Projektbeskrivelser for kategorien Humaniora 2021

Projekttitel:En undersøgelse af kærligheden i litteraturen
Navn:Iris Marie Heding
Gymnasium:Frederiksværk Gymnasium
Projektbeskrivelse:"Jeg synes, det er interessant at kigge på, hvordan kærlighed har ændret sig, idet tilstanden eller følelsen er væsentlig og betydningsfuld og ofte retningsbestemmende i alle menneskers liv og har altid været det. Spørgsmålet er bare, om det har ændret sig i sammenhæng med samfundets udvikling, f.eks. ændring af kvinders rettigheder gennem de sidste århundreder. Siden kærlighed er en vigtig del af menneskers liv, er det selvfølgelig altid blev afspejlet og diskuteret gennem litteratur. Jeg holder selv meget af at læse romaner og synes, det ville være interessant at undersøge dette spørgsmål ved at forske i den måde, kærlighed er omtalt på og afbildet på i litteratur gennem tiden. Jeg vil altså sætte fokus på kærlighed som tema i litteraturen fra romantikken til nu. Siden kærlighed er så central en del af hvad det vil sige at være menneske, synes jeg det er interessant at kigge på den gennem tiden for at få en ide om hvad det vil sige at være menneske i dag. Jeg tror på, at ord og historier kan have en væsentlig betydning for hvordan vi oplever forskellige ting i livet, og at litteratur kan have stor påvirkning. Derfor er det vigtigt at være i stand til at fortolke og analysere litteratur og på den måde få en endnu større forståelse af den litteratur, der har betydet meget for ens opfattelse af verdenen, sig selv og andre mennesker. Litteraturen et spejl for vores følelser, så at forske i kærligheden, som den fremstilles i litteratur, giver os en vigtig viden om, hvordan vi som mennesker fungerer i det moderne samfund. Samtidig kan kærlighedslitteraturen også have rig indflydelse på, hvordan vi som mennesker opfatter kærligheden. For at afgrænse projektet har jeg tænkt at fokusere på nogle udvalgte romaner skrevet af kvindelige romanforfattere fra Storbritannien, så de vil have en mere ens litteratur- og kulturarv, samt det kvindelige syn på temaet."
Projekttitel:Et Fænomenologisk Syn på Mindfulness
Navn:Alexander Levanius Ardilsø
Gymnasium:Tårnby Gymnasium & HF
Projektbeskrivelse:"Vi forsøger alle på forskellig vis at leve det lykkelige liv, men vi bliver hurtigt opslugt af dagligdags rutiner og vores forestillinger om fremtiden, at det er sjældent, at vi faktisk nyder det, vi har lige nu. Idet at vi aldrig befinder os uden for nuet, det igangværende øjeblik, leder dette til en forværret livskvalitet hele livet igennem. Det er som om, at vi altid ser frem og håber, at fremtiden rummer noget, som dagligdagen ikke gør. Mindfullness er en metode, der bruges som middel til at nyde og leve i nuet, og som derfor er i stand til at hæve vores alles livskvalitet ved at fjerne vores opmærksomhed fra problemer i fremtiden, og hvad der gik galt i fortiden for i stedet at fokusere opmærksomheden på det igangværende øjeblik. Mindfulness er en praksis, der er blevet praktiseret i flere tusinder af år, og som er begyndt at få meget opmærksomhed i den vestlige verden. Men hvad er det, der sker med os under mindfulness? Jeg har altid været interesseret i menneskets biologi og psyke, hvilket førte mig til mit nuværende studie, Biokemi, i gymnasiet. Men da jeg begyndte at dykke ned i de biologiske forklaringer af vores psyke og velvære, fandt jeg, at der er mange ting, som man ikke kan forklare udelukkende ved brug af biologien og de naturfaglige fag. Som det blev sagt af Du Bois-Reymond, manden der for første gang beskrev aktionspotentialet, ”It is in no way intelligible how consciousness might come into existence through their [atoms’] interaction.” For at kunne forklare vores bevidsthed, og hvad der sker med vores bevidsthed under mindfullness, har vi derfor brug for en anden forklaringsmetode, end den naturvidenskabelige. For at kunne besvare disse spørgsmål har vi brug for filosofien. Jeg vil i denne opgave undersøge, hvad der sker med os mennesker under mindfulness, ved hjælp af den filosofiske gren ved navn fænomenologi. Det er heriblandt begreberne om det minimale selv og det narrative selv, som vil hjælpe mig i denne undersøgelse. Jeg vil gøre brug af Mihaly Csikszentmihalyis beskrivelse af Flow som eksempel på at være i nuet og sætte denne i sammenhæng med mindfulness. Jeg vil udover dette gøre brug af min forsker, Dan Zahavi, til at finde interessante vinkler og materialer indenfor emnet. Jeg vil på den måde, gennem fænomenologien, beskrive, hvad det vil sige at være i nuet."
Projekttitel:Højskolesanges påvirkning på sindsforstyrredes selvopfattelse
Navn:Martin B. Borup
Gymnasium:Odense Katedralskole
Projektbeskrivelse:"I en verden hvor kognitiv stimuli står alle frit tilgængeligt, til en sådan grad at det omdiskuteres som værende overstimulation, ses flere og flere mennesker, der kæmper med sindslidelser. Det er i sin enkelthed både synd for individet, der skal gennemleve det, såvel som samfundet. Derfor er behandling til, og forbedringer af sindslidelser en problemstilling, hvis aktualitet blot forøges i takt med tidens greb på forøgelsen af folk med sindslidelser. Derfor ønsker jeg at lave et projekt, der undersøger hvordan Højskolesange kan påvirke sindslidendes selvopfattelse. Med selvopfattelse menes der både opfattelse af indrepsykologiske aspekter som emotioner, velvære og motivation såvel som ydrepsykologiske aspekter som rolleopfattelsen og egetsyn på det pågældende individet i sociale sammenhænge. Begge aspekter undersøges ud fra en hypotese om, at musikkens lydbillede kan stimulere følelsescentre i hjernen, hvis idé blandt andet er taget med konceptet om ”Sonaten vom guten Menschen”, der snakker om så dybtliggende emotionel musik, at man efter at have lyttet til det ikke i samme grad kan associere sig med negative individtræk, hvilket også bringer til anden hypotese om, at selve tekstens indhold kan vise måder at opfatte verden på, samt introducere lytteren til lyriske aktører, i hvilke personer med sindslidelser antageligvis kan finde rollemodeller, som vil kunne kontribuere til en mere positiv trivsel i både rolleopfattelse og sociale sammenhænge. Jeg forestiller mig, at projektet udføres på en psykiatrisk afdeling for folk med personlighedsdysfori, men at det udføres på én af de mildere afdelinger, i håb om at dette kan kontribuere til højere sandsynlighed for en bedre svarrate. For at forebygge Hawthorne-effekten vil forsøgspersonerne ikke vide, at spørgeskemaet og dét, at deres dag præges med Højskolesange, har en direkte korrelation. Både af dén grund, og for at have kontroldata vil der allerede en uge inden udstedes spørgeskemaer dagligt om velbefindende og deslige, foruden spørgsmål om, hvordan man ville håndtere en given social situation (en ny for hver dag), for at få indblik i de faktorer der ønskes undersøgt. Efter denne periode vil forsøgspersonerne deltage i én aktivitet med udvalgte Højskolesange dagligt, stadig med spørgeskema; heri hvor blandt andet spørgsmål om sociale situationer i spørgeskemaet kan belyse den selvopfattelse, som de udvalgte højskolesange er postuleret til at have indflydelse på. Min egen faglige baggrund for at udføre dette forsøg er, at jeg gennem hele min barndom har spillet musik, og at jeg eksempelvis på nuværende tidspunkt studerer musik med cello som hovedfag på MGK Fyn. Jeg kommer af en familie med psykisk syge, og har dermed både kendskab til, og interesse i dybere forståelse af såvel behandling af psykisk sygdom (også på psykiatriske afdelinger) som psykisk sygdom generelt. Hele det psykologiske aspekt af undersøgelsen kommer fra en livslang interesse i faget, foruden at jeg som valgfag i gymnasiet har Psykologi C.
Projekttitel:Medialekters påvirkning af det talte sprog blandt unge
Navn:Astrid Bundgaard Koefoed-Nielsen
Gymnasium:Aarhus Katedralskole
Projektbeskrivelse:"Hver dag befinder vi os mange timer på internettet, og under coronapandemien er det tal blot steget. Unges socialisering er i overvejende grad flyttet over på digitale platforme, hvor subkulturer trives i stor stil, og mennesker med vidt forskellige baggrunde og historier ikke er mere end to klik fra hinanden. På diverse sociale netværk forbindes folk fra hele verden og der skabes en stor smeltedigel. I modsætningen til den store amerikanske smeltedigel, hvor overgangen fra et heterogent samfund til en homogen selvforståelse tog mange årtier, sker samme proces på internettet langt hurtigere. I løbet af få dage kan nye ord, begreber og formuleringer vinde indtog blandt unge, og ikke bare påvirke deres måde at kommunikere online men også præge det talte sprog. I dette projekt vil jeg undersøge hvordan forskellige medialekter opstår og hvorledes de spredes på digitale platforme. Herunder vil jeg også komme ind på en mulig forklaring på hvorfor grafiske elementer som memes trender i perioder, og hvordan disse pludselige stigninger og fald i popularitet kan perspektiveres til udviklingen i medialekter. Slutteligt vil jeg arbejde mig hen mod et svar på hvordan vi inkorporerer medialekter i vores talte sprog. Min interesse for dette emne blev vakt efter et foredrag med en lektor fra Aarhus universitet, som netop forsker i sprog og interaktion i sociale medier. Efter hendes oplæg, havde jeg langt fra fået besvaret alle de spørgsmål jeg sad med, og det gav mig blod på tanden til selv at dykke ned i det. Desuden tilhører jeg det segment, der både er med til at drive medialekterne og præges af dem, så jeg har meget personlig erfaring at trække på, som ikke kan tilgås medmindre man dagligt bevæger sig i dette netværk. Fordi dette projekt kommer til at trække på både viden om sprog og medier, vil jeg kunne bruge min viden fra både samfundsfag som jeg afsluttede i 1.g og dansk samt en viden om retoriske virkemidler, som jeg har opbygget bl.a. gennem min deltagelse i ATU. I mit projekt vil jeg i høj grad arbejde diakront, da jeg ønsker en forklaring på en et fænomen over tid. Jeg stræber efter at forstå enkeltfænomener for deres egen skyld og altså uden at udvikle generelle teorier. Min viden vil jeg primært hente ved helt konkret at lave kvantitative undersøgelser i nogle definerede grupper med forskellige sprogkoder, som jeg vurderer i større eller mindre grad påvirkes af medialekter."
Projekttitel:Men, "like", har sprog overhovedet en påvirkning, "though"?
Navn:Silja Kaae
Gymnasium:Svendborg Gymnasium
Projektbeskrivelse:"Sprog er for mange en identifikationsfaktor, og måden, man formidler sig på, afslører meget om ens baggrund og kultur. I mit forskningsprojekt vil jeg undersøge, hvordan integreringen af amerikansk-engelske slang og udtryk har udtryk for et kulturelt aftryk, der kan påvirke og afspejle individets identitets- og gruppefølelse. Yderligere vil jeg undersøge, hvordan dette påvirker det danske sprog og hvilke konsekvenser det kan medføre. Projektet vil have sit ståsted i dansk og engelsk samt kulturhistorie. Sprog og historie ser jeg som sammenflettede enheder, der har min store interesse, fordi de alle har påvirkning på den måde vi lever, opfatter og udtrykker den verden, vi er del af. Jeg har både sprog og historie på Stx A-niveau og kan derfor bygge videre på min foregående viden i mit forskningsprojekt. Derudover ser jeg frem til at fordybe mig i videnskabelige spørgsmål og arbejdsgange og jeg glæder mig til at udvide min faglige horisont. Det er interessant at forske i, om den amerikanske ”vernacular” har påvirket måden, man formidler sig i hverdagen. Jeg ønsker at inddrage auditive kilder som min primære empiri, og – via den sproglige og historiske metode – undersøge, hvordan sproget har udviklet sig igennem et afgrænset tidsafsnit, og hvilken betydning det har. Af denne grund inkluderes historiske metoder yderligere, da det er relevant at inddrage komparative analyser af auditive kilder, for at anskueliggøre hvordan talesprog og kultur har udviklet sig. Som tidligere nævnt, ønsker jeg at finde ud af, hvilke konsekvenser integreringen af amerikanske udtryk kan påvirke måden man er dansker på – hvis det overhovedet har nogen påvirkning. Jeg ønsker at finde ud af, hvordan sproget afspejles i ordvalg, og hvordan det bruges som en måde at fremstille sig på. Ændrer det i måden vi tænker på dét at præsentere sig som ”dansker”? I min undersøgelse vil jeg tage udgangspunkt i den retorisk- sproglige analyse, hvori jeg vil foretage kvalitative, sproglige analyser på lydfiler, videoklip, interviews og andre auditive kilder for omtrent 20-401 år siden, og undersøge hvorvidt mængden af sproglige og retoriske virkemidler har ændret sig, og om det har nogen betydning. Denne hermeneutiske tilgang er 1 tidsafsnit er endnu ikke defineret relevant for denne fag-kobling i forhold til at undersøge, hvordan sproget har haft betydning på vores identitets- og gruppefølelse. Ydermere vil jeg gennem historiefaglige metoder gå igennem nogle af de sproghistoriske perioder, der, formentlig, også har haft stor betydning inden for dannelsen af diverse gruppekonstellationer: fx indenfor diverse ungdomsmiljøer. Af denne grund vil projektets primære fokus være de ubevidste ændringer, der forekommer i den ungdommelige dagligdags tale (15-25 årige). Gennem mine undersøgelser, vil jeg forsøge at komme med et kvalificeret bud på, hvordan sprog kan yde et bidrag til at kunne beskrive og karakterisere den selvfremstilling og gruppeidentitet, som sprogbrugen afspejler og udtrykker."
Projekttitel:Naturvidenskab og ånd
Navn:Louise Barfoed
Gymnasium:Rosborg Gymnasium & HF
Projektbeskrivelse:"For 2000 år siden troede vi, at mennesket vidste alt. At der ikke var mere at vide. Nu, 2000 senere, ved vi uendeligt meget mere end man gjorde den gang og tror på, at der stadig er mere at vide. Naturvidenskaben er endda nået så langt som til at lede efter en forenende teori, teorien om alt. En teori, der har til formål at skabe sammenhæng mellem de utallige teorier, der findes om universet og verden. Men er det på sin plads at kalde den Teorien om alt? Der findes eksempler på begivenheder og hændelser, som naturvidenskaben ikke har kunne forklare. Et eksempel er placebo. Man ved godt hvad der sker i forbindelse med placebo, men hvorfor er der ingen forklaring på. Det er generelt for naturvidenskaben, at den ikke kan forklare hvorfor noget sker som det gør eller er som det er og den kan ikke skabe grundlag for etik og moral. Videnskaben kan ikke forklare, hvordan vi skal være som mennesker og har ingen indsigt i godt og ondt. Er det så fordi naturvidenskaben har nået sin grænse og ikke længere er tilstrækkelig til at formidle verden? Hvis det er tilfældet, hvad kan så forklare det, der står tilbage uløst? I lang tid har vi haft den opfattelse, at begreber som krop og ånd står overfor hinanden. Kroppen, det materielle, bliver styret af hjernen, og ånden er et produkt af hjernen. Man er begyndt at stille spørgsmålstegn ved, om der er en større sammenhæng mellem kroppen og ånden end man ellers troede. At det ene unægtelig hænger sammen med det andet bliver en sandhed for flere. Der er mange grunde til, at det kan være interessant at undersøge om ånden kunne have svarene på noget af det, som naturvidenskaben ikke kan forklare, som når en uhelbredelig sygdom går over. Personligt er jeg ikke spirituelt anlagt. Ikke desto mindre er det interessant at prøve at opnå forståelse for noget, der er svært at relatere sig til. Tilmed vil det være nemmere at forholde sig objektivt. For at kunne finde ud af hvor meget der kan forklares af naturvidenskaben, vil det være relevant at undersøge hvor grænsen for, hvad der er naturvidenskab går. Man ville skulle undersøge alternative teorier til, hvad der kan give forklaring på det, der går ud over videnskaben. Her vil det give mening at inddrage Martinus' kosmologi. Det vil så vise sig, om videnskaben og ånden skal stå hver for sig, eller om de tilsammen kan skabe et sammenhængende billede."
Projekttitel:Projekt om performativer i debatten om asyl i Danmark
Navn:Frøsig Østergaard
Gymnasium:Roskilde Gymnasium
Projektbeskrivelse:"I Danmark anno 2021 er spørgsmålet om flygtninge centralt i den politiske diskurs. Ydermere forekommer en nationalistisk konsensus, som fx får juridisk udtryk i Paradigmeskiftet (L140) fra 2019. Dette forskningsprojekt agter at undersøge hvordan en nationalistisk diskurs’ generelle diskvalificering af flygtninge som værende berettigede opholdstilladelse bliver moralsk gyldig inden for en politisk matrice. Størstedelen af asylansøgerne i 2021 er flygtet fra Syrien , hvor samtlige humanitære organisationer vurderer at Damaskusområdet er usikkert . Mens flugt antageligvis motiveres af generelle eller specifikke trusler, er flygtningepositionen også sårbar i kraft af selve betegnelsen flygtning . Flygtningepositionens sårbarhed konstitueres blandt andet af en normativ nationalisme, hvor kun nogle subjektspositioners inklusion i den danske velfærdsstat er given. Den grundlæggende skelnen mellem flygtninge og danske statsborgere betegner den offentlige debats ekskluderende struktur. Når den omtalte gruppe er en udelukket enhed i selve diskussionen om inklusion/eksklusion, konstitueres implicit to overordnede kategorier, der sprogligt kommer til udtryk i et deltagende os og et fraværende dem. Denne sondring har potentielt betydning for den offentlige diskurs om flygtninge. Mens mange opererer med en naturaliseret skelnen mellem flygtning og statsborger, vil jeg beskæftige mig med den omvendte kronologi, hvor sproglig skelnen forudsætter fysisk eksklusion m.m . Altså, kan man argumentere for at differentieringen mellem flygtning og statsborger ikke er en deskriptiv ontologi? Judith Butler fremhæver at ”Loven producerer og skjuler forestillingen om et subjekt foran loven for at påberåbe sig den diskursive formation som en naturaliseret grundlagspræmis, der efterfølgende legitimerer lovens eget regulerende hegemoni” (s. 39) . Hun anslår her, at antagelsen om virkelighedsafspejlende identiteter er en social fiktion med legitimerende og ekskluderende formål. Er subjektet ikke en førsocial ontologi, hvordan forløber så subjektdannelsen? Butler argumenterer, at performative ytringer materialiserer subjekter i sociale kontekster. Dette kan uddybes ved Don Kulicks skelnen mellem identitet som et kohærent relationelt system, der udtrykkes gennem sproget, og identifikation, som vedrører den sproglige praksis hvormed subjektet konstitueres i en social situation (s. 149, under ”konklusion”) . I sit essay ”No” undersøger Kulick hvordan specifikke subjekter konstitueres i praksis, det vil sige, hvordan en ytring virker performativt. Han skriver følgende: “Performative approach to language interrogates the circulation of language in society – not so much who is authorized to use language[...], as how particular uses of language, be they authorized or not, produce particular effects and particular kinds of subjects in fields or matrices of power”. Med teoretisk afsæt i Butler og Kulicks arbejde med performativitet vil jeg undersøge hvordan konkrete udsagns grammatiske inklusion / eksklusion virker performativt i debatten om asyl i Danmark. Jeg forventer at arbejdet hermed vil belyse spørgsmålet om, hvorvidt selve debattens struktur prædisponerer for en moralsk legitimering af offentlighedens håndtering af flygtende mennesker i Danmark . I forhold til undersøgelsens forløb regner jeg med at følgende teoretiske diskussioner er nødvendige: Hvorvidt virker et fravær af sprogligt modsvar på debattens omtale performativt i debattens kontekst? Følgelig, hvis fraværet af respons er et performativ, der materialiserer flygtninge-subjektet, forekommer det fraværende flygtninge-subjekt uidentificerbart med diskursen om det danske subjekt, der konstitueres af særlige sproglige ytringer i debatten. I forlængelse heraf kan flygtninge-subjektet, som antageligvis ekskluderes problematiseres som en reducerende repræsentation: hvortil Butlers arbejde med påstanden om, at ""Domænerne for politisk og sproglig repræsentation fastsætter på forhånd de kriterier, som subjekterne selv formes efter"" (s. 38) eventuelt kan nuancere konsekvenserne af flygtninges marginalisering i debatten om asyl i Danmark. Det kan i forhold til debattens diskursive kontekst være relevant at diskutere, hvordan en primær dansk sprogbrug har en ekskluderende funktion. Jeg forventer, at en empiristisk undersøgelse kan kontekstualisere problemstillingen og øge selve forskningsresultaternes generaliserbarhed. For at bekræfte specifikke ytringers performativitet vil jeg udfordre forståeligheden af faktiske udtalelser i debatten og argumentere for sprogets subjektskonstituerende egenskab, der er forbundet med den implicitte censur. Det er relevant at gennemføre aboutness-analyser af forskellige internt kausale matricer inden for debatten om asyl i Danmark (fx Clements debatshow, tråde på SoMe) for at undersøge om flygtningesubjektet er et prækluderet udsigelsessted i debatten. Forud for en kvantitativ-analyse er det sandsynligvis fordelagtigt at karakterisere grammatiske konstruktioners ekskluderende/inkluderende værdi i en kvalitativ pilotanalyse. Appliceringen af teorien om performativer på en case kræver en nuancering af flere aspekter af min nuværende forståelse heraf. Generelt ønsker jeg at indgå i en dialog om faldgruberne ved at forske i en sproglig virkelighed, man selv er betinget og begrænset af. Jeg ser det også nødvendigt at klarlægge forskningsdiskursen om performativitet for en kvalificeret forskningssynopsis. Jeg har også brug for input i forhold til selve debattens diskursive, politiske kontekst (henvisninger til litteratur)."
Projekttitel:Relevansen for Jane Austens værker fra 1800-tallet i dag.
Navn:Ileane Thea Kjærulf Stougaard
Gymnasium:Odense Katedralskole
Projektbeskrivelse:"Jeg ser romanen Stolthed og Fordom af Jane Austen som en klassikker. Men hvorfor bliver nogle litterære værker betragtet som klassikere, når andre ikke gør? Med andre ord - hvad er det der gør en klassikker til en klassikker? Den tidsløse ramme, de stadig relevante problemstillinger? Det vil jeg dykke ned i ved at prøve at besvare problemstillingen Hvordan kan Jane Austens værker stadig appellere til kærlighed og sociale forhold i dag? For mig appellerer Jane Austen ikke kun til datidens læsere, jeg føler nemlig, at jeg selv kan leve mig ind i hovedpersonernes sted og følelser, selvom det er over 200 år siden hendes værker er skrevet. Det kan være fordi, at værket er tidsløst, men på hvilken måde er Jane Austens klassikere tidsløse? Det vil jeg gerne dykke ned i. Jeg har i mange år af mit liv været interesseret i litteratur og holder meget af at læse. I min undersøgelse vil jeg inddrage fagene engelsk og dansk, som jeg interesserer mig for og også har på A-niveau i gymnasiet. Det giver mig en viden inde for fagenes metoder. Derudover har jeg også historie A og samfundsfag C, som jeg højst sandsynligt også vil trække på i min undersøgelse, da de kan bruges til at undersøge den sociale og økonomiske samtid, hvad der kan give en klarere forståelse af værkerne. Derudover er min samling nu på 5 af hendes 6 værker, hvor jeg ikke har læst dem alle endnu, så interesseren er stadig voksende. I forhold til projektets tilrettelæggelse, vil projektet indeholde en analyse og fortolkning af et uddrag af romanen Stolthed og fordom af Jane Austen. Af metoder vil der bl.a. blive brugt nykritisk- socialhistorisk- og ideologikritisk metode samt feministisk metode. Jeg vil gerne inddrage en ekspert, der ved noget om netop den tidsperiode romanen udspiller sig i, eller ved noget om engelsk litteratur og Jane Austen. Derudover vil jeg hente inspiration og viden fra andres fortolkninger af hendes værker."
Projekttitel:Undersøgelse af hvordan spildesign kan hjælpe med at forbedre undervisningsmuligheder optimalt.
Navn:Kasper Kirkegaard Nielsen
Gymnasium:Nordsjællands Grundskole Gymnasium
Projektbeskrivelse:"Dette projekt vil undersøge hvordan man kan koge et menneske ned til en specifik ”spillertype”, og hvordan denne type kan have den optimale mulighed til at modtage den optimale uddannelsesmæssige indflydelse fra et computerspil, og hvordan man optimalt kan designe et computerspil, som kan møde disse krav. Computerspil bliver typisk set ned på i medier. De bliver kaldt for voldelige og spil af tid. Men jeg mener at computerspil er et medium, som der ikke er blevet eksperimenteret nok med. Jeg har personligt selv spillet meget computerspil, og jeg føler at disse har potentialet til at være meget mere end bare underholdning. Jeg er meget interesseret i hvordan et menneske vil tilpasse sig til et nyt miljø, og hvordan de vil kunne have indladelse på miljøet. Ift. min professionelle baggrund, så har jeg tidligere været interesseret i psykologien bag spil; hvordan man kan påvirke spillere med et spil. Jeg har også baggrund med kodning – IT strukturer fra arbejde med ”Python”, og jeg har tidligere lavet spil og simuleringer in ”Unity3D”, ved brug af sproget ”C#”. Min indledende idé er at kunne designe et spil, som kan tilpasse sig til sin spiller. Ikke et neuralt netværk – mere som en tilstandsmaksine, som skal kunne være i stand til at diffenrentiere mellem forskellige spillertyper. Dette vil danne fundamentet til spillets miljø, gameplay og narrativ – som vil optræde som det optimale miljø for spilleren til at blive positivt påvirket uddannelesmæssigt."