Projektbeskrivelser for kategorien Sundhedsvidenskab 2020
| Projekttitel: | Bakteriofager som alternativ til konventionelle antibakterielle midler. |
| Navn: | Joakim Guttvik Hammer |
| Gymnasium: | Aarhus HF & VUC |
| Projektbeskrivelse: | Med den stigende resistensudvikling hos bakterier, grundet den store brug af antibiotika, vil der være mange patogene bakterier, der vil kunne modstå disse lægemidler, som vi mennesker fremstiller. Dette er på grund af den store brug af antibiotika både på dyr og mennesker. Dette vil kulminere, og derfor vil bakterierne blive så dygtige til at modstå antibiotika, at vi ikke længere kan bekæmpe visse bakterielle infektioner hos mennesker, hvis vores immunforsvar ikke kan hamle op med disse. Jeg vil derfor undersøge evnen til en bakteriofag - en såkaldt virus, der inficerer en specifik lille gruppe bakterier. Efter den har inficeret, vil den replicere sig selv inde i bakterien til bakterien sprænger og dør. Jeg vil undersøge mere præcist, hvordan denne mekanisme er opbygget, og om man kan bruge denne metode til evt. at genmanipulere bakteriofager (ikke kun de lysiner, der bliver produceret af fagen, til at nedbryde bakteriens cellevæg), til at kurere andre sygdomme og infektioner end kolera og colistin. En ting jeg også syntes er interessant ved bakteriofager, er bakteriernes manglende evne (ifølge en pub med-artikel omkring fagterapi på en infant hare ) til at effektivt danne resistens overfor fager. Det vil gøre bakteriofagerne meget brugervenlige, da man ikke behøver at overveje resistensudvikling ved brug af disse. Jeg vil se på de nyeste undersøgelser på emnet, den såkaldte bakteriofagterapi, som blev ført bag lyset ved opdagelsen af penicillin i 1928 og dens kommercielle brug i 1940’erne. Jeg vil også undersøge de forskellige lægemiddelindustriers investering i udvikling af disse fager. Markedet for penicillin er meget stort, og der er stadig en stigende resistensudvikling, som ved videre markedsføring af penicillin vil give bagslag sundhedsmæssigt, dette gælder især de bredspektrede. Jeg vil undersøge sandsynligheden for, om bakteriofager kan bruges til andre sygdomme hos mennesker. Samt om der kunne være potentielle risici ved at bruge disse fager, og undersøge tilregneligheden eller modsatte ved virussen. Jeg vil forsøge at inddrage Københavns Universitet, der forsker i fagterapi. Der er bl.a. forskere indenfor institut for fødevaresikkerhed (FOOD), der har udviklet TSI-modellen . Denne model kan bidrage til at bevise in vitro, fagernes effekt på de skadelige bakterier i tarmen. Jeg vil undersøge hvordan bakteriofager bliver produceret, evt. ved at kontakte Intralytix , der supplerede FOOD med bakteriofagerne til eksperimentet. |
| Projekttitel: | Behandling af angst med binaurale toner |
| Navn: | Isabella Pilegaard Johansen |
| Gymnasium: | Mulernes Legatskole |
| Projektbeskrivelse: | I århundreder har forskellige filosoffer beskæftiget sig med det cirka 350.000 danskere kæmper med i en eller anden form, nemlig angst. Igennem årene har de formået at lave en distinktion mellem frygt og angst; frygt er frygt for noget. Angst er angst for intet. At angst bygger på noget irrationelt, finder jeg yderst interessant. Derudover er angst den sygdom i Danmark, der koster samfundet mest i produktionstab og det er den næsthyppigste årsag til, at danskerne henvender sig på de psykiatriske skadestuer. Ydermere er det den tredje hyppigste diagnose, der stilles, når danskerne går til lægen. Min interesse for denne invaliderende lidelse bunder også i, at jeg selv har haft den tæt inde på livet og ikke mindst, at årsagen til hvorfor man udvikler angst stadig er uvis. Da jeg forleden var til et foredrag, der netop omhandlede angst, forklarede psykologen, der afholdt foredraget, at nogle af hendes klienter højst sandsynligt var dømt til at leve med lidelsen resten af deres liv. Det er en skræmmende tanke, at det i nogle tilfælde er umuligt at komme af med angsten, der i de værste tilfælde er så stor en gene, at livskvaliteten bliver reduceret markant og at lidelsen dominerer bevidstheden. Jeg finder det af den grund meget motiverende at forske i noget, der til stadighed påvirker en stor del af befolkningen og i den grad repræsenteres af ungdommen. Til foredraget præsenterede psykologen også den generelle angstmodel. Den består af fire trin: den neutrale situation, den invaliderede tanke, følelsen af angst og responsen. Responsen indebærer, som man har hørt så mange gange før, fight, flight or freeze. Hvis det er på en af de måder man vælger at reagere, vil responsen virke på kort sigt, men på lang sigt er det dét, der er med til at vedligeholde lidelsen. Ofte er det derfor den del af modellen man behandler med; man hindrer at respondere som man plejer. Og det er netop vedrørende behandlingen af angst mit forskningsprojekt kommer i spil. Min problemformulering lyder nemlig som følger: hvilken rolle spiller binaurale toner i forbindelse med behandling af angst? Jeg undrer mig over om binaurale toner kan bruges som supplement til den kognitive adfærdsterapi, som er den behandlingsform sundhedsstyrelsen anbefaler og i høj grad anvendes. Jeg er interesseret i at finde ud af om behandling med de binaurale toner kan hæmme nogle af de autonome symptomer og om det har en videre virkning i forbindelse med håndtering af eventuelle triggere for en patient, der lider af angst. Derudover ønsker jeg at undersøge nogle af de bagvedliggende neurobiologiske mekanismer for en person, der har været under eksponering af disse binaurale toner. Mit emne åbner op for et bredt felt af eksperter, derfor vil jeg forsøge at søge min viden indenfor psykologien, psykiatrien og neurologien. Det er dermed også indenfor af disse institutter jeg forventer at finde en forskerkontakt. |
| Projekttitel: | Behandling af hjertepatienter ved hjælp af pacemakerceller udviklet fra stamceller |
| Navn: | Angelina Lynggaard Corvinius |
| Gymnasium: | Herlufsholm Skole |
| Projektbeskrivelse: | I dette projekt vil jeg gerne undersøge muligheden for at lave pacemakerceller ud fra stamceller, med det formål at bruge det som en behandlingsmetode i stedet for de eksisterende metoder som f.eks. pacemaker. I Danmark er der hvert år 1.500 personer der får indopereret en pacemaker. Selvom pacemakerne er veludviklede, så kan de kan være vanskelige for patienten. For det første så har pacemaker en bestemt batterilevetid og skal derfor udskiftes engang imellem og patienten får en del begrænsninger for hvad han eller hun kan og må gøre. Men hvad nu, hvis man fandt en måde hvorpå patienten ikke længere har behov for at få indopereret en pacemaker? Her ville jeg kigge på pacemakerceller siden det er dem der skaber den impuls, der fortæller hjertets muskulatur, at det skal trække sig sammen, hvilket får hjertet til at pumpe. Så pacemakeren erstatter egentlig pacemakercellernes funktion, men hvad nu hvis pacemakercellerne nu erstatter pacemakerens funktion igen? For at gøre dette skal man finde en måde at få skabt pacemakerceller, som ville erstatte de pacemakerceller, der har skabt problemet til at starte med. Her spiller stamcellerne en rolle. Man har allerede fundet en metode hvorpå man kan få dannet specifikke celler (som pacemakerceller) ud fra stamceller. Dette er den metode som jeg ville undersøge nærmere og undersøge hvordan man ville kunne bruge denne metode til at få skabt en ny form for behandlingsmetode med pacemakerceller. Derudover ville jeg også undersøge om der måske er en måde hvorpå man kan optimere de behandlingsmetoder med pacemakerceller fra stamceller man har forsket sig frem til. Det kunne være ved f.eks. at tage en stamcelle fra patienten som skal have sat pacemakercellerne ind. Ved at gøre dette ville man prøve på at undgå at kroppen vil skille sig af med pacemakercellerne, ligesom den kan gøre, når man sætter f.eks. et helt nyt hjerte ind, hvilket kroppen kun gør fordi det er et fremmedlegeme, der bliver sat ind. Grunden til at jeg hat valgt at fokusere på pacemakerceller lavet ud af stamceller som behandlingsmetode, er for det første fordi jeg finder hele konceptet om stamcellebehandling interessant, særligt efter at have arbejdet med stamceller inde på laboratoriet på BRIC med resten af min klasse. Derudover har jeg altid haft en interesse for hjertet, der nok er opstået som følge af at min far selv er hjertepatient og har en pacemaker (ICD) og har haft det siden jeg var 4-5 år gammel. Min faglige baggrund er at jeg går på en særlig linje på Herlufsholm skole kaldet ”Life Science”, som er i et samarbejde med Københavns Universitet, Bristol-Myers Squibb og Fonden for entreprenørskab. Derudover har jeg gennemgået en sommerskole på 3 uger inde på BRIC sammen med 3 andre elever, hvor jeg var tilknyttet en forskningsgruppe og arbejdede med rigtig forskning på bachelor og kandidatniveau. Udover det allerede nævnte af hvad jeg har af ideer til projektets tilrettelæggelse har jeg tænkt mig at samle en del viden sammen om emnet ved at læse forskellige artikler, som forskere der forsker i emnet, har publiceret og derudover forhåbentlig komme i kontakt med nogle af dem og eksperter inde for området. |
| Projekttitel: | Dannelse af tvangstanker og OCD i hjernen, baggrunden for og brydningen af dette ved hjælp af psilocybin. |
| Navn: | Solbjørk Illum Reinholdt Hansen |
| Gymnasium: | Odense Katedralskole |
| Projektbeskrivelse: | Hvordan dannes mønstre i hjernen og herunder tvangstanker? Kan sådanne tanker brydes, og kan psilocybin være et godt alternativ til forebygning af tvangstanker og brydningen af tankemønstre? Gennem livet dannes bestemte tankemønstre og en mild grad af tvangstanker hos de fleste mennesker. Jeg har selv oplevet tvangstanker og kan forestille mig, hvor skadende det kan være for livskvaliteten af mennesker, hvor tvangstankerne bliver til tvangshandlinger og tager overhånd. I ekstreme tilfælde af tvangstanker, er der tale om OCD, som er den fjerdestørste psykiske lidelse blandt mennesker i verden. Dette er et område, hvor der mangler metoder til at kurere mennesker. Kun 20-30% af behandlede oplever en betydelig forbedring af deres symptomer, hvor 40-50% oplever en delvis forbedring og helt op til 40% oplever ingen forbedring eller endda forværring af deres symptomer. De overordnede behandlingstyper, der findes på nuværende tidspunkt, er kognitiv psykoterapi og farmakoterapi. I tilfælde af, at dette ikke virker, bruges i sjældne tilfælde psykokirugi med uhelbredelige konsekvenser. Derfor er det nødvendigt at finde en alternativ metode til behandling af ekstreme tvangstanker og OCD. For nylig har man opdaget en sammenhæng mellem indtagelsen af psilocybin og en forbedring af symptomer på OCD. Psilocybin er et euforiserende stof, der ændrer i hjernens tankemønstre. Dette sker, da Psilocybin omdannes i hjernen til psilocin, der binder sig til agonistisk til serotoninreceptorerne, hvilket betyder at de påvirker centralnervesystemet. I mit projekt vil jeg undersøge baggrunden for at lindre tvangstanker og symptomer på OCD ved hjælp af psilocybin, samt undersøge mulighederne for at afprøve dette stof som et lægemiddel. Jeg vil hente min viden fra videnskabelige artikler om dannelsen af tvangstanker samt påvirkningen af psilocybin i hjernen. |
| Projekttitel: | Deaktivering af arvævsdannende proteiner, til behandling af lammelser opstået ved brud på nerveforbindelser. |
| Navn: | Mathias Lyhne Freudenthal |
| Gymnasium: | Gammel Hellerup Gymnasium |
| Projektbeskrivelse: | Faglige fokus: Med inspiration i paddens ambystoma mexicanum’s regenerationsproces, vil denne opgave fokusere på hvordan, og om det i det hele taget er muligt uden markante bivirkninger, en deaktiveering af arvævsdannende proteiner kan hindre gliacellerne i at danne arvæv, og i stedet, få dem til at formere sig og danne nye nerveforbindelser, som behandling af neurodegenerative sygdomme og lammelser. Baggrund for valg af faglige fokus: Mulighederne for uhyre præcis redigering i arvematerialet er efterhånden blevet mangfoldige. Især efter opdagelsen af CRISPR/Cas9-systemet der også går under navnet ”den molekylære saks”, har mulighederne for både behandling og optimering på DNA-plan for alvor taget fart. Med viden om dette og intentioner om at forbedre livskvaliteten for mennesker som lever med begrænsninger grundet lammelser, er det oplagt at kombinere sin viden med intentionerne om forbedret livskvalitet. Vha. CRISPR/Cas9 eller andre mere oplagte versioner af genmodificeringsværktøjet, vil den mest oplagte metode for deaktivering af de arvævsdannende proteiner for derefter at lade c-Fos-proteinerne regenerere nerveforbindelserne mellem neuronerne undersøges. Ydre undersøgelse vil forhåbentlig vise, om det overhovedet er muligt at deaktivere disse arvævsdannende ”Jun-proteiner” uden markante bivirkninger, og i så fald at det er muligt, hvorledes Jun-proteinerne skal deaktiveres. Om det bliver vha. deletion vha. CRISPR/Cas9, epigenetisk deaktivering vha. dCas9, om der kan indsættes et opreon-system eller noget helt andet vil undersøgelse vise. Faglige baggrund for ”FORSKERSPIRER”-projekt: Min faglige baggrund inden for sundhedsvidenskaben stammer fra snart 2 års intensiv undervisning i bioteknologi på Gammel Hellerup Gymnasium, samt en generel naturfaglig interesse, som kommer til udtryk i målrettet arbejde for at opnå ny viden om et bredt spektrum af naturfaglige emner. Udover dette har jeg deltaget i Astras ”Science Talent Camp” på Sorø Akademi, som har budt på 3x3 dage, som har været struktureret omkring et stort projekt, som der skulle undersøges eller konkluderes på. Redskabet til disse undersøgelser og konklusioner har været mange timers faglige oplæg, og endnu flere timers laboratoriearbejde på egen hånd. Projektets tilrettelæggelse, hertil planlagte metoder, eksperter og vidensindsamling: Den primære viden til at kunne udføre dette projekt, vil blive opnået ved læsning af diverse videnskabelige artikler, da dette kan gøres overskueligt og dækker tænkelige alle emner og vinkler på dem. Den tilknyttede forsker ville anvendes til at skabe en forståelse for almen genredigering, og de konsekvenser som det kan have til følge, samt hjælp til at opstille det hypotetiske forsøg som dette projekt vil ende ud i. Opstår muligheden for det, vil det påfundene forsøg udføres, og indsamlede data fra det vil tages i betragtning i den endelige rapport. |
| Projekttitel: | Excentrisk muskelkontraktion |
| Navn: | Lasse Jonassen |
| Gymnasium: | Herningsholm Gymnasium |
| Projektbeskrivelse: | Rigtig meget af min fritid bliver brugt på styrke-/muskeltræning nede i fitnesscentret, ligesom rigtig mange andre unge gør. Men der hvor jeg skiller mig ud, er ved at tænke over den videnskabelige baggrund for hvorfor min træning rent faktisk virker og ikke mindst hvordan den virker, også helt nede på det molekylære niveau. Jeg er certificeret fitnessinstruktør fra DGI, og frivillig instruktør i mit lokale foreningsbaserede fitnesscenter. Det er især alle de ting, som rigtig mange bare accepterer og tager for givet, som jeg finder interessant. Det kunne for eksempel være noget så fundamentalt som hvad der egentlig sker, når musklerne trækker sig sammen. Langt størstedelen, hvis ikke alle, tænker nemlig overhovedet ikke over hvad der egentlig sker i musklen, når de løfter en håndvægt eller løber på løbebåndet. Grundet min store interesse på dette område, har jeg læst en masse artikler og studier i min fritid, hvilket har været med til at kanalisere min opmærksomhed på ”sliding filament theory”/”cross-bridge theory”. Nærmere bestemt er det den manglende forklaring på, hvorfor den excentriske muskelkontraktion samlet set kan producere en større kraft og samtidig have et mindre energiforbrug end den koncentriske og isometriske muskelkontraktion. Teorien nævner ikke noget om excentrisk muskelkontraktion og A.F. Huxley, hovedaktøren bag teorien, vidste godt, at der måtte foregå noget andet ved excentrisk muskelkontraktion. Det var altså aldrig meningen, at teorien også skulle gælde for excentrisk muskelkontraktion. Det er her jeg ser et generelt problem, da det er nødvendigt at blive enige om, hvordan noget så fundamentalt, rent faktisk fungerer. En bedre og generel forståelse af den excentriske muskelkontraktion kan være med til at give os alle en bedre forståelse for den træning vi laver. Helt generelt vil det også bare give os et indblik i, hvordan vores krop, nærmere bestemt musklerne, i det hele taget fungere. Der er mange forskellige teorier om, hvordan excentrisk muskelkontraktion virker. Jeg vil derfor undersøge, hvad årsagen er/kan være, til at den excentriske muskelkontraktion kan udføre et større arbejde/kraft, samtidig med at have et lavere energiforbrug end både den koncentriske og isometriske muskelkontraktion. For at få et endnu bedre resultat ud af dette projekt, vil jeg tage kontakt til en fagperson, der til dagligt arbejder med kroppen og musklerne på højt fagligt niveau. Jeg forventer, at fagpersonen kan hjælpe med den nyeste forskning og opdagelser på lige præcis dette område, om excentrisk muskelkontraktion. Derudover forventer jeg, at fagpersonen kan være behjælpelig med at opstille et relevant forsøg, da personen vil have mere erfaring med dette. Hvis et forsøg ikke kan laves godt nok, kan man kikke mere på den mere teoretiske del. Her kunne man for eksempel teste nuværende teorier om excentrisk muskelkontraktion, stille dem op mod alt den viden vi har på området, og vurdere teoretisk på de forskellige teorier, og måske endda udvikle en ny teori selv. |
| Projekttitel: | Forskning i neuromuskulær lidelse Spinal Muskelatrofi. |
| Navn: | Johan Lauritsen |
| Gymnasium: | Aarhus Gymnasium Viby |
| Projektbeskrivelse: | Spinal Muskelatrofi (SMA) er en genetisk sygdom som forekommer i 1 ud af 6000 til 1 ud af 10.000 personer. SMA er derfor en sjælden sygdom, og patienter med SMA er oftest ramt af, at små patientgrupper nedprioriteres, da individer med SMA er yderst ressourcekrævende og patientgruppen er et mindretal. SMA-patienter bliver derfor ofte både ressource- og forskningsmæssigt, nedprioriteret. Spinal muskelatrofi, tilhører paraplybetegnelsen muskelsvind, som er en overordnet kategori hvor tilhørende sygdomme har det til fælles at muskler og/eller nerver, medfører svind af muskulaturen. Årsagen til, at muskler og/eller nerver medfører svind af muskulaturen, er det som specificere sygdomstypen indenfor muskelsvind. SMA er en sygdom hvor muskulaturen svækkes grundet et varierende tiltagende tab af de nerveceller i rygmarven, som forsyner samtlige muskler i kroppen vha. SMN-proteinet (SMN/Survival Motor Neuron protein, da det er et protein som produceres i SMN1 og SMN2 neuronerne.). Tabet af nerveceller i rygmarven skyldes en mutation i et SMN1-gen, som medfører at der ikke bliver produceret den optimale mængde SMN-protein. Der eksisterer to mulige forklaringer på, hvorfor genfejlen medfører tabet af nerveceller. Den ene forklaring er, at tabet af SMN-proteins funktion i snRNP forsamling (snRNP/små nukleare ribonucleoproteiner), medføre en ændring i splejsningen af et specifikt/specifikke gen/gener. Den anden forklaring er, at SMN-protein er essentielt for transporteringen af mRNA i neuroner, og forhindringen af dette, medfører atrofi. Mennesket har heldigvis et backupneuron (SMN2), som også producere SMN-protein, og individet kan derfor i flere tilfælde overleve. SMN1 neuronet har 2 kopier af genet som koder for produktionen af SMN-protein og producerer 100% af den mængde nødvendige mængde SMN-protein. SMN2 neuronets genkopier varierer, og producerer ikke naturligt 100% af den nødvendige mængde protein. Alt afhængigt af antallet af SMN-proteingen-kopier, producere SMN2-neuronet 10-15% af den nødvendige mængde protein. Den overordnede problemformulering vil være: Hvordan opstår SMA, kan dette forebygges og hvordan kan SMA kureres? Der vil i dette projekt blive undersøgt, om det er muligt vha. f.eks. alternativ RNAsplejsning, at enten booste mængden protein som SMN2 producerer, eller om det er muligt at genaktivere SMN1 hos et individ, og dermed ”kurere” SMA. Kan SMN1-genet forsvarligt reetableres? Kan der ses bort fra genfejlen og dermed implementere SMN-protein uden at forsage ændringer i gen og/eller neuron? Kan dette gøres uden at anvende p.t. uforsvarlige genredigeringsteknikker som CRISPR? Den viden som løbende skal tilegnes, vil blive tilegnet gennem videnskabelige kilder som f.eks. Genetics Home Reference og PubMed. Jeg har kontakt til interne forskere fra Danmark, men også eksterne, som f.eks. en af verdens førende forskere inden for SMA, nemlig Adrian Krainer fra CSHL(Cold Spring Harbor Laboratory). Undertegnedes videbegær er baseret på fag i gymnasiet, Matematik A, Kemi A og Biologi B, da Bioteknologi ikke blev oprettet. Udover dette er jeg deltager på talentakademiet Science Talenter* på Biotek-campen på Sorø, og sidst men ikke mindst har undertegnede selv ovennævnte sygdom SMA, men af en grad som ikke er fysiologisk til hindre, for mit bidrag i faglige begivenheder. |
Har melatonin en effekt som behandling af angst hos børn og unge med en autismespektrumforstyrrelse?
| Projekttitel: | Har melatonin en effekt som behandling af angst hos børn og unge med en autismespektrumforstyrrelse? |
| Navn: | Maja Seier |
| Gymnasium: | Roskilde Gymnasium |
| Projektbeskrivelse: | Autismespektrumforstyrrelser, ASF, er en samlet betegnelse for en række gennemgribende udviklingsforstyrrelser, hvor der ses en afvigende udvikling af evnen til socialt samspil og både verbal såvel som nonverbal kommunikation. ASF er karakteriseret ved at være forskellig for person til person og genetisk heterogen, men forbindes med en række komorbide tilstande, såsom angstlidelser, depression, spiseforstyrrelser og søvnforstyrrelser. Melatonin er et neurohormon, som primært produceres i koglekirtlen i hjernen og som blandt andet er med til at regulere den cirkadianske rytme mellem søvn og vågen tilstand. Det bruges på nuværende tidspunkt som behandling for søvnforstyrrelser i forbindelse med ASF, som er en af de hyppigste komorbide tilstande, der menes at være til stede hos op mod 80%. Forskningsstudier har dog vist, at melatonin også kan have en effekt på andre symptomer end søvn, som ses i forbindelse med ASF. Det gælder blandt andet angst, depression, smerte og gastrointestinale dysfunktioner. Jeg har i mit projekt valgt at fokusere på angst og vil undersøge, hvorvidt melatonin har en effekt som behandlingsmiddel for angst hos børn og unge med en autismespektrumforstyrrelse, da både studier med dyr og mennesker har vist, at melatonin kan reducere angst. Min interesse for dette emne kommer af, at jeg har en lillesøster på 12 år, som har en autismespektrumforstyrrelse, og jeg i denne forbindelse har hørt om melatonin. Jeg har altid været nysgerrig og ønsket at forstå, hvad ASF er, men er ofte stødt på flere spørgsmål end svar. Jeg vil med mit projekt søge mere viden om ASF og en af de hyppige kormorbide tilstande angst. Med mere viden om emnet, er håbet, at forudsætningerne for at finde løsninger til at afhjælpe børn og unge med autismespektrumforstyrrelser forbedres. Jeg går til daglig på en naturvidenskabelig linje med Kemi A, Fysik B og Matematik A og er vant til at arbejde med naturvidenskabelige metoder. Da dette er et emne, jeg interesserer mig meget for, har jeg været til foredrag samt læst litteratur om emnet. For at kunne forstå og lære den nødvendige teori bag emnet, har jeg særligt fokuseret på at supplere min baggrundsviden omkring kroppen og hjernen, da dette ikke indgår i pensum for Biologi C. Jeg har læst og ledt efter forskning på området i databaser som pubmed.org, den danske forskningsdatabase og Google Scholar for at få indblik i nuværende forskning og metoder, hvilket jeg vil fortsætte med. |
| Projekttitel: | Hjernens harddisk |
| Navn: | Olivia Elisabeth Ulrich Fausbøll |
| Gymnasium: | Odsherreds Gymnasium |
| Projektbeskrivelse: | Hvordan kan man træne ens hjerne til at undgå demens eller bare mindske symptomerne? Hvorfor glemmer vi mere når vi bliver ældre og hvad sker der helt præcist i hjernen? Min oldemor, som jeg er opkaldt efter, døde da jeg var lille og havde i sine sidste år demens. Hun kunne bl.a. ikke huske min mor når hun ringede, selvom de altid har haft et nært forhold. Det er mærkeligt at være vidne til og i den grad sørgeligt. I dag er det min morfar, som har svært ved at huske. Det hele startede for 3-4 år siden, da han begyndte og glemme en smule. Det er siden dengang kun gået ned ad bakke, hvilket først gik op for mig for ca. en måned siden, da jeg snakkede med ham i telefonen. Jeg opdagede hurtigt, at han var helt rundforvirret, og jeg havde ingen idé om hvad jeg skulle gøre eller sige. Jeg er derfor blevet interesseret i at finde ud af hvad, der helt præcist sker inde i hjernen, når vi bliver ældre, og hvad man kan gøre for at forebygge demens eller generelt bare ens hukommelse. I min gymnasietid beskæftiger jeg mig mest med de naturvidenskabelige fag og har dermed også studieretningen biologi A og Kemi B, herunder har jeg også valgt MAT A og Idræt B. Det er alle fag, som interesserer mig, og det stod derfor klart, at jeg skulle vælge dette forskningsområde ud af de fire muligheder. Jeg synes det er interessant alt det kroppen kan og alt det vi allerede ved i dag. Men kroppen er stadig et mysterium på mange punkter og der er mange områder, som stadig er uopklaret. Første step ville være at undersøge emnet og finde ud af hvad man i dag allerede ved om demens og hjernens hukommelse. Herefter kunne man specificere sit emne endnu mere evt. finde eksperter, som kan hjælpe en med det videre forløb. |
| Projekttitel: | Hjernens indirekte manipulation til favorisering af attraktive mennesker |
| Navn: | Paulina Eugenia Larsen |
| Gymnasium: | Køge Gymnasium |
| Projektbeskrivelse: | Min problemformulering er: ”bliver mennesker ubevidst manipuleret af hjernen til at favorisere ”attraktive” mennesker?” Derved vil undersøge om hjernen manipulerer med mennesker til at der sker en ubevidst favorisering af ”attraktive” mennesker - og at favorisering derfor ikke er et bevidst valg man tager, på baggrund af en persons karakter, ambitionsniveau osv. Men sker på baggrund af "The halo effect", en teori som går ud på, at ”attraktive” mennesker opfattes som mere karismatiske, klogere, sundere (m.m.), end mennesker der anses for mindre attraktive, på trods af, at det ikke nødvendigvis er sandt - hvorfor er det sådan? Jeg mener det er relevant at beskæftige sig med, for om det er din egen grund til valg af partner, derfor du bliver afvist til en jobsamtale eller noget helt tredje. Så er det ”den brændende sol”, vi bliver alle ”brændt” af dette emne. Personligt selv, opstod interessen engang i 7. klasse da jeg skulle til en prøveeksamen og per automatik tænkte ”jeg skal tage briller og en skjorte på”. Det var en instinktiv tanke der kom af, at jeg ville fremstå klog, ordentlig osv., og ikke bare lyde det - hvorfor forbinder vi personlige karakteristikker med ens udseende? Her oplevede jeg følelsen af, at mit udseende ville have en betydning for min karakter. Lærere er fagligt uddannede, og det forventes at de forholder sig neutralt til alt andet end vores faglige viden. Men selvom jeg var klar over dette, sad tanken stadig fast. For jeg ved, at de ikke vil bedømme min eksamen ud fra at mit udseende har en betydning for den endelige karakter, men hvad nu hvis de ikke mener det ondt, hvad nu hvis vores hjerne bruger os som marionetdukker? Denne specifikke oplevelse var ift. eksamen, men fænomenet at dømmes ud fra ens udseende opleves på alverdens aspekter. Derfor anser jeg det for værende interessant at gøre rede for, hvorvidt det er vi bliver indirekte manipuleret med, på et videnskabeligt grundlag, b.la. med brug af en hjernescanner. Modsat at undersøge emnet ”favorisering af attraktive mennesker” fra et historisk/kulturelt perspektiv. Forskning i dette vil give en større forståelse af os selv, og for samfundet som en helhed, samt kan forskningen udnyttes til fremtidigt brug vedr. diverse opfindelser. Min studieretningslinje er engelsk a, russisk a og spansk a. Desuden har jeg biologi c. Jeg har ikke en naturvidenskabelig studieretning, men jeg er ambitiøs og passioneret om det arbejde jeg foretager mig, hvilket er kvaliteter jeg vil udnytte til dette projekt, på trods af, at jeg ikke decideret har en faglig baggrund der giver mening ift. mit emne. |
| Projekttitel: | Hormonforstyrrende stoffer i kosmetik produkter |
| Navn: | Signe Dahl Johansen |
| Gymnasium: | Herningsholm Gymnasium |
| Projektbeskrivelse: | Navn - Signe Dahl Johansen Gymnasium - Herningsholms erhvervsgymnasie HTX E-mail og telefonnummer Nr. 50 44 60 10 Email: Sign6842@herningsholm.dk Forskningsområde - SUND Projekttitel - Hormonforstyrrende stoffer i kosmetik produkter Projektbeskrivelse Jeg brænder for at arbejde med emnet hormonforstyrrende stoffer og hormonlignende stoffer i kosmetik produkter, fordi jeg har en personlig interesse, og fordi jeg synes, at det er dybt relevant at sætte fokus på eventuelle konsekvenser, som det kan have på kroppen og endda på fremtidige generationer. Jeg går selv meget op i at passe på, hvilke stoffer og kemikalier jeg udsætter min egen krop for, da forskning har vist, at det både kan påvirke fataliteten og fremkalde visse kræfttyper ved påvirkning fra hormonforstyrrende stoffer. Det meste af min viden inden for emnet kommer fra egnen research. Jeg har gennemført biologi på C-niveau i gymnasiet. Under forløbet vil jeg gerne, at der fokuseres på stoffer, som er at finde i kosmetikprodukter, da tusindvis af kvinder anvender og udsætter sin krop for det dagligt. Hver dag anvender de fleste kvinder makeup produkter og diverse pleje midler, hvor 60% af produktet optages af huden (kilde: https://sund-forskning.dk/artikler/makeup-uden-fiduser/ ). Derfor er det relevant at undersøge og skabe bedre belæg for, hvad vores hud udsættes for hver eneste dag, og hvordan det kan påvirke vores krop og multigenerationelle effekter. Siden 2009 har det været ulovligt i EU at teste ingredienser på forsøgsdyr, så hvordan sikrer vi os ordentlige test i dag til at undersøge effekterne af de kosmetiske produkter? Menneskekroppen er kompliceret, så hvordan kan vi være sikre på at anvendelse af in vitro-forsøg giver belæg nok for stoffernes effekter? Jeg kunne rigtig godt tænke mig at få kontakt til kemikeren fra virksomheden ’Miild’, da de arbejder meget med at udvikle produkter, der kan certificeres med svanemærket, AllergyCertified og ECOCERT COSMOS. Certificeringer som er svære at få i kosmetikbranchen. Udover at udvikle sunde produkter har kemikeren fra virksomheden Miild før arbejdet for Allergy Certified (kilde: https://miild.dk/om-os/ ). Som forskerkontakt har jeg tænkt mig at kontakte Sofie Christiansen. Sofie Christiansen arbejder for DTU, som forsker inden for blandt andet hormonforstyrrende stoffer (kilde: https://www.dtu.dk/service/telefonbog/person?id=39434&tab=2&qt=dtupublicationquery#tabs ). Under dette forløb ønsker jeg et fordybe mig og finde svar på blandt andet: - Hvilke hormonforstyrrende- eller hormonlignende stoffer kan udløse en cocktaileffekt, og hvilken skade gør de? - Hvornår en dosis af et bestemt stof bliver en belastning for kroppens homeostase/endokrine system? Altså få indsat bestemte grænseværdier for hvor meget af et stof, der må optræde i et produkt. - Hvordan testes der for hormonforstyrrende stoffer i dag, og hvordan optimerer man disse tests, så de bliver mest sikre |
| Projekttitel: | Idrætsskaders indflydelse i dag og hvordan de kan/bør stoppes |
| Navn: | Sebastian Hviid-Mahon |
| Gymnasium: | Aurehøj Gymnasium |
| Projektbeskrivelse: | Bevægelse: den mest naturlige og vidunderlige ting et menneske kan gøre. Ikke alene er det sjovt hvis du finder noget der passer til dig, det er også godt for dig. Der er blevet lavet utallige studier på området, og de har altid vist et klart sammenhæng mellem lykke og udøvelse af idræt. Men der er en ændring på vej. I sammenhæng med den forøgede sociale mobilitet og individualiseringen i vores samfund, da er vi mennesker blevet bedre rustet til at definere os selv. Dette lægger et enormt pres på alle unge mennesker af denne generation, da de fleste griber chancen for at ”kunne det hele”: præstationskulturen er født. Det er blevet en konkurrence, og selvom konkurrence kan være en god motivation, da kan det også være et stort pres og stres; ikke den ene uden den anden. Heriblandt kommer idrætsudøvelse: alle vil være hurtige og stærke, alle vil have noget at prale af… mig selv inkluderet. Som det fremgår af en rapport fra 2016 fra Idrættens Analyseinstitut, så er mængden af unge der går i fitnesscentre og som laver styrketræning steget gevaldig. Selv var jeg en dygtig løber som nummer 3 til mit skoleløb i 1.g, kun overgået af 2 3.g’ere. Jeg elskede løb og jeg puttede utroligt meget stolthed i det; det var en stor del af min identitet, og da det utænkelige så skete, da ramte jeg en ulykke uden sidestykke i mit liv. Jeg havde fået den idé, at jeg i en alder af 16 år ville løbe et Marathon, og siden optræningen tog fart sidste februar har jeg ikke kunne løbe; efterhånden i lidt over et år. Deltagelse i idrætsundervisningen har været næsten umulig, og selv bare det at stå op og synge i kor eller at danse til en fest var fuldstændigt uoverskueligt i de mange første måneder. Nogen skulle have fortalt mig, at det ikke burde gøre ondt sådan. På en eller anden måde burde nogen – mig selv inkluderet – have vidst, at det var på tide at skære ned, men ingen hjælp kom, og jeg kunne heller ikke hjælpe mig selv. Store sportsudøvere har der altid været, men altid som del af klubber, hvor der var en trænere til at rådgive en. Det er netop nu, hvor den individuelle træning er trådt i karakter, at den rådgivning mangles. Nogen burde oplyse en, nogen burde kunne hjælpe en. Så tænkte jeg: Er det ikke skolens arbejde? Af alle de idrætstimer hvor man har lært at spille utallige forskellige boldspil, hvorfor har man så ikke lært det basale princip bag idrætsudøvelse? At der til al sport er en yin og yang. Muskler skal nedbrydes, og så skal de bygges op igen vha. af ro. Lyt til din krop. Hvis du kigger på pensummet for alle tre års idrætsundervisning (både B og C), da er der afsat præcist 0 moduler til læren om idrætsskader. Det er fint at jeg nu kan kaste et spyd, men det hjælper mig ikke, hvis min arm ikke fungerer. Så mit mål er, at der skabes mere opmærksomhed på hvordan idræt udøves korrekt, eventuelt som en del af et idrætspensum. Som en del af min forskning vil jeg gerne besøge et idrætsinstitut, hvor jeg kan få nærmere indsigt i statistikker angående idrætsskader samt hvad eksperter giver af råd til forebyggelse mod idrætsskader, noget som jeg efterhånden selv ved en masse om efter flere besøg til min egen idrætslæge, men som jeg gerne vil vide mere om, da jeg synes det er umådeligt spændende. |
| Projekttitel: | Kan man få kræftceller til at begå selvmord |
| Navn: | Nicoline Jæger |
| Gymnasium: | Bagsvaerd Kostskole og Gymnasium |
| Projektbeskrivelse: | Mange i dag har oplevet at miste en af deres kære til kræft. Jeg vil med mit projekt gerne kigge nærmere på kræftforskning, og se på om det er muligt at få kræftceller til at begå selvmord. De normale celler i kroppen kan aktivere et program, som koder celledød, kaldet apoptose. Kræftramte celler har deaktiveret programmet og det er sådan kræften opstår. Jeg vil gerne undersøge, om der er muligt ved hjælp af genteknologi at få kræftceller til at kode for apoptose igen og dermed dræbe kræftcellerne uden brug af stråling, som også skader de sunde og raske celler. Jeg har gennem min skoletid altid haft en kærlighed til bioteknologi, og har deltaget i Unge forskere og forskellige biotek camps. Jeg valgte at starte på et 5 årigt biotekforløb på Bagsværd Kostskole og Gymnasium allerede i 7. klasse, og lige siden er min interesse for bioteknologien bare vokset. Jeg har været i praktik hos Lundbeck og set, hvordan deres forskning foregår, og har planer om at uddanne mig inden for bioteknologi. Jeg mener derfor, at jeg har en god forståelse af emnet. Gennem arbejdet med projektet vil jeg gerne se om det er muligt at finde frem til nogle forskellige forsøg, og sætte mig mere ind i, hvordan de normale celler koder for apoptose, og hvilke signalstoffer der er med i processen. Jeg har fundet frem til at nogle af kræftcellerne har forskellige genomer, og dette kan være en udfordring, da jeg derfor ikke kan bruge den samme metode til at ændre i alle kræftceller, men det ville være oplagt at kigge nærmere på dette. Når jeg får en bedre forståelse for, hvordan apoptose fungerer i cellerne, vil det måske være muligt at finde frem til et gen, som kan udskille nogle af de signalstoffer, som skal til at sætte gang i apoptose. Så jeg vil derfor sætte mig grundigt ind i, hvordan apoptose fungerer i kroppen, hvorefter jeg vil kigge nærmere på de forskellige genomer i kræftcellerne. |
| Projekttitel: | Kan man opnå samme lugtreduktion, men uden at ændre bakteriesammensætningen i armhulen ved brug af deodorant? |
| Navn: | Anna Sophie Rosenborg Eriksen |
| Gymnasium: | Frederiksværk Gymnasium |
| Projektbeskrivelse: | Jeg vil gerne finde ud af, hvordan man effektiviserer armhulehygiejnen. Ingen ønsker at lugte dårligt, og derfor er deodorant anvendelig. Deodorant påvirker nemlig bakterie-sammensætningen i armhulen ved at nedsætte antallet af lugtproducerende corynebakterier, hvorved antallet af ikke-lugtproducerende stafylokokker i armhulerne øges. Når man så samtidigt vælger at barbere sig under armene, som mange – især kvinder – gør, så stiger antallet af stafylokokker yderligere. Kommer man så til at skære sig, så er man meget udsat for en infektion. Derudover oplever mange også irritation under armhulerne grundet for meget deodorant. Jeg fik denne viden, fordi jeg læste en bog om mikrober. Jeg synes, det var yderst interessant, og jeg tænkte derfor på, om man kunne opnå samme virkning som deodorant uden disse negative følger. Jeg synes desuden, at det er et spændende emne, fordi det ikke virker til, at mange tænker over konsekvenserne af deodorantbrug. Ligeledes vil det at beholde den naturlige bakteriesammensætning sandsynligvis nedsætte antallet af armhuleinfektioner, hvilket vil bidrage til et lavere antibiotikaforbrug. Jeg vil opliste de kemikalier i armhule-deodorant, der påvirker bakteriesammensætningen i armhulen, herunder om der er forskel mellem forskellige deodorantmærker. Her kunne jeg hente min viden fra dels indholdsoplysninger på deodoranter, dels fra deodorantproducenter. Derudover vil jeg se på, om man kan fjerne lugten på anden vis, uden at man går ind og ændrer bakteriesammensætningen, eksempelvis om man kan påvirke de lugtende bakterier, så de stopper med at lugte. Her kunne jeg inddrage forsøgspersoner, hvor jeg får dem til at bruge to typer deodoranter. Her vil jeg se, om der er sket en forskel, både med hensyn til bakteriesammensætningen, men også til forsøgspersonernes velbefindende såsom hudirritation. Mit formål bliver altså at undersøge, om man kan opnå samme lugtreduktion, men uden at ændre bakteriesammensætningen i armhulen ved brug af deodorant. Min faglige baggrund for at lave projektet er, at jeg går på STX med linjen biologi A og kemi B, så derfor har jeg allerede viden indenfor mikrobiologi og kemi. Herudover har jeg min far, der er uddannet dyrlæge og arbejder som institutleder på KU, og som har givet mig mange gode bøger om biologi, mikrobiologi og kemi. |
| Projekttitel: | Kan man ved hjælp af sine egne stamceller gøre det muligt at genskabe en nye lever? |
| Navn: | Gabriele Maxima Madsen |
| Gymnasium: | Gammel Hellerup Gymnasium |
| Projektbeskrivelse: | Levertransplantation indebærer at man fjerner den syge lever, eller en syg del af leveren, og erstatter den med en ny lever/del fra en rask lever. Dette er en meget omfattende behandling, som kræver et omhyggeligt valg af donor. En donor vil oftest være en person, dræbt i en ulykke. Derfor er tilgangen til en ny lever meget lille. Operationen er heller ikke problemfri for donoren, da der er en dødelighed på 0,5%. Derudover er der ca. 20%, som får problemer efter operationen. For at optimere fremtidige levertransplantationer, vil jeg undersøge om man via sine egne stamceller kan benytter disse til, hvis man senere skulle have brug for en ny lever. Stamceller har egenskaben at kunne reparere sygt væv i kroppen, hvis dette bliver beskadiget. Lige nu kan stamceller kun reparere mindre skader i kroppen. Stamceller bliver allerede brugt som indsprøjtning til hjertepatienter. Her kan stamcellerne bruges til at hjælpe de omkringliggende celler til at danne nye kar- og hjertemuskelceller. Jeg vil undersøge, om dette kunne være en mulighed til at fremme behandling hos leverpatienter. Levertransplantationer er en af de sværeste transplantationer at udføre, derudover er der lang venteliste til en ny lever. Dette betyder, at der er mange mennesker, som har brug for en lever, og som i sjældne tilfælde har mulighed for at modtage en ny. Nogle når ikke engang at modtage en ny inden det er for sent. Derudover kan det risikere efter operationen, at kroppen afstøder det nye organ. Derfor fik jeg en ide, der går ud på, at man fx via stamceller fra sin moderkage vil kunne lave en sprøjte, som vil generere det beskadigede væv i sin egen lever. Eller måske helt kan få kroppen til selv at genskabe en ny lever. Jeg har altid haft en stor interesse for stamcellers funktion til at generere ødelagt væv. Og det er noget som jeg sagtens ser, at jeg kunne have lyst til at arbejde videre med i min fremtidige karriere. Jeg har også stor interesse i at finde mere ud af, hvad stamceller ellers har af funktioner. Til grundlag for min viden har jeg læst en masse artikler fra bl.a. videnskab.dk og danstem.dk. Derudover arbejder min far på det sundhedsvidenskabelige fakultet, og har kontakter hos Danstem, Danmarks største undersøgelsesinstitution indenfor stamceller. Derfor vil jeg gerne søge viden hos en forsker, der forsker i stamceller. Jeg vil også søge viden omkring levertransplantationer og ressourcerne bag udførslen af en transplantation. Her vil jeg snakke med en læge eller forsker på fx Medicinsk Klinik for Mave-, tarm- og leversygdomme på Rigshospitalet. Også for at få en forståelse indenfor, hvad det vil kræve at kunne udføre en behandlingsmetode til leverpatienter via stamceller. |
| Projekttitel: | Kan vi påvirke vores bevidsthed under søvnen? |
| Navn: | Emilie Sisse Hansen |
| Gymnasium: | Odsherreds Gymnasium |
| Projektbeskrivelse: | Drømme er blot et hjerneprodukt, men er det muligt at manipulere med hjernen og dermed manipulere med ens drømme? Drømme er et bredt koncept, med lucide drømme, søvnlammelse og mareridt. Derfor synes jeg, at det er spændende, hvordan fantasien kan udfolde sig på så mange forskellige måder, både gældende for mørke-, og lyse drømme. Her er det også interessant at dykke ned i, hvorfor man egentligt drømmer. Da jeg var yngre, var søvnlammelse en tilbagevendende begivenhed, som nok er noget af det mest skræmmende, som jeg har oplevet. Ved fuld bevidsthed og ingen mulighed for bevægelse, så var jeg efterladt i en panikangst lignende tilstand, som jeg ikke kunne bryde ud af. Det kunne derfor være interessevækkende at undersøge, hvorfor nogle mennesker oplever dette, og yderligere undersøge hvad der sker i hjernen underlagt denne tilstand. At have så meget magt over sine drømme, at man rent faktisk kan have fuld kontrol over begivenhederne og handlingerne, er uimodsigeligt mærkeligt. Diverse videoer på nettet snakker om, hvordan du selv kan have lucide drømme, og jeg tog det på mig selv at teste dette. Jeg vågnede morgenen efter, og jeg kunne ikke forstå at jeg selv havde haft fuld kontrol over mine drømmehandlinger. Havde jeg mon manipuleret min hjerne til at opnå denne lucidhed? Efter denne oplevelse er det derfor blevet meget interessant for mig netop, at finde ud af hvordan denne manipulation fungerer neurologisk, og hvad der foregår i hjernen under disse lucide drømme. Eftersom jeg går på den naturfaglige studieretningslinje Biologi A/Kemi B, så er det særligt interessant for mig at forske i neurologiske problemstillinger inden for humanbiologi. I dette forskningsprojekt kommer jeg til at arbejde hhv. biologisk, men også psykologisk, da især søvnlammelse påvirkes af forskellige psykologiske faktorer såsom tanker, oplevelser og følelser. Projektets centrale forskning kommer til at bestå af EEG-målinger, til at observere hjerneaktiviteten i disse forskellige søvnstadier. Ydermere kunne det også være spændende at foretage spørgeundersøgelser for, at undersøge om alder og køn har betydning indenfor de forskellige søvnfænomener. |
| Projekttitel: | Kostens betydning for faglig præstation |
| Navn: | Magnus Sand Elsborg Aarebrot |
| Gymnasium: | Risskov Gymnasium |
| Projektbeskrivelse: | Kostens betydning for faglig præstation Gymnasieelever skal præstere hver eneste dag i skolen, for at opnå en faglig dygtighed. Men kan kosten være en faktor i hvor godt man præsterer? Kosten har en essentiel rolle, i hvor godt man kan præstere, da det er kroppens brændstof. Dette er et yderst relevant emne for elevers skolegang, hvis det viser sig, at kosten kan resultere i bedre resultater. Jeg har selv, fra elitesport miljøet, oplevet hvor vigtig en faktor kosten er i at kunne præstere optimalt. Jeg er nysgerrig over, om det er muligt at få en elev til at opnå bedre karakter, igennem en bedre kostvane, da kosten er det sidste led i at skabe optimale forhold for eleven. Igennem et pilotstudie, vil jeg opsætte rammer for et forsøg, der vil bygge på forsøgspersoners præ-station ved en prøve før og efter, de har indtaget en optimal kost. Her vil jeg, ved hjælp af en ernærings ekspert, forsøge at skabe en optimal kost. Jeg vil derfor gennem mit forskningsprojekt forsøge at finde et svar på, om den optimale kost, kan være med til at skabe en forbedring af det faglige niveau. Jeg vil også forsøge at af-dække de konsekvenserne der er ved at ikke få en optimal kost op til en eventuel prøve. Jeg har igennem Idræt og biologi fået faglig indsigt, der har oplyst mig mere om, hvordan kosten kan påvirke kroppen, og hvilke konsekvenser det har, hvis kroppen ikke har fået den rette ernæring. Jeg vil forsøge at udvikle et projekt, som kan hjælpe danske gymnasieelever med at bygge en optimal kost, som kan forbedre præstationsevne under eventuelle prøver. |
| Projekttitel: | Kroppen og blodet. |
| Navn: | Malou Emilije Rasmussen |
| Gymnasium: | Odsherreds Gymnasium |
| Projektbeskrivelse: | • Hvor i en krop, uden ukendte udgange, kan blodet forsvinde hen, og er det muligt at blodet bare ”opløses” uden videre forklaring? • Min bedstefar taber en masse blod og får ofte flere liter på sygehuset, men ingen ved hvor blodet forsvinder hen. Han kan desværre ikke gøre så meget selv, og kæmper til hverdag med småopgaver, som vi ikke tænker over. Min bedstefar er snart 80 år gammel, og har altså nogle skavanker udover blodmangel – men selv om der muligvis ikke er lang tid igen, kunne jeg godt tænke mig at forske i, og muligvis finde frem til, hvad der er skyld i, at op til flere liter af hans blod, forsvinder ud i den blå luft – og evt. om blodmanglen er skyld i de fleste af hans skavanker? I min familie er der en tendens til diverse sygdomme; min farmor er død af livmoderhalskræft, min farfar døde af en blodprop og på min mors side af familien har jeg bl.a. en mormor som måtte af med et bryst for at overleve brystkræft, og min mor med slidgigt – kan dette evt. have noget med det at gøre, og i så fald hvor stor betydning har det? • Min studieretning på OG er Biologi A, Kemi B – jeg tænker og håber at i hvert fald biologi (hvor vi allerede har haft et forløb om kredsløbet) kan hjælpe min forskning godt på vej. Derudover er det fag jeg interesserer mig for, og finder spændende, samt jeg har personlig ”erfaring” med emnet – det tænker jeg også kan være med til f.eks. at motivere mig og, igen, hjælpe mig på vej. • Jeg vil starte med at undersøge om der findes forskere der forsker i dette emne i forvejen, og i så fald hvad de har fundet frem til. Derefter håber jeg at bl.a. biologi-faget vil kunne hjælpe mig med at finde relevant information og/eller muligvis forsøg der kan udføres. |
| Projekttitel: | Kuldes effekt på mennesket med særligt fokus på styrke og udholdenhed. |
| Navn: | Tobias Haslund Christensen |
| Gymnasium: | Frederiksværk Gymnasium |
| Projektbeskrivelse: | Spørgsmålet jeg vil prøve at finde svar på er: ”Vil det at leve i køligere temperaturer øge menneskets styrkemæssige ydeevne?” Grunden til at jeg vil prøve at finde svar på spørgsmålet er, at jeg ved at sportsfolk i lang tid har brugt kuldeterapi som restitutionsmetode og til at øge deres ydeevne. Sammen med det betyder det også noget for mig personligt, da jeg selv er styrkeløfter og også selv er vild med kulde; jeg er også en del af en stor gruppe venner som træner, og vi leder altid efter nye måder at blive stærkere på. Jeg har meget erfaring inden for styrketræningsverdenen med meget viden om træning og sikkerhed inden for området (uddannet personlig træner). Jeg ved også noget om kroppen og hvordan den reagerer ved udsættelse for kulde. Foreløbigt, har jeg en ide om, at jeg, for at få svar på mit spørgsmål, vil lave forsøg hvori jeg samler empiri fra brugere af mit lokale træningscenter, om de, med styrketest ved start og slut af forsøget, vil træne ved brug af et bestemt træningsprogram. Nogle vil så, ved siden af træningen, udsætte sig selv for kuldeterapi dagligt, og de andre vil så bare træne under normale omstændigheder. Jeg vil arbejde med et lignende forsøg, hvor der ikke bliver trænet, og en styrketest vil så udføres ved start og slut af forsøget for at se, om kuldeterapi i sig selv kan øge styrke og udholdenhed. Resultaterne bliver derefter bearbejdet for at finde mulige svar på spørgsmålet. Jeg inddrager den viden, der findes på området – naturligvis også for at undersøge, om der er en videnskabelig forklaring, hvis resultaterne, jeg får frem gennem mine forsøg, er positive. Som ekspertkilde tænker jeg at kontakte en fra WHM (wim hof method) som specialiserer sig inden for kuldeterapi og dets indvirkning på kroppen. Ligeledes vil jeg inddrage relevante sundhedsvidenskabelige eksperter på området med særlig henblik på at få viden om, om hvad kulde gør ved kroppen, dels ved kort eksponering, men også ved længerevarende eksponering. |
| Projekttitel: | Kunstig nerveceller |
| Navn: | Marcus Weichel Selsmark |
| Gymnasium: | NEXT Sukkertoppen Gymnasium |
| Projektbeskrivelse: | Hvordan er det muligt ved hjælp af bioteknologi at kunne konstruere kunstige nerveceller? Grunden til at jeg vil undersøge dette det område er; at jeg kende til et par stykker som har været ud for uheld, som fejloperationer eller motorcykelstyrt. Den ene er lam i det mest af kroppen fra nakken og ned. Den anden har problemer med det ene ben. Jeg vil godt undersøge hvordan man ved hjælp af bioteknologi kan reparere nerveceller. Det vil jeg kigge på ved hjælp af fire forskellige metoder. Hvis en nerve er skåret over, vil det sige de nerver der er forbundet til den stadigvæk virker. De andre nerver prøver at sende signaler op til hjernen, men på grund af den ødelagte nervecelle når signalet ikke op til hjernen. Teknisk set kan man i teorien springer den ødelagte nerve over, da de andre er intakte. Da det er et kemisk- og elektrisksignal der bliver sendt igennem en nerve, skal der bygges en bro. Broen skal kunne fører de signaler henover den ødelagte nervecelle til dem der virker, men også signalerne fra hjernen skal sendes tilbage henover broen. Det kunne være muligt at få lavet en bro hvor den ene retning er positiv og den er negativ, når Na+-ionerne kommer gennem vendes ladninger om, så den der var negativ før, er positiv nu og omvendt. Når K+-ionerne kommer igennem den anden vej, går ladningerne tilbage til det de var først. Idé 1: - Kunstig fremstillet nervecelle (3D printet med rigtigt eller kunstigt fedt). Problemer: - Kroppen skal acceptere den kunstige fremstillet nervecelle. Idé 2: - Bro der kobler sig til mere end en nervecelle, hvor Na+- og K+-ioner kan passere igennem Problemer: - Kroppen skal acceptere ”broen” og signalet skal gå den rigtige vej igennem. Idé 3: - Gensplejsning af firbens stamcelle ind i menneskets, så vores helbredelsesevne forbedres. Problemer: - Mulige udvikling af skæl, hale og andre firben egenskaber. Idé 4: - Chip der kontrollere et system af nerveceller og et EXO-skelet. Problem: - Chippen og skelet skal arbejde overens med resten af kroppen, plus materialet skal ikke forgifte kroppen. Jeg vil gerne inddrage bioteknologer, doktor/læger, fysioterapeuter og biologer. Bioteknologer til at hjælpe med selve konstruktionen af kunstige nerveceller eller selv reparerende nerveceller. Doktor/læger til at undersøge og holde øje med hvis der skal udføres på patienter. Men også til teori i forhold til mængden af patienter og hvordan de ender med at få ødelagt nerve. Fysioterapeuter i forhold til folks genoptræning og helingsproces. Biologer til at fortælle konkret teori om firbens stamceller og om muligheden for gensplejsning. |
| Projekttitel: | Kunstige enzymer |
| Navn: | Anne Wenzell Kjemtrup Sørensen |
| Gymnasium: | Herning Gymnasium |
| Projektbeskrivelse: | Kunstige enzymer var et enme jeg fandt meget interessant, da det interesserer mig, hvordan vi som samfund kan forbedre vores tilværelse og gøre nogle af de processer som foregår omkring mig mere effektiv. Derfor tænkte jeg enzymer i forbindelse med kemisk produktion, da enzymer spiller en stor rolle inden for kemisk produktion. De kan hjælpe med at gøre en kemisk reaktion mindre energikrævende, som vil kunne gøre den kemiske industri billigere og mere effektivt. Derfor har jeg spørgsmålet: Kan kunstige enzymer med bottom-up design produceres så de er industrielt interessante og økonomisk grentabel? Netop fordi jeg har af interesse at finde en mere effektiv måde indenfor kemisk produktion. Dertil finder jeg det rigtig meget interessant at man kan fremstille kunstige enzymer, som ikke er blevet skabt i en organisme, men derimod i et laboratorie. Det at man kan fremstille noget kunstigt som har samme virkning, som det der findes helt naturligt omkring os. Som den faglige baggrund jeg selv har, er at jeg går i 2.g på HTX i Herning. På HTX går jeg på linjen sundhedsvidenskab, og har matematik på A-niveau og bioteknologi på A-niveau. Dertil har jeg et ønske om få kemi A næste år, så min grundviden angående enzymer skulle gerne være på plads. Angående ideer til projektet har jeg tænkt på om man kan lave eksperimenter - herunder at få designet mine egne kunstige enzymer, som kan hjælpe verden på en eller anden måde. Jeg har stadig ikke fundet ud af noget helt konkret, da jeg stadig ikke er sikker på hvad for en type enzym det skulle være og hvad den skal kunne. Det betyder derfor at jeg vil i kontakt med forskere som netop arbejder med kunstige enzymer. Jeg tænker som udgangspunkt at det vil være fra Aarhus universitet, da jeg i fremtiden er rimelig sikker på at det er der jeg vil studere fremadrettet. |
| Projekttitel: | Kæledyrs påvirkning på mennesker – kan kæledyr forbedre livskvaliteten hos beboerne på danske plejehjem? |
| Navn: | Sara Bundgaard Nielsen |
| Gymnasium: | Frederiksværk Gymnasium |
| Projektbeskrivelse: | Jeg har altid haft en stor interesse for dyr, og efter at have hørt om ideen med kæledyr på plejehjem, blev jeg yderst interesseret i at vide mere. Derfor vil jeg gerne dykke længere ned i dette emne, og undersøge hvordan kæledyr påvirker menneskers psyke og velvære. Jeg vil ydermere gerne undersøge, hvordan kæledyrenes tilstedeværelse påvirker beboerne på plejehjemmene, og om det kunne være med til at forbedre beboernes livskvalitet. Jeg vil forske i, om det er en ide man skulle overveje at indføre rundt omkring på de danske plejehjem. For at finde ud af dette, vil det selvfølgelig indledningsvis være en god ide at undersøge hvilke fordele og ulemper, det kunne have at få et kæledyr på et plejehjem. Jeg har en naturfaglig studieretning, som giver mig en god mulighed for at kunne gennemføre min undersøgelse. På min studieretning har man biologi A, kemi B og matematik B, som jeg har tænkt mig at hæve til A. Med disse fag har jeg en naturfaglig viden, som jeg kan anvende når jeg skal arbejde med mit projekt. Udover at have biologi, kemi og matematik har jeg også psykologi C, som jeg hæver til B niveau. Dette fag kan også være en stor fordel for mig, når jeg skal gennemføre min undersøgelse. Jeg har indtil videre allerede haft følgende overvejelser: Jeg vil i løbet af dette forskningsprojekt sætte mig ind i de foreløbige erfaringer, der er gjort på dette område – fx erfaringer med de forsøgshundeprojekter, der foregår rundt omkring i landet. I Sverige har de flere erfaringer på området, så her kan jeg forhåbentlig også hente erfaring og viden. Ligeledes vil det være interessant at interviewe både beboere og personale på de lokale plejehjem i Halsnæs kommune samt kommunalpolitikere. Jeg vil ligeledes indsamle empiri mht hvad pårørende synes om ideen, om at have kæledyr på de danske plejehjem. De udgør en vigtig faktor mht at påvirke politikere og beslutningstagere. Jeg vil under arbejdet også inddrage nogle undersøgelser, der er lavet af eksperter inden for lige netop dette område. |
| Projekttitel: | Livskvalitet hos unge voksne med inkontinens |
| Navn: | Laura Klifforth Hemmingsen |
| Gymnasium: | Roskilde Gymnasium |
| Projektbeskrivelse: | Jeg har gennem mit liv vokset op med nedsat produktion af det antidiuretiske hormon, samt overaktiv lille blære. Dette resulterer i lange udredningsforløb for inkontinens både dag og nat. Inkontinens er et tabulagt emne som mange går og slås med i hverdagen, og derfor skal det belyses som en sygdom/problem der er lige så normalt og okay som andre sygdomme. Det antidiuretiske hormon produceres i hypofysens baglap og herefter frigives i blodet. Det antidiuretiske hormon regulerer vandbalancen via nyren. Mangel på hormonet resulterer i kroppens manglende signal for bl.a. nedsat produktion af urin om natten. Udredning for inkontinens er typisk først noget der sker i en forholdsvis høj alder, da puberteten kan have en afgørende rolle for inkontinens hos børn. Dermed er der mange unge voksne som lider dagligt af inkontinens. Livet med inkontinens kan afholde én fra ting man gerne vil eller opleve. Tanken og frygten for at tisse i bukserne ”kontrollerer” hverdagen. Inkontinens som emne er svært at snakke om, da emnet er meget tabubelagt samt har personer som ikke har problemet svært ved at sætte sig ind i det. Ideen om vandladningsproblemer er for ”normale” personer en smule ulækkert og meget distanceret. Derfor vil jeg gerne fokusere på problemstillingen: - Hvordan er livskvaliteten for unge voksne med inkontinens og hvordan kan man vende det tabubelagte emne til et accepterede emne? Jeg har en urologisk sygeplejerske på Roskilde Sygehus i familien samt forskerkontakt Charlotte Graugaard Jensen. Dette emne har en forening, hvor viden og klinikker står oplyst. Mit udgangspunkt i undersøgelse om problemstillingen, vil være en grundig baggrundsviden og udforske den med både personer med og uden inkontinens. Under projektet vil jeg snakke og stille spørgsmål for at forhøre mig i hvordan andre har det og hvordan normale gennemsnitlig opfatter problemet. Ligeledes vil at tage afsæt i min egen situation, erfaringer og oplevelser. |
| Projekttitel: | Mad som medicin - findes der måder hvorpå man omgår medicin, og spiser sig rask med den rette kost? |
| Navn: | Hamza Zaman |
| Gymnasium: | Frederiksværk Gymnasium |
| Projektbeskrivelse: | Når man bliver syg, tager man til lægen. Lægen foretager en række undersøgelser og tests og stiller en diagnose. På baggrund af den diagnose får man noget medicin man skal tage som forhåbentligt medfører at man får det bedre. Denne medicin har af og til nogle bivirkninger. Nogle af bivirkningerne er ubetydelige mens andre kan gå hen og blive ret alvorlige. Jeg vil gerne undersøge muligheden for at anvende mad som medicin. Fx er det et velkendt råd, at man bør drikke tranebærjuice imod urinvejsinfektioner, eller at hvidløg fortynder blodet og derfor nedsætter risikoen for blodpropper eller at honning har en antiinflammatorisk virkning. Medicin er ikke nødvendigvis dårligt men hvis man kan undgå bivirkninger ved piller og eksempelvis spise mere spinat for at indtage mere jern som hjælper blodomløbet, hvad er så ulempen? Jeg har altid undret mig over hvorfor nogle mennesker blive syge mens andre er sunde og raske hele livet. I dag ved man godt at det kommer meget an på livsstil, livsførelse, kostvaner men også DNA og arvelighed. Det sidste er faktorer som man som sådan ikke kan gøre så meget ved, men hvis man kunne forebygge og formindske risikoen for sygdomme det løber i ens familie ved at lægen udskriver en recept på at man skal øge indtaget af fødevarer med et bestemt mineral eller molekyle burde det ikke være en valgmulighed. Derudover vil borgere med mere viden om kostens indvirkning på helbredet selv aktivt kunne gøre noget for at forebygge dårlig helbred. Jeg vil forske i hvilke fødevarer og fødevaregrupper der modvirker hvilke sygdomme/diagnoser. Jeg vil analysere og eksperimentere på forskellige frugter og grøntsager mm. for at se hvilke vitaminer og mineraler de indeholder, og undersøge om der er sammenfald med piller og/eller andet medicin. Jeg vil undersøge hvad der kræves før at det bliver muligt at sætte lid til mad som medicin og om det kan valideres nok til at give patienterne muligheden for at vælge det som behandlingsmulighed. Der skal selvfølgelig tages forbehold for at ikke alt kan helbredes gennem kost. Jeg har kemi og matematik på højt niveau, så jeg vil bruge den viden jeg har fra undervisningen til at efterbehandle resultaterne af mine undersøgelser og perspektivere det til sygdoms- og behandlingsforløb for en patient. For at hjælpe mig på vej vil jeg snakke med forskere indenfor både fødevarer og medicin, da de kan guide mig på vej og give mig den rette vejledning ift. tilrettelæggelse af forsøg og undersøgelser og jeg vil evt. snakke med læger, da jeg med dem kan diskutere muligheden for at benytte omlægning af kost som en behandlingsmulighed før alt andet. |
| Projekttitel: | Mangel på aktivering af brunt fedt som medvirkende årsag til børnefedme. |
| Navn: | Emilie Holst Lange |
| Gymnasium: | Aurehøj Gymnasium |
| Projektbeskrivelse: | mit projekt vil jeg undersøge følgende problemformulering: Kan den markante stigning af svær overvægt hos børn være relateret til manglende kuldepåvirkning som barn? I løbet af de seneste årtier er antallet af overvægtige og svært overvægtige (BMI over 30) steget så meget globalt, at overvægt i dag anses for at være en epidemi. Svær overvægt er i sig selv ikke en sygdom, men det kan medføre en række kendte alvorlige følgesygdomme som eksempel type 2 diabetes og hjerte-kar-sygdomme. Stigmatisering af overvægt gør desuden, at det kan være psykisk svært for børn og unge. Den øgede forekomst af svær overvægt kan skyldes mange forskellige livstilsændringer, det gælder blandt andet mindre fysisk aktivitet og mere usund kost. Udover disse livstisændringer er børn dog også begyndt at lege mindre udenfor og får dermed ikke stimuleret deres brune fedt i samme omfang som tidligere. Nyeste forskning har vist, at der er en sammenhæng mellem kroppens brune fedt, termogenesen og overvægt. Yderligere tyder forskningen på at mængden af brunt fedtvæv er mindre ved højt BMI i forhold til lavt BMI. I den sammenhæng vil jeg undersøge, om børn er mere følsomme overfor aktivering af brunt fedt ved kuldepåvirkning pga. deres høje produktion af væksthormon. Denne viden vil muligvis kunne bruges præventivt til at forbygge overvægt ved blandt andet at udsætte børn for kolde omgivelser. Jeg har altid interesseret mig meget for naturvidenskabelige emner og har en naturvidenskabelig linje i gymnasiet. Yderligere lavede jeg projektarbejde i 9. klasse om svær overvægt hos børn og de fysiske og psykiske konsekvenser. I denne sammenhæng var jeg ude på Holbæk Sygehus, hvor de har Danmarks førende afdeling for behandling af svær overvægt hos børn. I forbindelse med projektet fik jeg øget interesse for behandlinger og præventive løsninger. Jeg har talt med en forsker, der har viden inden for emnet, som mener, at tilgangen til emnet er relevant, og at det ikke umiddelbart er en vinkel, der er blevet undersøgt tidligere. Fremadrettet vil jeg læse mere om brunt fedt, væksthormon og den forskning, der allerede er lavet inden for området. Yderligere vil jeg kontakte en forsker på Københavns Universitet (Lektor Camila Scheele), der i samarbejde med læger fra hospitaler har indsamlet brunt fedt fra både overvægtige, slanke og vinterbadere og som er i stand til at gro dem i kultur. For at belyse min hypotese vil jeg udsætte sådanne brune fedtceller for forskellige koncentrationer af væksthormon og derefter udsætte dem for det hormon der frigives ved kulde. Perspektivet i opgaven er at opnå ny viden for at kunne forebygge og afhjælpe svær overvægt." |
| Projekttitel: | Manipulation af mikroorganismer |
| Navn: | Kristina Khodjayan |
| Gymnasium: | NEXT Sukkertoppen Gymnasium |
| Projektbeskrivelse: | Jeg vil gerne undersøge noget om hvordan man kan manipulere med eksisterende mikroorganismer, så de kan bruge deres egenskaber til vores fordel. Min foreløbige problemstilling lyder: Kan man udnytte mikroorganismers egne egenskaber til at udføre en ønsket handling? Hvordan vil man kunne udnytte en mikroorganisme til at ”ødelægge” nogle syge celler eller ændre nogle muterede celler? Jeg synes, at dette emne er meget interessant og jeg har selv læst en del om det. Jeg har biologi og kemi på A-niveau og med kombinationen af det og personlig interesse har jeg en solid faglig baggrund. Derudover er jeg en del af UNF og jeg har været med på deres kemicamp, hvilket har givet mig en bredere forståelse for kemifaget. Dette år har jeg stærkt overvejet at tage på bioteknologicamp, hvilket også vil kunne give mig en bredere viden, som jeg så vil kunne bruge i mit projekt, da det ligger under forskerspirerforløbet. Generelt giver disse fag et godt grundlag for videreudvikling af nye forskningsprojekter under genetisk manipulation og sygdomsbekæmpelse, da jeg både skal have en bred viden inden for hvordan man kan bruge en bestemt mikroorganismes egenskaber og hvordan det vil påvirke den syge celle og cellerne omkring at bruge den mikroorganisme. Det er meget bioteknisk, men det vil også kræve en viden om de kemiske synteser der skal blive brugt undervejs. Jeg har snakket med en fra DTU, som har forsket i hvordan man kan udnytte andre mikroorganismers egenskaber til at ødelægge lungekræftceller, ved brug af siRNA. Det var et bachelorprojekt og der blev brugt en masse tværfaglig viden, som resulterede i, at de brugte mange forskellige metoder. Der var 4 vejledere til dette projekt, så der vil være rig mulighed for at kunne tage kontakt til mindst en af dem der var med inde over dette. bachelorprojekt. Formålet med mit forskerprojekt er at finde en ny måde at bekæmpe muterede eller syge celler på uden at skade den krop som de sidder i. |
| Projekttitel: | Matematiske metoder til at diagnosticerer kræft |
| Navn: | Alberte Holm Ingersen |
| Gymnasium: | Vordingborg Gymnasium og HF |
| Projektbeskrivelse: | Modermærke kræft også kaldt malignt melanom er en sygdom, som mange danskere hvert år bliver diagnosticeret med. Helt op til 2250 mennesker dør hvert år i Danmark af malignt melanom, og jeg synes det er alt for mange. Malignt melanom kan forekomme efter en person har haft sit modermærke meget i solen, eller har fået svære solskoldninger, typisk når man er barn eller ung. Jeg vil prøve at finde ud af, om man ville kunne koble en sammenhæng mellem fraktaler og modermærkekræft, da modermærkers rand har en fraktal struktur, og jo mere uregelmæssig struktur et modermærke har jo, større chance er der for, at det er et ondartet modermærke. Grunden til, at jeg synes, det ville være spændende at undersøge, er fordi, at jeg har nogle familiemedlemmer der lider af denne sygdom, og har en bekendt der mistede livet til denne forfærdelige sygdom, som der slet ikke er nok fokus på. Jeg håber på at kunne finde en måde at diagnosticerer malignt melanom på, så man hurtigere kan opdage det, og dermed hurtigere blive behandlet, så der er en større chance for, at man kan blive helbredt. Hvis man lavede en app, som der kunne analysere ens modermærke, inden man gik lægen, ville man selv kunne få en ide om ens modermærke er ondartet eller godartet, og om man bør søge lægehjælp. Dette ville kunne sænke tiden der går, fra man har en mistanke til, at man får stillet en egentlig diagnose, hvilket vil have en positiv effekt på behandlingens succesrate. Min interesse for forskning af kræft er grundet for valget af netop dette projekt. Til dagligt går jeg i 2.g på Vordingborg gymnasium & HF, hvor jeg går på en naturfaglig linje med bioteknologi A, Matematik A og fysik B. jeg kan godt lide at tilegne mig viden, og har derfor læst utallige artikler med forskning i kræft, hvor jeg har haft fokus på modermærkekræft. Jeg har særligt benyttet hjemmesider som fx cancer.dk, rigshospitalet.dk og teleskin.dk- jeg har lige netop benyttet disse, da de er skrevet af læger eller forskere, og jeg finder derfor ikke fejlagtig information. Jeg ville søge hjælp hos forskere inden for modermærkekræft. Jeg vil selv læse meget mere om hvordan det opstår, hvordan man kan sammenligne fraktaler og modermærkekræft via strukturen, og så håber jeg, at min forsker ville kunne hjælpe mig med en masse helt ny, og spændende viden. Jeg ville kontakte kræftens bekæmpelse, da de er førende inde for ny forskning af modermærkekræft, og da jeg tænker de ville kunne hjælpe mig med at få meget mere viden. |
| Projekttitel: | Mikroorganismer og immunforsvaret - men i rummet |
| Navn: | Alberta Zeneli |
| Gymnasium: | Svendborg Gymnasium og HF |
| Projektbeskrivelse: | Mange drømmer om en dag at komme ud i det uendelige og mystiske rum, men det er dog kun få der har mulighed for det. Det er nemlig indtil videre kun astronauter der har haft og har mulighed for at komme ud i det store rum, med undtagelser som f.eks. hunden Laika. Rumrejser er meget bekostelige og miljøbelastende, så det er begrænset hvor mange og hvor ofte nogen eller noget bliver transporteret i kredsløb/rummet. Da der ikke så ofte bliver fragtet materialer til de internationale rumstationer, har astronauterne en begrænset mængde ressourcer. På de lange rejser i det ydre rum, vil der før eller senere være mangel på ressourcer, som blandt andet rent vand. Begrænset mængde materialer og vægtløshed kan gøre det svært for astronauterne at have en god hygiejne og at tilpasse sig. Sandsynligheden for infektioner og andre sundhedsmæssige problemer er derfor stor. En af de mange helbredsmæssige problemer astronauter kan komme ud for er svækket immunforsvar. Et svækket immunforsvar betyder at vira som allerede findes i astronauternes kroppe og som normalt er undertrykt, vil blive aktive. T-celler (en type hvide blodlegemer, som har en central rolle i immunforsvaret) kan i det ydre rum ikke reproducere sig ordentligt og de T-celler, som allerede er der vil være i mindre stand til at bekæmpe de infektioner der kan forekomme. Derfor finder jeg det meget relevant og vigtigt at undersøge hvordan mikroorganismer formere, udvikler og tilpasser sig i rum miljøet/ vægtløs tilstand. Jeg vil også undersøge hvordan og hvor hurtigt mikroorganismer kan tilpasse sig jordens miljø efter at have været udsat for de ekstreme forhold i rummet. Det er også relevant at undersøge hvordan T-celler og andre celler i immunsystemet bliver påvirket i de ekstreme forhold og hvordan man kan øge produktionen af f. eks T-celler og dermed forbedre astronauternes immunforsvar. Jeg har valgt dette emne, da det ligger inden for naturvidenskaben og rumforskning, som er nogle områder jeg har stor interesse for. Jeg vil søge efter informationer om emnet i videnskabelige artikler, bøger og videoer, der belyser og er relevant for mit emne. Derudover vil jeg også søge hjælp og viden fra min forskerkontakt, andre forskere og fagfolk, der har en viden om og er interesseret i dette emne. Jeg håber på at jeg med denne opgave vil kunne få svar og også gerne en bedre forståelse for immunsystemet og mikroorganismer i det ydre rum. Jeg går på STX og har studieretningen bioteknologi, hvor jeg har matematik A, bioteknologi A og fysik B. |
| Projekttitel: | Multisensoriske undervisningsmetoder som hjælpemiddel for ordblinde |
| Navn: | Freja Mosegaard Hansen |
| Gymnasium: | Roskilde Gymnasium |
| Projektbeskrivelse: | Ordblindhed (Deveoplmental dyslexia) er den mest udbredte indlæringsvanskelighed hos børn og den påvirker omtrent 8% af alle skoleelever i Danmark. Det er omstridt, hvad der nøjagtigt ligger til grund for ordblindhed, men en udbredt antagelse er, at det skyldes et problem ved den fonologiske bearbejdning - de har altså svært ved at omdanne ordenes lyde til bogstaver (retskrivning) og omvendt at omdanne bogstaver til lyd (læsning). Jeg læste om multisensoriske integration (Hahn et al (2014)) som hjælpemiddel for ordblinde, og undrede mig over, at det på nuværende tidspunkt ikke er en særlig udbredt træningsmetode. Da det netop antages, at ordblindhed skyldes et problem ved forbindelsen mellem det auditive og det visuelle, er der altså brug for en træning, der er målrettet krydsmodale forbindelser. Multisensorisk integration går netop ud på integration på tværs af sensoriske modaliteter, og det er noget, jeg gerne vil undersøge nærmere. Jeg kunne tænke mig at undersøge, hvordan og/ eller i hvor høj grad multisensorisk undervisning kan hjælpe ordblinde. Det kunne i den forbindelse også være interessant at arbejde med ordblindes ’krydsmodale opmærksomhed’ (Crossmodal attention). Jeg er personligt interesseret i dette emne, da jeg selv går på gymnasiet sammen med ordblinde elever og i min dagligdag kan se, hvor meget tid og energi de bruger på læsning samt læsetræning. Derudover er jeg meget fascineret af hjernen og synes, at neurovidenskab i sig selv er utrolig spændende. Jeg har Biologi A og Kemi B som studieretningsfag, men da opgaven hovedsageligt omhandler neurobiologi, vil den overvejende ligge udenfor for mit gymnasiepensum. Jeg vil derfor søge information i videnskabelige artikler og bruge de allerede eksisterende artikler og undersøgelser som middel for at finde andre videnskabelige undersøgelsesmetoder. Derudfra vil jeg forhåbentligt kunne designe et forskningsprojekt, hvorigennem jeg kan få lov til at udforske de muligheder, der eventuelt måtte være ved multisensorisk integration i undervisning for ordblinde. Jeg kunne forstille mig at undersøge, om fMRI-scanninger og/ eller målinger på ordblindes Event-related potential/ ERPs (eventuelt understøttet af eye-tracking) kunne vise ændret hjerneaktivitet under/ efter multisensorisk aktivitet og i hvilket omfang effekten kan måles. I forbindelse med sådanne undersøgelser kan det være nødvendigt at skulle lave forudgående tests som afgræsning i mit projekt. Jeg vil arbejde med børn i alderen fra 8-12 af samme køn, håndethed, skolegang, nonverbal IQ, samt lave tests, der undersøger graden af ordblindhed (Elbros Ordlister) og andre faktorer, der kan have indflydelse på forsøgsresultater. Udover træningsgruppen, vil jeg inkludere en aktiv kontrolgruppe for at sikre, at en ændret effekt skyldes den multisensoriske integration. Hvis jeg skulle få mulighed for at gå videre med dette projekt, er jeg bevidst omkring, at jeg skal indhente tilladelse fra både Det Etiske Råd og fra forældrene til de børn, det vedrører. |
| Projekttitel: | Musiks indvirkning på hjernen i faglige sammenhænge |
| Navn: | Hannah Sonnenborg |
| Gymnasium: | Frederikssund Gymnasium |
| Projektbeskrivelse: | Alle kender det. Man sætter en god sang på og man bliver automatisk i bedre humør af det. Omvendt kan man sætte en trist sang på og virkeligt føle med den. Nogle er til hip-hop eller rap, andre kan lide klassisk musik eller ballader. Altså vil jeg vove at påstå at musik ikke kun aktivere de auditive områder af hjernen men også andre områder der påvirker os følelsesmæssigt, eller kan have en effekt på vores kreativitet og produktivitet. Herved vil jeg gerne finde ud af, hvilke områder af hjernen musikken påvirker og hvilken effekt det har på os som mennesker, og om dette kan variere fra musikgenre til musikgenre. Kan musik gøre os klogere, eller mere modtagelige overfor viden? Få os til at skrive en opgave hurtigere eller distrahere os så det tager længere tid? Jeg er selv meget interesseret i musik og har spillet klassisk klaver i 10 år. Musik har altid været en stor del af mit liv, og det er noget jeg tit spejler mig i. Derudover går jeg på bioteknologilinjen på mit gymnasium og jeg ser derfor dette som en oplagt mulighed for at undersøge to ting som jeg interesser mig meget for. Jeg vil tage udgangspunkt i at undersøge hvordan musik påvirker min og mine kammeraters hverdag, og hvordan musikken kan aktivere et individs hjerne til at præstere bedre i et fagligt sammenhæng. Under min forskning vil jeg inddrage flere forskere, filosofer, psykologer og musikere. Et eksempel kunne være Peter Vuust, professor på Aarhus universitet og musiker, som har indsamlet meget forskning på området. Derudover er der Simon Høffding som forsker i hvad det betyder at ”blive suget ind i et kunstværk”. Min forskning vil primært bygge på undersøgelser der vil udfolde sig ved spørgeskemaer og forsøg, og det ville være fantastisk hvis jeg kunne få lov at foretage nogle målinger selv af hjernen. Og ud fra al dette kan jeg måske komme frem til den ideelle playliste til at optimere ens hjerneaktivitet når man studere. |
| Projekttitel: | Naturens virkning på vores mentale sundhed - kan naturen stimulere hjerneaktivitet? |
| Navn: | Kamilla Latifi Yaghin |
| Gymnasium: | Frederiksværk Gymnasium |
| Projektbeskrivelse: | Er der en sammenhæng mellem at have et sund mentale og vores færden i naturen? Jeg vil undersøge om, at den tid vi tilbringer i naturen, vil have en effekt på vores mentale tilstand. Jeg har i lang tid spekuleret over hvad der får min krop til ar reagere så godt på at være udenfor. alle kender den følelse at være udenfor. Lugten spiller især en stor rolle. Jeg kender følelsen af at få ro i sindet bare ved at gå en tur i skoven. Tit har mine lærer opfordret elever til at gå en tur udenfor, hvis vi midt i opgaveskrivningen føler os stressede eller føler at vi sidder fast. Og sjovt nok, har det hjulpet hver gang. Jeg har valgt at arbejde med dette emne, da jeg interesserer mig meget i den biologiske viden inden for hvad der sker i kroppen når man fx er påvirket af en psykisk lidelse som fro eksempel stress eller depression. Og da flere studier viser, at flere og flere af befolkning bliver stress ramte, er det et oplagt emne at tage hånd om, da naturen er en ressource, alle har adgang til. Det er interessant at undersøge, hvad der sker i hjernen, når faktorer som frisk luft, spiller ind. Det giver mening for mig at undersøge det område, da jeg går på biologi/kemi linjen på gymnasiet og har derfor biologi på højt niveau hvilket er relevant i dette omfang. I biologi har vi et forløb om selve emnet stress, så der vil jeg have en del af min viden fra. Jeg har tænkt mig at undersøge omfanget stress. Hvad der fremkalder stress og dets påvirkning på kroppen, samt produktionen af stresshormoner i hjernen som fx kortisol. Derefter har jeg tænkt mig at samle min viden fra publicerede videnskabelige artikler, samt undersøge begrebet natur-terapi. Jeg vil umiddelbart inddrage eksperter inden for området som fx naturterapeut Lasse Thomas Edlev. |
| Projekttitel: | Neurotrænings fordele ved genoptræning fra skader |
| Navn: | Toke Staub Jørgensen |
| Gymnasium: | Odense Katedralskole |
| Projektbeskrivelse: | I forbindelse med min egen interesse og passion omkring idræt og sport, har jeg fulgt med på en del af den forskning som er gjort på området. Ud fra mine egne erfaringer, og på videnskabelige undersøgelser, ligner det at man ved hjælp af visualisering og ”tankens kraft” kan forbedre udbyttet og effekten af ens træning. Ikke ud fra teorien at ”tro kan flytte bjerge”, men ud fra det faktum at en visualisering af f.eks. et løb, løft eller spring, kan aktivere nogle af de nervebaner som bliver brugt når man rent fysisk udfører bevægelsen. Dette er blevet bekræftet ved flere forskellige studier, og passer godt overens med de ting som jeg har lært i min biotek undervisning på gymnasiet. På baggrund af dette fik jeg dannet en hypotese om at neurotræning vil kunne hjælpe personer med at komme hurtigere tilbage fra diverse skader, hvor fysisk aktivitet i den beskadigede kropsdel ikke er mulig i starten. Dette kan enten være den type sportsskader som jeg selv ofte løber ind i, eller mere ”almindelige” skader som brækkede lemmer. Hvis en eliteløber f.eks. brækker benet, er det et kæmpe problem at han ben ikke kan bevæges i en lang periode, og at genoptræningen derfor ikke kun gælder om at give den brækkede knogle tid til at hele, men også at træne de svækkede muskler op igen, grundet den lange periode med inaktivitet. Denne periode må være mulig at forkorte, hvis man går brug af intensiv neurotræning. Hvis hjernen stadig kan sende signaler til benet, og på den måde bibeholde aktiviteten i nervebanerne, burde musklerne svækkes langsommere, og dermed gøre genoptræningen hurtigere. Med hjælp fra hjerne- og/eller idrætsforsker, burde det være muligt at kunne udføre et forsøg omkring dette. Tager man en identisk gruppe af patienter, med lignende skader, kan man lade den ene del være en kontrolgruppe som får normal genoptræning, og den anden gruppe få et intensivt neurotræningsforløb. Resultaterne kunne være brugbare, både til at få eliteatleter hurtigt på benene igen, men også blot sænke sygemeldingsperioden ved en slem skade. |
| Projekttitel: | Proteinkinaseinhibitorer – en redning for tusindvis af kræftpatienter? |
| Navn: | Thomas Toft Nørgaard |
| Gymnasium: | Middelfart Gymnasium |
| Projektbeskrivelse: | Cancer har i utallige årtier været en hyppig dødsårsag på verdensplan. Læger og forskere over hele kloden søger efter en kur. En biokemisk metode, som gør brug af såkaldte proteinkinasehæmmere, kan ved at modificere eller ødelægge visse proteiner i de kræftsyge celler forhindre disse celler i at dele sig yderligere. Alle celler indeholder op mod 500 proteinkinaser. Disse proteiner – oftest enzymer – spiller en afgørende rolle for alle levende celler, idet de udfører fosforlyrering – en proces, hvor et protein tilsætter en fosfatgruppe til et andet protein, for på den måde at ændre proteinets aktivitet. Bl.a. gennem kaskader af fosforyleringer, definerer disse proteinkinaser cellers deling, funktion og apoptose. I denne sammenhæng opfører maligne celler sig ikke anderledes. Disse dominolignende kaskadereaktioner forefindes stadig, når kræftcellen f.eks. skal dele sig. Kan man dermed stoppe denne kaskade, er det altså muligt at forhindre celler i at dele sig yderligere. Proteinkinasehæmmere kan modvirke den kaskade af fosforyleringer, der – f.eks. - medfører celledeling, og dermed stoppe maligne tumorer i at udvikle sig yderligere. Denne behandlingsmetode fremstår som en fremragende løsning, og en mulig kur på en enormt udbredt folkesygdom. På trods af dette er metoden endnu ikke endeligt udbredt. Dette skyldes en række stadige mangler: kun få procent af de hyppigste kræfttyper er indtil videre modtagelige overfor behandlingen. Indtil videre er det nemlig kun i ganske få tilfælde muligt at behandle kræftpatienter med denne metode, medmindre mutationen sidder specifikt på den signalvej, proteinkinaserne er en del af. Desuden er det endnu ikke altid muligt at sikre sig, at de hæmmere patienten behandles med, bindes til de maligne celler frem for de raske. Der er altså indiskutabelt mange muligheder med denne biokemiske behandlingsform. Mestres denne behandlingsform tilgås i større eller mindre grad magt over vores cellers aktivitet, deling og i sidste ende død. Det vil være et enormt skridt, ikke kun i behandlingen af cancer, men også i den generelle fysiologiske videnskab. Jeg vil undersøge mulighederne for at forske yderligere i dette felt. Er der uudforskede områder, og i så fald hvilke? Personligt er jeg enormt interesseret af folkesygdommen cancer. De fleste kender nogle der har været ramt, eller har mistet kære på grund af kræft. Som følge af at de fleste har haft sygdommen inde på livet, er det også vigtigt for mange at finde nye og bedre behandlingsformer. Fordi sygdommen er så kompleks, bliver fremtidens behandlingsmetoder det ligeså, og dette er også meget fascinerende og inspirerende. En udfordring så stor som cancer, tvinger videnskaben til at fremstille imponerende og fascinerende løsninger – proteinkinasehæmmere er muligvis en af dem. Selv har jeg selvfølgelig stor biologisk interesse, og biologi på højniveau i gymnasiet. Af eksperter forestiller jeg mig naturligvis at kontakte kræftbehandlende læger – evt. patienter, som på egen krop har oplevet behandling med proteinkinasehæmmere. Det endelige mål er at udpege et specifikt forskningsområde, hvor en forbedring af behandlingsmetoden er mulig, – f.eks. ved at gøre muligt at bruge behandlingsmetoden på flere forskellige kræftformer – så behandlingen kan gå nærmere mod sit enorme potentiale, og hjælpe flere kræftsyge patienter. |
| Projekttitel: | Psilocybins evne til at kurere/lindre forskellige psykiske sygdomme |
| Navn: | Stine Quorp Kristensen |
| Gymnasium: | Sønderborg Statsskole |
| Projektbeskrivelse: | Er det muligt at anvende psilocybins til at kurere og/eller lindre forskellige psykiske sygdomme som fx depression? Jeg kunne godt tænke mig at undersøge dette, da jeg har en særlig fascination for hjernen, og hvordan den fungerer. Jeg drømmer om senere hen af læse neurologi, så jeg ser derfor dette projekt som en mulighed for, at jeg kan komme lidt tættere på denne verden og få et lille kig ind i min mulige fremtid som neurolog. Allerede længe inden folk overhovedet begyndte at snakke om alt det her med at være forskerspirer, så jeg en dokumentar, der omhandlede LSD og mueligheden for at det kunne lindre nogle forskellige psykiske sygdomme. Dokumentaren forklarede det som, at man fx har en kælkebakke, hvor en masse børn allerede har kælket, så alle sporene er begyndt at flyde sammen, så er LSD den nyfaldne sne, der lader hjernen skabe nye og sundere spor i sneen. Jeg hoppede dog væk fra LSD igen, da det er ulovligt og tidligere har vist dårlige resultater, mens psilocybin derimod er en mere naturlig og lovende metode anvendt til samme formål. Jeg er så fascineret af, at noget man normalt anser for forbudt og/eller ulovligt, som fx psykedeliske svampe, faktisk kan gå hen og vise sig, at kunne hjælpe nogle mennesker med at få det bedre. Jeg synes det er så sjovt at rykke med folks verdensopfattelse, og vise dem, at verden måske ikke er lige så sort/hvid, som vi gerne vil tro den er. Bare fordi noget en gang for lang tid siden er blevet gjort ulovligt, betyder det ikke, at det ikke kan være godt for noget. Videnskaben udvikler sig konstant, og vi bliver hele tiden klogere og klogere, og måske er de love, der blev sat op for længe siden ikke længere hensigtsmæssige. Jeg vil ikke forske i det her, fordi jeg tror, at jeg er bedre end så mange andre, for i princippet kunne det være hvem som helst. Jeg vil derimod forske i det her, fordi det virkelig er noget der interesserer mig, og så selvfølgelig, fordi jeg håber på, at det her på et tidspunkt vil føre til nogle resultater og måske på længere sigt rent faktisk gå hen og hjælpe nogle mennesker. |
| Projekttitel: | Stamcelletransplantation ved behandling af cancer |
| Navn: | Amanda Christiansen |
| Gymnasium: | Gammel Hellerup Gymnasium |
| Projektbeskrivelse: | "Stamcelletransplantation bruges som led i behandle patienter med kræftsygdomme i blod eller knoglemarv. Det er sygdomme som blandt andre leukæmi, myelomatose og lymfekræft. Der findes to former for stamcelletransplantationer, en autolog og en allogen transplantation. Ved den autologe transplantation er det er patientens egne stamceller, som transplanteres, mens der ved en allogen transplantation bruges stamceller fra en donor. Jeg vil undersøge, hvorvidt stamceller og stamcelletransplantation kan bruges i behandlingen af andre kræftsygdomme. Dette vil jeg gøre ved først at undersøge virkningen af stamcelletransplantationer, hvor i kroppen de virker, samt om det er muligt at bruge den behandlingsform andre steder i kroppen. Hver tredje dansker får kræft i løbet af deres levetid, to tredjedele af alle danskere bliver pårørende til en med kræft og omtrent 60% overlever kræft. Jeg har ikke selv nogen direkte tilknytning til kræft, men jeg har, så længe jeg kan huske været interesseret i medicin og sygdomme. Jeg har altid set kræft som værende en mystisk sygdom, man ikke kan kureres for. Derfor synes jeg, at det kunne være spændende at få en bedre forståelse for kræft og en af behandlingsformerne. Jeg vil i løbet af forløbet gerne snakke med en læge, der selv har udført en stamcelletransplantation, men også en patient, som har modtaget en stamcelletransplantation. Jeg vil forsøge at besvare spørgsmålene - Hvordan forgår en stamcelletransplantation? - Hvilke konsekvenser har en stamcelletransplantation? - Kan en stamcelletransplantation bruges til at behandle andre kræftsygdomme? Hvis ja, hvilke sygdomme og på hvilken måde? Der findes ikke en entydig behandling af kræft, da sygdommen har stor diversitet. Hvert behandlingsforløb skal derfor tilpasses den enkelte patient. Et af professor Bo Torben Porses primære forskningsområder er cancer, mere specifikt det, der på engelsk kaldes: Hematopoetic and leukemic stem cells. Jeg synes, at Porse kunne være interessant at snakke med, siden han forsker i leukæmi, hvilket er en af de kræftformer, hvor stamcelletransplantation bruges som en del af behandlingen." |
| Projekttitel: | Stimulering af hjernen i løbet af den sene barndom og dennes indvirkning på fremtidige evner |
| Navn: | Isabella Kalish Sundenæs |
| Gymnasium: | NEXT Sukkertoppen Gymnasium |
| Projektbeskrivelse: | Jeg vil gerne undersøge hvordan stimulering af hjernen i løbet af den sene barndom kan påvirke mulighed for intelligens i det videre liv. Grunden til at jeg mener at dette er et interessant emne at undersøge, er at det danske skolesystem er blevet mere og mere standardiseret. Der er ingen plads til individuel udvikling og undervisningen tager udgangspunkt i den som er længst bagud uden at tage højde for de bedste. Dette sker i alle fag og sætter dermed en stopper for at de bedste elever kan udvikle og forbedre sig. Folkeskoleperioden er for mange det første sted hvor man opdager at man har en ”intelligens” og hvor man opdager ens både faglige, kunstneriske og fysiske evner. Hvis man ikke får mulighed for at udforske disse talenter videre, kan det så have en indvirkning på ens neurologiske muligheder for at viderebygge dette talent senere? Vi ved alle at børn lærer langt hurtigere end voksne, samt at dette skyldes at de er langt bedre til at skabe forbindelser i deres hjerner fordi de har flere. Desuden ved vi allerede at hvis man ikke udnytter disse forbindelser vil de med tiden forsvinde. Det store problem er så at sikre at disse forbindelser stadig fungerer optimalt hvis de i løbet af hele ens folkeskole forløb, ikke holdes ved lige. Derfor vil jeg gerne finde en forbindelse imellem stimulering af hjernen i løbet af folkeskolen og børnenes fremtidige succes. Jeg forventer at dette ikke kun gælder for ”skole ”-intelligens men også muligheden for at blive god inden for felter som musik, kunst eller idræt. Hvis man i en tidlig alder bliver udsat for undervisning på et højt niveau inden for et felt som interesserer en, mener jeg at man derfor også kan få bedre mulighed i fremtiden selvom den samlet mængde undervisning har samme kvalitet og længde. Her håber jeg på at kunne finde viden omkring den neurologiske udvikling i børns hjerner samt resultater fra forskellige skolesystemer, der fungerer anderledes end det danske. Dermed vil jeg gerne undersøge om man ved hjælp at forøget stimulering inden for specifikke emner kan sørge for at alle får den bedst mulige chance for at leve op til det talent som vi alle bliver givet som børn. |
| Projekttitel: | Stressens potentielle negative indvirkning på sociale kompetencer. |
| Navn: | Julie Lee Hansen |
| Gymnasium: | Næstved Gymnasium og HF |
| Projektbeskrivelse: | At stress er blevet en folkesygdom i Danmark, ses i det gennerelle mediebillede, og ifølge Stressforeningens hjemmeside angives det at 250.000- 300.000 i Danmark er alvorlig ramt af stress. Jeg har selv oplevet at gennemgå et længere stressforløb, som jeg blev raskmeldt for, for et år siden. Efter mit stressforløb havde jeg udfordringer af kognitiv art ifht. indlæring, hvilket var forventeligt, da det er en veldokumenteret udfordring. Dog gik det, under mit recovery-forløb, op for mig, at de kognitive udfordringer også opleves at give sociale konsekvenser bl.a. at jeg har svært ved at huske navne på mine venner og bekendte. Det som også viste sig, når jeg har talt med andre unge jeg har mødt, som har lignende stressforløb, er at de også har erfaringer med at det sociale kan være udfordrende. Med baggrund i mine observationer, er jeg inspireret til at undersøge, hvordan et stress-forløb kan påvirke det sociale liv. Jeg håber at jeg gennem projektet vil kunne skabe viden om hvordan de fysiologiske konsekvenser kommer til udtryk i det sociale, og jeg håber på at kunne omsætte denne viden til et bud på hvordan man kan hjælpe stressramte. Overordnet er mine arbejdsspørgsmål: • At undersøge hvordan stress påvirker hjernen og hvordan disse påvirkninger kommer til udtryk i det sociale liv? • At forstå hvilke sociale konsekvenser stressen kan medføre? • At undersøge om det sociale netværk kan have en positiv effekt på et stress-forløb? Jeg går i 2.g på Næstved Gymnasium og HF, hvor jeg går på bioteknologilinjen. At valget faldt på denne linje skyldes min interesse for kroppens biologi og hvordan man kan påvirke denne med kemi (medicin), og jeg håber på at jeg i fremtiden kan arbejde med denne kombination som psykiater. Efter jeg begyndte at sætte mig ind i området, har jeg primært fået min viden ved at læse bøger og artikler omkring stress. Når jeg har udvalgt viden, har jeg forsøgt at få belyser emnet fra flere forskellige vinkler og synspunkter. Jeg ønsker i projektet at kombinere min teoretisk viden med empirisk data. Projektets empiriske data vil primært bestå kvalitative data i form af interviewe med personer der har haft stress indenfor det sidste år. Jeg vil følge informanterne over en periode af tid, hvor jeg gentagende gange vil interviewe dem, da jeg også gerne vil undersøge, om tiden kan have en indvirkning på deres sociale liv. Til projektet bliver tilknyttet Postdoc Dorthe Gaby Bove , som er tilknyttet forskningsenheden på Nordsjællands Hospital. Dorthe Gaby Bove er valgt som forskerkontakt til projektet, da hun igennem flere år har forsket i spændingsfeltet mellem det fysiske og psykiske, med bl.a psykoedukativ intervention mod åndenød og angst. Det kan tilføjes at Dorthe Gaby Bove allerede har givet tilsagn om at være forskerkontakt for projektet. |
| Projekttitel: | Tarmflora og dets forbindelse med hjernen |
| Navn: | Cecilie Weinreich Krogbeck |
| Gymnasium: | Nordsjaellands Grundskole og Gymnasium |
| Projektbeskrivelse: | Kan tarmen have betydning for psyken? Er vi bare anden piloten i et liv styret af bakteriesammensætninger? Tarmen er ansvarlig for nogle af kroppens vigtigste opgaver såsom udskilning og nedbrydning af fødevarerester og optagelse af næringsstoffer gennem væggenes mikrovilli. Nedbrydningen og optagelsen af næringsstoffer skyldes tarmflora. Tarmfloraen fungere som tarmens økosystem og består af en række forskellige bakterier. I de seneste par år har forskerverdenen sat tarmfloraens betydning under luppen. Bakterierne i tarmsystemet kan ikke krydse den intakte tarmvægge, men kommunikere stadig med resten af kroppen. Hjernen og tarmen udveksler signaler, men det er først for nylig, at man har fundet ud af, at der også er elektrisk og kemisk kommunikation mellem mikrobiomet og hjernen. Balancen i mikrobiomets sammensætning kan lede til forandringer, der kan påvirke vores organismer. Immunsystemets respons forandrer sig, mængde af specifikke stofskifteprodukter fra bakterier kan stig eller falde og der kan ske ændringer i signalering via nervesystemet. Forskning viser, at disse ændringer kan forstyrre hjernens normale processer og lede til forskellige neurologiske samt psykologiske problemer. Så hvis man balancere tarmfloraen kan man så reducere psykiske lidelser? Jeg har tidligere arbejdet med tværsnit af tyndtarmen, da min klasse tog del af ”Red Dig Cell” projektet fra LIFE. Vi blev kun kort introduceret til tarmenes funktion og jeg kunne derfor godt tænke mig at få en mere dybdegående forståelse af tarmenes egenskaber. Jeg går i 2.g på Nordsjællands Grundskole og Gymnasium, hvor jeg har valgt studieretningen: Biologi A, Kemi B, Matematik B, Fysik C. Jeg har dog valgt at hæve Fysik samt Matematik, da jeg ønskede flere af de muligheder som de to fag åbnede op for. Samtidigt kan jeg også godt lide hvordan fysikken giver forklaringer på simple hverdagsfænomener. Til projektet vil jeg benytte mig af den naturvidenskabelige metode herunder den hypotetisk- deduktive metode. Jeg vil læse Emeran Mayers ”Sund mave - klart sind: hvordan forbindelsen mellem vores tarme og tanker påvirker vores følelser og sundhed” og trække inspiration fra artikler fra eksperter såsom Oluf Borbye Pedersen. |
| Projekttitel: | Testning af stofferne CMS121 og J147 i forhold til Alzheimers |
| Navn: | Ida Korsholm |
| Gymnasium: | Roskilde Gymnasium |
| Projektbeskrivelse: | Hvordan påvirker stofferne CMS121 og J147 patienter med Alzheimers? Alzheimers er en uhelbredelig neurodegenerativ demenssygdom, der skyldes de to proteiner Beta-amyloid og Tau, der henholdsvis er med til at danne en ophobning af placques og tangles. Det er den hyppigste form for demens og er årsag til næsten to ud af tre tilfælde hos ældre. I Danmark alene anslås der at være omkring 50.000 ældre der lider af Alzheimers, og 8.500 andre der har en blandingsform af demens, hvor der sker Alzheimers-forandringer i hjernen. Hvert år kommer der omkring 10.000 nye tilfælde, men fordi dødeligheden for de ældste aldersgrupper er meget stor, ligger antallet stabilt på omkring 50.000. Med så mange der lider af Alzheimers, betyder det at endnu flere er pårørende til en med Alzheimers, og det kan virkelig ændre hverdagen i en familie samt vælte ens liv totalt på hovedet. Derfor er der også rigtig meget forskning inden for området, både for at finde en kur, men også for at finde midler der kan sænke hastigheden af forløbet og symptomerne. Stofferne CMS121 og J147 er blevet opdaget til at ændre og vende nogle af de celle- og molekylære ændringer der forekommer når man ældes. De kan derfor være med til at danne en mulig kur eller danne grundlag for medicin, der kan sænke hastigheden af sygdomsforløbet. Aldrende celler synes at virke yngre, hvilket kan bremse nogle af de forandringer der sker i hjernen, når et menneske får Alzheimers. Stoffet J147 stammer fra kurkumin der findes i gurkemeje og er blandt andet med til at reducere inflammation, produktionen af reaktive iltarter og beta-amyloid. Kurkumin alene har en meget lav neurotrofisk aktivitet, dårlig biotilgængelighed og dårlig hjerne penetrans. For at forbedre den neurotrofiske aktivitet, af kurkumin, bruges en SAR drevet iterativ kemi til at forbedre de farmakologiske egenskaber. Samtidigt forsøger man at øge kraften af dets biologisk aktivitet. I første omgang blev kurkumin omdannet til CNB-001, der er mere stabilt og har en højere neurotrofisk aktivitet. CNB-001 har phenyl ringe med hydroxygrupper, der har vist sig ikke at være nødvendige. Derfor erstattes de med to methylgrupper og man får stoffet CNB-023. CNB-023 er meget lipofilt, og kunne derfor medføre mange belastninger. Af denne grund fjernes den ene cinnamylgruppe og deraf får man J147. J147 er et stærkt virkende lille molekyle der er op til 10 gange mere virkende end CNB-001. Udover at være stærkt virkende har det også gode fysisk-kemiske egenskaber. Stoffet CMS121 kan udledes fra fisetin der findes i mange planter. Fisetin er neurobeskyttende og kognitiv forstærkende. Fisetin reducerer ligesom kurkumin inflammation og har neurotrofisk aktivitet. Ved videre udvikling af fisetin fås CMS121 der kan bruges til medicinsk brug. Jeg har læst en masse artikler om nogle forsøg der allerede er foretaget på dyr med stofferne CMS121 og J147, som jeg synes lød virkeligt spændende. Ud over det har jeg læst på både videnscenterfordemens.dk og alzheimer.dk for at få en bedre forståelse af sygdommen og sygdomsforløbet. Fremadrettet vil jeg læse flere forskningsstudier inden for emnet for at undersøge hvor langt forskere er med forskningen af de to stoffer. Jeg vil også gerne undersøge mere om hvad der sker i hjernen hos patienter med Alzheimers. Udover det vil jeg gerne kontakte en forsker der laver forskning i Alzheimers, som kan hjælpe mig videre. |
| Projekttitel: | Transkraniel magnetisk stimulation (TMS) - en ikke-invasiv procedure til medicinsk behandling i kognition |
| Navn: | Pernille Vesterager Holm |
| Gymnasium: | Herningsholm Gymnasium |
| Projektbeskrivelse: | I nutidens verden lider mange af psykiske lidelser, der besværliggør deres hverdag. Her er især depression et stort problem, i det forekomsten af depression i befolkningen i løbet af et år er 8%, og risikoen for at udvikle depression i løbet af sit liv er 17-18% (Psykiatrifonden, 2019). Der er altså rigtig mange, der i løbet af sit liv kommer til at stifte bekendtskab med denne eller andre psykiske lidelser, hvad enten man er patient eller pårørende. Dog er det ikke alle, der har lige nemt ved at overkomme disse forhindringer, og derfor kan det i fremtiden være nødvendigt med et alternativ eller supplement til medicinsk behandling. Her kan transkraniel magnetisk stimulation være et alternativ til behandling af kognition og emotion, og derfor vil jeg i den forbindelse undersøge følgende spørgsmål: Hvordan kan TMS gavnligt påvirke hjernen under behandling i kognitionen hos patienter i psykiatrien, når den primære behandling ikke virker? Jeg ønsker at finde svar på dette spørgsmål, da jeg ønsker at kunne bidrage til at hjælpe folk med psykiske lidelser. Som følge af den nye situation med COVID-19 kan flere i fremtiden komme til at opleve forskellige psykiske udfordringer, og derfor er det nu særligt vigtigt at have funktionelle behandlingsmuligheder - også for folk som er resistente overfor traditionel behandling. Derudover kender jeg flere folk, som har eller har haft psykiske udfordringer herunder bl.a. depression, og derfor ønsker jeg også at kunne gøre en forskel for dem, der er tæt på mig. Den faglige baggrund for opgaven kommer af, at jeg går på HTX i Herning på linjen ”Sundhedsvidenskab”. Derfor har jeg fag som bioteknologi, fysik og psykologi, der kan være nyttige i denne sammenhæng til at undersøge magnetisme, hjernen og depression. Foreløbigt er planen, at jeg som metode primært vil bruge litteraturstudie og interviews, da jeg igennem dette kan indsamle viden til udformningen af rapporten. Litteraturstudiet skal primært foregå i forskningsartikler og baggrundsviden, så jeg får en dyb forståelse for emnet, og dertil skal eventuelle spørgsmål gives til forskerkontakten. Min forskerkontakt er Poul Erik Buchholtz, som netop har lavet forskning i TMS, og derfor tror jeg, projektet i samarbejde med ham kan blive brugbart og dybdegående. |
| Projekttitel: | Undersøgelse af afhængighed, som et symptom af et manglende behov |
| Navn: | Joachim Ibsen |
| Gymnasium: | Roskilde Gymnasium |
| Projektbeskrivelse: | Mange mennesker er i dag præget af afhængigheder. Dette kan både komme til udtryk i misbrugere af hårde stoffer og i mindre afhængigheder som fx af sukker. Det generelle syn på afhængighed er, at det er en proces i hjernen, som gør at man kræver det pågældende stof; men denne opfattelse vil jeg gerne sætte spørgsmålstegn ved. Forsøg med rotter har lagt meget af grundlaget for opfattelsen, vi har dag. En rotte blev sat i et bur og fik to muligheder: At drikke normalt vand eller vand med heroin. Efter at rotten begyndte at drikke af heroinvandet, ville den opbygge et voksende forbrug af det og i nogle tilfælde gå så langt som at overdosere og dø af det. Herfra konkluderede man så, at rotten var blevet afhængig, fordi stoffet var kemisk afhængighedsdannende. Et lignende forsøg blev dog lavet af psykologen Bruce Alexander; bare med små ændringer. Her opsatte han de perfekte omstændigheder for en rotte modsat dem i det tidligere forsøg. Dette var bl.a. meget mad, seksuelle partnere og andre ting der kunne underholde den. Her opdagede han, at rotterne nogle gange ville prøve heroinen men ikke opbygge en afhængighed og faktisk typisk foretrække det normale vand. Han kombinerede derefter også de to forsøg, hvor han tog en rotte, der tilsyneladende var afhængig som produkt af det første forsøg, og satte den ind i de optimale omstændigheder fra det andet forsøg. Her observerede han, at afhængigheden forsvandt igen. Dette er også indirekte blevet demonstreret i den virkelige verden i Vietnam krigen. Her tog mange soldater heroin, og ca. 20% af dem var afhængige, men da de rejste tilbage til Amerika, blev dette tal reduceret til ca. 1%. Selvom dette område allerede er blevet undersøgt af bl.a. forfatteren Johann Hari, vil jeg gerne bygge videre på disse undersøgelser, og trække i nogle flere videnskabelige midler og værktøjer til at belyse emnet. Min hypotese lyder på at: Afhængighed ikke skal ses som en isoleret hændelse, men derimod som et symptom på en manglende stimulering af et essentielt behov. Denne hypotese vil jeg både angribe fra en lidt samfundsfaglig vinkel, med inddragelse af ting som behovspyramiden, men også fra en biologisk og kemisk vinkel. Jeg synes, det er et vigtigt emne at undersøge, da mange stadig er ramte af afhængighed i dag. Ikke kun af stoffer, men også af ting som medier, slik og lign. Derfor vil jeg gerne udforske om denne antagelse, som dominerer billedet af afhængighed, er helt korrekt, eller om den skal uddybes eller potentielt genopbygges. |
| Projekttitel: | Vejrets påvirkning på ens humør og hjerne. |
| Navn: | Louise Maria Jühne |
| Gymnasium: | Risskov Gymnasium |
| Projektbeskrivelse: | Vinterdepression er et kendt begreb, som handler om, at man er mere udmattet og trist om vinteren. I Danmark er der over 5% af befolkningen som lider af vinterdepression, men hvad er det der gør, at man er mere tilbøjelig til at blive træt og ked af det om vinteren end om sommeren. Jeg har gået og undret mig over, hvordan det kan være, at jeg ofte har meget overskud og energi i kroppen om sommeren fremfor vinteren. På baggrund af denne undren vil jeg undersøge, hvordan vejret har en påvirkning på kroppen og dermed også ens humør. Jeg vil undersøge hvordan man automatisk kommer i bedre humør af at vågne op med solen skinnende ind ad vinduet fremfor torden og regnvejr. Jeg vil derudover undersøge, hvilke effekter humøret har på elevers engagement i skolen, og om afleveringer og større opgaver derfor er bedre at ligge tættere på sommeren og mere solrige dage. Har det en real påvirkning om man er til eksamen om i juni måned i forhold til i december. Jeg vil finde svar på, hvordan vejret påvirker ens humør ved at kigge på hvordan vejret stimulerer hjernen. Dette vil jeg gøre med vejledning fra en forsker, artikler om hjernes funktioner med fokus på humør/følelser og min egen viden fra biotek undervisningen og evt. lave et spørgeskema for at undersøge om folk selv føler sig påvirket af vejret. Der er mange teorier om, hvad der sker når man får en vinterdepression, men jeg føler der mangler en klarlægning af baggrunden bag depression og også viden om hvordan man som individ kan overleve en vinterdepression bedst muligt, dette kan man kun finde svar på ved at vide præcis hvad der sker i hjernen ved forskelligt vejr. Der er også nogen forskere som er uenige i hvorvidt vinterdepression faktisk er en sygdom. Dette vi jeg prøve at bekræfte eller afkræfte. |
| Projekttitel: | Årsagen til den ubalance der findes i den fremmende og hæmmende aktivitet i skizofrenes hjerner. |
| Navn: | Amin Xapana |
| Gymnasium: | Herlufsholm Skole |
| Projektbeskrivelse: | "Det menneskelige centralnervesystem er et af de mest avancerede biologiske systemer, der findes, og den modne hjerne består af over 100 milliarder neuroner, der alle kan opdeles i forskellige klasser. Dette er også årsagen til, at hjernen er noget af det mest uudforskede område i den menneskelige krop, og hvorfor der forskes i hærdigt i hvad, der forårsager psykiatriske sygdomme. Cirka 0,8% af den danske befolkning lider af et af de værste psykiatriske sygdomme, der findes – nemlig skizofreni. Skizofreni kendetegnes ved vrangforestillinger, hallucinationer etc. Ved forskning er det blevet tydeliggjort, at en microdeletion i 15q13.3 forøger risikoen for netop at få skizofreni eller epilepsi. Det betyder altså, at en lille del af det 15. kromosom slettes i alle kroppens celler, og det medfølger simpelthen en ændring af generne. Det er dog her, at det bliver interessant ift. yderligere forskning, for studier har vist, at en musemodel af 15q13.3 replicerer de menneskelige phenotyper særdeles godt. Dette betyder, at vi er i stand til at udforske et af de værste psykiatriske sygdommes, der findes, og det er det, som jeg vil gøre. For hvis man kigger på det, som man ved om andre sygdomme, så ved man basalt set intet om psykiatriske sygdomme, og det skal der ændres på. Det vides, at der ved skizofreni er en ubalance mellem inhibitorisk og excitatorisk aktivitet – altså mellem de fremmende og hæmmende signaler. Jeg vil finde ud af, hvorfor denne ubalance opstår ved at se på antallet af excitatoriske neuroner i WT-musehjerner (mus med normale hjerner) og i 15q13.3-musehjerner. Hvis man altså kan se en signifikant forskel mellem antallet af disse neuroner i de forskellige hjerner, så vil man have en årsag til denne ubalance, der findes i den skizofrene hjerne. Noget som man ikke vidste før, og noget der kan forklare, hvad der er galt med den skizofrene hjerne. Jeg vil finde en måde hvorpå jeg ville kunne mærke og kvantificere alle excitatoriske neuroner i forskellige sektioner af hjernen - med f.eks. antistoffer, der er i stand til at binde sig til de specifikke neuroner. Hvis der er færre excitatoriske neuroner i den skizofrene hjerne, så vil det forhåbentlig fremme forståelsen af denne psykiatriske sygdom og fremtidig forskning." |
Tre deltagere om Forskerspirer
"Det er total usammenligneligt med noget som helst!"
- Mathias Barding
Vejle Tekniske Gymnasium
Projekt: Inflation i World of Warcraft
"Nu tror jeg på, at jeg kan lave noget enestående"
- Helene Scott Fordsmann
Rødkilde Amtsgymnasium
Projekt: "Har det muterede huntingtin en inhiberende effekt på cancercellers udvikling?"
"Fedt at høre på nogle forskere"
- Line Koch Skaanning
Struer Statsgymnasium
Projekt: "Behandling af astma ved hjælp af stamceller"