Projektbeskrivelser for kategorien Sundhedsvidenskab 2017

Behandlingen af post commotio syndrom

Projekttitel:	Behandlingen af post commotio syndrom
Fornavn:	Anne
Gymnasium:
Projektbeskrivelse:	Individer, som har været udsat for hjerneskader, oplever ofte en manglende forståelse fra omverdenen. Hjerneskader er ofte et skjult problem, som ikke kan identificeres ved første øjekast, idet man ikke umiddelbart kan se, når en person er påvirket deraf. Denne problematik danner grundlag for mit forskningsprojekt, idet jeg vil undersøge senfølgerne og behandlingen af individer med post commotio syndrom. Post commotio syndrom er en livstilstand efter en hjernerystelse, som er en mild hjerneskade efter et hovedtraume. Langt de fleste patienter bliver raske i løbet af de første 3 måneder, men en lille gruppe oplever at have vedvarende kroniske smerter, og det er netop denne gruppe, som jeg vil fokusere på i mit projekt. Mit overordnede spørgsmål, som jeg vil undersøge, er følgende: Hvordan er behandlingen af folk med post commotio syndrom, og hvilken behandling er mest effektiv i lindring? Endvidere vil jeg undersøge, hvorfor det kun er nogle, som får kroniske lidelser efter et hovedtraume, og hvordan kan det være, at det netop er dem, som udvikler den kronisk tilstand post commotio syndrom. Jeg har valgt, at skrive om post commotio syndrom, idet jeg selv har post commotio syndrom. Jeg føler, at det er en lidelse, som ikke får meget opmærksomhed, og jeg oplever selv, at det er svært at forklare, hvordan det er at have post commotio syndrom. Min omgangskreds har svært ved at sætte sig ind i, hvad det i virkeligheden er, og derfor vil jeg gerne igennem dette forskningsprojekt prøve at sætte fokus på syndromet, og undersøge om behandlingen kan optimeres, så andre og jeg selv kan få bedre muligheder for en lindret eller smertefri hverdag. Det, at jeg selv har post commotio syndrom gør, at jeg er meget entusiastisk og opsat på at fordybe mig i mit projekt. Derudover gavner det mig også, idet jeg kan inkludere mine egne erfaringer og tale ud fra egne oplevelser. I mit projekt vil jeg inddrage eksperter på området og opsøge kontakt til Dansk hovedpinecenteret og hovedpineklinikken i Aarhus. Ud over den viden, som jeg har tilegnet mig igennem mit sygeforløb, består min faglige baggrund primært fra mine gymnasiefag. De fag, jeg hovedsagelig vil benytte mig af, er biologi A, matematik A og kemi B. Jeg vil primært benytte mig af biologi, idet kemi ofte fokuserer på lindring igennem brug af medicin, og i første omgang er det ikke denne behandlingstype, som jeg vil undersøge. Jeg vil dog bruge kemi i forhold til de kemiske processer og reaktioner, der er i inde i kroppen. Jeg vil bruge matematik til at lave statistik arbejde, og jeg formoder også, at der skal udføres nogle beregninger. Jeg vil i mit projekt arbejde induktiv og empiribaseret, da jeg håber, at det ud fra mine forsøgsresultater bliver muligt at lave en teori om behandling af hjernerystelse.

Beta-adrenerg antagonist propanolols indvirkning på re-konsolidering af minder

Projekttitel:	Beta-adrenerg antagonist propanolols indvirkning på re-konsolidering af minder
Fornavn:	Joy
Gymnasium:
Projektbeskrivelse:	Propanolol er et lægemiddel, der almindeligvis anvendes til behandling af kredsløbslidelser. Propanolol tilhører gruppen af beta-adregerne antagonister, som påvirker beta-receptorerne. Beta-receptorer findes mange steder i kroppen heriblandt på celler i glatte muskler og på celler, som udgør dele af vævet i det sympatiske nervesystem. Antagonisterne blokerer ved bindingen til receptorerne stresshormoner som adrenalin. Ved forskning og udførelse af forsøg er det set, at man ved indtagelsen af propanolol kan påvirke re-konsolideringen af minder. Dette er som følge af måden minder lagres i hjernen. Denne proces kaldes for konsolidering. Når hjernen bliver mødt med ny information, ses denne som bestemte mønstre af neuron aktivitet. Ved konsolidering gennemgår informationen en række processer fx proteinsyntese, hvorved informationen forankres til langtidshukommelsen som en fast molekylær struktur via dannelsen af nye synapser. Hidtil har man betragtet minder som stabile efter konsolidering. Imidlertid viser det sig, at minder bliver labile ved en genaktivering af dem. Der sker dermed en re-konsolidering, hvor der på ny sker processer, som skaber faste molekylære strukturer, der repræsenterer informationen. Det er endnu ikke vidst, om re-konsolidering erstatter tideligere lagrede strukturer af information eller om re-konsolidering blot bidrager til de allerede dannede strukturer, således at mindet kun modificeres en smule. Dette gør det altså muligt at overskrive eller ændre et tidligere lagret minde ved at fremkalde det igen. Propanolol har i denne sammenhæng vist sig at kunne påvirke lagringen af minder ved eksempelvis at fjerne dele af de emotionelle aspekter, som minderne indebærer, hvilket kan neddæmpe frygtreaktioner i forbindelse med traumatiske oplevelser. Dette er set ved behandling af araknofobi, hvor patienter genaktiverer frygtmindet, hvorefter propanolol modificerer det. Behandlingerne har vist sig at have positive konsekvenser. Propanolols specifikke virkning er dog uvidst. En ide er, at propanolol ligesom ved hæmningen af adrenalin også blokerer for produktionen af nye strukturer ved re-konsolideringen, og derfor vil dele af mindet, som under genaktiveringen er ustabilt, ødelægges. På baggrund af stoffet propanolols egenskab er projektets formål og problemformulering som følgende: Hvordan påvirker propanolol re-konsolideringen af minder, og kan brugen af propanolol ift. fx kredsløbslidelser have en simultan men uhensigtsmæssig påvirkning af patienters konsolidering af minder? Forskningen i forbindelse med projektet vil hovedsageligt baseres på videnskabelig litteratur fra databaser som PubMed og lignende. Derudover vil jeg benytte mig af en forskerforbindelse for at få en ekspertkilde og på den måde erhverve mig yderligere viden om emnet. I forbindelse med forskerkilden, vil jeg gøre brug af naturvidenskabelige metoder. Dette kan være den kvantitative eller kvalitative metode, hvor man vha. forsøgsdyr kan observere propanolols virkning enten ved specifikke målinger eller ved observation af dyrenes opførsel. Jeg har valgt dette emne ud fra, at jeg blev inspireret af en dokumentar som omhandlede hukommelse. Derudover finder jeg selv emnet yderst interessant, idet det kan åbne op for bedre behandlingsmuligheder af fobier og andre psykiske lidelser som PTSD. Desuden indgår der også mange etiske problemstillinger ved brugen af propanolol.

Bidrager hypnose til den fysiske og psykiske genoptræning efter en hjerneskade?

Projekttitel:	Bidrager hypnose til den fysiske og psykiske genoptræning efter en hjerneskade?
Fornavn:	Mia
Gymnasium:
Projektbeskrivelse:	Mange mennesker i verden får hver dag en form for hjerneskade, og i værste fald kan denne skade resulterer i lammelse eller nedsat funktion i dele af kroppen. Lægevidenskaben prøver hele tiden at optimere genoptræningsmetoderne samt genoptræningsmulighederne. Men hvad nu hvis vi skal kigge væk fra lægevidenskabens midler for at finde den optimale metode til at bidrage til den fysiske og psykiske genoptræning efter en hjerneskade? Lige præcis dette emne vil jeg gerne forske i, og gå i dybden med spørgsmålet: Bidrager hypnose til den fysiske og psykiske genoptræning efter en hjerneskade? Hypnose er endnu ikke en metode, der er godkendt af lægevidenskaben. Jeg vil derfor undersøge, om der ligger noget til grund i denne ukendte metode, og om det kan bidrage til genoptræningen. Det vil jeg bl.a. gøre ved at analysere de forsøg, der allerede er udarbejdet samt evt. selv lave en repræsentativ undersøgelse. Jeg vil starte mit udgangspunk i at kunne definere, hvad hypnose kan og gør ved hjernen og nervebanerne, samt se om jeg kan koble den viden, der allerede vides om hjernen efter en hjerneskade. For nærmere viden om hjernen, hypnose samt genoptræning vil jeg i sammenarbejde med forskere, undersøge de forsøg, der allerede er lavet med henblik på hypnose. Denne forsker håber jeg er mulig at finde på Hammel Neurocenter, hvor der kører et forskningsprojekt om hypnose for at minimere afasi på hjerneskadede, og samtidig vil jeg kontakte en hypnotisør. Dette emne interessere mig, da jeg har haft alvorlige hjerneskader tæt på mig. Det har åbnet mine øjne for det spændende emne om hjernen, samt hvordan hjernen fungerer. Denne interesse er også med henblik på, at jeg som menneske gerne vil kunne hjælpe andre, og udvikle videre på den viden, man kender i dag. Man kan roligt sige, at jeg er blevet interesseret for alle de ting, der ligger bag en hjerneskade, genoptræningen og hele opbygningen af menneskets hjerne. Men en hjerneskade er ikke kun noget, der varer i en uge eller lidt mere. Det kan nemlig gå ind og påvirke resten af livet. Jeg vil derfor gerne gøre et forsøg i at finde en alternativ genoptrænings mulighed for hjerneskadede, der kan hjælpe mange mennesker videre i livet med højere livskvalitet og på at komme så tæt på den tidligere funktionsevne som muligt. Det betyder, at jeg vil kigge ud over de genoptræningsmuligheder, der allerede er mulige. Jeg søger derfor svar i de metoder, som ikke er blevet ”godkendt” inden for lægevidenskaben. Som gymnasie studerende på en naturfaglig linje, kan jeg inddrage viden fra bl.a. biologi A, hvor vi har modtaget undervisning i hjernens funktioner, opbygning, forbindelser til nervesystemet og nervesystemet alene. Dette er alle emner, som jeg kan bruge i mit forskningsprojekt. Jeg kan også inddrage de andre naturvidenskabelige fag, som f.eks. matematik A til at sikre min undersøgelse er repræsentativ samt kemi og fysik til at undersøge de kemiske reaktioner, der sker i hjernen.

Brug af virale vektorer til at forhindre alkoholrecidiv hos ædru alkoholiske rotter

Projekttitel:	Brug af virale vektorer til at forhindre alkoholrecidiv hos ædru alkoholiske rotter
Fornavn:	Adam
Gymnasium:
Projektbeskrivelse:	I dette projekt vil jeg undersøge, om tørlagte alkoholiske rotter vil få mindre lyst til at begynde at drikke igen, efter de har fået opreguleret deres niveau af dopamin D2-receptorer i nukleus accumbens. Dette vil blive gjort med henblik på at finde en behandlingsform for menneskelige tørlagte alkoholikere, der ikke vil risikere alkoholrecidiv. Alkoholisme har nemlig altid været en utrolig udbredt sygdom og er stadig meget udbredt i dag. 140.000 danskere møder World Health Organizations kriterier for alkoholafhængighed. Udover at ramme alkoholikeren selv, rammer alkoholismen også alkoholikerens pårørende, i særdeleshed alkoholikerens børn og partner. Derudover er der kommunale omkostninger på 3,5 mia. kr. forbundet med overforbrug af alkohol. At komme ud af alkoholforbruget er hårdt, men for mange alkoholikere er alkoholrecidiv også en stor udfordring. På nuværende tidspunkt afhænger mange af behandlingsformerne mod alkoholrecidiv, som for eksempel antabus, af alkoholikeren selv. Der er imidlertid håb forude for nogle alkoholikere. Nyere forskning har vist, at mange tørlagte alkoholikere har et lavt niveau af dopamin D2-receptorer i området i hjernen ved navn nukleus accumbens (NAcc); et center i hjernen, der er knyttet til glæde og følelsen af lykke. Der er derfor meget, der tyder på, at en opregulering af niveauet af disse dopamin D2-receptorer potentielt kunne mindske lysten til alkohol hos ædru alkoholikere. Denne opregulering kunne påføres kronisk ved brug af genterapi. Her vil produktion af dopamin D2-receptorer blive opreguleret af virale vektorer ved, at de virale vektorer bevæger sig ind i alkoholikerens neuroner og få dem til at producere flere dopamin D2-receptorer. I dette forskningsprojekt vil muligheden for at forhindre alkoholrecidiv hos ædru alkoholikere blive undersøgt. Dette vil blive gjort ved et rotteforsøg, hvor en testgruppe af rotter og en kontrolgruppe af rotter vil blive gjort afhængige af alkohol til et punkt, hvor de begynder at opleve fysiske abstinenser ved mangel på alkohol. Begge grupper af rotter vil derefter blive gjort ædru og vil gennemgå et behandlingsforløb med fysiske abstinenser. Testgruppen vil derefter blive behandlet med virale vektorer, der vil opregulere produktion af dopamin D2-receptorer i deres nukleus accumbens. Kontrolgruppen vil blive behandlet med virale vektorer uden nogen effekt. Derefter vil begge grupper af rotter blive tilbudt alkohol igen under samme forhold som da de blev gjort afhængige, hvorefter det vil blive undersøgt, om testgruppen af rotter drikker markant mindre alkohol end kontrolgruppen. Hvis dette gør sig gældende er der meget, der tyder på, at genterapi kunne være en potentiel løsning for mange alkoholikere, der gerne vil nedsætte risikoen for, at de falder tilbage i deres alkoholmisbrug og derved bliver sat tilbage i deres behandlingsforløb.

Does nonylphenol concentrations in adipose tissue correlate with obesity?

En dræbende kombination af urte- og krydderiekstrakt mod patogene mikrober

Projekttitel:	En dræbende kombination af urte- og krydderiekstrakt mod patogene mikrober
Fornavn:	Sofie-Louise
Gymnasium:
Projektbeskrivelse:	Er det muligt at man kan bruge stoffer fra urter, som fx ingefær, mod multiresistente bakterier? Landbrugets enorme forbrug af pencillin til dyrene, samt uklar rådgivning til folk om forbrug af pencillin, har forsaget en enorm stigning i multiresistente bakterier. Denne løse tilgang til brugen af pencillin, har gjort flere bakterier resistente mod dem samtidig med, at den store ophobning af pencillin igennem maden og indtagelse af piller er enormt usundt for den menneskelige krop. Hvad gør man når menneskeheden bliver kastet hundrede år tilbage rent sundhedsmæssigt, når vi ikke længere har noget forsvar mod bakterierne? Ingefær, hvidløg og honning er ting som man i mange hundrede år har givet til folk der var syge, og nyere forskning viser at de har antibakterielle egenskaber. Ideen er at blande ekstrakter af hvidløg, ingefær mv til en bakterie og/eller svampedræbende mikstur som kunne bruges som kosttilskud, sårbehandling, og vækstfremmer i landbruget og til modvirkning af antibiotika resistente bakterier, samtidig med at menneskets krop blev mindre belastet pga. en formindskelse af mængden af medicin i kroppen. For at undersøge dette, kunne man in vitro opformere bakterier, hvor man havde en kontrolgruppe, som der ikke blev tilsat noget. Den næste testgruppe skulle så tilføres et ekstrakt af ingefær. En anden gruppe med hvidløg, en tredje med honning. Derefter kunne lave en fjerde testgruppe, hvor bakterierne blev tilsat en blanding af hvidløg og ingefær. Den femte testgruppe kunne være en blanding af hvidløg og honning, den sjette gruppe med ingefær og honning og en sidste testgruppe med en blanding af ingefær, honning og hvidløg. Disse grupper kunne man derefter sammenligne efter en bestemt inkubationstid. Man kunne ud fra grupperne se, hvor mange bakterier der var i live i hver gruppe og se, om kombinationerne af ekstrakterne havde en større virkning end de grupper der kun fik tilsat et ekstrakt. Det første jeg vil, er at søge mere viden inden for dette emne. Dette kunne opnås ved at læse i forskellige tidskrifter samt gå ind og søge på pubmed efter relevante artikler. Yderligere kunne man prøve at søge rådgivning hos eksperter som fx Jens Peter Nielsen, professor i klinisk veterinærmedicin, Luca Guardabassi professor i veterinær sygdomsbiologi, professor Hanne Ingmer eller Professor Niels Frimodt-Møller, professor på klinisk mikrobiologisk afdeling.

Er cykliner kuren mod cancer?

Er der en sammenhæng ml. ubalanceret stofskifte og skjoldbruskkirtelkræft

Projekttitel:	Er der en sammenhæng ml. ubalanceret stofskifte og skjoldbruskkirtelkræft
Fornavn:	Dogukan
Gymnasium:
Projektbeskrivelse:	Ubalanceret stofskifte er en stor udfordring i hverdagen, idet det forårsager funktionelle problemer såsom træthed, koncentrationsbesvær som sætter en kæp i dagligdagens hjul. En vigtig del af stofskiftet er skjoldbruskkirtlen, som udskiller hormonerne Thyroxin og trijodthyronin, der regulerer stofskiftet. Som mange andre organer har skjoldbruskkirtlen også en risiko for at udvikle kræft. Der estimeres, at der er 250 nye tilfælde af skjoldbruskkirtelkræft i Danmark og at der til enhver tid er omkring 3000, der har det. Skjoldbruskkirtelkræft er en sygdom med en relativ fredelig sygdomsforløb og kun få dør af det. Dog er det en sygdom, der sjældent bliver opdaget, da folk ikke får signifikante symptomer og forbinder disse med andre sygdomme. Behandling af skjoldbruskkirtelkræft sker via operation ved at fjerne hele eller halve del af skjoldbruskkirtlen eller ved at man får radioaktiv jod behandling. I begge tilfælde skal man efter behandling tage hormontilskud dagligt for at have en balanceret stofskifte. Dog vil doseringen af hormontilskuddet ikke være præcis nok til at starte med og der vil være ubalanceret stofskifte i flere år før man har balance i stofskiftet igen. Årsagerne til hvorfor, der udvikles kræft i skjoldbruskkirtlen er hidtil ukendte og der er stadigvæk uvist, hvorvidt interne biologiske påvirkninger har sammenhæng med udvikling af skjoldbruskkirtelkræft. Jeg vil i mit projekt undersøge sammenhængen mellem ubalanceret stofskifte og udviklingen af skjoldbruskkirtelkræft. Ydermere vil jeg i denne sammenhæng undersøge, hvordan ændringer i hypofysen og om det evt. har indflydelse i at fremkalde kræft i skjoldbruskkirtlen og sidste ende belyse sygdommens patogenese. Jeg vil til mit projekt indhente viden fra endokrinologisk afdeling på Herlev sygehus. Mit faglige baggrund for at gennemføre dette projekt er at jeg har biokemi som studieretning på en HTX-uddannelse, hvor biologi og kemi på højt niveau er en del af pensum.

Fibrøs Dysplasi

Projekttitel:	Fibrøs Dysplasi
Fornavn:	Mia
Gymnasium:
Projektbeskrivelse:	Mit formål med projektet er at jeg gerne vil undersøge hvad der forårsager genmutation i GNAS1-genet, hvilket medføre at man får sygdommen fibrøs dysplasi. Sygdommen fibrøs dysplasi er en medfødt dysplastisk knoglelidelse. Tilstanden er kendetegnet ved dysplastiske knogleforandringer. Tilstanden skyldes en genmutation (fejl i DNA kode på GNAS1 genet) og er præget af knogledeformiteter, som skyldes, at knogler omdannes til bindevæv hvilket gør knoglerne både skrøbelige og deforme. Sygdommen rammer enten en (monostotisk) eller flere knogler(polyostotisk) kan være ramt, hyppigst ribbenene, knoglerne i kraniet, benene, overarmene samt bækkenet. Er knogler i kraniet ramt, kan der opstå nedsat hørelse og påvirket syn. Sygdommen forekommer 10 gange hyppigere hos kvinder end hos mænd og er normalt ikke arvelig. Sygdommen kan være en del af et syndrom og optræder da med andre symptomer, fx for tidlig pubertetsidviklung og brunlige ("café au lait"-farvede) pletter på huden; det kaldes da McCune-Albrights syndrom. Fibrøs dysplasi kan ikke kureres, men behandles med kirurgiske indgreb hvor man “skærer sygdomsramte områder væk og genskaber dem. Min interesse for det emne kommer fra at min far har denne sygdom, jeg er vokset op med en far der har set anderledes ud i forhold til andre, jeg har aldrig rigtigt tænkt over hvad det var, før der blev snakket om at min far kunne få det opereret væk. Det er kun for par år siden jeg fandt ud af hvad sygdommen hed, i forbindelse med at jeg at valgte at lave en projektopgave om sygdommen i 9. klasse, hvor jeg fik en overordnet viden om sygdommen, fra Thomas Kofod som er klinikchef på Tand-mund-kæbekirurgisk Klinik på Rigshospitalet. Hvor jeg med forskerspirer vil gå mere i dybden med sygdommen. Min interesse for at gå ind og se på hvad forårsager denne sygdom, er først kommet efter jeg er begyndt på HTX, hvor jeg har bioteknologi A sammen med matematik A og psykologi. Jeg vil undersøge dette ved at læse videnskabelige artikler, have forskerkontakt og anvende viden om fejl i gener.

Findes det aggressive gen hos cannies?

Forebyggelse af psykiske sygdomme

Projekttitel:	Forebyggelse af psykiske sygdomme
Fornavn:	Victoria
Gymnasium:
Projektbeskrivelse:	Det er ingen hemmelighed at der er en stor del af befolkningen som er i besiddelse af en psykisk sygdom eller har haft en. Det kommer til udtryk på mange forskellige måder og i mange forskellige grader. Det er slet ikke unormalt og i et veludviklet samfund hvor levevilkårene har ændret sig er stress(lettere psykisk sygdom) et forholdsvist nyt fænomen udsprunget af det højtudviklede moderne samfund vi nu lever i. At fungere i et samfund er blevet mere kompliceret end det var før i tiden. Psykiske sygdomme er ofte svære at afklare, da det umiddelbart ikke er noget man altid kan se – modsat fysiske sygdomme. Som i øvrigt ifølge en undersøgelse viser at 85% af danskernes stadig mener at det er mere acceptabelt at have en fysisk lidelse end det er at have en psykisk. Hvilket er ærgerligt da psykiske lidelser er i et lige stort omfang hvis ikke mere udbredt på det almene folk – se f.eks. stress som benævnt tidligere. Hvor mange kender du som er gået ned af stress? Det er ikke engang et stretch at spørge om du kender en der har en anden form for psykisk lidelse, fra familie venner eller bekendte. Selv jeg i min unge alder af 17 – næsten 18. Kender til det, på tæt plan. Men med så mange udfordringer i at behandle psykiske lidelser er det så ikke muligt at stoppe dem før? Altså, Kan man forhindre psykiske sygdomme i at ske før de bliver reelle problemer? Til det vil jeg gerne undersøge og udvinde viden gennem videnskabelige artikler og andre relevante kilder både hvordan omgivelser og opvækst kan have effekt. Og ind i det genetiske om hvor arvelige nogen sygdomme er. I sårfald burde man have mere fokus på nogen som er klassificeret i at være i risikozonen? Hvad med på almindelige arbejdspladser og skoleelever, kan man tage hånd om deres mentale helbred på en ansvarlig og smart måde ved at integrere det ind så det giver mening og gavn til dem der muligvis har brug for det. Udover læsning vil det også være relevant at kontakte en forsker inden for arvelige psykiske sygdomme og en anden forsker der er ekspert på området. Jeg er meget nysgerrig omkring mennesket og dens psyke. Hvorfor begår mennesket selvmord som det eneste dyr, det går da mod alt hvad evolution og overlevelse står for. Hvor meget forstår vi egentlig om hinanden, hvordan er vi så forskellige - identitetsdannelse. Er den røde farve jeg ser anderledes end den røde farve du ser. Jeg er derfor ikke helt sikker på hvad jeg præcist vil undersøge indenfor feltet men har nu et udkast at arbejde ud fra.

Forskning i kunstens neurobiologi

Projekttitel:	Forskning i kunstens neurobiologi
Fornavn:	Aiza
Gymnasium:
Projektbeskrivelse:	Jeg vil gerne prøve at undersøge sammenhængen mellem kunst og neuroscience. I næsten alle samfund bliver musik, kunst og litteratur værdsat højt og de påvirker os alle forskelligt. Men hvordan påvirker kunst og musik vores nervesystem og hvorfor er vi som mennesker tiltrukket af det? Kan man ved at beskrive kunst og dens positive effekt på vores hjerne, målrette dette mod sygdomme i nervesystemet og hjerneskader og skabe en aktivitet i hjernen, som ikke var der før? Grunden til, at det er interessant at kigge på forholdet mellem kunst og neurologi, er først og fremmest, at det udtrykker en menneskelig kapacitet. Vi kan i berøring med kunst, frigøre os fra den virkelighed, vi befinder os i og så at sige, bevæge os i tid og sted, hvilket må være et resultat af aktivitet i vores hjerne. Ved første antagelse er videnskab og kunst områder, som ligger langt fra hinanden, men i virkeligheden er det påvist, at der er adskillige forbindelser mellem netop disse. Personligt synes jeg, at emnet er interessant fordi jeg har en stor interesse for både billedkunsten og musik, men også biologi- specielt den menneskelige hjerne. Jeg er stor beundre af kunst og derfor synes jeg også det vil være interessant at undersøge hvad for en størrelse kunst er, samt dets sammenspil med hjernen. Forholdet mellem fag som biologi og billedkunst, som man ofte ikke forbinder med hinanden, skaber en forunderlig og interessant kombination. Jeg har haft billedkunst på C-niveau og kan drage viden og erfaring herfra. Samtidig har jeg også biologi på B-niveau på nuværende tidspunkt. Jeg har tænkt mig at inddrage min biologilærer, en billedkunstlærer og en forsker inden for neurologi, som kan hjælpe mig med at få en bedre indsigt i mit emne. Jeg vil hente viden fra bøger, videnskabelige studier og undersøgelser lavet på området og måske endda selv udføre et eksperiment, som kan fortælle noget om kunstens påvirkning af sygdomme i nervesystemet og hjerneskader.

Gadusol som fremtidens solcreme

Gigtforbyggenede medicin til hunde

Gilles de la Tourettes syndrom på et Molekylært niveau

Projekttitel:	Gilles de la Tourettes syndrom på et Molekylært niveau
Fornavn:	Mikkel
Gymnasium:
Projektbeskrivelse:	Hvordan opnår man større viden om Tourette på et molekylært niveau og hvordan kan man benytte den potentielle viden til en bedre medicinsk behandling? Gilles de la Tourettes syndrom (TS) er en arvelig neuropsykologisk syg, som forårsager uønskede verbale og motoriske tics. I mange tilfælde medfører TS ledsagersygdomme som bl.a. OCD og ADHD. TS er meget problematisk da det i mange tilfælde hæmmer evnen til at have et socialt liv. Børn med diagnosen bliver i mange tilfælde udsat for mobning og får en dårlig start på livet, pga. tics. Dette er et problem pga. mange med sygdommen ikke har nogle intellektuelle problemer. Meget er usikkert omkring sygdommens arvelighed pga. heterogenitet og en kompleks genetisk struktur. Jeg har valgt at forske inden for dette område da jeg selv er ramt af Tourettes. Jeg har det dog i sådan en mild grad, at jeg ikke behøver nogen støtte, Jeg oplever kun at have tics i fx stressede situationer. Det er selvfølgelig frustrerende, så jeg har meget empati for de hårdest ramte og ønsker derfor at hjælpe dem, da sygdommen til en hvis grad er overset. Det vides, at der, som resultat af genet, sker fejlfunktioner i hjernen, der er knyttet til den forreste hjernelap, grå kerner og den øverste del af hjernestammen. Det dog ikke med sikkerhed om der er andre områder, som påvirkes. Diagnosen skyldes signalforstyrrelser i de overnævnte dele af hjernen. Jeg vil derfor gerne undersøge TS på et dybere molekylært niveau, da det er essentielt for eksempelvis forskning i medicinsk behandling. Der er forskellige typer medicin, men det er med lav effektivitet og med farlige bivirkninger. Det gives udelukkende til de hårdest ramte. Målet med projektet er derfor at få større forståelse for fejlfunktionerne oppe i de overnævnte dele af hjerne som resulterer i symptomer. Evt. kan dette benyttes til at forske i en anden form for medicinsk behandling, hvis der er mulighed for det. Jeg forstiller mig at forskningen vil foregå i tæt kontakt med Tourette klinikken på Herlev hospital hvor jeg har kendskab til nogle forskere. En af disse er Liselotte skov

Har vegetarer og veganere mindre chance for at få sygdomme der skyldes enæring end andre?

Projekttitel:	Har vegetarer og veganere mindre chance for at få sygdomme der skyldes enæring end andre?
Fornavn:	Gagandeep
Gymnasium:
Projektbeskrivelse:	Man har sikkert hørt i skolen af diverse lærer og pædagoger i de mindre klasser sige, at man skal spise sundt. Og tit bliver der refereret til sundhedsstyrelsens kostråd om hvor meget man skal indtage, samt hvor meget af diverse madprodukter, som det kan ses på madpyramiden, som hentyder til at man skal spise mere grønt og lidt kød. Men hvad med dem som er vegetarer eller veganere? I dagens Danmark er antallet af vegetarer og veganere steget. En del af denne stigning kan skyldes de sociale medier såsom Facebook og Twitter, hvor det er meget nemt at komme ud med sine tanker og budskaber, og derved også nemmere at socialisere sig med andre personer der deler samme interesser, og på den måde hjælpe hinanden med at finde og dele eks. opskrifter. Men hvorfor vælger folk at blive vegeterer eller veganere? Er det fordi at man som vegetar/veganer har et sundere liv? Har man som vegetar/veganer en mindre risiko for at udvikle sygdomme som skyldes fødevarer der indeholder kød? Jeg har mødt folk som mener at man bør spise kød for at være sund og rask, men kan det egentlig passe? Da jeg selv er vegetar, syntes jeg at det kunne være sjovt at undersøge om det er lige det stik modsatte; at man som vegetar eller veganer har nedsat risiko for at udvikle bestemte sygdomme pga. den anderledes kost som der indtages af personen. Til at undersøge dette nærmere har jeg tænkt mig at være i kontakt med en ekspert i området indenfor fødevares indflydelse på mennesker samt en ekspert indenfor fordøjelsen af den mad vi indtager for at undersøge hvordan kroppen behandler maden og hvilke skader der sker i kroppen, samt hvilke biprodukter der dannes efter nedbrydning i kroppen. På den måde er det muligt at sammenligne de to forskellige koster, og se hvordan det har en indflydelse på vores krop. Desuden kunne undersøgelser i form af spørgeundersøgelser være en mulighed, for at finde ud af hvorfor folk vælger at blive vegetar/veganer, samt hvilken forskel de selv har kunnet opleve på deres krop, efter at man har startet å en vegetarisk/vegansk kost.

Human Papillomavirus ved intensiv udøvende sportspiger.

Projekttitel:	Human Papillomavirus ved intensiv udøvende sportspiger.
Fornavn:	Camilla
Gymnasium:
Projektbeskrivelse:	I Danmark får piger i alderen 12 - 18 år tilbuddet om at blive HPV-vaccineret. Dette tilbydes, da vaccinen forebygger 70 % af tilfældene med livmoderhalskræft. Gennem de seneste år er synet på vaccinen blevet mere kritisk, da et stigende antal piger, efterfølgende vaccinen er blevet syge og har oplevet forskellige former for bivirkninger. Bivirkninger som ingen rigtig ved, hvor kommer fra. Forskere og læger har bragt teorier frem i lyset om at piger, der før de blev vaccineret, har haft betydeligt flere kontakter til sundhedsvæsnet eller har udøvet intensiv sport, kan have større risici for at blive påvirket af vaccinen. Personer der har modtager flere sundhedsydelser eller har udøvet intensiv sport før de blev vaccineret, kan muligvis have et påvirket immunforsvar. I og med at pigernes immunforsvar er påvirket, tager deres krop anderledes imod vaccinen. Jeg vil derfor undersøge, hvorvidt bivirkningerne, som pigerne der udøver intensiv sport har oplevet, skyldes Human Papillomavirus vaccinen. Her igennem vil jeg bl.a. have fokus på, hvor stor en betydning, pigernes immunforsvar har for vaccinens virkning på kroppen, i forhold til om vaccinen skaber bivirkninger. Ved at undersøge dette, vil de eventuelle vaccine påvirkede piger, kunne få svar på deres spørgsmål, om hvor bivirkningerne stammer fra. Dette ved jeg, at mange af pigerne søger efter, da en del af pigerne er frustreret over det manglende svar og den manglende viden. Udover at finde svar på de eventuelle bivirkninger, vil man fremadrettet være bedre forberedt og man vil komme et skridt tættere på at finde en løsning på problemet med bivirkningerne. Min umiddelbare overvejelse omkring undersøgelse af projektet, er at lave et forsøg med rotter, hvor rotterne skal have et aktivitetsniveau svarende til de udøvende sportspiger. Rotterne skal vaccineres med Human Papillomavirus vaccinen, så jeg på den måde kan se, om rotterne bliver påvirket negativt af vaccinen og dermed får de samme bivirkninger, som pigerne beskriver. For at kontroller at rotternes eventuelle reaktioner kommer fra vaccinen, indføres der en kontrolgruppe. Denne gruppe får en placebo indsprøjtning med et uvirksomt stof. Da at rotter og piger ikke er sammenlignelige, vil det ved indførelse af kontrolgruppen blive muligt at påvise en eventuel forskel mellem rotterne og pigerne. Mine personlige interesser for emnet, bygger bl.a. på den biologiundervisning, som jeg har haft på HTX. Derudover har jeg inden projektet læst en del om emnet, da jeg længe har fundet emnet interessant. Desuden er jeg blevet inddraget og har fulgt med i en bekendts uddannelse, inden for fysiologi og sygdomslærer, hvilket jeg også hurtigt fandt interesse for. Jeg vil under projektet hente viden blandt videnskabelige artikler og lægeudskrifter, som jeg vil finde på bl.a. Scholar.google.dk, Bibliotek.dk og pubmed.com Udover de videnskabelige artikler og lægeudskrifter, vil jeg kontakte forskere og fagfolk, som vil have speciale og viden inde for emnet, samt have viden omkring vacciner og dets virkninger på kroppen.

Hvad kan man gøre inden for medicinens verden omkring cøliaki?

Hvilken effekt har forskellige fysiske og psykisk stimulans på tourettes-patienter og hvrodan kan det ændre på ders symptomer?

Hvordan kan ShK-gift fra den carribiske sø anenmone Stichodactyla helianthus kurere type 1 diabetes?

Projekttitel:	Hvordan kan ShK-gift fra den carribiske sø anenmone Stichodactyla helianthus kurere type 1 diabetes?
Fornavn:	Christian
Gymnasium:
Projektbeskrivelse:	Selvom mange mener at vi mennesket er det supreme og bedst tilpassede dyr her på jorden, har vi stadig ekstremt meget vi kan lære fra jordens andre beboer. Alt fra Pygmy gekkoens superhydrofobiske krop, axolotlens superegenskab til at regenerere lemmer til bjørnedyrets fantastiske overlevelsesmetoder. Dyrs evner til overlevelse og tilpasning i selv de mest ekstreme omgivelser, har altid overrasket og fascineret mig. Derfor ville det være en drøm at sidde og kunne forske i at lære noget fra dyrenes verden til at kunne for eksempel forbedre vores egen verden. Pga. af dette har jeg opstillet problemformuleringen: Hvordan kan ShK-gift fra den caribiske søanemone Stichodactyla helianthus kurere type 1 diabetes? Den caribiske søanemone Stichodactyla helianthus bærer rundt på en hemmelighed som vil kunne kurere patienter over hele verden. Denne gift som søanemonen indeholder har den funktion at den påvirker nogle specifikke kalium-kanaler i T-cellerne som vi kender fra vores immunforsvar. Det interessante er at hvis vi kigger på autoimmune sygdomme, hvor kroppens immunforsvar nemlig selv begynder at angribe kroppens sunde celler, vil giften faktisk gøre det som næsten intet andet medicin for autoimmune sygdomme gør, nemlig at blokere kaliumkanalerne i t-cellerne som er dem der gør skaden i en stor række af autoimmune sygdomme. Da dette giftstof som kaldes ShK-gift fremses til at være en potentiel medicin mod autoimmune sygdomme forskes der allerede i hvilke autoimmune sygdomme den kan påvirke og produktion af medicin til patienter. Dog er der ikke forsket i om denne gift vil kunne sætte en stopper for type 1 diabetes. Jeg har valgt at arbejde med nemlig denne problemformulering, da jeg har været opmærksom på den mangel inden for behandlingsmetoder for folk med type 1 diabetes. Jeg har selv en ven som lider af type 1 diabetes, hvor at selve immunforsvaret angriber de insulin producerende beta celler i bugspytkirtlen (pancreas). Da jeg fandt ud af hvordan en søanemones gift kunne have en betydning for behandling af autoimmune sygdomme, undrede jeg mig straks over hvordan den kunne have indflydelse for patienter med type 1 diabetes til at få deres immunforsvar til at stoppe med at angribe beta-celler i bugspytkirtlen. Med min viden fra Bioteknologi vil jeg gå ind og se hvad der sker på mikroniveau når ShK-gift reagerer med menneskelige T-celler. Derudover vil jeg derfor undersøge den forskning der allerede er lavet om ShK-giftens påvirkning i autoimmune sygdomme som multiple schlerosis(ms) og arthritis, for at kunne forstå hvordan det kan påvirke patienter med type 1 diabetes. Jeg vil herudover inddrage en forsker, som forsker i autoimmune sygdomme, som kan hjælpe mig til at få en forståelse for hvorfor og hvordan immunforsvaret begynder at angribe de sunde organer og celler i kroppen. Samtidig vil jeg undersøge om jeg kan få kontakt til nogle af de forskere som allerede er fuld i sving med at teste søanemonens gift på andre autoimmune sygdomme, og forhåbentlig få en bredere og bedre forståelse for hvordan det vil kunne hjælpe patienter med type 1 diabetes.

Hvordan kan computerteknik være med til at afvikle fedme?

Projekttitel:	Hvordan kan computerteknik være med til at afvikle fedme?
Fornavn:	Cassandra
Gymnasium:
Projektbeskrivelse:	Det jeg gerne vil finde ud af er om man kan hjælpe mennesker som lider af fedme ved hjælp af andre muligheder end en fedmeoperation. Efter en fedmeoperation er der mange ting man skal undgå og holde øje med. Jeg vil gerne på en anden måde hjælpe de overvægtige som har svært ved at tabe sig, og som ikke bryder sig om muligheden om en fedmeoperation. Min personlige motivation for dette emne er at min mor skulle have haft en fedmeoperation, men hun takkede nej i sidste øjeblik da hun indså at hun ikke ville kunne nyde en pizza engang i mellem. Og hvorfor skulle det ikke være i orden at nyde noget mad man godt kan lide, uden det skal ødelægge ens vægttab? Min faglige baggrund for dette emne er at jeg har haft biologi på C niveau i 1g. Min ide til et pilotforsøg er at undersøge om det er muligt at indsætte 2 forskellige mikrochips i kroppen. En i håndleddet omkring pulsåren og den anden i mavesækken. Chippen i mavesækken skal kunne måle hvor mange kalorier man indtager og præcis hvor mange proteiner, kulhydrater og fedt der bliver nedbrudt i mavesækken, og når den har målt hvor meget du har indtaget så siger den en lyd og fortæller dig når du har nået dit daglige indtag af henholdsvis proteiner, kulhydrater og fedt. Den anden chip der sidder i håndleddet, skal kunne måle ens puls, skridt og aktivitet man laver i løbet af dagen. Meningen med de to chips er at man skal kunne koble den på et ur og/eller en mobil, hvor man skal kunne holde øje med hvor aktiv man har været og hvor meget mad man har indtaget i løbet af sin dag. Appen/uret skal altså kunne, ved hjælp af personens vægt, højde og alder, udregne hvor mange kalorier man må indtage i løbet af en dag. Meningen er så at læger skal kunne holde øje med det enkelte individ og se om de følger deres daglige kalorieindtag og øger deres vægttab. Hvis de ikke har tabt sig skal man kunne finde ud af om der er en grund til at de ikke har tabt sig, som f.eks. at personen ikke har fulgt den vejledning de har fået, eller om der kunne være et andet problem med f.eks. stofskifte eller lign. Jeg vil inddrage en diætist og en IT-programmør som skal kunne hjælpe med at lave Chippen så den kan tilkobles med kroppen og en genstand. Jeg vil arbejde sammen med en diætist og en IT-programmør som skal være med til udviklingen af selve chippen, så den kan tilkobles kroppen, og derefter kan kobles til et ur eller mobil. Jeg vil finde min viden til dette forskningsprojekt gennem videnskabelige artikler og forsøg.

Hvordan kan man forbedre gymnasieelevers hukommelse og koncentration ved at påvirke deres søvnvaner?

Projekttitel:	Hvordan kan man forbedre gymnasieelevers hukommelse og koncentration ved at påvirke deres søvnvaner?
Fornavn:	Emma
Gymnasium:
Projektbeskrivelse:	De danske gymnasieelever sover generelt for lidt. Dette er et alment kendt og et problem. Da søvnen både har en effekt på hukommelse og koncentrationen vil dette derfor være interessant at undersøge i forhold til gymnasieelever da det ofte opleves som et problem at fastholde deres opmærksomhed og for eleverne selv at huske det stof der bliver gennemgået i undervisningen. Jeg har først forsøg som er blevet lavet hvor det er lykkedes at øge både hukommelsen og koncentrationen for det personer forsøget blev lavet med. Da der i forvejen er et ret stort fokus på gymnasieelevers vel og være, og da jeg selv er en af slagen har jeg besluttet mig for at arbejde ud fra denne gruppe, da det kunne være interessant at arbejde med. Jeg vil snakke med en søvnforsker om søvnens effekt på hjernens aktivitet, og ud fra det tilrettelægge et pilotforsøg, hvor jeg foreløbig har tænkt mig at udvælge nogle tilfældige gymnasieelever som vil blive ”tvunget” til at sove de anbefalede 8-9 timer hver nat i en uge, hvor de samtidig skal undgå alle former for elektronik en time inden de skal sove for ikke at forstyrre kroppens naturlige signaler for træthed. Dette forsøg vil jeg så bruge til at kunne argumentere ud fra, og vise andre unge hvor vigtig søvnen er for at kunne klare sig godt i skolen, og på den måde kunne påvirke dem, eller uddannelses institutionen for den sags skyld, til at lave nogle ændringer som ville kunne gavne de unge og på den måde også undervisningen. På grund af den naturvidenskabelige linje som jeg læser, har jeg bioteknologi på A-niveau, og har også haft biologi på C-niveau, derfra har jeg en form for baggrundsviden på hvordan hjernen reagerer på for lidt søvn og en tilpas mængde søvn. Derfra kan jeg videre undersøge hvad der helt præcist gør at vi har brug for den mængde søvn vi nu har og om det er muligt at gøre andet end at sove sig til de gode resultater.

Hvordan påvirker sult i fosterstadiet et barns videre udvikling?

Projekttitel:	Hvordan påvirker sult i fosterstadiet et barns videre udvikling?
Fornavn:	Karoline
Gymnasium:
Projektbeskrivelse:	Ifølge FN huser landene i Afrika flest mennesker, der sulter pr. indbygger. Fattigdom, krig og klimaforandringer er nogle af grundene til at der i Afrika er omkring 220 mio. der sulter. Der er faretruende konsekvenser for individer der er ramt af sult, men sult påvirker ikke kun de mennesker som er ramt af sult, men kan også have store konsekvenser for deres børn. Det viser sig nemlig at kvinder der sulter under graviditeten i høj grad påvirker barnets helbred. Det er svært at forske i underernæring af gravide kvinder, og hvilke konsekvenser det har for barnet, da man af indlysende grunde ikke kan sulte hundredevis af gravide kvinder for at studere deres børn. I stedet har man undersøgt hvordan hungersnød påvirkede befolkningen i Holland under 2. Verdenskrig. Hungersnøden resulterede i at 40 tusinde gravide kvinder sultede. Samtidig var der hollandske kvinder i andre dele af landet som kun delvist eller slet ikke led under hungersnøden. Det har på denne måde været muligt at sammenligne de to gruppers babyer. Jeg vil på bagrund af dette søge svar på hvordan barnets krop og helbred påvirkes af underernæring i fosterstadiet og hvilket mén barnet vil få som resultat af dette. Jeg vil også undersøge hvordan og hvorfor kvinder der selv var underernærede som fostre kan videregive konsekvenserne af dette til deres babyer på trods af at babyerne ikke selv har sultet. Derudover vil jeg gerne søge svar på om man kan forebygge og evt. behandle de børn som lider af deres mødre eller mormødres sult. Min motivation for at undersøge sults påvirkning på børn i deres tidlige udvikling er, at sult er et stort globalt problem. Og om nogle generationer vil endnu flere børn leve med konsekvenserne af deres egen eller deres mødres sult som fostre og der vil i udviklingslandene være et stort behov for at behandle dette. Hvis vi kan finde svar på hvad der er skyld i at babyerne får mén, kan vi nemmere hjælpe dem til bedre helbred - enten ved kosttilskud eller medicinering. For at undersøge hvilke konsekvenser der er ved sult, vil jeg tage udgangspunkt i hungersnøden i Holland. Da der både er gravide hollandske kvinder som sultede, og nogle som fik tilstrækkeligt med mad, kan disse grupper sammenlignes og gøre det klarere hvilke forskelle der er på de underernærede og sunde babyer. Jeg vil finde viden fra artikler og tekster som beskriver det bioteknologiske bag den udvikling, der sker fra foster til baby, og hvordan denne udvikling trues af underernæring. Jeg vil derudover opsøge eksperter inden for emnet og tilegne mig viden gennem deres arbejde. Et af de nye verdensmål (#2) er at udrydde sult. Jeg håber derfor at man gennem mit forskningsprojekt kan bidrage med viden til at forebygge sult og mindske konsekvenserne af den.

Kan bitteragurk helbrede kræft?

Kan epilepsi skyldes mangel på neurotransmitteren GABA? Kan det lede til nye diagnostiske værktøjer og mere effektive behandlingsmuligheder, med primært fokus på idiopatisk epilepsi?

Projekttitel:	Kan epilepsi skyldes mangel på neurotransmitteren GABA? Kan det lede til nye diagnostiske værktøjer og mere effektive behandlingsmuligheder, med primært fokus på idiopatisk epilepsi?
Fornavn:	Emil
Gymnasium:
Projektbeskrivelse:	"En forsker gruppe med dansk deltagelse har for nyligt, fundet ud af en bestemt fejl i genet GRIN2A leder til en meget specifik form for idiopatisk epilepsi, nemlig idiopatisk epilepsi med rolandiske spikes. Under undersøgelsen fandt man frem til at 7,5 procent, af den tilfældige testgruppe viste sig at have denne genfejl. En lignende undersøgelse blev foretaget af KU’s farmaceutiske højskole i 2010, hvor man fandt frem til, ved hjælp af genmodificeret mus, at manglen på et gen kaldet GAD65 ledte til en nedsat koncentration af GABA med 25%, og i næsten alle tilfælde døde forsøgsmusene som følge af et kraftigt epilepsi anfald. Disse to undersøgelser har fået mig til at overveje følgende spørgsmål: Kan epilepsi skyldes en mangel på neurotransmitteren GABA? Hvis dette er tilfældet, hvordan kan det så udnyttes af læger og farmaceuter til at behandle og diagnosticere epilepsi, med primært fokus på idiopatisk epilepsi? Det er, hvad jeg vil fordybe mig i og undersøge. Ifølge WHO er 50 millioner mennesker i hele verden, hvor af ca. 33.000 er danskere, diagnosticeret med epilepsi og flere får stillet diagnosen hver dag. Epilepsi er en sygdom, som kan være svær at behandle og håndtere, det gør hverdagen til en kamp for dem, som ikke kan gå hen og blive anfalds frie ved hjælp af medicinske præparater eller kirurgi. Dem der er hårdest ramt, vil i mange tilfælde ikke kunne tage en uddannelse og få eller holde et job uden den korrekte behandling. Man estimerer, at ud af de 50 millioner lider 60% af idiopatisk epilepsi, det vil sige epilepsi, som ikke skyldes en sekundær sygdomstilstand eller et traume. Forskere og læger ved stadig ikke med sikkerhed, hvad der forårsager idiopatisk epilepsi, hvilket kan gøre det meget sværere at behandle effektivt. 30% bliver aldrig anfalds frie, fordi de ikke reagerer på medicin eller kirurgi, men hvis man vidste, hvad der forårsagede idiopatisk epilepsi, ville flere af de 30% muligvis kunne blive behandlet mere effektivt og måske endda blive anfalds frie, og dermed kunne leve et normalt hverdags liv. Derfor har jeg valgt at belyse netop dette emne. Jeg går i 2g på stx, hvor jeg har studieretningen biologi A, matematik B, idræt B. Ud over dette har jeg hævet kemi til B niveau og matematik til A niveau. Jeg forventer, at min baggrund med biologi A vil gavne mig meget, når det kommer til at forstå den neurologiske fysiologi og dens sygdomstilstande. Jeg forventer også, at min viden om kemi vil komme mig til gode, da jeg vil skulle undersøge medicinske præparater, neurotransmittere og syntese af disse neurotransmittere og præparater. Jeg vil hente det meste af min viden fra henholdsvis min forsker kontakt og neurofysiologiske lærebøger samt videnskabelige artikler. En mulig forsker konktakt kunne være Jean-Francois Perrier eller en anden forsker fra center of neuroscience(CNS). Han har fornyligt gjort en stor stor opdagelse inden for behandling af epilepsi, og ville derfor være oplagt at tage kontakt til, eller han ville kunne sende mig videre til en kollega."

Kan man udskyde menopausen ved at få børn lige inden den træder ind?

Projekttitel:	Kan man udskyde menopausen ved at få børn lige inden den træder ind?
Fornavn:	Berna
Gymnasium:
Projektbeskrivelse:	Det spørgsmål som jeg gerne vil finde svar på er, om der er mulighed for at udskyde overgangsalderen, hvis man føder et barn ved de første symptomer på overgangalderen. Jeg har altid interesseret mig for hvordan kroppen virker, specielt kvindekroppen. Hvorfor man får de sygdomme, som man får, hvordan man udvikler sig både fysisk og psykisk, hvorfor at alle kroppe er forskellige og mange andre lignende spørgsmål. Men specielt ét område elsker jeg at undersøge omkring; det gynækologiske område, samt obstetrik. Alle de forskellige kvindesygdomme, graviditet, fødsel og alt der har med dette emne af gøre. Det er noget, som virkelig vækker min interesse, fordi man får en så stor kendskab til kvindekroppen og dets egenskaber. Det er bl.a. noget jeg også gerne vil beskæftige mig med efter gymnasium. Derfor har jeg valgt at undersøge præcis denne problemstilling, da jeg personligt også kender kvinder, som ikke ønsker at træde ind i overgangsalderen omkring 40 års alderen, og derfor er fødsel blevet en af deres overvejelser, da de ”har hørt” at man kan udskyde overgangalderen, selvom det ikke er blevet bevist. Jeg har ikke en bred faglig baggrund lige pt. andet end alt det, som jeg har læst på internettet. Men jeg har planer om at låne et par bøger angående kvindekroppen, som jeg vil læse, inden jeg begynder at undersøge specifik min problemstilling. På den måde får jeg en bedre faglig baggrund og kan bruge det senere. Jeg har nogle overvejelser om hvordan jeg vil tilrettelægge mit projekt, men disse ideer er ikke fastlagt endnu. Jeg overvejer bl.a. at lave et spørgeskema og få tal på hvor gamle kvinderne var, da de fik børn, og hvor gamle de var, da de kom i overgangsalderen. Så jeg vil kontakte mange kvinder over 30, som så kommer til at være en del af mit projekt. Og derfor kommer jeg til at anvende den kvantitative metode, da jeg vil anvende statistiker. Derudover vil jeg spørger en forsker inden for dette område, om der er et specielt sted, man kan få materialer fra. Sidst vil jeg selv prøve at finde en del videnskabelige artikler på nettet, og låne en del bøger fra biblioteket, som jeg vil kunne hente viden fra.

Kan mindfullness hjælpe børn og unge, der har været udsat for mobning?

Projekttitel:	Kan mindfullness hjælpe børn og unge, der har været udsat for mobning?
Fornavn:	Isabella
Gymnasium:
Projektbeskrivelse:	Mit forskningsprojekt ønsker, at undersøge hvorvidt behandlingstypen mindfullness kan hjælpe traumatiserede børn og unge, der har været udsat for mobning. Her vil det tage udgangspunkt i forebyggelsen af psykiske lidelser som stress, angst og depression. Hvert år udsættes børn og unge for mobning. Dette kan have fatale konsekvenser for dem senere hen, da de har en stor risiko for at udvikle psykiske lidelser, som bl.a. stress, angst og depression. Ved sygdomme som disse vil hjernens alarmcentral, amygdala, tage over i længere tid af gangen. Det betyder derfor, at den vil være overaktiveret i længere tid, og hjernescanninger viser, at den er vokset. En effektiv behandlingstype til dette er mindfullness, hvilket er en form for meditation. Resultater viser at amygdala igen er blevet mindsket ved dette. Idet der en sammenhæng mellem mindfullness, og mobnings mulige efterfølge sygdomme, vil det derfor give god mening, hvis mindfullness kan bruges til at forbygge børn og unge, som har været udsat for mobning, til at udvikle psykiske lidelser senere hen. Personligt har jeg selv oplevet, hvilke fatale konsekvenser mobning kan medføre. En af mine veninder blev nemlig mobbet som lille, og den dag i dag betyder det, at hun har svært ved at deltage i fremlæggelser og præsentationer på klassen. Hvis min hypotese viser sig positiv, kunne en person som hende blive hjulpet, og det ville gøre kæmpe gavn på både hendes uddannelse og sociale liv. Mit faglige potentiale ligger ved fysik A, kemi A og matematik A, og vil jeg mene at fagene styrker mig med måden at arbejde på. Mit projekt strækker sig dog inden for biologi og psykologi, hvilket jeg ikke har lige så stor erfaring med. Jeg vil derfor forsøge at læse op på de baggrunds emner, som jeg ikke forstår inden for disse fag. Med min forskerkontrakt forventer jeg, at kunne finde relevant materiale til mit emne, og på den måde forstå det bedre. Derudover er sundhedsvidenskab det jeg brænder for, hvilket jeg vil mene giver mig en rigere mulighed for at forbedre mine kompetencer. Mine foreløbige ideer til projektet er at undersøge, hvordan tidligere mobbede unge reagerer på en behandling med mindfullness. Her ville det være relevant med inddragelse af en coach i mindfullness og en psykolog. Derudover vil jeg gerne undersøge om der er en sammenhæng mellem de unges amygdala og behandlingen med mindfullness.

Kan ung hjerne øge livskraft?

Komælks eventuelle påvirkning på leddegigt

Konsekvenserne for Bangladesh ved en automatisering af tekstilindustrien

Projekttitel:	Konsekvenserne for Bangladesh ved en automatisering af tekstilindustrien
Fornavn:	Jens
Gymnasium:
Projektbeskrivelse:	I en længere tid har det Sydasiatiske land Bangladesh oplevet en stor økonomisk fremgang, drevet især af deres tekstilindustri, som udgør mere end halvdelen af landets eksport. Med denne eksport-drevne industrialisering oplever Bangladesh altså meget succes. Problemet er, at de konkurrerer på meget lave priser, grundet lave lønninger, og ikke kvalitetsmæssige egenskaber. Når så robotteknologi oplever meget udvikling, og der i øjeblikket er ved at blive udviklet robotter der kan erstatte ufaglærte, opstår der altså et problem. Hvis vestlige lande, med brug af robotter, kan producere tøj billigt, er det unødvendigt at importere tøj fra Bangladesh. Dette truer åbenlyst økonomien i Bangladesh. Spørgsmålet ligger dermed i hvorvidt erhvervssektoren i Bangladesh kan omstille sig, og hvor smertefyldt det vil være. Udover tekstilindustrien har de allerede andre betydsningsfulde industrier, eks. skibskonstruktion og lægemidler, hvilket f.eks. kan hjælpe på situationen. I princippet kan Bangladesh sammenlignes med Kina, idet de prøver at producere til lave priser, som Kina gjorde i stor stil. Mens Kina dog er kommet langt med deres industralisering og begynder at få en relativ sund og veluddannet middelklasse, har Bangladesh stadig kun ufaglærte, idet uddannelse ikke har været en stor prioritet. Når så robotterne overtager de ufaglærtes job, ser det sort ud for udviklingen i Bangladesh. Det er åbenlyst svært at sige præcis hvornår robotteknologien vil træde i fuld kraft, men ud fra nogle antagelser herom, er det altså interessant at se på hvilke kortsigtede konsekvenser det får – sandsynligvis et velstandsfald i et eller andet omfang – og hvilke ressurser Bangladesh har til rådighed for at gøre det mindst muligt smertefyldt på mellemlang sigt. Selve udførelsen skal ske på baggrund af tilgængelige databaser og kilder med nøgletal der belyser nationaløkonomien og nogle af de større industrier. Metode til udarbejdelse skal bestemmes i samarbejde med en professor, da der er flere måder at gribe spørgsmålet an på. I en længere tid har det Sydasiatiske land Bangladesh oplevet en stor økonomisk fremgang, drevet især af deres tekstilindustri, som udgør mere end halvdelen af landets eksport. Med denne eksport-drevne industrialisering oplever Bangladesh altså meget succes. Problemet er, at de konkurrerer på meget lave priser, grundet lave lønninger, og ikke kvalitetsmæssige egenskaber. Når så robotteknologi oplever meget udvikling, og der i øjeblikket er ved at blive udviklet robotter der kan erstatte ufaglærte, opstår der altså et problem. Hvis vestlige lande, med brug af robotter, kan producere tøj billigt, er det unødvendigt at importere tøj fra Bangladesh. Dette truer åbenlyst økonomien i Bangladesh. Spørgsmålet ligger dermed i hvorvidt erhvervssektoren i Bangladesh kan omstille sig, og hvor smertefyldt det vil være. Udover tekstilindustrien har de allerede andre betydsningsfulde industrier, eks. skibskonstruktion og lægemidler, hvilket f.eks. kan hjælpe på situationen. I princippet kan Bangladesh sammenlignes med Kina, idet de prøver at producere til lave priser, som Kina gjorde i stor stil. Mens Kina dog er kommet langt med deres industralisering og begynder at få en relativ sund og veluddannet middelklasse, har Bangladesh stadig kun ufaglærte, idet uddannelse ikke har været en stor prioritet. Når så robotterne overtager de ufaglærtes job, ser det sort ud for udviklingen i Bangladesh. Det er åbenlyst svært at sige præcis hvornår robotteknologien vil træde i fuld kraft, men ud fra nogle antagelser herom, er det altså interessant at se på hvilke kortsigtede konsekvenser det får – sandsynligvis et velstandsfald i et eller andet omfang – og hvilke ressurser Bangladesh har til rådighed for at gøre det mindst muligt smertefyldt på mellemlang sigt. Selve udførelsen skal ske på baggrund af tilgængelige databaser og kilder med nøgletal der belyser nationaløkonomien og nogle af de større industrier. Metode til udarbejdelse skal bestemmes i samarbejde med en professor, da der er flere måder at gribe spørgsmålet an på. I en længere tid har det Sydasiatiske land Bangladesh oplevet en stor økonomisk fremgang, drevet især af deres tekstilindustri, som udgør mere end halvdelen af landets eksport. Med denne eksport-drevne industrialisering oplever Bangladesh altså meget succes. Problemet er, at de konkurrerer på meget lave priser, grundet lave lønninger, og ikke kvalitetsmæssige egenskaber. Når så robotteknologi oplever meget udvikling, og der i øjeblikket er ved at blive udviklet robotter der kan erstatte ufaglærte, opstår der altså et problem. Hvis vestlige lande, med brug af robotter, kan producere tøj billigt, er det unødvendigt at importere tøj fra Bangladesh. Dette truer åbenlyst økonomien i Bangladesh. Spørgsmålet ligger dermed i hvorvidt erhvervssektoren i Bangladesh kan omstille sig, og hvor smertefyldt det vil være. Udover tekstilindustrien har de allerede andre betydsningsfulde industrier, eks. skibskonstruktion og lægemidler, hvilket f.eks. kan hjælpe på situationen. I princippet kan Bangladesh sammenlignes med Kina, idet de prøver at producere til lave priser, som Kina gjorde i stor stil. Mens Kina dog er kommet langt med deres industralisering og begynder at få en relativ sund og veluddannet middelklasse, har Bangladesh stadig kun ufaglærte, idet uddannelse ikke har været en stor prioritet. Når så robotterne overtager de ufaglærtes job, ser det sort ud for udviklingen i Bangladesh. Det er åbenlyst svært at sige præcis hvornår robotteknologien vil træde i fuld kraft, men ud fra nogle antagelser herom, er det altså interessant at se på hvilke kortsigtede konsekvenser det får – sandsynligvis et velstandsfald i et eller andet omfang – og hvilke ressurser Bangladesh har til rådighed for at gøre det mindst muligt smertefyldt på mellemlang sigt. Selve udførelsen skal ske på baggrund af tilgængelige databaser og kilder med nøgletal der belyser nationaløkonomien og nogle af de større industrier. Metode til udarbejdelse skal bestemmes i samarbejde med en professor, da der er flere måder at gribe spørgsmålet an på.

Korrelation mellem anormaliteter i den humane mikrobiota og psykiske lidelser

Projekttitel:	Korrelation mellem anormaliteter i den humane mikrobiota og psykiske lidelser
Fornavn:	Louise
Gymnasium:
Projektbeskrivelse:	Jeg vil gerne undersøge, om der er en sammenhæng mellem et individs mikrobiota og den mentale sundhed, og hvad der kan forårsage den mulige sammenhæng. Udsving i mikrobiotaen i tidlig alder kan måske påvirke hjerneudviklingen [1], så der senere kan opstå mentale sygdomme. Der har været forslag i litteraturen som forbinder ændringer, eller dysbiose, i tarmfloraen med sygdomme som autisme, angst, depression og Parskinsons syndrom [2]. Jeg har læst, at ny forskning tyder på, at der er en gensidig påvirkning mellem hjernen og tarmen. Dette menes ske gennem den såkaldte gut-brain-axis. Man burde altså ved påvirkning af de bakterier der lever i tarmen, kunne ændre i neurologiske processer og sygdomme, hvis man forsker og forstår de bagvedlæggende processer. Dette vil jeg forsøge at opnå. Hvis der findes en sammenhæng, kan man behandle tilløb til psykiske sygdomme på en biotisk måde, hvilket er et alternativ til de traditionelle metoder. Denne forståelse kan potentielt give mulig for udvikling af en række nye behandlinger, f.eks. børn der er ved at udvikle autisme. Jeg vil gerne prøve at få indblik i, hvad det vil sige at være biomedicinsk forsker. Derudover vil jeg gerne bruge min nysgerrighed og evner til at finde noget, der kan gøre gavn for andre. Desuden finder jeg det sjovt, at ens fæces kan have sammenhæng med hjerneaktiviteten. Jeg studerer bioteknologi på andet år på Rysensteen Gymnasium, hvor jeg lærer grundprincipperne for kroppens funktioner. Yderligere har jeg deltaget i Investiga, som er en science konference for unge, hvor jeg brugte en uge på et universitet i Madrid til at udforme et paper og en præsentation af netop mikrobiotaen. Først er det nødvendigt med et litteraturstudie, hvori jeg forsøger at kortlægge mikrobiotaens påvirkning af centralnervesystemet. Derudover observationer af patienter der har gennemgået en fæces transplantation på Rigshospitalet. Observationerne skal også gå på den psykiske velvære. Man måske kan også kortlægge mikrobiotaen af flere personer, som lider af en bestemt psykisk lidelse og lede efter anomalier. Af eksperter skulle både inddrages neurologer samt mave-tarm specialister. 1: http://www.cell.com/trends/molecular-medicine/abstract/S1471-4914(14)00081-1?_returnURL=http%3A%2F%2Flinkinghub.elsevier.com%2Fretrieve%2Fpii%2FS1471491414000811%3Fshowall%3Dtrue 2: https://www.jci.org/articles/view/76304?trendmd-shared=1&utm_campaign=impact_2015_march&utm_content=short_url&utm_medium=pdf&utm_source=impact

Langtidsbrug af central stimulerende medicin

Projekttitel:	Langtidsbrug af central stimulerende medicin
Fornavn:	Jonathan
Gymnasium:
Projektbeskrivelse:	I 2015 blev der solgt lægemidler til behandling af ADHD og narkolepsi til 41.612 personer herunder lægemidler som methylphenidat og dexamfetamin. Trods denne udskrivningsrate savnes der stadig længerevarende undersøgelser der kan bekræfte el. afkræfte de negative langtidsvirkninger. Hvor stor er risikoperofilen, herunder udvikling af hjerneskade, comorbid tilstande, hukommelsesbesvær mv for længerevarende brug af disse CNS midler? Jeg har selv oplevet at blive behandlet for ADHD med det resultat at udvikle en kronisk angst/depression lignende tilstand hvilket er min primære motivation for at udføre undersøgelsen, der er således udover det faglige som jeg er fascineret af også en helbredsmæssig interesse i at finde svar på dette spørgsmål. Gennem dette talentsudviklingsprogram vil der være mulighed for at skabe et frosøg som stiller skarp kritik mod de negative aspekter som vil være uafhængig af medicinalindustrien. Jeg studerer HF og har bla. matematik på B niv, efter sommer skal jeg have fysik og kemi på B samt matematik på A. Dette vil uden tvivl styrke mine kompetancer inden for feltet. Jeg har altid haft interesse inden for det naturvidenskablige felt, det kan bla. Ses idet at jeg deltager i debatter på div. Forumer. Dette har styrket mine kompetancer i og med jeg derigennem har et netværk. Jeg har tidligere kontaktet IRF med henblik på at skaffe oplysninger omkring medicin. En medarbejder har iforbindelse med at jeg nævnte projektet fortalt at jeg kunne finde en forsker inden for ” Molecular and Cellular Pharmacology” Hvis jeg ikke finder en forsker at kontakte der vil jeg henvende mig på de forumer jeg allerede har kendskab til, og se om der vil være mulighed for at finde en forsker fra udlandet. Der findes diverse forskningsdatabaser hvilket jeg vil gøre brug af for at finde litteratur inden for emnet. Mht. metode vil jeg gribe fat i min forskerkontakt der sikkert vil kunne biddrage med litteratur til dette formål.

Mental stimulation indvirkning på kognitive funktioner hos borgere (patienter) med Alzheimers

Projekttitel:	Mental stimulation indvirkning på kognitive funktioner hos borgere (patienter) med Alzheimers
Fornavn:	Miamaja
Gymnasium:
Projektbeskrivelse:	Problemformulering: Kan mental stimulering hos patienter med Alzheimer fastholde eller forbedre deres kognitive funktioner over længere tid? Alzheimers er den hyppigste demens tilstand som er karakteriseret af en vedvarende svækkelse af de kognitive funktioner, sygdommen medfører altid død. Forskning peger på at mentalt stimulerende aktiviteter kan havde en beskyttende effekt mod udviklingen af kognitive svækkelse, og i at udvikle Alzheimer. Men kan personer som før sygdommens opståen ikke har være mentalt aktive også havde gavn af mental stimulation til at forbedre eller fastholde deres kognitive funktioner, og dermed øge deres livskvalitet? Her i opgaven vil jeg undersøge om man ved hjælp af aktiv mental stimulering kan forlænge perioden op mod den 6 fase beskrevet af Alzheimers Association. Som førnævnt peger forskning i retning af at mentalt stimulerende aktiviteter kan have en beskyttende virkning mod udviklingen af sygdommen. Det næste der er interessant er at undersøge om sygdommes stadier kan forhales ved at leve et mental aktivt liv efter at diagnosen er stillet. Med mere viden inden for dette område vil patienter med Alzheimers kunne få et bedre og mere værdigt liv i længere tid, trods sygdom. Jeg er elev på Midtsjællands Gymnasium afd. Haslev og har på min studieretning Matematik A, Bioteknologi A og Fysik B. Jeg er klar over at mit valget forskningsprojekt ikke kan dækkes fuldstændigt at bioteknolig, men jeg føler at min interesse vil hjælpe mig med at overkomme denne faglige udfordring. Som kilder til at løse denne opgave vil jeg benytte mig af bøger, The Alzheimer’s Association, nøje udvalget artikler og vejledning af forskere. Alt dette vil jeg bruge til at give en dybdegående analyse af emnerne inden for problemformuleringen. Jeg ønsker ligeså at skabe dialog med nogle personer som er diagnoseret med Alzheimers og som lever i en mentalt stimulerende hverdag. Min målgruppe er yngre demente (50-60 år) i de tidlige til let moderate stadier af sygdommen. Jeg vil også snakke med personer som har Alzheimers, men som ikke er særlig mentalt stimulerede. Jeg vil på bagrund af de ovennævnte kilder forsøge at kunne besvare min problemformulering.

Mulighed for duplikering af røde blodceller

Projekttitel:	Mulighed for duplikering af røde blodceller
Fornavn:	Rasmus
Gymnasium:
Projektbeskrivelse:	Problemformulering: Er det muligt at producere en persons røde blodceller, og i så fald hvordan? Jeg tænker at dette er et relevant forskningsemne, da det kan gøre det bedre for patienter på sygehusene. Hvis man kan finde en hurtig måde at producere de røde blodceller på, så kan man bruge det hvis en patient er ved at mangle blod, og derfor skal have en blodtransfusion. Ved blodtransfusioner er der flere forskellige ulemper, men den største ulempe er at det ikke er præcist det samme blod som det patienten har i forvejen, selvom det måske er det samme, målt med AB0-systemet og rhesus positiv- eller negativ-systemet. Dette kan give symptomer såsom feber, hududslet eller kvalme, og det kan være livsfarligt at få noget forkert blod. Ved så i stedet at kunne producere patientens eget blod, sikrer man at der ikke kommer sådanne symptomer, da blodet vil være præcise kopier af det patienten har i kroppen. Derudover, så slipper man for at være afhængige af bloddonere, og man får den mulighed at producere en masse 0 rhesus negativt blod, som man giver hvis det er akut. Min mor er praktiserende læge, og min far er overlæge på Kolding Sygehus i børneafdelingen, så jeg har hørt en del som alverdens forskelligt. Jeg har derudover hævet biologi op på B niveau da jeg synes det er rigtigt spændende. Som forskerspirerkontakt, har Århus Universitet et område som omhandler blod, og der er derunder 10 forskere. Af de 10 forskere tænker jeg at tage kontakt til Thomas Vorup-Jensen eller Søren Kragh Moestrup, med henblik på at få en forskerkontakt. Jeg vil starte med at læse generelt om hvordan blodet er bygget op, og om hvordan det fungerer generelt, samt hvordan det bliver dannet i kroppen. Derefter så ville jeg se om jeg kunne finde en bog som beskriver blodet eller de røde blodceller mere detaljeret, og se i mine forældres gamle bøger, om der står noget interessant viden der. Jeg vil først derefter komme med forslag til hvordan man kan gribe problemformuleringen an, da der er flere måder at gøre det på. Eksempler kunne være at indsætte noget DNA i en rød blodcelle og så få den til at dele sig, eller tage en rygmarvsprøve og så få stamcellerne til at dele sig til en masse røde blodceller. Jeg vil derfor først beslutte mig efter jeg har fået noget mere viden om emnet, for at have mulighed for at vælge den bedste løsning, før jeg vil arbejde målrettet mod det.

Muligheder for reproduktion mellem to mennesker af samme køn 13 med fokus på stamceller

Projekttitel:	Muligheder for reproduktion mellem to mennesker af samme køn 13 med fokus på stamceller
Fornavn:	Ida
Gymnasium:
Projektbeskrivelse:	Er det muligt for to mennesker af samme køn, at få et barn sammen der deler forældrenes gener ved at tage stamceller fra de to respektive partnere og i så fald hvordan? Her vil der især sættes fokus på hvilke stamceller der er bedst at bruge. I dagens samfund er køn og hvordan man identificerer sig i større og større diskussion. Mange flere mænd og kvinder finder sammen med folk af samme køn og vil starte en familie sammen. Hvor barnet vil dele begge forældres gener. Dette er i denne tids forskning endnu ikke muligt. Derfor undrede jeg mig over, hvordan det kunne blive muligt. Jeg synes personligt stamceller og stamcelle produktion er en af denne tids største opdagelse. Det er utroligt hvor langt man ville kunne komme med en forsat dyb undersøgelse af dette emne. Derfor kom de to undringer til at overlappe. Ville man kunne bruge stamcelle produktionen til at sørge for at to mennesker af samme køn kan få et barn sammen, med hver deres respektive gener. I 1.g havde min biologi lærer lavet et forløb hvor vi skulle undersøge stamceller. Hvad var de og hvad kunne de bruges til? Det fangede mig med det samme og jeg var allerede der opsat på at det var det jeg ville forske i en dag. Jeg synes det er fantastisk hvordan vores krop hele tiden har nye overraskelser. Hvordan man altid vil kunne finde nye metoder til at redde liv og til at danne nye mediciner. Jeg ville meget gerne snakke med en forsker der måske allerede havde haft samme overvejelser som mig. Jeg undrer mig især over hvad for en slags stamceller der ville være optimale at bruge. Især i forhold til konsekvenserne af de forskellige indgreb det ville kræve. Jeg har nemlig hørt om både rygmarvs stamceller, men også fedt stamceller. Her vil den første nævnte kræve et større indgreb i forhold til den sidste nævnte. Men vil begge type stamceller kunne bruges på samme måde og til samme ting? Dette er især noget jeg håber vil kunne undersøges sammen med reproduktionen.

Nanomedicin: Fremtidens individuelle medicin?

Projekttitel:	Nanomedicin: Fremtidens individuelle medicin?
Fornavn:	Eskild
Gymnasium:
Projektbeskrivelse:	• Hvad bruges nanoteknologi til inden for medicin, og hvordan sikrer man at nanomedicinen og nanoskallerne kommer det præcise sted hen i kroppen? Hvorfor er nanomedicin bedre anvendeligt end regulær medicin og er der nogle problematikker ved brug af nanomedicin. • Ved en normal samtale over spisebordet hvor min mors mand på normalvis snakker om noget nyt inden for emnet nanoteknologi, som han bruger meget tid på at forske i, nævner han nanomedicin. Jeg undersøgte emnet nærmere, da det allerede fra start af havde min interesse, og min motivation for at dette kunne være et emne, der ville være spændende at gå i dybden med, blev kun større, da det stod klart, at det indebar noget helt ny kræftforskning, da jeg har to bedsteforældre der begge har gennemgået kemobehandling. • Til dagligt går jeg i en bioteknologiklasse, hvor jeg, når der er mulighed for det, bliver tilbudt ekstra opgaver. Jeg valgte denne linje, fordi bioteknologi er et af de emner hvor der tit fortælles om fremskridt i forskningen. Udover at have bioteknologi i skolen, har jeg været i erhvervspraktik i Aquaporin, som laver kunstige membraner til vandrensning vha. osmose. Her fulgte jeg laboranterne og forskerne. Det gav mig et godt indblik i hvordan man som, dengang jeg var i praktik, helt nyt firma undersøger og finder frem til forbedrede metoder inden for netop deres emne. • Dine foreløbige ideer til projektets tilrettelæggelse, herunder de metoder og eksperter du vil inddrage – hvor vil du hente din viden? Jeg forestiller mig at hen af når en forsker er blevet tildelt til mig, ville jeg skulle bruge i gennemsnit 3-4 timer om ugen på projektet udover den tid jeg vil bruge sammen med forskeren. Til at starte med, vil jeg bruge al min tid på litteraturstudie og indledende diskussioner med forskeren og evt. hans/hendes gruppe. Som udgangspunkt vil jeg henvende mig til DTU’s nanotech afdeling, specielt til Thomas Andresen som er leder af en forskningsgruppe på omkring 50 personer, der alle forsker inden for nanomedicin.

Neuropatologiske ændringer hos patienter med sygdommen essentiel tremor

Nye lægemidler til nye indikationer 13 fedme og inflammatoriske følgesygdomme

Projekttitel:	Nye lægemidler til nye indikationer 13 fedme og inflammatoriske følgesygdomme
Fornavn:	Maya
Gymnasium:
Projektbeskrivelse:	Fedme er et globalt, aktuelt og stadigt stigende problem med voldsomme konsekvenser for både det enkelte individ og samfundsøkonomisk. Væksten i fedme skyldes blandt andet en samfundsudvikling, som har medført at befolkningen generelt bevæger sig mindre og i stedet lader sig transportere passivt fra A til B. Samtidigt har flere og flere mennesker et stillesiddende arbejdsliv, i modsætning til tidligere, hvor mange havde fysisk hård beskæftigelse. Oveni dette vælger størstedelen af befolkningen at bruge fritiden foran en skærm. Kostvaner i især den ’vestlige’ verden har også ændret sig gennem tiden, til mere fed og sukkerindholdig mad, der desuden generelt er blevet billigere og nemmere tilgængeligt. Et øget alkoholforbrug bidrager også med mange ekstra kalorier. Fedme har mange helbredsmæssige konsekvenser. Det påvirker negativt det psykiske velvære, nedsætter mobilitet og er forbundet med mange, potentielt livstruende følgesygdomme – heriblandt diabetes, hjertekarsygdomme, lever sygdomme, cancer m.m.. Det er derfor et kritisk vigtigt samfundsproblem, som det er yderst vigtigt at finde løsninger på. Der er talrige forskningsaktiviteter indenfor dette felt, hvoraf nogle har vist mindre effekter, men en effektiv, allerhelst forebyggende, behandling er endnu ikke i sigte. Når fedtcellerne i kroppen ekspanderer i både antal og størrelse ved overspisning og manglende motion, tiltrækker de immunceller, eksempelvis makrofager. Herved opstår en tilstand af kronisk inflammation i fedtvævet. Det fører til at overvægtige sandsynligvis er mere udsatte for mange sygdomme, der er relateret til immunsystemet – blandt andet leddegigt. Man ved, at man kan reducere inflammationen ved at tabe sig. Desuden har man nu nogle former for medicin, eksempelvis nye såkaldte biologiske lægemidler, der har vist sig at være effektive for nogle inflammatoriske sygdomme. Det er derfor interessant at undersøge, om man ved at behandle med anti-inflammatorisk medicin, kan bekæmpe fedme og fedmes følgesygdomme. Nogle studier er foretaget rettet mod dette spørgsmål, men der er endnu ikke klare svar. Min problemformulering, som er baseret på ovenstående, lyder således: Kan lægemidler der reducerer inflammation modvirke fedme? Da fedme som nævnt er et kolossalt stort problem, for såvel den enkelte patient som for samfundet, synes jeg, at det er et vigtigt emne at fokusere på. Udover at have konsekvenser for det overvægtige individ, vil det også påvirke vedkommendes familie og venner. Oveni dette, vil det stigende antal overvægtige medføre et stigende antal følgesygdomme, som skal behandles. Behandlingen er forbundet med store udgifter. Det er derfor vigtigt at forebygge fedme både personligt for mennesket, men også samfundsøkonomisk. Min faglige baggrund består hovedsageligt af, at jeg går på bioteknologi retningen i gymnasiet, og at jeg har en interesse i emnet, som jeg har læst op på. Jeg vil ved hjælp af litteratursøgning og analyse forsøge at besvare min problemstilling. Udover det vil jeg søge kontakt til forskningsmiljø, der arbejder med lignende problemstillinger.

PTSD: den neurobiologiske effekt af psykologisk trauma

Projekttitel:	PTSD: den neurobiologiske effekt af psykologisk trauma
Fornavn:	Bardha
Gymnasium:
Projektbeskrivelse:	Jeg vil gerne undersøge, hvad der sker i hjernen, når man har været udsat for en traumatisk episode, og hvordan psykologien kan påvirke neurologiske forandringer hos folk der lider af PTSD. Derudover vil jeg gerne undersøge de eksisterende forskellige behandlingsformer der findes i dag, hvor effektive disse er og om muligheden for en ny behandlingsform, der fuldstændig kan forebygge udviklingen, findes. Statistikkerne er meget tydelige, når de fortæller os, at stress er et af de hyppigste sundhedsproblemer lige PT - der er opstået et meget stort fokus på stress, der oftest betegnes som en ”folkesygdom” eller en ny epidemi, der har ramt Danmark. Stress er altså et stigende problem i den danske befolkning og kan skyldes mange forskellige ting såsom arbejde, økonomiske problemer og problemer i parforholdet. Men hvordan er det så muligt at blive stresset på baggrund af en traumatisk hændelse? Post-traumatisk stress syndrom (PTSD) bliver den gådefulde, psykiske tilstand kaldt. PTSD er karakteriseret ved at være en patologisk angstsygdom, der opstår efter at man har været udsat for traumatiske hændelser. Sygdommen kan optræde efter mange forskellige former for traumer eller psykiske belastninger. Dette kunne eksempelvis være krig, røveri, trafikulykker eller mishandling i barndommen. PTSD rammer mange mennesker verdenen over, hvilket har gjort, at man i stor stil har bestræbt sig på at finde behandlingsformer på de mange symptomer. Når først PTSD er udviklet, ses det at sygdommen ofte bliver ofte fulgt af eksempelvis depression, der rammer omkring halvdelen af de lidende. Grunden til at jeg har valgt lige præcis PTSD og behandling af denne som mit forskningsprojekt skyldes personlig interesse, da jeg selv har PTSD tæt inde på livet idet at min far er PTSD-diagnosticeret efter at have været i krig for 18 år siden. Dermed oplever jeg hvordan lidelsen kan påvirke den ramte. Desuden er jeg fra et kort forløb i skolen blevet introduceret til hjernen og dens mange funktioner, og jeg har derfor valgt at have et primært fokus på det neurobiologiske perspektiv. PTSD har nemlig store konsekvenser for de ramte, hvilket blandt andet ses i form af biologiske forandringer og psykiske symptomer ofte ledsaget af depression, angst og andre psykiske lidelser. Det er altså dette aspekt, jeg gerne vil komme nærmere ind på i min undersøgelse - for hvordan kan det egentligt være, at psykologien kan medføre neurologiske forandringer? Man har via undersøgelser observeret problemer i udviklingen af hjernen, da der kan ses tegn på hjerneskader efter traumatiske hændelser. Er disse konsekvenser af PTSD så permanente, kroniske skader, der ikke kan helbredes? Til dagligt går jeg på Frederikssund Gymnasium hvor jeg har den bioteknologiske linje. Jeg har mange ideer til projektets tilrettelæggelse, men håber på, at jeg kan inddrage viden fra eksperter som psykologer og forskere, der er specialiseret i PTSD.

Personlig Medicin

Projekttitel:	Personlig Medicin
Fornavn:	Johannes
Gymnasium:
Projektbeskrivelse:	Hvordan kan man effektivisere medicin således, at flere patienter drager nytte fremfor, at den gavnlige effekt overstiges af direkte skadelige bivirkninger? Andelen af patienter, som ikke oplever noget gavn af den medicin, som de modtager, er skræmmende stor. Eksempelvis er det blevet dokumenteret af lægemiddelmyndigheden FDA, at omtrent 30 % af de godt 3.000 danske gigtpatienter oplever en enten utilstrækkelig effekt, eller at de slet ikke kan tåle det givne lægemiddel. Den ineffektive medicin udgør ikke alene en belastning for den enkelte patient, men er også meget uhensigtsmæssig på samfundsøkonomisk plan på grund af de mange spildte ressourcer, der benyttes til fremstilling af medicinen, som i de fleste tilfælde ikke fungerer optimalt. Men ved hjælp af genetisk information fra den pågældende patient, kan man personalisere medicinen. Medicinen tilpasses herved den enkeltes biologiske karakteristika og sygdomstilstand. DNA består både af kodende sekvenser, der hedder exons, og ikke-kodende sekvenser, der kaldes introns. Hidtil har det været udbredt kun at udnytte exomsekventering i denne sammenhæng, hvor udelukkende den proteinkodende del af genomet sekventeres. Gennem nyere forskning har man dog udviklet metoder til at foretage helgenomsekventeringer, hvorved de forskellige biomarkører, som formentligt optræder i den ikke-proteinkodende del af arvematerialet, også kan udnyttes til at præcisere medicinen. Introns udgør cirka 97 % af genomet, så det er hermed oplagt også at medtage denne del af arvematerialet. Grundlæggende er det store spørgsmål, hvorfor at denne type behandling endnu ikke er blevet gennemført til trods for den globale interesse og de mange muligheder, som den tilbyder. Dette er, hvad jeg pragmatisk vil behandle i gennem min opgave og muligvis sammenfatte en løsning herpå med udgangspunkt i min baggrund bestående af biotek og matematik på A-niveau komplementeret af fysik på B-niveau.

Stress

Trænings influens på epigenomet i spermatozo/sædceller fra overvægtige

Projekttitel:	Trænings influens på epigenomet i spermatozo/sædceller fra overvægtige
Fornavn:	Astrid
Gymnasium:
Projektbeskrivelse:	I 2001 var hele menneskets genom færdigkortlagt. Det internationale forskningssamarbejde om projektet begyndte i 1990 og koordineredes af den internationale forskningsorganisation HUGO. Det bidrager i dag med viden om sygdomme, der ikke kun er konsekvenser af forandringer i den genetiske kode, men af reversible ændringer i genernes struktur som respons på omgivelserne. De mest undersøgte molekyler og strukturer af epigenetiske faktorer, som ændres i takt med livsstil og miljø, er DNA-metylering, ikkekodende RNA-stykker og histonmodificeringer. Gennem disse molekylære forandringer omkring DNA’et styres ekspressionen af bestemte gener. Dette, mener jeg, er enormt interessant og relevant i forhold til hvilke ydre faktorer, der har indflydelse på mekanismerne, samt om de epigentiske mærker gives videre til næste generation. Derfor vil jeg i mit projekt arbejde med overvægt samt trænings indflydelse på epigenomet i sædceller, der måske nedarves til næste generation. Jeg vil undersøge og sammenligne epigenomet i sædceller fra overvægtige utrænede mænd og i sædceller fra trænede overvægtige mænd. Projektet skal fokusere på hvorvidt træning samt fedme influerer på de epigenetiske mærker. Dette kan bidrage til i fremtiden at kunne rådgive kommende forældre om KRAM-faktorer inden henblik på en mulig graviditet. Epigenetik er spændende, fordi mekanismerne er reversible og en fleksibel og hurtig måde at kunne regulere generne på i fremtiden. Men det kræver, at der skabes øget viden om de faktorer, som influerer på epigenetiske mærker. Viden omkring emnet vil jeg basere på litteratur og forskningsartikler publiceret på sundhedsfaglige databaser som PubMed samt metoder i fagene bioteknologi A og matematik A. Min begejstring for epigenetik opstod til et foredrag med mit gymnasium i 1.g til biologi A dag på Aarhus Universitet. Her hørte jeg et foredrag af Lise Lotte Hansen om et forsøg, hvor mus arvede frygt fra tidligere generationer som følge af epigenetiske mekanismer. Siden er min interesse groet gennem dokumentarer, artikler og det store fokus på forskningsfeltet de seneste år.

Træningsprogram for kræftramte patienter

Projekttitel:	Træningsprogram for kræftramte patienter
Fornavn:	Julie
Gymnasium:
Projektbeskrivelse:	Jeg vil undersøge, om man kan udarbejde et træningsprogram for kræftramte patienter, som vil hjælpe patienterne til hurtigere at komme igennem restituerings forløbet, og dermed at deres sygemelding bliver kortere. Dette vil have flere positive sider. Lykkes et træningsprogram vil patienterne muligvis hurtigere bliver friske og dette vil gøre at de hurtigere kommer ud på arbejdsmarked igen. Dette vil være en bonus for samfundet. Kræft er efterhånden en sygdom som er årsag til mange sygemeldinger. Patienterne kan være sygemeldte fra måneder til år. Det påvirker deres liv og hverdag på rigtig mange måder. Derfor må der være en måde, hvor de kan afkorte deres sygemelding på. Man siger jo at idræt altid er godt. Eksperter bliver ved med at sige at jo mere du motionerer desto bedre får du det. Dette må også gælde kræftpatienter. Hvis de får et træningsprogram som de skal følge, kan det måske hjælpe kroppen til klare presset fra behandlingen. Mange at kræftpatienterne bliver svækket meget efter behandlingen, og får ikke bevæget sig. Motion, her tænkes også en gåtur, burde styrke kroppen og dens celler, og give patienterne fornyet energi. Det kan også give dem mental energi, at skulle følge et program hver dag som presser dem. Det skal selvfølgelig ikke være et træningsprogram hvor patienterne bliver presset ud over deres grænser. Det skal være et trænings program som er realistisk for patienterne uanset kondition og styrke. De skal bruge lidt tid hver dag på programmet, og forhåbentlig vil de kunne komme uger eller måneder hurtigere tilbage på arbejdsmarked. I min SRO skrev jeg om kræftdannelse, og det vakte min interesse for kræft og dens påvirkninger på patienterne. Dette giver mig også en baggrundsviden om kræft. Jeg har bioteknologi A og får idræt B næste år, som er et godt grundlag for projektet. Projektet skal tage udgangspunkt i en bestemt kræftgruppe. Jeg vil i denne kræftgruppe kontakte læger eller forskere, som bl.a. ved hvor lang tid patienterne gennemsnittet er sygemeldte, og hvordan behandlingerne af patienterne påvirker deres kroppe. Dernæst skal der kontaktes enten en fysioterapeut eller en idrætsforsker, som kan hjælpe med et træningsprogram som er mest optimalt for patienterne.

Undersøgelse af GDF(11) med henblik på mindskelse af neurodegenerative demenssygdom Alzheimers.

Projekttitel:	Undersøgelse af GDF(11) med henblik på mindskelse af neurodegenerative demenssygdom Alzheimers.
Fornavn:	Simon
Gymnasium:
Projektbeskrivelse:	Vi kender dem alle sammen. Hvis vi ikke kender dem, kender vi nogen som har relation til dem. Dem der vågner hver morgen og ikke kan hverken højre eller venstre. Dem som gerne vil, men simpelthen ikke kan. Dem som vi i dag betegner, som folk der lider af demens. Der vil i dette projekt tages udgangspunkt med personer over alderen 60 år da det er dem, som hyppigst får konstateret den neurodegenerative demenssygdom Alzheimers. Neurodegenerative sygdomme er sygdomme hvor nedbrydningen af hjernen og dens funktioner sker gradvist. I forhold til Alzheimers som er en sygdom, der i de fleste tilfælde ikke forekommer arveligt, men mere sporadisk, menes det, at være en ophobning af amyloide plaqes i mellemrummet mellem hjernens nerveceller . Proteinet APP; amyloid precursor proteinet , dannes af ”forkert” foldede proteiner . På nuværende tidspunkt er Alzheimer en uhelbredelig sygdom og har af navnet neurodegenerativ demenssygdom stor påvirkning på hukommelsen. Den medicinske behandling består end til videre af to grupper af lægemidler, som kan mildne symptomerne og forsinke hastigheden af demensudviklingen. Acetylkolinesterasehæmmere og NMDA-receptorantagonister. Disse to er p.t de eneste lægelige behandlingsmetoder. I året 2012 kunne Amy wagers, Harvard University fremvise at ungt blod fra yngre mus kan yngre gøre ældre mus. Videre undersøgelserne peger på, at det er proteinet GDF(11), growth differentiation factor 11, som er den helt store faktor til en forøgelse af blodkar og stamceller i hjernen hvilket har stor indflydelse på hjernens funktioner. Ydermere kan det ses, at de kognitivt har stor indflydelse, hvilket de i programmet ”how to stay young” påviser at dette kan mindske chance for Alzheimer. Så dette projekt vil undersøge om det er muligt, at ungt blod med højt indhold af proteinet GDF(11), vil have mulige påvirkning af hjernens blodforsyning og hvordan dette hypotetisk kan have en effekt på udviklingen af Alzheimer’s. Dette ville ske ved et kontrolleret forsøg hvor man tilsætter GDF(11) direkte til de celler der laver blodårevæggen (endothelcellerne) og måler på hvad GDF(11) gør ved endothelcellerne. Dette kunne forhåbentligt være med til at klarlægge: 1: Er der nogen direkte effekt af proteinet på blodåredannelsen i hjernen,. 2: Er GDF(11)

Ved hvilken hjælp af en videnskabelig vinkel, hvilke forbedringer kan man lave inden for ordblindhed.

Vinterbadning som præventiv behandlingsmetode mod type 2-diabetes

Projekttitel:	Vinterbadning som præventiv behandlingsmetode mod type 2-diabetes
Fornavn:	Sidsel
Gymnasium:
Projektbeskrivelse:	På en kold vinterdag ønsker de fleste at være indenfor og under dynen, men alligevel springer flere og flere en tur ud i det iskolde hav – inklusiv mig selv, en gang i mellem. Da jeg forleden aften så et program, hvor der blev sat fokus på vinterbadning og de sundhedsmæssige effekter, blev jeg overrasket. Vinterbadning udløser ikke kun endorfi-ner, men har også en effekt på det såkaldte ”brune fedt” og blodsukkeret. Hos vinterbade-re aktiveres det brune fedt hurtigere og bedre, hvilket blandt andet betyder at insulinføl-somheden øges; men kan vinterbadning have en gavnlig effekt for diabetikere? Ved en tidligere undersøgelse blev der målt en reduktion af insulinniveauet i blodet hos vinterbadere i forhold til ikke-vinterbadere. Dette undrede mig, og jeg stiller derfor spørgsmålet: Kan vinterbadning indgå som en behandlingsmetode (primært præventivt men eventuelt også reaktivt) mod type 2-diabetes? Omkring 290.000 danskere lider i dag af type 2-diabetes, hvilket er en stor udgift for sta-ten og til gene for den enkelte patient. Type 2-diabetes skyldes insulinresistens, der ofte forekommer ved dårlige madvaner. Kroppen bliver insulinresistent efter længere perioder med forhøjet insulinindhold i blodet – men eftersom at vinterbadning sænker insulinni-veauet, kan vinterbadning så have en forebyggende effekt mod type 2-diabetes? Jeg ønsker først og fremmest at undersøge sammenhængen mellem insulinindholdet i blodet under vinterbadning, både hos vinterbadere og ikke-vinterbadere – i hvor høj grad påvirkes insulinniveauet, og hvor længe varer denne effekt? Herudover vil jeg finde svar på om regelmæssig vinterbadning kan fungere som en præventiv behandlingsmetode mod type 2-diabetes hos patienter, som har større risiko for at blive diabetikere? Desuden ønsker jeg at undersøge om generelt færre vinterbadere har sukkersyge, og om vinter-badningen har haft en effekt dette resultat? I forhold til projektet vil jeg benytte mig af viden fra lærebøger, artikler og eksperter på området. Jeg har endnu ikke været i kontakt med nogen eksperter, men har en ide til en mulig forskerkontakt. I forbindelse med metoder, tænker jeg det relevant at lave undersøgelser med forsøgspersoner, der både inkluderer vinterbadere, ikke-vinterbadere og diabetikere – herunder hvordan deres insulinindhold i blodet reagerer under vinterbadning, men også udviklingen over en længere tidsperiode med regelmæssig vinterbadning. Som faglig baggrund for projektet har jeg bioteknologi i gymnasiet, hvilket giver mig et indblik i den biologiske verden. Desuden er jeg motiveret og interesserer mig generelt for kroppen og mennesket.

Projekt Forskerspirer

Projektbeskrivelser for kategorien Sundhedsvidenskab 2017

Projekter 2017

Tre deltagere om Forskerspirer