Projektbeskrivelser for kategorien Samfundsvidenskab 2022

Projekttitel:An evaluation of the success of President Sukarno’s rule and ‘Pancasila’ policy on modern Indonesian society.
Navn:Isabel Fangel-Lloyd
Gymnasium:Nyborg Gymnasium
Projektbeskrivelse:"I would like to investigate how President Sukarno’s now much famed rule of Indonesia and ‘Pancasila’ policy have, 70 years on affected Indonesia as a country and its development, economically, politically and religiously. Pancasila policy is an area of Indonesian political philosophy created under Sukarno, it embodies five core principles, central to any Indonesian government under this constitution. Under Sukarno’s rule, the policy was hugely effective at promoting economic growth, democracy and education, the results of which can still be seen today. However, despite its initial success, the policy was in later years used as a force of authoritarian repression under President Suharto’s military regime of 1967-1988. I would like to investigate why Pancasila policy proved an immense success under Sukarno and a tool of political repression under Suharto. To understand Pancasila policy and how it can have such varying effects, I will look into how Sukarno and Suharto differ, and why even today Sukarno is still such a popular national idol. I’m very interested in southeast Asian history because I think the area is understudied, relative to the areas global significance. I also think areas like Indonesia can due to their vastly differing backgrounds, offer much more historical insight about events and movements shaping society than Western-centric history alone. Moreover, as a child I’ve grown up in Indonesia and have seen first-hand how President Sukarno is idolised by the general population. This is also why I think it could be interesting to investigate what qualities of Sukarno’s rule have made him and his policies so loved by the country that has in later years proved difficult to rule. For this investigation, I will be using resources found on the internet, in the Danish library system as well as eventually a researcher at a Danish university. In future I will need to narrow down my research, as it is still a very broad topic, I will do this according to the resources available to me."
Projekttitel:Begrundelser for moderne politikeres søgen efter magt og dets konsekvenser.
Navn:Villads Gram Arildskov.
Gymnasium:Frederiksværk Gymnasium og HF
Projektbeskrivelse:Projektbeskrivelse Hvilke faktorer ligger til grund for moderne politikeres søgen efter magt, og hvilke konsekvenser medfører denne magtsøgen? Der findes et ordsprog, som siger: ”At med magt, følger et stort ansvar” - og det gør der. For at mennesket har kunnet skabe et velfungerende samfund og fungere sammen socialt på en konstruktiv måde, har vi været nødsaget til at uddelegere mange funktionelle opgaver. Opgaver hvor magt er blevet fordelt forskelligartet og således ikke er ligeligt fordelt. Med magt har du større og mere direkte indflydelse på samfundet. Du har altså noget at skulle have sagt. Denne tildeling af magt gælder særligt samfundets elite. Politikernes job er at lave samfundets love, og de kan dermed ændre på andre menneskers levevilkår og hverdagsstruktur. En sådan magtposition er ikke lige til. Vi har gennem historien erfaret, at politikere kan blive grebet af følelsen af magt og ofte stræber efter mere - ja nogle ofrer sågar dele af deres familieliv eller ser bort for andre mennesker ve og vel for at tilgodese sit eget ego. Alt sammen for at opnå den størst mulige magt. Kigger man f.eks. på Tv-serien ”Borgen”, er den lavet netop for at belyse magtens indflydelse på en politiker, men allerede i år 1513 bliver en lignende problemstilling belyst i den nu verdenskendte bog ”Fyrsten”, der er skrevet af den politiske teoretiker Niccolò Machiavelli. Bogen beskriver, hvordan en leder kan opretholde orden og bibeholde magt ved at gøre brug af alle nødvendige midler, magten giver én rådighed til. Jeg mener, at konsekvensen af en sådan søgen efter magt i sidste ende kan være, at den kommer til at dække for politikeres objektive syn på verden og fornuftige politiske beslutninger. Det er vigtigt at holde eliten i skak og hele tiden være opmærksom på deres arbejde. Jeg lever heldigvis i Danmark, et demokratisk land med den mindste korruption i verden. Dog har vi netop set en nedlæggelse af et helt erhverv i Coronatiden, da regeringen under epidemikrisen søgte og fik magt. Et større eksempel på magtanvendelse ser vi hos den russiske præsident Vladimir Putin. Her har hans søgen efter magt udløst en krig i Europa mellem Rusland og Ukraine. Dette forskningsprojekt har til formål at besvare den ovenfornævnte problemstilling. Vi har stadig ikke nok viden omkring, hvad der ligger til grund for politikeres søgen efter magt. Jeg ønsker at blive klogere på, hvad der påvirker og igangsætter deres søgen efter magt og stræben efter mere. Søgen efter magt kan medføre problematiske sager og få store konsekvenser. Hvilke konsekvenser, det drejer sig om, vil jeg også forsøge at få besvaret. For at kunne realisere projektet, er det nødvendigt at dykke ned i gamle og nyere politiske sager og bl.a. undersøge, hvad der skabte dem. Der skal laves interviews med tidligere eller siddende folketingsmedlemmer og højtsiddende embedsmænd, hvor de vil blive spurgt om deres forhold til magt inden for deres politiske arbejde. Der skal oprettes spørgeskemaer, som vil udspørge almindelige borgere om, hvor godt de synes, politikerne bruger deres tildelte magt. En anden mulighed vil være at undersøge politikeres karrierer-veje til magten og dykke ned i forskellige landes politiske systemer.
Projekttitel:Den gode legeplads
Navn:Frida Marie Skaarup Brandt
Gymnasium:Det Frie Gymnasium
Projektbeskrivelse:Det er vigtigt at alle børn leger. Gennem legen udvikler barnet en fantasifuld og kreativ tilgang til dets omgivelser, og tilegner sig en bedre forståelse for sig selv og andre børn. I legen oplever barnet et ansvar for at bidrage til fællesskabet, og et ønske om at deltage aktivt i noget fælles, der er større en det enkelte individ. Barnet lærer om egne rettigheder men lærer også at respektere andres. Som miljø afspejler legepladsen altså det større samfund, hvor der er brug for kontakt og respekt mellem borgerne, hvis det skal styres på demokratisk vis. Derfor er det også i den danske stats interesse at indrette kommunens legepladser med nøje. Kommunerne bruger mange penge på at opføre og vedligeholde legepladser, og som miljø har legepladsen stor betydning for den fremtidige generation af voksne danskere. Legepladser er tilgængelige og benyttes af mange, med både varierende geografiske og i sociale baggrunde. De kan derfor bruges som et lighedsskabende middel, der fremmer fællesskabet og demokratiet. Modsat ville den kedelige legeplads risikere at have negativ indflydelse på de legende børns fremtid. Legepladsens store indflydelse og tilgængelighed gør forskning inden for legens rammer meget relevant. Selv synes jeg at legepladsen er spændende at undersøge, da den skaber et uforstyrret rum, hvor børn møder andre børn. Legen i hjemmet eller i børnehavestuen, er i højere grad kontrolleret af opdragende voksne, men i stedet sætter børn selv dagsordenen på legepladsen. Denne selvbestemmelse kan give børn en oplevelse af ejerskab over den leg og de sociale interaktioner, de oplever. Denne frihed kan dog også resulterer i konflikter. Legepladsen kontrolleres altså mindre af voksne, og derfor er det vigtigt at de fysiske rammer i stedet understøtter den gode leg. Legepladsen kan altså have en meget positiv indvirkning på fremtidige generationer af danske voksne samt fremtidens demokrati, hvis altså den indrettes korrekt. I mit forskerspirer-projekt ønsker jeg derfor at undersøge, hvordan vi bedst indretter Danmarks fremtidige legepladser, så de skaber fremtidige medborgere, der deltager aktivt i demokratiet. For at undersøge dette, vil jeg først forsøge at definerer, hvad god leg indebærer. Jeg vil konkretisere legens formål for at forstå, hvordan legepladsen som miljø kan komme legens formål imøde. Her vil jeg hente viden fra eksperter, der har forståelse for de sociale samspil i legen og indvirkning de har på børn. For at forstå, hvordan legepladser fremover bedst indrettes, vil jeg lave et feltstudie af legepladser for at se, hvordan legens fysiske rammer, påvirker den leg børn leger. Med min viden om, hvad den gode leg indebærer, vil jeg ud fra mit feltstudie forsøge at konkretiserer hvilke rammer, der kan være med til at fremme om demokratisk dannelse.
Projekttitel:Dysleksi og tidlig indsats
Navn:Mathilde Grønlund
Gymnasium:
Projektbeskrivelse:For mange dyslektikere bliver deres dysleksi først opdaget sent i skoleforløbet, altså i udskolingsårene eller sågar først i gymnasiet. Hvad gør, at de kan gå under radaren, og at deres vanskeligheder ikke bliver opdaget? Har de lært sig selv at kompensere anderledes end de dyslektikere, der blev udredt tidligere og dermed har fået støtte gennem hele deres skoletid? Eller er det kun de børn med svær grad af dysleksi, som opdages tidligt? Jeg ønsker at undersøge, hvorvidt der er forskel på dyslektikere, som er udredt tidligt og sent. Og om man kan se en forskel i deres præstation/evner. Samt hvordan de har kompenseret for deres dysleksi. Det er selvfølgelig relevant at kigge på graden af deres dysleksi, men også deres reelle færdigheder, da deres læse- og staveniveau sandsynligvis har ændret sig siden, de blev diagnosticeret. Dette kunne eksempelvis gøres ved læse- og stavetest, så alle testdeltagere bliver bedømt på samme grundlag. Samtidig ønsker jeg gennem interviews at undersøge, hvornår de blev diagnosticeret, og hvilken hjælp og støtte de efterfølgende modtog. På den måde kan jeg gruppere testpersonerne efter grad af dysleksi, og hvornår de blev udredt. Generelt vil jeg gerne undersøge unge, der aldersmæssigt er omkring gymnasium alderen, da de på det tidspunkt har udviklet kompensationsstrategier til læsning og stavning. Jeg synes, det kunne være interessant at koble undersøgelsen op på viden om hjerneaktivitet under læsning. Det vil jeg gøre ved at læse teori om, hvordan ”normale” hjerner arbejder under læsning, og hvordan dyslektikeres hjernemønster adskiller sig fra ikke dyslektikere. Desuden vil jeg snakke med en forsker, der kender til læsning, sprog og hjernen. Hvis det er muligt, kunne det være spændende at scanne mine testdeltageres hjerne under testen og sammenligne deres resultater med enten en kontrolgruppe af normale læsere eller den almene teori om sprogcenteret og hjernemønstret under læsning. Denne viden kan jeg bruge til at forstå, hvordan dyslektikere kompenserer for deres vanskeligheder.
Projekttitel:Er det muligt at definere feminismen som kønsneutral?
Navn:Maja Høyer
Gymnasium:Odense Katedralskole
Projektbeskrivelse:Feminisme er et begreb, der ofte skaber debat. Der er mange holdninger til, hvordan en feminist defineres både fra feminister og fra folk, der ikke definerer sig selv som dette. Især hos nogle mænd er det et begreb, der dækker kvinder, der hader mænd. Denne forestilling er langt fra hvad feminismens egentlige formål er, dog bliver feminisme som begreb italesat på mange forskellige måder, som netop gør, at den kan opfattes forskelligt. Jeg har selv lært mange nye sider af feminisme de seneste par år, og har opdaget, at det handler om meget mere end kvinders rettigheder. Det handler i lige så høj grad om ligestilling mellem køn og ligestilling mellem minoriteter, og en feminist kan lige så vel være en mand, som det kan være en kvinde. Min interesse i emnet stammer hovedsageligt fra min projektopgave i 9.klasse, hvor jeg netop arbejdede med feminisme og kvinders rettigheder. Jeg snakkede med nogle forskellige kvinder, der havde viden indenfor området, og fik netop aflivet nogle af de fordomme, jeg havde om feminisme. Betydningen af begrebet var mere mangfoldigt, end jeg umiddelbart troede. På trods af at feminismen startede som en kvindebevægelse, har begrebet med tiden udviklet sig til at være et begreb, der samler dem, som kæmper for lige rettigheder, frem for kun at måtte bruges af undertrykte kvinder. Begreber udvikler sig med den samtid, de befinder sig i og netop dette er tilfældet for feminisme. Derfor finder jeg det utroligt interessant, hvordan opfattelsen af det er så forskellig hos forskellige mennesker. Jeg vil derfor undersøge italesættelsen af feminisme, og hvordan forskellige mennesker netop opfatter begrebet forskelligt. Det vil jeg gøre for at få et indblik i, hvorfor eksempelvis nogle mænd ikke vil anderkende sig selv som feminister og for at se på om de forskellige syn på begrebet ender ud i det samme, eller om det ikke er alle, der har ladet deres opfattelse af begrebet følge med tidens udvikling af det. Derudover også om begrebet misbruges, om det bevidst bliver det, og hvorfor det i så fald bliver det. Det vil jeg bl.a. gøre ved at tage udgangspunkt i et pilotforsøg, hvor forskellige mennesker skal definere begrebet feminisme. På den måde skaber disse mennesker, et grundlag for at afkræfte eller bekræfte nogle af mine egne antagelser, samt et grundlag for videre at undersøge, hvilke opfattelser af begrebet, deres definitioner ender ud i. Med viden fra bl.a. denne undersøgelse, vil jeg kigge nærmere på, om det er muligt at definere feminisme mere inkluderende og kønsneutral, så det ikke skaber en kamp mellem kønsidentiteter, men netop forener dem under et begreb alle parter er komfortable ved at bruge om dem selv. Sådan at forskellige menneskers definitioner af feminisme i fremtiden ender ud i den samme opfattelse af begrebet.
Projekttitel:Forbrydelse og køn. Mediernes diskursive tendens i fremstillingen af mord
Navn:Ida Løkke
Gymnasium:Frederiksværk Gymnasium og HF.
Projektbeskrivelse:Hver dag sker der mord, et menneske dræber et andet menneske. De sidste par år har vi hørt om en del til forskellige mordsager, bl.a. ubåds sagen om drabet på Kim Wall og den endnu uopklarede sag om mordet på Emilie Meng. Disse to sager var nogle af dem, der fik mest opmærksomhed i medierne. Fælles for dem begge er, at ofrene var kvinder. Husker vi tilbage på mordsager i Danmark, så mener jeg selv det kan være svært at mindes en meget eftertalt mordsag, hvor manden var ofret. Når en mand bliver slået ihjel, er mediernes omtale af sagen tilsyneladende ikke lige så detaljeret, som når en kvinde bliver slået ihjel. Jeg har altid syntes det var spændende at se dokumenterer om ”true crime” eller høre podcasts som ”Mørkeland”, som omtaler mordsager. Selvom det kan være en smule skræmmende at høre disse sande historier, så er der også noget interessant over den måde, disse historier bliver fortalt på. Hvis man undersøger diskursen, så oplever jeg, at mordsagerne ofte bliver omtalt på forskellige måder, alt efter hvem offeret er. Jeg finder det interessant og problematisk, at der kan være så stor forskel på gengivelsen af forbrydelser, som i princippet kan være helt ens, og hvor den eneste forskel er kønnet på ofret. Min hypotese er således, at der eksisterer en kønsspecifik retorik i medierne, når det gælder mordsager. Jeg har i flere sammenhænge i undervisningen arbejdet med diskurser i det offentlige rum, herunder Norman Faircloughs kritiske diskursanalyse, og denne metode vil være central i til dette projekt. Jeg vil i min undersøgelse analysere diskursen i aktuelle artikler i landsdækkende nyhedsmedier, podcasts og dokumentarer omkring mordsager på mænd kontra på kvinder. Jeg vil ligeledes arbejde med kvantitative data i en undersøgelse af, hvor mange af de podcast og dokumentarer, der omhandler mord på det ene eller det andet køn for at få et indblik i, om der her er tale om en særlig tendens i forhold til valg af mordsager. Formålet med min forskning er således at analysere mediebilledet som helhed med hensyn til, om kønsroller og knøsdiskurser spiller en rolle, når det gælder fremstillingen af mord i det offentlige rum. Hvis min hypotese kan bekræftes, vil det kunne være med til at bevidstgøre os om, hvorledes køns specifikke diskurser er internaliseret i vores sprog i det offentlige rum og dermed være et indlæg i kampen for ligestillingen.
Projekttitel:Forskelsbehandling af flygtninge.
Navn:Uzair Mohammed Ali
Gymnasium:Frederiksværk Gymnasium og HF
Projektbeskrivelse:Hvorfor skelner man imellem flygtninge fra Ukraine og flygtninge fra ikke-vestlige lande og hvilke faktorer ligger til grund for forskelsbehandlingen? Siden konflikten imellem Rusland og Ukraine brød ud, har et imponerende antal lande udvist stor solidaritet med Ukraine og tilbudt at hjælpe de ukrainske flygtninge. Ikke blot har de mange statsoverhoveder været empatiske og imødekommende overfor de ukrainske flygtninge, men det har den generelle befolkning også. Indsamling af penge og tøj til ukrainerne har ikke været uset i samfundet, ligesom der beredvilligt og i lyntempo stilles boliger til rådighed. Denne imødekommenhed og empati, der specielt fra politikernes side bliver vist overfor de ukrainske flygtninge, var svær at genkende i håndteringen af de mange flygtninge fra ikke-vestlige lande, som Danmark har taget imod igennem årene. Derimod har politikerne indført stramninger og indført love, som har gjort livet vanskeligere for de mange ikke-vestlige flygtninge. I forlængelse af dette ser vi lovændringer som skal gøre de ukrainske flygtninges rejse hertil friktionsfri, såsom smykkeloven der også i et lyntempo er blevet ændret. Jeg ønsker at finde frem til den dybereliggende årsag til den forskelsbehandling, vi ser. Er årsagen at finde i menneskets psykologi og vores lyst til at hjælpe folk vi kan reflektere os i, eller er det mediernes evne til at belyse krig og ødelæggelse med to forskellige perspektiver eller noget helt tredje? Min begrundelse for at gennemføre min undersøgelse, er mine kompetencer indenfor samfundsfag, såvel som min nysgerrighed indenfor emnet. Jeg vil som udgangspunkt undersøge lovgivningen på området (herunder Udlændingeloven, Asyllovgivningen og Aftale om lovændring for ukrainere) og lovgivningsændringer i forbindelse med håndteringen af flygtninge. Med denne undersøgelse vil jeg forhåbentlig kunne afdække de tanker og værdier, der ligger til grund for lovenes udformning. Dernæst vil jeg arbejde med relevante artikler og udtalelser, der afspejler politikernes såvel som befolkningens holdninger. Her er det ligeledes relevant at analysere og sammenligne mediedækningen i forbindelse med modtagelse af flygtninge, når det gælder ukrainske flygtninge og fx de syriske flygtninge i 2015 og her undersøge diskurs og argumentation. Jeg arbejder således samfundsvidenskabeligt med en komparativ metode, kvalitativ metode, kvantitativ metode og case-metode.
Projekttitel:How does social trust relate to youths 19 expectations for the future in a time of global crises?
Navn:Selma Svinth Lyhne
Gymnasium:Niels Brock, Det Internationale Gymnasium
Projektbeskrivelse:Generalised social trust, understood as the trust in strangers , has been recognised as a basis for human interaction, and functions as a backbone of society. For more than 30 years, social trust has increased in Denmark, and the country is consistently ranked in the top range on an international level . Although social trust has become a central part of the national identity in Denmark, numerous reports suggest that social trust is neither static nor homogenous across countries. In the mist of the current global crises such as climate changes, refugee crises, and most recently, the Russian invasion of Ukraine, social trust has become even more important. Responding effectively to these crises will often suggest a high quality of Government, and studies shows a positive effect of institutional quality on generalised social trust . Another branch of trust research finds that trust in ones parents, influences young people’s Hopeful Future Expectations (HFE) which positively influence youth contributions to society. Another finding from this study is that the level of HFE influence youths’ level of civic engagement e.g. community leadership, service, and helping attitudes and behaviors . In light of the global crises, I find it especially relevant to investigate whether generalised social trust, in three selected countries, also influence youths’ future expectations (HFE). In this research paper I will investigate the interrelatedness between social trust and HFE across countries with varying levels of social trust . The three countries are Denmark, Germany, and Greece and they are selected based on their different ranking in a World Values Survey from 2017 on social trust (high, medium, and low) . My assumption is that a nation’s level of social trust influences how young people view the future i.e. the level of HFE. In a time dominated by global crises I find it interesting to investigate how these crises influence social trust and HFE. On the basis of this my research question is as followed: Is there, in Denmark, Germany, and Greece, a connection between the youths’ social trust, and HFE in a time of global crises? The research will be conducted based on sociological theory and methods. I will design a questionnaire that will be distributed online to a representative sample population age 15-24 in Denmark, Germany, and Greece. The questionnaire will include general information, such as age, sex, education, and questions concerning generalised social trust, followed by questions regarding their expectations for the future (HFE). Hopefully, this research project can provide valuable knowledge about the connection between social trust and HFE, which can provide a connection between trust and HFE, which can lead to youth development and civic engagement in a time of global crises. Research contact: Professor Peter Thisted Dinesen, Københavns Universitet Institut for Statskundskab and University College London Department of Political Science
Projekttitel:Hvilken indvirkning har det på politikernes troværdighed at de har siddet lang tid i et politisk embede?
Navn:Christian Linde Rømer
Gymnasium:Kruses Gymnasium
Projektbeskrivelse:"Når vi hvert fjerde år sætter et kryds i stemmeboksen til folketingvalget, så er vi med til at vælge nogle mennesker, som har magten over landet i den kommende valgperiode. Vi er med til at bestemme, hvem der skal have magten i det land, hvor vi bor. Tilliden til vores politikere i almindelighed går op og ned. Tilliden til politikerne som enkeltpersoner går op og ned alt efter om de lige får snoet sig uden om skandalen og ikke har taget sekretæren på låret. Når politikerne til hverdag navigerer rundt i det politiske landskab og koldt og kynisk går i flæsket på de politiske modstandere, ligger det med garanti i baghovedet om de handlinger som vedkommende fortager sig, har konsekvenser for troværdigheden. Der er handlinger som åbenlyst ikke gavner opbakningen til ens person! Hykleri, løftebrud og dårlig opførsel. Kan andre faktorer også spille ind? Kan man være medlem af folketinget i 40 år og stadig med troværdighed udtale sig om hvordan det er at være på arbejdsmarkedet? Kan man med troværdighed efter 20 dage som forsvarsminister, uden nogen som helst anden erfaring på forsvarsområdet, håndtere og udtale sig om Ruslands invasion af Ukraine, når man knapt nok har fundet kaffemaskinen? Det må have en konsekvens for troværdigheden. Jeg kan god tænke mig at blive klogere på, om det har indvirkning på en politikers troværdighed, at personen har siddet langt tid i folketinget? Giver det politikeren en særlig troværdighed? Betyder det, at tilliden bliver svækket eller har det ingen betydning? Og i hvilke befolkningsgrupper bliver tilliden svækket mest? De politikere som vi vælger til folketinget, bestemmer hvordan vores børns skoler skal være, hvordan vores gamle skal behandles, de sætter rammerne for vores liv, derfor er det absolut afgørende at vi har tillid til dem. Jeg finder politik dybt fascinerende og mener også, at det er utroligt vigtigt at blive klogere på."
Projekttitel:Hvordan forebygges stigende ulighed i sundhed i Danmark?
Navn:Sofie Kathrine Djurhuus Laubinger
Gymnasium:Risskov Gymnasium
Projektbeskrivelse:Hvorfor er der så stor en ulighed i vores sundhed i Danmark? Hvorfor / hvordan forekommer denne ulighed, og kan den forebygges? Da jeg i min samfundsfagsundervisning blev introduceret til forskellige dokumentarer, som for eksempel ”Blok på bistand” og forskning fra bl.a. Rockwool Fonden blev min interesse vakt ang. den ulighed i sundhed, som vi har i Danmark. En ulighed, som har været støt stigende de seneste mange år. På et mere personligt niveau har jeg altid interesseret mig for den ulighed, vi ser i et så udviklet land som Danmark, specielt inden for sundhed. Hvorfor virker f.eks. kræftpakkerne primært for de mest velstillede og ressourcestærke? Hvorfor går nogle børn i godt fem år, før de kommer igennem til en udredning i børne- og ungdomspsykiatrien? Hvorfor dør psykisk syge i gennemsnit 20 år tidligere? I et land med offentligt, skatteyderbetalt sundhedsvæsen og -system, er det primært de ressourcestærke, som har glæde af og kommer til sundhedsydelserne – hvordan får vi gennemført equity, så de rette hjælpes mest? Jeg ønsker at lære mere om den ulighed, som forekommer i vores sundhed i Danmark på et samfundsvidenskabeligt niveau. Jeg har en del baggrundsviden i forvejen fra mit global-studie, men ønsker at komme nærmere ind på, hvordan denne ulighed opstår, og hvorfor vi i Danmark ikke har kunnet løse så stort et problem. Jeg vil undersøge empirien, både kvalitative og kvantitative undersøgelser for eksempel spørgeskemaundersøgelser, eksplorative kvalitative undersøgelser og diverse statistikker.
Projekttitel:Hvordan påvirker den stigende brug af LegalTech og AI den juridiske profession - nu og i fremtiden?
Navn:Viktoria Akishina
Gymnasium:Gammel Hellerup Gymnasium
Projektbeskrivelse:I de seneste år har LegalTech gjort sit indtog inden for næsten alle aspekter af juridisk rådgivning. Advokatfirmaer ikke bare bruger det, men tilbyder også programmerne som en selvstændig ydelse til deres klienter. LegalTech er et hot emne i litteratur inden for området, og mange spår teknologierne til at være kommet for at blive, men hvilken indvirkning har det egentligt på de juridiske rådgiveres arbejde? Hvordan bruges det i dag, og er der forskel på, hvilke områder af juraen den bruges inden for? I mit projekt vil jeg kortlægge, hvordan LegalTech og AI bruges inden for juraens forskellige områder. Dette vil jeg gøre ved at indsamle kvalitativ viden fra en ”ekspertgruppe”: Mennesker der i deres dagligdag arbejder inden for et bestemt juridisk felt og dermed har indsigt i, hvordan de bruger LegalTech inden for deres fagområde. Ved at sammenligne disse resultater, evt. med et indekssystem, vil jeg være i stand til at vurdere, hvilke af fagområderne gør mest brug af LegalTech og er mest automatiserede. Jeg vil dermed også kunne udforske min hypotese om, at de fagområder, som gør mest brug af teknologi i dag, også vil gøre det i fremtiden, hvilket kan betyde en hel eller delvis automatisering af dette felt. Dette er interessant, da man med denne undersøgelse kan forudsige, hvilke fagområder der stadig vil kræve arbejdskraft om 20 år, og hvilke der vil blive overtaget af teknologien og dermed resultere i arbejdsløshed for de jurister, som vælger at specialisere sig i dette felt. Min forskerkontakt er Hin-Yan Liu, professor ved Københavns Universitet.
Projekttitel:Hvordan vil legalisering af euforiserende stoffer i Danmark påvirke det danske samfund?
Navn:Josefine Abildgaard Bjerre
Gymnasium:SCU Handelsgymnasium
Projektbeskrivelse:I Danmark er brug af euforisende stoffer, bortset fra Cannabis til medicinsk eller videnskabelig brug, ulovligt og særdeles strafbart. I Holland derimod ses der såkaldte ”Coffee-shops” på de fleste gadehjørner i Amsterdam, og lovgivningen tillader disse coffe-shops at sælge cannabis og ”kunderne” at ryge samt være påvirket af mindre mængder af Cannabis uden en særlig tilladelse fra myndighederne. Dog ses der stadig stramme lovgivninger inden for andre euforiserende stoffer samt en større mængde af cannabis i Holland. I mit forskningsprojekt vil jeg undersøge, hvordan en (eventuel) legalisering af en større gruppe af euforiserende stoffer vil påvirke det danske samfund, og hvorvidt det vil påvirke salget, samfundsøkonomien og generelt danskernes hverdag. Endvidere om der vil være en sammenhæng mellem legalisering og en lavere grad af kriminalitet i forbindelse med salg af euforiserende stoffer. Dette er en problemstilling, som ligger mig nær, da der ses en stigning i brugen eller afprøvningen af euforiserende stoffer i ungdommen i Danmark, heriblandt særdeles cannabis, kokain, amfetamin og steroider. Desuden har der i stigende grad været tale om legalisering af cannabis i Danmark, hvor der blandt andet blev lavet en ny lovgivning vedrørende medicinsk brug af cannabis tilbage i januar 2018. Derfor ville det være interessant men også relevant at undersøge en ekstrem udgave af dette, altså hvordan en fuldstændig legalisering af euforiserende stoffer vil påvirke det danske samfund både samfundsmæssigt, kulturelt og økonomisk. Jeg er selv en gymnasieelev, som lige nu går på handelsgymnasiet i Skanderborg på andet år. På gymnasiet har vi afsluttet samfundsfag C og er blevet undervist i International økonomi A, og begge fag vil kunne bidrage med viden til projektet. Til videre undersøgelse vil jeg benytte mig af artikler, statistikker og forskningsresultater indtil videre og evt. også lave en empirisk undersøgelse blandt nogle elever på mit gymnasium. Angående udførelsen og brugen af metoder vil jeg lave en komparativ analyse mellem Holland og Danmark og kigge på, hvordan salget af cannabis har påvirket det hollandske samfund siden legaliseringen i 1970’erne og på baggrund af analysen tage højde for forskellighederne mellem Holland og Danmark samt omfanget af legaliseringen. Jeg vil her også inddrage forskningsresultater og undersøge resultaterne af disse resultater for at se, om det har haft en negativ eller positiv effekt på det hollandske samfund økonomisk, kulturelt og samfundsmæssigt. Dette vil også blive sammenholdt med omfanget af kriminalitet inden for handel med euforiserende stoffer.
Projekttitel:Hvorfor begår mennesker mord, og hvad driver dem mod disse handlinger?
Navn:Michala Dalsgaard
Gymnasium:Gammel Hellerup Gymnasium
Projektbeskrivelse:I denne undersøgelse gennem Projekt Forskerspirer kunne jeg godt tænke mig at finde en forklaring på, hvorfor visse mennesker begår mord, og hvad der driver dem til at udføre disse umenneskelige handlinger. Jeg vil sætte fokus på, hvorfor og hvordan nogle drives mod trangen til at tage livet fra en anden. Jeg kunne godt tænke mig at undersøge denne problemformulering, da jeg altid har været fascineret af seriemordere gennem krimifilm, bøger og podcasts - som fx Mørkeland. Hvordan kan de leve i et helt almindeligt samfund som en almindelig samfundsborger, som alle os andre, og samtidig udføre disse utænkelige handlinger? Jeg har altid siddet tilbage og undret mig over disse handlinger, og hvordan de ender i lige netop sådan en situation, hvilket jeg gerne vil finde svar på gennem denne undersøgelse. En faglig teori bag et drab er, at der som udgangspunkt altid er et motiv bag drabet, såsom jalousi, hævn eller profit. Et drab kunne også foregå under selvforsvar, et slagsmål eller en psykisk sygedom, men jeg vil gerne dykke ned i de seriemordere, som skiller sig ud fra disse ”normale grunde til drab” og i stedet udfører drabene bevidst. Det er bevist, at i mange tilfælde har seriemordere studeret tortur og drab på dyr, før de har udført idéen videre på menneskeliv. Jeg vil med denne undersøgelse gerne benytte mig af forskere og fagpersoner med erfaring inden for emnet og få svar på nogle relevante spørgsmål, som jeg har forberedt via interviews, såsom hvorfor mennesker begår mord, og hvad der driver dem denne vej. Jeg vil herunder gerne undersøge, om man eventuelt kunne finde en sammenhæng mellem individets opvækst og adfærd. Hvad de tænker og føler før, undervejs og efter drabet. Her har jeg læst om psykologen Florence McLean, som arbejder med at forstå mennesker og hvorfor nogle seriemordere vælger gentagende gange at dræbe. Jeg har også kigget på Ove Pedersen og Ove Dahl, som begge er tidligere drabschefer, og som begge har ledet nogle af de største danske efterforskninger i drabssager. Alt i alt vil jeg med denne undersøgelse skrive en opgave, hvor jeg så vidt muligt får svar på mine spørgsmål og kommer frem til en forklaring på, hvorfor nogle vælger at udføre disse ondskabsfulde handlinger.
Projekttitel:Mobiltelefonens effekt på gymnasieelevers indlæring og mundtlige deltagelse i undervisningen
Navn:Augusta Agger Mortensen
Gymnasium:Risskov Gymnasium
Projektbeskrivelse:"Jeg vil gerne undersøge, hvordan det påvirker gymnasieelevers indlæring og deltagelse i undervisningen, at de kan bruge deres mobiltelefon til ikke faglige aktiviteter i undervisningen. Min nysgerrighed på dette spørgsmål udspringer af, at jeg som elev i 2.G på STX dagligt oplever, hvordan jeg selv og mine klassekammerater bliver afbrudt af notifikationer og lignende i timerne. Mit indtryk er, at det svækker vores koncentration og forringer vores aktive deltagelse i timerne. Jeg vil i dette projekt gerne undersøge, om dette indtryk kan bekræftes i en systematisk undersøgelse. Der er flere grunde til, at det er vigtigt at undersøge denne problemstilling. For det første har unges udvikling og indlæring afgørende betydning for de unge og samfundet. For det andet går den teknologiske udvikling på dette punkt så hurtigt, at der er behov for at skaffe viden om konsekvenserne. Jeg er ikke den første til at interessere mig for konsekvenserne af den øgede adgang til mobiltelefoner i undervisningen (se f.eks. Bjerre-Nielsen m.fl. 2020). Der er dog tilsyneladende ingen, der har undersøgt det på ungdomsuddannelserne, og tidligere undersøgelser har primært målt på karakterer, ikke på aktivitet og indlæring. For at besvare min problemformulering vil jeg i projektet inddrage eksperter, samt relevante undersøgelser og forskning inden for området. Endvidere vil jeg gerne foretage systematiske undersøgelser i gymnasieklasser og behandle resultaterne matematisk. Jeg har blandt andet tænkt på at måle på, hvor mange gange gymnasieeleverne tænder deres mobil, og hvor lang tid mobiltelefonen er tændt i løbet af et undervisningsmodul. Som mål på elevernes aktive deltagelse i undervisningen har jeg overvejet at måle på antal håndsoprækninger samt observere på deltagelse i gruppearbejde. Ideelt set vil jeg gerne sammenligne deltagelsen og indlæringen på tværs af klasser/gymnasier, hvor det er tilladt at bruge mobiltelefonen i undervisningen, og hvor det ikke er. Jeg går på studieretningen Samfundsfag A og Matematik A, og vil især bruge min viden fra samfundsfag og matematik til at undersøge min problemstilling. Som mulige forskerkontakter har jeg tænkt på enten Andreas Bjerre-Nielsen, som er adjunkt i økonomi på KU, eller David Dreyer Lassen, som er professor i økonomi på KU. Begge har forsket i konsekvenserne af unges brug af mobiltelefoner i undervisningen. Kilde: Bjerre-Nielsen, Andreas, Kelton Ray Minor og David Dreyer Lassen (2020). ""The negative effect of smartphone use on academic performance may be overestimated: Evidence from a 2-year panel study."" Psychological Science, 31, 11, 1351-1362."
Projekttitel:Motivation iblandt gymnasieelever i forbindelse med deres mængde af søvn
Navn:Olivia Wiinblad
Gymnasium:Gammel Hellerup Gymnasium
Projektbeskrivelse:I min undersøgelse gennem Projekt Forskerspire kunne jeg godt tænke mig at undersøge i hvor høj grad der er en sammenhæng mellem unge gymnasieelevers søvnmænge og deres motivationsniveau, og i så fald om en bedre søvn kan forbedre gymnasieelevers motivation. Jeg er selv 2.g elev på STX og oplever tit, at mine klassekammerater og jeg selv dagligt har stor mangel på motivation, men er der en sammenhæng mellem hvor mange timers søvn, man har fået og hvor meget motivation, man har, eller er det noget helt andet, der forårsager den manglende motivation. Det kan være svært som ung gymnasieelev at holde motivationen oppe, når man har mange afleveringer og også skal indgå i en masse sociale fællesskaber og arrangementer, og derfor synes jeg, at det er relevant at undersøge, om man ville kunne skabe mere motivation blandt gymnasieelever, hvis man blot fik nogen flere timeres søvn, og om det derved på nogen måde ville kunne gøre der nemmere for gymnasieelever at have mere overskud og motivation i dagligdagen, når de indgår i sociale fællesskaber og i den daglige undervisning. Jeg mener, at det ville være relevant at undersøge nogle faglige teorier omkring søvn i forhold til om det er en faktor, der er med til at mindske ens motivation. Man kunne for eksempel undersøge nogle teorier omkring, at gode søvnvaner fører til sundhed, og manglende søvn kan føre til stress og det faktum, at man mister meget energi, når man ikke sover, og derfor er det rigtig vigtigt for hjernens funktion, at man får det antal timer, man har brug for, så hjernen fungerer optimalt. Med hensyn til forsøg for at undersøge og komme med hypoteser om sammenhænge mellem søvn og motivation kunne jeg inddrage gymnasieelever fra mit eget gymnasium. Til at undersøge de faglige teorier så optimalt som muligt vil jeg benytte mig af relevant forskning på området samt tale med en forsker der er har en relevant viden om f.eks. motivation og søvn. På Psykologisk Institut på Århus Universitet arbejder lektor Ali Amidi med søvnens betydning for motivation, og på Københavns Universitet arbejder søvnforsker Birgit Kornum. Hendes bog ”Forstå din søvn” fra 2019 kunne være mit udgangspunkt for at sætte mig ind i emnet.
Projekttitel:Musikfagets betydning for læringsmiljø og faglige kompetencer i den danske folkeskole.
Navn:Sigrid Visti Hemmingsen
Gymnasium:Frederiksværk Gymnasium
Projektbeskrivelse:"Jeg vil gerne finde svar på om det ville forbedre læringsmilhøet og elevers faglige kompetencer, hvis man indførte flere obligatoriske musiktimer i folkeskolen i stedet for de nuværende UU-timer, og lod faget være en del af pensum hele vejen op til 9. klasse. Min interesse for emnet kommer fordi jeg altid selv har sunget og spillet meget musik, og igennem min skoletid altid nydt musiktimerne. Dog stopper de obligatoriske musiktimer i folkeskolen efter 6. klasse, hvilket efter min mening er helt forkert. Et studie fra skolerne Berlin i 1990`erne udført af professor i musikpædagogik Hans Günther Bastian, viste at øget musikundervisning til børn fra 0-6. klasse øgede elevernes koncentrationsevne, IQ og sociale kompetencer, hvilket også resulterede i, at eleverne blev gladere for at gå i skole. Derfor synes jeg at det er interessant, at man ikke i den danske folkeskole, har taget vigtigheden af musikfaget mere alvorligt end man har. Man har i stedet prioriteret fx mere bevægelse på skoleskemaet, samt UU/FF-timer, til det såkaldte ”understøttende undervisning” eller ”faglige fordybelse”, hvilket generelt har gjort dagene i grundskolen længere. Vigtigheden af bevægelse er der meget forskning der giver præcedens for, da det understøtter børns indlæring og koncentration på mange niveauer, hvorfor jeg også mener, at det er godt, at det er kommet yderligere på skemaet, mens min egen erfaring med UU-timerne er, at det er ren spildtid. Derfor vil jeg gerne undersøge om man ligesom i Berlin i 90`erne kunne forbedre læringsmiljøet, triveslen og koncentrationen i den danske folkeskole ved at bruge de lange dage mere fornuftigt, og erstatte UU-timerne med musikundervisning, samt lade det være et obligatorisk fag hele vejen op til 9. klasse. Jeg vil altså kigge på om rammerne i den danske folkeskole som den ser ud i dag, tilsat mere musikundervisning, ville give samme resultater som det gamle studie fra Berlin der jo efterhånden er forældet. Problemformulering: Vil børnene i den danske folkeskole som den ser ud i dag, få de samme koncentrations- og trivselsmæssige fordele ud af øget mængde af musikundervisning, hele vejen fra 0-9. klasse, bl.a. Lagt i UU-timerne, som den tyske undersøgelse fra 90-erne viste virkede på børn fra 0-6. klasse. Min faglige baggrund for at kunne gennemføre min undersøgelse er, at jeg har fagene musik A og psykologi C på Frederiksværk gymnasium. Jeg ved derfor fra psykologitimerne, at psykologen Howard Gardener har fremsat en teori om, at mennesket fungerer bedst hvis flest muligt af de 7 intelligenser bliver stimulereret, herunder også den musiske intelligens, hvilket folkeskolen i højere grad ville kunne gøre, ved at øge antallet af musiktimer. Derudover er det mit postulat at der generelt er en mere accepterende klassekultur i musikklasserne, som er med til at give et godt fællesskab, hvilket jeg kun kan se fordele i at videregive til børn folkeskolen. Mine foreløbige ideer til projektet er: - Undersøge om man ville øge koncentrationen i andre fag, hvis man erstattede de nuværende UU-timer med musikundervisning, og lod faget gå op til 9. klasse. - Undersøge om der er lande i verden der prioriterer musik i grundskolen højere, og om det i så fald kan ses i trivselsmåligner og på karaktergennemsnittet. - Udarbejde spørgeskema til lærerne der har klassen, for at undersøge om de kan mærke forskel på klassen efter man har øget antallet af musiktimer. - Sammenligne en klasse hvor man erstatter UU-timer med musikundervisning, med klasser der beholder det nuværende skema, for at undersøge om der bliver en mærkbar forskel i fællesskab og læring. Metoder: kvalitative analyser suppleret med kvantitative undersøgelser."
Projekttitel:Nære relationers syn på diagnoser
Navn:Veronica Bojsen Mandsberg
Gymnasium:Frederiksvaerk_Gymnasium_og_HF
Projektbeskrivelse:Projektbeskrivelse Jeg vil gerne undersøge hvilket syn, der er at finde på diagnoser, når det gælder nære relationer til personer med en diagnose. Har pårørende en positiv eller negativ holdning hvad angår diagnoser, eller er de usikre omkring, hvordan de skal reagere ift. Personer som er diagnosticeret med en psykisk lidelse. Det er ligeledes relevant at undersøge, hvordan pårørende arbejder med at acceptere diagnosen. Problemformulering: Er der tale om en øget stigmatisering fra nære relationers side af unge mennesker, der får en klinisk psykisk diagnose? Med den brede vifte af diagnoser, der findes i dag, er der også flere der bliver diagnosticeret. Med de mange diagnoser er der en større sandsynlighed for, at man kender en der har en diagnose og skal tage stilling til dette. Jeg mener, det er relevant for vores samfund at man sætter fokus på hvordan diagnoser bliver set på med den stigning, der ses i diagnoser. Min interesse for hvordan andres syn, på personer med diagnoser, kan påvirke, stammer bl.a. fra min opvækst, hvor jeg har fået lidt kendskab til betydningen af og arbejdet med en evt. diagnose, ift. det professionelle arbejde indenfor special-pædagogik. Endvidere oplever jeg, at der en stigende udbredelse og viden ift. diagnoser, hvilket har givet mig en indsigt i, at der kan være brug for mere viden, ift. hvordan pårørende accepterer disse. Min faglige baggrund for at muliggøre projektet kommer fra min viden fra fagene samfundsfag A og psykologi C på Frederiksværk Gymnasium. Der er foretaget en række veldokumenterede undersøgelser af internaliseret stigma og dens virkninger på mennesker med psykisk sygdom. Disse vil danne mit vidensgrundlag. Viden fra det etiske råds debatoplæg omhandlende ”Etiske spørgsmål ved anvendelse af diagnoser” er ligeledes relevant. I debatoplæggene indgår der referater fra afholdte workshop hvor fokus var at tage stilling i forhold til bestemte problematikker omkring diagnoser. Jeg vil i mit videre arbejde undersøge emnet via spørgeskemaer henvendt til sociale medier og patientforeninger. Mit håb er, at der kommer større bevidsthed omkring hvordan vi reagerer, når vi bliver konfronteret med diagnoser og kan tage højde for mere eller mindre internaliserede og måske uhensigtsmæssige reaktioner.
Projekttitel:Opsporing og forhindring af psykisk vold udøvet på børn
Navn:Milla Marie Bilde Wille
Gymnasium:Frederiksværk Gymnasium og HF
Projektbeskrivelse:"Jeg stiller mig kritisk overfor straffelovsbestemmelsen om psykisk vold § 243 i forhold til, hvilken grad den er taget i brug og har ført til domme. Derudover er jeg interesseret i at undersøge, om der findes andre muligheder for at afdække og forebygge psykisk vold hos børn herunder at handle på psykiske overgreb inden, det kommer i retten. Jeg vil indledningsvis undersøge følgende: Hvor mange domme har der været siden, lovbestemmelsen om psykisk vold trådte i kraft. Er der overhovedet rejst nogen domme? Hvis nej, hvad vidner det så om? Hvis ja, hvad har disse domme baseret sig på? Beskriver dommene et forløb, og kan man ud fra det forløb se, om man kunne have handlet tidligere? Psykisk vold mod børn har interesseret mig så længe, jeg har vidst, hvad det indebar. Dog blev min interesse for alvor vakt, da jeg i folkeskolen var i praktik hos et krisecenter for kvinder og børn. Her så jeg med egne øjne, hvor hårdt den psykiske vold tog på kvinderne, men i særdeleshed også børnene. Psykisk vold ses ikke fysisk. Dette betyder, at det er et svært område at arbejde med, for hvordan opdager man psykisk vold hos børn, som oftest ikke er klar over, at det eksisterer og ikke har de rigtige redskaber til at sætte ord på det, de bliver udsat for. Der vil desværre altid være mennesker, som bliver udsat for psykisk vold, men det er først indenfor de sidste år, man har haft mere fokus på det. Den 1. april 2019 trådte den nye straffelovsbestemmelse om psykisk vold i kraft, og det var dermed ikke længere kun et begreb, men noget som man reelt set kunne blive dømt for at udøve. Jeg tror ikke, det er nok med en lovgivning, der har til formål at ramme personer, som udsætter andre for psykisk vold. Jeg tror, der skal langt mere til. Når man stiller nogen for retten, er det et udtryk for, at noget ikke fungerer. Skaden er allerede sket. Derfor bør man i stedet stille spørgsmålet: Kan vi forebygge, inden skaden sker? Og det er netop det, som mit projekt bl.a. skal gå ind og undersøge og herunder, hvordan samfundet oplyser og opsporer psykisk vold udøvet på børn. Jeg vil således undersøge viden om psykisk vold mod børn. Hvordan arbejder samfundet med at oplyse børn om deres rettigheder i forhold til at blive beskyttet for psykisk vold? Man kan gennem interviews med fagfolk og børn selv se på, hvor oplyste børn helt generelt er om psykisk vold og om deres rettigheder Problemformulering: Hvordan afdækkes psykisk vold mod børn og hvordan hindrer vi psykisk vold mod børn? Derudover vil jeg, hvis der bliver mulighed for det, undersøge, om der findes eksempler på børnebøger som en informationskilde til at fortælle børn om deres ret til ikke at blive udsat for psykisk vold. Her vil det være relevant at tale med en børnebogsforfatter, et forlag eller en litteraturprofessor. Jeg arbejder således med en hermeneutisk og en kvalitativ metode."
Projekttitel:Pigers magthierarkiers påvirkning af deres trivsel og indlæring i skolelivet.
Navn:Calina Jensen
Gymnasium:Frederiksværk Gymnasium og HF
Projektbeskrivelse:Hvordan påvirker pigers magthierarkier deres trivsel og indlæring i skolelivet? I dag har flere piger svært ved at danne relationer til andre i deres skoleliv. Mange af dem oplever at de bliver skiftevis udstødt og inddraget i de sociale grupper. I skolelivet opleves det, at der er en såkaldt leder blandt pigegrupperne. Folk følger lederen og forsøger konstant at tilpasse sig omgivelserne, fordi frygten for at blive udstødt er ubærlig. Magthierarkiet som er blandt piger, har derfor vækket min interesse. Udfra samtaler med andre piger, opleves dette magthierarki. At piger kan være stride og decideret ondskabsfulde overfor hinanden. Jeg ønsker at finde ud af, om pigers indlæring bliver væsentligt forringet, når de får følelsesmæssige problemer, som kan opstå ved udstødelse fra flokken. Er det krydspresset som flere piger i denne generation, står overfor er med til at skabe det såkaldte magthierarki? Min faglige begrundelse for at muliggøre projektet, er mine kompetencer indenfor samfundsfag A og psykologi C på Frederiksværk Gymnasium. Udover mine kompetencer, vil forskellige socialpsykologiske teorier indgå. Forskningsprojektet kan gøre en forskel for pigers trivsel og forebyggelse af mistrivsel. Udover for det enkelte individ, vil det give positiv gevinst til forståelsen af pigers magthierarkier og hvordan skolen kan gribe ind og hjælpe pigerne. Hvis vi forebygger udstødelse af piger i pigegrupperne vil det betyde, at mistrivsel forebygges og pigerne vil danne bedre og mere lige relationer. Mine første ideer til at realisere projektet er, at udvide min viden om pigers magthierarkier gennem læsning. Samtidig vil jeg udarbejde undersøgelser, som fx spørgeskemaundersøgelser med de præget individer, nemlig piger i skolelivet. Det vil gælde både piger i folkeskolen og på gymnasiet. Jeg vil også kontakte relevante fagpersoner, via mail, telefon eller fysisk, hvis muligt. Ved kontakt med fagpersoner, håber jeg de kan være med til at give mig indblik i risikofaktorer ved magthierarkier og forebyggelse af mistrivsel. Fagpersonerne kan være professorer på uddannelsesinstitutioner eller psykologer.
Projekttitel:Skaks påvirkning på mønstergenkendelse og indlæring.
Navn:Chris Nielsen
Gymnasium:Vejle tekniske gymnasium
Projektbeskrivelse:Vores hjerne er et af de vigtigste organer vi har, da den gennem mønstergenkendelse har gjort, at mennesker har kunne tilegne sig erfaringer og lærdom. Denne evne til at tilegne sig lærdom gennem processer, som mønstergenkendelse, i hjernen synes jeg er et emne der ikke kan forskes for meget i. Mit formål med dette projekt er at finde ud af om og hvordan man kan optimere sin indlæringsevne (mønster genkendelse). Dette kunne være spændende at gøre fra en vinkel hvor brætspillet skak spiller en vigtig rolle. Skak er allerede associeret med ”forbedret koncentration, problemløsningsevner, kritisk, original og kreativ tænkning og matematiske evner. Skak kan styrke hukommelsen og evnen til at administrere oplysninger.” (Skjødt Pedersen, 2017, s.186). Dette er grunden til at jeg vil undersøge skaks påvirkning på mønstergenkendelse og indlæring. Altså om skak kan have en positiv indvirkning og optimere indlæringsevnen. Min problemformulering vil derfor blive: Vi forsøger hele tiden at finde gode løsninger til hvordan man kan formidle fagstof bedre, men hvad nu hvis vi i stedet prøvede at optimere indlæringsevnen generelt, sådan at alt fagstof vil blive nemmere at lære. Kunne denne indlæringsevne optimeres ved hjælp af brætspillet skak? Hvilken effekt vil skak i så fald have på indlæringsevnen? Hvad for en type kognition er, særligt styrket Hvor godt klarer personer opgaver af samme art, før og efter skaktræning. I forhold til undersøgelsen og besvarelsen af min problemstilling har jeg nogle foreløbige ideer. Min første ide er at man kan lave en empirisk kvantitativ undersøgelse, hvor skakspiller og ikke-skakspiller besvarer opgaver der er af forskellige typer handlende om mønstergenkendelse. Min anden ide er at lave en mere dybdegående undersøgelse, hvor respondenterne, der ikke spiller skak svarer på opgaver om mønstergenkendelse. Efter besvarelsen skal respondenterne begynde at spille skak og efter noget tid svare på opgaver af samme type. Under besvarelserne af opgaverne vil der blive taget tid og det forventede resultat vil nok være at besvarelser, med skakpåvirkning, er løst hurtigere. Derudover vil Jeg nok gøre brug af RCT (Randomized Controlled Trial). Og da jeg ikke er helt inde i RCT vil jeg arbejde med det som et personligt fokus punkt. Jeg er derudover også selv skak spiller.
Projekttitel:Sorgs påvirkning på evnen til at danne sociale relationer.
Navn:Emma Bang
Gymnasium:Frederiksvaerk_Gymnasium_og_HF
Projektbeskrivelse:Sorg er en helt naturlig reaktion på at miste nogen man elsker. Sorg er en individuel følelse og hvert individ oplever sorg på sin egen måde. Sorg kan påvirke kroppen - både fysisk og psykisk. Kroppen reagerer ofte først med stresshormoner, som skaber anspændelse i koppen. Sorg kan også påvirke ens soverytme og immunforsvar. Psykisk kan følelser som tristhed, meningsløshed, savn og længsel fylde meget, samt er det naturligt at lysten til at trække sig fra sociale fællesskaber forstærkes. Problemformulering: Hvordan påvirkes evnen hos unge mennesker til senere at danne sociale relationer, når de har mistet et eller flere nærtstående familiemedlemmer? Grundlaget for mit projekt er, at jeg selv har erfaring med at have mistet familie. Jeg genkender det at trække sig fra sociale fællesskaber, og dette har vakt min nysgerrighed for, hvorfor jeg trækker mig socialt? Og hvordan har det påvirket min evne til at danne sociale relationer? Min faglige begrundelse for mit projekt er min viden fra Samfundsfag på A-niveau og Psykologi på C-niveau: Samfundsfaglig viden og teorier og psykologiske teorier danner således grundlaget for mit projekt. Ligeledes er der i Danmark en bred forskning indenfor sorgarbejde ( https://livogdoed.dk/temaer/sorg-som-relation-og-foelelse/ ), som ligeledes kan danne udgangspunkt for mit, mere fokuserede, projekt. Mit specifikke emne er der ikke forsket meget i, så jeg bevæger mig ind på et område, hvor jeg står på skuldrene af den viden, der allerede generelt eksisterer om sorgarbejde. Jeg arbejder således både ud fra en socialkonstruktivistisk, en hermeneutiske og en fænomenologisk vinkel og herunder med kvalitative metoder. Mit håb med projektet er at pege på et problemfelt, der ikke er forsket meget i, og forhåbentlig at bane vejen for at kunne ændre på et både smertefuldt og belastende reaktionsmønster.