Projektbeskrivelser

Projekttitel: Adaptiv dæmpning i albueled ved hjælp af magnetorheologisk væske

Navn: Miles Sebastian

Gymnasium: Tårnby Gymnasium og HF

Årstal: 2025

Projektbeskrivelse: 

Udvikling og test af en albueledsdæmper baseret på magnetorheologisk (MR) væske til brug i mobile exoskeletter. Formålet er at opnå adaptiv, realtidsjusterbar modstand, som kan forbedre ergonomien og mindske muskelbelastningen ved gentagne eller tunge ledbevægelser.

Skulderleddet er komplekst og udsat for belastninger i mange arbejdssituationer. Traditionelle exoskeletter tilbyder ofte fast eller mekanisk modstand, hvilket kan begrænse bevægelsesfriheden og komforten. MR-væske giver mulighed for hurtigt at ændre viskositeten ved at justere et magnetfelt, hvilket muliggør præcis og hurtig kontrol af dæmpningen. Dette kan føre til mere komfortable og effektive exoskeletter, der tilpasser sig brugerens behov i realtid.

Ovenstående ligger til grund for problemformuleringen: Hvordan påvirker variationer i magnetfeltstyrke og geometri (f.eks. spaltebredde) den producerede dæmpning i en MR-væskebaseret albueledsdæmper, og hvor hurtigt og stabilt kan dæmpningen justeres i realtid?

Projektet kan danne grundlag for udvikling af mere avancerede og brugercentrerede exoskeletter til både industrielle og medicinske formål. Den adaptive dæmpningsteknologi kan forbedre brugerkomfort og reducere risikoen for bl.a. overbelastningsskader.

Ide til forsøg inden for budgettet:
Der konstrueres en albueledsdæmper med en MR-væskefyldt spalte mellem to roterende skiver. En elektromagnet genererer et variabelt magnetfelt, der ændrer væskens viskositet og dermed dæmpningen. Følgende tests kunne foretages:
1. Dæmpningsmoment kontra magnetfeltstyrke: Måling af moment ved forskellige feltstyrker.
2. Geometrisk variation: Test af forskellige spaltebredder og overfladearealer.
3. Responsivitet: Måling af responstid ved ændring af magnetfelt.
4. Stabilitet: Langtidstest for at vurdere dæmpningens konsistens over tid.

Dataene analyseres for at bestemme forholdet mellem magnetfelt, geometri og dæmpning samt systemets evne til hurtig tilpasning.

Forsøget indebærer design, konstruktion og test af en albueledsdæmper med følgende elementer:
• Kommerciel MR-væske (f.eks. MRF-122EG) – ca. 3.500 kr.
• Magnetisk kredsløb: Fremstilling af spoler og valg af kerne – ca. 2.000 kr.
• Mekanisk struktur: 3D-printede eller CNC-udarbejdede komponenter – ca. 3.000 kr.
• Elektronik: Strømforsyning, mikrocontroller (f.eks. Arduino), sensorer – ca. 4.000 kr.
• Testudstyr: Momentmåler, angle sensor encoder – ca. 5.000 kr.
• Diverse: Kabler, ledninger, sikkerhedsudstyr – ca. 2.500 kr.

Projekttitel: CO2-fangst og omdannelse til bæredygtigt bilbrændstof

Navn: Clara Sophia Orth Gaarn-Larsen

Gymnasium: N. Zahles Gymnasieskole

Årstal: 2025

Projektbeskrivelse: 

Den globale opvarmning er drevet af stigende mængder CO₂ i atmosfæren. Samtidig er vi dybt afhængige af fossile brændstoffer til transport, hvilket forværrer problemet. Med mit Forskerspirer-projekt vil jeg undersøge muligheden for at kombinere CO₂-fangst med syntese af bæredygtigt brændstof, og dermed vende problemet til en løsning: Kan vi udvinde CO₂ fra atmosfæren og omdanne det til et grønt alternativ til benzin?

Min problemformulering er derfor: Kan CO₂ fra atmosfæren effektivt omdannes til bæredygtigt bilbrændstof, og hvor energieffektivt og praktisk anvendeligt vil dette brændstof være sammenlignet med fossile alternativer?

Jeg har valgt dette emne både ud fra faglig og personlig interesse. Jeg går på STX med studieretningen Mat/Kemi og skal også have Fysik på A-niveau. Jeg har en stor passion for kemiske og energiteknologiske løsninger på klimakrisen. Da jeg første gang hørte om "Carbon Capture", tænkte jeg: Hvad hvis vi ikke kun fanger CO₂, men faktisk genbruger det? Jeg vil gerne undersøge, hvordan man gennem elektrokemiske eller kemiske processer, såsom katalytisk reduktion af CO₂ til metanol eller syntesegas, kan fremstille flydende brændstoffer, der direkte kan anvendes i bilmotorer.

Projektet kombinerer kemi, fysik og bæredygtighed og giver mulighed for at arbejde eksperimentelt og teoretisk. Jeg forestiller mig at arbejde med eksisterende litteratur og laboratorieforsøg, hvor CO₂ reduceres med brint til metanol. Denne proces er allerede velkendt, men stadig under udvikling med hensyn til effektivitet og bæredygtighed. Jeg vil analysere energiomsætningen i processen og undersøge mulighederne for integration i transportsektoren. 

Mine tanker er, at projektet kan realiseres gennem indkøb af mindre forsøgsopstillinger til CO₂-elektrolyse eller katalytisk reduktion, samt en udvikling og test af en forsimplet prototype, som demonstrerer anvendelse af metanol i en lille forbrændingsmotor. 

Mit mål er at skabe et projekt, der ikke blot undersøger, men også formidler potentialet i at omdanne CO₂ fra klimasynder til klimavenligt brændstof og på den måde bidrage til fremtidens grønne transport.

Projekttitel: Datadrevet klimasikring: En AI-tilgang til oversvømmelsestruede byer

Navn: Aslak Kappel

Gymnasium: Gefion Gymnasium

Årstal: 2025

Projektbeskrivelse: 

Klimaforandringerne medfører i stigende grad øget mængder nedbør og risiko for oversvømmelser, hvilket særligt udfordrer lavtliggende byer som Vejle. Når store mængder regn falder på kort tid, kan kloaksystemer og jorden ofte ikke optage vandet hurtigt nok, hvilket resulterer i oversvømmelser, der kan skade infrastruktur, boliger, virksomheder osv. Problemet er dog ikke unikt for Vejle – mange byer verden over oplever lignende udfordringer. Derfor er der behov for intelligente, dataunderstøttede løsninger, som både kan være stedsspecifikke og skalerbare.

Mit projekt vil undersøge, hvordan kunstig intelligens (AI) kan anvendes til at analysere, udvikle og foreslå klimasikringsløsninger til udvalgte byområder – med Vejle som case – som også kan overføres til andre lignende bymiljøer globalt. Altså:

Kan AI anvendes til at identificere og udvikle effektive, bæredygtige og skalerbare klimasikringsløsninger mod nedbørsoversvømmelser i både vejle og resten af verden?

Dette projekt kombinerer AI, byudvikling og klimamodeller i et tværfagligt forskningsprojekt. Ved at anvende kunstig intelligens – f.eks. maskinlæring og dataanalyse – kan vi finde mønstre, identificere risikoområder og simulere effekter af forskellige løsninger langt mere præcist og effektivt end ved traditionelle metoder. Ved at tage udgangspunkt i Vejles særlige udfordringer og samtidig inkludere globale perspektiver, kan projektet bidrage til nye AI-baserede strategier for klimatilpasning i byer.

Et hypotetisk projektforløb kunne bestå af følgende trin:
1. Dataindsamling og analyse af Vejles hydrologiske og urbane forhold ved hjælp af eksisterende datakilder som klimamodeller og GIS (Geographic Information System) – for at finde f.eks. kortlægning af nedbørsmønstre, terrændata og historiske oversvømmelser og fremtidige oversvømmelses forventninger.
2. Udvikling af en AI-baseret analysemodel (prototype), der kan analysere nedbørsdata, terræn og by- infrastruktur og identificere risikoområder eller løsningspotentialer. Dette trin handler om at demonstrere, hvordan AI kan anvendes i praksis.
3. Case-baseret afprøvning og visualisering på et eller to konkret udvalgte områder i Vejle som test-cases. Resultater visualiseres i form af kort, risikoområder eller foreslåede tiltag. Formålet er at illustrere potentialet i en AI-baseret tilgang til klimasikring.
4. Kritisk vurdering og faglig feedback af resultater og metoder, der så gennemgås sammen med fagpersoner som fx kommunens klimamedarbejdere, ingeniører eller AI-eksperter. Dette trin skal bruges til at kvalificere og diskutere proof-of-concept-idéen og danne basis for videreudvikling. 5. Udarbejdelse af en synopsis om projektets potentiale, der kortlægger projektets formål, metode, foreløbige resultater og anvendelsen af AI i klimasikringsarbejde.

Hvis projektet viser, at AI kan bidrage effektivt til udviklingen af klimasikringsløsninger, kan det få stor betydning for fremtidens byudvikling. Det kan føre til bedre beslutningsgrundlag, hurtigere respons på klimarelaterede trusler og øget bæredygtighed i planlægningen.

Projektet kan videreføres inden for et budget på 20.000 kr., da midlerne primært vil gå til dataindsamling, materialer til småskalatests og formidling af resultaterne. Mange AI-værktøjer er open source eller kan tilgås via eksisterende platforme, og samarbejde med eksperter og myndigheder kan sikre høj faglig kvalitet.

Dette projekt handler i bund og grund om at bruge moderne teknologi til at finde nye, bæredygtige og intelligente løsninger på et stigende problem i byer verden over. Ved at tage udgangspunkt i Vejle og bruge AI som værktøj, kan vi udvikle innovative strategier, der ikke bare beskytter byer – men også fremtidssikrer dem.

Projekttitel: Elektromagnetisk induceret transparens (EIT) og quantum memory

Navn: Vincent Grönlund

Gymnasium: Hillerød Tekniske Gymnasium, U/NORD

Årstal: 2025

Projektbeskrivelse: 

I takt med den teknologiske udvikling inden for kvantefysik er det blevet vigtigt at kunne lagre og manipulere kvanteinformation på en pålidelig måde. En af de mest fascinerende og lovende metoder til dette er elektromagnetisk induceret transparens (EIT), hvor et normalt uigennemsigtigt atomart medium bliver gennemsigtigt for en specifik lysfrekvens gennem kvantemekanisk interferens. Det, der gør EIT særligt interessant, er evnen til at nedsætte lysets gruppehastighed markant og i nogle tilfælde stoppe det helt. Når det sker, kan lysimpulsens kvantetilstand overføres midlertidigt til atomernes interne tilstande. Det er netop dette fænomen, der danner grundlaget for det, man kalder quantum memory – en teknologi, som kan få stor betydning for fremtidens kvanteinternettet, kvantesensorer og sikker kvantekommunikation.

EIT kan på mange måder sammenlignes med det gennembrud, det var at kunne lagre energi i batterier. Batteriet gjorde det muligt at gemme overskudsstrøm og bruge den, når vi har brug for det, i stedet for at lade den gå til spilde. Det gav os ikke bare lagring, men også kontrol over energien. På samme måde åbner EIT op for, at vi kan gemme og frigive lys, og dermed information, når det er nødvendigt. Det er et skridt henimod at kunne styre kvanteinformation med samme fleksibilitet, som vi i dag styrer elektrisk energi.

Jeg vil i dette projekt gerne opnå en bedre forståelse for, hvordan EIT fungerer på det fysiske og kvantemekaniske niveau, og hvordan det kan bruges til at lagre og genudlæse lys i kolde atomer. Samtidig vil jeg undersøge, hvordan man kan videreudvikle og optimere eksisterende eksperimentelle teknikker, så man opnår bedre kontrol over lagringsprocessen og højere effektivitet. Projektet tager udgangspunkt i velkendte eksperimenter med kolde atomer – som f.eks. rubidium eller cæsium – hvor en svag probe-puls bremses ved hjælp af et kontrolfelt og lagres, indtil kontrolfeltet igen aktiveres for at genskabe lysimpulsen.

Mit projekt vil derfor centrere sig om spørgsmålet:
Hvordan kan man ved hjælp af elektromagnetisk induceret transparens lagre og genudlæse lys i kolde atomer, og hvordan kan man optimere og videreudvikle de eksperimentelle metoder og fysiske betingelser for at opnå bedre ydeevne og større kontrol over lagringsprocessen?Øverst på formularenNederst på formularen

EIT og quantum memory rejser stadig fundamentale spørgsmål om, hvor langt vi kan nå i vores kontrol over lys og information. Ved at undersøge og forbedre disse systemer bringer vi os tættere på teknologier der kan åbne op for nye muligheder og ny innovation.

Projekttitel: Finstrukturelle absorptionslinjer i nærmiljøet af gamma-ray bursts

Navn: Nikolaj Juul Hansen

Gymnasium: Vejle Tekniske Gymnasium

Årstal: 2025

Projektbeskrivelse: 

Dette projekt er inde for fagområdet naturivdenskab og herunder astronomi.

Gamma-ray bursts (GRBs, på dansk gammaglimt) er nogle af de mest energirige hændelser, vi kender i universet. På få sekunder udsender de næsten en hel solmasse energi. De menes at være forbundet med dannelsen af sorte huller i forbindelse med kollaps af massive stjerner. I forbindelse med GRBs udsendes kraftigt optisk lys, og dette lys kan bruges til at studere materiale langs synslinjen ud til meget store afstande og dermed også meget lange tilbageblikstider. I dette projekt skal vi analysere observationer af en række gammaglimt med henblik på at undersøge egenskaberne ved de steder i galakserne hvor gammaglimt opstår. Det vil gøres ved at studere absorptionslinjer fra finstrukturlinjer som menes at komme specifikt fra de områder, hvori gammaglimt eksploderer.

Studiet af gammaglimt åbner et enestående vindue til det tidlige univers og de ekstreme miljøer, hvor GRB’er forgår. Fordi gammaglimt er så energirige, kan deres efterglød observeres på tværs af enorme afstande. Når lyset fra et gammaglimt passerer gennem det omgivende gas og støv i værtsgalaksen, efterlader det karakteristiske fingeraftryk i form af absorptionslinjer i spektret. Særligt interessant er de såkaldte finstrukturlinjer, som kan afsløre detaljer om tætheden, temperaturen og den kemiske sammensætning af det materiale, der befinder sig tæt på eksplosionsstedet.

Finstrukturslinjer opstår, fordi energiniveauerne i atomer og ioner ikke er entydige, men opdeles i flere meget tætliggende underniveauer på grund af kvantemekaniske effekter f.eks spin-banekobling1 . Når lys fra gammaglimtet passerer gennem gas tæt på eksplosionsstedet, kan elektroner i disse atomer eller ioner optage energi og hoppe mellem disse finstrukturniveauer, dette kender vi fra adskillige atommodeller. Dette efterlader karakteristiske, meget smalle absorptionslinjer i spektret. Kort fortalt opstår finstrukturlinjer ved, at spektrallinjer i et atom splittes op i flere meget tætliggende komponenter som så kan analyseres.

Ved at analysere disse finstruktuelle absorbationslinjer får vi mulighed for at undersøge de fysiske forhold i de områder, hvor de mest massive stjerner dannes og dør. Dette kan give ny indsigt i stjernedannelse, galakseudvikling og de processer, der former universets udvikling. Samtidig kan studiet af gammaglimt og deres omgivelser bidrage til at besvare fundamentale spørgsmål om, hvordan de første tunge grundstoffer blev dannet, og hvordan galaksernes interstellare medium udvikler sig over tid. Gennem observationer af gammaglimt, og denne forskning får vi således indsigt i de kosmiske miljøer, GRB’er opstår i.

Projekttitel: Formel 1 teknologier og optimering af personbil

Navn: Zivojin Simic

Gymnasium: Vejle Tekniske Gymnasium

Årstal: 2025

Projektbeskrivelse: 

Alle sportsgrene får kritik. Men hvilken sportsgren har stadioner, som går gennem hele byer. Hvilken sport får endda Las Vegas til at stoppe og vende hovedet? Hvilken sport er kendt som verdens største videnskabsmesse.

Sportsgrenen jeg taler om er Formel 1 og folk har kritiseret sporten som spild af penge. Men langt de fleste ved ikke hvor mange af forbedringerne til vores biler kommer der fra. Formel 1 er også kendt som verdens største videnskabsmesse med god grund. De presser både kørere og biler til den ultimative grænse. Alle holdene kæmper for at være et tiendedel af et sekund hurtigere end den anden, og vil gøre alt for at forbedre bilen til det. Jeg har over de sidste tre år fået større interesse i Formel 1 og ville elske at se bilerne med mine egne øjne. Farten og spændingen når en køre prøver at overhælde den anden med nogle gange få meter mellem at ende i et sammenstød eller en overhældning. Det samt med de konstante forbedringer holdene prøver at lave til bilerne er det der gør Formel 1 interessant i min mening. Personligt har det dog også undret mig og interesseret mig, hvordan specifikt aerodynamik fra en Formel 1 bil har haft en effekt på normale personbiler, da mange af holdene er delvist ejet af bilfabrikanter. Jeg vil i mit projekt undersøge hvilke ting man kan tage fra en Formel 1 bil og inddrage i en normal personbil for at gøre den hurtigere, mere manøvredygtig og brændstofeffektiv. Med andre ord hvordan kan man optimere en personbil ved hjælp af teknologier fra Formel 1?

Dette vil jeg kunne gøre hvis jeg kan låne DTU’s vindtunnel og lave nogle prototyper af samme bil. Der skulle være en bil uden nogle ændringer for at få et udgangspunkt og nogle med få variationer i design hvor man har taget koncepter fra formel 1 og integreret det i bilens design. For at se om bilen ville være hurtigere, så kunne man kigge på den kraft vindmodstand udgøre modsat rettet bevægelsesretningen. Det samme ville også kunne hjælpe angående brændstofeffektivitet, da motoren ikke skal bruge brændstof til at kæmpe imod denne kraft. For at kigge på manøvredygtighed ville man kunne kigge på om de nye design ændringerne giver mere vejgreb. Til det skal man kigge på om modifikationerne fungerer som vinger og om det udgøre en kraft nedad.

Projekttitel: Fra is til indikator: Gravimetriske spor af istidens arv

Navn: Marcus Ankjær

Gymnasium: Gefion Gymnasium

Årstal: 2025

Projektbeskrivelse: 

Den seneste istid har efterladt dybe spor i både landskab og undergrund, som stadig i dag former vores økologiske zoner og geologiske lag. I Danmark – og lignende regioner – har både isdække og den efterfølgende isostatiske landhævning haft stor betydning for jordbund, vegetation og biodiversitet. Men hvordan hænger disse processer sammen med nutidige gravimetriske data? Mit projekt undersøger, om man gennem måling af gravitationsanomalier – variationer i tyngdefeltet forårsaget af forskelle i massefordeling under jorden – kan spore og forstå forbindelsen mellem tidligere isdække, landhævning og nutidens økologiske og palæontologiske strukturer. Dette projekt kombinerer mine interesser for geofysik, arkæologi og historie i et tværfagligt forskningsprojekt. Brugen af gravimetri i arkæologien er stadig relativt uudforsket, især i forbindelse med vikingekonstruktioner. Hvis denne metode viser sig effektiv, kan det revolutionere, hvordan vi lokaliserer forhistoriske strukturer og potentielt føre til nye arkæologiske opdagelser uden behov for omfattende udgravninger.

Projektet kombinerer geofysik, glacialgeologi og økologi i et tværfagligt forskningsdesign. Målet er at undersøge, om der findes målbare gravimetriske mønstre, der kan kobles til tidligere isbelastning og efterfølgende landhævning – og om disse mønstre kan forklare variationer i f.eks. jordbundstyper, vegetationszoner eller placering af fossile lag. Gravimetri bliver her brugt som et vindue til både fortidens isdynamik og nutidens landskabsdannelse.

Et hypotetisk projektforløb kunne indeholde følgende trin:
1. Undersøgelse af tidligere forskning i isostasi, isdække, og gravimetri, især i Skandinavien og Danmark.
2. Identifikation af testområder med kendt variation i landhævning og økologiske zoner, fx Møns Klint eller det nordlige Jylland.
3. Indsamling af gravimetriske data – enten fra åbne databaser eller via feltmålinger – og kortlægning af gravitationsanomalier.
4. Sammenligning af gravimetriske mønstre med geologiske og økologiske kort (jordbund, flora, fossiler) for at identificere sammenhænge.
5. Evaluering af, om variationer i tyngdefeltet kan bruges som indikatorer for tidligere isdække og som forklaringsmodel for nutidens økosystemer.

Hvis projektet lykkes, kan det give ny indsigt i, hvordan fortidens is påvirker nutidens natur – og samtidig pege på en ny anvendelse af gravimetriske data til at forstå landskabsudvikling og biodiversitet. Projektet er relevant for både klima- og miljøforskning, især i en tid med øget interesse for glacialhistorie og dens langsigtede effekter.

Projektet vurderes at kunne gennemføres inden for et budget på ca. 20.000 kr., primært til leje af måleudstyr og adgang til dataplatforme. Dataanalyse vil ske via eksisterende GIS- og geofysiske analyseværktøjer i samarbejde med relevante universiteter eller institutioner.

Dette projekt handler grundlæggende om at bruge nutidens teknologi til at forstå fortidens klima og landskabsdynamik – og hvordan det stadig præger livet omkring os i dag.

Projekttitel: Fysikken bag olympisk recurvebueskydning

Navn: Ronja Christiansen

Gymnasium: Gefion Gymnasium

Årstal: 2025

Projektbeskrivelse: 

Mit projekt fokuserer på fysikken bag olympisk recurvebueskydning, ved at se på hvordan man kan optimere buernes præcision og stabilitet, ved at ændre på materiale og geometri. Jeg valgte emnet, fordi jeg selv er en af Danmarks ungdoms-elite-skytter, og derfor interesserer mig meget for sporten, og også i den sammenhæng har mulighed for selv at lave en masse forsøg, og tale med nogen som ved meget om udstyret. Det er en sport hvor bare de mindste justeringer kan gøre kæmpe forskelle, og nogle af de justeringer vil jeg gerne undersøge. De ting jeg tænker er mest interessante at se på, er:

Stabilisatorer: Hvilken effekt har forskellige stabilisatoropsætninger på vibrationsreduktion, stabilitet og præcision?
- Materiale
- Geometri

Håndsektionens geometri og vægtfordeling: Hvordan kan små ændringer i buens design forbedre stabilitet?
- Materiale
- Geometri

Strengensmateriale og spænding: Hvordan påvirker strengens egenskaber pilens hastighed og stabilitet?
- Antal snoninger på strengen

Pilen: Hvordan påvirker formen, vægten og materialet af pilens faner flyvebanen? Og hvad med pilespidsen og pile skaftet? Hvilke materialer er mest optimale?
- Fane form: Hvilken geometrisk form skal spinwings have, for optimal rotation?
- Skaftets materiale: Aluminium vs. Carbon eller noget helt andet?
- Skaftets stivhed: hvordan påvirker spine-værdien pilens svingninger?

Plungeren: hvordan påvirker plungeren pilens flyvebane?

Selvom projektet tager udgangspunkt i bueskydning, så har de fysiske principper jeg undersøger også relevans i andre sammenhænge. For eksempel kan man forestille sig, at viden om vibrationsdæmpning og vægtfordeling også anvendes i udviklingen af udstyr til andre sportsgrene, i ingeniørarbejde eller endda i ting som rumfartsteknologi, hvor optimering af strukturel stabilitet er afgørende. Så, projektet giver ikke kun til en dybere forståelse af bueskydning, men kan også have bredere teknologiske anvendelser.

Projekttitel: Galakser i det unge univers

Navn: Nat Blomst Kasting

Gymnasium: Bagsværd Kostskole og Gymnasium

Årstal: 2025

Projektbeskrivelse: 

Mennesket er et nysgerrigt væsen, der har kigget undrende op mod stjernerne i årtusinder. Vi har altid gerne ville forklare vores omgivende og enorme univers, og forstå kosmossets oprindelse og historie. Med tiden er vores viden ekspanderet, og vi ved nu, at vi lever i et univers, der har en historie, som går omkring 13,8 milliarder år tilbage. Fysikere og astronomer har i nyere tid samarbejdet om at modulere videnskabelige teorier for universets begyndelse og udvikling indtil nu. Teorierne stemmer langt han ad vejen overens med astronomiske observationer, men en række nye data undrer os, og bevæger teorierne ud i et dynamisk stadie. I det spæde univers, omkring 300 millioner år efter universets begyndelse er der fundet galaksestrukturer, hvis eksistens modellerne ikke havde forudsagt. De nye data viser, hvordan vores unge univers er mere udviklet end forventet. 

Det fascinerer mig, at de spæde galakser kan vride i vores kosmiske forståelse, og jeg vil derfor gerne undersøge disse tidlige galakser, for at få en mere dybdegående forståelse for det tidlige univers, der ligger til grund for resten af universets udvikling. 

Forskere og studerende har gennem en af de nye teleskoper, James Webb, samlet et stort datakort med information om de unge galakser. Herigennem vil jeg kunne tilgå galaksernes spektre og blandt andet undersøge grundstofsammensætningerne.

Mere konkret vil jeg bruge spektrene som grundlag til at undersøge, hvilke omstændigheder der var i de unge galakser, for derigennem at afkode, hvilke fysiske og kemiske processer der må havde eksisteret i galakserne. Hertil forestiller jeg mig, at det også vil være interessant at undersøge, hvordan de spæde galakser ligner og afviger fra de galakser, som vi kender fra vores rumtid og bruge det til at forklare, hvilken type galakse det unge univers bygger på. 

Projekttitel: Hvilke Geologiske strukturer findes der på månen Europa, og hvad betyder det for muligheden for liv?

Navn: Astrid Stenby

Gymnasium: Roskilde Gymnasium

Årstal: 2025

Projektbeskrivelse: 

Mennesker har altid spekuleret over hvorvidt vi er alene i universitet, og med udbredelsen af rumforskning og astrofysik bliver mere og mere af solsystem, galakse og univers undersøgt og analyseret, alligevel er vi ikke tættere på et svar. 

En af de mest centrale faktoren når man leder efter liv uden for vores egen planet, er at lede efter flydende vand. Dette kan gøres ved at undersøge overfladestrukturer der vidner om vand erosion og gletsjerlignende formationer, som der er blevet gjort på Mars via kammeret. Undersøger man i stedet exoplaneter er det første man kigger efter afstanden til solen, for at anskue om flydende vand kan findes ved den pågældende temperatur en planet vil have i den såkaldte ”Goldilocks zone”. 

Men det er gennem helt andre metoder, at man med stor sandsynlighed ved der findes et hav under isen på Jupiters måne Europa, dette kan blandt andet konkluderes på at iskappen bevæger sig som flød den på vand, og at Europas bane om Jupiter, samt påvirkning fra andre måner den er i kredsløb sammen med, bør medføre at tidevandets bevægelse medføre opvarmning som resulterer i flydende vand, ”tidal heating” hedder processen på engelsk.

Jeg vil gerne undersøge Europas overflade nærmere og få en forståelse for hvordan nogle af de geologiske strukturer kan være opstået. Der er lige nu flere teorier i spil om hvorvidt overflade landskaber vidner om et tykt lag is, eller et tyndere et der resultere i at havet periodisk slipper igennem iskappen og danner interessante terræner på overfladen. Netop derfor vil jeg gerne undersøge hvad der taler for og imod forskellige teorier, samt hvad det betyder for vores formodning om størrelsen på dette hav.

Men jeg er ikke den eneste der er interesseret i hvad Europa har at byde på, NASA sendte en rumsonde op d. 14 oktober 2024 som blandt andet, har til formål at fotografere Europa på nært hold, netop for at få en dybere forståelse få månens hav. Sonden vil først være ved Jupiter i 2030, så der vil endnu gå langt tid før vi får svar. Jeg vil derfor også gerne undersøge hvad vi kan forvente af informationer fra denne sonde, samt hvad det vil betyde for vores forståelse af månens opbygning.

Som arbejdstitel på dette projekt har jeg valgt også at undersøge hvordan Europas geologiske opbygning støtter op om muligheden for at liv kan overleve og opstå på månen. Dette vil jeg undersøge i forbindelse med hvordan havmiljøer ser ud på planeten, i forhold til saltindhold og muligheden for om ilt kan dannes.

Europa ser ud til at være en af de steder i solsystemet, udover vores egen jord, der bedst kan støtte om organisk liv som vi kender det, og netop derfor vil jeg undersøge og forstå den. 

Projekttitel: Hvordan har stormaktiviteten over Nordatlanten ændret sig over det sidste årtusinde, og kan vi kortlægge stormfrekvens og klima ud fra natriumindhold i Grønlandske iskerner?

Navn: Cora Bray

Gymnasium: Gefion Gymnasium

Årstal: 2025

Projektbeskrivelse: 

Vi har gennem årene set en stor variation i stormmønstrene over Nordatlanten, både i forhold til deres hyppighed samt intensitet. I en verden, der oplever stigende temperaturer, er det vigtigt at undersøge, hvad der kan forventes af fremtidens storme. Målet med min forskning er at bidrage til disse undersøgelser gennem iskerneanalyse. Iskerner dokumenterer Jordens historie gennem hundredtusinder af år og indeholder vigtige ledetråde til fortidens klima gennem luftbobler, isotoper og vulkansk aske. Jeg ønsker dog at fokusere på iskernernes natriumindhold (Na⁺), hvilket er en indikator på, at stormvejr har transporteret saltet vand fra Atlanten. Det bør derfor være muligt at finde en korrelation mellem stormaktivitet og det aflejrede natrium. Ud fra disse data vil jeg sammenligne med temperaturproxyer, hvilket kan give et indblik i relationen mellem klima og stormfrekvens/intensitet. På længere sigt vil dette kunne bidrage til vores forståelse af variablene knyttet til stormaktivitet og komme med bud på de mulige ændringer, vi vil se i de kommende år. Med de 20.000 kr ville det være muligt at analysere et bredt udvalg af data samt delvist fundere noget af det specialfremstillede udstyr, som iskerneanalyse kræver. Med nok penge investeret i dette felt ville man kunne forbedre og præcisere vores moderne klimamodeller.

Projekttitel: Hvordan kan vi bekæmpe opståen af ’Urban Heat Islands’?

Navn: Elisabeth Kraft

Gymnasium: Herlufsholm Gymnasium

Årstal: 2025

Projektbeskrivelse: 

Nu til dags bor over halvdelen af verdens befolkninger i byer. Tallet ligger på en astronomisk 4,4 milliarder mennesker, og det forventes at fordobles før 2050. Vores byer er menneskehedens centrum for sammensmeltningen af teknologi og kreativitet, hvor mennesker mødes og arbejder sammen for at innovere og opnå deres ambitioner. Til gengæld er prævalensen af ’Urban Heat Islands’ en udbredt forhindring i verdens storbyer, især som følge af den globale klimakrise.

’Urban Heat Islands’ er det fænomen, der beskriver det forhold, hvor temperaturen i byområder er relativt højere end temperaturen i afgrænsede landområder. Det vil sige, at en øget urbanisering fører til forhøjede temperaturer. Temperaturforskellen er op til 10-15℃ sammenlignet med landområder af samme størrelse. I det temperate, danske klima varierer forskellen mellem 5-8 ℃.

Opståen af UHI’er skyldes en kombination af flere forskellige faktorer. Byer har en mindre tendens til at være dækket med vegetation, som betyder, at mindre varme forsvinder med evapotranspirationen af vand fra planteblade, imens luften opvarmes. Byggematerialer som beton og asfalt absorberer mere varme; vidste du for eksempel, at beton absorberer 2000x mere varme end luft? Luften indeholder desuden forureningspartikler, som absorberer og tilbagereflekterer varme til byen. Byens farve, topografi og densiteten af bygninger har også betydning, og varme fra menneskelig aktivitet forværrer kun problemet.

Hvorfor er det vigtigt, at vi håndterer problemet? Først og fremmest er der utallige sundhedsproblemer knyttet til fænomenet. Toksiske forureningspartikler bliver blokeret fra at sprede ud og blive mindre koncentreret. De mere intense hedebølger fører til hedeslag og hedekramper. Der er også nogle alvorlige miljømæssige implikationer. Det øgede energiforbrug gennem fx air conditioning fører til mere udledning af CO2 og kan medføre energikriser og strømafbrydelser. Det opvarmede vand kan også strømme ud og lægge pres på akvatisk liv i nærliggende økosystemer.

I mit projekt vil jeg lave konkrete forslag til, hvordan vi kan oversætte naturvidenskabelige og teknologiske løsninger på problemet til realiserbare muligheder indenfor byplanlægning. Jeg vil bruge kvantitative data fra temperaturmålinger fra Urban Canopy Layer, og satellitmålinger/termometermålinger som kigger på overfladetemperaturer. Jeg vil for eksempel undersøge og vurdere løsninger som ’green roofs’, betydningen af lysere farver, byggematerialer med en højere specifik varmekapacitet, og hvordan selve layoutet af byens infrastruktur kan påvirke konvektion. Emner som varmelære, væskedynamik og atmosfærisk fysik kommer til at have relevans i min undersøgelse.

Emnet har også personlig betydning for mig, siden jeg har boet i storbyer som Hong Kong, Manila og London i løbet af hoveddelen af mit liv. Jeg studerer selv Biotek, Matematik og Fysik på A-niveau som en del af min studieretning, og jeg har en stor passion for naturvidenskab, især fysik.

Projekttitel: Jagten på mørkt stof

Navn: Victoria Vig Sand

Gymnasium: Aarhus Gymnasium, Viby

Årstal: 2025

Projektbeskrivelse: 

Som mennesker har vi altid været nysgerrige på verdenen omkring os, og forsøgt at forstå, hvordan den hænger sammen. Selvom vi har fundet forklaringer på mange af naturens fænomener, er der stadig flere uopklaret mysterier. Et af disse mysterier er det såkaldte ”mørke stof”.

Mørkt stof blev opdaget i det 20.århundrede, da astronomer observerede stjernernes bevægelse omkring Mælkevejens centrum. Det viste sig, at galakserne roterer så hurtigt, at tyngdekraften fra alt synligt stof som støv, gas, stjerner og planeter ikke burde være tilstrækkelig til at holde dem sammen. Derfor antog forskerne, at der måtte være et usynligt stof der holder sammen på det, dette blev så kaldt ”mørkt stof”.

Mørkt stof har de helt særlige egenskaber, at det hverken absorberer, reflekterer eller udsender lys, men dette gør også at vi ikke kan se det. Selvom vi ikke kan se det, mener man at det udgør en stor del af universet, nemlig omkring 27% af universet, hvor det vi kender og kan se omkring os, består af 5%.

Hvilke teorier er der om mørkt stof og hvad er deres videnskabelige grundlag? Hvordan leder man efter mørkt stof? Hvordan kan mere information om mørkt stof ændre verdenen? Dette er nogle af de spørgsmål, jeg vil undersøge i projektet.

Mørkt stof er et fascinerende og uforklarligt fænomen, som spiller en fundamental i, hvordan universet er opbygget. Derfor er det rigtigt relevant at undersøge, hvad dette store og ukendte stof er, samt hvordan det hænger sammen med resten af universet og os. Personligt har jeg altid været fascineret af universet, og det er kun blevet forstærket, af tanken om et stof med så mange spændende egenskaber og potentielle funktioner i universet. I projektet vil jeg undersøge, hvordan mørkt stof påvirker sine omgivelser, hvilke teorier der er blevet opstillet om mørkt stof og hvilke metoder der kan anvendes til at undersøge det.

Projekttitel: Kan bakteriofager syntetiseres, så de virker mod en hvilken som helst bakteriestamme?

Navn: Asmus Kleist

Gymnasium: Svendborg Gymnasium

Årstal: 2025

Projektbeskrivelse: 

En af de store problemstillinger i sundhedssektoren er antibiotika resistente patogener, der udvikler sig hurtigere end man kan finde på nye typer antibiotika at behandle dem med. En af de mulige løsninger er bakteriofagterapi. Navnet kommer af bakteriofagen, som er en virus, der går efter bakterier. Denne type af terapi er ikke ny, men et felt, der opstod før antibiotikas opfindelse. Desværre blev feltet overskygget af opfindelsen af penicillin og det var kun få østlige lande, som fortsatte studiet bredt. I dag er bakteriofagerne kommet i rampelyset igen, men de har stadig mange problematikker. En af dem er at de er meget specifikke dvs. at de kun passer til en bakteriestamme, men bakterier udvikler sig vanvittigt hurtigt i forhold til større liv og derfor passer én bakteriofag ikke nødvendigvis i det lange løb, da bakteriernes receptorer ændres og bakteriofagen derfor ikke virker længere. Her kommer vi til det andet problem: man har kun de bakteriofager, som man har kunnet finde i naturen. Dvs. at mange bakterier ikke har nogen kendt komplementær bakteriofag. Dette kan man enten løse ved at lede efter flere bakteriofager eller prøve at lave dem selv.

Personligt passer bakteriofagerne ind i min egen fascination for cellulære systemer, immunforsvarets finesse og sundhedsvidenskab. Jeg vælger den naturvidenskabelige retning, fordi jeg er mere interesserede i kampen mellem bakteriofagen og bakterien isoleret fra humane forhold og for at afkorte emnet til en spiselig størrelse uden at skulle tænke på de mange og ofte komplicerede detaljer i menneskekroppen. Desuden er der her mere tale om grundforskning uden et menneske i billedet.

Syntesen af bakteriofager kan brydes op i flere trin, som kræves for at man kan ”klippe-klistre” dem sammen, så de virker mod en given bakteriestamme. Det første trin er at kunne isolere og undersøge en problematisk bakteriestamme, heldigvis er dette allerede løst. Det andet trin er at kunne skabe en bakteriofag, der passer med bakteriestammen. Det kan man undersøge gennem computerprogrammer såsom det gratis AlphaFold, men der skal også bruges et program, der kan forudse hvordan at bakteriofagen skal se ud, for at binde til bakteriens overflade og overføre DNA i henhold til bakteriofagers virke. Det tredje problem er at kunne samle bakteriofagen. Her handler det mest om en tilpasning af eksisterende metoder, der f.eks. kommer fra antistof eller DNA-syntese. Til sidst skal bakteriofagen selvfølgelig overføres til en patient for at den overhovedet virker.

Mit konkrete fokus kommer lidt an på status af den aktuelle forskning og min forskerkontakts indspark, men vil fokusere på andet og tredje trin, som beskrevet ovenover.

Projekttitel: Klimaforandringens påvirkning af frugt og grøntsagers DNA

Navn: Lukaz Rosenweiz Wullenweber

Gymnasium: Gammel Hellerup Gymnasium

Årstal: 2025

Projektbeskrivelse: 

I en verden hvor vi hver dag hører mere og mere om klimaforandringen, hvordan temperaturen stiger og ozonlaget nedbrydes, har fokus ofte været på de økonomiske omkostninger af at rede verden, ekstreme vejrforhold og naturkatastrofer samt tabet af biodiversitet. Men hvordan kommer vores afgrøder til at klare fremtidens klimaforandring?

Skader et klima med forhøjet CO₂-niveauer, stærkere UV-stråling, temperaturstigninger, ændrede nedbørsmønstre og øget kvælstofaflejring, DNA’et i afgrøder såsom tomater og radiser? 

Ved at undersøge klimaforandringens øget pres, intensiveringen af de overnævnte faktorer, kan man lave modeller der beskriver udviklingen indtil nu og kan indikere udviklingen i fremtiden. Ved hjælp af disse modeller kan man udsætte radiser og tomater for et fremtidigt klima, hvor der er en fortsat intensivering af de nævnte faktorer.

Der er flere fordele ved at arbejde med radiser og tomater under disse forhold. Radiser er en rodafgrøde og vokser under jorden. Deres rødder er meget følsomme over for miljøforhold som jordens pH, temperatur og CO₂-koncentration. Tomater derimod vokser over jorden og er en frugtgrøntsag, som kræver fotosyntese for at udvikle sig ordentligt. 

Samtidig er generationstiden for radiser (3-4 uger) og tomater (2-3 måneder) relativt korte, hvilket gør det muligt at lave målinger over flere generationer.

Ved at få et indblik i indvirkningen på grøntsager over og under jorden, giver det mulighed for at overføre eller generalisere den målte data, til andre planter med lignende vækstbetingelser og tilpasningsevner og planter af samme familie eller slægt.

Ved brug af qPCR, DNA-sekventering og muligvis epigenetiske analyser (f.eks. DNA-methylering), kan man undersøge grøntsagernes DNA over flere generationer, og se ændringen i deres arvemateriale.

Ved lån af laboratorie- og eksponeringsudstyr samt en PCR-maskine, er det muligt at gennemføre projektet for under 20.000 kr.

Projekttitel: Kvanteintelligens: En undersøgelse af samspillet mellem AI og kvantecomputere

Navn: Malthe Mørk

Gymnasium: Niels Brock - Det Internationale Gymnasium

Årstal: 2025

Projektbeskrivelse: 

Der har de sidste par år været mindre fokus på kvantecomputere grundet udviklingen i AI. Fremskridtene og fordelene ved kunstig intelligens har været overvældende, og de er meget lettere realiserede end brugen af kvantecomputere, hvor mange af deres spåede egenskaber stadig er teoretiske. Alligevel er kvantecomputere langt fra irrelevante – tværtimod rykker vi støt tættere på brugbare kvantesystemer, hvilket blandt andet ses i Microsoft Quantums lancering af Majorana 1-chippen.

Personligt har min fascination af det uudforskede, af kvantefysik, generel naturvidenskab, og mulighederne indenfor moderne computervidenskab drevet min interesse for kvantecomputere. Det omtalte potentiale for at løse komplekse problemer indenfor medicin og materialevidenskab er enormt. Og det virker som om det kommer nærmere og nærmere. Men de originale forventninger for kvantecomputerne er blevet udvidet med nye muligheder. De nyeste fundne anvendelser for kvanteteknologi ligger nemlig nær den anden store teknologiske sensation, kunstig intelligens. Kvanteberegning, kvanteparallelisme og kompleksitetsreduktion kan have ekstrem indflydelse på at accelerere AI:

• Øget beregningskraft:
  Kvantecomputere lover en eksponentiel stigning i regnekraft sammenlignet med klassiske computere. Det vil gøre det muligt at behandle langt større datamængder og træne mere komplekse AI-modeller end hidtil.
• Forbedrede maskinlæringsalgoritmer:
  Mange AI-algoritmer, især dem der bygger på optimering og søgning, kan drage fordel af kvantecomputeres evne til at gennemløbe mange mulige løsninger parallelt. Det kan føre til både hurtigere og mere præcise modeller.
• Nye muligheder inden for deep learning:
  Kvanteinspirerede teknikker kan revolutionere træningen af neurale netværk og gøre det muligt at udvikle deep learning-modeller, som langt overgår nutidens arkitekturer.

Samtidig går udviklingen også den anden vej: kunstig intelligens spiller i stigende grad en rolle i kvantecomputernes udvikling. AI bruges til at optimere kvantealgoritmer, designe kvantehardware og identificere mønstre i kvantefysiske systemer.

I mit projekt ønsker jeg at udforske, hvor langt dette samspil mellem AI og kvantecomputere er nået, og hvad fremtiden kan bringe. Jeg vil:

• Undersøge eksisterende forskningslitteratur fra relevante databaser som arXiv, Nature og IEEE.
• Analysere konkrete cases, fx hvor Quantum Machine Learning (QML) er anvendt i praksis – f.eks. i bankverdenen, medicinalindustrien eller materialeudvikling.
• Vurdere hvilke typer af AI-systemer – f.eks. store sprogmodeller som ChatGPT – der potentielt kan forbedres af kvantecomputere.
• Reflektere over de teoretiske og teknologiske barrierer, der skal overvindes for at dette samspil bliver realiserbart i praksis.

Mit mål er at give et nuanceret indblik i, hvordan kvantecomputere og AI ikke kun hver for sig, men i samspil, kan få afgørende betydning for fremtidens teknologi og samfund.

Projekttitel: Kvanteprocesser i forhold til hukommelsesdannelse og -lagring

Navn: Nicole Lundvig

Gymnasium: Kruses Gymnasium

Årstal: 2025

Projektbeskrivelse: 

I hvilken grad kan kvantefænomener spille en rolle i hukommelsesdannelse og -lagring i hjernen, og er der videnskabeligt belæg for, at kvantemekanik er nødvendig for at forklare hukommelsens funktion?

I klassen diskuterede vi spørgsmålet: "Hvad er sandheden?". Jeg har altid haft en undren om hukommelse og bevidsthed. Fænomener, som ingen helt forstår, og som måske bryder nogle af de fundamentale love, vi i naturvidenskaben kender. Denne refleksion over ”sandheden” ledte mig til en endnu dybere undren om hvad hukommelse egentlig er, og hvad ved vi om den? Af alle de store spørgsmål om universet og eksistensen finder jeg hukommelse og bevidsthed som fundamentale for vores forståelse af verden og vores egen eksistens. Min interesse for kvantefysik og min umættelige nysgerrighed har ført mig til spørgsmålet om, hvorvidt kvanteprocesser spiller en rolle i hjernens hukommelsesdannelse og -lagring.

I flere biologiske processer er der allerede fundet beviser for kvantemekaniske træk, såsom i fotosyntese og fugles kvantekompasser. Dette rejser spørgsmålet: Kan kvantemekanik også spille en rolle i menneskets dannelse og lagring af hukommelse? Hukommelse synes blot at være elektriske impulser i hjernen, men hvordan lagres den i vores hjerner som fingeraftryk af, hvad vi engang var og oplevede? Er der en form for "sky" i hjernen, hvor minder bevares, eller er der mulighed for, at hukommelsen findes et helt andet sted? Og hvis energi og information ifølge fysikkens love aldrig kan slettes, hvad sker der så med hukommelsen, når vi dør?

Teorier om kvanteprocessers rolle i bevidsthed og hukommelse er heller ikke nye. Et eksempel er Roger Penrose, som i 1989 udgav The Emperor’s New Mind, hvor han foreslog, at kvantemekanik kunne være afgørende for bevidsthed. I 1990’erne udviklede han, i samarbejde med Stuart Hameroff, Orch-OR-teorien, der hævder, at kvanteprocesser i mikrotubuli (strukturer i neuroner) kan være essentielle for bevidsthed og muligvis også hukommelse. Dog mangler der eksperimentelle beviser, og feltet er stadig præget af debat og teoridannelse.

Jeg vil undersøge mulige teoretiske modeller for, hvordan kvantefænomener potentielt kan spille en rolle i hukommelsesdannelse og -lagring. Ved at analysere eksisterende data og simuleringer håber jeg at kunne skabe en sammenhæng mellem kvantefysik og neurovidenskab.
Specifikt vil jeg fokusere på kvantefænomener som superposition og kvantesammenfiltring og undersøge, hvorvidt de kan have en reel indflydelse på hjernens processer. Ved at arbejde med eksisterende data og mulige simuleringer håber jeg at kunne skabe en sammenhæng mellem kvantefysik og neurovidenskab.

Denne undersøgelse er drevet af en kombination af filosofisk undren og videnskabelig nysgerrighed. Hukommelse er ikke bare en biologisk funktion - det er grundlaget for vores identitet og forståelse af virkeligheden. Hvis kvantemekanik viser sig at spille en rolle i hukommelsen, kan det ændre vores syn på både menneskelig bevidsthed og universets fundamentale natur.

Projekttitel: Proof-of-Concept for sværmbaseret hivemind-mining af nærjordsasteroider

Navn: Marius Kihlgast

Gymnasium: Ingrid Jespersens Gymnasieskole

Årstal: 2025

Projektbeskrivelse: 

Asteroider rummer store reserver af metaller og is, som kan omdannes til brændstof og konstruktions­materialer og dermed gøre fremtidige rummissioner langt mere billigere. Jeg vil undersøge om, at en sværm af små, specialiserede fartøjer kan udføre minedrift mere fleksibelt end én tung lander (som f.eks. AstroForge har forslået). Med inspiration af ESA’s Hera-mission og de to medfølgende CubeSats – Juventas og Milani. 

Ideen er at er en “hub-satellit”, der fragter tolv autonome minisonder – ligeligt fordelt på “hubbens” flader – til en udvalgt nærjordsasteroide. “Hubben” står for fremdrift, kommunikation og midlertidigt lager, mens sonderne deler sensordata i et letvægts “hivemind”, så de kan koordinere arbejdszoner og undgå sammenstød uden tung individuel navigations-hardware.

Hver minisonde er udstyret med en fleksibel pose og et piezoelektrisk mikrobor. Boret pulveriserer forsigtigt den øverste regolit, posen folder sig gradvist ud og indkapsler materialet uden løse støvskyer. Når posen er fyldt, forsegler sonden lasten, dokker automatisk til hubbens passive fangarme, aflaster materialet og slutter sig igen til sværmen. Raffinering – eksempelvis elektrolyse af vand til H₂ og O₂ – er ikke inkluderet i dette projekt. 

Det konkrete mål frem til oktober er at færdiggøre et “Preliminary Design Review”, som dokumenterer masse/effekt- og Δv-budgetter for både hub og tolv minisonder på en lav-Δv-bane til en specifik NEO. Oven i det laver jeg et undersøgelsesdesign, der viser “posemekanismen” og den autonome dokning. En 3D-printet mock-sonde på ~1kg forsynes med pose og dockingkrog, mens en stationær “hub-dummy" udstyres med simple fangarme. I et lille vakuumkammer demonstrerer jeg, at posen kan udfoldes og fyldes under lavt tryk. Jeg vil også afprøve hivemind-softwaren på et luftbord, hvor to “mock-sonder” koordinerer bane og dokker uden menneskelig indgriben. Strømforbrug, posevolumen og dokningstid vil logges elektronisk. 

Jeg vil med dette projekt, komme nærmere på hvordan man kan komme tættere på “sværmbaseret asteroidemining”, og hvad der skal til for at opnå det.

Projekttitel: Proton-boron-fusion: En renere og sikrere vej til fremtidens energi?

Navn: David Toftemark

Gymnasium: Ordrup Gymnasium

Årstal: 2025

Projektbeskrivelse: 

Fusionsenergi betragtes som en af de mest lovende teknologier til at løse verdens energikrise. Teknologien efterligner den proces, der driver Solen, og lover næsten ubegrænset energi uden udledning af CO₂ eller langlivet radioaktivt affald. Indtil nu har det meste af forskningen fokuseret på deuterium-tritium (D-T) fusion, fordi den opnår reaktioner ved relativt “lave” temperaturer. Men D-T-fusion producerer store mængder højenergetiske neutroner, hvilket skaber alvorlige udfordringer: radioaktivt affald, nedslidning af reaktorens materialer og øgede sikkerhedsrisici.

Et alternativ, der i stigende grad tiltrækker interesse, er proton-boron-11 (p-¹¹B) fusion. Reaktionen mellem en proton og bor-11 danner tre heliumkerner (alfa-partikler) og udleder ingen frie neutroner. Det gør bor-11-fusion til en potentielt strålingsfri og sikker energikilde, hvilket adskiller sig markant fra D-T fusion. Desuden er bor-11 et stabilt og naturligt forekommende grundstof, der er rigeligt tilgængeligt i naturen – i modsætning til tritium, som er både radioaktivt og sjældent.

Bor-11-fusion kræver dog (i hvert fald) 700 mio. kelvin ved en termisk tilgang. Derudover er reaktionen mere kompleks at opretholde stabilt, og energitabet i plasmaet kan blive større end energien, der frigøres, hvis ikke forholdene styres præcist. Nye metoder viser, at en non-termisk tilgang kunne være svaret. Den mest lovende af disse tilgange er et “pitcher-catcher” setup med en laserstråle af protoner, der skydes på en kasse fyldt med bor-11.

Formålet med dette projekt er at undersøge, om bor-11-fusion kan blive en realistisk og bæredygtig energikilde, og hvad der skal til for at gøre det muligt. Det indebærer:
1. En analyse af selve p-¹¹B-reaktionen og dens teoretiske fordele og ulemper.
2. En vurdering af nuværende eksperimentelle tilgange, herunder laserinduceret fusion og avanceret magnetisk indeslutning.
3. En undersøgelse af nye materialer og teknologier, der kan modstå de ekstreme forhold i en boron-fusionsreaktor.
4. En diskussion af perspektiverne for decentral, lille-skala fusion baseret på bor-11, som enkelte firmaer som TAE Technologies og HB11 Energy arbejder på.

Hvis jeg fik 20.000 kr. til projektet, ville jeg bruge pengene på at undersøge boron-fusion gennem simulering og litteraturstudier, herunder adgang til videnskabelige databaser og software til at modellere reaktionerne. Desuden ville jeg bruge midlerne på at deltage i relevante fusionskonferencer eller besøge forskningscentre i Europa, som arbejder med avancerede fusionsformer.

Projekttitel: Regenerativ biologi

Navn: Talitha Brinch

Gymnasium: Frederikshavn Gymnasium

Årstal: 2025

Projektbeskrivelse: 

I slutningen af 1970’erne gjorde Edward B. Lewis en grundlæggende opdagelse. Han erfarede, at HOX-gener var arrangeret i en sekventiel orden, der svarede til de segmenter, de kontrollerede. I de følgende år udviklede forskningen sig hastigt, og man forventede snart at forstå, hvordan celler specialiserede sig til at danne organismers grundplan, herunder organiseringen i væv.

Da morfogenet Sonic Hedgehog blev identificeret i begyndelsen af 1990'erne, så det ud til, at vi var på rette spor. Vi vidste nu ikke blot, at kropsplanen blev etableret af ekstremt konserverede homeotiske gener, men også at vi kunne manipulere fine detaljer gennem celle-signalering (såsom antallet af fingre på en hånd).

EvoDevo voksede frem i kølvandet på disse erkendelser, men så kom chokket … HUGO-projektet.

I 2003 havde vi sekvenseret 93% af det menneskelige genom med 99,99% nøjagtighed, og til vores forfærdelse erfarede vi, at det næsten ikke indeholder proteinkodende DNA (under 2%; tættere på 2,5% hvis UTR-regioner tælles med). Vores forestilling om, at celler rummede et hav af gener, der kunne forklare deres kompleksitet, viste sig at være forkert. Vi stod nu over for en verden, hvor potentielt millioner af forskellige proteiner blev kodet i blot ca. 20.000 gener.

For at forklare den enorme diversitet i og mellem celler, måtte vi vende tilbage til et begreb, fremlagt af Conrad Waddington i 1942: epigenetik.

I begyndelsen af 2000'erne blev det alment accepteret, at vi ikke kunne nøjes med at kigge i generne. Væsentlige dele af cellens og individets arv lå uden for DNA’et i den epigenetiske regulering. Cellers identitet var ikke genetisk bestemt, men epigenetisk. Dette kulminerede i et paradigmeskift i 2006, da Shinya Yamanaka opdagede, at differentierede kropsceller kunne reprogrammeres til stamcellelignende celler (iPSC). Cellers egenskaber var ikke faste – de kunne ændres.

Dette gav os en fornyet forståelse af cellers identitet og udvikling. Vi begyndte at arbejde med stamcelleteknologi, vores forståelse af kræft udviklede sig i retning af cancer-stamcelleteori, og vi indså, at aldring var nøje reguleret. De regenerative evner, vores celler har i embryonalstadiet – såsom næsten ubegrænset regenerativ kapacitet – gik ikke tabt, men blev slukket.

Dette genoplivede interessen for regenerativ medicin. Måske kunne vi regulere cellers epigenomer og derigennem kurere alt fra diabetes til aldersrelateret forfald.

Men det viste sig at være uhyre vanskeligt. At regulere celler ved at ændre epigenetiske faktorer var som at programmere en computer ved at foretage ændringer direkte i hardwaren.

Og så kom Michael Levin.

Med sit fokus på bioelektricitet har Levin og hans forskningsgruppe forladt hardware-logikken. I stedet for at forsøge at kontrollere ændringer på et genetisk eller epigenetisk niveau, viste de, at celler kan reprogrammeres langt mere overordnet – hvis de modtager de rigtige signaler, foretager de selv de nødvendige epigenetiske ændringer. For at blive i computer-analogien forlod de hardwaren og valgte i stedet at programmere organismer via deres software.

Resultaterne er allerede lovende. Det handler ikke bare om at bestemme, hvor hovedet skal dannes på en planaria – det handler om kræftbehandling og regenerativ medicin. Og netop sidstnævnte ønsker jeg at undersøge nærmere.

Projekttitel: Skærmen kontrollere følelserne

Navn: Emilie Espenhein

Gymnasium: Frederiksværk Gymnasium og HF

Årstal: 2025

Projektbeskrivelse: 

Vi sidder alle sammen med skærmen dagligt. Nogle af os bruger mere tid på mobilen end andre. Det jeg opdagede, efter at have siddet med mobilen længe var, at mit følelser godt kunne være svingene. Jeg blev hurtigere irriteret og sur. Mine følelser kunne svinge helt sindssygt. Jeg synes, det er helt besynderligt, at vi skal være styret af skærmen på denne måde, og hvad hvis der er nogle konsekvenser man slet ikke havde overvejet? 

Det jeg ønsker at undersøge, i mit forskerspireprojekt, er at hvordan blålys fra skærmen påvirker følelserne. Vi har nogle celler oppe i hjernen, som styrer vores følelser. Alt i alt indeholder hjernen omkring 86 milliarder nerveceller. Nerveceller er celler, som har til opgave at sende signaler til kroppen. Hver nervecelle kan sende signaler til tusindvis af andre nerveceller i hjernen. Disse nerveceller kan så sende impulser videre til tusinder af andre nye nerveceller. Sådan kan det blive ved, og derfor har hjernen et kæmpe netværk af nerveceller. 

Man kan opdele hjernen i 3 dele. Der er Hjernestammen, lillehjernen og storhjernen. Jeg vil lægge vægt på det limbiske system, som har til ansvar at styre de emotionelle reaktioner, altså følelserne. Denne del af hjernen befinder sig i storhjernen. Når dette system svækkes af blålys, kan det føre til humørsvingninger. Dette er fordi, når det limbiske system svækkes, så bliver amygdala enten overaktiv eller underaktiv. Hvis amygdala bliver overaktiv kan det føre til øget angst, irritabilitet og humørsvingninger. Hvis amygdala derimod bliver underaktiv, kan det føre til reduceret følelsesmæssig respons, hvor man oplever en slags følelsesmæssig fladhed eller ligegyldighed. Dette er noget jeg gerne vil undersøge. 

Er der nogle konsekvenser ved at det limbiske system er svækket? Kan det føre til langvarige konsekvenser eller er det noget der går over hurtigt? Alt dette vil jeg gerne undersøge ved hjælp af min problemformulering: Hvordan påvirker eksponering af blålys fra skærme det limbiske system i hjernen? Og i hvilken grad ændrer blålys aktiviteten i de nerveceller, der er involveret i de emotionelle processer, og reagerer de anderledes end når de ikke er eksponeret for blålys? Hvilke potentielle konsekvenser kan disse ændringer have for menneskers følelsesmæssig regulering?

Med et buget på 20.000 kr. kunne man eksperimentelt videre forske i:

• Finde løsninger til at formindske, hvor meget man bliver udsat for det blålys.
• Der vil være penge til at bruge MR-scannere til at opspore andre nerver som bliver udsat for det blålys
• Hvis man fortsætter forskningen i det samfundsfaglige, og hvordan mennesket herefter interagere med samfundet og hvilke konsekvenser dette kan have. 

Projekttitel: Svamperør - til dræning af udsatte områder i forhold til ekstrem nedbør

Navn: Kaisa Heiberg Bestle Rasmussen

Gymnasium: Gefion Gymnasium

Årstal: 2025

Projektbeskrivelse: 

I takt med at temperaturen stiger på kloden, vil luftfugtigheden gøre det samme. Det vil føre til hyppigere og større skybrud, der kommer til at påvirke vores samfund i højere grad end nu. Mange af de lande, som vil opleve oversvømmelser, har slet ikke de samme ressourcer til at forebygge og skadebehandle for de kommende ødelæggelser, som i Danmark. I Danmark har Klimaatlas beregnet at en 10 årshændelse i nedbør maksimalt vil kunne reducere i ca. 74 mm/døgn og maksimalt nedbør lige nu er estimeret til 39,6 mm/døgn. Den mængde nedbør vil forårsage store skader i mange områder i Danmark, som blandt andet i Vejle Kommune. 

I mit projekt vil jeg gerne undersøge om det er muligt bidrage til at løse det præsterende problem, ved at benytte den eksisterende viden om kapillarkræfter fra planter, til at gøre det samme i forhold til vanddræning uden energiforbrug.  Det vil jeg undersøge ved at fremstille nogle rør der er fyldt med et svampemateriale. Svampematerialet kan suge vand op gennem røret. Når vandet er blevet transporteret op af et højdedrag, ved hjælp af svampene, vil tyngdekraften derefter lede vandet et nyt sted hen. Jeg vil undersøge hvilke materialer der kan benyttes, og hvad sugeevnen for svampematerialet er. Jeg vil også undersøge, hvad man gør når svampen er helt mættet og ikke kan optage mere vand. Eksisterende forskning har undersøgt, hvordan man kunstigt kan fremstille rør der transportere vand op mod tyngdekraften med viden fra træerne. Den viden vil jeg benytte til at undersøge, om det er muligt at skalere det og om hvorvidt svampes evner til at suge vand kan bidrage til det.

Projekttitel: Tid, relativitet og sorte huller

Navn: Magnus Næs

Gymnasium: Midtsjællands Gymnasium

Årstal: 2025

Projektbeskrivelse: 

Hvordan beskriver Einsteins generelle relativitetsteori tidens gang i sorte hullers tyngdefelter, og hvordan kan observationelle data bekræfte eller udfordre denne beskrivelse?

Dette projekt har til formål at undersøge, hvordan Einsteins generelle relativitetsteori beskriver rumtiden omkring sorte huller, og hvordan tidens gang påvirkes af ekstreme tyngdefelter, hvor rumtiden krummes så meget, at selv lys ikke kan undslippe. I nærheden af et sort huls begivenhedshorisont, beskrevet ved Schwarzschild-radiussen, opleves gravitationel tidsdilatation i en så ekstrem grad, at tiden går markant langsommere sammenlignet med her på jorden.

Jeg synes, at dette emne er utroligt spændende, fordi jeg altid har kigget mod himlen og været fascineret af vores ufattelige univers med alle dets uendelige hemmeligheder. Gennem min naturvidenskabelige nysgerrighed har jeg siden jeg var helt lille undret mig over fænomener som tid, uendelighed og universets fundamentale love. Noget af min nysgerrighed har jeg fået stillet i skolen med min studieretning Matematik A / Fysik A / Kemi B og astronomi som valgfag, samt gennem bøger, youtube-videoer eller film, som fx ”Interstellar”. Særligt har jeg altid været tiltrukket af begrebet om relativitet og Einsteins teorier herom.

Derfor vil jeg i mit projekt undersøge sorte huller set fra en relativistisk, tidsmæssig vinkel. Jeg vil sammenligne teoretiske forudsigelser med observationelle data fra astronomiske undersøgelser ved at kigge på allerede tilgængelige data og modellere ud fra teorien. Jeg vil også diskutere tidens natur vha. tankeeksperimenter, fx tvillingeparadokset.

Hvis jeg vinder de 20.000 kr, vil jeg bruge dem til at forske i og lære mere om tid, relativitet og sorte huller. Det kunne jeg fx gøre med en tur til CERN eller andre forskningscentre på dette område. Jeg vil forsøge at få indsigt i tidens gang i det ekstreme tilfælde ved sorte huller og dermed måske få en bedre generel forståelse af tidens rolle i universet, og bidrage til diskussionen om, hvorvidt tid er en emergent eller fundamental egenskab ved universet.

Projekttitel: Udvikling af en transmitterspole til metabolisk billeddannelse med 13C i kliniske MRI-systemer

Navn: Anton Lund Nielsen

Gymnasium: Hillerød Tekniske Gymnasium, U/NORD

Årstal: 2025

Projektbeskrivelse: 

Magnetic Resonance Imaging (MRI) er en avanceret billeddannelsesteknologi, der anvender stærke elektromagnetiske felter og kvantefænonemer i atomkerner til at skabe detaljerede billeder af kroppens indre strukturer. Hver dag redder teknologien liv ved at tillade sundhedspersonale at undersøge indre strukturer af patienter uden brug af kirugi. Traditionelt fokuserer MRI på hydrogen (1H), da det findes i stor mængde i kroppen og giver et tydeligt anatomisk billede. I de senere år er der dog opstået en stigende interesse for brugen af kulstof-13 (13C) som signalsbærende atom. I modsætning til hydrogen muliggør kulstof-13 visualisering af kroppens metaboliske processer i realtid, hvilket åbner for mere præcis og målrettet diagnostik af blandt andet kræft, leverdysfunktion, neurodegenerative sygdomme og hjerte-kar lidelser.

Selvom eksperimentielle studier herpå har vist stor success, har udbredelsen i et klinisk omfang indtil videre været begrænset af tekniske udfordringer og behov for specialiseret udstyr. Kulstof-13 har en Larmor-frekvens på 32,13 MHz ved 3T, hvilket et betydeligt anderledes end hydrogenatomets 127,7 MHz, og derfor kræver spoledesignet en anderledes tilgang end traditionelle spoler. Desuden skal løsningen helst kunne implementeres i eksisterende MRI-systemer, hvilket skaber udfordringer for spolens form, da der skal være plads til både patient og undersøgelsesseng.

Formålet med dette projekt er at udvikle en low-pass birdcage transmitterspole til kliniske kulstof-13-undersøgelser i en 3T MRI. Udviklingen vil ske gennem en analyse af spolens elektromekaniske designparametre, konstruktion af en fungerende prototype baseret på disse samt en eksperimentel evaluering af spolens funktionsdygtighed. Ved at skabe en spole, som kan integreres i eksisterende MR-skannere uden omfattende ombygning, lægges der fundament for en bredere anvendelse af kulstof-13 MRI i rutinemæssige undersøgelser. Dette kan fundementalt ændre behandlingen af metaboliske sygdomme ved at levere detaljerede, realtidsbilleder af kroppens biokemiske processer, som hidtil har været vanskelige at visualisere klinisk.

Projekttitel: Aquadynamisk maling

Navn: Alexandra Maria Cotiga

Gymnasium: Bagsværd Kostskole og Gymnasium

Årstal: 2024

Projektbeskrivelse: 

Vi bliver alle påvirket af skibsfart på daglig basis, helt uden at vide det. Jeg brænder for at undersøge dette felt, fordi ud af al transport i verden står skibsfart for 90%, men trods dette er CO₂ udledningen kun på 3% på verdensplan. Dette betyder også, at skibsfart er den mest optimale måde, når det kommer til transport af tunge store læs, men det kan blive bedre. Næsten enhver vare, som er importeret, er blevet sejlet, og sejlturen afspejles også i prisen. Dette betyder jo mere optimal skibsfart jo billigere varer i forretningerne. Udover at kunne købe billigere chokolade, vil en optimering også betyde endnu mindre forbrug af fossile-og diesel brændstoffer.

Jeg ønsker at undersøge ”skibsmaling” mere specifikt top coats, og hvordan de kan gøres billigere og mere effektive. Denne type maling har til formål at frastøde levende organismer, både micro og makro fouling, fra skibets bund så der ikke skabes unødig friktion og dermed et energitab. Jo mindre friktion, der skabes, jo mindre behov, er der for at betale ekstra for brændstof. Jeg vil ved at inkorporere genanvendt metal på en helt ny måde revolutionere skibsfart. Alt dette for at svare på problemformuleringen ”Er det muligt at nedsætte mængden af marineliv, som vokser på skibe, ved hjælp af genanvendte tungmetaller for at mindske friktionen, der forekommer som følge af den ru overflade og dermed effektivisere skibsfart”. Dette projekt baserer sig derfor på skraldekemi, friktions reduktion og en masse tunge metaller. 

Med et eksperimentelt buget på 20.000 ville det være muligt at:

• Anskaffe carboneret metal og opstille en fortyndingsrække og efterfølgende teste microfoulings overlevelsesevne i kontakt med dette
• Finde det PH-interval hvori carboneret metal bliver vandopløseligt - specifikt kobber
• Producere en prototype med mulighed for testning i en rigtig havn - dette indebærer at få fingrene i en rigtig topcoat uden biocider hvilket kan vise sig at være svært 

Projekttitel: Begrænsning af rumskrot med fokus på Konsekvenser, løsningsmodeller og ansvar for rumskrot

Navn: Sofus Paaske Schneider

Gymnasium: Frederiksværk Gymnasium og HF

Årstal: 2024

Projektbeskrivelse: 

Hvilke potentielle løsningsmodeller man kan anvende til at begrænse væksten i skrot?

Problemet med rumskrot har afgørende betydning i vores tid, hvor rumfartsindustrien skifter mere til private aktører som SpaceX eller Blue Origin fra nationale organisationer som NASA og ESA, og risikoen for kollisioner og skader på aktive satellitter øges betydeligt. FN har allerede lavet nogle få regler om rumskrot, dog er det desværre ikke en tilstrækkelig løsning. En af deres traktater siger, at operatører har ansvar for hvad de sender i kredsløb og at erstatte skader på andre fartøjer/satellitter de eventuelt forårsager. Det kan være en udfordring at bestemme skylden i nogle situationer.

Forestil dig, at du ejer en satellit, som bliver ødelagt af et fartøj, der styrter ind i den. Efter flere år forårsager rumskrot fra din ødelagte satellit skade på den internationale rumstation (ISS). Hvem er så ansvarlig? Hændelser som den kan forekomme med mange flere led, hvilket gør det vanskeligt at spore skylden tilbage til den oprindelige ulykke.

FN har lavet en traktat med retningslinjer for missioner i rummet. Efter endt mission skal operatører fjerne objekter fra kredsløb om jorden. Det kan ske ved at lade dem brænde op i atmosfæren. Operatører har ansvaret for at undgå kollisioner med andre etablerede satellitter. Rumobjekter skal designes, så de brænder op i atmosfæren ved afslutningen af deres mission. Der sker dog stadig uheld i rummet, der danner rumskrot. Kina har skudt deres egen satellit ned med en raket, hvilket skabte over 3.500 stykker rumskrot.

Som en måske fremtidig forsker og en person med stor interesse for rummet, føler jeg mig forpligtet til at bidrage til løsningen af udfordringen.

Uden handling mod rumskrot kan vi risikere at miste vigtige satellitbaserede ydelser som GPS, kommunikation og vejrudsigter, hvilket ville have en direkte indvirkning på vores dagligdag. Derfor er det afgørende at forstå væksten i rumskrot og de potentielle konsekvenser af ikke at tage handling. Ved at fokusere på dette emne håber jeg at bidrage til udviklingen af effektive løsningsmodeller og samarbejdsinitiativer, der kan sikre en sikker og fair for alle udnyttelse af rummet både nu og i fremtiden.

Forskningsprojektet vil bla. indeholde:
1: Analyse af væksten i rumskrot og dets indflydelse på rumfartsaktiviteter, sikkerhed og miljøet
2: Undersøgelse af eksisterende teknologier og initiativer til overvågning og fjernelse af rumskrot
3: Vurdering af ansvarsfordelingen mellem nationale regeringer, internationale organisationer og private rumfartsvirksomheder i forhold til rumskrotproblemet og regulering
4: Diskussion af mulige konsekvenser af ikke at håndtere rumskrotproblemet

Hvis jeg fik 20.000kr. til at realisere mit projekt, ville jeg bruge pengene på mere forskning inden for området. Det kunne være en rejse til NASA’s eller ESA’s hovedkontor og arbejde sammen med dem om at realisere projektet, da 20.000kr. i rumfartsindustrien ikke er meget. Jeg vil ikke bruge pengene på at oplyse folk om problemet, da det er svært at oplyse folk om et område med begrænset forskning.

Projekttitel: Binære-solsystemer: Påvirkning på planetbaner og livets potentiale

Navn: Kasandra Hansbøl

Gymnasium: UNORD Hillerød HTX

Årstal: 2024

Projektbeskrivelse: 

I dette projekt vil jeg fokusere på undersøgelsen af flerstjernede solsystemers indvirkning på de kredsende planeters baner, især i forhold til Goldilocks zone, hvor liv kan være muligt. Inspirationen bag dette projekt stammer fra den ikoniske Tatooine-planet fra Star Wars filmene, der kredser om netop to stjerner. Siden filmens debut i 1977 har denne idé om flerstjernede solsystemer fascineret astronomer og er nu gået fra Sci-fi til at blive aktuelt med observationer af flerstjernede solsystemer. Med de nyeste teleskoper er det blevet estimeret at over 85% af stjerne systemer er binær-solsystemer, altså solsystemer med to stjerner. Selv sad jeg som lille og undrede mig over hvordan de to stjerner påvirkede planeten Tatooine og hvordan jorden ville være hvis den havde to stjerner. Dog er det meget lidt vi ved om disse flerstjernede solsystemer og det kunne jeg godt tænke mig at ændre.

Mine forudsætninger for dette projekt er, at jeg går på en Teknisk Gymnasial uddannelse, og derfor har en grundlæggende forståelse for teknologi. Derudover har jeg studieretningen matematik og fysik. Dette betyder, at jeg er vant til at arbejde med fysiske problemer og beregninger. Jeg har også valgt astronomi som valgfag, hvilket har givet mig erfaring med at bruge databaser og anvende formler inden for astronomi.

Formålet med projektet er at afdække de komplekse dynamikker i flerstjernede solsystemer og forstå, hvordan de påvirker de omliggende planetbaner og chancen for liv på disse planeter. Projektet vil have primær fokus på binær-solsystemer. Dette vil involvere en grundig analyse af stjernernes indbyrdes interaktioner og deres konsekvenser for planeternes bevægelser, samt en undersøgelse af hvilke faktorer der skal til for at skabe en Goldilocks zone.

Projektet sigter mod at udvikle en dybere forståelse af disse systemer og muligvis bidrage til vores generelle viden om stjerneformation og planetarisk dynamik. Den metodiske tilgang vil inkludere oprettelsen af simuleringer baseret på kendte data om binær-solsystemer samt beregninger for at kvantificere om de omliggende planeter befinder sig i Goldilocks zone.

Resultaterne forventes at give indsigt i, hvordan forskellige faktorer som massen af stjernerne, deres klassifikation og deres relative positioner påvirker planeternes baner og chancen for liv på disse planeter.

Jeg vil med mit forskerspireprojekt indsamle viden om flerstjernede solsystemer og eventuel formidle teori om hvordan flerstjernede solsystemer påvirker de omliggende planeternes baner og chancen for skabelsen af liv på disse planeter. Dette vil kunne hjælp os i jagten på liv i rummet. Da det enten vil kunne udelukke en masse muligheder eller give et godt grundlag for at vurdere om vi med fordel kan skærpe søgen efter liv i rummet.

Projekttitel: Cage-molekyler som ny form af kræft behandling

Navn: Leonora Koch

Gymnasium: HTX Roskilde

Årstal: 2024

Projektbeskrivelse: 

Kræft er en meget alvorlig sygdom, ifølge Kræftens bekæmpelse får hver tredje dansker en kræft diagnose inden de fylder 75. En af de mest brugte former for behandling af kræft svulster er stråle behandling, hvor man med en ioniserende stråle kan dræbe tumorer i den kropsdel der bliver bestrålet.

Et såkaldt Cage-molekyle er et organisk molekyle som har struktur som et bur. Hvis man så ”skyder” en metal ion ind i buret og sørger for at det organiske struktur kan nedbryde ved lavere pH-værdi ville denne metal ion kunne bestråle tumoren, dette ville være en mere præcis form for behandling da man ikke bliver bestrålet på større dele af kroppen, men kun lige der hvor tumoren er.

I mit projekt vil jeg derfor undersøge om disse Cage-molekyler vil kunne bruges som behandling af kræft svulster og effektiviteten af dem.

Projekttitel: De farmakodynamiske aspekter ved alkohol-medicin interaktioner i kroppen

Navn: Lucius Begovic

Gymnasium: Frederiksværk Gymnasium og HF

Årstal: 2024

Projektbeskrivelse: 

Hvad er ethanols farmakodynamiske effekter på udvalgte medicinske stoffer?

Diskussionen om alkohol er efterhånden blevet generaliseret og overfladisk, fordi det udelukkende virker til at være de sundhedsskadelige faktorer i forbindelse med fx leveren, som omtales. Det, der bliver overset i den generelle omtale af alkohol, er de effekter som det har på det centrale nervesystem, og flere forskningsartikler udtrykker, at denne uvished resulterer i, at mange mennesker uden yderligere overvejelser blander alkohol og piller. Dette har gjort mig interesseret i at forstå kompleksiteten bag alkohols egenskaber og interaktioner med medicin. Dette problemfelt vil jeg belyse ved at undersøge de metaboliske ændringer, som ordinerede piller og OTC medfører ved interaktion med alkohol; om der kan være fordele ved farmakodynamiske interaktioner mellem alkohol og medicin ved at undersøge disse såvel som farmakokinetiske interaktioner; de synergetiske effekter i samspillet mellem alkohol og medicin; alkohols evne til at forstærke adskillige pillers sedative effekter, herunder atypisk antidepressiv medicin (nefazodon og trazodon), antihistamin, barbiturat, benzodiazepin og urtebaseret medicin; og hvis muligt, få viden inden for områder, som ikke er blevet forsket i endnu, såsom ADH isoenzymers effekter på menneskers modtagelighed overfor alkohol-medicin interaktioner.

Projektet fokuserer på mennesker, som konsumerer alkohol moderat, fordi der ved tidligere forskning er blevet sat mere fokus på interaktioner hos stordrikkere og alkoholikere, og forskningsartikler understreger, at viden vedrørende alkoholmedicin interaktioner hos mennesker med moderate indtag, er meget mindre. Derudover viser en undersøgelse at der i 2023 i Danmark var 15% ud af 9.320 mennesker, som viste tegn på problematisk alkoholforbrug. Majoriteten af befolkningen har altså et intermediært forbrug. Projektet er et forsøg på bedre at forstå de biokemiske aspekter ved samspillet mellem alkohol og medicin, samt hvorvidt forøget viden inden for området vil kunne udnyttes: fordi de farmakokinetiske effekter som alkohol-medicin interaktioner har på kroppen er negative, kunne det være interessant at undersøge, om der findes kontradiktoriske (i.e. positive) effekter ved de farmakodynamiske. Hvis dette er tilfældet, er det plausibelt at man burde være i stand til at udnytte dette ved kombination af alkohol og medicin, og eventuelt bruge alkohol som en form for katalysator til visse piller. Om ikke andet, er det vigtigt at undersøge alkohol-medicin interaktioner hos mennesker med et moderat alkoholindtag, fordi forståelsen for, hvordan interaktionerne påvirker kroppen, ikke kun er relevant hos stordrikkere. Undersøgelsesmetoder, der vil kunne realisere projektet, kan være (a) en empirisk undersøgelse i form af et spørgeskema til personer, som drikker moderat og tager visse piller, hvor dataene vil kunne bruges komparativt, og (b) hovedsageligt laboratorieundersøgelser. Blandt laboratoriearbejdet vil være forsøg, der fokuserer på de kemiske reaktioner m.m. mellem ethanol og udvalgt medicin for grundlæggende forståelse af, hvorfor stofferne reagerer som de gør, hvilke forhold de er i, hvorfor ethanol er i stand til at forstærke effekten af nogle piller etc.; overvågning af de metaboliske ændringer som alkohol og medicin foretager både i kroppen og hos hinanden, samt andre ændringer i kroppen, herunder i det centrale nervesystem; undersøgelser af ADH isoenzymer og deres rolle ift. kroppens modtagelighed overfor alkohol-medicin interaktioner.

Projekttitel: Det epigenetiske grundlag for kræft, og undersøgelsen af epigenetisk terapi som mulig behandlingsform mod kræftsygdomme

Navn: Aksel Skovstrup Ethelberg

Gymnasium: ZBC Slagelse

Årstal: 2024

Projektbeskrivelse: 

Kræft er en af de mest frygtede diagnoser at få, hvilket bl.a. skyldes uvisheden, om sygdommen kan helbredes eller i det mindste behandles. Kræft dækker over mere end 200 sygdomme, som alle har det tilfælles, at de skyldes at kroppens celler begynder at vokse ude af kontrol med resten af kroppen celler, og undgår kroppens avancerede og nøje tilrettelagte immunologiske mekanismer. Kræft kan f.eks. skyldes mutationer i gener, som konsekvens af udsættelse for stråling eller andre miljøpåvirkninger, men kræft kan også skyldes en fejlagtig oversættelse af generne, der dermed kommer forkert til udtryk. Epigenetik omhandler, hvordan arvematerialet ’opfører sig’; epigenetikken styrer på sin vis generne. Epigenetikken styrer, hvordan gener ’tolkes’ og oversættes til de forskellige proteiner, og kan altså ’tænde’ og ’slukke’ for forskellige gener, så generne kommer forskelligt til udtryk. Inde i kroppens celler, er arvematerialet sirligt pakket sammen om histoner. På DNA’et og histonerne sidder kemiske grupper, epigenetiske mærkninger, der danner et epigenetisk mønster, som har stor betydning for oversættelsen af DNA’et. Hvis det epigenetiske mønster ændres, kan det bevirke, at generne kommer forkert til udtryk, og dette kan forsage et diverst antal af sygdomme, herunder forskellige kræftsygdomme. 

Epigenetik er et stort buzzword indenfor bioteknologien, da man endnu ikke forstår alle mekanismerne bag og da det stadig er en relativt ny gren; men som ser ud til at have et stort potentiale i diagnosticering og behandling af mange forskellige sygdomme. Derfor virker dette emne enormt interessant for mig. 

Er der et grundlag for, at man kan ændre på den epigenetiske mærkning af DNA i kræftpatienter, så man omregulerer de gener, som ved fejlagtig translation, ligger til grund for visse kræftsygdomme, og kan dette være en fremtidig behandlingsmulighed for kræftpatienter?

For at undersøge dette spørgsmål, er jeg blevet anbefalet af Peter Johansen, Ph.D. i molekylær biologi, at undersøge muligheden for brug af de nyeste helgenomsekventerings teknikker, som nanopore sekventering, hvori man direkte kan se methyleringen af DNA’et i sekventeringen, for at undersøge sammenhængen mellem det epigenetiske mønster og kræftudvikling. 

Projekttitel: Dæmpede svingninger i tennisstrenge

Navn: Magnus Rosendal Johansen

Gymnasium: Sønderborg Statsskole

Årstal: 2024

Projektbeskrivelse: 

Jeg er tennisspiller, og bruger desuden meget tid på at strenge tennisketsjere op, både til mig selv og klubkammerater. Tennisstrenges spænding og materiale har en stor indflydelse på, hvordan ketsjeren føles at skyde med, og hvor meget energi der bliver overført, når bolden rammes.

Når en tennisbold rammer en tennisketsjer, anslås tennisstrengene. Strengene foretager en dæmpet svingning - dvs. strengenes bevægelse kan beskrives som en differentialligning af anden orden. 

Der findes adskillige forskellige typer tennisstrenge, der varierer på flere parametre - bl.a. tykkelse og materiale - og desuden varieres strenges spænding fra opstrengning til opstrengning. Jeg har gennem mit eget tennisspil gjort mig en række erfaringer, som jeg ønsker at kvantificere.

Jeg vil genre undersøge svingningens karakter ved forskellige strengtyper med henblik på at kunne optimere spændingen i tennisstrenge i forhold til givne parametre, så man kan opnå den optimale energioverførsel. 

Hvis det på forhånd er givet hvilken mængde energi, der ønskes omsat, håber jeg at kunne opstille modeller for hver enkelt strengtype, der kan afgøre den ideelle spænding på strengene. 

For at undersøge selve energiomsætningen i strenge, forestiller jeg mig, at man let kan undersøge, hvor stor en del af den mekaniske energi der bevares, når en tennisbold slippes over en (fastspændt) tennisketsjer. 

Ved at se på forskellen mellem højden, som bolden bliver sluppet i og højden som bolden ”topper” i, efter at have hoppet én gang, kan det afgøres, hvor meget af energien, som er blevet tabt, og derved (hovedsageligt) er blevet afsat i strengene. Dette forsøg kan foretages med en ultralydsmåler, der måler afstanden til tennisbolden. 

Desuden forestiller jeg mig, at man kan monitorere strengenes bevægelse idet de bliver anslået med en bevægelsessensor, og derved give en matematisk beskrivelse af strengens opførsel.  

Projekttitel: Forudbestemmelse af katalysatorer

Navn: Karl Emil Obel Sanvig

Gymnasium: Odsherred Gymnasium

Årstal: 2024

Projektbeskrivelse: 

Katalysatorer er meget vigtige for især den industrielle kemi, som bruger dem til at øge effektiviteten af produktionen samtidig med at gøre produktionen billigere og grønnere.

Intentionen med synopsen er at undersøge om man på teoretisk basis kan forudbestemme hvilke overgangsmetaller der katalyserer for bestemte kemiske reaktion. Dette gøres ved at kigge nærmere på kendte katalysatorers elektronstruktur, mere specifikt om den fælles elektronsky, og metallets plads på spændingsrækken for at se om det har indflydelse på katalysatorens evner til at fremskynde bestemte kemiske reaktion. De kemiske reaktioner der tages udgangspunkt i er Haber processen og syntesen af metanol fra kuldioxid.

Projekttitel: Fra affald til CO2 afhjælper

Navn: Oliver Fagerberg

Gymnasium: Sønderborg Statsskole

Årstal: 2024

Projektbeskrivelse: 

Hvis man går en tur i naturen, vil man hurtigt opdage, at miljøet er forurenet af plastik i store mængder. Faktisk udledes der årligt ca. 8-10 millioner ton plastik i verdenshavene, og endnu mere, hvis man regner skovene med. Denne plastik kan tage op til 10.000 år om at blive nedbrudt i naturen. Imens plastikken fylder alle verdenshave og -skove, og dræber fugle og fisk, fortsætter CO₂ udledningen, som trækker den globale opvarmning og alle dennes konsekvenser med sig. I dette projekt vil jeg undersøge hvorvidt disse to kolossale problemer kan være med til at løse hinanden.

Plastik består af forskellige organiske forbindelser, som har indgået i en såkaldt polymeriseringsreaktion, som er en slags kædereaktion, hvori der dannes meget lange molekyler af en masse mindre molekyler. I mit projekt vil jeg undersøge om det er muligt at lave en kontrollerbar nedbrydning af de velkendte plasttyper som PE, PET eller PA, og få et enderesultat som kan absorbere CO₂ hvis dette er muligt, vil man altså kunne bruge plastik til at ”suge” CO₂ ud af atmosfæren. Min problemstilling er altså; hvordan kan vi kemisk omdanne plastik til CO₂ absorberende produkter på en nem og bæredygtig måde?

Jeg forestiller mig, at man kunne lave et lille forsøg, hvori man splejser plastikmolekylerne op med en kæde-eliminationsreaktion, hvorefter de enkelte molekyler på en eller anden måde kunne modificeres til de kuldioxid absorberende stoffer, for herefter at kunne påvise at disse stoffer kan absorbere kuldioxiden.

Jeg fik ideen til dette projekt, da jeg så en undersøgelse, hvori plastikhandsker blev kemisk behandlet og omdannet til esteren Methylanthranilat, som er smagsstoffet i vindruer, dette gav mig tanken, at man måske kunne genbruge plastikken på en ny og brugbar måde.

Jeg er en STX-studerende på Sønderborg Statsskole og jeg har linjen Mat/Fys, og har altså matematik og fysik på højniveau, desuden har jeg kemi på B, og har stor interesse indenfor dette fag, og ønsker i fremtiden at studere netop kemien. Jeg synes derfor det ville være megafedt at kunne lave et projekt i kemi, hvor jeg bliver udfordret, og får en smag for hvad det vil sige at forske i kemien.

Projekttitel: Hvad er afgørende for et menneskes håndmotorik, og hvorfor er nogle ambidexte?

Navn: Bertram Frederik Davidsen

Gymnasium: Frederiksværk Gymnasium 

Årstal: 2024

Projektbeskrivelse: 

Ambidextet er et interessant emne for mig. Jeg er selv ambidextrat, og det er jeg i sådan et omfang det gælder alle mine fire lemmer. I mange tilfælde er det en sjov oplevelse, og det sætter mig en anelse udenfor normen, hvilket jeg godt kan lide. Jeg har også oplevet at det leder til mange spørgsmål, og situationer hvor jeg i nogle tilfælde, har fået at vide i et nedladende toneleje at jeg bruger ”Den forkerte hånd” og at jeg skulle bruge den normale hånd som alle andre. Det fik mig til at tænke: ”Det her er min normale hånd til præcis det her!” Så derfor håber jeg at mit projekt i dette forskerspire forløb vil jeg formidle en forståelse for hvad ambidextet skyldes, og forhåbentligt formidle min forskning så andre ikke skal stå i en situation hvor man bliver talt ned til, for ikke at bruge den ”normale” hånd.

I mit forskerspireprojekt håber jeg at inkluderer data vedrørende håndmotorik set fra et overordnet perspektiv. Og jeg vil stræbe efter at have en naturfaglig forklaring på hvorfor nogle mennesker er ambidexte. Hvis jeg vinder de 20.000 kr., vil jeg bruge dem på en udbredt undersøgelse, for at have et så stort et datasæt indsamlet, vil man kunne vide et mere præcist antal af ambidexte der er i alt i Danmark. Og dermed normalisere det at være ambidexte. 

Projekttitel: Indvirkning af fysiologiske og adfærdsmæssige tilpasninger på artsoverlevelse

Navn: Anton Guldbrandt

Gymnasium: Vejle Tekniske Gymnasium

Årstal: 2024

Projektbeskrivelse: 

Verden er i en miljøkrise, hvor stigende middeltemperaturen har haft en effekt på adskillige menneske- og dyreliv. Hastigheden hvorved dyr uddør, er 1.000 gange større end den naturlige rate og prognoser indikerer at dette tal kan stige til 10.000 gange den naturlige rate. Men ikke alle dyr uddør, nogle dyr og økosystemer tilpasser sig de nye forhold som den globale opvarmning medbringer og nogle arter drager endda fordel af miljøændringerne. Men hvorfor er det nogle dyr uddør, mens andre overlever? Hvad er det for nogle fysiologiske og adfærdsmæssige ændring, som resulterer i at dyr får en bedre chance for at overleve, de miljøændringer som den globale opvarmning medbringer?

Når der sker miljøændringer, vil de ændre individuelle dyrs adfærd, så vel som deres fysiologiske træk. Hvordan de reagerer, afhænger i stor grad af genetisk bestemte reaktionsnormer, men afhænger også af individets oplevelser igennem dets liv. Disse ændringer vil ligeledes resultere i en ændring i både størrelsen af bestanden, hvordan de strukturere sig og deres udbredelse. Det resulterer desuden også i en ændring af de biologiske interaktioner, der er mellem arterne. Hvorvidt disse ændringer resulterer i at arten uddør eller overlever er dog uvist.

I dette projekt vil jeg analysere disse adfærdsmæssige og fysiologiske ændringer og deres indvirkning på artsoverlevelse. Jeg vil både undersøge kortsigtede og langsigtede tilpasninger til miljøændringerne for at få en dybere forståelse af hvordan dette resultere i enten død eller overlevelse. Disse resultaterne vil jeg finde enten gennem klassiske evolutions forskningsmetoder eller gennem DNAundersøgelser. Resultaterne af dette projekt vil bidrage til dybere forståelse af dyrs tilpasningsevne i et dynamisk miljø.

Projekttitel: Instinkternes Evolutionære Neuropsykologi – Har generne hukommelse?

Navn: Amanda Marie Nørregård Schwaner

Gymnasium: Rosborg Gymnasium

Årstal: 2024

Projektbeskrivelse: 

Dette projekt har formål i at undersøge det neuropsykologiske aspekt af instinktuelle mønstre: Udvidet sagt, hvordan og hvornår oplevede erfaringer kan sættes i biologisk arv – samt, hvorvidt disse så bliver styrende mhp. dynamikken mellem neuroplasticitet, instinktuel adfærd og epigenetik. I dette findes specielt interessante diskussioner; f.eks. vedr. hvordan, hvorvidt samt hvornår instinkter – eller disses udtryk - kan dannes, fjernes, aktiveres eller gemmes.

Epigenetiske undersøgelser indikerer netop, at væsentlige traumer kan gå i arv – og ikke blot socialt; de såkaldte intergenerationelle traumer. Herudover ser vi også mere basale tilpasningsmønstre, der indikerer, at reaktionsmønstre vedr. erfaringer kan passeres genetisk. Den nyklæggede leguan har eksempelvis evnen til at genkende og løbe fra rovdyr - men også større pattedyr som grisen ’roder’ naturligt i bundmateriale, bl.a. i håb om føde. Selv mennesket observeres til at have en bestemt ’natur’ - dog af mere fleksibel karakter (neuroplasticitet, modtagelighed, evt. pba. evolutionære omstændigheder). Grænsen mellem epigenetiske udtryk og dybt integrerede instinkter er hermed også et subjekt, der er relevant ved undersøgelse af emnet. 

Projektets generelle fokus vil her ligge i spørgsmål som, hvordan dyret kan udvise erfaringsbaseret viden på basis af instinkt fremfor behaviorisme (f.eks. imitation, operant betingning)? - samt, hvordan dyret kan have disse mønstre neuralt medfødt? Pointen bag disse ting, og projektets fokus, skal ikke forstås som det klassiske spørgsmål om ’nature vs. nurture’ – men nærmere, hvordan ’nurture’ (+ generel erfaring) påvirker ’nature’.

Nye opdagelser inden for området kan evt. byde relevans inden for flere fag; f.eks. biologiske- eller psykologiske felter, idet et dybere indblik kan opnås i drivende, evolutionære processer vedr. udformningen samt adaptionen af neurale netværk, som herved også kan anvendes ved undersøgelse af adskillige biologiske og psykologiske relationer (f.eks. intergenerationelle traumer). 

En central drivkræft for projektet er derudover også min personlige interesse for subjektet; Jeg har altid været nysgerrig på, hvordan både jeg og andre mennesker virker – rent neurologisk. Og i disse seneste år, hvor jeg bl.a. oplever, at klassekammerater og venner i hyppigere grad misanvender apps som TikTok eller ChatGPT, bliver jeg bekymret for fremtiden. Samtidigt bliver jeg dog nysgerrig på, hvilken effekt miljømæssige faktorer som netop disse kan have på fremtidens mennesker – og ikke blot kulturelt/strukturelt. 

Inden for den finansielle ramme kunne udtænkes en relevans i at foretage sig undersøgelser af f.eks. dyrs reaktionsmønstre vedr. specifikke situationer, der varierer i grad/tid/etc., samt deres afkoms reaktionsmønstre i lignende relation. Etik ville naturligvis være et centralt her, men er ikke et nødvendigt problem: Erfaringer er ikke kun negative - grisen roder jo ikke, fordi den er straffet for ikke at gøre det, men fordi den oplevede belønning i at gøre det: Ud fra dette princip kunne f.eks. undersøges en rottes neurologiske aktivitet, når den gives en belønning associeret med specifikke stimuli. Herefter ville man undersøge afkommets reaktioner, når samme stimuli præsenteres, og sætte det i relation. Man kunne tilpasse graden, mængden og tiden af belønning for herunder at undersøge, hvornår noget kan gå i arv – hvis det viser sig, at det under de undersøgte forhold kan.

Projekttitel: Intergenerationel stress

Navn: Laura Feldskov

Gymnasium: Frederikshavn Gymnasium

Årstal: 2024

Projektbeskrivelse: 

Kan man undgå at flere og flere børn og unge mennesker, bliver udsat for intergenerationel stress i forbindelse med deres familieliv, trivsel i skole og sociale liv blandt venner?

Der er flere og flere unge mennesker, som er begyndt at stresse hinanden, om at blive voksne, uden at tænke på konsekvenserne, hvis der er nogle.

Der ses i mange familier, at stress er en del af hverdagen. Det ses her, at det også begynder at fylde ved barnet, hvor barnet faktisk begynder selv, at udvikle stress, grundet hverdagen i familien. Det kan forekomme, hvis familien er meget sunde, og dyrker meget sport, men at barnet også skal nå lektier, gode karakterer og venner. Her kan det sket, at barnet begynder, i en tidlig alder, at udvikle stress.

Jeg ønsker at undersøge, om der er en sammenhæng mellem stress hos unge, og den livsstil den enkelte familie fører. Jeg vil undersøge, om der er en større forekomst af dette fænomen hos familier, hvor en eller begge forældre har mellemlang eller lang videregående uddannelse. Da jeg vil antage, at denne gruppe af forældre, stiller højere krav til deres børn og unge. Ydermere vil jeg undersøge, om der findes en mulighed for at løse dette problem, og kan vi som samfund gøre noget for denne gruppe af børn og unge, for at forhindre, at de bliver svært ramt af stress i fremtiden. Samt se på, om der er noget i samfundsnormen, der skal ændres, eller om problemstillingen ligger hos forældrene/ i familierne.

Projekttitel: Kunstig Intelligens’ indflydelse i sportens verden

Navn: Andreas Liljensøe Rydahl

Gymnasium: Frederiksværk Gymnasium og HF

Årstal: 2024

Projektbeskrivelse: 

Jeg vil i mit forskerspirerprojekt undersøge, hvordan kunstig intelligens kan inkorporeres i sportens verden. Hvad kan man bruge kunstig intelligens til, og om det er et pålideligt og effektivt redskab at bruge? Det populære golfmærke ”Callaway” har i starten af 2024 lanceret en ny familie indenfor golfkøller, navngivet ”AI-Smoke”. De har brugt kunstig intelligens til at skabe den bedst mulige golfkølle ud fra spiller data, som er blevet processeret af kunstig intelligens. Dette stiller spørgsmålet, om kunstig intelligens kan være med til at forbedre en enkelt sportsudøvers evner til at præstere. Både med den fysiske del, som f.eks. teknik men også med de redskaber som sportsudøveren benytter sig af. Mange andre sportsgrene bruger også kunstig intelligens til f.eks. at analysere en fodboldkamp, samt vurdere hvad der er bedst i den pågældende situation. Kun ud fra videodata. Dette stiller spørgsmålet, om kunstig intelligens kan bruges som et strategisk og taktisk redskab.

Jeg mener at kunstig intelligens er fremtiden, også indenfor sporten. Jeg synes derfor det kunne være interessant at undersøge, hvorfor det kun er ”eliten” der benytter sig af dette i øjeblikket. Hvilke faktorer er det, som gør, at det ikke er mere tilgængeligt for den almene amatør sportsudøver.

Jeg interesserer mig meget for kunstig intelligens da jeg mener at det er fremtiden. Jeg interesserer mig for, hvordan man kan bruge kunstig intelligens ”rigtigt”, og om det er mere effektivt end det man har gjort før. Er der måske et scenarie, hvor mennesket bliver overflødigt? Hvor kunstig intelligens kan gøre et betydeligt bedre arbejde? Jeg ønsker at undersøge i mit forskerspirerprojekt, hvordan man kan bruge kunstig intelligens til at forbedre et område indenfor en sportsgren, og om det også er fremtiden indenfor sporten, såvel som i resten af samfundet. Jeg ønsker også at undersøge, hvorfor kunstig intelligens er så populært i sport, samt om det kun er den professionelle del af sporten der har gavn af kunstig intelligens.

Projekttitel: Lyds effekt på planter

Navn: Victor Christopher Brunbjerg Nielsen

Gymnasium: Vejle Tekniske Gymnasium

Årstal: 2024

Projektbeskrivelse: 

Mange faktorers effekt på planters vækst er allerede blevet grundigt undersøgt. Det er alment accepterert, at faktorer som temperatur og graden af nærringsstof- eller vandtilførsel påvirker planter betydeligt. En faktor, hvis effekt stadig er omdiskuteret, er mekaniske stimuli. Herunder er specielt effekten af mekaniske bølger, dvs. lyd, kontroversiel, og af den grund synes jeg, at det er et vildt spændende emne at undersøge. Da mange processor i planter foregår på molekylært niveau, og da lydbølger påvirker måden hvorpå molekyler bevæger sig, virker det sandsynligt, at lydbølger vil påvirke processer i planter på en eller anden måde. Et vigtigt spørgsmål er så, om den effekt er så minimal, at det ikke vil have nogen målbar effekt på planten som helhed.

Jeg er stadig meget i tvivl om, hvordan jeg vil tilgå dette spørgsmål. Jeg kan eksempelvis tilgå det med et økologiperspektiv ved at udsætte en større mængde planter for lydbehandling og derefter måle blandt andet deres næringsstofoptag ved hjælp af ’nitrogen 15-labelling’. Alternativt kan jeg tilgå spørgsmålet mere fysiologisk, ved f.eks. at undersøge hvordan udvalgte processor i planter påvirkes.

Lydbehandling af planter er ikke et uberørt emne i videnskabelig litteratur, men som jeg fik at vide, mens jeg ledte efter en forskerkontakt, er dele af denne litteratur offentliggjort i ’predatory journals’, dvs. journaler som ikke anses for at være særligt troværdige, da de ikke er selektive i hvad de udgiver. Hvis man udelukkende kigger på nyere review-artikler, f.eks. af Bhandawat & Jayaswall (2022) og Demey, Mishra, & Van Der Straeten (2023), virker det dog til, at størstedelen af forskning peger på, at nogle specifikke typer lyd kan gavne planter ved blandt andet at øge deres vækst og sygdomsresistans, mens støj bestående af en masse tilfældige lyde påvirker planternes vækst negativt. Disse artikler kommer desuden også med bud på, hvordan lydbølger kan føre til en respons i planten på det molekylære niveau.

For at undgå at mit projekt bliver for bredt, vil jeg indsnævre hvilken type lyd, jeg undersøger effekten af. Umiddelbart giver det nok mest mening at kigge på meget simple kunstige lydbølger med konstant frekvens, amplitude osv., da brugen af kompliceret musik eller melodier vil gøre det svært at konkluderet noget endegyldigt ud fra resultaterne. Alternativt vil det også være relevant at undersøge effekten af naturlige lyde fra f.eks. dyr, vind eller regn.

Projekttitel: Micro-LED paneler

Navn: Rasmus Kjær Møller

Gymnasium: Vejle Tekniske Gymnasium

Årstal: 2024

Projektbeskrivelse: 

Forestil dig at du skal til at købe et nyt fjernsyn, du tropper op til din nærmeste elgiganten og bliver straks overvældet af et hav af skærme, alle med navne som virker fuldkommen arbitrere. LCD, LED, QLED, NQLED, OLED og Mini-QLED? Er det ikke bare skærme? Svaret er som det meste i dag: Det er kompliceret. Fundamentalt se findes dag findes der 3 primære paneltyper, navngivligt de mest kendte og masseproducerede i dag: OLED, QLED, og LCD/LED display og deres afarter. De sidst 2 nævnte tilhørende samme type af FPD teknologier, som oftest findes i billigere samt masseproducerede skærme, i alle salgs størrelser.

Hver enkelt af disse paneler har deres fordele og ulemper. Men der findes en fjerde paneltype, som ikke har set dagens lys i masseproduktion helt endnu: Mikro-LED. Denne panneltyper arver alle fordelene ved henholdsvis OLED og Mini-LED, uden alle ulemperne. Med undtagelsen af prisen, grundet mangel på masseproduktion, har Mikroled alle egenskaberne som ”det perfekte” display bør have.

Hvis det er så perfekt, hvad gør så at det commercielle skridt ikke er taget endnu?

Under produktionen af micro-led paneler, anvendes en større plade af det såkaldte ”epitaxial wafer”(specielt desgnede silicon wafers til epitaksial vækst) hvor de små komponeneter bliver produceret. Da tolerancerne er så ekstremt små, vil der være flere døde pixels på hver wafer. Herefter overføres disse LED chips til et bagplan der håndtærer forbinelserne. Under denne process kan der også forekomme tab af pixels, som resulterer i et lavere udbytte.

Det kritiske punkt er pixeludbyttet. Døde pixels kan opstå i forskellige faser af produktionsprocessen, hvilke forårsager at inspektion og reparation ikke kun bør finde sted ved processens afslutning, men også under hele produktionsprocessen for at sikre ensartet luminans (lysstyrke) og bølgelængde (farve). For at opnå en fejlrate på mindre end fem døde pixels pr. RGB-farveskærm med fuld opløsning (1920 x 1080 pixels) kræves en udbytteprocent på 99,9999 %

Nuværende inspektioner kan detektere og analysere lysstyrken af MicroLED-chips med en hvis nøjagtighed. Her er udfordringen også den nødvendige præcision og hastighed. De nuværende løsninger til reparation af MicroLED’er består hovedsagligt af af teknologier som ultraviolet stråling eller selektive laserteknikker.

I Denne produktionsprocess, vil jeg gribe fat i den epitaksile vækst som skal udføres for at skabe et højere udbytte. For at forbedre den epitaksielle teknik som anvendes, vil jeg tage højde for type materiale i de forskellige lag af mikro-LED’en. Derudover vil jeg sammenligne forskellige metoder til at udføre epi-vækst og analysere deres fordele samt ulemper.

Projekttitel: Optimisering af løsninger til puslespil

Navn: Elias Paul Rochler

Gymnasium: Rosborg Gymnasium

Årstal: 2024

Projektbeskrivelse: 

Spillet ”eternity puzzle” blev udgivet i 1999 med en million pund til hvem end der kunne løse den. Dets skaber, Christoffer Monckton, havde designet det således at det ikke ville kunne løses og så det især var svært for computere at finde en løsning. Alligevel blev det løst med computer og to fra Harvard.

Der er et spil kaldet ”professor spillet”, som omhandler at man har et antal kvadratiske brikker, der alle har enten et par ben eller en overkrop til hver side. Desuden kan enhver overkrop og par ben have en af fire farver og så handler det om at finde en måde at ligge alle brikkerne i et kvadrat, hvor ben, overkrop og farver alle sammen matcher.

Det interresante er så nu at finde ud af, hvordan man kan finde disse løsninger ved hjælp fra en computer. Den mest åbenlyse er at prøve alle muligheder. Ulempen her er dog at det vil tage eksponentielt længere tid at løse det des flere kort vi har.

Derfor er planen at undersøge om en løsning kan findes ligesom dem der løste ”eternity puzzle”. Måden de gjorde det på var at finde nogle sandsynlige struktur og så derefter sætte dem sammen. Altså samle i nogle middelstore stykker først. Hermed kunne det muligvis optimiseres.

Dette er da også relevant, da et givent optimiseringsproblem sjældent er isoleret. Hvis der findes en smart måde at løse professor spillet så kan denne måde sandsynligvis også oversættes til andre optimiseringsproblemer.

Personligt holder jeg da også af dette emne. Jeg synes, programmering og kombinatorik er spændene og tænker også at det er realistisk at finde noget nyt inden for. Pengemæssigt ser jeg heller ikke de store forhindringer. Det er meget muligt, at jeg får brug for nogle midler som en god computer til komplekse udregninger, bøger m.m, men eftersom at matematik er et meget teoretisk fag, så selv med uforudsete omkostninger finder jeg chancen for at overstige de 20.000 kr ganske lav.

Projekttitel: Regenerativt landbrug

Navn: Freja Weiss Nielsen

Gymnasium: Fredericia Gymnasium

Årstal: 2024

Projektbeskrivelse: 

Siden romantikken har Danmark haft en stærk identitet som landbrugsland og opdyrkede marker fylder i dag den største del af det danske landskab. Der er dog en stigende mængde af problematikker omkring landbrugsbranchen; moderne masse-landbrug opbruger jordens ressourcer, optager plads, mindsker biodiversiteten og kræver store mængder af gødning, der har en tendens til at ende i vores vandøkosystemer, hvor det forårsager iltsvind.

Det danske landbrug er i krise og vi må tænke nyt. Interessen for at udvikle landbruget i en mere bæredygtig og klimavenlig retning er i dag i stigning og den har ledt til en række nye værktøjer samlet under et begreb - regenerativt landbrug. 

Regenerativt landbrug har til formål at forbedre jordens sundhed og frugtbarhed, samt næringsstof- og vandkredsløb i jorden. Dette kan bl.a. ske ved fokus på hjemmehørende planter og organismer, der er del af det lokale økosystem.

Jeg har længe interesseret mig for bæredygtige løsninger på problemstillinger forårsaget af vores overforbrug og konsekvenser af klimaforandringer. Jeg vil derfor gerne være med til at yde et bidrag til udviklingen af det danske landbrug i retning af regenerativt landbrug. Specifikt vil jeg gerne fokusere på symbiosen mellem planter og mikroorganismer i jorden, samt hvordan det kan bruges til at gøre det danske landbrug mere regenerativt. 

Nitrogenfikserende symbiose mellem bælgplanter og rhizobiumbakterier er et aktivt forskningsområde med mange forskellige tilgange. Jeg vil i samarbejde med forskere på Aarhus Universitet under vejledning af Professor Jens Stougaard undersøge fakorer som skal være til stede for at symbiosen etableres. Når symbiosen igangsættes under naturlige forhold, udsender planten flavonoider, der inducerer nod-gener hos rhizobium. Dette leder til produktionen af nod-faktorer (lipochitooligosakkarider også kaldt LCO’er), der udsendes og opfanges af NFR1- og NFR5-receptorer, der sidder på bælgplanten. Dette fører til dannelse af inficerede knolde på rodsystemet. 

Forskning på området har forsøgt at genskabe ovenstående funktioner ved bl.a. at få rhizobium til at udsende nod-faktorer konstant. Det har dog vist at udsendelsen af Rhizobiums nod-faktorer ikke nødvendigvis fører til infektion af rodknolde hos bælgplanter. Det er netop denne problematik jeg vil beskæftige mig med. Jeg vil undersøge fænomenet om de ikke-inficerede knolde i håbet om, at resultaterne kan give ny viden om betingelserne for nitrogenfikserende symbiose så det kan finde sted i andre planter - heriblandt danske afgrøder. 

Jeg vil bl.a. bruge mit samarbejde med Jens Stougaard, m.fl. til at indsamle og anvende relevant litteratur samt udføre eksperimentelt arbejde på Aarhus Universitets institut for Molekylærbiologi og Genetik. 

Projekttitel: Shunt kondensatorfiltre som beskyttelse af elnettet mod en solstorm

Navn: Louise Andersen

Gymnasium: Aurehøj Gymnasium

Årstal: 2024

Projektbeskrivelse: 

Solen er en kraftig kilde til energi og grunden til liv på jorden. Men med den øgede mængde elektronik i moderne tid er solen også blevet en af vores største trusler mod hele den el-infrastruktur, som vi har skabt. 

I 1859 fandt en supersolstorm sted, som senere blev kendt som Carrington Event. Dette var den største geomagnetiske solstorm målt nogensinde, og den førte til, at telegrafsystemer i Europa og Nordamerika fejlede. Det skete, fordi kraftige magnetiske fluktuationer påvirkede jordens magnetfelt. På grund af ændringer i magnetfeltet begyndte elektriske ledere at opføre sig som en induktor, hvilket overbelastede systemerne og førte til at telegrafsystemerne fejlede.

Hvis en supersolstorm med en styrke svarende til Carrington Event ramte jorden i dag, kunne det få seriøse konsekvenser for el-infrastrukturen og det kunne ødelægge strømtransformere og selve elnettet. Dette kunne føre til tab af kommunikation og derved gøre det svært at ringe efter hjælp eller kommunikere på længere afstande. Vi har indrettet os, så vi er helt afhængige af elnettet, og derfor ville moderne transportmidler, telefoni, toge stoppe med at virker, hvilket ville få alvorlige og farlige konsekvenser. 

Jeg ønsker at undersøge, hvordan vi kan beskytte strømtransformere fra at gå i stykker under en supersolstorm. Jeg ønsker at undersøge hvordan vi kan blive bedre rustet til at modstå en supersolstorm, så vi undgår en nedsmeltning af elnettet og ødelæggelse af infrastrukturen. 

Jeg vil gerne undersøge, om shunt-kondensatorfiltre kunne være løsningen til dette. Shunt-kondensatorfiltre oplagrer strøm midlertidigt i kondensatoren og samtidig tilbyder shunten de en vej med lav modstand for strømmen at strømme igennem. Dette kunne muligvis bidrage til effektiv beskyttelse af elnettet mod skader forårsaget af geomagnetisk inducerede strømme. 

Det er ikke hver dag, at solen udsender store geomagnetiske storme, men det betyder ikke at fænomenet ikke kommer til at ske en dag. Relativt store solstorme rammer jorden i gennemsnit hver 50. år. Sidste gang var i 1989, hvor en solstorm med styrke X-15 ramte jorden, hvilket betød at strømmen gik i ni timer i Quebec.
En supersolstorm med samme styrke som Carrington Event for 165 år siden rammer jorden ca. hvert 150-500 år. Så selvom der er en chance for, at en supersolstorm ikke rammer jorden i min levetid, syntes jeg stadig, at det er et virkelig væsentligt emne, som også er superspændende. 

Projekttitel: Svampe som jordrensningsmiddel i NordicWaste sagen

Navn: Narges Sadat Golazad

Gymnasium: Risskov Gymnasium

Årstal: 2024

Projektbeskrivelse: 

Kan små tilsyneladende ubetydelige organismer som svampe være med til at rydde op i Randerses menneskeskabte klimakatastrofe? Som de fleste har fået færten af efterhånden står Randerskommune med et koloenormt oprydningsarbejde efter et jordskred hos firmaet Nordic Waste. Her ligger jord med PFOS og tungmetaller, som er faretruende tæt på at havne i vores allesammens grundvand. Som det ser ud nu består oprydningsarbejdet af at fjerne jorden og køre det til Silkeborg, men selve det skadelige udredes ikke fra jorden.

Her kan svampe i fremtiden være med til at rense urenhederne i det giftige jord. Svampe er organismer som fordøjer deres fødekilde eksternt, før de konsumerer den. Derfor kan de modsat mange andre organismer opholde sig i harmfulde miljøer. Sådan kan de udnyttes til bioremediation og genoprettelse af balance i naturen. Mykoremediering er en teknik som udnytter svampe til at nedbryde eller fjerne forurenende stoffer fra miljøet. Svampe har unikke evner til at nedbryde komplekse kemiskeforbindelser, herunder nogle tungmetaller og organiske forbindelser.¹ I min undersøgelse vil jeg se hvordan mykoremediation med svampearterne Pleurotus ostreatus og Trametes versicolor kan implementeres effektivt til at bioremedere forurenet jord fra Nordic Waste's faciliteter, med fokus på at reducere forureningsniveauerne af PFOS og andre potentielle forurenende stoffer. Disse svampe producerer begge enzymet versioner af enzymet laccase som har vist sig at succesfuldt kunne nedbryde PFOS stoffer i vand

Jeg vil udføre et forsøgsdesign med henblik på at undersøge effektiviteten af mykoremediation ved anvendelse af svampearterne Pleurotus ostreatus og Trametes versicolor til at rense forurenet jord på Nordic Waste's faciliteter. Først vil jeg identificere et repræsentativt testområde, der er forurenet med PFOS og andre relevante forurenende stoffer. Derefter vil jeg opdele området, i dele som bliver behandlet med hver svampeart individuelt, en kombination af begge svampearter, og en kontrol uden svampebehandling. Jeg vil også finde ud af hvorvidt det er giver bedst resultater at plante svampene i jorden, eller isolere og opdyrke laccasen. Efter introduktionen af svampekulturen/lacase i jorden vil jeg overvåge nedbrydningen af forurenende stoffer over en længere periode ved regelmæssigt at tage jordprøver og analysere forureningsniveauet. Efterfølgende vil jeg evaluere effektiviteten af mykoremediation ved at sammenligne forureningsniveauerne i behandlingsområderne med kontrolgruppen. 

Ved at analysere dataene vil man kunne drage konklusioner om, hvorvidt mykoremediation med Pleurotus ostreatus og Trametes versicolor (eller laccase) er en effektiv strategi til at reducere forureningsniveauerne af PFOS og tungmetaller i jord. 

Projekttitel: The genetic variation in arthropods

Navn: Daniel Mihut

Gymnasium: Frederikshavn Gymnasium og HF

Årstal: 2024

Projektbeskrivelse: 

Population genetic variation is playing a crucial role in maintaining ecological balance and providing essential services to the ecosystem. While every living thing plays a significant role in the ecosystem, arthropods, which are the most diverse group of animals on Earth, have one of the biggest impacts. Their diversity is a key factor sustaining the ecosystem functions. Arthropods provide significant ecosystem services such as pollination, decomposition and pest control. This project aims to explore the genetic variation in arthropods, their evolution and capability to adapt to different habits and climate changes, but also the consequences of a major decline in arthropods in the ecosystem.

Projekttitel: Alternativ til dyreforsøg

Navn: Isabella San Martin Matthiesen

Gymnasium: Gammel Hellerup Gymnasium

Årstal: 2023

Projektbeskrivelse: 

Hvordan kan man udvikle og validere alternative metoder til dyreforsøg, som kan anvendes til at teste effektiviteten og sikkerheden af forskellige produkter, og hvordan kan man sikre, at de alternative metoder er overensstemmende med menneskers biologiske reaktioner?

Dyreforsøg er videnskabelige undersøgelser, hvor dyr bruges til at studere biologiske, fysiologiske eller farmakologiske processer eller til at teste nye lægemidler, behandlinger eller procedurer. 

Dyreforsøg kan omfatte forskellige dyr, såsom mus, rotter, kaniner, hunde, katte, aber og andre dyr. Typisk involverer dyreforsøg at påføre dyrene en eller anden form for behandling eller indgreb, som kan medføre smerte eller ubehag for dyret. Dyreforsøg er også, hvad man kalder for et in vivo forsøg. In vivo er en form for videnskabelig undersøgelse, som udføres på en levende organisme eller dyr. 

Vi ved alle, at dyreforsøg findes, men ikke alle ser det som et problem. Dyreforsøg er et problem af flere årsager. For det første er det etisk uacceptabelt at udsætte dyr for smerte, lidelse og død. 

Jeg mener, at dyr har rettigheder, og at det er forkert at udnytte dem til vores egne formål, især når der er alternative metoder til rådighed. 

Derudover er der også bekymringer omkring validiteten af resultaterne fra dyreforsøg. Dyr kan have andre biologiske og fysiologiske reaktioner end mennesker, hvilket betyder, at resultaterne fra dyreforsøg ikke nødvendigvis er overførbare til mennesker. Derfor kan det være vanskeligt at generalisere resultaterne og bruge dem til at informere beslutninger om menneskers sundhed. Det kan også være dyrt at udføre dyreforsøg, og det kan tage lang tid at udvinde resultaterne. Derudover kan det være nødvendigt at udføre flere gentagne forsøg, hvilket kan forårsage yderligere lidelse og død for dyr. 

Derfor ville jeg gerne undersøge alternative metoder til at teste produkter og medicin og dermed minimere - og forhåbentligt udrydde- brugen af -dyreforsøg. De to alternativer til dyreforsøg, som jeg ville undersøge, er metoderne in vitro og in silico. In vitro er forsøg, der udføres udenfor en levende organisme, i et laboratoriemiljø, normalt i en petriskål eller en reagensbeholder. In silico er hvor computermodeller og simuleringer bruges til at analysere biologiske processer. 

Med disse typer af forsøg, vil man ikke behøve at udsætte uskyldige dyr for unødvendig smerte. Grunden til, at jeg selv ønsker at finde svar på dette er, for det første, at jeg elsker dyr, og hader at se dem lide for menneskets hånd. Derudover som jeg har sagt, er det etisk uacceptabelt at udsætte dyr for sådan nogle rædsler, og det er højst sandsynligt hele deres liv. 

Dette er et projekt, jeg er meget passioneret om, og jeg håber, at det ville åbne folks øjne for bedre alternativer til dyreforsøg. 

Jeg har kendskab til en ekspert, som forsker inden for det område, jeg ønsker at undersøge. Denne ekspert er Lisbeth E. Knudsen, professor i toksikologi ved Københavns Universitet. Derudover vil jeg anvende min viden fra min fagbog i biologi. Min ide opstod efter at have læst artiklen "Menneskeceller kan erstatte dyreforsøg" på videnskab.dk.

Projekttitel: Alternativer til PFS-forbindelser

Navn: Johanne Aajwad

Gymnasium: Odense Katedralskole

Årstal: 2023

Projektbeskrivelse: 

I den seneste tid har PFAS, også kendt som fluorstoffer, været højt på dagsordenen, og årsagen er ganske enkel: Der er mange miljø- og sundhedsmæssige problemer forbundet med brugen af disse stoffer. PFAS, der står for per- og polyfluoralkylforbindelser, dækker over en stor gruppe syntetisk fremstillede kemiske stoffer, der blandet andet har vand-, snavs- og fedstafvigsende egenskaber. Nøglen til dette skal findes i carbon-fluorbindingerne. I denne forbindelse har fluor to meget vigtige egenskaber. 

Det er først og fremmest det mest elektronegative grundstof, vi kender i dag, som bidrager til, at bindingerne bliver meget stærke og dermed både kemiske og termiske stabile. Desuden er fluor et meget lille atom. Det gør, at bindingen mellem fluor og carbon bliver meget tæt, hvilket beskytter mod interaktioner og dermed nedbrydning af molekylet. Det er netop fluors særlig egenskaber, der gør, at PFAS-forbindelser bruges til bl.a. køkkenudstyr med non-stick belægning, imprægneringsmidler, maling samt tekstilprodukter. Det betyder dog ligeledes, at mange bliver udsat for forbindelsernes negative virkninger, for når først de bliver optaget af kroppen, udskilles de ikke foreløbig - de nedbrydes heller ikke. Det er også derfor PFAS-forbindelser kaldes evighedsstoffer. I kroppen bliver fluorstofferne akkumuleret i blandet andet leveren og nyrerne, som kan medføre forskellige komplikationer såsom øget risiko for kræft, nedsat immunforsvar og øget indhold af kolesterol i blodet. Desværre er det ikke kun kroppen, der tager skade af PFAS, det gør naturen ligeledes. PFAS-forurening i det danske grundvand er f.eks. blevet et stort problem. Her har mange regionerne målt værdi af PFAS i grundvandet, der er meget højere end grænseværdien. Med denne viden bør vi indse, at PFAS er blevet så stort et problem i samfundet, at vi bør finde et bedre alternativ. 

Fordi vi alle, inklusiv mig selv, i en eller anden grad blive påvirket af fluorstoffer i hverdagen, mener jeg, at det er værd at undersøge, om der findes et alternativ til PFAS-forbindelser, der har samme eller lignende egenskaber, men som ikke er skadeligt. Der er dog en risiko for, at der på nuværende tidspunkt ikke er en løsning på problemet, som PFAS i virkeligheden er. Men hvis der er én ting, jeg har lært fra min studieretning med bioteknologi A, matematik A og fysik B, er det, at man ikke kan forkaste en hypotese uden at have testet den - min hypotese er, at der findes et alternativ, der vil gavne os mere end det skader. Hvis dette dog ikke er tilfældet, vil jeg gerne ved hjælpe af laboratoriearbejde og andre eksperimenter undersøge, om det er muligt at optimere allerede kendte kemiske forbindelser, der har samme egenskaber som PFAS-forbindelse, men som ikke er skadelige. Hvis dette er muligt, vil sådanne forbindelser kunne omkalfatre brugen af PFAS i helt almindelige produkter, som vi alle bruger dagligt. 

Jeg vil med mit forskerspirer-projekt derfor gerne sætte alternativt til PFAS-forbindelser på dagsordenen.

Projekttitel: Alternativer til bundmaling med indhold af biocider

Navn: Martha Kaas Nielsen

Gymnasium: Frederiksværk Gymnasium og HF

Årstal: 2023

Projektbeskrivelse:

Bundmaling har en stor betydning for vedligeholdelsen og driften af lystbåde, da bundmaling beskytter lystbåde mod begroningen af slim, alger og dyr. Ved en begroningsfri overflade, bruger lystbåde en betydelig mindre mængde brændstof, men brugen af bundmaling har konsekvenser for livet i havet. Bundmaling indeholder giftstofferne biocider, der forurener havet og dyrelivet under overfladen. 

Jeg undrer mig over, hvorfor der ikke sættes mere fokus på en miljørigtig marinekultur, hvor der tages ordentlig hånd om at udvikle alternativer til traditionel bådmaling for skibe og lystbåde, som sikrer farvandene og livet i havet en bedre fremtid. EU har i 2012 udviklet en biocidforordning, der angiver brugen biocider der må bruges i bundmaling. Miljøstyrelsen har derudover indført særlige regler for indholdet af biocider for lystbåde i Danmark. Men hvorfor laves der særregler for lystbåde i Danmark i stedet for også at inkludere de større skibe og sætte et forbillede for resten af verden? 

Jeg har selv været lystsejler hele mit liv og derfor har jeg de sidste par år lagt mærke til, at der ikke bliver sat stort fokus på forbedringen af skibes forurening. Derfor interesserer jeg mig meget for, at der sættes fokus på at skabe alternativer for bundmaling, der ikke udleder en stor mængde giftstoffer i havne, kystområder og de åbne have. Rammerne fra miljøstyrelsen af lystbådes forurening i de danske farvande kan sætte et forbillede til en forbedring på industriskibes brug af biocider i deres bundmaling. 

Problemfelt: Jeg vil bruge min viden og interesse fra min undervisning i kemi-A på min gymnasiale uddannelse til at undersøge den kemiske forgiftning, der ophober sig ved kysterne, samt undersøge alternativer, der kan erstatte bundmaling, for at bevare havlivet. 

Jeg vil bruge den viden og erfaringer man har fået ved et strammere regelsæt ved lystbåde til at undersøge, hvordan man kan videreoverføre nogle af de ideer på verdensplan til industriskibe. Mit forskningsprojekt vil derfor dreje sig om at kunne behandle lystbåde og skibes overflade under vandet med et andet beskyttende lag, som ikke udsender giftige biocider. 

Jeg vil derfor få kontakt til eksperter med en baggrund i kemi og forskning, der ville kunne hjælpe med at give en større forståelse af bundmalings indhold af biocider, samt nyere alternativer, der sikrer både lystbådes drift og vedligeholdelse af overfladen og hvordan det ville kunne overføres til skibsindustrien, så en fremtidig båd- og skibsindustri skaber miljøvenlige rammer for havet og dyrelivet.

Projekttitel: Bestemmelse af molekylers opløselighed i vand, baseret på matematiske modeller og 3d-vektorer

Navn: David Sigge Bruun Andersen

Gymnasium: HTX Roskilde

Årstal: 2023

Projektbeskrivelse:

Molekylers opløselighed i vand er relevant for flere samfundsrelevante og videnskabsmæssige områder, som eksempelvis produktion og udvikling af medicin mm. Et problem er dog at nuværende metodikker til at bestemme netop denne opløselighed har deres problemer som gør at de ikke altid er anvendelige, eller at bestemme opløseligheden koster flere ressourcer end der måske er nødvendigt. 

Nuværende metodikker for at bestemme opløseligheden af molekyler i vand kræver nemlig enten eksperimentale datasæt for det specifikke molekyle, hvilket kan være problematisk, især under udvikling af nye kemiske løsninger på problemstillinger da disse stoffer ikke er udvundet eller syntetiseret endnu, eller ved at foretage en længere varig analyse af molekylet, som ofte er så omfattende at den førstnævnte metode er mere tids- og ressourceeffektiv og giver mere nøjagtige resultater. 

Mit mål er at undersøge via 3d-vektoranalyse af variabler som elektronnegativitet, polaritet af kende funktionelle grupper mm. hvordan de præeksisterende analytiske metodikker kan forbedres sådan at det er et anvendeligt værktøj i flere områder end det er nu? En ide til hvordan projektet kan realiseres ved brug af præmiepuljen på 20.000 kr. kunne være at beregne den teoretiske opløselighed af et datasæt af stoffer, helst nogle i forskellige kemiske kategorier (organiske, uorganiske) og derefter foretage eftervisende forsøg hvor opløseligheden måles eksperimentalt.

Projekttitel: Bæredygtiggørelsen af Danmarks El-infrastruktur med svamp

Navn: Daniel Laszlo Seregi

Gymnasium: Natalie Zahles Gymnasium

Årstal: 2023

Projektbeskrivelse: 

I Danmark, er det næsten utroligt at tænke på, at omkring 5% af al den producerede elektricitet går tabt under transport. Det kan synes som en lille mængde ved første øjekast, men når man tager højde for det enorme omfang af strøm, der spildes over tid, så er det virkelig bekymrende. 

Fra et naturvidenskabelig perspektiv er dette problem forårsaget af en række faktorer, hvoraf den mest betydningsfulde er vores nuværende el-infrastrukturs manglende bæredygtighed. Heldigvis er der håb for at løse dette problem! Jeg vil gerne foreslå en innovativ løsning, som kan revolutionere vores el-infrastruktur og gøre den mere bæredygtig end nogensinde før. Svaret ligger i en utrolig interessant organisme; Physarum polycephalum, også kendt som "den intelligente svamp". Det er næsten svært at forestille sig, at en simpel svamp kan hjælpe med at forbedre vores el-infrastruktur. Men det er præcis, hvad Physarum polycephalum kan gøre. Ved at udnytte dens unikke egenskaber, såsom dens evne til at finde den mest optimale rute gennem et givet område og dens evne til at tilpasse sig forskellige miljøer, kan vi bruge denne svamp til at restrukturere Danmarks store kredsløb på en mere effektiv og bæredygtig måde. 

Ved hjælp af teknologien "physarum computing", kan vi bruge Physarum polycephalum som en slags levende computer til at beregne og optimere vores el-infrastruktur. Svampen er i stand til at danne sit eget netværk, som ligner vores elektricitetsnet, og så kan vi simulere og eksperimentere med forskellige ændringer og forbedringer i infrastrukturen for at reducere spildet af energi. Der er allerede blevet udført flere succesfulde forsøg med denne teknologi, herunder en undersøgelse, der viste, at Physarum polycephalum var i stand til at optimere ruterne for togtrafikken i Japan på en måde, der var mere effektiv end nogen menneskeskabt ruteplan. 

Med vores nuværende el-infrastrukturs manglende bæredygtighed i tankerne, er det afgørende, at vi fortsætter med at udforske alternative løsninger, som kan hjælpe med at reducere vores energispild og bevæge os mod en mere bæredygtig fremtid. Physarum polycephalum er kun ét eksempel på, hvordan naturen kan inspirere og hjælpe os med at løse vores mest komplekse problemer. Med denne innovative teknologi kan vi gøre en reel forskel i vores bestræbelser på at skabe en mere bæredygtig og miljøvenlig verden. 

Siden at jeg har hævet kemi, fysik og matematik til A-niveau men ikke biologi, jeg vil gerne finde en forskerkontakt som forsker indenfor biologi området.

Projekttitel: Cirkulær vandøkonomi

Navn: Maja Hallberg Langkilde

Gymnasium: Frederiksværk gymnasie og HF

Årstal: 2023

Projektbeskrivelse: 

Der er områder i verden med stor mangel på vand, eksempelvis på grund af tørke, og der er kun en given mængde vand til rådighed i jordens økosystem. 

Bæredygtig produktion, bæredygtige produkter og en bæredygtig fremtid er noget vi konstant hører nævnt i nyhederne. Der sigtes mod at skabe et samfund, hvor ressourcerne er cirkulære. Det der bliver brugt, skal kunne genanvendes uden spildprodukt og der skal oftest bruges store mængder vand i relation til produktion. Derfor undrer jeg mig over om man kan gøre brugen af vand cirkulært, altså genbruge det i enten ”fødevare-cirklen” eller i det mindste bruge det et andet sted i samfundet/produktion. 

Brugen af det tilgængelige vand skal optimeres og jeg er nysgerrig på om det er muligt at genbruge vandet i produktion af f.eks. fødevarer og i så fald hvordan. Så min problemformulering lyder; hvordan vi kan optimere den cirkulære vand-økonomi og bedre udnytte ressourcernes potentiale. 

Jeg har kemi og matematik på A niveau på Frederiksværk Gymnasium og forventer at kunne drage fordel af dette ift. at benytte kemisk viden til analyse og kvalificering af sidestrømme i produktion samt matematik til beregning af diverse optimeringer af disse. 

Mit forskningsprojekt skal realiseres, ved at jeg vil tage kontakt til en forsker med viden indenfor bæredygtighed, grøn energi og cirkulær vandøkonomi. På denne måde håber jeg, at kunne få et bedre indblik i hvordan vandets fulde potentiale kan udnyttes cirkulært.

Projekttitel: Effektivisering af RuBisCO for at optimere carbon-fiksering i C3-planter

Navn: Angelina San Martin Matthiesen

Gymnasium: Gammel Hellerup Gymnasium

Årstal: 2023

Projektbeskrivelse: 

Hvordan kan man effektivisere RuBisCO i C3-planter for at optimere deres carbon-fiksering og dermed fjerne mere CO2 fra atmosfæren?

Udledning af CO2 er en af de primære bidragsydere til klimaforandringerne; en global udfordring, der truer planetens og alle dens indbyggeres velbefindende. CO2 i store mængder frigives til atmosfæren som følge af menneskelige handlinger, såsom afbrænding af fossile brændstoffer, skovrydning og øvrige industrielle processer. Efterhånden som atmosfærens CO2-koncentration stiger, øges drivhuseffekten, hvilket medfører temperaturstigninger på jorden. Dette har en række negative konsekvenser såsom havniveaustigning, hyppigere og mere alvorlige naturkatastrofer, trusler mod biodiversiteten og forringelse af afgrøder.

I dag er atmosfærens CO2-koncentrationen på omkring 420 ppm; tilnærmelsesvis en 50% stigning sammenlignet med perioden før industrialiseringen, hvor CO2-koncentrationen i flere årtusinde lå relativt stabilt på omkring 280 ppm. Der er alene i min levetid sket en stigning på 9-10%. En reduktion af den atmosfæriske CO2 er derfor afgørende, hvis vi ønsker en bedre fremtid for os selv, for de kommende generationer og for jorden. Men hvordan? Planter har allerede, gennem evolution, udviklet en naturlig mekanisme, der omdanner CO2 fra atmosfæren, kaldet carbon fiksering. Carbon fiksering, som er en essentiel del af fotosyntese, er en proces hvori atmosfærisk CO2 omdannes til glukose som planter benytter til at vokse. Planter fikserer primært carbon med C3-carbon fiksering også henvendt til som Calvin-cyklussen. Problemet ved C3-carbon fiksering er, at enzymet RuBisCO’s effektivitet ikke er optimal. RuBisCO er et af de vigtigste enzymer i carbon fiksering idet den opfanger den atmosfæriske CO2 og katalyserer første del af fikseringsprocessen; carboxylering. Dog kan dette enzym både benytte CO2 som substrat såvel som O2 gennem en proces kaldet fotorespiration. Fotorespiration er hvad man kalder en ”wasteful process” idet den spilder plantens energi og mindsker carbon fikseringen.

Adskillige metoder er blevet undersøgt eller undersøges for at effektivisere RuBisCO enzymet bl.a. at erstatte nogle af RuBisCO’s store og/eller små subunits for at forbedre dets katalytiske egenskaber, eller at hæve CO2-koncentrationen omkring RuBisCO i kloroplasterne vha. ”carbon-concentrating mechanisms” (CCM'er) for at favorisere carboxylering frem for oxidation. Jeg ønsker derfor at undersøge, om man kan effektivisere RuBisCO i C3-planter og minimere fotorespiration, så planterne kan optage mere CO2 fra atmosfæren. Hvis dette kan lykkes, så kan vi udvikle planter, der ikke kun har potentialet til at reducere carbon i atmosfæren, men som også kan hjælpe med at berige jord og øge afgrødeudbyttet. Jeg har selv Bioteknologi A, Matematik A og Fysik B, og er generelt interesseret i naturvidenskab og ny forskning inden for mange forskellige felter, især indenfor løsninger til klimaforandringer. Yderligere interesserer jeg mig for at undersøge nye metoder til at kunne hjælpe vores planet og derfor synes jeg, at det kunne være ideelt at undersøge denne problemstilling.

Projekttitel: Error correction i quantum computing

Navn: Marcus Frost

Gymnasium: N. Zahles Gymnasieskole

Årstal: 2023

Projektbeskrivelse: 

I 1936 foreslog Alan M. Turing en matematisk model, der kunne genkende uløselige matematiske udsagn. Konceptet blev senere kendt som Turing maskinen, og det er den der blev til den moderne computer. Computeren er en kæmpe del af samfundet den dag i dag, og er blevet langt bedre siden Turing foreslog sin Turing maskine. Computeren var revolutionerende dengang den blev introduceret, og vi står på samme tidspunkt igen i dag med introduktionen af kvantecomputeren. Kvantecomputeren, som bygger på kvantemekanikkens principper, vil kunne løse langt mere komplicerede problemer end den klassiske computer. Vi er der dog ikke helt endnu. Et af de største problemer er mængden af qubits der kan arbejde sammen og her er error correction en af de ting der begrænser det. Error correction i en klassisk computer foregår hele tiden og uden det ville den klassiske computer ikke fungere. Derfor er error correction essentielt for at opskalere kvantecomputeren i fremtiden.

Kvantecomputeren er et spændende emne som er meget nyt og holder enormt potentiale for fremtiden. Medicinalindustrien kan gøre brug af kvantecomputeren ved at udregne mere personlig medicin til borgerne. Desuden kan kvantecomputeren bruges til at kvanteenkryptere hvilket er en ubrydelig kryptering.

Efter at både have Fysik A og skrevet en SRO hvor vi skrev om hvordan kvantecomputeren virkede, var jeg fascineret af det, og det her virker som skridtet efter det. For mig er det derfor vigtigt at undersøge hvilke slags error correction der allerede eksisterer og om der er andre bedre muligheder. Måden jeg vil undersøge det på er at læse mig frem til de koncepter der allerede er på error correction, hvilket er meget skrevet om i Qiskit Textbook, og derefter opbygge kvantekredsløb der har til mål at lave error correction. Efterfølgende vil jeg prøve at udregne det teoretisk og indstille mine forsøg efter mine teoretiske svar. Det er ved hjælp af IBM Q jeg kan lave forsøg, både i en simulator som giver mere ideelle svar, og på en rigtig kvantecomputer så jeg kan undersøge det helt i virkeligheden.

Projekttitel: Genoprettelse af liv i de døde zoner i Østersøen

Navn: Annika Rose Avery Foote

Gymnasium: Gefion Gymnasium

Årstal: 2023

Projektbeskrivelse: 

I Østersøen findes én af verdenshavenes største døde zoner med et område der dækker over 70.000 km2. Døde zoner opstår som følge af forurening af næringssalte og kemikalier og opvækst af alger hvilket fører til hypoxiske forhold i vandet hvor det ikke er muligt for de fleste organismer at leve. Jeg vil gerne undersøge de forhold og processer som har ført til den massive undersøiske ørken og ved hjælp af matematiske modeller lave simuleringer af Østersøen. Her vil jeg inddrage havstrømme og forureningskilder, herunder undersøge effekten af eksplosionerne på Nord Stream-gasledningerne. Simuleringerne kan bruges til at forudse udviklingen af havmiljøet i Østersøen. Formålet med projektet er at finde ud af hvad der skal til for at genoprette livet i de døde zoner.

Projekttitel: Machine learning models and their appropriate services

Navn: Tern Yuka Ringsted Følbæk

Gymnasium: Gammel Hellerup Gymnasium

Årstal: 2023

Projektbeskrivelse: 

Machine learning is a field which is growing exponentially in interest, especially in the present time due to the release of ChatGPT which has taken the Artificial intelligence forum by a storm. ChatGPT has within the span of a month from its release already had a huge influence on the education system.

I wish to research the different machine learning models which are used for separate services and their potential to be expanded on. Google has for a long time been used as the primary source of information, but now with startups offering services with AI fx: DeepL translate, ChatGPT, Duolingo. Machines are taught through different models, depending on the service which it is designed to provide. With a now growing number of startups offering more specific services, such as, voice/image recognition, Natural Language Processing tools, and more, Google, alongside other larger platforms becoming less predominant due to AI becoming more prevalent and optimized in the smaller platforms which specialize on the services which Google, Bing, Yahoo etc. have to offer.

My question is therefore: How are machine learning models being optimized, and what services will be originated consequently? There are plenty of researchers out there, one being Ivan Lopez Espejo from Aalborg Universitet. The following article: “https://link.springer.com/article/10.1007/s42979-021-00592-x” talks about the different methods of ML and the potential directions which can be taken to expand onto different fields. My chosen school curriculum is Social Studies and Mathematics, which traverses well over to this topic. And my programming experience since late 2021 where I have experimented with plentiful amounts of frontend and backend approaches to programming.

I have already experimented with AI, however not specifically Machine Learning yet. My project is going to revolve experimenting with the various algorithms for different services, and conclude which algorithm fits better for which service. And research the new studies of new algorithms, which aren’t the typical 4 which are: Supervised-, Unsupervised-, Reinforced-, and semi-supervised learning. And their prototypes and see if they promise any potential optimization to the current ones which are used nowadays (20/03/2023).

Projekttitel: Mindske risiko for kræft og forbedre fertilitet vha. gener, som set hos elefanter.

Navn: Emma Young

Gymnasium: Frederiksværk Gymnasium & HF

Årstal: 2023

Projektbeskrivelse: 

Kan man ved hjælp af protein og gener som P53 og LIF6 mindske risikoen for kræftdannelse, og/eller lede til en mulig forbedring af kvinders fertilitet? Hvilken effekt vil det have for vores krop, hvis mængden af et protein øges og om vi mennesker også har muligheden for at vække det ”døde” gen LIF6 til live?

Mennesker er 5 gange mere tilbøjelige til at dø af kræft end andre store pattedyr. På trods af elefanters store størrelse, forventet levealder der kan sammenlignes med mennesker og de store mængder af DNA de deler med mennesker, dør mindre end 5% af de store pattedyr af kræft. Jeg har før fundet elefanters adfærd interessant, men da jeg læste om deres gener (som endda ligner vores), blev jeg nysgerrig. Jeg finder det meget interessant, at disse gener gør dem mindre tilbøjelige til at udvikle kræft, og samtidig har betydning for fertilitet, især fordi vi har lignende i egen krop.

Jeg har Biologi A og Kemi B, hvor jeg i biologi har arbejdet med gener. De mange processer der styres af vores arvemateriale og det generelle emne om gener, synes jeg er meget spændene. Jeg vil benytte viden inden for genteknologi, og herfra bestemme hvilken metode (muligvis genregulering), der vil have bedst og positivt udbytte ift. til at bruge disse gener til vores fordel. Gennem læsning af tidligere forskning og undersøgelse af generne vil jeg danne mig en yderlige forståelse af genernes rolle, både hos mennesket og elefanten.

Ved hjælp af en forskerkontakt kan jeg forhåbentligt få en forståelse af – og yderligere metoder til - forskningsforløbet og hjælpes til en forståelse af, hvad der inden for genteknologi i praksis kunne have succes.

Projekttitel: Muligheden for at forudsige abrupt climate change, og hvordan dette trækker tråde til Dansgaard-oeschger events, og som konsekvens heraf, hvad det har af betydning for tipping points i klimaet.

Navn: Magnus Palmelund Almsgaard

Gymnasium: Roskilde Katedralskole

Årstal: 2023

Projektbeskrivelse: 

I dette projekt vil jeg prøve at undersøge muligheden for at kunne forudsige abrupt climate change og hvad netop dette fænomen har af betydning for tipping points i vores klimasystem. Jeg vil undersøge om abrupt climate change kan skabe nye kvasibalancer og på den måde ændre vores klimasystem.

Man kan ved hjælp af glaciologiske metoder se i isen, hvornår -og hvordan Dansgaard-oeschger events og abrupt climate change har ændret i Jordens klimasystemer. På trods af den stadig fortsatte forskning i glaciologi og klima, er der endnu ingen måde at kunne forudsige disse abrupt climate change fænomener, og man forstår stadig ikke til fulde hvordan -og hvorfor de forekommer. Abrupt climate change kan ske i en menneskeslevetid, og kan derfor muligvis have stor betydning for menneskets levevis, det syntes jeg er interessant og vil derfor gerne undersøge dette nærmere.

Personligt er jeg en gymnasieelev med geovidenskab A-niveau med særlig interesse i klimatologi og glaciologi, derfor vil netop disse emner gøre min forståelse og viden bredere som jeg derefter kan benytte mig af i undervisningen. Jeg vil inddrage viden fra min i forvejen undervisning og viden fra Astra Science Talenter Klima Camp, hvorved jeg har diverse redskaber indenfor vidensøgning og forskning.

Projekttitel: Mørkt stof - en forklaring på det uforklarlige

Navn: Elane Aajwad

Gymnasium: Odense Katedralskole

Årstal: 2023

Projektbeskrivelse: 

Mennesket har altid skuet mod himlen og dens fænomener - og med god grund, for det er i universet, vi finder alt lige fra galakserne til stjernerne til os selv. Gennem århundrede har vi lært og opdaget utallige ting om universet omkring os, men selvom vi kan beregne og antage et hav af ting, vil der altid være dele af universet, som vi ikke kan forklare - af forskellige årsager. Nogle gange er det blot vores observationer der skal korrigeres, andre gange er det større, mere grundlæggende, ting der skal ændres på.

Med studieretning i bioteknolog, fysik og matematik, og med astronomi som valgfag, har jeg altid elsket at tilegne mig ny viden, vedrørende de ting jeg undrer mig over. I astronomien har jeg stiftet bekendtskab med begrebet mørkt stof, hvilket jeg har sat spørgsmålstegn ved det. Astronomer mener, at kun 5% af universet udgøres af stof, som vi kender. De resterende 95% kan vi ikke med sikkerhed forklare, og ud af de 95% regner man med, at mørkt stof udgør 25%. Men hvad er mørkt stof overhovedet? Og findes det? Det er nogle af de spørgsmål jeg gerne vil undersøge i mit projekt.

På trods af, at vi ikke kan detektere mørkt stof, så antager vi stadig at det findes. Vi forventer samtidig, at det besidder de egenskaber vi pålægger det - men hvad hvis det ikke har? Lige nu er mørkt stof, som jeg ser det, en forklaring på det uforklarlige. Det er den bro vi har skabt, der forbinder vores eksisterende teori og viden med de observationerne vi gør os, som vi ellers ikke ville kunne forklare. Vi har observeret nogle galakser der, på baggrund af deres masse, bevæger sig hurtigere end det burde være muligt. Derfor har vi haft brug for masse til at forklare de høje hastigheder, og den masse har vi bestemt til at være mørkt stof. Problemet er, at mørkt stof ikke vekselvirker med almindeligt stof, og det udsender heller ikke elektromagnetiskstråling, som vi kan måle. Én observation kan i princippet være nok til at ændre det hele. Hvis det viser sig, at mørkt stof findes, kan det være med til at ændre fremtidens forståelse af fysikken og dens love, samt forståelsen af universet. Finder vi til gengæld bevis på, at mørkt stof ikke eksisterer, skal vi ligeledes nytænkte fysikken, hvilket jeg synes er spændende. Jeg ved, at jeg i mit projekt ikke kan finde mørkt stof - det er heller ikke mit formål. Det jeg til gengæld vil, er at undersøge hvorfor vi tror, og måske håber, på opdagelsen af mørkt stof, og hvad vi ville gøre, hvis vi ikke kan finde det. Dette og meget mere vil jeg forsøge at finde svar på i samarbejde med astronomer og fysikere.

Projekttitel: Relativitetsteoriens sammenspil med kvantemekanikken

Navn: Lucas Nielsen

Gymnasium: Hansenberg Tekniske Gymnasium

Årstal: 2023

Projektbeskrivelse: 

Dette projekt har til formål at undersøge i hvor vidt relativitetsteorien, herunder rumtidsalgebra, kan bruges til at beskrive noget om det subatomare plan og de kvantemekaniske effekter. Normalt anses relativitetsteorien for at bryde sammen, når det kommer til kvantefysikken, så hvis det kan påvises, at de to dele af fysikken hænger sammen, selv på et enkelt område, så er der måske håb for at de kan forenes. Rumtidsalgebra er en matematisk tilgang, der bruges til at beskrive rumtidens geometri og er en vigtig komponent i relativitetsteorien. På den anden side beskæftiger kvantemekanik sig med partiklers adfærd og interaktion på subatomære niveauer. Projektet vil derfor undersøge, hvordan disse to teorier interagerer og påvirker hinanden. Jeg har valgt at fokusere på dette spørgsmål, da det er et spændende og aktuelt område inden for fysikken.

Både relativitetsteorien og kvantemekanikken har revolutioneret vores forståelse af universet på deres egne måder. Men de er også to af de mest succesrige, men tilsyneladende uforenelige teorier i fysikken. Ved at undersøge, hvordan de to teorier kan interagere og påvirke hinanden, kan det give os et dybere og mere sammenhængende billede af universet og dens fundamentale lovmæssigheder. Det er også grunden til at jeg ønsker at arbejde med emnet, nemlig at kunne bidrage til at komme tættere på en forenet teori af både det kvantemekaniske og det relativistiske, hvad enten det så er et estimat af en relativistisk påvirkning af kun en enkelt partikel eller et helt nyt syn på den relativistiske kvantemekanik.

Koblingen mellem relativitetsteorien og kvantemekanikken er typisk matematik og generelt set kompliceret, hvorfor et projekt som dette ville kræve en analyse af allerede kendt empiri, så som at kigge på tideligere forskningsresultater og samle dataet derfra. Alternativt kan projektet realiseres på samme vis som estimeringen af myonens levetid, dette kan så gøres for andre partikler eller ved at se på partikler og antipartikler, som Carl Anderson gjorde i 1932 med elektron-positron par. ligeledes er det værd at nævne, at der allerede forskes i relativitetsteori, kvantemekanik og til dels også sammenkoblingen heraf hos blandt andet AU, SDU cp3-origins og på Niels Bohr instituttets Cosmic Dawn Center. Derfor burde det også kunne lade sig gøre at finde en forskerkontakt, der allerede beskæftiger sig med problemstillinger i nærheden eller måske endda den eksakt samme.

Projekttitel: Relu funktionen i neurale netværk

Navn: Laurits Kromann Larsen

Gymnasium: Svendborg Gymnasium

Årstal: 2023

Projektbeskrivelse: 

Med Chat-GPT’s fremkomst har artificial intelligence overtaget. Neurale netværk er nu mere dominerende end nogensinde før. Dette medvirker også til store spørgsmål i samfundet. ”Vil kunstig intelligens overtage?”, ”bliver vi alle nu arbejdsløse?”.

Personlig selv mener jeg, disse spørgsmål kun hører hjemme i film som ”I,Robot”. Vi skal acceptere at verden er i forandring, og allerede nu er kunstig intelligens integreret i vores hverdag. Vi skal fokusere på at forbedre de neurale netværk så fejlene bliver formindsket. Dette kan evt gøres ved at optimerer de aktiveringsfunktioner, som neurale netværk er bygget op af. Funktioner som: Softmax og sigmoid forbedre og sætter farten op, når du spørger chat-GPT, hvorvidt du skal tage ned og træne eller lave matematik. En af de mest effektive funktion er ”Relu” funktionen. Funktionen har vist sig at dominere neurale netværk. Det er næsten smukt, hvor simpel den er. Gradienten for alle negative værdier er 0, hvor at gradienten for alle positive værdier er 1.

Men hvorfor fungere relu funktionen så godt? Hvilke situationer brilliere den i, og hvilke fejler den i? Findes der en mere effektiv funktion derude?

Jeg har selv matematik A, fysik b og kemi A. Min lidenskab for teknologi og programmering er kun vokset de seneste år. Jeg har en bred erfaring med Python og har de sidste måneder arbejdet med neurale netværk. Jeg har deltaget/deltager i en science camp, med fokus på robotter, her har vi blandt andet også arbejdet med neurale netværks.

Projekttitel: Slam som gødning

Navn: Tobias Kjær Rolskov

Gymnasium: Rosborg Gymnasium

Årstal: 2023

Projektbeskrivelse: 

Alle danske farvande er udsat for iltsvind, dette skyldes en kraftig tilvækst i mængden af gødning, der bliver udledt. Denne forøgelse kan medføre åer og floder helt uden liv. Dette bliver af nogle kaldt for deciderede ”undervandsørkner”. Men dette har været en kendt problematik i mange år. Hvordan kan det så være, at der ikke er kommet en løsning på dette problem endnu? Dette mener en stor gruppe af befolkningen skyldes, at landmændene ikke er villige til at omlægge deres landbrug til økologisk drift. Hvis dette skete, ville mængden af gødning og derfor også mængden af slam mindskes. Altså er løsningen til dette problem lige foran øjnene. Hvis bare man i stedet for at se problemer ser løsninger.

Den ide jeg vil udforske ville altså gå ud på at udnytte denne slam, der er til skade for livet under vandoverfladen, til at hjælpe de landmænd som ikke har mulighed for at mindske deres forbrug af gødning. Dette kan gøres ved at bruge den mængde slam der i forvejen indeholder både nitrogen og fosfor til at lave en ny form for gødning. Denne gødning ville være bedre end normal kunstgødning alene af den grund at den bliver genbrugt. Denne slam som skal bruges, bliver allerede i dag gravet op flere steder i landet. Man ser den dog i dag ikke som en ressource, men som et spildprodukt. Man hælder for eksempel i dag dette slam ud ved Fredericia. Her har det også store omkostninger på dyrelivet. Den ide der skal udtænkes ville altså bygge på ny viden om at gå fra slam til gødning.

Mit forskningsprojekt vil fokusere på de miljømæssige og økonomiske aspekter: Hvor meget slam skal der til for at det kan betale sig at lave det til gødning? Har denne gødning andre egenskaber eller problemer end kunstgødning? Hvilke forskelle ville dyrelivet få hvis denne mængde slam blev fjernet?

Projekttitel: The Future of Sustainable Agriculture?

Navn: Naia Lucia Vera Rojas

Gymnasium: Gammel Hellerup Gymnasium

Årstal: 2023

Projektbeskrivelse: 

Climate change it's a reality that humanity it’s currently confronting. We're living in an era close to a catastrophe, where earth it’s surviving on its limit trying not to collapse. Therefore humanity had the necessity of confronting the consequences of its actions, and started to search after sustainability. The food industry it’s one of the main activities for human survival, although it is also an industry which uses massive resources of the planet, leading to a particular imbalance between what earth is able to produce and consequently heal itself. Therefore many of the reasons for climate change, originated from the massive production of food, in which ecosystems and hydrosystems have been harmed.

Since this problem of the food industry exists, I wanted to research a way of solution. Therefore after analyzing possibilities on the market, I finally found an innovative approach to a sustainable way of farming. Vertical Farming, it’s a technology that projects a sustainable solution. A technology which focuses on the efficient production of food, which leads to an increased capacity for producing more food per square meter of land. Evenmore, this type of food production uses hydroponic technology to reuse the water needed to grow the different plants, reducing the water consumption almost 200 times, compared to the traditional farming method. In addition, the LED sun technology and this whole concept of controlled environment agriculture, guarantees a zero pesticides usage and a high-quality food production, since its tech allows to control many aspects of the growth and harvest.

Already entities such as Food Nation Denmark, has approved this farming method as a “sustainable futuristic solution” where they point that a considerate investment in companies such as Nordic Harvest could deliver a 70% reduction in greenhouse gasses for early 2030. Experts such as Mark Korzilius, one of the first ones to introduce vertical farming in EU, have settled its vision onto developing an improved technology to overcome some of the issues of this type of food production, which is mostly energy consumption, making vertical farming a bit unreachable to introduce in the market as a rival of traditional farming.

My goal with this research will have to focus on a deeper research of these controlled environment agriculture technologies, leading me to work with not only scientists who know about the functionality and improvement, but also with experts on environmental impact on producing countries in the tropical area.

Projekttitel: Udviklingen af teknologi til at kontrollere ELMs i fusionsmaskiner

Navn: Anni Guo

Gymnasium: Aarhus Katedralskole

Årstal: 2023

Projektbeskrivelse: 

Fusion kan blive en fantastisk energikilde: det er bæredygtigt, har markant mindre risici end fx atomkraftværk, og man har udregnet, at 10 gram deuterium og 15 gram tritium kunne være nok til, at en dansker kan have en livslang energiforsyning i det nuværende Danmark. Kort sagt har fusionsenergi altså et ekstremt stort potentiale, og kommer til at blive vejen frem i fremtiden - hvis bare vi kan få det til at virke. Alligevel er vi ved at nå et vendepunkt: Med ITER forventer man, at fusionsteknologi snart kan blive til virkelighed, og at vi om nogle 25 år kan begynde at få elektricitet fra fusionskraftværk. Men der er stadig udfordringer, og et af de store er ELM, som risikerer at slynge plasma ud, skade væggene af fusionskammeret og gøre, at der mistes energi.

Jeg vil gerne undersøge hvordan ELM opstår i tokamakkammeret, og hvordan man forsøger at kontrollere frekvensen af disse plasmaudslyngninger, og dermed reducerer omfanget af ELMs. For at gøre dette planlægger jeg derfor først at undersøge, hvordan et tokamakkammer er opbygget gennem lorentz-kraften og gyrobevægelse, hvorfor denne opbygning leder til ELM, og dernæst mulige løsninger og hvordan de implementeres.

For at få information om disse ting vil jeg kontakte forskere, som aktivt beskæftiger sig med emnet. Dette er eksempelvis forskere, som har arbejder med tokamakker og plasmafysik, som Alexander Thrysøe og Søren Korsholm på DTU. Udover at have enorm forkærlighed for naturvidenskab har jeg også studieretningen fysik A og matematik A, som er optimalt i forhold til det emne, jeg gerne vil undersøge. Derudover er jeg allerede blevet introduceret til fusionsenergi på en camp, og jeg har derfor et godt overblik over, hvad emnet indbefatter, specielt når det gælder tokamakker. Min interesse indenfor fusionsenergi er også kun steget med tiden, og på samme måde er fusionsenergi kun blevet mere aktuelt; Som verdensbefolkningen vokser og vores energiforbrug bliver større, får vi mere og mere brug for en vedvarende energikilde - og fusion kunne være vores svar.

Projekttitel: Undersøgelse af den totale mangel på antistof i universet

Navn: Josefine Hartwig Hemmingsen

Gymnasium: Roskilde Tekniske Skole

Årstal: 2023

Projektbeskrivelse: 

Gennem mange århundreder har mennesker kigget mod himlen og søgt svar på spørgsmål om vores oprindelse og universets begyndelse. I 1940'erne udledte Paul Dirac en ligning, der viste tilstedeværelsen af ikke én, men to løsninger - to former for partikler eller ''stof''. Diracs forsøg beskriver ''Dirac-partiklen'', som er en relativistisk form for kvantemekanisk beskrivelse af elektronen. Opdagelsen af disse løsninger forvirrede Dirac og flere andre fysikere, der fulgte ham. Hvorfor har vi kun observeret den ene form for stof, som vi kalder normalt stof, og hvor er antistoffet? Det er relevant at nævne, at senere eksperimenter har bekræftet eksistensen af antipartiklen, og disse spiller en vigtig rolle i vores forståelse af fysikken. Hvorfor har vi ikke observeret en reaktion mellem partikel og antipartikel? Disse spørgsmål udfordrer vores nuværende forståelse af universet og sætter spørgsmålstegn ved vores tidligere teorier inden for astrofysikken.

For nogle år siden opdagede CERN en forbindelse mellem manglen på antistoffer i rummet i dag og en partikel kaldet ''Sære B-mesoner'', som foretrækker stof frem for antistof. Dette kan delvist forklare bortfaldet af antistoffer, men det er langt fra tilstrækkeligt til at forklare den totale bortfald af disse partikler. CERN's delvise forklaring kan være løsningen på noget af problemet, men der er muligvis flere faktorer, der spiller ind. Vi ved, at partikler og antistoffer er identiske, bortset fra deres elektriske ladning, og gennem Faradays og Bohrs opdagelser ved vi, at der er en sammenhæng mellem magnetisme og elektricitet. Så hvis dette kan sammenpasses med CERN's opdagelse, kan det tænkes, at antistoffernes og partiklernes annihilering kan genskabes i en simulering.

Selvom simulationer ikke giver et fuldkommen billede af virkeligheden, kan dette stadig give os et blik ind i reaktionen, så vi ved hjælp af magnetisme kan undersøge deres opførsel omkring partikler og stof med en elektrisk ladning. Med andre ord kan vi ved at benytte magnetisme sammen med observation af antipartikel og partikel samt antistofs og stofs opførsel i en simulation svarende til det rum, de ville have befundet sig i, undersøge, hvornår antistofferne forsvinder, og dermed tegne en sammenhæng til, hvad der skete i simulationen. Dette kan bruges til at forklare antistoffernes forsvinden og hvorfor der stadig er stof, til trods for at fisse burde udrydde hinanden?

Projekttitel: Undersøgelse af proximitetseffekten i superledere

Navn: Emil Seidelin Dam

Gymnasium: H. C. Ørsted Gymnasium i Lyngby

Årstal: 2023

Projektbeskrivelse: 

Jeg vil i dette projekt at undersøge proximitets-effekten i superledere. Proximitetseffekt (proximity effect på engelsk) er en af de mange særheder af superledere. En strøm kan bevare dens superleden-hed i meget små længder igennem et ikke superledende materiale, og dermed kan en superleder give en negativ modstand, i et større system. Denne længde som superlederen/strømmen kan grave ind i et andet materiale, er varieret af en lang række faktorer, materialets konduktivitet, systemets temperatur i forhold til superlederens kritiske temperatur, superlederens tykkelse og strømmens størrelse har alle effekt på dybden.

Af alle disse faktorer ønsker jeg at undersøge længden af superlederen. Helt konkret ønsker jeg at svare på: Efter at en superledende strøm har gået igennem den maksimale dybde af ikke superledende materiale, hvor meget af det superledende kabel skal det gå igennem inden strømmen kan foretage samme type hop? Og hvis muligt ønsker jeg at beskrive dette med en matematisk sammenhæng.

Dette ønsker jeg at svare på, da som superleders kritiske temperatur vokser bliver det mere og mere muligt at den begrænsende faktor ikke bliver lederen fysiske kapaciteter, men omkostningerne associeret dertil. Dermed ville proximitetseffekten være en simpel måde hvorpå man kunne minimere omkostninger, ved at periodisk erstatte dele af lederen med et billigere materiale såsom kopper, dette ville dog formentlig sænke kritisk temperatur, dog bruge mindre stof.

Måden hvorpå dette kunne testes er ved at opstille et elektrisk kredsløb hvori et maksimalt hop indgår, ved en kendt temperatur. Efter hoppet ville den varierende længde af superlederen sættes ind i systemet sammen med et materiale af hvorefter der igen ville være et hop af den maksimale længde. Dette kunne så opstilles som et cirkulært kredsløb, så efter noget tid var gået kunne der måles om der var noget tab i strømmen.

Jeg ønsker personligt at undersøge denne problemstilling, fordi jeg finder superledere fascinerende og er noget jeg personligt kunne finde interessant at lærer meget mere om, hvor dette projekt ville give mig den mulighed.

Projekttitel: Volatility models in modern finance

Navn: Robert Sølyst Lildholdt

Gymnasium: Det Internationale Gymnasium - Niels Brock

Årstal: 2023

Projektbeskrivelse: 

In every aspect of finance and economics, volatility is an essential part of every investment and strategy, since it gives an insight into possible up- and downside. However, as of writing, there is no consensus of how to calculate volatility nor risk.

In 1997 Myron Scholes received the Nobel Prize for his work in modelling option prices. He assumes volatility is the standard distribution of a stocks present return. Standard distribution however, is taught to only work on symmetrical distributions, which is unlikely is the case for stock returns research shows. [https://klementoninvesting.substack.com/p/the-distribution-of-stock-market] This is one way of calculating volatility. Other approaches exist varying in complexity. Even though volatility models are abstract and might seem to have no purpose, there is a huge need especially in modern finance, for correct forecasting of volatility.

In common instances volatility is also a measure of risk. It doesn’t matter whether you are a quant trader on the New York Stock exchange or a middle class family, planning on buying new estate: volatility and risk is involved in these processes, and I hope to make research benefiting both the trader and coming house owner for better understanding risk models.

In my research I will systematically (meaning simulating their performance in Python over historical data) evaluate existing volatility models and create my own. I will also attempt to differentiate the strengths and weaknesses of the models, instead of discarding seemingly incorrect ones - and possibly create a hybrid.

Projekttitel: Øget CO2 fangst i tang

Navn: Bjørn Birkedal Norby

Gymnasium: Roskilde Tekniske Gymnasium

Årstal: 2023

Projektbeskrivelse: 

Når vi kigger på CO2 fangst i planter overser folk ofte det første step i CO2 fangst, nemlig fotosyntese. Jeg oplever, at vi ikke udnytter chancen for at påvirke effektiviteten af fotosyntese, når vi laver CO2 fangst.

Da jeg startede dette projekt, tænkte jeg over, hvad jeg kunne tænke mig at gennemgå. Jeg besluttede mig for, at jeg ville prøve at lave et projekt, som er vigtigt for verdenen lige nu. Jeg kiggede derfor på tang. Tang er et emne, som jeg har interesseret mig for i et par år. Jeg mener, at tang er undervurderet i Vesten; både som en løsning til klimaproblemer og som fødevare. I dette projekt vil jeg mest kigge på tang i forbindelse med CO2 fangst, som et bidrag til løsning til klimaet. Tang består næsten kun af blade (i modsætning til træer osv.) som indeholder grønkorn, hvilket betyder at der ikke er noget ”spild” af plads.

Problemet jeg mødte efterhånden som jeg undersøgte dette emne var, at de data, som jeg ledte efter, ikke eksisterede. Jeg fandt ud af at der mangler konkrete data omkring hvordan forskellige parametre påvirker fotosyntese. Jeg tager en HTX-uddannelse med programmering B og matematik på A niveau. Det vil sige at jeg har Biologi C, Kemi B og Fysik B. Programmering og matematik giver en forståelse for behandling af data. Derfor mener jeg, at jeg er kvalificeret til at tage dette projekt.

Igennem dette projekt vil jeg finde en metode og en forsøgsopstilling til at måle konkrete data og analysere parametre, som er vigtige at undersøge. Dette vil ikke ende i en løsning, som vil kunne fikse klimaproblemerne, men det vil give os et grundlag, som vi kan arbejde videre med og derved finde en løsning til global opvarmning. Blandt de ting jeg vil analysere, er hvordan fotosyntesen påvirkes af mængden af CO2, bevægelse i vandet, arten af tang, tryk, lystype/lysstyrke og pH. Derfor vil min problemformulering lyde: ”Hvilke parametre kan vi ændre på for at øge fotosynteses effektivitet og hvilke er bedst?”

Projekttitel: 100% bionedbrydelig plastik

Navn: Viggo Vilhelm Löfvall

Gymnasium: NEXT Vibenhus Gymnasium

Årstal: 2022

Projektbeskrivelse: 

Plastik er blevet et kæmpe problem, det bliver smidt ud og forurener vores natur. Det største problem med plastik, er at det tager rigtig lang tid om at blive nedbrudt. Selv når det begynder at blive nedbrudt, bliver det til mikroplastik som diverse dyr kan optage og blive rigtigt syge af. Derfor vil jeg gerne kigge på et alternativ til plastik, nemlig at i stedet for at lave plastikken ud af råolie som er svært at nedbryde, så at lave den med biomateriale i stedet.

Der er firmaer som laver plastik med biomateriale, og det er ved at blive langt mere udbredt. Men på grund af love omkring hvad det skal indeholde for at blive solgt som bioplastik, ender meget af det med at blive skadeligt alligevel. Der er 2 typer af bioplast, den ene kaldes bioplastik og er hvor en x mængde af plastikken er lavet med biomateriale, men det betyder ikke at noget af det skal kunne nedbrydes. Den anden type kaldes for bionedbrydeligt plastik. Det er plastik som kan blive nedbrudt. EU’s retningslinjer siger at 70% af det bionedbrydelige plastik, skal kunne nedbrydes, men ikke i hvilke miljøer. Det betyder at bionedbrydelig plastik, kan blive solgt uden at kunne nedbrydes i vores natur. Det betyder også, ligesom med bioplastik, at noget af det kan laves med råolie og dermed også være en blanding af de to plasttyper. Det er på grund af disse vage retningslinjer, at firmaer kan få lov til at sælge deres produkter som bioplastik og bionedbrydeligt plastik, da de overholder retningslinjerne. Men det er ikke alle mennesker som ved at disse retningslinjer er aktuelle og derfor smider plastikken ud i naturen i troen om at det kan nedbrydes.

Derfor vil jeg gerne undersøge om det er muligt at lave bionedbrydeligt plastik af 100% biomateriale som kan nedbrydes af vores natur og dermed ikke skal nedbrydes kunstigt. Jeg har en ide om hvad det er jeg vil lave det udefra. Det bedste ville være bioaffald, da det er noget vi har og som er et biprodukt fra vores madlavning og andet. Derfor, indeholder det også mange forskellige komponenter, så jeg ville blive nødt til at sammenligne strukturerne imellem dem, og se hvilke som ville kunne bruges som polymer til bioplastikken, og bagefter om dette kan nedbrydes. Hvis jeg finder dette, kan jeg undersøge om det er muligt at lave syntetisk, eller om det fortsat er smartere at lave ude fra bioaffaldet. Der er forskningsgrupper på diverse universiteter, som netop undersøger noget af det samme. Afdelingen på KU der hedder ”Institut for plante- og miljøvidenskab (planteglycobiologi)” og på DTU er der en associeret forsker Anders Egede Daugaard, som undersøger polymere, både organisk og uorganisk.

Projekttitel: Alternative metoder til at opvarme atmosfærisk luft i jetmotorer

Navn: Magnus Alexander Morgenthaler Echwald

Gymnasium: Nordsjællands Grundskole og Gymnasium

Årstal: 2022

Projektbeskrivelse: 

I mit projekt vil jeg gerne undersøge, hvilke alternative metoder der kan anvendes til at drive en jetmotor, som ikke inkluderer fossile brændsler. Mere specifikt vil jeg undersøge, hvordan man kan opvarme den luft, som passerer gennem en jetmotor for at skabe det nødvendige tryk, som gør det muligt at skabe fremdrift, og som normalt ville blive skabt ved at brænde fossile brændstoffer af, hvilket skaber drivhusgasser som kuldioxid. Derudover vil jeg undersøge, hvilke udfordringer, der er ved denne/disse metoder, samt undersøge hvad metoden/metodernes potentiale er for at blive brugt som basis for fremtidige jetmotorer.

Grunden til at jeg selv ønsker at finde svar på dette er, for det første, at jeg har en meget stor interesse for alt aerospace-relateret, og fordi jeg ofte spekulerer i min fritid over, hvilke spændende teknologier, fremtiden kunne bringe på dette område, og her er emnet om fremtidens flymotorer en af de ting, som jeg interesserer mig meget for. Derudover er jeg meget bevidst om den globale opvarmning, som til dels skyldes luftfartsindustrien. Derfor mener jeg, at det ville være meget spændende at undersøge, hvordan man kan skabe det nødvendige tryk i en jetmotor på en anden måde end at brænde fossile brændstoffer, som skaber de drivhusgasser, som forårsager den globale opvarmning.

I forhold til min faglige baggrund er jeg i gang med min stx-uddannelse, hvor min studieretning betyder, at jeg har Matematik på A-niveau, Fysik på b-niveau og kemi b på b-niveau, hvor jeg har hævet kemi til A-niveau. Derudover har jeg deltaget i et forløb om rumteknologi hos Science Talenter i Sorø. Mine ideer, i forhold til den viden jeg vil inddrage, inkluderer at læse op på den fysik, som er relevant i forbindelse med projektet ved hjælp af bøger, internettet mm.

Derudover har jeg tænkt mig at undersøge, hvilken viden eventuel tidligere forskning har skabt i forbindelse med at undersøge alternativer til fossile brændstoffer i jetmotorer. I forhold til eksperter tænker jeg særligt, at det er forskere, fysikere eller ingeniører fra DTU eller andre universiteter eller måske virksomheder, som kan inddrage med viden til projektet.

Projekttitel: Bestemmelse af aktuelle position af fly ved brug af lyd

Navn: Thomas Møller Damm

Gymnasium: Gammel Hellerup Gymnasium

Årstal: 2022

Projektbeskrivelse: 

Flyvemaskiner er exceptionelle maskiner, der minimerer modstanden ellers set ved at bevæge sig via vej eller vand. Ikke bare minimerer fly modstanden, men de kan i modsætning til en bil udnytte det stor tredimensionelle rum over hovedet på os. Dette giver dog et ekstra lag af kompleksitet ved bestemmelse af positionen af fly.

Til bestemmelse af position og retning af fly, bruges i dag udelukkende radar. Radar er en effektiv løsning, givet at den udnytter elektromagnetisk stråling, der har en hastighed på 299.792.458 m/s og dermed giver feedback næsten øjeblikkeligt. Radaren kommer dog også med sine ulemper. De fleste militære fly er i dag udstyret med RWR (Radar Warning Receiver), der advarer piloten i tilfældet af, at flyet opfanger høje koncentrationer af radiobølger. Dette er en af radarens svagheder, da den afhænger af, at radiobølgerne reflekteres fra flyet og igen opfanges af radaren. 5. generations jægerfly er også blevet designet med stealth som en langt højere prioritet. Dette medfører, at radiobølgerne i større grad bliver reflekteret i andre retninger end radaren, og derfor nedsætter radarens effektivitet.

Derfor vil jeg undersøge, hvorvidt det er muligt at udføre samme arbejde som en radar, men ved brug af lyd. Alle flymotorer fungerer på samme basale principper; brændstof bruges til at danne varme, og udvide gasser. Gassen vil udvides og resultere i trykbølger (også kendt om lyd), der kan opfanges af en lydsensor. Mere præcist formuleret vil jeg undersøge følgende: Er det muligt at bestemme den aktuelle position og retning af et fly ved brug af lyd?

Jeg har et liv værd af interesse for fly, og er ikke kun kvalificeret til at undersøge emnet pga. læsning af utallige artikler om fly, men også grundet studieretningen Fysik A, Matematik A. Til at bestemme positionen af fly, skal triangulering bruges. Ved brug af tre lydsensorer vil det være muligt at bestemme retningen af flyet. Den aktuelle position er svær at bestemme, da afstanden fra måleapparat til fly ikke er bestemt, og skal derfor bestemmes ved brug af sandsynlighed. Grundlæggende er brugen af lyd langt fra optimalt, givet at lyd bevæger sig med ca. en milliontedel af lysets hastighed. Problemet er tydeligt på en afstand af 10 km, der tilbagelægges på 33 mikrosekunder for lys, men tager hele 29 sekunder for lyd. Der er mange usikkerheder ved denne metode, og jeg vil derfor inddrage viden fra min forskerkontakt, Sten Schmidl Søbjærg, fra National Space Institute DTU.

Projekttitel: Genbrug af plastik

Navn: Mathias Helstrup Gregersen

Gymnasium: Gammel Hellerup Gymnasium

Årstal: 2022

Projektbeskrivelse: 

Et af hvor tids største problemer er plastik. Materialet kommer i mange former, og har endnu flere funktioner. Men det er et enormt problem for naturen og dyrelivet. Bare om året udledes omkring 8 tons plastik, og man regner med at der i 2025 vil være 1 ton plastik til 3 ton fisk. Det kræver enorme ressourcer i form af fossile brændstoffer, som er det, der benyttes til at producere plastikken, hvilket er en belastning for klimaet. Da emballage og andre plastprodukter kun bruges en gang, og er svært at nedbryde, kunne en løsning være at dække behovet for plastik med noget andet. Eller vi kunne forsøge at bruge det igen.

Plastik er lavet af olie, det kunne i så fald være smart at omdanne den ikke-nedbrydelige plast til olie igen. Her er det bl.a. interessant at kigge på pyrolyse, og hvordan man ville kunne optimere denne proces. Vi er mildt sagt afhængige af plastik. Og hvorfor kan det være? Fordi plastik er det bedste produkt på markedet. Man har i plastik skabt et materiale, som er for godt. Så godt at naturen har utroligt svært ved at behandle det og nedbryde det, og derfor skal vi gøre det for den. Og alt dette er et kæmpe miljøproblem, som ikke bliver mindre, samtidig med at behovet bliver større. Derfor synes jeg, det er en yderst interessant og relevant problemstilling at behandle. For der er i dag nye teknikker som muligvis i fremtiden kan føre til, at plastik bliver genanvendeligt.

Jeg har selv Matematik A, Fysik A og Kemi B, og er generelt interesseret i naturvidenskab og ny forskning inden for mange forskellige felter. Min interesse bunder også i, at vi på vores planet har store miljøproblemer, som jeg på den bedst mulige måde kan bidrage til at komme til livs. Og da problemet med plastik hænger sammen med klimaudfordringen, ser jeg den væsentligste interesse i at gøre noget ved det. På nuværende tidspunkt findes der plastik som kan genanvendes, men det meste kan ikke.

I mit projekt vil jeg redegøre for den udfordring plastik udgør, ved at inddrage data og artikler der bunder i forskning lavet omkring miljøpåvirkning og konsekvenser for mennesker forårsaget af plastik. Derudover vil jeg gerne i kontakt med en forsker, som netop kender til disse udfordringer, og som har erfaringer med forskning i genanvendelse af plastik.

Projekttitel: Gravitation og entropi i sammenspil.

Navn: Sira Kappel Cordt

Gymnasium: Gefion Gymnasium

Årstal: 2022

Projektbeskrivelse: 

Jeg vil gerne arbejde på grundforskningsniveau, i forbindelse med det univers jeg befinder mig i og i fortsat stigende grad fascineres af. Mere specifikt vil jeg undersøge gravitationen og entropien i samspil og i relation til universet. Jeg vil forsøge at besvare spørgsmål, så som: Er universet et isoleret system og i så fald kan vi så sige at gravitationen er absolut eller universel og ligeledes kan vi så sige at entropien er absolut eller universel?

Med grundforskning går man ikke efter et bestemt resultat, man ved ikke altid hvad man får ud af det. Det er nærmere en granskning af vores forståelse og en tilnærmelse af hvad vi kan sige om vores verden nu. Man må i stedet stille sig åbent over for den viden man erhverver sig gennem forskningen.

Ikke desto mindre håber jeg på, ved at sætte mig i forbindelse med forskere for eksempel fra Niels Bohr Instituttet, at kunne arbejde med kendte teorier og hypotesers problematikker, eksempeltvist ”ingen-rand”-hypotesen, for måske at kunne tilnærme mig en beskrivelse af det vi omgiver os med hver dag og på trods af dette, fortsat kan forekomme så uendeligt abstrakt.

Naturen har altid fascineret og forundret mig. På Gefion Gymnasium hvor jeg studerer Geovidenskab har en utrolig dygtig flok underviserer kun understøttet og udvidet mig forståelse og vakt min nysgerrighed yderligere bl.a gennem Matematik A, Geovidenskab A (Naturgeografi B + Fysik B) og Kemi B. Særligt fysik og matematik har jeg opbygget en forkærlighed til.

Projekttitel: Hvad betyder trykket for krystallisering af snekrystaller, hvad vil en trykændring under krystalliseringen betyde for krystalliseringen, og hvis det har en betydning, hvorfor?

Navn: Elias Valerian Dahl Lyng

Gymnasium: HTX Roskilde

Årstal: 2022

Projektbeskrivelse: 

Jeg vil i dette projekt undersøge trykkets indflydelse på krystallisering af snefnug. Det er undersøgt hvilken betydning temperaturen og luftfugtighed har på krystalliseringen og hvilken betydning ændringer i dem har. Men disse undersøgelser er alle lavet ved 1 atm tryk, hvilket er det snefnug generelt bliver krystalliseret under, men kan vi lave større snefnug end de naturligt forekommende ved at manipulerer med trykket? Kan termodynamikken betyde at snefnug dannet under den samme luftfugtighed og temperatur ser anderledes ud hvis de er dannet under anderledes tryk?

Jeg blev introduceret til snefnug og deres mange mysterier igennem en youtube video lavet af kanalen Veritasium og professoren Kenneth G Libbrecht fra Caltech. Jeg blev meget grebet af emnet og læste en stor mængde litteratur omkring det, snefnug er bestemt blevet forsket i en del, og vi har udarbejdet en god forståelse af dem, dog var der en ting som jeg ikke fandt noget forskning i, hvad betyder trykket for krystalliseringen af snekrystallerne, og hvis det har en betydning, hvorfor?

Generelt vil krystaller som er formet under et højere tryk blive større, derfor kunne dette også gælde for snekrystaller, ud over det vil trykket også have en betydning for mængden af vand luften kan holde og derfor måske også hvordan krystallerne formeres. Generelt ved man at des varmere luften er, des mere vand kan den holde uden at det bliver kondenseret. Man kan tale om noget som hedder ”dugpunktet”, dette er temperaturen, hvor vandet vil begynde at kondenserer ud af luften (hvis trykket og koncentrationen af vand er holdt stabil). Ved højere koncentrationer af vand i luften vil dugpunktet stige og omvendt. Højere tryk betyder, at dugpunktet bliver højere, og laverer tryk betyder at dugpunktet bliver lavere. Det betyder, at ved højere tryk kan luften holde mindre vand, før det kondenserer, og ved laverer tryk kan luften holde mere vand, før det kondenserer. Siden temperatur og koncentration af vand i luften spiller en stor rolle i krystalliseringen af snefnug, og ændring i tryk kan influere disse, burde trykket også have en indvirkning på krystalliseringen.

Min hovedkilde til information om krystallisering af snefnug vil være et frit tilgængeligt dokument på caltechs hjemmeside, af Kenneth G Libbrecht, udgivet i 2021. Ud over det er der en hjemmeside som også omhandler Libbrechts forskning, en bog ”Snow Crystals, Natural and Artificial” udgivet 1954 af Ukichiro Nakaya. Jeg vil også få behov for viden om termodynamik og krystallisering, dette vil jeg få igennem evt. forskerkontakter og artikler jeg kan låne. Først vil jeg finde ud af om tryk overhovedet har en betydning for krystallisering af snekrystaller. Denne viden vil jeg opnå ved at lave et forsøg ,hvor snekrystaller bliver lavet under ens forhold (vand koncentration i luften og temperatur) undtagen at trykket ændres, så det kan ses om det spiller en rolle. Herefter om ændringer i trykket kan have en betydning for krystalliseringen.

Projekttitel: Hvordan lys kan skabes af lyd

Navn: Emil Dinesen Villekjær

Gymnasium: Rosborg Gymnasium

Årstal: 2022

Projektbeskrivelse: 

Hvis man under visse forhold observerer en knælerreje, vil man se, når de udsender deres kraftige slag, et lille glimt, der kommer af en lille vandboble. En knælerreje slår simpelthen så hårdt, at der skabes lys! Det, der sker hos en knælerreje, er et eksempel på fænomenet sonoluminescens i vand. Sonoluminescens afhænger dog generelt set af gassen i boblen. Fænomenet opstår ved en lydbølge, af tilstrækkelig intensitet, som holder eller fremkalder en lille boble i en væske, hvorefter den enten allerede formede boble eller ny formede boble så vil kollapse hurtigt. I det boblen kollapser stiger temperaturen op til flere tusinde graders varme, varmere end solens overfladetemperatur, og dermed er en mulig forklaring på, at der er snakke om sortlegeme stråling.

I projektet vil jeg undersøge, hvordan lyd gennem en boble, i væske, kan skabe lys og ekstrem varme, på ekstremt små tidsskalaer. Ud fra den nuværende viden ved vi grundlæggende, at der findes forskellige måder lys kan udsendes på, som skyldes kvantespring af elektronerne i et atom eller molekyle, termisk energi eller energi fra lydbølger og andre, men hvordan sker det ved en boble, som trækker sig sammen hurtigt i noget vand?

Med min meget store interesse indenfor for fysik, og herunder kvantefysik, vil jeg forsøge at udarbejde teoretiske problemstillinger og idéer, som ved forskning kunne føre til ny viden og indsigt i fænomenet sonoluminescens. Det vil sige, at jeg vil undersøge de kvantemekaniske aspekter i emnet for emissionen af det glimt som ses, eller andre kvantemekaniske fænomener, som eksempelvis kunne være kvanteelektrodynamik. Derudover undersøge, hvordan lydbølger i ultralydsspektrummet kan have en effekt på de gas atomer, som opvarmes til ekstreme mængder varme, og hvilken form for tidligere nævnte emissioner af lys, der kan kobles på.

Der er mange muligheder, som står klar til at blive udforsket, mange retninger som venter på at blive taget. Det er dét, som jeg, med relevante forskere indenfor det kvantemekaniske område og med artikler, vil undersøge nærmere og give forslag på muligheder for forskning.

Projekttitel: Koralrevs optimering

Navn: Marguerite Knudsen

Gymnasium: Bagsværd Kostskole og Gymnasium

Årstal: 2022

Projektbeskrivelse: 

Hvordan er det muligt at gøre koralrevenes overlevelse højere uden at de behøver at rykke sig fra deres trykke rammer til ukendte steder? Og Hvilken betydning har koralrevenes overlevelse på klimaet?

Koralrevene er hjem mange hundrede forskellige arter, store som små, alle har brug for et sted at leve, formere sig, få næring osv. Men i øjeblikket ændrer havtemperaturene sig, samtidig med at surheden i havene ligeledes ændre sig, alt dette påvirker koralrevene, dette er et stort problem, men hvad gør det enlig? Og hvorfor har det en betydning for os? Det er noget af det jeg vil undersøge.

Jeg vil gerne undersøge koralrev og deres overlevelse, jeg har hørt meget om koraller og deres symbiose med alger og polypdyr. I starten ønskede jeg at forske i metoder til at forebygge klimaforandringer ved at optimere planter på landjorden, men så kom jeg i tanke om at der findes GMO og andre metoder til at gøre lige netop dette, noget jeg derefter kom i tanke om er; at et område der ikke er så omtalt, er koralrev og deres påvirkning på klimaet.

Jeg har været til to klima camps på Sorøakademi, her har vi lært om koralrev og menneskers indirekte påvirkning igennem CO2-udledning og globalopvarmning. På de to camps har jeg kun fået en del af den viden jeg har, og primært den viden jeg har om koralrev, resten af den viden jeg besidder har jeg tilegnet mig igennem min folkeskolegang og NV i gymnasiet, hvor vi lærte om forskellige ting og besøgte den blå planet. Igennem alt den viden jeg har tilegnet mig, er jeg blevet interesseret i hvordan vi påvirker koralrev, hvilken påvirkning det har og om det er muligt at ændre på prognoserne for koralrevene og byerne i nærheden af dem. Til den seneste camp jeg var på, var der en klimaforsker, som har undersøgt noget med koralrev, fra ham tænker jeg at kunne få mere ekspertviden. Og tænker at høre den blå planet om det er muligt at låne nogle koraller til forskning.

Projekttitel: Lagring af energi fra Power-to-X i biomassebatteri

Navn: Anna Bastholm Mølgaard

Gymnasium: Fjerritslev Gymnasium

Årstal: 2022

Projektbeskrivelse: 

Bæredygtighed er et af de vigtigste buzzwords i den moderne verden. Vi forbruger og forbruger, men der er blevet mere opmærksomhed på, at kloden også skal efterlades til de næste generationer på en måde, vi kan være det bekendt. Derfor forsker man i mange løsninger på dette tydelige problem - dette ønsker jeg selvfølgelig også at gøre.

Jeg går på Fjerritslev Gymnasium, hvor jeg har matematik, kemi og fysik på A-niveau. Naturfag i sin helhed interesserer mig altså utroligt meget, og jeg har i flere år været særligt fascineret af drømmen om et hydrogensamfund, da jeg altid har tænkt dette som den bedste måde, vi kan løse klimakrisen og opnå et bæredygtigt samfund. Præcis bæredygtighed er nemlig som sagt noget, der fylder meget for mig, og jeg har af flere omgange skrevet projekter o.l. om netop dette, ligesom jeg er medlem af ”Grønt Råd” på vores gymnasium.

Hydrogensamfundet har dog med tiden vist sig at være ønsketænkning, hvormed jeg i stedet ønsker at undersøge brugen af Power-to-X-teknologien, og hvordan energi herfra kan lagres i biomasse, da dette også vil være et kæmpe skridt mod en mere bæredygtig fremtid. Hvis det altså lykkes at lagre energi fra dage med ekstra vind og bruge dette, når det er nødvendigt, kan vi som samfund spare på de fossile brændstoffer til opvarmning af og lignende.

Dette er altså ikke et projekt med et ønske om med det samme at fjerne alle kulkraftværker men i stedet for en måde, hvor der kan implementeres bæredygtige alternativer, når dette er muligt. På sigt kan kulkraftværkerne så erstattes med teknologier, der til den tid er blevet modne. Som del af mit projekt ønsker jeg hermed at undersøge forskellige P-t-x-teknologier og sammenligne disse for at se, hvilken vil være mest optimal økonomisk og i forhold til funktionalitet. For at undersøge dette vil jeg derfor især læse om lignende projekter og om, hvordan P-t-x fungerer. Litteraturen, ønsker jeg, skal være forskningsprojekter på området, som også diskuterer de forskellige fordele og ulemper, der allerede er fundet ved de forskellige teknologier.

Projekttitel: Livets opståen med fokus på hydrotermiske væld og green rusts påvirkning

Navn: Fridda Elinor Cecillie Raft

Gymnasium: Nordfyns Gymnasium

Årstal: 2022

Projektbeskrivelse: 

Mennesket har altid været fascineret af tanken om liv hinsides vores planet. Under Saturns måne Enceladus’ iskappe findes et kæmpe hav, hvor hydrotermiske væld muligvis eksisterer med muligheder for liv. For at kunne undersøge, om liv vil kunne opstå på Enceladus, vil jeg i mit Forskerspireprojekt undersøge livets opståen her på jorden, for at kunne forstå hvilke forhold, der gør det muligt for liv at opstå.

Blandt forskere er der debat om, hvorvidt livet opstod ved hydrotermiske felter eller hydrotermiske væld eller begge steder. Jeg vil i mit Forskerspireprojekt fokusere på teorien, hvor livet opstod ved hydrotermiske væld, da muligheden for liv på Enceladus højest sandsynligt vil være ved hydrotermiske væld, som forskere mener findes der, grundet rumsonden Cassinis observationer. I den forbindelse vil jeg undersøge, hvordan hydrotermiske væld bidrager med energi og mineraler til det omkringliggende miljø, hvortil der skabes gunstige forhold, hvor liv kan opstå. Her vil jeg undersøge green rusts egenskaber, da flere forskere mener dette mineral spiller en vigtig rolle som katalysator ved redoxreaktioner, som tidligt liv kunne udnytte energi fra. Her vil jeg altså undersøge, hvilken rolle green rust spiller ved bioenergetik i tidligt liv. Yderligere vil jeg undersøge green rusts indvirke ved cellemembran, tidlig metabolisme og arvemateriale i protocellen.

I begyndelsen var mit projekt rettet mere på, hvordan liv kan opstå uden for vores planet, men undervejs er projektet drejet hen mod, hvordan livet opstod på vores egen planet. Det gik nemlig op for mig, at for at kunne vurdere, om liv kan opstå uden for vores planet, skal man undersøge, hvordan livet opstod her på vores egen planet. Jeg finder det derfor utroligt interessant, hvordan livet opstod på jorden, og hvilke forhold der gjorde det muligt for, at liv opstod. Jeg har derfor en passion for emnet, som jeg vil bruge som drivkraft i mit Forskerspireprojekt.

Projekttitel: Optimering af rutefinding ved kombination af algoritmer og heuristiske metoder

Navn: Oliver Haubro Hvam

Gymnasium: Odense Katedralskole

Årstal: 2022

Projektbeskrivelse: 

Har du nogensinde fået Google Maps til at bestemme en rute for dig fra én by til en anden, og på enkelte sekunder har du en næsten tidsoptimal rute på over 100 km? Hvordan Maps regner sådanne ruter ud, bygger på samspillet mellem en række kvalificerede gæt og optimerede rutefindings algoritmer i en matematisk struktur kaldt en graf. En vægtet graf er en mængde med hjørner, en mængde kanter, som forbinder nogle af hjørnerne, og en mængde vægte, som vægter hver kant med et tal.

At kunne optimere løbetiden for en computer, det tager at bestemme det bedste bud på en næsten vægtoptimal rute gennem en vægtet graf tager nogle gæt kaldt heuristiske metoder i samspil med den rette algoritme. Uden heuristiske metoder ville en gennemsnitlig computer tage over 30 år om at beslutte den optimale rute til et sted, der ligger mere end 30 vejkryds væk, over 19 timer. Men med de rette heuristiske metoder og genveje, kan løbetiden for en computer forhastes med mere end en faktor 1.000.000. Selvfølgelig viser rutefindingsalgoritmer sig nyttige i navigationssammenhæng, men de optimerede algoritmer kan tages i brug i en mangfoldighed af forskellige praktiske anvendelser, såsom videospil, terrænanalyse, computer- og robotteknologi og endda professorterninger.

Da den bedste algoritme generelt er set til at være A*, vil jeg prøve at anvende A*- algoritmen sammen med en række remedier, der forhåbentlig skulle optimere/hurtiggøre processen en hel del. Dette vil jeg umiddelbart gøre ved selv at køre algoritmerne på min computer eller ved at opsøge data på nettet. Andre ting kan også tages i betragtning, såsom eventuel forbehandlingstid samt at visse algoritmer er hurtigere på korte ruter men aftager i effektivitet over tid.

Projekttitel: Reduktion af metanogenese med mikrobielle brændselsceller

Navn: Marisela Lopes

Gymnasium: Herningsholm Erhvervsskole og Gymnasier

Årstal: 2022

Projektbeskrivelse: 

Drivhusgasser og global opvarmning er et problem der er yderst aktuelt i det 21. århundrede. Den øgede afbrænding af fossile brændstoffer udleder bl.a. karbondioxid, som er med til at øge drivhuseffekten. Det viser sig, at metan er 25 gange bedre end karbondioxid til at fange varme i atmosfæren, hvilket betyder, at man gerne vil undgå metanudledning. I naturen frigives metan naturligt, bl.a. af vandområder som søer, fjorde og have. Dette skyldes, at mikrober naturligt producerer metan i en proces, kaldes metanogenese.

I mit forskningsprojekt vil jeg undersøge, hvordan man kan anvende mikrobielle brændselsceller til at reducere metanogenese i søer. Som elev med en bioteknologisk studieretning, har jeg en faglig baggrund som ruster mig til at undersøge denne problemstilling. Jeg har førhen arbejdet med mikrobielle brændselsceller i et teknologiprojekt, hvor jeg arbejde med teknologiens anvendelse til sørestaurering. I dette projekt, kunne min gruppe og jeg måle en reduktion af den interne fosforbelastning i nogle vandprøver fra en sø i nærområdet. Det kunne her være interessant at gentage forsøget, og denne gang teste metanindholdet i vandet.

På nuværende tidspunkt undersøger bl.a. Martin Søndergaard og Thomas Davidson fra Aarhus universitet, frigivelsen af drivhusgasser fra Ormstrup sø. Det kunne være interessant at samarbejde med disse, da de er eksperter indenfor området. Herudover kunne det være interessant at tage kontakt til nogle forskere fra Cornell University i USA. Her har de før netop arbejdet med reduktion af metanfrigivelsen med bioelektrokemisk manipulation.

Projekttitel: Udnyttelse af overfladeplasmonpolaritoner til at forbedre effektiviteten af solceller

Navn: Noah Rahbek Bigum Hansen

Gymnasium: Vejle Tekniske Gymnasium

Årstal: 2022

Projektbeskrivelse: 

Det er klart at bæredygtig energi kommer til at spille en nøglerolle i enhver fremtidig klimahandlingsplan. Dog er effektiviteten af specielt solceller er stadig på et niveau, der gør dem uegnede til at være forløbere i klimaløsningsplanen. Alt for lille en del af solens energi kan omdannes til elektrisk energi i solcellen til at de er i nærheden af ideelle. Mit projekt vil søge mod at ændre dette ved at undersøge hvordan og i hvor stor gra kvasipartiklen Surface Plasmon Polaritons (SPP), herefter oversat til overfladeplasmonpolaritoner kan bruges til at forbedre effektiviteten af solcellerne. Jeg vil forsøge at udnytte at disse både har en høj felttæthed, at de kan exciteres af lysets fotoner og at de kan guides vha. såkaldte waveguides.

Netop waveguidingen er der ovenikøbet sket relativt store fremskridt indenfor i de seneste par år, da man er begyndt at finde materialer med mere ønskværdige karakteristika (Maier, 2007). En række problematikker er dog også umiddelbart ret åbenlyse, eksempelvis er udbredelsesafstanden for overfladeplasmonpolaritonerne meget lille, ofte ikke meget større end bølgelængden af synligt lys, hvilket der selvfølgeligt skal arbejdes med før en enedegyldig løsning vil være mulig at konstruere. Det er desuden værd at bemærke at en del forskning allerede har arbejdet med at bruge ’almindelige’ plasmoner til at forbedre effektiviteten af solceller, hvilket har ført til udviklingen af de såkaldte plasmoniske solceller, der både kan yde en højere effektivitet end moderne solceller samt fylder mindre (Plasmonic solar cell, 2021).

Projektets formål må altså være at forbedre effektiviteten i forhold til de plasmoniske solceller. Derudover er det værd at bemærke at Syddansk Universitet både har forsket en del i og forsker i netop overfladeplasmonpolaritonerne både ved SDU Nano Optics og ved SDU Quantum optics and nano physics, hvorfor det burde være muligt at finde en forskerkontakt med viden på området her. Jeg er fortsat usikker på om overfladeplasmonpolaritonerne kan bruges på nogen gavnlig måde i solcellerne, men grundstenene er der, ift. den meget høje felttæthed, waveguiding og at de kan påvirkes af og exciteres af lys – på mange måder virker det jo næsten åbenlyst, at bruge dem i solceller.

Projekttitel: Udvikling af et bæredygtigt vaskemiddel ved brug af enzymer fra bakterien ”Alkalilactibacillus ikkense” fra Ikka-søjlerne i Grønland

Navn: Victoria Otzen

Gymnasium: Aarhus Katedralskole

Årstal: 2022

Projektbeskrivelse: 

For et år siden til en biotek årsprøve skulle jeg fremlægge om enzymer. Her fik jeg en tekst om ikka-søjlerne i den sydvestlige grønlandske fjord hvor fokusset var på det liv, der på trods af de kolde temperaturer, trives i søjlerne. Specielt bakterien Alkalilactibacillus ikkense stod ud, hvis enzymer er meget specielle da de fungerer under meget lavere temperaturer end normale enzymer, der trives bedst omkring kropstemperatur. Allerede der blev jeg interesseret i hvilket potentiale enzymerne kunne have, og artiklen kom også ind på den forskning der blev lavet for at undersøge om enzymerne kunne bruges kommercielt, såsom i vaskepulver. Der bruges nemlig flere forskellige slags enzymer i vaskepulver, fx amylaser, proteaser og lipaser, som nedbryder hhv. stivelse, proteiner og fedt. Enzymer der er aktive ved lavere temperaturer kunne gøre det lettere at vaske ved lavere temperaturer og dermed reducere energiforbruget, som er mere relevant end nogensinde.

Det meste af den videnskabelige litteratur på området beskriver potentialet for enzymerne fra ikka-søjlerne, men der er ikke eksempler på enzymernes kommercielle anvendelse endnu, fx til et vaskemiddel. Jeg vil af den grund undersøge hvilke begrænsninger der har været for integrationen af enzymet i et produkt såsom vaskemiddel, og på hvilke måder det kunne tænkes at lade sig gøre. Min problemformulering ville derfor lyde: Hvordan kan et bæredygtigt vaskemiddel udvikles ved brug af enzymer fra ikka-søjlerne i Grønland?

Jeg har allerede fundet flere forskningsartikler der undersøger enzymet fra bakterien Alkalilactibacillus ikkense, der som navnet antyder stammer fra ikka-søjlerne, samt hvilke udfordringer der er ved deres videre anvendelse. Det ville være oplagt at knytte kontakt med forskerne Mariane Schmidt og Peter Stougaard ved AU Risø, der har forsket specifikt i enzymer fra bakterien A. Ikkense. Ift. projektets tilrettelæggelse ville jeg i første omgang grundigt undersøge hvilke enzymer fra A. Ikkense der kunne have særligt potentiale, hvordan de fungerer og hvordan de kunne udtrykkes rekombinant i de organismer man normalt bruger til at producere store mængder enzymer. Jeg har studieretningen Biotek A, Mat A, fysik B og en naturlig interesse for naturvidenskab. Jeg har også gode forudsætninger til at lave en undersøgelse af enzymet, da jeg allerede har en grundlæggende forståelse for enzymer og de teknikker hvormed man studerer dem.

Projekttitel: Variation i Hubble konstanten

Navn: Emil Steen Byg

Gymnasium: Vejle Tekniske Gymnasium

Årstal: 2022

Projektbeskrivelse: 

Hubble konstanten er en konstant der beregner hastigheden af rummets udvidelse, men på samme tidspunkt viger Hubble konstanten frem til at være astronomiens store krise. Vi har vidst i 100 år at universet udvider sig. Det er blandt andet på baggrund af denne konstant, at universets alder er beregnet og ΛCDM modellen er opstillet. Men der kan aldrig findes en konkret størrelse for hvor hurtigt det sker. Der kan beregnes en teoretisk værdi, men så måles den til hundredevis forskellige størrelser. Ny data og analyser viser, ifølge SHoES, at ”en langvarig uoverensstemmelse i målingen af universets nuværende ekspansionshastighed er reel” (Rimmer, 2021). Problemet ligger i, at teoretiske værdier for Hubble konstanten og målte størrelser har længe været i uoverensstemmelse. Gennem årene er astrofysikere nærmet sig ind på en værdi, og er generelt enige om en usikkerhed på omkring 1,9% (Weaver, Villard, Riess, & Andreoli, 2019).

Så det jeg vil undersøge er, hvorfor findes denne uoverensstemmelse for Hubble konstanten og som udvidelse, hvad kunne være skyld i den uoverensstemmelse? Jeg er godt klar over dette er mere eller mindre umuligt at finde svar til, men det troede man også det var at finde solens kemiske komposition. Jeg tænker at jeg vil forsøge at sammenligne diverse, udregnet og målte, Hubble konstanter med formål at undersøge usikkerhedens størrelse. Jeg vil også kigge på forskelle i konstanten i forhold til hvordan den er blevet målt. Private teleskoper og Hubble teleskopet selv. Måske vil jeg undersøge hvad usikkerheden betyder for fysikken alt efter hvad der forudsager den.

Da jeg ikke har en ordentlig faglig baggrund indenfor emnet, vil jeg opsøge viden fra astrofysikere der har forsket omkring konstanten. Jeg har hele mit liv været interesseret i rummet. Der har aldrig rigtigt været noget andet, som har kunnet fange min opmærksomhed på samme måde. Derfor har jeg altid haft en ide omkring at blive en astrofysiker. Desværre ved jeg ikke, om jeg er egnet til sådan et arbejde. Jeg ved ikke om jeg kan forske og skrive videnskabelige artikler. Så i bund og grund så er forskerspirer, for mig, en måde at undersøge rummet. Men også at finde svar på om, at være astrofysiker er er noget for mig, eller om jeg skal overveje en anden retning med mit liv.

Projekttitel: Anvendelse af svampe til bæredygtig omdannelse af restprodukter og affald

Navn: William Lüders

Gymnasium: Sønderborg Statsskole

Årstal: 2021

Projektbeskrivelse: 

I mit projekt vil jeg undersøge i hvilket omfang, svampe kan bruges til at nedbryde og omdanne cigaretskod.

Min interesse i svampe som bæredygtigt værktøj kom efter mit naturvidenskabelige projekt i 9. klasse, hvor vi forsøgte at skabe en mursten af svampemycelium. Projektet gav mig et indblik i svampenes potentiale, som har interesseret mig lige siden. Svampe er naturlige nedbrydere. De er gennem mange millioner års udvikling blevet fintunet til at nedbryde alt fra lignin i træer til radioaktivt affald. Svampe er derfor en meget lovende mulighed til nedbrydning og genanvendelse af affald og restprodukter, herunder cigaretskod.

Cigaretskod er et stort affaldsproblem, da de bliver efterladt i naturen og havene og tager flere år om at blive nedbrudt. Selv når de opsamles, fx i offentlige askebægere, ender de i forbrænding og i bunker på udendørs lossepladser. Cigaretskod består af tråde af celluloseacetat, en type bioplast. Svampe har vist sig at være i stand til at nedbryde celluloseacetat og bruge det som næring, hvis de bliver udsat for de rette betingelser. Dette blev bl.a. undersøgt af Radical Mycology på YouTube.

Projektet skal bruges til at undersøge hvilke betingelser, der er bedst for nedbrydning af cigaretskoddene. Der skal undersøges hvilke svampearter der er mest egnede, hvilken blanding af cigaretskod og andet vækstmateriale der er mest optimal, og hvorvidt cigaretskoddene skal bearbejdes før nedbrydning. Hvis spisesvampe (fx østershat) bruges, skal der undersøges hvorvidt skadelige kemikalier fra cigaretskoddene vil sætte sig i svampelegemet, og om svampelegemet er spiseligt.

Mexicanske forskere har forsøgt at bruge bleer som næring til østershat. Deres svampe ser ud til at danne sunde, spiselige legemer uden menneskesygdomme. Dette tyder på, at cigaretskod kan integreres i vækstmaterialet ved kommerciel svampedyrkning, men dette skal selvfølgelig først undersøges grundigt. Svampe kan danne forskellige produkter, som kan gavne menneskeheden. Nogle arter kan selvfølgelig danne spiselige svampe. Man kan også danne materialer lavet af svampens mycelium. Firmaer som Mycoworks bruger mycelium til at lave kommercielt tøj, isolering og emballage, og har et fællesskab med Ikea til at lave emballage til deres møbler. Materialerne har en ekstrem holdbarhed og virker som gode, bæredygtige alternativer. Her er sundhedsskadelige kemikalier i skoddene ikke en stor bekymring.

Projekttitel: Biodiversitet i maritime nyttehaver – vejen til bæredygtigt fiskeopdræt?

Navn: Karolin Janina Demtröder

Gymnasium: Risskov Gymnasium

Årstal: 2021

Projektbeskrivelse: 

Hvordan sikrer vi velsmagende høj-kvalitets fødevarer, der både ser appetitlige ud, har en behagelig konsistens og som giver indtryk af en form for luksus og livsstil? Kan vi i Vesten fortsat blive ved med at have denne forventning til vores fødevarer samt være begejstrede tilhængere af økologi, samtidigt med, at vi i den nærmeste fremtid skal tage stilling til, hvordan vi på verdensplan kan brødføde omkring 10 milliarder mennesker?

Mit forskningsprojekt vil i den forbindelse netop kredse om, hvordan vi i fremtiden sikrer nærende fødevarer til det stigende befolkningstal på en bæredygtig måde. Idet fisk og andre havdyr er mere effektive, til at udnytte det foder de indtager til vækst end landdyr, er der er et stort potentiale for, at havets udbytte kan have en afgørende rolle i den grønne omstilling. Det forholder sig dog sådan, at fiskeri ikke alene kan være løsningen, fordi havets sensible økosystemer vil bryde sammen, hvis der overfiskes.

Mit projekt omhandler således, hvordan man på bedst mulig vis kan opbygge et cirkulært system, der fungerer som bæredygtigt alternativ til konventionelle fiskeopdræt. Dette system skal konstrueres som naturlige økosystemer, hvori forskellige biotiske organismer lever i symbiose. Herved vil jeg desuden reducere miljøpåvirkningerne som for eksempel øget næringskoncentration af bl.a. nitrogen og phosphor, kemikalier og medicinrester som er nogle af de uønskede følger ved de i forvejen eksisterende maritime nyttehaver og andre akvakulturer.

Jeg har altid haft en stor interesse for havets dyr og planter. Derudover er jeg stærkt overbevist om, at havet gemmer på utroligt mange uopdagede ting, som kan give os inspiration eller endda svar på nogle af de største udfordringer, som vi i dag står overfor at skulle tackle. Bæredygtighed har igennem flere år interesseret mig, fordi det har udvidet min horisont, hvilket jeg har kunnet kombinere med min faglige viden erhvervet i undervisningen og erhvervspraktik på forskningsskibet Aurora. Siden bæredygtighed fangede min interesse, har jeg været opsat på at undersøge, udforske og opdage noget, der vil kunne bidrage til min egen såvel som de fremtidige generationers livsvilkår. Netop derfor, vil jeg med mit projekt undersøge, hvordan vi med mindst miljøpåvirkning udvikler og anvender havets mange alternativer i det lokale til fordel for en mere bæredygtig fremtid globalt.

Projekttitel: Brug af convolutional neural network til at klassificere EKG’er som atrieflimren eller sinusrytme

Navn: Erik Bach Ryhl

Gymnasium: Roskilde Gymnasium

Årstal: 2021

Projektbeskrivelse: 

Jeg vil gerne undersøge et convolutional neural network (CNN)’s potentiale til at analysere elektrokardiogrammer fra mennesker og beslutte, om der er tale om en normal hjerteryme (sinusrytme), eller om der er tale om en uregelmæssig hjerterytme (atrieflimren). Atrieflimren er den hyppigst forekommende hjertearytmi, og der er meget farligt, da det bl.a. kan forsage blodpropper, der kan havne i hjernen. Man estimerer at omkring en fjerdedel af alle blodpropper i hjernen skyldes atrieflimren.

Mere konkret vil jeg gerne forske i, hvordan et sådan CNN kan optimeres og hvordan man får dem til at være så præcise som mulige. At kunne bruge computere til at analysere EKG’er ville kunne få stor betydning og have mange industrielle anvendelser. Jeg er konkret optaget af at optimere en model, som man ville kunne indsætte i en form for ”wearable”, som enhver ville kunne gå med. Det danske firma Cortrium arbejder bl.a. med dette. Hvis man kunne bruge denne model til at fortælle folk, om de har hjerteflimmer før de overhovedet får nogle symptomer, ville de være i stand til at gå til lægen og få hjælp inden en blodprop eller et hjerteanfald indtræffer, og modellen ville på denne måde ideelt set kunne rede liv.

Om min baggrund: I 8. klasse var jeg i erhvervspraktik som forsker på kemometri-afdelingen på KU, hvor jeg blandt andet beskæftigede mig med maskinlæring. Siden da har jeg interesseret mig meget for matematikken bag kunstige neurale netværk. Jeg har matematik A, musik A og - takket være en dispensation - også fysik A på gymnasiet. Jeg deltager i talentprogrammet ”Akademiet for Talentfulde Unge” og har herigennem blandt andet hørt et inspirerende foredrag om hjerte-lunge-kredsløbet, som jeg lærte meget af. Jeg har desuden programmeret i flere år.

Om tilrettelæggelse af projektet: For at udvikle og træne et convolutional neural network skal jeg bruge en stor mængde data. Dette har jeg fået adgang til gennem mine forskerkontakter Jørgen Kanters og Jonas Isaksen fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på KU. De har også stillet en computer til rådighed, hvor jeg kan teste og træne mit netværk.

Projekttitel: Forbedrer bestemte tekstfarver og baggrundsfarver vores hukommelsesevne?

Navn: Jasmin Mohamed

Gymnasium: NEXT Sukkertoppen Gymnasium

Årstal: 2021

Projektbeskrivelse: 

Sort og hvid er de højeste kontrastfarver, der findes, og det er derfor ingen overraskelse, at de fleste bøger er skrevet sort på hvidt. Den hvide farve reflekterer hver farve i farvespektret, og som følge af den hvide farves reflektion, behøver vores iris - også kaldet regnbuehinden - ikke at udvide sig utrolig meget for at absorbere det hvide lys. Samtidig står det hvide lys i kontrast til den sorte farve, som i modsætning til det hvide lys absorberer alle farver i spektret. På den måde indsnævres vores pupiller, og vi kan derved se den sorte tekst skarpere. Hvis bøger derimod var skrevet med en sort skrift på en hvid baggrund, ville vores iris skulle kæmpe hårdere for at absorbere det hvide lys, hvilket vil forårsage det man i fotografiverdenen kalder for halationseffekten - en halo-lignende sløring af teksten.

Men jeg undrer mig over, hvorvidt farven af både skrift og baggrund - i forbindelse med eksempelvis flash-cards - spiller en rolle for vores hukommelsesevne. Vi ved, at kognition involverer mange mentale processer, som indbyrdes er forbundet såsom opmærksomhed, hukommelse og tænkning. En yderst vigtig og central kognitiv proces er hukommelse, som dækker over evnen til at gemme informationer i hjernen, som senere kan hentes frem eller blot bearbejdes.

Inden for hukommelse kan man endvidere skelne mellem langtids- og korttidshukommelse, hvor kapaciteten af korttidshukommelsen er begrænset i forhold til langtidshukommelsen. Et interessant og udpræget emne at undersøge indenfor hukommelse er, hvorvidt man kan forbedre hukommelsens præstation. Jeg vil derfor undersøge, om brugen af visse farver kan resultere i en bedre hukommelsesevne.

Jeg har matematik og fysik på A-niveau i gymnasiet og er særligt interesseret i blandt andet farveteori. Jeg håber dog på at få sparring af en forsker indenfor neurologi, da jeg har behov vejledning indenfor dette område samt den bedst mulige måde at designe et pilotforsøg på, der indeholder færrest fejlkilder. Jeg har dog selv tænkt over et forsøg, der kunne udføres: En gruppe forsøgspersoner får vist forskellige plancher med forskellige rækker af ord på hver planche, hvor ordene her skal være af samme sværhedsgrad. Der skal også være det samme antal ord på hver planche. Forsøgspersonerne starter med at få vist en enkelt planche. De har så et stykke papir foran sig, men de bedes om at huske som mange ord som muligt, på den planche, de får vist, uden at nedskrive ordene i et bestemt tidsrum. Når tiden er gået, kan forsøgspersonerne så nedskrive alle de ord, de kan huske i hovedet. Til slut kan vi indsamle disse resultater og derved udtale os, om hvorvidt en bestemt farve af tekst eller baggrundsfarve har en indvirkning på hukommelsesevnen, og i så fald hvilke farver, der medvirker til en forbedret hukommelsespræstation.

Projekttitel: Forebyggelse af efterhøstsygdomme blandt citrusfrugter

Navn: Victoria Thøgersen

Gymnasium: NEXT Sukkertoppen Gymnasium

Årstal: 2021

Projektbeskrivelse: 

Jeg vil gerne undersøge mulighederne for at forebygge efterhøstsygdomme blandt citrusfrugter. Min problemformulering er derfor: Hvordan er det muligt at bruge mikroorganismer til forebyggelse af pencillium efterhøstsygdomme blandt citrusfrugter?

Jeg har valgt denne problemstilling, da jeg i mange år har haft en stor interesse for citrusfrugter og deres helt unikke egenskab til både at kunne mutere og krydsbestøves nemt. Alle citrusfrugter, som vi har i dag, er således efterkommere til de fem originale citrusfrugter: mandarin, pomelo, cedrat, papeda og kumquat. Deres gode krydsbestøvningsevner har gjort citrusfrugter til en betydelig del af frugtindustrien, og jo færre citrusfrugter som går til, jo bedre en forretning er det for leverandørerne. Dertil kommer, at det også er godt for klimaet at nedbringe madspildet. Det er derfor, at jeg gerne vil undersøge mulighederne for brug af mikroorganismer til forebygge efterhøstsygdomme blandt citrusfrugter.

Penicillium-mugtyperne (også kendt som blå, grøn og hvid mug) er nogle af de mest udbredte efterhøstsygdomme, når det gælder citrusfrugter. Efter en infektion og spredning af sporer er det nødvendigt at kassere den inficerede frugt, inden sporerne kan sprede sig til andre frugter. Indtil videre bliver disse mugtyper oftest bekæmpet med fungicider, hvis restprodukter kan være sundhedsskadelige for mennesker. Derfor er det relevant at undersøge mere miljøvenlige alternativer til fungicider. Der har været flere forsøg med forskellige gær-typer (Debaryomyces hansenii, Candida saitoana, Sacchromyces cerevisiae), som er i stand til enten at inhibere udvikling af mug eller vha. antagonisme udkonkurrere muggen.

Jeg vil gerne undersøge mulighederne for introduktion af fødevaregodkendte bakterier, som kan forebygge mug vha. enten konkurrence, parasitisme eller induceret resistens.

I mit forskerspirerprojekt har jeg lektor ved Københavns Universitet, Institut for Plante- og Miljøvidenskab, Hans Jørgen Lyngs Jørgensen som forskerkontakt. Hans Jørgen Lyngs Jørgensens primære forskningsområder induceret resistens samt infektionsbiologi og forsvarsreaktioner.

Projekttitel: Forståelse af den røde plet på Jupiter

Navn: Ella Jørgensen

Gymnasium: Ingrid Jespersens Gymnasieskole

Årstal: 2021

Projektbeskrivelse: 

Et af de mest karakteristiske kendetegn ved Jupiter, er dens massive røde plet der befinder sig 22° syd for planetens ækvator. Den røde plet på Jupiter er en kraftig storm med et areal der er 2-3 gange større end Jorden. Stormen blev med sikkerhed opdaget i 1830, men der findes også beviser for at den røde plet blev observeret i 1665. Det betyder at vi mennesker har kendt til fænomenet i omkring 200 år. Grunden til, at stormen ikke er forsvundet for længe siden er, at der findes lodrette vinde inde i stormen, der fungerer som en form for brændstof. Disse lodrette vinde får stormen til at henfalde omkring 100 gange langsommere, end hvis de ikke havde eksisteret.

Det, jeg godt kunne tænke mig at undersøge med Projekt Forskerspire, er: Hvordan holder de lodrette vinde stormen i live og hvilken effekt har stormen på resten af planeten? Med disse spørgsmål, håber jeg at få en dybere forståelse for den røde plet, men også for selve planeten Jupiter. Min interesse for Jupiter og rummet generelt begyndte, da jeg var helt lille. Jeg var 11 år da jeg fik min stjernekikkert, og havde planeter hængende på mit værelse. Det har alt sammen ledt til, at min nysgerrighed omkring rummet er vokset. På mit gymnasium har jeg fysik og matematik på A-niveau, som er to meget relevante fag for netop at undersøge den røde plet på Jupiter yderligere. Jeg har også deltaget i Science Talent Klima via Astra ScienceTalenter, hvor vi bl.a. har berørt emner som vindsystemer og storme. Det tænker jeg også er meget relevant, da den røde plet på Jupiter er en enorm storm.

Jeg vil tilrettelægge undersøgelsen som et litteraturstudie kombineret med data fra enten Juno-missionen eller andre relevante kilder, som jeg støder på. Jeg har fundet en interessant forsker, som har en profil der er passende for min problemstilling, og derfor ville være en god forskerkontakt. Det drejer sig om professor ved DTU Space John Leif Jørgensen, men derudover vil relevante forskere fra NBI astrofysik og planetforskning også være muligheder.

Projekttitel: Genetisk strålingstolerance hos ekstremofiler og disses geners anvendelighed i fødevareproduktion under udfordrende forhold

Navn: Konrad Basse Fisker

Gymnasium: Roskilde Katedralskole

Årstal: 2021

Projektbeskrivelse: 

Den 18. februar 2021 landede NASA’s marsrover, Perseverance, succesfuldt på Mars’ overflade. Denne bliver et af en lange række spænende kapitel i udforskningen af Mars. Dog lige meget hvor effektive disse sonder viser sig at være, vil det på et tidspunkt være nødvendigt at sende mennesker mod vores røde nabo for at løse de sidste gåder om denne planet. Til denne fremtidige mission vil det også være en nødvendighed med mad til de første beboere på Mars, hvilken sandsynligvis vil skulle dyrkes på selve planeten. Dog er den store mængde ioniserende stråling, der når Mars’ overflade, et stort problem her. Derfor er det yderst relevant at få fremstillet dyrkbare fødekilder, der vil kunne modstå denne fare eller måske ligefrem drage nytte af den.

Dette problem er blot et af mange, man vil kunne undersøge gennem problemstillingen: Blandt hvilke organismer vil man kunne finde gener, der gør dem tolerante overfor ioniserende stråling, og hvordan kan disse biologiske mekanismer bruges til menneskers fordel i blandet andet fødevareproduktion under ekstreme forhold? Denne problemstilling vil jeg besvare ved blandt andet at kigge på Tardigrader, der klassificeres som ekstremofiler, da de kan overleve ekstreme forhold, blandt andet grundet deres protein Dsup (Dammage suppressor), der reducerer den skadelige effekt af stråling på DNA. Samtidig vil det også være relevant at kigge på radiotropiske svampe, der blandt andet, gennem deres høje niveau af melanin, er i stand til at modstå og endda opnå øget vækst, når udsat for stråling. De genetiske og biologiske aspekter i problemstillingen stemmer godt overens med min bioteknologiske studieretning og faglige kompetencer. Samtidig er emnet utrolig relevant, da mennesket generelt vil stå overfor nødvendigheden af fødevareproduktion under udfordrende forhold inden for en nær fremtid. Dertil er Forskerspirer en spændende mulighed for at dykke dybere ned i emnet, og gennem tidligere forskningsartikler, forskerhjælp og egne forsøg vil jeg forsøge at besvare problemstillingen.

Projekttitel: Genmodificering af kønsceller for at undgå genetiske sygdomme

Navn: Dina Møldrup

Gymnasium: Vejle Tekniske Gymnasium

Årstal: 2021

Projektbeskrivelse: 

Man kan bruge genmodifikation til at ændre DNA-sekvenser hos syge celler. Fx i cystisk fibrose, hvor det er lungecellerne der har en genfejl. Den genfejl kan man klippe ud ved hjælp af crispr Cas, men man vil ikke kunne blive kureret da de lungeceller der vi blive dannet efterfølgende, vil have den samme genfejl som før. Så hvad hvis man ved hjælp af fx crispr Cas kan, allerede inden undfangelsen, klippe en genfejl ud. Vil man kunne forhindre dødelige genetisk nedarvet sygdomme, hvis man rettede fejlen i kønscellerne?

Der findes flere tusinde arvelige sygdomme som skyldes en mutation i DNA’et. Det er ikke alle genetiske sygdomme der er arvelige, men jeg har selv været tæt på en med en genetisk arvelig kræftform, og har lige siden interesseret mig for at lære mere om de genetisk arvelige sygdomme og hvordan de kan behandles eller helbredes. Derfor har jeg en stor drivkraft til dette emne, men også noget jeg skal sørge for ikke forhindre mig i at tænke bredere.

I bioteknologi har jeg synes vores emne om genetiske sygdomme var rigtig spænende og når jeg skal videre efter gymnasiet vil jeg gerne studere noget indenfor biotek og medicin. Jeg har læst om CRISPR Cas metoden i min bioteknologibog, da jeg i lang tid har synes at denne metode var meget fascinerende. Jeg synes det er rigtig spænende at sætte mig ind i faglige tekster, især om noget som dette, som jeg synes er så spænende. Jeg har også set nogle informerende YouTube videoer omkring emnet for at få en overordnet viden inden jeg kan dykke dybere ned i emnet.

Jeg håber på at få en forskerkontakt indenfor enten den genetiske sygdom jeg gerne vil arbejde med eller en forsker indenfor CRISPR eller anden genteknologimetode.

Jeg vil undersøge mulighederne indenfor forsøg med dette projekt. Fx om man vil kunne udføre denne behandling med CRISPR Cas på befrugtede ægceller, fjerne genfejlen og se om den, efter den har delt sig flere gange, stadig ikke har genfejlen. Jeg skal sætte mig meget ind i forskellige genetiske sygdomme da jeg gerne vil vælge en bestemt sygdom at arbejde på. Umiddelbart tænker jeg en genetisk kræftsygdom, men det vil jeg læse mere om. Jeg vil også starte med at få mere viden om fx CRISPR metoden, så jeg kan få mest ud af det når jeg får en forskerkontakt.

Projekttitel: Higgs Boson som indikator for mørkt stof

Navn: Jakob Cederskjold

Gymnasium: HC Ørsted Gymnasiet Frederiksberg

Årstal: 2021

Projektbeskrivelse: 

I dette projekt vil jeg undersøge om man kan bevise at mørkt stof eksisterer ved at observere henfaldet af Higgs Boson partikler. Siden man i 2012 opdagede Higgs Boson partiklen er der ikke blevet fundet ud af specielt meget mere om den. Flere teorier er blevet fremsat om den, heriblandt at man måske kunne observere dens henfald til mørkt stof og herigennem bevise at mørkt stof faktisk eksisterer.

Hvis man kan bevise at at mørkt stof eksistere vil det betyde at vi ikke har misforstået hvordan tyngdekraften fungere og dette er ret vigtigt da tyngdekraften er en af de 4 naturkræfter. Når man teoretiserer at Higgs Boson partiklen kan være med til at bevise at mørkt stof eksistere er det fordi man Higgs Boson partiklen ”giver” andre partikler masse når den interagerer med dem. I og med at mørkt stof har en masse betyder det også at det interagerer med Higgs Boson for at få dens masse.

Jeg har altid ment at partikel fysik og astrofysik var to temmelig spændende emner, og da jeg havde astronomi og lærte om mørkt stof og hvorfor det var man mente at det skulle eksistere synes jeg at det lød helt vildt spændende. Samtidig fandt jeg også ideen om at en partikel der interagere med andre partikler og giver dem masse interessant, da man i hverdagen ikke tænker over at alting vi ser og føler har masse. Det er da også netop derfor at jeg har valgt at skrive om en partikel som måske kan hjælpe med at bevise at det mørke stof faktisk eksistere og ikke bare er noget vi tror eksistere.

Den forsker jeg skal bruge i det her projekt skal være en der ved en del om både partikel fysik og især Higgs Boson partiklen, men han/hun skal også vide noget om mørkt stof.

Projekttitel: Hvad er mørkt stof? Hvornår og hvordan opstod det, og hvad kan det fortælle os om universet?

Navn: Emil Charlie Lind-Thomsen

Gymnasium: Mulernes Legatskole

Årstal: 2021

Projektbeskrivelse: 

Hvad er mørkt stof? Hvornår og hvordan opstod mørkt stof? Hvad kan mørkt stof fortælle os om universet - særligt det tidlige univers og dennes tilstand? Mørkt stof er et stof, hvis masse, vi må regne med nødvendigheden af, for at galakser er stabile konstruktioner.

I masse-, hastigheds- og acclerationsmodeller for galakser er det nødvendigt at indregne en enorm mængde masse, som ikke kan redegøres for gennem galaksernes synlige stof. Galakser vil helt simpelt ikke være stabile konstellationer, hvis ikke man indregner en skjult masse, et ”mørkt stof”, som kan redegøre for en enorm mængde masse - omkring 60-80% af den samlede masse i en galakse. Ellers vil den kraft, som solsystemer og sole roterer med omkring deres galaksecentrum, stærkt overgå den kraft, som galaksecentrummets supermassive sorte hul holder solsystemerne sammen med. Mørkt stof antages i dag for at være en partikel, som udelukkende vekselvirker med omkringliggende stof gennem tyngdekraftspåvirkning - eller kun vekselvirker meget svagt på anden vis. Dette efterlader dog et væsentligt problem, da disse partikler er nær umulige at påvise eksistensen af, da man ikke kan detektere deres eksistens, udover deres tyngdekraftspåvirkning, hvor deres masse er kritisk nødvendig!

Jeg ønsker at arbejde med en teoretisk partikelmodel for mørkt stof - hvilke egenskaber og karakteristika skal en partikelmodel for et mørkt stof skal have? Og hvilken betydning vil eksistensen af denne have for standardmodellen? Jeg ønsker derigennem at arbejde kvantefysisk på en teoretisk, matematisk model, for hvordan denne partikel har påvirket og stadig påvirker universet. Hvor meget mørkt stof findes i universet lige nu? Hvordan bliver mørkt stof skabt? Hvordan har mørkt stof påvirket det tidlige univers, og dette tidlige univers’ udvikling til det univers, vi ser i dag?

Jeg har tidligere stiftet bekendtskab med partikelfysiker og forsker fra SDU, Mads Toudal Frandsen, som arbejder ved CP3-Origins, hvor han netop arbejder med den partikelfysiske modellering og detektering af mørkt stof. Han vil derfor være en oplagt ekspert, som jeg kan rådføre mig med, og han har svaret ja til en meget tidlig forespørgsel jeg gjorde ham, om han ville være min forskerspirer forskerkontakt.

Jeg har en stærk personlig motivation for emnet, som hovedsageligt bunder i en enorm passion og nysgerrighed indenfor fysik. Jeg er betaget af den forståelse og modellering vi kan lave af universet omkring os, hvordan vi kan forstå de lovmæssigheder, som universet består af. Mørkt stof er et fantastisk emne i denne kontekst, da det er masse, som vi ved skal være der - men som vi ikke kan påvise ved vekselvirkning med andre partikler.

Projekttitel: Mulighederne for solcelleenergi i de danske farvande

Navn: Johan Koch Røpke

Gymnasium: Frederikssund Gymnasium

Årstal: 2021

Projektbeskrivelse: 

Danmark har et mål om at være CO2 neutral inden år 2050 . I 2020 dækkede vindenergi 46,1pct af danskernes elforbrug . En af regeringens nøgleløsninger for at nå de 100% er anlæggelsen af blandt andet 2 nye energiøer , som ikke bare kommer til at kunne dække det nuværende energiforbrug men også fremtidens stigninger i elforbrug . Men kun så længe det blæser. Deri ligger netop problemet med vores homogene energiplaner. For når det blæser producerer vi mere energi end vi kan forbruge , og når det er vindstille, må vi falde tilbage på for eksempelvis biobrændsel, som i høj grad består af importeret træ . Derfor er vi nødt til at udvikle og investere i ikke kun vindenergi men også andre former for bæredygtig energi.

Det jeg ønsker at arbejde med, er solenergi. Solenergi udgjorde i 2020 kun 4% af vores elforbrug . Det skyldes måske at solcellemarker ikke er æstetiske i det danske landskab, eller at de fylder utrolig meget. Jeg har personligt været glad for at se, at der kom et nyt solcelleprojekt i nærheden af mit hjem, der dog senere blev lukket ned på grund af lokale klager.

Den almindelige befolkning vil ikke have solceller som nabo. Det er et problem som flydende solceller på havet kan løse. Der for vil jeg undersøge følgende; hvor store er mulighederne for solceller på havet i Danmark? Hvad er potentialet for denne løsning? Hvor skal det gøres? Er der energi- eller miljømæssige fordele ved havbårne solceller kontra solcelleparker som vi kender dem? Og kan der sammenarbejdes med eksisterende og fremtidige havvindmølleparker?

Jeg tror, at hvis vi kan begynde at sprede vores energiforsyning ud i tværsektorielle energiprojekter, kan vores CO2 mål opnås på en langt mere økonomisk og miljømæssigt bæredygtig måde. Jeg studerer på en geovidenskabelig linje og er meget interesseret i energiforsyning, og de økonomiske forhold, der skal tages i betragtning mht. dette. For at finde svar på mine ideer vil jeg undersøge forudsætningerne for havbårne solceller i form af placering og fasttøjring. Jeg vil kigge på grundlaget for at havbårne solceller producerer mere energi end på fastlandet. Hollandsk forskning oplyser, at de producerer 15% mere strøm til søs . Derudover vil jeg opmåle potentielle lokationer ved brug af GIS (Geographical Information Systems) og udregne den mulige strømproduktion. Især DTU har meget forskning indenfor bæredygtig energi og de ville være et oplagt sted at lede efter en forskerkontakt.

Projekttitel: ACHOO syndrom, respiratoriske reflekser på grund af kraftig lyspåvirkning

Navn: Anton Kaag Thorndahl

Gymnasium: Rosborg Gymnasium

Årstal: 2025

Projektbeskrivelse:

Nys er pludselige respiratoriske reflekser, oftest forårsaget af kemisk, mekanisk eller termisk irritation af næseslimhinden (Backer, 2024).

Fotisk lysrefleks, også kendt under navnet ACHOO (Autosomal Cholinergic HelioOphthalmologic Outburst) syndrom, er en lidelse, der rammer ca. 18-35% af befolkningen (Breitenbach et al., 1993, 806), og forårsager nys eller lignende reflekser ved pludselig lyspåvirkning, og altså slet ikke interaktion med næsen. Dette rejser spørgsmålet om, hvilke mekanismer, der forårsager denne refleks, og hvilke faktorer der har en virkning på intensiteten af symptomerne.

Selvom effekten er veldokumenteret, er årsagen stadig uklar, og jeg har mulighed for at gribe problemet an fra flere forskellige vinkler, enten neurologisk ved at undersøge hjerneaktivitet, eller fysisk ved at betragte lysets fysiske egenskaber såsom bølgelængde, indstrålingsvinkel, intensitet, polarisation osv.

Neurologisk set er der tre hovedteorier for, hvordan stimulering af den optiske nerve skulle kunne forårsage respiratoriske reflekser (Langer et al., 2010, 1-2), nemlig:
1. Optical-trigeminal summation theory, som foreslår, at der i mesencephalon sker en form for kryds-snak mellem den optiske nerve og N. Maxillaris, en forgrening af trigeminusnerven. Kryds-snak forekommer, når neurotransmittere fra én præsynaptisk celle flyder ud fra synapsespalten og aktiverer receptorer i en anden nerve (Huang, 1998, R613).
2. Parasympathetic generalization, der teoretiserer, at kraftige nok stimuli af det parasympatiske nervesystem kan ko-aktivere tilstødende nervefibre, i dette tilfælde lys der stimulerer en sammentrækning af pupillerne, og samtidig aktiverer en kildrende sensation i næsen.
3. Parasympatisk hypersensitivitet, specifikt at individer med lidelsen skulle have en hypersensitivitet i næsen/næseslimhinden.

Set fra en fysikers perspektiv er der ikke foretaget mange studier, og de mangler alle systematik og større omfang. Eksempelvis bruger Breitenbach et. al (1993) kun én testperson, mens Anderson & Rosenblith (1968) ikke kvantiserede deres data eller systematiserede metoden. Dog tyder det på at lysets bølgelængde ikke har den store effekt på styrken af den prikkende fornemmelse, mens der i forskningen er enighed om at ændringen i lysintensitet spiller en større rolle.

Selvom der allerede er foretaget studier i det neurale grundlag for effekten, eksempelvis Langer et. al (2010), og i den fysiske indvirkning, f.eks. Breitenbach et.al (1993), er resultaterne uafklarende. Et systematisk review af Trinkl et. al (2025) konkluderede, at den nuværende forskning er for heterogen til at drage egentlige slutninger.

Jeg ønsker derfor systematisk, ved hjælp af eksempelvis kombinerede EEG- og fMRI-undersøgelser, at undersøge, hvordan det, at variere lysets egenskaber, herunder intensitet, bølgelængde og indstrålingsvinkel, forårsager ændringer i, hvilke centre i hjernen stimuleres. Dette både for personer med ACHOO syndrom og for en kontrolgruppe uden lidelsen. Ved at variere én enkelt variabel ad gangen, og med en stor nok deltagergruppe, håber jeg på, at man vil kunne kortlægge de dele af hjernen, som stimuleres, og hvilke af lysets egenskaber medfører den største respons.

Selve udstyret er dyrt, men er allerede i anvendelse på flere danske hospitaler, eksempelvis Rigshospitalet og Sjællands Universitetshospital, og derfor forventer jeg ikke at dette er en væsentlig del af forskningsbudgettet. Det yderligere udstyr, i form af lamper/lysskærme, optiske filtre o.lign. er forventeligt ikke noget, der vil overskride budgettet.

Projekttitel: Alzheimers, en inflammatorisk lidelse

Navn: Filgrace Kasendwe

Gymnasium: Frederikshavn Gymnasium

Årstal: 2025

Projektbeskrivelse:

Da Alois Alzheimer undersøgte hjernen af sin netop afdøde patient Auguste Deter, bemærkede han noget bemærkelsesværdigt.

Mellem neuronerne fandt han plak af protein, hvad vi i dag kalder beta-amyloid plak. Denne observation lagde grundvolden for beta-amyloid kaskade hypotesen for den sygdom der kom til at bære hans navn, Alzheimers sygdom.

De seneste års forskning har imidlertid bragt flere vigtige erkendelser, som tvinger os til at genoverveje modellen
1. beta-amyloid er muligvis et antimikrobielt peptid. Forekomsten af beta-amyloid indikerer med andre ord en infektiøs tilstand i hjernen
2. Fjernelse af beta-amyloid har vist sig at have ringe eller ingen effekt på sygdommen
3. Flere genetiske faktorer knyttet til Alzheimers har vist sig at kode for tarmsygdomme
4. Udviklingen af Alzheimers har vist sig at være tæt forbundet tarmbakterieriv

Mange andre spændende studier findes, som knytter Alzheimers til specifikke bakterielle infektionerv vi, hjernens energitilgængelighed og ilttilgængelighed.

Måske er infektioner årsag til inflammatoriske tilstande som reducerer neuroners energitilgængelighed, og dermed fremmer nedbrydningen af neuroner i hjernen?

Hvis dette er tilfældet, kunne det være interessant at undersøge sammenhængen mellem inflammatoriske forhold så som kost og overfølsomhed, og deres relation til udviklingen af Alzheimers

Projekttitel: Behandling af tvangsoverspisning/BED med appetitnedsættende vægttabsmedicin

Navn: Olivia Stokholm

Gymnasium: Fredericia Gymnasium

Årstal: 2025

Projektbeskrivelse:

Overvægt er et stigende problem, i den vestlige verden. Som et eksempel, så havde 52,9% af voksne danskere en BMI på over 25 i 2023, hvilket vil sige, at de defineres som overvægtige. Inden for de seneste år har forskellige former for vægttabsmedicin som det dansk producerede Wegovy vundet indpas i såvel Danmark som andre vestlige lande, der døjer med lignende problemer. De mest hyppige årsager til overvægt er blandt andet, at vores samfund har udviklet sig i en retning med mere stillesiddende arbejde, prisen og tilgængeligheden på usunde varer som fx kalorierige fødevarer i forhold til sunde madvarer og at vi spiser for meget. Dog anslås det, at mellem 40-50 tusinde danskere mellem 15 og 45 år lider af sygdommen tvangsoverspisning, der også er kendt under navnet Binge Eating Disorder (BED).

BED er dermed den mest udbredte spiseforstyrrelse i Danmark, men blev faktisk først anerkendt som diagnose i 2022, og derfor er der også en massiv mangel på behandlingsmetoder. Selvom tvangsoverspisning er forbundet med overvægt, så skyldes spiseforstyrrelsen ofte følelsesmæssige problemer der reguleres gennem overspisningen – og BED kan derfor ikke nødvendigvis behandles med vægttabsmedicin, da det ikke udelukkende handler om, at man spiser for meget.

Jeg synes derfor det kunne være spændende at undersøge hvordan man kan kombinere brugen af appetitnedsættende medicin som Wegovy med psykoterapi til behandling af BED. Ideen er at medicinen vil nedsætte appetitten og mindske tankerne om mad hos dem der lider af BED, og i den forbindelse vil jeg gerne undersøge om medicinen vil mindske antallet af tvangsoverspisningsanfald. Hermed om Wegovy kan anvendes til at støtte psykoterapi, og dermed gøre den mere effektiv.

Min ide er at sammenligne en gruppe patienter som har taget Wegovy samtidigt med at de har modtaget psykoterapi med en kontrolgruppe. Jeg vil gerne bruge interview som metode i kombination med analyse af kvantitative data. I den forbindelse vil jeg gerne kontakte Sofie Amalie Olsen, som er Ph.d-stipendiat ved Institut for Folkesundhedsvidenskab, Afdeling for Almen Medicin, da mit emne ligger inden for hendes forskningsområde.

Projekttitel: Bevidst åndedræt, kulde og mental sundhed: En naturlig vej til et bedre helbred?

Navn: Laura Boysen Gyldenløve

Gymnasium: Frederiksværk Gymnasium og HF

Årstal: 2025

Projektbeskrivelse:

Flere og flere danskere rammes af psykiske sygdomme, og tallene bliver derfor sværere og sværere at overse i statistikkerne. Hvert år får hver femte dansker konstateret en psykisk lidelse, et langt højere tal, end de fleste lige går og forestiller sig. I Danmark anslås det, at omkring 580.000 mennesker lever med en psykisk sygdom, hvor stress er en af de største risikofaktorer for udvikling af angst og depression.

Særligt unge oplever stigende stressniveauer, på grund af fx karakterpres og krav om hurtig studiegennemførelse. Omkring en fjerdedel balancerer på randen af sygdom, og blandt de 15-30-årige har hele 28 % oplevet så alvorlige stresssymptomer, at de enten har opsøgt en læge eller været nødsaget til at tage en pause fra deres uddannelse.

Gennem personlige erfaringer og oplevelser i min omgangskreds, har jeg udviklet en omfattende interesse for at forstå sammenhængen mellem krop, sygdom og psyke. Mange føler sig hjælpeløse og overvældede i mødet med en psykisk sygdom, men meget tyder på, at vi faktisk selv besidder værktøjerne til at styrke både vores mentale og fysiske helbred. Dette kræver dog, at vi har fokus på det bevidste åndedræt, hvilket er med til at styrke/træne vores vaskulære system, som vi på samme vis træner fx vores muskler i fitnesscentret. Ved at træne det bevidste åndedræt bliver vi i stand til at påvirke kroppens biokemi, hvilket medfører en række sundhedsmæssige fordele, herunder reducering/forebyggelse af stress og angst. Ved bevidst åndedræt, kombineret med kuldeeksponering udsætter vi nemlig kroppen for kontrolleret stress (mikrostress), hvor det sympatiske og parasympatiske nervesystem skiftevis aktiveres. Dette er en naturlig mekanisme, som anses for at kunne have en positiv effekt på både krop og sind.

Formålet med dette projekt er dermed at undersøge, hvordan bevidste åndedrætsøvelser, kombineret med kuldeeksponering kan have en positiv indvirkning på både vores fysiske og psykiske helbred.

Kan vi dokumentere, hvordan personer, der praktiserer disse metoder, adskiller sig fra den gennemsnitlige befolkning?

Og kan disse metoder potentielt fungere som en antiinflammatorisk og antidepressiv behandling, som måske endda kunne fungere som et alternativ til medicinsk behandling?

Ved kuldeeksponering udskiller kroppen nemlig nogle af de samme stoffer, som findes i antidepressiv medicin (såsom serotonin). Dette er blot et eksempel på, at vi på en naturlig måde er i stand til at aktivere kroppens eget "indre apotek”, hvilket kan være gavnlig i flere situationer.

Men hvis disse metoder virkelig har så mange fordele, lige fra at kunne forebygge psykiske sygdomme til at styrke immunforsvaret, reducere inflammation i kroppen og forbedre kognitive og fysiske præstationer, hvorfor er de så endnu ikke en fast del af fx biologi- og idrætsundervisningen? Tænk, hvis vi kunne reducere den almene befolknings medicinforbrug, ved at blot introducere og skabe mere fokus på sådanne simple teknikker, som vi allerede fra fødslen er udstyret med, nemlig det bevidste åndedræt, kombineret med kuldeeksponering.

De 20.000,- vil skulle anvendes til at rekruttere deltagere og måle deres fysiske og mentale parametre før, under og efter åndedrætsøvelser/ kuldeeksponering. Midlerne dækker desuden udstyr, dataanalyse samt formidling af resultater gennem fx rapporter, artikler og foredrag. Det ville være afgørende at udbrede denne form for viden, så flere kan drage fordel af naturlige metoder til bedre mental og fysisk sundhed.

Projekttitel: CRISPR som behandling af net-defekt POTS

Navn: Sofie Damm Johansen

Gymnasium: Sønderborg Statsskole

Årstal: 2025

Projektbeskrivelse:

Jeg vil gerne undersøge hvorvidt CRISPR-teknologien kan bruges til behandling af net-defekt POTS (postural ortostatisk takykari-syndrom). 

På de sociale medier stødte jeg i midten af 2020 på den autoimmune sygdom, Net-defekt POTS. Som biologi A studerende på gymnasiet og en kæmpe drøm om at blive læge indenfor autoimmune sygdomme, fandt jeg sygdommen meget interessant og googlede derfor videre om sygdommen. 

Net-defekt pots er en undertype af hyperadrenerg POTS, som skyldes en mutation i det gen der koder for nordadrenalin-transport proteinet. Symptomerne på denne type pots er bla. øget puls+blodtryk ved stående tilstand, tremor, angst og migræne. Patienter med hyperadrenerg POTS, bliver i dag behandlet med medicin der regulerer puls og blodtryk.

 I biologi for nogle måneder siden, så jeg en film om en teknologi som kaldes CRISPR. CRISPR-teknologien er en teknologi som gør det muligt at redigere i DNA med stor præcision. Teknologien er allerede blevet anvendt som behandling mod Seglcelleanæmi, som er en arvelig blodsygdom der skyldes en genmutation. 

Derfor er min hypotese, at CRISPR teknologien kan bruges til at identificere den specifikke genmutation og redigere i genet der koder for nordadrenalin-transport proteinet og på den måde helbrede/behandle patienter med net-defekt POTS.

Projekttitel: Genetisk redigering ar BRCA1 med CRISPR-Cas9: Forebyggelse og tilbagefaldsreduktion i kræft

Navn: Sophia Bredel

Gymnasium: Frederiksværk Gymnasium og HF

Årstal: 2025

Projektbeskrivelse:

Kræft er en af de mest udbredte sygdomme globalt og skyldes ofte genetiske mutationer, der fører til ukontrolleret cellevækst. Mutationer i tumorsuppressorgener som BRCA1 øger risikoen for arvelige kræftformer, i sær bryst- og æggestokkræft. CRISPR-Cas9, en præcis genredigeringsteknologi, har potentialet til at korrigere disse mutationer og derved forebygge kræft samt reducere risikoen for tilbagefald hos tidligere kræftpatienter. 

Mens CRISPR allerede undersøges som en mulig behandling af kræft, er anvendelsen til forebyggelse og tilbagefaldsreduktion endnu et uudforsket område. En vellykket implementering af metoden kunne ændre den måde, vi håndterer genetisk disposition for kræft på og potentielt eliminere behovet for risikofyldte behandlinger som mastektomi eller kemoterapi.

Derved kan man undersøge, hvordan CRISPR anvendes til at korrigere mutationer i BRCA1-genet  med henblik på at mindske risikoen for kræftudvikling og tilbagefald hos tidligere kræftpatienter. Samtidig er det vigtigt at se på de biologiske, tekniske og etiske udfordringer der kan opstå i forbindelse med genetisk redigering som en potentiel forebyggende strategi.

Jeg har personligt altid været interesseret i den naturfaglige og medicinske del af verden. I mange år, har det været min plan, at studere medicin efter gymnasiet. Dette emne ligger ret tæt på mig, da jeg, udover mine interesser, har haft meget familie, som er blevet diagnosticeret med diverse former for kræft, hvor størstedelen ikke er overlevet. Så, blandingen af min meget nysgerrige og determinerede natur, interessen for emnet generelt og min personlige merit skaber et godt grundlag for dette projekt.

Målet er at bruge bioinformatik til at simulere CRISPR’s evne til at korrigere BRCA1-genet, samtidig med at man vurderer præcisionen af redigeringen og mulige off-target-effekter. Derudover vil jeg gennemføre spørgeskemaundersøgelser for at få indsigt i befolkningens holdninger til genetisk modifikation som en metode til kræftforebyggelse og vurdere etiske bekymringer omkring genetiske behandlinger, samt formidle resultaterne i håb om, at tilslutningen til denne form for forebyggelse og tilbagefaldsreduktion bliver en rutine i kræftbekæmpelsesverdenen. Det er dette præmiesummen vil gå til at undersøge og udføre. 

Jeg håber, at dette projekt kan bidrage til en bedre forståelse af, hvordan genetisk modifikation kan bruges til at forebygge kræft og reducere risikoen for tilbagefald, samtidig med at det åbner op for videre forskning i etiske og tekniske løsninger, der kan revolutionere kræftbehandling og forebyggelse.

Projekttitel: Helbredelse med mere end medicin – rummets rolle i kræftbehandling

Navn: Freya Becker Larsen

Gymnasium: Aarhus Gymnasium, Viby

Årstal: 2025

Projektbeskrivelse:

Kræft er en af de største sundhedsmæssige udfordringer, ikke bare Danmark, men hele i verden. Hvert år bliver ca. 45.000 personer i Danmark diagnosticeret med kræft, mens det på verdensplan er ca. 2,6 millioner.

Traditionelt har behandlingen af kræft hovedsageligt fokuseret på fysiske tiltag som kirurgi, kemoterapi og strålebehandling. Men i de seneste år er der kommet stigende opmærksomhed på den mentale side af sygdommen. Kræftforløb kan være psykisk belastende, og mentale faktorer som stress, angst og håb kan have stor betydning for både livskvaliteten og helbredelsen.

Mit projekt vil derfor undersøge, hvordan fysiske omgivelser, som farver, lys, natur og rumindretning, kan have en konkret og målbar effekt på kræftpatienters mentale velvære og dermed også på deres samlede behandlingsforløb. Jeg vil undersøge, hvordan disse faktorer kan bidrage til at reducere bl.a. stress, angst og depression, samt forbedre patienternes humør og øge deres oplevelse af tryghed og komfort under deres behandling. Projektet vil desuden se på, om og hvordan en forbedring af de fysiske omgivelser kan have en positiv indvirkning på patienternes samlede behandlingsforløb, herunder deres evne til at håndtere sygdommen og muligvis også deres helbredelsesproces. Flere studier peger på, at visse fysiske omgivelser kan være med til at lindre stresssymptomer, skabe en mere afslappet atmosfære og understøtte patienters mentale trivsel. Eksempelvis kan naturligt lys, beroligende farver og adgang til natur virke beroligende og skabe en følelse af tryghed.

Min interesse for emnet stammer både fra, at jeg synes, kræft er et spændende område, og fra min fascination af, hvordan sygdommen kan påvirke os mennesker så meget. Flere medlemmer af min familie har nemlig været kræftramte, hvilket har forstærket min interesse i sygdommen og hvordan man kan støtte både fysisk og mental helbredelse.

For at undersøge dette vil jeg udarbejde et spørgeskema med det formål at afdække, hvordan kræftpatienter foretrækker, at et behandlingsrum skal være indrettet for at optimere deres mentale velvære under behandlingen, herunder deres præferencer i forhold til farver, lys og indretning. Jeg vil også læse forskning og snakke med fagfolk, der arbejder med indretning, lys og farver, samt dem der har fokus på kræftpatienter og deres psykiske problemer under behandlingsforløbet. Ud fra det vil jeg finde ud af, hvordan man kan gøre behandlingsrummene bedre, så patienterne får det bedre mentalt og måske også heler hurtigere, og hvis muligt teste i praksis, hvordan ændringer i rummet påvirker deres mentale velvære og behandlingsforløb.

Projekttitel: Hormonpræventions forbindelse med kræft

Navn: Julie Hedegaard Lindum

Gymnasium: Sønderborg Statsskole

Årstal: 2025

Projektbeskrivelse:

Hormonbaseret prævention har revolutioneret verden siden p-piller blev introduceret i 1960’erne. Hormonbaseret prævention indeholder enten hormonerne gestagen og østrogen eller blot hormonet østrogen. Mange undersøgelser viser, at østrogen spiller en rolle indenfor udviklingen af flere kræftformer, primært bryst- og livmoderkræft og i mindre grad livmoderhalsen. Men alligevel kan man se at kvinder, der tager p-piller over længere tid, oplever en mindsket risiko for kræft i livmoderen og kræft i æggestokkene. Prækliniske data understøtter også idéen om, at østrogen kan have en beskyttende virkning på dannelsen af kræftceller i tarmsystemet. 

Jeg kunne godt tænke mig at undersøge, hvordan hormoner påvirker vores raske celler og kræftceller. Østrogen er et fascinerende hormon, som jeg godt kunne tænke mig at undersøge, da hormonet virker til at have meget forskellige effekter på udviklingen af kræft i kvinders kroppe. Hvordan kan det være, at østrogen kan være med til at bremse væksten af kræftceller i tyktarmen, men kræftcellerne i bryster vokser, når de udsættes for østrogen? Jeg forestiller mig, at det kunne være gavnligt at bruge østrogen til behandling af visse typer af kræft, og det ville være spændende at undersøge, hvor effektiv denne behandling kunne være. 

Jeg synes dette emne er specielt interessant, da jeg som kvinde er med til at træffe valg om prævention og derfor er interesseret i, hvordan hormoner påvirker kroppen både positivt og negativt – især i relation til kræftudvikling og behandling. På Sønderborg Statsskole består min studieretning af Biologi A og Kemi A, hvilket gør at jeg allerede har noget baggrundsviden omkring hormoner og kvinders organsystemer, der kan hjælpe mig med mit projekt.

Projekttitel: Hvilke alternativer findes til semaglutid for behandling af begyndende diabetisk nefropati, og hvordan kan udgifterne reduceres?

Navn: Victoria Gadgaard

Gymnasium: Fredericia Gymnasium

Årstal: 2025

Projektbeskrivelse:

Patienter med type 2-diabetes lider ofte af nyresvigt, hjerte-kar-sygdomme og tidlig død som følge af diabetes. GLP-1 receptoragonisten semaglutid anvendes som blodsukkerregulerende middel hos patienter med type 2-diabetes, og kan i denne sammenhæng modvirke progression af begyndende nyresygdomme. En opgørelse fra sundhedsstyrelsen vurderer, at det nuværende brug af GLP-1-RA (f.eks. wegovy og Ozempic) ikke er rationelt, da det er et omkostningsfuldt præparat. Sundhedsdatastyrelsen opgørelse viser, at hver fjerde patient som startede på behandling med GLP-1-RA i 2022 hverken har prøvet metformin eller andre former for diabetesmedicin tidligere. 

Type 2-diabetes er et stigende problem i mange lande. WHO anslår at antallet af personer med type 2-diabetes er mere end tredoblet siden slutningen af det 20. århundrede. I dag lider mere end 500 millioner mennesker af diabetes, hvoraf størstedelen har type 2-diabetes. Den generelle øgning i forekomst af overvægt er en del af grunden til dette. I dag er det en enorm byrde på sundhedssystemer rundt omkring i verden, da behandlingen kan have store økonomiske omkostninger og selve sygdommen kan medføre mange og alvorlige følgesygdomme. 

Jeg brænder for at forske inden for dette emne, da det er i min største interesse at bidrage til banebrydende forskning, som kan være med til at sænke den økonomiske udfordring som det danske, såvel som andre nationale sundhedssystemer, kæmper med. En nedsættelse i omkostningerne forbundet med behandling af type 2-diabetes, og eventuelt endda en effektivisering, vil kunne sikre bedre behandling til flere patienter, og vil måske endda frigive penge til behandling på andre områder end netop dette. 

Det kan derfor være aktuelt at kigge på om semaglutid i alle tilfælde er den mest optimale opstartsbehandling for patienter som lider af type 2-diabetes, og om der i så fald, er andre muligheder for at forebygge nogle af de mange alvorlige bivirkninger ved sygdommen, uden at anvende GLP-1-RA. Jeg vil i samarbejde med en forskerkontakt, som f.eks. professor Mads Hornum, forsøge at dykke ned i den mikrobiologi der ligger til grunde for allerede eksisterende forskning på området, og på det grundlag undersøge, om man kan fremstille en alternativ receptoragonist, med lignende, eller endnu bedre effekt end semaglutid.

Projekttitel: Kan kombinationen af anthocyaniner og probiotika (Lactobacillus Plantarum 6595) ændre blodets viskositet?

Navn: Frederikke Holmkvist

Gymnasium: Frederiksværk Gymnasium og HF

Årstal: 2025

Projektbeskrivelse:

Medicin er noget som mange har en holdning til, og at indtage naturlige uforarbejdede molekyler er mange optaget af. Nogle, fordi de i princippet ikke bryder sig om at indtage medicin og andre, fordi de ikke tåler indtagelse grundet de mulige bivirkninger, som medicinen kan have. 

Nogle vigtige fordele ved at tage blodfortyndende medicin er reduceret risiko for blodpropper, lavere blodtrykbelastning og bedre iltforsyning. 

Jeg finder polyfenoler og probiotika og deres potentielle effekter i kroppen spændende. Min interesse startede ved at vi gav min farfar, som dengang havde let forhøjet blodtryk, anthocyaniner og probiotika for at undersøge, om den kombination kunne virke blodtryksnedsættende. I den forbindelse opdagede vi ved observation at min farfars blod tydeligt blev mere tyndtflydende. Det synes jeg var mærkeligt og det kunne være rigtigt spændende at undersøge og skrive om i mit projekt. 

Generelt siges det, at biotilgængeligheden for anthocyaniner er lav. Det kan skyldes anthocyaninerne i for høj grad nedbrydes i mave-tarm-kanalen, lav bioaktivitet, problematisk mikrobiota og måske for lav surhedsgrad i tarmen. Probiotiske bakterier, herunder måske specielt Bifidobacterium- og Lactobacillus stammerne, har vist sig være særlig velegnet til at øge anthocyaniners biotilgængeligehed.  

Det lille private forsøg på min farfar blev udført som et ikke kontrolleret uafhængigt stikprøveeksperiment med stikprøvestørrelsen en.

Derfor ved vi ikke, om vores observation var en tilfældighed, eller om vi har fat i noget spændende.

For at kunne konkludere noget mere generelt, kan følgende hypotese testes. 

Kan kombination af anthocyanin og probiotika reducere risiko for dannelse af blodpropper, sænke blodtryksbelastning og forbedre iltforsyningen. 
1) Hvor store er effekter kan måles?
2) Dosering? Hvor store mængder i hvor lang tid førend effekter kan måles? 
3) Øges effekterne ved kombination? Undersøge for synergieffekter ved kombination, altså at 1+1 er mere end 2?

Konsekvensen af hypotesen kunne være.
Da der åbenbart ikke er meget evidensbaseret viden om sundhedseffekterne ved kombination af disse to naturlige stoffer som måske ikke er så hurtigtvirkende og effektive som medicin, men derimod er naturlige med måske færre eller ingen bivirkninger, vil min forskning kunne bidrage til ny viden.

Konsekvensen ved ikke at kunne afvise hypotesen kunne måske også åbne mulighed for at et selskab kunne se en forretning i at arbejde på udvikling af naturmedicin eller et naturligt kosttilskud som hjælp til borgere med let til moderat risiko og som samtidig ikke ønsker at indtage medicin.

For at undersøge hypotesen vil jeg i mit forskerspireprojekt blandt andet undersøge, hvordan et medicinsk eksperiment kan sættes op. 

Skulle jeg være så heldig at vinde en præmie, vil jeg bruge præmien som et tilskud til udvikling og produktion af placebo produkt.

Projekttitel: Kan kronisk smerte påvirke børns udvikling af hjernen?

Navn: Frederikke Larsen

Gymnasium: Odsherreds Gymnasium

Årstal: 2025

Projektbeskrivelse:

Vi ved at børn og unge med kronisk sygdom har øget risiko overfor psykiske sygdomme og tilstande. Dette kan være sygdomme som angst og depression men også mere ekstreme lidelser som personlighedsforstyrrelser eller skizofreni. Jeg er interesseret i om en opvækst med kronisk smerte/ sygdom kan skabe ændringer i hjernens struktur, funktion og de psykologiske konsekvenser det kan have. Så hvordan udvikler hjernen sig anderledes hos børn der vokser op med kronisk sygdom og smerte sammenlignet med børn der ikke gør? Dette er et spørgsmål jeg selv som kronisk syg ung (børneledgigt) gerne ville undersøge. Min egen sygdom og oplevelser fra min opvækst med denne sygdom er min primære motivation. Alt dette er i håbet om at skabe forståelse og indsigt. Min tro er at vi kan forbedre ikke kun forholdene hos kronisk syge børn men også forståelsen af kronisk sygdoms psykiske konsekvenser. For vi ved allerede at der er psykiske konsekvenser, men der er endnu ikke noget studie på hjernes udvikling. Dette ville forbedre selvforståelse hos de individuelle patienter men også i resten af vores samfund. Det vil skabe et mere inkluderende sundheds- og uddannelsessystem og generelt empowerment hos patienter.

Man kunne undersøge dette via spørgeskemaer og interviews med patienter men også via hjerneskanninger. Man kunne opstille forskellige hverdags scenarier og se hvordan hjernen reagere anderledes hos den kronisk syg vs. den ikke syge. Ved at kombinere forskellige forskningsmetoder og typer af empiri kan undersøgelsen få en mere nuanceret forståelse af hvordan kronisk sygdom påvirker hjernen.

Projekttitel: Kan solariebrug reducere risikoen for at udvikle influenza?

Navn: Aseel Ahmad

Gymnasium: Mulernes Legatskole

Årstal: 2025

Projektbeskrivelse:

Hvert år rammes millioner af mennesker af influenza, og for nogle kan sygdommen føre til alvorlige komplikationer. Immunforsvaret spiller en afgørende rolle i, hvor godt vi som mennesker bekæmper infektioner – og det påvirkes af flere faktorer som kost, søvn og soleksponering.

Noget særligt interessant er D-vitamin, som kroppen producerer, når huden udsættes for sollys. Studier har vist at D-vitamin er vigtigt for immunforsvaret og kan mindske risikoen for luftvejsinfektioner, herunder influenza. Men hvad nu hvis solarier, som også udsender UV-stråilng kunne have en lignende effekt?

Mit projekt går ud på at finde ud af, om solariebrugere har en lavere risiko for at få influenza sammenlignet med dem, der ikke bruger solarium. Min hypotese er at personer der regelmæssigt går i solarium, vil have højere D-vitaminniveauer og dermed en stærkere beskyttelse mod influenza.

Solarier forbindes ofte med negative sundhedseffekter som øget risiko for hudkræft, men hvis der viser sig at være en positiv effekt på immunforsvaret, kan det give et nyt perspektiv på lysbehandling. Måske kan kunstig UV-stråilng bruges som et supplement til at styrke immunforsvaret i vinterhalvåret, hvor mange får for lidt sollys. 

For at teste det vil jeg:
- Lave en spørgeskemaundersøgelse blandt unge for at se om der er en sammenhæng mellem solariebrug, og hvor ofte de bliver syge
- Undersøge om D-vitaminniveauer hos solariebrugere og sammenligne dem med personer der sjældent eller aldrig bruger solarium.

Jeg har altid fundet det fascinerende at huden og dens evne til at tilpasse sig omgivelserne. Fra hvordan celler reagerer på sollys til, hvordan eksterne faktorer påvirker vores sundhed. Samtidig har jeg lagt mærke til at mange unge, inklusiv mine venner, regelmæssigt bruger solarium af kosmetiske grunde. Men hvad nu hvis der faktisk er en skjult sundhedsfordel ved denne vane, som ingen har sat fokus på endnu?

Hvis jeg kan påvise en sammenhæng mellem UV-stråling, D-vitamin og kroppens forsvar mod infektioner så kan det ikke blot udfordre eksisterende opfattelser, men også bane vejen for nye måder at styrke kroppens forsvar mod sygdomme. Det er netop denne kombination af nysgerrighed på kroppens celler og lysten til at udforske det uventede der driver min forskning.

Projekttitel: Komposition af muskelfibre type, som hjælp til kostvejledning

Navn: Malik Kirkeby

Gymnasium: HTX Roskilde

Årstal: 2025

Projektbeskrivelse:

Type I muskelfibre også kendt som røde muskelfibre, er bedst egnet til udholdende bevægelser. Hvorimod type II også kendt som hvide muskelfibre er bedre til hurtige og eksplosive bevægelser. Når man påtager sig fysisk aktivitet f.eks. gå, løbe eller sprinte, så dannes der energi i muskelfibrene i form af ATP. 

C₆H₁₂O₆(aq) + 6 O₂(aq) + 30 ADP + 30 P_i → 6 CO₂(aq) + 6 H₂O(l) + 30 ATP

Dette er reaktionsligningen for aerob respiration, altså hvor der er dioxygen til stede. Der kan ses at glukose (C₆H₁₂O₆) nedbrydes og danner 30 ATP som produkt.

2 CH₃CHOHCOO^–(aq) + 2 H⁺(aq) + 2 ATP 

Dette er reaktionsligningen for anaerob respiration, hvor dioxygen ikke er til stede. Her er det igen glukose som nedbrydes, men danner kun 2 ATP som produkt.

Menneskers fordeling af muskeltyper varierer fra ca. 70%/30% røde og hvide (langdistanceløber) til 30%/70% røde og hvide (sprinter). 

Da begge respirationer bruger 1 glukose, men udbyttet af ATP for den aerobe er 15 gange større end den anaerobe, så ønskes der at undersøge hvorvidt kosten af en person med hhv. flere røde muskelfibre end hvide burde have en anderledes kost end en person med flere hvide end røde, og også hvor signifikant forskellen mellem de 2 kostplaner er.

Da jeg selv er atlet, så synes jeg at det var underligt hvorfor nogle var gode til at løbe langt, men var dårlig til eksplosive bevægelser, såsom hop og spring, hvor jeg var rigtig god til det, men kunne ikke løbe længere end 3 km selvom jeg var i top form. 

I forhold til at finde en mentor, så vil jeg forsøge at finde en som ved meget om muskler og eventuelt også kost. Dette kunne være en fysioterapeut, en med uddannelsen ”ernæring og sundhed” eller måske en ortopædkirurg.

Projekttitel: Kræftresistente ulve i Tjernobyl

Navn: Oline Jin Ladegaard-Pedersen

Gymnasium: Roskilde Gymnasium

Årstal: 2025

Projektbeskrivelse:

Hvordan har ulvene i Tjernobyl genetisk tilpasset sig det radioaktive miljø, og hvilke biologiske mekanismer – fx forbedrede DNA-reparationssystemer – kan forklare deres tilsyneladende resistens over for kræft og mutationer? Kan dette fænomen ses hos andre organismer, og kan denne viden potentielt anvendes i fremtidig kræftforskning?

Efter at atomkraftværket i Tjernobyl eksploderede i 1986, har en stor del af området været ubeboeligt på grund af den høje radioaktivitet. Man er sidenhen stødt på både mennesker og dyr, der er døde af strålesyge, kræft og misdannelser – direkte konsekvenser af ulykken. Området er stadig ubeboeligt den dag i dag. Men i 2024 blev det opdaget, at ulvebestanden i området ikke blot har genoprettet sig – den udviser muligvis også en bemærkelsesværdig resistens over for strålingens kræftfremkaldende effekter.

I projektet vil jeg gerne undersøge, om Tjernobyl-ulvene har udviklet genetiske mekanismer, såsom forbedret DNA-reparation, der gør dem mere modstandsdygtige over for kræft og mutationer – og hvordan dette kan perspektiveres i forhold til kræftforskning. Jeg vil se nærmere på de eksisterende teorier og den forskning, der findes om ulvenes resistens, og analysere nogle evolutionære principper (naturlig selektion, mutation og genetisk drift) som forklaringsmodel for resistensudviklingen – samt muligvis også, hvordan radioaktiviteten har bidraget til denne udvikling.

Jeg vil gerne udarbejde et forsøgsdesign, hvor man undersøger ulvenes evne til at reparere DNA, hvordan dette kan sammenlignes med andre organismer i området, og hvordan det eventuelt kan anvendes i videre kræftforskning.

Jeg er selv dybt fascineret af evolution og tilpasning og har i flere år interesseret mig meget for emnet. Derudover synes jeg, det er spændende at kunne bidrage til forskning, der kan komme mange mennesker til gavn. Da min studieretning i gymnasiet er Biologi A, Kemi B og tilvalgt Matematik A, mener jeg også, at jeg har en solid faglig baggrund for at arbejde med emnet.

Projekttitel: Kvinder med ADHD: Undersøgelse af kvinders kønshormon østrogens påvirkning af ADHD symptomer, samt hvordan dette kan reguleres gennem medicinen der allerede udskrives

Navn: Cecilie Lauritsen

Gymnasium: Odense Katedralskole

Årstal: 2025

Projektbeskrivelse:

Igennem tiden er mænd både medicinsk og samfundsmæssigt blevet brugt som normen. Kvinder er på mange punkter blevet set som blot ”mindre mænd”. Dette gør at medicin til kvinder ofte kun er blevet testet på mænd, og derfor er uden forbehold for kvinders omskiftelige hormoncyklus. Mænds kroppe kører på en daglig cyklus, deres hormoner stiger og falder altså på samme måde igennem en enkelt dag. Kvinder derimod, har en cyklus på omtrent 28 dage, hvor hormonniveauet er forskelligt fra dag til dag, afhængigt af fasen kvinden befinder sig i. Denne cyklus har en enorm betydning for kvinders oplevelse af deres ADHD, samt de symptomer der følger med. Medicinen de tager bør derfor også reguleres undervejs afhængigt af cyklussen. Dette er desværre stadig et relativt uudforsket emne. Omtrent 1,7% af Danmarks befolkning er kvinder med ADHD. Derfor er det også et kæmpe problem at ADHD-forskningen primært fokuserer på den mandlige del af befolkningen, og ofte komplet overser kvinders hormonelle ændringer når det kommer til reguleringen af medicin. 

Kvinders kønshormoner er østrogen og progesteron, hvor mænds er testosteron. Vi ved allerede at hormonet østrogen påvirker kvinders ADHD-symptomer på en måde testosteron ikke gør. Østrogen har en påvirkning på frigivelsen af dopamin. ADHD gør at hjernen har et lavere niveau af dopamin, så når kvinden befinder sig i de dele af sin cyklus hvor østrogenniveauet er lavt, vil hjernen have et stort underskud af dopamin. For mange kvinder resulterer dette i en følelse af at have ”mere ADHD” på forskellige tidspunkter i deres cyklus. 

Jeg vil gerne undersøge, hvordan en regulering i ADHD medicinen vil kunne hjælpe kvinder mere i de perioder hvor østrogenniveauet er lavt, så manglen på dopamin bliver et mindre problem og ADHD-symptomerne falder. Dette kan gøres ved hjælp af selvrapporteringsforsøg, hvor kvinder med ADHD over en længere periode notere symptomer, generelle følelser, osv. Disse data kan man derefter undersøge for at finde sammenhængen i østrogenniveauer og ADHD symptomer. På basis af disse undersøgelser vil medicinen, samt virkningen af denne, kunne reguleres og tilpasses de forskellige faser i en kvindes cyklus.

Projekttitel: Mikrobiomets rolle i fertilitet

Navn: Ellen Vilhardt Vejbjerg

Gymnasium: Gefion Gymnasium

Årstal: 2025

Projektbeskrivelse:

20% af danske par oplever ufrivillig barnløshed, 25% af danske graviditeter ender i spontane aborter og kvinder som har oplevet gentagne graviditetstab har en 5 gange forøget risiko for depression. Danske kvinders fertilitet har altså omfattende effekter på vores samfund. 

Med mit projekt vil jeg undersøge muligheden for den enkelte kvinde, som oplever ufrivillig barnløshed og gentagne graviditetstab, med afsæt i mikrobiomets indvirkning på kvindens fertilitet og påvirkning af dette.

Mikrobiomets betydning for vores fysiske og psykiske helbred er efterhånden veldokumenteret. Alligevel er sammenhængen mellem mikrobiomet i kvindens underliv og hendes vaginale helbred samt fertilitet et overset område. Dog er der fundet forbindelser mellem vaginal dysbiose, eksempelvis bakteriel vaginose, og lav fertilitet. 

Ved bakteriel vaginose forskydes det vaginale mikrobiom mod anaerobe bakterier som Gardnerella vaginalis, der erstatter de typisk dominerende Lactobacillus arter. Lactobacillus stammerne producerer mælkesyre, der medvirker til den lave pH-værdi, som findes i skeden. Den lave pH øger chancen for befrugtning. 

Den nuværende behandling af bakteriel vaginose benytter antibiotika, hvilket ofte resulterer i en erstatning af de anaerobe bakterier med bakteriearten Lactobacillus iners. Dette er problematisk, da et mikrobiom hvor L. iners dominerer, forbindes med højere risiko for infektioner som bakteriel vaginose. L. iners producerer mindre mælkesyre end bakteriearter som Lactobacillus crispatus og Lactobacillus gasseri og øger derfor pH-værdien i skeden, hvilket øger risikoen for seksuelt overførte sygdomme samt komplikationer ved graviditet. I et sundt mikrobiom vil arterne L. crispatus og L. gasseri derfor være dominerende. 

Med mit forskerspireprojekt vil jeg undersøge, hvilke bakteriearter der dominerer i gravide kvinders vaginale mikrobiom, og sammenligne det med kvinder, der oplever ufrivillig barnløshed. Disse data skal benyttes til at modificere mikrobiomet i skeden og endometriet hos kvinder, der oplever ufrivillig barnløshed gennem transplantationer ved en vaginal kapsel. Dette vil forhåbentligt skabe et sundt vaginalt miljø, der potentielt vil mindske risikoen for seksuelt overførte sygdomme, infertilitet og præmaturitet.

Projekttitel: mtDNA og fejl under sekventering grundet konkrete mutationer

Navn: Olga Andrea Westrup Stephensen

Gymnasium: Aurehøj Gymnasium

Årstal: 2025

Projektbeskrivelse:

Matching af DNA-profiler bliver ofte taget i brug som supplerende bevis eller forsvar i en retsag om en forbrydelse med en mistænkt gerningsmand. Selvom det ikke kan stå alene til at dømme eller frikende en eventuel gerningsperson, har det ofte stor betydning når en dom skal lyde. Det bruges også til mange andre ting; faderskabstester, identificering af ofre efter en ulykke, slægtsskabstest, tjek af genetiske sygdomme osv. Det sidste stykke tid har forskning af matching af DNA gennemgået en kæmpe udvikling, og vi ved langt mere end vi gjorde for bare få årtier siden. Derfor ser vi også nyheder om opklarede mordsager, som for længst var gået i glemmebogen for de fleste. Vi ved dog ikke alt endnu. Jeg har længe syntes at retsgenetik er et yderst interessant emne, men der er én ting der ofte har forvirret mig. Mutationer. Når man laver DNA-profiler, fx fra et gerningssted, bliver man ofte nødt til at gøre brug af PCR for at amplificere mængden af DNA til rådighed, for at have nok DNA til analyse. Men hvis der ved nogle af disse DNA-fragmenter sker mutationer før eller under amplifikationen, kan dette føre til fejl i sekventering, og altså i det endelige resultat. Dette er primært et problem i situationer hvor man bruger mtDNA, da mindre mutationer hurtigere kan påvirke store dele af DNA'et, grundet strukturen.

Jeg vil gerne undersøge, med fokus på mtDNA, hvor hyppigt man kan se fejl under sekventering, grundet konkrete mutationer. Især vil jeg kigge på mutationer som sker på baggrund af genetiske sygdomme. Herfra vil man kunne undersøge om man i visse tilfælde vil få mere / mindre præcise DNA-profiler fra folk med visse genetiske sygdomme, og om det er noget man skal have i mente i eventuelle retssager eller andre situationer hvor DNA-profiler bruges.

Projekttitel: Multipel Sklerose – et opgør med autoimmunmodellen

Navn: Mathilde Bøgh Østergaard

Gymnasium: Frederikshavn Gymnasium

Årstal: 2025

Projektbeskrivelse:

Den klassiske model for Multipel Sklerose (MS) præsenterer sygdommen som en autoimmun sygdom (evt. aktiveret af Epstein Barr Virus, fremover EBV). Modellen er tillokkende, men har nogle fundamentale svagheder. For det første er autoimmune reaktioner oftest langt hurtigere end det vi observerer hos MS, for det andet er det B-celler, ikke cytotoksiske T-celler der findes i hjernen hos patienter med MS, og for det tredje ville en klassisk autoimmun aktivering først og fremmest føre til nedbrydning af myelin i de Swannske celler i PNS (der er nemt tilgængeligt for T-celler), ikke oligodendrocytter i CNS. Til slut bør det også nævnes at vi ikke har været i stand til at identificere mål for auto-antigener i forbindelse med MS, hvad kunne indikere at det slet ikke er en autoimmun reaktion.

Men hvis ikke MS er en autoimmun sygdom, hvad er den så?

Jeg fremlægger her den hypotese at der er tale om en inflammatorisk lidelse aktiveret af miljøfaktorer så som EBV.
Mekanismen kan kort opsummeres i 6 trin
1. Infektion med EBV.
2. Genetisk disposition for høj mikroglia-aktivering fører til frigivelse af cytokiner som øger inflammation og dermed på sigt permeabiliteten af blod-hjerne-barrieren (genvarianterne NR1H3 og TYK2) og tiltrækker B-celler (CXCL13).
3. B-cellerne passerer ind i hjernen som EBV-bærende trojanske heste, hvor de responderer meget kraftigt på EBV (HLA-DRB1*15:01).
4. B-cellernes tilstedeværelse medfører en løbende infektion som fastholder inflammationen i hjernen. D-vitamin kan potentielt reducere den inflammatoriske respons ved at dæmpe mikroglia-aktivering og cytokinfrigivelse. Dog vil det ikke eliminere EBV-inficerede B-celler, som fortsat kan fastholde inflammation i CNS, selv ved optimale D-vitamin-niveauer.
5. Den løbende infektionstilstand reducerer energitilgængeligheden. Neuronerne prioriteres, så gliaceller begynder at forgå. Det samme ville sikkert ske i PNS hvis energibehovet var lige så stort som i CNS, men det er det ikke.
6. Over tid vil den langsomme og gradvise nedbrydning af gliaceller sammen med den konstante reintroduktion af EBV fra B-celler føre til at nedbrydningen af neuroner har nået et sådant sted, at neurodegenerative lidelser kan begynde at opstå.

I denne model er der altså ikke tale om fejlagtig immunreaktion (epitop-overlap baseret på molekylære mimik) på myelin, men et simpelt spørgsmål om hjernens energi-optimering under kraftig og vedvarende inflammation.

Helt kort kan sygedomsprogressionen for den klassiske model og inflammations-hypotesen opsummeres således

Autoimmun-modellen:
T-celle-angreb ødelægger myelin → inflammation → irreversibel neurodegeneration.

Inflammations-modellen:
Vedvarende EBV-infektion i B-celler → kronisk inflammation → energimangel → progressiv neurodegeneration.

Denne overgang har fundamental betydning for den måde MS behandles, da den klassiske model peger mod en undertrykkelse af T-celler (f.eks. med immunmodulatorer som fingolimod, natalizumab) men den immunologiske model i stedet vil pege mod B-celle-eliminering (rituximab, ocrelizumab) eller direkte EBV-bekæmpelse (CAR-T, antivirale midler).

Det er mit ønske i dette projekt at stille kritisk spørgsmål ved autoimmun-modellen, og forhåbentligt give mulighed for mere målrettet og effektiv behandling af MS.

Projekttitel: Mundens betydning for sundheden: Kan forbedret mundhygiejne på plejehjem reducerer sygdom og dødelighed?

Navn: Amalie Holbek

Gymnasium: Frederiksværk Gymnasium og HF

Årstal: 2025

Projektbeskrivelse:

Forskning viser, at dårlig mundhygiejne kan føre til alvorlige sygdomme som lungebetændelse og hjertekarsygdomme. Især for ældre på plejehjem, der ofte har kroniske lidelser og et svækket immunforsvar, er god mundhygiejne afgørende for deres generelle sundhed. Ifølge en informativ webside fra Holbæk Sygehus dør omkring 1.600 mennesker årligt af lungebetændelse, hvilket gør sygdommen til en af de hyppigste dødsårsager blandt ældre i Danmark, særligt dem over 70 år. På plejehjem bliver mundhygiejne ofte nedprioriteret på grund af personalemangel og travlhed, hvilket kan medføre store sundhedsproblemer for beboerne. Jeg ønsker derfor at undersøge, hvordan en målrettet mundhygiejneindsats på plejehjem kan reducere forekomsten af alvorlige sygdomme som lungebetændelse og hjertekarsygdomme, og forbedre livskvaliteten hos beboerne og mindske dødeligheden.

Jeg har personligt arbejdet på plejehjem og har ofte hørt beboere udtrykke frustration over deres mundhygiejne, herunder problemer med huller i tænderne og smerter. Mange ældre oplever besvær med at opretholde en god mundhygiejne, hvilket påvirker deres livskvalitet. Samtidig er personalet ofte presset, og tandpleje bliver ikke altid prioriteret tilstrækkeligt. Dette projekt udspringer derfor både af mine egne erfaringer og et brændende ønske om at forbedre ældres sundhed og trivsel.

For at få et bedre indblik i problemets omfang vil jeg gennemføre en undersøgelse blandt plejepersonale og beboere på forskellige plejehjem. Jeg planlægger at anvende en kombination af kvalitative interviews og kvantitative spørgeskemaundersøgelser for at afdække udfordringerne med mundhygiejne i praksis. Det kunne være relevant at undersøge, om en systematisk indsats med større fokus på mundpleje kan reducere forekomsten af infektioner og forbedre den generelle trivsel blandt beboerne. En mulig metode kunne være en undersøgelse, hvor et plejehjem implementerer en struktureret mundplejeindsats i en periode på seks måneder. I løbet af denne periode registreres tilfælde af lungebetændelse, hjertekarsygdomme og andre relevante sundhedsproblemer. Resultaterne vil blive sammenlignet med data fra et plejehjem uden samme indsats for at vurdere effekten af mundplejeindsatsen. 

En grundig undersøgelse af denne idé kræver dog betydelige ressourcer og faglig ekspertise. Det vil være nødvendigt at inddrage eksperter til at strukturere undersøgelsen, vælge passende metodologi og udføre den statistiske analyse for at sikre valide og anvendelige resultater. De 20.000 vil her hovedsagelig blive anvendt til aflønning af en forskningsmetodologi. 

Ved at kombinere kvalitative og kvantitative metoder, samt inddrage data fra både beboere og personale, håber jeg at bidrage med ny viden om, hvordan forbedret mundhygiejne kan forebygge alvorlige sygdomme og forbedre livskvaliteten for ældre på plejehjem. Hvis undersøgelsen viser en positiv effekt, vil resultaterne kunne bruges som grundlag for at fremme øget fokus på mundhygiejne i plejesektoren. Derudover kunne det føre til, mundhygiejne bliver integreret, som et fast sundhedstilbud på plejehjem. Dette kunne være et væsentligt skridt i at sikre, at ældre på plejehjem får den nødvendige pleje til at forhindre sygdomme og dermed forbedre deres generelle velbefindende.

Projekttitel: Musik i blodet

Navn: Sally Mackeprang Larsen

Gymnasium: Aurehøj Gymnasium

Årstal: 2025

Projektbeskrivelse:

Musik kan påvirke mennesker på mange forskellige måder. Vi kan blive berørt og følelsesladet af de bløde toner, der strømmer ud af Steinway klaveret eller motiverede og modige af en insisterende trommerytme, som lokker os til at gøre noget dristigt og hvisker os i øret, at vi kan gøre det uden frygt. Med andre ord vil mange sige, at musikken kan mærkes helt inde i kroppen, men blot få er klar over, at dette udsagn har mere på sig, end som så. Ny forskning viser nemlig, at musik kan gå direkte i cellerne og påvirke produktionen af de såkaldte immunceller, NK-celler samt HEK293T celler, som mindsker udviklingen og delingen af kræftceller. Og samtidig viser musik sig at have psykosociale effekter på stamcelletransplantationer.

Derfor vil jeg gerne med udgangspunkt i biovidenskaben dykke ned i musikeksponeringens fysiologiske, cellulære og genetiske udbytte for at undersøge, om den dels kunne påvirke hjernen og neurotransmitterne dels det endokrine system og derigennem immunsystemet. Om noder burde sættes i et sundhedsfagligt lys og dyrkes lige så meget som kost og diæt, og om musikken på længere sigt skal opfattes som en profession, der ikke blot kan formidle stemninger og fremkalde følelser, men som rent faktisk også kan redde liv. For det, at både kræft og flere genetiske sygdomme muligvis står ansigt til ansigt med en modstander, som altid har været en essentiel grundsten i menneskets eksistens, lyder som sød musik i mine ører.

Projekttitel: Når miljøet gør ondt: Epigenetik og unges mistrivsel

Navn: Camilla Sophie Skjalm Windfeld-Hansen

Gymnasium: Gefion Gymnasium

Årstal: 2025

Projektbeskrivelse:

I løbet af de seneste 20 år er mistrivsel og psykiske udfordringer blandt unge og børn blevet et voksende problem, der hvert år blot finder nye højder på statistiktavlen. Derudover forstås der i løbet af de seneste 10 år en markant stigning i antallet af børn og unge, der har været i kontakt med den regionale psykiatri på grund af en psykisk lidelse, og omkring 15 % af alle børn har været i behandling for en psykisk lidelse, inden de fylder 18 år.

Men hvorfor? Unges mistrivsel i det senmoderne samfund anses altid med sociologiens briller på. Sociale medier og florerende forventninger menes at være problemets rod, men i løbet af de seneste år har forskere fået øjnene op for, hvordan vores genetiske skæbne ikke kun er et resultat af vores genetiske sammensætning, men også vores miljø. Denne del af genetikken kaldes epigenetik og beskriver, hvordan livsmæssige påvirkninger har løbende indflydelse på, hvordan dine gener udtrykkes.

Epigenomet er altså dynamisk og reversibelt, men det er også arveligt. Epigenomet, forælderen besidder ved udfangelsestidspunktet, er det epigenom, der videreføres til barnet. Vores forældres livsstil har derfor indflydelse på vores epigenom. Der er flere forskellige led, der påvirker ens epigenom, bl.a. ens måde at tænke på, trådløs elektronik, kost, relationer, mikrobiomet, motion, rygning og meget mere.

Gennem de seneste 20 år har miljøet omkring os ændret sig. Den unge generation er den første til at vokse op med trådløs skærm og mange andre faktorer, der kunne have indvirkning på deres epigenetik. Det kunne derfor være interessant at undersøge den mulige kobling mellem unges mistrivsel og epigenetik, da problemstillingen blot er blevet undersøgt sociologisk og ikke biologisk, hvilket undrer mig.

I mit projekt vil jeg undersøge miljømæssige skift samt forældrenes opvækst og livsstil under fosterstadiet. Derudover vil jeg undersøge, hvilke epigenetiske påvirkninger i miljøet der har ændret sig de seneste 20 år, og hvordan de kunne påvirke unge og børns mentale helbred gennem epigenomet.

Projekttitel: Obstruktiv-søvnapnø-syndrom og dets indvirkning på søvnkvalitet og livskvalitet samt mulige behandlingsmæssige forbedringer

Navn: Annine Madsen

Gymnasium: Frederiksværk Gymnasium og HF

Årstal: 2025

Projektbeskrivelse:

Søvn er essentielt for menneskets fysiske og mentale sundhed. Alligevel nedprioriterer mange mennesker søvn, på trods af dens store betydning. Under søvnen gennemgår kroppen en række vigtige processer i hjernen, som spiller en central rolle for hukommelse og indlæring. Også i fordøjelsessystemet finder vigtig bearbejdning sted. God søvn er derfor ikke kun nødvendig for at opretholde energiniveauet, men også for at sikre, at kroppen fungerer optimalt. Det er dermed afgørende, at nattesøvnen, i det mindste det mest af tiden, er uforstyrret og af høj kvalitet.

Obstruktiv-søvnapnø-syndrom er en udbredt, men ofte overset, søvnforstyrrelse, der rammer mange mennesker. Tilstanden opstår, når de øvre luftveje bliver midlertidigt blokeret under søvnen, hvilket fører til gentagne opvågninger i løbet af natten og resulterer i dårlig søvnkvalitet. Obstruktiv-søvnapnø-syndrom forstyrrer ikke kun nattesøvnen, men kan også have en væsentlig indvirkning på individets fysiske og mentale sundhed, herunder øget risiko for hjertekarsygdomme, diabetes og depression. Disse helbredsmæssige konsekvenser kan påvirke individets livskvalitet og daglige funktion negativt.

Obstruktiv-søvnapnø-syndrom behandles først og fremmest via livsstilsændringer i form af motion, vægttab, reduktion af alkoholforbrug og begrænsning af eventuelt sovemedicinsforbrug. Derudover findes der forskellige behandlingsmetoder, herunder CPAP-metoden, MAD-metoden, forskellige kirurgiske indgreb samt nervestimulering. 

Mit projekt sigter derfor mod at undersøge obstruktiv-søvnapnø-syndrom, dets indvirkning på søvnkvalitet og livskvalitet samt mulige behandlingsmæssige forbedringer. Jeg ønsker at blive klogere på, om livsstilsændringer, såsom vægttab, øget fysisk aktivitet og reduktion af alkoholforbrug, kan reducere risikoen for, at personer med obstruktiv-søvnapnø-syndrom skal gennemgå kirurgiske indgreb som en behandling. Kan disse livsstilsændringer forbedre søvnkvaliteten og livskvaliteten i en sådan grad, at kirurgi kan undgås eller udskydes?

For at undersøge problemstillingen vil jeg anvende relevante litteraturstudier i kombination med spørgeskemaundersøgelser, eventuelt fysiologiske målinger af søvnkvalitet og samtaler med fagpersoner samt patienter med obstruktiv-søvnapnø-syndrom og deraf drage en konklusion.

Min interesse for sundhed har altid været stor, og for nogle år siden fik jeg øjnene op for, hvor afgørende søvn er for både fysisk og mental trivsel. Dette skabte en naturlig nysgerrighed for at forstå søvnens indflydelse i dybden og udforske relaterede problemstillinger såsom obstruktiv-søvnapnø-syndrom.

Hvis forskningen skulle gennemføres i praksis, ville en bevilling på 20.000 kr. kunne anvendes til dataindsamling og analyse. Herunder assistance til bearbejdning af indhentede kvantitative undersøgelser samt udarbejdelse af statistikker.

Projekttitel: Prævention til mænd

Navn: Mariah Bodilsen

Gymnasium: Rosborg Gymnasium

Årstal: 2025

Projektbeskrivelse:

Den Nye Mandlige Prævention

I dag er samtalen om kønslighed større end nogensinde før. Alligevel har kvinder i næsten 100 år været overladt med 100% af ansvaret om at undgå uønsket graviditet. Men hvorfor? Hvorfor kan det ikke være et fælles ansvar, som manden kan være en del af at bære? Dette spørgsmål er centralt i denne forskningsopgave, hvor vi undersøger de biologiske mekanismer bag mandlig prævention, dens sociale accept og de bivirkninger, den medfører i forhold til eksisterende kvindelige præventionsmetoder.

Indtil nu har prævention primært været et kvindeligt ansvar, med metoder som p-piller, spiral og hormonelle injektioner. Den nye mandlige prævention forsøger at skabe en mere ligelig fordeling af dette ansvar. Den omfatter både hormonelle og non-hormonelle metoder, hvor hormonelle løsninger reducerer testosteronniveauet for at hæmme sædproduktionen, mens non-hormonelle metoder blokerer sædlederne eller hæmmer sædcellernes bevægelighed. Disse teknologier er stadig under udvikling, og vi mangler afgørende data om deres effektivitet, langtidseffekter og reversibilitet. 

Men hvor villige er mænd til at tage denne prævention? Samfundets holdning til mandlig prævention spiller en afgørende rolle i, hvor udbredt den bliver. Historisk set har mænd haft begrænset adgang til prævention, og de løsninger, der eksisterer – såsom kondomer og vasektomi – har enten været midlertidige eller permanente. Der er derfor behov for at undersøge, hvordan mænd, kvinder og samfundet generelt forholder sig til en mere lige fordeling af præventionsansvaret og om det er noget vi kan se overleve implementeringsfasen.

Et andet vigtigt aspekt af denne undersøgelse er bivirkningerne. Kvinder har i årtier accepteret bivirkninger som humørsvingninger, vægtøgning og øget risiko for blodpropper ved hormonel prævention, men spørgsmålet er, om deres bivirkninger er af samme alvor, og om mænd er villige til at tolerere lignende konsekvenser. Nogle studier har vist, at mandlige hormonelle præparater kan medføre bivirkninger som nedsat libido, vægtændringer og humørsvingninger, men forskningen er endnu ikke omfattende nok til at drage klare konklusioner. Derfor kunne det været interessant at lave en gennemført sammenligning af fordele og ulemper ved den kvindelige prævention og den mandlige prævention. 

Formålet med opgaven er dermed at undersøge, hvorvidt mandlig prævention kan blive en realistisk og accepteret præventionsform, samt en bedre forståelse af dens biologiske funktion, samfundsmæssige accept og bivirkninger. 

Projekttitel: Risiko for sidestik

Navn: Vitus Foged Møller

Gymnasium: Fredericia Gymnasium

Årstal: 2025

Projektbeskrivelse:

Sidestik er noget der rammer mange, også trænede løbere, men årsagen er stadig ukendt. For mange mennesker der gerne vil forbedre sin form, er sidestik dog en begrænsende faktor, som mindsker lysten til at komme afsted på en løbetur. Man ved ikke, hvad man skal gøre ved det, og internettet har heller ikke noget definitivt svar på det. Det kan være en grund til, at færre mennesker aktivt vælger at løbe en tur, hvilket kan have en påvirkning på folkesundheden.

Jeg har altid undret mig over, hvad årsagerne er til sidestik, da det er et problem, jeg selv døjer med. Selvom jeg er i god fysisk form, bliver jeg stadig ramt af sidestik næsten hver gang jeg løber. Jeg vil derfor gerne undersøge symptomet sidestik, og finde mulige metoder til at undgå denne gene, da en mulig løsning på problemstillingen vil hjælpe mig og mange andre med at få løbet mere.

Internettet flyder med forskellige myter om sidestik, lige fra en svag mellemgulvsmuskulatur til at det er milten der er skyld i det, men en faktor til sidestik som er håndgribelig at undersøge, og som giver god mening for mig, er kostens effekt på risikoen for sidestik. Der er teorier om at indtagelsen af store måltid i tiden op til træning giver større chance for sidestik, grundet at det “skvulper rundt” i mavesækken. Man hører også at man ikke skal få for meget flydende mad op til træning eller fx sodavand, som har meget sukker og indeholder kulsyre. Helt specifikt vil jeg undersøge, hvad den kost man indtager op til en fysisk aktivitet har af effekt på muligheden for sidestik.

I den forbindelse vil jeg undersøge hvilken effekt makrofordelingen, konsistensen og mængden af maden op til træning gør ved kroppen og risikoen for sidestik. Dette vil jeg teste gennem eksperimentel undersøgelse og understøttelse med relevant teori.

Projekttitel: Telomeres nedslidning og bremsningen af denne

Navn: Marta Birkelund

Gymnasium: Rosborg Gymnasium

Årstal: 2025

Projektbeskrivelse:

Biologisk aldring er et meget populært forskningsfelt og med god grund. Hvem ville ikke gerne kunne leve et så langt og sundt liv som muligt? Dog har forskere ikke fundet den helt store kur mod alderdom endnu. Der er fundet ud af meget, så som at DNA har telomerer i enderne, som nedslides ved celledeling. Når disse telomerer er opbrugt, kan cellen ikke dele sig mere og dør. Så hvordan kunne det egentligt være muligt at bremse nedslidningen af vores telomerere og dermed også den biologiske aldring?

Det er alment kendt at hvis man ikke lever et sundt og aktivt liv, øges hastigheden for celledeling, da man vil øge den kroniske inflammation i kroppen. Dette medfører forøget celledeling og dermed hurtigere forkortelse af telomererne.

I en undersøgelse af telomerlængde og telomerase i rotter af Tsatsakis et. al (2023), begrunder de, at et nutraceutisk kosttilskud reducerede hastigheden hvorpå telomerene blev forkortet samt øgede aktiviteten af telomerase. Altså tyder det på at ydre faktorerne kan ændre telomerernes epigenetike kode.

Personligt synes jeg biologisk aldring er et virkeligt spændende emne. I gymnasiet har jeg studieretning med biologi A og interesserer mig meget for kroppens opbygning og de processer som foregår. Derudover elsker jeg at være aktiv og har ligesom alle andre hørt udtrykket ”hvis du vil leve længere skal du dyrke motion og spise sundt.” Så derfor ville jeg gerne undersøge om disse påstande, faktisk kunne være med til at vi lever længere, eller om andre faktorer ville være mere effektive.

Jeg har endnu ikke besluttet mig om en endelig vinkel, men jeg har flere forslag, som jeg håber at kunne navigere i, når jeg undersøger emnet dybere og får en forskerkontakt. Disse kunne indebære at kigge på sammenhængen mellem længden af telomerer og livsstil eller forskellige tilskud. Her kunne man forske med en epigenetisk vinkel, og se på hvordan det også kunne påvirke telomererne på ens efterkommere.

Telomerase virker i stamceller, hvorefter genet slukkes. Dette vækker spørgsmålet, om man kan effektivisere enzymet i stamcellerne, så telomererne vil være længere i starten af ens liv og derfor have mulighed for flere celledelinger, inden de dør.

Derudover ved man, at kræftceller starter telomerase, hvilket forsøger telomererne, så kræftcellerne ikke dør. Dette er en anden, og efter min mening, helt vildt spændende vinkel at tage. For spørgsmålet her er så, hvordan man kan fjerne telomerase fra cellerne, så dette ikke kan udnyttes. Svaret på dette kunne løse mange telomersygdomme.

I realiteten ville forskningen kunne realiseres gennem forskellige længerevarende test med ændring i en variabel, for at sammenligne telomererne. I forsøget skal man selvfølgelig tage højde for ydre påvirkninger så som BMI, kost- og motionsvaner m.m.

Til at bestemme længden på telomererne før og efter forsøget, findes forskellige metoder, herunder flourscence in situ hybridzation (FISH), hvor man oplyser forskellige gener på kromosomet, så som telomerene.

Projekttitel: Vægttabsmedicin: Undersøgelse af NK2R som nyt lægemiddelmål til behandling af overvægt og type 2-diabetes

Navn: Anna Emilie Damgaard

Gymnasium: Sønderborg Statsskole

Årstal: 2025

Projektbeskrivelse:

I takt med den stigende forekomst af overvægt og type 2-diabetes globalt, er der et presserende behov for nye behandlingsstrategier. Nuværende medicin, som de GLP-1-baserede lægemidler Wegovy og Ozempic, har revolutioneret behandlingen ved at reducere appetitten, men mange patienter oplever bivirkninger såsom kvalme og opkast, hvilket ofte fører til, at behandlingen afbrydes.

Forskere fra Københavns Universitet har identificeret et nyt cellulært mål – neurokinin 2-receptoren (NK2R) – som, ved aktivering, både reducerer appetitten og øger kroppens kalorieforbrænding uden at forårsage uønskede bivirkninger som kvalme eller tab af muskelmasse. Denne opdagelse bygger på genetiske studier, der peger på NK2R’s rolle i opretholdelsen af kroppens energibalance og glukosekontrol, og resultaterne fra forsøg på mus og ikke-menneskelige primater har vist lovende effekter.

Projektet har til formål at undersøge NK2R’s potentiale som et effektivt og sikkert lægemiddelmål. Jeg vil analysere receptorens biologiske funktioner og dens indvirkning på energiforbruget ved at sammenholde eksisterende data med nye laboratorieforsøg. Fokus vil være at afdække, hvordan aktivering af NK2R kan øge kalorieforbrændingen og samtidig nedsætte appetitten – en tilgang, der potentielt kan forbedre behandlingen for de knap 400 millioner mennesker verden over, som lever med både overvægt og type 2-diabetes, og som ofte oplever begrænset effekt af de nuværende behandlinger.

Med udgangspunkt i de lovende resultater fra Københavns Universitet, hvor NK2R-aktivering har vist sig at have en positiv effekt uden de typiske bivirkninger, håber jeg, at mit projekt kan bidrage til udviklingen af mere effektive behandlingsmuligheder for vægttab. 

Målet er at etablere et solidt forskningsgrundlag, som kan danne udgangspunkt for fremtidige kliniske studier og støtte den videre udvikling af nye medicinske behandlinger.

Min personlige interesse for projektet udspringer af en bekymring for de omfattende helbredsmæssige konsekvenser af overvægt og type 2-diabetes i samfundet.

Projekttitel: Alzheimer: Undersøgelse af Tarmens Mikrobiota som Potentiel Diagnostisk Markør

Navn: Caroline Sønderskov

Gymnasium: Aurehøj Gymnasium

Årstal: 2024

Projektbeskrivelse:

Alzheimers sygdom blev opdaget for 120 år siden af Alois Alzheimer, der observerede den første patient med de kendte tangles og plaques i hjernevævet. Forskning har siden vist, at Alzheimer er en neurodegenerativ sygdom, hvor hjernecellerne ødelægges af ophobning af proteinerne beta-amyloid og tau. Beta-amyloid klumper sig sammen omkring neuronerne og danner plaques, der forhindrer signalering. Tau-proteinet, som normalt stabiliserer cytoskelettet i neuronerne, bliver fosforyleret og danner tangles, der sammenklumpes hvilket medfører at de ikke længere kan udføre deres funktion. I nutidens Europa lider over 13,1 millioner ældre over 65 år af Alzheimers, og der findes hverken en kur eller kendt årsag til sygdommen.

Diagnosen Alzheimer stilles ved kognitive tests, efterfulgt af biomarkør-målinger som PET-scanning for beta-amyloid i hjernen, elektroencephalografi (EEG) for at måle hjernens elektriske aktivitet, samt prøvetagning af rygmarvsvæsken for at måle niveauerne af beta-amyloid, tau og fosforyleret tau. Prøvetagning af rygmarvsvæsken er et meget intensivt indgreb, og forskere søger allerede andre diagnosticeringsmetoder f.eks. i blodbanen

Mit projekt sigter mod at undersøge mikrobiomet i tarmene hos Alzheimer patienter. Forsøgsopstillingen er stadig til forbedring, men for nu arbejder jeg ud fra et hypotese-drevet biomarkør-forsøg, hvor jeg til start vil undersøge tarmens mikrobiota nærmere. Derefter vil forsøget baseres på en indsamling af fæcesprøver af Alzheimer patienter og raske, til sammenligning, der skal bearbejdes vha. den kemiske analysemetode HPLC og/eller DNA-sekventering, hvorefter jeg ville foretage en matematisk chi-test i forbindelse med databehandlingen. Målet er at arbejde mod en mindre intensiv og billigere testmetode end den nuværende, som forhåbentlig også kan diagnosticeres tidligere i forløbet.

Baggrunden for antagelsen (at der kan findes mikrobiota i tarmen, med direkte kobling til Alzheimer) er de kendte forbindelser mellem hjernen og tarmens mikrobiota som f.eks. set i mus hvor tarmens mikrobiota kan kobles til depression.

Jeg besidder en personlig interesse i forskningsprojektet, da to ældre kvinder meget tæt på mig lider af Alzheimers. Jeg har derfor set, hvor hurtigt og voldsomt deres mentale og kognitive evner er forringet, og håber, at min forskning kan bidrage til tidligere og mindre intensiv påvisning af sygdommen.

Projekttitel: Astrocytter og inflammasomers indvirkning på alzheimers

Navn: Liva Sara Facklamm

Gymnasium: Bagsværd Kostskole og Gymnasium

Årstal: 2024

Projektbeskrivelse:

Alzheimer’s sygdom er en forfærdelig sygdom, der tærer hårdt på både patienter og pårørende. Derudover er den svær at overse i statistikkerne, alene i Danmark lider omkring 89.000 personer over 60 år af demens, og over halvdelen af tilfældene er forårsaget af Alzheimer’s. På trods af de noget dystre tal og udsigterne til, at omfanget af Alzheimer’s desværre kun er tiltagende, findes der kun symptomlindrende medicin og altså ikke nogen medikamenter, der reelt kan behandle sygdommen, og stoppe dens udvikling endeligt. Før det bliver muligt at behandle Alzheimer’s, er det altafgørende at forstå sygdommens patofysiologi fuldstændigt, den er dog ikke fuldstændigt kortlagt endnu.

patofysiologi fuldstændigt, den er dog ikke fuldstændigt kortlagt endnu. I en del år har det været kendt, at proteinerne amyloid-β (Aβ) og Tau, spiller en rolle i sygdommens patofysiologi. Der er påvist sammenhænge mellem dannelsen af henholdsvis tau-tangles inde i neuronerne og Aβ-plaques i det omkringliggende område, og udviklingen af Alzheimer’s i tidlige stadier. Det er påvist at patienter, der lider af alzheimers har et svækket glymfatisk system, og derfor ikke kan holde hjernen ren for proteinkomplekserne på samme vis, som raske personer kan. Derfor vil der opstå en ond spiral, hvor øget mængder af Aβ-plaques og tau-tangles svækker det glymfatiske system yderligere, der får sværere ved at fjerne proteinophobningerne.

Denne teori kan dog ikke forklare hele sygdommens patofysiologi, og der opstår især problemer, når der skal gøres rede for sygdommens senere stadier, samt hvorfor medicin der fjerner proteinkomplekserne, kun virker som meget midlertidige løsninger. Derimod peger andet forskning på, at ophobningerne af Aβ og tau, kan forklares ved astrocytternes respons på fritliggende proteinaggregater (Aβ-plaques). Responset består i at aktivere astrocytters inflammasom i området, hvilket øger produktionen af proinflammatoriske cytokiner, der i sidste ende medvirker til celledød.

Alzheimers rammer hjernen omkring entorhinal cortex og hippocampus, hvilket underbygger tesen om at astrocytternes reaktion spiller en vigtig rolle i Alzheimers patofysiologi, da det er i dette område, der findes flest astrocytter.

Mit forskerspireprojekt skal derfor handle om at undersøge, hvorvidt det er muligt at undersøge og sammenligne den del af CNS der består af astrocytter, og om det er yderligere svækket hos patienter med alzheimers i forhold til raske personer i samme aldersgruppe. Jeg forestiller mig at udføre en kortlægning af astrocytternes metabolisme i hjernen hos alzheimers patienter og hos kontrolgruppen af raske personer i samme aldersgruppe. For at dette bliver muligt skal jeg finde en metode, hvorpå det er muligt at kortlægge astrocytter ved hjælp af neuroimaging.

Projekttitel: Bakteriofagterapi som erstatning for antibiotika

Navn: Kaya Mørch Sonne

Gymnasium: HC Ørsted Gymnasiet Frederiksberg

Årstal: 2024

Projektbeskrivelse:

Antibiotika er et lægemiddel, der dræber bakterier og anvendes i behandling mod bakterielle sygdomme som bl.a. lungebetændelse og blærebetændelse. Dog er antibiotika er blevet anvendt, i så høj en grad, at vi har gjort os selv immune overfor det. Antibiotikaresistens er i stigende grad ved at nedlægge samfundet. Sundhedsministeriet har estimereret at der i året 2050, vil dø flere mennesker af antibiotikaresistens, end der nutidigt dør af kræft.

Jeg går i 2g på H.C. Ørsted gymnasiet på studieretningen bioteknologi/matematik A. Jeg er derfor interesseret i biologiens og lægevidenskabens verden samt, hvordan den kan forberedes. Grundet den stigende antibiotikaresistens er det yderst nødvendigt at finde en alternativ behandling til antibiotika. Her indtræder ideen om bakteriofagterapi. Bakteriofager er en type vira, der kan slå bakterier ihjel ved at ”spise” dem. Det sker ved at bakteriofagen binder sig til nogle bestemte værtsbakterier, vha. de proteiner der findes på bakteriens cellemembran. Herefter benytter bakteriofagen dens hale, til at indsprøjte DNA ind i bakterien, som ødelægger bakteriens eget DNA, og derved får bakteriofagen kontrol over bakterien. Herefter koder bakteriofagen for nye proteiner og DNA, som ved hjælp af ribosomer og enzymer fra bakteriecellen, kan kopieres og dermed danne nye bakteriofager. Denne metode af behandling kaldes bakteriofagterapi, og er en behandlingsmetode der faktisk blev opdaget før antibiotika. Selvom bakteriofagterapi blev opdaget for antibiotika, blev forskningen om behandlingsmetoden sat på pause, da Alexander Flemmings opdagede penicillin2 . I tale om bakteriofager, er det vigtigt at vide, at de har 2 livscyklusser; den lytiske og den lysogene, som beskriver 2 forskellige måder, hvorpå bakteriofagen spreder sig. Der er primært blevet anvendt bakteriofager i den lytiske cyklus, af hensyn til sikkerhed for patienten. Jeg vil gerne undersøge, hvordan man kan sikre et konsistent resultat ved behandlingen, hvordan man ville kunne udvide en bakteriofags virkning til flere bakterier på samme tid, ved hjælp af CRISPR/CAS9. Jeg vil også undersøge, om det er muligt at anvende bakteriofager i svineindrustien, for at nedsætte niveauet af antibiotikaresistens i landbruget. Dette vil jeg bl.a. undersøge i laboratoriet ved at redigere i bakteriofagens genom, således de vil kunne binde sig til flere forskellige bakterier på en gang, frem for kun deres primære vært. Der er forskning på at man kan ”udskifte” hvilken bakterie, en bakteriofag angriber, ved hjælp af CRISPR/CAS-9 3 . Dette vil være muligt at teste ved hjælp af bakterier, som blandt andet lungebetændelsesbakteriere Pseudomonas aeruginosa og Burkholderia dolorosa, som vil 1 Indenrigs- og sundhedsministeriet, ”Antibiotikaresistens” 2 Biotechacadamy.dk, “Bakteriofagterapi” 3 Roskilde universitet, ”Bakteriofag: En antibakteriel løsning”, kunne dyrkes vha. Spildevands prøver og dermed teste funktionen af de redigerede bakteriofager.

Ideen om bakteriofagterapi stammer fra en podcast der hedder ”videnskabeligt udfordret”, som jeg er hyppigt lytter til. Her lyttede jeg til et afsnit kaldet ”virus som lægemiddel”. Den viden de fremlagde, i kombination med min eksisterende viden om antibiotika resistens fra tidligere forløb i bioteknologi på gymnasiet, blev jeg inspireret til at undersøge yderligere om bakteriofagterapi som behandlingsmetode. Mulige forsker kontrakter er forskere som Magnus Zimmermann og Torben Sølbeck Rasmussen, der begge er forskere i bakteriofagterapi, og derfor har den nødvendige baggrundsviden til udførelse af projektet.

Projekttitel: Behandling af et overbelastet nervesystem gennem lytning til musik, og effekten af forskellige typer musik, samt effekten på forskellige personer

Navn: Freya Victoria Eifos Quaade

Gymnasium: Nyborg Gymnasium

Årstal: 2024

Projektbeskrivelse:

Mistrivsel blandt især børn og unge er et stadigt voksende problem, og mange føler sig stressede og pressede på mange parametre. Når dette ubehag bygger sig op, får vi et overbelastet nervesystem, som går fra at være under stort pres en gang i mellem til at være konstant overbelastet. Det gør at vi som mennesker kan opleve forskellige symptomer, som fx at man sover dårligt, får ondt i maven eller oplever et stort ubehag ved at være steder der kan virke utrygge fx skolen.

Når nervesystemet først er blevet overbelastet, kan de være svært at få det til at slappe af igen, og man kommer hurtigt ind i en ond spiral, hvor man er presset over noget, hvilket giver et overbelastet nervesystem, som så gør alting endnu mere uoverskueligt. Denne onde spiral kan være svær at bryde, fordi man ikke bare kan sige til sig selv at man skal tage sig sammen og lade være med at have det som man har det. I stedet er man nødt til at stimulere nervesystemet indirekte ved at gøre små ting der virker beroligende. Her kan musik være en af de små ting der kan hjælpe med at berolige nervesystemet, og jeg synes derfor at det kunne være interessant at undersøge hvordan forskellige typer af musik påvirker nervesystemet, og om der er forskel på hvilken musik der kan have en positiv effekt afhængig af hvad presset kommer fra. Ofte er klassisk musik uden sang godt, fordi der ikke er en tekst, og fokusset derfor bliver flyttet hen på musikken, og lydene i det frem for et budskab gennem en tekst. Klassisk beroligende musik kan i sig selv være med til at berolige nervesystemet ved at skabe afslapning, og flytte fokus fra det der er svært, men det kan også bruges til at dykke ned i hvilke følelser der er forbundet med det pres en person oplever. Dette kan gøres med hjælp fra en terapeut, som kan hjælpe med at undersøge de tanker der opstår i forbindelse med musikken. Her bruges musik med forskellige stemninger til at frembringe forskellige følelser billeder og tanker, og jeg synes at det kunne være interessant at undersøge, om man på samme måde kan bruge forskellige typer af musik derhjemme til at stimulere nervesystemet, uden at få professionel hjælp fra en terapeut.

I mit projekt vil jeg undersøge hvilke typer af musik, der kan bruges som musikmedicin mod symptomer på et overbelastet nervesystem, samt hvilke personer der har gavn af at lytte til musik.

Projekttitel: Brug af mentaltræning til optimering af idrætslige præstationer

Navn: Rikke Nielsen

Gymnasium: Odsherreds Gymnasium

Årstal: 2024

Projektbeskrivelse:

Lige så stor betydning som den fysiske forberedelse har for idrætslige præstationer, spiller det mentale også en stor rolle, når vi vil præstere vores bedste på banen. I dette projekt undersøges, hvor stor en rolle mentaltræning spiller i sporten, og hvordan man kan træne sin hjerne til at performe på sit optimale niveau under kampe. Desuden undersøges, om den mentale tilstand har betydning for resultatet af en konkurrence.

Sportsverdenen er et kompetitivt miljø, hvor atleterne konstant bliver sat under stort pres for at præstere. Dette kan for mange atleter føre til manglende selvtillid, perfektionisme, angst og frygt, som får atletens præstationsniveau til at falde. Derimod kan overmod også medføre dårlige resultater.

Forskning viser, at man igennem forskellige mentaltræningsteknikker kan træne hjernen til at håndtere de pressede situationer, og præstere på sit maksimale niveau. Man kan ved at undersøge de forskellige mentaltræningsteknikker få viden om, hvordan atleters mentalitet hænger sammen med deres præstation på banen. Ud fra denne viden, kan man undersøge, om der findes andre metoder til at optimere idrætslige præstationer.

Min interesse for emnet er opstået i forbindelse med min egen deltagelse i badmintonturneringer, da jeg på egen krop mærker, hvor meget det mentale påvirker min egen og andres præstation på banen.

I undersøgelsen vil jeg inddrage forskere/eksperter indenfor emnet idrætspsykologi, og igennem interviews, bøger og onlineresearch vil jeg undersøge idrætspsykologiens betydning for sportspræstationer.

Projekttitel: CBD og psykotiske tilstande hos skizofrene patienter

Navn: Zeliha Cetinkaya

Gymnasium: Fredericia Gymnasium

Årstal: 2024

Projektbeskrivelse:

Hamplanten, Cannabis sativa, indeholder flere cannabonoider, men er mest kendt for sin indhold af euforiserende stof THC (tetrahydrocannabinol). Cannabis påvirker områder i hjernen, der spiller en rolle for følelseslivet, opmærksomhed, hukommelse, indlæring samt reaktionstid og koordination af bevægelser. Længerevarende misbrug af cannabis kan dog føre til udvikling af psykotiske tilstande. I 44% af tilfælde vil disse patienter udvikle skizofreni i løbet af 4 år. 

Skizofreni er en alvorlig psykisk lidelse, som påvirker hvordan en person tænker, føler og opfører sig. Traditionelle behandlingsmetoder for skizofreni inkluderer brug af antipsykotika, som ofte har bivirkninger og begrænset effektivitet for mange patienter. Cannabismisbrugere som har udviklet skizofreni, er særlig svære at hjælpe, da de både skal behandles mod cannabismisbruget og skizofreni. 

Cannabis indeholder dog også ikke euforiserende stof cannabidiol(CBD). CBD påvirker ikke endocannabinoide receptorer, men inhiberer nedbrydning af endocannabinoid neurotransmitter anandamid. Nogle af de effekter som kroppen kan få efter indtagelse af CBD, er blandt andet antipsykotisk, kvalmestillende, muskelafslappende og smertestillende. 

Jeg vil derfor undersøge om det er muligt at benytte CBD sammen med antipsykotika for at øge effektiviteten af behandlingen af psykoser udløst af skizofreni hos cannabismisbrugere. 

For at undersøge og eksperimentere vil jeg arbejde sammen med forsker på Københavns Universitet, Carsten Hjorthøj, og jeg vil også arbejde sammen med ph.d.-studerende på Københavns Universitet Jesper Rasmussen. Jeg vil udnytte materialer og ressourcer fra Fredericia Gymnasium og Københavns universitet. Derudover vil jeg anvende litteratur anbefalet af mine forskerkontakter for at nærmere kunne besvare min problemstilling.

Jeg ønsker at skabe opmærksomhed omkring CBD indenfor psykiatrien og hvordan brugen af CBD sammen med antipsykotika kan optimere behandlingen af patientgrupper med skizofreni.

Projekttitel: Dans som terapi mod psykiske lidelser

Navn: Anna Berner Jensen

Gymnasium: Odense Katedralskole

Årstal: 2024

Projektbeskrivelse:

I nutidens samfund stiger antallet af personer diagnosticeret med en psykisk lidelse hele tiden. Behandlingerne for disse er primært med fokus på medicinering, samtaler og det at opretholde en fungerende hverdag. Interessen for mit projekt er opstået i forbindelse med min undren i forhold til, hvorfor der ikke lægges mere fokus på kroppen under behandling. Kroppen og den mentale sundhed er tæt forbundet, især har motion gentagne gange vist sig at være godt for det mentale helbred, og det samme har musikken. Netop derfor opstår interessen inden for dans, og generelt bevægelse til musik, som en behandling mod psykiske lidelser.

Jeg vil gerne undersøge dans som terapi mod en evt bestemt psykisk lidelse, hvordan et eventuelt forløb med en gruppe kunne fungere, samt hvad resultaterne af terapien viser. Som baggrund for projektet ligger også min egen interesse inden for dans og gymnastik, og dermed generel bevægelse inden for gymnastik. Jeg kender altså selv til glæden ved sporten, samt til det sociale fællesskab som også dannes derved. Derudover ligger min naturfaglige studieretning med biologi A, også til baggrund for min interesse inden for det sundhedsfaglige, samt kroppen og psyken.

Projekttitel: Feromoner - den usynlige magt?

Navn: Shaohan Lyu

Gymnasium: Vejle Tekniske Gymnasium

Årstal: 2024

Projektbeskrivelse:

Hos mange dyr, både pattedyr og insekter, er kemiske signaleringer en vigtig form for kommunikation. Ét godt eksempel er hunde, som kan kommunikere via deres lugtsanser, hvor store mængder af feromoner findes. Det er netop derfra, min motivation med emnet udsprang. Jeg har altid været bange for hunde, og på en eller anden måde kan hunde altid sanse min frygt. Derfra opstod undren om, hvorvidt mennesker på samme måde kan sanse hinandens tilstand og deraf blive påvirket af det.

Mange studier har vist, at kemiske signaleringer eksisterer blandt mennesker. Den bagvedliggende virkningsmekanisme er dog ikke helt kendt. Om hvorvidt det netop er feromoner, er også et mysterie. I 2011 havde Noam Sobels team konkluderet i studiet ”Human Tears Contain a Chemosignal” (Gelstein, et al., 2011), at lugtfrie tårer fra kvinder medfører en række fysiologiske ændringer i mænd, efter de har snust til tårerne. Herudover er der mistanke, om den såkaldte Bruce-effekt også eksisterer i mennesker. Bruce-effekt handler om, at en gravid hun vil undergå en spontan abort, hvis hunnen bliver udsat for duft af en ukendt han. Dette fænomen er blevet påvist i gnavere for lang tid siden men er stadig tvivlsom i mennesker. Det leder videre til en nærmere undersøgelse af feromoners påvirkning på os og vores adfærd.

Til det formål rekrutteres der voksne individer (>18) uden kendt fysiske eller psykiske lidelser. Deltagerne inddeles i tre grupper, A-studie, B-blank og C-kontrol. Deltagere i gruppe A-studie sættes i par tilfældigt. Person 1 i parret stimuleres vha. en følelsesvækkende aktivitet og sendes til et lokale, hvori person 2 befinder sig. Person 2 har syn og hørelse blokeret. Person 1 og 2 befinder sig i det samme lokale for en bestemt tidsperiode, hvorefter person 2 testes for en række psykiske parametre, herunder bl.a. impulsivitet, vrede mm.

Deltagere i gruppe B-blank inddeles ligeledes i par. I modsætning til deltagere i gruppe A-studie er person 1 i denne gruppe ikke blevet udsat for en følelsesvækkende aktivitet. Øvrige forhold er ens. Dette er for at danne et billede af, hvorvidt evt. ændringer i de psykiske parametre hos person 2 skyldes diversitet af person 1.

Sidst men ikke mindst vil deltagere i gruppe C-kontrol ikke blive inddelt i par. Her er alle deltagere person 2. Et personale signalerer til personen med prik på skulderen, som om en anden person er kommet ind, uden at det er tilfældet. Dette kontrolforsøg har til formål med at identificere placeboeffekt.

De psykiske parametre, som person 2 skal blive testes for, kan som nævnt være impulsivitet og vrede. Til at blive klogere på det vil jeg få vejledning fra en professionel i området, fx en psykolog.

Min hypotese er, at person 2’s psykiske parametre vil korrelere med den følelse, som person 1 har fået gennem den følelsesvækkende aktivitet. Hvis hypotesen understøttes, baner det vejen for en alternativ psykologisk intervention vha. feromoner.

Projekttitel: Forebyggelse af astma hos nyfødte børn via FMT/FVT-transplantation

Navn: Esther Bay Breson Kyhe

Gymnasium: Frederikshavn Gymnasium og HF

Årstal: 2024

Projektbeskrivelse:

En ud af fem børn i Danmark bliver født ved kejsersnit og tallet ser kun ud til at stige. Det at være født ved kejsersnit, kommer med flere mulige risici. Der er bl.a. 20% højere risiko for at få astma inden for de første 6 år af ens liv. Grunden til at risikoen er højere er, fordi det tidlige mikrobiom er umodent. Det kan dog ske at det ved etårsalderen er blevet modnet og dermed forsvinder den øget risiko, men hvis det ikke er modnet, vil der være en større risiko for at udvikle astma.

Astma er en meget almindelig lungesygdom, som har flere symptomer. Blandt disse symptomer er der inflammation i luftvejene som giver bl.a. hoste og så bliver man meget følsom overfor infektioner, kold luft, pollen osv.

I mit spireprojekt vil jeg undersøge, om man ved at transplantere en lille del af morens afføring ved FMT, som er filtreret afføring, eller FVT, som er virom transplantation, til det nyfødte barn, kan forebygge risikoen for at udvikle astma og om det er en metode der vil kunne betale sig at benytte i fremtiden. Jeg er selv meget interesseret i alt hvad der har med graviditet og det efterfølgende at gøre, fordi jeg gerne vil uddanne mig til jordemoder. Jeg har også på gymnasiet studieretningen med bioteknologi og har derfor en forforståelse for kroppen og de processer der sker i den, i forbindelse med graviditet og fødsler. Det er også et rigtig vigtigt emne, eftersom det påvirker en stor del af befolkningen, og hvor der også er store muligheder for videre forskning.

Projekttitel: Fra tarm til sind: Et metagenomisk tværsnitsstudie af korrelationen mellem forekomsten af butyratproducerende bakterier og psykisk velbefindende samt en metaanalyse med henblik på butyrats eventuelle antidepressive behandlingspotentiale

Navn: Sabine Færge

Gymnasium: Slotshaven Gymnasium

Årstal: 2024

Projektbeskrivelse:

Psykisk sygdom er den største og dyreste folkesygdom, der findes (Danske Patienter, n.d.): Knap halvdelen af befolkningen vil i løbet af deres liv få en psykiatrisk diagnose (Sundhedsstyrelsen, 2022), 30 % vil blive behandlet i hospitalssektoren og 80 % vil få psykofarmaka (Orbe & Benros, 2024). 

Med afsæt i personlige erfaringer med psykisk sygdom brænder jeg for at forstå koblingen mellem krop, biologi og psyke. Et nyere forskningsområde, immunopsykiatri, beskæftiger sig netop med forholdet mellem psykisk sygdom og immunforsvaret. 

Infektioner, autoimmune sygdomme, genetisk sårbarhed, toksiner fra miljøet eller et fysisk traume kan føre til et øget inflammatorisk respons (akut eller kronisk), hvilket er stærkt associeret med risikoen for at udvikle en psykiatrisk lidelse (Orbe & Benros, 2024) (Orlovska-Waast & Benros, 2021). Dette åbner op for helt nye behandlingsmetoder ift. brugen af f.eks. immunmodulerende lægemidler eller naturlige immunmodulerende agenter.

Indtil videre har den primære antidepressive medicin bestået af selektive serotonin genoptagelseshæmmere (SSRI’er), men den gennemsnitlige, kliniske effekt er i bedste fald beskeden, og SSRI'er øger risikoen for en række langvarige negative bivirkninger (Jakobsen et al., 2017). Der er således behov for nye tiltag og behandlinger, der kan forbedre patienternes prognose. 

Som en yderligere dimension til forståelsen af samspillet mellem immunsystemet og psyken er der en stigende opmærksomhed på tarmmikrobiomet. Dysbiose i tarmmikrobiomet er tænkt at kunne forårsage eller bidrage til psykiske lidelser, hvilket bl.a. kan skyldes lavere niveauer af ”brain-derived neurotrophic factor” (BDNF), som påvirker neural udvikling og synaptisk plasticitet, hvilket i sidste ende kan føre til depressive symptomer. Dysbiose i tarmmikrobiomet kan øge tarmvæggens permeabilitet, resulterende i øget stressrespons og inflammation i centralnervesystemet (Suda & Matsuda, 2022). Eksisterende metagenomiske studier på mikrobiomprofiler hos patienter med psykiatriske lidelser er heterogene, dog ses der konsekvent en lavere forekomst af butyratproducerende bakterier. Denne reduktion i butyratproducerende bakterier er desuden korreleret med øget sværhedsgrad af psykiatriske symptomer (Liu et al., 2022) (Kunugi, 2021) (Kreuzer et al., 2022).

Dette projekts hovedformål er at undersøge sammenhængen mellem dysbiose i tarmmikrobiomet og psykiske lidelser: Vil man kunne kortlægge, hvordan personer med psykiske lidelsers tarmmikrobiota adskiller sig fra raske personers? Og i så fald om bestemte bakteriers metabolitter, såsom butyrat, måske kan fungere som antiinflammatorisk og antidepressiv supplerende behandling?

Det første spørgsmål kan undersøges vha. et tværsnitsstudie (”population-based cross-sectional study”), der har til formål at korrelere metagenomisk bakterietaxa med psykometriske parametre. Jeg får adgang til data på psykometriske parametre fra BSIG og på bakterietaxa fra GlutenFyn underprojektet. 

Det andet spørgsmål peger umiddelbart på et klinisk forsøg, hvilket ikke er realiserbart for mig på nuværende tidspunkt. I stedet planlægger jeg at udføre et systematisk videnskabeligt review og metaanalyse. Det overordnede mål med en sådan analyse er at afdække den nuværende viden på området og identificere fremtidige forskningsbehov vedrørende sammenhængen mellem tarmmikrobiomet, butyrat og psykiske lidelser.

Jeg vil kunne gennemføre langt hovedparten af begge studier på egen hånd, dog vil jeg have brug for professionel hjælp til statistisk behandling af data. 

I de to ovennævnte undersøgelser vil jeg kombinere sundhedsvidenskabelige, kvalitative, kvantitative og statistiske metoder, der tilsammen forhåbentligt vil bidrage med ny viden til forståelsen af sammenhængen mellem tarmmikrobiomet, immunsystemet og psykiske lidelser.

Projekttitel: Hvilke konsekvenser medfører sygdommen LCHADD på kort og på lang sigt, og findes der behandlingsmetoder?

Navn: Caroline Bang Johnsen

Gymnasium: Odense Katedralskole

Årstal: 2024

Projektbeskrivelse:

Fedt er et livsnødvendigt næringsstof, som tilføjer vigtige fedtsyrer til kroppen. Fedt bruges desuden til opbygningen af hormoner og celler. Anbefalingerne lyder på, af fedt bør udgøre 25-40% af ens daglige energiindtag, men hvad gør man, hvis ens krop ikke er i stand til at nedbryde fedt?

Dette problem står de få personer, der lider af sygdommen LCHADD, overfor. LCHADD (Langkædet 3-hydroxy-acyl-CoA dehydrogenase mangel) er en sjælden og genetisk sygdom, hvor kroppen ikke er i stand til at forbrænde de langkædede fedtsyrer med 16-18 kulstofatomer, fordi patienterne mangler enzymer. Dette er en stor udfordring for de få personer, der lider af LCHADD, fordi de langkædede fedtsyrer findes i mange af de fødevarer, vi mennesker spiser dagligt. Som følge af sygdommen ophobes de langkædede fedtsyrer i kroppen, hvilket kan føre til alvorlige sundhedsmæssige konsekvenser og muligvis påvirke patientens livskvalitet.

I Danmark er der fundet 11 tilfælde med sygdommen, hvilket bekræfter sygdommens sjældne forekomst. Jeg har valgt dette emne, da jeg kender en, som lider af sygdommen LCHADD. Jeg er derfor klar over, hvor kompliceret hverdagen er, når ens krop ikke har mulighed for at nedbryde noget så essentielt som fedt. Derudover mener jeg, at sygdommen LCHADD er relevant at undersøge, idet dens potentielle konsekvenser både rammer patienten, men også de pårørende.

I projektet vil jeg gerne undersøge, hvilke konsekvenser LCHADD medfører på kort og på langt sigt, og hvad man gør for at forhindre disse. Derudover vil jeg undersøge, om enzymerstatning og AAV-baserede behandlingsmetoder kan bruges til at kurere sygdommen LCHADD. Enzymerstatning benyttes blandt andet ved patienter med sygdommen Pompes, hvor kroppen mangler det enzym, der nedbryder kulhydrater. Jeg vil gerne blive klogere på, hvorfor enzymerstatningsmetoden ikke er i brug for patienter med LCHADD, da de mangler enzymer. For at komme i mål med projektet vil jeg samarbejde med forskere og eksperter, som har faglig viden om den sjældne sygdom LCHADD. 

Projekttitel: Hvordan påvirker brugen af cannabis danske gymnasieelevers faglige  præstation og trivsel?

Navn: Simon Busch Davidsen

Gymnasium: Odense Katedralskole

Årstal: 2024

Projektbeskrivelse:

Brugen af det forbudte rekreative rusmiddel, cannabis, er et udbredt fænomen i flere lande, heriblandt Danmark, og bliver mere og mere normalt. Blandt danske unge under 25 år i 2017, havde 45% prøvet hash mindst 1 gang, og 22% havde prøvet det inden for det sidste år. Dertil havde knap 9% brugt cannabis indenfor den sidste måned, (Ikke redegjort for køn). Normaliseringen der synes at være sket de seneste år, ses også yderligere i de mange lande og nationer der de seneste år har legaliseret cannabis. I USA og andre vestlige lande som kulturelt set ligger tæt op ad Danmark, som fx Holland, er cannabis ofte sidestillet med alkohol som rusmiddel blandt unge. Den generelle danske offentlighed deler ikke denne opfattelse, men fra egne erfaringer og samtaler med jævnaldrende, har jeg også set en stigende normalisering og dertil eksperimenterne med stoffet blandt den unge generation (17-25 år).

I Holland og USA, hvor cannabis er legaliseret i mange stater, bliver cannabis kulturelt set sidestillet med alkohol blandt unge, og dømmes af mange “lige så skadeligt” som alkohol, hvis ikke mere harmløst. I en artikel der afvejer hvilket rusmiddel der er mest skadeligt, beskrives det som at “sammenligne pærer med æbler”. Typisk opstår denne generelle tone som jeg personligt har erfaret, der især også fylder på sociale medier, ud fra anekdotisk evidens og argumenter såsom “at alkohol gør folk højtråbende og aggressive, hvor cannabis får folk til at grine, og slappe af”. Derudover er der ingen studier der viser, at nogle nogensinde er døde som direkte følge af en overdosis af cannabis, som der derimod er i stor grad med alkoholmisbrug. Denne generelle tone om cannabis blandt unge, både på sociale medier, men også blandt de sociale kredse, er med til at normalisere cannabis. Men hvordan påvirker denne normalisering af cannabis i virkeligheden unge? Det er kendt, at brugen af cannabis, såvel som alkohol, kan svække hjernens udvikling i unge under 21 år, og hæmmer indlæringsevnen. Dette får mig til at spørge: Påvirker brugen af cannabis blandt danske gymnasieelever, deres faglige præstation og trivsel? Har brugen af cannabis en effekt på elevernes evne til at koncentrere sig og lære i skolen? Hvem er det, der bruger cannabis? Dette vil jeg undersøge i mit forskerspireprojekt.

En ide til et forsøg:

Jeg har evt. tænkt mig at undersøge dette ved at indsamle kvantitative data på 3 grupper af gymnasieelever: 1) en gruppe af gymnasieelever, der bruger cannabis jævnligt, 2) en gruppe af gymnasieelever der drikker mere end 6 genstande jævnligt, og 3) en gruppe der hverken benytter cannabis eller alkohol, for at sammenligne, om der er forskel i fravær, karakterer, faglig deltagelse, og almen trivsel. Dertil vil jeg opstille en kvalitativ interviewundersøgelse evt. gennem en spørgeundersøgelse, for at identificere om unge selv kan mærke en forskel i deres trivsel og præstation.

Jeg havde tænkt, at man skulle kontrollere for folk der bruger cannabis som følger af sociale faktorer, som fx problemer i familien, ikke kommer med i undersøgelsen, da n netop dette også kunne påvirke trivsel og præstation, og derved skævvride resultater. Således vil man kunne se på ’normal’ socialt fungerende, med ’normal’ baggrund, for at kunne se mere isoleret, på cannabis’ effekt.

Projektet udspringer af min egen interesse for emnet, der er drevet af den observerede normalisering af cannabisbrug blandt jævnaldrende unge og den omtalte globale (og lokale) politiske debat om legalisering, som nødvendigvis må tage hensyn til cannabis' potentielle konsekvenser, især for unge og deres indlæringsevne.

Projekttitel: Immunforsvarets rolle i hudsygdomme

Navn: Elizabeth Nguyen

Gymnasium: Svendborg Gymnasium

Årstal: 2024

Projektbeskrivelse:

Immunforsvaret er et af de vigtigste systemer i kroppen, som har til opgave at beskytte kroppen imod angreb fra fremmede organismer, der kan medføre infektioner. Jeg finder det interessant, at immunforsvarets celler gennemgår en læringsproces, så de ved hvilke celler, de skal angribe. Dog kan processen gå galt, så immunforsvarets celler ikke kan kende forskel mellem raske og syge celler, hvorefter de angriber kroppens egne celler. Dette kaldes autoimmunitet, og jeg vil gerne undersøge dets rolle i forbindelse med hudsygdomme.

Huden er en vigtig del af vores krop, idet den fungerer som en ydre barriere mod bakterier og andre farlige organismer. Desværre vil hver fjerde person i verden opleve en form for hudsygdom i deres levetid, og i dag er der millioner af mennesker i verden, der lider af autoimmune eller inflammatoriske hudsygdomme, såsom eksem eller psoriasis. Hudsygdommene er ofte anset som invaliderende og påvirker ens livskvalitet negativt, men kan i nogle tilfælde også være dødelige. Det antages at mindst 500 personer årligt dør af en dermatologisk lidelse.

Forskningen i hudsygdomme er stadig nyt og udvikler sig konstant med nye opdagelser og teknologiske fremskridt. Til behandling af inflammatoriske hudsygdomme anvender man ofte lokalbehandling som beroligende cremer eller salver. Dog vil jeg gerne undersøge, om man kan benytte sig af andre og måske mere effektive metoder, for eksempel ved at undersøge immuncellerne i huden, såsom T-celler. Ved at forstå og manipulere immuncellerne i huden, findes der måske en løsning i at udnytte immunsystemet til at finde en kur eller forhindre hudsygdomme.

Projekttitel: Identificering af gener eller genvarianter forbundet med endometriose i forbindelse med fertilitetsbehandling

Navn: Ursula Etwal-Nielsen

Gymnasium: Frederiksværk Gymnasium og HF

Årstal: 2024

Projektbeskrivelse:

Kan identificering af specifikke gener eller genvarianter forbundet med endometriose, bidrage til udviklingen af fertilitetsbehandling hos kvinder med endometriose?

En almindelig årsag til infertilitet er endometriose, da op mod halvdelen af kvinder med sygdommen også kæmper med nedsat fertilitet. Endometriose er en kronisk sygdom, der rammer op mod 10% af alle kvinder i den fødedygtige alder. Endometriose er en kronisk betændelsestilstand, hvor væv af samme type som slimhinden i endometrium også sidder uden for livmoderen. Vævet kan være placeret i æggelederen, æggestokkene, bughinden, tarme eller urinblæren. Når en patient undersøges for endometriose, er sygehistorien meget vigtig, da den er arvelig til en vis grad. Har din mor eller søster endometriose, er risikoen for at du selv har det markant højere, ift. en kvinde uden endometriose i familien. Jeg synes derfor at det er spændene at undersøge de genetiske faktorers rolle i forbindelse med fertilitetsproblemer hos kvinder med endometriose. Jeg har på min STX-uddannelse biologi på A-niveau, hvilket danner grundlag for min interesse og foreløbige viden indenfor kvindens biologi.

Jeg vil i min undersøgelse forsøge at identificere specifikke gener eller genvarianter, der er forbundet med endometriose og indflydelsen på fertilitet. Sådan vil jeg kunne opnå vigtige indsigter i sygdommens patofysiologi, og de underliggende biologiske mekanismer, der bidrager til sygdommens udvikling og progression. Undersøgelsen kan muligvis bidrage til udviklingen af effektive diagnose -og behandlingsmetoder for kvinder med endometriose, og øge chancerne for graviditet hos disse patienter. Jeg vil starte med at sætte mig ind i den forskning, der allerede er på området. Dernæst vil jeg undersøge, hvorvidt man kan anvende genmateriale fra kvinder med Endometriose, og undersøge om vise gener eller genvarianter er i overtal. Jeg kan dernæst overveje, hvilken betydning det har for sygdommen.

Projekttitel: Indflydelsen sport, og især forskellige bevægelsesmåder, kan have på et barn, som er udviklingshæmmet

Navn: Emily Mortensen

Gymnasium: N. Zahles Gymnasieskole

Årstal: 2024

Projektbeskrivelse:

I dag går mange børn og unge til sport. De starter typisk i en ung alder, og dyrker sporten i flere år, inden sporten vælges fra og skole og venner bliver valgt til. Men lad os tage et skridt tilbage. Allerede fra spædbarns alderen kan forældre gå til sport med deres børn, f.eks. gymnastik og svømning. Fysiologisk set hjælper bevægelse barnet med at styrke musklerne, som bruges til de motoriske grundprincipper, der fylder vores hverdag.

Dog er alles hjerner anderledes og derfor udvikles de motoriske færdigheder i meget forskellige hastigheder. Udviklingshæmmede børn står over for unikke udfordringer i deres hverdag, både i den fysiske og psykiske udvikling. De oplever verden på en anden måde end folk, som ikke er udviklingshæmmede, og derfor bliver sport og bevægelse overset, når der ses på behandlingen og støtten til disse børn, selvom det kan have en positiv indflydelse på deres livskvalitet og udvikling.

Som træner og udøver i dans og gymnastikkens verden ser jeg, at nogle børn starter til gymnastik eller dans, fordi de motoriske færdigheder er udfordret. Sportsgrene, som er fokuseret på, hvordan man kan bruge kroppens forskellige muskler medvirker, at der kommer en bedre forståelse for de motoriske færdigheder. Jeg ser ofte, at børn, som er meget klodset eller længere bagud motorisk i starten af sæsonen, hurtigt når op på niveau med andre jævnaldrende.

Jeg vil derfor se på om sport og bevægelse har samme effekt på udviklingshæmmede børn og udforske den specifikke indflydelse, som sport og forskellige bevægelsesformer kan have på udviklingshæmmede børn. Jeg vil derudover undersøge hvilke motoriske grundprincipper udviklingshæmmede har større tendens til at mangle, og udarbejde ideer til hvordan sportsgrenes forskellige bevægelser kan hjælpe på denne mangel. Ud fra interviews med videnskabsfolk og undersøgelser, hvor børn, som er udviklingshæmmet, observeres, kan der opstilles et forsøg, hvor det teoretiske testes i praksis, for at se indflydelsen sport og bevægelse har. Det betyder at overordnet set undersøges: hvilken indflydelse kan sport, og især forskellige bevægelsesmåder, have på et barn, som er udviklingshæmmet?

Projekttitel: Interaktion mellem kodein og grapefrugt

Navn: Oscar Perstrup

Gymnasium: HTX Roskilde

Årstal: 2024

Projektbeskrivelse:

Mange interaktioner er ofte bygget på inhiberende eller inducerende virkning af metabolismen, for det givne lægemiddel. Disse interaktioner kan hermed give en anden virkning end den ønskede ved brug af dette lægemiddel. Grundet dette kan der ske fejlmedicinering på patienter, da de enten får en for høj eller en for lav dosis i blodet, modsat det som var meningen. Den mest almindelige medicineringsfejl er overdosis. En overdosis kan ske på mange måder. Dette kan f.eks. være dobbeltordination af et præparat, fejl i reduktion af dosis til risikogrupper eller interaktioner med andre stoffer.

I mit projekt, ville jeg undersøge en mulig interaktion mellem kodein og grapefrugtjuice. Her i blandt hvordan det kan påvirke metabolismen ved at virke som en kraftig inhibitor i CYP3A4, som grapefrugt er kendt for. Hermed om det kan give mulig overdosis hos patienter.

Grapefrugtjuice er en kendt interaktion med mange lægemidler. Dette skyldes at grapefrugtjuice indeholder nogle inhibitorer, også kendt som furanocoumariner. Grundet dette kan grapefrugtjuice blokere noget af enzymets virkning, og dermed ændre på mængden af de forskellige metabolitter der ses ved omdannelsen af et lægemiddel.

Disse interaktioner er vigtige, fordi mange forskellige lægemidler, bliver i en eller grad metaboliseret af CYP3A4. Baggrunden for dette er, at det kan give en for høj eller en for lav dosis af den aktive metabolit. Dette kan for eksempel ses ved indtag af sertralin og grapefrugt, hvor der ses en øget koncentration af sertralin i blodet grundet denne enzymhæmning.

Selvom mange af disse interaktioner er angivet under videnskabelige databaser, findes der stadig mange som ikke er blevet forsket i endnu. Grapefrugtjuice og kodein er her ikke angivet i de fleste databaser, da der ikke findes studier og dokumentation for hvor relevant interaktionen er. Denne interaktion kan dog måske være vigtig, da mange bivirkninger er relateret til koncentrationen af lægemidlet i kroppen. Her siger der at jo højere dosis, jo højere risiko for bivirkninger. En af de bivirkninger som ses ved brug af opioider, er respirationsdepression. Dette gør at folk kan have svært ved at trække vejret, hvilket kan resultere i død. Grundet disse forudsætninger synes jeg at den mulige interaktion mellem grapefrugtjuice og kodein er vigtig at undersøge.

Projekttitel: Kan en undersøgelse af den høje forekomst af livmoderkræft blandt hunkaniner hjælpe på en forståelse og eventuelt forebyggelse af livmoderhalskræft blandt kvinder?

Navn: Paula Burguete Rode

Gymnasium: Det Frie Gymnasium

Årstal: 2024

Projektbeskrivelse:

Undersøgelser har vist at hunkaniner har en 60-80% risiko for at få livmoderkræft hvis de ikke steriliseres, dette spreder sig til lungerne og munder ud i død for kaninen. Vil viden om denne kræft kunne benyttes til at forske i menneske-kræft og give svar på nogle ting om livmoderhalskræft i kvinder? Det vil jeg med mit projekt forsøge at undersøge.

Dette emne er vigtigt da det estimeres 350-400 kvinder årligt får livmoderhalskræft i Danmark og cirka 100 af dem dør. Desuden er det vigtigt og relevant at undersøge kræft da det stadig er en af de sygdomme vi kæmper mest med at forebygge og forstå.

Jeg tænker at det til mit projekt vil være relevant at arbejde med en forsker som er specialiseret i kræft og som gerne ved noget om forsøgsdyr.

Projekttitel: Kan en ændring af ens tankegang manuelt omprogrammere hjernen til at reagere anderledes på stimuli?

Navn: Nicolai Raabymagle

Gymnasium: ZBC Slagelse

Årstal: 2024

Projektbeskrivelse:

Igennem hele vores liv bliver vi mennesker konstant udsat for en bred palette af stimuli. Alt fra sociale medier til venner, familie og skole. Disse stimuli forårsager en frigivelse af hormoner i hjernen, fx vil en stresset situation - altså stressende stimuli - frigive stresshormonet kortisol, og man vil derfor føle sig mere stresset.

Ifølge Carol S. Dweck i sin bog ‘Mindset’, kan vi som individer selv påvirke, hvordan vi optager og behandler information, og derigennem hvordan disse hormonfrigivelser påvirker aktive neurocentre på baggrund af situationer og stimuli.

Kan en sådanne ændring af ens ‘Mindset’ eller tankegang manuelt omprogrammerer hjernen til at reagere anderledes på stimuli, altså på et neurologisk niveau påvirke hjernen til at frigive andre og/eller ændrede specifikke neurocentres reaktion på stimuli?

Jeg vil benytte mig af den systematiske empiriindsamlingsmetode til indsamling og sammenligning af data og tidligere udførte lignende forsøg, hvorefter der vil udarbejdes en synopsis til et teoretisk forsøg/eksperiment, som skal hjælpe med at be- eller afkræfte denne teori.

Projekttitel: Kan kønshormonet Østrogen bidrage til behandlingen af hjerte-kar-sygdomme, hos primært kvinder?

Navn: Sigrid Lajer Christensen

Gymnasium: Det Frie Gymnasium

Årstal: 2024

Projektbeskrivelse:

Hjerte-kar-sygdomme er meget udbredte, hvert år rammes ca. 56.400 danskere af hjertekar-sygdomme og hver fjerde dansker dør af en hjerte-kar-sygdom, det svare til ca. 12.000 døde om året. De to overordnede behandlingsmuligheder er et kirurgisk indgreb eller kolesterolnedsættende medicin.

Jeg vil gerne undersøge, hvordan behandling med kolesterolnedsættende medicin kan tilpasses til kvindekroppen. Dette bygger på, at vi ikke er så velbelyste når det kommer til hjerte-kar-sygdomme og deres behandling hos kvinder, bl.a. fordi meget medicin primært bliver testet på mænd.

For at undersøge hvordan kolesterolnedsættende medicin kan tilpasses kvindekroppen, og kvinder hermed forhåbentlig opnår bedre behandling af hjerte-kar-sygdomme, vil jeg tage udgangspunkt i kønshormonet Østrogen og kvinders menstruationscyklus. Østrogen modvirker åreforkalkning, og kan hermed spille en vigtig rolle når det gælder hjerte-karsygdomme, da åreforkalkning er den hovedsagelige årsag til hjerte-kar-sygdomme. Dødeligheden af hjertesygdomme er nemlig lavere hos kvinder end den er hos mænd, og det mistænker jeg kan skyldes at Østrogens modvirker åreforkalkning.

Med dette er min tanke så, om man kan udnytte Østrogen i behandlingen med kolesterolnedsættende medicin hos primært kvinder. Dette vil jeg finde ud af, ved at starte med at se på virkningen af den kolesterolnedsættende medicin hos kvinder før og efter overgangsalderen. Da mængden af Østrogen falder drastisk når en kvinde kommer i overgangsalderen.

Projekttitel: Kan musikterapi have en signifikant smertelindrende effekt for mennesker der lider af slidgigt?

Navn: Tora Vynne

Gymnasium: Frederikshavn Gymnasium og HF

Årstal: 2024

Projektbeskrivelse:

Slidgigt, også kendt som Artrose, rammer lige nu over 400 tusinde mennesker i Danmark. Det er en lidelse der opstår, når brusken, der dækker enderne af knoglerne i leddene gradvist nedbrydes. Uden denne beskyttende brusk opstår der friktion mellem knoglerne. Det medfører smerte, stivhed og nedsat bevægelighed. Smerterne kan gå fra let ømhed til en stærk brændende fornemmelse i og omkring ledet. Smerterne kan ramme både når man forholder sig roligt og når man er aktiv, men beskrives som værst når et led der har været i ro i en længere periode sættes i gang igen. Det er daglige opgaver som at gå, løfte og endda at hvile der er en udfordring for mennesker med slidgigt.

Selv har jeg set det på nært hold da min storebror på 20 ikke længere kunne løbe, hoppe ja nærmest ikke gå efter en skade i hoften der endte i slidgigt. Den konstante plagen flere hundredtusinder af mennesker lider af dag ind og dag ud er grunden til jeg gerne vil undersøge hvilke muligheder der er for smertelindring.

Med en stor interesse for musik og vores påvirkelighed af den er emnet musikterapi for mig meget fascinerende. Der findes allerede nu studier omkring musikterapis smerte lindrende virkning. Det er blevet vist at det har en større virkning på kroniske smerter end på akut smerter.  Jeg vil derfor gerne undersøge muligheden at musikterapi kan have en signifikant smerte lindrende effekt for mennesker der lider af slidgigt? Ved at lindre gigt ved hjælp af musikterapi kunne det føre til mere og lettere aktivitet  og potentielt forbedre livskvaliteten for dem der er ramt af sygdommen.

Min faglige baggrund for at kunne gennemføre undersøgelsen er at jeg har fagene biologi A og musik B på Frederikshavn gymnasium. Metoderne der kunne bruges til at undersøge problemstillingen kunne indebære at måle angstniveauet ved hjælp sved målinger. Det kunne også indebære at måle hjerne aktivitet under forsøget. Det kunne overvejes om det skal være faktiske patienter der lider af gigt der skal undersøges eller om gigtsmerterne kan simuleres så der er mulighed for at undersøge på en større gruppe. Disse metoder vil give kvantative data der derefter kan udføres statistik på, men det kunne også overvejes om patienternes egen opfattelse er smerte under behandling af musikterapi og uden behandling skulle undersøges gennem interviews.

Projekttitel: Kvinders tilbøjelighed til depressioner ved de hormonelle overgange i livet, såsom pubertet, graviditeter og menopause (overgangsalderen)

Navn: Anna Sofie Tolstrup Thomsen

Gymnasium: Vejle Tekniske Gymnasium

Årstal: 2024

Projektbeskrivelse:

Depression er en psykisk sygdom, som rammer mellem 15-25% af alle kvinder, og 7-12% af alle mænd. Det ses altså, at kvinder rammes af depression 2-3 gange så hyppigt som mænd. Årsagen til depression menes at være en kombination af genetiske, biologiske, miljømæssige og psykologiske faktorer. (National Institute of Mental Health (NIMH))

Vi kan se at hormoner spiller en betydelig rolle i forhold til kvinders tilbøjelighed til depressioner, ved at kigge på typer af depressioner som Præmenstruel dysfori (PMD), fødselsdepression og depression i forbindelse med menopause. Hvilket alle er associeret med hormonelle ændringer i forbindelse med det kvindelige reproduktive system.

I mit projekt vil jeg undersøge kvinders øgede tendens til depressioner, med henblik på de hormonelle overgange i livet, såsom pubertet, graviditeter og menopause (overgangsalderen). Herunder vil jeg undersøge om der findes aldersmæssige tidspunkter/zoner, hvor kvinder er mest tilbøjelige til at blive diagnosticeret med en depression, ud fra biologiske faktorer, heriblandt hormoner. Dette forventer jeg at undersøge ved hjælp af registerforskning på områderne kvinder og depressioner. Det kan tænkes, at hvis der var specifikke aldersmæssige zoner for øget tilbøjelighed for depressioner i kvinder, kunne det bruges i sammenhæng med behandlings- og præventionsformer, der påvirker hormonelle ændringer, til at sætte retningslinjer for behandling.

Derudover vil jeg gerne undersøge om der er en evolutionær vinkel på kvinders tilbøjelighed til depressioner, som følge af hormonelle ændringer. Hvor jeg håber på at kontakte en evolutionsbiolog, for at undersøge om der er en evolutionsmæssig baggrund/ grund til depression, som evt. ikke er relevant i dagens samfund.

Projekttitel: Mikrobiomet og demens

Navn: Mie Kjestrup

Gymnasium: Sønderborg Statsskole

Årstal: 2024

Projektbeskrivelse:

Tarmbakterier, svampe og vira har vist sig som en potentielt vigtig faktor for at kurere fysiske og psykiske lidelser. Jeg blev yderst fascineret, da jeg læste om, at man har kunne flytte fæces fra et menneske med autisme over i mus, hvor musen udviste lignede symptomer. Herefter har man afprøvet en plantebaseret kost, hvor har forbedret musenes autisme træk. Der er også lavet en undersøgelse, hvor 18 børn i en pilotundersøgelse fik afføringstransplantation fra en rask donor, hvilket mindskede deres mavesymptomer og autistiske træk i op til 2 år.

Min familie er plaget af demens, og jeg ville gerne undersøge om denne folkesygdom ville kunne udsættes eller helt bekæmpes, hvis man satte fokusset mod tarmen. Min hypotese, ud fra meget begrænset viden, lyder på om man kunne bekæmpe demens, hvis man enten benyttede sig af FMT tidligt eller rettede fokus på kost, længe før demenssymptomerne brød ud. Jeg er dog ikke fastlåst på ideen, da jeg stadig ikke ved om det er muligt. 

Projekttitel: Opmærksomhedsforstyrrelse er stigende hos børn og unge, hvad skyldes det og hvordan kan det modvirkes?

Navn: Nikola Spedzia

Gymnasium: Nordfyns Gymnasium

Årstal: 2024

Projektbeskrivelse:

Igennem den sidste årti har man opdaget, at den nyere generation begynder at udvikle en kortere opmærksomhedskapacitet. Mange forskerer mener, at denne udvikling er lignende til nogle af de symptomer der er ved ADHD. Ved at læse i nyhedskilder såsom kristeligt dagblads artikel ”Unges mediebrug giver ADHD-symptomer”, som viser, at der er der allerede siden 2014 blevet fundet beviser på, at medier påvirker ungdommen.

Det har fået mig til at tænke over, hvorvidt et problem det må være i dag. Det er en global bekymring for den nuværende generation om, hvordan verden vil være hvis det forsætter. Jeg tror ikke det er så simpelt som at lade være med at bruge internettet og konsumere de korte formaterede videoer.

Spørgsmålet er, hvordan man kan lave et aktivt forsøg på at modvirke denne udvikling fra at blive et problem på længere sigt? Hvad skyldes denne udvikling af den aftagende opmærksomhedskapacitet? Hvad forgår der kemisk inde i en persons hjerne for at det sker? Kan der gøres noget aktivt?

Jeg vil benytte mig af den induktive metode til undersøgelsen af hvordan opmærksomhedskapaciteten har udviklet sig igennem denne årti. I den sammenhæng vil jeg undersøge, hvad der sker i hjernen når nogen koncentrerer sig, undersøge udviklingen af børns koncentrationsniveau i dette årti og hvordan medier såsom kortfattede informationsvideoer påvirker hjernen. Alt dette skal lede til en konklusion for, hvordan koncentrationsevnen kan øges i det moderne samfund. Ideen er, at man kan udvikle en program for forbedringen af koncentrationsevnen indenfor budgettets rammer vha. frivillige, hvor pengene skal gå til at bevise programmets virkningen og sprede bevidstheden om problemet igennem medierne, så man kan få fat på målgruppe.

Projekttitel: Placebo effekten med fokus på kroniske sygdomme

Navn: Lilyan Alrudayni

Gymnasium: N.Zahles Gymnasieskole

Årstal: 2024

Projektbeskrivelse:

Menneskets hjerne rummer nogle fascinerende kræfter, som måske ikke er almindeligt kendte. Anekdotiske beretninger og visse videnskabelige studier antyder, at den underbevidste sindskraft kan have en indvirkning på fysiske ændringer i kroppen. I det underbevidste sind ligger blandt andet vores autonome nervesystem, immunsystem, frygt, instinkter og delta-hjernebølger.

Man har måske hørt om placeboeffekten, hvor en person oplever en forbedring af sin tilstand efter at have modtaget en simuleret behandling. Denne effekt menes at være påvirket af individets tro på behandlingens effektivitet. Mit projekt fokuserer på placeboeffekten og hvordan visualisering og positiv tænkning kan bidrage til helbredelse. Sundhedsverdenen adskiller ofte sind og krop, når de faktisk hænger tæt sammen.

Jeg ønsker derfor at undersøge, hvordan man kan kombinere det psykiske med det fysiske inden for sundhedssystemet, med fokus på patienter med kroniske sygdomme. Specifikt er jeg interesseret i at undersøge, hvordan integrerede behandlingsmetoder, der kombinerer psykisk og fysisk sundhedspleje, vil påvirke patienters helingsprocesser sammenlignet med traditionelle, separate tilgange. Sindets indflydelse på kroppen er dog kompleks, og resultaterne kan variere fra person til person. I visse tilfælde kan positiv tænkning, visualisering og teknikker til stressreduktion supplere konventionel medicinsk behandling og understøtte helingsprocessen. Men kan det erstatte medicinsk behandling i fremtiden?

Projekttitel: Potentiel sammenhæng mellem tykkelse af livmoderslimhinde og uregelmæssige blødninger

Navn: Tina Sørensen

Gymnasium: Vejle Tekniske Gymnasium

Årstal: 2024

Projektbeskrivelse:

I mit projekt vil jeg undersøge om der er en sammenhæng mellem tykkelsen af livmoderslimhinden og intense menstruationsrelaterede gener under anvendelse af hormonel prævention. Med henblik på at afdække mystikken bag bivirkninger fra prævention som tusinde af kvinder erfarer og dertil arbejde fremad mod at optimerer kvinders erfaring med hormonel prævention.

Min interesse for emnet kommer fra egen erfaring, med turbulente år grundet en bred vifte bivirkninger fra forskellig prævention. Jeg har stillet spørgsmål, da det undrede mig at det var så normaliseret at have utallige gener under anvendelse af hormonel prævention. Min undren og dertil spørgsmål gav ingen svar, og det motiverede mig til at undersøge det selv. Mit projekt har relevans da mange tusinde kvinder anvender hormonel prævention, og døjer med de utallige bivirkninger der ofte medfølger. Hormonel prævention sælges som et middel der giver frihed, og jeg finder det derfor overraskende at dette ofte ikke er virkeligheden. Det undrer mig hvorfor der er så stor variation i kvinders erfaringer med hormonel prævention, og hvorfor der ikke vides mere om emnet.

Der er forsket meget lidt i faktorerne der kan skylde denne variation i bivirkninger. I 2023 afdækkede Sarah E. Hill og Summer Mengelkoch forskellige forskningsområder. Der fortælles at en af de store udfordringer for forskere er at forstå årsagerne, og dette er essentielt for at kunne optimere kvindernes erfaring med prævention.

Med assistance fra en forsker indenfor obstetrik samt neuromedicinsk erfaring, ønsker jeg at undersøge sammenhængen mellem tykkelsen af livmoderslimhinden og uregelmæssige blødninger. Med udgangspunkt i viden om progesterons indflydelse på kvindens hormonelle cyklus, hvor livmoderslimhinden opretholdes af progesteron. Dette fører til min hypotese om at en tykkere slimhinde vil kræve mere progesteron for at blive opretholdt. Derfor vil koncentrationen af gestagen i prævention skulle stemmeoverens med den koncentration der kræves for at opretholde livmoderslimhinden. Jeg ønsker at teste om dette kan være en potentiel årsag til uregelmæssige blødninger blandt kvinder der anvender hormonel prævention.

Projekttitel: Sammenhængen mellem mavetarm og den neurologiske del ved hjælp af fæces donor

Navn: Helena Lendal

Gymnasium: Frederiksværk Gymnasium og HF

Årstal: 2024

Projektbeskrivelse:

 Man har fundet en forbindelse mellem hjernen og bakterierne i mave-tarmsystemet. Vi mennesker består ikke kun af en selvstændig organisme, men derimod består kroppen som et system for flere end milliarder af mikroorganismer. Der er så mange mikroorganismer, at der er flere af dem til stede end menneskeceller selv. Mange af de mikroorganismer, som vi kender til, er bakterierne. I starten troede vi, at de var blinde passagerer, som bare var i kroppen, men man har fundet ud af, at de i nogle tilfælde kan have en påvirkning på kroppen, som fx i vores udvikling og sundhed. De kan have en påvirkning på dele af kroppen, som vi selv troede, vi var herre over, men som vi har fundet ud af, at vi slet ikke er. Nogle forsker mener, at mennesket og bakterierne skal betragtes som en stor organisme i stedet for 2 separate dele.

Jeg så i nyhederne her forleden, at man er begyndt at kunne teste folk for, om de bliver demente eller ej ved hjælp af en blodprøve. De lavede så interviews med folk, og hørte om de var noget som folk vil have af vide hvis de gjorde. En af personerne svarede at de godt kunne tænke sig svaret, men kun hvis man var i stand til at kunne stoppe demensen. Jeg begyndte at undre mig lidt over det, og endte så med at søge lidt omkring det. Jeg læste at hvis tarmfloraen ikke er, som den skal være, så kan det være med til at skabe demens. Jeg læste videre og fandt frem til fæces donor. 

Derfor undrer jeg mig over hvordan at bakterierne nede i maven kan have en indflydelse på menneskets sundhed og udvikling oppe i hjernen? Er fæces donorvejen til at stoppe demens? Ser vi reelt en fremtid i fæces donor, altså er det så effektivt som vi gerne vil have det til at være? Jeg kunne godt tænke mig at blive klogere på emnet om sammenhængen mellem tarmfloraen og hjernen på et mere biologisk niveau.

Min faglige begrundelse for at muliggøre projektet, er mine faglige kompetencer indenfor biologi A og kemi b på Frederiksværks gymnasium, og vil forvente at jeg kan drage nytte af dem. Mit forskningsprojekt skal realiseres ved at jeg kontakter en forsker indenfor neurologi og mavetarmsygdomme, og ved hjælp af forskeren håber jeg på at kunne få en bedre forståelse af processen i en fæces donor.

Projekttitel: Screening for apopleksi

Navn: Cecilie Louise Christensen

Gymnasium: Risskov Gymnasium

Årstal: 2024

Projektbeskrivelse:

Jeg vil gerne undersøge, om man kan mindske forekomsten af apopleksi. Min opmærksomhed på dette emne stammer fra, at min far i vinterferien var ude for en ulykke og derfor endte på hospitalet, hvor de fandt samtlige ting, han fejlede, bl.a. fik han diagnosticeret apopleksi. Kort tid efter min fars ulykke døde politiker Søren Pape Poulsen af en hjerneblødning, hvilket næsten 2000 danskere rammes hvert år, og samlet set rammes 14.000 danskere årligt af apopleksi. Apopleksi er Danmarks 4. hyppigste dødsårsag og er den hyppigste dødsårsag til at voksne får handicaps. I kølvandet på Søren Pape Poulsens død, havde jeg en samtale med min far omkring, at han nu har nået en alder, hvor man bare kan dø uden nogen forudgående symptomer, og at han i princippet lige så godt kunne have været død; han havde bare været heldig ikke at have fået følger af sin apopleksi. Efter min far fik konstateret apopleksi fandt han ud af, at han tydeligt er i risikogruppen. Da han ikke jævnligt har fået tjekket hverken sit blodtryk eller kolesterolniveau, var han ikke opmærksom på at begge disse var forhøjet. Netop forhøjet blodtryk er hovedårsag til apopleksi og 20-25% af danskerne over 20 år har forhøjet blodtryk, hvor over 250.000 ikke ved det. Dette er overraskende, da det anbefales, at man jævnligt måler sit blodtryk enten hjemme eller ved lægen. Dette kan måske forklares med, at der oftest ikke er symptomer på forhøjet blodtryk.

Jeg er ikke den første der interesserer mig for apopleksi og hvordan det kan forebygges, det er dog endnu ikke undersøgt om en målrettet undersøgelse hos lægen kunne mindske forekomsten.

Jeg vil derfor i mit projekt undersøge om man kan mindske forekomsten af apopleksi ved at tilbyde personer i en bestemt aldersgruppe, f.eks. over 50 år, en screening ved lægen hvor f.eks. blodtryk, kolesterol og blodsukker måles. Jeg vil undersøge om anbefalingen om måling af blodtryk eventuelt kunne gøres til en standard invitation, ligesom kvinder aktivt tilbydes celleskrab for celleforandringer i livmoderhalsen. Jeg vil i min undersøgelse måle blodtryk på danskere i den givne aldersgruppe og interviewe de personer, som har forhøjet blodtryk. Jeg vil bla. spørge om, om den viden de har fået om det forhøjede blodtryk, ville kunne føre til, at de ville lave livsstilsændringer, der ville kunne sænke deres værdier. Udover dette vil jeg inddrage eksperter og relevant forskning på området, for at besvare min problemformulering.

Projekttitel: Skyggebørn

Navn: Rose kruchov Søndergaard

Gymnasium: Frederiksværk Gymnasium og HF

Årstal: 2024

Projektbeskrivelse:

Er der en signifikant forskel på, om unge i ungdomsuddannelserne deltager mere eller mindre i sociale aktiviteter, alt efter, om de har psykisk syge søskende - og hvilken betydning det har for deres generelle trivsel?

Psykisk sygdom rammer desværre flere og flere, og flere familier en nogensinde før er nødsaget til at ændre deres hver dag for at tage hensyn til den syge. Forældres fokus ændres, og der er ikke længere plads til lillesøster eller storebrors ”ligegyldige” leg eller aftale. I 2019 var dette realiteten for mindst 20.177 børn og unge i Danmark der alle havde en bror eller søster der var i behandling i psykiatrien. Skyggebørn oplever ofte at blive til side sat af forældrene, men udover det også føle et ekstra pres på deres skuldre for at skulle kunne klare sig selv og være en ekstra forælder for deres syge søskende. Det kan derfor også være svært for dem at kunne overskue skole, lektier venner og fester, og de kan fæle sig ensomme.

Min interesse for dette emne startede i 2020, da jeg selv fik psykisk sygdom tæt på livet og så hvordan det påvirkede ikke kun mig selv, men hele min familie. Lidt efter blev der sat fokus på psykisk sygdom på sociale medier og i nyhederne og det blev tydeligt for mig at mange børn og unge med en psykisksyg søskende gik rundt med de samme svære følelser som min familie havde gjort.

Dette er ikke et emne der er forsket specielt meget i og jeg vil med mit projekt derfor kunne gøre en forskel og sætte fokus på et emne som mange børn og unge sidder alene med. Udover det vil det kunne hjælpe ungdomsuddannelser med at tage hånd om de skyggebørn der har brug for en ekstra hånd eller frirum. Min faglige begrundelse for at muliggøre projektet, er mine faglige kompetencer indenfor Samfundsfag A og psykologi C på Frederiksværks gymnasium.

For at realisere mit forskerspireprojekt vil jeg for det første udvide min viden om skyggebørn gennem læsning. Oveni det vil jeg gerne foretage interviews med børn og unge der har psykisk syge søskende og høre dem hvordan det påvirker deres hverdag, trivsel og skolegang.

En anden ide er at udføre en spørgeskemaundersøgelse for at undersøge unge deltager med psykisk syge søskende deltager mere eller mindre i sociale aktiviteter end unge uden psykisk syge søskende og om det påvirker deres generelle trivsel. Undersøgelsen kunne få det første udføres på Frederiksværk gymnasium og Hf men det kunne være relevant at sende den til andre ungdomsuddannelser for at undersøge en større gruppe.

Et interview med en psykolog eller andre fagfolk der arbejder med skyggebørn og hvordan man hjælper dem vil også være relevant. Det kan fx være en psykolog der leder en sorggruppe for skyggebørn.

Projekttitel: Tarmmikrobiotas rolle i Alzheimers sygdom og FMT af raske patienters tarmbakterier som mulig behandling af tidligt diagnosticeret Alzheimer

Navn: Beatriz Krag

Gymnasium: Roskilde Katedralskole

Årstal: 2024

Projektbeskrivelse:

Alzheimers sygdom er en progressiv neurodegenerativ sygdom, som manifesterer sig ved kognitiv- og hukommelsesforringelse. Det er den hyppigste form for demenssygdom og manifesterer sig i de fleste tilfælde hos de ældre, hvor ca. to ud af tre personer med demenssymptomer  er diagnosticeret med Alzheimer. Alzheimers ætiologi er ikke klart oplyst, men det tydes på at 70% at en Alzheimer diagnose er relateret til genetiske egenskaber (faktorer såsom arvelighed), mens de andre 30% begrundes efter andre miljørelaterede faktorer. Ifølge ’Alzheimer’s Association’, har 10 % af alle mennesker over 65 år Alzheimers sygdom og chancen for at man diagnosticeres med Alzheimers sygdom fordobles hvert 5. år efter man er fyldt 65 år. 

For at forstå hvorfor Alzheimer har dens genkendelige symptomer, skal vi kigge lidt nærmere på hjernens nerveceller, neuroner. Den menneskelige hjerne indeholder omkring 86 milliarder nerveceller, som er specialiserede celler der har til opgave at sende elektriske og kemiske signaler mellem hinanden for at behandle og føre informationer rundt i hele kroppen. Neuroner består af tre centrale dele: cellelegemet, dendritter og aksoner. I en Alzheimer-diagnose, observerer man at sygdommen forstyrrer kommunikationen mellem neuroner og som konsekvens heraf begynder hjerneatrofi. Hjerneatrofi svækker primært hippocampus, som er ansvarlig for forskellige ting, herunder tilegnelse af korttidshukommelse og hukommelseskonsolidering, tanker og sprog. I en post-mortem diagnose kan man observere at der findes også en forstørrelse af ventrikler og kompromitterede dendritter.

Alzheimers tilhører proteinopati, hvor dens patofysiologi er forårsaget af unormal aflejring af B-amyloider (amyloid plaques) og TAU proteiner (neurofibrillary tangles), samtidig med excitotoksicitet. Der er mange faktorer som spiller en vigtig rolle i udvikling af Alzheimers sygdom, og for nylig blev der forsket i patienternes tarmmikrobiota, siden tarmdysbiosis kunne relateres til udvikling af amyloide plaques i hjernen. Der blev udført forskning på Istituto Centro San Giovannidi Dio Fatebenefratelli (Milanos Universitet) som konkluderede, at nogle særlige proteiner dannet af tarmbakterier kunne modificere samspillet mellem immunsystemet og nervesystemet og som konsekvens heraf være en provokerende faktor til udvikling af Alzheimer. Man fandt frem til at Alzheimerpatienter har flere bakterier i deres tarmes mikrobiota som er betændelsesfremmende, da de bestemte tarmmikrobiota producerer metabolitter som forhindrer hjernefunktioner. En anden undersøgelse har vist at der også var en sammenhæng mellem tarmmikrobiotas diversitet hos Alzheimer patienter og inflammatorisk fænomen påvist i blodet. Kan inflammation i blodet så være en form for mediator mellem mikrobiota og hjernen?

På mit gymnasium har jeg hævet kemi til A-niveau, da jeg er meget nysgerrig på de virkninger der kan udløses af forskellige kropssystemers kemiske dysfunktioner. Jeg tænker at projektet kunne realiseres indenfor de 20.000 kr. ved blandt andet at udføre passende undersøgelser af FMT (fækal mikrobiota-transplantation) som en effektiv måde at diagnosticere og forebygge Alzheimers sygdom på et tidligt stadie. Det vil også være spændende at studere det inflammatoriske fænomen påvist i blodet, for så kunne man diagnosticere sygdommen gennem en blodprøve og forebygge den så tidlig som muligt. Jeg har også overvejet om det vil være muligt at udvikle et lægemiddel til bekæmpelse af tarmbakterier relateret Alzheimers sygdomme.

Projekttitel: Telomerforlængelse af kromosom nr. 17 vha. DNA-origami og stoffet AGS-499

Navn: Laura Ingemann Frederiksen

Gymnasium: Tårnby Gymnasium og HF

Årstal: 2024

Projektbeskrivelse:

De fleste har nok et ønske om at leve så mange sunde og gode år, som overhovedet muligt – mig selv inklusive. Så hvordan opnår vi at blive så gamle som muligt i unge kroppe?

En af de mest udbredte aldringsteorier og såkaldte ”Hallmarks” blandt aldringsforskere er, at telomernedslidning bidrager til aldring og aldersbetingede sygdomme. Telomerer er gentagne DNA-sekvenser i enderne af kromosomer, som beskytter dem mod nedbrydning og tab af genetisk information. For hver celledeling bliver disse kortere, og når de bliver for korte, går cellen i apoptose eller senescens – hvilket især ses i gamle og syge væv.

Der er imidlertid forskel på de enkelte kromosomers telomerlængde. I de fleste studier måles gennemsnitslængden på telomererne, men tabet af bare en telomer resulterer i tabet af hele kromosomet og cellecyklusstop, lige meget hvor lang telomererne på de andre er. Generelt er kromosom 17 det korteste, derfor må længden på denne være vigtigst. Enzymet telomerase kan forlænge telomererne, men studier tyder på, at en øget telomeraseaktivitet og lange telomerer øger risikoen for kræft. Ved at begrænse telomeraseaktiviteten og telomerforlængelsen til kromosom 17 er målet at risikoen for kræft reduceres.

Til mit forskningsdesign vil jeg undersøge om telomerforlængelse af kromosom 17 kan lykkedes med DNA-origami og stoffet AGS-499. DNA-origami gør målrettet og præcis medicintansport i nanostørrelse mulig, og AGS-499 er et lovende stof til telomerforlængelse. Ved at kombinere disse to teknologier kan vi potentielt udvikle en ny metode til at forlænge telomerer specifikt på kromosom 17. Min problemformulering til mit forskerspiredesign er således: ”Kan man forlænge telomererne på kromosom 17 ved hjælp af DNA-origami og stoffet AGS-499?”

I forbindelse med designet, skal der blandt andet tages stilling til forskellige udfordringer forbundet med udviklingen af den specifikke DNA-origami struktur, transporten af denne gennem cellemembranen i en celle og binding til kromosom 17.

Forskningsdesignet er på nuværende tidspunkt et in-vitro forsøg, hvor humane celler behandles med DNA-origami-strukturer indeholdende stoffet AGS-499. Efterfølgende måles telomeraseaktiviteten og længden på telomererne, for at se om metoden virker - både i forhold til om transporten af stoffet virker og til om der fås den ønskede effekt med telomerforlængelse af kromosom 17. 

Det dyre i dette forsøg består nok i fremstillingen af DNA-origami-strukturer, og forskningsdesignet må derfor foregå på lille skala.

Projekttitel: Undersøgelse af effektiviteten af Hericium erinaceus (pindsvinepigsvampen) som alternativ til kød

Navn: Oskar Xie

Gymnasium: Bagsværd Kostskole og Gymnasium

Årstal: 2024

Projektbeskrivelse:

Pindsvinepigsvampen er i lang tid blevet hyldet i Asien som et mirakelmedicin, der kunne helbrede alt fra alzheimers til det mærkelige knæk du hører når du bøjer dit knæ. Svampen har i 2010’erne tilegnet yderligere popularitet i den vestlige verden, solgt som ekstrater og kosttilskud, der forbedrer helbredet.

Jeg vil undersøge hvad Hericium Erinaceus’ potentiale er, vinklet som fødevare. Både om denne svamp kan produceres på et bekostningsvenligt niveau, dens værdi som næring i et måltid, og om svampen kan tilskyndes til at frugte i det rigtige miljø.

Lige nu tørster samfundet efter bæredygtige alternativer til kød, men industrien er kritisseret for ikke at kunne efterligne smagen og konsistensen af kød, derfor er der et behov for at undersøge alternativer.

Jeg har altid elsket mad, det eventyrlige og eksperimenterielle i madlavning har nu ledt mig lige i armene i laboratoriet. Ja, guleroden fra planteriget er sød og lækker, og den saftige bøf fra dyreriget får munden til at løbe i vand. Men det man først lærer i 6.klasse er, at der eksisterer et tredje rige. Det var først da jeg var nu år gammel, at det er gået op for mig at dette tredje rige er fuldstændig uudforsket.

Projekttitel: Ændring i hjerneaktivitet under Alzheimers sygdom

Navn: Andreas Madsen

Gymnasium: Hillerød Tekniske Gymnasium UNORD

Årstal: 2024

Projektbeskrivelse:

Hjernen er det mest essentielle redskab vi har. Men ligesom diverse redskaber, trues hjernen hele livet af ’rust’. Flere og flere mennesker rammes af demenssygdomme. Det anslås at der lever 55 millioner mennesker med demens på verdensplan, hvilket forventes at være mere end tredoblet i 2050. Alzheimers er den hyppigste type demens, men vi ved stadig slet ikke nok om sygdomme som denne.

Jeg har aldrig frygtet at miste evnen til at gå eller løbe, men at miste hvem man er, at glemme dem man elsker og langsomt tabe det man har brugt et liv på at opbygge. Det kan skræmme livet af enhver. Men hvor vi finder frygt, finder vi også en fascination. En fascination af hvordan hjernen påvirkes, og hvordan aktiviteten ændres under påvirkning af Alzheimers.

Jeg ønsker at undersøge hvordan hjerneaktiviteten overordnet ændres ved Alzheimers sygdom. Jeg vil undersøge hvordan hjerneaktiviteten kan påvirkes ved forskellige faktorer, f.eks. ved fremvisning af minder, eller under aktiviteter personen har udført mange gange før. Jeg ønsker at finde ud af, hvilke forskelle der er i hjerneaktiviteten hos den ’normale’ hjerne og den Alzheimers-ramte hjerne, under disse påvirkninger.

Til dagligt går jeg på et teknisk gymnasie med matematik, fysik og kemi på Aniveau. Derudover har jeg familie i sundhedsvæsnet, og har derfor haft en interesse for den menneskelige sundhed og sygdomme, siden jeg var helt lille. Jeg har gennem dette forudsætningerne for at danne en dybere forståelse af hvordan hjerneaktivitet måles, samt hvilke påvirkninger det kan have på den menneskelige ageren.

På nuværende tidspunkt ønsker jeg at undersøge projektet, ved fysiske eksperimenter og dybere analyse af hjernescanninger, fysiske observationer, og sammenligning med allerede kendt teori.

Resultaterne forventes at give større indblik i hvordan Alzheimers påvirker hjerneaktiviteten, samt give en forståelse af hvordan hjerneaktiviteten kan påvirkes gennem forskellige stimuli, for at give den mest ’normale og optimale hjerneaktivitet.

Projektet har til formål at danne en bedre forståelse af Alzheimers effekt, samt hvordan vi kan stimulere hjernen af mennesker ramt af Alzheimers. Dette kan medvirke til en bedre generel forståelse af hvad demens gør ved den menneskelige hjerne, samt give familierne omkring de Alzheimers-ramte et bedre billede af hvad de kan gøre for at aktivere deres næres hjerne bedst muligt.

Projekttitel: Applikation af nanopartikler som vektorer til tumor-specifik kemoterapi

Navn: Karla Marie Kiær

Gymnasium: Gammel Hellerup Gymnasium

Årstal: 2023

Projektbeskrivelse:

Kræft tager hvert år livet af utallige mennesker. Kemoterapi, der er den primære behandlingsmetode på nuværende tidspunkt, har mange mangler samt bivirkninger. Dette skyldes især metodens ustabilitet, samt den manglende præcision i behandlingen. 

Udviklingen af medicinske præparater, der kun påvirker det ønskede område, er udfordrende og usandsynligt i de fleste tilfælde. Det kunne derfor være interessant at undersøge en ny metode, hvorved et præparat kan nå de påvirkede celler, uden de bivirkninger der skyldes lagringen i forkerte områder, som udsætter især lever og nyrer for et pres, der kan lede til nedsat funktion. 

I mit forskerspireprojekt vil jeg undersøge nanopartiklers applikation som vektorer, og heraf en mulig minimering af bivirkninger forårsaget ved kemoterapi. 

Brugen af nanopartikler i medicin, udviser højere præcision end traditionelle leveringsmetoder. Dette mindsker bivirkningerne af præparater og skaber mulighed for lavere doseringer, samt anderledes kombinationer af behandlinger. Vektorerne kan konstrueres af nanopartikler på forskellige måder. 

I de seneste år har der været en stigende interesse for nanopartikler, da de udviser helt unikke egenskaber. Dette skyldes, at nanopartikler, grundet deres størrelse, har en særligt høj reaktivitet, sammenlignet med større partikler lavet af det samme materiale. Udviklingen af nanopartikler som non-virale vektorer ville præsentere store fordele i moderne farmakologi, da virale vektorer på nuværende tidspunkt er begrænsede af den immunologiske respons til viraenes patogene strukturer. 

Kan nanopartikler benyttes som vektorer, så kemoterapi kan præciseres? Hvilke udfordringer er der på nuværende tidspunkt for denne leveringsmetode, og hvordan kan dette overkommes? 

Jeg har studieretningen Bioteknologi (A), Matematik (A) og Fysik (B), og har selv haft stor interesse for farmakologi siden jeg var helt lille. Til mit projekt ville det være relevant at samarbejde med en forsker, der arbejder med optagelsen af medicin eller udnyttelsen af nanopartikler i moderne medicin. Jeg kunne forhåbentlig have mulighed for at samarbejde med Camilla Foged, der er professor på Københavns Universitet og tidligere har arbejdet med andre forskerspirer.

Projekttitel: Behandling af autoimmune sygdomme med fokus på autoimmune encephalitis

Navn: Caitlin Read

Gymnasium: Bagsværd Kostskole og Gymnasium

Årstal: 2023

Projektbeskrivelse: 

Immunforsvaret har altid fascineret mig. Jeg synes, at det er interessant, hvordan en gruppe celler er i stand til at beskytte kroppen mod patogene mikroorganismer uden at angribe kroppens egne, raske celler. 

For at kunne dette må immunforsvaret celler være i stand til at kommunikere med hinanden samt andre celler for at skabe en så specifik respons, hvilket, jeg synes, er imponerende. 

Jeg synes derfor, at det er interessant at undersøge, hvad det er, der går galt, når immunforsvaret angriber kroppens egne celler, og hvordan man kan behandle det. 

Immunforsvaret er delt op i to dele, det adaptive og det innate. Det innate immunsystem er det første til at reagere mod patogene mikroorganismer, men er ikke i stand til at starte en specificeret respons. Det er her, det adaptive immunsystem spiller ind. Det adaptive immunsystem er i stand til at producere antistoffer, som er specialiseret til at binde sig til specifikke antigener og neutralisere dem. Autoimmune sygdomme forekommer, når immunforsvaret reagerer og producerer antistoffer imod kroppens egne celler. De nuværende behandlingsmetoder mod autoimmune sygdomme er ofte symptombehandlende fx ved antiinflammatorisk medicin samt immundæmpende medicin. 

Problemet med immundæmpende medicin er dog, at patienten som resultat er mere sårbar overfor andre infektioner. 

Jeg vil derfor gerne undersøge, om det er muligt at finde en behandlingsmetode mod autoimmune sygdomme, uden at det skader immunforsvaret eller det væv, som immunforsvaret angriber. 

Jeg vil gerne tage udgangspunkt i en autoimmun sygdom, fx autoimmune encephalitis. Autoimmune encephalitis påvirker det centrale nervesystem og kan derfor have store konsekvenser så som kognitive problemer. Autoantistoffer mod receptoren anti-NMDA er ofte grund til autoimmune encephalitis. Jeg vil i projektet gerne undersøge, om det er muligt at begrænse antistoffets evne til at binde til receptoren og derfor begrænse inflammationen.

Projekttitel: Er det muligt at forudsige hvilke børn der er i risiko for væksthæmning i graviditeten ved brug af kunstig intelligens?

Navn: Emil Suhr Pedersen

Gymnasium: Frederikssund Gymnasium

Årstal: 2023

Projektbeskrivelse: 

Væksthæmning (’fetal growth restriction’, FGR), er en tilstand hvor fosteret ikke vokser som det skal. Det skyldes ofte at placenta – også kaldet moderkagen – ikke er anlagt korrekt i første 1/3-del af graviditeten hvilket påvirker omkring 5% af gravide. Den suboptimale funktion består i, at placenta ikke leverer de vækstafhængige næringstoffer og ilt til fosteret. 

Den yderste konsekvens ved FGR er et dødfødt foster. Børn der fødes efter FGR har desuden en øget risiko for en række sygdomme såsom hjertekarsygdomme, vejrtrækningsproblemer, infektioner mm. Der er mulige forebyggende behandlinger og tiltag hvis det opdages inden uge 16 i graviditeten. 

Det er dog vanskeligt af forudese, og bygger for nu på ganske få informationer, hvilket gør, at man overser hovedparten af graviditeter, der senere udvikler FGR. Kunstig intelligens (artificial intelligence, AI) er læren om hvordan maskiner selvstændigt kan tillære sig egenskaber på baggrund af mønstre og data fra den virkelige verden. 

Der er de seneste år set store fremskridt i forbindelse med kunstig intelligens, primært fordi der bruges enorme ressourcer på at udvikle AI til kommercielt brug. I mange tilfælde vil de kommercielt tilgængelige udgaver af AI derfor være mere potente end AI, som udvikles til specifikke problemstillinger i sundhedsvæsenet. 

Idéen om at gøre brug af kunstig intelligens til at forudsige børn i risiko for vækstproblemer i graviditeten bygger på, at man i Danmark har store datamængder tilgængelig om hver enkelt gravide, hvor der kan være særlige mønstre, som karakteriserer gravide med fostre, som senere udvikler FGR. Disse mønstre er oftest komplicerede og hvis denne proces kunne overtages af kunstig intelligens, som over tid kunne tilegne sig viden og tillære mønstre i disse datasæt, ville man forhåbentligt kunne identificere fostre med øget risiko, og en behandling ville kunne sættes i værk. 

Projektet her vil ”oversætte” anonymiserede forskningsdata til formater, der kan genkendes af kommercielle AI systemer (f.eks. opsætte data i format, der ligner billeder), så man kan udnytte de meget potente AI systemer til at hjælpe i sundhedsvæsenet. 

Jeg har i forbindelse med dette projekt etableret kontakt til Lars Henning Pedersen, som er klinisk professor i obstetrik ved Aarhus Universitet. Udover dette har han i mange år forsket i fødsler. Han er relevant for dette projekt idet han til daglig forsker og underviser i netop dette speciale, og vil i forbindelse med hans deltagelse kunne stille data og folk med AI erfaring til rådighed. 

Opgaven vil være at oversætte data i tabelform til billeder. De vil blive sammenlignet med simple forskningsbaserede AI systemer, hvor jeg vil få et indblik i den kodning, der ligger bagved. Min gymnasielle studieretning understøtter også dette projekt, da jeg undervises i Bioteknologi A og Matematik A på Frederikssund Gymnasium.

Projekttitel: Erstatning af medicin med cannabis uden THC

Navn: Johannes Thomas Lindberg Elmvang Hessner

Gymnasium: Frederiksværk Gymnasium og HF

Årstal: 2023

Projektbeskrivelse: 

Vil det være muligt at erstatte nuværende medicin og dens bivirkninger, med medicinal cannabis uden THC? Og vil vi kunne styre effekten den medicinale cannabis har på en patient vha. 

Indholdet af specifikke terpener? Mine personlige overvejelser for valget af emne kommer af ren interesse, og fordi jeg tror på at forskning omkring medicinal cannabis har enormt potentiale. 

Jeg har studieretningen Mat A, Fys B, Kemi B, og har valgt at hæve Kemi til A niveau. 

Min interesse for medicinal cannabis kommer fra kemien bag det. Forskning tyder på, at cannabis har nogle exceptionelle egenskaber der kan hjælpe mange mennesker der f.eks. lider af angst, Parkinsons, spasmer grundet multipel sklerose, bivirkninger fra kemoterapi, neuropatiske smerter og epilepsi. Det interessante ved cannabis er cannabinoiderne og terpenerne fra planten, der i et sammenspil skaber entourage-effekten, der reagerer med vores endocannabinoidsystem i hele kroppen. Inden for medicinal cannabis er cannabinoiden CBD (cannabidiol) fremtrædende, med dens mange positive virkninger på vores krop og hjerne. Forskning om CBD er steget markant, da man hele tiden finder nye ting det hjælper imod. Det kontroversielle ved cannabis er molekylet THC som planten indeholder, der giver den psykiske påvirkning. 

Illegal cannabis er gennem årene blevet højpotent, som har ført til en stigende tendens af overpåvirkning blandt forbrugerne, og i værste tilfælde slemme bivirkninger. Dette har gjort at cannabis generelt er et tabu, og det bliver oftest betragtet som et farligt stof man skal holde sig fra. Denne betragtning stammer også fra frygt og uvidenhed, fra tiden hvor vi ikke vidste særligt meget om planten og dens egenskaber. Men, man behøver ikke THC for at opnå en medicinal effekt, og jeg vil gerne undersøge om medicinal cannabis, kun indeholdende cannabinoider der ikke giver en psykisk effekt, ville kunne blive accepteret som behandling mod søvnproblemer, mindre sygdomme eller korte sygdomsforløb. Samtidig med det vil jeg undersøge om man kunne styre hvilken effekt cannabis skulle have på en patient vha. indholdet af terpener, og dermed sikre en god behandling, uden de negative bivirkninger oftest forbundet med et større cannabisforbrug indeholdende THC. 

Terpener er med til at forme hvordan indtaget af cannabis reagerer med psyken og endocannabinoidsystemet. Der findes forskellige terpener der har hver sin virkning og styrke, og jeg vil prøve at forske i, om det er indholdet af specifikke terpener i cannabis der bestemmer hvordan vores krop påvirkes. Hvis dette er tilfældet, ville man nemmere kunne bestemme hvilken sort af cannabis en patient skulle have, da forskellige sorter af cannabis indeholder forskellige terpener. 

Ideer til projekt: 

• Undersøge vha. indtagelse af forskellige CBD-olier, med forskelligt indhold af terpener, om en person oplever en anderledes effekt for hver olie. 
• Ud fra første undersøgelse vil man kunne afprøve hvilke CBD-olier der vil virke bedst ved indtagelse om morgenen og om aftenen, alt efter om deres effekt er opkvikkende eller sløvende. 
• Undersøge om det ville være muligt at erstatte eksisterende medicin mod søvnproblemer, mindre alvorlige sygdomme eller korte sygdomsforløb, med f.eks. CBD-olier, hvor man ville finde den optimale olie, indeholdende de rigtige terpener, til den enkelte patient. 

Ud fra disse ideer vil jeg forsøge at indgå i en forskerkontrakt, hvor jeg vil prøve at samarbejde med en forsker fra den danske medicinske cannabisproducent Stenocare, der kan hjælpe mig med at forstå terpeners rolle inden for cannabis. Jeg vil under forskningen benytte mig af den deduktive forskningsstrategi, og bruge et sammenspil af kvantitative og kvalitative metoder.

Projekttitel: Hvordan brugen af skærm påvirker børns kognitive og sociale evner samt udvikling

Navn: Kamille Alberte Søborg Laursen

Gymnasium: Frederiksværk Gymnaisum og HF

Årstal: 2023

Projektbeskrivelse: 

Jeg vil gerne finde svar på, om brugen af skærm i både hjemmet og institutionerne har betydning for, hvordan børns kognitive og sociale evner udvikler sig, samt udspiller sig i det øjeblik, de bliver præsenteret for en skærm. Min problemformulering lyder altså som følger: 

Har brugen af skærm indvirkning på, hvordan børn danner fællesskaber og relationer til hinanden, samt hvordan de interagerer sammen i allerede, kendte primære og sekundære fællesskaber og relationer? Hvordan har disponering af skærm indflydelse på den frie leg blandt børnene, samt deres udvikling af kognitive og sociale kompetencer? Hvilke evner styrkes, og hvilke evner svækkes? 

Min interesse for emnet kommer af, at mange i min familie er uddannede pædagoger og arbejder i både børnehaver og skoler. Derfor har jeg på tæt hånd hørt, hvad både deres personlige og faglige vurdering af brugen af skærm er. Derudover har jeg selv observeret en stor forskel mellem, hvor meget min egen og yngre generationer bruger og har interesse for skærmen. 

Da der er mange faktorer der kan påvirke brugen af skærm, samt hvordan vi udvikler os, kan det være svært at fastslå en direkte korrelation mellem brugen af skærm og udviklingen af kognitive og sociale kompetencer. Dog er det mit postulat, at det ville være usandsynligt, at vi ikke blev påvirket i en eller anden grad. Spørgsmålet er blot om betydningen af brugen af skærm er til skade eller gavn for os. Der er skærme overalt, og det er i vores tid umuligt at undersøge, hvordan vi ville interagere med hinanden uden skærmes påvirkning. Derudover er emnet også meget omdiskuteret, da man både kan finde kilder der er ukritiske overfor skærm, men også skærmkritiske. Således er der altså mange holdninger til emnet, både fagligt og følelsesmæssigt baseret. 

Min faglige baggrund for at kunne gennemføre min undersøgelse er, at jeg har fagene samfundsfag A og psykologi C på Frederiksværk gymnasium. Jeg ved derfor f.eks. fra psykologitimerne, hvor vigtig fænomener som øjenkontakt, non-verbal kommunikation og rollemodeller er for børns udvikling samt evner til at danne fællesskaber og udvikle socialpsykologiske og kognitive kompetencer som f.eks. opmærksomhed og gruppedannelse. 

Mine foreløbige ideer til projektet er: 

• Udarbejde spørgeskemaer til pædagoger eller lærere ift. at undersøge, om de kan mærke forskel på børnenes adfærd, når der inddrages skærme i børnenes leg og undervisningen versus, når der ikke gør.
• Undersøge tidligere studier om børns disponering af skærm og sammenligne dem med nyere, med det formål at kategorisere om børns kognitive evner og sociale kompetencer m.m. er blevet forværret eller fremmet.
• Undersøge om der er en direkte korrelation mellem brugen og disponering af skærm og børns kognitive, sociale og socialpsykologiske evner, eller om der også skal findes svar blandt andre faktorer, og i så fald hvilke. 
• Undersøge empirien og evt. selv foretage kvalitative observationer og undersøgelser. 

Metoder: Jeg vil benytte mig af kvalitative analyser og observationer, der kan supplere konklusioner fra kvantitative undersøgelser.

Projekttitel: Hvordan spyt eller dele heraf kan bruges til heling af sår

Navn: Julie Skibelund Olesen

Gymnasium: Sønderborg Statsskole

Årstal: 2023

Projektbeskrivelse: 

Vi ved, at spyt indeholder proteiner, der hjælper sår i munden til at hele markant hurtigere end sår på resten af kroppen. Dette er bl.a. også fordi, der findes antibakterielle komponenter heri. Alligevel er det ikke en sundhedsanbefaling, at vi spytter på et sår. Især fordi nogle af bakterierne, der hører til i munden, ville inficere såret. Men spyt kan mange ting, og det er nemt at få fat i. 

Derfor vil jeg undersøge, hvordan man kan ”filtrere” eller ”koncentrere” de gode ting i spyttet og potentielt bruge det til at fremskynde helingen af sår. 

Interessen i området findes i, at spyt gør så meget, men potentielt kan så meget mere. Det er allerede multifunktionelt, men at kunne udnytte dette endnu bedre ville være superfedt! 

Man kunne forestille sig, at udviklingen af viden inden for dette felt fx ville kunne hjælpe områder i krise, hvor specifikke lægemidler kan være svære at skaffe. 

Nyhedsstrømmen i dag er hurtig, og et jordskælv i Tyrkiet kan hurtigt sidde fast i mine tanker og føre til ideer som denne. Jeg er 2ger på bioteklinjen på gymnasiet og har en interesse i viden og forskning. 

Jeg har bl.a. været i praktik ved biomedicinsk institut på Panum, hvor blodpropper og arvæv blev undersøgt. Det er klart, at jeg ville inddrage reelle forskere, især nogle, der ved noget om komponenterne i spyt, dette kan man også finde videnskabelige artikler om. 

Der må være laboratorie arbejde inkluderet, idet formålet er at ekstrahere det gode i spyt, på en eller anden måde, hvilket ville gøres i lab. 

I forbindelse med biotek på gymnasiet har jeg berørt flere naturfaglige områder herunder mængdeberegning, opbygning af proteiner, opbygning af celler og syrer, baser og puffersystemer. 

Min viden i metoder i laboratoriet er begrænset og derfor kunne man også forestille sig, at en laborant kunne være en god kilde til viden.

Projekttitel: Konsekvenserne af hjernerystelse på hverdagslivet hos unge (<30 år) i den erhvervsdygtige alder

Navn: Sofie Amalie Bisbjerg

Gymnasium: Køge Handelsskole

Årstal: 2023

Projektbeskrivelse: 

Commotio, som også betyder hjernerystelse, er en skade på hjernen der resulterer i et midlertidigt tab af hjernens normale funktion. 

Hvert år får ca. 25.000 danskere en hjernerystelse, hvoraf 35% af dem får længerevarende følger efter hjernerystelsen. 

Jeg vil gerne, igennem mit projekt, undersøge hvordan det påvirker unge i den erhvervsdygtige alder (under 30) at blive ramt af en hjernerystelse med længerevarende følger. Min nysgerrighed til dette emne kommer af, at jeg altid har været fascineret af hjernen, og måden hjernen bliver påvirket af erhvervede skader på. 

Man ved allerede igennem forskning, at en hjernerystelse kan påvirke en ung persons indlæringsevne, livskvalitet, deres mentale velbefindende og deres sociale samvær. Der er allerede foretaget en del forskning i hjernerystelser. Dog er der stadig begrænset viden om, hvordan de langvarige mén påvirker unges hverdagsliv. Hvilket også er en årsag til, at jeg gerne vil undersøge dette. Derudover kommer nysgerrigheden også fra, at en af mine nære veninder har oplevet et hovedtraume, der resulterede i seriøse længerevarende følger. 

Derfor vil jeg gerne undersøge hvordan det påvirker andre unge i den erhvervsdygtige alder. Jeg vil mere specifikt gerne undersøge, hvordan efterfølgerne påvirker den ramte overordnet set i et hverdagsperspektiv, og særligt hvordan det har påvirket den ramtes daglige rutine ift. uddannelse, skole, arbejde og relationsmæssigt i sociale sammenhænge. Det vil jeg gerne undersøge ved hjælp af strukturerede interviews, hvor jeg benytter mig af formålssampling. 

Jeg har tænkt mig at finde respondenter ved hjælp af to Facebook grupper lavet af Hjernerystelsesforeningen, hvor den ene gruppe er for alle ramt af postcommotionelt syndrom (PCS) (langvarige følger af hjernerystelse) og den anden gruppe er for under 30 ramt af PCS, hvilket er den målgruppe der passer til min problemformulering. 

Herforuden vil jeg også undersøge, om der er sammenhæng mellem unges adfærd i ugerne efter hjernerystelsen samt adfærdens betydning for længerevarende følger. Rationalet for dette er, om adfærden kan forbedre restitutionsprocessen og minimere følgerne af hjernerystelsen. 

For at kunne besvare min problemformulering vil jeg i dette projekt inddrage eksperter/forskere med speciale indenfor enten hjernerystelser eller neuropsykologi. 

Derudover vil jeg gennem matematiske udregninger og test for sandsynlighed, påvise om der er sammenhæng mellem ens adfærd efter commotio og længerevarende konsekvenser. 

Som mulige forskerkontakter har jeg haft Hana Malá Rytter og Håkan Ashina i tankerne, da de begge forsker indenfor neurologi og hjerneskader. Specielt Hana Malá Rytter har udgivet publikationer omkring postcommotionel syndrom og hun har specialevejledning indenfor neuropsykologi og rehabilitering af kognitive forstyrrelser ifm. sygdomme i hjernen. 

Håkan Ashina har udgivet publikationer omkring hovedpiner og har speciale i hovedpiner. 

Derudover er der Randi Starrfelt, hvis interesseområder er kognitiv neuropsykologi; især forstyrrelser i læsning efter hjerneskade, hvilket kunne være interessant, hvis det er en udfordring som unge med langvarige følger fra hjernerystelse oplever2.

Projekttitel: Neurologiske ændringer i nerveceller som følge af bestandig medicinering med psykofarmaka, og hvorledes dette påvirker recidiviteten

Navn: Mads Mølgaard Axelsen

Gymnasium: Sønderborg Statsskole

Årstal: 2023

Projektbeskrivelse: 

I mit projekt vil jeg undersøge effekten et længerevarende brug af psykofarmaka har på neuronerne med særligt henblik på SSRI-præparater og antipsykotikum. 

Forskning peger nemlig på, at individer med kokainmisbrug oplever forandringer i deres synapser som følge af unaturlige dopamineksponering for receptorerne, heriblandt desensibilisering af dopaminreceptorer m.m. Det er derfor nærliggende at tro, at lignende forhold gør sig gældende for psykofarmaka, der ligeledes manipulerer med hjernens niveau af neurotransmittere. Et længerevarende brug af antipsykotikum (og/eller SSRI) vil derfor over tid kunne få den fuldstændig modsatte effekt på nerverne– ligesom kokain -, der ved medicinstop kan resultere i intense tilbagefald for den psykotiske eller depressive; recidiviteten stiger. 

Jeg føler problemstilling er væsentlig at undersøge, idet psykiatrien i dag befinder sig under et voldsomt pres, og vi måske overser en af årsagerne bag dette. 

Jeg har tidligere – i forbindelse med et projekt om psykiatri – interviewet og stiftet bekendtskab med Prof. Emeritus og tidligere rektor ved KU Ralf Hemmingsen, der har en fortid som administrerende overlæge på Bispebjerg Hospital. Jeg håber på igen at kunne indlede et samarbejde, samt inddrage en anden forsker med speciale i hjernen og dens funktion. 

Selv er jeg også meget optaget og fascineret af hjernen og vil sågar påstå, at min naturvidenskabelige-interesse havde sit udspring fra hjernen og studiet derom. For mig er hjernen blandt de mest – hvis ikke den mest – komplekse biologiske konstruktioner, og hele det ’usomatiske’ og abstrakte aspekt af hjernen gør blot emnet endnu mere spændene – særligt som forskningsemne. 

Desuden kredser mit projekt sig også om psykiatrien og dens brug af medicin, hvilket jeg synes er blandt de mest interessante emner, når snakken falder på hjernen og psykiatrien: 

Hvordan påvirkes hjernen, når man billedligtalt stikker en kæp i tandhjulet? 

I og med mit forskningsprojekt beskæftiger sig med hjernen, er der forbundet nogle vanskeligheder i forbindelse med den praktiske undersøgelse. Jeg håber derfor også at kunne samarbejde med hjerneforsker med speciale i skanningsteknikker, der kan hjælpe mig med det metodiske.

Projekttitel: Stamcelleterapi som en potentiel behandling for HIV-patienter

Navn: Grace-Leticia Yapo Assi

Gymnasium: Gammel Hellerup Gymnasium

Årstal: 2023

Projektbeskrivelse: 

Problemformulering: Hvordan kan stamcelleterapi anvendes til behandling af HIV-patienter, og hvilke potentielle risici og udfordringer er forbundet med denne behandlingsform? 

HIV er en kronisk viral infektion, som svækker immunsystemet og ødelægger de hvide blodlegemer, der bekæmper infektioner. 

På verdensplan lever cirka 38 millioner mennesker med HIV. I dag findes der behandlinger, der kan forlænge livet for HIV-positive personer, f.eks. behandling med antiretroviral terapi (ART), dog er der endnu ikke nogen kur mod sygdommen. En lovende ny tilgang til behandling af HIV er stamcelleterapi, hvor en persons immunsystem bliver erstattet af donorstamceller til at genopbygge et nyt HIV-resistent immunsystem.

Projekttitel: Bevægelsesterapi som smertelindring hos børn med juvenil idiopatisk artritis

Navn: Zia Rejnhard Skælbæk

Gymnasium: Odense Katedralskole

Årstal: 2022

Projektbeskrivelse:

Hvert år bliver 120 børn diagnosticeret med juvenil idiopatisk artritis. Disse børn får tilbudt smertestillende, men mange er ofte i smerter alligevel. Børneleddegigt forsvinder nemlig ikke bare af et par piller, der er gode dage og der er dårlige.

Jeg har, gennem længere tid, fulgt Kaisa på hendes facebookside ”Kaisa og Egon” og hun blev diagnosticeret med JIA som 2-årig. Siden da har hun løbende delt opdateringer på hendes side, på både de gode og dårlige dage, som har gjort stort indtryk på mig, især efter min mor og mormor er blevet diagnosticeret med leddegigt. Efter at have oplevet følgevirkningerne af gigten på helt tæt hold, blev jeg interesseret i at hjælpe hvor jeg kan.

Jeg gik i gang med at undersøge hvad jeg kunne gøre, og efter lidt research, faldt jeg over Gigtforeningens artikel om motion som smertelindring. Jeg har fulgt med i Kaisas liv, og ved at ridning har haft en stor indvirkning på hendes smertelindring også. Jeg gik herefter i tænkeboks, hvor jeg brugte mig selv som forsøgsperson. De gange jeg har haft idrætsskader, har jeg brugt svømning, til at vedligeholde formen, da dette ikke belaster leddene i samme grad som f.eks. løb eller cykling. Herfra lagde jeg to og to sammen, og tænkte at svømning kunne være en mulig form for smertelindring for børn med JIA.

En artikel hos Gigtforeningen viser at motion kan virke smertelindrende for mange, men oftest er det svært at komme ud for at dyrke motion, da smerterne kan overskygge alt andet. Som nævnt i artiklen kan man ikke bare sende folk ud at træne, selvom det måske er vejen frem. Derudover handlede artiklen om voksne, der som oftest er bedre til at hanke op i dem og komme afsted end børn er. Derfor kunne bevægelsesterapi hos børn med JIA være en mulig løsning som smertestillende. Svømning er en mild belastning for leddene, og som oftest er det også sjovt for børnene. Hvis et svømmehold for børn med JIA blev oprettet, ville de muligvis kunne mindske deres smerter i dagligdagen, samt møde andre der stod i samme situation som dem selv. De ville få mulighed for at blive rørt og holde leddene i gang, samtidig med at de ville få gavn af det sociale også.

Derfor kunne jeg godt tænke mig at undersøge om svømning kan gøre en forskel for de børn der har JIA, og dermed kan lindre deres smerter så de få så normal en hverdag som muligt.

Projekttitel: Brug af Epigenetik til inaktivering FBN1-genet og kurrering af Marfans Syndrom

Navn: Emma Sofie Wedel

Gymnasium: Gribskov Gymnasium

Årstal: 2022

Projektbeskrivelse:

Marfans syndrom er en arvelig genetisk sygdom, der skyldes en mutation på det dominante fibrillin-1-gen (FBN1-gen). (Cleveland Clinic medical u.d.) Sygdommen arves autosomalt dominant og er en bindevævssygdom, der blandt andet kan føre til udvidelse af det første stykke af aortaroden. Dette øger risikoen for bristning af karvæggen, hvilket kan føre til blødning mellem hovedpulsårens inderste og yderste lag, hvorved det inderste lag vil løsne sig. Denne tilstand er uden operation livstruende (Munk u.d.).

Jeg ønsker at undersøge muligheden for at udvikle en metode, der kan kurere Marfans syndrom. Min hypotese er, at inaktivering af det muterede dominante gen skal gøre det muligt for cellen at bruge den recessive allel af genet til at bestemme fænotypen og derved kurere sygdommen. Til inaktivering af det dominante FBN1-gen vil jeg undersøge muligheden for at udnytte epigenetikken. Mere specifikt vil jeg undersøge, om det kan lade sig gøre at bruge DNA methylering til at inaktivere det dominante FBN1-gen, og i forlængelse heraf om DNA demethylering kan bruges til at aktivere den recessive allel af genet.

For at undersøge hypotesen forestiller jeg mig at opstille et repræsentativt in vitro forsøg, hvor der bruges syntetisk DNA til at simulere FBN1-genet. For at katalysere processen skal der være enzymer i form af DNA methyltransferase (Dnmts). Derudover skal der i forsøgsopstillingen være S-adenyl methione (SAM), som er det stof, som Dnmts overfører methylgruppen fra. (Moore, Le og Fan 2012). Jeg går i 2.g på Gribskov Gymnasium og har bioteknologi som studieretningsfag. Jeg har derfor en basal viden indenfor genetik og biologiske processer.

Derudover læser jeg en del relevant litteraturer inden for området. Selvom jeg beskæftiger mig med bioteknologi på daglig basis på mit gymnasium, er der stadig mange ting jeg endnu ikke ved noget om. Derfor ønsker jeg, at finde en forskerkontakt som kan guide mig til relevant litteratur og fungere som en sparringspartner for mig i mit forskerspire projekt.

Projekttitel: Brugen af pulserende elektromagnetisk feltterapi til behandling af juvenil myoklon epilepsi

Navn: Emilie Diness Vindeløv

Gymnasium: Ordrup Gymnasium

Årstal: 2022

Projektbeskrivelse:

Er det muligt at behandle juvenil myoklon epilepsi med pulserende elektromagnetisk feltterapi? I dette projekt vil jeg undersøge, hvorledes man kan hæmme/mindske epileptiske anfald ved brug af et pulserende elektromagnetisk felt, der indstilles til en passende frekvens. I Danmark har ca. 50.000 mennesker epilepsi, hvoraf juvenil myoklon epilepsi (JME) udgør 8%. JME-anfald sker ofte i forbindelse med opvågningen. Anfaldene udløses primært af stress, søvnmangel og alkohol. I det sidste stadie af søvn (dvs. under opvågningen) har hjernen en frekvens på 8-13Hz. Hvis man under opvågningen får et JME-anfald, ændres hjernefrekvensen til 3-6Hz med abnorme polyspikes og bølgeudladning.

Jeg ønsker derfor at undersøge, om det er muligt at hindre JME-anfald, hvis man vedligeholder en hjernefrekvens på 8-13Hz under opvågningen. Dette kan gøres ved anvendelse af et Pulserende ElektroMagnetisk Felt (PEMF)- hovedbånd, som påvirker hjernen ved at udsende pulserende elektromagnetiske bølger. Bølgernes frekvens kan indstilles til at pulsere en frekvens på 8-13Hz, hvorved hjernen sandsynligvis kan ”tvinges” til at have en frekvens på 8-13Hz, således at anfald kan undgås. Jeg har valgt at juvenil myoklon epilepsi skal være mit fokuspunkt, eftersom jeg selv er diagnosticeret med den type epilepsi.

Udover mit dybe kendskab til min sygdom går jeg på biokemi-linjen på gymnasiet, hvor vi har gennemgået et ekstensivt forløb om søvn og hjernen. Jeg har desuden deltaget i flere foredrag om søvn og epilepsi.

Jeg har kontaktet psykiater Jørgen Borup Hansen som er i gang med at udvikle et PEMF-hovedbånd, han vil stille til rådighed. Derudover har jeg etableret kontakt til professor Guido Rubboli fra Københavns Universitet, der er professor i klinisk epileptologi.

Første skridt vil være at opsætte et forsøg, hvor der laves EEG-målinger på raske mennesker, imens de bliver behandlet med PEMF-hovedbåndet. Således undersøges hvorledes pulserende elektromagnetiske felter påvirker den raske hjerne. Ud fra disse resultater vil jeg tilrettelægge uddybende forsøg. Næste skridt kan være at opstille et større klinisk forsøg. Jeg forestiller mig et forsøg, hvor xx JME-patienter går 24 timer uden søvn (for at stresse kroppen til at udløse anfald), og derefter får påsat EEG, som de skal have på under søvn. Senere skal de samme patienter igen gå 24 timer uden søvn, hvorefter de igen får påsat EEG og denne gang også PEMF-hovedbåndet. De skal nu igen sove, således at der undersøges om PEMF-hovedbåndet vil kun undertrykke de anfald, som de fik ved første EEG-måling.

Projekttitel: Diabetes Type 1 vil kunne helbredes med et selvopbyggende insulinproduktion i bugspytkirtlen

Navn: Lina Fadi Hussein

Gymnasium: Mulernes Legatskole

Årstal: 2022

Projektbeskrivelse:

Hvordan er det muligt at genopbygge insulinproduktionen hos en person med type 1 diabetes? Kan en biomekanisk kapsel accepteres af kroppen eller vil cellerne angribe kapslen?

Jeg har to veninder som går med type 1 diabetes, samt at jeg kommer fra en familie med en historik af både type 1 og type 2 diabetes. Derfor har jeg lavet overvejelser om, hvordan man kan kurer type 1 diabetes, da det mest er type 2 diabetes, forskere har fokus på.

Jeg vil gerne gøre en forskel for andre mennesker, som bruger meget af deres liv på at lide under smerte og sygdom. Mit endelig mål med dette projekt er at hjælp og gøre en forskel for nogle andre. Jeg siger altid tid til mig selv: ”Det kunne have været mig. Jeg er bare heldig.”

Min hypotese handler om at man bygger en biomekanisk kapsel, der genskaber den naturlige insulinproduktion i bugspytkirtlen. Cellerne, der skaber insulin i kroppen, er døde i en person med type 1 diabetes. Ideen er at tage sunde og raske celler fra en person med matchende kapaciteter, lægge dem i en lille kapsel, hvor cellerne naturligt kan dele sig. Efter cellerne er delt, vil kapslen give de nødvendige proteiner og enzymer til at genskabe den naturlige insulinproduktion. Når den så småt er begyndt at lave sin egen insulin, skal man begynde at tage kapslen af, fra mindst til mest relevant. Den naturlige insulin, burde langsomt opbygge sig selv igen i bugspytkirtlen naturligt, og dermed kureret type 1 diabetes. Opbygningen af denne kapsel er lidt svær, da det ikke er noget jeg har læst eller set før. Men min hypotese ville være at det første skridt er at genskabe den samme proces, som laver insulin i bugspytkirtlen. Herefter skal kapslen designes af blandt andet muskel- og bindevæv. De nødvendige enzymer, proteiner og molekyler, indsættes i kapsel, så insulinen bygger sig selv op. Hvis kroppen accepterer denne insulin og alt går som det skal, vil kroppens stamcelle opfylde de manglende huller i celleopbygningen. Der skal en lille form for syre eller acid tilføjet inde i kapslen, som kan skabe et lille hul i bugspytkirtlen. Hullet til stadig være tildækket af kapslen, så der vil ikke ske en skade. Når kapslen skal tages af, kan man bruge bindevævet fra kapslen til at lukke det åbne hul, hvis ikke helet.

Man bruger udelukkende teori og eksperimenter i micro og makro biologi, til at virkeliggøre denne vision. Det største spørgsmål med dette projekt er om det overhovedet er muligt at genskabe insulin i kroppen eller om kroppen bare vil afvise den nye insulin produktion.

Mit største spørgsmål er om min hypotese overhovedet er mulig at virkeliggøre? Er det muligt at genskabe insulinproduktionen og overføre den til bugspytkirtlen hos et andet menneske?

Metoderne der primært vil blive brugt, er eksperimenter som består af: isolering og overflytning af celler proteiner, genskabelse af insulin og opbygningen af bindevævskapslen. Personer der kunne være gode som forskerkontakt ville være en forsker indenfor biomedicin, da dette fag udelukkende handler om sygdomsdannelse og helbredelse.

Projekttitel: Endomitriose

Navn: Frida Madsen

Gymnasium: Det Fri Gymnasium

Årstal: 2022

Projektbeskrivelse:

En ud af ti kvinder lider af endomitriose. En sygdom der hverken kan kureres eller let diagnosticeres. Sygdommen giver kraftige menstruationssmerter og kan i værste tilfælde fører til ufrivillig barnløshed.

På nuværende tidspunkt tænker jeg at lave et spørgeskema om kvinders menstruation smerter der skal sætte fokus på sygdommen. I mit spireprojekt vil jeg ved dette spørgeskema undersøge hvor mange unge kvinder der allerede i en tidelig alder viser symptomer på sygdommen. For hvis 1 ud af ti kvinder har det, og jeg ikke kender nogle der har det, må der være et kæmpe mørketal af udiagnosticerede kvinder. Jeg har selv alle symptomerne på endomitriose, men fik ved en skanning afvist min mistanke. Sygdommen kan dog først entydigt bestemmes ved en kikkertundersøgelse igennem navlen.

Det er en blanding af interesse og min personlige frustration om uvisheden der driver lysten til at vide mere om endomitriose.

Min nuværende problemformulering lyder derfor på hvordan det kan være at så få er bevidste om at de har endomitiose, når nu sygdommen er så udbredt. Det kunne også være spændende at komme ind på hormon prævention da det kan bruges som behandling og hvilken hormon sammensætning der målrettet behandle endomitriose.

I gymnasiet har jeg valgt i bioteknologisk studieretning, og jeg har derfor allerede en lille faglig baggrund der kan understøtte min undersøgelse. Jeg skrev derudover SRO om ufrivillig barnløshed hvor jeg grundet min interesse for endometriose skrev om hvordan sygdommen kunne fører til infertilitet.

Alt i alt har jeg en stor passion for biologi og især denne sygdom hvortil der findes mangel på forskning og mange ubesvarede spørgsmål.

Der findes forskellige danske foreninger for endometriose som jeg vil kontakte og ellers er der et forskningsprojekt i Aarhus hvor der også er koblet forskere op på.

Projekttitel: Enzymterapi af cøliaki

Navn: Joachim Sebastian Skov Jensen

Gymnasium: Roskilde Katedralskole

Årstal: 2022

Projektbeskrivelse:

Cøliaki er en polygenetisk inflammatorisk enteropati og autoimmun sygdom, der anslået rammer 1% af verdens befolkning. Patienter med cøliaki er ikke i stand til at indtage gluten, da disse proteiner vil blive set som farlige fremmedstoffer og udløse en immunreaktion i tyndtarmsslimshinden. Denne reaktion vil over længere tid gøre, at villi vil blive nedbrudt og at tyndtarmens overfladeareal derved vil formindskes. En formindskelse af tyndtarmens areal gør, at næring vil blive dårligere optaget gennem tarmen. Cøliaki kan ydermere lede til anæmi, osteoporose, infertilitet og i nogle tilfælde kræft i tarme samt en række andre autoimmune sygdomme.

Gluten er fællesbetegnelses for en familie af proteiner, herunder primært gliadin og glutenin. Gluten findes primært i hvede, byg og rug samt rughvede. Dog findes der også spor af gluten ved fabrikering af ikke-glutenholdige stoffer i industrier, der også producerer glutenholdige produkter. Gluten ses også funden i eksempelvis medicin, vitaminer og meget andet. Det er med andre ord meget svært at undgå gluten i hverdagen.

Cøliaki er et resultat af genetiske og miljømæssige faktorer. Tilstedeværelse af gluten i kosten er uden tvivl den vigtigste komponent i udvikling af cøliaki. Hertil er genetisk modtagelighed i form af HLA-DQ2 og HLA-DQ8 også essentielt.

Som det ser ud i dag, er en glutenfri kost den eneste form for behandling af cøliaki. Og som beskrevet ovenover er det ualmindeligt udfordrende af leve glutenfrit. Derfor er enzymterapi et ganske attraktivt emne indenfor cøliaki-behandling.

Enzymer fra Rothia mucilaginosa, en naturlig bakterie i mundhulen, er ud fra forskning en solid ”epitope-detoxifying-candidate”. Dog kræves videre forskning for at undersøge effektivitet og sundhed i sammenhæng med brug af enzymer fra denne bakterie.

Den overordnede problemformulering i mit forskningsprojekt lyder: Er det muligt at teste enzym-aktivitet i kunstige miljøer, der efterligner mave- og tarmforhold og konditioner; herunder specielt pH-værdier?

Jeg vil umiddelbart starte med at tilegne mig viden gennem videnskabelige artikler fra eksempelvis PubMed og lignende sider. Jeg vil bruge denne viden til udformning af metoder og undersøgelser.

Jeg ønsker desuden at skabe en forskerkontakt fra Københavns Universitet eller DTU med viden inden for enzymer og eller mikrober. Det kunne også være relevant at skabe kontakt til en forsker med stor viden om cøliaki.

Min interesse i emnet har først og fremmest rod i min familie. Min mor og mormor er ramt af cøliaki, og det er derfor ikke ny viden for mig, når jeg hører om besværet ved en glutenfri kost.

Endvidere har jeg selv studieretningen: Bioteknologi A, Matematik A og fysik B (med tilvalg af Fysik A), hvilket gør mig nysgerrig på natur- og sundhedsvidenskabelige emner.

Projekttitel: Et Knust Hjerte

Navn: Selma Brøgger Speldt

Gymnasium: Det Frie Gymnasium

Årstal: 2022

Projektbeskrivelse:

Forelskelse og kærlighed er en af de ting, som mange mennesker oplever i løbet af deres liv. En følelse som kan give en sommerfugle i maven, og få en til at stå op af sengen med et smil om morgenen. Desværre er det også det, som kan gå hen og resultere i, at man bliver liggende. Nogle gange går forelskelse så galt, at det resultere i hvad man kalder et ‘knust hjerte’. Smerten et knust hjerte forårsager, er en af de få smerter, som man ikke bare lige kan få til at gå væk med en tur til lægen eller hospitalet, nej tværtimod. Når man får knust sit hjerte, kan det ofte have en så stor påvirkning, at det resulterer i en fysisk smerte.

Interessen for sorg i det at miste, generelt kærestesorger, opstod da jeg selv gennemlevede det typiske, og ik så originale, folkeskole-kærestebrud. Den smerte jeg følte, var så slem, at jeg kiggede på min far og sagde “Far, det gør så ondt, jeg tror jeg dør”, hvilket ledede mig frem til, hvad jeg ville undersøge, og det spørgsmål, som mit projekt bygger på; Kan man dø af et knust hjerte?

Målet med denne undersøgelse er, at etablere en naturvidenskabelig synsvinkel på emnet, altså få en forståelse for de fysiske smerter. Jeg vil prøve at skabe en forståelse for hvad der sker i mennesket, når det får dets hjerte knust; hvordan påvirker det knuste hjerte vores hjerne, vores væremåde og generelt vores tilstand?

Jeg vil begribe spørgsmålet på den måde, ved at spørge hvordan og hvorfor, at det man kalder ‘a broken heart syndrome’ er muligt, og hvordan det er, at kroppen reagerer.

Emnet vil jeg undersøge, ved at gøre brug at flere forskellige metoder via indsamling af den kvantitative empiri, men også den kvalitative. Forhåbentlig via diverse undersøgelse, men også ved at samarbejde med forskere, som har en vis grad at gøre med emnet. Så som et samarbejde med “det nationale sorgcenter”, som forsker i den nyetablerede diagnose “forlænget sorglidelse”, eller eventuelt en thoraxkirurg, altså en læge med speciale i hjertekirurgi.

Det ville hjælpe med at gå i dybden med det typiske ‘hjertesvigt’, også kaldet takotsubo, som kan forårsages af den psykiske smerte fra at miste en person.

Projekttitel: Foryngelse af celler

Navn: Anastasia Smirnov

Gymnasium: Bagsvaerd Kostskole og Gymnasium

Årstal: 2022

Projektbeskrivelse:

Cellerne er byggestenene i vores krop. De sørger for, at de rigtige funktioner udføres, så kroppen kan virke som den skal. De er altså essentielle for at vi kan udvikle og leve. Problemet opstår, når disse celler ikke fungerer, dør for tidligt eller skader omkringliggende celler. Du kan bare tænke på infertilitet, nerveceller som dør, eller celler som går i senescens.

Forestil dig, hvis man kunne regenerere cellerne eller forynge dem, så de igen kan udføre funktionerne eller komme tilbage fra det døde. Dette kan forbedre livskvaliteten hos dem, som netop lider af de nævnte eller lignende problemer.

Jeg vil derfor undersøge, om man på en eller anden måde kan forynge gamle eller dysfunktionelle celler, fx om man genetisk kan rette op på skaderne, bestemme deres levetid, hvor am i den forbindelse også kan undersøge telomerernes rolle i det.

Det er et super interessant emne, som kan undersøges med forskellige fokuspunkter. Jeg vil derfor vælge en bestemt vinkel, hvorefter jeg tager fat i nogle forskere, som netop forsker med regeneration af celler (eller noget, der minder om), og hvad der skal til, for at det kan lykkes.

Jeg har en studieretning med fagene Bioteknologi A og Matematik A, og er vokset op i en familie med medicinsk baggrund. Jeg har derfor altid interesseret mig for den natur- og sundhedsvidenskabelige verden, hvorfor jeg har besluttet at kaste mig over dette projekt.

Jeg har selv været i praktik på en fertilitetsklinik, hvor jeg blandt andet så, hvilke udfordringer der mødes, når en befrugtning af ægcellen ikke kan ske. Dette kan der være flere grunde til, men én af dem er på grund af døde eller funktionsnedsættende sædceller. Det vil altså sige, at sædcellerne ikke kan gøre det arbejde de egentlig skulle. Det er jo ærgerligt.

Tænk, hvis man kunne finde opskriften på at forynge sædcellerne, så deres funktioner forbedres, og øger chancen for befrugtningen. Og denne idé gælder ikke kun sædceller. Det kan også undersøges med nerveceller, immunceller, væv og alt muligt andet.

Min morfar er lige blevet diagnosticeret med demens, hvilket har efterladt et stort indtryk på mig og min familie. Jeg kan se, hvilken sorg det medfører hos den sygdomsramte og familien. Hvad kan der mon kan gøres, for at forhindre det. Måske regeneration af nerveceller? En måde at forynge cellerne?

Jeg er selv allerede begyndt med at læse en del af den nuværende forskning inden for området, men det næste step skal være at få fat i nogle forskere, og komme i gang med mulige forsøg, for at se, hvad der skal til, for at forynge en bestemt type celle. Samtidig med forsøgene, vil jeg fortsætte med at læse, da det vil hjælpe mig på vej.

Projekttitel: Hormonforstyrrende stoffer i vandmiljøet med fokus på p-pillers virkning på mænds sædkvalitet

Navn: Georgia Elle Mellish

Gymnasium: Gammel Hellerup Gymnasium

Årstal: 2022

Projektbeskrivelse:

Jeg har valgt hormonforstyrrende stoffer i vandmiljøet med fokus på p-pillers virkning på mænds sædkvalitet.

Inden for de sidste mange år er mænds sædkvalitet faldet, og jeg vil undersøge, om det har en direkte kobling med kvinders indtagelse af p-piller. Udover at finde de stoffer i p-piller, som er skadelige, ville det være interessant at finde andre stoffer med samme præventionsevne, men uden bivirkninger.

Metoder der kunne bruges til at undersøge emnet kunne være at tage prøver af ”renset” vand for at se, om der er spor af pharma i vandet herunder de stoffer i p-piller, der kan have en forstyrrende effekt.

Der har været undersøgelser, hvor man har fundet fisk, der er blevet tvekønnet pga. hormonstoffer i søer. Dette kunne måske skyldes påvirkningen fra kvinders brug af p-piller. Der kunne derfor tages prøver af søer og af rensningsanlæg, hvor vandet er renset for bakterier, men ikke nødvendigvis for alt pharma.

Jeg har biotekstudieretningen på mit gymnasie og er derfor blevet inspireret af nogle af de emner, vi har haft til at undersøge pharma i vandmiljøet. Jeg har valgt emnet, da jeg synes, det er interessant, hvordan mænds sædkvalitet inden for de sidste mange år er aftaget. Det er stadig uklart, hvilke årsagerne der er tale om, men jeg har en teori om, at hormonforstyrrende stoffer i vand kan biddrage til problemet.

DANVA udskrev en undersøgelse i 2020 om østrogener i grundvand. Den handlede om hormonforstyrrende stoffer, der kunne påvirke hormonbalancen i værtsorganismer, som kunne have effekt på reproduktionsevnen i mennesker.

Jeg synes det er et relevant emne lige nu, og der er mange der forsker indenfor det. Jeg vil gerne tage kontakt til en forsker indenfor vandmiljø, f.eks. miljømediciner Philippe Grandjean. Grandjean er tilknyttet Syddansk universitet og Harvard, som adjungeret professor. Han har skrevet mange artikler om forskning i vand, bl.a. om hvorvidt tilføjede flourstoffer til vand er harmfulde. Udover en forskers hjælp vil jeg søge viden fra internet og min bioteklærer for at undersøge, hvad jeg synes er et spændende og relevant emne lige nu.

Projekttitel: How does nutrition and diets influence women’s reproductive system?

Navn: Sara Nourani

Gymnasium: Nyborg Gymnasium

Årstal: 2022

Projektbeskrivelse:

More women must look for alternatives in order to get pregnant, as infertility is a rising issue in western countries. These alternatives include In vitro fertilization (IVF), surrogacy, etc.

When asking why infertility is an increasing problem the typical answer one will be met with is that women get pregnant at an older age, than they used to do, but this cannot be the only reason.

Therefore, my project strives to investigate a different aspect. How does nutrition influence women’s fertility? Specifically, how diets, such as veganism and vegetarianism may affect women’s reproductive system.

This topic sparked interest when I was learning about IVF in biology earlier this year and made me wonder why so many women choose that to get pregnant.

I believe that this is an important topic to investigate and educate people on, as it can have consequences, due to the risks of IVF and the other alternatives.

Projekttitel: Hvordan unges livsstil påvirker vitale organer, tarmbakterier samt psyken

Navn: Emma Kathrine Rosenløv-Løytved

Gymnasium: Næstved Gymnasium

Årstal: 2022

Projektbeskrivelse:

Hvor stor en indflydelse har en usund livsstil på unge i aldersgruppen 13-19 år? Hvad sker der med de unges organer samt tarmbakterier, når kosten er baseret på junkfood? Og vil det som senfølger påvirke psyken?

Først og fremmest bruger sygehusvæsenet mange ressourcer på behandling af patienter, der er ramt af svær overvægt af den ene eller anden grund, da patienter oplever senfølgerne af overvægten. Ser man bort fra patienter med stofskifteproblemer er mange af dem overvægtige grundet en livsstil, der ikke er optimal, nemlig pga. junkfood.

I forbindelse med patienter, der lider af overvægt eller svær overvægt, ses der udvikling af type 1-diabetes, hjerte/karsygdomme, arteriosklerose, hypertension samt andre. Den ubalancerede livsstil påvirker ikke kun kroppen fysisk, men i hvilken grad påvirker det tarmbakterierne og senere hen psyken? Findes der svar på lige netop denne problemstilling, kan dette spare patienterne mange indlæggelser på abdominal centeret eller andre afdelinger.

De seneste 10 år har tarmbakterierne været forskernes helt store fokus, hvor nogen har opnået banebrydende resultater. Tarmbakterierne er afgørende for menneskets immunforsvar, hvilket er betydningsfuldt, hvis man gerne vil begrænse risikoen for sygdom.

Dette forskningsprojekt vil tage udgangspunkt i unge i pubertetsalderen (13-19 år). Aldersgruppen er valgt på baggrund af, at flere undersøgelser tyder på en stigning i forbindelse med unges usunde livsstil. Projektet her skal undersøge, i hvilken grad en usund livsstil påvirker kroppens vitale organer, tarmbakterier og sidst, hvordan det påvirker de unge psykisk.

For at nå frem til evt. konkluderende resultater vil forskningsprojektet benytte sig af den naturvidenskabelige metode: hypotetisk- deduktiv metode, som tager udgangspunkt i undersøgelser angående det pågældende emne. Begrundelsen for valg af dette emne skyldes større interesse for bakterier, kost samt interesse for sygdomme og i forbindelse med sidst nævnte, forløbet samt behandlingen efterfølgende.

Jeg hedder Emma Kathrine og går i 2.g på Næstved Gymnasium Og HF, hvor jeg studerer bioteknologi og matematik som hovedfag. Jeg valgte at have bioteknologi som hovedfag i og med, at jeg skal ind og læse medicin på Københavns Universitet efterfølgende, hvor jeg derved ville have en forforståelse for stoffet.

Jeg vil under forskningsprojektet læse bøger omhandlende, hvordan tarme og psyken hænger sammen, herunder om kosten spiller en rolle for at have en sund tarm. For en større baggrundsviden vil jeg nærstuderer de hyppigste tarmbakterier både patogene og mutualistiske/kommensale bakterier. Sidst vil jeg benytte mig af tidligere forelæsninger omhandlende tarmbakterierne og hvilken afgørende rolle de spiller for, at man kan opnå den mest optimale sundhed, fysisk og psykisk.

Projekttitel: Kan man helbrede dissemineret sklerose igennem færcestransplation?

Navn: Clara Rebecca Fastenrath

Gymnasium: Odense Katedralskole

Årstal: 2022

Projektbeskrivelse:

Kan man helbrede dissemineret sklerose igennem færcestransplation?

Tarmen og hjernen hænger unægteligt sammen. Selvom tarmen i hverdagen hurtigt bliver det oversete organ, spiller det en altafgørende rolle, når det kommer til vores mentale sundhed. Tarmens mikrobiom indeholder nemlig alt lige fra bakterier til virus.

Igennem sit eget nervesystem, det enteriske system, er tarmen i stand til at kommunikere med andre steder i kroppen heriblandt hjernen. Sammensætningen af mikrobiom i tarmen kan nemlig påvirke ens sundhed. Samtidig kan den rigtige sammensætning af mikrobioem dog også helbrede. Med de rigtige bakteriesammensætninger i tarmen, kan kroppen bekæmpe inflamatoriske sygdomme som opstår. Dette sker igennem afføring. Ligesom med blod er der nemlig muligt at bruge donorafføring.

Igennem færcestransplation også kaldet donorafføring med den rigtige mikroem vil tarmen være i stand til at gøre brug af disse bakterier til at genoprette balancen i systemet og bekæmpe den sygdom. Forskningen har vist at færcestransplation kan bruges som behandlingsmulighed mod Clostridioides infektionen.

Jeg har derfor valgt at kigge på donorafføring ift. sklerose. Jeg kender selv mennesker som er blevet ramt af sklerose og ønsker derfor at lære mere om sygdommen og de mulige behandlingsformer der er. Samtidig synes jeg at donorafføring er et utrolig tabubelagt emne, på trods af de positive resultater som det har givet.

Til dagligt går jeg i 2.g på Odense Katedralskole hvor jeg har studieretningen Bioteknologi A, Matematik A og Fysik B. Her er det især bioteknologien hvor vi har arbejdet med sygdomme,kroppen og behandlingsmuligheder som har vakt min interesse for emnet. For at fordybe mig i bogen ”Tarme med Charme” og trække på inspiration fra forskning med andre infektionssygdomme samt forsøg med overførsel af bakterier hos mus.

Projekttitel: Kan tarmflora være nøglen til ren hud?

Navn: Maia Boock-Jensen

Gymnasium: HTX Roskilde

Årstal: 2022

Projektbeskrivelse:

Hvad er sammenhængen helt præcist mellem tarmflora og akne? Er der nogle specifikke bakterier der har noget at sige om urenhederne i ens hud? Og er der en måde hvorpå man kan behandle akne via ens tarmflora?

I forbindelse med et talentprogram fik jeg muligheden for at tage til et foredrag inde hos videnskabernes selskab af Tom Gilbert, der kom frem til en meget interessant opdagelse. Han fandt ud af at hos grønlandske slædehunde, havde den aggressive alfahan langt færre bakterier i deres tarme og de havde en mindre forskelligartet tarmflora end de mere tamme hunde.

For ikke lang tid siden var jeg også på bioteknologi camp, hvor jeg tilbragte 3 dage ude ved Maersk-McKinney videnscenter. Her lærte jeg at tarmflora også påvirkede menneskets psyke. Jeg begyndte at tænke, hvis tarmflora har en stor indflydelse på hjernen, har den så også det på huden?

Jeg har læst mig frem til en række studier der har undersøgt denne ”gut-skin axis” og fundet ud af at personer med mave-tarme sygdomme som fx forstoppelse eller en irritabel tyktarm (IBS), havde generelt langt mere akne end dem med en sundere tarm. Der er også studier der har givet deres testpersoner præbiotika, som endte med at reducere akne hos disse personer. Udover det blev det også opdaget at depression og stress kan have en negativ indflydelse på tarmflora, som også påvirker huden.

Til dagligt går jeg på HTX i Roskilde hvor jeg læser bioteknologi og matematik. Her har jeg haft en række forløb om b.la. mikrobiologi og generelt om kroppen. Til dette projekt har jeg tænkt mig at finde flere videnskabelige artikler, for at finde ud af hvad andre forskere har gjort og hvad de ellers har fundet ud af. Denne sammenhæng vil jeg også undersøge ved at undersøge mine undersøgelsesmuligheder sammen med min forskerkontakt for at se hvad der er muligt.

Nogle ideer jeg allerede har dannet mig nu er:
- At forsøge at kortlægge tarmfloraen hos personer med meget akne, og personer uden for at se om der er en tydelig forskel i mængden af bakterier eller se hvilke bakterier der udgør den største forskel.
- Se om fækal transplantation kunne være en løsning, for at få introduceret nogle gode bakterier.
- Eller lave en grundig undersøgelse af bakterierne i tarmene for at se evt. produkter der fremkommer af disse bakterier baseret på det føde de får og på den måde se om der er bakterier der danner gavnlige produkter for huden.

Af testpersoner ville jeg forsøge at spørge rundt på mit gymnasie for at se om de kunne være interesseret. Jeg har også kollegaer som læser på forskellige universiteter, som jeg kunne spørge om de kendte nogen der ville være interesseret i at deltage.

Projekttitel: Kan vi bruge vores viden om e-DNA til at screene den danske befolkning for genetiske

Navn: Trille Paridon Reichel

Gymnasium: Vibenshus Gymnasium

Årstal: 2022

Projektbeskrivelse:

Med mit projekt ønsker jeg at undersøge, om e-DNA kan bruges, som en ny, billig og effektiv måde at screene vores befolkning, for genetiske sygdomme, så vi hurtigere kan få dem i behandling. Environmental DNA (eDNA) er genetisk materiale hentet fra miljøprøver. Alle organismer udskiller RNA og/eller DNA gennem efterladenskaber, disse havner i jorden og vandet.

Når forskere så opsamler en miljøprøve, vil der være genetiske spor fra, hvilke organismer, der har været i området. Undersøgelse af e-DNA har vist sig som en effektiv og standardiserbar metode, med kæmpe potentiale for overvågning af organismer i vores økosystemer. Metoden har haft stor succes og da jeg hørte om den, kunne jeg ikke lade vær med at tænke på, om det ikke kunne bruges, til at monitere mennesker, eftersom det menneskelige genom jo er kortlagt.

Min ide er, at man i fremtiden burde kunne opsamle spildevandsprøver fra forskellige kommuner og med forskellige primere, undersøge mængden af bestemte genetiske sygdomme. På den måde ville man kunne spare nogle årlige screeninger væk, ved at effektivisere i, hvilke områder man undersøger befolkningen mest. Forhåbentligt ville man også nå at opdage flere syge i tide til, at de kan behandles for deres sygdomme og dermed give folk en bedre livskvalitet.

Jeg vil gerne indsnævre mit projekt til at omhandle en genetisk sygdom. Sygdommen skal opfylde nogle bestemte krav herunder at den; er en genestisk sygdom, som vi med forskellige undersøgelser screener befolkningen for nu og at den er en genetisk sygdom, som vi kan behandle, så det hjælper at have opdaget sygdommen i tidligere stadier.

Min studieretning er biotek A, matematik A, derfor kan jeg bruge min bioteknologiske viden, til at undersøge en sygdom og de genetiske aspekter af metoden og min matematiske viden til databehandling.

Jeg forestiller mig at eftersøge en forskerkontakt, der enten arbejder med e-DNA eller en der er med på projektet om covid-19 overvågning via spildevand.

Metoderne burde minde lidt om hinanden og vi vil derfor formentligt have mange ens overvejelser om spørgsmål som f.eks. hvor mange prøver, der skal tages, med hvor lang tids mellemrum, der skal gå imellem, at man tager en prøve?

Projekttitel: Manipulation af beta-celler i produktionen af insulin gennem signalproteiner

Navn: Twana Ismaeil

Gymnasium: Nyborg Gymnasium

Årstal: 2022

Projektbeskrivelse:

Projektbeskrivelse For over 3,000 år siden, nævnte en egypter en medicinsk tilstand, der bød på hyppige vandladninger, tørst og vægttab. Ca. 3,000 år senere diagnosticerer man tilstanden som type 1-diabetes og hundredevise af forsker står i deres laboratorier og prøver at finde en kur, der kan helbrede diabetes, der forekommer i forskellige variationer.

Jeg er en forskerspirer, der netop ønsker at bidrage med et projekt om type 2-diabetes, i håb om at gøre livet lettere for mange diabetikker. Min interesse for diabetes voksede, da min far lige pludseligt befandt sig i en situation, der krævede at han skulle teste sin blodsukker hver eneste morgen og aften, som en følge af en type 2-diabetes diagnose. Og han er ikke den eneste i verden der kæmper med dette. En undersøgelse fra International Diabetes Federation viser, at der i 2021 var omkring 537 millioner voksne i aldersgruppen 20-79 der led af diabetes. Tallet forventes at stige til 634 millioner i år 2030 og 783 millioner i 2045.

I mit forskningsprojekt vil jeg manipulere beta-cellerne, som står for produktionen af insulin i bugspytkirtlen. Hos type 2-diabetikker opleves det, at receptorer på overfladen af beta-cellerne ikke reagerer på signalproteiner. Derfor vil jeg undersøge om man kan få signalproteiner til at sende kraftigere signaler til receptorer på overfladen af beta-cellerne, således at der igangsættes en større produktion af insulin.

I den anledning kunne det være interessant at nærstudere Hypothalamus, der styrer hormonsystemet og hypofysen, som sender hormoner ud til de forskellige organer. Jeg vil undersøge disse to kirtler, da tidligere forskning fra 2014 viser, at de molekylære mekanismer involveret i produktion og sekretion af insulin i CNS har ligheder mellem beta-celler og neuroner, især i forhold til ATP-følsom K+-kanaldepolarisering. Både betaceller og neuroner reagerer på hormonelle stimuli og glukose ved depolarisering og Exocytose. Det førnævnte er blevet testet på dyr og det viser sig, at depolarisering af kaliumioner (ved tilstedeværelsen af calcium) af primære kulturer af neuronale celler forårsager en tredobbelt stimulering af insulinfrigivelsen. På grund af dette, er der håb om at manipulere med betacellerne og udsendelsen af kemiske signaler ved hjælp af de elektriske signaler der udsendes fra hjernen.

For at gennemføre min forskningsdesign, vil jeg række ud til eksperter indenfor neurologi, endokrinologi og gastroenterologi. Ydermere vil jeg indhente viden fra Bioteknologi A, som jeg har i gymnasiet og fagprofessionelle. Jeg vil tage brug af den hypotetisk-deduktive metode, ved at opstille en hypotese og arbejde ud fra den. Dette kan forhåbentligt gøre mig klogere på faktorer, der forhindrer receptorer i at reagere på signaler fra signalproteiner.

Projekttitel: Membranproteinet AQP10 til optimering af fedtforbrændingen

Navn: Sally Fuglsang

Gymnasium: Fjerritslev Gymnasium

Årstal: 2022

Projektbeskrivelse:

Verden står over for en voksende fedmeepidemi, som truer befolkningens sundhed. Samtidig med den stigende fedmeepidemi, er der folk i verden, som lever med små mængder mad, enten på grund af fattigdom eller sygdom. Det er derfor vigtigt at kigge på om man kan optimere optagelsen af fedt, så det kommer kroppen til gode, enten i den ene eller den anden retning.

Man har de seneste år kortlagt membranproteinet og fundets dets funktion i forhold til optag af fedt i kroppens celler. For at fedtceller kan optage – og komme af med det igen – kræver det, at de er udstyret med proteiner, som transporterer fedtkomponenterne ind og ud af cellerne. Det protein, som står for denne transport, hedder aquaporin 10. Det viser sig at der er en sammenhæng mellem surhedsgrad og fedtforbrænding, og jeg vil derfor undersøge om man kan bruge dette til at optimere fedtforbrændingen.

Jeg går til daglig på Fjerritslev Gymnasium, hvor har linjen Kemi A, Fysik A og Matematik A, og min interesse ligger inden for det sundhedsfaglige og kroppens funktioner, derfor har jeg også Biologi B.

Jeg vil i mit projekt søge viden bl.a. ved Københavns Universitet, som har forsket i netop proteinets udtryk og dets funktion, og finde artikler om problemet på Google Scholar.

Projekttitel: Menneskets bevidsthed og dyrets bevidsthed

Navn: Clara Terpager Pedersen

Gymnasium: Det Frie Gymnasium

Årstal: 2022

Projektbeskrivelse:

Som menneske er man bevidst om at man er til, gennem alle følelser man oplever og alle tanker man har, hele det vågne liv igennem. Bevidstheden kan føles som et rum, hvor følelser og tanker bliver fortolket, ud fra den ide man har, om hvem man selv er, selvom man selvfølgeligt ikke hele tiden tænker over, at man lever. Men derudover kan det være meget svært at forstå hvorfor, at man oplever følelsen af at have en tilstedeværelse, og hvor den bevidsthed om éns eget liv kommer fra.

Jeg synes selv, at det er utroligt spændende, at vi er istand til at opfatte os selv som mennesker og et yderst relevant emne at undersøge. Igennem de sidste tre år har jeg været meget fascineret af Peter Lund Madsens bog DR. ZUKAROFFS TESTAMENTE. Den handler om menneskehjernen og blandt andet om hvordan, at den har udviklet sig i forhold til dyrehjernen. Her er min interesse for kroppen og hjernen for alvor begyndt, og det var også grunden til, at jeg valgte studieretningen bioteknologi A.

Derudover er jeg et meget nysgerrigt menneske, der bruger meget tid på spekulationer om verden, livet, og min og min krops rolle deri. Disse interesser vil jeg i mit forskerspirer projekt gerne tage udgangspunkt i og undersøge menneskets bevidsthed ud fra en problemformuleringen der for eksempelt kunne lyde således: “Kan man neurovidenskabeligt påvise hvor bevidstheden sidder i menneskehjernen, og hvad kan forklare at menneskets i modsætning til flere dyrearter har udviklet en sådan bevidsthed?”

Hertil kunne jeg godt tænke mig at arbejde med nogle underspørgsmål der måske kunne hedde noget i stil med dette:
❖ Hvad er bevidsthed og hvordan dannes bevidstheden?
❖ Hvor i hjernen foregår bevidstheden og kan forskellige faktorer, som stimuli fra omverdenen, forvrænge den?
❖ Hvilke begrundelser kan man danne for hvorfor en bevidstheden er smart for mennesker?
❖ Har alle hvirveldyr en bevidsthed?
❖ Er der en sammenhæng mellem hvilke væsner i dyreriget der har en bevidsthed og hvilke der ikke har, og hvis ja hvilken sammenhæng kunne det så være?

Jeg kender i forvejen til det limbiske system med den kortikale del, hvor sanseinformationer bliver analyseret og omsat til bevidste følelser, og den subkortikale del der beskæftiger sig med kroppens emotionelle respons. Jeg vil dog meget gerne lære mere om dem, både på et mere kemisk plan ift signalstoffer og neurotransmitterer, men også lægge vægt på en forståelse af hvordan disse reaktioner i hjernen gøres til den oplevelse, vi subjektivt har af at være tilstede.

Jeg vil gerne arbejde ud fra den teoretiske metode hvor jeg bla. vil inkorporere DR. ZUKAROFFS TESTAMENTE af Peter Lund Madsen som kilde. Jeg vil også gerne indsamle kvalitative empiri i form af observationer/interviews.

Det ville være meget relevant at arbejde sammen med en der forsker inden for neurovidenskab eller lign.

Projekttitel: Mikrobiomets og serotonins indflydelse i vores humør

Navn: Sabine Bangsgaard

Gymnasium: Middelfart Gymnasium

Årstal: 2022

Projektbeskrivelse:

Vores mikrobiom er en sammensætning af alle mikroorganismer som bor i vores tarmkanal, den er helt unik fra person til person og afhænger meget af ens livsstil, samt vores kost. Gennem tiden har det vist sig at vores mikrobiom har en stor indflydelse i mange af kroppens reaktioner, vores måde at være på, men i hvilken grad?

Jeg har før deltaget i en camp hvor jeg fordybede mig i mikrobiomet og syntes det var fantastisk hvor stor indflydelse det faktisk har i vores organisme. I campen handlede det generelt om mikrobiomet, derfor vil jeg gerne undersøge videre og fordybe mig indenfor nogle bestemte områder. Ved at undersøge har jeg også fundet ud af at neurotransmitterstoffet serotonin, kan blive kaldt for en “mood stabilizer”, da det spiller ind på forskellige områder i vores organisme så som vores tarmsystem, humør, søvne og ikke mindst det centrale nervesystem.

Det jeg lagde mærke til, var at både det store mikrobiom og det lille serotonin molekyle, er vigtige faktorer i vores organisme. Derfor vil jeg gerne undersøge i hvilken grad mikrobiomet og serotonin har en indflydelse i vores humør. For hvis koncentrationen af serotonin i kroppen ikke er ideal, kan det føre til en øget sandsynlighed for at ende med en psykisk lidelse. Kunne man finde en måde hvorpå serotonin i kroppen på en naturlig måde kan blive reetableret, hvis man ikke har den ideelle mængde?

Udover at serotonin kan blive produceret i vores egen krop, findes det også i bananskræl, og skrællen er mulig at spise, så længe den er økologisk. Min tanke var derfor at man kunne benytte det serotonin og måske kombinere det med andre næringsstoffer som skrællen indeholder, til at lave noget “naturligt medicin”? Så at mennesker med for eksempel psykiske lidelser- skizofreni eller depression, ikke behøver noget medicin såsom piller, men finder en naturlig erstatning.

Hvis dette er muligt vil jeg også komme ind i et bæredygtigt område, som i dag er meget vigtig, ved at for eksempel bruge bananskræl fra produktioner hvor de kun bruger selve frugten, da bananskræl faktisk udgør ca. 38% af hele frugtens vægt. Kunne det måske også være muligt at bananskræl har en god effekt i vores tarmkanal og vores mikrobiom, vi fibrene, så man dermed fandt på et produkt som er gavnligt til både humør og mikrobiomet?

Men for at nå mit mål skal jeg forstå hele serotonins og mikrobiomets indflydelse i vores humør, det vil jeg gøre ved at udover at læse artikler, finde en forsker som har lyst til at dele viden. Måske finde en som har specialiseret sig indenfor serotonin og humøret, samt en som arbejder med fødevareteknologi, som jeg ved der er i SDU. Det kunne også være godt at finde en person som har mulighed for at dele et laboratorium hvor jeg kan eksperimentere med bananskræl. For at finde sammenhængen mellem mikrobiomet og serotonin kunne man udføre blodprøver på forskellige personer hvor nogle er diagnosticerede med en psykisk lidelse og sammenligne de forskellige serotonin niveauer.

Projekttitel: Mini-hjerner til at undersøge hvordan Sars-CoV19 påvirker patienter henholdsvis med og uden autisme

Navn: Roseem Osow

Gymnasium: ZBC Handels- og Teknisk Gymnasium Vordingborg

Årstal: 2022

Projektbeskrivelse:

Sars-CoV 19 har det sidste par år haft stor indflydelse på sundhedsbilledet i de fleste af verdens lande. Sars-CoV 19 er en respiratorisk sygdom, der rammer luftveje og lunger hos de patienter, der inficeres. Foruden respiratoriske symptomer meldes der i disse dage om et stigende antal senfølger hos inficerede med Corona. Disse senfølger vedrører særligt kognitive egenskaber såsom koncentration og hukommelsesbesvær, og det kunne derfor tyde på, at der er en påvirkning af de inficeredes hjerner.

I dette projekt ønsker jeg at se, hvordan Covid-19 påvirker de inficeredes hjerner, og da ikke alles hjerner er ens, se om disse påvirkes forskelligt for folk, der har en genetisk arvet form for autisme. Til denne undersøgelse vil jeg anvende mini-hjerner udviklet af menneskelige stamceller. Fordelen ved at benytte stamceller er, at disse kan programmeres, således at de kan efterligne en rigtig hjerne eller en del af en hjerne, og man kan på den måde forske direkte i menneskehjernens funktioner uden at skulle bruge et rigtigt menneske.

Jeg ønsker at dyrke blodceller fra en patient med arvelig autisme og sammenligne med en person uden. I praksis ønsker jeg at omprogrammere disse hvide blodceller til inducerede pluripotente stamceller, som efterfølgende kan dyrkes og differentieres til den del af hjernen, jeg særligt ønsker at kigge på – cerebral cortex – da denne del særligt bliver påvirket hos folk med autisme. Jeg ønsker derfor at ende med to mini-hjerne varianter. En udviklet på baggrund af blodceller fra en patient med autisme og en fra en person uden. Til at transduktere mine blodceller ønsker jeg at benytte en lentivirus, som er beslægtet med typen af vira kaldet retrovirus, som kan trænge ind i celler og omprogrammere disse, således at de udtrykker det protein, virus ønsker. Da denne undersøgelse omhandler Covid19, er det min plan at indsætte spike proteinet + en del af sygdomsgenet fra denne og tagge disse med en ekstra sekvens, således at disse bliver fluorescerende og dermed synlige i et mikroskop.

For at undersøge hvilke stoffer og proteiner der bliver dannet, vil jeg anvende undersøgelsesmetoderne massespektrometri, proteomics og flurescense mikroskopi for at kunne identificere unikke ændringer, der er relateret til coronas påvirkning på disse to mini- hjerner. Man kunne også, med samme overordnede forsøgsdesign, studere Alzheimers vigtigste sygdomsparametre (fx proteiner) i en anden mini-hjerne model.

Jeg ønsker at opnå resultater undervejs, der forhåbentlig vil føre til nye opdagelser og ny forståelse af de problematikker, denne nye virus kan have på folk med arvelig autisme.

Så langt tilbage jeg kan huske, har jeg interesseret mig for næsten alt, hvad der har med lægevidenskab, ny forskning og nye opdagelser at gøre. Det føltes derfor naturligt for mig, da jeg i gymnasiet fik mulighed for at studere bioteknologi, og det er lige præcis det, der har været altafgørende for inspirationen til dette projekt.

Som inspiration har jeg læst forskellige projektbeskrivelser herunder et projekt ledet af professor Martin Røssel Larsen fra Syddansk Universitet, hvori han sammen med andre forskere ligeledes udarbejder mini-hjerner til undersøgelse af forskellige neurologiske sygdomme.

Som en del af dette projekt, ønsker jeg at kontakte en forsker, der forsker i minihjerner for at opnå hjælp til at kunne opsætte et målbart system, samt en forsker, der har en specialiseret viden omkring arvelig autisme og dennes påvirkning af hjernen. Min tanke er derefter at kombinere disse to videns felter for at opnå et unikt indblik i, hvordan disse to kan komplimentere hinanden og på den måde skabe ny viden.

Projekttitel: Musikkens bidragelse til den mentale sundhed

Navn: Antonio Skrivanek

Gymnasium: Frederiksværk Gymnasium og HF

Årstal: 2022

Projektbeskrivelse:

I disse år ændrer sundhedssystemets holdning til musik sig derfor gradvist fra et ”nice to have” til et ”need to have”. Jeg vil undersøge hvilken virkning musik har på vores hjerne både i form af lytning men også udførelse af et stykke musik, og hvordan det styrker vores færdigheder inden for mange forskellige ting, samt hvordan musik kan være med til at hjælpe i en sundhedskritisk situation, som Danmark for tiden befinder sig i.

Det er hovedsageligt de unge som føler sig stresset på grund af deres skolegang samt forpligtelser, og her vil jeg undersøge, hvordan musikken kan bruges som et redskab til at hjælpe både unge med at opnå en glæde, der styrker deres velfærd i dagligdagen.

Problemformuleringen lyder: I hvilken grad kan en øget indsats omkring musikundervisning være med til at styrke unge menneskers mentale robusthed?

Personligt er jeg selv en musiker som besidder visse færdigheder indenfor et instrument og det har derfor altid medført en interesse for hvad der egentlig foregår når jeg enten hører eller udøver musik. Jeg kan selv fornemme den sundhedsmæssige glæde man får, når man er koncentreret om sit instrument eller lytter til musik. Ser jeg tilbage på mit liv før jeg startede mit musikalske eventyr, kan jeg egentlig sige at det har ændret mig som person og har dermed også været med til at give mig et vigtig fokus i min tilværelse.

Min faglig baggrund for at gennemføre min undersøgelse kommer desuden fra mine samfundsfaglige studier. Her vil det være muligt at kigge på de sociologiske og samfundsmæssige forhold, der er med til at skabe stress hos mange individer og hvordan musikken blandt andet påvirker individets sociale og mentale tilstand.

Som grundlaget for projektet vil jeg undersøge aktuelle undersøgelser om den sundhedsmæssige situation, navnlig unge danskerne befinder sig i nu, og undersøge omfanget af et nyt lovforslag, som skal sikre et økonomisk tilskud til kommuner med henblik på at øge den musikalske undervisning i flere institutioner. I forlængelse heraf vil jeg inddrage nyeste forskning omkring sammenhængen mellem musik, sundhed, intelligens og trivsel og dermed i højere grad kunne finde belæg for, at musik skal spille en langt væsentligere og gennemgående rolle i ungdommen, når det drejer sig om mental sundhed. Dernæst vil jeg indhente viden fra den nyeste forskning omkring mentalt sundhed (https://www.musikterapi.aau.dk/cedomus/psykosociale_problematikker/stress/publikationer/ ) og i forlængelse heraf selv foretage empiriske undersøgelser med henblik på at undersøge unges erfaringer omkring musikudøvelse og mentalt helbred. Projektet vil således indbefatte kvantitative og kvalitative metoder.

Projekttitel: Musikkens evne til at påvirke den enkeltes adfærd negativt

Navn: Maja Lydahl

Gymnasium: Det Frie Gymnasium

Årstal: 2022

Projektbeskrivelse:

Musikken spiller en stor rolle i vores hverdag og de fleste har en ide om hvad god musik indebærer samt en foretrukken genre at lytte til. Dog er det er ikke altid vi tænker over hvor stor en indflydelse den rent faktisk har på os.

Som en del af mit projekt vil jeg derfor gerne undersøge hvorvidt vi undervurderer musikkens potentiale til at forme vores adfærd og måske endda forvrænge vores virkelighedsopfattelse. Jeg vil forsøge at finde svar på om musik er i stand til at reproducere negative tankemønstre i hjernen, og om musik i så fald ville kunne betragtes som et ekkokammer. Til sidst vil jeg sætte spørgsmålstegn ved om musik kan fungere som en følelsesmæssig manipulator, samt hvor afgørende en faktor musik bør betragtes som fremover.

Her i gymnasiet har jeg valgt at gå på den samfundsfalige studieretning, og derudover havde jeg også psykologi i 1.g. Derfor har jeg allerede tilegnet mig en smule faglig viden indenfor området som har dannet grundlaget for mit forskerspirerprojekt. Interessen for lige netop dette emne er opstået da jeg selv opfatter musik som et vigtigt redskab i mit liv og min hverdag.

Jeg har længe været bevidst om at musik kan have en helende effekt på individet og at det netop af denne grund anvendes som et terapeutisk middel. Heraf udspringer min nysgerrighed om hvorvidt dette også gælder den anden vej rundt; hvis bestemte former for musik har en positiv påvirkning på individet, kunne det vel også tænkes at have en negativ påvirkning på den enkelte. Af denne undren har jeg forsøgt at formulere et bud på en problemformulering der lyder; Musik udgør en vigtig del af manges hverdag, men på trods af dette er det de færreste der tænker over hvilken indflydelse musik egentlig har på os. Kunne det derfor tænkes at musik er i stand til at reproducere negative tankemønstre i hjernen, og i så fald, ville musik så kunne betragtes som et ekkokammer?

Jeg kunne forestille mig at selve spørgsmålet om menneskets reaktion på musik er meget komplekst, da vi hver især har en meget individuel virkelighedsopfattelse som er formet ud fra individuelle erfaringer og tankemønstre. På trods af dette er der flere danske forskere der over de seneste par år netop har sat spørgsmålstegn ved samspillet mellem den enkeltes mentale sundhed og valg af musik. Derudover findes der også masser af forskning indenfor musikterapi samt musiks neurologiske påvirkning på hjernen som ville være oplagt at gå mere i dybden med.

Jeg kunne blandt andet tænke mig at dykke mere ned i lydbilledet frem for den lyriske del af musikken, ved netop at undersøge en række enkeltpersoner og deres individuelle reaktion på musikken. Her kunne fokus netop være på hvilke stemninger og følelser musikken vakte hos dem hver især. Derudover kunne det også være interessant at høre hvorvidt de selv er bevidste om dette.

Projekttitel: Oplever unge med kronisk sygdom en styrket personlighedsudvikling?

Navn: Alma Speyer Larsson

Gymnasium: Det Frie Gymnasium

Årstal: 2022

Projektbeskrivelse:

Den tyske filosof Friedrich Nietzsche mente ikke at mennesket skulle være bange for lidelsen, men derimod at det netop var lidelsen der er årsagen til menneskets styrke. Jeg vil påstå at jeg er et eksempel på at denne påstand er korrekt. Det er jeg, fordi jeg siden jeg var ganske lille har levet med en kronisk sygdom.

Jeg vil gerne undersøge om unge som får en kronisk sygdom, i mødet med sygdommen, gennemgår en positiv personlighedsudvikling. Jeg har en primær hypotese om at nogen, men ikke alle, oplever en styrket personlig vækst på grund af den kroniske sygdom. Min sekundære hypotese, givet at den primære hypotese bliver bekræftet, er at debutalder vil prædiktere hvilke mønstre man oplever. Altså om man oplever at få en stærkere positiv udvikling. Dette ud fra en antagelse om at desto lavere en debutalder, desto lettere vil mennesket vænne sig til nye levevilkår.

Jeg synes det kunne være interessant at undersøge, da jeg har personlig erfaring med de positive aspekter af at leve med type 1 diabetes. Jeg oplever, at sygdommen har gjort mig til et mere positivt og livsglad menneske, fordi jeg har erfaret at skulle holde mig live fra en tidligere alder på måder, der ikke ligger instinktivt i menneskets natur. Jeg synes det er helt vildt spændende da der sjældent er fokus på de positive aspekter af at være kronisk syg.

Nietzsches teori er blevet undersøgt flere gange, men aldrig i forhold til unge med type 1 diabetes. Hvis det viser sig at være tilfældet kan det bruges til at lindre mennesket i den krise man befinder sig i, i ens første møde med den kroniske sygdom. Resultater fra min undersøgelse, om hypotesen bekræftet, kan ekstrapoleres til baggrundsbefolkningen. Vi lever i en tid hvor mange er bange for lidelsen, selvom den er et grundvilkår for mennesket. Et nyt begreb er kommet til syne i samfundet “curlingforældre”, som netop understreger angsten for barnets møde med lidelsen. Samtidigt har vi en generation men historisk dårlig psykisk trivsel og det er nærliggende at tænke der kunne være en sammenhæng.

Jeg tænker at undersøgelsen måske kunne tilrettelægges med en kvantitativ undersøgelse i form af spørgeskema. Spørgeskemaet kunne tage udgangspunkt i nogle kvalitative interviews.

Projekttitel: Sammenhængen mellem brug af elektroniske enheder og skolevægring blandt børn og unge

Navn: Sophus Jakob Schaldemose

Gymnasium: Frederiksværk Gymnasium

Årstal: 2022

Projektbeskrivelse:

I dette forskningsprojekt vil jeg gerne undersøgen sammenhængen mellem brug af elektroniske enheder (som telefoner, tablets og computere), og skolevægring blandt børn og unge. Mere specifikt vil jeg undersøge, hvordan de elektroniske enheder har en effekt på den menneskelige krop, og hvordan den påvirker vores psyke. Gør et større forbrug af elektronik og mere skærmtid børn og unge mere triste, uengageret og kan det hæmme deres indlæringsevne, og hvilke konsekvenser kan det ellers have?

Derudover kunne jeg ønske mig at gå i dybden med, om konsekvenserne rammer specifikke grupper mere end andre, (Herunder autisme- og ADHD-ramte børn, samt børn og unge med andre psykiatriske diagnoser.) og om de dermed er mere udsatte for øget skolevægring.

Grunden til, at jeg ønsker at finde svar på netop dette spørgsmål er, at jeg selv er en del af den generation, der er blevet eksponeret for uanede mængder af elektroniske- og digitale enheder, som tv og tablets, i en meget tidlig alder. Jeg har gennem min tid i folkeskolen selv oplevet venner og kammerater, som døjede med skolevægring i større og mindre grad, og jeg har undret mig over, hvad der rent faktisk ligger til grunde for dette problem.

Derudover har Pernille Rosenkrantz-Theil, som er Børne- og Undervisningsminister i Danmark, erklæret, at der på baggrund af Børne- og Undervisningsministeriets data for fravær, ikke har været mulighed for at opgøre omfanget af skolevægring. Så der er ingen tvivl om, at dette er et emne, der kan blive belyst meget mere end det bliver på nuværende tidspunkt.

Igennem min gymnasietid har jeg erhvervet mig gode færdigheder i at behandle og forstå statistisk materiale, sætte det i en samfundsrelevant kontekst og undersøge hvad der ligger bag dataen, for at skabe det fulde overblik over givne emner.

Mine foreløbige ideer til projektets tilrettelæggelse er, at jeg kunne gå i dybden og behandle den allerede eksisterende empiri om skolevægring. Inklusive undersøgelser om særligt ramte grupper, som børn ramt af autisme.

Projekttitel: Sammenhængen mellem p-piller og depression

Navn: Freja Lægaard Pind

Gymnasium: Gammel Hellerup Gymnasium

Årstal: 2022

Projektbeskrivelse:

Jeg vil undersøge sammenhængen mellem p-piller og depression herunder hvilke stoffer i p-piller, der er med til at udvikle depression, og om man kan finde nogle alternative stoffer til disse. Jeg vil undersøge hvor meget forskning, der allerede er indenfor området, og arbejde videre derfra. Min ambition er at pege på mulige alternativer til brugen af depressionsfremmende stoffer i p-piller.

Jeg har kontaktet forsker og gynækolog Jeppe Bennekou Schroll, som har hjulpet mig med at finde litteratur. Jeg har med Jeppe snakket om to mulige veje at undersøge min problemstilling. Den ene er at undersøg hvilke p-piller, der er mest optimale ift. depression som bivirkning. Det er dog også væsentligt at kigge på, hvilke andre bivirkninger, de kan give. Denne mulighed kan undersøges nærmere med artiklen Association of Hormonal Contraception With Depression af Charlotte Wessel Skovlund, MSc; Lina Steinrud Mørch, PhD; Lars Vedel Kessing, MD, DMSc; Øjvind Lidegaard, MD, DMSc.

Den anden vej er, at under søge hvilke stoffer i p-piller, der kan lede til depression, og om man evt. kan skifte disse stoffer ud eller formindske mængden af dem. En tredje mulighed er at slå disse to muligheder sammen. Det vil sige, at man kunne finde den ”optimale” p-pille ift. bivirkninger og derefter undersøge om man kan mindske risikoen for depression i denne p-pille yderlige ved at undersøge stofferne i pillen.

P-piller dæmper vitamin B6 og vitamin B12, hvilket mindsker mængden af serotonin i hjernen. Dette kunne være relevant at undersøge videre, da det er bevist, at mangel på serotonin og depression hænger sammen. Det vides ikke, om manglen på serotonin er skyld i depression, eller om depressionen skaber et underskud i serotonin, men jeg ville mene, at det klart er en vej at undersøge.

Jeg tager selv, ligesom tusindvis af andre kvinder p-piller, og synes derfor, at emnet er særdeles interessant. Da jeg begyndte på p-piller, fandt jeg ud af, at op til 12% af kvinder på p-piller udvikler depression; formodentligt pga. p-pillerne. Dette overraskede mig, og jeg tænkte allerede dengang, at jeg gerne ville vide mere om det. Samtidig finder jeg det vigtigt at undersøge de alternativer, der måtte være til de depressionsfremmende stoffer i p-pillerne.

Jeg har studieretningen biotek, hvor jeg blandt andet har haft et forløb om depression og neurologiske sygdomme og har derfor relevant baggrundsviden indenfor sundhedsvidenskab og depression.

Projekttitel: Sammenkobling af mand og maskine med fokus på at helbrede mennesker med motoriske handikap

Navn: Rasmus Nørregaard Hammer

Gymnasium: Gammel Hellerup Gymnasium

Årstal: 2022

Projektbeskrivelse:

Hvad er de neurale årsager til tab af motorisk funktion? Er det muligt at helbrede tab af motorisk funktion, f.eks. ved at sammenkoble hjerne og maskine?

Sammenhængen i de neurale netværk er noget, der optager mig meget. Forskning på dette område kan hjælpe mange mennesker, hvis liv f.eks. er påvirket af et handikap i motoriske funktioner. Det kan være, man ikke længere kan bevæge sine ben på trods af viljen til det, eller man ikke kan bevæge andet end øjnene, som i ”locked-in syndrom”. I dette projekt vil jeg prøve at komme med et forslag til en løsning på, hvordan man kan restaurere tab of motorisk funktion hos mennesker. Baggrunden for projektet vil bestå af andre undersøgelser og fremskridt på området på global plan samt kontakt med en ekspert indenfor området.

Neuroner i forskellige dele af hjernen kommunikerer med hinanden for at udveksle information og handling. Der findes tre slags neuroner, som har hver deres funktion: Sensoriske neuroner, motoriske neuroner og interneuroner. Problemet hos en person, der f.eks. ikke kan bevæge sit helt normale ben, er, at signaler ikke bliver sendt til motor neuronerne der ville skulle bevæge benet. Fra en tanke om at bevæge en del af sin krop sender man spatiotemporale signaler til motor neuronerne for at få den pågældende muskel til at bevæge sig på en bestemt måde, men for personen i eksemplet, er der ingen neuron, der modtager den information, der sendes, så den ønskede bevægelse sker aldrig.

På nuværende tidspunkt, har man kunnet læse signaler mellem neuroner med elektroder og komprimere dem til bits, som en maskine kan læse og agere efter – på denne måde har mennesker (og dyr) kunnet styre maskiner med deres hjerne. Dette har gjort det muligt at kontrollere f.eks. cursorer, robotlemmer og ”speech synthesizers”. Neuralink er nået længst ad denne vej og kan indsætte chips i hjernen på aber, som kan måle med over tre tusind elektroder ad gangen.

Et problem er dog, at det i praksis kun vil kunne bruges af folk uden en bestemt kropsdel. For folk med helt normale lemmer ville det være upraktisk f.eks. yderligere at have et sæt af kunstige lemmer. Derfor vil jeg gerne undersøge, om det er muligt at skabe en maskine/chip, som kan modtage signalinformation fra Neuralinks chip og videresende signalerne til andre neuroner. For at få svar på dette vil jeg undersøge, om man kan stimulere axoner direkte med en specifik elektrisk impuls/ladning, der ’koder’ for en tilsvarende kommando/tanke for bevægelse; og ved indsættelse af en maskine, der kan dette, derved kunstigt helbrede mennesker med tab af motorisk funktion. En anden vej jeg vil undersøge, er mulighederne ved ny teknologi, som gør det muligt at registrere hjerneaktiviteten i dybden uden elektrisk stimulation.

Eksperter indenfor området kunne jeg f.eks. finde på Århus Universitetshospital. Her specialiserer de sig f.eks. i behandling af bevægeforstyrrelser (lektor Erik Johnsen) og neuromuskulære sygdomme (professor Henning Andersen).

Projekttitel: Stress indvirkning på immunforsvarets balance hos unge

Navn: Sara Edelenbos Højlund

Gymnasium: Middelfart Gymnasium og HF

Årstal: 2022

Projektbeskrivelse:

Igennem de seneste år er der opstået en ny gruppe af unge, der mistrives i skolen. Unge hvor mistrivslen ikke kan kobles til diverse socioøkonomiske faktorer. Derimod beretter disse unge om et øget pres. Noemi Katznelson betegner dette fænomen som “den nye udsathed”, der kan opstå, når den unge møder et kulturelt forventnings- og præstationspres fra uddannelsessystemet. Denne udsathed har også sat sine spor i den seneste Nationale Sundhedsprofil fra 2021, hvor en tredjedel til halvdelen af de unge mellem 16 og 24 år giver udtryk for, at de har et højt stressniveau.

Stress kan forstås fra et psykologisk og et biologisk perspektiv. Ved stress dannes hormonet adrenalin og efter længerevarende stressperioder dannes også hormonet kortisol. Begge hormoner har en hæmmende effekt på immunforsvaret, og det er tidligere vist, at mennesker med kronisk stress er mere modtagelige overfor forkølelsessygdomme. Mon den stress som unge oplever har samme nedsættende effekt på immunforsvaret?

Jeg finder dette specielt vigtigt at undersøge, da et dårligere immunforsvar kan føre til flere sygedage, som kan forventes at gøre den unge endnu mere stresset pga. manglende undervisning. For at besvare dette har jeg udarbejdet følgende problemstilling: Er der en sammenhæng mellem stressniveauet hos unge gymnasieelever og deres sygefravær?

Min personlige interesse for at undersøge emnet stammer fra egne observationer i min dagligdag. Mange af mine kammerater har en høj fraværsprocent grundet sygdom. Da jeg selv har et godt immunforsvar og sjældent er syg, undrer jeg mig over, hvorfor jeg ikke bliver syg, når jeg føler mig stresset?

Jeg interesserer mig for kroppen og dens kompleksitet. I år har jeg psykologi som valgfag. Faget har givet mig viden om en række psykologiske processer, heriblandt stress, og givet mig lyst til at udforske stress i krydsfeltet mellem psykologi og biologi.

Jeg vil starte min proces med at indsamle viden omkring hjernen og de involverede organsystemer (immunsystemet, nervesystemet og det endokrine system), som er relevante for at forstå psykoneuroimmunologien. Denne viden vil jeg finde i diverse lærebøger og i den videnskabelige litteratur. Jeg vil herefter undersøge hvilken forskning, der tidligere er udført indenfor feltet, og hvilke metoder der er brugt til at undersøge sammenhænge mellem psyken og immunforsvaret. Når jeg ved tilstrækkeligt om emnet, vil jeg finde en forskerkontakt, som jeg kan sparre med. Den største hjælp forventer jeg at finde hos en, der beskæftiger sig med psykoneuroimmunologi.

Projekttitel: Why is infertility a rising issue in western countries and what can be done differently to hinder this issue?

Navn: Sara Nourani

Gymnasium: Nyborg Gymnasium

Årstal: 2022

Projektbeskrivelse:

I would like to research how and why infertility is a rising issue in western countries and what we, as a society, can do to hinder this issue. More women must look for alternatives in order to get pregnant, as infertility is a rising issue in western countries. These alternatives include In vitro fertilization (IVF), surrogacy, etc. When asking why infertility is increasing the typical answer one will be met with is “late pregnancy”, but this cannot be the only reason. Therefore, I believe that this is a topic people are under educated in.

My investigation will be based on research done in this area of inquiry. In addition to that I will contact doctor’s gynaecologist and others who can help me understand why this is becoming a rising issue. I will not only investigate the biological aspect, but I will also investigate nutrition.

This topic sparked interest when I was learning about IVF in biology earlier this year and made me wonder why so many women choose that to get pregnant. I believe that this is an important topic to investigate and educate people on as it can have consequences, due to the risks of IVF and the other alternatives.

Projekttitel: Begrænsning af bivirkninger ved p-piller

Navn: Elizabeth Otzen

Gymnasium: Aarhus Katedralskole

Årstal: 2021

Projektbeskrivelse:

Jeg vil gerne undersøge hvorfor så mange p-piller brugere rammes af bivirkninger og hvorvidt de kan begrænses.

Min baggrund for dette projekt bunder i min studievalg, Matematik A og Kemi A og generelt egen interesse inden for området, da jeg selv har oplevet nogle af bivirkningerne ved p-piller.

Jeg finder området særligt interessant bl.a. pga. det store forbrug af p-piller. Ca. 42% af danske kvinder bruger receptpligtig prævention, og i ligeledes er der mindst 55 mio. i USA der bruger p-piller. Derudover har p-piller og deres videre bivirkninger været et delvist negligeret videnskabeligt emne siden deres opfindelse, pga. dens høje præventive effekt og der derfor ikke har været incitament til videreudvikling.

Myter omkring pillerne trives også stadig i bedste velgående i dag. Generelt har medicin traditionelt taget udgangspunkt i den mandelige fysiologi, og dermed er der ikke opnået fyldestgørende indsigt i kvinders hormonelle system. Dette afspejler sig i dag i p-pillers videre udvikling.

Jeg vil i mit projekt gerne arbejde med de såkaldte monofase-p-piller, som består af hormonerne østrogen og gestagen(progesteron). I forlængelse at dette vil jeg gerne undersøge hvorvidt og hvordan bivirkningerne er afhænger af den bestemte gestagengeneration som de forskellige kemiske opbygninger af gestagen kaldes.

Min umiddelbare tilgang er på nuværende tidspunkt at opstille nogle modelsystemer for at måle og observere hvilke kemiske reaktioner der forekommer og i særdeleshed hvilke stoffer der dannes. Som modelsystemer overvejer jeg cellelinjer eller transgene dyr til at observere de kemiske reaktioner. Denne fremgangsmetode mener jeg kunne være interessant at benytte, da jeg ikke har kunne opspore lignende forsøgsfremgangsmåder ift. p-piller på publikationsdatabaser såsom det anderkendte Pubmed.

Jeg vil i mit projekt gerne samarbejde med en eller flere af de danske forskere som er påbegyndt at påvise kausaliteten mellem bivirkninger og p-piller. Mulige navne er: - Michael Winterdahl (gæsteforsker ved Aarhus Universitet): Michael har I de seneste år udført forskning blandt omkring den øget kvindelig produktion af oxytocin som følge af p-piller, og hvordan det påvirker humøret, bl.a. i artiklen ” Elevated plasma oxytocin levels and higher satisfaction with life in young oral contraceptive users ” i tidsskriftet Scientific Reports, 2020. - Vibe Frøkjær (klinisk forskningslektor ved Københavns Universitet): Vibe Frøkjær har I 2020 fået forskningsmidler fra Danmarks Frie Forskningsråd til at undersøge hvorfor flere kvinder som benytter p-piller rammes af depression, og hvordan p-piller påvirker hjernen.

Projekttitel: Den kognitive terapi som medicin for odontofobi præget individer

Navn: Helena Petrovic

Gymnasium: Frederiksværk Gymnasium

Årstal: 2021

Projektbeskrivelse:

Hvornår starter odontofobi i den voksne befolkning, og er den kognitive terapi medicinen for de odontofobi præget individer?

Angstlidelse er personligt og varierer fra individ til individ. Når angsten gør det svært for den enkelte at fungere i hverdagen eller gøre vigtig ting, er der tale om en reel fobi. Fobien betyder man undgår bestemte ting, situationer eller steder. Fobi associeres også med odontologi. 30% af den danske befolkning oplever en form for tandlægeskræk, hvorimod tilstanden hos ca. 10% bliver beskrevet som direkte forbi, odontofobi.

Jeg ønsker at forstå odontofobien, hvornår den begynder, hvilke konsekvenser det resulterer i, hvilke effektive behandlingsmuligheder der findes, herunder om den kognitive terapi kan være en banebryder for odontofobien?

Odontofobien kan hæmme livudfoldelserne, og kan være en følelsesmæssig lidelse. Den kognitive terapi har fokus på at forbedre de førnævnte situationer. Den kognitive terapi lærer den enkelte individ, at der altid er mere end en måde at betragte tingene på. Odontofobi er ikke min egen personlige frygt, men en frygt jeg ved volder store problemer hos tandlægeinstitutionerne.

I grundskolen i 9. klasse opdagede jeg odontologiens verden. En verden der vakte interesse, jeg ikke vidste, jeg havde. Hvad jeg derimod havde i grundskolen, var et mål. Et mål om at gøre en forskel i verdenen, hvor mulighederne er ubegrænsede. Tords jeg ikke har titlen cand.odont., ønsker jeg stadig at gøre en forskel indenfor odontologien. Ved at besvarer disse spørgsmål, og realisere projektet ville jeg kunne gøre en forskel.

Min faglige begrundelse for at muliggøre projektet, er mine faglige kompetencer indenfor Bioteknologi A og psykologi C på Frederiksværks gymnasium. Forskningsprojektet kan gøre en stor forskel indenfor det enkelte individs sundhed, livskvalitet og økonomi. Udover det enkelte individ, har det også en stor betydning for sundhedsvæsenets- og samfundets økonomi. Forbygges odontofobi betyder det, at tandlægebesøget hos de odontofobi præget individer øges. Dette indebærer, at udviklingen af sygdomme grundet dårlig mundhygiejne i cavitas oris reduceres, og økonomien på de førnævnte områder forbedres.

Mine første ideer til at realisere projektet er, at udvide min viden om odontofobi gennem læsning, og en mulige praktikplads på en tandlægeinstitution. Undersøgelser og interviews med odontofobi præget individer, bl.a. ved at kontakte tandlæger via mail, telefon, eller fysisk hvis muligt, vil være med til at opklarer førnævnte spørgsmål. Yderligere kan der kontaktes fagfolk indenfor området, bl.a. professorer på forskellige uddannelsesinstitutioner eller psykologer. Et undersøgelsesskema vil blive udarbejdet, og indsendt til bl.a. til Frederiksværks gymnasium. Undersøgelsesskemaet kan videresendes til et andet gymnasium, for at få en mere varieret kvantitativ undersøgelse. For at nå forskellige målgrupper kan fritidshjem for ældre kontaktes, med henblik på at undersøge, hvornår og hvorfor odontofobien starter, hvilke konsekvenser det har givet dem, og om deres mundhygiejne er forværret som en følger af odontofobien. En anden tilgang til projektet kunne være at undersøge om odontofobien er miljøpåvirket. Med dette menes, om odontofobi præget familiemedlemmer kan have indflydelse på barnets opfattelse af tandlæger.

Projekttitel: Dyr i terapiforløb

Navn: Martha My Feilberg

Gymnasium: Frederiksværk Gymnasium

Årstal: 2021

Projektbeskrivelse:

Hvad gør dyr i stand til at hjælpe mennesker med psykiske diagnoser?

Jeg er selv en sensitiv person, som gennem min barndom, har oplevet hvordan dyrene omkring mig, kunne, og stadig kan, hjælpe mig til at turde give slip, på en måde, som jeg aldrig har vovet at gøre i selskab med mennesker. Jeg bor på en lille gård, og i de seneste år, har vi haft et pædagogisk tilbud for mennesker med blandt andet stress, svær angst, autisme, ADHD og aspergers. Jeg har oplevet, hvordan der sker en markant ændring i deres adfærd. Hvordan mennesker, som ellers aldrig siger et ord, pludselig snakker løs i selskab med dyrene, eller børn, der er blevet stemplet som umulige og altid kommer op at slås i skolen, bliver helt rolige sammen med dyrene. Jeg bliver gang på gang forundret og betaget af dette samspil mellem dyr og menneske, og jeg higer efter at finde ud af, hvad der er, der gør dyrene i stand til at hjælpe, på en måde som intet menneske formår.

Jeg er uddannet telepatør ved Mathilde Denning, og jeg studerer hver dag dyrenes indbyrdes nonverbale kommunikation, samt underviser børn i at være med dyrene på netop denne frekvens. Jeg har desuden psykologi i skolen, hvor jeg blandt andet har arbejdet med, hvordan vi udvikler os psykisk gennem vores opvækst, og hvordan vi kan blive påvirket af ydre omstændigheder. Der har været meget fokus på dårlige ydre omstændigheder, som kan forværre psykiske lidelser. Det har dog fået mig til at spekulere over, hvilke ydre omstændigheder, der derimod kan forbedre psykiske lidelser og gøre dem lettere at leve med.

For at undersøge det nærmere, har jeg med interesse fulgt med i udviklingen hos menneskene i pædagogisk tilbud på min families gård. Desuden har jeg læst bøger og set film om emnet, og derigennem fået en større forståelse samt interesse for det. Det er min plan at uddanne mig mere indenfor netop dette emne, når jeg er færdig med gymnasiet. Jeg har set, hvilke muligheder, der ligger i samvær med dyr for sårbare mennesker, og jeg ønsker at hjælpe endnu flere mennesker som har det svært, samt skabe endnu mere fokus på at lade dyr indgå i terapi.

Jeg vil i første omgang kontakte forskere indenfor emnet, samt professionelle, som arbejder med dyreterapi, men også nogen, som studerer hvordan dyrene er til stede her i verden. Ligeledes skal det undersøges, om det eksisterer empirisk materiale indenfor emnet. Derudover vil jeg finde en case og følge udviklingen - dette kan eksempelvis være at følge en af dem, vi har på min families gård i pædagogisk tilbud gennem et helt forløb.

Projekttitel: Dysbiosis i tarmflora som årsag til skizofreni

Navn: Elias Bøge

Gymnasium: ZBC Slagelse

Årstal: 2021

Projektbeskrivelse:

Jeg har valgt at undersøge sammenhængen mellem dysbiosis (ubalance) i tarmfloraen og skizofreni.

Vi ved stadig ikke præcist hvad årsagen til skizofreni er, men der er flere teorier om hvad der skaber symptomerne, som f.eks. dopaminhypotesen der er den mest veldokumenterede teori. Dopaminhypotesen hænger tæt sammen med tarm-hjerne aksen, der udveksler signalstoffer og aminosyre samt stimulere immunreaktioner. Hvilket kun er et muligt sammenhæng, der tyder på at den biologiske abnormitet i hjernen, der karakteriserer skizofreni, er forårsaget af en ubalance i tarmens mikrobiom. Flere undersøgelser viser også at skizofreni patienter har en anderledes tarmflora sammenlignet med sunde kontrolpersoner.

Med forskningen vil jeg, ud fra at der er et sammenhæng mellem tarmflora og skizofreni, undersøge præcist hvilke mekanismer i tarmens mikrobiom der kan indvirke i lidelsens ætiologi.

Skizofreni er en samlet betegnelse for en række psykiske lidelser med mange fællestræk. Lidelsen er karakteriseret ved hallucinationer og/eller vrangforestillinger sammen med flere negative symptomer. Med en selvmordsrate på 10%, og i gennemsnittet en forventet levealder nedsat med 15 år , er det klart en alvorlig lidelse, der påvirker både den diagnosticerede, og alle de pårørende. Det er derfor også ekstremt relevant for samfundet at undersøge dette aspekt af tarm-hjerne aksen, og måske vil man kunne anvende denne forskning til generel forebyggelse og behandling af mentale lidelser.

Problemformulering: Skizofreni er en lidelse der koster både liv og ressourcer for samfundet, og i Danmark findes der cirka 40.000 patienter (Flachs EM 2015). For både at diagnosticere tidligere, forebygge og muligvis kurere skizofreni vil jeg forske i tarmfloraens sammenhæng med skizofreni. Denne forskning kan potentielt også benyttes i forbindelse med andre psykiske lidelser og generelt bare almen sundhed. Derfor vil jeg undersøge følgende: Kan dysbiosis i tarmfloraen være en betydelig faktor i skizofrenis ætiologi, og præcist hvilke mekanismer indvirker derpå? Er det samtidige muligt at benytte den opnåede viden til at behandle skizofreni, samt potentielt at forebygge mentale lidelser ved at modificere tarmens mikrobiom.

Min personlige interesse ligger i det biotekniske og psykologiske aspekt, og jeg ønsker at undersøge et emne der kan gavne både et individ og hele samfundet. Min viden om dette projekt kommer hovedsageligt fra frilæsning af videnskabelige artikler indenfor humanbiologi, farmakologi og psykologi. Denne frilæsning, kombineret med min erhvervede viden fra det tekniske gymnasium, vil være med til at danne baggrund for gennemførsel af projektet.

Under projektet vil jeg benytte både min koordinator, ekspert/forsker og undervisere til at guide min forskning i den rigtige retning.

Jeg er målrettet efter at opbygge og eftervise min hypotese, om sammenhængen mellem tarmflora og skizofreni, ved brug af den hypotetiske induktive metode.

I projektet vil jeg bruge International Classification of Diseases (ICD) definition af skizofreni, til at begrænse min undersøgelse. Jeg vil primært hente min nye viden i andre videnskabelige artikler om skizofreni og tarm-hjerne aksen. Derudover vil jeg researche og læse op på viden om tarmens bakterier, så jeg kan danne et overblik over præcist hvilke bakterier der har en indvirkning.

Projekttitel: Formindskning af sanseindtaget hos mennesket inden for ASF-spektret

Navn: Sofie Bøgdal Petersen

Gymnasium: Roskilde Katedralskole

Årstal: 2021

Projektbeskrivelse:

ASF - Autisme Spektrum Forstyrrelser. Autisme er defineret som en anderledeshed i hjernens udvikling, der påvirker opfattelsen af omgivelserne, og måden man interagerer med andre mennesker på. Dertil er autisme en anderledes måde at sanse, forstå og navigere i verden på, som har stor betydning i sociale sammenhænge og i kommunikation med andre mennesker. Autisme er en medfødt, neurologisk betinget, kognitiv anderledeshed, der påvirker alt, hvad mennesket med autisme tænker, siger og gør.

Det at autisme er så neurologisk betinget og gennemgribende finder jeg yderst interessant. Noget andet der for mig også gør dette emne interessant, er at mange mennesker i vores hverdag faktisk ikke er særlig oplyste indenfor det autistiske felt, og derfor har tendens til at ”misbruge” dette ord til hverdag. Autisme bliver nemlig ofte til et handicap i mødet med andre mennesker, fordi det autistiske menneske opfatter det sagte helt konkret, men ikke eventuelle antydninger, ironi, morsomheder eller ord med dobbeltbetydning.

Min interesse for denne invaliderende forstyrrelse bunder også i, at jeg selv har den tæt inde på kroppen i form af to søskende, der er diagnosticeret med henholdsvis infantil autisme og Aspergers syndrom og har derfor selv haft den undren i mange år om, hvordan denne forstyrrelse rent faktisk påvirker mennesker med autisme neurologisk.

Min problemformulering lyder derfor således: Hvordan kan man formindske sanseindtaget hos mennesker indenfor ASF-spektret og dermed reducere filtreringen af informationer?

Mit emne åbner op for et bredt felt af eksperter, hvori jeg - inden for selve emnet om autisme - vil finde min viden fra Anne Skov Jensen, der selv er diagnosticeret med Aspergers syndrom og ADHD. Derudover vil jeg drage min viden fra Landsforeningen Autisme, som min mor også selv er en del af. Her til sidst håber jeg at kunne komme i kontakt med hjerneforskeren, Peter Lund Madsen, der selv er specialiseret inden for den neurologiske-, medicinske- og psykiatriske afdeling. Dette er dog blot ønsketænkning lige nu og her, og mit emne åbner - som sagt - op for en bred vifte af fagfolk. Det er derfor inden for dette felt jeg forventer på at finde en forskerkontakt.

Projekttitel: Fremtidens værktøjskasse til nutidens unge

Navn: Cecilie Brunse

Gymnasium: Nordfyns Gymnasium

Årstal: 2021

Projektbeskrivelse:

Stress er en medfødt egenskab, der siden de første urmenneskers færd på jorden har sikret, at vi har overlevet livsfarlige situationer, der har krævet en ekstra årvågenhed og styrke. I nutidens århundrede er denne biologiske reaktion under konstant stimulering, som følge af samfundets tempo og udefrakommende stimuli, i form af den voksende digitalisering og krav fra omverdenen. Denne overstimulering kan ende i en kronisk tilstand af hyperaktivitet og alarmberedskab, som i værste tilfælde vil have fysiske konsekvenser for individet, men også enorme økonomiske konsekvenser for samfundet. Samtidig er det især nutidens unge der bør holdes øje med, for oven i samfundets konstante krav om beslutningstagen, meningsdannelse, multitasking og indlæring, er unge, som den nu digitale generation nødt til at forholde sig til teknologiens betydning.

Lektier laves nu næsten udelukkende på computeren og som ung kan jeg selv nikke genkendende til, at stort set alt i dag foregår foran computeren eller med telefonen. Der bruges nu time efter time foran skærmen, som bombarderer hjernen med indtryk og bidrager til en kronisk overbelastning. Det er denne kognitive overbelastning, der opstår når der zappes mellem Facebook, lektier, instagram og tilbage igen. Hele tiden stimuleres hjernen og undersøgelser har vist at koncentrationsevnen blandt unge lider derunder. Samt kan det ses på landsplan at procenten af unge såvel som voksne der lider af stress, vokser for hvert år. Det er derfor et problem som samfundet før eller siden er nødt til at forholde sig til.

Derfor ønsker jeg at undersøge, hvordan en implementering af mindfulness i undervisningen kan udruste nutidens unge med bedre værktøjer til at håndtere manglende koncentration og stress. Samt derved at modvirke den voksende tendens blandt både voksne og unge, så det derved fungerer som en forebyggende indgriben. Jeg har tænkt mig at tage udgangspunkt i et forskningsprojekt udarbejdet af centeret for mindfulness i Århus. Deres forskningsprojekt tager udgangspunkt i børn i 5-8. klasse og strækker sig over 10 uger, hvor de ugentligt skal igennem 40-60 min klassesessions.

Mit forskningsprojekt vil gå ud på at ændre på nogle af den førnævnte undersøgelses parametre, således at mindfulness ville kunne implementeres i den almene undervisning og ikke blive så tidskrævende, at det går ud over elevernes nuværende skema. Samtidig ønsker jeg at ændre målgruppen til at omfatte klassetrinnene 6-9. klasse for at øge relevansen for individet i forhold til de problemer, der kan findes i disse aldersgrupper.

Min undersøgelse ønskes at udmunde i et program, der tager udgangspunkt i det videnskabeligt anerkendte mindfulness program MBSR. Dog en version af programmet, der er tilpasset skolesystemets rammer. Programmet skal nemt kunne integreres i den almene undervisning og således fungere som et kontinuerligt forløb. Det skal igennem årene fra 6. til 9. klasse udruste de unge mennesker med en række værktøjer og viden om mindfulness, der kan anvendes i deres liv efter folkeskolen, samt mindske den stress de oplever i årene med forløbet. Jeg ønsker at kunne gøre det i samarbejde med en af forskerne der udviklede det forskningsprojekt som jeg tager udgangspunkt i.