HUM
- Aquisition of spoken and signed language
Projekttitel: Aquisition of spoken and signed language Efternavn: Austin Fornavn: Lillian Gymnasium: Nørre Gymnasium Projektbeskrivelse: Spoken and signed language are constructed on similar base structures in order to convey meaning. Signing, however, is also significantly different than spoken language, especially in terms of morphology and to a lesser extent semantics. While little research has been done in the area, it appears that infants are capable of producing signs earlier in their development than they can develop rudimentary spoken communication. This suggests that children grasp certain linguistic concepts before they have reached a point in their linguistic development where they are capable of expressing themselves through speech. While other observations in infants’ use of language suggest this, such as children’s ability to respond to more complex linguistic stimulation than they can produce, study of the development of sign language in comparison to spoken language would hopefully allow for a more detailed understanding of some aspects of linguistic development before vocal speech is acquired. I will compare the development of the use and understanding of semantics, syntax and morphology in young children learning sign language and spoken language in order to develop a better understanding of language aquisition. - Brugen af gamification i undervisningen
Projekttitel: Brugen af gamification i undervisningen Efternavn: Liu Fornavn: Danny Gymnasium: Niels Brocks Elitegymnasium Projektbeskrivelse: Er det muligt at inddrage gamification i undervisningen? Computerspil og spillekultur er ikke noget, der kommer til at gå væk. Vores generation er vokset op med spil og er blevet så vant til spilmekanismer, at de ligeledes optræder i vores dagligdag. Den næste Generation Z har allerede næsten som spædbørn gjort deres bekendtskab med computerspil, hvilket blot fortsætter med at udvikle denne måde at tænke på. Dette betyder samtidig også, at de kommende generationer vil have en støt faldende attention span, hvilket kan nødvendiggøre et behov for at optimere undervisningen, som allerede nu lider under manglende koncentration og interesse. Inden for marketing ses det også som en klar tendens, at gamification bliver inddraget kraftigt. Man behøver blot at se på et projekt som Foursquare for at se den massive indvirkning, som det kan have på ellers tilsyneladende banale ting. Det jeg gerne vil vide er, om gamification på nogen måde kan inddrages i undervisningen. Dette vil først og fremmest gælde folkeskolen med børnenes stigende tilvænning til spil. Min faglige baggrund er i denne forbindelse Afsætning A, International Økonomi A, Samfundsfag C og Psykologi C. Alle kan blive meget nyttige, idet Afsætning og Psykologi beskæftiger sig med mekanismerne bag gamification, og Samfundsfag C og International Økonomi A beskæftiger sig med effekterne på samfundet ved en påbegyndelse af gamification såvel som de økonomiske virkninger dertil. En forsker, der specifikt studerer gamification og psykologien bagved, såvel som en forsker, der beskæftiger sig med undervisningen i Danmark, ville være oplagte at inddrage. - Civilisationer i fredelig sameksistens som en utopi
Projekttitel: Civilisationer i fredelig sameksistens som en utopi Efternavn: Knudsen Fornavn: Agnete Gad Gymnasium: Nørresundby Gymnasium & HF Projektbeskrivelse: Spørgsmålet som projektet ønsker at komme nærmere et svar på lyder, om verdens civilisationer kan eksistere sammen i gensidig accept, tolerance eller endog respekt. Omvendt er det også spørgsmålet om hvorvidt Samuel Huntingtons teori om civilisationernes sammenstød er en dystopi. I dag bliver verden kun mindre samtidig med at interdependensen øges, og dette burde stille større krav til den samlede ansvarlighed. Dette tydeliggør, at kløfterne mellem verdens civilisationer ser ud til at være dybe, fordi især menneskehedens kulturelle identitet er omfattende i sin forskellighed. I denne lille verden bliver vi i større grad nødt til at forholde os til hinanden og kultursammenstødene bliver uundgåelige. Det er interessant, om kulturforskellene i stadigt højere grad vil være den dominerende kilde til fremtidige konflikter, og altså om Huntingtons tese vil blive en realitet. I projektet er fokus især på sammenstødet mellem Vesten og Islam, som i lang tid har været aktuelt. Kulturforskellene på den vestlige og den muslimske civilisation er enorme. Vestens overbevisning om, at vestlige værdier og normer, herunder demokrati, er de rigtige og bør være universelle, har den største udfordrer i den stigende islamiske fundamentalisme i den muslimske verden. En vigtig faktor i denne sammenhæng er religion, idet både kristendommen og islam er universalistiske og teleologiske religioner. Målet for projektet er at opnå en forståelse af civilisationernes forskellighed og dermed forhåbentlig, hvordan sammenstød kan undgås. Samtidig kan det idealistiske synspunkt, at mennesker i fredelig sameksistens er en mulighed, eller det modsatte, at det er en utopi, tages op til overvejelse. Forståelsen af civilisationernes forskellighed søges opnået gennem diskursanalyse af udsagn fra udvalgte magthavere, fordi den anvendte retorik og sprogbrugen er med til at danne de billeder, vi har af hinanden og dermed de handlingsmuligheder, vi har overfor hinanden. Relevante magthavere kunne være den amerikanske præsident, vesteuropæiske ledere, arabiske ledere og andre, der kan være med til at påvirke befolkningernes opfattelser eller meninger. Civilisationernes kulturelle forskelligheder i dag er betingede af deres historiske baggrund. Dermed vil den historiske udvikling også være væsentlig at undersøge i forhold til problemstillingen. - Den danske retorik i den offentlige indvandrerdebat
Projekttitel: Den danske retorik i den offentlige indvandrerdebat Efternavn: Olhoff-Jakobsen Fornavn: Mathilde Gymnasium: Herlufsholm Kostskole Projektbeskrivelse: I den danske indvandrer-debat er der i de seneste årtier sket en bemærkelsesværdig udvikling i tonen. Både politisk og privat er grænserne for, hvad man kan tillade sig at udtrykke i det offentlige rum, rykket sig opsigtsvækkende. I 1999 sagde daværende statsminister Poul Nyrop Rasmussen (S) i sin åbningstale til Folketinget om Dansk Folkeparti, at de i hans øjne aldrig ville blive stuerene . Som årene er gået, er der nu, på trods af Nyrop Rasmussens nylige udtalelser om at DF aldrig bliver stuerene , stort set ingen diskussion om, hvorvidt det er tilfældet. I et åbent brev til USA's præsident Barack Obama fremfører journalist og forfatter Rune Engelbrecht Larsen og Jacob Holdt grundige argumenter for og eksempler på den danske retoriks udvikling over de sidste årtier. I dette brev slår forfatterne især ned på Dansk Folkepartis retorik, som ifølge dem benytter sig af racistisk propaganda i stil med 1930’ernes nazistiske og antisemitiske sprogtone. Det åbne brev er fyldt med skriftlige citater, reklamefremstød og offentlige udtalelser, som alle giver debatten en ny tone, og som – lidt efter lidt – har været med til at rykke grænserne for, hvilke udtalelser der nu bliver accepteret i offentligheden. Er retorikken et udtryk for en lavere tolerancegrænse? Og hvordan påvirker denne retorik i den danske debat integrationen af indvandrere i Danmark? Dette forskerprojekt er ment som en undersøgelse af retorikken i Danmark i indvandrerdebatten i det offentlige rum – med særskilt henblik på at undersøge, hvilken magt tonen i debatten og udnyttelsen af ytringsfriheden har over integrationens udvikling. Derudover også en undersøgelse af, hvilken betydning den nye tone i debatten har på sammenhængskraften i det danske samfund. Jeg har fra barnsben været fascineret af sproget og dets indvirkning på mennesker, og denne interesse vil formentlig, udover mine erfaringer fra dansk undervisningen i både grundskolen og gymnasiet, være min største drivkraft og baggrund for at udføre dette projekt. Hvordan projektet skal indsnævres er jeg endnu ikke fuldkommen sikker på – forskningens verden er for mig helt ny, men også meget spændende – og jeg håber derfor, at jeg vil kunne finde nogle kyndige mennesker, som kan og vil hjælpe mig med at tilrettelægge de tanker, jeg har omkring projektet. - Den psykologiske baggrund for brugen af Facebook.
Projekttitel: Den psykologiske baggrund for brugen af Facebook. Efternavn: Nielsen Fornavn: Katja Gymnasium: Mulernes Legatskole Projektbeskrivelse: Det er de færreste, som ikke kender til Facebook og med over 600 millioner brugere er det hurtigt blevet et stort samlingspunkt for mange mennesker. Både venner, kolleger, familie og folk man ikke rigtig kender finder hinanden her, men hvem er disse mennesker? Og hvordan er deres forskellige vaner, her hvor alt er tilladt, og man kan få det image man altid har drømt om. Det har altid interesseret mig meget at forbinde den måde som folk handler på og reagerer på, med deres psykiske tilstand, og hvordan de har det med dem selv. Da jeg selv bruger mange timer på Facebook hver dag, har jeg undret mig en del over, hvilke slags mennesker, der bruger Facebook, og hvordan disse mennesker bruger mediet. Derfor vil jeg gerne undersøge om der er en sammenhæng mellem den menneskelige psyke og graden af hvor meget Facebook fylder i ens liv, og hvordan Facebook bliver brugt. Er der for eksempel en sammenhæng mellem lavt selvværd og mange, lange statusopdateringer? Eller er det folk med selvtilliden og selvværdet i orden, som har den største aktivitet på Facebook? Og hvorfor er det netop at det forholder sig sådan? Jeg vil finde ud af hvilke tanker, der spiller ind når vi netop beslutter os for at lave en statusopdatering eller lægge billeder ud. Er dette behov for selviscenesættelse noget som alle mennesker har, eller er det igen kun folk med lavt eller højt selvværd. - En analyse af ”Den arabiske revolution”
Projekttitel: En analyse af ”Den arabiske revolution” Efternavn: Stavenuiter Fornavn: Rasmus K. Gymnasium: Midtfyns Gymnasium Projektbeskrivelse: Hvilke drivkræfter ligger bag demonstrationerne og magtomvæltningerne i den arabiske verden, og på baggrund af disse, kan man så behandle ”revolutionerne” på samme måde som de europæiske og amerikanske revolutioner? Jeg vil undersøge, om der er en lighed mellem de europæiske og amerikanske revolutioner og de revolutioner, som lige nu foregår i den arabiske verden. Næsten lige siden en mand satte ild på sig selv i Tunesien, har der været meget debat om, hvordan Danmark skal positionere sig i forhold til de arabiske diktatorer, og dem der demonstrerer imod dem. Der har været meget kritik af udenrigsminister Lene Espersen og af den vestlige verdens udenrigspolitik i denne sag i det hele taget. Nogle har presset på for, at de vestlige ledere skulle opfordre de arabiske diktatorer til at gå af, andre har kritiseret de vestlige lederes villighed til at samarbejde med disse i så mange år. For at opnå en kvalificeret debat er det nødvendigt at undersøge hvilke følelser, holdninger og politiske strømninger, der ligger til grund for, at folk går på gaderne i mange arabiske storbyer. På denne måde bliver vi i stand til at vælge den rigtige tilgang til konflikten. Undersøgelsen skal indeholde en sammenligning af konflikten i Mellemøsten og tidligere revolutioner i Europa og Amerika, og på baggrund af denne vurdere hvilken tilgang de vestlige lande bør vælge i deres udenrigspolitik. Da en væsentlig drivkraft bag de fleste europæiske revolutioner var nationalistiske strømninger, ville det være relevant at undersøge, om der fra demonstranterne i de forskellige lande foreligger krav om nationalstat og ”en samlet nation” hvor folket har magten, og hvordan de i givet fald definerer ”folket”. Der skal primært benyttes historiske metoder til undersøgelsen for at sammenligne retorikken, kravene, handlingsforløbet, mv. fra de forskellige revolutioner gennem tiderne. - Fordommes betydning for interaktion mellem mennesker
Projekttitel: Fordommes betydning for interaktion mellem mennesker Efternavn: Granholm Fornavn: Linnea Gymnasium: Odsherreds Gymnasium Projektbeskrivelse: Jeg interesserer mig i høj grad for humanistiske og psykologiske spørgsmål omkring hvordan vi mennesker opfatter hinanden og vil derfor gerne forske i hvordan den menneskelige psyke fungerer. I forhold til menneskets psyke vil jeg gerne undersøge hvad der skaber de fordomme vi får gennem vores førstehåndsindtryk af en person, hvad/hvor meget skal der til for at ændre disse fordomme samt hvad/hvor meget fordommene betyder for den måde vi agerer på overfor andre mennesker. Jeg har fornyeligt været med i en musical på gymnasiet, hvor jeg har mødt en masse nye mennesker. Her oplevede jeg at nogle af dem som jeg havde haft et mindre godt førstehåndsindtryk af, faktisk er nogle af dem jeg synes bedst om. Det fik mig til at tænke over hvordan man får disse fordomme, som der sommetider slet ikke er hold i, og hvordan vi bliver påvirket af disse. Desuden hørte jeg engang, at et førstehåndsindtryk dannes i løbet af en meget lille del af et sekund, når man ser et nyt menneske. Dette undrede mig og jeg kom til at tænke på hvor meget der mon skal til for at ændre en fordom når den dannes så hurtigt. Min faglige baggrund er at jeg skal have psykologi på C-niveau næste år og har biologi på C-niveau i år. Jeg ønsker at undersøge, med hjælp fra en forsker, hvad det er i psyken der gør at disse fordomme skabes samt undersøge hvordan det påvirker vores adfærd overfor den person vi har fordommene overfor. Derefter vil jeg undersøge om det er muligt ikke blot at ændre den adfærd som fordommene forårsager, men om det er muligt at ændre noget i menneskets psyke så vi ændrer disse fordomme før vi får dem. På den måde kan det være at man kunne undgå at nogle mennesker bliver socialt udstødt og at nogle bliver mobbet. Dog er fordomme ikke kun en negativ ting og det ville derfor ikke være en fordel at fjerne alle vores fordomme. F.eks. vil det ikke være en fordel at gå med en voldtægtsmand hjem, fordi vi ikke har fordommene til at fortælle os at hans hensigter ikke er positive. – Er fordommene mon en forsvarsmekanisme fra naturens side, som er til for at beskytte os mod farer? - Kristendommens indflydelse på Norden
Projekttitel: Kristendommens indflydelse på Norden Efternavn: Søby Fornavn: Emilie Luther Gymnasium: Stenhus Gymnasium Projektbeskrivelse: Jeg har tænkt mig at undersøge, i hvilket omfang den nedskrevne version af den nordiske mytologi er blevet farvet af kristendommens idéer i den periode, hvor kristendommen blev indført i Norden. Da vi først og fremmest har vores viden om den nordiske mytologi fra Eddadigtningen, og da Eddadigtningen blev skrevet ned på Island af nogle kristne munke, efter at kristendommen var blevet indført, vil jeg beskæftige mig med de problemer der kan være ved de islandske kilders troværdighed og udsagnskraft, når det angår den nordiske mytologi før kristningen af Norden/Island. Men med det forbehold in mente udgør de islandske litterære kilder også et interessant materiale, da de indeholder såvel kristne som før-kristne træk og af den grund på kompliceret vis indeholder og rejser selve min problemstilling: hvilken indflydelse fik kristningen af Norden for vikingernes liv, samfund og religion? For at jeg skal kunne finde ud af, hvilken påvirkning kristendommen havde på den nordiske mytologi, skal jeg have et billede af, hvordan Norden var. Derfor vil mit projekt indeholde en redegørelse af de forhold i Norden, der er relevante for undersøgelsen af kristendommens indflydelse på den nordiske mytologi. Det vil også indeholde en redegørelse af de europæi-ske forhold, i det omfang disse kaster lys over kristningen af norden og dens betydning. Til at beskrive vikingernes liv, samfund og religion vil jeg inddrage samtidige kilder fra Nor-den, så som runesten, stednavne og materielle levn, som fx grave. Disse kilder kan give et fint billede af, hvilken prioritering Nordens befolkning havde både før og efter kristendommens indførelse. For at få et mere nuanceret billede af vikingernes liv, samfund og religion vil jeg, ved siden af kilderne fra Norden, også inddrage ikke-nordiske kilder, så som Ibn Fadlan og kilder fra eu-ropæiske klostre, da de giver et interessant blik på vikingerne udefra – fra forskellige, men i begge tilfælde monoteistiske kulturer. - Mesopotamien - Hvilken rolle har Assyrernes stolte historiske fortid samt den Assyriske kirke haft for folkets fortsatte eksistens?
Projekttitel: Mesopotamien - Hvilken rolle har Assyrernes stolte historiske fortid samt den Assyriske kirke haft for folkets fortsatte eksistens? Efternavn: Nissan Fornavn: Sara Wilson Gymnasium: Grindsted Gymnasium & HF Projektbeskrivelse: De første civilisationer og bykulturer i historisk tid begynder i 4000-tallet f.Kr samt finder sted i det nuværende Irak, mellem de to floder, Eufrat og Tigris. Det var her, den tidligste højkultur Mesopotamien lå. Siden 4000-tallet f.Kr. har der været byer og paladser fra skiftende kulturer. Det var også her landbruget startede, bygningen af babelstårnet fandt sted, kileskriften og ”sproget”(i forbindelse med babelstårnet) blev opfundet, den første hierarkiske sociale struktur, love og skattebetalinger blev indført, matematik, videnskab, arkitektur og mange andre ting, som er grundlaget for alt det, vi har og kender idag. Blandt de forskellige kulturer var der Assyrien. Assyrere er et folkeslag, der udover det nævnte, også var kendt for at have erobret største delen af Mellemøsten. Hovedstaden i den Assyriske empirium var Nineveh, der ligger i det nuværende Nordlige Irak. Derefter mistede de det hele, omkring år 607 f.Kr. efter en krig. Men Assyrerne beholdt stadig det Aramæiske sprog, og havde en indbyrdes solidaritet og sammenhold. I ca. år 70 e.Kr. tog Assyrerne stilling til den kristne tro, så tidligt som under den første generation af kristne i Mesopotamien under apostlen Tomas og dennes disciple Mar Adai og Mar Mari Alshaween. Kirken kom til at hedde: Østens Assyriske kirke, og den er en af verdens ældste kirker og kristne trosretning. Assyrerne har siden da boet i Irak, Iran, Tyrkiet, Syrien, Libanon og Isreal, men størstedelen i Irak. I dag er de ca. 5 mio. i alt. I dag kan man finde Assyrere over hele verden pga. flugt fra krig og chikane fra muslimerne. Formålet med projektet vil være: Hvad er grunden til den stadige eksistens af Assyrerne. Skyldes det solidaritet og sammenholdet eller af andre grunde som kultur, traditioner og sprog, som har forstærket båndet? Hvad knytter dem sammen i dag? Og hvad er årsagen til at Assyrerne stadig findes, efter 6761 år, på trods af, at de ikke har deres eget land? Kirken spiller også en stor rolle i Assyrernes eksistens, da den har meget af magten, og udover at have navngivet det Assyriske folk “Aturaye”, hvilke andre handlinger og metoder har kirken også udført, for at knytte Assyrerne sammen? Her kan jeg eventuelt interviewe Østens Assyriske kirkes biskop i Sverige eller en præst her i Danmark. Da jeg selv er Assyrer, har jeg altid undret mig over dette spørgsmål, så det vakte min interesse. Jeg ved, at jeg ikke er den eneste Assyrer, der funderer over dette spørgsmål. Det er helt fascinerende, at de har skabt mange ting, indenfor forskellige områder, som er grundlaget for alt det, vi kender i dag. Samt, at de mennesker findes stadig, selv efter flere generationer og tusinder af år. Desuden er de mine forfædre og det gør interessen større. Det er en stor opgave at forske i, så for at begrænse det lidt, vil jeg tage udgangspunkt I hvad andre forskere og kirken er kommet frem til og så bygge videre på den viden. På denne måde vil jeg forsøge at besvare ovenstående problemformulering. - Minimalismen i Naja Marie Aidts forfatterskab
Projekttitel: Minimalismen i Naja Marie Aidts forfatterskab Efternavn: Pedersen Fornavn: Michelle Mean Gymnasium: Stenhus Gymnasium Projektbeskrivelse: Jeg har tidligere arbejdet med forfatteren Naja Marie Aidt og i den sammenhæng beskæftiget mig med hendes prisbelønnede novellesamling Bavian fra 2006. I arbejdet med denne analyserede og fortolkede jeg forskellige af samlingens noveller med særligt henblik på at diskutere novellernes stil og personfremstilling. I den sammenhæng arbejdede jeg også med novellegenren og dens historie fra Dekameron over romantikken og frem til det tyvende århundredes ”short story”. Det var i arbejdet med Bavian min fascination af Aidt og hendes måde at skrive på begyndte. Måden, hun med få ord kan få en til at tænke en ekstra gang over hverdagens små problemer og oplevelser. Jeg fascineres også af, hvordan hun gør brug af et hverdagssprog, der på raffineret vis gør brug af klichéer, faste vendinger og symboler. Det, som Johannes Fibiger og Gerd Lütken i Litteraturens veje kalder for ”en enkel og prunkløs prosa”. Ofte gør hun det så godt, at det virker som om det ikke var med vilje. Det er denne egenskab, jeg gerne vil gå mere i dybden med: hvordan hun fortætter sit sprog og fylder det med betydning, uden at det virker overlæsset og anmassende på læseren, der tværtimod inviteres ind i et univers, hvor små tilsyneladende tilfældige tildragelser ofte har stor betydning. Men samtidig et univers, der stadig har forbindelse til den romantiske novelles begivenhed, for så vidt som Aidts tekster midt i alt det hverdagslige samtidig indeholder mærkværdige, uhørte og bizarre indslag. Jeg vil i mit projekt derfor gerne undersøge, hvordan Aidt gør brug af novellegenren og den lyriske genre – der begge består af korte tekster – i sin måde at skrive på, og hvordan teksternes ”minimalisme” skaber en særlig åbenhed og dermed stiller læseren i en udfordrende fortolkningsmæssig position. Det er denne særlige fortolkningsmæssige åbenhed og dens relation til de korte genrer, Aidt gør brug af, jeg gerne vil undersøge. Jeg vil også undersøge, hvilken rolle hverdagen som tema spiller i Aidts forfatterskab, og på hvilken måde Aidts forfatterskab kan siges at reflektere dets samtid. Af teori vil jeg gerne inddrage den tyske teoretiker Wolfgang Iser og hans begreb om tomme pladser og eventuelt andre teoretikere inden for det læserorienterede felt. Jeg vil i mit projekt diskutere minimalismen som begreb og også undersøge, hvilken udvikling der er i forfatterskabet. I den forbindelse kunne jeg godt tænke mig at følge minimalismen tilbage til mellemkrigstiden og opkomsten af det, som Thomas Bredsdorff i sin bog Sorte huller om P.O. Enquists forfatterskab kalder for imagistisk prosa. En anden interessant vinkel på minimalismen, som også stammer fra mellemkrigstiden, er den russiske filminstruktørs S. Eisensteins overvejelser over filmens æstetik og montageteknikken. Den kunne også være spændende at inddrage. Jeg kunne godt tænke mig i mit projekt at tale med forskere, der arbejder med minimalisme og nyere dansk litteratur, og jeg vil prøve at få et internet-interview med Naja Marie Aidt. - Nonverbale signaler og deres kommunikative betydning, med særlig fokus på de prosodiske signalers betydning for vedligeholdelse af en samtale og astrologers brug af dem
Projekttitel: Nonverbale signaler og deres kommunikative betydning, med særlig fokus på de prosodiske signalers betydning for vedligeholdelse af en samtale og astrologers brug af dem Efternavn: Baden Fornavn: Loni Gymnasium: Egedal Gymnasium & HF Projektbeskrivelse: Når mennesker kommunikerer med hinanden, lægger vi hovedsageligt mærke til den verbale del af kommunikationen. Forskning har imidlertid afdækket, at den nonverbale del af kommunikationen spiller også en meget vigtig rolle. Er der overensstemmelse mellem den verbale og nonverbale del i en kommunikationsproces, opleves samtalen som positiv. Er der derimod en modsætning mellem disse to dele af kommunikationsprocessen (f.eks. en meget lukket kropsholdning og et glad verbalt budskab), skaber det misstemning og mistanke. I det foreliggende projekt vil jeg kort beskrive forskellige former for nonverbale signaler og deres betydning. Især vil jeg dog rette min opmærksomhed mod de signaler der anvendes, for at en samtale foregår gnidningsløst. Der er her tale om det der i fagsprog kaldes prosodiske signaler, der også anvendes af astrologer, når de skal pejle sig ind på en anden persons liv. - Når cyber-space bliver virkeligheden
Projekttitel: Når cyber-space bliver virkeligheden Efternavn: Mathiesen Fornavn: Jens Vesterlund Gymnasium: Torbjerg Gymnasium Projektbeskrivelse: I filmen Surrogates fra 2009 spiller Bruce Willis den samfundskritiske politibetjent: Tom Greer. Han lever i en verden hvor mennesker ikke længere lever, men ligger i apparater hvor de kan styre forskønnede og forbedrede versioner af sig selv. Robotter udstyret med sanser og følelser, kontrolleret af folk hjemme fra deres bolig. Folk er ikke længere afhængeige af deres udseende og udstyrer deres såkaldte Surrogater som det passer dem. Der vil stadig gå en del år før vi måske kommer til at stå i en verden som Tom Greer. En del år før vi måske vil kunne leve vores liv uden rigtig at leve det. Surrogates giver et skrækscenarie. Den viser hvordan menneskeheden bliver trukket ud i ekstremer. Men hvor langt ude er disse ekstremer? Og er det virkeligt et så urealistisk skrækscenarie? Og er det overhovedet et skrækscenarie eller nærmere et utopia? For vi mennesker isolerer os mere og mere, i den virkelige verden. Vi dykker med glæde ned i Facebook, Arto, MSN og Myspace. Vi chatter, snakker og kommunikerer over Skype, Omegle og Chatroulette. Vi skaber nye kontakter og får nye bekendtskaber hver dag. Vi øger vores omgangskreds, vores digitale omgangskreds og kun vores digitale omgangskreds. Og desværre har den ofte meget lidt at gøre med den virkelige verden. Så hvor langt er vi egentlig fra er Surrogates? Vi sidder mange timer foran vores computere og det er et faktum at mere og mere kan ordnes uden nogen form for menneskelig kontakt. Men når vi nogensinde et punkt hvor vi ikke længere vil bevæge os uden for vores dør? Og hvornår vil det ske? Og skal vi glæde os? Jeg vil undersøge den digitale udviklings indflydelse på menneskets sociale liv og hvordan det vil udvikle sig i fremtiden. Vil vi ende som robotter og leve vores liv bag en computer? Eller vil vi stadig kunne eksistere i den virkelige verden? Jeg kunne forestille mig at lave undersøgelser af menneskets, specielt de unges, omgang med de digitale medier. Deres internet-forbrug og hvor meget af sig selv de lægger i deres Myspace profiler? - Toners påvirkning af kommunikation
Projekttitel: Toners påvirkning af kommunikation Efternavn: Nordahl-Larsen Fornavn: Marie Gymnasium: Odsherred Gymnasium Projektbeskrivelse: Jeg interesserer mig for kommunikation, adfærdspsykologi og indflydelse. Derfor har jeg tendens til at lægge mærke til, hvordan folk formulere sig. Om de snakker meget monotont eller varierer deres tonefald eller om de snakker lyst eller mørkt. Jeg bemærker også, hvordan jeg selv reagere på disse forskellige tonefald og undrer mig over, hvorfor jeg reagere på disse forskellige måder. Jeg finder det derfor interessant, at undersøge hvordan og hvorfor forskellige tonefald påvirker os. Jeg vil netop undersøge om forklaringen på vores reaktioner stammer fra vores oplevelser og erfaringer med disse toneleje eller om det er noget fysisk der gør, at selve tonen er ubehagelig for alle. Min linje på gymnasiet er matematik A, fysik B og kemi. I min fritid har jeg læst nogle psykologi bøger, der har vækket min interesse for mennesket og hvorfor og hvilket der påvirker os. Ellers kan jeg jo læse mig til en større faglig baggrund inden for ørets og stemmebåndets egenskaber, samt kommunikation og tolkning af tonefald. - ’Aisha in the Spotlight’ – The Representation of Islam in Danish Mass Media
Projekttitel: ’Aisha in the Spotlight’ – The Representation of Islam in Danish Mass Media Efternavn: Granhøj Fornavn: Jeff Gymnasium: Midtfyns Gymnasium Projektbeskrivelse: This project seeks to evaluate how Islam within the Middle East is represented or ‘interpreted’ in the mainstream media discourse following the ‘Arab Spring’ in 2011. As Edward W. Said pointed out with his critical book ‘Covering Islam’ (1981), the news media and ‘experts’ within the sphere of the media determine how we see the rest of the world through discursive representations of alien issues and international politics. From that perspective dissemination of news – and language-in-use generally – is to be considered a distribution process of ‘social goods’ and thus also power. There have been several scholars since Said, who have questioned the power relations and power abuse (domination) within the language used by the media. So far the media coverage of Islam and what is interpreted as ‘Muslim values’ within the Danish media has been characteristic of widespread scepticism regarding the possibilities for unification between Islam and liberal democracy in the Middle Eastern region. But how is the ‘Arab Spring’ going to affect that media image? In order to answer that question, I will conduct a study of the media representation of Islam based on critical discourse analyses, addressing the ‘monolithic’ discourse on Islam as a social wrong. My personal interest in the project is founded on curiosity regarding ‘language’ and ‘power’: how do we gain power or serve political, economical or social objectives by defining conceptions or using the language in a specific way? My supervisor during the project is Erik Mohns, M.D in Political Science, who is currently working on his PhD project at Centre for Middle East Studies (SDU). - ”Coolness”: Hvorfor er nogle eliteidrætsudøvere bedre til at forholde sig roligt i presset situationer, end andre eliteidrætsudøvere?
Projekttitel: ”Coolness”: Hvorfor er nogle eliteidrætsudøvere bedre til at forholde sig roligt i presset situationer, end andre eliteidrætsudøvere? Efternavn: Wentorf Fornavn: Emil Kleis Gymnasium: Egedal Gymnasium og HF Projektbeskrivelse: Det ses ofte at ”coolness”, evnen til at forholde sig roligt i presset situationer, er den afgørende faktor i mange eliteidrætskonkurrencer. Det kan være den bestemmende faktor der afgør om man taber eller vinder en straffesparkskonkurrence, kommer det 1/100 af et sekund hurtigere ned af pisten end sine modstandere eller om man overplacere sit skud. Jeg har tit funderet over betydningen af at mestre det kølige sind og derfor mener jeg at det vil være interessant at undersøge: hvorfor nogle eliteidrætsudøvere er bedre til at forholde sig roligt i presset situationer, end andre eliteidrætsudøvere? Jeg har idræt som et af mine studiefag og jeg vurdere at det i fremtidens konkurrencesport, vil være mere og mere den psykologiske del af spillet som kommer til at afgøre konkurrencerne. Et af aspekterne i det psykologiske spil er netop denne ”coolness”. Jeg håber at dette projekt kan være med til at bringe eliteidræt op på et endnu højere niveau – efter vi forhåbentlig har fået et større indblik i den psykologiske del af eliteidrætten. Jeg vil gennem dialog med nogle eliteidrætsudøvere prøve at få en forståelse af hvordan de håndtere presset situationer. Jeg vil søge at få kontakt til en professionel idrætspsykolog i udarbejdet af min synopsis.
NAT
- Brændselsceller
Projekttitel: Brændselsceller Efternavn: Hansen Fornavn: Kathrine Solvig Gymnasium: Svendborg Gymnasium Projektbeskrivelse: Jeg interesserer mig for miljøet og vil gerne være med til at forbedre det. Jeg vil derfor gerne forske i vedvarende energi. Der er mange spændende former for vedvarende energi, og en af dem er brændselsceller. Brændelsceller fungerer I princippet på samme måde som et batteri, men brændselscellen ikke skal oplades. Den bliver ved med at producere strøm, varme og vand så længe der tilføres brændsel. Brændselscellen tilføres brint som spaltes til protoner og elektroner. Elektronerne løber gennem et ledende kredsløb og skaber strøm. Bagefter mødes de igen med protonerne og der tilføres ilt og herved dannes vand. De kemiske processer i brændselscellen foregår ved høje temperaturer og derfor produceres der også varme. Jeg vil gerne forske i hvordan brændselscellen kan udvikles og bidrage til verdens energibehov på en bæredygtig måde. De fag jeg især gerne vil inddrage i projektet er fysik og kemi, da det er de fag der interesserer mig. - Cyclodextriner
Projekttitel: Cyclodextriner Efternavn: Møhlenberg Fornavn: Michelle Gymnasium: Nørresundby Gymnasium og HF Projektbeskrivelse: Gennem projekt Forskerspirer vil jeg gerne beskæftige mig med cyklodextriner, da jeg syntes, de er ganske fantastiske. Jeg er fascineret af cyclodextrinernes evne til at transportere hydrofobe molekyler i hydrofile væsker. Gennem min problemformulering vil jeg gerne finde ud af mere om cyclodextriners evne til at transportere bestemte molekyler. Min problemformulering lyder som følger; Hvordan afhænger cyklodextriners evne til at transportere bestemte molekyler af molekylet, samt den væske det skal transporteres igennem? For at afdække denne problemformulering er det nødvendigt at undersøge, hvilke molekyler cyklodextrinerne kan transportere, samt i hvilke væsker cyclodextrinerne er i stand til at bevæge sig. Det vil derfor være relevant at lave forskellige forsøg ved den induktive metode, for at bestemme hvilke kriterier molekylerne skal opfylde for, at cyclodextrinerne kan transportere dem. På samme måde kan den induktive metode bruges til at bestemme hvilke væsker cyclodextrinerne kan bevæge sig igennem. Min faglige baggrund for at tage netop dette emne op, er at min linje på STX er Matematik-Kemi-Fysik. Jeg håber dette projekt i et fagligt perspektiv vil give mig større indsigt i cyclodextrinernes evne og/eller begrænsninger til at transportere molekyler, samt bidrage til den forskning, der på nuværende tidspunkt foregår vedrørende cyclodextriner. Jeg får forhåbentlig samtidig indblik i den måde de naturvidenskabelige forsker arbejder på. - Differentielligningernes gåde
Projekttitel: Differentielligningernes gåde Efternavn: Larsen Fornavn: Nicolai Siim Gymnasium: Niels Brock Elitegymnasium Projektbeskrivelse: I hverdagen møder man tusinder af mekanismer, der kan beskrives ved hjælp af differentielligninger, men kun få er bekendte med det. Differentielligninger kan bruges til at opstille modeller fra en borgmestervalgkamp til bevægelsen af et double-pendul, men trods de store anvendelsesmuligheder, kan man stadig kun løse de fleste differentielligninger numerisk. Med andre ord betyder dette, at man ikke kan finde en general form for løsningerne til differentielligninger, hvorfor at man ikke er i stand til fuldt at kortlægge differentielligningers egenskaber m.m., men hvorfor er differentielligninger så svære at beskrive og hvorfor skiller de sig ud fra de andre ligninger, vi allerede kender til? Disse spørgsmål vil jeg gerne prøve at besvare, egentligt ikke pga. de videnskabelige fremskridt dette vil medvirke, men pga. min interesse for matematik og differentielligninger især. Som baggrund for dette forsøg har jeg læst en masse materiale samt været tilhører til flere forelæsninger på Københavns Universitet. Ydermere er jeg på mit andet år ved Niels Brock, hvor jeg studere på studielinjen BusinessScience. Ydermere har jeg beskæftiget mig med Millenniumproblemerne, hvor 2 af de 6 tilbageværende problemer beskæftiger sig med differentielligninger, hvor igennem også jeg har fået nogen erfaring. Dette projekt er rendyrket matematik, men med anvendelsesmuligheder langt ud i fysikken og kemien, hvor noget af det førende forskning beskæftiger sig med differentielligninger, som f.eks. beskrives meget kvantemekanik igennem partielle differentielligninger. Ydermere forventes det, at GUT , som er teorien, der forbinder Einsteins relativitetsteori og Yang-Miles teori, også er en differentielligning. Hvis det lykkes at finde denne differentielligning, der vil beskrive de 4 universelle kræfter, vil man matematisk set have bevist fysikkernes teori om ”The Big Bang”. Projektet her er primært et, der kræver megen arbejdskraft. Men det jeg vil gøre anderledes er, at i stedet for med massiv computerkraft at knække differentielligningerne, da vil jeg prøve at modellere tidligere fysiske resultaters former og lave en generalisering. Ud fra denne vil jeg prøve at opstille en afvigelsesfunktion, der kan beskrive usikkerheden ved forskellige tilfælde. Selve projektet vil starte med en massiv informationssamling og derfra vil man igennem forskellige metoder prøve at sammenligne de fundne løsninger med teoretiske ligninger fremsat på baggrund allerede kendt matematik. Dette projekt indeholder derfor ikke et eksperiment, hvorfor det kun har et lavt budget, men til gengæld skal løbe over længere tid. - Duftes påvirkning på mennesket
Projekttitel: Duftes påvirkning på mennesket Efternavn: Rasmussen Fornavn: Nanna Gymnasium: Herlufsholm skole Projektbeskrivelse: ”Hvordan påvirker dufte vores liv?” Dufte er alle steder. Stort set alting har en duft. Min personlige interesse for dufte kom, da jeg arbejdede i en tøjbutik, hvor jeg i løbet af en dag, kom til at møde mange forskellige kvinder med hver sin duft. Jeg har lige siden undret mig hvor forskelligt, vi kan dufte uden at have parfume på. Jeg har også spekuleret over hvorfor mange mennesker, inklusiv mig selv, får lyst til en pølse, når vi går forbi en pølsevogn eller når vi kan dufte brændte mandler, så må vi bare have en pose. Jeg vil finde ud af, hvad det er som sker i hjerne og hvordan duftes ”optages” i hjernen og hvad der gør vi kan lide visse dufte og ikke kan fordrage andre. Jeg har det personligt bedst, når jeg kan dufte mig selv og derfor også ønsker at undersøge hvordan parfumer påvirker os med henblik på at lave en undersøgelse, om billeder af personer tilknyttet til en parfume kan få os til at synes bedre om duften end hvis bare var et objekt. - Egyptens 10 plager, et forsøg på videnskabeligt at bevise deres mulige eksistens og sammenhæng
Projekttitel: Egyptens 10 plager, et forsøg på videnskabeligt at bevise deres mulige eksistens og sammenhæng Efternavn: Bak Fornavn: Emil Sander Gymnasium: Helsingør Gymnasium Projektbeskrivelse: Jeg vil prøve at finde svar på om de 10 plager der ramte Egypten (Exodus - kapitel 7-12) enten har fundet sted eller kunne finde sted, og om de har en mulig sammenhæng. Religion og videnskab har altid interesseret mig, og selv har jeg altid troet der var lidt sandhed bag Biblen. Selvfølgelig er mange ting overdrevet og vagt formuleret i den, men nogen ting må have inspireret disse historier og legender. Og disse ting kan meget vel være naturlige fænomener, hvilket jeg vil prøve og se om det er. Jeg har i min fritid lige siden jeg var 10 år altid interesseret mig meget for videnskab og beviser af myter og legender. Jeg læste for 1 år siden så godt som hele det Gamle Testamente for at se hvad historierne derfra mon kan være bygget over og hvordan de opstod. Til min overraskelse var mange ting derfra virkelige historiske hændelser med en lille ”touch” af overdrivelse, men folk på den tid havde også en anden opfattelse af naturlige fænomener. Når det kommer til kilder er jeg en meget kritisk person som går efter en så naturvidenskabeligt objektiv forklaring på fænomenet som muligt. Derfor vil jeg også forholde mig kritisk til sekundærlig litteratur. Jeg har Samfundsfag, Biologi og Historie, og får religion og oldtidskundskab til næste år. Ved at rådspørge mine lærere i disser fag vil jeg få en første begyndelse til de videre studier. Jeg vil selvfølgelig bruge Exodus (Biblen) til at få den mest detaljerede og grundlæggende beskrivelse af hændelserne. Jeg vil også undersøge om der findes tilsvarende beretninger fra Egyptiske kilder. Derefter skal jeg gå på jagt på bøger og sites om forskellige plager og studere de områder hver plage hører inde under. Når det kommer til eksperter vil det være godt at have eksperter på en række fag: Geografi, Egyptologi, Biologi, og Historie. - Elektriske signaler til styring af kroppen.
Projekttitel: Elektriske signaler til styring af kroppen. Efternavn: Jørgensen Fornavn: Peter Kusk Gymnasium: HTX Hillerød Projektbeskrivelse: Jeg vil gerne i mit projekt komme frem til hvor meget hjernen styrer kroppen med elektriske signaler. Jeg ønsker at påvise hvorledes man via elektricitet kan påvirke kroppens nervesystem. Jeg mener, at dette kan påvises på baggrund af en undersøgelse, som fastlagde en hypotese om en mulighed for at udnytter elektricitet til kontrol af kroppens motoriske handlinger. For jeg ser muligheden for udviklingen af en metode til via elektriske signaler, at hjælpe svært handicappede. Personer som er afhængige af kørestol og computer til kommunikation og transport, kunne eventuelt ved hjælp af elektriske signaler opnå en begrænset motorisk kontrol. Jeg finder dette emne særdeles interessant, da jeg har stor interesse inden for hjernen, nervesystemet og kombinationen af elektricitet. Hvordan man kan kombinere noget elektronisk med noget biologisk. I min dagligdag har jeg kendskab til flere mennesker som er lamme fra hovedet og ned. Derfor føler jeg problemet nærværende og aktuelt. Min interesse er derudover udsprunget på baggrund af mine faglige kompetencer inden for området. De faglige kompetencer er baseret på Bioteknologi linje, hvor Bioteknologi(A), Fysik(B) og Mat(A) spiller ind, dertil har jeg også valgt psykologi (C) som valgfag. Jeg vil konkludere sandfærdigheden i hypotesen omkring, hvorvidt elektriske signaler styrer kroppen. Derudover har jeg til hensigt at se på fremstillingen af en computer som kan registrerer elektriske signaler fra kroppen, og sende dem videre i kroppen. Via denne metode kan det blive muligt at foretage undersøgelser til muligheden for kontrol af nervesystemet og motoriske handlinger via elektronisk skabte elektriske impulser. Min hensigt var, at dette projekt skulle munde ud i en form for integration af elektroniske komponenter som der kunne påvises at have indflydelse på de kropslige funktioner. Dette behøver ikke nødvendigvis at munde i eksperimenter med levende forsøgsdyr. - Fjernelse af mikropartikler og forurening i hjemmet
Projekttitel: Fjernelse af mikropartikler og forurening i hjemmet Efternavn: Bjerking Fornavn: Charlotte Nybro Gymnasium: Egedal Gymnasium & HF Projektbeskrivelse: Jeg ønsker at lave et projekt, hvor man fjerner mikropartikler og forurening fra luften i hjemmet. Det vil typisk være hjem nær en trafikeret vej. Ligesom man har apparater, som trækker vandet ud af luften, ønsker jeg at lave et apparat, som trækker skadelige molekyler og partikler ud af lufter, som kommer fra bl.a. biler. Fjernelsen af disse vil ske med brug af kemiske reaktioner, som det ses på kraftvarmeværker, bare i mindre skala og/eller partikelfiltre, som bl.a. ses i biler. Jeg ønsker derunder at finde ud af hvilke molekyler og partikler som er mest skadelige, dvs. hvilke molekyler og partikler, der er vigtigst at fjerne. Men mit primære mål er dog at finde ud af hvilke molekyler og partikler, som det er muligt at fjerne og i hvilket omfang dette skal gøres for at få et acceptabelt indeklima. Og derefter fjerne dem. Jeg forventer at kontakte Medidane Asp, som er leverandør af produktet Airsonett Airshower, som renser lufter i et meget lille område. Dette produkt bliver anvendt af allergikere, som kan bruge den, bl.a. over sengen. Desuden håber jeg på at få en forsker knyttet til kemi, miljø og bioteknologi fra fx DTU eller Århus universitet. - Fremstilling af 2. generations bioethanol
Projekttitel: Fremstilling af 2. generations bioethanol Efternavn: Theilgaard Fornavn: Mette Gymnasium: Sønderborg Statsskole Projektbeskrivelse: Jeg har valgt at arbejde med fremstillingen af bioethanol, som mit forskerspire projekt. Det er enormt spændende, og der ligger en masse potentiale gemt i arbejdet med fremstillingen af bioethanol. Især fremstillingen af 2. generations bioethanol er interessant, fordi det ville være en ideel løsning til at blive uafhængige af råolie. Jeg vil i mit projekt gerne undersøge om der er nogen forskel på nedbrydningen af lignin i halmen ud fra om råmaterialet bliver brugt i stråform eller som halmpiller. Det kunne være interessant at undersøge om den proces halmpiller har været udsat for har nogen indflydelse for den senere nedbrydning af lignin. Projektets formål: Projektets overordnede formål er at undersøge hvordan man optimere nedbrydelsen af lignocellulose, og derigennem optimere hele fremstillingen af bioethanolen. Projektet tjener til formål, at undersøge og kortlægge eventuelle forskelle på hvordan henholdsvis halmstrå og halmpiller bliver nedbrudt, og komme med eventuelle optimerings forslag. Jeg kunne godt tænke mig at finde en måde hvorpå vi kunne blive uafhængige af olien. Både fordi den er så dyr, men også fordi det skader miljøet. Derfor ville det jo være fantastisk hvis det vidste sig at der var nogle enzymer som kunne gøre der lettere at fremstille bioethanol. Jeg har valgt det emne fordi jeg i uge 42 sidste år besøgt Novozymes, og det var meget interessant. Jeg har også bioteknologi som linje fag, og har derfor allerede en interesse indenfor biologi og teknologi i sammenspil. - Grundene til - og de etiske tanker omkring selektiv genetik
Projekttitel: Grundene til - og de etiske tanker omkring selektiv genetik Efternavn: Aagesen Fornavn: Emilie Kørschen Gymnasium: Faaborg Gymnasium Projektbeskrivelse: Selektiv genetik er en måde at ”lave om på folk”, allerede inden de bliver født. Det er noget, der bliver brugt mere og mere rundt i verden, mange steder ulovligt. Selektiv genetik udvikles hele tiden, og man snakker i dag om såkaldte designerbabyer. Jeg vil gerne undersøge, hvad det er, der får folk til at lave om på deres børn, og hvilke etiske tanker der ligger bag denne ændring af gener. Hvad skal der til før, at man tænker, at der skal ændres på barnet, og tænker man slet ikke etisk i denne situation? Er det på grund af det udseende, barnet senere vil få, eller er det af barnets egne behov og af hensyn til dets liv senere, at man vælger at gøre dette bedre ved selektiv genetik? Hvordan ændres der helt konkret, og hvem vælger grænser for, hvad der i barnets gener skal ændres på? Hvad er det helt præcist, der får folk til at ændre – ulovligt – på deres børn ved hjælp af selektiv genetik, og mener folk virkelig, at dette er etisk korrekt? Jeg er personlig overbevist om, at folk ikke bliver ved med ”bare” at få en abort, hvis de finder ud af, at der er en fejl ved deres barn. Jeg tror, at man begynder at designe sit barn mere og mere. Man vælger mere og mere til eller fra, hvordan barnet skal være og se ud. For at gennemføre dette projekt skal man kigge på det biologiske omkring emnet samt det psykologiske for at finde ud af, hvordan man rent faktisk bliver påvirket ved, at man er ”blevet ændret på”. Udover det er det relevant at undersøge de samfundsmæssige og etiske konsekvenser omkring selektiv genetik. - Hjernens neurotransmitteres påvirkning ved kombineret brug af forskellige rusmidler.
Projekttitel: Hjernens neurotransmitteres påvirkning ved kombineret brug af forskellige rusmidler. Efternavn: Sørensen Fornavn: Mie Hjorth Gymnasium: HTX Hillerød Projektbeskrivelse: Det er bekendt at unge i dag, drikker og tager stoffer som aldrig før, denne uheldig drejning kan koste samfundet millioner, hvis ikke man sænker forbruget betydeligt eller sætter en stopper for det. Det første skridt på vejen er at forske i hvordan kombinationen af de forskellige rusmidler indvirker på hjernen, i forhold til hvordan et enkelt rusmiddel indvirker. Primært er det vigtig at kigge på den mest sandsynlige kombination alkohol og THC, desuden er det også vigtig at forske i om nogle rusmidler sammensætning kan ophæve eller forstærke indvirkningen på hjernen, med henblik på behandling af de unge misbrugere. Kan forskellige rusmidler reagere med hinanden og ikke binde sig til de ønskede neurotransmitter? Og med det i betragtning vil det så være muligt at lave en slags antabus for misbrugere af forskellige stoffer? Grundet min interesse for hjernen, har i gennem flere år læs meget angående rusmidlernes indvirkning på neurotransmitterne, og det har altid slået mig hvor lidt forskning, der har været på kombinationen af forskellige rusmidler, samt muligheden for en bandhandling som antabus til stofmisbrugere, der gerne vil ændre deres liv og stadig være anonyme overfor andet en den tætteste familie og venner. Jeg har bioteknologi og matematik på – niveau, som jeg mener giver mig alle de forudsætninger jeg har brug for til at gennemfører dette projekt. Jeg vil gerne have mulighed for at teste mine hypoteser angående sammensætningen af forskellige rusmidler ved hjælp af celle eller dyreforsøg, desuden vil jeg gerne have mulighed for at arbejde med de kemiske strukturere, af de aktive dele af forskellige rusmidler, især med henblik på at fremstille et stof, der binder til disse aktive dele, så de ikke kan gennemføre deres ønskede virkning. - Hvordan skal Danmarks infrastruktur forberedes på en mulig solstorm?
Projekttitel: Hvordan skal Danmarks infrastruktur forberedes på en mulig solstorm? Efternavn: Frisendal Fornavn: Simon Glyberg Frisendal Gymnasium: CELF, Teknisk gymnasium (htx) Projektbeskrivelse: Solen har været meget energisk over de sidste 50 år. NASA forudsiger at solen er begyndt på sin såkaldte cyklus 24, som vil opnå maksimum i 2013. Dog vil antallet af solpletter være lavere end nogensinde. Heri ligger truslen, da et lignende maksimum optrådte i 1859. Dengang sendte solen en enorm geomagnetisk storm af sted mod Jorden, som inducerede store mængder af elektromotorisk kraft igennem ledninger og følsomt udstyr. Dette medførte store skader på el-netværket rundt omkring på Jorden. Man frygter at solstormen i 2013, vil medføre en lignende ødelæggelse. En sådan ødelæggelse ville lamme vores samfund, der er utroligt afhængigt af elektricitet. Jeg vil derfor undersøge hvorvidt Danmarks infrastruktur er forberedt på denne mulige trussel, og finde løsninger til at beskytte kommunikationsudstyr, elværker o. lign. Jeg har længe været meget videbegærlig omkring alle former for naturvidenskab, specielt med fokus på matematik, fysik, astrofysik osv.. Derfor har jeg taget studieretningen med matematik og fysik A, og suppleret den med kemi A for at kunne fordybe mig i så megen naturvidenskab som muligt. Jeg ser Forskerspirer-konkurrencen, som en mulighed for fordybelse i både fysikkens verden og universitetslivet. Udover de førnævnte faktorer, er der også andre grunde til at dette emne har fanget min interesse. F. eks er der stærkt brug for en løsning på dette problem, da det ikke er favorabelt at opleve skader på el-netværket. Udover dette, ville jeg gerne undersøge hvordan det er at arbejde inden for astrofysik og fysik generelt, da mine fremtidsplaner ikke er fastlagte endnu. Synopsen vil formentlig ende på et teoretisk stadie, da en revision af den danske infrastruktur ikke er mulig. Dog kan det være, at der skal opstilles forsøg, hvori det undersøges hvor meget induktans smådele af vores el-netværk kan udsættes for. Jeg vil søge ekspertise hos DTU’s Space-institut og deres fysik-institut. - Kan kunstige neurale netværk rede liv?
Projekttitel: Kan kunstige neurale netværk rede liv? Efternavn: Hallgren Fornavn: Jeppe Gymnasium: HTX Hillerød Projektbeskrivelse: I dette års Forskerspire ønsker jeg at behandle emnet ”kunstige neurale netværk”. Nærmere bestemt vil kigge på om neurale netværk kan anvendes ret praktisk, til at løse en bestemt problemstilling. Er neurale netværk løsningen på morgentrafikken? Vil neurale netværk være i stand til at forudsige naturkatastrofer? Kan neurale netværk bruges til at udvikle ny medicin? Disse spørgsmål ønsker vi alle svar på og neurale netværk er måske løsningen. Det er det, der gør dette emne så spændende. Min interesse for neurale netværk, og kunstig intelligens i det hele taget, opstod for et par år siden, da jeg for første gang hørte om emnet i 9. klasse. Styrken bag en tænkende computer var utrolig fascinerende. Alan Turing var og er stadig, et af mine største idoler. I min fritid har jeg arbejdet en del med datalogi og det har derfor været en naturlig konsekvens, at jeg er blevet interesseret i en af disse yderste kanter af denne nye teknologi. Især finder jeg ideen om at computere muligvis kan bygges mere komplekse, end den menneskelige hjerne, meget interessant. Dette kunne betyde at computeren ville nå et højere abstraktionsniveau, end vi nogensinde vil være i stand til. Dermed ville vi, ved hjælp at computerens intelligens, måske være i stand til at forstå endegyldigt hvorfor kræft opstår eller hvordan universet opstod. Dette hav af muligheder, i dette relativt lidt undersøgte område, er det der skaber motivationen og lysten for mig, til at arbejde med og forske videre i dette emne. - Kan man spare i antal af forsøgsdyr ved at f.eks. at bruge vævsprøver?
Projekttitel: Kan man spare i antal af forsøgsdyr ved at f.eks. at bruge vævsprøver? Efternavn: Jørgensen Fornavn: Pernille Høffner Gymnasium: Frederiksborg gymnasium Projektbeskrivelse: -Kan man spare i antal af forsøgsdyr ved f.eks. at bruge vævsprøver? -Hvert år bruges der ca. 350.000 forsøgsdyr bare i Danmark på bl.a. at fremstille makeup. Jeg vil derfor se om man kan finde en erstatning for brugen af forsøgsdyr, indenfor kosmetik. -Jeg har biologi på C-niveau og fysik på B-niveau. Jeg startede med at intressere mig for emnet da vores biologi lærer præsenterede emnet: genspaltning for os. At man kunne kopiere noget DNA fra en art og få en næsten magen til. Jeg vil først undersøge hvordan det forgår når man udfører kosmetik på et forsøgsdyr f.eks. på det Biovidenskabelige Fakultet, og derefter snakke med forskere der har en vis viden inden for området. Som f.eks.: -Jytte Banner fra Retsmedicinsk Institut. -Mads Krogsgaard Thomsen, forskningsdirektør i Novo Nordisk Jeg vil prøve at finde en måde hvorpå man undgår at bruge forsøgsdyr, ved hjælp fra nogle eksperter og min biologi lærer. Jeg har en idé om at man må kunne kopiere nogle celler fra et dyr, hvor man efterfølgende må kunne se reaktionen. - Luftmodstand – hvordan reducerer vi den?
Projekttitel: Luftmodstand – hvordan reducerer vi den? Efternavn: Vejlstrup Fornavn: Andreas Grove Gymnasium: CELF, Teknisk gymnasium (htx) Projektbeskrivelse: Til mit projekt som forskerspire kunne jeg godt tænke mig at forske i, hvordan man formindsker luftmodstanden på materialer til fx biler og toge og/eller forske i, hvordan designet/formgivningen af disse påvirker luftmodstanden. I dag er den største forhindring for at nå høje hastigheder, luftmodstanden. Teknologien er nået så langt, så rullemodstanden ikke har så meget at sige, og da man har fået teknologien til at lave svævende tog (magnetsvævebaner), er denne faktor næsten ikke relevant mere. Jeg har tit gået rundt og tænkt på, om man kunne lave et system med f.eks. luftdyser, for at se hvordan modstanden er, når det er luft mod luft, i stedet for luft mod materiale. Derudover har jeg altid godt kunnet tænke mig at forske i forskellige designs på f.eks. højhastighedstog, og idéen med f.eks. at sende luften under toget eller ind i en turbine er også værd at overveje. Det, som primært lyder spændende for mig, er idéen om at lege med designet/formgivningen og forske i at opfinde nye metoder til at bryde luftmodstanden. Hvis jeg skulle tage kontakt til nogle forskere, ville jeg nok overveje at tage kontakt til nogle, der har været med til at udvikle ting, der skal kunne bevæge sig i stor fart, som f.eks. den danske bilproducent Zenvo, som har lavet en bil med en tophastighed på næsten 400 km/t., eller den danske rumskibsarkitekt Kristian von Bengtson, og høre om, hvilke overvejelser de har gjort sig, når vi snakker luftmodstand. - Magnetisk påvirkning af elektrisk energi i en ledning.
Projekttitel: Magnetisk påvirkning af elektrisk energi i en ledning. Efternavn: Riis-Jensen Fornavn: Anders Christian Gymnasium: Frederiksberg Gymnasium Projektbeskrivelse: Jeg vil gerne undersøge, hvorvidt det er muligt at påvirke elektroners transport gennem en ledning vha. magnetisme. Da elektroner har en ladning, er det muligt at påvirke dem med magnetisme. Derfor bør det også være muligt at påvirke, den hastigheden de bevæger sig med. Man bør altså enten kunne sænke transporttiden af elektronerne, eller udnytte dette til en midlertidig lagring af elektronerne som energi i ledningen, ved en meget langsom hastighed. (med midlertidig menes der, at der altid vil være en bevægelse af elektronerne, men ved en meget lav hastighed vil man ikke forbruge en særlig stor del af elektronerne og derfor energien). Grunden til jeg gerne vil have svar på dette, er at den nuværende udvikling med mangel på energi i fremtiden har vakt min interesse. Jeg synes at idéen med at finde alternativ energimuligheder er rigtig god, og bør udnyttes til fulde, men samtidig bør vi også søge at optimere vores nuværende energiressourcer, og anvendelsen af disse. Derfor finder jeg det ganske interessant at se på hvordan man ville kunne udnytte transporten af elektrisk energi i ledninger (som er en kæmpe del af vores moderne samfund). Hvis man vha. magnetisme altså kan styre elektronernes hastighed, vil man enten kunne optimere transporten (også med henblik på energitab), og eventuelt at udnytte det til midlertidig lagring af energi i ledningerne. For at teste dette, vil jeg først og fremmest udarbejde en teori om den sammenhæng der bør være, og derefter teste det eksperimentelt. På den måde bør det være muligt at komme frem til et klart og entydigt svar på, om anvendelsen af magnetisme til dette formål er mulig. - Nervesignaler vha kvantefysik
Projekttitel: Nervesignaler vha kvantefysik Efternavn: Jonsson Fornavn: Andreas Gymnasium: Svendborg Gymnasium Projektbeskrivelse: Hvorfor virker nervesignaler? I kvantefysikken forekommer fænomenet 'kvantesammenfiltring" (eng: entanglement). Min umiddelbare forståelse af dette er, at hvis man iagttager elektronernes position to atomer i mellem, er der en mærkeværdig tendens til, at når den ene elektron er i 'up' er den anden 'down', og hvis den ene skifter, skifter den anden omgående - og dette gør sig også gældende, selvom atomerne i princippet er i hver deres ende af universet. Jeg ønsker at undersøge, om nerver og synaps-forbindelser i hjernen ligeledes har en impulssiv forbindelse. Er dette tilfældet, at nerver er forbundet på anden vis, end ved klassiske kemiske bindinger, kunne det være interessant at undersøge, om dette ville kunne forklare, hvorfor man ikke kan behandle forskellige nervesygdomme, e. g Alzheimer og demens, da en forglemmelse i et center af hjernen umiddelbart, ville have en effekt for omkringliggende nerver og væv. - Optimering af solcelleenergi
Projekttitel: Optimering af solcelleenergi Efternavn: Merinder Fornavn: Torsten Vinding Merinder Gymnasium: Risskov Gymnasium Projektbeskrivelse: Problem: Kan solcelleenergi optimeres ved brug af nanoteknologien, og derved hjælpe på energibehovet i verden, og sikre en bæredygtig, miljøvenlig, rigelig samt ren energikilde? Solen er en energikilde med uhørt potentiale. Den solindstråling der rammer Jordens overflade, leverer 10.000 gange mere energi end hele Jordens befolkning forbruger. Men til trods for forskeres omfattende arbejde, og brugen af enorme ressurcer på dette forskningsområde, lever solenergiproduktionen stadig ikke op til vores forhåbninger og forventninger. På nuværende tidspunkt er det simpelthen ikke muligt at opnå en optimal produktion af solenergi, idet de nuværende solceller er både dyre og ineffektive i forhold til andre energikilder. Derfor har jeg valgt at arbejde med optimering af solenergiproduktionen, da dette område er af stor personlig, videnskabelig interesse, samt af væsentlig vigtighed for fremtidens samfund. Solenergiproduktionen kan optimeres på flere forskellige måder, og der eksisterer talrige ideer til at forøge produktionen af solenergi, bl.a. hybrid-solceller, brugen af nanoflakes, nanoteknologisk ændring af struktur og design af konventionelle solceller, termioniske solceller samt udnyttelsen af organiske molekyler som substitut til solceller. Nanoteknologien har en stor rolle at spille i optimeringen af solceller, og for blot at nævne et par eksempler på hvorledes nanoteknologien allerede har gjort sit indtog, kan hybrid-solceller og nanoteknologisk overfladebehandling med fordel nævnes. Hybrid-solcellers grundlæggende princip er, at en nano-antenne påsættes en bakteries reaktionscenter. Når en foton så rammer nano-antennen, kan energi overføres fra nano-antennen til reaktionscentret vha. FRET-metoden, hvorefter energien kan omdannes til elektricitet, ved brug af en accepter-region. For at forbedre konventionelle silicium solceller, kan man overfladebehandle en silicium warfer, således billioner af huller dannes på overfladen af materialet. Derved minimeres den reflekterede mængde indkommende solstråling, således at produktionen af energi kan optimeres. Der er mange metoder hvorpå solenergiproduktionen kan optimeres, således at den energi fra Solen der kan udnyttes af solcellerne forøges, og omkostningerne minimeres. Jeg vil især beskæftige mig med den videnskabelige optimering af solenergiproduktionenen ved at gøre brug af nanoteknologi, dvs. hvordan energioutputtet fra solcellerne kan gøres størst muligt. Nanoteknologi, som bl.a. omfatter de tre store naturvidenskabelige fakulteter fysik, kemi og matematik, kan i høj grad være med til at løse dette energiproblem, Til daglig arbejder jeg med matematik og fysik på højniveau (A), og kemi på B niveau. Heri ligger også grunden til at projektet skulle omhandle solenergi, idet området er relevant for alle tre discipliner, samt mit forventede fremtidige studie; nanoteknologi. Det nanoteknologiske fakultet på Århus Universitet har i høj grad arbejdet med solceller, og optimering af solenergiproduktion, og her vil med sikkerhed være værdifulde informationer at hente. Endvidere har forskerne ved det nanoteknologiske fakultet ved Københavns Universitet gjort banebrydende fremskridt inde for solenergiproduktion, og denne nye viden vil være af stor relevans for mit projekt. Solenergimrådet har væsentlige fremtidsperspektiver, idet behovet for en ny energikilde, der ikke forøger den globale opvarmning og er vedvarende, er overvældende. Hvis processen kan optimeres, kan det det meget vel vise sig at solenergi er mere rentabelt end andre energikilder, og et skift til solenergi ville i høj grad reducere presset på miljøet. - Overlevelsesdragt
Projekttitel: Overlevelsesdragt Efternavn: Jensen Fornavn: Brian Bjarke Gymnasium: Odsherreds Gymnasium Projektbeskrivelse: Min idé går ud på at undersøge hvorvidt det er muligt på en måde at skabe en dragt som er superisolerende, men som samtidig er I stand til at regulere bærerens kropstemperatur, således at hverken overophedning eller underafkøling vil finde sted, selvom at bæreren opholder sig I selv ekstreme omgivelser. Mit projekt vil handle om, hvorvidt det er muligt at skabe en dragt, som er superisolerende, eventuelt af aerogel som isolation, og så pakket ind I et meget slidstærkt stof som f.eks. kevlar. I dette stof skal der så indbygges små "åndingshuller", ligesom at planterne har læbeceller, som kan åbne og lukke sig, skal det være muligt, med specialdesignede protein-kæder at regulere temperaturen I dragten, ved at proteinerne ændrer form, når de bliver varmere end f.eks. 21°C hvilket så åbner for "læbecellerne" som lader varme luft passere og tillader afgivelse af varme til omgivelserne. Samtidig skal alle "læbecellerne" være uafhængige. Eventuelt kan det også laves sådan at der bliver anvendt forskellige proteiner til forskellige dele af kroppen, således at en der bliver åbnet for afkøling af fødderne, før end at der bliver åbnet for afkøling af torsoen. Eventuelt skal der også forskes I at lave specielle sko, handsker og hovedbeklædning, udover den isolerende dragt. Dragten vil have anvendelsesmuligheder indenfor hæren, hvor det ville være effektivt at have én dragt til alle formål, hvilket ville spare soldaten for en masse ekstra oppakning. Og samtidig tillade ham eller hende at være forberedt på enhver situation. Derudover vil der også være anvendelsesmuligheder for folk der arbejder på havet. Med en dragt der er totalt isolerende, vil en skibbruden have meget større chancer for at overleve, end hvis han eller hun blot havde de normale redningsdragter på. Først vil jeg undersøge hvilke materialer der vil egne sig som isolation I dragten, da målet med dragten er at den skal være kropsnær, således at den kan bæres under det normale tøj, stiller dette selvfølgelig store krav til isolationsmaterialet mht. tykkelse, smidighed og isoleringevne. Derefter vil jeg lede efter et passende slidstærkt stof, hvor det er muligt at "hæfte" dette på isolerings-materialet. Eventuelt vil jeg også lede efter et stof der kan fungere som fór inde I dragten, for komfortens skyld. Derefter skal dragten prøves, for at se hvor stort et temperaturudsving den kan beskytte bæreren imod. Efter dette skal det undersøges om der vil opstå fremtidige problemer med dragten, såsom at de mange små ”læbeceller” stopper til, og derfor ikke kan tillade varme at passere, eller måske ikke er I stand til at lukke. Derefter skal det undersøges hvordan et par eventuelle sko, handsker og hovedbeklædning kan laves. - Teorien om planetsolsystemers opbygning og dannelse
Projekttitel: Teorien om planetsolsystemers opbygning og dannelse Efternavn: Laursen Fornavn: Jakob Hagbard Gymnasium: Horsens gymnasium Projektbeskrivelse: De seneste år er der blevet fundet mange nye exoplaneter og endnu flere exoplanetkandidater. I takt med at flere og flere exoplaneter bliver fundet, vil vi også få kendskab til andre planetsolsystemer end vores eget. I dag har vi flere teorier omkring, hvordan et planetsolsystem først og fremmest er dannet, ud fra teorierne om dannelsen af planetsolsystemer er flere af scenarierne i solsystemet så forklaret. Men efterhånden som flere exoplaneter vil blive lokaliseret, vil der med tiden også blive lokaliseret store dele af andre planetsolsystemer end vores eget. Jeg vil følge den nyeste forskning tæt, og især fokusere på følgende aspekter: - Bliver måneantallet om planeterne større og større efterhånden som man bevæger sig væk fra stjernen? Det kræver selvfølgelig man bliver i stand at lokalisere månerne. -Minder de inderste planeter i kemisk sammensætning om de terrestiske planeter i vores solsystemer? -Minder de yderste planeter om de jovianske planeter i vores solsystem ? -Drejer alle planeterne samme vej rundt om deres stjerne? -Findes der områder i andre planetsolsystemer, som minder om Kuiper-bæltet i vores planetsolsystem? -Findes der yderest en sfærisk sky ? Alle ovenstående spørgsmål forklares af dannelsesteorien bag vores solsystem, hvis de nye planetsolsystemer kan sammenlignes med vores i ovenstående spørgsmål, kan dannelsesteorien verificeres, hvis de nye planetsolsystemer adskiller sig fra vores solsystem, kan dannelsesteorien falsificeres. - Universets dannelse – mørkt stof, sorte huller og galaksedannelse.
Projekttitel: Universets dannelse – mørkt stof, sorte huller og galaksedannelse. Efternavn: Lolk Fornavn: Sidse Lærke Gymnasium: Helsingør Gymnasium Projektbeskrivelse: Som elev på en naturvidenskabelig studieretning hvor bl.a. fysik er i højsædet, er det kun naturligt at komme i berøring med astronomien, og de dertilhørende elementer der findes indenfor dette område. I den forbindelse er der flygtigt blevet nævnt begreber som ”mørkt stof” og ”sorte huller”, uden at dette dog er blevet gennemgået i undervisningen. Det var i den forbindelse at min interesse blev skabt, og jeg havde, inden jeg hørte om forskerspireprojektet, en forventning om at bruge det som emne til SRO, næste år. Men da dette projekt jo giver mulighed for at fordybe sig i et område som man finder spændende, interessant, og skærper nysgerrigheden, var det oplagte at bruge det hér. ”Mørkt stof” er et forholdsvis ’nyt’ fænomen indenfor astrologien, og det er derfor yderligere interessant at beskæftige sig med noget som endnu er så nyt og uudforsket. Jeg vil gerne beskæftige mig med nogle af de astronomiske fænomener som der indtil videre ikke findes så mange forklaringer på. Min problemformulering er endnu ikke så fyldestgørende, idet jeg endnu ikke har haft mulighed for at sætte mig yderligere ind i emnet. Hvad er ”mørkt stof”? - Hvordan blev det dannet? - Hvad består det af? - Hvilken funktion har det i universet? - Hvordan kan dets eksistens påvises? - Hvilken indflydelse har det haft på den tidligere opfattelse af universet og astronomien? - Hvilken indflydelse havde/har det på universets dannelse og udformning? Sorte huller: - Hvordan opstår sorte huller? - Hvilken funktion har de i universet? - Hvilken indflydelse har sorte huller på universets struktur og elementer? - Hvilken indflydelse havde/har det på universets dannelse og udformning, heriblandt også i det tidlige univers, efter Big Bang? I mit videre arbejde vil jeg i første omgang trække på min fysiklærers kompetencer og viden, og senere tage kontakt til ekspert(er) på området, gerne en astrofysiker. - ”Udnyttelse af de praktiske egenskaber ved fotonens tunneleffekt i de danske fiberkabler”
Projekttitel: ”Udnyttelse af de praktiske egenskaber ved fotonens tunneleffekt i de danske fiberkabler” Efternavn: Hautop Fornavn: Jakob Andreas Gymnasium: HTX Hillerød Projektbeskrivelse: Vi lever i et informationssamfund, hvor enorme strømme af data bliver transporteret fra A til B via lysledere under jorden. Overførslen af digitale data sker ved, at vi sender lysimpulser igennem optiske fiberkabler med lysets hastighed. Lysets hastighed i vakuum er ifølge Einsteins specielle relativitets teori den kosmiske fartgrænse, hvilket vil sige, at intet kan bevæge sig hurtigere end lyset. Dog har et særligt prismeeksperiment tilladt to tyske fysikere fra universitetet i Koblenz at observere fotoner ankomme fra et sted til et andet øjeblikkeligt. På trods af Einsteins teoretiske forudsigelser er det altså muligt at bevæge sig hurtigere end lysets hastighed, hvis man er en foton. Jeg vil gerne undersøge metoderne, som de tyske fysikere brugte til at opnå deres banebrydende resultater og integrere teknikken i vores optiske fiberkabler. Jeg finder det meget interessant, at kvanteoptikken udfordrer den specielle relativitets teori, og at der er mulighed for at optimere noget så essentietl som hastigheden på vores internetforbindelser. I 2009 satte forskere på DTU verdensrekord, da de via en laser fik etableret en forbindelse på 1,28 terrabit pr. sekund, og jeg håber, at min forskning i Projekt Forskerspirer kan bidrage til at holde Danmark i toppen, når det kommer til telekommunikation og kvanteoptik. Jeg vil under projektets gang sætte mig ind kvanteoptiske størrelser som fotonens tunneleffekt og relativistiske fænomener som den komiske fartgrænse og tvillingeparadokset. Jeg ønsker at tage kontakt til både forskerne, som arbejder med kvanteoptik på DTU og fysikerne på universitetet i Koblenz, der etablerede og udførte prismeforsøget.
SAMF
- Bindestregsidentitetsdannelse i Danmark
Projekttitel: Bindestregsidentitetsdannelse i Danmark Efternavn: Bjørnskov Fornavn: Pernille Gymnasium: Stenhus Gymnasium Projektbeskrivelse: Hvilke faktorer er afgørende for en vellykket integration, og kan de identificeres i identitetsdannelsen? Det, jeg i mit projekt gerne vil undersøge, er, hvilke faktorer, der spiller ind, når man som ung af anden etnisk baggrund skal forsøge at skabe sig en identitet og forsøge at integrere sig i et samfund samtidig med, at krav og forventninger fra ens forældre, venner og eventuelt uddannelse skal efterleves. Det interessante er efter min mening først og fremmest at gøre sig overvejelser om, hvad man i virkeligheden kan betegne som vellykket integration ? skal man tilsidesætte sin etniske herkomst til fordel for kulturen, der praktiseres i det land, man lever i, eller skal man snarere se det som en fordel at have mulighed for at se verden fra forskellige kulturers perspektiver? Hvad kan desuden lede til, at et ungt menneske bliver ?vellykket? integreret? Er der specielle karakteristika ved den unges rollemodeller igennem opvæksten? Er der afgørende forhold i det miljø de vokser op i? For at få svar på disse spørgsmål vil jeg foretage kvalitative interviews med unge i aldersgruppen 16-22 år, som skal eksemplificere forskellige former for integration. Jeg vil altså interviewe både unge, der er eksempler på ?solskinshistorier?, som 19-årige Amani Meaidi, der gik ud af Rødovre Gymnasium med et gennemsnit på 13,2 og de mere tragiske tilfælde, som Ferhat Kilic, der blev glemt af systemet og endte med at blive udvist af Danmark som morder . Jeg vil derudover foretage en spørgeskemaundersøgelse blandt elever på mit gymnasium, som har forældre, der begge er af anden etnisk herkomst. Disse kan give mig kvantitative svar med mulighed for statistikdannelse. Jeg vil sammenligne besvarelserne med resultaterne fra min kvalitative undersøgelse og tal fra Danmarks Statistik. Mine interviewpersoner vil jeg komme i kontakt med på mit gymnasium (eventuelt via lectio) og via kontakter her ? dette gælder både den kvalitative og den kvantitative del. Denne gruppe af unge er muligvis ikke repræsentativ, men de kan give en idé om, hvad der får integration til at lykkes. Nogle teorier, jeg forestiller mig, vil være relevante, er teorier angående bindestregidentitet, den kreolske identitet og brugen af forskellige strategier i forhold til det at navigere mellem det traditionelle og det senmoderne (den traditionelle strategi, uddannelsesstrategien og den kriminelle strategi) . Desuden er det relevant at kigge på teorier omkring integration og de forskellige grader af denne. Anthony Giddens, Erik Erikson og Pierre Bourdieus teorier om identitetsdannelse, de sociale arenaer og kapital og habitus er også af relevans i forhold til min undersøgelse. Jeg vil også inddrage George Herbert Meades teori om rollemodeller, som jeg også finder væsentlig for undersøgelsen. - Den politiske udvikling i Nordafrika og Mellemøsten
Projekttitel: Den politiske udvikling i Nordafrika og Mellemøsten Efternavn: Ipsen Fornavn: Anne Bundgaard Gymnasium: Nyborg Gymnasium Projektbeskrivelse: Er den seneste, politiske udvikling i Nordafrika og Mellemøsten starten på en ny verdensorden båret af demokrati og idealisme? Herunder: Vil de store internationale teorier som fx Fukuyamas teori om demokrati fremover kunne forklare staternes ageren og indbyrdes relationer?? (Eller skal disse helt kasseres og vil vi se en helt ny samfundsorden?)Derudover: Hvilke interesser har Vesten i udvikling af demokrati i disse lande? Emnet har fanget min interesse, fordi jeg fandt det interessant at arbejde med, hvordan denne politiske udvikling vil forløbe, og hvilke teorier man kan bruge til at forudsige udviklingen. Det er spændende at se nærmere på dette; hvilken rolle Vesten har i forhold til de pågældende stater, og hvilke interesser Vesten konkret har i forhold til den politiske udvikling. Samtidig er det for mig vigtigt at inddrage samfundsteoretikere som fx Fukuyama for at se nærmere på om, man ud fra teorier ville kunne forudsige, hvordan udviklingen i Egypten vil være. Min faglige baggrund består i, at jeg har samfundsfag på A-niveau i gymnasiet. Det er også på den måde emnet har fanget min interesse. Den viden jeg derved har tilegnet mig om emnet er den grundlæggende, men ved at følge med i medierne får man også nogle inputs. Det faglige perspektiv for mit projekt er grundlæggende at undersøge, om man overhovedet vha. teorier kan forudsige den politiske udvikling i disse lande. Desuden har jeg en vinkel, der hedder, at jeg også vil kigge nærmere på, hvilken interesse Vesten har i denne udvikling. Jeg kunne forestille mig, at man skal kigge på ting som, hvordan Vesten er engagerede i disse stater. Derfor ligger der et arbejde i at finde statistikker, men også bare generelt at læse op på, hvad jeg nu kan finde af materiale om emnet. - Det arabiske forår – i danske medier
Projekttitel: Det arabiske forår – i danske medier Efternavn: Kristensen Fornavn: Mia Gymnasium: Frederiksborg Gymnasium Projektbeskrivelse: ”Ned med Mubarak!!” råber en hobe af folk på Tahrir-pladsen, og det er her midt i den arabiske revolution, jeg vil mit udgangspunkt. De seneste måneder har været præget af et stort ønske, fra borgerne selv, om at demokratisere de arabiske lande, at ytringsfrihed og retfærdighed vil sejre. Da folkenes stemmer i Tunesien, Egypten og andre arabiske lande tørnede sammen i en revolution, var interessen så stor, at begivenheden blev transmitteret verden over, medierne fulgte det arabiske forår tæt! Men efter at have set adskillelige programmer i fjernsynet, hørt radioprogrammer og læst aviser, der omhandler det arabiske forår, kan jeg ikke lade være med at tænke – foregår det i virkeligheden sådan som vi ser og får det fortalt i medierne? Med Baudrillard som primær teoretiker i forbindelse med mit arbejde, vil jeg begive mig ud på en rejse, for at få svar på, om vores medier i Danmark ikke kun nøjes med at konstatere, vise og oplyse om begivenhederne i det arabiske forår, men/eller om de faktisk også er med til at frembringe begivenheden på en måde, som den politiske dagsorden i Danmark kræver, eller på en måde, hvor de ender med at skulle sælge os en god historie, og dermed være med til at vinkle det arabiske forår for den danske borger. Dette område finder jeg yderst interessant, fordi vi i dag ved, hvor meget medierne indvirker på. Vi ved hvor meget magt de har. Vi ved at befolkningen lytter til dem. Og jeg synes, det er på tide, at vi begynder at være kritiske overfor det, vi får serveret i nyhederne, gennem dokumentarer og lignende. - Drenge som problembørn i skolen?
Projekttitel: Drenge som problembørn i skolen? Efternavn: Esbjerg Fornavn: Benjamin Johannes Gymnasium: Mulernes Legatskole Projektbeskrivelse: Jeg vil gerne forske i sammenhængen mellem folkeskolen som institution og det meget høje antal drenge i specialklasser. Det er absolut relevant i den senmoderne folkeskole at undersøge, hvilke rammer, der er bedst til at inkludere vanskelige børn. Jeg har fået inspiration fra flere steder. Til dels har jeg prøvet at gå på flere forskellige slags skoletyper, bl.a. en grundtvig-koldsk skole, en almen kommunal folkeskole og en kristen efterskole. Herigennem har jo fået et blandet indblik i, hvordan vanskelige børn bliver forsøgt håndteret, ikke altid med succes. Dels er min far folkeskolelærer i en specialklasse, og hans erfaringer har været med til at give mig idéen. Det er min opfattelse, at behovet for konkrete løsningsforslag er stort og akut. For det første er specialklasserne utroligt dyre. For det andet har vi i øjeblikket kun (delvis) nogle sociologiske og psykologiske forklaringer, men ikke nogle konkrete løsningsforslag. For det tredje mener jeg, at skolen som institution er meget central i forklaringen og løsningen af problemet. Det er næppe alle skoleformer, der er gode i inkluderingen af børn, specielt drenge, i undervisningen. Ofte er det lærere og pædagoger, der menes at bære hovedansvaret, men hvis ikke rammerne for undervisningen er optimale for behandlingen for vanskelige drenge, bærer pædagoger og lærere kun en meget lille del af ansvaret. - EU fællesskabet og retssikkerhed
Projekttitel: EU fællesskabet og retssikkerhed Efternavn: Schibye Fornavn: Sofie Io Gymnasium: Risskov Gymnasium Projektbeskrivelse: Det EU vi kender i dag, tidligere EF, er en videreudvikling af et samarbejde indledt i 1952 med etableringen af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab. I begyndelsen havde EU et forholdsvis snævert økonomisk fokus på at danne et fælles marked. Det indre marked er stadig et af EU’s centrale område, som dog i dag er langt fremskreden. Med tiden er Fællesskabets kompetencer udvidet til en række politiske områder, hvis betydning for markedsdannelsen ofte er tvivlsom. I forlængelse heraf, og i stadig stigende grad, regulerer EU Danmarks og de øvrige medlemslandes lovgivning. Der eksisterer et princip om retssikkerhed, der tilsiger, at borgerne i Danmark kan forvente en klar og gennemskuelig lovregulering. Retssikkerheden er et grundlæggende princip, der indebærer, at en borger kan forudse og have berettigede forventninger i forhold til hans eventuelle rettigheder og pligter. Jeg vil i den forbindelse beskæftige mig med og undersøge, hvad det betyder for danskernes retssikkerhed, at EU i stadig stigende grad regulerer national lovgivning? Hvad sker der og hvilken konsekvens kan det få, når eller hvis de danske regler og traditioner kommer i karambolage med EU-lovgivningen. Jeg vil se på, hvilken indflydelse det har på borgerens retssikkerhed at EU vedtager regler, der delvist eller helt strider mod danske traditioner? Kan og vil Danmark, det danske samfund, den danske kultur og danskerne, på længere sigt, være en del af det stadig voksende EU-projekt? Jeg vil desuden, som en perspektiverende del af mit projekt, se på hvad EU-projektets mål er i dag – hvor langt skal fællesskabets kompetencer række? Hvordan forventer Danmark at vores medlemskab bør udvikle sig? Hvordan forventer politikkerne sig at fællesskabet udvikler sig? Jeg går i 2. g på en samfundsfaglig linje - Global Society Class. Jeg er interesseret i hvordan samfundet fungerer og hvordan lande samarbejder i vores stadig globaliserende verden. Jeg finder problemstillingerne omkring EU og retssikkerheden vældig interessante, da EU- institutionen har en øget indflydelse på de rettigheder og forpligtigelser, som tilkommer mig som dansker. Jeg er ikke altid klar over hvad EU beslutter eller, hvilken betydning deres beslutning har eller får for mig. Projektet er relevant, da jeg forventer at dette afspejler en generel tendens i det danske samfund. Jeg synes desuden også, at det er særdeles relevant at få et indblik i hvordan EU-reguleringen i sammenspil med de danske traditioner og love, på nogle områder, resulterer i en uklar og vilkårlig retstilstand, der uundgåeligt må forringe borgernes retssikkerhed. Jeg vil læse litteratur indenfor området og forsøge at danne mig et overblik over både EU-, og national lovgivning. Jeg vil kontakte personer med forbindelse til EU, fx en EU parlamentariker, der eventuelt kan give mig et politisk perspektiv for projektet. Jeg vil muligvis lave spørgeskemaer, der omhandler den almindelige danskers viden og mening om EU-projektet. - Er der en sammenhæng mellem fravær ved moder og barn?
Projekttitel: Er der en sammenhæng mellem fravær ved moder og barn? Efternavn: Seirup Fornavn: Lotte Gymnasium: Munkensdam Gymnasium Projektbeskrivelse: Jeg ønsker at undersøge den mulige sammenhæng mellem en moders fravær på jobbet og et barns fravær fra skolen. Min interesse for lige netop dette emne opstod da jeg startede på gymnasiet og der derfor kom mere fokus på mit eget fravær, fordi jeg kan følge det direkte og skal gøre rede for hvert modul jeg er væk. Mine forældre er begge ledere og derfor hører jeg af og til historier om medarbejdere, hvor det er så åbenlyst at denne sagtens kunne være mødt, dog med forbehold for hovedpine, en smule forkølelse eller andre mindre, almindelige sygdomme. Jeg har altid interesseret mig for hvor meget forskel der er på mennesker med hensyn til standhaftighed, vilje og interesse for egen karriere. Mange mennesker har ikke haft en sygedag i 20 år, hvor andre har en del hvert år. Under min skolegang har jeg oplevet et mønster i mine forskellige kammeraters fravær. Nogle klassekammerater er fraværende nogle gange hver måned og andre har en fraværsdag hvert tredje år. Denne forskel er spændende for mig, dels fordi jeg kunne se mønsteret, da jeg efterfølgende talte med min klassekammerater, og dels fordi jeg aldrig selv ville benytte en sådan begrundelse, såsom let hovedpine, let forkølelse osv., til at forklare et såkaldt sygefravær. En undersøgelse fra 2010 viser også, at over halvdelen af de adspurgte kan svare ja til sygemelding og modtagelse af dagpenge, fordi vedkommende trænger til en fridag eller til at lade op. Jeg vil undersøge hvorvidt den sociale arv har en indflydelse på fraværsprocenten, fordi jeg tror børnene bliver præget af moderens egen dårlige vilje til at blive hjemme fra arbejde på en dag, hvor vedkommende har lidt hosten om morgenen. Jeg tænker, at måden, hvorpå man kan afdække dette felt, kan være en kvantitativ undersøgelse i form af et spørgeskema, som skal ud til folk fra forskellige landsdele og samfundslag og som har forskellig alder og politisk holdning. De adspurgte forestiller jeg mig skal være personalet fra den private sektor kontra en offentlig institution. Da en medarbejders sygefravær er et yderst ømtåleligt område, skal spørgeskemaerne naturligvis være anonyme og behandles med stor diskretion. Min faglige baggrund er ikke stor. Jeg afsluttede Samfundsfag på c-niveau sidste år, men jeg interesserer mig meget for hvordan samfundet fungerer og hvordan dette kan optimeres med enkelte ændringer udefra, og derfor følger jeg ofte med i sådanne emner i de forskellige medier. Jeg vil gerne, at mit projekt ender ud i en afdækning af hvorvidt der reelt er en sammenhæng mellem moderen og barnets fraværsprocent og dermed finde ud af, hvornår der skal gøres en indsats for at undgå fravær i skole- og arbejdslivet. - Erhvervsøkonomi kontra kultur-økonomi.
Projekttitel: Erhvervsøkonomi kontra kultur-økonomi. Efternavn: Madsen Fornavn: Mads Koerstz Gymnasium: Egedal Gymnasium & HF Projektbeskrivelse: Erhvervslivet og kulturen har gennem de foregående år været opfattet som to meget forskellige verdner. Kulturverden beskæftiger sig med kunstneriske udfoldelser, mens erhvervslivet forholder sig til markedsandele og produktudvikling. Inden for kulturen er der gennem de sidste par år sket et radikalt skift, og kulturen er nu ikke længere kun til for underholdning, men bevæger sig mod et erhverv med økonomisk vækst. Set i lyset af kulturens vækst de seneste par år, kunne det være interessant at undersøge, om kulturen med tiden kunne blive et sted, hvor staten med økonomiske briller kunne investere penge med et positivt afkast – på lige fod med erhvervslivet. Det kunne også være interessant at undersøge, om det i fremtiden kunne blive muligt at forene de to verdner (kultur og erhverv), så de på sigt kunne få glæde af hinanden, og ikke mindst hvad det vil få af betydning for kulturen, erhverslivet og samfundet generelt. Jeg vil forsøge at afdække dette emne ved at inddrage relevante økonomiske teorier, og ved at se på hvilken rolle kulturen pt. spiller ind i samfundets samlede økonomi. På baggrund af dette vil jeg udvikle en idé om, hvorvidt der er muligt at investere i kultur, så det på sigt kan bidrage til samfundets samlede økonomi. Jeg vil søge min inspiration hos forskellige eksperter indenfor de to verdner (kultur og erhverv), dette inkluderer både kulturfolk og økonomer. - Facebook som medie i dansk politik
Projekttitel: Facebook som medie i dansk politik Efternavn: Carter Fornavn: Erik Gymnasium: Maribo Gymnasium Projektbeskrivelse: • Hvordan spiller Facebook ind i den politiske meningsdannelse og debat i Danmark? • Jeg finder det utroligt interessant at arbejde med, da internetbaserede sociale medier spiller en langt større rolle i dag end førhen. Det er nemlig ikke kun den sociale og private sfære medier som f.eks. Facebook kan omfavne, denne omfavnelse strækker sig også i høj grad til den politiske debat - hvor enhver der ønsker at blande sig, kan. Dette giver politikere en helt ny dimension af muligheder for at sprede sine politiske budskaber, da de kan nå langt flere mennesker, og de er samtidigt uafhængige af aviser o.l. - der er ikke længere et bindeled mellem politiker og vælger. På Facebook kan de indgå i samtale. Desuden kan denne 'eksternalisering' af politik også mistænkes for at skabe flere marginalvælgere, da hastigheden af de politiske budskaber er ekstremt høj i forhold til førhen - partiernes medlemstal er desuden også faldende disse dage – medier som Facebook spiller muligvis en rolle på den front. Da Facebook er et debatskabende medie, er det også uhyre vigtigt for mig at diskutere hvorvidt mediet bidrager til den demokratiske praksis – politikere, der benytter sig af Facebook vil eksempelvis også blive adspurgt i denne forbindelse. • Rent fagligt vil jeg fokusere på Zygmunt Baumans teori omkring magtens decentralisering og ophævelsen af tid og sted. Desuden vil jeg benytte mig af Jürgen Habermas til at forklare hvorledes Facebook skaber en gråzone mellem de private og offentlige sfærer. Kommunikationsmodellen er essentiel at inddrage, da der gælder andre forhold for Facebook end de klassiske medier (avis, tv, radio o.l.) – hér er der nemlig intet bindeled mellem politikeren og vælgeren. Det primære fokus vil derfor være på politisk teori og kommunikation. • Jeg vil gerne benytte mig af både kvalitative og kvantitative undersøgelser, dvs. spørgeskemaer og dybdegående interviews. Man kan f.eks. tilspørge hvor et individ primært anskaffer sig viden omkring politik, om de er 'fans' af deres foretrukne politikere på Facebook eller er medlemmer af politiske partier, om de indgår i politiske debatter på Facebook, eller om de beskæftiger sig med spredelsen af politiske budskaber, som f.eks. Liberal Alliance har benyttet sig af - ”Frihedskæmperne”, et spil hvor det handler om at sprede så mange politiske budskaber som muligt. Det vil også blive diskuteret hvorvidt denne praksis er debatskabende og derved gavnlig for demokratiet eller ej. - Facebook: Det digitale jeg og dets muligheder
Projekttitel: Facebook: Det digitale jeg og dets muligheder Efternavn: la Cour Fornavn: Kirstine Gymnasium: Munkensdam Gymnasium Projektbeskrivelse: Fremstillingen af den digitale profil er blevet et så vigtigt redskab til selvpromovering, at mange bruger adskillige timer om dagen på at redigere i egne og andres vægopslag, 1Dtagge 1D og 1Daftagge 1D sig på billeder og foretage ændringer i den information, som fremgår af ens profil. Det er vigtigt at venner og bekendte kan se at man har mange venner, at man er medlem af de rigtige 1Dfacebook grupper 1D og at man laver interessante statusopdateringer. Det er dette nye niveau i identitetsdannelse og dannelse af sociale relationer, som mit projekt vil handle om. Emnet har helt naturligt fanget min interesse, siden facebook efterhånden er blevet et helt uundgåeligt element i interaktion med andre mennesker. Der er sket en central ændring i måden man kender hinanden på. Hvor man før kun kendte hinanden via f.eks. en arbejdsplads, en fritidsinteresse eller en fælles bekendt har man nu adgang til hele en given persons liv; deres omgangskreds, deres yndlings tv-programmer, hvilke personer, de ser op til, hvem de er gift eller kærester med osv. Stort set alle aftaler og arrangementer planlægges over facebook. Man kan efterhånden knap nok besøge en hjemmeside uden at blive konfronteret med muligheden for at linke musiknumret, artiklen eller annoncen til sin facebook-side. Jeg har mange spørgsmål, som jeg kunne tænke mig at besvare; Hvilken rolle spiller facebook i vores dannelse og bevarelse af sociale relationer? Hvilken sammenhæng er der mellem identitetsdannelse uden for og inden for facebook? Er facebook et blivende koncept, eller vil det forsvinde? Hvis det forsvinder, hvornår når det så sin storhedstid og hvad vil forårsage dets aftagende tilslutning? Projektets præcise udformning står dog endnu ikke helt klar, men tanken er, at det vil kunne baseres på såvel statistiske undersøgelser, som sociologiske og psykologiske teorier om identitetsdannelse og interaktion mellem mennesker. Jeg har pt. samfundsfag på B-niveau, og hæver det i 3. G til A niveau. Jeg har ikke psykologi, så projektets eventuelle psykologiske niveauer må jeg enten læse mig til eller få vejledning til fra min forskerkontakt. Da denne type teknologi er forholdsvis ny, vil projektet formodentlig beskæftige sig med grundforskning. Der er dog foretaget en smule forskning i facebook, og metoder og resultater herfra vil muligvis også kunne anvendes i dette projekt. Jeg mener at forskning i denne teknologi og dens anvendelsesmuligheder og begrænsninger er både utroligt interessant og utroligt vigtig, ikke bare fordi sociale og professionelle netværk tydeligvis bliver mere og mere afhængige af den, men også for at kunne forudsige en fremtidig udvikling. Jeg glæder mig til at fordybe mig mere i projektet. - Folke– eller elitestyre?
Projekttitel: Folke– eller elitestyre? Efternavn: Rasmussen Fornavn: Iben Krog Gymnasium: Maribo gymnasium Projektbeskrivelse: Danmark er et demokratisk land, det tvivler ingen på. Men lever vi nu også i et egentlig folkestyre, eller bevæger vores demokrati sig stille og roligt tættere og tættere imod et elitestyre? Sammensætningen i det danske folketing afspejler på ingen måde sammensætningen af den danske befolkning. 70-80% af de folkevalgte har længere uddannelser, kun 2 ud af 179 folketingsmedlemmer bor i en almen bolig (en boligform der rummer over en million danskere) og over 70% af folketingsmedlemmerne under 40 år er akademikere. Jeg synes, at det kunne være spændende, at undersøge denne skævvridning mellem folketinget og folket, og hvilke konsekvenser professionaliseringen af politik får for vores samfund. Jeg er selv medlem af et politisk ungdomsparti og kender mange unge mennesker, som drømmer om at blive politikere så hurtigt som muligt, fordi de har så mange versioner på Danmarks vegne, men spørgsmålet er, om man kan være en politiker uden at have levet et voksenliv i det land, som man prøver at styre? Min faglige baggrund er, at jeg har samfundsfag på B-niveau, som jeg agter at opgradere til A-niveau. Jeg har altid interesseret mig meget for politik, og synes netop dette emne kunne være spændende, da demokratiet hele tiden er i udvikling og aldrig i stilstand. Jeg vil benytte mig af kvalitative observationer i form af interviewes af relevante politikere og kvantitative observationer i form af statistikker på området. Jeg vil gerne holde de to danske eksperter Tim Knudsen og Lars Olsen, som begge ser professionaliseringen af politik som et nederlag for det demokratiske samfund, op imod den britiske filosof og økonom John Stuart Mill, som i modsætning til de to andre mener, at man skal have en hvis form for uddannelse for at kunne begå sig i det politiske liv. - Formålet med at arbejde er?
Projekttitel: Formålet med at arbejde er? Efternavn: Teisen Fornavn: Christian Alexander Groth Gymnasium: Herlufsholm skole Projektbeskrivelse: Hvis vi spørger os selv, hvordan mange af de allerstørste ideer er udsprunget tænker vi på store firmaer med enorme budgetter til forskning af ”et eller andet”. Men faktisk er der en stor del opfindelser, som er lavet af unge brugere. De har fundet på en ide og derefter udveksler informationer med hinanden, så projektet lykkedes bedst muligt. Men kan det lade sig gøre at skabe sådan et samfund på en arbejdsplads, hvorpå medarbejderen har samme ”passion” for et projekt som en iværksætter har? Kan mængden ikke måske overgå CEF og CEO’erne, hvis de får noget at kæmpe for, der betyder mere end bare månedslønnen? Det er nogle interessante spørgsmål jeg ikke ordentlig har fået besvaret af bøger eller andre, og derfor gerne selv vil undersøge via forskerspire. Der er skrevet tonsvis af bøger om, hvordan man bliver en god leder og inspirer medarbejderne. Men det er sjældent man finder bøger om medarbejdere, der burde tage lederskab, og hvad der efterfølgende så ville ske i et firma. Grunden til at jeg valgte netop dette emne er, (trods det sjældent man hører om nogen 2g’er der interesserer for det samme), fordi jeg siden barnsben har haft mulighed for at få indsigt i firmaers problemstillinger. Det fik mig til at gruble over tingene, og var springbrættet til at begynde på at læse bøger, og høre foredrag på nettet om emnet, for at se hvad professionelle havde at sige. Det jeg i allerhøjeste grad gerne vil se, er om det kan lade sig gøre at addere noget til emnet. Jeg ved ikke præcis, hvordan projektet skal forgå endnu, da der i forvejen er skrevet en del om det, og jeg skal finde ud af hvad jeg kan bidrage med. Men der er et enormt abstrakt emne med tusinder indgangsvinkler, så det burde kunne lade sig gøre at finde en ny indgangsvinkel. - Forældreskabs indvirkning på fertilitet
Projekttitel: Forældreskabs indvirkning på fertilitet Efternavn: Arildsen Fornavn: Lise Gymnasium: Odsherreds Gymnasium Projektbeskrivelse: Jeg vil gerne undersøge hvorfor man relativt ofte hører om par, der oplever at have haft svært ved at få børn, men når de så, så at sige, holder op med at prøve, acceptere de ikke kan få børn, og evt. når så langt som til at adoptere, alligevel formår at bliver gravide på trods af meget dårlige odds. Jeg vil gerne undersøge, hvad der ligger til grunde for dette, og om det rent faktisk er et reelt fænomen eller blot en masse tilfælde. Jeg vil gerne undersøge om man kan finde nogen reelle psykologiske symptomer, der ligger bag, og måske finde ud af om det eksempelvis er stress som følge af presset for at blive gravid, der skaber en hormonubalance der nedsætter fertiliteten. Og ikke mindst vil jeg gerne undersøge om man evt. kan finde løsninger så man vil kunne hjælpe disse par til hurtigere at kunne få børn, og derved sparer dem for en masse psykiske og fysiske strabadser. Grunden til jeg synes det kunne være et interessant emne at arbejde med er, at det er en ret ’underlig’ ting og derfor vil jeg gerne undersøge om det er noget reelt håndgribeligt, der ligger til grunde for det, noget som man så derved vil kunne gøre noget ved og være med til at hjælpe en masse mennesker, eller om det simpelthen bare bunder i en masse tilfælde, og det i virkeligheden slet ikke er noget der sker så ofte, men man bare hører mere om de få solstrålehistorier der er. - Hvad er det, der gør at førstegangsvælgere stemmer som de gør?
Projekttitel: Hvad er det, der gør at førstegangsvælgere stemmer som de gør? Efternavn: Wøllekær Fornavn: Sara Valsted Gymnasium: Mulernes Legatskole Projektbeskrivelse: Ved folketingsvalget i 2011 vil jeg selv være førstegangsvælger. Jeg er klar over hvilket parti, jeg ønsker at stemme på, men jeg er i tvivl om hvilken faktor der har gjort mig bevidst om mit politiske standpunkt. Lektor i statskundskab ved Aalborg Universitet Jørgen Goul Andersen mener at kunne forudse hvilket politisk standpunkt en førstegangsvælger, blot ud fra den politiske baggrund de er vokset op i. Man kan så undersøge hvilke faktorer der spiller ind når førstegangsvælgerne bryder med den politiske holdning i hjemmet. På baggrund af min egen undring og Jørgen Goul Andersens udtalelse, synes jeg det ville være interessant at undersøge hvilke faktorer, der spille ind hos førstegangsvælgere når de skal sætte deres kryds. Som udgangspunkt kunne Jørgen Goul Andersen påstand undersøges ved en hypotesetest. Hypotesen kan lyde som følgende ”Der er ingen sammenhæng mellem forældrenes partivalg og førstegangsvælgernes partivalg”. Ved en kvantitativ undersøgelse ville man kunne undersøge sammenhængen mellem forældrenes og førstegangsvælgernes partivalg. Hvis der på baggrund af de resultater der opnås af den kvantitative undersøgelse, kan identificeres nogle mønstre, kan disse mønstre undersøges for at forstå førstevælgernes bevæggrund. Altså hvad der ligger bag førstegangsvælgernes overensstemmelse eller uoverensstemmelse med deres forældre om partivalg. For at få afdækket min problemstilling vil jeg benytte mig af metodetriangulering. Indledningsvis vil jeg benytte mig af en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse til at indsamle min empiri, for at få be- eller afkræftet min opstillede hypotese. Efter vil jeg foretage en mere kvalitativ undersøgelse, i form af interviews med informanter som kan hjælpe mig med at afklare eventuelle mønstre. Informanterne skal hjælpe mig med at forstå hvad der for dem fra har betydning når de skal sætte deres kryds til næste folketingsvalg. - Hvordan har straffelovgivningen udviklet siden 60’erne?
Projekttitel: Hvordan har straffelovgivningen udviklet siden 60’erne? Efternavn: Hansen Fornavn: Bibi Nellemann Gymnasium: Munkensdam Gymnasium Projektbeskrivelse: Medierne fortæller os konstant om skandaler omkring skattesvig eller voldelige hændelser, og disse sager følges ofte indtil retssagerne er afsluttede. Men er det blot medierne, som lægger megen vægt på at alt foregår indenfor lovens rammer, eller ser den danske befolkning generelt mere alvorligt på vold og økonomisk kriminalitet nu end i 60’erne? Og i bekræftende fald hvordan påvirkes straffelovgivningen heraf? Grunden til at jeg lige præcis vælger 60’erne er, at der siden dengang er sket en ændring i holdningen til hverandres opførsel. I dag vil vi gerne have, at alt er kontrolleret og går efter reglerne, at eksempelvis ingen snyder i skat, ”for så bliver vi jo selv snydt i sidste ende”. I 60’erne fandtes en mere liberal holdning til økonomisk kriminalitet – man så mere igennem fingre med det, da der var flere, der gjorde det. Har denne holdningsændring afspejlet sig i straffelovgivningen på nogen måde, og givet fald hvordan? I den anden del af min undersøgelse vil jeg koncentrere mig om, hvorvidt vold straffes hårdere eller mildere end i 60’erne, og om den danske straffelovgivning har ændret sig, herunder også set i forhold til andre landes straffelovgivning, og i givet fald på hvilke måder. Er vi i Danmark på vej mod en holdning som minder om ”tand for tand, øje for øje” (Hammurabis-lov), og er der en tendens herpå, der afspejles i den danske straffelovgivning? Selv vil jeg ønske, at personer, der udøver vold eller økonomisk kriminalitet, vil blive idømt en passende straf for deres handlinger. Men hvad er ifølge straffeloven en passende straf? Har det ændret sig siden 60’erne? I dette projekt vil jeg undersøge om man i eksempelvis statistikker kan se, hvordan henholdsvis økonomisk kriminalitet og vold er faldet eller steget i takt med eventuelle ændringer i straffelovgivningen, selvfølgelig med forbehold for at mange flere forbrydelser bliver meldt i dagens Danmark end i 60’erne. Derudover kan avisartikler også inddrages i undersøgelsen. Personligt vil jeg gerne studere jura efter gymnasiet. Jeg har en smule kendskab til den juridiske verden da min far er advokat, og jeg selv har arbejdet som ungarbejder og været i praktik på et advokatkontor. Jeg er sproglig elev med samfundsfag på b-niveau og erhvervsøkonomi på c-niveau, hvilket har givet mig større interesse i samfundsfaglige emner. Jeg glæder mig meget til at begynde på jurastudiet, og dette projekt vil give mig muligheden for at arbejde selvstændigt med et emne, som jeg finder yderst interessant og som har tilknytning til mit fremtidige studie. - Identitetsdannelse og adfærdsmønstre blandt mennesker der lever under diktatur.
Projekttitel: Identitetsdannelse og adfærdsmønstre blandt mennesker der lever under diktatur. Efternavn: Damkjær Fornavn: Anne-Mette Tind Gymnasium: Munkensdam Gymnasium Projektbeskrivelse: For at forstå os på udviklingen af nye demokratier er det nødvendigt at have viden om de mennesker, der efter års diktatur pludselig er udsat for at skulle have medbestemmelse. Jeg har derfor sat mig for at undersøge, hvordan det påvirker menneskers identitet at vokse op og leve under diktatur i håb om at klargøre om, der findes væsentlige forskelle på adfærdsmønsteret hos mennesker, der lever under demokrati, og mennesker, der lever under diktatur I nyere tid har man afsat mange store diktatorer bl.a. Augusto Pinochet fra Chile, Saddam Hussein fra Irak og senest har folket i Tunesien og Egypten afsat deres ledere med kravet om demokrati og reformer, men der frygtes generelt for de nye demokratiers liv. Ifølge historien er staterne sårbare overfor etniske konflikter, borgerkrige og nye militærkup og der er set flere eksempler på væltede diktatorer, der blot efterlod landet til nye diktatorer. I Iran tog det islamiske præstestyre under ledelse af Ayatollah Khomeini for eksempel magten i 1981 efter mere end et år med politiske opgør, efter den tidligere leder shahen Mohammed Reza Pahlavis regime blev fjernet i 1979. I Sierra Leone har man, siden man opnåede selvstændighed i 1961, svinget mellem demokrati og en militær etpartistat. I mange andre afrikanske lande ses samme problematik. Jeg forestiller mig at projektet kunne munde ud i metoder til mere effektiv støtte til verdens nye demokratier. Projektet kunne tage udgangspunkt i allerede eksisterende teorier om identitetsdannelse og historiske eksempler på nye demokratier, der er lykkedes og mislykkedes, samt sammenligninger af personinterviews og spørgeskemaundersøgelser af både herboende indvandrer der er vokset op og har levet under diktatur og personer der altid har levet i demokrati. Projektet bevæger sig på grænsen mellem psykologi og sociologi og derfor også på grænsen mellem samfundsvidenskab og humaniora. Jeg vil så vidt muligt forsøge at finde en vinkling på projektet, der peger i retning af sociologi, da mit kendskab til identitetsdannelse og kulturteorier primært er baseret på den samfundsfagsundervisning, jeg modtog i løbet af mit første år i gymnasiet. - Kollektiv transport fremfor bilismen? Hvordan?
Projekttitel: Kollektiv transport fremfor bilismen? Hvordan? Efternavn: Khan Fornavn: Armash Mehndi Gymnasium: Niels Brock Handelsgymnasium Projektbeskrivelse: Hver dag holder tusindvis af bilister i kø på vej til og fra arbejde. Selv om at flere indfaldsveje er relativt brede bruger mange mennesker lang tid på at komme til og fra arbejde. En undersøgelse viser, at 11000 timer spildet i morgenspidstimen – bare i København. Tid, som kunne være blevet brugt på noget andet. Tidsspilde i form af kø-kørsel går ud over andre ting. Disse ting kunne eksempelvis være: mindre søvn, mindre tid med børn og dårlig morgen. Alt noget, som på den sociale konto trækker ned og som betyder, at folk helbredsmæssigt får det dårligere. Men hvorfor er det, at folk ikke vælger at tage alternative former for transport? Her ville tog være oplagt. Er det fordi, at der skal være andet end det ”skide dårlige” DSB? Er det fordi, at det er for dyrt? Er det politisk modstand mod alt, der har med miljøvenlighed at gøre (politiske forbrugere)? Hvorfor vælger folk at tage bilen på arbejde ind til København i stedet for kollektiv transport og hvad der skal til for at få dem over i kollektiv transport. Altså: Hvad skal der til for at få danskerne, som kører ind til København på arbejde, væk fra bilen og over i kollektiv transport. Min interesse for dette emne kommer fra, at jeg bruger kollektiv transport og bliver påvirket af bilismen hver dag. Jeg har i en gruppe lavet et projekt om noget der ligner – om hvilke konsekvenser bilismen har for miljøet og økonomien og hvilke løsninger der kunne være. Nu vil jeg finde ud af, hvad der skal til for at få dem over til kollektiv transport. Til denne opgave vil faget International Økonomi være oplagt at tage fat i, eftersom det primært handler om infrastruktur. Men faget Matematik kan også inkluderes, da der skal beregnes og bruges statistik. - Konflikter imellem etniske og religiøse minoriteter
Projekttitel: Konflikter imellem etniske og religiøse minoriteter Efternavn: Sørensen Fornavn: Anne Kirstine Rønn Gymnasium: Odense Katedralskole Projektbeskrivelse: Chikane og diskrimination rettet mod forskellige etniske og religiøse grupper i danske ghettoområder er et problem, som på det seneste har været genstand for øget opmærksomhed fra medier og politikere. I denne forbindelse kunne det være relevant at undersøge problematikken med fokus på konflikter mellem grupper af unge indvandrere og efterkommere med forskellige etniske og religiøse baggrunde – en vinkel som er til forskel fra Regeringens ghettoudspil fra efteråret, hvor der primært sættes fokus på forholdet mellem etniske danskere og indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande. Undersøgelsen vil tage udgangspunkt i følgende problemstillinger: Hvad er årsagen til de konflikter, der opstår i boligområder med stor etnisk og religiøs diversitet og hvordan løses og forebygges de? I hvilken grad påvirker forældrenes syn på andre etniske og religiøse befolkningsgrupper den næste generation, og opildner de unge indbyrdes hinanden til fjendskhed? Herudover vil det være relevant at undersøge, hvorvidt diskrimination og chikane på baggrund af religion og etnicitet et udtryk for mislykket integration og/eller en generel identitetsproblematik blandt unge nydanskere. I denne forbindelse vil jeg blandt andet tage udgangspunkt i antropolog, Thomas Hylland Eriksens teori om ”den rene identitet”. Min faglige baggrund er samfundsfag A og matematik A og udførelsen af projektet vil primært bestå af en række kvalitative undersøgelser herunder spørgeskemaer og interviews af personer, som har været involveret i konflikt eller ofre for chikane. Som baggrund for min empiriske undersøgelse vil jeg læse forskellige politiske udspil, artikler og teoretisk materiale omhandlende kultur og integration. - Konsekvensen af undertrykkelse af had mod folkegrupper - i det senmoderne samfund
Projekttitel: Konsekvensen af undertrykkelse af had mod folkegrupper - i det senmoderne samfund Efternavn: Due Fornavn: Rasmus Ettrup Gymnasium: Mulernes Legatskole Projektbeskrivelse: Projektet vil omhandle en undersøgelse af de resultater, som Gaasholt og Togeby fremlagde i 1995 efter undersøgelse af indvandrere og integrationen i Danmark. Deres forskning pegede på, at kontaktteorien, som blev udviklet af Gordon W. Allport, ikke havde den store effekt og blev af undersøgelsen marginaliseret. Mit projekt vil bygge på en efterforskning af deres resultater omkring kontaktteorien, mod enten at falsificere eller validere Gaasholt og Togebys resultater. - Kulturelle konstruktioners indflydelse på eksklusionsprocesser mod 'overvægtige' i Danmark 2011
Projekttitel: Kulturelle konstruktioners indflydelse på eksklusionsprocesser mod 'overvægtige' i Danmark 2011 Efternavn: Amiri Fornavn: Aqbal Ahmed Gymnasium: N. Zahles Gymnasium Projektbeskrivelse: Dette projekt vil tage udgangspunkt i en socialkonstruktionistisk-kulturteoretisk undersøgelse af de kulturelle konstruktioner omkring overvægt og 'overvægtige' i Danmark i 2011. Den søger at undersøge hvilke koder, der ligger til grund for den herskende kulturelle/samfundsmæssige forståelse af overvægtige og hvilke implikationer dette kan have for det enkelte overvægtige individ. Jeg stiller derfor spørgsmålet: Hvilke diskurser dominerer i de sociale konstruktioner af subjektspositionen ”den overvægtige”, og hvilke betydninger kan det få for det enkelte 'overvægtige' individ? Min interesse bunder i det store fokus, der er på overvægt som samfundsmæssigt problem i disse år – et problem, der globalt set anerkendes som en ”epidemi” af bl.a. WHO, og som anses for at være en af de største økonomiske og helbredsmæssige udfordringer Danmark står overfor i fremtiden (se eksempelvis ernæringsrådets pjece Den danske fedmeepidemi, 2003). Der er en klar tendens til at anskue problemet som lokaliseret hos den enkelte – på grund af dovenskab, uheldige gener, familiens vaner eller simpelthen bare lav selvkontrol (Major & Eccleston, 2005). Ligeledes er der en del psykologisk litteratur om emnet, men det drejer sig primært om løsningsforslag på baggrund af en forestilling om traumer eller psykiske lidelser. Jeg ønsker at inddrage den påvirkning, som kulturen bidrager til i forhold til forståelsen af 'den overvægtige' – og særligt i forhold til dettes betydning ift. 'den overvægtiges' selvforståelse. Jeg mener, at dette giver et nyt perspektiv på problematikken og kan belyse om, og i hvilken udstrækning, 'overvægt' som kulturel konstruktion også er selvforstærkende: Er de kulturelle konstruktioner i virkeligheden med til at holde 'den overvægtige' fast i en negativ selvforståelse, der kun leder mod yderligere kulturel og personlig stigmatisering? Er der metoder og forståelser af 'overvægt' udenfor det intrapsykiske, der kan lede mod en mere positiv selvforståelse? Jeg har fundet få universitetsprojekter, der søger forståelser indenfor et lignende område, men feltet udmærket sig tilsyneladende ved enten udelukkende at fokusere på det subjektive, intrapsykiske aspekt eller kun på de metakoder, der udlægger rammerne for vores sociale liv. Jeg kunne godt tænke mig at udforske den teoretiske dialektik i praksis, og derfor vil projektet metodisk både bestå af en sproglige diskursanalyse af samfundsmæssige konstruktioner af overvægt samt kvalitative interviews af 'overvægtige'. Jeg ønsker derudover også at udfordre det gængse socialkonstruktionistiske makroperspektiv (Burr, 2003) og derfor vil et fokusområde i opgaven også være en diskussion af mulighederne og nødvendigheden for påvirkning og forhandling af 'overvægt'-konstruktionen fra et mere positivt og inkluderende perspektiv, blandt andet de 'overvægtiges' egne forhandlingsindlæg. Jeg forestiller mig at anvende teoretikere såsom Michel Foucault, Vivien Burr, Stuart Hall, Dominic Abrams et al. Og Steinar Kvale. Min overordnede videnskabsteoretiske ramme er socialkonstruktionisme og min metode er diskursanalyse af forskellige tekster. - Menneskets lydighed overfor autoritet, i forhold til menneskets egen fri vilje og samvittighed
Projekttitel: Menneskets lydighed overfor autoritet, i forhold til menneskets egen fri vilje og samvittighed Efternavn: Jacobsen Fornavn: Sif Bergmann Gymnasium: Vordingborg Gymnasium Projektbeskrivelse: • Hvor let påvirkelig er et menneske overfor autoritær dominans? Og i hvor høj grad vil menneskets samvittighed og valgfrihed ændres? • Under 2. Verdenskrig blev mange menneskers syn på jøder påvirket af Adolf Hitlers autoritære figur. For mennesker der lever godt 66 år efter krigens slutning, kan behandlingen af jøder være svær at forstår. • Et eksperiment kaldet Miligram-eksperimentet, behandler spørgsmålet om hvorvidt mennesket er i stand til at bevare sine egne overbevisninger, under pres fra en stor autoritet. Det nazistiske parti havde en evne til at overbevise folk, ved hjælp af en god kampagneførelse, samt en overbevisende ydrefront. Datidens tysker var økonomisk presset på grund af hyperinflation, hvilket var til stor fordel for Hitler - da folk havde brug for en stærk leder til at rette op på landets økonomi • Samfundsfag, historie • Der vil være særlig henblik på historiske begivenheder hvor folk har underlagt sig et diktaturiskstyrer. - Moden som individets redskab og et produkt af vores tid
Projekttitel: Moden som individets redskab og et produkt af vores tid Efternavn: Holm Fornavn: Ann Sofie Gymnasium: Faaborg Gymnasium Projektbeskrivelse: Påvirker ændringer i vores samfund moden? Og i så fald hvad skal det til for at dette kan ske? Jeg tænker meget over hvordan jeg klæder mig på til forskellige begivenheder eller i de forskellige sæsoner. Men hvad er det egentligt der ligger til grund for ens tøjvalg? For mig er moden en slags ideal, nået man stræber efter, der hele tiden ændre sig og går nye veje. Moden er tvetydig idet den på samme tid åbner op for alle og så alligevel ikke fordi den stiller krav til de involverede. Men hvad styrer moden, og er det overhovedet moden der styrer hvordan vi klæder os? I mit projekt ønsker jeg at redegøre for den sociale betydning af moden og undersøge den eventuelle sammenhæng der er mellem ændringer i vores samfund og ændringer i moden. Dette vil jeg gøre ved at analysere moden, både i gadebilledet og i de store modehuse og sammenligne dette med de ting der sker i verdenen. Her vil mit fokus være at se på globale samfundsændringer, som f.eks. finanskrisen, og hvordan dette afspejles i moden. Til belysning af mit emne vil jeg bruge samfundsvidenskabeligmetode, i form af feltobservationer og dertil anvende komparativ metode til at sammenholde mine observationer med moden lige nu. Jeg vil kigge nærmere på hvem der er modeikoner, og hvad der gør dem til netop dette. Det kunne også være interessant at se på hvordan vi som individer påvirkes af moden, bl.a. gennem medierne og det nye fænomen modeblogs. - Mænd, kvinder og magtforhold evt. med udgangspunkt i den politiske verden
Projekttitel: Mænd, kvinder og magtforhold evt. med udgangspunkt i den politiske verden Efternavn: Beringer Fornavn: Natascha Gymnasium: Odsherred Gymnasium Projektbeskrivelse: Min linje samfundsfag A, matematik B og naturgeografi B. . Jeg har altid interesseret mig for samfundsfag, fordi jeg mener det er det der hele tiden omgiver os, den politiske situation vil desuden på en eller anden måde også påvirke mig og det er derfor rart for at vide lidt om den. Det, der indenfor samfundsvidenskaben har fanget mig mest, er den del der handler om køn, ligestilling, feminisme kontra mandschauvinisme og i det hele taget forskellen mellem køn osv. Da der så den seneste tid har været en del op i medierne, omkring en erhvervsverden præget af mandlige ledere og dansk politisk verden fyldt med ”useriøse” kvindelige politikere (iflg. medierne), så er der en masse spørgsmål jeg er begyndt at undrer mig ekstra meget over: Hvorfor har magtforholdene historisk set ofte været til mændenes fordele? Hvorfor er det oftest kvindelige politikeres situation der bliver vendt en ekstra gang i medierne? Og hvorfor lader det til at disse magtfaktorer har ændret sig en del gennem tiden? Er det anatomien, stemmeføringen, stemmelejet eller lign. der spiller ind på magtforholdene? Kan vi i det hele taget gøre noget for at ændre denne ulige fordeling? Det er spørgsmål som disse jeg undrer mig over, og som jeg i den grad ønsker at udforske nærmere. - Netdating
Projekttitel: Netdating Efternavn: Andersen Fornavn: Louise Uhre Gymnasium: Holstebro Gymnasium og HF Projektbeskrivelse: Min problemformulering lyder: Hvorfor er netdating blevet så populært? Jeg så et nyhedsindlæg i fjernsynet, hvor der blev sagt 26 % af alle danskerne, der har en kæreste, har fundet deres kæreste på nettet. Det synes jeg lød som meget og undrede mig over at så mange mennesker finder hinanden på nettet. Er det ikke moderne længere at mødes i byen eller til fester? Kan man bare sådan på nettet finde den man har kemi imellem, kræver det ikke at man ser hinanden først. Kan en database virkelige bare sådan lige regne ud, hvem der skal være ens udkårede? Det fascinerede mig og derfor vil jeg gerne lave et projekt om det. Man kan undersøge denne problemformulering på mange måder. Igennem den samfundsfaglige metode ville det være relevant at kigge på grafer, der må være lavet nogen i forvejen, for hvor havde fjernsynet ellers tallet 26 % fra. Man kunne lave spørgeskemaer og selv undersøge hvor mange, der er der finder hinanden på netdating, og man kan lave interviews både med folk, der har fundet hinanden på netdating, men også folk der har en netdating profil, hvad regner de med at finde? Man kunne også selv oprette en profil og se hvad man fandt ud af der. Eksperter man kunne inddrage kunne være forsker i forhold og hvordan folk finder sammen, eller en forsker i hvordan nettet har udviklet sig de sidste mange år. Eller en forsker i psykologi, der ved hvordan mennesket tænker, og hvordan mennesket vælger partnere. Eller måske en cand.mag. i computermedier. Man skal bruge nogle ressourcer for at finde ud af problemstillingen. Det der ville blive brugt ressourcer på ville være at få fat i nogle mennesker, der vil svare på nogle spørgsmål omkring området. Eller oprette en profil på et netdating site. Hvis man skulle kigge på andre lande og se om netdating er ligeså populært som i Danmark, skal man måske rejse til et andet land for at stille befolkningen der spørgsmålet. Desuden skal bruge tid på at lave interviews med folk, få det systematiseret og finde information, for at kunne frem til en konklusion. - Når Videnskab Dræber – I Jagten på det Perfekte Menneske.
Projekttitel: Når Videnskab Dræber – I Jagten på det Perfekte Menneske. Efternavn: Jeppesen Fornavn: Lucas Andreas Vilches Rodríguez Gymnasium: Torbjerg Gymnasium Projektbeskrivelse: I en tid ekstremt præget af religiøsitet, forsøgte én mand hypotetisk deduktivt at kortlægge mennesket med et hidtil ukendt og ikke-religiøst begreb; evolution. Darwin gjorde menneskets forfader til aberne. Dette, set med samtidens øjne, yderst kontroversielle værk skabte enorm røre. Pludselig var mennesket ikke så suverænt mere, og den tideligere udprægede (til dels religiøst betinget) konsensus om den store forskel mellem dyr og menneske vaklede. Mange teorier fik sine udspring af Darwins lære, men særligt et af disse udspring skulle få sin helt egen betydning for verdenshistorien: Eugenik. Darwins granfætter; Sir Francis Galton har længe studeret menneskets arvelighed vha. statistikker og selvlærte naturvidenskabelige metoder. Han har en formodning, som han begrunder med Darwins survival of the fittest, nemlig følgende: “I propose to show in this book that a man's natural abilities are derived by inheritance, under exactly the same limitations as are the form and physical features of the whole organic world. Consequently, as it is easy, notwithstanding those limitations, to obtain by careful selection a permanent breed of dogs or horses gifted with peculiar powers of running, or of doing anything else, so it would be quite practicable to produce a highly-gifted race of men by judicious marriages during several consecutive generations.” Således indleder Galton sit livsværk Hereditary Genius fra 1869. Eugenikken, som Galton senere selv skulle døbe den, gik grundlæggende ud på, som det også fremgår af citatet, at Galton øjnede en sammenligning mellem menneskets og det resterende organiske kredsløbs genetiske arv. Hvordan påvirkede disse ideologier den internationale politik på daværende tidspunkt? Lagde Eugenikken direkte op til nazisternes euthansia og de mange internationale tvangssterilisering og var ideologien af natur racistisk? 2. Verdenskrig efterlod et eftertrykkeligt spørgsmålstegn ved mennesket og heraf brød bl.a. flere kunstneriske frem som reaktion på de foregående verdenskrige, der forsøgte at beskrive menneskets værdi, forgængelighed og forfærdelighed. I 1948 kommer FN med deres menneskerettighederklæring, som en direkte reaktion på Hitlers uddrivelse og udrydelse af jøderne. I menneskerettighedserklæringen, læses følgende: ”Menneskerettigheder er grundrettigheder, der skal sikre det enkelte menneske mod overgreb fra staten. Blandt de klassiske menneskerettigheder er retten til livet (…)samt retten til retfærdig rettergang.”(…) gælder for alle mennesker i hele verden.” (EMU 2010) På trods af dette fortsatte tvangssterilliseringer af udviklingshæmmede, men også socialt – og duelighedsmæssigt svageligt ansete individer i Danmark frem til 1968 og i Sverige helt frem til 1976. Hvordan kan det lade sig gøre? Hvordan kunne en videnskabelig ideologi, stort set lige efter sin frembryden danne grundlag for lovgivninger i lande vi med nutidens briller foragter (Nazi-Tyskland) men også lande vi idealiserer (USA). Er Eugenikken et eksempel på, når videnskaben dræber i jagten på det perfekte menneske? Eller er det simpelthen formlen/formlerne på det perfekte menneske, individ og samfund? Denne undersøgelse er essentiel. Denne Forskerspirer er endeløst engageret og for at forstå den nuværende eksisterende racisme, den nuværende førte internationale politik (på alt fra det videnskabelige område, til det intergrations-mæssige) er research og historisk tilbageblik absolut nødvendigt! Jeg har samfundsfag A og har i mange tidligere store opgaver (helt tilbage til folskeskolen i 8.) interesseret mig for politik, internationale forhold, ideologisk forhold og ideer omkring menneskets og dyrets genetik i lovgivning. - Overvågning nu og dengang
Projekttitel: Overvågning nu og dengang Efternavn: Stangegård Fornavn: Gry Gymnasium: Vordingborg Gymnasium Projektbeskrivelse: Hvad dækker begrebet overvågningssamfund over, og hvordan opfattes dette af befolkningen den dag i dag? Verden har de seneste årtier gennemgået en voldsom teknologisk udvikling. Denne udvikling har af sted ført et teknologisk overvågningssamfund som er værd at debattere. Hvad gør det ved borgerne, hvilke fordele og ulemper dukker op, gør det os mere trygge og hvordan vil det se ud i fremtiden? Da jeg har samfundsfag B på gymnasiet (vel og mærke som studieretningsfag), har jeg den nødvendige viden om metoder til, at udføre undersøgelser. Hertil kommer også at jeg har relevant viden om forskellige fænomener i et samfund. Jeg vil gerne vide hvad overvågningen er helt specifik, hvad dækker begrebet 1Dovervågningssamfund 1D over, hvordan opfatter civile borgere dette begreb, gør det dem mere trygge i hverdagen, hvilke forskellige bud har der været på overvågningssamfundet og hvordan vil vores overvågningssamfund se ud i fremtiden? Jeg vil gøre brug af både kvantitative i form af f.eks. interviews og kvalitative data f.eks. i form af statistikker og grafer, som nuanceret og stabil argumentation. Forskellige tilgange til projektet, skal sørge for at flest mulige synsvinkler bliver dækket. Her kunne der laves undersøgelser i form af optælling af videoovervågning i et udvalgt område, spørgeskemaer mm. Min vejleder er Lektor ph.d. Peter Lauritzen, ved Aarhus Universitet (Informationsvidenskab). - Segmenter og livsformer i det senmorderne samfund
Projekttitel: Segmenter og livsformer i det senmorderne samfund Efternavn: Markvard Fornavn: Line Bak Gymnasium: Aarhus Katedralskole Projektbeskrivelse: Hvorvidt er det stadig muligt at inddele samfundet i forskellige segmenter og livsformer? Hvor bevidste er samfundet om de forskellige segmenter og livsformer, og hvad bruges de til? Vil det være muligt at udarbejde en ny model for at inddele det senmorderne samfund i segmenter og livsformer? Jeg ønsker at undersøge dette emne, da jeg mener at det er relevant for min hverdag. Man bliver stillet over for dette emne om segmenter og livsformer, både i min studie tid og på hjemmefronten. Der bliver bevidst og ubevidst sat fokus på dette, både i samfundsfaglige opgaver og i tv. Jeg vil undersøge det ud fra min baggrund med samfundsfag på B niveau i gymnasiet og med interesse i at studere videre i dette emne. Jeg vil i denne opgave have fokus på diverse segmenteringsmodeller og det senmoderne samfund i forhold til det traditionelle og moderne samfund. Jeg vil inddrage fx segmenteringsprocessen og minerva-modellen, samt en general analyse af segmenteringsbegrebet og livsform-begrebet. Alt dette med henblik på at udarbejde en ny segmenteringsmodel og nye overskrifter for livsformer. - Stigning i børn og unge med depression
Projekttitel: Stigning i børn og unge med depression Efternavn: Hertel Fornavn: Astrid Gymnasium: Herlufsholm Kostskole Projektbeskrivelse: Vi lever i et samfund, hvor sygdomme som depression er blevet en mere eller mindre almindelig sygdom. Problemet er blot, at fordi den er blevet mere almindelige og det derfor ikke længere er så opsigtsvækkende, når en person bliver ramt af lidelsen, opstår der ikke færre tilfældene – tvært imod. Aldersgrænsen for risikoen for at udvikle en depression er kun blevet mindre, faktisk går den helt ned til 3 år. Efter selv at have overvåget en nær venindes kamp for at slippe fri fra en depression der nær havde kostet hende to års arbejde i gymnasiet, synes jeg, at det kunne være utrolig interessant at finde ud af, hvad det er der forsager disse depressioner. Da jeg har samfundsfag på A-niveau, vil jeg gå ind og se på samfundets – og ikke mindst de sociale omgivelsers påvirkning til udvikling af netop denne sygdom og vil derfor og indblande noget psykologi. Har samfundet en indvirkning af, hvordan vi tænker og agerer der kan udløse en depression på og i så fald hvordan? Formålet med dette projektet er at sætte fokus på emnet og muligvis kunne forebygge, at endnu flere børn eller unge kommer til at lide af sygdommen i fremtiden. - Sundhedsøkonomisk gevinst af saltrestriktioner
Projekttitel: Sundhedsøkonomisk gevinst af saltrestriktioner Efternavn: Ivarsen Fornavn: Kirstine Gymnasium: Risskov Gymnasium Projektbeskrivelse: At undersøge hvordan en reduktion i fødevares saltindhold vil influere sundhedsøkonomien i samfundet. Meget tyder på at reduktionen i individers salteksponering vil medføre en øget risiko for bl.a. forhøjet blodtryk. Dette er eksempelvis baseret på erfaring fra Finland hvor man bevidst har reduceret saltindholdet i præfabrikeret fødevarer, som har medfødt en reduktion i antallet af nydiagnosticerede med forhøjet blodtryk i Finland, hvilket er i modsætning til mange andre europæiske lande. Derfor har man i EU igennem de sidste år haft fokus på muligheden for at reducere saltindtaget hos befolkningen. Problemet er at 85 % af det salt vi indtager, kommer fra præfabrikater, derfor drejer det sig i første omgang mere om lovgivning af saltrestriktioner end om egentlig vejledning af individet. Aktuelt arbejder fødevarestyrelsen med et projekt som skal reducere saltindholdet i fødevarer. Hvis man kan sandsynliggøre at det vil have betydelig økonomisk gevinst for samfundet og gennemføre en saltrestriktion vil det blot være et yderligere argument for at fremme dette. Jeg synes det er interessant at tænke over hvilken betydning vores fødevaresystem har for vores generelle sundhed. Det er ikke altid oplysningskampagner om sund levevis og vejleding af individers helbred der gør den helbredsmæssige forskellen. Jeg finder det spændende at undersøge om lovgivning af restriktioner i fødevarer kan gavne samfundet økonomisk, som det kan helbredsmæssigt. I projektet vil jeg fremstille en økonomisk model som viser omkostninger for behandling af individer med forhøjet blodtryk. Derudover vil jeg finde data fra fødevaredirektoratets projekt om reducering af saltindholdet i færdigproduceret fødevarer. Desuden vil jeg gerne i kontakt med fødevaredirektoratet og med eksperter i sundhedsøkonomi fx Kjeld Møller Pedersen. - Terrorlovgivningen: Beskyttelse eller begrænsning?
Projekttitel: Terrorlovgivningen: Beskyttelse eller begrænsning? Efternavn: Hansen Fornavn: Michael Armin Varandili Gymnasium: CPH West – Ishøj (HHX) Projektbeskrivelse: Er terrorlovgivningen (paragraf 114) til gavn for dansk lovgivning og Danmark generelt, eller bruges den uhensigtsmæssigt til andre formål? Spørgsmål: Er terrorlovgivningen efter indførslen i det 20. århundrede blevet brugt til lovens egentlige formål: At bekæmpe terror? Har de konkrete sager, hvori terrorlovgivningen er blevet brugt, været reel terror eller et decideret ’’misbrug’’ af lovgivningen? Terrorlovgivningen blev indført i år 2002 som et middel til at bekæmpe den stigende terror i Danmark såvel som i Europa. Siden indførslen er loven blevet brugt i meget kontroversielle sager hvor udfaldet og straffen i sagerne har været langt hårdere, end i tilfælde hvor real straffe- og erstatningsret m.m. er blevet anvendt. Der har været stor juridisk uoverensstemmelse ved tidligere sager hvori terrorlovgivningen er blevet brugt. Sager med Greenpeace aktivister, og lign. er blevet straffet efter terrorlovgivningen, er dette i virkeligheden terror? Eller er lovgivningen blevet brugt for at pålægge en extra- og hårdere straf på en sag der normalt ville dreje sig om erstatning, eller ulovlig indtrængning? Uddybelse: Hvis der er hold i disse spørgsmål til terrorlovgivningen, kan vi i virkeligheden begynde at stille spørgsmål til hvorvidt lovgivningen gavner Danmark, og om dens egentlige formål er at bekæmpe terror? Selve terrorlovgivningen er også anklaget for at være i modstrid med den danske grundlov, blandt andet ved at give staten og politiet magten til at udvise personer næsten udelukkende på mistanken om medvirken i terroraktiviteter. Arbejdsproces: Jeg ønsker gennem samarbejde og informationsindsamling med/hos jurister, politikere og evt. Justitsministeriet samt viden om tidligere sager at afklare og finde svar på ovenstående spørgsmål. Ligeledes vil jeg kigge på hvorvidt de tidligere sager, og hvor mange af dem, der kan defineres som terror? Definitionsretten vil ligge hos både eksperter såvel som almene danskere. Begrundelse: Jeg vælger at gå i dybden med dette projekt, da det må anses som problematisk, hvis terrorlovgivningen i virkeligheden viser sig at indeholde elementer, der antyder at lovgivningen er skabt af andre årsager end at bekæmpe terror, samt for evt. at give lands- og højesteret større magtpotentiale. Jeg har en dybdegående interesse i jura og samfundsforhold, og vil muligvis studere dette på et senere tidspunkt, hvilket også indgår i min beslutningsproces vedr. forskerprojekt-valget. - Udfaldet af en revolution
Projekttitel: Udfaldet af en revolution Efternavn: Hansen Fornavn: Christopher Richard Gymnasium: Gribskov Gymnasium Projektbeskrivelse: Jeg har i mit forskerspireprojekt tænkt mig at fokusere på de mulige konsekvenser et revolutionært oprør mod en stat kan have. Min problemformulering vil nogenlunde lyde: ”Hvilke faktorer spiller ind på, hvilket form for styre, en folkelig revolution vil resultere i og hvilke forskelle ligger der til grund for om det fører til et demokrati eller en form for oligarki eller diktatur.” Konkret vil jeg se på blandt andet den russiske revolution i 1917, den iranske revolution i 1979, og omvæltningen i den tidligere østblok efter Berlinmurens fald i 1989. Disse tilfælde vil jeg bruge som historiske eksempler, hvor jeg vil kigge på de forskellige omstændigheder inden omvæltningerne, og på hvad der karakteriserede selve de forskellige oprør eller revolutioner. Derudover vil jeg bruge de igangværende oprør i store dele af den arabiske verden som nutidige eksempler. Jeg vil følge med i, hvad oprøret i hvert land vil resultere i, og også her kigge på hvilke forskelle, der kan ligge til grund for det. Ud fra disse eksempler vil jeg med den induktive metode forsøge at udlede noget generelt om hvad der bestemmer en revolutions udfald. De generelle regler vil jeg så muligvis kunne afprøve på de oprør i de arabiske lande, hvor et oprørs udfald stadig ikke er afgjort. Dette forudsætter dog at der til den tid stadig er igangværende oprør. Mit projekt vil således behandle fagene Samfundsfag og Historie og vil benytte den induktive metode. Jeg vil analysere historiske kilder i min undersøgelse af eksemplerne på tidligere revolutioner og stille eksemplerne op over for hinanden for at bestemme hvilke faktorer, der er afgørende. Disse faktorers betydning for udfaldet vil jeg benytte samfundsfaglig teori til at forklare. Min inspiration til projektet kommer fra de igangværende oprør i store dele af den arabiske verden. Jeg har fundet disse begivenheder meget interessante, og jeg finder det ganske spændende, hvordan deres udfald vil blive. Især fordi det også har en stor betydning for os i den vestlige verden. De forskellige former for styreformer der kan opstå, kan have meget forskellige konsekvenser for borgerne i landet, for international politik og for os som borgere i et vestligt land. - ”Forældrekørekort” - en løsning på den sociale arv?
Projekttitel: ”Forældrekørekort” - en løsning på den sociale arv? Efternavn: Asmussen Fornavn: Pernille Lindahl Gymnasium: Rødkilde Gymnasium Projektbeskrivelse: Selvom det er ganske mange år siden, nemlig i 1967, at svenskeren Gustav Jonsson præsenterede begrebet ”social arv”, er diskussionen om begrebets anvendelse, indhold og konsekvenser mere aktuel end nogensinde. Det er en realitet at der fra statens side, hvert år bliver uddelt mange millioner kroner til forskning i social arv, såvel som forskning i praktisk pædagogisk og socialt arbejde. Nogle vil mene, at begrebet ofte misforstås og misbruges af forskere, såvel som praktikere, men det væsentligste for mig er i stedet at finde en løsning på problemet. Derfor har jeg valgt, at undersøge om ”forældrekørekortet” kunne være løsningen på problemet. Problemstillingerne indenfor emnet er mange og de er hver og en komplekse. Når jeg alligevel har valgt dette emne, er det fordi, at berører min hverdag. Vi har i familien flere plejebørn – plejebørn som vi gerne giver en chance mere, men som i virkeligheden burde være i deres forældres trygge arme og varetægt. Det kan eksempelvis være børn, som ikke har fået muligheden for en god start på livet, fordi deres forældre ikke har vidst, hvad de er gået ind til. I en sådan situation vil lavinen være igangsat fra barnets fødsel og den første grundsten til den negative sociale arv vil være lagt. At redde disse børn ud af den sociale arv, før den egentlig får fæstnet sine rødder, er derfor missionen. Som tidligere nævnt kræver dette dog enorme ressourcer og jeg tror derfor, at vi må gribe ind – inden vi når så vidt. ”Forældrekørekortet” kunne her være en mulighed, men også denne har flere facetter. Fordele og ulemper er at finde med det – præcis som det umiddelbart største problem, i min terminologi, vil være at gøre ”kørekortet” eftertragtet og populært for enhver - uanset køn, alder og socialstatus.
SUND
- Akupunktur som bedøvelse eller medicin?
Projekttitel: Akupunktur som bedøvelse eller medicin? Efternavn: Hansen Fornavn: Stefan Hervø Gymnasium: Gribskov Gymnasium Projektbeskrivelse: For et par måneder siden blev det offentliggjort, at der var lavet forsøg med akupunktur. Samtidige blev der dannet en hypotese om, hvorfor akupunktur har en bedøvende effekt. Det viste sig, at akupunktur har en stimulerende effekt på hormonet adenosin, som vil binde sig til en A1-recptor, der vil blokere for smertenerver, som leder smerteimpulser mod hjernen. Akupunktur har været kendt siden 200 år f. Kr. i det gamle Kina. Den traditionelle filosofi bag akupunktur er, at kroppen anses som en helhed, hvor de to modsatrettede energi ”yin” og ”yang” flyder rundt i kroppen i såkaldte kanaler. Hvis de to energier er i ubalance vil man blive syg. Man brugte derfor nåle til at regulere på de to energistrømme. Samtidige kortlagde kineserne hele mennesket, hvor akupunktur nålene kunne bruges og gav hvert sted et nummer og navn. Denne viden giver anledning til at bruge akupunktur medicinsk. Man kan eventuelt bruge akupunktur som lokal bedøvelse eller smertestillende. En anden ting er, at det kan bruges i forskellige sygdomsbehandlinger, som for eksempel leukæmi. Her behandler man med stoffet pentostatin (deoxycoformycin), som også har den effekt, at det blokerer for nedbrydningen af adenosin, således at koncentrationen kan forblive høj i længere tid. Mine hypoteser er, at adenosin bliver stimuleret ved akupunktur. Ved hjælp af akupunktur bliver koncentrationen af adenosin så høj, at det vil have samme effekt som et andet bedøvende stof (f.eks. morfin). Stoffer, som har en blokerende effekt for nedbrydningen af adenosin, vil medføre, at den smertestillende effekt varer længere. For at undersøge mine hypoteser og se om denne viden kan bruges i praksis, vil jeg lave følgende undersøgelser: • En kvalificering af stimulering af adenosin på nogle forskellig akupunktur steder, for at eftervise hypotesen om akupunktur stimulerer adenosin • For at undersøge om akupunktur kan bruges til bedøvelse, vil jeg lave en kvantificering med koncentrationen af adenosin som funktion af tid. Koncentrationen af adenosin som funktion af smerteniveau. Dette burde kunne skabe en ide om, hvor længe man er bedøvet uden at kunne føle smerte. • En kvalificering af om visse stoffer, som bruges til behandling, kan forlænge koncentrationen af adenosin. - Alkohol afgiftningsmiddel
Projekttitel: Alkohol afgiftningsmiddel Efternavn: Hansen Fornavn: Daniel Gymnasium: Svendborg Gymnasium Projektbeskrivelse: En del unge og specielt unge fra den vestlige kultur har til vane, at indtage så store mængder alkohol, at det er nødvendigt med udpumpning på hospitalet. Men udpumpningen træder ofte i kræft for sent, imens der kun er et minimum af alkoholen tilbage i mavesækken, og resten befinder sig i kroppens blodcirkulation, samt organer. Alkohol eller rettere sagt ethanol bliver metaboliseret i kroppen af forskellige enzymer i forskellige kemiske processer. 98-90% af alkoholen, vi indtager, metaboliseres i leveren, mens de tilbageværende 2-10% udskilles via udånding, svedvejene og urinvejene. To primære enzymer står for den overvejende del af den oxidative metabolisering af ethanolen. Nemlig enzymerne alkoholdehydrogenase (ADH) og CYP2E1. ADH bliver hurtigt mættet, da den har en lav Km(Michaelis konstant) værdi og efter denne mætning vil nedbrydning af alkohol være med konstant hastighed og derfor uafhængig af mængden af alkoholen. Dernæst vil CYP2E1 træde i kræft, som kan metabolisere relativt mere alkohol end ADH enzymet, da CYP2E1 har en større Km værdi, hvilket gør enzymet meget vigtigt ift. alkoholafgiftning. Jeg vil undersøge, stoffers mulighed for at aktivere CYP2E1 enzymet, således at man speeder nedbrydningsprocessen af alkohol op ved en evt. alkoholforgiftning. Der er eksempelvis nogle lægemidler, samt grape juice, som virker aktiverende og hæmmende på CYP2E1. Måske ville det være muligt, at lave en pille, eller evt. en form for indsprøjtning, der kunne aktivere CYP2E1 og således kunne afgifte alkoholforgiftede mennesker? - Alternativt Emballage
Projekttitel: Alternativt Emballage Efternavn: Most Fornavn: Jakob Gymnasium: Mulernes Legatskole Projektbeskrivelse: ”I Danmark produceres hvert år 600.000 ton plastik: Produkter emballeres unødigt og i flere lag og som det ser ud nu fremstilles plast af råolie, en ikke-fornybar ressource.” - http://www.klima-dm.dk/bidrag/bioplast-co2-neutralt-alternativ Vareemballage er et stort problem, da det ikke alene kun bruger mange ressourcer, men også efterlader store mængder affald som plastikposer og plastikbakker i naturen - og på lossepladsen. Plast, som hovedparten af al emballage er lavet af, stammer fra råolie som er en ikke-fornybar ressource. Det er min tanke at forske og researche i, om det er muligt at fremstille et brugbart materiale som kan bruges til opbevaring af fødevare, der ud over at være effektivt, selvfølgelig også skal være bæredygtigt. Projektet skal i så vidt omfang som muligt, gå ud fra princippet ”Cradle to Cradle” som er en ny produkttionsfilosofi, der på dansk er kendt som ”Vugge til Vugge”. Princippet bygger på at produktets affald/rest skal danne ”vugge” for nyt liv, så man kan få et bæredygtigt produkt, som sviner og forurener minimalt. Der findes allerede forskellige slags emballager, og en af dem er pap eller karton som vi kender fra æggebakker. Dette materialet er også ganske effektivt, og har en god fortid som træ – hvilket jo i sig selv ikke er miljøskadeligt. Men emballagen fungerer kun ved tørvare, og kommer bakken i kontakt med væsker, opløses den og bliver ubrugbar. Det er her jeg vil gå ind og forhåbentligvis finde et alternativt emballage som både er miljøvenligt, bæredygtigt og samtidig, både kan indeholde tør- og våde varer. Emballagen behøver ikke være det eneste der kunne være anderledes. Affaldsposen som emballagen smides ud i, kan indeholde et stof som nedbryder emballagen. Så når emballagen kommer i kontakt med affaldsposen vil der ske en kemisk reaktion, hvilket vil omdanne emballagen til noget væske eller jord. Den kemiske reaktion kan også være forsaget af et tilsætningsmiddel, som påføres når emballagen er smidt i affaldsposen. I dette tilfælde skal affaldsposen ikke nødvendigvis være tilsat nedbrydningsstoffer så det heller ikke er farligt for forbrugeren - hvis den kemiske forbindelse er farlig. Som det måske fremkommer er idéen meget flexibel i forhold til, hvordan emballagen kan nedbrydes. - Antimikrobielle peptider til bekæmpelse af bakteriel biofilm
Projekttitel: Antimikrobielle peptider til bekæmpelse af bakteriel biofilm Efternavn: Davidsen Fornavn: Kristian Gymnasium: Vejle Teknisk Gymnasium Projektbeskrivelse: Bakterielt biofilm er et velkendt fænomen fx i form af plak på tænderne. Der er mange forskellige slags biofilm, afhængig af hvilket miljø man observerer, og mange forskellige bakterier udøver denne specielle form for vækst. Fælles for de fleste biofilm er, at de vokser langsomt og som regel på en hård overflade. Bakterier indenfor biofilmen arbejder sammen, og som beskyttelse imod angreb danner de et skjold af tunge kulhydrater, der samtidig kan give biofilmen struktur. De selv samme kulhydrater danner også grundlag for adhæsionen, af disse biofilmdannende bakterier, til den optimale overflade. Biofilm danner ikke kun grundlag for plak og betændelse i tandkødet, men også komplicerede infektioner på implantater og på kroniske sår. Under normale omstændigheder ville det være muligt at slå disse bakterier ned med antibiotika, men da biofilm har en naturlig stor tolerance overfor antibiotika, er dette næsten uden virkning. I mit projekt vil jeg undersøge, om der findes nye veje til bekæmpelsen af biofilm, med fokus på antimikrobielle peptider. Antimikrobielle peptider har vist sig som et lovende område indenfor nye antibiotiske midler, og det er derfor relevant at undersøge, hvorvidt disse også er virksomme overfor biofilm og ikke kun planktoniske celler. Ydermere vil jeg undersøge, hvorvidt antimikrobielle peptider synergerer med andre aktive stoffer. Man kunne forestille sig, at dette endte ud i en screeningsmodel, hvori man hurtigt kan undersøger mange peptider af gange udfra én given variabel. - Astma og naturmedicinsk behandling
Projekttitel: Astma og naturmedicinsk behandling Efternavn: Mylvaganam Fornavn: Sujiga Gymnasium: Nyborg Gymnasium Projektbeskrivelse: Da jeg selv er astmatiker, har det undret mig om min kemisk fabriksfremstillede medicin overhovedet dæmper min astma, eller om den bare i en tidsperiode holder det ned. Jeg er op til flere gange blevet tilbudt om at blive behandlet i Indien og Kina med en alternativ naturmedicinsk behandling. I hvor høj grad kan jeg stole på naturmedicinen? Nyere forskning viser, at danskerne bruger en halv milliard på alternative behandlinger. En af disse behandlinger er brug af naturmedicin. Mange mennesker prøver urter eller anden naturmedicin, fordi de er utrygge ved brug af moderne medicin, der er kemisk fabriksfremstillet. Det vides ikke, hvornår den indiske lægekunst opstod. Ayurveda, ’Viden om livet’, der giver anvisningerne på, hvordan livet bør lives, stammer oprindeligt fra de hinduistiske skrifter, Vedaerne. Hovedprincipperne, der er fælles for både den indiske lægekunst og det kinesiske, e,r at begge behandlingsformer søger at opnå den rette balance i kroppen. Behandlingerne repræsenteres af planter, der udgør de forskellige principper i behandlingerne. Naturmedicinen bearbejdes således, at planterne bliver produceret til pulver, piller eller olie. Mit spørgsmål er, kan man som astmatiker vælge naturmedicinen frem for fabriksfremstillede præparater for at blive helbredt for astma? Da jeg ikke helt har besluttet, hvorledes jeg vil undersøge dette, giver jeg et udkast til, hvordan jeg kunne gøre det. Alternative behandlinger er et forskningsområde, der bliver forsket i på Syddansk Universitet. En mulighed kunne være, at tage kontakt til nogle af forskerne og udarbejde et forsøg/eksperiment med dem for at undersøge, om det giver et resultat. Jeg har biologi på højt niveau samt kemi. Basisviden i disse fag giver mig allerede en viden om menneskekroppen, og hvordan en krop reagerer på forskellige medicinske præparater. - Barnløshed
Projekttitel: Barnløshed Efternavn: Bølling Fornavn: Amanda Blomquist Gymnasium: HTX-Hillerød Projektbeskrivelse: I dette forskerspirer projekt vil jeg gerne arbejde med barnløshed. Der er flere og flere der bliver barnløse, men nu har regeringen gjort ved lov at man selv skal betalte for fertilitets behandling. Der findes en del forskellige behandlinger mod barnløshed, nogle reagensglasbefrugtning, andre får noget hormon behandling, hvor man derefter kan blive insemineret. Der er mange grunde til at man ikke kan få børn, og mange uforklarlige grunde. Derfor vil jeg gerne finde ud af om man på nogen måde kan lave en pille eller noget medicin der kan gøre så man ikke er barnløs. - Behandlingsperspektiver af ALS
Projekttitel: Behandlingsperspektiver af ALS Efternavn: Hansen Fornavn: Lea Friis Møller Gymnasium: Nordfyns Gymnasium Projektbeskrivelse: Hvert år rammes ca. 500 danskere af sygdommen ALS (amyotrofisk lateral sclerose), som er en sygdom, nært beslægtet med muskelsvind. Sygdommens opståen er ukendt og kan ikke helbredes, men den kan til en vis grad holdes nede, så den i perioder ikke forværres. Cirka 50 % dør inden for 3 – 4 år og kun 10 % lever med sygdommen i over 10 år. Sygdommen gør, at sundt væv bliver omdannet til bindevæv, hvor det dermed ikke længere har sin funktionsevne. ALS gør, at neuronerne i rygmarven ødelægges, ligesom de nerveceller i hjernen, som styrer musklernes bevægelser. Som behandlingsmetode er man begyndt at bruge stamcelletransplantation. Disse indgreb kan i nogle tilfælde medføre en øget bevægelsesmulighed. Dog skal patienten oftest igennem denne behandling flere gange, da den ikke er livsvarig. Min far er nu på 12 år ramt af ALS, hvilket har givet mig en utrolig stor interesse i at undersøge, hvad der gør, at sygdommen er så individuel som den er. Hvilke faktorer spiller ind, siden det er en sygdom, som ikke kan standes helt og hvorfor kan en stamcelletransplantation i nogle tilfælde hjælpe ALS-ramte patienter. Min faglige baggrund er bioteknologi, som jeg har på A niveau. - D-vitamin som behandlingsform mod kræft
Projekttitel: D-vitamin som behandlingsform mod kræft Efternavn: Hastrup Fornavn: Mette Venø Gymnasium: Kolding Gymnasium Projektbeskrivelse: Kan D-vitamin behandle kræft? En stor del af den danske befolkning har mangel på D-vitamin, men man mangler stadig viden om D-vitamins forskellige virkningsmekanismer i kroppen og mod sygdomme. Undersøgelser viser, at D-vitamin har positiv effekt i bekæmpelse af sygdomme, men hvad ligger til grund for det? Derudover vil jeg gerne undersøge hvilke strukturer i D-vitaminmolekylet, der har positiv virkning over for kræft, og kan påvirke kræftceller. Jeg vil gerne undersøge D-vitamin påvirkning på kræft, da resultaterne vil give viden om, om den rette mængde D-vitamin kan have betydning for risikoen for at udvikle kræft, og bruges til behandling af kræft. Som faglig baggrund har jeg kemi på højniveau og biologi på B. Jeg vil gerne i kontakt med nogle forskere, som forsker inden for emnet, og som har en stor viden inden for, hvad man allerede ved om sammenhænge mellem D-vitaminer og kræft. Dermed vil de kunne hjælpe mig til en forståelse af emnet, som kan bruges til at udvikle et forskningsprojekt. - En bedre af forståelse af Alzheimer ved hjælp af forståelse af AAP’s primære funktion
Projekttitel: En bedre af forståelse af Alzheimer ved hjælp af forståelse af AAP’s primære funktion Efternavn: Kristensen Fornavn: Mie Wolff Gymnasium: Sønderborg Statsskole Projektbeskrivelse: I dag er der ca. 55.000 mennesker i Danmark med Alzheimer, der er 26,6 millioner i verden, og man mener, at 1 ud af hver 85 globalt vil have Alzheimer i 2050. Normalt lever en Alzheimer pati-ent kun 7 år efter de er blevet diagnoseret afhængig af hvornår i forløbet de bliver diagnoseret, og kun 3 % lever mere end 14 år. De fleste personer der bliver diagnoseret er over 65 år gamle, der er dog eksempler på yngre tilfælde. Ud over det skaber det også en voldsomt forringet levekvalitet ved at forringe hukommelsen og evnen til at lære nyt, det bliver også stille og roligt umuligt at leve en uafhængig tilværelse, da en Alzheimer patient har brug for hjælp til hverdags ting så som at børste tænder el.lign. og sproget forringes til et punkt, hvor patienten kun kan udtrykke sig ved simple sætninger eller ord. Når det kommer til Alzheimer, ved man ikke præcist, hvad der sætter processen i gang eller hvor-for det rammer en så bredspektret gruppe mennesker, der er dog en del teorier. Et af svarene på dette kunne findes i APP, da vi ikke ved præcist, hvad dens primære funktion er, og hvilken indfly-delse denne har på de biologiske mekanismer i Alzheimer. Derfor bliver vi nød til at finde ud af hvad det er. Der er bred enighed hos forskere om, at APP har en afgørende rolle i neuron vækst, overlevelse og efter skade reparation. Nogle af de faktorer, forskere mener, er skyld i Alzheimer er ophobninger amyloid beta og tau proteiner, som har en toksisk virkning på cellerne. Man kender dog ikke alle mekanismer der sæt-ter sygdomme i gang. Der er dog bred enighed om, at amyloid beta dannes ved en nedbrydning af APP, derfor vil en bedre forståelse af, hvad APP gør give en bedre forståelse af, hvad der sker, når en person får Alzheimer. Dette kræver, at man ved noget om den kemiske opbygning af APP og proteiner generelt, hvordan biologiske mekanismer fungerer, hvor i hjernen der er større eller mindre koncentrationer af APP, hvordan hjernen er opbygget cellemæssigt og hvilken effekt den har på andre komponenter i hjernens kemiske opsætning. Viden omkring APP vil måske kunne gøre, at lægerne kan stille diagnose hurtigere eller give en bedre behandling, hvilket vil få en positiv indflydelse på en stor gruppe mennesker. Jeg vil undersøge hvad APP’s primære funktion og hvilken mulig betydning denne funktion har på udviklingen af Alzheimer. Mine foreløbige ideer til hvordan projektet skal tilrettelægges er at finde evt. relevant litteratur, metoder og informationer gennem lærere, mentor el.lign. og derefter danne en hypotese, som jeg så ud fra senere undersøgelse/eksperiment eller lignende, så vil forkaste eller bekræfte. - Er det muligt at behandle Gastroøsofageal reflukssygdom med elektriske impulser?
Projekttitel: Er det muligt at behandle Gastroøsofageal reflukssygdom med elektriske impulser? Efternavn: Høgholdt Fornavn: Nadia Flensted Gymnasium: Grindsted gymnasium HF-kursus [Ramme1] Projektbeskrivelse: I Danmark lider omkring 5 – 10 % af befolkningen af Gastroøsofageal reflukssygdom (GØRS), deriblandt min egen mor. Derfor ved jeg, at GØRS nedsætter livskvaliteten betydeligt hos patienterne. Gastroøsofageal reflukssygdom er en sygdom, hvor mavesyren kommer op i spiserøret, hvilket skyldes slap muskulatur i den nedre lukkemuskel, som adskiller spiserøret og mavesækken. Symptomerne på GØRS kan være halsbrand, sure opstød, sviende smerter i den øvre del af maven, generende hoste og brystsmerter, som kan forveksles med hjerteproblemer. Behandlingsmulighederne er indtil videre operation eller medicinering. Man kan ikke kurere GØRS med medicin, men kun sørge for, at medicineringen reducerer refluks, og derved mindsker risikoen for betændelse i spiserøret. For at blive kureret for GØRS, skal man opereres, hvilket man kun gør, når det er absolut nødvendigt. Da GØRS som sagt skyldes en svag lukkemuskel, er min idé at benytte elektriske impulser for at styrke muskulaturen. En lignende behandling findes allerede mod kvalme og opkastning som følge af Gastroparese, der er en lidelse, hvor mavesækken tømmes for langsomt. Ved Enterra behandling, behandling af Gastroparese, placeres et impuls givende apparat under huden i den nedre maveregion, hvorfra 2 elektroder føres hen til mavesækken, og implanteres på ydersiden af den. Apparatet udsender elektriske impulser i døgnets 24 timer, men kan justeres med en håndholdt ekstern programmeringsenhed, som lægen besidder. I dette projekt vil jeg undersøge mulighederne af at benytte metoderne fra Enterra behandlingen på GØRS, for at udvikle en mere brugervenlig behandlingsform af GØRS. Min idé til hvordan behandlingen skal foregå er, at indoperere et Enterra-lignende apparat i den nedre maveregion, og føre elektroderne op til den nedre lukkemuskel. Apparatet skal være i stand til at sende elektriske impulser i specificerede perioder, og derfor vil en håndholdt ekstern programmeringsenhed være en brugervenlig løsning. Før ovenstående metode afprøves på mennesker, skal den afprøves ved dyreforsøg. Som forsøgsdyr kan grisen bruges, da dens mavesæk minder om menneskets. - Fedmereducering ved optimering af forbrændingsprocesserne.
Projekttitel: Fedmereducering ved optimering af forbrændingsprocesserne. Efternavn: Wingsted Fornavn: Line Susan Gymnasium: Frederiksberg Gymnasium Projektbeskrivelse: Undersøge muligheder for optimering af forbrændingsprocesserne, evt. ved tilførsel af enzymer samt fødevare forbedring og kostændring. Samt at undersøge hvilke mulige enzymer der kan bevirke til optimering af forbrændingsprocesserne og dermed fedmereducering. Fedme er et stadigt stigende problem blandt verdens befolkning. Da fedme kommer af ubalance mellem energiindtag og energiforbrug, vil det være relevant at undersøge om tilførslen af et eller flere bestemte enzymer kan optimere forbrændingsprocessen. Hvis dette er tilfældet, kan der ses på hvorvidt enzymet påvirkes af kostens sammensætning og evt. tilførsel af enzymet til en bestemt fødevare (fødevareoptimering). Retningen for min gymnasialuddannelse er matematik, biologi og idræt, hvilke alle er fag der alle kan kobles til emnet. Jeg benytter meget af min fritid på at dyrke motion, samt nøje at overveje hvilken kost jeg spiser. Derud over er fedme og dets påvirkning (psykisk og fysisk), samt reducering af fedme og optimering af befolkningens sundhed, et emne der interessere mig meget. Projektet kan perspektiveres til biologi, biokemi og generelle sundhedsmæssige spørgsmål. Det vil være ideelt at finde frem til allerede eksisterende artikler omhandlende fedme og forbrændingsprocesser, samt at undersøge om der er nogle af de forskellige enzymer der medvirker i forbrændingsprocessen, som kan findes eller udvikles i forskellige fødevarer (grøntsager, frugt). - Forbedring af medicin mod diabetes 2
Projekttitel: Forbedring af medicin mod diabetes 2 Efternavn: Chaimbeul Fornavn: Slaine Freja Gymnasium: Midtfyns Gymnasium Projektbeskrivelse: Jeg vil gerne forske i medicin mod type-2 diabetes, da man hører, at det er et stigende problem, grundet den store fedmeepidemi vi befinder os i. De typer medicin, man giver til personer med type 2-diabetes, har nemlig vist sig at medføre en øget risiko for, at patienterne oplever utilsigtede lægemiddel¬hændelser. Disse bivirkninger kan derfor komme til at gøre mere skade, end medicinen gavner. Derfor vil jeg gerne forske i hvordan bivirkningerne kan undgås. Jeg ønsker især at undersøge hvordan medicinen kan forberedes for folk med diabetes 2, som har udviklet følgesygdommene som nedsat nyrefunktion og blodpropper i hjertet. Jeg interessere mig for sygdomme, da jeg gerne vil uddanne mig indenfor lægevidenskaben. Jeg elsker at lære om hvordan både dyr og menneskers kroppe fungerer og kan rammes af diverse sygdomme. Det vil også være vidunderligt at kunne afhjælpe mange menneskers lidelser. Da type-2 diabetes er en vanskelig sygdom at leve med, kunne det være spændende at se om der var mulighed for at forbedre de nuværende medikamenter. Da jeg har fysik, kemi og matematik på højniveau, har jeg ikke stor viden indenfor biologi, men jeg mener godt, at jeg ville kunne læse op på det. Hvis biologien skulle blive et problem, ville muligvis også kunne undersøge medicinen med en mere kemisk tilgang. Da Novo Nordisk er en af de førende indenfor diabetes forskningen ville det være meget interessant at kunne lærer noget om deres forskning. Derfor har jeg bl.a. haft kontakt med dyrlægen i Stenstrup, som kender faren til lederen indenfor Novo Nordisk. Han ville tale med ham snart og i den anledning spørge om firmaet ville være interesseret i at indgå et lille samarbejde med mig. Jeg håber meget at det ville lade sig gøre, og på den måde vil jeg måske kunne komme med en frisk ny tilgang til deres foreløbige forskning. - Healing: energioverførsel eller ren placebo?
Projekttitel: Healing: energioverførsel eller ren placebo? Efternavn: Ibsen Fornavn: Maja Gymnasium: Munkensdam gymnasium Projektbeskrivelse: Det er i dag meget oppe i tiden at tale om placeboeffekt. Jeg har blandt andet set en række tv-udsendelser, hvor flere forskere fortæller om, hvor stor en indflydelse placebo har på en patient, i forhold til medicinens egentlige egenskaber. For eksempel virker lykkepiller (altså medicinsk) kun 20 % med til, at patienten får det bedre. De resterende 80 % er patientens egen overbevisning om effekten. Med denne viden om placeboens helbredende kræfter er jeg begyndt at overveje, om healing overhovedet har en effekt, eller om det bare er patientens overbevisning, der får det til at virke. Healere afbalancerer blokeringer og ubalancer i patientens energisystem. Det lyder meget godt, men hvad der rent videnskabeligt sker, er der ikke rigtig nogen der ved. Endnu i hvert fald. Jeg har både biologi og kemi på B-niveau. Min idé er at undersøge, om en såkaldt professionel healer bedre kan gøre personer raske, end andre typer behandlinger, som for eksempel medicin, hvor vi ved, at en stor del af effekten skyldes placebo. Jeg finder lige netop healing, som er én af mange alternative, holistiske behandlingsmetoder, spændende, fordi der skulle foregå en energioverførsel fra én person til en anden. Rent biologisk ville jeg se det som et stort fremskridt for videnskaben at kunne forklare om, og i givet fald hvordan, energi kan overføres. Desuden er placebo stadig et meget flydende begreb; det er stadig ikke kortlagt, hvad der egentlig sker, når vi med tankens kraft kan kurere os selv. Det er ikke fordi jeg med dette forskningsprojekt regner med at slå igennem med de vises sten og forklare, hvad der rent biologisk sker i hjernen, hvilke stoffer vi med tankerne kan udløse, og hvordan alvorlige sygdomme kureres af os selv, men jeg vil undersøge den nyeste forskning inden for området, for på den måde at se, om det kan forbindes med healing. Jeg ved at videns- og forskningscenteret for alternativ behandling (vifab) er en anerkendt institution, så her kan jeg i hvert fald tilegne mig noget viden fra. Jeg har også fundet en undersøgelse om healing som supplement til behandling af kronisk leddegigt. Denne undersøgelse, ledt af professor Henning Bliddal fra Parker Instituttet på Frederiksberg hospital, kan bidrage til min synopsis’ baggrundsviden om healings effekt. Jeg synes at de alternative behandlingsformer skal tages mere seriøst og udforskes mere, fordi der kommer gode resultater. Vigtigt er også, at der i modsætning til den meste medicin ingen dårlige bivirkninger er. - Hvidtjørn som et plantemiddel mod forhøjet blodtryk
Projekttitel: Hvidtjørn som et plantemiddel mod forhøjet blodtryk Efternavn: Neumann Fornavn: Caroline Marie Teresa Gymnasium: Kolding Gymnasium Projektbeskrivelse: Et forhøjet blodtryk er en af de største problemer i de moderne tider. Det kan føre til hjerte-karsygdomme, blodprop i hjertet eller hjernen, nervesygdomme eller kredsløbsproblemer i benene. I selve Danmark er der ca. 500.000 mennesker som lider af hypertensionen og dette antal stiger hvert år. Mange ved det slet ikke endnu og mange er ikke bevidste, hvor farlig det kan være og hvilke konsekvenser det kan have. Ved behandlingen af forhøjet blodtryk anbefales der nu ofte, bortset fra almindelige legemidler, at bruge naturlige metoder. En af de naturlige præparater som man kan bruge til forebyggelsen og understøttelsen af behandlingen af hypertensionen er hvidtjørn. I mit projekt vil jeg godt analysere plantens indhold og undersøge, hvilket stof har en god virkning og se nærmere på, hvilke biologiske processer og kemiske reaktioner der sker i organismen, når man drikker hvidtjørn. Hvis det viser sig, at der er flere end et stof som modvirker hypertensionen, vil jeg godt i samarbejde med en forsker, som beskæftiger sig med naturmedicin og har kendskab til de naturlige metoder at behandle forhøjet blodtryk, undersøge om stofferne har en additiv effekt eller synergieffekt. Jeg har valgt dette emne til mit projekt, fordi jeg synes at naturmedicin og undersøgelse af planternes virkning mod forskellige sygdomme er meget spændende. Der er mange fra min familie som har forhøjet blodtryk og derfor ville det være interessant, at finde ud af, hvilke andre muligheder for behandling der findes, undtagen almindelig medicin. - Immunterapi om behandling af prostatakræft
Projekttitel: Immunterapi om behandling af prostatakræft Efternavn: Wolff-Sneedorff Fornavn: Julie Lolk Gymnasium: Herlufsholm Skole Projektbeskrivelse: Projektbeskrivelse Emnet drejer sig om fokus på immunterapi, idet det er almindeligt kendt, at sygdomsudbrud som oftest er baseret på en svækket virkning af kroppens immunforsvar. CytoVac's præparat, der er under udarbejdelse, er designet til den enkelte patient, idet man i hvert enkelt tilfælde tager udgangspunkt i patientens egne celler og opformerer de kampceller i immunforsvaret, som kroppen ikke selv evner at opformere. Dermed kan tilstanden ændres hos patienten, således at immunforsvaret reagerer, som hvis der havde været tale om en rask person med et velfungerende immunforsvar. I min opgave vil jeg undersøge, om man kan udvide CytoVac’s behandlingsmetode ved at opformere hukommelsesceller, således at man med CytoVac’s metode ikke alene kan behandle kræft, men også kan mindske risikoen for tilbagefald. Jeg vil tage udgangspunkt i prostatakræft, da dette er en meget udbredt type kræft, og da det desuden er denne type kræft, som CytoVac beskæftiger sig med. Jeg ønsker altså at finde svar på, om det er muligt at opformere hukommelsesceller, således at immunforsvaret vil kunne genkende kræftcellerne, hvorved man hurtigst muligt vil kunne forhindre kræften i at opformere sig igen. I min forskning vi jeg tage udgangspunkt i CytoVac’s resultater og metode, og på teoretisk plan arbejde med mulighederne for at opformere hukommelsesceller til brug for behandling af prostatakræft. Ud fra de teoretiske overvejelser vil jeg se på mulighederne for at overføre resultaterne til andre kræftformer. Mine personlige overvejelser, der ligger til grund for, at jeg ønsker at finde svar på netop disse spørgsmål er, at jeg gennem min fars engagement i firmaet CytoVac har fået stor interesse for forskning til bekæmpelse af kræft med immunterapi som behandlingsmetode. Jeg har længe fulgt CytoVac’s forskning, forsøg og fremskridt inden for behandling af prostatakræft, og synes ikke bare at projektet er utroligt spændende, men det er også et projekt, som jeg virkelig tror på, eftersom der allerede har været særdeles lovende resultater. Når jeg har valgt kræft, er det fordi, sygdommen har fået en næsten unik status i uhelbredelighed, men jeg har en stærk tro på, at CytoVac’s behandlingsmetode vil åbne nye muligheder for behandling af ikke bare én men flere typer kræft. Min faglige baggrund for at gennemføre min undersøgelse, er min store interesse for faget biologi, samt den aktuelt fremtrædende udvikling inden for immunterapi som lovende behandlingsmetode for kræft. De faglige perspektiver for mit projekt er, at kunne fordybe mig i et utroligt spændende og forhåbentligt lovende projekt på forskningsbasis. Gennem forskningsresultater og erfaringsgrundlag fra forsøgsverdenen vil jeg finde litteratur til nærstudie af emnet. Derudover har jeg fået formodning om, at jeg kan få lov at bevæge mig ind i et relativt internt vidensområde i bestræbelserne på at fremskrive den pågældende forskning, hvor jeg vil have mulighed for at interviewe CytoVac’s eksperter Dr. Alexei Kirkin og Dr. Karine Dzhandzhugazyan. - Jernoxid nanopartikler og hypertermi til behandling af Glioblastoma
Projekttitel: Jernoxid nanopartikler og hypertermi til behandling af Glioblastoma Efternavn: Dalaei Fornavn: Farima Gymnasium: Svendborg Gymnasium Projektbeskrivelse: Glioblastoma multiforme (GBM) er den mest almindelige og aggressive type af primær hjerne tumor. Problemet med GBM er, at det ofte kommer tilbage, fordi kræftcellerne infiltreres i det omgivende hjernevæv og derved overlever behandling. Nanopartikler af jernoxid kan blive et redskab for behandling og afbildning af GBM på grund af deres magnetiske egenskaber og toksiske effekter mod kræft i hjernen. I dette projekt ønsker jeg at undersøge, hvilken effekt en behandling af jernoxid nanopartikler og hypertermi har på kræftcellerne, samt om det kan forbedre de nuværende behandlingsformer. - Kan anvendelse placebo have en bevidst helbredende effekt?
Projekttitel: Kan anvendelse placebo have en bevidst helbredende effekt? Efternavn: Thomsager Fornavn: Emil Gymnasium: Gammel Hellerup Gymnasium Projektbeskrivelse: Det er kendt at placebo kan have en lindrende effekt på smerter, lige som nocebo-effekten kan give bivirkninger som skyldes en medicin, som en patient ikke har fået. Et vigtigt spørgsmål at stille er, om placebo- eller nocebo-effekten kan udnyttes bevist til at helbrede diagnosticerede sygdomme? Det er et relativt nyt forskningsområde, men et område med stort potentiale. Det er almindelig accepteret, at op til 30 procent af helbredelsen af en given sygdom kan tilskrives placebo-effekten. Altså alene det, at en patient tror på effekten af en given medicin, udgør op til 30 procent af den endelige effekt. Sat på spidsen kan man også sige, at vi bliver 30 procent raskere – hvis vi tror på det. Den typiske forskning i placebo-effekten, har hidtil været en del af medicinske forsøg, der havde til formål at dokumentere effekten af ny medicin. Men den nyeste forskning fra Harvard Medical School i Boston tyder på, at placebo-effekten kan udnyttes bevidst, også selv om patienten er vidende om, at der er tale om en snyde effekt. Specielt en danske læger har forsket i området. Det gælder Asbjørn Hrobjartsson, læge og seniorforsker, Nordisk Cochrane institut ved Rigshospitalet i København. Senest har han sammenlignet 200 placebo undersøgelser med henblik på at afsløre virkning og effekt. Jeg ønsker at undersøge, om andre har forsøgt at udnytte placebo-effekten til bevidst at helbrede. Det vil være naturligt at starte forskning på området med at gå dybere i Asbjørn Hrobjartsson arbejde, og derefter bore i de amerikanske undersøgelser af den bevidste udnyttelse af placebo-effekten. Den ultimative forskning vil være, at gennemføre et forsøg udelukkende med snydemedicin, med henblik på at afsløre om overbevisningen om, at patienter kan få det bedre, kan helbrede eller give bedre velvære. - Kan din kropsholdning påvirke din psyke?
Projekttitel: Kan din kropsholdning påvirke din psyke? Efternavn: Jespersen Fornavn: Anna Kirstine Spanggaard Gymnasium: Aarhus Katedralskole Projektbeskrivelse: Forestil dig at hverdagen ganske simpelt kunne blive hundrede gange mere overskuelig. Du skulle blot rette ryggen, sænke skuldrene og pludselig vælter energien ind. I dette projekt vil jeg undersøge om ens kropsholdning har indflydelse på ens psykiske tilstand. Kan man ved bevidst at ændre sin kropsholdning, påvirke psyken i en positiv retning således at man bliver gladere og får mere overskud og energi i hverdagen? Kan man måske ligefrem ændre en persons livssyn ved at indarbejde en ny kropsholdning. Man siger, at psykiske problemer afspejles i kroppen. Har man f.eks. været stresset i en længere periode, kan det ses på kroppen i form af spændinger i musklerne. Derfor lyder det ikke umuligt, at sammenhængen også gælder den anden vej, så at kroppen kan påvirke psyken. Ideen til projektet kom fra mig selv og alle de gymnasieelever, jeg omgås hver eneste dag. Hen over vinteren begynder energien at slippe op, og negativiteten tager over. Dette skete også for mig selv, men jeg oplevede, at hvis jeg rettede ryggen, skød brystet frem og smilte til verden, fik jeg meget mere energi og overskud, og derfor tænkte jeg, at der måtte være en sammenhæng. I første del af mit projekt vil jeg undersøge den kemiske og biologiske forklaring på en evt. sammenhæng mellem krop og psyke. Hvad sker der helt konkret fra en følelse, så som stress, optræder i hjernen indtil man kan se den afspejlet i kroppen i form af f.eks. spændinger. Den anden del af projektet forestiller jeg mig skulle være et eksperiment, hvor jeg vil undersøge om sammenhængen mellem krop og psyke også gælder omvendt, således at man ved at ændre kropsholdning kan påvirke den psykiske tilstand. Dette forestiller jeg mig, at jeg kan gøre ved at teste en større gruppe af personer, hvor man får dem til at have en bestemt kropsholdning og se, om det har nogen effekt på psyken. Måske kunne man måle ændringer i hjernen. Min faglige baggrund stemmer fint overens med projektet. Jeg har mat A, fys B og kemi B, som jeg kan bruge primært til første del af projektet. Derudover interesserer jeg mig meget for kroppen og den menneskelige hjerne. Min forhåbning, hvis hypotesen viser sig at passe, er, at det kan bruges som et led i behandling af f.eks. stress eller mindre vinterdepressioner. - Kan hjernebarkens folder afsløre mentale sygdomme?
Projekttitel: Kan hjernebarkens folder afsløre mentale sygdomme? Efternavn: Juhl Fornavn: Kristine Aavild Gymnasium: Munkensdam Gymnasium Projektbeskrivelse: Jeg har længe undret mig over hvordan noget så komplekst som hjernen fungerer. Jeg har overvejet meget hvorfor nogen mennesker er mere intelligente end andre og om vores IQ-test i virkeligheden kan måle vores intelligens. Men det blev slet ikke det mit projekt kom til at handle om, for en dag kom jeg til at overveje hvorfor hjernen er foldet sammen på denne måde og derfor besluttede jeg mig for at undersøge det lidt nærmere. Det viste sig at folderne begynder at dannes når fosteret er ca. 6 måneder gammelt, og de skabes formentlig ved, at områder med mange nerveforbindelser rent fysisk bliver trukket tættere på hinanden. Hjernens neuroner, der udover at have små korte dendritter til at forbinde neuroner i samme område, også har en lang nervetråd, aksonet, som forbinder neuronerne med andre dele af hjernen samt centralnervesystemet. Nogle områder af hjernen er forbundet med mange aksoner, som derfor trækker disse områder tættere på hinanden i forhold til områder med færre aksoner. Herfra begyndte jeg at overveje om disse foldninger i hjernen har noget at gøre med menneskets intelligens, eller om anderledes foldninger i hjernen kan være et tegn på en mental sygdom, idet aksonerne nok ikke forbinder neuroner og andre hjernedele på sammen måde, som hos raske mennesker. Til dette kunne det være relevant at se på hjernens foldninger hos henholdsvis raske mennesker og mennesker med en mental sygdom vha. af fx MR-scanninger. Hermed ville man kunne sammenligne deres foldninger af hjernebarken og på den måde eventuelt udvikle en metode, hvormed man allerede i fosterstadiet kunne afgøre om barnet har en risiko for en mental sygdom. Forinden bliver det relevant at kontakte en forsker, som bl.a. kan hjælpe mig med en større indsigt i hvordan hjernen fungerer og hvilke konsekvenser forskellige hjernefolder har for neuronerne. Jeg har altid været meget interesseret i naturvidenskab. Jeg har altid haft en stor nysgerrighed og vil meget gerne vide hvordan alting fungerer. Dette gælder ikke kun i mine linjefag Matematik A, Fysik A og Kemi B, men i alle henseender. Derfor har jeg også svært ved at opgive et spørgsmål, inden jeg har fundet svaret på det. Derfor håber jeg også meget på at kunne finde svar på dette spørgsmål gennem projektet. Desuden kunne det også være spændende, hvis man kunne bruge denne viden til at se mentale sygdomme allerede i fosterstadiet, for måske engang i fremtiden at kunne kurere dem med en form for hjernekirurgi, selvom dette ikke er realistisk på nuværende tidspunkt. - Kan impulsiv aggression og personlighedsforstyrrelser måles i hjernen?
Projekttitel: Kan impulsiv aggression og personlighedsforstyrrelser måles i hjernen? Efternavn: Dedeic Fornavn: Denisa Gymnasium: Munkensdam Gymnasium Projektbeskrivelse: Hvad vil det sige at være ond? Eksperter vil betegne et ondt menneske som en psykopat, som har en manglende evne indenfor empati og forståelse. Man kan derudfra konkludere, at en psykopat (psykisk sindsforvirret) er i stand til at overskride grænser og udføre handlinger som for nogle mennesker er uforståelige. Derfor forbinder man også visse typer kriminalitet med psykopati. Men hvad er det egentligt der gør at nogle mennesker er psykopatiske og ondsindede? Baggrunden for min motivation til at arbejde dette emne, er mit eget syn på ondsindede mennesker. Jeg vil gerne forstå, hvorfor nogle mennesker simpelthen ikke er i stand til at tænke indenfor etik og moral. Selv i dagligdagen oplever man ondsindede mennesker, og man har også selv tendens til at agere ondsindet. Kriminalitet generelt er også en stor del af vores samfund, og derfor synes jeg, at det er vigtigt at vide, hvad der gør mennesker ondsindede, og hvordan hjernens funktion og reaktionsmønstre spiller ind på denne problemstilling. Altså hvordan hjernen reagerer når man eksempelvis er aggressiv og frustreret. Det fantastiske ved den menneskelige hjerne, er at den jo har en speciel social kognitiv evne. En evne til at reflektere over egen adfærd og over medmenneskers adfærd. Disse psykiske egenskaber forekommer i storhjernen og i pandelappen. Pandelappen står for tænkningen, mens det dybere hjerneområde, altså det limbiske system, står for følelserne. Derfor kan jeg allerede nu antage, at det ondsindede forekommer i vores hjerne, og at det derfor er hjernens reaktion jeg skal undersøge. Jeg kan forestille mig, at man kan benytte forskellige hjerneskanningsmetoder, hvor man kan undersøge hvordan hjernen reagerer i de forskellige situationer den kommer i, men selvfølgelig med udgangspunkt i hvad ”det onde jeg” vil sige. Det er jo lige netop forskelligt, hvilke dele af hjernen der er aktive i forhold til hvad man laver. Når et signal skal fra en nervecelle til en anden, så benytter den også bestemte signalstoffer. Det vil derfor også være yderst interessant at undersøge, hvorvidt signalstofferne er påvirket, når man er psykopatisk eller bare ondsindet. Man kunne også undersøge serotoninsystemets aktivitet, da forskning i forvejen peger på, at serotoninsystemet styrer impulskontrollen og følelserne. Formålet helt konkret med min opgave er at finde ud af om hjernen reagerer, og i så fald i hvilket omfang. At få mulighed for at undersøge dette nærmere, vil forøge min forståelse i af emnet. Det vil endvidere også bidrage til erkendelser af om f.eks. fængselsstraf er den rigtige løsning på dyssociale og psykotiske mennesker, og hvilket omfang miljø og arv spiller en rolle i forhold til problemet. Helt generelt har jeg altid været fascineret af psykologi, som jeg er blevet introduceret til i de fleste fag på gymnasiet, og jeg skal have psykologi C i 3.g. Nervesystemet har altid interesseret mig, men hjernen i forhold til psykologi har først fanget mig i de seneste par måneder, eftersom at jeg har læst nogle bøger og artikler om hjernen generelt. Jeg har biologi C i øjeblikket men det hæver jeg til biologi B i 3.g. I fremtiden vil jeg gerne læse psykologi, måske med en form for speciale i neuropsykologi, så jeg kan fortsætte min interesse indenfor hjernens funktion i forhold til psykologi. - Kan lægeplanten Morgenfrue erstatte almindelig medicin?
Projekttitel: Kan lægeplanten Morgenfrue erstatte almindelig medicin? Efternavn: Nielsen Fornavn: Sandra Taison Gymnasium: Grindsted gymnasium [Ramme1] Projektbeskrivelse: Til mit forskerspireprojekt har jeg valgt at arbejde med alternative behandlinger, for at skabe et sundere og stærkere menneske. Ud fra dette store felt, har jeg valgt medicinske behandlinger, i forhold til at fjerne mængden af medicin mennesker indtager. Jeg har derfor valgt at holde mig til Phytoterapi, som er behandling med urtemedicin, som har til formål at fremme eller genoprette sundheden hos en pågældende patient. Desuden er der meget færre bivirkninger ved denne form for behandling i forhold til den normale form for behandling. Jeg vil gerne arbejde med muligheden for at erstatte visse medikamenter, med planter i forskellige former. Jeg vil også gerne undersøge om hvor vidt det er muligt at indtage mindre mængder af medikamenter i form af planter, og stadig få den ønskede effekt, derved søge at rense den menneskelige krop for ophobninger af kemikalier, dannet af store mængder af laboratoriums-skabte medikamenter. Ud fra den enorme mængde af planter der er blevet anerkendte som lægeplanter, ville jeg gerne arbejde med Morgenfruen (Calendula Officinalis). Jeg har valgt denne plante, fordi den er blevet anerkendt til at have helende evner og er blevet brugt af præster og nonner i hele den vestlige verden. Udtræk af planten er blevet brugt til at, smøre på åbne overfladiske sår, som for eksempel brandsår, for derved at styrke kroppens immunforsvar i det pågældende område, samt at fremskynde helings processen, hvilket ville gøre brugen af smertestillende og rensende medicin, som morfin og penicillin, næsten overflødige. Ved denne teknik undgår vi også en for hurtig resistens over for disse medikamenter, så den dag hvor vi virkelig har brug for dem, vil det kun være nødvendigt at bruge små doser. På trods af dette er det endnu ikke muligt helt at sige hvilke komponenter i morgenfruen der fremmer denne virkning, derfor kan den ikke rigtig godkendes til medicinsk brug. Jeg ved at man er i gang med at forske i, hvilke af plantens opbygnings-dele, der sammensat eller hver for sig giver en helende effekt. Der til vil jeg gerne bidrage i denne forskning. Jeg ved at brugen af lægeplanter som medicin er mere en 1000 år gammel og blev brugt i stort set alle lande, især i Kina, Japan og blandt afrikanere og indianer. Selve phytoterapi bliver anset for at være startet af en amerikaner som hedder Samuel Thomson, som var født 1769. Det blev udbredt i Europa i 1883 af en Dr. Coffin. Jeg har fået mine informationer omkring mit projekt fra diverse internet sider, hvor jeg har tjekket hvor tillidsfulde disse sider er. Jeg har hovedsageligt gjort brug af phytoterapiens officielle hjemmeside og viden- og forskningscenteret for alternativ behandlings hjemmeside. Men jeg har også studeret sygdomme og urter i bøger, de mest brugte her er URT! Af Rikke Goerlich og Alternativ lægebog af Professor Patrick Pietront. - Kollagen som ny, forbedret biomarkør for diabetisk nefropati
Projekttitel: Kollagen som ny, forbedret biomarkør for diabetisk nefropati Efternavn: Lund-Sørensen Fornavn: Lærke Lissau Lund-Sørensen Gymnasium: Sankt Annæ Gymnasium Projektbeskrivelse: Diabetes er en af dette århundredes største pandemier med lige så mange dødsfald som HIV/AIDS. På verdensplan er over 285 millioner diagnosticeret med diabetes og dette tal forventes at stige markant over de næste årtier. Over 25 % af de diagnosticerede diabetikere lider af komplikationer og også dette tal forventes at stige drastisk. Jeg vil gerne tage udgangspunkt i en af de alvorligere komplikationer, diabetisk nefropati. Jeg vil fokusere på diabetisk nefropati hos den største gruppe af diabetikere, nemlig type 2, som udgør ca. 90% af alle diabetikere. For at kunne identificere patienter med DN og forhindre at sygdommen udvikler sig fra microalbuminuri til macroalbuminuri er det vigtigt at have nogle gode biomarkører. Øget albuminudskillelse i urinen er allerede en anvendt biomarkør, men der er behov for biomarkører som på et tidligere tidspunkt kan forudsige om en person har høj risiko for at udvikle albuminuri. Derfor vil jeg ud fra en analyse af urinets proteom hos type 2 diabetikere med micro- og macroalbuminuria med særligt henblik på indholdet af kollagen-fragmenter samt en analyse med henblik på albuminudskillelse, vurdere om kollagen-fragmenter i urinen kan anvendes som forbedret biomarkør for albuminuri. For at kunne undersøge og analysere urinets proteom vil jeg foretage en todimensionel gelelektroforese for at kunne adskille de mange proteiner der udskilles i urinen. Derefter vil jeg vha. massespektroskopiske analyser identificere de enkelte proteiner og antallet af dem. Via min studieretning matematik A, bioteknologi A, fysik B har jeg allerede udført gelelektroforese på DNA-prøver. For at kunne gennemføre disse forsøg korrekt håber jeg på at inddrage eksperter fra enten Steno Diabetes center, Hagedorn Research Institute eller Institut for genetik og bioteknologi, som alle beskæftiger sig med diabetes. - Kurser i stedet for lykkepiller som behandling
Projekttitel: Kurser i stedet for lykkepiller som behandling Efternavn: Ejsing Fornavn: Camilla Gymnasium: Odsherreds Gymnasium Projektbeskrivelse: Jeg vil prøve at finde ud af hvorvidt kurser kan erstatte brugen af lykkepiller. Kurset kunne indebære omgivelser, som havde positiv indflydelse som fx farver og musik. Kurset skulle også indeholde hjælp til kursisterne, således de lærte at se det positive i det ellers negative. Kurset skulle lære kursisterne at ændre tolkningen af oplevelserne i omverdenen. Jeg vil gerne undersøge dette, da det er et stort problem i hele verden og i især i Danmark med folkets stigende brug af lykkepiller sammen med stigningen af depressioner. Jeg har fundet nogle avisudklip om hvordan musikken og meditation påvirker sindet væk fra stress og depression samt lånt bogen ”Train your mind, change your brain”. - Motion og depression
Projekttitel: Motion og depression Efternavn: Khawajazada Fornavn: Tahmina Gymnasium: Gammel Hellerup Gymnasium Projektbeskrivelse: I Danmark er der ca. 200.000, der lider af depression og ca. 15 % af den danske befolkning står til at få depression på et tidspunkt i deres liv. Mange af de ramte får medicinsk behandling, hvor bivirkninger følger. Jeg vil gerne undersøge om der er andre alternativer til behandling af depression fx motion. Jeg vil gerne undersøge, om man kan behandle og forebygge depression vha. motion. Den måde jeg vil undersøge det på, er ved at se på hvilke kemiske processer i kroppen, der giver anledning til depression, og hvordan vil motion påvirke disse processer i kroppen. Hvis motion kan helbrede og forebygge depression, kan man så bruge det i stedet for medicin? Vil det i fremtiden være bedre og billigere at satse på motion som anti-depressiv medicin?Jeg kunne forestille mig en forsker fra det lægevidenskabelige og/eller psykologiske felt tilknyttet mit projekt. - Motion som behandlingsmetode af stresspatienter
Projekttitel: Motion som behandlingsmetode af stresspatienter Efternavn: Dahlgren Fornavn: Anna Krogshave Gymnasium: Munkensdam Gymnasium Projektbeskrivelse: I projektet kunne jeg godt tænke mig at beskæftige mig med sammenhængen mellem motion og stress. Jeg ved at der er forskellige behandlingsformer for stress, men jeg kunne godt tænke mig at kigge nærmere på kvaliteten af disse, og sammenligne dem med motionens virkning. Er de nuværende behandlingsformer mod stress de bedste eller kan motion gøre en væsentlig forskel? Mennesker der dyrker meget motion har tit overskud til mange ting og er ofte glade. Vi ved hvad der sker med kroppen og dens hormoner når vi dyrker motion. Denne viden må kunne hjælpe os med at behandle nogle mennesker der ikke har overskud men derimod er stresset. Jeg kom til at tænke på om motion kunne hjælpe andre fordi jeg selv nogle gange får mere overskud af at dyrke motion. Jeg har biologi på B-niveau i år og på A-niveau næste år. Jeg har derudover kemi og idræt på B-niveau, og har i forbindelse med et biologi-forløb arbejdet med nervesystemet og hjernen. Under forløbet faldt jeg over nogle af sammenhængende mellem de områder i hjernen som påvirkes når man er fysisk aktiv og når man bliver stresset. Stress betegnes som en folkesygdom, men i virkeligheden er stress ikke nogen sygdom. Stress er kroppens måde at fortælle, den bliver belastet. Stress-hormonet kortisol, som udskilles i binyrebarken, øger bl.a. blodsukkerniveauet og hæmmer vores immunforsvar. Stressreaktionerne udskilles desuden fra hypothalamus og det limbiske system. I dag behandler man stress på forskellige måder med f.eks. psykologsamtaler, zoneterapi eller medicin ”Levodopa”. Længerevarende stress og højt indhold af kortisol i blodet kan føre til depressioner. Når hjernen bliver stresset senes der impulser til binyrerne som går i gang med at kortisol, noradrenalin og adrenalin; kortisol sender så besked til hjernen om at standse stress tilstanden når faren er ovre, men hvis man forbliver i stresset mister kortisol sin evne til at afblæse stresstilstanden og så vil kroppen langsomt nedbrydes. Vi ved at når vi dyrker motion udskilles der en masse hormoner deriblandt endorfiner. Endorfiner er et transmitterstof som virker smertestillende samtidig med at det får os til at føle os godt tilpas. Derudover stiger produktionen af dopamin. Dopamin er kroppens belønningssystem som gør os glade og frigives i forbindelse med latter, orgasme og efter fysisk aktivitet. Dopamin transmitteres i hjernen fra substantia nigra og Ventrale Tegmentale Area (VTA). Herfra transmitteres dopamin ud til en anden gruppe neuroner, nucleus accumbens, som ligger i mellemhjernen. Videre herfra er der forbindelse til bl.a. den frontale cortex og det limbiske system. Dopamin udskilles også fra det tubero-infundibular system i hypothalamus når der gives besked fra nerverne Man ville kunne undersøge dette i første omgang i laboratorier på rotter hvor man kan udsætte alle forsøgsdyrene for en form for stress og derefter behandle dem forskelligt. Senere kunne man forsøge motion som behandlingsform hos aktuelle stresspatienter. Man kunne prøve at sende en gruppe stress patienter i et motions center som en del af deres behandling og se hvordan deres tilstand udviklede sig i forhold til de patienter som blev behandlet traditionelt. - Nanoteknologi til fremtidig behandling/forebyggelse af hjerte-karsygdomme
Projekttitel: Nanoteknologi til fremtidig behandling/forebyggelse af hjerte-karsygdomme Efternavn: Aagaard Fornavn: Cecilie Gymnasium: Nyborg Gymnasium Projektbeskrivelse: Hvilke fremtidige muligheder er der inden for behandling/forebyggelse af hjerte-karsygdomme ved hjælp af nanoteknologi? Da der er meget fokus på nanoteknologi, og de muligheder det åbner fremover, er det jo spændende at finde ud af, hvad det muligvis kan gøre for menneskets helbred. Hjerte-karsygdomme er den sygdom, som slår flest mennesker ihjel i Verden om året. Hjerte-karsygdomme fører til, at der i USA dør et menneske hver 34. sekund, og de er i Danmark skyld i 30% af alle dødsfald om året. For nogle år tilbage hørte jeg et foredrag til en kongres for hjertekirurger om netop fremtidig brug af nanoteknologi inden for hjerte-karsygdomme. En amerikansk læge fortalte om, hvordan man i fremtiden helt ville kunne undvære hjertet, da små nanorobotter med en lille motor vil kunne overtage jobbet at føre blodet rundt i kroppen. Min baggrundsviden med hensyn til nanoteknologi er ikke stor, så hovedsageligt vil jeg gribe idéen an fra en biologisk vinkel. Jeg har linjen Bio-A/Mat-A på STX og derfor et godt indblik i faget biologi samt dets metoder. Derudover er min far hjertekirurg, og jeg kan bruge ham som min ekspert indenfor alt der har med menneskehjertet at gøre. Opbygning, funktion etc. Først vil jeg gerne opbygge en så stor viden indenfor hjerte-karsygdomme som muligt, muligvis ved overværelsen af en operation, hvor jeg kan observere, hvilke metoder der bliver brugt til behandling og forebyggelse på nuværende tidspunkt. Derudover ønsker jeg at finde en ekspert der arbejder med nanoteknologi, og som forsker i nanoteknologiens muligheder indenfor menneskets sundhed. Jeg vil finde ud af hvordan man i fremtiden vil kunne bruge noget så småt som nanoteknologi til at helbrede/forebygge hjerte-karsygdomme. - Nanoteknologi til kurering af kræft
Projekttitel: Nanoteknologi til kurering af kræft Efternavn: Skaarup Fornavn: Katrine Vesti Gymnasium: Herlufsholm skole Projektbeskrivelse: Jeg kunne godt tænke mig at beskæftige mig med, hvordan man kan benytte nanoteknologi til at kurere kræft. Der er kommet et stort fokus på denne anvendelse af nanoteknologi, hvilket gør det interessant og spændende, at beskæftige sig med forskningen inden for dette emne. Emnet giver mulighed for, at være med til at undersøge, og måske udvikle nye former for kræftbekæmpelse. Der er mange som oplever kræft i familien, hvilket også min familie har været udsat for. Det er kommet frem i lyset, at antallet af mennesker der for konstateret kræft er stigende, og dette faktum bidrager til en yderligere interesse for emnet. Mange gange kan kræften ikke kureres, da større dosis af f.eks. kemoterapi kan være meget skadelig. Jeg kan ikke lide at tænke på, at kræft er en af de mest almindelige dødsårsager, og vi mange gange står hjælpeløse. Denne interesse i emnet kombineret med nye former og udviklinger indenfor nanoteknologi, mener jeg kunne være spændende, og banebrydende i forskningen af helbredelse af kræft. Jeg har altid synes at det måtte være spændende at forske i noget der er til gavn for menneskene, og jeg har derfor også valgt den naturvidenskabelige linje på gymnasiet. Hvilket vil sige, at jeg har matematik og fysik på A-niveau samt kemi på B-niveau. Jeg har derfor lyst til denne udfordring, og jeg er glad for denne mulighed. En af de mange måder man kunne gribe emnet an på, kunne være gennem udvikling af liposomer. Liposomer er gode til at transportere forskellige former for medicin, og vil derfor kunne benyttes til at fragte giftig lægemidler, direkte til kræftsvulsterne. Liposomet vil kun kunne åbnes af et bestemt enzym, som befinder sig i større grad i kræftsvulster end andre steder i kroppen. Enzymet nedbryder liposomerne i kræftsvulsterne og medicinen frigives i svulsten, hvorved liposomets nedbrydningsprodukter hjælper med at nedbryde cellemembranen. På den måde kan medicinen trænge ind i cellen, og dræbe den. Dette vil være smart, da medicinen derved ikke vil skade alt det raske væv, men kun selve kræftsvulsten. Man vil ved denne metode ikke opleve lige så store bivirkninger som man ville, hvis man blev behandlet med kemoterapi eller strålebehandling. Det vil også være muligt at øge dosissen af medicinen uden at skabe flere bivirkninger. - Nedarvning af Kissing Spines
Projekttitel: Nedarvning af Kissing Spines Efternavn: Stang Fornavn: Emilie Lindskov Gymnasium: Roskilde Gymnasium Projektbeskrivelse: Jeg vil gerne undersøge hvordan sygdommen kissing spines nedarves hos heste, hvad der er årsag til at sygdommen opstår samt hvor stor risiko der er for at avlsheste med kissing spines giver sygdommen videre til deres afkom. Jeg ønsker at undersøge dette emne fordi jeg i forbindelse med min fritidsinteresse igennem snart 9 år, i en kort overgang red en hingst som virkede som om han havde smerter når jeg red ham. Da jeg talte med ejeren om hans smerter fik hun ham undersøgt og han fik diagnosen kissing spines. Efterfølgende fik to af hans afkom stillet samme diagnose. Jeg tror, at avlere verden over ville have stor glæde af dette forskningsprojekt, fordi at større viden om arveligheden af kissing spines kan hjælpe med at vælge heste fra der har stor risiko for at få afkom med kissing spines. På denne måde kan man undgå at der bruges tid og resurser på at opdrætte heste der får kissing spines i en sådan grad at de bliver uegnede som rideheste. Mine foreløbige ideer til hvordan projektet skal tilrettelægges er primært at undersøge DNA fra heste med kissing spines og ad den vej undersøge om sygdommen kan skyldes en mutation i et eller flere af hestens gener. Da jeg har læst at afstamningssammenligninger ikke har kunnet bevise nogen bestemt arvelighed, kunne det måske også være interessant at inddrage epigenetik i undersøgelsen af hvad der er årsag til at nogle heste får kissing spines. Eksperter i nedarvning af sygdomme og epigenetik kunne være interessante at inddrage. - Neurologiske reaktioner på konsonans og dissonans
Projekttitel: Neurologiske reaktioner på konsonans og dissonans Efternavn: Hansen Fornavn: Kirsten Tranborg Gymnasium: Grindsted gymnasium & HF Projektbeskrivelse: Jeg vil i mit projekt fokuserer på relationen mellem musik, hjernefunktion og biologi. Vi ved at musikken påvirker vores krop, men på hvilken måde kan lyd frembringe ændringer i vores psykiske tilstand? i hjernens elektriske svingninger det såkaldte EEG? eller i den hormonelle status? Hjernen er 3-delt med den primitive del af hjernen-hjernestammen den såkaldte krybdyr-hjerne, mellemhjernen eller pattedyrhjernen og den nye hjerne som er den sidst udviklede, bestående af 2 hjernehalvdele forbundet med hjernebroen (Corpus Callosum). Problemet er: hvordan musik påvirker hjernen? Vores musikopfattelse er sammensat, fordi vores musikopfattelse er en sum af forskellige musikalske elementer, der indgår i vores samlede musikopfattelse. Disse grundelementer er tonehøjde, toneintensitet, varighed, rytme og hukommelse for det netop afspillede er fordelt på mange forskellige dele af hjernen, både den basale urhjernen eller krybdyrshjernen, mellemhjernen med følelserne og den sidst udviklede hjerne den såkaldte neocortex hvor intellektet er placeret. Spørgsmålet er: hvor sker hvad? Kroppen stræber hele tiden efter balance, homeostase, fuldstændig som vi kender det fra musikken fra dens stræben efter harmoni. Det har givet anledning til en række populære betragtninger som f.eks. den såkaldte ”Mozart Effekt”. ”Mozart effekten”, som er den fremmende effekt på vores hukommelse og evne til at løse komplekse opgaver stimuleret af musik. Fra et neurofysiologisk synspunkt kunne man sige, at hjernen med de elektriske svingninger, svinger som et pendul omkring et ligevægtspunkt fra kaos til orden, fra disharmoni til harmoni. Sådanne strukturer påvirker os oftest ubevidst. Jeg vil i mit projekt undersøge, beskæftige mig med måling af neurologiske reaktioner af konsonans og dissonans. Vi ved den dag i dag at mennesket højst sandsynligt er det eneste væsen på denne jord, der kan høre og føle forskel på konsonans og dissonans. Hvad jeg kunne tænke mig, ville være at dykke ned i hvor og hvordan vi i hjernen bearbejder musikken. Hvad er dissonans og konsonans egentlig, og hvad betyder det for vores opfattelse af et stykke musik? Dissonanser, bliver eksempelvis brugt i gyser film, til at skabe uhygge, men de kan også bruges i en glad jazz melodi. Hvis vi ”skjuler” en dissonans: vil hjernen så ubevisdt opfatte det samme, som hvis dissonansen blev spillet for sig selv? Det vil derfor være oplagt at udføre forsøg med mennesker uden nogen musikalsk baggrund, da de kun reagere på hvad de høre. Formålet med mit projekt, vil være at få en bedre grundviden omkring mennesket og musik. - Nocebo effekten – Kan negative tanker føre til sygdom?
Projekttitel: Nocebo effekten – Kan negative tanker føre til sygdom? Efternavn: Johansen Fornavn: Eeva-Liisa Gymnasium: Munkensdam Gymnasium Projektbeskrivelse: I mit projekt vil jeg arbejde med tankernes indflydelse på menneskets helbred. Jeg har længe syntes at det var fascinerende, hvordan tankerne kan virke helbredende, og dette emne fangede min interesse endnu mere, efter at jeg så en dokumentar om det i fjernsynet. Denne udsendelse åbnede også en ny vinkel til emnet for mig. Indtil da kendte jeg kun til placebo effekten, men efter at have set denne udsendelse fandt jeg pludselig ud af, at der også er noget, der hedder nocebo effekten. Det er denne modsætning til placebo effekten jeg i mit projekt vil fokusere på. Jeg har desværre ikke biologi, hvilket ville have været meget relevant. Men efter gymnasiet har jeg overvejet, enten at læse folkesundhedsvidenskab eller molekylær medicin, fordi sygdomme, kroppen og sygdomshelbredelse interesserer mig. Jeg har overvejet, om negative tanker om livet kan føre til fysiske lidelser, eller mere præcist om depressioner er forsaget af nocebo effekten. Kan kroppen få det fysisk dårligt, hvis man tænker, at man ikke har det godt? Jeg har valgt at fokusere på folk med depressioner, og undersøge om man kan undgå denne sygdom ved at give mennesker et mere positivt livssyn eller ved at give dem mulighed for, at snakke om deres problemer i livet. Egentlig at undersøge, om man så vidt muligt kan ”undgå” nocebo effekten og få færre tilfælde af depressionsramte hos en gruppe mennesker. Til at finde ud af mere om dette emne, og om det er en realistisk tanke, vil jeg som enten finde en fagperson, som forsker inden for medicin, psykologi eller neurologi. For at finde ud af om min teori holder, vil jeg udføre forsøg med to grupper af soldater, da soldater hjemvendt fra krig har større risiko for at få en depression (og andre lidelser) end andre mennesker. Begge grupper skal inden de sendes i krig undersøges for depression. Ved hjemkomst får den ene gruppe jævnligt psykologhjælp hvorimod den anden gruppe lever et almindeligt liv. Senere skal begge grupper igen undersøges for at se om den gruppe soldater, der har fået snakket om deres problemer med en psykolog, har færre tilfælde af depressioner end den anden gruppe. - Optimal tilberedning af kartofler
Projekttitel: Optimal tilberedning af kartofler Efternavn: Schultz Busch Fornavn: Amanda Gymnasium: Kolding Gymnasium Projektbeskrivelse: Hvilken tilberedningsform bevarer bedst kartoflens næringsstoffer? Jeg vil tage udgangspunkt i en kartoffelsort, Folva kartoflen, som er en af de mest almindelige kartofler herhjemme. Jeg vil undersøge, hvad kartoflen skal tilberedes sammen med, og hvad den skal spises sammen med for at få det optimale næringsstof udbytte ud af den. Jeg vil se på, hvad der sker med kartoflen og dens næringsstoffer, når man koger, steger og bager den. Kartoflen er en meget udbredt spise i Danmark, så derfor mener jeg, at det er nyttigt at have kendskab til, hvordan man bedst udnytter den. Projektet ligger inden for det biokemiske område, da jeg både vil se på de kemiske processer, kartoflen gennemgår under tilberedning og på, hvilke næringsstoffer kartoflen bidrager med til menneskekroppen. Så jeg vil både inddrage kemi, som jeg har på A niveau og biologi, som jeg har på C niveau. Udover den faglighed, jeg har fra kemi og biologi, har jeg også en baggrundsviden fra mine mange timer i køkkenet. Jeg har altid godt kunnet lide at lave mad. Og jeg synes også, det er spændene at kende til de kemiske processer, der foregår, når man laver mad. Jeg finder det også vigtigt, at maden forbliver sund efter tilberedning. Der er flere relevante eksperter, jeg kan inddrage i projektet. Det ville være oplagt, hvis jeg kan finde en, der forsker i molekylær gastronomi og forskere og kokke, som arbejder med ”Det Nye Nordiske Køkken”. - Placebo-effekt sandt eller falsk?
Projekttitel: Placebo-effekt sandt eller falsk? Efternavn: Jespersen Fornavn: Simon Imer Gymnasium: Svendborg Gymnasium Projektbeskrivelse: Noget af det, der altid har fascineret mig er det, der kaldes ’Placebo’ eller ’placebo-effekten’. Kroppen har tilsyneladende en evne til at kurere sig selv, hvis den bare tror nok på det. Giver en læge piller til en patient med en forsikring om, at de virker imod patientens smerter, så tror kroppen – og ikke mindst hjernen – på, at den får et virkeligt lægemiddel, og i mange tilfælde oplever patienten en smertestillende effekt, og det selvom pillerne bare består af kalk. Min idé/projekt er så, at jeg vil undersøge yderligere om denne placebo-effekt eksisterer, og om den derved kan bevises eksperimentelt. Her render jeg imdlertid ind i problemer. Der er forsket rigtig meget i Placebo, men jeg mener ikke, at de er blevet udført ordentligt, fordi forsøgspersonerne har indvilget i at deltage i et forsøg, hvor de ved, at de risikerer at få nogle kalkpiller. Man kan ikke undersøge et fænomen, der bygger på, at kroppen fuldt og fast skal tro på, at den får noget der hjælper, hvis den samtidig ved, at der er en risiko for at pillerne ikke burde virke. Den helbredende effekt placeboen, så eventuelt ville have haft er forsvundet med kroppens mistænksomhed overfor lægemidlet. Ud fra problem kommer der et etisk dilemma, for kan man tillade sig at eksperimentere med folk uden, at de ved det? Kan man tillade sig at bedrage folk, der kommer og beder om hjælp, fordi de enten har smerter eller en anden lidelse, ved at give dem et ”medikament” man ved ikke virker? På den anden side, så gør man menneskeheden en tjeneste ved at undersøge hjernens kraft og finde ud af, om vi er i stand til at helbrede os selv, hvis vi bare tror på det. Man gør det, så at sige, i ’en større sags tjeneste’. - Protoceller
Projekttitel: Protoceller Efternavn: Christensen Fornavn: Line Gymnasium: Svendborg Gymnasium Projektbeskrivelse: Jeg var på en workshop sidste år, hvor der blev arbejdet med protoceller og deres opbygning. Siden har jeg syntes, det var spændende, hvordan protoceller kan udvikles. Der har nemlig længe været forsket i protoceller, og hvad de kan bruges til længe. Protoceller er en simpel kunstig opbygget form for en celle, men uden DNA. Når de ikke indeholder DNA, muterer de heller ikke, og bevarer derfor den funktion de er skabt med. Det spændende ved protoceller er, at man selv skal designe dem til at have en bestemt funktion. Vi arbejder med medicinal kemi, og hvordan forskellige sygdomme opstår i hjernen. Jeg synes det vil være interessant at forske i at designe protoceller til at helbrede sygdomme. Der er forskellige måder, at sygdomme opstår på. Nogle fordi der er for meget af et stof, og andre fordi der er for lidt og nogle sygdomme opstår af en helt tredje årsag. Det jeg vil forske i omkring protoceller er, at designe dem og tilpasse dem, til den sygdom de skal bekæmpe. En anden ting, der er væsentlig for processen er, at få protocellerne til at eksisterer i længere tid, så man kunne forestille sig, at det i fremtiden kunne bruges som en behandlingsmetode, og opbygge protocellen, så den passer til den sygdoms, der skal kureres. - Smertebehandling af kroniske smerter
Projekttitel: Smertebehandling af kroniske smerter Efternavn: Berner-Hansen Fornavn: Victoria Gymnasium: Gammel Hellerup Gymnasium Projektbeskrivelse: Gennem projekt forskerspirer 2011 vil jeg beskæftige mig med emnet smertebehandling af kroniske smerter, med fokus på træning, afspænding og meditation som behandlingsmuligheder. I forbindelse med dette emne vil jeg prøve at finde svar på følgende problemstillinger: Hvad definerer en kroniske smerte, og hvordan virker nervesystemet i forbindelse med en smerte? Hvordan behandles kroniske smerter, og er det muligt at forbedre behandle kroniske smerter vha. motion, afspænding og meditation? Oplevelsen af en smerte er meget individuel. Det er således svært at forholde sig til andres smerte, og forstå hvordan de påvirkes af den. Rammes man af en akut smerte, med mulighed for behandling af årsagen, vil der som regel være en overskuelig tidsramme for smertens ophør. Går smerten fra at være akut til kronisk, er tidshorisonten for smerteophør uafgrænset. Pga. den uafgrænsede tidsramme kan en kronisk smerte virke uoverskuelig. Smerten bliver herved et stort problem. En smerte kan blive en ”ond cirkel”: har man først ondt et sted i kroppen er en naturlig reaktion at spænde i musklerne, for at beskytte det smertende sted. Muskelspændingerne kan føre til øget ømhed og smerte, og derved blive en selvforstærkende mekanisme. Derudover har smerter for mange en tendens til at tage energi og opmærksomhed, således at det er svært at holde humøret oppe og koncentrere sig om andet. Jeg ønsker at undersøge og behandle dette emne, da jeg har en stor interesse i nervesystemet og dets funktion. Derudover har jeg selv gode erfaringer med træning og meditation, som en måde at skabe ro og balance i kroppen. Gennem meditation har jeg oplevet at fokusere og behandle bestemte følelser i kroppen, eller fjerne fokus fra samme. Derudover har jeg gennem fysisk hård træning oplevet øget lykkefølelse og velvære, som bl.a. skyldes den naturlige udskillelse af endorfiner i kroppen. Ved hjælp af projektet ønsker jeg at sætte fokus og forbedre alternative måder, hvorpå kroniske smerter kan behandles og håndteres. Jeg går i 2.g og har biologi på A niveau. I denne forbindelse har jeg beskæftiget mig en del med krop og træning. Derudover er jeg i gang med et forløb om nervesystemet. Min viden fra biologiundervisningen og tillærte fagtermer vil være gavnlig i mine overvejelser og undersøgelser. Da mit projekt omhandler smertebehandling, ved hjælp af fysisk aktivitet, afspænding og meditation, vil det være relevant at inddrage en ekspert inden for smertebehandling og en fysioterapeut. - Strålings indvirkning på DNA-molekylet
Projekttitel: Strålings indvirkning på DNA-molekylet Efternavn: Schou-Lorentzen Fornavn: Olivia Gymnasium: Gammel Hellerup Gymnasium Projektbeskrivelse: Jeg har i lang tid interesseret mig for kræft og dennes bekæmpelse, ikke fordi jeg har nogen personlig erfaring med det som sådan, men fordi jeg finder sygdommen interessant. Jeg vil derfor gerne undersøge, hvordan DNA-molekylet bliver påvirket af forskellige typer stråling såsom α- og β-stråling, og hvordan disse påvirker DNA-molekylets bindinger og hvad eventuelle brydninger på disse bindinger vil være årsag til vdr celleforandringer og genmutationer. Da jeg har gode kompetencer inden for både fysik, kemi og biologi tror je,g at en undersøgelse af disse ting vil kunne lade sig gøre med hjælp fra eksperter. For at undersøgelsen skal kunne foregå vil et samarbejde med en forsker inden for strålingsmedicin være at foretrække. For at kunne undersøge processerne skal der laves forsøg, der kan påvise ændringer i bindingsformer i DNA-molekylet under strålingspåvirkning. - Synaptiske forbindelser i Alzheimer’s sygdom
Projekttitel: Synaptiske forbindelser i Alzheimer’s sygdom Efternavn: Pedersen Fornavn: Christine Nøhr Gymnasium: Rødkilde Gymnasium Projektbeskrivelse: I takt med at vi bliver ældre og ældre, vil antallet af personer, som lider af Alzheimer’s sygdom, øges. Alzheimer’s er den hyppigst forekomne demenssygdom, hvor neuronerne mister forbindelsen til hinanden og i sidste ende går til grunde. Sygdommen medfører bl.a. svækkelse af hukommelsen og ændring af personligheden, hvilket påvirker både den syge, men også i høj grad de pårørende. Forskellige medikamenter gør det muligt at sænke sygdommens udvikling, men det er endnu ikke muligt at kurere Alzheimer’s. Det er derfor nødvendigt med grundforskning, for at få større kendskab til mekanismerne bag Alzheimer’s sygdom. Man ved allerede, at flere forskellige mekanismer er medvirkende årsager til sygdommen fx dannelse af plaques, som er aflejringer af amyloid beta mellem neuronerne. Derudover har man fundet ud af, at koncentrationen af signalstoffet acetylkolin er mindre hos Alzheimer’s patienter end i raske personers hjerner. Det lave acetylkolin-niveau nedsætter neuronernes evne til at kommunikere med hinanden, da neurotransmitterne er essentielle for cellernes kommunikationsevne. For at en nerveimpuls kan overføres fra en neuron til en anden, bliver neurotransmitter fra den præsynaptiske membran frigivet, hvorefter disse kemiske stoffer krydser den synaptiske kløft og påvirker receptorer på den postsynaptiske membran. I mit forskningsprojekt vil jeg undersøge, hvordan synapsen mellem neuroner ændres hos Alzheimer’s patienter. Jeg er meget interesseret i neurologi og biokemiske processer især vedrørende kognition. Jeg synes, det er fascinerende, hvordan et konkret molekyle resulterer i abstrakte tanker. Det er derfor meget relevant, at jeg i mit forskningsprojekt netop beskæftiger mig med påvirkningen af synapseforbindelsen hos Alzheimer’s patienter, da sygdommen netop påvirker de kognitive færdigheder. Da der forskes meget i Alzheimer’s, vil jeg tage kontakt til forskere på Århus Universitet, for at få kendskab til den nyeste forskning. - Variationer på mænd og kvinders smertetærskel, inden for den biologiske - og medicinske videnskab.
Projekttitel: Variationer på mænd og kvinders smertetærskel, inden for den biologiske - og medicinske videnskab. Efternavn: Tandrup Fornavn: Katja Gymnasium: Egedal Gymnasium & HF Projektbeskrivelse: Jeg vil gerne undersøge forskningsmuligheder omkring menneskers smertetærskel, altså komme med en beskrivelse om hvordan man kan mærke variationer i smerte og om man kan beskrive en forskel mellem mænd og kvinders smerteniveau. Der kan undersøges hvordan man kan måle smerte og der kan forskes i nervesystemerne blandt både mænd og kvinder. Det ville være interessant at forske i netop dette emne, da man ikke allerede har stort kendskab til modeller over smerte. Derudover kunne det være sjovt at bedømme om kvinder og mænd føler forskelligt, og hvem af dem der egentlig har det ”hårdest”. Jeg har fx tænkt på sygdom. Når en person ligger syg, hvordan har den person det egentlig. Gennemgår personen meget slemme smerter, eller er det ikke så slemt som det ser ud. Her ville det kunne være nyttigt, at finde en måde at bedømme omfanget af smerten, altså at kunne måle den. Dette ville også være nyttigt indenfor lægevidenskaben og medicinforskningen, da man ud fra smertens omfang kan dosere forskellige mængder medicin, til netop den patients behov. For at kunne lave undersøgelser og forske i smerte niveauer, skal der bruges en faglig viden inden for biologi, mht. kroppen og nerver, og inden for den medicinske verden, hvor der derudover som tillæg kan undersøges hvordan medicinen virker; hvor meget af smerten, der for forskellige personer, forsvinder. Altså skal der bruges en viden for hvordan medicinen virker. Det svære ved dette projekt, er at der sandsynligvis skal bruges mennesker til forsøg, og det kan være meget risikabelt, men ved brug af patienter der i forvejen tager medicin, kan de udspørges om virkningen, og få foretaget undersøgelser inden for emnet. Til projektet skal jeg tillægge mig en større faglig viden indenfor biologiens og medicinens verden. Derfor får jeg brug for eksperter inden for de faglige emner. Jeg vil som start skulle undersøge et menneskes nervesystem og sammenligne det med andre personer, enten af modsatte køn eller anden alder. - Ætiologiske overvejelser angående hæmoragiske knoglecyster og differentialdiagnoser
Projekttitel: Ætiologiske overvejelser angående hæmoragiske knoglecyster og differentialdiagnoser Efternavn: Hansen Fornavn: Laura Møller Gymnasium: Faaborg Gymnasium Projektbeskrivelse: Jeg vil gerne undersøge emnet ”Ætiologiske overvejelser angående hæmoragiske knoglecyster og differentialdiagnoser” og jeg har valgt det på baggrund af personlig interesse. Nogle spørgsmål, der interesserer mig er fx: Hvorfor opstår hæmoragiske knoglecyster? Hvordan kan en blødning i kæben opstå ”af ingenting”? Selvfølgelig kan der være logiske forklaringer på, hvorfor en cyste opstår, fx som følge af et slag, men det undrer mig, at de også kan opstå uden videre, og det er det, jeg gerne vil finde et svar på. Indtil videre er mit hovedspørgsmål altså - ”Kan man finde en forklaring på, hvorfor en cyste kan opstå af sig selv, og hvilke forhold skal i så fald være opfyldte?” Men jeg kunne også godt tænke mig at komme ind på andre og mere alvorlige cyster i kæben hvor behandlingen vil kræve en mere omfattende operation fx hvis cysten har udviklet sig så meget, at der er en så begrænset mængde kæbeben, at kæben ikke kan voksne sammen uden omfattende behandling. Her tænker jeg på keratocyster og Amelo Blastomer. For at kunne besvare disse spørgsmål vil jeg gøre brug af eksisterende odontologisk forskning inden for eksempelvis oral medicin. Jeg vil også alliere mig med forskere og kæbekirurger ved hospitalerne, da jeg mener, at der er forskel på forskning og det rent praktiske, når selve operationen skal udføres, og alt skal være i orden. Fx ved en keratocyste, hvor samtlige satellitter skal fjernes for at undgå ny cystedannelse.