Litteratursøgning

Introduktion


Først og fremmest tak for et rigtig godt Københavnermøde! Det var en fornøjelse at møde jer og opleve jeres store engagement.

Dette modul introducerer jer til den akademiske disciplin litteratursøgning. Nogle af jer af måske allerede i gang, mens andre skal til at begynde. Uanset hvor du er i din proces, håber vi, at modulet vil hjælpe dig med at kvalificere din litteratursøgning.

Litteraturens rolle i forskningsprocesser

Se videoen med Tine og kom godt i gang.

Velkommen til Forskerspirernes litteraturmodul. Her giver Tine Wirenfeldt Jensen dig en introduktion til litteratursøgning i forskningsprojekter.

Forskningens ø, som Tine nævner i videoen herover, er en illustration af en ø. Omkring øen er et hav af erfaringer, teori og litteratur. Vi går på land på øen ved litteratur-bugten. På øen kan du møde “Hvor skal vi hen” bjerget, datasuppen, kasserede hypotesers losseplads, fortvivlensens kløft, tågen du bliver fortabt i, bunker af manuskripter, omskrivningsstien, floden kaldet ordstrømmen, bjerge af forvirring, problem-området, det uudforskede, håbets by, databehandlingsjunglen, afslapningsbugten og så øen ved siden af kaldet selvtilstrækkelighedens ø.

Du kommer til at møde denne illustration flere gange under din deltagelse i Projekt Forskerspirer, hvor vi snakker om nogle af de forskellige lokationer på øen.

Forskningsøen tilgået: ”Introduktion til kliniske forskningsspørgsmål og design”, UCSF forskerkursus, 2011 v. Midtgaard, J.  (https://docplayer.dk/26882029-Introduktion-til-kliniske-forskningsspoergsmaal-og-design.html). Genoptegnet og oversat af ukendt efter Harburg, E. (1966). Research Map. American Scientist, 54, 470.

Lav et søgeskema

- en metode til at arbejde med egne definationer og afgrænsninger

Tine Wirenfeldt Jensen fortæller om, hvordan du arbejder med søgeord, begrebsdefinitioner og søgeskemaer, når du skal afgrænse dit forskningsprojekt.

Nu skal du udfylde dit eget søgeskema.

Download dit søgeskema.

Få hjælp fra chatbots til at finde søgeord

En chatbot kan hjælpe dig med at finde relevante søgeord til din litteratursøgning. Du kan fx fortælle den om dit projekt, om de søgeord, du har fundet på ind til videre og herefter bede den om at...

  • finde flere søgeord inden for dit projekts emne.
  • finde synonymer til de søgeord, du allerede har.
  • give dig feedback på dine søgeord.

Herunder finder du en oversigt delvist udarbejdet af Aarhus Universitet (2026). På den kan du finde eksempler på og beskrivelser af forskellige AI systemer og chatbots, som du kan bruge. Du kan også læse, hvad du skal være særligt opmærksom på ved den enkelte chatbot.

Vær opmærksom på at chatbots kan opdigte både data og litteratur. Du skal derfor altid forholde dig kritisk til det, chatbotten fortæller dig. Vi anbefaler, at du altid selv undersøger de udsagn, chatbotten giver dig og sammenholder dens svar med andre kilder.

Chatbots som ChatGPT, Claude, Mistral m.fl. har vist sig brugbar til at foreslå f.eks. søgetermer og synonymer, som du kan bruge i din litteratur- og informationssøgning.

Husk altid at forholde dig kritisk til forslagene. Tjek om der mangler centrale begreber eller om forslaget indeholder begreber, der ikke giver mening i sammenhæng.

Vær også kritisk, hvis du beder om “kontrollerede” emneord - her ser vi også eksempler på noget, der ikke stemmer.

Elicit fungerer ved at søge i en stor mængde artikler og literature reviews.

Elicit vil præsentere dig for relevant litteratur i en forkortet udgave (abstract summary), der hjælper dig med at relevansvurdere materialet.

I Elicit kan du også skrive et spørgsmål eller uploade en pdf, som du gerne vil have noget lignende litteratur om. Men vær opmærksom på ophavsret (se mere på AU Librarys hjemmeside).

I Perplexity.ai kan du, ligesom ved ChatGPT, også chatte og diskutere videnskabelige spørgsmål.

Perplexity genererer svar på dit spørgsmål ved at søge på nettet efter både almindelige websider og akademiske kilder.

Du kan tilvælge en “co-pilot”, hvor du kan bede Perplexity om kun at finde/bruge akademiske kilder.

En anden måde at bruge AI, når du søger litteratur til din opgave, er via værktøjer som f.eks. 

  • Iris.ai
  • Keenius
  • Research Rabbit
  • Connected papers.

Disse er blot et lille udpluk af mange systemer, der ved hjælp af kunstig intelligens foreslår dig litteratur på baggrund af dine emneord, en anden videnskabelig artikel eller et længere tekststykke, du har skrevet.

Disse systemer søger efter artikler/materiale baseret på algoritmer, som ikke er transperante. Så du kan aldrig være helt sikker på, hvorfor du får det resultat, du får.

Asta - et AI-værktøj til litteratursøgning

Asta er et gratis, non‑profit værktøj udviklet af Allen Institut for AI.
Det kan hjælpe dig med at finde og forstå videnskabelig litteratur inden for dit emne.

Asta søger i databasen Semantic Scholar, som indeholder millioner af videnskabelige artikler.

Hvordan kan du bruge Asta i Projekt Forskerspirer?

Læs med under punkterne herunder og få konkrete eksempler på, hvordan du som forskerspirer med fordel kan bruge Asta.

Skriv et spørgsmål eller en påstand frem for et enkelt nøgleord. Eksempler:

  • “Hvilke faktorer påvirker unges søvnrytme?”
  • “Hvordan påvirker sociale medier unges trivsel?”

Asta omformulerer automatisk dit input til søgninger, finder artikler og forklarer, hvorfor de er relevante.

Du kan bede Asta om at:

  • finde hovedtemaer
  • opsummere centrale resultater
  • foreslå vigtige forskere eller skoler inden for emnet

Det kan være en hjælp, når du er i gang med at finde fokus eller vinkel for dit projekt.

Asta kan:

  • hente metadata (forfattere, årstal, antal citationer osv.)
  • finde artikler, der citerer den givne artikel
  • finde artikler, som den selv citerer

Det hjælper dig med at forstå, hvor artiklen placerer sig i forskningslandskabet.

Tips til at få mest ud af Asta

  • Vær specifik i dine spørgsmål – jo mere præcist, desto bedre resultater.
  • Undgå alt for brede spørgsmål som “klima” eller “stress”. Snævr det ind.
  • Brug Asta sammen med andre kilder som fx nogle af de databaser, der nævnes i næste afsnit af dette onlinemodul.
  • Husk kildekritik: Asta hjælper dig med at finde forskning – men det er stadig dig, der skal vurdere kildernes troværdighed og kvalitet.

Kvalificér dit projekt og dine søgeord - gennem databasesøgninger

Tine Wirenfeldt Jensen fortæller, hvordan du bedst bruger søgeord, når du søger efter forskningsartikler til dit projekt i videnskabelige databaser.

Prøv selv at bruge DOAJ på samme måde som i videoen

  • Åben DOAJ
  • Husk at klikke på ”Articles” på forsiden inden din søgning.
  • Prøv dig lidt frem med forskellige kombinationer af dine søgeord.
  • Hvilke emneord finder du? Bliver du klogere på feltets terminologi?
  • Giver emneordene anledning til refleksioner over til- og fravalg i dit projekt?
  • Er der emneord du nu vil flytte over i dit søgeskema?
  • Brug forskningsdagbogen til at fastholde dine refleksioner, valg og søgeord. Var det fx nemt/svært at finde noget relevant? Er der noget, du skal have afklaret fx vedrørende betydningen af nogle ord/begreber?

Fagspecifikke databaser

Her er et lille udvalg af fagspecifikke databaser. Kig på dem for at få et indtryk af, hvordan en fagspecifik database kan se ud.

Hvem forsker i dit emne i Danmark?

Hvis du vil vide, hvem i Danmark der forsker i det emne, som interesserer dig, kan du slå det op i NORA-databasen. Få en introduktion til det her.

Under optagelsen af ovenstående film var NORA-databasen i en alfaversion. Udseendet på databasen har sidenhen ændret sig en smule, men de teknikker, du skal bruge til at søge i databasen, er de samme.

Prøv selv at bruge NORA på samme måde som i videoen

  • Åben NORA forskningsportal.
  • Prøv dig lidt frem med forskellige kombinationer af dine søgeord.
  • Kan du finde nogle forskere ansat på danske universiteter, der har publiceret forskningsartikler inden for samme felt som dit forskerspire-projekt?
  • Når du kigger på andres forskning, får du så ideer til nye søgeord?

Brug forskningsdagbogen til at fastholde dine refleksioner. Var det fx nemt/svært at finde noget relevant? Er der noget, du skal have afklaret fx vedrørende betydningen af nogle ord/begreber?

Hvordan læser man en videnskabelig artikel?

Tine Wirenfeldt Jensen gennemgår her IMRAD-formatet, som er et af de mest udbredte standardformater, videnskabelige artiker er bygget om omkring.

Aktiv læsning

Når du har fundet en videnskabelig artikel, du gerne vil læse, så vær en aktiv læser. Ved at arbejde med nedenstående læsestrategier sikrer du, at din læsning bliver sat i relation til dine egne erkendelsesinteresser og dermed dit eget projekt.

Du kan formulere et eller flere spørgsmål til teksten på forhånd og lede efter svar på dem, når du læser.

Eksempler på spørgsmål kunne være:

  • Hvilke metoder er der anvendt i undersøgelsen?
  • Skriver de noget om, på hvilke områder der mangler forskning?
  • Hvordan definerer/afgrænser forfatterne begreb x?

Kan du få svar ved at skimme abstract?

Hvis ikke, så start med at dykke ned i det afsnit, hvor der er størst sandsynlighed for at du finder svaret.

Lav dit eget læseskema med de spørgsmål, du finder relevante- og brug det til at tage korte noter til teksten med.

  • Husk at notere hele kildens titel og forfatter, så du kan finde den igen.
  • Gør plads til tænke-videre noter: Hvad får teksten dig til at tænke på ift. dit eget projekt?
  • Læseskemaer kan fx være en 1/2 side i din forskningsdagbog.

  • De synliggør udviklingen i dine tanker og dit fokus over tid.
  • Måske får du på et senere tidspunkt brug for at vende tilbage til nogle tekster eller noter, du ellers havde droppet at bruge til noget.  

Videnskab.dk har fundet på 5 gode spørgsmål til dig, der skal læse om forskning.

Referenceværktøjer

Når du til oktober skal aflevere din synopsis, er det vigtigt, at du har styr på referencerne til de artikler, bøger mv. du vil bruge og henvise til. Der er lang tid til oktober, men du gør dit fremtids-jeg en stor tjeneste ved allerede nu at holde styr på de artikler, bøger og andet materiale, du finder i din litteratursøgning.

Der findes forskellige referenceværktøjer, der kan hjælpe dig med dette. Det er ikke et krav, at du bruger et referenceværktøj, men du skal vide, at det er en mulighed.

Ved at bruge et referenceværktøj, når du begynder din litteratursøgning, kan du:

  • spare tid og få et bedre overblik over de bøger og artikler, du skal bruge til dit projekt.
  • ved et enkelt tryk på en knap få udarbejdet en litteraturliste, der overholder de retningslinjer, der er for hvilke bibliografiske informationer, der skal være, og hvordan de skal stå (forfatter, titel, udgivelsessted, år m.m.).
  • dokumentere nøjagtigt hvor du har dine informationer fra gennem dine referencer, og på den måde skabe et solidt fundament for din argumentation.
  • opbygge din egen database, så du nemt kan vende tilbage til et emne og arbejde videre med det.

Få hjælp til referenceværktøjet Zotero

Zotero er det mest brugte og mest opdaterede program. Zotero er et godt, gratis referenceværktøj, der spiller sammen med Google Chrome og Mozilla Firefox og man kan hente plugins til bl.a. Microsoft Word og Google docs. Det kan bruges på både PC og Mac.
Se instruktionsvideoer til Zotero herLæs mere om referenceværktøjer her

Tak

Tak til Gina Bay, AU Library, Aarhus Universitet, for hjælp i forbindelse med udarbejdelse af dette modul.

Rigtig god fornøjelse med din litteratursøgning!

Kontakt os

Hvis du har nogle spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os. Se kontaktoplysninger herunder.

Mille Stenstrup
Koordinator, Projekt Forskerspirer