Projekttitel:Almen dannelse i forfald eller positiv udvikling med hjælp fra digitaliseringen?
Navn:Signe
Gymnasium:
Projektbeskrivelse:Hvad er ’almen dannelse’? Og får digitaliseringen en betydning i kvaliteten af indlæringen af den almene dannelse? Eftersom jeg tager min uddannelse i digitaliserings tidsalder, vil jeg gerne undersøge hvorvidt det har konsekvenser for kvaliteten af den almene dannelse. Det er spændende at se generationers forskellige måder at håndtere denne digitalisering. Mange forbinder også digitaliseringen med et nedgang for unges indlæring, da det aldrig ville kunne erstatte bøgernes dannelse og forståelse for at søge og arbejde lidt for viden man søger. At digitaliseringen giver en almen dannelse med huller i, da digitaliseringen tillader genveje til viden. Fagsammensætningen for de afsluttende studentereksamener har været stort set været ens de sidste mange år, men nu kommer vi en tid i møde, hvor indlæringen bliver påvirket. Vi skal til at tilegne os computere i stedet for bøger, men er vi dannet nok til at være kritiske overfor digitaliseringens dannelses system? Jeg har ved hjælp fra mine studieretninger, samfundsfag og mediefag, fået en interesse for hvordan digitaliseringen og medialiseringen påvirket samfundet. Jeg har skrevet SRO(Studieretnings opgave) om digitaliseringens påvirkning af politikernes troværdighed. Derfor vil det være spændende at køre den slags opgave videre til et område jeg selv er midt i. Jeg vil derfor undersøge forskellen på det nuværende senmoderne samfund, hvilke værdier vi lægger i individets læring og sætte den i perspektiv til tidligere værdier. Undersøgelsen vil også gå på, hvordan mennesket har bedst ved at lære, og hvordan indlæringen er mest optimalt i forhold til kommunikation mellem de forskellige generationer og metoder. Også undersøge, hvordan man gør på forskellige gymnasier og kigge. Jeg vil gennemføre min undersøgelse med hjælp fra landets undervisningsminister Merete Riisager(LA), der selv har udtalt sig vedrørende emnet almen dannelse, og hun mener at det er i forfald, at det bliver nedprioriteret i de danske gymnasier. Jeg vil også tage kontakt til undervisningsministeriets gymnasiekontor, og snakke med dem om definitionen af almen dannelse og deres syn på digitaliseringens påvirkning af indlæringen af den almene dannelse. Er det fremgang eller tilbage skridt for fremtidens generationer. Kommer det fx til at have en betydning for kommunikationen mellem ældre og yngre generationer, fordi den almene dannelse er ændret?
Projekttitel:Alternativ lægekonsultation
Navn:Ida
Gymnasium:
Projektbeskrivelse:I dagens Danmark foregår den almene lægekonsultation både i person, over telefon og via mail. Det kan både være tidskrævende og unødvendigt for patient såvel som læge. Konsultation via Skype er en endnu ikke udforsket form for konsultation mellem patient og læge og jeg ønsker at forske i om hvorvidt det er en mulighed at foretage konsultationer via den form for medie. Mine personlige interesser er grundet at jeg er vokset op i et læge fagligt hjem og dermed har stort kendskab til kommunikation og konsultation i den almene lægepraksis. Ud fra denne ved jeg hvor få af de lægekonsultationer som finder sted i den almene praksis, har den nødvendighed at patienten er til stede. Denne viden gør at netop et middel som Skype ville være en alternativ, og muligvis bedre løsning, da det både vil kunne spare tid og penge for begge parter, uden at fjerne de humanistiske faktorer fra en fysisk konsultation med lægen. Min faglige interesse er dog ikke hos det medicinske, men hos den kommunikation som er mellem læge og patient. Mine fremtidsplaner er netop at uddanne mig indenfor kommunikation og IT og al viden inden for dette felt er interessant fra mit faglige synspunkt. Selve måden jeg ønsker at tilrettelægge forløbet, er først og fremmest at finde stor hjælp i mit lægenetværk og høste viden fra forskellige læger om deres forbehold og tanker omkring Skype som kommunikations middel mellem læge og patient. Derudover ville en ekspert indenfor kommunikation og Imran Rashid, som er læge og konsulent indenfor teknologi i Medicinal Industrien være ideelt. Derefter er det en selvfølge at foretage kvalitative, såvel som kvantitative spørgeundersøgelser, for at få et indblik i patients side af denne sag. Forhåbentlig vil det være en mulighed at lave et pilotforsøg for mellem læge og patient og få feedback på hvordan selve ideen er i praksis og om der ville være eventuelle problemer, samt forbedringsmuligheder.
Projekttitel:Den Frie Vilje: Til Forsvar for Mennesket som Subjekt
Navn:Thomas
Gymnasium:
Projektbeskrivelse:Spørgsmålet om den frie viljes eksistens er en af de mest kontroversielle i moderne filosofi. Efter Ferdinand De Sassure og de andre strukturalister begyndte på at arbejde med mennesket som et væsen med en underliggende, ubehjælpsom og kontrollerende struktur, er ideen om menneskelige beslutninger som et kausalt og uundgåeligt resultat af tidligere hændelser blevet udbredt. Dette er en filosofisk fornægtelse af subjektet. Argumentationen er typisk enten baseret på en eller anden form for genetisk eller biologisk determinisme eller socialkonstruktivisme, men argumenterne kan også være teologiske eller kausalt deterministiske. I dette projekt er mit grundlæggende mål at arbejde hen imod en afklaring omkring den frie vilje. De primære spørgsmål er imidlertid disse tre: 1. Hvad vil det sige at have en vilje, 2. Hvad vil den sige at en vilje er fri, og 3. Hvad er det egentlig for en agent der besidder eller agerer i denne frie vilje. Teoretikerne der vil blive benyttet inkluderer som minimum Harry Frankfurt, G. E. M. Anscombe og Platon. Det vil i projektet også blive overvejet, hvordan forskellige forestillinger om bevidsthedens relation til det fysiske kan forholde sig til den frie vilje. Valget af emne sker på baggrund af en grundlæggende overvejelse om filosofien som fag. Spørgsmålet om den frie vilje er muligvis det første i filosofisk tanke. At opgive den frie vilje og frie handling fører til en afvisning af etik som sådan – måske med undtagelse af enkelte former for utilitarisme – og derudover umuliggøres enhver holden til ansvar. Det bliver utænkeligt, at retfærdiggøre en hvilken som helst form for straf som reaktion på handlinger, ikke bare fordi mange former for etik umuliggøres, men også fordi, at det der skal holdes til ansvar benægtes. Derfor er vigtigheden af spørgsmålet om den frie vilje af højeste orden, og derfor blev det dette projekts hovedbeskæftigelse.
Projekttitel:Den nonverbale kommunikations betydning i den monotone samtale
Navn:Mia
Gymnasium:
Projektbeskrivelse:Jeg er meget interesseret i sprog, både det talte og det nonverbale. Jeg mener personligt, at sætningsanalyse og sammenhængen mellem nonverbalt og verbalt sprog er noget, der er utroligt spændende, og jeg synes derfor, at et forskningsprojekt med fokus på netop nonverbal kommunikation giver god mening. Nonverbal kommunikation er en meget stor del af den daglige samtale, og jeg finder det derfor yderst interessant at tage hul på netop det emne og kigge nærmere på netop den nonverbale kommunikations betydning for den talte konversation. Jeg vil som udgangspunkt gå ud fra problemformuleringen ”Kan nonverbal kommunikation i form af mimik og kropssprog erstatte tryk på visse ord i den verbale samtale?” Ad rem; jeg vil gerne undersøge, om mimik og kropssprog kan erstatte den trykfordeling og intonation, vi bruger, når vi taler til og med hinanden. Det kunne tilmed være interessant at kigge på, om der er noget, der går tabt for forståelsen, når intonationen helt fjernes fra en sætning, og der tales helt monotont. Målgruppen vil som udgangspunkt være børn og unges sprog, da det er relevant for mig, der indgår i samme aldersgruppe, samt fordi det specielt er her, sproget udvikler sig. Helt generelt er trykfordeling og intonation noget, der er svært at tilegne sig, hvis det sprog man taler, ikke er ens modersmål. Der er lavet studier, der viser, hvor stor betydning trykfordelingen har. Det vil ud fra min problemformulering give mening at analysere et eventuelt resultat semantisk og pragmatisk og helt grundlæggende kigge på, hvilken betydning de forskellige dele af en talt sætning har, og om trykfordeling helt vil kunne undværes. Det vil altså her være relevant at analysere, om der går noget tabt i oversættelsen fra verbal til nonverbal kommunikation. Det handler altså om at nå frem til, om der er udtryk, hvor trykkets semantiske supplement til forståelsen af en given sætning, ikke kan undværes, samt at finde ud af, hvordan disse eventuelt ville kunne indgå i en nonverbal samtale. Det er vigtigt at blive ved med at fokusere på, at den pragmatiske forståelse af en sætning ikke må ændres i oversættelsen fra verbal til nonverbal. Det vil virke relevant at skaffe ekspertviden fra lingvister, der dagligt arbejder med netop både det talte sprog samt den nonverbale kommunikation. Desuden kan der kigges på tidligere undersøgelser og sammenholdes resultater; måske er der publikationer, der kan virke understøttende til dette projekt. Cand.phil. Eva Skafte Jensen har udgivet en publikation, der netop tager fat i problemstillingen omkring trykfordelingens implikaturer. Det vil være relevant at søge kontakt med netop Eva Skafte Jensen i forsøget på at skaffe den tilstrækkelige viden, der er nødvendig for projektets fuldførelse. Forskningen vil primært bygge på materiale indsamlet gennem audio- og videodata, der viser hhv. monotone talestykker, samtale med variation i intonation og trykfordeling samt videomateriale, der tydeliggør mimik og kropssprog. Det vil formentligt være muligt at foretage sammenligninger mellem det forskellige materiale og ud fra det forhåbentligt nå frem til en konklusion, der skal forsøge at besvare den førnævnte problemformulering
Projekttitel:Er kommunistiske lande egentlig kommunistiske - en sammenligning af Marx' grundtanke og realiteten
Navn:Emma
Gymnasium:
Projektbeskrivelse:Jeg vil i dette forløb forske om de kommunistiske og socialistiske stater til stede i dag, og hvorvidt de egentlig er kommunistiske, eller om de bygger på en kommunistisk grundtanke til at opbygge et totalitært samfund. Jeg vil hertil sammenligne landene og deres styreformer, og hvad Marx' egentlige grundtanke i forhold til styreformer. Jeg vil undersøge om politikken i landende har skabt en ny form for politik, som måske er bygget på marxismen ender son en helt anden politisk ide. Jeg vil undersøge Chavismen i Venezuela, opkaldt efter den tidligere Venezianske præsident Hugo Chávez. Jeg vil også undersøge den politik der blev ført under Fidel Castros tid som præsident af Cuba, her vil jeg se på hvilken basis det havde i marxismen, og hvorvidt det udviklede sig langt uden for Marx' rammer. Jeg vil hertil sammenligne politikken udført i disse lande, med den politik Marx repræsenterede i det kommunistiske manifest. Mange af landene er ifølge vestlige meninger autokratier, og ligegyldigt det kommunistiske ideal kun har en leder. Jeg vil hertil undersøge om et diktatur er et produkt af kommunisme eller af en totalitær tankegang. Dertil vil jeg også se på om den totalitære tankegang har et hjem i det kommunistiske styre eller om det er noget, der kan forekomme i alle styreformer, og hvorvidt den tankegang man ser inden for de totalitære kommunistiske stater har samme basis hos borgerne, som hos borgerne og medlemmerne af en totalitær religion. Jeg vil på baggrund af denne viden, finde ud af om Marx' idealsamfund egentlig er noget som kan finde sted i den moderne verden, eller om det er umuligt at føre en kommunistisk politik uden at ende med et diktatur. Dette vil jeg gøre, for at finde ud af om det er muligt, for et land at have en stor stat, og stadig have en høj livskvalitet.
Projekttitel:Er vi selv blevet, hvad vi kaldte guder?
Navn:Jamilla
Gymnasium:
Projektbeskrivelse:"Jeg er en gymnasieelev fra HTX, der har haft en livslang interesse, eller måske snarer vane med at analysere eller skille ad ting på godt og ondt. og er fascineret af hvordan vi opfatte ting alt fra sanseindtryk til arketyper. Dette projekt vil undersøge, hvorvidt det moderne menneske overfor dyr ,selv er blevet til, hvad vi har defineret som guder. Dette vil man gøre, ved at undersøge paralleller mellem fællesnævnere, der har været i hvordan menneskeheden ,særligt I primitive samfund, har set guder som arketyp, og vores nuværende status overfor dyr. Da måden vi behandler dyr, er meget kendt viden, og pga. mængden af religionsstudier, tid og filosofi, det ville kræve at opstille sådan en arketype, vil projektets tid hovedsageligt blive brugt på skabelsen af denne arketype eller definition I form af forskning i vores syn på guder. Igennem menneskets historie har vi næsten altid forklaret kræfter, og ting vi ikke kunne forstå, ved hjælp af guddommelighed. Ting vi ikke kun styre, blev til historier om en eller flere personer. Der er på tværs af forskellige religioner kommet en række fælles karaktertræk for guddommelighed, Blandt andet kunne guden eller guderne blive vrede hvis vi ikke fulgte deres regler, de havde en ufattelig magt og viden over ting vi oftest ikke forstod og absolut ikke kunne styre og de vidste hvad der var det bedste for os, bedre end vi nogensinde selv kunne. Det blev ofte sagt at de var lærerne og vi var lærlingene. Da menneskelig teknologi udviklede sig, kunne man hævde at vi selv har fået den magt, og den viden vi før kaldte guddommelig. Nu behersker vi naturen, og vi er gået fra at bede til solguder, til at ændre på nat og dag for burhøns med stikkontakter. man vil i dette projekt sammenligne gamle religioner og naturfænomener, der blev kaldt guddommelige ,for at se om der kan opstilles en række kriterier for , og ideelt noget ligene en definition på, guddommelighed. Denne skal derefter sammenlignes med menneskehedens placering og nuværende position i forhold til dyr af dyr for at besvare spørgsmålet: “Er vi selv blevet, hvad vi kaldte guder?”"
Projekttitel:Fantasy som erstatningsreligion
Navn:Eva
Gymnasium:
Projektbeskrivelse:"Er det blevet et tabu at være kristen i nutidens Danmark? Hvis ja, hvordan tilfredsstilles vores behov for det mystiske, magiske og sælsomme? Diskurser om at religion er lig med fornægtelse af viden, for eksempel naturvidenskaben, høres ofte, og det kan være svært at være åbent religiøs og samtidigt accepteres som et moderne og oplyst menneske i vores samfund. Religionen, mere specifikt kristendommen, har siden Det Moderne Gennembrud fyldt mindre og haft modvind i Danmark, hvilket kan have delvis skyld i den stadig svindende andel af befolkningen, der erklærer sig troende. Noget, religion kan, er at fortælle historier. Mennesket længes efter mystik og magi, men hvis denne længsel ikke kan slukkes gennem religion, kan det så tænkes, at andre midler tages i brug? Fantasygenren er kendetegnet ved at have fantastiske, overnaturlige elementer, og en handling, der udspiller sig i et opdigtet eventyrunivers. Fantasy opstod i slutningen af romantikken, men er inspireret af noget så tidligt som religiøse myter og folkeventyr. Siden de første fantastiske romaner udkom i 1800-tallet, har genren taget fart, og er inden for de sidste årtier blevet endnu mere populær med fortællinger som His Dark Materials-trilogien af Philip Pullman og Harry Potter Af J.K. Rowling. Fantasy har også opnået enormt popularitet formidlet gennem tv-serier, for eksempel Game of Thrones, som er blevet en enorm succes verden over. Kan en eventuel stigende interesse for fantasygenren have sammenhæng med menneskets behov for mystik og magi, som ikke tilfredsstilles gennem religion, hvis den ikke tilsluttes? Har ikke-troende mennesker støre tendens til at søge efter magiske virkemidler og historier andre steder?"
Projekttitel:Grammatisk korrekthed på de sociale medier
Navn:Sarah
Gymnasium:
Projektbeskrivelse:"Jeg vil gerne finde ud af, hvorfor der er blevet udviklet en tendens på de sociale medier, hvor der bliver peget fingre af grammatiske og sproglige fejl fremfor andre ting, der typisk tidligere er blevet nedgjort på nettet. Jeg vil også gerne finde ud af, hvilke signaler disse grammatiske og sproglige fejl sender, siden der er opstået et behov for at udpege fejlene på de sociale medier. Jeg synes, at dette er interessant, fordi generationen af unge bruger megen tid på de sociale medier. Det har udviklet sig således, at de unge har taget skolen med på de sociale medier. Dette er ikke tidligere set, da de sociale medier har været et sted, hvor der har været åbenhed omkring diverse måder at skrive på. Dog er dette ikke en positiv udvikling, da det betyder, at korrektheden får større og større betydning i alle aspekter af hverdagen. Jeg vil gerne udføre dette projekt, da jeg er en sprogelev med Engelsk A, Spansk A og Italiensk A som studieretning. Jeg er meget interesseret i de grammatiske aspekter af sprog generelt, hvilket gør, at jeg selv lægger mærke til disse sproglige fejl, som andre mennesker begår. Dog er jeg meget interesseret i, hvad der gør, at sproglige fejl og grammatiske fejl virker til en negativ bedømmelse af personer, som man aldrig har mødt. Jeg ønsker at inddrage eksperter inden for lingvistik og kommunikation i forhold til sprogbruget på de sociale medier, og de signaler som korrekt grammatik og sprogbrug sender. Udover det ønsker jeg måske at inddrage eksperter inden for sociologi for at undersøge, hvad denne adfærd på nettet er opstået fra, og hvad den gør ved de mennesker, som bliver udsat for dette. Jeg vil gerne udsende et spørgeskema, og jeg vil gerne benytte mig af empiri fra de sociale medier med eksempler på denne tendens."
Projekttitel:Influence of the Cold War on current day politics
Navn:Frederik
Gymnasium:
Projektbeskrivelse:"The Cold War had a tremendous effect on the world, not just Europe, but also the world at large. Yet many of today’s generation never experienced the Cold War and its impact, only knowing about it through history textbooks and the accounts of older generations. However, the echoes of the Cold War continue to influence international politics, and many of the threats we face today can in some way be linked to events from that time period. The world, many experts believe, was effectively split in two during the conflict as the US and the USSR vied for world dominance, and even though the world has been without this dividing influence for more than two decades now, the split, and its consequences are still clearly visible in some the world’s key conflict points. By effectively understanding the origins of these modern-day conflicts, we may combat them more effectively and secure a more peaceful world. I therefore believe, that it is important understand and analyze the major events of the Cold War to navigate the political realms of the current day. This, along with a great passion for history and sociology which I have picked up from my travels across Europe in my childhood and adolescence, is why I’ve chosen to work with the question: “How can the events and conflicts from the Cold War be seen in international politics today, and how can we use this knowledge in solving current problems?”. I also hope to work within politics one day, so the answer to these questions would hopefully help me to more effectively solve the problems that face the modern world. This project may be realized through extensive historical and sociological research into the connections between current problems and their historical origins during the Cold War such as: middle eastern terrorism, the economic disparity between east and western European states and the general animosity between Russia and the western world. In this, I would also bring in experts from my gymnasium, university professors on the Cold War subject etc. to supplement my independent research and help me gather the required knowledge to complete the project. I would also like to take a look at the public sentiment surrounding the conflict, through movies, books etc. to understand how the conflict and its consequences are most commonly portrayed."
Projekttitel:Is Odin the main distinctive feature of the Norse/Germanic mythology, and how has he changed over time?
Navn:Jakob
Gymnasium:
Projektbeskrivelse:"In this project, I would like to look into the old Norse/Germanic god Odin/Wotan, and if Odin can be seen as a ""Germanic factum"", a main distinctive feat of the Norse/Germanic religion, or if he is the Norse/Germanic incarnation of similar Gods of antiquity’s Indo-Germanic peoples. In order to answer this question, and to extend the scope of the study, I will also answer further questions about the figure of Odin. To form a base of further examination, I will begin with making a portray of the mythological history Odin and his persona. To do so, I will be using both eddas as sources, but also contemporary studies and theories about Odin. Then, to be able to delve into the comparison of Odin and other, perhaps likewise gods that were spread in the antiquity, I will examine if he can be seen as the roman-based theory of the ""furor teutonicus"", or if he is different altogether. For this part of my project, I will be comparing my portrait of Odin with the ancient romans perception of Odin and the Germanic mythology. Afterwards, to offer more historical background, I will reflect upon the theory that Odin's shamanic and magical powers come from an Aryan/Indo-Germanic mythology and/or shamanism, and if this is not the case, where they then might come from. Finally, to round off the project and give it a connection with the present age, I will study possible differences between the antiquity's cult around Odin and its variety of rituals, and how today's paganism worships or works with the god Odin - this will also include interviewing members of the asatru-religion. In coherence with this will be an examination of today's importance and relevance of Odin. I have chosen this project mainly because I would like to learn more about the culture of the Norse and Germanic peoples. Especially its mythology fascinates me, being so different to our Christian culture today, and yet in some respects (like for example its tolerance and openness in Iceland) weirdly similar. Also, it is somehow intriguing to me that such a culture could disappear with almost no trace. I also aim to gain a perhaps unique perspective on the figure Odin by comparing him with both his old “evolution” and the present-day cult around him. I think that this project may give me a unique opportunity to learn about these things, I particularly look forward to learning from, working and cooperating with a researcher."
Projekttitel:Kan diagnosticeringen af psykopati forårsage en avancering af de fysiologiske forandringer?
Navn:Linea
Gymnasium:
Projektbeskrivelse:"Personer der klassificeres som at værende psykopater, har haft stor indflydelse på verdenen, da deres aktioner resulterer i adskillige sanktioner for ofrene. Nu til dag har man kunne studere psykopati, og opdaget at psykopati ikke kun er en sygdom der udtrykkes psykisk, men også på et biologisk niveau. I undersøgelserne har man studeret voldsforbrydere og deres hjerne, i et forsøg på at identificere specifikke strukturelle ændringer i hjernen, der kendetegner psykopati. I 2012 opdagede Engelske forskere, at de forbrydere der opfyldte de psykiske krav for at værende en psykopat (mangel på empati osv.), også demonstrerede fysiologiske ændringer. De fysiologiske ændringer bestod af en signifikant reducering af volumen af grå substans i den anteriør PFC og den temporale pol. Andre undersøgelser viser også forandringer mellem forbindelsen af forskellige regioner af hjernen, især hos de der kan identificeres som psykopater og udtrykker de psykopatiske træk, og dem der identificeres som psykopater, men ikke udtrykker psykopatiske træk. Ofte kan det være besværeligt at sætte sig ind i andre personers tankegang. Dette er især gældende for psykopater, da manglen på normale sociale funktioner, såsom medlidenhed, ikke er tilstede. Psykopater er således en af de tilfælde der er enormt interessante, da de har en skadelig effekt på samfundet grundet deres hjerne, fremfor deres egne tanker. Eksistensen af placeboeffekten indikerer en sammenhæng mellem tanker og biologiske forandringer (dette ses også f.eks. også hos depression), og jeg vil dermed i mit forskningsprojekt undersøge om diagnosticeringen af psykopati, hos dem der ikke udtrykker psykopatiske træk, kan medføre fysiologiske forandringer, der resultere i at personen begynder at vise de psykiske træk også. Med andre ord, vil jeg undersøge om viden om tilstedeværelsen af psykopatiske ændringer i hjernen, kan medføre at ændringerne avancere og personen begynder at demonstrere psykopatiske træk. Projektet vil bestå af undersøgelser af MRI-skanninger af hjernen og studeringer af ændringer i hjernestrukturen og forbindelsen mellem tanker og hjernen. Projektet vil således kunne have en indflydelse på ubevidstheden om psykopati og forståelsen af sygdommen, samt sammenhængen mellem tanker og anatomi. Som en bioteknologi studerende, med bioteknologi og matematik på A-niveau og fysik på B-niveau, har det altid været af stor interesse at forske i fysiologi, anatomi og patologi, samt de forskellige abnormiteter. Et tidligere praktikophold på patologiafdelingen i Roskilde, har øget denne nysgerrighed, samt fag såsom Biomedical (der har været taget i udlandet). I projektet vil jeg hente viden fra videnskabelige artikler, samt få kontakt til forskere der har studeret indenfor fysiologiske ændringer i hjernen (neurolog), samt læger, psykologer og psykiater, i håbet på at opdage om anerkendelsen af et problem, kan medføre at problemet avancere."
Projekttitel:Kilden til empati og dens plads i hverdagen anno 2018
Navn:Olivia
Gymnasium:
Projektbeskrivelse:"Jeg ønsker at undersøge hvilke faktorer, der spiller ind i udviklingen af empati og hvordan empati samt tolerance og medmenneskelighed hører hjemme i 2018. Blandt andet med udviklingen af de sociale medier og deres mere og mere dominerende plads i hverdagen. Jeg har rejst en del i Indien og Nepal og har set store forskelle i måden at se sine medmennesker på. Det undrer mig, hvordan fattige folk med mange udfordringer i nogle tilfælde er mere tilbøjelige til at hjælpe andre og se ud over sig selv. Også tolerancen og accepten af andre, kan markant ses i den del af verden. Jeg har oplevet at stå på en bro dækket af kommunistiske flag, mens jeg i den ene retning kunne se et hinduistisk tempel, en kristen kirke i den anden retning og se den muslimske moske, der højlydt kaldte til fredagsbøn, i den tredje. Samtidig ser jeg, hvordan store generaliseringer og fordomme, om b.la. danskere med anden etnisk baggrund eller andre af de danske minoritetsgrupper, i større omfang fylder i de danske medier og den gennemsnitlige danskers hverdag. Yderligere kan jeg se en udfordring i udviklingen af empati i vores sociale relationer, når vores primære interaktioner er online. Hvordan relationerne bliver mere overfladiske og baseret på korte beskeder. Her spiller koncentrationen også ind. Hvis vi i hverdagen er vant til korte, hurtige og sjove svar, vil vi så fortsat være i stand til at sætte tempoet ned og fordybe os i en lang, kompliceret og følelsesmæssig hård samtale? Hjerneforsker Albert Gjedde peger på, at brugen af telefonen kan mindske empati, specielt hos børn og unge, der befinder sig i autismespektret. Andre undersøgelser peger på, at det nedsætter frontallappens funktioner, hvor empatien udvikles. En undersøgelse udarbejdet af en gruppe fra Michigan State University viser, at Danmark er det 4. mest empatiske land i verden. Denne undersøgelse og dens metoder, kunne være gode at tage udgangspunkt i. Den vil forhåbentlig kunne lægge et godt fundament for videre undersøgelse. Jeg ved ikke hvordan jeg skal gå til emnet endnu, hvilken konkret teori, der findes på området eller hvilke forskere, der kunne være gode at samarbejde med. Det håber jeg at kunne blive vejledt i. Jeg har overvejet forskellige måder at gå til emnet på, herunder gennem filosofi, sociologi (socialisering), religionsvidenskab (udgangspunkt i buddismen), medievidenskab, psykologi (prosocial adfærd) og kulturforståelse. Evt. også noget hjerneforskning. Jeg studerer samfundsfaglig studieretning og har gennem flere år arbejdet i Red Barnets og Medierådets ungdomspanel og diskuteret mobning og unges adfærd ved internationale konferencer"
Projekttitel:Kommnikationsanalyse af memes
Navn:August
Gymnasium:
Projektbeskrivelse:I dette projekt vil jeg gerne undersøge hvilken effekt memes har haft på unges sprogbrug og kommunikationsmetoder. Projektet vil både undersøge den primære lingvistiske effekt, altså hvilke ord og forkortelser der gøres brug af, men også om tankeprocessen har ændret sig. Jeg vil gerne arbejde med dette projekt på baggrund af at jeg selv har oplevet et skift i hvilke ord jeg bruger og i måden jeg snakker på. Det er dog ikke kun mig som har bemærket denne proces på eget sprog. Jeg kender mange unge som har ændret deres sprogbrug og kommunikationsmetoder efter at de blev introduceret til memes. Da vi også befinder os midt i internettets tidsalder, mener jeg er det er et perfekt tidspunkt at analysere hvilken effekt visse elementer af internettets udbredelse har haft på unges sprogbrug, da det nok er den gruppe som internettet har haft størst indflydelse på. Det er dog ikke kun på grund af at jeg selv har mærket effketen, at jeg gerne vil arbejde med dette emne. Jeg har nemlig også en større interesse for psykologi og lingvistisk, hvilket er de to fag jeg gerne vil bruge til dette forskningsprojekt. Lingvistikken vil jeg gerne bruge til at kigge på udviklingen af sproget under indflydelse af memes og på den måde oprette en form for database over de ord og udtryk som stammer fra memes eller memes har haft indflydelse på, lidt ligesom de databaser der er blevet oprettet for at dokumentere slang (se UrbanDictionary). Psykologien skulle gerne komplimentere dette ved at kigge på hvilken måde kommunikationstankerne har ændret sig. Derfor vil jeg opsøge en lingvist og en psykolog med speciale i adfærd/sprog for at kunne sætte mig mere ind i emnet, men også kunne se på det fra andre vinkler end min egen. Meget af tiden kommer til at blive brugt på sortering af forskellige termer. Til dette er der altid encyklopædier som KnowYourMeme til at søge i, dog er mange af dem out-dated, hvis man leder efter nye eller stærkt udviklede koncepter. Man kan derfor bruge Reddit’s mange subreddits til at finde og spørge efter definitioner og om de faktisk kommer fra memes og ikke andre kilder. Projektet vil derfor på mange måder være baseret og stærkt forbundet med internettet.
Projekttitel:Kristendom og videnskab -hånd i hånd?
Navn:Ditte
Gymnasium:
Projektbeskrivelse:"Jeg har valgt at stille netop dette spørgsmål, da det er noget jeg finder meget interessant. Generelt ses kristendom og videnskab som to modsætninger, der ikke kan forenes. Jeg tror ikke, at dette er tilfældet. Jeg er kristen og er vokset op i en kristen familie. Jeg tror på skabelsesberetningen og Jesu opstandelse, men jeg finder det stadig svært at tro, at videnskab ikke kan forenes med kristendom. Der er flere eksempler på historiske fund, der passer meget nøje sammen med beskrivelser i bibelen og adskillige teorier om, hvorfor flere videnskabelige teorier ikke holder stik. Jeg vil derfor gerne undersøge, om der kan findes sammenhænge mellem videnskabelige teorier og teorier fra kristendommen. Jeg vil bl.a. inddrage materiale om folk, der har arbejdet med teorier inden for henholdsvis videnskaben og kristendom herunder intelligent design og jordens skabelse. Jeg vil kigge på apologi i forhold til, hvorvidt videnskab kan underbygge kristendom og bevise sammenhænge derimellem. Jeg vil beskæftige mig med det naturvidenskabelige område i forhold til videnskabelige teorier og religion, med henblik på kristendommens teorier. Da jeg selv kristen og kommer i kredse med mennesker, der selv interesserer sig for emnet, har jeg i sinde at søge viden fra bekendte ved siden af de litterære kilder, jeg vil søge information fra. Jeg vil bestræbe mig på både at inddrage eksperter, der er kristne og ateister, herunder pastor Timothy Kellor, der mener, at det kræver lige så meget tro at være ateist som det kræver at være kristen. Jeg vil også kigge på evolutionsteorien overfor teorien om intelligent design."
Projekttitel:Køn i gymnasiet
Navn:Bertram
Gymnasium:
Projektbeskrivelse:Mine overvejelser omkring mit kommende projekt bunder ud i en egen fascination af køn og deres rolle i samfundet. Både de historiske køn og visse dele af kønsrollerne fra fortiden som jeg selv sætter højt, og jeg også tænker kan komplimentere hinanden. Dette samt mit eget manglende fokus på skelnen mellem køn i min daglige interaktion med mennesker har skabt denne fascination. Som person har jeg selv lagt vægt på, og lægger vægt på, at min hverdag skal fyldes af forskellige ting. Dette har jeg bl.a. opnået i gennem venskaber med både piger og drenge, der om end jeg ikke ser en direkte forskel, så er der en forskel i kommunikation mm. Derfor har jeg valgt denne problemformulering, da der i gymnasiet, og samfundet omkring det, tales forskelligt om og med personer med forskellige køn. Eksempelvis hvorfor der altid tales om “12-tals piger” og ikke “12-tals drenge”, hvilke faktorer står bag dette? Er drengene bedre til at klare presset og bukker de ikke under på samme måde som flere af disse piger til tider gør? Er der i gymnasiet, for ikke at tale om samfundet, et større pres på piger end drenge, der derfor har betydning? Har drengene dermed større frirum til at være driverter, og har det omvendt givet drengene et ry af dovenskab? Bunder presset på pigerne ud i samfundsmæssige grunde eller som et produkt af uddannelsesinstitutionens opbygning? Disse og mange flere spørgsmål vil jeg prøve at besvare i mit projekt, med et primært fokus på problemformuleringen nedenfor. Problemformulering - Hvad er de kønslige normer på uddannelser som gymnasier og hvilke forskelle ses i normer for køn? Denne med underspørgsmål som - Hvordan er de kønslige normer på ungdomsuddannelser som gymnasiet blevet til? En forskerkontakt har jeg endnu ikke fundet, men jeg vil meget gerne gøre brug af flere forskeres vejledning. Evt. en der opererer med børn og deres ’udvikling’ i dag. En med generelle samfundsnormer for køn. Og hvis muligt en med fokus på uddannelsesinstitutionernes behandling af køn.
Projekttitel:Kønsfordeling på instrumenter
Navn:Viola
Gymnasium:
Projektbeskrivelse:Hvad skyldes den skæve fordeling af køn på instrumenter? Der er en ubalance i kønsfordelingen på nogle af de mest populære instrumenter på danske musikskoler: tværfløjten er et klart pige-domineret instrument med hele 90% kvindelige fløjtenister, og slagtøj er hvor drenge slår igennem med 88%. Dette virker formegentlig naturligt for de fleste, eftersom den stereotypiske pige er elegant og med et lyst toneleje, hvorimod den stereotypiske dreng kan lide at larme og skabe sig. Generelt er det traditionelle rockinstrumenter som drengene samles om, hvorimod pigerne foretrækker fløjter og sang. Disse tal har jeg fra www.dst.dk. I mit projekt vil jeg beskæftige mig med fordelingen mellem køn og instrumenter på landets musikskoler. Jeg vil gerne vide, hvorfor ens køn skal bestemme det instrument man spiller: har dette en kulturel begrundelse? Eller kan det forklares ud fra et biologisk perspektiv? Desuden er der flest piger, som modtager musikundervisning generelt (56%), og jeg synes det vil være spændende at undersøge, hvordan dette kan forklares. Er det vores samfund, som fortæller piger og deres forældre, at det at spille et instrument er feminint? Eller er det pigerne selv, som fra naturens side har en højere interesse for musik, hvorimod drengene fortrækker fysisk aktivitet? Udover at besvare disse spørgsmål, vil jeg i min opgave forsøge at finde ud af, om man kan vende den skæve kønsfordeling, og om der overhovedet er brug for en omstilling. Dette emne ligger utrolig nært for mig selv, fordi jeg selv spiller klaver og bratsch. På min lokale musikskole oplever jeg ofte dette fænomen. Jeg har nogen gange funderet over, om mit køn mon har været med til at afgøre min interesse for musik og/eller de instrumenter, jeg spiller. Jeg er utrolig betaget af både feminisme og musik, og det er utrolig vigtigt for mig at have en forståelse for hvorfor det forholder sig som det gør på danske musikskoler.
Projekttitel:Metaldetektorens påvirkning på fundmængden af romerske denarer på Nord og Øst Fyn
Navn:Mathias
Gymnasium:
Projektbeskrivelse:Siden slutningen af 1980’erne har metaldetektoren udbredt sig blandt tusindvis af amatørarkæologer. Dette har gjort, at fundmængden af alle metalgenstande fra oldtiden er eksploderet. Specielt romerske denarer er et forholdsvist hyppigt fund for den ivrige amatørarkæolog. Før i tiden fandt man for det meste kun romerske denarer under arkæologiske udgravninger. I dag er antallet af mønter steget med tusindvis, hvorved mange af disse stammer fra enkeltfund. Disse enkeltfund fremkommer såvel på detektorpladser som ikke stammer fra den romerske jernalder. Det vil sige, at de romerske denarer fremkommer mere spredt end man før har troet. Af denne grund har jeg valgt at beskæftige mig med fundmængden og fundspredningen af romerske denarer på Nord og Øst Fyn. Eftersom fundmængden er steget væsentligt i Danmark, har jeg valgt kun at koncentrere mig om fundmængden og fundspredningen mit lokalområde (Kerteminde, Nordfyn og Nyborg kommune.) Jeg vil besvare følgende spørgsmål, og samtidigt forbeholde mig retten til at tilføje flere spørgsmål til min problemstilling i løbet af mit arbejde med projektet; Mit hovedspørgsmål; Er fundmængden på nordøst Fyn steget? Og hvis dette er tilfældet, hvorfor er fundmængden så steget? Er det metaldetektorens skyld? -Hvordan er spredningen af romerske denarer ift. bogen ”Crossing boundaries: an analysis of Roman coins in Danish contexts vol 1; af Horsnæs, Helle”? -Hvordan er spredningen af romerske denarer ift. de fynske museers databaser samt fund og fortidsminder? -Hvilke typer denarer er hyppigst fremkommet? Og stemmer det overens med de hyppigst fremkomne denarer ifølge Horsnæs’ bog? - Hvilke slags materiale er denarerne lavet af? -Hvilke kontekster har denarfundene (Enkeltfund/skattefund)? Jeg er amatørarkæolog, og har gået med metaldetektor i ca. fire år. Jeg har igennem min ”karriere” fundet samtlige enkeltfund af romerske denarer, og jeg har samtidigt lige fundet en sjælden republikansk denarskat her på Østfyn. Dette gør også, at jeg finder den romerske jernalder interessant især i mit lokalområde. Samtidigt er det et spændene emne at se på udviklingen af arkæologers syn på metaldetektoren, jævnfør skalks afsnit om metaldetektoren. Jeg vil inddrage den førende ekspert på området seniorforsker Helle Horsnæs."
Projekttitel:Oldnordisk fonologi
Navn:Sofus
Gymnasium:
Projektbeskrivelse:"I mit projekt vil jeg undersøge udtalen af oldnordisk; hvordan skal det tales? Det er ikke til at finde gode beskrivelser af sprogets fonologi, og visse af sprogets konsonanttunge stavelser kan forekomme lidt fremmedartede for os danskere. Det er frustrerende, når man gerne vil læse det gamle poesi op, at den originale lyd er gået tabt. Til dagligt studerer jeg latin og græsk i gymnasiet, så jeg er vant til at arbejde med døde sprog. Ved siden af skolen har jeg også lært mig selv om basal oldnordisk grammatik, og jeg har læst en del uddrag af sagaerne. For at vide, hvordan latin og græsk skal udtales, har jeg læst W. Sidney Allens værker om disse sprogs fonologier, hvilke jeg finder enormt inspirerende, og herfra kender jeg til grundlæggende fonetik og metoder som den komparative metode og intern rekonstruktion. ’Oldnordisk’ omfatter en meget lang periode, så det vil være svært at finde én udtale. Derfor vil jeg være nødt til at tage stilling til, hvornår de forskellige lydændringer skete. Den Første Grammatiske Afhandling udlagde i 1100-tallet de forskellige fonemer på islandsk og foreslog en retstavning til at repræsentere disse. Selvom den ikke beskriver lydene fuldstændigt nøjagtigt, er sådan et ’fonemisk overblik’ et godt sted at starte. Jeg vil forsøge at præcisere disse fonemer ved at se på deres efterkommere i de moderne nordiske sprog og ved at overveje oprindelsen for de forskellige lyde. De individuelle fonemer er én ting, en anden er sprogets prosodi. Hvis det første går godt, kan jeg gå videre og kigge på lydenes sammenhæng. Hvordan skal ord syllabificeres? Hvordan falder trykkene i længere ord? Måske vil jeg kunne finde svaret ved at kigge på skjaldedigte. Versemål som dróttkvætt bruger rim og assonans, og måske er det muligt at udlede viden ved at undersøge disse. Det er de to ’trin’ i mit projekt. Det er her, jeg tænker at det er muligt at finde viden, og ud fra disse overvejelser vil jeg begynde min undersøgelse af sagen. Hvis den første del går godt, kan det næste efterfølgende blive undersøgt."
Projekttitel:Sprogs effekt på folks opfattelses af transkønnet.
Navn:Magnus
Gymnasium:
Projektbeskrivelse:"Vi lever i en tid, hvor vi på daglige basis skal håndtere nye indtryk og tage stilling til ting, som vores forældre og bedsteforældre ikke skulle. Verden bliver hele tiden mindre da vi bliver mere og mere forbundne med verden omkring os. En af disse nye ting, som vi bliver konfronteret med, er transkønnede og accept af dem. Derfor går dette projekt ud på at undersøge, hvorvidt folk med dansk som hovedsprog er mindre tolerante overfor for transkønnede på grund af dansks mangel på ord til at beskrive transkønnede. På dansk bliver det svært at identificere sig i et køn, da vi i modsætning til fx engelsk ikke har et ord som ordet gender, der lige netop dækker konceptet. Jeg har altid været vild med sprog og den magt, der ligger i det til at forstå verden, for jo flere ord man kender, jo mere kan man forstå, og desto støre er ens mulighed for at forstå og fortolke verden. Et af minde yndlings ordsprog er, perspektiv definer verden og sprog definerer perspektiv, dette er den grund sætning, jeg gerne vil gå ud fra i mit projekt. Men hvordan vil jeg gerne undersøge dette? Jeg ønsker at undersøge dette gennem en blanding af kvalitative og kvantitative undersøgelser. I disse undersøgelser vil jeg sende mine subjekter gennem en række små narrativer, måske som den her ”Emma har altid været glad for kage men han har ikke råd til kage. Emma har altid været glad for kage, men hun har ikke råd til det” Hvad får de to sætninger subjektet til at føle og tænke, hvilken virker mest ”rigtig?”. Jeg vil lave en udgave af denne undersøgelse i en mindre skala, hvor subjekterne kommer til at være mit internationale kontaktnetværk. For at udføre dette projekt og samle data vil jeg tage kontakt til danske sprogforskere der forsker indenfor sprog og identitet fra Københavns eller Aarhus universitet. Min indsamling af data vil komme fra videnskabelige afhandlinger omkring sprog og identitet."