Projektbeskrivelser for kategorien Sundhedsvidenskab 2022

Projekttitel:Bevægelsesterapi som smertelindring hos børn med juvenil idiopatisk artritis
Navn:Zia Rejnhard Skælbæk
Gymnasium:Odense Katedralskole
Projektbeskrivelse:Hvert år bliver 120 børn diagnosticeret med juvenil idiopatisk artritis. Disse børn får tilbudt smertestillende, men mange er ofte i smerter alligevel. Børneleddegigt forsvinder nemlig ikke bare af et par piller, der er gode dage og der er dårlige. Jeg har, gennem længere tid, fulgt Kaisa på hendes facebookside ”Kaisa og Egon” og hun blev diagnosticeret med JIA som 2-årig. Siden da har hun løbende delt opdateringer på hendes side, på både de gode og dårlige dage, som har gjort stort indtryk på mig, især efter min mor og mormor er blevet diagnosticeret med leddegigt. Efter at have oplevet følgevirkningerne af gigten på helt tæt hold, blev jeg interesseret i at hjælpe hvor jeg kan. Jeg gik i gang med at undersøge hvad jeg kunne gøre, og efter lidt research, faldt jeg over Gigtforeningens artikel om motion som smertelindring. Jeg har fulgt med i Kaisas liv, og ved at ridning har haft en stor indvirkning på hendes smertelindring også. Jeg gik herefter i tænkeboks, hvor jeg brugte mig selv som forsøgsperson. De gange jeg har haft idrætsskader, har jeg brugt svømning, til at vedligeholde formen, da dette ikke belaster leddene i samme grad som f.eks. løb eller cykling. Herfra lagde jeg to og to sammen, og tænkte at svømning kunne være en mulig form for smertelindring for børn med JIA. En artikel hos Gigtforeningen viser at motion kan virke smertelindrende for mange, men oftest er det svært at komme ud for at dyrke motion, da smerterne kan overskygge alt andet. Som nævnt i artiklen kan man ikke bare sende folk ud at træne, selvom det måske er vejen frem. Derudover handlede artiklen om voksne, der som oftest er bedre til at hanke op i dem og komme afsted end børn er. Derfor kunne bevægelsesterapi hos børn med JIA være en mulig løsning som smertestillende. Svømning er en mild belastning for leddene, og som oftest er det også sjovt for børnene. Hvis et svømmehold for børn med JIA blev oprettet, ville de muligvis kunne mindske deres smerter i dagligdagen, samt møde andre der stod i samme situation som dem selv. De ville få mulighed for at blive rørt og holde leddene i gang, samtidig med at de ville få gavn af det sociale også. Derfor kunne jeg godt tænke mig at undersøge om svømning kan gøre en forskel for de børn der har JIA, og dermed kan lindre deres smerter så de få så normal en hverdag som muligt.
Projekttitel:Brug af Epigenetik til inaktivering FBN1-genet og kurrering af Marfans Syndrom.
Navn:Emma Sofie Wedel
Gymnasium:Gribskov gymnasium
Projektbeskrivelse:Marfans syndrom er en arvelig genetisk sygdom, der skyldes en mutation på det dominante fibrillin-1-gen (FBN1-gen). (Cleveland Clinic medical u.d.) Sygdommen arves autosomalt dominant og er en bindevævssygdom, der blandt andet kan føre til udvidelse af det første stykke af aortaroden. Dette øger risikoen for bristning af karvæggen, hvilket kan føre til blødning mellem hovedpulsårens inderste og yderste lag, hvorved det inderste lag vil løsne sig. Denne tilstand er uden operation livstruende (Munk u.d.). Jeg ønsker at undersøge muligheden for at udvikle en metode, der kan kurere Marfans syndrom. Min hypotese er, at inaktivering af det muterede dominante gen skal gøre det muligt for cellen at bruge den recessive allel af genet til at bestemme fænotypen og derved kurere sygdommen. Til inaktivering af det dominante FBN1-gen vil jeg undersøge muligheden for at udnytte epigenetikken. Mere specifikt vil jeg undersøge, om det kan lade sig gøre at bruge DNA methylering til at inaktivere det dominante FBN1-gen, og i forlængelse heraf om DNA demethylering kan bruges til at aktivere den recessive allel af genet. For at undersøge hypotesen forestiller jeg mig at opstille et repræsentativt in vitro forsøg, hvor der bruges syntetisk DNA til at simulere FBN1-genet. For at katalysere processen skal der være enzymer i form af DNA methyltransferase (Dnmts). Derudover skal der i forsøgsopstillingen være S-adenyl methione (SAM), som er det stof, som Dnmts overfører methylgruppen fra. (Moore, Le og Fan 2012). Jeg går i 2.g på Gribskov Gymnasium og har bioteknologi som studieretningsfag. Jeg har derfor en basal viden indenfor genetik og biologiske processer. Derudover læser jeg en del relevant litteraturer inden for området. Selvom jeg beskæftiger mig med bioteknologi på daglig basis på mit gymnasium, er der stadig mange ting jeg endnu ikke ved noget om. Derfor ønsker jeg, at finde en forskerkontakt som kan guide mig til relevant litteratur og fungere som en sparringspartner for mig i mit forskerspire projekt.
Projekttitel:Brugen af pulserende elektromagnetisk feltterapi til behandling af juvenil myoklon epilepsi.
Navn:Emilie Diness Vindeløv
Gymnasium:Ordrup Gymnasium
Projektbeskrivelse:Er det muligt at behandle juvenil myoklon epilepsi med pulserende elektromagnetisk feltterapi? I dette projekt vil jeg undersøge, hvorledes man kan hæmme/mindske epileptiske anfald ved brug af et pulserende elektromagnetisk felt, der indstilles til en passende frekvens. I Danmark har ca. 50.000 mennesker epilepsi, hvoraf juvenil myoklon epilepsi (JME) udgør 8%. JME-anfald sker ofte i forbindelse med opvågningen. Anfaldene udløses primært af stress, søvnmangel og alkohol. I det sidste stadie af søvn (dvs. under opvågningen) har hjernen en frekvens på 8-13Hz. Hvis man under opvågningen får et JME-anfald, ændres hjernefrekvensen til 3-6Hz med abnorme polyspikes og bølgeudladning. Jeg ønsker derfor at undersøge, om det er muligt at hindre JME-anfald, hvis man vedligeholder en hjernefrekvens på 8-13Hz under opvågningen. Dette kan gøres ved anvendelse af et Pulserende ElektroMagnetisk Felt (PEMF)- hovedbånd, som påvirker hjernen ved at udsende pulserende elektromagnetiske bølger. Bølgernes frekvens kan indstilles til at pulsere en frekvens på 8-13Hz, hvorved hjernen sandsynligvis kan ”tvinges” til at have en frekvens på 8-13Hz, således at anfald kan undgås. Jeg har valgt at juvenil myoklon epilepsi skal være mit fokuspunkt, eftersom jeg selv er diagnosticeret med den type epilepsi. Udover mit dybe kendskab til min sygdom går jeg på biokemi-linjen på gymnasiet, hvor vi har gennemgået et ekstensivt forløb om søvn og hjernen. Jeg har desuden deltaget i flere foredrag om søvn og epilepsi. Jeg har kontaktet psykiater Jørgen Borup Hansen som er i gang med at udvikle et PEMF-hovedbånd, han vil stille til rådighed. Derudover har jeg etableret kontakt til professor Guido Rubboli fra Københavns Universitet, der er professor i klinisk epileptologi. Første skridt vil være at opsætte et forsøg, hvor der laves EEG-målinger på raske mennesker, imens de bliver behandlet med PEMF-hovedbåndet. Således undersøges hvorledes pulserende elektromagnetiske felter påvirker den raske hjerne. Ud fra disse resultater vil jeg tilrettelægge uddybende forsøg. Næste skridt kan være at opstille et større klinisk forsøg. Jeg forestiller mig et forsøg, hvor xx JME-patienter går 24 timer uden søvn (for at stresse kroppen til at udløse anfald), og derefter får påsat EEG, som de skal have på under søvn. Senere skal de samme patienter igen gå 24 timer uden søvn, hvorefter de igen får påsat EEG og denne gang også PEMF-hovedbåndet. De skal nu igen sove, således at der undersøges om PEMF-hovedbåndet vil kun undertrykke de anfald, som de fik ved første EEG-måling.
Projekttitel:Diabetes Type 1 vil kunne helbredes med et selvopbyggende insulinproduktion i bugspytkirtlen.
Navn:Lina Fadi Hussein
Gymnasium:Mulernes Legatskole
Projektbeskrivelse:"Hvordan er det muligt at genopbygge insulinproduktionen hos en person med type 1 diabetes? Kan en biomekanisk kapsel accepteres af kroppen eller vil cellerne angribe kapslen? Jeg har to veninder som går med type 1 diabetes, samt at jeg kommer fra en familie med en historik af både type 1 og type 2 diabetes. Derfor har jeg lavet overvejelser om, hvordan man kan kurer type 1 diabetes, da det mest er type 2 diabetes, forskere har fokus på. Jeg vil gerne gøre en forskel for andre mennesker, som bruger meget af deres liv på at lide under smerte og sygdom. Mit endelig mål med dette projekt er at hjælp og gøre en forskel for nogle andre. Jeg siger altid tid til mig selv: ”Det kunne have været mig. Jeg er bare heldig.” Min hypotese handler om at man bygger en biomekanisk kapsel, der genskaber den naturlige insulinproduktion i bugspytkirtlen. Cellerne, der skaber insulin i kroppen, er døde i en person med type 1 diabetes. Ideen er at tage sunde og raske celler fra en person med matchende kapaciteter, lægge dem i en lille kapsel, hvor cellerne naturligt kan dele sig. Efter cellerne er delt, vil kapslen give de nødvendige proteiner og enzymer til at genskabe den naturlige insulinproduktion. Når den så småt er begyndt at lave sin egen insulin, skal man begynde at tage kapslen af, fra mindst til mest relevant. Den naturlige insulin, burde langsomt opbygge sig selv igen i bugspytkirtlen naturligt, og dermed kureret type 1 diabetes. Opbygningen af denne kapsel er lidt svær, da det ikke er noget jeg har læst eller set før. Men min hypotese ville være at det første skridt er at genskabe den samme proces, som laver insulin i bugspytkirtlen. Herefter skal kapslen designes af blandt andet muskel- og bindevæv. De nødvendige enzymer, proteiner og molekyler, indsættes i kapsel, så insulinen bygger sig selv op. Hvis kroppen accepterer denne insulin og alt går som det skal, vil kroppens stamcelle opfylde de manglende huller i celleopbygningen. Der skal en lille form for syre eller acid tilføjet inde i kapslen, som kan skabe et lille hul i bugspytkirtlen. Hullet til stadig være tildækket af kapslen, så der vil ikke ske en skade. Når kapslen skal tages af, kan man bruge bindevævet fra kapslen til at lukke det åbne hul, hvis ikke helet. Man bruger udelukkende teori og eksperimenter i micro og makro biologi, til at virkeliggøre denne vision. Det største spørgsmål med dette projekt er om det overhovedet er muligt at genskabe insulin i kroppen eller om kroppen bare vil afvise den nye insulin produktion. Mit største spørgsmål er om min hypotese overhovedet er mulig at virkeliggøre? Er det muligt at genskabe insulinproduktionen og overføre den til bugspytkirtlen hos et andet menneske? Metoderne der primært vil blive brugt, er eksperimenter som består af: isolering og overflytning af celler proteiner, genskabelse af insulin og opbygningen af bindevævskapslen. Personer der kunne være gode som forskerkontakt ville være en forsker indenfor biomedicin, da dette fag udelukkende handler om sygdomsdannelse og helbredelse."
Projekttitel:Endomitriose
Navn:Frida Madsen
Gymnasium:Det Fri Gymnasium
Projektbeskrivelse:En ud af ti kvinder lider af endomitriose. En sygdom der hverken kan kureres eller let diagnosticeres. Sygdommen giver kraftige menstruationssmerter og kan i værste tilfælde fører til ufrivillig barnløshed. På nuværende tidspunkt tænker jeg at lave et spørgeskema om kvinders menstruation smerter der skal sætte fokus på sygdommen. I mit spireprojekt vil jeg ved dette spørgeskema undersøge hvor mange unge kvinder der allerede i en tidelig alder viser symptomer på sygdommen. For hvis 1 ud af ti kvinder har det, og jeg ikke kender nogle der har det, må der være et kæmpe mørketal af udiagnosticerede kvinder. Jeg har selv alle symptomerne på endomitriose, men fik ved en skanning afvist min mistanke. Sygdommen kan dog først entydigt bestemmes ved en kikkertundersøgelse igennem navlen. Det er en blanding af interesse og min personlige frustration om uvisheden der driver lysten til at vide mere om endomitriose. Min nuværende problemformulering lyder derfor på hvordan det kan være at så få er bevidste om at de har endomitiose, når nu sygdommen er så udbredt. Det kunne også være spændende at komme ind på hormon prævention da det kan bruges som behandling og hvilken hormon sammensætning der målrettet behandle endomitriose. I gymnasiet har jeg valgt i bioteknologisk studieretning, og jeg har derfor allerede en lille faglig baggrund der kan understøtte min undersøgelse. Jeg skrev derudover SRO om ufrivillig barnløshed hvor jeg grundet min interesse for endometriose skrev om hvordan sygdommen kunne fører til infertilitet. Alt i alt har jeg en stor passion for biologi og især denne sygdom hvortil der findes mangel på forskning og mange ubesvarede spørgsmål. Der findes forskellige danske foreninger for endometriose som jeg vil kontakte og ellers er der et forskningsprojekt i Aarhus hvor der også er koblet forskere op på.
Projekttitel:Enzymterapi af cøliaki
Navn:Joachim Sebastian Skov Jensen
Gymnasium:Roskilde Katedralskole
Projektbeskrivelse:Cøliaki er en polygenetisk inflammatorisk enteropati og autoimmun sygdom, der anslået rammer 1% af verdens befolkning. Patienter med cøliaki er ikke i stand til at indtage gluten, da disse proteiner vil blive set som farlige fremmedstoffer og udløse en immunreaktion i tyndtarmsslimshinden. Denne reaktion vil over længere tid gøre, at villi vil blive nedbrudt og at tyndtarmens overfladeareal derved vil formindskes. En formindskelse af tyndtarmens areal gør, at næring vil blive dårligere optaget gennem tarmen. Cøliaki kan ydermere lede til anæmi, osteoporose, infertilitet og i nogle tilfælde kræft i tarme samt en række andre autoimmune sygdomme. Gluten er fællesbetegnelses for en familie af proteiner, herunder primært gliadin og glutenin. Gluten findes primært i hvede, byg og rug samt rughvede. Dog findes der også spor af gluten ved fabrikering af ikke-glutenholdige stoffer i industrier, der også producerer glutenholdige produkter. Gluten ses også funden i eksempelvis medicin, vitaminer og meget andet. Det er med andre ord meget svært at undgå gluten i hverdagen. Cøliaki er et resultat af genetiske og miljømæssige faktorer. Tilstedeværelse af gluten i kosten er uden tvivl den vigtigste komponent i udvikling af cøliaki. Hertil er genetisk modtagelighed i form af HLA-DQ2 og HLA-DQ8 også essentielt. Som det ser ud i dag, er en glutenfri kost den eneste form for behandling af cøliaki. Og som beskrevet ovenover er det ualmindeligt udfordrende af leve glutenfrit. Derfor er enzymterapi et ganske attraktivt emne indenfor cøliaki-behandling. Enzymer fra Rothia mucilaginosa, en naturlig bakterie i mundhulen, er ud fra forskning en solid ”epitope-detoxifying-candidate”. Dog kræves videre forskning for at undersøge effektivitet og sundhed i sammenhæng med brug af enzymer fra denne bakterie. Den overordnede problemformulering i mit forskningsprojekt lyder: Er det muligt at teste enzym-aktivitet i kunstige miljøer, der efterligner mave- og tarmforhold og konditioner; herunder specielt pH-værdier? Jeg vil umiddelbart starte med at tilegne mig viden gennem videnskabelige artikler fra eksempelvis PubMed og lignende sider. Jeg vil bruge denne viden til udformning af metoder og undersøgelser. Jeg ønsker desuden at skabe en forskerkontakt fra Københavns Universitet eller DTU med viden inden for enzymer og eller mikrober. Det kunne også være relevant at skabe kontakt til en forsker med stor viden om cøliaki. Min interesse i emnet har først og fremmest rod i min familie. Min mor og mormor er ramt af cøliaki, og det er derfor ikke ny viden for mig, når jeg hører om besværet ved en glutenfri kost. Endvidere har jeg selv studieretningen: Bioteknologi A, Matematik A og fysik B (med tilvalg af Fysik A), hvilket gør mig nysgerrig på natur- og sundhedsvidenskabelige emner.
Projekttitel:Et Knust Hjerte
Navn:Selma Brøgger Speldt
Gymnasium:Det Frie Gymnasium
Projektbeskrivelse:"Forelskelse og kærlighed er en af de ting, som mange mennesker oplever i løbet af deres liv. En følelse som kan give en sommerfugle i maven, og få en til at stå op af sengen med et smil om morgenen. Desværre er det også det, som kan gå hen og resultere i, at man bliver liggende. Nogle gange går forelskelse så galt, at det resultere i hvad man kalder et ‘knust hjerte’. Smerten et knust hjerte forårsager, er en af de få smerter, som man ikke bare lige kan få til at gå væk med en tur til lægen eller hospitalet, nej tværtimod. Når man får knust sit hjerte, kan det ofte have en så stor påvirkning, at det resulterer i en fysisk smerte. Interessen for sorg i det at miste, generelt kærestesorger, opstod da jeg selv gennemlevede det typiske, og ik så originale, folkeskole-kærestebrud. Den smerte jeg følte, var så slem, at jeg kiggede på min far og sagde “Far, det gør så ondt, jeg tror jeg dør”, hvilket ledede mig frem til, hvad jeg ville undersøge, og det spørgsmål, som mit projekt bygger på; Kan man dø af et knust hjerte? Målet med denne undersøgelse er, at etablere en naturvidenskabelig synsvinkel på emnet, altså få en forståelse for de fysiske smerter. Jeg vil prøve at skabe en forståelse for hvad der sker i mennesket, når det får dets hjerte knust; hvordan påvirker det knuste hjerte vores hjerne, vores væremåde og generelt vores tilstand? Jeg vil begribe spørgsmålet på den måde, ved at spørge hvordan og hvorfor, at det man kalder ‘a broken heart syndrome’ er muligt, og hvordan det er, at kroppen reagerer. Emnet vil jeg undersøge, ved at gøre brug at flere forskellige metoder via indsamling af den kvantitative empiri, men også den kvalitative. Forhåbentlig via diverse undersøgelse, men også ved at samarbejde med forskere, som har en vis grad at gøre med emnet. Så som et samarbejde med “det nationale sorgcenter”, som forsker i den nyetablerede diagnose “forlænget sorglidelse”, eller eventuelt en thoraxkirurg, altså en læge med speciale i hjertekirurgi. Det ville hjælpe med at gå i dybden med det typiske ‘hjertesvigt’, også kaldet takotsubo, som kan forårsages af den psykiske smerte fra at miste en person."
Projekttitel:Foryngelse af celler
Navn:Anastasia Smirnov
Gymnasium:Bagsvaerd Kostskole og Gymnasium
Projektbeskrivelse:Cellerne er byggestenene i vores krop. De sørger for, at de rigtige funktioner udføres, så kroppen kan virke som den skal. De er altså essentielle for at vi kan udvikle og leve. Problemet opstår, når disse celler ikke fungerer, dør for tidligt eller skader omkringliggende celler. Du kan bare tænke på infertilitet, nerveceller som dør, eller celler som går i senescens. Forestil dig, hvis man kunne regenerere cellerne eller forynge dem, så de igen kan udføre funktionerne eller komme tilbage fra det døde. Dette kan forbedre livskvaliteten hos dem, som netop lider af de nævnte eller lignende problemer. Jeg vil derfor undersøge, om man på en eller anden måde kan forynge gamle eller dysfunktionelle celler, fx om man genetisk kan rette op på skaderne, bestemme deres levetid, hvor am i den forbindelse også kan undersøge telomerernes rolle i det. Det er et super interessant emne, som kan undersøges med forskellige fokuspunkter. Jeg vil derfor vælge en bestemt vinkel, hvorefter jeg tager fat i nogle forskere, som netop forsker med regeneration af celler (eller noget, der minder om), og hvad der skal til, for at det kan lykkes. Jeg har en studieretning med fagene Bioteknologi A og Matematik A, og er vokset op i en familie med medicinsk baggrund. Jeg har derfor altid interesseret mig for den natur- og sundhedsvidenskabelige verden, hvorfor jeg har besluttet at kaste mig over dette projekt. Jeg har selv været i praktik på en fertilitetsklinik, hvor jeg blandt andet så, hvilke udfordringer der mødes, når en befrugtning af ægcellen ikke kan ske. Dette kan der være flere grunde til, men én af dem er på grund af døde eller funktionsnedsættende sædceller. Det vil altså sige, at sædcellerne ikke kan gøre det arbejde de egentlig skulle. Det er jo ærgerligt. Tænk, hvis man kunne finde opskriften på at forynge sædcellerne, så deres funktioner forbedres, og øger chancen for befrugtningen. Og denne idé gælder ikke kun sædceller. Det kan også undersøges med nerveceller, immunceller, væv og alt muligt andet. Min morfar er lige blevet diagnosticeret med demens, hvilket har efterladt et stort indtryk på mig og min familie. Jeg kan se, hvilken sorg det medfører hos den sygdomsramte og familien. Hvad kan der mon kan gøres, for at forhindre det. Måske regeneration af nerveceller? En måde at forynge cellerne? Jeg er selv allerede begyndt med at læse en del af den nuværende forskning inden for området, men det næste step skal være at få fat i nogle forskere, og komme i gang med mulige forsøg, for at se, hvad der skal til, for at forynge en bestemt type celle. Samtidig med forsøgene, vil jeg fortsætte med at læse, da det vil hjælpe mig på vej.
Projekttitel:Hormonforstyrrende stoffer i vandmiljøet med fokus på p-pillers virkning på mænds sædkvalitet
Navn:Georgia Elle Mellish
Gymnasium:Gammel Hellerup Gymnasium
Projektbeskrivelse:"Jeg har valgt hormonforstyrrende stoffer i vandmiljøet med fokus på p-pillers virkning på mænds sædkvalitet. Inden for de sidste mange år er mænds sædkvalitet faldet, og jeg vil undersøge, om det har en direkte kobling med kvinders indtagelse af p-piller. Udover at finde de stoffer i p-piller, som er skadelige, ville det være interessant at finde andre stoffer med samme præventionsevne, men uden bivirkninger. Metoder der kunne bruges til at undersøge emnet kunne være at tage prøver af ”renset” vand for at se, om der er spor af pharma i vandet herunder de stoffer i p-piller, der kan have en forstyrrende effekt. Der har været undersøgelser, hvor man har fundet fisk, der er blevet tvekønnet pga. hormonstoffer i søer. Dette kunne måske skyldes påvirkningen fra kvinders brug af p-piller. Der kunne derfor tages prøver af søer og af rensningsanlæg, hvor vandet er renset for bakterier, men ikke nødvendigvis for alt pharma. Jeg har biotekstudieretningen på mit gymnasie og er derfor blevet inspireret af nogle af de emner, vi har haft til at undersøge pharma i vandmiljøet. Jeg har valgt emnet, da jeg synes, det er interessant, hvordan mænds sædkvalitet inden for de sidste mange år er aftaget. Det er stadig uklart, hvilke årsagerne der er tale om, men jeg har en teori om, at hormonforstyrrende stoffer i vand kan biddrage til problemet. DANVA udskrev en undersøgelse i 2020 om østrogener i grundvand. Den handlede om hormonforstyrrende stoffer, der kunne påvirke hormonbalancen i værtsorganismer, som kunne have effekt på reproduktionsevnen i mennesker. Jeg synes det er et relevant emne lige nu, og der er mange der forsker indenfor det. Jeg vil gerne tage kontakt til en forsker indenfor vandmiljø, f.eks. miljømediciner Philippe Grandjean. Grandjean er tilknyttet Syddansk universitet og Harvard, som adjungeret professor. Han har skrevet mange artikler om forskning i vand, bl.a. om hvorvidt tilføjede flourstoffer til vand er harmfulde. Udover en forskers hjælp vil jeg søge viden fra internet og min bioteklærer for at undersøge, hvad jeg synes er et spændende og relevant emne lige nu."
Projekttitel:How does nutrition and diets influence women’s reproductive system?
Navn:Sara Nourani
Gymnasium:Nyborg Gymnasium
Projektbeskrivelse:More women must look for alternatives in order to get pregnant, as infertility is a rising issue in western countries. These alternatives include In vitro fertilization (IVF), surrogacy, etc. When asking why infertility is an increasing problem the typical answer one will be met with is that women get pregnant at an older age, than they used to do, but this cannot be the only reason. Therefore, my project strives to investigate a different aspect. How does nutrition influence women’s fertility? Specifically, how diets, such as veganism and vegetarianism may affect women’s reproductive system. This topic sparked interest when I was learning about IVF in biology earlier this year and made me wonder why so many women choose that to get pregnant. I believe that this is an important topic to investigate and educate people on, as it can have consequences, due to the risks of IVF and the other alternatives.
Projekttitel:Hvordan unges livsstil påvirker vitale organer, tarmbakterier samt psyken
Navn:Emma Kathrine Rosenløv-Løytved
Gymnasium:Næstved Gymnasium HF
Projektbeskrivelse:"Hvor stor en indflydelse har en usund livsstil på unge i aldersgruppen 13-19 år? Hvad sker der med de unges organer samt tarmbakterier, når kosten er baseret på junkfood? Og vil det som senfølger påvirke psyken? Først og fremmest bruger sygehusvæsenet mange ressourcer på behandling af patienter, der er ramt af svær overvægt af den ene eller anden grund, da patienter oplever senfølgerne af overvægten. Ser man bort fra patienter med stofskifteproblemer er mange af dem overvægtige grundet en livsstil, der ikke er optimal, nemlig pga. junkfood. I forbindelse med patienter, der lider af overvægt eller svær overvægt, ses der udvikling af type 1-diabetes, hjerte/karsygdomme, arteriosklerose, hypertension samt andre. Den ubalancerede livsstil påvirker ikke kun kroppen fysisk, men i hvilken grad påvirker det tarmbakterierne og senere hen psyken? Findes der svar på lige netop denne problemstilling, kan dette spare patienterne mange indlæggelser på abdominal centeret eller andre afdelinger. De seneste 10 år har tarmbakterierne været forskernes helt store fokus, hvor nogen har opnået banebrydende resultater. Tarmbakterierne er afgørende for menneskets immunforsvar, hvilket er betydningsfuldt, hvis man gerne vil begrænse risikoen for sygdom. Dette forskningsprojekt vil tage udgangspunkt i unge i pubertetsalderen (13-19 år). Aldersgruppen er valgt på baggrund af, at flere undersøgelser tyder på en stigning i forbindelse med unges usunde livsstil. Projektet her skal undersøge, i hvilken grad en usund livsstil påvirker kroppens vitale organer, tarmbakterier og sidst, hvordan det påvirker de unge psykisk. For at nå frem til evt. konkluderende resultater vil forskningsprojektet benytte sig af den naturvidenskabelige metode: hypotetisk- deduktiv metode, som tager udgangspunkt i undersøgelser angående det pågældende emne. Begrundelsen for valg af dette emne skyldes større interesse for bakterier, kost samt interesse for sygdomme og i forbindelse med sidst nævnte, forløbet samt behandlingen efterfølgende. Jeg hedder Emma Kathrine og går i 2.g på Næstved Gymnasium Og HF, hvor jeg studerer bioteknologi og matematik som hovedfag. Jeg valgte at have bioteknologi som hovedfag i og med, at jeg skal ind og læse medicin på Københavns Universitet efterfølgende, hvor jeg derved ville have en forforståelse for stoffet. Jeg vil under forskningsprojektet læse bøger omhandlende, hvordan tarme og psyken hænger sammen, herunder om kosten spiller en rolle for at have en sund tarm. For en større baggrundsviden vil jeg nærstuderer de hyppigste tarmbakterier både patogene og mutualistiske/kommensale bakterier. Sidst vil jeg benytte mig af tidligere forelæsninger omhandlende tarmbakterierne og hvilken afgørende rolle de spiller for, at man kan opnå den mest optimale sundhed, fysisk og psykisk."
Projekttitel:Kan man helbrede dissemineret sklerose igennem færcestransplation?
Navn:Clara Rebecca Fastenrath
Gymnasium:Odense Katedralskole
Projektbeskrivelse:Kan man helbrede dissemineret sklerose igennem færcestransplation? Tarmen og hjernen hænger unægteligt sammen. Selvom tarmen i hverdagen hurtigt bliver det oversete organ, spiller det en altafgørende rolle, når det kommer til vores mentale sundhed. Tarmens mikrobiom indeholder nemlig alt lige fra bakterier til virus. Igennem sit eget nervesystem, det enteriske system, er tarmen i stand til at kommunikere med andre steder i kroppen heriblandt hjernen. Sammensætningen af mikrobiom i tarmen kan nemlig påvirke ens sundhed. Samtidig kan den rigtige sammensætning af mikrobioem dog også helbrede. Med de rigtige bakteriesammensætninger i tarmen, kan kroppen bekæmpe inflamatoriske sygdomme som opstår. Dette sker igennem afføring. Ligesom med blod er der nemlig muligt at bruge donorafføring. Igennem færcestransplation også kaldet donorafføring med den rigtige mikroem vil tarmen være i stand til at gøre brug af disse bakterier til at genoprette balancen i systemet og bekæmpe den sygdom. Forskningen har vist at færcestransplation kan bruges som behandlingsmulighed mod Clostridioides infektionen. Jeg har derfor valgt at kigge på donorafføring ift. sklerose. Jeg kender selv mennesker som er blevet ramt af sklerose og ønsker derfor at lære mere om sygdommen og de mulige behandlingsformer der er. Samtidig synes jeg at donorafføring er et utrolig tabubelagt emne, på trods af de positive resultater som det har givet. Til dagligt går jeg i 2.g på Odense Katedralskole hvor jeg har studieretningen Bioteknologi A, Matematik A og Fysik B. Her er det især bioteknologien hvor vi har arbejdet med sygdomme,kroppen og behandlingsmuligheder som har vakt min interesse for emnet. For at fordybe mig i bogen ”Tarme med Charme” og trække på inspiration fra forskning med andre infektionssygdomme samt forsøg med overførsel af bakterier hos mus.
Projekttitel:Kan tarmflora være nøglen til ren hud?
Navn:Maia Boock-Jensen
Gymnasium:HTX Roskilde
Projektbeskrivelse:Hvad er sammenhængen helt præcist mellem tarmflora og akne? Er der nogle specifikke bakterier der har noget at sige om urenhederne i ens hud? Og er der en måde hvorpå man kan behandle akne via ens tarmflora? I forbindelse med et talentprogram fik jeg muligheden for at tage til et foredrag inde hos videnskabernes selskab af Tom Gilbert, der kom frem til en meget interessant opdagelse. Han fandt ud af at hos grønlandske slædehunde, havde den aggressive alfahan langt færre bakterier i deres tarme og de havde en mindre forskelligartet tarmflora end de mere tamme hunde. For ikke lang tid siden var jeg også på bioteknologi camp, hvor jeg tilbragte 3 dage ude ved Maersk-McKinney videnscenter. Her lærte jeg at tarmflora også påvirkede menneskets psyke. Jeg begyndte at tænke, hvis tarmflora har en stor indflydelse på hjernen, har den så også det på huden? Jeg har læst mig frem til en række studier der har undersøgt denne ”gut-skin axis” og fundet ud af at personer med mave-tarme sygdomme som fx forstoppelse eller en irritabel tyktarm (IBS), havde generelt langt mere akne end dem med en sundere tarm. Der er også studier der har givet deres testpersoner præbiotika, som endte med at reducere akne hos disse personer. Udover det blev det også opdaget at depression og stress kan have en negativ indflydelse på tarmflora, som også påvirker huden. Til dagligt går jeg på HTX i Roskilde hvor jeg læser bioteknologi og matematik. Her har jeg haft en række forløb om b.la. mikrobiologi og generelt om kroppen. Til dette projekt har jeg tænkt mig at finde flere videnskabelige artikler, for at finde ud af hvad andre forskere har gjort og hvad de ellers har fundet ud af. Denne sammenhæng vil jeg også undersøge ved at undersøge mine undersøgelsesmuligheder sammen med min forskerkontakt for at se hvad der er muligt. Nogle ideer jeg allerede har dannet mig nu er: at forsøge at kortlægge tarmfloraen hos personer med meget akne, og personer uden for at se om der er en tydelig forskel i mængden af bakterier eller se hvilke bakterier der udgør den største forskel. Se om fækal transplantation kunne være en løsning, for at få introduceret nogle gode bakterier. Eller lave en grundig undersøgelse af bakterierne i tarmene for at se evt. produkter der fremkommer af disse bakterier baseret på det føde de får og på den måde se om der er bakterier der danner gavnlige produkter for huden. Af testpersoner ville jeg forsøge at spørge rundt på mit gymnasie for at se om de kunne være interesseret. Jeg har også kollegaer som læser på forskellige universiteter, som jeg kunne spørge om de kendte nogen der ville være interesseret i at deltage.
Projekttitel:Kan vi bruge vores viden om e-DNA til at screene den danske befolkning for genetiske
Navn:Trille Paridon Reichel
Gymnasium:Vibenshus gymnasium
Projektbeskrivelse:Med mit projekt ønsker jeg at undersøge, om e-DNA kan bruges, som en ny, billig og effektiv måde at screene vores befolkning, for genetiske sygdomme, så vi hurtigere kan få dem i behandling. Environmental DNA (eDNA) er genetisk materiale hentet fra miljøprøver. Alle organismer udskiller RNA og/eller DNA gennem efterladenskaber, disse havner i jorden og vandet. Når forskere så opsamler en miljøprøve, vil der være genetiske spor fra, hvilke organismer, der har været i området. Undersøgelse af e-DNA har vist sig som en effektiv og standardiserbar metode, med kæmpe potentiale for overvågning af organismer i vores økosystemer. Metoden har haft stor succes og da jeg hørte om den, kunne jeg ikke lade vær med at tænke på, om det ikke kunne bruges, til at monitere mennesker, eftersom det menneskelige genom jo er kortlagt. Min ide er, at man i fremtiden burde kunne opsamle spildevandsprøver fra forskellige kommuner og med forskellige primere, undersøge mængden af bestemte genetiske sygdomme. På den måde ville man kunne spare nogle årlige screeninger væk, ved at effektivisere i, hvilke områder man undersøger befolkningen mest. Forhåbentligt ville man også nå at opdage flere syge i tide til, at de kan behandles for deres sygdomme og dermed give folk en bedre livskvalitet. Jeg vil gerne indsnævre mit projekt til at omhandle en genetisk sygdom. Sygdommen skal opfylde nogle bestemte krav herunder at den; er en genestisk sygdom, som vi med forskellige undersøgelser screener befolkningen for nu og at den er en genetisk sygdom, som vi kan behandle, så det hjælper at have opdaget sygdommen i tidligere stadier. Min studieretning er biotek A, matematik A, derfor kan jeg bruge min bioteknologiske viden, til at undersøge en sygdom og de genetiske aspekter af metoden og min matematiske viden til databehandling. Jeg forestiller mig at eftersøge en forskerkontakt, der enten arbejder med e-DNA eller en der er med på projektet om covid-19 overvågning via spildevand. Metoderne burde minde lidt om hinanden og vi vil derfor formentligt have mange ens overvejelser om spørgsmål som f.eks. hvor mange prøver, der skal tages, med hvor lang tids mellemrum, der skal gå imellem, at man tager en prøve?
Projekttitel:Manipulation af beta-celler i produktionen af insulin gennem signalproteiner
Navn:Twana Ismaeil
Gymnasium:Nyborg Gymnasium
Projektbeskrivelse:Projektbeskrivelse For over 3,000 år siden, nævnte en egypter en medicinsk tilstand, der bød på hyppige vandladninger, tørst og vægttab. Ca. 3,000 år senere diagnosticerer man tilstanden som type 1-diabetes og hundredevise af forsker står i deres laboratorier og prøver at finde en kur, der kan helbrede diabetes, der forekommer i forskellige variationer. Jeg er en forskerspirer, der netop ønsker at bidrage med et projekt om type 2-diabetes, i håb om at gøre livet lettere for mange diabetikker. Min interesse for diabetes voksede, da min far lige pludseligt befandt sig i en situation, der krævede at han skulle teste sin blodsukker hver eneste morgen og aften, som en følge af en type 2-diabetes diagnose. Og han er ikke den eneste i verden der kæmper med dette. En undersøgelse fra International Diabetes Federation viser, at der i 2021 var omkring 537 millioner voksne i aldersgruppen 20-79 der led af diabetes. Tallet forventes at stige til 634 millioner i år 2030 og 783 millioner i 2045. I mit forskningsprojekt vil jeg manipulere beta-cellerne, som står for produktionen af insulin i bugspytkirtlen. Hos type 2-diabetikker opleves det, at receptorer på overfladen af beta-cellerne ikke reagerer på signalproteiner. Derfor vil jeg undersøge om man kan få signalproteiner til at sende kraftigere signaler til receptorer på overfladen af beta-cellerne, således at der igangsættes en større produktion af insulin. I den anledning kunne det være interessant at nærstudere Hypothalamus, der styrer hormonsystemet og hypofysen, som sender hormoner ud til de forskellige organer. Jeg vil undersøge disse to kirtler, da tidligere forskning fra 2014 viser, at de molekylære mekanismer involveret i produktion og sekretion af insulin i CNS har ligheder mellem beta-celler og neuroner, især i forhold til ATP-følsom K+-kanaldepolarisering. Både betaceller og neuroner reagerer på hormonelle stimuli og glukose ved depolarisering og Exocytose. Det førnævnte er blevet testet på dyr og det viser sig, at depolarisering af kaliumioner (ved tilstedeværelsen af calcium) af primære kulturer af neuronale celler forårsager en tredobbelt stimulering af insulinfrigivelsen. På grund af dette, er der håb om at manipulere med betacellerne og udsendelsen af kemiske signaler ved hjælp af de elektriske signaler der udsendes fra hjernen. For at gennemføre min forskningsdesign, vil jeg række ud til eksperter indenfor neurologi, endokrinologi og gastroenterologi. Ydermere vil jeg indhente viden fra Bioteknologi A, som jeg har i gymnasiet og fagprofessionelle. Jeg vil tage brug af den hypotetisk-deduktive metode, ved at opstille en hypotese og arbejde ud fra den. Dette kan forhåbentligt gøre mig klogere på faktorer, der forhindrer receptorer i at reagere på signaler fra signalproteiner.
Projekttitel:Membranproteinet AQP10 til optimering af fedtforbrændingen
Navn:Sally Fuglsang
Gymnasium:Fjerritslev Gymnasium
Projektbeskrivelse:"Verden står over for en voksende fedmeepidemi, som truer befolkningens sundhed. Samtidig med den stigende fedmeepidemi, er der folk i verden, som lever med små mængder mad, enten på grund af fattigdom eller sygdom. Det er derfor vigtigt at kigge på om man kan optimere optagelsen af fedt, så det kommer kroppen til gode, enten i den ene eller den anden retning. Man har de seneste år kortlagt membranproteinet og fundets dets funktion i forhold til optag af fedt i kroppens celler. For at fedtceller kan optage – og komme af med det igen – kræver det, at de er udstyret med proteiner, som transporterer fedtkomponenterne ind og ud af cellerne. Det protein, som står for denne transport, hedder aquaporin 10. Det viser sig at der er en sammenhæng mellem surhedsgrad og fedtforbrænding, og jeg vil derfor undersøge om man kan bruge dette til at optimere fedtforbrændingen. Jeg går til daglig på Fjerritslev Gymnasium, hvor har linjen Kemi A, Fysik A og Matematik A, og min interesse ligger inden for det sundhedsfaglige og kroppens funktioner, derfor har jeg også Biologi B. Jeg vil i mit projekt søge viden bl.a. ved Københavns Universitet, som har forsket i netop proteinets udtryk og dets funktion, og finde artikler om problemet på Google Scholar."
Projekttitel:Menneskets bevidsthed og dyrets bevidsthed
Navn:Clara Terpager Pedersen
Gymnasium:Det Frie Gymnasium
Projektbeskrivelse:Som menneske er man bevidst om at man er til, gennem alle følelser man oplever og alle tanker man har, hele det vågne liv igennem. Bevidstheden kan føles som et rum, hvor følelser og tanker bliver fortolket, ud fra den ide man har, om hvem man¨selv er, selvom man selvfølgeligt ikke hele tiden tænker over, at man lever. Men derudover kan det være meget svært at forstå hvorfor, at man oplever følelsen af at have en tilstedeværelse, og hvor den bevidsthed om éns eget liv kommer fra. Jeg synes selv, at det er utroligt spændende, at vi er istand til at opfatte os selv som mennesker og et yderst relevant emne at undersøge. Igennem de sidste tre år har jeg været meget fascineret af Peter Lund Madsens bog DR. ZUKAROFFS TESTAMENTE. Den handler om menneskehjernen og blandt andet om hvordan, at den har udviklet sig i forhold til dyrehjernen. Her er min interesse for kroppen og hjernen for alvor begyndt, og det var også grunden til, at jeg valgte studieretningen bioteknologi A. Derudover er jeg et meget nysgerrigt menneske, der bruger meget tid på spekulationer om verden, livet, og min og min krops rolle deri. Disse interesser vil jeg i mit forskerspirer projekt gerne tage udgangspunkt i og undersøge menneskets bevidsthed ud fra en problemformuleringen der for eksempelt kunne lyde således: “Kan man neurovidenskabeligt påvise hvor bevidstheden sidder i menneskehjernen, og hvad kan forklare at menneskets i modsætning til flere dyrearter har udviklet en sådan bevidsthed?” Hertil kunne jeg godt tænke mig at arbejde med nogle underspørgsmål der måske kunne hedde noget i stil med dette: ❖ Hvad er bevidsthed og hvordan dannes bevidstheden? ❖ Hvor i hjernen foregår bevidstheden og kan forskellige faktorer, som stimuli fra omverdenen, forvrænge den? ❖ Hvilke begrundelser kan man danne for hvorfor en bevidstheden er smart for mennesker? ❖ Har alle hvirveldyr en bevidsthed? ❖ Er der en sammenhæng mellem hvilke væsner i dyreriget der har en bevidsthed og hvilke der ikke har, og hvis ja hvilken sammenhæng kunne det så være? Jeg kender i forvejen til det limbiske system med den kortikale del, hvor sanseinformationer bliver analyseret og omsat til bevidste følelser, og den subkortikale del der beskæftiger sig med kroppens emotionelle respons. Jeg vil dog meget gerne lære mere om dem, både på et mere kemisk plan ift signalstoffer og neurotransmitterer, men også lægge vægt på en forståelse af hvordan disse reaktioner i hjernen gøres til den oplevelse, vi subjektivt har af at være tilstede. Jeg vil gerne arbejde ud fra den teoretiske metode hvor jeg bla. vil inkorporere DR. ZUKAROFFS TESTAMENTE af Peter Lund Madsen som kilde. Jeg vil også gerne indsamle kvalitative empiri i form af observationer/interviews. Det ville være meget relevant at arbejde sammen med en der forsker inden for neurovidenskab eller lign.
Projekttitel:Mikrobiomets og serotonins indflydelse i vores humør.
Navn:Sabine Bangsgaard
Gymnasium:Middelfart Gymnasium
Projektbeskrivelse:"Vores mikrobiom er en sammensætning af alle mikroorganismer som bor i vores tarmkanal, den er helt unik fra person til person og afhænger meget af ens livsstil, samt vores kost. Gennem tiden har det vist sig at vores mikrobiom har en stor indflydelse i mange af kroppens reaktioner, vores måde at være på, men i hvilken grad? Jeg har før deltaget i en camp hvor jeg fordybede mig i mikrobiomet og syntes det var fantastisk hvor stor indflydelse det faktisk har i vores organisme. I campen handlede det generelt om mikrobiomet, derfor vil jeg gerne undersøge videre og fordybe mig indenfor nogle bestemte områder. Ved at undersøge har jeg også fundet ud af at neurotransmitterstoffet serotonin, kan blive kaldt for en “mood stabilizer”, da det spiller ind på forskellige områder i vores organisme så som vores tarmsystem, humør, søvne og ikke mindst det centrale nervesystem. Det jeg lagde mærke til, var at både det store mikrobiom og det lille serotonin molekyle, er vigtige faktorer i vores organisme. Derfor vil jeg gerne undersøge i hvilken grad mikrobiomet og serotonin har en indflydelse i vores humør. For hvis koncentrationen af serotonin i kroppen ikke er ideal, kan det føre til en øget sandsynlighed for at ende med en psykisk lidelse. Kunne man finde en måde hvorpå serotonin i kroppen på en naturlig måde kan blive reetableret, hvis man ikke har den ideelle mængde? Udover at serotonin kan blive produceret i vores egen krop, findes det også i bananskræl, og skrællen er mulig at spise, så længe den er økologisk. Min tanke var derfor at man kunne benytte det serotonin og måske kombinere det med andre næringsstoffer som skrællen indeholder, til at lave noget “naturligt medicin”? Så at mennesker med for eksempel psykiske lidelser- skizofreni eller depression, ikke behøver noget medicin såsom piller, men finder en naturlig erstatning. Hvis dette er muligt vil jeg også komme ind i et bæredygtigt område, som i dag er meget vigtig, ved at for eksempel bruge bananskræl fra produktioner hvor de kun bruger selve frugten, da bananskræl faktisk udgør ca. 38% af hele frugtens vægt. Kunne det måske også være muligt at bananskræl har en god effekt i vores tarmkanal og vores mikrobiom, vi fibrene, så man dermed fandt på et produkt som er gavnligt til både humør og mikrobiomet?. Men for at nå mit mål skal jeg forstå hele serotonins og mikrobiomets indflydelse i vores humør, det vil jeg gøre ved at udover at læse artikler, finde en forsker som har lyst til at dele viden. Måske finde en som har specialiseret sig indenfor serotonin og humøret, samt en som arbejder med fødevareteknologi, som jeg ved der er i SDU. Det kunne også være godt at finde en person som har mulighed for at dele et laboratorium hvor jeg kan eksperimentere med bananskræl. For at finde sammenhængen mellem mikrobiomet og serotonin kunne man udføre blodprøver på forskellige personer hvor nogle er diagnosticerede med en psykisk lidelse og sammenligne de forskellige serotonin niveauer."
Projekttitel:Mikrobiomets og serotonins indflydelse i vores humør.
Navn:Sabine Bangsgaard
Gymnasium:Middelfart Gymnasium
Projektbeskrivelse:"Vores mikrobiom er en sammensætning af alle mikroorganismer som bor i vores tarmkanal, den er helt unik fra person til person og afhænger meget af ens livsstil, samt vores kost. Gennem tiden har det vist sig at vores mikrobiom har en stor indflydelse i mange af kroppens reaktioner, vores måde at være på, men i hvilken grad? Jeg har før deltaget i en camp hvor jeg fordybede mig i mikrobiomet og syntes det var fantastisk hvor stor indflydelse det faktisk har i vores organisme. I campen handlede det generelt om mikrobiomet, derfor vil jeg gerne undersøge videre og fordybe mig indenfor nogle bestemte områder. Ved at undersøge har jeg også fundet ud af at neurotransmitterstoffet serotonin, kan blive kaldt for en “mood stabilizer”, da det spiller ind på forskellige områder i vores organisme så som vores tarmsystem, humør, søvne og ikke mindst det centrale nervesystem. Det jeg lagde mærke til, var at både det store mikrobiom og det lille serotonin molekyle, er vigtige faktorer i vores organisme. Derfor vil jeg gerne undersøge i hvilken grad mikrobiomet og serotonin har en indflydelse i vores humør. For hvis koncentrationen af serotonin i kroppen ikke er ideal, kan det føre til en øget sandsynlighed for at ende med en psykisk lidelse. Kunne man finde en måde hvorpå serotonin i kroppen på en naturlig måde kan blive reetableret, hvis man ikke har den ideelle mængde? Udover at serotonin kan blive produceret i vores egen krop, findes det også i bananskræl, og skrællen er mulig at spise, så længe den er økologisk. Min tanke var derfor at man kunne benytte det serotonin og måske kombinere det med andre næringsstoffer som skrællen indeholder, til at lave noget “naturligt medicin”? Så at mennesker med for eksempel psykiske lidelser- skizofreni eller depression, ikke behøver noget medicin såsom piller, men finder en naturlig erstatning. Hvis dette er muligt vil jeg også komme ind i et bæredygtigt område, som i dag er meget vigtig, ved at for eksempel bruge bananskræl fra produktioner hvor de kun bruger selve frugten, da bananskræl faktisk udgør ca. 38% af hele frugtens vægt. Kunne det måske også være muligt at bananskræl har en god effekt i vores tarmkanal og vores mikrobiom, vi fibrene, så man dermed fandt på et produkt som er gavnligt til både humør og mikrobiomet?. Men for at nå mit mål skal jeg forstå hele serotonins og mikrobiomets indflydelse i vores humør, det vil jeg gøre ved at udover at læse artikler, finde en forsker som har lyst til at dele viden. Måske finde en som har specialiseret sig indenfor serotonin og humøret, samt en som arbejder med fødevareteknologi, som jeg ved der er i SDU. Det kunne også være godt at finde en person som har mulighed for at dele et laboratorium hvor jeg kan eksperimentere med bananskræl. For at finde sammenhængen mellem mikrobiomet og serotonin kunne man udføre blodprøver på forskellige personer hvor nogle er diagnosticerede med en psykisk lidelse og sammenligne de forskellige serotonin niveauer."
Projekttitel:Mini-hjerner til at undersøge hvordan Sars-CoV19 påvirker patienter henholdsvis med og uden autisme.
Navn:Roseem Osow
Gymnasium:ZBC Handels- og Teknisk gymnasium Vordingborg
Projektbeskrivelse:Sars-CoV 19 har det sidste par år haft stor indflydelse på sundhedsbilledet i de fleste af verdens lande. Sars-CoV 19 er en respiratorisk sygdom, der rammer luftveje og lunger hos de patienter, der inficeres. Foruden respiratoriske symptomer meldes der i disse dage om et stigende antal senfølger hos inficerede med Corona. Disse senfølger vedrører særligt kognitive egenskaber såsom koncentration og hukommelsesbesvær, og det kunne derfor tyde på, at der er en påvirkning af de inficeredes hjerner. I dette projekt ønsker jeg at se, hvordan Covid-19 påvirker de inficeredes hjerner, og da ikke alles hjerner er ens, se om disse påvirkes forskelligt for folk, der har en genetisk arvet form for autisme. Til denne undersøgelse vil jeg anvende mini-hjerner udviklet af menneskelige stamceller. Fordelen ved at benytte stamceller er, at disse kan programmeres, således at de kan efterligne en rigtig hjerne eller en del af en hjerne, og man kan på den måde forske direkte i menneskehjernens funktioner uden at skulle bruge et rigtigt menneske. Jeg ønsker at dyrke blodceller fra en patient med arvelig autisme og sammenligne med en person uden. I praksis ønsker jeg at omprogrammere disse hvide blodceller til inducerede pluripotente stamceller, som efterfølgende kan dyrkes og differentieres til den del af hjernen, jeg særligt ønsker at kigge på – cerebral cortex – da denne del særligt bliver påvirket hos folk med autisme. Jeg ønsker derfor at ende med to mini-hjerne varianter. En udviklet på baggrund af blodceller fra en patient med autisme og en fra en person uden. Til at transduktere mine blodceller ønsker jeg at benytte en lentivirus, som er beslægtet med typen af vira kaldet retrovirus, som kan trænge ind i celler og omprogrammere disse, således at de udtrykker det protein, virus ønsker. Da denne undersøgelse omhandler Covid19, er det min plan at indsætte spike proteinet + en del af sygdomsgenet fra denne og tagge disse med en ekstra sekvens, således at disse bliver fluorescerende og dermed synlige i et mikroskop. For at undersøge hvilke stoffer og proteiner der bliver dannet, vil jeg anvende undersøgelsesmetoderne massespektrometri, proteomics og flurescense mikroskopi for at kunne identificere unikke ændringer, der er relateret til coronas påvirkning på disse to mini- hjerner. Man kunne også, med samme overordnede forsøgsdesign, studere Alzheimers vigtigste sygdomsparametre (fx proteiner) i en anden mini-hjerne model. Jeg ønsker at opnå resultater undervejs, der forhåbentlig vil føre til nye opdagelser og ny forståelse af de problematikker, denne nye virus kan have på folk med arvelig autisme. Så langt tilbage jeg kan huske, har jeg interesseret mig for næsten alt, hvad der har med lægevidenskab, ny forskning og nye opdagelser at gøre. Det føltes derfor naturligt for mig, da jeg i gymnasiet fik mulighed for at studere bioteknologi, og det er lige præcis det, der har været altafgørende for inspirationen til dette projekt. Som inspiration har jeg læst forskellige projektbeskrivelser herunder et projekt ledet af professor Martin Røssel Larsen fra Syddansk Universitet, hvori han sammen med andre forskere ligeledes udarbejder mini-hjerner til undersøgelse af forskellige neurologiske sygdomme. Som en del af dette projekt, ønsker jeg at kontakte en forsker, der forsker i minihjerner for at opnå hjælp til at kunne opsætte et målbart system, samt en forsker, der har en specialiseret viden omkring arvelig autisme og dennes påvirkning af hjernen. Min tanke er derefter at kombinere disse to videns felter for at opnå et unikt indblik i, hvordan disse to kan komplimentere hinanden og på den måde skabe ny viden.
Projekttitel:Musikkens bidragelse til den mentale sundhed
Navn:Antonio Skrivanek
Gymnasium:Frederiksværk Gymnasium og HF
Projektbeskrivelse:"I disse år ændrer sundhedssystemets holdning til musik sig derfor gradvist fra et ”nice to have” til et ”need to have”. Jeg vil undersøge hvilken virkning musik har på vores hjerne både i form af lytning men også udførelse af et stykke musik, og hvordan det styrker vores færdigheder inden for mange forskellige ting, samt hvordan musik kan være med til at hjælpe i en sundhedskritisk situation, som Danmark for tiden befinder sig i. Det er hovedsageligt de unge som føler sig stresset på grund af deres skolegang samt forpligtelser, og her vil jeg undersøge, hvordan musikken kan bruges som et redskab til at hjælpe både unge med at opnå en glæde, der styrker deres velfærd i dagligdagen. Problemformuleringen lyder: I hvilken grad kan en øget indsats omkring musikundervisning være med til at styrke unge menneskers mentale robusthed. Personligt er jeg selv en musiker som besidder visse færdigheder indenfor et instrument og det har derfor altid medført en interesse for hvad der egentlig foregår når jeg enten hører eller udøver musik. Jeg kan selv fornemme den sundhedsmæssige glæde man får, når man er koncentreret om sit instrument eller lytter til musik. Ser jeg tilbage på mit liv før jeg startede mit musikalske eventyr, kan jeg egentlig sige at det har ændret mig som person og har dermed også været med til at give mig et vigtig fokus i min tilværelse. Min faglig baggrund for at gennemføre min undersøgelse kommer desuden fra mine samfundsfaglige studier. Her vil det være muligt at kigge på de sociologiske og samfundsmæssige forhold, der er med til at skabe stress hos mange individer og hvordan musikken blandt andet påvirker individets sociale og mentale tilstand. Som grundlaget for projektet vil jeg undersøge aktuelle undersøgelser om den sundhedsmæssige situation, navnlig unge danskerne befinder sig i nu, og undersøge omfanget af et nyt lovforslag, som skal sikre et økonomisk tilskud til kommuner med henblik på at øge den musikalske undervisning i flere institutioner. I forlængelse heraf vil jeg inddrage nyeste forskning omkring sammenhængen mellem musik, sundhed, intelligens og trivsel og dermed i højere grad kunne finde belæg for, at musik skal spille en langt væsentligere og gennemgående rolle i ungdommen, når det drejer sig om mental sundhed. Dernæst vil jeg indhente viden fra den nyeste forskning omkring mentalt sundhed (https://www.musikterapi.aau.dk/cedomus/psykosociale_problematikker/stress/publikationer/ ) og i forlængelse heraf selv foretage empiriske undersøgelser med henblik på at undersøge unges erfaringer omkring musikudøvelse og mentalt helbred. Projektet vil således indbefatte kvantitative og kvalitative metoder."
Projekttitel:Musikkens evne til at påvirke den enkeltes adfærd negativt
Navn:Maja Lydahl
Gymnasium:Det Frie Gymnasium
Projektbeskrivelse:Musikken spiller en stor rolle i vores hverdag og de fleste har en ide om hvad god musik indebærer samt en foretrukken genre at lytte til. Dog er det er ikke altid vi tænker over hvor stor en indflydelse den rent faktisk har på os. Som en del af mit projekt vil jeg derfor gerne undersøge hvorvidt vi undervurderer musikkens potentiale til at forme vores adfærd og måske endda forvrænge vores virkelighedsopfattelse. Jeg vil forsøge at finde svar på om musik er i stand til at reproducere negative tankemønstre i hjernen, og om musik i så fald ville kunne betragtes som et ekkokammer. Til sidst vil jeg sætte spørgsmålstegn ved om musik kan fungere som en følelsesmæssig manipulator, samt hvor afgørende en faktor musik bør betragtes som fremover. Her i gymnasiet har jeg valgt at gå på den samfundsfalige studieretning, og derudover havde jeg også psykologi i 1.g. Derfor har jeg allerede tilegnet mig en smule faglig viden indenfor området som har dannet grundlaget for mit forskerspirerprojekt. Interessen for lige netop dette emne er opstået da jeg selv opfatter musik som et vigtigt redskab i mit liv og min hverdag. Jeg har længe været bevidst om at musik kan have en helende effekt på individet og at det netop af denne grund anvendes som et terapeutisk middel. Heraf udspringer min nysgerrighed om hvorvidt dette også gælder den anden vej rundt; hvis bestemte former for musik har en positiv påvirkning på individet, kunne det vel også tænkes at have en negativ påvirkning på den enkelte. Af denne undren har jeg forsøgt at formulere et bud på en problemformulering der lyder; Musik udgør en vigtig del af manges hverdag, men på trods af dette er det de færreste der tænker over hvilken indflydelse musik egentlig har på os. Kunne det derfor tænkes at musik er i stand til at reproducere negative tankemønstre i hjernen, og i så fald, ville musik så kunne betragtes som et ekkokammer? Jeg kunne forestille mig at selve spørgsmålet om menneskets reaktion på musik er meget komplekst, da vi hver især har en meget individuel virkelighedsopfattelse som er formet ud fra individuelle erfaringer og tankemønstre. På trods af dette er der flere danske forskere der over de seneste par år netop har sat spørgsmålstegn ved samspillet mellem den enkeltes mentale sundhed og valg af musik. Derudover findes der også masser af forskning indenfor musikterapi samt musiks neurologiske påvirkning på hjernen som ville være oplagt at gå mere i dybden med. Jeg kunne blandt andet tænke mig at dykke mere ned i lydbilledet frem for den lyriske del af musikken, ved netop at undersøge en række enkeltpersoner og deres individuelle reaktion på musikken. Her kunne fokus netop være på hvilke stemninger og følelser musikken vakte hos dem hver især. Derudover kunne det også være interessant at høre hvorvidt de selv er bevidste om dette.
Projekttitel:Oplever unge med kronisk sygdom en styrket personlighedsudvikling?
Navn:Alma Speyer Larsson
Gymnasium:Det Frie Gymnasium
Projektbeskrivelse:"Den tyske filosof Friedrich Nietzsche mente ikke at mennesket skulle være bange for lidelsen, men derimod at det netop var lidelsen der er årsagen til menneskets styrke. Jeg vil påstå at jeg er et eksempel på at denne påstand er korrekt. Det er jeg, fordi jeg siden jeg var ganske lille har levet med en kronisk sygdom. Jeg vil gerne undersøge om unge som får en kronisk sygdom, i mødet med sygdommen, gennemgår en positiv personlighedsudvikling. Jeg har en primær hypotese om at nogen, men ikke alle, oplever en styrket personlig vækst på grund af den kroniske sygdom. Min sekundære hypotese, givet at den primære hypotese bliver bekræftet, er at debutalder vil prædiktere hvilke mønstre man oplever. Altså om man oplever at få en stærkere positiv udvikling. Dette ud fra en antagelse om at desto lavere en debutalder, desto lettere vil mennesket vænne sig til nye levevilkår. Jeg synes det kunne være interessant at undersøge, da jeg har personlig erfaring med de positive aspekter af at leve med type 1 diabetes. Jeg oplever, at sygdommen har gjort mig til et mere positivt og livsglad menneske, fordi jeg har erfaret at skulle holde mig live fra en tidligere alder på måder, der ikke ligger instinktivt i menneskets natur. Jeg synes det er helt vildt spændende da der sjældent er fokus på de positive aspekter af at være kronisk syg. Nietzsches teori er blevet undersøgt flere gange, men aldrig i forhold til unge med type 1 diabetes. Hvis det viser sig at være tilfældet kan det bruges til at lindre mennesket i den krise man befinder sig i, i ens første møde med den kroniske sygdom. Resultater fra min undersøgelse, om hypotesen bekræftet, kan ekstrapoleres til baggrundsbefolkningen. Vi lever i en tid hvor mange er bange for lidelsen, selvom den er et grundvilkår for mennesket. Et nyt begreb er kommet til syne i samfundet “curlingforældre”, som netop understreger angsten for barnets møde med lidelsen. Samtidigt har vi en generation men historisk dårlig psykisk trivsel og det er nærliggende at tænke der kunne være en sammenhæng. Jeg tænker at undersøgelsen måske kunne tilrettelægges med en kvantitativ undersøgelse i form af spørgeskema. Spørgeskemaet kunne tage udgangspunkt i nogle kvalitative interviews."
Projekttitel:Sammenhængen mellem brug af elektroniske enheder og skolevægring blandt børn og unge.
Navn:Sophus Jakob Schaldemose
Gymnasium:Frederiksværk Gymnasium.
Projektbeskrivelse:I dette forskningsprojekt vil jeg gerne undersøgen sammenhængen mellem brug af elektroniske enheder (som telefoner, tablets og computere), og skolevægring blandt børn og unge. Mere specifikt vil jeg undersøge, hvordan de elektroniske enheder har en effekt på den menneskelige krop, og hvordan den påvirker vores psyke. Gør et større forbrug af elektronik og mere skærmtid børn og unge mere triste, uengageret og kan det hæmme deres indlæringsevne, og hvilke konsekvenser kan det ellers have? Derudover kunne jeg ønske mig at gå i dybden med, om konsekvenserne rammer specifikke grupper mere end andre, (Herunder autisme- og ADHD-ramte børn, samt børn og unge med andre psykiatriske diagnoser.) og om de dermed er mere udsatte for øget skolevægring. Grunden til, at jeg ønsker at finde svar på netop dette spørgsmål er, at jeg selv er en del af den generation, der er blevet eksponeret for uanede mængder af elektroniske- og digitale enheder, som tv og tablets, i en meget tidlig alder. Jeg har gennem min tid i folkeskolen selv oplevet venner og kammerater, som døjede med skolevægring i større og mindre grad, og jeg har undret mig over, hvad der rent faktisk ligger til grunde for dette problem. Derudover har Pernille Rosenkrantz-Theil, som er Børne- og Undervisningsminister i Danmark, erklæret, at der på baggrund af Børne- og Undervisningsministeriets data for fravær, ikke har været mulighed for at opgøre omfanget af skolevægring. Så der er ingen tvivl om, at dette er et emne, der kan blive belyst meget mere end det bliver på nuværende tidspunkt. Igennem min gymnasietid har jeg erhvervet mig gode færdigheder i at behandle og forstå statistisk materiale, sætte det i en samfundsrelevant kontekst og undersøge hvad der ligger bag dataen, for at skabe det fulde overblik over givne emner. Mine foreløbige ideer til projektets tilrettelæggelse er, at jeg kunne gå i dybden og behandle den allerede eksisterende empiri om skolevægring. Inklusive undersøgelser om særligt ramte grupper, som børn ramt af autisme.
Projekttitel:Sammenhængen mellem p-piller og depression
Navn:Freja Lægaard Pind
Gymnasium:Gammel Hellerup Gymnasium
Projektbeskrivelse:Jeg vil undersøge sammenhængen mellem p-piller og depression herunder hvilke stoffer i p-piller, der er med til at udvikle depression, og om man kan finde nogle alternative stoffer til disse. Jeg vil undersøge hvor meget forskning, der allerede er indenfor området, og arbejde videre derfra. Min ambition er at pege på mulige alternativer til brugen af depressionsfremmende stoffer i p-piller. Jeg har kontaktet forsker og gynækolog Jeppe Bennekou Schroll, som har hjulpet mig med at finde litteratur. Jeg har med Jeppe snakket om to mulige veje at undersøge min problemstilling. Den ene er at undersøg hvilke p-piller, der er mest optimale ift. depression som bivirkning. Det er dog også væsentligt at kigge på, hvilke andre bivirkninger, de kan give. Denne mulighed kan undersøges nærmere med artiklen Association of Hormonal Contraception With Depression af Charlotte Wessel Skovlund, MSc; Lina Steinrud Mørch, PhD; Lars Vedel Kessing, MD, DMSc; Øjvind Lidegaard, MD, DMSc. Den anden vej er, at under søge hvilke stoffer i p-piller, der kan lede til depression, og om man evt. kan skifte disse stoffer ud eller formindske mængden af dem. En tredje mulighed er at slå disse to muligheder sammen. Det vil sige, at man kunne finde den ”optimale” p-pille ift. bivirkninger og derefter undersøge om man kan mindske risikoen for depression i denne p-pille yderlige ved at undersøge stofferne i pillen. P-piller dæmper vitamin B6 og vitamin B12, hvilket mindsker mængden af serotonin i hjernen. Dette kunne være relevant at undersøge videre, da det er bevist, at mangel på serotonin og depression hænger sammen. Det vides ikke, om manglen på serotonin er skyld i depression, eller om depressionen skaber et underskud i serotonin, men jeg ville mene, at det klart er en vej at undersøge. Jeg tager selv, ligesom tusindvis af andre kvinder p-piller, og synes derfor, at emnet er særdeles interessant. Da jeg begyndte på p-piller, fandt jeg ud af, at op til 12% af kvinder på p-piller udvikler depression; formodentligt pga. p-pillerne. Dette overraskede mig, og jeg tænkte allerede dengang, at jeg gerne ville vide mere om det. Samtidig finder jeg det vigtigt at undersøge de alternativer, der måtte være til de depressionsfremmende stoffer i p-pillerne. Jeg har studieretningen biotek, hvor jeg blandt andet har haft et forløb om depression og neurologiske sygdomme og har derfor relevant baggrundsviden indenfor sundhedsvidenskab og depression.
Projekttitel:Sammenkobling af mand og maskine med fokus på at helbrede mennesker med motoriske handikap.
Navn:Rasmus Nørregaard Hammer
Gymnasium:Gammel Hellerup Gymnasium
Projektbeskrivelse:Hvad er de neurale årsager til tab af motorisk funktion? Er det muligt at helbrede tab af motorisk funktion, f.eks. ved at sammenkoble hjerne og maskine? Sammenhængen i de neurale netværk er noget, der optager mig meget. Forskning på dette område kan hjælpe mange mennesker, hvis liv f.eks. er påvirket af et handikap i motoriske funktioner. Det kan være, man ikke længere kan bevæge sine ben på trods af viljen til det, eller man ikke kan bevæge andet end øjnene, som i ”locked-in syndrom”. I dette projekt vil jeg prøve at komme med et forslag til en løsning på, hvordan man kan restaurere tab of motorisk funktion hos mennesker. Baggrunden for projektet vil bestå af andre undersøgelser og fremskridt på området på global plan samt kontakt med en ekspert indenfor området. Neuroner i forskellige dele af hjernen kommunikerer med hinanden for at udveksle information og handling. Der findes tre slags neuroner, som har hver deres funktion: Sensoriske neuroner, motoriske neuroner og interneuroner. Problemet hos en person, der f.eks. ikke kan bevæge sit helt normale ben, er, at signaler ikke bliver sendt til motor neuronerne der ville skulle bevæge benet. Fra en tanke om at bevæge en del af sin krop sender man spatiotemporale signaler til motor neuronerne for at få den pågældende muskel til at bevæge sig på en bestemt måde, men for personen i eksemplet, er der ingen neuron, der modtager den information, der sendes, så den ønskede bevægelse sker aldrig. På nuværende tidspunkt, har man kunnet læse signaler mellem neuroner med elektroder og komprimere dem til bits, som en maskine kan læse og agere efter – på denne måde har mennesker (og dyr) kunnet styre maskiner med deres hjerne. Dette har gjort det muligt at kontrollere f.eks. cursorer, robotlemmer og ”speech synthesizers”. Neuralink er nået længst ad denne vej og kan indsætte chips i hjernen på aber, som kan måle med over tre tusind elektroder ad gangen. Et problem er dog, at det i praksis kun vil kunne bruges af folk uden en bestemt kropsdel. For folk med helt normale lemmer ville det være upraktisk f.eks. yderligere at have et sæt af kunstige lemmer. Derfor vil jeg gerne undersøge, om det er muligt at skabe en maskine/chip, som kan modtage signalinformation fra Neuralinks chip og videresende signalerne til andre neuroner. For at få svar på dette vil jeg undersøge, om man kan stimulere axoner direkte med en specifik elektrisk impuls/ladning, der ’koder’ for en tilsvarende kommando/tanke for bevægelse; og ved indsættelse af en maskine, der kan dette, derved kunstigt helbrede mennesker med tab af motorisk funktion. En anden vej jeg vil undersøge, er mulighederne ved ny teknologi, som gør det muligt at registrere hjerneaktiviteten i dybden uden elektrisk stimulation. Eksperter indenfor området kunne jeg f.eks. finde på Århus Universitetshospital. Her specialiserer de sig f.eks. i behandling af bevægeforstyrrelser (lektor Erik Johnsen) og neuromuskulære sygdomme (professor Henning Andersen).
Projekttitel:Stress indvirkning på immunforsvarets balance hos unge
Navn:Sara Edelenbos Højlund
Gymnasium:Middelfart Gymnasium og HF
Projektbeskrivelse:Igennem de seneste år er der opstået en ny gruppe af unge, der mistrives i skolen. Unge hvor mistrivslen ikke kan kobles til diverse socioøkonomiske faktorer. Derimod beretter disse unge om et øget pres. Noemi Katznelson betegner dette fænomen som “den nye udsathed”, der kan opstå, når den unge møder et kulturelt forventnings- og præstationspres fra uddannelsessystemet. Denne udsathed har også sat sine spor i den seneste Nationale Sundhedsprofil fra 2021, hvor en tredjedel til halvdelen af de unge mellem 16 og 24 år giver udtryk for, at de har et højt stressniveau. Stress kan forstås fra et psykologisk og et biologisk perspektiv. Ved stress dannes hormonet adrenalin og efter længerevarende stressperioder dannes også hormonet kortisol. Begge hormoner har en hæmmende effekt på immunforsvaret, og det er tidligere vist, at mennesker med kronisk stress er mere modtagelige overfor forkølelsessygdomme. Mon den stress som unge oplever har samme nedsættende effekt på immunforsvaret? Jeg finder dette specielt vigtigt at undersøge, da et dårligere immunforsvar kan føre til flere sygedage, som kan forventes at gøre den unge endnu mere stresset pga. manglende undervisning. For at besvare dette har jeg udarbejdet følgende problemstilling: Er der en sammenhæng mellem stressniveauet hos unge gymnasieelever og deres sygefravær? Min personlige interesse for at undersøge emnet stammer fra egne observationer i min dagligdag. Mange af mine kammerater har en høj fraværsprocent grundet sygdom. Da jeg selv har et godt immunforsvar og sjældent er syg, undrer jeg mig over, hvorfor jeg ikke bliver syg, når jeg føler mig stresset? Jeg interesserer mig for kroppen og dens kompleksitet. I år har jeg psykologi som valgfag. Faget har givet mig viden om en række psykologiske processer, heriblandt stress, og givet mig lyst til at udforske stress i krydsfeltet mellem psykologi og biologi. Jeg vil starte min proces med at indsamle viden omkring hjernen og de involverede organsystemer (immunsystemet, nervesystemet og det endokrine system), som er relevante for at forstå psykoneuroimmunologien. Denne viden vil jeg finde i diverse lærebøger og i den videnskabelige litteratur. Jeg vil herefter undersøge hvilken forskning, der tidligere er udført indenfor feltet, og hvilke metoder der er brugt til at undersøge sammenhænge mellem psyken og immunforsvaret. Når jeg ved tilstrækkeligt om emnet, vil jeg finde en forskerkontakt, som jeg kan sparre med. Den største hjælp forventer jeg at finde hos en, der beskæftiger sig med psykoneuroimmunologi.
Projekttitel:Why is infertility a rising issue in western countries and what can be done differently to hinder this issue?
Navn:Sara Nourani
Gymnasium:Nyborg Gymnasium
Projektbeskrivelse:"I would like to research how and why infertility is a rising issue in western countries and what we, as a society, can do to hinder this issue. More women must look for alternatives in order to get pregnant, as infertility is a rising issue in western countries. These alternatives include In vitro fertilization (IVF), surrogacy, etc. When asking why infertility is increasing the typical answer one will be met with is “late pregnancy”, but this cannot be the only reason. Therefore, I believe that this is a topic people are under educated in. My investigation will be based on research done in this area of inquiry. In addition to that I will contact doctor’s gynaecologist and others who can help me understand why this is becoming a rising issue. I will not only investigate the biological aspect, but I will also investigate nutrition. This topic sparked interest when I was learning about IVF in biology earlier this year and made me wonder why so many women choose that to get pregnant. I believe that this is an important topic to investigate and educate people on as it can have consequences, due to the risks of IVF and the other alternatives."