Projektbeskrivelser for kategorien Humaniora 2017
Projekter 2017
- 1DZeitgeist 1D og musikalske kendetegn ved populærmusik fra årene 1980-1989
Projekttitel: 1DZeitgeist 1D og musikalske kendetegn ved populærmusik fra årene 1980-1989 Fornavn: Freja Gymnasium: Projektbeskrivelse: "80’er-æstetikken er på vej tilbage i populærkulturen. Vi kan se det i TV-serier som ”Stranger Things” og i moden med skulderpuder og crop-tops. Selv i musikken gør den comeback. Kunstnere som Carly Rae Jepsen og Dum Dum Girls bruger elementer fra 80’ernes populærmusik i deres egen musik. Der kommer også flere og flere ”80’s remix: This and that popular song from 2011” på internetsider som youtube og soundcloud. Hvordan kan det være at så mange mennesker interesserer sig for at (gen)bruge virkemidler der er 30 år gamle? Jeg vil undersøge de musikalske kendetegn og parametre der går igen i de allerstørste hits fra årtiet og måske især One-Hit Wonders, ved komparativ analyse af udvalgte værker. For hvordan kan vi, uden egentlig at vide noget om musikhistorie, genkende og høre at det er musik fra 80’erne? Ud over det vil jeg undersøge om der var en bestemt ”zeitgeist” der drev musikerne og hvordan denne kommer til udtryk i musikken. En mulig forskerkontakt kunne være Morten Michelsen, lektor på Københavns Universitet på instituttet for kunst- og kulturvidenskab. Han var i 2003-08 leder af forskningsprojektet ”Danish Rock Culture from the 1950s to the 1980s” og har i de senere år arbejdet med forholdet mellem musik og radio. Radioen er stadig det medie, hvor flest nye kunstnere bliver breaket og det spiller en afgørende rolle for, hvilken musik folk hører og ikke hører. Derfor kan hans vinkel på 80’ernes tidsånd og kendetegn – hvorfor blev netop dén musik spillet – være enormt interessant og relevant." - Aktuel videnskabsteori: Naturvidenskaben som et økonomisk erhverv
Projekttitel: Aktuel videnskabsteori: Naturvidenskaben som et økonomisk erhverv Fornavn: Victoria Gymnasium: Projektbeskrivelse: Lige siden menneskets første spæde skridt har vi undret os over naturens skønhed og struktur. Store og fundamentale spørgsmål som livets opståen og universets fødsel er indgraveret i den menneskelige nysgerrighed. Vi har sat spørgsmålstegn ved universets opbygning, hvilket har ført til den naturvidenskabelige tankegang og den hypotetisk deduktive metode. Men det er ikke kun interessen for naturvidenskab, der har vokset i løbet af årene. Gennem udviklingen af en infrastruktur og banebrydende teknologier er samfundet blevet større og større, som gør fællesskabet mere komplekst og gør relationerne mellem de enkelte borgere mere professionel og struktureret. Denne udvikling har en stor indflydelse på den enkelte borger, og derfor også menneskets tankegang. Samfundsudviklingen har bragt os til det globaliserede vidensamfund, vi lever i den dag i dag, hvor økonomien har en kæmpe betydning for de enkelte lande. Dette betyder også, at man helst skal få en god profit på alt man beskæftiger sig med. Under anden verdenskrig blev der forsket i atomfysik, så man kunne skabe mere eksplosive bomber til at vinde krigen – ikke til at få udvide menneskets horisont og på den måde opfinde nye opfindelser. Dagens tendens er, at formålet med forskning ikke er at lære noget nyt, men at skabe vækst i samfundet: konklusionen er allerede skrevet før resten af forskningen. I min forskning vil jeg se på, hvilke konsekvenser samfundsudviklingen kan have på den naturvidenskabelige tankegang: hvordan vil man forske og opdage nye fænomener, når det kræver en masse penge og ressourcer fra samfundet, som ikke bliver omregnet i samme værdiklasse? Hvad sker der med essentielle dele af den naturvidenskabelige tankegang, som at eksperimenter skal kunne gentages og hypoteser skal kunne modbevises? Oftest bliver eksperimenter ikke gentaget, da det giver ”unødvendige omkostninger”. Jeg mener, at dette fører til dårlig videnskab som udvikler titler som ”et stykke chokolade om dagen gør dig klogere” eller ”Din hund dømmer dig, hvis du er en kold skid”. Gennem min viden om videnskabsteori, sociologi og fysik vil jeg undersøge samfundets indflydelse på menneskets naturvidenskabelige tankegang. Som frivillig på Ungdommens Naturvidenskabelige Forening har jeg allerede nu fået en forsmag på forskernes verden, og jeg har været til diverse foredrag om videnskabsteori og fysik med en forsker, der forklarer om hans felt. - Analyse af forhold mellem karakter og sprogligt indhold af skriftlige afleveringer.
Projekttitel: Analyse af forhold mellem karakter og sprogligt indhold af skriftlige afleveringer. Fornavn: Jonas Gymnasium: Projektbeskrivelse: Jeg vil gerne undersøge, hvorvidt man kan opstille nogle generelle regler for, hvordan forskellige elementer i en aflevering påvirker, hvordan den bliver bedømt - ”opskriften på et tolvtal” så at sige. Der er nogle regellinjer for, hvordan opgaver skal bedømmes, men det er stadig lavet af mennesker, hvilket giver en vis usikkerhed. Derfor kan det være interessant at kortlægge, forholdet mellem output og input,, da det kan sige meget om, hvordan lærere rent faktisk bedømmer tekster i forhold til, hvordan man officielt ønsker, det skal gøres. Undersøgelsen skulle gå ud på at opstille nogle kvantitative mål, der sandsynligt kan kædes sammen med karakter. Dette skulle baseres på fagligt relevant litteratur samt de faglige mål for det gældende fag. Umiddelbart kunne det for eksempel være LIX-tal, tekstlængde, brug af fagord eller mængde og længde af citationer. Derefter ville et antal eksamensafleveringer så blive analyseret ud fra disse mål og sammenlignet med deres tilhørende karakter. Grammatikanalysen skulle gøres mekanisk, mens analysen omkring indholdet skulle laves manuelt. En del af projektet skulle altså gå ud på at enten finde eller udarbejde en model og nogle redskaber til at analysere teksterne. Jeg synes generelt, denne mere naturvidenskabelige - den kvantitative tilgang til litteraturanalyse er interessant, da den slet ikke er almen i gymnasiesprogfagene. Jeg stødte først på det i forbindelse med en såkaldt ”content analysis” af Koranen, hvilket vækkede min interesse, men jeg fik aldrig dykket yderligere ned i det. Da jeg skulle finde på idéer til projekter kom jeg så på det igen, og tænkte, at det ville kunne være sjovt at prøve, at bruge det i forbindelse med noget så organisk som skoleopgaver - et sæt litteratur skrevet af folk, som ikke er forfattere og som har vidt forskelige niveauer af både motivation og faglighed. Jeg er lidt i tvivl om, om der er kød nok i emnet, men af samme grund er jeg også rigtig nysgerrig omkring, hvordan projektet kan blive udfoldet og bearbejdet inden for Forskerspirer-rammerne Jeg har ikke nogen personlig erfaring med forskningsprojekter, men jeg har noget kendskab til forskningsmetoder, og er interesseret i at lære mere om det, da det om intet andet kan give erfaring til min senere skolegang. - Animationens påvirkning på vores liv
Projekttitel: Animationens påvirkning på vores liv Fornavn: Tesniem Gymnasium: Projektbeskrivelse: Som barn voksede jeg op omkring tegneserier og animationer, ligesom mange andre. Det har haft en enorm betydning for min barndom og min forståelse af den verden vi lever i. Men som jeg blev ældre begyndte jeg at lægge mærke til at alle ikke havde den samme forståelse eller syn på ting som jeg havde. Fx så kunne jeg gå en tur i byen med mine venner og støde på en person, i cosplay eller stort farverigt tøj, hvor min første tanke ville være hvor imponerende det ser ud og mine venners tanke ville være at grine eller sige at det var latterligt. Dette er aldrig noget der har gjort mig på eller generet mig, men har altid fået mig til at tænke, hvorfor? Det er så sener gået op for mig at dette kunne skyldes det faktum at jeg som barn, og stadigvæk, ikke kun har set de ’traditionelle’ tegneserie. Jeg voksede op ved at se anime og læse manga som er baseret på en hel anden kultur, Japan, en den vi har her i Danmark. Her er det at gå rundt i en pink Hello Kitty trøje, cosplay, farverige parykker og stort tøj det mest normale i verdenen. Dette har fået mig til at tænke på hvor meget vi egentlig bliver påvirket af de forskellige ting vi ser/ er vokset op på, især når det gælder animationer som egentlig alt sammen har så meget tilfælles og alligevel ikke. Dette vil jeg gøre vil at kigge på den sociale kultur i Japan og Danmark. Her vil jeg undersøge hvilket syn de to landes ungdom på hinanden kultur og hvilke store modsætninger de bedst kender til. Dette ville kunne gøre ved at lave åbne interviews på nogle unge fra begge lande. Ud over dette så vil jeg også undersøge om de animationer vi har i dag os eller om vi påvirker dem. Grunden til dette er at der i dag kan ses en stor ændring i former for animationer der bliver vist i tv’et end dem der blev vist for fx 10 år siden. Dette vil jeg gøre ved at skabe kontakt til en manuskript forfatter for et af de nye animationer der bliver vist på Disney, Nick eller Cartoon Network (da disse er mest udbredte) for at høre mere om hvad der spiller en rolle i hvad der skal ske i serien eller hvordan karaktererne opføre sig. - Det britiske imperiums rolle under og efter verdenskrigene
Projekttitel: Det britiske imperiums rolle under og efter verdenskrigene Fornavn: Christian Gymnasium: Projektbeskrivelse: Storbritannien kæmpede i begge verdenskrige og vandt. Sammen med resten af imperiet stod de stærke imod deres fjender i nogle af historiens mørkeste tider. I Første Verdenskrig indledte briterne store slag ved bl.a. Gallipoli og ved Somme. Efter krigen nåede Imperiet sin største udstrækning og briterne regerede over 24% af verdens landmasse. Storbritanniens rolle som krigsførende nation var forholdsvis anderledes under Anden Verdenskrig. Storbritannien bliver ofte krediteret med at have stået alene mod Axis magterne, og holdt dem tilbage i de første år af krigen. Selvom de igen besejrede tyskerne, så vi dog et helt andet Storbritannien under krigen og efterfølgende. Indtil amerikanerne gik ind i krigen, fejlede briterne i næsten alle deres forsøg på at stoppe tyskerne. De formåede aldrig at etablere større uafhængige offensiver som man havde set i Første Verdenskrig, og imperiet var dybt afhængigt af Roosevelts Lend-Lease program for overhovedet at kunne føre krigen videre. Briterne vandt krigen, men imperiet kollapsede og den anden halvdel af de 20. århundredet blev for vestens vedkommende et amerikansk århundrede. Jeg vil derfor undersøge hvad der ledte til det britiske fald som stormagt, og hvordan deres rolle i krigen er blevet formidlet i årtierne efter. Jeg vil se på hvordan deres rolle i krigene bliver set på i dag efter et halv århundrede med amerikansk dominans i geopolitik samt i medier som bl.a. film. - Det gamle teater i den moderne verden
Projekttitel: Det gamle teater i den moderne verden Fornavn: Naia Gymnasium: Projektbeskrivelse: Hvordan har teateret gentagende gange genfundet sig selv og hvordan gør de det I det 21. århundrede? Jeg vil gerne undersøge noget omkring teaterets historie og hvordan det gentagende gange har genfundet sig selv, da jeg godt kunne se mig selv læse dramaturgi efter gymnasiet. Derudover er jeg konstant fascineret af teateret og dets muligheder, og hvordan det alt efter tiden har fundet nye måder at underholde folk på. Men hvad præcis gør at det er muligt for dem og hvordan finder de ud af at der er behov for at ske noget nyt? Jeg ville prøve at få svar på spørgsmålet ved at snakke med en dramaturg, samt at snakke med Odense Teater og hører hvordan de tackler situationen - med andre midler end ungdomsbilletter. Desuden er der også teateret Momentum som jeg ved gør meget for at appellere til de unge, men om de har succes er et godt spørgsmål, der kunne være spændende at få svar på. Derudover vil jeg også lave en engelsk faglig analyse af Shakespeare's Hamlet i den oprindelige version og et nyere manuskrift for at kunne sammenligne forskellene mellem hvordan de gør noget fra 1500-tallet relevant for nutiden. Eventuelt også inddrage kult klassikeren The Rocky Horror Picture Show, der gik fra de skråbrædder til det hvide lærred, og gav et kæmpe ungdomspublikum i sin tid. Jeg har tidligere beskæftiget med mig teateret, både på efterskole og gymnasiet. På efterskolen var det med opstillingen af egne stykker og spilletekniker, hvor det på gymnasiet har været med fokus på teaterets historier, hvilket jeg fandt dybt fascinerende. Desuden er jeg utrolig glad for at gå i teateret og se deres produktioner i løbet af året da det er en hel anden måde at præsentere sin historie til sit publikum på end i film og TV. Min opfattelse er, at teateret er en ”døende” underholdningsform i ungdommen som ellers er meget afhængig af lige præcis underholdning. Derfor ville jeg syntes det kunne være spændende og se om jeg overhovedet har ret, og om der så kan gøres noget for at få teateret frem igen hos de unge. - Det sanselige menneske i romantismen
Projekttitel: Det sanselige menneske i romantismen Fornavn: Juliane Gymnasium: Projektbeskrivelse: ”Hvordan kommer det sanselige menneske til udtryk i romantismen i den dansk/britiske litteratur?” Jeg har læst en anselig mængde værker fra perioden omkring romantismen, der spænder lige fra Emil Åstrup over Søren Kirkegaard til Oscar Wilde. Jeg er dybt fascineret af det litterære udtryk af det sanselige menneske, det mod som nogle forfattere udviste i perioden, hvor de trodsede censurer og igennem sprogets finurligheder indlejrede symbolik og skjulte budskaber til dem der turde lede. De kunstneriske rammer de sprængte må aldrig genopstå. Jeg mener at kunne indlæse det lystdrevne, driftsstyrede menneske træde frem i litteraturen på dette tidspunkt og for første gang almengyldiggøres menneskets skyggesider, og seksuelle fantasier fremstilles, og bliver derigennem et opgør mod den victorianske seksualmoral. Det får den konsekvens at vi bliver bevidst om det dualistiske forhold i mennesket. For mig er det en inspiration til selv at være et bevidst menneske, som tør træffe og stå ved valg. Som en anerkendelse til dem der gjorde det store arbejde for kunsten og samfundet, har jeg en interesse i at fordybe mig i denne periode. Jeg går i 2.g STX, på den samfundsvidenskabelige linje, og har altid haft en interesse for litteraturen hvor især værker fra perioden omkring midten og slutningen af 1800-tallet fascinerer mig. For at besvare min problemstilling finder jeg det relevant benytte en række danskfaglige metoder, herunder den nykritiske og biografiske analysemodel af et udvalgt værk fra perioden: ”The Picture of Dorian Grey” af Oscar Wilde. Jeg ønsker her at undersøge hvordan Wilde lader det sanselige menneske komme til udtryk, og inddrage Søren Kierkegaards tre eksistensstadier i forbindelse med portrætteringen af værkets hovedperson til. Jeg ønsker at undersøge perioden historiefagligt, igennem kildeindsamling fra samtiden, herunder avisartikler, med en kildekritisk tilgang. For at skabe mig en forståelse af det sanselige menneske i romantismen ønsker jeg at undersøge det i en idehistorisk kontekst, vha. redegørelse af den litterære tilgang det sanselige, lyststyrede menneske igennem tiden op til romantismen. Afslutningsvis kan der ved inddragelse af filosofifaget benyttes den hermeneutiske tilgang til selvsamme værk. Ift. Inddragelse af eksperter finder jeg det relevant at inddrage Ekspertviden i litteraturhistorie og en filosofisk tilgang til det sanselige menneske, samt mulig ekspertviden om Kierkegaard. - Dåben som et aktivt valg 13 et ungdomsstudie
Projekttitel: Dåben som et aktivt valg 13 et ungdomsstudie Fornavn: Amalie Gymnasium: Projektbeskrivelse: Mine intentioner med mit projekt er, i 500 året for reformationen, at undersøge unges individuelle dåbsvalg. Med sine tanker om reformation af den katolske kirke gjorde Luther i 1517 kristendommen til et forhold mellem den troende og Gud. Kirkens rolle som frelsesnødvendig institution blev udfordret. Kristendommens kerne blev forholdet mellem Guds løfte (promisio) og den troendes tro (fides). Vi ser således med Luther en bevægelse hen imod en individualisering af kristendommen. Den fremhævelse af individets tro som svar på Guds løfte, som Luther bragte, er den historiske ramme omkring den kristendom vi finder i Danmark i dag. I undersøgelsen her giver jeg et nutidigt perspektiv på den individuelle tro i forbindelse med dåb. I min undersøgelse vil jeg se på, hvilken betydning unge tillægger dåben. Jeg vil have fokus på dåben som et selvstændigt valg, hvilket skal forstås som den barnedøbtes fravalg af konfirmation og den ikke-døbtes valg af dåb i forbindelse med konfirmation. Tidligere undersøgelser har peget på, at stigende individualisering har betydning for antallet af døbte og småbørnsforældres villighed til at træffe religiøse valg for deres børn. Med påpegningen af at det religiøse valg i stigende grad tillægges individet selv, er det relevant at afdække, hvad dåben betyder for den unge, som i forbindelse med konfirmationen er sat overfor et valg om be- eller afkræftelse af dåben. Undersøgelsen vil belyse, hvilke faktorer der har betydning for det unge individs valg. I tidligere undersøgelser er der peget på tro og tradition som begrundelser for dåben, og for begge disse er der tale om en tilslutning til et fællesskab. Andre faktorer kunne være ”grundlæggende åbenhed” eller ”søgen efter mening”. Min forventning er, at netop ”grundlæggende åbenhed” og ”søgen efter mening” er faktorer som viser sig relevante, fordi undersøgelsen har fokus på det individuelle aktive selv-valg. Forventningen er, at undersøgelsen ved at fokusere på de unge der bryder med deres forældres valg, vil give et billede af et aktivt valg om tilhørsforhold til kristendommen og dermed bidrager til viden om tilslutningen til folkekirken 500 år efter reformationen. Helt kort kan undersøgelsesspørgsmålet formuleres som: Hvilken betydning tillægges dåben, når unge selv tager aktivt stilling? Projektet tager afsæt i en afdækning af konteksten og tidligere undersøgelser af dåbens betydning, hvorefter jeg vil redegøre for valget af min undersøgelses afgrænsninger og udvælgelse af cases. Undersøgelsens empiri er 20 interviews med unge i konfirmationsalderen fra Frederiksberg kommune. Interviewpersonerne vil bestå af to grupper. De barnedøbte der fravælger konfirmationen og dermed ikke bekræfter troen. Den anden gruppe består af de ikke barnedøbte, som vælger dåben i forbindelse med konfirmationen. Mine personlige overvejelser og interesse for projektet er foranlediget af religionens disputerede plads i samfundet. Vi har politiske debatter om religiøse symboler i det offentlige rum (2005), respekten for religionen og religiøse mindretal (Muhammed cartoon crisis 2005-06) og mere aktuelt debatten om bederum og installationen befri gudstjenesten i Århus domkirke. Det lader til, at vi er i en stadig definitions proces om religionens rolle i det offentlige rum, og som om vi ikke helt kan blive enige om, hvorvidt Danmark primært er et kristent eller et sekulært land. - Er fraktaler det nye retoriske virkemiddel?
Projekttitel: Er fraktaler det nye retoriske virkemiddel? Fornavn: Johanne Gymnasium: Projektbeskrivelse: I 2016 undersøgte et hold polske forskere variationen af sætningslængder i 113 klassiske skønlitterære værker. De opdagede, at størstedelen af dem fulgte et matematisk mønster som også er at finde i opbygningen af træer, snefnug, blomkålshoveder osv. Denne specielle geometriske form kaldes en fraktal. I mit forskerspireprojekt vil jeg undersøge, om der er den samme tendens til ubevidst at opbygge en politisk tale efter en fraktal struktur. Forskningen skal først og fremmest bestå i indsamling af de mest kendte taler fra hele verdenen gerne med variation i deres sprog og samtid. Fælles for talerne skal dog være, at de anses for ”gode taler”, hvilket jeg vil vurdere ud fra kvalitative metoder. Herefter skal talernes sætningslængde analyseres efter antal ord i hver sætning og antal bogstaver i hver sætning. På baggrund af dette undersøges det, om talernes sætningsstruktur overholder de matematiske regler for en fraktal. Mit valg af en naturvidenskabelig studieretning med bl.a. matematik på A-niveau danner et godt grundlag for forståelsen af de matematiske undersøgelser, der ligger bag projektet. Samtidig har jeg fra dansk- og engelskundervisningen beskæftiget mig med taler og set nærmere på genrens mest anvendte retoriske virkemidler og argumentationsteknik. Min ide til projektet kommer af lysten til at kombinere de to ellers meget forskellige fakulteter humaniora og naturvidenskab, da jeg er af den overbevisning, at verdenen ikke skal ses i sort og hvidt, men at den er mere kompleks, end vi går og tror. I forbindelse med projektet vil jeg finde relevant litteratur om fraktaler samt kigge nærmere på den tidligere nævnte polske undersøgelse. Jeg ønsker at beskæftige mig samme emne, da jeg finder det interessant, at man i skønlitteraturen og dermed muligvis også retorikken kan udnytte matematiske mønstre og i den forbindelse give tilhørerne en højere grad af nydelse. Med andre ord: hvis man førhen ubevidst har lavet succesfulde politiske taler med en fraktal struktur, vil man så i fremtiden bevidst kunne gøre brug af fraktaler som retorisk virkemiddel? Hvem ved, måske skal den næste generation af spindoktorer også have matematiske evner. - Er vi præget af historien, eller er det os, der præger historien?
Projekttitel: Er vi præget af historien, eller er det os, der præger historien? Fornavn: Andreas Gymnasium: Projektbeskrivelse: Mit projekt er et meget omdiskuteret og filosofisk emne, men jeg føler dog stadig, at det er et stort spørgsmål, der ikke rigtig er blevet besvaret konkret. Jeg har i hele mit liv været meget interesseret i historie, bl.a. har det optaget mig, hvordan og hvorfor menneskeheden har været så besat af krigsførelse. Måden, hvorpå en mand er i stand til at styre en stor hær, har altid fascineret mig. Da jeg blev ældre, læste jeg en historie om Adolf Hitler. Da Hitler var soldat i 1. Verdenskrig blev han såret i kamp. Da han gik hen over slagmarken, sigtede en britisk soldat på ham, men undlod at skyde. Da jeg læste dette, tænkte jeg på, hvordan verden ville se ud, hvis Hitler var blevet dræbt den dag. Derfor føler jeg, at det vil være spændende at dykke ned i historiefagets metoder, og prøve at sammenligne lignende scenarier for at se, hvilken påvirkning sådanne afgørende begivenheder kan have på historiens gang. Derudover synes jeg ikke, at de humanistiske fag er repræsenteret tilstrækkeligt i Projekt Forskerspire, og derfor vil jeg nu prøve at gennemgå dette projekt så grundigt som muligt. I gennem forløbet vil jeg bruge kildekritik som metode inden for historiefaget. Jeg vil på den måde hente min viden enten i gennem kilder, jeg selv finder, eller som jeg i samarbejde med en forsker kan finde frem til. En anden metode, som jeg kunne forestille mig ville hjælpe med projektet, ville være historiefagets synkrone og diakrone metode. Man kan her finde ud af, hvilke perioder der vil være relevante at kigge på, da det er svært at kigge på hele verdenshistorien. Bagefter vil jeg finde ud af hvilke store personer i historien, som man kan tage fokus i (f.eks. Hitler – som nævnt tidligere). Var 1. Verdenskrig måske overhovedet ikke startet hvis ikke Franz Ferdinand var blevet snigmyrdet? Jeg har ikke gjort mig nogen tanker vedr. en specifik forsker, men håber på en med ekspertise i krigshistoriens konsekvenser." - Erotisk litteratur - et mainstrem tabu
Projekttitel: Erotisk litteratur - et mainstrem tabu Fornavn: Nanna Gymnasium: Projektbeskrivelse: En litterærgenrer, der inden for de seneste par år er boomet i popularitet og dermed også antal af bøger, er erotisk litteratur. Det bedste eksempel på dette er ”50 shades of grey”, hvor filmatiseringen af den anden bog lige har haft premiere. På mit lokale bibliotek har de nogle faste standere. Nogle af dem er med krimier, andre er med bøger, der passer til årstiden. En af disse standere hedder ”Erotik”. Der er også en afdeling i en hver boghandel med erotisk litteratur. Dette må betyde, at der er mange folk, der læser disse bøger. Jeg vil også indrømme, at jeg har læst utrolig mange af disse bøger. Jeg vil gerne forske i, hvordan mødet mellem dem der læser erotisk litteratur og samfundet er. Grunden, til at dette er spændende, er det tabu, der ligger i at læse disse bøger. Flere, jeg kender, har sagt, at hvis de skulle købe erotisk litteratur, ville de bede om at få det pakket ind, så de ikke i butikken ville tro, at det var til dem selv. Hvis jeg ”tilstår”, at jeg læser den slags bøger, føler jeg et behov for at forklare hvorfor. Man læser ikke erotisk litteratur for sex’en, men for pointerne om parforholdet eller for den romantiske historie. Men hvorfor er det pinligt at læse denne slags litteratur? Vi burde være over tiden, hvor man ikke ville indse, at kvinder har en seksualitet, men hvad er det så, der er tabuet i det? Og gælder dette tabu alt seksuelt eller er det kun omkring litteraturen? Min baggrund for at kunne undersøge og besvare disse ting er primært en meget stor interesse for sex og hvordan man taler om det. Udover det har jeg læst bogen ”A billion wicked thoughts”, som omhandler seksualitet, og hvad vi som mennesker tænder på. - Et kryds - og flere tager afstand.
Projekttitel: Et kryds - og flere tager afstand. Fornavn: Oumaima Gymnasium: Projektbeskrivelse: Risikeres det, at den stigende politikerlede i nutidens Danmark frembringer flere unge sofavælgere? Der er en samfundstendens, der peger i retning af en meget begrænset tillid til politikerne på Christiansborg. Tilliden er helt i bund, og i nyere tid har denne aldrig været ringere. Kan den lave troværdighed blandt de folkevalgte frembringe flere sofavælgere blandt den unge andel af befolkning? På baggrund af erfaringer og oplevelser i hverdagen, kan jeg konstatere at der er en faldende tillid til politikere – dette fremgår af analyser, undersøgelser, sociale medier og på diverse platforme. Dette projekt vil undersøge, hvorvidt nutidens politikerlede kan resultere i, at flere unge undlader at sætte et kryds. Hypotesen i dette projekt er, at den faldende tillid til danske politikere kan resultere i en faldende valgdeltagelsesprocent blandt de unge. Det er en skidt situation for det repræsentative demokrati, hvis et flertal i befolkningen ikke har tillid til de politikere, der repræsenterer dem. Dette påvirker de unge i høj grad. Mange unge er politisk bevidste, interesserede og stemmer. Men det er langt fra selvfølgeligt, at de udlever deres politiske engagement. Unges samfundsengagement og demokratiske deltagelse er en forudsætning for et stærkt demokrati. Dette gælder både i nutiden såvel som i fremtiden. Derfor skal unge have gode muligheder for at engagere sig og deltage i demokratiet. For at et repræsentativt demokrati kan betegnes som værende velfungerende, er det en forudsætning, at en relativt stor andel af de stemmeberettigede stemmer. Den faldende tillid ses paradoksalt nok samtidigt med voksende valgdeltagelsesprocenter. Dog er valgdeltagelsen blandt unge lavere sammenlignet med resten af befolkningen. Fravælges stemmeboksen af unge, og bliver sofaen tilvalgt, er dette oftest noget, der ender med at blive et valg for livet. Forskning viser netop, at det om man stemmer eller ikke er et spørgsmål om vane. Dette projekt vil undersøge, hvorvidt politikerlede resulterer i, at flere unge undlader at sætte et kryds. Hypotesen i dette projekt er, at den faldende tillid til danske politikere kan resultere i en faldende valgdeltagelse blandt unge. Projektets hypotese afvises eller accepteres ved at anvende en kvalitativ undersøgelse. Her undersøges det, hvor stor en andel af de stemmeberettigede unge, der forkaster muligheden for at ytre sig. Herudover fås en detaljeret indsigt i en række unges baggrund, for at træffe det aktive politiske valg om at blive sofavælgere. Desuden kontaktes en forsker, der kan følge og vejlede dette projekt. Disse resultater benyttes til at afvise eller acceptere hypotesen. - Filosofiske og kulturelle strømninger, ledende til frivillighedskulturen i det 21. århundredes Danmark
Projekttitel: Filosofiske og kulturelle strømninger, ledende til frivillighedskulturen i det 21. århundredes Danmark Fornavn: Mathias Gymnasium: Projektbeskrivelse: Langt de fleste danskere er involveret i frivilligt arbejde og stort set alle har nydt godt af det selv samme. Villighed til Frivillighed er en stor del af det at være dansker i det 21. århundrede, hvilket godt kan virke lidt besynderligt i betragtning af, at det sjældent er forbundet med direkte materiel vinding. Traditionerne har tydeligvis godt tag i os, men tradition er ikke altid det bedste for folket. Hvis vi vil have ultimativ udnyttelse af denne frivilligheds-mentalitet i fremtiden, må vi forstå den i bund, så vi kan tage ved lære af gamle succeshistorier, for at forme en bedre fremtid. I mit projekt kommer jeg til at kigge tilbage på de idéhistoriske og filosofiske tankestrømninger og frontfigurer fra det nordlige Europa, Danmark inklusive, som har ledt frem til den nuværende villighed til frivillighed i Danmark. Med udgangspunkt i danske Løgstrups, Kierkegaards og Grundtvigs hhv. kommunikative, eksistentialistiske og folkelige filosofier, vil jeg undersøge de dybereliggende tanker bag udviklingen af den danske bevidsthed med fællesskab versus individualisme for øje. Jeg har haft mange erfaringer med frivilligt arbejde, både som medlem af foreninger og som leder i foreninger. Med baggrund i denne erfaring har jeg taget en række lederuddannelser i frivilligt regi, hvilket har gjort mig nysgerrig på den danske frivillighedskultur. Idéhistorie som studieretningsfag, min personlige interesse, samt litterært grundlag i idéhistorie og filosofi, giver mig den faglige baggrund for at gennemføre Forskerspirer-projektet. Metoden til dette forskningsprojekt består af gennem kvalitative interviews at spørge en bred vifte af danske indbyggere med frivillige jobs om deres bevæggrund for at have meldt sig som frivillig og hvorfor de stadig er det, samt hvad de får ud af det. Som del i den kvantitative undersøgelse vil jeg undersøge i hvor høj grad en række følelser knytter sig til det at arbejde som frivillig, for at indtage en nødvendig, mere antropologisk synsvinkel på sagen, hvilket vil hjælpe mig til at grave dybere ned i danskernes villigheden til frivillighed. Ydermere vil jeg støtte mig op ad en række litterære værker om filosofi og idéhistorie, samt finde en forsker indenfor det antropologiske felt, for at få indsigt i hvilke tankestrømninger og kulturændringer, som har influeret på udviklingen af den danske frivillighedskultur. - Fortidens og nutidens integration
Projekttitel: Fortidens og nutidens integration Fornavn: Cecilie Gymnasium: Projektbeskrivelse: I den sidste halvdel af 1800-tallet udvandrede flere millioner mennesker til Amerika fra forskellige dele af verden. Godt to millioner af disse var danskere, svenskere og nordmænd. Man havde hørt, at Amerika var landet, hvor man gennem hårdt arbejde, kunne skabe det gode liv; hvor man kunne realisere ønsket om en fremtid med økonomisk velstand for sine efterkommere. Men levede disse forventninger op til de vilkår, som førstegenerationsindvandrerne mødte? Jeg vil i dette projekt undersøge, hvordan mennesker, der udvandrer fra deres hjemland, tilpasser sig og skaber et nyt liv – både for dem selv, men også for deres efterkommere. Med udgangspunkt i de skandinaviske udvandreres livsberetninger, vil jeg undersøge om man kan drage paralleller til nutidens indvandring. Hvilke faktorer gjorde sig gældende i en succesfuld assimilation af skandinaverne, og kan disse erfaringer bruges i assimilationen af indvandrere i Danmark anno 2017? En ekspert, der kunne hjælpe med projektet, kunne være Torben Grøngaard Jeppesen, der er museumschef ved Odense Bys Museer og er adjungeret professor ved Syddansk Universitet. Han har gennem mange år beskæftiget sig med de skandinaviske efterkommere i USA, samt de danskere, der udvandrede. Jeg vil gerne undersøge dette spørgsmål, fordi det er min måde at forholde mig til flygtningestrømmene. Ved at bruge faget historie, som jeg er meget interesseret i, vil jeg prøve at benytte fortiden, for måske at finde et svar på problemer i nutiden. Jeg vil gå til projektet ved at koble de to forskningsretninger, som henholdsvis fokuserer på beretninger, og kvantitativ empiri såsom statestik, for at give et nuanceret billede på udvandrernes skæbne og graden af assimilation. Mit forskningsfokus vil være på individet og hvorfor nogle klarede sig bedre end andre, fremfor på anonyme tal, for derefter at drage paralleller til individer i dagens Danmark. Målet med at deltage i dette projekt er at afprøve mine faglige grænser og fordybe mig i et emne over en længere periode. Et er fordybningen, men jeg er også drevet af interessen til at arbejde mod løsninger, der vil gøre forskningen brugbar for andre – altså ser jeg projektet som en mulighed, for at blive klogere og bringe endnu mere viden på et område. - Frygt på Facebook - Psykologien bag artikler om terrorisme på sociale medier
Projekttitel: Frygt på Facebook - Psykologien bag artikler om terrorisme på sociale medier Fornavn: Jonathan Gymnasium: Projektbeskrivelse: Terrorisme er et farligt problem. Et farligt og stigende problem. Det er et udsagn næsten alle ville være enige i. Men hvis man ser på statistikker over dødsfald ved terrorisme, har de seneste ti år været utroligt stille i forhold til 1970’erne og 1980’erne. Selv i 2015 med de fuldkommen forfærdelige angreb i Paris, døde der i Vesteuropa halvt så mange som i både ’72, ’74, ’80 og ’88. Alligevel ser mange terrorisme som et problem, der aldrig har været større. Men hvorfor? Svaret kan muligvis findes i vores forbrug af medier. Vi forbruger medier som aldrig før; og udviklingen er kun accelereret af sociale medier. Vi bliver hele tiden bombarderet med historier. For at få vores opmærksomhed, skal nyhedsnetværker finde vildere og vildere historier. Og hvad er vildere end et terrorangreb? Så selvfølgelig ændrer vi profilbillede til et fransk flag og skriver je suis Charlie. Men hver gang vi så logger ind på Facebook, bliver vi mindet om frygten ved terror. Og det er jo selve meningen. Derfor har jeg stillet mig selv spørgsmålet: Hvilke psykologiske effekter har artikler om terrorisme, der bliver spredt på sociale medier, på læserne? Spørgsmålet optager mig af to grunde: Den første har jeg altid fundet det fascinerede, hvordan mennesker tænker og agerer. Hjernen er en fantastisk maskine, der dog er fuld af forunderlige systematiske fejl eller bias. For eksempel, er man mere inklineret til at bedømme en detaljeret forklaring som sandsynlig, selvom alle detaljer kun kan gøre historien mere usandsynlig. Min nysgerrighed har ført mig igennem bunkevis af bøger med forskning og teori i dette fantastiske emne. Den anden grund er en personlig bekymring for, at terrorister udnytter vores hjerners fejl til at indgyde frygt og splittelse i vores samfund, der kan føre til farlige beslutninger på forkerte grundlag. Når man konstant bliver mindet om forfærdelige terrorangreb fra rundt om i verden, begynder man selv at tro, at terroristerne hvert øjeblik kan ramme dig, hvilket er irrationelt men meget naturligt. Mit håb med dette projekt er, at vi ved at have en dybere forståelse af, hvilke psykologiske bias, som vores medieforbrug fremkalder, kan afværge noget af den skade terrorisme har. Heldigvis er adfærdsforskning et meget dybt emne med uanede mængder applikationer. Samtidigt arbejder emnet også godt sammen på tværs af fag og spiller derfor godt sammen med medieanalyse. Metodisk har jeg tænkt mig, at lave nogle fokusgrupper, hvor jeg tester, hvordan folk reagerer på forskellige typer artikler om terrorisme, der kommer fra sociale medier, hvori f.eks. ordvalg, layout eller vinkel er forskellig. På baggrund af dette vil jeg så kunne lave en hypotese af, hvilke effekter der er i spil. For yderligere at teste hypotesen kunne man gennemføre en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse. Metodevalget kan dog godt ændre sig efter samtale med forskerkontakt. - Gymnasieelevers ordforråd og stilfornemmelse i engelsk skriftsprog
Projekttitel: Gymnasieelevers ordforråd og stilfornemmelse i engelsk skriftsprog Fornavn: Milena Gymnasium: Projektbeskrivelse: Der skrives i engelskfaget i det almene gymnasium (STX) i et begrænset antal genrer – ofte kun én – der typisk er de/den samme, som optræder ved den skriftlige eksamen. Disse genrer, som fokuserer på analyse af fiktive og non-fiktive tekster, synes i høj grad at lægge vægt på form, indhold og struktur frem for en egentlig sprogindlæring. Der er derfor ikke langt til den tanke, at dette er begrænsende for udviklingen af elevernes engelske skriftsprog i almindelighed og for ordforråd og stilfornemmelse i særdeleshed. Spørgsmålet, som vil være udgangspunkt for projektet, er derfor følgende: Hvordan kan gymnasieelevers ordforråd og stilfornemmelse i engelsk skriftsprog fremmes gennem en anden skrivepraksis end den bestående? Fagligt ville det være nødvendigt med en definition af 1) ordforråd 2) stilfornemmelse og 3) det gode skriftsprog ud fra sprogteori, samt teorier om skriftssprogsindlæring og -udvikling gennem tekstskrivning, eventuelt med fokus på forskning indenfor kreativ skrivning. Herudover en redegørelse for status quo med fokus på, hvordan/hvilke genrer der overvejende skrives i i engelskundervisningen i det almene gymnasium (STX), samt for, hvilke kendetegn disse genrer har i forhold til sprog, ordforråd og stil. En undersøgelse kunne følge denne fremgangsmåde: der udføres en sammenlignende sproglig analyse af essays skrevet af danske gymnasielever overfor essays skrevet af engelsksprogede elever/studerende på tilsvarende niveau. Herefter klassificeres og defineres de største sproglige forskelle, og der bestemmes et gennemsnitligt ordforråd for de to grupper. De danske gymnasieelever deles i to grupper, hvoraf den ene (kontrolgruppen) fortsætter med at skrive indenfor den gældende skrivepraksis, mens den anden stilles alternative opgaver i skriftlighed. Efter en længere tidsperiode gives både kontrolgruppen og forsøgsgruppen til opgave at skrive det samme essay. For disse essays foretages ligeledes en sammenlignende sproglig analyse af samme natur som den ovenfor beskrevne, og det afgøres, om de sproglige aspekter i forsøgsgruppens essays minder mere om dem, som var skrevet af elever/studerende med engelsk som modersmål, eller om der ingen sproglige forskelle er i forhold til kontrolgruppen. - Historiske film og deres rolle i samfundet som historiske kilder
Projekttitel: Historiske film og deres rolle i samfundet som historiske kilder Fornavn: Louise Gymnasium: Projektbeskrivelse: Jeg altid været meget interesseret i både historie og film, når de bliver kombineret. Min interesse er blot blevet intensiveret de sidste par år, i takt med at min historisk- og filmisk analytiske evner er blevet udviklet og forbedret. Med denne forbedrede forståelse, er jeg begyndt at kunne forholde mig kritisk til historiske spillefilm, og om hvor ukorrekte de kan være. Al min passion til dette forskerprojekt, startede da jeg begyndte at læse om Lili Elbe, en af de første transkønnede, der fik foretaget en kønsskifteoperation. En film løst baseret på hendes liv og historie blev udgivet i 2015, og jeg opdagede hvordan dens misfremstilling af en transkønnet faktisk påvirkede en del af det transkønnede miljø. – Og det var ikke til det bedre. I mit forskerspirer projekt, ønsker jeg derfor at undersøge historiske spillefilm (Spillefilm baseret på historiske hændelser) og deres rolle i samfundet. Herved kan mit research gå i flere retninger - som endnu ikke er fastlagte. Dette kunne fx være hvorledes historiske spillefilm kan have en forkert fremstilling, og derved påvirke og/eller udstille bestemte samfundsgrupper i et dårligt lys. Disse spillefilm kan netop, med deres misfremstilling, starte en bølge af fordomme i andre samfundsgrupper mod den fremviste gruppe. Yderligere, overvejer jeg også, hvorledes at spillefilms industrien overtager rollen som primære historiske kilder for ”almene” borgere, og hvis disse måske afspejler tendenser i det senmoderne samfund, hvor man prioriterer underholdning frem for korrekt fakta. Er dette et problem? Men dét område, hvor jeg indtil nu kan finde mest potentiale i, er brugen af historiske film i undervisningen. Dette kan strækkes til både gymnasiet og folkeskolen, hvor jeg vil undersøge om de pædagogiske fordele overgår ulempen ved historiske ukorrektheder, når man viser historiske spillefilm til supplere undervisningen. Spørgsmålet ligger også på, om man husker at bruge kildekritik på spillefilm, og om skolesystemet er i besiddelse af velegnede historiske metoder af kildekritik til spillefilm, idet det faktisk er et relativt nyt medie man benytter sig af. Jeg overvejer, at benytte mig af nogle psykologiske undersøgelser af menneskers kritiske- og analytiske evne og hvornår disse evner udvikles. Der findes nemlig en problematik i, hvis man benytter sig af spillefilm i de yngre klasser, hvis eleverne ikke har opfattelses-evner til at akkommodere de historiske ukorrektheder, og derved kunne ende med en helt forkert forståelse af en given historisk begivenhed. Den egentlige research kan udføres med kvalitative og kvantitative undersøgelser, hvor min fokus-gruppe er lærere på folkeskoler og/eller gymnasier. Jeg vil undersøge i hvilken kvantitet, de benytter sig af spillefilm i undervisningen, og deres professionelle vurdering af brugen af disse historiske spillefilm. Hvis jeg vælger, at benytte mig af psykologien, vil jeg krydstjekke elevers opfattelsesniveau med brugen af spillefilm brugt i undervisningen på deres respektive årgang. For at kunne udføre disse undersøgelser, vil jeg fordybe mig i indlæringspsykologi, pædagogik, didaktik, og en undersøgelse af kombineret mediefaglig- og historisk analytiske metoder. - Hvilken betydning har det fysiske miljø for skoleelevers læringsmuligheder?
Projekttitel: Hvilken betydning har det fysiske miljø for skoleelevers læringsmuligheder? Fornavn: Ida Gymnasium: Projektbeskrivelse: I løbet af de sidste par år har arbejdspladser ændret sig gevaldigt. Hvor manges arbejde før fandt sted ved et skrivebord, er der nu adskillige jobs hvor arbejdsopgaverne er meget mere projektorienteret. En af uddannelsessystemets vigtigste opgaver er at gøre elever klar til den virkelige verden, og give dem mulighed for at udvikle færdigheder som er forventet i det morderne arbejdsliv. Disse kompetencer skal læres gennem undervisningen i folkeskolen og gymnasiet. Men hvordan skabes sådan en undervisning? Dette er et emne jeg selv har arbejdet en del med. Jeg er en del af et uddannelsesprojekt kaldet 21st Century Learning Skills. Projektet handler om hvilke kompetencer elever skal besidde, når de er færdige med deres uddannelse og skal ud på arbejdsmarkedet. Her er der især tale om det man kalder de a-faglige kompetencer for eksempel at kunne samarbejde, formidle, være selvstændig og løse komplekse problemer. Jeg har indtil videre arbejdet en del med det psykologiske aspekt, f.eks. med hvordan man motiverer lærere til at skabe en undervisning der understøtter disse kompetencer. Men et fokus som der endnu ikke er blevet arbejdet særlig meget med er det fysiske miljø for undervisningen. For hvor stor en indflydelse har de fysiske omgivelser på undervisningen i folkeskolen og gymnasiet? Er det muligt at skabe en undervisning, der understøtter 21st Century Learning Skills, i et traditionelt klasseværelse? Her vil jeg også gerne undersøge, hvordan vi kan ændre det fysiske miljø inden for de rammer, der allerede findes. Det er ikke muligt at rive alle danske skoleinstitutioner ned og bygge dem om igen. Så hvordan kan man inden for de eksisterende rammer, skabe et miljø, der understøtte denne form for læring? Til sidst ligger der også en interessant problemstilling i om at ændre det fysiske miljø overhovedet ændre lærernes og elevernes mentalitet omkring undervisningen? Jeg vil blandt andet undersøge emnet ved hjælp af eksperimentelle metoder, for at se om det fysiske miljø påvirker undervisning. Jeg vil både gå kvalitativt og kvantitativt til værks med min opgave, ved hjælp af spørgeskemaer og interviews ved forskellige skoler. Herefter vil jeg også drage viden fra relevante fagpersoner som jeg har samarbejdet med i mit arbejde med 21st skills. - Hvordan kan man udbrede viden om juridiske anliggender til den almene befolkning?
Projekttitel: Hvordan kan man udbrede viden om juridiske anliggender til den almene befolkning? Fornavn: Kathrine Gymnasium: Projektbeskrivelse: "Juridiske anliggender er noget af det eneste, udover sport og Dansk Folkeparti, der virkelig kan skabe en ophedet debat. Denne debat foregår oftest på sociale medier, herunder Twitter og særligt Facebook. Debatten består typisk af borgere, som er utilfredse med den afsagte dom. Idéen til dette forskningsprojekt går i al sin enkelthed ud på, hvordan man bedst kan udbrede viden om juridiske anliggender til den danske befolkning, og derigennem undgå at Facebook-domstolen tager overhånd. Netop Facebook-domstolen er et stigende problem, idet flere danskere giver deres mening til kende om vigtige juridiske anliggender, såsom strafferammen, uden at have nogen faglig viden på området. Selve debatten om, f.eks. strafferet, er ikke som sådan skadelig for samfundet, men når for mange argumenterer uden viden indenfor området, bliver debatten trukket ned på at lavt og usagligt niveau. Dette lave niveau i debatten består af udtalelser, såsom ”han skal brændes på bålet”, ”smid ham direkte i fængsel” eller ”hvorfor er dommen ikke allerede blevet afsagt for længe siden?”. Særligt kommentar nummer to synes værende problematisk, idet den undergraver hele det danske retssystem, der bygger på, at man er uskyldig, indtil andet er bevist. Ved at udbrede viden om juridiske anliggender til den almene befolkning øger man derved debattens faglighed, samt relevans. Tidligere studier har endvidere vist, at hvis almene borgere modtager mere information om juridiske anliggender, ville de ofte afsige en lavere dom end en dommer ville. Selve forskningsprojektet skal være tilrettelagt i to faser. Hvoraf den første fase indbefatter en undersøgelse af, hvad danskerne intuitivt mener om juridiske anliggender både gennem kvalitative- og kvantitative undersøgelser. Anden fase består af at bearbejde de indsamlede data, samt at finde nye måder at udbrede forståelsen om jura til befolkningen. Til at udarbejde dette forskningsprojekt vil en advokatfuldmægtig, samt en udvalgt forsker, blive benyttet. Disse vil være i stand til at give informationer med hensyn til forskningsprojektets juridiske islæt, og derved det fagspecifikke indhold." - Hvordan repræsenteres intelligente mennesker i litteratur?
Projekttitel: Hvordan repræsenteres intelligente mennesker i litteratur? Fornavn: Thomas Gymnasium: Projektbeskrivelse: Jeg vil undersøge hvordan intelligente mennesker bliver fremstillet i litteraturen og se hvordan de bliver behandlet af andre, i forskellige værker. Hvordan bliver det at være intelligent portrætteret? Bliver personer med højere generel intelligens end dem omkring dem set som arrogante og bedrevidende eller i stedet set op til? Hvilken rolle spiller de i forskellige litterære værker? Hvilken rolle giver forfatterne dem? Er de sat i fortællingen for at give et modspil og for at være den onde/antagonisten, eller i stedet set som en hjælper til hovedpersonen, eller hovedpersonen selv? Værket Klods Hans er et eksempel, hvor vi har de to lærde brødre over for den lavpraktiske Klods Hans. Vi ser altså to forskellige typer intelligens, hvor den høje IQ stilles imod den lavpraktiske intelligens, der vinder prinsessens hjerte. Til gengæld følger vi i ”Genstart”, en nyere roman af Claus M. Lohman, Sarah Bermann: En genforsker der er vellidt af karaktererne omkring hende. Jeg har en hypotese om at det at være ’Intelligent’ ofte i ældre værker blev sat i samme bås som blandt andet snedig, lumsk og udspekuleret, mens det i moderne værker oftere bliver fremstillet som velinformeret, talentfuld og evnerig - altså mere positivt. Under projektet vil jeg analysere forskellige værker og jeg vil sammenligne hvordan intelligente personer bliver fremstillet i fiktive tekster. I projektet kunne jeg, hvis muligt, blandt andre samarbejde med Tekstteori- og analyse-forskeren Sebastien Doubinsky. - Hvordan træffes der beslutning om HPV-vaccinens anvendelse?
Projekttitel: Hvordan træffes der beslutning om HPV-vaccinens anvendelse? Fornavn: Anne-Sofie Gymnasium: Projektbeskrivelse: Det anbefales piger i 12-års alderen at få HPV-vaccinen, der indgår i Sundhedsstyrelses vaccinationsprogram. Når der træffes beslutning, om hvorvidt barnet skal have vaccinen eller ej, er det ofte forældrene, der ender med at træffe valget. HPV-vaccinen har til formål at mindske risikoen for livmoderhalskræft, men på trods af mange ekspert-anbefalinger hersker der tvivl om vaccinens benyttelse. Mine forældre havde forskellige holdninger til, om jeg skulle modtage HPV-vaccinen eller ej. Deres beslutning blev, at jeg ikke skulle vaccineres. Jeg er nu optaget af, om det var et godt eller dårligt valg, og hvilke konsekvenser det måske vil have – for mig og for mange andre. Jeg vil undersøge hvilke tanker og overvejelser, der ligger til grunde for beslutningen om vaccinens anvendelse med udgangspunkt i staten og civilsamfundet. Jeg vil i denne undersøgelse desuden være kritisk overfor og stille spørgsmålstegn ved, om man kan stole på sundhedsvæsnet og eksperterne, da Diane Harper, medudvikler af Gardasil HVP-vaccine, udtaler, at Gardasil er et sundhedseksperiment, der ikke vides hvor længe vil virke, eller om det vil forebygge kræft. Når en forsker og medudvikler af HPV-vaccinen bekræfter, at det ikke vides, om vaccinen forbygger livmoderhalskræft, er det interessant at se nærmere på, hvorfor vaccinen fortsat er en del af det nationale vaccinationsprogram. Er der tale om en beskyttelse af eller overgreb på befolkningen? Flere undersøgelser viser, at der efter en HPV-vaccine kan forekomme bivirkningsreaktioner som hovedpine, kvalme, søvnproblemer og motoriske vanskeligheder. Når følgevirkninger af vaccinen kan skærpe livskvaliteten i en sådan grad, kunne det være spændende, at finde ud af hvornår staten vælger at udbyde i dette tilfælde en vaccine, og hvornår civilsamfundet vælger at tage imod og gøre brug af den. Jeg vil udforske nettet for fakta, holdningsprægede artikler og debatindlæg og benytte den komparative metode baseret på kvalitative interviews med eksperter med divagerende syn på virkning og bivirkning af HPV-vaccinen. I forbindelse med mit projekt vil jeg desuden finde hjælp, hos forskere, til at svare på spørgsmålet om hvordan der træffes beslutning om HPV-vaccinens anvendelse. - Hvorfor forlader flere unge folkekirken?
Projekttitel: Hvorfor forlader flere unge folkekirken? Fornavn: Katrine Gymnasium: Projektbeskrivelse: Hvad vil det egentlig sige at være troende i det Senmoderne Samfund? De seneste 50 år, er der sket en stor udvikling i kirkens brug, og folkets opfattelse er religiøsitet. Unge bliver konfirmeret grundet traditioner, og Danmark har udviklet sig til et kulturkristent land. Kirken er blevet en institution som bruges til overgangsritualerne, dåben, konfirmationen, vielsen og begravelsen. Og antallet af kirkegængere er faldene. De fleste danskere identificerer sig som kristne, 85% er medlemmer af folkekirken, men kun 25% bruger kirken månedligt. Det virker som om befolkning langsomt er ved at miste troen på det spirituelle. Samtidig danner de unge deres egen identitet, og udvikler normer de implementer i deres hverdag. Det er blevet lettere at være ung. At gøre oprør mod familie traditioner, unge der fravælger konfirmationen, er lettet i det 21. århundrede, og unge bliver taget mere seriøst end for 50 år siden. Det seneste år har flere tusinder unge mellem 20-29 år meldt sig ud af folkekirken. Og tallet vil blot stige de næste år mener forskere. Men hvad er som får de unge til at melde sig ud? Er det blevet lettere? Har de unges identitet og individualitet ændret sig kraftigt de sidste ti år, og er dette en faktor som ligger til grund for at unge ikke længe vil være en del af folkekirken? Spørgsmålene er mange og hober sig op i massive mængder. Mit forskningsprojekt skal altså omhandle unge der melder sig ud af folkekirken. Safet Bektovic har en Ph.d. i teologi, forsker i unges identitetsdannelse på Statens Humanistiske og Videnskabelige Forskningsråd, og til sommer udkommer hans undersøgelse om religionens betydning for identitetsdannelse og kulturmøder. Derfor ser jeg Bektovic som en potentiel forskerkontakt. Selve metoden der skal bruges til at finde svar på problemstillingen er samfundsfaglige metoder. Den kvalitative og kvantitative metode. I form af spørgeskemaer og interview. Det interessante ved dette forskningsprojekt, er at det er et aktuelt emne. Der må være noget i samfundet som får de unge til at melde sig ud af en bestemt religion. Og det er netop dette mit projekt skal omhandle. Ateistisk selskab har da også reklameret på busser om hvor let det er at melde sig ud af folkekirken. Jeg meldte mig ud af folkekirken for et år siden, af en simpel grund. Jeg er ikke troende, kan ikke forstille mig en gud, er blevet døbt, men aldrig konfirmeret. Men at sige man ikke er troende er vel egentlig en forkert opfattelse af tilværelsen. Alle tror vel på noget. Jeg er troende i den forstand at jeg tror på det gode i alle mennesker. Men at tro på noget større (Gud) som skulle have skabt denne jord kan jeg ikke forstille mig. Men dette er blot min historie på hvorfor jeg ikke er medlem af folkekirken. Men jeg er blot en ud af flere tusinder, derfor vil jeg gerne undersøge hvorfor andre unge, ligesom jeg, valgte at melde sig ud af kirken. - Kritisk sans på skoleskemaet
Projekttitel: Kritisk sans på skoleskemaet Fornavn: Daniel Gymnasium: Projektbeskrivelse: Hvordan sikres at elever som fremtidige borgere kan sortere og vurdere den store mængde af information og nyheder som de modtager? Dette emne er vigtigt at undersøge, da nyhedsstrømmen og nyhedsomfanget bliver mere og mere diversificeret og udgøres af blanding af faktiske og alternative nyheder. En ukritisk tilgang til nyhederne vil betyde, at der konkluderes og dannes holdninger på forkert grundlag. Konklusioner på et forkert grundlag kan betyde de efterfølgende virkninger bliver forkerte. Min baggrund for dette valg er at være en del af den generation der i større grad modtager informationer fra alle mulige kanaler af alt mulig oprindelse. Den tid, hvor man fik sine informationer og nyheder fra journalister med en oftest høj grad af faglighed gennem aviser og TV, er svunden. Den nævnte diversificering medfører formentlig et større krav til kritisk sans hos læseren. Adgangen til at dele viden er i princippet uhindret for alle og de kanaler der deles igennem frasiger sig ofte ansvaret for det der formidles. Alt er tilladt at skrive. Eller næsten alt i hvert fald. Denne fuldstændigt ucensurerede kommunikation giver muligheder og trusler. For at gribe det som en mulighed kræves den kritiske sans skærpet hos læseren. Den sans skal skærpes tidligt da mængden af nyheder næppe bliver mindre men mere i de kommende år. Min faglige baggrund som 2.g’er på en samfundsmatematisk studieretning på STX, har skabt en bevidsthed om denne problemstilling. Jeg deltager på Akademiet for Talentfulde Unge sideløbende med min gymnasiegang. Jeg udfordres af samfundsmæssige problemstillinger, der kan belyses i et filosofisk perspektiv. Deltagelsen på ATU har i høj grad skærpet den interesse. Jeg vil opnå en forståelse af, hvad viden er og hvad det vil sige at forholde sig kritisk til den viden ved at tage udgangspunkt i en relevant og præcis filosofisk tilgang fra filosofihistorien f.eks. John Locke, Rene Descartes eller en anden og grundlæggende demokratiforståelse baseret på den athenske model. Det vil sige een borger – een stemme. For at dette kan virke kræver det at borgeren er uddannet og oplyst for ikke at være til fals for demagogi, populisme og ochlokrati. Herudover vil jeg undersøge det samfundsmæssige mål med Folkeskolen og hvilke muligheder der opstår for samfundet ved oplyste borgere. Og hvad konsekvensen vil være af, et samfund byggende på uoplyste borgere. Jeg vil inddrage eksperter og indhente viden fra statsvidenskaben, filosofien, pædagogikken og sociologien, eksempler på eksperter kunne være Vincent Hendricks og Leon Dalgas Jensen med flere. Jeg vil benytte mig af normativ metode for at undersøge, hvordan det er, og hvordan det burde være med kritisk sans i folkeskolen. Derudover vil jeg gøre brug af såvel kvantitative og kvalitative metoder. Det overordnede mål med opgaven er at belyse behovet for en ny tilgang til hverdagen i Folkeskolen. En hverdag hvor eleverne hver dag tvinges ti atl udfordre tekster, til at udfordre viden til at udfordre sandheden uden frygt. - Kvinders status i Det Gamle Egypten i forhold til nutiden
Projekttitel: Kvinders status i Det Gamle Egypten i forhold til nutiden Fornavn: Maria Gymnasium: Projektbeskrivelse: De sidste 150 år har der i Danmark været en igangværende debat om kvinders rettigheder. Som kvinde i Danmark føler jeg det er det blevet en lidt endeløs debat. Jeg mener vi er nået langt på kort tid og er på vej i den rigtige retning, da vi har udryddet forskellen mellem de to køn på de væsentligste områder i samfundet. Denne udvikling er gået stærkt, fra kvindernes stemmeret i Danmark i 1915 til i dag at diskutere antallet af kvinder på ledelsesgangene. Måske skulle vi i stedet koncentrere os mere om kvinders rettigheder og muligheder ude i verdenen? Nogle lande har stadig et mandsdomineret samfund, hvor kvinders rettigheder undermineres. For os virker denne tilgang barbarisk og forældet og ikke mindst ulogisk, da vi selv ser succes når alle kan omgås på lige fod. Vi forestiller os også typisk, at jo længere tilbage i tiden vi kigger, jo mindre lighed ser man mellem kønnene; Vi ser et mere barbarisk samfundet. Men jeg er, i min interesse for oldtiden, stødt på beskrivelser af det Gamle Egyptiske folkeslag, som beretter om et land, hvor kvinders rettigheder og magtindflydelse kunne ligne dem vi har i Danmark i dag. Hvad var det der gav et så oldgammelt samfund et sådant syn på kønnene? Var det en del af normen i alle samfund dengang eller var det unikt for Egypten? Jeg vil i dette projekt undersøge kvinders status i det Gamle Egypten, både socialt, ledelse og lovmæssigt. Jeg vil undersøge hvad der, i et både religiøst og absolut monarkisk land, kunne give denne tankegang. Jeg vil prøve at få svar på om alle kvinder havde sammen status og hvilken betydning kvindernes indflydelse havde for udviklingen, og sammenligne dette med kvindernes betydning i dag. Igennem denne undersøgelse håber jeg også at få svar på, hvorfor man sidenhen har dannet andre syn på kvindens status og magtindflydelse i verdenen. For at kunne lave denne undersøgelse og få svar på mine spørgsmål vil jeg bl.a. bruge oversættelser af dokumenter og lovtekster fra de Gamle Egyptiske domstole og artikler med egyptologers fortolkning af det egyptiske samfund. Jeg vil også undersøge andre kilder til forståelse af udviklingen af kvindesyn i forskellige samfund. Metodemæssigt vil jeg benytte min viden om kildekritisk analyse fra de humanistiske fag i Gymnasiet og ved faglige diskussioner med min forskerkontakt konkretisere resultatet af mine analyser. - Matematikken sprogliggørelse
Projekttitel: Matematikken sprogliggørelse Fornavn: Freja Gymnasium: Projektbeskrivelse: Jeg vil i dette projekt beskæftige mig med matematikken som sprog i ordets bredeste forstand. Sprog set på som noget der kan læses, har en form for systematik. Noget hvorfra man uddrager konklusioner. Om det så er et skilt, en tekst eller et træ. Derved står sproget som mere end blot et kommunikationsmiddel, idet ting sagtens kan læses sprogligt uden fokus på afsender og modtager. Selvkommunikation, kommunikation med Gud, dyrespor i en skov. Alt sammen er det sprog. Ikke i sig selv, men med et erkendelsescenters læsning af det. I denne tilgang til sprog bliver det hurtigt klart, at kategorierne subjektivitet og objektivitet forsvinder, idet det læste og læseren smelter sammen. Det er opgivelsen af ideen om sproget som noget repræsentativt, både i positivistisk og idemæssig forstand. Derimod arbejder man med sproget som selve det bevidste, som verdensunderbyggende entitet. Sådanne sprogteorier er rigt udviklede af diverse eksistentielle fænomenologer eksempelvis Heidegger, men deres beskæftigelse med matematik har været ganske mangelfuld. Matematikken står stadig som en form for evigt objektivt fællessystem. Først må det undersøges, hvordan matematikken vil stå når denne tankegang udfordres. Når sprogliggørelsen af matematikken har fundet sted, vil et spring i metaplaner være nødvendig for virkelig gribe mod de dynamiske aspekter i matematikken, frem for blot den konstaterende sproglige tankegang. Vi må se på matematikken med sprogets selvundergravelse i ryggen. For ovenstående sprogbeskrivelse bygger på sproget som det bevidste og systematiske, men dette er et opstillet ideal. Der dog er nødvendigt at blive sig bevidst før dets fald kan påpeges. Et fald via det underbevidste. Ikke i freudiansk forstand. Ikke som en modsætning til det sproglige. Det er derimod brydelsen af det binære system der beskrives af Heidegger, hvori modsætninger som væren og intet bliver hinandens konstituenter netop i kraft af modsætningen. Hvad der her sigtes mod er en tredje størrelse, hævende sig op over de to andre. Det er sprogets skurren. Paradokserne. Afvigelsen. Det der er blevet beskrevet som det andensnatslige af den franske, ikke-individualistiske heideggerudvikler Blanchot. Han påpeger, at det er denne sproglige intethed, som formår at åbne verden for os. Og i åbningen skabes en altundergravende tomhed. Heri indses umuligheden af det kategoriske netop i kraft af dets konstante fejlen. Altså er det kun i eksistensen af sprog at umuligheden af det bliver tydelig. Dette er abstrakte teorier, men jeg vil mene matematikken som sprog er opbygget på en sådan måde, at den kan hjælpe til en yderligere forståelse af ovenstående umulighed for forståelse. Fordi dette netop bunder i letheden af opgivelsen af repræsentativiteten. Noget jeg vil mene kan gøres ganske klarere i matematikken end i traditionelle sprog. Idet repræsentativiteten først introduceres når man begynder at tænke på x’et som midlertidigt værende indtil et tal tager dets plads. Uden denne tankegang, står man tilbage med en lang række tomme tegn. Der er, uden at være noget. Og dog alligevel kalder på væren. Altså fordi den er så let at abstrahere fra sin repræsentativitet, vil jeg mene, at matematikken kan bringe os nye indsigter i intethedens verden. - Musikkens indvirkning på temperament og problemløsning
Projekttitel: Musikkens indvirkning på temperament og problemløsning Fornavn: Ulrikke Gymnasium: Projektbeskrivelse: Musik er utroligt spændende. Der er tusinder af varianter og mennesket har skabt musik i mange tusinder år. Især i løbet af de sidste 100 år er der blevet skabt en hel masse nye genrer, mange af dem, i forbindelse med udviklingen fra akustisk til elektrisk lyd. Men det er ikke hele vejen rundt at det har ændret sig, folk hopper ikke bare på den nyeste musiske dille, og nogle går så meget op i ’retro’ lyd at de investerer i dyre domme i LP-afspillere og gamle lydanlæg. Men hvordan er det at musikken påvirker os? Er et menneske der hører heavy metal naturligt mere vredt? Eller er det bare en stereotype? Jeg har selv spillet lidt klaver, børnemelodier og nyere popnumre, jeg kan holde en rytme på et trommesæt og har sunget ved et par lejligheder. Men hvordan har det påvirket de forskellige mennesker at høre min klasse og jeg trække os igennem ’Life is a Highway’? Krummes dér tæer, er man ved at dø af kedsomhed, nogle laver måske små nik med hovedet i takt til musikken? Til festerne spilles der såkaldt dak-dak musik, bare op med hånden og slå i luften! Hvordan påvirker musikken os, er det den optimale festmusik, og er det det samme andre steder i verden? Vænner vi os bare så meget til det, at vi kan lide det? Eller kan over 60% af skolens elever lide det samme musik? Når man ser gyserfilm er der en ubehagelig baggrundsmusik, enerverende og vedvarende, der langsomt bygger op til et klimax. Kan man spille stille, rolig og afslappende musik i prekære situationer såsom fredsforhandlinger? Virker det på samme måde, og ændrer det sig hvis folk er opmærksomme på det? Jeg vil finde allerede eksisterende artikler og undersøgelser om musiks påvirkning af humør, temperament, kultur o.lig. Der er formentlig en del på området. Jeg forestiller mig et eksperiment, hvori en række mennesker skal løse nogle opgaver (enten psykologiske, logiske, matematiske eller noget helt fjerde). Inden forsøget udfylder de et spørgeskema med deres musikvaner. Imens de løser opgaverne vil der blive spillet forskelligt musik. Jeg vil så notere hvordan de klarede opgaverne, om de klarede sig bedre ved noget musik end andet, og om de klarer sig bedst med musik de kender. Evt. lave en form for socialt eksperiment, en mægling imellem to parter hvor der bliver spillet enten den ene eller den anden slags musik. Jeg håber på at specificere mine projektidéer når vi når lidt længere ind i forløbet. - Oplysningsfilosoffernes betydning for moderne europæisk politik
Projekttitel: Oplysningsfilosoffernes betydning for moderne europæisk politik Fornavn: Kasper Gymnasium: Projektbeskrivelse: “Immanuel Kant har i sit værk “Til den evige fred” erklæret, at en fremmed kun har opholdsret når han opfører sig retmæssigt”, sådan skrev den tyske politiker Boris Palmer i DIE WELT d. 24 december 2016, da diskussionen om hvorvidt flygtninge skulle have lov til at komme til Tyskland var på sit højeste, som følge af terrorangrebet i Berlin d. 19 december. Selvom det er sjældent at oplysningsfilosoffer bliver citeret direkte i moderne europæisk politik, er deres indflydelse alligevel tydelig - I mange årtier har politik på det europæiske kontinent været målt efter Burkes konservatisme, Lockes liberalisme, og Marx’ marxisme - her er både Burke og Locke fra oplysningstiden. Men noget har ændret sig - i nutidens Europa bliver politik i stigende grad karakteriseret som enten “nationalistisk” heller “progressivt” - det ser vi bl.a. i den franske præsidentsvalgkamp, mellem den progressive Macron, og den nationalistiske Le Pen. Vi ser samme mønster i Tyskland, med den progressive Kansler Merkel, og de nationalistiske Alternative für Deutschland. Der kan altså ses et mønster i, at en skelnen mellem progressivitet og nationalisme bliver mere og mere aktuel i europæisk politik - og partier/bevægelser der tager udgangspunkt i disse, kan være svære at placere på en klassisk venstre-højre akse. Måske er Marx, Locke og Burke ved at være forældede, og må vige plads til nye filosoffer? Efter at have lært om oplysningsfilosoffer i både dansk, historie og samfundsfag, vil jeg mene at “En Marche” bevægelsens ideologi passer bedre på Immanuel Kant end Marx, Burke eller Locke. Både i kraft af bevægelsens flygtningepolitik, som jeg vil mene bygger på Kants kategoriske imperativ, men også i kraft af den støtte til globaliseringen og EU som Emanuel Macron har udvist - dette leder straks tankerne hen på Immanuel Kants ideer om kosmopolitisme. Det samme kan man sige om Merkel. Samtidig minder de nationalistiske bevægelser heller ikke om hverken Marx, Burke eller Locke - tværtimod leder de i højere grad tankerne hen på Johann von Herders ide om folket som en kulturel enhed, med fælles sprog, kultur, race, moral osv. Herder hævdede at alle var lige i det nationale fællesskab. Dette passer på de nationalistiske bevægelsers modstand mod den politiske elite, som de ikke mener er bedre end den almene arbejder. Men Herder var samtidig imod ideen om andenrangs borgere, hvilket ikke passer med fx Front Nationales ide om, at man ikke er fransk hvis man har afrikanske rødder. Jeg har på baggrund af mine refleksioner opstillet problemformuleringen: Hvilken betydning har oplysningsfilosofferne for moderne europæisk politik? Jeg vil i mit projekt arbejde med Frankrig og Tyskland som cases, og fokuserer på hvordan den klassiske højre-venstre akse er skiftet ud med et skel mellem progressivitet og nationalisme. Dette vil jeg gøre gennem tekstanalyser af klassiske oplysningsværker samt af moderne politiske programmer fra europæiske politikere og partier, og vha. komparativ metode sammenligne disse. Jeg har fået inspiration til dette emne gennem både min historieundervisning, og min aktivitet i ungdomspolitik, som jeg besluttede mig for at kombinere i denne problemformulering. - Religionens betydning i Danmarks fremtid
Projekttitel: Religionens betydning i Danmarks fremtid Fornavn: Julie Gymnasium: Projektbeskrivelse: Danmark er et lille land, men et land hvor der er sket mange forandringer igennem årtierne. Menneskeheden gør alt for at optimere verden. Der bliver opfundet nye opfindelser, vores sundhedssystem gør fremskridt, vi laver samt ændre regler og love, for at gøre Danmark til et bedre land at leve i. Danmark har i 00’erne modtaget en stor mængde flygtninge og immigranter, hvilket både har haft positiv- og negativ indflydelse. Flygtningekrisen er et meget aktuelt fænomen - Er Danmark på vej til et multikulturelt samfund? Vil vi miste danskheden? eller kan det berige vores samfund? I 900-tallet valgte vikingerne primært pga. Handelsmuligheder at indføre kristendommen. Kristendommen satte mange regler, havde en del indflydelse på hvilke love der blev indført i Danmark, samt gav os et sted at søge til i svære tider. Kristendommen gav os også forskellige traditioner, som vi stadig holder fast i. Noget af det mest væsentlige kristendommen har gjort, er at den har dannet fundamentet i vores vældfærdsstat. Hvis vi tager udgangspunkt i at Danmark vil blive et multikulturelt samfund, vil Danmark så også blive sekulariseret? Hvis der skal være plads til alle trosretninger i et samfund, burde kristendommen ikke være statsstøttet dvs. Modtage penge af staten. Kristendommen har ikke længere så stor påvirkning som det en gang havde, hvor kristendommen havde indflydelse på love og regler. Vil religion og stat blive adskilt? Vil Danmark bliver et sekulariseret land? Om halvtreds år fra nu, hvordan vil Danmark have ændret sig? Hvordan vil det danske samfund se ud? Der kan ske meget på få år, og Danmark er med på lyntoget. Jeg har til hverdag samfundsfag på B-niveau, religion på B-niveau, samt historie på A-niveau. Jeg har en stor interesse for det danske samfund. Jeg er stærkt knyttet til Danmark, jeg er født og opvokset i dette land og min familie er alle pære dansk. Jeg har fulgt landets udvikling, og med alderen er jeg begyndt at kunne se, hvordan Danmark rykker sig fra år til år. Det er et aktuelt fænomen, hvilket er grunden til at jeg er drevet til at finde ud af hvad fremtiden bringer Danmark. Jeg her en idé om at jeg vil bearbejde noget statistisk materiale evt. lave egen undersøgelse. Jeg vil ikke sætte mig fast på en specifik metode, men vil være åben for forslag ved vejledning. - Sammenhængen mellem religion og sprog
Projekttitel: Sammenhængen mellem religion og sprog Fornavn: Jessica Gymnasium: Projektbeskrivelse: Inden for fagene religion og sprog vil jeg gerne undersøge hvordan oversættelsen af Biblen til andre sprog og kristendommens udbredelse til forskelligt talende lande påvirker vores forståelse af religionen – og er forskellighederne tydelige at se, alt efter hvilket land man er i? Hvilken effekt har det haft, at kristendommen har spredt sig til mange lande og blevet oversat til mange sprog, hvorimod man for eksempel kan se, at langt de fleste muslimer kan arabisk, og det oftest forventes, at unge muslimer der er ved at lære Koranen, læser den på det originale sprog. Bliver vores fortolkninger af religionens budskaber anderledes og på hvilken måde? Hvordan kan det være, at Koranen i stort omfang stadig læses på dets originale sprog, hvorimod Biblen i vid grad ikke gør. Har sammensmeltningen af sprog og religion noget at gøre, med den mere ensformige kultur i Mellemøsten end det ses i Vesten med kristendommen? Jeg vil tage udgangspunkt i faget religion og sprogfag som en helhed. Jeg vil undersøge forståelsen af kristendommen i forskellige lande, og kigge på forskellige oversættelser af Biblen for at se, hvor store forskelle der kan være, alt afhængig af, hvem der oversætter den. Det samme kan gøres med Koranen, hvor man kan se på forskellige danske versioner af bogen. Herefter vil jeg undersøge hvordan disse forskellige oversættelser kan tolkes på forskellige måder, evt. ved at få forskellige testpersoner til at læse passagerne op, og derefter analysere måden hvorpå de reagerer. Dette kan eventuelt give svar på, hvorvidt forskellige versioner af Biblen giver forskellige indtryk, og herved give et svar på, hvordan det kan være, at der er så mange forskellige versioner af kristendommen, grundet de mange forskellige tolkninger. Mit valg af emne baseres på min interesse for religion og filosofi, og lysten til at få en forståelse for, hvordan mennesker på et punkt er så ens, men på et andet punkt så forskellige, og hvordan det kan være, at det ikke er let, at acceptere andres religiøse overbevisning eller måden hvorpå de udtrykker denne. Min hypotese er, at dette først og fremmest stammer fra sproget og hvordan vores budskab kan misforstås selv ved de mindste ændringer af ord og vendinger i en tekst. - Sprogmøder og kommunikative problemstillinger i erhvervslivet 13 Går karriere og sprog hånd i hånd?
Projekttitel: Sprogmøder og kommunikative problemstillinger i erhvervslivet 13 Går karriere og sprog hånd i hånd? Fornavn: Sofie Gymnasium: Projektbeskrivelse: Hvad betyder vores uddannelse og erhverv for vores sprogdannelse, og hvordan influerer det på samarbejdet mellem fagligt forskellige område og deres resultater? Når vi beskæftiger os meget med noget, så påvirker det vores måde at tænke på; både vores forståelsesopbygning og vores perspektiveringsbias. Hvad jeg har med i min ”rygsæk”, kan være vidt forskelligt fra, hvad du har i din. Dette er meget individuelt, men kommer dog til udtryk gennem vores sprog. Min interesse for dette blev for alvor vakt, da jeg fik lov at sidde med til et af min fars onlinemøder. Her skulle han undervise et hold fra en kommune, der bestod af social- og sundhedsassistenter, socialpædagoger og bostøtter, i at anvende IT-værktøjer. Allerede fra start kunne den gensidige kommunikative barriere fornemmes. Sprogbruget var vidt forskelligt; min fars sprog er mere kontant og løsningsorienteret, hvorimod de, han underviste, havde et mere billedrigt og samtaleorienteret sprog, hvor der blev brugt flere ord til at beskrive og forklare. Efter mødet blev jeg langt mere opmærksom på, hvordan vores erhverv muligvis påvirker vores sprog. Jeg lagde blandt andet mærke til, at de læger, jeg kender, har tendens til at være mere korte og kontante i deres sprog, end de lærere og pædagoger, jeg kender. I erhvervslivet er det alment kendt, at HR-chefer og økonomichefer ofte har vanskeligheder, når det kommer til at skabe en fælles retning. Tilsvarende har IT og ”forretningen” kommunikationsudfordringer, hvilket reducerer den konstruktive proces i samarbejdet. I takt med at vi specialiserer os i forhold til vores uddannelse og karrierevalg, specialiserer vores sprog sig så også? Det er klart at i visse erhverv, er der brug for et mere kort og kontant sprog, og i andre brug for et mere farverigt og billeddannede sprog. Men det, der undrer mig, er, at vores erhverv også ændrer vores sprog i det private, og at der opstår kommunikative problemer, når to forskellige fagsprog mødes i erhvervsmæssige sammenhænge, til trods for at vi vokser op med den samme sproglige ”grundpakke”. Jeg vil gerne – hovedsageligt – snakke med en forsker indenfor sociolingvistik, men også med eksperter, der til dagligt beskæftiger sig med kommunikation i erhvervslivet. - Systemer i latinsk ordstilling
Projekttitel: Systemer i latinsk ordstilling Fornavn: Marie Gymnasium: Projektbeskrivelse: Hvilke systemer er der i latinsk ordstilling, hvordan varierer disse, og hvilken betydning har variationerne for indholdet? Da jeg startede med at lære latin, fik jeg, som så mange andre gymnasieelever, at vide, at ordstillingen på latin er fri, idet der er tale om et flekterende sprog, hvor morfologien er langt mere kompleks og betydningsmæssigt rummer meget mere, end den gør på dansk. Derfor er ordstillingen ikke betydningsbærende. I takt med at jeg er blevet bedre til latin og har læst forskellige latinske tekster på originalsproget, har en anden tendens dog vist sig – for selvom romerne som sådan ikke behøvede at benytte sig af en bestemt ordstilling, for at indholdet blev forståeligt, gjorde de det oftest. Dette har undret mig, for kan man så med rette sige, at ordstillingen er fri? I mit forskerspireprojekt vil jeg derfor undersøge, hvilke systemer der er i den latinske ordstilling. Her vil jeg inddrage Cæsars og Ciceros forfatterskaber og observere, hvilke systemer der er i deres ordstillingsvarianter, og hvilke forskelle der er mellem de to. Det vil jeg gøre ved hjælp af metoden syntaktisk analyse, og resultaterne vil jeg herefter studere komparativt. Hertil vil jeg undersøge, om variationerne udtrykker en betydningsforskel. På grund af den indbyggede kasus har ordstillingen nemlig ikke nogen betydning i forhold til leddenes relation, og man kunne derfor forestille sig, at ordstillingen blev brugt til noget helt andet, eksempelvis til at lægge tryk på et bestemt led i sætningen. Desuden vil jeg prøve at finde ud af, om der er nogle almengyldige regler for ordstilling, som nærmest altid bliver overholdt. I forlængelse af dette vil jeg inddrage romersk graffiti, idet det vil kunne fortælle mig om den almindelige borgers skriftsprog. På den måde vil jeg kunne sammenligne Cæsars og Ciceros sprog, to skribenter og politikere med høj status og uddannelse, med det gængse sprog for borgerne i Romerriget. - Søren Kierkegaards liv og filosofi
Projekttitel: Søren Kierkegaards liv og filosofi Fornavn: Mathilde Gymnasium: Projektbeskrivelse: "Søren Kierkegaard er en af historiens mest læste filosoffer i verden. Hvorfra fik han disse tanker, kan man spørge, og hvordan formidles de i hans litterære værker? Hvordan formåede han, så mange år efter sin levetid, at endnu have så stor indflydelse på os? Og hvad har han at sige om mennesket og dets omgang med omverdenen? Om selve det at eksistere? Disse spørgsmål, vil jeg undersøge i mit projekt. Jeg vil gå i dybden med eksistentialismen, og hvad der drev Kierkegaard til at have de dybe, og ofte depressive tanker, han formidlede gennem sine værker og personlige dagbøger. Jeg vil forske i, hvad der kan skabe et menneske som ham – hvordan han er blevet formet af sit liv, og hvordan han videre former andres liv. For mig er der noget helt særligt ved Kierkegaard og hans ord og tanker, der interesserer mig på et dybt plan, og derved er mine grunde til at vælge dette som forskningsområde også personlige. Jeg har ikke stor erfaring med filosofi eller litteraturhistorie, men jeg har stor interesse for begge. Jeg læser meget i min fritid og gerne alt muligt forskelligt, og som en del i min interesse for Kierkegaard og filosofi generelt har jeg læst nogle af hans originale værker, og jeg valgte sidste sommer at skrive DHO-opgave om hans ”Forførerens Dagbog”. Når jeg læser hans tekster, føler jeg en vis sammenhæng og relation mellem hans og mit eget liv og person, da han, i min opfattelse, forstod livet på en måde, som muligvis ingen andre. Kierkegaard repræsenterer det universelt menneskelige, og det fascinerer mig, hvordan og hvorfor, det forholder sig sådan, og hvad det er, der optager mig personligt og så mange andre på verdensplan. Den viden, jeg vil hente gennem forløbet, vil jeg opnå hovedsagligt gennem læsning, analyse og refleksion. Netop i filosofi, må jeg læse de originale værker af Kierkegaard, læse og forstå hvad andre siger om det, og ud fra disse danne mig både mit eget personlige syn og analyse om det, men også forsøge at komme ud over rammerne af min egen tankegang for at kunne forstå, hvad det universelt menneskelige er i Kierkegaards filosofi og værker. Jeg vil rigtig gerne i kontakt med en forsker fra Kierkegaard Centret, der er en del af Københavns Universitet, da jeg ved, at de er eksperter inden for netop dette forskningsområde og er meget dygtige og lærde indenfor deres felt. Måske kan man tænke, at vi allerede burde vide alt om Kierkegaard, da det er længe siden, han levede, men efter min mening, bliver han aldrig det. Uanset hvor meget mere, vi finder ud af om ham som person eller om hans tankegang, vil vi aldrig vide alt, på samme vis som man i filosofien filosoferer. Mange af hans tanker, drømme og idéer er endnu uudforskede, men vi gøre ham den tjeneste at forsøge at forstå, hvad han kan lære os om at eksistere og at videreføre hans minde og den filosofiske arv, han efterlod os." - Terror - frygt og facsination
Projekttitel: Terror - frygt og facsination Fornavn: Line Gymnasium: Projektbeskrivelse: Jeg vil med dette projekt undersøge, hvordan terrorgrupper bruger medier og religion til at på den en side skabe frygt, men på den anden side også skabe fascination hos nogle mennesker. Islamisk stat er en nyere terrororganisation, der inden for de seneste år blevet en stor organisation med en stor militær udrustning, og som har overtaget en stor del af Mellemøsten. ISIS benytter sig af bestemte mediestrategier, hvorpå de både skaber uro og frygt rundt omkring i verden, men også skaber åbenbaringer og fascination hos nogle mennesker. De får ved hjælp af internettet og brug af medier rekrutteret en masse nye medlemmer til deres terrororganisation, og herved opstår en subkultur. Dette har medført, at flere unge og ikke-muslimer fra bl.a. Europa også tager kampen op for ISIS og bla. konverterer til Islam. Hvordan kan det være, at en ikke-muslim opvokset i en vestlig kultur vælger at søge til Syrien og kæmpe for en fundamentalistisk terrororganisation? Hvordan kan det for nogen virker aldeles frastødende, mens det for andre kan virker guddommeligt og helligt, at blive en del af terrororganisationen, som dræber flere tusinde uskyldige mennesker? ISIS bruger bl.a. deres religion islam til at påvirke folk, og til at retfærdiggøre deres ekstreme handlinger. I forlængelse af dette, ville det også være meget relevant at undersøge ISIS’s værdier og koranens indhold. Har de overhovedet noget med hinanden at gøre? Bruger ISIS egentlig bare religionen og ”Guds ord” til at retfærdiggøre deres ekstreme handlinger. I forlængelse af dette, kunne det også være relevant at kigge på, hvordan ISIS bruger Gudsbegrebet og måden hvorpå de mener, at man opnår frelse - Altså, kan religionen Islam over hovedet bruges til at retfærdiggøre ISIS’s handlinger og udtalelser? – Hvilken ligheder har religionen Islam egentlig med ISIS? Jeg mener dette projekt er meget relevant, da vi oplever flere og flere terrorangreb i vores verden den dag i dag. Flere og flere unge mennesker vælger at blive en del af ISIS – så det ville være spændende at undersøge, hvad der driver dem væk fra deres hjem og trygge omgivelser, ned til krig og ufred, for at kæmpe for terrororganisationen – I forlængelse heraf, hvordan medierne bliver brugt til at rekruttere nye medlemmer. Vi står overfor en flygtningekrise, som i den grad har noget at gøre med den uro som ISIS har skabt i Syrien. Flere og flere mennesker flygter fra krigen, mens vi ser en stigende grad af fremmedhad. Hvordan hænger dette sammen? For at få svar på disse spørgsmål vil jeg undersøge, forskellige deprivationsteorier inden for religion-faget. Tage udgangspunkt i nogle korantekster, som måske kan sammenlignes med ISIS’s udtalelser og måden de retfærdiggøre deres handlinger med ”Guds nåde og frelse”. Derefter tage udgangspunkt i konkrete sager, som har noget med netop dette emne at gøre. - Tester eksamen udelukkende det faglige?
Projekttitel: Tester eksamen udelukkende det faglige? Fornavn: Juliane Gymnasium: Projektbeskrivelse: Ville jeg kunne manipulere min censor til at give mig et 12-tal? Kan det virkelig passe, at en eksamen udelukkende tester det faglige? På baggrund af en generel undring over, hvordan eksamener bliver vurderet og bedømt, forholder dette projekt sig skeptisk overfor netop dette. Troen på, at noget andet og hengemt må spille en rolle, har mundet ud i spørgsmålet, projektet stiller. Projektet vil på eksplorativ vis undersøge, hvilke diskurser der bliver brugt til en eksamen, der ender ud med et 12-tal. Mon der er en tendens i diskurserne i 12-talseksamner, som censorer bare ikke kan stå for? Og hvilke diskurser vil være ”de rette” i en eksamenssituation? Med udgangspunkt i kritisk diskursanalyse og samtaleanalyse vil jeg analysere 12-talseksamner, ud fra spørgsmålet: Hvilke gennemgående træk er der i diskurser ved 12-talseksamener? Diskurser er et levende eksempel på, at sprog manipulerer. Sprog manipulerer i artikler, spørgeskemaer, fjernsynet og mange andre steder - så hvorfor skulle det ikke også gøre det til eksamener? Gen-nem diskursanalyse kan det belyses, hvilke betydninger ord i sig selv og i sætningskonstruktioner kan skabe om virkeligheden. Derfor vil diskursanalyse i dette projekt kunne belyse hvilken sprog-lig orientering mod det faglige emne, der eksamineres i, der er ”den rette”, hvis man vil score et 12-tal. Udover diskursanalyse vil samtaleanalyse blive taget i brug. Vi tænker konstant på, hvordan vores udtryk er. Vi klæder os for at opnå et bestemt udtryk, handler på en bestemt måde og taler på en bestemt måde. Alt dette varieres og justeres efter situationen, og det er derfor interessant at se på, hvordan det perfekte udtryk i en eksamenssituation ser ud. Da en eksamen ikke udelukkende be-står af en monolog fra eksaminandens side, vil samtaleanalyse blive brugt til at udforske interak-tionen mellem censor og eksaminator og eleven. Projektet er udformet med udgangspunkt i en personlig interesse for diskurser og sprogbrug og en tro på, at sprogets anarkisme og manipulationsevner kan gøre, at sprogbruget i eksamenssituatio-ner kan få udfaldet af eksamenen til at være signifikant forskelligt afhængigt af de brugte diskur-ser. - The Byronic Hero in Modern Culture 13 Why Is He Still Alive?
Projekttitel: The Byronic Hero in Modern Culture 13 Why Is He Still Alive? Fornavn: Linnea Gymnasium: Projektbeskrivelse: By using narrative theory, literary criticism and film theory, I wish to explore the role of the Byronic hero in modern literature, film and television to answer the question: Why does the Byronic hero works so well as a character in a narrative, that he has survived for 200 years? My interest in the Byronic hero – the hero arc-type which came into existence with Lord Byron’s Childe Harrold’s Pilgrimage from 1818 – stems from the fact that I, when I was younger, watched a lot of television series aimed at teenage girls with my friends. By watching many different series, I became aware that certain character-types and traits were present in almost every one of the TV-shows that we watched: There always was one guy who was running from his past, who was arrogant and brooding, but only used this tough exterior to hide a deeply feeling, sensitive nature. Our favourite show evolved around two brothers, one good, one seemingly ruthless and self-centred, who both were in love with the main character. As the show developed, it of course turned out that the manipulative, violent brother was simply covering up internal pain with a careless attitude towards life and the feelings of others. When I years later read Jane Eyre by Charlotte Brontë, I was fascinated by how much Rochester was like the evil brother; He is hiding a secret, which haunts him, he is dark and deep, but capable of great affection. Today, we would call characters like him and the manipulative brother anti-heroes. I was rather intrigued by this anti-hero arc-type, though I found the term very unprecise: it seemed both to be used to describe a person who had been bad in the past but now wanted to do good, and a person who was just plain evil. I then stumbled upon the Byronic hero and realised how much this character-type, with all its nuances and flaws, was like the characters I had encountered in various modern television series, in films and in books. So, the Byronic hero is alive and well in modern culture, but why? How come that this arc-type still plays a part in modern stories? What role does this hero-type play in a narrative that makes him such an interesting character? And why is he seemingly so attractive that he is still used? - Udvikling i u-lande
Projekttitel: Udvikling i u-lande Fornavn: Frida Gymnasium: Projektbeskrivelse: Hvordan kan det være at nogle lande er meget mere udviklet end andre? Hvad er det der ligger til grund for at vi i dele af verden har haft meget stor udvikling der er sket over relativt få år, mens man andre steder i verden kæmper, bare for at overleve? (Og hvordan kan vi så hjælpe udviklingen i u-landene, uden at de begår de samme fejl vi har begået?) I november 2016 var jeg i Kenya med min skole. Jeg tog derned for at besøge to organisationer der hjælper folk i Kenya. Den ene er en velgørenhedsorganisation, den anden er en organisation hvor fokus er hjælp til selvhjælp. Turen gav nogle store indtryk på mig, både fordi kulturen, miljøet og stemningen var så anderledes fra Danmark, men også fordi jeg begyndte at overveje ting jeg aldrig havde overvejet før. Mens jeg gik rundt nede i Bondo, en by i det vestlige Kenya, overvejede jeg hvorfor forskellen mellem mit liv derhjemme og kenyanernes liv var så stor. Hvorfor var der sket en enorme udvikling i Europa, dele af Asien og nord Amerika, mens andre dele af verden næsten ikke havde rykket sig. Jeg var udmærket klar over at dele af det er selve miljøet, det er simpelthen bare sværere at dyrke mad i det tørre tropiske klima. Men vi ser stadig stor forskel på hvor udviklet lande er i Afrika. De tanker har fulgt mig lige siden min tur til Kenya, og da muligheden for at grave dybere ned i det bød sig, tog jeg chancen. Jeg vil gerne dykke ned i historien for Afrika, og finde ud af hvad der kan have været skyld i at de har haft dårligere udvikling end mange andre lande. Jeg vil gøre dette ved at undersøge Afrikas historie, og se hvilke samfundsmæssige og kulturmæssige forskelle der kan have givet den store forskel i udviklingen. - Unge i nyere tysk litteratur
Projekttitel: Unge i nyere tysk litteratur Fornavn: Amalie Gymnasium: Projektbeskrivelse: Den tyske litteratur er lige nu inde i en blomstrende udvikling, og det er derfor med stor interesse, at jeg ønsker at undersøge baggrunden for denne. Siden murens fald har en yderst mangfoldig tysk litteratur udfoldet sig, og Nobelprisen er siden 1999 gået til tysksproget litteratur hele tre gange. Flere forskellige, alle meget interessante, tendenser har siden omkring årtusindskiftet udartet sig. Især én tendens har fanget min opmærksomhed: Nutiden set i fortidens perspektiv. Tysklands verdenskendte og meget omdiskuterede fortid med DDR, jødeforfølgelsen og nazismen har sat sine tydelige spor i den tyske befolkning. Jeg vil gennem analyse og fortolkning af nyere tysk litteratur forsøge at forstå, hvilke tanker og følelser den unge generation ligger inde med i forhold til denne fortid. Fordi hvordan er det at have en fordømt nationalitet? Helt konkret vil jeg prøve at afdække hvordan unge tyskeres opfattelse er af dem selv og deres samfund set i lyset af den nyeste tyske historie og omverdenens syn på Tyskland. Jeg tilbragte noget af min sommerferie 2016 på sprogskole i den tyske delstat Hessen. Siden da er min interesse for Tyskland og dets kultur kun blevet større. Den danske litteraturforsker Per Øhrgaard samt lektor emeritus i litteraturhistorie Steen Klitgård Povlsen har begge inspireret og bidraget til den øgede interesse, kendskab og udbredelse af nyere tysk litteratur. Min undersøgelse vil bygge på den kvalitative metode, hvor jeg vil analysere og fortolke udvalgte unge tyske forfatteres litterære værker, for at blive i stand til at kunne kortlægge de bagvedliggende tanker og samfundsforhold. Jeg vil dog ikke være i stand til at kortlægge nok tysk litteratur til at tydeliggøre det store billede, og jeg vil derfor også anvende metoden metastudie, så jeg i mit projekt kan inddrage allerede etableret forskning på området. Her vil artikler og forskning af tidligere nævnte Per Øhrgaard og Steen Klitgaard Povlsen være oplagt at inddrage, ligeledes vil lektor emeritus Annelise Ballegaard Petersens forskning i tysk litteratur også være relevant. Den nyeste offentliggjorte forskning på området er af gode grunde fra omkring år 2010, og jeg vil derfor have fokus på de helt nye værker, og hvad der ligger til grund for netop disse, med henblik på at uddrage de nyeste tendenser. - Værket, der aldrig bliver færdigt Installationskunst - et ufærdigt værk
Projekttitel: Værket, der aldrig bliver færdigt Installationskunst - et ufærdigt værk Fornavn: Kamilla Gymnasium: Projektbeskrivelse: Hvilke karakteristika ved installationskunst har gjort den til en så stor del af vores samtidskunst? Jeg har lagt mærke til, at installationskunsten er en blomstrende genre inden for kunsten. Jeg har set tonsvis af installationskunst på museer, på nettet og ude i samfundet, og jeg har selv forsøgt mig med at skabe værker indenfor genren. Kunstretningen er fascinerende, fordi den succesrige installation formår at trække beskueren ind i værket og dermed give ham eller hende en oplevelse af at bidrage til et værk, selvom de ikke selv har udtænkt idéen eller skabt værket fra bunden. Herved opnår man gerne en opdagelse af at egen tilstedeværelse er med til at skabe værket - et værk der aldrig er i stilstand. I kunsten er det vigtigt, at beskueren er åben for mødet med værket, og netop i installationskunsten er det en afgørende faktor, at værket også er åbent overfor beskueren. Da jeg er fascineret af den stemning og de følelser kunstværkerne skaber hos mig, vil jeg undersøge, hvordan genrens værker påvirker andre. I min undersøgelse af emnet vil jeg inddrage installationskunstneren, Kirsten Bak Andersen, da hun har et enormt indblik og erfaringer i genren. Derudover vil jeg inddrage en person, der forsker i installationskunst, som en del af at finde ud af, hvorfor installationskunsten er en stadig voksende kunstretning. Jeg vil under besøg på kunstmuseer observere beskuere og deltagere i kunsten, for at se i hvilket omfang de reagerer på installationskunst i forhold til på det klassiske maleri. Jeg vil derefter interviewe publikum, for at forstå hvilke følelser og stemninger de oplevede samt skabte med værket, og herunder om de så sig selv som en del af værket.