Projektbeskrivelser for kategorien Naturvidenskab 2020

Projekttitel:Alternativer til oplagring af energi
Navn:Victor Vagn Christensen
Gymnasium:Frederiksværk Gymnasium
Projektbeskrivelse:Nu til dags og i alt fremtid, vil energi være et enormt behov for verdens befolkning. Energi kan fremstilles på mange måder, nogle mere bæredygtige end andre. Jeg undrer mig over, hvorfor der ikke forskes mere indenfor oplagring af energi, så alt den grønne og rene energi, der er fremstillet bæredygtigt, ikke går til spilde, da behovet for energi varierer meget - afhængigt af for eksempel dag og nat. Jeg synes det er et meget relevant emne at forske i, fordi det vil spare så meget produktion af energi, og jeg tror det i sidste ende vil gavne vores klima rigtig meget. Jeg har Kemi A og Matematik A på Frederiksværk gymnasium, og jeg ved hvor ressourcekrævende det er at fremstille energi til befolkningen, så det vil være et gennembrud, hvis man ved hjælp af nye metoder ville kunne oplagre alt energi bæredygtigt. Batterier er et godt alternativ til benzindrevne biler, men hvis man skulle oplagre energi til en hel befolkning, ville de nuværende batterier være alt for omkostningstunge og ressourcekrævende at benytte. Mit forskningsprojekt vil derfor dreje sig om at få kontakt til eksperter inden for energiområdet og ud fra den viden, der eksisterer på området, forske i problematikken vedrørende, hvordan man kan oplagre energi bæredygtigt.
Projekttitel:Det næste skridt for rumrejser: infrastruktur.
Navn:Rasmus Krogh Skorstengaard
Gymnasium:Middelfart Gymnasium
Projektbeskrivelse:Vi befinder os lige nu i en spændende tid inden for rumrejser. Vi har lavet de første opdagelsesrejser og plantet vores flag, nu skal vi i løbet af de næste årtier have flere mennesker til månen, og have oprettet en permanent tilstedeværelse der. Det bliver første skridt til at kunne gøre det samme på Mars, og senere endnu længere ude i solsystemet. Vores største problem er dog de enorme omkostninger der lige nu er ved at sende noget som helst ud i rummet. Det er i de sidste mange år blevet gjort med de russiske Soyuz raketter og i de næste år vil man ved NASA og ESA begynde at bruge SpaceX’ genanvendelige raketter, som hjælper lidt på prisen, og NASA’s egne nye SLS-raketter. Denne nye teknologi er velkommen og vil som sagt bringe os tilbage på månen og for første gang til Mars, men den fikser ikke problemet med de enorme økonomiske omkostninger der er ved at bruge raketter. Det jeg i det her projekt vil arbejde på, er at undersøge alternativer raketter, sådan at vi kan bygge kolonier uden at ruinere rum agenturerne med transportomkostninger. På jorden var løsningen infrastruktur: havne, veje, broer og tunneller har gjort det nemt og billigt at fragte mennesker og varer rundt til hele verdens befolkning, kan det samme gøres i rummet? Helt kort er spørgsmålet, hvordan kan vi bygge infrastruktur som kan nedbringe prisen af fremtidens ekspeditioner, transport og kolonisering i rummet, og derved giver større tilgængelighed til rummet, både for både offentlige og private. Jeg har altid set op til rumforskningen som den allerstørste udfordring vi mangler at overkomme som race, ”The final frontier” som det kaldes på engelsk. Rumforskning samler nationer, og ingeniører og teoretikere der er blandt de bedste i deres felt. Denne interesse har affødt en nysgerrighed indenfor fysik, kemi og matematik hos mig som skal pirres og udfordres. Det kan den blive i skolen men ofte ikke tilstrækkeligt. Derfor tog jeg i 10’ende klasse på Nordborgs slots efterskole, hvilket er en efterskole der har høj fokus på faglighed og naturvidenskab, jeg var hørte derigennem et utal af foredrag herimellem var fra forskere på DTU Space og de danske forskere på CERN, i hovedauditoriet på CERN. Jeg skal derfor bruge nogen til at hjælpe mig med at finde stof, og få opbygget en forståelse for stoffet og de konkrete problemer som man står overfor lige nu. Jeg har brug for en guide ind i raketvidenskabens verden og til at hjælpe med at lave de matematiske modeller og beregninger hvor jeg ikke endnu har redskaberne til at kunne gøre selv. Mest af alt håber jeg på at fra hjælp fra nogen der er lige så passioneret omkring det her som jeg er, og bare er klar til at gå i gang med at få lavet noget god naturvidenskab.
Projekttitel:En adfærdsbiologisk undersøgelse af erhvervsmæssig ulighed mellem kønnene
Navn:Anna Birch Bekker
Gymnasium:Svendborg Gymnasium og HF
Projektbeskrivelse:Jeg vil undersøge: Hvordan kan man begrunde uligheden mellem kønnene i erhvervslivet, og hvad kan man gøre ved det? Gennem de seneste århundreder har kvinders rettigheder været en væsentlig del af den samfundsmæssige debat. I 1915 kom gennembruddet i kvindekampen – nemlig kvindernes stemmeret, der medførte formel ligestilling i Danmark. Siden dengang har kvinders ligestilling udviklet sig markant og i i dag over 100 år siden da er kvinders eksistens i stemmebokse, på uddannelsesinstitutioner og arbejdsmarkedet blevet en selvfølge. Dog viser det sig, at mænd gennemsnitligt klarer sig bedre i erhvervslivet. En analyse fra Danmark Statistik fra 2018 viser, at kvinder i gennemsnit tjente 18% mindre end mænd i timen. Denne undersøgelse tog ikke højde for jobstilling og andre faktorer, men konklusionen er den samme i de undersøgelser, der gør: Mænd tjener generelt mere end kvinder, også for samme arbejde. Det rejser det tydelige spørgsmål; hvordan kan det være? Det er et simpelt spørgsmål uden et simpelt svar. Ofte fremhæves årsager som bl.a. at mænd i højere grad arbejder i det private, arbejder flere timer og har mere erhvervserfaring. Det er dog ikke hele forklaringen. Ifølge Dansk Arbejdsgiverforening er der stadig 4,6% af lønforskellen, der ikke kan forklares ud fra disse punkter. Det er den andel, jeg vil undersøge årsagen til. De 4,6% kan begrundes med kulturelle forklaringer som, at kvinder ikke er lige så selvhævdende i lønforhandlinger, at de ikke ”brander sig selv” i samme grad som mænd, at deres evner bliver overset, og at mænd ofte (og utilsigtet) vurderes til at være mere kompetente. Men hvordan kan det så være? Ved at studere adfærdsbiologien, og de biologiske forskelle mellem mænd og kvinders hjerner vil jeg komme med nogle bud på, hvad man kan tilskrive kultur, hvad der er biologi og hvordan man kan sørge for, at succes opnås på baggrund af kompetencer frem for køn.
Projekttitel:En optimal inddeling af mikroplast typer
Navn:Tascha Warming Kokkendorff
Gymnasium:Rosborg Gymnasium HF
Projektbeskrivelse:Denne opgave vil omhandle fremstillingen af en optimal model at inddele mikroplast typer efter. Dette er vigtig idet der indtil nu ikke er fremstillet et system til at inddele mikroplast efter. Der bliver fortsat udledt store mængder af mikroplast, og med en model til inddeling af denne såkaldt mikroplast kan man begynde at lede efter forskellige kendetegn for de forskellige grupper. Inddelingen kunne f.eks. gøre det lettere at finde ud af hvilke typer plast der er mest skadelige på dyr, og hvorfor det lige er denne plast der er skadelig. Man kan altså ved en bedre inddeling af mikroplast fremme andre forsknings områder med at forstå sammenhængen mellem mikroplast og andet. Forureningen af miljøet ser ikke ud til at mildne foreløbig og dette er en stor drivkraft bag ved denne problemstilling. Miljøet forsætter med at blive et større og større problem, derfor er tanken omkring mikroplast og om hvordan inddelingen af dette ikke er optimal, meget tankevækkende. Miljøet er noget man hører om konstant og det at kunne fremme et meget ukendt emne inden for denne verden, ville være en stor bedrift. Mikroplast er et emne inden for miljøverdenen der er meget nyt og derfor er der ikke mange forskere der arbejder med emnet endnu. Man ved dog at mikroplast er et problem for dyrelivet allerede nu, men man ved ikke om mikroplast kan skabe andre problemer. Mikroplast er derfor et meget ukendt emne og for at få en større forståelse for det, er man nødt til at lave forskellige forsøg og observationer for at forstå dette emne meget bedre. For at undersøge mikroplast vil de forskellige data som forskere har indsamlet blive taget i brug. Derudover vil det være brugbart at udføre nogle forsøg for at få en dybere forståelse for mikroplast. Al den data som der undervejs bliver samlet ind vil til sidst blive samlet i en større rapport. Projektets formål er at nå frem til en konklusion om hvilken metode der er mest brugbar ude i verden til at inddele mikroplast efter. Dette skal lede til en stor faglig viden om mikroplast og om hvordan miljøet bliver påvirket af det. Ved at forstå de data der bliver indsamlet kan man eventuelt begynde at forstå den større sammenhæng mellem miljø, plast og mikroplast. Når denne større forståelse er opnået kan man begynde at inddele mikroplast i forskellige typer. Der vil blive hentet viden i fagene geovidenskab og kemi.
Projekttitel:Er der sammenhæng mellem blodtyper og medicinsk ydeevne
Navn:Laura Sams Sørensen
Gymnasium:Vejle Tekniske Gymnasium
Projektbeskrivelse:I dette projekt vil jeg gerne undersøge om der er en sammenhæng mellem blodtyper og medicinsk ydeevne. Blodtyper er noget vi alle ved vi har, men få ved hvad forskellen er på dem. Herunder er der også meget som ikke er blevet undersøgt endnu, hvor jeg gerne vil undersøge om der er en sammenhæng mellem kemoterapiens ydeevne mod leukæmi, efter hvilken blodtype patienten har. Dette har lagt i mine tanker siden jeg begyndte at donere blod, og derved lære mere om blodtyper og hvad de egentligt er. Når de nu er forskellige og har forskellige antigener og antistoffer, er der en chance for at det også kan lede til forskelle i hvordan blodet optager og transporterer medicin, hvilket kan ændre medicinens ydeevne. Da jeg studerer bioteknologi på HTX og ønsker en fremtid i medicinalkemi, ligger spørgsmålet meget tæt op af de undervisningsemner jeg interessere mig for. Jeg har gennem min undervisning fået generel viden til celler, og deres udvikling, samt DNA, som kan hjælpe mig med at undersøge min problemstilling. Det er allerede observeret at folk med blodtype O har mindre chancer for at få hjerteanfald og hjertesygdomme, og det vil derfor give mening hvis der også er en sammenhæng mellem blodtype og medicin. En af de mest udbredt sygdomme er kræft, det er derfor kræft, eller mere specifikt leukæmi, jeg vil fokusere på i mit projekt. Dette kan undersøges ved hjælp af musemodeller, hvor kemoterapiens ydeevne sammenlignes mellem musenes blodtyper, for at observere en sammenhæng. Til mit projekt vil jeg benytte akademiske artikler indenfor forskning af kræft og blodceller, samt en forsker med viden indenfor kræft og kræft bekæmpelse. Indenfor artikler vil PMC (PupMed Central) være en stor hjælp, da deres database af medicinske artikler er meget stor og troværdig. De har bl.a. også artikler inden for emnet blodtyper hvor i blandt ”Assessing ABO/Rh Blood Group Frequency and Association with Asymptomatic Malaria among Blood Donors Attending Arba Minch Blood Bank, South Ethiopia” har givet mig stor inspiration.
Projekttitel:Er digitaliseringen tilbageskridt?
Navn:Benjamin Bræstrup Sayoc
Gymnasium:HTX Roskilde
Projektbeskrivelse:Siden computeren og mobiltelefonen blev hverdagseje, der har der i den politiske debat hersket, at digitalisering er godt. Det er også blevet til konkrete digitaliseringsplaner, hvor man netop digitaliserer, hvad der ellers hidtil er sket analogt. Men til trods for, at digitaliseringen er sket vidt, og omfatter alt fra buskøreplaner til post og kommunikation fra institutioner, så er de negative virkninger af digitaliseringen ofte ikke belyst eller en del af den offentligde debat. På den baggrund, der ønskes at vende digitaliseringsmedaljen om, og også belyse nogle af de negative konsekvenser det både har givet og kan medføre, når digitaliserer processor i vores samfundt. Dette fører os til hovedspørgsmålet: Hvilke konsekvenser kan den digitaliseringen af samfundet have? Projektet er afgrænset til digitalisering af det offentliges berøring med befolkningen, da det netop er de processor, der påvirker hele Danmarks befolkning, men også er med begrænset mulighed ikke at blive påvirket af. BAGGRUND Til dagligt er jeg elev på HTX Roskilde, hvor jeg har tilegnet mig stor faglig viden indenfor den naturvidenskabelige metode, og hvordan man kan undersøge givne problemstillinger. Samtidig har jeg en stor IT-faglig baggrund, hvor jeg bl.a. sidder i bestyrelsen af en computerforening for børn og unge (Coding Pirates København), hvilket også giver mig et stort bagland at trække på. Det var her, at jeg for første gang blev interesseret i digitaliseringskritik. Siden da, der er jeg blevet meget interesseret i, hvad digitaliseringen gør ved os, og været lagt mærke til, når digitaliseringen havde den modsatte effekt (negativ fremfor positiv). Med projektet vil jeg gerne belyse en helt ny vinkel på digitalisering, så digitaliseringen netop kan vurderes fra begge sider. Derved vil omhandler projektet også en undersøgelse af netop hvad, der påvirker stort set alle danskere hver eneste dag - og derfor bør faglig viden og -vurderinger om emnet være i stor efterspørgsel. Der er stor mulighed for at trække på viden om netop digitaliseringskritik og -komplimentering. Ligesom jeg kan trække på både Analogistyrelsen (tænketank), der kan skabe idéer (ikke faglige vurderinger!), og interne fra både Digitaliseringsstyrelsen og Udviklings- og forenklingsstyrelsen. Mens faglig viden kan indhentes fra universiteter, hvor man kan skabe en objektive faglige vurderinger fra emener, der bl.a. er indsamlet fra branchen (Anologi- og Digitaliseringsstyrelsen, Udviklings- og forenklingsstyrelsen). Men ligesåvel kan der også indhentes fagligestatistikker fra før/efter digitalisering, som til brugerundersøgelser af før/efter digitalisering.
Projekttitel:Er tallet phi virkelig så specielt uden for matematikken?
Navn:Alisir Emin Secilmis
Gymnasium:NEXT Vibenhus Gymnasium
Projektbeskrivelse:Det gyldne snit, det guddommelige tal, det smukkeste talforhold eller phi(ϕ) kært barn har mange navne, men alle disse betegnelser er sådanset overflødige, de beskriver blot følgende tal; ϕ=(√5+1)/2≈1,618 Tallet med symbolet ϕ (phi) er et tal eller rettere en kvotient eller et forhold, der rent matematisk svarer til den positive løsning til det gyldne snits karakteristiske andengradsligning. Man er dog splittet i debatten om, hvorvidt dette tal kan bruges til vores perception af universet, eller om det blot er et tal, der tilfældigvis kan bruges til beskrivelsen af forskellige naturlige fænomener, som f.eks. kaniners formering. Der er sådanset enighed i forhold til tallets særlige matematiske betydning, men om det kan drages ud og perspektiveres til menneskets anatomi og naturen er virkelig omdiskuteret, da der er mange, der skriver om tallet phi, men der er modsat meget få konkrete beviser og naturvidenskabelige eksperimenter, der verificerer de mange teorier omkring phi. Det er her jeg vil træde ind. Jeg vil primært undersøge matematikken og kort komme ind på historien bag phi og dermed også Fibonacci-talserien, for at få en bredere forståelse. Derefter er mit mål at indsamle empiri gennem feltundersøgelser, hvor jeg med min baggrundsviden indenfor naturvidenskabelig metode, opstille hypoteser baseret på de mange teorier, som jeg gennem kvalitative og kvantitative feltundersøger vil be- eller afkræfte i kraft af den hypotetisk-deduktive-metode. Jeg vil altså gribe fat om nældens rod og teste de forskellige teorier. Overordnet set kan man sige, at de mest fremtrædende teorier er, at menneskets anatomi er opbygget efter tallet phi. Yderligere lyder teorien, at de mennesker som vi generelt betragter som kønne eller smukke er mennesker hvis kropsopbygning, næseplacering og øjestørrelse er så tæt på det gyldne forhold som muligt. Man kunne eventuelt her undersøge en gruppe mennesker foretage nogle målinger på f.eks. deres ansigter og konstatere, hvem af de undersøgtes træk, der er tættest på phi. Derefter kunne man spørge en gruppe deltagende, hvem de synes ser mest attraktiv ud. Her ved jeg udmærket godt, at der spiller en masse andre psykologiske og kognitive faktorer ind i forhold til ens syn på skønhed, men man burde stadig kunne tyde en sammenhæng, hvis den eksisterer. Jeg vil dog også ud i naturen og se om jeg kan finde nogle af de blomster, som siges at følge tallet phi. Jeg vil selvfølgelig gøre det i et omfang, som er repræsentativt og nok til, at man kan generalisere resultatet. Der er sådan set uendelige mange flere teorier, som jeg også vil læse om og undersøge, hvis muligheden eksisterer. Jeg vil arbejde, studere, analysere og vurdere med udgangspunkt i følgende midlertidige problemformulering: Hvad er phi? Hvilke fænomener eller naturlige processer siges, at indrette sig phi? Og kan det passe, at vores skønhedsforståelse eller perfekthedsforståelse er bestemt af phi? Personligt er jeg betaget af teorien om, at naturen skulle følge en bestemt opskrift, da jeg tror på, at det kan bruges til forudsigelsen af forskellige udviklingsprocesser i naturen og bidrage til en generel forståelse af et af verdens største gåder, mennesket.
Projekttitel:Fra havvand til rent vand fra brændselceller
Navn:Cecillie Kimer Holm
Gymnasium:HTX Roskilde
Projektbeskrivelse:Hvor meget energi producerer en vindmølle i Danmark, hvor meget energi skal en elektrolyse tilføres før den spalter vandmolekylet i havvand til brint og dioxygen og til sidst hvor meget rent H2O og energi vil brændselscellen producere. Er der en rentabel sammenhæng mellem nødvendig energimængde og det ønskede restprodukt? Formålet med projektet er at producere rent vand f.eks. til industrielt brug, via en alkalisk brændselscelle med energi fra vedvarende energikilder og brint fra elektrolyse og havvand. Der forskes hyppigt i hvordan vandet fra hhv. havene og grundvandet kan renses på en energibesparende måde. På DTU er der arbejdet med rensning af beskidt vand fra medicinalindustrien og generelt er rensning af vand et hyppigt emne hos DTU og andre institutioner. Vi mennesker skal bruge vand til vores overlevelse, vores mad kræver vand at producere og på diverse industrielle arbejdspladser er komplet rent vand også en nødvendighed. I Danmark alene er der lidt over 1400 renseanlæg som primært beskæftiger sig med rensning/behandling af grundvandet. Med dette projekt ønsker man at finde nye eller optimere på vandbehandlings metoder, sådan at processen er i mere miljøvenlig overensstemmelse. Når der tales om behandling af havvand er der stadig i dag, flere problematikker forbundet med de metoder der benyttes, det er blandt andet udledning af restproduktet brine (koncentreret saltvand) som er et problematisk restprodukt da det kan skade dyre og plantelivet lokalt der hvor brinen udledes. Udover det er det også problematikker forbundet med den mængde energi der skal bruges når havvand renses igennem membraner hvor det kræver et enormt tryk at få vandet igennem membranerne. Denne proces vil ikke rense havvandet men fordi havvand leder strøm, skal det bruges under elektrolysefasen. Ved en sammensætning af tre komponenter, vindmølleenergi, elektrolyse og brændselscelle i sammensat proces, kan vi i teorien producere fuldstændigt rent H2O ved processens afsluttende fase.
Projekttitel:Fusionsenergi
Navn:Alex Carmichael
Gymnasium:Gammel Hellerup Gymnasium
Projektbeskrivelse:Jeg vil gerne undersøge hvilke udfordringer, der er ved fusionsenergi, samt hvad det vil kræve, for at fusionsenergi kan blive til en konkret energikilde for et samfund. Kigger man på solen, som udsender en kæmpe mængde energi, som netop er opnået gennem fusion, så er håbet, at man kan replikkere noget lignende her på jorden, hvilket kunne lede til en vedvarende energikilde med meget få skadelige effekter på fx miljøet. Ideen om grøn og vedvarende energi er meget omtalt lige for tiden pga. af global opvarmning, og den stigende diskurs om menneskets effekt på klimaet leder debatten videre til undersøgelse af gode vedvarende energikilder, så jeg synes, at et emne der omhandler energi er meget relevant. Oven i det, vil jeg også meget gerne udvide min viden inden for det fysiske fag generelt, da jeg godt kunne tænke mig at skrive SRO om et lignende emne. Jeg er meget interesseret i kerneenergi selv, og syntes det var et meget spændende emne, da jeg havde om det i skole for lidt tid siden. Meget af arbejdet vil nok være med teori, da området er meget nyt, og ikke meget konkret er blevet lavet endnu, selvom der er nogle der har lavet nogle succesfulde fusionseksperimenter. Som sagt har jeg selv haft om kernefysik. Jeg går på en Fysik A, Matematik A studieretning, så jeg har beskæftiget mig lidt med kernefysik, samt fysik generelt, hvilket jeg tænker vil være relevant når jeg skal undersøge mit emne. Nogle vigtige ting, jeg gerne vil undersøg, er fx hvor meget energi man får ud af fusionsenergi, kontra hvor meget energi det kræver at lave fusion i dag, her på jorden. Noget andet relevant er hvor meget det koster at lave en fusionsreaktor. Når jeg skal finde en forsker, skal han/hun gerne have meget viden om kernefysik og måske mere specifikt fusionsenergi. Det kunne være en mand som Jens Jørgen Gaardhøje, han er direktør for NICE (Danish National center for CERN). CERN beskæftiger sig med partikelfysik. Jens Jørgen Gaardhøje har også andre beskæftigelser, men det er primært indenfor subatomar videnskab, hvilket er det mit emne kommer til at ligge under. En anden forsker kunne også være Børge Svane Nielsen. Han beskæftiger sig med kernefysik, hvilket er det, jeg gerne vil arbejde med.
Projekttitel:Genbrug af Li-ion batterier
Navn:Signe Kristine Schwartz
Gymnasium:Rosborg Gymnasium HF
Projektbeskrivelse:I dagens verden har teknologien aldrig været vigtigere end den er nu. Hver dag bliver tusindvis af batterier smidt ud, batterier der indeholder vigtige metaller som kunne genbruges i nye batterier eller i andre produkter. Det mest udbredte batteri som er i både vores smartphones, computere, elbiler og meget mere er lithium-ion batteriet. I vores verden, hvor at klimaforandringer er en realitet, og hvor at ressourcer ikke varer evigt har genbrug aldrig været vigtigere. Alligevel bliver størstedelen af alle Li-ion batterier smidt ud i stedet for at blive genbrugt. Der må være en måde hvorpå at man kan genbruge materialerne igen i stedet for at smide vigtige metaller ud. Jeg har altid haft en interesse for miljøet og for naturvidenskab. Da jeg gik i 7.klasse, fik min far en elbil og jeg var fyr og flamme. Det var dog med nogle forbehold da jeg fandt ud af at det var en meget lille del af batterierne der blev genbrugt og at elbilen faktisk ikke var helt CO2-neutral. På samme tidspunkt som dette deltog jeg i et forløb på Sciencetalenter i Sorø hvor at os deltagere blev introduceret til alle aspekter af naturvidenskab lige fra svævefly til rumelevatorer og biokemi, det var en ny verden der åbnede sig for mig og da jeg startede på gymnasiet vidste jeg godt at jeg skulle læse noget naturvidenskabeligt, helst fysik eller matematik relateret. Da jeg så første gang blev introduceret til projekt forskerspirer vidste jeg at jeg skulle deltage, men jeg var i fuldkommen vildrede over hvad jeg skulle skrive. Der var så meget spændende, men jeg endte altid med at komme tilbage til elbiler. I denne opgave undersøger jeg nuværende muligheder for genbrug af lithium-ion batterier samt hvordan disse kan optimeres så en endnu større procentdel af batteriet vil kunne blive genbrugt til nye batterier eller andet. På nuværende tidspunkt ved jeg ikke hvordan opgaven kommer til at udfolde sig, men jeg vil undersøge optimering af genbrugsmetoder evt. nye og anderledes metoder hvorpå at man kan genbruge Li-ion batterier og arbejde med det som udgangspunkt.
Projekttitel:Genmodificering af mennesket
Navn:Benjamin Dyrekilde Sommerlund
Gymnasium:Gammel Hellerup Gymnasium
Projektbeskrivelse:Hvor langt er vi med genmodificering i mennesker i dag? Det er efterhånden længe siden at vi blev i stand til at klone organismer, og vi er blevet bedre og bedre til at identificere og ændre gener, men hvor langt er vi fra at implementere det blandt mennesker, og i hvilket omfang? Genmanipulation er et emne som har enormt stort potentiale, men alligevel bliver tabuiseret i samfundet. Man ser frygt for designerbørn og GMO overalt, men der er ikke nogen der nævner de mange muligheder som genmodificering åbner op for, eller de imponerende resultater som der allerede er opnået, som for eksempel den genetisk modificerede rissort Golden Rice. Denne rissort indeholder store mængder af A-vitaminer i forhold til andre rissorter og har potentiale til at bekæmpe vitaminmangel som i dag plager verdens fattigste, men er på trods af utallige tests og eksperimenter hvoraf ingen har vist negative resultater blevet forbudt mange steder på grund af frygt for GMO. Jeg har tidligere selv beskæftiget mig en smule med genmodificering på et teoretisk niveau gennem en science camp, og kender overfladisk til forskellige værktøjer som for eksempel CRISPR samt implementeringsmetoder og konstruktion af funktionelle gener. I forbindelse med tidligere nævnte camp har jeg fået adgang til en del materialer vedrørende hvordan genmodificering fungerer, men mangler dog stadigvæk en del viden omkring hvor langt vi er med at kortlægge det menneskelige genom samt hvor effektive vi er til at ændre i gener for at opnå bestemte effekter. På dette punkt ville det være smart med en ekspert inden for genmodificering, for både at klarlægge visse dele af processen samt komme med en kvalificeret opinion mht. hvor langt vi er fra at begynde at genmodificere mennesker. Med hensyn til et forsøg kunne jeg tænke mig at det er muligt at eksperimentere med at kurere genetiske sygdomme i museembryoer eller lignende. Som eksempel ville Huntingtons Chorea være oplagt at arbejde med, da den skyldes en mutation på huntingtin-genet, som det burde være muligt at rette ved hjælp af CRISPR. På baggrund af dette kunne man lave et forsøg hvor man kloner en mus med Huntingtons Chorea, efter at have rettet fejlen i huntingtin-genet, for at se om det helbreder sygdommen hos den klonede mus.
Projekttitel:Grønlandsk gletsjermel til udpinte jorde i troperne.
Navn:Josephine Nielsen
Gymnasium:Rosborg Gymnasium og HF
Projektbeskrivelse:Vi har længe vidst at der findes gode og dårlige jorde. I troperne er jorden geologisk set meget gammel, og har derfor været udsat for millioner af års forvitring. Mens områder som har været påvirket af den seneste istid, er langt frodigere. Grønland befinder sig i et bælte af gode mineraler, som rummer de essentielle plantenæringsstoffer. Med dette projekt vil jeg derfor undersøge, om vi med gletsjermel fra Grønland kan opløfte næringsfattige jorde i troperne og gøre dem mere frugtbare, hvorigennem arealanvendelsen kan også øges. Til at besvare mit spørgsmål vil jeg undersøge mudderprøver fra forskellige aflejringer på dets kemiske aspekter, og derudover fastslå hvilke karakteristiske forskelle der er på gletsjer mel hentet fra forskellige steder i Grønland. Dette gøres bl.a. ved en spektroskopisk kvantitativ bestemmelse af, hvilke grundstoffer der befinder sig i mudderet, ved brug af røntgenfluorescens. Jeg vil også afprøve gødningen på en række planter i udpint jord i et opstillet forsøg, og undersøge hvordan det udarter sig. Fra et miljømæssigt perspektiv kunne det desuden også være interessant at undersøge hvor stor skadelig påvirkning, det ville have på klimaet at transporter det her mudder. Grunden til at jeg har valgt at beskæftige mig med dette emne er, at jeg altid været fascineret af Grønland og dets natur. Derudover er min største drøm selv en dag at se og udforske Grønland. Jeg har også stor interesse i klima og geovidenskab, hvor jeg til dagligt har geovidenskab A og kemi A på min stx-uddannelse. Derudover dyrker jeg min glæde for naturvidenskab ved bl.a. at deltage i klima-camps og naturvidenskabelige foredrag. Den faglige grundviden vil jeg drøfte med henholdsvis min naturgeografi- og biologilærer og min kemilærer. Derudover vil jeg hente min viden fra fagbøger, akademiske tidsskrifter, foredrag og ved inddragelse af eksperter. Her kunne det være interessant at inddrage f.eks. Minik Rosing eller Andreas de Neergaard, da de før har vendt ideen og derfor ville kunne informere om, hvad der allerede er undersøgt og fundet ud af.
Projekttitel:Har menneskeheden en fremtid i rummet?
Navn:Carl Vilhelm Bak Bech
Gymnasium:Rysensteen Gymnasium
Projektbeskrivelse:Som verden ser ud lige nu, vil menneskeheden på et tidspunkt i fremtiden løbe tør for plads ressourcer her på Jorden, men hvad er det der holder os fra at ekspandere og udvide vores civilisation. Livet her på Jorden har nået en blind vej og næste skridt er at blive en rumfarende civilisation. Jeg vil gerne finde svar på om mennesker har mulighederne for i hvert fald rumfart og kolonisering af de nære planter og måner og hvilke teknologier har vi og hvilke mangler vi lige nu? Yderligere vil jeg gerne finde svar på eller prøve at finde svar på hvad der skal til for at kunne lave en potentiel kolonisering i rummet. Herunder, hvordan skal man skaffe energi, hvordan skal man få mad og hvad skal man gøre for beskytte kolonisterne med de voldsomme forhold i rummet. For at finde svar på disse spørgsmål vil jeg blandt andet snakke med forskere der har viden inden for rumfart, energi og liv i rummet. Jeg har altid været fascineret af rummet og jeg har altid gerne ville leve i en verden hvor man kunne rejse rundt til forskellige planeter og steder i solsystemet. Det er med stor indflydelse fra tv og bøger jeg har læst, men selvom det stadig er science-fiction i nogens øjne, mener jeg stadig at vi har potentiale som civilisation til at udvide de horisonter vi føler os bundne til nu. Midlertidigt har jeg en forestilling om at jeg får kontakt til en forsker der kan hjælpe mig med at finde information som jeg kan bruge til enten at komme med et godt bud eller en konkret handleplan. Alt i alt vil jeg gerne finde svar på om det reelt er tænkeligt at vi kan udforske solsystemet med bemandet rumfart og i så fald hvordan det kan lade sig gøre.
Projekttitel:Hvalpetidens betydning for en hunds fremtidige adfærd.
Navn:Stella Gehlert Juul Dyrhøj
Gymnasium:Vejle Tekniske Gymnasium
Projektbeskrivelse:Ud af de 7,6 millioner dyr, der hvert år kommer på internat, er 3,3 millioner af dem hunde (ORVIS-news). Den største årsag til de mange bortadoptioner er, at tidligere ejere oplever adfærdsproblemer og ulydighed, der fører til afskaffelse af deres hund. Ifølge en undersøgelse fra Newcastle University (Gray, R. & Douglas), er der større tendens til adfærdsproblemer hos voksne hunde, der er født og opvokset hos en uansvarlig hundeavler. Jeg vil derfor undersøge, hvilken betydning hundens hvalpeadfærd har for dens opførsel som voksen hund og om det derfor er muligt at forudsige, hvilke egenskaber og personligheder der forventes af de enkelte hvalpe i et kuld, så de kan sælges til de tilpassede ejere. Jeg har valgt at arbejde med dette problem, da jeg interesserer mig meget for dyr og deres adfærd. Jeg drømmer om selv at læse til dyrelæge og/eller træne forskellige dyr til at udføre specifikke opgaver. Idéen kommer af at jeg i en kort periode har haft 4 forskellige hunde af samme race og dermed beskæftiget mig med hver deres personlighed under fx træning. Her varierede deres adfærd og opfattelsesevne alt afhængig af hvordan deres hvalpevaner har været. Jeg synes derfor det kunne være interessant at undersøge, hvor meget variable som kuldstørrelse, soveplacering, dominans mm. påvirker hunden. For at undersøge problemformuleringen, vil der blive inddraget viden i form af en observationsanalyse af et hvalpekuld og senere voksne hunde. Her bruges afkrydsningsskemaet C-BARQ fra University of Pennsylvania (A. Serpell, J.), der er brugt af eksperter verden over siden 2015. Skemaet skaffer adfærdsinformation indenfor de væsentligste emner som træning, aggression mm. Det henviste C-BARQ afskrydsningsskema danner grundlag for gode observationsoplysninger, men kræver at hunden er i stand til at reagere. Hunden skal altså være gammel nok (Her anbefales mindst 15 måneder, da hunden her ikke længere anses som værende en hvalp). For derfor at lave relevante observationer på et hvalpekuld, vil et tilpasset afkrydsningsskema blive konstrueret, med inspiration fra C-BARQ-skemaet, så det er muligt at sammenligne de to observationer i konklusionen. Her vil en ekspert bl.a. blive inddraget til at hjælpe mig med konstruktionen af hvalpeobservationsskemaet, samt at supplere med viden og færdigheder til undersøgelsen. Den supplerende forsker, vil være en veterinærmediciner/biolog med erfaring i dyreadfærdsstudier (Heraf hunde). Litteraturliste A. Serpell, J. (2015). The C-BARQ questionnaire [PDF]. University of Pennisylvania. Lokaliseret den 03. marts 2020 på https://www.4pawscenter.org/images/pdf/C-BARQ-Written2.pdf Gray, R. & Douglas, C. (2017, 25. januar). Puppies from “puppy farms” show more temperament and behavioural problems than if acquired from other sources. Newcastle University. Lokaliseret den 03.marts 2020 på https://eprints.ncl.ac.uk/file_store/production/226918/F091C4A2-23EC-4147-8F11-DC613A83B643.pdf ORVIS news: Pet Adoption Statistics: The Numbers Behind the Need. Udgivet af ORVIS Staff. Sidst opdateret: 15.01.2019. Internetadresse: https://news.orvis.com/dogs/pet-adoption-statistics-the-numbers-behind-the-need - Besøgt d. 19.02.2020 (Internet)
Projekttitel:Hvordan vil en rød dværg stjerne påvirke udviklingen af liv på en planet i kredsløb i den beboelige zone?
Navn:Cebine Ragn
Gymnasium:Frederikssund Gymnasium
Projektbeskrivelse:I 1995 opdagede menneskeheden for første gang, at vores solsystem ikke er det eneste derude. Vi oplevede hvad det vil sige at være et sandkorn i den store ørken. I 1995 blev den første exoplanet nemlig opdaget: 51 Pegasi b. – og den var ikke hvad vi forventede. En såkaldt ”hot Jupiter” planet, halv så stor som Jupiter, og et år på kun 4 dage. Efter flere år med succes indenfor opdagelsen af planeter, har vi fundet et godt spektrum af planet typer, nogle hvor liv måske kan trives og nogle hvor det måske ikke kan. Vi har blandt andet fundet et godt antal planeter rundt om røde dværge. Man mener at disse stjerner skulle udgøre hele 75% af alle stjerner i universet, og vil derfor også udgøre det største hjemsted for opdagelsen af planeter, og potentielt liv. De røde dværgstjerners egenskaber er både store fortalere for udviklingen af liv, men også store fortalere for lige det modsatte. Hvordan livet potentielt kan udvikle sig på kloder i den beboelige zone, omkring disse røde dværge, er særligt interessant, fordi det første liv vi finder nok, bliver omkring en af disse stjerner, eller hvis menneskeheden en dag, skal bosætte sig et andet sted end Jorden. Spørgsmålet om vi er de eneste levende organismer i dette univers, er noget som alle mennesker i deres natur interesserer sig for- og derfor er forskningen indenfor udviklingen af det, andet steds i universet, noget som påvirker os alle. Med min kerneinteresse indenfor astrofysik, vil jeg undersøge den biologiske problemstilling med en fysikers perspektiv. Astrofysikken vil bruges i det omfang, at jeg med kendskabet til stjernes karakteristika, vil prøve at beskrive hvordan livet potentielt kan blive påvirket af 1) de høj energiske partiklers fra stjernens overflade 2) hvordan en bunden rotation -grundet det tætte kredsløb om stjernen- kan have en effekt på temperaturfordelingen på planeten overflade, og hvordan livets udvikling heraf påvirkes. Med min teoretiske kompetencer indenfor fysik, kemi og biologi, vil jeg udarbejde teoretiske ideer til hvordan livet kan påvirkes af ovennævnte faktorer, og efterprøves med mine praktiske kompetencer indenfor kemi og biologi indenfor et realistisk omfang. Med dette menes der, at grundet man ikke har været tæt på en rød dværg stjerne, og de er svære at observere (da de er så svage), er meget af den viden vi har omkring dem i dag, begrænset af vores målinger/observationer og derfor meget baseret på fysik. Den viden der kendes til omkring disse røde dværge, vil jeg kontakte forskere indenfor forskning af stjerner og udviklingen af liv. Med denne viden sammen med min enorme interesse indenfor området, samt mine faglige kompetencer, vil problemstillingen ”hvordan vil en rød dværg påvirke udviklingen af liv på en planet i kredsløb i den beboelige zone?” forsøgt besvaret.
Projekttitel:Møg eller ej? Hestepærer som gødning
Navn:Philip Nicolai la Cour Theisler
Gymnasium:Gammel Hellerup Gymnasium
Projektbeskrivelse:Mit projekt skal handle om, hvilken effekt heste-afføring har som gødning, til brug hos almene borgere i forhold til andre udbudte gødnings-typer. Dyre-afføring har altid været brugt som gødning på marker, og der er også mange gartnere, der anbefaler det til fx rododendron. I mit projekt vil jeg gerne undersøge hvilke næringsstoffer, der er i heste afføring som er gavnlige for planter. Hvordan man skal anvende det for bedste virkning? Hvilken virkning har andre gødnings-typer, som fx NPK-gødning? Grunden til jeg fandt på dette emne var, at min far brugte noget heste-afføring til at gøde vores rododendron. Dettes effekt blev så diskuteret af min far og min morfar. Jeg vil derfor gerne kunne sige præcist, hvad der virker i gødningen – hvilke fysiske processer, der er i spil. Ud over det vil jeg også gerne vide, om det kunne være et alternativ til kemisk gødning. Jeg har altid været naturfagligt interesseret, det er også derfor jeg valgte Fyma linjen og kemi på A niveau. Ud over det er der mange gode hjemmesider, hvor man kan finde gode råd til bla. at bruge hestepærer som gødning, fx gratisgødning.dk. På grund af mine mange erfaringer med de naturfaglige fag, ved jeg også, hvad det vil sige at lave et ordentligt forsøg. Jeg tror jeg ville starte med at lave nogle præcise målinger af hvilke næringsstoffer, der er i hestepærer, som planter har brug for. Man kan selvfølgelige finde nogle af disse ting i bøger, men jeg er ikke sikker på, at man kan finde en præcis mængde. Derefter vil jeg bestemme hvor lang tid hestepærer virker som gødning. Dette er også et område, hvor det kunne være spændende at se forskellen på hestepærer og kemiske gødning. I mit forsøg ville jeg opstille nogle plantekasser med sammen plante, som stod det samme sted. Hver planter skulle så få en forskellig mængde af enten hestepærer eller kemisk gødning. Jeg ville så logge deres vækst og dokumentere hvilke mulige forskelle der er.
Projekttitel:Optimering af bioproduktion med cyanobakterier med klorofyl d og f
Navn:Ulrikke Andrea Lysbeck Olsen
Gymnasium:Frederiksværk Gymnasium
Projektbeskrivelse:Kan man ved hjælp af cyanobakterier med klorofyl d og f optimere bioproduktionen i fotobioreaktorer, ved at udnytte infrarød stråling og dermed nå et bredere område af lysspektret. Vil disse bakterier kunne udvindes fra naturlige habitater og indføres i bioproduktion med fordel, og vil udbyttet være stort nok til, at det kan betale sig økonomisk. Jeg har selv, i forbindelse med min gymnasiale uddannelse og min biologi på B-niveau, været til et foredrag om hvordan spildevands-udledningen fører til opblomstringer af alger, der senere resulterer i iltsvind i havene, i sammenhæng med et undervisningsforløb om havets økologi samt været ude på feltundersøgelse for at måle miljøtilstanden i Roskilde Fjord, og jeg har siden da tænkt på de muligheder vi har med f.eks. de hurtigvoksende cyanobakterier og alger, for at gøre vores samfund så biobaseret som muligt og gøre os mindre afhængige af fossile brændstoffer og dermed reducere udledningen af drivhusgasser til atmosfæren. Derudover er der jo masser af muligheder med disse alger, som kan bruges til alt fra biobrændsel til naturmedicin. Derfor er jeg interesseret i at undersøge om det kan betale sig at indsætte cyanobakterier der kan udnytte de infrarøde stråler, sammen med andre cyanobakterier og alger med klorofyl a og b, for optimalt udbytte i den fotosyntetiserende proces og om det overhovedet kan lade sig gøre. Måden jeg vil realisere mit projekt på, bygges først og fremmest op om min naturfaglige viden fra biologi om alger og cyanobakterier samt min viden om, og interesse for klimaet. Derudover vil jeg undersøge, gennem relevant litteratur, om disse forholdsvis nyfundne cyanobakterier og deres evne til at tilpasse sig et nyt miljø, for at kunne vurdere om mit projekt vil kunne realiseres. Det er her jeg også får brug for en relevant forskerkontakt, der har kendskab til disse bakterier, der kan hjælpe mig videre med mit projekt.
Projekttitel:Optimering af solcellers udnyttelse af høj-energi-fotoner
Navn:Bertil Cold
Gymnasium:Aurehøj Gymnasium
Projektbeskrivelse:Problemformulering: Hvordan kan elektromagnetisk stråling med høj energi ændres, så solceller bedre kan udnytte det til at generere en elektrisk strøm? I uge 6 var jeg med min klasse på Nanoteket på DTU, hvor vi lærte om bla. solceller. Vi lærte om mange af de udfordringer, der er ved at lave solceller, og om hvilke begrænsninger teknologien har. En af udfordringerne, vi blev gjort opmærksomme på, var, at solceller ikke kan udnytte fotoner med høj energi særligt godt. Dette skyldes, at disse fotoner skubber elektronerne en bane for langt ud, hvorefter de først skal falde en bane ind, inden de kan genere en elektrisk strøm(det er i hvert fald den forklaring vi fik, jeg ville elske at dykke mere ned i problemet). I min opgave vil jeg undersøge hvorledes det er muligt at ændrer lysets egenskaber, ved at dele høj-energi-fotonerne op i f.eks. to fotoner med mindre energi, som solcellen så bedre kan udnytte. Som så mange andre i min generation er jeg meget optaget af miljøet og af at sikrer en grøn fremtid. Jeg tror på, at bæredygtig energi og atomenergi er nøglen til dette globale problem, og hvis jeg kunne gøre bare en minimal forskel, ville jeg blive lykkelig. Jeg har allerede haft kontakt med en professor på DTU, som ved en masse om emnet. Han har svaret positivt tilbage og siger, at det er en ganske fornuftig tanke, og at han er klar på at vejlede mig videre.
Projekttitel:Retskemiske undersøgelser i praksis vs. i Hollywood
Navn:Natalie Clara Petersen
Gymnasium:Gammel Hellerup Gymnasium
Projektbeskrivelse:Hvad er muligt indenfor retskemiske undersøgelser med den teknologi vi har i dag, og hvor langt fra virkeligheden er de retskemiske procedurer vist i Hollywoodfilm? Hvordan kan man forestille sig, at disse muligheder for retskemiske analyser vil se ud i fremtiden, og er der sammenhæng mellem denne forestilling og den teknologi vi ser i futuristiske krimifilm? I min forskning ønsker jeg altså at fokusere på hvilke fysiske/kemiske principper der udnyttes i retskemiske analyser, hvordan de retskemiske analyser kan udvikles, samt hvorledes krimifilm fremstiller retskemiske teknologier på en sandfærdig/realistisk måde. Jeg har altid været fascineret af de retskemiske teknologier, der i retssystemet er helt basale for opklaringer af forbrydelser og for at retssager bliver bedømt på korrekt grundlag. Men da mit kendskab til disse teknologier hovedsageligt stammer fra fiktive krimiserier, synes jeg det kunne være interessant at undersøge de faktiske muligheder inden for retskemiske undersøgelser. Hvor meget af det man ser i filmene, er sandt i dag? Kunne noget af det vi ser i krimifilmene blive virkelighed for retskemiske undersøgelser i fremtiden? Jeg synes det kunne være spændende at forske i mulighederne indenfor retskemiske analyser, både fordi at denne teknologi er virkelig vigtigt for retssystemet og alle ofrene, men også fordi at jeg har fået indtrykket af at man faktisk er nået fascinerende langt inden for feltet. Jeg har hørt, at det nu er muligt at detektere stoffer ud fra ultra lave stofmængdekoncentrationer. Det skulle desuden være muligt at detektere stoffer indtaget flere år tilbage, og endda estimere hvornår de blev indtaget. Jeg synes alt dette lyder spændende, og jeg kunne godt tænke mig at forske i både mulighederne og grænserne for teknologien i retskemiske analyser. Jeg har en naturvidenskabelig studieretning med Matematik A, Fysik A og Kemi B, hvilket vil give mig et godt grundlag for dybere forståelse af de fysiske/kemiske principper der bruges i de retskemiske analyser. Foreløbigt kunne jeg godt tænke mig at inddrage viden fra Retskemisk Institut, og hvis muligt indgå i et samarbejde med forskeren Petur Weihe Dalsgaard, som arbejder indenfor retskemi.
Projekttitel:Sandsyneligheden for liv i rummet, med udgangspunkt i Drakes ligning, samt hvorvidt liv vil være carbon eller silicium baseret.
Navn:Magne Thy Christensen
Gymnasium:Nyborg Gymnasium
Projektbeskrivelse:I mit projekt vil jeg gerne undersøge sandsynligheden for liv i rummet. Jeg vil tage udgangspunkt i Drakes ligning, som beskriver sandsynligheden for liv i rummet. Jeg vil undersøge hvordan ligningen tilpasser sig med hvad vi ved om stjerner i dag. Jeg vil også undersøge om livet ville være carbon baseret, eller om det kan være scilicium baseret. Afhængigt af hvilke grundstoffer der er mest af. Jeg har altid været fascineret af astronomi er bioteknologi. Livets oprindelse og hvordan universet hænger sammen. Derfor har jeg gennem lang tid tænkt på hvor stor sandsynelighed er, for at vi ikke er alene i universet. Da alt min sunde fornuft siger, at chancen er stor. Jeg går i 2.g på Nyborg gymnasium og har læst en del bøger om astronomi. Jeg har det også som valgfag i gymnasiet, samt Biotek på A og Mat på A niveau. I mit forsøg ville jeg observere en stjerne hob, jeg vil bruge de astronomiske metoder jeg har lært, til at udregne distancen. Jeg vil også udregne stjernernes overflade temperatur og hvad de består af hovedsageligt. Jeg vil evt. bruge transitmetoden og finde frem til en stjernes bestanddele, ved at kigge på lyset stjernen udsender evt. i et spectralgitter. Det vil jeg bruge til mine teoretiske overvejelser om hvorvidt carbon baseret liv eller silicium er mest sandsynligt. Jeg vil finde min viden ved at undersøge emnet og hvordan mit projekt kan optimeres. Der ved også række ud til eksperter og nogle af mine lærer, der er meget kvalificeret til at kunne give mig viden på emnet. Derudover er der mange gode bøger og internet kild, der beskriver de metoder jeg overvejer, samt faktuel information på stjerne, stjerne typer og meget andet.
Projekttitel:Tid som en rumlig dimension
Navn:Emil Fredfeldt
Gymnasium:Egedal Gymnasium og HF
Projektbeskrivelse:På trods af, at tid er en essentiel del af vores liv, så forstår vi den ikke specielt godt. Der er nemlig stadig mange spørgsmål som mangler at blive svaret på, men dette kan måske skyldes at vi forstår tiden forkert. Tiden bliver nemlig for det meste forstået som en speciel type af dimension, som ikke er det samme som vores 3 andre rumlige dimensioner. Dette giver rimelig god mening for os mennesker, da vi ikke selv kan bestemme hvordan vi bevæger os i tiden, mens vi, inden for rimeligheden og fysikkens grænser, frit kan bestemme hvordan vi bevæger os i de 3 andre dimensioner. Men måske skyldes dette sådan set bare at vi ikke er i stand til at fornemme mere en 3 dimensioner, og vi derfor oplever tiden som en forandring i vores velkendt 3 dimensioner, mens vi bevæger os igennem den. Så det jeg gerne vil undersøge er, om der er mulighed for, at tiden måske bare er en 4. rumlig dimension, som vi ikke intuitivt kan forstå på samme måde som de 3 andre rumlige dimensioner, og om dette betyder at der derfor også er mulighed for, at der kan være endnu flere dimensioner, som vi bare er ude af stand til at opfatte, og dermed måske hjælpe strengteorien. Jeg vil yderligere undersøge, hvis der altså er mulighed for at tiden kan være en rumlig dimension, hvorfor det så kunne være, at vi bevæger os fremad i den. Jeg syntes at dette emne er utrolig spændene af mange grunde, bl.a. på grund af muligheden for at fortiden, nutiden og fremtiden alle eksisterer på forhånd side om side, hvis tiden altså er en rumlig dimension. Jeg er rimeligt kvalificeret til at undersøge dette, da jeg har både Matematik A og Fysik A, og jeg har yderligere gennemført en masterclass om Einsteins relativitets teorier. Jeg har tænkt mig at undersøge om tiden kan være en rumlig dimension, ved tankeeksperimenter og ved at teste om vores fysiske love stadig holder, når tiden betragtes som en rumlig dimension. Yderligere tænker jeg også, at jeg vil snakke med en eller flere forskere om problemerne ved vores tidsforståelse, og om hvordan disse måske kan forklares med denne teori.
Projekttitel:Udnyttelse af havet til at trække CO2 ud af atmosfæren
Navn:Rebecca Brønd Pedersen
Gymnasium:Middelfart Gymnasium
Projektbeskrivelse:Bæredygtig udvikling er noget, der interesserer mig rigtig meget og er i øvrigt et super relevant emne, der er på tale verdenen over. Jeg er meget optaget af, hvordan man kan udvikle metoder, hvorpå vi som civilisation kan leve mere bæredygtigt i fremtiden. Jeg vil gerne undersøge, hvordan vi bedre kan udnytte naturen til at leve mere bæredygtigt. Vi er godt i gang med at forske i naturlige brændsler, kunstig fotosyntese samt brændstof baseret på glukose, på samme måde som eukaryote celler skaber energi. Et af de helt store udfordringer ligger i at gøre disse metoder effektive nok til at det rent faktisk kan gøre en forskel. Planternes fotosyntese kan omdanne CO2 direkte til ilt, og derfor er de udfordringer vi står overfor som fældning af store skovområder og kæmpe skovbrande pga. den stigende verdenstemperatur katastrofale. Men i takt med at alle planter kan udføre fotosyntese gælder det også for plankton, der findes i havet. Vi lever på den såkaldte blå planet, og vores jord er dækket med ca. 70% vand. Plankton i verdenshavene trækker mere CO2 ud af atmosfæren end alle planter tilsammen. Tænk hvis man kunne udnytte dette og optimere planktons evne til at udføre fotosyntese. Idet jeg har biologi A og kemi B som linje, tænker jeg det ville være to relevante og anvendelige fag i et forskningsprojekt inden for bæredygtighed. Jeg har derfor viden inden for økosystemer og har været med til at lave projekter, der forbedrer økologien i havmiljøer. Jeg kender til konsekvenserne, det kan have for en fødekæde, hvis man forstyrrer balancen og er derfor klar over nogle af de udfordringer, som jeg står overfor i dette projekt. Jeg har brug for hjælp til at kunne opbygge en bredere forståelse og udføre undersøgelser og forsøg, der kan hjælpe mig på vej. Jeg vil derfor forsøge at kunne arbejde med nogen, der har viden indenfor området og, ligesom jeg selv, interesserer sig for en bæredygtig fremtid.
Projekttitel:Udvikling af salttolerante afgrøder
Navn:Lenore Schøth Bechmann
Gymnasium:Frederikssund Gymnasium
Projektbeskrivelse:Klimaforandringerne hærger, og det mest fremtrædende spørgsmål med de stigende temperaturer forbliver, for mit vedkommende, hvordan vi med stigende vandstande og større befolkninger, skal blive ved med at brødføde alle mennesker på jorden. Manglen på rent drikkevand er i forlængelse med dette en kæmpe problemstilling, som en stor del af verdens befolkning skal stå overfor hver dag. I Vesten benyttes dette potentielle rene drikkevand til vanding af marker, mens det kunne gå til mennesker, der havde brug for det, hvis der fandtes en mere effektiv og mindre ressourcekrævende løsning til at vande afgrøderne på markerne. Igennem mit forskerprojekt vil jeg derfor undersøge muligheden for at benytte havvand til at vande afgrøder, og dermed udvikle en metode, hvorpå man gennem genmodifikation gør afgrøder tolerante overfor salt, således dette bliver muligt. Ved indsættelse af natrium-kalium pumpen i planternes cellemembraner, eller ved brug af andre metoder, kunne det blive muligt for planterne at udskille salt fra cellerne, der ellers bliver optaget og beholdt. Quinoa er en plante fra Sydamerika, der allerede er tolerant overfor store mængder salt, og viden om denne kunne bruges i mit projekt. Ellers vil jeg tage udgangspunkt i de hyppigst forekommende afgrøder i vesten, og forsøge at finde den mest optimale måde, hvorpå disse kan blive tolerante overfor saltvand. Jeg er i gang med en studentereksamen i Bioteknologi A og mener, at dette emne er meget relevant for denne studieretning, samtidig med, at jeg synes det er spændende at få lov til at forske i, hvordan man bedst kan løse nogle af de mest fremtrædende problemer, som vi mennesker står overfor i dag. Udover min uddannelse på STX er klimaforandringerne noget, der optager mine tanker i løbet af hverdagen, og igen mener jeg, at der skal findes hurtige og effektive løsninger, der kan sikre en bæredygtig og stærk befolkning i fremtiden. Det svar jeg derfor gennem mit forskerspirerprojekt vil søge at finde svar på er, om det er muligt at fremstille en metode, hvorpå salttolerancen hos afgrøder øges, i den grad, at afgrøderne kan vandes med saltvand.
Projekttitel:Undersøgelse af den gennemsnitlige temperatur i København med udgangspunkt i, at 50% af tagene er hvide, og i hvilken grad det kan modvirke effekten af varmeøer.
Navn:Maja Willumsen
Gymnasium:Vordingborg Gymnasium HF
Projektbeskrivelse:I lang tid har mennesker ødelagt jorden uden stor omtanke, og uden interesse i at gøre en forskel, eller ændre på noget markant i sit liv eller sine vaner. Det ligger så naturligt for os at drive rundt i verden med lukkede øjne, i stedet for at anerkende og realisere, at jorden er i fare. Mennesker har nemlig bidraget til en lang række klimamæssige udfordringer, som blandt andet den globale opvarmning. Som følge af dette nærmer vi os den globale temperaturstigningsgrænse på 2 grader celsius, og man får indtrykket af, at denne initiativsløse klimatilgang, og dermed klimakrisen, ingen ende har. Derfor synes jeg at det er tid til at tage nogle initiativer, som påvirker jordens temperatur i den modsatte retning. Jeg vil derfor undersøge hvilken effekt det vil have på temperaturen lokalt, hvis 50% af tagene i København males hvide, og i hvilken grad det kan modvirke effekten af varmeøer. Dette vil jeg undersøge igennem min kvalitative data, som jeg får indenfor områder som albedoeffekten, solens indstrålingsvinkel, den lokale temperatur i København og specifikke arealer i København. Dette vil jeg, med brug af beregninger, anvende til at undersøge problemstillingen. Jeg vil desuden også anvende materiale såsom min geografibog fra min undervisning, geografihåndbogen, som grundmateriale, og passende digitale værktøjer, som bl.a. gis-værktøjer. Som underbyggende materiale vil jeg benytte google scholar. Jeg vil altså med hjælp fra disse materialer undersøge den lokale temperaturændring, med udgangspunkt i, at 50% af tagene er hvide, og desuden til at undersøge hvilken effekt det kan have på den oprindelige effekt fra varmeøen København. Mit håb er, at det i længden er muligt at realisere dette i flere byer verden over, og at sådan et initiativ kan have en påvirkning på varmeøernes effekt i en sådan grad, at det kan have en effekt på den globale gennemsnitstemperatur.
Projekttitel:Veteraniseringen af træer som værktøj til at højne biodiversiteten i de danske skove.
Navn:Lærke Hald Bach
Gymnasium:Naestved Gymnasium HF
Projektbeskrivelse:Projektbeskrivelse Biodiversiteten er i tilbagegang. Det gælder både globalt og i Danmark. Når vi hører at skoven bliver ryddet og arter forsvinder, tænker vi på de store dyr vi alle kender. Dyr som elefanter, tigere og chimpanser, men hvad nu hvis vi vendte vores opmærksomhed mod vores eget hjem, Danmark. De danske skove består i dag hovedsageligt af tømmer marker, der ikke levner meget plads til biodiversitet. En effektiv drift sørger for at gamle træer ikke når at blive gamle og krogede, eller danne de hulrum som vedboende arter har brug for. Forringelsen af de danske skove truer dyr og planter, som lever i skovene. Deres levesteder er alt for få, små og langt fra hinanden. Hver fjerde af de dyre-, plante- og svampearter, der hører hjemme i skovene, er forsvundet eller er i fare for at forsvinde fra Danmark. Det er hovedsagligt de arter, som hører hjemme i gamle skove, der har sværest, da der er for lidt gammel skov og urørt skov tilbage i Danmark. Igennem min interesse for emnet er jeg stødt på veteraniseringen af træer som værktøj til at højne biodiversiteten i de danske skove. Jeg ønsker derfor at undersøge hvordan veteraniseringen af træer i de danske skove kan være med til at skabe mere biodiversitet i samt sikre truede organismers overlevelse Jeg er elev på Næstved Gymnasium og hf. Her studerer jeg Biotek A, Mat A og Fysik B. Da bioteknologi er et blandingsfag af kemi og biologi, har det givet mig mulighed for også at koble min interesse for biologi med min store passion for det udendørs, samt min interesse for naturens organismer og deres sammenhænge. Jeg har altid været det barn der aldrig var indenfor, jeg havde det bedst når jeg var under en blå himmel med grønt løv og fugle fløjt omkring mig. Min interesse og faglighed kobles derfor perfekt sammen i mit projekt. Jeg håber at kunne komme i kontakt med flere fagpersoner som Jacob Heilmann-Clausen som er lektor på statens naturhistoriske museum på KU samt København zoologiske have og Kristian Graubæk som alle nævnes inden for sammenhænge af veteranisering i Danmark. Min plan for projektet er, i sammenarbejd med mine fagpersoner, at observere veteraniserings processen. Hvilke arter flytter ind først, hvilke arter dukker op og se om veteranisereingen af de gamle træer hjælper dyre og plante bestanden med at stige. Mit projekt kommer til at foregår i min egen baghave som der er en skov, hvor jeg vil veteranisere min. 10 træer og følge deres udvikling med faste intervaller. Jeg håber at jeg sammen med min forsker kan tage noget e-dna fra træerne for at se hvilke dyr og planter der bor i træet igennem processen. Processen kommer til at involvere felt kamera og e-dna for at få svar på om der er en mening i at drive skov på en helt anden måde i fremtiden.
Projekttitel:Vækst forskel mellem forskellige arter myre
Navn:Marcus Skovgaard Franzen
Gymnasium:Egedal Gymnasium HF
Projektbeskrivelse:Har du nogen sinde tænkt over den krig der sker for fødderne af dig? En mikroskopisk verden, hvor det er en blodig kamp om hvem der overlever. insekter der udvikler forskellige strategier til at kæmpe og forsvare og til at skaffe flere ressourcer til at vokse og blive stærkere og give deres gener vider til den næste generation. Men der er nogle insekter der har udviklet den strategi at leve sammen i kolonier. Myren nedstammer fra hvepsen (Vespidae) og derfra er myren inddelt i en masse under familier. Jeg har anskaffet to myre arter som begge er fanget samme nat i Sydfrankrig, hvor de levet lige op og ned ad hinanden kun adskilt af deres soldater (majur’s). de har fåret samme mænget af Sukker, vand og Protein. De har haft samme vækstgrundlag og er placeret i to kunstige myretuer kaldt et formicarium. Jeg vil prøve at søge viden fra andre forsker og undersøgelser, som jeg kan få fat i eller kontakte og prøve at inddrage det i mit eget forsøg. Jeg har tænkt mig at prøve at kontakte en der heder Mikey Bustos, han er en youtuber der har haft myre som kæledyr i flere år og har været med til at samle viden på dette område og med en Biologi og kemi linje tænkte jeg det vil være passene at kigge på et insekt, som bruge kemi til kommunikation og kemiske våben. Og på hvordan de har tilpasset sig biologisk til deres natur. Jeg har tænkt mig at tage et kig på hvordan det kan være at en myre art, vælger at udvikle små og ikke særligt dyre arbejder, der kan masse produceres og en anden art som vælger at lave store og stærke arbejder der tager længer tid at lave men holder længer. Hvilken fordele og ulemper kan der være når man enten er stor eller flere små?
Projekttitel:Økosystemiske vekselvirkninger i differentialligningernes sprog
Navn:Kristoffer Hagedorn Larsen
Gymnasium:Vejle Tekniske Gymnasium
Projektbeskrivelse:De økosystemer vi nu engang befinder os i påvirkes af alverdens biotiske og abiotiske faktorer; alt lige fra temperaturændringer til kvælstoffikserende cyanobakterier til svampevækst. I det helt store billede påvirkes økosystemer af alting og alting påvirkes af økosystemer. Så hvordan kan en matematisk model være med til at beskrive biologiske ændringer i et afgrænset dynamisk økosystem, afhængigt af biotiske og abiotiske faktorers indvirkninger over tid? Vi lever i en tid hvor omtanke mht. naturen er vigtigt for den biologiske produktion som vi er utroligt afhængige af. Selvom mennesker har stor indflydelse på økosystemers tilværelse på både godt og ondt, reguleres naturen også i høj grad af naturen selv. Sågar har denne naturlige regulering ikke nødvendigvis til formål at være så optimal som muligt. Det som gør netop dette projekt interessant er spørgsmålet om, hvorvidt differentialligninger kan beskrive, hvilke indgreb forårsager hvilke udfald. I så fald kunne man opstille en fremtidsudsigt for hvordan et dynamisk økosystem vil ændre tilstand på forskellige parametre med udgangspunkt i specifikke startbetingelser, på samme måde som meteorologer opsætter approximerende modeller for hvordan vejret højst sandsynligt vil se ud. Med andre ord kunne man forudsige hvilke udfald stimuleres af hvilke indgreb. Et sådant redskab vil kunne bruges i forbindelse med optimering af det pågældende økosystem med henblik på f.eks. forebyggelse af eutrofiering i søer eller fremme af biodiversitet i skove. Som studerende på HTX har jeg mhp. min studieretning, hhv. bioteknologi og matematik på A-niveau, hvilket også er de to centrale fag i mit projekt. I bioteknologi har jeg arbejdet en del med økologi og biodiversitet, hvor jeg har set på hvordan forskellige biologiske kredsløb (eks. kvælstofkredsløb, fødenet i søer) ændrer tilstand med grundlag i bestemte startbetingelser. I matematik har jeg ligeledes arbejdet meget med infinitesimalregning som introducerer grundlæggende viden mht. differentialligninger, som jeg dog ikke har arbejdet med undervisningsmæssigt; derfor har jeg undersøgt emnet ved at læse og træne opgaver i matematikbøger, samt internetbaseret undersøgelse af emnet og dets anvendelse i den virkelige verden. Jeg vil undersøge forskellige biotiske og abiotiske faktorers indvirkninger på et økosystem, en af gangen i overensstemmelse med den naturvidenskabelige metode. På den måde kan jeg blive klogere på hvilke faktorer er væsentlige for et økosystems udvikling. Det vil desuden være nødvendigt at afgrænse omfanget af projektet, da det simpelthen ikke er muligt at medregne enhver lille aktør. Derfor vil jeg både afgrænse økosystemets størrelse og medregnede faktorer, så kun x antal mest væsentlige faktorer medtages i den model jeg har til formål at beskrive med differentialligninger. Jeg vil primært opsøge viden fra fagbøger og naturvidenskabelige tidsskrifter, samt rådgivning fra mine egne lærere med kompetencer inden for felterne. På den måde kan jeg både lære noget teoretisk men også læse om hvordan andre forskere har grebet tilsvarende projekter an. Jeg håber på at komme i kontakt med en der selv forsker i biologi og gerne anvender matematisk modellering til konstruktion eller bekræftelse af biologiske teorier.