Projektbeskrivelser for kategorien Humaniora 2022

Projekttitel: Antik arkitektur som rollemodel i dag
Navn:Nicoline Andersen
Gymnasium:Midtfyns_Gymnasium
Projektbeskrivelse:I min hverdag møder jeg tit mennesker, der ikke forstår, hvorfor jeg vil bruge min tid på at studere antikken. De bliver forvirrede over, hvad jeg kan bruge det til. Jeg oplever tit, at vi som samfund ophøjer de naturvidenskabelige fag som mere brugbare end de humanistiske. Derfor bliver vi nødt til at forstå, hvad de humanistiske fag egentligt bidrager med og hvordan. Når man skal udforske det spørgsmål, skal man huske på, at de ikke blot er historien om den bestemte periode eller de litterære og fysiske fund, som man beskæftiger sig med. Nej, det er hele forståelsen af antikken, altså også hvordan antikken har påvirket os og vores verden. Igennem tiden har man set, hvordan forskellige byggestile er blevet influeret af antikken. Man kan bare for at nævne nogle komme ind på renæssancen, nyklassicismen, historicismen, der alle lader sig inspirere af de antikke stilarter på hver deres måde. Man kan også pege tilbage på de mange fundamentale teknikker, fx brug af beton til ikonbyggeri Pantheon og leglighedskomplekser fra Rom. Mange ville nok påstå, at man i moderne arkitektur ikke umiddelbart anvender de antikke, arkitektoniske principper. Men det er min oplevelse, at man på en ny og måske mere moderne måde integrer dem. Hvilke principper bygger man med i dag, og kan man stadig finde inspiration af antikke, arkitektoniske principper? Hvilke idealer for arkitektur sætter Vitruv? Personligt siden grundforløbet i gymnasiet har jeg haft en interesse for antikken, som jeg blev introduceret til i AP, og senere var det grunden til, at jeg valgte en sproglig studieretning med Latin B. Jeg vil gå til de romerske tekster, heriblandt De Architectura, der beskriver antik arkitektur og idealerne for byggeri. Derudover vil jeg inddrage udvalgte antikke bygningsværker, der er præget af principperne beskrevet hos fornævnte. Jeg vil gerne forsøge at få kontakt til moderne arkitekter, for at finde ud af hvilke principper de bruger, når de skal designe et byggeri. Slutteligt, vil jeg finde nyere moderne byggerier og undersøge, om og hvordan den antikke arv integreres i moderne byggeri.
Projekttitel:A textual vs purposive approach to the interpretation of Denmark’s 22-year rule to protect indfødsretslovens p.8 in regard to citizenship
Navn:Catrina McNamara
Gymnasium:Nyborg Gymnasium
Projektbeskrivelse:I would like to analyze the various approaches to interpretation of Denmark’s 22-year rule for children born to Danish parents outside of Denmark, namely the textual and purposive approach. My research project will evaluate the various motivations laying behind this law, and try to establish what it is the law is trying to protect. The 22-year rule is a law that is quite specific to Denmark. It states that children born outside of Denmark to at least one Danish parent must apply for retention of Danish citizenship before turning 22, as it as argued that these children have not met the requirements of paragraph 8 in the nationality law (indfødsretsloven) for “solidarity with Denmark” (samhørighed med Danmark). Despite the fact that so many Danish citizens fall into this category, the justice ministry does not have clear guidelines for what constitutes a clear case for retention of citizenship. The only guideline provided is that an applicant is more likely to have a successful application if they have lived in Denmark for a year or spent an equal amount of time in Denmark spread out over various periods. Many applicants find the process frustrating, as they feel the criteria for retention of citizenship become a subjective judgment of how Danish they are. As one of the only countries in the world to have such a law for retention of citizenship, I would like to investigate the motives behind implementing and maintaining such a law particularly in the increasing globalized world we find ourselves in today. In an era of increased transnational communication and cooperation, dual citizenship has become far less of a novelty and, in fact, far more common. This has been reflected in nearly every other country’s citizenship policies, yet Denmark has held fast to the laws established in 1928. Considering the fact that global citizenship is rapidly becoming a reality, it begs the question of what is implied by this law and as well as the challenging of it by interpreting it on various ways. This project has personal significance because I myself am I in this position. Because I am born in California and my mother is Danish, I must apply for retention of my citizenship before turning 22. Despite speaking fluent Danish and spending time in Denmark every summer, it was not guaranteed that I would be able to retain my citizenship before moving here in June 2021. On the other hand, my sister, who feels just as Danish as I do and speaks Danish fluently, is not guaranteed the retention of her citizenship because she has never lived in Denmark. Because my siblings and I are a prime example of the 22-year rule in practice, I’d like to investigate the possible various approaches to interpretation that can be taken in regard to this law. For my project, I plan to use resources from online journals and scholarly articles as well as physical literature and interviews/ information gathered from the organization Danes Worldwide. If needed, I will alter my research question according to what information I can find in my sources.
Projekttitel:Advokaters rekrutteringsmønster gennem historien
Navn:Jens Michael Rude
Gymnasium:Ingrid Jespersens Gymnasieskole
Projektbeskrivelse:I dette projekt vil jeg beskæftige mig med problemstillingen: ”Hvilke samfundslag er danske advokater blevet rekrutteret fra gennem de sidste ca. 200 år'' I 9.klasse var jeg elevpraktikant i Østre Landsret. Her fik jeg et indblik i retssystemet og et indtryk af, de jurister, som fungerer i det. Særligt forsvarsadvokaterne lagde jeg mærke til. De advokater, jeg mødte, lod til at være meget den samme type. Deres velformulerede argumentation og måde at optræde på i retssalen viste, at de havde særlige fælles træk. Jeg tror ikke, at det alene beroede på, at de havde fået den samme uddannelse. Historisk har ""eliten"" næsten haft monopol på at være advokater og på andre vigtige funktioner i samfundet, og min interesse for advokaternes rekrutteringsmønster, er blevet forstærket i gymnasiet, hvor jeg er blevet undervist i emner som ”den sociale mobilitet i Danmark” og ”klassesystemet i England.” Særligt sidstnævnte undervisningsforløb fandt jeg interessant, da det synes meget langt fra den danske virkelighed. Derfor gik jeg videre med emnet og læste blandt andet artikler fra anerkendte nyhedsmedier som Information og Politiken. Jeg havde haft samtaler med personer, der interesserer sig for emnet. På den måde blev jeg opmærksom på, at vi trods den store sociale mobilitet i Danmark har bevaret træk fra det gamle klassesamfund fra før velfærdsstaten. I nutidens Danmark spiller opdragelsen, forældrenes position i samfundet og deres intellektuelle og økonomiske ressourcer stadig en vigtig rolle for deres børn fremtid. I mit projekt vil jeg forsøge gennem en diakron undersøgelse at afdække årsagerne til og virkningerne af, at et samfundslag har haft monopol på et erhverv - nemlig arbejdet som advokat - gennem tiden. Undersøgelsen vil jeg under underbygge med en idegrafisk analyse. Dernæst vil jeg gennem empiri undersøge, om danske advokater i dagens danske samfund fortrinsvis rekrutteres fra bestemte samfundslag. Endelig vil jeg forsøge at perspektivere mine resultater til det engelske klassesamfund, som er meget velbeskrevet. I den forbindelse vil jeg se på forskelle og uligheder i de to samfund med særligt henblik på de meget omtalte engelske ”Old Boys Network.” Man må nemlig spørge sig, om der findes tilsvarende uformelle strukturer i Danmark. Jeg har i mit eget netværk en vis mulighed for at ""trække på"" i hvert fald én person, der har føling med forskningsmiljøet. Den pågældende vil gerne give mig råd om, hvordan mit projekt kan skæres praktisk til, og sætte mig i gang med at finde en forsker, som vil følge projektet."
Projekttitel:Antik arkitektur som rollemodel i dag
Navn:Nicoline Meng Aagaard Andersen
Gymnasium:Midtfyns Gymnasium
Projektbeskrivelse:"I hvor høj grad spiller principper fra antik arketiktur en rolle for moderne arketiktur? I min hverdag møder jeg tit mennesker, der ikke forstår, hvorfor jeg vil bruge min tid på at studere antikken. De bliver forvirrede over, hvad jeg kan bruge det til. Jeg oplever tit, at vi som samfund ophøjer de naturvidenskabelige fag som mere brugbare end de humanistiske. Derfor bliver vi nødt til at forstå, hvad de humanistiske fag egentligt bidrager med og hvordan. Når man skal udforske det spørgsmål, skal man huske på, at de ikke blot er historien om den bestemte periode eller de litterære og fysiske fund, som man beskæftiger sig med. Nej, det er hele forståelsen af antikken, altså også hvordan antikken har påvirket os og vores verden. Igennem tiden har man set, hvordan forskellige byggestile er blevet influeret af antikken. Man kan bare for at nævne nogle komme ind på renæssancen, nyklassicismen, historicismen, der alle lader sig inspirere af de antikke stilarter på hver deres måde. Man kan også pege tilbage på de mange fundamentale teknikker, fx brug af beton til ikonbyggeri Pantheon og leglighedskomplekser fra Rom. Mange ville nok påstå, at man i moderne arkitektur ikke umiddelbart anvender de antikke, arkitektoniske principper. Men det er min oplevelse, at man på en ny og måske mere moderne måde integrer dem. Hvilke principper bygger man med i dag, og kan man stadig finde inspiration af antikke, arkitektoniske principper? Hvilke idealer for arkitektur sætter Vitruv og Plinius den ældre? Personligt siden grundforløbet i gymnasiet har jeg haft en interesse for antikken, som jeg blev introduceret til i AP, og senere var det grunden til, at jeg valgte en sproglig studieretning med Latin B. Jeg vil gå til de romerske tekster, heriblandt De Architectura og Naturalis Historia, der beskriver antik arkitektur og idealerne for byggeri. Derudover vil jeg inddrage udvalgte antikke bygningsværker, der er præget af principperne beskrevet hos fornævnte. Jeg vil gerne forsøge at få kontakt til moderne arkitekter, for at finde ud af hvilke principper de bruger, når de skal designe et byggeri. Slutteligt vil jeg finde nyere moderne byggerier og undersøge, om og hvordan den antikke arv integreres i moderne byggeri. Jeg vil også gerne prøve at få kontakt til Jacob Isager, som har beskæftiget sig med netop romerske værker om arkitektur."
Projekttitel:Bruddet på den fjerde væg som et filmisk virkemiddel til interaktion med tilskueren
Navn:Bastian Zimmer Pedersen
Gymnasium:Odense Katedralskole
Projektbeskrivelse:Den fjerde væg er den imaginære væg mellem scenen og tilskuerrummet. Udtrykket stammer fra, at scenehandlingen foregår i et rum med fire vægge, hvoraf en af dem vender mod tilskueren, og er usynlig. Publikum er til stede, men kun som vidner, og skuespilleren lader som om de ikke findes. Begrebets oprindelse kan tilskrives Denis Diderot, der i sin poetik drame bourgeois anbefaler skuespilleren at ”lade som om der er en væg mellem scenen og tilskueren” (Discours sur la poésie dramatique 1758). Dette skulle hjælpe tilskueren til at indfange det følelsesmæssige engagement på scenen, og derved give illusionen af et ”lukket univers” på scenen, hvor skuespilleren giver indtryk af at være på scenen, som om det var virkeligheden. Den tyske dramatiker, Bertolt Brecht, skabte begrebet ”verfremdung”, til at beskrive den indlevelsesafbrydende effekt, der bliver skabt, når den fjerde væg bliver brudt. Dette skulle ud fra Denis Diderot’s poetik ødelægge skuespillerens evne til at leve i det ”lukkede univers” på scenen, og dermed gøre tilskueren opmærksom på den ”falske virkelighed”. Ved film er det kameralinsen, der fungerer som den fjerde væg. Bruddet på den fjerde væg er helt forskelligt fra teater til film. Ved et teaterstykke har skuespilleren evnen til at kunne interagere med publikum i nuet, men hvordan sker dette over film? Hvordan bliver bruddet på den fjerde væg brugt som et filmisk virkemiddel, og hvad bidrager det til? Jeg er meget interesseret i film og især også filmanalyser. Ligesom en maler altid har tanke bag hvert eneste strøg, så har en instruktør også en tanke bag hver indstilling. Dette fascinerer mig helt vildt hvordan man kan dykke dybt ned i film, og kigge på hvordan de på de mærkværdigste måder påvirker tilskueren. Her er det især ”den fjerde væg” og bruddet på den der er ekstra spændende. Jeg har i år arbejdet med film i mediefag og fået et bedre indblik i de filmiske virkemidler og hvordan man generelt laver film. Det ser ud til at det i dansk kontekst kun er indenfor teaterverdenen at bruddet på den fjerde væg er blevet undersøgt. Derfor vil jeg afdække det indenfor filmverdenen, ved hjælp af eksperter indenfor film- og medievidenskab, og specifikt analysere film hvor bruddet på den fjerde væg optræder.
Projekttitel:Dansk fælles kanon og konsekvens ved asymmetrisk kønsfordeling i danskmateriale
Navn:Sofie Ebert Kjeldsgaard Sørensen
Gymnasium:Frederikssund Gymnasium
Projektbeskrivelse:Som dansk gymnasieelev på en 3-årig STX kan jeg ikke undgå at gennemgå læse-listen i danskundervisningen, som for hver uge bliver forlænget. Dog kan jeg heller ikke undgå som nyder af litteratur og ligestilling, at ligge mærke til hvordan langt den største del af materialet er skrevet af fortidens store mandlige forfattere. Hvor er fortidens store kvindelige forfattere? Findes de overhovedet? Den danske litteraturs kanon består af 14 obligatoriske forfattere og en genre. En genre, folkeviser og 14 forfattere, hvoraf de 13 er mænd. Danskkanonen blev udformet og vedtaget af undervisningsministeriet i 2004, og er hverken redigeret eller opdateret siden på trods af udbredt kritik fra både dansklærere og gymnasieelever. Dette sender et indirekte signal om, at kvinders stemme ikke er lige så vigtig som mændenes. Den litterære danskkanon er udateret, og man videreformidler (i mange tilfælde ubevidst) et gammeldags syn når man fx. læser det moderne gennembruds Georg Brande og hans kritik af kønsdiskrimination, uden overhovedet at introducere kvindelige førstehåndsstemmer som blandt andet Amalie Skram. Det er selvfølgeligt ikke ulovligt at læse andre forfattere ud over disse i gymnasierne, men der ligger et stort symbol i netop at vælge at bibeholde denne obligatoriske asymmetriske gruppe af forfattere. Jeg finder det interessant at undersøge, hvorvidt der overhovedet er bilag for at udvide, omskrive eller ændre præmisserne for den fælles kanon, eller om den blot afspejler den danske litteraturhistorie perfekt. Dette vil jeg gøre blandt andet med udgangspunkt i Pernille Rosenkrantz-Theils begrundelse for at afslå revurderingen af listen i 2021. Desuden vil jeg gerne undersøge, hvad der ligger til grunde for at man kan definere en forfatter som epokegørende, og hvad der skal til, før man mærker bestemte værker som klassikere (som desuden er så vigtige at alle danske gymnasieelever skal undervises i dem), samt om der overhovedet findes kvindelige forfattere, der kan sammenlignes med dem, vi i dag ser på dansk kanon. Derudover synes jeg, det kunne være spændende at undersøge hvorvidt denne kontinuerlige tilsidesættelse af ligestillingen indenfor danskkanonen bunder i dybere lag - hvilke konsekvens det har, at den ikke bliver revurderet. Jeg kunne forestille mig at lave undersøgelsen i form af kvantitative spørgeundersøgelser, og forsøge at inddrage talspersoner fra fx Dansklærerforeningens sektioner for ungdomsuddannelser og forskning indenfor ligestilling i litteratur.
Projekttitel:Euro- og etnocentrisme i mediernes dækning af kriser
Navn:Sofie Bundsgaard
Gymnasium:Odense Katedralskole
Projektbeskrivelse:Jeg vil gerne undersøge euro- og etnocentrisme i mediernes dækning af kriser. Dette ønsker jeg, da jeg selv gerne vil være journalist, og jeg er interesseret i, hvordan sprog påvirker folkets oplevelse af et komplekst emne. Da journalisters vigtigste opgave er at formidle og forklare ofte komplekse sammenhænge, synes jeg, at deres ordvalg vægter højt i forhold til at bringe sandheden ud. Deres ord høres af tusindvis af mennesker, som danner holdninger og får viden fra dem. Derfor ser jeg en problemstilling i, at det er svært at se kriser som er fjernt fra ens egen virkelighed, uden at lade sig farve af sine egne værdier og holdninger. Det er ligeledes et problem, når nogle mennesker frames som galninge, fordi deres ageren er svær at forstå som dansker. F.eks. ser jeg selv en stor ulighed i, hvordan både mine medmennesker, men også medierne snakker om ukrainske flygtninge i forhold til f.eks. syriske eller irakiske flygtninge. Forskellen i ordvalg og formuleringen når det handler om mennesker i deres livs krise, påvirker menneskers skæbne. Især hvis den virkelighed som medierne bringer videre til folket og magthaverne er påvirket af etno- og eurocentrisme. Jeg har altid været meget interesseret i fag som dansk, historie og samfundsfag, da jeg synes, at fagene forklarer, hvorfor vores verden og samfund ser ud, som det gør. Dansk har det analytiske aspekt og dykker ned i litterære værker og kommunikation for at finde frem til sammenhænge, hvor historie tager fortidens lektioner med ind i fremtiden, og forklare hvordan historiske begivenheder påvirker nutidens samfund. Samfundsfag bidrager med et større perspektiv og ser på samfundsmæssige konsekvenser på problemstillingen. Udover det, har jeg altid haft en stor interesse i politik og samfund. Jeg har i mange år haft en klar idé om, at jeg skal være journalist og var på praktik i TV2-nyhederne i 9. klasse. Her så jeg for alvor vidensudveksling i et newsroom og tænkte meget over, hvordan deres opfattelse af virkeligheden er med til at skabe andres opfattelse af den. Til min forskning ønsker jeg foreløbigt at lave en diskursanalyse, da en diskursanalyse er med til at vise, at de ting, vi anser som selvfølgelige eller naturlige, er et resultat af, at bestemte opfattelser er blevet dominerende. Jeg vil se på sprogbrugen i reelle eksempler og analysere om og hvordan det illustrerer en bestemt måde at tænke på. Jeg har allerede kigget på forskerne i journalistik på SDU og har fundet Jonas Blom, der forsker i journalisters sprogbrug, Sproglig stereotypificering, medlemskategorisering og framing i medierne, som jeg har tænkt mig at kontakte først som forskerkontakt, da det virker som meget af det, jeg gerne vil undersøge. Ellers vil jeg undersøge, om der er andet relevant forskning på området som jeg kan inddrage. Jeg vil eventuelt udarbejde et spørgeskema.
Projekttitel:Fantasien Forfalder Fra Fortællingen
Navn:Lucca Belle Storm Mikkelmann
Gymnasium:Roskilde gymnasium
Projektbeskrivelse:Ord styrer vores liv. Få enkelte ubetydelige fraser kan, på få sekunder, ændre utallige sammenhænge, og omforme dit liv. Ord er som en sommerfugl, der slår med vingerne og starter en orkan. Ord er en afspejling af tiden, verden og kunstneren. Ord er et valg. Forestil dig din yndlingsbog, en genial klassiker som Harry Potter af J.K Rowling, Moon Palace af Paul Auster eller måske The Great Gatsby af F. Scott Fitzgerald. En bog på oppe omkring de 200-500 sider fyldt med ord og diverse sætningskonstruktioner. Forestil dig så den bedste catchphrase, eller en genial formulering fra dette værk, en sætning der bare hænger ved, fordi den er så gennembrydende genial. Men, hvad nu hvis forfatter/forfatterinden havde valgt at udskifte et eller flere ord i denne sætning. Hvis et ord, et navn eller et sted blev ændret, ville fortællingen så være den samme? Hvis ikke Harry Potter hed Harry men måske istedet Jake, havde historien været ligeså fed? Svaret er nok nej, for ord virker måske tilfældige til tider, men faktisk ligger der uendelige tanker og betydninger bag. I vores dage går noget af denne betydning desværre tabt, og ordene ender med at være tomme og fantasiløse. Samtidigt er der et voksende behov for at kommunikation og formidling er kort og præcis. Dette kan, til en vis grad, pålægges teknologien, men måske er vi mennesker med tiden bare blevet dårliger til at fortælle, læse og lytte med vores fantasi. Hvis du spørger de fleste moderne mennesker, hvornår de sidst frivilligt har læst en bog, vil de nok bruge et par sekunder på at finde frem til et usikkert svar. Vi læser langt mindre i hverdagen, men alligevel taler vi mere og mere om litteratur. Gennem landet blomstrer litteraturfestivaler, men selve det at læse, de bøger man snakker om, er ikke længere et fokus i hverdagen. Samtidigt med faldet af læselyst, forfalder vores fantasi-og koncentrationsevne. Vi fortæller ikke på samme fantaserende måde længere, men hvorfor? Jeg mener, at vi som mennesker har et behov for ord og deres betydning. Vi har et behov for deres verden af eventyrlig udfoldelse. Som mennesker har vi et behov for en vis kommunikation og sammenhæng, en relation til verden og folk omkring os. Derfor vil jeg skrive et projekt, der undersøger fortællingens ords, effekt på os mennesker. Jeg vil undersøge, hvordan de danner os, hvordan de ændrer os, og hvordan de styrer os. Samtidigt vil jeg se på den psykologiske effekt af vores brug af ord, både verbalt og non-verbalt, samt hvordan fortælling og fantasi kan bidrage til vores hverdag. Mit projekt vil altså kortlægge ordenes effekt på vores liv, og hvordan vi som læsere sanser og tolker en tekst. Gennem min undersøgelse vil jeg inddrage et litterært værk, som min undersøgelse og indsamling af empiri vil være centreret omkring. Min problemformulering vil være: Hvordan har litterære teksters ord effekt på forskellige læsere? Hvordan sanser og tolker vi en tekst, og hvordan er dette forskelligt fra læser til læser?
Projekttitel:Fotografi og selvopfattelse
Navn:Carl Stubkjær Ravnbak
Gymnasium:Roskilde Gymnasium
Projektbeskrivelse:Med et højt forbrug af sociale medier blandt unge, synes jeg, det kunne være interessant at undersøge, hvor stor en indvirkning billeder og fotografier har på vores selvopfattelse. Mange billeder man ser på sociale medier, er så poleret, hvilket skaber en falsk forestilling om, hvordan folk ser ud og det skaber samtidig en stræben efter noget uopnåeligt. Derfor vil jeg undersøge hvordan fotografiet kan være med til at påvirke vores syn på os selv og andre. Fotografiet er ikke en nøjagtig gengivelse af virkeligheden. Lyssætning, komposition og meget mere er med til at vinkle eller sætte et bestemt præg eller udtryk for et billede. Det er en bearbejdning af virkeligheden og ikke en gengivelse af virkeligheden. Roland Brathes skriver i hans bog ’Det lyse kammer’ fra 1983 at: "Portrætfotoet er et lukket kraftfelt. Fire imaginære kræfter krydser hinanden (…). Foran objektivet er jeg på én gang: den jeg tror jeg er, den jeg gerne vil have man tror jeg er, den fotografen tror jeg er og den han bruger til at demonstrere sin kunst med", (s. 23, l.12-17). Det er en interessant tankegang, at vi ikke 100% er os selv foran kameraet, men at vi ændrer os. Det kunne derfor være interessant at undersøge, hvilken forskel der er på gymnasieelevers opfattelse af dem selv og andre gennem billeder, de tager og deler på sociale medier, og professionelle portrætter. Jeg har selv fotograferet i syv år, og efter at have startet på gymnasiet, har jeg fået en stor interesse for portrætfotografiet. Jeg har arbejdet meget med venner og klassekammerater (se portrætter her) og derved har jeg erfaring vedrørende portrætfotografi og at arbejde med unge mennesker. Dette projekt vil af den grund bare være en mere akademisk tilgang til min hobby, men stadig i forlængelse af noget jeg har prøvet før. Mine foreløbige ideer til projekter er at undersøge om man opfører sig og reagerer anderledes alt efter hvilke remedie man bliver fotograferet med. Er der forskel på om man bliver fotograferet med en telefon eller et kamera? Min hypotese er, at telefoner kan opfattes som værende utrygge, da man ikke ved om billederne bliver taget inde i en app (snapchat, instagram) og med det samme bliver delt uden man selv får det set og godkendt. Med et kamera tror jeg, at reaktionen er anderledes fordi det føles sikrere eftersom billederne ikke bare kan deles uden videre, (og der er en forventning om billederne har en vis kvalitet). De skal først igennem en længere redigeringensproces før de udgives.
Projekttitel:Kan musikudøvelse i udskolingen være med til at øge elevernes sociale trivsel, og i forlængelse heraf, deres faglige præstation?
Navn:Elisabeth Boe Dissing
Gymnasium:Odense Katedralskole
Projektbeskrivelse:Musik er ifølge forskning godt for både ens fysiske og mentale sundhed, ens indlæringsevne og motorik, det mindsker stress og styrker ens sociale kompetencer. Disse fordele er noget danske folkeskoleelever nyder godt af fra 1. til 6. klasse, og derefter kan musik vælges som valgfag, hvis altså skolen udbyder det. Men netop når eleverne bliver ældre, føler de sig mere under pres og føler sig mere ensomme og alene, hvilket skader deres overordnede trivsel, og derved også får negativ indflydelse på deres faglige præstation. Jeg funderer over, hvorvidt musik vil kunne hjælpe på dette problem. Musik er en kendt fællesskabsstarter. Eksempelvis blev det under coronanedlukninger gang på gang vist hvordan musikken blev et samlingspunkt for mange tusinde mennesker, og det blev en måde hvorpå folk i en utrolig ensom tid kunne finde et fællesskab. Musikken blev for mange mennesker et frirum, hvor de ikke behøvede at fokusere på negative omstændigheder, sociale udfordringer og fagligt pres, de skulle blot nyde det og have det sjovt med det. Alt dette har jeg en formodning om også vil kunne gælde, for elever i udskolingen, hvis de også fik et frirum hvor de kunne udfolde sig kreativt gennem musik sammen med deres jævnaldrende, og derfor vil jeg i mit projekt gerne undersøge: kan musikudøvelse i udskolingen være med til at øge elevernes sociale trivsel, og i forlængelse heraf, deres faglige præstation? I tidligere studier er det blevet vist at de fire parametre der vægter højst hos børn der har deltaget i musikudøvelsesprojekter er glæde, fællesskab, mening og mestring. Det at børn og unge får muligheden for at modtage undervisning hvori de kan finde mening, og opleve hvor fedt det er når man bliver godt til noget, og blive en del af et fællesskab hvor det er kreativitet og kommunikation der er i fokus, har vist sig at gavne elever der går på Goldschmidt Akademiet, og jeg vil i mit projekt undersøge om det er noget der vil kunne gavne udskolingselever i folkeskolen, og forbedre deres sociale og faglige trivsel. DD
Projekttitel:Kinesernes forbrug
Navn:Dicte Krogh Rasmussen
Gymnasium:Køge Handelsskole
Projektbeskrivelse:Kina har verdens største befolkning, samtidig har de et kommunistiskstyre, hvilket giver befolkningen en begrænset viden. Det kommunistiskstyre vil gerne have indflydelse på alt. De er i gang med at udrulle Shéhuì xìnyòng tǐxì ud. Shéhuì xìnyòng tǐxì er et overvågningssystem, som kommunistpartiet er herre over. Shéhuì xìnyòng tǐxì giver den kinesiske befolkning point ud fra hvordan de argere ”bedst” og opfører sig i samfundet ud fra kommunistpartiet synsvinkel. Eksempelvis får de mange point hvis de køber bleer, da kommunistpartiet gerne vil have, at befolkningen får flere børn. Omvendt får man minus point, hvis man køber alkohol. Da det ikke anses som korrekt. Den mængde point den enkle borger har er afgørende for en række fordele eller fratagelser. Jeg er interesseret i dette emne, da jeg siden 0 klasse og op til i dag har arbejdet med det kinesiske sprog, kultur og historie. I 9. klasse var jeg i Kina med min årgang. Hvor vi alle borede hos værtsfamilier. Det gav mig et indblik i en normal kinesisk families hverdag. Min kinesiske værtfamilie havde meget fokus på, hvordan de agerede ude i samfundet. De ejer en tandlægeklinik og en restaurant. De har to børn. Alt i alt vil de nok have en god score i Shéhuì xìnyòng tǐxì. Det virkede, som om de var klar over, hvordan det hele hang sammen, og hvad de skulle gøre for ikke provokere på kommunistpartiet. Mit spørgsmål lyder derfor ” Hvordan har kommunistpartiet indflydelse på den kinesiske befolknings forbrug?” Det er en interessant vinkel, da det kan give et indblik i, hvor meget indflydelse kommunistpartiet har på kinesernes forbrugsvaner og købsadfærd. Jeg vil dermed gerne undersøge, hvordan den kinesisk befolkningens købsadfærd er i forhold til kommunistpartiet. Køber den kinesiske befolkning efter deres egne behov eller kommunistpartiet? Har point indflydelse når man taler om købsvaner- og forbrug? Jeg har viden fra afsætning, kinesiske og international økonomi som kan understøtte min vinkel på kinesernes forbrug. Brugsvanerne kan jeg analyser gennem SOR-modellen. Jeg kan også bruge behovspyramiden til at placerer, hvilket behov som kommunistpartiet har mest indflydelse på hos befolkningen. Er der forskel på antal point i forhold til køn? Beslutningsprocessen kan give et indblik om processen er forskellig når kommunistpartiet overvåger alle skridt.
Projekttitel:Matematisk intelligens i forhold til sprogindlæring.
Navn:Sandra Julia Romanowska
Gymnasium:Vejle Teknisk Gymnasium
Projektbeskrivelse:Det er ofte meget kompliceret at lære et nyt sprog. Læring af et fremmedsprog kræver mestering af udtale, grammatik og måske oven i købet nye bogstaver eller et helt nyt skriftsprog. Alle disse elementer skal samles til en ny helhed, hvilket ofte er vanskeligt. Men hvad nu hvis der findes mulighed for nogle personer at lære et nyt sprog meget nemmere end for andre? Har matematik intelligens påvirkning på indlæring af fremmedsprog? I mit projekt vil jeg gerne undersøge, hvordan matematisk intelligens påvirker på evnen til læring af andre sprog. Den menneskelig hjerne kan forme bevidsthed, og hjernens udvikling påvirkes af vores opvækst, omgivelser og den kultur man vokser op i. Disse ydre påvirkninger kan forårsage ændringer på hjernes funktionelle anatomi og mikro struktur. Jeg vil gerne undersøge hvilken påvirkning matematisk intelligens har på sprogindlæring. Min baggrund for at foretage undersøgelsen er, at jeg går på bioteknologi-linjen, og jeg har en stor i interesse i emnet. Jeg har fundet en artikel, som omhandler den måde kultur kan ændre og have indflydelse på hjernens funktioners anatomi og mikro struktur. Jeg har tænkt at det kunne blive meget spændende at undersøge, om det samme kan gøres ved hjælp af sprog. Jeg er selve et godt eksempel på dette, jeg kender alt for godt, hvor meget energi det koster, at lærer et helt nyt fremmede sprog. Af den grund vil jeg gerne undersøge, om det er en mulighed at gøre det nemmere pga. at lære børn fremmed sprog, og udvikler lidt mere matematisk intelligens og evner at hjælpe fremmed sprogindlæring. Denne undersøgelse kunne give mulighed for en menneskelig sproglig udvikling. I min undersøgelse vil jeg gerne teste elever, som har matematisk intelligens på forskelligt niveau og tjekke deres sprogevner.
Projekttitel:Mediers italesættelse af transpersoner og hvilken indvirkning dette kan have på individet og samfundet.
Navn:Sarah Beck
Gymnasium:Nordsjællands Grundskole og Gymnasium
Projektbeskrivelse:Medierne har for vane at male et specifikt billede af befolkningsgrupper i samfundet, især minoritetsgrupper og transpersoner er ikke en undtagelse for denne regel. Disse minoriteter er derfor tvunget til at spille en rolle, der er nær umulig at undslippe, på en scene medierne kreerer, men i hvilken grad er disse roller overført fra rampelyset, over på dagligdagens gader og stræder? Hvordan og hvorfor internaliserer vi som mennesker de ting, der bliver præsenteret for os på scenen og i det skrevne ord? Havde Oscar Wilde ret, da han sagde, at “life imitates art far more than art imitates life”? Hvilke konsekvenser har denne manglende evne til at separere medierne fra det virkelige på transpersoner, og hvordan imødekommer vi det? Mangler det bare, at der bliver opstillet en mulighed for at se et bedre samfund for at kreere et bedre samfund, hvis det at anse problemet er lige så slemt som ikke at anse det? Når der tales om det had, der bliver pålagt marginaliserede personer, er der en tilbøjelighed til at se andetsteds end Danmark, men hvem gavner dette foruden undertrykkeren, når dette udelukkende tillader yderligere separation mellem anseren og det ansete problem? Det er derfor vigtigt også at se indenfor grænserne for mens transpersoner i USA var i konflikt med Dave Chappelle og Netflix, mens transpersoner i England var i konflikt med J. K. Rowling, var transpersoner i Danmark i vores egen konflikt med medierne og deres misrepræsentation af os. Dog har disse tre problematikker alle relation. I opgaven vil der derfor blive set i retningen mod den måde hvorpå transpersoner er repræsenteret i medierne, især herhjemme i Danmark, mens der skabes paralleller til resten af verdenen. Det vil derfor undersøges, hvorvidt det er i muligt at komme dette til livs gennem undersøgelse og redegørelse for filosofien bag identitetsdannelse. Denne viden vil dernæst kobles til nær- og fjernanalyse af lettilgængeligt translitteratur, for også at vurdere hvorvidt litteratur om transpersoner overhovedet er tilgængeligt. Ved diskursanalyse vil der især tages fokus i forskellen på brugen af ord i translitteratur med positive afbildninger, dog skrevet af cispersoner, ”own-voice” litteratur og translitteratur med negative afbildninger. Resultaterne vil eventuelt sammenlignes med retorikken i medier med et klart budskab.
Projekttitel:Social media algorithms og polarisering af samfundet
Navn:Camilla Bargmann
Gymnasium:Nordsjællands Grundskole og Gymnasium
Projektbeskrivelse:Social media algorithms er en stor del af vores hverdag og vores adfærd på de sociale medier. Måske optræder algoritmer mere end de fleste tror. Disse algoritmer gør, at alle kommer til at have en forskellig opfattelse af verden, der afspejler egne interesser, holdninger, mm., da søgeresultaterne, annoncerne, osv. der bliver vist først afspejler søgehistorik, browse historik, mm. Dertil lyder min foreløbige problemformulering: Hvorfor får vi forskellige søgeresultater, alt efter hvem vi er, hvordan påvirker disse social media algorithms polariseringen af samfundet og hvilke problemer medfører dette? Med min problemformulering vil jeg derved undersøge, hvad sociale mediers algoritmer gør ved polariseringen af samfundet, og hvorvidt vores idé om en objektiv holdning baseret på sociale mediers nyhedsopslag egentlig stemmer overens med definitionen af en objektiv holdning. Hermed undersøger jeg også, hvordan forskellige verdensopfattelser og ideologier påvirker konflikter i den virkelige verden, når sociale medier hele tiden udvælger de opslag, vi ser. Social media algorithms interesserer mig, da det er noget man, hvis man er bevidst om deres indvirkning, kan modellere, hvilket mange content creators udnytter. Udover denne egenskab, synes jeg, det er rigtigt interessant, hvordan oplysninger om interesser, geografisk placering, alder, køn, politiske holdninger, tidligere interesser på medierne, mm. kan give forskellige reklamer, søgeresultater på nettet, afspilningsforslag på YouTube, opslagsforslag på Instagram, osv., og hvordan det kan være med til at påvirke samfundets polarisering? Hvis vi mennesker kun omgiver os selv med andre mennesker, der har præcis samme holdninger, interesser, mm. som vi selv har, kan det også blive vores opfattelse af, hvad resten af verden (eller landet) tænker om forskellige emner. Den faglige baggrund for undersøgelsen er, at social media algorithms gør brug af noget, der hedder filter bubbles, som har til formål at opretholde brugerens retention ved at vise opslag, videoer, osv., der minder om det, brugeren viser interesse for, hvad end det gælder holdninger, sport, fritid, etc. Social media algorithms er nemlig en måde at sortere opslag, videoer, mm. baseret på relevans for den enkelte bruger fremfor, hvornår opslaget blev lagt op. Dette betyder også at nogle ”bubbles” bliver præsenteret for andet information end andre, og dette kan skabe problemer, især når det gælder emner der omhandler den virkelige verden. Foreløbige idéer til projektet inkluderer indsamling af data om sprogbrug på internettet med hjælp fra forsker Kim Ebensgaard Jensen. Derudover har jeg planer om at gøre brug af matematiske modeller til at beskrive algoritmer og andet bilag af kvantitativ form for at understøtte mine undersøgelser. Jeg har fået kontakt til forsker fra KU Kim Ebensgaard Jensen og forsker fra UF Jieun Shin
Projekttitel:The Eye And Body
Navn:Minas Ahmad Hamoud
Gymnasium:Hillerød Teknisk Gymnasium
Projektbeskrivelse:I mit projekt ønsker jeg at undersøge, hvordan de konstruktive og funktionelle aspekter af arkitekturen forløses i formen, samt hvilken betydning dette har for samfundet og histoiren. Herved vil jeg inddrage den romerske arkitekt Vitruvs (ca. 80-70 f. kr.) filsofi, hvori han udtrykker at arkitekturens værdi skulle afhænge af bygningens holdbarhed, brugbarhed og skønhed. En vigtig del af arkitekturen er bygnings form, der rummer den egentlige kunstneriske bearbejdning. Dog er arkitekturen ikke kun kunst, der skal nydes, den skal også bruges. Så hvor godt spiller konstruktiviteten, funktionaliteten og kunsten sammen for at opnår succesrig arkitektur? Hvordan kan arkitekturen og dens kunstneriske udtryk have en fremtrædende plads, ift. bygnings ideologi? I min gymnasietid beskæftiger jeg mig mest med de naturvidenskabelige fag og har dermed også studieretningen bioteknologi A og Matematik A, herunder har jeg også kemi- og fysik B, samt valgfaget design og arkitektur C. I 3.G skal jeg have en teknikfag A byggeri og energi, hvor jeg lærer om, hvordan teknologisk viden bruges i fremstilling og udvikling af produkter. Faget udbydes som fag i en samlet gymnasial uddannelse og kan også udbydes som enkeltfag.Jeg har været til eksamen i mundtlig design C, hvor jeg skulle udarbejde en visuel præsentation af et selvvalgt emne. Jeg valgt emnet form og funktion sammenhæng, og i præsentationen skulle jeg inddrage eksempler på tværs af min portfolio. Efter jeg havde undersøgt hvordan arkitekturen giver den fysiske beskyttelse en meningsfuld form. Emnet har fanget min opmærksomhed, og jeg har lyst til at undersøge mere, og lærer mere om arkitektur, især fordi jeg har en drøm om at blive arkitekt. Først og fremmest vil kigge på de nyeste bøger og artikler der omhandler emnet, jeg vil nemlig gerne lærer det vi i dag allerede ved om arkitekturens konstruktive, funktionelle og kunstneriske sammenhæng. Jeg vil gerne undersøge emnerne æstetik, funktion, teknologi og samfund, for at bedre besvare mit spørgsmål. Herefter ønsker jeg at finde en ekspert, som kan hjælpe mig med det videre forløb.
Projekttitel:Undersøgelse af hvorfor mennesker vælger at tro på astrologi og om stjernernes og planeternes position påvirker os mennesker.
Navn:Anne Mette Lerberg Rasmussen
Gymnasium:Frederiksværk gymnasium og HF
Projektbeskrivelse:Jeg hørte for første gang om astrologi i folkeskolen på tur, hvor jeg så der var et horoskop afsnit i en avis. Min første tanke var at det virkede urealistisk at ens fødselsdato skulle kunne have en indvirkning på ens dagligdag. Jeg læste så mit horoskop og indså med det samme at jeg overhovedet ikke kunne identificere mig selv med det jeg havde læst. Lige siden dengang har jeg været meget skeptisk overfor diverse pseudovidenskaber, men specielt astrologi. Jeg vil undersøge hvorfor mennesker vælger at tro på pseudovidenskaber, så som astrologi, når vi lever i et ellers naturvidenskabeligt oplyst samfund. Jeg vil gerne undersøge dette område, da jeg altid har undret mig over hvorfor det er at folk tror på det når det jo gang på gang er blevet bevist at være noget pseudovidenskab. Der er i mange sammenhænge påvist, at astrologi er pseudovidenskab (https://videnskab.dk/kultur-samfund/hvorfor-er-astrologi-ikke-videnskab, https://www.dr.dk/nyheder/viden/teknologi/tycho-brahe-troede-paa-astrologi-derfor-er-horoskoper-ikke-laengere-en). Min problemformulering lyder: ”Hvorfor vælger mennesker at tro på astrologi, når vi lever i et oplyst naturvidenskabeligt samfund?” Da jeg selv har valgt en naturfagliglinje, har jeg naturligvis haft en del naturvidenskabeligt undervisning. Dette betyder at jeg har arbejdet en del med den hypotetiske deduktive metode, hvor man starter med at have en hypotese som man i sidste ende ender med at afkræfte eller bekræfte. Det er også denne metode jeg vil gøre brug af i mit projekt. Jeg vil primært hente min viden fra forskers arbejde omkring religion og viden. Især Henrik Reintoft Christensen har publiceret meget omkring forskellige religioner, blandt andet under coronakrisen, så som ”Does a Pandemic Increase Religiosity in a Secular Nation? A Longitudinal Examination”. Jeg kunne godt tænkte mig at få lavet en forskerkontrakt med ham. Da hans arbejde omkring religion og viden lægger sig meget op ad pseudovidenskaber i et naturvidenskabeligt samfund. I min videre forskning kunne jeg godt tænkte mig at undersøge hvilke eksistentielle behov for de moderne mennesker, som de mange tilbud om at få lagt horoskop opfylder.