Projektbeskrivelser for kategorien Samfundsvidenskab 2017
Projekter 2017
- 'Identitetsdannelse', som fag i gymnasiet?
Projekttitel: 'Identitetsdannelse', som fag i gymnasiet? Fornavn: Thit Gymnasium: Projektbeskrivelse: "Min klasse og jeg har netop haft et undervisningsmodul i præsentationsteknik i forbindelse med en udveksling, vi skal på. Her lavede vi forskellige øvelser med fokus på at være nærværende og lytte til hinanden. Under dette forløb blomstrede klassen op, alle blev mere åbne og det påvirkede hvordan vi var med hinanden som klasse. Det fik mig til at tænke på, at vi da mangler et fag som dette i hverdagen. Der mangler et fag i skolen med henblik på at forebygge den stress, depression, ensomhed og meget andet som rammer unge i dag. Der er et behov for at ske noget nyt. Aldrig har der været så mange stressede og ensomme mennesker i samfundet som der er nu. Er det muligt at standse problemet inden det overhovedet opstår? Er det muligt at lave et fag som alle elever kan få gavn af? Et fag der både kan formå at række ud til de elever der har problemer med præsentationsangst, stress og karakterræs, men også alle dem der bare har brug for at tænke hurtigere og mere kreativt. Så altså et fag der rummer rigtig meget og kan hjælpe alle eleverne på vej til at finde sin identitet. Jeg vil i dette projekt undersøge hvilke elementer der ville skulle indgå i sådant et fag, for at unge ville få mest muligt ud af det. Mit udgangspunkt er at lave 3-4 grupper bestående af 20-25 studerende i hver. De vil modtage undervisning i bl.a. nærvær, samarbejde, ny- og kreativtænkning, præsentationsteknik, at have mere overskud og energi. Derudover også lære sig selv at kende, kigge mere indad og kunne reflektere og honorere sig selv, men også udvide og ekspandere sin viden og forståelse for andre. Desuden skal der være undervisning i at præsentere og formulere sig mere præcist og korrekt på tale og få nogle midler til at blive tryg i det. Fagene vil blive undervist af forskellige lærere, der har deres speciale i et område. Hvilke elementer af undervisning der skal indgå vil jeg drøfte med en forsker. Deltagerne vil evalurere på hvert enkelt fag eller time de har, men også på hele forløbet omkring hvor meget de har fået med sig. Jeg vil anvende både kvantitative og kvalitative metoder i form af spørgeskema og interviews af eleverne, af mig og muligvis den tilknyttede forsker eller en anden relevant person, for at nå frem til hvilke elementer i undervisningen der ville give det største udbytte og derudfra skabe det bedst tænkelige fag. Mit mål er at lave et fag, der gør de studerende: - Mindre deprimerede og stressede - Mere bevidste, trygge og nærværende - Mere glade, kommunikative og kreative Og i sidste ende, på baggrund af alt dette, skabe et bedre samfund med mere livskvalitet og kreativitet og derfor mere vækst og et rigere samfund på flere punkter. Jeg har tidligere haft undervisning i journalistik, og vil derfor forsøge at være objektiv og ikke påvirke deltagerne, til at svare noget bestemt. Jeg har allerede bud på to muligere lærer, som kunne være interesseret i projektet og en tredje, som jeg har planer om at kontakte." - Algoritmer på de sociale medier og dets betydning for demokratiet
Projekttitel: Algoritmer på de sociale medier og dets betydning for demokratiet Fornavn: Abdul-Razzaq Gymnasium: Projektbeskrivelse: "De sociale medier er en fremtrædende kilde til nyheder blandt den danske befolkning, men også på globalt plan. Med teknologisering og den voksende smartphoneindustri er antallet af mennesker, som anvender de sociale medier som en nyhedskilde, vokset anseligt. Inde for politik er de sociale medier også begyndt med at spille en kæmpe rolle, da flere partier er begyndt at anvende de sociale medier som en fundamental platform, med formålet om at øge vælgerdeltagelsen. Donald Trump er et meget godt eksempel på hvordan anvendelsen af de sociale medier kan være en afgørende faktor i valgkampe og kampagner. Denne udvikling er i en hvis grad bekymringsværdig, da nyheder på de sociale medier i stigende omfang bliver sorteret af algoritmer, der opsamler information om brugervaner og automatisk tilpasser nyhedsstrømmens indhold efter dette. Det er bekymrende for befolkningen at misse væsentlige informationer og synspunkter, der udfordrer deres egne holdninger og ideologier, da disse algoritmer tilpasser deres personlige præferencer. På de sociale medier opstår der ofte filterbobler, hvor den information man søger efter er baseret på information om brugeren. På sociale medier som Facebook, bliver ”like-knappen” brugt som en indikator for hvad man synes er interessant og hvad man er enig med. Dette er problematisk da de ivrige brugere bliver isoleret i sin egen kulturelle og ideologiske boble, som kan føre til radikalisering af ens holdninger, da man aldrig støder ind på holdninger som modsiger sine egne - i stedet bliver ens egen holdning godkendt. Dette er blandt andet noget som forskeren Vincent Fella Hendriks, på Københavns Universitet fremhæver i sin artikel ”The Conversation.” Han nævner, at jo mere tid vi bruger på sociale medier, jo mere forsvinder vi ind i bobler. I disse bobler modtager vi oplysninger fra de samme kilder og synspunkter, fra de samme mennesker i vores personlige ”news feeds.” Forskeren Cass Sustein forklarer at polariseringen, der opstår på sociale medier forklarer, hvorfor det at være omgivet med ligesindede mennesker, der deler de samme meninger og ideologi, måske fører til en alvorlig radikalisering af vores holdninger. Denne radikalisering gør det sværere at gå på kompromis med andres holdning, men hvordan påvirker dette demokratiet, hvor forskellige synspunkter er vitale for et velfungerende demokrati? Problematikken omkring algoritmer på de sociale medier er meget interessant, og da jeg anvender de sociale medier til daglig, mener jeg at det er meget vigtigt at der er nogle flere mennesker der tager initiativet til at belyse hvordan algoritmer anvendes og hvordan det påvirker demokratiet, da virksomhederne ikke finder det nødvendigt at tydeliggøre mekanismen. Jeg går desuden på samfundslinjen og kommunikation på de sociale medier er noget som vi har beskæftiget os meget med, hvilket har været en motivations faktor til mit valgte emne. Da de sociale medier er en relativ ny form for medie, undrer det mig også hvor bevidste ivrige brugere som anvender de sociale medier som en nyhedskilde er, når det kommer til disse algoritmer og hvordan de bliver påvirket af den information, som der bliver leveret til dem. Til at undersøge dette vil jeg foreløbigt anvende nogle kvalitative metoder til at underbygge teoretisk viden. Jeg vil også anvende primære kilder i form af kommunikationsprofessorer og eksperter. Derudover vil jeg gøre brug af tidligere undersøgelser i forbindelse med problemformuleringen. Jeg vil også påpege at jeg i min studieretning har beskæftiget mig med teoretisk viden inde for emnet, og derfor vil jeg også anvende noget teori fra bogen ”The Filter Bubble” af Eli Pariser. Desuden vil jeg tage udgangspunkt i forskeren Cass Sunstien forskningsprojekt indenfor gruppe polarisering og Vincent Fella Hendricks kronik om bobler på de sociale medier." - Befolkningstilvækst
Projekttitel: Befolkningstilvækst Fornavn: Frida Gymnasium: Projektbeskrivelse: "Projektbeskrivelse Fokuspunkter: Hvilken betydning har den nuværende befolkningstilvækst på klimaet? • Når der bliver født så mange mennesker hver dag, hvordan vil fremtiden se ud ift hvert menneskes økologiske fodaftryk? http://www.worldometers.info/da/ • Redegør for menneskets økologiske fodaftryk. Tag højde for kultur- og livsstilsforskelle. • Tag højde for grønne tendenser. (Tendenser hos landene til at tænke grønnere ift energi og CO2 udslip.) • Kina er begyndt at investere i grøn energi. • Forstå Thomas Malthus’ teori om at befolkningen altid vil vokse stærkere end fødevareforsyningen, og sammenlign teorien med de nutidige faktorer. Såsom prævention og teknologiske forbedringer i fødevareproduktionen. • Klimaforandringerne fører til smeltning af is, hvilket vil medføre at folk flytter. Skal der fældes skove for at mennesker kan leve i dets sted? Vil menneskene der flytter overhovedet have en betydning i det store billede? • Tag højde for at vi lever længere og længere. • Tag højde for den voksende forskel i aldersgrupper. • Hvilke lande har de højeste befolkningstætheder? • Redegør for hvad overbefolkning er. Jeg vælger emnet da det skræmmer mig at verdensbefolkningen vokser med så mennesker hver dag. Mit mål er at undersøge hvilke konsekvenser denne vækst egentlig medfører. Kina er et land der har en stor befolkningsvækst, men de er også begyndt at tænke grønnere. Jeg tager til Kina meget snart og kan undersøge deres syn på klima og grøn energi. Jeg er klar over at Kina er et stort land og jeg kun har en familie at spørge, men det er et udgangspunkt." - Bevidsthed under hjertestop
Projekttitel: Bevidsthed under hjertestop Fornavn: Emilie Gymnasium: Projektbeskrivelse: "I dag er alle danske ambulancer udstyret med en maskine, som kan udøve mekanisk hjertemassage. Maskinen udøver hjertemassage med en større kraft og præcision end mennesker kan præstere. Grundet den intense hjertemassage kan nogle mennesker i sjældne tilfælde opnå bevidsthed under hjertestop. Jeg vil derfor gerne undersøge følgende: Har det nogle positive eller negative konsekvenser at være bevidst under hjertestop? Derudover kunne det være interessant også at undersøge hvilke konsekvenser det har at være bevidst under hjertestop. Personligt har min drøm altid været at hjælpe mennesker. I mange år har jeg forsøgt at realisere min drøm gennem en sundheds- og naturvidenskabelig uddannelse. Da jeg læste om princippet bag bevidsthed under hjertestop, så jeg en mulighed for at hjælpe mennesker, og min interesse vaktes naturligt. Jeg finder det utroligt interessant at der på baggrund af nyere teknologi dannes nye spørgsmål og nye problemstillinger. Det er på alle mulige måder et nyt område, som ikke har været undersøgt specielt meget før, hvilket for mig, gør emnet ekstra interessant. Derudover ønsker jeg at arbejde med emner som dette i min fremtid, og ser derfor og en længerevarende personlig relevans i emnet. Min faglige begrundelse for at kunne gennemføre projektet er, at jeg har Bioteknologi på højniveau og har derfra en del viden om menneskekroppen og den faglige termologi. Derudover har jeg før læst og hørt sundhedsfaglige termer på engelsk, og har derfor en grundlæggende forståelse af emnet på flere sprog, hvilket kan vise sig nyttigt i processen. Foreløbigt tænker jeg, at der skal arbejdes kvantitativt med projektet, fordi der i øjeblikket ikke er mange dokumenterede tilfælde af bevidsthed ved hjertestop. På den måde har det kvantitative arbejde stor betydning for at indsamlingen data, der kan bruges til videreudvikle projektet. Jeg ser en udfordring for mit projekt i forhold til at kunne opsnappe og dokumentere forekomster af bevidsthed under hjertestop." - Brugen af økonomiske sanktioner som magtmiddel i international politik
Projekttitel: Brugen af økonomiske sanktioner som magtmiddel i international politik Fornavn: Andreas Gymnasium: Projektbeskrivelse: Er økonomiske sanktioner et effektivt magtmiddel til at løse konflikter i international politik? Siden marts 2014 har EU løbende vedtaget skærpede sanktioner mod Rusland som følge af konflikten i Ukraine. Sanktionerne har til formål at begrænse Ruslands adgang til samhandel med Vesten og til vestlige kapitalmarkeder. Rusland har som modreaktion indført lignende restriktioner mod EU og andre vestlige lande. Begge parters sanktioner kan have stor betydning for økonomien i de pågældende lande. Disse sanktioner omfatter eksport af produkter til Rusland, hvis produkterne er beregnet til udnyttelse til militære formål eller tilegnet en militær slutbruger. Sanktionerne indeholder videre bestemmelser om kontrol af eksport med visse teknologier, der anvendes i oliesektoren. Dette på baggrund af den store procentdel af Ruslands BNP, der kommer fra eksport af olie. Disse økonomiske sanktioner har til formål at ramme Ruslands økonomi således at en væbnet konflikt nemmere kan undgås, på baggrund af de høje omkostninger, samt en umuliggørelse af adgangen til produkter med militært formål. Sanktionerne er en reprimande fra den vestlige verden, til Ruslands aggressive forhold til omkringliggende lande. Min faglige baggrund for at arbejde med emnet er en samfund/erhvervsøkonomisk linje, samt en speciel interesse for international politik, diplomati og økonomiske forhold. Mine foreløbige ideer med henblik på udførelse af projektet, går ud på at analysere de kvantitative følger sanktionerne har haft på den russiske økonomi, og hvorvidt dette skaber et politisk pres på landet, samt sanktionernes evne til at undgå væbnede konflikter. Der ønskes at forske i hvorvidt disse sanktioner der er pålagt Rusland, kan bruges i kommende konflikter, med andre lande involverede, og hvorvidt dette er et effektivt magtmiddel. For at undersøge dette vil der bruges fagbøger og relevante politiske artikler, til at danne et vidensgrundlag. Derudover vil der blive undersøgt kvalitativ data for Ruslands olieeksport og dets BNP sammenlignet med andre BRIK-lande efter sanktionernes indførsel. Jeg ønsker at søge en forsker med en hovedbeskæftigelse i international politik og gerne med kendskab til forholdene i Rusland. Jeg vil primært kigge på undervisere fra statskundskabsstudiet som var optaget af de politiske processer der er drivkraften for sanktionerne. - Bæredygtighed i nutidens arkitektur
Projekttitel: Bæredygtighed i nutidens arkitektur Fornavn: Julie Gymnasium: Projektbeskrivelse: "Arkitektur har altid været en væsentlig kunstform – en kunstform, der både skal være funktionel, men også skal kunne udtrykke den individuelle arkitekt eller nogle samfundsmæssige og politiske aspekter. Når man ser på de forskellige måder at tegne og bygge huse på gennem tiden, er det tydeligt at se, at både tidens materialer og matematiske og teknologiske muligheder har sat stort præg på de mange bygningsværker, vi ser i dag. I dag fokuseres der i højere og højere grad på miljøet og at bevare og optimere de muligheder, vi har. Derfor mener jeg også, at det er vigtigt at tænke bæredygtighed, når der tales arkitektur. Når der tales om begrebet bæredygtighed, er det vigtigt, at der fokuseres på de kommende generationer. Efter min mening er dette en vigtig faktor, når der i fremtiden skal tænkes bygninger og byplanlægning, dog er det væsentligt, at det ikke vil gå på kompromis med det funktionelle og æstetiske indenfor arkitekturen. Den danske arkitekt Bjarke Ingels og hans firma BIG beskæftiger sig også med bæredygtighed. Her er Bjarke Ingels’ eget udtryk ’hedonistisk bæredygtighed’ vigtigt at nævne, da det netop betyder, at de bæredygtige løsninger ikke skal gå på kompromis med nutidens menneske, men at den kreative side af det bæredygtige projekt faktisk kan fremme en anden form for funktionalitet. En anden arkitekt der også beskæftiger sig med bæredygtighed er den franske arkitekt Jean Nouvel, i relation til Bjarke Ingels er Jean Nouvels fokus naturen og han forsøger sig ofte med en ny skabelse af naturen, hvilket f.eks. kan ses ved hans værk Vertical Gardens i Sydney. Dog har begge arkitekterne fokus på enkelthed på en nyskabende måde. I mit forskerspireprojekt vil jeg især fokusere på at undersøge, hvilke faktorer der skal ændres i den moderne arkitektur, for at indtænke bæredygtighed så meget som muligt. Jeg går selv med drømme om en dag at blive arkitekt, og ville i den forbindelse gerne arbejde med nyskabende og bæredygtige løsninger. For at opnå dette er det vigtigt at tage højde for samfundsmulighederne så som materialer, mode m.m. ved det enkelte projekt og minimere omkostninger og materialer på en måde, så det ikke vil gå på kompromis med de oprindelige tanker og idéer." - De skjulte talenter skal frem på arbejdsmarkedet
Projekttitel: De skjulte talenter skal frem på arbejdsmarkedet Fornavn: Simon Gymnasium: Projektbeskrivelse: "Hvordan formår vi som samfund at integrere personer med autisme eller andre former for psykiske og sociale lidelser/ udfordringer? Fordi folk med Aspergers som regel har en meget høj iq, er der et meget stort potentiale i dem ude på arbejdsmarkedet. For eksempel ville de kunne blive exceptionelle ingeniører, læger eller programmører. Deres tankegang er som udgangspunkt meget logisk, hvilket er ideelt som specielt ingeniør eller programmør. Som tidligere nævnt er det ikke unormalt for folk med Aspergers at have en høj iq og være logisk tænkende, men ud over det har de også sociale udfordringer af varierende grad. For eksempel er min egen søster ikke voldsomt hårdt ramt på de sociale evner, mens min fætter er virkelig hårdt ramt. Det er mit mål at inddrage andre former for autisme i mit projekt og kigge på muligheder og symptomer, der gør sig gældende her. De enkelte personer jeg kender med Aspergers har – ligesom mange andre med Aspergers, som sagt en høj iq, hvilket gør, at de er ekstremt gode til at spotte fejl i for eksempel kodesprog og rette dem. Dette kan gøre dem til meget værdifulde medarbejdere, hvis man kan give dem den støtte, de har brug for for at kunne trives. Det kan dog være svært at give dem det arbejdsmiljø, de har brug for. Det jeg har oplevet er, at de har rigtig svært ved at håndtere pludselige ændringer i programmer og arbejdsdagen eller andre overraskelser. Dette skyldes, at de er meget strukturelle i deres dagligdag, fremgangsmåde og arbejdsmetoder. Min lillesøster og fætter har begge Aspergers og er ualmindeligt kloge, begge er selvfølgelig en del af Mensa og ligger blandt de 1,5-3% med højest iq i Danmark. På trods af deres ualmindelig høje iq har de sociale udfordringer, som gør, at de ofte bryder sammen på grund af for mange indtryk. Jeg har tænkt mig at kontakte Jens Richardt Møllegaard Jepsen, en børneneuropsykolog som både min søster og jeg selv har arbejdet med. Han er ud over privatpraktiserende børneneuropsykolog også udsendt af Region Hovedstaden til udredning af børn og unge med sociale udfordringer på Færøerne og Grønland. Ydermere har jeg tænkt mig at se dokumentarserien ”De Skjulte Talenter” som omhandler en række højt begavede personer med Aspergers." - Demokrati, magt og legitimering hos organisationen Danske Skoleelever
Projekttitel: Demokrati, magt og legitimering hos organisationen Danske Skoleelever Fornavn: Lucas Gymnasium: Projektbeskrivelse: "Demokrati er andet og mere end bare en politisk styreform. For mange danskere er det også et ideal, og vi hylder ganske ofte vores demokrati. Demokrati forekommer i alle mulige afskygninger for eksempel i form af inddragelse af elever i undervisningen, samskabelse med borgeren, demokratiet i foreningsdanmark og intense debatter på eksempelvis internettet. Jeg er dog begyndt at undre mig over flere ting ved vores demokrati. Blandt andet over præcis hvordan balancen mellem indirekte- og direkte demokrati bliver udmøntet. Samtidig er jeg i tvivl om, hvorvidt en demokratisk struktur i nogle organisationer bliver brugt til at legitimere indflydelse, prestige eller gennemslagkraft. Elevorganisationen Danske Skoleelever er et eksempel på en demokratisk organisation. Den eksisterer for at give grundskoleelever en stemme og dermed være repræsenteret i den politiske uddannelsesdebat. Danske Skoleelever brander sig som værende repræsentant for alle 60.000 danske grundskoleelever. Dog er kun 60% af danske folkeskoler medlem af organisationen og der er gennemsnitsligt 500 aktive medlemmer til organisationens arrangementer. Aldersmæssigt befinder de aktive medlemmer sig mellem 13-15 år og oftest er man kun medlem i 1-3 år. Gennem mit forskerspireprojekt vil jeg forsøge at analysere Danske Skoleelevers organisation, demokratiske strukturer og -handlemåder ud fra Hal Kocks forståelse af demokrati gennem samtale, samt Foucaults teorier om sammenhængen mellem viden og magt. Under mit arbejde med denne problematik vil jeg undersøge om Danske Skoleelever reelt kan fungere som talerør og repræsentant på vegne af alle danske grundskoleelever. Hvordan bliver magt og indflydelse i organisationen Danske Skoleelever bedrevet på baggrund af skel i alder og ekspertise? Og hvordan bliver magt og indflydelse hos de ældste og mest erfarne medlemmer legitimeret gennem en demokratisk konstitutionel konstruktion? Derudover vil det også være interessant at undersøge de faktorer, som ligger til grund for organisationens arbejde med henholdsvis indirekte- eller direkte demokrati. Den empiri, som vil være nødvendig for at gennemføre projektet, skal indsamles gennem et samarbejde med organisationen ved brug af kvalitative interviews og deltagelse i nogle af deres møder og arrangementer. Mit valg af samfundsfag på højniveau og arbejdet med samfundsvidenskabelige undersøgelser i undervisningen giver mig et godt grundlag for at gennemføre projektet på et højt fagligt niveau. Jeg håber at kunne få hjælp af relevante samfundsvidenskabelige forskere fra fx Institut for Statskundskab på Københavns Universitet. Derudover kan Oluf Danielsen fra Institut for Kommunikation og Humanistiske Studier på RUC syn på organisationskommunikation også være relevant at inddrage." - Er alder bare et tal?
Projekttitel: Er alder bare et tal? Fornavn: Mia Gymnasium: Projektbeskrivelse: "Mit forskningsprojekt tager udgangspunkt i en samtale jeg havde med en veninde ude foran vores gamle folkeskole. Vi talte om tiden, og hvordan det er at blive ældre. For vi er begge 17 år gamle, og det med at blive 18 kunne vi godt blive enige om, var ret underligt at tænke på. Mest fordi vi ikke føler os 18 endnu. Det fik mig til at tænke over: Hvad vil det sige at ”føle” sig en vis alder? Er alder bare et tal? Disse overvejelser går hånd i hånd med min egen oplevelse af det at blive ældre. For da jeg var lille, så var gymnasieeleverne ”de store”. Nu er jeg selv gymnasieelev, og jeg har aldrig følt mig mindre. Jeg har samtidig nogle forventninger til hvordan mit liv og mine venners liv ser ud, når vi når visse alderstrin. Både hvordan vi opfører os ift. modenhed, men også livsførelse ift. at fx børn er noget man har, når man er fyldt 30. Dette fik mig til at stille forskningsspørgsmålet: Har vi som samfund forventninger til folks adfærd og livsførelse baseret på deres alder? Og hvis ja, hvorfor? Jeg vil således gerne undersøge hvilke forventninger, der er, til den måde folk ”bør” leve på, når de er nået en speciel alder. Både forventninger udefra og indefra. For jeg synes også, at det ville være interessant at se på, om vi bliver påvirket af de her forventninger og hvordan. Føler vi dem som egentlige forventninger, eller ligger de underbevidst? Hvilket ligger i tråd med det at ”føle” sig en bestemt alder. Desuden vil også jeg gerne undersøge, hvorfor disse forventninger til adfærd og livsførelse er opstået. Disse spørgsmål stammer fra min egen interesse i sociologi og psykologi samt en fascination af hvorfor vi mennesker blander os i den måde, andre lever deres liv på – fx kønsroller, hijab-debatten, slut-shaming og fat-shaming." - Er dagdrømmernes tid forbi?
Projekttitel: Er dagdrømmernes tid forbi? Fornavn: Acqualuna Gymnasium: Projektbeskrivelse: Hvis man kiggede ind i en folkeskole klasse for 20 år siden, ville synet af nogle dagdrømmende børn, højst sandsynligt møde en. Der er sket meget siden da, og hvis døren åbnes i dag, vil synet være et helt andet. SmartBoard kiggende, Candy Crush spillende og Instagram checkene 13-årige, er det der i dag er virkeligheden for mange skoler. Mange forskere er enige om, at de stadig voksende teknologiske muligheder gør noget ved unge børn, men hvad? 90’ernes børn er ikke meget anderledes end børnene vi møder i dag, men måden man vokser op på nu, er en anden. Her kommer det magiske ord i spil: dagdrømmeri. Når man i ”gamle dage” kedede sig, vandrede tankerne mod fjerne lande, eller ned til den nærmeste slikbutik. Tegninger af lærere, kærestebreve og borde fyldt med blyants-blomster var en anden vej ud af de, ellers kedelige matematiktimer. Men hvad sker der i dag, når kedsomheden melder sig? Dagdrømmeri er blevet lagt på hylden for, at gøre plads til sociale netværk og online spil. Det største problem med dette kan være den store forskel mellem, at være psykisk halvt tilstede og til slet ikke at være bevist om, hvad der sker omkring en. En Ipad kan være med til, at transportere børn ind i en anden verden der, i modsætning til dagdrømmeri, ofte er uigennemtrængelig. Man kan spørge sig selv hvad dagdrømmeri egentlig gør godt for. Dette emne er omdiskuteret blandt både forældre og lærere, der diskuterer for og imod de teknologiske læreformer, både i hjemmet og i skoler. For hvad gør den manglende plads til dagdrømmeri egentlig for et barn, der stadig er under udvikling? Dette vil denne opgave undersøge, ved hjælp af en række analyser og sammenligninger af målgruppens udvikling i væremåder og læringskapacitet. Samtaler med lærere, elever og forældre vil være med til, at fastlægge nogle generelle grundholdninger og argumenter. For at få nogle reelle konsekvenser i spil, vil opgaven tage fat i forskellige dele af forskninger der er lavet om emnet. Her vil Ann Elisabeth Knudsens teorier, der går ud på at “[…] Det øger [børnenes] selvværd”, når de for lov til at kede sig, være med til at konkludere emnets problemstilling. Min egen forudsætning for denne opgave, bunder i en 10 års dansk folkeskolegang og i en stor interesse for humanistiske teorier. Dette er med til, at fremme den personlige interesse for projektet. Med opgaven vil der forskes og reflekteres i, hvordan det er, og har været, at vokse op i en samtid, der er under konstant udvikling. - Er demokrati økonomisk optimalt?
Projekttitel: Er demokrati økonomisk optimalt? Fornavn: Martine Gymnasium: Projektbeskrivelse: "Ud fra en vestlig optik opfattes demokrati ofte som den optimale styreform. Demokrati har en lang række fordele for det enkelte individ, heriblandt en tredeling af magten og gevinsterne ved dette. De seneste 150 år har man i Europa set hvorledes økonomisk udvikling i en lang række lande har ført demokrati med sig. Men er demokrati overhovedet økonomisk optimalt? Og stiller det individet i en økonomisk bedre situation end et evt. autoritært regime ville have gjort? Hvad er de økonomiske fordele og ulemper ved hhv. demokratier og autoritære regimer og i hvor høj grad afgøres et lands økonomi af styreformen? Jeg forestiller mig, at jeg vil undersøge problemstillingen ved at lave et komparativt studie af 2 eller flere lande med forskellige styreformer og sammenligne landenes økonomiske situationer. Jeg vil benytte mig af både kvantitativ, kvalitativ og komparativ metode. Derudover kunne det være interessant at lave et casestudie af et enkelt land, der eksempelvis har udviklet sig fra at være et autoritært regime til et demokrati. Denne udvikling kunne sammenholdes med landets BNP udvikling for herved at vurdere, om der er en sammenhæng. For mine kvantitative undersøgelser vil jeg benytte mig af statistik fra Freedomhouse.org, UN.org samt Central Intelligence Agency’s World Factbook. For kvalitative undersøgelser vil jeg benytte mig af eksperter på området, heriblandt demokratiforskere og økonomer. Lektor i international politik Lars Johannsen ved Aarhus Universitet samt professor i komparativ politik ved Aarhus Universitet Svend-Erik Skaaning er oplagte muligheder for ekspertinddragelse. Jeg er interesseret i international politik og økonomi, og jeg ønsker at tilegne mig en større viden på dette område. Med opblomstringen af anti-demokratiske bevægelser over hele Europa vurderer jeg, at min undersøgelse er meget relevant i den aktuelle debat på området. I min studieretning har jeg samfundsfag og matematik på højniveau, hvilket er ideelt idet jeg både vil beskæftige mig med økonomi og samfundsvidenskab. Jeg vurderer, at jeg med min videbegærlighed, vil tilegne mig tilstrækkelig viden til at arbejde med mit emne på et højt fagligt niveau." - Er der en sammenhæng mellem gymnasieelevers familiemønstre og stressniveau?
Projekttitel: Er der en sammenhæng mellem gymnasieelevers familiemønstre og stressniveau? Fornavn: Sisse Gymnasium: Projektbeskrivelse: "Flere og flere unge bliver, i dag, ramt af stress, og det kan derfor ramme den enkelte ung meget hårdt. Men er der en sammenhæng mellem familiemønstret og stress niveauet hos den enkelte elev? Hvorfor er de danske gymnasieelever ligeså stressede som de 20. pct. mest stressede voksne? Er det bare de unge der ikke kan disponere deres tid ordenligt, eller lægger der faktisk noget bag denne undersøgelse, lavet af Århus Universitet? Derfor vil jeg undersøge, om man vha. af familiemønstret kan forudsige stress niveauet hos den unge. Som baggrund for min interesse i emnet ligger min humanistiske/samfundsvidenskabelige studieretning. For at afdække min problemformulering, vil jeg anvende samfundsfaglige samt psykologiske metoder for, måske, kunne forudsige dette problem. Jeg vil bl.a., vha. børne- og familieforskeren Per Schultz-Jørgensen, kigge på, hvordan familiemønstret har ændret sig fra det 20. Århundred til det 21. Århundred. Derefter vil jeg se på teorier omkring stress, og hvad der forsager stress. Det er min hypotese, at der er en sammenhæng mellem, hvordan man opdrager sit barn og hvordan nutidens familiemønstre er, til hvorfor og hvornår man får stress. Det må være muligt at det kan forudses, så man kan hindre, at flere og flere, specielt gymnasieelever, går ned med stress. Den amerikanske teorietikker Richard S. Lazarus har beskæftiget sig med stress og mestring. Hans teori peget på, at stress ikke kun alene afhænger af egenskaber ved en ydre begivenhed, men i nok så høj grad af begivenhedens oplevede betydning for at individet og dets muligheder for at håndtere situationen. Ud fra min forskning, håber jeg at kunne komme frem med et bud på, hvordan man kan nedsætte stress niveauet hos den enkelte gymnasieelev. Her skal der både ses på, hvordan man som familie kan forhindre det, men også om det er muligt at det kan forhindres." - Et moderne meritokrati i praksis
Projekttitel: Et moderne meritokrati i praksis Fornavn: Jacob Gymnasium: Projektbeskrivelse: "I store dele af samfundet afhænger ens virke af ens kompetencer, uddannelse og erfaringer. En mekaniker underviser ikke i økonomi på universitetet, ligeledes varetager professoren i økonomi ikke mekanikerens erhverv. Anderledes befinder det sig tilsyneladende i forbindelse med et af de mest kompliceret og vanskeligste hverv: det at styre en stat. Her kan enhver som er fyldt 18 år i princippet få stillingen – uden nødvendigvis at være kvalificeret til det. En uforsvarlig og slet varetagelse af stillingen kan have store negative konsekvenser for millioner af mennesker. Derfor er det vigtigt at det kun er kvalificeret mennesker, og ønskeligt de bedst kvalificeret, der betros dette betydningsfulde hverv. Et sådant styre vil man kalde for et meritokrati. Det viser sig dog, at der er nogle problemstillinger med den praktiske del af meritokratiet: Hvordan vurderer man hvem der er bedst kvalificeret til hvervet, og hvad skal man vurdere folk på baggrund af? Hvordan struktureres magtfordelingen i meritokratiet, og hvordan sikres samfundets integritet? Det er sådanne praktiske problemstillinger ved meritokratiet jeg vil forholde mig til i mit forskningsprojekt. Jeg finder et stort potentiale i meritokratiets princip om at politiske beslutninger skal tages af personer med relevant kompetence, viden og indsigt. Derudfra finder jeg det sandsynligt at disse personer bedst ved hvad der er bedst for samfundet fordi de ved mest. Det har fået mig til at spekulere over hvorledes man kan vurdere hvem der er bedst kvalificeret og hvad man skal vurdere folk på baggrund af. Det har imidlertid vist sig, at det må være en meget kompliceret og krævende udvælgelsesprocedure fordi mange forskellige ting må tages i betragtning. Strukturen i et meritokrati må nødvendigvis afvige fra demokratiet pga. dens grundlæggende anderledes natur. Det har vakt en undren over hvordan meritokratiet må struktureres for at optimere dens evne til oprigtigt at varetage en regerings opgaver. Foruden den undervisning jeg har modtaget i samfundsfag, har jeg skrevet den danske wikipedia-artikel om meritokrati (pr. 5/3/17), og jeg har derfor en god grundlæggende viden om styreformen. Derudover har jeg også læst samtlige bøger og artikler (”artikler” fra Stanford Encyclopedia of Philosophy) med relevans for emnet. Forskningsprojektets udførelse vil primært, men ikke udelukkende, tage sit udgangspunkt i og udnytte eksisterende viden og forskning inden for området. Det være sig (1) metoder for vurdering af bl.a. en persons faglige kompetencer, kreativitet, etiske overvejelser, nuance og vurderingsevne; (2) viden om vigtige attributter der kendetegner en god, ansvarlig og kompetent embedsmand, leder og fagmand; (3) teori om magtbalance; og (4) metoder til at sikre samfundets integritet. Forskningsprojektet vil udmunde i et forslag til hvordan et meritokrati praktisk vil kunne fungere. Forskningsprojektets udbytte vil desuden delvist kunne anvendes i forbindelse med en meritokratisk udvælgelse af embedsmænd i et repræsentativt demokrati." - Fake news i relation til populisme
Projekttitel: Fake news i relation til populisme Fornavn: Emma Gymnasium: Projektbeskrivelse: "Når politilogen Francis Fukuyama betragter Europa i dag, ser han opløsning, splittelse og kaos. Og ifølge historikeren Anne Applebaum er Vesten blot to eller tre dårlige valg fra afslutningen på NATO, afslutningen på EU og måske afslutningen på den liberale verdensorden, vi kender i dag; nemlig i form af et Brexit, et Trump-præsidentskab og et Marine Le Pen-præsidentskab. Men har det relation til det nyopståede begreb ”fake news”, der er flittigt anvendt – særligt som en anklage mod respekterede medier fra verdens mest magtfulde mand, Donald Trump? Yderligere, kan fake news kædes sammen med den upolerede populismes fremkomst? Fake news prægede 2016, og begrebet har fortsat sin fremmarch ind i 2017. Fake news er med til at skabe det postfaktuelle samfund, hvor uanede mængder af fakta kan vendes og drejes efter behag. I det postfaktuelle samfund kastes ekspertviden, erfaring og indsigt i en papirkurv til fordel for følelser, frygt og nationalisme. Jeg kan ikke lade være med at undre mig over, om skellet mellem sandt og falsk er blevet mindre. Om vi, grundet fokus på fake news, lever i det postfaktuelle samfund? Ligeledes hvilke konsekvenser det har haft på den liberale verdensorden, der, ifølge eksperter, grænser til forfald. Det er eksperter som Francis Fukuyama, som profeterede den vestligt formede orden, men nu lægger vægt på demokratiets krise. Han beskæftiger sig yderligere med det postfaktuelle samfund, som han fremsætter fake news et resultat af. En anden ekspert, hvis verdensbillede synker i grus, er Georg Sørensen. Hans forskningsområder dækker over det internationale samfund, og særligt demokratiets udvikling. For at få svar på ovenstående problemstillinger, vil jeg tage udgangspunkt i Brexit og det amerikanske præsidentvalg 2016. Jeg vil undersøge baggrunden for fake news opståen og de forskellige betydninger, begrebet tillægges. Afslutningsvis vil jeg lægge fokus på, om populismen og fake news kan påvirke den liberale verdensorden, og om fake news er et effektivt værktøj for højreorienterede partier og populistiske stemmer?" - Gymnasieelevers opfattelse af præstationskulturen og hvordan denne håndteres
Projekttitel: Gymnasieelevers opfattelse af præstationskulturen og hvordan denne håndteres Fornavn: Oliver Gymnasium: Projektbeskrivelse: "Hvordan opfatter de studerende den såkaldte præstationskultur i gymnasiet og er der forskel på hvordan drenge og piger bearbejder den? Adgangskvotienterne på de videregående uddannelser stiger hvert år. Dette fremmer en præstationskultur i gymnasiet, der kan defineres som ”vind eller forsvind”, altså hvis man ikke klarer sig godt i gymnasiet har man ikke nogen fremtid. Der er også en tendens til at der undervises ”to the test” og hvor det er vigtigere at bestå end at forstå. Det er dog et problem idet der er en gruppe, der trives i en sådan kultur, imens der er en gruppe der ikke trives og måske ender med at falde igennem. Som gymnasieelev oplever jeg hver dag, at en stor del af mine klassekammerater sidder ved deres computer i undervisningen og laver alt andet end at følge med. Så er der den gruppe af elever, der altid har notesblokken fremme og er engagerede i undervisningen. For mig er det opsigtsvækkende at nogle elevers verden er ved at gå under, hvis de får 10, imens nogle er lykkelige for at få 02. Jeg ser en klar tendens i min klasse, hvor der er et mindretal af drenge der stræber efter de høje karakterer, imens størstedelen af pigerne arbejder målrettet efter tocifrede karakterer i den gode ende af skalaen. Det, jeg vil undersøge i projektet er, hvordan danske gymnasieelever håndterer det at være en del af en præstationskultur. Herunder vil jeg undersøge om der kan iagttages en forskel i forhold til, hvordan hhv. drenge og piger håndterer præstationskulturen. Er der en tendens til, at piger omfavner præstationskulturen, mens drenge skubber den væk? For at besvare min problemformulering vil jeg i min analyse kombinere kvantitativ og kvalitativ metode. Jeg har fået adgang til data fra en endnu ikke-offentliggjort undersøgelse blandt ca. 2000 gymnasieelever, der vil kunne bidrage med ny empiri til undersøgelsen af problematikken. Derudover vil jeg indsamle kvalitative data i form af fokusgruppeinterviews med 3 års elever fra henholdsvis, HTX, STX og HHX, hvilket jeg også vil bruge til at redegøre for eventuelle forskelle på de tre uddannelser i forhold til min problematik." - Gør selvdiagnosticering og tests os mere syge eller raske?
Projekttitel: Gør selvdiagnosticering og tests os mere syge eller raske? Fornavn: Sigrid Gymnasium: Projektbeskrivelse: "Vi lever i et samfund der i høj grad benytter sig af hurtige måder at beskrive menneskelige problemstillinger via tests og målinger. Af dette samfund formes individer, som ønsker hurtige og klare svar og målinger. Spørgsmålet som ligger forud for mit projekt er følgende: Hvorfor bliver et stigende antal mennesker i nutidens præstationssamfund diagnosticerede med en psykisk lidelse? Gør den øgede brug og lettere adgang til diverse diagnostiske tests og målinger os mere syge? Er det en konsekvens af præstationssamfundet? Hvem drager fordele af den nemme tilgængelighed og det øgede forbrug af diagnostiske tests og målinger? Ovenstående vil jeg forsøge at undersøge nærmere, ved at tilegne mig viden om følgende områder: Præstationssamfundet som begreb. Målgrupper der er interessante og relevante i et undersøgende perspektiv. Former for diagnostiske tests og målinger som er tilgængelige for almindelige mennesker. Udvikling i et statistisk sygdomsbillede. Herunder antallet af diagnoser i forhold til f.eks. køn, alder, osv. De diagnostiske tests og målingers effekt på og virkning på brugeren – før og efter test. Vindere og tabere i det diagnostiske testunivers. Jeg finder dette emne interessant og ønsker at forske i det, da jeg oplever en større nysgerrighed fra mig selv og mine omgivelser, omkring selv at kunne tilegne sig viden om egen tilstand. Jeg overvejer, om disse tests og målinger har været med til, at vores opfattelse og definition inden for psykiske lidelser har rykket sig i takt med udviklingen i vores samfund. I kraft af mit arbejde med og interesse i fagene samfundsfag og matematik, føler jeg at mine analytiske evner og tilgang til problemstillinger vil kunne være til gavn for mit arbejde med projektet. Jeg har tidligere beskæftiget mig med psykologiske emner. Jeg ønsker, i udarbejdelsen af mit projekt, at inddrage eksperter inden for områder som præstationssamfundet. Jeg vil benytte den kvantitative del af samfundsvidenskabelig metode til at indsamle statistiske data og materiale. Her vil jeg også bruge den kvalitative metode til at fortolke på den viden jeg tilegner mig, samt undersøge hvordan den passer ind under mine spørgsmål. Herunder ønsker jeg at udføre en undersøgelse / forsøg med en gruppe mennesker, for eksempel en skoleklasse. For at kunne drage nogle konklusioner, vil jeg benytte interviews til at afdække effekter og konsekvenser hos diverse relevante grupper, herunder brugere og interessenter." - Har den ulandsbistand Danmark sender ud af landet en positiv økonomisk effekt på Danmarks egen økonomi?
Projekttitel: Har den ulandsbistand Danmark sender ud af landet en positiv økonomisk effekt på Danmarks egen økonomi? Fornavn: Johannes Gymnasium: Projektbeskrivelse: "Hvert år sender Danmark mange milliarder kroner i ulandsbistand ud af landet og som udgangspunkt er ulandsbistand en envejs hjælp, som kun har til formål at hjælpe udviklingslandet. Derfor virker det også som om, at mange mennesker i Danmark er af den overbevisning, at ulandsbistand er et beløb man sender afsted og herefter aldrig ser igen. Min hypotese er dog at de penge der afsættes i ulandsbistanden ikke kun hjælper det modtagende land, men også har en positiv økonomisk effekt på det givende land. Projektet går dermed ikke ud på at undersøge om ulandsbistanden er lønsom, da den højst sandsynligvis ikke den samme multiplikatoreffekt som andre finanspolitiske tiltag, men derimod om ulandsbistanden kun går en vej, eller om man kan se positive effekter på både det modtagende land og det givende land. På mange områder er ulandsbistand et meget omdiskuteret emne bl.a. på områder såsom, hvorvidt den danske ulandsbistand hjælper de lande der modtager den og om hvorvidt vi skal sænke eller forøge ulandsbistanden. Dette projekt fokuserer dog udelukkende på den økonomiske effekt ulandsbistanden har for det givende land; noget mange ikke overvejer. Derfor har jeg sat mig for at undersøge om ulandsbistand ud fra en økonomisk betragtning har en positiv effekt på den danske økonomi. Interessen for lige præcis det her emne kommer af at ulandsbistanden de seneste par år har været et højt omdiskuteret emne med flere og flere modstandere. Min baggrund for udførelse af projektet er det matematiske, samt den mikro- og makroøkonomiske viden jeg har tilegnet mig på HHX, hvor det primært er metoder og fremstillinger indenfor disse fag, som kommer til at udgøre projektet. Mange af de informationer og metoder, som er nødvendige for at gennemføre projektet, er jeg dog ikke bekendt med, og derfor vil jeg bl.a. lægge mig op af nationale og internationale studier, samt en tilknyttet forsker indenfor området. Jeg vil primært gøre brug af nationale studier, hvor størstedelen kommer fra institutioner som Danida og Dansk industri. Disse institutioner er vigtige, da de udgør størstedelen af den data som skal bruges i henhold til emnet Ulandsbistand." - Hul i skattekassen 13 Hvordan kan pengene hentes fra skatteskjul, og hvordan forhindres snyd i fremtiden?
Projekttitel: Hul i skattekassen 13 Hvordan kan pengene hentes fra skatteskjul, og hvordan forhindres snyd i fremtiden? Fornavn: Christian Gymnasium: Projektbeskrivelse: "I 2016 blev Skat snydt for 12,3 mia. kr. som følge af omfattende svindel af udbytteskat. Disse penge, der svarer 2.500 per dansk skatteyder, er siden endt fra at være betalt i skat til, at de nu er investeret i skattely i diverse selskaber i Luxembourg og Caymanøerne. Siden denne sag blev opdaget af skat, har der i medierne været ramaskrig over, hvordan så store mængder af penge kan forsvinde, og hvordan de kan hentes tilbage samt i medierne lige så vigtigt, hvem der står til ansvar, og hvordan de bør straffes. Det er denne indstilling, jeg med mit projekt vil undersøge. For hvis man virkelig ønsker penge tilbage fra skatteskjul, er der så bedre måder end inddrage dem på end via straf? Når skiftene skatteministre gang på gang ytrer ønske om at inddrage penge i skatteskjul, bør det overvejes om ønsket om retfærdighed, modvirker ønsket om at få pengene tilbage i skattekassen. Projektet vil hertil drage perspektiver til en prøve ordning fra marts 2014 til 2015, hvor Skat tilbød amnesti til skatteunddragere, hvis de betalte, hvad de skyldte i skat. På trods af, at denne ordning inddrog godt 330 millioner kroner fra skattesnyd, har den siden været diskuteret grundet dens moralske dilemma; for hvorfor skal skattesnyd belønnes? Det er netop dette dilemma, der vil fungere som hovedelement i projektet og dets undersøgelse af, hvorvidt lignende ordninger bør indføres enten periodisk eller permanent. Til at undersøge dette vil viden hentes fra særligt Danmarks statistik ved det økonomiske aspekt fra skattesnyd og en kvantitativ undersøgelse til via en repræsentativ stikprøve at undersøge danskernes holdning til dette spørgsmål. Dette vil jeg med mit projekt sætte fokus på og stille spørgsmålstegn ved. For hvad vejer højest ved Skats retorik? Er det at inddrage pengene, eller er det, at retfærdigheden skal ske fyldest. Hertil vil det undersøges hvorvidt, der er tale om ét ”eller”, eller om dette er to sider af samme sag for hhv. Skat, skatteunddragere og den almene dansker." - Hvad ligger til bagrund for, at nutidens unge er mere depressive end tidligere generationers unge?
Projekttitel: Hvad ligger til bagrund for, at nutidens unge er mere depressive end tidligere generationers unge? Fornavn: Eline Gymnasium: Projektbeskrivelse: "I nutidens senmoderne samfund ses en tydelig tendens til, at generation z’s unge er mere stressede og depressive end tidligere generationers unge, hvilket statistisk underbygges af vidensrådet for forebyggelses rapport vedrørende børn og unges mentale helbred. Derfor er emnet, som skal behandles i dette projekt: Hvad ligger til grunde for, at nutidens unge er mere depressive, og hvorledes kan dette udbedres? Vi er vokset op i et frit samfund omringet af muligheder, og hjemmefra har vi indstillingen, at vi kan klare alt det, som vi sætter os for. Problemet er bare, at vi slet ikke ved, hvordan vi skal håndtere alle disse muligheder. Der er i generation z’s levealder sket store forandringer især i forhold til identitetsdannelsen, den kulturelle frisættelse og brugen af de sociale medier. De sociale medier spiller i dag en meget stor rolle i de fleste teenageres liv og gennem disse søger unge andres accept ved at udstille sig som perfekte, og netop denne subjektivering er sammen med ontologiseringen særlige kendetegn ved det senmoderne samfund. Vi søger konstant en mening med tilværelsen, som for mange ikke er til at finde, hvilket er en af mange grunde til, at flere og flere velfungerende unge bl.a. er nødt til at tage antidepressivmedicin. Heri ligger baggrunden for min motivation. Jeg har en stor interesse for, hvorledes det mentale helbred hos en befolkningsgruppe kan afsløre en række generelle tendenser for et helt samfund. I dette tilfælde er jeg selv en del af denne befolkningsgruppe, og jeg bliver selv berørt af denne udvikling, og jeg ønsker hermed at afdække hvem eller hvad, der står bag udviklingen. Grundet dette ønsker jeg i mit projekt også at undersøge sammenhængen mellem det stigende antal depressive unge og vores forbrugersamfund bl.a. baseret på Svend Brinkmanns teorier. Hertil skal der først tilegnes både psykologisk og samfundsvidenskabelig viden om forskellene på de tidligere generationer og generation z vedrørende bl.a. de sociale relationers betydning og samfundsopbygningen. Denne viden skal benyttes til, at lave en yderligere undersøgelse af ungdommens mentale helbred og en undersøgelse af, hvorledes de unge selv forholder sig til dette. Målet er hermed på baggrund af viden at udarbejde en empirisk undersøgelse, der kan afdække, hvor stor en rolle vores forbrugersamfund spiller i forhold til det stigende antal af nedtrykte unge." - Hvor meget spillerum er der for fortolkning i danske love.
Projekttitel: Hvor meget spillerum er der for fortolkning i danske love. Fornavn: Jonas Gymnasium: Projektbeskrivelse: "Man må ikke begå vold, men hvad med alle de kirurger, som hver dag skærer i andre mennesker – er de kriminelle? Nogle meget dygtige jurister mener faktisk, at de er voldsmænd set ud fra et juridisk synspunkt. Andre hævder, at det ikke forholder sig således. Det er derfor essentielt, hvem der fortolker loven. Kan en lovgiver formulere sig så præcist, at der ikke er frirum for fortolkning? I tilfælde af at svaret er nej, hvad betyder det så i samfundskontekst, og hvad hvis svaret er ja, er reglerne så klare og præcise nok til at potentielle kriminelle, og den almene borger kan forstå dem? Eller kræver det forståelse for Juridisk metode? Måske er svaret slet ikke så entydigt endda. Dette er hvad jeg ønsker at gå i dybden med. Jeg ønsker at undersøge, hvor meget plads der er til fortolkning i danske lovtekster samt, hvad det betyder på samfundsplan. Jeg vil gerne undersøge differencen mellem en dommers fortolkning og en advokats eller anklageres. Dette skyldes, at jeg synes niveauet af forskning indenfor dette felt er sparsomt. Endvidere finder jeg dette emne særligt interessant, da jeg ønsker at studerer Jura efter handelsgymnasiet. En lov kan fortolkes på flere forskellige måder, man kan fortolke en lov objektivt som indebære, at man konkret forholder sig til selve lovteksten. Endvidere kan man også fortolke en lov subjektivt, som indebære at man lægger vægt på lovens formål. I dette tilfælde finder jeg det interessant, at undersøge hvilket ”vægt” forskellige individer tillægger lovens formål samt, hvad de mener formålet er. Ydermere kan man også fortolke en lov ud fra om den harmonerer med centrale elementer i retssystemet. Her finder jeg det interessant at undersøge om man kan misbruge et sådant spillerum for fortolkning. Ydermere vil jeg gerne undersøge hvor skarpt der skelnes mellem, hvilken fortolkningsform der lægges mest vægt og hvordan der ligges vægt på den. Jeg vil gerne undersøge om fortolkningsformen har en afgørende konsekvens for den tiltalte. Endvidere finder jeg det interessant at spekulere over, om nogle folk udnytter frirummet for fortolkning til at opnå en personlig gevinst af en hver slags. Historisk set kan man konkludere at nogle uskyldige mennesker er blevet straffet, med alt fra en bøde til flere års fængsel. Kunne dette komme som resultat af fejlfortolkning? Jeg har af personligt undersøgt Jura en del, da jeg som nævnt før ønsker at uddanne mig til jurist. Jeg har endvidere gennemført et praktik hos et advokatkontor som jeg fandt yderst interessant. Til min forskning vil jeg forsøge at tilegne mig Gorm Toftegaard Nielsen som mentor, da jeg har læst en bog han har skrevet, og jeg har fået indtrykket af at han er en meget dygtig jurist." - Hvorfor bliver flere og flere unge diagnosticeret med psykiske lidelser, er der en sammenhæng mellem dette og placeboeffekten, og hvordan kan vi forebygge dette i fremtiden?
Projekttitel: Hvorfor bliver flere og flere unge diagnosticeret med psykiske lidelser, er der en sammenhæng mellem dette og placeboeffekten, og hvordan kan vi forebygge dette i fremtiden? Fornavn: Lisa Gymnasium: Projektbeskrivelse: "De seneste år er der kommet adskillige statistikker på, at flere unge bliver diagnosticeret med psykiske lidelser såsom stress, ADHD, depression eller angst. Faktisk er det blevet så almindeligt, at det nærmest er mærkeligt ikke at have en diagnose. På mange måder virker det favorabelt at kunne øremærke sig selv med en sygdom, fordi det er en måde, hvorpå man får opmærksomhed. Man kan jo så spørge, om stigningen af unge med psykiske sygdomme skyldes, at der genetisk set nu er mere anlæg for det, om man er blevet bedre til at diagnosticere de unge med det, eller om de unge er blevet bedre til at diagnosticere sig selv med hjælp fra internettet. Som følge af globaliseringen har vi nemlig fået meget lettere adgang til et bredt netværk, hvor man hurtigt kan høre om nogle symptomer, man har kunnet nikke genkendende til få gange i sit liv. Derfra kan et øjebliks sørgmodighed pludselig fejlfortolkes som en depression, ligesom man kan komme til at tro, man er særligt sensitiv, fordi man er stærkt berørt af en enkelt situation. Jeg vil gerne undersøge, om det i virkeligheden er globaliseringens og ikke mindst de unges egen skyld, at flere og flere bukker under for stress eller andre psykiske lidelser. Herunder kunne det være interessant at se på, hvordan det generelle syn er på psykiske lidelser, hvordan vi behandler dem med psykiske lidelser, samt om der i virkeligheden er bedre måder at ruste de unge til at klare fx skolen og jobmarkedet. I min dagligdag synes jeg at støde på flere og flere, der næsten allerede på forhånd har diagnosticeret sig selv som værende deprimeret, særligt sensitiv eller noget helt tredje, og for dem er det gået hen og blevet lidt af en undskyldning for ikke at yde sit allerbedste i alle sammenhænge i livet. Dermed føler jeg, at det hurtigt kan gå hen og blive en forhindring, der muligvis kan undgås, hvis det i virkeligheden handler om, at de unge selv lader sig bukke under for det psykiske pres, når de reelt set kan holde til meget mere. Derfor vil min hovedproblemformulering lyde således: Hvad er årsagen til, at flere og flere unge er blevet diagnosticeret med psykiske lidelser gennem de seneste år, og hvordan kan vi forebygge dette i fremtiden? Det ville i denne forbindelse være relevant at hive fat i diverse psykologiske metoder og ikke mindst teorier. Først og fremmest kunne det være interessant at undersøge kraften af placeboeffekten, og hvor meget indflydelse den egentlig har på et menneske. Derudover er det selvfølgelig også oplagt at kigge på Svend Brinkmans teorier om nynarcissismen, og om der er en sammenhæng mellem de psykiske sygdomme og at ville føle sig speciel. Til sidst er det relevant at undersøge, om man ville kunne kategorisere dette problem som en form for learned helplessness. Jeg forestiller mig, at især interviews og spørgeundersøgelser kunne hjælpe med at svare på problemformuleringen. Derudover vil jeg tage kontakt til diverse forskere, der ville kunne komme med input til dette emne." - Hypergami & ægteskab i det senmoderne samfund
Projekttitel: Hypergami & ægteskab i det senmoderne samfund Fornavn: Thomas Gymnasium: Projektbeskrivelse: "Jeg vil undersøge om der er sket en ændring i ægteskabsforhold i nyere tid. Er der sket en markant ændring i omstændighederne i nyere tid? Søger folk sammen for økonomisk grundlag, eller det blevet lettere at realisere sig selv i den sidste årrække, og dermed søger folk andre kvaliteter i et partnerskab? Hvilke forhold har ændret sig igennem den seneste årrække? Er det sociale forhold, som selvrealisering og stemmeret for kvinder, eller er det den sti-gende individualisering i samfundet der har ændret på vores præferencer? Er det i samspil, så både sociale og biologiske forudsætninger gør det muligt, at udleve de instinktive direktiver vi er født med? Det kan være interessant at undersøge om ydre faktorer, såsom datingsider, har en effekt på ægte-skaber. Nogle datingsider advokerer for utroskab i deres reklamer, og dermed forsøger at influere ægteskabspartnere. Hvis reklamerne dermed påvirker på en måde, som får folk til udleve en risiko som utroskab, så må der være noget tiltrækkende ved at være det. Dermed vil det være interessant at undersøge ægteskabstraditionen, og hvordan den bliver påvirket af ovenstående faktorer. Problemformulering Jeg vil undersøge om ægteskaber stadigvæk har de samme værdisæt, som der fand-tes før i tiden. Jeg vil derudover undersøge præmisserne for ægteskabsovervejelser, samt konsekvenserne af skilsmisse i et moderne ægteskab. Min nysgerrighed for netop dette emne stammer fra undersøgelser, som bl.a. viser en stigning i skilsmisser. Jeg synes det er et interessant emne at dokumentere, og det er hovedsageligt nysger-righed der leder mig til at arbejde med dette emne. Jeg regner med at jeg kan bruge projektet til større samfundsrelaterede opgaver fremadrettet. Jeg er på 2.år af htx uddannelsen i Roskilde, og ser forskerspirer projektet som en mulig for at fordybe samt opnå en bedre forståelse for problem-stillingerne. Med udgangspunkt i problemformuleringen, så vil jeg undersøge hvilke overvejelser der er i spil, når et par skal indgå i et ægteskab. Dermed har jeg i sinde at bruge litteratur som f.eks. bogen, Seksuel Selektion, af David M. Buss. Undersøgelsen skal som helhed fungere som en analyse af et ægteskab, og undersøge hvilke værdisæt der er i spil. Hertil vil jeg undersøge både fordele og ulemper for et ægteskab, og hvilke konsekvenser skilsmisser har. Hvis det er muligt for projektet, så vil jeg foretage en kvalitativ undersøgelse, og interviewe ægteskabspartnere. Personerne i un-dersøgelserne skal komme fra forskellige baggrunde, så problemstillingen bliver belyst bedst mu-ligt. Derudover skal undersøgelse foretages med begge køn, så det er muligt at undersøge begge køns perspektiver på traditionen." - Kan Danmark lære af Canadas succesfulde integrationshistorie?
Projekttitel: Kan Danmark lære af Canadas succesfulde integrationshistorie? Fornavn: Laura Gymnasium: Projektbeskrivelse: "Europa og resten af den vestlige verden står i disse tider over for den største flygtningekrise hidtil siden 2. Verdenskrig, og skal nu slå dørene op for en menneskestrøm, der byder på nye kulturer, nye sprog og en krig eller to i bagagen. De flygtninge, der nu bliver indlemmet i de forskellige samfund, skal integreres, og det skal ske på en sådan måde, at det både er gavnligt for den enkelte flygtning men også for samfundet. At få en sådan integration til at fungere for begge parter er en kunst i sig selv. Ikke desto mindre er der i den vestlige verden set eksempler på, at det kan lade sig gøre. I flere år har Canada nemlig haft succes med integration af flygtninge, alt imens Europas ledere stadig forsøger sig med begrænsninger og kvoter for, hvor mange flygtninge der kan lukkes ind i landene. Det lader til, at Canada går fri af den bølge, der i øjeblikket skyller ind over den vestlige verden og dikterer nationalstat og afskærmning for nytilkomne. Hvilken baggrund og hvilke tiltag har givet Canada denne succes, og kan den overføres til den danske integration af flygtninge? Derudover vil jeg søge at finde svaret på, hvad integration er. Hvilke bestanddele består ordet af, og hvilke tiltag indenfor integration fører til fællesskaber? Jeg finder det meget interessant, at holdningerne indenfor dette emne er spredt ud over en så bred vifte, og jeg ser stort potentiale i at få sat gode diskussioner i gang, som jeg personligt mener, er en væsentlig mangel i den almene undervisning, når det gælder samfundsfag. Min viden vil bygges op af tidligere forskningsprojekter og videnskabelige artikler. Jeg vil desuden, via egne undersøgelser, forsøge at finde svar på, hvad integration er for den enkelte dansker uanset baggrund eller herkomst og kæde det sammen med undersøgelser udført af eksperter. Min foreløbige tanke er, at de svar jeg her finder frem til skal indgå i videreførelsen af projektet målrettet de unge. Jeg finder alt for få initiativer indenfor integration, hvor de unge selv bidrager, og derfor kræver denne videreførelse vilje og motivation fra de unge. Min faglige baggrund for gennemførelse af undersøgelsen er en stor nysgerrighed for samfundsfaget og en lyst til at tilegne mig yderligere viden inden for dette fag og dermed bevæge mig ud over det pensum, der tilbydes på et B niveau. Desuden egner engelsksprogede undersøgelser sig udemærket til en Engelsk A studieretning." - Kan man få nemmere ved et fag, hvis man skifter fra at tage noter på computeren til at tage dem i hånden?
Projekttitel: Kan man få nemmere ved et fag, hvis man skifter fra at tage noter på computeren til at tage dem i hånden? Fornavn: Johanne Gymnasium: Projektbeskrivelse: "Når man har svært ved et fag, skyldes det ofte, at man mangler forståelse for det faglige stof. Der findes mange undersøgelser, som viser, at det er bedre for forståelsen og indlæringen at tage noter i hånden end på computer. Min hypotese er derfor, at hvis man skifter fra at tage noter på computer til konsekvent at tage dem på papir, kan man få nemmere ved et fag, man synes er svært. Det er min erfaring, at man, hvis man tilstrækkeligt længe har fundet et fag meget svært, har en tendens til at opgive overhovedet at forsøge at følge med. Hvis der kan findes en metode, der kan få én til at opleve faget som nemmere, vil man sandsynligvis også kunne finde en større motivation for faget, og det vil i sidste ende formentlig betyde, at man klarer sig bedre. Mange elever og studerende tager generelt noter på computeren, og jeg synes i min egen omgangskreds at se en tendens til, at folk især tager noter på computeren i fag, de synes er svære. Hvis min hypotese holder stik, vil det for rigtig mange være en forholdsvis lettilgængelig mulighed for at kunne få nemmere ved et fag. Projektet skal fokusere på folks egen opfattelse af et fags sværhedsgrad og ikke på, hvordan deres præstation bedømmes af underviseren. Jeg forestiller mig at bruge kvantitativ metode til at danne grundlag for projektet; jeg vil gerne ved hjælp af spørgeskemaundersøgelse finde ud af, om folk som udgangspunkt tager noter i hånden eller på computer; hvilke fag de finder sværest; og hvordan de tager noter i de fag. På baggrund af det vil jeg gerne lave en kvalitativ undersøgelse af (helst) flere klasser/hold på gymnasier og/eller universiteter. Igennem en periode skal de studerende i et bestemt fag udelukkende tage noter i hånden og løbende rapportere hvor svært, de synes, faget er. Til slut skal dataene analyseres. Min faglige baggrund er 2.g på STX med naturvidenskabelig linje – jeg forestiller mig, at matematik A vil komme mig til gode, når jeg skal lave statistikker og analysere dem." - Kinas økonomi med udgangspunkt i Varieties of Capitalism
Projekttitel: Kinas økonomi med udgangspunkt i Varieties of Capitalism Fornavn: Maria Gymnasium: Projektbeskrivelse: "Engang var jeg til et oplæg med en amerikansk studerende ved navn Matt, som afsluttede sin bachelor på Yale University. Han klarede sig udmærket, kom fra en velstående familie, men ville alligevel ikke læse videre efter sin bachelor. Det undrede mig, for han virkede så videbegærlig. Han fortalte, at det skyldes, at man let mister sit arbejde i det amerikanske system. Det er nemmere at begå sig på arbejdsmarkedet, når man ikke er specialiseret. Derfor vælger mange amerikanere, ligesom Matt, ikke at læse videre efter deres bachelor. Hans historie fascinerede mig i en sådan grad, at jeg måtte undersøge den nærmere. Matts situation kan forklares med teorien Varieties of Capitalism. Jeg lærte, at den tendens Matt beskrev, skyldes et virvar af institutioner og strategier. Hans valg kan beskrives med USA’s markedsbaserede, liberale økonomi, det store fokus på virksomhedernes profitabilitet og børsværdi, konkurrencelovgivningen og fagforeningernes perifere rolle. Jeg lærte om Kontinentaleuropas koordinationsbaserede økonomi og Nordamerikas markedsbaserede økonomi. Om radikal og inkrementel innovation, om institutionelle komplementariteter og om hvordan den institutionelle struktur betinger virksomhedernes strategier. Denne nye verden af økonomiske teorier opslugte mig fuldstændig, og jeg begyndte at grave dybere i teorierne. Jeg har en faible for Kina, men Kinas økonomi har været mysterium for mig. Mon kinesiske unge vælger deres uddannelse på samme strategiske måde som Matt? Hvordan påvirker Kinas institutioner erhvervslivet? Og er Kinas økonomi koordinations- eller markedsbaseret? Jeg gik med stor iver i gang med at undersøge alt dette, men måtte til min skuffelse opdage, at ingen har forsket i Kinas institutioner med Varieties of Capitalism. Man har forsket i OECD-lande, og mange af verdens store økonomier er derfor uudforskede med denne vinkel. Nu har jeg en enestående mulighed for selv at forske i det! I mit forskningsprojekt om Kinas økonomiske model, vil jeg tage udgangspunkt i Peter A. Hall og David Soskices bog: ”Varieties of Capitalism: The Institutional Foundations of Comparative Advantage,” da denne bog udløste min dybe interesse for økonomi, og dannede grundlaget for Varieties of Capitalism-teorien, som jeg vil undersøge Kina med. Jeg vil klassificere Kina enten som markedsbaseret eller koordinationsbaseret økonomi ved at undersøge hvordan Kinas virksomheder interagerer med hinanden og med internationale virksomheder. Baserer virksomhederne deres strategier på markedets mekanismer eller på deres forhold til andre aktører? For at forstå Kinas økonomiske model, får jeg brug for at fokusere på en komparativ analyse af forskellige OECD-landes økonomier, f.eks. USA’s markedsbaserede økonomi og Tysklands koordinationsbaserede økonomi, og definere Kina ud fra dem. Et vigtigt element, som jeg skal være opmærksom på, er Kinas særlige kultur og normer, som har en større indflydelse på erhvervslivet end de har her i vesten. Jeg vil alligevel arbejde med udgangspunkt i at mennesket altid er nyttemaksimerende og rationelt. Empiri om handel under Xi Jinpings styre, vil samtidig have en relevant betydning, i det det er vigtigt også at se på hvordan virkeligheden er forankret. Da Kinas økonomi har været eksplosivt stigende i de seneste årtier, vil det i min undersøgelse være relevant at inddrage de største kinesiske virksomheder, såsom Bank of China og Lenovo. Kombinationen af empiri og teori vil kunne bidrage til et realistisk og kvalificeret bud på, hvordan Kinas økonomi ser ud i forhold til OECD-landenes økonomier, og hvorledes Kinas økonomiske model influeres af Kinas institutioner." - Klasseinddeling i uddannelsesinstitutioner
Projekttitel: Klasseinddeling i uddannelsesinstitutioner Fornavn: Andreas Gymnasium: Projektbeskrivelse: Det er nu en internationalt anerkendt standard, at elever deles op i klasser efter alder. Men hvad ligger til grunds for denne aldersinddeling? Hvilke konsekvenser kan en ufyldestgørende inddeling have – og hvilke årsager findes der til dette? Kan der findes alternative løsninger til aldersinddelingen – f.eks. gennem niveauinddeling eller 'baggrunds'-inddeling – og hvordan kan disse metoder blandes for at opnå mere fleksible hold? Denne forståelse af emnet skal da lede op til en bestemmelse af en optimal inddeling af elever – alt efter den kontekst, inddelingen foretages i. På trods af, at normens næsten udelukkende aldersopdelte klasser i stor grad sørger for faste pensa og studieplaner, virker det som om, at metoden placerer yderligere pres på de elever, der oplever fagligt besvær, mens talentfulde elever savner udfordringer og bliver 'glemt' i uddannelsessystemet. Undersøgelsen kan blive foretaget gennem afsæt fra steder, hvor der foretages en anderledes inddeling af eleverne – her f.eks. indenfor især solosport (på såvel højt som afslappet plan), hvor opdelingen af træningshold (og da trænere til disse hold) ofte sker i forhold til de enkelte udøveres niveauer. I hvor høj grad giver det da mening at have fastlåste strukturer i forbindelse med indlæring sammenlignet med mere frie strukturer? For at få svar på disse spørgsmål og hente relevant viden til projektet, kan KU’s institutter for både sociologi og psykologi inddrages. - Konkurrenceklassen
Projekttitel: Konkurrenceklassen Fornavn: Sif Gymnasium: Projektbeskrivelse: "I det senmoderne samfund oplever vi, at vi i højere grad bliver individualister. I skolen oplever vi som elever en del gruppearbejde, men i et individualistisk samfund vil vi i højere grad prioritere os selv frem for andre. En form for konkurrenceelement kan opstå i klasserne, hvor at det blandt elever kan blive en konkurrence, både fagligt og socialt. Medierne har også skrevet om gymnasieelever der ikke turde række hånden op, i frygt for at de vil få lavere karakterer, hvis deres svar var forkert. Spiller karakterracet en stor rolle i konkurrenceklassen, og føler elever sig udstillet hvis deres svar er forkert? Er konkurrenceelementet blevet så stort, at et forkert svar er en ydmygelse, eller er der også plads til fejl i konkurrenceklassen? Er det blevet endnu mere begrænset, hvor meget vi som elever vil hjælpe hinanden, da man ikke vil give de gode svar ud til sine konkurrenter? Hvornår begynder elever at føle, at skolen er en konkurrence om at lære mest og komme med de bedste svar, og er der bestemte studieretninger, som har et højere konkurrenceelement end andre? Og hvad med der elever falder bagud i konkurrencen? Vil konkurrencen presse dem til at følge med, og aktivere dem til at kæmpe mere for at forbedre deres indsats, eller vil de falde fra og måske droppe ud? Til at undersøge alt dette vil jeg gøre bruge af den kvantitative metode. Jeg vil med spørgeskemaer undersøge både elever og læreres synspunkt på konkurrenceklassen, og hvordan de synes det påvirker elever. Jeg vil spørge elever i forskellige aldersgrupper, også for at se hvor stort konkurrenceelementet har været før, og om det er stigende. Den kvalitative metode vil jeg gøre brug af, for at få et mere dybdegående indblik, både med interviews af elever og lærere, men også evt. interviewe en ekspert for at få en anden synsvinkel på sagen." - Konsekvenserne af 19bevidsthed 19 i det psykiatriske system
Projekttitel: Konsekvenserne af 19bevidsthed 19 i det psykiatriske system Fornavn: Lisa Gymnasium: Projektbeskrivelse: "Brugerinddragelse har i de seneste år næsten revolutioneret det psykiatriske system, og er et direkte resultat af en større nysgerrighed på patienternes tanker og ønsker. I Danmark har regionerne siden 2007 været forpligtet til at have en politik på området, så interessen er stadig ny, og på mange områder mangler der stadig forskning. Agnes Ringer, ekstern lektor ved RUC, har lavet en Ph.d. afhandling (’Listening to patients’), der beskæftiger sig med diskurser inden for psykiatrien, og hvordan disse bla. påvirker forholdet mellem patient >< personale. Dette er selvsagt essentielt at få kortlagt for at få en større forståelse af, hvordan brugerinddragelsen forståes bedre. Ligeledes pointeres det, at patienterne tilsyneladende navigerer ud fra disse diskurser og normer, så de ’passer bedre ind i systemet’. Det var denne Ph.D afhandling, der gav mig lysten til at deltage i Forskerspirer, fordi Ringer dels pointerer den manglende forskning på området, men dels også rammer hjertet af et felt, som personligt fascinerer mig meget og i forvejen optager mig, idet jeg gennem mit nære netværk har haft det psykiatriske system tæt inde på livet. I mit projekt vil jeg kigge nærmere på denne ’navigeren’ i systemet. I hvor høj udstrækning er dette helt konkrete tanker hos patienterne – at præsentere tingene på bestemte måder, således at mere eller mindre konkrete mål opnås? Og står dette til hinder for ikke alene større brugerinddragelse, men decideret fejlforløb under behandling? Jeg påtænker at tage kontakt til Agnes Ringer, da meget af hendes forskning danner grundlag for det, jeg påtænker at undersøge. Hvis ikke hun selv har mulighed for at være min forskerkontakt, håber jeg, at hun kan sætte mig i forbindelse med andre, der kunne være relevante for projektet. Jeg har desuden flere bekendte i mit netværk, som har en kandidat i psykologi, og som uden tvivl vil stå til rådighed med sparring gennem processen. Til dagligt læser jeg på den 2-årige hf, men afsluttede dansk A som enkeltfag sidste år. Jeg har derfor en grundviden på områder indenfor bla. diskurser og analyse af kommunikation, hvilket jeg bestemt vil kunne drage nytte af i mit projekt." - Kritisk sans på skoleskemaet
Projekttitel: Kritisk sans på skoleskemaet Fornavn: Daniel Gymnasium: Projektbeskrivelse: "Projektbeskrivelse Hvordan sikres at elever som fremtidige borgere kan sortere og vurdere den store mængde af information og nyheder som de modtager? Dette emne er vigtigt at undersøge, da nyhedsstrømmen og nyhedsomfanget bliver mere og mere diversificeret og udgøres af blanding af faktiske og alternative nyheder. En ukritisk tilgang til nyhederne vil betyde, at der konkluderes og dannes holdninger på forkert grundlag. Konklusioner på et forkert grundlag kan betyde de efterfølgende virkninger bliver forkerte. Min baggrund for dette valg er at være en del af den generation der i større grad modtager informationer fra alle mulige kanaler af alt mulig oprindelse. Den tid, hvor man fik sine informationer og nyheder fra journalister med en oftest høj grad af faglighed gennem aviser og TV, er svunden. Den nævnte diversificering medfører formentlig et større krav til kritisk sans hos læseren. Adgangen til at dele viden er i princippet uhindret for alle og de kanaler der deles igennem frasiger sig ofte ansvaret for det der formidles. Alt er tilladt at skrive. Eller næsten alt i hvert fald. Denne fuldstændigt ucensurerede kommunikation giver muligheder og trusler. For at gribe det som en mulighed kræves den kritiske sans skærpet hos læseren. Den sans skal skærpes tidligt da mængden af nyheder næppe bliver mindre men mere i de kommende år. Min faglige baggrund som 2.g’er på en samfundsmatematisk studieretning på STX, har skabt en bevidsthed om denne problemstilling. Jeg deltager på Akademiet for Talentfulde Unge sideløbende med min gymnasiegang. Jeg udfordres af samfundsmæssige problemstillinger, der kan belyses i et filosofisk perspektiv. Deltagelsen på ATU har i høj grad skærpet den interesse. Jeg vil opnå en forståelse af, hvad viden er og hvad det vil sige at forholde sig kritisk til den viden ved at tage udgangspunkt i en relevant og præcis filosofisk tilgang fra filosofihistorien f.eks. John Locke, Rene Descartes eller en anden og grundlæggende demokratiforståelse baseret på den athenske model. Det vil sige een borger – een stemme. For at dette kan virke kræver det at borgeren er uddannet og oplyst for ikke at være til fals for demagogi, populisme og ochlokrati. Herudover vil jeg undersøge det samfundsmæssige mål med Folkeskolen og hvilke muligheder der opstår for samfundet ved oplyste borgere. Og hvad konsekvensen vil være af, et samfund byggende på uoplyste borgere. Jeg vil inddrage eksperter og indhente viden fra statsvidenskaben, filosofien, pædagogikken og sociologien, eksempler på eksperter kunne være Vincent Hendricks og Leon Dalgas Jensen med flere. Jeg vil benytte mig af normativ metode for at undersøge, hvordan det er, og hvordan det burde være med kritisk sans i folkeskolen. Derudover vil jeg gøre brug af såvel kvantitative og kvalitative metoder. Det overordnede mål med opgaven er at belyse behovet for en ny tilgang til hverdagen i Folkeskolen. En hverdag hvor eleverne hver dag tvinges ti atl udfordre tekster, til at udfordre viden til at udfordre sandheden uden frygt." - Kropsprog: nøglen til et lykkeligere liv.
Projekttitel: Kropsprog: nøglen til et lykkeligere liv. Fornavn: Kristoffer Gymnasium: Projektbeskrivelse: "Hver evig eneste dag, påvirker vi vores omverden igennem kommunikation. På samme måde som vi påvirker vores omverden med vores kommunikation, påvirker vi i lige så høj grad os selv. Især kropssprog spiller en markant undervurderet rolle i påvirkningen på vores sindstilstand. Da kropssprog både spiller en direkte og indirekte rolle på hvordan vi opfatter vores hverdag, og da det er en faktor vi personligt har kontrol over, ligger der i kropssprog en ideel mulighed for at få en gladere hverdag. Da de direkte biologiske fordele af positivt kropssprog, ifølge min forståelse, er beskrevet, vil jeg undersøge hvilken indflydelse disse fordele kan have på det enkelte individs trivsels opfattelse. Vi søger i større grad, redskaber der kan bidrage til vores succes, dette er givet ved den stigende interesse i kurser og selvhjælps-programmer. I en eksponentielt travlere hverdag kan det være nødvendigt at have effektive og naturlige redskaber som kan modvirke stress og overbelastning. Mit mål for forskningen er at undersøge hvilke ændringer i ens kropssprog som har den største positive indflydelse på ens positive opfattelse af trivsel i hverdagen. På baggrund af disse resultater ville det formentligt være muligt at udvikle effektive redskaber, til at forøge menneskers positive opfattelse af en ellers hektisk hverdag. Jeg har valgt dette emne på baggrund af personlige observationer af hvordan man hurtigt og meget drastisk, kan ændre sin følelsestilstand ved bare at smile, og hvordan en dag kan virke markant lysere hvis man i stedet for at have en neutralt mimik, forsøger at smile uanset omstændighederne. Dette er bare en af flere observationer, hvor kropssprog kan være med til hurtigt at ændre ens sindstilstand markant. Blandt andet på baggrund af disse iagttagelser har jeg lavet en del research på emnet. Denne research har givet mig et indblik i hvordan ens kropssprog kan ændre ens sindstilstand. Min far er uddannet psykiater og teaterinstruktør. I hans stilling som overlæge på Frederiksbergs psykiatriske center arbejder han bla med hvordan kroppen har indflydelse på ens sindstilstand. Min far har og vil fremover være en kilde for inspiration. Jeg vil primært hente min information i forhold til opsætning af forsøg fra videnskabeligt artikler." - Køkultur - et værdifuldt fænomen, eller en udviklingsmæssig blindtarm.
Projekttitel: Køkultur - et værdifuldt fænomen, eller en udviklingsmæssig blindtarm. Fornavn: Anna Gymnasium: Projektbeskrivelse: "Hvis der er noget, det moderne menneske ikke bryder sig om, er det at spilde sin tid. Ventetiden er et mareridt, og på trods af det, står vi ofte i kø. Vi holder i kø på motorvejen, vi står i kø til dametoilettet, vi står i kø i supermarkedet, - og blandt det moderne menneske, er der på trods af denne civiliserede adfærd, en bred enighed om, at kø er en pestilens. Jeg står i kø ligesom alle andre mennesker. Jeg gør det bestemt ikke med glæde, men med respekt og forståelse for først-til-mølle-princippet. Ydermere er jeg i lige så høj grad typen, der bliver dybt forarget over folk, der ikke opfylder kø-princippet, og - hånden på hjertet - jeg har præcis lige så travlt som alle andre. Min mor og jeg stod i kø til en skilift i Norge i vinterferien, med ski spændt på fødderne. Vi havde valgt ’single-køen’, køen der gør, at man kan komme hurtigere til toppen. Damen bag ved min mor havde tilsyneladende en lige så stor kø-skepsis, som de fleste andre mennesker, - for hun skyndte på min mor, da hun mente, at der var plads i liften. Hun mente nemlig ikke, at min mor sørgede for at komme hurtigt nok frem i køen, så hun skubbede og skyndte på hende. Da det ikke hjalp slog hun hende med skistaven over baglåret. Efterfølgende endte vi i lift hele vejen til toppen af bjerget, med denne dame, der åbenbart havde et meget travlt program på toppen af bjerget. Og lige der i minusgrader i Norge, vidste jeg, at jeg blev nødt til at undersøge, hvorfor vi står i kø, hvordan vi står i kø, og om kø i virkeligheden er et opreklameret fænomen, som vi udelukkende benytter, for ikke at finde os selv i en urtilstand, hvor det ellers er den største og stærkeste, der kommer først frem. Mine faglige kompetencer er at finde i mit politiske engagement, samt min samfundsfaglige forståelse, der bliver understøttet af samfundsfag A på STX. Derfor lyder min problemformulering som følger: Er køkultur et værdifuldt fænomen, eller en udviklingsmæssig blindtarm?" - Ligestilling indenfor køn i virksomheder
Projekttitel: Ligestilling indenfor køn i virksomheder Fornavn: Caroline Gymnasium: Projektbeskrivelse: "Danmark ligger nr. 63 i verden over landes andele af kvinder i lederstillinger ifølge FN-organisationsliste. Kun 28,4% af toplederstillingerne er besat af danske kvinder, hvilket er færre end de lande Danmark normalt sammenlignes med. EU-kommissionens nyeste tal viser at de lande, der har indført et kvotesystem, som f.eks. Norge og Frankrig har haft effekt på udjævning af kønsforskellene. - http://forskelle.dk/artikler/manglen-paa-kvinder-i-bestyrelser/ I Danmark har man debatteret, hvorvidt et lignede kvotesystem burde indføres, men der har været divergerende holdninger hertil. Aktuelt er der indført nedenstående lov: Lov nr. 1288 af 19. december 2012 om ligestilling af kvinder om mænd i statslige institutioner og virksomheder : ”Loven har til formål at sikre en mere ligelig fordeling af kvinder og mænd i statslige virksomheders bestyrelser m.v. Loven pålægger alle statslige institutioner og virksomheder at opstille måltal for antallet af det underrepræsenterede køn i deres bestyrelser og andre kollektive ledelsesorganer. Endvidere skal statslige institutioner og virksomheder med 50 eller flere medarbejdere udarbejde en politik for at øge antallet af det underrepræsenterede køn i deres øvrige ledelsesniveauer. Loven indebærer desuden en ophævelse af den nuværende mulighed for at gøre forskel på kvinder og mænd i forbindelse med forsikring og lignende finansielle ydelser.” – Folketinget “http://www.ft.dk/samling/20121/lovforslag/l2/index.htm” Projektet tager udgangspunkt i ligestillingslovene i Danmark, og hvorvidt antallet af kvinder i virksomhedsbestyrelser har ændret sig efter loven trådte i kraft. Derudover vil projektet også fokuserer på lovforskellene i Skandinavien i forhold til ligestilling på arbejdsmarkedet. Projektets problemstilling, første udkast: Hvilken betydning har lov nr. 1288 af 19 december 2012 fået i forhold til ligestilling i bestyrelser i danske virksomheder og statslige institutioner? Og hvad gør landene i Skandinaven for at sikre ligestilling i bestyrelserne på arbejdsmarkedet? Personlige overvejelser, motivation og faglig baggrund samt kompetencer: Jeg finder denne problemstilling interessant, eftersom jeg selv står indenfor ligestilling. Derudover er jeg meget interesseret i lovgivning i de forskellige Skandinaviske lande og hvilke forskelle eller ligheder, der forekommer imellem landene. Jeg er aktuelt i gang med en gymnasialuddannelse, STX, på Nordsjællands grundskole og gymnasium (NGG), hvor jeg tager en samfundsfaglig linje, og vil gerne efterfølgende læse jura, da lovgivningen generelt interesserer mig. Metoder og eksperter: En kombination af fokusinterview, virksomhedsstatistik og litteratursøgning, Hvis det er muligt vil jeg gerne komme i kontakt med de jurister, der har udformet overstående lov og derudover prøve at komme i kontakt med Manu Sareen, der var ligestilling- og kirkeminister, da loven blev fremført og vedtaget." - Ligestillingsdebattens relevans i det senmoderne danske samfund
Projekttitel: Ligestillingsdebattens relevans i det senmoderne danske samfund Fornavn: Katrine Gymnasium: Projektbeskrivelse: "Jeg er en samfundssproglig studerende, der har stor interesse for ligestillingsdebatten. Mit håb med dette projekt er at nå ind til kernen af denne debat i det senmoderne samfund og analysere, hvilke drejninger debatten har taget i de senere år. Der er mange holdninger til ligestillingsdebatten, og jeg som kvinde har også mine egne klare holdninger. Dog vil jeg undervejs forholde mig kritisk til egne holdninger såvel som tendenser i debatten for at være objektiv og saglig. Min overordnede problemformulering lyder således: Hvad er det alle feministretningerne ønsker at opnå, og skader eller gavner deres forskellige metoder til at nå målet den overordnede og saglige ligestillingsdebat? Ligestillingsdebatten trækker i mange retninger, og det undrer mig. Mange vil mene, at ligestillingsdebatten i det senmoderne samfund er ligegyldig og ikke længere aktuel, da vi efterhånden både har opnået lighed økonomisk, socialt, arbejdsmæssigt, m.m. Andre vil mene, at ulighed mellem kønnene fx kun eksisterer blandt nydanskere, hvor kvindeundertrykkelse kan forekomme udført af både mænd og kvinder. Min holdning er, at ligestillingsdebatten i dagens Danmark må omhandle mere end etnicitet, og at den i høj grad stadig er relevant i det senmoderne danske samfund. De mange forskellige feministretninger må ses som et udtryk for, at ligestillingsdebat stadig har relevans for både mænd og kvinder, og at deres forskellige mål og metoder afspejler relevansen. Hvad er det egentlig de ønsker at opnå, og hvorledes kan deres metode gavne deres sag? Kan det være, at deres metoder i virkeligheden skader deres mål? Min undren lyder på, om min observation og hypotese også er i overensstemmelse med virkeligheden. Jeg ved godt, at vi lever i et postfaktuel samfund, hvor begreber som »mansplaining«, »fribløder« »glasloftet «, og »elite feminisme« præger eller måske i højere grad ødelægger ligestillingsdebatten. Jeg går hverken ind for girlsquard feminisme eller fribløder femisme. Det gør jeg ikke, fordi jeg mener, at i en eller anden udstrækning så undertrykker kvinden sig selv, ved at gå ind for det. Jeg nægter derimod at lade dette fordærve den overordnede og saglige ligestillingsdebat. Det er lige præcis den saglige ligestillingsdebat, jeg mener burde fylde mere. Mit ønske med denne opgave er at tage ligestillingsdebatten under et kritisk blik. Jeg ønsker at kigge nærmere på de forskellige retninger indenfor feminisme, undersøge dem, og finde ud af om de gavner eller skader den saglige ligestillingsdebat. Jeg ønsker at lave en kommunikationsanalyse og argumentationsanalyse af flere ligestillingsdebatter, for at finde tonen og måden hvorpå emnet bliver taget op. Derudover ønsker jeg at læse flere artikler og blogge, også med henblik på at finde tonen. Dette kan hjælpe mig med at finde holdningen til debatten. Det kan også hjælpe mig i forhold til at finde argumentationer og belæg for den ”saglige” ligestillingsdebat." - Mikrotrends opståen og måden de kommer til udtryk på
Projekttitel: Mikrotrends opståen og måden de kommer til udtryk på Fornavn: Stine Gymnasium: Projektbeskrivelse: "Trends skabes måned efter måned, år efter år. I det ene øjeblik er man med på moden, og det næste øjeblik troede man, at man var med på moden. Mikrotrends er det vi kender som mode- og stiltrends, hvilket er blevet en utrolig stor del af vores kollektive og individuelle identitetsskabelse. Dette ses både gennem de tusindvis af modeblogs der hærger over nettets diverse fora og sociale medier, men kan også ses på arbejdsmarkedet, uddannelsesinstitutioner osv. hvor vi naturligt skaber en identitet gennem det tøj vi vælger at gå i. Som Giddens refleksivitetsbegreb så fint forklarer, så spejler vi os i vores omgivelser, og de mennesker vi omgiver os med. Lige såvel er det bevist at moden afspejles i vores samfund. En trend behøver ikke være være noget revolutionerende og nyt, det kan lige så godt være noget gammelt, som pakkes ind og leveres på en ny måde. Den kan varer i en måned, eller måske helt op til et par år. Modebranchen er derfor nødt til, at tænke og reagere hurtigt, for at kunne følge med. Trends starter som svage signaler, og man arbejder derfor med fornemmelser og intuition for, at finde ud af om disse svage signaler har en potentiel effekt på sigt, og derved bliver en reel trend. Jeg vil derfor gerne undersøge, hvordan sammenhængen er, mellem måden mikrotrends opstår på, og måden hvorpå trends kommer til udtryk, med udgangspunkt i mode. Denne forståelse kan være med til, at hjælpe virksomheder til at forstå trends, samt ramme deres målgruppe langt bedre end det er muligt på nuværende tidspunkt. Det kan samtidigt være med til, at sikre virksomheden i at lancerer det rigtige produkt, henvendt til den rigtige målgruppe, med den rigtige kommunikation, på det rigtige tidspunkt. Jeg har valgt, at arbejde med design og mode, da jeg finder det utrolig interessant. Jeg går på HTX på andet år, hvor jeg har design B samt samfundsfag B. Samspillet mellem disse to fag har altså været med til at skabe grundlaget for min underen. Jeg har i forvejen derfor læst en del videnskabeligt materiale som f.eks. ”Consequenses of mordenity” af Anthony Giddens samt ”Trendsociologi v. 2” af Louise Byg Jakobsen og Cathrine Frederiksen, som omhandler teoretisk, metodisk og praktisk arbejde med trends. Jeg vil derfor mene, at disse to fag komplimenterer hinanden godt, især forbindelse med mit forsøg på at analyserer mikrotrends måde at komme til udtryk på. Jeg vil derfor gerne anvende metavidenskaben fra min undervisning, samt viden jeg tilegner mig, til at skabe en metode eller en teori, som bredt kan forklarer min underen omkring, hvorfor trends netop ser ud som de gør. I forbindelse med mit projekt, vil jeg søge hjælp og sparing ved en relevant forsker, dette kunne f.eks. være en fremtidsforsker og/eller en trendforsker." - Mobning blandt børn og voksne i det 2100 århundrede
Projekttitel: Mobning blandt børn og voksne i det 2100 århundrede Fornavn: Kasper Gymnasium: Projektbeskrivelse: Hvorfor er det at nogle folk mobber og andre lader sig blive mobbet? Dette er noget jeg ikke forstår i denne verden og noget jeg aldrig vil kunne acceptere. Det at bliver mobbet er i vores verden blevet en så normal ting and gennem snittet for børn der bliver mobbet i folkeskolerne, ligger på 2 pr. klasse. Oven i det viser det sig at ca. 41 har lyst til at træde til og stoppe det når de ser nogen blive mobbet, men gør det ikke. Jeg kan ikke forstå at dette fænomen har fået lov til frit at udvikle sig på denne måde og tage så mange unge personers liv. Når det kommer til det faglige så har jeg har ikke nogen faglig baggrund der kan støtte mig i dette forskningsprojekt, men jeg er god til at lære nye ting på egen hånd og med lidt hjælp fra en professor i Psykologi og en enkelt eller to af mine egne psykologer, så ved jeg at jeg kan løse gåden til hvorfor der her sker, og måske finde en løsning til dette massive problem. Den hovedsagelige grund til at jeg virkelig gerne vil løse dette problem er at jeg selv blev udsat for grov mobning i det meste af min barndom, og nu da jeg ved hvilke konsekvenser det kan have på en persons mentale tilstand så vil jeg ikke se nogen anden blive udsat for det samme nogensinde igen. Derfor vil jeg til at starte med snakke med nogle erfarende psykologer som kan fortælle mig om andre personers psykiske tilstand, på den måde kan jeg stille de forskellige situationer op og sammenligne resultatet, ved siden af det er min plan også at få fat i en professor inden for psykologi som kan fortælle mig hvordan den menneskelige psyke funger under forskellige situationer. Når jeg ser på alt dette så har jeg en teori om at medierne påvirker folks psyke meget og i forlængelse mobberes psyke, fordi hvad jeg har lært er at det ikke kun er børn der mobber, men også voksne. Derfor vil jeg også lægge en smule vægt på medierne, jeg vil undersøge deres måde at bringe information ud til folket på og finde ud af om mobning, i modtagende for såvel som afsendende form, bliver påvirket af disse medier. - Nationalismen truer Vesten: Er demokratiet i fare?
Projekttitel: Nationalismen truer Vesten: Er demokratiet i fare? Fornavn: Amalie Gymnasium: Projektbeskrivelse: "Da USA i 1783 ved Paristraktaten blev anerkendt som et uafhængigt land, og da The Constitution of the United States i 1789 trådte i kraft, så man de første tegn på dét, der i dag benævnes som værende et moderne demokrati. Sidenhen har tanken om en demokratisk styreform spredt sig, og i 2016 var 86% af den europæiske og 69% af den amerikanske befolkning fuldt demokratisk. Fra 1970’erne har antallet af demokratier i verden været støt stigende, men i forbindelse med det seneste præsidentvalg i Amerika og valgkampen til det kommende præsidentvalg i Frankrig ses nogle fællestræk. Disse fællestræk viser en stigende tendens til, at dele af den vestlige befolkning ønsker en populistisk nationalistisk politisk leder, der især skiller sig ud ved at udtrykke et højreorienteret synspunkt på de værdipolitiske spørgsmål, der omfatter immigration og integration. Donald Trump og Marine Le Pen eksemplificerer, hvordan disse nationalistiske strømninger forbindes med enkelte politiske ledere, og derfor er det relevant at stille spørgsmålstegn ved, hvorvidt den frembrusende populistiske nationalisme i Vesten udgør en trussel mod demokratiet. Med mit projekt vil jeg først og fremmest undersøge hvilke faktorer i et samfund, der kan give anledning til, at en befolkning vælger et politisk nationalistisk styre. For at tilnærme mig et svar på dette spørgsmål vil jeg inddrage et historisk perspektiv, hvorved jeg ønsker at drage paralleller mellem historiske perioder, der har været præget af nationalisme, så som Mellemkrigsperioden, og den aktuelle politiske situation. Endvidere er det min plan at undersøge sammenhængene mellem nationalisme og diktatur, og i hvor høj grad nationalismen sætter demokratiet i fare. Fordi jeg selv har en interesse for både kulturen og de politiske forhold i Frankrig, ønsker jeg bl.a. at tage udgangspunkt i det kommende franske præsidentvalg, men det er også fagligt relevant at inddrage Frankrig, da landet udgør en stor drivkraft i EU. På nuværende tidspunkt ser man et rystet EU efter Storbritanniens tilbagetrækning, og et nederlag for det franske demokrati vil medføre både økonomiske og politiske konsekvenser for de øvrige EU medlemslande. Problemstillingen omhandlende demokratiets usikre fremtid har været omdiskuteret i medierne, hvor der i USA er blevet sat spørgsmålstegn ved, om demokratiet vil bukke under for en leder som Trump. Dette forskningsprojekt skal munde ud i en analyse af, hvorvidt disse bekymringer om demokratiets fremtid er berettiget eller ej. Til at udføre projektet og denne analyse vil jeg benytte mig af kvantitative undersøgelser, der kan sætte tal på tilslutningen til nationalismen samt allerede eksisterende kvalitative videnskabelige artikler med bl.a. tyske professor Andreas Wirsching. Anvendelsen af Jan-Werner Müllers forklaringer på populisme samt andre værker af Francis Fukuyama og Jørgen Møller omhandlende demokrati og nationalisme skal udvide min faglige forståelse for, hvilke krav der stilles til et land, hvis det skal være et demokrati samt hvilke samfundsfaglige forhold, der kan frembringe ekstreme nationalistiske tendenser." - Politisering af virksomheder og hvilken indflydelse det har på det repræsentative demokrati
Projekttitel: Politisering af virksomheder og hvilken indflydelse det har på det repræsentative demokrati Fornavn: Signe Gymnasium: Projektbeskrivelse: "Virksomheders indflydelse spiller en større og større rolle i det danske samfund. Dette gælder antallet af arbejdspladser, den generelle økonomi såvel som politik. Eksempelvis udgjorde virksomheder med flere end 1000 fuldtidsansatte 0,04 pct. af det samlede antal firmaer tilbage i 2014. Dog beskæftigede denne procentdel 19% af de fuldtidsansatte i den private sektor. Med denne indvirkning på samfundet tilegnes et stigende politisk magt ligeledes. Politiseringen af virksomheder har medført, at de har opnået en stærkere politisk stemme og medbestemmelse i det repræsentative demokrati. Normalvis tænkes en virksomhed som noget, hvis formål udelukkende er at opnå profitmaksimering. Virksomheden har sin plads på markedet, hvori det forsøger at optimere og maksimere sin profit ved konkurrence. Gennem politiseringen tilegner virksomheden sig indflydelse på de politiske beslutningsprocesser, og derved brydes opdelingen af velfærdstrekanten, som hidtil har inddelt samfundet i staten, markedet og civilsamfundet i kraft af, at virksomhederne integreres i staten. De tidligere skillelinjer mellem disse tre faktorer i velfærdstrekanten eksisterer ikke i samme grad i dag, og konsekvenserne af skillelinjen mellem staten og markedet er et emne, som jeg finder essentielt at forske i. Jeg ønsker derfor at arbejde med politisering af virksomheder, og hvilken indflydelse det har på det repræsentative demokrati. Politik og udførelsen af selvsamme har altid været et emne, som har fanget min interesse. Gennem min studieretning med samfundsfag og engelsk på højniveau har jeg fået muligheden for at fordybe mig i samfundsmæssige spændinger, hvilket jeg kan drage brug af i dette forskningsprojekt. Grundet min interesse for politik og beslutningsprocesser har jeg endvidere deltaget i elevrådet på min folkeskole, Aarhus Ungebyråd samt internationale, politikorienterede konferencer gennem Model United Nations. Hvorledes det repræsentative demokrati har ændret sig gennem tiden, og hvorvidt denne demokratiske balance eksisterer i samme rammer som førhen, er spørgsmål, som jeg ivrer efter at forske i og derigennem finde svar på. Dette er endvidere noget, som vedkommer alle mennesker i det danske samfund grundet deres faldende og formindskede indflydelse på balancen i det repræsentative demokrati. For at være i stand til at svare på disse spørgsmål, vil jeg gennem mit forskningsprojekt tage brug af en metaanalyse af både engelske og danske artikler for at skabe et overblik samt systematisere de dernæst indsamlede data. Det er mit mål at gøre dette, da mit projekt omhandler et forholdsvis nyt fænomen. Som forskerkontakt til mit projekt håber jeg at kunne inddrage Christian Frankel fra Institut for Organisation, CBS." - Selvtægt og retsfølelse
Projekttitel: Selvtægt og retsfølelse Fornavn: Josefine Gymnasium: Projektbeskrivelse: "For nyligt var der en sag oppe i medierne om en mor, hvis datter var blevet udsat for et overgreb af en blotter. Moren vælger at dele overvågningsvideo på Facebook og beder om hjælp til at finde manden. Få dage efter anholdes manden, men det er ikke kun manden der bliver dømt. Moderen har også overskredet persondataloven og dømmes også. Sagen har fået mange menneskers sind i kog, hvilket har givet rigtig mange tilkendegivelser på de sociale medier. Overalt findes mennesker med holdningen om, at det burde være lovligt eller straffen i hvert fald mild, når man deler overvågningsbilleder/videoer eller private optagelser, hvis det er i forbindelse med forbrydelser. Da jeg var 11 begyndte min mor at læse jura på universitetet på deltid. Det forstod jeg ikke meget af dengang, men som årene skred frem interesserede det mig mere og mere. De almindelige samtaler mellem mor og datter blev nemt juridisk relaterede og tv-avisen diskuteret når sager som ovennævnte dukkede op. For hvad gør det egentlig ved samfundet, retsfølelsen og tilliden til hinanden, politiet og domstolene at overvågning eller private optagelser deles i forbindelse med forbrydelser? Jeg forestiller mig at projektets problemformulering skal lyde som følgende: Hvilke juridiske udfordringer står samfundet overfor, hvis overvågning/private optagelser offentliggøres via de sociale medier i forbindelse med forbrydelser? Min viden vil jeg hente fra professorer, tidligere forskning, retssociologer og jurister. Jeg vil gennem litteraturstudie af retssociologiske teorier og gennemgang af aktuelle sager sætte fokus på faktorer som har betydning for vores opfattelse af disse tematikker. Jeg har en hypotese om at deling og dermed domfældelse uden egentlig rettergang skaber både mistillid og tilskyndelse til selvtægt. Dermed skabes en underminering af vores retssamfund og de institutioner, vi bygger vores samfund på. Jeg vil gerne undersøge vores holdning til selvtægt og retsfølelse holdt op imod princippet om, at man er uskyldig indtil det modsatte er bevist. Man er fri efter sin straf og kan indgå i samfundet igen. Jeg går på gymnasiet STX på en samfundsfaglig linje med Engelsk A, Samfundsfag B og Psykologi B. Mine interesseområder ligger inden for det samfundsfaglige område, og jeg har erfaring med projektarbejde i forhold til planlægning af H.C. Andersens Ungefestival i Odense. Jeg er glad for diskussioner og skæve vinkler på problemstillinger, specielt de samfundsfaglige." - Skal demokratiet være for alle?
Projekttitel: Skal demokratiet være for alle? Fornavn: Mads Gymnasium: Projektbeskrivelse: "Gennem dette forskerspireprojekt vil jeg forsøge at afdække, hvorvidt den stemmeberettigede alder er placeret optimalt. I alle demokratiske samfund er det vigtigt, at folket bliver hørt, og lige og fri valgret er et af demokratiets grundsten. I Danmark er det dog besluttet, at man skal være mindst 18 år for at afgive sin stemme ved et af de forskellige valg. Dette udelukker omkring 1/5 af danskerne fra at afgive deres stemme. På den anden side er det tidligere set, at enkelte befolkningsgrupper, såsom folk på overførselsindkomst, er blevet udelukket. Er det optimalt for et demokratisk samfund, og skal alle, også dem under 18, der bidrager til samfundet i form af skat, ikke have lov til at bestemme, hvordan disse penge bruges? Dette har mundet ud i følgende problemformulering: Hvor skal valgretsalderen placeres i et moderne, demokratisk samfund? Jeg ønsker at finde svar på dette spørgsmål, da jeg selv er 17 år gammel og føler, at jeg er klar til at deltage i demokratiet og har været det længe. Dog har jeg ikke mulighed for dette. Samtidig føler jeg at der er mange på min alder eller ældre, der grundet deres mangel på forståelse for de politiske partier og det politiske system, ikke har en optimal baggrund for at kunne afgive deres stemme. Derfor mener jeg, at det i høj grad er relevant at undersøge om det kræver en vis viden for at deltage i demokratiet. Min faglige baggrund stammer fra samfundsfagsundervisning på både gymnasiet og i folkeskolen. Derudover har jeg generelt bare en stor interesse for samfundsfaglige problemstillinger som denne. Min nuværende idé til projektets tilrettelæggelse indebærer samtaler med flere forskellige valgforskere såsom Kasper Møller Hansen fra Københavns Universitet, Rune Stubager og Derek Beach fra Aarhus Universitet. Disse kvalitative undersøgelsers formål er at belyse forskellige professorers forskning om emnet." - Skal pensionsalderen differentieres?
Projekttitel: Skal pensionsalderen differentieres? Fornavn: Zakaria Gymnasium: Projektbeskrivelse: "Regeringens 2025-plan vil hæve den danske pensionsalder over en bred kam. Det er dette emne der vil blive behandlet i dette projekt. Pensionsalderen. Det overordnede spørgsmål, eller projekttitlen vil derfor være: Skal pensionsalderen differentieres? Det er ikke første gang, at man vælger at hæve pensionsalderen, og det bliver nok heller ikke den sidste gang. Politikerne bruger f.eks. den gennemsnitlige levealder som grund til, at man skal øge pensionsalderen i takt med, at denne stiger. Dette skaber både frustrationer og aggressioner blandt vælgerne, og dette gælder især dem, der har et arbejde, som er fysisk hårdt. Hvis man kigger på, hvem der har haft det længste arbejdsliv, så vil det være den person med det fysisk nedslidende arbejde. Dette er grundet den forholdsvis korte uddannelse disse jobs kræver. Den korte uddannelse gør, at man efter 9. klasse kan tage en erhvervsuddannelse, hvor man så er færdig efter 3 år. Herefter kan man som 18-årig allerede være en del af arbejdsmarkedet på fuld tid, hvor man så kan arbejde som tømrer, murer, brolægger osv. Derimod vil en, der har gået på gymnasiet og læst til læge/kirurg efter, først være færdig med sin uddannelse, når de er 30 år. De kommer langt senere ud på arbejdsmarkedet, og deres uddannelse er dyrere. Jeg har af disse grunde overvejet, om det ikke ville være hensigtsmæssigt at vurdere, om man kunne differentiere pensionsalderen fra erhverv til erhverv eller mellem sektorer. Denne undersøgelse skal dog ikke kun handle om længden på arbejdslivet, men den skal også omhandle de komplikationer diverse sektorer møder i løbet af deres arbejdsliv. Derfor vil opgaven laves ud fra et statistisk grundlag, hvor der vil blive kigget på livsløn, førtidspension grundet fysiske skader og førtidspension grundet mentale problemer. Dette kan jeg gøre på baggrund af mine erfaringer med behandling af statistik igennem fagene: International økonomi og matematik, hvor statistisk har været af stor betydning. I øjeblikket vil jeg primært anvende Statistikbanken fra Danmarks statistik, hvor man kan finde mange af de oplysninger, der er vigtige parametre i undersøgelsen. Det er desuden muligt at kontakte statistikkerne bag diverse undersøgelser, så man kan få et bedre billede af de oplysninger man sidder med, og dette vil også gøre det simplere at behandle de data. Desuden kunne det være interessant at kigge på det fra et pensionsretsligt perspektiv, for at finde ud af, hvad man kan gøre dér, for at optimere det nuværende pensionssystem. Dette åbner op for en forskerkontakt som f.eks. Mads Bryde Andersen fra KU." - Sociale dynamikker og pick-up lines
Projekttitel: Sociale dynamikker og pick-up lines Fornavn: Ludvig Gymnasium: Projektbeskrivelse: Gennem tusinder af år, har generation efter generation bragt deres gener videre ved hjælp af seksuel selektion. Det er i dyreverdenen oftest kvinder der er det selektive køn og vælger partner når generne skal bringes videre. Man kan se i dyrearter såsom gorillaer, at de kvindelige aber ikke vælger mændene ud fra deres ansigt eller personlighed, men derimod vælger den selvsikre dominerende ”alfa”-han, som oftest ender med at have flere partnere. Dette er et ret primitivt eksempel. Men hvis det er sådan med dyr, virker de samme principper så også på mennesker? Og hvordan ville forskellige opførsler f.eks. dominans, usikkerhed eller det at udvise høj status påvirke attraktion positivt eller negativt mellem mænd og kvinder? - Sociale medier og omklædningsrummet: hvorfor tør vi ikke afklæde os?
Projekttitel: Sociale medier og omklædningsrummet: hvorfor tør vi ikke afklæde os? Fornavn: Olivia Gymnasium: Projektbeskrivelse: "Præstationssamfundet er efterhånden et velkendt begreb, og især unge piger rammes hårdt af denne præstationskultur. Fra barnsben er det senmoderne samfunds unge blevet målt og vejet gennem utallige prøver og tests, og dette forventningspres fra omverdenen kan blive en hæmning for den unges udvikling, hvilket kan have stor betydning for dennes fremtidige velbefindende. Sociale medier bliver en større og større del af hverdagen i det senmoderne samfund, men hvordan påvirker dette egentlig den enkelte unge? Man har ved hjælp af sociale medier pludselig fået muligheden for at fremstille sig selv og sit image præcis som man ønsker, og for nogen kan dette skabe komplikationer. For selvom de sociale medier burde gøre os mennesker mere sociale, så sker præcis det modsatte; det fører til isolation, idet vi isolerer os bag hver vores overflade og dermed ikke tør at afklæde os. Hverken i symbolsk eller reel forstand. For i pigernes omklædningsrum er fællesbad ofte et sjældent syn, og dette mener jeg sker som følge af mediernes seksualisering af kvindekroppen samt præstationskulturen på de sociale medier. Jeg vil se nærmere på præstationskulturen blandt unge piger og se, hvordan sociale medier påvirker den enkelte og dennes syn på egen identitet i sociale sammenhænge samt hvordan mediernes seksualisering af kvindekroppen spiller ind i denne kontekst og dertil hvordan dette ses i et hverdagseksempel som det manglende fællesbad i pigernes omklædningsrum. Min interesse for emnet bunder i min kontakt til præstationskulturen gennem ungdommens sociale sammenhænge samt det tilbagevendende problem i omklædningsrummet. Jeg er kommet frem til, at vort samfund står overfor et problem af stor betydning, som jeg ønsker at undersøge. Jeg mener, at præstationskulturen og den overdrevne kropsfiksering påvirker den unges identitetsdannelse på negativ vis, og derfor synes jeg, at det er et fra samfundet undervurderet problem, som er særdeles vigtigt at få belyst. Jeg vil inddrage viden om unges identitetsdannelse i det senmoderne samfund og inddrage teorier fra blandt andet Goffman, Giddens og Foucault. Ved hjælp fra skolens studievejledere vil jeg undersøge de sidste 10 års udvikling i gymnasieelevers velbefindende i forhold til de sidste 10 års udvikling af sociale medier. " - Sociologisk forårsagede selvmords og selvmordsforsøg med løsningsmetoder
Projekttitel: Sociologisk forårsagede selvmords og selvmordsforsøg med løsningsmetoder Fornavn: Sofie Gymnasium: Projektbeskrivelse: "Hvad er sociologisk-forårsagede selvmord og selvmordsforsøg, og er de mulige at udrydde? Der blev i Danmark 2013 registreret 605 selvmord (ca. 3 gange så mange som trafikdræbte samme år) og omkring 6500 selvmordsforsøg. Jeg har altid fundet det både forfærdeligt og fascinerende at det i en velfærdsstat som den danske er muligt for så mange mennesker hvert år at blive sat i en position hvor de ikke føler at de har andet valg end at tage deres eget liv. Jeg vil derfor dykke ind i årsager til selvmord og selvmordsforsøg, og samfundets forvaltning af disse. Da det er sociologiske aspekter af selvmord mit projekt er bygget på, vil jeg så vidt muligt ikke gå ind i de psykiatriske dele af emnet. Jeg vil undersøge statistikker for selvmord og selvmordsforsøg, samt årsager, i forhold til geografisk og socioøkonomisk baggrund. Jeg vil finde rater i forskellige lande og sammenligne disses kulturer, samfundsmodeller, ulighed og andet af samfundsvidenskabelig relevans i forhold til selvmord, som kan yde et klarer syn på hvorfor nogle lande har selvmordsrater så meget højere end andre. Da jeg selv rejser til Japan (hvor der begås 2-3 gange så mange selvmord pr. indbygger som i Danmark) i 3.g en måned for antropologisk feltarbejde, ser jeg også dette som en mulighed for her at lave egne kvalitative undersøgelser. Derudover vil jeg lave andre kvalitative undersøgelser af selvmordsårsagerne, evt. med kontakt til Livslinien. Jeg vil sætte disse ting i sammenhæng ved hjælp fra teorier fra eksempelvis sociolog Émile Durkheim og hans bog ’Le suicide’ om selvmordstendenser i ny-kapitalistiske samfund, samt hans fire typer af selvmord og deres kontekst. Med statistik, teorier og samfundsvidenskabelig metode, håber jeg at kunne få opbygget et forskningsprojekt der kan give et klarere syn på sociologisk-forårsagede selvmord og selvmordsforsøg i vores samfund i dag, og hvad der kan gøres ved dem. Med hensyn til eksperter har jeg blandt andre overvejet kontakt med ekspert i selvmordsadfærd Merete Nordentoft på Københavns Universitet." - Søskende rivalisering i barndommen
Projekttitel: Søskende rivalisering i barndommen Fornavn: Anders Gymnasium: Projektbeskrivelse: "Børn har det med, at de gerne vil tilfredsstille deres forældre, samt gøre dem stolte. En hver, som har haft søskende, kan tilstrækkeligt godt relatere til, at der har været visse kampe mellem hinanden. Om det er skole, sport eller en tredje, så har der været adskillige kampe om, hvem der kan overgå hinanden. Det forhåndenværende projekt, som jeg har interesse i at beskæftige mig med, handler om søskende rivalisering, med et udgangspunkt i alderen fra, de er barn til, at de kommer op i teenageårene. Ydermere er forskningsudgangspunktet i dette projekt, hvordan søskende kan blive påvirket af rivalisering mellem hinanden og hvad det er, der forsager den negative påvirkning. Jeg finder dette emne yderst interessant, da mine søskende og jeg altid har haft en intern kamp om, hvem der kan gøre dat –og dat bedst; det gælder på godt og ondt. Ydermere er der en medrivende faktor i dette forskningsprojekt, hvilket er, hvordan helt præcist, det kan influere én selv og sine søskende - altså om det har nogle sider, hvor en selv eller sine søskende, kan blive ”traumatiseret” af tidligere oplevelser i kampen om, at være den bedste, samt at være mors og fars yndlings (gøre dem mest stolt). Endvidere vil der også blive foretaget et indblik i de potentielle positive sider i rivaliseringen - det kan jo f.eks. være, at man bliver til et dygtigt konkurrencemenneske, hvilket kan være et meget positiv side i erhvervslivet. Hvis det er så, at rivaliseringen kan påvirke en person, så kan det være problematisk i -og med, hvordan den person lever sit liv. På samme måde, som det kan være en positiv indflydelse, så kan det omvendt, være med til at begrænse en. Et barns opdragelse er en essentiel del af personens liv, da det er med til at danne personligheden, og det er både de negative og positive ting, som spiller en rolle. Derfor vil jeg gerne forske mere i, hvordan det helt præcist kan påvirke personen, og hvordan hvilke døre kan åbne, samt hvilke kan lukke i gennem processen i at videredanne personens liv. Gennem udforskning på nettet og analyser, vil jeg finde frem til resultatet/resultaterne. Det må inkluderes, at jeg forholder mig kildekritisk gennem forskningsprocessen på nettet. Endvidere vil jeg henvise mig og projektet til psykologer, som er eksperter i barnets udvikling." - Talentdyrkelse: Betydningen af at udvikle et talent
Projekttitel: Talentdyrkelse: Betydningen af at udvikle et talent Fornavn: Emily Gymnasium: Projektbeskrivelse: "’’Du er hermed optaget på akademiet som særlig talentfuld’’ lød brevet på spisebordet. En rus af stolthed efterfølges af en undren. Er jeg grundet optagelsen pludselig bedre end mine klassekammerater? Eller er jeg bare anderledes? Hvad vil det sige at være særlig talentfuld? Har jeg pligt til at udnytte mit talent? Min personlige erfaring er bidragende til at opstille følgende problemstilling: Hvordan spotter man et talent ud fra samfundsmæssig målbarhed og hvilken efterfølgende betydning vil det have for det talentfulde individ? Hertil vil jeg undersøge hvorvidt elever som har været igennem et talentforløb, klarer sig bedre til afgangseksamen i f.eks. en ungdomsuddannelse, og ud fra dette diskutere om investeringen i sidste ende er en samfundsmæssig gevinst. Ydermere er den udledte information om de talentfulde elevers færd i deres videre studieforløb, interessant for organisationer som sammensætter talentprogrammer, i og med de kan tilrettelægge mere brugbare talentprogrammer fremover. Siden emnet er så nyt, ligger der ikke megen forskning bag – det vil jeg dog gerne ændre på. I forbindelse med et forskersamarbejde vil jeg udvise fleksibilitet og gåpåmod, og frem for alt, fordybelse. Til daglig går jeg på en samfundsvidenskabelig linje, hvilket bl.a. også ligger til grund for mit valg af fagområde – det er jo lysten der driver værket i sidste ende. Projektets tilrettelæggelse kommer til at forløbe således, at den nødvendige viden skal findes gennem empiri og teorier til at forstå hvorfor, eller hvorfor det ikke hænger sammen, på den måde som det gør. Ved at søge kausalitet i samfundet er det muligt at undersøge generelle mønstre og sammenhænge med brug af kvantitativ metode. Overordnet set er det et forsøg på at dykke dybere ned i en tidssvarende samfundsvidenskabelig udvikling, som måske på længere sigt er vedvarende, og dermed en national gevinst eller et mislykket projekt." - The power of light
Projekttitel: The power of light Fornavn: Victoria Gymnasium: Projektbeskrivelse: "Skyggerne falder skævt og fremhæver hver en fejl ved ens krop; den blege hud, rynkerne, de store rander under øjnene. Det skarpe lys i prøverummene får ikke ligefrem den smukkeste side frem. En hyggelig og glædelig rundtur i en tøjbutik, hvor man endelig finder det flotteste stykke tøj og ens forventninger stiger til tops, ender med en chokoplevelse, hvor man opdager alle de fejl, man ikke ellers ser. Hvordan påvirker lyset i prøverum vores syn på os selv? Og kan man styrke salget af tøj, hvis man ændrer lyssætningen? At stå i et prøverum med en følelse af at være frastødt af sin egen krop og dermed miste lysten til en ellers dejlig shoppetur er et stort problem, fordi det både påvirker virksomheders salg og særligt kvinders syn på sig selv – selvværd. Vi lever i en tid, hvor der er stort fokus på skønhed. De sociale medier, reklamer på busser og magasiner er fyldt med smukke mennesker, som ser så meget bedre ud en alle os andre og hvor tøjet passer perfekt. Jeg vil undersøge, hvilket lys modeller får taget billeder i, og hvad der gøres for at de ser så godt ud som muligt. Derudover vil jeg se på, hvordan lyssætningen påvirker vores syn på vores krop afhængig af den arena vi befinder os på, og dermed hvilket lys det gennemsnitlige menneske ser bedst ud i. Jeg vil forsøge at finde svar på min problemformulering, blandt andet ved at overføre viden fra neuromarketing, som bliver benyttet i butikker, hvor dufte og placering af produkt er i fokus. Her vil jeg i stedet sætte fokus på lyssætningen. Det er samtidig relevant at inddrage en kombination af afsætning og psykologi: neuromarketing i en samfundsmæssig sammenhæng. På handelsgymnasiet i Viborg har jeg studieretningen marketing og innovation, hvor fokus ligger på innovation, psykologi og markedsforhold og jeg mener derfor, at jeg allerede har en god forståelse indenfor området. Jeg vil kigge nærmere på kognitiv-, personligheds- og neuropsykologi og købsadfærden. Jeg har endnu ikke en forsker på projektet, men har tænkt over, hvilke former for eksperter, der kunne være relevante at arbejde med. En ekspert indenfor de forskellige psykologiske områder, og afsætning, derudover vil jeg kontakte en virksomhed der anvender eller har anvendt neuromarketing. Det er desuden vigtigt at arbejde sammen med folk, der forstår sig på lyssætning. Jeg vil også gå dybere ind i modeverdenen og tage kontakt til modeeksperter og fotografer. Jeg er meget interesseret i at vide mere om, hvordan hjernen fungerer, hvorfor vi gør de ting som vi gør og hvordan vi bliver påvirket af vores omgivelser. Menneskets hjerne er et kæmpe mysterium og det fascinerer mig." - The revolution will not be glorified
Projekttitel: The revolution will not be glorified Fornavn: Arnulf Gymnasium: Projektbeskrivelse: "Ændrer revolutioner faktisk på vores samfund? Dette projekt vil tage udgangspunkt i revolutioner som den franske revolution i 1789. Denne revolution er specielt interessant eftersom at revolutionen udviklede sig til en anti-monarkistisk revolution som dog alligevel endte med at sætte en despot på Frankrigs trone. Projektet vil undersøge om lignende revolutioner kan findes i historien og hvorvidt en mekanisme kan opstilles til at forklare hvordan revolutionsprocessen kan ende i et så modsatrettet resultat i forhold til revolutionens stemning. Derudover vil projektet også undersøge om man kan forklare revolutioner som “lykkedes” ved at forandringens egentlige årsag lå i helt grundlæggende samfundsmæssige omstændigheder og altså lige så let kunne have fundet sted uden revolutionen. (Her kunne idéen om at se Indiens 190 år lange frihedskamp som fejlet også drages ind). Min interesse for dette udspringer i høj grad fra mine selvstændige studier i historie og måden hvorpå vi forstår denne. Jeg læste i 8. klasse en grundbog for psykologi på B-niveau og har siden da forsøgt at forstå menneskers verden gennem en syntese af sociologi, psykologi, filosofi (en mængde filosoffer har fremvist deres idéer om hvorfor mennesker føler og handler som de gør), historie og generel politisk teori. Dette projekt er mit personlige hjertebarn og jeg er enormt interesseret til at efterforske dets validitet og følgerne af både et be- og afkræftende resultat. Jeg håber på at kunne finde stor hjælp til empiri inden for historie, da dette er den grund jeg forestiller mig at bygge projektet på. Dette håber jeg på vil give en mere nøjagtig beskrivelse af disse store politiske bevægelser end teori bygget på feks. psykologiske eksperimenter i lille skala. Jeg håber dog på at projektet kan munde ud i en stor-skala beskrivelse af sammenhænge mellem revolutioners årsager og følger. Denne sammenhæng håber jeg at beskrive så lovmæssigt som muligt for at skabe en teori for politisk forandring som både vil passe med for og fremtid." - Ud med ulandsbistand
Projekttitel: Ud med ulandsbistand Fornavn: Mie Gymnasium: Projektbeskrivelse: I mit forskningsprojekt vil jeg have fokus på udfordringerne ved ulandsbistand. Hvornår fungere det ikke, hvem går pengene egentlig til og hvilken effekt har ulandsbistanden haft? Jeg vil gerne undersøge, hvordan man kan hjælpe verdens fattige mere effektivt end ved ulandsbistanden. Hvis jeg som privatperson skulle hjælpe, hvad skulle jeg så gøre, for at det gør størst gavn? Skal jeg give en ged/en traktor/penge eller skal jeg hjælpe dem med at uddanne deres børn eller er der en helt tredje og mere effektiv metode? Ved at afskaffe ulandsbistanden og give hjælpen mere direkte til befolkningen kan man forhåbentligt hjælpe den fattige befolkning og ikke kun fattige landes økonomi. Altså undgå at pengene ender i de forkerte lommer eller går op i røg. Dette vil jeg gerne fordybe mig i og forhåbentlig skrive et godt projekt om. Dette vil jeg gøre ved at kigge på statistiker, som kan give et overblik over ulandsbistandens effekt. Derudover vil jeg kigge på muligheden og effekten af at give støtten direkte til befolkningen. - Undersøgelse af privates optimale valg af investeringsforvaltning
Projekttitel: Undersøgelse af privates optimale valg af investeringsforvaltning Fornavn: Nicklas Gymnasium: Projektbeskrivelse: "Når private ønsker at investere deres midler, skal de træffe flere forskellige valg. Hvilke valg de skal træffe afhænger i stor grad af deres første beslutning – hvem skal forvalte midlerne? Enten skal de private selv administrere deres midler og derefter forholde sig til en lang række muligheder såsom sammensætningen af deres portefølje, aktiv eller passiv investering, m.m. Den anden mulighed er at få professionelle til at forvalte midlerne. Her er der ganske vist også en række valg, som skal træffes, men det gøres i fællesskab med de professionelle, der biddrager med deres viden, hvorved det i visse tilfælde kan forventes at spare den private tid. Et spørgsmål, som er ganske væsentligt, i forbindelse med beslutningsprocessen er, hvad får man som privat for sine penge ved at overlade forvaltningen til professionelle sammenlignet med diverse alternativer? Til undersøgelse af spørgsmål omkring dette emne, kan følgende problemstilling bruges som udgangspunkt: ”Hvornår kan det betale sig at få professionelle til at forvalte og investere privates midler, samt hvilke out-performende simple og letforståelige alternativer, der er tilgængelige?” Personligt finder jeg emnet interessant, da jeg gennem en længere årrække har beskæftiget mig med diverse former for investering og finansiel spekulation, hvorfor det er interessant at undersøge, hvor man som privat bedst allokerer sine midler i investeringshenseende. En af de overvejelser, som er værd at medtage, når man undersøger emnet, er, at flere studier tyder på, at man ved ”tilfældig” investering opnår et forholdsvist tilfredsstillende afkast sammenlignet med en mere ”bevidst” strategi. Hvis dette viser sig at være sandt, for både professionelle og private, vil det logisk være uhensigtsmæssigt for de private, at mindske deres afkast grundet de omkostninger, som er forbundet med den professionelle investering. På baggrund af økonomisk-, investerings- og matematisk teori og empiri (herunder især statistik), samt inddragelse af nationale og internationale studier, ønskes problemstillingen at besvares, samt evt. tilhørende spørgsmål, som måtte optræde i takt med forskningens fremskridt. Da jeg på nuværende tidspunkt ikke personligt har kendskab til alt, som måtte være relevant for forskningen vil yderligere informationsindsamling være nødvendigt. Til at identificere og forstå diverse informationer og hvordan de opspores, vil jeg tage kontakt til relevante fageksperter og lignende. Min baggrund for udførelsen af dette forskningsprojekt ligger bl.a. i mit eksisterende kendskab til investering og økonomi, som forekommer gennem diverse bøger, kurser, videoer, dokumentarer, studier og anden form for undervisning og materialer." - Unge og stress
Projekttitel: Unge og stress Fornavn: Emilie Gymnasium: Projektbeskrivelse: "Hvad er årsagerne til, at unge gymnasieelever i stigende omfang får stress – og hvad kan vi gøre ved det? Samfundsdebatten er ofte fyldt med forskningsresultater og meninger om, hvorfor en hel generation af unge præges af stress og hvad der skal til for at fremtidige unge ikke får stress. ”Vi har skabt børn, der ikke tåler pres” (Per Schultz Jørgensen, Kristeligt Dagblad, 2017), ”Kampen om karakterer er ifølge en ny forskningsrapport medvirkende til at presse gymnasieelever i en sådan grad, at over halvdelen af 2.g-eleverne fra to gymnasier er lige så hårdt ramt af stress som de 20 procent mest stressede i den voksne befolkning” (Lise Richter, Information, 2017), ”Kun hvis jeg får 12, er jeg god nok” (Anna Torp-Pedersen, Information, 2014), curlingbørn, skrøbelige børn, 12-tals piger, karakterpres, uddannelsesvalg, konkurrencementalitet, depressioner og psykologbehandlinger. Unge og stress er et meget relevant emne. Min egen interesse for emnet udspringer af, at jeg selv lider af stress med efterfølgende angst igennem flere år. Siden jeg selv fik stress, har jeg overværet at flere og flere unge omkring mig bukker under for presset på deres uddannelser. Jeg vil derfor gerne lave en dybdegående undersøgelse af min problemformulering med det formål, at undersøge hvad årsagerne er til, at unge gymnasieelever i stigende omfang får stress/stresssymptomer – og hvad vi som samfund evt. kan gøre ved det. Metodisk vil jeg tage udgangspunkt i undervisningen i gymnasiet bl.a. fagene biologi, samfundsfag og psykologi og eksisterende viden på området, forskningsprojekter, videnskabelige artikler og bøger omkring stress, stresssymptomer, stressfaktorer, unge og stress og løsninger på stress. Jeg vil først og fremmest få mig en forskerkontakt med erfaring inden for emnet og derudover prøve at få udtalelser fra både forskere inden for stress, men også fra psykologer, som har erfaring med unge og stress. Derudover vil jeg gerne lave en kvalitativ undersøgelse ved brug af spørgeskemaer tiltænkt unge i gymnasiet, hvor jeg vil have fokus på trivsel, stresssymptomer og stressfaktorer i de unges liv på gymnasiet og hvad de mener kunne være en evt. løsning på unges oplevelse af stress. Jeg forestiller mig, at det kunne være interessant at prøve at gennemføre/implementere nogle af de tiltag, som forskere er kommet frem til kan forebygge og minimere stress og undersøge, om det opleves at have en reel effekt i de unges egen oplevelse af stress." - Værktøjskassen
Projekttitel: Værktøjskassen Fornavn: Marie Gymnasium: Projektbeskrivelse: Mit projekt handler om at undersøge, hvordan og om stresshåndtering som en del af det ”alment dannende” gymnasies pensum kan forbedre vilkårene for gymnasieelever. Navnet ”værktøjskassen” kommer af, at unge igennem viden fra en ekspert i klassen kan få værktøjer til stresshåndtering som et alternativ, en forebyggelse eller udbygning til f.eks. at tage til psykolog. Dette er en ideel måde at sætte psyken på dagsordenen i gymnasiet og gøre lidelser som stress mindre tabubelagt. - Økonomiske og politiske konsekvenser af et dansk Brexit.
Projekttitel: Økonomiske og politiske konsekvenser af et dansk Brexit. Fornavn: Anders Gymnasium: Projektbeskrivelse: 2016 ses også, som et af de værste gennem nyere tid med borgerkrig i Syrien, terroraktioner i Europa og USA, er blandt nogle skrækkelige ting der sket i verden, som har medført utryghed ved andre. Det har haft sin indvirkning på Brexit. Hvad ville der ske med den danske økonomi og politik, hvis nu Danmark fulgte i Storbritanniens fodspor? Valget i 2015 viste mindre tiltro til EU, ved de mange stemmer til Dansk Folkeparti. Et andet praj af danskernes holdning til EU, ses ved et nej til retsforholdet i december 2015. Det seneste valg i Frankrig handlede også meget omkring EU, da Marine Le Pen er meget imod EU. Derfor er emnet meget oppe i tiden. Der er også flere andre europæiske lande, der genovervejer deres medlemskab af EU. Hvordan vil den danske økonomi udvikle sig? Hvilke samfundsøkonomiske mål vil blive påvirket og hvordan? Hvilke brancher ville have godt af det, og hvilke vil være meget berørt? Hvilke politiske konsekvenser vil der komme pga. en udmeldelse? Vil Danmark få nye politiske muligheder? Jeg har selv altid synes, at det stigende EU samarbejde har været en fordel for alle. Men nu har det ændret sig, Storbritannien melder sig helt ud af EU, og Danmark takker nej til flere tiltag. Jeg er nysgerrig om hvorfor, hvordan og hvad der kommer til at ske fremover. Hvad vil der ske i Europa og Danmark. Min skolegang på hhx har bidraget med noget af den viden jeg har. I engelsk har vi haft meget om Brexit. I fagene samfundsfag og internationaløkonomi har vi snakket om, hvad der sker og hvad der kan ske. I samtidshistorie har vi læst og hørt om, hvad Danmark tidligere har gjort. I projektet vil jeg kigge på hvilke konsekvenser, der allerede er sket grundet Brexit. Hvilke konsekvenser der kan komme til at ske efter de valg, der er blevet truffet, hvis Danmark melder sig ud af EU. Hertil vil jeg bruge diverse formler og modeller fra faget international økonomi, samt Brexit som benchmarking. Der Økonomiske Institut kan hjælpe med at undersøge, hvilke konsekvenser, der vil komme af et dansk Brexit.
Tre deltagere om Forskerspirer
"Det er total usammenligneligt med noget som helst!"
- Mathias Barding
Vejle Tekniske Gymnasium
Projekt: Inflation i World of Warcraft
"Nu tror jeg på, at jeg kan lave noget enestående"
- Helene Scott Fordsmann
Rødkilde Amtsgymnasium
Projekt: "Har det muterede huntingtin en inhiberende effekt på cancercellers udvikling?"
"Fedt at høre på nogle forskere"
- Line Koch Skaanning
Struer Statsgymnasium
Projekt: "Behandling af astma ved hjælp af stamceller"