Projektbeskrivelser for kategorien Samfundsvidenskab 2019
| Projekttitel: | "Transit-syndrom" hos unge |
| Navn: | Alberte Nissen |
| Gymnasium: | Allerød Gymnasium |
| Projektbeskrivelse: | Jeg oplever på ungdomsuddannelserne, at der er mange unge, som fokuserer på deres fremtid efter gymnasiet/ungdomsuddannelser frem for den læringsproces, som de er i gang med. Jeg tror ikke, at det er bæredygtigt for de unge at have den form for tankegang, da jeg frygter at det kan have negative konsekvenser for deres læring og deres udvikling, da det skaber et negativt miljø på ungdomsuddannelserne, hvis de unge kun møder op for at kunne komme væk. Der er samtidig en risiko for, at denne tankegang skaber en dårlig arbejdsmoral, som føres videre til arbejdslivet. Jeg vil gerne undersøge dette fænomen, som jeg kalder for transit-syndromet. Nærmere bestemt er jeg interesseret i, hvad der forårsager syndromet og om det har nogen negative konsekvenser for de unges læring. Dette vil jeg gøre ved at arbejde ud fra en hypotese om, at dette er et generelt problem blandt unge, og at det forårsages af blandt andet af det senmoderne samfunds præstationskultur, identitetsdannelse og pres for at ’vælge rigtigt’ i forhold til uddannelse. Jeg vil opbygge min hypotese ved hjælp af især antropologisk, sociologisk og psykologisk teori og jeg vil herefter lave to undersøgelser: 1. Først vil jeg ved hjælp af en kvantitativ undersøgelse (spørgeskemaundersøgelse) finde ud af, i hvor høj grad transit-syndromet manifesterer sig hos de unge på ungdomsuddannelserne. 2. Derefter vil jeg arbejde med en fokusgruppe for at finde ud af hvad der får transit-syndromet til at manifestere sig hos de unge. Jeg tror også, at det kan være relevant at undersøge, om transit-syndromet manifesterer sig hos børn i udskolingen, samt unge på de videregående uddannelser for at se hvornår transit-syndromet begynder at manifestere sig, og om det forsvinder når de unge så endelig kommer ’videre’. Mit mål med projektet er at finde ud af, hvor stort et problem transit-syndromet er blandt unge, og hvad der kan gøres for at forebygge syndromet hos fremtidige generationer, samt hjælpe de nuværende unge til at fokusere på her og nu frem for hele tiden at tænke på at komme videre. |
| Projekttitel: | Afdemokratisering af danske unge |
| Navn: | Julius Drejer Mosgaard |
| Gymnasium: | Odense Katedralskole |
| Projektbeskrivelse: | Størstedelen af unge danskere bliver 18 i løbet af deres tid på en videregående uddannelse, det betyder at det er tid til at engagere sig i politik og stemme demokratisk. Men er det i virkeligheden det der sker? Viser det sig at de forsømmer den demokratiske styreform frem for andre alternativer? Det vil jeg undersøge i mit projekt. Hvis man har fulgt med i politik i de seneste år, ses det at der er sket en tydelig polarisering, hvor infamøse grupper som Antifa står som modstykke til ”the alt right” i U.S.A. Hvilket The Washington Post beretter om i artiklen ”Yes, people are really turning away from democracy”. Hvori resultaterne fra et omfattende studie, om hvorvidt unge er mere interesseret i ”en stærk leder” end en demokratisk valgt kandidat, præsenteres. Studiet viser et entydigt billede af at unge bryder med demokratiske normer i en større grad end tidligere. (studiet viser data helt tilbage fra 1920’erne) Spørgsmålet er: hvad er situationen i Danmark lige nu? Mener danske unge stadig at demokratiet er den rette styreform? Hvis ikke, hvad ligger da til grund for at unge mister troen i systemet? Valget af et samfundsvidenskabeligt emne virker måske kontraintuitivt, jævnfør at jeg har en naturvidenskabelig studieretning, men jeg har stor interesse i historie og koblingen til samfundsfag er indlysende. Jeg er blevet introduceret til politik på et lokalt plan, da jeg sidder i ungdomsrådet i min kommune. I den sammenhæng har jeg rejst til folkemødet på Bornholm og været i Bruxelles to gange for at besøge Europa-Parlamentet og få et unikt indblik i dets rolle og i den anledning går turen næste gang til Strasbourg. Efter at have set udviklingen af stærkt venstre og højre- orienterede grupperinger på internettet og fulgt selvsamme udvikling på tæt hold, (da jeg som teenager i det 21. århundrede selvsagt er opdateret på de seneste bevægelser i internet-kulturen) er jeg blevet inspireret til at undersøge om der er sket det samme i Danmark. Med danske unge som min empiri, vil jeg undersøge hvordan det forholder sig i Danmark, ved hjælp af en komparativ analyse af mine data og den fordeling undersøgelsen fra artiklen viste. |
| Projekttitel: | Ambitionsfald i danske virksomheder |
| Navn: | Oliver Sylvester |
| Gymnasium: | Skanderborg-Odder Center for Uddannelse |
| Projektbeskrivelse: | Kan det faldende ambitionsniveau i danske virksomheder skyldes det danske velfærdssystem? Hvilke faktorer spiller en rolle i udviklingen og hvordan vil udviklingen i fremtiden blive påvirket? Spørgsmålet og tankerne bag mine overvejelser til emnet kommer gennem inspiration fra artiklen ”Danmark har ikke skabt store virksomheder i tyve år”. Artiklen tager hovedsageligt udgangspunkt i rapporten ”Store virksomheders betydning for dansk økonomi”, som er lavet af erhvervsstyrelsen. Artiklen fangede min opmærksomhed, da jeg selv har gået og drømt om at starte en virksomhed. Efter jeg havde læst artiklen, begyndte jeg at undre mig over, hvad der kunne skyldes denne tendens. Jeg vil specielt gerne gennem dette forløb finde ud af, hvad der kan ligge til grunde for udviklingen. Alle de ting jeg får undersøgt, vil kunne hjælpe mig i fremtiden, da jeg selv bliver klogere på om der er nogle forhold man som iværksætter specielt, skal have styr på, når man er i processen om at skabe en potentiel global virksomhed. Til at gennemføre min undersøgelse har jeg min uddannelse i ryggen, som kan hjælpe mig på det merkantile niveau. Gennem min stadig igangværende merkantile uddannelse har jeg erfaring til at kigge på politiske tiltag og samfundsmæssige forhold, der kan ligge til grunde for udviklingen. Jeg er på det personlige niveau en meget ihærdig, pligtopfyldende og meget målrettet person. Jeg giver derfor ikke op når tingene kan spidse til eller trække tænder ud. Lige nu er mine planer omkring tilrettelæggelsen af projektet at jeg vil komme ind på følgende emner: - Det danske velfærdssystem - Væksthusene - C20 - Et succesfuldt samfund - Konkurrenceniveau - Dansk økonomi Informationen som jeg vil inddrage til mit projekt, vil komme fra avisartikler, rapporter, bøger og eksperter. Jeg har indtil videre fundet 3 eksperter, som jeg vil opsøge. 2 af eksperterne er professorer og den sidste er cheføkonom. I forhold til metodebrug har jeg tænkt mig at lave en undersøgelse på 2 skoler ved hjælp af et spørgeskema. Med spørgeskemaet vil jeg tage pulsen på hvor grænsen ligger ved gymnasieelevernes ambitionsniveau, hvis spørgsmålet lyder på vækst eller salg af deres potentielt ”egen” virksomhed. |
| Projekttitel: | Brug af placebo-effekten ved søvnrestriktion |
| Navn: | Maria Beck Gaarde |
| Gymnasium: | Sønderborg Statsskole |
| Projektbeskrivelse: | Lægevidenskabens paradoks, placebo-effekten, er et velkendt fænomen, som, i adskillige dokumenterede tilfælde, er blevet påvist. Mennesker er blevet helbredt for eksempelvis hjertesygdomme og depression uden at have modtaget reel medicinsk behandling. Det skyldes, at forventning kan skabe det forventede. Den anerkendte forsker, Lene Vase, som længe har forsket i placebo-effekten, er min primære inspirationskilde. For cirka et år siden hørte jeg et podcast, hvor hun præsenterede emnet, og dét fangede min opmærksomhed med det samme. Efterfølgende har jeg læst en del spændende artikler om placebo-effekten. Grunden til, at emnet fascinerer mig, er, at det virker usandsynligt og komplekst. Derudover får det mig til at reflektere over, om jeg selv har oplevet placebo-effekten. Min interesse for psykologi udspringer blandt andet fra gymnasiet, hvor det er mit yndlingsfag. Jeg er meget optaget af den menneskelige psyke og håber, at jeg gennem projektet kan lære endnu mere. Jeg ønsker, med dette projekt, at blive klogere på, om placebo-effekten kan bruges i andre sammenhænge end til medicinsk behandling og smertelindring. I den forbindelse vil jeg arbejde med følgende problemformulering: Er det muligt at benytte placebo-effekten til at manipulere hjernen til at tro, at man er veludhvilet? Jeg vil indsamle kvalitative data gennem et pilotforsøg, som efterfølgende vil blive analyseret. Forsøget kræver fire deltager, som først vil blive bedt om at sove i et lukket og mørkt rum fra klokken 23:30 til 7:30. To timer efter opvågningen, vil forsøgets deltagere udfylde et spørgeskema, hvor de skal vurdere deres søvnoplevelse og tilstand. Den efterfølgende nattesøvn vil blive afbrudt klokken 6:00, altså halvanden time tidligere end natten før. Dette vil være uvist for deltagerne, da de vil se et ur, som viser, at klokken er 7:30. Når der er gået to timer, vil spørgeskema-proceduren blive gentaget. Jeg håber, at pilotforsøget kan være med til at besvare min problemformulering. |
| Projekttitel: | Demokrati i multietniske stater |
| Navn: | Villads Van Toorn BriX |
| Gymnasium: | Aurehøj Gymnasium |
| Projektbeskrivelse: | I den vestlige verden har vi tendens til, at have en vertikal opfattelse af politik, hvor det politiske spektrum opfattes pol-drevet. Dette leder til opfattelsen om, at demokrati handler om ens ideologisk overbevisning eks om man er socialist eller liberalist, nationalist eller globalist osv. Denne opfattelse syntes at holde stik i vores vestlige verden, hvor en essentiel faktor for opretholdelsen af det politiske system, er at langt størstedelen af de vestlige lande er såkaldte ”rene nationalstater”, altså stater hvor etnicitet og nationalitet i langt de fleste tilfælde stemmer overens. Observere man modsat de multietniske stater, ser man en radikal anderledes politisk forening, her ser man nemlig en klar tendens til at folk stemmeafgivelse ikke er domineret af deres politiske orientering, men i stedet deres etniske bagrund, en tendens som problematisere det politiske system, da det medføre at majoriteterne i de multietniske stater, ofte får er dominerende magt, som i flere tilfælde har ført til undertrykkelse at minoriteterne, korruption og i flere tilfælde også voldelige sammenstød mellem etniske grupper og ligefrem etniske udrensninger som man har set det med tutsierne i Rawanda, Hoaerne i Vietnam, Rohingyaerne i Myanmar osv. Mit projekt handler derfor om at kortlægge disse etniske tilhørelsesforhold, og deres interne forhold til hindanden, i første omgang i kriseområder som Mellemøsten og Centralafrika, så man kan føre en mere effektiv og målrettet udenrigspolitik, som ikke forstærker etniske konflikter som man har set det sket i blandt andet Iran, Pakistan og Vietnam. |
| Projekttitel: | Demokratiets skæbne i en verden præget af populisme |
| Navn: | Sarah Hagen Nielsen |
| Gymnasium: | Frederiksborg Gymnasium HF |
| Projektbeskrivelse: | ”Hvordan kan populistiske tendenser og lette løsninger påvirke demokratiets fremtid i de ellers oplyste vestlige lande i det senmoderne samfund?” Når jeg læser nyheder og indsamler viden om vælgerkulturen i det senmoderne samfund, undrer det mig, at så mange magtfulde mennesker uundgåeligt fortæller usandheder i offentlige sammenhænge, at så mange almene mennesker uvidende stiller sig tilfredse med relativt lette løsninger på relativt komplicerede problemstillinger, og at så mange demokratier symptomatisk er på vej mod mere populistiske og ekstreme løsninger. Men hvad kan disse fingerpeg betyde for demokratiets fremtid i vores hverdag? I flere vesteuropæiske lande er tendensen den samme. Et eksempel herpå er det franske præsidentvalg i 2017, hvor Emmanuel Macron godt nok fuldførte et sikkert valg og opnåede 66% af de franske vælgeres gunst, men alligevel er det historisk set en bedrift, at et parti som Front National er kommet så langt. Partier som dette er ikke komplet revolutionerende, men derimod er deres fremdrift særligt i vores verdensdel og endda på nogle punkter i Danmark på flere måder overraskende, og det ønsker jeg at undersøge. Handler det om højreorienteret populisme, så er det næsten umuligt ikke at inddrage USA’s præsident, Donald Trump, som på mange punkter sender tankerne tilbage til tidligere perioder i amerikansk historie samt til agitatorer med karaktertræk, der minder skræmmende meget om nutidens populisters. Nogle af Trumps udtalelser er endda komplet forkerte, men alligevel har denne businessmand formået at vælte en tidligere førstekvinde af pinden i en hektisk valgkamp. I vores senmoderne samfund som i sandhed er præget af oplysning og refleksion, så undres jeg også over, hvorfor vælgeradfærden virker både opgivende og tillidsfuld, da samtiden netop lægger op til det modsatte, men denne måde at tackle udfordringer i hverdagen kan være et udtryk for andre dybereliggende mønstre. Jeg ønsker herfor at arbejde videre med, hvad disse mønstre og denne udvikling kan have for konsekvenser for det demokrati, der har været under opbygning siden det antikke Grækenland og på mange punkter er en selvfølge for de fleste i vores verdensdel. Min interesse for dette område og baggrund for at give mig i kast med det udspringer fra interessen for populisme, hvilken jeg har selvstuderet yderligere. Det har jeg blandt andet gjort ved at lære mere hos Dagbladet Information, som skriver meget på området. Disse demokratirelaterede undersøgelse vil jeg lave ved først at indsamle viden i diverse fagbøger og lignende og samtale med en forsker på området. Desuden forestiller jeg mig, at den komparative metode i relation til fortidens demokratier samt positivisme i denne sammenhæng kan være med til at danne et billede af morgendagens demokrati. Med den komparative metode mener jeg, at man i fortiden kan finde sekvenser af populisme, som senere har influeret datidens samfund og sammenligne disse tendenser med samtidens forhold. Dette gøres ved hjælp af logisk empirisme eller positivisme ved at tage udgangspunkt i kendsgerninger fra virkeligheden. |
| Projekttitel: | Demokratisk dannelse- og deltagelse blandt danske unge |
| Navn: | Rasmus Kofoed Løwenstein |
| Gymnasium: | Næstved Gymnasium HF |
| Projektbeskrivelse: | Danske unge er blandt verdensmestrene i demokratisk dannelse og -deltagelse. Hvorledes opnår danskerne denne position? Hvad oplever vi igennem vores opvækst, der gør, at vi er klædt på til at deltage i demokratiet, og hvordan påvirker det vores liv på mikroniveau for den enkelte unge, samt på makroniveau, hele samfundet? Det vil jeg undersøge i mit projekt. Min baggrund inden for elevrådspolitik og min interesse for samfundet og politik giver mig lysten til at dykke dybere ned i emnet, og da jeg selv går på en samfundsfaglig studieretning med samfundsfag på højt niveau, er det oplagt, at jeg bevæger mig i denne retning. Medierne har ligeledes øget deres fokus på emnet, hvilket for mit vedkommende gør det ekstra interessant at arbejde med. Hændelser som situationen på Ørestad Gymnasium, hvor undervisningsministeren angiveligt blev nødsaget til at forlade stedet for hendes egen sikkerhed, har fået offentligheden til at stille spørgsmålstegn ved de unges demokratiske dannelse. Er hændelsen et tegn på, vi mister vores position som dannede, demokratiske mennesker, og hvad betyder det for retningen, vi er på vej i? Jeg vil i mit arbejde med projektet lave kvantitative undersøgelse, der kan kortlægge unges viden om emnet, og samtidig lave kvalitative, fokusinterviews, hvorved jeg kan få uddybet refleksionerne, der ligger bag den unges holdning til det politiske system, det demokratiske samfund og hvordan de bliver udsat for dette i dagligdagen. Samtidig vil jeg inddrage en relevant ekspert på området. En person, der før har arbejdet med emnet, og som kan hjælpe og vejlede mig i udarbejdelsen af henholdsvis det metodiske arbejde og det researcharbejde, som jeg står overfor, hvor jeg skal forsøge at danne et overblik over, hvilke undersøgelser der tidligere er foretaget på området. Mine forventninger til projektet er, at jeg kan få en forståelse for, i hvor høj grad danske unge er demokratisk dannet, samt hvilke overvejelser de har om demokratiet og deres deltagelse i det. Derfor vil mit arbejde bygge sig op omkring og jeg vil arbejde ud fra følgende overordnet problemformulering: Hvorledes kan man definere danske unge som demokratisk dannede, og hvad betyder det for henholdsvis deres dagligdag og samfundet? |
| Projekttitel: | Det ensomme menneske & måder at overgå ensomheden |
| Navn: | Tobias de Cros Dich |
| Gymnasium: | Frederiksværk Gymnasium |
| Projektbeskrivelse: | I vores senmoderne samfund er vi omringet af teknologien, men alligevel er ensomhed lige så relevant som nogensinde før. Jeg vil gerne forsøge at skabe en bedre forståelse indenfor hvad der gør det enkelte individ ensomt. Derefter vil jeg gerne prøve at finde svar på, hvordan vi kan hjælpe disse individer bedst muligt. Mine personlige overvejelser for emnet er grundet flere ting. Først og fremmest, så har jeg en interesse for psykologien. Især de aspekter som er med til at få os til at fungere som menneske, som for eksempel de sociale relationer. For det andet så er ensomhed en reel ting i vores samfund. Det er en ting som mange menneske, både unge og gamle, går rundt med. Jeg vil også selv sige at jeg har oplevet det at være ”Ensom” Derfor mener jeg, at det er et relevant emne at forske i, i håb om at finde løsninger eller hjælpemidler for disse mennesker, der kan få dem til at få det bedre i hverdagen. Min faglige baggrund er, at jeg har haft et semesters psykologi undervisning på C niveau. (Samt har min søster en bacheloruddannelse i psykologi, som har ført til at hende og jeg har haft mange samtaler om faget, som har givet mig en bedre forståelse for faget.) Jeg har en del indgangsvinkler til projektet. Først og fremmest vil jeg gerne sammensætte relevante spørgsmål til undersøgelsen. Disse spørgsmål har jeg den forestilling om at offentliggøre på internettet samt at tage med ud i felten, hvor jeg vil skaffe flest mulige svar hos personer, gerne i flere steder af landet. Disse kvantitative data vil jeg gerne bruge til lave min egen pointskala, der kan i en vis grad kan gruppere individer som føler sig ensomme, i forskellige niveauer. Jeg vil tage inspiration fra Holmes og Rahes sociale belastningsskala fra 1967. Denne skala vil jeg bruge til at kategorisere forskellige niveauer af ensomhed. Ved at have dannet disse niveauer, vil jeg kunne arbejde mod at skabe hjælpemidler til bestemte former og niveauer af ensomhed. Jeg vil hente viden fra f.eks. Ucla (University of California, Los Angeles). Som allerede har gjort deres eget forsøg på en ensomhedsskala. Samt vil jeg tage inspiration fra Holmes og Rahes belastningsskala. Jeg har også en forhåbning om at kunne samarbejde med en forsker, der har viden indenfor emnet. Eller på anden vis ville kunne vejlede mig med andre psykologiske aspekter i opgaven. |
| Projekttitel: | En fælles skandinavisk valuta |
| Navn: | Tobias Fuglsang Kock |
| Gymnasium: | Marie Kruse Skole |
| Projektbeskrivelse: | Jeg har længe tænkt over spørgsmålet: Hvorfor er der ikke et større statsligt samarbejde mellem staterne i Norden og Skandinavien? Og vil det gavne de nordiske lande hvis de besluttede at danne en føderation? Store dele af vores kulturer er beslægtede med hinanden, og mange aspekter af vores nationale identiteter minder utrolig meget om hinanden. Landene har sågar været en del af samme overstatslige union hvis vi bare kigger 500 år tilbage til Kalmarunionen. Vi samarbejder allerede på mange forskellige områder særligt omkring den private sektor. Firmaer som PostNord, SAS og mange forskellige banker samarbejder allerede i høj grad på tværs af grænser og specifikt bankerne er allerede kommet til et punkt hvor syv banker nu har slået sig sammen om at lave et fælles nordisk betalingsnet. Da jeg dernæst undersøgte hvorfor der ikke var et større statsligt samarbejde, fandt jeg bogen ”Förbundstaten Norden” af Gunnar Wetterberg hvor netop ideen om et samlet Norden bliver analyseret og forklaret. Personligt synes jeg at det er en fantastisk bog med en utrolig stærk vision, men dog ville hele visionen nok aldrig blive realiseret. Derfor undersøgte jeg hvilke ideer der var særligt interessante og spændende hvilket ledte mig til afsnittet omkring en fælles valuta og monetærpolitik. For som Wetterberg også forklarer i sin bog er der mange gode effekter ved at dele samme valuta og finanspolitik særligt når de forskellige økonomier hviler på forskellige markeder. Dog for at konkretisere ideen og gøre projektet mere realiserbart har jeg valgt kun at fokusere på Skandinavien (Norge, Sverige, Danmark) fremfor hele Norden. Derfor vil mit projekt primært fokusere på potentialet i at have en fælles skandinavisk valuta mellem Norge, Sverige og Danmark. Måden jeg vil undersøge dette potentiale, er ved at tage udgangspunkt i Robert Mundells teori om et optimalt valutaområde (OCA). Hertil vil jeg gennem makroøkonomisk analyse undersøge om den skandinaviske valuta vil kunne opfylde de særlige kriterier for at valutaen vil være til fordel for de forskellige lande. Derudover vil jeg også tage udgangspunkt i bogen ”Förbundstaten Norden” som hovedinspiration til hvordan selve valutaen vil komme til at fungere. Samtidig vil jeg også gøre brug af en ofte anvendt indikator for ønsket om monetære union ved at undersøge symmetrien af country-specific structural shocks i disse tre lande på trods af at min egen viden om dette er begrænset. Min egen faglige baggrund for projektet er at jeg går i 2. g på en samfundsfaglig og matematisk studieretning samtidig med at jeg har en stor interesse for international økonomi. Derudover er jeg også stor tilhænger af tanken om et stærkere Skandinavien med en større indflydelse på den internationale økonomisk-politiske dagsorden. |
| Projekttitel: | Er motivationen størst ved karakterer eller via dialog og feedback blandt eleverne i uddannelsessystemet? (Gymnasiet i fokus) |
| Navn: | Victoria Xenia Stisen Andersen Nexø |
| Gymnasium: | Frederiksværk Gymnasium |
| Projektbeskrivelse: | Problemformulering: Hvad motiverer og udvikler bedst elever i gymnasiet, er det igennem karakterer eller dialog og feedback? Er der forskellige socialiseringer i form af resultater? Danner resultaterne bestemte mønstre? Er der forskel på motivation hos piger og drenge? En personlig begrundelse for at fokusere på dette spørgsmål: Jeg synes personligt, at dette er et meget interessant og relevant emne, da det har en stor betydning i min hverdag, i og med at jeg selv er en gymnasieelev, som går meget op i skolen. Jeg ønsker, ligesom så mange andre, at klare mig godt igennem system, så jeg kan komme ind på den uddannelse, jeg ønsker. Desuden er det et emne, som fylder rigtig meget i skolen, fordi alle fokuserer så meget på karakterer, men er det sikkert, at det er den rigtige løsning. Jeg hører mange synes, at det er mere stressende end gavnligt med karakterer, så måske skal man fokusere mere på andre metoder, så som feedback for at se, om det giver større motivation og udvikling. En faglig begrundelse for betydningen af at søge at få svar på spørgsmålet: I vores uddannelsessystem er der stor pres på, hvor godt vi unge elever skal klare os, for at komme ind på et videre studie. Desuden skal vi komme igennem systemet hurtigst muligt, så vi kan starte på arbejdsmarkedet, men dette afhænger af de karakterer, vi får på gymnasiet. Det jeg vil undersøge er, om vi får en bedre motivation og udvikling, hvis vi holder lidt igen med at få karakterer og fokuserer mere på feedback og dermed se, om det har en større effekt på vores indlæring. De første ideer til hvordan projektet kan realiseres: Jeg vil starte med at lave et spørgeskema på lectio, som jeg sender ud til hvert trin på gymnasiet. Det gør jeg for at høre deres holdninger til emnet og for at få et bredt felt. Jeg vil derefter se på de resultater og forhåbentlig kunne skabe et mønster, som jeg kan arbejde videre med. Jeg vil desuden undersøge lande som Holland og New Zealand nærmere, da de har prøvet at indføre karakterfri skoler og se, hvordan det står til, og om det evt. er det, vi skal eksperimentere med herhjemme. |
| Projekttitel: | Fantasy som Fundament for Fællesskab |
| Navn: | Asta Johanne Sigurdsson |
| Gymnasium: | Odense Katedralskole |
| Projektbeskrivelse: | Hvordan påvirker det fællesskabets natur og gruppedynamikkerne i en folkeskoleklasse, når klassen læser Harry Potter i danskundervisningen? Næst efter biblen og Mao Zedongs værker er Harry Potter den mest solgte bogserie nogensinde. Mens det står klart, at Harry Potter serien har en helt speciel plads på befolkningens boghylde, stiller dette naturligvis også spørgsmål om, hvilken reel indflydelse serien har på verdens yngre - eller hvilken indflydelse, den potentielt kunne have. Der er siden den første bogs udgivelse med jævne mellemrum udgivet artikler, som viser, at børn, der har læst Harry Potter, er både flinkere, mere elskværdige og generelt bedre mennesker. Det tyder altså på, at bogserien har en positiv, men også karakterforandrende effekt på læseren. Derudover er Harry Potter universet ekspanderet til en fankultur uden lige med merchandise, hjemmesider og forlystelsesparker, der alle danner rammerne for en livlig debat omhandlende de famøse bøger. Dykker man ned i bøgernes indhold, fortæller de historien om en forhutlet og forældreløs dreng, der trods alle odds står op mod ondskaben og bekæmper den mægtigste mørke magiker i historien. I historien prædiker fortællingens helte om budskaber som kærlighed, loyalitet og selvopofrelse for fællesskabet. Det fremgår altså tydeligt, at bogseriens værdier fremskynder kvaliteter i læseren, som kan klassificeres som positive, men også alle af en vis social karakter. Det er hidtil påvist, at det gør det enkelte barn mere empatisk at læse Harry Potter, men et påfaldende spørgsmål er endnu ikke besvaret: Hvordan påvirker det fællesskabet, hvis en gruppe er fælles som at læse Harry Potter serien. Derfor er det relevant at undersøge gruppedynamikker i en folkeskole som forsøgsgruppe, hvor den første Harry Potter bog bliver læst og gennemgået i danskundervisningen. Måden dette kan undersøges på er ved at tage udgangspunkt i bogens værdier og budskaber, og observere hvordan de indfinder sig i klassekulturen. Gennem observationer, interviews og andet kvalitativt data undersøges, hvordan gruppedynamikkerne ændres under læseforløbet, og forsøget sammenholdes med en tilsvarende klasse, der ikke læser Harry Potter, for at understøtte kausaliteten. |
| Projekttitel: | Forholdet mellem Asien og Vesten – den teknologiske afhængighed |
| Navn: | Lars Laugesen |
| Gymnasium: | Aalborg Katedralskole |
| Projektbeskrivelse: | Den konstant frembrusende globalisering, har givet mennesket uanede mængder af muligheder for at omgive sig med teknologi og materielle goder, som har sit ophav i vidt forskellige dele af verden. Alt fra tv’et som hænger på væggen, hvis design er blevet udtænkt i Korea, mens delene er lavet i Kina og batterierne i Indien, til mobiltelefonen som består af flere hundred små skræddersyede dele, der stammer fra helt forskellige steder i verden. I sandhed kan man sige, at det moderne menneske i større grad er afhængig af omverdenen og ikke bare de gængse nationale rammer, man til hverdag befinder sig i. Særligt samarbejdet med asien har været en stor faktor i vesten, og på nogen vis, kan man sige, at der er opstået en vis afhængighed af den store produktionskraft og teknologiske ”knowhow” kontinentet og deres virksomheder besidder. Ser man bare på den sydkoreanske teknologi gigant Samsung, som alene besidder en markedsandel på 18,7 procent af smartphonemarkedet og rangerede nr. 14 på Forbes 2000. Opsigtsvækkende er det også, at Apple – vestens lysende stolthed når det kommer til teknologi – får produceret langt størstedelen af deres komponenter i Asien, bla. bliver processoren i deres nye Iphone X produceret af et Thailandsk firma under navnet TSMC. Et afgørende og supplerende spørgsmål er, hvad der ville ske, hvis vi pludselig udfordrede denne etablerede verdensorden og løsrev os fra den teknologiske afhængighed. Er dette overhovedet muligt? Med Trumps storstilede handelskrig under opsejling og Huawei i både medierne og sikkerhedstjenesternes søgelys, kunne en vestlig verden uden asiatiske teknologier og goder i nogen grad blive en realitet. Dertil kommer spørgsmålene: Hvor meget af den teknologi og velstand vi i dag omgiver os med i vesten, er afhængig af samarbejdet med asien? Hvordan påvirker dette rollerne, som henholdsvis vesten og asien tager? Og hvad er farerne ved denne afhængighed? Dette kunne jeg rigtig godt tænke mig at undersøge, idet det er noget, som potentielt får står indflydelse på det verdensbillede, vi til daglig befinder os i. På samme tid er det også en fordybelse indenfor fænomenet globalisering, som vi som unge konstant hører og skal forholde os til. Personligt har jeg en stor interesse indenfor samfundsfag, teknologi, økonomi og international politik, og følger ihærdigt med på diverse medier. Denne interesse er især bundet i tanken om, at disse fire områder hver især har en enorm indflydelse på den verden vi lever i, og er noget vi konstant skal tage stilling til. Desuden er jeg også en stor tænker, som ofte kan falde hen i endeløse tankeeksperimenter, og jeg elsker at overveje og tænke over de store spørgsmål, som påvirker os alle. Dermed ser jeg forskerespirer som en enestående mulighed for at aktivt at beskæftige mig med sådanne problemstillinger, og samtidigt lære en masse – både fagligt og socialt. Projektet skal foreløbigt baseres på en masse forskning, undersøgelser og statistikker som gennem systematisk analyse og sammenligning, skal hjælpe med at danne et sammenhængende billede over relationerne mellem vesten og Asien med særligt fokus på den teknologiske afhængighed og dertilhørende økonomiske, politiske og sikkerhedsmæssige spørgsmål. |
| Projekttitel: | Formidlerens indflydelse på individers politiske holdning vedrørende dansk konkurrenceevne og økonomi |
| Navn: | Cecilie Ring Westergaard |
| Gymnasium: | Køge HHX |
| Projektbeskrivelse: | Vi bliver alle påvirket af hinanden. Som børn bliver vores verdenssyn formet af vores forældre og familien, samt andre vigtige personer i vores liv som lærere og venner. Relationerne sætter dybe spor, og er en af de største faktorer for individers senere politiske synspunkt. Men når de letpåvirkelige børn bliver voksne mennesker, bliver tilbøjeligheden til at ændre sin synspunkt straks mindre; især inden for politiske diskussioner vil man nødigt ses som uvidende eller at modparten er bedre informeret og mere fornuftig end sig selv. Samtidig ønsker begge parter i en sådan interaktion at få modparten til at tilslutte sig deres synspunkt. Denne problemstilling er interessant og jeg vil i relation til denne undersøge om man i den nuværende samfundssituation, hvor der er en lille chance for en ændring af holdning hos et individ, kan ændre et individs holdning og i hvilken grad? Og hvilken rolle spiller formidleren/modparten? Formidlerens rolle er uden tvivl essentiel for forståelsen og meningsdannelsen for individer, og jeg vil derfor undersøge om der er en større villighed til at ændre mening hos den gennemsnitlige dansker ved forskellige formidlere, specifikt variablerne køn og alder. Er det mere sandsynligt at individers mening vil ændre sig en hvis ung kvinde eller en ældre mand er formidleren? Dette projekt vil specifikt undersøge påvirkningen af formidleren inden for emnet dansk konkurrenceevne og økonomi. Disse to emner er tæt knyttet til politiske ideologier, men er enkeltstående og modsat andre socialpolitiske emner, muligt at måle og beregne hvad ændringer vil betyde for samfundet. Det er især relevant da emnerne er en essentiel del af politik, men noget vælgere typisk ser som sekundært til de værdipolitiske emner. Undersøgelsen vil arbejde ud fra hypotesen at individers viden om konkurrenceevnen og dens faktorer er relativt lille, men at de stadig har en holdning til emnet. Derfor vil det blive interessant at se om forskellige testpersoner ændrer deres synspunkt hvis de bliver præsenteret for mere faglig viden. For at få et fyldestgørende svar på problemstillingen vil jeg gøre brug af en kvalitativ metode som stikprøve, ud fra de to største modsætninger; ung kvinde og ældre mand. Valget er baseret på at det kan forventes at den største variation vil være imellem disse to yderpunkter. Herfra vil jeg lave et manuskript som de to formidlere skal fremlægge for en lille gruppe af gennemsnitlige danskere på to forskellige tidspunkter, så de hører det samme oplæg to gange. Både før og efter oplæggene vil de blive interviewet omkring deres politiske holdninger og viden om emnet. Efter vil de bliver udspurgt om hvilken formidler var mere overbevisende og hvorfor. Jeg vil sammenligne resultaterne og på baggrund af udtalelserne, undersøge hvad der gjorde at denne formidler var mere troværdig, samt se om resultaterne er ens for alle testpersoner eller om der er andre faktorer ud over køn og alder som skal tages hensyn til. For at muliggøre dette projekt ønsker at tage kontakt til en ekspert inden for konkurrenceevne for at sikre oplæggets korrekthed, samt en forsker med speciale inden for formidling. |
| Projekttitel: | Gymnasieelevers rygevaner |
| Navn: | Jonas Kjar-Levin |
| Gymnasium: | Gl. Hellerup Gymnasium |
| Projektbeskrivelse: | Der er stigende tendens til rygning i blandt unge danske gymnasieelever – og det er et problem, ikke bare for den enkelte, men også for samfundet. Rygere, der starter med at ryge i en ung alder, er i større risiko for afhængighed og på senere tidspunkt at blive ramt af rygningsrelaterede sygdomme. De har udsigt til forkortet levealder og forringelse af livskvalitet senere i livet. Ca. 14.000 danskere dør om året, hvilket gør rygning til den største enkelstående dræber i Danmark. Udover den etiske debat om et sundt og godt samfund, er rygning også en stor økonomisk omkostning for sundhedssektoren og dermed også for samfundet. Et tal der når helt op på ca. 24 milliarder. Forældre, organisationer og staten har forgæves forsøgt at standse udviklingen ved b.la. omfattende informationskampagner, rygningsforbud og trusler om stigende cigaretpriser. Men det har tilsyneladende ingen påvirkning på de unge. Jeg vil i dette projekt undersøge unges begrundelser for rygning. Hvordan socialstatus og miljø påvirker deres rygevaner? Hvorfor rygning er blevet en central del af sociale aktiviteter? Derudover vil jeg se nærmere på, hvilken påvirkning statens rolle har. Har statens indblanding ved eksempelvis oplysningskampagner en positiv eller negativ effekt? Hvor stor en belastning er rygning på samfundet, og hvad er dets rolle for at løse problematikken? Hvilke sociale normer, fra samfundet side, er forbundet til rygning og hvilken påvirkning har de? Dette leder frem til følgende problemformulering; Hvorfor ryger unge på trods af samfundets konstante påmindelser om de fatale konsekvenser ved rygning? Jeg vil undersøge denne problemformulering vha. en grundig undersøgelse af min egen sociale omgangskreds på mit gymnasium. Jeg vil udføre interviews af mine rygende gymnasiebekendtskaber og vil ydermere reflektere over mine egne rygevaner. Jeg vil igennem kvalificerede eksperter og politikere kigge på grundlaget og motivationen bag rygning, samt understøtte deres udsagn med relevante kilder. Jeg vil med dette projekt opsøge svaret på, hvad der får unge til at gå mod strømmen på trods af de langvarige konsekvenser vores handlinger kan have. |
| Projekttitel: | Hvad er grundene til, at nogle folkeskoleklasser (indskoling+mellemtrin) døjer med meget larm i undervisningen, og hvordan kommes dette til livs? |
| Navn: | Helena Trap |
| Gymnasium: | Frederiksværk Gymnasium |
| Projektbeskrivelse: | Jeg ønsker at undersøge hvorfor nogle klasser i folkeskolen døjer med meget larm i undervisningen. Det er meget problematisk for læringen, og derfor mener jeg at det er et problem, som er vigtigt at komme til livs. Da jeg gik i folkeskole, havde min klasse mange problemer med larm. Der var tydeligt nogle elever der havde sværere ved at sidde stille, ift. andre - og dette gjorde undervisningen problematisk for alle. Desuden skiftede min lillebror skole og klasse i sommers, da hans tidligere klasse var utrolig urolig. Nu går han på en privatskole, hvor de desuden benytter andre metoder end i folkeskolen. Problemet med larm og uroligheder er desuden mindsket utrolig meget i denne klasse. Jeg har derfor flere personlige tanker og følelser indenfor dette emne. Spørgsmål er så, hvordan får man bugt med denne larm, og hvad er muligt at gøre? Jeg har en hypotese om, at motion og musik kan hjælpe på mindre larm, samt mere koncentration. Ikke at man skal sidde og høre rock og dødsmetal i danskundervisningen, men at man hører noget beroligende, mens der fx laves individuelle opgaver i undervisningen. Det var specielt denne form for undervisning, som var utrolig svært for flere elever i min folkeskoleklasse. Den måde jeg vil inddrage musik og motion på, er dans. Jeg vil se om dans inden dagens undervisningen går i gang, vil hjælpe på mere ro og fordybelse. Jeg har nemlig danset siden 9-årsalderen, samt spillet klaver siden jeg var 8. Dog vil jeg ikke lave feltundersøgelse med klaver, men at undersøge om bevægelse og rytmik om morgenen kunne have en positiv effekt på læringen i løbet af dagen. Altså tage ud og danse med børnene om morgenen, og se om det har positiv effekt, sammenlignet med en uge hvor de ikke bevæger sig rytmisk om morgenen. Desuden har Sverige haft meget fokus på dette emne, og måske kunne Danmark lære noget fra deres naboland? Hvad har Sverige gjort, som har været effektivt? Jeg vil derfor også kigge Sveriges metoder og idéer. Jeg kunne godt tænke mig en forsker, som har fokus på netop larm i folkeskolen, eller en forsker som har fokus på børn og unge, som måske lider af ikke at kunne sidde stille. Jeg har derfor en tanke om at skrive til Danmarks Pædagogiske Universitet, og høre om der er en person der vil hjælpe mig med mit projekt. Det vil sige, at jeg både vil indhente min viden fra undersøgelser, som jeg selv har lavet ude på en folkeskole, tale med min forsker (og andre der har fokus på mit emne), samt inddrage relevant forskning på området. Jeg glæder mig til at komme i gang, og til at møde andre unge, som også er del af forskerspirer projektet! |
| Projekttitel: | Hvad er sammenhængen mellem AAE(african-american english)sprogets ordvalg og identitet i indgruppen og hvordan forstås det af udgruppen? |
| Navn: | Stina Maria Cramer Søndergaard |
| Gymnasium: | Frederiksborg Gymnasium HF |
| Projektbeskrivelse: | Som forskerspirer vil jeg gerne beskæftige mig med emnet african-american english, også kaldet ”black english”. Jeg vil gerne finde ud af hvordan denne specifikke form for engelsk forstås både af folk inde i sproget og udefra, altså hvad sammenhængen er mellem ordvalg og identiteten, ved hjælp af sprogpsykologien og socialpsykologien. Min nabo er afro-amerikaner han flyttede til Danmark da han blev gift med sin danske kone. Han var sociologisk professor i USA og har derfor et stort kendskab til ’gadesproget’ i USA. Da jeg snakkede med ham første gang, blev min interesse med det samme fanget. Han fortalte mig en del om alle de ord i ”black english” som stammer fra afrikansk og hvordan slang i sproget er meget anderledes. Jeg kom derfor til at tænke på hvordan sproget har udviklet sig siden slaverne og hvordan mange ser sproget som grammatisk forkert selvom det har fået status som et sprog for sig selv, nøjagtig ligesom australsk eller skotsk. Jeg vil gerne kigge nærmere på slang i AAE og ordvalg og hvordan disse kan give et indblik i identiteten som sort på gaden i USA. Jeg har hørt ordet, sprogpsykologi før, men har aldrig rigtig sat mig ind i det, før for nylig hvor jeg fandt ud af, at det kan give mig svarerne på mine spørgsmål omkring AAE. Mine faglige kompetencer går på, at jeg har psykologi på C, men har hævet det til B og at jeg derudover har engelsk A. I Psykologi har vi lige haft et helt forløb om socialpsykologi, identitet og udviklingen af denne. Derudover har jeg læst så meget som jeg kunne om emnet, siden min nabo fortalte mig om det for 2 år siden. Der er forskellige spørgsmål som kunne være interessante at finde svar på er: 1) Hvad er den sorte amerikaners identitet? 2) Hvilket ordvalg har de fleste sorte amerikanere på gaden? 3) Hvad er ind-gruppen og ud-gruppen, og hvilket sprog er ’tilladt’ i de forskellige grupper? (i dette tilfælde tænker jeg på fx ordet ’nigger’ som er tilladt at bruge i indgruppen men ikke tilladt at bruge af udgruppen) 4) Hvorvidt der, som i sprogpsykologien, er en reel sammenhæng mellem identitet og sprog. Til at starte projektet med tænker jeg at inddrage en sprogpsykolog og/eller sprogpsykologiske metoder og undersøge noget lingvistisk i forhold til AAE, som fx Saussures 3 begreber diakroni, synkroni og parole. Derudover kan jeg bruge diskurspsykologiske metoder som fx analyse af en hverdagssamtale blandt venner og familie kontra samtaler med folk man ikke kender og derfra se hvordan de, der snakker AAE opfører sig i ind- og udgrupperne og hvilket slags ’slang’ de bruger hvor og hvornår. I denne sammenhæng er John Searl’s sproghandlingsteorier (fx de indirekte sproghandlinger) også ret relevante. Jeg tænker også at inddrage noget Giddens og Freud da disse er psykologer inde for undersøgelsen af identiteten, deres metoder kan bruges til at forklare kompleksiteten i identiteten. Derudover havde jeg også tænkt på at kigge en smule på Bourdieus habitusbegreb. Altså kan jeg analysere den slags slang der bruges i hverdagen og ved at analysere fx interviews og se dokumentarer som fx The Blacks in America, og med disse metoder og forskere i baghovedet, kan man finde ud af hvor og hvornår hvilket slags sprog er ’tilladt’ inden for AAE. |
| Projekttitel: | Hvordan påvirker de store indtag af alkohol unge under uddannelse |
| Navn: | Victor Byskou |
| Gymnasium: | Skanderborg-Odder Center for Uddannelse |
| Projektbeskrivelse: | ”WHO: Danske unge drikker mest alkohol af alle unge i Europa” Lyder overskriften på en 2 år gammel artikel fra DR. Dette er noget en stor gruppe danskere vil juble over at høre. Men hvilke konsekvenser har alkoholen for vores indlæring, at vi under uddannelse drikker så store mængder af alkohol. Flere unge synes at drukkulturen, alkohol og byture fylder for meget i forhold til studiet. En undersøgelse fra kampagnen ”fuld af liv” viser at en tredjedel af alle 15-25-årige der går på en ungdomsuddannelse eller videregående uddannelse, synes at alkohol fylder for meget på deres uddannelse eller studie. 8 pct. mener, at det fylder alt for meget, mens 22 pct. mener, at det fylder lidt for meget. Ikke nok med at alkoholvanerne fylder for meget, så påvirker det også vores hukommelse og dermed indlæringsevne negativt. Især os unge er meget sårbare overfor alkoholen og dens gift. Jeg kunne med mit forskningsprojekt godt tænke mig at finde ud af hvorfor vi begynder i sådan en ung alder, og hvem der påvirker os. Der har i mange år kørt diverse kampagner om problemet med vores alkoholproblem, selvom at disse har skærpet forbruget, er det stadigvæk et problem og vi er stadigvæk dem i Europa der har flest drikkende unge mennesker. Spørgsmålet bliver snart om der er noget at gøre, og hvor slemme konsekvenserne er. |
| Projekttitel: | Hvordan påvirker præstationskulturen unge i dag? |
| Navn: | Jeanette RInder Knudgaard |
| Gymnasium: | Skanderborg-Odder Center for Uddannelse |
| Projektbeskrivelse: | I de seneste år har der været en skærpet opmærksomhed på præstationskulturen i Danmark. Studerende oplever påvirkningen af de høje forventninger, der bliver stillet til dem i uddannelsesmæssige sammenhænge. Dertil kan siges, at denne præstationskultur har skabt en nulfejlskultur, hvor eleverne er bange for at fejle, da dette kan have stor betydning for deres karakter samt fremtid. Processen i læring er kommet dertil hvor eleverne fokuserer mere på at opnå et bestemt resultat, som læreren ønsker i stedet for at være innovative, lave fejl og lære af læringsprocessen. Min inspiration til dette forskningsprojekt kommer fra henholdsvis engelsk og psykologi, hvor problematikken er blevet præsenteret i undervisningen. Endvidere kom interessen fra personlige erfaringer i forhold til, hvordan præstationskulturen og nulfejlskulturen har haft indvirkning på mig. Jeg ønsker gennem dette projekt at bestræbe mig på at finde ud af, hvordan frygten for at fejle påvirker unge og hvilke konsekvenser, det kan få for de unge i fremtiden. Derudover vil jeg undersøge, om denne præstationskultur samt nulfejlskultur hæmmer vejen til læring, samt hvilken påvirkning og udvikling presset giver de unge studerende i undervisningsmæssige sammenhænge. Samtidig vil jeg undersøge, hvordan motivationen bliver påvirket, når man bliver presset til at præstere. Min baggrund for udførelsen af forskningsprojektet er den psykologiske vinkel, jeg har tilegnet mig på HHX gennem engelsk og psykologi. Primært til det være metoder fra psykologi, der danner baggrund for projektet. Nogle af informationerne samt metoder er jeg ikke bekendt med på nuværende tidspunkt. Derfor vil jeg understøtte mit projekt med resultater fra nationale og internationale studier samt en forskerkontakt med interesse for området. |
| Projekttitel: | Hvordan påvirker skændselsords tilråb en atlet under en sportslig præstation? |
| Navn: | Katrina Lucy Thorslund |
| Gymnasium: | Odense Katedralskole |
| Projektbeskrivelse: | Hvordan påvirker skændselsords tilråb en atlet under en sportslig præstation? Spørgsmålet i sig selv finder jeg interessant, da jeg selv dyrker sport på højt plan med mange tilskuere og tilråb. Jeg har derfor selv været udsat for hårde bemærkninger under kampens hede. Aldrig har jeg dog selv, været ude for stødende tilråb eller lignende. Hårde opstande har jeg personligt altid set som en del af spillet. Hvorfor den konkurrerende sport og tilråb flettes sammen ligeså i atmosfæren. Dog, ændrede jeg holdning, da jeg for første gang hørte om Victor Fischers oplevelse med homofobiske tilråb under fodboldkampen OB vs FCK den 7. april 2019. De gentagende homofobiske, forkastelige skrål som OB’s fans ytrede sig mod Victor Fischer, var uvirkelige. Han udtalte selv efterfølgende, ”De prøvede at få en reaktion ud af mig, og det gjorde de”. Dette er byggestenene, hvorfor jeg vil undersøge påvirkningen af sportsudøvere ved f.eks. homofobiske, racistiske eller foragtelige tilråb. Et andet spørgsmål, kan her være om, hvilken påvirkning disse tordentaler har på den egentlige sportslig præstation, når man, som individuel idrætsudøver hører disse ord. Påvirker dette mon atleten til at blive, mere angrebslysten? Mindre aggressiv? Ellers præsterer personen bedre under kampen? Måske bliver udøveren frustreret og ilde til mode over det, at miste koncentrationen om selve sporten? Der er mange spekulationer omkring, hvad der kan ske i dette scenarie, og derfor vil jeg personligt undersøge, hvilke psykologiske konsekvenser det har på de ramte atleter. Gennem en række test og forsøg med berørte sportsudøvere, vil jeg derfor undersøge og lede efter svar til disse nævnte spørgsmål. Bl.a. vil disse atleter udsættes for prøver, hvor udøverens sportslige præstation er vurderet med både ubehagelige tilråb og uden, for at vurdere om dette er et egentligt problem. Jeg vil derudover tage kontakt til fagfolk, (eksperter), og til de forskellige atleter, hvor undersøgelser kan optages. Grunden til, at stille spørgsmål ved emnet, er til dels for at udfordre mine egne tanker, men mest væsentligt for at skabe opmærksomhed på problemet. Enden på dette spørgsmål har min fulde opmærksomhed, derfor er målet i sidste ende, at undersøge, hvorvidt tilråb af uvorne ord påvirker en atlet under en sportslig præstation. Grundet emnet, vil jeg orientere mig med psykologer indenfor feltet, da de kan hjælpe mig med at forstå, hvad der sker psykisk, når sådan en situation opstår. Ved hjælp af min forskerkontakt vil jeg repetere op på emnet og forhåbentlig komme til en konklusion omkring hvorvidt skændselsords tilråb påvirker en atlet under en sportslig præstation. |
| Projekttitel: | Hvordan sikres et oplyst demokrati i den senmoderne verden? |
| Navn: | Emilie Gammelgård Jørgensen |
| Gymnasium: | Rosborg Gymnasium HF |
| Projektbeskrivelse: | Demokratiet udgør en af de helt afgørende byggesten for den verden, vi lever i i dag. I mange lande, særligt vestlige, opfattes demokratiet som noget af det allervigtigste, og mange anser det som en vigtig prioritet at fremme og vedligeholde demokratiet verden over – det opfattes kort og godt som en af de vigtigste forudsætninger for et lige og ordentligt samfund. Men hvor demokratiet måske tidligere mest af alt har været truet af folk, der mente, at stemmeret ikke burde være en selvfølge for alle, så er demokratiet i det senmoderne samfund udsat på en helt anden måde. For hvad er forudsætningerne for et sundt og velfungerende demokrati? Kan demokrati være skadeligt, hvis borgerne ikke er oplyste? Der viser sig flere og flere eksempler på, at folk træffer vigtige politiske beslutninger baseret på oplysninger, der efterfølgende viste sig ikke at være faktuelle. Eksempler på dette er leave-kampagner op til Brexit-afstemningen, der byggede på falske informationer og misbrug af tal, eller Donald Trump der vandt præsidentvalget i 2016 på trods af at mange af hans udsagn før og under valgkampen viste sig enten at være falske eller fordrejede. At borgerne er oplyste er en af de vigtigste forudsætninger for et velfungerende demokrati. Derfor kunne jeg godt tænke mig at undersøge og forske indenfor problemstillingen ”hvordan sikrer man et oplyst demokrati” med fokus på borgerens rolle og væsentlighed – et emne, jeg i denne tid mener er dybt relevant og afgørende for i hvilken retning, vores samfund vil bevæge sig. Som stor fortaler for demokrati, er det for mig essentielt, at alle borgere er faktuelt oplyste af objektive nyhedskilder, da jeg er overbevist om, at de bedste valg træffes, når man er ordentligt oplyst – særligt når det er vigtige valg, der får konsekvenser for mange mennesker – både nu og i fremtiden. Derfor ville jeg gerne undersøge om man kan sikre et oplyst demokrati og hvordan dette ville kunne tage sig ud. Som gymnasieelev med samfundsfag og engelsk på højniveau, der samtidigt har en stor interesse for politik, samfundsstrukturer og -problematikker og ofte deltager i debatter og lokalpolitik, vil dette være et emne, jeg føler, at jeg med fagligt overskud og iver kan tilgå og undersøge. Jeg forestiller mig, at forskningen kan vinkles på flere forskellige måder, og at der både kan foretages kvalitative og særligt kvantitative undersøgelser med afsæt i eksisterende samfundsfaglige teorier om bl.a. populisme, sociologi og det senmoderne samfund, samt filosofiske tilgange til demokratiet og danskfaglig retorik. Som hjælp i processen forestiller jeg mig at finde eksperter indenfor området, der kan hjælpe mig på vej på forskningsområdet, så jeg bedre kan danne mig overblik over, hvilke områder, der kunne være relevante at undersøge. |
| Projekttitel: | Hvorfor personer med dyssocial personlighedsstruktur ikke har samme emotionelle respons som ”normale” personer -med et neurologisk fokus på hvad der sker i deres hjerne. |
| Navn: | Maria d’Esposito |
| Gymnasium: | Sønderborg Statsskole |
| Projektbeskrivelse: | Hvad sker der i hjernen på en person med dyssocial personlighedsstruktur hvis en baby græder? Der er igennem årene bl.a. via medierne blevet skabt et bestemt billede af personer der har dyssocial personlighedsstruktur, også kendt som psykopati. Alle kender efterhånden til de personlighedstræk der hører psykopater til såsom manipulation, utilregnelighed, overfladisk charme og manglende respekt for sociale normer. Jeg blev interesseret i psykopaters uforudsigelige natur og handlinger da jeg så en dokumentar der omhandlede børn der havde fået konstateret dyssocial personlighedsstruktur. Jeg begyndte derefter at interessere mig for hvorfor en psykopat agerer som han eller hun gør. Jeg vil gerne finde ud af hvordan hjernen fungerer på personer der lider af dyssocial personlighedsstruktur, med særligt fokus på hvorfor de ikke har samme emotionelle respons som ”normale” mennesker. Forskning har vist at personer der har denne psykiske lidelse ikke har empati, men hvorfor? Er der en neurologisk forklaring på dette, og deres adfærd generelt? Og hvis der er, hvilken? Da jeg siden jeg var 14 har haft en interesse for emnet, har jeg igennem årene læst mange artikler og set forskellige dokumentarer med særlig fokus på dyssocial personlighedsstruktur. Den viden jeg indtil nu har opbygget, har styrket min interesse for at gå endnu dybere ind i emnet. Jeg valgte at gå på den naturfaglige linje med bioteknologi som linjefag netop på grund af denne interesse, og mit ønske om at blive uddannet til psykiater. Skulle muligheden byde sig, ville jeg meget gerne i fremtiden forske i hvordan hjernen fungerer hos en person der har fået konstateret dyssocial personlighedsstruktur. I dette projekt vil jeg arbejde med afsæt i forskningsartikler skrevet af fagpersoner inden for emnet. Derudover inddrages dokumentarer fra pålidelige kilder med videnskabeligt bevismateriale der bakker op om relevante teorier og/eller udsagn. Som forsker kontakt tænker jeg en psykiater med erfaring indenfor emnet. Jeg vil sparre med min forsker kontakt, og få dennes akademiske vinkel på mine kilder, mine overvejelser og teorier samt mit projekts opbygning. |
| Projekttitel: | Hvorfor vil en større grad af økonomisk omfordeling, ikke resultere i en lykkeligere befolkning? |
| Navn: | Mads Sofus Søe Sørensen |
| Gymnasium: | Skanderborg-Odder Center for Uddannelse |
| Projektbeskrivelse: | Politiske diskussioner omhandler ofte spørgsmålet om et ligere økonomisk samfund. Det bliver ofte nævnt, at samfundet, ved hjælp af en større grad af økonomisk omfordeling, vil opnå en lykkeligere befolkning. Til trods for denne overbevisning, viser empirisk evidens, at der ikke er en korrelation mellem hvor økonomisk lige en samfund er, og hvor lykkeligt et samfund er. Hvis dette skulle være sandt, burde der være en direkte forbindelse mellem de to variable. Dog kan det ses på empiriske data, at en højere Gini koffeinet, ikke nødvendigvis betyder, at et land er lykkeligere. Lykkeforskere har identificeret en række faktorer som har betydning for menneskets grad af lykke. Evidensen på dette områder viser, at ligere lande ikke er rigere på de faktorer, som har direkte indflydelse på graden af lykke. Derfor holder hypotesen om, at ligere lande også er lykkeligere lande, ikke stik. Men hvorfor? Hvorfor er det ikke sådan? Burde en større grad af omfordeling ikke resultere i en lykkeligere befolkning? Problemet er, at der ikke er blevet foretaget dybgående forskning i dette netop dette spørgsmål. Jeg vil i dette forskerspire projekt forsøge at komme nærmere på, hvad årsagen til, at der ikke er en korrelation mellem de to variable (graden af lykke, og hvor lige et samfund er). Jeg vil forsøge at lave et oplæg til, hvordan dette spørgsmål eventuelt kunne undersøges, og dermed forsøge at blive besvaret. Det vil jeg gøre ved, at fremstille nogle forskellige teorier, som evt. kunne bidrage til besvarelsen af spørgsmålet. Derudover vil jeg benytte økonomiske instrumenter, såvel som analyse af købsadfærd til evt. at finde forklaringer på spørgsmålet. |
| Projekttitel: | Håndteringen af hooligans |
| Navn: | Sylvester C. Damsted |
| Gymnasium: | Frederiksværk Gymnasium |
| Projektbeskrivelse: | Fodbold og håndbolden har en stor plads i manges hjerter over hele verden. Dog er fodboldkulturen præget af en mindre gruppe mennesker, som tilsyneladende opsøger vold og fremprovokerer slagsmål fremfor, at udvise interesse for spillet på banen. Min interesse for emnet stammer fra en dokumentarserie, der hedder Krimi5, som omhandlede hooligans- og fanvold. Her blev vist scener, hvor der opstod ret heftige kampe mellem 2 fangrupper, som brugte metalrør og knytnæver, og kastede golfbolde mod politiet. Det undrede mig, at nogle personer sandsynligvis tager ud for at slås til en fodboldkamp. Vold blandt fodboldgrupperinger er ikke nyt. Det er meget udbredt blandt mange fodboldklubber i store dele af verden, blandt andet: England, Italien og Rusland. Som er kendt for at have de voldeligste fangrupperinger, ofte kaldet ”firms”. Antallet af medlemmer som tager del i de her ”firms” er ukendt, så ingen ved reelt hvor mange der tager del i de her slagsmål. Når man hører om hooligans i Danmark, er det ofte i forbindelse med FCK, Brøndby IF eller AGF. Her er politiet ofte tilstede i kampuniformer med hunde, stave og specielle køretøjer. Politiet er altså forberedte til konfrontationer med de her fangrupperinger. Man ville aldrig se lign tilfælde til Odenses damehold i hallen trods, at håndbolden er blevet en mere fysisk og hårdere sport de seneste år. Det ved jeg af erfaring, fordi jeg selv spiller håndbold og har gjort det i flere år. Jeg kender derfor til miljøet i en håndboldhal og har aldrig set eller hørt om sådanne episoder. I min verden burde fodbold være en familiefest for alle, ligesom håndbolden. Jeg opfatter det desuden som et samfundsmæssigt problem, hver gang fodboldfans er oppe og slås. Fordi det har store omkostninger for det offentlige retssystem og politiet. Samtidig går det ud over stadions, gader og offentlige transport mm. som bliver udsat for hærværk og ødelæggelser. Vigtigst af alt går det ud over uskyldige mennesker og roligans, som bare vil feste og hygge sig med en god fodboldkamp. Mine overvejelser indtil nu har hovedsageligt været at snakke med nogle eksperter indenfor hooliganisme og fankultur. Her har jeg læst om Jonas Havelund der har haft Fil. Lic, Fil.lic fra Syddansk Universitet som har forsket i hooliganisme i Danmark. Jeg vil undersøge om der er hooligangrupper i håndboldverdenen i Danmark. Ligeledes undersøge om man eventuelt kan bruge nogle af de metoder/strategier, som bliver brugt til håndboldkampe og føre over til fodbolden for at undgå slåskampe mellem fangrupperinger, som man ser på tv. I forhold til brug af metoder, vil jeg bruge kvalitativ og kvantitativ metode og opstilling af hypoteser. Derudover vil der formentlig indgå statistik, teori, komparativ metode, epistemologisk subjektivitet og objektivitet. |
| Projekttitel: | Kognitive biases og heuristik i den mundtlige karaktergivning på gymnasialt niveau. |
| Navn: | Victor Bjerrum |
| Gymnasium: | Risskov Gymnasium |
| Projektbeskrivelse: | Den mundtlig karakter har i mange år været en karakter, som har været omringet af en stor del mystik for unge studerende. Det er i mange tilfælde svært at afkode hvilket parametre der kigges på og dermed også hvilken en karakter man kommer til at få. Er det muligt at manipulere sig til en højere karakter ved at påvirke de kognitive biases som ethvert menneske, og dermed også gymnasielærere besidder? Hvilke former for heuristik benytter lærere sig af i den mundtlige karakter? Og er det muligt at konstruere en opskrift til at få den højest mulige karakter ved at “nudge” lærere i ens ønskede retning? Flere studier i kognitive biases har påvist hvordan eksperter inden for et givent område systematisk begår fejl, fordi deres dømmekraft bliver påvirket rent psykologisk. En af disse studier påviste hvordan læger fejldiagnosticerede patienter på grund af “confirmation bias” og “availability bias”. På samme måde må lærere som er eksperter indenfor deres felt også lave fejl en gang imellem og så at sige “fejldiagnosticere” en elev med en forkert karakter. Selvom det at teste lærers biases ikke gælder liv og død som i tilfældet med lægerne, er det stadig interessant at forske i. Det er interessant da man kunne nå frem til et mere fair og strømlinet karaktergivning system, såfremt man kunne finde frem til de underbevidste biases og eliminere dem. Flere skoler er blandt andet allerede begyndt med at gøre elevers besvarelser anonyme når de aflevere en opgave hvilket viser at der er et reelt problem som skal forskes i. I dette forskningsprojekt vil jeg inddrage min viden om kvantitativ analyse fra samfundsfag som jeg har på A-niveau, samt min viden om psykologi som jeg har tilegnet mig gennem bøger, som specielt har omhandlet kognitive biases. Disse bøger er mest baseret på forskningen udført af de to Israelske psykologer Amos Tversky og Daniel Kahneman, som har forsket i og påvist de mest normale kognitive biases som vi kan se i dagens samfund. Forskningsprojektet skal påvise at der systematisk sker fejl i den mundtlige bedømmelse af gymnasieelever på baggrund af underbevidste biases. Projektet skal understøttes af tidligere forskning i kognitive biases og af forskere inden for psykologien og den kognitive videnskab. Disse forskere skal være med til at sikre at forsøget er professionelt opsat i henhold til de faglige spilleregler inden for hvert af de to felter af forskning. Jeg vil benytte mig af den kvantitative metode inden for samfundsfag, til at analysere det kvantitative empiri jeg benytter mig af fra diverse forrige forskningsprojekter om biases. Forskningen skal i sig selv bestå af en række psykologiske forsøg som tester hvilke kognitive biases, som er i spil inden for en karaktergivning, og hvordan man eventuelt kan manipulere med disse og dermed opnå en højere karakter. Håbet er at dette forskningsprojekt vil påvise at der eksistere kognitive biases i den mundtlige karaktergivning, som man dermed kan gøre noget ved, og lave systemet om så der kommer så få biases i spil som muligt. |
| Projekttitel: | Lykkebegrebets rolle hos unge |
| Navn: | Frederikke Røn Nielsen |
| Gymnasium: | Odense Katedralskole |
| Projektbeskrivelse: | I mit projekt vil jeg undersøge årsagerne til det dalende antal af unge, der føler sig lykkelige. Jeg vil undersøge, hvilken sammenhæng der er mellem velvære og prioriteringen af lykke, hvor jeg herunder først vil afklare hvor stor en rolle lykkebegrebet tillægges af de unge i dag. Jeg ønsker at undersøge netop dette emne med formålet om at kunne standse det stigende antal af unge, der får depression og angst. Fremprovokeres disse psykiske lidelser af en forvrængning af lykkebegrebet, som de sociale medier skaber? I forbindelse med de sociale medier vil jeg inddrage teoretikere, som fx Goffmann og Meyrowitz. Gavner eller skader det øget forbrug af de sociale medier mennesket? Skaber forbruget distance mellem mennesker i stedet for at bringe dem sammen? I så fald at dette er tilfælde, hvilken indflydelse har den manglende menneskelige relation så på individets lykkefølelse? Er de psykiske lidelser snarere et produkt af det meget privilegeret og velstående udgangspunkt, unge har i dag? Stiller de sig selv de eksistentielle spørgsmål i en for tidlig alder, og leder dette til en så høj grad af utilfredshed og mistrivsel, at det er det, der skildres i statistikkerne? Hvilken rolle spiller konkurrence-/præstationssamfundet? Bliver der stillet for høje krav, eller er det den unge, der har urealiserbare ambitioner? Her vil jeg benytte mig af filosof Svend Brinkmanns analyse og observationer af nutidens samfund og hvilke udfordringer, det står overfor. Lykkedefinitionen findes i mange afskygninger, men gentagende ser vi, at der i høj grad sættes lighedstegn mellem lykke og perfektion – det er kun muligt at være lykkelig og tilfreds, når man er uden mangler. Er denne stræben og higen efter det i virkeligheden uopnåelige en motivation for de unge eller blot et benspænd? Jeg vil i mit projekt prøve at besvare flest mulige af disse spørgsmål og forhåbentlig nå frem til en række af årsager, der kan hjælpe unge med at få etableret et mere stabilt fundament, så man undgår at se unge velfungerende mennesker udvikle sygdomme, der kan give dem livslange men. Jeg er uden tvivl overbevidst om, at jeg ville få det mest virkeligsnære resultat ved at lave både kvalitativ og kvantitativ undersøgelser med unge samt observere unge og deres adfærd samt ved at inddrage samfundsfaglige teorier som blandt andet anerkendelsesteorier. |
| Projekttitel: | Mindfulness |
| Navn: | Siqi Mai Pedersen |
| Gymnasium: | Frederiksværk Gymnasium |
| Projektbeskrivelse: | Flere studier viser, at Mindfulness har en afstressende effekt og det har hjulpet flere på arbejdsmarkedet, men hvorfor er det så ikke integreret i undervisningen i skolen/gymnasiet, for børn og unge som et redskab til at håndtere stressede situationer? Op mod hver fjerde af de unge føler sig stresset. Derfor vil jeg gerne undersøge: - Mindfulness’ psykiske effekt, hvad er det der sker i hjernen? - Har mindfuldness den samme effekt på børn og voksne? - Vil mindfuldness kunne hjælpe til mindske stress og forbedre resultaterne/helbredet for eleverne i skolen/gymnasiet? Jeg blev inspireret af et interview, jeg så i nyhederne på TV2, som handlede om mindfulness’ effekt på stressniveauet på arbejdsmarkedet. Min faglige begrundelse for at gennemføre undersøgelsen er, at jeg selv er gymnasieelev med en stresset hverdag med lektier og fritidsaktiviteter og vil derfor undersøge om stressniveauet kan reduceres udelukkende ved hjælp af mindfulness. Til min forsker kontrakt mener jeg, at Thomas Milsted vil være en relevant forsker. Thomas Milsted har i mere end 15 år været en af landets mest benyttede foredragsholdere indenfor områder som stress, trivsel og arbejdsglæde. Thomas Milsted er tidligere leder af Center for Stress og Trivsel og nu medlem af ”Stresstænketanken” og ”Tænketanken Lighed i Sundhed”, hvor han er med til at udvikle vejen hen mod mere trivsel for medarbejdere, ledere og danskere generelt. Også Lone Fjorback er en interessant kontrakt. Fjorback er overlæge i psykiatri og seniorforsker ved Århus universitetshospital. Hun er uddannet instruktør i mindfulness og gennem hendes evidensbaserede kurser, internationalt certificerede uddannelser og forskning, formidler Lone Fjorback mindfulness. Fjorback har desuden publiceret utallige artikler om mindfulness til børn og voksne. Jeg forestiller mig af lave spørgeskemaer på mit eget gymnasium for at undersøge, i hvor høj grad eleverne er bekendt med stress, herunder foretage interviews (kvalitative undersøgelser) og evt. herunder fokusgruppeinterviews med unge, der dyrker mindfulness og spørge til deres oplevelse af det. Jeg vil hente min empiri i forskningsbaseret viden, så vidt, det er muligt. |
| Projekttitel: | Mændenes syn på abort |
| Navn: | Nicoline Evers-Midjord |
| Gymnasium: | Frederiksværk Gymnasium |
| Projektbeskrivelse: | Igennem mange år har kvinder arbejdet hårdt for ligestilling, men man skal også passe på, at kvindernes ønske om ligestilling ikke undertrykker mænd. Personligt synes jeg selv abort er et interessant emne, og jeg ønsker derfor at vide hvorfor mænd ikke har lige så meget ret som kvinder til at ønske abort. Selvfølgelig er det kvindernes krop der skal igennem en fødsel, men det er lige så meget mandens afkom. Burde dette ikke give manden ret til ikke at skulle betale børnepenge, hvis han fra start af giver udtryk for han ikke ønsker barnet? Her kan der muligvis ske nogle komplikationer, da manden kan sige til kvinden, han ønsker barnet, men så snart barnet kommer til verdenen, lyve og sige, han aldrig har ønsket sig et barn. Hvis manden efterfølgende vælger at forlade kvinden omkring fødsel, kan der her ske påstand mod påstand, og derfor kan manden slippe for at betale børnepenge. Ved at mændene fra start af kan ønske abort, vil der her være mere ligestilling, og mændene vil muligvis få et ekstra ord indført, når det omhandler ønske af barn. Selvfølgelig er det kvinderne der har det sidste ord, da det er deres krop der skal sætte barnet til livs. Her er det etisk korrekt, at kvinden selv vælger om hun vil have barnet eller ej, hvis manden er med på det. Hvis manden derimod ikke ønsker barnet, burde der her ske en ændring i loven, som kan resultere i, at mænd der uønsket bliver far, ikke skal bære denne titel. Jeg tænkte først at man kunne lave nogle spørgeskemaer, så man kunne se hvor udbredt det er, at nogle mænd uønsket bliver fædre. Her kunne man stille spørgsmål som: Kender du en der har fået abort, hvis ja, hvorfor? Kender du en der uønsket har måtte tage sig af et barn? Hvis du pludselig blev far, hvordan ville du så have det hvis du ikke havde et valg? Og flere andre forskellige. Jeg vil også spørge ind til køn, og heraf specificere spørgsmålene, så det sidste spørgsmål kun bliver besvaret af drenge. Som afslutning vil jeg komme med ideer til hvordan mænd har mere juridisk ret til selv at bestemme, uden at det påvirker kvindernes ønsker på en alt for negativ måde. |
| Projekttitel: | Nulvækst – skrækscenarie eller utopi? |
| Navn: | Solbjørg Fangel Mo |
| Gymnasium: | Midtsjællands Gymnasieskoler |
| Projektbeskrivelse: | I 1996 kom økonomen Herman Daly i et interview med følgende udtalelse: ”Økonomisk vækst er det ledemotiv, hele samfundet hænger sammen omkring. Men præcis hvad er det, der vokser? Vi siger altid ”økonomisk” vækst. Hvis du prøver at skrive ”uøkonomisk” vækst på din computer, giver den dig en fejlmelding. Stavefejl eller lignende. Men det er et regulært begreb: Væksten kan være uøkonomisk. Den kan koste mere, end den er værd: En vækst der øger produktionen af dårligdomme hurtigere end produktionen af goder. Akkumulerer skavanker hurtigere end velstand.” Med det samme man begynder at tale om nulvækst, er der nok en del der vil rynke brynene. De fleste af os er så vant til at det handler om at skabe mere vækst, hele tiden. Idéen om vækst er så fuldstændig indoktrineret i mange af os, at det kan virke fuldstændig absurd at diskutere noget andet. Dette synes jeg er utrolig interessant, bl.a. fordi jeg tror mange har svært ved at se hvad alternativet til vækst skulle være. Man har nok ikke et ønske om at gå baglens, at sigte efter negativ vækst. Men hvad så med nulvækst? Så står man vel bare stille, eller hvad? Jeg tror at med tanke på alle de store udfordringer vi står overfor i dagens samfund ift. klimaproblemer osv., så er det på tide at vi begynder at tænke i andre baner og finder nye løsninger. Og for at gøre det, er det muligt at vi kan blive nødt til at gøre op med noget så centralt og afgørende i vores samfundsstruktur som netop idéen om den evige vækst. For er denne overhovedet mulig? Hvordan kan vi indbilde os selv at der i en verden med begrænsede ressourcer, er mulighed for evig vækst? Dette er den type spørgsmål som jeg ønsker at dykke ned i og prøve at finde en forklaring på. Jeg vil hovedsagelig tage udgangspunkt i min samfundsfaglige viden, grundet min studieretning (Samf A, Engelsk A). Jeg forestiller mig at jeg metodemæssigt vil arbejde med at udvikle en form for model (evt. et slags hypotetisk samfund), hvor jeg vil forsøge at give et bud på hvordan et nulvækstsamfund ville kunne komme til at se ud. Hvilke konsekvenser det eventuelt ville kunne få og om det overhovedet er muligt at få et samfund af denne type til at fungere. Ift. eksperter vil det mest oplagte måske være at få fat i en økonom, selv om jeg også har overvejet om det på dette område ville være bedre at tænke lidt ud af boksen, da jeg forestiller mig at mange økonomer nok vil falde indenfor den tidligere nævnte gruppe af mennesker som har svært ved at forestille sig et alternativ til vækst. |
| Projekttitel: | Objektivitet i karaktergivning |
| Navn: | Qiongyin Zhang |
| Gymnasium: | Vordingborg Gymnasium HF |
| Projektbeskrivelse: | Jeg gerne undersøge, hvorvidt der er mangel på objektivitet i karaktergivningen, og om de faglige mål og bedømmelseskriterier er for vidtgående og abstrakte. Desuden vil jeg gerne undersøge, om subjektiviteten i karaktergivning skyldes den pædagogiske tilgang - altså at karaktererne bliver et ”motivationsmiddel”. Idéen er baseret på mine egne og mine venners erfaringer og oplevelser med hensyn til karaktergivning på gymnasiet. Mange af mine klassekammerater, inklusiv mig selv, tvivler på lærernes objektivitet i karaktervurderingen. Vi oplever ofte, at lærerne giver karakterer ud fra forskellige grundlag, og ofte kan lærerne ikke komme med en faglig kvalificeret begrundelse for, hvorfor man netop har fået den karakter, som man har fået. En undersøgelse viser, at den samme stil fik karakterer mellem 02 og 12. Den store spredning i bedømmelsen viser netop, at den samme opgave bliver vurderet på vidt forskellige kriterier, hvilket i sig selv er problematisk. Karakter betyder ubeskriveligt meget for gymnasieelever, da det gælder om man kan komme ind på sin drømmeuddannelse. Derfor synes jeg, at der skal stilles spørgsmålstegn ved den manglende objektivitet i karaktergivningen. Den stigende subjektivitet i karakterbedømmelse, efter min mening, er medvirkende til, at mange elever ikke føler, at de bliver retfærdigt behandlet og dermed ikke er gavn for elevernes læring. Jeg vil desuden undersøge, om et detaljeret feedbacksystem vil være et bedre alternativ til det nuværende karaktersystem. |
| Projekttitel: | Selvindsigt til problemløsning. |
| Navn: | Alberte Abildgaard Bjerre |
| Gymnasium: | Skanderborg-Odder Center for Uddannelse |
| Projektbeskrivelse: | I dag føler 21 pct. af Danmarks unge sig pressede ofte eller hele tiden. Presset har medført en stigning i angst, depressioner og stress blandt børn og unge. Alligevel er andelen af stressede unge steget voldsomt i løbet af de sidste 30 år. Hvis ikke, der bliver gjort noget ved denne belastningstilstand, vil den videreføres til arbejdsmarkedet i løbet af de næste årtier, hvor der faktisk allerede i dag ses en lignende tendens til pres. Mit forskningsprojekt handler om, hvorvidt selvindsigt kan være løsning til problemer blandt unge, med primært fokus på pres. Jeg vil undersøge, om en klarhed over og indsigt i roden til et problem i ens psyke kan være nok til at finde en løsning på samme problem. Min nuværende hypotese er, at man ved at træne sig selv i opmærksomhed på eget helbred og velbefindende, kan blive klar over, hvordan man kan forandre sin situation til det bedre. Selv har jeg været heldig at arbejde med en coach. Han har hjulpet mig med at skabe en klarhed over de ting, der får mig til at føle et pres i min hverdag. Arbejdet med ham har virket utroligt godt på mig. På samme måde vil jeg undersøge, hvorvidt samme tilgang til problemløsning kan hjælpe andre unge, men ved hjælp af vedkommendes egne evner, dvs. uden ekstern hjælp. Forskningsprojektet vil tage udgangspunkt i faget psykologi, som jeg er bekendt med og har stor interesse i, men langt fra ekspert i. Med undersøgelsen vil jeg søge at opnå en selvhjælpsløsning til problemhåndtering. Undersøgelsen vil som det ser ud nu tage udgangspunkt i studerende på gymnasial eller universitets niveau. Derudover vil jeg alligevel undersøge, hvorvidt løsningen kan anvendes i erhvervslivet, hvor der også er brug for et lignende værktøj. Dertil vil jeg undersøge, hvilke forhold, der skal opfyldes for at muliggøre selvindsigt, og om den er begrænset til personer med visse karaktertræk eller ligefrem personlighedstyper. Undersøgelsen vil alt i alt munde ud i et billede, om hvorvidt selvindtægt kan bruges som et selvhjælps-værktøj til problemløsning, og hvem der kan bruge dette værktøj, samt hvilke begrænsninger, der er ved brug af værktøjet. |
| Projekttitel: | Sex og sygdomme: En karakteristik af unge i Danmark med usikker sexadfærd. |
| Navn: | Amalie Riisgaard Ribe |
| Gymnasium: | Aarhus Katedralskole |
| Projektbeskrivelse: | Hvorfor vælger nogle unge at dyrke usikker sex, med sexsygdomme såsom klamydia til følge, og hvad kendetegner den unge, som er i større risiko for at få en sexsygdom? I 2017 var der 32.931 tilfælde af klamydia i Danmark, uden at tælle de symptomfrie med. Dette er det højeste antal målt i Danmark nogensinde, udover i 2016. Det er heller ikke overraskende, når 3 ud af 4 unge har haft ubeskyttet sex med en ny partner. Desværre viser en undersøgelse, at 79% af unge i Danmark tror, at de har en lille, meget lille eller ingen risiko for at få en sexsygdom, dog får hver fjerde en sexsygdom mindst én gang inden de fylder 25. Men sexsygdomme er ikke kun et problem for den enkelte. Sexsygdomme som klamydia kan nemlig føre til ufrivillig barnløshed for kvinder, et fænomen som er farligt for en nation, hvor sterilitet og nedsat potens i forvejen er et problem. Faktisk anslår Sundhedsstyrelsen at ubehandlet klamydia fører til at ca. 500 kvinder bliver sterile hvert år i Danmark. Jeg vil gerne undersøge den her problemstilling, da det er et stort problem blandt unge. Jeg finder det højest interessant at se på, hvad der faktisk kunne være af grunde til og tanker bag en ung persons fravalg af kondomet. Selvom der er lavet studier omkring sexsygdomme, er det dog ikke i nærheden af nok til at forklare den stigende tendens til usikker sex blandt unge. Med min faglige baggrund inden for samfundsfag kan jeg undersøge tendenserne i et samfundsmæssigt perspektiv, samtidigt med at jeg, med min faglige baggrund inden for biologi, har en generel forståelse af kroppen, sexsygdomme og prævention. Problemstillingen ville kunne opdeles i to spørgsmål, som kan undersøges med to forskellige metoder. Med et omfattende spørgeskema blandt nogle tilfældigt udvalgte unge, kunne man belyse unges tanker og bevæggrunde for at dyrke usikker sex. Disse spørgsmål kunne indeholde både kvantitative spørgsmål såsom antal sexpartnere, og kvalitative spørgsmål såsom deres personlige overvejelser omkring brug af prævention. Herefter kan den unge med usikker sexadfærd kendetegnes ved hjælp af registerdata. Her kunne man eksempelvis undersøge om faktorer, såsom forældres uddannelsesniveau, den unges alder eller problemer i hjemmet (eksempelvis skilsmisse), spiller en rolle for den unges valg eller fravalg af prævention. |
| Projekttitel: | Soft power and international climate treaties: a discussion of the application of non-coercive power in international relations |
| Navn: | Mira Jensen |
| Gymnasium: | Borupgård Gymnasium |
| Projektbeskrivelse: | How can soft power be used as a tool in order to achieve compliance in cases of international climate agreements? Ever since the ground-breaking Kyoto Treaty from 1997, there have been numerous attempts at uniting as many states as possible in a climate agreement that will limit global climate changes. Nonetheless, none have been successful enough, and we are reaching a crucial point in time where radical changes must be made across the world to curb greenhouse gas emissions, among other things. It is thus indisputable that it is about time the world agreed on a climate treaty that all parties will uphold. It does, however, stand to reason that if we knew how to, it would already have been done. So how do we make all states honor their obligations? One of the main challenges regarding compliance in international climate agreements is the lack of a supranational authority. The treaties are contracted among independent nation states in an international system, where there are few possibilities of sanctioning states in situations of non-compliance. So which options exists when one or more parties to the agreements do not uphold their part of the deal? Answering this question is especially apt in climate treaties as there is a lack of instruments to execute compliance. Using hard power (i.e. the power of coercion, often in the terms of economical sanctions or military threats) has proven either ineffective or impossible to enforce. This study will therefore focus on another aspect of power theory, namely soft power, and its viability as an alternative strategy or tool. Soft power denotes a non-coercive, multidimensional take on power e.g. in international relations. It is the power of attraction seeking to influence the behavior of other states, as political scientist Joseph Nye, who was one of the first to introduce soft power as a concept, defined it. Mark Haugaard then proceeded to define similar forms of power it in a more complex way by combining numerous other theorists, such as Foucault and Lukes, and identifying seven different ways of creating or exerting power (thus not just soft power). This study will focus on power theory as put forth by a selected few (e.g. Haugaard and Nye), but it will also aim to account for the complexity of power structures in highly influential international treaties and negotiations (e.g. climate agreements). Furthermore, the empirical part of the study will mainly be qualitative and include both interviews (most likely semi-structured expert interviews) and policy document analysis. I want to conduct this project because climate change is a major threat that this world currently faces. Consequently, we are in dire need of international climate treaties that are drastic and that all parties involved will uphold. Today, the field of environmental and climate politics are dominated by a generation of policy makers for whom climate change will have little consequences. Tomorrow, I hope my generation will have a say in our futures by contributing to this field of research and policy making. |
| Projekttitel: | Sådan konstruerer du en virkelighed "Bageopskrift" |
| Navn: | Trille Bennedsen |
| Gymnasium: | Marie Kruse Skole |
| Projektbeskrivelse: | Vi lever i en globaliseret verden, hvor kommunikation og bevægelse mellem de forskellige verdensdele er let tilgængeligt. På samme tid ser vi dog, at forskellige lande, især i vesten, begynder at lukke sig mere og mere inde og blive mere nationalistiske. Spørgsmålet er, hvem har startet denne trend verden over? Teoretikeren Michel Foucault ville sige at dette skyldes de mennesker, der sætter normen i verden, samt politikernes brug af sprog og diskurser. Politikere gør hele tiden brug af bestemte og velovervejede diskurser, for at få deres pointer igennem, samt overbevise deres vælgere om lige præcis deres tilgang til et bestemt emne. Teoretikeren Knud Ejler Løgstrup har skrevet teorier om den spontane tillid, mennesket besidder til andre mennesker, når man lever i et trykt samfund, der ikke er et diktatur. Det er denne spontane tillid politikerne udnytter, og jeg ønsker at undersøge, hvordan de gør. I Danmark lykkedes det i år 2015 Dansk Folkeparti at blive et historisk stort parti, og her ved valget i 2019 står Nye Borgerlige til at blive valgt ind i folketinget. Disse partier har, igennem deres retorik, fået overbevist en stor del af den danske befolkning til at stemme dem ind. Derudover ser vi i England et parti som Ukip, der er blevet mere populære og i USA ser vi Trump, der blev valgt ind på en grov retorik og radikale valgløfter, der nærmest var det modsatte af det Barack Obama stillede op med, der ellers var en populær præsident. I denne forbindelse, kan vi ikke komme uden om populisme. Populisme betyder folkelig, og det knytter sig til partier, eller enkeltpersoner, der stiller sig som talsmand for folket og i opposition til eliten. Højre-populismen skyller ind over Europa, og er med til at forme den politik, der føres i Danmark og vesten lige nu. Politikerne bruger altså populisme som et værktøj i den virkelighed, de skaber for lige præcis deres vælgere. Jeg ønsker at undersøge, hvordan politikere i både Danmark og udlandet skaber en virkelighed, som den bredere befolkning tror på. Jeg ønsker med udgangspunkt i konstruktivisme og strukturalisme, at undersøge, hvordan man igennem sproget kan skabe denne virkelighed. Dette vil jeg gøre med hjælp fra Michel Foucaults teori om diskurser. Jeg vil læse gamle avisartikler fra tidligere valgperioder, og kigge på den retorik politikerne har brugt, for at finde forskellige og lighedstegn i deres brug af sproget. Desuden vil jeg undersøge, hvad der virker på forskellige mennesker, ved hjælp af forskellige fokusgrupper. Her vil jeg lave interviews, hvor jeg kommer med forskellige udsagn og diskurser om forskellige emner, for at finde ud af, hvilken retorik der virker. Der findes allerede meget forskning inde for emnet om sprog og konstruerede virkeligheder. Mit ønske er at undersøge, om det er muligt at opstille en form for bageopskrift eller tjekliste, som man kan gennemgå. På denne måde bliver det muligt for det almindelige menneske at stille sig kritisk over for politikere og opdage, når de bruger sproget til at manipulerer ens egen virkelighed. Desuden vil jeg sætte spørgsmålstegn ved, om det overhovedet er negativt, at politikerne skaber en virkelighed for befolkningen i et land. |
| Projekttitel: | USA: Spørgsmålstegn ved sandheden og autoritative nyhedskilder |
| Navn: | Carl Fiig Jarner |
| Gymnasium: | Frederiksborg Gymnasium HF |
| Projektbeskrivelse: | ”Kan man opstille en arketype på baggrund af folk, der betvivler objektive sandheder, og hvordan kan det hjælpe med at skabe en autoritativ nyhedskilde?” Jeg læste en bog for lidt tid siden, der hed ”Factfulness” skrevet af Hans Rosling. I den snakker Rosling om, hvordan han har brugt det meste af sit liv på at udbrede budskabet om, at vores verden er i forbedring på mange områder, hvor størstedelen af befolkningen mener at vide det modsatte. Det gør han ved brug af ubestridte fakta. Det fik mig til at tænke på USA, og hvordan ethvert form for udsagn baseret på fakta alligevel bare kan undermineres ved at markere det som ’Fake News’. Den store forskel, og grunden til min undren, var, at i Roslings bog blev folk overbevist, da de så hans fakta og hørte de udsagn, han udledte deraf, hvorimod det samme ikke er tilfældet i USA. Hvordan kan folk være uenige om spørgsmål, der har et entydigt og objektivt svar, f.eks. hvor mange mennesker der mødte op til en bestemt begivenhed? Selvom alle billeder viser, at salen kun var halvt fyldt, så formår Trump stadig at stille sig op og påstå, at der var fuldt hus til hans offentligt møde. Jeg vil gerne undersøge, hvilke tendenser i det amerikanske samfund der gør, at objektive sandheder kan betvivles. For at forstå selve problemet bedre, har jeg tænkt mig at spørge folk om; ’Hvor troværdig synes du [nyhedsbureau] er?’, og derefter vil jeg forsøge at opstille en arketype, af dem i den lave ende. Arketypen skulle indeholde informationer som politisk orientering, bopæl, indkomst, forældres økonomi, foretrukne nyhedsmedie, omgangskreds osv., for at se om de har noget tilfældes. Forhåbentligt vil det give en indsigt i hvem, der har tendens til at betvivle sandheden, selvom den er bygget på fakta. Derudover vil jeg undersøge tidligere tilfælde af uenighed om en tilsyneladende objektiv sandhed, og jeg vil se på, hvordan hver side argumentere for deres meninger. Jeg har ikke nogen erfaring med emnet i en gymnasial sammenhæng, og min viden stammer primært fra bøger, nyheder eller samtaler med andre. Jeg har også kun haft samfundsfag på C-niveau, så jeg er ikke så stærk i den samfundsfaglige metode, men jeg har intet problem med selv at sætte mig yderligere ind i emnet og metoderne, og jeg har allerede læst bøger som ’Freakonomics’, ’Factfulness’ og ’How Democracies Die’, der alle har været med til at inspirere mig til at undersøge det omtalte emne. Jeg har tænkt mig fortsat at læse bøger og artikler for at få viden om emnet, og derudover kontakte eksperter inden for området, f.eks. Niels Bjerre-Poulsen fra SDU eller Edward Ashbee fra CBS. |
| Projekttitel: | Utilitarisme, nudging og etik ved hjælp af farver i det offentlige rum. |
| Navn: | Ulrik Alexander Cornelius Schjerbeck |
| Gymnasium: | Frederiksværk Gymnasium |
| Projektbeskrivelse: | Projektbeskrivelse Hvilken indflydelse har farver i det offentlige rum på den samlede lykke? Begrundelsen for mit valg af emne kan forklares ved, at jeg altid har fundet sociologi og farvepsykologi interessant. Jeg mener, at disse interesseområder kan have en forebyggende og fremmende effekt med henblik på nudging og utilitarisme i det danske samfund. Omtrent halvdelen af årets dage bliver domineret af mørket; dette medvirker generelt til større ulykke blandt den danske befolkning. Kan man omvende ulykken til lykke vil det være en gevinst for samfundet. Lykke er nemlig væsentligt i et velfungerende samfund og det smitter, og jeg håber derfor, at dette projekt vil være hjælpeled til utilitarisme og tilmed velfærden i det danske samfund. Med lykke følger etik; mere etik vil danne en lykke-cyklus, da etikken vil nudge befolkningen imod utilitarismen - ønsket er hermed, at dette projekt skal forebygge og fremkalde utilitarisme og etisk adfærd blandt borgerne. Jeg mener, at farver i det offentlige rum vil kunne spille en meget aktiv rolle, hvad angår maksimeringen af utilitarisme i forhold til knappe ressourcer. Nyhavns farverige miljø er et fremragende eksempel på, hvordan udnyttelsen af farver i det offentligt rum kan nudge befolkningen, og gøre folk lykkelige på selv en mørk dag i januar - Dette bliver understøttet af adskillige kommentare på trustpilot. Etik og utilitarisme er grundpiller i et velfungerende samfund; er det heraf muligt at forbedre dette ved hjælp af farver, kan vi maksimere udnyttelsen af farver, og forøge den samlede velfærd markant. Danmark har ikke en tilstrækkelig mængde af solskinstimer, og det afspejles tydeligt igennem befolkningens humør tilnærmelsesvis halvdelen af året. Projektet vil give de offentlige områder flere farver og måske gøre folk lykkelige på selv en grå og mørk dag. Bliver etikken og utilitarismen forbedret, vil staten også kunne forbedre velfærden med et større overskud i statskassen, da projektet vil kunne medføre besparelser i flere sektorer. En af disse sektorer er sundhedsvæsenet, som i bedste fald vil modtage færre patienter med psykiske lidelser, som angst, stress og depression. En ide til realiseringen vil være eksperimenter, som indeholder treatment og kontrolgrupper. Ligeledes vil spørgeskemaer omkring farvers påvirkning af psyken være en del af empirien. Viser det sig, at der er en sammenhæng ud fra ovenstående kan projektet realiseres i form af flere mættede farver i henholdsvis parker, industriområder, indretningsarkitektur mm. Til inddragelsen af mit projekt vil jeg benytte mig af relevant forskning, undersøgelser og eksperter med speciale i nudging. |
Tre deltagere om Forskerspirer
"Det er total usammenligneligt med noget som helst!"
- Mathias Barding
Vejle Tekniske Gymnasium
Projekt: Inflation i World of Warcraft
"Nu tror jeg på, at jeg kan lave noget enestående"
- Helene Scott Fordsmann
Rødkilde Amtsgymnasium
Projekt: "Har det muterede huntingtin en inhiberende effekt på cancercellers udvikling?"
"Fedt at høre på nogle forskere"
- Line Koch Skaanning
Struer Statsgymnasium
Projekt: "Behandling af astma ved hjælp af stamceller"