse har. Det betyder at overordnet set undersøges: hvilken indflydelse kan sport, og især forskellige bevægelsesmåder, have på et barn, som er udviklingshæmmet?

Projekttitel: Interaktion mellem kodein og grapefrugt

Navn: Oscar Perstrup

Gymnasium: HTX Roskilde

Årstal: 2024

Projektbeskrivelse:

Mange interaktioner er ofte bygget på inhiberende eller inducerende virkning af metabolismen, for det givne lægemiddel. Disse interaktioner kan hermed give en anden virkning end den ønskede ved brug af dette lægemiddel. Grundet dette kan der ske fejlmedicinering på patienter, da de enten får en for høj eller en for lav dosis i blodet, modsat det som var meningen. Den mest almindelige medicineringsfejl er overdosis. En overdosis kan ske på mange måder. Dette kan f.eks. være dobbeltordination af et præparat, fejl i reduktion af dosis til risikogrupper eller interaktioner med andre stoffer.

I mit projekt, ville jeg undersøge en mulig interaktion mellem kodein og grapefrugtjuice. Her i blandt hvordan det kan påvirke metabolismen ved at virke som en kraftig inhibitor i CYP3A4, som grapefrugt er kendt for. Hermed om det kan give mulig overdosis hos patienter.

Grapefrugtjuice er en kendt interaktion med mange lægemidler. Dette skyldes at grapefrugtjuice indeholder nogle inhibitorer, også kendt som furanocoumariner. Grundet dette kan grapefrugtjuice blokere noget af enzymets virkning, og dermed ændre på mængden af de forskellige metabolitter der ses ved omdannelsen af et lægemiddel.

Disse interaktioner er vigtige, fordi mange forskellige lægemidler, bliver i en eller grad metaboliseret af CYP3A4. Baggrunden for dette er, at det kan give en for høj eller en for lav dosis af den aktive metabolit. Dette kan for eksempel ses ved indtag af sertralin og grapefrugt, hvor der ses en øget koncentration af sertralin i blodet grundet denne enzymhæmning.

Selvom mange af disse interaktioner er angivet under videnskabelige databaser, findes der stadig mange som ikke er blevet forsket i endnu. Grapefrugtjuice og kodein er her ikke angivet i de fleste databaser, da der ikke findes studier og dokumentation for hvor relevant interaktionen er. Denne interaktion kan dog måske være vigtig, da mange bivirkninger er relateret til koncentrationen af lægemidlet i kroppen. Her siger der at jo højere dosis, jo højere risiko for bivirkninger. En af de bivirkninger som ses ved brug af opioider, er respirationsdepression. Dette gør at folk kan have svært ved at trække vejret, hvilket kan resultere i død. Grundet disse forudsætninger synes jeg at den mulige interaktion mellem grapefrugtjuice og kodein er vigtig at undersøge.

Projekttitel: Kan en undersøgelse af den høje forekomst af livmoderkræft blandt hunkaniner hjælpe på en forståelse og eventuelt forebyggelse af livmoderhalskræft blandt kvinder?

Navn: Paula Burguete Rode

Gymnasium: Det Frie Gymnasium

Årstal: 2024

Projektbeskrivelse:

Undersøgelser har vist at hunkaniner har en 60-80% risiko for at få livmoderkræft hvis de ikke steriliseres, dette spreder sig til lungerne og munder ud i død for kaninen. Vil viden om denne kræft kunne benyttes til at forske i menneske-kræft og give svar på nogle ting om livmoderhalskræft i kvinder? Det vil jeg med mit projekt forsøge at undersøge.

Dette emne er vigtigt da det estimeres 350-400 kvinder årligt får livmoderhalskræft i Danmark og cirka 100 af dem dør. Desuden er det vigtigt og relevant at undersøge kræft da det stadig er en af de sygdomme vi kæmper mest med at forebygge og forstå.

Jeg tænker at det til mit projekt vil være relevant at arbejde med en forsker som er specialiseret i kræft og som gerne ved noget om forsøgsdyr.

Projekttitel: Kan en ændring af ens tankegang manuelt omprogrammere hjernen til at reagere anderledes på stimuli?

Navn: Nicolai Raabymagle

Gymnasium: ZBC Slagelse

Årstal: 2024

Projektbeskrivelse:

Igennem hele vores liv bliver vi mennesker konstant udsat for en bred palette af stimuli. Alt fra sociale medier til venner, familie og skole. Disse stimuli forårsager en frigivelse af hormoner i hjernen, fx vil en stresset situation - altså stressende stimuli - frigive stresshormonet kortisol, og man vil derfor føle sig mere stresset.

Ifølge Carol S. Dweck i sin bog ‘Mindset’, kan vi som individer selv påvirke, hvordan vi optager og behandler information, og derigennem hvordan disse hormonfrigivelser påvirker aktive neurocentre på baggrund af situationer og stimuli.

Kan en sådanne ændring af ens ‘Mindset’ eller tankegang manuelt omprogrammerer hjernen til at reagere anderledes på stimuli, altså på et neurologisk niveau påvirke hjernen til at frigive andre og/eller ændrede specifikke neurocentres reaktion på stimuli?

Jeg vil benytte mig af den systematiske empiriindsamlingsmetode til indsamling og sammenligning af data og tidligere udførte lignende forsøg, hvorefter der vil udarbejdes en synopsis til et teoretisk forsøg/eksperiment, som skal hjælpe med at be- eller afkræfte denne teori.

Projekttitel: Kan kønshormonet Østrogen bidrage til behandlingen af hjerte-kar-sygdomme, hos primært kvinder?

Navn: Sigrid Lajer Christensen

Gymnasium: Det Frie Gymnasium

Årstal: 2024

Projektbeskrivelse:

Hjerte-kar-sygdomme er meget udbredte, hvert år rammes ca. 56.400 danskere af hjertekar-sygdomme og hver fjerde dansker dør af en hjerte-kar-sygdom, det svare til ca. 12.000 døde om året. De to overordnede behandlingsmuligheder er et kirurgisk indgreb eller kolesterolnedsættende medicin.

Jeg vil gerne undersøge, hvordan behandling med kolesterolnedsættende medicin kan tilpasses til kvindekroppen. Dette bygger på, at vi ikke er så velbelyste når det kommer til hjerte-kar-sygdomme og deres behandling hos kvinder, bl.a. fordi meget medicin primært bliver testet på mænd.

For at undersøge hvordan kolesterolnedsættende medicin kan tilpasses kvindekroppen, og kvinder hermed forhåbentlig opnår bedre behandling af hjerte-kar-sygdomme, vil jeg tage udgangspunkt i kønshormonet Østrogen og kvinders menstruationscyklus. Østrogen modvirker åreforkalkning, og kan hermed spille en vigtig rolle når det gælder hjerte-karsygdomme, da åreforkalkning er den hovedsagelige årsag til hjerte-kar-sygdomme. Dødeligheden af hjertesygdomme er nemlig lavere hos kvinder end den er hos mænd, og det mistænker jeg kan skyldes at Østrogens modvirker åreforkalkning.

Med dette er min tanke så, om man kan udnytte Østrogen i behandlingen med kolesterolnedsættende medicin hos primært kvinder. Dette vil jeg finde ud af, ved at starte med at se på virkningen af den kolesterolnedsættende medicin hos kvinder før og efter overgangsalderen. Da mængden af Østrogen falder drastisk når en kvinde kommer i overgangsalderen.

Projekttitel: Kan musikterapi have en signifikant smertelindrende effekt for mennesker der lider af slidgigt?

Navn: Tora Vynne

Gymnasium: Frederikshavn Gymnasium og HF

Årstal: 2024

Projektbeskrivelse:

Slidgigt, også kendt som Artrose, rammer lige nu over 400 tusinde mennesker i Danmark. Det er en lidelse der opstår, når brusken, der dækker enderne af knoglerne i leddene gradvist nedbrydes. Uden denne beskyttende brusk opstår der friktion mellem knoglerne. Det medfører smerte, stivhed og nedsat bevægelighed. Smerterne kan gå fra let ømhed til en stærk brændende fornemmelse i og omkring ledet. Smerterne kan ramme både når man forholder sig roligt og når man er aktiv, men beskrives som værst når et led der har været i ro i en længere periode sættes i gang igen. Det er daglige opgaver som at gå, løfte og endda at hvile der er en udfordring for mennesker med slidgigt.

Selv har jeg set det på nært hold da min storebror på 20 ikke længere kunne løbe, hoppe ja nærmest ikke gå efter en skade i hoften der endte i slidgigt. Den konstante plagen flere hundredtusinder af mennesker lider af dag ind og dag ud er grunden til jeg gerne vil undersøge hvilke muligheder der er for smertelindring.

Med en stor interesse for musik og vores påvirkelighed af den er emnet musikterapi for mig meget fascinerende. Der findes allerede nu studier omkring musikterapis smerte lindrende virkning. Det er blevet vist at det har en større virkning på kroniske smerter end på akut smerter.  Jeg vil derfor gerne undersøge muligheden at musikterapi kan have en signifikant smerte lindrende effekt for mennesker der lider af slidgigt? Ved at lindre gigt ved hjælp af musikterapi kunne det føre til mere og lettere aktivitet  og potentielt forbedre livskvaliteten for dem der er ramt af sygdommen.

Min faglige baggrund for at kunne gennemføre undersøgelsen er at jeg har fagene biologi A og musik B på Frederikshavn gymnasium. Metoderne der kunne bruges til at undersøge problemstillingen kunne indebære at måle angstniveauet ved hjælp sved målinger. Det kunne også indebære at måle hjerne aktivitet under forsøget. Det kunne overvejes om det skal være faktiske patienter der lider af gigt der skal undersøges eller om gigtsmerterne kan simuleres så der er mulighed for at undersøge på en større gruppe. Disse metoder vil give kvantative data der derefter kan udføres statistik på, men det kunne også overvejes om patienternes egen opfattelse er smerte under behandling af musikterapi og uden behandling skulle undersøges gennem interviews.

Projekttitel: Kvinders tilbøjelighed til depressioner ved de hormonelle overgange i livet, såsom pubertet, graviditeter og menopause (overgangsalderen)

Navn: Anna Sofie Tolstrup Thomsen

Gymnasium: Vejle Tekniske Gymnasium

Årstal: 2024

Projektbeskrivelse:

Depression er en psykisk sygdom, som rammer mellem 15-25% af alle kvinder, og 7-12% af alle mænd. Det ses altså, at kvinder rammes af depression 2-3 gange så hyppigt som mænd. Årsagen til depression menes at være en kombination af genetiske, biologiske, miljømæssige og psykologiske faktorer. (National Institute of Mental Health (NIMH))

Vi kan se at hormoner spiller en betydelig rolle i forhold til kvinders tilbøjelighed til depressioner, ved at kigge på typer af depressioner som Præmenstruel dysfori (PMD), fødselsdepression og depression i forbindelse med menopause. Hvilket alle er associeret med hormonelle ændringer i forbindelse med det kvindelige reproduktive system.

I mit projekt vil jeg undersøge kvinders øgede tendens til depressioner, med henblik på de hormonelle overgange i livet, såsom pubertet, graviditeter og menopause (overgangsalderen). Herunder vil jeg undersøge om der findes aldersmæssige tidspunkter/zoner, hvor kvinder er mest tilbøjelige til at blive diagnosticeret med en depression, ud fra biologiske faktorer, heriblandt hormoner. Dette forventer jeg at undersøge ved hjælp af registerforskning på områderne kvinder og depressioner. Det kan tænkes, at hvis der var specifikke aldersmæssige zoner for øget tilbøjelighed for depressioner i kvinder, kunne det bruges i sammenhæng med behandlings- og præventionsformer, der påvirker hormonelle ændringer, til at sætte retningslinjer for behandling.

Derudover vil jeg gerne undersøge om der er en evolutionær vinkel på kvinders tilbøjelighed til depressioner, som følge af hormonelle ændringer. Hvor jeg håber på at kontakte en evolutionsbiolog, for at undersøge om der er en evolutionsmæssig baggrund/ grund til depression, som evt. ikke er relevant i dagens samfund.

Projekttitel: Mikrobiomet og demens

Navn: Mie Kjestrup

Gymnasium: Sønderborg Statsskole

Årstal: 2024

Projektbeskrivelse:

Tarmbakterier, svampe og vira har vist sig som en potentielt vigtig faktor for at kurere fysiske og psykiske lidelser. Jeg blev yderst fascineret, da jeg læste om, at man har kunne flytte fæces fra et menneske med autisme over i mus, hvor musen udviste lignede symptomer. Herefter har man afprøvet en plantebaseret kost, hvor har forbedret musenes autisme træk. Der er også lavet en undersøgelse, hvor 18 børn i en pilotundersøgelse fik afføringstransplantation fra en rask donor, hvilket mindskede deres mavesymptomer og autistiske træk i op til 2 år.

Min familie er plaget af demens, og jeg ville gerne undersøge om denne folkesygdom ville kunne udsættes eller helt bekæmpes, hvis man satte fokusset mod tarmen. Min hypotese, ud fra meget begrænset viden, lyder på om man kunne bekæmpe demens, hvis man enten benyttede sig af FMT tidligt eller rettede fokus på kost, længe før demenssymptomerne brød ud. Jeg er dog ikke fastlåst på ideen, da jeg stadig ikke ved om det er muligt. 

Projekttitel: Opmærksomhedsforstyrrelse er stigende hos børn og unge, hvad skyldes det og hvordan kan det modvirkes?

Navn: Nikola Spedzia

Gymnasium: Nordfyns Gymnasium

Årstal: 2024

Projektbeskrivelse:

Igennem den sidste årti har man opdaget, at den nyere generation begynder at udvikle en kortere opmærksomhedskapacitet. Mange forskerer mener, at denne udvikling er lignende til nogle af de symptomer der er ved ADHD. Ved at læse i nyhedskilder såsom kristeligt dagblads artikel ”Unges mediebrug giver ADHD-symptomer”, som viser, at der er der allerede siden 2014 blevet fundet beviser på, at medier påvirker ungdommen.

Det har fået mig til at tænke over, hvorvidt et problem det må være i dag. Det er en global bekymring for den nuværende generation om, hvordan verden vil være hvis det forsætter. Jeg tror ikke det er så simpelt som at lade være med at bruge internettet og konsumere de korte formaterede videoer.

Spørgsmålet er, hvordan man kan lave et aktivt forsøg på at modvirke denne udvikling fra at blive et problem på længere sigt? Hvad skyldes denne udvikling af den aftagende opmærksomhedskapacitet? Hvad forgår der kemisk inde i en persons hjerne for at det sker? Kan der gøres noget aktivt?

Jeg vil benytte mig af den induktive metode til undersøgelsen af hvordan opmærksomhedskapaciteten har udviklet sig igennem denne årti. I den sammenhæng vil jeg undersøge, hvad der sker i hjernen når nogen koncentrerer sig, undersøge udviklingen af børns koncentrationsniveau i dette årti og hvordan medier såsom kortfattede informationsvideoer påvirker hjernen. Alt dette skal lede til en konklusion for, hvordan koncentrationsevnen kan øges i det moderne samfund. Ideen er, at man kan udvikle en program for forbedringen af koncentrationsevnen indenfor budgettets rammer vha. frivillige, hvor pengene skal gå til at bevise programmets virkningen og sprede bevidstheden om problemet igennem medierne, så man kan få fat på målgruppe.

Projekttitel: Placebo effekten med fokus på kroniske sygdomme

Navn: Lilyan Alrudayni

Gymnasium: N.Zahles Gymnasieskole

Årstal: 2024

Projektbeskrivelse:

Menneskets hjerne rummer nogle fascinerende kræfter, som måske ikke er almindeligt kendte. Anekdotiske beretninger og visse videnskabelige studier antyder, at den underbevidste sindskraft kan have en indvirkning på fysiske ændringer i kroppen. I det underbevidste sind ligger blandt andet vores autonome nervesystem, immunsystem, frygt, instinkter og delta-hjernebølger.

Man har måske hørt om placeboeffekten, hvor en person oplever en forbedring af sin tilstand efter at have modtaget en simuleret behandling. Denne effekt menes at være påvirket af individets tro på behandlingens effektivitet. Mit projekt fokuserer på placeboeffekten og hvordan visualisering og positiv tænkning kan bidrage til helbredelse. Sundhedsverdenen adskiller ofte sind og krop, når de faktisk hænger tæt sammen.

Jeg ønsker derfor at undersøge, hvordan man kan kombinere det psykiske med det fysiske inden for sundhedssystemet, med fokus på patienter med kroniske sygdomme. Specifikt er jeg interesseret i at undersøge, hvordan integrerede behandlingsmetoder, der kombinerer psykisk og fysisk sundhedspleje, vil påvirke patienters helingsprocesser sammenlignet med traditionelle, separate tilgange. Sindets indflydelse på kroppen er dog kompleks, og resultaterne kan variere fra person til person. I visse tilfælde kan positiv tænkning, visualisering og teknikker til stressreduktion supplere konventionel medicinsk behandling og understøtte helingsprocessen. Men kan det erstatte medicinsk behandling i fremtiden?

Projekttitel: Potentiel sammenhæng mellem tykkelse af livmoderslimhinde og uregelmæssige blødninger

Navn: Tina Sørensen

Gymnasium: Vejle Tekniske Gymnasium

Årstal: 2024

Projektbeskrivelse:

I mit projekt vil jeg undersøge om der er en sammenhæng mellem tykkelsen af livmoderslimhinden og intense menstruationsrelaterede gener under anvendelse af hormonel prævention. Med henblik på at afdække mystikken bag bivirkninger fra prævention som tusinde af kvinder erfarer og dertil arbejde fremad mod at optimerer kvinders erfaring med hormonel prævention.

Min interesse for emnet kommer fra egen erfaring, med turbulente år grundet en bred vifte bivirkninger fra forskellig prævention. Jeg har stillet spørgsmål, da det undrede mig at det var så normaliseret at have utallige gener under anvendelse af hormonel prævention. Min undren og dertil spørgsmål gav ingen svar, og det motiverede mig til at undersøge det selv. Mit projekt har relevans da mange tusinde kvinder anvender hormonel prævention, og døjer med de utallige bivirkninger der ofte medfølger. Hormonel prævention sælges som et middel der giver frihed, og jeg finder det derfor overraskende at dette ofte ikke er virkeligheden. Det undrer mig hvorfor der er så stor variation i kvinders erfaringer med hormonel prævention, og hvorfor der ikke vides mere om emnet.

Der er forsket meget lidt i faktorerne der kan skylde denne variation i bivirkninger. I 2023 afdækkede Sarah E. Hill og Summer Mengelkoch forskellige forskningsområder. Der fortælles at en af de store udfordringer for forskere er at forstå årsagerne, og dette er essentielt for at kunne optimere kvindernes erfaring med prævention.

Med assistance fra en forsker indenfor obstetrik samt neuromedicinsk erfaring, ønsker jeg at undersøge sammenhængen mellem tykkelsen af livmoderslimhinden og uregelmæssige blødninger. Med udgangspunkt i viden om progesterons indflydelse på kvindens hormonelle cyklus, hvor livmoderslimhinden opretholdes af progesteron. Dette fører til min hypotese om at en tykkere slimhinde vil kræve mere progesteron for at blive opretholdt. Derfor vil koncentrationen af gestagen i prævention skulle stemmeoverens med den koncentration der kræves for at opretholde livmoderslimhinden. Jeg ønsker at teste om dette kan være en potentiel årsag til uregelmæssige blødninger blandt kvinder der anvender hormonel prævention.

Projekttitel: Sammenhængen mellem mavetarm og den neurologiske del ved hjælp af fæces donor

Navn: Helena Lendal

Gymnasium: Frederiksværk Gymnasium og HF

Årstal: 2024

Projektbeskrivelse:

 Man har fundet en forbindelse mellem hjernen og bakterierne i mave-tarmsystemet. Vi mennesker består ikke kun af en selvstændig organisme, men derimod består kroppen som et system for flere end milliarder af mikroorganismer. Der er så mange mikroorganismer, at der er flere af dem til stede end menneskeceller selv. Mange af de mikroorganismer, som vi kender til, er bakterierne. I starten troede vi, at de var blinde passagerer, som bare var i kroppen, men man har fundet ud af, at de i nogle tilfælde kan have en påvirkning på kroppen, som fx i vores udvikling og sundhed. De kan have en påvirkning på dele af kroppen, som vi selv troede, vi var herre over, men som vi har fundet ud af, at vi slet ikke er. Nogle forsker mener, at mennesket og bakterierne skal betragtes som en stor organisme i stedet for 2 separate dele.

Jeg så i nyhederne her forleden, at man er begyndt at kunne teste folk for, om de bliver demente eller ej ved hjælp af en blodprøve. De lavede så interviews med folk, og hørte om de var noget som folk vil have af vide hvis de gjorde. En af personerne svarede at de godt kunne tænke sig svaret, men kun hvis man var i stand til at kunne stoppe demensen. Jeg begyndte at undre mig lidt over det, og endte så med at søge lidt omkring det. Jeg læste at hvis tarmfloraen ikke er, som den skal være, så kan det være med til at skabe demens. Jeg læste videre og fandt frem til fæces donor. 

Derfor undrer jeg mig over hvordan at bakterierne nede i maven kan have en indflydelse på menneskets sundhed og udvikling oppe i hjernen? Er fæces donorvejen til at stoppe demens? Ser vi reelt en fremtid i fæces donor, altså er det så effektivt som vi gerne vil have det til at være? Jeg kunne godt tænke mig at blive klogere på emnet om sammenhængen mellem tarmfloraen og hjernen på et mere biologisk niveau.

Min faglige begrundelse for at muliggøre projektet, er mine faglige kompetencer indenfor biologi A og kemi b på Frederiksværks gymnasium, og vil forvente at jeg kan drage nytte af dem. Mit forskningsprojekt skal realiseres ved at jeg kontakter en forsker indenfor neurologi og mavetarmsygdomme, og ved hjælp af forskeren håber jeg på at kunne få en bedre forståelse af processen i en fæces donor.

Projekttitel: Screening for apopleksi

Navn: Cecilie Louise Christensen

Gymnasium: Risskov Gymnasium

Årstal: 2024

Projektbeskrivelse:

Jeg vil gerne undersøge, om man kan mindske forekomsten af apopleksi. Min opmærksomhed på dette emne stammer fra, at min far i vinterferien var ude for en ulykke og derfor endte på hospitalet, hvor de fandt samtlige ting, han fejlede, bl.a. fik han diagnosticeret apopleksi. Kort tid efter min fars ulykke døde politiker Søren Pape Poulsen af en hjerneblødning, hvilket næsten 2000 danskere rammes hvert år, og samlet set rammes 14.000 danskere årligt af apopleksi. Apopleksi er Danmarks 4. hyppigste dødsårsag og er den hyppigste dødsårsag til at voksne får handicaps. I kølvandet på Søren Pape Poulsens død, havde jeg en samtale med min far omkring, at han nu har nået en alder, hvor man bare kan dø uden nogen forudgående symptomer, og at han i princippet lige så godt kunne have været død; han havde bare været heldig ikke at have fået følger af sin apopleksi. Efter min far fik konstateret apopleksi fandt han ud af, at han tydeligt er i risikogruppen. Da han ikke jævnligt har fået tjekket hverken sit blodtryk eller kolesterolniveau, var han ikke opmærksom på at begge disse var forhøjet. Netop forhøjet blodtryk er hovedårsag til apopleksi og 20-25% af danskerne over 20 år har forhøjet blodtryk, hvor over 250.000 ikke ved det. Dette er overraskende, da det anbefales, at man jævnligt måler sit blodtryk enten hjemme eller ved lægen. Dette kan måske forklares med, at der oftest ikke er symptomer på forhøjet blodtryk.

Jeg er ikke den første der interesserer mig for apopleksi og hvordan det kan forebygges, det er dog endnu ikke undersøgt om en målrettet undersøgelse hos lægen kunne mindske forekomsten.

Jeg vil derfor i mit projekt undersøge om man kan mindske forekomsten af apopleksi ved at tilbyde personer i en bestemt aldersgruppe, f.eks. over 50 år, en screening ved lægen hvor f.eks. blodtryk, kolesterol og blodsukker måles. Jeg vil undersøge om anbefalingen om måling af blodtryk eventuelt kunne gøres til en standard invitation, ligesom kvinder aktivt tilbydes celleskrab for celleforandringer i livmoderhalsen. Jeg vil i min undersøgelse måle blodtryk på danskere i den givne aldersgruppe og interviewe de personer, som har forhøjet blodtryk. Jeg vil bla. spørge om, om den viden de har fået om det forhøjede blodtryk, ville kunne føre til, at de ville lave livsstilsændringer, der ville kunne sænke deres værdier. Udover dette vil jeg inddrage eksperter og relevant forskning på området, for at besvare min problemformulering.

Projekttitel: Skyggebørn

Navn: Rose kruchov Søndergaard

Gymnasium: Frederiksværk Gymnasium og HF

Årstal: 2024

Projektbeskrivelse:

Er der en signifikant forskel på, om unge i ungdomsuddannelserne deltager mere eller mindre i sociale aktiviteter, alt efter, om de har psykisk syge søskende - og hvilken betydning det har for deres generelle trivsel?

Psykisk sygdom rammer desværre flere og flere, og flere familier en nogensinde før er nødsaget til at ændre deres hver dag for at tage hensyn til den syge. Forældres fokus ændres, og der er ikke længere plads til lillesøster eller storebrors ”ligegyldige” leg eller aftale. I 2019 var dette realiteten for mindst 20.177 børn og unge i Danmark der alle havde en bror eller søster der var i behandling i psykiatrien. Skyggebørn oplever ofte at blive til side sat af forældrene, men udover det også føle et ekstra pres på deres skuldre for at skulle kunne klare sig selv og være en ekstra forælder for deres syge søskende. Det kan derfor også være svært for dem at kunne overskue skole, lektier venner og fester, og de kan fæle sig ensomme.

Min interesse for dette emne startede i 2020, da jeg selv fik psykisk sygdom tæt på livet og så hvordan det påvirkede ikke kun mig selv, men hele min familie. Lidt efter blev der sat fokus på psykisk sygdom på sociale medier og i nyhederne og det blev tydeligt for mig at mange børn og unge med en psykisksyg søskende gik rundt med de samme svære følelser som min familie havde gjort.

Dette er ikke et emne der er forsket specielt meget i og jeg vil med mit projekt derfor kunne gøre en forskel og sætte fokus på et emne som mange børn og unge sidder alene med. Udover det vil det kunne hjælpe ungdomsuddannelser med at tage hånd om de skyggebørn der har brug for en ekstra hånd eller frirum. Min faglige begrundelse for at muliggøre projektet, er mine faglige kompetencer indenfor Samfundsfag A og psykologi C på Frederiksværks gymnasium.

For at realisere mit forskerspireprojekt vil jeg for det første udvide min viden om skyggebørn gennem læsning. Oveni det vil jeg gerne foretage interviews med børn og unge der har psykisk syge søskende og høre dem hvordan det påvirker deres hverdag, trivsel og skolegang.

En anden ide er at udføre en spørgeskemaundersøgelse for at undersøge unge deltager med psykisk syge søskende deltager mere eller mindre i sociale aktiviteter end unge uden psykisk syge søskende og om det påvirker deres generelle trivsel. Undersøgelsen kunne få det første udføres på Frederiksværk gymnasium og Hf men det kunne være relevant at sende den til andre ungdomsuddannelser for at undersøge en større gruppe.

Et interview med en psykolog eller andre fagfolk der arbejder med skyggebørn og hvordan man hjælper dem vil også være relevant. Det kan fx være en psykolog der leder en sorggruppe for skyggebørn.

Projekttitel: Tarmmikrobiotas rolle i Alzheimers sygdom og FMT af raske patienters tarmbakterier som mulig behandling af tidligt diagnosticeret Alzheimer

Navn: Beatriz Krag

Gymnasium: Roskilde Katedralskole

Årstal: 2024

Projektbeskrivelse:

Alzheimers sygdom er en progressiv neurodegenerativ sygdom, som manifesterer sig ved kognitiv- og hukommelsesforringelse. Det er den hyppigste form for demenssygdom og manifesterer sig i de fleste tilfælde hos de ældre, hvor ca. to ud af tre personer med demenssymptomer  er diagnosticeret med Alzheimer. Alzheimers ætiologi er ikke klart oplyst, men det tydes på at 70% at en Alzheimer diagnose er relateret til genetiske egenskaber (faktorer såsom arvelighed), mens de andre 30% begrundes efter andre miljørelaterede faktorer. Ifølge ’Alzheimer’s Association’, har 10 % af alle mennesker over 65 år Alzheimers sygdom og chancen for at man diagnosticeres med Alzheimers sygdom fordobles hvert 5. år efter man er fyldt 65 år. 

For at forstå hvorfor Alzheimer har dens genkendelige symptomer, skal vi kigge lidt nærmere på hjernens nerveceller, neuroner. Den menneskelige hjerne indeholder omkring 86 milliarder nerveceller, som er specialiserede celler der har til opgave at sende elektriske og kemiske signaler mellem hinanden for at behandle og føre informationer rundt i hele kroppen. Neuroner består af tre centrale dele: cellelegemet, dendritter og aksoner. I en Alzheimer-diagnose, observerer man at sygdommen forstyrrer kommunikationen mellem neuroner og som konsekvens heraf begynder hjerneatrofi. Hjerneatrofi svækker primært hippocampus, som er ansvarlig for forskellige ting, herunder tilegnelse af korttidshukommelse og hukommelseskonsolidering, tanker og sprog. I en post-mortem diagnose kan man observere at der findes også en forstørrelse af ventrikler og kompromitterede dendritter.

Alzheimers tilhører proteinopati, hvor dens patofysiologi er forårsaget af unormal aflejring af B-amyloider (amyloid plaques) og TAU proteiner (neurofibrillary tangles), samtidig med excitotoksicitet. Der er mange faktorer som spiller en vigtig rolle i udvikling af Alzheimers sygdom, og for nylig blev der forsket i patienternes tarmmikrobiota, siden tarmdysbiosis kunne relateres til udvikling af amyloide plaques i hjernen. Der blev udført forskning på Istituto Centro San Giovannidi Dio Fatebenefratelli (Milanos Universitet) som konkluderede, at nogle særlige proteiner dannet af tarmbakterier kunne modificere samspillet mellem immunsystemet og nervesystemet og som konsekvens heraf være en provokerende faktor til udvikling af Alzheimer. Man fandt frem til at Alzheimerpatienter har flere bakterier i deres tarmes mikrobiota som er betændelsesfremmende, da de bestemte tarmmikrobiota producerer metabolitter som forhindrer hjernefunktioner. En anden undersøgelse har vist at der også var en sammenhæng mellem tarmmikrobiotas diversitet hos Alzheimer patienter og inflammatorisk fænomen påvist i blodet. Kan inflammation i blodet så være en form for mediator mellem mikrobiota og hjernen?

På mit gymnasium har jeg hævet kemi til A-niveau, da jeg er meget nysgerrig på de virkninger der kan udløses af forskellige kropssystemers kemiske dysfunktioner. Jeg tænker at projektet kunne realiseres indenfor de 20.000 kr. ved blandt andet at udføre passende undersøgelser af FMT (fækal mikrobiota-transplantation) som en effektiv måde at diagnosticere og forebygge Alzheimers sygdom på et tidligt stadie. Det vil også være spændende at studere det inflammatoriske fænomen påvist i blodet, for så kunne man diagnosticere sygdommen gennem en blodprøve og forebygge den så tidlig som muligt. Jeg har også overvejet om det vil være muligt at udvikle et lægemiddel til bekæmpelse af tarmbakterier relateret Alzheimers sygdomme.

Projekttitel: Telomerforlængelse af kromosom nr. 17 vha. DNA-origami og stoffet AGS-499

Navn: Laura Ingemann Frederiksen

Gymnasium: Tårnby Gymnasium og HF

Årstal: 2024

Projektbeskrivelse:

De fleste har nok et ønske om at leve så mange sunde og gode år, som overhovedet muligt – mig selv inklusive. Så hvordan opnår vi at blive så gamle som muligt i unge kroppe?

En af de mest udbredte aldringsteorier og såkaldte ”Hallmarks” blandt aldringsforskere er, at telomernedslidning bidrager til aldring og aldersbetingede sygdomme. Telomerer er gentagne DNA-sekvenser i enderne af kromosomer, som beskytter dem mod nedbrydning og tab af genetisk information. For hver celledeling bliver disse kortere, og når de bliver for korte, går cellen i apoptose eller senescens – hvilket især ses i gamle og syge væv.

Der er imidlertid forskel på de enkelte kromosomers telomerlængde. I de fleste studier måles gennemsnitslængden på telomererne, men tabet af bare en telomer resulterer i tabet af hele kromosomet og cellecyklusstop, lige meget hvor lang telomererne på de andre er. Generelt er kromosom 17 det korteste, derfor må længden på denne være vigtigst. Enzymet telomerase kan forlænge telomererne, men studier tyder på, at en øget telomeraseaktivitet og lange telomerer øger risikoen for kræft. Ved at begrænse telomeraseaktiviteten og telomerforlængelsen til kromosom 17 er målet at risikoen for kræft reduceres.

Til mit forskningsdesign vil jeg undersøge om telomerforlængelse af kromosom 17 kan lykkedes med DNA-origami og stoffet AGS-499. DNA-origami gør målrettet og præcis medicintansport i nanostørrelse mulig, og AGS-499 er et lovende stof til telomerforlængelse. Ved at kombinere disse to teknologier kan vi potentielt udvikle en ny metode til at forlænge telomerer specifikt på kromosom 17. Min problemformulering til mit forskerspiredesign er således: ”Kan man forlænge telomererne på kromosom 17 ved hjælp af DNA-origami og stoffet AGS-499?”

I forbindelse med designet, skal der blandt andet tages stilling til forskellige udfordringer forbundet med udviklingen af den specifikke DNA-origami struktur, transporten af denne gennem cellemembranen i en celle og binding til kromosom 17.

Forskningsdesignet er på nuværende tidspunkt et in-vitro forsøg, hvor humane celler behandles med DNA-origami-strukturer indeholdende stoffet AGS-499. Efterfølgende måles telomeraseaktiviteten og længden på telomererne, for at se om metoden virker - både i forhold til om transporten af stoffet virker og til om der fås den ønskede effekt med telomerforlængelse af kromosom 17. 

Det dyre i dette forsøg består nok i fremstillingen af DNA-origami-strukturer, og forskningsdesignet må derfor foregå på lille skala.

Projekttitel: Undersøgelse af effektiviteten af Hericium erinaceus (pindsvinepigsvampen) som alternativ til kød

Navn: Oskar Xie

Gymnasium: Bagsværd Kostskole og Gymnasium

Årstal: 2024

Projektbeskrivelse:

Pindsvinepigsvampen er i lang tid blevet hyldet i Asien som et mirakelmedicin, der kunne helbrede alt fra alzheimers til det mærkelige knæk du hører når du bøjer dit knæ. Svampen har i 2010’erne tilegnet yderligere popularitet i den vestlige verden, solgt som ekstrater og kosttilskud, der forbedrer helbredet.

Jeg vil undersøge hvad Hericium Erinaceus’ potentiale er, vinklet som fødevare. Både om denne svamp kan produceres på et bekostningsvenligt niveau, dens værdi som næring i et måltid, og om svampen kan tilskyndes til at frugte i det rigtige miljø.

Lige nu tørster samfundet efter bæredygtige alternativer til kød, men industrien er kritisseret for ikke at kunne efterligne smagen og konsistensen af kød, derfor er der et behov for at undersøge alternativer.

Jeg har altid elsket mad, det eventyrlige og eksperimenterielle i madlavning har nu ledt mig lige i armene i laboratoriet. Ja, guleroden fra planteriget er sød og lækker, og den saftige bøf fra dyreriget får munden til at løbe i vand. Men det man først lærer i 6.klasse er, at der eksisterer et tredje rige. Det var først da jeg var nu år gammel, at det er gået op for mig at dette tredje rige er fuldstændig uudforsket.

Projekttitel: Ændring i hjerneaktivitet under Alzheimers sygdom

Navn: Andreas Madsen

Gymnasium: Hillerød Tekniske Gymnasium UNORD

Årstal: 2024

Projektbeskrivelse:

Hjernen er det mest essentielle redskab vi har. Men ligesom diverse redskaber, trues hjernen hele livet af ’rust’. Flere og flere mennesker rammes af demenssygdomme. Det anslås at der lever 55 millioner mennesker med demens på verdensplan, hvilket forventes at være mere end tredoblet i 2050. Alzheimers er den hyppigste type demens, men vi ved stadig slet ikke nok om sygdomme som denne.

Jeg har aldrig frygtet at miste evnen til at gå eller løbe, men at miste hvem man er, at glemme dem man elsker og langsomt tabe det man har brugt et liv på at opbygge. Det kan skræmme livet af enhver. Men hvor vi finder frygt, finder vi også en fascination. En fascination af hvordan hjernen påvirkes, og hvordan aktiviteten ændres under påvirkning af Alzheimers.

Jeg ønsker at undersøge hvordan hjerneaktiviteten overordnet ændres ved Alzheimers sygdom. Jeg vil undersøge hvordan hjerneaktiviteten kan påvirkes ved forskellige faktorer, f.eks. ved fremvisning af minder, eller under aktiviteter personen har udført mange gange før. Jeg ønsker at finde ud af, hvilke forskelle der er i hjerneaktiviteten hos den ’normale’ hjerne og den Alzheimers-ramte hjerne, under disse påvirkninger.

Til dagligt går jeg på et teknisk gymnasie med matematik, fysik og kemi på Aniveau. Derudover har jeg familie i sundhedsvæsnet, og har derfor haft en interesse for den menneskelige sundhed og sygdomme, siden jeg var helt lille. Jeg har gennem dette forudsætningerne for at danne en dybere forståelse af hvordan hjerneaktivitet måles, samt hvilke påvirkninger det kan have på den menneskelige ageren.

På nuværende tidspunkt ønsker jeg at undersøge projektet, ved fysiske eksperimenter og dybere analyse af hjernescanninger, fysiske observationer, og sammenligning med allerede kendt teori.

Resultaterne forventes at give større indblik i hvordan Alzheimers påvirker hjerneaktiviteten, samt give en forståelse af hvordan hjerneaktiviteten kan påvirkes gennem forskellige stimuli, for at give den mest ’normale og optimale hjerneaktivitet.

Projektet har til formål at danne en bedre forståelse af Alzheimers effekt, samt hvordan vi kan stimulere hjernen af mennesker ramt af Alzheimers. Dette kan medvirke til en bedre generel forståelse af hvad demens gør ved den menneskelige hjerne, samt give familierne omkring de Alzheimers-ramte et bedre billede af hvad de kan gøre for at aktivere deres næres hjerne bedst muligt.

Projekttitel: Applikation af nanopartikler som vektorer til tumor-specifik kemoterapi

Navn: Karla Marie Kiær

Gymnasium: Gammel Hellerup Gymnasium

Årstal: 2023

Projektbeskrivelse:

Kræft tager hvert år livet af utallige mennesker. Kemoterapi, der er den primære behandlingsmetode på nuværende tidspunkt, har mange mangler samt bivirkninger. Dette skyldes især metodens ustabilitet, samt den manglende præcision i behandlingen. 

Udviklingen af medicinske præparater, der kun påvirker det ønskede område, er udfordrende og usandsynligt i de fleste tilfælde. Det kunne derfor være interessant at undersøge en ny metode, hvorved et præparat kan nå de påvirkede celler, uden de bivirkninger der skyldes lagringen i forkerte områder, som udsætter især lever og nyrer for et pres, der kan lede til nedsat funktion. 

I mit forskerspireprojekt vil jeg undersøge nanopartiklers applikation som vektorer, og heraf en mulig minimering af bivirkninger forårsaget ved kemoterapi. 

Brugen af nanopartikler i medicin, udviser højere præcision end traditionelle leveringsmetoder. Dette mindsker bivirkningerne af præparater og skaber mulighed for lavere doseringer, samt anderledes kombinationer af behandlinger. Vektorerne kan konstrueres af nanopartikler på forskellige måder. 

I de seneste år har der været en stigende interesse for nanopartikler, da de udviser helt unikke egenskaber. Dette skyldes, at nanopartikler, grundet deres størrelse, har en særligt høj reaktivitet, sammenlignet med større partikler lavet af det samme materiale. Udviklingen af nanopartikler som non-virale vektorer ville præsentere store fordele i moderne farmakologi, da virale vektorer på nuværende tidspunkt er begrænsede af den immunologiske respons til viraenes patogene strukturer. 

Kan nanopartikler benyttes som vektorer, så kemoterapi kan præciseres? Hvilke udfordringer er der på nuværende tidspunkt for denne leveringsmetode, og hvordan kan dette overkommes? 

Jeg har studieretningen Bioteknologi (A), Matematik (A) og Fysik (B), og har selv haft stor interesse for farmakologi siden jeg var helt lille. Til mit projekt ville det være relevant at samarbejde med en forsker, der arbejder med optagelsen af medicin eller udnyttelsen af nanopartikler i moderne medicin. Jeg kunne forhåbentlig have mulighed for at samarbejde med Camilla Foged, der er professor på Københavns Universitet og tidligere har arbejdet med andre forskerspirer.

Projekttitel: Behandling af autoimmune sygdomme med fokus på autoimmune encephalitis

Navn: Caitlin Read

Gymnasium: Bagsværd Kostskole og Gymnasium

Årstal: 2023

Projektbeskrivelse: 

Immunforsvaret har altid fascineret mig. Jeg synes, at det er interessant, hvordan en gruppe celler er i stand til at beskytte kroppen mod patogene mikroorganismer uden at angribe kroppens egne, raske celler. 

For at kunne dette må immunforsvaret celler være i stand til at kommunikere med hinanden samt andre celler for at skabe en så specifik respons, hvilket, jeg synes, er imponerende. 

Jeg synes derfor, at det er interessant at undersøge, hvad det er, der går galt, når immunforsvaret angriber kroppens egne celler, og hvordan man kan behandle det. 

Immunforsvaret er delt op i to dele, det adaptive og det innate. Det innate immunsystem er det første til at reagere mod patogene mikroorganismer, men er ikke i stand til at starte en specificeret respons. Det er her, det adaptive immunsystem spiller ind. Det adaptive immunsystem er i stand til at producere antistoffer, som er specialiseret til at binde sig til specifikke antigener og neutralisere dem. Autoimmune sygdomme forekommer, når immunforsvaret reagerer og producerer antistoffer imod kroppens egne celler. De nuværende behandlingsmetoder mod autoimmune sygdomme er ofte symptombehandlende fx ved antiinflammatorisk medicin samt immundæmpende medicin. 

Problemet med immundæmpende medicin er dog, at patienten som resultat er mere sårbar overfor andre infektioner. 

Jeg vil derfor gerne undersøge, om det er muligt at finde en behandlingsmetode mod autoimmune sygdomme, uden at det skader immunforsvaret eller det væv, som immunforsvaret angriber. 

Jeg vil gerne tage udgangspunkt i en autoimmun sygdom, fx autoimmune encephalitis. Autoimmune encephalitis påvirker det centrale nervesystem og kan derfor have store konsekvenser så som kognitive problemer. Autoantistoffer mod receptoren anti-NMDA er ofte grund til autoimmune encephalitis. Jeg vil i projektet gerne undersøge, om det er muligt at begrænse antistoffets evne til at binde til receptoren og derfor begrænse inflammationen.

Projekttitel: Er det muligt at forudsige hvilke børn der er i risiko for væksthæmning i graviditeten ved brug af kunstig intelligens?

Navn: Emil Suhr Pedersen

Gymnasium: Frederikssund Gymnasium

Årstal: 2023

Projektbeskrivelse: 

Væksthæmning (’fetal growth restriction’, FGR), er en tilstand hvor fosteret ikke vokser som det skal. Det skyldes ofte at placenta – også kaldet moderkagen – ikke er anlagt korrekt i første 1/3-del af graviditeten hvilket påvirker omkring 5% af gravide. Den suboptimale funktion består i, at placenta ikke leverer de vækstafhængige næringstoffer og ilt til fosteret. 

Den yderste konsekvens ved FGR er et dødfødt foster. Børn der fødes efter FGR har desuden en øget risiko for en række sygdomme såsom hjertekarsygdomme, vejrtrækningsproblemer, infektioner mm. Der er mulige forebyggende behandlinger og tiltag hvis det opdages inden uge 16 i graviditeten. 

Det er dog vanskeligt af forudese, og bygger for nu på ganske få informationer, hvilket gør, at man overser hovedparten af graviditeter, der senere udvikler FGR. Kunstig intelligens (artificial intelligence, AI) er læren om hvordan maskiner selvstændigt kan tillære sig egenskaber på baggrund af mønstre og data fra den virkelige verden. 

Der er de seneste år set store fremskridt i forbindelse med kunstig intelligens, primært fordi der bruges enorme ressourcer på at udvikle AI til kommercielt brug. I mange tilfælde vil de kommercielt tilgængelige udgaver af AI derfor være mere potente end AI, som udvikles til specifikke problemstillinger i sundhedsvæsenet. 

Idéen om at gøre brug af kunstig intelligens til at forudsige børn i risiko for vækstproblemer i graviditeten bygger på, at man i Danmark har store datamængder tilgængelig om hver enkelt gravide, hvor der kan være særlige mønstre, som karakteriserer gravide med fostre, som senere udvikler FGR. Disse mønstre er oftest komplicerede og hvis denne proces kunne overtages af kunstig intelligens, som over tid kunne tilegne sig viden og tillære mønstre i disse datasæt, ville man forhåbentligt kunne identificere fostre med øget risiko, og en behandling ville kunne sættes i værk. 

Projektet her vil ”oversætte” anonymiserede forskningsdata til formater, der kan genkendes af kommercielle AI systemer (f.eks. opsætte data i format, der ligner billeder), så man kan udnytte de meget potente AI systemer til at hjælpe i sundhedsvæsenet. 

Jeg har i forbindelse med dette projekt etableret kontakt til Lars Henning Pedersen, som er klinisk professor i obstetrik ved Aarhus Universitet. Udover dette har han i mange år forsket i fødsler. Han er relevant for dette projekt idet han til daglig forsker og underviser i netop dette speciale, og vil i forbindelse med hans deltagelse kunne stille data og folk med AI erfaring til rådighed. 

Opgaven vil være at oversætte data i tabelform til billeder. De vil blive sammenlignet med simple forskningsbaserede AI systemer, hvor jeg vil få et indblik i den kodning, der ligger bagved. Min gymnasielle studieretning understøtter også dette projekt, da jeg undervises i Bioteknologi A og Matematik A på Frederikssund Gymnasium.

Projekttitel: Erstatning af medicin med cannabis uden THC

Navn: Johannes Thomas Lindberg Elmvang Hessner

Gymnasium: Frederiksværk Gymnasium og HF

Årstal: 2023

Projektbeskrivelse: 

Vil det være muligt at erstatte nuværende medicin og dens bivirkninger, med medicinal cannabis uden THC? Og vil vi kunne styre effekten den medicinale cannabis har på en patient vha. 

Indholdet af specifikke terpener? Mine personlige overvejelser for valget af emne kommer af ren interesse, og fordi jeg tror på at forskning omkring medicinal cannabis har enormt potentiale. 

Jeg har studieretningen Mat A, Fys B, Kemi B, og har valgt at hæve Kemi til A niveau. 

Min interesse for medicinal cannabis kommer fra kemien bag det. Forskning tyder på, at cannabis har nogle exceptionelle egenskaber der kan hjælpe mange mennesker der f.eks. lider af angst, Parkinsons, spasmer grundet multipel sklerose, bivirkninger fra kemoterapi, neuropatiske smerter og epilepsi. Det interessante ved cannabis er cannabinoiderne og terpenerne fra planten, der i et sammenspil skaber entourage-effekten, der reagerer med vores endocannabinoidsystem i hele kroppen. Inden for medicinal cannabis er cannabinoiden CBD (cannabidiol) fremtrædende, med dens mange positive virkninger på vores krop og hjerne. Forskning om CBD er steget markant, da man hele tiden finder nye ting det hjælper imod. Det kontroversielle ved cannabis er molekylet THC som planten indeholder, der giver den psykiske påvirkning. 

Illegal cannabis er gennem årene blevet højpotent, som har ført til en stigende tendens af overpåvirkning blandt forbrugerne, og i værste tilfælde slemme bivirkninger. Dette har gjort at cannabis generelt er et tabu, og det bliver oftest betragtet som et farligt stof man skal holde sig fra. Denne betragtning stammer også fra frygt og uvidenhed, fra tiden hvor vi ikke vidste særligt meget om planten og dens egenskaber. Men, man behøver ikke THC for at opnå en medicinal effekt, og jeg vil gerne undersøge om medicinal cannabis, kun indeholdende cannabinoider der ikke giver en psykisk effekt, ville kunne blive accepteret som behandling mod søvnproblemer, mindre sygdomme eller korte sygdomsforløb. Samtidig med det vil jeg undersøge om man kunne styre hvilken effekt cannabis skulle have på en patient vha. indholdet af terpener, og dermed sikre en god behandling, uden de negative bivirkninger oftest forbundet med et større cannabisforbrug indeholdende THC. 

Terpener er med til at forme hvordan indtaget af cannabis reagerer med psyken og endocannabinoidsystemet. Der findes forskellige terpener der har hver sin virkning og styrke, og jeg vil prøve at forske i, om det er indholdet af specifikke terpener i cannabis der bestemmer hvordan vores krop påvirkes. Hvis dette er tilfældet, ville man nemmere kunne bestemme hvilken sort af cannabis en patient skulle have, da forskellige sorter af cannabis indeholder forskellige terpener. 

Ideer til projekt: 

• Undersøge vha. indtagelse af forskellige CBD-olier, med forskelligt indhold af terpener, om en person oplever en anderledes effekt for hver olie. 
• Ud fra første undersøgelse vil man kunne afprøve hvilke CBD-olier der vil virke bedst ved indtagelse om morgenen og om aftenen, alt efter om deres effekt er opkvikkende eller sløvende. 
• Undersøge om det ville være muligt at erstatte eksisterende medicin mod søvnproblemer, mindre alvorlige sygdomme eller korte sygdomsforløb, med f.eks. CBD-olier, hvor man ville finde den optimale olie, indeholdende de rigtige terpener, til den enkelte patient. 

Ud fra disse ideer vil jeg forsøge at indgå i en forskerkontrakt, hvor jeg vil prøve at samarbejde med en forsker fra den danske medicinske cannabisproducent Stenocare, der kan hjælpe mig med at forstå terpeners rolle inden for cannabis. Jeg vil under forskningen benytte mig af den deduktive forskningsstrategi, og bruge et sammenspil af kvantitative og kvalitative metoder.

Projekttitel: Hvordan brugen af skærm påvirker børns kognitive og sociale evner samt udvikling

Navn: Kamille Alberte Søborg Laursen

Gymnasium: Frederiksværk Gymnaisum og HF

Årstal: 2023

Projektbeskrivelse: 

Jeg vil gerne finde svar på, om brugen af skærm i både hjemmet og institutionerne har betydning for, hvordan børns kognitive og sociale evner udvikler sig, samt udspiller sig i det øjeblik, de bliver præsenteret for en skærm. Min problemformulering lyder altså som følger: 

Har brugen af skærm indvirkning på, hvordan børn danner fællesskaber og relationer til hinanden, samt hvordan de interagerer sammen i allerede, kendte primære og sekundære fællesskaber og relationer? Hvordan har disponering af skærm indflydelse på den frie leg blandt børnene, samt deres udvikling af kognitive og sociale kompetencer? Hvilke evner styrkes, og hvilke evner svækkes? 

Min interesse for emnet kommer af, at mange i min familie er uddannede pædagoger og arbejder i både børnehaver og skoler. Derfor har jeg på tæt hånd hørt, hvad både deres personlige og faglige vurdering af brugen af skærm er. Derudover har jeg selv observeret en stor forskel mellem, hvor meget min egen og yngre generationer bruger og har interesse for skærmen. 

Da der er mange faktorer der kan påvirke brugen af skærm, samt hvordan vi udvikler os, kan det være svært at fastslå en direkte korrelation mellem brugen af skærm og udviklingen af kognitive og sociale kompetencer. Dog er det mit postulat, at det ville være usandsynligt, at vi ikke blev påvirket i en eller anden grad. Spørgsmålet er blot om betydningen af brugen af skærm er til skade eller gavn for os. Der er skærme overalt, og det er i vores tid umuligt at undersøge, hvordan vi ville interagere med hinanden uden skærmes påvirkning. Derudover er emnet også meget omdiskuteret, da man både kan finde kilder der er ukritiske overfor skærm, men også skærmkritiske. Således er der altså mange holdninger til emnet, både fagligt og følelsesmæssigt baseret. 

Min faglige baggrund for at kunne gennemføre min undersøgelse er, at jeg har fagene samfundsfag A og psykologi C på Frederiksværk gymnasium. Jeg ved derfor f.eks. fra psykologitimerne, hvor vigtig fænomener som øjenkontakt, non-verbal kommunikation og rollemodeller er for børns udvikling samt evner til at danne fællesskaber og udvikle socialpsykologiske og kognitive kompetencer som f.eks. opmærksomhed og gruppedannelse. 

Mine foreløbige ideer til projektet er: 

• Udarbejde spørgeskemaer til pædagoger eller lærere ift. at undersøge, om de kan mærke forskel på børnenes adfærd, når der inddrages skærme i børnenes leg og undervisningen versus, når der ikke gør.
• Undersøge tidligere studier om børns disponering af skærm og sammenligne dem med nyere, med det formål at kategorisere om børns kognitive evner og sociale kompetencer m.m. er blevet forværret eller fremmet.
• Undersøge om der er en direkte korrelation mellem brugen og disponering af skærm og børns kognitive, sociale og socialpsykologiske evner, eller om der også skal findes svar blandt andre faktorer, og i så fald hvilke. 
• Undersøge empirien og evt. selv foretage kvalitative observationer og undersøgelser. 

Metoder: Jeg vil benytte mig af kvalitative analyser og observationer, der kan supplere konklusioner fra kvantitative undersøgelser.

Projekttitel: Hvordan spyt eller dele heraf kan bruges til heling af sår

Navn: Julie Skibelund Olesen

Gymnasium: Sønderborg Statsskole

Årstal: 2023

Projektbeskrivelse: 

Vi ved, at spyt indeholder proteiner, der hjælper sår i munden til at hele markant hurtigere end sår på resten af kroppen. Dette er bl.a. også fordi, der findes antibakterielle komponenter heri. Alligevel er det ikke en sundhedsanbefaling, at vi spytter på et sår. Især fordi nogle af bakterierne, der hører til i munden, ville inficere såret. Men spyt kan mange ting, og det er nemt at få fat i. 

Derfor vil jeg undersøge, hvordan man kan ”filtrere” eller ”koncentrere” de gode ting i spyttet og potentielt bruge det til at fremskynde helingen af sår. 

Interessen i området findes i, at spyt gør så meget, men potentielt kan så meget mere. Det er allerede multifunktionelt, men at kunne udnytte dette endnu bedre ville være superfedt! 

Man kunne forestille sig, at udviklingen af viden inden for dette felt fx ville kunne hjælpe områder i krise, hvor specifikke lægemidler kan være svære at skaffe. 

Nyhedsstrømmen i dag er hurtig, og et jordskælv i Tyrkiet kan hurtigt sidde fast i mine tanker og føre til ideer som denne. Jeg er 2ger på bioteklinjen på gymnasiet og har en interesse i viden og forskning. 

Jeg har bl.a. været i praktik ved biomedicinsk institut på Panum, hvor blodpropper og arvæv blev undersøgt. Det er klart, at jeg ville inddrage reelle forskere, især nogle, der ved noget om komponenterne i spyt, dette kan man også finde videnskabelige artikler om. 

Der må være laboratorie arbejde inkluderet, idet formålet er at ekstrahere det gode i spyt, på en eller anden måde, hvilket ville gøres i lab. 

I forbindelse med biotek på gymnasiet har jeg berørt flere naturfaglige områder herunder mængdeberegning, opbygning af proteiner, opbygning af celler og syrer, baser og puffersystemer. 

Min viden i metoder i laboratoriet er begrænset og derfor kunne man også forestille sig, at en laborant kunne være en god kilde til viden.

Projekttitel: Konsekvenserne af hjernerystelse på hverdagslivet hos unge (<30 år) i den erhvervsdygtige alder

Navn: Sofie Amalie Bisbjerg

Gymnasium: Køge Handelsskole

Årstal: 2023

Projektbeskrivelse: 

Commotio, som også betyder hjernerystelse, er en skade på hjernen der resulterer i et midlertidigt tab af hjernens normale funktion. 

Hvert år får ca. 25.000 danskere en hjernerystelse, hvoraf 35% af dem får længerevarende følger efter hjernerystelsen. 

Jeg vil gerne, igennem mit projekt, undersøge hvordan det påvirker unge i den erhvervsdygtige alder (under 30) at blive ramt af en hjernerystelse med længerevarende følger. Min nysgerrighed til dette emne kommer af, at jeg altid har været fascineret af hjernen, og måden hjernen bliver påvirket af erhvervede skader på. 

Man ved allerede igennem forskning, at en hjernerystelse kan påvirke en ung persons indlæringsevne, livskvalitet, deres mentale velbefindende og deres sociale samvær. Der er allerede foretaget en del forskning i hjernerystelser. Dog er der stadig begrænset viden om, hvordan de langvarige mén påvirker unges hverdagsliv. Hvilket også er en årsag til, at jeg gerne vil undersøge dette. Derudover kommer nysgerrigheden også fra, at en af mine nære veninder har oplevet et hovedtraume, der resulterede i seriøse længerevarende følger. 

Derfor vil jeg gerne undersøge hvordan det påvirker andre unge i den erhvervsdygtige alder. Jeg vil mere specifikt gerne undersøge, hvordan efterfølgerne påvirker den ramte overordnet set i et hverdagsperspektiv, og særligt hvordan det har påvirket den ramtes daglige rutine ift. uddannelse, skole, arbejde og relationsmæssigt i sociale sammenhænge. Det vil jeg gerne undersøge ved hjælp af strukturerede interviews, hvor jeg benytter mig af formålssampling. 

Jeg har tænkt mig at finde respondenter ved hjælp af to Facebook grupper lavet af Hjernerystelsesforeningen, hvor den ene gruppe er for alle ramt af postcommotionelt syndrom (PCS) (langvarige følger af hjernerystelse) og den anden gruppe er for under 30 ramt af PCS, hvilket er den målgruppe der passer til min problemformulering. 

Herforuden vil jeg også undersøge, om der er sammenhæng mellem unges adfærd i ugerne efter hjernerystelsen samt adfærdens betydning for længerevarende følger. Rationalet for dette er, om adfærden kan forbedre restitutionsprocessen og minimere følgerne af hjernerystelsen. 

For at kunne besvare min problemformulering vil jeg i dette projekt inddrage eksperter/forskere med speciale indenfor enten hjernerystelser eller neuropsykologi. 

Derudover vil jeg gennem matematiske udregninger og test for sandsynlighed, påvise om der er sammenhæng mellem ens adfærd efter commotio og længerevarende konsekvenser. 

Som mulige forskerkontakter har jeg haft Hana Malá Rytter og Håkan Ashina i tankerne, da de begge forsker indenfor neurologi og hjerneskader. Specielt Hana Malá Rytter har udgivet publikationer omkring postcommotionel syndrom og hun har specialevejledning indenfor neuropsykologi og rehabilitering af kognitive forstyrrelser ifm. sygdomme i hjernen. 

Håkan Ashina har udgivet publikationer omkring hovedpiner og har speciale i hovedpiner. 

Derudover er der Randi Starrfelt, hvis interesseområder er kognitiv neuropsykologi; især forstyrrelser i læsning efter hjerneskade, hvilket kunne være interessant, hvis det er en udfordring som unge med langvarige følger fra hjernerystelse oplever2.

Projekttitel: Neurologiske ændringer i nerveceller som følge af bestandig medicinering med psykofarmaka, og hvorledes dette påvirker recidiviteten

Navn: Mads Mølgaard Axelsen

Gymnasium: Sønderborg Statsskole

Årstal: 2023

Projektbeskrivelse: 

I mit projekt vil jeg undersøge effekten et længerevarende brug af psykofarmaka har på neuronerne med særligt henblik på SSRI-præparater og antipsykotikum. 

Forskning peger nemlig på, at individer med kokainmisbrug oplever forandringer i deres synapser som følge af unaturlige dopamineksponering for receptorerne, heriblandt desensibilisering af dopaminreceptorer m.m. Det er derfor nærliggende at tro, at lignende forhold gør sig gældende for psykofarmaka, der ligeledes manipulerer med hjernens niveau af neurotransmittere. Et længerevarende brug af antipsykotikum (og/eller SSRI) vil derfor over tid kunne få den fuldstændig modsatte effekt på nerverne– ligesom kokain -, der ved medicinstop kan resultere i intense tilbagefald for den psykotiske eller depressive; recidiviteten stiger. 

Jeg føler problemstilling er væsentlig at undersøge, idet psykiatrien i dag befinder sig under et voldsomt pres, og vi måske overser en af årsagerne bag dette. 

Jeg har tidligere – i forbindelse med et projekt om psykiatri – interviewet og stiftet bekendtskab med Prof. Emeritus og tidligere rektor ved KU Ralf Hemmingsen, der har en fortid som administrerende overlæge på Bispebjerg Hospital. Jeg håber på igen at kunne indlede et samarbejde, samt inddrage en anden forsker med speciale i hjernen og dens funktion. 

Selv er jeg også meget optaget og fascineret af hjernen og vil sågar påstå, at min naturvidenskabelige-interesse havde sit udspring fra hjernen og studiet derom. For mig er hjernen blandt de mest – hvis ikke den mest – komplekse biologiske konstruktioner, og hele det ’usomatiske’ og abstrakte aspekt af hjernen gør blot emnet endnu mere spændene – særligt som forskningsemne. 

Desuden kredser mit projekt sig også om psykiatrien og dens brug af medicin, hvilket jeg synes er blandt de mest interessante emner, når snakken falder på hjernen og psykiatrien: 

Hvordan påvirkes hjernen, når man billedligtalt stikker en kæp i tandhjulet? 

I og med mit forskningsprojekt beskæftiger sig med hjernen, er der forbundet nogle vanskeligheder i forbindelse med den praktiske undersøgelse. Jeg håber derfor også at kunne samarbejde med hjerneforsker med speciale i skanningsteknikker, der kan hjælpe mig med det metodiske.

Projekttitel: Stamcelleterapi som en potentiel behandling for HIV-patienter

Navn: Grace-Leticia Yapo Assi

Gymnasium: Gammel Hellerup Gymnasium

Årstal: 2023

Projektbeskrivelse: 

Problemformulering: Hvordan kan stamcelleterapi anvendes til behandling af HIV-patienter, og hvilke potentielle risici og udfordringer er forbundet med denne behandlingsform? 

HIV er en kronisk viral infektion, som svækker immunsystemet og ødelægger de hvide blodlegemer, der bekæmper infektioner. 

På verdensplan lever cirka 38 millioner mennesker med HIV. I dag findes der behandlinger, der kan forlænge livet for HIV-positive personer, f.eks. behandling med antiretroviral terapi (ART), dog er der endnu ikke nogen kur mod sygdommen. En lovende ny tilgang til behandling af HIV er stamcelleterapi, hvor en persons immunsystem bliver erstattet af donorstamceller til at genopbygge et nyt HIV-resistent immunsystem.

Projekttitel: Bevægelsesterapi som smertelindring hos børn med juvenil idiopatisk artritis

Navn: Zia Rejnhard Skælbæk

Gymnasium: Odense Katedralskole

Årstal: 2022

Projektbeskrivelse:

Hvert år bliver 120 børn diagnosticeret med juvenil idiopatisk artritis. Disse børn får tilbudt smertestillende, men mange er ofte i smerter alligevel. Børneleddegigt forsvinder nemlig ikke bare af et par piller, der er gode dage og der er dårlige.

Jeg har, gennem længere tid, fulgt Kaisa på hendes facebookside ”Kaisa og Egon” og hun blev diagnosticeret med JIA som 2-årig. Siden da har hun løbende delt opdateringer på hendes side, på både de gode og dårlige dage, som har gjort stort indtryk på mig, især efter min mor og mormor er blevet diagnosticeret med leddegigt. Efter at have oplevet følgevirkningerne af gigten på helt tæt hold, blev jeg interesseret i at hjælpe hvor jeg kan.

Jeg gik i gang med at undersøge hvad jeg kunne gøre, og efter lidt research, faldt jeg over Gigtforeningens artikel om motion som smertelindring. Jeg har fulgt med i Kaisas liv, og ved at ridning har haft en stor indvirkning på hendes smertelindring også. Jeg gik herefter i tænkeboks, hvor jeg brugte mig selv som forsøgsperson. De gange jeg har haft idrætsskader, har jeg brugt svømning, til at vedligeholde formen, da dette ikke belaster leddene i samme grad som f.eks. løb eller cykling. Herfra lagde jeg to og to sammen, og tænkte at svømning kunne være en mulig form for smertelindring for børn med JIA.

En artikel hos Gigtforeningen viser at motion kan virke smertelindrende for mange, men oftest er det svært at komme ud for at dyrke motion, da smerterne kan overskygge alt andet. Som nævnt i artiklen kan man ikke bare sende folk ud at træne, selvom det måske er vejen frem. Derudover handlede artiklen om voksne, der som oftest er bedre til at hanke op i dem og komme afsted end børn er. Derfor kunne bevægelsesterapi hos børn med JIA være en mulig løsning som smertestillende. Svømning er en mild belastning for leddene, og som oftest er det også sjovt for børnene. Hvis et svømmehold for børn med JIA blev oprettet, ville de muligvis kunne mindske deres smerter i dagligdagen, samt møde andre der stod i samme situation som dem selv. De ville få mulighed for at blive rørt og holde leddene i gang, samtidig med at de ville få gavn af det sociale også.

Derfor kunne jeg godt tænke mig at undersøge om svømning kan gøre en forskel for de børn der har JIA, og dermed kan lindre deres smerter så de få så normal en hverdag som muligt.

Projekttitel: Brug af Epigenetik til inaktivering FBN1-genet og kurrering af Marfans Syndrom

Navn: Emma Sofie Wedel

Gymnasium: Gribskov Gymnasium

Årstal: 2022

Projektbeskrivelse:

Marfans syndrom er en arvelig genetisk sygdom, der skyldes en mutation på det dominante fibrillin-1-gen (FBN1-gen). (Cleveland Clinic medical u.d.) Sygdommen arves autosomalt dominant og er en bindevævssygdom, der blandt andet kan føre til udvidelse af det første stykke af aortaroden. Dette øger risikoen for bristning af karvæggen, hvilket kan føre til blødning mellem hovedpulsårens inderste og yderste lag, hvorved det inderste lag vil løsne sig. Denne tilstand er uden operation livstruende (Munk u.d.).

Jeg ønsker at undersøge muligheden for at udvikle en metode, der kan kurere Marfans syndrom. Min hypotese er, at inaktivering af det muterede dominante gen skal gøre det muligt for cellen at bruge den recessive allel af genet til at bestemme fænotypen og derved kurere sygdommen. Til inaktivering af det dominante FBN1-gen vil jeg undersøge muligheden for at udnytte epigenetikken. Mere specifikt vil jeg undersøge, om det kan lade sig gøre at bruge DNA methylering til at inaktivere det dominante FBN1-gen, og i forlængelse heraf om DNA demethylering kan bruges til at aktivere den recessive allel af genet.

For at undersøge hypotesen forestiller jeg mig at opstille et repræsentativt in vitro forsøg, hvor der bruges syntetisk DNA til at simulere FBN1-genet. For at katalysere processen skal der være enzymer i form af DNA methyltransferase (Dnmts). Derudover skal der i forsøgsopstillingen være S-adenyl methione (SAM), som er det stof, som Dnmts overfører methylgruppen fra. (Moore, Le og Fan 2012). Jeg går i 2.g på Gribskov Gymnasium og har bioteknologi som studieretningsfag. Jeg har derfor en basal viden indenfor genetik og biologiske processer.

Derudover læser jeg en del relevant litteraturer inden for området. Selvom jeg beskæftiger mig med bioteknologi på daglig basis på mit gymnasium, er der stadig mange ting jeg endnu ikke ved noget om. Derfor ønsker jeg, at finde en forskerkontakt som kan guide mig til relevant litteratur og fungere som en sparringspartner for mig i mit forskerspire projekt.

Projekttitel: Brugen af pulserende elektromagnetisk feltterapi til behandling af juvenil myoklon epilepsi

Navn: Emilie Diness Vindeløv

Gymnasium: Ordrup Gymnasium

Årstal: 2022

Projektbeskrivelse:

Er det muligt at behandle juvenil myoklon epilepsi med pulserende elektromagnetisk feltterapi? I dette projekt vil jeg undersøge, hvorledes man kan hæmme/mindske epileptiske anfald ved brug af et pulserende elektromagnetisk felt, der indstilles til en passende frekvens. I Danmark har ca. 50.000 mennesker epilepsi, hvoraf juvenil myoklon epilepsi (JME) udgør 8%. JME-anfald sker ofte i forbindelse med opvågningen. Anfaldene udløses primært af stress, søvnmangel og alkohol. I det sidste stadie af søvn (dvs. under opvågningen) har hjernen en frekvens på 8-13Hz. Hvis man under opvågningen får et JME-anfald, ændres hjernefrekvensen til 3-6Hz med abnorme polyspikes og bølgeudladning.

Jeg ønsker derfor at undersøge, om det er muligt at hindre JME-anfald, hvis man vedligeholder en hjernefrekvens på 8-13Hz under opvågningen. Dette kan gøres ved anvendelse af et Pulserende ElektroMagnetisk Felt (PEMF)- hovedbånd, som påvirker hjernen ved at udsende pulserende elektromagnetiske bølger. Bølgernes frekvens kan indstilles til at pulsere en frekvens på 8-13Hz, hvorved hjernen sandsynligvis kan ”tvinges” til at have en frekvens på 8-13Hz, således at anfald kan undgås. Jeg har valgt at juvenil myoklon epilepsi skal være mit fokuspunkt, eftersom jeg selv er diagnosticeret med den type epilepsi.

Udover mit dybe kendskab til min sygdom går jeg på biokemi-linjen på gymnasiet, hvor vi har gennemgået et ekstensivt forløb om søvn og hjernen. Jeg har desuden deltaget i flere foredrag om søvn og epilepsi.

Jeg har kontaktet psykiater Jørgen Borup Hansen som er i gang med at udvikle et PEMF-hovedbånd, han vil stille til rådighed. Derudover har jeg etableret kontakt til professor Guido Rubboli fra Københavns Universitet, der er professor i klinisk epileptologi.

Første skridt vil være at opsætte et forsøg, hvor der laves EEG-målinger på raske mennesker, imens de bliver behandlet med PEMF-hovedbåndet. Således undersøges hvorledes pulserende elektromagnetiske felter påvirker den raske hjerne. Ud fra disse resultater vil jeg tilrettelægge uddybende forsøg. Næste skridt kan være at opstille et større klinisk forsøg. Jeg forestiller mig et forsøg, hvor xx JME-patienter går 24 timer uden søvn (for at stresse kroppen til at udløse anfald), og derefter får påsat EEG, som de skal have på under søvn. Senere skal de samme patienter igen gå 24 timer uden søvn, hvorefter de igen får påsat EEG og denne gang også PEMF-hovedbåndet. De skal nu igen sove, således at der undersøges om PEMF-hovedbåndet vil kun undertrykke de anfald, som de fik ved første EEG-måling.

Projekttitel: Diabetes Type 1 vil kunne helbredes med et selvopbyggende insulinproduktion i bugspytkirtlen

Navn: Lina Fadi Hussein

Gymnasium: Mulernes Legatskole

Årstal: 2022

Projektbeskrivelse:

Hvordan er det muligt at genopbygge insulinproduktionen hos en person med type 1 diabetes? Kan en biomekanisk kapsel accepteres af kroppen eller vil cellerne angribe kapslen?

Jeg har to veninder som går med type 1 diabetes, samt at jeg kommer fra en familie med en historik af både type 1 og type 2 diabetes. Derfor har jeg lavet overvejelser om, hvordan man kan kurer type 1 diabetes, da det mest er type 2 diabetes, forskere har fokus på.

Jeg vil gerne gøre en forskel for andre mennesker, som bruger meget af deres liv på at lide under smerte og sygdom. Mit endelig mål med dette projekt er at hjælp og gøre en forskel for nogle andre. Jeg siger altid tid til mig selv: ”Det kunne have været mig. Jeg er bare heldig.”

Min hypotese handler om at man bygger en biomekanisk kapsel, der genskaber den naturlige insulinproduktion i bugspytkirtlen. Cellerne, der skaber insulin i kroppen, er døde i en person med type 1 diabetes. Ideen er at tage sunde og raske celler fra en person med matchende kapaciteter, lægge dem i en lille kapsel, hvor cellerne naturligt kan dele sig. Efter cellerne er delt, vil kapslen give de nødvendige proteiner og enzymer til at genskabe den naturlige insulinproduktion. Når den så småt er begyndt at lave sin egen insulin, skal man begynde at tage kapslen af, fra mindst til mest relevant. Den naturlige insulin, burde langsomt opbygge sig selv igen i bugspytkirtlen naturligt, og dermed kureret type 1 diabetes. Opbygningen af denne kapsel er lidt svær, da det ikke er noget jeg har læst eller set før. Men min hypotese ville være at det første skridt er at genskabe den samme proces, som laver insulin i bugspytkirtlen. Herefter skal kapslen designes af blandt andet muskel- og bindevæv. De nødvendige enzymer, proteiner og molekyler, indsættes i kapsel, så insulinen bygger sig selv op. Hvis kroppen accepterer denne insulin og alt går som det skal, vil kroppens stamcelle opfylde de manglende huller i celleopbygningen. Der skal en lille form for syre eller acid tilføjet inde i kapslen, som kan skabe et lille hul i bugspytkirtlen. Hullet til stadig være tildækket af kapslen, så der vil ikke ske en skade. Når kapslen skal tages af, kan man bruge bindevævet fra kapslen til at lukke det åbne hul, hvis ikke helet.

Man bruger udelukkende teori og eksperimenter i micro og makro biologi, til at virkeliggøre denne vision. Det største spørgsmål med dette projekt er om det overhovedet er muligt at genskabe insulin i kroppen eller om kroppen bare vil afvise den nye insulin produktion.

Mit største spørgsmål er om min hypotese overhovedet er mulig at virkeliggøre? Er det muligt at genskabe insulinproduktionen og overføre den til bugspytkirtlen hos et andet menneske?

Metoderne der primært vil blive brugt, er eksperimenter som består af: isolering og overflytning af celler proteiner, genskabelse af insulin og opbygningen af bindevævskapslen. Personer der kunne være gode som forskerkontakt ville være en forsker indenfor biomedicin, da dette fag udelukkende handler om sygdomsdannelse og helbredelse.

Projekttitel: Endomitriose

Navn: Frida Madsen

Gymnasium: Det Fri Gymnasium

Årstal: 2022

Projektbeskrivelse:

En ud af ti kvinder lider af endomitriose. En sygdom der hverken kan kureres eller let diagnosticeres. Sygdommen giver kraftige menstruationssmerter og kan i værste tilfælde fører til ufrivillig barnløshed.

På nuværende tidspunkt tænker jeg at lave et spørgeskema om kvinders menstruation smerter der skal sætte fokus på sygdommen. I mit spireprojekt vil jeg ved dette spørgeskema undersøge hvor mange unge kvinder der allerede i en tidelig alder viser symptomer på sygdommen. For hvis 1 ud af ti kvinder har det, og jeg ikke kender nogle der har det, må der være et kæmpe mørketal af udiagnosticerede kvinder. Jeg har selv alle symptomerne på endomitriose, men fik ved en skanning afvist min mistanke. Sygdommen kan dog først entydigt bestemmes ved en kikkertundersøgelse igennem navlen.

Det er en blanding af interesse og min personlige frustration om uvisheden der driver lysten til at vide mere om endomitriose.

Min nuværende problemformulering lyder derfor på hvordan det kan være at så få er bevidste om at de har endomitiose, når nu sygdommen er så udbredt. Det kunne også være spændende at komme ind på hormon prævention da det kan bruges som behandling og hvilken hormon sammensætning der målrettet behandle endomitriose.

I gymnasiet har jeg valgt i bioteknologisk studieretning, og jeg har derfor allerede en lille faglig baggrund der kan understøtte min undersøgelse. Jeg skrev derudover SRO om ufrivillig barnløshed hvor jeg grundet min interesse for endometriose skrev om hvordan sygdommen kunne fører til infertilitet.

Alt i alt har jeg en stor passion for biologi og især denne sygdom hvortil der findes mangel på forskning og mange ubesvarede spørgsmål.

Der findes forskellige danske foreninger for endometriose som jeg vil kontakte og ellers er der et forskningsprojekt i Aarhus hvor der også er koblet forskere op på.

Projekttitel: Enzymterapi af cøliaki

Navn: Joachim Sebastian Skov Jensen

Gymnasium: Roskilde Katedralskole

Årstal: 2022

Projektbeskrivelse:

Cøliaki er en polygenetisk inflammatorisk enteropati og autoimmun sygdom, der anslået rammer 1% af verdens befolkning. Patienter med cøliaki er ikke i stand til at indtage gluten, da disse proteiner vil blive set som farlige fremmedstoffer og udløse en immunreaktion i tyndtarmsslimshinden. Denne reaktion vil over længere tid gøre, at villi vil blive nedbrudt og at tyndtarmens overfladeareal derved vil formindskes. En formindskelse af tyndtarmens areal gør, at næring vil blive dårligere optaget gennem tarmen. Cøliaki kan ydermere lede til anæmi, osteoporose, infertilitet og i nogle tilfælde kræft i tarme samt en række andre autoimmune sygdomme.

Gluten er fællesbetegnelses for en familie af proteiner, herunder primært gliadin og glutenin. Gluten findes primært i hvede, byg og rug samt rughvede. Dog findes der også spor af gluten ved fabrikering af ikke-glutenholdige stoffer i industrier, der også producerer glutenholdige produkter. Gluten ses også funden i eksempelvis medicin, vitaminer og meget andet. Det er med andre ord meget svært at undgå gluten i hverdagen.

Cøliaki er et resultat af genetiske og miljømæssige faktorer. Tilstedeværelse af gluten i kosten er uden tvivl den vigtigste komponent i udvikling af cøliaki. Hertil er genetisk modtagelighed i form af HLA-DQ2 og HLA-DQ8 også essentielt.

Som det ser ud i dag, er en glutenfri kost den eneste form for behandling af cøliaki. Og som beskrevet ovenover er det ualmindeligt udfordrende af leve glutenfrit. Derfor er enzymterapi et ganske attraktivt emne indenfor cøliaki-behandling.

Enzymer fra Rothia mucilaginosa, en naturlig bakterie i mundhulen, er ud fra forskning en solid ”epitope-detoxifying-candidate”. Dog kræves videre forskning for at undersøge effektivitet og sundhed i sammenhæng med brug af enzymer fra denne bakterie.

Den overordnede problemformulering i mit forskningsprojekt lyder: Er det muligt at teste enzym-aktivitet i kunstige miljøer, der efterligner mave- og tarmforhold og konditioner; herunder specielt pH-værdier?

Jeg vil umiddelbart starte med at tilegne mig viden gennem videnskabelige artikler fra eksempelvis PubMed og lignende sider. Jeg vil bruge denne viden til udformning af metoder og undersøgelser.

Jeg ønsker desuden at skabe en forskerkontakt fra Københavns Universitet eller DTU med viden inden for enzymer og eller mikrober. Det kunne også være relevant at skabe kontakt til en forsker med stor viden om cøliaki.

Min interesse i emnet har først og fremmest rod i min familie. Min mor og mormor er ramt af cøliaki, og det er derfor ikke ny viden for mig, når jeg hører om besværet ved en glutenfri kost.

Endvidere har jeg selv studieretningen: Bioteknologi A, Matematik A og fysik B (med tilvalg af Fysik A), hvilket gør mig nysgerrig på natur- og sundhedsvidenskabelige emner.

Projekttitel: Et Knust Hjerte

Navn: Selma Brøgger Speldt

Gymnasium: Det Frie Gymnasium

Årstal: 2022

Projektbeskrivelse:

Forelskelse og kærlighed er en af de ting, som mange mennesker oplever i løbet af deres liv. En følelse som kan give en sommerfugle i maven, og få en til at stå op af sengen med et smil om morgenen. Desværre er det også det, som kan gå hen og resultere i, at man bliver liggende. Nogle gange går forelskelse så galt, at det resultere i hvad man kalder et ‘knust hjerte’. Smerten et knust hjerte forårsager, er en af de få smerter, som man ikke bare lige kan få til at gå væk med en tur til lægen eller hospitalet, nej tværtimod. Når man får knust sit hjerte, kan det ofte have en så stor påvirkning, at det resulterer i en fysisk smerte.

Interessen for sorg i det at miste, generelt kærestesorger, opstod da jeg selv gennemlevede det typiske, og ik så originale, folkeskole-kærestebrud. Den smerte jeg følte, var så slem, at jeg kiggede på min far og sagde “Far, det gør så ondt, jeg tror jeg dør”, hvilket ledede mig frem til, hvad jeg ville undersøge, og det spørgsmål, som mit projekt bygger på; Kan man dø af et knust hjerte?

Målet med denne undersøgelse er, at etablere en naturvidenskabelig synsvinkel på emnet, altså få en forståelse for de fysiske smerter. Jeg vil prøve at skabe en forståelse for hvad der sker i mennesket, når det får dets hjerte knust; hvordan påvirker det knuste hjerte vores hjerne, vores væremåde og generelt vores tilstand?

Jeg vil begribe spørgsmålet på den måde, ved at spørge hvordan og hvorfor, at det man kalder ‘a broken heart syndrome’ er muligt, og hvordan det er, at kroppen reagerer.

Emnet vil jeg undersøge, ved at gøre brug at flere forskellige metoder via indsamling af den kvantitative empiri, men også den kvalitative. Forhåbentlig via diverse undersøgelse, men også ved at samarbejde med forskere, som har en vis grad at gøre med emnet. Så som et samarbejde med “det nationale sorgcenter”, som forsker i den nyetablerede diagnose “forlænget sorglidelse”, eller eventuelt en thoraxkirurg, altså en læge med speciale i hjertekirurgi.

Det ville hjælpe med at gå i dybden med det typiske ‘hjertesvigt’, også kaldet takotsubo, som kan forårsages af den psykiske smerte fra at miste en person.

Projekttitel: Foryngelse af celler

Navn: Anastasia Smirnov

Gymnasium: Bagsvaerd Kostskole og Gymnasium

Årstal: 2022

Projektbeskrivelse:

Cellerne er byggestenene i vores krop. De sørger for, at de rigtige funktioner udføres, så kroppen kan virke som den skal. De er altså essentielle for at vi kan udvikle og leve. Problemet opstår, når disse celler ikke fungerer, dør for tidligt eller skader omkringliggende celler. Du kan bare tænke på infertilitet, nerveceller som dør, eller celler som går i senescens.

Forestil dig, hvis man kunne regenerere cellerne eller forynge dem, så de igen kan udføre funktionerne eller komme tilbage fra det døde. Dette kan forbedre livskvaliteten hos dem, som netop lider af de nævnte eller lignende problemer.

Jeg vil derfor undersøge, om man på en eller anden måde kan forynge gamle eller dysfunktionelle celler, fx om man genetisk kan rette op på skaderne, bestemme deres levetid, hvor am i den forbindelse også kan undersøge telomerernes rolle i det.

Det er et super interessant emne, som kan undersøges med forskellige fokuspunkter. Jeg vil derfor vælge en bestemt vinkel, hvorefter jeg tager fat i nogle forskere, som netop forsker med regeneration af celler (eller noget, der minder om), og hvad der skal til, for at det kan lykkes.

Jeg har en studieretning med fagene Bioteknologi A og Matematik A, og er vokset op i en familie med medicinsk baggrund. Jeg har derfor altid interesseret mig for den natur- og sundhedsvidenskabelige verden, hvorfor jeg har besluttet at kaste mig over dette projekt.

Jeg har selv været i praktik på en fertilitetsklinik, hvor jeg blandt andet så, hvilke udfordringer der mødes, når en befrugtning af ægcellen ikke kan ske. Dette kan der være flere grunde til, men én af dem er på grund af døde eller funktionsnedsættende sædceller. Det vil altså sige, at sædcellerne ikke kan gøre det arbejde de egentlig skulle. Det er jo ærgerligt.

Tænk, hvis man kunne finde opskriften på at forynge sædcellerne, så deres funktioner forbedres, og øger chancen for befrugtningen. Og denne idé gælder ikke kun sædceller. Det kan også undersøges med nerveceller, immunceller, væv og alt muligt andet.

Min morfar er lige blevet diagnosticeret med demens, hvilket har efterladt et stort indtryk på mig og min familie. Jeg kan se, hvilken sorg det medfører hos den sygdomsramte og familien. Hvad kan der mon kan gøres, for at forhindre det. Måske regeneration af nerveceller? En måde at forynge cellerne?

Jeg er selv allerede begyndt med at læse en del af den nuværende forskning inden for området, men det næste step skal være at få fat i nogle forskere, og komme i gang med mulige forsøg, for at se, hvad der skal til, for at forynge en bestemt type celle. Samtidig med forsøgene, vil jeg fortsætte med at læse, da det vil hjælpe mig på vej.

Projekttitel: Hormonforstyrrende stoffer i vandmiljøet med fokus på p-pillers virkning på mænds sædkvalitet

Navn: Georgia Elle Mellish

Gymnasium: Gammel Hellerup Gymnasium

Årstal: 2022

Projektbeskrivelse:

Jeg har valgt hormonforstyrrende stoffer i vandmiljøet med fokus på p-pillers virkning på mænds sædkvalitet.

Inden for de sidste mange år er mænds sædkvalitet faldet, og jeg vil undersøge, om det har en direkte kobling med kvinders indtagelse af p-piller. Udover at finde de stoffer i p-piller, som er skadelige, ville det være interessant at finde andre stoffer med samme præventionsevne, men uden bivirkninger.

Metoder der kunne bruges til at undersøge emnet kunne være at tage prøver af ”renset” vand for at se, om der er spor af pharma i vandet herunder de stoffer i p-piller, der kan have en forstyrrende effekt.

Der har været undersøgelser, hvor man har fundet fisk, der er blevet tvekønnet pga. hormonstoffer i søer. Dette kunne måske skyldes påvirkningen fra kvinders brug af p-piller. Der kunne derfor tages prøver af søer og af rensningsanlæg, hvor vandet er renset for bakterier, men ikke nødvendigvis for alt pharma.

Jeg har biotekstudieretningen på mit gymnasie og er derfor blevet inspireret af nogle af de emner, vi har haft til at undersøge pharma i vandmiljøet. Jeg har valgt emnet, da jeg synes, det er interessant, hvordan mænds sædkvalitet inden for de sidste mange år er aftaget. Det er stadig uklart, hvilke årsagerne der er tale om, men jeg har en teori om, at hormonforstyrrende stoffer i vand kan biddrage til problemet.

DANVA udskrev en undersøgelse i 2020 om østrogener i grundvand. Den handlede om hormonforstyrrende stoffer, der kunne påvirke hormonbalancen i værtsorganismer, som kunne have effekt på reproduktionsevnen i mennesker.

Jeg synes det er et relevant emne lige nu, og der er mange der forsker indenfor det. Jeg vil gerne tage kontakt til en forsker indenfor vandmiljø, f.eks. miljømediciner Philippe Grandjean. Grandjean er tilknyttet Syddansk universitet og Harvard, som adjungeret professor. Han har skrevet mange artikler om forskning i vand, bl.a. om hvorvidt tilføjede flourstoffer til vand er harmfulde. Udover en forskers hjælp vil jeg søge viden fra internet og min bioteklærer for at undersøge, hvad jeg synes er et spændende og relevant emne lige nu.

Projekttitel: How does nutrition and diets influence women’s reproductive system?

Navn: Sara Nourani

Gymnasium: Nyborg Gymnasium

Årstal: 2022

Projektbeskrivelse:

More women must look for alternatives in order to get pregnant, as infertility is a rising issue in western countries. These alternatives include In vitro fertilization (IVF), surrogacy, etc.

When asking why infertility is an increasing problem the typical answer one will be met with is that women get pregnant at an older age, than they used to do, but this cannot be the only reason.

Therefore, my project strives to investigate a different aspect. How does nutrition influence women’s fertility? Specifically, how diets, such as veganism and vegetarianism may affect women’s reproductive system.

This topic sparked interest when I was learning about IVF in biology earlier this year and made me wonder why so many women choose that to get pregnant.

I believe that this is an important topic to investigate and educate people on, as it can have consequences, due to the risks of IVF and the other alternatives.

Projekttitel: Hvordan unges livsstil påvirker vitale organer, tarmbakterier samt psyken

Navn: Emma Kathrine Rosenløv-Løytved

Gymnasium: Næstved Gymnasium

Årstal: 2022

Projektbeskrivelse:

Hvor stor en indflydelse har en usund livsstil på unge i aldersgruppen 13-19 år? Hvad sker der med de unges organer samt tarmbakterier, når kosten er baseret på junkfood? Og vil det som senfølger påvirke psyken?

Først og fremmest bruger sygehusvæsenet mange ressourcer på behandling af patienter, der er ramt af svær overvægt af den ene eller anden grund, da patienter oplever senfølgerne af overvægten. Ser man bort fra patienter med stofskifteproblemer er mange af dem overvægtige grundet en livsstil, der ikke er optimal, nemlig pga. junkfood.

I forbindelse med patienter, der lider af overvægt eller svær overvægt, ses der udvikling af type 1-diabetes, hjerte/karsygdomme, arteriosklerose, hypertension samt andre. Den ubalancerede livsstil påvirker ikke kun kroppen fysisk, men i hvilken grad påvirker det tarmbakterierne og senere hen psyken? Findes der svar på lige netop denne problemstilling, kan dette spare patienterne mange indlæggelser på abdominal centeret eller andre afdelinger.

De seneste 10 år har tarmbakterierne været forskernes helt store fokus, hvor nogen har opnået banebrydende resultater. Tarmbakterierne er afgørende for menneskets immunforsvar, hvilket er betydningsfuldt, hvis man gerne vil begrænse risikoen for sygdom.

Dette forskningsprojekt vil tage udgangspunkt i unge i pubertetsalderen (13-19 år). Aldersgruppen er valgt på baggrund af, at flere undersøgelser tyder på en stigning i forbindelse med unges usunde livsstil. Projektet her skal undersøge, i hvilken grad en usund livsstil påvirker kroppens vitale organer, tarmbakterier og sidst, hvordan det påvirker de unge psykisk.

For at nå frem til evt. konkluderende resultater vil forskningsprojektet benytte sig af den naturvidenskabelige metode: hypotetisk- deduktiv metode, som tager udgangspunkt i undersøgelser angående det pågældende emne. Begrundelsen for valg af dette emne skyldes større interesse for bakterier, kost samt interesse for sygdomme og i forbindelse med sidst nævnte, forløbet samt behandlingen efterfølgende.

Jeg hedder Emma Kathrine og går i 2.g på Næstved Gymnasium Og HF, hvor jeg studerer bioteknologi og matematik som hovedfag. Jeg valgte at have bioteknologi som hovedfag i og med, at jeg skal ind og læse medicin på Københavns Universitet efterfølgende, hvor jeg derved ville have en forforståelse for stoffet.

Jeg vil under forskningsprojektet læse bøger omhandlende, hvordan tarme og psyken hænger sammen, herunder om kosten spiller en rolle for at have en sund tarm. For en større baggrundsviden vil jeg nærstuderer de hyppigste tarmbakterier både patogene og mutualistiske/kommensale bakterier. Sidst vil jeg benytte mig af tidligere forelæsninger omhandlende tarmbakterierne og hvilken afgørende rolle de spiller for, at man kan opnå den mest optimale sundhed, fysisk og psykisk.

Projekttitel: Kan man helbrede dissemineret sklerose igennem færcestransplation?

Navn: Clara Rebecca Fastenrath

Gymnasium: Odense Katedralskole

Årstal: 2022

Projektbeskrivelse:

Kan man helbrede dissemineret sklerose igennem færcestransplation?

Tarmen og hjernen hænger unægteligt sammen. Selvom tarmen i hverdagen hurtigt bliver det oversete organ, spiller det en altafgørende rolle, når det kommer til vores mentale sundhed. Tarmens mikrobiom indeholder nemlig alt lige fra bakterier til virus.

Igennem sit eget nervesystem, det enteriske system, er tarmen i stand til at kommunikere med andre steder i kroppen heriblandt hjernen. Sammensætningen af mikrobiom i tarmen kan nemlig påvirke ens sundhed. Samtidig kan den rigtige sammensætning af mikrobioem dog også helbrede. Med de rigtige bakteriesammensætninger i tarmen, kan kroppen bekæmpe inflamatoriske sygdomme som opstår. Dette sker igennem afføring. Ligesom med blod er der nemlig muligt at bruge donorafføring.

Igennem færcestransplation også kaldet donorafføring med den rigtige mikroem vil tarmen være i stand til at gøre brug af disse bakterier til at genoprette balancen i systemet og bekæmpe den sygdom. Forskningen har vist at færcestransplation kan bruges som behandlingsmulighed mod Clostridioides infektionen.

Jeg har derfor valgt at kigge på donorafføring ift. sklerose. Jeg kender selv mennesker som er blevet ramt af sklerose og ønsker derfor at lære mere om sygdommen og de mulige behandlingsformer der er. Samtidig synes jeg at donorafføring er et utrolig tabubelagt emne, på trods af de positive resultater som det har givet.

Til dagligt går jeg i 2.g på Odense Katedralskole hvor jeg har studieretningen Bioteknologi A, Matematik A og Fysik B. Her er det især bioteknologien hvor vi har arbejdet med sygdomme,kroppen og behandlingsmuligheder som har vakt min interesse for emnet. For at fordybe mig i bogen ”Tarme med Charme” og trække på inspiration fra forskning med andre infektionssygdomme samt forsøg med overførsel af bakterier hos mus.

Projekttitel: Kan tarmflora være nøglen til ren hud?

Navn: Maia Boock-Jensen

Gymnasium: HTX Roskilde

Årstal: 2022

Projektbeskrivelse:

Hvad er sammenhængen helt præcist mellem tarmflora og akne? Er der nogle specifikke bakterier der har noget at sige om urenhederne i ens hud? Og er der en måde hvorpå man kan behandle akne via ens tarmflora?

I forbindelse med et talentprogram fik jeg muligheden for at tage til et foredrag inde hos videnskabernes selskab af Tom Gilbert, der kom frem til en meget interessant opdagelse. Han fandt ud af at hos grønlandske slædehunde, havde den aggressive alfahan langt færre bakterier i deres tarme og de havde en mindre forskelligartet tarmflora end de mere tamme hunde.

For ikke lang tid siden var jeg også på bioteknologi camp, hvor jeg tilbragte 3 dage ude ved Maersk-McKinney videnscenter. Her lærte jeg at tarmflora også påvirkede menneskets psyke. Jeg begyndte at tænke, hvis tarmflora har en stor indflydelse på hjernen, har den så også det på huden?

Jeg har læst mig frem til en række studier der har undersøgt denne ”gut-skin axis” og fundet ud af at personer med mave-tarme sygdomme som fx forstoppelse eller en irritabel tyktarm (IBS), havde generelt langt mere akne end dem med en sundere tarm. Der er også studier der har givet deres testpersoner præbiotika, som endte med at reducere akne hos disse personer. Udover det blev det også opdaget at depression og stress kan have en negativ indflydelse på tarmflora, som også påvirker huden.

Til dagligt går jeg på HTX i Roskilde hvor jeg læser bioteknologi og matematik. Her har jeg haft en række forløb om b.la. mikrobiologi og generelt om kroppen. Til dette projekt har jeg tænkt mig at finde flere videnskabelige artikler, for at finde ud af hvad andre forskere har gjort og hvad de ellers har fundet ud af. Denne sammenhæng vil jeg også undersøge ved at undersøge mine undersøgelsesmuligheder sammen med min forskerkontakt for at se hvad der er muligt.

Nogle ideer jeg allerede har dannet mig nu er:
- At forsøge at kortlægge tarmfloraen hos personer med meget akne, og personer uden for at se om der er en tydelig forskel i mængden af bakterier eller se hvilke bakterier der udgør den største forskel.
- Se om fækal transplantation kunne være en løsning, for at få introduceret nogle gode bakterier.
- Eller lave en grundig undersøgelse af bakterierne i tarmene for at se evt. produkter der fremkommer af disse bakterier baseret på det føde de får og på den måde se om der er bakterier der danner gavnlige produkter for huden.

Af testpersoner ville jeg forsøge at spørge rundt på mit gymnasie for at se om de kunne være interesseret. Jeg har også kollegaer som læser på forskellige universiteter, som jeg kunne spørge om de kendte nogen der ville være interesseret i at deltage.

Projekttitel: Kan vi bruge vores viden om e-DNA til at screene den danske befolkning for genetiske

Navn: Trille Paridon Reichel

Gymnasium: Vibenshus Gymnasium

Årstal: 2022

Projektbeskrivelse:

Med mit projekt ønsker jeg at undersøge, om e-DNA kan bruges, som en ny, billig og effektiv måde at screene vores befolkning, for genetiske sygdomme, så vi hurtigere kan få dem i behandling. Environmental DNA (eDNA) er genetisk materiale hentet fra miljøprøver. Alle organismer udskiller RNA og/eller DNA gennem efterladenskaber, disse havner i jorden og vandet.

Når forskere så opsamler en miljøprøve, vil der være genetiske spor fra, hvilke organismer, der har været i området. Undersøgelse af e-DNA har vist sig som en effektiv og standardiserbar metode, med kæmpe potentiale for overvågning af organismer i vores økosystemer. Metoden har haft stor succes og da jeg hørte om den, kunne jeg ikke lade vær med at tænke på, om det ikke kunne bruges, til at monitere mennesker, eftersom det menneskelige genom jo er kortlagt.

Min ide er, at man i fremtiden burde kunne opsamle spildevandsprøver fra forskellige kommuner og med forskellige primere, undersøge mængden af bestemte genetiske sygdomme. På den måde ville man kunne spare nogle årlige screeninger væk, ved at effektivisere i, hvilke områder man undersøger befolkningen mest. Forhåbentligt ville man også nå at opdage flere syge i tide til, at de kan behandles for deres sygdomme og dermed give folk en bedre livskvalitet.

Jeg vil gerne indsnævre mit projekt til at omhandle en genetisk sygdom. Sygdommen skal opfylde nogle bestemte krav herunder at den; er en genestisk sygdom, som vi med forskellige undersøgelser screener befolkningen for nu og at den er en genetisk sygdom, som vi kan behandle, så det hjælper at have opdaget sygdommen i tidligere stadier.

Min studieretning er biotek A, matematik A, derfor kan jeg bruge min bioteknologiske viden, til at undersøge en sygdom og de genetiske aspekter af metoden og min matematiske viden til databehandling.

Jeg forestiller mig at eftersøge en forskerkontakt, der enten arbejder med e-DNA eller en der er med på projektet om covid-19 overvågning via spildevand.

Metoderne burde minde lidt om hinanden og vi vil derfor formentligt have mange ens overvejelser om spørgsmål som f.eks. hvor mange prøver, der skal tages, med hvor lang tids mellemrum, der skal gå imellem, at man tager en prøve?

Projekttitel: Manipulation af beta-celler i produktionen af insulin gennem signalproteiner

Navn: Twana Ismaeil

Gymnasium: Nyborg Gymnasium

Årstal: 2022

Projektbeskrivelse:

Projektbeskrivelse For over 3,000 år siden, nævnte en egypter en medicinsk tilstand, der bød på hyppige vandladninger, tørst og vægttab. Ca. 3,000 år senere diagnosticerer man tilstanden som type 1-diabetes og hundredevise af forsker står i deres laboratorier og prøver at finde en kur, der kan helbrede diabetes, der forekommer i forskellige variationer.

Jeg er en forskerspirer, der netop ønsker at bidrage med et projekt om type 2-diabetes, i håb om at gøre livet lettere for mange diabetikker. Min interesse for diabetes voksede, da min far lige pludseligt befandt sig i en situation, der krævede at han skulle teste sin blodsukker hver eneste morgen og aften, som en følge af en type 2-diabetes diagnose. Og han er ikke den eneste i verden der kæmper med dette. En undersøgelse fra International Diabetes Federation viser, at der i 2021 var omkring 537 millioner voksne i aldersgruppen 20-79 der led af diabetes. Tallet forventes at stige til 634 millioner i år 2030 og 783 millioner i 2045.

I mit forskningsprojekt vil jeg manipulere beta-cellerne, som står for produktionen af insulin i bugspytkirtlen. Hos type 2-diabetikker opleves det, at receptorer på overfladen af beta-cellerne ikke reagerer på signalproteiner. Derfor vil jeg undersøge om man kan få signalproteiner til at sende kraftigere signaler til receptorer på overfladen af beta-cellerne, således at der igangsættes en større produktion af insulin.

I den anledning kunne det være interessant at nærstudere Hypothalamus, der styrer hormonsystemet og hypofysen, som sender hormoner ud til de forskellige organer. Jeg vil undersøge disse to kirtler, da tidligere forskning fra 2014 viser, at de molekylære mekanismer involveret i produktion og sekretion af insulin i CNS har ligheder mellem beta-celler og neuroner, især i forhold til ATP-følsom K+-kanaldepolarisering. Både betaceller og neuroner reagerer på hormonelle stimuli og glukose ved depolarisering og Exocytose. Det førnævnte er blevet testet på dyr og det viser sig, at depolarisering af kaliumioner (ved tilstedeværelsen af calcium) af primære kulturer af neuronale celler forårsager en tredobbelt stimulering af insulinfrigivelsen. På grund af dette, er der håb om at manipulere med betacellerne og udsendelsen af kemiske signaler ved hjælp af de elektriske signaler der udsendes fra hjernen.

For at gennemføre min forskningsdesign, vil jeg række ud til eksperter indenfor neurologi, endokrinologi og gastroenterologi. Ydermere vil jeg indhente viden fra Bioteknologi A, som jeg har i gymnasiet og fagprofessionelle. Jeg vil tage brug af den hypotetisk-deduktive metode, ved at opstille en hypotese og arbejde ud fra den. Dette kan forhåbentligt gøre mig klogere på faktorer, der forhindrer receptorer i at reagere på signaler fra signalproteiner.

Projekttitel: Membranproteinet AQP10 til optimering af fedtforbrændingen

Navn: Sally Fuglsang

Gymnasium: Fjerritslev Gymnasium

Årstal: 2022

Projektbeskrivelse:

Verden står over for en voksende fedmeepidemi, som truer befolkningens sundhed. Samtidig med den stigende fedmeepidemi, er der folk i verden, som lever med små mængder mad, enten på grund af fattigdom eller sygdom. Det er derfor vigtigt at kigge på om man kan optimere optagelsen af fedt, så det kommer kroppen til gode, enten i den ene eller den anden retning.

Man har de seneste år kortlagt membranproteinet og fundets dets funktion i forhold til optag af fedt i kroppens celler. For at fedtceller kan optage – og komme af med det igen – kræver det, at de er udstyret med proteiner, som transporterer fedtkomponenterne ind og ud af cellerne. Det protein, som står for denne transport, hedder aquaporin 10. Det viser sig at der er en sammenhæng mellem surhedsgrad og fedtforbrænding, og jeg vil derfor undersøge om man kan bruge dette til at optimere fedtforbrændingen.

Jeg går til daglig på Fjerritslev Gymnasium, hvor har linjen Kemi A, Fysik A og Matematik A, og min interesse ligger inden for det sundhedsfaglige og kroppens funktioner, derfor har jeg også Biologi B.

Jeg vil i mit projekt søge viden bl.a. ved Københavns Universitet, som har forsket i netop proteinets udtryk og dets funktion, og finde artikler om problemet på Google Scholar.

Projekttitel: Menneskets bevidsthed og dyrets bevidsthed

Navn: Clara Terpager Pedersen

Gymnasium: Det Frie Gymnasium

Årstal: 2022

Projektbeskrivelse:

Som menneske er man bevidst om at man er til, gennem alle følelser man oplever og alle tanker man har, hele det vågne liv igennem. Bevidstheden kan føles som et rum, hvor følelser og tanker bliver fortolket, ud fra den ide man har, om hvem man selv er, selvom man selvfølgeligt ikke hele tiden tænker over, at man lever. Men derudover kan det være meget svært at forstå hvorfor, at man oplever følelsen af at have en tilstedeværelse, og hvor den bevidsthed om éns eget liv kommer fra.

Jeg synes selv, at det er utroligt spændende, at vi er istand til at opfatte os selv som mennesker og et yderst relevant emne at undersøge. Igennem de sidste tre år har jeg været meget fascineret af Peter Lund Madsens bog DR. ZUKAROFFS TESTAMENTE. Den handler om menneskehjernen og blandt andet om hvordan, at den har udviklet sig i forhold til dyrehjernen. Her er min interesse for kroppen og hjernen for alvor begyndt, og det var også grunden til, at jeg valgte studieretningen bioteknologi A.

Derudover er jeg et meget nysgerrigt menneske, der bruger meget tid på spekulationer om verden, livet, og min og min krops rolle deri. Disse interesser vil jeg i mit forskerspirer projekt gerne tage udgangspunkt i og undersøge menneskets bevidsthed ud fra en problemformuleringen der for eksempelt kunne lyde således: “Kan man neurovidenskabeligt påvise hvor bevidstheden sidder i menneskehjernen, og hvad kan forklare at menneskets i modsætning til flere dyrearter har udviklet en sådan bevidsthed?”

Hertil kunne jeg godt tænke mig at arbejde med nogle underspørgsmål der måske kunne hedde noget i stil med dette:
❖ Hvad er bevidsthed og hvordan dannes bevidstheden?
❖ Hvor i hjernen foregår bevidstheden og kan forskellige faktorer, som stimuli fra omverdenen, forvrænge den?
❖ Hvilke begrundelser kan man danne for hvorfor en bevidstheden er smart for mennesker?
❖ Har alle hvirveldyr en bevidsthed?
❖ Er der en sammenhæng mellem hvilke væsner i dyreriget der har en bevidsthed og hvilke der ikke har, og hvis ja hvilken sammenhæng kunne det så være?

Jeg kender i forvejen til det limbiske system med den kortikale del, hvor sanseinformationer bliver analyseret og omsat til bevidste følelser, og den subkortikale del der beskæftiger sig med kroppens emotionelle respons. Jeg vil dog meget gerne lære mere om dem, både på et mere kemisk plan ift signalstoffer og neurotransmitterer, men også lægge vægt på en forståelse af hvordan disse reaktioner i hjernen gøres til den oplevelse, vi subjektivt har af at være tilstede.

Jeg vil gerne arbejde ud fra den teoretiske metode hvor jeg bla. vil inkorporere DR. ZUKAROFFS TESTAMENTE af Peter Lund Madsen som kilde. Jeg vil også gerne indsamle kvalitative empiri i form af observationer/interviews.

Det ville være meget relevant at arbejde sammen med en der forsker inden for neurovidenskab eller lign.

Projekttitel: Mikrobiomets og serotonins indflydelse i vores humør

Navn: Sabine Bangsgaard

Gymnasium: Middelfart Gymnasium

Årstal: 2022

Projektbeskrivelse:

Vores mikrobiom er en sammensætning af alle mikroorganismer som bor i vores tarmkanal, den er helt unik fra person til person og afhænger meget af ens livsstil, samt vores kost. Gennem tiden har det vist sig at vores mikrobiom har en stor indflydelse i mange af kroppens reaktioner, vores måde at være på, men i hvilken grad?

Jeg har før deltaget i en camp hvor jeg fordybede mig i mikrobiomet og syntes det var fantastisk hvor stor indflydelse det faktisk har i vores organisme. I campen handlede det generelt om mikrobiomet, derfor vil jeg gerne undersøge videre og fordybe mig indenfor nogle bestemte områder. Ved at undersøge har jeg også fundet ud af at neurotransmitterstoffet serotonin, kan blive kaldt for en “mood stabilizer”, da det spiller ind på forskellige områder i vores organisme så som vores tarmsystem, humør, søvne og ikke mindst det centrale nervesystem.

Det jeg lagde mærke til, var at både det store mikrobiom og det lille serotonin molekyle, er vigtige faktorer i vores organisme. Derfor vil jeg gerne undersøge i hvilken grad mikrobiomet og serotonin har en indflydelse i vores humør. For hvis koncentrationen af serotonin i kroppen ikke er ideal, kan det føre til en øget sandsynlighed for at ende med en psykisk lidelse. Kunne man finde en måde hvorpå serotonin i kroppen på en naturlig måde kan blive reetableret, hvis man ikke har den ideelle mængde?

Udover at serotonin kan blive produceret i vores egen krop, findes det også i bananskræl, og skrællen er mulig at spise, så længe den er økologisk. Min tanke var derfor at man kunne benytte det serotonin og måske kombinere det med andre næringsstoffer som skrællen indeholder, til at lave noget “naturligt medicin”? Så at mennesker med for eksempel psykiske lidelser- skizofreni eller depression, ikke behøver noget medicin såsom piller, men finder en naturlig erstatning.

Hvis dette er muligt vil jeg også komme ind i et bæredygtigt område, som i dag er meget vigtig, ved at for eksempel bruge bananskræl fra produktioner hvor de kun bruger selve frugten, da bananskræl faktisk udgør ca. 38% af hele frugtens vægt. Kunne det måske også være muligt at bananskræl har en god effekt i vores tarmkanal og vores mikrobiom, vi fibrene, så man dermed fandt på et produkt som er gavnligt til både humør og mikrobiomet?

Men for at nå mit mål skal jeg forstå hele serotonins og mikrobiomets indflydelse i vores humør, det vil jeg gøre ved at udover at læse artikler, finde en forsker som har lyst til at dele viden. Måske finde en som har specialiseret sig indenfor serotonin og humøret, samt en som arbejder med fødevareteknologi, som jeg ved der er i SDU. Det kunne også være godt at finde en person som har mulighed for at dele et laboratorium hvor jeg kan eksperimentere med bananskræl. For at finde sammenhængen mellem mikrobiomet og serotonin kunne man udføre blodprøver på forskellige personer hvor nogle er diagnosticerede med en psykisk lidelse og sammenligne de forskellige serotonin niveauer.

Projekttitel: Mini-hjerner til at undersøge hvordan Sars-CoV19 påvirker patienter henholdsvis med og uden autisme

Navn: Roseem Osow

Gymnasium: ZBC Handels- og Teknisk Gymnasium Vordingborg

Årstal: 2022

Projektbeskrivelse:

Sars-CoV 19 har det sidste par år haft stor indflydelse på sundhedsbilledet i de fleste af verdens lande. Sars-CoV 19 er en respiratorisk sygdom, der rammer luftveje og lunger hos de patienter, der inficeres. Foruden respiratoriske symptomer meldes der i disse dage om et stigende antal senfølger hos inficerede med Corona. Disse senfølger vedrører særligt kognitive egenskaber såsom koncentration og hukommelsesbesvær, og det kunne derfor tyde på, at der er en påvirkning af de inficeredes hjerner.

I dette projekt ønsker jeg at se, hvordan Covid-19 påvirker de inficeredes hjerner, og da ikke alles hjerner er ens, se om disse påvirkes forskelligt for folk, der har en genetisk arvet form for autisme. Til denne undersøgelse vil jeg anvende mini-hjerner udviklet af menneskelige stamceller. Fordelen ved at benytte stamceller er, at disse kan programmeres, således at de kan efterligne en rigtig hjerne eller en del af en hjerne, og man kan på den måde forske direkte i menneskehjernens funktioner uden at skulle bruge et rigtigt menneske.

Jeg ønsker at dyrke blodceller fra en patient med arvelig autisme og sammenligne med en person uden. I praksis ønsker jeg at omprogrammere disse hvide blodceller til inducerede pluripotente stamceller, som efterfølgende kan dyrkes og differentieres til den del af hjernen, jeg særligt ønsker at kigge på – cerebral cortex – da denne del særligt bliver påvirket hos folk med autisme. Jeg ønsker derfor at ende med to mini-hjerne varianter. En udviklet på baggrund af blodceller fra en patient med autisme og en fra en person uden. Til at transduktere mine blodceller ønsker jeg at benytte en lentivirus, som er beslægtet med typen af vira kaldet retrovirus, som kan trænge ind i celler og omprogrammere disse, således at de udtrykker det protein, virus ønsker. Da denne undersøgelse omhandler Covid19, er det min plan at indsætte spike proteinet + en del af sygdomsgenet fra denne og tagge disse med en ekstra sekvens, således at disse bliver fluorescerende og dermed synlige i et mikroskop.

For at undersøge hvilke stoffer og proteiner der bliver dannet, vil jeg anvende undersøgelsesmetoderne massespektrometri, proteomics og flurescense mikroskopi for at kunne identificere unikke ændringer, der er relateret til coronas påvirkning på disse to mini- hjerner. Man kunne også, med samme overordnede forsøgsdesign, studere Alzheimers vigtigste sygdomsparametre (fx proteiner) i en anden mini-hjerne model.

Jeg ønsker at opnå resultater undervejs, der forhåbentlig vil føre til nye opdagelser og ny forståelse af de problematikker, denne nye virus kan have på folk med arvelig autisme.

Så langt tilbage jeg kan huske, har jeg interesseret mig for næsten alt, hvad der har med lægevidenskab, ny forskning og nye opdagelser at gøre. Det føltes derfor naturligt for mig, da jeg i gymnasiet fik mulighed for at studere bioteknologi, og det er lige præcis det, der har været altafgørende for inspirationen til dette projekt.

Som inspiration har jeg læst forskellige projektbeskrivelser herunder et projekt ledet af professor Martin Røssel Larsen fra Syddansk Universitet, hvori han sammen med andre forskere ligeledes udarbejder mini-hjerner til undersøgelse af forskellige neurologiske sygdomme.

Som en del af dette projekt, ønsker jeg at kontakte en forsker, der forsker i minihjerner for at opnå hjælp til at kunne opsætte et målbart system, samt en forsker, der har en specialiseret viden omkring arvelig autisme og dennes påvirkning af hjernen. Min tanke er derefter at kombinere disse to videns felter for at opnå et unikt indblik i, hvordan disse to kan komplimentere hinanden og på den måde skabe ny viden.

Projekttitel: Musikkens bidragelse til den mentale sundhed

Navn: Antonio Skrivanek

Gymnasium: Frederiksværk Gymnasium og HF

Årstal: 2022

Projektbeskrivelse:

I disse år ændrer sundhedssystemets holdning til musik sig derfor gradvist fra et ”nice to have” til et ”need to have”. Jeg vil undersøge hvilken virkning musik har på vores hjerne både i form af lytning men også udførelse af et stykke musik, og hvordan det styrker vores færdigheder inden for mange forskellige ting, samt hvordan musik kan være med til at hjælpe i en sundhedskritisk situation, som Danmark for tiden befinder sig i.

Det er hovedsageligt de unge som føler sig stresset på grund af deres skolegang samt forpligtelser, og her vil jeg undersøge, hvordan musikken kan bruges som et redskab til at hjælpe både unge med at opnå en glæde, der styrker deres velfærd i dagligdagen.

Problemformuleringen lyder: I hvilken grad kan en øget indsats omkring musikundervisning være med til at styrke unge menneskers mentale robusthed?

Personligt er jeg selv en musiker som besidder visse færdigheder indenfor et instrument og det har derfor altid medført en interesse for hvad der egentlig foregår når jeg enten hører eller udøver musik. Jeg kan selv fornemme den sundhedsmæssige glæde man får, når man er koncentreret om sit instrument eller lytter til musik. Ser jeg tilbage på mit liv før jeg startede mit musikalske eventyr, kan jeg egentlig sige at det har ændret mig som person og har dermed også været med til at give mig et vigtig fokus i min tilværelse.

Min faglig baggrund for at gennemføre min undersøgelse kommer desuden fra mine samfundsfaglige studier. Her vil det være muligt at kigge på de sociologiske og samfundsmæssige forhold, der er med til at skabe stress hos mange individer og hvordan musikken blandt andet påvirker individets sociale og mentale tilstand.

Som grundlaget for projektet vil jeg undersøge aktuelle undersøgelser om den sundhedsmæssige situation, navnlig unge danskerne befinder sig i nu, og undersøge omfanget af et nyt lovforslag, som skal sikre et økonomisk tilskud til kommuner med henblik på at øge den musikalske undervisning i flere institutioner. I forlængelse heraf vil jeg inddrage nyeste forskning omkring sammenhængen mellem musik, sundhed, intelligens og trivsel og dermed i højere grad kunne finde belæg for, at musik skal spille en langt væsentligere og gennemgående rolle i ungdommen, når det drejer sig om mental sundhed. Dernæst vil jeg indhente viden fra den nyeste forskning omkring mentalt sundhed (https://www.musikterapi.aau.dk/cedomus/psykosociale_problematikker/stress/publikationer/ ) og i forlængelse heraf selv foretage empiriske undersøgelser med henblik på at undersøge unges erfaringer omkring musikudøvelse og mentalt helbred. Projektet vil således indbefatte kvantitative og kvalitative metoder.

Projekttitel: Musikkens evne til at påvirke den enkeltes adfærd negativt

Navn: Maja Lydahl

Gymnasium: Det Frie Gymnasium

Årstal: 2022

Projektbeskrivelse:

Musikken spiller en stor rolle i vores hverdag og de fleste har en ide om hvad god musik indebærer samt en foretrukken genre at lytte til. Dog er det er ikke altid vi tænker over hvor stor en indflydelse den rent faktisk har på os.

Som en del af mit projekt vil jeg derfor gerne undersøge hvorvidt vi undervurderer musikkens potentiale til at forme vores adfærd og måske endda forvrænge vores virkelighedsopfattelse. Jeg vil forsøge at finde svar på om musik er i stand til at reproducere negative tankemønstre i hjernen, og om musik i så fald ville kunne betragtes som et ekkokammer. Til sidst vil jeg sætte spørgsmålstegn ved om musik kan fungere som en følelsesmæssig manipulator, samt hvor afgørende en faktor musik bør betragtes som fremover.

Her i gymnasiet har jeg valgt at gå på den samfundsfalige studieretning, og derudover havde jeg også psykologi i 1.g. Derfor har jeg allerede tilegnet mig en smule faglig viden indenfor området som har dannet grundlaget for mit forskerspirerprojekt. Interessen for lige netop dette emne er opstået da jeg selv opfatter musik som et vigtigt redskab i mit liv og min hverdag.

Jeg har længe været bevidst om at musik kan have en helende effekt på individet og at det netop af denne grund anvendes som et terapeutisk middel. Heraf udspringer min nysgerrighed om hvorvidt dette også gælder den anden vej rundt; hvis bestemte former for musik har en positiv påvirkning på individet, kunne det vel også tænkes at have en negativ påvirkning på den enkelte. Af denne undren har jeg forsøgt at formulere et bud på en problemformulering der lyder; Musik udgør en vigtig del af manges hverdag, men på trods af dette er det de færreste der tænker over hvilken indflydelse musik egentlig har på os. Kunne det derfor tænkes at musik er i stand til at reproducere negative tankemønstre i hjernen, og i så fald, ville musik så kunne betragtes som et ekkokammer?

Jeg kunne forestille mig at selve spørgsmålet om menneskets reaktion på musik er meget komplekst, da vi hver især har en meget individuel virkelighedsopfattelse som er formet ud fra individuelle erfaringer og tankemønstre. På trods af dette er der flere danske forskere der over de seneste par år netop har sat spørgsmålstegn ved samspillet mellem den enkeltes mentale sundhed og valg af musik. Derudover findes der også masser af forskning indenfor musikterapi samt musiks neurologiske påvirkning på hjernen som ville være oplagt at gå mere i dybden med.

Jeg kunne blandt andet tænke mig at dykke mere ned i lydbilledet frem for den lyriske del af musikken, ved netop at undersøge en række enkeltpersoner og deres individuelle reaktion på musikken. Her kunne fokus netop være på hvilke stemninger og følelser musikken vakte hos dem hver især. Derudover kunne det også være interessant at høre hvorvidt de selv er bevidste om dette.

Projekttitel: Oplever unge med kronisk sygdom en styrket personlighedsudvikling?

Navn: Alma Speyer Larsson

Gymnasium: Det Frie Gymnasium

Årstal: 2022

Projektbeskrivelse:

Den tyske filosof Friedrich Nietzsche mente ikke at mennesket skulle være bange for lidelsen, men derimod at det netop var lidelsen der er årsagen til menneskets styrke. Jeg vil påstå at jeg er et eksempel på at denne påstand er korrekt. Det er jeg, fordi jeg siden jeg var ganske lille har levet med en kronisk sygdom.

Jeg vil gerne undersøge om unge som får en kronisk sygdom, i mødet med sygdommen, gennemgår en positiv personlighedsudvikling. Jeg har en primær hypotese om at nogen, men ikke alle, oplever en styrket personlig vækst på grund af den kroniske sygdom. Min sekundære hypotese, givet at den primære hypotese bliver bekræftet, er at debutalder vil prædiktere hvilke mønstre man oplever. Altså om man oplever at få en stærkere positiv udvikling. Dette ud fra en antagelse om at desto lavere en debutalder, desto lettere vil mennesket vænne sig til nye levevilkår.

Jeg synes det kunne være interessant at undersøge, da jeg har personlig erfaring med de positive aspekter af at leve med type 1 diabetes. Jeg oplever, at sygdommen har gjort mig til et mere positivt og livsglad menneske, fordi jeg har erfaret at skulle holde mig live fra en tidligere alder på måder, der ikke ligger instinktivt i menneskets natur. Jeg synes det er helt vildt spændende da der sjældent er fokus på de positive aspekter af at være kronisk syg.

Nietzsches teori er blevet undersøgt flere gange, men aldrig i forhold til unge med type 1 diabetes. Hvis det viser sig at være tilfældet kan det bruges til at lindre mennesket i den krise man befinder sig i, i ens første møde med den kroniske sygdom. Resultater fra min undersøgelse, om hypotesen bekræftet, kan ekstrapoleres til baggrundsbefolkningen. Vi lever i en tid hvor mange er bange for lidelsen, selvom den er et grundvilkår for mennesket. Et nyt begreb er kommet til syne i samfundet “curlingforældre”, som netop understreger angsten for barnets møde med lidelsen. Samtidigt har vi en generation men historisk dårlig psykisk trivsel og det er nærliggende at tænke der kunne være en sammenhæng.

Jeg tænker at undersøgelsen måske kunne tilrettelægges med en kvantitativ undersøgelse i form af spørgeskema. Spørgeskemaet kunne tage udgangspunkt i nogle kvalitative interviews.

Projekttitel: Sammenhængen mellem brug af elektroniske enheder og skolevægring blandt børn og unge