Projektbeskrivelser for kategorien Humaniora 2019

Projekttitel:Er der sammenhæng mellem det enkelte individs filosofi og kunstinteresse?
Navn:Izabella Møhlenfeldt Berg
Gymnasium:Odsherreds Gymnasium
Projektbeskrivelse:• Jeg ville gerne undersøge om der er en forklaring på kunstinteresse i det enkelte individs tankegang, end blot det uforklarlige og simple svar, såsom at ”man bare synes det er pænt”. • I min personlige overvejelse til emnet, er jeg blevet inspireret af min eksamensopgave i billedkunst. Jeg skulle lave et plagiat af ”The Dead End Painting” af Micheal Kvium, hvor jeg også gik dybere i hans person og billeder, hvor der var et sammenhæng: I Kviums billeder ser man frastødende motiver af mennesker, som har en mening med sig - nemlig Kviums livsfilosofi. Han ser verdenen meget råt, hvor han vil fremprovokere virkeligheden for andre mennesker og lade dem se en virkelighed de ikke selv ville kendes ved. Jeg blev selv meget interesseret i hans kunst, da jeg er enig i hans opfattelse og kan se idéen i hans billeder. Aldrig har jeg været mere forarget og inspireret af en kunstneres værker før. Fordi jeg har samme opfattelse som ham, gælder det så eventuelt for alle? Kan ens kunstinteresse fremmes af ens filosofi, ens historie og tilstand (mht. om man under krig, fattigdom eller andre udfordringer), og kan det fremprovokeres af manipulation eller af ens psykiske tilstand, eller af begge? • Jeg ville tage udgangspunkt i min baggrund med stor viden indenfor kunst med bla. 12 i årskarakter og 12 til eksamen i billedkunst C og generel interesse for kunst udenfor undervisning. • Metoder som jeg ville anvende ville være: - At undersøge kunst igennem historien: Finde et par enkle kunstnere og tage udgangspunkt i deres og samfundets baggrund - og om der er sammenhæng på kunstnerens succes og samfundets tilstand. - Sammenligne ”gammel” kunst og sammentidskunst - beskæftige mig med hvad kunst har betydet for det enkelte individ igennem tiden og teorier om hvad kunstinteresse kan betyde fremadrettet for samfundet. Det kan være afgørende for om kunst forsat vil være noget som vil gå igen igennem tiden som noget menneskeligt, såsom humor, eller om det ville uddø som f.eks. tidligere menneskers dyriske og primitive tilgang til livet. - Evt. at foretage undersøgelser med spørgeskemaer og personlige undersøgelser med frivillige i forskellige kategorier - foretage undersøgelser og socialeksperimenter med forskellige slags mennesker: om mennesker som f.eks. er gamle og raske, med en livsfilosofi ”at rejse er at leve”, at de føler sig frastødt og ikke ser en mening i Kviums værker.
Projekttitel:Eskapisme gennem religion
Navn:Elisabeth Henriette True
Gymnasium:Odense Katedralskole
Projektbeskrivelse:I mit projekt ønsker jeg at undersøge, om der kan anes en generel tendens til at flygte fra virkeligheden gennem religion samt hvilken betydning dette har for individet. Herved vil jeg inddrage Albert Camus essay Sisyfosmyten, hvori han kritiserer en række tænkere, heriblandt Søren Kirkegaard for at begå filosofisk selvmord, da de afviser verdens absurditet og forklarer den gennem idéen om en omnipotent skaber. Hertil ønskes det også undersøgt, hvad Kirkegaards modsvar til dette kunne være. Religionen har næsten uden undtagelse været fremtrædende i alle kulturer verden over, hvilket kan have mange årsager. En forklaring hertil kunne dog ligeså være, at mennesket grundlæggende ønsker at eskapere fra de problemstillinger individet bydes gennem livet. Derfor tegner religionen også oftest et billede af et efterliv, hvor det gode endeligt sejrer over det onde og absurditeten pludselig tilskrives betydning. Retfærdigheden sejrer endeligt som antitese til livets konstante forfordeling. Personligt har jeg gennem mig selv samt andre tæt på mig lagt mærke til, at man netop i svære tider, som ved tabet af en elsket, søger noget større, noget almægtigt. Sågar folk der egentlig anerkender sig selv som ateister eller agnostikere søger ”tilflugt” i form af en større enhed. Kan det i sidste ende ligge til grunde for religionens verdensomspændende succes? Kan religionen på trods af stor kritik i det senmoderne samfund reelt set være gavnligt for individet, eller begås der filosofisk selvmord derved? Friedrich Nietzsche så ikke nødvendigvis ”Guds død” som en udelukkende god ting, men belyste rettere nogle af de konsekvenser dette kunne have, hvorved det filosofiske selvmord sågar kan være gavnligt, og der kan sættes spørgsmålstegn ved, hvad individet helt konkret får ud af bevidstheden om absurditeten, hvilket forbindes med Camus påstand om det filosofiske selvmord. Altså ønsker jeg i sidste ende at nå frem til en delvis forståelse af religionens betydning for individet, hvad der ligger til grunde for flugten gennem denne og hvilken effekt denne har.
Projekttitel:Et Samfund Uden Religion
Navn:Daniel Didriksen
Gymnasium:Frederiksværk Gymnasium
Projektbeskrivelse:Projektbeskrivelse Jeg har ofte tænkt på om folk ville kunne enes mere uden religionskonflikterne, eller om det helt modsat forholder sig således, at mennesket finder sine dybeste relationer og fællesskab gennem et religiøst fællesskab – også selv om det ikke spiller en stor rolle i hverdagen. Religion og tro spiller en meget stor rolle for mange mennesker i dagligdagen. Nogle er særdeles troende, mens andre går og leger med tanken om, at der måske sidder en og holder en beskyttende hånd over os. Der er mange som knuger sig stærkt til religion, når det angår døden. Her er religion også et redskab mod angst, for hvad der kommer efter man er gået bort? Jeg undrer mig over hvordan et samfund uden nogen form for tro eller religion ville se. Vi oplever for eksempel mange konflikter i verden - store som små, som opstår på grund af tro. Vil et samfund uden religion have brug for noget andet, eller ville det bare være en ting mindre at bekymre sig om? Selvom man ville tro, at det ville være et paradoks, møder vi også naturvidenskabelige forskere, som er troende. På baggrund af mit gymnasiale studie og de mange kulturer og religioner, jeg møder i hverdagen, har jeg valgt at forske i dette emne. Jeg tænker, at et samfund uden religion vil være interessant at undersøge konsekvensen af, både for det enkelte menneske og for samfundene imellem. Ved hjælp af de antropologiske studier og den viden, der foreligger om kulturer og tro, vil jeg forske i følgende: 1. om der findes kulturer helt uden en tro, og 2. hvilke konsekvenser for et samfund og for samfunds indbyrdes forhold, fraværet af en religion vil have. Jeg forestiller mig, at mennesker på internationalt plan vil kunne interagere anderledes med hinanden.
Projekttitel:Findes der en alternativ metode til karakterer?
Navn:Ditte Krebs
Gymnasium:Midtfyns Gymnasium
Projektbeskrivelse:Projektbeskrivelse: I Danmark er skolesystemet opbygget efter, at man skal igennem de obligatoriske 10 års skolegang, men hvordan kan man undgå at presset fra karakterer og eksamener ikke går hen og påvirker den måde man definerer sig selv på? Og hvordan undgår man, at karakterer ikke tager fokusset fra læringen? Findes der andre metoder, som er med til at give eleverne deres respons? Uanset, hvilken uddannelse man vælger, har jeg som gymnasieelev oplevet en tendens til, at karakterer har fået en stor rolle i de studerendes hverdag. Personligt kommer jeg selv fra en baggrund med eksamens- og karakterfrie skoler, hvor fokus ikke har været præget af et tal. Efter jeg er begyndt på gymnasiet, har jeg fundet ud af, at karakterer og eksamener har haft stor indflydelse på andre unge. Det har ændret min opfattelse af uddannelse, da jeg føler et andet pres og en forventning af både lærere og elever, hvor tallet siger mere om eleven end reelle tilbagemelding med konstruktiv kritik. Jeg har mødt flere elever, som er blevet påvirket af karakterer, og som har ladet sig definere af tallene. I en samtale med min lærer forklarede hun mig, at når der bliver givet feedback til eleverne er det tallet, som tæller mest for dem, og den resterende del af kommentarerne på udvikling af ens faglighed bliver overset og overskygget af karakteren. Karakterer er derfor et emne, som fylder meget hos de studerende. Min oplevelse af at gå på karakterfrie skoler har gjort, at jeg er blevet nysgerrig om karakterer virkelig er den bedste måde at blive bedømt på, eller om der findes et andet eller bedre alternativ, som kan mindske det pres og stress blandt elever. Jeg har desuden kendskab til det spanske karaktersystem, da jeg har været på sprogudveksling til Spanien, hvor jeg observerede deres tilgang til karakterer. Ud fra den oplevelse kan jeg sammenligne resultaterne fra spanske og danske skoler, og se om karakterer enten er mest gavnligt eller påvirker elever og studerende negativt. Jeg vil derfor gerne lave en undersøgelse blandt nuværende og tidligere studerende, hvor de forklarer, hvordan karakterer har haft en indflydelse i deres liv og dermed fortælle deres holdning omkring karakterer og muligvis hjælpe med at finde på andre metoder til at erstatte tallene. Dertil vil jeg inddrage synspunkter fra velfungerende eksempler på karakterfrie skoler og finde kontakter, som kan fortælle, hvorfor man vælger karakterer til eller fra.
Projekttitel:Flag, nationalisme og tilhørsforhold
Navn:Annabella Askjær
Gymnasium:Risskov Gymnasium
Projektbeskrivelse:"Alle lande har et flag, selv lande der endnu ikke er godkendt af FN. Flag bidrager til en national følelse og mange folk samles under fanen. Man kan dog også stille sig selv det spørgsmål, hvor meget bidrager et lands flag virkeligt til den samlede nationale følelse? USA er et af de lande med flest flag pr. indbygger, men betyder det de er mere nationalistiske? Føler de et stærkere forhold til deres land grundet flaget? Eller føler de i virkeligheden mere tilhørsforhold til et andet flag eksempelvis historisk set eller et lokalflag. Dette kan alt sammen opsummeres gennem følgende spørgsmål. Hvordan føler du et tilhørsforhold til dit lands flag? Føler du i virkeligheden mere et tilhørsforhold til et andet flag end det nationale? Hvor nationalistisk vil du bedømme dig selv, dit land og dine nærmeste? Der har endnu ikke været nogle studier der koder flag sammen med en national følelse, men jeg forestiller mig, man forholdsvis nemt i samarbejde med en antropolog med fokus på nationalisme eller patriotisme kan skaffe information om følelsen af nationalisme som en helhed. Derudover historikere, i forhold til hvordan flaget historisk set har spillet en rolle, eksempelvis gennem krige et land har været igennem, en uafhængighedskamp eller en god historie ligesom det danske flag. Nationalisme er i fremgang, ikke blot i Europa men i hele verden, og emnet er derfor i stigende grad vigtigt og relevant at undersøge. At områder som eksempelvis Catalonien, Taiwan og Transnistrien fortsat prøver at blive godkendt hele verden rundt, samler også dem under alternative flag. Personligt elsker jeg flag, helt fra jeg var lille har jeg haft et tilhørsforhold til diverse flag, jeg har endda et favoritflag, og jeg er ikke den eneste. Selvom folk typisk ikke siger de har en holdning når det kommer til flag, kommer de alligevel altid med flere meninger hvis man først rigtigt spørger ind til dem. Derudover har jeg grundet min personlige interesse en øget viden om flag, både hvad der skaber et godt og et dårligt flag, men også et kendskab til forskellige kulturers tilhørsforhold til flag. Eksempelvis begraver man i San Fransisco typisk politimænd og andre offentlige ansatte med byens eget flag, i stedet for landets. Og her taler vi altså et af de lande med flest flag pr. indbyggere, som ellers er nogle af de mest patriotiske overordnet. Også i USA’s sydstater har mange ophængt Konføderationens flag, der typisk er et symbol på et mere konservativt og traditionelt verdensbillede, ved siden af landets eget udenpå flere bygninger."
Projekttitel:Fænomenologiens betydning for teknologiens væsen
Navn:Ida Bendix
Gymnasium:Rysensteen Gymnasium
Projektbeskrivelse:Projektbeskrivelse Som ung i en digitaliseret verden, spiller teknologien en kæmpe rolle i min hverdag, både direkte som forbruger af smartphone og internet, men også indirekte som vidne til teknologiudviklingen og dens aftryk på verdens ressourcer både på den negative og den positive front. I mit forskningsprojekt vil jeg gerne undersøge, hvad fænomenologiens betydning for teknologien er både i forhold til, om mennesket ser og udvikler teknologien rigtigt. Hvorfor vil mennesker skabe teknologi, som fremmer global opvarmning, og arbejdsløshed? Eller er det egentlig teknologien, som skaber sig selv igennem mennesket? Mit projekt kommer også til at beskæftige sig med, hvorvidt teknologifænomenet kan være ”værende” eller kun kan foregå på en ”væren” plan, altså som eksistensen af teknologien kan have samme indflydelse som menneskets eksistens. Jeg fik kendskab til filosofien igennem min internationale 10. klasse, hvor en af vores hovedfag var ”philosophy”. Her fik jeg for første gang mulighed for at behandle og analysere Antikkens filosoffer, og filosofiens måde at betragte verden på. I den forbindelse blev jeg især inspireret af Aristoteles og hans tanker og måder at tilgå emner som techne og metafysik. Mange forskellige synspunkter på og opfattelser af verden møder jeg også i andre sammenhænge, når jeg begår mig i miljøer, hvor der diskuteres og debatteres, fx ved at deltage i Model United Nations (MUN), eller når jeg er til møder i Europæisk Ungdoms Parti (EUK). I min dagligdag arbejder jeg ofte med samfundsfaglige teorier og modeller, samt anvendelse af forskellige metodeovervejelser bl.a. i forbindelse i DHO og SRO. Derfor bliver det interessant at anvende en ny metode, som er inspireret af den fænomenologiske forskningsmetode og dens afsæt hos de filosoffer, som har beskæftiget sig med teknologien som fænomen. Jeg vil inddrage Husserl som fænomenologiens fader, men specielt hans elev Martin Heidegger, der stiller sig særligt kritisk over for civilisationens brug af teknologien som begrænsende og snæver. Jeg er ligeledes meget interesseret i hans ”væren” og ”værende” begreber. Wolfgang Schirmacher og Andrew Feenberg er to nulevende filosoffer, som begge er optagede af teknologiens rolle i nutiden. Det er mit håb, at jeg kan kontakte dem for konkrete spørgsmål og få deres betragtninger. Jeg vil kontakte de forskellige universiteter i Danmark, som har filosofi og teknologi som områder og håber derigennem at kunne finde eksperter eller en vejleder."
Projekttitel:Hvordan påvirker forskelige indtag af mad på det mentale og det fysiske?
Navn:Maj Væde Melgaard
Gymnasium:Roskilde Katedralskole
Projektbeskrivelse:Jeg vil undersøge denne problemstilling ved at finde nogle af de mest populære diæter og få et overordnet blik i, hvordan de påvirker kroppen, ved at teste disse diæter ud på mig selv og min mor. Det jeg har valgt at gøre er at finde nogle diæter og prøve dem af på mig selv, men jeg vil også prøve at se om det at være vegetar eller det at være veganer påvirker kroppen på en positiv måde, men jeg vil også se, om der er en forskel på hvordan kroppen har det. Grunden til, at jeg vil forske, er fordi jeg undrer mig over, hvordan kroppen vil reagere når man spiser forskelligt. Men også fordi at jeg selv er eliteatlet og skal spise nogle bestemte ting for at kunne træne 6 gange om ugen. Da jeg selv har prøvet at leve på bestemte måder, da jeg har været på en sportsefterskole, hvor der har været 6 måltider på en dag og at de der er blevet serveret, er det bedste mad til at lave sport hver dag, så har jeg også prøvet at leve i USA, hvor jeg har levet på fastfood det meste af tiden, hvor jeg kunne mærke en stor forskel på min egen krop. Grunden til at jeg godt vil gennemføre denne undersøgelse er for at se hvordan ens krop og psyke reagerer, når man indtager forskellige former for næring. Der ligger også det aspekt, at man skal vide noget og kost og kroppens måder på at reagere på den næring, når man vi være fysioterapeut. Noget af det jeg vil indbringe, er at tale med nogle jeg har gået på hold med, som har været vegetar i et helt år for at for en bedre forståelse for hvordan det påvirker en. Men det er også fordi at der er rigtig mange unge der mener at det at gå på en diæt er bedre og man taber sig, men det vil jeg undersøge om det passer.
Projekttitel:Hvordan skaber den magiske queering i H.C. Andersens Den Lille Havfrue en maskering af de kønsstrukturelle forhold og disses påvirkning på individet og dets handlemuligheder i eventyret?
Navn:Louis Carl Aagaard Schou
Gymnasium:Odense Katedralskole
Projektbeskrivelse:Vi har alle som børn læst eller fået læst Den Lille Havfrue af H.C. Andersen. Denne historie omhandler en sød havfrue, der forelsker sig i et menneske fra landjorden. Således vil mange koble denne historie med et magisk univers, hvor der dybt på havets bund bor mytiske væsner og finurlige havfruer. Dette implicerer også et fravær af samfundets heteronormative strukturer og former således et postfeministisk univers, hvor diskrimination er erstattet af en eventyrlig diversitet af mange væsener og et magisk univers, hvor alt synes muligt. Dermed kan man tale om en netop magisk queering i Andersens eventyr. Imidlertid må man spørge sig selv, om denne eventyrlig diversitet og frihed er reel. Spørgsmålet går således på, om denne magiske diversitet i virkeligheden maskerer et samfund, hvor den heteronormative struktur i høj grad eksekveres. For nærmere at undersøge denne hypotese må en poststrukturalistisk kønskritisk læsning af Den Lille Havfrue være fordelagtig. Ergo vil en inddragelse af særligt Foucaults subjektpositioner kombineret med særligt Butlers teori om kønsperformance mv. Denne skal kombineres med en eksistensfilosofisk udlægning af særligt Foucaults teori om subjektpositioner. Denne undersøgelse af Den Lille Havfrue er relevant, idet den først og fremmest har en enorm populærkulturel udbredelse i særligt Danmark og mange andre lande. Dermed må det forventes, at den har en effekt på særligt børns opfattelse af kønsidentiteter og handlemuligheder ifb. med dette. Dette argument udbygges endvidere ved, at værket, som allerede nævnt, normalt opfattes som værende foregående i et eventyrunivers i form af en høj diversitet af specielle væsner og en idé om, at alt er muligt. Dette kan dermed også underbygges af den eksistensfilosofiske tilgang til den poststrukturalistiske teori til en diskussion om, om disse kønsstrukturer reelt kan siges at have en effekt på rigtige menneskers liv. Min personlige baggrund for en udførelse af et sådant projekt består i, at jeg bl.a. har undervist talentfulde folkeskoleelever i de netop omtalte filosofiske teorier og selv modtaget undervisning af personer ansat på universitetet i disse, og at jeg ydermere har et stærkt netværk via TalentCampDK blandt litteraturstuderende på både Aarhus Universitet og Københavns Universitet, som har den akademiske erfaring, der er nødvendig og specifik for netop mit emne. Ydermere overvejer jeg at inddrage, hvis muligt, Dag Heede fra SDU, som har stor erfaring på queer-området.
Projekttitel:Hvorfor retter vi andres sproglige fajl?
Navn:Marcus Malthe Due Sidelmann
Gymnasium:Bagsvaerd Kostskole og Gymnasium
Projektbeskrivelse:"Hvorfor bemærker vi, og nogle gange retter, andres grammatiske- eller sproglige fejl? Jeg fanger tit mig selv i at rette andres sprogfejl - for det meste uden at sige det højt. Du har nok også selv bemærket stavefejlen i mit hovedspørgsmål, rettet det og læst videre, selv om det ikke var synderlig uforståeligt. Vi falder over andres fejl og bruger dem til at danne os et indtryk af vedkommende, vi taler med. Dine og mine reaktioner på sprogfejl er muligvis ikke ens - men i hvor høj grad fylder det hos os, og er der en sammenhæng mellem køn, alder, uddannelse og etnicitet? Disse spørgsmål omkring sprog og fejl har fået mig til at undre mig over, hvad der egentlig får den indre dansklærer frem i os. Spørgsmålene lugter lidt af noget gruppemæssigt, hvorfor jeg gerne vil have en sociolingvistisk vinkel på dette projekt. Dertil ønsker jeg også at bruge noget fra retorikkens verden, da jeg i 1.g har haft retorik C. Jeg vil kunne bruge viden derfra i min søgen på et svar af hovedspørgsmålet. Foruden retorik har jeg også Dansk A, som tillige med vil komme til gavn i besvarelsen. Jeg har også haft Almen Sprogforståelse, hvor jeg afsluttede faget med et sociolingvistisk projekt, som i særdeleshed har vækket en interesse hos mig for det sociolingvistiske. Konkret kommer projektet til at tage sig ud ved, at jeg definerer nogle grupper, som kan forventes at have forskellige sprogkoder. Dernæst vil jeg indsamle empiri - tage ud i de forskellige miljøer og nedskrive ordret, hvad der udveksles imellem. Jeg vil lave en kvantitativ undersøgelse - spørgeskema - hvor folk skal tage stilling til de forskellige indsamlede tekster. Informanterne skal også fortælle, hvordan de placerer sig ift. opnået uddannelse, alder, køn, bopæl osv. I samme moment med indsamlingen af empiri til den kvantitative undersøgelse vil jeg foretage nogle kvalitative undersøgelser af dem, hvis sprog jeg bruger til den kvantitative undersøgelse. Dermed vil jeg både få tal på forholdene samt indblik i enkelte verdner i besvarelsen af mit hovedspørgsmål."
Projekttitel:Indbygget trosbehov
Navn:Alfred Damsgård Bromark
Gymnasium:Nyborg Gymnasium
Projektbeskrivelse:Kan man bevise at mennesker på trods af miljøer, og samfund kan finde på samme trosforestillinger. Jeg har valgt dette emne pga. Jeg synes det er spændene at hører om f.eks. et dyrs handlingsmønstre, men så tænkte jeg at det kunne være spændene at prøve at kortlægge menneskets trosforestillinger. Hvis man kunne få undersøgt hvordan det kan være mennesker fra den ene del af verden, kan have forestillinger som man også ser i en hel anden del af verden. Det kan være fra måde at håndtere døden, til forskellige overgangriter, til forestillingen om overnaturlige væsner. Jeg interesserer mig meget for religion. Så fik jeg tanken om, troen ligger i os som mennesker at vi har behov for at tro siden vi alle gør det. Jeg vil også tjekke om mennesker er ved at miste troen nu, eller har troen bare ændret form. Jeg tænkte om der var en chance for at troen ligger i alle mennesker at tro og det vil jeg undersøge. Jeg har også besøgt Moesgaard museum i Århus, hvor jeg kiggede meget på en udstilling der omhandlede måden at håndtere døden forskellige steder i verden, som jo er meget relevant for mit forskerprojekt. På min tur til Moesgård museum fik jeg ideer til en masse spændene sammenligninger, og parelleser der kunne trækkes mellem forskellige menneskers ritualer. Jeg vil lave en masse sammenligninger og perspektiveringer fra en kultur til en anden. Jeg har allerede læst 2 bøger om emnet, og været på en museumstur, med henblik på mit forskningsprojekt. Jeg vil inddrage eksperter kilder som blandt andet er Peter Lodberg, Olav Hammer og Jesper Sørensen.
Projekttitel:Kan et forandret natursyn redde verden fra klimaforandringer?
Navn:Esther Bak Halvgaard
Gymnasium:Borupgaard Gymnasium
Projektbeskrivelse:Har et hensynsløst natursyn forårsaget klimakrisen? Har vi under vores eksponentielt voksende teknologiske udvikling, især i de seneste få hundrede år, skabt et antropocentrisk billede af os selv som klodens ejere på bekostning af vores omgivelser? Burde vi i så fald ikke se efter et nyt perspektiv i det idéhistoriske udvalg af filosofier og tanker, og undersøge om vi ved at se tilbage på gamle idéer, kan skubbe vores nuværende samfund mod et bedre sted? Med andre ord: kan vi bruge fortidens idéer om naturen til at redde den klode, vi er dybt afhængige af, men samtidig er i færd med at ødelægge? Jeg ønsker at undersøge og bearbejde dette problem, da jeg finder det relevant og afgørende for at løse klimakrisen. I dag bekymrer mange sig om klimaet: grøn politik er et af de mest diskuterede emner, og demonstrationer med et budskab om at bevare kloden fylder oftere gaderne rundt omkring i verden. Det er selvfølgelig et resultat af de tydelige forandringer der er i gang i naturen lige nu, og alt tyder på at vi selv har forårsaget dem. Men er det nok blot at forsikre sig selv om at hvis vi bare når at omstille til grøn energi skal det hele nok gå? Kunne det ikke tænkes at det ville rykke langt mere, hvis vi ændrede vores verdens- og natursyn til et, hvor optimering og udnyttelse ikke var i fokus men i stedet naturen selv? Hvis det sluttes at vi ved at ændre natursyn kan hjælpe os selv på vej, vil vi støde på et væsentligt spørgsmål: hvilket natursyn skal vi så have? Jeg ønsker at undersøge en af flere forskellige muligheder, specifikt den filosofiske strømning, der går under navnet ”idealisme” og som var fremtrædende i den idéhistoriske og litterære periode ”romantikken”. Jeg vil udforske en filosofi hvor naturen ikke ses som et objekt, men snarere som noget ophøjet, noget åndeligt nærmest. Man så at mennesket var naturen underordnet, og at det aldrig ville forstå den fuldkomment. I moderne tid har mennesket i den vestlige verden som følge af både oplysningstiden og industrialiseringen hovedsageligt haft et natursyn domineret af naturvidenskaben. Naturen skal udforskes, tæmmes, kontrolleres og gøres til ressource Mennesket kan ikke tæmme og kontrollere naturen. Mennesket vil altid være uløseligt forbundet med naturen, afhængig af den, men samtidig frygte den. Vi har brug for naturen, men det skræmmer os at vi aldrig nogensinde vil kende den til fulde. I idealismen så man, at naturen var mere end blot en ressource og noget vi skal have kontrol over. Man så det æstetiske aspekt, som vi ser i kunsten, og man så at den er uerstattelig. Man måtte indse at den menneskelige erkendelse ikke kunne hamle op med naturen, og at vi kun kan forsøge at famle i mørket efter en forståelse. Jeg tror vi kan bruge disse tanker til noget væsentligt i dag. Det skal bemærkes at jeg ikke ønsker at foreslå en mulig implementering af idéerne i samfundet, jeg vil blot undersøge dem og sammenligne dem med natursynet i dag i den vestlige verden.
Projekttitel:Kan man adskille kunsten fra kunstneren?
Navn:Clara Luplau Castelao
Gymnasium:Odense Katedralskole
Projektbeskrivelse:Inden for kunst bliver det ofte diskuteret om man bør adskille kunsten fra kunstneren. Bør det man ved om kunstnerens liv påvirke ens forståelse og holdning til et kunstværk, eller bør man se på værket isoleret? Det er et interessant spørgsmål, men inden det kan besvares, må man først besvare et andet mindst lige så interessant spørgsmål: er det muligt at adskille kunsten fra kunstneren? Har vi overhovedet et valg? Kan vi vælge ikke at tænke på at Picassos elskerinder næsten alle sammen havde ganske forfærdelige liv og at 2 af dem begik selvmord når vi betragter ”Les Demoiselles d’Avignon” i 2020? Og kan vi læse Harry Potter som vi gjorde da vi var børn efter at have fulgt med på JK Rowlings twitter? Det er det jeg ønsker at undersøge. Jeg ønsker at undersøge det, fordi mødet mellem kunsten og dets publikum er et utroligt interessant moment. Men det er ikke bare interessant for mig. En kunstner der ønsker at udtrykke eller fortælle noget bestemt med sit kunstværk vil have stor gavn af at vide hvor vigtige de selv er for fortællingen. Ligeledes vil en museumsgænger eller læser kunne forholde sig bedre til et værk hvis de på forhånd ved i hvor høj grad deres syn på kunstneren vil påvirke deres forståelse af det. I min undersøgelse kan jeg inddrage viden fra psykologi, dansk og billedkunst, hvilket alle er fag jeg har eller har haft i gymnasiet. I psykologi har jeg lært om menneskets psyke og adfærd herunder dets oplevelse af verden, tænkning og måder at reagere på. Det er netop det min undersøgelse drejer sig om. I dansk og billedkunst har jeg lært at analysere henholdsvis litterære værker og billeder. Denne viden kan være vigtig når jeg undersøger hvordan vi forstår kunst i forhold til kunstneren.
Projekttitel:Lever traditionel folkemusik videre i folkgenren?
Navn:Oskar Dam Fedders
Gymnasium:Midtfyns Gymnasium
Projektbeskrivelse:Den traditionelle folkemusik er ikke lige så stor en del af folkets hverdag i den tid vi lever i nu, som det var for mange år tilbage, hvor der også var flere traditioner indenfor folkemusikken, som troubadourtraditionen, hvor en person rejste rundt, med udenadlærte folkeviser, som i tekst og opbygning var nemme at lære at synge med på, så publikum kunne få en aktiv rolle i optrædenen. Men hvad er der sket med troubadourerne, og sange med folkeviseopbygningen? Jeg vil ved brug af engelsk tekstanalyse og musikanalyse, prøve at se på den folkmusik der især var stor igennem 60’erne og 70’erne, men som også i dag produceres og sælges i store mængder. Dette vil jeg gøre med Joni Mitchells numre som udgangspunkt, samt en baggrundsviden omkring opbygningen og kompositionen i traditionel folkemusik. Jeg vil også se på om der er ligheder mellem folkgenrens musikere og de gamle troubadourer, mere specifikt hvordan de optræder og hvad grej der skal bruges til en koncert. Når jeg ikke går på gymnasiet, spiller jeg cello, på det seneste er jeg begyndt at udforske den traditionelle vestlige folkemusik, i sammenhæng med at jeg begyndte at spille folkemusik opdagede jeg også musikeren Joni Mitchell, og jeg har flere gange oplevet hendes numre som værende alla de gamle folkeviser i lyd og opbygning. Derfor vil jeg undersøge om der er en sammenhæng mellem Joni Mitchells musik - og generelt moderne folkmusik som genre - og de gamle traditionelle folkeviser og musikstykker, både om der er sammenhæng i forhold til meningen med teksteren, altså hvorfor er de skrevet, hvad skal det bruges til, og om de harmonisk minder om hinanden i opbygning. Min viden vil jeg få fra artikler og anmeldelser om Joni Mitchell og hendes musik, samt relevante stykker fra biografien ”Reckless daughter” af David Yaffe. Jeg vil også prøve at få kontakt til en forsker, som forsker i musikvidenskab, og dermed kan hjælpe mig med at opstille de to stilarter mod hinanden, så jeg kan finde ud af om der er nogle ligheder mellem det gamle traditionelle, og det nye moderne folke- /folk-musik.
Projekttitel:Musikkens indvirkning på eksamensangst
Navn:Cecilia Krogstrup
Gymnasium:Roskilde Gymnasium
Projektbeskrivelse:I takt med præstationskulturens udvikling stiger presset på unge - især unge under uddannelse. For mange er 10 og 12 blevet normen, og der lægges et enormt pres på, at man præsterer sit absolut bedste til eksamen. Dette ses bl.a. ved bølgen af de såkaldte ”12-tals-piger”, og ved at flere og flere unge til stadighed går ned med stress og angst, heriblandt eksamensangst. Jeg kender selv et par stykker som lider af angst, og også eksamensangst specifikt, og ønsker derfor at finde en måde at gøre eksamen mere behagelig og overkommelig for dem. Problemet med eksamensangst er nemlig ikke kun, at det er ekstremt ubehageligt for eleven - det giver også et misvisende billede af hvad eleven kan, da angsten forstyrrer og optager elevens opmærksomhed. Da eksamen i mange tilfælde lægger grundlag for hvilke muligheder man har for videre uddannelse, er dette ekstremt problematisk. Samtidig med denne udvikling er musikken også i udvikling. For mange er musikken blevet en naturlig del af hverdagen, og mængden af mennesker der dyrker musik er også stigende. Personligt har musik altid været en kæmpe del af mit liv og har hjulpet mig gennem flere svære perioder, heriblandt til afgangsprøver og eksamener. Musikken er også langsomt ved at bryde ud af sine rammer som udelukkende underholdning - mange artister påstår nemlig at musikken er en form for selvterapi for dem og endda at musikken har reddet dem fra stofmisbrug mm. Dette er interessant, da det bryder med den måde vi kender musik på i dag, nemlig som underholdning, og det åbner for nye spørgsmål som: Kan musikken bruges som ”medicin”? Dette ses bl.a. ved at ydelser som musikterapi og firmaet ”Musicure” bliver mere og mere kendt. Det er netop dette jeg ønsker at undersøge, da jeg ønsker at sammenkoble de to udviklinger: Kan musikken bruges til at hjælpe på eksamensangst? Herunder ønsker jeg både at undersøge om musikken kan bruges til at gøre oplevelsen mere behagelig for eleven, og også undersøge om den kan være med til at gøre det nemmere for eleven at fokusere og dermed præstere bedre.
Projekttitel:Når Ord Forarger - Retrospektiv Censur i Klassisk Dansk Litteratur
Navn:Clara Johanne Højby Nielsen
Gymnasium:Sankt Annæ Gymnasium
Projektbeskrivelse:Som stor elsker af ord, litteratur, historie og politiske forhold blev jeg voldsomt provokeret over Gyldendals beslutning om at fjerne otte digte fra Halfdan Rasmussen digtsamlingerne ”Jeg vil tælle stjerner” og ”Abracadabra og andre børnerim”. Jeg mener, at en af grundstenene i et demokrati er ytringsfriheden. Jeg er bange for, at den blinde og unuancerede censur af alt, der kunne forstås som krænkende helt fjerner vores evne til at tænke selv. Det skræmmer mig, at et stort forlag som Gyldendal, stille og roligt får monopol på dansk forlagsvirksomhed og derefter til og med føler sig kaldet til at korrigere litteraturhistorien. Tanken om Danmark under egencensurens svøbe er virkelig modbydelig. Jeg har læst Gyldendals direktør Morten Hesseldahls mange udsagn om nyudgivelsen og blev især provokeret af debatindlægget ”Jeg forstår ikke Politikens kamp for ’negre’ og ’hottentotter” udgivet i politikken d. 11. juni 2019. Jeg skrev i min danskundervisning en debatterende artikel om emnet. Jeg er gymnasieelev i 3.g og jeg læser meget. Ordets betydning for det enkelte menneske og samfundet har altid interesseret mig, og jeg er meget optaget af det enkelte ords magt an sich. Jeg er tillige politisk interesseret og har længe med stigende forundring fulgt krænkelseskulturen. Jeg opfatter den som dybt unuanceret og lukket overfor enhver diskussion og samtale. Kritik af den politisk korrekte bevægelse og dennes diskurs bliver langsomt og sikkert tabubelagt, og dette bør vi som samfund ikke acceptere. Jeg har derfor besluttet mig for at skrive en opgave med titlen: ”Når Ord Forarger - Retrospektiv Censur i Klassisk Dansk Litteratur” med følgende problemformulering: Hvordan den moderne krænkelseskultur kan true ytringsfriheden med udgangspunkt i Halfdan Rasmussens forargelige digte og med diskussion af ordets magt. Jeg vil redegøre for krænkelseskulturens fremmarch og baggrund. Jeg vil analysere Halfdans fjernede digte og undersøge censurens retfærd. Jeg vil undersøge hvordan litterær censur er blevet brugt som magtmiddel gennem historien og hvordan Gyldendals forlagsmonopol kun alt for nemt kunne blive en trussel mod det trykte ord. Derudover vil jeg kaste mig ud i en mere filosofisk diskussion om ords betydning, og om ord kan have en betydning ude af kontekst.
Projekttitel:Rummets healende effekt
Navn:Katrine Bjørnskov
Gymnasium:Mulernes Legatskole
Projektbeskrivelse:Alt for mange mennesker i det danske samfund, deriblandt rigtig mange unge, kæmper med stress og depression, og det er supervigtigt, at man får det mest optimale hjælp. Derfor kunne det også være interessant at undersøge, hvilken effekt de fysiske rammer har på det mentale helbred. Hvordan kan man skabe det optimale hjem ved hjælp af arkitektur og design til gavnligt ar modvirke psykiske lidelser såsom depression og stress? Jeg vil undersøge det potentiale, der er i et rum, som kan udnyttes til at påvirke mennesket via alle dets sanser. Fokus er hvilken virkning de enkelte elementer som lysindfald, farver og størrelsen på rum har og samtidig hvordan de i kombination kan være en faktor for det mentale helbred. Det er et interessant spørgsmål for mig, fordi jeg selv har været ramt af en depression, og samtidig har jeg en stor interesse for netop arkitektur og design, som kunne giver et nyt parameter at skrue på i forhold til at kunne afhjælpe psykiske lidelser. Derudover har jeg viden indenfor metodearbejde og statistik via min samfundsvidenskabelige og matematiske studieretning. I mit projekt vil jeg derfor beskæftige mig med at få empiri ved både induktivt og hypotetisk at undersøge de enkelte elementers påvirkning på helbredet via eksperimenter, hvor den variable skiftevis er henholdsvis lys, farve, osv. Disse eksperimenter kan både tage udgangspunkt i tidligere undersøgelser og eksperters teorier, som f.eks. et afgangsprojekt, jeg har læst om, der netop handler om rummets virkning på mennesket og værdiforøgende design, men også direkte ved at opstille en sammenhæng ud fra observationerne. Samtidig vil jeg til sidst ud fra eksperimenterne skabe en teoretisk model af det mest optimale rumdesign, og dernæst teste, hvilken ændring og forskel de designtekniske elementer kan have i samspil med hinanden, men også hvordan man kan bruge det kunstnerisk, så rummet kan leve op til det potentiale, det har til at understøtte en healende effekt på mentalt helbred.
Projekttitel:Sammenhængen mellem litteratur og sproglig udvikling hos individet
Navn:Freja Tange
Gymnasium:Odsherreds Gymnasium
Projektbeskrivelse:Allerede tidligt i min opvækst er jeg blevet præsenteret for litteratur, først og fremmest gennem højtlæsning og efterhånden ved selv at læse. Først var det billedbøgerne og bøger med lavt lixtal, men senere har det også været Harry Potter, Ringenes Herre og romaner af Jules Verne, der har været med til at forme min barndom, og har øget min interesse for litteratur. Jeg er af den overbevisning, at sproget er et af de vigtigste redskaber at besidde og mestre, og det har altid været min stærke side. Det har fået mig til at overveje, om der er et sammenfald mellem min barn- og ungdom præget af sprog formidlet gennem gode historier og mine efterfølgende sprogkundskaber. Derfor vil jeg, i mit forskerspireprojekt, gerne undersøge følgende: Hvilke faktorer har betydning for sprogudviklingen hos individet, og har tidlig introduktion til litteratur betydning for senere sprogforståelse og evt. skrivekompetencer? Spørgsmålet er især relevant i forhold til den seneste udvikling i brugen af digitale og sociale medier blandt børn og unge. Den stigende tendens til at vælge skærmen frem for bogen, blandt alle aldersgrupper, medvirker til, at børn præsenteres for sproget på en anden måde end gennem blot bøger. Jeg vil med mit projekt undersøge sammenhængen mellem tidlig sprogindlæring og efterfølgende indsigt i, eller forståelse for, eksempelvis tekstopbygning og sætningskonstruktion, samt undersøge om udviklingen i brugen af sociale medier kan have en hæmmende effekt på individets sproglige færdigheder. For at undersøge dette vil jeg inddrage viden i form af statistikker over læsevaner hos børn og unge og sammenligne med tidligere statistikker. Derudover vil jeg i kontakt med forskere der forhåbentlig kan kaste lys over sammenhængen mellem indlæring i de tidlige år af livet og senere kognitive evne til at forstå og skabe mening ud fra en tekst. Jeg har selv valgt en humanistisk studieretning på gymnasiet, og har derfor godt kendskab til sprog, et ønske om at fordybe mig i videnskaben bag, og mulighed for at benytte de faglige kompetencer fra fagene i mit forskningsprojekt, men har en forventning om at udvide min faglige horisont og få større kendskab til blandt andet psykologi, da det er nødvendigt for at gennemføre projektet.
Projekttitel:Sprogets rolle for menneskers tænkning og skrivning
Navn:Karen Møller-Munar
Gymnasium:Gefion Gymnasium
Projektbeskrivelse:Det kan indvendes at tænkning er en af menneskets essenser eller blot menneskets eneste essens. Her tænker jeg ikke på rationel eller kritisk tænkning men blot bare dén bevidsthed, som vi mennesker har om os selv, som et subjekt, som et jeg i denne verden, opmærksomt i sine oplevelser og som levende væsen. En bevidsthed om at kunne tænke om alt, bogstaveligt talt, mellem himmel og jord, kan tænke i koncepter, som vores hjerne lærer og integrerer i forhold til vores selv, vores jeg. At tænke i koncepter kan ligeså vel være at tænke i ord, idet ord i sig selv er koncepter. Dette er er et spørgsmål, som jeg på en tur en dag funderede over. Tænker vi i sprog, i ét eller flere? Jeg tænkte over, hvilket sprog jeg tænkte i, idet at jeg ikke kunne forstå, at hvis jeg nu konkret tænkte i et sprog, hvordan jeg så stadig kunne opleve at fattes for ord, hvis jeg gerne ville dele en tanke - mundtligt som skriftligt. Vi har vel alle oplevet følelsen af at sproget er utilstrækkeligt for at kunne beskrive en tanke eller oplevelse - at ord har sine grænser. Samtidig med også at have følt at en tanke eller en erkendelse først kom over én i en samtale eller ved at sidde foran et stykke papir. I dag ved vi mere og mere, hvor stor betydning sproget har for vores opfattelser og holdninger, for vores følelser og oplevelser. Det forekommer mig derfor interessant at spørge og undersøge nærmere, hvilken rolle sproget har for menneskers tænkning, og hvordan den adskiller sig fra dens rolle for menneskers skrivning? Dette er et spørgsmål, som overlapper flere discipliner: psykologi, neurovidenskab, filosofi og lingvistik. Fra et psykologisk perspektiv kan det være svært at undersøge, idet vi kun kan kommunikere det vi tænker gennem sprog. Ikke desto mindre er der både natur- og samfundsvidenskabelige undersøgelser, som viser sprogets omfattende rolle for vores kognition. Det kan udover det, også forekomme som umuligt at besvare, fordi vores egen subjektive hukommelse ikke kan række længere tilbage end til et sted, hvor vi allerede havde lært et eller andet form sprog. Så ville man i så fald skulle undersøge, spædbørns tænkning og bevidsthed, hvilket igen er svært uden direkte kommunikation. Jeg vil derfor tage en filosofisk metodisk tilgang til besvare problemstillingen. Jeg vil inddrage relevant litteratur indenfor de førnævnte discipliner. Min faglige baggrund for undersøgelsen er min viden om filosofi og psykologi, som jeg de senere år har tilegnet mig via. forskellige bøger og podcasts med aktuelle forskere. Fx har neuropsykologen Lisa Feldman Barrett en teori om, at vores følelser er konstruerede eller, bedre beskrevet med de engelske ord, at emotions er konstruerede, hvoraf affects er noget biologisk. Følelser som vrede, angst, misundelse er konstruerede koncepter gennem sprog, hvoraf kropsfornemmende følelser, både ubehagelige eller behagelige afhængende af hvilken grad af ophidselse og valens, som man føler, er bestemt af biologien. Dette er en kontroversiel teori, som er interessant at perspektivere til - hvis nu noget så umiddelbart biologisk som vores følelser er konstruerede gennem sprog, hvad er så ikke også konstrueret og betinget af sproget?
Projekttitel:The Pleasure Gap
Navn:Jakob Wentzel Odderskjær Skov
Gymnasium:Middelfart Gymnasium
Projektbeskrivelse:Projektbeskrivelse På generelt plan nyder de heteroseksuelle mænd ”sex-akten” mere end de heteroseksuelle kvinder! I et land som Danmark hvor ligestillingskampen er kommet så langt som den er, hvordan kan det så passe at 95% af mænd i heteroseksuelle forhold siger, de opnår klimaks ""ofte til altid"" under samleje, mens kun 65% af kvinderne i heteroseksuelle forhold siger de opnår klimaks ""ofte til altid""? Hvilke følelser og lyster kan forklares ved at læse skønlitterære værker? Og kan man i den forbindelse finde frem til problemets rod? Er det en feminin handskemoral der udskammer de seksuelt frigjorte kvinder, via det såkaldte ”slutshaming” og derfor et kulturelt opbygget moralbillede der skaber en skævvridning i nydelsen for kønnene, som skal løses ved at genoptage 60/70’ernes seksuelle frigørelse? Eller er det i højere grad et problem der kun kan forklares anatomisk? Er kvinden og manden bare er så radikalt forskellige fra naturens side at der skal mere praktiske foranstaltninger til, som legetøj i sengen etc. Jeg vil ved gennemlæsning af skønlitteratur, både moderne feministiske værker og mere klassiske oftest mandsdominerede værker forhåbentligt kortlægge hvorvidt problemet er menneskabt eller naturligt bestemt. Der skal læses værker af især danske forfattere eftersom de danske undersøgelser er så nylige, både Det Nationale Forskning og Analysecenter for Velfærd og Statens Serum Institut + Aalborg universitet (projekt SEXUS) har lavet gode undersøgelser der er både relevante, nye og nærmest uden tabuer. Det er dog relevant at kigge til den feministiske bevægelse, som er klart mest direkte fremtrædende i USA og det kan derfor også være relevant at læse værker af amerikanske kvinder. Personligt er jeg meget interesseret i litteraturen og især dens projektering af menneskers natur og følelser i samspil med samfundet. Jeg har i gymnasiet opbygget stor interesse for sædelighedsfejden, og dens parallelitet med dansk litteraturs moderne gennembrud. Derfor er det spændende at se på de ting sædelighedsfejden ikke fik løst og hvordan endnu flere problemer med seksualmoralen blev løst i 70’erne men at vi stadig i 2019 har et skæl mellem kvinder og mænd. Af eksperter ønsker jeg hjælp med især materialesøgningen og analysen af ældre tekster der grundet datidens tabu-belægning af emnet kan forventes at være mere eller mindre kryptiske. Alt i alt vil jeg undersøge hvorfor der er forskel på hvor meget mænd og kvinder nyder at have sex med hverandre ved hjælp af litteraturen.
Projekttitel:The women who came before us
Navn:Ulrikke Louise Duus Christesen
Gymnasium:Roskilde Katedralskole
Projektbeskrivelse:“In which ways has Protestantism affected the way women and their role in society have been perceived in England?” As a subject, I’ve always found history particularly interesting, in ways, I have never really found that of other subjects or courses. History is a rather peculiar subject, and even though we might be presented with facts and sources, history is never one dimensional or definite. The subject is answer to many modern questions, and is principal for most wonderings, as history is fundamental to all that is contemporary. My interest in history is greatest when speaking of gender history and queenship. I have always admired women in history, who have been able to counter all expectations of their failure, and proven successful where it did not seem likely. A woman such as Elizabeth has always been a great interest of mine, as she opposed many expectation there was to queenship. She fought the Spanish armada and held onto her title as queen without ever marrying and compromising her status as regent. She was a protestant, and her rule could not have been more different from that of the previous queen, her sister Mary I, who was a particularly devoted catholic. She was equally devoted to her role as a queen, and tried throughout her entire rule to fulfil the biological role of a woman. Her perception of queenship was rather different from that of Elizabeth, as Mary believed it was her duty as queen to marry and birth her husband and nation an heir. That is also why I wonder if the change of faith, from Catholicism to Protestantism, had any influence on the role of women in England, as it seems quite visible if looking upon the two Tudor sisters. To answer this, I would like to reach out to some of the leading researchers within the field of gender history, Protestantism as well as Catholicism, and experts on Elizabeth I. On to that, I believe it would be very beneficial and an addition of nuance, if my research looked upon a couple of queens before Elizabeth, whom were Catholics and therefore, perhaps influenced on their role in society. My wish for this research project is find out whether the religious belief of either catholic or protestant had an influence on queenship and the perception on what it meant to be a woman, and hopefully, the results will prove my thesis somewhat accurate.
Projekttitel:Udbredelsen af det engelske sprogs betydning for den lokale kultur i Bhutan
Navn:Agnete Lundvald Fisker
Gymnasium:
Projektbeskrivelse:I mit forskerspireprojekt vil jeg undersøge udbredelsen af det engelske sprogs betydning for den lokale kultur i Bhutan. Udbredelsen af det engelske sprog har stor påvirkning på mindre sprog- og kultursamfund, der er i fare for at miste dele af deres kultur på bekostning af engelsksprogets indtog i store dele af verden. Bhutan er et interessant land at forske i, da det er et meget lille land med kun omkring 750.000 indbyggere og har deres eget sprog Dzongkha og unikke kultur. Landet har aldrig været koloniseret og er først i de senere år blevet åbnet op for verden. Derfor har landet været ”beskyttet” fra det engelske sprogs fremmarch. Den bhutanesiske konge har endda indført en lov, der indebærer, at man har den traditionelle beklædning på i offentlige bygninger. Det ville være interessant at arbejde med, hvilken betydning sprog har for kulturens overlevelse, og hvordan man sikrer den lokale kulturs overlevelse på trods af det engelske sprogs indtræden i landet. Her kunne man undersøge hvilke tiltag Bhutan kunne indføre og har indført for at sikre landets kulturs overlevelse. Man kunne inddrage ting som større fokus på modersmålsundervisninng og fokus på kulturelle traditioner. Det kunne være interessant at sammenligne det med Danmark, der allerede har gennemgået den udvikling, udbredelsen af det engelske sprog bærer med sig. Og hvordan Danmark måske kunne lære af Bhutans måde at bevare sin kultur på. Man kan også komme ind på om engelsksprogets udbredelse nødvendigvis er dårligt for den lokale kultur, og hvad en kultur egentlig er. Jeg har samfundsfag og engelsk på A-niveau og interesserer mig meget for sprog og forskellige kulturer rundt i verden, og Bhutan fangede mig især pga. deres kultur, deres forsøg på at bevare den i en globaliseret verden, deres CNH og deres unikke CO2-aftryk. Jeg kender nogle, der har været i Bhutan som spejder og derfor oplevet kulturen på tæt hånd. Jeg kan måske bruge dem som interviewpersoner eller til at finde frem til nogle personer, jeg kan interviewe.
Projekttitel:Undersøgelse af reaktioner på udfordring af holdninger baseret på intellektuel misinformation
Navn:Mads Thybæk-Hansen
Gymnasium:Vejle Tekniske Gymnasium
Projektbeskrivelse:En problematik, som er begyndt at vise sig i takt med internettets voksende betydning, er, at vi ser spredning af misinformation. Vi ser grupper af mennesker, som laver ekkokamre, hvor de bliver ved med at støtte op om hinanden og holder fast ved forkert information. Når de er kommet i besiddelse af den forkerte information, deltager de ofte i konspirationsteorier for at forklare, hvorfor det ikke er kendt information. Hvis de bliver udfordrede på denne forkerte information, leder det til, at de bevæger sig dybere ned i konspirationsteorierne. Dette fænomen leder til store problematikker, fordi folk ikke stoler på videnskabsfolk, og derfor degenererer samfundet. Det har allerede forårsaget nogle skadelige scenarier. I USA er niveauet af vacciner per år faldet, og som følge heraf er sygdommen mæslinger, som tidligere var vurderet til at være udryddet, kommet tilbage. Forskning peger på, at det var den lavere vaccinationsrate, der har forårsaget denne tilbagekomst. Faldet i vaccinationer ser ud til hovedsageligt at være forårsaget af anti-vax bevægelsen. Misinformation spredes på internettet, og folk vender sig mod konspirationsteorier frem for de videnskabelige institutter. Det skaber nogle undersøgelsesemner og problematikker, som jeg vil arbejde med. Hvilke dele af hjernen er aktiveret, når en misinformeret person er udfordret på sine meninger? Hvilke dele af hjernen er aktiveret, når en misinformeret person bliver præsenteret for data, der modbeviser deres meninger? Hvilke dele af hjernen er aktiveret, når en misinformeret person bliver præsenteret for data, der beviser deres meninger? Hvordan kan disse dele af hjernen sammenlignes med andre følelser og instinkter? På baggrund af ovenstående spørgsmål: Hvordan kan resultaterne bruges til at præsentere information bedre, så det er nemmere for en misinformeret person at tackle den? Hvad er kilderne til misinformation? De rejste spørgsmål vil blive undersøgt ved brug af EEG, MEG og fMRI. Resultaterne vil blive sammenlignet med resultaterne fra følelser såsom vrede, flugtinstinkt og andre følelser, som man vil finde ved dyr under stress. Professor Vincent Hendricks er relevant for opgaven på grund af noget af hans arbejde. Det samme gælder andre indenfor disciplinerne psykologi og neurologi. Der er skrevet mange bøger indenfor psykologi, som omhandler misinformation og ekkokamre, fordi det er et relevant problem. Dem vil jeg derfor benytte som kilder, ligesom jeg vil hente inspiration i studier med lignende formål. Jeg vil kigge på deres metodologi og justere undersøgelsesmetoderne for at opnå de bedste resultater. Udover at læse studier vil jeg undersøge artikler, hvor jeg ser på argumenter og eksempler på disse fællesskaber baseret på konspirationsteorier og misinformation.
Projekttitel:Undersøgelse af tiltaleformer på forskellige sprog og hvilken effekt det har på afsenderen og modtageren og hvilke samfundsmæssige konsekvenser det har, at man bruger forskellige tiltaleformer
Navn:Karen Vedel Salicath
Gymnasium:Roskilde Katedralskole
Projektbeskrivelse:Jeg vil gerne undersøge de forskellige tiltaleformer, både hvordan fænomenet med dus og des startede, samt hvordan det har udviklet sig både på dansk og på andre sprog. Derudover så vil jeg undersøge, om det at man er des med folk har en effekt på, hvordan det enkelte samfund behandler andre (er man mere høflige/respektfulde end de lande hvor man er dus med hinanden). Grunden til at dette interesserer mig det er, at da jeg først begyndte at lære fremmedsprog, så blev jeg nysgerrig på, hvorfor man skulle tiltale folk på forskellige måder, f.eks. så var jeg meget forvirret over, hvornår man skulle bruge ”tu”, og hvornår man skulle bruge ”sie” på tysk eller ”tu”/”vous” på fransk. Ligesom jeg også blev nysgerrig over, hvorfor man på engelsk udviklede sig til at bruge den formelle tiltaleform ”you” når man taler med nogen, mens man på dansk sprogligt har udviklet sig til at bruge den uformelle tiltaleform ”du”. Derudover undrede jeg mig over, hvorfor den formelle tiltaleform har bestået i forhold til, om man kommunikerer med et medlem af kongefamilien som f.eks. dronningen. Min faglige baggrund inden for dette emne er at jeg har haft AP, og så har jeg en sproglig studieretning (Fransk Begynder A, Engelsk A, Samfundsfag B). Derudover så har jeg haft forskellige sprog som tysk og fransk, som begge gør brug af formel og uformel tiltaleform. Min foreløbige idé med projektet er i første del at undersøge, hvilke sprog der bruger formelle og uformelle tiltaleformer, samt hvordan det har udviklet sig gennem tiden. I anden del ville jeg foretage nogle interviews (enten med almindelige mennesker, sprogforskere eller noget tredje) om hvilken effekt, de mener tiltaleformer har på hvordan man opfører sig over for folk (er man generelt mere høflig over for folk som man er des med end dem man er dus med, på et person-til-person niveau?). Til sidst vil jeg undersøge, om de forskellige grunde til at bruge formelle/uformelle tiltaleformer havde en effekt på samfundet som helhed f.eks. hvis man bruger formelle tiltaleformer af høflighed over for fremmede, har det så en effekt på, hvor høflig man som land er over for fremmede ( i forhold til attituden over for fremmede og/eller turister), eller hvis man bruger formelle tiltaleformer over for ældre mennesker for at vise respekt, har det så en effekt på hvordan man som samfund behandler de ældre (i forhold til levestandard og antallet af ældre i fattigdom).
Projekttitel:Undersøgelse i de indoeuropæiske laryngalers udtale og diakroniske udvikling
Navn:Carl Avlund
Gymnasium:Gefion Gymnasium
Projektbeskrivelse:Hvordan lød laryngallydene på urindoeuropæisk, og hvilke processer har været i spil i overgangen til de indoeuropæiske dattersprogs realiseringer af disse lyde? Altid har sproget og sprogenes univers været en del af mit liv, men det er først i de senere år, at egentlig lingvistik er begyndt at interessere mig. Min kærlighed til sprogforskning stammer fra en grundlæggende fascination af alt, der har med det forhistoriske og ukendte at gøre, og af den grund har uddøde sprog som urindoeuropæisk været af enorm interesse for mig. Tanken om et ældgammelt sprog, omend hypotetisk, fra hvilket mit eget modersmål nedstammer, er både spændende og nærmest mystisk. Engang har der været et sprog, der forenede alle dem, som i vores tid taler de indoeuropæiske sprog, et sprog, som alle vore nutidige tungemål har noget til fælles med. Indoeuropæisk er et meget studeret felt, som vi efterhånden ved enormt meget om, men stadig hersker der ikke enighed om laryngalernes udtale. Laryngalteori siger os, at de fandtes, og de indoeuropæiske sprog bærer levn fra deres fortidige eksistens, men spørgsmålet ligger stadig i, hvordan de lød. Min faglige baggrund er den, at jeg for mig selv har brugt enormt meget tid med lingvistik på et fritidsplan. Gennem dette har jeg opnået bredt og godt kendskab til en række discipliner indenfor sprogforskning, heriblandt fonetik og historisk lingvistik, som vil blive de to mest afgørende områder for mit projekt. I projektet her vil målet være at komme med et kvalificeret bud på laryngalernes udtale, og for at komme i mål med dette vil jeg benytte mig af den komparative metode. I denne forbindelse forestiller jeg mig at kunne finde hjælp hos lektor Thomas Olander fra Københavns Universitets Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab (NorS), som forsker i de indoeuropæiske sprog og deres slægtskab. Med henblik på at undersøge, hvorledes laryngalerne trinvis er gået fra deres oprindelige udtale til deres moderne realiseringer, vil jeg muligvis også kunne hente hjælp fra Ruben Schachtenhaufen, også fra NorS.
Projekttitel:Woke Capitalism i Hollywood-film
Navn:Andreas Stausholm Hald
Gymnasium:Aureøj Gymnasium
Projektbeskrivelse:Det relativt nye, amerikanske begreb ”Woke Capitalism” lægger en negativ vinkel på en virksomhedsfilosofi, hvor virksomhederne påtager sig progressive værdier som minoritetsbeskyttelse og diversitet i håb om at vinde befolkningens gunst og dermed pengepung. Selvom virksomhedsstrategien så småt er ved at gøre sit indtog i de danske virksomheder, er det i vores hverdag fortsat de amerikanske selskaber, som tydeliggør denne udvikling. Her er Hollywood-industrien en stor spiller, hvor eksempelvis de nye Star Wars film lægger betydelig vægt på diversitet ift. køn, race og seksualitet. Jeg har en interesse for film og har selv siddet tilbage med blandede følelser efter disse film, og jeg vil derfor gerne undersøge, hvordan film præget af woke capitalism påvirker danske gymnasieelevers syn på film. Hylder vi filmene for deres nytænkning, eller forarges vi i virkeligheden over de tomme, pengeindtjenende værdier? Og kan det måske være en kilde til irritation, hvis værdierne føles forcerede og skadende for filmen? Hvor går de unge hen, hvis de ikke føler filmmediet er samfundskritisk nok? Dette vil være relevant at undersøge, da de unge netop kommer til at skulle forme vores kultur i fremtiden. Hvis de unge i mindre grad føler sig tiltrukket til filmmediet, kan det måske betyde begyndelsen på en ny periode, hvor eksempelvis indhold på internettet kommer til at fylde mere. Ydermere vil undersøgelsen give et indblik i internationale værkers betydning for kulturen i et stadig mere globaliseret Danmark. For at finde teori til emnet vil jeg udforske begrebet woke capitalism i amerikanske kilder samt kigge på studier, som omhandler progressiv markedsføring og dennes indvirkning på forbrugeradfærden. Projektet kommer dog til at være overvejende eksplorativt. Jeg vil derfor foretage en kvantitativ indholdsanalyse af nye såvel som gamle film, som jeg umiddelbart tænker enten er eksempler woke capitalism eller mandsdominerede klassikere, hvor jeg vil benytte mig af koder som kvindelige hovedroller. Ud fra dette vil jeg få 3-5 gymnasieelever til at se en af disse film hver for sig, og så bagefter lave et interview med dem, hvor jeg vil stille dem spørgsmål omkring brugen eller manglen på progressive værdier. Svarene på dette vil så lede mig frem til mit endelige projektforslag, hvor mit ønske er at lave et kvantitativt forsøg, som kan sige noget om størrelsen på fænomenet. Her vil jeg udforme et spørgeskema, som et antal gymnasieklasser efter hver at have set en af mine analyserede film skal udfylde. Ved at sammenligne svarene med indholdsanalysen af den enkelte film håber jeg at kunne svare på problemformuleringen. Til forsøgene bør man blandt andet gøre sig overvejelser om, hvorvidt man skal informere om formålet eller ej, samt social desirability. Det relativt nye, amerikanske begreb ”Woke Capitalism” lægger en negativ vinkel på en virksomhedsfilosofi, hvor virksomhederne påtager sig progressive værdier som minoritetsbeskyttelse og diversitet i håb om at vinde befolkningens gunst og dermed pengepung. Selvom virksomhedsstrategien så småt er ved at gøre sit indtog i de danske virksomheder, er det i vores hverdag fortsat de amerikanske selskaber, som tydeliggør denne udvikling. Her er Hollywood-industrien en stor spiller, hvor eksempelvis de nye Star Wars film lægger betydelig vægt på diversitet ift. køn, race og seksualitet. Jeg har en interesse for film og har selv siddet tilbage med blandede følelser efter disse film, og jeg vil derfor gerne undersøge, hvordan film præget af woke capitalism påvirker danske gymnasieelevers syn på film. Hylder vi filmene for deres nytænkning, eller forarges vi i virkeligheden over de tomme, pengeindtjenende værdier? Og kan det måske være en kilde til irritation, hvis værdierne føles forcerede og skadende for filmen? Hvor går de unge hen, hvis de ikke føler filmmediet er samfundskritisk nok? Dette vil være relevant at undersøge, da de unge netop kommer til at skulle forme vores kultur i fremtiden. Hvis de unge i mindre grad føler sig tiltrukket til filmmediet, kan det måske betyde begyndelsen på en ny periode, hvor eksempelvis indhold på internettet kommer til at fylde mere. Ydermere vil undersøgelsen give et indblik i internationale værkers betydning for kulturen i et stadig mere globaliseret Danmark. For at finde teori til emnet vil jeg udforske begrebet woke capitalism i amerikanske kilder samt kigge på studier, som omhandler progressiv markedsføring og dennes indvirkning på forbrugeradfærden. Projektet kommer dog til at være overvejende eksplorativt. Jeg vil derfor foretage en kvantitativ indholdsanalyse af nye såvel som gamle film, som jeg umiddelbart tænker enten er eksempler woke capitalism eller mandsdominerede klassikere, hvor jeg vil benytte mig af koder som kvindelige hovedroller. Ud fra dette vil jeg få 3-5 gymnasieelever til at se en af disse film hver for sig, og så bagefter lave et interview med dem, hvor jeg vil stille dem spørgsmål omkring brugen eller manglen på progressive værdier. Svarene på dette vil så lede mig frem til mit endelige projektforslag, hvor mit ønske er at lave et kvantitativt forsøg, som kan sige noget om størrelsen på fænomenet. Her vil jeg udforme et spørgeskema, som et antal gymnasieklasser efter hver at have set en af mine analyserede film skal udfylde. Ved at sammenligne svarene med indholdsanalysen af den enkelte film håber jeg at kunne svare på problemformuleringen. Til forsøgene bør man blandt andet gøre sig overvejelser om, hvorvidt man skal informere om formålet eller ej, samt social desirability. Det relativt nye, amerikanske begreb ”Woke Capitalism” lægger en negativ vinkel på en virksomhedsfilosofi, hvor virksomhederne påtager sig progressive værdier som minoritetsbeskyttelse og diversitet i håb om at vinde befolkningens gunst og dermed pengepung. Selvom virksomhedsstrategien så småt er ved at gøre sit indtog i de danske virksomheder, er det i vores hverdag fortsat de amerikanske selskaber, som tydeliggør denne udvikling. Her er Hollywood-industrien en stor spiller, hvor eksempelvis de nye Star Wars film lægger betydelig vægt på diversitet ift. køn, race og seksualitet. Jeg har en interesse for film og har selv siddet tilbage med blandede følelser efter disse film, og jeg vil derfor gerne undersøge, hvordan film præget af woke capitalism påvirker danske gymnasieelevers syn på film. Hylder vi filmene for deres nytænkning, eller forarges vi i virkeligheden over de tomme, pengeindtjenende værdier? Og kan det måske være en kilde til irritation, hvis værdierne føles forcerede og skadende for filmen? Hvor går de unge hen, hvis de ikke føler filmmediet er samfundskritisk nok? Dette vil være relevant at undersøge, da de unge netop kommer til at skulle forme vores kultur i fremtiden. Hvis de unge i mindre grad føler sig tiltrukket til filmmediet, kan det måske betyde begyndelsen på en ny periode, hvor eksempelvis indhold på internettet kommer til at fylde mere. Ydermere vil undersøgelsen give et indblik i internationale værkers betydning for kulturen i et stadig mere globaliseret Danmark. For at finde teori til emnet vil jeg udforske begrebet woke capitalism i amerikanske kilder samt kigge på studier, som omhandler progressiv markedsføring og dennes indvirkning på forbrugeradfærden. Projektet kommer dog til at være overvejende eksplorativt. Jeg vil derfor foretage en kvantitativ indholdsanalyse af nye såvel som gamle film, som jeg umiddelbart tænker enten er eksempler woke capitalism eller mandsdominerede klassikere, hvor jeg vil benytte mig af koder som kvindelige hovedroller. Ud fra dette vil jeg få 3-5 gymnasieelever til at se en af disse film hver for sig, og så bagefter lave et interview med dem, hvor jeg vil stille dem spørgsmål omkring brugen eller manglen på progressive værdier. Svarene på dette vil så lede mig frem til mit endelige projektforslag, hvor mit ønske er at lave et kvantitativt forsøg, som kan sige noget om størrelsen på fænomenet. Her vil jeg udforme et spørgeskema, som et antal gymnasieklasser efter hver at have set en af mine analyserede film skal udfylde. Ved at sammenligne svarene med indholdsanalysen af den enkelte film håber jeg at kunne svare på problemformuleringen. Til forsøgene bør man blandt andet gøre sig overvejelser om, hvorvidt man skal informere om formålet eller ej, samt social desirability.
Projekttitel:”The Power” og magt over kroppen i dystopisk fiktion.
Navn:Julie Gimsing Petersen
Gymnasium:Midtsjællands Gymnasieskoler
Projektbeskrivelse:Ordet dystopi kommer af græsk og betyder dårligt sted, og indenfor litteraturen er dystopisk fiktion brugt til at skildre en negativ fremtidsvision. I tidens løb har der været mange forskellige ideer om, hvad dystopi er og hvordan det kunne frembringes. George Orwells ”1984” beskriver en verden, hvor det totalitære regime ved magten styrer alle dele af menneskenes liv, helt ned til deres tanker. Aldous Huxleys ”Brave New World”, Ray Bradburys ”Fahrenheit 451” og mange flere er ligeledes blevet klassikere indenfor litteraturen for deres beskrivelser af en dystopisk fremtid. Et gennemgående tema indenfor dystopisk fiktion skrevet af kvinder er tabet af kontrol over kroppen. Den mest berømte er Margaret Atwoods ”The Handmaid’s Tale”, hvor fødedygtige kvinder placeres hos eliten for at få deres børn. ”The Power” af Naomi Aldermans brug af magt i relation til kroppen afviger dog fra den tendens. I ”The Power” udvikler kvinder kraften til at udsende elektriske stød. Hvad der først giver dem en mulighed for selvforsvar, udvikler sig med tiden til en dystopisk verden domineret af kvinder. Ligesom ”The Handmaid’s Tale” er ”The Power” et eksempel på, hvordan en ulige magtfordeling og det at tage kontrol over bestemte gruppers kroppe leder til dystopi. Jeg ønsker at undersøge, hvordan dystopisk fiktion bruger kontrol over kroppen i skabelsen af en dystopisk verden, og hvordan det bruges til at forankre magtstrukturerne. Derfor vil jeg tage udgangspunkt i ”The Power” og lave en komparativ analyse af den og andre værker indenfor genrens brug af kropskontrol som middel til undertrykkelse og som ramme for et dystopisk samfund. Jeg har selv altid været fascineret af ideerne i dystopisk fiktion. For mig er det især genrens evne til at vække tanker og skabe debat, der interesserer mig. De fremtidsvisioner man præsenteres for i dystopisk fiktion, giver anledning til at reflektere over den verden, man nu lever i. Tilgangen til analysearbejdet er ikke fastlagt endnu, men vil blive besluttet på baggrund af viden indenfor litteraturanalyse. Ligeledes vil forskning indenfor området kunne bruges.