Projektbeskrivelser for kategorien Naturvidenskab 2021

Projekttitel:Anvendelse af svampe til bæredygtig omdannelse af restprodukter og affald.
Navn:William Lüders
Gymnasium:Sønderborg Statsskole
Projektbeskrivelse:"I mit projekt vil jeg undersøge i hvilket omfang, svampe kan bruges til at nedbryde og omdanne cigaretskod. Min interesse i svampe som bæredygtigt værktøj kom efter mit naturvidenskabelige projekt i 9. klasse, hvor vi forsøgte at skabe en mursten af svampemycelium. Projektet gav mig et indblik i svampenes potentiale, som har interesseret mig lige siden. Svampe er naturlige nedbrydere. De er gennem mange millioner års udvikling blevet fintunet til at nedbryde alt fra lignin i træer til radioaktivt affald. Svampe er derfor en meget lovende mulighed til nedbrydning og genanvendelse af affald og restprodukter, herunder cigaretskod. Cigaretskod er et stort affaldsproblem, da de bliver efterladt i naturen og havene og tager flere år om at blive nedbrudt. Selv når de opsamles, fx i offentlige askebægere, ender de i forbrænding og i bunker på udendørs lossepladser. Cigaretskod består af tråde af celluloseacetat, en type bioplast. Svampe har vist sig at være i stand til at nedbryde celluloseacetat og bruge det som næring, hvis de bliver udsat for de rette betingelser. Dette blev bl.a. undersøgt af Radical Mycology på YouTube. Projektet skal bruges til at undersøge hvilke betingelser, der er bedst for nedbrydning af cigaretskoddene. Der skal undersøges hvilke svampearter der er mest egnede, hvilken blanding af cigaretskod og andet vækstmateriale der er mest optimal, og hvorvidt cigaretskoddene skal bearbejdes før nedbrydning. Hvis spisesvampe (fx østershat) bruges, skal der undersøges hvorvidt skadelige kemikalier fra cigaretskoddene vil sætte sig i svampelegemet, og om svampelegemet er spiseligt. Mexicanske forskere har forsøgt at bruge bleer som næring til østershat. Deres svampe ser ud til at danne sunde, spiselige legemer uden menneskesygdomme. Dette tyder på, at cigaretskod kan integreres i vækstmaterialet ved kommerciel svampedyrkning, men dette skal selvfølgelig først undersøges grundigt. Svampe kan danne forskellige produkter, som kan gavne menneskeheden. Nogle arter kan selvfølgelig danne spiselige svampe. Man kan også danne materialer lavet af svampens mycelium. Firmaer som Mycoworks bruger mycelium til at lave kommercielt tøj, isolering og emballage, og har et fællesskab med Ikea til at lave emballage til deres møbler. Materialerne har en ekstrem holdbarhed og virker som gode, bæredygtige alternativer. Her er sundhedsskadelige kemikalier i skoddene ikke en stor bekymring."
Projekttitel:Biodiversitet i maritime nyttehaver – vejen til bæredygtigt fiskeopdræt?
Navn:Karolin Janina Demtröder
Gymnasium:Risskov Gymnasium
Projektbeskrivelse:"Hvordan sikrer vi velsmagende høj-kvalitets fødevarer, der både ser appetitlige ud, har en behagelig konsistens og som giver indtryk af en form for luksus og livsstil? Kan vi i Vesten fortsat blive ved med at have denne forventning til vores fødevarer samt være begejstrede tilhængere af økologi, samtidigt med, at vi i den nærmeste fremtid skal tage stilling til, hvordan vi på verdensplan kan brødføde omkring 10 milliarder mennesker? Mit forskningsprojekt vil i den forbindelse netop kredse om, hvordan vi i fremtiden sikrer nærende fødevarer til det stigende befolkningstal på en bæredygtig måde. Idet fisk og andre havdyr er mere effektive, til at udnytte det foder de indtager til vækst end landdyr, er der er et stort potentiale for, at havets udbytte kan have en afgørende rolle i den grønne omstilling. Det forholder sig dog sådan, at fiskeri ikke alene kan være løsningen, fordi havets sensible økosystemer vil bryde sammen, hvis der overfiskes. Mit projekt omhandler således, hvordan man på bedst mulig vis kan opbygge et cirkulært system, der fungerer som bæredygtigt alternativ til konventionelle fiskeopdræt. Dette system skal konstrueres som naturlige økosystemer, hvori forskellige biotiske organismer lever i symbiose. Herved vil jeg desuden reducere miljøpåvirkningerne som for eksempel øget næringskoncentration af bl.a. nitrogen og phosphor, kemikalier og medicinrester som er nogle af de uønskede følger ved de i forvejen eksisterende maritime nyttehaver og andre akvakulturer. Jeg har altid haft en stor interesse for havets dyr og planter. Derudover er jeg stærkt overbevist om, at havet gemmer på utroligt mange uopdagede ting, som kan give os inspiration eller endda svar på nogle af de største udfordringer, som vi i dag står overfor at skulle tackle. Bæredygtighed har igennem flere år interesseret mig, fordi det har udvidet min horisont, hvilket jeg har kunnet kombinere med min faglige viden erhvervet i undervisningen og erhvervspraktik på forskningsskibet Aurora. Siden bæredygtighed fangede min interesse, har jeg været opsat på at undersøge, udforske og opdage noget, der vil kunne bidrage til min egen såvel som de fremtidige generationers livsvilkår. Netop derfor, vil jeg med mit projekt undersøge, hvordan vi med mindst miljøpåvirkning udvikler og anvender havets mange alternativer i det lokale til fordel for en mere bæredygtig fremtid globalt."
Projekttitel:Brug af convolutional neural network til at klassificere EKG’er som atrieflimren eller sinusrytme
Navn:Erik Bach Ryhl
Gymnasium:Roskilde Gymnasium
Projektbeskrivelse:"Jeg vil gerne undersøge et convolutional neural network (CNN)’s potentiale til at analysere elektrokardiogrammer fra mennesker og beslutte, om der er tale om en normal hjerteryme (sinusrytme), eller om der er tale om en uregelmæssig hjerterytme (atrieflimren). Atrieflimren er den hyppigst forekommende hjertearytmi, og der er meget farligt, da det bl.a. kan forsage blodpropper, der kan havne i hjernen. Man estimerer at omkring en fjerdedel af alle blodpropper i hjernen skyldes atrieflimren. Mere konkret vil jeg gerne forske i, hvordan et sådan CNN kan optimeres og hvordan man får dem til at være så præcise som mulige. At kunne bruge computere til at analysere EKG’er ville kunne få stor betydning og have mange industrielle anvendelser. Jeg er konkret optaget af at optimere en model, som man ville kunne indsætte i en form for ”wearable”, som enhver ville kunne gå med. Det danske firma Cortrium arbejder bl.a. med dette. Hvis man kunne bruge denne model til at fortælle folk, om de har hjerteflimmer før de overhovedet får nogle symptomer, ville de være i stand til at gå til lægen og få hjælp inden en blodprop eller et hjerteanfald indtræffer, og modellen ville på denne måde ideelt set kunne rede liv. Om min baggrund: I 8. klasse var jeg i erhvervspraktik som forsker på kemometri-afdelingen på KU, hvor jeg blandt andet beskæftigede mig med maskinlæring. Siden da har jeg interesseret mig meget for matematikken bag kunstige neurale netværk. Jeg har matematik A, musik A og - takket være en dispensation - også fysik A på gymnasiet. Jeg deltager i talentprogrammet ”Akademiet for Talentfulde Unge” og har herigennem blandt andet hørt et inspirerende foredrag om hjerte-lunge-kredsløbet, som jeg lærte meget af. Jeg har desuden programmeret i flere år. Om tilrettelæggelse af projektet: For at udvikle og træne et convolutional neural network skal jeg bruge en stor mængde data. Dette har jeg fået adgang til gennem mine forskerkontakter Jørgen Kanters og Jonas Isaksen fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på KU. De har også stillet en computer til rådighed, hvor jeg kan teste og træne mit netværk."
Projekttitel:Forbedrer bestemte tekstfarver og baggrundsfarver vores hukommelsesevne?
Navn:Jasmin Mohamed
Gymnasium:NEXT Sukkertoppen Gymnasium
Projektbeskrivelse:"Sort og hvid er de højeste kontrastfarver, der findes, og det er derfor ingen overraskelse, at de fleste bøger er skrevet sort på hvidt. Den hvide farve reflekterer hver farve i farvespektret, og som følge af den hvide farves reflektion, behøver vores iris - også kaldet regnbuehinden - ikke at udvide sig utrolig meget for at absorbere det hvide lys. Samtidig står det hvide lys i kontrast til den sorte farve, som i modsætning til det hvide lys absorberer alle farver i spektret. På den måde indsnævres vores pupiller, og vi kan derved se den sorte tekst skarpere. Hvis bøger derimod var skrevet med en sort skrift på en hvid baggrund, ville vores iris skulle kæmpe hårdere for at absorbere det hvide lys, hvilket vil forårsage det man i fotografiverdenen kalder for halationseffekten - en halo-lignende sløring af teksten. Men jeg undrer mig over, hvorvidt farven af både skrift og baggrund - i forbindelse med eksempelvis flash-cards - spiller en rolle for vores hukommelsesevne. Vi ved, at kognition involverer mange mentale processer, som indbyrdes er forbundet såsom opmærksomhed, hukommelse og tænkning. En yderst vigtig og central kognitiv proces er hukommelse, som dækker over evnen til at gemme informationer i hjernen, som senere kan hentes frem eller blot bearbejdes. Inden for hukommelse kan man endvidere skelne mellem langtids- og korttidshukommelse, hvor kapaciteten af korttidshukommelsen er begrænset i forhold til langtidshukommelsen. Et interessant og udpræget emne at undersøge indenfor hukommelse er, hvorvidt man kan forbedre hukommelsens præstation. Jeg vil derfor undersøge, om brugen af visse farver kan resultere i en bedre hukommelsesevne. Jeg har matematik og fysik på A-niveau i gymnasiet og er særligt interesseret i blandt andet farveteori. Jeg håber dog på at få sparring af en forsker indenfor neurologi, da jeg har behov vejledning indenfor dette område samt den bedst mulige måde at designe et pilotforsøg på, der indeholder færrest fejlkilder. Jeg har dog selv tænkt over et forsøg, der kunne udføres: En gruppe forsøgspersoner får vist forskellige plancher med forskellige rækker af ord på hver planche, hvor ordene her skal være af samme sværhedsgrad. Der skal også være det samme antal ord på hver planche. Forsøgspersonerne starter med at få vist en enkelt planche. De har så et stykke papir foran sig, men de bedes om at huske som mange ord som muligt, på den planche, de får vist, uden at nedskrive ordene i et bestemt tidsrum. Når tiden er gået, kan forsøgspersonerne så nedskrive alle de ord, de kan huske i hovedet. Til slut kan vi indsamle disse resultater og derved udtale os, om hvorvidt en bestemt farve af tekst eller baggrundsfarve har en indvirkning på hukommelsesevnen, og i så fald hvilke farver, der medvirker til en forbedret hukommelsespræstation."
Projekttitel:Forebyggelse af efterhøstsygdomme blandt citrusfrugter
Navn:Victoria Thøgersen
Gymnasium:NEXT Sukkertoppen Gymnasium
Projektbeskrivelse:"Jeg vil gerne undersøge mulighederne for at forebygge efterhøstsygdomme blandt citrusfrugter. Min problemformulering er derfor: Hvordan er det muligt at bruge mikroorganismer til forebyggelse af pencillium efterhøstsygdomme blandt citrusfrugter? Jeg har valgt denne problemstilling, da jeg i mange år har haft en stor interesse for citrusfrugter og deres helt unikke egenskab til både at kunne mutere og krydsbestøves nemt. Alle citrusfrugter, som vi har i dag, er således efterkommere til de fem originale citrusfrugter: mandarin, pomelo, cedrat, papeda og kumquat. Deres gode krydsbestøvningsevner har gjort citrusfrugter til en betydelig del af frugtindustrien, og jo færre citrusfrugter som går til, jo bedre en forretning er det for leverandørerne. Dertil kommer, at det også er godt for klimaet at nedbringe madspildet. Det er derfor, at jeg gerne vil undersøge mulighederne for brug af mikroorganismer til forebygge efterhøstsygdomme blandt citrusfrugter. Penicillium-mugtyperne (også kendt som blå, grøn og hvid mug) er nogle af de mest udbredte efterhøstsygdomme, når det gælder citrusfrugter. Efter en infektion og spredning af sporer er det nødvendigt at kassere den inficerede frugt, inden sporerne kan sprede sig til andre frugter. Indtil videre bliver disse mugtyper oftest bekæmpet med fungicider, hvis restprodukter kan være sundhedsskadelige for mennesker. Derfor er det relevant at undersøge mere miljøvenlige alternativer til fungicider. Der har været flere forsøg med forskellige gær-typer (Debaryomyces hansenii, Candida saitoana, Sacchromyces cerevisiae), som er i stand til enten at inhibere udvikling af mug eller vha. antagonisme udkonkurrere muggen. Jeg vil gerne undersøge mulighederne for introduktion af fødevaregodkendte bakterier, som kan forebygge mug vha. enten konkurrence, parasitisme eller induceret resistens. I mit forskerspirerprojekt har jeg lektor ved Københavns Universitet, Institut for Plante- og Miljøvidenskab, Hans Jørgen Lyngs Jørgensen som forskerkontakt. Hans Jørgen Lyngs Jørgensens primære forskningsområder induceret resistens samt infektionsbiologi og forsvarsreaktioner."
Projekttitel:Forståelse af den røde plet på Jupiter
Navn:Ella Jørgensen
Gymnasium:Ingrid Jespersens Gymnasieskole
Projektbeskrivelse:"Et af de mest karakteristiske kendetegn ved Jupiter, er dens massive røde plet der befinder sig 22° syd for planetens ækvator. Den røde plet på Jupiter er en kraftig storm med et areal der er 2-3 gange større end Jorden. Stormen blev med sikkerhed opdaget i 1830, men der findes også beviser for at den røde plet blev observeret i 1665. Det betyder at vi mennesker har kendt til fænomenet i omkring 200 år. Grunden til, at stormen ikke er forsvundet for længe siden er, at der findes lodrette vinde inde i stormen, der fungerer som en form for brændstof. Disse lodrette vinde får stormen til at henfalde omkring 100 gange langsommere, end hvis de ikke havde eksisteret. Det, jeg godt kunne tænke mig at undersøge med Projekt Forskerspire, er: Hvordan holder de lodrette vinde stormen i live og hvilken effekt har stormen på resten af planeten? Med disse spørgsmål, håber jeg at få en dybere forståelse for den røde plet, men også for selve planeten Jupiter. Min interesse for Jupiter og rummet generelt begyndte, da jeg var helt lille. Jeg var 11 år da jeg fik min stjernekikkert, og havde planeter hængende på mit værelse. Det har alt sammen ledt til, at min nysgerrighed omkring rummet er vokset. På mit gymnasium har jeg fysik og matematik på A-niveau, som er to meget relevante fag for netop at undersøge den røde plet på Jupiter yderligere. Jeg har også deltaget i Science Talent Klima via Astra ScienceTalenter, hvor vi bl.a. har berørt emner som vindsystemer og storme. Det tænker jeg også er meget relevant, da den røde plet på Jupiter er en enorm storm. Jeg vil tilrettelægge undersøgelsen som et litteraturstudie kombineret med data fra enten Juno-missionen eller andre relevante kilder, som jeg støder på. Jeg har fundet en interessant forsker, som har en profil der er passende for min problemstilling, og derfor ville være en god forskerkontakt. Det drejer sig om professor ved DTU Space John Leif Jørgensen, men derudover vil relevante forskere fra NBI astrofysik og planetforskning også være muligheder."
Projekttitel:Genetisk strålingstolerance hos ekstremofiler og disses geners anvendelighed i fødevareproduktion under udfordrende forhold.
Navn:Konrad Basse Fisker
Gymnasium:Roskilde Katedralskole
Projektbeskrivelse:"Den 18. februar 2021 landede NASA’s marsrover, Perseverance, succesfuldt på Mars’ overflade. Denne bliver et af en lange række spænende kapitel i udforskningen af Mars. Dog lige meget hvor effektive disse sonder viser sig at være, vil det på et tidspunkt være nødvendigt at sende mennesker mod vores røde nabo for at løse de sidste gåder om denne planet. Til denne fremtidige mission vil det også være en nødvendighed med mad til de første beboere på Mars, hvilken sandsynligvis vil skulle dyrkes på selve planeten. Dog er den store mængde ioniserende stråling, der når Mars’ overflade, et stort problem her. Derfor er det yderst relevant at få fremstillet dyrkbare fødekilder, der vil kunne modstå denne fare eller måske ligefrem drage nytte af den. Dette problem er blot et af mange, man vil kunne undersøge gennem problemstillingen: Blandt hvilke organismer vil man kunne finde gener, der gør dem tolerante overfor ioniserende stråling, og hvordan kan disse biologiske mekanismer bruges til menneskers fordel i blandet andet fødevareproduktion under ekstreme forhold? Denne problemstilling vil jeg besvare ved blandt andet at kigge på Tardigrader, der klassificeres som ekstremofiler, da de kan overleve ekstreme forhold, blandt andet grundet deres protein Dsup (Dammage suppressor), der reducerer den skadelige effekt af stråling på DNA. Samtidig vil det også være relevant at kigge på radiotropiske svampe, der blandt andet, gennem deres høje niveau af melanin, er i stand til at modstå og endda opnå øget vækst, når udsat for stråling. De genetiske og biologiske aspekter i problemstillingen stemmer godt overens med min bioteknologiske studieretning og faglige kompetencer. Samtidig er emnet utrolig relevant, da mennesket generelt vil stå overfor nødvendigheden af fødevareproduktion under udfordrende forhold inden for en nær fremtid. Dertil er Forskerspirer en spændende mulighed for at dykke dybere ned i emnet, og gennem tidligere forskningsartikler, forskerhjælp og egne forsøg vil jeg forsøge at besvare problemstillingen."
Projekttitel:Genmodificering af kønsceller for at undgå genetiske sygdomme
Navn:Dina Møldrup
Gymnasium:Vejle Tekniske Gymnasium
Projektbeskrivelse:"Man kan bruge genmodifikation til at ændre DNA-sekvenser hos syge celler. Fx i cystisk fibrose, hvor det er lungecellerne der har en genfejl. Den genfejl kan man klippe ud ved hjælp af crispr Cas, men man vil ikke kunne blive kureret da de lungeceller der vi blive dannet efterfølgende, vil have den samme genfejl som før. Så hvad hvis man ved hjælp af fx crispr Cas kan, allerede inden undfangelsen, klippe en genfejl ud. Vil man kunne forhindre dødelige genetisk nedarvet sygdomme, hvis man rettede fejlen i kønscellerne? Der findes flere tusinde arvelige sygdomme som skyldes en mutation i DNA’et. Det er ikke alle genetiske sygdomme der er arvelige, men jeg har selv været tæt på en med en genetisk arvelig kræftform, og har lige siden interesseret mig for at lære mere om de genetisk arvelige sygdomme og hvordan de kan behandles eller helbredes. Derfor har jeg en stor drivkraft til dette emne, men også noget jeg skal sørge for ikke forhindre mig i at tænke bredere. I bioteknologi har jeg synes vores emne om genetiske sygdomme var rigtig spænende og når jeg skal videre efter gymnasiet vil jeg gerne studere noget indenfor biotek og medicin. Jeg har læst om CRISPR Cas metoden i min bioteknologibog, da jeg i lang tid har synes at denne metode var meget fascinerende. Jeg synes det er rigtig spænende at sætte mig ind i faglige tekster, især om noget som dette, som jeg synes er så spænende. Jeg har også set nogle informerende YouTube videoer omkring emnet for at få en overordnet viden inden jeg kan dykke dybere ned i emnet. Jeg håber på at få en forskerkontakt indenfor enten den genetiske sygdom jeg gerne vil arbejde med eller en forsker indenfor CRISPR eller anden genteknologimetode. Jeg vil undersøge mulighederne indenfor forsøg med dette projekt. Fx om man vil kunne udføre denne behandling med CRISPR Cas på befrugtede ægceller, fjerne genfejlen og se om den, efter den har delt sig flere gange, stadig ikke har genfejlen. Jeg skal sætte mig meget ind i forskellige genetiske sygdomme da jeg gerne vil vælge en bestemt sygdom at arbejde på. Umiddelbart tænker jeg en genetisk kræftsygdom, men det vil jeg læse mere om. Jeg vil også starte med at få mere viden om fx CRISPR metoden, så jeg kan få mest ud af det når jeg får en forskerkontakt."
Projekttitel:Higgs Boson som indikator for mørkt stof
Navn:Jakob Cederskjold
Gymnasium:HC Ørsted Gymnasiet Frederiksberg
Projektbeskrivelse:I dette projekt vil jeg undersøge om man kan bevise at mørkt stof eksisterer ved at observere henfaldet af Higgs Boson partikler. Siden man i 2012 opdagede Higgs Boson partiklen er der ikke blevet fundet ud af specielt meget mere om den. Flere teorier er blevet fremsat om den, heriblandt at man måske kunne observere dens henfald til mørkt stof og herigennem bevise at mørkt stof faktisk eksisterer. Hvis man kan bevise at at mørkt stof eksistere vil det betyde at vi ikke har misforstået hvordan tyngdekraften fungere og dette er ret vigtigt da tyngdekraften er en af de 4 naturkræfter. Når man teoretiserer at Higgs Boson partiklen kan være med til at bevise at mørkt stof eksistere er det fordi man Higgs Boson partiklen ”giver” andre partikler masse når den interagerer med dem. I og med at mørkt stof har en masse betyder det også at det interagerer med Higgs Boson for at få dens masse. Jeg har altid ment at partikel fysik og astrofysik var to temmelig spændende emner, og da jeg havde astronomi og lærte om mørkt stof og hvorfor det var man mente at det skulle eksistere synes jeg at det lød helt vildt spændende. Samtidig fandt jeg også ideen om at en partikel der interagere med andre partikler og giver dem masse interessant, da man i hverdagen ikke tænker over at alting vi ser og føler har masse. Det er da også netop derfor at jeg har valgt at skrive om en partikel som måske kan hjælpe med at bevise at det mørke stof faktisk eksistere og ikke bare er noget vi tror eksistere. Den forsker jeg skal bruge i det her projekt skal være en der ved en del om både partikel fysik og især Higgs Boson partiklen, men han/hun skal også vide noget om mørkt stof.
Projekttitel:Hvad er mørkt stof? Hvornår og hvordan opstod det, og hvad kan det fortælle os om universet?
Navn:Emil Charlie Lind-Thomsen
Gymnasium:Mulernes Legatskole
Projektbeskrivelse:"Hvad er mørkt stof? Hvornår og hvordan opstod mørkt stof? Hvad kan mørkt stof fortælle os om universet - særligt det tidlige univers og dennes tilstand? Mørkt stof er et stof, hvis masse, vi må regne med nødvendigheden af, for at galakser er stabile konstruktioner. I masse-, hastigheds- og acclerationsmodeller for galakser er det nødvendigt at indregne en enorm mængde masse, som ikke kan redegøres for gennem galaksernes synlige stof. Galakser vil helt simpelt ikke være stabile konstellationer, hvis ikke man indregner en skjult masse, et ”mørkt stof”, som kan redegøre for en enorm mængde masse - omkring 60-80% af den samlede masse i en galakse. Ellers vil den kraft, som solsystemer og sole roterer med omkring deres galaksecentrum, stærkt overgå den kraft, som galaksecentrummets supermassive sorte hul holder solsystemerne sammen med. Mørkt stof antages i dag for at være en partikel, som udelukkende vekselvirker med omkringliggende stof gennem tyngdekraftspåvirkning - eller kun vekselvirker meget svagt på anden vis. Dette efterlader dog et væsentligt problem, da disse partikler er nær umulige at påvise eksistensen af, da man ikke kan detektere deres eksistens, udover deres tyngdekraftspåvirkning, hvor deres masse er kritisk nødvendig! Jeg ønsker at arbejde med en teoretisk partikelmodel for mørkt stof - hvilke egenskaber og karakteristika skal en partikelmodel for et mørkt stof skal have? Og hvilken betydning vil eksistensen af denne have for standardmodellen? Jeg ønsker derigennem at arbejde kvantefysisk på en teoretisk, matematisk model, for hvordan denne partikel har påvirket og stadig påvirker universet. Hvor meget mørkt stof findes i universet lige nu? Hvordan bliver mørkt stof skabt? Hvordan har mørkt stof påvirket det tidlige univers, og dette tidlige univers’ udvikling til det univers, vi ser i dag? Jeg har tidligere stiftet bekendtskab med partikelfysiker og forsker fra SDU, Mads Toudal Frandsen, som arbejder ved CP3-Origins, hvor han netop arbejder med den partikelfysiske modellering og detektering af mørkt stof. Han vil derfor være en oplagt ekspert, som jeg kan rådføre mig med, og han har svaret ja til en meget tidlig forespørgsel jeg gjorde ham, om han ville være min forskerspirer forskerkontakt. Jeg har en stærk personlig motivation for emnet, som hovedsageligt bunder i en enorm passion og nysgerrighed indenfor fysik. Jeg er betaget af den forståelse og modellering vi kan lave af universet omkring os, hvordan vi kan forstå de lovmæssigheder, som universet består af. Mørkt stof er et fantastisk emne i denne kontekst, da det er masse, som vi ved skal være der - men som vi ikke kan påvise ved vekselvirkning med andre partikler."
Projekttitel:Mulighederne for solcelleenergi i de danske farvande
Navn:Johan Koch Røpke
Gymnasium:Frederikssund Gymnasium
Projektbeskrivelse:Danmark har et mål om at være CO2 neutral inden år 2050 . I 2020 dækkede vindenergi 46,1pct af danskernes elforbrug . En af regeringens nøgleløsninger for at nå de 100% er anlæggelsen af blandt andet 2 nye energiøer , som ikke bare kommer til at kunne dække det nuværende energiforbrug men også fremtidens stigninger i elforbrug . Men kun så længe det blæser. Deri ligger netop problemet med vores homogene energiplaner. For når det blæser producerer vi mere energi end vi kan forbruge , og når det er vindstille, må vi falde tilbage på for eksempelvis biobrændsel, som i høj grad består af importeret træ . Derfor er vi nødt til at udvikle og investere i ikke kun vindenergi men også andre former for bæredygtig energi. Det jeg ønsker at arbejde med, er solenergi. Solenergi udgjorde i 2020 kun 4% af vores elforbrug . Det skyldes måske at solcellemarker ikke er æstetiske i det danske landskab, eller at de fylder utrolig meget. Jeg har personligt været glad for at se, at der kom et nyt solcelleprojekt i nærheden af mit hjem, der dog senere blev lukket ned på grund af lokale klager . Den almindelige befolkning vil ikke have solceller som nabo. Det er et problem som flydende solceller på havet kan løse. Der for vil jeg undersøge følgende; hvor store er mulighederne for solceller på havet i Danmark? Hvad er potentialet for denne løsning? Hvor skal det gøres? Er der energi- eller miljømæssige fordele ved havbårne solceller kontra solcelleparker som vi kender dem? Og kan der sammenarbejdes med eksisterende og fremtidige havvindmølleparker? Jeg tror, at hvis vi kan begynde at sprede vores energiforsyning ud i tværsektorielle energiprojekter, kan vores CO2 mål opnås på en langt mere økonomisk og miljømæssigt bæredygtig måde. Jeg studerer på en geovidenskabelig linje og er meget interesseret i energiforsyning, og de økonomiske forhold, der skal tages i betragtning mht. dette. For at finde svar på mine ideer vil jeg undersøge forudsætningerne for havbårne solceller i form af placering og fasttøjring. Jeg vil kigge på grundlaget for at havbårne solceller producerer mere energi end på fastlandet. Hollandsk forskning oplyser, at de producerer 15% mere strøm til søs . Derudover vil jeg opmåle potentielle lokationer ved brug af GIS (Geographical Information Systems) og udregne den mulige strømproduktion. Især DTU har meget forskning indenfor bæredygtig energi og de ville være et oplagt sted at lede efter en forskerkontakt.