Projektbeskrivelser for kategorien Samfundsvidenskab 2021

Projekttitel:Effektiv ledelse: Ros eller kritik?
Navn:Adam Martin Gutman Carlsen
Gymnasium:Det Internationale Gymnasium Niels Brock
Projektbeskrivelse:"På nuværende tidspunkt studerer jeg HHX og vil i fremtiden gerne studere management. Af dette udspringer min interesse for emnet ledelse/management. Der er skrevet mange forskellige bøger om management, men der er ofte modstridende synspunkter til ”den bedste type management/ledelse”. Jeg vil gerne fokusere på og forske i, hvordan ros og kritik påvirker medarbejderen. Er der forskel på, hvordan genuin ros og ros for rosens skyld påvirker medarbejderen? Hvad er den bedste måde at formulere konstruktiv kritik på, så medarbejderen tager det med sig? Skaber ros selvtilfredshed og stilstand eller er det motiverende? Er konstruktiv kritik motiverende eller demotiverende? Hvordan og hvornår skal en leder benytte ros og kritik, og hvordan påvirker det medarbejderen psykisk? Min primære inspiration til dette emne er bøgerne ”Principles” af Ray Dalio, samt ”How to Win Friends & Influence People” af Dale Carnegie. Ray Dalio opfordrer til ledelse igennem et ”idé meritokrati”, hvor man kommer med konstruktiv kritik og er fuldstændig åben omkring sine holdninger - selvom de er negativt stemte. Dale Carnegie opfordrer i højere grad til komplimenter og at undgå enhver form for direkte kritik samt diskussioner. Han mener, at det er bedre at bruge ”positiv forstærkning”, hvor man i højere grad belønner den gode indsats og får folk til at føle sig vigtige og værdsat. Der er argumenter for begge ledelsesformer. Ray Dalios investeringsfond ”Bridgewater” har siden dets oprettelse blevet ledet som et ”idé meritokrati”. Fonden er en af de mest succesfulde i sin branche, og størstedelen af medarbejderne finder ledelsesformen suveræn. Dale Carnegies og hans principper har til forskel været brugt og rost siden 1912. Et eksempel hvorpå man ville kunne undersøge, hvorvidt ros og kritik er effektivt, kunne være ved at instruere en række managere/ledere i at have ekstra fokus på f.eks. genuin ros og/eller konstruktiv kritik, og andre leder i at have fokus på generel ros og/eller generel kritik. Herefter kan man undersøge, hvilken gruppe af medarbejdere, der præsterede mest effektivt. Hvem nåede deadlines først? Hvem havde det mest effektive gruppearbejde? Hvem leverede højest kvantitet, og hvem højest kvalitet? Derudover kunne man spørge ind til tilfredsheden og arbejdsglæden ved den givne ledelsesstil. På den måde ville man kunne skabe sig en idé til, hvordan mennesker generelt reagere på kritik og ros, og hvordan en leder bør benytte sig af disse redskaber. En ulempe ved et sådant forsøg er, at mennesker er forskellige, og derfor kan det tænkes, at der er vidt forskellige reaktioner til ros og kritik. Til projektet kunne man inddrage forsvarets ledelsesgrundlag, eftersom forsvaret uddanner højt eftertragtede ledere i det danske erhvervsliv. Derudover kunne forskere fra CBS med fokus på ledelse og eksperter fra erhvervslivet være interessante at få fat på og inddrage i projektet. Desuden regner jeg med en del vidensindsamling fra internettet, samt bøger der berører emnet, og jeg vil undersøge emnet for tidligere forskning. Derudover kunne psykologi generelt også være et interessant område at undersøge til udførelse af projektet, eftersom projektet er grundet meget i menneskelig adfærd."
Projekttitel:Ekkokamres effekt på viden, herunder viden om vacciner, i QAnon-bevægelsen i USA
Navn:Laura Stricker Gregersen
Gymnasium:Aarhus Katedralskole
Projektbeskrivelse:"Viden har aldrig før været så tilgængelig, som den er i dag. Hvor end man befinder sig bliver viden delt, især ved mediebrug. I alle hjem bliver der streamet nyheder samtidige med at smartphonesne også viser nyheder. Man bliver hele tiden bombarderet af viden, som man skal forholde sig til, men nogle gange går denne proces galt. I de sidste ti år er der sket en foruroligende udvikling i visse samfundslag i USA. Mange er trådt væk fra de mere traditionelle medier til fordel for nyere, mere subjektive medier, der kan tilgodese det enkelte individs holdninger frem for at skabe et generelt grundlag med korrekt viden. Virkeligheden for mange amerikanske borgere består af en gennemtævende kraft af propaganda, skabt til at fjerne opmærksomheden fra de reelle problemer, de står overfor. Mange er parate til at benytte stor kraft til at påvise deres realitet. Dette så resten af verden den 6. januar 2021, da Stormen på United States Capitol skete. Dette angreb bestod af tusindvis af amerikanere, hovedsageligt tilhængere af QAnon-konspirationen, der prøvede at gennemføre et kup. QAnon-bevægelsen opstod i 2017, men det var først under pandemien, at den virkelig slog igennem. Den er både slået igennem i USA og i Danmark, men bevægelsens indflydelse i DK er ikke stor, så jeg vil fokusere på USA’s del, da konspirationen er baseret i USA. Jeg vil gerne finde ud af, hvordan en så stor del af den amerikanske befolkning kan blive en del af et ekkokammer på så kort tid. Jeg vil også undersøge, hvilken indflydelse de ligger under fra medierne, især fra adskillige Facebook-grupper og message-boards, hvor de langsomt bliver nødt til at acceptere mere og mere, for at fastholde deres verdensbillede. Jeg synes personligt, at dette emne er vigtigt, da det er svært for enkelte individer at erkende, hvilken tilstand de er i. Det er de færreste, der bliver en del af QAnon, der ser deres holdninger som radikale og anerkender, at de befinder sig i et ekkokammer. Jeg vil gerne være med til at finde ud af hvorfor, de ender der, så man i fremtiden kan forebygge radikalisering af en så stor gruppe, i et så vigtigt land. Mit projekt vil også kunne hjælpe til at finde ud af hvordan man kan få reddet dem, der allerede ligger under for konspirationen. Til at finde ud af overstående vil jeg benytte mig af alt den data, der findes online, da konspirationen hovedsageligt eksisterer på internettet. Jeg vil prøve at indsamle data ved at analysere enkelte opslag, altså, ved at arbejde induktivt og finde en større sammenhæng. Jeg vil også kigge på anden forskning, der er lavet indenfor emnerne ekkokamre og os-mod-dem-tankegange."
Projekttitel:Er der sammenhæng mellem dyrkelse af sport på højt niveau som barn og senere indsats i studiesammenhænge som ung?
Navn:Victor Suhr
Gymnasium:Det Internationale Gymnasium Niels Brock
Projektbeskrivelse:I løbet af en dag består mere end 40 procent af vores daglige handlinger ikke af egentlige beslutninger, men af vaner, men hvor stor indflydelse har de vaner, som man danner i sin barndom, senere i livet, når man begynder på sit studie? Charles Duhigg; Forfatter af The Power of Habit og Smarter Faster Better; beskriver i sine bøger en række videnskabelige opdagelser, der forklarer, hvorfor vaner eksisterer, hvordan de kan ændres, samt hvilken betydning de har. Da jeg læste bogen for første gang, fangede udvalgte videnskabelige studier omhandlende de indvirkninger som vaner har på hjernen særligt min opmærksomhed. Siden dette er jeg blevet meget interesseret i hvordan vaner fungerer, og hvordan vi kan bruge vaner til at være mere effektive i vores liv. Dette har ledt til, at jeg har set en række film, læst flere bøger og videnskabelige artikler, samt hørt Podcasts af forskere. Igennem projektet vil jeg gerne dykke ned i vaners betydning for mennesket med udgangspunkt i den bagvedliggende psykologi og neurobiologi. Dette ønsker jeg at gøre gennem kvantitative statistiske studier via spørgeskemaer, for at se på sammenhænge mellem hjernens evne til at udvikle underbevidste vaner i barndommen når man udøver sport på højt niveau, og hvilken indflydelse det senere har på ens studier som ung. Jeg vil efterfølgende udarbejde kvalitative interviews til fokusgrupper, hvor jeg ønsker at se på sammenhænge, der kan forklare studerendes akademiske performance. Under de kvalitative interviews ønsker jeg også at inddrage viden omkring Myers–Briggs Type Indicator for at se en eventuel sammenhæng mellem personer med J og P i deres personlighedstype. Dette leder mig til min problemformulering: Er der sammenhæng mellem dyrkelse af sport på højt niveau som barn og senere indsats i studiesammenhænge som ung, og kan denne sammenhæng forklares af en underliggende neurobiologisk og/eller psykologisk teori? Begrundelsen for min interesse kan findes i min undren for min og mine jævnaldrende brødres indsats i studiesammenhænge. Min papbror har aldrig gået særligt meget til sport, og der har ikke været særligt høje forventninger eller fokus på det fra hans forældres side. Min bror og jeg har derimod altid gået til sport, og vores forældre har altid haft meget fokus og forventninger til dette. Der har således fået mig til at overveje, om der kan være en sammenhæng, når jeg i dag ser vores indsats på vores respektive gymnasier. Det kan måske være, at der er en sammenhæng mellem fritidsinteresser som barn og indsats i gymnasiet, hvorfor dette projekt kan blive et indspark i debatten omkring optimale forudsætninger for børn. Jeg har i mine overvejelser tænkt mig at spørge en fra KU’s videnskabelige personale, der kan bidrage til forskning i statistisk data, hvilket kan bidrage til at analysere en eventuel sammenhæng mellem sport og indsats på studier samt udvælgelse af fokusgrupper. Til mit projekt ønsker jeg at tage udgangspunkt i følgende forskere: Angela L. Duckworth, Ann M. Greybiel, Charles Duhigg, D. McAdam, David T. Neal, G. David, Jeffrey M. Quinn, Karl E. Weick, Martin E. P. Seligman, Wendy Wood, og W. Scott."
Projekttitel:Hvem har magten i Danmark og er de valgt af, eller repræsentative for, befolkningen?
Navn:Theis Krog Bruhn
Gymnasium:Risskov Gymnasium
Projektbeskrivelse:"Tilliden til det etablerede politiske system befinder sig på et historisk lavpunkt. Mange steder, også i den vestlige verden, hævdes det endda, at det demokratiske fundament og den dertilhørende debat er truet. Årsagerne til denne trussel må antages at være talrige, men kritikken af magthaverne er ikke nogen ny tendens. Den voksende magtkritik beskrives blandt andet i Thomas Ziehes teorier om det senmoderne menneske. Dertil kan det pointeres, at en undersøgelse fra CBS og Det Frie Forskningsråd viser, at kun 8 % af den såkaldte magtelite, bestående af de 423 mest indflydelsesrige mennesker i Danmark, er politikere. Det gælder dog for en anseelig del af de 82 resterende procent af magteliten, at de har et netværk, der forbinder dem til dem politik og derved, i teorien, giver dem mulighed for at påvirke den politiske beslutningsproces. På den baggrund kan man rejse et spørgsmål om, hvorvidt demokratiet er en hul instans, og om de politiske beslutninger, som indbefatter og vedrører alle samfundets borgere, i virkeligheden tages af en ganske lille, elitær gruppe mennesker fremfor af de folkevalgte politikere. Dette spørgsmål burde, i min optik, brænde på læberne af ikke blot Danmarks, men alverdens demokratiske borgere, da selve magtkritikken er en central del af folkestyret. Jeg ønsker at undersøge, hvilke socioøkonomiske træk, eksempelvis mængden af økonomisk kapital, der gennemgående er karakteriserende for Danmarks magtelite. Dette gøres med henblik på at undersøge, hvorvidt overgangen fra velfærdssamfund til konkurrencestat har bevirket en forskydning i kapitalernes betydning for borgernes muligheder for politisk indflydelse. Dette forskningsprojekt vil, på baggrund af undersøgelser og teori, forsøge at afklare, hvem der har den største indflydelse på de beslutninger, politikerne fremlægger. Problemstillingen vil blive undersøgt ved brug af både kvantitative og kvalitative segmenteringsanalyser. Disse analyser laves, om muligt, med udgangspunkt i data fra CBS og Christoph Houman Ellersgaard, der forsker i `Eliter´, og i at kortlægge de magthavende og deres netværk. Magtteoretisk har projektet til formål at afklare, hvordan de 3 magttyper: strukturel, personlig og diskursiv magt, bruges i Danmark og kommer til udtryk gennem politiske beslutninger. Det fremgår, som et led i Foucaults magtforståelse, at magten er utilregnelig og derved også uforudsigelig. Endvidere redefineres magten fra en undertrykkende til en produktiv force, men er dette sandt eller er det danske samfund indrettet på en sådan vis, at de få store konsekvent bestemmer over de mange små?"
Projekttitel:Hvordan skaber man det mest optimale styre til at håndtere klimaforandringerne?
Navn:Isak Sloth Berg-Sørensen
Gymnasium:Aurehøj Gymnasium
Projektbeskrivelse:"Da Socialdemokratiet fik regeringsmagten i klimavalget 2019, skete det blandt andet med løfter om et grønnere Danmark. De ville lave reformer, der skulle sende Danmark i toppen på den grønne dagsorden, der vil sætte klimaforandringerne i skak. Men da de lavede den længe ventede klimalov i 2020, blev den beskrevet som uambitiøs. Der var ingen større afgifter på drivhusgas-udledende varer og produkter, hvilket medførte omfattende kritik fra støttepartierne Radikale Venstre, Enhedslisten og SF. Socialdemokratiets årsager var dog indlysende. Med en vælgergruppe, der også består af folk, der ikke er så højt økonomisk stillet, vil afgifter på de produkter, de bruger i deres hverdag, stille dem endnu dårligere økonomisk, og formentlig forringe deres levestandard. Klimaafgifter vil derfor kunne betyde en mindre opbakning til Socialdemokratiet. I et demokrati er opbakningen fra sine vælgere et og alt, og derfor vil en ambitiøs klimalovgivning give Socialdemokratiet et svagere greb om magten. Men ville en forringelse af folkets levestandarder ikke altid resultere i lavere opbakning til det parti, der stod i spidsen for det, også selvom det kan redde jordkloden? Det åbenlyse svar er, at det vil det. Det demokratiske magtspil kræver en stærk opbakning hos sin vælgerbase, og hvis politikere ikke vil gå på kompromis med den, står demokratiet netop i vejen for handling i en klimakrise, der er vital for menneskehedens overlevelse. Mit forskerspire-projekt vil derfor diskutere hvilken styreform der er mest optimal til at handle på klimaet. Nogle studier viser hvordan mere borgerinddragelse skaber mere progressive tiltag på klimafronten, mens andre mener, at en teknokratisk løsning vil skab de klogeste tiltag hurtigst muligt. Emnet er interessant for os unge, der godt kunne tænke os en jordklode, man kan give videre til de næste generationer. Det passer desuden overens med min samfundsfaglige studieretning på gymnasiet, der giver mig en bedre værktøjskasse til at belyse emnet. Jeg har læst både bøger og forskningsskrifter inden for emnet, som jeg kan bruge som referencer i min endelige opgave. I min forskning er jeg tilknyttet Lars Tønder og hans forskningsgruppe på Institut for Statskundskab på KU, Democratic Innovations in a Green Transition (DIGT), hvor jeg vil få hjælp til at samle min empiri til projektet."
Projekttitel:Hvornår skader virksomhedens interne konkurrencemiljø dens effektivitet, og hvordan skal managere og ledere skabe den optimale konkurrenceånd for virksomhedens fælles vision?
Navn:Dianna Sørensen
Gymnasium:Det Internationale Gymnasium Niels Brock
Projektbeskrivelse:"Jeg er meget interesseret og passioneret omkring ledelse, strategi og organisering af virksomheder. Jeg elsker at lære nye ting og selvudvikle. Derfor er problemstillinger omkring effektivitet i et businessperspektiv noget, som optager mig meget. Gennem Forskerspirer-projektet har jeg mulighed for vise min interesse med en problemformulering, som jeg har undersøgt og tænkt over rigtig længe, og som er essentiel for en virksomheds konkurrenceevne. Det spørgsmål, jeg vil finde svar på, har grundtanke i, hvordan virksomheder kan blive mere effektive. Hvordan kan en virksomhed udvikle sig i en sund retning for hele organisationen, som i sidste ende vil skabe gladere medarbejdere og større omsætning? En sund retning betyder i denne sammenhæng, hvordan alle medarbejdere i virksomheden fra frontpersonalet til ledelsen kan vinde; hvordan de bedst kan samarbejde og konkurrere for at nå virksomhedens mål, mission og vision. Til det har jeg udarbejdet det konkrete spørgsmål, der vil omfatte det, jeg kommer til at undersøge i projektet: Hvornår skader virksomhedens interne konkurrencemiljø dens effektivitet, og hvordan skal managere og ledere skabe den optimale konkurrenceånd for virksomhedens fælles vision? Min faglige baggrund for at lave denne undersøgelse er, at jeg er en del af Akademiet for Talentfulde Unge, hvor jeg har gennemført et fagligt tema om Projektledelse, samt været til foredrag med Stine Bosse om ledelse. Jeg er projektleder og frivillig hos Red Barnet Ungdom siden 2018, og jeg har gennemført en Master Class i organisationspsykologi og social skills og ledelse. Jeg sidder i elevrådet siden 7. klasse og har været næstformand for mit gymnasium samt siddet i gymnasiets voksne bestyrelse. Derudover er jeg i gang med 2. år på HHX, og jeg har de tre mulige økonomiske og handels-relaterede fag mit gymnasium udbyder på A-niveau - afsætning, virksomhedsøkonomi og international økonomi - hvilket betyder, at jeg har 6 A-fag. Disse har givet mig erfaringer og fået mig til at reflektere over, hvordan effektiv ledelse burde være. Jeg ser projektets tilrettelæggelse ved at arbejde iterativt, men samtidig med en vis form for struktur og konkrete delmål og et endeligt mål, som vil se tydeligere ud, desto mere jeg arbejder med problemformuleringen. Jeg vil især undersøge omfanget af tidligere forskning på dette område, og hvilke effekter ændring i konkurrenceånden har. Jeg har draget inspiration fra bogen ”The 7 Habits of Highly Effective People” (1989) af Stephen R. Covey og tænkt videre med de undersøgelser og de eksperter, der omtales der, og potentielt også med ”The Modern Firm: Organizational Design for Performance and Growth” (2004) af John Roberts. Det kunne umiddelbart være relevant og interessant at udarbejde et spørgeskema, der undersøger, hvilket perspektiv de forskellige led i en virksomhed har på konkurrencemiljøet internt, og hvordan konkurrencen præger deres produktivitet, præsentationsevne og forhold til kolleger og partnere."
Projekttitel:Inddragelse af personer, der benytter alternative og supplerende kommunikationsformer, i kommunikationssituationer
Navn:Christina Hansen
Gymnasium:Mulernes Gymnasium
Projektbeskrivelse:"Vellykket kommunikation danner fundamentet for, at vi kan udvikle os – både sprogligt, kognitivt, følelsesmæssigt og socialt, ligesom vores identitet i høj grad er noget, der skabes i samspil med andre. Mennesker kommunikerer hele tiden, både bevidst og ubevidst, og på mange forskellige måder. For langt de fleste foregår en stor del af kommunikationen via talesproget, men dette er ikke tilfældet for alle. Nogen har et talesprog, der er helt eller delvist manglende, og de er derfor afhængige af alternative og supplerende kommunikationsformer. Sådanne alternative og supplerende kommunikationsformer stiller ofte store krav til kommunikationspartneren - dels fordi det er en anden måde at kommunikere på, end man er vant til, og dels fordi det langt hen ad vejen afhænger af kommunikationspartneren, om kommunikationen lykkes. Personligt har jeg flere gange, gennem venner, der benytter sig af forskellige former for alternativ og supplerende kommunikation, set, at kommunikationen ofte mislykkes. Der er selvfølgelig mange årsager til det, men fælles er, at de hver gang beretter om en følelse af at blive overset eller ikke blive hørt i kommunikationssituationen, fordi kommunikationspartneren ikke tager de nødvendige hensyn. Når dette sker, risikerer man, at det fundament, som kommunikation danner, og alle de ovennævnte områder, som kommunikation har betydning for, ikke bliver udviklet ordentligt. Sker det gentagne gange risikerer man ligeledes, at personen, der benytter sig af alternativ og supplerende kommunikation, får opfattelsen af, at kommunikationsforsøgene altid slår fejl og dermed ikke kan betale sig, hvilket i sidste ende leder til, at vedkommende holder op med at forsøge, hvilket igen virker selvforstærkerende. Det finder jeg personligt enormt problematisk, fordi kommunikation er så vigtig. Derfor vil jeg i projektet undersøge følgende spørgsmål: Hvordan kan man som kommunikationspartner støtte op om, at folk, der benytter alternative og supplerende kommunikationsformer kan indgå på lige vilkår i kommunikationssituationer? For at besvare spørgsmålet tænker jeg på nuværende tidspunkt at tage kontakt til regionens Center for Kommunikation og Velfærdsteknologi, da disse netop arbejder med lignende problemstillinger til dagligt og derfor besidder vigtig viden om området. Derudover vil det være relevant at kontakte ISAAC Danmark, der er en forening, der arbejder med at fremme kendskabet til alternativ og supplerende kommunikation. Desuden forestiller jeg mig at lave hhv. en kvantitativ og kvalitativ undersøgelse. Den kvantitative undersøgelse vil være i form af et spørgeskema til relevante personer for at kunne afdække problemets reelle omfang og se eventuelle tendenser. Den kvalitative undersøgelse vil være i form af interviews, da disse vil kunne give mig et mere detaljeret indblik i problematikken, hvilket er særlig relevant, da brugere af alternativ og supplerende kommunikation er en heterogen gruppe med forskellige behov og udfordringer. Såfremt disse undersøgelser skulle vise sig at være mangelfulde til at besvare spørgsmålet, har jeg tænkt, at man med fordel kunne benytte sig af samtaleanalyse som redskab."
Projekttitel:Introverte og internet memes
Navn:Frida Zeng Wei Mortensen
Gymnasium:Vejle Tekniske Gymnasium
Projektbeskrivelse:"I mit projekt kunne jeg godt tænke mig at arbejde med forholdet mellem internet memes og introverte. Jeg har det ikke klart, hvilket problem, jeg vil arbejde med endnu. Jeg har 3 forskellige problemformulering, som jeg godt kunne tænke mig at undersøge nærmere. Det vil enten være, hvordan internet memes påvirker vores opfattelse af personlighedstræk - med særlig fokus introverte, hvordan introvertes egen opfattelse påvirkes af internet memes - mere specifikt omkring individet, eller hvor præcis tegner internet memes et billede af den måde, introverte bliver opfattet på - mere specifikt omkring selvopfattelse. Trods ordet “meme” har eksisteret i flere årtier, vil jeg specifikt undersøge nutidens internet memes. Internet memes er udgivet på internettet - især gennem sociale medier - af anonyme brugere. Fordi internet memes bliver delt anonymt, opstår der misforståelser og misvisninger. Introverte er en af de mange temaer, som internet memes er blevet populære på. Måden, som internet memes beskriver introversion er præget af andre personlighedstræk. Introversion er ikke bare en term, der dækker over hele ens individuelle personlighed. Som menneske har vi tendens til at sætte ting - og i den grad mennesker - i bokse. Dette kommer til udtryk via internettet, men hjælper internet memes os til at forstå introversion? Er de introverte internet memes præget af personlighedstræk som generthed eller social angst? Introversion er kommet mere på internettet efter corona-epidemien, eftersom nedlukningen er blevet set som “de introvertes fest”. Jeg synes, det er interessant at se på, hvordan internettet påvirker vores personlighed - både negativt og positivt. Det er ikke kun efter 2020, at jeg har undret mig over, hvordan vi udstiller os på internettet. Min inspiration til projektet er kommet på baggrund af, at jeg på min efterskole havde et forløb om de karakteristiske forskelle mellem en ekstrovert og en introvert i medborgerskab. Jeg har været kritisk overfor metoden, efterskolen valgte karakteristiske ekstroverte og introverte på, da metoden dengang var præget af sort/hvid karakteristik. Derfor finder jeg det interessant at undersøge området dybdegående. Mit selve kendskab til psykologi er ikke særlig bredt, og derfor er det også en motivation til at udvide min horisont. Udover det har min generelle interesse for internettet og dens påvirkning på mennesker kommer af min undren over, hvorfor internet memes er blevet til et internetfænomen. Jeg er især fascineret af måden, personlighed og holdning kommer til udtryk via dette. Gennem den kvalitative og kvantitative metode vil jeg undersøge unges forståelse for introversion. Jeg vil udarbejde spørgeskemaer, lave mulige interviews og målinger til mit eksperiment. Jeg vil forsøge at få unge til at føle, da mit projekt handler om holdning. Jeg vil undersøge, om introverte internet memes er humoristiske, eller om man finder en sammenhæng mellem memes og sig selv. Går det ud over nogen eller er alle enige? Fordi jeg har 3 ideer, afhænger det meget af, hvilke forskere, jeg vil finde. Umiddelbart vil jeg forsøge at finde en forsker indenfor socialpsykologi, personlighedspsykologi - mere specifikt trækteori, speciale i metode og online kommunikation eller medievidenskab."
Projekttitel:Introverte unge
Navn:Victoria Lønne
Gymnasium:Frederiksværk Gymnasium
Projektbeskrivelse:"Hvordan tilgodeses henholdsvis introverte- og ekstroverte elever i gymnasieskolen? Jeg har valgt dette spørgsmål, da jeg synes, at det er interessant, hvordan både introverte- og ekstroverte elever, har vær sine særkompetencer, men at gymnasieskolen tilrettelægger målinger (aktivitet i mundtlighed) efter de kompetencer, som ekstroverte elever typisk besidder. Mange introverte elever møder formentligt et stort personligt pres, grundet presset om, at være aktiv og mundtlig i skolen. Men kan man i realiteten kun måle menneskers intelligens baseret på hvor meget de siger? Desuden, finder jeg det interessant at undersøge, hvordan vi i offentligheden omtaler introverte mennesker i forhold til ekstroverte (negativt - positivt) samt hvordan introverte mennesker fortolkes af omverdenen. Ligeledes vil det være interessant at undersøge, hvordan introverte elever fungerer under den aktuelle Corona-pandemi med virtuel undervisning. Jeg ønsker at søge svar på dette spørgsmål, da jeg mener, at det er bemærkelsesværdigt at have fokus på vores holdning til stille elever (introverte elever) og dels i det hele taget at tænke anderledes ift. hvad der i realiteten er godt og skidt i den måde vi underviser på. Hvis emnet bliver omtalt samt får opmærksomhed ville det evt. være en start på at ændre nogle bedømmelseskriterier samt ændre nogle måder at vurdere og bedømme faglighed på. I fremtiden ville denne forskning evt. være med til at forandre livet for introverte elever således, at det skolesystem, som vi har i gymnasieskolen ikke ville opleves, som et så stort pres for introverte elever. Mine første ideer til, at projektet kan realiseres, er følgende: - Undersøge, forskellen på henholdsvis introverte- og ekstroverte elever i forhold til trivsel i gymnasieskolen - Undersøge, hvordan introverte og ekstroverte beskrives samt omtales af offentligheden - hvilke værdier samt kompetencer forbindes der med dem - Undersøge, hvordan vi tilrettelægger gymnasieskolen efter koncepter der er en fordel for ekstroverte elever - Undersøge/afdække hvor mange gange i løbet af en normal skoleuge man skal anvende de resurser man forbinder psykologisk set med ekstroverte mennesker"
Projekttitel:Investeringsstrategier blandt uerfarne investorer og deres påvirkning på aktiemarkedet
Navn:Jens Christiansen
Gymnasium:Aarhus Katedralskole
Projektbeskrivelse:"Hvordan investerer man? Hvilke tanker ligger der bag en investering? Hvad er en ’god’ aktieinvestering? Spørgsmålene er der mange af, og antallet af nye investorer lige så. Aktiemarkedet har i 2020/2021 været et af de felter, som rigtig mange har valgt at kaste sig ud i. Grundet den stigende interesse for aktier er antallet af investorer steget markant. Men før at man kan blive investor, kræver det en investering. Gennem investeringsplatforme som Nordnet, Saxoinvester og E-toro, er det for den uerfarne investor blevet nemmere at investere i aktier end hidtil. Den stigende interesse og handel med aktier blandt de nye investorer, har medvirket til, at værdien alene af danskernes aktier er steget med 100 milliarder kroner i perioden marts-november 2020, viser en opgørelse af VP Securities. Jeg vil i mit forskningsprojekt se på, hvilke tanker der ligger bag et opkøb af aktier. Jeg vil se på de psykologiske aspekter, der ligger til grund for nye uerfarne investorers ageren på aktiemarkedet og afslutningsvist se på, hvordan psykologien påvirker aktiemarkedet. Med hjælp og vejledning fra eksperter som Steffen Andersen, professor i finansiering på CBS, og Niels Holm Jensen, forsker i adfærdsøkonomi på Aarhus Universitet, håber jeg at kunne undersøge og belyse ovenstående. En sag der især gør det interessant at se på investeringsstrategier og psykologi er ”GameStop-casen”. En amerikansk-ejet virksomhed som alene i Danmark i 2019 måtte dreje nøglen om og lukke 34 butikker. En virksomhed, som på papiret har oplevet en enorm nedgang i omsætningen bl.a. på grund af deres fokus på fysiske spilbutikker fremfor online-salg. På trods af ringe forudsætninger, steg kursen på GameStop (GME) alligevel fra omkring 20$ i midt januar til 483$ i slut januar 2021, svarende til en stigning på 2315% på knap 2 uger. Som ung, uerfaren investor og nysgerrig på, hvordan aktiemarkedet fungerer, står jeg tilbage med en undren over, hvordan adfærden blandt uerfarne investorer førte til GameStop’s (GME’s) exceptionelle høje og kunstige aktiekurs. Det er blandt andet ud fra casestudier som dette, at jeg vil undersøge min problemstilling. Som del af projektet vil jeg interviewe ikke-erfarne privat-investorer med det formål at undersøge deres strategier. Endvidere vil jeg interviewe professionelle investorer med henblik på at undersøge, hvordan uerfarne investorers strategier kan skubbe erfarne investorer ud i et mere uforudsigeligt marked. Jeg vil gennem kvalitative og kvantitative spørgeskemaer undersøge det psykologiske aspekt af aktiehandel, herunder investorernes adfærd og vaner, når de handler med aktier. Jeg vil i mit forskningsprojekt gøre brug af min faglige viden om psykologi, herunder handlemåder, reaktioner og adfærd, samt finansforståelse fra samfundsfag på A-niveau. Jeg vil endvidere gøre brug af mit bekendtskab til flere uerfarne investorer samt diverse forums på sociale medier, herunder ”Aktieporteføljen” og ”Unge Investorer - Aktier og Investering”."
Projekttitel:Kan brugen af positiv psykologi forbedre vores sundhed, stressniveau og velvære.
Navn:Emilie West Dyhr
Gymnasium:Roskilde Gymnasium
Projektbeskrivelse:Jeg har i det seneste år fået en enorm interesse for positiv psykologi og dens indvirkning på vores generelle velvære. Min interesse og viden om emnet har i meget stor grad ændret min adfærd og mentalitet til det bedre, og har haft enorm betydning for min hverdag. Meget af den viden jeg har været på opdagelse i er psykologi og neurovidenskab og dermed vores mentalitets indflydelse på kroppens processer. Der er kun flere og flere undersøgelser der viser den store indflydelse af positiv psykologi på vores sundhed og velvære, men samtidig er langt de fleste ikke opmærksomme på denne nyfundne viden, og lever i stedet med den biologiske negative indstilling som vi har arvet fra vores forfædre. Meget af den research som tidligere er blevet lavet indenfor emnet er ikke blevet generelt anderkendt, på trods af dets resultater. Det vil jeg gerne være med til at ændre på fordi positiv psykologi har haft så stor en betydning for mig og andre i min omgangskreds. Jeg vil gerne dykke endnu mere ned i betydningen af positiv psykologi på vores sundhed og velvære. Min foreløbige problemstilling til undersøgelse af emnet er dermed; hvordan brugen af positiv psykologi i hverdagen kan have indflydelse på vores sundhed og velvære. Mine ideer indtil videre ift en forskerundersøgelse er at implementerer nogle simple øvelser og ritualer hos en gruppe forsøgspersoner. Disse øvelser kunne indeholde meditation, taknemmelighedsøvelser og andre små metoder anvendt i positiv psykologi. For at undersøge effekten af disse øvelser over en periode ville jeg måle forskellige barometre. Hvilke præcist ved jeg ikke endnu, men dette er også noget jeg ville undersøge med en evt. forskerkontakt. Mine overvejelser er dog at man kunne måle barometre som kortisol i blodet, og dermed stressniveau, serotonin eller andre velvære-fremmende stoffer, fordøjelse etc. Det kunne evt. også være en individuel evaluering af stressniveau, koncentrationsevne, velvære, sultmønstre etc. afhængigt af mulighederne.
Projekttitel:Konspirationsteoriernes betydning for individet og samfundet.
Navn:Irem Demiral
Gymnasium:Odense Katedralskole
Projektbeskrivelse:Hvorfor tiltrækkes samfundet af konspirationsteorier i en tid, hvor videnskab fylder så meget i vores samfund? Da internettet blev mere og mere udbredt omkring årtusindeskiftet, gav det rigtig gode muligheder for at udbrede konspirationsteorier. Tilhængere af teorierne kunne nu let finde frem til ligesindede og fik adgang til utraditionelle nyhedsmedier, som bekræftede dem i deres forestillinger. Blandt andet er der adskillige teorier om, prinsesse Diana er blevet myrdet af det britiske kongehus, om Illuminati kontrollerer de fjerneste afkroge i vores planet og om Covid-19 vaccinen endelig indeholder et Micro Chip. Konspirationsteorier har desuden fået større indflydelse i samfundet. Selvom konspirationsteorier oftest viser sig til at være fiktive, så fascinerer og tiltrækker de os. Som konsekvens kan de også manipulere hele befolkningsgrupper og påvirke realpolitikken. Forskellige konspirationsteorier påvirkede blandt andet den amerikanske valg i 2020, i takt med at konspirationsnetværket QAnon fik indflydelse i Donald Trump´s valgkampagne. Konspirationsteorierne påvirker også Danmark og resten af verdenen. Spørgsmålet er, om mennesket tror på konspirationsteorier pga. mistillid mellem staten og individet, menneskets angst for de uforklarlige, eller om det blot er menneskets længsel efter mere viden? Hvad siger videnskaben om menneskets tro på konspirationsteorier? Dette undrer jeg mig over, da jeg selv blandt andet er tiltrukket af teorierne - ligesom mange andre. Ønsket er hermed, at dette projekt skal undersøge, hvorfor vi endelig tror på konspirationsteorier - og hvordan det påvirker vores samfund. Desuden er det også relevant at undersøge, hvordan konspirationsteorier endelig defineres. Og tror mennesket endelig på konspirationsteorier, eller følger man med trenden? Hvad gør konspirationsteorierne så attraktive? Min nuværende hypotese er, at konspirationsteorierne tiltrækker mennesker pga. den hurtige udbredelse på de sociale medier, og at teorierne kan skabe markante ændringer i samfundet. Jeg vil opbygge min hypotese og undersøge mit forskningsprojekt ved hjælp af især sociologisk, politisk, psykologiske og generelt samfundsvidenskabelige teorier.
Projekttitel:Mediernes rolle i forskellige nationer
Navn:Frederikke Juhl Gyrming
Gymnasium:Frederiksværk Gymnasium
Projektbeskrivelse:"Hvad skal der til for at en nation stoler på dens medier? Jeg har valgt at fokusere på netop dette spørgsmål, da det er utroligt relevant og interessant at undersøge. I en nation som Danmark stoler vi blindt på vores medier, da dette er vores kilde til information om hvad der sker i vores samfund og i resten af verden. Det er derfor essentielt at vi som nation kan stole på disse informationer, og at vores medier er troværdige. Dog er det ikke sådan i alle lande, og grunden til dette vil jeg gerne undersøge. I lande som USA, som jeg selv har boet i da jeg var udvekslingsstudent, Kina og Rusland skal borgerne i samfundet være kritiske overfor deres medier og dens information, og der sættes dagligt spørgsmålstegn ved mediernes troværdighed. Dette er der forskellige grunde til som f.eks. politisk indflydelse og censur. Derfor er det interessant at undersøge hvad der egentligt skal til for at en nation kan stole på dens medier og de nyheder der gives, og hvor troværdige medierne egentligt er. Jeg har bl.a. valgt at fokusere på dette spørgsmål, fordi jeg gerne selv vil være journalist når jeg er færdiguddannet, og derfor er det personligt meget relevant for mig, og vil give mig et stort indblik i hvordan medieverdenen fungerer. Jeg har derudover Samfundsfag A og går meget op i hvad der sker i samfundet og rundt om i verden. Jeg synes at det samfundsfaglige aspekt i spørgsmålet er utroligt relevant, da både politik og censur kommer ind i billedet. Det gør de, fordi nogle nationers medier er så kraftigt påvirket af dette og derved er meget partiske. Jeg håber at jeg med dette forskningsprojekt kan gennemskue, hvad der skal til for at en nation kan stole på dens medier, så borgerne ikke skal være så kritiske og opmærksomme på fake news. Ved at undersøge mit spørgsmål og undersøge medierne i forskellige nationer i verden som f.eks. Danmark og USA, kan man gå i dybden med forskellige problemstillinger som hvem der har indflydelse på, hvad medierne udmelder, og hvor troværdige nyhederne egentligt er. Jeg vil gå i dybden med medieloven og undersøge, om de danske medier overholder den aftale der er lavet, specielt når det kommer til DR og TV2. Jeg vil derudover undersøge hvad kilden til mediernes troværdighed eller utroværdighed er, og derefter sammenligne resultaterne for at finde svar på spørgsmålet: hvad skal der egentligt til for at en nation kan stole på dens medier? I forvejen foretages der meningsmålinger blandt befolkningen, som undersøger mediernes troværdighed, og dem vil jeg kigge kritisk på. Jeg vil også kigge på undersøgelser, som sammenligner troværdigheden til medierne fra en journalists perspektiv i Danmark med Tyskland og Storbritannien. Egen empiri: Ved at interviewe forskellige mennesker, fra almindelige borgere i samfundet til fagpersoner fra medieverdenen, kan man finde ud af hvor mange der reelt stoler på de nyheder medierne kommer med, og finde ud af hvordan medieverdenen er struktureret og om den egentligt er så upartisk eller partisk som vi tror."
Projekttitel:Negativ registrering af elever i skolesystemet i forhold til motivation og læring
Navn:Emma Agnete Holm
Gymnasium:Frederiksværk Gymnasium
Projektbeskrivelse:"Hvilken betydning får fraværsregistrering for elevers motivation og læring? Jeg er selv ridelærer, jeg underviser med en ide om motivation igennem positivs oplevelser. Jeg har altid interesseret mig for, hvad der virker bedst i skolen, hvilken betydning det har, at emner bliver talt om som de gør og elevers velvære både fysisk og psykisk. Mange af mine medstuderende og jeg har hvert vores syn på, hvorfor man møder op i skole hver dag. For mig gælder skole om at lære noget nyt, snakken blandt mine medstuderende går på, at man ikke skal have fravær og derfor møder de op hver dag for at gå ud til slut med nul procents fravær eller så meget fravær, som det er tilladt inden året er omme. Begge dele fylder efter min mening meget i klassen i forhold til reelt at blive klogere. Jeg vil gerne finde ud af, om det finder sted andre steder, om det får betydning for læring hos elever og om fravær kan knyttes til karakterer. Får det betydning for de elever som ikke tænker på samme måde om fravær? Hvis det viser sig, at fraværsregistrering har en positiv indflydelse på motivationen af elever og læringen, vil det jo være værd at undersøge, om det kan benyttes andre steder, hvor man døjer med meget umotiverede elever som resulterer i meget fravær. Hvis det derimod viser sig, at det har en negativ indflydelse, kan det jo overvejes hos ungdomsuddannelserne, som benytter sig af fraværsregistrering, om det er noget man skal fortsætte med eller måske finde et alternativ. Hvis nul procents fravær kobles med gode karakterer, kan det medføre en grund til, at elever bliver stresset over fravær og om det går ud over deres karakterer. Jeg vil til mit projekt gerne undersøge lovgrundlaget for registrering og skolernes regelsæt. Derudover vil jeg gerne opstille nogle interviews med elever omkring hvad deres tanker er, med spørgsmål som kredser om de føler sig stressede over det, om det betyder noget for dem osv. Interviews med lærer omkring hvor meget fravær betyder for dem, om de kan mærke en forskel på elever med meget eller lavt fravær. Interviews med rektorer om hvad der er deres mening og hvordan fravær bliver omtalt på skolen."
Projekttitel:Udvikling af afrikanske ulande med fokus på at øge konstruktiv involvering af befolkningen.
Navn:Signe Meyling Jacobsen
Gymnasium:Frederiksværk Gymnasium
Projektbeskrivelse:"Hvordan kan man sikre, at en større del af den især kvindelige befolkning forholder sig mere aktivt på både politik- og uddannelsesfronten i Kenya? Udviklingen af afrikanske ulande fangede for første gang min interesse, da jeg under et læsebånd forløb i 8. klasse, stødte ind i en selvbiografi af den kenyaske miljø- og politiske aktivist og Nobels fredsprismodtager Wangari Maathai på skolebiblioteket. Siden da har interessen ikke givet slip, men i stedet udviklet sig til en drøm om selv engang at få lov at forske i og arbejde på nogle af problematikkerne. Derudover mener jeg, at en del af problematikken med den langsommelige udvikling og mangel på demokrati ligger i, at alt for få mennesker, hovedsageligt kvinder, forholder sig aktivt til samfundet - for det første politisk, men også på uddannelsesfronten, da flere aldrig får en uddannelse. Alt for mange går hjemme og passer egen hustand og nærmiljø - blandt andet på grund af manglende uddannelse, nationalfølelse, nationsdannelse eller blot, at de daglige pligter ikke tillader tid til noget andet. Dette mener jeg en stor del af problematikken, eftersom der giver al for få mennesker mulighed for at bidrage med deres kompetencer til samfundsudviklingen og demokratiet. Dét, at undersøge en måde hvorpå befolkningen kan forholde sig mere aktivt til samfundet, kan være en stor del af løsningen til at udvikle og forbedre levevilkårene i ulande i hele verden. Det kan være med til at fremme demokratiet, så alle bliver hørt, og ikke kun de få, der er privilegerede nok til at have penge og magt. Det kan såvel også begrænse korruption, da det kan gøre befolkningen mere kritisk. Derudover vil bedre uddannelse sikre, at flere kan være med i processen om at udvikle samfundet, blandt andet ved at sørge for, at flere penge kommer i omløb, således at BNP’en stiger. Alt dette vil naturligvis også have effekt på resten af verden, heriblandt at det kan mindske flygtning, tilbagebetale statsgæld til resten af verden, hvis deres samfundsøkonomi forbedres, og vigtigst af alt, vil det det fremme retfærdighed og bæredygtighed samt sikre bedre livskvalitet hos befolkningen. Forløbelige ideer: - Undersøge hovedgrundene til, at individer ikke forholder sig aktivt til politik og uddannelse - Undersøge, hvad der bliver gjort nu, og hvad problematikkerne med disse løsninger er - Undersøge, hvad der har virket i andre lande - Evt. interviewe lokale om, hvad de synes der ville hjælpe dem"
Projekttitel:Undersøgelse af problemer på lokalt plan med implementering af landsdækkende CO2-reducerende tiltag.
Navn:Asmus Lewis
Gymnasium:Nyborg Gymnasium
Projektbeskrivelse:"Jeg vil gerne undersøge, hvordan problemer på lokalt plan med implementering af landsdækkende CO2-reducerende tiltag opstår, og hvordan de kan modvirkes. Med CO2-reducerende tiltag mener jeg alt fra opstilling af vindmøller over udtagelse lavbundjorde til afgifter på kød. En mulig problemstilling for mit projekt kunne være: ”Hvordan modvirker man de problemer der opstår mellem teoretisk viden og praktisk viden, når landsdækkende CO2-reducerende tiltag skal implementeres lokalt” Klimakrisen er et globalt problem, og kan derfor aldrig kun løses lokalt. Men i et land som Danmark, hvor klimakrisens alvor grundlæggende accepteres i næsten hele det politiske spektrum, er det ofte lokal modstand og interessegrupper, der er de største barrierer for den grønne omstilling. Den modstand kan opstå, fordi befolkningen er bange for, at deres livskvalitet bliver reduceret, men jeg tror også, at det kan skyldes, at implementering af CO2-reducerende tiltag ikke tager højde for lokale omstændigheder og derfor ikke udføres optimalt. Jeg er selv aktiv i Den Grønne Studenterbevægelse, og klimakampen fylder en del i mange af de ting jeg foretager mig. Derfor har jeg et stærkt håb om, at Danmark omstiller sig så hurtigt som muligt. Men jeg er samtidig godt klar over, at mange CO2-reducerende tiltag kan gå ud over indtjening og levebrød, ramme socialt skævt og være til gene for lokalbefolkninger, og at den top-down implementering, der så ofte finder sted, ikke altid tager højde for lokale forhold. Jeg vil gennem mit projekt prøve at forstå dette modsætningsforhold og undersøge, hvordan man finder frem til de bedste løsninger. Som det ser ud nu, mener jeg, at udtagelse af lavbundsjorde er et af de mest relevante danske klimatiltag, hvor der skal indgås et kompromis mellem lokalbefolkningen og staten. Jeg vil undersøge dette problem ved hjælp af filosoffen Michael Oakeshott modsætning mellem hvad han kalder ”teknisk” viden og ”traditionel” viden. Oakeshott beskriver modsætningen mellem ”teknisk” viden og ”traditionel” viden, hvor teknisk viden er viden opnået på skolebænken som man kan besidde uden nogen sinde at have udført noget i praksis, hvorimod traditionel viden er viden opnået ved at gøre noget i praksis. Denne modstilling mener jeg ville kunne kaste lys over de problemer, den danske stat står over for, når det kommer til udtagelse af lavbundsjorde. Der er nemlig nogle gnidningsflader mellem landmændenes ”traditionelle” og specifikke viden om deres egen jord, og de statslige eksperters ”tekniske” og generelle viden om udtagelse af lavbundjorde, der gør noget, der teoretisk ser muligt ud i praksis, mere udfordrende. Det er disse gnidningsflader jeg med Oakeshott vil prøve at forstå, og derefter komme med mulige løsninger. Udtagelse af lavbundsjorde behøver ikke nødvendigvis være mit fokusområde, men det virker som en de mest oplagte cases for at undersøge gnidningsfladerne mellem staten og lokalbefolkningen, når det kommer til at hurtigst muligt omstille til en mere bæredygtig levemåde. Når det kommer til de metoder jeg vil anvende, er jeg endnu ikke sikker. Men jeg antager at jeg vil gøre brug af en form for kvalitativ analyse, og ved hjælp af min data prøve at sige noget generelt om gnidningsfladerne mellem staten og lokalbefolkningen."