Projekttitel:Alternativ og supplerende kommunikation til afasi.
Navn:Mia Koch-Poulsen
Gymnasium:Nyborg Gymnasium
Projektbeskrivelse:I mit projekt vil jeg undersøge hvilket materiale, der er til afasi patienter, og hvordan man kan forbedre dem. Mange hospitaler har en handlingsplan til, hvordan man som afasi patient kan komme tilbage til det, man var før, men i den tid, hvor man er uden sprog, forståelse og kommunikationsevne, er der efter min opfattelse ikke megen hjælp at hente. Afasi forekommer ved patienter, der af en eller flere grunde ikke får blodtilførsel til den sproglige del af hjernen, som ved de fleste mennesker sidder i vestre side af hjernen. Jeg vil undersøge, om brugen af alternativ og supplerende kommunikation (ASK) kan hjælpe afasi patienter med bedre livskvalitet under genoptræningen og derved give hurtigere bedring. Min personlige interesse kom, efter min mormor fik en blodprop i hjernen og en hjerneblødning under operationen, hvor hun efterfølgende fik afasi. Under hendes genoptræningsforløb har hun fået masser materiale til at komme tilbage til hvor, hun var før, men der blev ikke udleveret noget materiale, hun kunne bruge, imens hun havde svært ved at kommunikere. Jeg kommer personligt fra et hjem, der har stor interesse og faglig viden inden for ASK, så vi fik udarbejdet noget materiale til min mormor. Men hvorfor er det, at hver familie skal opfinde den dybe tallerken, hvis det kan gøres fra hospitalernes side, så alle patenter kan få samme hjælp? Måden, jeg ønsker at tilrettelægge mit projekt på, er ved først og fremmes at bruge mit netværk inden for ASK, men også ved at snakke med folk som har afasi. Derudover vil jeg snakke med en forsker i afasi, for at finde ud af om de kommunikationsmidler jeg udvikler, også virker 100% optimalt for folk der har afasi. For at udvikle forskellige kommunikationsmidler vil jeg først undersøge ASK og afasi i dybden, derefter vil jeg spørge afasi patenter ved både kvalitative og kvantitative undersøgelser, hvad de personligt manglede under deres genoptræningsperiode. Undervejs vil jeg snakke med min forskerkontakt om, hvordan jeg kan forbedre det allerede udarbejdede materiale og hvordan jeg kan komme videre med mit arbejde. Projektet skulle gerne ende ud i materiale, der kan bruges til alle former for afasi, og til at lette arbejdet på hospitaler. Derfor skal det også være let anvendeligt og nemt for de forskellige hospitalers medarbejdere at personliggøre materialet til de enkelte patenter.
Projekttitel:Danske dialekter i den yngre generation
Navn:Liv Richelsen Juhl
Gymnasium:Sønderborg Statsskole
Projektbeskrivelse:Hvordan klarer de danske dialekter sig i den yngre generation, og hvad kan det være at man ser en generel tendens ved at de unge taler uden dialekt? Som ung i Sønderjylland taler jeg personligt sønderjysk, men dette gør jeg ikke til hverdag. Jeg har undret mig meget over, hvorfor man som fx ung sønderjyde ikke bruger sin dialekt til hverdag, og hvad der kan ligge til grund for ens brug, eller mangel på samme, af lokale dialekter i den yngre generation. Jeg undrer mig også over hvorfor at os unge som kan sønderjysk, og måske endda bruger det i hjemmet, ofte vælger at træde væk fra det, så snart man omgås med andre mennesker som ikke taler sønderjysk. Min faglige baggrund for at gennemføre denne undersøgelse er, at jeg har dansk på A niveau, og derfor har jeg en dyb forståelse af det danske sprog, og dets udvikling gennem tiden. Jeg har også historie på A niveau, hvilket jeg i denne undersøgelse ville kunne bruge til at undersøge de forskellige dialekter med et historisk perspektiv, og jeg vil også kunne bruge det til at se, om dialekternes udvikling er bestemt af historiske begivenheder, og i så fald, hvilken effekt disse begivenheder har haft. Jeg vil kunne hente viden fra Center for Dialektforskning og Peter Skautrup centeret, da disse centre begge har arbejdet med de danske dialekter, også med fokus på dialekternes udvikling i den yngre generation. Mine metoder vil primært være kvalitative, og gå i dybden med hvad der ligge til grund for de enkelte individers brug af dialekter fra deres lokalområde. Om muligt kunne jeg også godt tænkte mig at finde en case undersøgelse, hvor jeg kan for lov til at følge et barns udvikling ift. brugen af dialekt. Her vil jeg undersøge om der sker en forandring når barnet fx starter i skole, flytter til en større by osv.
Projekttitel:En komparativ analyse af potentialis’ og den irreelle konjunktivs betydningsmæssige forskel ved oversættelse mellem tysk og dansk
Navn:Niels Thøgersen
Gymnasium:Frederiksborg Gymnasium HF
Projektbeskrivelse:”Hvor går grænsen mellem brugen af henholdsvis potentialis og irreel konjunktiv på både dansk og tysk, og hvordan kan man så kvalificeret som muligt oversætte disse to modi mellem de to sprog for at sikre den mindste betydningsmæssige forskel?” Forskningen vil foregå igennem den komparative metode, hvor jeg tager udgangspunkt i to tekster, en dansk tekst samt dens oversættelse til tysk. Her analyserer jeg deres brug af potentialis og den irreelle konjunktiv overfor hinanden og konkluderer på baggrund af denne analyse. Eftersom der altså kun her er tale om én oversætters subjektive bud på oversættelsen af de to modi mellem de to sprog, vil jeg sammenligne min analyse og konklusioner med bagvedliggende teori om emnet. Denne teori vil jeg basere på bl.a. sparringer med Ole Lauridsen, der har en ph.d. i tysk sproghistorie, og som jeg allerede er i kontakt med, samt en dansk forsker, jeg endnu ikke har fundet. Som den samlede konklusion på forskningsprojektet ønsker jeg at ende ud med en skabelon for, hvor og hvornår man bruger de to modi på de to sprog – en skabelon, der så kan bruges af oversættere. Personligt har jeg en enorm interesse for sprog og deres grammatikker. Denne interesse har jeg udlevet igennem bl.a. latin på C-niveau, der har givet mig et stort kendskab til generelle sprogsystemer. Derudover skal jeg i det kommende år have tysk fortsætter på A-niveau, hvilket jeg allerede har taget forskud på, når det kommer til emner som bl.a. konjunktiv. Det er netop også på grund af min tyskundervisning, at jeg ønsker at forske i potentialis og irreel konjunktiv. Når jeg skriver tyskopgaver, støder jeg ofte på problemer, når jeg bl.a. skal oversætte en tekst fra dansk til tysk, hvor der indgår de to modi: Får f.eks. den pågældende potentialis nemlig den samme betydning på tysk, som den har på dansk, når jeg oversætter den? Eller skal jeg oversætte den på en anden måde? Skal jeg måske i stedet bruge irreel konjunktiv?
Projekttitel:Europæisk holocausterindring og dens værdipolitiske betydning
Navn:Niklas Klein Nielsen
Gymnasium:Borupgård Gymnasium
Projektbeskrivelse:I mit forskningsprojekt vil jeg beskæftige mig med at undersøge, hvordan den europæiske holocausterindring har ændret og udviklet sig fra perioden 1945-2019 i en række relevante europæiske lande, der har haft den største betydning for holocaustspørgsmålet – herunder lande som fx Polen, Tyskland, Tjekkoslovakiet, Danmark osv. Jeg ønsker med mit forskningsprojekt at finde svar på, hvordan holocaustspørgsmålet i værdipolitiske sammenhænge har ændret sig fra efter Anden Verdenskrig og frem til i dag, og hvordan det italesættes og bruges i den offentlige debat i nyere og ældre tid. Min interesse for dette område blev egentlig for alvor vækket på baggrund af de stigende antisemitiske bevægelser, partier og holdninger, der langsomt er begyndt at poppe op rundt omkring i Europa i forbindelse med flygtningekrisen og de store immigrationsbølger i Europa – men også selvfølgelig den store kritik, der har været ført overfor person, der ser anderledes på spørgsmålet om holocaust. Jeg mener, at dette spørgsmål er et af vore tids vigtigste historiske begivenheder, der kan have en enorm stor indflydelse på vores hverdag og måde at erindre og tænke historie på. En anden vigtig årsag til, at jeg ønsker at dykke lidt dybere ned i dette historiske spørgsmål, er, fordi jeg også personligt mener, at dette væsentlige fagområde af vores fælleskultur ikke er et af de mest forsket og undersøgte områder. Det vil jeg gerne med mit forskningsprojekt lave om på. I min optik er det vigtigt, at erindringen om holocaustspørgsmålet ikke går tabt i den offentlige debat på nettet, i politiske debatter osv. For kun ved, at vi forsker i fortiden, og undersøger, hvordan holocausterindringen efter Anden Verdenskrig har udviklet sig frem til i dag, kan vi forstå, hvorfor den offentlige debat i Europa kan tage os i vidt forskellige retninger alt efter, hvem der taler. Selve spørgsmålet om historiske begivenheder, tidsaldre, personer, krige, tragedier osv. har stort set altid været i min interesse. Jeg har ca. siden sjette klasse haft en enorm stor interesse for historie, hvoraf jeg i den grad har fordybet mig i historiske begivenheder, lange faglitterære bøger om den ene historiske periode efter den anden – og herunder har holocaust altid været en interessant begivenhed, som jeg i den grad mener, er værd at forske endnu mere dybdeborende i. Selve mit forskningsprojekt kommer til at udforme sig i en række forskellige diskursanalyser fra forskellige europæiske medier i nyere og ældre tid. Min empiriske undersøgelse vil tage udgangspunkt i de europæiske landes holdning til holocaustspørgsmålet. Dette vil betyde et undersøgelsesområde indenfor diverse aviser/tidsskrifter, akademisk litteratur, kunst, erindringsbøger, dokumentarer samt den almene dannelse af den enkelte person i skoleregiet i de respektive lande og læringen om holocaustspørgsmålet. Det vil heraf være yderst interessant at kigge lidt nærmere på, om der findes nogle sammenlignelige komparationer og overordnet tendenser i de undersøgte lande, som mit forskningsprojekt kommer til at omhandle. Samtidig vil det i denne sammenhæng også være relevant at kigge lidt nærmere på, hvordan de forskellige højre- og venstreorienteret partier i Europa italesætter dette – og om der er en udvikling fra 1945 og frem til i dag. Slutteligt vil mit forskningsprojekt forhåbentligt også være med til at belyse den europæiske tendens, der lå til baggrund for dannelsen af et Israel og de zionistiske undertoner, der blussede op efter 1945 i Europa – for var det den almene europæiske opfattelse at skabe et Israel på baggrund af holocaust?
Projekttitel:Forventninger avler adfærd
Navn:Bertram Pohti Toft
Gymnasium:Marie Kruse Skole
Projektbeskrivelse:Der hersker ingen tvivl om, at Danmark er blevet et mere splittet land. Er blevet et parallelsamfund. I dele af den offentlige debat bliver dette forklaret ud fra, at indvandre ikke vil være en del af samfundet. De vil ikke påtage sig danske værdier. De er voldtægtsmænd. Måske ikke lige det sidste, men uanset hvad er det i hvert fald ikke vores andres skyld. Et andet eksempel på dårlig ”integration”, som jeg har oplevet, var tilbage i min folkeskole klasse. Her gik der en elev som led af voldsom ADHD og stærkt forstyrrende OCD, han havde rigtig svært ved at blive ”integreret” i det danske skolesystem. Eleven, lad os kalde ham Kristian, havde det rigtigt svært ved undervisningen. Han endte ud med at dumpe flere fag. Jeg mødte Kristian godt og vel et halvt år efter vores dimissionen, og han fortalte, hvordan han lige pludselig gik fra at ligge helt i bunden til at ligge overmiddel. Han fortalte, hvordan han havde så meget mere lyst til skole. Og han fortalte noget, som virkelig har sat sig fast i mig. Han sagde ”Er du klar over, hvor svært det var at vise jeg godt kunne når lærerne ikke engang troede på mig?” Det jeg gerne vil trække ud af min anekdote er, hvor vigtigt det har været for Kristian, at folk har troet på ham, at folk har haft ordentlige forventninger. Han har ikke gået på nogen elite sommerskole og på magiskvis blevet klogere, men han har oplevet, at få tiltro og det har givet ham så meget lyst til læring. Fænomenet, som Kristian oplever, kan nok tilnærmelse beskrives af det sociologiske træk ved navn Rosenthal-effekten. Rosenthal-effekten beskriver kortsagt ”Betydningen af forventninger til præstationer” (Gyldendals psykologi håndbog side 30). Min teori er at integrationsproblemerne, som blev beskrevet i begyndelsen, langt hen ad vejen opstår på grund af fremmedhad, som fører til stereotypisering, som fører til dårlige forventninger, som så laver en negativ spiral, hvor de dårlige forventninger avler dårlig adfærd. Derfor tror jeg også at den negative diskurs, som eksisterer omkring indvandre i høj grad er med til at tilbageholde en god integration. Jeg vil undersøge forventningers betydning i integration. Jeg vil undersøge, hvor vigtigt det er at møde indvandre med gode og høje forventninger og om det hjælper på en fornuftig integration. Jeg vil undersøge om Rosenthal-effekten kan forklare parallelsamfundet eller om kultursammenstød bare er så dybt kompliceret, at det er dømt til at være svært.
Projekttitel:Fører en moraliserende klimaretorik til en grønnere omstilling?
Navn:Selma Schroll Harboe
Gymnasium:Roskilde Gymnasium
Projektbeskrivelse:Global opvarmning og mere ekstremt vejr er ved at blive hverdag, og det er alment kendt, at vi bliver nødt til at ændre vores livsstil, hvis vi ønsker at stoppe denne udvikling. Alligevel møder jeg mange på min alder, der udmærket er klar over de konsekvenser vores enorme CO2 udledning har, men på trods af det, ikke vælger at omstille til en grønnere livsstil. Disse iagtagelser fra min hverdag, har ledt mig til den undring jeg ønsker at tage udgangspunkt i i mit projekt: Hvordan får man unge mellem 15-20 år til at omstille sig? Og mere konkret: Fører en moraliserende klimaretorik til en grønnere omstilling? Der er i løbet af de seneste år kommet en moraliserende tone, når vi snakker om hinandens CO2-fodspor. Hvor man før beundrede folk der skulle 2 uger til Thailand, eller misundede den, der skulle have oksemørbrad til aftensmad, er fokuset nu anderledes. I dag ses sådanne eksempler ofte på med foravelse, og vi får hinanden til at skamme os over vores klimasynd. Jeg vil i mit projekt derfor gerne undersøge om denne moraliserende retorik får gymnasieelever til at tage mere aktive klimarigtige valg, eller om det blot demotiverer dem i kampen mod globalopvarmning. Dette vil jeg forsøge at svare på, ved at fortage retoriske analyser af 2 artikler, en som benytter sig af moraliserende retorik, og en som ikke gør. Disse artikler vil jeg præsentere i kvalitative interviwes med unge, hvor jeg vil undersøge hvilken artikel, der ville påvirke dem mest i retningen af en grøn opstilling. Derudover vil jeg også snakke med unge, der allerede gør noget aktivt for at stoppe global opvarmning, og finde ud af hvad der fik dem til at skride til handling. Jeg ønsker også, at inddrage eksperter indenfor skyld og skam samt retorik. Jeg er selv en sproglig elev, og meget interesseret i den magt sproget har, og hvordan forskellige fremstillinger af den samme information, kan påvirke mennesker så forskelligt. Jeg lægger især meget mærke til den måde sproget påvirker folk i min omgangskreds, specielt når det kommer til et så vigtigt emne som klima.
Projekttitel:Guds betydning for ateister.
Navn:Jacob Weiss Maach
Gymnasium:Skanderborg-Odder Center for Uddannelse
Projektbeskrivelse:Jeg agter at arbejde hen imod en udarbejdelse af guds betydning for individets "moralske kompas" og ageren derefter. Dette har sit udspring fra Jordan Peterson's hypotese: at gud er en afbildning af menneskets universelle moralske intuitioner, og at gud derfor er tilstede i ethvert menneske. Jeg ønsker altså at undersøge, om det kan bevises, at gud er manifesteringen af værdisæt, som har udviklet og forplantet sig gennem tiden, og som gør sig gældende uanset om man klassificerer sig som ateist eller ej. Yderligere kan man måske spørge, om det overhovedet i realiteten kan lade sig gøre at være ateist, hvis hypotesen accepteres? Jeg blev inspireret til udarbejdelsen af projektet gennem mit nyligt etablerede bekendtskab med en undersøgelse, som indgår i Andersen og Lüchau - individualisering og aftraditionalisering af danskernes religiøse værdier. Her fremgår det, at både ateisme og religionen er i fremgang i Danmark. Dette vagte min interesse. Andre teoretikere, der vil blive benyttet, er blandt andre: Emile Durkheim, Mircea Eliade og Robert Bellah. Som modspil til projektet vil teoretikere som Sam Harris og Friedrich Nietzsche. Nietzsche skrev i "Twilight of Idols" om de mulige konsekvenser, der kunne finde sted, hvis troen på guden virkelig er død. Det virker til, at der er enighed om, at Nietzsche forudså katastrofen omkring Stalins kommunisme, Nazisme mm. Hvis førnævnte tilstande gør sig gældende, når "gud er død", er gud vel ikke "død" i det moderne danske samfunds ateistiske kredse? - Dette spørgsmål tænker jeg kan forbindes med Jordan Peterson's teori. Jeg ønsker altså at undersøge, om det kan bevises- og hvordan det kan bevises, at gud er manifesteringen af værdisæt, som har udviklet og forplantet sig gennem tiden, og som gør sig gældende uanset om man klassificerer sig som ateist eller ej.
Projekttitel:Hvad er lykke? Hvad dækker betydningen lykke og hvordan påvirker opfattelsen af begrebet lykke det enkelte menneskes liv?
Navn:Gustav Beier Amdal
Gymnasium:Frederiksværk Gymnasium
Projektbeskrivelse:Hovedformålet med min forskning bliver: Kan vi, hvis vi får en større bevidsthed omkring vores mere eller mindre bevidste kamp for lykke i vores liv og får en større forståelse af, hvad der generelt gør os lykkelige, foretage valg i vores liv, der ikke er styret af tilfældige forventninger, men som i stedet er styret af viden om, hvad der reelt er godt for det enkelte menneske. Jeg vil undersøge denne tendens henholdsvis efter 2. verdenskrig og kigge på de nuværende forhold. Min undersøgelse vil tage udgangspunkt i det danske samfund. Min personlige begrundelse er, at man som ungt menneske er styret af forventninger fra omgivelsernes side. Dette gør sig gældende i eksempelvis valg i livet (herunder uddannelse mm.), der anses som værende lykkeskabende. Dette gør sig desuden også gældende i valg af arbejde, famlieformer, økonomi, valg af partnere. Derudover er Danmark er i flere omgange blevet kåret til verdens lykkeligste land og kommer ofte i undersøgelser ud som et af verdens lykkeligste lande og jeg ønsker at finde grundlaget og årsagen til dette. Jeg har desuden tit stillet mig undrende spørgsmål til dette emne, såsom hvad meningen med livet er? Hvad driver os? Hvad er lykke for mig og hvad er det for andre? Jeg ved, hvordan man arbejder med statistikker, sociologiske teorier og metoder. Generelt er min samfundsfaglige viden fundamentet i arbejdet med opfattelsen af begrebet ´lykke´. Det værende inde for den viden, ligger i mit valg af studieretning, Samfundsfag A-niveau samt Matematik A-niveau. Jeg vil tage kontakt til forskeren Bent Greve, som er forsker i samfundsvidenskab på RUC (Roskilde Universitet). Jeg vil desuden kigge på undersøgelser omkring lykke og hvordan Danmark er blevet kåret til verdens lykkeligste land. Eventuelt kigge på litterære tekster samt kunst, henholdsvis efter 2. verdenskrig og sammenligne dem med tekster og værker fra nuet. Undersøge lykke for det enkelte individ og lykke for en nation, i denne sammenhæng Danmark.
Projekttitel:Hvor Blev Guitarsoloen Af?
Navn:Bastian Smith-Sivertsen
Gymnasium:Frederiksborg Gymnasium HF
Projektbeskrivelse:Jeg er guitarist. Jeg øver gerne 2-3 timer hver dag, hvor jeg ofte øver guitarsoloer, men det slår mig, at stort set alle numrene, som jeg spiller, er mere end 20 år gamle. Derfor begyndte jeg at undre mig over, hvor guitarsoloen er i dagens musik? Fra 1960’erne til 90’erne, hvor rockmusikken var mest populær på hitlisterne, var der guitarsoloer over alt. Jimi Hendrix, Eric Clapton, Jimmy Page, Eddie Van H og mange flere spillede lange guitarsoloer på deres numre, som ofte var ligeså vigtige som resten af sangen. I starten af det nye årtusinde forsvandt guitarsoloen umiddelbart fra den store musikscene. Lytter man til hitlisterne i dag, hører man stort set aldrig guitarsoloer og nærmest heller ikke guitar som instrument i det hele taget. Så derfor spørger jeg: ”Hvor blev guitarsoloen af?” For at få svar på dette spørgsmål tænker jeg at undersøge hitlister som store internationale hitlister som Billboard og Spotifys hitlister samt danske hitlister gennem tiden for omfanget af guitarsoloer i sangene i forskellige kulturelle kontekster. Dette ville kunne give mig mulighed for at se, hvornår guitarsoloen forsvandt samtidig med, at jeg kan undersøge om, hvorvidt guitarsoloen er bestemt af genre, eller der er andre faktorer der spiller med gennem tiden? Derudover ønsker jeg at tage kontakt til producere og sangskrivere, som kan hjælpe mig med at svare på, hvorfor guitarsoloen ikke er med i sangene mere. Jeg kender allerede flere producere og sangskrivere, som jeg kan tage kontakt til. Jeg har allerede kontakt til flere musikforskere, som ville kunne hjælpe mig med undersøgelsen. Jeg vil med musikteoretisk metode kunne analysere, hvordan musikken har udviklet sig, hvor man bl.a. kan se på sangenes komposition og opbygning gennem tiden. Hvor bevæger sangene sig hen, og hvordan udvikler de sig? Og hvad betyder det for guitarsoloen? Herudover vil jeg også undersøge, hvor guitarsoloen er i dag. Hvilke genrer spiller stadig soloer? Hvor finder man guitar soloer? Hvor er guitarsoloen stadig vigtig?
Projekttitel:Kan kunst og kultur tilføre unge en højere livskvalitet?
Navn:Freya Kofod
Gymnasium:Bagsværd Kostskole og Gymnasium
Projektbeskrivelse:I dette forår har der været flere artikler i dagbladet Information om forskning om kunst og kulturaktiviteter, der helbreder mennesker, som er ramt af stress, angst og depression. Spørger man, hvorfor vi ser det nye fokus, nævner både praktikere og forskere, at det skyldes stigningen af psykiske lidelser og dårlig mental sundhed. Ifølge WHO vil depression allerede i 2020 være en af de mest belastende sygdomme på verdensplan. I Danmark tegner psykiske lidelser sig for hele 25 procent af det samlede sygdomsbillede, og i den seneste udgave af Den Nationale Sundhedsprofil svarer hver fjerde har et højt stressniveau. Det er en ny og eskalerende udfordring, som kræver nye svar. Jeg vil undersøge mulighederne for at bruge kunst og kultur, som en metode til behandling af det stigende problem med stress, angst og depression iblandt elever i gymnasiet og afgangsklasserne i folkeskolen. Med et særligt fokus på, hvordan den kan forebygges på længere sigt - og dermed at de ikke behøver at bukke under på arbejdsmarkedet senere hen i livet. På Jobcenteret i Kolding er de begyndt på at tilbyde et forløb, der hedder ”Kultur i arbejde”, hvor det har vist sig, at 80% af de deltagende meldes rask efter 3 måneder. Dog er det vigtigt at starte endnu tidligere, hvor problemet først melder sig og tage sig ved lære af, hvor betydningsfuld kulturen og kunsten er for vores mentale sundhed, hvilket den helt nye forskning fra Aarhus Universitet viser. Jeg vil sætte fokus på de unges forbrug af kultur og kunst i form af musik, events og kulturelle aktiviteter. Men jeg vil lægge en særlig vægt på de unges kulturforbrug, som aktive deltagere i kulturaktiviteter. Her kan man inddrage en komparativ metode, hvor man sammenligner forskellige gymnasier, der sætter varierende fokus på at inddrage kultur og kunst i undervisningen. Man kan måske se om der er en sammenhæng mellem mental sundhed og ’rigelig’ aktiv inddragelse af eleverne i kulturaktiviteter og kunst kontra se om der en sammenhæng mellem stress, angst og depression og næsten ingen inddragelse af eleverne kulturaktiviteter og kunst. Overordnet set vil jeg gerne undersøge sammenhængen mellem stressniveauet og den aktive kulturforbruger og dennes oplevelse af stress og nedsat livskvalitet - modsat den passive der ikke tager del i et ’positivt’ kulturliv. Min metode kan være kvalitativ i form af interview og besøg på forskellige steder, hvor unge udfolder sig kulturelt eller kunstnerisk. Og ligeledes interview på gymnasier og skoler, hvor unge ikke deltager i et aktivt kulturelt liv. Jeg kunne godt tænke mig at etablere en forskerkontakt med Anita Jensen, som har en PHD i kultur og sundhed på Aarhus Universitet, og som har udtalt sig i Informations serie ”Kunstterapi: Kan kunst helbrede?” og har skrevet flere afhandlinger om det pågældende emne. En del af min motivation er, at jeg selv er meget afhængig af at kulturen er en aktiv del af min hverdag og at jeg simpelthen ikke kan forstå, hvorfor skolesystemet ikke har større fokus på, hvor vigtigt, givende og lærerigt det er.
Projekttitel:Mediernes indflydelse på dansk kultur – fra analogt til digitalt
Navn:Sophie Eberhard
Gymnasium:Nærum Gymnasium
Projektbeskrivelse:I mit projekt vil jeg gerne undersøge, hvordan unge anno 2019 bliver påvirket af medierne fra en relativ tidlig alder. I projektet vil jeg særligt undersøge mediernes evolution fra ti år siden og hvordan brugen af medier vil se ud for unge i fremtiden. Medielandskabet har ændret sig markant de sidste ti år og er blevet mere let tilgængelige gennem tiden. I dagens Danmark kan man uden problemer finde et underholdningsprogram fra udlandet. Der er stadig dansk underholdning tilgængeligt, men man kan også se en stærk inspiration i de danske medier og film fra udlandet. Den danske medie og filmbranche bliver stærkt inspireret fra lande og i høj grad fra USA, kan dette ende med, at vi glemmer den danske kultur, hvis vi bliver ved med at tage inspiration fra udlandet? Jeg kan tydeligt huske, hvordan man eksempelvis spillede Pixiline lokalt på computeren uden at kunne kommunikere med omverden. I dag er det nemt tilgængeligt for unge at logge på en online spilleportal, hvor du kan kommunikere med andre fra hele verden. Dette faktum er en markant forskel på disse to generationer, hvordan vil medierne have indflydelse på den næste generation af unge og hvordan vil den generelle kommunikationen i medierne foregå fremover? Jeg ønsker at forstå, hvorledes medierne har haft indflydelse på dansk kultur. Dette emne er højaktuelt og et emne som løbende bliver debatteret. Mit ønske er at forstå og yderligere elaborere på dette og forstå, hvorledes medierne vil påvirke udvikling i den danske kultur. Jeg har selv konkret oplevet en udvikling i mediernes indflydelse både personligt og i min familie og jeg ønsker derfor at finde svar på mediernes udbredelse, dets konsekvenser og hvordan det vil folde sig ud i fremtiden. For at gennemføre mine faglige undersøgelser vil jeg gøre brug af følgende fagområder som mediefag, samfundsfag og psykologi. Under processen vil jeg gerne undersøge tendensen blandt unges medier vaner i dag og for ti år siden og herudover gå i dialog med en forsker om medietendenserne i fremtiden.
Projekttitel:Medusa & Patriarkatet
Navn:Astrid Ulrich-Jørgensen
Gymnasium:Borupgård Gymnasium
Projektbeskrivelse:Græske myter, på trods af deres alder, er dybt indgraveret i nutidens kultur og stadig relevante, hvad end der er tale om bøger, film og spil, eller udtryk og vendinger, der bruges almindeligt i hverdagen. Især myten om Medusa er populær, idet mange kender fragmenter og hovedtræk af myten, og bruges i mange, men ofte ensartede sammenhænge, hvori politisk selvstændige kvinder – eksempelvis suffragetterne, Angela Merkel og Nancy Pelosi – bliver sammenlignet med gorgonen; monsteret. Et af de mest potente eksempler kommer fra USA’s præsidentvalg i 2016, hvor Hillary Clintons ansigt, på Benvenuto Cellinis skulptur af Perseus og Medusa, var blevet udskiftet med Medusas og Donald Trumps med Perseus’. Denne tanke, at fremtrædende, stærke kvinder ses med og pålægges monstrøsitet, er gentagende, og den kontinuerlige brug af myten om Medusa som inspiration til en udstilling af denne monstrøsitet, siger noget om samfundets syn på kvinder da myten først opstod, og hvordan dette syn stadig er tilstedeværende i det moderne samfund Derudover er der store dele af myten om Medusa, som mange er uvidende om, samt symbolik og detaljer fra antikkens Grækenland, der er oversete, når man fortolker og gør brug af myten. Der er flere dele af myten, der, da jeg første gang læste den, ikke gav mening for mig – F.eks. hvorfor straffer Athena Medusa, når det var Poseidon, der begik overgrebet i hendes tempel? Hvorfor ses det som en straf, at Medusa efter hendes forvandling kan beskytte sig mod mænd der vil hende ondt? Jeg har altid været interesseret i antikken og dens kultur – dens idealer, kunst og myter –og Medusa er en af de myter, jeg personligt identificerer med som en kvinde. Derudover har nutidens samfunds evne til at referere og gøre brug af myten på den måde den gør (dvs. dæmoniseringen af stærke og femtrædende kvinder) gjort mig opmærksom på og interesseret i de syn og idealer, der er repræsentative i både antikken og nutiden. Alt dette leder til, hvad jeg gerne vil undersøge og dermed mit projekt: Hvordan afspejler myten om Medusa patriarkatets kvindesyn i oldtidens og nutidens kultur, og hvordan kan myten fortolkes med et moderne feministisk syn? I mit projekt er det nødvendigt med en bred vifte fagbøger om antikkens Grækenland og deres kultur, samt myten om Medusa og Perseus i så mange forskellige versioner som muligt med forfattere som Ovid og Aeschylus. Med disse ressourcer kan jeg med brug af kildekritik og hermeneutik – forforståelsen her vil komme fra humanioras empiri, idet jeg med erfaring om det konkrete og materielle, som f.eks. skulpturer og bygninger fra antikkens Grækenland og billeder og museer fra nutiden – skabe mig et overblik over kvindesyn, hvordan Medusa skal fortolkes i en patriarkalsk sammenhæng, og hvordan den kan fortolkes med et moderne, feministisk syn. Det er her vigtigt at fokusere på kvinders brug af Medusa som symbol gennem tiden. Det er derudover min intention at forsøge at komme i kontakt med professorer, forfattere, oversættere og forskere som Emily Wilson, Hélène Cixous og Laura Shannon.
Projekttitel:Nytteetik med henblik på menneskes overlevelse af globalopvarmning
Navn:Matilde Kragh Nielsen
Gymnasium:Nordfyns Gymnasium
Projektbeskrivelse:En væsentlig forskel på mennesker og andre sansende væsener er forståelsen for koncepter som eksistens, tid og bevidsthed. I modsætning til andre arter tænker mennesker ikke udelukkende instinktivt, samtidig med at vi forstår der var en tid hvor vi ikke var her og at der er en tid hvor vi ikke længere vil være her, på en måde der går udover en simpel frygt for døden eller for ikke at kunne videregive vores dna. Denne bevidstheds-viden gør at mennesket som væsen har opbygget moralske egenskaber der, i modsætning til instinktive væsener, forstår den verden den lever i. Dog er mennesker ligesom andre skabninger på jorden truet under omstændighederne af global opvarmning og klimaforandringerne. Den menneskelige effekt på global opvarmning kan blandt andet kobles sammen den stadig stigende befolkningsmængde der medfører overbefolkning blandt alle socioøkonomiske lag af vores samfund. Ifølge det biologiske princip om naturlig selektion overlever kun de stærkeste og de svage må lade livet. Der er en evig konkurrence om plads og ressourcer i naturen. På denne måde sikres der at det kun er de bedste med de bedste muligheder der kan reproducere og dermed videregive deres arv. På sin vis følger mennesket også dette princip. Dette emne er interessant at kigge på da vi i denne tid står med den største udfordring hidtil. En udfordring hvori vi skal kunne overleve den globale opvarmning, der er opstået ud fra vores overforbrug af jordens ressourcer. Ville vi på et tidspunkt skulle vælge mellem at dø som art eller lade andre dø for artens overlevelse af den globale opvarmning. Skal det blive et valg mellem moral eller ren overlevelse? I sidste ende kunne der komme et tidspunkt hvor vi må skulle formindske befolkningsmængden. Derfor mener jeg at det er interessant og ikke mindst vigtigt at kigge denne problemstilling i sammenhæng med nytteetik. Ved at lave et tankeeksperiment vil jeg prøve at undersøge problemstillingen.
Projekttitel:Oldtidens økologi - en læsning af klassiske værker med moderne økokritisk teori
Navn:Lukas Ballin
Gymnasium:Roskilde Gymnasium
Projektbeskrivelse:Vi er som menneskehed indtrådt i den nye antropocæne ære, hvor kapitalismens logik kan spores i klodens jordlag. Bevidstheden om dette har teoretisk statueret sig i den såkaldte materielle vending, som (meget groft sagt) sig vender sig mod den poststrukturalistisk kontruktivistiske æra og anerkender materialitetens egenagens og autonomi, som vi bliver nødt til at forholde os til an sich. Litteratur kan således blive karakteriseret som økologisk litteratur, der arbejder med menneskets ansvar for planeten som etisk ramme og stiller sig kritisk overfor antropocentrisme, fx igennem forskydninger af subjekt-objekt-dikotomien. Litteraturkritikken og -videnskaben med bevidsthed om dette potentiale kaldes økokritik og undersøger tekstens forhold til sin omverden. Økokritikken synes at hævde, at denne interesse for den fysiske verden er en ny tendens, som gør op med hele den vestlige kulturhistories aktørhieraki, fx når økokritikere sjældent skuer tilbage i tiden (på nær når de fx påpeger romantikkens idealisme som befordrende for nutidens natursyn). Jeg er klar over, at meget af den økologiske litteratur reagerer imod moderniteten, og nogle mener også, at de mere spekulative materialitetsteorier er en art genfortryllelse af verden, og at økokritikken derfor hænger sammen med senmoderniteten. Alligevel oplever jeg, at der er en uudfordret diskurs om, at vores klimakrise-aktualitet har medført en i litteraturen hidtil uset empati med materialitetens autonomi. Jeg vil udfordre dette ved at læse klassiske, mytologiske værker med en økokritisk tilgang og forsøge at påvise, at disse værker tilbyder en langt mere grundlæggende økokritik end moderne lyrik, og at der - på trods af økokritikkens fordomme om religiøse tekster som de facto antropocentriske - findes en klassisk økokritik, som kom den moderne i forkøbet.
Projekttitel:Opskriften på den succesfulde roman
Navn:Kamma Cathrine Eklund
Gymnasium:Nordsjællands Grundskole Gymnasium
Projektbeskrivelse:Findes der en opskrift på den succesfulde roman? Måske ikke. Jeg vil gerne undersøge, om en række skønlitterære danske bestsellere har nogle fællestræk, som kan have haft indflydelse på romanernes succes. Jeg vil gerne bevæge mig hen mod, om man kan finde en form for ”bestselleropskrift”, som kan sikre eller i hvert fald hæve muligheden, for at en roman bliver en bestseller. Jeg vil tage udgangspunkt i nogle bestemte elementer som fx karakter, tema og sprog. Med forskellige metoder vil jeg undersøge og sammenligne bestsellerne og finde nogle ligheder mellem dem. Til dagligt læser jeg en del, og generelt interesserer jeg mig meget for litteratur, og de egenskaber litteraturen har. Jeg kan godt lide at analysere og perspektivere de romaner, jeg læser, til andre romaner, jeg har læst eller hørt om. Derudover har jeg også lidt interesse inden for skrivningens verden, og i forbindelse med det er jeg kommet til at undre mig over nogle forskellige spørgsmål. Jeg tror ikke, at man kan finde en helt konkret ”opskrift” på en succesfuld roman, men at der er elementer og måder at skrive romanen på, som vil hæve dens mulighed for at få succes. Jeg tror også, at målgruppe, udgivelsestidspunkt og markedsføring har en indflydelse på, om en roman slår igennem. Men det er ikke der, mit fokus ligger. Umiddelbart tænker jeg, at det er muligt at sammenligne flere værker, der er kategoriserede som bestsellere og ikke-bestseller. En større undersøgelse af, hvordan en bestseller er opbygget, er allerede foretaget med udgangspunkt i USA’s bestsellerlister. Den er lavet af to forskere – Jodie Archer og Matthew L. Jockers. I bogen ”The Bestseller Code” beskriver de deres undersøgelse og dens resultater. Derfor er mit fokus på de danske bestsellerlister, da en sådan undersøgelse ikke vil være den samme. Hvad der kendetegner en amerikansk bestseller, er ikke det samme, som kendetegner en dansk. For det første skal en bestseller have solgt langt mere for at komme på de amerikanske lister end på de danske. Dette skyldes, at USA har et langt større indbyggertal end Danmark. Derudover ser bestsellerlisterne også forskellige ud, da det er forskelligt fra land til land, hvilke værker de er præget af. I Danmark er listerne både præget af national og international litteratur, mens USA’s lister sjældent indeholder andet end national litteratur. En sammenligning af bestsellerdata vil være en kvantitativ tilgang til emnet. Jeg tror derfor ikke, at den store mængde data alene kan undersøges gennem menneskets øjne. Derfor vil brugen af computere være relevant, da de er beregnede til at behandle store mængder data på kort tid. Det vil blandt andet være muligt at få en computer til at læse frekvensen af ét eller flere ord. Det er måske også muligt at få computeren til at læse ordet i den kontekst, det står i. Hvilket vil formindske faren for, at computeren misforstår ordets betydning. Det kunne være, hvis ordet er et homonym eller lignende.
Projekttitel:Påvirker præstationsangst snyd?
Navn:Astrid Hammer
Gymnasium:Køge HHX
Projektbeskrivelse:Hvorfor er der behov for at snyde i gymnasiet? Dette spørgsmål ønsker jeg at gå i dybden med og jeg vil undersøge, om elever i gymnasiet føler sig pressede til at snyde pga. præstationsangst. Karakterkulturen fylder i dag utrolig meget og er omdrejningspunktet for mange studerende i forbindelse med afleveringer og standpunktskarakterer. Jeg oplever selv, at elever sammenligner karakterer med andre og det interesserer mig hvor dette pres på elever kommer fra og om karaktergivningen er med til at fremme præstationsangst. Der er fokus på, at når elever afslutter studentereksamen skal der gerne være et godt gennemsnit, for at komme ind på videregående uddannelser. Et højt gennemsnit indebærer, at man skal være forholdsvis god til alle fag, frem for at specialisere sig i et fag, som det gøres på universitetet. Elever føler sig presset til at præstere for at opnå topkarakterer i alle fag, hvor der ikke er plads til at fejle eller få lave karakterer. Så er denne brede faglighed en faktor der spiller ind i forbindelse med snyd? Der er forskning i gang nu, som har meget fokus på formativ evaluering. Dog er der i den nuværende forskning ikke fokus på at undersøge om summativ karaktergivning hænger sammen med elevernes behov for at snyde, men derimod om eleverne bliver dygtigere uden karaktergivning. Det er allerede et undersøgt emne på få gymnasier i forbindelse med EVA, der er i gang med at afprøve karakterfri 1.g’s klasser. Et midtvejsnotat fra EVA belyser, at 82% af eleverne som deltog i undersøgelsen, både ønsker at få karakterer samt feedback i formativ form. Snyd blandt gymnasieelever er en meget aktuel problemstilling, men fokusset er først og fremmest på ”at fange” snydere, fremfor at løse de bagvedlæggende grunde til elevernes snyd. Dette er det nylig forsøg med den Digitale Prøvevagt et godt eksempel på. Det snakkes dog ikke om, hvorfor disse elever har behov for at snyde og det ønsker jeg at få svar på. Mine forløbelige ideer til at undersøge hvorfor gymnasieelever snyder, er ved at interviewe elever fra forskellige gymnasier for at få deres meninger om præstationsangst påvirker snyd. Jeg vil interviewe elever enkeltvis, herunder både elever der allerede har snydt, for at høre deres grund til at snyde, samt elever der ikke har snydt. Jeg vil forhåbentlig indsamle data til at lave en tilnærmelsesvis repræsentativ stikprøve. Ved brug at disse kvalitative interviews, vil min hypotese blive af- eller bekræftet og evt. vil jeg få andre grunde oplyst til at præstationsangst påvirker snyd.