Projekter 2016
- Aktivering af melanin-genet uden uv-stråling som katalysator
Projekttitel: Aktivering af melanin-genet uden uv-stråling som katalysator Fornavn: Anne Østergaard Steffensen Gymnasium: Frederiksborg Gymnasium HF Projektbeskrivelse: Formået med projektet er at finde ud af, om det er muligt at ”tænde og slukke” for aktiveringen af gener og derved bestemme hvilke gener, der skal komme til udtryk hos et individ samt i hvor høj grad genet skal komme til udtryk. I dette projekt vil jeg specifikt fokusere på melanin-genet. Ved at få mulighed for at styre melaninproduktionen hos det enkelte individ, vil man bl.a. kunne nå langt med hensyn til forebyggelse af hudkræft. Forekomsten af hudkræft i Danmark og resten af Europa er over de seneste 30 år steget markant, og derfor vil netop dette område være relevant at forske i. Derudover er Danmark et af de lande på verdensplan, hvor flest mennesker rammes af hudkræft. Pga. mange danskeres meget lyse hudfarve, er vi danskere særligt udsatte når vi tager på ferie sydpå. Ved ”kunstigt” at kunne igangsætte melaninproduktionen hos et individ, vil man bl.a. kunne mindske risikoen for at blive solskoldet første dag på ferien, og dermed også mindske den øgede risiko for hudkræft, som solskoldning medfører. Vi har arbejdet en del med proteinsyntesen i biologiundervisningen i skolen og snakket om, at der er visse faktorer der spiller ind for, at et protein aktiveres. Dette har sat en del tanker og overvejelser i gang hos mig og dermed skabt en stor interesse hos mig for at finde ud af, hvilke faktorer dette drejer sig om, og om det er muligt ”tænde og slukke for disse”. Jeg vil først og fremmest undersøge den overordnede sammenhæng mellem forekomsten af hudkræft og mængden af melanin i kroppen, for at specificere relevansen af dette projekt. Dette vil jeg gøre ved at sammenligne statistikker over forekomsten af hudkræft fra forskellige lande med befolkninger med markant forskellige mængder melanin i kroppen. Herefter vil jeg sammen med en forsker undersøge muligheden for, at aktivere melanin-genet uden UV-stråling som katalysator. Ud fra dette vil jeg afslutningsvis prøve at finde frem til, hvorvidt man overhovedet er i stand til kunstigt at påvirke aktiveringen af melanin-genet eller ej, og dermed muligheden for at benytte dette som et fremtidsmæssigt middel til forebyggelse af hudkræft. - Allosteriske enzymers ’tensed’ og ’relaxed’ stadier.
Projekttitel: Allosteriske enzymers ’tensed’ og ’relaxed’ stadier. Fornavn: Maryam Noory Gymnasium: Midtfyns Gymnasium Projektbeskrivelse: Inden for kroppens mekanismer indgår mange faktorer. Herunder spiller enzymer en vigtig rolle. Vi bruger enzymer i stort set alle biologiske processer i kroppen, og hvert enzym har hver sin unikke funktion. Herunder kan nævnes lysozymer (nedbrydningsenzymer i cellerne), katalysatorer, inhibitorer osv. Enzymer kan altså både fremme og inhibere reaktioner. Man har et godt kendskab til, hvorledes disse enzymer mekanisk fungerer, men der er endnu reguleringer, som man ikke kender årsagen til. Her indgår de allosteriske enzymer, der er kendetegnet ved, at de har et andet ’site’ ud over det aktive ’site’, som regulerer enzymets funktion. F.eks. når en inhibitor binder sig til et allosterisk enzym, ændrer det enzymets komformation, altså dets form. Kendte enzymer, der har de to forskellige stadier, er eksempelvis hæmoglobin. Hæmoglobin er i relaxed state, når det binder sig til oxygen, og i tensed state, når det er ubundet. Når enzymet er i ’tensed state’, er det ikke særlig reaktionsvilligt, men ved binding af en ligand , som konverterer enzymet til ’relaxed state’, bliver det mere reaktionsvilligt. Herved kommer problemstillingen, jeg i mit projekt vil fokusere på og forske i: Hvorfor har allestoriske enzymer behov for de to stadier ”tensed” og relaxed”? Hvilke biologiske fordele har disse to stadier ift. deres interaktioner. Jeg mener, at man ved denne forskning kan være med til at forbedre og udvikle den sundhedsvidenskabelige teknologi og viden. Personligt har jeg en stor interesse i kroppen, og hvordan den fungerer, og derfor vil jeg gerne forske i en af dens mekanismer. Jeg vil opstille et biologisk forsøg, hvorved jeg først undersøger allosteriske enzymer i deres forskellige faser . Disse vil jeg sammenligne med ikke-allosteriske enzymer og evt. kigge på enzymernes interaktioner. Her vil jeg undersøge, hvilke forskelle der er på interaktionerne, og om de allosteriske på nogen måde vinder nogen biologiske fordele ved at have denne specielle funktion. Dette er relevant, da der hele tiden skal udvikles nye former for behandling af diverse sygdomme i kroppen, og derfor har man i sundhedsvidenskaben et behov for at opnå al den viden om kroppen, der kan fås. Til dette vil jeg inddrage eksperter på området, som f.eks. forskere inden for enzymer. Andre eksperter, der ville være relevante at tage kontakt til og inddrage i projektet, er evt. læge eller forsker inden for udvikling af medicin/behandling af sygdomme. Her kunne det være spændende at se, om denne nye forskning vil kunne gavne inden for lægemiddelverden. - Alternativ behandling af spædbørns-kolik
Projekttitel: Alternativ behandling af spædbørns-kolik Fornavn: Maja Heegaard Rasmussen Gymnasium: Vejle Tekniske Gymnasium Projektbeskrivelse: Spædbørns-kolik er en lidelse der rammer spædbørn i alderen to uger og op til fire måneder, hvor barnet græder uden synlig grund. Årsagerne til kolik er stadig ukendte selvom der er mange teorier om hvorfor kolik opstår, blandt andet om det har forbindelse til moderens mælkeindtag (en form for laktoseintolerance) eller om det er forbundet med mavesmerter hos barnet, grundet barnets tendens til at trække benene op under sig. Dog er der ingen af teorierne som har givet endeligt svar på hvorfor kolik opstår og da man ikke har fundet årsagen er det svært at finde en behandling, da man ikke rigtig ved hvad man skal behandle. Derfor er det heller ikke lykkedes at finde en medicinsk behandling som har en længerevarende dokumenteret effekt. Derfor er der grundlang for at undersøge om de alternative behandlinger kan have en effekt på symptomerne, som giver et generelt brugbart resultat. Der er som sådan ikke behov for en behandling af kolik da lidelsen ikke giver langvarige mén hos barnet og forsvinder ligesom det kommer. Der kan dog opstå mentale udfordringer for forældrene grundet den langvarige gråd. Mit udgangspunkt i projektet bliver min egen storesøster som led af voldsom kolik som spæd, hvor min mor fik et råd af lægen som sagde zoneterapi kunne have en positiv effekt. Denne løsning virkede også kortvarig og derfor vil det være spændende at gå ind at se på hvorfor den virkede, og om der er mulighed for at inddrage zoneterapi som en behandlingsmetode eller som del af et behandlingsforløb i samarbejde med lægevidenskabelige behandlinger. Derfor vil jeg gerne undersøge spørgsmålet: Er det muligt at anvende zoneterapi som alternativ behandling af spædbørns-kolik, eller til at formindske symptomerne? Til dette vil jeg anvende min allerede tilegnede viden om kroppen som jeg har fra biologi og bioteknologi til forståelsen af kroppen, inddrage min mors erfaringer med kolik og erfaringer fra andre forældre og som forskerkontakt vil jeg inddrage en læge som kan hjælpe med at forstå kolik, de behandlinger der allerede er og hvilken effekt zoneterapi har rent lægevidenskabelig. Jeg vil også inddrage en zoneterapeut der kan forklare hvordan og hvorfor det virker så jeg kan få et udgangspunkt til hvorfor behandlingen eventuelt har en effekt. Til udformning af forsøget skal det være et klinisk forsøg hvor forældre til kolikramte børn kan vælge at deltage og derved få en større forståelse af tilstanden og mulighed for en forbedring af barnets tilstand og indgå et samarbejde mellem læger og zoneterapeuter. Her skal spædbørnene undergå en behandling hvor der anvendes zoneterapi, der skal være en kontrolgruppe og en gruppe der tror de får behandling for at tjekke eventuel placebo-effekt. - Anvendelse af mikro- og nanopartikler til transport af medicin i kroppen
Projekttitel: Anvendelse af mikro- og nanopartikler til transport af medicin i kroppen Fornavn: Jimmy Duc Tran Gymnasium: Odense Katedralskole Projektbeskrivelse: I modsætning til i gamle dage har man nu medicin og andre behandlingsmetoder, så man nu kan kurere de fleste sygdomme, der findes i verden. Man kan for eksempel nu behandle bakterielle sygdomme ved anvendelse af antibiotika. Men noget af det, som vi anvender til at kurere sygdomme, har nogle bivirkninger, som er til skade for patienten og pågældendes krop. Ved for eksempel kemoterapi har vi den bivirkning, at kemoterapi ikke kan skelne mellem raske celler og kræftceller. Den ”ser” kun, om en celle deler sig. Jeg vil derfor undersøge, om der kunne anvendes mikro- og nanopartikler til at transportere medicinen i kroppen således, at man kan undgå bivirkninger. Problemformuleringen for projektet bliver så: ”Kan mikro- og nanopartikler anvendes til at transportere medicin rundt i kroppen?” Man kan undersøge funktionsdygtigheden af mikro- og nanopartiklerne som transportmiddel ved at koble medicin til partiklerne. For eksempel kan man indkapsle medicinen i små sfærer. Derefter skal vi sikre, at partiklerne kun udsender medicinen i det sygdomsramte væv således, at det raske væv går frit fra skader. Dette gøres ved at vi laver nogle testforsøg, hvor vi undersøger på forsøgspersoner, om vi kan kontrollere partiklerne, når de er blevet sendt ind i kroppen, og om vi kan få partiklerne til at give slip på medicinen de rigtige steder og på det ønskede tidpunkt. Partiklernes gang i kroppen kan spores ved at binde et radioaktivt sporingsstof som technetium-99 til dem. Projektet vil bygge på allerede kendt viden inden for fysik, kemi og biologi. Desuden vil der arbejdes med forskningsprojekter og andre forsøg vedrørende mikro- og nanopartikler som transportmiddel, og der vil tages kontakt med en forsker, formentlig inden for nano- og/eller bioteknologi. Med denne viden kan vi senere snævre forsøget ind til at nærmere undersøge en bestemt måde, hvorpå partikler kan anvendes som transportmiddel. Emnet er valgt, da jeg synes, at den medicin, som vi anvender lige nu er rigtig effektiv, så vi nu lever endnu længere end nogensinde før. Men en af de sygdomme, som vi stadig ikke har helt styr på, og som er blevet stor faktor i personers død, er kræft. Vi forsker stadig i at finde bedre behandlingsformer end dem vi har lige nu. Jeg vil ved hjælp af dette projekt se, om vi kan finde en behandlingsform, der kunne kurere for eksempel kræft med så få følgevirkninger som muligt. En anden ting, som jeg kan få ud af det, er at blive opmærksom på, hvordan man forsker i og opdager nye behandlingsformer inden for medicin. - Arv af Dentisnogenisis Imperfecta
Projekttitel: Arv af Dentisnogenisis Imperfecta Fornavn: Hans Straarup Rasmussen Gymnasium: Roskilde Tekniske Gymnasium Projektbeskrivelse: Jeg vil i dette projekt undersøge om det er muligt at forhindre afkom at arve dentisnogenisis imperfecta. Er det muligt at ændre det gældende gen eller erstatte det? Dentisnogenisis imperfecta er en uregelmæssighed i forhold til dannelse af tænder. De dannede tænder er ofte misfarvet, de ses blågrå eller gulbrune. Derudover er de misdannede. Disse tænder er meget svagere end normale tænder, man taber ens tænder tidligere. De bliver mere og mere misdannet efter brug, altså de bliver slidt ned. Disse problemer kan både ramme mælketænder og permanente tænder. Der ud over kan disse problemer ramme en eller flere tænder, også hele tandsæt. Af faglig baggrund skal informationer om gen-opbygning, de forskellige typer af dentisnogenisis imperferfecta, samt hvilke typer af behandling der af tænder, forstås. Vi ved ikke alt om Dentisnogenisis Imperfecta. Vi kender de forskellige typer af tandmisdannelse og deres egenskaber er. Jeg er personligt født med Dentisnogenisis Imperferfecta, og har selv været igennem hele forløbet med behandlinger, beskyttelse og opbygning af eget tandsæt. I gennem årene har jeg været med til en del projekter i forhold til mutationen dannelse, selvom der er blevet stillet utrolig mange spørgsmål har jeg dog aldrig modtaget fyldestgørende svar. Det har derfor motiveret mig til dette projekt, så jeg vil gerne finde ud af om det er muligt at stoppe denne mutation. Jeg har en ide om at prøve at få fat på en forsker eller lektor i denne sygdom på Århus universitet eller Tandlægehøjskolen i København, for at ekspert. - Bakteriofagterapi med fokus på quorum sensing
Projekttitel: Bakteriofagterapi med fokus på quorum sensing Fornavn: Emma Olivia Kanchana Ertner Bengtsson Gymnasium: Køge Gymnasium Projektbeskrivelse: Med et overforbrug af antibiotika, er multiresistente bakterier blevet et aktuelt problem. En alternativ løsning på dette er bakteriofagterapi, hvor man praktisk talt gør bakterierne syge, med en bestemt type vira, som udelukkende angriber bakterier, og som dør når alle de angrebne bakterier er døde. Bakteriofagterapien virker bedst når alle de uønskede bakterier er samlet på et sted, da virussen derved lettest spredes. Desværre har bakterier den egenskab, at de kan kommunikere med hinanden og derved advare hinanden når en enkelt bakteriecelle er blevet inficeret, hvilket nedsætter effektiviteten af bakteriofagterapi. Problemformuleringen til dette forskerspirerprojekt er derfor, om det er muligt at lave en agonist til bakteriernes receptorer, som vil blokere signalstofferne, så bakterierne ikke kan advare hinanden. Ideen er at agonisten injiceres samtidig med bakteriofagerne. Der skal blandt andet tages højde for, om receptorerne er ens på alle bakterier, og om man derved ville kunne bruge en slag agonist til alle bakterier, eller om der skal udvikles forskellige agonister alt efter bakteriens type. Derudover er det også relevant at overveje om en blokade af syntesen af signastoffer ville være mere effektivt. Der skal selvfølgelig også tages højde for om den føromtalte agonist og blokade ville påvirke nogle livsvigtige bakterier eller sågar menneskets celler. Ydermere, om det overhoved er muligt at kontrollere det. Det første jeg skal gøre, er at tilegne mig noget mere viden indenfor bakteriens og bakteriofagens opbygning. Derefter skal jeg have kontaktet nogle forskere indenfor molekylærbiologi, så jeg kan få noget mere viden på området og få opbygget mit projekt. - Behandling af depression; antidepressiva versus ECT
Projekttitel: Behandling af depression; antidepressiva versus ECT Fornavn: Nauras Kamal Mohammad Ali Isfandiari Gymnasium: Mulernes Legatskole Projektbeskrivelse: Verdenssundhedsorganisationen, WHO, antager, at diagnosen depression i løbet af de kommende 20 år vil være iblandt de to mest belastende sygdomme, hvad angår sygdomsbyrde samt økonomiske konsekvenser for vor samfund. Statistisk set vil op mod femogtyve procent af verdenspopulationen få en behandlingskrævende depression i løbet af deres liv. Sygdomsbegrebet depression anvendes frekvent i daglig tale, men desværre i en forkert sammenhæng, hvor formålet er at beskrive en følelse af almen nedtrykthed. Den kliniske depression er derimod en helt anden sag. Der er her tale om en alvorlig og komplicerende sygdom, der påvirker det syge individ udi alle livets aspekter. Sygdommen vil for den depressive være fuldstændigt invaliderende, da den frarøver evne og lyst til at udføre selv de simpleste gøremål. Den depressive patient er blot et svagt spejlbillede af sig selv. I værste fald kan depressionen true den depressive på livet, da denne kan udvikle selvmordstanker. Depression er svær at håndtere - både for den depressive, men også for dennes pårørende. Netop derfor er behandlingen helt grundlæggende for personer, som rammes heraf. Det er helt afgørende, at vi finder personer med depressive tendenser før det udvikler sig. Depression rammer som tidligere nævnt et stigende antal individer i det postmoderne samfund, særligt udi vores del af verden. De seneste statistikker viser, at udskrivning af recepter til antidepressiva er tredoblet på de seneste 20 år. Denne stigning er først og fremmest et udtryk for, at depression rammer flere og flere mennesker. Stigningen afspejler dog samtidig, at vi er blevet bedre til at diagnosticere sygdommen, hvorfor det kun er naturligt, at flere behandlingerne igangsættes. Depression er en klinisk diagnose, som stilles ud fra de såkaldte ICD10-kriterier. Sygdommens sværhedsgrad er defineret ud fra, hvor mange af ICD10-kriterierne denne opfylder. Lette depressioner kan behandles med kognitiv terapi, medens moderate samt svære depressioner forsøges behandlet med antidepressiva eller ECT. Den medicinske behandling med antidepressiva er især i form af præparater som SNRI, TCA samt SSRI. SSRI (selektive serotoningenoptagshæmmere) virker ved at hæmme reabsorption af serotonin, hvorved nervecellen tvinges til at producere mere serotonin. Ved svære depressioner kan det være nødvendigt at behandle med ECT, som er elektrochok af hjernen ved hjælp af elektroder. Den specifikke virkningsmekanisme bag ECT er endnu ikke fuldt beskrevet, men undersøgelser har vist, at denne behandlingsform er yderst effektiv. Formålet med dette forskerprojekt er at sammenligne medicinsk behandling med antidepressiva med ECT behandling af moderate til svære depressioner. Forskningen vil basere sig på litteratursøgning på databasen PubMed samt samtale med speciallæge i Psykiatri. Jeg har valgt behandling af depression som forskningsprojekt grundet personlig interesse for emnet, eftersom jeg selv har haft depression tæt inde på livet, og oplevet, hvordan lidelsen påvirker den depressive. Ønsket om at forske i en folkesygdom gør det muligt at forene det naturvidenskabelige fakultet med det samfundsfaglige. Korrekt behandling er ikke kun at foretrække for det enkelte individ som rammes af sygdommen, men også for samfundet som helhed, da mangel herpå kan have fatale økonomiske konsekvenser for samfundet. - Brugen af tilsætningsstoffet fluor i tandplejeprodukter: undersøgelse af den påståede cariesforebyggende funktion på vores tænder sammenholdt med stoffets bivirkninger på resten af kroppen.
Projekttitel: Brugen af tilsætningsstoffet fluor i tandplejeprodukter: undersøgelse af den påståede cariesforebyggende funktion på vores tænder sammenholdt med stoffets bivirkninger på resten af kroppen. Fornavn: Sebastian Bay Reinke Gymnasium: Sønderborg Statsskole Projektbeskrivelse: I den første halvdel af det 20. århundrede begyndte man at tilsætte fluor til drikkevandet i U.S.A. med det formål at forebygge udviklingen af caries hos befolkningen. Det sted hvorfra det meste fluor havde sit ophav var fra fremstillingen af aluminium, hvor affaldsproduktet natriumfluorid var et giftigt og dyrt bekendtskab. Hertil blev der presset på fra aluminiumindustriens side, om at sundhedssektoren skulle tilsætte det ellers så giftige affaldsprodukt til drikkevandet. Sidenhen har mange argumenteret for den positive effekt ved brugen af fluor til cariesforebyggelse, men mange har også argumenteret imod. - Jeg kunne godt tænke mig at forske i, hvorledes tilsætningen af fluor til mange af vores tandplejeprodukter forbedrer tændernes modstandsdygtighed over for caries. Det er f.eks. herunder, hvordan fluor beskytter tændernes emalje mod syre, fra den mad vi spiser, men samtidig også, hvordan et overforbrug af fluor f.eks. kan give dental fluorose. Ligeledes kunne jeg godt tænke mig at forske i, hvordan fluor påvirker resten af kroppen. Herunder kunne det være fluors påvirkning på nyrerne, knoglerne og nervesystemet. Man har f.eks. fundet en sammenhæng mellem fluor og osteoporose. Jeg finder emnet relevant at forske i, da man på den ene side snakker om, hvor mange gode effekter stoffet har, men samtidig også advarer imod for megen brug af stoffet. F.eks. advarer Tandlægeforeningen små børn imod at bruge mere tandpasta end det, der svarer til, hvad der kan være på en lillefingernegl, og at det samtidig er vigtigt, at de lærer at spytte det ud af munden i stedet for at synke det. Jeg går selv med en drøm om at læse odontologi, og jeg håber derfor, at dette kan give mig et bedre indblik i nogle af odontologiens emner, men også at jeg samtidig kan lære, hvordan man forsker på universitetsniveau til sammenligning med gymnasiet. Jeg går selv på en naturvidenskabelig linje, hvor mine hovedfag er Matematik A samt fysik B og kemi B. Herunder skal jeg til næste skoleår have Kemi på A-niveau, så jeg vil på den side også blive bedre til, med kemifagets metoder, at sætte mig ind i et emne som dette. Den sfære hvorfra jeg vil hente min viden er i høj grad bøger og artikler. Det vil kræve et stort forarbejde at sætte sig ind i de forskellige kemiske reaktioner og herunder tændernes sammensætning, men det vil samtidig være noget, der er mere overskueligt at gå til, med den viden jeg har fra kemifaget. Ligeledes vil min store interesse for faget også være noget, der vil hjælpe mig på vej. Som et bud på en forskerkontakt, som jeg vil prøve på at kontakte, vil Professor Poul Erik Petersen fra Odontologisk institut på Københavns Universitet være et godt bud. Han er også aktiv i WHOs arbejde for global oral sundhed, og desuden har han netop publiceret en forskningsartikel, hvori han redegør for at tilsætning af fluor til skolemælk giver færre huller i tænderne. - CBD olie som alternativ til medicin
Projekttitel: CBD olie som alternativ til medicin Fornavn: Jonathan Sørensen Gymnasium: VUC Aarhus Projektbeskrivelse: CBD , er et brugbart værktøj mod forskellige medicinske tilstande Hvor THC øger risikoen for psykose og svækkelse af kognitive evner, viser resultater at CBD måske har evne til at mindske det kognitive forfald og psykose ydermere er det næsten alment kendt at Sclerose patienter har gavn THC , til behandling af Sclerosesmerter (Dronabiol/Marinol). Men er der potentiale i CBD som livsforlængende virkning mod kræft? Denne undren kommer fra at jeg flere gange har hørt at CBD skulle indeholde immunregulerende agonister. Samt flere rygter om at CBD skulle virke anti-inflammatorisk. Mit mål med projektet er at fordybe mig i emnet, finde svar på mine spørgsmål og biddrage med ny viden inden for feltet. Jeg har altid haft en interesse for alternativ medicin. Og da et familiemedlem blev syg med uhelbredelig kræft var første gang jeg hørte om CBD skulle have livsforlængende virkninger. Det er vigtigt at understrege at jeg ikke går ind for legalisering eller en unødvendig påvirket tilstand. Jeg er ikke bruger af Cannabis eller andre euforiserende stoffer. Jeg går på VUC hf i Århus og har i skrivende stund kemi, biologi, fysik og matematik på C- hvor jeg til næste år vil vælge matematik B Min faglige baggrund for at gennemføre undersøgelsen er på nuværende tidspunkt lemfældig, hvorfor det også er vigtigt at jeg får adgang til den litteratur som skal bruges. Jeg er motiveret for at fuldføre dette projekt, da det vil give mig mulighed for at blive klogere på hvilken uddannelse jeg skal have i fremtiden. Jeg vil søge viden på Pubmed hvor jeg vil få adgang til undersøgelser og forskningsresultater. Ydermere vil jeg bruge Syd-dansk universitets grundkursus i søgeteknik. Jeg har ikke overvejet hvor jeg kan finde eksperter, men jeg vil mene at ”school of Pharmaceutical Sciences University of Copenhagen” ville være et glimrende sted at finde en ekspert. CBD, cannabidiol, er en ikke psykoaktiv ingrediens I cannabis THC, Tetrahydrocannabinol, er det euforiserende psykoaktive stof I cannabis - Delvis immunitet for katteleukæmi i asiatisk leopard kat.
Projekttitel: Delvis immunitet for katteleukæmi i asiatisk leopard kat. Fornavn: Trine Klinge Wulff Gymnasium: Bagsværd Kostskole og Gymnasium Projektbeskrivelse: Hvordan kan det være, at den asiatiske leopardkat har en delvis immunitet over for katteleukæmi (FeLV) og er der en måde at overføre det til andre? Hvordan kan man have en delvis immunitet over for en sygdom, og hvad gør, at det netop er den asiatiske leopardkat der har udviklet den delvise immunitet? Jeg har en stor interesse for dyr og sygdomme i dyr, og jeg drømmer om at læse til dyrlæge. Jeg synes forskningen i behandling af kræft er en af de mest spændende områder, men det man hører mest om er kræft i mennesker. Der er mange hunde og katte, der hvert år dør af kræft, men man hører ikke meget om udviklingen inden for behandlingen af kræft hos dyr. Det var så her jeg hørte, at den asiatiske leopardkat har en delvis immunitet over for en sygdom, der kan føre til kræft i blodet. Hvis denne kat har en immunitet over for en virus, der kan føre til kræft, er der så nogle måde hvorpå man kan bruge den viden til at fremkalde immunitet i andre katte eller mennesker? Med min viden inden for bioteknologi, biologi og kemi vil jeg se på selve virussen, og om der er noget i den asiatiske leopardkat der gør, at den kan blive immun uden at blive smittet af sygdommen. Da den asiatiske leopardkat er en vild kat, der lever i Asien, er det svært at lave undersøgelser direkte på katten. Jeg vil se på selve sygdommen FeLV, og hvad der kan gøre et dyr immunt over for virussen. Jeg har skrevet til en forsker på Københavns Universitets Veterinærmedicinske afdeling, som kan hjælpe mig med at kigge på selve sygdommen. Jeg vil prøve at tage kontakt til en zoolog fra Zoologisk have, der kan hjælpe med viden om den asiatiske leopardkat, og hvorvidt dens miljø har en indflydelse på sygdommen. Jeg vil også skrive til en dyrlæge fra Zoologisk have, der kan fortælle om kræft i nogle af de vilde katteracer, som en normal dyrlæge måske ikke kan. Jeg vil mest gå teoretisk til værks med mit projekt, da jeg ikke vil have mulighed for at kigge på en levende kat. - Den menneskelige hjernes determination af hvorvidt hukommelsesindhold skal lagres i langtidshukommelsen
Projekttitel: Den menneskelige hjernes determination af hvorvidt hukommelsesindhold skal lagres i langtidshukommelsen Fornavn: Katrine Dorn Brodersen Gymnasium: Marselisborg Gymnasium Projektbeskrivelse: Vores hjerne har den fantastiske og absolut uundværlige egenskab, at den kan lagre erindringer og tanker – og tilmed finde dem frem igen ved senere lejligheder. Med andre ord gør den os i stand til at huske. Overordnet set er menneskets hukommelse opdelt i tre: Den sensoriske hukommelse, hvor sanseindtryk kun fastholdes i få sekunder, korttidshukommelsen (arbejdshukommelsen), hvor tanker og indtryk fastholdes i op til et minut, samt langtidshukommelsen, hvor tanker og erindringer i teorien kan fastholdes hele livet igennem. Mit forskningsprojekt tager udgangspunkt i overførslen af hukommelsesindhold fra korttidshukommelsen til langtidshukommelsen (også kaldet konsolidering), og mit overordnede spørgsmål, som jeg vil prøve at finde svar på, er følgende: Det er ikke bevidst, at vi lagrer hukommelsesindhold i langtidshukommelsen, så hvordan afgør hjernen, om noget skal lagres i langtidshukommelsen, eller om det bare skal smides væk og dermed ikke huskes? Som hjælp til at besvare dette spørgsmål vil jeg endvidere søge at finde ud af, hvordan selve konsolideringen foregår. Jeg har en meget stor interesse for de naturvidenskabelige fag, og især synes jeg, at hjernen er et virkelig interessant emne. Dette er baggrunden for, at mit forskningsprojekt skal omhandle den menneskelige hjerne. En besvarelse af mit overordnede spørgsmål vil være af stor relevans på mange punkter, for hvis det er muligt at få svar på, hvad det er, der afgør, om hukommelsesindhold lagres i langtidshukommelsen, så kan det måske bidrage til at finde ud af, om det er muligt for os mennesker at kontrollere, hvad vi vil huske, og hvad vi vil glemme (dvs. hvad der bliver lagret i langtidshukommelsen). Hvis det bliver muligt, vil det være af meget stor betydning for mennesker, der f.eks. er traumeplagede. Ydermere vil et svar på mit overordnede spørgsmål også være relevant i forhold til at kunne optimere vores egen udnyttelse af vores hjerne. Et indblik i hvorfor hjernen lagrer nogle minder i langtidshukommelsen, mens andre ikke lagres, vil nemlig være brugbar viden i forbindelse med optimering af indlæring. Alt i alt vil det altså være af meget stor relevans at besvare mit overordnede spørgsmål! Jeg har studieretningen matematik A, fysik A og kemi B, og her i 2.g har jeg biologi, hvilket i den grad har øget min interesse for kroppen og dens forunderligheder. Biologi har jeg kun på C-niveau, men dette ser jeg ikke som et problem i forhold til mit forskningsprojekt, da mine studieretningsfag kan være med til at danne et vidensgrundlag for forskningsprojektet. Den nye viden, som jeg skal tilegne mig i forbindelse med mit forskningsprojekt, vil jeg bl.a. indhente fra eksperter – Her tænker jeg forskere, der beskæftiger sig med hjernen, og disse kunne f.eks. være fra forskningscenteret ’Center for Funktionelt Integrativ Neurovidenskab’ (CFIN) på Aarhus Universitet. - Emulgatorers indvirkning på kroppen
Projekttitel: Emulgatorers indvirkning på kroppen Fornavn: Tanja Binder-Christensen Gymnasium: Vejle Tekniske Gymnasium Projektbeskrivelse: I mit forskerspirerprojekt vil jeg undersøge, hvordan emulgatorer påvirker kroppen. Det vil jeg fordi emulgatorer binder vand og olie i fødevarer, og da vand og olie under normale omstændigheder skyr hinanden, er min hypotese at emulgatorer bærer en del af skylden for verdens voksende overvægtsproblem. Min inspiration har jeg hentet fra et forskningsprojekt på Georgia State University, hvor man allerede har forsket i emulgatorers indvirkning på kroppen gennem forsøg med mus. I disse forsøg viste det sig at musenes tarmvægge forandredes negativt og at musene blev tykke. Jeg vil derfor forske i om det er alle de emulgatorer vi bruger i Danmark der giver den effekt, og om det her også er tilfældet for stabilisatorer som jo også er meget brugt i fødevareindustrien. Personligt har jeg ikke forfærdeligt meget faglig viden om det biologiske, da jeg kun har haft biologi på C-niveau. Kemi ser lidt bedre ud, da jeg har dette på B-niveau. Til gengæld er jeg meget nysgerrig i de to fag og derfor tror jeg på en succes på trods af, at biologi og kemi ikke er mine hovedfag. Den viden jeg får brug for, for at kunne lave dette projekt skal hentes blandt nogen der ved en masse om kroppen og overvægt, tarme og mus. Min plan er nemlig at udføre en række forsøg på mus, hvor musene indtager emulgator regelmæssigt over en periode, for derefter at blive sprættet op så de kan undersøges. Eftersom Georgia State University allerede har lavet nogle forsøg vil jeg undersøge, hvad der er fundet ud at der ovre og tage kontakt til en relevant person fra universitetet. Jeg håber på at kunne få et samarbejde ud af det. Det ville være vildt at arbejde videre sammen med amerikanske forskere på det de allerede har lavet. Så kort og godt går mit projekt ud på at fodre mus med emulgator og stabilisator og undersøge hvad der sker med dem for at undersøge om emulgator og stabilisator kunne tænkes at påvirke menneskers vægt negativt. - Er Alzheimer en konsekvens af GABA ophobning?
Projekttitel: Er Alzheimer en konsekvens af GABA ophobning? Fornavn: Isabella Lavgaard Ringsted Sørensen Gymnasium: Roskilde Tekniske Gymnasium Projektbeskrivelse: Når man fx benytter stoffet der udvindes fra rød fluesvamp, skaber det afveje om forholdet mellem bivirkningerne og den ønskede virkningen af medikamentet er afstemt. Ny forskning viser, at hvis man indsætter bioisostere i stedet for GABA, vil risikoen for at få Alzheimer reduceres. Forskere på Penn State University har fundet ud af, at der er en direkte relation mellem GABA og Alzheimer. Forsøg med mus med Alzheimer har vist, at musen kan genvinde sin evne til at lære, hvis man hæmmer produktionen af GABA. Det tyder på at der er en forhøjet risiko for at udvikle Alzheimer ved brug af sovemedicin. Jeg mener at sovemedicinen går ind og regulerer GABA produktionen, og at det er denne ændring, som kan forsage udviklingen af Alzheimer. Dette forskningsprojekt er delt op i to trin: 1. Jeg ønsker at belyse om indtagelse af sovemedicin ændre på kropens produktion af GABA. 2. Jeg ønsker at undersøge om en ophobning af GABA i hjernen kan være medvirkende i udviklingen af Alzheimer. Min interesse for dette emne bygger på bioteknologi undervisning, som også er en del af min studieretning på 2. årgang på HTX. Der forekommer mange tilfælde, af personer dom indtager sovepiller, og konsekvenserne er værre end de tror, så derfor bringer det bekymring. Jeg vil gerne kunne gøre en forskel inden for medicinalbranchen og være med til at udvikle en bedre behandlingsform, da mit projekt bygger på et stort samfundsmæssigt problem. Jeg vil i dette projekt henvende mig til en forsker fra evt. København Universitet(KU) eller Danmarks Tekniske Universitet(DTU). Jeg allerede har kontaktet Daniel Sejer Pedersen, Associate Professor. Han beskæftigede sig ikke direkte inde for området, så derfor sendte han mig videre til en af hans kollegaer, Bente Frølund, Associate Professor. Jeg benytter også min egen viden inden for emnet, som jeg har fået igennem undervisning i bioteknologi og de resterende naturvidenskabelige fag. Hvis dette ikke kan hjælpe mig videre, vil jeg tage kontakt til Søvnlaboratoriet i København. Hvis dette heller ikke kan give mig informationer, vil jeg ydermere kontakte en psykiater, fra det sundhedsvidenskabelige fakultet i København, inden for medicin, som har mere erfaring inden for den medicinalske optagelse af en sovepille. - Er der en sammenhæng mellem sammensætningen af tarmfloraen, og hvorvidt man har oplevet alvorlige bivirkninger af HPV-vaccinen?
Projekttitel: Er der en sammenhæng mellem sammensætningen af tarmfloraen, og hvorvidt man har oplevet alvorlige bivirkninger af HPV-vaccinen? Fornavn: Kristine Wichmann Madsen Gymnasium: Allerød Gymnasium Projektbeskrivelse: I Danmark får alle piger mellem 12 og 18 år tilbuddet om at få HPV-vaccinen, da den kan forebygge langt de fleste tilfælde af livmoderhalskræft. På trods af at WHO Global Advisory Committee on Vaccine Safety har udtalt, at der ikke er en sammenhæng mellem HPV-vaccinen og autoimmune sygdomme, har nogle piger oplevet, at vaccinen har været skyld i, at de har udviklet symptomer der minder om myalgisk encephalomyelitis/kronisk trætheds syndrom (ME/CFS). For at blive klogere på vaccinen og dens mulige bivirkninger, er det relevant, at undersøge dem der rapporterer disse alvorlige symptomer. Kunne der findes nogle fællestræk, f.eks. sammenfald i tarmflorasammensætningen blandt de piger med alvorlige bivirkninger af HPV-vaccinen? Der er i øjeblikket en stigende interesse i tarmfloraens betydning for forskellige sygdomme, og for nyligt er der startet en større forskningsindsats for tarmbakteriernes betydning for stofskiftesygdomme. Tilsvarende undersøgelser laves inden for hjerte-/karsygdomme og lidelser i immunsystemet. Nyere forskning inden for kronisk trætheds syndrom har peget på en mulig sammenhæng mellem tarmfloraen og sygdommen. Da der er stort sammenfald mellem symptomerne på ME/CFS og de symptomer pigerne beskriver, kan man opstille den hypotese, at der er en sammenhæng mellem tarmfloraen og udviklingen af alvorlige bivirkninger af HPV-vaccinen. Jeg har selv oplevet, at min mor er blevet kronisk syg efter en virusinfektion og finder det derfor interessant at undersøge, hvorfor individer reagerer så forskelligt selvom de udsættes for det samme. At nogle unge piger måske kan blive invalideret af en vaccine som HPV er selvfølgelig utrolig alvorligt men også svært at undersøge, da man ikke ved nok om den sygdom, de lider af. Ved at sammenligne tarmfloraen hos patienterne, kan man få en bedre forståelse for om der kunne være fællestræk ifht. sygdommen og de piger, der lider af den. Efter to år på bioteknologisk linje på STX, har jeg en basal biomolekylærforståelse og et kendskab til RNA-baserede karakteriseringsmetoder. For at karakterisere tarmfloraen benyttes rRNA gensekventering til at bestemme hvilke bakterier, der er tilstede i tarmen og dermed undersøge, om der er forskelle i sammensætning af tarmfloraen hos vaccinerede piger, der er blevet syge, sammenlignet med vaccinerede piger, der ikke er blevet syge. For at dette forskningsprojekt kan lade sig gøre, skal der opsamles afføringsprøver hos en gruppe piger der har oplevet symptomer på ME/CFS efter HPV-vaccinen og en tilsvarende kontrolgruppe som ikke har oplevet bivirkninger. Desuden er det en fordel at skabe kontakt til Jesper Mehlsen eller Louise Brint v. synkopecenteret på Frederiksberg hospital, som har arbejdet med bivirkninger ved HPV-vaccinen og undersøgt pigernes symptomer. For at kunne karakterisere tarmfloraen hos disse piger, er det en fordel at kontakte en gruppe, som beskæftiger sig med tarmfloraen og dens betydning for vores helbred - det kunne f.eks. være Arumugan gruppen fra Københavns Universitet. - Fysiologiske effekter af pornografi
Projekttitel: Fysiologiske effekter af pornografi Fornavn: August Falk Pedersen Gymnasium: Roskilde Gymnasium Projektbeskrivelse: Pornografi er nu om dage ikke længere end et klik væk. Der er også en utrolig stor ændring indenfor hvilke medier porno er tilgængelig på i løbet af de sidste 30 år. For en generation siden, kunne en dreng måske være heldig at finde et eksemplar af ”Playboy”, mens en dreng i samme alder nu om dage kun er en søgning væk fra videoer i alle mulige afskygninger, og endda ganske gratis. Derudover viser studier også, at det er blevet mere almindeligt for børn og unge (alderen 10-17) at have set pornografisk materiale, eller at se pornografisk materiale regelmæssigt, i løbet af de sidste 30 år. Denne trivialisering af pornografi er baggrund for min oprindelige interesse. Meget morderne forskning indenfor effekten af pornografi lægger sig op af Dr. Dolf Zillmanns studie fra 1986 ”Effects of Prolonged Consumption of Pornography”. Jeg vil vove at påstå, at det er et problem af følgende årsager: Der siden 1986 har været en stor ændring i specielt tilgængeligheden af pornografi og ændring i hvor socialt acceptabelt pornografi er, vil jeg vove at påstå, at der er grund til et nyt lignende studie. Et andet problem med Dr. Zillmanns studie er, at Dr. Zillmann kun undersøgte de psykologiske effekter af pornografi, mere præcist undersøgte Dolf Zillmann hvorvidt der var en sammenhæng mellem brug af pornografi, og seksuelle overgreb. Der mangler stadig en hel del forskning indenfor den fysiologiske del af pornografiens effekter. Jeg er interesseret i at undersøge hvorvidt man kan se en effekt pornografi fysiologisk i hjernen. Om man kan se forskel på de to drengehjerners reaktion på samme stimuli, og om man kan se forskel på størrelsen af forskellige centre i deres hjerner. Jeg forestiller mig, at det er noget der kan undersøges ved at scanne begge drenges hjerner, mens de bliver udsat for samme stimuli. Som sagt, vil jeg gerne undersøge om et højt, regelmæssigt forbrug af pornografi har en effekt på hjernen. Det vil jeg gerne fordi det er et meget omdiskuteret spørgsmål hvorvidt porno har en effekt på mennesket. Der bliver dog mest diskuteret om hvorvidt pornografi har en effekt på psyken, og det psykiske velvære. Der er lavet mange studier ift. effekten af pornografi, men mange af dem er forældede, og mange af studierne fokuserer udelukkende på det psykologiske. Et studie vedrørende pornografi bliver forholdsvis hurtigt forældet, på grund af den teknologiske udvikling. Et sådanne studie vil agere som et kraftigt argument for hvorvidt pornografi er skadeligt eller ej. Min research viser at der endnu ikke er blevet forsket i om der er fysiologiske effekter af pornografi. Jeg har tænkt mig at kontakte Center for Sund Aldring i Københavns Universitets Mærskhus, og jeg håber, at der er en forsker dér, der vil hjælpe mig med at blive klogere på emnet. - Genetik og seriemordere
Projekttitel: Genetik og seriemordere Fornavn: Emil Vogth Raun Gymnasium: Frederiksborg Gymnasium HF Projektbeskrivelse: Jeg vil undersøge, det det spørgsmål: Er der en sammenhæng mellem genetik altså er der et specifikt gen, som er gengivende hos folk med spontan voldelig opførsel og/eller manglende evne til, at føle det samme som andre mennesker osv. dvs. f.eks. seriemordere og psykopater. Jeg ønsker at svare på dette spørgsmål, fordi jeg er interesseret, hvad præcist det er i vores genner, som gør os til den person vi er. Om ens personlighed er ligeså afhængig af gener som det er af opdragelse. Mit interesse i dette emne startede, da jeg gjorde noget amatør forskning i, hvordan tvillinger som var splittet ved fødslen (f.eks. adoption), viste sig at have de samme interesser og leve mere eller mindre samme liv. Ud fra dette opstillede jeg en hypotese om, at ens personlighed og levevej måtte også på et eller andet plan afhænge af ens gener. Herefter undrede jeg mig om folk, som gjorde forfærdelige ting, skyldes deres genetik og at deres vej til, at blive seriemorder startede som zygote. Rent fagligt føler jeg, at dette emne vil sætte lys på om genetikken spiller, en rolle inde for en persons personlighed. Forskning i dette vil, også hjælpe med at forstå og undersøge sager med folk der begår, voldsomme forbrydelser og seriemordere og måske end hjælpe med at fange dem. Jeg vil også undersøge, hvorvidt dette gen og den voldelige opførsel også kan være uafhændelige, altså at der må være en psykologisk event sammen med dette gen, som giver den givne opførsel. Jeg vil forske i dette ved at se på en, sammenligning mellem psykopaters, seriemorderes og eventuelt sociopaters genotyper og eventuelt hjerneaktivitet. Og yderligere kigge på interviews mellem disse og analysere deres væremåde og gengivende personligheds træk. Jeg vil tage udgangspunkt i en lang række Amerikansk forskning, da de oplevere flere af disse personlighedstyper. Blandet research gjort af kriminel psykologen Dr. Katherine Ramsland. Jeg vil søge hjælp hos forskere i (kriminel) psykologi, genetik og eventuelt en ekspert i hjernen. - Genetisk fejl hos 10-15% af den danske befolkning
Projekttitel: Genetisk fejl hos 10-15% af den danske befolkning Fornavn: Cecilie Holm Christiansen Gymnasium: Gl. Hellerup Gymnasium Projektbeskrivelse: Siden jeg blev født, har mange undret sig over, hvorfor jeg i ofte ikke kan være rask mere end en uge ad gangen. Min barn- og ungdom har været præget af en del læge- og hospitalsbesøg, som altid er blevet bortforklaret med en astma-diagnose – indtil december sidste år. Langt om længe fik jeg taget en masse tests, og en simpel blodprøve gav svaret på spørgsmålet om mit helbred; jeg lider af MBL-mangel. MBL er en forkortelse for mannan bindende lektin, hvilket er et protein i blodet, der kan binde sig til kulhydraterne mannose og fukose ved deres specifikke placering på overfladen af en del bakterier. MBL’ets binding til netop disse igangsætter komplementsystemet, som er en reaktionskæde af proteiner, der til sidst igangsætter de proteiner, der bekæmper mikroorganismerne. Personligt har jeg en MBL-værdi på 18, og normalen er på 500. Dette skyldes højst sandsynligt en genetisk, homozygot, fejl på kromosom nr. 10 – ved en heterozygot fejl ville værdien være over 50. Ifølge de læger og specialister, jeg siden diagnosen har besøgt, er opdagelsen af MBL-mangel så ny, at en del læger faktisk ikke kender til selve sygdommen, og derfor lever en del mennesker i uvished om årsagen til, at de hele tiden må lægge sig syge. På Foreningen MBL-mangel’s hjemmeside (www.mbl-mangel.dk) står, at der er masser af aspekter af MBL-mangel, som man slet ikke har opdaget endnu – selve sygdommen blev først opdaget for 15 år siden. Genfejlen siges at forekomme i hos hele 10-15% af den danske befolkning. Dog er den stadig forholdsvis ”ukendt”. Leder af Det Danske Skriveinstitut, Bente Clod, beskrev i 2013 MBL-patienter som ”omvandrende gåder. Ikke bare for os selv og vores omgivelser, men også for lægevidenskaben” . Information bragte hendes artikel i 2013, hvor omkring 3600 patienter i Danmark var diagnosticerede. Dette er langt fra de 10-15% af Danmarks befolkning, som forventes at lide af det. Grundet sygdommens hyppighed mener jeg, at det er vigtigt, at øge fokus på den og dens konsekvenser. Der er, som før nævnt, mange ting, som vi endnu ikke ved om sygdommen pga. dens sene opdagelse – men er det en god nok undskyldning for manglende svar? I en kommentar til et opslag på Foreningen MBL-mangels facebookside skriver Joanna Bjørklin Rasmussen, webmaster og konstitueret bestyrelsesmedlem i foreningen, at der stort set ikke bliver forsket i sygdommen, da der ikke findes nogen medicin, som kan kurere den. Derfor vil medicinalfirmaerne ikke støtte forskningen. Det ender altså i et spørgsmål om økonomi, hvor manglen på støtte fra medicinalfirmaerne afgør fremtiden for MBL-patienternes behandlingsmuligheder. Dette mener jeg ikke er acceptabelt, og jeg vil derfor prøve at finde svar på, om MBL er noget, man kan tilføre blodet, eller om en anden faktor kan modificeres til at igangsætte komplementsystemet, ved enten at reagere på mannose og fukoses placering på overfladen af angribende mikroorganismer eller på en af kroppens reaktioner på et angreb fra en mikroorganisme. Samtidigt har jeg et inderligt ønske om gennem dette projekt at udbrede kendskabet til sygdommen, der ikke kun øger risikoen for infektioner, men også gør sygdomsforhold, som fx kræft, mere kritiske ved at komplicere kemobehandlingen. Hvis det er muligt, vil jeg i min undersøgelse inddrage flere eksperter og forskere i autoimmune sygdomme – der viser sig nemlig, måske grundet manglende forskning, at være delte meninger om MBL-værdiens indflydelse på risikoen for infektioner, særligt for voksne mennesker. - Genterapi i form af helbredelse af progeria
Projekttitel: Genterapi i form af helbredelse af progeria Fornavn: Trine Amanda Kongerslev Hansen Gymnasium: Rosborg Gymnasium HF Projektbeskrivelse: Jeg vil i mit projekt arbejde med genterapi i form af helbredelse af genetiske sygdomme. Jeg vil forske i muligheden for at behandle genetiske sygdomme, som progeria, ved at ”reparere” genet, hvori sygdommen sidder. En ny og hurtig metode der er blevet anvendt mod cystisk fibrose, som også er en gensygdom, er en slags ”saks” som kan klippe og klistre i gener, CRISPR. CRISPR/Cas9 er et protein i en bakterie, som klipper i DNA’et. Ved at benytte en RNA-sekvens, kan proteinet genkende, hvor DNA’et skal klippes. Det er en bakteriel forsvarsmekanisme, som gør at bakterierne ved hjælp af CRISPR/Cas9, kan genkende og klippe i genetiske fremmedlegemer fra eksempel virus. Cas9 er saksen, som skal have at vide hvor den skal klippe henne, før den går i gang. For at få den information ind i proteinet, vedhæftes et stykke RNA, som på grund af sin genetiske sekvens matcher givne DNA-sekvenser i andre organismer. Saksen klipper nu hvor dens RNA-sekvens finder et DNA-match. Jeg vil forske i muligheden for at behandle progeria, som er en sygdom, der gør at kroppen ældes otte gange hurtigere end normalt. Den diagnosticerede vil oftest kun leve mellem 13 og 16 år. Jeg ser det som muligt, fordi forskere for nyligt har fundet ud af at udskifte RNA-sekvensen, så de kan sætte en hvilken som helst RNA-sekvens ind i stedet, man skal blot kortlægge det korrekte genom i mennesket. Der er en række etiske spørgsmål som følge af denne problemstilling. Er det at lege gud, når man begynder at udvælge hvem der har ret til at leve og hvornår livskvaliteten er god nok? Bør vi prøve at helbrede alle sygdomme, blot fordi vi har teknologien og viden til det? Bør vi lave en fælles etisk retningslinje over hele kloden, for at sikre at alle mennesker er ligestillet og har lige muligheder i forhold til behandling? Jeg vil finde mere information hos forskere, som specialiserer sig i genetiske mutationer og sygdomme. - Hvordan kan man udrydde Malaria?
Projekttitel: Hvordan kan man udrydde Malaria? Fornavn: Emilie Henriksen Gymnasium: Frederiksborg Gymnasium HF Projektbeskrivelse: Jeg vil gerne forske i sygdommen Malaria, med henblik på hvordan den kan udryddes. Malaria er en af verdens farligste sygdomme og den dræber hvert år omkring 472.00 mennesker. Der er endnu ikke blevet udviklet en vaccine mod malaria. Fattige lande rammes mest af sygdommen og de har ikke penge til at købe medicinen man tilbyder. Man har heller ikke haft de investeringer, der skulle til for at udvikle en vaccine som medicin. Men en vaccine ville lette problemet. Jeg synes sygdommen vil være interessant at forske i, da den netop medfører mange problemer for verdenen, idet så mange mennesker må lide eller dø for sygdommen. Politisk er malaria også et problem, da malaria er et problem for udviklingen af de lande som er ramt af sygdommen og det kræver politisk tiltag at løse det. Malaria har desuden ramt et par af mine bekendte, som har været på ferie i Afrika. - Indholdsstoffer og virkemetode af hestebønne hos smågrise
Projekttitel: Indholdsstoffer og virkemetode af hestebønne hos smågrise Fornavn: Tommy Molter Rasmussen Gymnasium: CELF HTX og HF Nykøbing F Projektbeskrivelse: Et studie fra 15-04-2014 har vist at smågrise (9kg-30kg) fodret med hestebønner af sorterne espresso og fuego udvikler mindre diarré. Dette studie vil undersøge hvilket stof i hestebønner dette skyldes. Samtidig vil studiet undersøge om det er muligt at isolerer det virksomme stof, og derved opnå større koncentrationer af det aktive stof. Dette vil så kunne gives til grisene som en slags kosttilskud. Studiet vil derfor undersøge muligheden for fremstilling af dette stof i større stil og eventuelt undervinde stoffet fra andre kilder end hestebønner, eller om det er muligt at fremstille det kemisk og ikke blot udvinde det. Studiet vil også undersøge om det er finansielt muligt at fremstille det i større stil. Vigtigheden af dette studie er stor, da hestebønner gradvist bliver en større del af grisefoder i Danmark. Men grisene bliver ikke fodret med hestebønner for at mindske diarré, men fordi det er en god kilde til protein. Hvis det var muligt at finde det aktive stof, kunne man eventuelt omvende til brug af den rette sort, som indeholder det diarré reducerende stof. Ellers kan man ved fodring med ikke diarré reducerende hestebønnesorter give det diarré reducerende stof som et kosttilskud. At hjælpe grisene til at opnå mindre diarré, vil både etisk og økonomisk være rigtigt. Grise med mindre diarré vil både vokse mere effektivt og hurtigere, ved indtag af den samme antal foderenheder. Det etiske spørgsmål om grises velbefindende i stalde brugt til både konventionelt og økologisk landbrug, vil også blive hjulpet i en positiv retning. Samtidig vil grisene sjældnere have et behov for at blive vaccineret med pencilen. Ved at reducerer forbruget af pencilen, især i konventionelt landbrug, vil der sjældnere fremkomme resistente bakterier. De resistente bakterier er et voksende samfundsmæssigt problem. På grund af disse bakterier må der konstant fremstilles forskellige pencilener, med små afvekslinger i strukturen. Dette gøres for hele tiden at kunne komme de resistente bakterier i forløbet. Men det er meget dyrt for samfundet, og her vil der også kunne spares meget. Min interesse til undersøgelse af dette hænger hovedsageligt sammen med det faktum, at min far er svinebonde i et konventionelt landbrug. Ofte har jeg hørt om problemet med forbruget af pencilen i grisestalde, som har været for højt i mange år. Jeg hørte første gang om hestebønner til smågrise i sommeren 2015 i TV-avisen, og det vækkede min interesse. Dette har været med til at grundlægge min interesse for emnet, oven i det at min far personligt har overvejet at omlægge til hestebønner. Min faglige baggrund for emnet er det at jeg studerer på andet år på HTX. For at undersøge emnet vil jeg forsøge at få kontakt til jordbrugsforskere og landmænd. - Interfererende RNA - fremtidens lægemiddel?
Projekttitel: Interfererende RNA - fremtidens lægemiddel? Fornavn: Emil Lenzing Gymnasium: Bagsværd Kostskole og Gymnasium Projektbeskrivelse: Baggrund: Interfererende RNA består ofte af meget små sekvenser af RNA på omkring 21 basepar. Disse kaldes også small interfering RNA (siRNA). siRNA kan for eksempel binde sig komplementært til mRNA og dermed stoppe translatationen, hvilken fører til gene silencing. siRNA er først nyligt blevet opdaget, og synes at have en meget stor effekt i reguleringen af genekspression. Samtidig er det mere specifikt end methylering og acetylering af gener. Der er også fundet beviser for at siRNA inducerer andet end gene silencing. siRNA menes også at tage del i aktiveringen af specifikke gener. Så man skulle umiddelbart kunne tro at siRNA, kunne bruges til at lukke ned for enklete gener, som er involveret i genetiske sygdomme. Det er tidligere lykkedes for forskere praktisk talt at lukke ned for enklete gener ved brug af siRNA. Dog er det ikke lykkedes at gøre det i længere tid af gangen, normalt er siRNA degraderet af enzymer inden for minutter til timer. Problemformulering: Hvordan vil man kunne øge tiden før siRNA bliver degraderet? Hvordan vil det være muligt at målrette i hvilken celler siRNA vil ende op? Hvordan vil man kunne målrette siRNA til at hæmme ekspressionen af specifikke gener? Hvordan vil man kunne sikre sig at siRNA’et ikke vil påvirke andre vitale metaboliske processer? Egne forudsætninger: Jeg har selv en stor interesse indenfor bioteknologi, og deltager lige pt. i biologiolympiadens finale. Overvejelse: Af foreløbige ideer til projektets tilrettelæggelse og metoder, tænker jeg at undersøge om det er muligt at modificere backbonenen af siRNA så det hæmmer aktiviteten af de katabolske enzymer involveret i degraderingen. At undersøge forskellige overfladeproteiner på forskellige celletyper, og dermed finde ud af hvordan det vil være muligt at målrette transport af siRNA til de enkle celler. At se på segmenteringer af gener og prøve at finde en kortere sekvens, som ikke er til stede mange andre steder i genomet. Min viden vil jeg hente fra de mange artikler, der skrives om emnet. Af eksperter, ved jeg at der sker nogen forskning inden for eller nært beslægtet med, en af dem vil jeg forsøge at kontakte i forbindelse med forløbet. - Kalorierestriktions virkning på mitokondrieaktiviteten til en længere levealder hos mennesket
Projekttitel: Kalorierestriktions virkning på mitokondrieaktiviteten til en længere levealder hos mennesket Fornavn: Anna Lyhne Gymnasium: Fredericia Gymnasium Projektbeskrivelse: Mennesket bliver ældre og ældre som tiden går. En grund til dette er at der er mindre fysisk arbejde i hverdagen og at der er kommet mere viden omkring sygdomme, der kan føre til død. Dog kan denne ikke undgås, da døden er en forudsætning for livet. Herved opstår spørgsmålet om den egentlige grund til at vi ældes. Dette er således hvad jeg ønsker at undersøge i dette projekt. Jeg vil også komme ind på om det er muligt at forlænge den menneskelige levealder og eventuelt prøve på dette via. eksperimenter. Jeg går på den bioteknologiske linje på Fredericia Gymnasium, hvor jeg selvfølgelig har bioteknologi, matematik samt fysik som linjefag. Jeg er meget interesseret i forskning — især emner, der ikke er fuldt ud undersøgt, men er særligt betaget af det levende organisme, og hvordan forskellige dyrearter og en forskellig levealder. Samt hvordan man mister energien som man bliver ældre. Efter gymnasiet overvejer jeg at tage en Ph.d. og bruge Forskerspirer til at få et indblik i det at forske, for at se om det er noget for mig. Jeg vil fokusere på meget på menneskets biologi samt undersøge hvad årsagen er til alderdom og i sidste ende død. Jeg vil herunder komme ind på forskellige teorier omkring aldring, heriblandt kalorierestrektion samt mitokondrieaktivitet, som siges at have en stor betydning i grunden til vi ældes. Disse vil blive undersøgt nærmere ved eksperimenter, som jeg vil forsøge at bevise teorierne. Jeg vil være i kontakt med en forsker og fagperson, der vil have speciale og viden inden for emnet, der vil kunne give mig et større indblik og herved hjælpe og vejlede mig gennem processen. Jeg er opmærksom på at det kan diskuteres om at sådanne undersøgelser og forsøg er etisk korrekte, dog vil jeg ikke lægge vægt på dette, men fokusere på den generelle udvikling af menneskets levealder og forsøge at forlænge denne. - Kan en plantebaseret kost forebygge eller hæmme livstilssygdomme?
Projekttitel: Kan en plantebaseret kost forebygge eller hæmme livstilssygdomme? Fornavn: Katrine Lindø Kaslund Gymnasium: Gl. Hellerup Gymnasium Projektbeskrivelse: Projektbeskrivelse Jeg vil gerne undersøge hvordan en plantebaseret(vegansk) kost påvirker kroppen. Undersøgelserne skal blandt andet vise, hvordan man kan få de proteiner, mineraler og vitaminer kroppen har brug for. Som fokuspunkt vil jeg undersøge hvordan en plantebaseret kost påvirker kroppen i forhold til sygdomme som diabetes, hjerte-karsygdomme og kræft og om en vegansk kost dermed kan bruges som ”medicin”. Jeg fik selv øjnene op for en vegansk livstil for omkring et år siden og min interesse er kun steget med mængden af information, jeg har fået omkring emnet. Jeg finder både ”miljø-delen” og dyrenes velfærd interessant, men det er særligt den sundhedsmæssige side der har fanget min opmærksomhed. Jeg er selv overbevist om, at en plantebaseret kost er bedre for helbredet (og ikke mindst for miljøet og dyrene). Desværre er der mange fordomme om og kritikere af en vegansk livstil. Spørgsmål som ”hvordan får du nok protein?” og ”Hvorfra får du kalk?” bliver ofte stillet. Derfor er jeg meget interesseret i at undersøge, sammen med en forsker og/eller diætist, hvordan man kan dække sit behov af mineraler og næringsstoffer ved en plantebaseret kost og om denne type kost kan forebygge eller hæmme livstilssygdomme. Jeg har set mange film omkring emnet, men især ”Forks over Knives” har givet mig inspirationen til vinklen om sygdomme. I filmen snakker de om, at man kan ”tænde” og ”slukke” kræftvækst hos nogle mus ved at ændre kaseinindholdet i deres kost (kasein er det dominerende protein i mælk). Dertil har jeg læst nogle artikler bl.a. denne artikel, som omhandler en vegansk kost i forhold til kræft: http://www.nomedica.dk/ugeskrift14_2013.htm og denne, der omhandler et højt proteinindtag i forhold til osteoporose http://nutritionstudies.org/china-report-osteoporosis/. Jeg synes, det vil være virkelig spændende at undersøge disse sammenhænge og gå dybere i emnet, da det virkelig interesserer mig. Jeg går til daglig på Gammel Hellerup Gymnasium (STX) i 2.g på en naturvidenskabelig retning med Matematik A, Fysik B og Kemi B. Der ud over har jeg biologi, dog kun på c- niveau. Herfra har jeg meget af min faglige baggrund til forskerspirer-projektet. Jeg har i en del år tænkt at jeg gerne ville forske i medicin, men på det seneste, har jeg mere tænkt på fødevareingeniør, hvilket også lægger til grund for min interesse i mit forskerspireemne. - Kan vi forbedre kommunikationen mellem sundhedsvæsenet og patienter?
Projekttitel: Kan vi forbedre kommunikationen mellem sundhedsvæsenet og patienter? Fornavn: Christian Sehestedt Schoubye Gymnasium: Niels Brock Elitegymnasiet Projektbeskrivelse: Ligegyldigt om man er alvorligt syg eller har mindre skavanker, vil ens behandling i sundhedsvæsenet altid være af stor betydning for den enkelte dansker. Om noget er det danske sundhedsvæsen en del af kernevelfærden og dermed også et sted, hvor der stilles de strengeste krav til kvalitet og sikkerhed. Udover selve den medicinske behandling, er der en anden utrolig vigtig faktor for patientens oplevelse af sundhedsvæsenets behandling. Det er kommunikationen mellem sundhedspersonalet og patienten og dennes pårørende. En vellykket behandling kan nemt ødelægges af dårlig kommunikation. Misforståelser kan føre til unødvendige problemer og bekymringer hos patienten. Et simpelt behandlingsforløb kan kompliceres af dårlig kommunikation. Der har tidligere været sager i medierne om læger og patienter, hvor kommunikationen er gået galt. Desuden ser man også læserbreve med vrede patienter, der har haft en dårlig oplevelse på for eksempel skadestuer. Men hvad er status egentlig på kommunikationen i sundhedsvæsenet? Hvordan oplever patienter og pårørende de ansattes evne til at formidle viden og fakta til dem? Har personalet på de danske hospitaler selv en opfattelse af om kommunikationen til patienterne er god eller dårlig? Til at besvare disse spørgsmål, vil jeg indsamle empiri gennem både kvalitative og kvantitative undersøgelser. Kommunikation er svært at måle i tal, men samtidig søger jeg også et større overblik over situationen. Derfor vil jeg benytte både kvantitative og kvalitative metoder. Undersøgelserne kunne foregå ved brug af spørgeskemaer og uddybende samtaler med fokusgrupper. Jeg vil analysere resultaterne ved hjælp af teorier om kommunikation. Jeg vil undersøge, om teorierne kommer til udtryk i resultaterne eller om der skal udvikles nye teorier. Emnet er et meget interessant etisk dilemma, fordi ordentlig kommunikation er en utrolig personlig ting og meget små faktorer kan ændre ens oplevelse. Derfor er det interessant også at kigge på teorier om kommunikation, som jeg kan efterprøve i kommunikationssituationen. Hvordan spiller de fysiske rammer for eksempel ind på kommunikationen? Samtidig skal det også undersøges om man skal nedfælde standard retningslinjer eller om regler og normer skal være mere individuelt baseret. Jeg vil begrænse mine undersøgelser til at omhandle kontakten mellem læger og patienter på danske hospitaler. Sundhedsvæsenet er et stort område med mange forskellige sektorer, og for at kunne give et retvisende billede, mener jeg det er vigtigt at fokusere undersøgelsen mod hospitalerne. Efter en erkendelse af problemets omfang kunne det være interessant at kigge på metoder til at forbedre situationen. Hvordan får vi personalet og patienterne til at kommunikere bedre med hinanden? Hvilke værktøjer kan virke i kommunikationssituationen på danske hospitaler? Jeg er især interesseret i dette emne, fordi jeg selv på nærmeste hold har oplevet, hvordan dårlig kommunikation næsten kan føre til en forværring patientens sygdom. Min opfattelse er, at flere læger simpelthen ikke tænker over hvordan de omgås patienter og pårørende. Jeg vil specielt bruge min viden og metoder fra fagene Dansk, Matematik og International Økonomi som jeg alle har på A-niveau. - Konsekvenser af mutationer i introns
Projekttitel: Konsekvenser af mutationer i introns Fornavn: Anne-Marie Folmer Gymnasium: Svendborg Gymnasium HF Projektbeskrivelse: Kan man finde eventuelle konsekvenser ved organismer med mutationer i de ikke kodende gener, også kaldet introns? Dette kunne være meget interessant at undersøge dette, da der naturligt forekommer mutationer i levende organismers kodende gener, også kaldet for exons, som gør at der er variationer blandt arter. Normalt har mutationer i introns ikke nogen åbenbar konsekvens, da denne del af genet ikke bliver kodet. Dog bliver introns brugt til at danne nye nucleotider, som enten bliver til tRNA eller til ribosomer. Her vil det være spændene at undersøge, om den nydannede tRNA eller ribosomer mangler nogle funktioner eller evt. er defekte, da de netop mangler en bestemt base. Her vil man også kunne undersøge, om hvorvidt der er en sammenhæng mellem, hvor tæt den muterede nucleotid i introns er på exons, og eventuelle symptomer på sygdom. For at undersøge emnet kan man evt. søge i genetiske databaser, såsom GenBank og sammenligne gensekvenser for at finde overensstemmelser i mutationer. Derudover kan man også forsøge at skabe mutationer i introns ved hjælp af gensplejsning, hvorefter man kan overføre det muterede gen over i en organisme, for herefter at se om organismen udtrykker nogle sygdomssymptomer. Til dette vil det være en fordel at kontakte en forskerkontakt fra universitetet, som netop har en god forståelse og viden inden for genetik og DNA. Herudover ville det også være oplagt at kontakte en biomediciner som kan hjælpe med en eventuel gensplejsning. Denne undersøgelse vil være rettet mod kategorien sundhed, hvor man hermed vil kunne få en bedre forståelse for et område i DNA, som der hidtil ikke findes særlig meget viden om. Herefter vil man muligvis kunne forbedre muligheden for at fremstille medicin til sygdomsramte grundet af mutationer i introns. - Kosts indflydelse på kroppens udnyttelse af ilt.
Projekttitel: Kosts indflydelse på kroppens udnyttelse af ilt. Fornavn: Adam Bøcker Olsen Gymnasium: Frederiksborg Gymnasium HF Projektbeskrivelse: Siden jeg har været helt lille har vand altid fascineret mig, og gennem min opvækst har jeg dyrket svømning på højt plan. Senere hen begyndt jeg at blive optaget af dykning, og hvordan/hvorfor mennesket kan præstere næsten ligesom hav pattedyr, når det gælder fridykning og generelt dykning uden ekstra ilt. Da jeg læste i en bog om netop fridykning, at forskere mente at mitokondrierne kunne udnytte ilt bedre på en kost med højt nitrat indhold blev jeg dybt interesseret. Derfor kunne jeg godt tænke mig at bruge forskerspire projektets muligheder, til at forske i netop hvordan kroppen udnytter ilt i forhold til forskellige kostvaner. På gymnasiet har jeg Biologi A, kemi B og har netop hævet matematik og idræt til henholdsvis A og B. Dette mener jeg give mig gode faglige kompetencer indenfor mit valgte emne. I biologi har vi lige haft om det respiratoriske system og hvordan kroppen transporterer, samt udnytter, ilt til respiration både aerobt og anaerobt, derfor passer det perfekt med starten af forskerspire projektet. I fridykning går man utroligt meget op i to ting, den mentale træning og hvordan kroppen udnytter den ilt man har til rådighed. På nettet florere der utallige artikler og blog-indlæg om hvordan kost kan påvirke fridykning og ilt udnyttelse, men størstedelen af artiklerne er ikke støttet af videnskabelige undersøgelser. Derfor vil jeg på baggrund af de mange artikler og indlæg opstille en hypotese om at diet kan påvirke kroppens udnyttelse af ilt positivt. For at undersøge hypotesen ville jeg under projektets forløb opstille et todelt pilot forsøg, hvor der føres daglig journal. Pilot forsøget vil række over to uger og kan opdeles i uge 1 og 2. I uge 1, vil jeg personligt indtage præcis det jeg normalt ville indtage og føre journal over mine måltider, hver aften vil der blive målt indhold af røde blodceller i blodet og iltmætning i blodet før og efter et no-warmup 1 minuts statisk vejrhold. I uge 2 vil jeg indtage mine måltider efter en skræddersyet diet med blandt andet et højt jern og nitrat indhold, her vil der også blive ført journal over måltider, røde blodceller og iltmætning. Efterfølgende vil de to uger blive sammenlignet og brugt til projektets videre udførelse. Både før, under og efter pilotforsøgene vil jeg kontakte forskere der er specialiseret indenfor kost og diet, og specielt forskere der også forsker i fridykning da de har en større viden og forståelse indenfor kosts effekt på kroppen under fridykning og anaerob respiration. Blandt andre vil jeg forsøge at kontakte Erika Schatagay som kort i et interview i bogen Hold vejret, nævner nitrats gavnlige effekt på kroppens udnyttelse af ilt. - Livets bølgetoppe og bølgedale
Projekttitel: Livets bølgetoppe og bølgedale Fornavn: Sofie Nielsen Gymnasium: Teknisk Gymnasium Viby Projektbeskrivelse: Der findes mange forskellige former for glæde, og hvordan glæde opfattes virker på en måde ens, men kan variere fra person til person. Men hvordan er det, at vi udvikler følelsen af glæde, og hvordan arbejder vores hjernen, når vi oplever denne følelse? Glæde er en utrolig vigtig del af vores tilværelse, men selvom dette, kan glæden ikke være det eneste vores liv er bygget op om. Vi bliver også nødt til at opleve almindelig trængsel, modgang og ulykke. Vores liv består altså primært af bølgetoppe (glæde) og bølgedale (så som modgang). Dette gælder dog ikke for alle. Nogle mennesker udvikler det vi kalder for depression, hvor man er i en tilstand, hvor blandt andet livsglæde bliver overset. Som en behandling mod dette benytter vi os i dag af medikamenter, som indgår under navnet lykkepiller. Men hvordan er det egentligt at man får en depression, og hvad sker der, når man lider af denne sygdom? Hvordan arbejder en persons hjerne, når han/hun lider af depression? Hvad er lykkepiller? Hvad består lykkepiller af? Og hvordan virker lykkepiller? Jeg ønsker at besvare disse spørgsmål, fordi jeg som nævnt i min problemformulig mener, at glæde er en af de bedste følelser vi kan opnå. Glæde er dog ikke noget, vi som sådan høre noget om i dybden, som for eksempel hvorfor vi føler glæde, men glæde får en mere ”overfladisk omtale”. Derudover synes jeg, det er forfærdeligt og uretfærdigt, at et menneske kan befinde sig i en tilstand, hvor han/hun kan være uden en følelse af livsglæde. Jeg ved ud fra egne og familiemedlemmers erfaringer, at et liv uden livsglæde er forfærdeligt! Derudover er jeg meget nysgerrig hvad angår lykkepiller, fordi jeg ikke kan forestille mig, at en medicinsk fremstillet glæde, kan være lige så fantastisk som naturlig glæde. Jeg går på HTX, hvor jeg har linjen: Matematik, biologi og kemi. Jeg har altså via biologi, meget med menneskets krop (for eksempel vores CNS) at gøre, og jeg ved ud fra kemi hvordan jeg kan undersøg, hvordan et medikament påvirker for eksempel vores CNS. Derudover har jeg også psykologi, så jeg har også mulighed for at se på mit projekt med psykologiske øjne. Jeg vil primært hente min viden fra min undervisning på HTX, internettet og fra bøger jeg kan finde på biblioteket. Derudover vil jeg også benytte mig af egne og familiemedlemmers erfaringer. Jeg vil også prøve at hente informationer fra eksperter inden for mit valgte emne. - Luft-, vand- eller myggebåren medikament til bekæmpelse af en epidemi
Projekttitel: Luft-, vand- eller myggebåren medikament til bekæmpelse af en epidemi Fornavn: Kasper Buch Di Renzo Gymnasium: Gl. Hellerup Gymnasium Projektbeskrivelse: En epidemi defineres som en hurtigt spredende sygdom, og der findes utallige eksempler på disse. Malaria, Tyfus og den nyankommne Zika, er alle eksempler på influenzalignende sygdomme som via enten væske, luften eller en myg, spredes ukontrollabelt fra person til person. Når først symptomerne på smitten er indtruffet, er der i mange tilfælde ikke meget at gøre og skæbnen afhænger da af den pågældende sydom. I mange tilfælde handler det derfor om tid før smitten kan kurreres, og netop dette tager udgangspunkt i min problemstilling. Inspirationen til denne opstod efter at have læst artiklen ”Nu kan forskere komme globale epidemier i forkøbet” fra videnskab.dk d. 10 sept. 2015, hvor der fremlægges den nyeste forskning inden for netop bekæmpelse af epidemier. Der er nemlig blevet sekventeret de komplette genomer for knap 5.000 bakterier, hvilket giver et enormt indblik i de organismer som bærer på de influenzalignende sygdomme. Det vil derfor være muligt at forbygge eller bekæmpe en allerede udbrudt epidemi. Dette kræver altså enten en form for vaccine eller et medikament, som nemt og hurtigt kan spredes til en stor befolkning. Det er her mit projekt kommer ind i billedet, for den lyder nemlig: Er det muligt at bekæmpe en epidemi med et luft-, vand- eller myggebåren medikament? Idéen med denne behandling af influenzalignende sygdomme er at bruge sygdommens metode til at smitte, til enten at behandle eller forbygge smitten (a la en vaccine) – vi vender altså smittens metode mod den selv. For både Malaria og Tyfus findes der allerede udviklede vacciner, så dette projekt tager altså udgangspunkt i at kunne overføre selve vaccinen til en organisme så den bliver enten luft-, vand- eller myggebåren. De sygdomme og influenzaer der spredes enten luft-, vand- eller myggebåren, har brug for noget (en ”bærer”), der så at sige kan fragte dem fra person til person. Dette kunne bl.a. være via en bakterie, en parasit, en virus eller en myg. Det er dog vigtigt at finde en bærer, som ikke gør personen, der påføres medikamentet, mere syg. Mange myg, parasitter og bakterier (som ikke producerer toksiner) er heldigvis harmløse, ligesom der er få vira som ikke skader værtcellen, når den formerer sig, og dermed ikke gør personen syg. Det er desuden væsentligt at behandlingen ikke må gøre eventuelle raske personer, som bliver inficeret med det, syge. Derudover må det heller ikke kunne føre til en overdosis af medikamentet. Her tænkes der specielt på spædbørn som er meget overfølsomme. Min faglige begrundelse for udførelsen af undersøgelsen tager afsæt i min studieretning som består af bioteknologi og matematik på A-niveau samt fysik på B-niveau. Herfra har jeg en grundlæggende biologisk og kemisk viden, som vil hjælpe mig på vej i forløbet. Dette er dog ikke fyldestgørende, og jeg har derfor tænkt mig at søge til hjælp hos en ekspert inde for enten smitte, influenza eller insekter, hvilket f.eks. kunne være en forsker fra Statens Serum Institut. - Matematisk problemløsning som ny behandlingsmetode af depression med fokus på bevarelse af de kognitive funktioner
Projekttitel: Matematisk problemløsning som ny behandlingsmetode af depression med fokus på bevarelse af de kognitive funktioner Fornavn: Anna Katarina Smit Hinge Gymnasium: Frederiksberg Gymnasium Projektbeskrivelse: Problemstilling: Hvordan kan matematisk problemløsning hjælpe personer, der lider af klinisk depression med at bevare de kognitive funktioner? Depression forandrer hjernen og har dermed store konsekvenser for de kognitive funktioner. Flere patienter oplever tænke- og koncentrationsbesvær samt udfordringer ved problemløsning og hukommelsesproblemer. Forskning viser, at hippocampus tager skade. Det er foruroligende, da hippocampus er et vigtigt område for hukommelsen. Der kan stadigvæk ses spor af disse symptomer, efter at patienten er blevet erklæret rask, og derfor spiller de en stor rolle i personens liv efter depressionen. Projektet vil undersøge om man, ved hjælp af puslespil, matematiske opgaver og problemløsning, kan modarbejde de symptomer, man kan opleve, når man lider af depression. Problemstillingen vil belyses af et forsøg, hvor man tester virkningen på personer med klinisk depression. Forsøget vil starte med en test, hvor testpersonernes kognitive evner testes. I forløbet vil en del af patienterne få en række matematiske opgaver og puslespil, mens resten er placebogruppe. Ved projektets slutning vil testpersonerne igen blive testet, og det vil undersøges, om de personer, der blev stimuleret med matematikken, klarer sig bedre end personerne, der ikke modtog noget. Jeg går på en linje med matematik i gymnasiet, og jeg har derfor kendskab til statistiske tests, som er vigtigt i evalueringen af forsøget. Samtidig har jeg fået meget viden til det sundhedsvidenskabelige område igennem Akademiet for Talentfulde Unge, hvor jeg har været til flere forelæsninger inden for området. Det, der motiverer mig mest, er min passion for depressionsforskningen. Jeg har personlig erfaring med depression og har derfor en klar forståelse af, hvordan symptomerne opleves, og hvordan de påvirker ens hverdag. Jeg blev opmærksom på, at der er et behov for nye behandlingsmetoder til dem, hvor den traditionelle terapi og antidepressive medicin ikke er tilstrækkelig. Det er spændende at inddrage matematikken som et værktøj, og jeg har en forhåbning om, at det kunne åbne op for helt nye behandlingsmetoder og dermed hjælpe mennesker, der kæmper med depression. Forværringen af de kognitive evner er vigtigt at forske i, da det at tilegne sig viden er essentielt, især for unge, der er i uddannelse. Projektet vil både bruge kvalitativ og kvantitativ dataindsamling. Der vil blive lavet interviews med testpersonerne før og efter forløbet for at lave en evaluering af deres erfaringer. Den kvantitative indsamling er de to tests før og efter forløbet. Her vil jeg bruge statistiske analytiske metoder til at undersøge, om der kan ses en forskel på testpersonernes præstationsevne. Jeg vil gerne inddrage en hjerneforsker, der forsker i depression, som kan hjælpe med at give forståelse for hjernens udvikling under depression. Hjerneforskeren kan i samarbejde med en matematiker være med til at tilrettelægge opgaverne, så hver deltager skal løse problemer, der er på deres niveau. Samtidig vil jeg inddrage en psykolog, der kan følge forsøgspersonerne og evaluere deres udvikling - Mindre synlighed af pigmentsamlinger i huden
Projekttitel: Mindre synlighed af pigmentsamlinger i huden Fornavn: Kine Stamp-Larsen Gymnasium: Marselisborg Gymnasium Projektbeskrivelse: Hvordan kan pigmentsamlinger i huden gøres markant mindre synlige uden at de bleges væk? Jeg har siden jeg var lille haft fregner på armene og i ansigtet. Det er som noget som jeg har fundet yderst ucharmerende. Derfor begyndte jeg fra en tidlig alder at interesserer mig for huden og dens struktur med henblik på fremkomsten af fregner og pigment. Jeg har senere affundet mig med mine fregner, men jeg har talt med andre, der lider af markant større pigmentforandringer, som oplever at disse afholder dem fra at eksempelvis at hoppe i badetøjet om sommeren. Jeg er bevidst om, at der allerede findes løsninger på markedet. Eksempler på disse er laser- og syrerbehandlinger, men disse giver huden et ’’blegt look’’, da pigmentsamlingerne her bleges væk, hvilket jeg ikke finder optimalt. Jeg er overbevist om, at der må findes en bedre løsning. Eventuelt at finde en metode, hvorved de celler, der producerer melanin, melanocytter, kan fordeles jævnt i huden før og efter pigmentsamlingernes fremkomst. På denne måde vil man opnå en overordnet brunere kulør, frem for at huden bleges og udsættes for smertefulde laser- og syrerbehandlinger. Efter en sådan laser- eller syrerbehandling er pigmentsamlingerne for en tid mindre synlige. Denne effekt af vil dog aftage, så snart huden udsættes for solens lys, da dette sætter gang i hudens produktionen af pigment. Denne genfremkomst af pigmentsamlingerne skal ikke forekomme i mit projekt, da metoden som sagt jævnt fordeler de melaninproducerende celler Med min naturfaglige linje har jeg stor kendskab og mange muligheder for at bygge ovenpå og udvide min viden indenfor mit emne. Jeg er allerede bekendt med en hudlæge i England som jeg har i sinde at kontakte snarrest muligt. Da der allerede forskes indenfor dette område, vil jeg også opsøge eksperter indenfor pigmentforandringer og tilegne mig viden gennem eget eksperimentelt arbejde samt gennem deres studier. - Opnå vækst og operationel efficiens med digitaliseringring
Projekttitel: Opnå vækst og operationel efficiens med digitaliseringring Fornavn: Andreas Asgaard Faarup Gymnasium: Skanderborg-Odder Center for Uddannelse Projektbeskrivelse: Som følge af den teknologiske udvikling, er digitalisering en naturlig udvikling. Digitalisering er en særdeles samfundsændrende kraft, som har skabt meget kreativ destruktion i alle brancher, men digitaliseringen har også åbnet op for nye muligheder. Digitalisering er, om end man finder den fordelagtig eller ej, kommet for at blive, hvorfor virksomheder gør sig klogt i at tage udviklingen seriøst og omstille sig. Digitalisering udvikler sig, som alt andet teknologi, med eksponentiel hastighed, hvorfor en tilbagelænet og afventende tilgang til digitalisering er særdeles farlig. På trods af at digitaliseringen har stået på i flere årtier, er det fortsat et område, som de færreste virksomheder formår at udnytte til dets fulde potentiale. Digitaliseringens konstante udvikling og mange facetter gør området til et usikkert og risikofyldt territorium for mange virksomheder. Men hvilke konkrete områder inden for digitalisering bør virksomheder målrette deres indsats samt investeringer imod, og på hvilke områder står indsatsen og investeringen de facto ikke til mål med outputtet? Dette projekt forsøger netop at kortlægge, hvilke konkrete områder inden for digitalisering, som virksomheder bør fokusere på at investere i og målrette deres indsats imod med henblik på henholdsvis at opnå øget vækst og profitabilitet. Projektet vil blive tilrettelagt som et dataindsamlingsstudie. Helt konkret, vil en række virksomheders digitaliseringsgrad, målt på færdigheder, over en række forskellige områder blive målt. Virksomhedernes forskellige digitaliseringsgrader vil blive holdt op imod virksomhedernes respektive omsætningsvækst og profitabilitet. Digitaliseringsgraderne og de forskellige benchmarking-parametre – omsætningsvækst og profitabilitet – vil blive plottet ind i koordinatsystemer, hvorefter der blive udført regressionsanalyser. Baseret på de forskellige digitaliseringsgrader vil der blive udarbejdet en overordnet digitaliserings-kvotient for de undersøgte virksomheder, hvilket vil blive holdt op imod benchmarking-parametre med henblik på at klarlægge, hvilke brancher der overordnet opnår det største udbytte af digitalisering. Som barn af en digitaliseret og teknologisk tid – informationstiden – forekommer digitalisering mig naturligt. Endvidere vil digitalisering komme til at spille en enorm vigtig rolle i fremtiden, hvorfor jeg finder det enormt interessant og, vigtigst af alt; relevant. Med matematiske færdigheder i top, har jeg et velfunderet grundlag til at udføre netop dette projekt, hvis vinkel og metode jeg netop har tilpasset mine personlige faglige kompetencer. - Optimering af koncentrations- og arbejdsevnen
Projekttitel: Optimering af koncentrations- og arbejdsevnen Fornavn: Emil de Bekker Steffensen Gymnasium: Nordfyns Gymnasium Projektbeskrivelse: Det er ikke noget nyt, at kaffe kan hjælpe på koncentrationen. Det første sted hvor man med sikkerhed havde kenskab til kaffeplanten (Coffea arabica) og dens evne til at undertrykke træthed var den arabiske halvø, omkring midten af det fjortende århundrede. Ideen spredte sig over de næste to århundrede, og er i dag drukket af flere millioner mennesker verden over. Koffein, stoffet i kaffe som kan forlænge koncentrationsevnen, er i dag det mest brugte psykoaktive stof. Normalt bliver vi trætte fordi et stof kaldet adenoide binder sig til receptorer i hjernen. Men hvis man har indtaget koffein binder det sig til disse receptorer i stedet, og forhindre derved hjernen i at blive træt. Derudover frigives dopamin, hvilket er hvad der belønner hjernen og gør os glade. Tideligere studier som publikationen af Katharine Ker, Philip James Edwards, Lambert M Felix, Karen Blackhall og Ian Roberts ”Caffeine for the prevention of injuries and errors in shift workers” viser, at et hold arbejdere laver færre fejl efter indtagelsen af en kop kaffe. Jeg ønsker i samme bane at undersøge hvorvidt og hvordan koffein påvirker folks evne til at arbejde. Det handler både om hvor længe man kan sidde med den samme opgave og arbejde uden at mindste koncentrationen, og hvilken kvalitet produktet af arbejdet bliver. Undersøgelsen vil udføres på en jævn distribution af folk, men forskellig alder og kulturel baggrund. Da det kan være svært at bedømme et essay objektivt, vil jeg i stedet bruge opgaver i logik og matematik til at bedømme produktiviteten, da de er væsentligt nemmere at bedømme og sortere. Forsøgspersonerne vil tilfældigt blive opdelt i to grupper, og givet en opgave. Den ene gruppe vil have almindelig kaffe, og den anden vil have dekaffineret kaffe. De to gruppers overordnede resultat kan herefter sammenlignes. Forsøget kan udføres en anden gang, hvor personerne får den kaffe de ikke havde sidste gang. På denne måde kan man også sammenligne koffeinens effekt for hver enkel person. Hvis budgettet tillader det, kan forsøget gentages, eller nye forsøg udtænkes. Derudover kan det også undersøges hvorvidt der er en effekt med hensyn til mængden af koffein eller tidsrummet mellem indtagelsen og opgaven. Da jeg selv har Bioteknologi og Matematik på A-niveau, ønsker jeg at inddrage min viden og metoder fra disse fag. Forskningen ville fungere optimalt, hvis jeg kunne udfører det sammen med en farmakolog med speciale i området. Med forskningen ønsker jeg at undersøge, hvilken effekt kaffe har på ens produktivitet, og hvordan man på bedste vis kan forøge den. Produktivitetsforøgelse kan både tænkes som færre fejl og uforstyrret arbejde over længere tid. - Optimering af musklernes ydelse, og menneskets evne til at aktivere enkelte muskelgrupper/muskler for at opnå en optimal og maksimal træningseffekt.
Projekttitel: Optimering af musklernes ydelse, og menneskets evne til at aktivere enkelte muskelgrupper/muskler for at opnå en optimal og maksimal træningseffekt. Fornavn: Jenschristian Laurits Christensen Gymnasium: Odsherreds Gymnasium Projektbeskrivelse: Alle mennesker, garvet såvel som nybegynder, som aktiveres ved at udføre en form for, det vi vil kalde ”fitness”, må have oplevet at udføre en øvelse tilbagesiddende med følelsen af ikke at kunne aktivere den ønskede muskel optimalt. Jeg har selv bodybuildet i et par år nu og var bidt af det såkaldte ”pump” fra starten. Jeg har derudover haft en stor interesse i at undersøge alt hvad der var mig muligt for at optimere min træning, i forhold til udførsel, belastning osv. Jeg fik derved også hurtigt en god fornemmelse for forholdet mellem min bevidsthed og mine muskler; ”Mind to muscle connection”. Det er dette fænomen, der primært ligger til grunde for mit projekt. Essentielt for muskelforøgelse, ud over den rette mængde af kalorier og den dertil rette fordeling af makro- og mikronutrienter, mængden af forskellige muskel stimulerende hormoner, anabolske som kataboliske , er mekaniske spændinger af musklen dvs. en overstimulering, som forårsager en forstyrrelse i myofibrene(muskelfibrene) og en nedbrydning af musklen. Det medføre en stimulering af en lang række muskulære aktiviteter, som i sidste ende udmunder i en forøgelse af nogle stoffer, som er byggesten for forøgelse af musklernes hypertrofiske udtryk, både i volumen og længde. Hvordan kan man via den mekaniske spænding og overstimuleringen af musklen, optimere udbyttet af sin øvelse, såvel som den enkelte gentagelse? Hvilken effekt har ens mentale fokus(”mind to Muscle Connection”) på ens evne til at udføre en øvelse og derved forårsage en nedbrydning af musklen? Hvordan stimuleres musklen under den excentriske fase kontra den koncentriske fase? Dette er alle spørgsmål, som jeg ønsker besvaret, for både selv at kunne optimere min egen træning og for at kunne formidle til andre, hvordan man udfører hver enkelt øvelse for at aktivere den ønskede muskel optimalt. Den dybdegående undersøgelse af muskelforøgelse, med henblik på bodybuilding i særdeleshed er i Danmark ikke synderligt udbredt, hvorimod i lande hvor bodybuilding er mere udbredt, for eksempel USA er der op til flere studier i emnet og det er også derfor jeg har tænkt mig at opsøge en stor del af den viden, som jeg er afhængig af fra udlandet. - Peak performance - fysik eller psyke?
Projekttitel: Peak performance - fysik eller psyke? Fornavn: Nanna Bæhrenz Damgaard Gymnasium: Marselisborg Gymnasium Projektbeskrivelse: Vi kender dem alle sammen. Enten har vi gået i klasse med dem, gået til sport med dem eller - om ikke andet - hørt om dem. De er vanvittigt talentfulde, muskuløse, hurtige og skarpe. Og så er de usædvanligt selvtillidsfulde. Nogle af dem er kloge, andre er ikke. Jeg tænker på vinderne. Ikke bare drengen fra folkeskoleklassen, der spillede fodbold 3 gange om ugen i den lokale klub, og som selv troede, han var Messi. Jeg tænker heller ikke på ’elastikpigen’, der altid skulle vise sig ved at kunne gå i både split og spagat i idrætstimerne. Jeg snakker om eliten. Talentet. Den fysisk bedste. Den psykisk stærkeste? Naturligvis er det centralt, at man i topform, at man er stærk, at man er vedholdende, at man giver sig fuldt ud, og at man besidder de fysiske nødvendigheder, hvis man skal måle sig med de bedste, når man er i toppen af sportseliten. Dog må psyken også spille en rolle, og det at kunne sætte sig selv psykisk op til at præstere maksimalt er i sig selv en kunst - modsat talent, træ-ningsflid og udstyr en lidt underlig og udefinerbar kunst. Men hvor meget af sin præstation kan man egentligt takke sit psykologiske set-up for? Jeg har selv dyrket svømning på relativt højt plan, siden jeg var ni år, og derfor har jeg mange erfaringer inden for netop denne branche, da svømning i høj grad er en sport, hvor det psykiske betyder meget. Personligt har jeg aldrig været særlig god til at sætte mig selv op - snarere det stik modsatte. Så selvom jeg har trænet langt bedre end mange af mine holdkammerater, og man har tænkt, at jeg nu har måtte udrette noget stort til næste konkurrence, er det aldrig sket. Og så er det endt med, at stort set alle har udkonkurreret mig - både hende med skulderskaden, hende der hele tiden var syg og hende der festede lidt for meget. Derfor kunne jeg godt tænke mig at undersøge, hvor meget det psykiske egentlig betyder for den sportslige præstation, og om der er en sammenhæng mellem dette og ens intelligens - og i så fald hvilken sammenhæng. Hidtil har jeg brugt min viden fra egne erfaringer, trænere, studerende i idræt samt min kusine, der er i gang med sin kandidat i psykologi. Fremadrettet vil det naturligvis være nødvendigt også at søge viden hos eksperter. Til at undersøge dette, får jeg brug for hjælp fra forskere i idræt, intelligens og psykologi, ligesom jeg vil kunne trække på min viden fra biologi og idræt fra min daglige undervisning i gymnasiet samt mine erfaringer og den også relativt store viden, jeg har fået, fra svømning. Netop gennem svømningen har jeg også kontakt til mange fageksperter, hvorfor jeg vil kunne bruge deres viden og lave tests på sportsudøvere i toppen. - Personlighedstræks betydning for musiks stressreducerende virkning
Projekttitel: Personlighedstræks betydning for musiks stressreducerende virkning Fornavn: Tobias Thornfeldt Nissen Gymnasium: Sct Knuds Gymnasium Projektbeskrivelse: Stress bliver et større og større problem i det moderne samfund, og det hører desværre ikke længere til sjældenhederne, at folk går ned med stress. Når en person udsættes for stressede situationer, aktiveres flere forskellige biologiske systemer, hvor adskillige neurokemiske stoffer er ansvarlige for kroppens stressreaktion. Konsekvenserne af stress er vidtrækkende og kan være alt lige fra svækkelse af almindelige kognitive funktioner og depression til demens og Alzheimers. Derfor finder jeg det utroligt vigtigt, at der bliver gjort noget aktivt for at mindske stressproblemet. Samtidigt lever vi i et samfund, hvor der bliver hørt mere og mere musik, og musik spiller en stor rolle i manges hverdag. Flere undersøgelser viser, at musik kan virke stressnedsættende, da hjernebarken aktiveres, når en person hører musik, hvorved bl.a. pulsen, blodtrykket og muskelspændinger reguleres. Derudover indikerer flere studier, at mængden af stresshormonet kortisol kan reduceres markant vha. musik. Men er der nogle personer, der er særligt disponerede for musiks stressreducerende virkninger, og er der f.eks. visse personlighedstræk eller genetiske faktorer, der afgør, hvor effektivt musik er som stressnedsættende middel på det enkelte individ? Min baggrund for at gennemføre undersøgelsen er, at jeg har en gymnasial naturvidenskabelig studieretning med matematik og fysik på A-niveau, og derudover har jeg gået på MGK med klassisk guitar og beskæftiger mig derfor i min hverdag med musik og dens virkning på andre. Jeg har desuden læst en del litteratur angående musik og dens virkning på kroppen som supplement til den grundviden, jeg har fra biologi på C-niveau. Mine foreløbige idéer til projektets tilrettelæggelse er, at jeg vil opsøge noget mere information om musik, hjernen og samspillet mellem de to samt om stress. Derudover vil jeg opsøge en forskerkontakt, der forhåbentligt kan hjælpe mig med at blive up-to-date med den nyeste forskning inden for området, så det derigennem er muligt at tilrettelægge et forsøg på den mest optimale måde. En mulighed kunne være at opsøge en af forskerne på ”Center for music in the Brain” ved Aarhus Universitet - Psykedeliske stoffer som antidepressiv medicin
Projekttitel: Psykedeliske stoffer som antidepressiv medicin Fornavn: Andrea Maria Pierri Enevoldsen Gymnasium: Gefion Gymnasium Projektbeskrivelse: Kan man bruge psykedeliske stoffer til helbredelse af depression? I mit projekt vil jeg gerne prøve at undersøge mere om psilocybins antidepressive evner, og evt. om man ville kunne finde en ny struktur, der virker selektivt som 5-HT2A-agonist. Jeg vil undersøge hvordan man kan udarbejde nogle undersøgelser eller eksperimenter til min forskning, og kontakte nogle forskere på KU der arbejder med lignende projekter. Psilocybin og meskalin er psykedeliske stoffer, der blandt andet aktiverer 5-HT2A-receptoren. Der er lavet flere undersøgelser hvor patienter har fået psilocybin, og som har vist at det påvirker et menneskes velbefindende positivt lang tid efter indtagelse, hvilket skyldes aktiveringen af 5-HT2A. Desværre er hverken psilocybin eller meskalin ikke en selektiv 5-HT2A-agonist, og er derfor ikke forsvarlige at give patienter som medicin, på grund af stoffets andre virkninger. Det ville derfor være optimalt at finde en selektiv 5-HT2A-agonist. På KU og flere andre steder er der forskning i gang, der handler om at finde denne selektive agonist, ved at ændre lidt på strukturen af nogle psykedeliske stoffer, fx meskalin. Normal antidepressiv medicin virker kun så længe medicinen er i kroppen, og man er derfor nødt til at tage det hver dag, men sådan ser det ikke ud til at være med psilocybin. Der er lavet en undersøgelse i USA i 2011, hvor forsøgspersoner er blevet givet psilocybin to gange, og efterfølgende er blevet spurgt om de er blevet mere tilfredse med deres liv, og det var de fleste stadig 14 måneder efter indtagelsen. Det tyder altså på, at psilocybin kan være et meget mere længerevarende antidepressivt middel. Jeg var på en science camp i december sidste år, hvor der var nogle foredrag om euforiserende stoffer. En af foredragsholderne, Jesper Kristensen fra KU Sund, talte blandt andet om noget af det jeg vil prøve at undersøge, og det var der min interesse blev vakt. - Runner’s high
Projekttitel: Runner’s high Fornavn: Karoline Risager Schmidt Gymnasium: Marselisborg Gymnasium Projektbeskrivelse: Jeg ønsker at beskæftige mig med Runner’s High – som er en følelse af eufori, der opnås i hjernen ved længerevarende fysisk aktivitet her langdistance løb. Da løb er en af mine favorit beskæftigelser, er jeg derfor motiveret til at forøge min neurologiske viden indenfor emnet, da dette er essentielt for at forstå de fysiologiske aspekter. Runner’s High mærkes som et lykke rus og ved opnåelse af denne tilstand, begynder man at se mere og mere frem til sine løbeture, da man venter den belønning hjernen efterfølgende udskiller som forårsager en tilfredshedsfornemmelse Afhængighedsfølelsen ses ikke kun set blandt løbere. Dette opnås ikke mindst også ved andre sportsgrene, og også i helt andre boldgader som ved indtagelse af euforiserende stoffer samt ludomani. Fælles er den biokemiske proces, der sker i hjernen i transporten mellem dopamin og dopaminreceptorer. Når man udsættes for det, man er blevet afhængig af, frigives signalstoffet dopamin. For kvantitativt at påvise dette, kan niveauet af dopamin i hjernen måles. Det er dog en del lettere at måle på koncentrationer udenfor hjernen såsom ens svedproduktion. En forøget svedproduktion giver nemlig også udtryk for det samme og er altså forbundet med en forøget frigivelse af dopamin. Ser man for en stund bort fra dopamin, reguleres niveauet ligeledes af endorfiner og adrenalin også ved Runner’s High. Som indtagelsen af stoffet morfin smertestiller kroppen, er endorfiner det tilsvarende naturlige stof der findes i hjernen. Smerten under en løbetur dæmpes idet niveauet af endorfiner øges, hvilket giver løberen mulighed for at presse sig selv yderligere. Under løb frigives også adrenalin, hvilket resulterer i en forøget puls og giver os instinktet til at kæmpe videre. Ved opnåelse af Runner’s High, bliver løb vanedannende og man udvikler en trang for at løbe. Dette kan medføre overtræning, hvilket forøger tendensen til løbeskader. Derudover er en konsekvens, at man begynder at prioritere løb i så høj grad man kan gå hen at blive antisocial. I modsætning til at blive stofmisbruger eller ludoman er afhængighed af løb, som de fleste oplever det, blot en sund ting. Kroppen skal nok sige fra, hvis man belaster den for meget, og her er det derfor vigtigt at lytte til sin krop. - Sammenhæng mellem tilstedeværelsen af planter og præstationsevne
Projekttitel: Sammenhæng mellem tilstedeværelsen af planter og præstationsevne Fornavn: Nanna Due Kristensen Gymnasium: Aarhus Katedralskole Projektbeskrivelse: Kan tilstedeværelsen af planter i et lokale påvirke en gruppe elevers faglige præstation samt fysiologiske respons på prøvesituationen så eventuel eksamensangst mindskes? I mit forskningsprojekt vil jeg gennem en række faglige tests og kropslige målinger på forsøgspersoner forsøge at klarlægge, hvorvidt tilstedeværelsen af planter kan påvirke forsøgspersonernes testresultater og deres fysiologiske reaktion på testen. Jeg vil således undersøge, hvorvidt arkitekturen ubevidst påvirker os mennesker. Inspirationen til dette forskningsprojekt stammer fra et forsøg udført af en forskningsgruppe på Aarhus Universitet i 2014. Forsøget testede sammenhængen mellem et rums vinduesstørrelse og forsøgspersonernes fysiologiske respons – puls, blodtryk, cortisolniveau mm. Forsøget viste, at rum med små vinduer gør os stressede, hvorimod rum med store vinduer nedsætter vores stressniveau. Forsøgspersonernes bemærkelsesværdigt ens reaktioner vidner om, at ’god’ arkitektur er mere end blot et spørgsmål om smag samt en langt mindre subjektiv vurdering end hidtil antaget. I mit forskningsprojekt agter jeg at undersøge, hvorvidt et andet arkitektonisk/designmæssigt aspekt – planter eller fraværet af disse – også har målbar indflydelse på mennesker. Forsøget kan udføres ved at teste en gruppe mennesker i et planteløst lokale. Testen kan enten være af faglig karakter eller opgaver med elementer af stress. Herefter deles forsøgsgruppen i to, hvoraf den ene halvdel atter placeres i et plantefrit lokale, mens den anden halvdel placeres i et identisk lokale – dog med tilstedeværelsen af planter. Når forsøgsdeltagerne så har gennemført en lignende prøve, kan de to tests sammenholdes, hvormed det kan klarlægges, hvorvidt tilstedeværelsen af planter har haft en effekt. Under hver enkelt test måles der også på deltagernes fysiologiske respons i form af puls, blodtryk, cortisolniveau el.lign., og også her vurderes planternes påvirkning. Optimalt set kunne forsøget udføres efter samme metode som i forsøget med vinduesstørrelsen, nemlig ved skabelse af et realistisk, virtuelt rum frem for et fysisk lokale. Hermed fjernes usikkerheder som eksempelvis ændrede lysforhold, lugte samt øvrig stimuli, og der skabes en form for ”sterilt” miljø med planterne som eneste variabel. Som optakt til forsøget og i mit forskningsprojekt vil jeg indhente information og viden om arkitekturs og planters påvirkning gennem bøger og internettet, hvor jeg vil søge efter lignende studier – eventuelt med fokus på kontormiljøer frem for klasselokaler. Derudover vil jeg forsøge at kontakte relevante forskere – med fordel forskere fra forsøget omhandlende sammenhængen mellem vinduesstørrelse og stressniveau – eksempelvis professor Poul Henning Kirkegaard fra Institut for Ingeniørvidenskab, der stod bag forsøget i 2014. Gennem min naturvidenskabelige linje er jeg vant til den eksperimentelle tankegang og forsøgsafvikling, samt opmærksom på eventuelle faldgrupper og fejlkilder. Derudover vil matematikken forhåbentlig komme mig til gavn i forsøgets databehandling og statiske analyse. Personligt har jeg en interesse for arkitektur, samt den måde hvorpå arkitekturen ubevidst påvirker os i det daglige, og min egen forkærlighed for planter fik mig til at overveje, hvorvidt disse kan spille ind på vores præstation og stressniveau. Viser det sig muligt at påvise en målbar effekt ved tilstedeværelsen af planter, kan denne viden nemt integreres i dagligdagens klasselokaler såvel som i eksamenssituationer, hvor planterne vil kunne bidrage til at eventuel angst mindskes. - Selens indvirke på immunforsvaret og dets betydning for udvikling af kræftcellen
Projekttitel: Selens indvirke på immunforsvaret og dets betydning for udvikling af kræftcellen Fornavn: Emma Thiesen Nielsen Gymnasium: CELF HTX og HF Nykøbing F Projektbeskrivelse: Jeg vil gerne undersøge, hvordan selen påvirker immunforsvaret og om det har en betydning for udviklingen af en kræftcelle. Selen er en vigtig del af vores kost, og det er naturligt forekommende i fødevare som kød (især lever og nyre, da selen depoter bliver opbygget i disse to organer), fisk, mælk, ost, æg, samt visse nødder. Min personlige motivation for denne undersøgelse er, at jeg har haft kræft tæt inde på livet, og jeg har oplevet hvor hårdt det tager på den sygdomsramte og pårørende. Jeg har også mistet til kræften, så derfor vil det betyde meget for mig, at kunne være med til at forbedre behandlings mulighederne. Jeg tror selen, som er et grundstof, har en større positiv virkning i forbindelse med forebyggelse og evt. bekæmpelse af kræft end vi lige tror. Derfor vil jeg rigtig gerne undersøge nærmere hvilken indvirkning selen har på immunforsvaret, og om dette også har en betydning for udviklingen af kræft. I USA er der lavet undersøgelser, som peger på at selen kan være kræftforbyggende. Andre undersøgelser har også vist, at selen ikke kun forbygger kræft, men også i visse tilfælde kan dræbe kræftceller i udvikling. Undersøgelserne viste bl.a. et fald af kræftramte blandt de medvirkende, hvilket understøtter min teori omkring at selen har en positiv påvirkning på forebyggelse af kræft. Andre effekter ved selen knytter sig også til immunsystemet, hvor det kan virke som antioxidant, som beskytter cellerne mod ødelæggelse. Derfor mener jeg også at selen vil være gavnligt i andre sammenhænge. Til at undersøge dette emne vil jeg forsøge at få kontakt til forskere inden for kræft og immunteknologi, og jeg vil benytte mig af videnskabelige artikler til undersøgelse af teori. Jeg vil bygge min skriftlige besvarelse på teori og evt. en planlægning af en nærmere undersøgelse af selens påvirkning på en bestem del i kroppen. Min faglige baggrund for projektet er, at jeg er elev på teknisk gymnasium på studieretningen bioteknologi. - Social arv set i et genetisk perspektiv
Projekttitel: Social arv set i et genetisk perspektiv Fornavn: Kamilla Gulbæk Nielsen Gymnasium: Marselisborg Gymnasium Projektbeskrivelse: I hvor høj grad er der en sammenhæng mellem et menneskes gensammensætning og de valg, der træffes gennem livet? – afspejler disse valg eksempelvis stadig i nogen grad forældrenes, når miljøet fjernes som en påvirkende faktor i et individs opvækst? Kan det tænkes, at der er indkodet nogle bestemte målsætninger om hvordan den optimale livskvalitet bedst opnås hos et individ i vores gener, eller er det udelukkende miljøet og den sociale opvækst, som afgør dette? Allerede nu er det blevet påvist, at små genetiske forskelle afgør den individuelle intelligens hos et menneske, så hvorfor skulle disse små genetiske variationer, der forekommer fra individ til individ, ikke have flere betydninger? Selvfølgelig har det pågældende miljø en stor betydning for den sociale arv, men hvis genetikken også har en betydning, kunne der med fordel laves en genetisk kortlægning med henblik på at oprette nogle risikogrupper, som individer kan inddeles i. Et eksempel kunne lyde: Øget tilbøjelighed til at begå kriminalitet. Denne løsning kunne netop bidrage til at løse visse samfundsmæssige problemstillinger. Derudover er der selvfølgelig også visse etiske overvejelser forbundet med projektet, selvom denne metode dog kunne være forebyggende i nogle tilfælde. Er det eksempelvis etisk korrekt at inddele mennesker i kategorier på baggrund af deres genetiske sammensætning og dermed stemple dem for noget, de reelt set ikke har gjort endnu, men som kun kan formodes at foretage nogle bestemte valg i deres liv? Formålet med dette projekt vil dog umiddelbart være at fastlægge, om der overhovedet er en sammenhæng mellem gensammensætningen hos et menneske og de valg, det pågældende individ træffer. Dette kunne gøres ved hjælp af genetiske undersøgelser samt undersøgelser, der inddrager forsøgspersoner, hvorefter der kan varieres på diverse faktorer, så det sikres, at det er gensammensætningen der gør udfaldet for sammenhængen. Til hverdag er jeg i gang med en STX, hvor jeg har studieretningen Matematik A, Fysik A og Kemi B og derudover biologi på C. Jeg har altid interesseret mig for menneskets opbygning helt ned til de små detaljer, og jeg ønsker derfor at gå i dybden med dette, dog er min viden begrænset, så det bliver nødvendigt med supplerende viden fra en forsker eller læge inden for området. Ydermere har jeg også en stor interesse for sociologi, som vi også ofte diskuterer derhjemme, det kunne derfor være spændende også at tage en biologisk vinkel på begrebet social arv. - Stamceller til helbredelse af slidgigt i hoften.
Projekttitel: Stamceller til helbredelse af slidgigt i hoften. Fornavn: Marie Volland Skøtt Gymnasium: Egedal Gymnasium HF Projektbeskrivelse: Mit forskningsprojekt ønsker at finde svar på, hvorledes kroppens egne stamceller kan bruges til at heldbrede slidgigt i hoften, forårsaget af lidelsen hoftedysplasi. Hoftedysplasi medfører en underudviklet hofte, som resulterer i en øget belastning af hofteleddet. Den øget belastning medfører også et højre slid af bruskvævet omkring leddet, og resultere i tidlig udvikling af slidgigt samt smerte pga. af det manglende brusk til at aflaste. Ved brug af mesenkymale stamceller burde det være muligt at udvikle bruskceller, som vil kunne erstatte det nedslidte væv i hoften. Behandlingen vil kunne lindre smerterne forårsaget af den manglende brusk, men også betyde at hofteoperationer vil kunne undgås. Hvorvidt stamceller vil kunne bruges til at helbrede slidgigt i hoften, ønsker jeg at finde svar på, fordi jeg selv lider af hoftedysplasi. Jeg er derfor selv i risikogruppen for at udvikle slidgigt i en tidlig alder, og dermed en potentiel modtager af forskningsprojektets resultater. Idet min hoftedysplasi blev opdaget i en sen alder, er det på nuværende tidspunkt kun muligt at blive opereret. Der findes ingen operation, hvor man med sikkerhed kan undgå at udvikle slidgigt, men med en såkaldt Ganz-operation kan slidgigten udskydes, og operationen kan sænke risikoen for at udvikle slidgigt. En patient som har udviklet slidgigt vil kunne få en kunstig hofte, men da patienter med hoftedysplasi udvikler slidgigt i en ung alder, vil den kunstige hofte formentlig skulle udskiftes senere i livet. Ved at benytte kroppens egne stamceller til at udvikle bruskvæv i leddet, kan en patient som enten er i gang med at udvikle slidgigt eller har udviklet det, kunne undgå en eller flere operationer, og dermed også undgå operationernes komplikationer m.m. En anden vigtig faktor er at behandlingen med stamceller vil kunne mindske nogle af patienternes smerter, idet mange af smerter hos patienter med hoftedysplasi skyldes den manglende brusk. Min faglige baggrund for at gennemføre undersøgelsen, er at jeg har Biologi A-niveau på STX. Jeg har derfor allerede en faglig biologisk baggrundsviden, herunder viden om kroppen og stamceller. Derudover har jeg andre naturvidenskabelige fag, som Matematik B-niveau og Kemi C-niveau, som jeg vil kunne drage nytte af i forløbet. Mine foreløbige ideer til projektet er at undersøge de mesenkymale stamceller, herunder hvor i kroppen disse typer af stamceller befinder sig, samt hvordan de kan isoleres og udvikles til bruskceller. Derudover vil det være relevant at undersøge cellernes differentiering ved at mikroskopere celler, som er i gang med at udvikle sig til specialiseret bruskceller. Det vil også være interessant at undersøge lignende forskning med stamceller andre steder i kroppen, og hvilke resultater forskningen har haft, for eksempel hvorvidt stamcellerne overlever. Det vil også være vigtigt at undersøge, hvordan cellerne indsættes samt deres levetid. Relevante eksperter på området, som kunne være interessant at inddrage, er blandt andet Professor Kjeld Søballe fra Århus Universitetshospital. Han er specialist inde for hoftekirugi, og forsker også i regeneration af knogle- og bruskvæv. - Stress: ungdommens indikator for alzheimers?
Projekttitel: Stress: ungdommens indikator for alzheimers? Fornavn: Anna Østrup Gymnasium: Gefion Gymnasium Projektbeskrivelse: Som folk er begyndt at leve længere og længere, er Alzheimers syndrom blevet mere og mere almindeligt. Mange har dedikeret år af deres liv i et forsøg på at besvare selv de mest grundlæggende spørgsmål vedrørende denne sygdom, men trods af denne dedikation fra mange forskellige forskere, er den kollektive viden om sygdommen stadig lille. En ting er alle dog enige om – Alzheimers forsager hukommelsesvigt. En anden sygdom, der også er har fået meget opmærksomhed i medierne er stress. Mange kender symptomerne på stress – man er træt, ugidelig, knotten og forhastelig. Dog er der nogle symptomer ved denne sygdom, der er mindre kendte. Stress kan nemlig også forsage hukommelsessvigt. Det spørgsmål, jeg vil forsøge at svare på i dette studie, er, hvorvidt disse to sygdomme korrelerer. Kan stress indikerer, hvorvidt man får Alzheimers senere i livet? Jeg har valgt at forske inden for dette felt, da der er flere mennesker i min omgangskreds inklusivt mig selv, der udviser denne glemsomhed i perioder, hvor de beskriver sig selv som stressede, heriblandt eksamensperioden. Jeg håber, at jeg ved denne undersøgelse vil kunne belyse de mange konsekvenser, der er ved stress og derved påvise, hvorfor stress bør tages meget mere seriøst i både uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet. Med hensyn til min faglige baggrund, så har jeg kemi og matematik i gymnasiet. Jeg har dog ikke biologi som gymnasiefag. Til gengæld har jeg valgt at selvstudere dette fag med specielt fokus på de emner, der listes vi gymnasiepensummet. Jeg er klar over, at det, at jeg ikke gymnasial undervisning i biologi, kan blive en hindring for mit projekt, men med nok dedikation samt min viden inden for kemi, tror jeg på, at jeg kan overkomme denne udfordring. Som kilder vil jeg mest benytte mig af bøger, The Alzheimers’s Associations studier samt andre studier vedrørende både stress og Alzheimers. I forhold til selve mit forskningsprojekt, ønsker jeg at benytte mig af kvantitative metoder til at påvise, hvorvidt stress i ens ungdom kan indikere, om man får Alzheimers senere i livet. Da der ikke eksistere en officiel diagnose for stress, ønsker jeg at interviewe nogle mennesker, der er blevet diagnoseret med Alzheimers. Disse mennesker skal befinde sig inden for det tidligere stadie af sygdommen, da patienternes langtidshukommelse på dette tidspunkt ikke bør være beskadiget. Her vil jeg så still spørgsmål omhandlende deres uddannelse og deres liv på arbejdsmarkedet for at forsøge at besvare min problemformulering. Jeg ved endnu ikke, om jeg bør tage udgangspunkt i en bestemt alder i forhold til, hvornår i livet individet er stresset. - Tarmbakteriers påvirkning på fedme og undervægt, samt bestemte fødevares evne til at påvirke tarmbakterierne.
Projekttitel: Tarmbakteriers påvirkning på fedme og undervægt, samt bestemte fødevares evne til at påvirke tarmbakterierne. Fornavn: Silke Cecilie Kaae Gymnasium: HTX Hillerød Erhvervsskolen Nordsjælland Projektbeskrivelse: Jeg vil gerne undersøge hvilken sammenhæng der er mellem tarmbakterier og vægt, og hvilke fødevarer disse bakterier findes i. Jeg vil kigge på hvilken betydning kost og kostvaner har, og om man kan spise sig frem til de ”rette” bakterier for at få en balanceret vægt? Som underspørgsmål kunne jeg tænke mig at se på hvilke bakterier virker slankende og fedende, samt om der er en sammenhæng mellem vegetar,- og ikke-vegetar kost, sund og usund kost og tarmbakterier og vægt? Mine faglige kvalifikationer for at gennemføre min undersøgelse består i, at jeg har haft faget ”Human anatomi” i et år, samt afsluttet biologi på C-niveau. Efter jeg blev vegetar har jeg lært mig selv meget om kost, for at sikre, at jeg får alle de vitaminer, mineraler mm, som min krop har brug for, og jeg er bl.a. blevet vejledt af min læge. Jeg elsker at gå i dybden og finde alle detaljer om alt, og i mit nuværende studie er jeg vant til at udarbejde en problemformulering og lave praktiske forsøg i laboratoriet. For at udarbejde dette, vil jeg tage kontakt til de forskere der arbejder med dette emne i dag, for at fordybe mig i den forskning der allerede er lavet (Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet etc.). Derefter vil jeg foretage praktiske forsøg med bakterier og fødevarer (laboratorieforsøg) for at afdække sammenhængen mellem bakterier i tarmen, kost og vægt. Jeg håber på at blive forsker i fremtiden, og ser frem til at kunne fordybe mig i et emne, som interesserer mig utroligt meget, og samtidigt få indblik i hvad det vil sige at være forsker. - The Effect of Concomitant Treatment With SSRIs (Citalopram) and Physical Exercise on Neurogenesis and Hippocampus
Projekttitel: The Effect of Concomitant Treatment With SSRIs (Citalopram) and Physical Exercise on Neurogenesis and Hippocampus Fornavn: Seyar Entezari Gymnasium: Teknisk Gymnasium Viby Projektbeskrivelse: Between 200000 and 300000 people are estimated to have a type of depression that is so severe that they need a treatment. Antidepressant drugs have many side effects and there is a high risk of relapse after ending up to take antidepressants. That is the reason of the great interest and need for developing of new medicines and treatments with fewer side effects and no relapse of symptoms after the process of treatment. SSRIs can only alleviate the symptoms of depression by blocking of transport receptors. A decrease in reuptake of neurotransmitters such as serotonin results in an increase of the concentration of neurotransmitters in the synapse. Ending up to take SSRIs will reopens the transport receptors and the concentration of neurotransmitters in the synapse may decrease again. If a patient maintains antidepressant treatment, the risk of a recurrence will be between 10% and 30 %. If a patient has suffered from three or more episodes of depression, the likelihood is more than 95% that the patient will have another episode within the next 2 years. The results of several studies show that in patients who suffer from depression the volume of hippocampus is decreased. , Researches show that serotonin plays an important role in the function of hippocampus. Therefore, regulation of serotonin concentration in the synapse may have an effect on hippocampal function and hence on neurogenesis (birth of neurons). A study about the effect of exercise on aged mice hippocampus shows that physical exercise increases hippocampal neurogenesis. In this project I want to investigate the effect of concomitant treatment with SSRIs (for instance; Citalopram) and physical exercise in neurogenesis in hippocampus. SSRIs will be used as a temporary inhibitor for symptoms of depression and, according to my hypothesis which is based om results of researches5, SSRIs will also lead to birth of more neurons. Physical exercise will be a part of treatment process, because it may increase the volume of hippocampus.6 A combination of SSRIs and physical exercise could be a possible solution both for the high risk of relapse and it exercise may also increase the effect of SSRIs. That is the reason why I think that SSRIs combined with exercise may have a better effect that SSRIs only. - Udvinding af råstoffer fra makroalger.
Projekttitel: Udvinding af råstoffer fra makroalger. Fornavn: Andreas Sørensen Gymnasium: CELF HTX HF Projektbeskrivelse: I dette projekt vil jeg undersøge Makroalger, Og muligheden for at ekstrahere profitable stoffer. Disse makroalger optræder naturligt i faunaen omkring Lolland-Falster. Grunden til dette er at der er en usædvanlig lav saltindhold i vandene omkring Lolland-Falster, der ligger på omkring 1% koncentration. Det begrænser mængde af makroalger som kan leve i dette fauna til omkring 3-5 arter, som dominere økosystemet. Desuden bliver store mængder af makroalger, allerede fjernet fra turiststrande som ikke blive brugt til noget. Hvis man nu kun udnytte det ”affald” til produktionen af iodine, olier eller anden værdifulde stoffer. Jeg gymnasie elev på HTX Celf, hvor jeg har studieretningslinjen bioteknologi, jeg har desuden lavet flere forsøg på at udvinde bioethanol fra forskellige makroalger. Derfor vil jeg gerne arbejde videre med makroalger, da jeg har stor interesse i hvad jeg ellers kan udvide fra makroalger. Desuden er der ikke blevet genom sekvenseret særlig mange makroalger, så på den måde kan man ikke ekstrapolere, hvilke arter af tang kan producere hvad. Selvfølgelig ud over den viden der er i agar og algenat industrien. Jeg regner med at starte ud med en serie af kvalitative tests for at finde ud af hvilke stoffer, som algen indeholder. Derefter vil jeg udføre kvantitative test ude fra den viden, jeg har påkrævet mig ved de kvalitative tests. - Ændring i MC1R genet hos rødhåret og hvordan det påvirker rødhåredes opfattelse af smerte
Projekttitel: Ændring i MC1R genet hos rødhåret og hvordan det påvirker rødhåredes opfattelse af smerte Fornavn: Marie Elisabet Strøyberg Gymnasium: Vejle Tekniske Gymnasium Projektbeskrivelse: Jeg vil gerne forske i rødhårede og et af de gener, som er med til at gøre mennesker rødhåret. Det gen jeg vil fokusere på, er MC1R genet, som er med til at bestemme pigmentering af hud og hår og styrer niveauet af eumelanin og phæomelanin hos mennesker. Hos rødhårede er der en ændring/mutation på MC1R genet, som gør at rødhårede producerer mindre eumelanin, og mere phæomelanin . Noget forskning mener at MC1R genet ikke kun styrer hudens og hårets pigmentering, men at den ændring, der er i genet hos rødhårede, også ændrer på andet fx: smerteopfattelse, modtagelighed overfor bedøvelse og risikoen for forskellige sygdomme . Det jeg primært vil fokusere på er rødhåredes smerteopfattelse. Det jeg gerne vil undersøge er: Er rødhåredes smerteopfattelse anderledes end smerteopfattelsen hos mennesker med anden hårfarve på grund af mutationen i genet MC1R? Jeg vil gerne finde svaret på dette spørgsmål, da det er noget, jeg har overvejet, siden jeg læste en artikel om det for 4-5 år siden. Samt det har personlig interesse, da jeg selv er rødhåret. Udover at det er et spørgsmål jeg gerne vil have besvaret, er arbejdsmåden, man arbejder med inden for forskerspire en måde, jeg gerne vil prøve at arbejde på, da jeg efter gymnasiet gerne vil tage en uddannelse, som giver mulighed for at blive forsker. Det kunne være interessant at deltage i forskerspirer og derigennem prøve forskertilgangen til et emne Rent fagligt vil jeg gerne arbejde med dette emne, da det ligger inden for det, jeg interesserer mig for og arbejder med på min studieretning. Det gør også, at jeg har erfaring og baggrundsviden for at arbejde med kroppen og om kroppen. De mindre mekanismer i kroppen som et bestemt gen interesserer mig, og jeg vil gerne kunne gå i dybden med noget specifikt, hvilket ikke er muligt i den normale undervisning. Jeg har læst, at Aalborg Universitet har undersøgt og lavet forsøg inden for dette emne. Derfor vil det være oplagt, at forsøge at inddrage nogle eksperter der fra. Måden jeg vil prøve at finde svar på mit spørgsmål, er gennem kvantitative kliniske undersøgelser af forskellige individer. Forsøgspersonerne skal være en blandet gruppe af rødhårede og andre hårfarver for at kunne holde resultaterne op mod hinanden. Selve forsøget vil forgår ved at testpersonerne vil bliver påvirket af smerte på en kontrollerbar måde, hvor personerne ikke tager skade. For at få brugbare resultater vil personernes humør, men også hverdagsmiljø blive taget i betragtning. For at måle den opfattede smerte, vil jeg benytte mig af smerteskalaer som the Wong-Baker faces . Det er en måde for personerne, at komme med deres egen subjektive mening om smerten. Ved brug af værktøjer som Wong-Baker faces skal man dog tage stilling til, at personers smertetærskel er forskellig. Det ville være optimalt at få testpersonerne til, at sammenligne smerten med andre ting ex. At banke tåen ind i dørkarmen.
Se alle projekter fra 2017
Tre deltagere om Forskerspirer
"Det er total usammenligneligt med noget som helst!"
- Mathias Barding
Vejle Tekniske Gymnasium
"Nu tror jeg på, at jeg kan lave noget enestående"
- Helene Scott Fordsmann
Rødkilde Amtsgymnasium
Projekt: "Har det muterede huntingtin en inhiberende effekt på cancercellers udvikling?"
"Fedt at høre på nogle forskere"
- Line Koch Skaanning
Struer Statsgymnasium
Projekt: "Behandling af astma ved hjælp af stamceller"