Projektbeskrivelser for kategorien Sundhedsvidenskab 2019
| Projekttitel: | Antibiotika-resistens påvirkning på mennesket set fra et sundhedsmæssigt perspektiv |
| Navn: | Marie Christine Høybye |
| Gymnasium: | Gl. Hellerup Gymnasium |
| Projektbeskrivelse: | Da jeg har studieretningen bioteknologi, er det en helt enestående mulighed for mig, at jeg kan få lov til at gå i dybden med noget, jeg synes, der er rigtig spændende. Jeg har derfor valgt et emne, der ligger indenfor sundhedsvidenskaben, da jeg har en stor interesse indenfor dette område. Jeg vil derfor gerne prøve at finde svar på, hvad der forårsager, at nogle bakterier bliver modstandsdygtige eller helt resistente overfor de antibiotika, der bliver brugt til at behandle infektioner i mennesker og dyr, og derved hvilken indflydelse det har, når der kigges på det sundhedsmæssige aspekt. Jeg kunne også godt tænke mig at undersøge, hvorfor bakterierne bliver resistente overfor antibiotikum, samt hvad der kan gøres for at forebygge, at de ikke bliver resistente og undersøge, om der kunne være andre muligheder for behandling af infektioner. Jeg har derfor lige præcis valgt emnet antibiotika og resistente baktier, da det er noget, der har store konsekvenser til følge for samfundet set fra den sundhedsvidenskabelige vinkel, når bakterierne går hen og bliver resistente overfor det antibiotikum, som vi behandler infektioner med. For at kunne gennemføre min undersøgelse omkring emnet, vil jeg gøre brug af den hypotetiske deduktive metode samt den naturvidenskabelige metode. For at komme i gang med min undersøgelse vil jeg skrive til en forsker, som er Hanne Ingmer fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universistet. På den måde vil jeg bruge Hanne Ingmer til rådgivning og som sparringspartner. En sparringspartner der kan hjælpe mig med de problemstillinger, der nu engang vil opstå under forløbet. Jeg vil sammen med min forsker lave forsøg, som vil kunne hjælp mig videre i min undersøger, så jeg kan blive klædt på til at skrive min endelige synopse indenfor emnet ”hvorfor bliver bakterierne resistente overfor for forskellige antibiotikum, og hvilke konsekvenser det har til følge”. Jeg vil også gøre brug af diverse bøger og hjemmesider, der også vil kunne hjælp mig til at få besvaret mit emne. |
| Projekttitel: | Arkitektur, lys og helingsproces |
| Navn: | Anna Ree Andersen |
| Gymnasium: | Køge Gymnasium |
| Projektbeskrivelse: | I anledning af opførelsen af det nye supersygehus i Køge, har jeg valgt at undersøge hvorledes man arkitektonisk kan bygge det ultimative sygehus, som ligefrem kan have en helende effekt. Der er mange usikre variabler/faktorer at tage højde for ved undersøgelse af patientens rum. Jeg har derfor valgt at isolere og hermed fokusere på lysindfaldet samt lysets effekt på værelsets rummelige påvirkning på patienten og hermed dennes helingsproces. Dette fokusområde kan komprimeres ned til det generelle spørgsmål: ”Hvordan stimulerer lysindfaldet samt lysets effekt på hospitalsstuens rummelige virkning patientens helingsproces?”. Tidligere forskning har vist, at indlagte patienter der lå i et sydvendt værelse med mere sollysindfald, var indlagt i væsentligt kortere tid, end de patienter der lå i et mere dunkelt nordvendt værelse. Eftersom hospitaler har et begrænset antal sengepladser samt sengedage, er det derfor af stor interesse at afkorte indlæggelsestiden og hermed fremskynde helingsprocessen. Heraf kan det undersøges om det er muligt ved brug af den rette arkitektur at skabe et fordelagtigt sengeafsnit med velplacerede vinduer og således muligvis formindske problematikker omhandlende det begrænsede antal sengepladser. Jeg vil umiddelbart inddrage eksperter fra KADK herunder arkitektskolen, da jeg efter research kunne konstatere at flere har undersøgt forskellige emner inde for ”Helende arkitektur”. |
| Projekttitel: | Behandling af kræfttilfælde forårsaget af vira, med fokus på Epstein-Barr Virus |
| Navn: | Ellen Lunnemann Jensen |
| Gymnasium: | Svendborg Gymnasium HF |
| Projektbeskrivelse: | Behandling af kræfttilfælde forårsaget af vira, med fokus på Epstein-Barr Virus Man estimerer at hver 3. dansker vil få kræft i løbet af deres liv. Nyere studier viser imidlertid at kun 5% af alle kræfttilfælde opstår fra direkte arvelige forhold og at over 50% opstår i et sammenspil mellem miljø, livsstil og arvelige forhold, altså af de epigenetiske faktorer. Nogle af disse kræft-tilfælde er Epstein-Barr Virussen (EBV) skyld i. Omkring 90% af alle mennesker har været inficeret af EBV, hvilket gør virussen til den mest alminelige virus blandt mennesker, men langt de fleste oplever ingen symptomer på sygdommen under infektionen. Når man har været inficeret af EBV, er man bærer af virussen resten af livet. EBV hører til virus familien ’herpes’, men er i modsætning til andre herpesvira en oncogen virus. Virussen angriber primært vores eget immunforsvar, B- og T-lymfocytter og, hvis de rigtige epigenetiske faktorer er til stede, kan EBV fremkalde kræft i de inficerede celler. Når Epstein Barr virussen inficerer en celle at methylerer den sit eget, og inficerede celles DNA. Disse methyleringer af cellens DNA kan, under visse omstændigheder, fremprovokere kræft i cellerne, ved at methylere tumorsuppressorgenet i cellen. Man estimerer at EBV er skyld i 200.000 tilfælde af kræft årligt. Men da epigenetiske ændringer i celler er reversible, undrede jeg mig over, om der ikke findes en behandling, som kan modvirke disse ændringer og dermed kurere folk med disse kræftformer. Derfor vil jeg i mit forskningsprojekt undersøge, hvorvidt en behandlingsmulighed kan findes for disse kræftformer, måske i form af epigenetisk terapi. Alt for mange mennesker bliver diagnosticeret eller dør årligt af kræft. Hvis man kunne finde en behandlingsmulighed for EBV ville det hjælpe op mod 200.000 mennesker årligt. Derfor synes jeg det er et vigtigt forskningsprojekt at tage fat i og denne forskning vil måske belyse behandlingsmuligheder for andre oncogene vira. For at undersøge hvorvidt en behandlingsmulighed kan findes, er det nødvendigt først at finde ud af hvilke epigenetiske mekanismer, der er i spil, når EBV slukker for tumorsuppressorgenet i værtscellen. Når der er redegjort for disse mekanismer, kan man begynde at undersøge hvilke metoder, der kan bruges for at modvirke disse epigenetiske ændringer. Min faglige baggrund for dette forskningsprojekt er, at jeg har Bioteknologi og Matematik på A niveau, det vil hjælpe mig med den teori jeg skal bruge til dette forskningsprojekt. Desuden har jeg gennem ATU Syd været til foredrag, som også styrker min teoretiske viden og nysgerrighed indenfor emnet. I mit projekt vil jeg benytte mig af videnskabelige artikler og fagbøger. Desuden vil jeg tage kontakt til forskere som arbejder med forskning indenfor epigenetik og epigenetikkens indvirkning på kræft. |
| Projekttitel: | Bliver nogle mennesker født til at lyve bedre end andre? |
| Navn: | Anne Katrine Palmgren Jessen |
| Gymnasium: | Risskov Gymnasium |
| Projektbeskrivelse: | Jeg vil vove at påstå, at intet menneske på denne jord formår at leve hele livet, uden at lyve en eneste gang. Alle mennesker lyver selv, eller er blevet løjet over for. Løgnen fylder mere og mere i mediebilledet med fake news og skandaler, hvor kendte ansigter netop bliver afsløret i en løgn. Men løgnen har altid eksisteret og altid været en velkendt og ildeset egenskab ved mennesket i samfundets øjne. Løgnen ses i alle former og farver. Alle størrelser og omfang, og fra helt uskyldige til voldsomme og ødelæggende. Efter jeg selv blev udsat for en grov løgn sidste år, har det optaget mig, hvad det er, der får os mennesker til at lyve. Er det et veludviklet overlevelsesinstinkt, vi i det senmoderne samfund ikke har brug for mere? Eller bliver nogen mennesker født med et genetisk kode, der gør, at de nemmere kan bedrage andre mennesker? Kan det simpelthen lade sig gøre at spotte mytomani i generne? Hvorfor er det vi mennesker lyver? Der findes en lang række studier om de sociologiske og psykiske forklaringer på hvorfor mennesket lyver, men hvad menneskets biologi? Jeg vil i dette projekt forsøge at undersøge, hvorvidt der findes en genetisk kode for egenskaben at lyve. Ved den hypotetiske og deduktive metode, opstiller jeg en række forsøg med udvalgte testpersoner, der bliver bedt om at fortælle løgne af forskellige størrelser og typer. Ved at undersøge kroppens reaktion under løgn, og ved at foretage DNA-analyser, vil jeg forhåbentlig finde frem til en genetisk kode for at lyve. Derudover vil jeg søge information i videnskabelige artikler, der belyser netop dette, samt søge hjælp hos forskere med speciale i mit emne. Jeg håber på at kunne finde et definitivt svar om hvorvidt egenskaben at lyve er kodet i de menneskelige gener. Om det bliver en genetisk kode, et hvert mennesker har, der beskriver egenskaben at lyve, eller om det bliver en genetisk kode for mytomani, som en lille gruppe mennesker har, ved jeg ikke endnu. Jeg går på STX, hvor jeg har samfundsfag A og matematik A, jeg har derudover biologi B og filosofi C. |
| Projekttitel: | Brugen af bid i ridesporten og hvilke konsekvenser og effekt det har på hesten |
| Navn: | Bridie Dexter |
| Gymnasium: | Midtfyns Gymnasium |
| Projektbeskrivelse: | Hesten har været en stor del af menneskets historie lige siden man fandt ud af den var enormt nyttig som transportmiddel. Under hestens domesticering var det nødvendigt at kunne kontrollere den bl.a. ved brug af reb, indspænding og hovedtøj med bid. I dag bruges hesten i ridesporten, som er en udbredt sport i hele verdenen. Det kan dog ses, at mange af de samme træningsredskaber der blev brugt da mennesket først domesticerede hesten, stadig er i brug i dag. Mere specifikt er brugen af biddet, der førhen var lavet af jern, nu oftest lavet af rustfrit stål, gummi eller læder, placeret og fastspændt i hestens mund. Uønsket adfærd bl.a. i form af stejl, buk og rysten på hovedet ses ofte hos rideheste med bid. Det kunne tyde på, at dette stykke udstyr måske giver en del unødvendig smerte, om hesten så viser det eller ej. Derfor vil jeg gerne undersøge hvilke skader heste som rides med bid får, og hvordan det påvirker hesten både fysisk og psykisk. Til dette skal der bruges observationer af heste der rides med bid sammenlignet med dem der rides uden i forhold til mulige forskelle i adfærd. Der skal også bruges faglig viden fra en dyrlæge eller lignende fagperson der har kendskab til hestenes anatomi og fysiologi, herunder specifikt nerver i og omkring hovedet, samt smerteregistrering hos større pattedyr. Da jeg har en studieretning med biologi på A-niveau, samt kemi på B-niveau, har jeg skrevet studieretningsopgave om smerte og smerteregistrering. Derfor kunne det være interessant at kigge på dette i forhold til heste og deres adfærd, da jeg selv som hestekyndig person har set mund- og tandskader hos flere heste der blev redet med bid. Dette fik mig til at droppe ridning med bid for at se om det gav anderledes resultater. Jeg har en islænder vallak som jeg har tilredet uden brug af bid. Han er 10 år gammel og er en meget velfungerende hest der aldrig har været redet med bid i munden. Med eksempler på min egen hest kan jeg se hvor stor gavn afskaffelse af biddet har haft, og hvor meget mere samarbejdsvillig han er. Derfor kunne jeg godt tænke mig at forske inden for om der måske er større konsekvenser ved brug af bid på rideheste, da der i ridesporten konstant stræbes efter at optimere hestens livskvalitet. Hvor jeg håber, at denne forskning vil kunne bidrage til det. |
| Projekttitel: | Epigenetik i cancer |
| Navn: | Helena Wisby |
| Gymnasium: | Herningsholm Gymnasium |
| Projektbeskrivelse: | Epigenetik er et helt nyt område indenfor genetikken. Epigenetik, kan nemlig ikke på samme måde aflæse det epigenetiske, som det genetiske der ligger i DNA`et. Det har vist sig at det epigenetiske gennemgår en omfattende forvrængning i cancer. Disse epimutati-oner har, sammen med udbredte genetiske ændringer, stor indflydelse på cancers begyn-delse og udbredelse. Cancer epigenomet er præget af globale ændringer i forhold til DNA-methylering og histonmodifikationsmønstre. Disse mutationer kan lede til fordele for fx en tumor, hvor det kan højne dens vækst og derved kommer den ukontrollerede vækst hos tumoren. Herved vil jeg gerne finde ud af hvordan man ville kunne regulere disse epimu-tationer, så de ikke ender i en vækst fordel til en tumor. Tidligere har der været mistanke om at det er methyleringerne, som har en række patoo-giske effekter herunder kræft. I genomet sker der methyleringer, på bl.a. histonerne, og derfor hører de under histon-modifikationer. Dette kunne være interessant at undersøge nærmere, i forhold til at der er en mistanke omkring methyleringernes effekt på kroppen. Dette emne kræver visse præferencer og interesse. Her skal der være en vis interesse for især den biokemiske og generelle forståelse for genetik og epigenetik, som ved hjælp fra en forsker skal spejles over på epigenetikken i cancer. I forhold til området er det et meget nyt og kompliceret område, derved vil kræve forske-re, som har speciale indenfor epigenetik og cancer. Herudover kræves der meget nysger-righed indenfor området, jeg har planer om efter gymnasiet at læse molekylær medicin, og derfor har jeg meget interesse for lige præcis dette projekt. Forskerne skal desuden kunne tænke ud af boksen, for at finde nye veje i forhold til mulige metoder eller analy-ser. I forhold til mulige metoder og analyser, kunne det være interessant at observere en tumor brede sig under kontrollerede forhold og udtage, små stikprøver undervejs, for at analysere. |
| Projekttitel: | Epigenetikken – spiller den en rolle i forbindelse med omsorgssvigts indflydelse på tilknytningsevnen? |
| Navn: | Line Mei Tong Mao Dejgaard |
| Gymnasium: | Sankt Annæ Gymnasium |
| Projektbeskrivelse: | Jeg blev i 2002 adopteret fra Kina. Jeg husker intet fra tiden inden, hvorfor jeg ofte har tænkt, at mit år i Kina ikke har influeret, hvordan jeg er, og hvordan jeg har det med forskellige ting. Alligevel er den modstridende tanke også skænket mig – bl.a. i forbindelse med et tilknytningsforstyrret familiemedlem, der ligeledes er adopteret. Det kunne derfor være interessant, at dykke ned i følgende spørgsmål: Hvilken indflydelse har omsorgssvigt i de første år på evnen til at knytte sig til andre biologisk set? Og er det muligt at reprogrammere gener efter eventuel negative påvirkning? For nyligt har jeg i gymnasiet, hvor jeg har bioteknologi A, støt på begrebet epigenetik, som jeg sammen med genregulering ønsker at dykke længere ned i undervejs i mit projekt. Epigenetik handler om arvelige egenskaber, der ikke ændrer den grundlæggende basesekvens i DNA, men alligevel har betydningen for dannelse af proteiner. Der findes flere forskellige måder, hvorpå gener er regulerbare. Heraf kan eksempelvis methylering af DNA eller acetylering af histonhaler nævnes. Som tidligere berørt har jeg bioteknologi A, hvilket vil spille en stor rolle i min faglige baggrund. Derudover tænker jeg, at fysik, jeg har valgt at hæve til A, og matematik A ligeledes, kan vise sig, som en fordel i mit forløb. Angående idéer til projektet kunne det være spænende at kigge nærmere på studiet af Weaver et.al. fra 2006, der viser, at omsorgssvigt hos rotter kan ”slukke” et gen, som under normale omstændigheder dæmper dannelsen af stresshormoner og lukker ned for stress. Dette studie er interessant, da stress forhindrer den tryg- og sikkerhed, der er en forudsætning for en følelsesmæssig tilknytning ifølge Christina Strømsted - psykoterapeut med speciale i traume og stress. I forlængelse af Weaver-et.al.-studiet, kunne det måske være interessant at undersøge, hvad der påvirker regulering af generne, og evt., hvis det er muligt, hvordan man målrettet bestemmer, hvilket gen, der påvirkes ved eventuel aktiv menneskelig indblanding. I mit forsøg på besvarelse af de ovenstående formulerede spørgsmål, vil jeg søge viden hos forskere, på nettet og i faglitteraturen. Projektet vil have gavn af indspark fra eksperter i epigenetik og/eller genregulering. Ydermere vil jeg inddrage videnskabelige forskningsartikler til at belyse projektets problemstilling. |
| Projekttitel: | Helbredning af cancer ved brug af CRISPR teknologi |
| Navn: | Julia Radich Otkjær |
| Gymnasium: | Ordrup Gymnasium |
| Projektbeskrivelse: | Cancer er en sygdom som påvirker flere tusinde familier hver dag. I Danmark får hver tredje dansker kræft ifølge kræftens bekæmpelse. Kræft er en sygdom, der er forsaget af vores celler. Kroppen består af milliarder af celler, som deler sig, forgår og dermed udskiftes med en af de delte celler. Ved celledelingen kan der forekomme mutationer. Her vil cellen først prøve at reparere sig selv ved brug af reparationsenzymer, men hvis dette ikke sker, er en celle programmeret til at begå selvmord. Ved skabelsen af en kræftknude, dannes der ikke det signal som får cellen med mutationen til at destruere. Cellen fortsætter i stedet med at dele sig og i den proces får cellen skabt flere celler som indebære en fejl også kaldt kræftceller, som til sidst kan danne en kræftknude. Forstadierne til kræft bliver skabt af en mutation som får de normale celler til at dele sig for meget. Dannelsen af kræftceller som bliver til en kræftknude kaldes hyperplasi. Det kaldes derimod dysplasi hvis der sker en mutation i cellens gener, som forsager en ændring i cellens form og udseende. Ved udgangen af 2015 levede 285.000 danskere med en kræftdiagnose ifølge kræften bekæmpelse. Lige nu er løsningen til kræft, kirurgisk, stråling og kemoterapi. Problemet med de nuværende behandlinger er, at de ikke er effektive nok. Kræftcellerne er kloge nok til, hvis der er et tilbagefald, at huske hvordan behandlingen er foregået. Derfor vil kræftcellerne begynde at arbejde udenom det behandlede sted og dermed altid være et step foran. Dette gør at kræft er sværere at kurere. Min hypotese er, at ved at udvikle et CRISPR system (kodning af dna) kan man nedbryde alt cancer på samme tid. CRISPR metoden kan fjerne et specifikt dna stykke og sætte nyt dna ind og på den måde ændre et genom. Derfor vil det være spændende og banebrydende hvis det samme kan gøres med cancer celler. Med min studieretning Bioteknologi A, Matematik A og fysik B forventer jeg, at min baggrundsviden og tilgang til naturvidenskabelige metoder vil give mig en større forståelse af problemet. Min tilgang til projektets tilrettelæggelse er at samarbejde med Habib Frost som er læge og har skrevet et patent på brugen af CRISPR til kurrering af kræft. Derudover forventer jeg, at kunne opnå signifikant viden og mange informationer på Harvard summer school til sommer. Resten af den viden jeg har brug for skal komme fra naturvidenskabelige kilder, bøger og videnskabelige foredrag. For at påvise at man kan bruge CRISPR teknologien, skal der laves forsøg som udarbejder brugen af CRISPR på sygdomsramte (cancer) celler. |
| Projekttitel: | Hormonforstyrrende stoffer |
| Navn: | Emilie Erenskjold Andersen |
| Gymnasium: | Gl. Hellerup Gymnasium |
| Projektbeskrivelse: | Emnet jeg ønsker at undersøge, er hormonforstyrrende og hormonlignende stoffer, der kan påvirke både dyr og mennesker, samt hvilke konsekvenser påvirkningen af disse har på bla. reproduktionen. Disse bliver ofte sat i forbindelse med udvikling af bestemte kræfttyper og misdannelser af kønsorganer hos drenge, men det er dog stadig ikke videnskabeligt bevist, at der er en sammenhæng. Hvorvidt stofferne er farlige, afhænger af deres dosis, og hvilket slags produkt de befinder sig i, derfor har EU skabt kemikalielovgivningen REACH, der indeholder restriktioner og registreringer med stofferne. De hormonforstyrrende stoffer er på en prioriteringsliste for yderligere undersøgelse, da de vurderes som særligt farlige. Formålet er at kortlægge de forbrugsprodukter, de fleste benytter i hverdagen. Hormoner er essentielle for at opretholde kroppens homeostase, de står for den intercellulære kommunikation og fungerer derfor som kemiske budbringere gennem blodet til væv og celler. Hvis disse forstyrres, vil der naturligvis ske konsekvenser for denne indre balance. Jeg vil derfor se på muligheden for at teste hvilke konsekvenser, der kan forekomme ved at benytte en bestemt kombination og de forskellige doser af stofferne. Jeg vil tage udgangspunkt i en eventuel cocktaileffekt, ved at undersøge bestemte produkter fra hverdagen, der indeholder nogle af de stoffer, der forekommer på EU’s prioriteringsliste. Det, der ligger til grund for, at jeg gerne vil undersøge dette, er at jeg selv gør en stor indsats for at undgå disse i diverse produkter. Jeg benytter bla. kemiluppen til at identificere de produkter, der muligvis kan være til fare. Jeg er blevet gjort opmærksom på de hormonforstyrrende stoffer gennem min biologiundervisning, som jeg har på A-niveau og min kemiundervisning, som jeg har på B-niveau, da jeg spurgte ind til kemikalier, efter jeg var blevet mere interesseret. Dog når det kommer til kosmetik som make-up, er det svært at komme udenom disse stoffer. Det er noget, de fleste kvinder bruger, også hudplejeprodukter er noget af det, man skal være særlig opmærksom på som forbruger. Vi udsætter os for kemikalier i alle afskygninger hver eneste dag, både nogle vi selv påfører os og fra de genstande, vi omgiver os med. Undersøgelserne af disse vil jeg derfor mene vil gøre os mere sikker som forbruger, og skabe et bedre grundlag for en forståelse af kroppens påvirkning af disse. Kilder: https://mst.dk/kemi/kemikalier/fokus-paa-saerlige-stoffer/hormonforstyrrende-stoffer/identifikation-af-hormonforstyrrende-stoffer/forbrugerprodukter-og-eus-liste-over-hormonforstyrrende-stoffer/ |
| Projekttitel: | Hvad er grundene til at psykiske sygdomme påvirker tænder og deres sundhed, og kan medicinen ændres, så de ikke påvirkes på samme måde? Er medicinen værd at tage? |
| Navn: | Malou Liv Enevoldsen |
| Gymnasium: | Frederiksværk Gymnasium |
| Projektbeskrivelse: | Jeg blev personligt meget overrasket over, hvor lidt man ved om hvad medicin gør ved tænder og munden. Samtidig er der ikke mange der går op i mundhygiejne som man burde gøre. Jeg vil med hjælp fra min forskning både skabe fokus på mundhygiejne og plejning af tænder, udover det, vil jeg undersøge om man kan udvikle en anden medicin, som hjælper de udsatte. Hvis det sidstnævnte ikke er en mulighed, vil jeg gå helt ind til kernen og se hvad man kan gøre for at undgå de mundsygdomme, som kureres med den ødelæggende medicin. Først vil jeg kigge på hvad de psykisk syge skal bruge medicinen til - altså hvad der er godt, hvad der ikke er så godt, samt hvad der er det vigtigste for de syge at få. Biologisk vil jeg se på hvordan kroppen reagerer på kemikalier, som de sygdomsramte indtager. Hvad er der i de piller, som ødelægger tænderne, eller i det mindste svækker dem? Det vil jeg se på med hjælp fra kemi. Til sidst vil jeg gerne tage diskussionen op, om medicinen virkelig er værd at tage, selvom ens tænder på skadet af det. Er der mon bedre alternativer? Jeg har også tænkt mig at forsøge at få viden fra tandplejeren Merete Valentinus som har holdt foredrag om præcis denne problemstilling om medicinens påvirkning af mund og tænder. Hun har selv 20 års erfaring i feltet og synes også dette problem er vigtigt og har brug for mere fokus. Foredraget blev afholdt i Vejle i 2017 og var arrangeret af PsykInfo Region Syddanmark. I min fremtid ønsker jeg at være tandlæge, og jeg har hørt fra flere, at de har taget medicin, som har forringet deres tandhygiejne. Man tænker måske ikke så meget over det til daglig, men sunde tænder er utrolig vigtig for livskvaliteten! Hvem har ikke prøvet at have tandpine, hvor man har oplevet flere gener, så som spisebesvær, dårligt humør, nedsat sult og hovedpine. Desuden er vi unge i alderen, hvor vi får visdomstænder. Det har dog intet med medicin at gøre, men det er utrolig ubehageligt. Tænk engang, at nogen lever et liv, hvor de har ligeså ondt som en voksende visdomstand, bare fordi de tager noget bestemt medicin? Eller bare fordi de har ting psykisk, som påvirker dem? Jeg mener det er et stort problem, som jeg derfor vil dykke ned i, i mit forskerspirer projekt! |
| Projekttitel: | Immunterapi til bekæmpelse af sygdomme |
| Navn: | Emelie Nathalie Stefanie Riis |
| Gymnasium: | Gl. Hellerup Gymnasium |
| Projektbeskrivelse: | Jeg vil gerne undersøge, hvor effektivt immunterapi er til at bekæmpe cancer og kurere allergier, som høfeber og birkepollen. Jeg er selv startet på et 3-årigt forløb med allergen immunterapi, for kurrering af græsallergi. Allergen immunterapi kan kurere pollenallergier og insektstik. Behandlingen kan foregå på to forskellige måder enten med injektionsbehandling, hvor små doser af det allergen, som skyldes årsagen til allergisymptomerne, bliver sprøjtet ind under huden eller med tabletter. Smeltetabletterne bliver placeret i munden, hvor man optager allergenet i mundhulen. Effektiviteten af immunterapi sker langsomt, og behandlingen strækker sig over en lang periode. Der er nogle forbehold, man skal tage i forløbet med allergivaccinen. Man må ikke drikke eller dyrke fysisk aktivitet 24 timer efter injektionerne, da det vil bevirke, at kroppen optager vaccinen hurtigere end den skal. Jeg vil gerne undersøge, hvor effektiv behandlingen med allergen immunterapi er, og om princippet er det samme inden for kurrering af cancer ved hjælp af immunterapi. Immunterapi mod cancer forsøger at aktivere kroppens immunforsvar til at angribe kræftcellerne. Det gøres ved at sprøjte antistoffer ind i kroppen, som binder sig til kræftcellerne. På den måde vil der ske en bekæmpelse af canceren. En anden form for immunterapi er en celle-baseret immunterapi, som består i at aktivere levende immunceller. Jeg vil gerne undersøge, om succesraten for behandlingen med immunterapi mod allergi og cancer er lige effektiv? Jeg vil også undersøge, hvilke bivirkninger der kan forekomme for de to forskellige måder at bruge immunterapi på. Bliver bivirkningerne påvirket af en cocktaileffekt, hvis cancerpatienterne er på andre former for cancerbekæmpelse? Da jeg selv er i behandling med immunterapi hos Allergi- og Lungeklinikken har jeg fået en grundlæggende viden om emnet, for at kunne tage stilling til om jeg ville starte behandlingen. Jeg har været i kontakt med Henriette Enevoldsen, som er speciallæge i lungemedicin. Jeg har fået fortalt risicis og forhåbninger om behandlingsforløbet. Jeg vil undersøge immunterapi inden for kurrering af cancer og allergi ved at finde en læge, som kender til brugen af begge behandlinger inden for immunterapi. Det kunne være Inge Marie Svane, som har 25 års erfaring med immunforsvaret med henblik på cancer og immunterapi. Jeg vil finde statistik omkring succesfulde behandlinger ved brugen af immunterapi for både cancer og allergi samt se på, hvor mange der oplever bivirkninger som kløe, hævelse og i svære tilfælde astma ved allergen immunterapi samt hoste, hovedpine og kløe ved immunterapi mod cancer. |
| Projekttitel: | Kan Parkinson uddø? |
| Navn: | Clara Emilie Quvang Jørgensen |
| Gymnasium: | Gl. Hellerup Gymnasium |
| Projektbeskrivelse: | Over julen og nytår 2018/19 var jeg selv indlagt på det dansk genoptræningshospital Montebello i Spanien. Her mødte jeg en masse forskellige mennesker, unge som gamle. Der var mange forskellige patienter, med mange forskellige problemer, deriblandt sygdommen Parkinson. Jeg blev med de 3 uger jeg var i Spanien klogere på sygdommen, hvad det var, hvordan det er at leve med og mange andre spændende elementer af scenariet. Dog er der en ting, som jeg stadig undrer mig over, nemlig hvordan det er muligt at kurere sygdommen, samt hvordan man undgår at få sygdommen. En af de mest almindelige neurologiske sygdomme er Parkinson. I Danmark er der omkring 7.300 mennesker, som lever med lidelsen. Parkinson diagnosticeres typisk i 60 års alderen, men kan faktisk optræde helt ned til slutningen af 20 års alderen. Kendetegnene på Parkinson er primært forbundet med rysten, men der er også hovedsymptomer, som muskelstivhed og langsomme bevægelser. Parkinsons sygdom er en kronisk lidelse, der langsomt tiltager. Lidelsen gør, at man efterhånden mister flere og flere nerveceller i hjernen, der indeholder dopamin. Manglen på dopamin ligger til grund for symptomerne, da dopamin er et vigtigt signalstof til hjernen, som er nødvendigt for at få kroppen til at bevæge sig som ønsket. På nuværende tid er der dog ikke nogen måde at kurere Parkinson på. Det er dog muligt at dæmpe symptomerne på sygdommen via et optimalt behandlingsforløb. Jeg kunne derfor godt tænke mig at undersøge, om der var mulighed for at fremstille en heldbredende kur for Parkinsonpatienter, og desuden vil jeg undersøge, om det er muligt at hindre personer i at udvikle sygdommen. Til projektet vil jeg som udgangspunkt benytte den klassiske naturvidenskabelige metode. Denne metode går ud på at man først skal undre sig over noget. Herefter vil jeg skulle opstille en hypotese over det, jeg undrer mig over. Efterfølgende vil jeg skulle lave nogle observation eller undersøgelser, som gør det muligt for mig enten at be- eller afkræfte den hypotese, som er sat op. Jeg vil efterfølgende skulle dokumentere min resultater, og eventuelt sammenligne dem med andre resultater, der er lavet med lignende hypoteser. Hypoteserne vil være i henhold til nye resultater om sygdommen. Resultater, som blandt andre Postdoc Jakob Kisbye Dreyer, der arbejder hos Institut for Neurovidenskab og Farmakologi, har undersøgt. Desuden vil jeg udbygge viden med forskningsprojekt Pet-AlpfaSy, som lektor Matthias Herth fra Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi står bag. Han vil afprøve med nye molekylære modeller og radioaktive teknikker, som måske vil kunne gøre det muligt at diagnosticeres sygdommen på et tidligere stadie. Jeg har studieretningen biologi A og Kemi B, der giver helt fantastisk blik på hvad kroppen kan. Jeg har en meget stor interesse indenfor sundhedsvidenskaben, og på længere sigt er det også det jeg gerne vil læse videre med. |
| Projekttitel: | Kan aktive pauser forøge indlæringen på gymnasiet? |
| Navn: | Anders Fleng Nielsen |
| Gymnasium: | Allerød Gymnasium |
| Projektbeskrivelse: | Jeg ønsker at undersøge, om man og hvordan man ved hjælp af aktive pauser kan øge indlæringen hos elever på gymnasiet og på samme tid forhindre skoletræthed hos de studerende. I skolen når de studerende får pauser, er der ofte en tendens til, at eleverne sidder med deres telefoner eller computere og tjekker sociale medier. Desuden ses det også, at når dagen lakker mod enden, hænger de studerende med hovedet og har ofte svært ved at koncentrere sig, og samtidig er indlæringsevnen faldet. Derfor vil jeg undersøge, hvordan det er muligt ved hjælp af aktive pauser at øge indlæringen også i de sidste moduler og dermed mindske skoletrætheden og det uoverskuelige ved at være længe i skole. Dette er set i de mindre klasser, hvor børnene er aktive i deres pauser. Det er dog ikke testet på ældre elever for at se, om aktive pauser giver den samme virkning. I min fritid arbejder jeg som fodboldtræner, og når jeg som træner står og kigger på og følger mine spillere, kan jeg se, at når børnene laver motion, har de en tendens til at være mere fokuseret samt at få en bedre forståelse for det strategiske i fodbold. Det er denne virkning, som jeg vil teste om vil virke, hvis der blev implanteret aktive pauser i gymnasiet. Der er blevet lavet en rapport om fysisk aktivitets sammenhæng med læring, trivsel og sundhed i folkeskolen af Vidensråd for forebyggelse. Dette er igen kun en rapport lavet for folkeskolen, og spørgsmålet, som mangler at blive besvaret, er, om virkningen er den samme for ældre børn og unge, og hvis det er, er det så noget, der kan bruges til noget? Det vil ud fra rapporten være muligt at spørge disse forskere om deres resultater, og hvor de har fremskaffet dem fra. Udover dette vil det også være muligt med tilladelse fra et gymnasium at lave forsøg med deres undervisning. Det vil være muligt at observere samt at lave skanninger, som afbilleder gymnasieelevers hjerne før og efter forsøget med at implantere de aktive pauser i hverdagen for eleverne. Det vil dog også være muligt at spørge forskere fra fx KU, som har forsket i hjernens aktivitet. Ved deres hjælp kunne der skabes en forståelse for, hvad der sker i hjernen, når kroppen er aktiv og derfra bruge denne viden til at skabe et program, som giver mening og effektivt øger indlæringsevnen hos eleverne på gymnasiet. Jeg ved ikke, hvordan jeg skal starte og gå til emnet endnu, eller hvilken konkret teori der findes på området eller hvilke forskere, der kunne være gode at samarbejde med. Det håber jeg at kunne blive vejledt i. |
| Projekttitel: | Kan man bruge CRISPR-Cas9 metoden til at behandle kræft? |
| Navn: | Katrine Rosa Friberg Hostrup-Pedersen |
| Gymnasium: | Gl. Hellerup Gymnasium |
| Projektbeskrivelse: | CRISPR-Cas9 er en ny metode der bruges til at udskifte dele af en DNA-streng, og dermed give en organisme nye evner. CRISPR-Cas9 er en funktion fundet i bakterier, der fungerer som et immunsystem. Små stykker af gentagen DNA, kaldet Clustered Reuglarly Interspaced Short Palindromic Repeats, eller CRISPR sidder i bakteriens DNA. Når en virus så kommer ind i bakterien, tager den et stykke af virussens DNA og indsætter det i sit eget. Derefter bliver dette kopieret til et stykke RNA der binder sig til Cas9 proteinet. Næste gang bakterien bliver ramt af denne virus , vil den kunne genkende den, og ødelægger den hurtigt. Man har fundet ud af, at denne mekanisme kan bruges til ikke kun at ramme virusser, men kopiere alle slags DNA-stykker ind i et andet stykke DNA. Det betyder, at man kan ændre DNA, og specifikke gener meget nemt. Fx kan man gøre korn tørkeresistente og lave æbler, der ikke bruner. Men nye undersøgelser viser, at denne metode måske også kan bruges inden for cancerbehandlinger. Ved at genetisk ændre T-celler, som spiller en central rolle i immunsystemet, kan man øge deres evne til at genkende og dræbe cancerceller selv. Jeg vil i mit projekt gerne undersøge CRISPR-cas9 metoden, og se om den kan bruges til at bekæmpe cancerceller, uden brugen af den fysik belastende kemoterapi. Jeg så Andrea Henle’s video How CRISPR lets you edit DNA på TED talks, der forklarede hvordan CRISPR-Cas9 metoden fungerer. Jeg tænkte over, hvad det kunne bruges til udover at lave tørkeresistente korn. Jeg søgte rundt på nettet og fandt ud af at man har lavet forsøg med mus (1), hvor man afprøver denne metode, for at se om den kunne bruges til at behandle cancer. Cancer er en af verdens mest dødbringende sygedomme, og derfor synes jeg, at det ikke bare er vigtigt men også rigtig spænende at prøve og finde nye og bedre behandlinger af denne sygdom. Kemoterapi er en af de mest benyttede behandlingsformer for kræft, og den kan være rigtig hård at gå igennem, og derfor ville det hjælpe rigtig mange mennesker, hvis man fandt en ny og bedre måde at behandle på. Jeg går på Gammel Hellerup Gymnasium og har fagene bioteknologi A, matematik A og fysik B. Bioteknologi er klart det mest spænende fag jeg har, og jeg interesserer mig rigtig meget for farmakologi og generelt sygdomsbehandling. Jeg kunne godt tænke mig at snakke med en forsker, fra Center for kræftforskning, muligvis inden for forskerenheden der arbejder med celledød og metabolisme. (1) CRISPR/Cas9 somatic multiplex-mutagenesis for high-throughput functional cancer genomics in mice. Udgivet af PNAS. Sidst opdateret: 03.09.2015. Internetadresse: https://www.pnas.org/content/112/45/13982.short - Besøgt d. 03.03.2019 (Internet) |
| Projekttitel: | Kan man hurtigt og effektivt diagnosticere kræft på et tidligt stadie? |
| Navn: | Kristian Francisco Milla Nielsen |
| Gymnasium: | Det internationale Gymnasium Niels Brock |
| Projektbeskrivelse: | Vi er gode til at dræbe kræft. Vi er bare ikke gode til ”kun” at dræbe kræft. Derfor er det altafgørende at opdage kræften tidligt. Jo mere kræftknuden har spredt sig, jo sværere er det at dræbe den uden at skade det omkringliggende - og potentielt livsnødvendige - væv. Tidlig diagnose af kræft er i næsten alle tilfælde altafgørende for udfaldet af sygdommen, da det gør behandlingen langt mindre risikofyldt. Dette er et emne som har optaget mig i mange år. Jeg har altid interesseret mig meget for kvantemekanik og hvordan verden fungerer i den mindste skala, og derfor bunder mine ideer til kræftdiagnosticering også i at udnytte den atomare og molekylære forskel mellem kræftceller og normale celler. En forskel der kan detekteres. Overordnet differentierer en kræftcelle sig på genetiske, epigenetiske og transkriptionelle parametre. Jeg har flere ideer, som jeg, med hjælp fra en forskerkontakt, vil prioritere imellem og videreudvikle. Først og fremmest vil jeg undersøge muligheden for ’optical imaging’; altså muligheden for at kunne spore kræft via elektromagnetisk stråling. Et eksperiment kunne komme til udtryk ved at undersøge samtlige celleprøver af de over 100 kendte kræftformer (da hver kræftform kan have mange subtyper). Man undersøger hvordan cellerne interagerer på elektromagnetisk stråling af forskellige frekvenser, og denne frekvens evne til at penetrere væv. Disse data sammenligner man med tilsvarende forsøg for raske celler. Kræftcellernes molekylære forskel bør kunne komme til udtryk i visse elektromagnetiske frekvenser. Enten kan man forvente at modtage foton x fra en kræftcelle ved emmision af foton y, hvor man fra en normal celle ville forvente at modtage foton z. Ellers ville man kunne forvente at modtage store mængder af foton x ved emissioner af foton y, hvor man fra en normal celle ville forvente at modtage en lille mængde af foton x. Hvis et sådan mønster gør sig gældende for bare én type kræft er det en stor succes. Forskere fra Stanford University har fundet en lignende sammenhæng. Man fandt en forskel på raske hjerneceller og kræftcellers respons på mikrobølgestråling. Forskellen kommer til udtryk i ultralydsbølgerne som bliver genereret som respons på mikrobølgestrålingen. Denne forskel detekteres af en håndholdt transducer. En anden form for diagnosticering kunne tage form i at rette et antistof mod en kræftcellemarkør - CEA-receptoren eller VAR2CSA (nyligt opdaget protein fra malariamygge der meget effektivt binder sig til kræftceller). En bestemt fluorofor (fx GFP eller en kemisk fluorofor) kunne bindes til antistoffet og dermed, ved bestråling af bestemt energier, udsende et detekterbart signal som kan lokaliseres. Min drøm er at kunne knække kræft ved at lave rutinescreeninger af befolkninger på en hurtig, non-invasiv måde således at det altid bliver diagnosticeret tidligt. Mine ønsker pt. til forskerkontakter er Andreas Hougaard, professor i bioteknologi på DTU eller Malene Bredahl Hansen, PhD-studerende fra Kræftens Bekæmpelse. Alternativt kan jeg drage fordel af nogle kontakter i Niels Bohr Instituttet (som jeg kender gennem venner og praktikforløb). |
| Projekttitel: | Kan man skabe mere positivitet i hos mennesker, ved ændring af farvervaner? |
| Navn: | Stina Kutcha Hansen |
| Gymnasium: | Nærum Gymnasium |
| Projektbeskrivelse: | Kan man skabe mere positivitet i hos mennesker, ved ændring af farvervaner? Jeg ønsker med projektet at kunne undersøge hvordan mennesker respondere mentalt til forskellige farver. Vi ved allerede i følge forskellige farve teorier, bl.a. Goethes, at farver kan have en effekt på humøret. F.eks. Gul kan give os en lykkefølelse, fremfor en mørkeblå der kan give os en følelse af tristhed. Vi ved også at de farver i supermarkedet har indflydelse på vores indkøb. Gul og rød fanger din opmærksomhed, og giver dig lyst til at købe mere end hvad du kom efter, så supermarkederne derefter kan tjene penge på dine impulskøb. Udover at kunne menes negativ, er farven blå også afslappet med mulighed for at tænke. Udefra en forskning lavet i England fandt man at folk med blå vægge sov gennemsnitligt længere, end dem med grå eller brune vægge. Men hvis farver kan have sådan en effekt på os når vi er ude at handle og når vi sover, så må det jo være muligt at skabe en længere varende effekt på humøret. Tænk hvis vi kunne danne en effekt der kan gøre nationen gladere, kun ved hjælp af lidt ”opfriskning.” Jeg har selv tegnet meget og er bevidst om mange farver og deres betydning, derudover vil jeg bruge min viden fra bl.a. biologi og kemi. Som jeg har fra min gymnasie linje Matematik A, Kemi B og Fysik B Jeg vil drage data udefra tidligere undersøgelser, gjort af forskere. Derudover vil jeg drage information fra helt normale mennesker, både fysisk og ved hjælp af online spørgeskemaer. Jeg vil også gøre brug af flere forskere, teoretikere og philosopher, bl.a. Goethe, Isaac Newton og Klemens Knöferle. For at støtte min forskning op, vil jeg også under søge følgende: • Handler det om det tøj vi går i, de bygninger vi ser eller hvordan vores arbejdsstation ser ud, hvis ikke hvor er det så flere farver kan give en mere positiv effekt? • Mange mennesker går i sort og mørkt tøj, hvorfor ikke farver? • Kan man minimere danskernes tristhed, evt. holde vinterdepressionen nede, kun ved ændring af farver vaner?" |
| Projekttitel: | Karakteristikker ved forstyrrelser i døgnrytmen hos individer bosiddende indenfor polarcirklen, samt observation af biologiske konsekvenser observeret ved årstidsvariationerne hos disse. |
| Navn: | Bjørn Rørbæk Kemp |
| Gymnasium: | Svendborg Gymnasium HF |
| Projektbeskrivelse: | Solen går for de fleste af os sin normale gang over himlen, hvor kroppen biologisk følger med således, at vi om natten sover, mens vi om dagen er vågne. Dette er hjernens biologiske adaption til en roterende klode, hvor det tager ca 24 timer før solen igen vender tilbage til sin tidligere position. Hertil har hjernen gennem evoulution dannet et kompleks, der hedder den superchiasmiske kerne, eller SCN, som af mange er blevet karakteriseret som kroppes biologiske ur, hjernens primære oscillator. Dette kompleks justeres løbende af transkriptionfaktorer således at et afgørende gen kaldet et ’klokkegen’ udtrykkes afhængigt af ydre faktorer samt sin egen fremkomst. Det er her blevet observeret at impulser fra øjets retina ved lysstimulus kan justere klokkegenerne og SCN. Men, hvad sker der, når solen ikke går sin gang, og vores døgnrytme bliver forstyrret. Dette kan hos individer, der er bosatte i egne, hvor solen står op det meste af dagen om sommeren, og omvendt er nede hele dagen om vinteren måske godt give nogle forstyrrelser. Jeg ønsker derfor at undersøge, hvordan SCN og klokkegernene opfører sig under forskellige lyspåvirkninger, og om man derfor kan påvise en direkte kausalitet mellem stimulus af sollys i øjnene og hvordan SCN opfører sig. Jeg ønsker herved også at belyse, hvilke konsekvenser dette har på resten af vores biologiske organisme jf den viden, at døgnrytmer indgår i væsentlige funktioner såsom regulering af søvn, legemstemperatur, hormonsekreation, metabolisme og adfærd. Min opgave vil muligvis også kunne perspektiveres til, hvordan kan man imødekomme disse forstyrrelser, samt hvilken grad kan resultater fra forsøgsdyr oversættes til resultater i humanbiologi. Slutteligt vil jeg gerne se på, i hvilken grad kan disse forstyrrelser overføres til andre medicinske tilfælde, hvor tidssystemet er gået i udu. Min faglige baggrund ved indgangen til dette projekt er, at jeg har bioteknologisk linje til daglig. Jeg er derfor med på det basale indenfor nervesystemet samt de genetiske faktorer, der spiller ind på disse. Udover det må jeg erkende, at der driver mig mest frem, er interesse. Jeg har derfor heller ikke den store indsigt i , hvordan projektet skal bringes frem, men der har jeg heldigvis en forskerkontakt, der kan hjælpe mig med indsnævre metoderne. Umiddelbart tror jeg dog, at de mest fagligt korrekte svar findes ved dyreforsøg, da disse er bedre kontrolleret med hensyn til variabelkontrol med videre, og det er derved nemmere at finde kausaliteten. Disse kunne dog også blive sammenlignet med observationer af de populationer det holder ved, hvorved overførbarheden ved dyreforsøgene kunne blive diskuteret. |
| Projekttitel: | Konsekvenser ved pesticider i kroppen |
| Navn: | Laurits Dall Ellegaard |
| Gymnasium: | Odense Katedralskole |
| Projektbeskrivelse: | Der bliver dagligt talt om hvordan fremtiden er mere og mere usikker mht. især klima og miljø. Nutidige og fremtidige generationer arver problemer som er produktet af forrige generationers uvidenhed. En af de største og, ind til videre, mest ubekendte problematikker der truer vores nuværende levevis, er de mange aktive stoffer, pesticider, der gennem de sidste mange år er blevet brugt massivt i især landbruget. Gennem de seneste år er flere og flere fund opdaget i vores grundvand ved kontrol og prøver, og der er indført grænseværdier for en lang række stoffer. Problematikken er dog blandt andet, at der først testes for disse aktive stoffer efter første fund er gjort, nogle gange på eget initiativ. Et eksempel er fra sommeren 2017, hvor VandCenterSyd, uden ekstern indblanding, testede deres boringer for Desphenyl-Chloridazon, som stammer fra ukrudtsmidlet Chloridazon der blev forbudt i 1996. I første omgang blev to lokale vandværker her fra Odense lukket, da fundet lå over grænseværdien, helt op til fem gange så meget som tilladt. På daværende tidspunkt var Desphenyl-Chloridazon ikke på listen over stoffer vandværker var påkrævet at teste for, det blev dog ændret i starten af 2018. Efterfølgende blev 1.698 drikkevandsboringer testet, hvor der blev gjort fund i hver fjerde boring. Hver tiende havde niveauer over grænseværdien. Dette er et eksempel ud af mange, men det var her jeg først stødte på problematikken og hurtigt blev både fascineret af og forundret over hvordan dette kan ske, men også over hvilke konsekvenser det kan have. Især fordi drikkevand er noget, som alle er i kontakt med flere gange dagligt. I kraft af min studieretning med bioteknologi interesserer jeg mig meget for hvad udefrakommende, og ofte ukendte, stoffer kan gøre ved vores kroppe og om der overhovedet er noget at frygte i fx tilfældet med pesticider i drikkevandsboringer. Mange af de pesticider der i dag er på listen over forbudte stoffer, er under mistanke for at være hormonforstyrrende og kræftfremkaldende. Dog er der mange forstyrrende faktorer såsom udvaskning gennem jorden og ikke mindst ”cocktail-effekten” hvor der uvished om hvilken effekt blandingen af forskellige pesticider og kemikalier har. Der altså en masse usikkerhed og manglende viden indenfor området, og dette er noget af det, som jeg gerne vil undersøge i mit forskningsprojekt. Helt konkret hvad pesticider gør ved vores kroppe og om der er noget at frygte for fx hormonforstyrrende konsekvenser. |
| Projekttitel: | Kostens indvirkning på alderdom |
| Navn: | Gitte Gyldenlev Jespersen |
| Gymnasium: | Herningsholm Gymnasium |
| Projektbeskrivelse: | Du har sikkert hørt om hvordan kost har en indflydelse på sundhed og aldring. Det er gennem forskning og forsøg på mus blevet bevist at netop kosten har en indflydelse på hvorfor hurtigt musene aldres. Dette er en meget spændende observation som jeg personligt gerne vil kigge videre på i forhold til mennesket, for en ting er hvad der er bevist på mus der har levet over en kortere periode, noget andet er hvordan det vil påvirke os mennesker. Derfor vil jeg i dette projekt beskæftige mig med hvorvidt kosten har en indflydelse på menneskets sundhed og dets aldring. I den forbindelse vil jeg kigge nærmere på/undersøge mTORC1, der har vist sig at spille en stor rolle i forhold til aldring og alderdomssygdomme, ved at de fungere som en central styring af cellevæksten og metabolismen, som en reaktion på blandt andet nærringsstoffer. Derudover vil jeg indenfor emnet hovedsageligt kigge på aldring fremprovokeret af forskellige alderdomssygdomme, hvor jeg vil forske i om kosten vil kunne have en effekt og måske udsætte de alderdomssygdomme mennesket får, herunder vil jeg især beskæftige mig med de somatiske sygdomme nærmere specificeret til diabetes, hjertekarsygdomme og forhøjet blodtryk, og dermed udsætte menneskets generelle aldring. Så for at samle op vil jeg kort sagt bruge dette projekt til at finde svar på om kosten i samarbejde med mTORC1 vil kunne forhindre de somatiske alderdomssygdomme vi får og dermed om kosten ville kunne forbedre vores generelle sundhed og udskyde vores aldring. Jeg vil gerne forske i netop dette område, fordi jeg gerne vil blive klogere på emnet da det er et interessant område, som der både kan og skal graves dybere i. Jeg brænder for at hjælpe de mange mennesker som i dag lever med somatiske sygdomme, der fremmer deres aldring og endnu bedre ville det være hvis jeg kan finde en måde hvorpå de kan forhindres, således alderdommen forhåbentligt kan udsættes. Jeg har selv tæt inde på livet oplevet hvad de somatiske sygdomme kan gøre ved mennesket og dermed set hvordan vi aldres af disse sygdomme. Jeg vil finde viden fra artikler og tekster som beskriver den viden man har om mTorc1 og deres indvirkning på alderdomssygdomme og menneskets aldring, samt artikler om de forsøg og resultater der er kommet ud af forskningen med kost og alderdom i forhold til mus. Jeg vil derudover opsøge eksperter inden for emnet og tilegne mig viden gennem deres arbejde. |
| Projekttitel: | Kostens påvirkning på tarmen som en regulator for kroppens helbred efter antiotikabehandling |
| Navn: | Camilla Mejlgaard Rafn-Larsen |
| Gymnasium: | Gl. Hellerup Gymnasium |
| Projektbeskrivelse: | ”Kan du lide bakterier?”-lyder et retorisk spørgsmål, hvor de fleste nok vil svare retorisk tilbage ”det var da et underligt spørgsmål”. Selvfølgelig frygter vi mennesker bakterier, da der er mange sygdomme som fx gule stafylokokker, salmonella, campylobacter og mange andre, som vi hele tiden trues af. Mange er bakterieforskrækkede, men langt de fleste bakteriearter vi har i os og på os er for os forudsat, at vi giver dem de rigtige vilkår. Menneskets tarm indeholder billioner af bakterier, der har indflydelse på vores helbred, stofskifte og immunforsvar. Tarmbakterierne starter med at udvikle sig allerede ved den naturlige fødsel, hvor barnet optager moderens bakterier, men det er først omkring voksendommen, at tarmbakterierne stabiliseres. Den brede, rige tarmbakteriesammensætning fortsætter med små undtagelser livet igennem indtil den avancerede alder nås, altså over 80 år, hvor immunkompetencen aftager og tarmbakteriesammensætningen bliver fattigere. Vi har alle en unik sammensætning af bakterier, der spiller en stor rolle for vores stofskifte, da de bidrager med mellem 5% og 10% af vores energitilførsel, da de nedbryder fx kostfibre, der giver et overskud af energi, der går over i bl.a. leveren og fedtcellerne. Tarm-mikrobiotaen modner og udvikler vores immunitet, men vores immunitet bestemmer også, hvilke bakterier, vi vil tolerere. Som værtsorganisme reagerer vi med at danne en række stoffer, som holder de patogene bakterier under kontrol, så de ikke breder sig for meget. Tarmens bakterier betyder meget for vores krop, men påvirkes hurtigt af udefrakommende faktorer. Fx ved sygdom er antibiotikaen blevet et nemt middel til at nedkæmpe disse bakterier. I gennemsnit har mennesket indtaget 18 antibiotikakure inden de er fyldt 20 år, og ved indtagelsen af dette er det ikke kun de patogene bakterier der rammes, men også de hjælpsomme bakterier. Det, der betyder mest, med den viden der hidtil er på området, er den mad vi spiser. Ved indtagelse af forskellig kost, vil det kunne påvirke tarmens mikrobiota i forskellige retninger. Studier har påvist at en ændring i tarm-mikrobiotaen, fx forårsaget af antibiotika, kan føre til fedme og forstadier af type 2 diabetes. Jeg vil derfor gerne undersøge nærmere, hvad tambakterierne gør for menneskekroppen, hvordan bakteriesammensætningen påvirkes ved indtagelse af antibiotika, og hvordan det er muligt at genoprette bakteriebalancen med et fokus på kostindtagelsen. Jeg har en relevant faglig baggrund, da jeg går på Gammel Hellerup Gymnasium på biokemisk linje, og at skulle arbejde med dette forskerspireprojekt åbner muligheden for en anderledes og udfordrende læringsproces inden for mine faglige interesser. Ved hjælp fra forskere fra universitet samt inddragelse af forskning af Oluf Borbye Pedersen, professor- og forskningsdirektør ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet, vil jeg kunne besvare min problemstilling og finde frem til en ønsket konklusion. |
| Projekttitel: | Musiks indvirkning på kroppen under fysisk aktivitet |
| Navn: | Johan Runge Poulsen |
| Gymnasium: | Nordsjællands Grundskole Gymnasium |
| Projektbeskrivelse: | • Jeg vil gennem projektet undersøge hvilken effekt de forskellige musikgenrer har på kroppen. Først og fremmest vil jeg undersøge, hvor vidt noget musik kan have en præstationsfremmende effekt. Ydermere vil jeg kigge på det fysiologiske respons, så som puls, VO2 max og syreoptagelse, ved udsættelse for forskellige musikgenre, potentielt ville jeg også være interesseret i at kigge på heart rate variability ved restitution. Disse målinger vil blive brugt til at vurderer hvorvidt det fysiologiske respons bliver påvirket af musikken. Ud for resultaterne vil jeg prøve og vurderer hvilke slags musik der er ideel under træning. • Jeg er eliteroer, og bruger derfor mange timer i et træningslokale. Ofte under træning spilles der musik, hvor genre ofte er den samme. Derfor er jeg interesseret i om der er en grund til at der spilles samme genre, eller om det er ren og skær på grund af, det er den mest populære genre at vi hører det. Ydermere finder jeg de fysiologiske aspekter spændende, specielt hvis det kunne være muligt at gå ind og påvirke dem. • Jeg er elev på Nordsjællands Grundskole og Gymnasie. Jeg har Biologi på A-niveau, derfor vil min opgave også primært vedrøre biologifaget. Jeg kunne forestille mig at resultaterne ville opnås gennem forsøg. Så vidt det er muligt, ville jeg gerne lave personlige målinger på puls, VO2 max osv. Dette ville blive gjort under for eksempel en løbetur på 1 km, hvor forsøgspersonen bliver stimuleret for en bestemt musikgenre. Når testpersonerne er restitueret, vil forsøget blive gentaget med en ny musikgenre. Dette skal helst gentages flest muligt gange, for at mindske usikkerheder, som vejr, dagsform osv. Disse målinger vil jeg bearbejde i forholdt til et kontrolforsøg, sammenligne dem, på forskellige parametre. Ud fra disse sammenligninger kommer jeg forhåbentlig frem til den ideelle playliste til et træningsprogram |
| Projekttitel: | Musikterapi som hjælp til stimulering for børn med autisme. |
| Navn: | Anna Mathilde Borgstrøm Larsen |
| Gymnasium: | Gl. Hellerup Gymnasium |
| Projektbeskrivelse: | Psykologi og den genetiske indvirkning på hjernens udvikling har altid ligget som en dyb interesse i mig. Jeg har altid været fascineret af de forskellige dele af hjernen, og hvordan én genetisk fejl på kromosomet kan gøre mental og fysisk skade på individet i hele deres levetid. Helt fra mine yngre dage har psykologiske udviklingsforstyrrelser interesseret mig, og jeg var i praktik på Søgårdskolen i Gentofte, hvor jeg underviste en 1. Klasse, hvor der bl.a. var 7-årige med autisme. Siden da har jeg undret mig over, hvordan man kunne få musikterapi til at øge de sociale og kommunikative færdigheder hos børn med autisme. Det fik mig til at tænke på, om musikterapi kunne stimulere den autistiske hjerne. Jeg kunne tænke mig først og fremmest at undersøge det biologiske, der sker i hjernen for børn med autisme, når de lytter og oplever musik, for derefter at finde en mulig stimulering i form af musikterapi. Jeg har bioteknologi som studieretningsfag og har derfor fået et indblik i hjernens funktion i forhold til psykiske sygdomme som Parkinson og Alzheimers, som er mentale sygdomme for primært ældre mennesker, hvorimod autisme er medfødt og uden nogen form for kur. Jeg vil derfor undersøge, om der er en sammenhæng mellem musikterapi og autisme og i så fald hvilke genrer af musik, der har en positiv reaktion for børn med autisme til at komme i kontakt med deres følelser. Dette kunne gøres ved at teste forskellige genrer af musik på børn med autisme over længere perioder med observationer, hvor man forhåbentlig kan se en enten positiv eller negativ udvikling i barnets adfærd og opførsel, alt efter den bestemte genre af musik, som er blevet spillet for dem. Man kunne også få børnene til selv at spille musik, for at finde bestemte instrumenter og toner, der kunne virke afslappende for det enkelte individ, hvorefter man så kunne producere en lydfil med de toner og lyde, barnet identificer sig bedst med. På Aalborg Universitet er der en kvinde ved navn Ulla Holck, som er ph.d., lektor med speciale i autisme samt leder af Center for Dokumentation og Forskning i Musikterapi på Aalborg Universitet. Dette kunne være et oplagt sted at starte med hensyn til indhentning af ekspertviden. |
| Projekttitel: | Overromantisering af mentalt helbred på de sociale medier og indflydelsen på udsattes mental helbred. |
| Navn: | Sofie Rømø |
| Gymnasium: | Marie Kruse Skole |
| Projektbeskrivelse: | Jeg ønsker at undersøge Overromantisering af mentalt helbred på de sociale medier og indflydelsen på mental helbred. En mental sygdom er hvor ens tilstand er udsat for stærke følelser eller tanker, som man ikke har kontrol over, det kræver derfor professionel hjælp for at patienten kan hjælpes. Tilbage, for bare 10 år siden, der var der et stærkt stigma og fordomme om mennesker med mentale sygedomme og mentalt helbred. Hvis man havde en mental sygdom så blev man set ned på og de blev typisk sendt til et asyl for sindssyge for resten af deres liv uden at blive hjulpet. I dag bliver der derfor arbejdet på at af stigmatisere mentale sygdomme og fremvise dem som en normal sygdom, for at undgår diskriminering og derved risikerer at yderligere beskadige de udsatte personer. Der er blandt andet blevet lavet film, bøger og dokumentarer for at illustrer hvad mentale sygdomme er og hvad de kan gøre, men også at alle kan have dem. Jeg har set på mange af de sociale medier, de udsatte bruge midler, som er blevet lavet til at hjælpe, som en form for inspiration. Mange overromantiserer mentale sygdomme og misforstår faren og betydningen af mentale sygdomme. Unge opfordrer hinanden til at blive en del af den gruppe med mentale problemer. Jeg ønsker at undersøge den sammenhæng mellem overromantisering af mentalt helbred og de sociale medier og dens indflydelse på unges mentale helbred. Jeg vil se hvilken indflydelse det har på det mentale helbred og hvordan folk vælger at se på det. |
| Projekttitel: | Primær forebyggelse af allergisk rhinoconjunktivis gennem allergen immunterapi hos fostre med særlig risiko for udvikling af pollenallergi |
| Navn: | Melika Hassani |
| Gymnasium: | Midtsjællands Gymnasieskoler |
| Projektbeskrivelse: | Når foråret står i flor må over en million diagnosticerede - og forventeligt langt flere ikke-diagnosticerede - danskere på landsplan lægge krop til symptomerne, der kommer som følge af lidelsen allergisk rhinoconjunktivis; i daglig tale oftere omtalt høfeber. Dette høje og endnu stigende antal sideløbende med en markant ændring i vores levevis, hvor forurening begynder at fylde mere, og tid udedøre bliver disponeret således, at kroppen udsættes for en minimal mængde af fremmede stoffer, tyder i fremtiden på en støt stigning og skriger derfor på en langt mere effektiv behandling end hidtil set. Allergi i sin helhed, som betegner en overreaktion fra immunsystemet på diverse allergener, er ikke medfødt, men kan skyldes både arvelige og miljømæssige faktorer. Har begge forældre af et barn samme lægediagnosticerede allergiske sygdom, vil barnet være disponeret for allergi med en 70% risiko for at udvikle samme allergitype. I disse tilfælde bør forældrene af de kraftigt udsatte børn have muligheden for at tage forskud på fremtiden og påbegynde en primær forebyggelse af den mulige udvikling. Med særligt fokus på pollenallergi findes der i dag tre kendte varianter af behandlingsmetoder, som kan tages under overvejelse; herindunder antihistaminer, binyrebarkhormon og allergivacciner. Sidstnævnte er en allergen immunterapeutisk metode, hvor det ved subkutan indgift af stigende mængder af allergenet øges en tolerance overfor det følsomme allergen. I dette forskningsprojekt ønsker jeg at undersøge, om det er muligt at forebygge forekomsten af pollenallergi hos særligt udsatte fostre ved - en muligvis alternativ metode af - denne allergene immunterapi-behandling på den gravide, og om det i så fald vil have en positiv indvirkning på barnets videre udvikling af allergi. En af de primære drivkræfter, der ligger til grund for projektet, er en simpel undren over, hvordan noget så omfattende i så mange menneskers liv kan have så få og sent indgribende behandlingsmuligheder. En nuværende bioteknologisk studieretning, et fremtidigt ønske om at studere medicin samt flere bekendtskaber, der døjer med diverse allergier medvirker alle til, at netop denne problemstilling fanger et personligt interessefelt, der bestemt vil spille en rolle i at drive projektet fremad. Problemstillingen kan blive besvaret gennem indsamling af viden og teorier, der er at hente i fagene biologi og bioteknologi samt et samarbejde med en forsker inden for dette speciale, som kan vejlede og rådgive til den mest optimale måde undersøge, hvorvidt det er muligt at mindske den kedelige udvikling ved denne metode. |
| Projekttitel: | Sammenhæng mellem svømning og skoliose |
| Navn: | Emilia Høffer |
| Gymnasium: | NEXT Sukkertoppen Gymnasium |
| Projektbeskrivelse: | Er der en sammenhæng mellem svømning og skoliose? Jeg vil undersøge om der er en sammenhæng mellem svømning og skoliose. Min lillesøster, på 15 år, gennemgik i 2017 en stor rygoperation og blev behandlet for 64 grader skæv ryg, altså skoliose. Det var et langt forløb, som startede med 1,5 års korsetbehandling og endte ud med en operation, hvor der blev indsat 550 gram titanium i hendes ryg. Min lillesøster svømmer 7-8 gange om ugen på et højt konkurrenceniveau. På hendes svømmehold er der 3 med skoliose, og bare i hendes omgangskreds af venner inden for svømning, kender hun en god håndfuld svømmere med skoliose. Jeg svømmer selv på konkurrence niveau (dog kun 4 gange om uge), og på mit hold er der 1 med skoliose. Det er her min nysgerrige hjerne kommer ind i billedet, jeg har selv døjet med skæv ryg og brystben og har derfor fået af vide at det var godt for ryggen at jeg svømmede. Men hvordan kan det så være at der er så stor en mængde svømmere med skoliose? Og kan der være en sammenhæng mellem svømning og skoliose. Da jeg selv er så meget indblandet i både skoliose og svømning, vil jeg sige at jeg er sat rigtig godt ind i emnet, og har mange nære venner at række ud til for oplevelser og erfaring inden for emnet. Lige præcis det med at jeg har så mange tæt på mig, specielt min lillesøster, som har været/ er udsat for skoliose, gør mig endnu mere interesseret og motiveret til at finde ud af om vores levemåde/sportsgren er en faktor til sygdommen. Jeg har tænkt mig at starte med at finde ud af hvor stort det her problem er rundt i Danmark, altså tage kontakt til svømmeklubber og høre deres tal for skoliose ramte. Derefter kunne jeg rigtig godt tænke mig og sammenligne det resultat med det antal fodboldspillere i Danmark med skoliose. Da fodbold er en af de største sportsgrene i Danmark. Efterfølgende kunne jeg rigtig godt tænke mig at få en ekspert inde for skoliose og/eller konstruktionen af ryggen. Her i blandt: kiropraktorer, kirurger og rygspecialister. |
| Projekttitel: | Sammenhængen mellem immunsystemet og depression |
| Navn: | Danyu Shen |
| Gymnasium: | Bagsværd Kostskole og Gymnasium |
| Projektbeskrivelse: | Jeg vil undersøge, om der er en sammenhæng mellem immunsystemet og depression. Indtil videre findes der ikke særlig mange studier, der har fået nogle resultater, som viser, at der er en sammenhæng. Problemet er også, at kun en få del af disse studier har brugt kontrolgrupper, der kan vise, hvad der er anderledes hos de syge patienters immunsystemer. Jeg har valgt at arbejde med dette emne, da jeg interesserer mig meget i psykiske lidelser og især depression, fordi flere og flere bliver ramt af det. Når man først har haft depression, har man en højere risiko for at få depression igen senere i livet. Derfor synes jeg, at det kunne være spændende at se på, hvad der sker i hjernen, når man har depression, og hvad det kunne skyldes af i kroppen. Det giver mening for mig at undersøge det, da jeg går på biotek-linjen i gymnasium. Først vil jeg analysere rygmarvsvæsken af depression-ramte patienter og raske personer. Der vil jeg se på koncentrationer af forskellige proteiner og eventuelt se, om der er nogle antistoffer. Jeg vil også måle på koncentrationen af leukocytter i både raske personer og patienters blod. Til sidst vil jeg sammenligne resultaterne og se efter tegn på infektion eller nogle andre ting, der viser, at immunforsvaret er aktiveret i hjernen. Hvis det viser sig, at der er en sammenhæng mellem immunsystem og sygdommen, vil jeg lave en videre undersøgelse for at finde ud af, hvad sammenhængen er. Spørgsmålet er, om det er selve immunsystemet, der forårsager sygdommen. Eller er det depression, der skader patienternes immunsystem og forårsagere forkerte reguleringer i systemet? Eksempelvis kan det være immunforsvaret, der angriber hjernen. Det kan ske, når kroppen ikke længere er i stand til at genkende dens egne celler, som der også sker ved autoimmune sygdomme. Der er statistikker, der viser, folk, der har haft en autoimmun sygdom, har 45 procent højere risiko for at udvikle depression. Når spørgsmålet bliver løst, kan man udvikle nye behandlingsmetoder og sandsynligvist effektivisere de nuværende behandlingsmetoder til depression. |
| Projekttitel: | Stamcellebehandling af Ahlzeimers |
| Navn: | Anna Hørby Normann Rasmussen |
| Gymnasium: | Gl. Hellerup Gymnasium |
| Projektbeskrivelse: | Alzheimers er en neurologisk sygdom, hvor hjerneceller bliver beskadiget og dræbt, hvilket fører til hjernesvind og ubalance i signalstofferne. Efterhånden som hjernecellerne nedbrydes, sker der ophobning af særlige affaldsstoffer i hjernen, kaldet 'plaques' og 'tangles’. Omkring 50.000 mennesker i Danmark lider af Alzheimers, og det kan ramme alle mennesker. Der er ikke noget, man kan gøre for at forebygge sygdommen, og lige nu er der ingen kureringsmuligheder. For at kunne forbedre livskvaliteten for Alzheimers-ramte personer, vil jeg undersøge, om man ved hjælp af implantering af stamceller i hjernen kan forhindre eller forsinke processen, hvor der sker en ophobning af proteinerne ’plaques’ og ’tangles’ og hjernecellerne nedbrydes. ’Plaques’ og ’tangles’ er begge særlige proteiner, som findes i hjernen. ’Plaques’ ophober sig imellem hjernens celler, og ’tangles’ ophober sig inde i nervecellen, og forhindrer at cellen kan kommunikere med andre celler. Jeg vil også gerne undersøge, hvordan disse to proteiner reagerer ved implantering af stamceller. Jeg vil både undersøge virkningen af implantering af neurale stamceller og inducerede pluripotente stamceller (iPCS). Hjernen er en af de mest komplicerede organer, og den er afgørende for hele vores personlighed. Mikroskopiske ændringer i hjernen kan føre til demenssygdomme, som f.eks. Alzheimers. Over 400.000 danskere er relateret til en, der lider af en demenssygdom, som ikke kan kureres. Og det vil jeg gerne være med til at ændre - hvis ikke nu, så i min fremtidige karriere. Min store interesse i nervesystemet og alle dets milliarder funktioner ligger til grund for mit valg af projekt. Til dagligt går jeg i 2.g på en naturvidenskabelig linje med bioteknologi A. I bioteknologi har jeg haft et langt forløb om nervesystemet, så herfra har jeg en del af min viden. Derudover har jeg læst artikler og undersøgelser om stamcellebehandling, bl.a. på videnscenterfordemens.dk og videnskab.dk. På førstnævnte hjemmeside læste jeg om en undersøgelse lavet på rotter, hvor der udtages neurale stamceller fra en nyfødt rotte, som så sprøjtes ind i hippocampus på andre rotter i forskellige aldre. For at få undersøgt mit projekt og få mere viden, vil jeg søge hjælp hos en forsker inden for neurologi og en forsker inden for stamceller. Når jeg går videre med mit projekt, vil jeg også læse endnu mere om alle hjernens funktioner og centre, i litteratur jeg håber at få via min forsker. Derudover vil jeg også kontakte DanStem, Danmarks største undersøgelsesinstitution indenfor stamceller. For at undersøge stamcellebehandling af Alzheimers er det også nødvendigt at have en masse forskelligt udstyr til rådighed, bl.a. en CT-scanner, mikroskoper og mikroapparatur. |
| Projekttitel: | Stamcellebehandling i forhold til Huntingtons chorea |
| Navn: | Marie Takegawa Bruun |
| Gymnasium: | NEXT Vibenhus Gymnasium |
| Projektbeskrivelse: | I dette projekt vil behandling af Huntingtons Chorea med stamceller undersøges. For at finde et svar til dette, er der blevet opstillet en problemformulering som lyder følgende: ”Hvordan kan behandlingen af Huntingtons Chorea forbedredes med stamceller.”. Da der endnu ikke findes nogen behandling af Huntingtons Chorea, er det relevant at undersøge nye muligheder. Symptomerne på Huntingtons Chorea fremtræder når tilstrækkeligt mange hjerneceller er døde, og derfor vil behandling med stamceller, gøre det muligt at indsætte raske celler, som derfor kan mindske symptomerne. Huntingtons Chorea er en mutationssygdom, hvor genet HTT udtrykker for mange Huntington proteiner. Normalt har individer under 35 gentagelser af CAG trinukleotiderne. Men hvis individet har mere end 36, er øges sandsynligheden for Huntingtons Chorea. Hvis der kommer over 39, bliver sygdommen udtrykt. De proteiner CAG, koder for, bliver for lange, når der er for mange. Og i hjernen vil disse blive splittet op og deres toxiner vil påvirke hjernens neuroner. Dette gør at individet med sygdommen får en række symptomer. Den eksisterende behandling kan hjælpe på symptomerne, men alligevel forventes det at et individ, som har fået påvist Huntingtons Chorea kun vil leve mellem 10-25 år mere. Den medicinske behandling man benytter nu, er ofte antidepressiva eller antipsykotika. Udover den lavere levetid, påvirker Huntingtons Chorea som sagt hjernen, dette bevirker psykologiske og fysiologiske ændringer i individet. Dette kan udtrykkes som demens, depression, talebesvær samt meget mere. Det påvirker ikke kun individet med den påviste sygdom, men alle de pårørende. Dette betyder at en hel familie bliver påvirket meget, hvis en får konstateret Huntingtons Chorea. Det er derfor vigtigt at undersøge de muligheder, der er for at forbedre behandlingen, så både patient og pårørende ikke bliver udsat for større påvirkning end nødvendigt. Derudover er Huntingtons Chorea arveligt, hvilket betydet, at hvis en i familien får sygdommen påvist, er sandsynligheden for at ændre familiemedlemmer lider af sygdommen stor. Af disse årsager synes jeg det er vigtigt at undersøge de muligheder for at forbedre behandlingen af Huntingtons Chorea, det det påvirker en hel familie, når en får diagnosen. Jeg går i 2.g på Vibenshus HTX, og her går jeg på studieretningen bioteknologi, som jeg har på A niveau, samt matematik A. Jeg interesserer mig meget for biologi generelt, og især for medicin og den udvikling den gennemgår, nu når der kommer flere og flere moderne teknologier til. På min skole har jeg mange bioteknologilærere, som jeg kan tale med mulighederne omkring sådan et projekt. Derudover har jeg været en del af et projekt Videnskabsklubben afholdte, hvor jeg skulle undervise nogle yngre børn i biologi. I denne sammenhæng, har de sagt de kan hjælpe med at få etableret en forskerkontakt, som det er i dette projekt. |
| Projekttitel: | Stamcelletransplantationer som forebyggende behandling mod diabetes 1 |
| Navn: | Ida Sofie Goldschmidt |
| Gymnasium: | Bagsværd Kostskole og Gymnasium |
| Projektbeskrivelse: | Jeg vil undersøge, om man ved hjælp af stamcelletransplantationer kan undgå, at folk udvikler diabetes 1. For anden gang er der en, der er kureret for HIV, ved hjælp af en stamcelletransplantation fra en, der var immun overfor HIV. Jeg vil undersøge, om man på samme måde kan undgå, at folk udvikler diabetes 1, ved at lave en stamcelletransplantation med, en der ikke har diabetes 1, inden sygdommen kommer til udtryk hos patienten. Dette kræver, at man kan undersøge, om folk vil udvikle diabetes 1, men da man ved, hvad der forårsager diabetes 1 i omkring 90% af tilfældene, bør det være muligt i mange tilfælde at finde ud af, om en person vil udvikle diabetes i løbet af deres liv. Det vil også hovedsaligt være folk, der er i familie med en, der har diabetes 1, der udvikler det, og man kan derfor til en start nøjes med at undersøge om de har det. Jeg synes det kunne være interessant at arbejde med. Derudover har jeg haft en veninde, der fik Diabetes 1 i 3. klasse, og har haft mange problemer med det, særligt med at leve sundt nok. Jeg synes, at det særligt slemme ved diabetes 1 er, at man aldrig ved, hvornår det kommer, og man kan ikke gøre noget for at forebygge det eller kurere det. Derudover får man det ofte som barn. Børn har svært ved at håndtere og forstå sygdommen, og forældrene skal derfor også være meget inde over det. Diabetes 1 er derfor en sygdom, der rammer ekstra hårdt, da man bliver påvirket af den hele livet, og jeg vil derfor prøve at forebygge det. Jeg har linjen Biotek A, matematik A, og har derudover en mor, der er læge, som arbejder på Steno Diabetes Center, hvor jeg blandt andet skal ud og høre om diabetes. Der regner jeg med at kunne få en masse viden fra, og måske komme ud og høre, hvad de forsker i lige nu. |
| Projekttitel: | Tarmfloraens indflydelse på kroppens helbred |
| Navn: | Ida Holmegaard Kristensen |
| Gymnasium: | Gl. Hellerup Gymnasium |
| Projektbeskrivelse: | Tarmen løser en af kropens vigtigste opgaver, nemlig optagelse af næringsstoffer samt udskilning af ufordøjede rester. Tarmen optager næringsstoffer og sender dem ud til blodet mm. Den biologiske egenskab, der muliggør optagelse og nedbrydning i tarmen, er den specielle bakteriesamling kaldet tarmfloraen. I vores tarm udgør tarmfloraen mindst 90 procent af mikrobiotaen. Tarmen indeholder over tyve forskellige overgrupper af bakterier, dog er det kun fem af disse, som er udbredte. Ikke desto mindre findes der flere hundrede underarter, inden for de fem overgrupper, som alle bidrager til ”økosystemet” i tarmen. Da tarmen er tæt knyttet til kroppens immunforsvar, og op til 80% af immunforsvaret er relateret til tarmen, er tarmens sundhed vigtig for kroppens helbred. Tarmslimhindens immunforsvar er udbredt i hele tarmen og sikrer, at vi ikke bliver overmandet af de skadelige bakterier, som lever i tarmen. Selvom tarmfloraen består af bakterier, som oftest omtales dårligt, er det vigtigt at forstå, at bakteriers opførsel afhænger af placering samt sammensætning. I den følgende opgave vil jeg undersøge sammenhængen mellem optimale bakterieforhold i tarmen og hvilken indflydelse tarmfloraen har på sygdomme samt kroniske lidelser? Dette vil jeg undersøge ved at se på forhenværende studier samt forskning om tarmfloraen og de behandlingsmetoder, som involverer tarmfloraen som medicin. Derunder vil jeg se på hvordan tarmfloraren påvirker immunforsvaret og hvilke faktorer der holder tarmen sund uden behov for medicin mm. De foreliggende teoretiske betragtninger vil føre mig til min problemformulering, hvor jeg vil fokusere på tarmfloraen som lægemiddel. Jeg finder desuden projektet relevant, da tarmen og tarmens egenskaber har fået meget omtale de seneste par år. Jeg vil desuden benytte mig af den naturvidenskabelige metode samt den hypotetisk-deduktiv metode i mit projekt. Jeg går i dag i 2.g på Gammel Hellerup Gymnasium, hvor jeg har studieretningen: Bioteknologi (A), Matematik (A) og Fysik (B). Jeg har desuden valgt at hæve Kemi til (A), da jeg finder kroppens kemiske og biologiske processer yderst interessant. Jeg vil læse ”tarme med charme” og trække inspiration derfra samt inddrage forskning fra Oluf Borbye Pedersens professor ved Københavnsuniversitet. |
| Projekttitel: | The female anatomy: increasing utility |
| Navn: | Anne Elisabeth Jensdatter |
| Gymnasium: | Aurehøj Gymnasium |
| Projektbeskrivelse: | I 1.g havde vi som en del af biotekpensummet et forløb om sexologi, og jeg kunne desværre meget hurtigt konstatere, at alt det der blev sagt om den kvindelige orgasme var forkert*. Forkerte hypoteser blev fremlagt som fakta, selvom videnskaben havde modbevist dem for årtier siden. Så efter at jeg havde rettet på cirka hver eneste af min lærers udtalelser og luftet mine frustrationer med det danske gymnasiesexologipensum - hvilket jo ”er verdens mest progressive” -, sagde han at det måtte jeg tage op med UVM. Han sagde det måske i spøg, men da jeg mener, at der er et hav af gode grunde, til at vi burde fokusere mere på den kvindelige orgasme, valgte jeg at gå hjem og skrive og samle et nyt pensum til undervisningsministeriet. Jeg ville tage det hele et skridt videre og underbygge med fakta, hvad den kvindelige orgasme rent faktisk er og vigtigst af alt, undervise hvordan alle, eller så mange som muligt, kvinder kan komme under sex underbygget af empiri fra videnskabelige studier. Men her løb jeg ind i en mur, for det viste sig at den kvindelige orgasme stort set er et tabu i forskningsverden. Der har været et par studier, i hvad den kvindelige orgasme er, men næsten ingen i hvad kvinder kan gøre for at komme, hvis de ikke kan få en orgasme selv eller med en partner, og helt generelt er der næsten intet fokus på den kvindelige orgasme i akademia, da området i mange steder af verden er tabu, set som unødvendigt at hjælpe med og en privat sag, så kvindeblade og samfundet bliver ved med at gentage de samme gamle og forkerte myter om den kvindelige orgasme. Hvilket er skadeligt, da en stor del af kvinder så ikke får så mange orgasmer, som de kunne have fået. Da mange sexologer lover, at de kan hjælpe næsten alle kvinder med at komme, så må der være noget, kvinder kan gøre for at træne sig selv til en orgasme, hvilket også underbygges af at mange kvinder senere i livet lærer sig selv at få orgasmer, men hvor ville det have været fedt, hvis de kunne få dem allerede fra teenageårene. Og derfor synes jeg, der burde forskes i den kvindelige orgasme og hvilke midler, metoder og teknikker man kan bruge til at flere kvinder kan få flere, stærkere og mere varierede orgasmer. For hvis ingen andre forsker i det, og bruger naturvidenskaben til at få de bedst mulige svar, så vil jeg selv gøre det, da det både er vigtigt men også et super spændende emne Jeg vil gøre det på den måde, at jeg vil samle op på de foreliggende studier, der findes om den kvindelige orgasme, selvom der ikke findes mange, og bruge dem til at undersøge om der er evidens i, hvad mange sexologer siger virker. Så vil jeg også gerne prøve at se om jeg kan få en gruppe kvinder til at afprøve de teknikker der anbefales som f.eks. brugen af keggles, meditation, orgasmespray og OM-massager, og se om de rent faktisk virker, og jeg vil interviewe kvinder om deres onani og sexvaner, for at se om jeg kan finde statistiske sammenhænge mellem hvordan forskellige kvinder kommer. Kan man gruppere alle metoderne, kan man nemlig lave en rough guide til kvinder, med ting de kan prøve, som virker for store dele af resten af hunkønnet. Det er lige umiddelbart et meget stort projekt, så jeg regner med at snævre det en del ned, og bruge projektforskerspire til at finde frem til lige hvad jeg skal forske i, men der er masser, jeg kan gøre. Jeg har allerede en del materiale, der består af bøger fra sexologer og en masse studier, så er jeg stor fan af projekt www.omgyes.com, og jeg planægger at kontakte sexologer, og se om jeg kan få en forskerspirekontakt inden for gynækologi eller sexologi. |
| Projekttitel: | Transplantation + Bakterierne & Archaea + Mavesækken + Cobalamin |
| Navn: | Jakob Lychegaard Stidsen |
| Gymnasium: | Vejle Tekniske Gymnasium |
| Projektbeskrivelse: | Jeg vil gerne undersøge om det er muligt at gøre kroppen selvforsynende i forhold til optagelsen af Vitamin B12(cobalamin) ved at en bakterieflora bliver sat ind i mavesækken som skulle kunne frembringe denne cobalamin som mavesækken så skulle optages gennem intrinsic factor. Dem som denne test kan betyde noget for kunne være vegetarer og veganere som begge er grupper der har en stor chance for at have et for lille tilskud af cobalamin. Ideen om at jeg skulle forske med cobalamin kom under en ferie hvor emnet bare talte til mig. Man ved jo ikke om dette projekt kommer til at blive et gennembrud inden for bioteknologiens verden men det ville være sjovt hvis det gjorde. Tanken bag undersøgelsen med cobalamin er at se om der kunne være en mulighed for at ændre på de problemer som man ellers kan få ved en for lille mængde cobalamin der kan føre til skader som forskellige nerveskader og en blodfortyndende effekt. De undersøgelser som der skal laves skal først testet på dyr og her ville det nok være smart at teste et dyr som måske kun har en måde at få cobalamin på. Både pandaer og gorillaer er dyr som man normalt vil se som planteæder men de spiser insekter for at få deres daglige cobalamin indtag. Det vil selvfølge ikke være nogen af disse dyr det skulle testes på men et dyr med lignende kost hvor man så kan se effekten over tid og af de resultater man får så kan man lave en videnskabeligt vudering. Testene kommer til at vare over længer tid da ens lager af cobalamin hos mennesker er ret stort og det afviger nok ikke meget fra andre dyrearter. De kriterier der skal være er - Dyr(en dyreart der får cobalamin gennem animalsk kost) - Der kommer mindst til at være 2 dyr af samme art og race - Det første dyr får lov til at få en normal kost - Det andet dyr der får en kost der ikke består af nogen animalsk kost - Begge dyr skal leve under samme forhold Så ville man tjekke op på dyrene mindst en gang om dagen for tage test for at se i hvilken tilstand dyrene er i og dokumentere resultaterne. Hvis et dyr dør må man stoppe testen for at estimere dødsårsagen. Efter det kan man vælge om man vil starte testen igen eller man vil vælge at stoppe testen og genoverveje den. Det er nogle af de ideer jeg har til projektet. Ellers til faglighed så har jeg Bioteknologi A og jeg har læst flere forskellige ting om cobalamin og bakterierne og archaea som laver cobalamin i de mikrobielle kulturer. |
| Projekttitel: | Udviklingen af en (evt. ikke-hormonel) præventionspille til mænd |
| Navn: | Kristine Due Hammershøy |
| Gymnasium: | Sønderborg Statsskole |
| Projektbeskrivelse: | Kvinder har mange muligheder, når det gælder prævention – f.eks. p-stav, spiral og ikke mindst p-piller. Indtil videre er de eneste muligheder for mænd kondom eller sterilisering. Men nu forskes der i en mandlig præventionspille og nogle andre nye former for præventionsmidler til mænd, og måske kan disse blive til en realitet i den nærmeste fremtid. I mit projekt kunne jeg godt tænke mig at arbejde med netop dette emne. Hvordan udvikler man en p-pille til mænd, og hvad er det sidste skridt, der mangler, for at få det på markedet? Er det muligt at udvikle en ikke-hormonel præventionspille til mænd? Jeg har altid været meget glad for biologi og drømmer om at studere medicin efter gymnasiet. Jeg har længe haft stor interesse i køn og sex, og derfor synes jeg, at dette emne er utroligt spændende. Det er interessant, at det tager længere tid at udvikle nye præventionsmidler til mænd end til kvinder. Er det teknisk sværere at udvikle, eller er det mere af kulturelle grunde? Eller måske noget helt tredje? Desuden synes jeg, at der burde være større ligestilling på dette område, og at mænd burde have bedre muligheder for at tage kontrol over sit sexliv. Jeg har læst om et studie, hvor forsøgspersoner har trukket sig grundet frygt for bivirkninger, og at dette har gjort det svært at fortsætte forskningen. Desuden har jeg fundet ud af, at man nogle steder er så langt, at man har et decideret færdigt præparat, men pga. at produktets bivirkninger stadig anses som uacceptable, kan det ikke sættes på markedet. Disse bivirkninger inkluderer depression, øget sexlyst, sterilitet etc. Disse bivirkninger kunne måske undgås ved at udvikle en præventionspille, der ikke indeholder hormoner, som måske påvirker sexlysten, det mentale helbred osv. Under min forskning har jeg tænkt mig at være i kontakt med en sexolog og undersøge forskellige forskningsprojekter, som foregår i USA. Jeg vil undersøge nærmere, hvordan mænds kønsorganer fungerer og hvilke hormoner og andre stoffer, der har en påvirkning på sædproduktionen. Måske vil jeg undersøge sterilitet hos mænd, og dermed finde ud af, hvilke faktorer der evt. forringer sædkvaliteten eller stopper sædproduktionen, og om dette er nyttigt i forskningen i en præventionspille til mænd. Ved hjælp af den information, jeg finder, vil jeg finde ud af, hvordan man evt. kan midlertidigt stoppe sædproduktionen hos en mand eller stoppe sædcellernes transport ud af testiklerne vha. en pille. |
| Projekttitel: | Undersøgelse af hvilke kemiske og psykiske ændringer, der sker i hjernen, når man begår mord. |
| Navn: | Line Kristensen |
| Gymnasium: | Frederiksborg Gymnasium HF |
| Projektbeskrivelse: | • Gennem min interesse for true crime opdagede jeg hurtigt tendensen til at omtale mordere med ord som ’psykopater’ og ’sindssyge’. Dette fik mig til at undre mig over, om flertallet af alle mordere har en psykisk lidelse eller om selve drabet kan have en så stor indflydelse på den psykiske tilstand, at vedkommende efterfølgende kan diagnosticeres. Derfor lyder min problemformulering: Hvilke kemiske og psykiske ændringer sker der i hjernen, når man begår mord? • Uanset hvad er tendensen ikke til at tage fejl af. Men jeg synes på ingen måde, det er let at skelne mellem dem, der rent faktisk har fået diagnosen stillet og dem, der dømmes af mængderne. Jeg har vel egentlig svært ved at forestille mig, at et ’almindeligt’ menneske er i stand til at begå mord, uden at det har en række konsekvenser for deres psyke. Gennem mit projekt vil jeg altså argumentere for, at alle efter at have begået mord, kan diagnosticeres på den ene eller den anden måde. Mit projekt går på ingen måde ud på at forsvare mordere. Det er snarere ment som en hjælp til efterforskningen af og samtaler med mordere. Hvis man kan lede efter generelle ændringer i den psykiske profil af mennesket samt mulige neurotiske ændringer, vil det måske blive nemmere og hurtigere, at finde frem til rette gerningsmand. • Jeg har biotek på A-niveau, hvilket kan bruges ift. den kemiske vinkel. Desuden har jeg igennem det seneste år været meget interesseret i true crime. Jeg har set dokumentarer, læst artikler og hørt podcasts alt sammen om mord. • Jeg har fundet et par artikler vedr. emnet. Men vigtigst af alt har jeg fundet en forskerkontakt – ledende overlæge ved Justitsministeriets Retspsykiatriske Klinik, Dorte Sestoft, som skal hjælpe med at finde endnu mere materiale samt guide forskningen i den rigtige retning. I og med jeg har valgt sundhedsvidenskab, vil jeg sandsynligvis benytte hypotetisk deduktiv metode. Jeg har min undren, som så skal indskrænkes til en hypotese om resultaterne af forskningen. Ud fra forudsigelsen kan jeg muligvis bruge data fra andre forsøg til at besvare dele af min problemformulering og yderligere specificere min hypotese. |
| Projekttitel: | Ændring af bakteriociners målceller, og deres anvendelse i kampen mod antibiotika |
| Navn: | Aske Amaro Leth Lagos |
| Gymnasium: | Marie Kruse Skole |
| Projektbeskrivelse: | Antibiotika har før i tiden været anset som en slags mirakelkur mod infektioner. Med tiden har bakterier dog udviklet diverse resistens mekanismer, som har gjort dem uimodtagelige overfor mange former for antibiotika. Dette er allerede et stort problem, især indenfor dyreavl, hvor antibiotika bruges i store mængder. Dette går ikke kun udover dyrene, men også udover os mennesker. Verdens Sundheds Organisationen (WHO) har erklæret antimikrobiel resistens for en af de største trusler mod verdens sundhed i 2019 (https://www.who.int/emergencies/ten-threats-to-global-health-in-2019). Vi bliver nødt til at finde nye former for antibiotika, eller måske endda finde helt nye måder at bekæmpe disse trusler på. Naturen er et geni. Gennem millioner år af evolution har dyr og diverse mikroorganismer udviklet utrolige måder at beskytte sig på. Visse bakterier har nemlig selv udviklet stoffer som kan dræbe omkringliggende bakterier, af samme art. De udskiller en type peptid, som kaldes bakteriociner. Bakteriociner kan typisk kun angribe bakterier af samme art som den bakterie som udskildte den tilhører. Disse peptider angriber typisk cellemembranen, hvorved bakterien dør. Der findes tre typer af disse, hvoraf to af dem minder meget om bakteriofager, viruser der kan angribe en specifik bakterie. Disse bakteriociner kunne være løsningen på vores antibiotikamangel, og kunne anvendes som en erstatning for smalspektret antibiotika. Mit forskningsprojekt går ud på at finde ud af, om det er muligt at sammensætte de proteiner som gør det muligt for bakteriofager at genkende deres værtsceller, og bakteriociner, for på længere sigt at kunne udvikle en klasse af antimikrobielle stoffer, som kan sammensættes efter behov, for at dræbe til specifikke multiresistente bakterier. Der forskes allerede indenfor dette, men det kunne være interessant at undersøge, om det er muligt at skabe et bakteriocin, som er specifikt til nogle af de bakterier som udgør den største risiko, såsom Salmonella og P. Aerguinosa. Kortfattet går mit projekt ud på at ændre måden bakteriociner binder sig til målcellerne, men også at ændre på hvilke målceller bakteriocinet binder sig til i første omgang. |
Tre deltagere om Forskerspirer
"Det er total usammenligneligt med noget som helst!"
- Mathias Barding
Vejle Tekniske Gymnasium
Projekt: Inflation i World of Warcraft
"Nu tror jeg på, at jeg kan lave noget enestående"
- Helene Scott Fordsmann
Rødkilde Amtsgymnasium
Projekt: "Har det muterede huntingtin en inhiberende effekt på cancercellers udvikling?"
"Fedt at høre på nogle forskere"
- Line Koch Skaanning
Struer Statsgymnasium
Projekt: "Behandling af astma ved hjælp af stamceller"