Projektbeskrivelser for kategorien Samfundsvidenskab 2020
| Projekttitel: | Alkoholindtag og stressniveau blandt unge under uddannelse |
| Navn: | Ida Schou Wolbro Olsen |
| Gymnasium: | Risskov Gymnasium |
| Projektbeskrivelse: | "Et højt alkoholindtag og en følelse af stress er to tendenser, som i højere og højere grad ses blandt de unge studerende i Danmark. ”Undersøgelsen bekræfter med skræmmende tydelighed, at danske unge har et meget grænsesøgende forhold til alkohol”. Sådan lyder det fra en af Sundhedsstyrelsens rapporter fra 2016. Danmark og især danske unge har længe ligget højt i statistikkerne om alkoholindtag i verden. Disse tal skyldes bl.a. en stærk drukkultur på diverse uddannelser landet over. Især forekommer dette på gymnasierne og universiteterne, hvis mange sociale arrangementer som studietur, rustur, fredagscaféer og fester alle indeholder et stort indtag af alkohol. I modsætning til dette stræbes der i hverdagen efter gode præstationer i forskellige arenaer især på uddannelsen. Der stilles mange krav og forventninger både fra omgivelser men også fra den enkelte selv, hvilket også kan skyldes det stigende antal af stressramte unge. Denne tendens problematiseres bl.a. i artiklen ”Flere studerende kæmper med stress” fra Jyllands Posten fra 2018, som beskriver hvordan Studerende i Danmark slås med stresssymptomer, depression og præstationsproblemer. En fordom lyder at det studie, hvor der drikkes allermest alkohol og holdes allerflest fester, er medicinstudiet. En af de nok hårdeste og længste studier på universitetet. I mit projekt er jeg interesseret i at undersøge, om der er en given sammenhæng mellem dette. Presset fra uddannelsen og mængden af alkoholindtagelsen. Dertil vil jeg undersøge, hvad baggrunden er for drukkulturen på uddannelserne. Hvorfor drikker danske unge? Hvorfor drikker studerende så store mængder af alkohol? Jeg vil samtidig undersøge, hvad der fører til stress og mistrivsel blandt unge studerende. Dertil hvordan følelsen af stress påvirker den enkelte. Jeg vil med andre ord gerne nå frem til, hvad baggrunden for denne drukkultur er, og om den kan forbindes med præstationssamfundet og den stigende stress blandt unge på gymnasierne såvel som universiteterne. Til mit forskerprojekt vil jeg gøre brug af både kvalitative og kvantitative metoder. Jeg vil inddrage relevante teorier, statistikker, undersøgelser og eventuelle eksperter indenfor de to områder stress og alkoholforbrug i Danmark. Jeg vil derudover selv lave en række spørgeskemaer og interviews til at opstille mulige hypoteser. Desuden vil jeg specielt ved mine spørgeskemaer være opmærksom på anonymiteten for at undgå mørketal i mine undersøgelser, og på den måde få det mest repræsentative billede hos de unge. " |
| Projekttitel: | Betydningen af personlig undervisning |
| Navn: | Freja Emilie Ahrensberg |
| Gymnasium: | Ørestad gymnasium |
| Projektbeskrivelse: | Motivationen hos studerende i gymnasiet, så vel som folkeskolen, bliver mindre og mindre. Undersøgelser lavet af Børne- og Undervisningsministeriet viser at hver tredje gymnasieelev har overvejet at droppe ud. Den manglende motivation har jeg da også selv oplevet i mit eget skoleforløb. I visse fag føler jeg ikke at jeg lærer nok, fordi at undervisningen er struktureret på en måde som ikke er ideal for mine læringsbehov. Dette gør at jeg føler mig umotiveret og jeg føler mig forhindret i at yde mit bedste i undervisningen. Til gengæld oplever flere af mine klassekammerater at det netop er denne form for undervisning, som de får mest ud af. Modsat er det dog i andre typer undervisning, hvor jeg selv føler at jeg får meget ud af undervisningen, mens mine klassekammerater føler at de få knap så meget ud af undervisningen. Jeg ønsker derfor at undersøge om elevernes manglende motivation og indlæringsevne kan forbedres gennem undervisning der i højere grad er baseret på den enkelte elevs behov og på den måde svare på problemstillingen: Kan en mere personlig undervisning fremme motivationen og indlæringen hos studerende? Jeg vil forsøge at besvare denne problemformulering ved at inddele klasserne på en gymnasieårgang baseret på elevernes foretrukne læringsstil. Elevernes læringsstil vil blive bestemt gennem et personligt spørgeskema, hvor spørgsmålene tager udgangspunkt i læringsteorier fra Peter Honey & Alan Mumford, Howard Gardner, Rita Dunn & Susan Rundle. Eleverne bliver herefter inddelt i klasser baseret resultaterne af disse spørgeskemaer. Her skal de modtage undervisning der er tilrettelagt den enkelte klasse læringsbehov for at undersøge hvilken virkning dette har på elevernes indlæring og motivation. Til undersøgelsens afslutning vil elever og lærere individuelt blive bedt om at vurdere virkningen af denne type undervisning, både i forhold til deres motivation og indlæring. |
| Projekttitel: | Bliver drenge og piger forskelsbehandlet i gymnasiet? |
| Navn: | Daniel Christiansen |
| Gymnasium: | Odsherreds Gymnasium |
| Projektbeskrivelse: | Danmark er et land med gode muligheder. Muligheder for uddannelser i alle slags former, muligheder for at arbejde, muligheder for at få mad på bordet og muligheder for at forske og få ny viden. Og det bedste ved det hele er, at alle selv kan vælge, hvilken vej de vil gå. Men alle disse muligheder skaber også nogen usynlige uligheder mellem borgerne. Der er blevet skabt et konkurrence mentalitet både på arbejdsmarkedet, i forskningen, men i højeste grad på uddannelserne. Når man som ung begynder på en akademisk uddannelse f.eks. gymnasiet, så stilles der visse krav og normer til den unge omkring opførelse, koncentrationsniveau, faglighed osv... Kravene er ikke ligeligt fordelt mellem kønnene. Der er forskellige negative og positive krav til det enkelte køn. Det kan ikke undgås. Det der burde undgås er, at man stiller forkerte krav til den unge pga. deres køn og væremåde. Her snakker jeg om drengen. Jeg er selv en 17-årig dreng, som er i gang med en stx-uddannelse, og jeg oplever forskelsbehandlingen hver dag. Jeg mærker at der stilles krav til min koncentration, faglighed og opførsel. Der stilles krav, som der ikke stilles til mit modsatte køn. Det er et krav som slet ikke er eksisterende til deres køn. Mit forskningsprojekt vil gå ud på at undersøge om, og hvorfor, der stilles forskellige krav til drenge og piger på uddannelser. Hvorfor bliver disse krav stillet forskelligt? Er det på bagrund af rigtig viden og undersøgelse, eller er de skabt på baggrund af forestillinger og antagelser som man har overført fra fritiden. Det er relevant viden at forske i, da der mangler viden om drengen i form af hans tankegang, følelser omkring de krav han får stillet og hvilke konsekvenser kan det fører til i fremtiden (både for drengen og samfundet). Jeg vil via kvalitative (interviews og fortolkninger af gymnasieelever af begge køn) og kvantitative undersøgelser (statistiske metoder og spørgeskemaer), kunne undersøge mine spørgsmål. Især kvalitative data kan være relevant at opsamle, da man kan få folks tolkning på, hvad de synes og mener omkring forskelsbehandling (er der forskelsbehandling? Hvis ja, hvordan foregår den så?). De spørgsmål jeg vil undersøge, kan gavne den manglende viden om drengen og forskelsbehandling i gymnasiet. Det kan også hjælpe samfundet og uddannelser med at blive oplyst og få viden omkring, hvilke forholdsregler man skal tage til drenge angående trivsel, uddannelse og hans sociale rum. Jeg kan bruge mine erfaringer fra samfundsfag, specielt den viden jeg har fået omkring emne sociologi og politik. Jeg vil også kunne bruge min erfaring for daglig dagen om, hvordan det er at være dreng i gymnasiet og opleve forskelsbehandlingen. |
| Projekttitel: | Bygningers arkitektur samt deres indretnings betydning for studerendes indlæring. |
| Navn: | Clara Elisabeth Blønd Vestergaard |
| Gymnasium: | Sønderborg Statsskole |
| Projektbeskrivelse: | Howard Gardner er en kendt amerikansk psykolog. Han introducerede læringsteorien om de mange intelligenser for verdenen, og lige siden den dag, har netop denne teori, om de 7 intelligenser fulgt os. Gardner brugte teorien til at forklare hvorfor mennesker agerer forskelligt på læringsmetoder, og på hvor mange forskellige måder vi bedst lærer på. Gardners teori er grundlaget for vores forståelse af både voksne og børns indlæringsmetoder. Fra jeg var ikke ret gammel, har interessen for arkitektur og bygningers funktioner interesseret mig ekstremt meget. For knap 5 år siden, var jeg på dansk arkitekturmuseum med min mor, hvor flere multifunktionelle bygninger blev præsenteret. Modeller af nybyggede gymnasier og folkeskoler, samt andre bygninger, blev præsenteret og forklaret. Ørestadens nye gymnasium var en af hovedbygningerne denne dag, og rummenes specielle form og funktion gjorde særligt indtryk på mig. Jeg gik i tænkeboks med det samme, og har siden den dag, haft en ide om, at min egen arbejdsmoral og motivation til at lære, er påvirket af de omgivelser, jeg befinder mig i. Jeg har derfor opbygget mig en hypotese om, at en ændring på en bygnings eller et lokales funktion og form, kan være med til at imødekomme flere elevers indlæringsevne. Derfor har jeg en stor passion for at forske i netop denne problemstilling, og mit mål med denne opgave er at undersøge om min hypotese egentlig passer. Også i skolen, er matematik, samfundsfag og psykologi fag jeg finder enormt interessante, og jeg elsker at fordybe mig i et emne, som er relevant for både min egen, men også mange andres hverdag. I folkeskolen var jeg en del af elevrådet, og jeg kæmpede gennem tre år på at ændre gruppeområderne på min skole, da jeg følte, at netop disse områder, gav mig mere motivation til at arbejde. Ved brug af Howard Gardners teori om de mange intelligenser, vil jeg udføre mit pilotforsøg. Her i ligger undersøgelsen af, om en ændring på bygningens eller et lokales funktion og form, kan være med til at imødekomme flere studerendes indlæringsmuligheder, som vil hjælpe mig på vej til en besvarelse på min hypotese. Ved at tage et helt almindeligt firkantet klasselokale med 28 stole, 28 borde, et kateter, en tavle og et smartboard, vil jeg ud fra Gardners teori, analysere rummets påvirkning, af de forskellige læringsstiles evne, til at fungere. Herefter vil det vise sig, i hvor høj grad, et almindeligt klasselokale imødekommer, de forskellige elevers behov. Ud fra denne pilotundersøgelse, vil jeg ved hjælp af viden fra Gardners teori og fordybelse i arkitekturpolitik svare på, om en ændring på en bygnings eller et lokales funktion og form, kan være med til at imødekomme flere elevers indlæringsmuligheder. Jeg vil gennem opgaven søge viden og inspiration, fra Howard Gardners teori og b.la Ørestadens nye gymnasie, hvor jeg ved hjælp af spørgerunder og spørgeskemaer vil undersøge, hvordan det nye gymnasium påvirker elevers motivation og indlæring. |
| Projekttitel: | Børn og unges påvirkning af fantasifigurer så som julemanden. |
| Navn: | Ida Marie Pugholm Grau |
| Gymnasium: | Risskov Gymnasium |
| Projektbeskrivelse: | Mange har som børn siddet spændt den 24 december i håb om at få et glimt af julemanden. Det har jeg i hvert fald gjort, da jeg var lille. Men har det påvirket mig nu hvor jeg er blevet ældre og går i gymnasiet? Det er det spørgsmål, jeg godt kunne tænke at undersøge i mit projekt. Det er noget som jeg har undret mig over længe, specielt efter at jeg talte med en, der aldrig har troet på julemanden. Hurtigt begyndte jeg at analysere både min såvel som hendes adfærd i håb om at finde en forskel på os. Derfor kunne jeg godt tænke mig at undersøge med hjælp fra folk som har en større faglig viden og som kan give mig et nyt perspektiv på dette spørgsmål. Der har indtil nu ikke været forsket i, hvad der sker med børn når de tror på julemanden. Få forskere har dog kigget ind i om det har en negativ eller positiv indvirkning på børn. Svaret de kom frem til er, at det har en positiv indvirkning på børn, men hvilken indvirkning har det?. Kan det påvirke børns kreativitet så de bliver bedre til de kunstneriske fag i skolen eller bliver de mere godtroende, fordi de som barn stolede blindt på denne myte? Måske er det stik modsat, at børn som har troet på julemanden ikke er så godtroende, fordi de har troet på denne ”løgn” som så viste sig bare at være en god historie. Gennem interviews og test vil jeg prøve at teste om der er nogen forskel på børn og unge som tror på julemanden og andre fantasidyr. Igennem interviews ville jeg prøve at finde ud af om det kan påvirke de unge til sådan en grad at de enten er mere eller mindre godtroende end deres ”modsætninger” som ikke har troet på disse væsner. Via test som skal udfordre deres kreativitet og åbenhed over for unaturlige væsner og dyr vil jeg prøve at finde ud af om der er en forskel. Det at tro på julemanden er noget jeg vil vove at påstå mange har gjort og gør her i Danmark. Derfor ville det være interessant at finde ud af om det har nogen påvirkning på børn og unge senere i livet. |
| Projekttitel: | Danske virksomheders implementering af FN’s 17 verdensmål samt deres forhold til det stigende fokus på CSR |
| Navn: | Kristine Hedegaard Hansen Germundsson |
| Gymnasium: | Skanderborg Odder Center for Uddannelse |
| Projektbeskrivelse: | I den vedhæftede fil herunder kan min projektbeskrivelse ses |
| Projekttitel: | Den ubevidste hjernes arbejdsmønstre og hvad det kan bruges til. |
| Navn: | Linus Rask Rosager |
| Gymnasium: | Aurehøj Gymnasium |
| Projektbeskrivelse: | Når vi tænker, bruger vi kun en ganske lille del af vores hjerne. Langt størstedelen af vores tankeprocesser sker ubevidst, og uden at vi har adgang til dem. Vi bruger altså konstant underbevidstheden i vores hverdag, men uden nogensinde at lægge mærke til det. Malcolm Gladwell; forfatteren af Blink, beskriver processerne i den ubevidste del af hjernen som værende noget, der foregår bag en lukket dør, og processerne giver sig højst tilkende som det vi kalder en ”mavefornemmelse”. Nogen har prøvet at udvikle teknikker, eksempelvis Photo Reading, til at udnytte underbevidsthedens store kapacitet til indlæring. Emnet fangede min interesse, da jeg læste Blink, og jeg gik med idéerne om, hvad man ville kunne udrette, hvis man bevidst kunne råde over den underbevidste del af hjernen, da jeg stødte på teknikken Photo Reading. Jeg har siden læst flere bøger om hjernen, og hvordan den fungerer og har udviklet en stor interesse for psykologi samt neurovidenskab. Igennem projektet vil jeg gerne dykke ned i psykologi og hjerneforskning og derigennem lære meget mere om hjernen. Jeg ønsker at undersøge, hvordan underbevidstheden fungerer og få en bedre forståelse for, hvad der sker bag den ”lukkede dør”. Jeg drømmer stadig om at kunne bruge underbevidstheden til en optimeret indlæring, hvilket leder mig til min problemformulering: Hvordan arbejder den underbevidste hjerne, hvad er den god til kontra den bevidste del af hjernen og kan man bruge den viden til bedre og mere effektiv indlæring eller opgaveløsning? Min baggrund for at gennemføre undersøgelsen er de metoder, som jeg har lært gennem psykologifaget i gymnasiet samt baggrundsviden om emnet. Jeg vil udarbejde en kvantitativ undersøgelse af to forskellige forsøgsgrupper der skal udføre opgaver med forskellige kompetencekrav. Den ene gruppe igennem arbejde med bevidst tænkning, den anden ved brug af den ubevidste del af hjernen. Præcis hvordan forsøget skal tilrettelægges ved jeg ikke på nuværende tidspunkt, men vil jeg udarbejde igennem indsamling af empiri og samarbejde med en relevant forskerkontakt. |
| Projekttitel: | Direkte demokrati i Danmark |
| Navn: | Asger Martin Højegaard-Jensen |
| Gymnasium: | Hillerød Tekniske Gymnasium |
| Projektbeskrivelse: | Jeg går på en samfundsfag-bioteknologi line på HTX i Hillerød. Jeg har altid været interesseret i økonomi, de samfundsmæssige mekanikere og demokrati. Lige siden de 18 år, har jeg undret mig meget over hvem der skulle repræsentere mig i folketinget. Men jeg var meget utilfreds med mine valgmuligheder og valgte at stemme på et parti i stedet. Men en ekstrem tanke kom fra min oplevelse, hvad ville der ske hvis Danmark var et alternativt demokrati? Hvad hvis en borger ikke skulle stemme på en repræsentant, men kunne få magt direkte? Især når man tager den stigende vælger-mistro til politikerne i fokus. Derfor undrer det mig hvordan man kan få implementeret direkte demokrati i Danmark og om det er værd at skifte fra repræsentativt demokrati på langsigt? Jeg vil undersøge de demokratiske processer i Schweiz og hvordan man kunne implementere de samme processer i Danmark (måske ved hjælp af digitalisering). Fordi jeg vil undersøge hvilke konsekvenser på kortsigt det kan have på det danske samfund og hvilke positive effekter det kan have på langsigt. Jeg vil bruge forskerspirer til at få vejledning til mulige tekster som senere kan bruges i min undersøgelse. Eksperter indenfor og demokratiske processer og menneskelig tilpasning vil være ideelt. Jeg vil bruge interviews med forskellige ekspert til at påvise eller modvise at direkte demokrati kan lade sig gøre. Det er derfor vigtigt at bruge kvalitativ metode for at finde svar. En af problemerne med at tage et andet land som inspiration kan være traditioner og kultur. Som K. Drejergaard fra Fyenstidende forklarer at de schweiziske demokratiske processer er anderledes end i Danmark, grundet at ”Schweiz, som med hensyn til vælgerbefolkning er ca. 10 procent større, har til sammenligning 26 kantoner og omkring 2500 kommuner (tallet er forståeligt nok faldende)”. Og ”valgdeltagelsen i Schweiz ofte er meget lav. Det er sjældent, at den når op over 50 procent af de stemmeberettigede/… / I Danmark er stemmeprocenten normalt meget højere. Til gengæld er der politikere, som af frygt for at tage ansvar svigter det repræsentative demokrati”. Med andre ord: Schweiz som eksempel har en anden struktur og vælgerprocenten er langt lavere end i Danmark. men K. Drejergaard pointere også at det danske repræsentative system har sine fejl. Det er værd at undersøge hvilke muligheder vi har inden for emnet. Vi skal ikke kopier andre lands demokratiske processer men vi kan blive inspireret af dem og derfra skabe et mere tilfredsstillende demokrati. kilde: Kresten Drejergaard, 18. feb. 2017, Demokrati. Er de dygtigere til demokrati i Schweiz? fyens.dk. https://fyens.dk/artikel/demokrati-er-de-dygtigere-til-demokrati-i-schweiz (set den 20. feb.2020) |
| Projekttitel: | Er der en sammenhæng mellem fritidsarbejdstimer og karakterer i gymnasiet? |
| Navn: | Arthur Helsted Moe |
| Gymnasium: | Frederiksværk Gymnasium |
| Projektbeskrivelse: | Som studerende i gymnasiet er det nødvendigt at have penge på lommen. De fleste studerende har derfor et fritidsarbejde. Men forårsager for mange arbejdstimer dårligere karakterer og højere fravær? Eller giver det tværtimod mere erfaring, stimulering og på den måde også bedre karakterer? Kunne man forestille sig, at arbejde kunne bidrage positivt på karaktererne, indtil man når et vist antal timer, hvor kurven så knækker? Og hvordan kan SU’en indvirke på gymnasieelevers behov/lyst til at have fritidsarbejde. Det er de centrale spørgsmål, jeg vil forsøge at belyse gennem projektet. Flere af mine medstuderende arbejder helt op til 20 timer nogle uger. Dertil kommer de fritidsinteresser og opgaver, der fylder i hverdagen. Selv har jeg vekslet meget i arbejdstimer. Dette fik mig til at overveje, hvilke konsekvenser meget arbejde kan medføre. Som nystartet gymnasieelev fik jeg at vide af min studievejleder, at jeg skal holde mig under 15 timers fritidsarbejde om ugen. Men hvad bygger det antal på? Er det den rette vejledning? Og er det samme vejledning, gymnasieelever får på andre skoler. De spørgsmål hænger tæt sammen med mit projekt. Det er hvad der ligger til grund for mit ønske om at undersøge fritidsarbejdets påvirkning på karakterer i gymnasiet. Formålet med forsøget er at undersøge sammenhængen mellem, hvor meget den individuelle studerende arbejder, og hvilke karakterer man får. For at besvare dette vil jeg inddrage relevante kilder, samt eksisterende undersøgelser inden for området, jeg vil derudover hvis nødvendigt lave en stikprøve blandt gymnasie-studerende og behandle resultaterne matematisk. Jeg håber, at jeg kan få sparring af en forsker med speciale i ungdomsuddannelser for at få et mere professionelt perspektiv. Selv står jeg midt i problemet, som jeg vil undersøge, hvilket giver mig stor viden inden for området. Samfundsmæssigt er jeg meget opdateret. Jeg kommer fra et hjem med mange samfundsfaglige diskussioner. Min far arbejder som rådgiver for Folketingets Ombudsmands og er uddannet inden for journalistik og filosofi. Samfundsfag har jeg afsluttet med topkarakter, og matematik har jeg på A-niveau, hvilket giver mig et godt grundlag for behandling af undersøgelser, samt formidling af resultaterne. |
| Projekttitel: | Er en god barndom for udsatte børn en utopisk tanke? |
| Navn: | Michelle Stjernegaard Corfixen Sørensen |
| Gymnasium: | Mulernes Legatskole |
| Projektbeskrivelse: | Ud fra projekttitellen har jeg udarbejdet følgende problemstillinger: - Hvordan kan outcome effekten af anbringelse gøres bedre - Hvad ligger til grunde for, at børns fremtid er påvirket af den primær socialisation Herunder vil jeg gerne finde svar på, hvordan man bedst muligt kan hjælpe udsatte børn, så de får en god fremtid. Dette vil jeg gøre på baggrund af, at jeg længe har interesseret mig for det psykologiske og det sociologiske der sker i samfundet. Jeg har længe ville undersøge, hvordan man bedst muligt ville kunne hjælpe andre mennesker. Dermed har jeg gjort mig de overvejelser, om det er muligt at nedbryde den negativ sociale arv, og hvis ja, så hvordan. Hvordan kan vi som samfund, være med til at hjælpe de udsatte børn. Er det noget vi skal gøre fælles, eller er det noget det offentlige skal tage sig af? Jeg ønsker at hjælpe udsatte børn, da emnet står mig meget nært. Jeg vil derfor ud fra mit projekt tage mig den tid der skal til, for at undersøge om man ville kunne hjælpe udsatte børn, og om man ville kunne sætte gang i nogle tanker, som ikke hhv. er set før. Ud fra det faglige perspektiv, har jeg valgt at dykke længere ned i det samfundsfaglige. Dette har jeg gjort, på baggrund af, at jeg ønsker en fremtid med samfundsfaglige elementer men også psykologiske og sociologiske. Allerede da jeg gik i folkeskole, lå min interesse på psykologien og sociologien, dette medførte, at jeg fik det som valgfag i folkeskolen. Her var jeg ude og lave en masse kvantitative undersøgelser, i form af spørgerskemaer. Dermed vidste jeg det var den vej jeg ville gå. Jeg valgte på gymnasiet at vælge en studieretning, hvor samfundsfag på B-niveau var tilknyttet. Her fik jeg en masse faglig viden omkring kriminalitet, familietyper, social arv, og hvordan samfundet i det helt taget er skruet sammen. Jeg har i løbet af mine snart 2 år på gymnasiet læst en masse bøger i samfundsfag. En af de undersøgelser jeg har været meget inspireret af, findes på siden; Dansk psykologi forening, hvor en psykolog ved navn Jens Hardy Sørensen udtaler sig, om at flere afsatte penge til udsatte børn, ikke hjælper dem. Men hvad skal vi så gøre? Jeg vil tilrettelægge mit projekt således; Jeg vil benytte mig af kvalitative metoder, i form af spørgerskemaer og/eller evt. nogle eksisterende undersøgelser som man kan tage udgangspunkt i. Jeg vil inddrage debattører/forskere/professorer der har forstand på emnet, et eksempel kunne være at inddrage Lisbeth Zornig, som er debattør med fokus på udsatte mennesker. De empiriske metoder vil kunne hjælpe mig i forhold til et bedre resultat i form af indsamlende data, kilder, tekster og udsagn. En anden metode er case analysemetoden, her vil jeg have fokus på én eller flere udsatte børn, som i dag er voksne, jeg vil undersøge deres effekt af at de har været udsatte i deres barndom og hvilket konsekvenser der har medfølget. Tak for jeres tid Med venligste hilsner Michelle Stjernegaard Corfixen Sørensen |
| Projekttitel: | Folkerepublikken Kinas stigende investeringer i og indflydelse på udvalgte stillehavsnationer i de senere år. |
| Navn: | Lærke Helene Ehlers Mikkelsen |
| Gymnasium: | Rysensteen Gymnasium |
| Projektbeskrivelse: | Folkerepublikken Kina anses i dag bredt som en supermagt med betydelig politisk magt og indflydelse globalt. Landet udvikler sig hastigere end de lande, der har været industrialiserede længere (indhentningseffekten) og har brug for råvarer til industrialiseringen og den øgede efterspørgsel, som væksten skaber. Landets indflydelse stiger derfor i alle dele af verden, og særligt i områder geografisk nær Kina. Områder med råvarer til produktion og forbrug får stigende fokus. Et af de områder med både geografisk nærhed og efterspurgte råvarer er Stillehavet. Kinas internationale udviklingsstrategi fra 2013, ”The Belt and Road Initiative”, indebærer investeringer og udvikling af infrastruktur i udlandet for at styrke diplomatiske relationer og handel. Folkerepublikken Kina har i perioden 2006 - 2016 bidraget med 1.781 millioner USD til stillehavsregionen, næsten på lige fod med USA’s 1.890 millioner. Det ændrer magtbalancen ift. USA, Australien, New Zealand, EU, Japan og ikke mindst Taiwan, der også bidrager til udviklingen i regionen. Der er samtidig forskel på den type bistand og finansiering, der gives. Jeg vil undersøge handelsaftaler mellem udvalgte stillehavsnationer og Republikken Kina med fokus på efter år 2006, med henblik på at udlede mere om de økonomiske og politiske grunde bag Kinas stigende interesse i stillehavsnationerne. Hvorfor er det attraktivt for Kina? Er det indflydelse generelt og i givet fald hvordan sikres den konkret? Guld til industriproduktionen? Tun til efterspørgslen? Er det at trænge Taiwan ud for på sigt at samle landene i ét Kina? Hvad bruges indflydelsen til på nuværende tidspunkt? Der vil blive set på udvalgte elementer, særlig projekter med infrastruktur, ressourcer og relationen til Taiwan. Dette fokus skal indsnævres yderligere, men er særligt relevant i kraft af, at både Kiribati og Salomonøerne i september 2019 har anerkendt Folkerepublikken Kina (Kina) frem for Republikken Kina (Taiwan) som det rigtige Kina i henhold til ”One China Policy”. Dette har foregået på baggrund af Folkerepublikken Kinas løfte om finansiering af infrastruktur, heriblandt et stadium til 74 millioner USD til Salomonøerne. For at kortlægge Kinas magt i regionen kan man eksempelvis benytte positions- og beslutningsmetoden indenfor samfundsfaget samt finde forskere enten i form af sinologer (på CBS) eller økonomer. Projektet vil baseres på tidligere forskning, rapporter, statistikker og handelsaftaler. Vedrørende de officielle aftaler tages der udgangspunkt i kinesiske dokumenter. Personligt er det oplagt for mig at deltage i Forskerspirer indenfor dette emne, da jeg har Kinesisk A, Samfundsfag A og Engelsk A på gymnasiet, og derfor løbende beskæftiger mig med internationale problemstillinger. Jeg har studeret kinesisk i tre år, interesserer mig aktivt for kinesisk kultur og politik, og elsker at rejse. Jeg har været i 80 lande, herunder både i Asien og Oceanien, og har derfor på nær hånd oplevet Kinas støtte og projekter vedrørende infrastruktur i udlandet. Projekt Forskerspirer vil jeg bruge som mulighed for at tilfredsstille min nysgerrighed ved aktivt at gå i dybden med et konkret internationalt problem. |
| Projekttitel: | Fremtidens tøjproduktion - et makroøkonomisk trilemma |
| Navn: | Aske Barnholdt Kragsaa |
| Gymnasium: | Det internationale Gymnasium Niels Brock |
| Projektbeskrivelse: | I forbindelse med en skoleopgave på mit gymnasium er jeg stødt på en generel problematik i tøjbranchen for den vestlige verden. Der er tale om et makroøkonomisk trilemma, der drejer sig om henholdsvis: Bæredygtig produktion, tilfredsstillelse af den vestlige verdens forbrugsvaner samt virksomhedernes profitmaksimering. Der findes tre forskellige scenarier, hvor to mødes i et kompromis og en tredje forkastes: En bæredygtig produktion kan mødes med en tilfredsstillse af vestlige forbrugsvaner med henblik på kvalitet, design og pris, men må gå på kompromis med virksomhedens profitmaksimering i det, der kan kaldes et fair-trade kompromis. På samme måde kan profitmaksimering godt mødes med en bæredygtig produktion, men på bekostning af overensstemmelsen med den vestlige verdens forbrugsvaner. Forbrugsvanerne kan tilfredsstilles sammen med virksomheders profitmaksimering, men på bekostning af den bæredygtige produktion, som det ses ved fast-fashion, der er den hurtigst voksende sektor i tøjindustrien. Da jeg opstillede dette trilemma fungerede det som konklusion på et kortere projektforløb, hvorfor jeg nu forestiller mig, at der er anledning til at anvende den deduktive metode til at gennemføre projektet og komme tættere på et svar til spørgsmålet: Findes der en gylden mellemvej til at bryde trillemaet i fremtiden? Igennem den deduktive metode vil jeg indsamle og analysere kvantitativ såvel som kvalitativ data indenfor de tre førnævnte hovedområder og vurdere dem i forhold til deres indbyrdes kompromisser. Den indsamlede empiriske data vil blive stillet overfor udviklings- og samfundsøkonomiske tankegange i globalt perspektiv, hvorved jeg i denne sammeligning agter at dykke ned i de enkelte kausalitetsbetingelser, således at analysen kan oversættes til en vurdering af problemet fremadrettet. Da jeg vil dykke ind i økonomi og samfund, herunder især udviklingsøkonomi og forholdet mellem østen og vesten, ser jeg gerne at opsøge en eller flere forskere blandt eksempelvis naturressourcer, økonomi og politik under klima & bæredygtighed samt økonomi og jura under global udvikling. |
| Projekttitel: | Hvad gør at vi ikke er ligestillede (ift. køn) i dagens Danmark? |
| Navn: | Caroline Hyldebrandt-Larsen |
| Gymnasium: | NEXT Sukkertoppen Gymnasium |
| Projektbeskrivelse: | Jeg vil gerne finde svaret på hvorfor vi ikke er ligestillede i Danmark, og som følge af det, om det overhovedet er vigtigt at vi bliver det. Jeg synes at det er meget interessant emne, da jeg simpelthen ikke har kunne finde svaret på det selv. Det er noget jeg undrer mig over hver dag, og noget som jeg frygter fordi jeg ikke ved hvilke konsekvenser det har og vil have for fremtiden - både for mænd og kvinder. Jeg håber også at finde svaret på om det overhovedet er vigtigt at vi er ligestillede. For hvordan kan det være at vi stadig ikke er ligestillede i Danmark? Hjælper kvoter overhovedet? Hjælper ekstrem feminisme? Findes glasloftet i virkeligheden? Er statistikken som oftest bruges som argument, egentlig reale fakta? Er det så vigtigt med den ligestilling? Alle disse spørgsmål er så vigtige at svare på, for at forstå denne ulighed og dens konsekvenser for samfundet. Derudover tænker jeg også at inddrage mediers indflydelse i min besvarelse af problemstillingen. Jeg er en del af Akademiet for Samfundsengagerede Unge, hvor jeg arbejder på mit eget projekt Equalism der har til formål at fremme ligestillingen i Danmark. Jeg har derfor lavet en del research på området, og brænder virkelig for at gøre en forskel for samfundet. Herfra har jeg også lært at forholde mig kritisk og nysgerrig til viden. Jeg vil gerne inddrage mange forskellige personer til dette projekt, for at få en bred viden om konsekvenserne og den daglige påvirkning af uligheden. Jeg tænker at de vil kunne fungere som en slags eksperter. Og kombinationen af ”rigtige” mennesker og personer fra organisationer der arbejder for ligestilling, tænker jeg vil være rigtigt god. Derudover vil jeg gerne kigge på statistik der fortæller om kvinders deltagelse i politik, lønforskel og jobstillinger og koble det på historie og politik, for (forhåbentlig) at se sammenhænge mellem dengang og nu. Jeg forstiller mig også at medier har en kæmpe indflydelse, som jeg gerne vil undersøge - både for at forstå den og opdage hvordan de kan udnyttes. |
| Projekttitel: | Hvad ligger til grunde for forhold, hvor manden vælger at udøve aggressive handlinger i form af f.eks. vold? |
| Navn: | Ida Korsgaard |
| Gymnasium: | Frederiksvaerk_Gymnasium |
| Projektbeskrivelse: | Hvad ligger til grunde for forhold, hvor manden vælger at udøve aggressive handlinger i form af f.eks. vold? Jeg vil gerne ud og undersøge hvilken type mand, som udfører voldelige handlinger mod sin partner, og hvordan han tidligere er blevet påvirket et ydre aktører, til at bruge magt i et forhold. Mange unge kvinder sidder i dag fast i forhold, hvor manden udfører fysisk og/eller psykisk vold via passive og aktive aggressive handlinger. Langt de fleste undersøgelser tager udgangspunkt i, hvad der ligger bag kvinden og hendes valg af en voldelig kæreste. Jeg mener der mangler informationer og undersøgelser, som tager udgangspunkt i mændene og deres aggressive adfærd, hvilket flytter skylden hen på offeret, og fjerner fokus fra magtudøveren. Jeg vil gerne finde baggrunden for de mænd, der tyr til vold, for at give en bredere forståelse for, hvilken påvirkning manden er blevet udsat for, og hvordan det kan forebygges og behandles hos mændene. Jeg vil ikke gå i dybden med, hvorfor, og hvilke, kvinder vælger voldelige mænd men, hvilke mænd, der vælger volden. Jeg vil undersøge projektet med både kvantitative og kvalitative undersøgelser, ved at kigge på statistikker og tal fra undersøgelser. Samtidig vil jeg hente viden fra krisecentre, folk evt. som selv har været en del af et voldeligt forhold og andre eksperter som specialiserer sig i magtforhold og aggressiv adfærd. Eksperterne ville blive interviewet og brugt i sammenhæng med den viden jeg får ud af statistiske undersøgelser. Jeg har samfundsfag på A-niveau og har tilvalgt psykologi på C-niveau i 3.g. Jeg er fagligt interesseret i mange dele af samfundsfag som b.la. sociologi, hvilket også ligger bag valget af projektet, hvorfor jeg især vil udvide min viden omkring et aktuelt emne, som mænd i voldelige forhold. Mange aspekter af samfundsvidenskabelige fag handler om magtstrukturer, men i lav grad tager fat i påvirkningen af individet til baggrund for aggressiv adfærd i nutidens partnerforhold. |
| Projekttitel: | Hvilken betydning har motion for ens fysiske og psykiske helbred? |
| Navn: | Lærke Lisby |
| Gymnasium: | Skanderborg-Odder Center for Uddannelse |
| Projektbeskrivelse: | Ses i vedhæftet fil |
| Projekttitel: | Hvor stor betydning har forældres evne til at mentalisere for deres børns trivsel og eventuelle risiko for at blive diagnosticeret med en af de tre hyppigst forekommende diagnoser blandt børn og unge. |
| Navn: | Emilie Bugge Thestrup Kjelde |
| Gymnasium: | Det internationale Gymnasium Niels Brock |
| Projektbeskrivelse: | Hvordan kan det være, at der i de seneste år har været en stigning i antallet af unge der diagnosticeres med en adfærds- og følelsesmæssig forstyrrelse (inkl. ADHD), psykiske udviklingsforstyrrelser (inkl. autisme) samt angst og belastningsreaktioner jf. et analysenotat af Mette Egsdal og Signe Frees Nissen af 7.1.2019? Kan der være en sammenhæng mellem forældres evne til mentalisering og forekomsten af ovennævnte diagnoser? Er det forældrene og ikke barnet, der bør have diagnosen? Jeg er blevet opmærksom på problemstillingen, da jeg kender en del unge, der samtidig med at de selv har en diagnose har et dårligt forhold til deres forældre og oplever, at deres vanskeligheder stammer fra deres barndom. Mange unge føler sig ikke hverken set, hørt eller forstået og de har heller ikke fået en opdragelse, der har rustet dem til at forstå forskellige mentale tilstande – hverken hos dem selv eller hos andre, og det gør dem skrøbelige. Disse observationer fik mig til at tænke på, om der er en sammenhæng mellem deres forældres mentaliseringsevner og børnenes evner til at klare livet. Jeg begyndte at interessere mig for emnet allerede i folkeskolen, så jeg har læst meget om både psykiatriens og psykologiens tilgang til området, men senest er jeg stødt på Christina Fogtmans bog ”Forståelsens psykologi – Mentalisering i teori og praksis”. I den omtaler hun refleksive funktioner og hvordan det netop er disse funktioner, man ser på, når man ønsker at måle en persons mentaliseringsevne og evne til at være bevidst om det udviklings-mæssige aspekt af egne og andres mentale tilstande. Jeg tror, at en del af stigningen i antallet af diagnoser kan findes i disse forhold, og det vil jeg meget gerne undersøge om er rigtigt. Min plan er at læse medicin efter gymnasiet, men gennem læsning af bøger, der omhandler interaktionsanalyse og mentalisering er jeg blevet klar over, at der også er stor hjælp at hente inden for rammerne af sprogpsykologien, når jeg søger viden om og svar på mit spørgsmål. Det er derfor disse værktøjer og disse teorier jeg vil bruge i dette projekt. Det der skal danne teoretisk grundlag for min undersøgelse vil blive videnskabelige artikler om emnet samt Christina Fogtmans bog og herunder hendes omtale af den ungarsk fødte, britiske psykoanalytiker Peter Fonagys refleksive funktionsmanual. Hvis det kan lade sig gøre, kunne jeg rigtig godt tænke mig at Christina Fogtman kunne være min forsker på projektet, fordi hun er en af de største kapaciteter, der er på området i Danmark, og hun vil kunne give mig en akademisk vinkel på mit projekt. Jeg vil glæde mig til at kunne levere et brugbart produkt, hvor jeg kan bidrage til at kaste lys over et emne, der er så relevant for så mange. |
| Projekttitel: | Hvordan kan det være, at så mange færre kvinder end mænd søger ind på erhvervsuddannelser og får læreplads? |
| Navn: | Signe Larsen |
| Gymnasium: | Frederiksværk Gymnasium |
| Projektbeskrivelse: | Ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, forkortet ae, kommer vi i Danmark til at mangle faglærte om 10 år, ikke nok med det er kvinder enormt underrepræsenteret på erhvervsuddannelserne i Danmark ifølge OECD, og samtidig er kvinderne ifølge Danmarks Statistik overrepræsenteret i gruppen af erhvervsskoleelever, som ikke får en læreplads. Dette er ikke blot et udtryk for, hvor vigtigt det er for samfundet at få flere unge på erhvervsuddannelser, men også især et udtryk for den manglende ligestilling på arbejdsmarkedet. For mig personligt startede min rejse mod gymnasiet allerede før, jeg nåede teenagealderen. Begge mine forældre er uddannet smed, men hvor min far ikke mødte meget modstand på arbejdsmarkedet, måtte min mor arbejde hårdere for stillinger, som er domineret af det mandlige køn. Derfor blev jeg fra begge led skubbet i retning af gymnasiet, og dermed har erhvervsskolen aldrig været en mulighed. Jeg ved, at mit tilfælde ikke er et enestående eksempel på, hvordan en ung pige igennem den primære socialisation får internaliseret, at kvinder ikke har en fremtid inden for jobs, hvor man arbejder med stål, træ eller kloakrør, og det er et problem. Jeg er overbevist om, at der skal en mar-kant ændring til i samfundet for at gøre op med dette forældede og til dels sexistiske kvindesyn, for jeg ved af erfa-ring, at der er kvinder som ønsker disse uddannelser, men som ligesom mig har fået at vide, at dette ikke er muligt. Jeg vil primært lave empiriske undersøgelser, men hvor jeg også vil inddrage sociologiske teorier omhandlende arv og miljø. Jeg vil undersøge om mit ønske om at ændre folkets tankegang omhandlende kønsstereotyper kan ske gennem en ændring i retorikken omhandlende kvinder, og om større repræsentation af kvinder, som skal fortælle og reklamere for en erhvervsuddannelse, når de unge står over for uddannelsesvalget, vil have nogen effekt på, om flere kvinder vil vælge erhvervsuddannelsen frem for den gymnasiale. Samtidig er det mit ønske at interviewe eller tilsen-de spørgeskemaer til diverse virksomheder, som tilbyder lærepladser og spørge, hvad de gør for at inkludere både mænd og kvinder i deres team. Det er også mit ønske, hvis muligt, at snakke med nogle folkeskoleklasser og se, hvordan det fordeler sig ift. hvor mange piger og drenge, som overvejer erhvervsuddannelsen, og hvad man kan gøre i hjemmet, så man sikrer, at også de unge piger ved, at der findes andre muligheder end de kønsspecifikke uddannel-ser. |
| Projekttitel: | Hvordan kan man anvende nudging til at ændre vores vaner og adfærd, så det enkelte menneske tager mere ansvar for klimaforandringerne i Danmark? |
| Navn: | Julie Brande Bæk |
| Gymnasium: | Frederiksværk Gymnasium |
| Projektbeskrivelse: | For nogle år siden hørte jeg om klimaforandringerne og blev bekymret for de konsekvenser, det har for vores fremtid. Derfor ændrede jeg mine kostvaner for 3 år siden, tog initiativ og blev pescetar. Jeg har tit tænkt på, hvorfor vi ikke gør mere ved klimaforandringerne, når vi godt ved, hvad der skal til. Problemet er ikke, at vi ikke ved, hvad vi skal gøre for at bidrage til mindskelse af CO2 udslip i hverdagen. Det meste ved vi allerede, såsom at benytte cyklen i stedet for bilen, spise flere grøntsager og mindre kød, genbruge tøj og undgå brug af tørretumbler. Det er små ændringer i hverdagen, der tilsammen kan gøre en stor forskel for klimaet. Problemet er, hvordan vi får folk til at ændre deres vaner, så de er med til at gøre en forskel og blive bevidste om de valg, de foretager. Hvilken forskel ville det gøre, hvis hele befolkningen tog hånd om klimaforandringerne? Hvordan kan man gøre det mere attraktivt at ændre vores vaner i en mere klimabevidst retning i vores samfund? På baggrund af disse overvejelser har jeg tænkt, at nudging kunne være en af løsningerne til at hjælpe folk med at tage miljørigtige valg. Måske kan vi endda blive et forbillede for andre lande og vise dem vejen frem. Nudging ville være ”et kærligt puf i den rigtige retning” og det ville hjælpe folk til at tage gode og positive beslutninger, der ville være til gavn for alle. Jeg går på Frederiksværk Gymnasium og HF i 2.g med studieretningen Biologi A og Kemi B. Jeg har haft Psykologi C, Billedkunst C og Samfundsfag C, og jeg synes, at fagene ville være gode til at bidrage til de spørgsmål, jeg har stillet mig selv. Mit ønske er, at projektet ender ud med, at flere mennesker bliver mere bevidste om deres valg i dagligdagen og bliver klimavenlige, så vi sammen gør en stor forskel i forhold til mindskelsen af CO2 udslip. Jeg vil gerne undersøge, hvordan man kan udbrede budskabet og ændre store dele af den danske befolknings adfærd til at tænke mere klimavenligt. De metoder, jeg vil inddrage, er undersøgelser af påvirkning via nudging, og hvordan man kan designe omgivelserne på en bestemt måde. Derudover vil jeg læse nogle videnskabelige artikler og bøger. Endvidere vil jeg inddrage eksperter, relevante undersøgelser og forskning inden for nudging. |
| Projekttitel: | Hvordan påvirker karakterpresset unges psyke? |
| Navn: | Isabella Mortensen |
| Gymnasium: | Grindsted Gymnasium og HF |
| Projektbeskrivelse: | Jeg vil gerne i min forskning undersøge hvad det gør ved unges psyke, at de hver dag bliver udsat for samfundets pres og forventninger, særligt indenfor karakterpres i gymnasiet. Grundlaget for hvorfor jeg har valgt dette emne er, at jeg selv er gymnasieelev og syntes karakteren fylder for meget i gymnasiet, jeg selv bliver meget påvirket af karakterer og forventninger fra både forældre og samfund, hvilket jeg syntes er forkert. Derudover tror jeg, at man igennem forskning inden for uddannelsesmiljøer, kan finde roden i flere forskellige psykiske problemer og sygdomme, som især er udbredt hos unge, heriblandt angst, spiseforstyrrelser, stress og depression. Dette syntes jeg er værd at undersøge, da det er et stigende problem, som både rammer mange unge, men også har enorme omkostninger for vores samfund hver dag. Til at undersøge mit projekt vil jeg bruge min viden fra især samfundsfag, men jeg vil også gå tilbage i tiden vha. historie for at undersøge, om problemet ny-opstået. Derudover vil jeg vha. af psykologer undersøge unges psykologiske position i problemet og hvordan det påvirker dem. I projektet vil jeg, som sagt, særligt arbejde sammen med psykologer, men også gymnasielærer og evt. studievejledere på ungdomsuddannelserne, som kender til problemstillingen ville være relevante. Derudover vil jeg gennem survey-undersøgelser høre de unges meninger, og dermed få en kvalitativ undersøgelse, som favner alle unge. Som et tillæg til mit projekt vil jeg gerne snakke med en politiker, gerne inden for undervisningsministeriet, for at forså deres motivation for at øge presset. Dette vil jeg gerne, fordi jeg tror, at det er den eneste måde, at vi, som unge studerende, får vores historie igennem, men også fordi, at jeg syntes, at det er vigtigt, at vi hører deres side af historien. |
| Projekttitel: | Hvordan ændrer vi forbrugernes adfærd ift. klimaforandringer? |
| Navn: | Marie Lundager Sørensen |
| Gymnasium: | Bagsvaerd Kostskole og Gymnasium |
| Projektbeskrivelse: | Hvordan kan forbrugernes vaner ændres til at blive mere klimavenlige ift. tøjforbrug, og hvilket personligt ansvar har nutidens forbruger”. Klimaforandringer er hvor tids største og mest faretruende problem. Mange forskere arbejder på højtryk for at finde løsninger på de fremtidige problemer. Men roden til disse problemer er desværre langt mere kompliceret end en ny opfindelse. Det er nemlig os. Hvorfor har vi som forbrugere ikke taget ansvar endnu. Hvorfor spiser vi kød, flyver og køber tøj i massevis? Er det fordi vi ikke ved nok? Er det fordi klimavenlige alternativer ikke bliver markedsført godt nok? Jeg vil gerne undersøge dette problem for at se, hvordan vi kan få forbrugere til at ændre vaner. Dette vil jeg bl.a. gøre ved at starte med mig selv. Jeg har altid været interesseret og passioneret i verden. Alligevel er det eneste jeg har gjort for klimaet, har været nogle halvhjertede forsøg på at blive vegetar. Mit projekt omhandler, hvordan vi kan ændre forbrugervaner med fokus på tøjindustrien. Hele 40% af skader på klimaet stammer fra husholdningen. Derfor ville det være en stor del af kampen mod klimaforandringer, hvis vi kunne ændre vores forbrugsvaner. Jeg vil studere primære psykologiske mekanismer med fokus på adfærd og marketing. Indtil videre vil jeg gerne lave et kvalitativt design, da jeg ikke tænker at tal og statistik alene vil give et detaljeret nok billede af menneskets vaner. Om jeg skal benytte interviews eller observationer er jeg ikke afklaret med. Min faglige baggrund for at gennemføre dette forskningsprojekt er, at jeg har samfundsfag A og psykologi C (hæver det til B i 3.g). Klimaforandringer er hvor tids største og mest faretruende problem. Mange forskere arbejder på højtryk for at finde løsninger på de fremtidige problemer. Men roden til disse problemer er desværre langt mere kompliceret end en ny opfindelse. Det er nemlig os. Hvorfor har vi som forbrugere ikke taget ansvar endnu. Hvorfor spiser vi kød, flyver og køber tøj i massevis? Er det fordi vi ikke ved nok? Er det fordi klimavenlige alternativer ikke bliver markedsført godt nok? Jeg vil gerne undersøge dette problem for at se, hvordan vi kan få forbrugere til at ændre adfærd. Dette vil jeg bl.a. gøre ved at starte med mig selv. Jeg har altid været interesseret og passioneret i verden. Alligevel er det eneste jeg har gjort for klimaet, har været nogle halvhjertede forsøg på at blive vegetar. Jeg vil undersøge hvad der skal til for at ændre adfærd, og hvordan har de folk, som har ændret adfærd gjort det, og hvorfor? Min faglige baggrund for at gennemføre dette forskningsprojekt er, at jeg har samfundsfag A og psykologi C (hæver det til B i 3.g). Jeg vil studere primære psykologiske mekanismer med fokus på adfærd og marketing. Jeg vil også gerne ud og lave kvantitative og kvalitative undersøgelser. Der er et andelsfællesskab tæt ved mig som har lavet nogle klimavenlige tiltag som fx ikke at spise oksekød. Jeg vil gerne undersøge hvorfor de gør det. Jeg kunne desuden godt tænke mig at teste, fx den generelle viden omkring klimaforandringer i det sociale fællesskab versus den gennemsnitlige dansker. Jeg ved, at John Thøgersen fra Aarhus universitet har undersøgt en lignende problemstilling, dog ift. hvordan folk bliver bedre informeret omkring hvilke fødevarer de skal købe, som er bedst for klimaet. Jeg vil i stedet undersøge de psykologiske mekanismer som ligger til baggrund fra at ændre adfærd, dette kunne også være med et socialpsykologisk perspektiv, da hvis man fx har set sin nabo sætte solceller op, så er der større sandsynlighed for at man selv gør det. Så kunne man evt. undersøge hvordan man markedsfører klimavenlige alternativer til forskellige grupper af mennesker. |
| Projekttitel: | Hvorfor er der en stigning af unge borgerer på overførelses indkomst f.eks. ressourceforløbsydelse eller førtidspension? |
| Navn: | Anna Wibeck-Nilsson |
| Gymnasium: | Frederiksværk Gymnasium |
| Projektbeskrivelse: | "Jeg ønsker at undersøge hvordan det kan være, at der er en stigning af unge borgerer, der er på overførelsesindkomst og hvad kan man gøre for at mindske det? Dette mener jeg nemlig er meget problematisk, da vi som samfund mindsker grundlaget for velfærdsstaten. Idet vores velfærdsstat bliver finansieret gennem de skatter, som borgerne betaler. Det kan ikke lade sig gøre, hvis folk er på offentlig forsørgelse. Jeg ønsker nemlig, at fremtidige generationer også har mulighed for at leve i et samfund med en velfungerende velfærdsstat. Jeg har samfundsfag på A niveau i gymnasiet, og dermed en solid baggrundsviden om samfundsmæssige forhold. Friske tal viser, at der er sket en stigning af unge i alderen 18-30 år, som er på offentlig forsørgelse (uddannelseshjælp) Dette er sket til trods for, at siddende regeringer gennem en årrække har gennemført restriktioner ift. at mindske adgangen til offentlige forsørgelsesydelser. Gør det folk mere arbejdsduelige? Sidste lovvedtagelse i forhold til ungeområdet er, at kommunerne skal etablere en Kommunal Ungeindsats. Angiveligt i erkendelse af, at der er en stigning i antallet af unge med komplekse udfordringer. Kommunen skal med denne indsats sikre: En indgang og en plan, på tværs af de forskellige forvaltninger. Derudover kan sårbare unge allerede fra 8. kl. få tildelt en kontaktperson, som skal hjælpe dem gennem kommunen med et fokus på uddannelse og job. Kan stigningen af unge på overførelses indkomst måske have noget at gøre med vores samfund. Vi lever nemlig i et samfund der i den grad er præget af påbud og krav til, hvordan man er den bedste version af sig selv. Kan dette måske få unge til helt at miste pusten og de derfor ikke længere føler sig i stand til at gennemføre en uddannelse eller varetage et job, da de føler at de måske ikke kan leve op til de krav som der er. Til denne undersøgelse skal jeg inddrage statistikker, samtidig vil jeg gerne lave et interview med en leder af en kommunal ungeindsats ift. hvordan er den kommunale Ungeindsats er organiseret i kommunen og undersøge, hvordan disse fungerer – og i bedste fald komme med forslag til nytænkning på dette område." |
| Projekttitel: | I hvor tidlig en alder udviser børn symptomer på stress, og kan vi som mennesker fornemme de tidlige symptomer? |
| Navn: | Caroline Sandholt Jørgensen |
| Gymnasium: | Søderborg Statsskole |
| Projektbeskrivelse: | I de seneste år er andelen af stress-ramte steget markant, især blandt unge. Tilstanden eksisterer i mange forskellige aldersgrupper, og kan komme med store konsekvenser, hvis det opdages for sent. Ordet bliver brugt i flæng, og mister ofte sin alvorlighed. Det er et begreb som blev introduceret i 1935 af den amerikanske fysiolog Walter Bradford Cannon. Det startede med eksperimenter med dyr, hvor han udsatte dem for former af belastning for at stresse dem. Stress har altid fanget min opmærksomhed, men den blev forstærket, da min mor blev en af de ramte. Jeg fik øjnene op for, hvor alvorlig og ødelæggende stress kan være. I forbindelse med det skrev jeg et omfattende projekt omkring stress, hvor jeg undersøgte symptomer og aldersgrupper. Mit nuværende forløb ved ATU har kun øget min interesse for emnet. Jeg har været til seminarer omkring menneskers adfærd, det sociale network og områder i hjernen. Alt dette har kun forstærket min lyst til yderligere undersøgelse af emnet - især når jeg efter ATU seminarie har kunne føre dialog med forskeren. Jeg har aldrig rigtig følt, at jeg fik afsluttet min opgave, fordi jeg gerne ville vide mere omkring emnet. Jeg føler blandt andet at jeg mangler at finde ud af: I hvor tidlig en alder udviser børn symptomer på stress? Kan vi som mennesker fornemme de tidlige symptomer? Her med fokus på børn. Kan børn fortælle hvis de føler sig stresset, og hvilke konsekvenser kan det have for barnet at føle sig konstant stresset, uden nogen opdager det? En person som vækker mig stor interesse er Mogens Nygaard Christoffersen, som er seniorforsker. Han har specialiseret sig indenfor områder som familie, børn og social arv - og herunder stress. Selvom stress er et område, som allerede er blevet undersøgt af mange forskere, tror jeg at der mangler viden om børn og stress. Derfor vil jeg i dette projekt udvikle en ny metode til at undersøge hvorfor og hvornår børn får stress, og hvilke signaler man skal være opmærksomme på. Jeg vil i den forbindelse arbejde med afsæt i forskningsartikler skrevet af fagersoner indenfor emnet. Derudover vil jeg benytte dokumentarer fra pålidelige kilder med psykologisk indsigt i børnenes adfærd. Jeg vil sparre med min forsker kontakt, og få dennes akademiske vinkel på mine kilder og mine overvejelser. |
| Projekttitel: | Integration baseret på det dansk/tyske samarbejde |
| Navn: | Alma Hohwü Rosenberg |
| Gymnasium: | Sønderborg Statsskole |
| Projektbeskrivelse: | 2020 slår 100-året for Genforeningen. Jeg er vokset op i grænselandet på den sønderjyske side. Min geografiske placering og mor, som har været aktivt medlem i Dansk-Tysk Ven-skabsforening For Kirkeligt Samarbejde, har meget tideligt gjort mig opmærksom på det danske- og tyske mindretals samarbejde. Senere hen er jeg blevet bevidst om, hvor unikt et samarbejde det egentligt er. Først med valget i 1920 hvor befolkningen skulle stemme, om hvorvidt de ville være danske eller tyske. Men ikke mange år senere blev den danske og tyske befolkning endnu en gang sat op imod hinanden. Ifølge mig indtræffer det unikke, når man betragter mindretallenes nutidige sameksistens. Man har ikke set eksempler på dette mange andre steder i historien. Denne tanke har derfor fået mig til at overveje, hvor-vidt man, som samfund, kan trække på disse erfaringer. Problematikken omkring ghettoer i dagens Danmark er et stadigt voksende problem. Politisk frygter man dannelsen af parallelsamfund. Man ønsker at finde en succesrig måde hvorpå beboerne i disse ghettoområder kan integreres, men uden et fuldstændigt tab af egne vær-dier, altså en assimilation. Dette gør problematikken meget kompleks. Men sammenligner man ghettoerne og den ”almindelige” danske befolkning kan man faktisk godt drage paral-leller til de danske- og tyske mindretal. Danskere og tyskere har før levet et liv med fjend-skab til modparten, men har nu et bånd præget af accept og tolerance. Ghettobeboerne lever ligeledes et liv i modsætning til hovedparten af danskerne. Det handler egentligt bare om mennesker med grundlæggende forskellige kulturer, som skal forsøge at tilpasse sig hinanden. Det kunne i den forbindelse være spændende om man kan bruge grænselandets erfaringer til videreudvikling af nutidens integrationsproces. Min problemformulering lyder derfor som følger: Kan man overføre erfaringerne fra det grænseoverskridende danske- og tyske samarbejde til en effektiv integration af de unge beboere i ghettoområderne. Jeg vil i min undersøgelse trække på min historiske viden, for at se hvordan mindretals-samfundet betydning har ændret sig gennem tiden, særligt efter 2. verdenskrig. Jeg vil be-nytte mig af kvantitative metoder, til at undersøge både det danske- og tyske mindretals offentlige støtte, og dennes eventuelle indvirkning på deres fredelige samarbejde. Jeg vil benytte denne viden til at undersøge, om det spiller nogen rolle hvorvidt samarbejdet er bundet op af økonomiske tilskud eller frivillighed. Herefter vil jeg benytte sociologisk teori til at undersøge, hvorvidt det er muligt at implementere fordelene ved det grænseoverskri-dende samarbejde til mere vellykket integration af unge. Jeg vil desuden benytte mig af kvalitative data, såsom spørgeskemaer og interviews. Disse vil jeg bruge til at belyse inte-grationsproblematikkerne blandt de unge i parallelsamfundene, med en mere sociologisk tilgang. Til at besvare min problemstilling vil jeg trække på min viden inden for samfundsfag og historie, som jeg har på A niveau. Desuden vil det matematiske aspekt også gavne mig i bearbejdningen af de kvantitative undersøgelser. Matematik har jeg ligeledes på A niveau. |
| Projekttitel: | Is there a global crisis of Democracy? |
| Navn: | Natasha Rikke Jensen |
| Gymnasium: | Roskilde Katedralskole |
| Projektbeskrivelse: | The growing opposition of citizens to political elites can be a threat towards the present democracies. Modern democracies all around the world are represented by a governing political elite. From Great Britain in Europe cross country to India and overseas to the United States of America. The question is whether they can possess the knowledge necessary to manage the complexity of the social order or implement choices connected with the citizens and their believes. The conference paper written by Wolfgang Merkel portrays a strong argument about the current democracies, and questions whether democracy is inconceivable without a crisis. A contrary argument shown in the article written by Max boot, focusses on the point, that democracy already is dissolved in some countries and that the crisis is preventable. This shows different theories based on the same question, concerning the international and national relations between the established politicians and the citizens. All around the world resistance such as Brexit and the “Mouvement des gilets jaunes” (the yellow vests movement) in France has emerged. This not only affects the populations of the countries and all around the world but also shows that populism is growing. The citizens throw out the established high-ranking politicians and parties. Instead populist movements with idealistic minds are growing in the medias and in the parliaments in Europe. As Max Boot writes in the following quote, “Democracy has already been destroyed in Turkey, Egypt, Venezuela, Thailand and Russia... Emmanuel Macron, France’s centrist president, is battling record-low approval ratings. And in Britain, the Conservative Party is tearing itself apart over Brexit.” This is examples of areas where the democracy is threatened, and where the process of dissolving itself has begun. But it is a bad thing? Wolfgang Merkel mentions that political theory from its very onset, has determined that democracy is inconceivable without a crisis. Therefore, the crisis seems inevitable and might come as time goes by. It might be invisible to the human eye, but not invisible for the human life. It appears to affect the citizens and therefore different outcomes occur. It is the reaction to the governing elites trying to possess the knowledge necessary to manage the complexity of the social order. Maybe they are trying, but the people has had enough. In my project I will include information from the conference paper written by Wolfgang Merkel, articles such as Max Boot’s concerning the subject and Danish as well as British experts in context of my visit to Cambridge University in Britain. My research will be based upon quantitative methods consisting of interviews and questionnaires. The purpose is to create a picture of the public view and to gain insight of how the democracy affects its population. It lays in human nature to put everything into boxes. But instead of organizing the boxes, we might confuse ourselves more than necessary. But the question still remains; can we even answer the question? |
| Projekttitel: | Kan forventningspres være positivt? |
| Navn: | Caroline-Mathilde Steneman Fihl |
| Gymnasium: | Odense Katedralskole |
| Projektbeskrivelse: | Mine faglige interesser ligger inden for det samfundsvidenskabelige og humanistiske fakultet. Derfor er det kombinationen af disse to fakulteter, og deres metoder og teorier, jeg tager afsæt i. I det traditionelle samfund, var fremtiden i højere grad bestemt på forhånd. Enten bestemt ud fra en strukturel samfundsforventning, eller ud fra aktørens egne evner. I den sociale arvs storhedstid, var normen, at man overtog forældrenes erhverv. I dag er det lidt anderledes, flere og flere unge fra såkaldte ”fattige” familier bryder den sociale arv, ofte i en positiv retning. Hvad skyldes det? Er det Marx Webers fortolkende sociologi, hvor fokus på menneskers handlingsliv og intentionerne bag, samt den kulturelle kontekst som handlinger udspiller sig i, der kan ses som en mulig forklaringsårsag? Eller derimod en kombination, altså det såkaldte vekselvirkningsforhold mellem struktur og aktør? Undersøgelser har påvist, at lærerens positive eller negative bias over for den enkelte elev i en skoleklasse har indvirkning på elevens præstationer uafhængigt af læringspotentialet. Denne effekt kaldes Rosenthal. Forventningen er derfor at finde en sammenhæng mellem den selvopfyldende profeti og brydningen af den sociale arv. Er Rosenthal - effekten vejen ud af den sociale arv? Min egen erfaring, når jeg betvivler egne evner, efter at have fået en opgave af en autoritær person, som for eksempel chef eller en lærer, ender på mystisk vis, alligevel med en fuldført opgave oftest med et godt resultat. Her ligger min undren. Hvilke årsager kan forklare denne succes med pludselig selvtillid og tro på egne evner til at fuldføre opgaven? Disse spørgsmål vil forsøges besvaret ud fra evidensbaseret arbejde via kvantitative casetudies. Her vil der tages afsæt i samfundsfaglig metode ved indsamling af kvantitative besvarelser og derpå danne en umiddelbar statistik på baggrund af flest mulige besvarelser. Ydermere vil der sættes fokus på tre kvalitative dybdeinterviews, henholdsvis, en lektor, en elev i alderen 18-25 år, og en forsker indenfor området indlæring, hvor den personlige erfaring sættes i fokus. Til slut vil en komparativ analyse foretages og endeligt konkluderes ud fra en større sammenhæng, om tesen om Rosenthaleffektens egentlige virkning kan eftervises. |
| Projekttitel: | Kan øget medbestemmelse under afsoning reducere antallet af tilbagevendende kriminelle? |
| Navn: | Caroline Wiinholt |
| Gymnasium: | Sønderborg Statsskole |
| Projektbeskrivelse: | "Kriminalitet er et alvorligt problem. Ydermere, at kriminelle efter afsoning oftest vender tilbage til en hverdag med kriminalitet, er et stort nederlag for vores samfund. Der er et behov for, at vi får mindsket antallet af tilbagevendende kriminelle. Jeg ønsker derfor at undersøge, hvorledes dette kunne gøres muligt ved, at fængslerne blev mere frie. Indsatte har brug for menneskeliggørelse. Min problemstilling lyder derfor således; ”Kan vi reducere antallet af løsladte kriminelle, der vender tilbage til kriminaliteten efter endt straf, ved at regulere på de indsattes mulighed for medbestemmelse?”. Jeg læste en artikel om Social Games Against Crime, hvilket var, hvad der i første omgang vakte min interesse. Social Games Against Crime var et forsøg på at sørge for, at familiefædre ikke vendte tilbage til en kriminel hverdag. Dette blev forsøgt ved, at de skulle spille brætspil med deres børn, mens de sad i fængsel. På denne måde blev den indsatte behandlet menneskeligt, og han kunne tydeligere mærke, at nogen behøvede ham. Jeg tror på, at menneskeliggørelse af de indsatte er essentielt, hvis vi ønsker, at de skal blive velfungerende og lydige borgere når de har afsonet deres straf. Alt andet lige kan indsatte blive vores nabo så snart de har afsonet, og derfor er det i alles interesse, at de bliver den bedste udgave af dem selv, mens de er i fængsel. Jeg har desuden læst en artikel fra Videnskab.dk, der omhandler et luksusfængsel, hvor miljøet er normaliseret og hjemmeligt. Dette har man vurderet til at være behjælpelig i resocialiseringsprocessen og øge trivslen. Dette synes jeg er en meget spændende betragtning, og noget jeg gerne vil undersøge nærmere. Dette er naturligvis et projekt, hvor det er essentielt for mig at hente viden fra andres undersøgelser. Min empiri vil jeg derfor skulle samle fra tidligere undersøgelser. Her vil både kvantitative og kvalitative undersøgelser kunne være relevante. Hvor især kvantitative desuden ville kunne bruges i en eventuel komparativ analyse. Denne forskning ville bygge på den deduktive metode, da jeg gennem induktionsprincippet i forvejen har opstillet en hypotese, som jeg nu ønsker af- eller bekræftet gennem anden empiri. Såfremt, at det er muligt. Udover at undersøge medbestemmelses indvirkning på indsatte, er der naturligvis også et etisk aspekt, der ville være interessant at skrive om, for kan man overhovedet forsvare en større frihed blandt mennesker, der er ved at bøde for en kriminel handling? Min faglige baggrund er, at jeg har samfundsfag på A-niveau. Samfundet og vores retsstat har jeg en stor interesse for. Yderligere er psykologi et fag, som jeg finder meget spændende. Forskerspireprojektet lyder som en enormt spændende udfordring som jeg personligt vurderer, jeg har faglig kapacitet til at prøve kræfter med. Jeg vurderer, at jeg besidder de faglige kompetencer, som det kræver, da jeg kan arbejde selvstændigt, fokuseret og problemorienteret. Jeg nyder at fordybe mig i større opgaver, og jeg tror derfor, at dette projekt kunne være enormt spændende for mig." |
| Projekttitel: | Kinas moderne kolonisering af Afrika og dets påvirkning på magtbalancen i verden. |
| Navn: | Holger Grymer |
| Gymnasium: | Nyborg Gymnasium |
| Projektbeskrivelse: | Kina har investeret massivt i flere dele af verdenen de sidste årtier. Særligt i Afrika har den kinesiske regering investeret i Det har de f.eks. gjort i form af en 610 km lang jernbane der skal gå igennem det afrikanske kontinent. Kina får derfor en større magt på verdensplanen, men vil dette skubbe til den globale magtbalance? Kina står for andre værdier end vi gør i vesten. Kina undertrykker systemkritikere og har indført censur på en lang række amerikanske medieplatforme. Aktioner der ligger langt for de vestlige værdier og normer vi har her i Danmark. Det er netop derfor det kunne være interessant at se på hvilken forfatning Kina er i. De vil opretholde det kommunistiske styrer, men alligevel tillader de milliardærer i landet og prøver at holde en god velstand. I form af Kinas investeringer i Afrika synes jeg det kunne være interessant at undersøge om Kinas fremgang skubber til magtbalancen. I Europa og Danmark har vi meget fokus på USA, som vi ser som den eneste supermagt i verden, men er Kina ved at overhale eller indhente USA? Jeg har altid været interesseret og en smule nervøs for at stridighederne mellem de vestlige og østlige værdier skulle mødes og ende i en konfrontatorisk kamp om titlen som verdens eneste supermagt. Jeg tænker at det vil være spændende at se hvad der ligger til bund for Kinas ny kolonisering af Afrika. Er det kulturel, økonomisk eller ideologisk imperialisme? I forlængelse af dette kunne det derfor være spændende at inddrage ”The Clash Of Civilisation” af Samuel Huntington og hans teori om at konflikterne efter Den kolde krig, udelukkende var drevet af ideologiske og kulturelle magtkampe. I Afrika er de indfødte fleste venligsindet overfor den Kinesiske interesse. De ser det ikke som en nykolinisering af kontinentet, men derimod mere som en hjælp til deres velstand. Kina står godt nok for finansieringen af de mange byggeprojekter, men størstedelen af arbejderne bliver afrikanere. |
| Projekttitel: | Kønskvoter i bestyrelser |
| Navn: | Julie Zacho Thorball |
| Gymnasium: | Bagsvaerd Kostskole og Gymnasium |
| Projektbeskrivelse: | Problemformulering: Kan kønskvoter løse problematikken med en overrepræsentation af mænd i bestyrelser? Jeg vil gerne lave et forskningsprojekt om kønskvoter. Et begreb, der er begyndt at fylde mere og mere i den offentlige debat. Er kønskvoter i virkeligheden relevant? Det er en metode til at skabe en lige fordeling mellem kønnene, men metoden møder samtidig mange fordomme og modargumenter. For skal man vurdere en jobkandidat baseret på kønsorganer? Det er der mange meninger om. Faktum er dog at vi ser en skævvridning mellem kønnene, og hvad skyldes det? Har vi måske nogle grundlæggende strukturer i vores samfund der bevirker at mænd ansætter mænd? Hvor kommer disse strukturer fra og hvad skyldes det at kvinder er underrepræsenterede til fordel for det modsatte køn? Konkret ønsker jeg at finde svar på, hvorfor mænd er bredere repræsenteret end kvinder. Jeg vil altså forske i relevansen af kønskvoter og se om implementeringen af dette vil have en reel virkning og dermed afhjælpe overrepræsentation af mænd som vi f. eks ser i bestyrelser i en lang række virksomheder. Når man selv er kvinde, kan det virke enormt uretfærdigt, at mine mandlige konkurrenter har en større chance end mig. Derudover har jeg en enorm interesse for emnet, og har dykket ned i mange forskellige feministiske teorier, f. eks glasloftet. Jeg har en række politiske holdninger på området og derfor også et ønske om at underbygge min holdning med en forskningsmæssig og faglig evidens. Tænketanken CEVEA er over de senere år kommet med mange anbefalinger på ligestillingsområdet og en af mange er ’midlertidig kønskvotering’ med formålet om større ligestilling mellem kønnene. I Norge indførte man kønskvotering i 2006, og det har resulteret i at Norge indtager en plads i Top-3 af de mest ligestillede lande, og endda fortsat ser behovet for kønskvotering. Til inddragelsen af mit projekt vil jeg benytte mig af relevant forskning, undersøgelser og eksperter med relevante specialer. Min samfundsvidenskabelige og sproglige studieretning med et globalt fokus gør mig også nysgerrig på at se på, hvordan det implementeres og fungerer i andre lande, har Sverige eller Spanien succes med deres lovreguleringer, der søger at få flere kvinder i bestyrelser? |
| Projekttitel: | Kønsnormers indflydelse på børns valg af fritidsaktiviteter. |
| Navn: | Ida Marie Kraglund |
| Gymnasium: | Risskov Gymnasium |
| Projektbeskrivelse: | Da jeg var 9 år, og havde fastelavnsfest med min 4 klasse, var jeg klædt ud som Darth Vader. Jeg havde ikke planlagt mit kostume i god nok tid, og da dagen kom og vi skulle skynde os ud ad døren, blev det altså iført min lillebrors maske og lyssværd. Det kommer nok ikke som nogen overraskelse, at mit kostume skilte sig ud ift. hvad de andre piger i klassen havde på, og jeg har senere snakket med min mor om, om hun ville have ladet min lillebror tage af sted klædt ud som Tornerose? Kønsroller og normer har fortsat stor betydning i vores identitetsdannelse, og selvom stadigt flere forældre bevidst forsøger at nedbryde kønsstereotyper i deres opdragelse, er disse alligevel ofte tydelige at se allerede ved børn i børnehavealderen. Om dette er et udtryk for det informationssamfund vi lever i, hvor individet ofte er gruppestyret er interessant, men særligt spændende er også at se på, hvordan disse normer påvirker og begrænser vores valg, indenfor områder hvor køn slet ikke burde spille en rolle. Jeg vil derfor med dette projekt undersøge, om forestillingen om de to køn begrænser valgmulighederne for børn ift. fritidsinteresser, og udforske hvilke tiltag, der kan ændre disse adfærdsmønstre. Jeg vil have særligt fokus på musik som fritidsaktivitet, da der ikke er nogen fysisk eller biologisk grund til forskellen i børnenes valg af instrument. Da jeg selv har gået til musikundervisning i mange år, har jeg også et kendskab til dette miljø. Metodisk vil jeg undersøge min problemstilling med en blanding af kvantitative (spørgeskemasundersøgelser) og kvalitative (interviews) undersøgelser, da jeg mener, det både er nødvendigt at kortlægge børnenes adfærdsmønstre, men også at afdække baggrundene for de valg de træffer. Jeg vil både snakke med børnene selv, deres undervisere, men også eksperter på feltet. Interessant ville det fx være at snakke med Agnete Seerup, der har startet en JazzCamp for piger, for at rette op på den skæve kønsbalance, der i dag er i rytmisk musik. For at undersøge om der er tiltag der ville kunne ændre børns kønsorientering ift. valg af musikinstrument, vil jeg udarbejde et pilotforsøg. Forsøget skal undersøge om det har nogen effekt om musikskolerne er orienteret mod at fastholde eller nedbryde kønsstereotyper i deres markedsføring. Gør det fx nogen forskel at børnene præsenteres for billeder af piger, der spiller trommer? Spørgsmål som dette er utrolig relevante ift. de konkrete tiltag vores institutioner kan gøre for at nedbryde kønsnormerne. I forsøget bliver to grupper af børn sat til at udfylde et spørgeskema over hvilke instrumenter, de synes ville være interessante at spille. Den ene gruppe vil blive vist en brochure, med billeder af børn, der spiller instrumenter der passer til kønsstereotyperne og den anden vil blive vist billeder, der gør op med stereotyperne. Jeg vil herefter analysere om det, hvis det laves i fuldt omfang, vil kunne vise markedsføringens indvirkning på børns valg. Jeg vil gennem projekt forskerspire arbejde på at udvikle mit forsøg, så det forhåbentligt kan bruges til at svare på min problemstilling. |
| Projekttitel: | Menneskers frygt for det ukendte |
| Navn: | Signe Marie Roesgaard |
| Gymnasium: | Skanderborg-Odder Center for Uddannelse |
| Projektbeskrivelse: | Samfundet er konstant under udvikling. I de seneste år har især den teknologiske og globale udvikling været årsag til store forandringer i menneskets levestil og vilkår. Immigranter strømmer over grænsen, EU tager magten og tvinger styringen fra det nationale til det globale, mennesker flytter tættere sammen og sygdomme spredes med lynets hast, alt sammen som konsekvens af en stor globaliseringsbølge. En globaliseringsbølge der tvinger forandring og det ukendte ind i de nationale samfund og skaber frygt og foragt. En globalisering der gør at hver enkelt persons beslutninger eller udtagelser kan komme til at påvirke millioner af mennesker. Jeg vil i følgende projekt forske i menneskers frygt for det ukendte, hvorfor den opstår og hvilke konsekvenser det får for samfundet såvel som den enkelte person. Jeg vil gerne undersøge hvorfor frygten ofte tvinger folk til at tage beslutninger der er imod den rationelle fornuft eller hvad der af fagpersoner anbefales. Jeg arbejder på denne måde ud fra hypotesen om at frygten hæmmer individet og samfundet som helhed. Dette til trods for at frygten er en naturlig forsvarsmekanisme, der skal holde én fra at komme til skade. Årsagen til min interesse ligger i høj grad i den moderne debat, hvor der dagligt debatteres af embedsmænd, politikere, eksperter og lægfolk. Samt en stærk interesse for det psykologiske såvel som det sociologiske. Jeg har personligt i mange år selv læst psykologi som en fritidsinteresse og har på personligt plan i den forbindelse valgt at involvere mig selv i et fritidsarbejde som frivillig i et værested for sindslidende. Derudover har jeg næste år valgt faget kulturforståelse, som jeg håber vil give mig en endnu bredere forståelse for menneskers gøren, bare på et kollektivt plan. Jeg vil i min undersøgelse først undersøge, hvorfor frygten opstår i mennesket og hvor meget magt den har over individets rationelle logik. Dernæst vil jeg undersøge denne faglige teori i forbindelse med flere begivenheder der finder sted på nationalt og globalt plan, og til sidst hvilken betydning det har for individets og samfundet, herunder om det er i egen eller samfundets interesse, og om logikken eller frygten vejer højest når beslutninger skal tages. Jeg vil til min undersøgelse bruge kvantitative og kvalitative data. Herunder både sekundære og primære kilder. Kilderne vil på denne måde bestå af interviews og korrespondancer med fagfolk der har kendskab til emnet samt statistikker, bøger, artikler og spørgeskemaer. Det faglige materiale og kilder skal danne baggrund for både en psykologisk forståelse af hvad der sker indeni personer, samt hvordan denne frygt manifesterer sig i dem og evt. hæmmer dem i fremtiden. De indsamlede data vil til sidst danne en god baggrund for at besvare projektet. |
| Projekttitel: | Miniature Game Theory |
| Navn: | Mikkel Riis Rasmussen |
| Gymnasium: | Vejle Tekniske Gymnasium |
| Projektbeskrivelse: | Projektet vil have til formål at forsøge at besvare følgende problemformulering: ”Hvordan kan figurspil bruges til at forstå sequential incomplete information games? De overvejelser jeg personligt har gjort, som ligger til grunde for projektideen, kommer delvist fra en årelang kærlighed til figurspil, men udspringer også af andre forsøg på projektbeskrivelser, som havde en lignende alternativ vinkel. Jeg undersøgte lidt omkring spilteori og fik hurtigt blod på tanden for projektideen, da kombinationen af netop spilteori og figurspil appellerede meget til mig. Den faglige baggrund for at projektet vil have relevans er, at figurspil oftest kræver at de individuelle spillere bruger mange timer på både at samle og male deres hære, som bruges i spillene. Herved opstår der typisk en stor tids- og følelsesmæssig investering i spillene. Det er ikke bare en bunke plastik der kæmper mod en anden bunke plastik, men en samling man har brugt meget lang tid på at opbygge. Denne følelsesmæssige investering vil gøre at observationer fra et evt. pilotforsøg vil have høj økologisk kvalitet. Udover dette, så vil rammerne i et evt. pilotforsøg være forholdsvis uberørte således at spillernes adfærd ikke bliver påvirket af en fornemmelse af at rammerne er kunstige, en fornemmelse der ellers kan fremkomme ved lignede forsøg med spilteori. Projektet vil måske kunne bruges til at stikke i nogle områder af adfærdsøkonomien f.eks. rationalitet i en situation, hvor aktørerne er følelsesmæssigt investeret. Projektet vil tage udgangspunkt i figurspillet Star Wars Legion og dets 500 point skirmish format. Først og fremmest vil der blive opstillet den objektivt bedste måde at spille figurspillet på. Dernæst tiltænkes projektet at indeholde en undersøgelse af en række spil vurderet ud den bedste spillemåde fremsat tidligere i projektet. Hvis det er muligt, vil projektet munde ud i at opstille en observationsliste til vurdering af spil i et pilotforsøg med det samme figurspil omtalt gennem projektet. Der tænkes at inddrage eksperter, hvis fagområde er spilteori. I forhold til litteratur vil jeg i første omgang tage udgangspunkt i ”The Strategy of Conflict” af Thomas Schelling samt ”Misbehaving, the Making of Behavioral Economics” af Richard Thaler og evt. ”Theory of Games and Economic Behaviour” af John Von Neumann. |
| Projekttitel: | Motivation i blandt gymnasieelever |
| Navn: | Ditte Tingvold |
| Gymnasium: | Køge Gymnasium |
| Projektbeskrivelse: | Jeg vil undersøge hvor høj grad er der mangel på motivation i gymnasierne, og hvordan den motivation kan forbedres. Som 2.g-elev på STX og oplever jeg dagligt en stor mangel på motivation blandt mine medgymgymnaise elever. Jeg går i klasse der er sammenbragt af linjer der ikke blev oprettet, på grund af for lille tilslutning på de forskellige linjer. I forbindelse med det, er der stor utilfredshed og mangel på motivation. Efter samtaler med lærerer på mit gymnasium, er det kommet til udtryk, at der er problemer med den generelle motivation på institutionen. Jeg mener, at det er relevant at se på omfanget af manglende motivation på landets gymnasier, og dermed undersøge om gymnasiet lever op til de forventninger der er til det. F.eks. om fald i motivationen skyldes eventuel fejlplacering på linjer og/eller uddannelser. Om den manglen på motivation skaber et fald i det faglige niveau, og om umotiverede elever nedbringer de motiverede elevers arbejdsmoral. Kan man optimere motivationen på gymnasierne ved at, bedre informere elever i grundskolen om deres muligheder og eventuelt gøre mere brug af erhvervspraktik, eller skabe et større fokus på HF-uddannelsens muligheder, for dermed at nedbringe procentdelen af fejlplacerede elever på gymnasiet? Det vil være relevant at undersøge hvilken indflydelse motivationen har på gymnasiernes landsgennemsnit, og at undersøge om den eventuelt manglende motivation gør at eleverne ikke lever op til de forventninger der er til de videregående uddannelser. Under undersøgelsen af problemet, vil det være problematisk at komme ud over et holdningsbaseret resultat, og jeg må derfor finde ud af hvordan man optimalt forsker i motivation som data. Jeg vil gøre brug af spørgeskemaundersøgelser for at danne mig et overblik over problemets reelle omfang, i forbindelse med elever og lærers opfattelse af f.eks. motivation og fejlplacering, benytte mig af relevant forskning på området samt tale med en forsker der er har en relevant viden om f.eks. motivation og/eller uddannelsessystemer. |
| Projekttitel: | Naturterapi som behandling af stress, angst og depressioner blandt unge |
| Navn: | Emilia Zukowska |
| Gymnasium: | Sønderborg Statsskole |
| Projektbeskrivelse: | I dag lider mange unge af sygdomme, der finder deres oprindelsessted i psyken, mens det stadig påvirker dem drastisk og kan føre til funktionelle lidelser - men findes der en coping- og healingstrategi, der hjælper de unge med deres problemer vha. friluft og natur? Det er i dag fakta, at mange unge lider af psykiske problemer, som de skal have hjælp til at overvinde - da jeg selv er berørt af emnet, har det interesseret mig, hvordan man på den mest jordnære måde kan håndtere disse sygdomme og lidelser, hvilket førte mig til ordet ”naturtearapi”. Det har også undret mig, at denne form for terapi ikke er mere udbredt, end den er, og hvordan man kunne udvide de unges horisonter, så metoden kunne blive taget i brug noget oftere fremfor en eventuel medicinsk behandling - og om der er en specifik målgruppe blandt unge, der ville være mere tilbøjelige til at vælge naturterapi? Jeg vil påstå, at min faglige baggrund ligger i, at jeg har psykologi på C-niveau, som jeg derudover løfter til B-niveau i 3.g. Faget psykologi giver mig adgang til at undersøge emnet, hvor det ville kunne åbne nogle døre for mig indenfor eksempelvis udviklingspsykologi for at undersøge, om ens opvækst har en effekt på tilbøjeligheder til psykisk sygdom og/eller valg af form for terapi, eller hvilken rolle vores identitet i dag spiller, når det kommer til psykiske lidelser. Desuden har jeg også samfundsfag på A-niveau, hvilket evt. kan bruges til en sociologisk vinkel på emnet, hvor jeg kan undersøge, hvordan samfundet blander sig i ens identitetsudvikling. Hvis muligt ville jeg kunne hente viden og information fra Center for Anvendt og Teoretisk Socialpsykologi og Institut for Psykologi på Københavns Universitet. Derudover ville jeg evt. tage kontakt til Mette Willum, som er en spirituel guide og healer. Min metode ville ligge i at undersøge unge gennem kvalitative og kvantitative undersøgelser, hvor det selvfølgelig ville være idealt at kigge retrospektivt på nogle af de unges opvækst, og hvilke faktorer der evt. kunne spille ind i de(n) unges tilstand. Derudover ville en god undersøgelse til mit emne være, hvor effektivt naturterapi i bund og grund er. |
| Projekttitel: | Når mennesker dræber mennesker |
| Navn: | Nanna Lindholm Holst |
| Gymnasium: | Skanderborg-Odder Center for Uddannelse |
| Projektbeskrivelse: | Mord har altid fundet sted i verden. Vi er omringet af mennesker, som vi ikke har kendskab til; mennesker som inderst inde kan have en trang til mord, tortur mm. Jeg vil gerne finde svar på hvilke ting, der virkelig driver mennesker til at blive blodtørstige seriemordere, begår uhensigtsmæssigt impulsdrab og hvad der i virkeligheden sker med hjernens funktioner, når disse handlinger bliver udført. Jeg har altid været fascineret af, hvad der udløser mennesket til at begå mord. Jeg har herunder været fascineret af seriemordere, deres tilgang til mord, deres baggrund mm. Jeg synes, det er spænende at helt almindelige mennesker udenpå, har nogle andre sandheder inden i. Jeg har gennem hele min ungdom været interesseret i psykologiens verden, men jeg blev endnu mere fanget af denne problemstilling og undring, i form af mit valgfag ”psykologi” på HHX. I dette fag begyndte jeg at få information om barnets udvikling og fik indblik i, hvordan de første måneder af et barns opvækst ligger til grundlag for barnets livskvalitet og udvikling. Ydermere, blev vi undervist i emnet ”ondskab”; under dette emne blev jeg endnu mere fascineret af hjernens mystik, og hvad der driver mennesker til at blive ”ondskabsfulde”. Jeg vil herunder også undersøge om mordere er født ondskabsfulde, eller hvad der driver dem til at blive det. Jeg vil her også gerne undersøge om der er sammenhæng i deres baggrunde og opvækst. Jeg vil først sammensætte nogle relevante spørgsmål til denne undersøgelse. Jeg vil forsøge at besvare disse spørgsmål via interviews eller korrespondancer med personer med kendskab til emnet. Jeg vil her forsøge at undersøge hvordan ”ondskabsfulde” menneskers adfærd kan beskrives og fortolkes. Jeg vil gerne, hvis muligt, tage kontakt til udlandet, hvor jeg vil forhøre mig yderligere med fagpersoner og forskere indenfor emnet, som har med disse mennesker af gøre og deres psykologlogiske træk. Jeg vil ud fra disse svar sammenfatte en gennemarbejdet synopsis, så jeg kan forsøge at komme nærmere en forklaring på disse uforklarlige, umenneskelige handlinger. |
| Projekttitel: | Overvågningskapitalisme og dens indflydelse på den moderne verden |
| Navn: | Søren Emil Skaarup |
| Gymnasium: | Rysensteen Gymnasium |
| Projektbeskrivelse: | Overvågningskapitalisme er en ny form for kapitalisme, der skal kontrolleres og anderkendes af samfundet. Det bevæger sig hurtigere end lynets hast og det er en større udfordring for den moderne og teknologiske verden end verdens regeringer indser. Overvågningskapitalisme har sin stamfader i virksomheden Google, der anvendte brugerhistorik til at forbedre deres søgemaskine. Under IT-boblens brist i 2001 fik virksomheden med den førende søgemaskine i Silicon Valley en strålende ide. Istedet for kun at anvende brugerhistorikken og den indsamlede opførselsdate til at forbedre deres søgemaskine, skulle de istedet anvende den til at producere omfangende UPI datasæt, der kunne danne ramme for en enormt effektiv marketingsstrategi, som flere virksomheder senere ville få øjnene op for: Brugertilpassede reklamer. Google opnåede den stærkeste evne til at forudsige forbrugeres mønstre og blev formet mod at være den supertanker af en virksomhed som de er i dag. Dette dannede ramme for den overvågningskapitalisme, som vi kender i dag, og som jeg vil prøve at granske og undersøge i dette projekt. Jeg glæder mig! |
| Projekttitel: | Sammenhængen mellem præstationssamfundet og angst hos unge |
| Navn: | Nanna Korsgaard Bøstrup Rasmussen |
| Gymnasium: | Risskov Gymnasium |
| Projektbeskrivelse: | Vi har alle muligheder foran os. Som ung i dag er du født ind i mulighedernes tid og nutidens præstationssamfund. Unge er under et konstant pres, som udspringer af ønsket om perfektion og kontrol. Man vil præstere sit ypperste på alle livets felter. Vi får at vide, at man kan, hvad man vil. Derfor ligger det også lige for at bebrejde sig selv, når man ikke præsterer tilstrækkeligt. Denne form for selvbebrejdelse kan føre til angst. Jeg har derfor tænkt på, hvad det er ved dette præstationssamfund, som gør at flere og flere unge får stillet diagnosen angst. Hvilken sammenhæng er der mellem præstationssamfundet og udbredelsen af angst blandt unge? For hvis man har alle muligheder, er det så ens egen skyld, hvis man ikke får succes? Hvis man ikke er noget, oplever unge ofte at de er ingenting. Det perfekte er blevet det nye normale. Hvor kommer alle disse krav og forventninger fra og, hvordan hænger det sammen med en stigende tendens til at unge udvikler angst? Min interesse i emnet udspringer blandt andet fra den undervisning jeg har modtaget i psykologi og samfundsfag på gymnasiet. Som studerende har jeg selv oplevet et pres fra omverdenen, og jeg har et ønske fra mig selv til at præstere mit ypperste. Jeg har taget mig selv i at finde det umuligt, at være tilfreds med min egen indsats. Jeg har derfor et ønske om at forske i sammenhængen mellem præstation og angst hos unge. Mere præcist hvilke faktorer det er der fremkalder denne form for angst og, hvordan de unge håndterer denne situation. Som materiale vil jeg blandt andet benytte nationale og internationale statistikker om angst blandt unge for at se, hvilken udvikling denne diagnose har taget. Jeg vil undersøge, hvilken effekt karakterer og konsekvenser ved fejl har på den unge. Herigennem vil jeg kunne danne et billede af, hvordan et skolesystem med færre karakterer og større plads til fejltrin vil kunne modvirke denne stigende tendens til angst. I denne undersøgelse kunne man lave en sammenligning med klasser eller skoler der har prøvet en karakterfri hverdag. Gennem en kvalitativ undersøgelse i form af samtaler, vil jeg tage udgangspunkt i et antal unge, for at få sat ord på deres tanker omkring disse livsbetingelser og, hvordan dette påvirker deres mentale helbred. Jeg vil gennem disse samtaler undersøge om elever reelt er interesseret i et samfund og skolesystem uden disse bedømmelser og, hvordan de tror det vil påvirke deres psykiske helbred. Udover generelle spørgsmål om, hvad de selv mener er skyld i dette pres. Mit mål med projektet er at finde ud af, hvorfor flere og flere unge får stillet diagnosen angst, og finde sammenhængen mellem de forventninger og det pres der møder dem i vores samfund. Her vil jeg forsøge at finde ud af, om man kan fjerne noget af dette pres (i form af karakterer og andre bedømmelser) for at modvirke unges behov for perfektion og absolut kontrol i de forskellige arenaer. |
| Projekttitel: | Skrald skal være nemt og bekvemt |
| Navn: | Sarah Gilling Pedersen |
| Gymnasium: | Rosborg Gymnasium HF |
| Projektbeskrivelse: | Hvordan kan man gøre det nemmere for det almindelige menneske at sortere sit affald? Jeg har i mange år oplevet på egen hånd hvor lidt information der egentlig er tilgængelig når det kommer til affaldssortering. Men selvom at vi i Danmark er ved at blive mere og mere informeret, så er der stadigvæk lang vej frem. Det er også et stort problem på global skala. I Indien er der affalds bunker højere end bjerge. Der er derfor brug for drastisk hjælp. Dette kan ske igennem telefonen. I blandt de 20% fattigste hustande i verdenen er der 7 ud af 10 der ejer en telefon. Derfor vil jeg først lave en app, som har alt nødvendig information tilgængeligt for dem, som måske ikke har tid eller energi til at skulle undersøge hvordan hvert enkelt stykke affald egentlig burde sorteres og skilles af med. Herefter ville jeg så metodisk se hvordan folket reagere til at blive tilbudt sådan en app. Jeg vil på denne måde finde ud af om der er behov for en generel løsning, og hvis der er, hvordan almindelige mennesker bedst ville kunne få noget ud af en generel løsning. Det ville derfor være spændende at lave både et kvantitativt spørgeskema, og derefter et kvalitativ interview. Jeg vil sikre mig at der er en god reliabilitet til undersøgelsen, da det er vigtigt at appen kan blive arbejdet på og gjort bedre og bedre. De personer der skal afprøve appen skal være en repræsentativ gruppe danskere. Der er derfor to tekniske elementer til mit projekt. Selvfølgelig er der det tekniske i at udvikle en app, men her ville jeg kunne få hjælp af mennesker der til daglig arbejder med at udvikle apps. Jeg har selv psykologi og har haft samfundsfag i skolen, men jeg vil yderligere have brug for hjælp fra en forsker, der har forsket i almindelige menneskers opførsel. Jeg har også fysik og naturvidenskab på gymnasiet, hvilket betyder jeg har en god baggrundsviden omkring emnet affald. |
| Projekttitel: | Sociale mediers betydning for LEGO A/S’ vækst |
| Navn: | Mette Kroll Mathiassen |
| Gymnasium: | Skanderborg Odder Center for Uddannelse |
| Projektbeskrivelse: | I vedhæftede fil kan projektbeskrivelsen til ovenstående forskerprojekt findes. |
| Projekttitel: | Søvns indflydelse på gymnasieelevers motivation i skolen |
| Navn: | Elin Nielsen Tychsen |
| Gymnasium: | Sønderborg Statsskole |
| Projektbeskrivelse: | Dette emne er særlig interessant for mig, da jeg selv er gymnasieelev og oplever manglende motivation på daglig basis i min skolegang, både på egen krop og hos klassekammeraterne. Desuden er det et emne med meget nutidsrelevans i kraft af de mange artikler og debatter og man kan have en formodning om, at det i sidste ende er en afgørende faktor for elevernes udvikling. Jeg forventer, at motivationen kommer fra mange faktorer, men at søvnen er et vigtigt element. Derfor vil jeg undersøge i hvilken grad søvn påvirker gymnasieelevers motivation til undervisning i skolen. I min gymnasietid har den store variation i aktiv deltagelse, hvilket jeg tolker som manglende motivation, været en øjenåbner for mig. Jeg har ofte oplevet, at der har været stor forskel på mine klassekammeraters interesse i de forskellige timer. Grundet denne variation i timedeltagelse, har jeg undret mig over hvilke faktorer, der ligger til grund for det. Om det er indre eller ydre påvirkning? Har eleverne selv indflydelse på deres egen motivation til at lære og ændre indstilling til timerne? Faget psykologi har åbnet mine øjne for forståelsen af samfundet og mennesker. Jeg ønsker at blive klogere på de unges udfordringer i forhold til, at få det meste ud af deres gymnasietid med særlig fokus på motivation. Det har både stor personlig betydning for den enkelte men også for samfundet. For at undersøge emnet, vil jeg opstille et forsøg, hvor jeg finder en håndfuld frivillige elever, der er indstillet på at ændre deres søvnvaner og på baggrund af data, vil jeg undersøge, om en forbedret motivation i skoletiden hos de frivillige kan måles. Målingen foregår via en kvalitativ undersøgelse, som består af elevernes egen registrering. Registreringen skal ske gennem et præciseret spørgeskema, som udvikles til formålet. I min undersøgelse ønsker jeg også at inddrage de psykologiske teorier der er omkring motivation, hukommelse og opmærksomhed. |
| Projekttitel: | Talentudviklingsprogrammers indflydelse på læringsmiljøerne. |
| Navn: | Olivia Wenya Chen |
| Gymnasium: | Det internationale Gymnasium Niels Brock |
| Projektbeskrivelse: | Hvordan påvirker talentudviklingsprogrammer læringsmiljøer? Jeg har altid været omgivet og deltaget i programmer der skal udvikle særligt talentfulde børn og unge. Specielt indenfor STEM, da det har været mit primære interesseområde. Jeg har personligt altid elsket det, da man fik lov til at lave noget ekstra, noget der var lidt sjovere og mere i dybden. Men hvad med dem der blev ekskluderet? Dem der ikke var med fordi nogle havde vurderet at de ikke var kvalificeret, eller ikke var interesseret i at videreudvikle dem selv på det punkt talentudviklingsprogrammet tilbød. Men var omgivet af en masse der brændte for det, eller måske bare havde en i klassen der deltog. Talentudviklingsprogrammerne er meget forskellige ikke kun i varighed, fokusområde, og konstruktion, men også målgruppe. For dette projekt vil fokusset dog være på talentudviklingsprogrammer der er, målrettede udskolingen (7-9 klasse) og gymnasiale uddannelser, og læringsmiljøet i klasseværelset. Jeg erkender dog at de også eksistere andre steder. I projektet vil der først opsættes nogle målbare kriterier som der laves en spørgeskemaundersøgelse på, her vil der primært blive indhentet kvantitativt data til at sammenligne skoler/klasser med elever der deltager i et eller flere talentudviklingsprogrammer og de skoler/klasser hvor der ikke er elever der deltager i talentudviklingsprogrammer. Derefter vil skolerne/klasserne blive inddelt efter hvilke talentprogrammer de deltager i for at se hvilke ligheder der findes. Ud fra den data udvælges nogle grupper som udspørges med formålet at indhente kvalitativt data, det kan ske i form af fokusgrupper eller dybdeinterviews. Forskellige skoleformer som f.eks. private skoler og internationale skoler, vil også være inkluderet i undersøgelsen. Da talentudviklingsprogrammer ikke er eksklusive til Danmark, vil jeg under projektet også undersøge hvordan det står til internationalt. Der vil lande som har en anden læringskultur være interessante at kigge på. Det kan f.eks. være Korea, Kina eller Singapore hvor den generelle konsensus er at 1 eksamen kan afgøre resten af din fremtid. Men også lande som USA, hvor skolen er vigtig, men ikke bliver set som essentiel for fremtidig succes. |
| Projekttitel: | The Legal Brexit Dilemma |
| Navn: | Josephine Kirketerp Hansen |
| Gymnasium: | Roskilde Katedralskole |
| Projektbeskrivelse: | What Legal Consequences Will Brexit Bring for UK, and How Will Brexit Affect the Relation to EU (especially Denmark)?” This intriguing inquiry is what I want to focus upon in my project. Brexit has been a major conflict for the past four years, yet we still have no answers to many important questions regarding Brexit. However, we do know that Brexit has increased the inequity throughout the last four years, which calls for political action. Action that Boris Johnson has already promised the British people, particularly regarding the question of what to do with immigrants. For example, how will the point system work, if it ever will? I have always had an interest in law and the dynamics of it all, which is why I attended an essay competition from Immerse Education in the winter of 2020. Fortunately, I was selected to attend a summer course in Cambridge University where I will study law. This is probably also where I will get my main methods and hopefully obtain some expert knowledge. Furthermore, I, myself, am active in politics so it will be interesting to compare the British system to the Danish system. My point of departure will be the British elections - both the fatal election in 2016 & and the latest election from December 12th, 2019. From that election I will compare how the minds of the Brits have changed if they have so. Also, I will research how intertwined politics and law are. Besides, I will determine what the 20000 kr. Would go to, and why. Right now, I think it may go to research in the field of where the grey areas in the law post-Brexit are, as I want to research the law’s grey areas of Brexit and how the British legislation and relation to especially Denmark will change. |
| Projekttitel: | Traditioner, normer og værdiers indvirkning på individets syn på alkohol |
| Navn: | Caroline Baltzer |
| Gymnasium: | Roskilde Katedralskole |
| Projektbeskrivelse: | Alle taler om at Jeppe drikker, men de siger ikke hvorfor Jeppe drikker”. Berømte ord, der dengang betød noget ganske andet end i dag. Generelt fylder rusmidler en betydelig del i, ikke bare unges, men den almene danskers hverdag. Der er lavet utallige reklamer, kampagnefilm, undersøgelser og statistikker til at undersøge, advare og ikke mindst forstå især alkohols indvirkning på individet og dets sundhed. Indtagelsen af alkohol er dybt fæstnet i de danske rødder, og ligeledes rødderne i hele verdenssamfundet. Det er basis i mange traditioner, såvel som for diverse sociale begivenheder. Men hvorfor? Meget få bryder sig om alkohol ved første introduktion, men bliver fortalt at man skal vænne sig til det. For imens alkohol er bevist at have gavnende egenskaber, kan det, i de mængder der ofte indtages blandt danske unge, føre til diverse problemer og sygdomme i fremtiden. Samtidig beskrives det i en undersøgelse af danskernes drikkevaner fra 2018, at kun 43% af vores befolkning oplever, at vi har en kultur, hvori det er acceptabelt at takke nej til alkohol i sociale sammenhænge. Dette dog på trods af at hele 81% af de adspurgte ønsker en kultur hvor et “nej tak” er acceptabelt. Spørger man individet, hvorfor de drikker eller ikke drikker alkohol, findes der vidt forskellige svar. Men er det overhovedet et bevidst valg? Eller har opbygningen af samfundets traditioner, normer og værdier mere at sige end individet, i forhold til om han eller hun drikker eller ej? Det vil jeg undersøge i mit forskningsprojekt. Dette vil jeg gøre, blandt andet på grund af en vedvarende undren omkring, hvordan det kan være, at næsten halvdelen af 18-29-årige mener, at det er svært at være en del af det sociale fællesskab ved sammenkomster, hvis man ikke drikker alkohol. For at undersøge dette, vil jeg lave interviews med repræsentanter fra forskellige grader af alkoholindtag. Ud fra dette vil jeg reflektere over disse svar, og sammenholde det med viden fra lande med andre grundlag for traditioner. Dette vil med hjælp fra eksperter med viden inden for religionsvidenskab eller samfundsvidenskab, sammen med diverse kilder og statistikker være behjælpelige til at komplimentere hinanden og bidrage med en ny akademisk vinkel. Alt dette til at finde til bunds i opbygningen af traditioners, normers og værdiers mulige påvirkelse af valget om at indtage alkohol for individet. For ja, Jeppe drikker i 1722, men hvorfor drikker Jeppe i dag? |
| Projekttitel: | Unges tankegang om det perfekte selv og konsekvenser af dette for samfundet. |
| Navn: | Sophie Sarah Kragmose Andersen |
| Gymnasium: | Skanderborg-Odder Center for Uddannelse |
| Projektbeskrivelse: | Samfundet i dag presser unge mere og mere. Det forventes, at mange skal have topkarakterer, men samtidig skal vi også være sociale og være et forbillede for den yngre generation. Der bliver lagt et pres ned over os, som på mange måder skaber en ide om, at vi skal være perfekte og derfor ikke må begå fejl. Det er ikke nok med, at vi skal være den perfekte elev i skolen, men vi skal også være den perfekte datter, den perfekte ven og ikke mindst den perfekte kæreste. Hvad er det, der får unge til at tro, de skal være perfekte i enhver situation? Kan man virkelig forlange, at alle skal være perfekte og begå minimale fejl? Ideen til dette projekt kommer af, at jeg selv gerne vil være perfekt på alle måder og oplever en række negative konsekvenser ved at stræbe efter at være perfekt. Derfor vil jeg gerne forske i, hvad der sker i unges psyke, når de bliver pålagt den form for stressfaktorer og ikke mindst, hvorfor unge har en ide om, at de skal vise, at de har det perfekte liv udadtil. Efter jeg startede med at have psykologi som valgfag har faget i sin helhed vakt en interesse i mig. Især områderne barnets verden og skolelivet finder jeg særligt spændende hvilket også har dannet grundlag for ideen til projektet om unges ide til det perfekte selv. Jeg vil stille relevante spørgsmål til emnet, hvor jeg vil inddrage teori og inddragelse af forsker med viden inden for områderne som er relevante for min forskning. Ud fra korrespondancerne med forskere og andre eksterne kilder vil jeg undersøge, hvorfor unge gymnasieelever stresser sig selv mere, og hvorfor de stræber efter at være perfekte, udover dette vil jeg se, hvad der sker i hjernen, når den bliver udsat for faktorer som disse. |
| Projekttitel: | Viden og handling bag menneskets kost i dag |
| Navn: | Ida Maria Jungemann |
| Gymnasium: | Gammel Hellerup Gymnasium |
| Projektbeskrivelse: | I mit forskerspireprojekt har jeg fokus på to ting: hvilken rolle kosten spiller for det moderne menneske i dag, og hvor vi får vores viden om kost fra. Der er flere aspekter af dette, b.la. det økonomiske. Forsking om kost skal finansieres på den ene eller den anden måde, og nogle undersøgelser får meget publicitet og ender som en leveregel eller et stort fokus for forbrugeren, mens andre forbliver nærmest ukendte. Promovering af bestemte undersøgelser og hypoteser ift. kost og sundhed er altså forskellig fra undersøgelse til undersøgelse. Altså: hvordan finansieres forsking om kost og sundhed, og hvem er hvilke forskere i lommen på? Derudover er der et adfærdsforskningsmæssigt aspekt. I den forbindelse tænker jeg på, hvordan man f.eks. via nudging kan få folk til at handle på forskellige måder. Når informationer når ud til forbrugeren, hvad er forholdet så mellem viden og handling? F.eks. har vi en masse viden om madvaner og sundhed, men f.eks. ryger, drikker og doper man sig stadig. Bestemte dominerende kostsynspunkter er indlejret i hjernen, og fundamental ”viden” kan føles svær at kaste ud af vinduet. Hvilken betydning har eksisterende myter om kost for sundhedsfaglig viden, og hvilket kostsynspunkt dominerer? Og hvordan er der historisk tradition for at befolkningen ændrer madvaner? For hvis der er ulighed i sundhed, er der så tilsvarende ulighed i adgang til nyeste viden om kost? Jeg har en stor personlig interesse for vegansk og vegetarisk kost og kost i det hele taget, hvorunder jeg er nysgerrig på den ægte, ideelle kost for mennesket. Jeg har en faglig baggrund i form af Biologi C, Samfundsfag C og undersøgelser fra dokumentaren The Game Changers, herunder b.la. et forsøg med centrifugering af blod efter forskellige typer af måltider, et forsøg med tests af knogler fra de romerske gladiatorer og et eksperiment med brandmænd, der kommer på en 7-dages plantebasered diæt. Nogle interessante eksperter på dette område kan f.eks. være Dr Michael Greger, Dr Alan Desmond og Nathaniel J. Dominy. |
| Projekttitel: | Værdi |
| Navn: | Younis |
| Gymnasium: | Det internationale Gymnasium Niels Brock |
| Projektbeskrivelse: | Projektbeskrivelse Indledning: I en verden hvor alle ting har deres egen værdi, og alt skal bedømmes for hvor meget noget er værd, giver det mening at kunne forstå hvad værdi er. At kunne korrekt værdisætte et produkt er noget af det vigtigste for virksomheder, og ligeså for forbrugere. Sådan en forståelse kan eksempelvis forklare hvorfor penge, som blot er et stykke papir, kan have en højere værdi end jern, mens en diamant, der i princippet blot er en stykke kul, er meget værdifuldt? Det vækker en stadig undren over hvad der giver objekter værdi. Hvornår er noget er meget værd? Og hvordan kan man vurdere noget som værdifuldt? Og i relation til hvad? Disse spørgsmål har ikke enkle svar, da der er mange forskellige faktorer som spiller ind. Med dette projekt vil jeg derfor blive klogere på hvordan man anser værdi. I forlængelse af det vil jeg lave en forklaringsmodel, som kan give et bedre helhedsblik på hvilke faktorer der har størst betydning for værdisættelse af produkter. Formål: Jeg vil undersøge hvordan individuelle forbrugere tillægger forbrugsvarer værdi ved at kigge nærmere på hvilke faktorer der spiller den væsentligste rolle i deres vurdering. Formålet er derfor at opstille en konkret og letforståelig forklaringsmodel, som kan bruges at analysere værdien af en given produkt. Projektet vil altså hjælpe borgere og virksomheder til lettere at forstå hvordan man kan værdiansætte et produkt eller hvordan man kan gøre det mere objektet værdifuldt. Udførelse af projektet: I samarbejde med min forskerkontakt vil jeg indsamle teoretisk viden om begrebet værdi. Derefter vil jeg indsamle empiri ved at udføre nogle pilotforsøg til at bevise eller forkaste mine hypoteser. Hypoteserne bliver bygget på mine antagelser, at visse faktorer spiller større rolle i værdisættelse af et produkt end andre. Ved en deduktiv tilgang vil jeg undersøge betydninger af visuelle, funktionelle, sociale og økonomiske samt samfundsmæssige faktorer for produktets værdi. |
Tre deltagere om Forskerspirer
"Det er total usammenligneligt med noget som helst!"
- Mathias Barding
Vejle Tekniske Gymnasium
Projekt: Inflation i World of Warcraft
"Nu tror jeg på, at jeg kan lave noget enestående"
- Helene Scott Fordsmann
Rødkilde Amtsgymnasium
Projekt: "Har det muterede huntingtin en inhiberende effekt på cancercellers udvikling?"
"Fedt at høre på nogle forskere"
- Line Koch Skaanning
Struer Statsgymnasium
Projekt: "Behandling af astma ved hjælp af stamceller"