Projektbeskrivelser

Projekttitel: Effektivisering af gødningsperlers spredning

Navn: Olivia Obers

Gymnasium: Gammel Hellerup Gymnasium

Årstal: 2026

Projektbeskrivelse: 

En måde at gøde jord er at sprede gødningsperler ud over et areal, hvor næringsstofferne i perlerne opløses og derefter vil sive ned i jorden fordi de transporteres med vand igennem jordens porer.

I dette projekt vil jeg undersøge, hvordan man kan optimere afstanden mellem perlerne sådan så jorden bliver gødet tilstrækkeligt, men så der heller ikke er spild af perler.

Jeg vil først forstå processen bag nedsivningen ved brug af en teoretisk model som tager udgangspunkt i den fysiske proces som kaldes perkolation. Perkolation er når tyngdekraften og hydrostatisk tryk får en væske til at sive igennem porøse materialer som f.eks. jord.

Derefter vil jeg prøve at udtænke et forsøg hvor teorien kan testes og man vil kunne få viden om hvordan man kan optimere brugen af gødningsperler.

Dette forskningsprojekt vil også kunne bruges til at effektivisere en masse landprocesser i praksis og muligvis forhindre mere unødig forurening af grundvandet som skyldes overgødning.

Projekttitel: Energi udvinding fra radioaktivt affald

Navn: Villads Retsborg Andresen

Gymnasium: Risskov Gymnasium

Årstal: 2026

Projektbeskrivelse: 

I takt med at verdens energiforbrug stiger, er vi som mennesker begyndt at søge nye og mere effektive måder at tilfredsstille vores energibehov. En af de løsninger der er kommet frem igen de sidste par år er atomkraftværket. Atomkraftværket er i stand til at producere enorme mængder energi, men det har en stor ulempe. Atomkraftværker producere store mængder af farligt radioaktivt affald. Noget af dette afflad kan genanvendes til nyt brændstof, men langt det meste skal pakkes væk. Jeg vil derfor med mit forskerspirer projekt undersøge om det er muligt at bruge radioaktivt affald som en energikilde. 

Min problemformulering er: Er det muligt at anvende radioaktivt affald som en kilde til energi?

Jeg har valgt at undersøge dette emne, fordi jeg synes det er vildt spændende både personligt og fagligt. Jeg har matematik og Fysik A, og jeg har i lang tid undret mig over, hvorfor det ikke er muligt at bruge radioaktivt affald som en energikilde siden det udsender ioniserende stråling. Samtidig synes jeg, at det er ærgerligt at atomkraft ikke bruges overalt, eftersom det producerer så store mængder af energi på en meget miljøvenligmåde. Årsagen til at man ikke bruger atomkraft, så meget som andre alternativer er blandt andet den store mængde radioaktivt affald.

Projektet vil forsøge at udvikle et batteri, der udnytter radioaktiv stråling som strømkilde, ved at opfange den energi der frigives fra de molekyler der ioniseres fra affaldets stråling ved at sende det ind i et rør med en lavtryksgas, hvor det vil skabe en lavineeffekt af stødionisering, som vil ramme en kvartsplade, hvilket vil skabe en elektriskspænding som kan opbevares i batteriet, gennem den piezoelektriske effekt.

Målet med projektet er at skabe en bedre løsning til anvendelsen af radioaktivt affald, i stedet for at det er nødvendigt at opbevare det i årevis og dermed gøre det mere attraktivt at benytte sig af atomkraftværker og lignede i fremtiden.

Projekttitel: Er det muligt at differentiere imellem udført bevægelse og forestillet bevægelse mens de begge foregår?

Navn: Arthur Reiband

Gymnasium: Det Frie Gymnasium

Årstal: 2026

Projektbeskrivelse: 

Som dreng var jeg fascineret af Spider-Man universet, primært det teknologiske aspekt af det. Tony Starks dragter, Mysterios droner, og frem for alt Doctor Octopus, der styrede fire ekstra mekaniske arme med tankens kraft. Jeg husker de spørgsmål, jeg sad med: Kunne Doctor Octopus mærke de mekaniske arme? Hvordan kontrollerede han dem? Senere blev fascinationen til et mere konkret spørgsmål: Hvilken teknologi skal der egentlig til, for at et menneske kan styre kunstige lemmer med hjernen? Producerer hjernen overhovedet et målbart signal, når den forestiller sig en bevægelse frem for at udføre den?

Det er kernen i mit projekt. Det langsigtede mål er at kunne skelne forestillet fra udført bevægelse i realtid, mens begge foregår samtidig. Dette er en uløst forskningsmæssig udfordring og fundamentet for fremtidens motoriske augmentation. Men før man kan stille det spørgsmål, må man besvare et mere grundlæggende: Kan man overhovedet differentiere mellem udført og forestillet bevægelse ud fra hjerneaktivitet?

Min problemformulering er derfor: Kan man ud fra EEG differentiere mellem udført og forestillet bevægelse, og hvilke hjernesignaler og mønstre muliggør denne differentiering?

Motorisk forestilling og motorisk udførelse aktiverer overlappende, men ikke identiske områder i hjernen. Begge undertrykker de sensomotoriske mu- og beta-rytmer, men adskiller sig i styrke, i den efterfølgende beta-rebound, og i den somatosensoriske feedback, som kun reel bevægelse skaber. Spørgsmålet er, om disse forskelle er robuste nok til pålideligt at kunne klassificeres.

Jeg vil undersøge dette ved at analysere EEG-data, hvor forsøgspersoner både udfører og forestiller sig de samme bevægelser. Ved hjælp af signalbehandling som f.eks. filtrering i mu- og beta-båndene, analyse af event-related desynchronisation, og klassifikation med metoder som Common Spatial Patterns (en metode til at adskille signal mønstre), vil jeg teste hvor præcist de to tilstande kan adskilles, og hvilke træk der bærer adskillelsen. Min forskerkontakt, lektor Rune W. Berg fra Institut for Neurovidenskab på KU, har indvilliget i at vejlede mig i dataanalysen, et felt, hvor hans laboratorium har dyb ekspertise i kvantitativ analyse af neurale signaler.

Vinder jeg, vil præmien gå til et OpenBCI-headset, så jeg selv kan optage EEG og afprøve mine analysemetoder på egne data. Dette vil være startskridtet mod svaret på de spørgsmål jeg fik, første gang jeg så en mand styre fire robotarme med tankens kraft.

Projekttitel: Forudsigelse af protein strukturer med AI - Virkning for bekæmpelsen af kræft?

Navn: Nanna Luna Raun Milanovic

Gymnasium: N. Zahles Gymnasieskole

Årstal: 2026

Projektbeskrivelse: 

Bekæmpelsen af kræft har ledt os ned ad mange veje, og mange blindgyder for at finde en kur. Nu viser en ny mulighed sig; nemlig forudsigelsen af protein strukturer ved hjælp af AI. På denne måde kan vi begynde at forudsige ændringer i proteinstrukturen når DNA’et muterer. Hvis dette bliver udfaldet fra den nye teknologi, vil vi kunne begynde at målrette behandlingen af den individuelle patient. På den måde vil behandlingsforløbet forbedres, og vi vil begynde at se flere der igen bliver raske. 

P53 er et protein der normalt vil gå ind og reparerer beskadiget DNA eller få celler til at gennemgå apoptose. Dette er en proces hvor kinaser såsom ATM og ATR der hver især responderer på forskellige skader på DNA’et. Kinaserne aktiverer p53 ved hjælp af fosforylering. 

Problemet er at når DNA muterer, ændrer det tit også strukturen for p53, og derfor deaktiveres p53’s funktion også. 

Jeg vil undersøge hvordan man kan forudsige ændringen i proteinet, og derefter udvikle målrettet medicin for at reparere p53, så det genoptager sin funktion i cellen. Det vil jeg fordi jeg altid har synes det var helt vildt fascinerende hvordan kemien i vores krop er med til at bekæmpe sygdomme, men også hvorfor disse reaktioner kan fejle. Da brugen af AI også er omdiskuteret meget, er jeg tilhænger af at bruge den som videnskabeligt hjælpemiddel. Især når det gælder om at kunne redde liv.

Problemformulering:

Hvordan kan AI bruges til at forudsige ændringer i p53-proteinets struktur ved mutationer, og hvordan kan denne viden bruges til at udvikle mere målrettet kræftbehandling?

For at besvarer dette vil jeg undersøge, hvordan AI bruges til at forudsige proteinstrukturer. Jeg vil bruge artikler og forskningsmateriale til at finde eksempler på mutationer i p53 og analysere, hvordan de påvirker proteinets funktion. Til sidst vil jeg diskutere, hvordan denne viden kan bruges til at udvikle medicin, samt hvilke fordele eller ulemper der kan være i at bruge AI som et forskningsmiddel. 

Emnets relevans bunder i, at kræft er en af de mest udbredte sygdomme i verden, og at p53 spiller en vigtig rolle i mange kræftformer. Samtidig er AI en ny teknologi, som allerede bruges i forskning, og som kan få stor betydning i fremtiden. Derfor er det interessant at undersøge, hvordan de to områder hænger sammen.

For at realisere dette er der brug for viden fra eksperter og adgang til de undersøgelser der lige nu bliver lavet inden for netop denne teknologi. Her vil jeg kunne dykke dybere ned i proteinets struktur og undersøge hvilke medicinske midler der vil kunne bruges målrettet mod reparation og aktivering af p53.

Min motivation for emnet er at jeg har dyb interesse inden for det humanvidenskabelige felt og ønsker en fremtid som forsker indenfor humanbiologi

Projekttitel: Fra giftige slanger til overlevelsen af kræft

Navn: Emma Bechlund

Gymnasium: N. Zahles Gymnasieskole

Årstal: 2026

Projektbeskrivelse: 

Kræft. Et rædselsord for mange da det er en alvorlig sygdom som dræber absolut flest mennesker årligt. Frygten for kræft bunder i høj grad i uvisheden om man hvorvidt man ender med at dø eller overleve. Forskningen i dag har bevist at faktorer som livsstil, alder og ikke mindst fysiske aktivitet spiller en afgørende rolle for overlevelsen af kræft. Her er særligt den fysiske aktivitet spændende at se kikke nærmere på da folk med flere muskler har en markant større sandsynlighed for at overleve. Men mennesket er i sig selv relativt dårlig til at producere ny muskelmasse. 

Blot i takt med at vi ældes mister vi flere og flere muskler i modsætningen til dyr som slangen. Slanger har et enormt godt anlæg til at opbygge muskelmasse. De skal ikke, som os mennesker, udføre hård fysisk aktivitet for at opbygge muskler men behøver blot at indtage føde for at producere flere muskelfibre. Hvis man løser gåden om slangens utrolige evne til dannelse af muskelfibre ville dette potentielt kunne overføres til mennesket. På den måde ville man være i stand til at opbygge muskler selvom man er svækket af f.eks. kræftbehandlinger hvor man ude af stand til at udføre hård fysisk aktivitet. Det ville betyde at flere og flere i højere grad ville være i stand til at overleve kræft og den medfølgende behandling da deres kroppe vil være ”stærkere” i den forstand der ville være en øgte mængde af muskelfibre. 

Men hvad ligger egentligt til grunde for slangers evne til at opbygge muskelfibre uden den fysiske aktivitet? 

Svaret tror jeg ligger gemt under slangens skæld inde ved dens proteinsyntese. For ved proteinsyntesen danner grundlag for produktionen af proteiner for både mennesker, slanger og andre dyr hvilket leder mig frem til følgende problemstilling: 

Hvad skyldes slangers hurtige evne til at igangsætte deres proteinsyntese og hvilke sammenhænge findes mellem slangens og menneskets, hormonelle system med fokus på det centrale dogme. 

Jeg formodes at tage udgangspunkt i allerede eksisterende viden om blandt andet det centrale dogme samt metoder til observering af hjernen og dens hormonelle systemer, hos mennesker. Denne viden vil jeg overføre og sammenligne til og med slangen i håb om at knække koden til slangens evne til at skabe muskler ved blot at spise. 

Jeg tænker at projektet kommer i mål ved at undersøge slangers hormonelle forskelle og indvirkning på hjernen, før, under og efter indtagelse af et måltid samt undersøge slangers, musklers, opbygning for at se om der er en signifikant forskel til menneskers som kan være skyld i evnen til den hurtige opbygning.  

Jeg håber derfor at finde en løsning på at øge muskelmassen hos kræftsyge patienter for at få en kraftig stigning af overlevende, med udgangspunkt i slanger og deres evne til at bygge muskler uden fysisk aktivitet.

Projekttitel: Hvad består de første galakser egentlig af?

Navn: Ida Amalie Jansson

Gymnasium: Køge Gymnasium

Årstal: 2026

Projektbeskrivelse: 

Lyset fra de første galakser har rejst i over 13 milliarder år for endelig at nå os, og først nu kan vi begynde at forstå hvad der egentlig sker derude. Med James Webb Space telescope har vi for første gang en mulighed for faktisk at kunne undersøge, hvad de galakser bestod af. Vi har nemlig åbnet et helt nyt vindue til universets barndom, hvor de observationer vi har målt af de urgamle galakser, giver os udsigt til fund om deres opbygning på en måde der ikke er set før. 

Forskere har med James Webb Space Telescope observeret store mængder kold, neutral brintgas i og omkring nogle af de første galakser i universets historie. Det er dog fortsat uklart, om denne gas primært består af brint dannet ved Big Bang, som stadig tilfører til galakserne og fungerer som en form for råmateriale for galaksernes vækst eller om gassen allerede er en integreret del af dem, som aktivt indgår i stjernedannelse samt gradvis berigelse af tungere grundstoffer. I dette projekt vil jeg undersøge noget helt nyt spektroskopisk data. Data som ville muliggør at direkte måle metalindholdet. Det svarer til koncentration af grundstoffer tungere end hydrogen og helium i den omkringliggende gas. Ved at undersøge lige netop denne data kan man udforske gassens oprindelse og rolle i disse gamle galakser. Og dermed være med til at bidrage til forståelsen af, hvad de første galakser er lavet af og hvordan de har udviklet sig. Analysen vil blive udført ved hjælp af programmering/kodning, hvor spektrallinjer identificeres og sammenlignes. Derudover vil jeg undersøge, hvordan disse tidlige galakser adskiller sig fra de nutidens galakser, for at få en bedre forståelse på galaksedannelse i de tidligere faser i universets. 

Min interesse for projektet udspringer af en fascination af universets og dets oprindelse, hvad foregår der virkelig deroppe og hvordan er det hele opbygget? Hvor jeg efter flere forsøg på at finde et emne der både var realistisk, men også spændende og giver mig lyst til at lære mere. Til sidst lykkedes det endeligt at finde et projekt der besidder den kombination. Så er dette projekt også aktuelt, hvilket blot skærper min interesse endnu mere. Især siden jeg ved det er noget man faktisk kan bruge senere hen i livet, og ikke kun et unødvendigt projekt, men at man lærer noget nyttigt indenfor fysikkens verden. 

Siden det er svært at lave noget eksperimentelt indenfor astrofysik på et budget på 20.000kr, havde jeg tænkt på at skabe et ophold eller en workshop for de penge. En workshop hvor andre interesseret ville kunne mødes og sparre med hinanden, eller måske en form for et researchophold, hvor man ville kunne dedikere 100% af sin tid på projektet.

Projekttitel: Hvordan er Counterstrike-markedet opbygget, og hvordan kan man udnytte det?

Navn: Erik Jægersborg

Gymnasium: Herlufsholm Gymnasium

Årstal: 2026

Projektbeskrivelse: 

Counterstrike-Skin markedet er et værre rod. Et kludder af algoritmer, bots og third-party hjemmesider. Derfor vil jeg gerne undersøge nærmere hvad der helt præcist foregår. Hvad der påvirker hvilke priser og hvilke mønstre kan man finde frem til? Dermed også finde ud af hvad der får skins til at gå op og ned i pris som de gør, og hvad kinesiske samlere har at gøre med det hele. 

Formålet ved min undersøgelse er at få en bedre forståelse for Counterstrike markedet, og finde ud af, om man kan bruge en bred forståelse af markedet til at tjene penge på at trade skins på forskellige hjemmesider.

Projekttitel: Hvordan påvirker ophobning af metabolitter (laktat og H+) muskeltræthed under højintensiv træning?

Navn: Adrian Rasmussen

Gymnasium: Fredericia Gymnasium

Årstal: 2026

Projektbeskrivelse: 

Jeg er elev i 2.g med studieretningen bioteknologi og har stor interesse for menneskets fysiologi. Jeg ønsker at undersøge de biologiske mekanismer bag muskeltræthed under høj intensiv træning og hvordan intensiv træning påvirker metabolismen og de affaldsstoffer som opstår.

Projektet kombinerer biologi, fysiologi og bioteknologi, hvilket giver mulighed for at arbejde forskningsnært med et naturvidenskabeligt emne, der er relevant for sundhed og træning.

Jeg motiveres særligt for at forstå de underliggende mekanismer frem for blot de praktiske konsekvenser. Jeg ønsker at udvikle min evne til at arbejde analytisk og videnskabeligt med komplekse biologiske problemstillinger.

Min interesse for emnet opstod i forbindelse med bioteknologi, hvor vi arbejdede med nervesystemets funktion. Jeg undrede mig over, hvilken indflydelse intensiv træning havde på muskeltræthed og påvirkning af muskeltræthed. Jeg oplevede, at emnet rejste flere spørgsmål end det gav svar, særligt omkring de biologiske mekanismer. Den faglige undring motiverede mig til at forbyde mig yderligere i området.

Jeg ser deltagelse i Forskerspire som en mulighed for at fordybe mig fagligt og udvikle en mere forskningsorienteret tilgang til naturvidenskabelige problemstillinger.

Projekttitel: Kan ancient DNA skaffe mad på bordet?

Navn: Astrid Saga Merrild

Gymnasium: Rosborg Gymnasium

Årstal: 2026

Projektbeskrivelse: 

I en fremtid med uforudsigelige klimaforandringer og risiko for global fødevaremangel er det vigtigt at undersøge flere forskellige løsninger. Der findes ikke én rigtig vej til at sikre fremtidens fødevareproduktion, men derimod mange idéer, der kan supplere hinanden. En af de mest interessante muligheder er at undersøge ancient miljø‑DNA, som viser, at planter tidligere har levet under langt mere ekstreme forhold end i dag. Det rejser spørgsmålet, om moderne planter stadig bærer spor af de samme DNA‑sekvenser, men at nogle af dem måske er blevet slukkede eller tabt gennem evolutionen.

Hvis man kan identificere stressrespons-gener, der i dag er deaktiverede, og forstå hvordan de engang har fungeret, kan det måske give nye muligheder for at udvikle afgrøder, der bedre kan modstå varme, kulde, tørke og andre former for abiotisk stress. Her bliver det også relevant at se på menneskets epigenetik, hvor gener kan tændes og slukkes på få minutter. Det giver et indblik i, hvordan levende organismer regulerer deres gener, og det kan inspirere til nye måder at forstå og måske påvirke planters stressrespons.

På baggrund af dette arbejder jeg med følgende problemformulering:

Hvordan kan ancient miljø‑DNA bruges til at identificere deaktiverede stressrespons-gener i moderne planter – og hvordan kan denne viden, i kombination med forståelsen af genaktivering fra menneskets epigenetik, bidrage til at udvikle mere klimatrodsige afgrøder, der kan modvirke fremtidens klimaskabte fødevarekrise?

Min motivation for at skrive dette projekt er, at klimaforandringerne allerede påvirker vores hverdag, og de vil kun blive mere markante i min levetid. Jeg ønsker ikke en fremtid, hvor mad bliver en luksusvare, men en ressource alle mennesker har adgang til. Allerede i dag sulter omkring 800 millioner mennesker, og tallet forventes at stige. Samtidig interesserer jeg mig meget for molekylærbiologi gennem mit bioteknologifag, og dette projekt giver mig mulighed for at arbejde med emner som ancient miljø‑DNA og epigenetik på en måde, der både er fagligt spændende og samfundsrelevant.

Projektet kan realiseres inden for en ramme på 20.000 kr. ved at fokusere på teoretisk analyse, litteraturstudier og bioinformatik. Midlerne kan bruges til adgang til databaser, software til DNA‑analyse og eventuelle laboratoriebesøg.

Projekttitel: Kan man høre kaos?

Navn: Leo Hammer

Gymnasium: Rosborg Gymnasium

Årstal: 2026

Projektbeskrivelse: 

I nogle dynamiske systemer kan små ændringer vokse sig så store, at bevægelsen udvikler sig fra regelmæssig til fuldstændig uforudsigelig. Dette fænomen er kendt som kaos. I over 50 år har fysikere og matematikere undersøgt kaos fra alle vinkler. Selvom kaos er blevet nøje studeret og illustreret gennem grafer og matematiske modeller, har færre undersøgt, hvordan det faktisk lyder.

I de seneste år har udviklingen inden for computerteknologi åbnet døre for historiske fremskridt i alle felter af naturvidenskaben. Computersimuleringer er en af de stærkeste værktøjer som denne udvikling har medbragt. Derudover har vi nu mulighed for at omdanne tal på en skærm til lyd (sonifikation). Ved at kombinere disse to værktøjer kan vi undersøge kaotiske systemer som lyd.

Efter simulering af et kaotisk system følges et punkt, der repræsenterer systemets tilstand over tid i et (x,y)-koordinatsæt. I en harmonisk tilstand vil punktet efter en periode vende tilbage til sin startposition, hvilket skaber harmoniske oscillationer. I en kaotisk tilstand vil punktet aldrig vende nøjagtigt tilbage til sin startposition, hvilket leder til kaotiske oscillationer. Ved at omdanne de figurer som punktet skitserer til sinusbølger, kan man høre, om der er foretaget en harmonisk eller kaotisk oscillation. Vi kan bogstaveligt talt ”høre kaos” udfolde sig.

Formålet med projektet er at undersøge, hvordan sonifikation af kaotiske systemer i samarbejde med Fourieranalyse og Circle maps kan anvendes til at tolke og kvantificere kaos på nye måder. I denne forbindelse er det oplagt at anvende computersimuleringer af diverse kaotiske systemer. Hertil opstilles følgende problemstilling:
Hvordan kan sonifikation kombineret med Fourieranalyse anvendes til at karakterisere og kvantificere overgangen fra periodisk bevægelse til kaos i simulerede ikke-lineære dynamiske systemer?

Dette forskningsprojekt vil fokusere på klassifikation af kaos, herunder den matematiske definition på kaos, samt den observerede overgang til kaos. Forskningen tager udgangspunkt i computersimuleringer og vil derfor kræve adgang til en supercomputer for at køre de mest krævende simuleringer. De 20.000 kr. som stilles til rådighed, skal derfor hovedsageligt fordeles mellem supercomputer-simuleringstid og lydoptagelses gear (herunder lydkort og kvalitets høretelefoner). De resterende midler bør anvendes på relevant litteratur, workshops/kurser for programmering og løn/diverse. Med dette budget mener jeg, at forskningsprojektet kan realiseres uden problemer.

Min motivation for dette emne stammer fra en dyb fascination for matematik og fysik, som jeg har haft, siden jeg var helt lille. Jeg har altid været interesseret i hvordan simple systemer kan udvikle sig til en form for kaotisk opførelse, men i løbet af det sidste år er den interesse blevet styrket væsentligt, da matematik blev koblet på ideen. Fagligt motiveres jeg af, at projektet kombinerer matematiske modeller for kaossystemer med fysiske principper om oscillatorer og giver mulighed for at bruge computersimuleringer og Fourieranalyse til at visualisere og kvantificere kaos. 

Projektet kombinerer min fascination af matematik og fysik med konkrete metoder som simuleringer og Fourieranalyse, hvilket giver mulighed for både at visualisere og opleve kaos på nye måder.

Projekttitel: Kan planter kommunikere med hinanden gennem luftbårne signalstoffer?

Navn: Myra Jethani

Gymnasium: Gefion Gymnasium

Årstal: 2026

Projektbeskrivelse: 

Planter bliver ofte opfattet som passive organismer, der bare vokser, hvor de står. Men forskning viser, at planter kan reagere på deres omgivelser på overraskende avancerede måder. Når en plante bliver beskadiget eller udsat for stress, kan den frigive kemiske stoffer til luften. Nogle forskere mener, at disse stoffer kan opfanges af andre planter i nærheden, som derefter ændrer deres vækst eller aktiverer forskellige forsvarsmekanismer.

Min problemformulering er derfor:
Kan planter kommunikere med hinanden gennem luftbårne signalstoffer?

Jeg har valgt dette emne, fordi jeg synes, det er fascinerende, at planter muligvis kan "advare" hinanden om fare. De fleste forbinder kommunikation med mennesker og dyr, men nyere forskning tyder på, at planter også kan udveksle information. Jeg vil gerne undersøge, hvor meget af dette der kan observeres i et simpelt forsøg.

For at undersøge problemstillingen vil jeg udføre et eksperiment med hurtigt voksende planter, f.eks. karse. Planterne deles op i forskellige grupper, hvor nogle planter udsættes for en mindre skade, mens andre planter placeres i nærheden uden selv at blive påvirket. Ved at sikre, at planterne kun deler luft og ikke jord eller fysisk kontakt, kan jeg undersøge, om eventuelle ændringer skyldes signalstoffer i luften.

Gennem forsøget vil jeg måle planternes vækst, udseende og generelle sundhed over en periode og sammenligne resultaterne mellem grupperne. Hvis planterne i nærheden af de stressede planter udvikler sig anderledes end kontrolgruppen, kan det tyde på, at de reagerer på kemiske signaler fra deres omgivelser.

Projektet kombinerer plantebiologi og eksperimentelt arbejde og giver mulighed for at undersøge et aktuelt forskningsområde i en forsimplet model. Hvis projektet tildeles midler, vil de blandt andet kunne bruges til forsøgsudstyr, flere gentagelser af eksperimentet og eventuelt undersøgelser af forskellige plantearter.

På længere sigt kan viden om plantekommunikation få betydning for landbruget. Hvis planter kan påvirke hinanden gennem naturlige signaler, kan denne viden måske bruges til at styrke planters modstandsdygtighed og reducere behovet for pesticider.

Projektet vil samtidig diskutere begrænsninger ved forsøgsdesignet og vurdere, hvor sikre konklusionerne kan være

Projekttitel: Klima Forandring og Stevns Klints Geologiske Optegnelser for Kridt-Palæogen Masseuddøen

Navn: Rosa Collet

Gymnasium: Herlufsholm Gymnasium

Årstal: 2026

Projektbeskrivelse: 

Asteroiden, der dræbte dinosaurerne, er for mange af os bare en vild historie, som vi fikseret på som børn, men bevis på den ufatteligt destruktive handling, der udslettede over 75% af livet på Jorden, er mere tilgængelig for os, end man måske ville tro – man behøver ikke kigge længere end Stevns Klint.

Hypotesen om, en asteroide der ramte Jorden og udslettede dinosaurerne, blev først foreslået i 1980 efter observationer af usædvanligt høje niveauer af iridium i Kridt Palæogen (K/Pg) grænsen på specifikke geologiske lokaliteter, og blev senere styrket af lignede niveauer af iridium andre steder over hele verden langs denne grænse. Man konkluderede, at en asteroide ramte Jorden for 66 millioner år siden der, der i dag er Chicxulub, Mexico.

Stevns Klint er unik, fordi fiskelerlaget og iridiumet er så tilgængelige og velbevarede. Det bruges ofte som reference til at understøtte asteriodenedslagshypotesen for K/Pg masseuddøen. Inden for naturvidenskab vil dette projekt undersøge K/Pg grænsen på Stevns Klint, og om øget forståelse om Kridt-Palæogen masseuddøen (og potentielt andre masseudryddelser) og mere undervisning i det kan advare om klimaforandring og den mulige 6. (menneskedrevet) masseudryddelse. Forskningsspørgsmålet er indtil videre: Kan de geologiske optegnelser for Kridt-Palæogen masseuddøen på Stevns Klint bruges til at advare om klimaforandring, og hvordan kan det kobles på gymnasiale undervisning?

Projektet vil kigge på de konkrete geologiske tegn på udryddelsen på Stevns Klint, og tegn på masseudryddelse i dag, og om en sammenhæng kan dannes, selvom selve grunden til udslettelsen er anderledes. Det kunne derfor være hjælpsomme at inddrage nogle af de andre masseudryddelser ind i forskningen, selvom der er færre fysiske tegn på dem, specielt lokalt.

Formålet er at fremme geologiundervisning i gymnasiet med Stevns Klint som en central lokalitet, og derved ændre attituder omkring klimaforandring ved at undervise om det fra et andet perspektiv.

Projekttitel: Kosmisk stråling og dets indvirkning på Jordens klima

Navn: Julie Bendt

Gymnasium: Sct. Knuds Gymnasium

Årstal: 2026

Projektbeskrivelse: 

Mennesker har altid været nysgerrige på det store univers, der folder sig ud på den anden side af Jordens atmosfære. Nysgerrigheden har skabt rumorganisationer som NASA og ESA, der sender rumraketter af sted i håbet på at finde svar på et af de mange mysterier. Desværre, er det ikke altid lige nemt at udforske rummet. Menneskeheden drømmer om at udforske andre planeter end Jorden, men udfordringer som kosmisk stråling er en klods om benet for de store rumorganisationer, der drømmer om at sende astronauter afsted. Kosmisk stråling kan have en negativ effekt på mennesket. Det kan bl.a. give Alzheimers lignende symptomer, der forværrer astronauters mentale præstation, og det kan også ødelægge DNA molekyler, og dermed udvikle kræft. Derfor er kosmisk stråling ofte omtalt negativt blandt fysikere. 

Men både forskere fra Danmark og CERN har påvist, at kosmisk stråling også kan omtales positivt. Kosmisk stråling kan nemlig danne aerosoler i Jordens atmosfære, som er grundlæggende partikler for skydannelse. Dermed er der en forbindelse mellem Jordens klima og kosmisk stråling fra rummet. Spørgsmålet jeg stiller, er derfor:

    Kan kosmisk stråling have en positiv påvirkningen på Jordens klima?

I projektet vil jeg undersøge, hvorvidt kosmisk stråling kan bidrage til skydannelsen i en så høj grad, at det kan skabe en positiv effekt på klimaet, f.eks. ved at skabe en nedkøling af Jorden. Jo flere skyer, der er i atmosfæren, jo flere af Solens stråler bliver reflekteret tilbage til rummet - og dermed bliver Jorden koldere.

Som en fysikelev, der især er interesseret i universet, så synes jeg, at kosmisk stråling er et ret spændende emne, fordi det både kan omtales i en negativ- og positiv sammenhæng. På den ene side er det en stor klods om benet for mennesket, da det skaber store udfordringer for rumrejse og dermed udforskning af rummet. På den anden side viser det sig, at kosmisk stråling kan skabe de partikler, der er grundlæggende for skydannelse. Meget skydannelse kan muligvis hjælpe med at nedkøle Jorden. 

For at undersøge hypotesen om kosmisk strålings indvirkning på partikeldannelse til skyformationer nærmere vil man kunne bruge en scintillationdetektor og data fra en vejrsatellit. En scintillationsdetektor kan måle kosmisk stråling, og bruges bl.a. i satellitten 1U-CubeSat, der er en mindre satellit, som kredser om Jorden i LEO (Low Earth Orbit). Den kan måle mængden af kosmisk stråling, samtidig med, at den kan registrere tid og position vha. en GPS. På den måde kan man se, hvor og hvornår kosmisk stråling er kraftigst. Denne detektor vil man potentielt kunne sende op på en stratosfærisk ballon, som man f.eks. sender op fra SDU. Den data, som man får fra detektorens målinger, vil man kunne sammenligne med data fra en vejrsatellit. Ud fra dataet vil man kunne se, om meget kosmisk stråling fører til flere skyer.

Projekttitel: Matematisk modellering af dæmpede svingninger

Navn: Ahmad Tamim

Gymnasium: Midtsjællands Gymnasium

Årstal: 2026

Projektbeskrivelse: 

Hvordan kan harmoniske og dæmpede svingninger matematisk beskrives ved hjælp af differentialligninger, og hvilke begrænsninger har de idealiserede modeller, når de sammenlignes med virkelige fysiske systemer?

Dette projekt vil undersøge, hvordan dæmpede svingningsbevægelser kan beskrives matematisk og forklares ved hjælp af fysikkens love. Svingninger forekommer i mange naturlige og teknologiske sammenhænge, f.eks. i penduler, fjedersystemer, broer, bygninger og elektroniske kredsløb. Selvom sådanne bevægelser ofte virker simple, bygger deres beskrivelse på matematiske modeller, som gør det muligt at forstå og forudsige systemernes adfærd.

I fysikken beskrives harmoniske svingninger som periodiske bevægelser omkring en ligevægtstilstand. Med udgangspunkt i Hookes lov, Newtons 2. lov og luftmodstandskraften kan bevægelsen beskrives ved hjælp af en differentialligning for den harmoniske oscillator: m ∗ d²x/dt² = -kx - a dx/dt

Løsningen til denne differentialligning kan føre til sinus- og cosinusfunktioner, som beskriver bevægelsens udvikling over tid. Afhængigt af dæmpningen kan løsningen også involvere komplekse tal, som spiller en vigtig rolle i den matematiske beskrivelse af svingninger.

For at besvare problemstillingen vil projektet redegøre for de grundlæggende fysiske og matematiske principper bag harmoniske svingninger. Der vil blive arbejdet med udledning af differentialligninger, analyse af deres løsninger samt fortolkning af de fysiske størrelser, som indgår i modellerne. Derudover undersøges betydningen af parametre som masse, fjederkonstant og begyndelsesbetingelser.

I praksis påvirkes alle svingningssystemer af energitab gennem blandt andet friktion og luftmodstand. Derfor vil projektet undersøge dæmpede svingninger, hvor systemets energi gradvist aftager over tid. Her vil der blive analyseret, hvordan dæmpning ændrer bevægelsens amplitude, energi og svingningsmønster, samt hvordan disse effekter kan beskrives matematisk ved hjælp af udvidede differentialligninger. Derudover vurderes modellernes styrker og begrænsninger i forhold til virkelige systemer.

Som en del af projektet vil teorien blive koblet til eksperimentelt arbejde gennem målinger på blandt andet fjeder- og pendulsystemer. Formålet er at undersøge, hvor godt de matematiske modeller stemmer overens med virkeligheden, og hvilke afvigelser der opstår som følge af praktiske forhold. Projektet vil også belyse anvendelser af svingningsteori inden for moderne teknologi, eksempelvis vibrationsdæmpning i bygninger og mekaniske systemer.

Dette emne er særligt spændende for mig, fordi det kombinerer matematik og fysik på en måde, hvor abstrakte matematiske modeller kan bruges til at beskrive konkrete fænomener i den virkelige verden. Interessen er blevet styrket gennem min gymnasietid, hvor jeg på min naturvidenskabelige studieretning med Matematik A, Fysik A og Kemi B har arbejdet med modeller og teorier, der beskriver naturens fænomener. Jeg overvejer at arbejde videre med disse fag efter gymnasiet og ser derfor Forskerspirer som en unik mulighed for at få erfaring med forskningsarbejde og akademiske metoder.

Derfor vil jeg i projektet undersøge svingningsteori ud fra både en matematisk og naturvidenskabelig synsvinkel. Der vil især blive lagt vægt på at beskrive fysiske fænomener ved hjælp af matematiske modeller, analysere differentialligninger og diskutere modellernes forudsætninger og begrænsninger. Projektet vil basere sig på relevant litteratur og materiale fra universiteter, forskningsinstitutioner og videnskabelige publikationer

Hvis jeg vinder de 20.000 kr., vil de blive brugt til at fordybe projektet og styrke mine muligheder for at arbejde videre med naturvidenskabelig forskning og udvikling.

Projekttitel: Melanin og liv i Chernobylzonen

Navn: Johannes Eisenhardt

Gymnasium: Odense Katedralskole

Årstal: 2026

Projektbeskrivelse: 

1986. Året, hvor en af de hidtil største miljømæssige katastrofer skulle vise sig at hænde den 26. april i den ukrainske by Chernobyl. Siden ulykken har området været fuldkommen tomt fra mennesker grundet de livstruende niveauer af radioaktivitet. Umiddelbart skulle man tro, at denne livstruende effekt skulle være gældende for alt liv. Men observationer derfra peger andre steder. Det som skulle være en dødszone har i stedet udviklet sig til en uforventet oase for den vilde natur, som i dag blomstrer som aldrig før, med diverse både dyre og plantearter. Men specielt nogle arter har virkelig tilpasset sig. Frøer og svampe med specielt et træk tilfælles ser ud til virkelig at trives. Trækket er forhøjet melanin niveau, et stof som vi mennesker også indeholder, og som bl.a. står for vores hudfarve.

Jeg vil med mit forskerspireprojekt undersøge, hvordan forholdene i Chernobyl har været med til at accelerere evolutionen for nogle arter i området, samt hvilken betydning stoffet melanin har i denne sammenhæng. Derudover vil jeg også kigge på hvilke andre sammenhænge denne viden kan bruges.

Projektet kommer af en personlig interesse for egenskaberne bag radioaktivitet i dets kontakt med liv, samt evolution oveni denne suppe.

Projekttitel: Optimering af fotosyntetisk effektivitet og biomassevækst i begrænsede områder vha. LED-spektret

Navn: Tristan Stefadouros

Gymnasium: Gammel Hellerup Gymnasium

Årstal: 2026

Projektbeskrivelse: 

Det moderne samfund er præget af konstant vækst og urbanisering, dette skaber et massivt pres på vores landbrugs arealer. Traditionelt landbrug kræver enorme mængder plads, som i fremtiden vil være en mangelvare. Derfor er behov for en innovation i måden hvorpå vi producerer fødevarer.

I dette projekt ønsker jeg at undersøge potentialet i vertikaldyrkning som en løsning på pladsmanglen. Mit fokus vil specifikt ligge på hvordan styring af LED-lysspektret kan optimere biomassevæksten. Ved at identificere de mest optimale vækstbetingelser, kan vi producere mere mad på færre kvadratmeter.

Hypotese
Ved dette forsøg forventer jeg at, en kombination af rød (ca. 630-660 nm) og blåt (ca. 450nm) lys vil give en højere biomassevækst end hvidt standard LED-lys, da planter primært absorberer lys inde for denne del af spektret.

Teori
Mit projekt bygger på 3 tidligere principper:

• McCree-kurven: Denne handler om fotosyntetisk effekt.
  • Fysikeren Keith McCree, beviste i 1970´erne, hvilke farver planter gør brug af til fotosyntese. McCree kurven viser at absorptionen er højest i det blå spektrum (ca. 440 nm), og det røde spektrum (ca.630-660 nm)
• Fotomorfogenese: Lysets bestemmelse af planters fysiske former.
  • Planter har proteiner og receptorer som reagerer på specifikke farver. Proteinerne og deres egenskaber forekommer nedenfor:
    • Kryptokromer er en af disse proteinerne og reagerer på blåt lys. De styrer bladudvklingen og forhindrer at planten bliver for lang og tynd.
    • Fytokromer reagerer derfor på rødt lys og styre planteudviklingen. Udviklingen signalerer at planten skal producere energi og vokse.
• Emerson-effekten
  Robert Emerson postulerede at fotosyntese var ineffektiv ved brug af lys som kun var over 680nm. Det understøtter teorien om at de to fotosystemer (PS I og PS II) arbejder bedre sammen.
  • PS II absorbere kortere bølgelængder (<680nm)
  • PS I absorbere længere bølgelængder (>680nm)
• Den fortæller at kombinationen af de to bølgelængder giver mere vækst end summen af de to hver for sig.

Metode

Til dette forsøg benyttes basilikum, da disse planter er hurtigt voksende, kan man nemt observere markante ændringer inden for projektets tidsramme.

Der opstilles 20 potter med basilikum under identiske miljøforhold (fugtighed, lokaletemperatur, gødning, osv.). Planterne grupperes så hver “gruppe” består af 5 planter. På den måde har man variabelkontrol og kan fortsætte forsøget hvis én plante fra hver gruppe dør. Én gruppe fungerer som kontrolgruppe under hvidt fuldspektret LED-lys mens de tre øvrige grupper eksponeres for varierende rød-blå LED-forhold (f.eks. 2:1 og 3:2) vha. special lavet “lamper”, bestående af netop LED-dioder.

For at sikre, at kun lysspektret er den uafhængige variabel, monteres alle lamper med samme afstand og vinkel til planterne. Med en lux-måler sørger man for at lysintensiteten er ensartet på tværs af planterne. Planterne støttes af vækstpæle for at sikre vertikal vækst.

Hver dag vandes planterne med samme mængde af vand. Efter hver 3. dag noteres højden af planten samt bladstørreslen. Dette gøres ved alle planter og man gentager processen indtil der er gået 27-30 dage.

Ved forsøgets afslutning skal planterne høstes, hvor de klippes ved jordoverfladen. Derefter måles deres friskvægt i gram, vha. en præcisionsvægt.

Projekttitel: Optimering af fremtidige metrosystemer vha. slimdyr

Navn: Jais Helbo

Gymnasium: Gefion Gymnasium

Årstal: 2026

Projektbeskrivelse: 

I 2010 lavede forskere forsøg med slimdyr (Physarum polycephalum) for at prøve at optimere Tokyos metrosystem. Jeg er meget interesseret i at undersøge om sådan en optimering kunne være mulig i sammenhæng med Københavns nuværende metrosystem og så for at kunne danne et fremtidigt overblik over hvordan de nye metrolinjer bedst muligt kunne placeres. Ved at have havregryn liggende på et skaleret kort over Københavns metro, ved stationerne vil slimdyr danne den mest optimale vej til stationen fra deres udgangspunkt, hvilket til slut giver et stort netværk. Tokyos metrosystem siges at være det mest optimerede i verden, og i forbindelse med forsøget i 2010 var det netværk, slimdyr lavede meget ens med det faktiske.

Projekttitel: Optimering af komponenter i et CAES-system

Navn: Bertram Juul Kristensen

Gymnasium: Odense Katedralskole

Årstal: 2026

Projektbeskrivelse: 

Vi lever i en verden med stigende krav til grøn energi, og for at få det, har vi brug for at kunne opbevare restenergi. Grønne energikilder som vindmøller og solceller genererer ikke altid strøm, så hvis vi ikke har måder hvorpå vi kan opbevare den ekstra energi, vil en betydelig del gå til spilde.

En mulig løsning på dette problem er CAES-systemer (Compressed Air Energy Storage). De har mulighed for at opbevare energi uden behov for sjældne jordartsmetaller, da varm komprimeret luft indeholder meget potentiel energi, der hurtigt kan udvindes. Et problem med dette er dog at regulere denne temperatur i systemet. Det er vigtigt at undgå, at varmen tabes, og store varmeændringer kan forekomme, når lufttrykket ændres. 

Hvis disse problemer kan minimeres kan det være en mulig energilagringskilde i fremtiden, som giver grøn energi mere potentielle end det har nu. Derfor vil jeg undersøge mulige metoder til at optimere den samlede energieffektivitet i CAES-systemer, for forhåbentlig at kunne opnå resultater, der kan hjælpe med at forbedre sådanne systemer.

Projekttitel: Sammenhæng mellem musik og humør hos unge

Navn: Nellie Gade

Gymnasium: Frederiksværk Gymnasium og HF

Årstal: 2026

Projektbeskrivelse: 

Jeg vil gerne undersøge, hvordan bestemte musikalske genrer som fx hvalsang kan have en afslappende e ekt hos nogen unge, mens andre slapper mere af til rockmusik. Og hvordan dopaminfrigivelse ved musik samt balancen i det autonome nervesystem skaber forskellige humørtilstande hos unge.

Musik er en stor del af unges hverdag, og jeg bruger selv, som mange andre unge, musik i stressede situationer, som eksamener eller prøver, da jeg føler det kan give mig en følelse af ro. Den form for musik, som giver mig ro, er primært R&B, men for min søster er det hård rock som hun slapper bedst af til. Netop derfor synes jeg, at det kunne være spændende at dykke ned i, hvorfor vi oplever følelser som ro ved forskellige genrer og ikke nødvendigvis i samme slags musik.
Udover hvordan musik påvirker unge følelsesmæssigt, vil jeg gerne dykke ned i hvordan musik rent biologisk påvirker hjernen, og hvordan musikgenrer i højt tempo kan påvirke det sympatiske nervesystem, og musikgenrer i lavt tempo kan påvirke det parasympatiske nervesystem samt, hvilke e ekter dette har på humøret.

Jeg ville gerne undersøge dette ved brug af spørgeskema omkring musikvaner hos unge. Dette kunne bygge på hvilken slags musik unge lytter til, og i hvilke situationer, samt hvordan de oplever deres humør, før og efter, de har lyttet til musikken og fysiologiske responser. Udover spørgeskema vil jeg inddrage viden fra studier omkring musik som belønningsmekanisme, dopaminfrigivelse i hjernen, samt musiktempoets e ekt på det parasympatiske- og sympatiske nervesystem.

Min hypotese er at musik i højt tempo, vil have en e ekt på det sympatiske nervesystem, ved at hjerterytmen sættes op, og føre til en større dopaminfrigivelse ved rytmen, og føre til et mere motiverende humør samt glæde. Min hypotese er derfor at musik i lavt tempo vil have den modsatte påvirkning og i stedet have en e ekt på det parasympatiske nervesystem, ved at der kommer en stabil hjertefrekvens og sænker kortisol niveau, hvilket kan føre til en følelse af ro, afslappelse og evt melankolsk, fordi man kommer mere ned i tilstand, hvor man kan reflektere over sine følelser.

Jeg har endnu ikke nogen hypoteser til hvorfor folks musikalske præferencer kan påvirke humøret forskelligt hos den enkelte, men jeg kunne tænke ind i, om der evt er forbundet oplevelser med musikken, som fx hvis en person er opvokset med rock, kunne det være mere afslappende for den person at høre rock, en for en person som fx er vant til genrer som hip-hop eller jazz.

Projekttitel: Søvns indflydelse på hypertrofi og almene funktioner i et fysisk aktivt individ

Navn: Christian Steenstrup Slot

Gymnasium: Gammel Hellerup Gymnasium

Årstal: 2026

Projektbeskrivelse: 

Mit projekt kommer til at omhandle søvn, muskelbygning(hypertrofi) og hvilke indflydelser den rigtige og forkerte regulering af disse faktorer kan have med hensyn til kroppen som helhed. 

Grunden til valg af lige præcis dette emne er en personlig fascination af optimering af hverdagslivet og en sund livsstil. Fysisk træning fylder en stor del af min fritid og jeg føler mig af den grund motiveret til at lære mere om emnet og ideelt komme med et nyt perspektiv til at forstå kroppen på. 

Emnet som helhed undersøges fra et naturvidenskabeligt perspektiv. Hovedsageligt biologi og i forlængelse anatomi, men også kemi i form af en dybdegående behandling af kroppens funktioner. 

Målet med projektet er at undersøge en videnskabelig ideel måde at balancere søvn, træning og stadig have overskud samt tid til hverdagen. Et sådan forsøg involverer en række prøver af forsøgspersoner. Dette inkluderer EEG undersøgelser af hjernen kombineret med EMG undersøgelser af muskler og nervesystemet. Disse undersøgelser kan i forlængelse af hinanden fortælle om et individs kognitive funktioner, reaktion på stimuli som kan inkludere stress responser, Koordination mellem hjernen og muskler, muskelstyrke og restitution. Som forlængelse af de biologiske undersøgelser kan der også fortages blodprøver der blandt andet hormoner og signalstoffer i kroppen.

I forhold til tilgængelighed af udstyr og rent praktiske elementer åbner den 20.000kr præmiepulje op for et overvæld af muligheder specielt igennem samarbejder med institutioner som universiteter og hospitaler med alt det relevante udstyr til de omtalte undersøgelser.

Sundhed og naturvidenskab er begge emner jeg interesserer mig for og finder yderst vigtige. Forskerspirer projektet er en mulighed for at sammenkoble spændende og moderne videnskab med hverdagen og på samme tid få et indblik i hvad det vil sige at opføre et forskningsprojekt. Jeg glæder mig til at komme i gang.

Projekttitel: Udvidelse af dansk retursystem med fokus på varer der indeholder mælk

Navn: Alfred Lehn Østberg

Gymnasium: Fredericia Gymnasium

Årstal: 2026

Projektbeskrivelse: 

Har du nogensinde undret dig over, hvorfor nogle produkter har pant, og andre ikke har? Danmark har et stort og veldesignet pantsystem, men det er ikke alle containere, der kan få pant på. Der er adskillige regler om emballage og indhold der bestemmer pantloven. En af de produkter der ikke kan få pant på, er dem der indeholder mælk. Det stammer fra at det danske pant og retursystem ikke ønsker mælkesyrebakterier der kan skabe uhygiejniske forhold, som lugtgener, risiko for skadedyr eller nedbrud på returautomater. I den senmoderne verden ser vi hele tiden nye smarte drikkevarer fulde af mælk. Drikkevarer som RTD-kaffer, proteindrikke og kakaomælk kan derfor ikke pantes. Salget af disse varer stiger kun med årene og skaber derfor flere og flere flasker uden pant på.

I mit projekt vil jeg gerne undersøge nye metoder for rensning af flasker og dåser og dermed hvordan man kan udvide det danske pant og retur system til at inkludere mælkeprodukter.

Grunden til jeg at vil undersøge dette emne stammer fra en nysgerrighed. Jeg har længe undret mig over hvorfor der ikke var pant på en kakaomælk. Efter jeg blev opmærksom på reglerne, kunne jeg ikke undlade at bemærke det hver gang jeg smed diverse flasker ud. Jeg synes det er ærgerligt at vi ikke har en løsning på et stigende problem og vil derfor se om man kan arbejde sig frem til et bredere system.

For at udføre dette projekt vil jeg undersøge hvordan mælk og mælkeprodukter reagerer på forskellige rensningsmetoder. Hvis jeg skulle udføre dette projekt, ville jeg starte med at tilføje forskellige enzymer til mælken samt UV-behandling mod bakteriekulturer fra gammel mælkeprodukter. Til sidst ville jeg vurdere, hvorvidt det ville kunne interageres i Danmark og potentielt komme med en løsning eller et lovforslag, som kunne være et nyt pantmærke. Min vurdering vil begrundes med empiri dannet af spørgeskemaer og forsøg, samt teori indsamlet fra adskillige kilder om pant, plast og bakterier.

Projekttitel: Vagtplanlægning vha. kromatiske polynomier

Navn: Andreas Lolk

Gymnasium: Gammel Hellerup Gymnasium

Årstal: 2026

Projektbeskrivelse: 

Når en leder skal lave en vagtplan, må visse medarbejdere ikke arbejde samme vagt — på grund af kompetencekrav, overenskomster eller personlige konflikter. Dette projekt undersøger, om grafteori og kromatiske polynomier kan løse problemet systematisk og optimalt.

Problemet modelleres som en graf, hvor hver medarbejder repræsenteres som en knude, og en kant mellem to knuder indikerer en konflikt. Graffarvelægning anvendes til at tildele vagter, således at ingen to konfliktramt medarbejdere deler samme vagt. Det kromatiske polynomium tæller præcist antallet af gyldige farvelægninger med farver via deletion-contraction-formlen: 

P(G,k) = P(G\e,k) — P(G/e,k)

Det kromatiske tal _X(G)— den mindste k hvor P(G,k)>0— angiver det absolutte minimum af vagter der overhovedet er nødvendige. Dette danner grundlag for problemformuleringen: *Hvordan påvirker grafstrukturen det kromatiske polynomium og det kromatiske tal, og afviger reelle vagtplaner fra det matematisk optimale minimum? 

Idé til forsøg inden for budgettet: Der indsamles anonymiserede vagtplaner fra en reel arbejdsplads, som oversættes til grafer. Et Python-program beregner P(G,k) og _X(G) for graferne, og resultaterne sammenlignes med de faktisk anvendte planer.

Cloud-computing (Google Colab Pro+) til tunge beregninger: 1.200 kr. 

Raspberry Pi 4 + skærm til visualisering: 2.500 kr.

3D-printet fysisk grafmodel til præsentation: 1.500 kr.

Diverse (kabler, print, materialer)500 kr.

Total: 5.700 kr.

Projekttitel: Adaptiv dæmpning i albueled ved hjælp af magnetorheologisk væske

Navn: Miles Sebastian

Gymnasium: Tårnby Gymnasium og HF

Årstal: 2025

Projektbeskrivelse: 

Udvikling og test af en albueledsdæmper baseret på magnetorheologisk (MR) væske til brug i mobile exoskeletter. Formålet er at opnå adaptiv, realtidsjusterbar modstand, som kan forbedre ergonomien og mindske muskelbelastningen ved gentagne eller tunge ledbevægelser.

Skulderleddet er komplekst og udsat for belastninger i mange arbejdssituationer. Traditionelle exoskeletter tilbyder ofte fast eller mekanisk modstand, hvilket kan begrænse bevægelsesfriheden og komforten. MR-væske giver mulighed for hurtigt at ændre viskositeten ved at justere et magnetfelt, hvilket muliggør præcis og hurtig kontrol af dæmpningen. Dette kan føre til mere komfortable og effektive exoskeletter, der tilpasser sig brugerens behov i realtid.

Ovenstående ligger til grund for problemformuleringen: Hvordan påvirker variationer i magnetfeltstyrke og geometri (f.eks. spaltebredde) den producerede dæmpning i en MR-væskebaseret albueledsdæmper, og hvor hurtigt og stabilt kan dæmpningen justeres i realtid?

Projektet kan danne grundlag for udvikling af mere avancerede og brugercentrerede exoskeletter til både industrielle og medicinske formål. Den adaptive dæmpningsteknologi kan forbedre brugerkomfort og reducere risikoen for bl.a. overbelastningsskader.

Ide til forsøg inden for budgettet:
Der konstrueres en albueledsdæmper med en MR-væskefyldt spalte mellem to roterende skiver. En elektromagnet genererer et variabelt magnetfelt, der ændrer væskens viskositet og dermed dæmpningen. Følgende tests kunne foretages:
1. Dæmpningsmoment kontra magnetfeltstyrke: Måling af moment ved forskellige feltstyrker.
2. Geometrisk variation: Test af forskellige spaltebredder og overfladearealer.
3. Responsivitet: Måling af responstid ved ændring af magnetfelt.
4. Stabilitet: Langtidstest for at vurdere dæmpningens konsistens over tid.

Dataene analyseres for at bestemme forholdet mellem magnetfelt, geometri og dæmpning samt systemets evne til hurtig tilpasning.

Forsøget indebærer design, konstruktion og test af en albueledsdæmper med følgende elementer:
• Kommerciel MR-væske (f.eks. MRF-122EG) – ca. 3.500 kr.
• Magnetisk kredsløb: Fremstilling af spoler og valg af kerne – ca. 2.000 kr.
• Mekanisk struktur: 3D-printede eller CNC-udarbejdede komponenter – ca. 3.000 kr.
• Elektronik: Strømforsyning, mikrocontroller (f.eks. Arduino), sensorer – ca. 4.000 kr.
• Testudstyr: Momentmåler, angle sensor encoder – ca. 5.000 kr.
• Diverse: Kabler, ledninger, sikkerhedsudstyr – ca. 2.500 kr.

Projekttitel: CO2-fangst og omdannelse til bæredygtigt bilbrændstof

Navn: Clara Sophia Orth Gaarn-Larsen

Gymnasium: N. Zahles Gymnasieskole

Årstal: 2025

Projektbeskrivelse: 

Den globale opvarmning er drevet af stigende mængder CO₂ i atmosfæren. Samtidig er vi dybt afhængige af fossile brændstoffer til transport, hvilket forværrer problemet. Med mit Forskerspirer-projekt vil jeg undersøge muligheden for at kombinere CO₂-fangst med syntese af bæredygtigt brændstof, og dermed vende problemet til en løsning: Kan vi udvinde CO₂ fra atmosfæren og omdanne det til et grønt alternativ til benzin?

Min problemformulering er derfor: Kan CO₂ fra atmosfæren effektivt omdannes til bæredygtigt bilbrændstof, og hvor energieffektivt og praktisk anvendeligt vil dette brændstof være sammenlignet med fossile alternativer?

Jeg har valgt dette emne både ud fra faglig og personlig interesse. Jeg går på STX med studieretningen Mat/Kemi og skal også have Fysik på A-niveau. Jeg har en stor passion for kemiske og energiteknologiske løsninger på klimakrisen. Da jeg første gang hørte om "Carbon Capture", tænkte jeg: Hvad hvis vi ikke kun fanger CO₂, men faktisk genbruger det? Jeg vil gerne undersøge, hvordan man gennem elektrokemiske eller kemiske processer, såsom katalytisk reduktion af CO₂ til metanol eller syntesegas, kan fremstille flydende brændstoffer, der direkte kan anvendes i bilmotorer.

Projektet kombinerer kemi, fysik og bæredygtighed og giver mulighed for at arbejde eksperimentelt og teoretisk. Jeg forestiller mig at arbejde med eksisterende litteratur og laboratorieforsøg, hvor CO₂ reduceres med brint til metanol. Denne proces er allerede velkendt, men stadig under udvikling med hensyn til effektivitet og bæredygtighed. Jeg vil analysere energiomsætningen i processen og undersøge mulighederne for integration i transportsektoren. 

Mine tanker er, at projektet kan realiseres gennem indkøb af mindre forsøgsopstillinger til CO₂-elektrolyse eller katalytisk reduktion, samt en udvikling og test af en forsimplet prototype, som demonstrerer anvendelse af metanol i en lille forbrændingsmotor. 

Mit mål er at skabe et projekt, der ikke blot undersøger, men også formidler potentialet i at omdanne CO₂ fra klimasynder til klimavenligt brændstof og på den måde bidrage til fremtidens grønne transport.

Projekttitel: Datadrevet klimasikring: En AI-tilgang til oversvømmelsestruede byer

Navn: Aslak Kappel

Gymnasium: Gefion Gymnasium

Årstal: 2025

Projektbeskrivelse: 

Klimaforandringerne medfører i stigende grad øget mængder nedbør og risiko for oversvømmelser, hvilket særligt udfordrer lavtliggende byer som Vejle. Når store mængder regn falder på kort tid, kan kloaksystemer og jorden ofte ikke optage vandet hurtigt nok, hvilket resulterer i oversvømmelser, der kan skade infrastruktur, boliger, virksomheder osv. Problemet er dog ikke unikt for Vejle – mange byer verden over oplever lignende udfordringer. Derfor er der behov for intelligente, dataunderstøttede løsninger, som både kan være stedsspecifikke og skalerbare.

Mit projekt vil undersøge, hvordan kunstig intelligens (AI) kan anvendes til at analysere, udvikle og foreslå klimasikringsløsninger til udvalgte byområder – med Vejle som case – som også kan overføres til andre lignende bymiljøer globalt. Altså:

Kan AI anvendes til at identificere og udvikle effektive, bæredygtige og skalerbare klimasikringsløsninger mod nedbørsoversvømmelser i både vejle og resten af verden?

Dette projekt kombinerer AI, byudvikling og klimamodeller i et tværfagligt forskningsprojekt. Ved at anvende kunstig intelligens – f.eks. maskinlæring og dataanalyse – kan vi finde mønstre, identificere risikoområder og simulere effekter af forskellige løsninger langt mere præcist og effektivt end ved traditionelle metoder. Ved at tage udgangspunkt i Vejles særlige udfordringer og samtidig inkludere globale perspektiver, kan projektet bidrage til nye AI-baserede strategier for klimatilpasning i byer.

Et hypotetisk projektforløb kunne bestå af følgende trin:
1. Dataindsamling og analyse af Vejles hydrologiske og urbane forhold ved hjælp af eksisterende datakilder som klimamodeller og GIS (Geographic Information System) – for at finde f.eks. kortlægning af nedbørsmønstre, terrændata og historiske oversvømmelser og fremtidige oversvømmelses forventninger.
2. Udvikling af en AI-baseret analysemodel (prototype), der kan analysere nedbørsdata, terræn og by- infrastruktur og identificere risikoområder eller løsningspotentialer. Dette trin handler om at demonstrere, hvordan AI kan anvendes i praksis.
3. Case-baseret afprøvning og visualisering på et eller to konkret udvalgte områder i Vejle som test-cases. Resultater visualiseres i form af kort, risikoområder eller foreslåede tiltag. Formålet er at illustrere potentialet i en AI-baseret tilgang til klimasikring.
4. Kritisk vurdering og faglig feedback af resultater og metoder, der så gennemgås sammen med fagpersoner som fx kommunens klimamedarbejdere, ingeniører eller AI-eksperter. Dette trin skal bruges til at kvalificere og diskutere proof-of-concept-idéen og danne basis for videreudvikling. 5. Udarbejdelse af en synopsis om projektets potentiale, der kortlægger projektets formål, metode, foreløbige resultater og anvendelsen af AI i klimasikringsarbejde.

Hvis projektet viser, at AI kan bidrage effektivt til udviklingen af klimasikringsløsninger, kan det få stor betydning for fremtidens byudvikling. Det kan føre til bedre beslutningsgrundlag, hurtigere respons på klimarelaterede trusler og øget bæredygtighed i planlægningen.

Projektet kan videreføres inden for et budget på 20.000 kr., da midlerne primært vil gå til dataindsamling, materialer til småskalatests og formidling af resultaterne. Mange AI-værktøjer er open source eller kan tilgås via eksisterende platforme, og samarbejde med eksperter og myndigheder kan sikre høj faglig kvalitet.

Dette projekt handler i bund og grund om at bruge moderne teknologi til at finde nye, bæredygtige og intelligente løsninger på et stigende problem i byer verden over. Ved at tage udgangspunkt i Vejle og bruge AI som værktøj, kan vi udvikle innovative strategier, der ikke bare beskytter byer – men også fremtidssikrer dem.

Projekttitel: Elektromagnetisk induceret transparens (EIT) og quantum memory

Navn: Vincent Grönlund

Gymnasium: Hillerød Tekniske Gymnasium, U/NORD

Årstal: 2025

Projektbeskrivelse: 

I takt med den teknologiske udvikling inden for kvantefysik er det blevet vigtigt at kunne lagre og manipulere kvanteinformation på en pålidelig måde. En af de mest fascinerende og lovende metoder til dette er elektromagnetisk induceret transparens (EIT), hvor et normalt uigennemsigtigt atomart medium bliver gennemsigtigt for en specifik lysfrekvens gennem kvantemekanisk interferens. Det, der gør EIT særligt interessant, er evnen til at nedsætte lysets gruppehastighed markant og i nogle tilfælde stoppe det helt. Når det sker, kan lysimpulsens kvantetilstand overføres midlertidigt til atomernes interne tilstande. Det er netop dette fænomen, der danner grundlaget for det, man kalder quantum memory – en teknologi, som kan få stor betydning for fremtidens kvanteinternettet, kvantesensorer og sikker kvantekommunikation.

EIT kan på mange måder sammenlignes med det gennembrud, det var at kunne lagre energi i batterier. Batteriet gjorde det muligt at gemme overskudsstrøm og bruge den, når vi har brug for det, i stedet for at lade den gå til spilde. Det gav os ikke bare lagring, men også kontrol over energien. På samme måde åbner EIT op for, at vi kan gemme og frigive lys, og dermed information, når det er nødvendigt. Det er et skridt henimod at kunne styre kvanteinformation med samme fleksibilitet, som vi i dag styrer elektrisk energi.

Jeg vil i dette projekt gerne opnå en bedre forståelse for, hvordan EIT fungerer på det fysiske og kvantemekaniske niveau, og hvordan det kan bruges til at lagre og genudlæse lys i kolde atomer. Samtidig vil jeg undersøge, hvordan man kan videreudvikle og optimere eksisterende eksperimentelle teknikker, så man opnår bedre kontrol over lagringsprocessen og højere effektivitet. Projektet tager udgangspunkt i velkendte eksperimenter med kolde atomer – som f.eks. rubidium eller cæsium – hvor en svag probe-puls bremses ved hjælp af et kontrolfelt og lagres, indtil kontrolfeltet igen aktiveres for at genskabe lysimpulsen.

Mit projekt vil derfor centrere sig om spørgsmålet:
Hvordan kan man ved hjælp af elektromagnetisk induceret transparens lagre og genudlæse lys i kolde atomer, og hvordan kan man optimere og videreudvikle de eksperimentelle metoder og fysiske betingelser for at opnå bedre ydeevne og større kontrol over lagringsprocessen?Øverst på formularenNederst på formularen

EIT og quantum memory rejser stadig fundamentale spørgsmål om, hvor langt vi kan nå i vores kontrol over lys og information. Ved at undersøge og forbedre disse systemer bringer vi os tættere på teknologier der kan åbne op for nye muligheder og ny innovation.

Projekttitel: Finstrukturelle absorptionslinjer i nærmiljøet af gamma-ray bursts

Navn: Nikolaj Juul Hansen

Gymnasium: Vejle Tekniske Gymnasium

Årstal: 2025

Projektbeskrivelse: 

Dette projekt er inde for fagområdet naturivdenskab og herunder astronomi.

Gamma-ray bursts (GRBs, på dansk gammaglimt) er nogle af de mest energirige hændelser, vi kender i universet. På få sekunder udsender de næsten en hel solmasse energi. De menes at være forbundet med dannelsen af sorte huller i forbindelse med kollaps af massive stjerner. I forbindelse med GRBs udsendes kraftigt optisk lys, og dette lys kan bruges til at studere materiale langs synslinjen ud til meget store afstande og dermed også meget lange tilbageblikstider. I dette projekt skal vi analysere observationer af en række gammaglimt med henblik på at undersøge egenskaberne ved de steder i galakserne hvor gammaglimt opstår. Det vil gøres ved at studere absorptionslinjer fra finstrukturlinjer som menes at komme specifikt fra de områder, hvori gammaglimt eksploderer.

Studiet af gammaglimt åbner et enestående vindue til det tidlige univers og de ekstreme miljøer, hvor GRB’er forgår. Fordi gammaglimt er så energirige, kan deres efterglød observeres på tværs af enorme afstande. Når lyset fra et gammaglimt passerer gennem det omgivende gas og støv i værtsgalaksen, efterlader det karakteristiske fingeraftryk i form af absorptionslinjer i spektret. Særligt interessant er de såkaldte finstrukturlinjer, som kan afsløre detaljer om tætheden, temperaturen og den kemiske sammensætning af det materiale, der befinder sig tæt på eksplosionsstedet.

Finstrukturslinjer opstår, fordi energiniveauerne i atomer og ioner ikke er entydige, men opdeles i flere meget tætliggende underniveauer på grund af kvantemekaniske effekter f.eks spin-banekobling1 . Når lys fra gammaglimtet passerer gennem gas tæt på eksplosionsstedet, kan elektroner i disse atomer eller ioner optage energi og hoppe mellem disse finstrukturniveauer, dette kender vi fra adskillige atommodeller. Dette efterlader karakteristiske, meget smalle absorptionslinjer i spektret. Kort fortalt opstår finstrukturlinjer ved, at spektrallinjer i et atom splittes op i flere meget tætliggende komponenter som så kan analyseres.

Ved at analysere disse finstruktuelle absorbationslinjer får vi mulighed for at undersøge de fysiske forhold i de områder, hvor de mest massive stjerner dannes og dør. Dette kan give ny indsigt i stjernedannelse, galakseudvikling og de processer, der former universets udvikling. Samtidig kan studiet af gammaglimt og deres omgivelser bidrage til at besvare fundamentale spørgsmål om, hvordan de første tunge grundstoffer blev dannet, og hvordan galaksernes interstellare medium udvikler sig over tid. Gennem observationer af gammaglimt, og denne forskning får vi således indsigt i de kosmiske miljøer, GRB’er opstår i.

Projekttitel: Formel 1 teknologier og optimering af personbil

Navn: Zivojin Simic

Gymnasium: Vejle Tekniske Gymnasium

Årstal: 2025

Projektbeskrivelse: 

Alle sportsgrene får kritik. Men hvilken sportsgren har stadioner, som går gennem hele byer. Hvilken sport får endda Las Vegas til at stoppe og vende hovedet? Hvilken sport er kendt som verdens største videnskabsmesse.

Sportsgrenen jeg taler om er Formel 1 og folk har kritiseret sporten som spild af penge. Men langt de fleste ved ikke hvor mange af forbedringerne til vores biler kommer der fra. Formel 1 er også kendt som verdens største videnskabsmesse med god grund. De presser både kørere og biler til den ultimative grænse. Alle holdene kæmper for at være et tiendedel af et sekund hurtigere end den anden, og vil gøre alt for at forbedre bilen til det. Jeg har over de sidste tre år fået større interesse i Formel 1 og ville elske at se bilerne med mine egne øjne. Farten og spændingen når en køre prøver at overhælde den anden med nogle gange få meter mellem at ende i et sammenstød eller en overhældning. Det samt med de konstante forbedringer holdene prøver at lave til bilerne er det der gør Formel 1 interessant i min mening. Personligt har det dog også undret mig og interesseret mig, hvordan specifikt aerodynamik fra en Formel 1 bil har haft en effekt på normale personbiler, da mange af holdene er delvist ejet af bilfabrikanter. Jeg vil i mit projekt undersøge hvilke ting man kan tage fra en Formel 1 bil og inddrage i en normal personbil for at gøre den hurtigere, mere manøvredygtig og brændstofeffektiv. Med andre ord hvordan kan man optimere en personbil ved hjælp af teknologier fra Formel 1?

Dette vil jeg kunne gøre hvis jeg kan låne DTU’s vindtunnel og lave nogle prototyper af samme bil. Der skulle være en bil uden nogle ændringer for at få et udgangspunkt og nogle med få variationer i design hvor man har taget koncepter fra formel 1 og integreret det i bilens design. For at se om bilen ville være hurtigere, så kunne man kigge på den kraft vindmodstand udgøre modsat rettet bevægelsesretningen. Det samme ville også kunne hjælpe angående brændstofeffektivitet, da motoren ikke skal bruge brændstof til at kæmpe imod denne kraft. For at kigge på manøvredygtighed ville man kunne kigge på om de nye design ændringerne giver mere vejgreb. Til det skal man kigge på om modifikationerne fungerer som vinger og om det udgøre en kraft nedad.

Projekttitel: Fra is til indikator: Gravimetriske spor af istidens arv

Navn: Marcus Ankjær

Gymnasium: Gefion Gymnasium

Årstal: 2025

Projektbeskrivelse: 

Den seneste istid har efterladt dybe spor i både landskab og undergrund, som stadig i dag former vores økologiske zoner og geologiske lag. I Danmark – og lignende regioner – har både isdække og den efterfølgende isostatiske landhævning haft stor betydning for jordbund, vegetation og biodiversitet. Men hvordan hænger disse processer sammen med nutidige gravimetriske data? Mit projekt undersøger, om man gennem måling af gravitationsanomalier – variationer i tyngdefeltet forårsaget af forskelle i massefordeling under jorden – kan spore og forstå forbindelsen mellem tidligere isdække, landhævning og nutidens økologiske og palæontologiske strukturer. Dette projekt kombinerer mine interesser for geofysik, arkæologi og historie i et tværfagligt forskningsprojekt. Brugen af gravimetri i arkæologien er stadig relativt uudforsket, især i forbindelse med vikingekonstruktioner. Hvis denne metode viser sig effektiv, kan det revolutionere, hvordan vi lokaliserer forhistoriske strukturer og potentielt føre til nye arkæologiske opdagelser uden behov for omfattende udgravninger.

Projektet kombinerer geofysik, glacialgeologi og økologi i et tværfagligt forskningsdesign. Målet er at undersøge, om der findes målbare gravimetriske mønstre, der kan kobles til tidligere isbelastning og efterfølgende landhævning – og om disse mønstre kan forklare variationer i f.eks. jordbundstyper, vegetationszoner eller placering af fossile lag. Gravimetri bliver her brugt som et vindue til både fortidens isdynamik og nutidens landskabsdannelse.

Et hypotetisk projektforløb kunne indeholde følgende trin:
1. Undersøgelse af tidligere forskning i isostasi, isdække, og gravimetri, især i Skandinavien og Danmark.
2. Identifikation af testområder med kendt variation i landhævning og økologiske zoner, fx Møns Klint eller det nordlige Jylland.
3. Indsamling af gravimetriske data – enten fra åbne databaser eller via feltmålinger – og kortlægning af gravitationsanomalier.
4. Sammenligning af gravimetriske mønstre med geologiske og økologiske kort (jordbund, flora, fossiler) for at identificere sammenhænge.
5. Evaluering af, om variationer i tyngdefeltet kan bruges som indikatorer for tidligere isdække og som forklaringsmodel for nutidens økosystemer.

Hvis projektet lykkes, kan det give ny indsigt i, hvordan fortidens is påvirker nutidens natur – og samtidig pege på en ny anvendelse af gravimetriske data til at forstå landskabsudvikling og biodiversitet. Projektet er relevant for både klima- og miljøforskning, især i en tid med øget interesse for glacialhistorie og dens langsigtede effekter.

Projektet vurderes at kunne gennemføres inden for et budget på ca. 20.000 kr., primært til leje af måleudstyr og adgang til dataplatforme. Dataanalyse vil ske via eksisterende GIS- og geofysiske analyseværktøjer i samarbejde med relevante universiteter eller institutioner.

Dette projekt handler grundlæggende om at bruge nutidens teknologi til at forstå fortidens klima og landskabsdynamik – og hvordan det stadig præger livet omkring os i dag.

Projekttitel: Fysikken bag olympisk recurvebueskydning

Navn: Ronja Christiansen

Gymnasium: Gefion Gymnasium

Årstal: 2025

Projektbeskrivelse: 

Mit projekt fokuserer på fysikken bag olympisk recurvebueskydning, ved at se på hvordan man kan optimere buernes præcision og stabilitet, ved at ændre på materiale og geometri. Jeg valgte emnet, fordi jeg selv er en af Danmarks ungdoms-elite-skytter, og derfor interesserer mig meget for sporten, og også i den sammenhæng har mulighed for selv at lave en masse forsøg, og tale med nogen som ved meget om udstyret. Det er en sport hvor bare de mindste justeringer kan gøre kæmpe forskelle, og nogle af de justeringer vil jeg gerne undersøge. De ting jeg tænker er mest interessante at se på, er:

Stabilisatorer: Hvilken effekt har forskellige stabilisatoropsætninger på vibrationsreduktion, stabilitet og præcision?
- Materiale
- Geometri

Håndsektionens geometri og vægtfordeling: Hvordan kan små ændringer i buens design forbedre stabilitet?
- Materiale
- Geometri

Strengensmateriale og spænding: Hvordan påvirker strengens egenskaber pilens hastighed og stabilitet?
- Antal snoninger på strengen

Pilen: Hvordan påvirker formen, vægten og materialet af pilens faner flyvebanen? Og hvad med pilespidsen og pile skaftet? Hvilke materialer er mest optimale?
- Fane form: Hvilken geometrisk form skal spinwings have, for optimal rotation?
- Skaftets materiale: Aluminium vs. Carbon eller noget helt andet?
- Skaftets stivhed: hvordan påvirker spine-værdien pilens svingninger?

Plungeren: hvordan påvirker plungeren pilens flyvebane?

Selvom projektet tager udgangspunkt i bueskydning, så har de fysiske principper jeg undersøger også relevans i andre sammenhænge. For eksempel kan man forestille sig, at viden om vibrationsdæmpning og vægtfordeling også anvendes i udviklingen af udstyr til andre sportsgrene, i ingeniørarbejde eller endda i ting som rumfartsteknologi, hvor optimering af strukturel stabilitet er afgørende. Så, projektet giver ikke kun til en dybere forståelse af bueskydning, men kan også have bredere teknologiske anvendelser.

Projekttitel: Galakser i det unge univers

Navn: Nat Blomst Kasting

Gymnasium: Bagsværd Kostskole og Gymnasium

Årstal: 2025

Projektbeskrivelse: 

Mennesket er et nysgerrigt væsen, der har kigget undrende op mod stjernerne i årtusinder. Vi har altid gerne ville forklare vores omgivende og enorme univers, og forstå kosmossets oprindelse og historie. Med tiden er vores viden ekspanderet, og vi ved nu, at vi lever i et univers, der har en historie, som går omkring 13,8 milliarder år tilbage. Fysikere og astronomer har i nyere tid samarbejdet om at modulere videnskabelige teorier for universets begyndelse og udvikling indtil nu. Teorierne stemmer langt han ad vejen overens med astronomiske observationer, men en række nye data undrer os, og bevæger teorierne ud i et dynamisk stadie. I det spæde univers, omkring 300 millioner år efter universets begyndelse er der fundet galaksestrukturer, hvis eksistens modellerne ikke havde forudsagt. De nye data viser, hvordan vores unge univers er mere udviklet end forventet. 

Det fascinerer mig, at de spæde galakser kan vride i vores kosmiske forståelse, og jeg vil derfor gerne undersøge disse tidlige galakser, for at få en mere dybdegående forståelse for det tidlige univers, der ligger til grund for resten af universets udvikling. 

Forskere og studerende har gennem en af de nye teleskoper, James Webb, samlet et stort datakort med information om de unge galakser. Herigennem vil jeg kunne tilgå galaksernes spektre og blandt andet undersøge grundstofsammensætningerne.

Mere konkret vil jeg bruge spektrene som grundlag til at undersøge, hvilke omstændigheder der var i de unge galakser, for derigennem at afkode, hvilke fysiske og kemiske processer der må havde eksisteret i galakserne. Hertil forestiller jeg mig, at det også vil være interessant at undersøge, hvordan de spæde galakser ligner og afviger fra de galakser, som vi kender fra vores rumtid og bruge det til at forklare, hvilken type galakse det unge univers bygger på. 

Projekttitel: Hvilke Geologiske strukturer findes der på månen Europa, og hvad betyder det for muligheden for liv?

Navn: Astrid Stenby

Gymnasium: Roskilde Gymnasium

Årstal: 2025

Projektbeskrivelse: 

Mennesker har altid spekuleret over hvorvidt vi er alene i universitet, og med udbredelsen af rumforskning og astrofysik bliver mere og mere af solsystem, galakse og univers undersøgt og analyseret, alligevel er vi ikke tættere på et svar. 

En af de mest centrale faktoren når man leder efter liv uden for vores egen planet, er at lede efter flydende vand. Dette kan gøres ved at undersøge overfladestrukturer der vidner om vand erosion og gletsjerlignende formationer, som der er blevet gjort på Mars via kammeret. Undersøger man i stedet exoplaneter er det første man kigger efter afstanden til solen, for at anskue om flydende vand kan findes ved den pågældende temperatur en planet vil have i den såkaldte ”Goldilocks zone”. 

Men det er gennem helt andre metoder, at man med stor sandsynlighed ved der findes et hav under isen på Jupiters måne Europa, dette kan blandt andet konkluderes på at iskappen bevæger sig som flød den på vand, og at Europas bane om Jupiter, samt påvirkning fra andre måner den er i kredsløb sammen med, bør medføre at tidevandets bevægelse medføre opvarmning som resulterer i flydende vand, ”tidal heating” hedder processen på engelsk.

Jeg vil gerne undersøge Europas overflade nærmere og få en forståelse for hvordan nogle af de geologiske strukturer kan være opstået. Der er lige nu flere teorier i spil om hvorvidt overflade landskaber vidner om et tykt lag is, eller et tyndere et der resultere i at havet periodisk slipper igennem iskappen og danner interessante terræner på overfladen. Netop derfor vil jeg gerne undersøge hvad der taler for og imod forskellige teorier, samt hvad det betyder for vores formodning om størrelsen på dette hav.

Men jeg er ikke den eneste der er interesseret i hvad Europa har at byde på, NASA sendte en rumsonde op d. 14 oktober 2024 som blandt andet, har til formål at fotografere Europa på nært hold, netop for at få en dybere forståelse få månens hav. Sonden vil først være ved Jupiter i 2030, så der vil endnu gå langt tid før vi får svar. Jeg vil derfor også gerne undersøge hvad vi kan forvente af informationer fra denne sonde, samt hvad det vil betyde for vores forståelse af månens opbygning.

Som arbejdstitel på dette projekt har jeg valgt også at undersøge hvordan Europas geologiske opbygning støtter op om muligheden for at liv kan overleve og opstå på månen. Dette vil jeg undersøge i forbindelse med hvordan havmiljøer ser ud på planeten, i forhold til saltindhold og muligheden for om ilt kan dannes.

Europa ser ud til at være en af de steder i solsystemet, udover vores egen jord, der bedst kan støtte om organisk liv som vi kender det, og netop derfor vil jeg undersøge og forstå den. 

Projekttitel: Hvordan har stormaktiviteten over Nordatlanten ændret sig over det sidste årtusinde, og kan vi kortlægge stormfrekvens og klima ud fra natriumindhold i Grønlandske iskerner?

Navn: Cora Bray

Gymnasium: Gefion Gymnasium

Årstal: 2025

Projektbeskrivelse: 

Vi har gennem årene set en stor variation i stormmønstrene over Nordatlanten, både i forhold til deres hyppighed samt intensitet. I en verden, der oplever stigende temperaturer, er det vigtigt at undersøge, hvad der kan forventes af fremtidens storme. Målet med min forskning er at bidrage til disse undersøgelser gennem iskerneanalyse. Iskerner dokumenterer Jordens historie gennem hundredtusinder af år og indeholder vigtige ledetråde til fortidens klima gennem luftbobler, isotoper og vulkansk aske. Jeg ønsker dog at fokusere på iskernernes natriumindhold (Na⁺), hvilket er en indikator på, at stormvejr har transporteret saltet vand fra Atlanten. Det bør derfor være muligt at finde en korrelation mellem stormaktivitet og det aflejrede natrium. Ud fra disse data vil jeg sammenligne med temperaturproxyer, hvilket kan give et indblik i relationen mellem klima og stormfrekvens/intensitet. På længere sigt vil dette kunne bidrage til vores forståelse af variablene knyttet til stormaktivitet og komme med bud på de mulige ændringer, vi vil se i de kommende år. Med de 20.000 kr ville det være muligt at analysere et bredt udvalg af data samt delvist fundere noget af det specialfremstillede udstyr, som iskerneanalyse kræver. Med nok penge investeret i dette felt ville man kunne forbedre og præcisere vores moderne klimamodeller.

Projekttitel: Hvordan kan vi bekæmpe opståen af ’Urban Heat Islands’?

Navn: Elisabeth Kraft

Gymnasium: Herlufsholm Gymnasium

Årstal: 2025

Projektbeskrivelse: 

Nu til dags bor over halvdelen af verdens befolkninger i byer. Tallet ligger på en astronomisk 4,4 milliarder mennesker, og det forventes at fordobles før 2050. Vores byer er menneskehedens centrum for sammensmeltningen af teknologi og kreativitet, hvor mennesker mødes og arbejder sammen for at innovere og opnå deres ambitioner. Til gengæld er prævalensen af ’Urban Heat Islands’ en udbredt forhindring i verdens storbyer, især som følge af den globale klimakrise.

’Urban Heat Islands’ er det fænomen, der beskriver det forhold, hvor temperaturen i byområder er relativt højere end temperaturen i afgrænsede landområder. Det vil sige, at en øget urbanisering fører til forhøjede temperaturer. Temperaturforskellen er op til 10-15℃ sammenlignet med landområder af samme størrelse. I det temperate, danske klima varierer forskellen mellem 5-8 ℃.

Opståen af UHI’er skyldes en kombination af flere forskellige faktorer. Byer har en mindre tendens til at være dækket med vegetation, som betyder, at mindre varme forsvinder med evapotranspirationen af vand fra planteblade, imens luften opvarmes. Byggematerialer som beton og asfalt absorberer mere varme; vidste du for eksempel, at beton absorberer 2000x mere varme end luft? Luften indeholder desuden forureningspartikler, som absorberer og tilbagereflekterer varme til byen. Byens farve, topografi og densiteten af bygninger har også betydning, og varme fra menneskelig aktivitet forværrer kun problemet.

Hvorfor er det vigtigt, at vi håndterer problemet? Først og fremmest er der utallige sundhedsproblemer knyttet til fænomenet. Toksiske forureningspartikler bliver blokeret fra at sprede ud og blive mindre koncentreret. De mere intense hedebølger fører til hedeslag og hedekramper. Der er også nogle alvorlige miljømæssige implikationer. Det øgede energiforbrug gennem fx air conditioning fører til mere udledning af CO2 og kan medføre energikriser og strømafbrydelser. Det opvarmede vand kan også strømme ud og lægge pres på akvatisk liv i nærliggende økosystemer.

I mit projekt vil jeg lave konkrete forslag til, hvordan vi kan oversætte naturvidenskabelige og teknologiske løsninger på problemet til realiserbare muligheder indenfor byplanlægning. Jeg vil bruge kvantitative data fra temperaturmålinger fra Urban Canopy Layer, og satellitmålinger/termometermålinger som kigger på overfladetemperaturer. Jeg vil for eksempel undersøge og vurdere løsninger som ’green roofs’, betydningen af lysere farver, byggematerialer med en højere specifik varmekapacitet, og hvordan selve layoutet af byens infrastruktur kan påvirke konvektion. Emner som varmelære, væskedynamik og atmosfærisk fysik kommer til at have relevans i min undersøgelse.

Emnet har også personlig betydning for mig, siden jeg har boet i storbyer som Hong Kong, Manila og London i løbet af hoveddelen af mit liv. Jeg studerer selv Biotek, Matematik og Fysik på A-niveau som en del af min studieretning, og jeg har en stor passion for naturvidenskab, især fysik.

Projekttitel: Jagten på mørkt stof

Navn: Victoria Vig Sand

Gymnasium: Aarhus Gymnasium, Viby

Årstal: 2025

Projektbeskrivelse: 

Som mennesker har vi altid været nysgerrige på verdenen omkring os, og forsøgt at forstå, hvordan den hænger sammen. Selvom vi har fundet forklaringer på mange af naturens fænomener, er der stadig flere uopklaret mysterier. Et af disse mysterier er det såkaldte ”mørke stof”.

Mørkt stof blev opdaget i det 20.århundrede, da astronomer observerede stjernernes bevægelse omkring Mælkevejens centrum. Det viste sig, at galakserne roterer så hurtigt, at tyngdekraften fra alt synligt stof som støv, gas, stjerner og planeter ikke burde være tilstrækkelig til at holde dem sammen. Derfor antog forskerne, at der måtte være et usynligt stof der holder sammen på det, dette blev så kaldt ”mørkt stof”.

Mørkt stof har de helt særlige egenskaber, at det hverken absorberer, reflekterer eller udsender lys, men dette gør også at vi ikke kan se det. Selvom vi ikke kan se det, mener man at det udgør en stor del af universet, nemlig omkring 27% af universet, hvor det vi kender og kan se omkring os, består af 5%.

Hvilke teorier er der om mørkt stof og hvad er deres videnskabelige grundlag? Hvordan leder man efter mørkt stof? Hvordan kan mere information om mørkt stof ændre verdenen? Dette er nogle af de spørgsmål, jeg vil undersøge i projektet.

Mørkt stof er et fascinerende og uforklarligt fænomen, som spiller en fundamental i, hvordan universet er opbygget. Derfor er det rigtigt relevant at undersøge, hvad dette store og ukendte stof er, samt hvordan det hænger sammen med resten af universet og os. Personligt har jeg altid været fascineret af universet, og det er kun blevet forstærket, af tanken om et stof med så mange spændende egenskaber og potentielle funktioner i universet. I projektet vil jeg undersøge, hvordan mørkt stof påvirker sine omgivelser, hvilke teorier der er blevet opstillet om mørkt stof og hvilke metoder der kan anvendes til at undersøge det.

Projekttitel: Kan bakteriofager syntetiseres, så de virker mod en hvilken som helst bakteriestamme?

Navn: Asmus Kleist

Gymnasium: Svendborg Gymnasium

Årstal: 2025

Projektbeskrivelse: 

En af de store problemstillinger i sundhedssektoren er antibiotika resistente patogener, der udvikler sig hurtigere end man kan finde på nye typer antibiotika at behandle dem med. En af de mulige løsninger er bakteriofagterapi. Navnet kommer af bakteriofagen, som er en virus, der går efter bakterier. Denne type af terapi er ikke ny, men et felt, der opstod før antibiotikas opfindelse. Desværre blev feltet overskygget af opfindelsen af penicillin og det var kun få østlige lande, som fortsatte studiet bredt. I dag er bakteriofagerne kommet i rampelyset igen, men de har stadig mange problematikker. En af dem er at de er meget specifikke dvs. at de kun passer til en bakteriestamme, men bakterier udvikler sig vanvittigt hurtigt i forhold til større liv og derfor passer én bakteriofag ikke nødvendigvis i det lange løb, da bakteriernes receptorer ændres og bakteriofagen derfor ikke virker længere. Her kommer vi til det andet problem: man har kun de bakteriofager, som man har kunnet finde i naturen. Dvs. at mange bakterier ikke har nogen kendt komplementær bakteriofag. Dette kan man enten løse ved at lede efter flere bakteriofager eller prøve at lave dem selv.

Personligt passer bakteriofagerne ind i min egen fascination for cellulære systemer, immunforsvarets finesse og sundhedsvidenskab. Jeg vælger den naturvidenskabelige retning, fordi jeg er mere interesserede i kampen mellem bakteriofagen og bakterien isoleret fra humane forhold og for at afkorte emnet til en spiselig størrelse uden at skulle tænke på de mange og ofte komplicerede detaljer i menneskekroppen. Desuden er der her mere tale om grundforskning uden et menneske i billedet.

Syntesen af bakteriofager kan brydes op i flere trin, som kræves for at man kan ”klippe-klistre” dem sammen, så de virker mod en given bakteriestamme. Det første trin er at kunne isolere og undersøge en problematisk bakteriestamme, heldigvis er dette allerede løst. Det andet trin er at kunne skabe en bakteriofag, der passer med bakteriestammen. Det kan man undersøge gennem computerprogrammer såsom det gratis AlphaFold, men der skal også bruges et program, der kan forudse hvordan at bakteriofagen skal se ud, for at binde til bakteriens overflade og overføre DNA i henhold til bakteriofagers virke. Det tredje problem er at kunne samle bakteriofagen. Her handler det mest om en tilpasning af eksisterende metoder, der f.eks. kommer fra antistof eller DNA-syntese. Til sidst skal bakteriofagen selvfølgelig overføres til en patient for at den overhovedet virker.

Mit konkrete fokus kommer lidt an på status af den aktuelle forskning og min forskerkontakts indspark, men vil fokusere på andet og tredje trin, som beskrevet ovenover.

Projekttitel: Klimaforandringens påvirkning af frugt og grøntsagers DNA

Navn: Lukaz Rosenweiz Wullenweber

Gymnasium: Gammel Hellerup Gymnasium

Årstal: 2025

Projektbeskrivelse: 

I en verden hvor vi hver dag hører mere og mere om klimaforandringen, hvordan temperaturen stiger og ozonlaget nedbrydes, har fokus ofte været på de økonomiske omkostninger af at rede verden, ekstreme vejrforhold og naturkatastrofer samt tabet af biodiversitet. Men hvordan kommer vores afgrøder til at klare fremtidens klimaforandring?

Skader et klima med forhøjet CO₂-niveauer, stærkere UV-stråling, temperaturstigninger, ændrede nedbørsmønstre og øget kvælstofaflejring, DNA’et i afgrøder såsom tomater og radiser? 

Ved at undersøge klimaforandringens øget pres, intensiveringen af de overnævnte faktorer, kan man lave modeller der beskriver udviklingen indtil nu og kan indikere udviklingen i fremtiden. Ved hjælp af disse modeller kan man udsætte radiser og tomater for et fremtidigt klima, hvor der er en fortsat intensivering af de nævnte faktorer.

Der er flere fordele ved at arbejde med radiser og tomater under disse forhold. Radiser er en rodafgrøde og vokser under jorden. Deres rødder er meget følsomme over for miljøforhold som jordens pH, temperatur og CO₂-koncentration. Tomater derimod vokser over jorden og er en frugtgrøntsag, som kræver fotosyntese for at udvikle sig ordentligt. 

Samtidig er generationstiden for radiser (3-4 uger) og tomater (2-3 måneder) relativt korte, hvilket gør det muligt at lave målinger over flere generationer.

Ved at få et indblik i indvirkningen på grøntsager over og under jorden, giver det mulighed for at overføre eller generalisere den målte data, til andre planter med lignende vækstbetingelser og tilpasningsevner og planter af samme familie eller slægt.

Ved brug af qPCR, DNA-sekventering og muligvis epigenetiske analyser (f.eks. DNA-methylering), kan man undersøge grøntsagernes DNA over flere generationer, og se ændringen i deres arvemateriale.

Ved lån af laboratorie- og eksponeringsudstyr samt en PCR-maskine, er det muligt at gennemføre projektet for under 20.000 kr.

Projekttitel: Kvanteintelligens: En undersøgelse af samspillet mellem AI og kvantecomputere

Navn: Malthe Mørk

Gymnasium: Niels Brock - Det Internationale Gymnasium

Årstal: 2025

Projektbeskrivelse: 

Der har de sidste par år været mindre fokus på kvantecomputere grundet udviklingen i AI. Fremskridtene og fordelene ved kunstig intelligens har været overvældende, og de er meget lettere realiserede end brugen af kvantecomputere, hvor mange af deres spåede egenskaber stadig er teoretiske. Alligevel er kvantecomputere langt fra irrelevante – tværtimod rykker vi støt tættere på brugbare kvantesystemer, hvilket blandt andet ses i Microsoft Quantums lancering af Majorana 1-chippen.

Personligt har min fascination af det uudforskede, af kvantefysik, generel naturvidenskab, og mulighederne indenfor moderne computervidenskab drevet min interesse for kvantecomputere. Det omtalte potentiale for at løse komplekse problemer indenfor medicin og materialevidenskab er enormt. Og det virker som om det kommer nærmere og nærmere. Men de originale forventninger for kvantecomputerne er blevet udvidet med nye muligheder. De nyeste fundne anvendelser for kvanteteknologi ligger nemlig nær den anden store teknologiske sensation, kunstig intelligens. Kvanteberegning, kvanteparallelisme og kompleksitetsreduktion kan have ekstrem indflydelse på at accelerere AI:

• Øget beregningskraft:
  Kvantecomputere lover en eksponentiel stigning i regnekraft sammenlignet med klassiske computere. Det vil gøre det muligt at behandle langt større datamængder og træne mere komplekse AI-modeller end hidtil.
• Forbedrede maskinlæringsalgoritmer:
  Mange AI-algoritmer, især dem der bygger på optimering og søgning, kan drage fordel af kvantecomputeres evne til at gennemløbe mange mulige løsninger parallelt. Det kan føre til både hurtigere og mere præcise modeller.
• Nye muligheder inden for deep learning:
  Kvanteinspirerede teknikker kan revolutionere træningen af neurale netværk og gøre det muligt at udvikle deep learning-modeller, som langt overgår nutidens arkitekturer.

Samtidig går udviklingen også den anden vej: kunstig intelligens spiller i stigende grad en rolle i kvantecomputernes udvikling. AI bruges til at optimere kvantealgoritmer, designe kvantehardware og identificere mønstre i kvantefysiske systemer.

I mit projekt ønsker jeg at udforske, hvor langt dette samspil mellem AI og kvantecomputere er nået, og hvad fremtiden kan bringe. Jeg vil:

• Undersøge eksisterende forskningslitteratur fra relevante databaser som arXiv, Nature og IEEE.
• Analysere konkrete cases, fx hvor Quantum Machine Learning (QML) er anvendt i praksis – f.eks. i bankverdenen, medicinalindustrien eller materialeudvikling.
• Vurdere hvilke typer af AI-systemer – f.eks. store sprogmodeller som ChatGPT – der potentielt kan forbedres af kvantecomputere.
• Reflektere over de teoretiske og teknologiske barrierer, der skal overvindes for at dette samspil bliver realiserbart i praksis.

Mit mål er at give et nuanceret indblik i, hvordan kvantecomputere og AI ikke kun hver for sig, men i samspil, kan få afgørende betydning for fremtidens teknologi og samfund.

Projekttitel: Kvanteprocesser i forhold til hukommelsesdannelse og -lagring

Navn: Nicole Lundvig

Gymnasium: Kruses Gymnasium

Årstal: 2025

Projektbeskrivelse: 

I hvilken grad kan kvantefænomener spille en rolle i hukommelsesdannelse og -lagring i hjernen, og er der videnskabeligt belæg for, at kvantemekanik er nødvendig for at forklare hukommelsens funktion?

I klassen diskuterede vi spørgsmålet: "Hvad er sandheden?". Jeg har altid haft en undren om hukommelse og bevidsthed. Fænomener, som ingen helt forstår, og som måske bryder nogle af de fundamentale love, vi i naturvidenskaben kender. Denne refleksion over ”sandheden” ledte mig til en endnu dybere undren om hvad hukommelse egentlig er, og hvad ved vi om den? Af alle de store spørgsmål om universet og eksistensen finder jeg hukommelse og bevidsthed som fundamentale for vores forståelse af verden og vores egen eksistens. Min interesse for kvantefysik og min umættelige nysgerrighed har ført mig til spørgsmålet om, hvorvidt kvanteprocesser spiller en rolle i hjernens hukommelsesdannelse og -lagring.

I flere biologiske processer er der allerede fundet beviser for kvantemekaniske træk, såsom i fotosyntese og fugles kvantekompasser. Dette rejser spørgsmålet: Kan kvantemekanik også spille en rolle i menneskets dannelse og lagring af hukommelse? Hukommelse synes blot at være elektriske impulser i hjernen, men hvordan lagres den i vores hjerner som fingeraftryk af, hvad vi engang var og oplevede? Er der en form for "sky" i hjernen, hvor minder bevares, eller er der mulighed for, at hukommelsen findes et helt andet sted? Og hvis energi og information ifølge fysikkens love aldrig kan slettes, hvad sker der så med hukommelsen, når vi dør?

Teorier om kvanteprocessers rolle i bevidsthed og hukommelse er heller ikke nye. Et eksempel er Roger Penrose, som i 1989 udgav The Emperor’s New Mind, hvor han foreslog, at kvantemekanik kunne være afgørende for bevidsthed. I 1990’erne udviklede han, i samarbejde med Stuart Hameroff, Orch-OR-teorien, der hævder, at kvanteprocesser i mikrotubuli (strukturer i neuroner) kan være essentielle for bevidsthed og muligvis også hukommelse. Dog mangler der eksperimentelle beviser, og feltet er stadig præget af debat og teoridannelse.

Jeg vil undersøge mulige teoretiske modeller for, hvordan kvantefænomener potentielt kan spille en rolle i hukommelsesdannelse og -lagring. Ved at analysere eksisterende data og simuleringer håber jeg at kunne skabe en sammenhæng mellem kvantefysik og neurovidenskab.
Specifikt vil jeg fokusere på kvantefænomener som superposition og kvantesammenfiltring og undersøge, hvorvidt de kan have en reel indflydelse på hjernens processer. Ved at arbejde med eksisterende data og mulige simuleringer håber jeg at kunne skabe en sammenhæng mellem kvantefysik og neurovidenskab.

Denne undersøgelse er drevet af en kombination af filosofisk undren og videnskabelig nysgerrighed. Hukommelse er ikke bare en biologisk funktion - det er grundlaget for vores identitet og forståelse af virkeligheden. Hvis kvantemekanik viser sig at spille en rolle i hukommelsen, kan det ændre vores syn på både menneskelig bevidsthed og universets fundamentale natur.

Projekttitel: Proof-of-Concept for sværmbaseret hivemind-mining af nærjordsasteroider

Navn: Marius Kihlgast

Gymnasium: Ingrid Jespersens Gymnasieskole

Årstal: 2025

Projektbeskrivelse: 

Asteroider rummer store reserver af metaller og is, som kan omdannes til brændstof og konstruktions­materialer og dermed gøre fremtidige rummissioner langt mere billigere. Jeg vil undersøge om, at en sværm af små, specialiserede fartøjer kan udføre minedrift mere fleksibelt end én tung lander (som f.eks. AstroForge har forslået). Med inspiration af ESA’s Hera-mission og de to medfølgende CubeSats – Juventas og Milani. 

Ideen er at er en “hub-satellit”, der fragter tolv autonome minisonder – ligeligt fordelt på “hubbens” flader – til en udvalgt nærjordsasteroide. “Hubben” står for fremdrift, kommunikation og midlertidigt lager, mens sonderne deler sensordata i et letvægts “hivemind”, så de kan koordinere arbejdszoner og undgå sammenstød uden tung individuel navigations-hardware.

Hver minisonde er udstyret med en fleksibel pose og et piezoelektrisk mikrobor. Boret pulveriserer forsigtigt den øverste regolit, posen folder sig gradvist ud og indkapsler materialet uden løse støvskyer. Når posen er fyldt, forsegler sonden lasten, dokker automatisk til hubbens passive fangarme, aflaster materialet og slutter sig igen til sværmen. Raffinering – eksempelvis elektrolyse af vand til H₂ og O₂ – er ikke inkluderet i dette projekt. 

Det konkrete mål frem til oktober er at færdiggøre et “Preliminary Design Review”, som dokumenterer masse/effekt- og Δv-budgetter for både hub og tolv minisonder på en lav-Δv-bane til en specifik NEO. Oven i det laver jeg et undersøgelsesdesign, der viser “posemekanismen” og den autonome dokning. En 3D-printet mock-sonde på ~1kg forsynes med pose og dockingkrog, mens en stationær “hub-dummy" udstyres med simple fangarme. I et lille vakuumkammer demonstrerer jeg, at posen kan udfoldes og fyldes under lavt tryk. Jeg vil også afprøve hivemind-softwaren på et luftbord, hvor to “mock-sonder” koordinerer bane og dokker uden menneskelig indgriben. Strømforbrug, posevolumen og dokningstid vil logges elektronisk. 

Jeg vil med dette projekt, komme nærmere på hvordan man kan komme tættere på “sværmbaseret asteroidemining”, og hvad der skal til for at opnå det.

Projekttitel: Proton-boron-fusion: En renere og sikrere vej til fremtidens energi?

Navn: David Toftemark

Gymnasium: Ordrup Gymnasium

Årstal: 2025

Projektbeskrivelse: 

Fusionsenergi betragtes som en af de mest lovende teknologier til at løse verdens energikrise. Teknologien efterligner den proces, der driver Solen, og lover næsten ubegrænset energi uden udledning af CO₂ eller langlivet radioaktivt affald. Indtil nu har det meste af forskningen fokuseret på deuterium-tritium (D-T) fusion, fordi den opnår reaktioner ved relativt “lave” temperaturer. Men D-T-fusion producerer store mængder højenergetiske neutroner, hvilket skaber alvorlige udfordringer: radioaktivt affald, nedslidning af reaktorens materialer og øgede sikkerhedsrisici.

Et alternativ, der i stigende grad tiltrækker interesse, er proton-boron-11 (p-¹¹B) fusion. Reaktionen mellem en proton og bor-11 danner tre heliumkerner (alfa-partikler) og udleder ingen frie neutroner. Det gør bor-11-fusion til en potentielt strålingsfri og sikker energikilde, hvilket adskiller sig markant fra D-T fusion. Desuden er bor-11 et stabilt og naturligt forekommende grundstof, der er rigeligt tilgængeligt i naturen – i modsætning til tritium, som er både radioaktivt og sjældent.

Bor-11-fusion kræver dog (i hvert fald) 700 mio. kelvin ved en termisk tilgang. Derudover er reaktionen mere kompleks at opretholde stabilt, og energitabet i plasmaet kan blive større end energien, der frigøres, hvis ikke forholdene styres præcist. Nye metoder viser, at en non-termisk tilgang kunne være svaret. Den mest lovende af disse tilgange er et “pitcher-catcher” setup med en laserstråle af protoner, der skydes på en kasse fyldt med bor-11.

Formålet med dette projekt er at undersøge, om bor-11-fusion kan blive en realistisk og bæredygtig energikilde, og hvad der skal til for at gøre det muligt. Det indebærer:
1. En analyse af selve p-¹¹B-reaktionen og dens teoretiske fordele og ulemper.
2. En vurdering af nuværende eksperimentelle tilgange, herunder laserinduceret fusion og avanceret magnetisk indeslutning.
3. En undersøgelse af nye materialer og teknologier, der kan modstå de ekstreme forhold i en boron-fusionsreaktor.
4. En diskussion af perspektiverne for decentral, lille-skala fusion baseret på bor-11, som enkelte firmaer som TAE Technologies og HB11 Energy arbejder på.

Hvis jeg fik 20.000 kr. til projektet, ville jeg bruge pengene på at undersøge boron-fusion gennem simulering og litteraturstudier, herunder adgang til videnskabelige databaser og software til at modellere reaktionerne. Desuden ville jeg bruge midlerne på at deltage i relevante fusionskonferencer eller besøge forskningscentre i Europa, som arbejder med avancerede fusionsformer.

Projekttitel: Regenerativ biologi

Navn: Talitha Brinch

Gymnasium: Frederikshavn Gymnasium

Årstal: 2025

Projektbeskrivelse: 

I slutningen af 1970’erne gjorde Edward B. Lewis en grundlæggende opdagelse. Han erfarede, at HOX-gener var arrangeret i en sekventiel orden, der svarede til de segmenter, de kontrollerede. I de følgende år udviklede forskningen sig hastigt, og man forventede snart at forstå, hvordan celler specialiserede sig til at danne organismers grundplan, herunder organiseringen i væv.

Da morfogenet Sonic Hedgehog blev identificeret i begyndelsen af 1990'erne, så det ud til, at vi var på rette spor. Vi vidste nu ikke blot, at kropsplanen blev etableret af ekstremt konserverede homeotiske gener, men også at vi kunne manipulere fine detaljer gennem celle-signalering (såsom antallet af fingre på en hånd).

EvoDevo voksede frem i kølvandet på disse erkendelser, men så kom chokket … HUGO-projektet.

I 2003 havde vi sekvenseret 93% af det menneskelige genom med 99,99% nøjagtighed, og til vores forfærdelse erfarede vi, at det næsten ikke indeholder proteinkodende DNA (under 2%; tættere på 2,5% hvis UTR-regioner tælles med). Vores forestilling om, at celler rummede et hav af gener, der kunne forklare deres kompleksitet, viste sig at være forkert. Vi stod nu over for en verden, hvor potentielt millioner af forskellige proteiner blev kodet i blot ca. 20.000 gener.

For at forklare den enorme diversitet i og mellem celler, måtte vi vende tilbage til et begreb, fremlagt af Conrad Waddington i 1942: epigenetik.

I begyndelsen af 2000'erne blev det alment accepteret, at vi ikke kunne nøjes med at kigge i generne. Væsentlige dele af cellens og individets arv lå uden for DNA’et i den epigenetiske regulering. Cellers identitet var ikke genetisk bestemt, men epigenetisk. Dette kulminerede i et paradigmeskift i 2006, da Shinya Yamanaka opdagede, at differentierede kropsceller kunne reprogrammeres til stamcellelignende celler (iPSC). Cellers egenskaber var ikke faste – de kunne ændres.

Dette gav os en fornyet forståelse af cellers identitet og udvikling. Vi begyndte at arbejde med stamcelleteknologi, vores forståelse af kræft udviklede sig i retning af cancer-stamcelleteori, og vi indså, at aldring var nøje reguleret. De regenerative evner, vores celler har i embryonalstadiet – såsom næsten ubegrænset regenerativ kapacitet – gik ikke tabt, men blev slukket.

Dette genoplivede interessen for regenerativ medicin. Måske kunne vi regulere cellers epigenomer og derigennem kurere alt fra diabetes til aldersrelateret forfald.

Men det viste sig at være uhyre vanskeligt. At regulere celler ved at ændre epigenetiske faktorer var som at programmere en computer ved at foretage ændringer direkte i hardwaren.

Og så kom Michael Levin.

Med sit fokus på bioelektricitet har Levin og hans forskningsgruppe forladt hardware-logikken. I stedet for at forsøge at kontrollere ændringer på et genetisk eller epigenetisk niveau, viste de, at celler kan reprogrammeres langt mere overordnet – hvis de modtager de rigtige signaler, foretager de selv de nødvendige epigenetiske ændringer. For at blive i computer-analogien forlod de hardwaren og valgte i stedet at programmere organismer via deres software.

Resultaterne er allerede lovende. Det handler ikke bare om at bestemme, hvor hovedet skal dannes på en planaria – det handler om kræftbehandling og regenerativ medicin. Og netop sidstnævnte ønsker jeg at undersøge nærmere.

Projekttitel: Skærmen kontrollere følelserne

Navn: Emilie Espenhein

Gymnasium: Frederiksværk Gymnasium og HF

Årstal: 2025

Projektbeskrivelse: 

Vi sidder alle sammen med skærmen dagligt. Nogle af os bruger mere tid på mobilen end andre. Det jeg opdagede, efter at have siddet med mobilen længe var, at mit følelser godt kunne være svingene. Jeg blev hurtigere irriteret og sur. Mine følelser kunne svinge helt sindssygt. Jeg synes, det er helt besynderligt, at vi skal være styret af skærmen på denne måde, og hvad hvis der er nogle konsekvenser man slet ikke havde overvejet? 

Det jeg ønsker at undersøge, i mit forskerspireprojekt, er at hvordan blålys fra skærmen påvirker følelserne. Vi har nogle celler oppe i hjernen, som styrer vores følelser. Alt i alt indeholder hjernen omkring 86 milliarder nerveceller. Nerveceller er celler, som har til opgave at sende signaler til kroppen. Hver nervecelle kan sende signaler til tusindvis af andre nerveceller i hjernen. Disse nerveceller kan så sende impulser videre til tusinder af andre nye nerveceller. Sådan kan det blive ved, og derfor har hjernen et kæmpe netværk af nerveceller. 

Man kan opdele hjernen i 3 dele. Der er Hjernestammen, lillehjernen og storhjernen. Jeg vil lægge vægt på det limbiske system, som har til ansvar at styre de emotionelle reaktioner, altså følelserne. Denne del af hjernen befinder sig i storhjernen. Når dette system svækkes af blålys, kan det føre til humørsvingninger. Dette er fordi, når det limbiske system svækkes, så bliver amygdala enten overaktiv eller underaktiv. Hvis amygdala bliver overaktiv kan det føre til øget angst, irritabilitet og humørsvingninger. Hvis amygdala derimod bliver underaktiv, kan det føre til reduceret følelsesmæssig respons, hvor man oplever en slags følelsesmæssig fladhed eller ligegyldighed. Dette er noget jeg gerne vil undersøge. 

Er der nogle konsekvenser ved at det limbiske system er svækket? Kan det føre til langvarige konsekvenser eller er det noget der går over hurtigt? Alt dette vil jeg gerne undersøge ved hjælp af min problemformulering: Hvordan påvirker eksponering af blålys fra skærme det limbiske system i hjernen? Og i hvilken grad ændrer blålys aktiviteten i de nerveceller, der er involveret i de emotionelle processer, og reagerer de anderledes end når de ikke er eksponeret for blålys? Hvilke potentielle konsekvenser kan disse ændringer have for menneskers følelsesmæssig regulering?

Med et buget på 20.000 kr. kunne man eksperimentelt videre forske i:

• Finde løsninger til at formindske, hvor meget man bliver udsat for det blålys.
• Der vil være penge til at bruge MR-scannere til at opspore andre nerver som bliver udsat for det blålys
• Hvis man fortsætter forskningen i det samfundsfaglige, og hvordan mennesket herefter interagere med samfundet og hvilke konsekvenser dette kan have. 

Projekttitel: Svamperør - til dræning af udsatte områder i forhold til ekstrem nedbør

Navn: Kaisa Heiberg Bestle Rasmussen

Gymnasium: Gefion Gymnasium

Årstal: 2025

Projektbeskrivelse: 

I takt med at temperaturen stiger på kloden, vil luftfugtigheden gøre det samme. Det vil føre til hyppigere og større skybrud, der kommer til at påvirke vores samfund i højere grad end nu. Mange af de lande, som vil opleve oversvømmelser, har slet ikke de samme ressourcer til at forebygge og skadebehandle for de kommende ødelæggelser, som i Danmark. I Danmark har Klimaatlas beregnet at en 10 årshændelse i nedbør maksimalt vil kunne reducere i ca. 74 mm/døgn og maksimalt nedbør lige nu er estimeret til 39,6 mm/døgn. Den mængde nedbør vil forårsage store skader i mange områder i Danmark, som blandt andet i Vejle Kommune. 

I mit projekt vil jeg gerne undersøge om det er muligt bidrage til at løse det præsterende problem, ved at benytte den eksisterende viden om kapillarkræfter fra planter, til at gøre det samme i forhold til vanddræning uden energiforbrug.  Det vil jeg undersøge ved at fremstille nogle rør der er fyldt med et svampemateriale. Svampematerialet kan suge vand op gennem røret. Når vandet er blevet transporteret op af et højdedrag, ved hjælp af svampene, vil tyngdekraften derefter lede vandet et nyt sted hen. Jeg vil undersøge hvilke materialer der kan benyttes, og hvad sugeevnen for svampematerialet er. Jeg vil også undersøge, hvad man gør når svampen er helt mættet og ikke kan optage mere vand. Eksisterende forskning har undersøgt, hvordan man kunstigt kan fremstille rør der transportere vand op mod tyngdekraften med viden fra træerne. Den viden vil jeg benytte til at undersøge, om det er muligt at skalere det og om hvorvidt svampes evner til at suge vand kan bidrage til det.

Projekttitel: Tid, relativitet og sorte huller

Navn: Magnus Næs

Gymnasium: Midtsjællands Gymnasium

Årstal: 2025

Projektbeskrivelse: 

Hvordan beskriver Einsteins generelle relativitetsteori tidens gang i sorte hullers tyngdefelter, og hvordan kan observationelle data bekræfte eller udfordre denne beskrivelse?

Dette projekt har til formål at undersøge, hvordan Einsteins generelle relativitetsteori beskriver rumtiden omkring sorte huller, og hvordan tidens gang påvirkes af ekstreme tyngdefelter, hvor rumtiden krummes så meget, at selv lys ikke kan undslippe. I nærheden af et sort huls begivenhedshorisont, beskrevet ved Schwarzschild-radiussen, opleves gravitationel tidsdilatation i en så ekstrem grad, at tiden går markant langsommere sammenlignet med her på jorden.

Jeg synes, at dette emne er utroligt spændende, fordi jeg altid har kigget mod himlen og været fascineret af vores ufattelige univers med alle dets uendelige hemmeligheder. Gennem min naturvidenskabelige nysgerrighed har jeg siden jeg var helt lille undret mig over fænomener som tid, uendelighed og universets fundamentale love. Noget af min nysgerrighed har jeg fået stillet i skolen med min studieretning Matematik A / Fysik A / Kemi B og astronomi som valgfag, samt gennem bøger, youtube-videoer eller film, som fx ”Interstellar”. Særligt har jeg altid været tiltrukket af begrebet om relativitet og Einsteins teorier herom.

Derfor vil jeg i mit projekt undersøge sorte huller set fra en relativistisk, tidsmæssig vinkel. Jeg vil sammenligne teoretiske forudsigelser med observationelle data fra astronomiske undersøgelser ved at kigge på allerede tilgængelige data og modellere ud fra teorien. Jeg vil også diskutere tidens natur vha. tankeeksperimenter, fx tvillingeparadokset.

Hvis jeg vinder de 20.000 kr, vil jeg bruge dem til at forske i og lære mere om tid, relativitet og sorte huller. Det kunne jeg fx gøre med en tur til CERN eller andre forskningscentre på dette område. Jeg vil forsøge at få indsigt i tidens gang i det ekstreme tilfælde ved sorte huller og dermed måske få en bedre generel forståelse af tidens rolle i universet, og bidrage til diskussionen om, hvorvidt tid er en emergent eller fundamental egenskab ved universet.

Projekttitel: Udvikling af en transmitterspole til metabolisk billeddannelse med 13C i kliniske MRI-systemer

Navn: Anton Lund Nielsen

Gymnasium: Hillerød Tekniske Gymnasium, U/NORD

Årstal: 2025

Projektbeskrivelse: 

Magnetic Resonance Imaging (MRI) er en avanceret billeddannelsesteknologi, der anvender stærke elektromagnetiske felter og kvantefænonemer i atomkerner til at skabe detaljerede billeder af kroppens indre strukturer. Hver dag redder teknologien liv ved at tillade sundhedspersonale at undersøge indre strukturer af patienter uden brug af kirugi. Traditionelt fokuserer MRI på hydrogen (1H), da det findes i stor mængde i kroppen og giver et tydeligt anatomisk billede. I de senere år er der dog opstået en stigende interesse for brugen af kulstof-13 (13C) som signalsbærende atom. I modsætning til hydrogen muliggør kulstof-13 visualisering af kroppens metaboliske processer i realtid, hvilket åbner for mere præcis og målrettet diagnostik af blandt andet kræft, leverdysfunktion, neurodegenerative sygdomme og hjerte-kar lidelser.

Selvom eksperimentielle studier herpå har vist stor success, har udbredelsen i et klinisk omfang indtil videre været begrænset af tekniske udfordringer og behov for specialiseret udstyr. Kulstof-13 har en Larmor-frekvens på 32,13 MHz ved 3T, hvilket et betydeligt anderledes end hydrogenatomets 127,7 MHz, og derfor kræver spoledesignet en anderledes tilgang end traditionelle spoler. Desuden skal løsningen helst kunne implementeres i eksisterende MRI-systemer, hvilket skaber udfordringer for spolens form, da der skal være plads til både patient og undersøgelsesseng.

Formålet med dette projekt er at udvikle en low-pass birdcage transmitterspole til kliniske kulstof-13-undersøgelser i en 3T MRI. Udviklingen vil ske gennem en analyse af spolens elektromekaniske designparametre, konstruktion af en fungerende prototype baseret på disse samt en eksperimentel evaluering af spolens funktionsdygtighed. Ved at skabe en spole, som kan integreres i eksisterende MR-skannere uden omfattende ombygning, lægges der fundament for en bredere anvendelse af kulstof-13 MRI i rutinemæssige undersøgelser. Dette kan fundementalt ændre behandlingen af metaboliske sygdomme ved at levere detaljerede, realtidsbilleder af kroppens biokemiske processer, som hidtil har været vanskelige at visualisere klinisk.

Projekttitel: Aquadynamisk maling

Navn: Alexandra Maria Cotiga

Gymnasium: Bagsværd Kostskole og Gymnasium

Årstal: 2024

Projektbeskrivelse: 

Vi bliver alle påvirket af skibsfart på daglig basis, helt uden at vide det. Jeg brænder for at undersøge dette felt, fordi ud af al transport i verden står skibsfart for 90%, men trods dette er CO₂ udledningen kun på 3% på verdensplan. Dette betyder også, at skibsfart er den mest optimale måde, når det kommer til transport af tunge store læs, men det kan blive bedre. Næsten enhver vare, som er importeret, er blevet sejlet, og sejlturen afspejles også i prisen. Dette betyder jo mere optimal skibsfart jo billigere varer i forretningerne. Udover at kunne købe billigere chokolade, vil en optimering også betyde endnu mindre forbrug af fossile-og diesel brændstoffer.

Jeg ønsker at undersøge ”skibsmaling” mere specifikt top coats, og hvordan de kan gøres billigere og mere effektive. Denne type maling har til formål at frastøde levende organismer, både micro og makro fouling, fra skibets bund så der ikke skabes unødig friktion og dermed et energitab. Jo mindre friktion, der skabes, jo mindre behov, er der for at betale ekstra for brændstof. Jeg vil ved at inkorporere genanvendt metal på en helt ny måde revolutionere skibsfart. Alt dette for at svare på problemformuleringen ”Er det muligt at nedsætte mængden af marineliv, som vokser på skibe, ved hjælp af genanvendte tungmetaller for at mindske friktionen, der forekommer som følge af den ru overflade og dermed effektivisere skibsfart”. Dette projekt baserer sig derfor på skraldekemi, friktions reduktion og en masse tunge metaller. 

Med et eksperimentelt buget på 20.000 ville det være muligt at:

• Anskaffe carboneret metal og opstille en fortyndingsrække og efterfølgende teste microfoulings overlevelsesevne i kontakt med dette
• Finde det PH-interval hvori carboneret metal bliver vandopløseligt - specifikt kobber
• Producere en prototype med mulighed for testning i en rigtig havn - dette indebærer at få fingrene i en rigtig topcoat uden biocider hvilket kan vise sig at være svært 

Projekttitel: Begrænsning af rumskrot med fokus på Konsekvenser, løsningsmodeller og ansvar for rumskrot

Navn: Sofus Paaske Schneider

Gymnasium: Frederiksværk Gymnasium og HF

Årstal: 2024

Projektbeskrivelse: 

Hvilke potentielle løsningsmodeller man kan anvende til at begrænse væksten i skrot?

Problemet med rumskrot har afgørende betydning i vores tid, hvor rumfartsindustrien skifter mere til private aktører som SpaceX eller Blue Origin fra nationale organisationer som NASA og ESA, og risikoen for kollisioner og skader på aktive satellitter øges betydeligt. FN har allerede lavet nogle få regler om rumskrot, dog er det desværre ikke en tilstrækkelig løsning. En af deres traktater siger, at operatører har ansvar for hvad de sender i kredsløb og at erstatte skader på andre fartøjer/satellitter de eventuelt forårsager. Det kan være en udfordring at bestemme skylden i nogle situationer.

Forestil dig, at du ejer en satellit, som bliver ødelagt af et fartøj, der styrter ind i den. Efter flere år forårsager rumskrot fra din ødelagte satellit skade på den internationale rumstation (ISS). Hvem er så ansvarlig? Hændelser som den kan forekomme med mange flere led, hvilket gør det vanskeligt at spore skylden tilbage til den oprindelige ulykke.

FN har lavet en traktat med retningslinjer for missioner i rummet. Efter endt mission skal operatører fjerne objekter fra kredsløb om jorden. Det kan ske ved at lade dem brænde op i atmosfæren. Operatører har ansvaret for at undgå kollisioner med andre etablerede satellitter. Rumobjekter skal designes, så de brænder op i atmosfæren ved afslutningen af deres mission. Der sker dog stadig uheld i rummet, der danner rumskrot. Kina har skudt deres egen satellit ned med en raket, hvilket skabte over 3.500 stykker rumskrot.

Som en måske fremtidig forsker og en person med stor interesse for rummet, føler jeg mig forpligtet til at bidrage til løsningen af udfordringen.

Uden handling mod rumskrot kan vi risikere at miste vigtige satellitbaserede ydelser som GPS, kommunikation og vejrudsigter, hvilket ville have en direkte indvirkning på vores dagligdag. Derfor er det afgørende at forstå væksten i rumskrot og de potentielle konsekvenser af ikke at tage handling. Ved at fokusere på dette emne håber jeg at bidrage til udviklingen af effektive løsningsmodeller og samarbejdsinitiativer, der kan sikre en sikker og fair for alle udnyttelse af rummet både nu og i fremtiden.

Forskningsprojektet vil bla. indeholde:
1: Analyse af væksten i rumskrot og dets indflydelse på rumfartsaktiviteter, sikkerhed og miljøet
2: Undersøgelse af eksisterende teknologier og initiativer til overvågning og fjernelse af rumskrot
3: Vurdering af ansvarsfordelingen mellem nationale regeringer, internationale organisationer og private rumfartsvirksomheder i forhold til rumskrotproblemet og regulering
4: Diskussion af mulige konsekvenser af ikke at håndtere rumskrotproblemet

Hvis jeg fik 20.000kr. til at realisere mit projekt, ville jeg bruge pengene på mere forskning inden for området. Det kunne være en rejse til NASA’s eller ESA’s hovedkontor og arbejde sammen med dem om at realisere projektet, da 20.000kr. i rumfartsindustrien ikke er meget. Jeg vil ikke bruge pengene på at oplyse folk om problemet, da det er svært at oplyse folk om et område med begrænset forskning.

Projekttitel: Binære-solsystemer: Påvirkning på planetbaner og livets potentiale

Navn: Kasandra Hansbøl

Gymnasium: UNORD Hillerød HTX

Årstal: 2024

Projektbeskrivelse: 

I dette projekt vil jeg fokusere på undersøgelsen af flerstjernede solsystemers indvirkning på de kredsende planeters baner, især i forhold til Goldilocks zone, hvor liv kan være muligt. Inspirationen bag dette projekt stammer fra den ikoniske Tatooine-planet fra Star Wars filmene, der kredser om netop to stjerner. Siden filmens debut i 1977 har denne idé om flerstjernede solsystemer fascineret astronomer og er nu gået fra Sci-fi til at blive aktuelt med observationer af flerstjernede solsystemer. Med de nyeste teleskoper er det blevet estimeret at over 85% af stjerne systemer er binær-solsystemer, altså solsystemer med to stjerner. Selv sad jeg som lille og undrede mig over hvordan de to stjerner påvirkede planeten Tatooine og hvordan jorden ville være hvis den havde to stjerner. Dog er det meget lidt vi ved om disse flerstjernede solsystemer og det kunne jeg godt tænke mig at ændre.

Mine forudsætninger for dette projekt er, at jeg går på en Teknisk Gymnasial uddannelse, og derfor har en grundlæggende forståelse for teknologi. Derudover har jeg studieretningen matematik og fysik. Dette betyder, at jeg er vant til at arbejde med fysiske problemer og beregninger. Jeg har også valgt astronomi som valgfag, hvilket har givet mig erfaring med at bruge databaser og anvende formler inden for astronomi.

Formålet med projektet er at afdække de komplekse dynamikker i flerstjernede solsystemer og forstå, hvordan de påvirker de omliggende planetbaner og chancen for liv på disse planeter. Projektet vil have primær fokus på binær-solsystemer. Dette vil involvere en grundig analyse af stjernernes indbyrdes interaktioner og deres konsekvenser for planeternes bevægelser, samt en undersøgelse af hvilke faktorer der skal til for at skabe en Goldilocks zone.

Projektet sigter mod at udvikle en dybere forståelse af disse systemer og muligvis bidrage til vores generelle viden om stjerneformation og planetarisk dynamik. Den metodiske tilgang vil inkludere oprettelsen af simuleringer baseret på kendte data om binær-solsystemer samt beregninger for at kvantificere om de omliggende planeter befinder sig i Goldilocks zone.

Resultaterne forventes at give indsigt i, hvordan forskellige faktorer som massen af stjernerne, deres klassifikation og deres relative positioner påvirker planeternes baner og chancen for liv på disse planeter.

Jeg vil med mit forskerspireprojekt indsamle viden om flerstjernede solsystemer og eventuel formidle teori om hvordan flerstjernede solsystemer påvirker de omliggende planeternes baner og chancen for skabelsen af liv på disse planeter. Dette vil kunne hjælp os i jagten på liv i rummet. Da det enten vil kunne udelukke en masse muligheder eller give et godt grundlag for at vurdere om vi med fordel kan skærpe søgen efter liv i rummet.

Projekttitel: Cage-molekyler som ny form af kræft behandling

Navn: Leonora Koch

Gymnasium: HTX Roskilde

Årstal: 2024

Projektbeskrivelse: 

Kræft er en meget alvorlig sygdom, ifølge Kræftens bekæmpelse får hver tredje dansker en kræft diagnose inden de fylder 75. En af de mest brugte former for behandling af kræft svulster er stråle behandling, hvor man med en ioniserende stråle kan dræbe tumorer i den kropsdel der bliver bestrålet.

Et såkaldt Cage-molekyle er et organisk molekyle som har struktur som et bur. Hvis man så ”skyder” en metal ion ind i buret og sørger for at det organiske struktur kan nedbryde ved lavere pH-værdi ville denne metal ion kunne bestråle tumoren, dette ville være en mere præcis form for behandling da man ikke bliver bestrålet på større dele af kroppen, men kun lige der hvor tumoren er.

I mit projekt vil jeg derfor undersøge om disse Cage-molekyler vil kunne bruges som behandling af kræft svulster og effektiviteten af dem.

Projekttitel: De farmakodynamiske aspekter ved alkohol-medicin interaktioner i kroppen

Navn: Lucius Begovic

Gymnasium: Frederiksværk Gymnasium og HF

Årstal: 2024

Projektbeskrivelse: 

Hvad er ethanols farmakodynamiske effekter på udvalgte medicinske stoffer?

Diskussionen om alkohol er efterhånden blevet generaliseret og overfladisk, fordi det udelukkende virker til at være de sundhedsskadelige faktorer i forbindelse med fx leveren, som omtales. Det, der bliver overset i den generelle omtale af alkohol, er de effekter som det har på det centrale nervesystem, og flere forskningsartikler udtrykker, at denne uvished resulterer i, at mange mennesker uden yderligere overvejelser blander alkohol og piller. Dette har gjort mig interesseret i at forstå kompleksiteten bag alkohols egenskaber og interaktioner med medicin. Dette problemfelt vil jeg belyse ved at undersøge de metaboliske ændringer, som ordinerede piller og OTC medfører ved interaktion med alkohol; om der kan være fordele ved farmakodynamiske interaktioner mellem alkohol og medicin ved at undersøge disse såvel som farmakokinetiske interaktioner; de synergetiske effekter i samspillet mellem alkohol og medicin; alkohols evne til at forstærke adskillige pillers sedative effekter, herunder atypisk antidepressiv medicin (nefazodon og trazodon), antihistamin, barbiturat, benzodiazepin og urtebaseret medicin; og hvis muligt, få viden inden for områder, som ikke er blevet forsket i endnu, såsom ADH isoenzymers effekter på menneskers modtagelighed overfor alkohol-medicin interaktioner.

Projektet fokuserer på mennesker, som konsumerer alkohol moderat, fordi der ved tidligere forskning er blevet sat mere fokus på interaktioner hos stordrikkere og alkoholikere, og forskningsartikler understreger, at viden vedrørende alkoholmedicin interaktioner hos mennesker med moderate indtag, er meget mindre. Derudover viser en undersøgelse at der i 2023 i Danmark var 15% ud af 9.320 mennesker, som viste tegn på problematisk alkoholforbrug. Majoriteten af befolkningen har altså et intermediært forbrug. Projektet er et forsøg på bedre at forstå de biokemiske aspekter ved samspillet mellem alkohol og medicin, samt hvorvidt forøget viden inden for området vil kunne udnyttes: fordi de farmakokinetiske effekter som alkohol-medicin interaktioner har på kroppen er negative, kunne det være interessant at undersøge, om der findes kontradiktoriske (i.e. positive) effekter ved de farmakodynamiske. Hvis dette er tilfældet, er det plausibelt at man burde være i stand til at udnytte dette ved kombination af alkohol og medicin, og eventuelt bruge alkohol som en form for katalysator til visse piller. Om ikke andet, er det vigtigt at undersøge alkohol-medicin interaktioner hos mennesker med et moderat alkoholindtag, fordi forståelsen for, hvordan interaktionerne påvirker kroppen, ikke kun er relevant hos stordrikkere. Undersøgelsesmetoder, der vil kunne realisere projektet, kan være (a) en empirisk undersøgelse i form af et spørgeskema til personer, som drikker moderat og tager visse piller, hvor dataene vil kunne bruges komparativt, og (b) hovedsageligt laboratorieundersøgelser. Blandt laboratoriearbejdet vil være forsøg, der fokuserer på de kemiske reaktioner m.m. mellem ethanol og udvalgt medicin for grundlæggende forståelse af, hvorfor stofferne reagerer som de gør, hvilke forhold de er i, hvorfor ethanol er i stand til at forstærke effekten af nogle piller etc.; overvågning af de metaboliske ændringer som alkohol og medicin foretager både i kroppen og hos hinanden, samt andre ændringer i kroppen, herunder i det centrale nervesystem; undersøgelser af ADH isoenzymer og deres rolle ift. kroppens modtagelighed overfor alkohol-medicin interaktioner.

Projekttitel: Det epigenetiske grundlag for kræft, og undersøgelsen af epigenetisk terapi som mulig behandlingsform mod kræftsygdomme

Navn: Aksel Skovstrup Ethelberg

Gymnasium: ZBC Slagelse

Årstal: 2024

Projektbeskrivelse: 

Kræft er en af de mest frygtede diagnoser at få, hvilket bl.a. skyldes uvisheden, om sygdommen kan helbredes eller i det mindste behandles. Kræft dækker over mere end 200 sygdomme, som alle har det tilfælles, at de skyldes at kroppens celler begynder at vokse ude af kontrol med resten af kroppen celler, og undgår kroppens avancerede og nøje tilrettelagte immunologiske mekanismer. Kræft kan f.eks. skyldes mutationer i gener, som konsekvens af udsættelse for stråling eller andre miljøpåvirkninger, men kræft kan også skyldes en fejlagtig oversættelse af generne, der dermed kommer forkert til udtryk. Epigenetik omhandler, hvordan arvematerialet ’opfører sig’; epigenetikken styrer på sin vis generne. Epigenetikken styrer, hvordan gener ’tolkes’ og oversættes til de forskellige proteiner, og kan altså ’tænde’ og ’slukke’ for forskellige gener, så generne kommer forskelligt til udtryk. Inde i kroppens celler, er arvematerialet sirligt pakket sammen om histoner. På DNA’et og histonerne sidder kemiske grupper, epigenetiske mærkninger, der danner et epigenetisk mønster, som har stor betydning for oversættelsen af DNA’et. Hvis det epigenetiske mønster ændres, kan det bevirke, at generne kommer forkert til udtryk, og dette kan forsage et diverst antal af sygdomme, herunder forskellige kræftsygdomme. 

Epigenetik er et stort buzzword indenfor bioteknologien, da man endnu ikke forstår alle mekanismerne bag og da det stadig er en relativt ny gren; men som ser ud til at have et stort potentiale i diagnosticering og behandling af mange forskellige sygdomme. Derfor virker dette emne enormt interessant for mig. 

Er der et grundlag for, at man kan ændre på den epigenetiske mærkning af DNA i kræftpatienter, så man omregulerer de gener, som ved fejlagtig translation, ligger til grund for visse kræftsygdomme, og kan dette være en fremtidig behandlingsmulighed for kræftpatienter?

For at undersøge dette spørgsmål, er jeg blevet anbefalet af Peter Johansen, Ph.D. i molekylær biologi, at undersøge muligheden for brug af de nyeste helgenomsekventerings teknikker, som nanopore sekventering, hvori man direkte kan se methyleringen af DNA’et i sekventeringen, for at undersøge sammenhængen mellem det epigenetiske mønster og kræftudvikling. 

Projekttitel: Dæmpede svingninger i tennisstrenge

Navn: Magnus Rosendal Johansen

Gymnasium: Sønderborg Statsskole

Årstal: 2024

Projektbeskrivelse: 

Jeg er tennisspiller, og bruger desuden meget tid på at strenge tennisketsjere op, både til mig selv og klubkammerater. Tennisstrenges spænding og materiale har en stor indflydelse på, hvordan ketsjeren føles at skyde med, og hvor meget energi der bliver overført, når bolden rammes.

Når en tennisbold rammer en tennisketsjer, anslås tennisstrengene. Strengene foretager en dæmpet svingning - dvs. strengenes bevægelse kan beskrives som en differentialligning af anden orden. 

Der findes adskillige forskellige typer tennisstrenge, der varierer på flere parametre - bl.a. tykkelse og materiale - og desuden varieres strenges spænding fra opstrengning til opstrengning. Jeg har gennem mit eget tennisspil gjort mig en række erfaringer, som jeg ønsker at kvantificere.

Jeg vil genre undersøge svingningens karakter ved forskellige strengtyper med henblik på at kunne optimere spændingen i tennisstrenge i forhold til givne parametre, så man kan opnå den optimale energioverførsel. 

Hvis det på forhånd er givet hvilken mængde energi, der ønskes omsat, håber jeg at kunne opstille modeller for hver enkelt strengtype, der kan afgøre den ideelle spænding på strengene. 

For at undersøge selve energiomsætningen i strenge, forestiller jeg mig, at man let kan undersøge, hvor stor en del af den mekaniske energi der bevares, når en tennisbold slippes over en (fastspændt) tennisketsjer. 

Ved at se på forskellen mellem højden, som bolden bliver sluppet i og højden som bolden ”topper” i, efter at have hoppet én gang, kan det afgøres, hvor meget af energien, som er blevet tabt, og derved (hovedsageligt) er blevet afsat i strengene. Dette forsøg kan foretages med en ultralydsmåler, der måler afstanden til tennisbolden. 

Desuden forestiller jeg mig, at man kan monitorere strengenes bevægelse idet de bliver anslået med en bevægelsessensor, og derved give en matematisk beskrivelse af strengens opførsel.  

Projekttitel: Forudbestemmelse af katalysatorer

Navn: Karl Emil Obel Sanvig

Gymnasium: Odsherred Gymnasium

Årstal: 2024

Projektbeskrivelse: 

Katalysatorer er meget vigtige for især den industrielle kemi, som bruger dem til at øge effektiviteten af produktionen samtidig med at gøre produktionen billigere og grønnere.

Intentionen med synopsen er at undersøge om man på teoretisk basis kan forudbestemme hvilke overgangsmetaller der katalyserer for bestemte kemiske reaktion. Dette gøres ved at kigge nærmere på kendte katalysatorers elektronstruktur, mere specifikt om den fælles elektronsky, og metallets plads på spændingsrækken for at se om det har indflydelse på katalysatorens evner til at fremskynde bestemte kemiske reaktion. De kemiske reaktioner der tages udgangspunkt i er Haber processen og syntesen af metanol fra kuldioxid.

Projekttitel: Fra affald til CO2 afhjælper

Navn: Oliver Fagerberg

Gymnasium: Sønderborg Statsskole

Årstal: 2024

Projektbeskrivelse: 

Hvis man går en tur i naturen, vil man hurtigt opdage, at miljøet er forurenet af plastik i store mængder. Faktisk udledes der årligt ca. 8-10 millioner ton plastik i verdenshavene, og endnu mere, hvis man regner skovene med. Denne plastik kan tage op til 10.000 år om at blive nedbrudt i naturen. Imens plastikken fylder alle verdenshave og -skove, og dræber fugle og fisk, fortsætter CO₂ udledningen, som trækker den globale opvarmning og alle dennes konsekvenser med sig. I dette projekt vil jeg undersøge hvorvidt disse to kolossale problemer kan være med til at løse hinanden.

Plastik består af forskellige organiske forbindelser, som har indgået i en såkaldt polymeriseringsreaktion, som er en slags kædereaktion, hvori der dannes meget lange molekyler af en masse mindre molekyler. I mit projekt vil jeg undersøge om det er muligt at lave en kontrollerbar nedbrydning af de velkendte plasttyper som PE, PET eller PA, og få et enderesultat som kan absorbere CO₂ hvis dette er muligt, vil man altså kunne bruge plastik til at ”suge” CO₂ ud af atmosfæren. Min problemstilling er altså; hvordan kan vi kemisk omdanne plastik til CO₂ absorberende produkter på en nem og bæredygtig måde?

Jeg forestiller mig, at man kunne lave et lille forsøg, hvori man splejser plastikmolekylerne op med en kæde-eliminationsreaktion, hvorefter de enkelte molekyler på en eller anden måde kunne modificeres til de kuldioxid absorberende stoffer, for herefter at kunne påvise at disse stoffer kan absorbere kuldioxiden.

Jeg fik ideen til dette projekt, da jeg så en undersøgelse, hvori plastikhandsker blev kemisk behandlet og omdannet til esteren Methylanthranilat, som er smagsstoffet i vindruer, dette gav mig tanken, at man måske kunne genbruge plastikken på en ny og brugbar måde.

Jeg er en STX-studerende på Sønderborg Statsskole og jeg har linjen Mat/Fys, og har altså matematik og fysik på højniveau, desuden har jeg kemi på B, og har stor interesse indenfor dette fag, og ønsker i fremtiden at studere netop kemien. Jeg synes derfor det ville være megafedt at kunne lave et projekt i kemi, hvor jeg bliver udfordret, og får en smag for hvad det vil sige at forske i kemien.

Projekttitel: Hvad er afgørende for et menneskes håndmotorik, og hvorfor er nogle ambidexte?

Navn: Bertram Frederik Davidsen

Gymnasium: Frederiksværk Gymnasium 

Årstal: 2024

Projektbeskrivelse: 

Ambidextet er et interessant emne for mig. Jeg er selv ambidextrat, og det er jeg i sådan et omfang det gælder alle mine fire lemmer. I mange tilfælde er det en sjov oplevelse, og det sætter mig en anelse udenfor normen, hvilket jeg godt kan lide. Jeg har også oplevet at det leder til mange spørgsmål, og situationer hvor jeg i nogle tilfælde, har fået at vide i et nedladende toneleje at jeg bruger ”Den forkerte hånd” og at jeg skulle bruge den normale hånd som alle andre. Det fik mig til at tænke: ”Det her er min normale hånd til præcis det her!” Så derfor håber jeg at mit projekt i dette forskerspire forløb vil jeg formidle en forståelse for hvad ambidextet skyldes, og forhåbentligt formidle min forskning så andre ikke skal stå i en situation hvor man bliver talt ned til, for ikke at bruge den ”normale” hånd.

I mit forskerspireprojekt håber jeg at inkluderer data vedrørende håndmotorik set fra et overordnet perspektiv. Og jeg vil stræbe efter at have en naturfaglig forklaring på hvorfor nogle mennesker er ambidexte. Hvis jeg vinder de 20.000 kr., vil jeg bruge dem på en udbredt undersøgelse, for at have et så stort et datasæt indsamlet, vil man kunne vide et mere præcist antal af ambidexte der er i alt i Danmark. Og dermed normalisere det at være ambidexte. 

Projekttitel: Indvirkning af fysiologiske og adfærdsmæssige tilpasninger på artsoverlevelse

Navn: Anton Guldbrandt

Gymnasium: Vejle Tekniske Gymnasium

Årstal: 2024

Projektbeskrivelse: 

Verden er i en miljøkrise, hvor stigende middeltemperaturen har haft en effekt på adskillige menneske- og dyreliv. Hastigheden hvorved dyr uddør, er 1.000 gange større end den naturlige rate og prognoser indikerer at dette tal kan stige til 10.000 gange den naturlige rate. Men ikke alle dyr uddør, nogle dyr og økosystemer tilpasser sig de nye forhold som den globale opvarmning medbringer og nogle arter drager endda fordel af miljøændringerne. Men hvorfor er det nogle dyr uddør, mens andre overlever? Hvad er det for nogle fysiologiske og adfærdsmæssige ændring, som resulterer i at dyr får en bedre chance for at overleve, de miljøændringer som den globale opvarmning medbringer?

Når der sker miljøændringer, vil de ændre individuelle dyrs adfærd, så vel som deres fysiologiske træk. Hvordan de reagerer, afhænger i stor grad af genetisk bestemte reaktionsnormer, men afhænger også af individets oplevelser igennem dets liv. Disse ændringer vil ligeledes resultere i en ændring i både størrelsen af bestanden, hvordan de strukturere sig og deres udbredelse. Det resulterer desuden også i en ændring af de biologiske interaktioner, der er mellem arterne. Hvorvidt disse ændringer resulterer i at arten uddør eller overlever er dog uvist.

I dette projekt vil jeg analysere disse adfærdsmæssige og fysiologiske ændringer og deres indvirkning på artsoverlevelse. Jeg vil både undersøge kortsigtede og langsigtede tilpasninger til miljøændringerne for at få en dybere forståelse af hvordan dette resultere i enten død eller overlevelse. Disse resultaterne vil jeg finde enten gennem klassiske evolutions forskningsmetoder eller gennem DNAundersøgelser. Resultaterne af dette projekt vil bidrage til dybere forståelse af dyrs tilpasningsevne i et dynamisk miljø.

Projekttitel: Instinkternes Evolutionære Neuropsykologi – Har generne hukommelse?

Navn: Amanda Marie Nørregård Schwaner

Gymnasium: Rosborg Gymnasium

Årstal: 2024

Projektbeskrivelse: 

Dette projekt har formål i at undersøge det neuropsykologiske aspekt af instinktuelle mønstre: Udvidet sagt, hvordan og hvornår oplevede erfaringer kan sættes i biologisk arv – samt, hvorvidt disse så bliver styrende mhp. dynamikken mellem neuroplasticitet, instinktuel adfærd og epigenetik. I dette findes specielt interessante diskussioner; f.eks. vedr. hvordan, hvorvidt samt hvornår instinkter – eller disses udtryk - kan dannes, fjernes, aktiveres eller gemmes.

Epigenetiske undersøgelser indikerer netop, at væsentlige traumer kan gå i arv – og ikke blot socialt; de såkaldte intergenerationelle traumer. Herudover ser vi også mere basale tilpasningsmønstre, der indikerer, at reaktionsmønstre vedr. erfaringer kan passeres genetisk. Den nyklæggede leguan har eksempelvis evnen til at genkende og løbe fra rovdyr - men også større pattedyr som grisen ’roder’ naturligt i bundmateriale, bl.a. i håb om føde. Selv mennesket observeres til at have en bestemt ’natur’ - dog af mere fleksibel karakter (neuroplasticitet, modtagelighed, evt. pba. evolutionære omstændigheder). Grænsen mellem epigenetiske udtryk og dybt integrerede instinkter er hermed også et subjekt, der er relevant ved undersøgelse af emnet. 

Projektets generelle fokus vil her ligge i spørgsmål som, hvordan dyret kan udvise erfaringsbaseret viden på basis af instinkt fremfor behaviorisme (f.eks. imitation, operant betingning)? - samt, hvordan dyret kan have disse mønstre neuralt medfødt? Pointen bag disse ting, og projektets fokus, skal ikke forstås som det klassiske spørgsmål om ’nature vs. nurture’ – men nærmere, hvordan ’nurture’ (+ generel erfaring) påvirker ’nature’.

Nye opdagelser inden for området kan evt. byde relevans inden for flere fag; f.eks. biologiske- eller psykologiske felter, idet et dybere indblik kan opnås i drivende, evolutionære processer vedr. udformningen samt adaptionen af neurale netværk, som herved også kan anvendes ved undersøgelse af adskillige biologiske og psykologiske relationer (f.eks. intergenerationelle traumer). 

En central drivkræft for projektet er derudover også min personlige interesse for subjektet; Jeg har altid været nysgerrig på, hvordan både jeg og andre mennesker virker – rent neurologisk. Og i disse seneste år, hvor jeg bl.a. oplever, at klassekammerater og venner i hyppigere grad misanvender apps som TikTok eller ChatGPT, bliver jeg bekymret for fremtiden. Samtidigt bliver jeg dog nysgerrig på, hvilken effekt miljømæssige faktorer som netop disse kan have på fremtidens mennesker – og ikke blot kulturelt/strukturelt. 

Inden for den finansielle ramme kunne udtænkes en relevans i at foretage sig undersøgelser af f.eks. dyrs reaktionsmønstre vedr. specifikke situationer, der varierer i grad/tid/etc., samt deres afkoms reaktionsmønstre i lignende relation. Etik ville naturligvis være et centralt her, men er ikke et nødvendigt problem: Erfaringer er ikke kun negative - grisen roder jo ikke, fordi den er straffet for ikke at gøre det, men fordi den oplevede belønning i at gøre det: Ud fra dette princip kunne f.eks. undersøges en rottes neurologiske aktivitet, når den gives en belønning associeret med specifikke stimuli. Herefter ville man undersøge afkommets reaktioner, når samme stimuli præsenteres, og sætte det i relation. Man kunne tilpasse graden, mængden og tiden af belønning for herunder at undersøge, hvornår noget kan gå i arv – hvis det viser sig, at det under de undersøgte forhold kan.

Projekttitel: Intergenerationel stress

Navn: Laura Feldskov

Gymnasium: Frederikshavn Gymnasium

Årstal: 2024

Projektbeskrivelse: 

Kan man undgå at flere og flere børn og unge mennesker, bliver udsat for intergenerationel stress i forbindelse med deres familieliv, trivsel i skole og sociale liv blandt venner?

Der er flere og flere unge mennesker, som er begyndt at stresse hinanden, om at blive voksne, uden at tænke på konsekvenserne, hvis der er nogle.

Der ses i mange familier, at stress er en del af hverdagen. Det ses her, at det også begynder at fylde ved barnet, hvor barnet faktisk begynder selv, at udvikle stress, grundet hverdagen i familien. Det kan forekomme, hvis familien er meget sunde, og dyrker meget sport, men at barnet også skal nå lektier, gode karakterer og venner. Her kan det sket, at barnet begynder, i en tidlig alder, at udvikle stress.

Jeg ønsker at undersøge, om der er en sammenhæng mellem stress hos unge, og den livsstil den enkelte familie fører. Jeg vil undersøge, om der er en større forekomst af dette fænomen hos familier, hvor en eller begge forældre har mellemlang eller lang videregående uddannelse. Da jeg vil antage, at denne gruppe af forældre, stiller højere krav til deres børn og unge. Ydermere vil jeg undersøge, om der findes en mulighed for at løse dette problem, og kan vi som samfund gøre noget for denne gruppe af børn og unge, for at forhindre, at de bliver svært ramt af stress i fremtiden. Samt se på, om der er noget i samfundsnormen, der skal ændres, eller om problemstillingen ligger hos forældrene/ i familierne.

Projekttitel: Kunstig Intelligens’ indflydelse i sportens verden

Navn: Andreas Liljensøe Rydahl

Gymnasium: Frederiksværk Gymnasium og HF

Årstal: 2024

Projektbeskrivelse: 

Jeg vil i mit forskerspirerprojekt undersøge, hvordan kunstig intelligens kan inkorporeres i sportens verden. Hvad kan man bruge kunstig intelligens til, og om det er et pålideligt og effektivt redskab at bruge? Det populære golfmærke ”Callaway” har i starten af 2024 lanceret en ny familie indenfor golfkøller, navngivet ”AI-Smoke”. De har brugt kunstig intelligens til at skabe den bedst mulige golfkølle ud fra spiller data, som er blevet processeret af kunstig intelligens. Dette stiller spørgsmålet, om kunstig intelligens kan være med til at forbedre en enkelt sportsudøvers evner til at præstere. Både med den fysiske del, som f.eks. teknik men også med de redskaber som sportsudøveren benytter sig af. Mange andre sportsgrene bruger også kunstig intelligens til f.eks. at analysere en fodboldkamp, samt vurdere hvad der er bedst i den pågældende situation. Kun ud fra videodata. Dette stiller spørgsmålet, om kunstig intelligens kan bruges som et strategisk og taktisk redskab.

Jeg mener at kunstig intelligens er fremtiden, også indenfor sporten. Jeg synes derfor det kunne være interessant at undersøge, hvorfor det kun er ”eliten” der benytter sig af dette i øjeblikket. Hvilke faktorer er det, som gør, at det ikke er mere tilgængeligt for den almene amatør sportsudøver.

Jeg interesserer mig meget for kunstig intelligens da jeg mener at det er fremtiden. Jeg interesserer mig for, hvordan man kan bruge kunstig intelligens ”rigtigt”, og om det er mere effektivt end det man har gjort før. Er der måske et scenarie, hvor mennesket bliver overflødigt? Hvor kunstig intelligens kan gøre et betydeligt bedre arbejde? Jeg ønsker at undersøge i mit forskerspirerprojekt, hvordan man kan bruge kunstig intelligens til at forbedre et område indenfor en sportsgren, og om det også er fremtiden indenfor sporten, såvel som i resten af samfundet. Jeg ønsker også at undersøge, hvorfor kunstig intelligens er så populært i sport, samt om det kun er den professionelle del af sporten der har gavn af kunstig intelligens.

Projekttitel: Lyds effekt på planter

Navn: Victor Christopher Brunbjerg Nielsen

Gymnasium: Vejle Tekniske Gymnasium

Årstal: 2024

Projektbeskrivelse: 

Mange faktorers effekt på planters vækst er allerede blevet grundigt undersøgt. Det er alment accepterert, at faktorer som temperatur og graden af nærringsstof- eller vandtilførsel påvirker planter betydeligt. En faktor, hvis effekt stadig er omdiskuteret, er mekaniske stimuli. Herunder er specielt effekten af mekaniske bølger, dvs. lyd, kontroversiel, og af den grund synes jeg, at det er et vildt spændende emne at undersøge. Da mange processor i planter foregår på molekylært niveau, og da lydbølger påvirker måden hvorpå molekyler bevæger sig, virker det sandsynligt, at lydbølger vil påvirke processer i planter på en eller anden måde. Et vigtigt spørgsmål er så, om den effekt er så minimal, at det ikke vil have nogen målbar effekt på planten som helhed.

Jeg er stadig meget i tvivl om, hvordan jeg vil tilgå dette spørgsmål. Jeg kan eksempelvis tilgå det med et økologiperspektiv ved at udsætte en større mængde planter for lydbehandling og derefter måle blandt andet deres næringsstofoptag ved hjælp af ’nitrogen 15-labelling’. Alternativt kan jeg tilgå spørgsmålet mere fysiologisk, ved f.eks. at undersøge hvordan udvalgte processor i planter påvirkes.

Lydbehandling af planter er ikke et uberørt emne i videnskabelig litteratur, men som jeg fik at vide, mens jeg ledte efter en forskerkontakt, er dele af denne litteratur offentliggjort i ’predatory journals’, dvs. journaler som ikke anses for at være særligt troværdige, da de ikke er selektive i hvad de udgiver. Hvis man udelukkende kigger på nyere review-artikler, f.eks. af Bhandawat & Jayaswall (2022) og Demey, Mishra, & Van Der Straeten (2023), virker det dog til, at størstedelen af forskning peger på, at nogle specifikke typer lyd kan gavne planter ved blandt andet at øge deres vækst og sygdomsresistans, mens støj bestående af en masse tilfældige lyde påvirker planternes vækst negativt. Disse artikler kommer desuden også med bud på, hvordan lydbølger kan føre til en respons i planten på det molekylære niveau.

For at undgå at mit projekt bliver for bredt, vil jeg indsnævre hvilken type lyd, jeg undersøger effekten af. Umiddelbart giver det nok mest mening at kigge på meget simple kunstige lydbølger med konstant frekvens, amplitude osv., da brugen af kompliceret musik eller melodier vil gøre det svært at konkluderet noget endegyldigt ud fra resultaterne. Alternativt vil det også være relevant at undersøge effekten af naturlige lyde fra f.eks. dyr, vind eller regn.

Projekttitel: Micro-LED paneler

Navn: Rasmus Kjær Møller

Gymnasium: Vejle Tekniske Gymnasium

Årstal: 2024

Projektbeskrivelse: 

Forestil dig at du skal til at købe et nyt fjernsyn, du tropper op til din nærmeste elgiganten og bliver straks overvældet af et hav af skærme, alle med navne som virker fuldkommen arbitrere. LCD, LED, QLED, NQLED, OLED og Mini-QLED? Er det ikke bare skærme? Svaret er som det meste i dag: Det er kompliceret. Fundamentalt se findes dag findes der 3 primære paneltyper, navngivligt de mest kendte og masseproducerede i dag: OLED, QLED, og LCD/LED display og deres afarter. De sidst 2 nævnte tilhørende samme type af FPD teknologier, som oftest findes i billigere samt masseproducerede skærme, i alle salgs størrelser.

Hver enkelt af disse paneler har deres fordele og ulemper. Men der findes en fjerde paneltype, som ikke har set dagens lys i masseproduktion helt endnu: Mikro-LED. Denne panneltyper arver alle fordelene ved henholdsvis OLED og Mini-LED, uden alle ulemperne. Med undtagelsen af prisen, grundet mangel på masseproduktion, har Mikroled alle egenskaberne som ”det perfekte” display bør have.

Hvis det er så perfekt, hvad gør så at det commercielle skridt ikke er taget endnu?

Under produktionen af micro-led paneler, anvendes en større plade af det såkaldte ”epitaxial wafer”(specielt desgnede silicon wafers til epitaksial vækst) hvor de små komponeneter bliver produceret. Da tolerancerne er så ekstremt små, vil der være flere døde pixels på hver wafer. Herefter overføres disse LED chips til et bagplan der håndtærer forbinelserne. Under denne process kan der også forekomme tab af pixels, som resulterer i et lavere udbytte.

Det kritiske punkt er pixeludbyttet. Døde pixels kan opstå i forskellige faser af produktionsprocessen, hvilke forårsager at inspektion og reparation ikke kun bør finde sted ved processens afslutning, men også under hele produktionsprocessen for at sikre ensartet luminans (lysstyrke) og bølgelængde (farve). For at opnå en fejlrate på mindre end fem døde pixels pr. RGB-farveskærm med fuld opløsning (1920 x 1080 pixels) kræves en udbytteprocent på 99,9999 %

Nuværende inspektioner kan detektere og analysere lysstyrken af MicroLED-chips med en hvis nøjagtighed. Her er udfordringen også den nødvendige præcision og hastighed. De nuværende løsninger til reparation af MicroLED’er består hovedsagligt af af teknologier som ultraviolet stråling eller selektive laserteknikker.

I Denne produktionsprocess, vil jeg gribe fat i den epitaksile vækst som skal udføres for at skabe et højere udbytte. For at forbedre den epitaksielle teknik som anvendes, vil jeg tage højde for type materiale i de forskellige lag af mikro-LED’en. Derudover vil jeg sammenligne forskellige metoder til at udføre epi-vækst og analysere deres fordele samt ulemper.

Projekttitel: Optimisering af løsninger til puslespil

Navn: Elias Paul Rochler

Gymnasium: Rosborg Gymnasium

Årstal: 2024

Projektbeskrivelse: 

Spillet ”eternity puzzle” blev udgivet i 1999 med en million pund til hvem end der kunne løse den. Dets skaber, Christoffer Monckton, havde designet det således at det ikke ville kunne løses og så det især var svært for computere at finde en løsning. Alligevel blev det løst med computer og to fra Harvard.

Der er et spil kaldet ”professor spillet”, som omhandler at man har et antal kvadratiske brikker, der alle har enten et par ben eller en overkrop til hver side. Desuden kan enhver overkrop og par ben have en af fire farver og så handler det om at finde en måde at ligge alle brikkerne i et kvadrat, hvor ben, overkrop og farver alle sammen matcher.

Det interresante er så nu at finde ud af, hvordan man kan finde disse løsninger ved hjælp fra en computer. Den mest åbenlyse er at prøve alle muligheder. Ulempen her er dog at det vil tage eksponentielt længere tid at løse det des flere kort vi har.

Derfor er planen at undersøge om en løsning kan findes ligesom dem der løste ”eternity puzzle”. Måden de gjorde det på var at finde nogle sandsynlige struktur og så derefter sætte dem sammen. Altså samle i nogle middelstore stykker først. Hermed kunne det muligvis optimiseres.

Dette er da også relevant, da et givent optimiseringsproblem sjældent er isoleret. Hvis der findes en smart måde at løse professor spillet så kan denne måde sandsynligvis også oversættes til andre optimiseringsproblemer.

Personligt holder jeg da også af dette emne. Jeg synes, programmering og kombinatorik er spændene og tænker også at det er realistisk at finde noget nyt inden for. Pengemæssigt ser jeg heller ikke de store forhindringer. Det er meget muligt, at jeg får brug for nogle midler som en god computer til komplekse udregninger, bøger m.m, men eftersom at matematik er et meget teoretisk fag, så selv med uforudsete omkostninger finder jeg chancen for at overstige de 20.000 kr ganske lav.

Projekttitel: Regenerativt landbrug

Navn: Freja Weiss Nielsen

Gymnasium: Fredericia Gymnasium

Årstal: 2024

Projektbeskrivelse: 

Siden romantikken har Danmark haft en stærk identitet som landbrugsland og opdyrkede marker fylder i dag den største del af det danske landskab. Der er dog en stigende mængde af problematikker omkring landbrugsbranchen; moderne masse-landbrug opbruger jordens ressourcer, optager plads, mindsker biodiversiteten og kræver store mængder af gødning, der har en tendens til at ende i vores vandøkosystemer, hvor det forårsager iltsvind.

Det danske landbrug er i krise og vi må tænke nyt. Interessen for at udvikle landbruget i en mere bæredygtig og klimavenlig retning er i dag i stigning og den har ledt til en række nye værktøjer samlet under et begreb - regenerativt landbrug. 

Regenerativt landbrug har til formål at forbedre jordens sundhed og frugtbarhed, samt næringsstof- og vandkredsløb i jorden. Dette kan bl.a. ske ved fokus på hjemmehørende planter og organismer, der er del af det lokale økosystem.

Jeg har længe interesseret mig for bæredygtige løsninger på problemstillinger forårsaget af vores overforbrug og konsekvenser af klimaforandringer. Jeg vil derfor gerne være med til at yde et bidrag til udviklingen af det danske landbrug i retning af regenerativt landbrug. Specifikt vil jeg gerne fokusere på symbiosen mellem planter og mikroorganismer i jorden, samt hvordan det kan bruges til at gøre det danske landbrug mere regenerativt. 

Nitrogenfikserende symbiose mellem bælgplanter og rhizobiumbakterier er et aktivt forskningsområde med mange forskellige tilgange. Jeg vil i samarbejde med forskere på Aarhus Universitet under vejledning af Professor Jens Stougaard undersøge fakorer som skal være til stede for at symbiosen etableres. Når symbiosen igangsættes under naturlige forhold, udsender planten flavonoider, der inducerer nod-gener hos rhizobium. Dette leder til produktionen af nod-faktorer (lipochitooligosakkarider også kaldt LCO’er), der udsendes og opfanges af NFR1- og NFR5-receptorer, der sidder på bælgplanten. Dette fører til dannelse af inficerede knolde på rodsystemet. 

Forskning på området har forsøgt at genskabe ovenstående funktioner ved bl.a. at få rhizobium til at udsende nod-faktorer konstant. Det har dog vist at udsendelsen af Rhizobiums nod-faktorer ikke nødvendigvis fører til infektion af rodknolde hos bælgplanter. Det er netop denne problematik jeg vil beskæftige mig med. Jeg vil undersøge fænomenet om de ikke-inficerede knolde i håbet om, at resultaterne kan give ny viden om betingelserne for nitrogenfikserende symbiose så det kan finde sted i andre planter - heriblandt danske afgrøder. 

Jeg vil bl.a. bruge mit samarbejde med Jens Stougaard, m.fl. til at indsamle og anvende relevant litteratur samt udføre eksperimentelt arbejde på Aarhus Universitets institut for Molekylærbiologi og Genetik. 

Projekttitel: Shunt kondensatorfiltre som beskyttelse af elnettet mod en solstorm

Navn: Louise Andersen

Gymnasium: Aurehøj Gymnasium

Årstal: 2024

Projektbeskrivelse: 

Solen er en kraftig kilde til energi og grunden til liv på jorden. Men med den øgede mængde elektronik i moderne tid er solen også blevet en af vores største trusler mod hele den el-infrastruktur, som vi har skabt. 

I 1859 fandt en supersolstorm sted, som senere blev kendt som Carrington Event. Dette var den største geomagnetiske solstorm målt nogensinde, og den førte til, at telegrafsystemer i Europa og Nordamerika fejlede. Det skete, fordi kraftige magnetiske fluktuationer påvirkede jordens magnetfelt. På grund af ændringer i magnetfeltet begyndte elektriske ledere at opføre sig som en induktor, hvilket overbelastede systemerne og førte til at telegrafsystemerne fejlede.

Hvis en supersolstorm med en styrke svarende til Carrington Event ramte jorden i dag, kunne det få seriøse konsekvenser for el-infrastrukturen og det kunne ødelægge strømtransformere og selve elnettet. Dette kunne føre til tab af kommunikation og derved gøre det svært at ringe efter hjælp eller kommunikere på længere afstande. Vi har indrettet os, så vi er helt afhængige af elnettet, og derfor ville moderne transportmidler, telefoni, toge stoppe med at virker, hvilket ville få alvorlige og farlige konsekvenser. 

Jeg ønsker at undersøge, hvordan vi kan beskytte strømtransformere fra at gå i stykker under en supersolstorm. Jeg ønsker at undersøge hvordan vi kan blive bedre rustet til at modstå en supersolstorm, så vi undgår en nedsmeltning af elnettet og ødelæggelse af infrastrukturen. 

Jeg vil gerne undersøge, om shunt-kondensatorfiltre kunne være løsningen til dette. Shunt-kondensatorfiltre oplagrer strøm midlertidigt i kondensatoren og samtidig tilbyder shunten de en vej med lav modstand for strømmen at strømme igennem. Dette kunne muligvis bidrage til effektiv beskyttelse af elnettet mod skader forårsaget af geomagnetisk inducerede strømme. 

Det er ikke hver dag, at solen udsender store geomagnetiske storme, men det betyder ikke at fænomenet ikke kommer til at ske en dag. Relativt store solstorme rammer jorden i gennemsnit hver 50. år. Sidste gang var i 1989, hvor en solstorm med styrke X-15 ramte jorden, hvilket betød at strømmen gik i ni timer i Quebec.
En supersolstorm med samme styrke som Carrington Event for 165 år siden rammer jorden ca. hvert 150-500 år. Så selvom der er en chance for, at en supersolstorm ikke rammer jorden i min levetid, syntes jeg stadig, at det er et virkelig væsentligt emne, som også er superspændende. 

Projekttitel: Svampe som jordrensningsmiddel i NordicWaste sagen

Navn: Narges Sadat Golazad

Gymnasium: Risskov Gymnasium

Årstal: 2024

Projektbeskrivelse: 

Kan små tilsyneladende ubetydelige organismer som svampe være med til at rydde op i Randerses menneskeskabte klimakatastrofe? Som de fleste har fået færten af efterhånden står Randerskommune med et koloenormt oprydningsarbejde efter et jordskred hos firmaet Nordic Waste. Her ligger jord med PFOS og tungmetaller, som er faretruende tæt på at havne i vores allesammens grundvand. Som det ser ud nu består oprydningsarbejdet af at fjerne jorden og køre det til Silkeborg, men selve det skadelige udredes ikke fra jorden.

Her kan svampe i fremtiden være med til at rense urenhederne i det giftige jord. Svampe er organismer som fordøjer deres fødekilde eksternt, før de konsumerer den. Derfor kan de modsat mange andre organismer opholde sig i harmfulde miljøer. Sådan kan de udnyttes til bioremediation og genoprettelse af balance i naturen. Mykoremediering er en teknik som udnytter svampe til at nedbryde eller fjerne forurenende stoffer fra miljøet. Svampe har unikke evner til at nedbryde komplekse kemiskeforbindelser, herunder nogle tungmetaller og organiske forbindelser.¹ I min undersøgelse vil jeg se hvordan mykoremediation med svampearterne Pleurotus ostreatus og Trametes versicolor kan implementeres effektivt til at bioremedere forurenet jord fra Nordic Waste's faciliteter, med fokus på at reducere forureningsniveauerne af PFOS og andre potentielle forurenende stoffer. Disse svampe producerer begge enzymet versioner af enzymet laccase som har vist sig at succesfuldt kunne nedbryde PFOS stoffer i vand

Jeg vil udføre et forsøgsdesign med henblik på at undersøge effektiviteten af mykoremediation ved anvendelse af svampearterne Pleurotus ostreatus og Trametes versicolor til at rense forurenet jord på Nordic Waste's faciliteter. Først vil jeg identificere et repræsentativt testområde, der er forurenet med PFOS og andre relevante forurenende stoffer. Derefter vil jeg opdele området, i dele som bliver behandlet med hver svampeart individuelt, en kombination af begge svampearter, og en kontrol uden svampebehandling. Jeg vil også finde ud af hvorvidt det er giver bedst resultater at plante svampene i jorden, eller isolere og opdyrke laccasen. Efter introduktionen af svampekulturen/lacase i jorden vil jeg overvåge nedbrydningen af forurenende stoffer over en længere periode ved regelmæssigt at tage jordprøver og analysere forureningsniveauet. Efterfølgende vil jeg evaluere effektiviteten af mykoremediation ved at sammenligne forureningsniveauerne i behandlingsområderne med kontrolgruppen. 

Ved at analysere dataene vil man kunne drage konklusioner om, hvorvidt mykoremediation med Pleurotus ostreatus og Trametes versicolor (eller laccase) er en effektiv strategi til at reducere forureningsniveauerne af PFOS og tungmetaller i jord. 

Projekttitel: The genetic variation in arthropods

Navn: Daniel Mihut

Gymnasium: Frederikshavn Gymnasium og HF

Årstal: 2024

Projektbeskrivelse: 

Population genetic variation is playing a crucial role in maintaining ecological balance and providing essential services to the ecosystem. While every living thing plays a significant role in the ecosystem, arthropods, which are the most diverse group of animals on Earth, have one of the biggest impacts. Their diversity is a key factor sustaining the ecosystem functions. Arthropods provide significant ecosystem services such as pollination, decomposition and pest control. This project aims to explore the genetic variation in arthropods, their evolution and capability to adapt to different habits and climate changes, but also the consequences of a major decline in arthropods in the ecosystem.

Projekttitel: Alternativ til dyreforsøg

Navn: Isabella San Martin Matthiesen

Gymnasium: Gammel Hellerup Gymnasium

Årstal: 2023

Projektbeskrivelse: 

Hvordan kan man udvikle og validere alternative metoder til dyreforsøg, som kan anvendes til at teste effektiviteten og sikkerheden af forskellige produkter, og hvordan kan man sikre, at de alternative metoder er overensstemmende med menneskers biologiske reaktioner?

Dyreforsøg er videnskabelige undersøgelser, hvor dyr bruges til at studere biologiske, fysiologiske eller farmakologiske processer eller til at teste nye lægemidler, behandlinger eller procedurer. 

Dyreforsøg kan omfatte forskellige dyr, såsom mus, rotter, kaniner, hunde, katte, aber og andre dyr. Typisk involverer dyreforsøg at påføre dyrene en eller anden form for behandling eller indgreb, som kan medføre smerte eller ubehag for dyret. Dyreforsøg er også, hvad man kalder for et in vivo forsøg. In vivo er en form for videnskabelig undersøgelse, som udføres på en levende organisme eller dyr. 

Vi ved alle, at dyreforsøg findes, men ikke alle ser det som et problem. Dyreforsøg er et problem af flere årsager. For det første er det etisk uacceptabelt at udsætte dyr for smerte, lidelse og død. 

Jeg mener, at dyr har rettigheder, og at det er forkert at udnytte dem til vores egne formål, især når der er alternative metoder til rådighed. 

Derudover er der også bekymringer omkring validiteten af resultaterne fra dyreforsøg. Dyr kan have andre biologiske og fysiologiske reaktioner end mennesker, hvilket betyder, at resultaterne fra dyreforsøg ikke nødvendigvis er overførbare til mennesker. Derfor kan det være vanskeligt at generalisere resultaterne og bruge dem til at informere beslutninger om menneskers sundhed. Det kan også være dyrt at udføre dyreforsøg, og det kan tage lang tid at udvinde resultaterne. Derudover kan det være nødvendigt at udføre flere gentagne forsøg, hvilket kan forårsage yderligere lidelse og død for dyr. 

Derfor ville jeg gerne undersøge alternative metoder til at teste produkter og medicin og dermed minimere - og forhåbentligt udrydde- brugen af -dyreforsøg. De to alternativer til dyreforsøg, som jeg ville undersøge, er metoderne in vitro og in silico. In vitro er forsøg, der udføres udenfor en levende organisme, i et laboratoriemiljø, normalt i en petriskål eller en reagensbeholder. In silico er hvor computermodeller og simuleringer bruges til at analysere biologiske processer. 

Med disse typer af forsøg, vil man ikke behøve at udsætte uskyldige dyr for unødvendig smerte. Grunden til, at jeg selv ønsker at finde svar på dette er, for det første, at jeg elsker dyr, og hader at se dem lide for menneskets hånd. Derudover som jeg har sagt, er det etisk uacceptabelt at udsætte dyr for sådan nogle rædsler, og det er højst sandsynligt hele deres liv. 

Dette er et projekt, jeg er meget passioneret om, og jeg håber, at det ville åbne folks øjne for bedre alternativer til dyreforsøg. 

Jeg har kendskab til en ekspert, som forsker inden for det område, jeg ønsker at undersøge. Denne ekspert er Lisbeth E. Knudsen, professor i toksikologi ved Københavns Universitet. Derudover vil jeg anvende min viden fra min fagbog i biologi. Min ide opstod efter at have læst artiklen "Menneskeceller kan erstatte dyreforsøg" på videnskab.dk.

Projekttitel: Alternativer til PFS-forbindelser

Navn: Johanne Aajwad

Gymnasium: Odense Katedralskole

Årstal: 2023

Projektbeskrivelse: 

I den seneste tid har PFAS, også kendt som fluorstoffer, været højt på dagsordenen, og årsagen er ganske enkel: Der er mange miljø- og sundhedsmæssige problemer forbundet med brugen af disse stoffer. PFAS, der står for per- og polyfluoralkylforbindelser, dækker over en stor gruppe syntetisk fremstillede kemiske stoffer, der blandet andet har vand-, snavs- og fedstafvigsende egenskaber. Nøglen til dette skal findes i carbon-fluorbindingerne. I denne forbindelse har fluor to meget vigtige egenskaber. 

Det er først og fremmest det mest elektronegative grundstof, vi kender i dag, som bidrager til, at bindingerne bliver meget stærke og dermed både kemiske og termiske stabile. Desuden er fluor et meget lille atom. Det gør, at bindingen mellem fluor og carbon bliver meget tæt, hvilket beskytter mod interaktioner og dermed nedbrydning af molekylet. Det er netop fluors særlig egenskaber, der gør, at PFAS-forbindelser bruges til bl.a. køkkenudstyr med non-stick belægning, imprægneringsmidler, maling samt tekstilprodukter. Det betyder dog ligeledes, at mange bliver udsat for forbindelsernes negative virkninger, for når først de bliver optaget af kroppen, udskilles de ikke foreløbig - de nedbrydes heller ikke. Det er også derfor PFAS-forbindelser kaldes evighedsstoffer. I kroppen bliver fluorstofferne akkumuleret i blandet andet leveren og nyrerne, som kan medføre forskellige komplikationer såsom øget risiko for kræft, nedsat immunforsvar og øget indhold af kolesterol i blodet. Desværre er det ikke kun kroppen, der tager skade af PFAS, det gør naturen ligeledes. PFAS-forurening i det danske grundvand er f.eks. blevet et stort problem. Her har mange regionerne målt værdi af PFAS i grundvandet, der er meget højere end grænseværdien. Med denne viden bør vi indse, at PFAS er blevet så stort et problem i samfundet, at vi bør finde et bedre alternativ. 

Fordi vi alle, inklusiv mig selv, i en eller anden grad blive påvirket af fluorstoffer i hverdagen, mener jeg, at det er værd at undersøge, om der findes et alternativ til PFAS-forbindelser, der har samme eller lignende egenskaber, men som ikke er skadeligt. Der er dog en risiko for, at der på nuværende tidspunkt ikke er en løsning på problemet, som PFAS i virkeligheden er. Men hvis der er én ting, jeg har lært fra min studieretning med bioteknologi A, matematik A og fysik B, er det, at man ikke kan forkaste en hypotese uden at have testet den - min hypotese er, at der findes et alternativ, der vil gavne os mere end det skader. Hvis dette dog ikke er tilfældet, vil jeg gerne ved hjælpe af laboratoriearbejde og andre eksperimenter undersøge, om det er muligt at optimere allerede kendte kemiske forbindelser, der har samme egenskaber som PFAS-forbindelse, men som ikke er skadelige. Hvis dette er muligt, vil sådanne forbindelser kunne omkalfatre brugen af PFAS i helt almindelige produkter, som vi alle bruger dagligt. 

Jeg vil med mit forskerspirer-projekt derfor gerne sætte alternativt til PFAS-forbindelser på dagsordenen.

Projekttitel: Alternativer til bundmaling med indhold af biocider

Navn: Martha Kaas Nielsen

Gymnasium: Frederiksværk Gymnasium og HF

Årstal: 2023

Projektbeskrivelse:

Bundmaling har en stor betydning for vedligeholdelsen og driften af lystbåde, da bundmaling beskytter lystbåde mod begroningen af slim, alger og dyr. Ved en begroningsfri overflade, bruger lystbåde en betydelig mindre mængde brændstof, men brugen af bundmaling har konsekvenser for livet i havet. Bundmaling indeholder giftstofferne biocider, der forurener havet og dyrelivet under overfladen. 

Jeg undrer mig over, hvorfor der ikke sættes mere fokus på en miljørigtig marinekultur, hvor der tages ordentlig hånd om at udvikle alternativer til traditionel bådmaling for skibe og lystbåde, som sikrer farvandene og livet i havet en bedre fremtid. EU har i 2012 udviklet en biocidforordning, der angiver brugen biocider der må bruges i bundmaling. Miljøstyrelsen har derudover indført særlige regler for indholdet af biocider for lystbåde i Danmark. Men hvorfor laves der særregler for lystbåde i Danmark i stedet for også at inkludere de større skibe og sætte et forbillede for resten af verden? 

Jeg har selv været lystsejler hele mit liv og derfor har jeg de sidste par år lagt mærke til, at der ikke bliver sat stort fokus på forbedringen af skibes forurening. Derfor interesserer jeg mig meget for, at der sættes fokus på at skabe alternativer for bundmaling, der ikke udleder en stor mængde giftstoffer i havne, kystområder og de åbne have. Rammerne fra miljøstyrelsen af lystbådes forurening i de danske farvande kan sætte et forbillede til en forbedring på industriskibes brug af biocider i deres bundmaling. 

Problemfelt: Jeg vil bruge min viden og interesse fra min undervisning i kemi-A på min gymnasiale uddannelse til at undersøge den kemiske forgiftning, der ophober sig ved kysterne, samt undersøge alternativer, der kan erstatte bundmaling, for at bevare havlivet. 

Jeg vil bruge den viden og erfaringer man har fået ved et strammere regelsæt ved lystbåde til at undersøge, hvordan man kan videreoverføre nogle af de ideer på verdensplan til industriskibe. Mit forskningsprojekt vil derfor dreje sig om at kunne behandle lystbåde og skibes overflade under vandet med et andet beskyttende lag, som ikke udsender giftige biocider. 

Jeg vil derfor få kontakt til eksperter med en baggrund i kemi og forskning, der ville kunne hjælpe med at give en større forståelse af bundmalings indhold af biocider, samt nyere alternativer, der sikrer både lystbådes drift og vedligeholdelse af overfladen og hvordan det ville kunne overføres til skibsindustrien, så en fremtidig båd- og skibsindustri skaber miljøvenlige rammer for havet og dyrelivet.

Projekttitel: Bestemmelse af molekylers opløselighed i vand, baseret på matematiske modeller og 3d-vektorer

Navn: David Sigge Bruun Andersen

Gymnasium: HTX Roskilde

Årstal: 2023

Projektbeskrivelse:

Molekylers opløselighed i vand er relevant for flere samfundsrelevante og videnskabsmæssige områder, som eksempelvis produktion og udvikling af medicin mm. Et problem er dog at nuværende metodikker til at bestemme netop denne opløselighed har deres problemer som gør at de ikke altid er anvendelige, eller at bestemme opløseligheden koster flere ressourcer end der måske er nødvendigt. 

Nuværende metodikker for at bestemme opløseligheden af molekyler i vand kræver nemlig enten eksperimentale datasæt for det specifikke molekyle, hvilket kan være problematisk, især under udvikling af nye kemiske løsninger på problemstillinger da disse stoffer ikke er udvundet eller syntetiseret endnu, eller ved at foretage en længere varig analyse af molekylet, som ofte er så omfattende at den førstnævnte metode er mere tids- og ressourceeffektiv og giver mere nøjagtige resultater. 

Mit mål er at undersøge via 3d-vektoranalyse af variabler som elektronnegativitet, polaritet af kende funktionelle grupper mm. hvordan de præeksisterende analytiske metodikker kan forbedres sådan at det er et anvendeligt værktøj i flere områder end det er nu? En ide til hvordan projektet kan realiseres ved brug af præmiepuljen på 20.000 kr. kunne være at beregne den teoretiske opløselighed af et datasæt af stoffer, helst nogle i forskellige kemiske kategorier (organiske, uorganiske) og derefter foretage eftervisende forsøg hvor opløseligheden måles eksperimentalt.

Projekttitel: Bæredygtiggørelsen af Danmarks El-infrastruktur med svamp

Navn: Daniel Laszlo Seregi

Gymnasium: Natalie Zahles Gymnasium

Årstal: 2023

Projektbeskrivelse: 

I Danmark, er det næsten utroligt at tænke på, at omkring 5% af al den producerede elektricitet går tabt under transport. Det kan synes som en lille mængde ved første øjekast, men når man tager højde for det enorme omfang af strøm, der spildes over tid, så er det virkelig bekymrende. 

Fra et naturvidenskabelig perspektiv er dette problem forårsaget af en række faktorer, hvoraf den mest betydningsfulde er vores nuværende el-infrastrukturs manglende bæredygtighed. Heldigvis er der håb for at løse dette problem! Jeg vil gerne foreslå en innovativ løsning, som kan revolutionere vores el-infrastruktur og gøre den mere bæredygtig end nogensinde før. Svaret ligger i en utrolig interessant organisme; Physarum polycephalum, også kendt som "den intelligente svamp". Det er næsten svært at forestille sig, at en simpel svamp kan hjælpe med at forbedre vores el-infrastruktur. Men det er præcis, hvad Physarum polycephalum kan gøre. Ved at udnytte dens unikke egenskaber, såsom dens evne til at finde den mest optimale rute gennem et givet område og dens evne til at tilpasse sig forskellige miljøer, kan vi bruge denne svamp til at restrukturere Danmarks store kredsløb på en mere effektiv og bæredygtig måde. 

Ved hjælp af teknologien "physarum computing", kan vi bruge Physarum polycephalum som en slags levende computer til at beregne og optimere vores el-infrastruktur. Svampen er i stand til at danne sit eget netværk, som ligner vores elektricitetsnet, og så kan vi simulere og eksperimentere med forskellige ændringer og forbedringer i infrastrukturen for at reducere spildet af energi. Der er allerede blevet udført flere succesfulde forsøg med denne teknologi, herunder en undersøgelse, der viste, at Physarum polycephalum var i stand til at optimere ruterne for togtrafikken i Japan på en måde, der var mere effektiv end nogen menneskeskabt ruteplan. 

Med vores nuværende el-infrastrukturs manglende bæredygtighed i tankerne, er det afgørende, at vi fortsætter med at udforske alternative løsninger, som kan hjælpe med at reducere vores energispild og bevæge os mod en mere bæredygtig fremtid. Physarum polycephalum er kun ét eksempel på, hvordan naturen kan inspirere og hjælpe os med at løse vores mest komplekse problemer. Med denne innovative teknologi kan vi gøre en reel forskel i vores bestræbelser på at skabe en mere bæredygtig og miljøvenlig verden. 

Siden at jeg har hævet kemi, fysik og matematik til A-niveau men ikke biologi, jeg vil gerne finde en forskerkontakt som forsker indenfor biologi området.

Projekttitel: Cirkulær vandøkonomi

Navn: Maja Hallberg Langkilde

Gymnasium: Frederiksværk gymnasie og HF

Årstal: 2023

Projektbeskrivelse: 

Der er områder i verden med stor mangel på vand, eksempelvis på grund af tørke, og der er kun en given mængde vand til rådighed i jordens økosystem. 

Bæredygtig produktion, bæredygtige produkter og en bæredygtig fremtid er noget vi konstant hører nævnt i nyhederne. Der sigtes mod at skabe et samfund, hvor ressourcerne er cirkulære. Det der bliver brugt, skal kunne genanvendes uden spildprodukt og der skal oftest bruges store mængder vand i relation til produktion. Derfor undrer jeg mig over om man kan gøre brugen af vand cirkulært, altså genbruge det i enten ”fødevare-cirklen” eller i det mindste bruge det et andet sted i samfundet/produktion. 

Brugen af det tilgængelige vand skal optimeres og jeg er nysgerrig på om det er muligt at genbruge vandet i produktion af f.eks. fødevarer og i så fald hvordan. Så min problemformulering lyder; hvordan vi kan optimere den cirkulære vand-økonomi og bedre udnytte ressourcernes potentiale. 

Jeg har kemi og matematik på A niveau på Frederiksværk Gymnasium og forventer at kunne drage fordel af dette ift. at benytte kemisk viden til analyse og kvalificering af sidestrømme i produktion samt matematik til beregning af diverse optimeringer af disse. 

Mit forskningsprojekt skal realiseres, ved at jeg vil tage kontakt til en forsker med viden indenfor bæredygtighed, grøn energi og cirkulær vandøkonomi. På denne måde håber jeg, at kunne få et bedre indblik i hvordan vandets fulde potentiale kan udnyttes cirkulært.

Projekttitel: Effektivisering af RuBisCO for at optimere carbon-fiksering i C3-planter

Navn: Angelina San Martin Matthiesen

Gymnasium: Gammel Hellerup Gymnasium

Årstal: 2023

Projektbeskrivelse: 

Hvordan kan man effektivisere RuBisCO i C3-planter for at optimere deres carbon-fiksering og dermed fjerne mere CO2 fra atmosfæren?

Udledning af CO2 er en af de primære bidragsydere til klimaforandringerne; en global udfordring, der truer planetens og alle dens indbyggeres velbefindende. CO2 i store mængder frigives til atmosfæren som følge af menneskelige handlinger, såsom afbrænding af fossile brændstoffer, skovrydning og øvrige industrielle processer. Efterhånden som atmosfærens CO2-koncentration stiger, øges drivhuseffekten, hvilket medfører temperaturstigninger på jorden. Dette har en række negative konsekvenser såsom havniveaustigning, hyppigere og mere alvorlige naturkatastrofer, trusler mod biodiversiteten og forringelse af afgrøder.

I dag er atmosfærens CO2-koncentrationen på omkring 420 ppm; tilnærmelsesvis en 50% stigning sammenlignet med perioden før industrialiseringen, hvor CO2-koncentrationen i flere årtusinde lå relativt stabilt på omkring 280 ppm. Der er alene i min levetid sket en stigning på 9-10%. En reduktion af den atmosfæriske CO2 er derfor afgørende, hvis vi ønsker en bedre fremtid for os selv, for de kommende generationer og for jorden. Men hvordan? Planter har allerede, gennem evolution, udviklet en naturlig mekanisme, der omdanner CO2 fra atmosfæren, kaldet carbon fiksering. Carbon fiksering, som er en essentiel del af fotosyntese, er en proces hvori atmosfærisk CO2 omdannes til glukose som planter benytter til at vokse. Planter fikserer primært carbon med C3-carbon fiksering også henvendt til som Calvin-cyklussen. Problemet ved C3-carbon fiksering er, at enzymet RuBisCO’s effektivitet ikke er optimal. RuBisCO er et af de vigtigste enzymer i carbon fiksering idet den opfanger den atmosfæriske CO2 og katalyserer første del af fikseringsprocessen; carboxylering. Dog kan dette enzym både benytte CO2 som substrat såvel som O2 gennem en proces kaldet fotorespiration. Fotorespiration er hvad man kalder en ”wasteful process” idet den spilder plantens energi og mindsker carbon fikseringen.

Adskillige metoder er blevet undersøgt eller undersøges for at effektivisere RuBisCO enzymet bl.a. at erstatte nogle af RuBisCO’s store og/eller små subunits for at forbedre dets katalytiske egenskaber, eller at hæve CO2-koncentrationen omkring RuBisCO i kloroplasterne vha. ”carbon-concentrating mechanisms” (CCM'er) for at favorisere carboxylering frem for oxidation. Jeg ønsker derfor at undersøge, om man kan effektivisere RuBisCO i C3-planter og minimere fotorespiration, så planterne kan optage mere CO2 fra atmosfæren. Hvis dette kan lykkes, så kan vi udvikle planter, der ikke kun har potentialet til at reducere carbon i atmosfæren, men som også kan hjælpe med at berige jord og øge afgrødeudbyttet. Jeg har selv Bioteknologi A, Matematik A og Fysik B, og er generelt interesseret i naturvidenskab og ny forskning inden for mange forskellige felter, især indenfor løsninger til klimaforandringer. Yderligere interesserer jeg mig for at undersøge nye metoder til at kunne hjælpe vores planet og derfor synes jeg, at det kunne være ideelt at undersøge denne problemstilling.

Projekttitel: Error correction i quantum computing

Navn: Marcus Frost

Gymnasium: N. Zahles Gymnasieskole

Årstal: 2023

Projektbeskrivelse: 

I 1936 foreslog Alan M. Turing en matematisk model, der kunne genkende uløselige matematiske udsagn. Konceptet blev senere kendt som Turing maskinen, og det er den der blev til den moderne computer. Computeren er en kæmpe del af samfundet den dag i dag, og er blevet langt bedre siden Turing foreslog sin Turing maskine. Computeren var revolutionerende dengang den blev introduceret, og vi står på samme tidspunkt igen i dag med introduktionen af kvantecomputeren. Kvantecomputeren, som bygger på kvantemekanikkens principper, vil kunne løse langt mere komplicerede problemer end den klassiske computer. Vi er der dog ikke helt endnu. Et af de største problemer er mængden af qubits der kan arbejde sammen og her er error correction en af de ting der begrænser det. Error correction i en klassisk computer foregår hele tiden og uden det ville den klassiske computer ikke fungere. Derfor er error correction essentielt for at opskalere kvantecomputeren i fremtiden.

Kvantecomputeren er et spændende emne som er meget nyt og holder enormt potentiale for fremtiden. Medicinalindustrien kan gøre brug af kvantecomputeren ved at udregne mere personlig medicin til borgerne. Desuden kan kvantecomputeren bruges til at kvanteenkryptere hvilket er en ubrydelig kryptering.

Efter at både have Fysik A og skrevet en SRO hvor vi skrev om hvordan kvantecomputeren virkede, var jeg fascineret af det, og det her virker som skridtet efter det. For mig er det derfor vigtigt at undersøge hvilke slags error correction der allerede eksisterer og om der er andre bedre muligheder. Måden jeg vil undersøge det på er at læse mig frem til de koncepter der allerede er på error correction, hvilket er meget skrevet om i Qiskit Textbook, og derefter opbygge kvantekredsløb der har til mål at lave error correction. Efterfølgende vil jeg prøve at udregne det teoretisk og indstille mine forsøg efter mine teoretiske svar. Det er ved hjælp af IBM Q jeg kan lave forsøg, både i en simulator som giver mere ideelle svar, og på en rigtig kvantecomputer så jeg kan undersøge det helt i virkeligheden.

Projekttitel: Genoprettelse af liv i de døde zoner i Østersøen

Navn: Annika Rose Avery Foote

Gymnasium: Gefion Gymnasium

Årstal: 2023

Projektbeskrivelse: 

I Østersøen findes én af verdenshavenes største døde zoner med et område der dækker over 70.000 km2. Døde zoner opstår som følge af forurening af næringssalte og kemikalier og opvækst af alger hvilket fører til hypoxiske forhold i vandet hvor det ikke er muligt for de fleste organismer at leve. Jeg vil gerne undersøge de forhold og processer som har ført til den massive undersøiske ørken og ved hjælp af matematiske modeller lave simuleringer af Østersøen. Her vil jeg inddrage havstrømme og forureningskilder, herunder undersøge effekten af eksplosionerne på Nord Stream-gasledningerne. Simuleringerne kan bruges til at forudse udviklingen af havmiljøet i Østersøen. Formålet med projektet er at finde ud af hvad der skal til for at genoprette livet i de døde zoner.

Projekttitel: Machine learning models and their appropriate services

Navn: Tern Yuka Ringsted Følbæk

Gymnasium: Gammel Hellerup Gymnasium

Årstal: 2023

Projektbeskrivelse: 

Machine learning is a field which is growing exponentially in interest, especially in the present time due to the release of ChatGPT which has taken the Artificial intelligence forum by a storm. ChatGPT has within the span of a month from its release already had a huge influence on the education system.

I wish to research the different machine learning models which are used for separate services and their potential to be expanded on. Google has for a long time been used as the primary source of information, but now with startups offering services with AI fx: DeepL translate, ChatGPT, Duolingo. Machines are taught through different models, depending on the service which it is designed to provide. With a now growing number of startups offering more specific services, such as, voice/image recognition, Natural Language Processing tools, and more, Google, alongside other larger platforms becoming less predominant due to AI becoming more prevalent and optimized in the smaller platforms which specialize on the services which Google, Bing, Yahoo etc. have to offer.

My question is therefore: How are machine learning models being optimized, and what services will be originated consequently? There are plenty of researchers out there, one being Ivan Lopez Espejo from Aalborg Universitet. The following article: “https://link.springer.com/article/10.1007/s42979-021-00592-x” talks about the different methods of ML and the potential directions which can be taken to expand onto different fields. My chosen school curriculum is Social Studies and Mathematics, which traverses well over to this topic. And my programming experience since late 2021 where I have experimented with plentiful amounts of frontend and backend approaches to programming.

I have already experimented with AI, however not specifically Machine Learning yet. My project is going to revolve experimenting with the various algorithms for different services, and conclude which algorithm fits better for which service. And research the new studies of new algorithms, which aren’t the typical 4 which are: Supervised-, Unsupervised-, Reinforced-, and semi-supervised learning. And their prototypes and see if they promise any potential optimization to the current ones which are used nowadays (20/03/2023).

Projekttitel: Mindske risiko for kræft og forbedre fertilitet vha. gener, som set hos elefanter.

Navn: Emma Young

Gymnasium: Frederiksværk Gymnasium & HF

Årstal: 2023

Projektbeskrivelse: 

Kan man ved hjælp af protein og gener som P53 og LIF6 mindske risikoen for kræftdannelse, og/eller lede til en mulig forbedring af kvinders fertilitet? Hvilken effekt vil det have for vores krop, hvis mængden af et protein øges og om vi mennesker også har muligheden for at vække det ”døde” gen LIF6 til live?

Mennesker er 5 gange mere tilbøjelige til at dø af kræft end andre store pattedyr. På trods af elefanters store størrelse, forventet levealder der kan sammenlignes med mennesker og de store mængder af DNA de deler med mennesker, dør mindre end 5% af de store pattedyr af kræft. Jeg har før fundet elefanters adfærd interessant, men da jeg læste om deres gener (som endda ligner vores), blev jeg nysgerrig. Jeg finder det meget interessant, at disse gener gør dem mindre tilbøjelige til at udvikle kræft, og samtidig har betydning for fertilitet, især fordi vi har lignende i egen krop.

Jeg har Biologi A og Kemi B, hvor jeg i biologi har arbejdet med gener. De mange processer der styres af vores arvemateriale og det generelle emne om gener, synes jeg er meget spændene. Jeg vil benytte viden inden for genteknologi, og herfra bestemme hvilken metode (muligvis genregulering), der vil have bedst og positivt udbytte ift. til at bruge disse gener til vores fordel. Gennem læsning af tidligere forskning og undersøgelse af generne vil jeg danne mig en yderlige forståelse af genernes rolle, både hos mennesket og elefanten.

Ved hjælp af en forskerkontakt kan jeg forhåbentligt få en forståelse af – og yderligere metoder til - forskningsforløbet og hjælpes til en forståelse af, hvad der inden for genteknologi i praksis kunne have succes.

Projekttitel: Muligheden for at forudsige abrupt climate change, og hvordan dette trækker tråde til Dansgaard-oeschger events, og som konsekvens heraf, hvad det har af betydning for tipping points i klimaet.

Navn: Magnus Palmelund Almsgaard

Gymnasium: Roskilde Katedralskole

Årstal: 2023

Projektbeskrivelse: 

I dette projekt vil jeg prøve at undersøge muligheden for at kunne forudsige abrupt climate change og hvad netop dette fænomen har af betydning for tipping points i vores klimasystem. Jeg vil undersøge om abrupt climate change kan skabe nye kvasibalancer og på den måde ændre vores klimasystem.

Man kan ved hjælp af glaciologiske metoder se i isen, hvornår -og hvordan Dansgaard-oeschger events og abrupt climate change har ændret i Jordens klimasystemer. På trods af den stadig fortsatte forskning i glaciologi og klima, er der endnu ingen måde at kunne forudsige disse abrupt climate change fænomener, og man forstår stadig ikke til fulde hvordan -og hvorfor de forekommer. Abrupt climate change kan ske i en menneskeslevetid, og kan derfor muligvis have stor betydning for menneskets levevis, det syntes jeg er interessant og vil derfor gerne undersøge dette nærmere.

Personligt er jeg en gymnasieelev med geovidenskab A-niveau med særlig interesse i klimatologi og glaciologi, derfor vil netop disse emner gøre min forståelse og viden bredere som jeg derefter kan benytte mig af i undervisningen. Jeg vil inddrage viden fra min i forvejen undervisning og viden fra Astra Science Talenter Klima Camp, hvorved jeg har diverse redskaber indenfor vidensøgning og forskning.

Projekttitel: Mørkt stof - en forklaring på det uforklarlige

Navn: Elane Aajwad

Gymnasium: Odense Katedralskole

Årstal: 2023

Projektbeskrivelse: 

Mennesket har altid skuet mod himlen og dens fænomener - og med god grund, for det er i universet, vi finder alt lige fra galakserne til stjernerne til os selv. Gennem århundrede har vi lært og opdaget utallige ting om universet omkring os, men selvom vi kan beregne og antage et hav af ting, vil der altid være dele af universet, som vi ikke kan forklare - af forskellige årsager. Nogle gange er det blot vores observationer der skal korrigeres, andre gange er det større, mere grundlæggende, ting der skal ændres på.

Med studieretning i bioteknolog, fysik og matematik, og med astronomi som valgfag, har jeg altid elsket at tilegne mig ny viden, vedrørende de ting jeg undrer mig over. I astronomien har jeg stiftet bekendtskab med begrebet mørkt stof, hvilket jeg har sat spørgsmålstegn ved det. Astronomer mener, at kun 5% af universet udgøres af stof, som vi kender. De resterende 95% kan vi ikke med sikkerhed forklare, og ud af de 95% regner man med, at mørkt stof udgør 25%. Men hvad er mørkt stof overhovedet? Og findes det? Det er nogle af de spørgsmål jeg gerne vil undersøge i mit projekt.

På trods af, at vi ikke kan detektere mørkt stof, så antager vi stadig at det findes. Vi forventer samtidig, at det besidder de egenskaber vi pålægger det - men hvad hvis det ikke har? Lige nu er mørkt stof, som jeg ser det, en forklaring på det uforklarlige. Det er den bro vi har skabt, der forbinder vores eksisterende teori og viden med de observationerne vi gør os, som vi ellers ikke ville kunne forklare. Vi har observeret nogle galakser der, på baggrund af deres masse, bevæger sig hurtigere end det burde være muligt. Derfor har vi haft brug for masse til at forklare de høje hastigheder, og den masse har vi bestemt til at være mørkt stof. Problemet er, at mørkt stof ikke vekselvirker med almindeligt stof, og det udsender heller ikke elektromagnetiskstråling, som vi kan måle. Én observation kan i princippet være nok til at ændre det hele. Hvis det viser sig, at mørkt stof findes, kan det være med til at ændre fremtidens forståelse af fysikken og dens love, samt forståelsen af universet. Finder vi til gengæld bevis på, at mørkt stof ikke eksisterer, skal vi ligeledes nytænkte fysikken, hvilket jeg synes er spændende. Jeg ved, at jeg i mit projekt ikke kan finde mørkt stof - det er heller ikke mit formål. Det jeg til gengæld vil, er at undersøge hvorfor vi tror, og måske håber, på opdagelsen af mørkt stof, og hvad vi ville gøre, hvis vi ikke kan finde det. Dette og meget mere vil jeg forsøge at finde svar på i samarbejde med astronomer og fysikere.

Projekttitel: Relativitetsteoriens sammenspil med kvantemekanikken

Navn: Lucas Nielsen

Gymnasium: Hansenberg Tekniske Gymnasium

Årstal: 2023

Projektbeskrivelse: 

Dette projekt har til formål at undersøge i hvor vidt relativitetsteorien, herunder rumtidsalgebra, kan bruges til at beskrive noget om det subatomare plan og de kvantemekaniske effekter. Normalt anses relativitetsteorien for at bryde sammen, når det kommer til kvantefysikken, så hvis det kan påvises, at de to dele af fysikken hænger sammen, selv på et enkelt område, så er der måske håb for at de kan forenes. Rumtidsalgebra er en matematisk tilgang, der bruges til at beskrive rumtidens geometri og er en vigtig komponent i relativitetsteorien. På den anden side beskæftiger kvantemekanik sig med partiklers adfærd og interaktion på subatomære niveauer. Projektet vil derfor undersøge, hvordan disse to teorier interagerer og påvirker hinanden. Jeg har valgt at fokusere på dette spørgsmål, da det er et spændende og aktuelt område inden for fysikken.

Både relativitetsteorien og kvantemekanikken har revolutioneret vores forståelse af universet på deres egne måder. Men de er også to af de mest succesrige, men tilsyneladende uforenelige teorier i fysikken. Ved at undersøge, hvordan de to teorier kan interagere og påvirke hinanden, kan det give os et dybere og mere sammenhængende billede af universet og dens fundamentale lovmæssigheder. Det er også grunden til at jeg ønsker at arbejde med emnet, nemlig at kunne bidrage til at komme tættere på en forenet teori af både det kvantemekaniske og det relativistiske, hvad enten det så er et estimat af en relativistisk påvirkning af kun en enkelt partikel eller et helt nyt syn på den relativistiske kvantemekanik.

Koblingen mellem relativitetsteorien og kvantemekanikken er typisk matematik og generelt set kompliceret, hvorfor et projekt som dette ville kræve en analyse af allerede kendt empiri, så som at kigge på tideligere forskningsresultater og samle dataet derfra. Alternativt kan projektet realiseres på samme vis som estimeringen af myonens levetid, dette kan så gøres for andre partikler eller ved at se på partikler og antipartikler, som Carl Anderson gjorde i 1932 med elektron-positron par. ligeledes er det værd at nævne, at der allerede forskes i relativitetsteori, kvantemekanik og til dels også sammenkoblingen heraf hos blandt andet AU, SDU cp3-origins og på Niels Bohr instituttets Cosmic Dawn Center. Derfor burde det også kunne lade sig gøre at finde en forskerkontakt, der allerede beskæftiger sig med problemstillinger i nærheden eller måske endda den eksakt samme.

Projekttitel: Relu funktionen i neurale netværk

Navn: Laurits Kromann Larsen

Gymnasium: Svendborg Gymnasium

Årstal: 2023

Projektbeskrivelse: 

Med Chat-GPT’s fremkomst har artificial intelligence overtaget. Neurale netværk er nu mere dominerende end nogensinde før. Dette medvirker også til store spørgsmål i samfundet. ”Vil kunstig intelligens overtage?”, ”bliver vi alle nu arbejdsløse?”.

Personlig selv mener jeg, disse spørgsmål kun hører hjemme i film som ”I,Robot”. Vi skal acceptere at verden er i forandring, og allerede nu er kunstig intelligens integreret i vores hverdag. Vi skal fokusere på at forbedre de neurale netværk så fejlene bliver formindsket. Dette kan evt gøres ved at optimerer de aktiveringsfunktioner, som neurale netværk er bygget op af. Funktioner som: Softmax og sigmoid forbedre og sætter farten op, når du spørger chat-GPT, hvorvidt du skal tage ned og træne eller lave matematik. En af de mest effektive funktion er ”Relu” funktionen. Funktionen har vist sig at dominere neurale netværk. Det er næsten smukt, hvor simpel den er. Gradienten for alle negative værdier er 0, hvor at gradienten for alle positive værdier er 1.

Men hvorfor fungere relu funktionen så godt? Hvilke situationer brilliere den i, og hvilke fejler den i? Findes der en mere effektiv funktion derude?

Jeg har selv matematik A, fysik b og kemi A. Min lidenskab for teknologi og programmering er kun vokset de seneste år. Jeg har en bred erfaring med Python og har de sidste måneder arbejdet med neurale netværk. Jeg har deltaget/deltager i en science camp, med fokus på robotter, her har vi blandt andet også arbejdet med neurale netværks.

Projekttitel: Slam som gødning

Navn: Tobias Kjær Rolskov

Gymnasium: Rosborg Gymnasium

Årstal: 2023

Projektbeskrivelse: 

Alle danske farvande er udsat for iltsvind, dette skyldes en kraftig tilvækst i mængden af gødning, der bliver udledt. Denne forøgelse kan medføre åer og floder helt uden liv. Dette bliver af nogle kaldt for deciderede ”undervandsørkner”. Men dette har været en kendt problematik i mange år. Hvordan kan det så være, at der ikke er kommet en løsning på dette problem endnu? Dette mener en stor gruppe af befolkningen skyldes, at landmændene ikke er villige til at omlægge deres landbrug til økologisk drift. Hvis dette skete, ville mængden af gødning og derfor også mængden af slam mindskes. Altså er løsningen til dette problem lige foran øjnene. Hvis bare man i stedet for at se problemer ser løsninger.

Den ide jeg vil udforske ville altså gå ud på at udnytte denne slam, der er til skade for livet under vandoverfladen, til at hjælpe de landmænd som ikke har mulighed for at mindske deres forbrug af gødning. Dette kan gøres ved at bruge den mængde slam der i forvejen indeholder både nitrogen og fosfor til at lave en ny form for gødning. Denne gødning ville være bedre end normal kunstgødning alene af den grund at den bliver genbrugt. Denne slam som skal bruges, bliver allerede i dag gravet op flere steder i landet. Man ser den dog i dag ikke som en ressource, men som et spildprodukt. Man hælder for eksempel i dag dette slam ud ved Fredericia. Her har det også store omkostninger på dyrelivet. Den ide der skal udtænkes ville altså bygge på ny viden om at gå fra slam til gødning.

Mit forskningsprojekt vil fokusere på de miljømæssige og økonomiske aspekter: Hvor meget slam skal der til for at det kan betale sig at lave det til gødning? Har denne gødning andre egenskaber eller problemer end kunstgødning? Hvilke forskelle ville dyrelivet få hvis denne mængde slam blev fjernet?

Projekttitel: The Future of Sustainable Agriculture?

Navn: Naia Lucia Vera Rojas

Gymnasium: Gammel Hellerup Gymnasium

Årstal: 2023

Projektbeskrivelse: 

Climate change it's a reality that humanity it’s currently confronting. We're living in an era close to a catastrophe, where earth it’s surviving on its limit trying not to collapse. Therefore humanity had the necessity of confronting the consequences of its actions, and started to search after sustainability. The food industry it’s one of the main activities for human survival, although it is also an industry which uses massive resources of the planet, leading to a particular imbalance between what earth is able to produce and consequently heal itself. Therefore many of the reasons for climate change, originated from the massive production of food, in which ecosystems and hydrosystems have been harmed.

Since this problem of the food industry exists, I wanted to research a way of solution. Therefore after analyzing possibilities on the market, I finally found an innovative approach to a sustainable way of farming. Vertical Farming, it’s a technology that projects a sustainable solution. A technology which focuses on the efficient production of food, which leads to an increased capacity for producing more food per square meter of land. Evenmore, this type of food production uses hydroponic technology to reuse the water needed to grow the different plants, reducing the water consumption almost 200 times, compared to the traditional farming method. In addition, the LED sun technology and this whole concept of controlled environment agriculture, guarantees a zero pesticides usage and a high-quality food production, since its tech allows to control many aspects of the growth and harvest.

Already entities such as Food Nation Denmark, has approved this farming method as a “sustainable futuristic solution” where they point that a considerate investment in companies such as Nordic Harvest could deliver a 70% reduction in greenhouse gasses for early 2030. Experts such as Mark Korzilius, one of the first ones to introduce vertical farming in EU, have settled its vision onto developing an improved technology to overcome some of the issues of this type of food production, which is mostly energy consumption, making vertical farming a bit unreachable to introduce in the market as a rival of traditional farming.

My goal with this research will have to focus on a deeper research of these controlled environment agriculture technologies, leading me to work with not only scientists who know about the functionality and improvement, but also with experts on environmental impact on producing countries in the tropical area.

Projekttitel: Udviklingen af teknologi til at kontrollere ELMs i fusionsmaskiner

Navn: Anni Guo

Gymnasium: Aarhus Katedralskole

Årstal: 2023

Projektbeskrivelse: 

Fusion kan blive en fantastisk energikilde: det er bæredygtigt, har markant mindre risici end fx atomkraftværk, og man har udregnet, at 10 gram deuterium og 15 gram tritium kunne være nok til, at en dansker kan have en livslang energiforsyning i det nuværende Danmark. Kort sagt har fusionsenergi altså et ekstremt stort potentiale, og kommer til at blive vejen frem i fremtiden - hvis bare vi kan få det til at virke. Alligevel er vi ved at nå et vendepunkt: Med ITER forventer man, at fusionsteknologi snart kan blive til virkelighed, og at vi om nogle 25 år kan begynde at få elektricitet fra fusionskraftværk. Men der er stadig udfordringer, og et af de store er ELM, som risikerer at slynge plasma ud, skade væggene af fusionskammeret og gøre, at der mistes energi.

Jeg vil gerne undersøge hvordan ELM opstår i tokamakkammeret, og hvordan man forsøger at kontrollere frekvensen af disse plasmaudslyngninger, og dermed reducerer omfanget af ELMs. For at gøre dette planlægger jeg derfor først at undersøge, hvordan et tokamakkammer er opbygget gennem lorentz-kraften og gyrobevægelse, hvorfor denne opbygning leder til ELM, og dernæst mulige løsninger og hvordan de implementeres.

For at få information om disse ting vil jeg kontakte forskere, som aktivt beskæftiger sig med emnet. Dette er eksempelvis forskere, som har arbejder med tokamakker og plasmafysik, som Alexander Thrysøe og Søren Korsholm på DTU. Udover at have enorm forkærlighed for naturvidenskab har jeg også studieretningen fysik A og matematik A, som er optimalt i forhold til det emne, jeg gerne vil undersøge. Derudover er jeg allerede blevet introduceret til fusionsenergi på en camp, og jeg har derfor et godt overblik over, hvad emnet indbefatter, specielt når det gælder tokamakker. Min interesse indenfor fusionsenergi er også kun steget med tiden, og på samme måde er fusionsenergi kun blevet mere aktuelt; Som verdensbefolkningen vokser og vores energiforbrug bliver større, får vi mere og mere brug for en vedvarende energikilde - og fusion kunne være vores svar.

Projekttitel: Undersøgelse af den totale mangel på antistof i universet

Navn: Josefine Hartwig Hemmingsen

Gymnasium: Roskilde Tekniske Skole

Årstal: 2023

Projektbeskrivelse: 

Gennem mange århundreder har mennesker kigget mod himlen og søgt svar på spørgsmål om vores oprindelse og universets begyndelse. I 1940'erne udledte Paul Dirac en ligning, der viste tilstedeværelsen af ikke én, men to løsninger - to former for partikler eller ''stof''. Diracs forsøg beskriver ''Dirac-partiklen'', som er en relativistisk form for kvantemekanisk beskrivelse af elektronen. Opdagelsen af disse løsninger forvirrede Dirac og flere andre fysikere, der fulgte ham. Hvorfor har vi kun observeret den ene form for stof, som vi kalder normalt stof, og hvor er antistoffet? Det er relevant at nævne, at senere eksperimenter har bekræftet eksistensen af antipartiklen, og disse spiller en vigtig rolle i vores forståelse af fysikken. Hvorfor har vi ikke observeret en reaktion mellem partikel og antipartikel? Disse spørgsmål udfordrer vores nuværende forståelse af universet og sætter spørgsmålstegn ved vores tidligere teorier inden for astrofysikken.

For nogle år siden opdagede CERN en forbindelse mellem manglen på antistoffer i rummet i dag og en partikel kaldet ''Sære B-mesoner'', som foretrækker stof frem for antistof. Dette kan delvist forklare bortfaldet af antistoffer, men det er langt fra tilstrækkeligt til at forklare den totale bortfald af disse partikler. CERN's delvise forklaring kan være løsningen på noget af problemet, men der er muligvis flere faktorer, der spiller ind. Vi ved, at partikler og antistoffer er identiske, bortset fra deres elektriske ladning, og gennem Faradays og Bohrs opdagelser ved vi, at der er en sammenhæng mellem magnetisme og elektricitet. Så hvis dette kan sammenpasses med CERN's opdagelse, kan det tænkes, at antistoffernes og partiklernes annihilering kan genskabes i en simulering.

Selvom simulationer ikke giver et fuldkommen billede af virkeligheden, kan dette stadig give os et blik ind i reaktionen, så vi ved hjælp af magnetisme kan undersøge deres opførsel omkring partikler og stof med en elektrisk ladning. Med andre ord kan vi ved at benytte magnetisme sammen med observation af antipartikel og partikel samt antistofs og stofs opførsel i en simulation svarende til det rum, de ville have befundet sig i, undersøge, hvornår antistofferne forsvinder, og dermed tegne en sammenhæng til, hvad der skete i simulationen. Dette kan bruges til at forklare antistoffernes forsvinden og hvorfor der stadig er stof, til trods for at fisse burde udrydde hinanden?

Projekttitel: Undersøgelse af proximitetseffekten i superledere

Navn: Emil Seidelin Dam

Gymnasium: H. C. Ørsted Gymnasium i Lyngby

Årstal: 2023

Projektbeskrivelse: 

Jeg vil i dette projekt at undersøge proximitets-effekten i superledere. Proximitetseffekt (proximity effect på engelsk) er en af de mange særheder af superledere. En strøm kan bevare dens superleden-hed i meget små længder igennem et ikke superledende materiale, og dermed kan en superleder give en negativ modstand, i et større system. Denne længde som superlederen/strømmen kan grave ind i et andet materiale, er varieret af en lang række faktorer, materialets konduktivitet, systemets temperatur i forhold til superlederens kritiske temperatur, superlederens tykkelse og strømmens størrelse har alle effekt på dybden.

Af alle disse faktorer ønsker jeg at undersøge længden af superlederen. Helt konkret ønsker jeg at svare på: Efter at en superledende strøm har gået igennem den maksimale dybde af ikke superledende materiale, hvor meget af det superledende kabel skal det gå igennem inden strømmen kan foretage samme type hop? Og hvis muligt ønsker jeg at beskrive dette med en matematisk sammenhæng.

Dette ønsker jeg at svare på, da som superleders kritiske temperatur vokser bliver det mere og mere muligt at den begrænsende faktor ikke bliver lederen fysiske kapaciteter, men omkostningerne associeret dertil. Dermed ville proximitetseffekten være en simpel måde hvorpå man kunne minimere omkostninger, ved at periodisk erstatte dele af lederen med et billigere materiale såsom kopper, dette ville dog formentlig sænke kritisk temperatur, dog bruge mindre stof.

Måden hvorpå dette kunne testes er ved at opstille et elektrisk kredsløb hvori et maksimalt hop indgår, ved en kendt temperatur. Efter hoppet ville den varierende længde af superlederen sættes ind i systemet sammen med et materiale af hvorefter der igen ville være et hop af den maksimale længde. Dette kunne så opstilles som et cirkulært kredsløb, så efter noget tid var gået kunne der måles om der var noget tab i strømmen.

Jeg ønsker personligt at undersøge denne problemstilling, fordi jeg finder superledere fascinerende og er noget jeg personligt kunne finde interessant at lærer meget mere om, hvor dette projekt ville give mig den mulighed.

Projekttitel: Volatility models in modern finance

Navn: Robert Sølyst Lildholdt

Gymnasium: Det Internationale Gymnasium - Niels Brock

Årstal: 2023

Projektbeskrivelse: 

In every aspect of finance and economics, volatility is an essential part of every investment and strategy, since it gives an insight into possible up- and downside. However, as of writing, there is no consensus of how to calculate volatility nor risk.

In 1997 Myron Scholes received the Nobel Prize for his work in modelling option prices. He assumes volatility is the standard distribution of a stocks present return. Standard distribution however, is taught to only work on symmetrical distributions, which is unlikely is the case for stock returns research shows. [https://klementoninvesting.substack.com/p/the-distribution-of-stock-market] This is one way of calculating volatility. Other approaches exist varying in complexity. Even though volatility models are abstract and might seem to have no purpose, there is a huge need especially in modern finance, for correct forecasting of volatility.

In common instances volatility is also a measure of risk. It doesn’t matter whether you are a quant trader on the New York Stock exchange or a middle class family, planning on buying new estate: volatility and risk is involved in these processes, and I hope to make research benefiting both the trader and coming house owner for better understanding risk models.

In my research I will systematically (meaning simulating their performance in Python over historical data) evaluate existing volatility models and create my own. I will also attempt to differentiate the strengths and weaknesses of the models, instead of discarding seemingly incorrect ones - and possibly create a hybrid.

Projekttitel: Øget CO2 fangst i tang

Navn: Bjørn Birkedal Norby

Gymnasium: Roskilde Tekniske Gymnasium

Årstal: 2023

Projektbeskrivelse: 

Når vi kigger på CO2 fangst i planter overser folk ofte det første step i CO2 fangst, nemlig fotosyntese. Jeg oplever, at vi ikke udnytter chancen for at påvirke effektiviteten af fotosyntese, når vi laver CO2 fangst.

Da jeg startede dette projekt, tænkte jeg over, hvad jeg kunne tænke mig at gennemgå. Jeg besluttede mig for, at jeg ville prøve at lave et projekt, som er vigtigt for verdenen lige nu. Jeg kiggede derfor på tang. Tang er et emne, som jeg har interesseret mig for i et par år. Jeg mener, at tang er undervurderet i Vesten; både som en løsning til klimaproblemer og som fødevare. I dette projekt vil jeg mest kigge på tang i forbindelse med CO2 fangst, som et bidrag til løsning til klimaet. Tang består næsten kun af blade (i modsætning til træer osv.) som indeholder grønkorn, hvilket betyder at der ikke er noget ”spild” af plads.

Problemet jeg mødte efterhånden som jeg undersøgte dette emne var, at de data, som jeg ledte efter, ikke eksisterede. Jeg fandt ud af at der mangler konkrete data omkring hvordan forskellige parametre påvirker fotosyntese. Jeg tager en HTX-uddannelse med programmering B og matematik på A niveau. Det vil sige at jeg har Biologi C, Kemi B og Fysik B. Programmering og matematik giver en forståelse for behandling af data. Derfor mener jeg, at jeg er kvalificeret til at tage dette projekt.

Igennem dette projekt vil jeg finde en metode og en forsøgsopstilling til at måle konkrete data og analysere parametre, som er vigtige at undersøge. Dette vil ikke ende i en løsning, som vil kunne fikse klimaproblemerne, men det vil give os et grundlag, som vi kan arbejde videre med og derved finde en løsning til global opvarmning. Blandt de ting jeg vil analysere, er hvordan fotosyntesen påvirkes af mængden af CO2, bevægelse i vandet, arten af tang, tryk, lystype/lysstyrke og pH. Derfor vil min problemformulering lyde: ”Hvilke parametre kan vi ændre på for at øge fotosynteses effektivitet og hvilke er bedst?”

Projekttitel: 100% bionedbrydelig plastik

Navn: Viggo Vilhelm Löfvall

Gymnasium: NEXT Vibenhus Gymnasium

Årstal: 2022

Projektbeskrivelse: 

Plastik er blevet et kæmpe problem, det bliver smidt ud og forurener vores natur. Det største problem med plastik, er at det tager rigtig lang tid om at blive nedbrudt. Selv når det begynder at blive nedbrudt, bliver det til mikroplastik som diverse dyr kan optage og blive rigtigt syge af. Derfor vil jeg gerne kigge på et alternativ til plastik, nemlig at i stedet for at lave plastikken ud af råolie som er svært at nedbryde, så at lave den med biomateriale i stedet.

Der er firmaer som laver plastik med biomateriale, og det er ved at blive langt mere udbredt. Men på grund af love omkring hvad det skal indeholde for at blive solgt som bioplastik, ender meget af det med at blive skadeligt alligevel. Der er 2 typer af bioplast, den ene kaldes bioplastik og er hvor en x mængde af plastikken er lavet med biomateriale, men det betyder ikke at noget af det skal kunne nedbrydes. Den anden type kaldes for bionedbrydeligt plastik. Det er plastik som kan blive nedbrudt. EU’s retningslinjer siger at 70% af det bionedbrydelige plastik, skal kunne nedbrydes, men ikke i hvilke miljøer. Det betyder at bionedbrydelig plastik, kan blive solgt uden at kunne nedbrydes i vores natur. Det betyder også, ligesom med bioplastik, at noget af det kan laves med råolie og dermed også være en blanding af de to plasttyper. Det er på grund af disse vage retningslinjer, at firmaer kan få lov til at sælge deres produkter som bioplastik og bionedbrydeligt plastik, da de overholder retningslinjerne. Men det er ikke alle mennesker som ved at disse retningslinjer er aktuelle og derfor smider plastikken ud i naturen i troen om at det kan nedbrydes.

Derfor vil jeg gerne undersøge om det er muligt at lave bionedbrydeligt plastik af 100% biomateriale som kan nedbrydes af vores natur og dermed ikke skal nedbrydes kunstigt. Jeg har en ide om hvad det er jeg vil lave det udefra. Det bedste ville være bioaffald, da det er noget vi har og som er et biprodukt fra vores madlavning og andet. Derfor, indeholder det også mange forskellige komponenter, så jeg ville blive nødt til at sammenligne strukturerne imellem dem, og se hvilke som ville kunne bruges som polymer til bioplastikken, og bagefter om dette kan nedbrydes. Hvis jeg finder dette, kan jeg undersøge om det er muligt at lave syntetisk, eller om det fortsat er smartere at lave ude fra bioaffaldet. Der er forskningsgrupper på diverse universiteter, som netop undersøger noget af det samme. Afdelingen på KU der hedder ”Institut for plante- og miljøvidenskab (planteglycobiologi)” og på DTU er der en associeret forsker Anders Egede Daugaard, som undersøger polymere, både organisk og uorganisk.

Projekttitel: Alternative metoder til at opvarme atmosfærisk luft i jetmotorer

Navn: Magnus Alexander Morgenthaler Echwald

Gymnasium: Nordsjællands Grundskole og Gymnasium

Årstal: 2022

Projektbeskrivelse: 

I mit projekt vil jeg gerne undersøge, hvilke alternative metoder der kan anvendes til at drive en jetmotor, som ikke inkluderer fossile brændsler. Mere specifikt vil jeg undersøge, hvordan man kan opvarme den luft, som passerer gennem en jetmotor for at skabe det nødvendige tryk, som gør det muligt at skabe fremdrift, og som normalt ville blive skabt ved at brænde fossile brændstoffer af, hvilket skaber drivhusgasser som kuldioxid. Derudover vil jeg undersøge, hvilke udfordringer, der er ved denne/disse metoder, samt undersøge hvad metoden/metodernes potentiale er for at blive brugt som basis for fremtidige jetmotorer.

Grunden til at jeg selv ønsker at finde svar på dette er, for det første, at jeg har en meget stor interesse for alt aerospace-relateret, og fordi jeg ofte spekulerer i min fritid over, hvilke spændende teknologier, fremtiden kunne bringe på dette område, og her er emnet om fremtidens flymotorer en af de ting, som jeg interesserer mig meget for. Derudover er jeg meget bevidst om den globale opvarmning, som til dels skyldes luftfartsindustrien. Derfor mener jeg, at det ville være meget spændende at undersøge, hvordan man kan skabe det nødvendige tryk i en jetmotor på en anden måde end at brænde fossile brændstoffer, som skaber de drivhusgasser, som forårsager den globale opvarmning.

I forhold til min faglige baggrund er jeg i gang med min stx-uddannelse, hvor min studieretning betyder, at jeg har Matematik på A-niveau, Fysik på b-niveau og kemi b på b-niveau, hvor jeg har hævet kemi til A-niveau. Derudover har jeg deltaget i et forløb om rumteknologi hos Science Talenter i Sorø. Mine ideer, i forhold til den viden jeg vil inddrage, inkluderer at læse op på den fysik, som er relevant i forbindelse med projektet ved hjælp af bøger, internettet mm.

Derudover har jeg tænkt mig at undersøge, hvilken viden eventuel tidligere forskning har skabt i forbindelse med at undersøge alternativer til fossile brændstoffer i jetmotorer. I forhold til eksperter tænker jeg særligt, at det er forskere, fysikere eller ingeniører fra DTU eller andre universiteter eller måske virksomheder, som kan inddrage med viden til projektet.

Projekttitel: Bestemmelse af aktuelle position af fly ved brug af lyd

Navn: Thomas Møller Damm

Gymnasium: Gammel Hellerup Gymnasium

Årstal: 2022

Projektbeskrivelse: 

Flyvemaskiner er exceptionelle maskiner, der minimerer modstanden ellers set ved at bevæge sig via vej eller vand. Ikke bare minimerer fly modstanden, men de kan i modsætning til en bil udnytte det stor tredimensionelle rum over hovedet på os. Dette giver dog et ekstra lag af kompleksitet ved bestemmelse af positionen af fly.

Til bestemmelse af position og retning af fly, bruges i dag udelukkende radar. Radar er en effektiv løsning, givet at den udnytter elektromagnetisk stråling, der har en hastighed på 299.792.458 m/s og dermed giver feedback næsten øjeblikkeligt. Radaren kommer dog også med sine ulemper. De fleste militære fly er i dag udstyret med RWR (Radar Warning Receiver), der advarer piloten i tilfældet af, at flyet opfanger høje koncentrationer af radiobølger. Dette er en af radarens svagheder, da den afhænger af, at radiobølgerne reflekteres fra flyet og igen opfanges af radaren. 5. generations jægerfly er også blevet designet med stealth som en langt højere prioritet. Dette medfører, at radiobølgerne i større grad bliver reflekteret i andre retninger end radaren, og derfor nedsætter radarens effektivitet.

Derfor vil jeg undersøge, hvorvidt det er muligt at udføre samme arbejde som en radar, men ved brug af lyd. Alle flymotorer fungerer på samme basale principper; brændstof bruges til at danne varme, og udvide gasser. Gassen vil udvides og resultere i trykbølger (også kendt om lyd), der kan opfanges af en lydsensor. Mere præcist formuleret vil jeg undersøge følgende: Er det muligt at bestemme den aktuelle position og retning af et fly ved brug af lyd?

Jeg har et liv værd af interesse for fly, og er ikke kun kvalificeret til at undersøge emnet pga. læsning af utallige artikler om fly, men også grundet studieretningen Fysik A, Matematik A. Til at bestemme positionen af fly, skal triangulering bruges. Ved brug af tre lydsensorer vil det være muligt at bestemme retningen af flyet. Den aktuelle position er svær at bestemme, da afstanden fra måleapparat til fly ikke er bestemt, og skal derfor bestemmes ved brug af sandsynlighed. Grundlæggende er brugen af lyd langt fra optimalt, givet at lyd bevæger sig med ca. en milliontedel af lysets hastighed. Problemet er tydeligt på en afstand af 10 km, der tilbagelægges på 33 mikrosekunder for lys, men tager hele 29 sekunder for lyd. Der er mange usikkerheder ved denne metode, og jeg vil derfor inddrage viden fra min forskerkontakt, Sten Schmidl Søbjærg, fra National Space Institute DTU.

Projekttitel: Genbrug af plastik

Navn: Mathias Helstrup Gregersen

Gymnasium: Gammel Hellerup Gymnasium

Årstal: 2022

Projektbeskrivelse: 

Et af hvor tids største problemer er plastik. Materialet kommer i mange former, og har endnu flere funktioner. Men det er et enormt problem for naturen og dyrelivet. Bare om året udledes omkring 8 tons plastik, og man regner med at der i 2025 vil være 1 ton plastik til 3 ton fisk. Det kræver enorme ressourcer i form af fossile brændstoffer, som er det, der benyttes til at producere plastikken, hvilket er en belastning for klimaet. Da emballage og andre plastprodukter kun bruges en gang, og er svært at nedbryde, kunne en løsning være at dække behovet for plastik med noget andet. Eller vi kunne forsøge at bruge det igen.

Plastik er lavet af olie, det kunne i så fald være smart at omdanne den ikke-nedbrydelige plast til olie igen. Her er det bl.a. interessant at kigge på pyrolyse, og hvordan man ville kunne optimere denne proces. Vi er mildt sagt afhængige af plastik. Og hvorfor kan det være? Fordi plastik er det bedste produkt på markedet. Man har i plastik skabt et materiale, som er for godt. Så godt at naturen har utroligt svært ved at behandle det og nedbryde det, og derfor skal vi gøre det for den. Og alt dette er et kæmpe miljøproblem, som ikke bliver mindre, samtidig med at behovet bliver større. Derfor synes jeg, det er en yderst interessant og relevant problemstilling at behandle. For der er i dag nye teknikker som muligvis i fremtiden kan føre til, at plastik bliver genanvendeligt.

Jeg har selv Matematik A, Fysik A og Kemi B, og er generelt interesseret i naturvidenskab og ny forskning inden for mange forskellige felter. Min interesse bunder også i, at vi på vores planet har store miljøproblemer, som jeg på den bedst mulige måde kan bidrage til at komme til livs. Og da problemet med plastik hænger sammen med klimaudfordringen, ser jeg den væsentligste interesse i at gøre noget ved det. På nuværende tidspunkt findes der plastik som kan genanvendes, men det meste kan ikke.

I mit projekt vil jeg redegøre for den udfordring plastik udgør, ved at inddrage data og artikler der bunder i forskning lavet omkring miljøpåvirkning og konsekvenser for mennesker forårsaget af plastik. Derudover vil jeg gerne i kontakt med en forsker, som netop kender til disse udfordringer, og som har erfaringer med forskning i genanvendelse af plastik.

Projekttitel: Gravitation og entropi i sammenspil.

Navn: Sira Kappel Cordt

Gymnasium: Gefion Gymnasium

Årstal: 2022

Projektbeskrivelse: 

Jeg vil gerne arbejde på grundforskningsniveau, i forbindelse med det univers jeg befinder mig i og i fortsat stigende grad fascineres af. Mere specifikt vil jeg undersøge gravitationen og entropien i samspil og i relation til universet. Jeg vil forsøge at besvare spørgsmål, så som: Er universet et isoleret system og i så fald kan vi så sige at gravitationen er absolut eller universel og ligeledes kan vi så sige at entropien er absolut eller universel?

Med grundforskning går man ikke efter et bestemt resultat, man ved ikke altid hvad man får ud af det. Det er nærmere en granskning af vores forståelse og en tilnærmelse af hvad vi kan sige om vores verden nu. Man må i stedet stille sig åbent over for den viden man erhverver sig gennem forskningen.

Ikke desto mindre håber jeg på, ved at sætte mig i forbindelse med forskere for eksempel fra Niels Bohr Instituttet, at kunne arbejde med kendte teorier og hypotesers problematikker, eksempeltvist ”ingen-rand”-hypotesen, for måske at kunne tilnærme mig en beskrivelse af det vi omgiver os med hver dag og på trods af dette, fortsat kan forekomme så uendeligt abstrakt.

Naturen har altid fascineret og forundret mig. På Gefion Gymnasium hvor jeg studerer Geovidenskab har en utrolig dygtig flok underviserer kun understøttet og udvidet mig forståelse og vakt min nysgerrighed yderligere bl.a gennem Matematik A, Geovidenskab A (Naturgeografi B + Fysik B) og Kemi B. Særligt fysik og matematik har jeg opbygget en forkærlighed til.

Projekttitel: Hvad betyder trykket for krystallisering af snekrystaller, hvad vil en trykændring under krystalliseringen betyde for krystalliseringen, og hvis det har en betydning, hvorfor?

Navn: Elias Valerian Dahl Lyng

Gymnasium: HTX Roskilde

Årstal: 2022

Projektbeskrivelse: 

Jeg vil i dette projekt undersøge trykkets indflydelse på krystallisering af snefnug. Det er undersøgt hvilken betydning temperaturen og luftfugtighed har på krystalliseringen og hvilken betydning ændringer i dem har. Men disse undersøgelser er alle lavet ved 1 atm tryk, hvilket er det snefnug generelt bliver krystalliseret under, men kan vi lave større snefnug end de naturligt forekommende ved at manipulerer med trykket? Kan termodynamikken betyde at snefnug dannet under den samme luftfugtighed og temperatur ser anderledes ud hvis de er dannet under anderledes tryk?

Jeg blev introduceret til snefnug og deres mange mysterier igennem en youtube video lavet af kanalen Veritasium og professoren Kenneth G Libbrecht fra Caltech. Jeg blev meget grebet af emnet og læste en stor mængde litteratur omkring det, snefnug er bestemt blevet forsket i en del, og vi har udarbejdet en god forståelse af dem, dog var der en ting som jeg ikke fandt noget forskning i, hvad betyder trykket for krystalliseringen af snekrystallerne, og hvis det har en betydning, hvorfor?

Generelt vil krystaller som er formet under et højere tryk blive større, derfor kunne dette også gælde for snekrystaller, ud over det vil trykket også have en betydning for mængden af vand luften kan holde og derfor måske også hvordan krystallerne formeres. Generelt ved man at des varmere luften er, des mere vand kan den holde uden at det bliver kondenseret. Man kan tale om noget som hedder ”dugpunktet”, dette er temperaturen, hvor vandet vil begynde at kondenserer ud af luften (hvis trykket og koncentrationen af vand er holdt stabil). Ved højere koncentrationer af vand i luften vil dugpunktet stige og omvendt. Højere tryk betyder, at dugpunktet bliver højere, og laverer tryk betyder at dugpunktet bliver lavere. Det betyder, at ved højere tryk kan luften holde mindre vand, før det kondenserer, og ved laverer tryk kan luften holde mere vand, før det kondenserer. Siden temperatur og koncentration af vand i luften spiller en stor rolle i krystalliseringen af snefnug, og ændring i tryk kan influere disse, burde trykket også have en indvirkning på krystalliseringen.

Min hovedkilde til information om krystallisering af snefnug vil være et frit tilgængeligt dokument på caltechs hjemmeside, af Kenneth G Libbrecht, udgivet i 2021. Ud over det er der en hjemmeside som også omhandler Libbrechts forskning, en bog ”Snow Crystals, Natural and Artificial” udgivet 1954 af Ukichiro Nakaya. Jeg vil også få behov for viden om termodynamik og krystallisering, dette vil jeg få igennem evt. forskerkontakter og artikler jeg kan låne. Først vil jeg finde ud af om tryk overhovedet har en betydning for krystallisering af snekrystaller. Denne viden vil jeg opnå ved at lave et forsøg ,hvor snekrystaller bliver lavet under ens forhold (vand koncentration i luften og temperatur) undtagen at trykket ændres, så det kan ses om det spiller en rolle. Herefter om ændringer i trykket kan have en betydning for krystalliseringen.

Projekttitel: Hvordan lys kan skabes af lyd

Navn: Emil Dinesen Villekjær

Gymnasium: Rosborg Gymnasium

Årstal: 2022

Projektbeskrivelse: 

Hvis man under visse forhold observerer en knælerreje, vil man se, når de udsender deres kraftige slag, et lille glimt, der kommer af en lille vandboble. En knælerreje slår simpelthen så hårdt, at der skabes lys! Det, der sker hos en knælerreje, er et eksempel på fænomenet sonoluminescens i vand. Sonoluminescens afhænger dog generelt set af gassen i boblen. Fænomenet opstår ved en lydbølge, af tilstrækkelig intensitet, som holder eller fremkalder en lille boble i en væske, hvorefter den enten allerede formede boble eller ny formede boble så vil kollapse hurtigt. I det boblen kollapser stiger temperaturen op til flere tusinde graders varme, varmere end solens overfladetemperatur, og dermed er en mulig forklaring på, at der er snakke om sortlegeme stråling.

I projektet vil jeg undersøge, hvordan lyd gennem en boble, i væske, kan skabe lys og ekstrem varme, på ekstremt små tidsskalaer. Ud fra den nuværende viden ved vi grundlæggende, at der findes forskellige måder lys kan udsendes på, som skyldes kvantespring af elektronerne i et atom eller molekyle, termisk energi eller energi fra lydbølger og andre, men hvordan sker det ved en boble, som trækker sig sammen hurtigt i noget vand?

Med min meget store interesse indenfor for fysik, og herunder kvantefysik, vil jeg forsøge at udarbejde teoretiske problemstillinger og idéer, som ved forskning kunne føre til ny viden og indsigt i fænomenet sonoluminescens. Det vil sige, at jeg vil undersøge de kvantemekaniske aspekter i emnet for emissionen af det glimt som ses, eller andre kvantemekaniske fænomener, som eksempelvis kunne være kvanteelektrodynamik. Derudover undersøge, hvordan lydbølger i ultralydsspektrummet kan have en effekt på de gas atomer, som opvarmes til ekstreme mængder varme, og hvilken form for tidligere nævnte emissioner af lys, der kan kobles på.

Der er mange muligheder, som står klar til at blive udforsket, mange retninger som venter på at blive taget. Det er dét, som jeg, med relevante forskere indenfor det kvantemekaniske område og med artikler, vil undersøge nærmere og give forslag på muligheder for forskning.

Projekttitel: Koralrevs optimering

Navn: Marguerite Knudsen

Gymnasium: Bagsværd Kostskole og Gymnasium

Årstal: 2022

Projektbeskrivelse: 

Hvordan er det muligt at gøre koralrevenes overlevelse højere uden at de behøver at rykke sig fra deres trykke rammer til ukendte steder? Og Hvilken betydning har koralrevenes overlevelse på klimaet?

Koralrevene er hjem mange hundrede forskellige arter, store som små, alle har brug for et sted at leve, formere sig, få næring osv. Men i øjeblikket ændrer havtemperaturene sig, samtidig med at surheden i havene ligeledes ændre sig, alt dette påvirker koralrevene, dette er et stort problem, men hvad gør det enlig? Og hvorfor har det en betydning for os? Det er noget af det jeg vil undersøge.

Jeg vil gerne undersøge koralrev og deres overlevelse, jeg har hørt meget om koraller og deres symbiose med alger og polypdyr. I starten ønskede jeg at forske i metoder til at forebygge klimaforandringer ved at optimere planter på landjorden, men så kom jeg i tanke om at der findes GMO og andre metoder til at gøre lige netop dette, noget jeg derefter kom i tanke om er; at et område der ikke er så omtalt, er koralrev og deres påvirkning på klimaet.

Jeg har været til to klima camps på Sorøakademi, her har vi lært om koralrev og menneskers indirekte påvirkning igennem CO2-udledning og globalopvarmning. På de to camps har jeg kun fået en del af den viden jeg har, og primært den viden jeg har om koralrev, resten af den viden jeg besidder har jeg tilegnet mig igennem min folkeskolegang og NV i gymnasiet, hvor vi lærte om forskellige ting og besøgte den blå planet. Igennem alt den viden jeg har tilegnet mig, er jeg blevet interesseret i hvordan vi påvirker koralrev, hvilken påvirkning det har og om det er muligt at ændre på prognoserne for koralrevene og byerne i nærheden af dem. Til den seneste camp jeg var på, var der en klimaforsker, som har undersøgt noget med koralrev, fra ham tænker jeg at kunne få mere ekspertviden. Og tænker at høre den blå planet om det er muligt at låne nogle koraller til forskning.

Projekttitel: Lagring af energi fra Power-to-X i biomassebatteri

Navn: Anna Bastholm Mølgaard

Gymnasium: Fjerritslev Gymnasium

Årstal: 2022

Projektbeskrivelse: 

Bæredygtighed er et af de vigtigste buzzwords i den moderne verden. Vi forbruger og forbruger, men der er blevet mere opmærksomhed på, at kloden også skal efterlades til de næste generationer på en måde, vi kan være det bekendt. Derfor forsker man i mange løsninger på dette tydelige problem - dette ønsker jeg selvfølgelig også at gøre.

Jeg går på Fjerritslev Gymnasium, hvor jeg har matematik, kemi og fysik på A-niveau. Naturfag i sin helhed interesserer mig altså utroligt meget, og jeg har i flere år været særligt fascineret af drømmen om et hydrogensamfund, da jeg altid har tænkt dette som den bedste måde, vi kan løse klimakrisen og opnå et bæredygtigt samfund. Præcis bæredygtighed er nemlig som sagt noget, der fylder meget for mig, og jeg har af flere omgange skrevet projekter o.l. om netop dette, ligesom jeg er medlem af ”Grønt Råd” på vores gymnasium.

Hydrogensamfundet har dog med tiden vist sig at være ønsketænkning, hvormed jeg i stedet ønsker at undersøge brugen af Power-to-X-teknologien, og hvordan energi herfra kan lagres i biomasse, da dette også vil være et kæmpe skridt mod en mere bæredygtig fremtid. Hvis det altså lykkes at lagre energi fra dage med ekstra vind og bruge dette, når det er nødvendigt, kan vi som samfund spare på de fossile brændstoffer til opvarmning af og lignende.

Dette er altså ikke et projekt med et ønske om med det samme at fjerne alle kulkraftværker men i stedet for en måde, hvor der kan implementeres bæredygtige alternativer, når dette er muligt. På sigt kan kulkraftværkerne så erstattes med teknologier, der til den tid er blevet modne. Som del af mit projekt ønsker jeg hermed at undersøge forskellige P-t-x-teknologier og sammenligne disse for at se, hvilken vil være mest optimal økonomisk og i forhold til funktionalitet. For at undersøge dette vil jeg derfor især læse om lignende projekter og om, hvordan P-t-x fungerer. Litteraturen, ønsker jeg, skal være forskningsprojekter på området, som også diskuterer de forskellige fordele og ulemper, der allerede er fundet ved de forskellige teknologier.

Projekttitel: Livets opståen med fokus på hydrotermiske væld og green rusts påvirkning

Navn: Fridda Elinor Cecillie Raft

Gymnasium: Nordfyns Gymnasium

Årstal: 2022

Projektbeskrivelse: 

Mennesket har altid været fascineret af tanken om liv hinsides vores planet. Under Saturns måne Enceladus’ iskappe findes et kæmpe hav, hvor hydrotermiske væld muligvis eksisterer med muligheder for liv. For at kunne undersøge, om liv vil kunne opstå på Enceladus, vil jeg i mit Forskerspireprojekt undersøge livets opståen her på jorden, for at kunne forstå hvilke forhold, der gør det muligt for liv at opstå.

Blandt forskere er der debat om, hvorvidt livet opstod ved hydrotermiske felter eller hydrotermiske væld eller begge steder. Jeg vil i mit Forskerspireprojekt fokusere på teorien, hvor livet opstod ved hydrotermiske væld, da muligheden for liv på Enceladus højest sandsynligt vil være ved hydrotermiske væld, som forskere mener findes der, grundet rumsonden Cassinis observationer. I den forbindelse vil jeg undersøge, hvordan hydrotermiske væld bidrager med energi og mineraler til det omkringliggende miljø, hvortil der skabes gunstige forhold, hvor liv kan opstå. Her vil jeg undersøge green rusts egenskaber, da flere forskere mener dette mineral spiller en vigtig rolle som katalysator ved redoxreaktioner, som tidligt liv kunne udnytte energi fra. Her vil jeg altså undersøge, hvilken rolle green rust spiller ved bioenergetik i tidligt liv. Yderligere vil jeg undersøge green rusts indvirke ved cellemembran, tidlig metabolisme og arvemateriale i protocellen.

I begyndelsen var mit projekt rettet mere på, hvordan liv kan opstå uden for vores planet, men undervejs er projektet drejet hen mod, hvordan livet opstod på vores egen planet. Det gik nemlig op for mig, at for at kunne vurdere, om liv kan opstå uden for vores planet, skal man undersøge, hvordan livet opstod her på vores egen planet. Jeg finder det derfor utroligt interessant, hvordan livet opstod på jorden, og hvilke forhold der gjorde det muligt for, at liv opstod. Jeg har derfor en passion for emnet, som jeg vil bruge som drivkraft i mit Forskerspireprojekt.

Projekttitel: Optimering af rutefinding ved kombination af algoritmer og heuristiske metoder

Navn: Oliver Haubro Hvam

Gymnasium: Odense Katedralskole

Årstal: 2022

Projektbeskrivelse: 

Har du nogensinde fået Google Maps til at bestemme en rute for dig fra én by til en anden, og på enkelte sekunder har du en næsten tidsoptimal rute på over 100 km? Hvordan Maps regner sådanne ruter ud, bygger på samspillet mellem en række kvalificerede gæt og optimerede rutefindings algoritmer i en matematisk struktur kaldt en graf. En vægtet graf er en mængde med hjørner, en mængde kanter, som forbinder nogle af hjørnerne, og en mængde vægte, som vægter hver kant med et tal.

At kunne optimere løbetiden for en computer, det tager at bestemme det bedste bud på en næsten vægtoptimal rute gennem en vægtet graf tager nogle gæt kaldt heuristiske metoder i samspil med den rette algoritme. Uden heuristiske metoder ville en gennemsnitlig computer tage over 30 år om at beslutte den optimale rute til et sted, der ligger mere end 30 vejkryds væk, over 19 timer. Men med de rette heuristiske metoder og genveje, kan løbetiden for en computer forhastes med mere end en faktor 1.000.000. Selvfølgelig viser rutefindingsalgoritmer sig nyttige i navigationssammenhæng, men de optimerede algoritmer kan tages i brug i en mangfoldighed af forskellige praktiske anvendelser, såsom videospil, terrænanalyse, computer- og robotteknologi og endda professorterninger.

Da den bedste algoritme generelt er set til at være A*, vil jeg prøve at anvende A*- algoritmen sammen med en række remedier, der forhåbentlig skulle optimere/hurtiggøre processen en hel del. Dette vil jeg umiddelbart gøre ved selv at køre algoritmerne på min computer eller ved at opsøge data på nettet. Andre ting kan også tages i betragtning, såsom eventuel forbehandlingstid samt at visse algoritmer er hurtigere på korte ruter men aftager i effektivitet over tid.

Projekttitel: Reduktion af metanogenese med mikrobielle brændselsceller

Navn: Marisela Lopes

Gymnasium: Herningsholm Erhvervsskole og Gymnasier

Årstal: 2022

Projektbeskrivelse: 

Drivhusgasser og global opvarmning er et problem der er yderst aktuelt i det 21. århundrede. Den øgede afbrænding af fossile brændstoffer udleder bl.a. karbondioxid, som er med til at øge drivhuseffekten. Det viser sig, at metan er 25 gange bedre end karbondioxid til at fange varme i atmosfæren, hvilket betyder, at man gerne vil undgå metanudledning. I naturen frigives metan naturligt, bl.a. af vandområder som søer, fjorde og have. Dette skyldes, at mikrober naturligt producerer metan i en proces, kaldes metanogenese.

I mit forskningsprojekt vil jeg undersøge, hvordan man kan anvende mikrobielle brændselsceller til at reducere metanogenese i søer. Som elev med en bioteknologisk studieretning, har jeg en faglig baggrund som ruster mig til at undersøge denne problemstilling. Jeg har førhen arbejdet med mikrobielle brændselsceller i et teknologiprojekt, hvor jeg arbejde med teknologiens anvendelse til sørestaurering. I dette projekt, kunne min gruppe og jeg måle en reduktion af den interne fosforbelastning i nogle vandprøver fra en sø i nærområdet. Det kunne her være interessant at gentage forsøget, og denne gang teste metanindholdet i vandet.

På nuværende tidspunkt undersøger bl.a. Martin Søndergaard og Thomas Davidson fra Aarhus universitet, frigivelsen af drivhusgasser fra Ormstrup sø. Det kunne være interessant at samarbejde med disse, da de er eksperter indenfor området. Herudover kunne det være interessant at tage kontakt til nogle forskere fra Cornell University i USA. Her har de før netop arbejdet med reduktion af metanfrigivelsen med bioelektrokemisk manipulation.

Projekttitel: Udnyttelse af overfladeplasmonpolaritoner til at forbedre effektiviteten af solceller

Navn: Noah Rahbek Bigum Hansen

Gymnasium: Vejle Tekniske Gymnasium

Årstal: 2022

Projektbeskrivelse: 

Det er klart at bæredygtig energi kommer til at spille en nøglerolle i enhver fremtidig klimahandlingsplan. Dog er effektiviteten af specielt solceller er stadig på et niveau, der gør dem uegnede til at være forløbere i klimaløsningsplanen. Alt for lille en del af solens energi kan omdannes til elektrisk energi i solcellen til at de er i nærheden af ideelle. Mit projekt vil søge mod at ændre dette ved at undersøge hvordan og i hvor stor gra kvasipartiklen Surface Plasmon Polaritons (SPP), herefter oversat til overfladeplasmonpolaritoner kan bruges til at forbedre effektiviteten af solcellerne. Jeg vil forsøge at udnytte at disse både har en høj felttæthed, at de kan exciteres af lysets fotoner og at de kan guides vha. såkaldte waveguides.

Netop waveguidingen er der ovenikøbet sket relativt store fremskridt indenfor i de seneste par år, da man er begyndt at finde materialer med mere ønskværdige karakteristika (Maier, 2007). En række problematikker er dog også umiddelbart ret åbenlyse, eksempelvis er udbredelsesafstanden for overfladeplasmonpolaritonerne meget lille, ofte ikke meget større end bølgelængden af synligt lys, hvilket der selvfølgeligt skal arbejdes med før en enedegyldig løsning vil være mulig at konstruere. Det er desuden værd at bemærke at en del forskning allerede har arbejdet med at bruge ’almindelige’ plasmoner til at forbedre effektiviteten af solceller, hvilket har ført til udviklingen af de såkaldte plasmoniske solceller, der både kan yde en højere effektivitet end moderne solceller samt fylder mindre (Plasmonic solar cell, 2021).

Projektets formål må altså være at forbedre effektiviteten i forhold til de plasmoniske solceller. Derudover er det værd at bemærke at Syddansk Universitet både har forsket en del i og forsker i netop overfladeplasmonpolaritonerne både ved SDU Nano Optics og ved SDU Quantum optics and nano physics, hvorfor det burde være muligt at finde en forskerkontakt med viden på området her. Jeg er fortsat usikker på om overfladeplasmonpolaritonerne kan bruges på nogen gavnlig måde i solcellerne, men grundstenene er der, ift. den meget høje felttæthed, waveguiding og at de kan påvirkes af og exciteres af lys – på mange måder virker det jo næsten åbenlyst, at bruge dem i solceller.

Projekttitel: Udvikling af et bæredygtigt vaskemiddel ved brug af enzymer fra bakterien ”Alkalilactibacillus ikkense” fra Ikka-søjlerne i Grønland

Navn: Victoria Otzen

Gymnasium: Aarhus Katedralskole

Årstal: 2022

Projektbeskrivelse: 

For et år siden til en biotek årsprøve skulle jeg fremlægge om enzymer. Her fik jeg en tekst om ikka-søjlerne i den sydvestlige grønlandske fjord hvor fokusset var på det liv, der på trods af de kolde temperaturer, trives i søjlerne. Specielt bakterien Alkalilactibacillus ikkense stod ud, hvis enzymer er meget specielle da de fungerer under meget lavere temperaturer end normale enzymer, der trives bedst omkring kropstemperatur. Allerede der blev jeg interesseret i hvilket potentiale enzymerne kunne have, og artiklen kom også ind på den forskning der blev lavet for at undersøge om enzymerne kunne bruges kommercielt, såsom i vaskepulver. Der bruges nemlig flere forskellige slags enzymer i vaskepulver, fx amylaser, proteaser og lipaser, som nedbryder hhv. stivelse, proteiner og fedt. Enzymer der er aktive ved lavere temperaturer kunne gøre det lettere at vaske ved lavere temperaturer og dermed reducere energiforbruget, som er mere relevant end nogensinde.

Det meste af den videnskabelige litteratur på området beskriver potentialet for enzymerne fra ikka-søjlerne, men der er ikke eksempler på enzymernes kommercielle anvendelse endnu, fx til et vaskemiddel. Jeg vil af den grund undersøge hvilke begrænsninger der har været for integrationen af enzymet i et produkt såsom vaskemiddel, og på hvilke måder det kunne tænkes at lade sig gøre. Min problemformulering ville derfor lyde: Hvordan kan et bæredygtigt vaskemiddel udvikles ved brug af enzymer fra ikka-søjlerne i Grønland?

Jeg har allerede fundet flere forskningsartikler der undersøger enzymet fra bakterien Alkalilactibacillus ikkense, der som navnet antyder stammer fra ikka-søjlerne, samt hvilke udfordringer der er ved deres videre anvendelse. Det ville være oplagt at knytte kontakt med forskerne Mariane Schmidt og Peter Stougaard ved AU Risø, der har forsket specifikt i enzymer fra bakterien A. Ikkense. Ift. projektets tilrettelæggelse ville jeg i første omgang grundigt undersøge hvilke enzymer fra A. Ikkense der kunne have særligt potentiale, hvordan de fungerer og hvordan de kunne udtrykkes rekombinant i de organismer man normalt bruger til at producere store mængder enzymer. Jeg har studieretningen Biotek A, Mat A, fysik B og en naturlig interesse for naturvidenskab. Jeg har også gode forudsætninger til at lave en undersøgelse af enzymet, da jeg allerede har en grundlæggende forståelse for enzymer og de teknikker hvormed man studerer dem.

Projekttitel: Variation i Hubble konstanten

Navn: Emil Steen Byg

Gymnasium: Vejle Tekniske Gymnasium

Årstal: 2022

Projektbeskrivelse: 

Hubble konstanten er en konstant der beregner hastigheden af rummets udvidelse, men på samme tidspunkt viger Hubble konstanten frem til at være astronomiens store krise. Vi har vidst i 100 år at universet udvider sig. Det er blandt andet på baggrund af denne konstant, at universets alder er beregnet og ΛCDM modellen er opstillet. Men der kan aldrig findes en konkret størrelse for hvor hurtigt det sker. Der kan beregnes en teoretisk værdi, men så måles den til hundredevis forskellige størrelser. Ny data og analyser viser, ifølge SHoES, at ”en langvarig uoverensstemmelse i målingen af universets nuværende ekspansionshastighed er reel” (Rimmer, 2021). Problemet ligger i, at teoretiske værdier for Hubble konstanten og målte størrelser har længe været i uoverensstemmelse. Gennem årene er astrofysikere nærmet sig ind på en værdi, og er generelt enige om en usikkerhed på omkring 1,9% (Weaver, Villard, Riess, & Andreoli, 2019).

Så det jeg vil undersøge er, hvorfor findes denne uoverensstemmelse for Hubble konstanten og som udvidelse, hvad kunne være skyld i den uoverensstemmelse? Jeg er godt klar over dette er mere eller mindre umuligt at finde svar til, men det troede man også det var at finde solens kemiske komposition. Jeg tænker at jeg vil forsøge at sammenligne diverse, udregnet og målte, Hubble konstanter med formål at undersøge usikkerhedens størrelse. Jeg vil også kigge på forskelle i konstanten i forhold til hvordan den er blevet målt. Private teleskoper og Hubble teleskopet selv. Måske vil jeg undersøge hvad usikkerheden betyder for fysikken alt efter hvad der forudsager den.

Da jeg ikke har en ordentlig faglig baggrund indenfor emnet, vil jeg opsøge viden fra astrofysikere der har forsket omkring konstanten. Jeg har hele mit liv været interesseret i rummet. Der har aldrig rigtigt været noget andet, som har kunnet fange min opmærksomhed på samme måde. Derfor har jeg altid haft en ide omkring at blive en astrofysiker. Desværre ved jeg ikke, om jeg er egnet til sådan et arbejde. Jeg ved ikke om jeg kan forske og skrive videnskabelige artikler. Så i bund og grund så er forskerspirer, for mig, en måde at undersøge rummet. Men også at finde svar på om, at være astrofysiker er er noget for mig, eller om jeg skal overveje en anden retning med mit liv.

Projekttitel: Alene, sammen? - En undersøgelse af sammenhængen mellem skærmbrug og ensomhed hos unge

Navn: Marcus De Jesus Pedersen

Gymnasium: Aurehøj Gymnasium

Årstal: 2026

Projektbeskrivelse:

Vi er mere forbundne online end nogensinde før, og alligevel rapporterer stadig flere unge, at de føler sig ensomme.
Paradokset er, at jo mere tid vi bruger på sociale medier og skærme, jo mere isolerede føler man. Men er sammenhængen så enkel? Er skærmen årsagen til ensomheden, eller søger ensomme unge bare trøst i skærmen?
Det er det spørgsmål, jeg vil forsøge at besvare med mit projekt.

Min problemformulering er: Er der en sammenhæng mellem unges daglige skærmbrug og deres oplevelse af ensomhed, og er skærmen i så fald årsag eller konsekvens?

Emnet interesserer mig ikke kun fordi ensomhed blandt unge fylder meget i samfundsdebatten, men fordi det er personligt for mig. Under Corona flyttede jeg til et nyt land og oplevede selv, hvordan skærmen blev mit primære holdepunkt. Uden at det nødvendigvis hjalp mig til at føle mig mindre alene. Den erfaring fik mig til at undre mig over, hvad skærmen egentlig gør ved os. Når emnet diskuteres, er forklaringerne dog ofte overfladiske og skærmen bliver hurtigt udpeget som synderen. Jeg tror, virkeligheden er mere nuanceret, og jeg vil gerne undersøge det ordentligt frem for at tage svaret for givet.

Projektet har en sundhedsvidenskabelig vinkel med fokus på psykologi og mental trivsel. Jeg vil tage udgangspunkt i eksisterende forskning om ensomhed og digitale mediers effekt på unge, herunder skelnen mellem passivt skærmbrug (scrolle, se indhold) og aktivt skærmbrug (skrive med venner, aftale mødes).

Metode: Jeg vil kombinere to metoder. Først et spørgeskema til unge i alderen 14 til 20 år, der kortlægger deres daglige skærmbrug, hvilke platforme de bruger, og deres selvvurderede oplevelse af ensomhed og social tilfredshed. Derefter kvalitative interviews med udvalgte respondenter, hvor jeg går i dybden med, hvordan de selv oplever forholdet mellem skærm og ensomhed. Bruger de skærmen, fordi de er ensomme, eller bliver de ensomme af at bruge den? Jeg vil særligt undersøge, om typen af skærmbrug som sagt før, passivt versus aktivt, gør en forskel for oplevelsen af ensomhed?

Budget: Præmiesummen på 20.000 kr. vil jeg anvende til transskribering og bearbejdning af interviews, distribution af spørgeskemaer, transport til/fra (især til møder med forskerkontakten), løn til hjælpere samt adgang til videnskabelig litteratur inden for sundhedspsykologi og medieforskning.

Mit håb er, at projektet kan bidrage med en mere nuanceret forståelse af ensomhed blandt unge – og måske pege på, hvilken type skærmbrug der reelt skader, og hvilken der måske ligefrem hjælper.

Projekttitel: Den usynlige trussel i tarmen

Navn: Karoline Krabbe

Gymnasium: Risskov Gymnasium

Årstal: 2026

Projektbeskrivelse:

Mit forskningsprojekt undersøger, om personer med uopdaget Non-cøliaki gluten-overfølsomhed (NCGS) kan have en forhøjet risiko for kræft i mave-tarm-kanalen som følge af kronisk inflammation i tarmen. Projektet tager udgangspunkt i den biologiske sammenhæng mellem vedvarende inflammation, ændringer i tarmens mikrobiom og øget risiko for mutationer i cellernes DNA.

NCGS er en tilstand, hvor indtagelse af gluten udløser symptomer som mavesmerter, oppustethed, træthed og kognitiv uklarhed, uden at der er tale om cøliaki eller hvedeallergi. Diagnosen stilles typisk ved udelukkelse af disse sygdomme samt ved observation af symptomlindring på en glutenfri diæt. Tilstanden menes at være relativt udbredt, men er fortsat dårligt forstået, blandt andet fordi der endnu ikke findes en entydig diagnosticeringsmetode. Dog kan NCGS være forbundet med en inflammatorisk respons i tarmen og ændringer i tarmens mikrobiom. Kronisk inflammation er i andre sammenhænge kendt for at kunne øge risikoen for kræftudvikling, da der opstår et miljø, hvor celler konstant er under pres, hvilket øger sandsynligheden for genetiske fejl når cellerne deler sig. Gentagne DNA-skader øger sandsynligheden for mutationer under celledeling, hvilket i sidste ende kan bidrage til udviklingen af kræftceller.

Formålet med projektet er derfor at undersøge, om personer med symptomer på NCGS udviser tegn på øget inflammation i tarmen, og om denne tilstand påvirkes af en ændring i kost. I projektets design opdeles deltagerne i to grupper. Begge grupper består af personer med symptomer forenelige med NCGS og afgiver ved projektets start en afføringsprøve til analyse af tarmens mikrobiom og inflammationsniveau. Herefter følger den ene gruppe en glutenfri diæt i en afgrænset periode, mens kontrolgruppen fortsætter deres almindelige kost. Efter forsøgsperioden indsamles nye afføringsprøver fra begge grupper. Ved at sammenligne ændringer i mikrobiomets sammensætning og inflammationsniveau mellem grupperne er det muligt at undersøge, om glutenfri kost reducerer tegn på inflammation hos personer med NCGS-lignende symptomer. Projektets hypotese er, at forsøgsgruppen vil vise et lavere inflammationsniveau efter kostændringen, mens kontrolgruppen forventes at have uændret eller forhøjet niveau. På længere sigt kan resultaterne bidrage til en bedre forståelse af, om uopdaget NCGS kan skabe et biologisk miljø i tarmen, der potentielt øger risikoen for DNA-skader og mutationer. Dermed kan projektet undersøge en mulig forbindelse mellem udiagnosticeret glutenoverfølsomhed, kronisk inflammation og kræftudvikling i mave-tarm kanalen.

Projekttitel: Det moderne springbræt: ”Kan AI-terapi reducere social angst, neutralisere overdrevent selv fokus og styrke modet til menneskelig kontakt hos voksne?

Navn: Oliver Luong

Gymnasium: N. Zahles Gymnasieskole

Årstal: 2026

Projektbeskrivelse:

Kunstig intelligens (AI) bliver i stigende grad anvendt som samtalepartner blandt unge og voksne. Mange bruger AI-chatbots til at dele tanker, følelser og problemer, fordi teknologien opleves som tilgængelig, ikke-dømmende og anonym, men mere som en god ven som vil lytte til én. Samtidig er social angst en af de mest udbredte angstlidelser og er kendetegnet ved et stærkt selvfokus, hvor individet konstant overvåger egne fejl, symptomer og sociale præstationer.

Ifølge kognitive teorier om social angst optager dette selvfokus en stor del af personens mentale ressourcer. Når den kognitive kapacitet er opbrugt på selvovervågning, bliver det vanskeligere at rette opmærksomheden mod omgivelserne og afkode eksterne sociale signaler. Hvis en samtale med en AI opleves som mindre truende end en samtale med et menneske, kan det tænkes, at selvfokus reduceres, så der frigives kognitiv kapacitet til at rette opmærksomheden mod andre. Dette vil resultere i en større åbenhed over for omgivelserne og en øget evne til at registrere og fortolke sociale signaler.

Mit projekt vil derfor undersøge, om AI-baserede samtaler kan fungere som et terapeutisk redskab for personer med social angst, og om denne effekt kan måles gennem både fysiologiske og psykologiske indikatorer. Effekten vil blive undersøgt ved hjælp af pulsmåling, pupilmonitorering samt Social Cognition Questionnaire (SCQ) baseret på deltagernes evne til at aflæse ansigtsudtryk og kropssprog.

Undersøgelsen vil fokusere på voksne i alderen 18-35 år, da denne aldersgruppe generelt har høj digital kompetence og stor erfaring med anvendelsen af AI-værktøjer (AI-literacy).

Bid af interventionen:
Deltagerne møder op i et roligt testlokale (Klasselokale eller mødelokale), hvor deres puls og øjenbevægelser registreres for at fastlægge en baseline. Herefter gennemfører de en 15 minutters fortrolig samtale enten med en AI-chatbot eller et menneske, mens pulsen overvåges. Derefter bruges der pupillometret til at måle pupilstørrelse og blikretning. Til sidst besvarer deltagerne en Social Cognition Questionnaire og data fra forsøget bearbejdes. 

Antal deltager: ca. 100 (50-50) / mere realistisk med tid: ca. 20 (10-10)

Forsøgspersonerne rekrutteres via en brochure med information om undersøgelsen. Brochuren indeholder et åbent spørgsmål, der bruges til at identificere deltagere med tegn på social angst. Deltagere, der opfylder kriterierne, inviteres til at deltage i forsøget.

Problemstilling:
Jeg vil derfor undersøge dette med denne problemstilling: ”Kan AI-terapi reducere social angst, neutralisere overdrevent selv fokus og styrke modet til menneskelig kontakt hos voksne?

Mine forventninger:
Jeg forventer, at deltagere i AI-gruppen vil opleve mindre stress under samtalen, fordi AI ikke vurderer eller dømmer dem. Dette vil reducere deres selvfokus og frigive kognitive ressourcer (kognitiv energi). Hvis AI-samtalen fungerer terapeutisk, vil deltagernes interne selvfokus reduceres, hvilket frigiver mentalt overskud. Dette forventes efterfølgende at resultere i en markant bedre evne til at rette opmærksomheden udad mod omgivelserne samt markant færre negative, selvfokuserede tanker (målt via en lav score på SCQ). Hvis AI-samtalen derimod ikke formår at skabe den nødvendige tryghed, vil det kognitive pres forblive højt. Deltagerne vil i så fald opleve en højere hyppighed af negative tanker om egne præstationer og dermed score højere på SCQ-testen end de deltagere, der har haft en samtale med et menneske.

Om mig:
Jeg går i 2.g på biokemilinjen, hvor jeg har Biologi A og Kemi A. Gennem min interesse for menneskets biologi, psykologi og den teknologiske udvikling har jeg fået en særlig interesse for samspillet mellem kunstig intelligens og mental sundhed.

Projekttitel: Enzymatisk nedbrydning af gluten som potentiel behandling af Cøliaki

Navn: Sara Mithaq

Gymnasium: Mulernes Legatskole

Årstal: 2026

Projektbeskrivelse:

Første gang jeg hørte om cøliaki, troede jeg blot det var en slags glutenallergi. Efter grundig undersøgelse viser det sig, at cøliaki er en kronisk autoimmun sygdom, der udløses af gluten (Coeliaki.dk, u.å.). Når personer med cøliaki indtager gluten, fremkalder det en betændelsesreaktion i tyndtarmen. Tyndtarmens indvendige slimhinde er beklædt med små fimrehår, kaldet villi, der øger overfladearealet og muliggør optagelse af essentielle næringsstoffer som vitaminer og mineraler fra kosten. Hos personer med cøliaki opfatter immunsystemet gluten som et fremmedstof og går til angreb på kroppens eget væv. Dette fører til en inflammatorisk proces, som beskadiger villi og resulterer i malabsorption, hvor optagelsen af næringsstoffer nedsættes. Dette kan føre til alvorlige følgesygdomme som blandt andet blodmangel, knogleskørhed og i sjældne tilfælde kræft. Derudover oplever mange patienter symptomer som kvalme, træthed og mavesmerter i dagligdagen.

Når gluten indtages, nedbrydes det i maven til blandt andet proteinet gliadin, som transporteres videre til tyndtarmen. Her modificeres det af enzymet vævstransglutaminase (tTG) til deamiderede gliadinpeptider (DGP), som immunsystemet ser som fremmede (Daley & Haseeb, 2025). Dette udløser en immunrespons, der fører til inflammation i tarmslimhinden og dermed nedsat næringsoptagelse.

Den nuværende behandling af cøliaki består i en livslang glutenfri diæt. Selvom denne behandling generelt er effektiv, kan selv små mængder gluten udløse symptomer hos mange patienter. Samtidig kan det være svært at overholde en glutenfri kost, da det kræver udelukkelse af fødevarer som hvede, rug og byg, som også er vigtige kilder til bl.a. jern, kostfibre og B-vitaminer. Diæten kan samtidig være belastende at overholde i sociale sammenhænge. Derudover oplever nogle patienter fortsat symptomer og tarmskader, selv når de følger diæten. Der findes i dag ingen godkendt medicinsk behandling, som kan erstatte den glutenfrie diæt.

Jeg er meget nysgerrig på kroppen, og synes derfor, det kunne være spændende at undersøge en potentiel behandling. På STX har jeg en studieretning med Biologi A og Kemi B, hvor vi blandt andet har arbejdet med biomolekyler, fordøjelse og enzymers funktion. Det har gjort mig særligt interesseret i, hvordan enzymer kan påvirke biologiske processer i kroppen.

Derfor ønsker jeg at undersøge, om enzymatisk nedbrydning af gluten kan reducere dannelsen af immunogene gluten fragmenter, hvis gluten nedbrydes inden det når tyndtarmen, hvor det normalt opfattes som et fremmedstof. Hvis dette er tilfældet, kan det potentielt mindske den inflammatoriske reaktion, som fører til skade på tarmslimhinden. Dette kunne undersøges ved at simulere fordøjelsesprocessen in vitro, hvor gluten behandles med og uden enzymer. Herefter kan man sammenligne, hvor meget gluten der nedbrydes i de to tilfælde. Derudover kunne man undersøge, hvordan immunceller fra personer med cøliaki reagerer på nedbrudte glutenfragmenter sammenlignet med ubehandlet gluten, for at vurdere om enzymbehandlingen reducerer den immunreaktion, der normalt fører til tarmbetændelse. Igennem dette vil jeg kontakte en forsker inden for området for at få sparring og vejledning i bl.a. forsøgsdesign og metodevalg.

Det meste udstyr til at udføre et in vitro-forsøg er allerede tilgængeligt på hospitaler, og selvom nogle af de enzymer der skal undersøges, kan være dyre, forventes det ikke at overstige budgettet.

Projekttitel: Forebyggelse af korsbåndskader i forbindelse med menstruationscyklus

Navn: Nora Ploug Meineche

Gymnasium: Risskov Gymnasium

Årstal: 2026

Projektbeskrivelse:

I 2023 sprang jeg mit korsbånd under en håndboldkamp, hvilket har dannet grundlag for min interesse i, hvordan forskning kan bidrage til at mindske risikoen for korsbåndsskader. Efter skaden blev jeg opmærksom på, at jeg befandt mig i den præovulatoriske fase af min menstruationscyklus på skadestidspunktet. Dette er interessant, da forskning peger på, at netop denne fase kan være forbundet med en øget risiko for skader.

Kvinder er mellem to til otte gange mere tilbøjelige til at få en skade på det forreste korsbånd (ACL) end mænd. Flere studier peger på, at en mulig forklaring kan være variationer i ligamentøs laksitet (ledbåndsløshed), som ændrer sig gennem den kvindelige menstruationscyklus. Øget laksitet kan medføre mindre stabilitet i leddene og dermed en større risiko for korsbåndsskader. Der er desuden indikationer på, at hormonelle udsving påvirker denne laksitet. Dog er forskningen på området stadig begrænset, og konklusionerne må derfor betragtes med en vis forsigtighed.

På den baggrund finder jeg det relevant at undersøge, om man gennem kost eller andre former for hormonel påvirkning kan stabilisere ledbåndene i hen over cyklussen, og dermed reducere risikoen for ACL-skader. Den præovulatoriske fase, som dækker den sene follikulære fase og ægløsningen, forekommer typisk i de første cirka 14 dage efter menstruationens start. I denne periode ses hormonelle ændringer, som kan påvirke kroppens væv, herunder ledbåndenes stabilitet.

Mit forslag til en undersøgelse er at inddrage gruppe kvinder i forskellige aldersgrupper, som alle har en naturlig menstruationscyklus og ikke anvender p-piller. Deltagerne bliver opdelt i forskellige grupper, grupperne bliver følger forskellige tiltag, desuden med en kontrolgruppe. I under hele forsøgsperiode vil man måle graden af ligamentøs laksitet, eksempelvis ved brug af fluoroskopi, som kan registrere bevægelser i led og korsbånd under belastning, såsom ved hop fra en boks. Samtidig vil deltagernes blodtryk blive målt som en indirekte indikator for fysiologiske og hormonelle udsving. 

Der findes allerede forskning, der tyder på, at stabiliteten i led og korsbånd kan påvirkes gennem hormonel regulering, eksempelvis ved brug af p-piller. Dette projekt har dog til formål at undersøge, om lignende stabiliserende effekter kan opnås gennem kost eller andre mere naturlige tiltag, end prætentionens midler som p-piller.

Projekttitel: Fra hud til hjerne: den biologiske forbindelse mellem fysisk berøring, social tilknytning og ensomhed

Navn: Isabel Dyring-Andersen

Gymnasium: Herlufsholm Gymnasium

Årstal: 2026

Projektbeskrivelse:

Har du nogensinde haft en lang telefonsamtale med en du savner og alligevel følt dig tom når du lægger på? Det er ikke indbildning. Det er biologi.

Vi lever i en tid, hvor unge har konstant adgang til digitalt samvær, men der rapporteres samtidig rekordhøje niveauer af ensomhed. Det får mig til at spørge: er digitalt samvær overhovedet et reelt alternativ til fysisk kontakt, eller er kroppen kodet til at have brug for berøring på måder, som skærmen ikke kan erstatte?

En del af svaret gemmer sig i huden, en særlig type nervefibre C-taktile (CT) fibre. De reagerer specifikt på blød, langsom berøring og sender signaler direkte til hjernens insulære cortex, som behandler sociale og emotionelle oplevelser. Når CT-fibrene aktiveres frigives oxytocin, og stresshormonet kortisol falder. Det er kroppens egen måde at sige: nu er du ikke alene, nu er du tryg. Denne mekanisme kan ikke sættes i gang gennem en skærm og det er præcis derfor, vi kan tale om hudsult: en reel, biologisk længsel efter fysisk kontakt, der ikke kan stilles med et opkald eller et like.

Det er af den grund projektets problemformulering lyder: Hvilken neurobiologisk rolle spiller C taktile fibre og oxytocin i opbygningen af social tilknytning, hvordan påvirker mangel på fysisk berøring disse systemer og hvilke implikationer har det for samfundets håndtering af ensomhed som folkesundhedsproblem?

Jeg har selv mærket det, den tomhed om aftenen, følelsen af længsel efter nogen der kommer og holder om en. Man ringer til sin nærmeste og når man lægger på, er følelsen stadig tilbage.

For mennesker er flokdyr, og ensomhed er ikke bare en følelse. Det er en målbar biologisk tilstand med konsekvenser for immunforsvar, stressniveau og mental sundhed. Og alligevel taler vi sjældent om den biologiske dimension, når vi diskuterer ensomhed blandt unge. Det vil dette projekt forsøge at ændre ved at tage kroppen alvorligt som en kilde til viden om, hvad mennesker egentlig har brug for hinanden til.

Projektet gennemføres som et systematisk litteraturstudie med udgangspunkt i forskning om CT fibre og oxytocinets rolle i social tilknytning, kombineret med epidemiologiske data om ensomhed og skærmtid blandt unge. Som supplement overvejes en mindre spørgeskemaundersøgelse blandt gymnasieelever, der kan forankre den biologiske teori i en konkret dansk kontekst og give projektet et empirisk fundament.

Præmiebeløbet vil primært gå til litteraturadgang og videnskabelige databaser og udarbejdelse af en formidlingsartikel samt uforudsete udgifter: i alt ca. 20.000 kr.

Dette projekt handler i sidste ende ikke kun om nervefibre og hormoner. Det handler om, hvad det vil sige at være menneske sammen med andre.

Projekttitel: Fra tallerken til tanke

Navn: Silje Siig Kjærulff

Gymnasium: Mulernes Legatskole

Årstal: 2026

Projektbeskrivelse:

I de senere år er der kommet mere fokus på mental sundhed, især blandt unge. En faktor der dog ofte bliver overset i debatten, er hvilken betydning vores kost kan have for vores mentale trivsel. Nyere forskning tyder nemlig på, at den mad vi spiser, kan påvirke hjernen og dermed også vores humør og psykiske velbefindende. Studier viser blandt andet, at et højt indtag af stærkt forarbejdet mad og junk food kan øge risikoen for psykiske lidelser med omkring 16%. Samtidig viser tal fra Psykiatrifonden, at hele 82% af danskerne på et tidspunkt i deres liv vil modtage behandling for en psykisk lidelse. Det viser, hvor udbredt mentale udfordringer er, og hvorfor det er relevant at undersøge de faktorer, der kan påvirke vores mentale sundhed.

I dette projekt vil jeg undersøge sammenhængen mellem kost og mental sundhed, både ud fra et biologisk og et psykologisk perspektiv. Biologisk vil jeg blandt andet se på, hvordan forskellige næringsstoffer påvirker hjernen og kroppens signalstoffer. Næringsstoffer som omega-3-fedtsyrer, vitaminer og mineraler kan have betydning for hjernens funktion og dermed vores mentale tilstand. Jeg vil også undersøge den såkaldte tarm-hjerne-akse, hvor tarmens bakterier også kaldet mikrobiomet kan have indflydelse på vores humør og mentale sundhed. Psykologisk vil jeg se på, hvordan kostvaner og livsstil kan hænge sammen med trivsel, stress og psykiske lidelser som depression og angst.

Min problemformulering lyder derfor:
I hvilken grad kan kost påvirke mental sundhed, både biologisk og psykologisk, og kan ændringer i kostvaner være med til at forbedre unges trivsel?

Min interesse for emnet er både faglig og personlig. I vinteren oplevede jeg selv en periode med depression, og i den forbindelse begyndte jeg at interessere mig mere for, hvordan forskellige livsstilsfaktorer kunne påvirke mit mentale helbred. Jeg begyndte blandt andet at ændre min kost og undersøge, hvordan forskellige fødevarer påvirker kroppen og hjernen. Det gjorde mig nysgerrig på, hvor stor en rolle kost egentlig spiller i forhold til mental sundhed.

Min faglige baggrund for projektet kommer blandt andet fra mine fag biologi og kemi i gymnasiet. Her har jeg fået en grundlæggende forståelse for kroppens funktioner, næringsstoffer og de kemiske processer, der foregår i kroppen. I projektet vil jeg undersøge eksisterende forskning inden for ernæring, psykologi og neurovidenskab for at få en bedre forståelse af sammenhængen mellem kost og mental sundhed. Derudover vil jeg også forsøge at lave en mindre empirisk undersøgelse blandt unge om deres kostvaner og mentale trivsel.

Kilder der indgår i projektets indledende research:
https://psykiatrifonden.dk/nyheder/fleste-bliver-behandlet-psykisk-sygdom-loebet-livet
https://pmc.ncbi.nlm.nih.gov/articles/PMC11167869/#Sec17

Formålet med projektet er at undersøge, hvilken rolle kost spiller for mental sundhed, og om mere viden om ernæring kan være med til at styrke unges trivsel og forebygge psykiske udfordringer.

Projekttitel: Fremtidens skanning: Hurtigere, billigere, sundere, bedre.

Navn: Tanne Ten Bosch

Gymnasium: N. Zahles Gymnasieskole

Årstal: 2026

Projektbeskrivelse:

I mit projekt vil jeg undersøge potentialet i en ny form for kropsskanning, der er mindre invasiv, hurtigere, billigere og ikke kræver injektion af kontraststoffer. Hvis man tidligere har fået foretaget en CT-, MR- eller PET-skanning, ved man, hvor ubehagelig oplevelsen kan være. Dette har jeg selv stiftet bekendtskab med, hvilket har vakt min interesse for at undersøge alternative metoder. Skanningerne er desuden meget dyre, og derfor skal der ofte være en stærk mistanke om sygdom, før en skanning foretages, selvom den kan være afgørende for at stille en diagnose.

Med udgangspunkt i et studie udført af forskere ved California Institute of Technology og University of Southern California vil jeg undersøge en ny skanningsteknik kaldet RUS-PAT. I studiet kombinerede forskerne ultralydsskanning med fotoakustisk tomografi (PAT) for at kortlægge både vævsstruktur og funktion i kroppens blodkar. På denne måde kunne de fremstille detaljerede 3D-modeller af kropsvæv uden brug af ioniserende stråling eller kontraststoffer og til en væsentligt lavere pris end traditionelle skanninger. Teknologiens funktionalitet er desuden særlig interessant, da den både kan afbilde vævets fysiske struktur og blodkarrenes funktion samtidig. Ved mange eksisterende skanningsmetoder må man ofte vælge mellem strukturel eller funktionel information. Skanningen er også betydeligt hurtigere og tager omkring 60 sekunder, mens en MR-skanning typisk varer mellem 20 og 60 minutter.

En billigere, hurtigere og mindre risikobetonet skanningsteknik ville kunne gøre det muligt at foretage langt flere skanninger. Teknologien kunne potentielt anvendes forebyggende og ikke kun diagnostisk. Man kunne eksempelvis udvælge risikogrupper, såsom ældre, og benytte værktøjet til at opdage sygdomme eller forandringer, før de udvikler sig til alvorlige eller livstruende tilstande.

For at undersøge effektiviteten af denne nye skanningsteknik kunne man anvende såkaldte fantomer, som er kunstige modeller af biologisk væv. Ved at sammenligne RUS-PATs evne til at opfange detaljer med etablerede skanningsmetoder som CT og MR ville man kunne vurdere, om teknologien har potentiale til at fungere som et alternativ til eksisterende metoder. Hvis den ikke opnår samme præcision som disse, kunne man i stedet undersøge, om den stadig er tilstrækkeligt nøjagtig til at fungere som et effektivt forebyggelsesværktøj.

Projekttitel: Funktionelle lidelser- når kroppen ikke fungerer, som den skal.

Navn: Anna Langmaack

Gymnasium: Sønderborg Statsskole

Årstal: 2026

Projektbeskrivelse:

Funktionelle lidelser er sygdomme, hvor mennesker oplever fysiske symptomer, som kan være meget virkelige og påvirke deres hverdag, men hvor det kan være svært at finde en tydelig forklaring gennem almindelige undersøgelser. Symptomerne kan for eksempel være smerter, træthed, maveproblemer, svimmelhed eller problemer med kroppens normale funktioner.

Mange mennesker med funktionelle lidelser oplever lange forløb i sundhedsvæsenet, hvor de bliver undersøgt mange gange, før de får en forklaring på deres symptomer. Det kan være svært både for patienten og lægen, fordi symptomerne kan ligne mange andre sygdomme, og fordi der stadig mangler viden om, hvorfor nogle mennesker udvikler funktionelle lidelser.

Min interesse for emnet kommer fra en oplevelse med en person, som gennem længere tid havde mange fysiske symptomer og blev undersøgt for forskellige sygdomme. Det fik mig til at undre mig over, hvordan man finder ud af, hvad en patient egentlig fejler, og hvordan mennesker med funktionelle lidelser bliver mødt i sundhedsvæsenet.

I mit projekt vil jeg undersøge, hvad funktionelle lidelser er, hvordan de bliver forstået, og hvordan forskere arbejder på at finde bedre måder at hjælpe patienter på. Jeg vil blandt andet tage udgangspunkt i forskning fra Klinik for Funktionelle Lidelser, hvor man undersøger både patienternes egne oplevelser, hvordan de forstår deres sygdom, og hvordan forskellige behandlinger virker.

Jeg vil også undersøge nyere forskning, som for eksempel projektet EDULOX, der ser på forskellige former for behandling af funktionelle lidelser, herunder patientuddannelse, medicinsk behandling og hvad der sker i kroppen ved disse sygdomme.

Formålet med projektet er at skabe større forståelse for funktionelle lidelser og undersøge, hvordan man kan blive bedre til at hjælpe mennesker, som lever med symptomer, der kan være svære at forklare.

Projekttitel: Hudirritation fra hygiejneprodukter: En undersøgelse af kemikalier i bind, tamponer og bleer der kan forårsage kontakt dermatitis eller forværre atopisk dermatitis.

Navn: Hadisa Suhrabi

Gymnasium: HTX Randers Tradium

Årstal: 2026

Projektbeskrivelse:

Omtrent 20% af verdens befolkning lider af eczem. Begrebet dækker over en række hudirritationer som er nedarvet eller forårsaget af eksterne faktorer. Atopisk dermatitis er en kronisk inflammatorisk tilstand, hvor hudbarrieren er defekt og derfor gør huden tør og sårbar overfor irritanter (Cleveland Clinic, u.d.) (parfumdreams, 2023). Hudirritation og kontakteksem opstår ofte ved kontakt med kemiske eller fysiske irritanter, hvor intimområderne er særligt udsat. Huden i disse områder er tyndere og mere gennemtrængelig, hvilket gør den modtagelig over for irritation fra dagligt anvendte hygiejneprodukter såsom tamponer, bind og bleer, og dermed er den befolkningsandel som lider af atopisk dermatitis, mere sårbar. (beginning, 2012).

Dette problem forværres yderligere af det mikromiljø der skabes under brug af hygiejneprodukter. Disse forhold karakteriseres bl.a. ved høj fugtighed og varme i kombination med mekanisk bearbejdning (friktion fra produktet mod huden), som svækker hudens barriere yderligere og øger penetrationen af potentielt skadelige stoffer (Farage, u.d.). Da disse hygiejneprodukter anvendes af en stor del af befolkningen over lange perioder, er det etisk relevant at undersøge om de indeholder kemikalier, der kan forårsage eller forværre eksem. Studier peger på at kemikalier som parfume, konserveringsmidler og restprodukter fra blegning kan irritere huden, men den store variation i produkternes kemiske opbygning besværliggør en præcis risikovurdering. (beginning, 2012) (Vegeberg, u.d.)

Fra et biologisk perspektiv er fokusset på strateum corneum (hudbarrieren). En sund hudbarriere fungerer som et skjold, men ved eksem, er lipidlaget mellem hudcellerne mangelfuldt, hvilket forårsager øget vandfordampning og lettere adgang for allergener (parfumdreams, 2023).

Fra et kemisk perspektiv har projektet til formål at afdække de mulige kemikaliers effekt gennem et litteraturstudie samt eksperimentelle simuleringer. Dette inkluderer bl.a.:

• Natriumpolyacrylat: Natriumpolyacrylat er en superabsorberende polymer, der binder væske effektivt, og er derfor anvendt i hygiejneprodukter, dog kan den udtørre hudens naturlige fugtbalance (beginning, 2012). Desuden er det påvist gennem europæiske undersøgelser, at der kan opspores rester af uomsat akrylsyre fra fremstillingsprocessen. Da akrylsyre er en kendt hudirritant, vil projektet undersøge, om disse restmonomerer kan frigives via kropsvæsker og irritere huden. (ANSES, 2020)
• PFAS (per- og polyfluoralkylstoffer): PFAS er ”evighedskemikalier”, der gør overflader væskeafvisende. De anses generelt for at være hormonforstyrrende og kan gennemtrænge fugtig hud, hvilket gør dem potentielt farligere end SAP-kugler (Super-absorberende polymerer), som findes i hygiejneprodukter (Shearston, u.d.). Projektet har til formål at belyse forekomsten af disse i de væskeafvisende barrierelag.
• Ftalater: Ftalater er plastblødgøre, der ikke er kemisk bundet og derfor kan frigives ved kropsvarme. De mistænkes for at kunne forårsage inflammatoriske responser og forværre eksem (Kolarik, u.d.). Forskning har vist, at målbare koncentrationer af ftalater kan opspores i bleer og bind, hvor de primært indgår i produktets plast- og limkomponenter. Projektet vil undersøge, om disse frigivne ftalater kan forværre inflammatoriske responser i en i forvejen svækket hudbarriere. (Park, 2019)

Derfor er formålet at undersøge hygiejneprodukters kemiske sammensætning og mulige risikofyldte kemikalier og hvilken påvirkning de har på huden. Jeg vil analysere ingredienslister og forhåbentligt sammenligne produkter med og uden svanemærket, da denne certificering stiller strenge krav mod parfume og miljøskadelige kemikalier (Svanemærket, 2024).

Eksperimentelt er hensigten med undersøgelsen at udføre simuleringer af hudkontakt under kontrollerede forhold. Dette indebærer høj fugtighed, varme og mekanisk bearbejdning for at observere materialernes fysiske effekt. Hermed kan det påvises om disse kemiske sammensætninger kan have en irritativ effekt, og om hvorvidt de kan opspores i hygiejneprodukter, og på baggrund af dette kan de vigtigste årsager til hudirritation identificeres.

Projekttitel: Hvordan kan man sikre lægepersonale mod stråling, uden at skade deres bevægeapparat?

Navn: Davia Joensen

Gymnasium: Sønderborg Statsskole

Årstal: 2026

Projektbeskrivelse:

Mange patienter får lavet røntgen, CT-scanninger, eller bliver behandlet med interventionsradiologi. For patienter kan eksponering fra stråling ikke undgås, da den er en nødvendig del af diagnostik og behandling. Men hvordan beskyttes de læger og radiografer, der står tæt ved strålingskilderne hver eneste dag, mod strålingerne?

I dag bruger det sundhedsfaglige personale tunge blyveste og blydragter som beskyttelse. Dette reducerer strålingseksponeringen, men det skaber samtidigt et nyt arbejdsmiljøproblem; udstyret er meget tungt, og kan give smerter/skader i skulder, nakke og ryg. Mange læger og radiografer oplever belastningsskader efter flere års arbejde indenfor miljøet, og det kan give både fysiske og psykiske konsekvenser.

Belastningen af blyforklæder er et voksende arbejdsmiljø problem indenfor nogle specialer i sundhedsvæsenet, da nogle læger skal bære forklæderne i mange timer ad gangen. Det betyder at de dagligt udsætter deres bevægeapparat for en vægt, der overtid kan føre til kroniske smerter, slid, sygemeldinger eller skift af speciale. 

Selvom blyforklæder beskytter overfor stråling, er det ikke en optimal løsning. Der findes nu andre lettere alternativer, men de er ofte dyre og giver mindre beskyttelsesniveau. Derfor står sundhedsvæsenet med dilemmaet: Hvordan kan man sikre lægepersonale mod stråling, uden at skade deres bevægeapparat?

I mit projekt vil jeg undersøge hvor udbredt et problem kroniske smerter er, hvordan det påvirker arbejdsmiljøet og lægernes psykiske helbred. Målet er at finde et lettere, men stadig beskyttende alternativ læger kan bruge, så problemstillingen om kroniske smerter ikke er et problem. 

Ved at kombinerer viden om stråling, beskyttelse og sundhedsfaglige behov vil mit projekt forsøge at finde på et mere økonomisk strålingsbeskyttende design, der kan bruges i lægeverden, så læger både kan være strålingsbeskyttede og passe på deres bevægeapparat

Projekttitel: Immunogenicitet af CRISPR Cas9 proteinet

Navn: Dina Isabel Kaae

Gymnasium: Rosborg Gymnasium

Årstal: 2026

Projektbeskrivelse:

I 1917 identificerede forskere i Japan CRISPR-sekvenser i E. coli-bakterier, men det var først i 2005, at forskere forstod deres funktion. Det viste sig, at disse repetitive DNA-sekvenser er en central del af bakteriers adaptive immunforsvar mod virusinfektioner. I 2012 offentliggjorde Emmanuelle Charpentier og Jennifer Doudna deres banebrydende artikel om brugen af CRISPR-Cas9-proteiner som et meget præcist og programmerbart genredigeringsværktøj.

I dag revolutionerer CRISPR-genterapi den medicinske verden. Teknologien gør det muligt at behandle genetiske sygdomme ved at ændre et individs DNA-sekvens. Kliniske behandlinger mod seglcelleanæmi og beta-thalassæmi er allerede blevet godkendt, og flere behandlinger mod monogene sygdomme er under udvikling, særligt gennem ex vivo-metoder.

Dog er disse behandlinger ekstremt dyre. Ex vivo-behandling kræver, at stamceller udtages fra patienten, genredigeres i laboratoriet og derefter føres tilbage til kroppen. For eksempel koster den FDA-godkendte behandling mod seglcelleanæmi omkring 2,2 millioner dollars. Min personlig motivation stammer fra et håb for at gøre CRISPR mere tilgængelige i verden. In vivo-behandlinger kunne potentielt fungere som en mere universel og billigere løsning, men der findes stadig store udfordringer — især kroppens eget immunforsvar.

De nuværende in vivo-metoder benytter blandt andet virale vektorer (AAV) og lipidnanopartikler til at levere Cas9-proteinet. Da Cas9 stammer fra bakterier, vil immunsystemet ofte genkende proteinet som fremmed og forsøge at angribe det.

CRISPR-systemet består af nukleasen Cas9 og et single guide RNA (sgRNA), som leder Cas9-proteinet til det ønskede område i DNA’et. De mest anvendte Cas9-proteiner stammer fra bakterierne Staphylococcus aureus (SaCas9) og Streptococcus pyogenes (SpCas9). Begge bakterier er almindelige humane patogener, og derfor har mange mennesker allerede eksisterende T-celleimmunitet mod dele af disse proteiner.

Immunrespons udgør derfor en stor barriere for, at behandlingen kan blive bredt tilgængelig. Med dette projekt ønsker jeg at undersøge, hvor hyppigt immunresponser mod Cas9 forekommer, og om man kan udvikle en screeningsmetode til at identificere personer med stærke immunreaktioner før behandling.

Metode

Jeg vil undersøge immuncellers respons på eksponering for Cas9-protein. Da immunsystemet består af mange forskellige celletyper, vil forsøget fokusere på PBMC’er (Peripheral Blood Mononuclear Cells), som er humane immunceller isoleret fra blod. PBMC’er inkluderer blandt andet T-celler, B-celler, NK-celler, monocytter og dendritiske celler.

Cellerne kan isoleres ved hjælp af density gradient centrifugering og derefter eksponeres for rekombinant SpCas9-protein. Immunaktivering kan måles gennem Activation-Induced Marker (AIM)-assays, hvor man undersøger aktiveringsmarkører på CD4+ hjælper-T-celler og CD8+ cytotoksiske T-celler.

Særligt vil jeg fokusere på CD69-markører, da de er blandt de tidligste og mest pålidelige tegn på hurtig immunaktivering. Disse markører kan potentielt bruges som screeningsværktøj før CRISPR-behandling.

Til sidst vil flowcytometri blive brugt til at identificere og kvantificere de aktiverede cellepopulationer.

Budgetoverslag

PBMC isolation kit fra MyBioSource≈ 2.000 kr.

eBioscience™ Immune Response T Cell Activation Induced Markers Kit ≈ 9.000 kr.

Flowcytometri-analyse ved Aarhus Universitet eller Københavns Universitet ≈ 325–800 kr. pr. time.

Projekttitel: Kan frygten drive et menneske mod døden?

Navn: Eatedal Alshaar

Gymnasium: Mulernes Legatskole

Årstal: 2026

Projektbeskrivelse:

Emne:
Dette projekt undersøger, hvordan stærk frygt påvirker menneskets krop, og om frygt i ekstreme situationer kan have så kraftige fysiologiske konsekvenser, at det i værste fald kan føre til døden. Frygt er en grundlæggende menneskelig følelse, der aktiverer kroppens overlevelsesmekanismer. Når vi oplever frygt, reagerer kroppen automatisk ved at frigive stresshormoner som adrenalin og kortisol, som øger puls, blodtryk og kroppens beredskab. I dette projekt vil jeg undersøge, hvordan disse reaktioner fungerer, og hvilke konsekvenser de kan have for kroppen, især hvis frygten bliver meget intens.

Problemformulering:
Hvordan påvirker stærk frygt menneskets krop, og kan det i ekstreme tilfælde føre til døden?

Hypotese:
Ekstrem frygt kan overbelaste kroppens stresssystem så meget, at det kan føre til livstruende tilstande. Dette skyldes blandt andet aktivering af kroppens “fight-or-flight”-respons, hvor det sympatiske nervesystem stimulerer en kraftig fysiologisk reaktion, herunder øget puls, blodtryk og frigivelse af stresshormoner. Hvis denne tilstand bliver for intens, kan det påvirke hjertet og i sjældne tilfælde føre til alvorlige tilstande som ”broken heart syndrome”

Personlig og faglig:
Jeg har valgt dette emne, fordi jeg synes, det er meget interessant, hvordan vores følelser kan påvirke kroppen fysisk. Frygt er en følelse, som alle mennesker oplever, men jeg vil gerne undersøge, hvad der sker i kroppen, når frygten bliver meget stærk. Jeg er især interesseret i, hvordan hjernen, nervesystemet og hjertet reagerer i sådanne situationer. Samtidig vil jeg undersøge, om der findes videnskabelige forklaringer eller dokumenterede tilfælde, hvor ekstrem frygt eller chok har ført til alvorlige helbredsmæssige konsekvenser eller dødsfald. Emnet ligger inden for sundhedsvidenskab, fordi det handler om kroppens biologiske reaktioner og samspillet mellem psykiske oplevelser og fysisk sundhed.

Hvordan projektet kan realiseres for 20.000 kr.:
Projektet vil blive gennemført gennem en kombination af teoretisk research og mindre undersøgelser. Jeg vil undersøge videnskabelige artikler og medicinsk litteratur om kroppens stressrespons, især den såkaldte “fight-or-flight”-reaktion, og hvordan stresshormoner påvirker hjertet, blodtrykket og nervesystemet. Derudover vil jeg analysere kendte medicinske fænomener, hvor stærke følelser kan påvirke kroppen, eksempelvis stressrelaterede hjertetilstande.

Som en del af projektet vil jeg også overveje at gennemføre en mindre spørgeskemaundersøgelse, hvor deltagere beskriver, hvordan deres krop reagerer i situationer med stærk frygt, for eksempel hjertebanken, sved eller svimmelhed. Resultaterne kan sammenlignes med eksisterende forskning.

De 20.000 kr. kan bruges til at udvikle og gennemføre projektets undersøgelser. Midlerne kan blandt andet anvendes til udstyr, der kan måle kroppens reaktioner på stress og frygt, såsom pulsmålere eller andre simple måleinstrumenter. Derudover kan pengene bruges til at få adgang til relevant videnskabelig litteratur og forskning inden for emnet. En del af midlerne kan også bruges til at udvikle en spørgeskemaundersøgelse eller et mindre eksperiment, som kan give indsigt i, hvordan mennesker oplever og reagerer på stærk frygt. Til sidst kan midlerne bruges til at præsentere og formidle projektets resultater gennem rapporter, visuelle materialer eller en præsentation.

Perspektivering:
Projektet kan bidrage til en bedre forståelse af, hvordan stærk frygt og stress påvirker kroppen, særligt samspillet mellem det sympatiske og parasympatiske nervesystem. Denne viden kan bruges til at forebygge alvorlige konsekvenser af ekstrem stress. Det kan have betydning for behandling af angstlidelser og stressrelaterede sygdomme, samt give indsigt i, hvordan man kan beskytte særligt sårbare personer gennem stresshåndtering, terapi eller medicinsk behandling.

Projekttitel: Kan kostens mikrobiologiske komponenter påvirke immunrespons ved Hashimotos thyroiditis?

Navn: Mie Tandrup

Gymnasium: Midtfyns Gymnasium

Årstal: 2026

Projektbeskrivelse:

Kosten var i gamle kulturer opfattet som medicin. I den tidlige praksis af medicin var kosten, især urter, et omdrejningspunkt. I dag er moderne behandling primært baseret på farmaceutiske præparater, men interessen for kostens betydning for sundhed er stigende. Særligt begrebet ”anti-inflammatorisk kost” har fået opmærksomhed. Selvom det ofte omtales i populærmedier, mangler der videnskabelig afklaring af, hvilke mekanismer der påvirker immunrespons. Nyere forskning peger på, at bestemte bakterier og kostkomponenter kan påvirke immunforsvaret på cellulært niveau. Dette åbner for spørgsmålet om, hvorvidt kosten kan spille en rolle i aflastning af symptomer ved autoimmune sygdomme som Hashimotos thyroiditis.

Autoimmune sygdomme er kendetegnet ved, at kroppen går til angreb på sig selv. Der findes over 100 forskellige sygdomme, men fælles er kronisk inflammation og ofte behandling med immundæmpende medicin. Autoimmune sygdomme udgør et stort samfundsproblem:
• 1 ud af 5 danskere har mindst én autoimmun sygdom.
• De ligger i top-10 over dødsårsager for kvinder under 64 år.
• De er den 3. hyppigste årsag til død og invaliditet i Vesten.

Hashimotos thyroiditis er særligt relevant i forhold til kost, fordi sygdommen er tæt forbundet med inflammatoriske processer, som i flere studier viser sig at kunne påvirkes af specifikke kostmønstre. Mange patienter oplever symptomændringer ved ændringer i kost eller tarmflora, hvilket peger på en mulig sammenhæng mellem immunrespons, mikrobiom og skjoldbruskkirtelfunktion. Derudover er tarm-skjoldbruskkirtel-aksen et voksende forskningsfelt, hvor man undersøger, hvordan bakterier og kostkomponenter kan påvirke autoimmun aktivitet.

Der er flere i min omgangskreds, der lider af autoimmune sygdomme, og jeg har set, hvordan det påvirker hverdagen. Samtidig er det ofte svært at få en diagnose og en effektiv behandling. Derfor vil jeg undersøge, om kosten kan supplere behandling af Hashimotos thyroiditis. Jeg har observeret, at nogle reagerer kraftigt på bestemte fødevarer, hvilket har fået mig til at undre mig over, om kosten kan have en direkte biologisk effekt på immunrespons og inflammation.

Nyere forskning viser, at mikrobiomet spiller en central rolle i immunregulering, og at både kost og miljøfaktorer som stress, infektioner og kemiske eksponeringer kan ændre tarmfloraen. Ved at fokusere på kostens mikrobiologiske komponenter undersøger projektet én af de mest centrale miljøfaktorer, som potentielt kan modulere inflammationsniveauet hos personer med Hashimotos.

Hvordan påvirker specifikke bakteriestammer i fødevarer immunrespons på cellulært niveau? Mit projekt vil undersøge dette spørgsmål på et mikrobiologisk niveau. Jeg vil fokusere på, hvordan specifikke bakterier eller kostkomponenter påvirker inflammatoriske processer. Dette kan undersøges ved fx at måle, hvordan bakteriestammer fra fødevarer påvirker produktionen af cytokiner i cellekulturer, eller ved at analysere, hvordan anti-inflammatoriske molekyler fra kosten interagerer med immunceller. Jeg forestiller mig at arbejde undersøgende i forhold til humane immunceller i cellekultur, fx PBMCs, makrofager eller T-celler, da disse bruges i standardiserede in vitro-modeller til at måle cytokinsvar. Formålet er ikke at finde en ”kur”, men at undersøge, om kosten kan have en målbar effekt, der potentielt kan supplere eksisterende behandlinger.

Projekttitel: Kan kræftcellers membranreparation trænes? En kvantitativ undersøgelse af, om en mild membranskade øger cellers modstandskraft over for efterfølgende skade

Navn: Jeppe Toftdahl

Gymnasium: Herlufsholm Gymnasium

Årstal: 2026

Projektbeskrivelse:

Celledeling er livsnødvendig, men i kræft er den gået i udu. De fleste kender forklaringen: muteret DNA, fejl i kontrolproteiner, ukontrolleret vækst. Det er alt sammen rigtigt. Men der er en side af kræftcellernes biologi, som ny forskning peger på, kan spille en afgørende rolle, nemlig deres evne til at reparere sig selv.

Alle celler er afhængige af at kunne lukke huller i deres egen cellemembran. Når en kræftcelle spreder sig gennem kroppen, presses den gennem snævert væv, og membranen rives gentagne gange i stykker. Et hul er livsfarligt på sekunder, fordi calcium strømmer ukontrolleret ind, og cellen dør, hvis ikke hullet lukkes hurtigt. Kræftceller er dog usædvanligt dygtige til denne reparation, blandt andet ved at overudtrykke proteiner kaldet annexiner, der ved forhøjet calcium koncentration binder membranens lipider og trækker såret sammen (Lauritzen, Boye & Nylandsted, 2015).

Netop denne afhængighed er foreslået som et angrebspunkt mod kræft, fordi raske celler ikke i samme grad er afhængige af reparationen. Men det er også interessant, hvad der sker, efter at en celle har overlevet en skade. Selve lukningen tager sekunder, men i tiden bagefter omstiller cellen sig kraftigt.

Der er stadig mange ubesvarede spørgsmål. Häger et al. (2021) har vist, at en membranskade udløser et hurtigt og stærkt stressrespons i kræftceller. Det er vist på transkriptomisk niveau, og forfatterne fremhæver, at netop kræftceller og denne regenerationsfase hidtil har været overset. Få har undersøgt, om dette respons giver en faktisk, funktionel modstandskraft mod en efterfølgende skade, og om effekten er stærkere i kræftceller end i raske celler.

Det er netop dette, jeg ønsker at undersøge. I mit projekt vil jeg påføre en brystkræftcellelinje og en ikke-kræftet brystcellelinje en mild membranskade, lade cellerne komme sig, og derefter udsætte dem for en kraftigere skade for at se, om den første skade gør cellerne mere modstandsdygtige, og om effekten er stærkere i kræftcellerne.

Skaden påfører jeg mekanisk ved vortex med glasperler, en metode der i modsætning til kemiske stoffer ikke afhænger af membranens kolesterolindhold og derfor ikke forveksler de to celletyper. Membranintegriteten måler jeg med farvestoffet propidiumiodid, der kun trænger ind i celler med brudt membran, og levedygtigheden måler jeg parallelt via en MTT-test, hvor levende celler omdanner et gult salt til et lilla farvestof, og intensitet er proportional med antallet af aktive celler. Jeg sammenligner primede og ikke-primede celler, og en kontrol uden restitutionstid sikrer, at en øget modstandskraft ikke blot skyldes, at de svageste celler er sorteret fra. Jeg håber dermed at kunne påvise, om kræftcellers reparation kan ‘trænes’, og om det netop er en kræftselektiv egenskab.

Laboratorieudstyr er dyrt at anskaffe, men er standardudstyr på biologiske institutter, universiteter og hospitalslaboratorier i Danmark, og jeg forventer at kunne udelade dette fra budgettet. Det nødvendige indkøb af reagenser til skade- og levedygtighedsmåling samt cellekulturer dækkes forventeligt af budgettet.

Projekttitel: Kan nyere teknologi skabe større tryghed for diabetikere?

Navn: Trine Nagel Pedersen

Gymnasium: Frederiksværk Gymnasium og HF

Årstal: 2026

Projektbeskrivelse:

Diabetes har i længere tid været en global sundhedsudfordring, og frem mod 2030 forventes antallet af tilfælde at stige markant. Samtidig er der stor forskningsmæssig fokus på sygdommen, blandt andet fra Novo Nordisk, som er verdensførende inden for diabetesbehandling og producerer en betydelig del af verdens insulin. I Danmark lever over 380.000 mennesker med diabetes, hvilket gør sygdommen til en af de mest udbredte kroniske stofskiftesygdomme. Fælles for disse patienter er et forhøjet blodsukkerniveau som følge af enten mangel på insulin eller nedsat insulineffekt. Sygdommen opdeles primært i type 1-diabetes, som er autoimmun, og type 2-diabetes, der udgør størstedelen af tilfældene og ofte er relateret til livsstil. 

Behandlingen af diabetes kræver en præcis regulering af insulin i samspil med kost og fysisk aktivitet, hvilket kan være komplekst og krævende for den enkelte patient. I en tid, hvor teknologi udvikler sig hurtigt, opstår der nye muligheder for at understøtte denne regulering. Kunstig intelligens er blevet en integreret del af hverdagen, men potentialet for at anvende teknologien mere målrettet i håndteringen af diabetes er endnu ikke fuldt udnyttet. Mange diabetikere står dagligt over for spørgsmål om korrekt insulindosering, kostvalg og håndtering af udsving i blodsukker, hvilket kan skabe usikkerhed både for dem selv og deres pårørende.

Motivationen for projektet udspringer af personlige erfaringer, da min far lever med diabetes. Han har type 1,5-diabetes, hvor kroppen stadig producerer en mindre mængde insulin, men gradvist mister denne evne. Jeg har ofte undret mig over, hvordan han vurderer den rette mængde insulin i forhold til kost og aktivitet, da det fremstår som en konstant afvejning. På trods af flere års erfaring kan der stadig opstå usikkerhed, og en forkert regulering kan føre til både for højt og for lavt blodsukker. Jeg har selv oplevet, at han har fået for lavt blodsukker, og hermed faldt om ude foran min dør. Dette har haft stor betydning for mig og styrket mit ønske om at finde en løsning, der kan skabe større tryghed.

Projektet placerer sig centralt inden for sundhedsvidenskab, da det fokuserer på samspillet mellem patient, behandling og teknologi i håndtering af kroniske sygdomme. Med udgangspunkt i diabetes, hvor egenomsorg er afgørende, vil projektet undersøge, hvordan digitale løsninger kan understøtte patientens daglige beslutningsprocesser. Metodisk vil projektet kombinere et litteraturstudie af eksisterende forskning i diabetesbehandling og sundhedsteknologi med kvlitative interviews med diabetikere, for at opnå indsigt i deres udfordringer. 

På baggrund af dette, vil der blive udviklet en prototype af en app, der samler centrale funktioner ét sted. Denne prototype vil løbende afprøves og justeres gennem brugerfeedback. Løsningen skal kunne hjælpe diabetikere med at beregne insulinbehov, overvåe blodsukker samt give forslag til. kost og hensigtsmæssige handlinger i forskellige situationer. Inden for en budgetramme på 20.000 kr. vil projektet kunne realiseres gennem udviklingen af en funktionel prototype, hvor hovedparten af midlerne anvendes til teknisk udvikling, mens resten går til test, faglig sparring og design. Ved at fokusere på en prototype frem for et færdigt produkt er det realistisk at gennemføre projektet inden for den givne økonomiske ramme.

Projekttitel: Kropsidealer og peptider - Sundhedsrisici ved brug af præstations- og udseendefremmende stoffer.

Navn: Sebastian Rønne-Christensen

Gymnasium: Midtsjællands Gymnasium

Årstal: 2026

Projektbeskrivelse:

Blandt unge fylder udseendet mere og mere, og flere unge er derfor begyndt at interessere sig for udseendefremmende stoffer som peptider. Med et ønske om et bedre udseende kan brugen af peptider, ifølge forskellige sider på sociale medier, give dig større muskler, brunere hud, bedre hår og negle, mm. Mange af disse stoffer bliver købt ulovligt online via uofficielle brugere på medier som TikTok og instagram, og anvendes helt uden lægefaglig vejledning. Da der mangler en tilstrækkelig viden om eventuelle bivirkninger, langtidsvirkninger og korrekt dosering, kan brugen af peptider måske medfører uforudsete sundhedsrisici.

Jeg vil gerne undersøge, om brugen af peptider kan påvirke unges sundhed, og hvilke sundhedsrisici der kan være forbundet ved at anvende peptider uden medicinsk vejledning.

Jeg har valgt dette emne fordi præstations- og udseendefremmende stoffer bliver mere og mere udbredt blandt unge gennem påvirkning fra sociale medier og fitnessindustrien. Der er mange unge der ønsker at ”forskønne” deres udseende hurtigt, så de lever op til tidens kropsidealer, end hvad der er muligt gennem naturlig træning og kost. Unge er dog oftest ikke klar over den potentielle sundhedsrisiko der kan være forbundet med indtag af sådanne ikke godkendte stoffer.

Fra et sundhedsfagligt perspektiv er det vigtigt at undersøge, hvordan disse stoffer går ind og påvirker kroppen, og hvilke mulige konsekvenser og bivirkninger de kan have på kort og lang sigt. Projektet kan være med til at belyse et muligt problem, og skabe mere opmærksomhed og understrege vigtigheden i, at det kan være/er farligt at medicinere sig selv og eksperimentere med disse slags stoffer, uden at være under medicinsk vejledning.

Projekttitel: Kvindecyklussens påvirkning af mikrobiomet

Navn: Milla Emmalou Therphøj-Larsen

Gymnasium: Høje-Taastrup Gymnasium

Årstal: 2026

Projektbeskrivelse:

Over 70% af kvinder, oplever at deres cyklus påvirker deres fordøjelsessystem. Det bliver blandt mange unge omtalt som period poop. Men det er ikke kun hos kvinden hvor det er deres fæces der opleves ændringer med i løbet af deres cyklus, det er også kramper og oppustethed, som er nogle af symptomerne. 

Men hvorfor kommer disse symptomer optil kvinders menstruation? I løbet af kvinders cyklus sker der både store hormonelle og emotionelle forandringer, som er med til at påvirke det autonome nervesystem. Dette betyder at der både øges og hæmmes i processerne af fordøjelsessystemet. 

Grundet de store forandringer i det autonome nervesystem i løbet af kvindens cyklus, vil jeg gerne kigge på om disse øgede og hæmmede processer af fordøjelsessystemet, er med til at påvirke kvindens mikrobiom og dets bakterier. Derigennem vil jeg også gerne kigge på om de potentielle ændringer af mikrobiomets bakterier kan forklare symptomerne ved kvindens menstruation. 

Jeg har selv inden for relativ kort tid fundet interesse for mikrobiomet og dets samspil med hele kroppen. Grunden til at jeg gerne vil kigge på mikrobiomets samspil med kvindens cyklus er både at jeg selv oplever symptomer ved min menstruation, og at jeg gerne vil belyse kvinderelateret forskning. 

Måden hvorpå man kan undersøge om der sker ændringer i mikrobiomet, i løbet af kvindens cyklus, er ved at kigge på alfa- og betadiversiteten af tarmbakterierne. 
 

Projekttitel: Livskvalitet før og efter operation for diskusprolaps – sammenligning med den danske befolkning og betydningen af forskellige faktorer

Navn: Bradost Abdo

Gymnasium: Sønderborg Statsskole

Årstal: 2026

Projektbeskrivelse:

En diskusprolaps i lænden kan medføre ryg- og bensmerter, nedsat fysisk funktion og begrænsninger i hverdagen. For nogle patienter er symptomerne så alvorlige eller langvarige, at en operation bliver nødvendig. Formålet med operationen er at mindske påvirkningen af nerven og reducere smerter og funktionsbegrænsninger. Et godt resultat handler dog ikke kun om færre smerter, men også om patientens livskvalitet og mulighed for at vende tilbage til en almindelig hverdag.

Tidligere forskning viser, at livskvaliteten generelt forbedres efter operation for diskusprolaps. Mange patienter oplever færre smerter, bedre gangfunktion og større evne til at klare daglige aktiviteter. Forbedringerne kan vare i flere år, men patienterne opnår ikke altid samme livskvalitet som den øvrige befolkning.

Min motivation for emnet er personlig. Min far har haft diskusprolaps i mange år og lever fortsat med smerter. Det har gjort mig interesseret i, hvordan sygdommen påvirker menneskers liv, og hvor meget livskvaliteten forbedres efter en operation.

Projektets problemformulering er:
Hvordan er livskvaliteten hos patienter før og efter operation for diskusprolaps sammenlignet med den danske befolkning med samme alder og køn, og hvilke faktorer har betydning for, om patienterne efter operationen opnår samme livskvalitet som den sammenlignelige befolkning?

Projektet består af to dele. I den første del undersøges patienternes livskvalitet før og efter operationen. Resultaterne sammenlignes med data fra den danske befolkning blandt personer med samme alder og køn. Formålet er at undersøge, hvor meget patienternes livskvalitet forbedres, og om den efter operationen når samme niveau som i den øvrige befolkning.

Tidligere studier har vist tydelige og langvarige forbedringer efter operation. Et studie viste, at unge patienter næsten havde samme livskvalitet som sammenlignelige personer 18-19 år efter operationen. Andre studier har dog vist, at patientgruppen samlet set ikke altid når normalbefolkningens niveau.

I projektets anden del undersøges faktorer, der kan påvirke patienternes livskvalitet efter operationen. Tidligere forskning peger blandt andet på langvarige symptomer før operationen, rygning, gangproblemer og flere rygoperationer som mulige risikofaktorer. Smerter, fysisk funktion og livskvalitet før operationen kan også have betydning. De konkrete faktorer udvælges ud fra de tilgængelige data.

Projektet anvender en kvantitativ tilgang, hvor patienternes livskvalitet sammenlignes på forskellige tidspunkter og med relevante befolkningsdata. Det undersøges, hvilket spørgeskema der er anvendt, hvor længe patienterne er fulgt, og hvilke patientoplysninger der er tilgængelige.

Patientrapporterede oplysninger om blandt andet smerter, fysisk funktion og livskvalitet spiller en central rolle. Forskellige spørgeskemaer kan dog måle livskvalitet forskelligt, hvilket skal tages i betragtning ved fortolkningen af resultaterne.

Relevant videnskabelig litteratur inddrages for at forklare resultaterne og sammenligne dem med tidligere forskning. Det forventes, at livskvaliteten forbedres efter operationen, men at ikke alle patienter når samme niveau som den øvrige befolkning.

Målet er at skabe en bedre forståelse af, hvordan livskvaliteten udvikler sig efter operation for diskusprolaps, og hvorfor nogle patienter opnår et bedre resultat end andre. Denne viden kan bruges til information og forventningsafstemning før operationen samt til opfølgning efterfølgende.

Projekttitel: Menstruationsrelaterede symptomer og "cycle syncing"

Navn: Celine Poulsen

Gymnasium: Gefion Gymnasium

Årstal: 2026

Projektbeskrivelse:

Kraftige menstruationssmerter og symptomerne på præmenstruelt syndrom kan være funktions- og livskvalitetsnedsættende, og er lidelser, der ofte forbliver udiagnosticerede og ubehandlede i sundhedsvæsenet.

Området har i de senere år fået større opmærksomhed. I 2025 besluttede regeringen at afsætte 160 mio. i perioden 2026-2029 til at forske i kvinders sundhed, netop fordi det har været så underbelyst og mange kvinder ikke får den behandling, de har brug for.

Jeg har længe haft interesse for det kvindelige hormonsystem og den effekt det har på kvinders dagligdag. Herunder har det undret mig, hvordan faktorer som kost og motion kan påvirke menstruationsrelaterede symptomer, som mange døjer med i en grad, der påvirker deres daglige funktionsevne.

Fænomenet “cycle syncing” er de senere år blevet mere fremherskende i medierne. En diæt og livsstil, der “synkroniserer” kost og motion til faserne i individets cyklus. Dermed lindres symptomer som kraftige kramper, hormonelle udsving og deres effekt af krop og humør ifølge teorien. Tidligere forskning har peget i retning af en sammenhæng mellem vegetarisk kost, motion og vitaminer og menstruationsrelaterede symptomer, hvilket understøtter behovet for denne undersøgelse.

Jeg ønsker at undersøge, hvordan “cycle syncing” påvirker menstruationsrelaterede symptomer hos kvinder og baseret på dette lave en overordnet kostplan. Med dette håber jeg på at opnå en forståelse for den kvindelige cyklus og finde en metode, der potentielt kan påvirke livskvaliteten og hverdagen for kvinder, der er påvirkede af menstruationsrelaterede symptomer.

Projekttitel: Mere end et operationssår - postoperativ rehabilitering: Samspillet mellem stress, anæstesi og heling

Navn: Marie Liva Hansen

Gymnasium: N. Zahles Gymnasieskole

Årstal: 2026

Projektbeskrivelse:

Min lillebror var tre år gammel, da han blev diagnosticeret med Duchenne Muskeldystrofi (DMD). Da han var lille, bemærkede jeg nærmest ikke hans sygdom. Han kunne gå, løbe, lege, endda spille en smule fodbold. På min forældede iPhone 11 har jeg stadig billeder af ham, der går rundt på egne ben. Men fem år senere, sidder han fuldtid i kørestol. Han kan hverken gå, løbe eller lege længere. Han spiller computerspil nu; det gør vi sammen. Det har han altid kunnet styre selv, men i løbet af de sidste to måneder, har han mistet evnen til at løfte armene over hovedet for at kunne tage sine høretelefoner på. DMD er en ond sygdom, fordi man kender følelsen af at kunne bevæge hele kroppen, og langsomt får den taget fra sig. Min lillebror ved præcis, hvad det er, han går glip af. Hans yndlingsaktivitet er at spille computerspil, men dette har han fortalt mig, at han ville opgive for at kunne gå igen.

Nu hvor jeg har valgt Biologi på A-niveau og gjort mig klogere på DMD, ved jeg præcis, hvad der har forårsaget dette handicap hos min lillebror. DMD er en X-bunden recessiv sygdom, hvilket er grunden til, at den primært opstår hos drenge. Kvinder kan dog være bærere af DMD genet, hvilket, udover at øge chancen for kardiomyopati, kan videregives til deres børn. Som 16 årig blev jeg testet for genet, og jeg har den heldigvis ikke. Men mit håb om en dag at kunne helbrede, eller i hvert fald behandle sygdommen mere effektivt, vil aldrig forsvinde. Det er en meget aktuel sygdom, der rammer 1 ud af 3.500 (primært) drenge.

Sygdommen skyldes en mutation i det såkaldte ”DMD-gen”, som fører til en defekt i syntesen af proteinet dystrofin, hvilket resulterer i progressiv muskeldegeneration, muskelsvaghed og i sidste ende tab af gangfunktionen. Virkningen strækker sig længere ind i ungdomsårene, hvor patienter mellem 18 og 20 år ofte har brug for ventilatorstøtte, da sygdommen påvirker respirations- og hjertemusklerne.

I december 2025, lykkedes det forskere ved University College London og Great Ormond Street Hospital at benytte genredigering til at bekæmpe T-celle akut lymfoblastisk leukæmi. Tidlige forsøgsresultater viser dybe, langvarige remissioner hos 82% af patienterne. De brugte en avanceret form for CRISPR, base-redigering, til at ændre enkelte DNA-baser i donor-T-celler, så de kunne genkende og bekæmpe kræftceller, før de blev givet tilbage til patienterne.

Jeg vil gerne bruge studier som disse til at vurdere, hvordan fremtiden ser ud for DMD, og hvordan base-redigering kan benyttes til at helbrede sygdommen. Herunder vil jeg gerne afklare, hvilke udfordringer der står i vejen. Min problemstilling lyder derfor således: Kan base-editing CRISPR anvendes til at korrigere mutationer i dystrofin-genet ved Duchenne muskelsvind, og hvilke teknologiske og etiske barrierer står i vejen for klinisk anvendelse?

Projekttitel: Miljøbakterier og antibiotikaresistens: En undersøgelse af resistensprofiler i hverdagsmiljøer

Navn: Victoria Arnold

Gymnasium: Fredericia Gymnasium

Årstal: 2026

Projektbeskrivelse:

Før 1940 døde mennesket rutinemæssigt af infektioner, halsbetændelse, influenza og endda små skrammer. I 1928 havde forsker Alexander Flemming en fantastisk opdagelse, nemlig penicillin. Penicillin redede en masse liv, og endte med at blive fuldstændig masse produceret under 2. verdenskrig. Alt gik godt indtil, vi ramte 1980. Antibiotika begyndte at blive misbrugt, og man begyndte at fodre det til landbrugsdyr. Her kommer superbakterien i spil, superbakterier er resistente for stort set alle antibiotika. Problemet med resistente bakterier vokser kun.

Antibiotikaresistens er i dag en af de største globale sundhedsudfordringer. Verdenssundhedsorganisationen (WHO) advarer om, at almindelige infektioner i fremtiden kan blive langt sværere at behandle, fordi flere bakterier udvikler resistens over for de antibiotika, vi normalt bruger. Det kan medføre spredning af infektion, sygdom og i værreste tilfælde døden, i 2019 er mikrobiologiske resistens skyld i 1.27 Mio og medskyld i 4.95 Mio dødstilfælde og tallet stiger kun. Selvom resistens ofte forbindes med hospitalsmiljøer og alvorlige sygdomme, findes bakterier overalt i vores hverdag på overflader, i luften og jorden vi rører ved, og genstande, vi bruger konstant, gør brug af i daglig dagen. Det gør det relevant at undersøge, om miljøbakterier også kan vise tegn på resistens.

Hvad kan man gøre for at forbygge smitte af sygdom, på f.eks. ungdomsuddannelser? Det kunne være interessant at undersøge dette tilfælde.

Projektet kan gennemføres inden for en økonomisk ramme på 20.000 kr., og budgettet dækker både laboratoriematerialer, udstyr, formidling og transport. En stor del af midlerne går til laboratoriematerialer som agarplader, petriskåle, antibiotika-disks, sterile vatpinde og handsker, hvilket samlet udgør omkring 4.500–6.000 kr. Derudover afsættes 3.000–5.000 kr. til udstyr og faciliteter, herunder eventuel leje af laboratorieplads, beskyttelsesudstyr og måleudstyr til hæmningszoner. Til dokumentation og formidling af resultaterne, fx plakater, print og grafisk software, afsættes 1.000–2.500 kr. Endelig reserveres 500–1.500 kr. til transport i forbindelse med prøvetagning eller besøg i eksterne laboratorier. Samlet ligger budgettet på cirka 9.000–15.000 kr., hvilket giver god økonomisk fleksibilitet og viser, at projektet realistisk kan realiseres inden for præmierammen.

Projekttitel: MTHFR-genet og dets indvirkning på stofskiftet og psyken

Navn: Jonas Andreas Lishmann Nielsen

Gymnasium: Høje-Taastrup Gymnasium

Årstal: 2026

Projektbeskrivelse:

Folatcyklussen er en stofskifteproces, hvori folat omdannes til methylfolat. Dette er nødvendigt, fordi vores celler skal bruge methylfolat til at udføre deres funktioner, og folat er ikke i stand til at opfylde disse krav. For at lave omdannelsen, skal enzymet methylentetrahydrofolat reduktase (MTHFR) være til stede. Men nogle mennesker har et defekt MTHFR-gen, som er det gen, der står for produktionen af enzymet. Derfor udvikler de seriøse problemer, som kan være alt fra psykiske lidelser, såsom skizofreni, til tromboemboliske symptomer, såsom blodpropper. 

Når folatcyklussen ikke fungerer rigtigt, saboterer det hele kroppen. For eksempel sker der en fejl i homocystein-methionin-cyklussen, hvor kroppen ikke længere kan omdanne homocystein tilbage til methionin. Dette resulterer i en ophobning af det giftige stof, homocystein, og en mangel på methionin, som derfor går ud over personens helbred. Dette er blot et enkelt eksempel på effekterne af gendefekten. 

I mit projekt vil jeg analysere MTHFR mangel, dets symptomer og behandling deraf ved hjælp af eksperter på området. Jeg vil undersøge defekten og finde ud af mere præcist, hvordan det påvirker ens psyke og stofskifte. Endeligt er mit mål at gøre behandlingen lettere tilgængelig, blandt andet ved at undersøge en gruppe mennesker, som har symptomerne. På den måde er der måske flere, som opdager at de har defekten og dermed kan modtage behandling.

Jeg har valgt dette emne fordi jeg synes, det er enormt vigtigt at forske i. Det fascinerer mig, at en simpel genetisk sygdom kan resultere i så destruktive symptomer. Man kan starte med at tage en blodprøve for at diagnosticere homocystinuri - ophobningen af homocystein, - som forekommer som et resultat af MTHFR-defekten. Det er ikke særligt ressourcekrævende og tager ikke lang tid. Dog kan homocystinuri også skyldes andre ting, så man må udføre en gentest for at være helt sikker på, at genet faktisk er defekt. Det kan blive vanskeligt at finde patienter, som har den, da min forventning er, at sygdommen ofte er uopdaget. Jeg håber på, at mere grundforskning og information kan resultere i at flere, som før har gået under radaren, kan blive opdaget og behandlet. Det vil resultere i dramatisk forbedret livskvalitet. 

Jeg mener stærkt at emnet bør undersøges nærmere, både for at gøre os klogere og dermed forstå kroppen og mennesket bedre, men også for at finde og behandle mennesker, som ikke ved, at de lider af denne sygdom. Jeg vil være i kontakt med professorer og forskere indenfor emnet og undersøge det blandt andet under diagnostiske og sundhedsmæssige forhold, men også fra et naturvidenskabeligt synspunkt.

Projekttitel: Når hjernen kompenserer - Kognitiv reserve som neuropsykologisk supplement til behandling af multipel sclerose

Navn: Viktoria Kirsten Fomitsova Lillelund

Gymnasium: Fredericia Gymnasium

Årstal: 2026

Projektbeskrivelse:

Multipel sclerose er en kronisk autoimmun sygdom, hvor kroppens eget immunforsvar angriber myelinskederne, der isolerer nervefibrene. Myelin er et fedtstof, der omgiver nervecelle-axoner, de fungerer her som en isolering og sikrer hurtig og effektiv signaloverførsel i nervesystemet. Når myelin nedbrydes, kaldes det demyelinisering, hvilket gør at nerveimpulserne bliver forsinket eller helt blokerede. Dette bevirker at signalerne fra hjernen til kroppen bliver langsommere, hvilket kan medføre både fysiske og kognitive symptomer. I dag findes der flere forskellige former for medicinsk behandling, men deres effekt på både biologiske og psykologiske aspekter for patienten er fortsat et centralt forskningsområde.

Formålet er at finde ud af, om kognitive vanskeligheder ved multipel sclerose ikke kun skal forstås som et resultat af biologiske skader i hjernen, men også som noget der kan påvirkes af patientens kognitive reserve og hverdagsaktiviteter. Formålet er at undersøge, om mentalt stimulerende aktiviteter kan bruges som et supplement til den medicinske behandling og dermed bidrage til bedre livskvalitet hos patienter med MS.

Metodisk vil projektet tage udgangspunkt i analyse og sammenligning af videnskabelige forskningsstudier og artikler omkring behandling af multipel sclerose. Jeg vil fokusere på studier, som tager udgangspunkt i biologiske og psykologiske effekter af forskellige behandlingsmetoder. Derudover vil jeg inddrage teori inden for neuropsykologi for bedre at kunne forstå sammenhængen mellem ændringerne i hjernen, sygdommen og behandling. Desuden vil jeg undersøge forskellige kliniske forsøg som der er blevet foretaget i behandling af multipel sclerose. Jeg vil også kontakte Scleroseforeningen, og hvis det er muligt, kunne det også være spændende at lave interviews med patienter.

Præmiesummen ville her kunne bidrage til at etablere flere kontakter og adgang til videnskabelige databaser og forskning omkring sygdommen. Udover det kan midlerne også bruges til at deltage i relevante faglige arrangementer som vil kunne give mere faglig viden og større indsigt i behandling af multipel sclerose og patienters livskvalitet. Derudover ville det være spændende at få kontakt med en neuroforsker for at få en bedre forståelse af hvordan hjernen kan blive påvirket af forskellige behandlingsmetoder. Derudover arbejder min forskerkontakt med registerdata og kan derfor hjælpe mig med at indsamle relevante data til mit projekt. Jeg har også kontakt med en neuroforsker som forsker inden for kognitiv reserve og har erfaring vedrørende krams-projektet.

Jeg har valgt dette emne, fordi det interesserer mig, hvordan medicinsk behandling ikke kun påvirker patienter fysisk, men også psykisk og kognitivt. Kombinationen af biologiske og psykologiske aspekter vil give mulighed for at forstå sygdom og behandling i et større perspektiv.

Min interesse for emnet er også personlig og har stor betydning for mig. Jeg er vokset op med en mor, der lever med multipel sclerose, og jeg har derfor selv oplevet, hvordan sygdommen og dens behandling kan påvirke et menneske. Jeg har blandt andet set hvordan forskellige behandlingsformer kan have stor betydning for både fysiske symptomer og mentale forandringer.

Derudover har jeg fået indsigt i nogle af de begrænsninger, der er forbundet med medicinsk behandling, eksempelvis i forbindelse med graviditet, hvor behandling ofte bliver midlertidigt afbrudt, samt hvordan visse typer medicin ikke kan kombineres. Dette har gjort mig mere nysgerrig på at opnå en dybere forståelse af, hvordan medicinsk behandling påvirker både de biologiske mekanismer i kroppen og de psykologiske aspekter hos patienter med multipel sclerose.

Projekttitel: Når natten bliver til risiko: Sammenhængen mellem døgnrytmeforstyrrelser og brystkræft.

Navn: Miski Issa

Gymnasium: Århus Statsgymnasium

Årstal: 2026

Projektbeskrivelse:

Brystkræft er den hyppigste kræftform blandt kvinder på verdensplan (WHO, 2024). Samtidig udsættes stadig flere mennesker for kunstigt lys om aftenen gennem skærmbrug, nattearbejde og moderne livsstil. Flere epidemiologiske studier har fundet en sammenhæng mellem forstyrrelser af døgnrytmen, også kaldet circadian disruption, og øget risiko for brystkræft. Dette rejser spørgsmålet om, hvilke biologiske mekanismer der forbinder døgnrytmeforstyrrelser med udviklingen af sygdommen. 

Døgnrytmen regulerer blandt andet søvn, hormonproduktion og cellulære processer og styres primært af lys. Når kroppen udsættes for lys om natten, kan denne regulering forstyrres. 

Der eksisterer flere teorier om, hvordan circadian disruption kan påvirke brystkræftrisiko. 

1. Melatonin-hypotesen, som foreslår, at lys om natten hæmmer produktionen af hormonet melatonin. Da melatonin menes at have både antioxidative og kræfthæmmende egenskaber, kan reduceres niveauer potentielt øge risikoen for kræftudvikling.
2. Clock-gene-hypotesen, som argumenterer for, at forstyrrelser af kroppen biologiske ur påvirker gener, der regulerer cellecyklus, DNA-reparation og programmeret celledød. Fejl i disse processer kan øge sandsynligheden for ukontrolleret cellevækst.’
3. Søvnforstyrrelseshypotesen, som foreslår, at kronisk forringet søvn påvirker hormonbalance og immunfunktion, hvilket indirekte kan bidrage til kræftudvikling. 

Selvom sammenhængen mellem nattearbejde og brystkræft er undersøgt i adskillige studier, er resultaterne fortsat uafklarede. Nogle kohortestudier finder en øget risiko blandt kvinder med mange års nattearbejde, mens andre finder mere begrænsede effekter. Samtidig varierer definitionerne af circadian disruption og metoderne til at måle eksponering betydeligt, hvilket vanskeliggør sammenligninger af resultaterne. 

Jeg ønsker derfor systematisk at undersøge, hvordan forskellige former for circadian disruption påvirker biologiske markører, der forbindes med brystkræft. Ved hjælp af aktivitetsmålere, søvnregistrering og måling af melatoninniveauer hos kvinder med forskellig grad af nattearbejde håber jeg at kunne identificere, hvilke mekanismer der spiller den største rolle i sammenhængen mellem døgnrytmeforstyrrelser og brystkræft.

Selve dataindsamlingen forventes at være den største udgiftspost i projektet da studiet kræver monitering af deltagernes søvn- og lysforhold samt analyse af biologiske prøver. Flere af de nødvendige metoder anvendes dog allerede inden for søvn- og kræftforskning ved universiteter og hospitaler, og derfor forventes udviklingen af nyt udstyr ikke at udgøre en væsentlig del af forskningsbudgettet. 

Projekttitel: Når tarmbakterier kommunikerer med hjernen: I hvilket omfang kan kortkædede fedtsyrer direkte påvirke neurale signalveje?

Navn: Joël Jonavon Dennis Schenk-Schoenhals

Gymnasium: Odense Katedralskole

Årstal: 2026

Projektbeskrivelse:

Den menneskelige tarm indeholder billioner af mikroorganismer, der tilsammen danner det såkaldte tarmmikrobiom. Disse mikroorganismer producerer kontinuerligt forskellige metaboliske produkter. Overraskende nok virker nogle af disse molekyler ikke kun i tarmen, men kan også påvirke processer i hjernen. Dette kommunikationssystem mellem tarmmikrobiomet og nervesystemet kaldes ’tarm-hjerne-aksen’ og er et af de mest dynamiske forskningsfelter inden for moderne biomedicin.

Min interesse for emnet udspringer af en hverdagssituation. Jeg blev ofte rådet til at spise havregryn eller andre fuldkornsprodukter, fordi de indeholder kostfibre, der anses for at være ”sunde”. Længe var det dog uklart for mig, hvorfor kostfibre skulle være gavnlige. Nærmere undersøgelse afslørede, at der bag denne simple kostanbefaling ligger et komplekst biologisk system, tæt forbundet med tarmmikrobiomet.

Menneskekroppen kan kun i et begrænset omfang fordøje kostfibre. I stedet fungerer de som næring for tarmbakterier i tyktarmen. Ved deres fermentering dannes forskellige metaboliske produkter, herunder kortkædede fedtsyrer (Short-Chain Fatty Acids - SCFAs) som acetat, propionat og butyrat. Disse molekyler opfylder mange væsentlige funktioner i kroppen og kan bl.a. stabilisere tarmbarrieren, modulere immunprocesser og påvirke stofskiftets hormonelle signalveje. Derfor er de potentielt vigtige for forståelsen af kronisk inflammatoriske tarmsygdomme samt metaboliske sygdomme som diabetes. 

Selvom tarmmikrobiomets indflydelse på hjernen i stigende grad er dokumenteret, synes mange effekter at være indirekte formidlet. Studier viser eksempelvis, at bakterielle metabolitter kan kommunikere med hjernen via hormoner, immunsystemet eller neurale signalveje som vagusnerven. Det er dog mindre velforstået, om sådanne molekyler også kan virke direkte på hjerneceller. SCFAs kan detekteres i hjernen i lave koncentrationer, men det er uklart, om disse fysiologiske niveauer er tilstrækkelige til at påvirke neurale signalprocesser direkte.

Et metodologisk problem i mange studier er, at SCFAs ofte undersøges ved koncentrationer, der er betydeligt højere end de fysiologiske niveauer i hjernen. Det gør det usikkert, om de observerede effekter også forekommer under realistiske biologiske forhold. 

Problemstilling
Kan kortkædede fedtsyrer i fysiologisk relevante koncentrationer direkte påvirke signalprocesser i hjerneceller?

Hypotese
På baggrund af eksisterende studier antages det, at SCFAs kan modulere neurale signalveje, selv ved de lave koncentrationer, der forekommer i hjernen. Disse effekter kan muligvis påvises gennem ændringer i posttranslationelle modifikationer (PTMs) af signalproteiner.

Metodisk tilgang
Til projektet vil der udvikles et eksperimentelt koncept, hvor hjerneceller i cellekultur behandles med fysiologiske koncentrationer af individuelle SCFAs. Efterfølgende analyseres ændringer i cellulære signalveje. Mens mange studier fokuserer på genekspression, vil dette projekt undersøge proteiner og deres posttranslationelle modifikationer.

Massespektrometrisk proteomanalyse er velegnet til dette formål, da metoden kan identificere ændringer i signalproteiner og deres regulatoriske modifikationer. Dermed kan tidlige cellulære responsmekanismer på bakterielle metabolitter kortlægges. 

Både observerede og manglende effekter vil være videnskabeligt informative. Hvis fysiologiske SCFA-koncentrationer ikke påvirker neurale signalveje direkte, tyder det på, at deres effekt i hjernen primært formidles indirekte via tarmen, immunsystemet eller neurale kommunikationsveje.

Projektet kombinerer mikrobiomforskning, neurobiologi og analytisk biokemi for at undersøge grundlæggende mekanismer i tarm-hjerne-kommunikation. En bedre forståelse af disse processer kan bidrage til at forklare, hvordan ernæring og bakterielle metabolitter påvirker hjernefunktion og muligvis give nye indsigter i mekanismer bag neurodegenerative sygdomme.

Projekttitel: Når tro og forventning bliver til biologi

Navn: Faya Desalegn

Gymnasium: Sønderborg Statsskole

Årstal: 2026

Projektbeskrivelse:

Forholdet mellem bevidsthed og kroppens fysiologiske respons er et fascinerende spørgsmål inden for både psykologi og naturvidenskab. Et af de tydeligste eksempler på netop dette er, hvad vi i dag kalder placeboeffekten, som er en betegnelse for et middel uden medicinsk virkning og kommer fra det latinske ”jeg vil behage”. Placeboeffekten opstår, når man gør brug af et medicinsk middel uden virkning, men alligevel opnår resultater af forbedring, på baggrund af patientens forventning om en succesfuld behandling. Det vil sige, at patientens forventning altså kan påvirke kroppens fysiologiske respons. 

Forskningsundersøgelser har blandt andet vist, at placebo kan påvirke menneskers oplevelse af smerte, koncentration og andre kropslige reaktioner. Placebo har i den medicinske verden i årevis været anvendt til at lindre lidelser, både bevidst og ubevidst. Man har blandt andet anvendt placebo i forsøg i forbindelse med behandling af syfilis, som virkede mere effektivt end standardbehandlingen. Dette demonstrerer hvordan patientens tillid til lægen og midlets lindring påvirker deres oplevelse af symptomer og smerte. 

Der ligger mange forskellige mekanismer bag placeboeffektens virkning, men forskning fokuserer hovedsageligt på psykologiske og biologiske faktorer. Den psykologiske mekanisme undersøges ved patientens forventning, hvor forskere undersøger om man kan manipulere med forventningen for at fremkalde en placeboeffekt og opnå effektiv behandling. I disse undersøgelser undersøges hvordan kroppen naturligt kan udvikle smertelindrende mekanismer, når patienter får et placebomiddel med forventet positiv effekt. Også andre faktorer som positiv følelsesinduktion, tidligere erfaringer og observation af midlets effekt hos andre, giver muligvis en smertedæmpende effekt. 

Den biologiske mekanisme undersøges ved kemiske egenskabers association med placebo og neurobiologien (placeboanalgesi), som blandt andet involverer neurotransmitter og andre relevante områder af hjernen, der kan aktivere nervebaner og dæmper smertesignaler, netop som almindelige lægemidler. 

Formålet med mit forskerspireprojekt er at undersøge, hvordan placeboeffekten demonstrerer, at bevidst forventning påvirker kroppens fysiologiske reaktioner, og hvad dette fortæller om samspillet mellem bevidsthed og hjernens biologiske processer. 

Jeg synes, at dette emne er interessant, fordi det både kan undersøges fra en psykologisk vinkel, men også en sundhedsfaglig vinkel, når der dykkes ned i neurobiologi og dens forbindelse med smertelindring. Det giver mig også et indblik i vores bevidsthed, rejser spørgsmålet om hvor meget kontrol vi egentlig har over egen krop, og hvordan et menneskes mentale tilstand kan påvirke kroppens biologiske processer. 

Metodisk vil jeg analysere eksperimenter inden for placeboeffekten specifikt med fokus på smerteforskning, og gennemgå teorien bag neurovidenskabelig og psykologisk forskning inden for emnet. Jeg vil inddrage studier om smerteoplevelse, hvor effekten af forventning og observation af effekt hos andre vil blive vurderet. Mit forskerspireprojekt kan også inddrage et lille praktisk forsøg, hvor frivillige deltagere testes af forventning og oplevet effekt, med fokus på fysiologiske reaktioner. Projektets resultater kan give ny viden om hjernens rolle i smertelindring og forhåbentlig bidrage til at forbedre effektiviteten af smertestillende behandling i Danmark.

Projekttitel: Sammenhængen mellem det humane mikrobiom og psykiske lidelser

Navn: Maria Nielsen

Gymnasium: Roskilde Gymnasium

Årstal: 2026

Projektbeskrivelse:

Kan der være en sammenhæng mellem mikrobiomet og psykiske lidelser, hvordan kan vi anvende den viden til behandling?

Inde for de seneste par år, er der kommet markant mere fokus i forskning på sammenhængen mellem menneskers mikrobiom og fysiske og psykiske lidelser. Den sammenhæng kaldes Gut-Brain axis. Gut-Brain axis er en to-vejet forbindelse som viser at der altså også er en sammenhæng med psykiske lidelser som påvirker mikrobiomet negativt, altså bakterier der er mindre gode og derfor kan forsage dysbiose.

Menneskets mikrobiom er forskelligt fra person til person, og der findes ikke to identiske. Vores mikrobiom består af 100.000 trillioner bakterier fordelt ud i vores tarmflora. Hvert individs mikrobiom afhænger af genetikken, lige så vel som socioøkonomiske adfærd. Mikrobiomet påvirkes altså konstant af omgivelser, helbred, livsstil osv. Mikrobiomet kan derfor være essentielt til forskning af forskellige former for behandling.

En alvorlig psykisk lidelse er depression, da den er en af de hyppigste grunde til selvmord i Danmark. Forskning viser at der er en sammenhæng mellem patienter med depression og irritabel tyktarm (IBS), som kommer af dysbiose i mikrobiomet. Samtidig viser kliniske forsøg, at mikrobiombaseret behandlinger som probiotika og fæcestransplantation kan reducere depressive symptomer hos nogle patienter.

I dagens Danmark behandles depression med kognitiv adfærdsterapi eller antidepressiv medicin, alt efter sværhedsgrad af depression. Kognitiv adfærdsterapi foregår hos en psykolog, hvor behandlingen ligger fokus på at tale om patientens følelser og adfærd, i håb om at lette depressive tanker. Ved tilfælde med depression i en højere grad, henvendes man til antidepressiv medicin (lykkepiller), som påvirker kemiske stoffer, neurotransmittere, hvor mængden af signalstoffer i hjernen forøges. Som patient oplever man altså mere livsglæde og overskud. Da antidepressiv medicin går ind og påvirker hjernen, kan man risikere bivirkninger ift. andre funktioner i hjernen.

Som nævnt tidligere, er der en sammenhæng mellem hjernen og mikrobiomet, Gut-Brain axis. Derfor vil jeg undersøge, hvordan ændringer i tarmens mikrobiom kan påvirke depression gennem microbiota gut brain axis, og om tidligere nævnte mikrobiombaserede behandlinger, kan føre til en mere vedvarende og måske mere bivirkningssvag forbedring af depressive symptomer end den nuværende medicinske behandling.

Ved at undersøge tarmens mikrobiom som mål for behandling af depression håber jeg at kunne kombinere min interesse for bioteknologi med et ønske om mere individualiserede og effektiviserede behandlingsformer. Samtidig kan projektet bidrage til at belyse, om kommende behandlinger kan mindske behovet for høj eller unødvendig dosis antidepressiv medicin hos nogle patientgrupper.

Når det kommer til at undersøge overstående; kan man opsætte mindre kliniske forsøg, alt efter ressourcer, og undersøge ændring af depressive tanker under et forløb med noget så simpelt som kost-ændring. Her kan personer inkorporerer FODMAP-diæten i deres hverdag, altså spise mindre af de kulhydrater som tarmen har svært ved at optage. Man kan undersøge hvor vidt det påvirker det psykiske hos patienter, da denne diæt anvendes til fysiske problemer.

Projekttitel: Stemmehøring: Hvornår bliver det et problem og hvornår er det harmløst?

Navn: Theo Funch

Gymnasium: Pulsen Gymnasium

Årstal: 2026

Projektbeskrivelse:

Stemmehøring forbindes ofte med psykiske lidelser, såsom skizofreni, men forskning tyder på, at psykisk raske mennesker også kan opleve at høre stemmer. Det kan variere fra harmløs indre dialog, til mere påtrængende og forstyrrende stemmer. Der er lavet foreninger til at hjælpe de såkaldte raske stemmehørere, for at samle et fællesskab omkring det, der kan hjælpe med ”recovery”. Alt dette giver anledning til et centralt spørgsmål: Hvornår er stemmehøring en normal del af menneskets mentale liv, og hvornår bliver det et problem som kræver behandling?

Projektet vil undersøge stemmehøring som fænomen, med stort fokus på raske stemmehørere, ved brug af eksisterende psykologisk forskning, samt en kombination af kvalitative og kvantitative metoder, såsom interviews og spørgeskemaer med individer der oplever at høre stemmer. Dette vil give en mere nuanceret og helhedsorienteret forståelse af emnet. Målet er nemlig at identificere generelle tendenser og finde ud af hvilke faktorer der er afgørende for, om stemmehøring opleves som en harmløs del af det mentale liv, eller om det udvikler sig til en belastende tilstand, der kræver behandling. Formålet med undersøgelserne vil primært være at undersøge hvordan stemmerne påvirker hverdagen, og hvilke strategier individerne har til at håndtere det.

Projektet kan bidrage til at nedbryde tabuet der er omkring stemmehøring, da det er med til at informere om at stemmehøring også kan være harmløst. Derudover vil det at undersøge hvornår stemmehøring er harmløst og så give indsigt i hvordan man bedre kan identificere og hjælpe personer hvor det udvikler sig til et problem.

Projekttitel: Tidligere diagnosticering af Parkinsons

Navn: Emma Poulsen

Gymnasium: Risskov Gymnasium

Årstal: 2026

Projektbeskrivelse:

Emnebegrundelse
Jeg vil undersøge, hvordan Parkinsons kan diagnosticeres tidligere end i dag. Min interesse for emnet skyldes primært, at min farfar har sygdommen, og jeg har set, hvordan den gradvist hans livskvalitet er blevet forringet. Helt almindelige dagligdags ting som at spise er blevet en udfordring for ham. Det har fået mig til at undre mig over, hvorfor der ikke findes behandling, der kan stoppe sygdommen, men kun noget, der kan lindre symptomerne.

Samtidig har jeg tænkt over, om sygdommen kunne være opdaget tidligere. Min farfar havde nemlig rysten i fingrene 15–20 år før, han fik stillet sin diagnose, uden han vidste at, at var på grund af Parkinsons. Hvis sygdommen var blevet opdaget dengang, kunne hans situation måske se anderledes ud i dag. Derfor finder jeg det relevant at undersøge mulighederne for tidligere diagnosticering.

Hvad er Parkinsons?
Parkinsons er en neurodegenerativ sygdom, som især rammer personer over 60 år. Det er den næst hyppigste neurodegenerative sygdom efter Alzheimers, og i Danmark lever omkring 12.000 mennesker med sygdommen. Samtidig er Parkinsons den hurtigst voksende hjernesygdom på verdensplan.

Parkinsons skyldes, at nerveceller gradvist nedbrydes, særligt de dopaminproducerende neuroner i basalganglierne, som er vigtige for kontrol af kroppens bevægelser. Når disse celler forsvinder, opstår der mangel på dopamin, hvilket fører til symptomer som stivhed (rigiditet), langsomme bevægelser (bradykinesi), rysten (tremor) og nedsat balance.

Hvad vil jeg undersøge?
Jeg vil undersøge, hvordan Parkinsons kan opdages tidligere ved hjælp af sportsure. En tidligere diagnose kan gøre det muligt at starte behandling tidligere og dermed forsinke udviklingen af symptomer. På den måde kan man bevare en højere livskvalitet i længere tid.

Et relevant fokusområde er søvn, da drømmeforstyrrelser, også kaldet REM Sleep Behaviour Disorder (RBD), er et tidligt tegn på Parkinsons. Forskning viser, at op mod 90 % af personer med RBD senere udvikler sygdommen. Disse søvnforstyrrelser kan opstå 10–15 år før de klassiske motoriske symptomer, hvilket gør søvn til en vigtig faktor i forhold til tidlig opdagelse.

Idé til forsøget
For at undersøge sammenhæng mellem søvn og parkinsons kan man sammenligne to grupper: En kontrolgruppe bestående af personer med Parkinsons og RBD i alderen 65–70 år, og en testgruppe uden Parkinsons i samme aldersgruppe. Begge grupper skal sove med et sportsur, for eksempel fra Garmin, i to uger.

Uret skal måle puls, søvnstadier (let, dyb og REM-søvn), pulsvariation og bevægelse under søvn. Efter de to uger sammenlignes dataene for at finde mønstre, som er karakteristiske for personer med Parkinsons. Hvis der findes en sammenhæng mellem søvn og parkinsons ramte, som ikke er gældende for personer uden parkinsons, kan der ses på yderligere mulighed for at bruge søvn (sportsure) som indikator på parkinsons.

Projekttitel: ACHOO syndrom, respiratoriske reflekser på grund af kraftig lyspåvirkning

Navn: Anton Kaag Thorndahl

Gymnasium: Rosborg Gymnasium

Årstal: 2025

Projektbeskrivelse:

Nys er pludselige respiratoriske reflekser, oftest forårsaget af kemisk, mekanisk eller termisk irritation af næseslimhinden (Backer, 2024).

Fotisk lysrefleks, også kendt under navnet ACHOO (Autosomal Cholinergic HelioOphthalmologic Outburst) syndrom, er en lidelse, der rammer ca. 18-35% af befolkningen (Breitenbach et al., 1993, 806), og forårsager nys eller lignende reflekser ved pludselig lyspåvirkning, og altså slet ikke interaktion med næsen. Dette rejser spørgsmålet om, hvilke mekanismer, der forårsager denne refleks, og hvilke faktorer der har en virkning på intensiteten af symptomerne.

Selvom effekten er veldokumenteret, er årsagen stadig uklar, og jeg har mulighed for at gribe problemet an fra flere forskellige vinkler, enten neurologisk ved at undersøge hjerneaktivitet, eller fysisk ved at betragte lysets fysiske egenskaber såsom bølgelængde, indstrålingsvinkel, intensitet, polarisation osv.

Neurologisk set er der tre hovedteorier for, hvordan stimulering af den optiske nerve skulle kunne forårsage respiratoriske reflekser (Langer et al., 2010, 1-2), nemlig:
1. Optical-trigeminal summation theory, som foreslår, at der i mesencephalon sker en form for kryds-snak mellem den optiske nerve og N. Maxillaris, en forgrening af trigeminusnerven. Kryds-snak forekommer, når neurotransmittere fra én præsynaptisk celle flyder ud fra synapsespalten og aktiverer receptorer i en anden nerve (Huang, 1998, R613).
2. Parasympathetic generalization, der teoretiserer, at kraftige nok stimuli af det parasympatiske nervesystem kan ko-aktivere tilstødende nervefibre, i dette tilfælde lys der stimulerer en sammentrækning af pupillerne, og samtidig aktiverer en kildrende sensation i næsen.
3. Parasympatisk hypersensitivitet, specifikt at individer med lidelsen skulle have en hypersensitivitet i næsen/næseslimhinden.

Set fra en fysikers perspektiv er der ikke foretaget mange studier, og de mangler alle systematik og større omfang. Eksempelvis bruger Breitenbach et. al (1993) kun én testperson, mens Anderson & Rosenblith (1968) ikke kvantiserede deres data eller systematiserede metoden. Dog tyder det på at lysets bølgelængde ikke har den store effekt på styrken af den prikkende fornemmelse, mens der i forskningen er enighed om at ændringen i lysintensitet spiller en større rolle.

Selvom der allerede er foretaget studier i det neurale grundlag for effekten, eksempelvis Langer et. al (2010), og i den fysiske indvirkning, f.eks. Breitenbach et.al (1993), er resultaterne uafklarende. Et systematisk review af Trinkl et. al (2025) konkluderede, at den nuværende forskning er for heterogen til at drage egentlige slutninger.

Jeg ønsker derfor systematisk, ved hjælp af eksempelvis kombinerede EEG- og fMRI-undersøgelser, at undersøge, hvordan det, at variere lysets egenskaber, herunder intensitet, bølgelængde og indstrålingsvinkel, forårsager ændringer i, hvilke centre i hjernen stimuleres. Dette både for personer med ACHOO syndrom og for en kontrolgruppe uden lidelsen. Ved at variere én enkelt variabel ad gangen, og med en stor nok deltagergruppe, håber jeg på, at man vil kunne kortlægge de dele af hjernen, som stimuleres, og hvilke af lysets egenskaber medfører den største respons.

Selve udstyret er dyrt, men er allerede i anvendelse på flere danske hospitaler, eksempelvis Rigshospitalet og Sjællands Universitetshospital, og derfor forventer jeg ikke at dette er en væsentlig del af forskningsbudgettet. Det yderligere udstyr, i form af lamper/lysskærme, optiske filtre o.lign. er forventeligt ikke noget, der vil overskride budgettet.

Projekttitel: Alzheimers, en inflammatorisk lidelse

Navn: Filgrace Kasendwe

Gymnasium: Frederikshavn Gymnasium

Årstal: 2025

Projektbeskrivelse:

Da Alois Alzheimer undersøgte hjernen af sin netop afdøde patient Auguste Deter, bemærkede han noget bemærkelsesværdigt.

Mellem neuronerne fandt han plak af protein, hvad vi i dag kalder beta-amyloid plak. Denne observation lagde grundvolden for beta-amyloid kaskade hypotesen for den sygdom der kom til at bære hans navn, Alzheimers sygdom.

De seneste års forskning har imidlertid bragt flere vigtige erkendelser, som tvinger os til at genoverveje modellen
1. beta-amyloid er muligvis et antimikrobielt peptid. Forekomsten af beta-amyloid indikerer med andre ord en infektiøs tilstand i hjernen
2. Fjernelse af beta-amyloid har vist sig at have ringe eller ingen effekt på sygdommen
3. Flere genetiske faktorer knyttet til Alzheimers har vist sig at kode for tarmsygdomme
4. Udviklingen af Alzheimers har vist sig at være tæt forbundet tarmbakterieriv

Mange andre spændende studier findes, som knytter Alzheimers til specifikke bakterielle infektionerv vi, hjernens energitilgængelighed og ilttilgængelighed.

Måske er infektioner årsag til inflammatoriske tilstande som reducerer neuroners energitilgængelighed, og dermed fremmer nedbrydningen af neuroner i hjernen?

Hvis dette er tilfældet, kunne det være interessant at undersøge sammenhængen mellem inflammatoriske forhold så som kost og overfølsomhed, og deres relation til udviklingen af Alzheimers

Projekttitel: Behandling af tvangsoverspisning/BED med appetitnedsættende vægttabsmedicin

Navn: Olivia Stokholm

Gymnasium: Fredericia Gymnasium

Årstal: 2025

Projektbeskrivelse:

Overvægt er et stigende problem, i den vestlige verden. Som et eksempel, så havde 52,9% af voksne danskere en BMI på over 25 i 2023, hvilket vil sige, at de defineres som overvægtige. Inden for de seneste år har forskellige former for vægttabsmedicin som det dansk producerede Wegovy vundet indpas i såvel Danmark som andre vestlige lande, der døjer med lignende problemer. De mest hyppige årsager til overvægt er blandt andet, at vores samfund har udviklet sig i en retning med mere stillesiddende arbejde, prisen og tilgængeligheden på usunde varer som fx kalorierige fødevarer i forhold til sunde madvarer og at vi spiser for meget. Dog anslås det, at mellem 40-50 tusinde danskere mellem 15 og 45 år lider af sygdommen tvangsoverspisning, der også er kendt under navnet Binge Eating Disorder (BED).

BED er dermed den mest udbredte spiseforstyrrelse i Danmark, men blev faktisk først anerkendt som diagnose i 2022, og derfor er der også en massiv mangel på behandlingsmetoder. Selvom tvangsoverspisning er forbundet med overvægt, så skyldes spiseforstyrrelsen ofte følelsesmæssige problemer der reguleres gennem overspisningen – og BED kan derfor ikke nødvendigvis behandles med vægttabsmedicin, da det ikke udelukkende handler om, at man spiser for meget.

Jeg synes derfor det kunne være spændende at undersøge hvordan man kan kombinere brugen af appetitnedsættende medicin som Wegovy med psykoterapi til behandling af BED. Ideen er at medicinen vil nedsætte appetitten og mindske tankerne om mad hos dem der lider af BED, og i den forbindelse vil jeg gerne undersøge om medicinen vil mindske antallet af tvangsoverspisningsanfald. Hermed om Wegovy kan anvendes til at støtte psykoterapi, og dermed gøre den mere effektiv.

Min ide er at sammenligne en gruppe patienter som har taget Wegovy samtidigt med at de har modtaget psykoterapi med en kontrolgruppe. Jeg vil gerne bruge interview som metode i kombination med analyse af kvantitative data. I den forbindelse vil jeg gerne kontakte Sofie Amalie Olsen, som er Ph.d-stipendiat ved Institut for Folkesundhedsvidenskab, Afdeling for Almen Medicin, da mit emne ligger inden for hendes forskningsområde.

Projekttitel: Bevidst åndedræt, kulde og mental sundhed: En naturlig vej til et bedre helbred?

Navn: Laura Boysen Gyldenløve

Gymnasium: Frederiksværk Gymnasium og HF

Årstal: 2025

Projektbeskrivelse:

Flere og flere danskere rammes af psykiske sygdomme, og tallene bliver derfor sværere og sværere at overse i statistikkerne. Hvert år får hver femte dansker konstateret en psykisk lidelse, et langt højere tal, end de fleste lige går og forestiller sig. I Danmark anslås det, at omkring 580.000 mennesker lever med en psykisk sygdom, hvor stress er en af de største risikofaktorer for udvikling af angst og depression.

Særligt unge oplever stigende stressniveauer, på grund af fx karakterpres og krav om hurtig studiegennemførelse. Omkring en fjerdedel balancerer på randen af sygdom, og blandt de 15-30-årige har hele 28 % oplevet så alvorlige stresssymptomer, at de enten har opsøgt en læge eller været nødsaget til at tage en pause fra deres uddannelse.

Gennem personlige erfaringer og oplevelser i min omgangskreds, har jeg udviklet en omfattende interesse for at forstå sammenhængen mellem krop, sygdom og psyke. Mange føler sig hjælpeløse og overvældede i mødet med en psykisk sygdom, men meget tyder på, at vi faktisk selv besidder værktøjerne til at styrke både vores mentale og fysiske helbred. Dette kræver dog, at vi har fokus på det bevidste åndedræt, hvilket er med til at styrke/træne vores vaskulære system, som vi på samme vis træner fx vores muskler i fitnesscentret. Ved at træne det bevidste åndedræt bliver vi i stand til at påvirke kroppens biokemi, hvilket medfører en række sundhedsmæssige fordele, herunder reducering/forebyggelse af stress og angst. Ved bevidst åndedræt, kombineret med kuldeeksponering udsætter vi nemlig kroppen for kontrolleret stress (mikrostress), hvor det sympatiske og parasympatiske nervesystem skiftevis aktiveres. Dette er en naturlig mekanisme, som anses for at kunne have en positiv effekt på både krop og sind.

Formålet med dette projekt er dermed at undersøge, hvordan bevidste åndedrætsøvelser, kombineret med kuldeeksponering kan have en positiv indvirkning på både vores fysiske og psykiske helbred.

Kan vi dokumentere, hvordan personer, der praktiserer disse metoder, adskiller sig fra den gennemsnitlige befolkning?

Og kan disse metoder potentielt fungere som en antiinflammatorisk og antidepressiv behandling, som måske endda kunne fungere som et alternativ til medicinsk behandling?

Ved kuldeeksponering udskiller kroppen nemlig nogle af de samme stoffer, som findes i antidepressiv medicin (såsom serotonin). Dette er blot et eksempel på, at vi på en naturlig måde er i stand til at aktivere kroppens eget "indre apotek”, hvilket kan være gavnlig i flere situationer.

Men hvis disse metoder virkelig har så mange fordele, lige fra at kunne forebygge psykiske sygdomme til at styrke immunforsvaret, reducere inflammation i kroppen og forbedre kognitive og fysiske præstationer, hvorfor er de så endnu ikke en fast del af fx biologi- og idrætsundervisningen? Tænk, hvis vi kunne reducere den almene befolknings medicinforbrug, ved at blot introducere og skabe mere fokus på sådanne simple teknikker, som vi allerede fra fødslen er udstyret med, nemlig det bevidste åndedræt, kombineret med kuldeeksponering.

De 20.000,- vil skulle anvendes til at rekruttere deltagere og måle deres fysiske og mentale parametre før, under og efter åndedrætsøvelser/ kuldeeksponering. Midlerne dækker desuden udstyr, dataanalyse samt formidling af resultater gennem fx rapporter, artikler og foredrag. Det ville være afgørende at udbrede denne form for viden, så flere kan drage fordel af naturlige metoder til bedre mental og fysisk sundhed.

Projekttitel: CRISPR som behandling af net-defekt POTS

Navn: Sofie Damm Johansen

Gymnasium: Sønderborg Statsskole

Årstal: 2025

Projektbeskrivelse:

Jeg vil gerne undersøge hvorvidt CRISPR-teknologien kan bruges til behandling af net-defekt POTS (postural ortostatisk takykari-syndrom). 

På de sociale medier stødte jeg i midten af 2020 på den autoimmune sygdom, Net-defekt POTS. Som biologi A studerende på gymnasiet og en kæmpe drøm om at blive læge indenfor autoimmune sygdomme, fandt jeg sygdommen meget interessant og googlede derfor videre om sygdommen. 

Net-defekt pots er en undertype af hyperadrenerg POTS, som skyldes en mutation i det gen der koder for nordadrenalin-transport proteinet. Symptomerne på denne type pots er bla. øget puls+blodtryk ved stående tilstand, tremor, angst og migræne. Patienter med hyperadrenerg POTS, bliver i dag behandlet med medicin der regulerer puls og blodtryk.

 I biologi for nogle måneder siden, så jeg en film om en teknologi som kaldes CRISPR. CRISPR-teknologien er en teknologi som gør det muligt at redigere i DNA med stor præcision. Teknologien er allerede blevet anvendt som behandling mod Seglcelleanæmi, som er en arvelig blodsygdom der skyldes en genmutation. 

Derfor er min hypotese, at CRISPR teknologien kan bruges til at identificere den specifikke genmutation og redigere i genet der koder for nordadrenalin-transport proteinet og på den måde helbrede/behandle patienter med net-defekt POTS.

Projekttitel: Genetisk redigering ar BRCA1 med CRISPR-Cas9: Forebyggelse og tilbagefaldsreduktion i kræft

Navn: Sophia Bredel

Gymnasium: Frederiksværk Gymnasium og HF

Årstal: 2025

Projektbeskrivelse:

Kræft er en af de mest udbredte sygdomme globalt og skyldes ofte genetiske mutationer, der fører til ukontrolleret cellevækst. Mutationer i tumorsuppressorgener som BRCA1 øger risikoen for arvelige kræftformer, i sær bryst- og æggestokkræft. CRISPR-Cas9, en præcis genredigeringsteknologi, har potentialet til at korrigere disse mutationer og derved forebygge kræft samt reducere risikoen for tilbagefald hos tidligere kræftpatienter. 

Mens CRISPR allerede undersøges som en mulig behandling af kræft, er anvendelsen til forebyggelse og tilbagefaldsreduktion endnu et uudforsket område. En vellykket implementering af metoden kunne ændre den måde, vi håndterer genetisk disposition for kræft på og potentielt eliminere behovet for risikofyldte behandlinger som mastektomi eller kemoterapi.

Derved kan man undersøge, hvordan CRISPR anvendes til at korrigere mutationer i BRCA1-genet  med henblik på at mindske risikoen for kræftudvikling og tilbagefald hos tidligere kræftpatienter. Samtidig er det vigtigt at se på de biologiske, tekniske og etiske udfordringer der kan opstå i forbindelse med genetisk redigering som en potentiel forebyggende strategi.

Jeg har personligt altid været interesseret i den naturfaglige og medicinske del af verden. I mange år, har det været min plan, at studere medicin efter gymnasiet. Dette emne ligger ret tæt på mig, da jeg, udover mine interesser, har haft meget familie, som er blevet diagnosticeret med diverse former for kræft, hvor størstedelen ikke er overlevet. Så, blandingen af min meget nysgerrige og determinerede natur, interessen for emnet generelt og min personlige merit skaber et godt grundlag for dette projekt.

Målet er at bruge bioinformatik til at simulere CRISPR’s evne til at korrigere BRCA1-genet, samtidig med at man vurderer præcisionen af redigeringen og mulige off-target-effekter. Derudover vil jeg gennemføre spørgeskemaundersøgelser for at få indsigt i befolkningens holdninger til genetisk modifikation som en metode til kræftforebyggelse og vurdere etiske bekymringer omkring genetiske behandlinger, samt formidle resultaterne i håb om, at tilslutningen til denne form for forebyggelse og tilbagefaldsreduktion bliver en rutine i kræftbekæmpelsesverdenen. Det er dette præmiesummen vil gå til at undersøge og udføre. 

Jeg håber, at dette projekt kan bidrage til en bedre forståelse af, hvordan genetisk modifikation kan bruges til at forebygge kræft og reducere risikoen for tilbagefald, samtidig med at det åbner op for videre forskning i etiske og tekniske løsninger, der kan revolutionere kræftbehandling og forebyggelse.

Projekttitel: Helbredelse med mere end medicin – rummets rolle i kræftbehandling

Navn: Freya Becker Larsen

Gymnasium: Aarhus Gymnasium, Viby

Årstal: 2025

Projektbeskrivelse:

Kræft er en af de største sundhedsmæssige udfordringer, ikke bare Danmark, men hele i verden. Hvert år bliver ca. 45.000 personer i Danmark diagnosticeret med kræft, mens det på verdensplan er ca. 2,6 millioner.

Traditionelt har behandlingen af kræft hovedsageligt fokuseret på fysiske tiltag som kirurgi, kemoterapi og strålebehandling. Men i de seneste år er der kommet stigende opmærksomhed på den mentale side af sygdommen. Kræftforløb kan være psykisk belastende, og mentale faktorer som stress, angst og håb kan have stor betydning for både livskvaliteten og helbredelsen.

Mit projekt vil derfor undersøge, hvordan fysiske omgivelser, som farver, lys, natur og rumindretning, kan have en konkret og målbar effekt på kræftpatienters mentale velvære og dermed også på deres samlede behandlingsforløb. Jeg vil undersøge, hvordan disse faktorer kan bidrage til at reducere bl.a. stress, angst og depression, samt forbedre patienternes humør og øge deres oplevelse af tryghed og komfort under deres behandling. Projektet vil desuden se på, om og hvordan en forbedring af de fysiske omgivelser kan have en positiv indvirkning på patienternes samlede behandlingsforløb, herunder deres evne til at håndtere sygdommen og muligvis også deres helbredelsesproces. Flere studier peger på, at visse fysiske omgivelser kan være med til at lindre stresssymptomer, skabe en mere afslappet atmosfære og understøtte patienters mentale trivsel. Eksempelvis kan naturligt lys, beroligende farver og adgang til natur virke beroligende og skabe en følelse af tryghed.

Min interesse for emnet stammer både fra, at jeg synes, kræft er et spændende område, og fra min fascination af, hvordan sygdommen kan påvirke os mennesker så meget. Flere medlemmer af min familie har nemlig været kræftramte, hvilket har forstærket min interesse i sygdommen og hvordan man kan støtte både fysisk og mental helbredelse.

For at undersøge dette vil jeg udarbejde et spørgeskema med det formål at afdække, hvordan kræftpatienter foretrækker, at et behandlingsrum skal være indrettet for at optimere deres mentale velvære under behandlingen, herunder deres præferencer i forhold til farver, lys og indretning. Jeg vil også læse forskning og snakke med fagfolk, der arbejder med indretning, lys og farver, samt dem der har fokus på kræftpatienter og deres psykiske problemer under behandlingsforløbet. Ud fra det vil jeg finde ud af, hvordan man kan gøre behandlingsrummene bedre, så patienterne får det bedre mentalt og måske også heler hurtigere, og hvis muligt teste i praksis, hvordan ændringer i rummet påvirker deres mentale velvære og behandlingsforløb.

Projekttitel: Hormonpræventions forbindelse med kræft

Navn: Julie Hedegaard Lindum

Gymnasium: Sønderborg Statsskole

Årstal: 2025

Projektbeskrivelse:

Hormonbaseret prævention har revolutioneret verden siden p-piller blev introduceret i 1960’erne. Hormonbaseret prævention indeholder enten hormonerne gestagen og østrogen eller blot hormonet østrogen. Mange undersøgelser viser, at østrogen spiller en rolle indenfor udviklingen af flere kræftformer, primært bryst- og livmoderkræft og i mindre grad livmoderhalsen. Men alligevel kan man se at kvinder, der tager p-piller over længere tid, oplever en mindsket risiko for kræft i livmoderen og kræft i æggestokkene. Prækliniske data understøtter også idéen om, at østrogen kan have en beskyttende virkning på dannelsen af kræftceller i tarmsystemet. 

Jeg kunne godt tænke mig at undersøge, hvordan hormoner påvirker vores raske celler og kræftceller. Østrogen er et fascinerende hormon, som jeg godt kunne tænke mig at undersøge, da hormonet virker til at have meget forskellige effekter på udviklingen af kræft i kvinders kroppe. Hvordan kan det være, at østrogen kan være med til at bremse væksten af kræftceller i tyktarmen, men kræftcellerne i bryster vokser, når de udsættes for østrogen? Jeg forestiller mig, at det kunne være gavnligt at bruge østrogen til behandling af visse typer af kræft, og det ville være spændende at undersøge, hvor effektiv denne behandling kunne være. 

Jeg synes dette emne er specielt interessant, da jeg som kvinde er med til at træffe valg om prævention og derfor er interesseret i, hvordan hormoner påvirker kroppen både positivt og negativt – især i relation til kræftudvikling og behandling. På Sønderborg Statsskole består min studieretning af Biologi A og Kemi A, hvilket gør at jeg allerede har noget baggrundsviden omkring hormoner og kvinders organsystemer, der kan hjælpe mig med mit projekt.

Projekttitel: Hvilke alternativer findes til semaglutid for behandling af begyndende diabetisk nefropati, og hvordan kan udgifterne reduceres?

Navn: Victoria Gadgaard

Gymnasium: Fredericia Gymnasium

Årstal: 2025

Projektbeskrivelse:

Patienter med type 2-diabetes lider ofte af nyresvigt, hjerte-kar-sygdomme og tidlig død som følge af diabetes. GLP-1 receptoragonisten semaglutid anvendes som blodsukkerregulerende middel hos patienter med type 2-diabetes, og kan i denne sammenhæng modvirke progression af begyndende nyresygdomme. En opgørelse fra sundhedsstyrelsen vurderer, at det nuværende brug af GLP-1-RA (f.eks. wegovy og Ozempic) ikke er rationelt, da det er et omkostningsfuldt præparat. Sundhedsdatastyrelsen opgørelse viser, at hver fjerde patient som startede på behandling med GLP-1-RA i 2022 hverken har prøvet metformin eller andre former for diabetesmedicin tidligere. 

Type 2-diabetes er et stigende problem i mange lande. WHO anslår at antallet af personer med type 2-diabetes er mere end tredoblet siden slutningen af det 20. århundrede. I dag lider mere end 500 millioner mennesker af diabetes, hvoraf størstedelen har type 2-diabetes. Den generelle øgning i forekomst af overvægt er en del af grunden til dette. I dag er det en enorm byrde på sundhedssystemer rundt omkring i verden, da behandlingen kan have store økonomiske omkostninger og selve sygdommen kan medføre mange og alvorlige følgesygdomme. 

Jeg brænder for at forske inden for dette emne, da det er i min største interesse at bidrage til banebrydende forskning, som kan være med til at sænke den økonomiske udfordring som det danske, såvel som andre nationale sundhedssystemer, kæmper med. En nedsættelse i omkostningerne forbundet med behandling af type 2-diabetes, og eventuelt endda en effektivisering, vil kunne sikre bedre behandling til flere patienter, og vil måske endda frigive penge til behandling på andre områder end netop dette. 

Det kan derfor være aktuelt at kigge på om semaglutid i alle tilfælde er den mest optimale opstartsbehandling for patienter som lider af type 2-diabetes, og om der i så fald, er andre muligheder for at forebygge nogle af de mange alvorlige bivirkninger ved sygdommen, uden at anvende GLP-1-RA. Jeg vil i samarbejde med en forskerkontakt, som f.eks. professor Mads Hornum, forsøge at dykke ned i den mikrobiologi der ligger til grunde for allerede eksisterende forskning på området, og på det grundlag undersøge, om man kan fremstille en alternativ receptoragonist, med lignende, eller endnu bedre effekt end semaglutid.

Projekttitel: Kan kombinationen af anthocyaniner og probiotika (Lactobacillus Plantarum 6595) ændre blodets viskositet?

Navn: Frederikke Holmkvist

Gymnasium: Frederiksværk Gymnasium og HF

Årstal: 2025

Projektbeskrivelse:

Medicin er noget som mange har en holdning til, og at indtage naturlige uforarbejdede molekyler er mange optaget af. Nogle, fordi de i princippet ikke bryder sig om at indtage medicin og andre, fordi de ikke tåler indtagelse grundet de mulige bivirkninger, som medicinen kan have. 

Nogle vigtige fordele ved at tage blodfortyndende medicin er reduceret risiko for blodpropper, lavere blodtrykbelastning og bedre iltforsyning. 

Jeg finder polyfenoler og probiotika og deres potentielle effekter i kroppen spændende. Min interesse startede ved at vi gav min farfar, som dengang havde let forhøjet blodtryk, anthocyaniner og probiotika for at undersøge, om den kombination kunne virke blodtryksnedsættende. I den forbindelse opdagede vi ved observation at min farfars blod tydeligt blev mere tyndtflydende. Det synes jeg var mærkeligt og det kunne være rigtigt spændende at undersøge og skrive om i mit projekt. 

Generelt siges det, at biotilgængeligheden for anthocyaniner er lav. Det kan skyldes anthocyaninerne i for høj grad nedbrydes i mave-tarm-kanalen, lav bioaktivitet, problematisk mikrobiota og måske for lav surhedsgrad i tarmen. Probiotiske bakterier, herunder måske specielt Bifidobacterium- og Lactobacillus stammerne, har vist sig være særlig velegnet til at øge anthocyaniners biotilgængeligehed.  

Det lille private forsøg på min farfar blev udført som et ikke kontrolleret uafhængigt stikprøveeksperiment med stikprøvestørrelsen en.

Derfor ved vi ikke, om vores observation var en tilfældighed, eller om vi har fat i noget spændende.

For at kunne konkludere noget mere generelt, kan følgende hypotese testes. 

Kan kombination af anthocyanin og probiotika reducere risiko for dannelse af blodpropper, sænke blodtryksbelastning og forbedre iltforsyningen. 
1) Hvor store er effekter kan måles?
2) Dosering? Hvor store mængder i hvor lang tid førend effekter kan måles? 
3) Øges effekterne ved kombination? Undersøge for synergieffekter ved kombination, altså at 1+1 er mere end 2?

Konsekvensen af hypotesen kunne være.
Da der åbenbart ikke er meget evidensbaseret viden om sundhedseffekterne ved kombination af disse to naturlige stoffer som måske ikke er så hurtigtvirkende og effektive som medicin, men derimod er naturlige med måske færre eller ingen bivirkninger, vil min forskning kunne bidrage til ny viden.

Konsekvensen ved ikke at kunne afvise hypotesen kunne måske også åbne mulighed for at et selskab kunne se en forretning i at arbejde på udvikling af naturmedicin eller et naturligt kosttilskud som hjælp til borgere med let til moderat risiko og som samtidig ikke ønsker at indtage medicin.

For at undersøge hypotesen vil jeg i mit forskerspireprojekt blandt andet undersøge, hvordan et medicinsk eksperiment kan sættes op. 

Skulle jeg være så heldig at vinde en præmie, vil jeg bruge præmien som et tilskud til udvikling og produktion af placebo produkt.

Projekttitel: Kan kronisk smerte påvirke børns udvikling af hjernen?

Navn: Frederikke Larsen

Gymnasium: Odsherreds Gymnasium

Årstal: 2025

Projektbeskrivelse:

Vi ved at børn og unge med kronisk sygdom har øget risiko overfor psykiske sygdomme og tilstande. Dette kan være sygdomme som angst og depression men også mere ekstreme lidelser som personlighedsforstyrrelser eller skizofreni. Jeg er interesseret i om en opvækst med kronisk smerte/ sygdom kan skabe ændringer i hjernens struktur, funktion og de psykologiske konsekvenser det kan have. Så hvordan udvikler hjernen sig anderledes hos børn der vokser op med kronisk sygdom og smerte sammenlignet med børn der ikke gør? Dette er et spørgsmål jeg selv som kronisk syg ung (børneledgigt) gerne ville undersøge. Min egen sygdom og oplevelser fra min opvækst med denne sygdom er min primære motivation. Alt dette er i håbet om at skabe forståelse og indsigt. Min tro er at vi kan forbedre ikke kun forholdene hos kronisk syge børn men også forståelsen af kronisk sygdoms psykiske konsekvenser. For vi ved allerede at der er psykiske konsekvenser, men der er endnu ikke noget studie på hjernes udvikling. Dette ville forbedre selvforståelse hos de individuelle patienter men også i resten af vores samfund. Det vil skabe et mere inkluderende sundheds- og uddannelsessystem og generelt empowerment hos patienter.

Man kunne undersøge dette via spørgeskemaer og interviews med patienter men også via hjerneskanninger. Man kunne opstille forskellige hverdags scenarier og se hvordan hjernen reagere anderledes hos den kronisk syg vs. den ikke syge. Ved at kombinere forskellige forskningsmetoder og typer af empiri kan undersøgelsen få en mere nuanceret forståelse af hvordan kronisk sygdom påvirker hjernen.

Projekttitel: Kan solariebrug reducere risikoen for at udvikle influenza?

Navn: Aseel Ahmad

Gymnasium: Mulernes Legatskole

Årstal: 2025

Projektbeskrivelse:

Hvert år rammes millioner af mennesker af influenza, og for nogle kan sygdommen føre til alvorlige komplikationer. Immunforsvaret spiller en afgørende rolle i, hvor godt vi som mennesker bekæmper infektioner – og det påvirkes af flere faktorer som kost, søvn og soleksponering.

Noget særligt interessant er D-vitamin, som kroppen producerer, når huden udsættes for sollys. Studier har vist at D-vitamin er vigtigt for immunforsvaret og kan mindske risikoen for luftvejsinfektioner, herunder influenza. Men hvad nu hvis solarier, som også udsender UV-stråilng kunne have en lignende effekt?

Mit projekt går ud på at finde ud af, om solariebrugere har en lavere risiko for at få influenza sammenlignet med dem, der ikke bruger solarium. Min hypotese er at personer der regelmæssigt går i solarium, vil have højere D-vitaminniveauer og dermed en stærkere beskyttelse mod influenza.

Solarier forbindes ofte med negative sundhedseffekter som øget risiko for hudkræft, men hvis der viser sig at være en positiv effekt på immunforsvaret, kan det give et nyt perspektiv på lysbehandling. Måske kan kunstig UV-stråilng bruges som et supplement til at styrke immunforsvaret i vinterhalvåret, hvor mange får for lidt sollys. 

For at teste det vil jeg:
- Lave en spørgeskemaundersøgelse blandt unge for at se om der er en sammenhæng mellem solariebrug, og hvor ofte de bliver syge
- Undersøge om D-vitaminniveauer hos solariebrugere og sammenligne dem med personer der sjældent eller aldrig bruger solarium.

Jeg har altid fundet det fascinerende at huden og dens evne til at tilpasse sig omgivelserne. Fra hvordan celler reagerer på sollys til, hvordan eksterne faktorer påvirker vores sundhed. Samtidig har jeg lagt mærke til at mange unge, inklusiv mine venner, regelmæssigt bruger solarium af kosmetiske grunde. Men hvad nu hvis der faktisk er en skjult sundhedsfordel ved denne vane, som ingen har sat fokus på endnu?

Hvis jeg kan påvise en sammenhæng mellem UV-stråling, D-vitamin og kroppens forsvar mod infektioner så kan det ikke blot udfordre eksisterende opfattelser, men også bane vejen for nye måder at styrke kroppens forsvar mod sygdomme. Det er netop denne kombination af nysgerrighed på kroppens celler og lysten til at udforske det uventede der driver min forskning.

Projekttitel: Komposition af muskelfibre type, som hjælp til kostvejledning

Navn: Malik Kirkeby

Gymnasium: HTX Roskilde

Årstal: 2025

Projektbeskrivelse:

Type I muskelfibre også kendt som røde muskelfibre, er bedst egnet til udholdende bevægelser. Hvorimod type II også kendt som hvide muskelfibre er bedre til hurtige og eksplosive bevægelser. Når man påtager sig fysisk aktivitet f.eks. gå, løbe eller sprinte, så dannes der energi i muskelfibrene i form af ATP. 

C₆H₁₂O₆(aq) + 6 O₂(aq) + 30 ADP + 30 P_i → 6 CO₂(aq) + 6 H₂O(l) + 30 ATP

Dette er reaktionsligningen for aerob respiration, altså hvor der er dioxygen til stede. Der kan ses at glukose (C₆H₁₂O₆) nedbrydes og danner 30 ATP som produkt.

2 CH₃CHOHCOO^–(aq) + 2 H⁺(aq) + 2 ATP 

Dette er reaktionsligningen for anaerob respiration, hvor dioxygen ikke er til stede. Her er det igen glukose som nedbrydes, men danner kun 2 ATP som produkt.

Menneskers fordeling af muskeltyper varierer fra ca. 70%/30% røde og hvide (langdistanceløber) til 30%/70% røde og hvide (sprinter). 

Da begge respirationer bruger 1 glukose, men udbyttet af ATP for den aerobe er 15 gange større end den anaerobe, så ønskes der at undersøge hvorvidt kosten af en person med hhv. flere røde muskelfibre end hvide burde have en anderledes kost end en person med flere hvide end røde, og også hvor signifikant forskellen mellem de 2 kostplaner er.

Da jeg selv er atlet, så synes jeg at det var underligt hvorfor nogle var gode til at løbe langt, men var dårlig til eksplosive bevægelser, såsom hop og spring, hvor jeg var rigtig god til det, men kunne ikke løbe længere end 3 km selvom jeg var i top form. 

I forhold til at finde en mentor, så vil jeg forsøge at finde en som ved meget om muskler og eventuelt også kost. Dette kunne være en fysioterapeut, en med uddannelsen ”ernæring og sundhed” eller måske en ortopædkirurg.

Projekttitel: Kræftresistente ulve i Tjernobyl

Navn: Oline Jin Ladegaard-Pedersen

Gymnasium: Roskilde Gymnasium

Årstal: 2025

Projektbeskrivelse:

Hvordan har ulvene i Tjernobyl genetisk tilpasset sig det radioaktive miljø, og hvilke biologiske mekanismer – fx forbedrede DNA-reparationssystemer – kan forklare deres tilsyneladende resistens over for kræft og mutationer? Kan dette fænomen ses hos andre organismer, og kan denne viden potentielt anvendes i fremtidig kræftforskning?

Efter at atomkraftværket i Tjernobyl eksploderede i 1986, har en stor del af området været ubeboeligt på grund af den høje radioaktivitet. Man er sidenhen stødt på både mennesker og dyr, der er døde af strålesyge, kræft og misdannelser – direkte konsekvenser af ulykken. Området er stadig ubeboeligt den dag i dag. Men i 2024 blev det opdaget, at ulvebestanden i området ikke blot har genoprettet sig – den udviser muligvis også en bemærkelsesværdig resistens over for strålingens kræftfremkaldende effekter.

I projektet vil jeg gerne undersøge, om Tjernobyl-ulvene har udviklet genetiske mekanismer, såsom forbedret DNA-reparation, der gør dem mere modstandsdygtige over for kræft og mutationer – og hvordan dette kan perspektiveres i forhold til kræftforskning. Jeg vil se nærmere på de eksisterende teorier og den forskning, der findes om ulvenes resistens, og analysere nogle evolutionære principper (naturlig selektion, mutation og genetisk drift) som forklaringsmodel for resistensudviklingen – samt muligvis også, hvordan radioaktiviteten har bidraget til denne udvikling.

Jeg vil gerne udarbejde et forsøgsdesign, hvor man undersøger ulvenes evne til at reparere DNA, hvordan dette kan sammenlignes med andre organismer i området, og hvordan det eventuelt kan anvendes i videre kræftforskning.

Jeg er selv dybt fascineret af evolution og tilpasning og har i flere år interesseret mig meget for emnet. Derudover synes jeg, det er spændende at kunne bidrage til forskning, der kan komme mange mennesker til gavn. Da min studieretning i gymnasiet er Biologi A, Kemi B og tilvalgt Matematik A, mener jeg også, at jeg har en solid faglig baggrund for at arbejde med emnet.