Projektbeskrivelser for kategorien Naturvidenskab 2018

Projekttitel:Beregning af den nødvendige reduktion af CO2-udledning i den resterende del af verden for at begrænse global temperaturstigning til 2 grader Celsius såfremt USA ikke reducerer sin udledning.
Navn:Johanne Helvig Larsen
Gymnasium:Frederiksborg Gymnasium HF
Projektbeskrivelse:I dette projekt vil jeg forsøge at beregne den nødvendige reduktion af CO2-udledning i resten af verden, hvis USA ikke reducerer sin nuværende udledning. På verdensplan er USA en massiv udleder af CO2, og som den næststørste CO2-udleder efter Kina spiller USA en stor rolle i klimakampen mod global opvarmning. Men kan resten af verdenen overhovedet kompensere for et USA der er uvillig til at gøre en indsats i klimakampen? Og er det overhovedet muligt for resten af verden at kunne begrænse den globale temperaturstigning til 2 grader celsius som målsat i Paris-aftalen, uden støtte fra en massiv udleder som USA? Jeg har valgt at sætte fokus på netop dette emne, fordi Præsident Trump i juni 2017 erklærede, at USA agter at trække sig fra Paris-aftalen i 2020. Dette gjorde et kæmpe indtryk på mig, da USA som en af de mest indflydelsesrige lande i den nuværende verden har en massiv udledning af CO2. Dette interesserede mig meget, da vi som samfund kommer tættere og tættere på den globale temperaturstigningsgrænse på 2 grader celsius. Da jeg er en gymnasieelev med biologi på A-niveau, interesserer disse problemstillinger mig meget, og gør projektet meget brugbart i min daglige undervisning. Jeg vil inddrage viden om adskillige emner så som målsætninger for nuværende klimamål, fremskrivninger af nationale og kontinentale CO2 produktioner med og uden en aktiv klimapolitik samt beregningsmodeller fra sammenhæng mellem ændringer af CO2-niveau i atmosfæren og gennemsnitlig global temperatur. Sluttelig vil jeg forsøge at perspektiverer resultatet af beregningerne i forhold til de nødvendige praktiske foranstaltninger forbundet hermed.
Projekttitel:Computerteknologi som dommer indenfor hidtil subjektivt/menneskeligt bedømte sportsgrene.
Navn:Alma Bang
Gymnasium:Roskilde Gymnasium
Projektbeskrivelse:I en lang række sportsgrene verden over bliver vinderen fundet ud fra menneskelige bedømmelser foretaget af uddannede dommere. Der er på den måde lagt et stort ansvar i hænderne på blot få mennesker, hvilket kan medføre bedømmelsesfejl, eftersom man som dommer allerede har en forforståelse for den udøvende atlets kompetencer. Selv oplever jeg problematikken i min egen sportsgren, dressurridning, hvor kapitalen og et opbygget ry kan have en stor indflydelse på sejren. Eksempelvis er det i dressur verdenen alment kendt, at der ved en række dommere (med rette) kan sås tvivl om deres upartiskhed. Og det er ikke blot mig der oplever dette. Der blev i 2009 foretaget en stor matematisk beregning af David Stickland. Denne undersøgte én sportslig præstation bedømt af et dommerpanel bestående af en række dommere, og har vist, at der inden for dressur ridning i gennemsnit er en point afvigelse på 1,6% procentpoint, hvilket kan være en forskel på en 1. og en 5. plads. Pga. undersøgelsens ringe resultat blev der inden for dressursporten indført ”Halve point”, men er det mon nok til, at konkurrencen bliver 100% fair? Med udgangspunkt i min egen sportsgren, vil jeg undersøge om det til dato er muligt at opstille en computer, som med tilstrækkelige fint udviklede sensorer kan bedømme dressur. Brugen af computer til bedømmelse af dressur er pt. ikke kommet længere end et museskridt. Hvor udviklingen kun har mundet ud i brugen af DOD-systemet (Degree of Difficulty) til bedømmelse af sværhedsgraden af kür. Altså er der kun brugt et system til at vurdere øvelsers sværhedsgrader alt efter rækkefølge, øvelse og sammensætning. Der mangler derfor en aktiv objektiv computer til bedømmelse af dressur. I den sammenhæng vil jeg, med min viden indenfor fysik, have fokus på sensorernes evne til at dømme de varierende bevægemønstre og derudfra udføre et pilotforsøg, som skal give mig svar på om man kan skelne mellem en “god” og en “dårlig” udført øvelse. Dertil vil jeg undersøge hvilke faktorer, der især skal spille ind i bedømmelseskriterierne. - Er det mon nok, at computeren kun fokuserer på ben og krop eller skal der et langt mere indviklet registreringssystem til? Og i så fald, hvordan kan dette system med vores nutidige sensorteknologi implementeres? Eftersom mit forskningsprojekt vil have omdrejningspunkt i dressursporten, vil jeg tage udgangspunkt i træningssensorer udviklet af NIVO, og derfra undersøge om systemet kan benyttes i mit projekt.
Projekttitel:Den Cirkulær Arkitektur
Navn:Ghina Bachnak
Gymnasium:Midtsjællands Gymnasieskoler
Projektbeskrivelse:Der er ingen tvivl om, at den teknologiske udvikling har blot i løbet af de sidste par årtier udviklet sig på et raskt tempo, og netop denne udvikling har spillet en betydelig rolle i løsning af en del problematikker i både personligt og fagligt forbrug. Den lineære økonomi har i mange år styret vores industri med det resultat, at økonomisk vækst har været prioriteret uden nok hensyntagen til bæredygtighed og bevarelse af jordens naturlige cirkulation. Et eksempel på dette problem er vores byggemetoder, hvor valg af byggematerialer viser sig at være skyld i 40% af EU's udledning af CO2 hvoraf 60% afhænger af drift energien og de resterende 40% den indlejrede energi i materialerne. I disse år er der vækst og byggeboom i Danmark, og det vil højst sandsynligt have konsekvenser for om Danmark kan opnå sit mål med at reducere udledningen af CO2 med 20% inden år 2020. Derfor er det umådeligt vigtigt at entreprenører, ingeniører og arkitekter arbejder sammen og genovervejer de arkitektoniske færdigheder og byggematerialer vi bruger i dag. Jeg stiller derfor spørgsmålstegn ved, om man er miljøbevidst nok i udviklingen af byggematerialer og måder man vælger at bygge på I Danmark på længere sigt. Emnet er hermed til stor personlig interesse og bygger sig på fremtidige uddannelsesplaner i de baner. En allerede naturvidenskabelig studieretning af henholdsvis bioteknologi, matematik og fysik støtter op om mit valg af undersøgelse. I dette forskningsprojekt vil jeg derfor gerne undersøge hvilke overvejelser, der skal tages højde for i valg af materiale i fremtidige bygninger. Jeg vil desuden komme med forslag til hvordan og ikke mindst hvor meget tektonikken i arkitekturen kan anvendes således, at den opfylder konceptet for cirkulær økonomi. Dette vil jeg gøre ved indsamling af viden om emnet i forhold til forskning på området og vha. kontakt med forsker(e) på CINARK afdelingen, KADK. Herunder ved læsning af forskellige teorier, undersøgelser og evt. egen beregninger/forsøg på at finde alternativer til materia-ler og byggeteknikker der tilknytter sig til en fremtid med bærdygtig arkitektur som udgangspunkt.
Projekttitel:Den forunderlige cyklus af tang, og hvordan vi overser den.
Navn:Klara von Hadeln Løve
Gymnasium:Gefion Gymnasium
Projektbeskrivelse:Jeg kunne godt tænke mig at finde ud af, hvordan tang egentlig er medlem af det store kredsløb vi kender som havets økosystem, og hvordan vi som mennesker kan udnytte dette til at gøre vores liv mere bæredygtige. Hvis I vil have en specifik grund til, at jeg gerne vil arbejde med tangs kredsløb, kan jeg ikke give jer en. Jeg har bare altid fundet tang utrolig spændende, og selvom jeg ved en smule om kredsløb og også om problematikker og goder ved dyrkning af tang (vi har haft om det i skole i form af tang som biobrændsel (jeg er biotekstuderende), og jeg har selv undersøgt tang som superfood) så vil jeg gerne vide mere. Det er simpelthen den eneste grund jeg har. Jeg vil gerne hente viden fra internettet, og også rigtig gerne fra faktiske forskere som beskæftiger sig professionelt med tang. Desuden er målet, at jeg vil opstille en række forslag eller ændringer der vil kunne gavne både os og havet. Det er selvfølgelig et stort mål at sætte sig når jeg kun skal skrive en artikel der varer, var det 7 sider? Men jo mere jeg tænker over det, jo mere vil jeg arbejde med det. Og det er vel egentlig sådan forskning starter.
Projekttitel:Dyrs adfærdsstrategier gennem spilteori
Navn:Martin Alexander Poulsen
Gymnasium:Horsens Gymnasium
Projektbeskrivelse:Hvordan kan det være at dyr på tværs af forskellige racer kan udvise uselvisk adfærd i kampen om resurser, på trods af at selektion foregår på et individuelt niveau, ifølge Charles Darwin? Hvis disse strategier er genetisk nedarvet, kan en spilteoretisk analyse af disse strategier forklare disse strategiers evolutionære udvikling gennem selektion? Mit formål med dette projekt er derfor, hvordan man, ved hjælp af den matematiske disciplin, spilteori, kan analysere og dermed forklare disse adfærdsstrategier blandt dyr, og hvordan disse strategier har udviklet sig gennem selektion. En spilteoretisk analyse kan måske også give et dybere indblik i, om disse strategier er til fordel for individet selv eller arten. Spilteori bliver brugt inden for vidt forskellige videnskaber som fx matematik, biologi, samfundsvidenskab og økonomi. Spilteori er blevet brugt til at beskrive og analysere en lang række af forskellige spil som fx nulsumsspil, hvilket var den første type af spil, der blev beskrevet John Von Neumann i år 1948. Spilteori kan derfor bruges til at analysere, hvordan resultatet af et spil bliver påvirket af aktørernes strategi. Derfor har jeg tænkt mig at anvende spilteori til at beskrive disse strategier blandt dyr. Jeg har altid selv været meget interesseret og betaget af matematikkens verden og bruger selv en stor del af min fritid på at studere matematiske felter som blandt andet analyse, da det anvendes indenfor adskillige videnskaber som fysik og biologi og på fantastiskvis kan bruges til at analysere og forklare de mange mønstre der blandt andet kan findes i naturen. Jeg har selv en naturvidenskabelig studieretning med matematik, fysik og bioteknologi som mine højniveaufag, hvilket gør det muligt, at jeg kan anvende min matematiske baggrundsviden, men også bruge det som en mulighed til at fordybe mig selv i de mange abstrakte aspekter af matematikken. Til at undersøge og besvare min problemstilling, vil jeg blandt andet opstille spilteoretiske modeller til at analysere dyrs adfærd. Modsat matematisk spilteori, skal disse strategier betragtes som nedarvede og ikke som en rationel beslutning taget af aktøren. På den måde kan mine modeller måske og bruges til at analysere disse strategiers evolutionære udvikling gennem selektion, hvis disse adfærdsmønstre er bliver nedarvet.
Projekttitel:Er Københavnere omstillingsparate til bilfri zone?
Navn:Jonas Harnung Scholten
Gymnasium:Det internationale Gymnasium Niels Brock
Projektbeskrivelse:Hvordan kan man ved hjælp af beregninger af transportmidlers udledning (miljøpåvirkning), bilafgifter og prisregulering af biletter, overbevise folk om at få erstattet personbilen i storbyerne med mere miljørigtige transportmidler? Dette emne kommer efter en længere periode, hvor ’bæredygtig omstilling’ har ligget øverst i mine tanker. Jeg har altid set til med skeptiske øjne på jordens situation, som kun bliver værre og værre. Nu vil jeg tage depechen i egen hånd og undersøge hvilke forhold, der skal reguleres før København kan blive en mere bæredygtig storby. Det er videnskabeligt bevist at bilers os udskiller stoffer som: SO2, CO, NO2 og O3. Disse stoffer har sundhedsmæssige konsekvenser for mennesker og kan derfor være med til at ødelægge lokalmiljøet, såvel som at fremskynde den globale opvarmning. Med dette sat på spidsen vil jeg derfor undersøge, om København kan dirigeres i retning mod at være en bilfri zone. Herunder vil jeg ved brug af mine matematiske og økonomiske kompetencer (Matematik A, Økonomiske fag A) undersøge, om man ved hjælp af beregninger kan overbevise københavnerne om at udskifte bilerne med busser og dermed også hvilke reguleringer der skal følge med. Hvis busser skulle ses som et bæredygtigt alternativ til biler, vil jeg derfor også undersøge hvor meget en bus udleder af affaldsstoffer contra en bil. Kan det i realiteten betale sig at erstatte bilerne med busser – fra et bæredygtigt perspektiv? Jeg vil undersøge om en matematisk model for projektet kan laves. Denne skal kunne belyse bussernes effektivitet ift. miljøet, beskrive eventuelle prisreguleringer, nye ruter samt hyppigheden for kørsel. Dette skal kontrolleres med spørgeskemaer, som jeg vil udbyde til så mange københavnere som muligt. Her vil det blive be- eller afkræftet om jeg ved hjælp af mine beregninger vil kunne overbevise københavnerne til at indvillige i en bilfri zone og dermed gøre København til en mere bæredygtig storby! Mine ønsker til forskerkontakter vil umiddelbart være Nicolai Siim Larsen, der er blevet mig anbefalet af min vejleder. DTU vil være det oplagte sted at finde kontakter, da de her, ligesom jeg, ønsker at nyttiggøre naturvidenskaben og bruge denne til bedre velfærd.
Projekttitel:Er menneskets evolution sat på pause?
Navn:Emilie Kej Larsen
Gymnasium:Midtfyns Gymnasium
Projektbeskrivelse:Jeg vil gerne undersøge menneskets nuværende evolution, i forhold til om evolutionsprocessen i øjeblikket i visse sammenhænge er sat på pause. Det gør jeg på baggrund af den stx-uddannelse med biologi på A-niveau jeg tager. Når man kigger på evolution, vil man ofte bl.a. tænke på ”Survival of the fittest” og lige præcis dette er en ting, man som menneske ikke har de store udfordringer med i dag. Den naturlige selektion finder nemlig ikke sted i samme grad, som den engang gjorde. Dengang var der mange der ikke fik videregivet sine gener bl.a. pga. sygdom. I dag kan mange mennesker helbredes for diverse sygdomme og dermed stadig have muligheden for at føre deres gener videre, pga. de fremskridt man har gjort i medicinalindustrien. Det, jeg vil undersøge, er så, hvordan dette påvirker os mennesker i længden, fordi mange af de gener, vi i nyere generationer får tildelt, egentlig ville have været frasorteret fra naturens side. Jeg tænker også, at det måske på længere sigt kan have konsekvenser i form af, at vi måske ikke tilpasser os vores planet så meget, som vi burde. Udover medicin og helbredelse har videnskaben omkring fertilitet også ændret sig markant i de seneste år. Her kan det lykkes for folk som egentlig ikke er fertile at få børn og give deres gener videre på den måde. På denne måde kompenserer man også for naturens grænser og videregiver sine gener, som under andre forhold ikke ville være videregivet. Det, man kunne undersøge, er bl.a. hvordan mennesket i de seneste måske 100 år har ændret sig rent biologisk. Man kunne se på tidligere syge folks børn, og se om nogle af de samme mønstrer gentages hos børnene, her kunne det bl.a. være interessant at kigge på arvelige sygdomme, derudover kan man kigge på fertiliteten og biologien hos folk der er undfanget kunstigt, for at undersøge om de infertile gener videregives. Man kan også sammenligne, hvordan mennesket tidligere har udviklet sig og i hvilket tempo, sammenlignet med hvordan og hvor hurtigt man i dag udvikles gennem generationerne.
Projekttitel:Getting bee’sy – biers reproduktion i vægtløs tilstand
Navn:Marie-Louise Lykke Nielsen
Gymnasium:Vejle Tekniske Gymnasium
Projektbeskrivelse:Jeg vil gerne undersøge, hvordan biers evne til at reproducere og deres tidlige udvikling påvirkes af at foregå i vægtløs tilstand. Jeg har en stor interesse i menneskehedens fremtid i rummet, og især hvordan vi potentielt kan overleve derude i længere perioder. Det er en af mine største drømme, selv at komme ud i rummet en dag. Evnen til at opdrætte, ikke bare bier, men insekter generelt, er centralt for at kunne gro afgrøder og andre planter, som så igen er vigtige for udrensning af CO2 og produktionen af ilt. Tidligere forsøg med at sende bier og andre insekter i rummet (1), viste at de faktisk hurtigt vænner sig til den manglende tyngdekraft. Men da bier har en relativ kort levetid, bliver vi nødt til at være i stand til at avle dem i rummet, hvis vi fx vil transportere dem til Mars. Og hvis vi kan forstå hvordan bier udvikler sig i rummet, er vi ét skridt tættere på potentielt at vide hvordan menneskefostre vil udvikle sig. Et andet spørgsmål som vi endnu ikke har et svar på. Under dette projekt vil jeg derfor også undersøge om der er blevet foretaget lignende eksperimenter med andre insektarter, og hvad man eventuelt har lært af disse. Jeg vil undersøg biernes anatomi, og prøve at lokalisere de områder der vil blive påvirket drastisk af en mangel på tyngdekraft. Forhåbentlig munder det ud i at jeg kan prøve på at designe et habitat til biernes rumrejse. Et der sikrer den bedst mulige trivsel. Som HTX-elev er jeg både i besiddelse af en bred naturfaglig viden, hvilket er vigtigt, da der både er elementer at biologi og fysik i dette projekt. Men jeg har også nogle praktiske færdigheder der kan komme til gavn, hvis jeg skal forstå hvordan man bygger et velegnet habitat. Jeg vil undersøge dette ved informationssøgning i akademiske tidsskrifter og bøger, det er sandsynligvis her jeg vil finde størstedelen af min viden om bier, men jeg vil supplere dette med eksperiment- og missionsrapporter fra hovedsagligt NASA og ESA. Især har jeg en stor interesse i et eksperiment foretaget af NASA i 1982, hvor man undersøgte biers evne til at bygge bikager i rummet (2). Forhåbentligt har jeg mulighed for at komme i kontakt med nogen der forsker i ’bioaustronautics’, og rigtig gerne nogle af dem der har være involveret i tidligere relevante forsøg. 1. Nelson, T.E., Peterson J.R., NSTA-NASA Shuttle Student Involvement Project. Experiment Results: Insect Flight Observation at Zero Gravity, NASA, 1984 2. Poskevich, Dan M., A Comparison of Honeycomb Structures Built by Apis millifera, NASA, 1982
Projekttitel:Glukose som udnytteligt brændstof
Navn:Adrian Valdemar Borup
Gymnasium:H.C. Ørsted Gymnasium Frederiksberg
Projektbeskrivelse:Cellerne i vores krop har brug for energi til at holde sig selv i live og udføre sine opgaver, og denne energi kommer fra den kemiske bindingsenergi i madmolekyler. Et af de vigtigste molekyler, der afledes fra madmolekyler til energiproduktion, er sukkerstoffet glukose. Dette projekt vil beskæftige sig med at udnytte glukose som brændstof til andre, ikke-biologiske formål — eksempelvis smartphones, der kører på sukkervand, eller implantater, der udnytter kroppens lager af glukose. Heraf afledes det undersøgende spørgsmål: hvordan kan vi udnytte glukose som brændstof, så vi kan bruge det som energikilde til almen teknologi og kropsimplantater? Personligt ønsker jeg at undersøge dette spørgsmål, fordi jeg mener, at der er mange mulige applikationer, hvor det vil gøre godt. For mig selv gælder det, at jeg er døv og bruger Cochlear Implants til at høre — men disse kører på batterier, der skal genoplades eksternt. Dette er en grund til, at de sidder på ydersiden af hovedet og nemt falder af. Er det mon muligt at redesigne implantatet, således at det bruger glukose fra blodet som energikilde i stedet? Dette vil eliminere behovet for eksterne batterier, og der er mulighed for at operere implantatet ind i hovedet. Undersøgelsen vil basere sig på hovedfagene biologi og kemi, der bruges til at lære om glukoses egenskaber og hvordan, kroppen bruger sukkerstoffet til at danne energi. Herudover vil en gren af fysikken, ellære, benyttes til at forstå det elektriske kredsløb, som eventuelt vil være ansvarligt for strømforsyningen. Min baggrund involverer en stor interesse i de tre fag, hvoraf jeg har løftet dem til det højeste niveau, jeg har haft mulighed for. Derfor motiveres jeg af undersøgelsen, hvor eksperimentelt arbejde vil blive baseret på den naturvidenskabelige metode, jeg har grundigt kendskab til. Grundlæggende viden om kroppens energidannelse vil jeg drøfte med biologilærere på min skole. Derudover har NCBI (National Center for Biotechnology Information) et stort lager af relevante værker, der kan hjælpe med at besvare problemformuleringen.
Projekttitel:Grundrelationer mellem musik i forskellige kulturer som byggesten for nye skalaer
Navn:Nikolaj Munk Kjærsgaard
Gymnasium:Marie Kruse Skole
Projektbeskrivelse:Hovedformålet med dette projekt er at bruge machine learning til at kigge efter grundlæggende sammenhænge i musik fra forskellige kulturer. Grunden til min søgen efter sammenhænge mellem musik fra forskellige kulturer, er en undren over om der findes grundbetingelser for hvordan skalaer og harmoni skal bygges op. For at en stor population af mennesker kan nyde harmonierne i et stykke musik lavet ud fra et vilkårligt skalasystem, ville det skalasystem skulle kunne konstrueres ud fra disse grundbetingelser. Jeg vil derfor gerne kigge på intervallerne i forskellige musikstykker fra forskellige kulturer for at se om der viser sig ligheder mellem frekvensintervallerne i skalaerne. Hovedformålet er derfor ikke at undersøge alle parametre der kan have indflydelse på et stykke udtryk. For at kunne undersøge musikken, vil jeg bruge lydfiler, der kan nedbrydes til en serie af frekvenser via en fourier transformation eller konstant-Q transformation. Ved at bruge lydfiler som source materiale, kan processen hvorved musikstykket bliver lavet op til input data, til en machine learning algoritme, standardiseres. På den måde undgår man de forskelle der må være i musikalsk notation på tværs af de forskellige musikalske kulturer. Hvis der kan findes gennemgående ligheder, som fx. en ’lowest common divisor’ for frekvenserne brugt i skalaer over hele verden, ville man kunne på bygge nye skalaer og derved også kunne konstruere ny musik ud fra disse skalaer.
Projekttitel:Holdbarhed af batterier som lagrer bæredygtig energi
Navn:Katrine Jacqueline Vølund Kennedy
Gymnasium:Mulernes Legatskole
Projektbeskrivelse:Bæredygtighed er blevet en essentiel tankegang i vores samfund. Bæredygtighed som begreb rummer en masse. Det jeg ønsker at undersøge i mit projekt er, hvordan man kan lagre energi i batterier, samt at undersøge holdbarheden af disse batterier. At lagre den energi vi får fra forskellige kilder, såsom bæredygtige energikilder, er en stor problemstilling, hvorfor emnet er så interessant. Til dette projekt ønsker jeg at se på lagring af bæredygtig energi i batterier og holdbarheden af disse. Holdbarheden er jo en vigtig del af energilagringen, hvis man i fremtiden ønsker et langvarigt brug af den lagrede energi. Samtidig ønsker jeg at undersøge hvilken slags batterier der er bedst egnet, og om de består af en bestemt slags kemisk komponent, som kan hjælpe med lagringen og holdbarheden.
Projekttitel:Hvordan kan man benytte atomure til forudsigelse af vulkanudbrud?
Navn:Cairui Duan
Gymnasium:Aarhus Katedralskole
Projektbeskrivelse:I dette projekt vil jeg gerne undersøge hvordan man kan benytte atomure til forudsigelse af vulkanudbrud. Mere præcist vil jeg gerne undersøge hvorledes et ydre magnetfelt fra magmaen kan påvirke cæsium-atomets hyperfin-overgangsfrekvens, og dermed måle en forskel på denne frekvens af atomurerne når magmaen begynder at stige op. Derudover vil jeg gerne undersøge om der er en sammenhæng mellem varmen fra vulkanen og nøjagtigheden af atomuret, og om denne sammenhæng ligeledes kan bruges som indikator for vulkanudbrud. Eftersom der ofte sker jordskælv i forbindelse med et vulkanudbrud, vil jeg til sidst undersøge forskellen mellem påvirkningen af magnetfeltet fra magmaen på atomurenes hyperfin-overgangsfrekvens og jordskælvs påvirkning på rumtiden og dermed atomuret. Jeg har valgt at undersøge forudsigelse af vulkanudbrud ved hjælp af atomure, idet atomure kan måle ekstremt præcist med 17 betydende cifre, hvilket betyder, at man potentielt kunne opdage vulkanske aktiviteter i bedre tid sammenlignet med de eksisterende metoder. Disse spørgsmål vil jeg som udgangspunkt undersøge gennem en induktiv metode, hvor et kontrolleret miljø, der efterligner rigtig vulkansk aktivitet, opstilles i et laboratorie med fokus på forsøgets realiserbarhed udenfor laboratoriets rammer. Grunden til mit valg af projekt skyldes min brændende interesse for kvantemekanik, som jeg har fået fra universitetsforedrag inden for teoretisk og anvendt fysik og deltagelse i andre fysikrelateret arrangementer. Jeg har valgt at koble kvantemekanikken sammen med vulkanudbrud, idet forudsigelse af vulkanudbrud stadig kan forbedres og optimeres. Selvom vulkaner dræber langt færre mennesker end jordskælv, så er det stadig en frygtelig og forfærdelig katastrofe. Jeg håber da, at jeg gennem Projekt Forskerspire kan bidrage til videnskabens videreudvikling, udvide min viden endnu mere og få en dybere forståelse for vores natur.
Projekttitel:Hvordan kan mennesket beskyttes mod en forøget intensitet af kosmisk stråling?
Navn:Tobias Hartung Bitsch Holm
Gymnasium:Aarhus Katedralskole
Projektbeskrivelse:Vi bliver konstant udsat for ioniserende stråling fra vores omgivelser. Størstedelen af denne stammer fra radon, men cirka 10% af denne stammer fra højenergi partikler og elektromagnetisk stråling fra det ydre rum, med betegnelsen ”kosmisk baggrundsstråling”. På Jorden er der primært 2 faktorer, der formindsker den ioniserende stråling fra rummet. 1) Molekylerne i atmosfæren, som kolliderer med strålingen der derfor ikke når jordoverfladen. 2) Jordens magnetfelt, som afbøjer de ioniserende partikler der vil bevæge sig frem og tilbage mellem polerne, hvor de så ioniserer luften og mister energi. I dette projekt vil jeg gerne undersøge en hypotetisk situation, hvor denne beskyttelse forværres markant, og hvordan vi mennesker kan beskytte os i sådan en situation. Med andre ord: Hvordan kan mennesket beskyttes mod en forøget intensitet af kosmisk stråling? En virkelig hændelse der vil kunne resultere i en situation hvor beskyttelsen forværres, er når Jordens poler skifter. Her vil magnetfeltet svækkes i høj grad, og vi vil derfor udsættes for større intensitet af højenergi partikler. Det vides ikke præcist hvornår dette sker, så det er med at være forberedt. Astronauter har hverken magnetfelt eller atmosfære, og der gøres en del forskning i hvordan disse kan beskyttes. Jeg vil derfor tage udgangspunkt i eksisterende teori inden for dette område, og tilpasse den til omstændighederne her på Jorden. Min undersøgelsesdesign vil derfor være deduktiv, da den høje forhåndsviden understøtter denne metode. Da Jordens magnetfelt er en effektiv beskytter mod disse partikler, vil jeg undersøge om det er muligt at lave et transportabelt magnetfelt, som skulle beskytte et menneske på samme måde som Jordens- beskytter den. Derudover vil jeg undersøge, om der er materialer som kan svække intensiteten og samtidigt benyttes i dagligdagen, f.eks. skal fem meter beton nok give beskyttelse, men det er ikke praktisk. Netop at vi ikke ved hvornår denne potentielt katastrofale situation kan forekomme, samt min uudslukkelige nysgerrighed for partikel- og kernefysik, har inspireret mig til at undersøge emnet. Denne interesse har jeg dyrket igennem universitetsforedrag inden for naturvidenskab, andre fysikrelaterede arrangementer og forskellige artikler og bøger, hvor især Frank Close’s ”Particle Physics: A Very Short Introduction” gjorde indtryk. Jeg forventer at læse flere artikler inden for området for at styrke min faglige kompetence. Udover dette, deltager jeg i en fysik science camp af UNF, hvor der bl.a. undervises i elektromagnetisme og partikelfysik.
Projekttitel:Hvordan kan musik påvirke hjernen og hjælpe med hjernesygdomme?
Navn:Sophie Olesgaard
Gymnasium:Rosborg Gymnasium HF
Projektbeskrivelse:Hvordan kan musik påvirke hjernen og hjælpe med hjernesygdomme? Man har via undersøgelser fundet ud af, at musik kan hjælpe personer med tourettes, ved at de ikke laver deres udråb eller bevægelser. Ud fra dette har jeg overvejet, om musikken kan hjælpe med andre hjernesygdomme som ADHD, epilepsi eller demens. Jeg har bioteknologi A og matematik A i gymnasiet, og derudover har jeg spillet musik (althorn og trompet) i syv år. Hjernesygdomme er oftest grundet fejl i nervesystemet. Nervesystemet er tæt forbundet med belønningssystemet der udløser dopamin, hvilket er hjernens ”lykkemiddel”. Det er bevist, af bl.a. Peter Vuust og de andre forskere på Center for Music in the Brain (MIB), at det at lytte til musik får hjernen til at udløse dopamin, hvilket kan være forbundet med belønningssystemet. Mine overvejelser om hvilke undersøgelser jeg kunne gøre, er undersøgelser der vil give bedre forståelse for sygdommen og undersøgelser om musik kan hjælpe disse forskellige sygdomme. Undersøgelser om hvilke dele af hjernen der bliver påvirket af musikken og sygedommene, kan have indflydelse på forbindelsen mellem de to. Dette kan gøres ved hjernescanninger såsom MR-scanninger. Undersøgelser om hvordan dopamin påvirker hjernen og nervebanerne, fordi der netop er denne forbindelse mellem musikken og udløsning af dopamin der kan være vigtig indenfor denne forskning. Derudover kunne det give mening og undersøge, om forskellige musikgenre påvirker hjernen forskelligt, hvilket kunne variere fra person til person. Det kan være svært at sige noget med sikkerhed omkring hjernen og hjernesygdomme, da alle undersøgelser bygger på scanninger, hvilket ikke viser alt hjerneaktivitet eller sikrer forskernes forståelse. Jeg er dog sikker på, at vi kan finde ud af meget mere om hjernen end det vi ved i dag. Jeg overvejer, at undersøge om Peter Vuust har mulighed for at være min forskerkontakt i forløbet, da han allerede har lavet forskning indenfor emnet. Ellers kunne min forskerkontakt være Kjeld Fredens, som er læge og hjerneforsker, og som også har forsket indenfor musikkens påvirkning på hjernen.
Projekttitel:Hvordan påvirker man frygt, set gennem gyserfilm?
Navn:Niels Baungaard Riis
Gymnasium:Vejle Tekniske Gymnasium
Projektbeskrivelse:Gyserfilm har i bund og grund ét formål, at skræmme dig. På trods af det, er der stor uenighed om hvilke film der rent faktisk er skræmmende. Der er endnu mere debat om hvad den mest skræmmende film er. Derfor kunne jeg godt tænke mig at finde et svar som der ikke kan være diskussion om: ved at måle stresshormonerne i kroppen på nogen der ser gyserfilm. Jeg vil også kigge på hvordan man kan påvirke en vilkårlig persons frygt. Frygt er en følelse, og varierer i intensitet. Desuden er der ingen rigtig ”skala” som man kan måle frygt på. Man kan af denne grund ikke få noget konkret ud af bare at spørge folk omkring ”hvor bange de blev,” derfor vil jeg bruge et apparat til at måle det, og derved få objektive tal på hvor bange nogen er blevet. Hvad er den mest skræmmende gyserfilm? Hvor gode er folk til at gætte hvor skræmte de er? Betyder det noget om man ser gyserfilm alene eller i en gruppe? Betyder det noget om man er i et lyst eller mørkt rum? Er der muligt at påvirke hvor skræmte folk bliver? Hvis ja, hvordan? Jeg vil udføre mit forsøg ved at vise folk en række gyserfilm, som jeg udvælger på forhånd, og måle deres stress ved at bruge en ”Galvanic Skin Response (GSR) logger sensor” Jeg vil så beregne hvor meget stress hver film påførte i gennemsnit, og på den måde udvælge den mest skræmmende film. Jeg vil så prøve at ændre på ting som belysning, mængden af folk der ser filmen i samme rum, og ved at prøve at påvirke dem inden de ser filmen. Jeg vil også spørge folk om de kan gætte hvor stressede de blev under filmen, ved at fortælle dem hvor meget stress de var på inden de begyndte at se den.
Projekttitel:Kan biokul, produceret under pyrolyse af landbrugsaffald, anvendes som et alternativ til aktiveret karbon i filtre i vandrensningsanlæg.
Navn:Frederik Bonderup Bech
Gymnasium:Rysensteen Gymnasium
Projektbeskrivelse:Klimaforandringer er ikke længere til diskussion, men et faktum. Vi er nået et punkt, hvor det ikke længere er nok at blive CO2-neutrale for at standse den globale opvarmning. Vi skal være CO2-negative. En af løsningerne, der er blevet udviklet for at nå dette mål, er produktionen af karbon negative brændstoffer gennem pyrolyse og elektrolyse af organiske restprodukter. Under pyrolyse produceres der gas, olie og biokul. Gassen samt olien kan anvendes som brændsel etc. imens biokullet oplagrer store dele karbon. Altså ville dette have en direkte positiv effekt for miljøet. I et forsøg på at gøre denne proces mere tiltrækkende for investorer, vil jeg undersøge alternative anvendelser af biokul, da dette kunne resultere i flere lukrative produkter. Biokul anvendes allerede i forskellige sammenhænge, som for eksempel kompost, men her er biokullet, der benyttes oftest produceret gennem pyrolyse af nøje udvalgte ressourcer ved specifikke temperaturer. Det repræsenterer dermed ikke en stor del af den biomasse, der ellers kunne anvendes. I dette projekt vil jeg undersøge, hvorvidt det er muligt at anvende biokul, produceret med typisk landbrugsaffald, som et alternativ til aktiveret karbon filtre i vandrensningsanlæg. Ifm. denne vurdering vil der være fokus på de fysiske egenskaber af biokul i forhold til aktiveret karbon, ex. overfladeareal. Hvis brugen af biokul viser sig at være et realistisk alternativ til aktiveret karbon, ville denne information kunne hjælpe i kampen for at redde klimaet, såvel som mod de svindende ferskvandsreservoirer. Et problem der i stigende grad ses rundt omkring i verden, for eksempel i Capetown. Gennem mine undersøgelser vil jeg anvende min viden fra Kemi og Bioteknologi A, og mine erfaringer inden for kollektiv forskning fra programmer som Investiga. For at opsummere; Jeg vil undersøge biokul produceret med landbrugsaffalds anvendelighed, som et alternativ til aktiveret karbon i rensningsanlæg, i håbet om at gøre karbon-negative brændstoffer mere eftertragtede.
Projekttitel:Kan der eksistere liv uden vand?
Navn:Maya Cecillia Jørgensen
Gymnasium:Frederiksberg Gymnasium
Projektbeskrivelse:Gennem mange år har forskere søgt rundt i galaksen efter tegn på liv, men hvad nu hvis de leder med de forkerte kriterier? Hvem siger at vores egen opfattelse af hvad ’’liv’’ egentlig er, ikke er for snæver? Når vi søger efter liv rundt omkring i galaksen, så antages der at der skal være vand til stede. Dette er en antagelse vi har taget os fordi vores eget liv afhænger af vand. Men evolutionen har vist at organismer kan tilrettelægge sig efter det omkringliggende miljø, så hvem siger at en organisme ude i universet ikke også kan tilrettelægge sig et miljø uden vand? Fagligt er dette et område som kræver meget nytænkning, siden det kræver at man kan se nye sammenhænge mellem forskellige stoffer og systemer. Jeg selv er et meget kreativt menneske, og jeg har en god forståelse inden for kemi og biolog, som jeg mener er hovedområderne indenfor dette emne. Jeg forestiller mig at i projektet vil det være relevant at se tilbage på gamle eksempler på organismer, der har været nødsaget til at ændre principielle strategier for at overleve. Derudover er der før forsket i unikke former for liv, for eksempel har NASA dyrket bakterier der bruger arsen som byggesten i deres DNA i stedet for fosfor, denne slags forskning er derfor meget relevant. At kunne komme i kontakt med forskere der har arbejdet med alternativt liv, er særdeles oplagt. Men et forskning om kemiske bindinger, og hvordan de fungerer og reagerer er også meget relevant. Forskningen vil i fremtiden kunne blive brugt til at udvide vores søgen efter liv i universet. Derudover vil det åbne op for nye muligheder for vores egen forståelse af organismer, som ikke kan fastsættes endnu. At kunne se nye sammenhænge for alternative organismer vil give mulighed for at se vores egen krop og celleopbygning på en ny måde.
Projekttitel:Kan stamceller sørge for at man ikke længere får ar.
Navn:Moussa Obaid
Gymnasium:Frederiksberg Gymnasium
Projektbeskrivelse:Stamceller er celler, der har evnen til at udvikle sig til mange forskellige slags celler. Det kan være fra muskleceller, til hjerneceller. Men den kan også have evnen til at reparerer skadet væv. Det er netop der min interesse spiller ind, jeg har gjort overvejelser på om, hvis nu man kan samlede stamcellerne sammen og ændre dem til at fungere som en tråd så når efter man bliver syet efter kirurgi at man kan bruge tråd der består af stamceller til at sy patienten sammen men den. Tråden vil ændre sig til hudceller så den ikke efterlader et ar for patientenerne. Eller hvis en patient allerede har et ar eller brand mærke, om måske man kan få stamcellerne til at funger som en form for plaster der klister sig sammen med den skadet område og cellerne ændre sig til hudceller så den forrige ar forsvinder. Personligt har jeg selv et brandmærke ved højere arm og jeg altid undret mig om hvis nu man kunne få den til at forsvind. I forhold til min faglig baggrund har jeg altid haft en interesse og fuldt med forskningen om mennesket biologiske adfærd og jeg stort interesse for at fordybe mig i det. Jeg vil gerne undersøge og gå dybere ned i cellernes adfærd i forhold til diverse skader for at kende deres begrænsning og hvis min ide kan måske hjælpe med at forøge mennesket helingsprocesse. Grundet til at jeg gerne vil forske ind i stamceller, er først og fremmest et emne der fanger min interesse og også på grund af at det er et varmt emne nu til dages og dens begrænsninger er stadig ukendte. Jeg forstiller mig at jeg kan hente viden fra diverse medicinske offentliggørelser. Jeg vil meget gerne inddrage en forsker der er bekendte med cellernes adfærd og mennesket regenerative system.
Projekttitel:Konkavitet og den tangerende parabelbue
Navn:Mikkel Hviid Thorn
Gymnasium:Alssundgymnasiet Sønderborg
Projektbeskrivelse:Matematik er et fagligt felt, som folk i årtusinde har arbejdet med, både i oldtidens Grækenland til i dag. Dog er der fantastisk nok stadigvæk uendelige mange emner, hvor man kan udvide vores fælles forståelse for matematikkens verden. Jeg vil arbejde med konkavitet og dobbelt differentiering. Dette arbejde skal munde ud i en definition af den tangerende parabelbue og udledning af dens formel. Den tangerende parabelbue er lignende en tangent, som angiver hældningen i et punkt, den tangerende parabelbue har bare som mål at vise konkaviteten i et bestemt punkt. I fremtiden er målet selvfølgelig, at der er en måde at anvende den tangerende parabelbue eller en anden del af projektet, til at gøre verdenen bedre. Min formel eller metode bør kunne udvides til generelle problemstillinger med polynomier. Dog drejer proje
Projekttitel:Koraller med højere termisk tolerance
Navn:Ida Rasmussen
Gymnasium:Frederiksberg Gymnasium
Projektbeskrivelse:”Hvordan kan koraller gøres mere tolerante overfor stigende temperaturer?”. Denne problemstilling finder jeg selv yderst interessant, og vil gerne undersøge nærmere da jeg går meget op i marinelivs velfærd, der lige nu er under stor trussel af de kommende klimaforandringer. For klimaforandringer spiller en kæmpe rolle indenfor alt liv på kloden. Især koraller verden over kæmper hårdt mod den stigende temperatur, og dør nu med en alarmerende hastighed. Og uden koraller til at bygge grundbasen vil revene verden over forsvinde indenfor blot få år. Jeg vil derfor gerne undersøge korallers opbygning og hele deres grundstruktur, for derved at undersøge hvad der kan gøres for at koraller kan håndtere den stigende temperatur bedre, og dermed blive mere modstandsdygtige overfor andre kommende stressfaktorer. Samtidig vil jeg også undersøge hvad der sker med korallerne når de undsættes for forskellige stressfaktorer, her dog især med fokus på temperaturstigninger samt korallers forhold til forskellige temperaturer. Til sidst vil jeg også undersøge symbiosen mellem koraller og alger, og dermed om algers faktor, og samspil med koraller, kan ændres så de kan understøtte koraller til at blive mere tolerante overfor termisk stigning så der derved ikke opstår koralblegninger. Min faglige baggrund ligger indenfor biologi, her især bedst marinbiologi, da det blandt andet er min linje på gymnasiet, og generelt det jeg engagerer mig mest for. Jeg elsker at læse faglige tekster indenfor marinbiologi og føler mig sjældent uinspireret af biologi, hvilket motiverer mig til at begynde på projektet.
Projekttitel:Kunst og farvers påvirkning på hjernen og dens udvikling gennem opvæksten.
Navn:Helene Kirstine Balslev
Gymnasium:Frederiksborg Gymnasium HF
Projektbeskrivelse:Impressionisme, Ekspressionisme og mere. Der er mange forskellige måder at udtrykke sig i kunsten. Et godt kunstværk, er et som rammer seeren ved enten at provokere eller påvirker tilskuerens følelser. Som tilskuer skal man føle sig glad, trist, sur. I det store hele påvirket af kunsten. Hvordan kan denne psykiske påvirkning forklares rent biokemisk. Ved påvirkning af kunst og bestemte farver, sker der en udvikling i hjernen som kan efterlade permente spor? Kan de kemiske processer i hjernen forklare hvorfor bestemte farver associeres med følelser og medfører dette til en permanent ændring i hjernen? Jeg er elev på Frederiksborg Gymnasium og HF. Her studerer jeg Biotek A, Kemi A, Matematik A og Fysik B. I 1. G havde jeg billedkunst på C niveau, og søgte derefter om tilladelse til at hæve til B niveau. Udover at have billedkunst i skolen, er jeg også selv kunstner, og har deltaget i flere udstillinger - primært med fokus på portrætter. Min interesse og faglighed kobles derfor perfekt sammen i mit projekt. Jeg håber at kunne komme i kontakt med en dansk kunstner med speciale i børnekunst. Derudover vil jeg optimalt hente teori fra en neurolog, som også har speciale i hjernens udvikling hos børn. Grundet min alder og niveau, kan der være udfordringer, som kan begrænse min adgang til visse udstyr og forsøg. Dette medfører at jeg vil tage kontakt til nogen som selv arbejder med hjernens udvikling, som har rettighederne til at udfører og hjælpe med forsøgene/den generelle undersøgelse. Alt i alt vil jeg gerne vide hvilke dele af hjernen der aktiveres ved observation af kunst og farver. Kan kunsten og farverene ændre disse dele af hjernen permanent, så den voksne udviklet hjerne er permanent skadet? Dette kan undersøges ved at måle på hjerne aktiviteten og skiftevis vise forsøgs personer forskellige farver. For også at være kvantitativ, kan jeg samtidig interview personenerne for at se hvordan de føler, når de ser de forskellige farver. En anden undersøgelse kan også fortages, som kan forske i konsekvenserne ved
Projekttitel:Kønsforskelle i hjernen
Navn:Marie Kristjansson Madsen
Gymnasium:Frederiksværk Gymnasium
Projektbeskrivelse:Projektbeskrivelse I mit forskningsprojekt vil jeg rigtig gerne finde mere viden om selve hjernen, men dog have fokus på kønsforskelle i hjernen og hvilket det kan betyde. Derved har jeg en problemformulering som jeg så vidt mulig gerne vil besvare i løbet af min proces. Problemformulering: Hvilken påvirkning kan kønsforskelle i hjernen have for barnets præferencer og adfærd. På baggrund af mine personlige overvejelser har jeg gerne vil undersøge kønsforskelle i hjernen. Jeg synes at selve emnet hjernen er super interessant, og jeg har altid ønsket at komme til at forske i hjernen. Jeg synes derfor det var en oplagt mulighed for at gå i dybden med et omgrænset område inden for hjernen. Da jeg tidligere har læst meget om kønsforskelle i hjernen, som stadig er et meget omdiskuterede emne om, hvorvidt der er kønsforskelle i hjernen, synes jeg det ville være spændende at forske i, om hvorvidt kønsforskellen i hjernen har en påvirkningen for barnets præferencer og adfærd. Jeg mener det er et område, som der ikke er lavet nok forskning om. Der er ganske vist publicerede mange bøger om hjerneforskning, men dog når man taler om hjerneforskelle er der ikke særlig mange hjerneforskere som berører det emne. Mange forskere udtaler dog også, at forskningen om kønsforskelle i hjernen stadig mangler en hel del forskning. Jeg synes derfor det er vigtig at gå i dybden med dette område inden for hjerneforskning. Denne forskning kunne hjælpe med at forstå det enkeltes barns kognitive udvikling afhængig af hvilket hjerne barnet har. Jeg går på en naturvidenskabelig linje, da de naturvidenskabelige fag altid har interesseret mig. Jeg synes derfor det var en oplagt mulighed for at gå mere i dybden med et specifikt emne, som jeg havde særlig interesse for. Mine foreløbige ideer til projektet har klart været om man muligvis kunne lave forsøg på mit emne, da jeg tror det kunne være særlig interessant. Dog er jeg stadig usikker på hvordan og med hvilke metoder man skulle kunne udføre for at imødekomme mit emne og få en mulig besvarelse. Jeg har dog haft til overvejelse, hvilke eksperter jeg ville inddrage i mit projekt, hvilket er hjerne forskere. Jeg synes det ville være relevant at få kontakt til en hjerne forsker, da de har en stor bagvedliggende viden om hjernen og hvilken forskning der har været foreløbig angående kønsforskelle i hjernen. Jeg ville klart hente min viden fra hjerne forskere som udgangspunkt, da hjerne forskere som sagt har en stor bagvedliggende viden. Dog kan jeg også finde viden ved at indsamle empiri i form af forsøg.
Projekttitel:Matematik- og naturfags-forskrækkelse i det danske skolesystem.
Navn:Andreas Kirkeby
Gymnasium:Rosborg Gymnasium HF
Projektbeskrivelse:Det overordnede spørgsmål, der søges svar på i dette projekt er: ”Hvordan kan man forbedre unges holdning til matematik og naturfag”. Der søges svar på dette, da det synes som et stort problem både i folkeskolen og gymnasiet. Problemet er eskaleret en del i gymnasiet eftersom, at det nu ”nærmest” er et krav, at man som minimum skal have matematik på B-niveau. I gymnasiet er det kun på én speciel studieretning, der er supersproglig, at man kan have matematik på c. Dette afgrænser derfor matematikforskrækkede elevers muligheder en del, hvortil det er relevant at kigge på, hvorfor denne forskrækkelse overhovedet er opstået – og potentielt muliggøre, at mange unge ikke ville opleve denne forskrækkelse og derfor vil have bredere valgmuligheder til de ting, som vedkommende drømmer om. Desuden vil det hjælpe meget i uddannelsessystemet, da det mange steder er vigtigt med matematik på et forholdsvis højt niveau; hvortil de unge vil have en bredere vifte af muligheder. Dette vil forhåbentligt være med til at formindske antallet af personer, der springer fra videregående uddannelser i og med, at de har mulighed for at uddanne sig til det, de helst vil. Desuden vil det kunne hjælpe flere til at tage en naturvidenskabelig uddannelse, hvilket der er stor mangel på. Ydermere har jeg en personlig interesse i dette, da jeg i en længere periode har været med til at undervise elever med vanskeligheder inden for matematik, hvortil der både haves en forforståelse samt en faglig viden inden for faget såvel som elevers forståelse af matematikken. Herfra har jeg draget flere forskellige erfaringer, af dem har en af de mere sørgelige været, at de fleste med problemer på området primært skyldes mangel på motivation eller ligefrem modstand til faget. Derfor er jeg meget interesseret i at finde ud af, hvad der ligger til grund for dette problem, og hvordan det evt. kunne afhjælpes. Projektets tilrettelæggelse er endnu ikke helt fastlagt, men overordnet set, forestilles det at skulle ligne en form for kvalitativ undersøgelse blandet med en kvantitativ del. Som udgangspunkt vil der være et opgavesæt i matematik (måske også andre former for naturfag), som eleverne bedes forsøge sig med; dette gælder både for eleverne i gymnasiet og folkeskolen, som der undersøges her. Efter udfyldningen af denne ”prøve”, vil eleverne herefter blive bedt om at svare på et spørgeskema, samt en mundtlig samtale, hvis det bliver muligt. Her får eleverne mulighed for at forklare hvilke ting, de fandt gode og hvilke, der var mindre gode. Opgavesættet vil være tilrettelagt på en sådan måde, så det vil være mange forskellige varierende opgaver både i type, område og sværhedsgrad. Formålet med dette er som sagt at fastlægge, hvilke områder og ting inden for matematikken, der skaber blokeringer for mange og på den måder forårsager denne ”skræk”. I den mundtlige samtale og/eller spørgeskemaet vil det her være muligt for eleverne at udtrykke, hvilke ting de finder kedelige, og hvordan det evt. kunne ændre sig, hvis nogle facetter ændrer sig.
Projekttitel:Menneskehedens mulighed for interaktion med flerdimensionelt rum
Navn:Rasmus Vesterager Gothelf
Gymnasium:Risskov Gymnasium
Projektbeskrivelse:Ideen om ”den fjerde dimension” har altid være meget betagende for mig. At vi som tredimensionelle væsner har en hel retning i universet skjult for os, er en surrealistisk og tankevækkende ide, hvilket nok er hvorfor, at koncepter såsom dette bliver udforsket i den litterære sci-fi genre og i tankeeksperimenter såsom Edwin A. Abbotts Flatland. Men har denne ide faktisk noget med den virkelighed, som vi lever i, at gøre? Dette er hvad jeg gerne vil undersøge i mit forskerspirer projekt. Kan vi opstille en teoretisk model for, hvordan vi ville interagere med rum af flere rumlige dimensioner end vores egne 3? Og ville det være muligt at opstille et forsøg, som kan eftervise eksistensen af disse højere dimensionaliteter? Hvis denne undersøgelse bærer frugt, kunne det have stor betydning for vores model af universet, idet vi ville vide mere om universet rumlighed, hvilket kunne hjælpe os i at opstille en model for universets form. Derudover kunne det også hjælpe rumrejse, hvis vi kunne interagere med dette flerdimensionelle rum på meningsfuld vis, hvorved vi måske kunne udnytte formen af dette rum. Hvem ved? Disse ideer er dog ikke mere end spekulationer om en fremtid, som ligger et stykke væk. Det er ikke muligt for mig på dette tidspunkt at have nogen god ide om, hvor sådan en opdagelse kunne føre hen. I alle fald ville det være en umådelig fascinerende og sej opdagelse at gøre for fysikere, matematikere og for normale folk, som synes at sci-fi er spændende. Men for nu må vi starte fra basis med at prøve at opstille den teoretiske model for interaktionen. Modellen skal gerne bygges i samhørighed med vores nuværende model af fysikken og universets opbygning, da vi angriber ideen fra et teoretisk synspunkt. Til dette skal der teoretiske fysikere, som skal forsøge at beskrive ideen, ud fra vores nuværende matematiske model. Derudover skal der i Albert Einsteins ånd også opstilles tankeeksperimenter, for at danne et logisk overblik over fænomenet, hvilket vil hjælpe matematikken ift. hvilket udgangspunkt det skal tage og i hvilken retning det skal bevæge sig. Dette kunne f.eks. være at tænke over hvordan et væsen i en todimensionel verden, som et papir, kunne interagere med noget der ligger over planen, eller papiret. Problemet med dette tankeeksperiment er, at vi ikke ved om denne højere dimension er lineær, sådan som vi oplever vores tre dimensioner. Her må vi vende tilbage til vores fysiske modeller. Første skridt i undersøgelsen er altså at opstille en model for formen af dette rum vha. den fysik som vi kender. Andet skridt må så være at opstille en model for interaktion mellem os og det flerdimensionelle rum. Tredje skridt vil så være at opstille et forsøg som skal eftervise eller afkræfte vores model, hvilket vi nok skal inddrage nogle fabrikanter af avanceret teknik for at kunne gøre. Hvis dette forsøg lykkedes, kan jeg ikke forudsige det næste skridt, ud over at vi må fortolke hvilke konsekvenser opdagelsen har i forhold til verdenen omkring os.
Projekttitel:Mindskning af strålingsforårsaget DNA-skader i planter via gensplejsning
Navn:Philip Kierstein Kjærside
Gymnasium:Sankt Annæ Gymnasium
Projektbeskrivelse:Da SpaceX tidligere på året formåede at opsende raketten Falcon Heavy, blev der taget et stort skridt hen mod drømmen om at komme til og kolonisere Mars. Der er dog stadig langt igen for at kunne gøre drømmen til virkelighed, og transporten til Mars er langt fra det eneste problem. For at nå målet vil det med stor sandsynlighed blive nødvendigt at kunne dyrke planter i rummet. Et stort problem er det øgede strålingsniveau. NASA har allerede forsket i plantebiologi i rummet i over 20 år, dog har det oftest været med et andet fokus end netop løsninger på strålingsniveauet. Genteknologien er de seneste årtier blevet meget mere avanceret og udbredt. Selvom der fra nogle sider er blevet tegnet et skræmmebillede af GMO, og selvom det såvel meget andet teknologi kan misbruges, er der store muligheder og perspektiver i genteknologi. Derfor finder jeg det interessant at gå i dybden med følgende problemstilling: Hvorledes er det muligt at mindske strålingsforårsaget DNA-skader i planter via gensplejsning? Forskere fra universitetet i Tokyo sekvenserede i 2016 genomet for en art af bjørnedyr, en ekstremofil, der kan overleve op til 1000 gange mere ioniserende stråling end et menneske. De fandt frem til at proteinet ”Damage Suppressor (Dsup)”, og at det var årsagen til bjørnedyrs høje modstandsdygtighed overfor ioniserende stråling. Det er netop dette protein, jeg finder det interessant at prøve at udtrykke i planteceller. Igennem undervisningen i gymnasiet, hvor jeg har studieretningen: Bioteknologi A, matematik A og fysik A, såvel som igennem min deltagelse i Astras Science Talent Academy er jeg blevet bekendt med flere former for genteknologi og metoder herunder, hvordan ioniserende stråling påvirker celler og desuden også hvorledes proteiner er opbygget og fungerer. I projektet vil jeg søgee viden min forskerkontakt, som har forstand på gensplejsning af planter, via nettet og faglitteraturen. Hjælp fra andre forskere med forstand på ioniserende stråling, og hvordan DNA-skader i planter måles, vil kunne løfte projektet.
Projekttitel:Optimering af solceller ved tilpasning af fotoners energi
Navn:Malli Segoli
Gymnasium:Roskilde Gymnasium
Projektbeskrivelse:Solen er en stærk energikilde, der leverer store mængder af energi til jorden. Denne energi kan udnyttes ved hjælp af solceller, og denne energi er et bæredygtigt alternativ til for eksempel fossile brændstoffer. Solceller kan dog kun udnytte en mindre andel af solens energi. Denne mængde afhænger både af solcellens type, og under hvilke omstændigheder, den er sat op. Det er derfor interessant at undersøge, hvorledes, man kan udnytte en større andel af solens energi ved at optimere solcellens udnyttelse, af den mængde lys, den modtager. Solceller kan nemlig ikke udnytte alt den stråling der rammer den lige godt. Deres udnyttelse af energien fra den stråling de modtager afhænger af, hvor energirig strålingen er, da der skal bruges en bestemt mængde energi for at løsrive elektronerne. Grundet dette båndgab kan solceller ikke udnytte stråling med en lavere energi, og de kan ikke udnytte en energi højere end dette fra højenergifotoner. Jeg vil derfor gerne undersøge, hvordan man kan optimere solcellens udnyttelse af energien i den stråling den modtager. Dette kan gøres ved at tilpasse fotonerne til solcellernes båndgab. Jeg vil derfor gerne undersøge metoder som down-shifting, quantum-cutting og fotonopkonversion, hvor de to første kan tilpasse højenergifotoner til et lavere energi niveau, og den sidste muliggøre udnyttelse af energien fra lavenergifotoner, ved at kombinere deres energi til en foton med højere energiniveau. Disse metoder ville kunne bruges på solcellen ved at lave ekstra lag på solcellen på forsiden eller bagsiden af solcellen, der tilpasser fotonerne til, således at solcellen kan lave udnytte en større andel af deres energi. Her vil det være interessant at undersøge, hvor stor en forbedring der kan fås med de forskellige metoder, hvordan den enkelte metode kan udnyttes optimalt, og hvordan de kan anvendes i kombination for at skabe et bredere spektrum af stråling, der kan udnyttes i solcellen.
Projekttitel:Orgasmers indvirkning på hukommelse og indlæring
Navn:Liv Aviaja Nygaard Aggernæs
Gymnasium:Helsingør Gymnasium
Projektbeskrivelse:Gennem dette projekt vil jeg gerne undersøge om der er en sammenhæng mellem sex, orgasmer og hukommelse. Selvom sex er noget som længe er blevet forsket i, har det oftest været på et basalt evolutionært plan. Der findes derfor meget lidt viden om hvad sex faktisk gør ved hjernen. Et studie fra 2010 viste at sexuel aktivitet hos rotter fremmede neurogenese i hippocampus, hvilket man kunne tænke måske styrker hukommelsen. Under orgasmer ser man også en meget høj hjerneaktivitet, men der er stort set ingen undersøgelser i hvad dette betyder for hukommelse og præstationsevne. Der findes flere scanninger af den aktivitet der kan forefindes under orgasmer hos mennesker, og der er rigtig stor viden omkring hvilke dele af hjernen der skal aktiveres for at optimere hukommelsen. Jeg tænker at afdække hjernescanninger fra tidligere studier af folk under orgasme og studier af hvilke områder der aktiveres under orgasmer. Denne viden kan jeg så sammenligne med de studier der er omkring hukommelse og indlæring, og dermed opstille nogle teoretiske/matematiske modeller for en mulig sammenhæng. Jeg har altid været rigtig interesseret i hvordan hjernen fungerer på et biologisk og kemisk plan, og mener at dette emne har stort potentiale fordi der er så begrænset viden. Til dagligt læser jeg på Helsingør Gymnasium, hvor jeg har Matematik, fysik og kemi på A niveau.
Projekttitel:Plasma og druer
Navn:Kian Latifi Yaghin
Gymnasium:Frederiksværk Gymnasium
Projektbeskrivelse:Placerer man vindruer i mikroovnen og tænder den, dannes Plasma, men hvorfor nu det? Dette har det seneste årti været et kendt internet trick, uden en ordentlig fysisk forklaring til hvorfor forsøget indtræf som det gjorde. Dette er et forsøg jeg personligt har kendt til i lang tid og jeg har altid undret mig over resultatet. To tilsyneladende tilfældige objekter skaber noget som forekommer så sjældent andre steder. Jeg har derfor tænkt mig at dykke dybere i teorien bag dette fænomen. Derudover har det vist sig at når man med 2 sfæriske objekter med den rigtige størrelse og brydningsindeks kan fokusere elektromagnetisk energi ned til et så fokuseret og småt punkt, ved brug af radiobølger, ville samme fænomen med lysbølger i stedet kunne være en markant forbedring til moderne litografiske metoder. Dette ville kontribuere til at designe chips med flere træk og en endnu mindre nanometer teknologi. Jeg vil derfor forsøge at udføre forsøget under sikre omstændigheder og analyserer resultaterne med fokus på dets litografiske fordele. Jeg har som før nævnt kendt til fænomenet i lang tid og er derfor om nogen nysgerrig over hvorfor og hvordan hele fænomenet forløber. Derudover vagte det sindssygt interesse da et tilsyneladende ligegyldigt spas forsøg viste sig at være ekstremt brugbart indenfor moderne chip teknologi. Jeg har fysik på høj niveau, hvilket både er relevant og til hjælp for projektet. Jeg vil udføre forsøget under sikre omstændigheder og baseret på det og inspirationen til problemstillingen: PNAS’ nye forsknings skrift ”Linking plasma formation in grapes to microwave resonances of aqueous dimers” vil undersøge hvilken betydning dette kan have for litografiens chip teknologi. Sammen med nanofysikere med den rette baggrund vil jeg hypotetisk deduktivt og empirisk undersøge problemstillingen nærmere. Formålet med projektet er at undersøge om eventuelle nanochips baseret på forsøget er mulige at konstruere, og hvad en sådan konstruktion ville kræve.
Projekttitel:Plastiks påvirkning på planters hormoner og forslag til fremtidens mere miljørigtige emballage
Navn:Sandra Strøm-Hansen
Gymnasium:Frederiksværk Gymnasium
Projektbeskrivelse:Jeg vil gerne undersøge, hvordan plastik kan påvirke planter og deres hormoner, når folk fx smider plastik i naturen. Er plastik hormonforstyrrende for planterne? Hvilken effekt kan det have på dyr og mennesker, der spiser planter, der har været i forbindelse med plastik? Nutidens emballage kan være dårligt for miljøet fx plastik, glasflasker og konservesdåser. På dette grundlag vil det være nyttigt i fremtiden at kunne fremstille et andet materiale, som har flere gode funktioner. I anledning heraf vil jeg undersøge, hvilket forslag man kan komme med til en nyttig type emballage, der vil være bedre for miljøet fremover, som skal kunne det nødvendige og samtidig have flere funktioner til forskellige formål. Jeg har valgt, at fokusere på dette emne, da jeg synes, det er spændende. Emnet kan kobles sammen med nutidens problemer og en forbedring i fremtiden. Jeg vil gerne prøve at gøre en forskel gennem forskningen. Jeg er bekymret for miljøet, som jeg interesserer mig for. Derfor synes jeg, det er interessant at undersøge planterne omkring os med hensyn til emnet - undersøge plastikproblemets indflydelse på levende organismer (planter). Samtidig er det relevant at komme med et forslag til fremtidens emballage, da jeg anser det for at kunne gøre en potentiel positiv forskel for miljøet i fremtiden. Det er vigtigt, at vi udvikler nye metoder og produkter, der er mere miljøvenlige grundet klimaforandringer, der truer os. Det er godt, man kan fordybe sig i et vigtigt emne, som man er nysgerrig på. Jeg håber ikke, at plastik er hormonforstyrrende for planter, men hvis det er tilfældet, så håber jeg, at man tager forskningen til efterretning. Jeg håber, at mit forskerprojekt samt forslaget kan gøre en forskel for miljøet. Jeg har en naturvidenskabelig studieretning med biologi på A-niveau og kemi på B-niveau. Hvorfra jeg har fået kompetencer, viden og erfaringer, jeg kan inddrage til at svare på problemstillingen. Jeg tænker, projektet kan realiseres ang. forslaget ved, at jeg undersøger, hvilke problemer plastik skaber og således kommer med forslag til, hvad fremtidens emballage skal kunne, så det bliver bedre for miljøet for at undgå problematikkerne. Derudover vil jeg tænke på, om denne emballage kan bruges til andre formål. Jeg vil læse om plantehormoner og undersøge, hvordan planters hormoner påvirkes af plastik via forsøg ved at se på planternes vækst. Derfor vil jeg sammenligne flere planters vækst, hvor nogle har været i forbindelse med plastik, og andre ikke har. Jeg har tænkt mig at bruge viden fra bøger og internettet, så jeg vil researche. Jeg vil inddrage viden ved hjælp fra en forsker. Jeg håber at kunne få kontakt og vejledning fra en forsker med viden på området.
Projekttitel:Præmatur og emotionalitet
Navn:Amalie Hebo Sølling
Gymnasium:Gl. Hellerup Gymnasium
Projektbeskrivelse:Begrebet præmatur betyder ”før-moden”. Det dækker over det at være for tidligt født. Præmatur er per definition børn født før udgangen af 37. uge i graviditetsforløbet. I Danmark fødes der årligt omtrent 4.000 for tidligt fødte børn. Som for tidligt født er man udsat for stimuli, der er voldsomme, da det præger barnet at være underudviklet. Der er derfor indikationer på øget risiko for at udvikle et mere sårbart og sensitivt nervesystem. Adskillige for tidligt fødte har gennem livet brug for specialhjælp efter den hårde start på tilværelsen. Dette kan være i form af, at de slås med enten usynlige følger eller senfølger som konsekvens af for tidligt født. Spørgsmålet er følgelig, om der kan være en sammenhæng mellem for tidligt fødsel og særlig sensitivitet? Kan det være, at for tidligt fødte er mere disponerede for at blive særlig sensitive? Jeg ønsker som mit forskerspirer projekt at undersøge og nærmere få afdækket, om der er en sammenhæng mellem præmatur og udvikling af emotionalitet sammenlignet med almindeligt fødte børn. Jeg vil beskæftige mig med for tidligt fødte i uge 25 til 32. Der forskes blandt andet inden for dette felt på Aarhus Universitetshospital. Mit valg af emne er motiveret af, at jeg selv er født for tidligt. Jeg synes derfor, at det er en meget interessant problemstilling at studere nærmere, da det er noget, jeg kan relatere til personligt. At være særlig emotionel er ikke et veldefineret forhold. Med den rette tilgang og behandling kan det særlige sensitive område påvirkes. Det kan dermed hjælpe til, at denne sensitivitet ikke bliver vedvarende. Jeg ønsker med mit forskerspire projekt at sætte fokus på lige præcis dette emne med det mål for øje, forhåbentligt at kunne skabe mere klarhed om kausaliteten mellem for tidlig fødsel og udvikling af emotionelle karakteristika.
Projekttitel:Reduceret vibration ved kraftig acceleration eller behov for skånsom transport
Navn:Lauge Honoré Bisgaard
Gymnasium:Frederiksværk Gymnasium
Projektbeskrivelse:Et af de rigtig store problemer ved rumfart er vibrationerne der opstår ved opsendelserne. Man har rummotorer som kan få et fartøj til at accelerere hurtigt, ved et relativt lille forbrug af brændstof, men des kraftigere accelerationen er, des større bliver vibrationerne også. Disse vibrationer kan, hvis de bliver store nok, ødelægge alt fra mad til laboratorieudstyr og i værste fald dræbe astronauterne. Problemet er altså ikke at lave et rumskib med en kraftig nok motor, men at kunne få astronauter og deres udstyr til at overleve opsendelsen. Min faglige baggrund er de første to år af gymnasiet, med en fysik og matematisk studieretning. Jeg har, som sagt, derudover stor interesse for rumfart, og problemer der opstår i den sammenhæng.
Projekttitel:Sonifikation til forbedring af håndskrift
Navn:Merit Lenk
Gymnasium:Roskilde Gymnasium
Projektbeskrivelse:I december 2018 hørte jeg en podcast, som handlede om sonifikation. Emnet fangede straks min interesse og jeg har siden tænkt over, hvordan man kan bruge det til at forbedre bare et lille aspekt af vores hverdag. Her kom jeg til at tænke på en ting, som man for tiden meget er gået væk fra, nemlig at skrive i hånden. Vores samfunds mangel på regelmæssig nedskrivning af information i hånden har nemlig medført, at især unges håndskrift er blevet uregelmæssig og til tider ulæselig. Det er selvfølgeligt upraktisk, hvis man skal skrive noget i hånden. Jeg har eksempelvis flere gange oplevet, at en lærer ikke kunne læse en elevs opgave, hvis denne opgave ikke var skrevet digitalt. I podcasten, som jeg hørte i decembers, blev der nævnt et eksempel, hvor man har hjulpet mennesker med at lære at gå normalt igen efter operationer i hoften. Her blev en sonifikation af patientens gang og en sonifikation af en optimal gang skiftevis spillet for patienten, mens denne gik. Dette fik patienterne til hurtigere at opnå en normal gang efter operationen, end hvis de ikke lyttede til sonifikationen, mens de gik. Jeg har undret mig over, om man ikke kan bruge samme princip til at understøtte en mere regelmæssig og læselig håndskrift, uden at skulle bruge lige så lang tid på det. Jeg vil gerne fokusere på, hvordan sonifikationen kan bruges til at forbedre kvaliteten af håndskriften hos unge i Danmark. For at undersøge dette vil jeg prøve at lave en sonifikation af håndskrift. Det vil det være optimalt, hvis jeg kan lave sidekørende forløb over udvikling af håndskrift, når den er ledsaget af sonifikation, og når den ikke er ledsaget af sonifikation. Dette kan dog af ressourcemæssige årsager nok ikke lade sig gøre som pilotprojekt. Jeg vil dog gerne give et udkast til, hvordan et sådant projekt kunne se ud. Link til podcasten: https://www.br.de/radio/bayern2/sendungen/iq-wissenschaft-und-forschung/sonifikation-wenn-daten-hoerbar-werden-100.html
Projekttitel:Sterilisering af herreløse hunde i udlandet
Navn:Hannah Bødtger Simonsen
Gymnasium:Næstved Gymnasium HF
Projektbeskrivelse:Der er omkring 200 millioner hjemløse hunde i verden. De hunde der bliver taget ind, har minimale chancer for at blive adopteret og bliver derfor ofte aflivet. Mange af gadehundene er tidligere familiedyr som af forskellige årsager, dog ofte økonomiske bliver efterladt på gaden. Disse dyr har minimale chancer for at overleve, da de ikke ved hvordan de selv finder mad, husly, kan begå sig i trafikken eller ved hvad der er giftigt eller ej. Disse ofte underernærede hunde, lever derfor et kummerligt kort liv, som strider imod dyrevelfærd, og siden der ikke bliver gjort nok for at stoppe problemet, bliver gaderne kun mere og mere overfyldte i verden. Menneskets bedste ven, blev alene i Spanien smidt ud 138.307 gange i 2018, og det voksende problem bringer store økonomiske omkostninger for samfundet. Dette problem bør der gøres noget ved, og netop derfor, ønsker jeg at forske i sterilisering af hunde (Billige løsninger), som vil kunne hjælpe med at holde bestanden nede og sikre en fremtidig bedre dyrevelfærd i verden. Dette vil for eksempel kunne udføres i form af en pille, der ligesom en hundekiks vil kunne blive givet til de herreløse hunde. Min generelle grund til netop denne tilgang til problemet, er at for at kunne løse problemet, nemlige at kæledyr har et dårligt liv på gaderne, må man først tage fat om problemets rod, nemlig at der i første omgang er for mange af dem på gaden, og at de formere sig i alt for stor grad. Min faglige baggrund, som jeg vil anvende i min forskning, vil være bygget på et forhåbentligt samarbejde med en forsker indenfor dyre-medicin og evt. dyrlæge. Derudover vil jeg bruge min viden fra mine fagbøger i Kemi/Biologi/Samfundsfag, som jeg har fået i gymnasiet. Jeg vil have fokus på at løsningen skal være billig, så alle har råd til at købe den i både hjem-og udland. Jeg glæder mig meget til at fordybe mig i området, og kigge nærmer på mulige løsninger til det gigantiske problem, da jeg brænder for dyrs rettigheder, og kun ønsker dyr det allerbedste i verden. Jeg håber, at jeg med den viden som jeg kan få skrabet samme, vil kunne være med til at gøre en forskel for især hjemløse hunde, og at jeg kan få stablet et velfungerende projekt på benene.
Projekttitel:The final solution to the problem of superintelligence
Navn:Arian Dapouyeh
Gymnasium:Vejle Tekniske Gymnasium
Projektbeskrivelse:The human civilization currently faces many an existential threat, be it global warming, inequality or pollution. Many such threats have better chances of stealing our attentions, than a supposedly less urgent one, that might become our nemesis. Any intellect that greatly exceeds the cognitive performance of humans in virtually all domains of interest, is according to the technological philosopher, Nick Bostrom, superintelligent. A superintelligent general-AI begins its learning journey in a theoretical point of origin, where it has learning abilities, but no intelligence whatsoever. It then accumulates and analyzes data, until it becomes cleverer than the average human. The process of intelligence-enhancement accelerates by any iteration, which will finally result in an intelligence-explosion, where the algorithm keeps enhancing itself in perpetuity. An intelligence-explosion will result in a technological singularity, that can according to Verner Vinge “signal the end of the human era”. AI is like the reversed reflection of the human intellect in a scattered mirror, which is what makes it a passion of mine. Also, I feel an instinctive as well as a philosophical obligation to ensure the prolongation of human existence, which is why I’m enthusiastic about the problem of superintelligence. I define the problem of superintelligence as a superintelligent algorithm’s inability in understanding human values and moral priorities, and this project is supposed to find a solution. It’s not very clever to halt the learning-rate of an algorithm, rather one should give it a glimpse into human priorities. We should assume that a superintelligent algorithm does not fulfill all the safety requirements if it doesn’t learn human values. An example of one such algorithm could be Yuval Noah Hararis ruthless pi-calculator, that transforms the earth into a giant calculator, just to calculate pi, in insane precision. In order to avoid one such apocalyptic scenario, we must teach the machine the concrete human values and priorities. For any complex (ie. superintelligent) solution to a problem, the algorithm must analyze the solution while considering human moral values. Data to a human-response analysis can either be mined from the internet or by means of a direct survey. The former method is less troubling and suitable for solutions of lesser importance, while the latter can be utilized for decisions, which require serious human intervention. Should the response be negative, the solution would get a solution-value of 0, otherwise 1. This simply creates a classic binary classification problem, that can be solved using logistic regression. The solution with the highest effectivity-value and solution-value, would be the preferred solution to its respective problem. I have a possible solution that can’t be realized without the efforts of the others. That is why I choose to be counseled by AI experts. I have learned that DTU has created a new course about AI. DTU has lately shown enormous interest in the field, and I expect to find valuable contacts in the university who are familiar with this topic, and possibly occupied by their own research projects. They’re supposed to guide me in this journey.
Projekttitel:Tid
Navn:Lukas Kærgaard Bjerre
Gymnasium:Nyborg Gymnasium
Projektbeskrivelse:Et af de begreber, som mennesket hjerne har allersværest ved at forholde sig til, er begrebet tid. På trods af dette, er tiden noget vi alle er fuldkommen afhængige af. Uden tid vil vores opfattelse af eksistens falde helt til jorden, idet tidens funktion er at dele begivenheder op i en rækkefølge, så livet og eksistensen får en retning, og dermed sørge for, at alting ikke sker på samme tid, hvilket stadig ikke vil give mening, fordi det jo må betyde, at der stadig er en tid man har taget højde for. Vi kan umiddelbart ikke forestille os noget, uden en tid, hvilket er grunden til at jeg synes, at dette emne er helt vildt spændende at arbejde med; vi er på grænsen til den uendelige uvished. På nuværende tidspunkt, ved man, at tid ikke er en konstant, men tværtimod modellerbar til en vis grad. Dette har den generelle og specielle relativitetsteori været med til at fortælle os. Man ved også, at når en partikel bevæger sig med lysets hastighed, så vil det kræve uendeligt meget energi at påføre den en positiv acceleration. Tiden for denne partikel, vil desuden stå stille. Relativitetsteorien har hjulpet mig med til at komme frem til min teori om tid: Tid er en modstand. Modstanden kommer fra tidsgitteret, som er et synonym for rum. Når modstanden i tidsgitteret bliver maksimalt, har man opnået lysets hastighed. Tidsgitteret har dermed en bremsende effekt på alt, som befinder sig i rummet. Til dette vil jeg gerne undersøge, om den maksimale hastighed har ændret sig i takt med universets udvidelse, for at komme med en forklaring på om tidsgitteret blot har udstrakt sig efter Big Bang (hvilket kan betyde, at tidens gang i vores univers kommer til at blive ændret relativt til andre potentielle universer), eller om tid, og dermed rum, bliver skabt i takt med dette. Dertil vil jeg gerne undersøge, om den mystiske sorte energi, som er skyld i universets tiltagende hastighed i udvidelse, måske i virkeligheden skyldes tidsgitteret, og dets måde at opføre sig på. Til sidst vil det give mening at undersøge tidens måde at opføre sig på i og omkring sorte huller, idet tiden opfører sig specielt her, hvilket kan skyldes den ekstreme entropi, som måske kan være med til at forklare, hvorfor tidsgitteret opfører sig, som det gør. Teorien om tidsgitteret vil også kunne forklare, hvordan et ormehul fungerer; nemlig som et hul i tidsgitteret. Alle disse overvejelser og teorier er i høj grad på grænsen til filosofi, hvilket gør det næsten umuligt at undersøge eksperimentelt, men på trods af dette, så kunne det være ekstremt spændende at få yderligere information, og drøfte disse overvejelser med en forsker, for at komme frem til, om det på nogen måde er logisk, at noget, som et tidsgitter er en forklaring. Pengene vil jeg kunne bruge på at rejse ud i verden og besøge forskningscentre, samt tale med andre forskere, og evt. publicere teorierne, for at kunne ruske dygtige forskers grundvold. note: jeg forholder mig ydmyg.
Projekttitel:Udnyttelse af sekundære metabolitter til kultivering af hidtil ukultiverbare organismer
Navn:Frederik Bonderup Bech
Gymnasium:Aalborg Katedralskole
Projektbeskrivelse:Over de sidste mange år har omics-revolutionen radikalt ændret de biologiske videnskaber, hvilket blandt andet har ledt til en øget forskning i de seneste år inden for mikrobiologiske økosystemer og quorum-sensing. Det er efterhånden veldokumenteret, at eksempelvis bakterier påvirker hinanden med sekundære metabolitter, men samspillet mellem organismer og de komplicerede økologiske dynamikker forstås fortsat kun overfladisk. Kombineret med det faktum, at det på nuværende tidspunkt kun har været muligt at kultivere omkring 1% af alle mikrobiologiske arter i form af svampe, bakterier og arkæer, er det oplagt at undersøge, om sekundære metabolitter kan benyttes til at muliggøre kultiveringen af hidtil ukultiverbare mikrobiologiske organismer. Fra mikrobiologien vides det nemlig, at særligt sekundære metabolitter kan have en gen-regulerende effekt på andre tilstedeværende organismer og derved styre det samlede genudtryk i større økosystemer. Dette kan have betydning for replikationen hos den enkelte organisme, hvilket yderligere kan påvirke den samlede populationsstørrelse. Undersøgelsen af dette vil naturligvis primært basere sig på at undersøge samspillet mellem organismer, der naturligt deler habitat og derfor hyppigt observeres sammen. Da det som tidligere nævnt indtil nu ikke har været muligt at dyrke de organismer, dette projekt ønsker at undersøge, er det nødvendigt at benytte ganske særlige metoder, der kan gøre in situ-eksperimenter mulige i laboratoriet. Til dette kunne kultiveringsmetoden co-culture chambers bruges, hvilket for ganske nyligt er blevet videreudviklet af Lone Grams forskergruppe ved DTU . Såfremt projektet finder, at det er muligt at kultivere hidtil ukultiverbare organismer, vil dette have en stor betydning for at kunne finde nye og interessante stoffer som eksempelvis antibiotika hos disse organismer. Derudover kan en udvikling af denne metode muligvis på længere sigt lede til en bedre forståelse af quorum-sensing, hvilket eventuelt kan benyttes i industrien til at moderere processer, der inkluderer mikrobiologiske organismer.