Det er tid til at finde en forskerkontakt. Nogle af jer er måske allerede godt i gang – andre skal til at begynde.
I dette modul får du gode råd til, hvordan du finder en forskerkontakt. God arbejdslyst!
Inden vi starter, får du overblikket over forløbet, så du ved, hvor du er i processen.
Vi er nu nået dertil, hvor du skal igennem de to følgende onlinemoduler:
Litteratursøgning
Det første af de to onlinemoduler hjælper dig godt i gang med din litteratursøgning. I dette modul får du information om, hvordan du søger information og litteratur.
Forskerkontakt
I det andet af de to onlinemoduler giver vi dig gode råd til, hvordan du finder og tager kontakt til en mulig forskerkontakt. Det er dette modul, du er i gang med nu.
Senest fredag den 19. juni skal du have fundet en forskerkontakt og indsendt informationer til os om, hvem din forskerkontakt er.
I dette onlinemodul får du mere information om og gode råd til at finde og kontakte en mulig forskerkontakt.
Du er meget velkommen til at bruge din ferie på at arbejde videre med dit projekt, men forhåbentlig får du også tid til at holde ferie.
Til august mødes vi til et seminar en enkelt dag.
Jer der går på et gymnasium i Jylland, på Fyn eller på en af øerne deromkring, I skal mødes på Aarhus Universitet.
Jer der går på et gymnasium på Sjælland eller på en af øerne deromkring, I skal mødes på Københavns Universitet.
Du får mere information om de regionale møder, når vi kommer tættere på møderne.
Til september mødes vi til et seminar over to dage på Aarhus Universitet.
Du får mere information om Aarhusmødet, når vi kommer tættere på mødet.
Mandag den 26. oktober kl. 12:00 er der deadline for at indsende din synopsis.
I november offentliggører vi de spirer, juryen har nomineret til titlen Årets Forskerspire.
Der nomineres tre spirer i hver af de fire kategorier; humaniora, naturvidenskab, samfundsvidenskab og sundhedsvidenskab.
Vi slutter det hele af med en fest i Københavns Universitets Festsal!
Til afslutningsarrangementet kårer vi én vinder af titlen Årets Forskerspirer inden for hver af de fire kategorier; humaniora, naturvidenskab, samfundsvidenskab og sundhedsvidenskab.
Arrangementet vil finde sted enten i slutningen af november eller i december. Du får mere information om afslutningsarrangementet senere på året.
Din forskerkontakt kan vejlede dig undervejs i din proces. Forskerkontakten kan fx hjælpe dig med at finde litteratur, udvælge teorier og metoder og med at designe dit undersøgelsesdesign.
For at fortsætte i Projekt Forskerspirer efter sommerferien, skal du have en forskerkontakt.
Du skal indmelde din forskerkontakt senest fredag den 19. juni kl. 12 via denne formular:
Vi vil anbefale dig at følge de her tre skridt - så er du godt på vej til at finde en forskerkontakt.
Læs med herunder. Så guider vi dig igennem disse trin.
Når du kontakter de forskere, du gerne vil samarbejde med, skal du skrive en kort beskrivelse af dit projekt. Det kan være, at du har fået ny viden og input, som ændrer ved din projektbeskrivelse. Sørg derfor for, at din projektbeskrivelse er opdateret.
Spørg dig selv:
Hvis du kan krydse alle punkterne af, er du godt på vej mod en rigtig god projektbeskrivelse.
I denne øvelse er målet, at du researcher hvilke forskere, der forsker indenfor dit emne. Forhåbentligt vil øvelsen hjælpe dig med at finde netop de forskere, du skal kontakte.
Start med at se på dit søgeskema, som du lavede i modulet Litteratursøgning. Der gemmer sig nok nogle gode søgeord.
Det kan også være, du skal tilføje nye søgeord til dit skema. Fx centrale ord fra dit eget forskningsprojekt eller fra den litteratur, du har læst indtil videre.
Her får du en liste over de danske universiteters forskersider, hvor du kan søge på forskning: Københavns Universitet
Brug dine søgeord fra step 1, når du skal søge på hjemmesiderne.
Under de enkelte forskere kan du læse en præsentation af dem, mere om deres forskningsområde og se deres publikationer.
Vær opmærksom på forskernes titler. Du kan læse mere om forskertitler længere nede i dette modul.
Din forskerkontakt behøver ikke være ansat på et universitet. Du kan også søge på andre videregående uddannelsers hjemmesider som fx professionshøjskoler, i organisationer eller virksomheder.
Find din forskningsdagbog frem og lav en liste over de forskere, du har fundet i din research i step 2.
Vi vil anbefale, at du udvælger ca. 3-5 forskere, så du har flere muligheder, hvis nu nogle af dem ikke har mulighed for at hjælpe dig.
Tilføj et par kommentarer til hvert navn, hvor du fx overvejer:
For at kunne være forskerkontakt, skal man have arbejdet indgående med forskning. Derfor skal man have været ansat i en stilling, hvor man har forskningsforpligtelse.
Det er et krav, at din forskerkontakt enten har eller på et tidspunkt har haft en stilling, hvor vedkommende har forskningsforpligtelse. Det er ikke et krav, at din forskerkontakt er i sådan en stilling på nuværende tidspunkt.
Og hvordan finder du så ud af, om en potentiel forskerkontakt har eller har haft forskningsforpligtelse? - Det nemmeste er at kigge på personens titel.
Der findes mange forskellige forskertitler. Forskere med alle de titler, du ser nedenfor, kan du bruge som forskerkontakt.
Tjek altid at din forskerkontakt enten har en ph.d. eller er ph.d.-studerende.
Ph.d.-studerende eller personer med ph.d.-titel kan godt være din forskerkontakt.
At lave en ph.d. er første skridt mod at blive forsker. Man kan søge om at blive ph.d.-studerende, når man har afsluttet en kandidatgrad.
En adjunkt kan være din forskerkontatk, hvis vedkommende har en ph.d.
Som universitetsadjunkt er man ansat i en tidsbegrænset forskerstilling.
Vær opmærksom på at adjunkt også bruges som titel i andre sammenhænge fx på gymnasierne. Tjek derfor om den adjunkt, du gerne vil kontakte, også er ph.d.
På engelsk har man som universitetsadjunkt titel af assistant professor.
En lektor eller en ekstern lektor kan være din forskerkontakt, hvis vedkommende har en ph.d.
En lektor er oftest ansat ved et universitet eller en professionshøjskole. Deres hovedopgaver er at forske og undervise. Nogle lektorer er ansat som ekstern lektor. Det gør ikke nogen forskel ift. om de kan være din forskerkontakt eller ej.
På engelsk har man som universitetslektor titel af associate professor.
En professor kan godt være din forskerkontakt, men det kan nogle gange være svært at få kontakt til dem, fordi de har mange arbejdsopgaver.
Professor er den højeste titel, du kan få som forsker.
En professor emeritus/emerita eller en lektor emeritus/emerita kan godt være din forskerkontakt.
Når man går på pension som forsker, kan man få titlen Emeritus/Emerita.
Når du har fundet nogle mulige forskningskontakter, skal du kontakte dem. Vi vil foreslå, at du til at starte med finder ca. 3 mulige forskerkontakter, du vil kontakte.
Klik på pilene og få et par råd til, hvordan du skriver en god mail til en forskerkontakt.
Forskere får rigtig mange mails. Derfor er det vigtigt, at de hurtigt kan se, hvad din mail drejer sig om.
Beskriv kort dit projekt. Hvis din projektbeskrivelse er en længere tekst, kan du vedhæfte den som PDF-fil.
Det er også en god idé at skrive, hvorfor du har valgt at kontakte netop den forsker. Fx hvis forskeren ved særligt meget om den metode, du har valgt at bruge eller lign.
Forskerne kender ikke altid Projekt Forskerspirer i forvejen. Skriv derfor ganske kort (1-2 linjer) om projektet og vedhæft informationsbrevet, som du finder længere nede på siden.
Overvejer du at bruge en forsker fra udlandet?
Vedhæft informationsbrev på engelsk.
Skriv i mailen hvad du har behov for hjælp til. Fx udvikling af dit undersøgelsesdesign, litteratursøgning, metodeudvælgelse, behandling af empiri osv.
Skriv også hvad du forestiller dig, at jeres kontakt indebærer. Fx hvor meget, hvordan, og hvornår I har kontakt. Regn med 1-2 telefonopkald/møder og resten på mail.
Afslut din mail med et ønske om, at forskeren gerne må foreslå andre mulige forskerkontakter, hvis vedkommende ikke selv har mulighed for at hjælpe.
Overvej om du vil følge op – telefonisk eller skriftligt – på din henvendelse, hvis vedkommende ikke selv vender tilbage. Det kan du skrive i din afslutning, at du gør.
Når du kontakter en mulig forskerkontakt, anbefaler vi, du sender vores informationsbrev med på dansk eller engelsk.
Vi håber, at du nu har fået nogle gode ideer til, hvordan du finder og kontakter en forsker, der kan blive din forskerkontakt.
Husk at du også kan spørge din koordinator og dine medspirer til råds. Du er også altid velkommen til at kontakte os.