Projekter 2013
- 19Hybridgenrens 19 betydning for menneske og samdfund
Projekttitel: 19Hybridgenrens 19 betydning for menneske og samdfund Fornavn: Emma Gymnasium: Projektbeskrivelse: Journalistik formidler virkelighed – den viderebringer informationer og oplyser et samfunds borgere om forskellige tilstande i verden. Vi bevæger os i en storm af oplysninger, der hvirvler om os hver eneste dag. De er med til at danne et grundlag for vores meningsdannelse og syn på verden. Vi har vænnet sig til at færdes i denne evige oplysningsstorm, hvilket har gjort os immune overfor for mange informationer. For at råbe os op, må journalistikken ty til andre midler. Et af dem er en genre, der befinder sig i gråzonen mellem journalistik og fiktion. Den leger med virkelighedesreferencen, tilføjer subjektive og kunstneriske vinkler og trækker modtageren med ind i sin provokerende verden. Værker, der gør brug hybridgenren og dens genrekonvergens er f.eks. Mads Brüggers ”Det røde kapel” og Christoffer Guldbrandsens Afghanistanfilm – men genren er også en del af alme medier som aviser og tv. Ved at æstetisere journalistikken kan man fremprovokere seriøs stillingtagen, tanker og refleksion blandt modtagerne. Jeg har til baggrund for mit projekt reflekteret over, hvorvidt det en forudsætning, at virkeligheden vi oplever eller læser om er sand? Eller må vores opfattelse af verden, dannes af subjektive virkelighedsreferencer og pyntede pointer? Ved at acceptere dette, legitimerer vi ikke samtidig løgnen? Og hvor går grænsen for dette? For at komme nærmere min undren, har jeg stillet en række underspørgsmål, der er relevante for besvarelsen: • Definition af hybridgenren • Hvor udbredt brugen af hybridgenren er? • Hvordan kommunikation og formidling i medier har udviklet sig i takt med samfundets udvikling? • Hvordan påvirker genrekonvergensen det enkelte menneskes virkelighedsopfattelse og ’ægthedsfølelse’? (Er mennesket i stand til at skelne?) o Kan man lave en kvalitativ undersøgelse, der påviser dette? (evt. med video og efterfølgende undersøgelse af, hvordan det påvirker folks opfattelse – alt efter om man var bevidst om genrekonvergensen eller ej.) • Hvilke etiske dilemmaer opstår? • Hvilke konsekvenser kan det få for det enkelte menneske, for samfundet? • Hvad er journalistikkens kerneforpligtelse? Skal journalistik udelukkende formidle objektivt? Er det overhovedet en mulighed fuldstændig at udelade subjektivitet over for et givent emne? (vende situationen og spørge om virkelighed ikke er virkelig, fordi den er set gennem et andet menneskes øjne?) Til mit projekt har jeg overvejet at sparre med en forsker i enten kommunikation, journalistik eller kommunikationspsykologi. Jeg synes selv projektet er spændende og relevant, fordi hybridgenren er et nyere fænomen inden for medier, som der kun har været lidt fokus på og langt fra alle er opmærksomme på – og ikke mindst, fordi jeg formoder det påvirker mennesket og samfundet i højere grad, end vi nu er bevidste om. - 1DWhat 19s going on in London? 1D 1DCopenhagen 1D 13 Et sociologisk perspektiv på Norden som trend i Storbritannien
Projekttitel: 1DWhat 19s going on in London? 1D 1DCopenhagen 1D 13 Et sociologisk perspektiv på Norden som trend i Storbritannien Fornavn: Victor Gymnasium: Projektbeskrivelse: I de senere år er Norden og det nordiske blevet en international trend. Især i de engelsksprogede lande, Storbritannien og USA, kan man ligefrem tale om en ”Scandi”-bølge. Det viser sig bl.a. gennem stor popularitet og stor interesse for nordiske film, tv-serier, bøger, livsstil, velfærdsmodeller, mad og design. Jeg har læst en del artikler (især engelske) om fænomenet, og er blevet optaget af, hvad det er, der skaber denne interesse. Jeg vil derfor i mit projekt søge at finde svar på følgende: Hvilke elementer af nordisk kultur/livsstil er det, der særligt fascinerer/efterspørges i Storbritannien? Hvorfor er netop disse elementer af nordisk kultur/livsstil populære netop nu? Er der en sammenhæng mellem de nuværende samfundsmæssige og sociologiske forhold i Storbritannien og interessen for det nordiske? Hvis det er muligt, kunne det også være spændende at undersøge, om det nordiske er lige populært i alle segmenter. Min faglige baggrund for at gennemføre dette projekt er, at jeg er studerende på den internationale linje (samfundsfag/engelsk på A) med særlig interesse for samfundsudvikling, nationalt og internationalt. Mine overvejelser går bl.a. på, om finanskrisen har været med medvirkende årsag til, at det nordiske er populært nu, fordi fokus i moderne livsstil er ved at flytte sig fra pengeværdier til andre værdier. Nogle af nøgleordene i forbindelse med det, der opfattes som nordisk, er fx enkelhed, autenticitet, naturlighed, ligeværd, tid til og fælles ansvar for børn, deling af sociale goder m.fl. En ting, jeg synes er særlig interessant er, hvorfor Tv-serier som bl.a. ”Borgen”, ”Broen” og ”Forbrydelsen” er blevet kæmpe-succeser i andre lande og især i Storbritannien. Der er noget, der tyder på, at de stærke kvinder i serierne har meget af æren for populariteten. Der skildres en skandinavisk livsstil, hvor kvinder og mænd har andre rettigheder, muligheder og roller end før, og det tegner et billede af en mulig fremtid. Selv om det nordiske er populært flere steder i verden, vil jeg koncentrere mine undersøgelser og analyse omkring Storbritannien, dels af hensyn til projektets omfang, dels fordi jeg ved, at den nordiske trend er slået rigtig godt igennem der. Det vil blive for omfangsrigt at anvende kvantitativ metode, men jeg vil prøve, om jeg evt. kan finde eksisterende tal, der kan belyse mine spørgsmål. Ellers vil jeg hovedsagelig benytte mig af kvalitativ metode. Jeg vil læse og indhente ekspertviden om emnet, fx læse og tale med samfundsvidenskabsfolk som økonomer og sociologer og også tage kontakt til livsstilsanalytikere med viden om ”trend-sociologi”. Jeg vil indsamle og læse så mange artikler som muligt fra anerkendte aviser og tidsskrifter, og se på og sammenholde, hvad de siger om emnet. Endelig påtænker jeg at lave kvalitative interviews med en mindre gruppe britiske forbrugere. Jeg vil analysere den indsamlede viden og herudfra forsøge at besvare mine spørgsmål. - Afrika, det næste Asien?
Projekttitel: Afrika, det næste Asien? Fornavn: Shpetim Gymnasium: Projektbeskrivelse: Afrika har som kontinent i det seneste århundrede været karakteriseret ved politisk uro, etniske konflikter samt økonomiske udfordringer. De afrikanske lande har ligesom andre nuværende udviklingsøkonomier fungeret som kolonier for de vestlige magter, hvor produktionsapparatet har været indrettet efter førnævntes behov. Mange af de tidligere kolonier i Asien og Latinamerika har formået at transformere deres økonomier, og skabe indenlandsk rigdom, hvor de afrikanske lande i mere eller mindre grad har misset opsvinget. I denne sammenhæng ønsker jeg at undersøge, hvilket potentiale de afrikanske lande har til at opnå en sådan økonomisk opblomstring. Samtidig ønsker jeg også at klargøre, hvilke udfordringer, der forhindrer en sådan økonomisk fremgang. Afslutningsvist vil jeg klargøre, hvilke evt. initiativer, der skal igangsættes, således, at intern efterspørgsel fra en kommende middelklasse opstår. Jeg har fundet det overraskende, at på trods af de mange naturressourcer, så har Afrika som kontinent ikke formået at udvikle sig, og skabe økonomisk fremgang, hvor tidligere kolonier i Asien og Latinamerika har formået at løfte sig fra fattigdom til et forholdsvist acceptabelt velstandsniveau. Især taget i betragtning af, at enkelte af disse lande har været under lignende forhold. Derudover, så finder jeg det også yderst problematisk, at man har en stor gruppe mennesker, der på trods af hårdt arbejde ikke har muligheden for at opnå rigdom og deres drømme. Min baggrund for at beskæftige mig med dette emne er især fagene Matematik A, Samfundsfag B, Samtidshistorie B og International Økonomi A, som jeg vil anvende til at analysere statistiske data og sammenligne dem med den økonomiske situation hos udviklingsøkonomierne i tidligere stadier af deres udvikling. Derudover vil jeg anvende Samfundsfag og Samtidshistorie til at opnå et overblik over, hvilke initiativer de nuværende udviklingslande har foretaget for at opnå deres velstand. Efterfølgende vil jeg anvende International Økonomi til at vurdere de økonomiske konsekvenser af disse initiativer. Jeg vil søge at få kontakt med en forsker inden for udviklingsøkonomi med særlig vægt på Afrika. - Alkoholismes påvirkning på opvæksten
Projekttitel: Alkoholismes påvirkning på opvæksten Fornavn: Line Gymnasium: Projektbeskrivelse: Jeg ønsker at undersøge hvordan alkoholisme påvirker barndommen, og hvad der kan gøres for at bryde den sociale arv. Dette vil jeg gøre med udgangspunkt i, at den nuværende håndtering af den type sager, kan forbedres til børnenes fordel. Ved at deltage i projekt forskerspirer, ønsker jeg at sætte fokus på hvad der kan gøres bedre for børn med belastede forældre. Med særlig fokus på børn, hvis forældre er alkoholikere. Jeg vil gerne finde ud af hvordan det påvirker børnene, og hvad man reelt gør for at hjælpe dem. På nuværende tidspunkt er systemet indrettet således at børnene skal igennem en længerevarende mølle, førend der gøres noget ved problemet. Førhen var der en mere direkte procedure. Børnene blev som noget af det første hørt foran en dommer, der afgjorde sagen, på beggrund af udtalelsen. Begrundet, at det nu er så svært for børnene af få hjælp, mener jeg at en del går tabt, før der bliver taget hånd om problemet. Det er et kæmpe minus både for samfundet og den enkelte. Jeg mener noget må kunne optimeres, siden så stor en andel af børn med problematiserede forældre, selv ender samme sted. Der må være en måde at begrænse videreførslen af den negative sociale arv. En løsning på problemet, ville være en investering for samfundet, idet der ville være færre på offentlig forsørgelse. De der bryder den negative sociale arv, bidrager i stedet til samfundet. Grunden til at jeg vil sætte særlig fokus på alkoholisme er at det er en af de sygdomme der er lettets at skjule. Hvis blot facaden er i orden, skjules problemet. Det er desuden et meget tabubelagt emne. Det ville derfor være fordelagtigt at sætte fokus på problemet, således at der tales mere frit om emnet. På den måde vil man også være i stand til at hjælpe langt flere. Generelt tror jeg at de børn der rammes hårdest, er dem hvor begge forældre har misbrug, af den ene eller den anden art. De børn, der har en stærk forældre, eller anden rollemodel at støtte sig til, er langt oftere i stand til at bryde med mønsteret og alligevel klare sig godt. Der er selvfølgelig også børn der klarer sig på trods af alle ods, de såkaldte ”mælkebøttebørn”, det er dog de færreste. Det vigtigeste med mit projekt er således at finde et alternativ, til den nuværende indretning af systemet. Hvordan skal den type sager behandles, og skal der indsættes rollemodeller til de børn, der er hårdest ramt? Er et øget fokus vejen frem, eller hvord er egentlig taget den bedste måde at mindske problemet. Noget af det jeg gerne vil undersøge er således: I hvilken alder børn er mest påvirkelige. Hvad der gør at mælkebøttebørn, på egen hånd bryder den sociale arv. Hvordan systemet kan gøres bedre, og hvorfor mælkebøttebørnene, er i stand til at klare sig på egen hånd, (kan deres metoder være til hjælp for andre, etc). - Bekæmpelse af arbejdsløshed
Projekttitel: Bekæmpelse af arbejdsløshed Fornavn: Sofie Gymnasium: Projektbeskrivelse: Hvordan kan man få en højere beskæftigelse? Jeg vil kigge på de forskellige jobcentres og anden aktøres metoder til at få folk i arbejde, hvilke metoder virker bedst? Hvem har den højeste succesrate? Jeg vil endvidere sammenligne med andre landes metoder, for at se om der er en metode der virker bedst. Jeg syntes beskæftigelsesspørgsmålet er et interessant emne, derfor vil jeg gerne undersøge det nærmere, selv har jeg samfundsfag på A og finder samfundsfaglige dilemmaer spændende. Arbejdsløsheden er et højaktuelt emne i Danmark, såvel som verden, hver eneste dag er der nogle nye der bliver ramt af arbejdsløshed, hvis man kunne finde en metode der kunne formindske denne lediggang disse individer imødegår, vil det gavne staten samt hvert enkelt individ. Jeg vil tro, at en forskerkontakt fra arbejdsmarkedsstyrelsen ville være det mest ideelle til dette projekt. Jeg forestiller mig at dette projekt, vil bestå af kvantitative såvel som kvalitative undersøgelser, kvalitativ i form af interviews med et jobcenter eller anden aktør og kvantitativ i form af spørgeskemaer og statistikker bl.a. fra jobindsats. - Betydningen af det non-verbale sprog i børns opdragelse i forhold til de forskellige sociallag
Projekttitel: Betydningen af det non-verbale sprog i børns opdragelse i forhold til de forskellige sociallag Fornavn: Nina Gymnasium: Projektbeskrivelse: Er der en forskel mellem de sociale lag og deres måde at udtrykke sig non-verbalt på? Og har denne sammenhæng nogen betydning for børnenes videre udvikling? Den non-verbale kommunikation er en vigtig del af vores samvær med andre mennesker, og hvis den kan have betydning for vores senere liv er det værd at udforske og finde nye muligheder på, hvordan mennesket kan blive klogere. Børn har en tendens til at efterabe de voksne, som de ser op til. Jeg har Samfundsfag/Matematik som linjefag, hvor jeg har begge to på A niveau. Dette er valgt ud fra min interesse for samfundet omkring mig og især interessen for sociologi og kontakten mellem mennesker. Dette har også fået mig til at overveje at læse sociologi efter gymnasiet. I starten koncentrerede jeg mig om kommunikation og retorik generelt, men senere fandt jeg ud af fascinationen ved det non-verbale sprog. Jeg har altid haft viden indenfor rækkevidde, da min mor arbejder på Syddansk Universitet her i Kolding. Dette har resulteret i, at jeg er vokset op med bøger. Siden jeg læste den første bog omkring kropsproget har det fascineret mig. Det er brugbart og viser hvem man virkelig er. Den måde man bruger det non-verbale sprog på, når man kommunikerer med andre, har betydning for, hvordan andre opfatter en. Det non-verbale sprog afslører, hvem man er, men påvirker også en selv i høj grad. Dette var en af de ting, der chokerede mig mest ved at stifte bekendtskab med kropsprogets betydning. En undersøgelse viste, at hvis man sidder med armene overkors (generelt et negativt tegn, hvor man lukker andre ude), så lærer man langt mindre, end hvis man ikke gør. Den sociale arv er en realitet, som berører mange mennesker. Jeg har læst, at det non-verbale sprog er forskelligt i de forskellige sociallag. Det får stor betydning for børnene. For eksempel lærer børnene fra de bedre sociallag at tænke abstrakt og tolke andres folks non-verbale sprog, fordi forældrene bruger mere nuanceret non-verbalt sprog derhjemme. For at undersøge disse ting nærmere, vil jeg kontakte nogle eksperter i adfærdssociologi og det non-verbale sprog, som kan hjælpe med at forklare disse teorier. Som metode til at skaffe materiale jeg kunne arbejde med, vil jeg lægge op til nogle kvalitative undersøgelser. Der kan f.eks. kortlægges nogle generelle non-verbale tegn, som er karakteristiske for de forskellige socialgrupper. - Betydningen af kropssproget i undervisningen
Projekttitel: Betydningen af kropssproget i undervisningen Fornavn: Magnus Gymnasium: Projektbeskrivelse: Formålet med projektet er at gøre de stille elever, mere aktive, selvsikre og optimistiske igennem en ændring i krop-sproget bl.a. ved at stå/sidde på nogle specielle måder. Måden jeg vil besvare ovenstående på, er ved at indføre en række forsøg i de større klasser i folkeskolen samt i en række klasser i gymnasiet. Det er i hvert fald mit håb. I første omgang ønsker jeg dog at kontakte en sociolog samt at bearbejde emnet ved samfundsvidenskabelige- og psykologiske modeller og teorier. Jeg går selv i 2.g på Niels Brock og ser til hverdag mange forskellige former for kropssprog heriblandt personer, der gør sig små, kryber sig sammen og gør alt for at undgå at blive bemærket. Problemet herved er, at omkring halvdelen af karakteren, der har en væsentlig betydning i forhold til ens senere liv, afhænger af deltagelsesgraden. Derfor ser jeg et behov for at gøre de mindre dominerende mere villige til at deltage. Grunden til, at jeg har valgt at lægge fokus på kropssprogets betydning i undervisningen er, at jeg synes kropssprog er en fascinerende størrelse. Normalt er vi meget interesserede i andres kropsprog, men jeg vil i stedet fokusere på ens eget kropssprog og hvordan det har betydning for vores tanker om os selv, hvilket også kommer af, at jeg så et foredrag af Amy Cuddy, der er professor på Harvard, om styrkeposeringer. Om hvordan forskellige kropsholdninger kan påvirke, hvordan vi tænker om os selv og jeg ønskede som følge af dette at se på muligheden for at overføre det til undervisningen. Hvis projektet lykkedes vil det først og fremmest kunne gavne de elever, der har en tendens til at være tilbageholden-de. Dog vil det også være attraktivt for lærere og skoler, da man opnår en større klasseaktivitet, bedre diskussioner og et generelt bedre klassemiljø samt en højere faglighed. - Breaking the poverty trap in Burkina Faso
Projekttitel: Breaking the poverty trap in Burkina Faso Fornavn: Nikoline Gymnasium: Projektbeskrivelse: How can the world (primarily developed countries) help Burkina Faso break out of the poverty trap without taking too much control and westernizing the country? Burkina Faso is a very poor country in Africa with many old beliefs and traditions. The country needs help from outside in order to break out of the poverty trap, but when the western world make projects in such countries, they tend to take the projects in their own hands and control them themselves. By doing this they westernize the country and thus makes it hard for the developing country to keep their ground values and beliefs. I have always been interested in Africa and how to break out of the extreme poverty many people live in. In economics class we have had a lot about the developing countries and different factors that can help them break out of the poverty trap. Therefore, I want to try to make a plan to see if it is actually possible for a country to break out of the trap and what exactly it requires. I have chosen Burkina Faso because my family and I send money each month to a child who lives there and I therefore feel like I have a stronger bond to Burkina Faso than most other African countries. Also, I am planning to go there one day myself, maybe to work on a project. I have had about development economics in school and what factors affect a country when they are to break out of the poverty trap. Therefore I am also aware that it is not an easy task and that it requires a lot both from the developed countries, but also from Burkina Faso herself. I am planning to dig into the history of Burkina Faso to see how the country was doing before the colonization, what the poverty rate was, what goods/services the country produced, if it was trading with other countries etc. In case I find that the country was doing better before the colonization, I will look into what caused the country to have such a high poverty rate today, and, not least, I will look into what can be done both by the developed countries and Burkina Faso, for the country to break out of the poverty trap. However, I will take the country’s ground values, beliefs and traditions into account too, as I know from books I have read about Burkina Faso that their values, beliefs and traditions are more important for the country to keep than anything else. The method will basically be researching, as it is not possible to make any experiments or surveys. From the research I find, I will hopefully be able to make a plan of ideas for what can be done. During the project I will contact experts/researchers in this field, e.g. Helle Samuelsen, Associate Professor, Head of Department, Department of Anthropology, University of Copenhagen, or via DANIDA, Ministry of Foreign Affairs. - Cafépenge? - en diskursanalytisk undersøgelse af mediernes italesættelse af SU'en til hjemmeboende unge
Projekttitel: Cafépenge? - en diskursanalytisk undersøgelse af mediernes italesættelse af SU'en til hjemmeboende unge Fornavn: Marie-Louise Gymnasium: Projektbeskrivelse: Hvordan påvirker italesættelsen af SU, til hjemmeboende unge, som 'café-penge' i medieverdenen unges opfattelse af at være SU-modtagere? Medierne er i de sidste årtier gået fra at være en mindre synlig enhed, der havde den opgave, at afbilde samfundet, til at være en væsentlig faktor i de fleste unges dagligdag. Det betyder at anvendelse og adgang til medier bliver to vigtige aspekter inden for medialiseringen. Medierne spiller i det senmoderne samfund i kraft af deres status som formidlere, debattører og analytikere en vigtig rolle som meningsdannere, det bekræftes også idet medierne tit italesættes som den 4. statsmagt. Debatten om SU og dermed også SU-reformen er taget til under regeringens forslag om at skære i SU'en. Undervejs i debatten om SU-reformen er SU'en af politikere, samt medier blevet italesat som 'Café-penge'. I en radioudsendelse (DR P3) udtaler sprogforsker Pia Jarvard således: "Der lægges en bestemt, negativ holdning ned over de unges ret til SU, som legitimeres, når journalister tager begrebet til sig… - når I journalister ukritisk overtager ord som ‘fjumreår’ og ‘cafepenge’, så går I med på de holdninger, der gives udtryk for." Hvordan opfatter unge sig selv som SU-modtager når der i kølvandet på SU-reformen bliver skabt en ny værdiladet mediediskurs om SU'en? Jeg oplever selv at medierne ved deres brug af bestemte ord kan påvirke mig til at have en bestemt holdning eller mening om elementer i samfundet. Det er især mine meninger og holdninger omkring politik og politiske tiltag, der er udsat for konstant påvirkning. Det understreger, at medierne spiller en stor rolle når der skabes bestemte meninger og bestemte diskurser ved brug af bestemte ord. Det der er interessant at undersøge er hvordan italesættelsen af SU'en som café-penge i et medieret samfund, ud fra en diskursanalytisk tilgang, påvirker unges opfattelse af og være SU-modtagere og dermed også deres identitet og mening om SU'en. Jeg studerer til daglig på en samfundsfaglig studieretning på Svendborg Gymnasium. Med interesse for fagene dansk og samfundsfag har jeg har været igennem flere forløb med medier og udført en del analyser af artikler, samt lavet enkelte diskursanalyser. Dette betyder, at jeg har et vist kendskab til den analytiske tilgang til medierne. Med fokus på italesættelsen af SU'en som café-penge forventer jeg ud fra et diskursanalytisk perspektiv, at kunne opnå en indsigt i mediernes betydning som formidlere. Dermed vil det være oplagt at sætte fokus på afsender- og modtagerforhold, samt foretage en diskursanalyse af forskellige artiklers italesættelse af SU som café-penge. (Samfundsvidenskabsteori) For at kunne undersøge unges opfattelse af og være SU-modtagere ud fra italesættelsen af SU som café-penge vil jeg via en kvalitativ metode foretage interviews blandt mine jævnaldrende samt tage kontakt til en sprogforsker. Ved at analyserer forskellige medier og/eller artikler som har benyttet sig af denne italesættelse og flittigt brugt ordet cafe-penge, kan jeg få afprøvet mine antagelser. Undersøgelsen tager et foreløbigt udgangspunkt i en kvalitativ interviewundersøgelse, hvor målgruppen vil være SU modtagere. - Computerspil, kan det bruges til noget?
Projekttitel: Computerspil, kan det bruges til noget? Fornavn: Nicklas Gymnasium: Projektbeskrivelse: Kan computerspil udnyttes i et samfundsmæssigt perspektiv, og i så fald hvordan? Min problemformulering lægger op til en debat omkring computerspil, og om computerspil i virkeligheden bare er en ting vi benytter os af, for at opnå underholdningsmæssig værdi, eller om computerspil rent faktisk kan bruges til noget konstruktivt/videnskabeligt? Der ligger flere grunde bag mit valg af lige netop dette emne. For det første er jeg personligt det man vil kalde en ”gamer”, og bruger mange timer foran en computer. Derfor har jeg også stor interesse for emnet. Samtidig kan jeg iagttage, hvordan ”E-sport” altså elektronisk sport, i Danmark såvel som i udlandet, er i stor udvikling. E-sport er en ”sport” der vokser hver eneste dag. Der kommer nye spillere, ny teknologi, nye spil. Derfor er det interessant at tage fat i et emne med så stor vækst. Danmark har også fornylig fået sit første professionelle E-sportshold, Copenhagen Wolves, de spiller spillet League of Legens, der et stort spil med 12 mio. aktive spillere, hver dag. Dette tal er konstant voksende. For det andet, er jeg træt af at blive konfronteret som værende en nørd, der sidder hjemme i mors kælder til de er 30 år. Hvis man kunne gøre en opdagelse, der gør det muligt at benytte computerspil med henblik på løse et samfundsmæssigt problem, vil det muligvis også forbedre nørders position i samfundet. Jeg vil få brug for at udvide min viden omkring samfundet, se på problematikker der ville være en sandsynlighed for computerspil kunne løse. Her vil jeg være nødt til at udbygge min viden om samfundet, lave research, omkring både computerspil og samfundet. Derudover går jeg i gymnasiet, hvor jeg har en samfundsfaglig studieretning, med samfundsfag på A-niveau. Igennem faget lærer jeg noget omkring det danske samfund, som jeg håber, jeg vil kunne benytte mig af. Derudover har jeg deltaget i flere events, hvor optil 1000 mennesker har været samlet med et formål: computerspil. Alle disse personer var alle opsat på den samme ting: computerspil. Den stemning der blev skabt, minder om den stemning man vil have mulighed for at opleve til en fodboldkamp. Dog er folk der spiller computerspil i undertal, og computerspil vil aldrig opnå samme statussymbol herhjemme. Ser vi derimod på lande som Sydkorea, har computerspil allerede opnået et sådan niveau, og computerspilerne er rollemodeller for andre unge håbefulde unge. Indtil videre, har jeg ikke gjort mig så mange tanker omkring forløbet. Jeg ved, jeg skal lave en masse research, læse en masse og det er jeg super klar til. Hvordan min forskning derudover vil forløbe, ved jeg ikke. Jeg har forestillet mig at den vil bygge på nogle spørgeundersøgelser og/eller nogle analyser af samfundet, for at finde netop det sted som computerspil ville kunne have en effekt på. - Danmark i en brydningstid 13 en velfærdsstat, der har spillet fallit?
Projekttitel: Danmark i en brydningstid 13 en velfærdsstat, der har spillet fallit? Fornavn: Sune Gymnasium: Projektbeskrivelse: Ifølge bredt anerkendte forskere og sociologiske teorier befinder vi os nu i et senmoderne samfund. Et af kendetegnene ved dette er, ifølge de samme teorier, en øget individualisering. Samtidig med, at vi befinder os i dette senmoderne samfund, har vi i Danmark en velfærdsstatsmodel, der klart lægge op til solidaritet og medansvar for alle. Men kan dette co-eksistere? Eller er vi en en samfundsmæssig brydningstid? Er vi på vej væk fra den universelle velfærdsmodel i Danmark eller på vej til et post-senmorderne samfund? Nogle af disse spørgsmål vil blive forsøgt besvaret gennem udførelse af spørgeskemaer blandt den yngre del af befolkningen, ud fra det grundlag, at det er disse individer og segmenter, der skal føre vores land videre som nation i fremtiden. Dette projekt er valgt mest på baggrund ud fra en stor samfundsfaglig interesse, men også ud fra, at jeg finder udviklingen eller afviklingen af vores nation struktur højst interessant. Da jeg selv tilhører den unge generation, ligger det mig på sinde at forsøge at beskrive, hvorledes vores land vil forme sig i den fremtid, hvor det er op til mine jævnaldrende og mig selv at styre og lede landet. - Danmarks medlemskab i EU 19s effekt på danskernes nationalfølelse
Projekttitel: Danmarks medlemskab i EU 19s effekt på danskernes nationalfølelse Fornavn: Anne Gymnasium: Projektbeskrivelse: I 1973 trådte Danmark ind i det daværende EF efter en folkeafstemning med 63,4 % af stemmerne for dansk medlemsskab. Siden da er EF blevet til EU, og det europæiske samarbejde er gradvist blevet forøget siden. I dag bestemmer EU over 80 % af medlemslandenes lovgivninger, og har dermed antaget mange statskarakteristika. Længe har EU forsøgt at binde de europæiske lande tættere sammen bl.a. ved en EU-mærkedag, EU-nummerplade, flag, fælles valuta samt EU-orienterede undervisningsforløb. I lyset af ovenstående synes jeg, at det kunne være interessant, at undersøge, hvilken effekt Danmarks medlemskab i EU har haft på den danske nationalfølelse. Er danskerne gået fra at betragte sig selv som danskere, til at betragte sig som europæere? Eller har dette medlemskab netop gjort danskerne mere opmærksomme på danske værdier og dermed styrket nationalfølelsen? Som studerende på samfundsfaglig-linje og tidligere elev på en EU-orienteret efterskole, Rejsby Europæiske Efterskole, føler jeg mig kompetent til at løse eller belyse sådanne problemstillinger. Jeg interesserer mig for EU og anser det for at være et overset område af medierne, men også i folkeskolerne. Derfor finder jeg det lige netop interessant at undersøge den konkrete effekt Danmarks medlemskab i EU har haft på den danske nationalfølelse. Jeg vil belyse problemstillingerne ved først at skabe en definition af begrebet nationalfølelse, ikke at forveksle med nationalisme, dette vil jeg gøre ved forskerkontakten, hvor jeg vil opsøge eksperter, der netop beskæftiger sig med det konkrete område. Dette kunne muligvis være lektor ved RUC, Lasse Martin Koefoed ved Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring. Begrebet nationalfølelse skal derefter operationaliseres, og jeg vil forsøge at finde empiri og statistik hvoraf udvikling i nationalfølelsen kan udledes. - De danske medier: 'Den fjerde statsmagt' eller problem for demokratiet?
Projekttitel: De danske medier: 'Den fjerde statsmagt' eller problem for demokratiet? Fornavn: Ane Gymnasium: Projektbeskrivelse: Medierne er blevet 'den fjerde statsmagt' - den kontrollerende. De skal - på vegne af borgerne - vogte over de tre øvrige statsmagter. Men mediernes selvstændighed og rolle som kommunikationskanal mellem den almene borger og de politiske beslutningstagere er samtidig blevet underlagt markedsmekanismens kræfter. Formen er blevet langt vigtigere - måske endda vigtigere - end substansen. Dansk journalistik er under pres. Den skal på én og samme tid overholde nyhedskriterierne om konkrete og enkle budskaber og samtidig lave en kritisk og dybdegående undersøgelse - alt sammen indenfor en tidspresset deadline og med såkaldte 'spindoktorer', der forsøger at få netop deres vinkel presset ind i historien. Det, som jeg vil undersøge, er, om medierne lever op til deres rolle som 'den fjerde statsmagt', og i hvor høj grad magtstrukturerne i samfundet påvirker medierne og deres formidling af nyheder og om dette i givet fald udgør et problem for det demokrati, som vi lever i. Her vil det være oplagt at inddrage en eller flere eksperter, som har en viden om dansk journalistik og mediernes rolle i dansk politik. Projektet vil umiddelbart bestå mest af kvalitative data, men kvantitative data vil også kunne belyse problemstillingen. Min studieretning på Nordfyns Gymnasium er samfundsvidenskabelig med samfundsfag på A-niveau, hvilket jeg kan tage afsæt i til dette projekt. Derudover arbejder jeg på UP - Ungdomsproduktion, som er et initiativ, der gør det muligt for unge at lave journalistik i et redaktionelt samarbejde. Journalistik er en stor interesse for mig, og jeg håber på en fremtid inden for dette felt. Derfor finder jeg emnet både spændende og relevant. - Den økonomiske krises påvirkning i EU 19s udvikling og problemstillingerne udviklingen medførte for samarbejdet
Projekttitel: Den økonomiske krises påvirkning i EU 19s udvikling og problemstillingerne udviklingen medførte for samarbejdet Fornavn: Thea Gymnasium: Projektbeskrivelse: I min synopsis vil jeg undersøge udviklingen i EU under og efter den økonomiske krise. Endvidere vil EU’s problemstillinger som afledte konsekvenser af udviklingen blive behandlet. Finanskrisen har betydet, at stormagterne i EU har måttet revurdere unionens grundlag efter at have set medlemslande stagnere eller næsten gå fallit. Udviklingen forårsager problemstillinger hvor løsningerne er fatale for fremtidens europæiske samarbejde og de europæiske landes konkurrenceevne på det internationale marked. Jeg er selv EU borger, håndteringen af krisen og udviklingen i unionen påvirker min hverdag og fremtid, det er derfor nærtliggende at undersøge og behandle disse emner. Min faglige baggrund for dette projekt er udelukkende interesse, diverse foredrag i ATU samt en igangværende STX uddannelse med linjen SamfA, EngA og MatA. Min viden vil derfor blive bistået af diverse forskningsprojekter i Center for Europæisk Politik, særligt Marlene Winds projekter vil have indflydelse. Min synopsis vil indeholde kvantitative og kvalitative metoder for at kunne opnå en fyldestgørende opgave. Det forventes at den skrevne opgave vil blive færdiggjort til deadlines og i samarbejde med en relevant forsker fra Center for Europæisk Politik og i dialog med min nuværende samfundsfagslærer. - Det indlejrede paradoks i det liberale demokrati
Projekttitel: Det indlejrede paradoks i det liberale demokrati Fornavn: Oliver Gymnasium: Projektbeskrivelse: • Hvilken betydning for den fremtidige samfundsudvikling i USA, har det indlejrede paradoks i det liberale demokrati? - Jeg vil undersøge sammenhængen imellem ulighed og politisk indflydelse, for at danne grundlag til at argumentere for et paradoks i den økonomiske og den politiske liberalismes interessemål. Herunder vil jeg undersøge det stærkt stigende lobbyismes effekt på det politiske system, og hvilken betydning det vil få for fremtidig økonomisk ulighed. - jeg vil undersøge hvilken udvikling USA har gennemgået politisk og økonomisk (i store træk), med blik på Tocqueville bekymringer om demokratiets fremtid fra 1830, og anvende dette i min besvarelse af problemformuleringen. - Jeg vil også forsøge at undersøge i hvilken grad paradokset fører demokratisk underskud med sig som konsekvens, om man kan argumentere for at udviklingen og accepten i social ulighed underminerer demokratiet. • Jeg finder dette emne utroligt spændende, og når man har ophav i et mere socialliberalt demokrati, kan det være svært at forstå den offentlige accept af den grad af social og økonomisk ulighed, man finder i USA. Jeg synes også det er interessant at se hvilke følger politisk og økonomisk liberalisme kan have for demokrati. • Mit grundlag for at gennemføre undersøgelsen er samfundsfag og historie på A-niveau. • Jeg skal anvende historisk kildekritik af Alexis de Tocqueville, og samle data om USA’s politiske og økonomiske udvikling, til min historiske vinkel. Til den samfundsfaglige del er det bøger som James K. Galbraiths: ”Inequality and Instability” og Joseph Stiglitzs bog”The Price of Inequality” jeg vil bruge til at skaffe fagligt grundlag. Man kunne også kontakte Mads Fuglede for at lærer om amerikanernes accept af social ulighed i USA. Fay Lomax Cook vil jeg anvende som kilde til bekymringer for det amerikanske demokratis fremtid. - Det lykkelige liv
Projekttitel: Det lykkelige liv Fornavn: Simone Gymnasium: Projektbeskrivelse: Hvad er definitionen på det lykkelige liv? Jeg vil gerne undersøge, hvad det lykkelige liv er, og hvad det indeholder? Jeg vil finde ud af, om det overhovedet er muligt, at definere lykke? Afhænger det af, hvem man er? Er det kærlighed, sex, religion, penge, magt, familielivet mm. Det afgør om vi er lykkelige. Umiddelbart, virker det som om, det er individuelt, men måske er det fordi, vi ikke ved hvad lykken er, eller måske bilder vi os ind, at vi ved hvad den er, fordi vi ikke vil acceptere, at vi ikke er lykkelige. Jeg vil gerne undersøge dette, fordi jeg synes, at det er et spændende emne, som alle kan relatere til, fordi at alle, på den ene eller anden måde, vel altid prøver, at gøre dem selv lykkelige, også selvom det måske ikke lige er, som man umiddelbart tror, at det er. Jeg vil gerne selv være lykkelig, men nogle gange, kan alt godt virke trist, men hvis man ved, hvad det lykkelige liv helt præcist indeholder, bliver det nemmere at opnå lykken og holde på den. Det ville kunne hjælpe ikke bare mig, men en masse mennesker, der går og har en dårlig dag, folk der ikke føler, at de har det godt eller er lykkelige, eller måske endda folk med depressioner og mange flere. Jeg vil bl.a. snakke med folk der forsker i lykke, folk der har forskellige opfattelser af lykke (folk der har en bestemt tro og religion) og eventuelt en sexolog. Jeg vil derudover lave undersøgelser, hvor jeg vil undersøge, hvad folk tror, gør dem lykkelige, og så finde ud af, om det er rigtigt, ved at teste det. - E-politics 19 og mediernes indflydelse på deltagelsen i demokratiet
Projekttitel: E-politics 19 og mediernes indflydelse på deltagelsen i demokratiet Fornavn: Johanne Gymnasium: Projektbeskrivelse: Medierne undergår konstant en udvikling, hvor mediernes rolle gennem tiden har ændret sig fra at være refererende til at blive en såkaldt fjedre statsmagt. Dermed er medierne en vigtig aktør til at holde øje med de øvrige tre statsmagter og sikre demokratiet, men derigennem opnår medierne også en stor magt. Da medierne er bindeledet mellem borger og politikere, kan mediernes måde at vinkle en historie godt have konsekvenser for borgerens meningsdannelse, hvilket kan være med til at skubbe samfundet i en given retning. I gennem et medium som nettet og de sociale medier er der intet bindeled mellem borgere og politikere, hvilket letter mulighederne for kommunikation, men også fjerner de ”klassiske” medier som en statsmagt ved at gå uden om dem. Nettet og de sociale medier har derigennem et demokratisk potentiale, men fører lettere tilgængelighed også til mere deltagelse i demokratiet og dermed også mere demokrati? Dette synes jeg er spændende, da jeg som samfundsfags elev og generelt interesseret i samfundet og medier både læser aviser, ser nyheder i tv-avisen eller læser nyheder på nettet hver dag, men også er bruger af de nyere sociale medier. Derfor vil jeg gerne vil finde ud af om typen af information vil ændre sig gennem nettet og de sociale medier i forhold til de ”klassiske” medier, og dermed også hvordan demokratiet bliver formidlet og opretholdt i fremtiden med mediernes udvikling. Derfor lyder min problemformulering: ”Hvordan påvirker medierne demokratiet, og bliver deltagelsen i E-politics større og dermed demokratiet mere legitim bare fordi nettet øger tilgængeligheden? For at undersøge dette, vil jeg se på mediernes udvikling gennem tiden med teorier om mediernes skiftende måde at være aktør på, derunder hvor passiv eller aktiv en rolle medierne har i samfundet, for at undersøge hvilken rolle medierne kan få i fremtiden. Derud over vil jeg også undersøge forskellige muligheder og teorier inden for politisk deltagelse for at undersøge om motivationen påvirkes af tilgængeligheden. - En Revurdering af Vores Nuværende Undervisnings-Paradigme
Projekttitel: En Revurdering af Vores Nuværende Undervisnings-Paradigme Fornavn: Mathias Gymnasium: Projektbeskrivelse: Få ting har mere indflydelse på vores fremtid end vores skolegang, og vi diskuterer ofte hvorvidt vores skole er i stand til at undervise unge godt nok til at de kan få en god fremtid. Men hvordan kan det være at nogle klarer sig bedre i skolen end andre, ikke kun akademisk med socialt? Hvordan kan nogen mennesker sidde til en forelæsning på 2 timer om Napoleon Bonapartes krigstaktiker mens andre knapt kan komme igennem en 2 minutters fremlæggelse om farverne på Frankrigs flag? Dette er ting der undrer mig, derfor har jeg valgt at centrere et projekt omkring det. Jeg er selv en af de mennesker der kan sidde til den der 2 timers forelæsning og tænke: ”Er der virkelig gået hele 2 timer!?” og jeg har altid undret mig over hvorfor andre ikke føler det ligeså fængende. Jeg kan derfor se mit projekt indefra vores nuværende undervisningssystem, ikke udefra. Dette vil jeg benytte mig stærkt af i dette projekt. Jeg regner med at trække meget fra Howard Gardners teori og de mange intelligenser, dertil vil jeg også benytte mig af undersøgelser og forelæsninger af James Findlay der forsker i sammenhængen mellem leg og læring. Jeg vil også trække stærkt fra udnersøgelser af Sir Ken Robinson der er en førende forsker inden for undervisning alternativ undervisning. - En befolkning på piller: Kan medicin erstatte motion?
Projekttitel: En befolkning på piller: Kan medicin erstatte motion? Fornavn: Kathrine Gymnasium: Projektbeskrivelse: Er det muligt at medicin kan erstatte motion? Forskning har for nyligt vist at hormonet Irisin bl.a. har den egenskab at kunne omdanne hvidt fedtvæv til brunt fedtvæv. Gældende for hvidt fedtvæv er, at det oplagrer energi, hvor i mod det brune fedtvæv, forbrænder energi. Dermed kan man ifølge forskerne bag dette forsøg opnå vægttab uden træning. I mit forsøg/mit projekt antager jeg at hormonet Irisin laves til en pille, som indtagelse medfører vægttab uden træning. Hvordan vil befolkningen reagere? Vil der blive skabt en positiv holdning til en sådan motionspille og vil den dermed blive en del af den struktur som determiner i samfundet? Eller vil det enkelte individ vælge motionspillen fra? Om det er en virkelig realitet, og at vi i fremtiden bliver ”en befolkning på piller” ønsker jeg at undersøge. Jeg har altid været opdraget med at motion er godt, sundt og dejlig, og ligeledes en del af livet, og derfor undrer denne tankegang mig. Jeg ønsker overordnet at fokusere på de samfundsfaglige konsekvenser som sådan ny forskning/en motionspille kan få. Vil vi blive en nation på piller? Eller vil folk fastholde deres motionsvaner? Hvilke konsekvenser kan denne motionspille medføre senere i livet med henblik på risikoen for andre sygdomme som nedsættes ved motion. Ligeledes opnår man ikke den samme vedligeholdelse af led, knogler og muskler, ved at tage en motionspille. Hvilke konsekvenser kan det få? - Er adoptering af de danske værdier en essentiel faktor for en vellykket integration?
Projekttitel: Er adoptering af de danske værdier en essentiel faktor for en vellykket integration? Fornavn: Haris Gymnasium: Projektbeskrivelse: Når emnet ”Integration” er oppe og vende i medierne er der ofte fokus på indvandrere og beskæftigelsen, uddannelsen eller sprogkundskaberne, men intet skaber flere overskrifter end når sagen drejer sig om indvandrere og danske værdier. Så er politikerne hurtigt ude og tale om enten dansk fællesskab, kulturarv og ”truslen udefra” eller være fortalere for et multikulturelt samfund, dialog og pluralisme. I mit forskerspire-projekt vil jeg gerne undersøge, om en vellykket integration er mulig uden en adoptering af de danske værdier, eller om dette er en essentiel faktor for succesen. Indledningsvis vil jeg derfor først søge at definere de danske værdier, hvorefter jeg vil sammenligne dem med modstridende værdier, som findes hos grupper, der ofte betegnes som dårligt integrerede (f.eks. islamister). Afslutningsvis vil jeg vurdere om de er forenelige (kan man være integreret selvom man ikke går ind for de danske værdier?) med inddragelse af eksempler fra udlandet (evt. det multikulturelle London). I projektet vil jeg benytte mig af den kvalitative metode ved at inddrage udtalelser fra politikere og samfundsdebattører, og den kvantitative metode (spørgeskema, statistikker etc.). Jeg vil have en sociologisk tilgang til emnet (bl.a. teorier om identitetsdannelse). Resultatet skulle gerne give en større forståelse for de anderledes tænkende grupper, som kan gavne det multikulturelle samliv, samt være et bidrag til integrationspolitikken i Danmark. - Er den kvindelige seksualitet, som et produkt af vores normer i samfundet, stadigvæk i dag mere tabubelagt end den mandlige?
Projekttitel: Er den kvindelige seksualitet, som et produkt af vores normer i samfundet, stadigvæk i dag mere tabubelagt end den mandlige? Fornavn: Nicoline Gymnasium: Projektbeskrivelse: Den kvindelige seksualitet har (i højere grad end den mandlige) været tabubelagt siden tidernes morgen. Kvinden har været og er stadig nogle steder i dag, undertrykt og underlagt manden, både i samfundet og seksuelt. I Vesten har kvinder dog fået mere og mere indflydelse gennem de ca. 130 år, siden industrialiseringen, som førte til at kvinderne (i Danmark) fik stemmeret i 1915. Men hvorvidt kvinden og manden er 100 % ligestillet på det seksuelle plan, mener jeg stadig er uklart og bør diskuteres. Til at starte sætter vi fokus på kvinden i Danmark. I dag er seksualitet ikke så tabubelagt som det før i tiden har været, og efter 1970’ernes kvindelige frihedskæmpere, er kvinder siden da blevet mere og mere oplyst om deres krop. Men jeg har erfaret at mange unge piger stadig den dag i dag også i høj grad har problemer med deres krop, og dermed deres køn. Det er nærmest en selvfølge at enhver dreng kender sin krop efter en hvis alder, men dette er langt fra tilfældet hos piger. Mange piger er direkte frastødt af deres eget køn, og er dermed ikke oplyst nok til seksuelt at nyde et samleje fuldt ud. Dette skyldes ikke manglende seksualundervisning, men jeg tror det stadig ligger i normerne, at piger ikke skal masturbere og have samme forhold til deres køn, som en almindelig dreng har. Hermed bliver en ”seksuelt fri” kvinde i højere grad dømt af samfundet end en mand. Her referer jeg til to forskellige udtryk om kvinder og mænd, som har et bredt udvalg af sexpartnere. For en mand er det noget der bør prales af, og man tillægger ham navne som ”Player” og ”Ladies man”, hvorimod en kvinde oftest vil blive kaldt ”En billig luder”. Jeg vil gerne arbejde med dette, fordi jeg synes det er meget relevant for unge såvel som ældre i dag, at kvinder stadig lider under henholdsvis fordømmelse og usikkerhed på det seksuelle plan, og jeg har i forvejen en god baggrundsviden og kvinder og kvindefrigørelse, da jeg arbejdede med det i min DHO. Mit ’projekt’ er at oplyse flere kvinder om deres krop, så de kan opnå en selvsikkerhed, som jeg mener at bliver holdt nede, når man har et akavet forhold til sin krop og dermed sig selv som en del at et forhold. Jeg vil påvirke den fordømmelse, som kvinder er udsat for, når de har en fri seksualitet og en bred gruppe af sexpartnere, så kvinder kan opfattes på samme måde som mænd med lignende seksualitet. Jeg vil analysere på forskellige kvinder i samfundet. Jeg vil stille to stereotyper op mod hinanden: Den seksuelt aktive med mange sexpartnere og den ”Søde, stille pige” som holder sig fra seksuel omgang, og som er uoplyst om sit eget køn. Dette vil jeg gøre gennem anonyme spørgeskemaer og interviews, hvis muligt. Til sidst vil jeg perspektivere til kvinden i de lande, hvor mænd stadig har ’magten’ over kvinden og hendes drifter, og de lande hvor man vælger at omskære kvinder. - Er der en sammenhæng mellem en given elevs selvtillid og de karakterer, som han/hun opnår?
Projekttitel: Er der en sammenhæng mellem en given elevs selvtillid og de karakterer, som han/hun opnår? Fornavn: Kenneth Gymnasium: Projektbeskrivelse: Jeg vil gerne undersøge, om elever klarer sig bedre (primært mundtligt) i fagene, hvis de viser selvtillid, da jeg mener at selvtillid ofte afspejler overblik, et overblik som en usikker elev sagtens kan have, selvom det ikke viser sig i det mundtlige. Den udødelige sætning: ”Vi trækker en karakter fra fordi du virkede lidt usikker på det du sagde”. Synes at blive brugt ofte i forbindelse med eksaminationer, og ofte er det tilfældet at eleven egentlig godt kan sit stof, men er af en given grund usikker/nervøs, og det burde jo ikke påvirke karakteren, hvis han/hun faktisk har det akademiske på plads. Jeg har ofte oplevet elever, som med vilje ikke siger noget i timerne, da de ikke har nok selvtillid i det givne fag til at ville sige noget, da deres usikkerhed overfor faget forhindrer dem i at turde. Formålet med dette projekt er derfor ikke bare at undersøge, om der faktisk er en sammenhæng, men derudover kunne det være interessant at bruge resultatet enten til, at lærere kan lære, hvordan man styrker elevens selvtillid eller sørge for speciallavede kurser til disse elever, så de kan yde deres bedste. Der er selvfølgelig allerede eksamensangstkurser, men hvis dette projekt synes at afdække, at der helt konkret er en sammenhæng, så kan det muligvis bruges til viderebyggelse. Hvad er min faglige baggrund? Jeg studerer på en samfundsfaglig linje, og har netop gennemført et forløb om sociologi, og dette kan jeg helt sikkert bruge i min undersøgelse. Dertil har jeg en smule viden om psykologi. Hvad gør jeg? Indtil videre har jeg nogle foreløbige ideer til udarbejdelsen af projektet. Jeg forestiller mig noget feltarbejde, hvor jeg interviewer lærere, elever og andre relevante kilder. Jeg tænker, at jeg vil udarbejde et spørgeskema til en repræsentativ undersøgelse af spørgsmålet om hvorfor elever bliver nervøse og hvorfor lærere eventuelt tager stilling til dette i en given bedømmelse. Jeg vil finde en forsker på området sociologi, således at både samfund og psykologi bliver medtaget i udarbejdelsen af mit projekt. Indtil videre forestiller jeg mig at kontakte en forsker fra DPU, hvor en mand ved navn Bjarne Wahlgren forsker indenfor områderne kompetenceudvikling og læring, samt en mand ved navn Peter Allerup, som forsker indenfor karakterer, evalueringer og eksamener. Hvad jeg (forhåbentlig) får ud af projektet, kunne muligvis bruges til forbedring af det danske skolesystem, i form af kompetenceudvikling af elever, så de muligvis også kan få et højere snit. - FOMO 13 Når Cyber-Space tager over
Projekttitel: FOMO 13 Når Cyber-Space tager over Fornavn: William Gymnasium: Projektbeskrivelse: De fleste af os kender følelsen, ”er der mon sket noget nyt? – jeg tjekker lige”. Vi tjekker oftere og oftere sociale medier såsom Facebook. Undersøgelser har vist, at hele 40% af amerikanerne lider af ”the fear of missing out” (FOMO). Når man lider af FOMO, går man således hele tiden og tænker på, hvad ens venner går og laver, og om det ikke er meget mere spændende, end det man selv laver. Dermed vil man hele tiden tjekke f.eks. sociale medier, for at finde ud af, hvad andre er i gang med, og det bliver derfor enormt svært at koble fra igen. Det, jeg med dette forskerspire projekt gerne vil finde ud af, er, i hvilket omfang denne konstante påvirkning af sociale medier har indflydelse på vores måde at interagere på - ansigt til ansigt mellem mennesker. Jeg vil således se på, om der er sket en ændring i de forskellige samfundsgrupper, med henblik på om vi er blevet dårligere til at begå os socialt, netop fordi vi bruger så meget tid på at interagere online i stedet for ansigt til ansigt. Her kunne det være interessant at tage kontakt til for eksempel Tem Frank Andersen, som netop forsker inden for blandt andet mediesociologi og interaktive sociale medier. Grunden til, at jeg gerne vil skrive om netop dette emne, er, at det har stor relevans for rigtig mange mennesker. Specielt de yngre generationer er meget påvirket af dette. Således synes jeg også, at det er interessant at undersøge, hvordan denne ændring i vores måde at interagere på vil påvirke de kommende generationer på både godt og ondt. Med samfundsfag på A niveau, er jeg godt rustet til at bevæge mig ind i det sociologiske aspekt i denne problemstilling. Desuden tror jeg, at man vil opnå det bedste resultat ved at kombinere en kvalitativ og kvantitativ metode. Dette vil både give et bredt billede af befolkningen og de forskellige sociale grupper kombineret med nogle få dybdeborende undersøgelser. Dermed vil jeg have et bredt grundlag for at kunne finde ud af, hvorfor og hvordan vores måde at interagere med hinanden på er ved at ændre sig radikalt. - Forandringsparathed og overlevelse
Projekttitel: Forandringsparathed og overlevelse Fornavn: Kristoffer Gymnasium: Projektbeskrivelse: Globaliseringen har tydeliggjort, at det ikke længere er nok at være økonomisk ”stærk” for at klare sig godt. Det handler om at være omstillingsparat, altså at kunne håndtere forandringer på en hensigtsmæssig måde, og mens tid er. At overlevelse er afhængig af omstillingsparathed understøttes bl.a. af Darwins evolutionsteori. Jeg er overbevist om at denne sammenhæng er universel. Intet er statisk og alt er i konstant forandring, hvorfor det er nødvendigt for ens succes i livet, at man formår at håndtere forandringer på en hensigtsmæssig og konstruktivt udviklende måde. Danmark og hele den vestlige verden kunne være eksempler på samfund, hvor meget tyder på, at de ikke har formået at håndtere de forandringer, de har stået overfor tidsnok. Og nu bliver de presset og overhalet af nye økonomier. Ifølge filosof Thomas Hobbes har mennesket en enestående mulighed for at tage et bevidst og frit valg. Et menneske der bliver stillet overfor en udefrakommende forandring, kan derfor vælge at fokusere på de begrænsninger eller de muligheder forandringen medfører. Desværre er de færreste mennesker bevidste i deres valg og ofte styres vi af angst. Min opfattelse er at mange mennesker ser forandringer som noget begrænsende, ukontrollerbart og usikkert – og dette afspejler sig i både deres privatliv og arbejdsliv. Jeg har selv læst den amerikanske bestseller ”Hvem har flyttet min ost?”, der på en enkel og yderst inspirerende måde, bevidstgør en om at man har alle muligheder for at vende enhver forandring til noget positivt. Jeg er af den overbevisning, at det danske erhvervsliv og generelt det danske samfund ikke har nær nok fokus på at se mulighederne i enhver forandring. I mit forskerspireprojekt vil jeg undersøge sammenhængen mellem medarbejdernes indstilling til og håndtering af forandringer i udvalgte virksomheder og disse virksomheders konkurrenceevne. Følgende spørgsmål kunne f.eks. undersøges i min opgave: Hvilken betydning vil det have at en virksomheds ledelse skaber et stort og konkret fokus på at øge medarbejdernes kompetencer i relation til at kunne håndtere forandringer på en bevidst og hensigtsmæssig måde? Er graden af forandringsparathed afhængig af køn og/eller alder? Hvad vil det kræve at ændre medarbejderes indstilling til forandringer? Er der en sammenhæng mellem forandringsparathed og trivselsniveau på en arbejdsplads? Kan et højt niveau af forandringsparathed ses direkte på virksomhedens bundlinje? I så fald, vil det kunne betale sig økonomisk at øge fokus og ressourcer på medarbejdernes forandringsparathed? Hvis ja, så er der basis for at styrke danske virksomheders konkurrenceevne på en relativ enkel og udviklende måde. Jeg har samfundsfag på A-niveau i gymnasiet, og stor interesse for samfunds- og virksomheds økonomi, ledelse og psykologi. Dette er afgørende for mit valg af forskerspireprojekt. Min far arbejder som coach og konsulent i erhvervslivet med fokus på samarbejde og forandringshåndtering. Jeg har derfor både en faglig baggrund og støtte til at kunne gennemføre min undersøgelse. Jeg vil gerne i kontakt med en ekspert i forandringsledelse. - Forskellige politiske systemers betydning for gruppedynamikker
Projekttitel: Forskellige politiske systemers betydning for gruppedynamikker Fornavn: Veronika Gymnasium: Projektbeskrivelse: Der er blevet lavet mange eksperimenter om gruppedynamik og et af de vigtigste er Solomon Aschs forsøg om, hvordan gruppepres kan få folk til at gå imod egen mening. Mange har gjort forsøget efter, og har fået omtrent de samme resultater; man kan blive så påvirket af flertallet, at mange følger flertallet til trods for, at de ved, at det er forkert. Forsøget blev først lavet i 1950’erne, og senere i 1990’erne. I denne periode viste forsøget at andelen af folk, der gik imod majoriteten, blev større. Man mente at det skyldtes en stigende individualisme i USA, (hvor begge forsøg foregik) og jeg vil gerne undersøge om folk, der er opvokset i et land med kommunistisk styre, reagerer anderledes end folk fra lande med en styreform hvor der er stort fokus på det enkelte individ. Jeg har valgt USA, da det er et liberalistisk land, hvor der allerede er foretaget forsøg jeg kan bygge videre på, og Nordkorea Vietnam, Kina, da det har et kommunistisk styre. Forsøgspersonerne vil i begge tilfælde være universitetsstuderende, for at gøre det lettere at sammenligne de to lande. Hvordan påvirker de politiske systemer gruppedynamikken befolkningen, og er man mere tilbøjelig til at lade sig styre af en gruppe, hvis man er opvokset i et kommunistisk samfund, fremfor hvis man er fra et liberalistisk land? Min forventning til projektet er, at der vil være forskel på resultaterne fra de to lande, fordi de politiske systemer har hver deres værdier som påvirker befolkningen. Jeg syntes det er et vildt spændende forsøg, som jeg gerne vil udvide med egen forskning, og så er jeg interesseret i at se, hvordan forskellige politiske systemer og samfundsstrukturer påvirker folk så forskelligt at de reagerer forskelligt i sociale sammenhænge. Sammenkoblingen mellem psykologi og politik er på ingen måde ny, jeg bygger bare videre på et forsøg, som jeg ikke mener, har fået udnyttet sit fulde potentiale. - Fremtidens udbetaling af velfærd - konjunkturafhængige dagpenge
Projekttitel: Fremtidens udbetaling af velfærd - konjunkturafhængige dagpenge Fornavn: Benjamin Gymnasium: Projektbeskrivelse: Danmarks dagpengesystem kan til tider være ret ineffektivt. Mange på dagpenge benytter ofte den fulde periode og søger først realistiske job i slutningen af denne periode. Problemet med at tilbyde en sådan arbejdsløshedsforsikring er, at det kan fjerne incitamentet og gøre folk dovne – lysten til at søge arbejde forsvinder og den strukturelle ledighed stiger. Med andre ord, så giver den nuværende model ikke det nødvendige incitament, også selvom man har forskellige former for kursus og jobfremmende samtaler. Derfor udspringer min undren. Er det muligt at regulere dagpenge ved hjælp af konjunkturerne, og dermed opnå et større incitament til arbejde og derigennem en lavere arbejdsløshed? Spørgsmålet er ret vidt, da konjunkturerne ikke altid er noget fast og firkantet. Deraf kommer min motivation. Hvordan vil en sådan model, som kan regulere sig selv efter konjunkturerne, se ud i teorien? Yderligere, vil den teoretiske model i det hele taget have en effekt på arbejdsløsheden? Opgaven går i store træk ud på at bestemme, hvordan en sådan teoretisk model vil kunne se ud, herunder hvilke forhold, der påvirker modellen. Dernæst tilføje omkringliggende forhold til modellen og derigennem udlede kontrafaktisk effekter, som i denne opgave vil være den forventede effekt af konjunkturafhængige dagpenge. Slutteligt udlede, om en sådan model i teorien reelt set vil føre til en lavere arbejdsløshed. Desuden, er det vigtigt at understrege, at adskillige økonomer op til flere gange har rådet ministrer på Christiansborg, til at benytte sig af en konjunkturafhængig model. Imidlertid er dette aldrig blevet benyttet af politikerne. Mit håb med denne opgave er, at jeg først og fremmest kan komme med bidrag til nye idéer, til en sådan mode, og at den teoretiske model når frem til nogle indflydelsesrige politikere. Dermed også sagt, at den kan være et lille skud i den rigtige retning på vej mod en ny måde at udbetale velfærdsydelser i Danmark. - Har vi fuld pressefrihed i Danmark?
Projekttitel: Har vi fuld pressefrihed i Danmark? Fornavn: Frederikke Gymnasium: Projektbeskrivelse: Jeg vil gerne undersøge, om pressefriheden i Danmark er på tilbagegang som flere rapporter påviser. En af den vestlige verdens mest omtalte og elskede værdier er ytringsfriheden og i tæt sammenhæng med denne, pressefriheden. Denne frihed er bestemt i vores grundlov, og er en så stor del af vores hverdag, at mange ikke tænker over hvor stort et privilegium det er, at kunne ytre sig uden at frygte for sit eget eller andres liv. Jeg vil derfor gerne undersøge den danske pressefriheds udvikling i de senere år, og se på begivenheder der har påvirket denne. Dette skal ske med særlig fokus på Muhammedkrisen og dens indflydelse på pressen i Danmark i de efterfølgende år. Interessen kommer efter et AT-forløb på mit gymnasium, hvor vi debatterede om Muhammedkrisen og pressefrihed i Danmark. Det fik mig til at tænke over det, og jeg så selv Danmark som et land, der burde have fuld pressefrihed. Alligevel flyver ord som offentlighedslov rundt på Christiansborg i disse dage, og derfor vil jeg gerne undersøge pressefriheden i Danmark nærmere. Jeg vil gerne belyse hvilke tiltag der er vedtaget, i de senere år, som har til opgave at fremme eller understøtte pressefriheden. Jeg vil munde ud i en diskussion, om vi gør nok for pressefrihedens vilkår, alt afhængigt af resultatet af min undersøgelse. For at gøre dette vil jeg bruge både kvalitative og kvantitative metoder, såsom undersøgelser af forskellige love og sammenligninger. Jeg vil også se på tal fra før Muhammedkrisen og tal fra efter Muhammedkrisen og sammenligne disse for at se, om der er sket en udvikling. Til at hjælpe mig med dette, vil jeg bruge den viden, jeg har fået gennem samfundsfag A på gymnasiet. Jeg vil inddrage data fra de organisationer, der laver undersøger pressefriheds vilkår verden over, og sammenligne deres svar med de svar jeg selv finder frem til. - Holdningen til humanitære konsekvenser ved krig og sult vs. humanitære konsekvenser ved atomkraft
Projekttitel: Holdningen til humanitære konsekvenser ved krig og sult vs. humanitære konsekvenser ved atomkraft Fornavn: Rohini Gymnasium: Projektbeskrivelse: - Hvordan adskiller holdningen til humanitære konsekvenser ved krig og sult sig fra de humanitære konsekvenser ved atomkraft, set i lyset af dødsfald og humanitære konsekvenser ved udvinding af fossile brændstoffer i dag? Mange danskere er imod atomkraft i Danmark. Deres begrundelse er at det kan få katastrofale humanitære konsekvenser i flere år hvis der sker en atomkraftskatastrofe. Men mange glemmer de humanitære konsekvenser andre mennesker lider under, f.eks. krig, sult og udvinding af fossile brændstoffer som f.eks. olie, men mange for mange mennesker er dette ikke et problem hvilket undrer mig. Derfor har jeg valgt at jeg vil undersøge dette emne da jeg undrer mig over hvorfor folk siger nej til atomkraft fordi folk dør hvis der sker en katastrofe, men at de ikke har problemer med at folk dør ved udvindingen af den olie de varmer deres hus op med. Emnet atomkraft, er et emne vi har diskuteret i naturgeografi i skolen, og det interesserer mig fordi folk virker ligeglade med at der allerede i dag dør mennesker pga. udvinding af fossile brændstoffer, og det har også humanitære konsekvenser for andre mennesker, og jeg derfor ikke ser hvorfor folk siger nej til atomkraft, da risikoen virker lige stor ved begge eksempler. Jeg vil tage kontakt til en forsker med viden indenfor det samfundsfaglige område, da det måske er noget samfundsfagligt der ligger bag folks holdning. Jeg vil også læse nogle artikler der omhandler atomkraft, og artikler der omhandler folk der er døde ved udvinding af f.eks. olie - Hvilke konkrete processer i de unges sind påvirker unges valg af videregående uddannelse?
Projekttitel: Hvilke konkrete processer i de unges sind påvirker unges valg af videregående uddannelse? Fornavn: Sarah Gymnasium: Projektbeskrivelse: Unges valg af videregående uddannelse bliver påvirket af samfundet, andre unge og medierne. Men hvad er den sociologiske eller socialantropologiske baggrund for dette? Unges identitetsskabelse og –fornemmelse må være faktorer. Dermed må man kunne definerer helt klare processor, der foregår når de unge skal beslutte sig omkring hvilken vej de vil gå. Dette er emnet og problemstillingen, jeg er interesseret i at undersøge. - Hvilke konkrete processor i de unges sind påvirker unges valg af videregående uddannelse? I forbindelse med finanskrisen og de sparerplaner denne har medført, har jeg set og følt hvordan der er nye faktorer, der er kommet til at spille ind i unges valg af uddannelse. Tendensen jeg ser er, at mange unge vælger den ’sikre’ vej, ved f.eks. at vælge en uddannelse hvor der bliver spået god mulighed for ansættelse efter færdiggørelsen og dermed ikke satser på en uddannelse de egentlig ønsker, da uvisheden omkring de fremtidige arbejdspladser, arbejdsmiljøer osv. afskrækker dem fra deres oprindelige ønske – det er dermed et emne der er yderst relevant for mig og min omgangskreds, og hermed ser jeg de underliggende processor som en vigtig metode og mulighed for at forstå hvad de unge gennemlever i tiden omkring denne beslutning. Det overstående eksempel giver allerede et forslag til hvad denne forskning kunne bruges til; at forstå hvordan de unge tænker under beslutningen om uddannelsesvalget, giver indsigt i hvad der driver de unge til deres beslutning. Dette giver endvidere en mulighed, for at forstå de gennerelle beslutningsprocessor unge går igennem og hvilke spørgsmål, der generelt fylder meget i ungdommens liv. Forståelsen for alt dette vil give ny socialantropologisk indsigt i en hel befolkningsgruppe. Denne forskning skulle formes ud af interviews med unge omkring deres uddannelsesvalg, hvor man havde fokus på sociologiske og socialantropologiske metoder og teorier, der giver indsigt i disse personers beslutningsprocessor. Endvidere er det væsentligt at undersøge hvilke forhold de unge mødes af når beslutningen tages, dette kunne være uddannelsesinstitutioners undervisningsmetoder og krav, muligheder for uddannelsesstøtte og i den forbindelse beliggenhed i forhold til praktisk at have mulighed for at gennemføre denne uddannelse. Endvidere ville de nye forhold, der nævnes ovenfor også skulle medregnes som faktorer og man ville være nødt til, ikke kun at undersøge unges forhold til den nye økonomiske situation, men også undersøge hvor unge får disse informationer fra. - Hvilke konsekvenser har EU 19s flygtningepolitik for flygtningene og deres muligheder, og kan det gøres bedre?
Projekttitel: Hvilke konsekvenser har EU 19s flygtningepolitik for flygtningene og deres muligheder, og kan det gøres bedre? Fornavn: Anne-Sofie Gymnasium: Projektbeskrivelse: Mit projekt afspejler personlig interesse for emnet og et ønske om at forstå og se sammenhænge i forhold til EU’s flygtningepolitik og hvordan EU’s ageren har konsekvenser for de mennesker det i virkeligheden handler om, nemlig flygtningene. Min problemformulering er: ”hvilke konsekvenser EU’s flygtningepolitik har i forhold til flygtningene selv, og hvordan det kan gøres bedre”. Her vil jeg understrege at jeg fokuserer på flygtninge fra konfliktramte og fattige områder, altså mennesker der er tvunget til at forlade deres hjemland. For at besvare min problemformulering vil jeg undersøge hvilke problemer der kan være forbundet med EU-landenes forskellige tolkninger af den overordnede EU-definition på en flygtning. Min hypotese er, at der en problematik i medlemslandenes forskellige tolkninger af hvornår en person kan betragtes som flygtning og søge asyl. Jeg vil også undersøge hvilke konsekvenser interne konflikter, baseret på forskellige interesser især mellem de syd- og nordlige EU-lande, har for flygtninges muligheder. Jeg vil også komme ind på Eurodac, som er en database over flygtninges fingeraftryk, flygtninge bliver registreret i, når de har søgt asyl eller er blevet fundet i et EU-land. Her vil jeg undersøge systemets rolle i forhold til EU's flygtningepolitik og hvad brugen af databasen signalerer. Brugen af Eurodac-databasen gør at flygtninge kun har mulighed for at søge asyl i det land de er blevet registreret i og at de bliver sendt tilbage til det EU-land de først har søgt om asyl i hvis de bliver fundet i et andet medlemsland. Spørgsmålet her er så, hvad dette betyder for de sydlige EU-lande, der har det største antal af flygtninge og ulovlige migranter. Denne forskel på antallet af flygtninge er én af hovedpointerne i den nævnte interne konflikt i EU, blandt de nordlige og sydlige EU-lande, når der diskuteres fælles flygtningepolitik. Jeg vil også inddrage Dublin-konventionen(Dublin II), der af FN’s flygtningeorganisation UNHCR er blevet kaldt et ”ufærdigt projekt”. Her vil jeg nærmere undersøge hvad kritikken helt præcis går på. Dette leder hen til en diskussion om hvorvidt en fælles og mere præciseret flygtningepolitik er realistisk(CEAS, det fælles europæiske asylsystem), når de enkelte landes geografiske placering og interesser tages i betragtning. Jeg ser det som et relevant emne at tage fat på, da fx konflikten i Syrien stadig raser og påvirker det internationale samfund mht. migration, derfor også EU. Fokus i mit projekt er altså hvordan EU’s værdier, interne konflikter og interesser spiller ind når det kommer til hvilke strategier der benyttes og hvilke beslutninger, der tages i forhold til håndteringen af flygtninge. Til sidst undersøges der hvordan EU, som aktør i det internationale samfund, kan gøre det bedre i forhold til hvordan de beslutninger der bliver taget i EU påvirker flygtninges muligheder og måske i sidste ende EU selv. Jeg vil hovedsageligt gøre brug af kvalitative metoder, som fx dokumentanalyse, men også kvantitative metoder, hvor jeg fx undersøger antallet af registrerede flygtninge i et bestemt EU-land og derefter sammenligner resultatet med andre, så jeg derpå kan dokumentere en forskel i antal af flygtninge. - Hvilken betydning får et britisk exit for resten af det europæiske fællesskab?
Projekttitel: Hvilken betydning får et britisk exit for resten af det europæiske fællesskab? Fornavn: Maja Gymnasium: Projektbeskrivelse: Fremtidige forhold i den europæiske union i forbindelse med britisk exit Tendensen har været, at den britiske befolkning er en af de mest EU-skeptiske lande i hele EU. Med tiden har EU fået en større rolle på dagsordenen i britisk politik. Oprindeligt var de konservative (The Conservative Party) det parti, som så muligheder i EU-samarbejdet, mens partiet Labour var store modstandere, og anså EU som en kapitalistklub. I dag har rollerne taget en modsatrettet drejning: Labour er blevet pro-EU, hvorimod de konservative er blevet et meget EU-skeptisk parti. Storbritannien er i dag til dels stadig påvirket af imperie-nostalgi, og nu snakkes der om et reelt EU-exit fra Storbritanniens side. Mere specifikt omtales der 3 store udfordringer for Storbritannien og EU som helhed: 1) Eurozonens problemer, der fører til fundamentale forandringer i Europa 2) At den europæiske konkurrenceevne er i krise, mens lande i resten af verden bruser fremad 3) Kløften mellem EU og borgerne har vokset sig dramatisk større Målet med opgaven er at undersøge hvilken betydning det vil få for resten af det europæiske fællesskab samt hvordan de interne forhold i Europa vil rykke sig hvis Storbritannien forlader samarbejdet, da jeg synes det er et særdeles aktuelt emne. Tysklands udenrigsminister, Guido Westerwelle har udtalt, at vi har brug for Storbritannien i EU – idet briterne ses på som værende dem, der repræsenterer de transatlantiske frimarkedstanker, der ligger til grund for, at fællesskabet har været med til at skabe fred, sikkerhed og frihandel siden 1957. Dette udsagn vil være interessant at undersøge nærmere. Mine studieretningsfag er Engelsk A, Samfundsfag A med Matematik B, hvor samfundsfag er mit store interessefelt. Disse fag vil kunne kombineres i opgaven gennem samfundsfaglige metoder og teorier samt analyser af materiale i forbindelse med det økonomisk aspekt i opgaven – bl.a. ved at kigge på hvilken effekt det såkaldte ”brexit” vil have for euroen. Dette finder jeg interessant, da vi står midt i en krisetid, som EU er hårdt ramt af. I min bestræbelse på at besvare problemformuleringen omkring betydningen af et britisk exit i EU vil det være relevant at tage kontakt til Derek Beach, lektor i statskundskab på Århus Universitet, som bl.a. forsker i de interne forhold i EU og samarbejdet som politisk institution samt EU forhandlinger. - Hvilken udvikling går EU fremtiden imod med som konsekvens af den økonomiske krise, og hvilke begreber samt integrationsteorier kan anvendes til denne undersøgelse?
Projekttitel: Hvilken udvikling går EU fremtiden imod med som konsekvens af den økonomiske krise, og hvilke begreber samt integrationsteorier kan anvendes til denne undersøgelse? Fornavn: Josephine Gymnasium: Projektbeskrivelse: Siden 2008 har Europa samt resten af verden været ramt af en finansiel samt økonomisk krise, og EU mærker stadig påvirkninger fra dens konsekvenser, dette set på bl.a. PIIGS-staternes voksende gæld og statslige underskud samt udviklingen af europæiseringen. I denne forbindelse synes jeg, at det ville være interessant at undersøge nærmere hvordan EU som institution fremover vil agere blandt medlemslandene, samt hvilke integrationsteorier der kan understøtte dette. Integrationsteorier fordelt på både økonomisk plan, som egenskab i et system (europæisering) og som processen i et systems udvikling. Med Jacques Delors citat om EU som en UPO “an Unidentified Political Object” I fokus, vil det yderligere være interessant at overveje hvilken institutionel udformning EU vil påtage sig i den fremtidige udvikling, om EU skal opfattes som et statsforbund eller en forbundsstat? Med det faktum at EU siden sin begyndelse i 1951 har udviklet sig både i bredden og i dybden via pragmatisk samarbejde, er der flere interessante vinkler at undersøge for fremtidig udvikling: hvilken udvikling kan man forvente at EU vil tage I fremtiden? Får den økonomiske krise en eksistentiel betydning på dette område, med erfaringen om at krisen I fremtiden vil splitte det europæiske fællesskab op i et kerneeuropa bestående af eurozonens medlemslande, og ydre koncentriske cirkler bestående af de øvrige medlemslande? Vil man ved sådan et scenarie gå væk fra det europæiske princip “én for alle, alle for én” mod et kerneeuropa, og vil dette kerneeuropa automatisk føre til interinstitutionel kamp landene imellem? Til sidst, kan man så med et modsatrettet perspektiv overveje om den økonomiske krise i Europa i virkeligheden vil føre til netop mere samarbejde og union end en splittelse, ud fra teorien om at enkeltstater vil have større problemer med at kæmpe sig ud af krisen hver for sig end hvis samarbejdet mellem EU-landene udviklede sig, om end ikke i bredden så i dybden? Desuden kan man overveje om netop kriser ikke skaber større samarbejde samt handledygtighed pga. krisers snævre og nødvendige muligheder? Med en samfundsfaglig linje bestående af hovedfagene Samf A, Eng A, Mat A har jeg en naturlig interesse for samfundsvidenskabens områder fordelt på politik, økonomi og sociologi. I forbindelse med min optagelse på ATU har jeg haft muligheden for at overvære flere forelæsninger på KU om netop EU, bl.a. I forbindelse med Danmarks netop afsluttede formandskab. Derudover har jeg netop deltaget I et debatmøde forelagt af oplysningsforbundet DEO, med fokus på Demokrati I EU samt den pågældende økonomiske krise, hvilket har styrket min interesse yderligere. Med udgangspunkt I min samfundsfaglige linje vil jeg anvende samfundsvidenskabelige metoder og teorier som redskab til at komme problemstillingen nærmere. Herunder anvendelse af politologiske begreber og teorier, samfundsvidenskabens komparative metoder i sammenligning af de forskellige integrationsteorier samt til sidst empiriske studier som bl.a. kvalitative interviews. Jeg har på nuværende tidspunkt en kontakt til oplysningsforbundet DEO’s sekretariatsleder Rasmus Nørlem Sørensen, og forestiller mig en mulighed for skabelsen af en forskerkontakt til KU evt. gennem førnævnte. - Hvorfor udvikles politisk ekstremisme i krisetider?
Projekttitel: Hvorfor udvikles politisk ekstremisme i krisetider? Fornavn: Johan Gymnasium: Projektbeskrivelse: Jeg vil i mit forskerspirer projekt arbejde med, at adskille de forskellige faktorer som udløser politisk ekstremisme. I tiden efter finanskrakket i 2008 er især højreekstremisme vokset frem i de hårdest ramte lande som Grækenland. Jeg har fundet det mærkværdigt at det var højreekstremismen som voksede frem, og ikke venstreekstremismen, som ellers virker oplagt i en krise, hvor befolkningen, herunder middelklassen, mange steder er kommet i økonomisk og social klemme. Jeg skal bruge en definition af ekstremisme i min opgave, som skal dække både politisk og religiøs ekstremisme. Jeg har ikke valgt en teoretikers definition af ekstremisme endnu, men det skal være en som inkluderer: en politisk og/eller religiøs holdning som varierer kraftigt fra samfundets generelle holdning. En universel negativ karakterisering af en bestemt anden gruppe, som syndebuk for nuværende problemer. En gruppe som kan ses som både helte og skurke i en sammenhæng som afhænger af individets objektive vurdering af virkeligheden. Det har ført mig til min problemformulering, ”hvorfor opstår ekstremisme, og hvilke sociale, økonomiske og politiske forhold påvirker den politiske ekstremismes polarisering i krisetider?”. Min inspiration til problemformuleringen er kommet naturligt: jeg har i længere tid fulgt udviklingen af ekstremismen i Danmark og Europa igennem medierne, og har undret mig hvad baggrunden for dannelsen af ekstremisme er. Især højreekstremismen er blevet mere tydelig i medierne, men også i gadebilledet igennem de sidste 5 år, f.eks. har ’Danish Defence League’ afholdt store demonstrationer i Aarhus de sidste år, med store moddemonstrationer til følge. Foreløbigt overvejer jeg følgende: Hvilke effekter har fattigdom, arbejdsløshed, indvandring og kriminalitet på udviklingen af ekstremisme? Hvilke strømninger i samfundet har indflydelse? Politiske bevægelser (Sveriges Demokraterne), foreninger (AGF support klubben White Pride), enkeltsager, kulturfænomener, og enkeltpersoner (Geert Wilders, Anders Breivik, Hitler og Lenin). Jeg har foreløbigt overvejet at søge svar ved hjælp af følgende teoretikere: Slavoj Zizeks teorier om dannelse af gruppeidentitet og identiteten som forlængelse af en gruppesammenhæng. Zizek har beskæftiget sig med ekstremisme, racisme og gruppeidentitet, og derfor er han interessant at se på i denne sammenhæng. Manuel Castells teorier om dannelse af en ”modidentitet” som reaktion på en øget globalisering. Jeg kunne i mit projekt anvende interviews af folk fra de ekstreme miljøer, og på baggrund af forskellige skriverier, hændelser og udtalelser observere gennemgående tendenser i udviklingen af ekstremisme. Min idé var at trække paralleller i mellem historiske ekstreme bevægelser (f.eks. nazisterne i 1930’ernes Tyskland og 1990’ernes engelske nynazisme) og finde sammenligningspunkter og udløsende faktorer. Sammenligningen af forskellige bevægelser i forskellige tider og deres ligheder kunne give et indblik i de forhold som udløser ekstremisme. - Højreekstremisme og økonomisk recession: Risiko for krig?
Projekttitel: Højreekstremisme og økonomisk recession: Risiko for krig? Fornavn: Anton Gymnasium: Projektbeskrivelse: Den vestlige verden blev i 2007 ramt af en finanskrise, som har sat især Europa i økonomisk recession. Den økonomiske tilbagegang har ramt flere europæiske lande hårdt, og især lande som Grækenland, Spanien, Irland etc. er i recession. I netop Grækenland, ses der flere højreekstremistiske politiske bevægelser på baggrund af den økonomiske situation, som landet befinder sig i. Disse højreekstremistiske grupperinger minder om den nationalsocialisme, som minder om situationen i Tyskland få år inden anden verdenskrig. Derfor vil jeg forske i muligheden for en krig i Europa med udgangspunkt i den højreekstremisme, som man ser i europæiske lande i økonomisk recession. Denne krig kan yderligere få globale konsekvenser, da det ikke er til at spå om, hvorvidt en krig i Europa kan sprede sig til resten af verden og udvikle sig til en tredje verdenskrig. Dette vil være udgangspunktet for min forskning, og netop det som bekymrer mig omkring Europa, da vi ser en ekstrem økonomisk vækst i flere asiatiske lande, og selv Afrika oplever vækst pga. asiatiske investeringer i diverse afrikanske lande. Derfor kan en tredje verdenskrig være fatal for Europa, udover de åbenlyse humanitære konsekvenser som f.eks. mennesketab, men også rent økonomisk da jeg tror, det kan være enden på den økonomisk styrende civilisation, som vi kender Europa som i dag. Derfor behøves vigtigheden af denne forskning næppe uddybes, da en krig i Europa kan være enden på EU, som vi kender det i dag, men også mindske vores eksport til lande som USA, da det ikke er attraktivt at handle med lande i krig. Min faglige baggrund for dette projekt er, at jeg har Samfundsfag A og Historie A. Så området er noget, som interesseret mig meget, og noget jeg modtager undervisning i på højniveau. Desuden er jeg politisk aktiv. Min motivation for at finde svar på dette spørgsmål er min interesse for international politik og bekymring for den aktuelle udvikling i Europa, da vi ved at… History repeats it self …og at højreekstremismen i form af nationalsocialistiske politiske partier er farlig for et samfund i økonomisk recession. I forbindelse med projektet vil jeg kontakte relevante eksperter, f.eks. på Dansk Institut for Internationale Studier, DIIS, hvor et antal forskere arbejder med sikkerhedspolitiske spørgsmål i EU. - Ideen om en nationalstat, der samles på et aldrig før afgrænset område, med udgangspunkt i den italienske republik
Projekttitel: Ideen om en nationalstat, der samles på et aldrig før afgrænset område, med udgangspunkt i den italienske republik Fornavn: Jacob Gymnasium: Projektbeskrivelse: Jeg kunne godt tænke mig at undersøge, hvorfor ideen om at samle en nationalstat, der aldrig før har eksisteret som et geografisk afgrænset område, er opstået, med udgangspunkt i den italienske republik. Når man i dag kigger på de store forskelle mellem syd og nord Italien, på ønsket om uafhængighed blandt nogle få norditalienske grupper, kan man godt komme i tvivl om hvorfor en italiensk stat overhovedet eksisterer, på trods af den måske logiske geografiske placering. Når man så kigger tilbage på hvordan republikken Italien i 1861 blev forenet, virker det umiddelbart ikke helt så logisk, da halvøen i mange århundreder før denne samling, var splittet op i mange forskellige småstater. Derfor ville det være interessant at undersøge, hvorfor ønsket om en nationalstat opstår hos de folk, der i århundreder har levet som en del af andre stater. Hvorfor de nu føler sig som italienere og nu kun kan leve i en stor italiensk stat. I stor modsætning til dagens verden, hvor minoriteter ikke bare kan oprette nye stater, bare fordi de føler at de tilhører en anden nation, som fx baskerne eller catalonierne i Spanien. Jeg har personligt selv boet 10 måneder i den syditalienske region Apulien, hvor indbyggerne efter min egen mening føler sig som italienere, selvom republikken Italien kun har eksisteret i lidt over 150 år. De føler sig som italienere, men stadigvæk distanceret fra det rige Norditalien, hvor partiet Liga Nord i mange år har snakket om separation mellem nord og syd Italien. Jeg har derudover altid været interesseret i historien på den italienske halvø, hvor det efter egen observation virker ulogisk at republikkens grænser endte med at ligge, der hvor de ligger i dag. For at forstå dette vil jeg inddrage samfundsfaglige metoder til blandt andet at undersøge, hvordan sådan en stærk nationalfølelsen opstår blandt folk på tværs af landegrænser, og hvordan en nationalstat adskiller sig, fra de tidligere stater. Jeg ved endnu ikke hvilke eksperter jeg vil inddrage, men det optimale ville være nogle der har forstand på datidens samfund, ideen omkring nationalstater eller om hvordan nationalfølelse opstår. Jeg tror, at man ved en større forståelse af dette, forhåbentligt bedre kan forstå, hvorfor Italien i dag ser ud som den gør, på trods af de store indenrigs problemer, som den i øjeblikket oplever. - Identitetsdannelse i det multikulturelle samfund
Projekttitel: Identitetsdannelse i det multikulturelle samfund Fornavn: Maria Gymnasium: Projektbeskrivelse: Problemformulering: er det multikulturelle samfund skyld i at et stort antal unge føler sig rodløse og har svært ved at finde deres plads i livet? I nutidens danske samfund, og sikkert også i samfund verden over, er der sket en betydelig blanding af forskellige kulturer fra hele verden. Med andre ord, det multikulturelle er blevet et fænomen der er gældende i de globaliserede samfund i Europa, såvel som i resten af verden. Men har denne samfundsform haft en negativ indflydelse på de unge der har vokset op i et samfund hvor ens kultur og identitet ikke er fastlagt fra ens fødsel. Nutidens unge oplever en følelse af rodløshed som aldrig før. Det senmoderne samfund de er vokset op i er bygget på at de gennem refleksion og erfaring danner deres egen identitet. Men ikke nok med at de unge skal danne deres egen identitet ved at forholde sig til samfundets gældende normer og traditioner i et senmoderne samfund, så skal de i et senmoderne, multikulturelt samfund også forholde sig til andre samfund og kulturers normer og traditioner. Kan alle disse nye indtryk og kulturformer skabe en vis forvirring hos de unge når de skal forholde sig til deres egen identitet. Det danske samfund har et problem med at et utal af unge danskere bliver tabt. De unges mangel på beslutsomhed og identitet gør at de får problemer i forbindelse med de store valg i deres liv. Kan dette skyldes det at de unge ikke er i stand til at danne en sund og stabil identitet i et multikulturelt samfund, da alle disse forhold de unge skal reflektere over og forholde sig til kan gøre, at der er andre ting de ikke længere kan, fx finde den rigtige uddannelse. Dette emne er samfundsmæssigt relevant, da det er meget fremme i medierne, i aviserne såvel som i tv-mediet, at de unge er rodløse, ubeslutsomme, flakkende og ikke mindst forvirrede i forhold til deres identitet. Det er en problematisk udvikling i det danske samfund at de unge ikke længere kan inde deres eksistentielle plads i samfundet såvel som livet. For at svare på ovenstående spørgsmål vil jeg lave en historisk sammenligning. En sammenligning der ser på forskellene og lighederne på unges identitetsdannelse i nutidens samfund og i det danske samfund dengang den ”rene” kultur stadig herskede. Jeg overvejer at kigge på 50’ernes danske samfund. Derudover vil jeg redegøre for de kerneprincipper samfundsforskerne mener, er gældende for unges identitetsdannelse. Derefter vil jeg kæde disse principper sammen med de unges liv i nutidens Danmark og de unges liv i et samfund hvor det multikulturelle endnu ikke har haft sit indtog, fx 50’ernes samfund. - Identitetsskabende virkelighedsperception
Projekttitel: Identitetsskabende virkelighedsperception Fornavn: Ditlev Gymnasium: Projektbeskrivelse: Da jeg til en forelæsning på Folkeuniversitetet af Christian Kock, professor i retorik, om politisk retorik først stiftede bekendtskab med fænomenet ”præsuppositionsfusk”, fandt jeg det utroligt fascinerende at opleve, hvordan politikerne manipulerer med vores virkelighedsperception gennem præmisserne for de udsagn, de fremfører. Men udover den tilsigtede retoriske bevidstgørelse medførte forelæsningen, at jeg begyndte at tænke over det implicitte i vores omverden i højere grad end tidligere, det være sig de forhold som vi tager for givet, når vi behandler noget ganske andet. Jeg har i denne tankeproces iagttaget adskillige eksempler på, at vi betragter os selv som oplyste individer qua vores egne forestillinger – med andre ord det forhold, at vi altid vil betragte vores egne holdninger som ”de rigtige” – ellers ville vi jo ikke have dem! Når vi tænker på hjernevask som et fænomen, der kan overgå alle – dermed forudsat, at det ikke er overgået os selv – hvordan kan vi så vide, at det ikke er os, der er blevet udsat for massiv propaganda og i virkeligheden ikke aner noget om realiteterne? Hvis du, kære læser, forventer dette spørgsmål besvaret med et ”Dette kan vi vide fordi…”, har du netop bekræftet det modsatte. Du har i så fald forudsat det forhold, at vores virkelighedsperception er realistisk, og dermed ikke forholdt dig til spørgsmålets essens – nemlig at den desillusionerede ikke er sig det bevidst. Metaforisk beskrevet kan man sige, at når en landskabsfotograf skal fotografere et landskab, skal han altid befinde sig i det landskab han ønsker at fotografere, og han skal altid vælge en vinkel at fotografere det fra. Han vil selvfølgelig stille sig der, hvor billedet bliver smukkest. Pointen med denne lille allegori er, at der er tale om et valg, når fotografen vælger sig en vinkel. Når vi således betragter vores ubevidste overbevisninger, skal vi ikke spørge hvordan vi kan vide, at vi ikke tager fejl, men hvorfor vi vælger at antage de overbevisninger vi gør. Agter landskabsfotografen kun at tage smukke billeder for billedernes skyld? Eller tænker han også på at skabe sin egen særegne stil som fotograf i forhold til de andre? Dermed er vi nået frem til en problemformulering: Hvordan kan vi forstå vores virkelighedsopfattelse som et led i vores identitetsskabelse, og hvordan kan vi bruge den viden til at forstå vores virkelighedsopfattelses defekter, når samtidig der består en epistemologisk knude i det forhold, at vi studerer vores virkelighedsperception gennem netop denne? Hvilke demokratiske og muligvis ontologiske konsekvenser får det, at vi ikke nødvendigvis selv vælger vores virkelighedsperception? Hvad betyder dette for vores selvforståelse og vores handlinger i forhold til samfundets udvikling? Den ovennævnte epistemologiske knude gør metodevalget ekstra interessant, idet problemstillingen bedst angribes fra flere fagligheder: 1. Retorik: Diskursanalyse i forhold til at afdække de implicitte sandheder og de magtforhold de repræsenterer. 2. Filosofi: Overvejelser i forhold til epistemologiske begrænsninger og ontologiske konsekvenser. 3. Sociologi: Overvejelser i forhold til samfundsmæssige påvirkninger og holdninger som identitetsværktøj. Demokratiske konsekvenser af disse forhold. 4. Psykologi: Overvejelser i forhold til individets valg. - Indvirkningen af moderne undervisningsteknologi på børn i folkeskolen
Projekttitel: Indvirkningen af moderne undervisningsteknologi på børn i folkeskolen Fornavn: Heidi Gymnasium: Projektbeskrivelse: Hvordan påvirker det børns socialiseringsproces i samfundet, at moderne teknologi (iPad, tablet, iPhone, etc.) i stigende grad bliver anvendt i undervisningen og institutionerne? Jeg vil undersøge om børn i det danske samfund tager ”skade” af, at en væsentlig del af deres undervisning foregår i den virtuelle verden, såsom spil og andre undervisningsmetoder med moderne teknologi. Der kan om muligt komme et ekstra underspørgsmål på, hvis det viser sig at gavne børn, at der er moderne teknologi i undervisningen: Kan det betale sig at indføre disse metoder (bliver eleverne fagligt bedre)? Skal det indføres i alle folkeskoler? For at undersøge det overordnede spørgsmål vil jeg gå ud fra Maslows behovspyramide. Går anvendelse af moderne undervisningsmetoder ud over barnet på den måde, at det ikke får dækket sit tryghedsbehov? Så barnet bliver usikker på, hvad der skal ske, hvis det ikke er sikker på internettet/undervisningsmetoden på en given tablet. At undervisningsformen nu er mere individuel gør, at barnets sociale behov for venskab skærpes. Kommer barnet til at føle sig ensom og bliver det mere følsomt overfor gruppearbejde og studiegrupper på et senere tidspunkt i dets uddannelsesforløb? Bliver der på denne måde ”skabt” flere ”specielle” børn, som får brug for mere hjælp til at klare sig igennem deres uddannelsesforløb. Får det givne barn en ringere uddannelse, ved at der er skabt ”underskud” i de sociale behov allerede tidligt i dets liv, fordi vægten i de tidlige skoleår ikke ligger på at skabe venskaber, men på at børnene skal lære at færdes med den moderne teknologi som en ”hjælp” i skolen? For at opnå viden om hvad børn, forældre og lærere/pædagoger mener om denne metode, vil jeg lave en kvalitativ analyse af børnene i form af interview og en kvantitativ analyse af børnene via forældre og lærere/pædagoger i form af en spørgeskemaundersøgelse. I den kvalitative undersøgelse vil jeg komme ind på barnets vennekreds, fritidsinteresser og hvordan barnet opfatter samfundet omkring det. I den kvantitative undersøgelse vil jeg komme ind på børnenes adfærdsmønster i undervisningen sammenlignet med børnenes adfærdsmønster i undervisningen før indførelse af moderne teknologi. Jeg vil også i den kvantitative undersøgelse undersøge om børnenes sociale adfærdsmønster udspiller sig med venskaber og fjendskaber og om den moderne teknologi hjælper på indlæringen. - Interaktioner mellem etniske danskere og danskere med anden etnisk baggrund
Projekttitel: Interaktioner mellem etniske danskere og danskere med anden etnisk baggrund Fornavn: Nanna Gymnasium: Projektbeskrivelse: Søger man på ”Indvandrere byrde” på infomedia dukker 83 artikler fra det seneste år op. Dette antyder en samfundstendens, hvor man ser danskere med anden etnisk baggrund som en omkostning i stedet for en gave. Der er i medierne stor omtale af, hvorledes Danmark hjælper danskere med anden etnisk baggrund – både statsligt og på individplan. Men kan indvandring ikke ses som en ressource? Udvikling er et evigt mål for Danmark. Kan denne ikke netop opnås ved at møde andre tankemåder, verdenssyn og erfaringer? Fokus har længe været på, hvad Danmark yder for danskere med anden etnisk baggrund. Hvad der er de etniske danskeres vinding ved socialisering med danskere med anden etnisk baggrund har derimod været et næsten uberørt emne. Projektet vil derfor omhandle følgende problemformulering: Hvordan påvirkes etniske danskere af interaktioner mellem etniske danskere og danskere med anden etnisk baggrund? For at kunne belyse problemformuleringen vil jeg benytte kvalitativ metode i form af interviews. De interviewede vil være etniske danskere, som i høj grad agerer sammen med danskere af anden etnisk baggrund. Ved inddragelse af bl.a. sociolog og antropolog Marcel Mauss’ teori om gaveudveksling vil projektet vise, hvorvidt det kun er danskere med anden etnisk baggrund, som modtager eller om også etniske danskere har fordele i interaktionerne. - Kan en ny lov om frihandel mellem EU og USA resultere i øget velstand?
Projekttitel: Kan en ny lov om frihandel mellem EU og USA resultere i øget velstand? Fornavn: Rikke Gymnasium: Projektbeskrivelse: Jeg er meget interesseret i og betaget af den globaliserede verden, samt de muligheder det har givet at verden er blevet ”mindre.” Det er den blevet ved at nyere kommunikationsveje som for eksempel internet, telefoner og fax har gjort kommunikationen og derved globaliseringen en del lettere. En stor del af globaliseringen er de internationale handelsforhold i form af import og eksport. En ting som jeg synes er interessant indenfor dette område er at Obama efter sit genvalg som præsident i USA er ved at samarbejde med EU ved at arbejde på en lov om frihandel mellem USA og EU. Som det står til nu er mange mennesker udenfor USA meget interesserede i deres billigere priser på diverse varer og omvendt for amerikanerne. Men hvis man overstiger et lille beløb af varer, du vil tage med ind i landet pålægges varerne moms, told og importgebyrer. Denne lov forventes at øge den procentvise stigning af BNP pr. år med 0,5% for begge parter. Jeg synes det er et meget interessant emne, og jeg vil meget gerne forske i fordele og ulemper ved denne nye lov. Vil det øge landenes velstand som stemmer overens med David Ricardos teori, eller vil der forekomme uventede hindringer ved denne nye lovgivning som USA og EU arbejder på højtryk for at indføre? Hvordan vil loven blive ført ud i livet? og hvor lang tid går der før resultaterne vil komme? I gamle dage var det ikke muligt at transportere eksportvarer på kryds og tværs af kloden, men den højteknologiske tid vi befinder os i nu, har gjort det muligt at dele videnskabelige samt teknologiske fremskridt på tværs af landegrænserne. Det der gør dette interessant, som en teoretiker ved navn David Ricardo også har understreget i hans teori om relative fordele fra 1817 er at det kan øge landenes velstand at producere de varer, man er relativt bedst til, hvorefter de bliver eksporteret til et land som sender andre varer, hvor de har relative fordele tilbage. På den måde foregår eksporten på et meget nyttigt og velstandsfremmende niveau for alle parter. Nu lyder det som om, den internationale handel er en dans på røde roser, men det er det altså ikke. Der er nogle handelsbarrierer som forhindrer denne globale handel fra at fungere uden problemer. Disse handelsbarrierer opstår i de fleste tilfælde når et lands importforhold er præget af protektionisme. Det vil sige at landet favoriserer deres indenlandske industrier ved hjælp af at opsætte handelsbarrierer i form af told, importkvoter, tekniske hindringer og statsstøtte og andre reguleringer. Formålet ved dette er selvfølgelig at mindske konkurrenceforholdene på markedet for indenlandske virksomheder, for at sikre de ikke bliver udkonkurreret af udenlandske konkurrenter, som ville resultere i en formindske at produktion og derved en lavere BNP. Men dette er selvfølgelig kun, hvis udkonkurreringen af indenlandske industrier sker i høj grad. Hvis Ricardos handelsteori om øget velstand ved meget eksport virkelig er korrekt, er det en negativ ting med disse førnævnte handelsbarrierer. Men hvis Obamas nye tiltag bliver sat i gang, mon så ikke der bliver rettet op på disse protektionistiske træk hos de forskellige lande? - Kan heldagsfolkeskole hjælpe børn med at bryde den sociale arv?
Projekttitel: Kan heldagsfolkeskole hjælpe børn med at bryde den sociale arv? Fornavn: Iben Gymnasium: Projektbeskrivelse: Heldagsskole er en hed debat for tiden og der er både for og Imod. Indførelsen af heldagsskolen ville være en stor ændring af den folkeskole som vi kender i dag. Jeg er meget interesseret i social arv og jeg arbejder meget med emnet i samfundsfag på A-niveau og jeg vil gerne være sociolog. Især årsagsforklaring omkring hvad der gør at social arv spiller ind og hvordan nogen bryder deres sociale arv ved at få en højere uddannelse end deres forældre gjorde. Jeg brugte mine 10 første skoleår på en skole med uforberedte lærer og et fagligt niveau der var alt for lavt. Der skal helt sikkert laves noget om, men om heldagsskole er svaret, ved jeg ikke, det vil jeg gerne undersøge og blive klogere på. Derudover gik jeg på en skole hvor, jeg var en af de få med forældre der har gået på universitet eller gymnasiet og mange havde ingen mulighed for hjælp i hjemmet. Forældre der ofte ikke har faglig eller pædagogiske mulighed for at klæde barnet på til den næste skoledag med den nødvendige lektiehjælp. De ressourcestærke og boglige forældre, har en mulighed for at klæde deres børn godt på til næste skoledag. Så foruden den sociale arv har eleven fra det boglige hjem, endnu større mulighed for at opnå en succes i folkeskolen, hvilket vil give større lyst til videre uddannelse. Social arv er et vidt begreb, og der er intet definitivt svar på problemstillingen, hvilket er med til at gøre den endnu mere spændende. Mange fra hjem uden lektiehjælp, tog ikke skolen seriøst og fjollede, i stedet for at blive bedre og arbejde med de svage sider. Jeg tænker især over disse problemstillinger: Vil heldagsskole kun hjælpe nogen elever med at bryde deres sociale arv? Ved heldagsskole, er der ingen lektielæsning og alle har samme tilgang til kvalificeret hjælp, det er lige meget om forældrene har mulighed for at hjælpe deres barn eller ej med lektierne. Vil heldagsskole forhindre at elever i at blive skoletrætte? Vil heldagsskolen gøre skolegangen værre for de mange børn der har svært ved skolearbejdet? Metodemæssigt kan den komparative metode i forhold til heldagsskoler i udlandet bruges. Kvantitative metode det at gøre forskningen mere målbar ved brug af hård date f.eks. ja/nej spørgsmål, at teste hypoteser og beskrive forskellige socialgruppers uddannelsesadfærd. Kvalitativ metode med mulighed for at dyrke længere ind bag tallene i statistikken. Undersøgelser fra suveybank.dk, samfundsstatisk 2013 og udenlandske undersøgelser fra lande der har indført heldagsskole. Derudover har regeringen sat en gruppe forskere til at undersøge emnet, hvoraf der vil være stort materiale tilgængeligt. - Kan nudging få unge til at indtage en mere bæredygtig kost?
Projekttitel: Kan nudging få unge til at indtage en mere bæredygtig kost? Fornavn: Amanda Gymnasium: Projektbeskrivelse: Formålet med forskningsprojektet er at undersøge, om nudging kan få unge til at vælge en mere bæredygtig kost. Hvis prognoserne, der forudser, at vi vil være ni milliarder mennesker på jorden i år 2050, holder stik, står vi over for enorme problemer. Allerede i dag dør mennesker af sult på trods af, at vi kunne brødføde alle, hvis vi brugte ressourcerne rigtigt. Jeg har længe interesseret mig for, hvordan vi kan få mad nok til hele verdens befolkning, men jeg mener ikke, at vejen frem er en optimering af landbruget. Jeg ønsker at yde et forskningsmæssigt bidrag til at verdens ressourcer bliver anderledes fordelt, men tror ikke, at skræmmekampagner eller løftede moralske pegefingre er hensigtsmæssige. Derimod tror jeg, at vi i stedet bør løse problemerne ved en varig holdningsændring. Derfor vil jeg undersøge, hvilken motivation, der skal til, for at få folk til at spise mere bæredygtigt. Forskningsprojektet har dermed et bioetisk og fordelingsretfærdigt sigte. Nudging går ud på blidt at skubbe folk til at træffe det ”rigtige” valg. Det kan ske ved at gøre dette valg sjovere eller mere synligt, eller på anden måde belønne dem, der træffer dette valg. Ved at valget træffes af folk selv, kan man håbe, at handlingerne på sigt bliver til nye vaner. Som bioteknologisk studerende har jeg indsigt i, hvad bæredygtig mad er. Jeg vil i dette projekt alliere mig med Bent Egberg Mikkelsen, professor ved Aalborg Universitet, da hans forskning handler om valg, forbrugere træffer vedrørende fødevarer. Vi har allerede mødtes og talt om projektet, og vi er fortsat i dialog. Derudover kan jeg bruge Aalborg Universitets faciliteter i København til forsøg. Samtidig har jeg gennem samfundsfag og almen studieforberedelse indsigt i samfundsvidenskabelige metoder, ligesom jeg har viden om de forskellige undersøgelsesmetoders videnskabsteoretiske grundlag. Jeg mener, det er væsentligt at placere forskningsarbejdet i en moralfilosofisk kontekst. Gennem mit politiske og samfundsmæssige engagement og min viden om filosofiske problemstillinger, som jeg vil gå mere i dybden med i 3.g, kan jeg perspektivere forskningsarbejdet. Mit fokus er de unge i slutningen af teenageårene: Disse unge begynder at få SU, og nogle flytter hjemmefra. Derfor må de tage stilling til økonomi og andre udfordringer, der er ved at skulle holde en husstand – herunder hvilken mad, der skal købes. De unge får valgret, ligesom de i højere grad er klare over årsager og konsekvenser af eksempelvis fødevarevalg. De er fremtidens forbrugere, der er ved at danne deres egen identitet, og derfor skal de puffes i retning af en bæredygtig adfærd. Jeg vil i mit forsøg benytte mig af både kvantitativ og kvalitativ metode: Jeg planlægger at udvælge tre forskellige nudges, som testes som pilotforsøg. Eksempelvis vil jeg måle, hvor meget forsøgspersoner spiser af en bæredygtig ret modsat en klimabelastende under påvirkning af forskellige nudges, ligesom jeg vil foretage interviews for at undersøge, hvad der ligger bag disse valg. Disse svar analyserer og sammenholder jeg med behavioristiske teorier med henblik på at finde den bedste nudge og teste denne i større skala. - Kommunalvalget i Lolland kommune 2013
Projekttitel: Kommunalvalget i Lolland kommune 2013 Fornavn: Rasmus Gymnasium: Projektbeskrivelse: Jeg ønsker at lave et omfattende projekt omkring kommunalvalget i min egen kommune, Lolland kommune, vel og mærke det opkommende KV13. Dette ønsker jeg på baggrund af min erfaring som formand og landsstyrelsesrepræsentant for Venstres Ungdom på Lolland, samt min post som bestyrelsesmedlem i den lokale Venstre forening. Derudover har jeg en personlig interesse i politik, retorik, psykologi og økonomi. Jeg ønsker at undersøge hvordan de lokale partiers ideologiske baggrund, eller mangel på samme, afspejles i den fremlagte politik, og hvilken effekt det har på vælgertilslutningen. Som faglig baggrund kan jeg udover ovenstående kun prale med at være gymnasieelev på det allerede nævnte gymnasium. Jeg vil gøre brug af mit eget netværk, samt min kendskab til lokalpolitik. Endvidere vil jeg anvende min gruppes medlemmer, samt diverse oppositionsgruppers medlemmer. Jeg vil kontakte diverse samfundsfagslærere, professorer og forskningsgrupper fra det samfundsvidenskabelige fakultet fra Københavns Universitet. Metodisk vil jeg gøre brug af utallige kvalitative undersøgelser, samt dialoger med ovenstående. - Kommunikatotrisk adfærdsændring i det senmoderne samfund
Projekttitel: Kommunikatotrisk adfærdsændring i det senmoderne samfund Fornavn: Bjørn Gymnasium: Projektbeskrivelse: Den største verfremdungseffekt i det 21. århundrede. Det er i dag en kendsgerning, at langt de fleste danskere såvel som indbyggere i den vestlige verden er flittige brugere af det globale netværk. For 10 år tilbage var det måske relevant at stille spørgsmålet om nettet var en integreret del af den almindelige hverdag. I dag vil svaret være et rungende ja. Men i hvilken grad, og ikke mindst, på hvilken bekostning? Har den kommunikatoriske adfærd over nettet ændret vores væremåde i den sociale omgangskreds og hvordan har den generelt påvirket vores samfund, skabes der en distance - en verfremdungseffekt - til hinanden eller udvider vi blot vores sociale relationer? Er internettet og det sociale medie den 4. socialisationsform eller er den ved at overtage rollen som den sekundære socialisationsform og derved kilden til vor opdragelse. Hvorfor er dette relevant? Fordi internettet i stor grad, og i fortsat stigende grad, spiller en større og større rolle i vores moderne samfund. I et samfundsmæssigt hele vil den teknologiske kommunikation ændre moden hvorpå vi agerer og kommunikerer. Dette vil have indflydelse på Danmark (og resten af verdenen) både økonomisk, kulturelt såvel som politisk - vi skal kunne forudse konsekvenserne og tilpasse os de samfundsmæssige ændringer. Men også i familiemæssige sammenhænge vil den nye form for kommunikation kunne mærkes. Vil der ske en ændring socialisationsformerne? Kommunikation er en af grundpillerne i familieinstitutionen, derfor er det relevant at undersøge, hvad der sker når denne kommunikation ændres. Institutionerne og hele vores skolesystem bliver måske hastigt forældet hvis vi ikke følger med den teknologiske udvikling - måske skal vi til at snakke om en revurdering af det gamle skolesystem, så vi kan følge med tiden. Men i det store hele: Hvad betyder det for os som enkelte individer og som samfundet som en helhed, og ikke mindst? Hvordan skal vi gribe dette an, som forældre, som menneske, som samfund? Alle disse tanker er væsentlige at tage i betragtning når problemformulering søges besvaret. Ved hjælp af relevante samfundsmæssige teorier, både indenfor sociologi og økonomi vil emnet belyses. Heriblandt kan nævnes Laswells forskellige kommunikationsteorier samt Gripsruds mediesocialiseringsteori. Samtidig ville dette emne også bifalde elementer fra psykologi og teknoantropologi i forhold til hvordan vi mennesker bliver påvirket af den teknologiske verden og hvordan vi udvikler os i takt med den. Teorier og statistikker er de fundamentale grundsten i dette projekt, og byggeklodserne er videnskabelige artikler og undersøgelser. En del af empirien tilegnes gennem undersøgelser, som skal bruges til at indsamle en mængde kvantitativ data der kædes sammen med den relevante teori. Analysering og fortolkning af videnskabelige artikler og ekspertkilders udtalelser (medieforskere, kommunikationschefer mm,) er den kvalitative modvægt til undersøgelsernes kvantitative natur, og det er gennem disse at konklusioner får sine medhold. Filosofien kunne medvirke til at belyse emnet fra en andre vinkler. Kan man snakke om at kommunikation bliver for kvantitativ? Det 21. århundredes største verfremdungseffekt hvor dialogen mellem os bliver tyndslidt. Skader behovet for at være online 24/7 informationens og dialogens værdi? Gør vi os selv til et et-vejs medie, hvor man kun fokuserer på at kommunikere udad og ikke indad - kan dette overhovedet kaldes kommunikation. Er det i det hele taget et nyt fænomen eller kan det perspektiveres til noget tidligere i historien? - Konsekvenser af udfasning eller afskaffelse af landbrugsstøtten
Projekttitel: Konsekvenser af udfasning eller afskaffelse af landbrugsstøtten Fornavn: Katrine Gymnasium: Projektbeskrivelse: Hvilke konsekvenser vil en udfasning eller øjeblikkelig afskaffelse af EU’s landbrugsstøtte have for Danmarks landbrug, økonomi og handel med EU og resten af verden? Faglig baggrund og personlige overvejelser: I skoleåret 2010-2011 var jeg elev på Rejsby Europæiske Efterskole. Skolens fokusområde var at undervise eleverne i EU’s historie, opbygning og rolle i international og dansk politik i dag. Skolen underviste i et fag kaldet ”EU samfundsfag” der havde til formål at oplyse os om EU’s betydning, og en af vores tre studierejser gik til Luxemburg og Bruxelles hvor vi blandt andet besøgte Schengen, Revisionsretten og EU parlamentet hvor vi mødte en dansk EU parlamentariker og danske EU tolke. Desuden havde vi en EU projektuge hvor relevante foredragsholdere besøgte skolen, og samtlige elever skulle skrive en omfattende rapport om et EU emne de selv valgte. Jeg valgte at skrive om landbrugsstøtten. Det var en spændende uge med et spændende emne, hvor jeg blandt andet havde kontakt til EU parlamentarikere. Men da ugen var slut, stod jeg tilbage med et spørgsmål, jeg ikke synes, jeg kunne besvare uddybende i min rapport: Er landbrugsstøtten egentlig nødvendig? Og hvad ville ske hvis vi fjerner den? Indtrykket jeg fik, er at landsbrugsstøtten er et dyrt initiativ, der udover at holde priserne kunstigt høje i Europa gør det endnu sværere for lande uden for EU at handle med EU landende, både pga. de høje priser men også de høje toldmure. Det virker for mig som et initiativ, der da det blev vedtaget var meget aktuelt og gavnligt, men som nu er blevet både for dyrt og bureaukratisk. Dog hævder jeg ikke at have alt relevant viden om emnet, eller at have det endelige svar. Derfor vil jeg gerne undersøge hvordan en afskaffelse af landbrugsstøtten vil påvirke handlen, økonomien og landbruget i Danmark, Europa og resten af verden. Foreløbige ideer til projektets tilrettelæggelse: Til at undersøge mit spørgsmål vil både kvantitativ, kvalitativ og komparativ metode være relevant at benytte. Statistikker over landbrugsstøttens størrelse, støttemodtagere og hvad støtten bliver brugt til, forestiller jeg mig vil være relevant at se på, for at afgøre støttens betydning. Der udover kan det være interessant at interviewe nogle støttemodtagende landmænd samt økonomer, med speciel viden om EU og landbrug og eventuelt nogle embedsmænd ansat i EU der arbejder med landbrugsstøtten. Desuden vil det være relevant at se på New Zealand hvor regeringen i 1984 fjernede landbrugsstøtten, for at sammenligne med og perspektivere til et samfund hvor der er konkrete erfaringer med at fjerne landbrugsstøtten. Hvor vidt jeg kan komme til en endelig konklusion eller finde svar på mit spørgsmål ved jeg ikke, men gennem Forskerspire vil jeg i hvert fald få mulighed for at belyse dette emne, jeg interesserer mig meget for. - Konstatering af dysleksi (ordblindhed)
Projekttitel: Konstatering af dysleksi (ordblindhed) Fornavn: Katja Gymnasium: Projektbeskrivelse: Det er i dag muligt tidligt i folkeskolens forløb at konstatere dysleksi (ordblindhed), men alligevel vælger flere folkeskoler at vente med at gribe ind og tilbyde ekstra undervisning langt senere i forløbet. Veldokumenteret forskning viser dysleksi er arveligt1, derfor bør samarbejde mellem skole og forældre være større end det umiddelbart er i dag. Det har betydning for elevens fremtid, som kan have svært ved at acceptere sit handicap fordi der ikke er stillet en egentlig diagnose. Dårligt selvværd er heller ikke usædvanligt i denne sammenhæng, hvad er oversagen til den sene aktivitet fra skolernes side? Når alt andet peger i retning af det er muligt at gøre en forskel langt tidligere. Personligt kan jeg selv relatere til problemstillingen, da jeg selv først mod slutningen af mit folkeskoleforløb fik stillet diagnosen dysleksi. Først efter flere tests får jeg den officielle erklæring, men personligt mener jeg det er alt for sent når flere undersøgelser viser at det er muligt at opdage det langt tidligere i forløbet. Antallet af unge med dysleksi, som eksempelvis søger ind på et gymnasium er ikke mange, i grundforløbet bliver der fortaget en test tilsvarende den i folkeskolen for at fange de dysleksi ramte elever. Mange elever får først deres erklæring på dette tidspunkt, igennem hele deres folkeskole forløb har der derfor ikke været særlig fokus på de pågældende elever, som med sit handicap har brug for ekstra hjælp. Hvilke tiltag skal der laves for at stramme op på dette konfliktområde, så det tilgodeser både den enkelte elev, forældre og lærer? Københavns Universitets, institut for Nordiske studier og Sprogvidenskab har tidligere beskæftiget sig med forskning indenfor dysleksi. De lægger stadig inde med en masse information som er meget relevant for min problemstilling. Derud over findes der organisationen for dysleksi ramte, med mange års erfaring. Til sidst men ikke mindst kender jeg en del til dysleksi og har en stor viden omkring det og sammen med mit studieretnings fag (samfundsfag A) skal det danne baggrund for mit forskerspirer projekt. - Kooperativer - en diskursanalyse
Projekttitel: Kooperativer - en diskursanalyse Fornavn: Malte Gymnasium: Projektbeskrivelse: I en tid, hvor økonomisk krise og skandaler i erhvervslivet sætter dagsordenen, kan man nemt fortage sig i at stille spørgsmål ved førnævnte og dettes opbygning. Hvorfor gik det hele så galt - og hvad kan vi gøre for at det ikke gentager sig? Følgende spørgsmål kunne tænkes at opstå: "Kunne kooperativer være løsningen?" Ude i verden har et stort antal mennesker allerede stillet sig selv dette spørgsmål - og er gået vider med idéen. For på verdensplan har kooperative virksomheder nu i alt 800 mio. medlemmer med 100 millioner tilhørende arbejdspladser. I det internationale forum giver også FN´s generalsekretær, Ban ki-Moon, lyd for idéen: "kooperativer minder det internationale samfund om, at det er muligt at forene stærk økonomi med social ansvarlighed" Med disse ord erklærede han 2012 til Kooperativernes Internationale År. Der findes således interesse for kooperativet og dets muligheder på den internationale scene, men hvorvidt dette også er tilfældet i Danmark er sværere at svare på. Det ville være interessant at undersøge, hvorvidt en ændring i tilgangen til kooperativer også er igangværende her i landet. Således tager temaet for mit forskerspirerprojekt form. Jeg agter nemlig at undersøge hvorvidt diskursen omkring kooperativer i den offentlige debat har ændret sig i de seneste år (siden 2000) og om hvorvidt en potentiel ændring i denne diskurs kan ses i sammenhæng med antallet af kooperative virksomheder i nationalt omfang. En undersøgelse af dette vil i særdeleshed falde på et tørt sted, da Danmark i øjeblikket heftigt debaterer, hvordan vi i fremtiden skal sikre vækst og arbejdspladser. Mit forskerspirerprojekt vil kunne hjælpe til med at granske mulighederne for kooperativ involvering i den danske økonomi i fremtiden og samtidigt være med til at skabe en basis for en redegørelse af, om danskerne gerne ser en større vægtning på kooperativer i den private sektor. Mit projekt vil både inkludere kvalitative og kvantitative undersøgelser. Kvalitativt som i interviews med debatredaktører fra forskellige aviser og representanter for Kooperationen (kooperativernes interesseorganistation i Danmark). Kvalitativt, så skal mediedatabasen Infomedia granskes for ord som kooperativ, kooperativt osv. i sammenhæng med ord af både positiv og negativ konnotation. Samlet set vil den kvalitative og kvantitative tilgang skabe grundlag for en diskursanalyse af holdningen til kooperativer i diverse dagblade, internetaviser, tv-nyhedsudsendelser og den offentlige debat, som finder sted i disse medier. Som tilknyttet forsker ville en person med kompetencer indenfor diskurs være optimal. En sociolog eller retoriker ville her være oplagt. I og med at der i dette projekt fokuseres på kooperativer, så ville det være nyttigt, hvis forskeren før havde arbejdet med eller i hvert interesserer sig for kooperativer. Personligt så har jeg selv kompetencer indenfor samfundsvidenskab, da jeg på mit gymnasium har samfundsfag på højniveau, og nærer en interesse for kooperativer. Denne interesse fik jeg, da jeg selv stillede mig selv det tidligere nævnte spørgsmål: "Hvorfor gik det hele så galt - og hvad kan vi gøre for at det ikke gentager sig? Kunne kooperativer være løsningen?" - Kropssprog og mikro-udtryk - hvor vigtigt er det?
Projekttitel: Kropssprog og mikro-udtryk - hvor vigtigt er det? Fornavn: Caroline Gymnasium: Projektbeskrivelse: Min påstand er, at brugen og forståelsen af kropssprog er blevet mindre for det enkelte individ i det senmoderne samfund pga. nye kommunikationsteknologier, som gør det muligt at kommunikere på andre måder end ved fysisk tilstedeværelse og kontakt. Jeg interesserer mig meget for menneskers kropssprog, herunder brugen af ´mikro-udtryk´ som alle bruger, bevidst og ubevidst. Min interesse startede da jeg så tv-udsendelsen ´Lie to me´, på TV2 som handler om en mand ved navn Cal Lightmann, som ejer sit eget firma, der beskæftiger sig med at aflæse ansigtsudtryk og kropssprog. CIA, politi og andre kontakter ham hvis de har brug for hjælp til at opklarer sager, eller finde ud af ting, og så hjælper han og hans kollegaer med at aflæse og afkode andre menneskers kropssprog, og ser efter tegn på om de lyver, føler skyld, skjuler noget osv. Efterfølgende undrede jeg mig over hvor meget det enkelte menneske faktisk er i stand til at ”aflæse” hinanden ved analyse af kropssprog og mikro-udtryk, og hvilken stor betydning det har for vores sociale omgang med hinanden. Jeg vil derfor forske i menneskets kropssprog og brugen af ansigtets mikro-udtryk, og undersøge om den mindre sociale omgang som især børn og unge har i dag med hinanden gør, at deres brug af kropssprog er mindre og dårligere end tidligere, og mulige konsekvenser for deres senere kompetencer for at indgå i sociale sammenhænge, herunder samarbejdsrelationer på arbejdsmarkedet. Det kræver bl.a. at man ved hvordan man aflæser et ansigtsudtryk, hvilke tegn man skal se efter, og hvilke udtryk der betyder hvad, fx om en person lyver, er glad, prøver at skjule noget, ubehag, osv. Ud over at kunne tolke de mange ansigtsudtryk, så kræver min forskning et forsøgsdesign, hvor man sammenligner to forsøgsgrupper, den ene med børn/unge der bruger meget af deres daglige tid på kontakt og fysisk kommunikation med andre børn/unge og en gruppe der bruger det meste af deres tid på kommunikation igennem teknologiske medier. Min faglige baggrund er, ud over min naturlige interesse for emnet og læsning om dette, samfundsfag og psykologi på STX. - Lykke og multikulturalisme
Projekttitel: Lykke og multikulturalisme Fornavn: Katrine Gymnasium: Projektbeskrivelse: Lykke er et meget omdiskuteret begreb, det handler om at være lykkelig. Vi måler årligt lykke i de fleste lande og laver opgørelser over hvilket land, der har de lykkeligste borgere. Bliver man som person mere bevidst om sig selv og sin lykke af at have et kulturkendskab /opvokse i et multikulturelt samfund? Min ide Jeg har selv tilbragt et år i Canada på udveksling, hvilket på flere måder har givet mig en god baggrund til dette projekt. For det første har jeg selv prøvet at stifte bekendtskab med en ny kultur, og har på min egen krop kunne mærke hvordan det har påvirket min lykke. For det andet er Canada et multikulturelt samfund, som jeg har haft mulighed for at forholde mig til. Det er virkelig en af de mest markante forskelle mellem Danmark og Canada, multikultur og monokultur. Og jeg synes det er utrolig interessant at undersøge om denne kulturforskel kan have nogen indflydelse på vores lykke. Det ville da være relevant for samfundet, også i forhold til indvandrere. Er det klogt for befolkningens lykke at tage andre kulturer til sig eller ej? Danmark har flere gange placeret sig i toppen af de lykkeundersøgelser, der årligt bliver lavet. Og det er meget omdiskuteret i den offentlige debat, og et vigtig element i folks værdier. Jeg sad og snakkede med en ven den anden aften, og han spurgte mig hvad der var vigtig for mig at have i et ”voksent liv”, og en af de første ting jeg nævnte, var lykke. Jeg tror at størstedelen af alle mennesker ville have svaret det samme, for hvem vil også leve et liv uden lykke? Jeg synes at jeg er blevet mere lykkelig, og ikke mindst mere bevist om hvad der gør mig lykkelig, efter mit udvekslingsår. Det har også givet mig mulighed for at vælge hvilke værdier jeg vil tage med fra de forskellige kulturer. Udover det personlige grundlag for opgaven, har jeg samfundsfag på A-niveau, hvilket giver mig det fagligt grundlag. Jeg forestiller mig at undersøge emnet ud fra de kvantitative undersøgelser der årligt laves af OECD (http://www.oecdbetterlifeindex.org/topics/life-satisfaction/), samt mine egne og andres erfaringer med monokulturelle samfund og multikulturelle samfund, og ikke mindst det at stifte bekendtskab med andre kulturer. Derfor er det relevant at vide hvad folk vurderer som lykkeligt, og hvad det indebærer at være lykkelig. Måske også bruge en abduktions metode, der vil give mig mulighed for selv at opstille en teori, baseret på empiri og andres teori. - Manipulation af hukommelse og muligheder inden for sygdomsbehandling
Projekttitel: Manipulation af hukommelse og muligheder inden for sygdomsbehandling Fornavn: Anna Gymnasium: Projektbeskrivelse: Kan man påvirke individets selvopfattelse gennem manipulation med hukommelsen og i så fald hjælpe eller forbedre behandlingen for f.eks. depressions- eller dementramte? Dette er den overordnede tanke for mit forskerspireprojekt. Spørgsmålet er dukket op i mit hoved, efterhånden som jeg har lagt mærke til, at jo gladere man synes, man selv er, jo gladere har man ofte tendens til at være og opføre sig. Samtidig læste jeg for nylig en romanen ’The sense of an ending’ af Julian Barnes, som handler om, hvordan vores minder i høj grad er noget, vi genskaber eller forsøger at genskabe lang tid efter, at en hændelse egentlig har fundet sted. Dette fik mig til at tænke på, i hvor høj grad vores hukommelse og de ting, vi husker, påvirker vores tankegange og væremåde. For behøver lykkelige minder være virkelige, hvis de kan (og kan de?) hjælpe ulykkelige? Påvirker vores minder og hukommelse vores adfærd? Og kan vi manipulere med det? Manipulation lyder ved første ørenlyd negativt og farligt, men min tanke er, at det kan vendes til noget positivt. Jeg tænker, at projektet skal udformes ved at sammenkoble biologi og psykologi, måske endda sociologi, og dermed belyse emnet med samspil mellem disse. Dog forestiller jeg mig, at undersøgelsen primært skal foregå på et psykologisk og samfundsvidenskabeligt metodegrundlag, og derfor ville det være oplagt at få kontakt til en forsker, som ved noget inden for kognitiv psykologi, og som gerne også kender til de biologiske processer omkring vores hukommelse. Jeg tænker, at en hypotese undervejs kan opstilles og herefter besvares ved anvendelse af undersøgelser med testpersoner. Hvis det er muligt at manipulere med de minder, mennesket har, kunne en del af undersøgelsen indebære, at man forsøger at manipulere med en gruppe forsøgspersoners minder, f.eks. deprimerede, og herefter laver en kvalitativ undersøgelse af, hvordan det har indflydelse på behandlingen af deres sygdom. Min baggrund for udførelse af projektet er en stor interesse for psykologi, adfærd og menneskekroppen, samt en god portion nysgerrighed, engagement og interesse for de spørgsmål, jeg stiller mig selv. Derudover har jeg samfundsfag B, hvilket passer godt til, at jeg forventer at benytte mig af samfundsvidenskabelige metoder undervejs - Mediernes indflydelse på unges sprog
Projekttitel: Mediernes indflydelse på unges sprog Fornavn: Kasper Gymnasium: Projektbeskrivelse: Hverdagskommunikation på sociale medier og SMS, har en meget stor betydning for næsten alle unge i dag. Hele den sociale omgangskreds er endt nede i lommen, på den lille mobil eller smartphone. Når man vågner, bliver den som det første tjekket, for at se om nogle skulle have skrevet. Under morgenmaden bliver den brugt til update af diverse nyheder, for derefter at blive taget med på badeværelset, så man kan høre musik. I løbet af dagen i skolen bliver den hævet frem, og fungerer som en lille afløser. Som det sidste inden øjnene lukkes, bliver den lige tjekket en sidste gang, og der skrives godnat til dem, man nu måtte skrive med. En sådan typisk hverdag, vil mange unge kunne genkende. I alle disse samtaler på sociale medier og SMS bliver diverse ord og formulerende sætninger sendt af sted, og der findes efterhånden ingen regler for, hvordan der staves og formuleres. Det skal gå stærkt, og med dette må fantasien i gang. Unge i dag har med kontakt på de mange forskellige sociale medier og SMS, skabt en helt ny måde at kommunikere med hinanden på. Her er stavefejl, forkortelser af ord, manglende tegnsætning og i nogle tilfælde også undladelse af ord normalt og accepteret. Kravet er, at det skal være forståeligt for modtageren, og så er rammerne ellers mere eller mindre frie. Denne udvekling er med til at gøre, at de unge som har svært ved at stave og formulere sig korrekt, kan være med til at kommunikere med andre unge og skabe venskaber, da rammerne for, hvad der er accepteret at skrive, er så omfattende. Men denne udvekling kan også skabe spørgsmål om, hvad det betyder for de unges evner til at stave, i forhold til de danske grammatikregler, og hvorvidt de omfavner evnen til at formulere sig på et anstændigt niveau, når de kommer videre i uddannelsessystemet, og skal skrive opgaver, der giver dem adgang til diverse uddannelser. Som en del af denne udvikling, hvor jeg selv anvender dette skrivesprog, når jeg er i kontakt med venner på nettet og mobil, finder jeg det meget spændende. Jeg bliver selv irriteret, hvis mine venner skriver åbenlyse fejl som ”ikk” i stedet for ikke, bare for at spare e´et væk. Trods det kan jeg tage mig selv i at lave lignende fejl. Også når jeg skriver afleveringer i diverse fag i gymnasiet, og her begynder man at overveje, hvilken betydning det har. Jeg synes selv at have ret godt styr på det danske skriftsprog, men er det nu også rigtigt? For hvor meget mestre vi unge egentlige det danske skriftsprog? - Mediernes udvælgelse af nyheder
Projekttitel: Mediernes udvælgelse af nyheder Fornavn: Anne Gymnasium: Projektbeskrivelse: Nutidens samfund er enormt præget af medierne. Det opleves hver dag gennem skriftlige, visuelle og sociale medier. Medier verden over er domineret af dårlige nyheder, og jo mere dårlige nyheder des større popularitet for medierne. De ønsker et højt seertal og forsøger derfor at opfylde modtagernes/seernes ønsker og interesse, som generelt set er nyheder der i høj grad er negative. Personligt undrer det mig, at dårlige nyheder fylder så meget mere i hverdagen, end gode nyheder gør. Derudover er det interessant at bemærke, hvor meget indflydelse medierne har på nyhederne, og hvordan modtageren opfatter medierne. Dermed også hvor meget de påvirkes af mediernes vinkling på nyhederne både politisk, kulturelt, økonomisk og socialt. Jeg synes, det kunne være interessant at undersøge, hvad der ligger til grund for mediernes prioritering af nyheder. For at besvare min problemformulering kunne man sammenligne nogle nyheder med fokus på seertal, og afgøre om min hypotese kan forsvares. Derudover kan man med de samme nyheder diskutere om der en sammenhæng mellem graden af negativitet i nyheden og antallet af seertal. Man kan kontakte nyhedsstationer som DR1 eller TV2 og bruge kvalitativ metode i et interview, for at finde ud af hvad en nyhedsredaktion vægter højst ved prioritering og udvælgelse af nyheder. Da medierne ønsker højt seertal, er det relevant at fokusere på, hvad seerne interesserer sig for. Hvis man skal finde ud af, hvad der skyldes modtagerens interesse for nyheder med høj intensitet, kræver det en sociologisk og psykologisk forståelse for den aktuelle tid. Det kunne være relevant at benytte ekspertviden fra f.eks. en forsker inden for statskundskab for at besvare denne del af problemformuleringen, da jeg endnu ikke har bred nok viden inden for sociologi og psykologi, samt forståelse af menneskenes interesser, så vel som pålagte interesser. Med pålagte interesser mener jeg, at medierne som sagt vinkler nyhederne alt efter hvilket samfundsrelevant aspekt, de ønsker belyst. Det kunne være rigtig spændende at finde ud af, om modtagerne af nyhederne selv er klar over at de indirekte påvirkes af medierne til at have en bestemt holdning til en nyhed. For at understøtte denne hypotese, kunne man vha. komparativ metode sammenligne 2 forskellige medier om samme nyhed, og tydeliggøre forskellene på de 2 nyhedsmedier med fokus på mediernes egen vinkel på nyheden, og til slut undersøge hvilken af medierne der er mest populær. - Menneskets tilskyndelse til at følge flertallet
Projekttitel: Menneskets tilskyndelse til at følge flertallet Fornavn: Sofie Gymnasium: Projektbeskrivelse: Hvordan kan det forstås og forklares, at mennesker ligger under for gruppepres? I mit grundskoleforløb var der meget fokus på mobning og dets væsen. Dette har gennem årene givet mig anledning til at undre mig over menneskets adfærd i forhold til at handle som flertallet. Det har undret mig hvorfor mennesket lader sig påvirke til at følge flertallet, selvom det måske strider imod individets egentlige overbevisning. Dette er ikke blot i forbindelse med mobning men i alle henseender. Flertallet kan påvirke mode, politisk overbevisning, talemåder og opførsel. Jeg vil gerne om muligt finde frem til hvilke sociologiske fænomener i mennesket, der spiller ind, når der er tale om gruppepres og hvorfor individet lader sine egne overbevisninger vige pladsen for flertallets. På bagrund af mine oplevelser med mobning, valgte jeg i niende klasse psykologi som valgfag. Dette har pirret min nysgerrighed yderligere, da det er mig en gåde, hvad der lægger til grunde for menneskets flokdyrslignende adfærd. Jeg har sidenhen set dokumentarer om både gruppepres og mobning og læst enkelte tekster af psykoterapeut Sigmund Freud. For at få en forståelse og viden om disse adfærdsmønstre, ville det være spændende at rådføre sig med en psykolog. For at undersøge og observere adfærdsmønstre ville jeg gerne arbejde med yngre børn, fx i alderen otte til ti år. I dette aldersinterval tror jeg, at man i mindre grad lader sig påvirke af kunstigt opstillede undersøgelsessituationer, da man ikke er ligeså skeptisk. Dette vil give det bedste forsøgsresultat. For at undersøge sociologiske adfærdsformer vil jeg opstille en række situationer, som fremprovokerer delte meninger hos børnene. Således vil jeg undersøge hvorvidt individerne lader sig undertrykke at flertallet. Scenarierne skal naturligvis ikke få børnene til at forholde sig til personlige elementer hos hinanden men materielle ting, som ikke udstiller børnene. Et samarbejde med en psykolog forestiller jeg mig, kan give mig redskaber til at opstille min undersøgelse bedst muligt, da det endnu er mig uklart hvorledes undersøgelsessituationerne skal opstilles. Da psyke er et følsomt emne, vil jeg spørge min fagperson til råds for at designe undersøgelsen korrekt. - Mobning 13 hvordan kommer man videre?
Projekttitel: Mobning 13 hvordan kommer man videre? Fornavn: Isabella Gymnasium: Projektbeskrivelse: Jeg har gennem min tidligere skoleår været i en klasse, hvor en af mine venner blev mobbet. Jeg har selv haft familie, der ikke har haft en sjov skolegang, grundet ensomhed og det at være udelukket fra fællesskabet. Jeg har selv været iblandt den sidste kategori og kender derfor den bitre følelse af ikke at have lyst til at gå i skole. Mange mennesker bliver udsat for mobning, og jeg ved, det er mange flere end dem jeg går rundt og kender. Der har været meget i medierne omkring hvordan der er mobning flere steder, og folk vil gøre noget ved det, men man får aldrig historien om hvordan det rent faktisk gik. Jeg har selv mange gange været med til en trivselsundersøgelse. Ud fra de undersøgelser jeg har været med til, er der mange gange blevet bekræftet at folk ikke har det godt, men der sker ikke noget efter det, man hører ikke noget efter det. Derfor vil jeg gerne undersøge, hvad folk gør for at komme videre. Kommer de i det hele taget videre? Hvilke løsninger findes der for dem, hvilke metoder hjælper dem til at komme videre. Det kunne være interessant, hvis man kunne finde en ny metode til at forhindre mobning, ved hjælp af hvordan folk kommer videre. Jeg har taget til overvejelse, at undersøge hvordan man forhindrer mobning, eller hvordan det påvirker en fremover at have været et mobbeoffer. Min faglige viden har jeg fra min efterskole, hvor jeg har haft en psykologi linje, hvor vi fokuserede på individet og personlig udvikling det første halve år, og individet i forhold til grupper det andet halvår. Min OSO omhandlede mobning, hvor mit projekt var en anti-mobbe kampagne, jeg kørte med en klassekammerat i byens lokale skole. Vi besøgte en klasse, hvor vi snakkede om hvad mobning var, og lavede nogle øvelser der viste hvordan mobning kan føles. På gymnasiet har jeg valgt en sproglig-humanistisk studieretning, hvor jeg har psykologi på B-niveau. I psykologi har vi haft om traumatiske kriser, hvilket har været med til at gøre emnet så meget mere interessant. Ved hjælp af spørgeskemaer vil jeg kunne undersøge hvordan folk kommer videre, og hvad der har hjulpet dem videre i deres liv. Jeg kan snakke med andre eksperter inden for området, og prøve at danne mig et overblik over hvad folk gør for at komme videre. Der findes en masse teorier inden for psykologien, hvor jeg har forestillet mig jeg måtte kunne finde nogen omkring mobning. Ligesom jeg i mit psykologiforløb på gymnasiet har læst teorier omkring traumatiske kriser. - Mønsterbrydere i et socialt belastet område - i et socialpsykologisk perspektiv
Projekttitel: Mønsterbrydere i et socialt belastet område - i et socialpsykologisk perspektiv Fornavn: Clara Gymnasium: Projektbeskrivelse: Der ønskes at blive undersøgt hvordan tilfældigt udvalgte unge mennesker i det socialt belastede område Vollsmose er blevet påvirket af deres bopælsstatus samt deres familie og venner i forhold til deres valg og gennemførelse af ungdomsuddannelse. Undersøgelsens empiri udmunder i kvalitative interviews af etniske som ikke-etniske danskeres erfaring med positiv mønsterbrydning. Med udgangspunkt i socialpsykologisk teori undersøges og vurderes hvordan flere etniske som ikke-etniske unge kan blive mønsterbrydere i det danske samfund, da der i denne rapport antages, at positiv mønsterbrydning er ønsket for det danske samfund. Desuden diskuteres der hvilke andre tilgange der findes til, at flere kan gennemføre et positivt mønsterbrud. - Optimering af samarbejdskultur i danske virksomheder
Projekttitel: Optimering af samarbejdskultur i danske virksomheder Fornavn: Ulrika Gymnasium: Projektbeskrivelse: Den nordiske ledelsesstil er kendt for at have flad organisationsstruktur med kort afstand mellem leder og medarbejder, stor selvstændighed for den enkelte medarbejder (især i videnstunge virksomheder) samt uformel omgangstone. Danmark er en småstat med et lille hjemmemarked og kun få store, internationale virksomheder. Den danske kultur er især præget af Kierkegaards tanker om respekten for individet, Grundtvigs folkeoplysning og andelsbevægelsen. I lyset af den stigende globaliserede konkurrence sigter min problemformulering på at analysere, om den danske virksomhedskultur kunne have gavn af at redefinere de traditionelle danske værdier og optimere dem til brug i den globaliserede konkurrence. Jeg vil gerne finde nye og bedre samarbejdsmåder i danske virksomheder. Der kan fokuseres på relationerne mellem ledelse og medarbejdere, herunder på begreber som forventninger, beslutningstagning og magtspil. Personlige Overvejelser Som ung er det naturligt at være interesseret i fremtiden med dens muligheder og udfordringer. Et samfund har brug for veldrevne private og offentlige virksomheder. Verden udvikler sig i hastigt tempo og det er nødvendigt hele tiden at justere på samfundet. En krumtap er virksomhedernes konkurrenceevne, der bl.a. styrkes ved nyskabelser inden for patenter, energiformer, uddannelser og løn- og ansættelsesforhold. Det er også vigtigt at analysere det mere uhåndgribelige ’kit’, der binder mennesker sammen i en samarbejdsrelation. I en ny konkurrencesituation er det sandsynligt, at relationerne også bør justeres, så virksomhederne er bedre rustet til det ændrede markedsscenarie. Faglig baggrund Jeg går i 2 g. med samfundsfag på A-niveau. Siden 7. klasse har jeg interesseret mig for sociologi og psykologi. I mit folkeskoleforløb har jeg gået på fire folkeskoler, der var vidt forskellige i kultur og undervisningsmåde. Selv om jeg har et andet blik på min omverden som 7-årig end som 16-årig, kan jeg i dag se, at de fire skoler havde hvert deres bud på, hvordan henholdsvis lærer-elev og elev-elev relationer skulle være. I mit arbejde som OD projektleder har jeg fået et lille indblik i, hvad det vil sige at lede og fordele arbejde. Uddannelsesinstitutioner og erhvervsvirksomheder har iøjnefaldende forskelle, men også ligheder. Begge kategorier er påvirket af deres evne til at være ramme om frugtbare og effektive relationer mellem de mennesker, der sammen skal skabe resultaterne. I skolen opnås resultaterne ved fælles indsats fra skoleledelse, lærere og elever. Veluddannede samfundsborgere skulle gerne være skolens slutresultat. I virksomhederne skabes resultaterne af ledelse og medarbejdere. Det er min påstand, at virksomheders samarbejds-kultur har betydning for virksomhedens succes og levedygtighed. Metode Viden skal indhentes gennem interviews af ledere og medarbejdere i udvalgte små og mellemstore virksomheder, herunder ved brug af spørgeskema. Jeg vil derudover søge information i faglitteratur og erhvervsjournalistik samt interviewe forskere som f.eks. professor Henrik Holt Larsen, CBS samt andre markante, internationalt orienterede personligheder inden for forskning og erhvervsliv, f.eks. idé-historiker og filosof Lars-Henrik Schmidt, arkitekt Bjarke Ingels (tegnestuen BIG) og direktør Klaus Bonde Ørskov (DAMRC). - Problemer ved patentlovgivning og IT-firmaers og Non-Practicing Entities omgang med patenter
Projekttitel: Problemer ved patentlovgivning og IT-firmaers og Non-Practicing Entities omgang med patenter Fornavn: Jakob Gymnasium: Projektbeskrivelse: Sidste sommer faldt en foreløbig afgørelse i to elektronikgiganters krig. Samsung Electronics blev ved en amerikansk domstol dømt til at betale Apple Inc. over 1 mia. US$ i erstatning for patentbrud. Patentkrigen har stået på siden Apple og Samsung i april 2011 stævnede hindanden for patentbrud og begge firmaer har siden vundet sejre ved forskellige domstole verden over. Jeg finder konceptet intellektuel ejendomsret meget interessant og er overbevist om at med de seneste årtiers udviklinger inden for informationsteknologi, er fokus på immaterialret vigtigere end nogensinde. Apple v. Samsung var for mig en øjenåbner for elektronikfirmaernes brug af patenter som et våben i kampen om markedet. Siden er jeg for alvor blevet bevidst om omfanget af den konstante skiftevis kolde og varme patentkrig IT-firmaerne imellem og ikke mindst den forretningsmodel, som de såkaldte Non-Practicing Entities (NPEs) eller ”patent trolls” benytter sig af, hvor de hverken producerer eller licenserer deres patenter, men derimod lever af at stævne andre firmaer for patentbrud. Jeg vil gerne undersøge om det nuværende patentsystem i EU og USA modsat hensigten virker hæmmende på nytænkning og iværksætteri inden for informationsteknologiindustrien ved at udstede for mange og for vagt definerede patenter, der giver firmaer, produktive eller ej, mulighed for at stævne hindanden for at benytte softwaresystemer der er universelt udbredte og måske for vagt definerede, til at de nogensinde burde være patenterede. Jeg vil redegøre for udviklingen i antallet af patenter udstedt i ilandene – først og fremmest USA og EU – med særligt henblik på informationsteknologi og for udviklingen i antallet af retssager om patentbrud og firmaers udgifter til sagførsel og forlig i patentretsager. Jeg vil undersøge om patentlovgivning er formuleret og forvaltet på en måde, der fører til misbrug i forhold til den oprindelige hensigt bag patentlovene, og jeg vil undersøge om IT-firmaers fokus på at erhverve og beskytte patenter og beskytte sig imod andre firmaers anklager er med til at begrænse innovation og sidste øge den pris, forbrugerne betaler. Og slutteligt vil jeg vurdere, hvordan en liberalisering eller ligefrem afskaffelse af patentlovgivning for software ville påvirke IT-industrien. Jeg har beklageligvis ikke haft nok tid til nærmere at overveje hvilke metoder, jeg vil benytte mig af og hvilke eksperter, der kunne hjælpe mig endnu. Jeg har med mine brede interesser, tendens til distraktioner og sørgelige mangel på overblik overvejet mange mulige projekter og har først relativt sent i processen lagt mig fast på dette emne, som jeg følgelig ikke har haft så meget tid, som jeg kunne tænke mig, til at sætte mig ind i og tænke igennem. Der er vel heller ingen skam i at indrømme, jeg tilhører den brede del af befolkningen, der kun har en meget overfladisk og indirekte indsigt i USA’s, EU’s og Danmarks patentlovgivninger. Samfundsfag kommer som udgangspunkt kun på B-niveau for Midtfyns gymnasiums s-klasser og jeg har desværre indtil videre mistet muligheden for at få samfundsfag på A-niveau. Jeg føler mig ikke desto mindre overbevist om, at jeg har evner, viden og ikke mindst interesse til at kunne følge dette projekt til dørs. - Protectionism with special focus on maintaining economic stability within the EU
Projekttitel: Protectionism with special focus on maintaining economic stability within the EU Fornavn: Jeanne Gymnasium: Projektbeskrivelse: What would be the effect on the stability of the EU and the individual countries within the EU if the European Union abolished tariff barriers and tariff escalation altogether? Tariff barriers enforced and upheld by especially developed countries, or as the EU, a group of developed countries, are a major issue for the development of the world’s economy and especially developing countries. Strong nations such as the EU protect their own industries through subsidies and tariffs. Protectionism has further increased after the economic crisis, though not to the level of the Great Depression 1929. Protectionism is not necessarily beneficial; many developing countries have a hard time obtaining economic growth since they cannot enter the market. Also, protectionism means potential loss of efficiency, can be more harmful for the environment, and limits consumer choice. But tariff barriers might be essential for maintaining a stable economy within the EU, many factories, whole lines of products might be dependent on little or no outside competition. EU started out as an economic pact between countries but has grown to be much more than that. I find it difficult to say if EU is only having barriers because it increases profit or if it is actually essential for maintaining internal stability. It might be that some countries such as Germany would be strong enough economically without the EU protecting them, while other countries are very weak. The relation between the individual countries and the EU are all very unique and might help answer this question. With economic instability we see a tendency of increased violence which is undesirable for any state, thus this might also be one of the reasons for tariff barriers. Protectionism is part of the EU’s agenda for a reason. Looking at the hypothesis - should EU abolish tariff barriers - might give more answers on how to improve the economy of the world and the economic system, so that all have a fair chance, but it might also teach us the exact opposite, that we a closed market within EU to maintain stability, law and order. I want to pose this question because it has many aspects not only from an economic perspective but from society as a whole. It is very interesting because I cannot figure out whether the effect will be positive or negative, and so as I continue to ponder, it has made me want to investigate it further. Having the subject economics gives me the academic qualifications and a great desire for completing the investigation. Since this project cannot really be investigated experimentally I will talk to researchers in the fields of economics and the EU. I need to look in depth into the dynamics of tariff barriers and the different countries, and possibly fragile markets, that might be badly affected. I will also have to look back in time as history might play a part in answering my question in a more reflective way. - Påvirker samvær med kæledyr børn med ADHD 19s koncentrationsevne?
Projekttitel: Påvirker samvær med kæledyr børn med ADHD 19s koncentrationsevne? Fornavn: Line Gymnasium: Projektbeskrivelse: ADHD er er en ludviklingsforstyrrelse, der oftere og oftere diagnosticeres hos børn, navnligt hos drenge. Faktisk er 3-5% af alle børn diagnosticeret med ADHD, men optil 16% af alle børn er påvirket af ADHD i skolealderen(se kilde nr. 1). Symptomerne er hyperaktivitet og manglende koncentrationsevne. Det der gav mig idéen til at dyreterapi kunne ændre og måske endda forbedre ADHD børns koncentrationsevne, var en samtale med min søster. Hun arbejder i en SFO, der specialiserer sig i børn med ADHD. De har en “dyrehave”, med både høns, kaniner og marsvin, og hun nævnte at børnene kunne falde helt til ro, når de holdt et lille levende væsen. Det fangede mig, og jeg kunne ikke slippe tanken. Jeg researchede på nettet, for at undersøge om der var studeret i en sammenhæng mellem koncentrationsevne hos børn og dyr. Det var der! Men forskningen tog udgangspunkt i “almindelige” børn, altså børn uden ADHD. Billeder af dyrebørn havde tydeligt forbedret børnenes koncentrationsevne og derved deres evne til at løse opgaver. Men er det resultater man kan overføre på børn med ADHD? Og er det billeder af dyreunger der virker bedst eller er det samvær med dyr? Kan ADHD ”kureres” ved et kæledyr i hjemmet? Det er alle sammen spørgsmål jeg ønsker svar på i min forskerspirer opgave. Min faglige baggrund kan hjælpe mig, når jeg skal vælge den videnskabelige metode jeg ønsker at arbejde med. Man kan overvejde den deduktive metode, der tager udgangspunkt i forskellige præmisser man opstiller for at besvare en konklusion. Empirisk metode er også en mulighed. Her skaber man teori ved hjælp af videnskabelige observationer. Til sidst kan man overveje den naturvidenskabelige metode. Her opstilles en hypotese, som man besvarer på baggrund af videnskabelige forsøg. - Påvirker vejret menneskers psyke?
Projekttitel: Påvirker vejret menneskers psyke? Fornavn: Morten Gymnasium: Projektbeskrivelse: Har vejret nogen effekt på menneskers psyke? Kan det påvirke mennesker i form af stressfaktorer og kan det have forskellige påvirkninger på mennesker i forskellige kulturer og/eller lande? Hænger sæsonbestemt adfærd sammen med vejret, såsom flest skilsmisser i januar eller flest fødsler i august? Jeg ønsker at finde svar på disse spørgsmål ud af nysgerrighed, specielt da det er begrænset hvilken viden der findes indenfor emnet i forvejen. Hvilket er pudsigt, når man tænker på, at vejret bliver brugt som et virkemiddel indenfor film til at udtrykke en stemning eller en sindstilstand. Det kunne være interessant og se om der er hold i det, eller om det blot er en myte. Jeg har længe overvejet at specialisere mig inden for psykologi og ved at gå i dybden med et spørgsmål som dette, så vil det kunne hjælpe mig med at beslutte mig for om jeg ønsker at arbejde med psykologi senere hen i min tilværelse. Tidligere har jeg haft psykologi som valgfag på både min efterskole og jeg har læst meget om psykologi i min fritid. I øjeblikket studerer jeg psykologi på B niveau. Da jeg har psykologi i gymnasiet, mens jeg arbejder med mit emne, vil jeg muligvis kunne inddrage mine erfaringer i forbindelse med skolearbejdet til opgaven. Til at besvare mit spørgsmål har jeg planer om at inddrage stresspsykologi og statistiker. Statistikerne vil jeg sammenligne med hinanden og kommer til at stamme fra Danmark, Australien, Grønland og muligvis andre lande, da vejret kan variere meget fra land til land. Det vil kunne gøre det muligt at finde sammenhænge på tværs af landegrænser og fastslå om bestemt adfærd er dominerende i en periode grundet kulturelle årsager eller om det kan være vejrbaseret. Derudover agter jeg at benytte spørgeskemaer og interviews med flere mennesker for at besvare mit spørgsmål. - Påvirkning af den enkeltes indlæringsmuligheder gennem klassekammeraternes forventninger
Projekttitel: Påvirkning af den enkeltes indlæringsmuligheder gennem klassekammeraternes forventninger Fornavn: Benedikte Gymnasium: Projektbeskrivelse: I en normal gymnasieklasse har man en lærer og 20-30 elever. Indlærings-graden afhænger i høj grad af lærens kompetencer, og af elevens vilje til at lære. Men er der også andet, der spiller ind? Robert Rosenthal har tidligere bevist, at lærens forventning til elevens kunnen har stor betydning for dennes tilegnelse af viden og kundskaber. Nogle kalder det ”den selvopfyldende profeti”: Eleven vil opføre sig, som denne bliver behandlet. Hvis læreren er optimistisk og ser elevens muligheder, vil eleven forstå sig selv som en elev med muligheder. Mit spørgsmål tager fat i en anden vinkel af denne sag: På hvilken måde kan de andre elevers forventning påvirke den enkelte? Man snakker ofte om forholdet mellem læreren og eleven, men i praksis er der altid flere forhold, der burde regnes med, nemlig forholdet mellem alle eleverne i en klasse, og klassen som helhed. Det handler både om individuel læring og læring i fællesskab: Kan vi som mennesker blive bedre til at blive bedre? Det er netop dette, der har fanget mig ved dette emne: Det handler om udvikling, og det handler om at udvikle udviklingen. Jeg fik min inspiration til projektet, da jeg var til et spændende foredrag om mennesket i hjernen af Kjeld Fredens, der nu glædeligvis er min forskerkontakt. Jeg har altid haft stor interesse i kroppen og i hjernen, da der er så meget, der er svært at forstå og forholde sig til, og derfor så meget at forske i. - RPG 19s betydning for danskerne
Projekttitel: RPG 19s betydning for danskerne Fornavn: Camilla Gymnasium: Projektbeskrivelse: I det 21. århundredes Danmark er internettet blevet en nødvendighed for stort set alle. Men man hører ofte voksne sige, at den danske ungdom lever livet bag computerskærmen frem for ude i verden. Der findes et væld af forskellige måder, hvorpå unge bruger internettet. Et par af disse er bl.a. at skabe sociale relationer og spille spil. RPG-hjemmesider kombinerer disse to, hvilket jeg opdagede, idet jeg som elleveårig fandt en af netop disse, som jeg blev meget opslugt af. RPG står for ”role-playing game”, rollespils spil, hvilket fanger essensen af hvad disse hjemmesider gør bedst. Derigennem fik jeg et helt netværk af bekendtskaber, som jeg stadig har den dag i dag, og det skærpede desuden min interesse for litteratur og tekstfremstilling, idet siden var tekstbaseret. Med tiden udviklede jeg en slags afhængighed, som jeg ofte har undret mig over. Derfor finder jeg det interessant at undersøge netop dette emne. Hvilken indflydelse har RPG-hjemmesider på danskernes hverdag? Hvis de har en indflydelse, så hvorfor og hvordan? Er der en bestemt type menneske, der med større sandsynlighed vil slutte sig til et RPG-netværk end andre? Påvirker det andre end hjemmesidernes brugere og administratorer, og er der en generel holdning til det i Danmark? Det er disse spørgsmål, jeg vil beskæftige mig med i forbindelse med projektet. Min faglige baggrund for projektet er en særlig interesse for, hvordan forskellige tilsyneladende små påvirkninger påvirker vores liv og samfund, specielt i forbindelse med tekstbaseret RPG, som har været en stor del af mit liv siden jeg første gang stiftede bekendtskab med det. Samfundsfag B er desuden den faglige baggrund, jeg forventer at kunne trække mest på i relation til skolefag. Til at begynde med vil det være relevant at undersøge, hvor mange der egentlig kender til RPG-hjemmesider i Danmark og har stiftet bekendtskab med disse, for at give et billede af, hvor udbredt fænomenet er og hvor stor en del af befolkningen, der bliver påvirket af det. Næste led ville muligvis være at undersøge, hvordan brugerne på forskellige sider oplever det at have RPG i sit liv, og om de mener, det gør nogen forskel for dem. Dette ville blive gjort via både kvantitative undersøgelser og kvalitative undersøgelser, primært spørgeskemaundersøgelser og interviews, der sikrer, at man kommer hele spektret rundt i forhold til hvilke spørgsmål, der kan besvares. Det ville være relevant at sætte sig i forbindelse med administratorer på forskellige RPG-hjemmesider for at undersøge formålet med siderne og desuden også undersøge, om det færdige resultat har nogen interesse for den danske befolkning, for form af endnu en spørgeskemaundersøgelse. - Relationen mellem størrelsen af velfærdstaten og mængden af aktuel velfærd i et land
Projekttitel: Relationen mellem størrelsen af velfærdstaten og mængden af aktuel velfærd i et land Fornavn: Emil Gymnasium: Projektbeskrivelse: Jeg vil gerne undersøge om det alt i alt er dyrere at leve i et samfund med en stor velfærdsstat end det er at leve i et samfund hvor man selv skal sørge for fx sygeforsikring og lægebesøg. Man hører altid fra borgerlige/liberale partier at velfærdsstaten er dyr. Derfra opstår spørgsmålet: vil den gennemsnitlige borger være bedre tjent hvis de selv skulle betale sygeforsikring, og ikke fik ydelser som SU og dagpenge? En af de mest centrale grunde til, at jeg gerne vil undersøge netop dette er, at jeg er statsborger i både USA og Danmark, to lande, som har vidt forskellige holdninger til den nødvendige "mængde" velfærdsstat der skal være i et land. Da jeg er opvokset i New York City, med en far der arbejdede i the financial district, har jeg som barn været forholdsvis tæt tilknyttet til et miljø der ikke havde noget problem med at betale private sygeforsikringer, og hvis børns fremtid var sikker. Da jeg flyttede til Danmark, kom jeg ind i en helt ny verden, hvor der var en meget større stat. Jeg vil derfor gerne undersøge hvilken tilgang der er bedst for borgerne i et land. Jeg har lige nu Matematik på A-niveau, hvilket danner grundlaget for min interesse i økonomi. Det virker intuitivt, at de penge staten indkræver i skat, vil blive udbetalt og omfordelt uden store omkostninger, men man hører ofte om, at der er for meget bureaukrati ved en stor velfærdsstat. For at undersøge dette, kan man sammenligne forskellige landes placeringer i et cost-of-living indeks, og dermed danne et overblik over hvilke lande det er dyrest at leve i. For at få et ordentligt sammenlignings grundlag, er det nødvendigt at korrigere for det gennemsnitlige skattetryk, i forhold til ydelserne som den gennemsnitlige borger får udbetalt. En måde at få et resultat ud fra statistikkerne ville være med et relativt simpelt todimensionelt diagram, hvor lande er placeret ud fra deres værdi i et korrigeret cost-of-living indeks og ved velfærdsstatens størrelse i landet. En metode der kunne bruges til at opnå et mere præcist resultat, ville være at undersøge flere landes årsbudgetter, hvorefter man vil kunne se hvor stor en del af den skat en borger betaler, der bliver brugt på ydelser og services for borgerne. Herudfra vil man få et resultat for hvor meget en borger betaler for det velfærdssystem der er i landet, som man så kunne sammenligne med andre lande med forskellige systemer. Et særligt fokus på sundhedsområdet vil være oplagt, da sundhedssystemerne varierer i høj grad fra land til land. - Retorikken under den iranske revolution
Projekttitel: Retorikken under den iranske revolution Fornavn: Anna Gymnasium: Projektbeskrivelse: Den iranske revolution er et emne, der er på de færrestes pensum, og dette på trods af, at Iran er et land, der ofte er i medierne. Den iranske revolution har beholdt sin relevans både historisk og samfundsmæssigt, og derfor er det lige netop dette, som jeg vil tage fat på. Det kommer alt sammen ned til et simpelt spørgsmål. Hvordan fremstilles den iranske revolution og hvilke motiver ligger der bag de forskellige fremstillinger? For under den iranske revolution udsendte både styret og resten af verden naturligvis meddelseer og information om revolutionen. Jeg synes det er interessant, at undersøge omverdenens fremstilling af revolutionen, kontra den som styret, og senere de revolutionære lagde for dagen. Var begge dele propaganda, i ordets forståelse? Hvordan ses deres motiver og hvad var de? Generelt set vil jeg undersøge diskursen. Jeg vil se på hvilke lighedspunkter og forskelle der var i omtalen og retorikken, og for at undersøge dette, må jeg indsamle empirisk data. Jeg vil se på nogle specifikke kilder fra dengang og derudover vil jeg interviewe folk, som oplevede den iranske revolution. Både iranere, der boede i Iran under, iranere, der flyttede under og efter revolutionen. Ideelt set ville jeg også interviewe mennesker, som ikke oplevede den på så nært hold, men som læste om det i medierne. Jeg vil finde ud af hvordan de har oplevet italesættelsen af den iranske revolution. Disse interviews vil jeg bruge til en komparativ analyse med iranernes udtalelser. Derudover vil jeg også lave en diskursanalyse, for at undersøge samtidens diskurs, både indenfor landets grænser og udenfor. Da en direkte diskursanalyse kan være svært at lave, fordi jeg så ideelt set skulle læse ”alt” der fandtes på området, vil jeg fokusere på nogle centrale tekster, og det vil også være disse, som jeg viste, hvis det blev nødvendigt, til de personer, jeg interviewede. Som jeg startede med at skrive i projektbeskrivelsen er den iranske revolution et emne på de færreste gymnasieelevers pensum, og jeg går altså ind i projektet med meget lidt faglig baggrund. Jeg har naturligvis kendskab til forskellige metoder, deriblandt den komparative, og diskursanalysen, som jeg vil bruge. Derudover vil jeg også benytte mig af andre metoder, men disse er ikke lagt fast endnu. Min viden vil jeg hente fra forskellige steder – dvs. både internettet, bøger jeg hjemlåner og min forskerkontakt. - Sammenhæng mellem politisk hast og fagligt udbytte
Projekttitel: Sammenhæng mellem politisk hast og fagligt udbytte Fornavn: Ronja Gymnasium: Projektbeskrivelse: Jeg vil med dette forskningsprojekt finde frem til, om det nuværende (og eventuelt kommende, med reformeringen af SU’en) politiske ønske om, at danske studerende skal hurtigere igennem skolesystemet vil påvirke det faglige udbytte i enden. Her vil jeg især fokusere på, om det faglige niveau på universiteter er faldet, da politikerne ønsker, at en større del af den danske befolkning tager en akademisk uddannelse. Alt efter om det kan be- eller afkræftes, om det faglige udbytte falder, synes jeg det kan være interessant at se på, om det vil have en betydning i forhold til andre lande. En egentlig problemformulering kunne lyde som følger: ”Har politikernes ønske om at flere studerende skal hurtigere igennem skolesystemet effekt på det faglige udbytte?” Forsøget kunne bygge på sammenligninger af afgangsgennemsnit over en tidsperiode, samt en analyse af og eventuelt interviews om det faglige niveau på selve uddannelserne er faldet – altså er det blevet lettere at få høje karakterer? Her kan det også være relevant at sammenligne de to karakterskalaer. Jeg vil gerne begrænse mit arbejdsområde til at være på universiteter, da jeg mener, at disse er de mest relevante i forhold til problemformuleringen. Grunden til at jeg ønsker at undersøge denne problemstilling nærmere er, at jeg selv er på vej igennem uddannelsessystemet, og derfor vil opleve konsekvenserne af udviklingsmønsteret – uanset hvilket retning samfundet bevæger sig imod. Derudover synes jeg det er et vigtigt aspekt af effektiviseringen, som der ikke har været så meget fokus på. Min egen faglige begrundelse for at gennemføre et forskningsprojekt som dette bygger på, at jeg først og fremmest har samfundsfag på højt niveau, og virkelig brænder for faget. Derudover ønsker jeg at fortsætte ud af et analytisk spor, hvor jeg især håber på at kunne arbejde på tværs af samfundsfag, sociologi og kulturforståelse som alle tre er ting der optager mig meget, og jeg mener, at dette projekt mere eller mindre kan dække alle tre fagområder. - Sammenhængen mellem forældres accept og børns identitet
Projekttitel: Sammenhængen mellem forældres accept og børns identitet Fornavn: Pernille Gymnasium: Projektbeskrivelse: Er vores forældres accept betydningsfuld for vores identitet, og i så fald, på hvilken måde former denne accept, fra vores forældre, os som mennesker? Det er et emne jeg selv kan relatere til da jeg føler at jeg har problemer med at få min fars accept af hvem jeg er og hvad jeg indeholder. At finde ud af om dette kan påvirke mig som person, synes jeg er spændende. Det er spændende at finde ud af, hvorfor nogle mennesker har behov for at få sine forældres accept og billigelse, og hvorfor man som dennes barn ikke bare accepterer hvis man ikke kan få dennes accept. Hvad er det der er så specielt ved lige netop ens forældre, at man vil gøre stort set alt for at stille dem tilfredse, og hvordan påvirker det én hvis man ikke kan få denne accept fra sine forældre? Jeg vil bruge psykologi som fag, for at finde ud af hvorfor man søger accept fra forældrenes side af, da det må være noget psykologisk der ligger til grund for denne higen, og ved brug af dette fag, også finde ud af hvad der sker med børn helt identitetsmæssigt hvis ikke de får denne accept af deres forældre. Jeg vil finde ud af om folk har fået den accept fra deres forældre, som de har ønsket. Er det noget der er kommet nemt til dem eller var det noget de var nødt til at kæmpe for, og hvordan har det påvirket dem som individer? For at finde svar på mine spørgsmål, ville jeg gerne snakke med en psykolog om hvordan børn kan blive påvirket hvis ikke de får deres forældres billigelse. Eventuelt vil jeg lave en undersøgelse om personer som har fået denne accept, og personer der ikke har fået denne, og hvordan de mener at det har betydning for deres liv og identitet. Analysere den empiri jeg får ud af det, for derefter at sammenligne og på den måde finde ud af, om det egentlig har en betydning for folks identitet og forhold til deres forældre på længere sigt. - Sammenhængen mellem unges identitetsdannelse og fritidsinteresser
Projekttitel: Sammenhængen mellem unges identitetsdannelse og fritidsinteresser Fornavn: Louise Gymnasium: Projektbeskrivelse: Nutidens unge står over for mange flere valgmuligheder end tidligere, hvad angår fritidsinteresser. De utallige muligheder kan være en stor fordel samtidig med, at det kan være utroligt forvirrende. Ens fritid er netop det frirum, man har til at gøre lige, hvad man vil. Kan man derfor sige, at ens fritidsinteresse definerer en selv? Jeg vil undersøge om unges valg af fritidsinteresse påvirker deres identitetsdannelse og fremtidige kompetence. Da jeg selv bruger det meste af min fritid på ridning, heste og arbejde i stalden, synes jeg, det er yderst interessant at finde ud af, om der via arbejdet med hestene udvikles nogle kompetencer, der fremmer ens kompetencer på længere sigt – f.eks. innovative kompetencer eller bedre lederevner. Desuden vil jeg undersøge, om ens fritidsinteresse direkte påvirker ens personlighed samt måden, man agerer på i sociale sammenhænge. En svensk forsker, Lena Forsberg, har undersøgt, om arbejdet med heste fremmer ledelsesevner – og hvordan. Hun har bl.a. udledt, at faktorer såsom kommunikation, samarbejde og beslutsomhed bliver udviklet mere hyppigt hos hestepiger, og disse færdigheder er magen til dem, man finder hos en god leder i erhvervslivet! Dette har jeg bl.a. tænkt mig at tage udgangspunkt i og videreundersøge samt generelt undersøge sammenhænge mellem unges fritidsinteresser og identitetsdannelse. Rent metodisk kunne det være interessant at undersøge, hvilke fritidsinteresser de førende chefer i erhvervslivet havde som unge. - Sammenstødet mellem den aboriginale kultur i og den europæiske samfundsudvikling i Australien
Projekttitel: Sammenstødet mellem den aboriginale kultur i og den europæiske samfundsudvikling i Australien Fornavn: Marie-Louise Gymnasium: Projektbeskrivelse: Mit projekt handler om aborigineres status i Australien. Jeg har tænkt mig at gøre brug af antropologiske metoder, hvor jeg vil undersøge det kultursammenstød der sker mellem de originale beboer i Australien og den kultur tilknyttet tilflytterne og deres efterkommere. Jeg vil undersøge, hvad der ligger til grund for at aboriginere har haft svært ved at tilpasse sig det australske samfund og den europæiske måde at opbygge et samfund på. Det er især interessant at dette har fundet sted over generationer. Det er et omdiskuteret emne, og det er relevant at undersøge denne kulturforskel set fra et aboriginalt synspunkt. Der er mange eksempler på slåskampe og andre former for kriminalitet som primært er begået af aboriginere i udkantsområder. Den kulturelle forskel kommer til udtryk når der eksempelvis skal anlægges jernbaner og opføres andre byggeprojekter som kommer i vejen for de aboriginale helligsteder. I det hele taget er der en meget stereotyp og generaliserende holdning blandt de australiere af europæisk afstamning med hensyn til den aboriginale kultur. Omvendt vil jeg især gerne lægge vægt på den nærmest medfødte foragt af australiere af europæisk afstamning blandt aboriginere. Mine egne oplevelser og erfaringer i Australien under mit udvekslingsophold har inspireret mig til at undersøge dette emne nærmere. Jeg vil undersøge, hvorfor jeg som dansker kan finde mig tilpas i det australske samfund langt bedre på 1 år end aboriginere har kunnet gennem generationer. I Australien er det et meget omdiskuteret emne, og en løsning på problemet ville spare Australien for mange pinefulde debatter og samfundsudgifter. Jeg kan gøre brug af egen research under min tur til landet, men jeg vil primært basere mit projekt på andenhåndskilder. Bogen Drømmespor af Bruce Chatwin samt noveller af forfatteren af Archie Weller kan anvendes som dokumentation for den aboriginale kultur og rolle i det moderne Australien. - Skaber Danmarks sociale system 1Dden social taber 1D?
Projekttitel: Skaber Danmarks sociale system 1Dden social taber 1D? Fornavn: Natasja Gymnasium: Projektbeskrivelse: Jeg ønsker at undersøge den sociale tabers skabelse og om hvorvidt dennes skabelse er skyldt af det sociale system i Danmark. Jeg ønsker ydermere at redegøre for begrebet ”den sociale taber”, som er et udtryk uden reel definition. Med undersøgelsen ønskes at kunne give et bud på realistiske måder hvorpå ”den sociale taber” kan behandles, så klienten kommer ud af statslig forsørgelse. ”Den sociale taber” er efterhånden blevet et populært udtryk at benytte om folk, der sidder fast i kontanthjælpssystemet. Uden indsigt i en såkaldt ”social tabers” situation og skabelse, kan man ikke ændre problemet og man kan ikke vide om det muligt at ændre problemet. Nyere debatbøger, f.eks. ”Taberfabrikken” af Ole Birk Olesen, bliver velfærdssystemet anklaget for at skabe disse sociale tabere. Det er vigtigt for den politiske debat og det danske samfund at man finder roden til hvorfor folk ender med at sidde fast i kontanthjælpssystemet. Ved en kvalitativ undersøgelse af udvalgte personer i aldersgruppen 18-29 i kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 1, vil jeg kigge på de tidligste eksempler på kontanthjælpsmodtagere, og derved give et bud på hvordan de er endt der og om de har risiko for at forblive i det. Personligt har jeg i mit liv set flere unge, der har følt sig fristet af at modtage kontanthjælp frem for SU, og det bekymrer mig meget at folk kan føle det som en mulighed. Derfor ser jeg det som en vigtighed at emnet undersøges, så man kan imødekomme potentielle kommende faste kontanthjælpsmodtagere. Det undrer mig også hvordan unge, som er arbejdsdygtige, som dem i matchgruppe 1, kan vælge kontanthjælpen over SU eller et arbejde. Desuden har jeg i min familie eksempler af hvad man ville kalde ”sociale tabere”, og derfor har jeg endvidere personlige årsager til at ville undersøge emnet – for at forsøge at finde metoder til hvordan man kan undgå at unge ender i den situation. Samtidigt er jeg belønnet med et enormt videbegær, som giver mig lysten til at udforske emner og specialisere mig – samt skabe ny og brugbar viden. Jeg vil benytte relevant teori af Bordieau for at kigge på den sociale arv, der muligvis er forbundet med begrebet ”den sociale taber” og kigge på teori af Howard S. Becker om social afvigelse. Desuden vil jeg kigge på allerede udført forskning indenfor området, f.eks. vil jeg finde mere viden om emnet ved at undersøge udtrykket ”klientgørelse”, som er en del af det emne jeg arbejder med. Jeg håber at jeg ved undersøgelse kan opnå at besidde så megen viden om emnet, at det udførte forskningsprojekt ville kunne bidrage til Danmarks politiske behandling af emnet og komme med bud på konkrete løsningsforslag til emnet. - Socialiseringens indflydelse på unges identitetsdannelse og muligheder i det senmoderne samfund
Projekttitel: Socialiseringens indflydelse på unges identitetsdannelse og muligheder i det senmoderne samfund Fornavn: Michelle Gymnasium: Projektbeskrivelse: Da det siges, at man allerede i en meget tidlig alder bliver stærkt påvirket af socialisering og lærer, hvordan man begår sig i samfundet, synes jeg det vil være spændende at undersøge, hvordan dette påvirker individet samt dets udvikling og muligheder særligt i årene for uddannelse og det tidlige arbejdsliv. I denne dannelse spiller forskellige faktorer ind og jeg vil desuden anvende sociologiske teorier, hvor Pierre Bourdieus teori om habitus og kapitaler indgår. Forskellige normer, værdier og opfattelse af social acceptabel adfærd spiller også en væsentlig rolle, og kan bl.a. forklares vha. sociologer som Ulrick Beck og Thomas Ziehes tanker om frisættelse af individet og formbarhed . Anthony Giddens’ idéer om udlejring af sociale relationer samt Jürgen Habermas’ teori om personlige identitetsopfattelse ift. sproglig kommunikation finder jeg også relevante. Forskerne mener, at 10-15% af de unge i Danmark lever under forældrenes sociale problemer , og jeg vil derfor gerne finde ud af, om dette virkelig kan forklares af den negative sociale arv, eller om det i virkeligheden en social konstruktion, der undertrykker de elever med den forkerte habitus, særligt i uddannelsesinstitutionerne. Regeringen forsøger med folkeskolereformen at ændre den sociale ulighed og det faglige niveau ved at gøre skoledagene længere . Dette er et interessant forsøg på at belyse den sekundære socialisering frem for den primære, hvor der både kan være fordele og ulemper for eleverne. For at undersøge udviklingen af den sociale arv kræver det at man henvender sig til de unge, der kan opgive oplysninger om dem selv i forhold til tidligere generationer og desuden spørger ind til deres opfattelse af social arv. Jeg har tænkt mig at lave kvantitative undersøgelse af elever, hvor de bl.a. skal opgive deres egen uddannelse, samt oplysninger om deres forældres uddannelse. Desuden kan de individuelle elever sammenlignes ved f.eks. at kigge på karakterer i forhold til baggrund, og der kan, vha. spørgeskemaer, spørges ind til de forskellige kapitaler: social, økonomisk, kulturel og symbolsk. Det vil være spændende at finde ud af, i hvor høj grad eleverne føler sig påvirket af dette og hvad deres holdning til kapitalerne er. Til at bearbejde observationerne fra spørgeskemaerne vil jeg nok anvende matematiske metoder til at overskueliggøre tallene fx i intervaller og grafer. - Socioøkonomiske forholds betydning for barnets videre indlæring
Projekttitel: Socioøkonomiske forholds betydning for barnets videre indlæring Fornavn: Amalie Gymnasium: Projektbeskrivelse: Alle mennesker har en bevidsthed, hvor nogle er mere bevidste om, hvad de siger, tænker og gør sammenlignet med andre. Sanserne spiller en afgørende rolle i denne forbindelse, idet der er forskel på vores evne til at tænke abstrakt, til at opfatte og til at forstå omverdenen og bearbejde de ting, vi sanser. Det interessante er samtidig bevidsthedens betydning for vores indlæring, hvad der adskiller vores bevidsthed fra andres, hvordan og hvorfor vores bevidsthed udvikler sig forskelligt, og hvad det er for nogle faktorer, som har indflydelse på vores bevidstheds udvikling. Jeg vil gerne undersøge, hvor tidligt der opstår en egentlig bevidsthed om, hvad man foretager sig, og hvorvidt socioøkonomiske forhold spiller en rolle. Jeg vil forsøge at besvare følgende spørgsmål: I hvor høj grad bliver børns udvikling påvirket af deres forældres indkomst, viden og færdigheder? Har forældrene indflydelse på børns evne til problemløsning? Kan et barn lære at lære? Er der tale om en egentlig social arv? Hvordan udspiller klasseskellene sig blandt de helt små? Min motivation for at finde svaret på disse spørgsmål er primært, at jeg ganske enkelt finder det interessant at undersøge, hvad der præger ens personlige udvikling. Kan man som menneske selv kontrollere denne udvikling, eller er den allerede bestemt på forhånd? Hvordan er hvert enkelt individ forskelligt fra andre? Det er sådanne ting, jeg brænder for at bliver klogere på, og som jeg synes er yderst tankevækkende. Min faglige baggrund er, at jeg har Samfundsfag A og Biologi C. Jeg vil i projektet undersøge, hvad der findes af viden om disse spørgsmål, og hvilke studier man kunne udføre. Der må foreligge undersøgelser, hvor man har sammenlignet f.eks. vuggestuebørn fra forskellige socioøkonomisk baggrund, f.eks. forældreindkomst, og har kortlagt deres videre udvikling. Det kunne være en mulighed at se på diverse tvillingestudier for at undersøge om generne spiller en rolle i henhold til, hvordan barnets udvikling forløber. På den måde vil man kunne finde svaret på, hvor tidligt det egentlig er, at barnets bevidsthed bliver dannet, og om dens videre udvikling afspejler forældrenes socioøkonomiske baggrund. Jeg vil kontakte relevante eksperter/forskere, der arbejder med disse problematikker, f.eks. Bente Jensen, professor ved Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet, der forsker i bl.a. social arv, socialt udsatte børn og tidlige indsatser i børns liv lige fra daginstitutionen til skolen. - Spaniens økonomiske krise
Projekttitel: Spaniens økonomiske krise Fornavn: Frederikke Gymnasium: Projektbeskrivelse: Hvilke muligheder har Spanien for at rede sig ud af den meget alvorlige recession de befinder sig i? Spanien har en offentlig bruttogæld på 87 procent af BNP og en arbejdsløshed på 26,2 procent. Den økonomiske tænketank Ifo-Instituttet vurderer at priserne i spanien skal falde med 30 procent før landet bliver konkurrencedygtigt i forhold til Eurozonens gennemsnit. Men hvordan skal de gøre dette når de på grund af indførelsen af euroen ikke længere kan devaluere deres møntfod ligesom de gjorde under krisen i 1992-1993 hvor pesetaen blev devalueret med næsten tyve procent? Målet for projektet er at opstille en række mulige scenarier for, hvordan den spanske stat kan redde landet ud af den krise det befinder sig i. Herunder vil jeg især arbejde med spaniens medlemskab af eurosamarbejdet og de økonomiske fordele og ulemper ved eventuelt at træde ud af dette samarbejde. Jeg har både samfundsfag og matematik på A-niveau. Samfundsfag gør mig i stand til at forstå og benytte makroøkonomiske teorier på den aktuelle problemstilling og derudover at forstå de politiske overvejelser der ligger bag gennemførelsen af nationaløkonomiske reformer. Matematik gør det muligt at forstå de forkellige matematiske modeller som bruges til makroøkonomiske udregninger og at bruge sådanne udregninger til at forudse konsekvenserne af makroøkonomiske ændringer. International økonomi interesserer mig meget og jeg håber på at kunne starte på Copenhagen Business School efter 3.g for at læse International Business. Under projektet vil forskellige makroøkonomiske modeller som f.eks HEIMDAL, ADAM og SMEC modellerne bruges til at analysere Spaniens økonomiske muligheder og disses konsekvenser. Udover det vil teorier fra forskellige samfundsøkonomiske retninger, som for eksempel neoklassiske økonomer og keynesianere afprøves matematisk i forhold til modellerne. Gennem min fars netværk er der mulighed for at jeg kan komme i kontakt med Jesper Berg. Jesper berg er vicedirektør i Nykredit og tidligere Afdelingschef i Kapitalmarkedsafdelingen i Nationalbanken med ansvar for finansiel stabilitetværet. Herudover har han været chef for Nationalbankens Handelsafdeling, der blandt andet har ansvaret for intervention i valutamarkedet og forvaltning af valutareserven. Det kunne på baggrund af hans tidligere job og hans ekspertise på området være interessant at komme i kontakt med ham. Herudover ville det være interessant at komme i kontakt med Per Kongshøj Madsen, professor ved Institut for Statskundskab ved Aalborg Universitet, da han har skrevet rapporten ”Magt og modeller” som behandler den stigende brug af EDB modeller ved politiske beslutninger. Hvilket ville betyde at jeg kunne få en mere metodekritisk vinkel ind over også. En tredje person som eventuelt kunne inddrages, alt efter relevans, er min onkel Oscar Perez som er tidligere borgmester i San Bartolome i Spanien. - Stress i forhold til sundhedspolitik og folkesundhed
Projekttitel: Stress i forhold til sundhedspolitik og folkesundhed Fornavn: Anne Gymnasium: Projektbeskrivelse: Hvordan påvirker stress folkesundheden? Hvad er de menneskelige og økonomiske konsekvenser af, at vi føler, at vi skal yde mere? Stress er en sygdom, som er i stor stigning, og der er meget, der tyder på, at den vil få endnu større betydning for befolkningens sundhed i årene fremover. Stress er en livsstilssygdom på lige fod med fedme og sukkersyge, og ligesom man kan tale om en fedmeepidemi, kan man måske også tale om stressepidemi. Ud over de store menneskelige omkostninger, der kan være forbundet med stress, kan stress også ende med at betyde store udgifter for samfundet både som tabt arbejdsevne og udgifter til sundhedsvæsnet. Det mest skræmmende er næsten, at det ikke kun er de voksne på arbejdsmarkedet, der rammes af stress, men at også børn helt ned i vuggestuer og børnehaver bliver ramt, og at det måske kan påvirke deres måde at håndtere stress på senere i livet. Jeg synes, at det kunne være interessant for det første at finde ud, hvor stor en del af befolkningen, der rammes af stress, og hvor meget tallet er steget de sidste 50 år. Jeg vil i den forbindelse også undersøge, hvordan man definerer stress, og hvordan stress påvirker kroppen rent fysisk og psykisk. For det andet vil jeg undersøge de samfundsøkonomiske konsekvenser, både hvor store de er, og hvordan de måles. For det tredje vil jeg undersøge årsagerne til, at så mange i dag rammes af stress, og hvilke samfundsmæssige faktorer, der spiller ind. Endelig vil jeg gerne undersøge, hvordan stress vægtes sundhedspolitisk i Danmark. Bliver der gjort noget for at forebygge stress, og hvis ikke, hvad kunne man så gøre? Min faglige forudsætninger for at arbejde med emnet er, at jeg har samfundsfag på A-niveau og Biologi på B-niveau samt psykologi på c-niveau. Jeg arbejder normalt målrettet og tager min skole seriøst. Jeg interesserer mig for de tre nævnte fag, og jeg kan derfor godt tænke mig at arbejde videre med et emne, der berører de tre fag. Jeg kunne forestille mig fx at inddrage eksperter fra Institut for Folkesundhed og fra Statskundskab. Jeg vil primært bruge en samfundsfaglig metode, idet jeg vil undersøge omfanget af og årsagerne til stress samt de politiske tiltag i denne forbindelse. Men jeg vil også benytte mig af naturvidenskabelig metode for at se på de psykiske og fysiske konsekvenser af stress. - Studie i introvertes indlæring med henblik på videreudvikling af indlæringsværktøjer i skolen
Projekttitel: Studie i introvertes indlæring med henblik på videreudvikling af indlæringsværktøjer i skolen Fornavn: Emma Gymnasium: Projektbeskrivelse: Introvertes og ekstrovertes adfærd har længe været diskuteret og forsket i, for at klarlægge, hvilke personlighedstyper, der optræder indenfor de to grupper. Det er derfor vidt kendt, at introverte og ekstroverte har yderst forskellige normer, værdier, reaktionsmønstre, motiver og handlinger. Jeg synes det kunne være interessant at undersøge, hvilke indlæringsmetoder giver det bedste udbytte for introverte på baggrund af professor Carl Gustav Jungs teori om typologi og den senere udvikling af Myers-Briggs Type Indicator. I gennem de seneste år har undervisningsformen Cooperative Learning udviklet af Dr. Spencer Kagan, fået en massiv popularitet blandt de danske lærere både i folkeskolen og på gymnasiet. Gennem samarbejdsprocesser føres eleverne gennem indlæringsmetoder som tænkning, skrivning, læsning, problemløsning og præsentationer. Undervisningsformen lægger således stor vægt på sociale relationer, samarbejde og gruppearbejde. Der er ingen tvivl om, at Cooperative Learning har været en stor hjælp og sikret effektiv læring og trivsel for mange skoletrætte børn og unge, men for nogen introverte elever, kan de den sociale adfærd og krav om engagement i andre mennesker, virke overvældende. Introverte bruger således mange kræfter på at håndtere ekstroverte redskaber i undervisningen, og man kan frygte at det vil påvirke deres udbytte negativt fremfor at de får en faglig udvikling. Derfor synes jeg, at det kunne være spændende at forske i de introvertes indlæring, for at belyse, om introvertes kompetencer og faglig kunnen går tabt i ekstroverte læringsmetoder, og så man kan videreudvikle indlæringsmetoder, der kan tilgodese introvertes læringssituationer i endnu højere grad. Det er både relevant og vigtigt, at vi finder en måde, hvorpå alle elever i folkeskolen og gymnasiet bliver tilgodeset, og at alle føler, de får det fulde udbytte af undervisningen. For at undersøge introvertes indlæring vil jeg gerne tage udgangspunkt i de introvertes egne oplevelser og erfaringer omkring undervisningen i skolen. Derfor vil det være oplagt at opsøge forskellige introverte elever, og bede dem udfylde et spørgeskema, som kan belyse, hvordan de selv synes de lærer bedst samt om de føler at de bliver tilgodeset i undervisningen. Desuden kan man supplere med interviews med eleverne, for at få et detaljeret billede af den introvertes verden og forhold til undervisningsformer som Cooperative Learning. Interviews med lærere kan også være relevante for forskningen, for at få et mere professionelt og erfaringsmæssigt syn på introvertes indlæring. Spørgeskemaerne og interviews kombineret med Carl Jungs typologi skal give en dybere viden om de introvertes adfærd og indlæring i skolen. Jeg har overvejet, at inddrage en forsker fra enten Institut For Uddannelse Og Pædagogik (DPU) eller Center For Undervisning og Læring (CUL) på Aarhus Universitet, og evt. kan tidl. skoleinspektør Søren Lohmann være behjælpelig med viden omkring Cooperative Learning. Forskningen vil kunne pege fremad mod en videreudvikling af indlæringsmetoder specielt rettet mod introverte elever, således at fremtidens undervisning vil bære præg af undervisningsmetoder for alle elever. - Succes-historier i dansk integration
Projekttitel: Succes-historier i dansk integration Fornavn: Kiri Gymnasium: Projektbeskrivelse: Jeg vil gerne undersøge hvorfor grupper med bestemte egenskaber og erfaringer formår succesfuldt at integrere sig i det danske samfund. Blandt andet har jeg haft arbejdsmoral, ambitioner inden for uddannelse og nysgerrighed i tankerne. Jeg vil undersøge om disse kvaliteter gør det lettere for immigranter at tage deres egne erfaringer med sig og dermed integrere sig i stedet for at assimilere sig. Et eksempel på en succes-historie indenfor dansk integration er de 11.000 tamiler, der i dag bor i Danmark. Halvdelen af unge tamiler mellem 18 og 24 er i gang med en videregående uddannelse. Tamilerne repræsenterer en ikke-vestlig etnisk gruppe, der på trods af store kulturelle og religiøse forskelle har haft succes med at integrere sig i det danske samfund og som derfor kunne være et eksempel på en etnisk gruppe jeg kunne have fokus på. Jeg er statsborger i to lande og har dermed en forælder, der er immigreret til Danmark. Jeg interesserer mig derfor meget for netop forskellen mellem integration og assimilation. Jeg har erfaringer med metoder indenfor det samfundsfaglige område da jeg har samfundsfag på A-niveau og da jeg samtidig har valgt en globalt orienteret linje har jeg også erfaring med at undersøge forhold uden for Danmarks grænser. En forsker enten inden for samfundsfag, psykologi eller etnografi ville være ideel i forhold til mit emne og jeg ville med baggrund i forskerens viden kunne specificere præcis hvilke egenskaber eller holdninger og hvilke etniske grupper jeg vil fokusere på. Jeg vil sammen med min vejleder afdække hvorvidt brugen af kvantitative eller kvalitative undersøgelsesmetoder er mest relevant for mit emne. - Svækker Janteloven dansk arbejdskrafts globale konkurrenceevne?
Projekttitel: Svækker Janteloven dansk arbejdskrafts globale konkurrenceevne? Fornavn: Marta Gymnasium: Projektbeskrivelse: Du skal ikke tro, du er bedre end nogen af os andre. Denne enkle frase kan den famøse danske jantelov i grunden komprimeres til, eftersom at dens hovedlære bliver at selvsikkert hovmod ikke hører til i et land hvor alle anses for ligeværdige uanset mængden af slid, succes eller hvilken profession man falder inde under. I så fald må man antage at janteloven danner grundlaget for en generelt set ydmyg befolkning uden skel og diskrimination. Muligvis. Dog bliver det interessante her ikke hvordan normen leder op til selvrefleksion og ydmyghed hos den enkelte, men hvordan den i stedet fører til kollektiv bedømmelse, kritik og ligefrem straf af de der vover at påstå de har mere at byde på end den ”almindelige dansker”. Personligt er jeg støt på en tendens der lyder at vi danskere inden for sociale såvel som professionelle fællesskaber er tilbøjelige til at vende det hvide ud af øjnene så snart vi erfarer at andre på eksplicit vis forsøger at føre sig frem professionelt. Der himles med øjnene når eleven på forreste række for tredje gang i timen demonstrerer viden om den postmodernistiske strømning, lige såvel som at der sendes misbilligende blikke til fritidsmaratonløberen som han medbringer sportstøjet til sin arbejdsplads, hvor kutymen er eftermiddagskage og -kaffe frem for proteinsnak og udstrækninger. Vi viser simpelthen ikke alt det vi har at byde på fordi det socialt er uacceptabelt og klassificeret som værende praleri frem for anerkendelse af egne kvaliteter. Ydermere forventes det alligevel akademisk og professionelt at individet skal præstere ud over egen evne, vise kompetencer og demonstrere viden uden at fremstå prangende eller selvfed. De fleste der har stået over for sådan en problemstilling vil erkende at den indeholder noget af et paradoks. Det er de færreste der egentligt er i stand til at mestre kunsten at virke ydmyg samtidig med at score det ene 12-tal efter det andet, eller få lønforhøjelse for den sags skyld. Dette leder i manges tilfælde til en unødvendig akilleshæl: selvrestriktion. Mange finder sig nødsaget til at nedtone talenter og evner for at falde i god jord hos omgivelserne – dette gælder også i forsøget på at vinde lærerens/medarbejderens billigelse. Dette leder til personlig undervurdering af præstationspotentiale og skaber arbejdskraft (nutidig og fremtidig) hvis præstationer i globalt perspektiv ikke er tilstrækkelig ambitiøse nok til at skabe konkurrencedygtighed. Spørgsmålet bliver så hvorvidt den danske jantelov hæmmer udarbejdelsen af en selvsikkert og initiativtagende arbejdskraft? Da vi netop lever i en så globaliseret verden som i dag, hvor den mobile arbejdskraft stadig bliver mere relevant, forårsager det at dansk arbejdskraft, til trods for kløgt og innovation, ikke vil være i stand til at konkurrere med arbejdsstyrker i udlandet, og at DK derfor heller ikke vil være en stærk konkurrent når det gælder om at tiltrække stærk udenlands arbejdskraft, givet at den danske arbejdsplads, med dens normer, ikke tilbyder et tilpas værdsættende arbejdsmiljø for de der tænker stort om fremtiden og sig selv. Jeg ønsker derfor at undersøge hvorvidt denne tendens er støt stigende, og i hvor høj grad den har indvirkning på den enkeltes præstationsniveau og andres anskuelse af denne. Med min forskning vil jeg først og fremmest danne overblik over de danske normer og kutymer i forbindelse med janteloven, for netop at forstå kulturarven og lovens assimilation i samfundet i dag. Denne viden kunne tilegnes gennem studier allerede gjort inden for området, bl.a. ved inddragelse af Johannes Andersens eller Karen Lisa Goldschmidt Salamons forskningsresultater. Derudover kunne jeg tænke mig at foretage undersøgelser på udvalgte faglige institutioner/arbejdspladser, hvor jeg gennem interviews, spørgeskemaer og øvelser vil benytte mig af resultaterne til at sammenligne med den på forhånd tilegnede viden på området. Øvelserne kunne givetvis indebære at placere enkelte elever/medarbejdere i en konstrueret situation hvor de bevidst skulle handle henholdsvis i overensstemmelse med janteloven og imod den. Dernæst ville spørgeskemaer/interviews klargøre hvilken effekt fremfærden havde på gruppens opfattelse af testpersonen. Ydermere kunne interviews foretages med særligt udvalgte fagligt/professionelt stærke elever/medarbejdere såvel som middelmådige af slagsen, hvorunder der spørges ind til socialt miljø og relationer såvel som faglige præstationer. Undersøgelserne og studierne vil således forhåbentligt bekræfte (eller afkræfte) tendensen og om hvorvidt denne har indvirkning på den danske arbejdskraft overordnet set. Jeg er naturligvis opmærksom på at forskningen har visse svage punkter i og med at den ikke inddrager undersøgelser fra andre lande til sammenligning. Dette forårsager at det globale perspektiv ikke inkorporeres i så høj grad som tilstræbt, og af den grund kunne det være ønskværdigt at foretage undersøgelserne uden for DK’s grænser - netop for at se i hvor høj grad denne tendens er særegen for dansk/skandinavisk kultur, og hvorledes denne hæmmer dansk arbejdskrafts konkurrenceevne globalt. Dog vil en sådan række undersøgelse givetvis kræve større ressourcer og længere tid. - Tiltag for styrkelse af social trivsel blandt ansatte i virksomheders betydning for disse ansattes individuelle og kollektive produktivitet
Projekttitel: Tiltag for styrkelse af social trivsel blandt ansatte i virksomheders betydning for disse ansattes individuelle og kollektive produktivitet Fornavn: Christian Gymnasium: Projektbeskrivelse: De danske virksomheders konkurrenceevne er af afgørende betydning for den danske økonomi. I et åbent, globaliseret marked er konkurrencen hård, og specielt på pris, skat og lønomkostninger er det svært for de danske virksomheder at konkurrere med udenlandske. På baggrund af denne problematik er idéen med dette projekt at undersøge hvilken betydning tiltag for styrkelse af social trivsel blandt ansatte på de danske virksomheder vil have på de ansattes individuelle og kollektive produktivitet, om det er muligt at klargøre hvilket tiltag der i så fald styrker produktiviteten mest og hvorvidt der kan opstilles modeller for, hvordan disse tiltag skal forandre og udvikle sig i fremtiden i tråd med arbejdsmarkedets generelle, internationale udvikling. Jeg ønsker at undersøge disse problematikker fordi danske virksomheders konkurrenceevne afhænger af en lang række forskellige parametre ud over de traditionelle, hvoraf tiltag for styrkelse af social trivsel for de ansatte også er parametre hvorpå der kan konkurreres og opnås fremskridt, der i sidste ende kan være afgørende, da en nytænkning af konkurrenceevneparametre muligvis vil blive nødvendigt, hvis vi skal sikre stigende produktivitet, vækst og jobskabelse i de danske virksomheder. Projektet skal understøttes af relevant arbejdssociologiske teorier for nødvendige processer på arbejdspladser, kvalitative analyser af igangsatte tiltag på udvalgte virksomheder samt interviews med ledere, ansatte og HR-medarbejdere i håb om en forståelse af, hvordan disse parter ser på tiltag for styrkelse af trivsel blandt de ansatte, hvorefter produktiviteten blandt de ansatte på arbejdspladsen skal undersøges. Ydermere skal de kvalitative analyser holdes op mod den relevante arbejdssociologi i håb om optimering af de tiltag, der gjorde sig gældende. I den forbindelse ønsker jeg at tage kontakt til relevante forskere i form af arbejdssociologer, psykologer og HR-eksperter til skabelse af et perspektiv og modellere for, hvilken vej de føromtalte tiltag for social trivsel går og bør gå i fremtiden for en optimering af de danske virksomheders konkurrenceevne. - Traumer med fokus på flere lag af traumer og på den individualistiske opfattelse, med en fælles oplevelse som udgangspunkt
Projekttitel: Traumer med fokus på flere lag af traumer og på den individualistiske opfattelse, med en fælles oplevelse som udgangspunkt Fornavn: Pernille Gymnasium: Projektbeskrivelse: Det jeg gerne vil finde ud af er, hvordan traumer diftongerer som en individualistisk oplevelse, hvis man undersøger det på basis af en fælles traumatiserende oplevelse. Grunden til denne overvejelse er baseret på en interesse i menneskets opfattelse og oplevelse af forskellige ting, og specielt overfor den måde, hvorpå mennesker reagerer forskelligt. Hvis det er muligt at finde en baggrund for de forskellige måder, hvorpå man som menneske oplever en begivenhed, så kan det også være muligt at finde en måde, hvorpå man hurtigere og mere effektivt kan gå ind og bearbejde traumer, med større fokus på den individuelle. Det som jeg gerne vil undersøge er, om der er andre kriterier end livsomstændighederne, personligheden og realitetssansen som spiller ind på selve oplevelsen og de efterfølgende traumer, eller om der kunne ligge mere bag, som ville kunne give et bredere perspektiv på emnet traumer, og måske endda en bedre forståelse af måden at kurere og komme traumer til livs på. Måden hvorpå jeg vil tilrettelægge dette projekt, er ved både at læse og researche omkring emnet – både for at se hvad man allerede ved, hvad der bliver forsket i og en sammenhæng mellem denne viden udvikling. På baggrund af dette vil jeg ved hjælp af forsøg prøve at finde en sammenhæng mellem traumatiserende oplevelser, og forhåbentlig kunne argumentere for min problemformulering. Måden hvorpå disse forsøg skal gennemføres, er ved direkte kontakt til mennesker, som har alle har én oplevelse til fælles, og ud fra kriterier som psykisk stabilitet, alder, personlighed, livsomstændighederne, realitetssansen og andre personlige træk, vil jeg sammenligne resultater fra samtaler med forskellige personer og se, om der er andre fælles kriterier, som går igen hos traumatiserede og ikke-traumatiserede mennesker. - Ungdomskulturens dominans i det danske sprog
Projekttitel: Ungdomskulturens dominans i det danske sprog Fornavn: Kirstine Gymnasium: Projektbeskrivelse: Jeg er blevet opdraget i et hjem med stort fokus på boglighed og sproglighed. Jeg har altid læst mere end mine jævnaldrende og oplever stadig at jeg bruger ord mine kammerater ikke forstår. Jeg er en sprognørd og går op i sproglig korrekthed. Jeg synes derfor det er interessant, at sproget formes mere og mere efter ungdommeligt slang og chat-sprog som LOL (laughing out loud) og swag (something we Americans got). Det danske sprognævn har i 2012 udgivet den 4. udgave af retskrivningsordbogen. I denne udgave er der adopteret flere ord, der har fæstnet sig i det danske sprog gennem de sidste 11 år. Hvis man kigger på de ord, der hører under kategorien sex og køn vil man finde ord som blowjob, fuck og kinky. Disse ord stammer fra amerikansk og afspejler danskernes tilbøjelighed til at kopiere de amerikanske sproglige tendenser. Samtidig tager sproget form efter begreber fra medier. F.eks. bliver ordet ”likes” brugt som parameter for hvor mange der har tilkendegivet, at de synes godt om en given ting (f.eks. et billede) på Facebook. Jeg er derfor interesseret i at undersøge hvem der etablerer disse nye ord i det danske dagligsprog. Min hypotese er, at ungdomskulturen i høj grad har indflydelse på denne omformning af sproget. Derfor synes jeg, at det er interessant at kigge på, hvad disse nye ord siger om vores samfund og den udvikling samfundet er inde i. Jeg vil undersøge emnet ved at lave en kvantitativ undersøgelse for hvilke aldersgrupper, der har størst forståelse for de nye ord. Derudover vil jeg beskæftige mig med potentielle nye ord, der er udbredt i den danske ungdomskultur nu. Mit projekt vil altså fokusere på kilderne, i form af ungdomskulturen, til dannelsen af det nye danske sprog. - Unges valg af uddannelse og statens pres derpå
Projekttitel: Unges valg af uddannelse og statens pres derpå Fornavn: Trine Gymnasium: Projektbeskrivelse: ”Hvad skal du være når du bliver stor?” Dette er et spørgsmål, næsten alle er blevet stillet hyppigt gennem deres opvækst. Det gælder også mig selv. Problemet er bare at jeg aldrig har haft en ide om det. Mange unge går i dag rundt og er ikke helt sikre på hvad de vil, disse ender tit med at vælge en uddannelse de ikke er rigtigt tilfredse med. Det kunne derfor være interessant for mig, at kigge nærmere på hvordan unge træffer deres beslutning om, hvilken uddannelse de skal tage og hvorfor de er så meget i tvivl. Jeg vil under projektet prøve at finde ud af, hvilke faktorer der spiller ind på de unges valg. Jeg vil her kigge på, om det er statens pres på de unge, for at få dem ud på arbejdsmarkedet hurtigst muligt eller om det er den sociale arv, der har størst betydning for valget af uddannelse. Derudover vil jeg overveje om det er på grund af de mange forskellige uddannelsesmuligheder, at det er blevet så svært for os at vælge. I forlængelse af dette vil jeg til sidst overveje, hvem det er vi vælger uddannelse for? Vores forældre, staten eller os selv? Til at undersøge de unges holdninger til dette, vil jeg gøre brug af kvalitative og kvantitative metoder som f.eks. interviews og spørgeskemaer. I mit projekt vil det være en fordel at inddrage en samfundsfaglig ekspert, der kan rådgive mig undervejs. - Vores Unikke Subkultur
Projekttitel: Vores Unikke Subkultur Fornavn: Fannie Gymnasium: Projektbeskrivelse: Hvad er en subkultur og hvordan opstår den? Hvorfor vælger folk at indfinde sig i et anderledes miljø? Er det trangen til at være et unikt individ i det senmoderne samfund, der gør sammenholdet? I mit forskningsprojekt, kunne jeg godt tænke mig at forske i de ovenstående spørgsmål. Siden 8’ene klasse, hvor jeg lavede en projektopgave om klikedannelse og grupperinger i samfundet, har disse spørgsmål ligget mit på sinde. Selvom opgaven var færdig, kunne jeg ikke lade være med at tænke videre, fordi hvis folk dannede grupper på baggrund af interesser og nye kulturer, hvordan kunne det så være at en subkultur var så aktuelt og specielt i forhold til en almen kultur? Da disse spørgsmål om forskellige kulturer, har ligget mig på sinde, så længe, valgte jeg at tage en samfundsfaglig linje i gymnasiet. Jeg læser lige nu samfundsfag på A niveau, fordi at samfundsfag generelt er noget der interessere mig umådelig meget, og det at få lov til at læse om kulturer er fantastisk. Men da skolen kun kan give mig viden om kulturer i følge af undervisningen, leder dette mig til hvorfor jeg godt kunne tænke mig at deltage i Projekt Forskerspirer 2013. Med projekt forskerspirer, vil jeg have mulighed for at kunne forske i de ovenstående spørgsmål, og hvad endnu mere spændende er, er at jeg vil kunne få skabt kontakt til en kultur-forsker(fra pædagoisk institut/universitet), og derved kunne høre en voksens mening ad, i forhold til hvad jeg selv oplever. For det spændende ved mit projekt er, at jeg som ung, kan se kulturerne fra en anden vinkel end de voksne, der normalt sidder og studerer ungdomskulturer og bestemmer hvordan tingene er. Den måde jeg godt kunne tænke mig at genemføre mit forskningsprojekt på, er at jeg vil(udover at have kontakt til en forsker), læse bogen ’Jeg har brug for et BREAK!’, af Kirsten Grube og Søren Østergaard færdig, en bog der handler om kulturdannelse og trang til individualitet for en gymnasieelev. Udover det, vil jeg sende spørgeskemaer ud, opsøge de forskellige kulturer(i KBH), interviewe unge i en alder mellem 16-20år(ca. 9klasse til 3.g), om hvad de tror, gør en subkultur aktuel i vore samfund, og derved spejde mig ind på hvad individualitet betyder for unge, for ligesom min lillebror for et par uger sagde: ’Jeg er mig selv, og ingen anden’, så er det at være unik i det senmoderne samfund, en stor del af vores spirende ungdom.
Se alle projekter fra 2013
Tre deltagere om Forskerspirer
"Det er total usammenligneligt med noget som helst!"
- Mathias Barding
Vejle Tekniske Gymnasium
Projekt: Inflation i World of Warcraft
"Nu tror jeg på, at jeg kan lave noget enestående"
- Helene Scott Fordsmann
Rødkilde Amtsgymnasium
Projekt: "Har det muterede huntingtin en inhiberende effekt på cancercellers udvikling?"
"Fedt at høre på nogle forskere"
- Line Koch Skaanning
Struer Statsgymnasium
Projekt: "Behandling af astma ved hjælp af stamceller"