Projekttitel: Sociale og økonomiske konsekvenser af mobning på ungdomsuddannelser 1D
Navn:Emilie
Gymnasium:
Projektbeskrivelse:"Individualitet spiller en stor rolle i nutidens samfund, specielt for unge mennesker som gennemgår en livsforandrende periode. Hvis man som teenager ser en anden teenager som skiller sig ud, kan man have forskellige reaktioner: Man kan være positiv omkring det, og synes det er vigtigt, at et andet individ er komfortabel nok til at være sig selv. Eller man kan være negativ omkring det og angribe dette individ, for at undertrykke ens personlige problemer med eksempelvis at være jaloux og ikke selv være komfortabel nok til dette. Det der mangler i nutidens ungdom, er en gennemgang af sociale begrænsninger og et spark til unge menneskers individuelle udvikling, så de kan blive komfortable med, hvem de er, og have deres selvværd med i dette. Forskellig undren som kan overvejes i dette projekt, er spørgsmål som følgende: - Kan det være muligt at stoppe mobning inden det overhovedet opstår? - Er det muligt at nå ind til disse individer som mobber andre? - Hvilke økonomiske konsekvenser har mobning på ungdomsuddannelser? Mit mål er at designe et forskningsprojekt, som kan undersøge, hvordan forebyggelse af mobning kan gribes an, og derfor med tiden indskrænke mobning på ungdomsuddannelser til næsten ikke eksisterende. Jeg har en forventning om, at hvis mit forskningsprojekt bliver succesfuldt, vil det med tiden kunne stoppe mobningen på ungdomsuddannelser og på sigt også på arbejdspladser. Det vil være meget interessant at vurdere betydningen af sociale medier i samarbejde med en fagperson. Netop i forhold til fagperson/mentor kan det i mit tilfælde være gavnligt at kontakte VIA, da de blandt andet uddanner professionsbachelor inden for pædagogisk-socialfaglige fag. Sociologi vil være meget relevant for mit projekt, da det meget vil omhandle identitetsdannelse, grupper og roller i sociale sammenhænge. Sociologisk teori vil her være interessant for mit projekt, da dette bygger på studier af menneskelig adfærd påvirket af systemer. Her vil det også være interessant at se på sociologiske teoretikere samt teoretikere fra psykologien og deres forskellige teorier. Mit udgangspunkt er at kontakte forskellige vejledere, for at kunne få forskellige syn på sagen og udvikle nogle forskellige sociale eksperimenter, med det formål, at påvirke individers usikkerheder og personlighedstræk i løbet af kort tid. Dette vil ske via holdundervisning med 15-20 deltagere, som vil blive udsat for mindre udfordringer omhandlende nærvær, samarbejde, kreativ tækning, præsentationsteknikker, udstråling og attitude, formuleringsteknikker for at undgå sociale misforståelser, konflikthåndtering, etc. Derudover er det vigtigt at deltagerne lærer at kunne reflektere over sig selv og finde ud af, hvorfor de reagerer, som de gør, og med dette udvikle sin viden, forståelse og accept for andre. Det er vigtigt at være objektiv og ikke påvirke deltagerne. Undervisningen skal foregå af undervisere, som har et speciale i de forskellige områder. Derudover kunne jeg tænke mig at fokusere på det økonomiske aspekt både for offeret og for staten. Det er vigtigt, at deltagerne melder tilbage med alle former for respons efter hvert forsøg. Der vil blive anvendt intentionelle, normative, deduktive, kvantitative og kvalitative metoder, sidstnævnte i form af spørgeskema og interviews."
Projekttitel:Afhængighed af elektroniske midler
Navn:Camilla
Gymnasium:
Projektbeskrivelse:"Hvad betyder der for et menneske at være afhængig af elektroniske midler, og varierer graden af afhængighed i forhold til hvor gammel man er? Det er igennem tiden blevet mere og mere normalt at anvende elektroniske midler og stort set alle mennesker ejer en mobiltelefon, en computer og et fjernsyn. Ud over det benyttes spillemaskiner som PlayStation, Wii, iPad, Xbox, Nintendo og mange flere. Men om mennesker i dag er afhængige af de elektroniske midler, er et godt spørgsmål. Desuden er flere af de nævnte elektroniske midler nye på markedet og man kan derfor forstille sig, at graden af afhængighed varierer i forhold til ens alder. Man ved fra andre former for afhængighed, at ens sociale tilstedeværelse, ens humør og ens interesser bliver påvirket, men er det samme gældende for afhængighed af elektroniske midler? Det er netop interessant, at undersøge det emne, da det er tydeligt at brugen af elektroniske midler er steget igennem de senere år, og det vil den sandsynligvis fortsætte med. Det kan give bekymringer om hvorvidt mennesker vil være tilstede ved sociale arrangementer og hvordan det vil påvirke deres hverdag senere hen. Jeg kan selv genkende det, som mange mennesker gør i hverdagen, altid at have mobiltelefonen i lommen. Det er den første der bliver tændt om morgenen og den sidste der bliver slukket om aftenen. Desuden har jeg en bror, der meget gerne vil bruge tid på sin PlayStation, hvilket kan fremkalde vredesudbrud, når hans PlayStation skal slukkes efter brug. Derfor synes jeg det kunne være interessant, at observere nogle mennesker i et 24 timers forsøg, hvor de ikke må anvende nogle former for elektroniske midler. Menneskerne skal være inddelt i forskellige aldersgrupper for at se, om der er en forskel på graden af afhængighed og hvilke former for elektroniske midler, de vil savne mest. For at få mest muligt ud af undersøgelsen, skal forsøgspersonerne svare på en række spørgsmål på bestemte tidspunkter i løbet af de 24 timer. Undersøgelsen skal vise om forsøgspersonerne reelt er afhængige af elektroniske midler og om det påvirker afhængigheden dem i positiv eller negativ retning."
Projekttitel:Autisme - mulige årsager, der kan fremme forståelsen af autisme og dets symptomer hos piger
Navn:Mads
Gymnasium:
Projektbeskrivelse:"Forskning viser ikke forskelle i de kliniske symptomer på autisme hos kønnene, men alligevel ser man, at drenge ti gange oftere end piger bliver henvist til diagnostisk udredning. Dette skyldes ofte, at man ikke er opmærksom på, at symptomerne for autisme ikke er universelle for begge køn og kommer til udtryk på en anden måde hos drenge end piger. Piger med en begavelse inden for normalområdet er generelt bedre end drenge til at udvikle mestringsstrategier, og til at kompensere og skjule deres vanskeligheder. Pigerne har typisk en mere socialt acceptabel legeadfærd end drenge. Denne legeadfærd er meget essentiel hos pædagoger og andre fagfolks mistanke om, hvorvidt barnet har disse typiske autistiske symptomer. Og mange små drenge ses ofte som vilde og energiske, mens små piger ofte sidder i stilhed og leger. Dette stereotypiske syn på små børn føre ofte til, at man overser små piger med autistiske træk, da børn med disse træk ofte ikke viser interesse for andre børn og sidder for sig selv. Disse børn er derfor ofte meget stille og afvigende over for andre børn. Men her er pigerne jo ofte meget bedre stillet end drengene, da de ofte besidder disse mestringsstrategier, der kan kompensere for denne mangel på empatisk forståelse, men problemet ligger i, at denne sociale adfærd og imitation foregår uden en grundlæggende forståelse for de underliggende mekanismer. Det kan have store sociale konsekvenser for pigerne, da de ved hjælp af disse mestringsstrategier kommer uden om pædagogernes søgelys, hvilket gør, at pigerne ikke bliver henvist til diagnostisk udredning. Jeg vil derfor gerne undersøge, hvordan man kan fremme forståelse for, at autistiske piger ofte har andre tegn, end drenge har. Jeg vil derfor også gerne finde ud af, hvordan man kan ændre dette stereotypiske syn, man har på små piger. Min baggrund for præcis denne problemstilling skyldes, at jeg har en del autistiske venner. Jeg har derfor lært en masse af disse mennesker, som jeg håber at kunne inkorporere i min undersøgelse. Man kan undersøge min problemstilling, enten ved hjælp af empirisk data eller gennem psykologer, som har deres speciale i autisme. Man kan også undersøge forskellige samfundsforhold og undersøge deres effekt på autister i forskellige sociale sammenhæng. Man kunne f.eks. kontakte Landsforeningen Autisme og interviewe dem omkring emnet. F.eks. deres landsformand Heidi Thamestrup er interessant, da hun har siddet på posten i snart 5 år. Det kunne derfor være interessant at høre om hendes erfaringer omkring min problemstilling. Men også psykologen Jens Christian kunne være interessant at snakke med omkring problemstillingen. Han har de sidste 20 år været en del af CFA, og han har bl.a. arbejdet med et projekt, der berører min problemstilling."
Projekttitel:Betydningen bag kønnets definition.
Navn:Anni
Gymnasium:
Projektbeskrivelse:"Kønsroller har altid betydet meget i samfundet, i dag er det måske ikke lige så tydeligt, men problemet findes stadig. Men hvad er enlig grunden til at vi stadig har disse problemer når vi har været opmærksomme på det i så mange år. Der bliver debatteret, lavet kampagner og nye tiltag, alle for at sikre et mere lige samfund. Men måske ligger det dybere end bare løn, måske har det noget at gøre med hvordan vi definere de forskellige køn og tiltaler os selv. Er grunden til at hunkønnet ikke er lige så fremtrædende på markedet at de definerer sig selv som piger op i en højere alder end hankønnet definerer sig selv som drenge? Føler hunkønnet sig mindre moden? Jeg vil gerne kigge på hvilken forskel der er i betegnelsen af en selv når man er forholdsvis hunkøn eller hankøn, i forskellige aldre. Jeg vil også se på hvordan de forskellige køn og aldre vil mene at man kan defineres som henholdsvis pige, dame eller kvinde og dreng eller mand. Dette leder frem til følgende problemformulering: Hvilken sociologisk effekt har det på samfundet at anvendelsen af pige er mere almindelig end kvinde, hvorimod definitionen mand anvendes mere end dreng? Disse svar kan bl.a. findes gennem spørgeundersøgelser. Her vil der først spørges ind til de generelle ting som køn og alder. Derefter vil der blive spurgt til hvordan personen definere sig selv og evt. hvorfor. Herefter vises der en række billeder af personer, hvor svarpersonen skal angive hvordan han/hun vil definere den person. Grunden til jeg gerne vil undersøge dette, er for at få en bedre forståelse for hvilken begrundelse der ligger bag definitionen på kønnene. Jeg vil gerne finde ud af hvorvidt dette er årsagen til uligheden i vores samfund, eller om det ligger andre variabler bag denne problemstilling."
Projekttitel:Bliver man voldelig af at se ishockey?
Navn:Ida
Gymnasium:
Projektbeskrivelse:"Bliver man mere voldelig af at se en så voldsom sport som ishockey? Denne undren ligger til bunds i, at jeg for et halvt år siden så min første ishockeykamp i Canada. Her oplevede jeg, hvor voldsom sporten egentlig er, hvor der både er slåskampe og aldeles hårde tacklinger. I takt med jeg er begyndt at se mere ishockey, har mine forældre med bekymrende miner spurgt, om jeg ikke er blevet voldelig af at se det? Hertil har jeg svaret nej, det er bare underholdende at se mænd slå hinanden på is. Men er der en sammenhæng mellem stigende voldelige tendenser i adfærd, og det at se en så voldelig kontaktsport som ishockey? Her kunne det være oplagt at kigge på publikum til ishockey kampe, eventuelt kontra fodboldfans. Stemningen til VM i ishockey, der blev afholdt i Danmark i år, var fuld af fest og farver, og på trods af nationaliteterne var fansene gode venner. Kigger man på fodbold, har sportens fans ofte haft et ry for at være voldsomme, på trods af at sporten er langt mindre voldelig end ishockey? Jeg holder stadig mit projekt ret åbent, da jeg er lidt usikker på, hvilken vinkel jeg tager. Om det bliver psykologisk, etisk eller sociologisk er stadig uvist, men jeg vil gerne i den samfundsvidenskabelige retning. Dette kommer derfor også til at afhænge af forskerkontakten."
Projekttitel:Bliver menneskets empati påvirket af digitaliseringen?
Navn:Wazma
Gymnasium:
Projektbeskrivelse:"I dagens samfund oplever vi, at folk tør tale grimt til hinanden bag skærmen, men ikke ansigt til ansigt. Skærmen ændrer altså vores adfærd. Teknologien har haft til følge, at vi generelt er blevet en kold kultur, hvor selv det at være sammen med venner og familie kan erstattes af nogle beskeder frem og tilbage over nettet. Spørgsmålet her er, hvordan det påvirker os, at vi ikke reelt er i kontakt med mennesker og kan føle nærvær. Kan det resultere i, at vores empati og morale svækkes? Jeg er i denne sammenhæng interesseret i at undersøge, hvilken adfærd mennesket udviser, når personen læser samt ser nyheder over nettet, hvor man er udsat for at se nogle grusomme billeder, der tegner virkelighedens sorg og ødelæggelser. Gør digitaliseringen således, at man mister en del af empatien? Daler interessen hurtigere, fordi der netop er en distance mellem mennesker, så snart vi oplever hinanden og situationer bag en skærm? Problemstillingen lyder således: Hvordan påvirkes mennesker, når de ser et digitalt billede af nogle mennesker i dyb sorg, frem for hvis de oplever det i virkeligheden. Min hypotese er, at en given situation ville påvirke os i langt højere grad, hvis det var en førstehåndsoplevelse. Digitaliseringen mangler altså en side, som giver en dehumaniserende effekt på mennesker. Effekten kan vise sig at være altafgørende og kritisk for vores art, fordi en del af menneskets person ændres, når empatien svækkes. Empati er nemlig en af grundstenene for menneskets identitet og vores måde at definere os selv på. Mit forskningsprojekt beskæftiger sig specifikt inden for empatien, fordi empati er helt grundlæggende for vores samfund, som i dag er truet af manglen på denne. En svækkelse af empatien ville være et angreb på vores velfungerende samfund. Samfundet er bygget op om empati, hvor man fra en tidlig alder, særligt i Danmark, lærer at være gode medmennesker og ansvarlige samfundsborgere. Man har siden religionens opstand dyrket at elske sin næste og helt grundlæggende adskiller mennesket sig fra dyret ved at have en intelligens og kunne føle empati. Man kan kun frygte hvad der sker med mennesket og samfundet, hvis empatien lammes. Samfundet påvirker mennesket, men mennesket påvirker også samfundet, og hurtig kan man ende i en ond cirkel, hvis min hypotese viser sig at være rigtig. Dette kan gøre det kritisk at finde tilbage til sig selv og sine værdier igen, og derfor burde fokusset på digitaliseringen være større, nu hvor den udvikles. Selve den digitale revolution behøver ikke være negativ, men måden hvorpå det ændrer menneskets natur, gør det truende for vores art. I mange år har vi mennesker bestræbt os på at adskille os fra dyrene, men vi stammer jo fra dyrene, og dette vil komme tydeligere frem, hvis empatien svækkes, hvor lov og regler samt morale bliver skubbet ud af bevidstheden for at kæmpe om egen overlevelse. Digitaliseringen kan altså have nogle væsentlige konsekvenser for den civiliserede verden, hvorfor dette emne bør forskes i."
Projekttitel:Cirkulær økonomi
Navn:Dalin
Gymnasium:
Projektbeskrivelse:Hvordan kan produktionsvirksomheder integrere cirkulær-økonomi tænkning i deres værdikæder, og hvor stor en økonomisk vækst vil det medføre? Siden den industrielle revolution har verdens virksomheder hovedsagligt produceret varer med udgangspunkt i en lineære tankegang; man udvinder råstoffer, producerer, forbruger og smider væk. Denne lineære økonomi har skabt en betydelig velstandsstigning i verden, men har samtidig resulteret i et stort overtræk på klodens ressourcer. Danmark ligge nummer 18 på listen over lande, som forbrugere mest. Hvis alle verdens lande skulle bruge den samme mængde ressourcer som Danmark, så ville de kræve tre jordkloder. På baggrund af dette, ønsker jeg at undersøge, hvordan produktionsvirksomheder, kan implementer et forretningsgrundlag med cirkulær økonomi og evt. hvilken økonomisk vækst og produktivitet det vil medføre. Min faglige baggrund for at arbejde med den pågældende undersøgelse er en samfundsvidenskabelig linje samt en speciel interesse for økonomiske forhold og bæredygtighed. Mine foreløbige ideer til projektets tilrettelæggelse går bl.a. ud på at analysere kvantitative opgørelser over ressourceproduktiviteten ved en cirkulær økonomi og BNP ved en cirkulær økonomi sammenlignet med en BNP ved en lineære økonomi samt andre relevante data. For yderligere at undersøge problemstilingen, vil der anvendes fagbøger og relevante artikler, til bl.a. at danne et vidensgrundlag. Derudover vil der også blive undersøgt kvalitativt data for cirkulær økonomi. Jeg ønsker at søge en forsker med en hovedbeskæftigelse i økonomi og gerne med særligt kendskab til cirkulær økonomi.
Projekttitel:Dans' betydnin for børns udvikling
Navn:Ulrikke
Gymnasium:
Projektbeskrivelse:I barndommen foregår den første udvikling af børns hjerner og ikke mindst deres sociale intelligens og bevidsthed. Her er det, at børn får lært normer og værdier, som vil følge dem i resten af deres liv. Det interessante er, hvad disse normer og værdier skabes af. Mit projekt vil tage fat i børns tidlige udvikling i samspil med musik og bevægelse. Jeg vil fokusere på dans betydning for børns udvikling og på de kompetencer, de også tager med ud af danselokalet. Man har hørt tusindvis af gange, hvordan dans stimulerer ældre menneskers hukommelse og forebygger demens. Der findes massevis af forskning i dans og dens bidrag til hjernen og kroppen. Tidligere forskning har vist, at dans udsender endorfiner i hjernen, hvilket påvirker humøret. Det er, hvad jeg vil bygge min forskning på. Min interesse i projektet grunder i, at jeg selv underviser 3-4-årige i dans, og jeg har undret mig over, hvordan det påvirker dem – både nu og i fremtiden. Får de fordele i fremtiden, når man sammenligner med dem, der ikke har gået til rytmik? Jeg undrer mig over musikkens betydning, hvordan kropsbevidstheden får en større rolle, men også hvordan det at skulle finde sig til rette i en gruppe gavner børnene. Svarer det til at gå i børnehave, eller gør det noget ved dem, at sammenhængen, som de befinder sig i til dans, er anerledes end til hverdag, når nu der kræves noget af dem? Måden hvorpå jeg vil tage hul på projektet er for det første at kigge på noget pædagogik og viden om børns udvikling. Derudover vil jeg tage fat i videnskabelige artikler, der har undersøgt dans’ betydning for hjernen. Man har ofte hørt, at børn bliver klogere af at lytte til klassisk musik, men spørgsmålet er, om det samme gør sig gældende for al musikalsk tilstedeværelse. De undersøgelser, jeg forestiller mig, der er nødvendige, er bl.a. en sammenligning af to grupper børn, hvoraf den ene har danset. Hvis der er en gennemgående forskel, kan det tyde på, at dans netop har en påvirkning. Det kunne derudover være spændende at undersøge flere aldersgrupper, og derved grave lidt i de eventuelle påvirkninger, som kan ses i fremtiden. Da jeg selv har danset i 11 år, har jeg en enorm interesse i emnet, og jeg har netop også oplevet flere ting, der kan tyde på, at dans gør en forskel. Men spørgsmålet er så, om det er genetik og tilfældigheder eller om man kan påvirke sine børns udvikling. Ved at forbinde oplysninger fra tidligere forskningsprojekter med undersøgelserne vil jeg forsøge at finde frem til, hvordan dansen påvirker børns udvikling.
Projekttitel:De Europæiske Konvergens- og budgetkrav i et føderalistisk perspektiv
Navn:Valdemar
Gymnasium:
Projektbeskrivelse:"Projektbeskrivelse Med mit projekt vil jeg forsøge at svare på følgende spørgsmål: Hvordan kan de fælleseuropæisk konvergens- og budgetkrav opstilles således de maksimerer det økonomisk udbytte ved integration for såvel konkurrencedygtige og infrastrukturrige som knap så konkurrencedygtige medlemsstater? Det føderale EU fremstår som noget nær en mirakelkur på vores tids største udfordringer. Flygtningekrisen kan løses, klimakampen vindes og globalisering komme alle til gavn, hvis de europæiske stater finder et fælles fodslag og organiserer sig. Alligevel, blomstrer euroskepsis overalt i Europa, til dels begrundet i sagaer om national suverænitet. Desværre også begrundet i den realitet, at medlemskabet af ØMU´en ikke har beriget alle medlemslande. Visionen om det føderale Europa sammenholdt med dets foreløbige umulighed udgør det paradoks, der har inspireret mig til at undersøge, hvordan den fælleseuropæiske økonomiske politik bør indrettes. De store ambitioner om en fælleseuropæisk finansminister, bør i min optik akkompagneres af lige så store ambitioner om at føre en fælleseuropæisk økonomisk politik, der beriger alle europæere. Spændingsfeltet, skabt af den enorme diskrepans mellem de økonomiske tankegange individuelle medlemslande har baseret deres velfærdssamfund på, og den sparekurs den europæiske centraladministration har gennemført siden indførslen af ØMU´en, er et utroligt relevant forskningsområde. Til dels fordi en funktionel fælleseuropæisk økonomisk politik vil være en præmis for det transaktionsniveau befolkningerne imellem, der på lang sigt vil lade det føderale Europa blive en realitet. Forskningsområdet er i den grad også politisk aktuelt, eftersom de europæiske medlemslande på kort sigt bliver presset til at opfinde en fælleseuropæisk økonomisk politik i kraft af de fransk-tyske ambitioner om at give eurozonen en fælles finansminister. Hvis denne skal kunne fungere som integrationsværktøj i overensstemmelse med initiativtagernes intention, bør den være gavnlig for også Øst- og Sydeuropæiske lande, der hovedsageligt har lidt økonomisk skade af de økonomiske integrationsforsøg. For at undersøge mit spørgsmål vil jeg blandt andet:  Kvantitativt undersøge, hvordan de Europæiske Konvergenskrav har ændret den økonomiske politik og påvirket det økonomiske kredsløb i medlemslande efter indtrædelsen i ØMU´en. Herunder blandt andet: - Hvordan har den begrænsede evne til at gennemføre offentlige investeringer påvirket det økonomiske kredsløb? - Hvordan har private aktører reageret på tabet af statsobligationer som investeringsmulighed?  Kvalitativt undersøge, hvordan den europæiske økonomisk politik med stærkt fokus på balance på det offentlige budget, har påvirket de individuelle medlemslandes forståelse af, hvad der er formålstjenstlig økonomisk politik. Herunder blandt andet - Hvilke målsætninger for god økonomiskpolitik sætter de individuelle medlemslande sig efter medlemskab af ØMU´en? - Hvordan og ud fra hvilket økonomisk teori indrettes de offentlige budgetter før og efter medlemskab af ØMU´en?  Kvantitativ undersøge, hvorvidt den økonomiske politik skabt i kraft af ØMU´en har været økonomisk fordelagtig for den gennemsnitlige europæer og for hvilke grupper den især har været gavnlig.  Vurdere hvilke økonomisk mål den europæiske økonomiske politik bør betone for at opnå størst rigdom og integrationsvilje blandt befolkningen. Herunder blandt andet: - Med udgangspunkt i transaktionsanalysen analysere betydning af ØMU´en for integrationsviljen blandt medlemslande. - Undersøge hvilke andre økonomiske mål (blandt andet arbejdsløshed) der ville være at foretrække for den fælles europæiske finanspolitik."
Projekttitel:De unges uddannelses-paradoks i Spanien
Navn:Sofie
Gymnasium:
Projektbeskrivelse:"Personlig baggrund og overvejelser Jeg har boet i Spanien fra 2007-2009, lige netop i årene hvor finanskrisen ramte. Selvom jeg ikke skænkede Spaniens arbejdsmarked mange tanker dengang, har jeg nu fået øjnene op for hvilke konsekvenser krisen kan har haft for Spanien, og om deres arbejdsmarked og arbejdsløshed stadig har svært ved at komme sig.Dette undrer mig, og pirrer samtidigt min nysgerrighed, fordi Spanien ellers er et af de mere veluddannede lande i EU ifølge statistik fra både OECD og andre. Samtidigt er de unge i Spanien mellem 19 og 24 år dem som er mest ramt af arbejdsløsheden, og det undrer mig, eftersom det især er dem som har taget længere uddannelser, og derved burde blive mere attraktive på arbejdsmarkedet. Sidst men ikke mindst, vil jeg gerne undersøge hvordan denne krise påvirker mentaliteten blandt de spanske unge, og deres lyst til at læse videre, samt hvordan det påvirker deres overvejelser omkring fremtidige uddannelser. Faglige kvalifikationer Jeg har samfundsfag på A i gymnasiet, og hæver matematik til A i 3.g, samtidigt har jeg spansk på A, udover at jeg også har haft det i et år mens jeg var på udveksling i USA. Jeg er rigtig interesseret i emnet, og skal til Malaga i Spanien i 3 uger i sommerferien, hvor jeg forestiller mig at undersøge sagen videre og indsamle viden og data som jeg evt. kan bruge senere i projektet. Ideer til problemformuleringer indtil videre: Hvordan påvirker høj arbejdsløshed i et veluddannet land de unges lyst til at læse videre, og hvordan kan sådan en situation opstå, samt hvordan kan man evt. undgå den? - Hvor høj er arbejdsløsheden i Spanien, og hvad i seneste tid har påvirket den mest? Hvilken alders/uddannelsesniveau i befolkningen er hårdest ramt af den høje arbejdsløshed? - Hvordan kan der være så høj arbejdsløshed i et land, hvor den unge generation har forsøgt at forberede sig på fremtiden bedst muligt, ved at tage lange videregående uddannelser? - Hvordan påvirker krisen de unges lyst til at læse videre, og hvilke overvejelser gør de unge sig i forhold til deres fremtid i Spanien? Er dette paradoks opstået i andre sydeuropæiske lande med lignende samfunds/uddannelsesmodel, og hvordan er situationen i Danmark? Metode og foreløbige ideer til selve forskningsprojektet Mine hidtil overvejelser har hovedsageligt været at snakke med nogle eksperter inden for det Spanske samfund og uddannelsesområde, og høre deres bud på hvorfor Spanien blev så hårdt ramt af finanskrisen i 2008, samt hvordan/hvad landet skal gøre for at komme sig. Derudover skal der også snakkes med de spanske unge, som kan fortælle hvordan krisen i arbejdsløshed er fra deres synspunkt, eftersom de er nogle af dem som er mest påvirkede. Indenfor metoder vil der derfor være antropologisk metode, samt kvalitativ og kvantitativ metode, og opstilling af modeller og hypoteser. Derudover indgår der meget statistik, teori og komparativ metode."
Projekttitel:Demokrati i Damnark
Navn:Camilla
Gymnasium:
Projektbeskrivelse:"Jeg har valgt “Demokrati i Danmark” som overemne, da jeg finder det fuldkommen relevant i forhold til det Danmark, vi lever i i dag. Jeg kan nemlig ikke lade være med at undre mig over, om hvorvidt Danmark stadig er et demokratisk land, eller om det i hvert fald er så demokratisk, som vi alle nu går og påstår. Jeg vil i alt fald gerne undersøge hvor demokratisk Danmark er og hvilket slags demokrati, det indebærer. Min umiddelbare introduktion er som følgende: OK18 er lige på trapperne, og det alle undrer sig over er udfaldet. Det ses overalt i nyhederne, hvordan arbejdsgiverne varsler lockout, som efterfølge af de 120.000 statsansattes varsling om strejke. Spørgsmålet er, om det ender ligesom OK13, hvor politikerne, efter en knap måned lang lockout, tog en politisk beslutning om at indføre en ny undervisningsreform, der væltede lærernes hverdage. Denne beslutning satte Danmarks demokrati på prøve, da arbejdsgivere og ansatte ikke kom frem til et kompromis. Dette er et eksempel af Danmarks regering, der tager udemokratiske beslutninger, derfor forekommer spørgsmålet: Kan Danmark virkelig kalde sig et demokratisk land? Kilde til min introduktion: https://www.dr.dk/nyheder/penge/loehde-klar-til-lockout-af-120000-statsansatte Jeg tænker, at jeg vil finde en eller flere eksperter indenfor mit forskningsområde. Umiddelbart fra SDU. Yderligere vil jeg finde min generelle viden fra videnskabelige artikler fra nettet."
Projekttitel:Den tertiære socialiserings indflydelse på det postfaktuelle samfund
Navn:Louise
Gymnasium:
Projektbeskrivelse:Vi lever i et samfund, som i høj grad foregår på de sociale medier gennem vores mobil. Vi har dermed skabt en ny socialisering, nemlig den tertiære socialisering. Socialisering sker typisk gennem relationer, du møder ansigt til ansigt, men med de nye tiders teknologiske udvikling foregår langt det meste af socialiseringen, ud over familie og venner, gennem mobilen og dermed gennem de sociale medier. De sociale medier skaber en ny social arena, hvor vi som individ kan skabe os selv, igennem det sociologen Erving Goffman kaldte frontstage og backstage. Yderligere får vi gennem de sociale medier skabt en adskillelse af tid og rum, som den engelske sociolog Anthony Giddens ville mene. Dette skaber så yderligere den ansigtsløse tillidsrelation, da vi ikke længere får vores viden gennem ansigt til ansigt relationer. Vi bliver dermed mere og mere bundet til ekspertsystemerne. Dette er noget af det, jeg længe har stillet spørgsmålstegn ved, for hvad sker der, når vi som samfund benytter os af de sociale medier til at udveksle viden? For i det store hele er der jo ingen grænser for, hvad man som individ kan lægge op af sand, men også falskviden på de sociale medier. Vi er manipuleret til at tro, at viden er delt op i to lejre, den falske viden og den sande viden. Men i virkeligheden ligger viden måske ikke i to lejre, for man kan vel ikke sige noget er falsk, uden at kende til den sande og omvendt. Der må altså lægge en form for klassificering fra samfundets siden i, hvad som er rigtigt, og hvad som er forkert, samt må der være en form for bevidsthedskontrollerende magt, i den måde nyheder bliver skildret med på de sociale medier, som skaber det som den franske sociolog Jean Baudrillard kaldte for hypervirkelighed. Min problemformulering vil primært dreje sig om: hvem der skaber den viden vi kender i dag og hvordan den bliver disponeret igennem den tertiære socialisering. Jeg vil i min søgen på at finde svaret benytte mig af de førnævnte sociologer Anthony Giddens, Erving Goffman og Jean Baudrillard, samt anvendelse af diskursanalyser til formål at belyse magthavers benyttelse af de sociale medier som drejebog for deres egen vindings skyld, den konstruerede virkelighed.
Projekttitel:Det moderne individ og parti affiliering
Navn:Casper
Gymnasium:
Projektbeskrivelse:"I det mere traditionelle samfund var det anset som værende naturligt at tilknytte sig det politiske foreningsliv. Dengang hvor det politiske spektrum så helt anderledes ud, altså før jordskredsvalget 1973. Var det nemlig sådan at man tidligere hen, havde en naturlig tilknytning til sit parti. Dette er set ud fra nogen bestemte sociale normer, samt andre politiske værdier. Det har dog senere hen ændret sig i takt med samfundsomdannelsen, det moderne individ har ændret principper for sin færden. Dette kan fx ses i det generelle medlemsdyk i ungdomspartierne. Dog er det værd at bemærke, at der stadig er en hvis andel som er blevet i ungdomspartierne. Det som jeg anser for at være super spændene, og som også ville kunne gavne det politiske foreningsliv, er at finde ud af: Hvorfor der egentligt er sket en markant ændring, som har medført at så mange unge har sagt fra, når det gælder det politiske foreningsliv. Undersøgelsen bliver nødt til at være dybtgående, og tage forskellige aspekter med når det gælder det moderne individs socialisering og imødekommenhed. Der fx kunne omfavne kontrasterne af hvordan det primære, sekundære og tertiære socialisering har ændret synet på det politiske foreningsliv. For at gøre forsøget mere præcist, har jeg valgt at tage udgangspunkt i de danske ungdomspartier, samt den dertilhørende aldersgruppe for ungdomspartierne. Mit valg af samfundsfag på højtniveau og arbejdet med samfundsvidenskabelige undersøgelser i dagligdagen, giver mig et solidt grundlag, for at kunne gennemføre projektet. Motivationen kommer af, at jeg selv er politisk aktiv i konservativ ungdom, hvori jeg på nuværende tidspunkt sidder i lokalbestyrelsen i Odense. Jeg håber inderligt på at kunne få hjælp af personer med samfundsfaglig viden, der kan understøtte mit projekt med den nødvendige viden for at kunne udføre projektet. Kort fortalt ønsker jeg at finde ud af følgende: Hvad ligger til grund for at unge ikke vælger det politiske foreningsliv, så de kan deltage i den demokratiske debat, der er essentielt for det danske demokrati."
Projekttitel:Disruption af den juridiske profession.
Navn:Silas
Gymnasium:
Projektbeskrivelse:"Med udgangspunkt i den juridiske profession og det at procedere jura vil jeg undersøge, om der kan opstå en omvæltende disruption, med henblik på hvilken fremtid der er inden for professionen. Er robotten den nye jurist i det 21. århundrede? Studier og forskning viser, at diverse professioner i fremtiden vil blive erstattet af en mere effektiv og udholdende maskine. Det er blandt andet den samfundsvidenskabelige profession jura, hvor problemstillingen lyder om det kan blive en realitet at juristen bliver erstattet af en robot. Er det muligt at folk kan sætte sin lid til en robot, i stedet for en person? Kan en disruption af den juridiske profession, undergrave den juridiske praksis? Kan man forstille sig en maskine der kan være i stand til at fortolke og procedere de juridiske love og regler på samme vis som en advokat gør det i dag, med respekt for både etiske og moralske værdier? Jeg har altid været interesseret i emnet jura. Men hvilken fremtid er der egentlig inden for jurauddannelsen? Det er et meget aktuelt og relevant spørgsmål for mit vedkommende, da jeg undrer mig over om det overhovedet giver mening at tage den lange uddannelse, for så at blive erstattet om et årti eller tidligere af en robot, som kan udføre selv samme arbejde på en brøkdel af den tid jeg er om det. Ønsket om at læse jura har aldrig været blot en spirende tanke, som muligvis kunne føres ud i livet. Jeg har gennem de seneste par år bestræbt mig på at udmærke mig fagligt, således at jeg har kunne opbygge kompetencer til at udføre en akademisk opgave på forventet fagligt niveau. Allerede i det første år af min gymnasiale samfundsvidenskabelige uddannelse tog jeg initiativ til at opsøge daværende partner fra Kielberg Advokater, nuværende partner hos Agenda Advokater, Henrik Thorup Pedersen. Pedersen muliggjorde for mig at overvære en retssag i Østre landsret, således at jeg kunne opnå værdifulde indsigter i hvad det vil sige at procedere jura. Det vil sige, at mit projekt kortfattet omfatter teoretisk viden om den teknologiske udvikling, samt om det er hypotetisk muligt, at en disruption kan skabe robotter, som kan procedere jura samtidig med at tage hensyn til moralske og etiske værdier. Jeg vil foretage både kvalitative- og kvantitative metoder, hvor jeg kan udlede empiri. Et eventuelt spørgeskema vil kunne give et indblik i borgernes indstilling til at de potentielt kunne have en robot som advokat. Interviews af prominente teknologiske eksperter vil kunne give en bredere forståelse for, om den teknologiske udvikling kan nå så langt med henblik på kunstig intelligens, samt hvad en juridisk uddannet ekspert mener om en potentiel disruption. Med henblik på teori så tages der også fat på Jürgen Habermas, som med sine begreber argumenterer for at systemverdenen koloniserer livsverdenen. Det endelige mål er at kunne tilnærmelsesvis vide om hvorvidt folk vil kunne lade robotter erstatte advokater."
Projekttitel:Ekstrem maskulinitets indvirkning på det senmoderne samfund
Navn:Mia
Gymnasium:
Projektbeskrivelse:"Kønsstereotyper findes overalt i samfundet. Nogle gange er det meget tydeligt, men andre gange sniger der sig ting ind i hverdagen. ”Drenge leger ikke med dukker! Det er piget”, ”mand dig op!” ”du kaster som en pige!” og ”rigtige mænd kan altid lide en god øl”. Lyder dette bekendt? Hos en stor del mænd følger disse kommentarer hele livet, og det er ikke uden grund, at et helt DR-program er dedikeret til at følge en gruppe ”rigtige mænd”, der grundet deres behov for maskulinitet lever et usundt og ødelæggende liv, da ”rigtige mænd ikke spiser grøntsager og elsker øl”. Mænd går gennemsnitligt også mindre til lægen for at få behandling til enten psykiske eller fysiske problemer, da det er en normal tanke, at de ikke vil virke pylrede og ikke fremstå maskuline. Det er heller ikke maskulint at snakke om følelser eller at græde, hvilket igen kan lede til dårligere velvære. Jeg vil derfor undersøge indvirkningen og konsekvenserne af samfundets syn på overdreven maskulinitet. Mænd udgør halvdelen af samfundet, og konsekvenserne heraf påvirker derfor også alle i samfundet. Derfor mener jeg at det er vigtigt at undersøge emnet, for at bringe mere forståelse til, hvad der virker som små kommentarers indflydelse på samfundet som en helhed og generelt helbred hos menneskene. Min faglige baggrund for at arbejde i med dette emne, er en linje i samfundsfag og engelsk, hvor sociologiske forholde nationalt og internationalt har været fokus for mange undervisningstimer. Foreløbigt tænker jeg at undersøge forskellige samfundsforhold, hvor kønsrollerne spiller en varierende rolle hos en kønsekspert og kigge på helbredet (fysisk såvel som psykologisk) af de forskellige mænd i en sammenligning. Derudover kigges der på de forskellige familietyper, hvorpå drengene er opdraget i, for at undersøge deres senere liv (bl.a. med blik på opførsel, vold, skolegang), og om barnets kønsopfattelse fra barndommen har haft en virkning på det senere liv. Jeg vil undersøge hvilke psykiske sygdomme, enten ved hjælp af empirisk data eller gennem en psykolog, som er mest fremtrædende hos mænd, om der er en kønsforskel og om det hænger sammen med kønsstereotyperne i det nuværende samfund."
Projekttitel:Er den danske grønne energi omstilling skadelig for de danske virksomheder?
Navn:Ulrik
Gymnasium:
Projektbeskrivelse:"Jorden bliver varmere og varmere. De seneste tre årtier har været de varmeste, siden man begyndte at registrere temperaturen i 1850. Den globale gennemsnitstemperatur er 0,85ºC højere end den var i slutningen af det 19. århundrede. Danmark er pioner, når det kommer til grøn omstilling. På Verdensbankens liste fra 2017 over hvor gode verdenens politikere er til at bane vejen for grøn energi ligger Danmark på førstepladsen. I dette projekt vil jeg undersøge om denne danske grønne energi omstilling er skadelig for de danske virksomheder. Dette er essentielt at undersøge, da virksomhederne er en vigtig drivkraft i det danske samfund. Når virksomhederne klarer sig godt, bliver der skabt flere jobs, og der bliver dermed også betalt flere penge i skat, der kan bruges til velfærd til befolkningen. På den anden side er det vigtigt at omstille samfundet til grøn energi for at forhindre klimaforandringerne og de konsekvenser, de vil have for det danske samfund. Min egen interesse for emnet udspringer af frygten for, at klimaforandringerne kommer til at gøre jordkloden ubeboelig. Jeg har altid fulgt meget med i klimapolitik, og hvilke initiativer der bliver taget for at bekæmpe den globale klimaforandring. Derudover har jeg også altid været interesseret i business, og hvordan man kan skabe de bedste rammer for virksomhederne, så de kan øge deres profit og skabe mere vækst i samfundet. Jeg har derfor valgt at se på, om den danske grønne energi omstilling har en effekt på de danske virksomheder. Mit håb ved dette projekt er, at vi ved en dybere forståelse af, hvordan den danske grønne energi omstilling har en effekt på de danske virksomheder, kan skabe de bedste rammer for de danske virksomheder uden, at det går udover omstillingen til grøn energi. Metodisk har jeg tænkte mig at benytte mig af kvalitativ data, hvor jeg interviewer danske virksomheder, politikere, klimaforskere og interesseorganisatorer. Derudover vil jeg kigge på de forskellige klimatiltag og hvordan disse tiltag har en konkret effekt på virksomhederne og derefter kigge på klimatiltagene i nogle andre lande og sammenligne disse med, hvordan virksomhederne klarer sig i de lande. Udover dette har jeg også tænkt mig at benytte mig af kvantitativ data, så jeg kan få et holistisk overblik over de konsekvenser den grønne omstilling medfører. Metodevalget kan dog godt ændre sig efter en samtale med min forskerkontakt."
Projekttitel:Er det et problem for unge at afklæde sig og bade i omklædningsrum og hvorfor?
Navn:Marie
Gymnasium:
Projektbeskrivelse:"Er det et problem for unge at afklæde sig og bade i omklædningsrum og hvorfor? Dette er et problem som har været set i mange år og som stadig ses i dag. Når man går gennem puberteten sker der en masse ændringer i kroppen og man kan hurtig føle, at man ser forkert ud i forhold til alle andre. Man vil derfor ikke blotte sig for andre i frygt for, hvad de vil tænke om en og ens krop. Dette starter allerede i 5 klasse, hvor man ikke længere vil gå i bad efter idræt. Bliver der ikke gjort noget ved det, hvilket der ikke gør, vil det fortsætte helt frem til man kommer i gymnasiet hvor det vil blive værre. Samtidig har jeg en ide om, at dette også kan være noget af det der er med til at give unge dårligt selvværd og i værste tilfælde ende i psykiske lidelser for dem. Jeg har selv oplevet og haft erfaringer med ikke at turde hverken skifte tøj eller gå i bad foran andre, samtidig med at gå igennem den periode hvor man går fra at være ligeglad til at føle alt ved en så forkert ud og frygte andre skulle se det. Det har efterfølgende sat sine spor på mig, og stadig i dag kan det være et problem for mig. Samtidig ved jeg at det stadig er et problem i dag og hører tit min søster fortælle om hendes oplevelser i omklædningsrummet. Jeg ønsker at finde en løsning på problemet, da jeg ikke syntes det skal være et problem at gå i bad efter at have været fysik aktiv og at ingen bør have den usikkerhed omkring sig selv. Jeg interesserer mig også generelt meget for nutidens menneskesyn og hvordan man i dag prøver at gøre alt hvad man kan for at være perfekt, fremfor at lærer at acceptere sine fejl. Under undersøgelsen havde jeg tænkt mig at lave nogle spørgeskemaer og uddele dem til unge i forskellige aldersgrupper hvori jeg spørger om deres forhold til kroppen, omklædningsrummet og hvordan en perfekt krop bør se ud."
Projekttitel:Er holdningen til overvågning i Danmark afhængig af borgernes demografi (alder, køn, uddannelse mm.)?
Navn:Julian
Gymnasium:
Projektbeskrivelse:"Projektbeskrivelse Overvågning i Danmark vokser og vokser – og vokser oftest mere end vi aner. De fleste forbinder overvågning med fysiske kameraer, men i virkeligheden er det et bredere fænomen. Mange anser overvågning om en hemmelig spionering, hvor du og jeg bliver sat i offerrollen. Anders Albrechtslund, lektor ved Institut for Informations- og Medievidenskab, kalder udviklingen på Facebook for en deltagende overvågning – hvor de traditionelle roller er skiftet. Her har man modsat lyst til at have kontrol over overvågningen og borgerne overvåger ydermere hinanden. Det vurderes, at der er installeret 350 000 overvågningskameraer i Danmark og hvert år kommer siger dette med 50 000. I starten var overvågningens officielle formål at finde og fange terrorister. En opbakning til intensiveret overvågning kan findes i den danske befolkning. Dette tyder på, at danskerne er overbevist om overvågningens effektivitet. Som et værktøj inden for overvågning har vi i Danmark en logningsbekendtgørelse. Denne indebærer, at borgernes elektroniske kommunikation lagres, herunder kan telefonsamtaler, mailkorrespondancer og almen internetbrug nævnes som eksempler. I dette projekt vil borgernes diskurs og holdning over for overvågning belyses. Om menneskers demografiske baggrund, herunder alder, køn, uddannelse, bopæl o.l., har indflydelse på deres holdning. Jeg forventer selv, at der vil store forskelle, især i forhold til aldersgrupperne, grundet den hastige teknologiske udvikling de sidste mange år. Især unge har taget sociale medier til sig ubevidst, hvorfor de måske er mindre bevidste om cyber-sikkerhed eller udnyttelsen af brugerdata på Facebook og derfor er større tilhænger af overvågning. Jeg mener personligt, at dette emne er vigtigt at undersøge, da overvågning både er en triviel ting – mens vi ikke tænker over det – samt at det kan have store konsekvenser for individer, men også for samfundet generelt. Overvågning, mener jeg, er en balance mellem kontrol og tillid i samfundet, som skal afvejes nøjagtigt. Svaret til denne problemstilling er tiltænkt at blive fundet gennem spørgeundersøgelser til almene danskere. Der ønskes naturlig diversitet i forhold til respondenterne for at give et mest nuanceret svar. Selv har jeg tiltænkt at foretage en mindre stikprøve med hensigt på at undersøge, om en større prøve ville give resultat."
Projekttitel:Fordele som følge af at være udvekslingsstudent
Navn:Daniel
Gymnasium:
Projektbeskrivelse:Jeg vil gerne finde ud af om der og og hvis ja, så hvilke fordele der kan være ved at være udvekslingsstudent, en problemformulering kan være: kan det have fordele at blive udvekslingsstudent i et globaliseret samfund. At være udvekslingsstudent har altid været noget jeg gerne ville, men når det kom til stykket havde min familie ikke penge til det. Jeg har dog snakket med utrolig mange der har været udvekslingsstudenter. Min far tog et år til USA da han var på min alder, og vi har endda besøgt hans værst far da jeg var 10. Jeg har også haft mange venner som enten er i gang eller har været på udveksling. Den største grund til jeg nok har ville finde svar på dette er at jeg de sidste to år i træk har datet udvekslingsstudenter fra min skole, og når man har et meget tæt forhold med en person for man også snakket meget omkring det med at være udvekslingsstudent og for fedt eller forfærdeligt det kan være. Jeg går selv på en Samf Engelsk linje og har altid været meget interesseret i sociologi delen af samfundsfag og kultur delen af engelsk, og jeg syntes at udveksling ”takker begge bokse af”. Vores samfund udvikler sig jo også langsomt til et globaliseret samfund, så hvis folk tidlig i deres liv bliver udsat for andre samfund og levemåder kan dette måske have en stor effekt på hvordan denne person lever sit videre liv. Da det at være udvekslingsstudent skal arrangeres gennem et privat selskab er der et marked for det og disse selskaber ville meget sandsynligt være interesseret hvis en forsker i det, så disse selskaber ville nok meget samarbejdsvillige til at dele data.
Projekttitel:Forebyggelse af ungdomskriminalitet
Navn:Mie
Gymnasium:
Projektbeskrivelse:I min klasse har vi haft et forløb omkring ungdomskriminalitet, hvilket vækkede en interesse i mig. Jeg har dermed en faglig baggrund indenfor dette emne, der gør mig i stand til at kunne gennemføre dette projekt. Desforuden har jeg en stor kendskab til de teorier, der allerede bliver anvendt, når eksperter forsøger at udarbejde en forklaring ang. et individs handlingsmønster. Men endskønt der er sket et fald ang. ungdomskriminalitet i Danmark, så er dette til stadighed et emne, der skal tages til diskussion. Kriminalitet skal allerede forebygges helt fra barndommen af, da det kan have fatale konsekvenser for de unge, som ender i dette sidespor. Det fik mig til at fundere over, hvorfor et individ vælger denne vej i livet i sådan en tidlig alder. Endvidere sker der en spekulation hos mig, om hvordan man holder et ungt menneske væk fra dette sidespor. Herindunder skal der findes en metode til at forebygge ungdomskriminaliteten, hvor der derunder også er tale om, hvordan man forebygger yderligere kriminalitet. En metode, der er afgørende, er resocialisering, da det skaber en præventiv effekt. Dermed efterstræbes der i dette projekt i at finde ud af, om hvorvidt resocialisering burde være mere i fokus eller om der allerede avendes tilstrækkelige midler. Derudover skal der findes nogle mønstre, som kan være medforklarende til de kriminelle beslutninger. Der skal foretages en gennemarbejdet undersøgelse i form af et spørgeskema til tidligere eller nuværende ungdomskriminelle. Derudover vil der også foretages nogle interviews af de ungdomskriminelle samt af enten jurister, sociologer eller en person indenfor statskundskab, der er eksperter indenfor ungdomskriminalitet. Der bliver dermed både anvendt nogle kvalitative og kvantitative metoder. Det vil medføre, at der også bliver anvendt hermeneutik, da de kvalitative interviews skal fortolkes. Dette skal udmunde i en metode til at kunne forebygge ungdomskriminalitet, men også yderligere kriminalitet. Der er dermed tale om både før individet har foretaget den kriminelle handling, men også efterfølgende, da dette individet ikke skal tabes i systemet. Der skal hermed undersøges, hvilke mønstre, der er medforklarende til de kriminelle handlinger, og om hvorvidt resocialisering skal være mere fremtrædende i systemet til at formindske yderligere kriminalitet.
Projekttitel:Fremmedhad og sammenhold i samfundet
Navn:Lema
Gymnasium:
Projektbeskrivelse:"Der hersker fordomme, mistillid og usikkerhed over hele kloden og måske mere end nogensinde før. Vi mennesker er kritiske overfor hinanden. Medierne har, i jagten på gode historier, ofte manipuleret befolkningen til splittelse og fremdyrket fremmedhad. Det kan ses, når man tager et blik på den politiske scene i Europa, eller bare i Danmark, hvor nogle af de største og mest udslagsgivende debatter omhandler indvandrere, og i særdeleshed muslimer, som associeres med kriminelle og teorister. Disse associationer skaber efterhånden fremmedhad mod muslimer og indvandrere, der anses som uciviliserede mennesker. Jeg har ofte undret mig over, hvilke funktioner i hjernen, der prædisponerer et individ for fremmedhadsk adfærd. I takt med at vi oplever en mere globaliseret verden, hvor forskellige nationaliteter bliver blandet og kulturer mødes, skulle man tro, at samfundet bliver mere åbensindet og inkluderende overfor andre etniske grupper. Dog kan man opleve, at befolkningsgrupperne netop bliver mere lukkede, fordi man føler, man er ‘de rene’ danskere osv. Man opstiller nogle fremmedbilleder overfor indvandrere, som forsvarsmekanismer, fordi det skaber en usikkerhed, når man møder bestemte mennesker af anden etnisk herkomst. Her er det altså den nationale stolthed og trygheden, der kommer på spil, eftersom man gerne vil bevare disse. Da jeg selv har en anden kulturel baggrund end dansk, finder jeg dette emne særligt interessant. Jeg kan relatere til de problemstillinger, der opstår. Jeg har oplevet at blive mødt med fordomme, hvor jeg føler mig både misforstået og fremmedgjort. Denne usikkerhed og fordomsfuldhed går dog ikke kun en vej. Jeg er vokset op i en vestlig kultur, hvor jeg ved flere lejligheder er blevet mødt med nedladende kommentarer og til hverdag har mulighed for at se stødende overskrifter, der rammer min identitetsfølelse, både som afghaner og muslim. Disse faktorer har gjort, at jeg nogle gange reelt skammer mig og bliver bange for min egen minoritetsgruppe - i hvert fald det billede, der bliver tegnet over den. Jeg bliver hermed selv fordomsfuld over for folk med bestemt udseende, og i denne sammenhæng er det gået op for mig, at medmenneskeligheden de senere år aldrig har været truet som i dag. Man undrer sig over, om en situation ville have udspillet sig anderledes, hvis man hørte en udlænding tale flydende dansk, samtidig med at man ikke kunne se vedkommendes etnicitet. At forske i dette er relevant for samfundssituationen i dag og kan have signifikant betydning i fremtiden grundet globaliseringen. Fremmedhadet har været i fremmarch de seneste år, og mediernes omtale af visse etniske grupper kan have påvirket denne tendens. Derudover kan fremtrædende personer i samfundet også have haft en indflydelse på samfundets overordnede holdning til visse personer. Det står i hvert fald klart, at der i dag er nogle, der grundet indvandringen i Danmark, føler sig truet på deres sociale identitet og derfor opbygger et fremmedhad. Dette er derfor en problemstilling, som er relevant at undersøge. Kan det udvikle sig til en kritisk og truende situation, hvor der opstår en hetz mod muslimer og indvandrere, som kan ender ud i forfølgelse?"
Projekttitel:Giver positive eller negative kampagner det bedste valgresultat
Navn:Lasse
Gymnasium:
Projektbeskrivelse:"Op til folketingsvalg og andre folkeafstemninger, bliver der brugt hundredetusinde af kroner på at føre kampagner. Lygtepæle, busstoppestæder og marker langs motorvejene. Uanset hvor du går i disse tider, rammes du af budskaber og ansigter. Men budskaberne er langt fra ens, og ansigterne udstråler langt fra det samme. Og i sidste ende løber kun få med sejren. Men hvilken effekt har henholdsvis positive og negative kampagner for et valgresultat? Min interesse for dette emne kommer gennem årelang politisk interesse. Jeg har i længere tid arbejdet med kampagner for et ungdomsparti, og dermed tilegnet mig en del viden om disse. Igennem dette arbejde har jeg lagt mærke til en tendens med at især DF i højere grad fokuserer på skræmmekampagner end andre. Dette ses både under Europaparlamentsvalg og helt ned på kommunalt niveau. I min samfundsfaglige studieretning har vi desuden arbejdet meget med Donald Trumps kampagne op til det amerikanske præsidentvalg. Her var selve essensen af kampagnen at USA ikke er ”godt nok”, og at ulovlige indvandrere er til skade for ”de rigtige amerikanere”. Gennem politisk arbejde og udvikling af kampagner har jeg altså dannet mig en vis viden om emnet. Men selve effekten af en negativt ladet kampagne har altid undret mig. Generelt ser det ud til at tendensen i moderne politik, er at fokusere på det negative. Der er forskel på hvem man som et politisk parti vil nå ud til, men fanger man flest vælgere ved at gå en af retningerne? Virker det egentligt bedst, når Dansk Folkeparti fremstiller somaliere som en byrde, eller når Enhedslisten taler om lighed uanset nationalitet og hudfarve? For at undersøge emnet, vil jeg se tilbage på tidligere valgkampe, med henblik på at undersøge de anvendte kampagnemetoder. Dette drejer sig både om Europaparlamentsvalg og folketingsvalg. Herunder kan blandt andet valgplakater være nyttige, da de ofte siger meget om personen bag. Derudover kan det være nødvendigt at finde psykologiske undersøgelser, der viser hvad folk går op i når de skal sætte deres kryds, og hvad man lægger mærke til i sådanne situationer. Til sidst kan det være relevant at komme ind på, hvorvidt begrebet ”al omtale er god omtale” er sandt."
Projekttitel:Hvilken betydning har retorik for den politiske debat?
Navn:Sara
Gymnasium:
Projektbeskrivelse:"Den 5. august 2016 bragte Berlingske en undersøgelse, der viste, at 70% af alle Donald Trumps udtalelser enten var løgn eller overvejende løgn. Alligevel blev han tre måneder senere d. 5. november 2016 valgt som USA's præsident med sloganet ”Make America great again”. Han er blevet kaldt en god taler med en evne til at opildne sine tilhørere. Men er det alt, der skal til i dag for at vinde politisk opbakning og kan noget lignende finde sted i Danmark? Vi ved at retorikken i den politiske debat gennem de sidste 10 år har ændret sig drastisk, men hvor stor betydning har det for vælgerne, når vi skal stemme? Jeg ønsker med dette forskningsprojekt at undersøge, hvilken betydning retorik har for den politiske debat i Danmark. Jeg ønsker at finde svar på disse spørgsmål ved inddragelse af en kvalitativ undersøgelse i form af spørgeskema og interview hvor jeg undersøger om udseende og talemåde har betydning for hvordan budskabet bliver modtaget og hvordan de enkelte politikere bliver opfattet. Jeg ønsker at tage udgangspunkt i det sidste folketingsvalg og benytte tv klip og billeder herfra. Ved projektets start forestiller jeg mig, at interviews skal foregå ved at fremvise tv klip og billeder af politikkere for at undersøge, i hvor høj grad fysisk udstråling og talemåde, har betydning for, hvad vælgerne finder troværdigt og tiltrækkende. Ydermere forestiller jeg mig også at forelægge en række videoer og billeder af ukendte personer der har samme budskab men som taler, agerer og klæder sig forskelligt, for igen at se, hvad der appellerer til den adspurgte. Den viden jeg vil få brug for, for at tilrettelægge mit projekt, skal findes i fagbøger og hos fagpersoner med viden inden for politiske debatter, vælger adfærd og retorik, både i bred forstand og specifikt inden for den politiske debat."
Projekttitel:Hvilken indvirkning har de lave renter på værdiansættelsen og risikoen på aktier samt andre investeringsobjekter
Navn:Oliver
Gymnasium:
Projektbeskrivelse:"Mit projekt vil tage udgangspunkt i problemstillingen; ” Hvilken indvirkning har de lave renter på værdiansættelsen og risikoen på aktier samt andre investeringsobjekter” Jeg vil gerne finde svar på hvad de lave renter betyder for investorerne, og hvordan vi skal forholde os til disse. Jeg vil i undersøgelsen bl.a. undersøge hvilke alternative investeringer man kunne lave i en tid med disse lave renter, samt hvilken påvirkning disse lave renter har på den risiko private investorer samt pensionskasserne skal påtage sig, får at få et tilfredsstillende afkast. Herunder vil jeg komme ind på overordnede sammenhænge mellem risiko, diskonteringsfaktorer og renter. Sidst vi har set renterne være så lave, er flere hundrede år siden. Grunden til at jeg ønsker at undersøge dette problem, er at jeg selv er aktiv på de finansielle markeder, og ønsker at undersøge hvordan jeg bliver påvirket af disse renter. Ydermere nærmer flere af mine relaterede sig pensionsalderen. Disse bekendtes hårdt optjente penge vil, hvis renten ikke stiger, ikke være tilstrækkelige for at kunne dække deres almene behov. Dette vil sige at de må leve med hjælp fra staten. Jeg bekymrer mig derfor over den risiko de må påtage sig, for at kunne leve godt, resten af deres dage. Denne risiko mener jeg dog, vil, i visse tilfælde, være for stor. De vil herigennem, hvis ikke andre alternativer findes, kunne tabe dele af deres pensionsopsparing. Hvis de dog bliver i obligationer vil, hvis renten bliver lavere, deres penge miste den nuværende værdi, grundet i inflationen. Jeg har siden en alder af fjorten interesseret mig for de finansielle markeder. Jeg har siden denne tid selv været aktiv på de finansielle markeder, hvor jeg har hentet mig en del erfaring. Denne interesse har jeg forfulgt ved læsning af bøger samt kurser. Til dagligt går jeg på Niels Brock Business Elite. Denne interesse ønsker jeg dog endvidere at forfølge, og håber i fremtiden på at kunne arbejde med investering og investeringsteori. Til besvarelsen af min problemstilling vil jeg gerne søge information hos tidligere Ph.d. studerende indenfor enten risiko styring, obligationsinvestering og/eller anden form for investeringsteori."
Projekttitel:Hvordan bliver unge mennesker påvirket af det sociale medie YouTube, herunder hvilken betydning det kan have for dem i fremtiden.
Navn:Daniel
Gymnasium:
Projektbeskrivelse:"Hvordan bliver unge mennesker påvirket af det sociale medie YouTube, herunder hvilken betydning det kan have for dem i fremtiden. Jeg er generelt en person, som reflekterer meget over livet, heriblandt hvordan folk opfører sig, og hvordan man egentlig bør opføre sig. Jeg ser ofte video på det velkendte medie YouTube, og har på det seneste set en ny form for ”trend” på netop dette medie. Det virker lidt som om at nogle af de såkaldte ”YouTubere” så vidt muligt forsøger at være den mest vilde og dem, som afprøver de vildeste grænser for at få eftertragtede visninger. Dette har i imidlertid resulteret i at en række større YouTubere er gået lidt over gevind. Eksempelvis så jeg for omkring en måned siden en video af en stor amerikansk YouTuber ved navn Logan Paul. Han var på en rejse til Japan, hvor han under denne rejse skulle besøge den famøse Suicide forest. Imens han filmede denne video, fandt han en mand som havde hængt sig selv, og derefter gjorde han decideret grin med dette, og bagefter valgte han at uploade den til YouTube. Efter at jeg havde set denne video, var jeg helt forarget og helt og særdeles målløs. Jeg tænkte, hvordan kan han være et forbillede for unge mennesker? Især når hans primære målgruppe er børn på helt ned til 10-12-års alderen. Ikke kun på den internationale del af YouTube har jeg set dette problem, men også på den danske del. Eksempelvis så jeg også for omkring en måned siden en YouTube video af den danske YouTuber Fie Laursen. I denne video svinede hun decideret en anden til, som følge af drama mellem hende og en anden part. Af denne video blev jeg også helt forarget og rystet, og faktisk rigtig sur. Hvordan kan hun være et forbillede for så ung en målgruppe ligeledes? Jeg mener, at man med så store målgrupper også bør at tage et ansvar for en god opførsel. Jeg tænker desuden, at dette vel også må have en betydning for deres målgruppe, og denne betydning ønsker jeg at finde svar på. Til tilrettelæggelsen af mit projekt vil jeg benytte mig af diverse artikler samt brug af en forsker. Jeg vil derudover forsøge at komme i kontakt med en dansk YouTuber ved navn BrianFromDenmark, da han i mange af hans YouTube-videoer giver stærkt udtryk for, at han er modstander af denne trend. Derudover ønsker jeg at få et nærmere indblik i en YouTubers verden og undersøge de sociale og psykologiske faktorer, der er forbundet med denne verden og de hermed aktuelle problemstillinger."
Projekttitel:Hvordan kan den almene borger bidrage til - i et hvis omfang - at forhindre den globale opvarmning?
Navn:Astrid
Gymnasium:
Projektbeskrivelse:"Den globale opvarmning truer os alle verden over, og klimaforandringen vil uundgåeligt fortsætte. Vi har alle et ansvar i kampen mod den globale opvarmning, og som tilskuere til denne kamp står vi dermed også overfor et aktivt valg, der vil kunne bidrage til netop denne kamp. Der er ingen tvivl om, at kødproduktionen bliver omtalt som en af de primære syndere i denne sammenhæng. Når landmændene i første omgang gøder sine marker, bliver der udledt lattergas (drivhusgas), resultatet af gødningen bliver afgrøderne fra markerne, der videre vil blive brugt som føde til landmandens køer, og når køerne indtager den givne føde, vil de via bøvser og prutter udlede metan (drivhusgas). En så simpel proces koster altså dyrt i udledningen af drivhusgasser, der videre vil få konsekvenser for resten af verden. Taget i betragtning af vores senmoderne verden er der intet at sige til, at transport spiller en lige så stor rolle som kødproduktion, når der er tale om udledning af drivhusgasser. En rejse fra Kastrup Lufthavn til Bali har vist sig at udlede samme mængde CO2 som en vaskemaskine, der kører uafbrudt i niogtyve dage. Idet vi netop lever i vores senmoderne verden, foregår alt internationalt, og det resulterer i, at en forretningsmand fra en given virksomhed kan være tvunget til at tage flyet til Bali for at kunne deltage i et møde her. Velvidende om de forbehold, der må tages, som eksempelvis, at nogle flyrejser bare er en nødvendighed, ønsker jeg at finde ud af, hvordan vi i vores hverdag kan bidrage i kampen mod den globale opvarmning. Jeg ønsker at finde ud af, hvor stor betydning de små ændringer i vores hverdag egentlig har, og ligeledes hvad det vil kræve af det enkelte individ at få gennemført disse ændringer. Jeg ønsker at undersøge, hvad jeg som ganske almindelig gymnasieelev kan gøre for at hjælpe den verden, jeg skal leve i, på rette vej igen. Jeg håber på at kunne tage udgangspunkt i Parisaftalen fra 2015, og netop undersøge herudfra, hvordan vi almene borgere kan bidrage til at Parisaftalen bliver fuldført, og at målene herfor opnås. Med en forsker indenfor dette emne håber jeg at kunne finde nye (endvidere udbygge gamle) løsninger, hermed et egentligt ønske om at arbejde innovativt."
Projekttitel:Hvordan kan human kapital optimere virksomheders konkurrenceevne/produktivitet?
Navn:Ofelia
Gymnasium:
Projektbeskrivelse:"Vi lever i et samfund, hvor effektivisering er altafgørende, og effektiviserings-kravet er uophørligt. Medarbejderne skal lave mere, mere effektivt, og det skal leveres med bedre service end konkurrenterne. Der skal ganske enkelt sagt laves mere for mindre. Derfor ønsker alle virksomheder at kunne optimere deres konkurrenceevne for at kunne markere sig på markedet og på den måde fremme deres produktivitet. Og som udgangspunkt kan man sige, at et velfungerende samarbejde i en gruppe eller på en arbejdsplads med flere forskellige individer skaber bedre resultater. Men er det de enkelte individers tillid og retfærdig, deres mængde af human kapital, deres erfaringer og kompetencer i samarbejde, der skaber mere produktivitet? Og i hvilket omfang kan det påvirke virksomheders succes i en positiv retning, og kan det betale sig at satse på effektivisering af human og social kapital hos medarbejderne? Hvilke midler skal der i brug? Min forhåbning er, at projektet vil munde ud i at kunne identificere præcis hvilke arbejdsindsatser der skal til, både fra arbejdsgiver og lønmodtagers side, for i speciel grad at kunne udvikle og forbedre bestemte virksomheders konkurrenceevne og produktivitet. Altså eksempelvis minimere anstrengelserne for medarbejderne i hverdagen for at undgå stress eller lave strukturer, så arbejdsopgaver bliver lettere at gå til. Det gælder om at koge de værdier og processerne ned til en form for model, der skal kunne impliceres i danske virksomheder, så de kan effektivere mest muligt gennem målrettede arbejdsmiljøindsatser. Det er klart at Gary S. Beckers bog om human kapital kommer til at spille en vigtig rolle, men - ikke mindst - også virksomhedsøkonomi. For at kunne opnå dette, vil jeg benytte mig af min baggrundsviden indenfor samfundsfag og økonomi, og også fagets metoder. Jeg vil tage kontakt til institut for Marketing og Management og Det nationale forskning center for arbejdsmiljø (NFA), for at få et bedre indblik i arbejdsmiljø, og undersøge sammenhængen mellem arbejdsmiljø, human kapital og produktivitet og på den måde finde ud af hvilke processer og værdier, der er bedst fungerende. Derudover vil jeg søge relevante kilder og forskning på nettet, til at komme nærmere et færdigt projekt."
Projekttitel:Hvordan øremærket barsel for mænd påvirker lønforskellen mellem mænd og kvinder
Navn:Oscar
Gymnasium:
Projektbeskrivelse:"I det senmoderne Danmark vil en mand hver gang han tjener 100kr, tjene op til 17 kr. mere end en kvinde med præcis samme uddannelsesniveau, viser ny undersøgelse fra Dansk Statistik. En af de mere væsentlige ting der kunne ændre dette, er øremærket barsel til mænd. Undersøgelsen viser også at det mandlige køn er bange for at miste respekt eller status på sin arbejdsplads, hvis personen tager på barsel. Selvom individet gerne vil tage barsel. Det ville øremærket barsel sætte en stopper for, da det vil bliver lovpligtigt. Så er det nemlig ikke den enkeltes valg længere. Min mor arbejder for Dansk Kvindesamfund, og igennem hende fandt jeg frem til dette projekt. Min tanke var så, at barsel for kvinder er en af grundene til at der er stor lønforskel mellem kønnene. Dette bekræftes af en HR chef, der fortæller, at i hendes virksomhed ville de altid vælge manden, hvis to lige kvalificerede mænd og kvinder søgte den samme stilling. Men samme virksomhed vælger lige så ofte en kvinde, når de ansætter i Sverige, hvor der er øremærket barsel for mænd. Denne ide, at mænd ikke holder barsel er forældet, så hvorfor ikke forbedre en af de ting som ligestilling tydeligst kan måles på, lønforskel? Hvordan kan vi i en rigt og højt privilegeret land som Danmark, ikke gøre noget for at forbedre dette. Især når kvinder gennemsnitlig har længere uddannelser end mænd. Dette er jeg tvært imod overbevist om, at vi kan ændre på. Jeg vil i denne opgave forsøge at finde en mere retfærdig og fordelagtig måde at bearbejde dette problem. Derfor udarbejdede jeg en overordnet problemformuleringen: Hvordan vil øremærket barsel for mænd påvirke lønforskellen mellem mænd og kvinder” Dette vil give arbejdsgiveren en reel mulighed for at vælge mellem den bedst kvalificeret og ikke hvilket køn de tilhører. Der er eksempler på at øremærket barsel rent faktisk udjævner lønforskellen, både på Island og I Sverige. Mine faglige kvalifikationer med henholdsvis Matematik og Samfundsfund på A giver mig de nødvendige redskaber til at arbejde med dette projekt. Først og fremmest da emnet falder perfekt ind under det samfundsvidenskabelige fag. Derudover ville relevante beregninger om evt. Ændringer i lønforskellen kunne regnes ved hjælp af metoder jeg har lært i matematik. Jeg vil finde eksperter igennem min mors arbejde ”DKS[1]” samt relevante undersøgelser. Derudover vil jeg igennem min tildelte forsker, få lavet nogle nyttige hypoteser og relevante beregninger til at prøve at forudse hvordan øremærket barsel vil påvirke lønforskellen. Litteraturen jeg vil benytte, vil jeg finde igennem en større litteratur søgning på Københavns Universitet, CBS samt bibliotek.dk. Derudover vil jeg bruge fagbøger og artikler skrevet af Anette Borchorst, som er ligestillingsforsker på Aalborgs Universitet. Dertil vil jeg analysere artiklerne i henholdsvis Kvinfo og Information ”Islands barsels-revolution” og ”Svenske mænd skal have tre måneders barselsorlov” For at kigge på hvordan øremærket barsel har påvirket andre nordiske land. Samt evt. Materialer jeg finder sammen med min tildelte forsker."
Projekttitel:Indflydelsen af 1Dmiddelmådighed 1D på generation Y (millennials) og deres trivsel i henhold til valg af uddannelse samt politisk orientering.
Navn:Alexander
Gymnasium:
Projektbeskrivelse:"I en klasse summer en atmosfære af misundelse. En enkelt elev er blevet klassificeret ”højt begavet”, og ”med stort potentiale” af lærerens subjektive beretning af elevens præstation i en opgavebesvarelse. Efterfølgende sidder én elev med følelsen af verdenen i hænderne, og 19 elever er efterladt med en himmelvid variation af reaktioner. I sådan en situation tror jeg ikke, at én elev er upåvirket, og i hvert fald er der ikke én, der ikke vil ønske at blive omtalt lige så. Ovenstående fiktive scenarie er ikke med henblik at kritisere lærernes ”belønningssystem” for eleverne. Det er for at illustrere min forestilling om et helt konkret scenarie, hvor afvigelsen af ”middelmådighed” tydeliggøres. På bagsiden af scenariet gemmer en skygge af en frygtindgydende opfattelse af middelmådighed, som de 19 elever, bevidst eller ubevidst, vil forsøge at bevæge sig væk fra. Man kunne forestille sig, at nogle elever vil reagere med ”det kunne lige så godt have været mig”, eller ”vedkommende er ikke bedre end mig”. Der er her sågar tale om anvendelse af forsvarsmekanismer, for at ”forsvare” sig imod at være middelmådig, eller ”intet særligt”, og heraf komme med undskyldninger for, hvorfor det ikke var vedkommende selv, der blev omtalt således. Middelmådighed bliver heraf et tabu, og det er en udefineret kompleksitet. Det er et andet aspekt på drivkraften bag visse handlinger, såsom årsagen til valg af uddannelse. Man kan stille sig selv spørgsmålet om, hvilke jobs man selv opfatter som værende ”middelmådige”. Uanset hvor meget man forsøger at pakke disse fordomme væk, vil de sandsynligvis stadig eksistere hos de fleste, og selvom man aldrig konfronterer nogle med disse fordomme, tror jeg, at mange handler og agerer ud fra dem, især gældende den yngre generation, eller generation Y, hvilket ud fra dette har præg på valg af uddannelse. Der er en stigende tendens til at nå højere og længere uddannelser. Danmark er et af de lande med den laveste Gini-koefficient, så det kan næsten ikke være lønnen der appellerer til længere uddannelser hos de yngre. En rapport om generation Y, udarbejdet af MSLGroup, viser, at det er 75% af generationen der mener, at de kommer til at have en stor stemme i forhold til at drive forandringer i samfundet, hvortil det er 68% der ønsker at løse samfundets vigtigste problemer. Dette kan tolkes som en stor selvcentrering hos generationen. Generationen tror, at de er bedre end mange andre, og bag dette kunne man forestille sig, at det i generationen vil være naturligt at udvikle en afvigelse af middelmådighed, og en afvigelse for at være ”ligesom alle andre”. Hvis man i skolen får ros og anerkendelse for at være ”fagligt kompetent” vil det ifølge ovenstående sige, at elever fra generation Y vil søge dette mål. Heraf bliver det helt naturligt, at man via. motivation ser stigende tendenser til at tage længere uddannelser. Jeg ønsker at tage skridtet videre med dette aspekt og gå mere i dybden med, om der er sammenhæng mellem afvigelsen af middelmådighed med valg af uddannelse, og evt. indflydelse på den politiske orientering for generation Y. Best-case scenario vil heraf være, at finde relevante løsningsforslag til hvordan man opklarer dette problem med overakademiseringen i Danmark."
Projekttitel:Internettets indflydelse på politisk ekstremisme
Navn:Anton
Gymnasium:
Projektbeskrivelse:"Internettet er overalt. Vi benytter det til kommunikation, underholdning, informationssøgning og meget andet. Det er derfor uundgåeligt at generationer som er vokset op med internettet er blevet meget påvirket af nettet som følge af deres mange timers benyttelse af det. Via internettet har adskillige ekstreme politiske grupper af forskellige ideologier oplevet enorm vækst og tilslutning takket være internettets mulighed for at finde ens tænkende mennesker over hele verdenen. Disse grupper har fantastiske muligheder for at isolere sig selv på deres egne hjemmesider, som resten af internettets brugere ikke har interesse i at besøge og de kan derfor bekræfte hinandens holdninger uden moddebat og argumentation fra modstående parter. Den politiske debat har derfor udviklet sig fra en fodboldkamp hvor de 2 hold prøver at score på modstanderens mål, til en kamp hvor en mur separerer holdene og de konstant scorer mål uden modspillere og klapper sig selv på ryggen for det. Med grupper som ”the alt right” og Antifa som aktivt opfordrer til vold og censur af politiske modstandere i private kredse og grupper som ISIS, der har været i stand til at rekruttere mange unge til deres sag via nettet, kan man forståeligt blive nervøs for de muligheder internettet giver ekstremister af alle slags til at isolere sig selv og indoktrinere flere unge til deres sag. Og selvom vi på ingen måder nærmer os et krisepunkt i Danmark når det kommer til politisk splittelse, syntes jeg alligevel det er det værd at undersøge de mulige konsekvenser en længere tidsperiode med internetforbrug kan medføre. Som elev i det 21ende århundrede har jeg selvfølgelig selv haft mange oplevelser med internettet og har set fra et førstehåndsperspektiv hvor afhængiggørende og medrivende det kan være at finde sig sammen med politiske grupper på nettet og hvor store muligheder de kan have på at influere ens egne holdninger ubevidst. Jeg vil derfor forsøge at benytte nogle af mine oplevelser samt min viden fra samfundsfag og psykologi til at definere politisk ekstremisme og hvordan gruppetænkning kan manipulere ens holdninger. Jeg har tænkt mig at se disse internet sider som isolerede ”bobler” og vil derfor forsøge at komme i kontakt med ”Center for Information and Bubble Studies” og læse op på hvad organisationens grundlægger, Vincent Hendricks, har af ideer og løsninger til problemerne som internettet er med til at skabe, og herefter udarbejde min egne potentielle løsning til problemstillingen."
Projekttitel:Kan læringsstile gøre undervisning mere effektiv?
Navn:Fatih
Gymnasium:
Projektbeskrivelse:"Som en student, der går på gymnasiet, har jeg oplevet, at der i mange fagområder, hvor der benyttes få læringsstile til at undervise elever i et bestemt pensum. I flere årtier har uddannelsessystemet haft en monoton tilgang til undervisning og at alle elever lærer og opfatter viden på samme måde, hvilket jeg mener er absurd. Nutidens undervisningssystem er indrettet således, at der er stærkt forudindtaget fordel for elever med lingvistiske instruktion- og vurderingsmetoder samt logisk kvantitative metoder. Fx kan naturvidenskabelige fag ikke kun udfolde logisk kognition, men også fx filosofiske overvejelser. Det nuværende skolesystem, både nationalt og internationalt, har en tendens til ikke at gøre brug af elevers individuelle læringsstile til at optimere deres vidensniveauer samt beskæftigelsesmæssige kompetencer, hvilket resulterer indlæringsforstyrrelser og en ineffektiv læringsproces I dette projekt vil jeg benytte pædagogiske indgreb og vurderingsmetoder til at bestemme elevers individuelle læringsstile, hvor jeg primært tager udgangspunkt i teorien om de flere intelligenser af Howard Gardner, dog ikke som en nødvendig del af analysen, men som en erkendelse af, at alle mennesker har forskellige indlæringsevner og måder at behandle viden. Når deres læringsstile er bestemt vha. databehandling vil jeg tage udgangspunkt i forskellige folkeskoleklasser, hvor der vha. de overstående metoder identificeres elevers læringsstile. Der fremstilles en rapport for læreren, som giver et overblik over elevernes stærke og svage intelligenser. Dernæst præsenteres elever for to eller flere ukendte emner de skal indlære med hhv. deres svage og stærke intelligenser. På den måde vil jeg nå frem til et resultat om implementeringen af flere læringsstile vil øge den pædagogiske og læringsmæssige effektivitet i skoleundervisningen. Der er veldokumenterede forskelle på, at mennesker indlærer forskelligt stof på forskellige måder af forskere som Howard Gardner, Knud Illeris og Sir Ken Robinson, hvilket kan være potentielle eksperter til at indhente viden. Derudover vil jeg udføre mit projekt på en række folkeskoleklasser, hvor jeg først og fremmest fremstiller en quiz á 30-50 pædagogiske spørgsmål, der kan give empiri om de individuelle læringsstile. Derfor skal kompetencer inden for quizopstilling og databehandling også bruges til at dokumentere de data, som indsamles af quizzen. Man kunne evt. ekspandere dette projekt til en digital platform, hvor lærere kan følge med elevers læringsmæssige standpunkter, og hermed øge effektiviteten af deres uddannelsesproces. Dette kræver kontakt til en række eksperter inden for disse områder, som jeg vil danne gennem forskerspirer-forløbet."
Projekttitel:Kan religion forbedre unges præstationsevner?
Navn:Martin
Gymnasium:
Projektbeskrivelse:"Under forløbet vil jeg undersøge, hvorvidt religion og troen på en gud/guder kan forbedre menneskers præstationsevne. Religion bliver i højere og højere grad udfordret i det 21. århundrede, liv i rummet, genmodificering samt big bang er alle dele af videnskaben, der rokker ved fundamentale dele af store religioner, herunder Islam og Kristendom. Flere mennesker fralægger sig troen og bliver samtidigt modstandere af denne. En højere og almægtig magt kan ikke eksistere i det moderne videnssamfund – et samfund hvor der ikke er plads til gud. Men hvad hvis eksistensen af Gud blot er psykologisk og ikke teologisk. Når mennesket inderligt tror på de højere magt – findes denne så? Der er her ikke blot tale om en simpel placeboeffekt. Hvis troen på en guddommelig magt kan kvantificeres og testes – og derved påvises eller bortvises - kan der så fremføres en ny måde at anskue religion på? Hvis troen på hjælp fra en højere magt forbedrer præstationsevnen hos troende, kan religion så påvises som værende en udvidet placeboeffekt, hvor det ikke er subjektive og kvalitative resultater, der måles, men objektive og kvantitative. Hvis dette bevises, kan det abstrakte begreb ”gud” så omdannes til et konkret psykologisk begreb? Påvisningen eller bortvisningen af guds eksistens som psykologisk begreb skulle ske ud fra tre prøver i henholdsvis dansk, engelsk og matematik – alle fag som samtlige danskere er blevet undervist i i folkeskolen. Disse tre prøver skal laves af tre gymnasielærere, der underviser i ovenstående fag. Lærerne fremstiller en prøve passende til en klasse i 1. årgang på gymnasiet. Disse tre prøver afholdes nu på fire gymnasier i Danmark, hvoraf to er ikke religiøse (Ringkøbing gymnasium samt Albertslund Gymnasium) og to er religiøse gymnasier (Det Kristne Gymnasium samt Vejlefjordskolen). De udvalgte gymnasiers gennemsnitlige årskarakterer skal være ens, således at undervisningsniveauet er omtrent det samme. Dertil skal klassernes gennemsnit i de tre nævnte fag ligge tættest muligt på hinanden, således at andre faktorer holdes ude bedst muligt. Hvis klassernes gennemsnit ikke kan stemme overens, vælges de bedste elever fra gymnasierne uafhængigt at deres klasse. Det vides dog ikke hvor troende hver elev er. Nogle kan være mere troende end andre, og samtidigt kan elever fra de ikke religiøse skoler være tilhængere af en religion. Der skal derfor lægges vægt på, at en højere magt vil hjælpe de troende under testen, dette kan gøres ved bøn, og modsat at de ikke religiøse elever laver prøven helt alene. Efter de i alt 12 prøver sammenlignes resultatet, og derefter kan konklusionen drages."
Projekttitel:Kropsidealer og instinkter omkring føde
Navn:Kristine
Gymnasium:
Projektbeskrivelse:"Hvordan påvirker kropsidealer i samtiden menneskets overlevelsesinstinkt omhandlende føde? Er viljestyrke omkring et bestemt udseende nok til at undertrykke instinktet? Er der sammenhæng mellem forskellige menneskers forhold til deres krop og deres evne til at ignorere deres instinkt? Jeg ønsker at beskæftige mig med de psykologiske faktorer, der påvirker mennesker i samtiden ift. Udseende, grundinstinkter og deres forhold til mad. Jeg har selv haft store problemer med konflikten omkring hvordan jeg ønsker at se ud, og hvordan jeg opretholder dette, når det strider imod mit grundlæggende instinkt, nemlig at spise når jeg er sulten. Jeg ønsker at undersøge om instinktet der omhandler at passe ind, kan undertrykke instinktet om at indtage føde i rette mængder, og hvordan det adskiller sig i forhold til forskellige mennesker. Jeg er meget interesseret i instinkter og menneskets behov for at overleve, samt at holde det op mod de generelle tendenser i samtiden. Hvad skal der til for at undertrykke et instinkt og er der stor forskel på de dominerende instinkter hos forskellige mennesker? Det håber jeg på at blive klogere på, i forbindelse med mit projekt. Jeg ønsker et samarbejde med en psykolog, da det også er psykologi jeg ønsker at beskæftige mig med i fremtiden. Jeg vil bruge mine personlige erfaringer med mad og spisning, samt mit forhold til min krop, og sammenligne det med mennesker der reagerer anderledes. Jeg håber det kan hjælpe mig med at forstå menneskers reaktioner på mad og spisning, og hvorvidt dette kan undertrykkes af behovet for at passe ind. Jeg håber det kan hjælpe min personlige udvikling ift. Mad, spisning og selvaccept, samt at få en større forståelse for problemerne omhandlende instinkterne og konflikten med samtidens tendenser. Jeg vil undersøge generelle psykologiske teorier og derefter sammenholde det med konkrete data og undersøgelser, med mennesker som kan hjælpe med at besvare mine spørgsmål konkret."
Projekttitel:Kryptovaluta 13 et opgør med traditionel valuta?
Navn:Cathrine
Gymnasium:
Projektbeskrivelse:"Vi har kendt til aktiehandel i flere århundrede, mere specifikt skal vi helt tilbage til 1600-tallet førhen, at det første danske aktieselskab blev etableret. En aktie har altid været defineret som, at man investerede i en ejerandel af en virksomhed, der var organiseret som et aktieselskab. Ejeren af den pågældende aktie, er en såkaldt aktionær i den virksomhed vedkommende har købt sig ind i, og med dette medfører typisk en medbestemmelse af virksomhedens drift, samt at modtage udbytte fra selskabet. Aktien købes til en kurs, og går det virksomheden godt kan den sælges til en højere kurs. Men sammen med den velkendte aktiehandel, hvor man investerer i noget konkret, er der nu også kommet, den omtalte og kontroversielle kryptovaluta Bitcoins, som reelt ingen værdi og sikkerhed har. Bankerne vil ikke tage imod større Bitcoin gevinster, og flere vurderer kryptovalutaens fremtid til at være yderst tvivlsom – men efterspørgslen pumper kursen op på kryptovalutaen. Da Bitcoins i 2009 blev udgivet som open source, havde den næsten ingen værdi, men i slutningen af 2017, sluttede kursen per Bitcoin af på 85.826 kroner, per coin. Værdien er dog meget omskiftelig. Dette sætter naturligvis en interessant problemstilling op: Har Bitcoins en reel fremtid i vores samfund, eller er det bare et spørgsmål om at få trukket pengene ud af sin investering, imens man stadig kan få noget for den? Jeg vil i dette projekt på baggrund af kvalitative data, udforske hvordan fremtiden for Bitcoinen ser ud, og hvilke politiske modstandere de kan og vil blive mødt af, på vejen ind som et af fremtidens betalingsmidler. Jeg vil derfor starte med at redegøre for den blockchain-teknologi, der ligger bag og hvordan den manglende transparens i betalingssystemet får banker til ikke at ville tage imod gevinster fra større Bitcoins investeringer. Dernæst vil jeg analysere Bitcoinens kursudsving gennem de seneste par år, og til slut vil jeg vurdere om kryptovaluta er et opgør med traditionel valuta. Jeg har samfundsfag på A- niveau."
Projekttitel:Kvantificeret teenage-kærlighed
Navn:Baltazar
Gymnasium:
Projektbeskrivelse:"Jeg har et mærkeligt forhold til teenage-kærlighedsromaner. Jeg elsker at læse historier om folk der bliver forelskede, og at svælge i deres lykke. Men uanset hvor fortryllet jeg bliver af den idylliserende romantik, er det ikke nok til at holde visse spørgsmål stangen. For hvad er det egentlig der kendetegner de faktorer der leder til at teenagere finder kærligheden? Og er den flygtige ungdomskærlighed med dens mange op- og nedture egentlig det værd? For at besvare disse spørgsmål vil jeg ved økonomiens metoder undersøge teenagere som rationelle individer med nyttemaksimering for øje, og vurdere deres forhold herefter. Jeg vil betragte kærligheden med briller der af nogle måske vil kunne betragtes som kyniske for at formalisere nogle af de følelser som før har været betragtet som en del af kærlighedens magi, ud fra et verdenssyn om at der ikke er noget problem der ikke undersøges og pilles fra hinanden med matematiske og økonomiske modeller. For selvom jeg selv elsker ideen om den magiske, uimodståelige kærlighed, har jeg aldrig brudt mig om at tage mig til takke med halve svar eller henvisninger til uforklarlige fænomener. Jeg håber derfor igennem mit forskningsprojekt at kunne kaste noget lys over området og herigennem fået svaret på nogle af de spørgsmål som før har været betragtet som uden for videnskabens rammer. I projektet planlægger jeg at inddrage samfundsvidenskabelige metoder, med et primært fokus på økonometri, økonomi og sociologi. Med økonometri vil jeg undersøge min indsamlede data for at kunne finde de skjulte sammenhængen mellem forskellige faktorer i teenageres kærlighedsliv. Økonomien planlægger jeg at benytte til at undersøge de valg teenagere tager i forhold til alternativerne, og herved få et dybere indblik i prioriteringer og konsekvenser. Til dette vil jeg inddrage sociologien for at få sat tal på nogle af de mere abstrakte og fælleskabsorienterede faktorer ved teenage-forhold som for eksempel reaktionen hos sekundære grupper. Som grundlag for undersøgelsen, ønsker jeg at indsamle mit eget datasæt, da det er et område hvor der i forvejen er meget lidt forskning. Jeg vil gøre dette kvantitativt igennem anonyme spørgeskemaundersøgelser, og om nødvendigt eventuelt foretage mere dybdegående interview med udvalgte forsøgspersoner. I forhold til litteratur på området har jeg i tankerne at søge en mere dybdegående viden om økonometri og de økonomiske kræfter på området med henblik på at kunne opstille gode modeller, samt relevant sociologi omkring identitet og grupper med fokus på parforhold hos teenagere. Derudover har jeg indtil videre læst omkring økonom Michael Svarers studier af ægteskabet, hvor jeg håber at kunne finde inspiration og fagligt grundlag til mit studie. Jeg vil altså i mit projekt forsøge at kvantificere noget der oftest forsøges forklaret med henvisninger til følelser og kærlighedens magi. Hvis det lykkes, kan det kaste lys på hvilke faktorer der er vigtige for unge menneskers kærlighed, samt hvorvidt fordelene i ungdommens parforhold opvejer ulemperne. Og hvis ikke, så kommer det helt sikkert til at kunne sige noget interessant om kærlighedens uransagelige veje."
Projekttitel:Levevilkår for indvandrerkvinder i det danske samfund
Navn:Anna
Gymnasium:
Projektbeskrivelse:"Jeg er en samfundssproglig studerende, der har stor interesse i debatten omkring indvandrerkvinder i det danske samfund. Det kan undre mig, hvorfor det så ofte er manden der er den magtfulde i hjem, der stammer fra andre kulturer, og at det oftest er kvinden, der er underlagt manden i en sådan grad, at hun ikke kan leve sit liv til fulde. Til trods for gentagne udtalelser om, at kvinderne med anden etnisk baggrund slet ikke har det så slemt, som vi etniske danskere tror, sker det stadig gang på gang, at indvandrerkvinder ”åbner op” i medierne og fortæller om de egentlige forhold, de lever under. For nyligt er det set i Sara Omars bog ”Dødevaskeren”, hvor der også er et eksempel på, at nogle lever i et parallelsamfund. Hun vil være en stemme, der hjælper andre kvinder til at turde gøre op med den forældede måde at leve på. Det kan undre mig, hvordan disse kulturer, der lever i et parallelsamfund i forhold til det demokratiske og ligeværdige samfund, vi lever i, ikke har fulgt med tiden, og i min optik lever i noget der stammer fra en anden tidsalder. Jeg vil forsøge at komme i dybden med denne problematik, så jeg således enten får af- eller bekræftet min hypotese om indvandrerkvindernes levevilkår her i Danmark. Jeg har studieretningen samfundsfag, engelsk og psykologi, og jeg føler at både samfundsfag og psykologi vil være meget nyttige fag at opbygge min synopse omkring. Både i brug af metoder, men også i form af den viden, jeg allerede har fra fagene. Jeg interesserer mig i høj grad om samfundet, og hvordan de forskellige grupper i samfundet indgår i relationer med hinanden. Jeg vil i mit projekt benytte mig af de samfundsvidenskabelige og psykologiske metoder. Derudover vil jeg have fokus på Sara Omars bog ”Dødevaskeren” og andre troværdige kilder. Jeg vil også inddrage Marianne Halds specialeafhandling fra Det Samfundsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet omhandlende migrantkvinder, sygdom og arbejdsmarkedstilknytning."
Projekttitel:Livet under både den danske og kinesiske kultur og dens påvirkning af ens identitet
Navn:Simon
Gymnasium:
Projektbeskrivelse:"Op til 2018, så er indvandring debatten blevet sat mere i fokus end nogensinde, hvor debatten er især heftige for politikerne verden over, og samtidigt et populært emne og tage op på de sociale medier, alt man hører om er krig og terror der raser i landene som Syrien, Afghanistan og Irak. Mens det man ikke høre særligt meget om er mindretallet af asiatere, hvor især kinesere, som også flytter fra hjemmelandet til Danmark af forskellige årsager. Men hvordan påvirker det Kinesernes identitet ved og flytte fra en kultur til en anden, som er helt anderledes, end det man har været vant til? Og hvordan påvirker det børnene som har rødder i Kina, men vokser op i det danske samfund? Jeg vil netop finde mere ud af om dette område, fordi jeg selv har prøvet og vokse op i begge kultur, hvor jeg som barn har boede i Kina, indtil jeg blev familiesammenført til Danmark, da jeg var 9 år gammel, det betyder også at jeg har boet under begge kultur i lige lang tid, fordi jeg er 18 år gammel den dag i dag. Det med og kunne finde ud af hvordan det hele har påvirket min identitet i al den tid, er yderst interessant for mit vedkommende. Min retningslinje på HHX som hedder den internationalelinje, peger også i en mere international retning, som jeg kan benytte i sammenhæng med dette projekt. Næste år som også er mit sidste år på HHX, får jeg det fag der hedder kulturforståelse, som også inddrager mange af de samme områder jeg har tænkt mig og komme igennem i løbet af mit projekt. Foreløbig så regner jeg med at lave en hel del diskresearch, omkring emnet, og hvilken eksperter og forskere, som kan hjælpe med at dykke dybere ind i dette projekt. Udover det så har vi i engelsk i skole haft en masse om kultursammenstød osv., og om hvordan man analyserer kultur og derefter sammenligne dem, som jeg kan anvende en hel del af under projektet."
Projekttitel:Meditation i gymnasiet
Navn:David
Gymnasium:
Projektbeskrivelse:Når man i dag snakker om ’karakterræs’, kan det pres som specielt gymnasieelever mærker i denne sammenhæng siges at være en reaktion på, at man oplever at få stillet større krav end hvad ens ressourcer kan håndtere. Dette pres kan især siges at være af betydning for nogle elever, som i forvejen er besværede eller oplever vanskeligheder i deres uddannelsesforløb, hvilket i nogle tilfælde leder til en høj fraværsprocent. I min undersøgelse vil jeg tage udgangspunkt i følgende problemformulering: Er det muligt at formindske fraværsprocent og forøge trivsel hos gymnasieelever, som oplever stress-symptomer, samt forøge mental accept af dagligdagsgener via daglig meditation? - Hvilke psykiske effekter kan meditation have ud fra et psykologisk perspektiv? - Hvordan ville eksperimentet se ud som skulle teste hypotesen? - Vurdér det eventuelle udbytte af en sådan undersøgelse på baggrund af teorien og eksisterende empiri. Baggrunden for min interesse i meditation er opstået, da jeg downloadede en app til min mobil, hvori man kunne lave guidet meditation. Umiddelbart herefter blev min hverdag mindre overtaget af ting, som ikke havde betydning for mig, hvilket medførte et større overskud til forøget deltagelse i gymnasiet, da jeg gennem meditation blev mere bevidst om mine prioriteter. Yderligere har min klasse i undervisningssammenhænge mediteret to gange, som begge fra klassens side blev modtaget med positiv respons. Den afslappende/accepterende tilgang til en travl hverdag, samt forbedring ift. fokusering af ens bevidsthed vil jeg enormt gerne hjælpe andre med at opnå. Derfor vil jeg gerne undersøge, hvordan og om dette kan lade sig gøre, først og fremmest for elever som oplever vanskelighed med at gennemføre en gymnasial uddannelse samt elever, som finder det at prioritere uddannelse højt, besværligt. Min faglige baggrund for at gennemføre båd projektet og at behandle dette specifikke emne er bl.a. at jeg har linjefaget psykologi B, samfundsfag B samt en stor interesse for det menneskelige sind og flere seminarer fra ATU (Akademiet for Talentfulde Unge) om psykologiske emner som bl.a. ’fri vilje’. Mange ting spiller ind på min interesse for psykologi, hvoraf nogle er beskæftigelse med følelsesmæssig intelligens, bevidsthedens fænomenologi, psykologisk teori i undervisning, kontakt med tidligere psykologistuderende, samt andet faglitteratur om bl.a. disse fagområder. Forsøget skal tilrettelægges med fokus på at nedsætte det pres som gymnasieelever med stress-symptomer oplever. Derfor er det hidtidige forsøg tænkt til at være komparativt med en kontrolgruppe og en forsøgsgruppe, hvoraf forsøgsgruppen vil have indlagt meditation i skemaet, enten i en pause eller om muligt integreret i undervisningen. Hidtil ift. informationssøgning virker videnskabelige artikler oplagte, dog hvis andet faglitteratur i form af bøger, artikler, etc. er relevant, kan dette inddrages, samt forskerkontakten og evt. andre med fagligt relevant baggrund. Afslutningsvist i forhold til metodebrug i undersøgelsen bliver det hovedsageligt kvalitativ metode i form af spørgeskemaer eller vurderinger fra professionelle af forsøgspersonerne, samt induktiv vidensproduktion, da området ikke er udførligt undersøgt, ligeledes findes der ikke en generel teori/regel indenfor meditation blandt unge, som kan påføres undersøgelsens omfang hvilket også gør området særligt interessant.
Projekttitel:Meningsdannelse blandt danskere ud fra massemediernes objektivitet og dækning af vigtige
Navn:Sara
Gymnasium:
Projektbeskrivelse:Mediernes funktion som den uofficielle fjerde statsmagt og en politisk vagthund har en væsentlig og central rolle i vedligeholdelsen og udbredelsen af den politiske dagsorden i Danmark. Medierne er derved et vigtigt element i meningsdannelse og oplysning for borgerne, og deres funktion bliver med medialiseringen vigtigere i forhold til opretholdelsen af fakta. Med mit projekt vil jeg undersøge tendenserne i meningsdannelse blandt danskere med udgangspunkt i den forældede kanyle-teori og stille spørgsmål ved om, hvorvidt der er en del af sandheden i teorien i forhold til meningsdannelse vedrørende bestemte nyheder og vinkling. Jeg vil endvidere undersøge om objektiviteten i massemedierne er truet af ideologisk ligesindede massemedier og deres indflydelse på danske medier. Endvidere vil jeg undersøge, hvorvidt tendensen til polarisering i den medieredigerede virkelighed kommer til udtryk i massemedierne i Danmark. Dertil kommer min problemformulering, hvor jeg vil med udgangspunkt i kanyleteorien og diskurs undersøge, hvordan danskernes tillid til medierne og meningsdannelse hænger sammen også i forhold til tendensen af objektiviteten blandt massemedierne. Jeg vil tage udgangspunkt i de danske massemediers dækning af den amerikanske valgkamp i 2016/17 og se på hvordan danskernes meninger og holdninger til dette hang sammen med nyhedsdækningen og den bestemte vinkling samt graden af objektivitet fra mediernes side. I forhold til det vil jeg se på vigtigheden, og argumentere for dette, af den amerikanske politik i den danske politiske bevidsthed for at få et indblik i fremtidige mediedækninger af væsentlige politiske emner. I denne sammenhæng vil jeg endvidere definere objektivitet blandt medier samt tillid og hvad det vil sige at danne politiske meninger og holdninger. Min faglige baggrund for at gennemføre min undersøgelse og projekt ligger i samfundsvidenskab og en medieteoretisk tilgang til emnet, med analytiske metoder samt medialiseringens nye tendenser i den politiske debat. En kommunikationsanalytisk tilgang til emnet i samfundsfag er oplagt og baseret på de samfundsvidenskabelige metoder. Jeg vil tage udgangspunkt i en række teorier og metoder, som vil være med til at understøtte og belyse mit projekt i forhold til det jeg undersøger. Gennem kanyleteorien vil jeg også lægge fokus på behaviorismen som ligger til grund for kanyleteorien. Endvidere vil jeg undersøge, hvordan to-trinshypotesen og referencemodellen hænger sammen i forhold til meningsdannelse i samtiden samt tage udgangspunkt i en række teorier om massemediernes adfærd blandt andet den pluralistiske model og dens rolle i fake news-tiden samt om elitemodellen og den dominerende ideologimodel findes i massemediernes udbredelse af nyheder.
Projekttitel:Mentaltræning og toppræstationer i dansk dame elitehåndbold
Navn:Karoline
Gymnasium:
Projektbeskrivelse:Holdsport og særligt håndbold er generelt set blevet mere og mere fysisk med tiden. Jo større og stærkere, desto bedre. Styrketræningen er blevet vigtigere og vigtigere, og træningerne generelt oftere og oftere i tilstræbelsen efter toppræstationer. I denne tilstræbelse efter at toppræstere gang på gang koncentrerer sportsklubber, trænere og udøvere sig generelt om mere eller mindre 3 områder: styrke, teknik og taktik, mens den mentale del lettere glemmes. I tilstræbelsen efter toppræstationer er der i mange år blevet brugt idrætsmedicin, doping og andre fysiologiske optimeringsmetoder for at optimere den fysiske del af sporten. Men kunne man i virkeligheden have haft en ligeså god eller endda bedre virkning ved at optimere på andre parametre - for eksempel den mentale del via mentaltræning? Kigger man rundt i sportsklubberne, ser man i langt de fleste tilfælde, at mentaltræning fylder en meget lille del af eller slet ikke er aktuelt i forberedelserne til kampe og i den daglige træning. Er dette en fejlprioritering eller prioriterer sportsklubber, trænere og udøvere rigtigt? I dette forskerprojekt vil jeg derfor undersøge, hvor stor betydning den mentale tilstand og det psykologiske spil i tilstræbelsen efter toppræstationer har med fokus på dame elitehåndbold, samt om sportsklubberne begår en fejl ved det evt. manglende fokus på mentaltræning og den mentale del af sporten. Dog er det mentale fokus på allerhøjeste niveau begyndt at vinde indpas. Jeg selv dyrker håndbold, hvor jeg på egen krop oplever at humøret og den mentale tilstand påvirker præstationen og præstationsevnen. Jeg har i en periode med lav selvtillid sportsmæssigt oplevet, at det i høj grad påvirkede mine præstationer. Derfor synes, jeg at det er interessant at undersøge, om man ved hjælp af mentaltræning eller lign. kan fremme præstationsevnen og fører til toppræstationer - og hvordan. Har mentaltræning egentlig en effekt på præstationsevnen? Hvor udbredt er mentaltræning? Bør sportsklubber, trænere og sportsudøvere ændre deres prioritering i forbindelse med den tekniske træning, den taktiske træning, styrketræning og mentaltræning? Hvordan bør disse områder prioriteres i forhold til hinanden for optimal udbytte i tilstræbelsen efter toppræstationer? Virker mentaltræning for alle? Dette vil jeg blandt andet undersøge ved at opstille kvantitative undersøgelser i form af spørgeskemaer rettet mod sportsklubber, elitetrænere samt -udøvere på højeste niveauer. En anden kvantitativ undersøgelse, der ville være interessant at udføre, er et forsøg, hvor en gruppe udøvere deles i 2 mindre grupper, hvoraf den ene halvdel skal powerpose og den anden halvdel underpose inden begge grupper skal observeres i forskellige situationer i en sportsspecifik træning. Formålet er her om den mentale tilstand har påvirket præstationsevnen i en negativ- eller positiv retning - eller slet ikke. Derudover vil det være relevant vha. kvalitative undersøgelser i form af interviews at undersøge, hvilken effekt de forskellige parter har eller ikke har af mentaltræning, og om de overhovedet har den mentale del af sporten som fokus i deres daglige virke med sport. Desuden vil jeg inddrage viden om idrætspsykologi, mentaltræningens metoder samt teorier om identitet og den menneskelige psyke.
Projekttitel:Mindfulness' påvirkning på gymnasieelevers læringsparathed og derved mulighed for øget faglige præstationer.
Navn:Kristoffer
Gymnasium:
Projektbeskrivelse:"Særligt de seneste fem til ti år er der i Danmark kommet meget fokus på mindfulness. Dette tankeværktøj har hjulpet mange danskere ud af depressioner, søvnproblemer og andre mentale kriser. Overordnet kan man sige, at mindfulness har hjulpet mange til at få et større overblik over hverdagen. Spørgsmålet er dog, om dette værktøj kun kan benyttes i forbindelse med mentale kriser, eller om det også kan have en gavnlig effektiv på personer uden mentale kriser? Min hypotese er, at to gange 30 minutters faglig undervisning om ugen erstattet med to gange 30 minutters mindfulness, vil have en positiv indvirkning på gymnasieelevers læringskompetence og de heraf afledte muligheder for at øge deres faglige præstationer både på kort og lang sigt. Jeg stødte første gang på brugen af mindfulness i faget psykologi, hvor vi blev præsenteret for mindfulness' positive påvirkning af personer med søvnproblemer. Interessen for emnet kom fra undervisningen i psykologi og en personlige erfaringer med mindfulness, hvilket jeg oplevede gav mig et større overskud i hverdagen. Jeg var i en længere periode yderst mentalt presset, grundet stort skole- og arbejdspres, hvilket førte til diverse stress symptomer som søvnproblemer, koncentrationsbesvær og forringet hukommelse. I denne periode benyttede jeg mindfulness meditation, som en vej til mere overskud i hverdagen og mindre stress. Personligt oplevede jeg, at brugen af mindfulness meditation bl.a. forbedrede min læringsparathed og derved min mulighed for øget faglige præstationer, gennem større udbytte af de enkelte lektioner. Min baggrund for udførelsen af projektet er den psykologiske viden har jeg tilegnet mig på HHX gennem faget psykologi. Det vil primært være metoder fra faget psykologi, som vil komme til at udgøre projektet. Nogle af de informationer og metoder, som vil blive nødvendig til gennemførelsen af projektet, er jeg dog ikke bekendt med i forvejen, og derfor vil jeg bl.a. understøtte mit projekt med resultater fra nationale og internationale studier, samt en forskerkontakt med interesse for området."
Projekttitel:Motivation i det danske samfund
Navn:Maj
Gymnasium:
Projektbeskrivelse:"”Danske studerende mangler motivation” lyder overskriften på en kronik i Berlingske fra 30. marts 2012. Kronikken fortæller, at mange studerende ikke er motiveret for at lære. Når jeg sidder i kantinen, kan jeg høre, hvordan mine klassekammerater snakker om, at de gerne vil tabe sig, have six-pack eller større overarme men ikke har overskud til at træne. Hvert år begår mere end 500 danskere selvmord, og endnu flere forsøger. Fælles for de tre eksempler er mangel på motivation. Der er mangel på motivation for at lære, træne og leve livet, men hvordan kan det være? Hvad motiverer os til at handle, som vi gør, og er det pisken eller guleroden der virker bedst? Er motivation noget man er født med, eller har man fået fra det miljø, man er vokset op i? Er motivation noget, man har en bestemt mængde af, eller kan man forøge sin mængde af motivation? Er motivation noget, der kommer mere af ved at blive brugt, eller kan man bruge sin motivation op? Dette leder mig frem til spørgsmålet: Hvordan kan man motivere individerne i vores samfund til at opnå personlige mål, og kan denne viden bruges til at løse nogen af de samfundsmæssige udfordringer, vi kæmper med? Hvis man kan inddele folk i grupper, alt efter hvad der motiverer dem, har individet et værktøj til at overvinde sine udfordringer. Derudover kan myndighederne bedre målrette indsatsen på et bestemt område, fordi de ved, hvordan de mennesker, det involverer, motiveres. Dette vil man kunne gøre ved kvalitativ og kvantitativ metode. Når jeg er i skole, er jeg motiveret for at lære. Jeg suger så meget viden til mig som muligt. Samtidig ser jeg mine klassekammerater sidde på Facebook, snakke med sidemanden eller sågar sove. Det undrer mig, hvorfor de ikke har den samme motivation, og hvorfor de hver dag bruger 6 timer på at lave absolut ingenting. Jeg spekulerer på, om jeg har min motivation fra det træningsmiljø, jeg har været en del af i så mange år. Dem jeg træner med og jeg har den holdning, at man skal give sig fuldt ud, for ellers kan man ligeså godt lade være. Bruger vi den motivation, vi har i sporten i andre arenaer? Jeg vil finde ud af, hvad der motiverer andre, så de kan opnå deres personlige mål. Det at opnå noget, tror jeg, kan gøre os alle lykkeligere. Jeg er ikke en person, der nøjes, så selvom vi er et af verdens lykkeligste folk, ved jeg, at vi kan blive endnu lykkeligere. Hvis vi kan finde frem til, hvad der motiverer os alle, kan vi løse stort set alle udfordringer. Vi kan få studerende til at være motiverede for at lære, vi kan få unge og gamle og dem midt imellem til at træne for drømmekroppen, og vi kan få alle individer i vores samfund til at have lysten til at leve livet. Alt sammen noget der gavner såvel det enkelte individ som samfundet, og vi vil altid have noget nyt, vi gerne vil opnå."
Projekttitel:Neuromarketing - manipulation af forbrugeradfærd
Navn:Hannah
Gymnasium:
Projektbeskrivelse:"Kan der fastlægges et videnskabeligt belæg for en sammenhæng mellem neurologisk manipulation gennem markedsføring og en ændring i forbrugernes købsvaner? I en verden, hvor forbrugerne bliver mødt af nye kampagner, hver gang de drejer om et gadehjørne, og hvor antallet af platforme med brandingmuligheder fortsat er stigende, har markedsføringsindustrien (og hermed også virksomhedernes markedsføringsbudgetter) aldrig været større. Virksomheder, der lever af at sælge varer, kan ganske enkelt ikke overleve ret længe uden en veludført markedsføringsstrategi. Og det er her, interessen for neuromarketing kommer ind i billedet. Neuromarketing er indtil videre først og fremmest en idé om en strategi inden for markedsføring. Idéen er, at virksomhederne kan anvende neurologisk viden om mennesket – f.eks. menneskets instinktive reaktioner på ting som farver, lyde og lignende – til at manipulere forbrugerne til at købe virksomhedens varer. Flere og flere virksomheder ser muligheder i at benytte denne strategi for at optimere virksomhedens markedsføring og for at opnå en bedre forståelse af deres respektive målgrupper. Men der er imidlertid ikke noget videnskabeligt bevis for, at denne strategi har nogen mærkbar betydning for den generelle forbrugeradfærd. Det skyldes bl.a., at neuromarketing hidtil primært er blevet anvendt til at analysere forbrugernes adfærd efter købene er gjort frem for at se på, hvordan strategien kan bruges proaktivt i forbindelse med at optimere salget af varer. Forskningsprojektet skal derfor undersøge, om der kan lokaliseres hjerneaktivitet, som er direkte forbundet med markedsføringens skjulte neurologiske manipulation. Forskningens konklusion skal udarbejdes som en række mindre konklusioner, som kan fortælle virksomheder om på hvilke områder, der er tilstrækkelig evidens for en reel påvirkning fra selve manipulationen. Projektet skal understøttes af faglig ekspertise fra en forsker i neurologi, som skal sikre, at forskningens konklusioner er professionelt begrundede. Rent teknisk skal forskningen som før nævnt bestå af en række forsøg, hvis resultater tilsammen skal udgøre en konklusion på, hvilke metoder, der beviseligt kan ændre en forbrugers adfærd, og hvad der sker i hjernen, når de pågældende centre i hjernen aktiveres. Produktet af denne undersøgelse skal kunne anvendes af virksomheder, for at opnå et mere indgående kendskab til den eller de målgrupper, de har eller ønsker at erobre. Derudover kan det hjælpe virksomheder til at nedbringe markedsføringsomkostningerne, fordi markedsføringen kan blive mere effektiv."
Projekttitel:Nøgenbilleders betydning for det enkelte menneske og samfundets reaktion
Navn:Jasmin
Gymnasium:
Projektbeskrivelse:"Hvorfor er nøgenbilleder blevet en normalitet blandt unge mennesker, og hvorfor er man nederen hvis man ikke tør sende dem? Er det i øvrigt okay at dele sin krop på denne måde og hvilke konsekvenser har det? Det synes jeg kunne være et spændende forskningsprojekt, hvor man primært har fokus på de psykologiske aspekter og samfundsmønstre. Jeg vil undersøge hvorfor folk vælger at sætte deres fremtid og sociale accept på spil, og hvorfor man oftest som pige ikke kan sige nej til at sende nøgenbilleder. Dette kan relateres til Goffmans teori om front stage og back stage, og hans tanker om hvordan man opfører sig i begge disse faser. Jeg vil også undersøge, om der er forskel på piger og drenges forhold til nøgenbilleder, og deres holdning til hvorvidt man skal sende dem. Dette kan gøres ved at lave et spørgeskema for at undersøge om holdninger til nøgenbilleder er kønsbaseret. Udover det vil jeg inddrage en case hvor en persons liv blev påvirket af nøgenbilleder, for at finde frem til konsekvenserne af nøgenbilleder og konsekvenserne af at være ”på”. For at undersøge dette kunne man interviewe folk på gaden, analysere artikler fra troværdige medier og undersøge de samfundsmæssige ting der gør, at nøgenbilleder netop er blevet en normalitet. Min faglige baggrund for dette er at jeg har samfundsfaglig linje, der inkluderer samfundsfag A, og jeg har altid godt kunne lide samfundsfag og sociologi. Jeg har valgt disse følsomme fag, som handler primært om tankemønstre, da det er en stor interesse for mig. Begrundelsen for at jeg gerne vil undersøge de forskellige forhold til nøgenbilleder, er at jeg delvist ønsker at bryde tabuet. Jeg mener, at deling af nøgenbilleder er blevet et stort problem i samfundet, hvor der kan være tale om krænkelse. Jeg har altid undret mig over hvad der skaber denne krænkelse, og derfor har jeg valgt dette som det emne jeg vil skrive om."
Projekttitel:Oligopol-prisdannelse på det danske marked med udgangspunkt i Game Theory
Navn:Emil
Gymnasium:
Projektbeskrivelse:I Danmark er monopoler generelt ulovlige, da den manglende konkurrence gør det muligt for virksomheden ene og alene at bestemme prisen. Virksomheden bliver derfor ineffektiv, da den ikke har noget incitament til innovere eller effektivisere sig for at få en konkurrencemæssig fordel på markedet. Dette fører til høje priser, der mindsker konsumentoverskuddet og i sidste ende skader samfundsøkonomien. Oligopoler er ikke ulovlige, da de – efter antagelsen om, at de agerer rationelt – er i konkurrence med hinanden. Dog ifølge Game Theory, er det ikke bedst for virksomheden blot at agere efter egen interesse, men også efter fælleskabets interesse (oligopolets interesse). Dette er blevet dokumenteret i en række brancher, hvor oligopolet eliminerer konkurrencen ved at fastsætte prisen indbyrdes. Dermed agerer oligopolet som et monopol. Dette kaldes et kartel og er strengt ulovligt ifølge konkurrenceloven. Karteller er generelt svære at afsløre, da der ofte mangler bevismateriale. Jeg vil i dette projekt bruge teorien til at analysere prisdannelsen i insulin-branchen på det danske marked og undersøge om aktørernes handlinger har indflydelse på hinandens handlinger. Til at udføre projektet vil jeg benytte den kvantitative metode til at modellere prisudviklingen, den kvalitative metode til at undersøge aktørernes gensidige afhængighed og den komparative metode til at sammenligne virksomhedernes årsrapporter. Ydermere vil jeg konsekvensberegne de økonomiske implikationer af imperfect competition og analysere de kausale sammenhænge for samfundsøkonomien ved disse. Udvælgelseskriterierne for branchen er: 1) produktets pris har implikationer på en væsentlig del af på en befolkningen, deraf væsentlige samfundsmæssige konsekvenser 2) efterspøgeren er afhængig af produktet, hvilket gør produktet prisuelastisk 3) tilstrækkelig mængde af data til at udføre projektet.
Projekttitel:Politiske begivenheder samt indflydelse fra ligesindede ideologiske og politiske interesser
Navn:Liw
Gymnasium:
Projektbeskrivelse:"Det jeg i mit forskningsprojekt vil undersøge er, om resiliens er en betydelig faktor i henhold til flygtninges evne til at komme videre i livet og over deres traume, eller om der eventuelt er helt andre faktorer som spiller ind, når det kommer til at klare sig ”godt” efter en posttraumatisk belastningsreaktion. Når jeg skriver ”rolle” mener jeg om indikatorer på høj resiliens hos flygtninge før den egentlige flugt, har effekt på deres efterfølgende liv i Danmark, altså om robuste individer på flugt klarer sig bedre en andre, efter så ekstreme kår. Den posttraumatiske belastningsreaktion ser man i forbindelse med blandt andet krig og tortur, og er derfor også en ofte set psykisk belastning hos traumatiserede flygtninge. Resiliens er ikke et begreb man ”måler” ligesom man måler fx vands temperatur. Resiliens (svagt oversat: robusthed) er et begreb som handler om at forklare hvorfor nogle mennesker udvikler sig ‘bedre end forventet’, mens andre fra samme opvækstmiljøer/ traumatiske vendepunkter i livet, bryder sammen. Resiliens eksisterer, når der i og omkring et individ sker mange beskyttende faktorer. Jo flere af disse beskyttende faktorer individet kan identificere, desto større er chancen for at skabe resiliens. Disse beskyttende faktorer er blot en enkelt gren i begrebet, da der også findes risikofaktorer, som får individet til at afvige fra resiliens. Beskyttende faktorer findes på alle niveauer; dette kan psykologisk set være et individ med høj intelligens, lavt temperament og høj selvkontrol. Samtidig er det en beskyttende faktor, at have positive relationer til folk omkring sig. Ud over førnævnt, er en demokratisk opdragelsesstil, forældrestøtte til uddannelse og religion også beskyttende faktorer som medvirker til resiliens, men også faktorer som kunne være interessante at undersøge for netop flygtninge. Risiko som både findes som lav, middel og høj, har effekt på et menneskers udvikling. Her menes det, at man i en højrisikosituation oplever dårlige vendepunkter i ens liv, som dermed kan modvirke vejen til resiliens. Samtidig kommer en risiko aldrig alene. Jeg ønsker at finde svar på mit spørgsmål da det undrer mig, at nogle mennesker rent faktisk kan få et ordentligt liv efter flere måneder på flugt, og derfor er det værd at gå i dybden med. Jeg har som baggrund for emnet og dermed min undersøgelse, læst om kollektive katastrofer og hvordan disse kan have effekt på det individuelle menneske, samt kroniske traumatiske kriser og den posttraumatiske belastningsreaktion. Derudover har jeg fordybet mig i grundlæggende teori om resiliens og dens forskellige former og jeg vil fortsat samle viden fra videnskabelige artikler og bøger. Til næste skoleår vil jeg blive undervist i psykologi. Jeg vil inddrage en ekspert/forsker på mit område, som hertil også kan hjælpe med tilrettelæggelsen af selve forskningen. Derudover vil jeg benytte mig af detaljerede spørgeskemaer og interviews hvor jeg senere vil analysere svarerne, så de kan bruges i mit projekt. Spørgeskemaerne skal vedrøre flygtninges erindringer fra før deres flugt, og spørgsmålene vil derfor være tilrettelagt efter at finde indikatorer på både risiko, sårbarhed og beskyttende faktorer, så jeg vil kunne identificere og analysere graden af resiliens. Herefter vil jeg følge op med flere spørgeskemaer, som vil være målrettet flugten, samt deres etablerede liv i Danmark. Jeg vil derefter sammenholde mine resultater og fx finde ud af om flygtninge med indikatorer på høj resiliens før flugt, klarer det bedre efter flugten end flygtninge med tegn på lav resiliens. Problematikker ved måling kan forekomme da det er mig som foretager dem, selvfølgelig på bedste vis, men det vil blive komplekst. Andre problematikker sker hvis jeg ikke begrænser ”mængden” af flygtninge, og tager flygtninge fra hele verden og fra flere årtier. For at undgå dette vil jeg udelukkende tage kontakt til flygtninge som er kommet til Danmark fordi de er flygtet fra krig og livstrusler, samt at de er kommet til indenfor de seneste 10 år."
Projekttitel:Religionens rolle i risikosamfundet
Navn:Nikolaj
Gymnasium:
Projektbeskrivelse:"I mit forskerspirer-projekt vil jeg se nærmere på religionens rolle i forhold til risikosamfundet. Jeg vil gerne se nærmere på hvilke forandringer risikosamfundet har medført de sociale normer, praksisser og i sidste ende til- og fravalg i forhold til religion. Begrebet risikosamfund blev opfundet af den tyske sociolog og samfundsforsker Ulrik Beck (f. 1944). Begrebet bygger på at vi som enkeltpersoner lever i et samfund hvor vi til daglig konfronteres med risici og trusler der kommer som konsekvenser af den teknologiske og industrielle verdensudvikling. Spørgsmålet er, om den øgede konfrontation med risici og trusler fra risikosamfundet har medført ændringer i forholdet mellem religion og det enkelte individ? For at arbejde med netop dette spørgsmål, forventer jeg at det kræver en fagspecifik tilgang, med fokus på de sociologiske metoder. Grunden til dette er, at de sociologiske metoder er essentielle for videns indsamlingen og derfor realiseringen af det foreliggende projekt. Når man taler om de sociologiske metoder, opdeles de i de kvantitative og kvalitative metoder. Ved de kvalitative metoder er der fokus på nærhed og det følsomme. Tilhørende metoder er for eksempel interview samt observationer. De kvantitative metoder bygger på oplysninger og målbare resultater. Her laves typiske spørgeskemaer som udmundes i skemaer eller lignende. Formålet ved begge metoder er at studere liv for at finde sociale mønstre, kontinuitet og forklaringer, hvilket betyder at begge metoder skal i brug for at projektet kan realiseres. En besvarelse af dette spørgsmål vil bidrage til en videreudvikling af teorien om ""risikosamfundet"" samt skabe ny viden inden for det respektive felt foruden ny viden med samfundsmæssig og humanistisk relevans. Grunden til at jeg finder specielt dette spørgsmål interessant, stammer fra min fascination af forholdet mellem mennesket og religion igennem tiden. Hvis man ser tilbage i tiden og kigger på forholdet mellem det enkelte individ og religion, så er det altid noget som har fyldt meget i verdenshistorien. Jeg mener at det ville være specielt interessevækkende at se hvilke påvirkninger samfundet har på dette forhold."
Projekttitel:Skader karrierepolitikere vores demokrati?
Navn:Astrid
Gymnasium:
Projektbeskrivelse:"Demokratiet i Danmark har haft sine op- og nedture. I begyndelsen af den danske demokratiske karriere var det mere et oligarkisk demokrati end et decideret folkestyre, som ordet forelægger. Det var de rige mænd, der sad på magten, og det var de rige mænd, der havde stemmeret. Rig stemte på rig. Som den danske stat og det danske samfund udviklede sig, udviklede demokratiet sig også. Det blev i mindre grad kun de rige mænd, som havde al magten, og kvinder fik også lov til at stemme. Pludselig stod demokratiet i fuldt flor, og hele befolkningen var repræsenteret inden for murerne på Christiansborg; landfolket, erhvervsmændene og kvinderne var alle samlet om at udnytte staten Danmarks fulde potentiale. I de senere år er det dog blevet mere og mere almindeligt, at posten som politiker er blevet mere en karriere fremfor et erhverv, man som borger påtager sig i en til to perioder. I stedet for at have et demokrati, hvor magten deles ud mellem mange forskellige mennesker i kortere perioder, har vi nu et demokrati, hvor magten ligger hos færre mennesker, der sidder i lang tid. Og hvilken betydning har denne udvikling for det danske demokrati? Har vores styresystem snarere udviklet sig et teknokratisk demokrati, hvor akademikerne sidder på langt størstedelen af mandaterne? Og hvad sker der med det politiske lederskab og modet til at gå foran, hvis frygten for ikke at blive valgt ind igen, hermed karrieren, trumfer? Baggrunden for, at jeg gerne vil undersøge dette er, at jeg undrer mig over, om det potentielt kan gøre skade på vores demokrati, hvis vi har en lavere udskiftning af politikerne i Folketinget, og hvis politikerne i gennemsnit bliver valgt ind tidligere. For hvis der aldrig kommer nye ideer og nye måder at se tingene på, så kan Danmark vel potentielt ende med at køre i ring? Og hvis politikerne er afhængige af at få en lang karriere på Christiansborg, vil der så vil være sandsynlighed for, at de er mere tilbøjelige til at træffe de populære beslutninger frem for de nødvendige? Derudover synes jeg generelt, det er interessant, at finde sammenhænge og konsekvenser i udviklinger, gerne gennem analytisk arbejde. Jeg vil altså i forbindelse med projektet gerne opnå en mulighed for at fordybe mig og finde disse sammenhænge og konsekvenser, som ikke er så ligetil. Jeg agter at undersøge mine spørgsmål og hypoteser både ved komparativ, kvalitativ og kvantitativ metode. Den komparative metode skal blandt andet bruges til at se på, hvor stor en andel af politikerne, som er såkaldte karrierepolitikere i forhold til andre politikere. Termen karrierepolitiker vil jeg definere mere præcist senere hen. Den kvantitative metode kommer for eksempel i spil, når der skal kigges på, hvor mange gange politikerne reelt træffer de, blandt vælgerne, upopulære beslutninger, fordi beslutningerne vurderes at være det bedste på lang sigt. Den kvalitative metode skal bruges til at lave en række interviews med udvalgte politikere. Empirien opgaven skal komme fra en række litteratur, artikler og interviews. Her kan allerede nu nævnes, at jeg har fundet et par artikler af Steen Hildebrandt samt en bogen ”Folkestyre og fornuft” fra 2015 af Bent Sørensen."
Projekttitel:Skal EU skabe en fælles medborgeridentitet for at sikre unionens fremtid?
Navn:Maja
Gymnasium:
Projektbeskrivelse:"EU er en unik union, der samler 27 medlemslande om fælles indenrigs- såvel som udenrigspolitiske rammer og et fælles økonomisk marked. Siden grundlæggelsen i 1952 (dog under andet navn) har EU udviklet og udbredt sig, både geografisk og politisk. Det, der engang blot var en Kul- og Stålunion, er nu en velsmurt parlamentarisk maskine, som bygger på et princip om fred og vækst. Dog har der de seneste år været langt større EU-skepsis blandt medlemslandene, hvilket jo har resulteret i Storbritanniens valg om at forlade unionen. Brexit har på mange måder rystet EU's grundvold, og der er mange spekulationer om EU's fremtid. Nogle mener, at Brexit bare var første skridt mod unionens fald, især da langt flere lande nu ser udmeldelse som en reel mulighed. Måske vil EU i stedet videreudvikles, og næste fase kan meget vel handle om for så vidt muligt at fjerne medlemslandenes illoyalitet overfor EU ved at gøre den enkelte borger opmærksom på dens deltagen i EU-fællesskabet. En sådan fase kan meget vel samle EU og ende med at gøre det langt stærkere. Det, jeg i mit forskerspire projekt vil undersøge, er hvorvidt det overhovedet er muligt at skabe en form for EU-medborgerskab, hvorved man som bosiddende i et EU-land får et tilhørsforhold til det at være EU-borger. Kan dette lade sig gøre teoretisk - og praktisk- , og hvordan er det sket i lignende begivenheder? Unionen går usikre tider i møde, og jeg vil derfor også finde svar på, om det kan blive gennem dannelsen af en europæisk identitet, at EU overlever fremover. Vil landene være i stand til at skabe en fælles solidaritet, og til hvilken grad vil landene opgive deres suverænitet? Vil udviklingen resultere i et mindre, men langt stærkere europæisk forbund eller vil EU's indflydelse langsomt svinde hen? På baggrund af min samfundsfaglige linje vil jeg gøre brug af sociologi, og bruge teorier fra international politik samt viden om indenrigspolitik med udgangspunkt i Danmark. Jeg vil gøre brug af både kvantitativ og kvalitativ metode til at belyse hvordan man kan danne en fælles, europæisk identitet. Jeg vil desuden forsøge at tilegne mig mere viden om integration af EU ved at tage kontakt til en eller flere forskere i CEP (Center for Europæisk Politik) på Københavns Universitet."
Projekttitel:Spilteoretisk Investeringsmodel
Navn:Markus
Gymnasium:
Projektbeskrivelse:"I mit efterskoleår fik jeg smag for dybdegående opgaver, da jeg deltog i Unge Forskere, med en spilteoretisk analyse af to forskellige konflikter. Jeg synes at spilteori var spændende, og da jeg nu er kommet i gymnasiet, har jeg også fået stor interesse for matematik. I min Unge Forskere opgave fra sidste år, arbejdede jeg meget med at opstille swastika-diagrammer for de to konflikter jeg havde analyseret. Det jeg vil arbejde med i år, er at se på måder at inkludere en udvikling i en konflikts nytteværdier, når man skal opstille et swastika diagram, og dermed se på optimale strategier og Nash-ligevægte. Dette vil jeg gøre med hjælp af, selvfølgelig, spilteori, statistik, differentialregning, mm. Målet for den model født af disse overvejelser er, at den skal kunne bruges inden for felter, hvor man skal vurdere hvilken af to løsninger/valg er optimal under hvilke forhold (f.eks. sandsynligheden for et bestemt udfald). Sådan et felt kunne være aktiemarkedet, hvor man har forskellige valg, med faste, men konstant skiftende, størrelser. Den forsker jeg vil kontakte, er den forsker jeg benyttede mig af i løbet af Unge Forskere sidste år: Hans Keiding, professor emeritus og ekstern lektor hos KU, med spilteori som et af hans primære forskningsområder. Jeg ville rådføre mig hos ham, vedrørende spørgsmål om selve modellens konstruktion og spilteoretiske metoder. Jeg vil også hente viden fra bogen “Games, Theory and Application”, skrevet af L.C. Thomas i 1984 for University of Southampton. Mine undersøgelser vil tage udgangspunkt i spil med to spillere, og være ikke-nulsum. Foreløbigt har jeg opstillet funktioner for de to spilleres blandede strategier, der fører til Nash-ligevægt, med de forskellige nytteværdier som frit variabel, en nytteværdi af gangen. Dette siger noget om hvordan spillet udvikler sig når nytteværdierne gør. Disse funktioner har jeg differentieret, for at forstå udviklingen bedre. Med disse foreløbige undersøgelser in mente, vil jeg analysere den udvikling de repræsenterer, på et abstrakt plan. Derefter vil jeg begynde at se på forskellige måder at sammensætte modellen på. Når disse modeller er sat sammen, vil jeg begynde at sammenligne dem med data f.eks. fra aktiemarkedet, for at vurdere hvilken model der kommer med de mest præcise forudsigelser. Jeg ser meget frem til at arbejde med dette projekt, og uddybe min viden indenfor feltet."
Projekttitel:Stoffer som identitetsdannelse
Navn:Lea
Gymnasium:
Projektbeskrivelse:"Stoffer er et emne der forsvinder ind og ud af tabuen. Det har længe været noget alle vidste hvad var, men ingen snakkede om. I dag er stoffer igen blevet taget op af medierne og det bliver diskuteret heftigt. Der fortælles både skrækhistorier og hvordan man kan få et lykkeligt liv efter et stofmisbrug. Det er også kommet mere frem med unge der eksperimentere med stoffer. Efter starten på den offentlige debat, er det blandt ungdomskulturen ikke underligt at høre at ens ven tog stoffer sidst vedkommende var i byen eller at blive tilbudt noget når man selv er til fest. Der er flere teorier på, hvorfor unge prøver stoffer og hvad der driver dem til det. Jeg vil dog undersøge om det bruges til at danne en identitet. Kan et eksperiment med stoffer i en kortere eller længerevarende periode være med til at give en identitet til unge? Er det med til at danne unge en identitet i det senmoderne samfund blandt forventninger, roller og sociale medier? Hvorfor er eksperimentere flere unge med stoffer og hvorfor er det blevet så almindeligt? Jeg synes at indenfor det seneste år er svaret bare et skuldertræk når nogen nævner at de var på noget mere end bare alkohol til sidste fest. Min faglige baggrund for dette vil være at interviewe unge og deres brug af stoffer eller deres viden om det i forhold til deres omgangskreds. Jeg vil derfor holde det op imod identitetsdannelses teorierne og hvordan det kan passe ind eller afviger fra dette. Jeg vil tro at det vil blive svært at hente nok data fra unge til at få et bredt og varieret nok dataset til at give et bredt og realistisk billede af virkeligheden."
Projekttitel:Stress reducerende faktorer for gymnasieelever
Navn:Christopher
Gymnasium:
Projektbeskrivelse:"Jeg kunne godt tænke mig at undersøge, hvad stress er og hvordan det kan komme til udtryk i gymnasieelevers liv. Det er kendt i flere medier, at flere gymnasieelever går til psykolog, grundet karakterpres og over at have for mange bolde i luften. Dette rammer i særdeleshed bestemte pigegrupper. Vil en bestemt form for sportsudøvelse kunne gøre en forskel? På baggrund af personlig erfaring med mange års træning på eliteplan og med interesse for idrætspsykologi finder jeg denne niche interessant at udforske. Jeg har selv fundet en ro ved meget træning gennem mange år, men samtidig også mærket et pres ift. forventninger og krav fra skole og fritidsliv. Jeg forestiller mig, at jeg, via den forsker, jeg bliver tildelt, og interviews med fagfolk, kan få uddybet nogle af følgende spørgsmål: Vil det kunne hjælpe mod stresssymptomer hos gymnasieelever at dyrke en bestemt form for sport, som f.eks. kampsport, yoga eller meditation? Og hvordan kan man lære sin stresstærskel at kende? Herunder kunne det være interessant at kigge på hvilke redskaber, man kan bruge i hverdagen til at håndtere stress med. Jeg kunne også godt tænke mig at undersøge, om stress kan være arveligt? Hvad er genetisk bestemt og hvad siger forskning/studier derom? Det kunne være relevant at interviewe nogle fagfolk vedrørende ovenstående og bl.a. kigge på kampsport, yoga og meditation som idrætsform/stressreducerende faktor, og kigge på om disse former for fritidsaktivitet kan påvirke ens skolegang i en mere positiv retning ift. ikke at føle sig stressramt? Det vil være individuelt, hvad folk oplever, men nuværende forskning om begrebet stress viser, at moderat fysisk aktivitet til forebyggelse mod at udvikle samt behandle stress er givende. Konkret kunne det være interessant at udforske, hvad bestemte vejrtrækningsøvelser etc. gør ved krop og sind hos et stressramt individ. Man kunne foretage nogle reelle værdimålinger på de personer som skulle studeres."
Projekttitel:Teknologiens påvirkning på sociale relationer
Navn:Chloe
Gymnasium:
Projektbeskrivelse:"Jeg ønsker at udarbejde et projekt om teknologiens påvirkning på sociale relationer. Jeg er interesseret i at finde svar på, om de sociale relationer bliver påvirket af teknologien (telefoner og sociale medier), og om der overhovedet vil være oprigtige sociale relationer i fremtiden? Jeg vil også gerne kigge på om familierelationerne bliver enten bedre eller dårligere, ved udviklingen af brug af mobiler. Det ses nemlig allerede i dag, at familien ikke længere er så fast og urokkelig som i det traditionelle samfund, og kønsrollerne er mere frigjorte. Min interesse for dette projekt bunder i, at jeg lige har haft et sociologi forløb i samfundsfag, hvor min opfattelse af relationer blev ændret på mange punkter. Jeg lærte en del om familien, individet og verden som jeg vil anvende i mit projekt. Derudover kommer jeg selv fra denne generation af telefoner og teknologi og finder det meget spænende at vide hvilken påvirkning det kan have. Apropos generationer ser jeg allerede en anderledes tilgang til brug af sociale medier hos min lillebrors generation i forhold til min, og jeg kunne også godt tænke mig at vide mere om dette skift. Mine foreløbige ideer til dette projekt er at undersøge sociale relationers udvikling, og derefter undersøge om denne udvikling enten vil fortsætte, stoppe eller tage en helt anden drejning. I sociologi forløbet i samfundsfag lærte jeg om sociologerne Luhmann og Baumann, som jeg vil bruge til at dykke ned i mit emne. Luhmann og Baumann har undersøgt nutidens samfund og kommet med teorier om nutidens fælleskaber og rammer for sociale relationer. De mener begge at der ikke længere er et fælles centrum og samfundet er ikke længere i den samme, fælles livsverden. Det synes jeg kunne være interessant at undersøge, med henblik på sociale relationer. Til slut tænker jeg at konkretisere farerne ved denne udvikling. Til dels dem som allerede er synlige, men også dem der venter."
Projekttitel:Tosprogede unge i Danmark
Navn:Tora
Gymnasium:
Projektbeskrivelse:"Problemformulering: Hvordan påvirker det et ungt individs evner, oplevelser og tankegang at være tosproget, og kan der ses nogen sammenhæng blandt de tosprogedes erfaringer? Jeg har valgt at beskæftige mig med dette emne, da jeg selv er opvokset i Danmark med tyske forældre. Derfor har jeg til hverdag 2 sprog at forholde mig til, hvilket vil sige, at jeg selv er tosproget. Jeg har selv stort set kun haft positive oplevelser ved at kunne beherske 2 sprog, dog skildres tosprogethed i medierne og af politikere ofte negativt. Af den grund vil jeg gerne høre om andre tosprogedes syn på sagen, og om de også ser på deres evne til at beherske to sprog som en positiv faktor. Emnet er også meget relevant, da der i de seneste år har været en stor tilvækst af flygtninge og immigranter til Danmark, hvilket vil øge antallet af tosprogede. Jeg har faget samfundsfag i min studieretning, hvilket er ret relevant ift., hvordan samfundet tackler tosprogede, samt at undersøge de samfundsfaglige aspekter ved emnet. Samtidig har jeg valgt matematik A, så jeg vil ud fra spørgeskemaer lave matematiske undersøgelser og beregninger, for at undersøge om der er sammenhæng mellem de tosprogedes svar. For at få de bedst mulige resultater vil jeg lave kvalitative undersøgelser i form af interviews, og kvantitative undersøgelser i form af spørgeskemaundersøgelser. Derfor er en kombination af fagene matematik og samfundsfag fordelagtige til dette emne. Jeg vil selvfølgelig opsøge de tosprogede på mit eget gymnasium, men for at få et resultat der er gældende for hele Danmark, ville jeg synes det var interessant at opsøge tosprogede unge landet over og sende spørgeskemaer ud til dem, så man virkelig kan få landsdækkende resultater. Samtidig kunne jeg forestille mig at kontakte min tidligere lærer i modersmålsundervisning, eller andre lærere inden for dette område, for at undersøge, hvordan én der virkelig har styr på sprog, oplever de tosprogede bruger sproget, og hvordan der opleves, at de agerer."
Projekttitel:Unge og kriminalitet
Navn:Mikkel
Gymnasium:
Projektbeskrivelse:"Det sidste stykke tid har medierne haft stor fokus på ghettokvarterer og unge kriminelle. Der er ingen tvivl om, at det er en vigtig sag for staten, og der kommer lovforslag som f.eks. udgangsforbud efter klokken 20 i udsatte områder. Dette er blot et af forslagene , men de fleste af dem bærer præg af at være meget negativt ladede, og håndterer ofte problemet ved at straffe de kriminelle, og gøre deres liv sværere, eller begrænse deres muligheder for at begive sig i nattelivet. Projektet går ud på at undersøge, om der findes alternativer til disse forslag, som ikke indebærer at straffe de unge, men i stedet give dem muligheder, der forhåbentlig kan lede dem væk fra kriminelle gerninger. En vigtig del af projektet kommer til at tage udgangspunkt i, hvordan forskellige lande håndterer kriminelle, og hvordan deres tilgangsmøde påvirker unge kriminelle. Eventuel vil opgaven ende ud med et forslag til, hvordan Danmark kan håndtere problemet anderledes. Opgaven kommer til at have fokus på unge kriminelle, da det er den befolkningsgruppe, hvor man mest effektivt kan rehabilitere, da de endnu er nye i den kriminelle underverden, sammenlignet med ældre, mere hærdede kriminelle. Derudover, er det også de unge kriminelle, der koster samfundet flest penge, og på længere sigt skaber de største problemer (jo før man stopper en kriminel, desto færre skattekroner koster han/hun.) Opgaven kommer til at arbejde med samfundsvidenskab som hovedemne, og håndterer emnet ud fra statistik og forskningsresultater. Den vil også beskæftige sig med hvordan kultur og opvækst kan være medvirkende til at kriminelle skabes, og hvordan vi kan ændre de leverammer, der leder dem til at udføre kriminelle handlinger. Til dagligt går jeg i 2.g med matematik og fysik på A-niveau, men derudover har jeg også stor interesse for samfundet, og følger aktivt med i bl.a. nyhederne og flere aviser. Min interesse stammer I, at jeg selv har været vidne til et overfald, som vækkede min interesse for dette samfundsproblem. Jeg vil gøre brug af kvantitativt og kvalitativt data, og forsøge at komme i kontakt med forskere indenfor området. Derudover vil jeg også forsøge at tage kontakt til folk, der til dagligt arbejder med udsatte unge, og som kender til de konflikter, de udsatte unge står med. Jeg vil bl.a. forsøge at kontakte Torben Tranæs og Henriette Nobili Christiansen, i håb om at en af dem kan guide mig i mit forskerprojekt."
Projekttitel:Unge og kriminalitet
Navn:Kristine
Gymnasium:
Projektbeskrivelse:"Gennem den sidste årrække har der været et fald i kriminaliteten i Danmark, dog er det stadig flest unge, der begår kriminalitet. Selvom vi i samfundet har set en positiv udvikling i kriminalitetsraten, er det stadig et stort problem for vores samfund, at størstedelen af de kriminelle er under 25 år. Min inspiration til dette forskningsprojekt kommer fra en dokumentar jeg så for et par år tilbage. Dokumentaren indeholdt nogle af de samme aspekter, som jeg vil tage udgangspunkt i, i dette projekt, nemlig hvorfor det er så svært for unge at komme ud af den kriminelle løbebane. Derudover om den socialearv har noget at sige i forhold til, hvordan de unge ender i de kriminelle miljøer til at starte med. Efter jeg havde set denne dokumentarserie begyndte, jeg at tænke på, om vores samfund gør nok for at hjælpe de unge, som f.eks. dem der er med i dokumentaren. Jeg vil gennem dette projekt bestræbe mig på at finde ud af, hvordan nogle unge ender i de kriminelle miljøer, og om det er samfundet skyld, at der ikke bliver taget hånd om det, før det er for sent. Er det samfundets skyld, at det er så svært for unge at komme ud af kriminalitet? Og i så fald hvilken motivation de unge skal have for at komme ud af kriminalitet? Samtidig vil jeg undersøge om fængsel er det rette sted at placere socialtudsatte unge, eller om der skal oprettes andre alternative muligheder for håndteringen af unge kriminelle. Baggrunden for dette projekt er baseret på den psykologiske og den samfundsvidenskabelige viden, som jeg har tilegnet mig gennem forskellige fag på HHX-uddannelsen, herunder bl.a. psykologi og samfundsfag. Det vil primært være metoder fra samfundsfag, der vil komme til udtryk i mit projekt. Hovedsageligt vil jeg benytte mig af den sociologiske del af faget. Dog er der nogle informationer og metoder, der skal benyttes i forbindelse med projektet, som jeg ikke er bekendte med i forvejen. Derfor vil mit projekt blive understøtte af resultater og undersøgelser fra nationale og internationale studier, samt en forskerkontakt med ekspertviden inden for området."
Projekttitel:Ville en decentraliseret økonomi, gøre staten overflødig?
Navn:Jacob
Gymnasium:
Projektbeskrivelse:"Blockchain-konceptet blev for første gang beskrevet i 2008 af Satoshi Nakamoto i “Bitcoin: A Peer-to-Peer Electronic Cash System”. Siden da har den globale interesse for anvendelsen af blockchain været eksponentielt stigende. Selvom teknologien er forholdsvis ny, mener flere eksperter, at blockchain vil revolutionere overførslen af værdi, i form af penge eller aktiver. Dette ses eksempelvis på samme måde som internettet revolutionerede overførslen af data, idet blockchain er et distribueret delt system, der gør at ejerskab registreres decentraliseret. Denne egenskab er med til udfordre traditionelle mekanismer i den moderne økonomi bygget på fiat-systemet. Men har blockchain-økonomien virkelig muligheden for at erstatte fiat-systemet, og hvilke konsekvenser vil dette medføre? Centralbankerne er idag meget skeptiske mod decentraliseringen af værdi, men siden starten af 2017, hvor kryptovaluta og blockchain for alvor blev mainstream, har teknologiens prospekter aldrig været mere aktuelle end nu. Min faglige baggrund for projektet, er en stor interesse for selve blockchain-teknologien, og hvilke betydninger denne nye, spændende teknologi kommer til at have i fremtiden. Desuden har jeg haft et læringsforløb med IBM, hvor jeg fik snuset til blockchain-teknologien, heriblandt et kig på blockchain-samarbejdet mellem Mærsk og IBM. Mine foreløbige tanker omkring projektet, er at analysere fiat-systemet, og dets historie, herunder hvordan de monetære systemer gik fra at være baseret på markedsværdien af guld, jf. Gold-standard, til fiat-systemet, hvor værdi er baseret på tilliden til centrale institutioner, såsom Federal Reserve System eller European Central Bank. Jeg vil ganske vist også analysere nyskabelsen i kryptovaluta baseret på blockchain-teknologien, og derpå vægte de to økonomiske systemers fordele og ulemper. Min ideelle forskerkontakt har speciale indenfor valuta og pengepolitik, heraf kunne Jan Damsgaard, Institut for Digitalisering, David Lando, Center for Financial Frictions og Department of Finance, eller Jesper Rangvid, Department of Finance, som alle tre kommer fra CBS, være interessante at tale med. Foruden disse kunne jeg også inddrage European Blockchain Center. For at finde viden omkring teknologien, vil jeg tilegne mig relevante økonomiske artikler, white-papers og fag-materiale fra ECB. Dette gøres med henblik på at skabe et vidensgrundlag, som er fyldestgørende."
Projekttitel:Årsag til høj kriminalitet blandt indvandrere og efterkommere ift. etniske danskere trods korrigering for socioøkonomiske forskelle.
Navn:Mahmoud
Gymnasium:
Projektbeskrivelse:"Med mit projekt ønsker jeg at undersøge, hvorfor indvandrere og efterkommere er overrepræsenteret i kriminalstatistikker sammenlignet med etniske danskere, selvom der er korrigeret for både køn og socioøkonomiske forskelle. Det er et interessant emne at blive klogere på, fordi emnet er højaktuel i debatten bl.a. med regeringens ghettoudspil med formålet om at mindske kriminaliteten i ghettoområderne. Jeg har på nuværende tidspunkt samfundsfag A, hvor vi netop har haft et forløb om kriminalitet og har derfor stor kendskab til teorier inden for kriminalitet. Samtidig har jeg selv indvandrerbaggrund og dermed et stort kendskab til, hvordan indvandrermiljøerne er og fundamentet for at undersøge, hvad der ligger til grund for den høje kriminalitet iblandt disse grupper af samfundet. Der ønskes ikke at sætte fokus på socioøkonomiske forhold - altså uddannelse og økonomisk status, da hele fundamentet for forskerprojektet bygger på, hvorfor kriminaliteten stadig er højere i blandt disse grupper, selvom der er korrigeret for socioøkonomiske forskelle. Ses der altså bort fra det, er det interessant at undersøe, om der kan være andre årsager, der også skal tages højde for. Jeg ønsker bl.a. at undersøge ved hjælp af Bloch og Niederhoffers teorier om kriminalitet, om manglende omsorg i hjemmet i indvandrermiljøer særligt er udbredte, og om dette kan være en årsagsforklaring på den høje kriminalitet i blandt indvandrere og særligt efterkommere. Samtidig ønskes der at inddrage Axel Honneths teori om, at manglende anerkendelse fra både den primære og sekundære socialisering er med til at øge kriminaliteten, og om indvandrere og efterkommere særligt er ofre for manglende anerkendelse. Jeg ønsker også at undersøge, om boligpolitikken med dannelsen af ghettoer har en effektivt, hvor Meads teori bl.a. vil inddrages. Dette skal også ses med henblik på, at unge og børn indlogeres på den nærmeste skole med en høj koncentration kriminalitet, og derfor vil jeg undersøge, om det også kan skyldes, at de indvandrere og efterkommere omgås med omkredse, der har negativ indflydelse på dem, hvilket påvirker dem i den forkerte retning i form af kriminalitet. Generelt ønskes der at undersøge, om indvandrere og efterkommers kulturelle baggrund spiller ind i spørgsmålet om, hvorfor de er overrepræsenteret i kriminalstatistikkerne. Dette skal ikke forstås således, at man vokser op i en kultur, hvor kriminalitet legitimeres men nærmere i forhold til, om manglende anerkendelse samt omsorg fra folk med bestemte kulturelle baggrunde er særligt udbredte. Samtidig kan opdragelse i denne henseende inddrages og se på, om der er bestemte anderledes måder at opdrage børn og unge på i indvandrermiljøerne. Jeg vil også undersøge, hvad der gør det attraktivt at være kriminel og en del af nogle bander, og om der eksisterer andre årsagsforklaringer for netop indvandrere og efterkommere. Derudover vil der undersøges, om det netop skyldes krig, kaos og flugt, at man bliver kriminel. Jeg vil i høj grad både benytte mig af velkendte teorier fra forskere og sociologer som de tidligere nævnte, men samtidig ønskes der også at benytte både kvalitative og kvantitative undersøgelser blandt indvandrere og efterkommere for at blive klogere på området. Samtidig vil jeg i høj grad benytte mig af bogen ”Fra drengestreger til Bandekrig” skrevet af Victor Bjørnstrup, Tobias Matthiesen og Oliver Boserup Skov. Jeg vil også forsøge at komme i kontakt med forskeren Hjarn V. Zernichow, der bl.a. har forsket i dette område og skrevet bogen ”Nydansk - er nydanskere og danskere virkelig så forskellige?”."