Projektbeskrivelser for kategorien Sundhedsvidenskab 2021

Projekttitel:Begrænsning af bivirkninger ved p-piller.
Navn:Elizabeth Otzen
Gymnasium:Aarhus Katedralskole
Projektbeskrivelse:"Jeg vil gerne undersøge hvorfor så mange p-piller brugere rammes af bivirkninger og hvorvidt de kan begrænses. Min baggrund for dette projekt bunder i min studievalg, Matematik A og Kemi A og generelt egen interesse inden for området, da jeg selv har oplevet nogle af bivirkningerne ved p-piller. Jeg finder området særligt interessant bl.a. pga. det store forbrug af p-piller. Ca. 42% af danske kvinder bruger receptpligtig prævention, og i ligeledes er der mindst 55 mio. i USA der bruger p-piller. Derudover har p-piller og deres videre bivirkninger været et delvist negligeret videnskabeligt emne siden deres opfindelse, pga. dens høje præventive effekt og der derfor ikke har været incitament til videreudvikling. Myter omkring pillerne trives også stadig i bedste velgående i dag. Generelt har medicin traditionelt taget udgangspunkt i den mandelige fysiologi, og dermed er der ikke opnået fyldestgørende indsigt i kvinders hormonelle system. Dette afspejler sig i dag i p-pillers videre udvikling. Jeg vil i mit projekt gerne arbejde med de såkaldte monofase-p-piller, som består af hormonerne østrogen og gestagen(progesteron). I forlængelse at dette vil jeg gerne undersøge hvorvidt og hvordan bivirkningerne er afhænger af den bestemte gestagengeneration som de forskellige kemiske opbygninger af gestagen kaldes. Min umiddelbare tilgang er på nuværende tidspunkt at opstille nogle modelsystemer for at måle og observere hvilke kemiske reaktioner der forekommer og i særdeleshed hvilke stoffer der dannes. Som modelsystemer overvejer jeg cellelinjer eller transgene dyr til at observere de kemiske reaktioner. Denne fremgangsmetode mener jeg kunne være interessant at benytte, da jeg ikke har kunne opspore lignende forsøgsfremgangsmåder ift. p-piller på publikationsdatabaser såsom det anderkendte Pubmed. Jeg vil i mit projekt gerne samarbejde med en eller flere af de danske forskere som er påbegyndt at påvise kausaliteten mellem bivirkninger og p-piller. Mulige navne er: - Michael Winterdahl (gæsteforsker ved Aarhus Universitet): Michael har I de seneste år udført forskning blandt omkring den øget kvindelig produktion af oxytocin som følge af p-piller, og hvordan det påvirker humøret, bl.a. i artiklen ” Elevated plasma oxytocin levels and higher satisfaction with life in young oral contraceptive users ” i tidsskriftet Scientific Reports, 2020. - Vibe Frøkjær (klinisk forskningslektor ved Københavns Universitet): Vibe Frøkjær har I 2020 fået forskningsmidler fra Danmarks Frie Forskningsråd til at undersøge hvorfor flere kvinder som benytter p-piller rammes af depression, og hvordan p-piller påvirker hjernen."
Projekttitel:Den kognitive terapi som medicin for odontofobi præget individer
Navn:Helena Petrovic
Gymnasium:Frederiksværk Gymnasium
Projektbeskrivelse:"Hvornår starter odontofobi i den voksne befolkning, og er den kognitive terapi medicinen for de odontofobi præget individer? Angstlidelse er personligt og varierer fra individ til individ. Når angsten gør det svært for den enkelte at fungere i hverdagen eller gøre vigtig ting, er der tale om en reel fobi. Fobien betyder man undgår bestemte ting, situationer eller steder. Fobi associeres også med odontologi. 30% af den danske befolkning oplever en form for tandlægeskræk, hvorimod tilstanden hos ca. 10% bliver beskrevet som direkte forbi, odontofobi. Jeg ønsker at forstå odontofobien, hvornår den begynder, hvilke konsekvenser det resulterer i, hvilke effektive behandlingsmuligheder der findes, herunder om den kognitive terapi kan være en banebryder for odontofobien? Odontofobien kan hæmme livudfoldelserne, og kan være en følelsesmæssig lidelse. Den kognitive terapi har fokus på at forbedre de førnævnte situationer. Den kognitive terapi lærer den enkelte individ, at der altid er mere end en måde at betragte tingene på. Odontofobi er ikke min egen personlige frygt, men en frygt jeg ved volder store problemer hos tandlægeinstitutionerne. I grundskolen i 9. klasse opdagede jeg odontologiens verden. En verden der vakte interesse, jeg ikke vidste, jeg havde. Hvad jeg derimod havde i grundskolen, var et mål. Et mål om at gøre en forskel i verdenen, hvor mulighederne er ubegrænsede. Tords jeg ikke har titlen cand.odont., ønsker jeg stadig at gøre en forskel indenfor odontologien. Ved at besvarer disse spørgsmål, og realisere projektet ville jeg kunne gøre en forskel. Min faglige begrundelse for at muliggøre projektet, er mine faglige kompetencer indenfor Bioteknologi A og psykologi C på Frederiksværks gymnasium. Forskningsprojektet kan gøre en stor forskel indenfor det enkelte individs sundhed, livskvalitet og økonomi. Udover det enkelte individ, har det også en stor betydning for sundhedsvæsenets- og samfundets økonomi. Forbygges odontofobi betyder det, at tandlægebesøget hos de odontofobi præget individer øges. Dette indebærer, at udviklingen af sygdomme grundet dårlig mundhygiejne i cavitas oris reduceres, og økonomien på de førnævnte områder forbedres. Mine første ideer til at realisere projektet er, at udvide min viden om odontofobi gennem læsning, og en mulige praktikplads på en tandlægeinstitution. Undersøgelser og interviews med odontofobi præget individer, bl.a. ved at kontakte tandlæger via mail, telefon, eller fysisk hvis muligt, vil være med til at opklarer førnævnte spørgsmål. Yderligere kan der kontaktes fagfolk indenfor området, bl.a. professorer på forskellige uddannelsesinstitutioner eller psykologer. Et undersøgelsesskema vil blive udarbejdet, og indsendt til bl.a. til Frederiksværks gymnasium. Undersøgelsesskemaet kan videresendes til et andet gymnasium, for at få en mere varieret kvantitativ undersøgelse. For at nå forskellige målgrupper kan fritidshjem for ældre kontaktes, med henblik på at undersøge, hvornår og hvorfor odontofobien starter, hvilke konsekvenser det har givet dem, og om deres mundhygiejne er forværret som en følger af odontofobien. En anden tilgang til projektet kunne være at undersøge om odontofobien er miljøpåvirket. Med dette menes, om odontofobi præget familiemedlemmer kan have indflydelse på barnets opfattelse af tandlæger."
Projekttitel:Dyr i terapiforløb
Navn:Martha My Feilberg
Gymnasium:Frederiksværk Gymnasium
Projektbeskrivelse:"Hvad gør dyr i stand til at hjælpe mennesker med psykiske diagnoser? Jeg er selv en sensitiv person, som gennem min barndom, har oplevet hvordan dyrene omkring mig, kunne, og stadig kan, hjælpe mig til at turde give slip, på en måde, som jeg aldrig har vovet at gøre i selskab med mennesker. Jeg bor på en lille gård, og i de seneste år, har vi haft et pædagogisk tilbud for mennesker med blandt andet stress, svær angst, autisme, ADHD og aspergers. Jeg har oplevet, hvordan der sker en markant ændring i deres adfærd. Hvordan mennesker, som ellers aldrig siger et ord, pludselig snakker løs i selskab med dyrene, eller børn, der er blevet stemplet som umulige og altid kommer op at slås i skolen, bliver helt rolige sammen med dyrene. Jeg bliver gang på gang forundret og betaget af dette samspil mellem dyr og menneske, og jeg higer efter at finde ud af, hvad der er, der gør dyrene i stand til at hjælpe, på en måde som intet menneske formår. Jeg er uddannet telepatør ved Mathilde Denning, og jeg studerer hver dag dyrenes indbyrdes nonverbale kommunikation, samt underviser børn i at være med dyrene på netop denne frekvens. Jeg har desuden psykologi i skolen, hvor jeg blandt andet har arbejdet med, hvordan vi udvikler os psykisk gennem vores opvækst, og hvordan vi kan blive påvirket af ydre omstændigheder. Der har været meget fokus på dårlige ydre omstændigheder, som kan forværre psykiske lidelser. Det har dog fået mig til at spekulere over, hvilke ydre omstændigheder, der derimod kan forbedre psykiske lidelser og gøre dem lettere at leve med. For at undersøge det nærmere, har jeg med interesse fulgt med i udviklingen hos menneskene i pædagogisk tilbud på min families gård. Desuden har jeg læst bøger og set film om emnet, og derigennem fået en større forståelse samt interesse for det. Det er min plan at uddanne mig mere indenfor netop dette emne, når jeg er færdig med gymnasiet. Jeg har set, hvilke muligheder, der ligger i samvær med dyr for sårbare mennesker, og jeg ønsker at hjælpe endnu flere mennesker som har det svært, samt skabe endnu mere fokus på at lade dyr indgå i terapi. Jeg vil i første omgang kontakte forskere indenfor emnet, samt professionelle, som arbejder med dyreterapi, men også nogen, som studerer hvordan dyrene er til stede her i verden. Ligeledes skal det undersøges, om det eksisterer empirisk materiale indenfor emnet. Derudover vil jeg finde en case og følge udviklingen - dette kan eksempelvis være at følge en af dem, vi har på min families gård i pædagogisk tilbud gennem et helt forløb."
Projekttitel:Dysbiosis i tarmflora som årsag til skizofreni
Navn:Elias Bøge
Gymnasium:ZBC Slagelse
Projektbeskrivelse:"Jeg har valgt at undersøge sammenhængen mellem dysbiosis (ubalance) i tarmfloraen og skizofreni. Vi ved stadig ikke præcist hvad årsagen til skizofreni er, men der er flere teorier om hvad der skaber symptomerne, som f.eks. dopaminhypotesen der er den mest veldokumenterede teori. Dopaminhypotesen hænger tæt sammen med tarm-hjerne aksen, der udveksler signalstoffer og aminosyre samt stimulere immunreaktioner. Hvilket kun er et muligt sammenhæng, der tyder på at den biologiske abnormitet i hjernen, der karakteriserer skizofreni, er forårsaget af en ubalance i tarmens mikrobiom. Flere undersøgelser viser også at skizofreni patienter har en anderledes tarmflora sammenlignet med sunde kontrolpersoner . Med forskningen vil jeg, ud fra at der er et sammenhæng mellem tarmflora og skizofreni, undersøge præcist hvilke mekanismer i tarmens mikrobiom der kan indvirke i lidelsens ætiologi. Skizofreni er en samlet betegnelse for en række psykiske lidelser med mange fællestræk. Lidelsen er karakteriseret ved hallucinationer og/eller vrangforestillinger sammen med flere negative symptomer. Med en selvmordsrate på 10%, og i gennemsnittet en forventet levealder nedsat med 15 år , er det klart en alvorlig lidelse, der påvirker både den diagnosticerede, og alle de pårørende. Det er derfor også ekstremt relevant for samfundet at undersøge dette aspekt af tarm-hjerne aksen, og måske vil man kunne anvende denne forskning til generel forebyggelse og behandling af mentale lidelser. Problemformulering: Skizofreni er en lidelse der koster både liv og ressourcer for samfundet, og i Danmark findes der cirka 40.000 patienter (Flachs EM 2015). For både at diagnosticere tidligere, forebygge og muligvis kurere skizofreni vil jeg forske i tarmfloraens sammenhæng med skizofreni. Denne forskning kan potentielt også benyttes i forbindelse med andre psykiske lidelser og generelt bare almen sundhed. Derfor vil jeg undersøge følgende: Kan dysbiosis i tarmfloraen være en betydelig faktor i skizofrenis ætiologi, og præcist hvilke mekanismer indvirker derpå? Er det samtidige muligt at benytte den opnåede viden til at behandle skizofreni, samt potentielt at forebygge mentale lidelser ved at modificere tarmens mikrobiom. Min personlige interesse ligger i det biotekniske og psykologiske aspekt, og jeg ønsker at undersøge et emne der kan gavne både et individ og hele samfundet. Min viden om dette projekt kommer hovedsageligt fra frilæsning af videnskabelige artikler indenfor humanbiologi, farmakologi og psykologi. Denne frilæsning, kombineret med min erhvervede viden fra det tekniske gymnasium, vil være med til at danne baggrund for gennemførsel af projektet. Under projektet vil jeg benytte både min koordinator, ekspert/forsker og undervisere til at guide min forskning i den rigtige retning. Jeg er målrettet efter at opbygge og eftervise min hypotese, om sammenhængen mellem tarmflora og skizofreni, ved brug af den hypotetiske induktive metode. I projektet vil jeg bruge International Classification of Diseases (ICD) definition af skizofreni, til at begrænse min undersøgelse. Jeg vil primært hente min nye viden i andre videnskabelige artikler om skizofreni og tarm-hjerne aksen. Derudover vil jeg researche og læse op på viden om tarmens bakterier, så jeg kan danne et overblik over præcist hvilke bakterier der har en indvirkning."
Projekttitel:Formindskning af sanseindtaget hos mennesket inden for ASF-spektret
Navn:Sofie Bøgdal Petersen
Gymnasium:Roskilde Katedralskole
Projektbeskrivelse:ASF - Autisme Spektrum Forstyrrelser. Autisme er defineret som en anderledeshed i hjernens udvikling, der påvirker opfattelsen af omgivelserne, og måden man interagerer med andre mennesker på. Dertil er autisme en anderledes måde at sanse, forstå og navigere i verden på, som har stor betydning i sociale sammenhænge og i kommunikation med andre mennesker. Autisme er en medfødt, neurologisk betinget, kognitiv anderledeshed, der påvirker alt, hvad mennesket med autisme tænker, siger og gør. Det at autisme er så neurologisk betinget og gennemgribende finder jeg yderst interessant. Noget andet der for mig også gør dette emne interessant, er at mange mennesker i vores hverdag faktisk ikke er særlig oplyste indenfor det autistiske felt, og derfor har tendens til at ”misbruge” dette ord til hverdag. Autisme bliver nemlig ofte til et handicap i mødet med andre mennesker, fordi det autistiske menneske opfatter det sagte helt konkret, men ikke eventuelle antydninger, ironi, morsomheder eller ord med dobbeltbetydning. Min interesse for denne invaliderende forstyrrelse bunder også i, at jeg selv har den tæt inde på kroppen i form af to søskende, der er diagnosticeret med henholdsvis infantil autisme og Aspergers syndrom og har derfor selv haft den undren i mange år om, hvordan denne forstyrrelse rent faktisk påvirker mennesker med autisme neurologisk. Min problemformulering lyder derfor således: Hvordan kan man formindske sanseindtaget hos mennesker indenfor ASF-spektret og dermed reducere filtreringen af informationer? Mit emne åbner op for et bredt felt af eksperter, hvori jeg - inden for selve emnet om autisme - vil finde min viden fra Anne Skov Jensen, der selv er diagnosticeret med Aspergers syndrom og ADHD. Derudover vil jeg drage min viden fra Landsforeningen Autisme, som min mor også selv er en del af. Her til sidst håber jeg at kunne komme i kontakt med hjerneforskeren, Peter Lund Madsen, der selv er specialiseret inden for den neurologiske-, medicinske- og psykiatriske afdeling. Dette er dog blot ønsketænkning lige nu og her, og mit emne åbner - som sagt - op for en bred vifte af fagfolk. Det er derfor inden for dette felt jeg forventer på at finde en forskerkontakt.
Projekttitel:Fremtidens værktøjskasse til nutidens unge
Navn:Cecilie Brunse
Gymnasium:Nordfyns Gymnasium
Projektbeskrivelse:Stress er en medfødt egenskab, der siden de første urmenneskers færd på jorden har sikret, at vi har overlevet livsfarlige situationer, der har krævet en ekstra årvågenhed og styrke. I nutidens århundrede er denne biologiske reaktion under konstant stimulering, som følge af samfundets tempo og udefrakommende stimuli, i form af den voksende digitalisering og krav fra omverdenen. Denne overstimulering kan ende i en kronisk tilstand af hyperaktivitet og alarmberedskab, som i værste tilfælde vil have fysiske konsekvenser for individet, men også enorme økonomiske konsekvenser for samfundet. Samtidig er det især nutidens unge der bør holdes øje med, for oven i samfundets konstante krav om beslutningstagen, meningsdannelse, multitasking og indlæring, er unge, som den nu digitale generation nødt til at forholde sig til teknologiens betydning. Lektier laves nu næsten udelukkende på computeren og som ung kan jeg selv nikke genkendende til, at stort set alt i dag foregår foran computeren eller med telefonen. Der bruges nu time efter time foran skærmen, som bombarderer hjernen med indtryk og bidrager til en kronisk overbelastning. Det er denne kognitive overbelastning, der opstår når der zappes mellem Facebook, lektier, instagram og tilbage igen. Hele tiden stimuleres hjernen og undersøgelser har vist at koncentrationsevnen blandt unge lider derunder. Samt kan det ses på landsplan at procenten af unge såvel som voksne der lider af stress, vokser for hvert år. Det er derfor et problem som samfundet før eller siden er nødt til at forholde sig til. Derfor ønsker jeg at undersøge, hvordan en implementering af mindfulness i undervisningen kan udruste nutidens unge med bedre værktøjer til at håndtere manglende koncentration og stress. Samt derved at modvirke den voksende tendens blandt både voksne og unge, så det derved fungerer som en forebyggende indgriben. Jeg har tænkt mig at tage udgangspunkt i et forskningsprojekt udarbejdet af centeret for mindfulness i Århus. Deres forskningsprojekt tager udgangspunkt i børn i 5-8. klasse og strækker sig over 10 uger, hvor de ugentligt skal igennem 40-60 min klassesessions. Mit forskningsprojekt vil gå ud på at ændre på nogle af den førnævnte undersøgelses parametre, således at mindfulness ville kunne implementeres i den almene undervisning og ikke blive så tidskrævende, at det går ud over elevernes nuværende skema. Samtidig ønsker jeg at ændre målgruppen til at omfatte klassetrinnene 6-9. klasse for at øge relevansen for individet i forhold til de problemer, der kan findes i disse aldersgrupper. Min undersøgelse ønskes at udmunde i et program, der tager udgangspunkt i det videnskabeligt anerkendte mindfulness program MBSR. Dog en version af programmet, der er tilpasset skolesystemets rammer. Programmet skal nemt kunne integreres i den almene undervisning og således fungere som et kontinuerligt forløb. Det skal igennem årene fra 6. til 9. klasse udruste de unge mennesker med en række værktøjer og viden om mindfulness, der kan anvendes i deres liv efter folkeskolen, samt mindske den stress de oplever i årene med forløbet. Jeg ønsker at kunne gøre det i samarbejde med en af forskerne der udviklede det forskningsprojekt som jeg tager udgangspunkt i.
Projekttitel:Hvilken betydning kan forskellige vitaminer have for udviklingen af grøn stær (Glaukom)
Navn:Cilja Astrup
Gymnasium:Aarhus HF & VUC
Projektbeskrivelse:"I Danmark er der mere end 100.000 personer der er i behandling for grøn stær. Årsagen til grøn stær er ukendt og der er ikke en egentlig behandling af grøn stær. Man kan dog tidligt i forløbet mindske forværring af sygdommen og i langt de fleste tilfælde forhindre blindhed. Behandlingen består lige nu af tryksænkende medicin da forhøjet tryk i øjet er en væsentlig risikofaktor for grøn stær da der ved alle former for grøn stær er ubalance mellem kammervandet som produceres og det som forlader øjets indre via trabekelværket. Hvis trabekelværket helt eller delvis bliver blokeret bliver der forhøjet tryk i øjet som kan beskadige synsnerven som forbinder nethinden med hjernen, og hvis nervetrådene i synsnerven bliver beskadiget, vil dele af det sansede billede ikke når frem til hjernen som giver blinde pletter i synsindtrykket. Man kan ved hjælp af kirurgi forbedre afløbet og derved mindske trykket, men når først nervetrådene er beskadiget kan man ikke reparerer det syn som man allerede har mistet. B-vitamin bliver set som et hjælpe-enzym som vil sige at det assisterer kroppen i forskellige processer. B vitamin er særligt vigtigt for f.eks. nervesystemet og derfor vil jeg gerne undersøge om B vitamin kan hjælpe øjet med at forbedre synsnerven når man allerede er blevet ramt af grøn stær. Der er desuden også en stor del af den ældre befolkning som generelt har mangel på vitaminer og mineraler og derved også kan få andre komplikationer. Det at aldringsprocesserne øger risikoen for grøn stær kan også have noget at gøre med at kroppen bliver dårligere til at optage og udnytte madens næringsstoffer jo ældre man bliver. Da jeg selv har en bygningsfejl som gør at jeg kun har 3% syn på mit venstreøje, synes jeg at det er skræmmende at tænke på at pga. grøn stær kan folk som har set fint hele deres liv ende ud med at i værste tilfælde blive blinde. Derfor vil jeg gerne undersøg om man kan hjælpe personer ramt af grøn stær ved hjælp af forskellige vitaminer som f.eks. B vitamin"
Projekttitel:Immunsystemets rolle i forbindelse med hjernekræft
Navn:Frida Wohlleben
Gymnasium:Odense Katedralskole
Projektbeskrivelse:Menneskets krop består af flere billioner celler, og mange milliarder af disse findes i hjernen. Det store antal af celler betyder naturligvis, at der sker et hav af celledelinger i løbet af menneskets levetid, og det er blandt andet under denne proces, at der kan opstå mutationer i kroppens celler. Netop mutationer er en af årsagerne til, at der blot i Danmark diagnosticeres over 1000 patienter med forskellige former for tumorer i hjernen hvert år. Hjernekræft er en kræftform, som ofte har et begrænset omfang af behandlingsmuligheder. Af den grund er der stort fokus på netop denne kræftform verden over, og forskning har de seneste år peget på sammenhæng mellem immunforsvaret og kræft. Jeg vil i dette projekt finde ud af, hvilken rolle immunsystemet spiller i forbindelse med hjernekræft. Jeg vil undersøge, hvorfor immunceller beskytter kræftceller, når disse forsøges behandlet, i stedet for at klare deres rolle som kroppens egentlige forsvarsmekanisme, og eventuelt hvad man kan gøre for at forhindre dette. Jeg ønsker at blive klogere på denne undren, fordi jeg finder sundhedsvidenskab og den menneskelige hjerne utroligt spændende. Det er et område, som endnu har mange uopklarede fænomener, og derudover er det en sygdom, som rammer alt for mange mennesker med begrænsede muligheder for hjælp. Mine studieretningsfag er biologi A og kemi B, og på denne måde har jeg fra undervisningen en grundlæggende sundhedsvidenskabelig viden samt forståelse for de faglige arbejdsmetoder. En stor del af opgaven er dog ikke viden, der gennemgås på gymnasialt pensum, og jeg vil derfor blandt andet søge information og inspiration i videnskabelige artikler samt tidligere publicerede studier med relevans for projektet. Jeg forestiller mig, at projektet skal tilrettelægges laboratorisk arbejde, og at det primært er denne form for metodisk arbejde, der skal være udgangspunktet for mit projekt. Ved hjælp af denne tilgang til undersøgelsen, er håbet, at der kan findes svar på det spørgsmål, min opgave retter sig mod.
Projekttitel:Kan acne medicin kombineres med kosmetik, og dermed skåne huden for unødig irritation og yderligere urenheder?
Navn:Valeria Pari Hadi
Gymnasium:Vidar Skolen
Projektbeskrivelse:"Studier har vist, at op mod 80% af hele verdens befolkning oplever acne gennem deres liv (1). Så du, der læser denne opgave, har højst sandsynligt også døjet med det før. Makeup- og kosmetik industrien tjener mange penge på forbrugere der vil dække deres urenheder eller andre ‘skønhedsfejl’. Mange, bl.a. mig selv, dækker huden med makeup, for en midlertidig løsning på at dække urenheder osv, men ofte resultere det i, at huden bliver mere irriteret, som kan ende i udbrud eller anden irritation. Derefter skal man investere i cremer og medicin til sin irriterede hud. Det koster meget at få sin hud til at se pæn ud og kræver tid og tålmodighed. I værste fald kommer man på en acne medicin der kan irritere huden meget, og det vil mange naturligvis prøve at dække med makeup så irritationen ikke kan ses. Men så udsættes ansigtet for både makeup, rense produkter og makeupfjerner for at fjerne makeuppen igen, og derefter påføres en acne creme eller anden medicin. Dette betyder, at ansigtet ikke vil få pauser fra tunge produkter og kan resultere i irritation - selv hvis det er medicin der påføres. Jeg vil forsøge mig på at finde frem til, om det er muligt at kombinere acne medicin med kosmetik, så vores følsomme hud kan skånes for at der altid er påført tunge produkter. Så kan huden få lov at slappe af om natten uden yderligere irritationer, da både kosmetikken og medicinen har været på i løbet af dagen. Mit udgangspunkt, er at finde ud af om acne medicin kan kombineres med en primer, så primeren kan danne et lag, der kan sørge for at makeuppen ikke kan trænge ind i huden, og på samme tid have en virkning mod bumser og andre urenheder. På min skole har vi en årsopgave der strækker sig fra 1. HF til 2. HF, som jeg nu er i gang med. Her skal jeg udvikle og designe mit eget kosmetik. Jeg har noget erfaring med hvordan make up bliver udviklet, da jeg allerede har lavet en foundation. Yderligere har jeg Kemi på C niveau, hvor jeg har beskæftiget mig meget med udviklingen af kosmetiske produkter som cremer og sæbe og fået teori bag dem. Måden jeg vil forske på, er ved en undersøgende metode, hvor jeg ved egne eksperimenter og teoretisk undersøgelse kan finde frem til, om produktet kan udvikles og virke optimalt. Jeg vil rigtig gerne prøve at finde frem til en udvikling af primeren, da det er rigtigt vigtigt for mig at alle har mulighed for at passe på den sarte hud i ansigtet og kroppen. Det håber jeg at jeg vil kunne finde svar på og senere udvikle. (1) Report Linker, Global Acne Market Report for 2016 - 2026 (December 2017) https://www.reportlinker.com/p05251482/Global-Acne-Market-Report-for.html"
Projekttitel:Kan diabetesmedicin i fremtiden hjælpe patienter med Alzheimers ved at regulere på neuronernes lipidmetabolisme?
Navn:Sebastian Rasmussen
Gymnasium:Bagsværd Kostskole og Gymnasium
Projektbeskrivelse:"På verdensplan lider mere end 44 mio. mennesker af den neurodegenerative sygdom, Alzheimers (AD), der er årsagen til omkring 80% af alle tilfælde af demens. Ikke desto mindre, så findes der på nuværende tidspunkt ingen effektiv behandling til de mange patienter, og med udsigten til omkring 152 mio. patienter i 2050, så er behovet for nye og innovative behandlinger enormt. Årsagerne til AD er stadig uklare, dog er konsensus, at ophobningen af beta amyloid (Aβ) og tau tangles er blandt de primære årsager, da disse kendetegner sygdomsforløbet. Ikke desto mindre, så kan en lang række endokrinologiske ændringer også observeres i patienter med AD, og særligt mistænkes lipidmetabolismen samt insulin sensitivitet i hjernen at spille en signifikant rolle i AD, og være medvirkende faktorer til udviklingen af AD, eftersom at ændringerne, der observeres i AD mistænkes for at hæmme neuronernes energitilførsel og derved skade dem. Af denne årsag, så kunne man derfor overveje, om det vil være muligt at hjælpe patienter med AD ved at regulere på metabolismen i hjernen. I denne henseende bør det bemærkes af patienter med AD ofte også lider af type 2 diabetes (T2DM), og insulin resistens og ændringer i lipidmetabolismen er typisk for begge sygdomme. Således har flere foreslået at bruge T2DM medicin til at behandle AD, endda med lovende resultater in vivo. Særligt relevant er brugen af GLP 1-analogen, liraglutid, til behandling af AD, da det allerede i vid udstrækning bruges til T2DM og optages på tværs af blod hjerne barrieren, og derfor udgør GLP1-analoger som fx Liraglutid potentielt kandidater til nye AD behandlinger, om end vi stadig ikke de mekanismer, hvorpå GLP1-analoger ville virke i Alzheimers og hjælpe patienter. Det skyldes, at GLP1 receptoren er involveret i en lang række avancerede metabolistiske mekanismer, og således blandt mange både påvirker insulinsensitiviteten såvel som lipidmetabolismen, og er i leveren fx i stand til at genoprette lipidmetabolismen ved nonalkoholisk fedtleversygdom. Netop Liraglutids indvirkning på lipidmetabolismen i AD-hjerner er interessant, da Alzheimers kendetegnes af ændringer i lipidmetabolismen, og ophobinger af lipider som fx ceramid har vist sig at have neurodegenerende egenskaber. Selvom nogle af lipiderne syntetiseres i neuronerne, så kommer langt størstedelen af disse lipider fra leveren, og man kunne derfor overveje, om Liraglutid fører til ændringer i lipidmetabolismen i AD-hjerner, der kan virke beskyttende på patienter, hvilket er baggrunden for, at jeg vil arbejde med problemformuleringen: “Er der grund til at tro, at GLP1 kan indvirke lipidmetabolismen i hjernen, og kan dette være med til at forklare den tilsyneladende kliniske effekt af GLP1-analoger i behandlingen af Alzheimers?"
Projekttitel:Kræft immunologi
Navn:Clara Sandø Danielsen
Gymnasium:Roskilde Gymnasium
Projektbeskrivelse:"Jeg vil gerne arbejde med kræft, dette er et meget stort emne, men jeg vil specifikt gerne arbejde med immunologi. Immunologi er en måde hvor du bruger menneskets eget immunforsvar til at bekæmpe sygdomme. Jeg syntes lige netop dette emne er så interessant da det bygger på måden at bekæmpe en specifik sygdom, hele tiden har ligget ved os, bare uopdaget. Denne måde at en person ser på mennesket anderledes, at det kan ændre hele medicinindustrien, på så kort tid, syntes jeg er et vildt princip. Mange vælger emner de har haft en oplevelse med, dette har jeg ikke, men jeg syntes bare det er vildt interessant, både med hvordan kræft fungere, men også hvor svær sygdommen er at bekæmpe, for de fleste sygdomme er fjender der kommer udefra og invadere cellerne. Det er slet ikke sagen med kræft, det er vores egne celler, der laver en enkelt fejl, der så formerer sig og bliver ved med det i så store grade, at det bliver farligt for os. Det er også derfor jeg gerne vil arbejde med den specifikke behandling, der er immunologi. For i mit hoved giver det mening at hvis sygdommen er en konsekvens af en fejl i os, burde vi også kunne finde kuren i os selv. Jeg syntes også det er vildt hvor meget vi ved om kræft, og hvordan der hele tiden stadig kan være et nyt felt. Der er stadig så meget vi ikke ved om sygdommen, og dog er det stadig en af de mest kendte sygdomme i vores hverdag. Jeg syntes også det er vildt at tænke på hvor meget hele kræftindustrien har ændret sig gennem bare de sidste 25 år. I starten af 2000 mente man at man endelig havde fundet kuren, hvilket virker helt absurd i dag, det kan vi bare se på baggrund af hvordan hele den medicinelle industri i forhold til kræft, har ændret sig så meget. I dag bruger de kæmpe maskiner til at adskille celler ned på protein niveau, og man har fået en større forståelse af selve sygdommen, men man at stadig kan blive ved med at opdage nye ting. Derfor vil jeg gerne kigge nærmere på hvordan vi kan bruge menneskets eget sikkerhed system til at redde fejlen i os selv, og hvilke metoder der så er mest effektive. Alt i alt vil jeg igennem min opgave gerne gå i dybden med hvorfor forbyggende allergi medicin, ikke altid virker på personer. Om medicinens manglende virkning er grundet ens egen genetik eller allergien. Er der en måde hvor på denne medicins ville kunne ændres, så den rammer flere personer."
Projekttitel:Memes’ positive effekt på hjernen
Navn:Darjan Afandi
Gymnasium:ZBC Slagelse
Projektbeskrivelse:"Hvordan kan vi bruge memes til at helbrede folk der oplever udfordringer psykisk og mentalt? Mine personlige overvejelser kom fra interessen jeg har for faget psykologi, men også fra den hverdag unge mennesker har, som består af memes i større eller mindre grad, da unge bruger memes på medier som Reddit, Facebook, Instagram og Snapchat. Man ser mange unge være stressede, deprimerede, nervøse og har angsttilfælde. Overvejelsen ligger så under om det er muligt at vi kan få rettet op på de her forskellige psykiske tilstande ved at se på memes og deres effekter på vores hjerne, så unge ikke skal ende ud i depression eller andet Jeg kunne godt tænke mig at tale med en ekspert indenfor det psykologiske område, der kan hjælpe hvordan kognitionen og menneskets hjerne fungerer og responderer i det område, da der kan være problemstilligner psykologerne eller eksperterne indenfor psykolog området kan hjælpe mig på vej med og få svar på. Jeg vil også tale med folk indenfor områder der har med fMRI at gøre da det er at de kan måle aktivitetsniveau af glæde (og andet lignende) i hjernen, og hvis dette følgende projekt dannes indtil noget der er større så vil dette kunne undersøges yderligere, da jeg gerne også vil have data generelt til om den her glæde måles og om de her memes har med noget at gøre i hjernen der kan forbedre os som mennesker i positiv retning i stedet, da ingen før har foretaget professionelle undersøgelser af det, selvom det næsten er en del af alles hverdag direkte eller indirekte. Der er ikke blevet talt med nogen vedr. dette forsøg, da dette er egen undersøgelse og tanke der vil undersøges mere professionelt, da det ikke er et emne der er blevet taget op indenfor Danmark, eller andre lande i verdenen udover den ene kilde der var inspiration til start af projektet (tjek bilag). Jeg overvejer at spørge både psykologer og hjerneforskere om der findes yderligere undersøgelser eller om de har foretaget undersøgelser vedr. dannelse af glæde, humør, dopamin og serotonin niveauer, da det er usandsynligt indenfor seriøse brancher at kigge på memes, da der kan kigges useriøst på det fra højere professionelle standarder. Den eneste måde jeg kan gennemføre det projektet på er hvis jeg kan skaffe adgang eller få adgang/data ved glæde måling af forskellige former for dannelse af glæde. Men specifikt, forventer jeg om der er mulighed for at kunne måle et andet menneskes hjerneaktivitet når de ser memes og se om den glæde der kommer derfra er bedre og mere naturlig end såsom lykkepiller og andre stoffer der ikke burde bruges, hvis vi kan benytte alternativer som de her. Der er ikke opnået resultater indtil videre, men det kan der komme hvis dette undersøges mere professionelt og undersøges ved MRI eller fMRI der giver et mere bedre overblik over hjernen hvis man gør som eksperimentet."
Projekttitel:Motion og antiinflammatorisk kosts betydning for kroniske sygdomme.
Navn:Jonas Visby Jensen
Gymnasium:Frederiksværk Gymnasium
Projektbeskrivelse:"Kan med ved kombination af motion og antiinflammatorisk kost lindre kroniske smerter? Jeg lider selv af en kronisk leddegigt. Lægerne kunne ikke komme med et specifikt svar på, hvordan det er opstået, eller om den medicin jeg får overhovedet virker. Min kroniske sygdom er lever nedsættende og medfører til at jeg ikke må indtage alkohol. Jeg motionerer selv styrketræning 5-7 gange om ugen og prøver så vidt som muligt at indtage det, der er bedst for min krop. Jeg har derfor en stor interesse indenfor, om man kan tage sagen ved egen hånd og om det ville kunne være et alternativ for den skadende medicin man propper i munden. I dagligdagen er jeg selv meget sundheds- og naturvidenskabeligt anlagt og har på gymnasiet studieretningen Matematik A, Fysik A og Kemi B. Hele tanken om hvordan at kroppen er sammensat og fungerer har altid haft min interesse. Det slog mig første gang i biologi, hvor jeg havde om anatomi. Jeg har dog biologi på c-niveau, men igennem kemi og fysikken, har jeg også lært, hvordan at kroppen afgiver og modtager energi. Hvordan at enzymer er vigtige for kroppen, og tildeles hvorfor kulhydrater er essentielt for kroppens funktionalitet. Igennem projektet ville jeg kunne se på om man ved kombination af motion og sund kost ville formindske dagligdagens vanskeligheder for folk med kroniske sygdomme og evt. om ens medicin ville kunne droppes eller indtages i mindre doser. Vi alle ved jo at medicin især piller, som mange folk med kroniske sygdomme indtager, er i nogle tilfælde særdeles levernedsættende. Jeg vil undersøge, hvilken viden, der findes om området – evt. de to områder: antiinflammatorisk kosts betydning og motions betydning. Hvordan kombinationen af de to indsatser vil påvirke patienternes oplevelse af smerter og oplevelse af livskvalitet generelt: igennem en undersøgelse med 50-100 patienter, der har kroniske sygdomme kunne undersøge, hvordan det påvirker deres sygdom at dyrke mindst 1 times motion om dagen og spise antiinflammatorisk i en måned."
Projekttitel:Nedsættelse af bivirkninger i antipsykotika, med fokus på Leponex
Navn:Emilie Mønster
Gymnasium:Rødkilde Gymnaisum
Projektbeskrivelse:"Jeg vil i mit projekt undersøge hvorfor patienter stadig døjer med så kraftige bivirkninger når de får ordineret medicin der indeholder clozapin. Clozapin var det første antipsykotikum der kom til Danmark i 1971 og er i dag anset som det mest effektive medikament mos psykotiske sindstilstande, som især ses i forbindelse med skizofreni. Medicinen er især effektiv hos patienter der primært lider af paranoid skizofreni, men ordineres også til individer der lider af parkinson og samtidig har svære forstyrrelser i tanker, følelser og opførsel. Dog har medicinen har enormt mange og voldsomme bivirkninger. Heriblandt er nogle af de mest alvorlige symptomer: forlængede QT-intervaller, arterielle/venøse tromboemboliske sygdomme og myokarditis. Mange patienter oplever abnormal production af saliva samt dyskinesi samt en enorm fysisk udmattelse. Dette anser jeg som utilstrækkeligt, da denne medicin burde afhjælpe psykiske symptomer og ikke forårsage nye symptomer på fysiske sygdomme i stedet. De fysiske symptomer der opstår ved dosering af medicin indeholdende clozapin, hæmmer patientens evner til at have en almindelig hverdag og fungere optimalt. Patienter beskriver blandt andet, at de ikke har lyst til at bevæge sig ud i offentligheden fordi de oplever en følelse af skam over symptomerne de udviser, her menes især salivaproduktionen der kan gøre det udfordrende at tale og dykinesien der gør det nærmest umuligt at se ud som alle andre. Jeg vil undersøge hvordan bivirkningerne kan behjælpes samt om det ville være muligt at ændre i ingredienslisten, for at mindske bivirkningerne som patienterne oplever – eller om det er så simpelt, at man kan eliminere symptomerne helt. Derudover ønsker jeg viden omkring hvorfor bivirkningerne opstår i første omgang og hvorfor man ikke har taget fat i problematikken før nu. Jeg ønsker at undersøge dette, fordi jeg er enormt interesseret i medicin. Jeg selv er patient i psykiatrien og har i et år modtaget antidepressiv medicin, det også kommer med en række bivirkninger. Derfor kender jeg til indtagelse samt dosering af medicin samt hvordan det kan være både en hjælp og en byrde at få ordineret medicinske hjælpemidler mos psykiske sygdomme. I min familie er vi flere der har psykiatriske diagnoser og modtager medicin for det, og selvom det kan være en hjælpende hånd, er det ubehageligt at opleve nye sygdomssymptomer for fysiske sygdomme, når man forsøger at blive rask mentalt. Jeg har altid elsket biologi og jeg går og dagdrømmer om at læse medicin, så det virker oplagt at beskæftige mig med dette emne. Min tanke er, at jeg vil beskæftige mig med den mere kemiske del af medicinen samt de psykologiske effekter der opstår ved indtagelsen af clozapin. Jeg vil kontakte psykiatere der specialiserer sig med skizofreni, familievenner jeg kender, som udvikler medicin og generelt forsøge at læse mig frem til nogle ting. Det ville være oplagt at få gang i flere dialoger med mennesker jeg kender der lider af skizofreni og høre om deres oplevelser med denne form for medicin."
Projekttitel:Obstruktive lungesygdomme, inhalationsbehandling og udvikling af caries
Navn:Kirstine Bårris Hansen
Gymnasium:Roskilde Gymnasium
Projektbeskrivelse:"De fleste mennesker i vores samfund har, og er plaget af caries. Det kalder vi også populært for huller i tænderne. Der er dog flere befolkningsgrupper, der har større tendens til at udvikle caries end andre. I dette projekt har jeg valgt at fokusere på dem i den danske befolkning, der lider af astma og KOL. Omkring 10% af Danmarks befolkning er astmatikere og mellem 15-20% voksne lider af KOL. Astmatikere indtager op til flere gange dagligt binyrebarkhormoner via en inhalator. Dette er nødvendigt, for at lindre betændelse i luftvejene og forhindre den i at udvikle sig. Astmamedicin i form af LAMA og SAMA medfører mundtørhed der reducerer mængden af spyt i munden. Personer der lider af Kronisk Obstruktiv Lungesygdom har svært ved at tømme lungerne for luft, grundet at lungevævet er permanent beskadiget. KOL-patienter bruger ofte den samme form for inhalations steroid, og udsættes derfor ved brug af denne, også af mundtørhed. Caries opstår, når både bakterier og sukker er tilstede i munden. Bakterierne findes i plakken på tænderne, og sukkeret kommer via den føden vi indtager. Visse bakterier udskiller syre når de optager sukker, men hvis indholdet af sukker og bakterier er lavt vil det blive neutraliseret af spyttet. Hvis der derimod indtages for meget sukkerholdig føde og der forekommer mange bakterier, vil spyttet ikke kunne naturalisere syren. Tændernes mineral vil langsomt blive opløst, og der vil over tid dannes caries. LAMA og SAMA medfører som sagt mundtørhed, der er altså en reduceret spytmængde til, at neutralisere syren i munden. På grund af dette har astmatikere og KOL-patienter større tendens til at udvikle caries. Jeg vil i mit projekt undersøge følgende: Hvilke faktorer i KOLog astmamedicinen forårsager mundtørhed og hvordan kan lægemidlet forbedres, så astmatikere og KOL-patienter undgår en højere risiko for caries. De to omtalte patientgrupper har på grund af øget risiko for caries, oftere behov for tandlægebesøg. Dette er både en stor udgift for den enkelte person, især socialt udsatte personer vil sandsynligvis ikke have et økonomisk overskud til yderligere tandlægekonsultationer. Derudover vil de øvrige tandlægebesøg være en samfundsudgift, da der ydes et tilskud på 40% af udgifterne af sygesikringen."
Projekttitel:Pilotforsøg af RNAi silencing af MAPK pathway i kræftcellelinjer taget fra patienter med kolorektal kræft
Navn:Asger Lodal
Gymnasium:UNORD Hillerød Tekniske Gymnasium
Projektbeskrivelse:I takt med at verden udvikler sig, bliver vi ældre og ældre. Samtidig bliver vi bedre til at behandle en række sygdomme som tidligere udgjorde en daglig trussel for mange. Vi har for eksempel helt udryddet sygdommen kopper. Koblet med bedre ernæring, har det gjort at kræft udgør en større andel af dødsfald i den vestlige verden. Kræft er en sygdom, der er præget af at hvert forløb i høj grad er unikt og forskelligt fra person til person, da det er ens egne celler hvor der sker en ændring således at de ikke responderer til signaler på samme måde som de burde. Af den grund, har vi ikke de samme metoder til at behandle kræft, som vi kan med mange andre sygdomme. Specielt i forhold til kolorektal kræft, mangler vi gode behandlingsmuligheder. Jeg vil i mit projekt, undersøge muligheden for at gøre brug af diverse former for RNA-interferens til at silence eller nedregulere syntesen af proteiner associeret med MAPK pathway’en. Det vil jeg gøre, ved brug af microRNA, hairpins eller længere dsRNA sekvenser til aktivering af DICER/RISC komplekset eller andre lignende systemer. MAPK pathway’en, eller Mitogen Activated Protein Kinase, er ideal som et target, da der indgår mange proteiner der kan rammes. Desuden er dens funktion kritisk for kræftceller og den er ofte muteret i nogle kræfttyper. Mere konkret vil jeg anskaffe en eller flere cellelinjer fra patienter med en mutation i en eller flere gener der indgår i MAPK pathway’en, designe en RNAi sekvens personligt til dem, og indføre dem til cellekulturen. Forsøget skal gentages med en wild type cellekultur. Jeg vil bruge immunoblotting til at sikre at cellerne udtrykker som forventet. Formålet med indgrebet, er at mindske væksten af dem ved at nedregulere en kritisk vækstfaktor. Jeg vil teste effektiviteten af indgrebet, ved brug af Northern og Western blots. Det er for at se hvor udtrykt genet er, og hvor meget protein der er blevet produceret. For at designe RNAi sekvenserne, vil jeg gøre brug af bioinformatiske værktøjer. Jeg vil gøre brug af 27-mer sekvenser. Jeg vil ramme isoformer af proteiner der er specielt udtrykt i den pågældende tumor. Jeg vil ramme generne FGF19, FGF20, MYC, CACNG4, NTF4, IL1A, CDC25B, DUSP4 og STMN1. Jeg har valgt disse, på baggrund af deres rolle i MAPK pathway’en og at de typisk er opreguleret i kolorektal kræft. Jeg vil ydermere undersøge CXCL1 og AQP-1,2,3. De påvirker MAPK Pathway’en eller MDR. Jeg har sat som kriterie. Jeg vil foretage en nærmere undersøgelse af generne for at vurdere hvilke der skal inddrages. Jeg bruger flere, for at forhindre udvikling af resistens i tumoren. Den væsentligste udfordring er effektivt in vivo delivery. Jeg vil gøre brug af chitosan nanopartikler til in vitro delivery. Terapien som projektet foreslår ville ikke kunne stå alene, men ville kunne give en model der kan bruges til sygddomsbehandling. Min baggrund for at lave dette projekt findes på HTX, hvor jeg har lært at arbejde akademisk. ATU giver mig mulighed for deltagelse i kurser, som er lærerige.
Projekttitel:Pimecrolimus og Tacrolimus som alternativ til steroid behandling af hudsygdommen, Pityriasis Alba.
Navn:Cæcilie Langkilde Gregersen
Gymnasium:Gl Hellerup Gymnasium
Projektbeskrivelse:Hvordan kan man mon behandle hudsygdommen, pityriasis alba, hvis man ikke ønsker steroidbehandling? Pityriasis alba er især udbredt blandt børn og unge i alderen 3-16 år, men kan dog forekomme i alle aldre. Pityriasis alba går ofte over af sig selv, men det kan tage alt fra nogle få måneder til 10 år. Steroidcreme kan bruges som behandlingsform, men mange forældre er steroidforskrækkede, da det især på tynd hud som f.eks. i ansigtet kan give udtynding af huden og karsprængninger. Jeg vil derfor undersøge om elidel og protopic er mere effektive og sikre alternativer til behandling af pityriasis alba end steroidbehandling. Jeg har selv pityriasis alba, hvilket er kosmetisk skæmmende og generer mig, da jeg har elementer, hvor huden er fortykket og depigmenteret. I nogle tilfælde kan patienter med pityriasis alba få let kløe. Generelt er det kendetegnende, at der er en hypopigmentering. Jeg læser bioteknologi på A niveau og har været på en masterclass i medicinalkemi. Jeg er generelt meget interesseret i medicin og dets virkning på kroppen. Jeg forestiller mig et studie, der er designet som et randomiseret prospektivt studie. I studiet skal der optimalt set være fem grupper. Den første gruppe skal modtage en placebobehandling. Den anden gruppe skal behandles med pimecrolimus, der føres under handelsnavnet elidel. Den tredje gruppe skal behandles med Tacrolimus, der føres under handelsnavnet protopic. Den fjerde gruppe skal modtage en steroidbehandling. Og den femte gruppe skal modtage en behandling med naturmedicin. Hvis man kan finde en form for naturmedicin, der virker effektivt og sikkert, vil det formentlig forbedre compliance blandt de steroidforskrækkede patienter eller forældre til patienterne. Deltagerne til studiet håber jeg at kunne inkludere via speciallæger i dermatologi. I tilfælde af at det bliver svært at hente nok deltagere, vil studiet kunne reduceres til en vurdering imellem placebo og Pimecrolimus, mellem Pimecrolimus og steroidbehandling, mellem placebo og Tacrolimus eller mellem Tacrolimus og steroidbehandling. Jeg vil benytte mig af hjemmesiden http://www.danderm.dk/ddo/special.php til at finde hudlæger, der kan hjælpe med at nå ud til disse deltagere. Jeg vil hente viden fra andre lignende studier lavet i andre lande, f.eks. et forsøg med Tacrolimus i Grækenland, https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/16792767/, der er publiceret i British Journal of Dermatology, og det igangværende forsøg med Pimecrolimus i Libanon, https://clinicaltrials.gov/ct2/show/NCT03834935, der er publiceret i the National Library of Medicine.
Projekttitel:Sammenhængen mellem overaktiv neurotransmitter og Amyotrofisk Lateral Sklerose
Navn:Anna Louise Lendal Holm
Gymnasium:Roskilde Gymnasium
Projektbeskrivelse:"Hvert år rammes omkring 100 danskere af motorneuronsygdommen Amyotrofisk Lateral Sklerose, bedre kendt som ALS. I 5-10% af tilfældene er sygdommen genetisk nedarvet, men årsagen, til at sygdommen opstår, er endnu ukendt. Personer som får konstateret ALS er typisk i alderen 50-70 år, og sygdomsforløbet strækker sig i de fleste tilfælde over ca. 3 år. ALS er kendetegnet ved nedbrydning af øvre motorneuroner, der findes i det centrale nervesystem. Nedbrydningen fører til en progressiv kraftnedsættelse, muskelsvind og spasticitet. Det betyder, at patienten langsomt bliver dårligere og til sidst ikke kan udføre simple opgaver - heriblandt at trække vejret. Der er i dag ingen helbredende behandling for sygdommen, hvilket er hårdt for patienten, der kender til sin skæbne, men også for de pårørende. Jeg kender selv til flere tilfælde af sygdommen, hvilket kun har øget min motivation for at undersøge og udforske emnet nærmere. Desuden har jeg en stor interesse for bioteknologi og brugen af denne til at udvikle nye lægemidler, som potentielt kan redde liv. Denne interesse strækker sig helt tilbage til min tid i grundskolen. Jeg deltog i Astras talentkonkurrence Unge Forskere, hvor jeg vandt en formidlingspris og en 2. plads i kategorien Life Science. Desuden var jeg i praktik hos Lundbeck, som beskæftiger sig med neurologiske sygdomme. Via min research af ALS har jeg fundet ud af, at man kan symptombehandle patienterne. Derudover kan man forlænge levetiden ved at give lægemidlet Riluzol, som er glutamathæmmende. Hos ALS-patienter har man nemlig konstateret en overaktivitet af den excitatoriske neurontransmitter glutamat. Behandlingen er ikke helbredende men blot livsforlængende. Derfor vil jeg i dette projekt undersøge sammenhængen mellem den overaktive neurotransmitter og ALS. Hvorfor er glutamat overaktiv, og hvorfor helbreder det ikke sygdommen, når den hæmmes? I min undersøgelse vil jeg tage kontakt til en forsker, der til hverdag beskæftiger sig med ALS. Forskeren vil kunne hjælpe mig til en bedre forståelse for sygdommen samt glutamats betydning. Jeg vil undersøge, hvilke andre faktorer ALS-patienter har tilfælles for at forstå, om den overaktive neurotransmitter blot er et symptom - og i så fald hvad dette skyldes."
Projekttitel:TET2 mutationer og kræft.
Navn:Jakob Magnus Schasching
Gymnasium:Sønderborg Statsskole
Projektbeskrivelse:"Epigenetikken er et forholdsvis nyt forskningsområde og betegner det, der ligger ""udover"" genetikken. Alle cellerne i vores krop indeholder det samme arvemateriale, men vores celler formår stadig at differentiere sig til vidt forskellige celletyper med vidt forskellige funktioner. Det er her hvor epigenetikken kommer på spil, da forskellige epigenetiske mekanismer kan ""tænde"" eller ""slukke"" for bestemte gener, og dermed kontrollere proteinsyntesen og cellers funktioner. Det har vist sig, at der ofte er fejl i denne type regulering ved sygdomme som kræft. For eksempel kan ændret methylering af CpG øer påvirke aktiviteten af onkogener eller gener der er med til at hæmme væksten af en tumor. En af de mest undersøgte epigenetiske mekanismer er DNA-methylering, der faciliteres af methyltransferase enzymer. Denne epigenetiske modifikation har siden vist sig at være mere reversibel end før troet, da TET-enzymfamilien kan oxidere 5-methylcytosin til 5-hydroxymethylcytosin, som derefter kan oxideres videre til 5-formylcytosin og 5-carboxylcytosin. Denne opdagelse er meget interessant, da denne oxidation fx spiller en rolle i både en aktiv og passiv demytheleringsprocess (Rasmussen and Helin 2016). Derudover har man observeret at TET-generne (især TET2) er muteret ved mange kræfttyper, men mange aspekter omkring TET-proteinerne og deres sammenhæng med kræft er stadig uklare (Rasmussen and Helin 2016). Wang et al observerede i 2015 at genet for transkriptionsfaktoren WT1 er muteret gensidig eksklusivt med generne for TET2, IDH1 og IDH2 i AML. De opstillede derfor hypotesen at disse forskellige proteiner indgår i samme pathway der er med til at undgå at AML opstår. Igennem forskellige forsøg viste de at TET2, afhængig af WT1, aktiverer WT1-target genes, og at denne aktivering af generne er afhængig af TET2´s katalytiske aktivitet. De observerede også at onkometabolitten D-2-HG som produceres af muterede IDH1/2 enzymer afbrød denne aktivering af WT1-target genes, da de forstyrrer TET2´s oxidation af 5-mc til 5-hmC. Forfatterne viste også at WT1 og TET2 kan binde sig til hinanden, og at WT1 rekrutterer TET2 til dens target genes. For yderligere at undersøge proteinernes rolle i AML, viste forskerne at TET2 hæmmer leukæmi celleproliferation og at denne funktion er afhængig af WT1. I forsøg med muterede TET2 proteiner viste det sig at bindingen mellem TET2 og WT1 bliver ødelagt, og at proteinerne mister deres evne til at hæmme leukæmi celle proliferation. Tilsammen viser disse resultater hvordan WT1 rekrutterer TET2 til bestemte gener, hvilket medfører en omdannelse af 5-mc til 5-hmc og disse geners aktivering. Lignende resultater blev observeret af Rampal et al i 2014. Det mest interessante er nok, at denne mekanisme bliver forstyrret af de mutationer som er blevet observeret i AML patienter. Indtil videre er denne mekanisme kun blevet undersøgt i AML (Rampal et al 2016), men Wang et al påpegede også at gensidigt eksklusive mutationer af disse gener også findes ved andre kræftformer, og at denne mekanisme derfor måske spiller en rolle ved andre kræftformer (Wang et al 2015, Sardina et al 2015). Præcis dette synes jeg ville være interessant at undersøge i mit forskerspirer projekt."
Projekttitel:Udnyttelse af CRISPR til helbredelse af ADPKD.
Navn:Julie-Alfrida Withfelt Laursen
Gymnasium:Næstved Gymnasium og HF
Projektbeskrivelse:ADPKD (autosomal dominant polycystic kidney disease) er betegnelsen for en sygdom, der medfører udvikling af cyster i nyrerne. Sygdommen er genetisk bestemt og helbredelse på nuværende tidspunkt er derfor ikke mulig. Der bruges således ressourcer på symptombehandling, og flere patienter er afhængige af dialyse og på sigt organ transplantation. ADPKD er som det fremgår af navnet dominant, hvilket betyder, at blot et gen med mutationen skal videregives før, at det udtrykkes som fænotypen. Helbredelse af sygdommen vil derfor kunne medføre besparelser i sundhedsvæsenet samtidig med, at det frigiver en række organer til patienter, hvis behov ikke kan dækkes på anden vis. Om helbredelsen skal foregå i somatiske celler eller gameter er endnu ikke afklaret. Det optimale ville være en forhindring af videregivelsen af sygdommen ved redigering af kim-linjen. Begrundelsen for valg af emne skyldes en interesse indenfor emnet genmanipulation herunder udnyttelsen af proteinet cas-9, der er opdaget i prokaryote celler. På sigt vil dette kunne resultere i helbredelse af en lang række sygdomme. Derudover vil det gøre mennesket i stand til at styre deres egen samt andre arters biologi herunder evolutionær udvælgelse. Valget af sygdommen bunder i overensstemmelse med de kriterier, der skal være til stede før, at udnyttelsen af CRISPR er relevant. I forhold til tilrettelæggelse af projektet vil jeg forsøge at få kontakt til en forsker, der har erfaring med den udvalgte sygdom (har forsket i ADPKD) eller har kendskab til CRISPR samtidig med, at der skal opbygges empiri blandt andet ved studering af tidligere forsøg, der læner sig op ad det valgte emne. Udover dette skal, der søges materiale i bøger samt på anderkendte hjemmesider. Desuden kender jeg en med erfaring indenfor nefrologi, som ligeledes vil kunne hjælpe. Den endelige undersøgelse kommer umiddelbart til at bestå i et deduktivt forsøg, hvor generel viden om udnyttelsen af Cas-9 anvendes på et specialtilfælde."
Projekttitel:Ændring af gener i stamceller, for at undgå autoimmune sygdomme ved Xenotranplantation.
Navn:Simone Bidsted
Gymnasium:Herlufsholm Skole
Projektbeskrivelse:"Kan vi ændre i stamcellernes gener i f.eks. grise, så Xenotransplantation kan blive mere sikkert, så vi undgår at blive ramt af autoimmune sygdomme? Mine tanker løber i retning af; ved at ændre på generne i en given gris’ stamcellerne, vil det fremmede organ så passer til vores egen genetiske koder, så burde vi kunne undgå de autoimmune sygdomme, som følger med fordi vores egen krops immunsystem angriber det fremmede organ. Grunden til at jeg overhoved overvejer dette emne er pga. egen interesse for biologi herunder immunsystemet. Inden for de sidste par måneder har vi beskæftiget os med immunologi, hvor bl.a autoimmune sygdomme bliver nævnt som et problem, som f.eks. diabetes type 1, leddegigt og multiple sklerose. For at se nærmere på hvad der foresager autoimmune sygdomme, er det ikke helt klart, hvad der er årsagen - dog er der teori om, at det måske kunne være f.eks. en virusinfektion, hvor virus’ antigener ligner kroppens egne overfladeproteiner, reaktionen fra immunforsvaret er selvfølgelig at angribe og udrydde alle vira, der kan være indtrængt i kroppen. Hermed også angribe noget der ligner, hvilket i dette tilfælde kan være vores egne overfladeproteiner. En anden teori går på at der kan opstå en overreaktion grundet en vaccine eller lign. hvor kroppens immunforsvar også tager fejl. Men hvad har dette så at gøre med xenotransplantation? Hvis man overfører et organ fra f.eks. en gris til et menneske vil der være forskellige reaktioner fra kroppens side, bl.a. et angreb fra immunforsvaret, da det er et fremmed organ, som ikke matcher de overfladeproteiner vi har på vores celler Så udfra min problemstilling, ”Kan vi ændrer i stamcellernes gener i fremmedorganer fra f.eks. grise, så Xenotransplantation kan blive mere sikkert så vi undgår at blive ramt af autoimmune sygdomme?”, så ville jeg undersøge nærmere om, hvis vi nu ændrer i stamcellerne, og får lavet overfladeproteinerne om, så de ligner vores egne – kan vi så også fjerne virusgener som er gemt i den givne gris’ DNA og dermed undgå den autoimmune respons. Jeg vil i den forbindelse se på CRISPR-metoden, hvor vi med dette ”klippe-instrument” kunne knock-oute de gener som koder for overflade antigener hos f.eks. grise og deres virus. Så kunne man teoretisk set sætte overflade antigener fra en person, som organet skal bruge - det ville så i teorien muligt at lave organer som et fuldstændig vævskompatibelt. Den primære viden til at kunne udføre dette projekt, vil blive opnået ved læsning af diverse videnskabelige artikler. Dette kan gøres overskueligt og dækker tænkelige alle emner og vinkler. Den tilknyttede forsker ville anvendes til at skabe en fuld forståelse for almen genredigering, og de konsekvenser som kan følge, samt hjælp til at opstille det hypotetiske forsøg som dette projekt vil ende ud i. Opstår muligheden for det, vil det påfundene forsøg udføres, og indsamlede data fra det vil tages i betragtning i den endelige rapport, som afleveres i slutningen af året."