Projektbeskrivelser for kategorien Naturvidenskab 2016
Projekter 2016
- 3D-modellering af spiralgalakser
Projekttitel: 3D-modellering af spiralgalakser Fornavn: Benjanmin Muntz Gymnasium: H. C. Ørsted Gymnasium Lyngby Projektbeskrivelse: Dette projekt vil beskæftige sig med 3D-modellering/-visualisering af data omhandlende spiralgalaksers struktur. Projektet er inspireret af en forskergruppe, der i 2014 lavede den første 3D-model i høj opløsning af stjernesystemet η Carinae. Ud fra dette kunne de konkludere en masse aspekter om, hvad der skete bag og inde i himmellegemet – det var altså en måde at se bagsiden af objektet! Min tilgang vil dog være at 3D-modellere hele galakser. Baggrunden for dette er, at galaksers struktur ofte er meget svære at analysere, da vi kun ser op på himlen, som det var et todimensionelt plan. Dette er en skam, da vi ved at undersøge deres struktur kan beskrive, hvordan naturens love opererer i stor skala. Projektet skal tage stilling til, hvordan man kan visualisere astronomisk data i tre dimensioner for at gøre det lettere tolkeligt for astronomer og astrofysikere. Som en følge vil jeg give et konkret eksempel på, hvordan man kan opstille en tilnærmelsesvis præcis repræsentation af givne galaksers tredimensionelle struktur. Det spændende ved projektet er dog ikke nødvendigvis, at man kan 3D-modellere galakser. Det interessante vil være at udforske galaksernes strukturer, da dette vil kunne fortælle os om deres udvikling fra det tidlige univers. Måske kan vi også få svar på, hvordan mørkt stof placerer sig i galakserne, og hvordan vores egen galakse, Mælkevejen, ser ud. Min nuværende idé til hvordan dette projekt kan udledes er ved at analysere lysintensitetskurver samt 2D-spektre af galakserne i et selvskrevet program i Python. Derefter vil dette kunne plottes i et 3D-modelleringsprogram (jeg anvender OpenSCAD) – og faktisk også 3D-printes! Jeg har allerede prototyper af disse modeller samt påvist, at man kan 3D-printe det. Men for at kunne optimere modellerne, skal jeg bruge noget mere præcist data og mere computerkraft. Jeg vil derfor henvende mig til nogle kontakter, jeg har ved observatoriet OAVdA i Norditalien og/eller Brorfelde Observatorium for at kunne tage noget data. Jeg vil også kontakte DTU eller KU for at spørge om mere computerkraft. De faglige kompetencer, jeg skal have for at kunne udføre projektet, vil bestå i at kunne programmere og aflæse/fortolke moderne astronomisk data, hvilket jeg har erfaring med. Hertil vil jeg gerne tage kontakt til en astronom, der kan guide mig til at få det data, jeg har brug for, og hjælpe med at opstille de matematiske modeller, der anvendes. - Algoritmisk undersøgelse af mindste kvadratiske rest af primtal
Projekttitel: Algoritmisk undersøgelse af mindste kvadratiske rest af primtal Fornavn: Rasmus Veber Rasmussen Gymnasium: Svendborg Gymnasium HF Projektbeskrivelse: Den mindste ikke kvadratiske rest af et primtal har en teoretisk mindste værdi i forholdt til størrelsen af primtallet. Denne teoretiske værdi bygger på riemannhypotese. Kvadratiske rester af primtal er de restklasser der er tilbage når man tager og kvadrere alle rester af primtallet og igen tager resten af det. Specielt gælder det for primtal at det har ligeså mange kvadratiske rester som halvdelen af de fulde antal rester hvor man ser bort fra 0. den mindste ikke kvadratiske rest er så det mindste af primtallets rester, som ikke fremgår i de kvadratiske rester. Jeg vil gerne beskrive en algoritme der udregner hvor stor denne mindste ikke kvadratiske rest er i forholdt til primtallet. Dette vil være interessant at kigge på da riemannhypotesen ikke er bevist, og denne teori derfor heller ikke er. Desuden vil jeg gerne kigge på hvilken tid algoritmen forløber i, og det er eksponentiel eller polynomisk. Dette vil være interessant at kigge på da man ikke vil kunne bruge en algoritme i eksponentiel tid til ret meget, men i stedet skal det i så fald undersøges om man kan finde et ækvivalent problem som vil forgå i polynomisk tid. - Alkaloiders giftighed over for organismer
Projekttitel: Alkaloiders giftighed over for organismer Fornavn: Victor Vestergaard Gymnasium: Næstved Gymnasium HF Projektbeskrivelse: Jeg vil gerne lave et projekt, som omhandler de såkaldte alkaloider. Alkaloider er nogle nitrogenholdige, basiske molekyler, der som regel dannes af planter og ofte er giftige. Af alkaloider kan nævnes koffein, nikotin og koniin, men der er mange flere. Det spørgsmål, jeg søger besvaret, er, om man kan lave alkaloider, der er specifikke over for de fleste receptorer bortset fra nogle få. Alkaloidet må heller ikke være for giftigt, og receptorerne skal være følsomme over for det. Det kunne være interessant at se, om der er nogle alkaloider, som er særligt giftige over for bakterier, men ikke mennesker, da det måske kunne bruges som medicin. Jeg vil eventuelt prøve at finde en måde at syntetisere dette stof på. Jeg ønsker at arbejde med dette emne, fordi det optager mig meget, og jeg er inde i stoffet. Desuden er det meget relevant at finde medicinske anvendelser af dem. Min plan er at fordybe mig mere i alkaloiderne og se, om jeg kan komme nærmere svaret ad den vej. Samtidig vil jeg lave nogle forsøg, hvor jeg ekstraherer alkaloider fra forskellige planter og tester deres virkning på nogle organismer. Planterne vælges ved at se på deres plads i det økologiske system. Hvis alkaloiderne viser sig ikke at have de egenskaber, jeg leder efter, kan jeg altid vende blikket mod organismer i havet, som sikkert producerer nogle interessante stoffer. Jeg vil prøve at få kontakt til en biokemiker eller molekylærbiolog ved Københavns Universitet eller Århus Universitet for at få hjælp til mit projekt. Jeg håber at få bedre kendskab til allerede eksisterende opdagelser, så jeg kan styre i den rigtige retning, men jeg håber også at få en meget større teoretisk viden inden for feltet. I øvrigt tror jeg, at jeg kan lære nogle laboratorieteknikker, som jeg ikke kendte før, men som er nyttige i mit projekt. - Analyse af bindemidlet i antikkens skulpturer med HPCL-SPE-NMR
Projekttitel: Analyse af bindemidlet i antikkens skulpturer med HPCL-SPE-NMR Fornavn: Maria Foged Lindegaard Gymnasium: Midtfyns Gymnasium Projektbeskrivelse: Almen opfattelse har været, at antikkens skulpturer var rent marmor, men efter udgravningerne i Pompeji i 1800 tallet, har forskningen vist noget andet. Forskningen tog dog først rigtig form i 90’erne. Man har fundet farvepigmenter i antikkens skulpturer, men da farvepigmenterne ofte ikke er større end et punktum, kan det være svært at finde hele den oprindelige maling i dem. For at forstå antikkens kultur bedre er disse små farvepigmenter svaret. Ud fra dem kan man finde frem til antikkens malerteknikker og følge dens udvikling. I mit forskningsprojekt vil jeg undersøge en alternativ metode til at identificere bindemidlet i farvepigmenterne. Skulpturen, som jeg vil undersøge, er blevet analyseret af Nationalmuseet, men uden klare resultater af bindemidlet. Derfor vil jeg undersøge skulpturerne yderlige med fokus på bindemidler. Man kan undersøge bindemidlerne på forskellig måder, og ud fra hvad der blev fundet tegn på af bindemidlerne i Nationalmuseets undersøgelserne, vil jeg undersøge amazone skulpturen nærmer. Da de i undersøgelserne viste tegn på, at der er var linolie i malingen. Skulpturen er blevet undersøgt med GS-MS, som er den mest almindelige metode inden for undersøgelse af maling og bindemidler. Jeg vil gerne undersøge skulpturen med HPLC-SPE-NMR spektroskopi. HPLC kan undersøge de forskellige stoffer pigmentet består af, hvor SPE kan adskille dem, så bindemidlet bliver isoleret, og det kan til sidst undersøges med NMR for at finde molekylets præcise bindinger. Metoden er destruktiv, da man må skille stoffet ad for at bestemme dens indehold, hvilket også gælder for GS-MS. Jeg er meget interesseret i monumental konservering og har også planer om at læse til konservator efter gymnasiet. Jeg ser det som en stor mulighed at kunne få lov til tage forskud på studiet, og at jeg allerede nu kunne fordybe mig i et emne inden for området. Til at hjælpe og vejlede mit projekt, har jeg Cecilie Brøns som min forskerkontakt. Cecilie Brøns som er post.doc og projektleder på Farverne vender tilbage. - Anvendelse af elektromagnetiske bølger til at transportere strøm mellem satellitter og rum-sonder/kometlandere i rummet.
Projekttitel: Anvendelse af elektromagnetiske bølger til at transportere strøm mellem satellitter og rum-sonder/kometlandere i rummet. Fornavn: Thor Vestergaard Christiansen Gymnasium: Aarhus Katedralskole Projektbeskrivelse: Kan det lade sig gøre at sende strøm via elektromagnetiske bølger mellem to lukkede, separerede kredsløb over en given distance i rummet? Universet har altid været kilde til stor fascination for mig, og efter Andreas Mogensens IRISS-mission til ISS, hvor han deltog i essentiel forskning, er jeg blevet grebet af universets mange muligheder og de mange spændende opdagelser, der er blevet gjort. På denne baggrund har jeg også været meget optaget af ESA’s arbejde med Rosetta-missionen, hvor ESA den 2. marts 2004 opsendte satellitten Rosetta med kometlanderen Philae. Rosetta-missionen kostede ca. 1,4 milliarder € og havde til formål at undersøge ko-meten 67P/Tjurjumov-Gerasimenko ved hjælp af kometlanderen. Under Philae’s landing på kometen forløb landingen imidlertid ikke som planlagt, og den landede et skyggefuldt sted, hvor dens medbragte solpaneler ikke kunne bruges. Kometlanderen havde derfor kun 2,5 døgns batterilevetid og kunne følgelig kun foretage omkring 80 pct. af de planlagte målinger. Dette har betydet, at ESA fra den 17. februar 2016 definitivt har opgivet Philae. Ved at forske i muligheden for at sende strøm via elektromagnetiske bølger i rummet fra ét kredsløb til et andet kunne fremtidige satellitter gå i et stationært kredsløb omkring en komet og derfra sende strøm til en kometlander på kometen. Dette ville give mulighed for at oplade kometlanderens batteri over længere tid, så denne kunne positionere sig anderledes, hvorved solpanelerne igen kunne bruges og dermed muliggøre flere undersøgelser, målinger m.v. - Bæredygtig anvendelse af overskudsvarme i industrien ved brug af LTD-Stirlingmotorer
Projekttitel: Bæredygtig anvendelse af overskudsvarme i industrien ved brug af LTD-Stirlingmotorer Fornavn: Oda Byskov Aggerholm Gymnasium: Marselisborg Gymnasium Projektbeskrivelse: I mit projekt vil jeg gerne undersøge følgende problemstilling: Er det muligt at udnytte de store mængder af overskudsvarme i den danske industri på en bæredygtig måde ved brug af LTD-Stirlingmotorer? Årligt produceres masser af overskudsvarme i den danske industri, som forbliver uudnyttet. Mange virksomheders overskudsvarme bliver ikke en del af fjernvarmenetværket grundet faktorer som kapacitet, forsyningssikkerhed eller andre praktiske, økonomiske eller politiske årsager. Et eksempel er det komplekse afgiftssystem, som i mange tilfælde afskrækker virksomhederne fra at udnytte overskudsvarme til eksempelvis opvarmning af lokaler –selvom det kan vise sig at være en fordel for virksomhederne. Afgifterne omfatter dog ikke udnyttelse af overskudsvarmen i produktionsprocesser. Hidtil har de fleste projekter fokuseret på anvendelsen af varmepumper, hvorfor jeg i stedet vil koncentrere mig om muligheden for omdannelse af overskudsvarmen til elektrisk energi, som eksempelvis kan anvendes direkte i produktionsprocesser. Dette vil være en bæredygtig udnyttelse af store mængder overskudsvarme, som ellers ikke ville blive anvendt. I mit projekt vil jeg undersøge, om det er muligt at omdanne overskudsvarmen til elektrisk energi ved brug af LTD-Stirlingmotorer, som netop udnytter temperaturforskelle til energiproduktion. Problematikken er, om det er muligt at producere energi nok ved små temperaturforskelle – langt det meste overskudsvarme fra industrien er under 100 °C. I dag er intern brug af overskudsvarme domineret af varmepumper, men disses effektivitet er kun omkring de 10% og altså meget lav. Teoretisk set vil man med en Stirlingmotor kunne udnytte energien i højere grad. Potentielt vil brugen af Stirlingmotorer være en mindre investering, som er relevant for en større del af industrien – i modsætning til en tilslutning til fjernvarmeværk, som kræver større investeringer og mængder af overskudsvarme. Det vil være oplagt at opsøge ekspertise på Sektion for Termisk Energi på Institut for Mekanisk Teknologi på DTU. De har forsket i både Stirlingmotorer og anvendelse af lavkvalitetsenergi. Samtidig er der udgivet flere videnskabelige artikler om anvendelse af disse som relevant teoretisk baggrund for projektet. Som indledende pilotforsøg kan der monteres små prototyper på fremløb på fjernvarmerør, men det vil selvfølgelig være oplagt at forsøge et samarbejde med en virksomhed for at kunne lave forsøg i større skala. Som faglig baggrund for undersøgelsen har jeg på min studieretning fysik på B-niveau og matematik på A-niveau, samt en interesse for naturvidenskab og ingeniørfaget. - Capsidens icosahedrale symmetri
Projekttitel: Capsidens icosahedrale symmetri Fornavn: Sogand Mehdigholy Gymnasium: Gl. Hellerup Gymnasium Projektbeskrivelse: Det mest spændende fakta om vira er nok, at flertallet af dem viser sig at have den unikke fuld tyvefladet, icosahedrale symmetri, som nok er en af de mest æstetiske former for symmetri mennesket har fundet i naturens skov af mysterier. Inden genetikkens fædre, Francis Crick og Watsons, banebrydende opdagelser i 1956 blev flertallet af vira (ja, alle bortset fra mindretallet, der var cylindriske) opfattet som værende sfæriske. Men opløsningen af X-ray og EM studier gjorde det muligt at se nærmere på capsidens overflade og for første gang se den tyvefladet symmetri, hvis fejlfrihed og præcision i høj grad vækkede, og som stadig den dag i dag omtrent 50 år senere, vækker forbavselse. Hvad der så dernæst frem for alt andet har holdt hovederne beskæftiget er, hvad grundlaget for at denne tyvefladet, icosahedrale symmetri bliver så stærkt foretrukket af vira er? Der siges faktisk at være et simpelt fysisk grundlag for denne specielle symmetri. Denne tyvefladet symmetri giver blandt andet mulighed for, at den laveste energi-konfiguration af partikler vekselvirker isotropisk på overfladen af en kugle. Der optræder som regel to former for capsider: de helix formede eller capsider formet som en ikosader. Begge former for capsider har den vigtige funktion at holde om virussens arvemasse, der blandt andet er alt afgørende for virussens replikation. Når en virus har inficeret en celle og dernæst påbegyndt at replikere sig selv, vil de nye capsid blive syntetiseret afhængige af sammensætningen af det genetiske materiale hos virussen, for hvis virussen er det mindste interesseret i at holde sig i live, skal den sørge for at have en stærk capsid. I dette projekt vil jeg se nærmere på capsidens funktion, hvor den icosahedrale symmetri spiller en stor rolle i den anledning, samt undersøge hvorledes kendskabet til denne struktur kan benyttes af os mennesker til at destruere vira. - Datakompressionsalgoritme med sidefokus på databaseoptimering
Projekttitel: Datakompressionsalgoritme med sidefokus på databaseoptimering Fornavn: Kasper Sidenius Kofod Gymnasium: Nærum Gymnasium Projektbeskrivelse: Projektet er et forsøg på at løse en stadigt større problematik; vores datamængder bliver hastigt større, men den almene forbrugers datakompressionsværktøj (fx ZIP-formatet) og mange firmaers datakompressionsværktøj er ikke meget effektivt mht. Formindskelse af filstørrelsen, men er til gengæld hurtigt og kan pakke dataene i mapper. NB: Dette projekt tager udgangspunkt i kompression af tekstmateriale inden for Unicode-systemet med UTF-8, men en udvidelse til billed- og/eller videomateriale undervejs er ikke utænkelig. Den overordnede problemformulering til dette projekt er som følger: • Hvordan komprimeres data i dag? • Kan denne/disse kompressionsmekanisme(r) forbedres, eller kan elementer fra den/dem udplukkes og anvendes bedre? • Kan den evt. under dette projekt udviklede kompressionsmekanisme anvendes i andre kontekster, evt. i forbindelse med databaser og optimeringen af disse? Min interesse i datalogi og datakompression er vokset gennem de seneste år; hvordan komprimeres data? Hvordan har man plads til den fortsat voksende datamængde, hvis ikke man hele tiden skal ud at skaffe nye lagringsservere? Hvordan kan et produkt som fx Apples Time Machine simulere, at den har mange gange mere data liggende, end det er fysisk muligt for den at have? Gnisten kom dog imidlertid i form af HBO Nordic-serien, ’Silicon Valley’, der netop fokuserer på datakompression, og selvom selve serien har en sarkastisk vinkel på virkelighedens Silicon Valley, stiller den skarpt på et essentielt emne for vores digitaliserede verden: Hvordan sørger vi for at komprimere vores data mest muligt – og samtidig bevare al data og en fornuftig udpakningshastighed? Kan de nuværende kompressionsmekanismer forbedres? Jeg er meget interesseret i datalogi og kan tilsvarende lide at forsøge at optimere situationer og projekter vha. matematik. Jeg har en baggrund inden for programmering, så projektet kan skrives i fx webkode, hvis nødvendigt. Jeg vil forsøge at hente ekspertviden fra steder som DTU Compute og Datalogisk Institut, men eksperter fra fx Københavns Universitets Institut for Matematiske Fag er bestemt også en mulighed. Til slut skal det nævnes, at jeg har deltaget i et talentforløb, ’Nano Science Talenthold’, i 9. klasse på Kokkedal Skole, hvilket indirekte beviser mit engagement og min passion for den slags ekstra projekter. - Den danske pris for global opvarmning
Projekttitel: Den danske pris for global opvarmning Fornavn: Tobias Nørkjær Holmgaard Gymnasium: Aarhus Gymnasium Projektbeskrivelse: Hvad er prisen for global opvarmning i Danmark? - den direkte konsekvens man kan måle er en øget nedbørsmængde i Danmark, samt højere temperaturer. Opgørelser fra DMI over 2015 viser, at det var det næst vådeste år i Danmark med 904 mm nedbør (rekord: 905 mm i 1999). Det får vandet til at ligge på markerne, og vandmængderne er blevet større end drænsystemet kan klarer. Og de nuværende klimaprognoser viser, at det kun bliver værre, som de årene kommer. Vandet kan ikke løbe ned i jorden, da grundvandspejlet ligger højere i takt med øgede nedbørsmængder. Et løsningsforslag er således at udrette vandløb, hvilket ikke gav udelukkende positive konsekvenser i tilfælde som; Skjern å. Den jord der umiddelbart ikke kan drænes til landbrug, vil derfor gå tabt for landmændene. Det kan medføre en mindre produktion for landbruget, og føre til mindre landbrugsarealer. Derfor er der mange problemer, også i Danmark, der kommer som konsekvenser af et varmere klima. Hvad kan man gøre for at forudsige nogle af disse konsekvenser? Vil det være muligt at med en klimatologisk/meteorologisk fremskrivning af klimaændringer, at nogenlunde at forudse mængden af nedbør, der vil ligge på markerne? Med kendskab til jordlagene, under den danske landbrugsjord, og kendskab til det varmere klima. Vil det være muligt at forudse, hvor stor en del af nedbøren der vil blive liggende på markerne? Vil man således kunne fremskrive, hvor meget landbrugsjord der vil blive dækket af vand? Vil disse data i sidste ende kunne overføres til en forudsigelse, af påvirkningen på den danske økonomi, eller biodiversiteten i vores økosystemer. Det er to spørgsmål, som kun kan besvares med eksterne forskningsprojekter. Der er mange spørgsmål som stammer fra kilden, som alle har hørt om - global opvarmning. Og tendensen til disse problemer vil ikke kun være i Danmark, men store dele af Nordeuropa, da klimaet følger samme generelle tendens i hele regionen. Derfor vil det være relevant at udføre en undersøgelse af, hvor meget vand der kommer til at ligge på jord der bruges til landbrug i dag. Det behøver ikke kun være i Danmark, men kan være i hele Nordeuropa, og så kan der studeres de lokale påvirkninger på samfundet, i andre projekter. Jeg interesserer mig meget for klimaet, meteorologi og baggrunden, for fænomener der opstår inden for disse områder. Jeg læser ofte bøger og artikler, der omhandler vejret og dets udvikling. Projektet skulle således undersøge, hvor meget landbrugsjord vi vil miste, og evt., hvad man kan med den ”tabte” landbrugsjord. Dette kunne være et forskningsprojekt for en geofysiker, eller en klimatolog/meteorolog. Derudover har jeg fysik B, Kemi A, Bioteknologi A og Matematik A, som kunne være relevante for forskningsprojektet. Som udgangspunkt skal man finde den mængde langbrugsjord, der vil gå tabt, før man kan kigge på problemet med andre briller. - Eco Islands
Projekttitel: Eco Islands Fornavn: Nanna Marie Tørring Koefoed Gymnasium: Virum Gymnasium Projektbeskrivelse: Jeg har altid været fascineret af tanken om at hjælpe verden - ligesom så mange andre. Med bioteknologi som studieretning, er det derfor uundgåeligt, at jeg i min hverdag ofte støder på problemstillinger, som jeg forsøger at udtænke en løsning til. Mit projekt er blevet skabt på denne måde – hvordan kan man optimere afhjælpningen af drivhuseffekten uden at optage unødvendig plads? Min idé lyder, på at genmodificere en træ- eller planteart så den kan omdanne mere kuldioxid til ilt. Derudover vil jeg gerne kigge på, om det er muligt at få dem til at optage phosphat og andre næringsstoffer fra luften eller vandet i stedet for fra jorden, så man på den måde evt. kan lave små 'øer' med disse genmodificerede vækster, som kan sættes ud i ferskvandssøer eller, ideelt, på verdenshavene, så de også kunne fungere som 'landingsplads' for trækfugle og ikke optager brugbar plads på fastlandet. For at kunne gøre dette skal jeg forsøge at opnå forskellige ting. 1) At træerne gror flere grønne blade, så fotosyntesen optimeres. - Her vil jeg først gå ind og undersøge, hvilke dele af en plantes genom, der søger for at grønkorn fungerer som de gør. Herefter vil jeg udvælge en plante, der vil fungere godt til gensplejsning af de områder, jeg har undersøgt og som derfor vil fungere optimalt som udgangspunkt for ’min nye plante’. 2) At man kan lave en form for platform, som planterne kan gro på (dette kan evt. delvist være planterne selv), men det nødvendigt, at denne kan flyde. - Her skal jeg kigge på materialer, der er lette, men stadig kan fungere som grobund for planter. Materialet behøver ikke at være næringsrigt, såfremt at jeg kan finde en måde at løse mit 3. punkt på. Jeg vil her mest af alt kigge på materialets holdbarhed og densitet. 3) At træerne kan overleve med et enten meget kort rodsystem eller at rødderne kan overleve i vand (og på den måde også fungere som shelter for småfisk). - Her vil jeg tage et kig på mangrovetræer, og prøve at drage inspiration fra dets rødder. Jeg vil herudover kigge på, hvordan røddernes funktion kan optimeres, samtidig med at deres størrelse minimeres. 4) At træerne kan optage næringsstoffer fra luften eller fra vandet - Jeg vil her kigge på forskellige bælgplanter, for at undersøge, hvordan de optager kvælstof fra luften og se, om det er muligt at overføre disse egenskaber til andre planter. - Elektromagnetiske felters påvirkning på muskulær proteinsyntese
Projekttitel: Elektromagnetiske felters påvirkning på muskulær proteinsyntese Fornavn: Kasper Friis Gymnasium: Vejle Tekniske Gymnasium Projektbeskrivelse: Som følge af den teknologiske udvikling, der blandt andet har taget til i styrke de seneste årtier, befinder vi os nu en i verden, hvor vi dag ud og dag ind gennemlever; ja nærmest en euphoria, af menneskeskabte teknologier, imidlertid er det dog også gået op for os, at disse teknologier muligvis medfører lige så mange negative konsekvenser, som de gør positive, der lægges især stor vægt på de elektromagnetiske felter som vores teknologier udstråler - Elektromagnetisme er en af de fire grundlæggende naturkræfter, og et elektromagnetisk felt er et fysisk felt som frembringes af elektriskladet objekter. Selvom der forskes aktivt på området, fremstår det dog stadig uklart om hvorvidt disse felters kræfter kan hæmmes og benyttes til helbredsmæssige forbehold, derfor vil jeg gennem forskningsforløbet undersøge følgende problemstilling: Hvordan påvirker elektromagnetiske felter muskulaturen, og kan disse felter påvirke den muskulære proteinsyntese (muskelvækst), samt hormonelle processer? Min motivation for at skrive om dette emne, stammer fra min dybdegående interesse for molekylær biologi og styrketræning, jeg mener at vi igennem forskning kan optimere den generelle forståelse af begge verdener, og kombinere dem således at vi opnår en bedre forståelse af, hvordan vores kroppe påvirkes af det miljø vi lever i, samt de aktiviteter vi udfører. Jeg vil så vidt som muligt prøve at finde et svar på ovennævnte bl.a. med hjælp fra tilgængelige og villige forskere inden for området, højst sandsynligt gennem Aarhus Universitet, og selvom mine egne kvalifikationer langt fra er så fyldestgørende som eksperternes, så studerer jeg både Bioteknologi, Matematik og Kemi på højeste niveau, mens jeg samtidig er en viljesjæl, der brænder for emnet. I forhold til projektets udfoldelse vil jeg søge samarbejde med en forskerkontakt, som eventuelt kan guide mig i den rigtige retning, endvidere vil jeg gennem analyse af videnskabelige artikler med bredt fokus, lade mig inspirere af, og nær-studere de metoder, som hyppigst anvendes inden for lignende forsøg, for dernæst at opstille egen hypotese med inddragelse af teori, hvortil et eksperiment til undersøgelse af mit undringsspørgsmål, kan opstilles og i givet fald udføres. - Enzymer og fedt
Projekttitel: Enzymer og fedt Fornavn: Sadaf Ali Gymnasium: Roskilde Gymnasium Projektbeskrivelse: - Hvad er fedt? - Hvilke egenskaber har fedt i kroppen? Og hvordan forbrænder enzymer fedtstofferne i kroppen? - Hvordan kan enzymer, der forbrænder fedt, ’aktiveres’? Lige netop dette emne er spændende at belyse, af den grund at det er interessant at se på, fordi fedt er en af hovedgrundene for over halvdelen af verdens sygdomme. Fedt er livsvigtigt, det er rigtig nok, men det er også livstruende. For meget af det kan betyde farvel til verdenen. Når man så forbrænder fedtet i kroppen, er der en masse enzymer, der tager sig af processen, og lige netop dette er interessant at undersøge, da det er fascinerende at enzymer pludselige bliver ’aktiveret’ til at forbrænde fedt, og jeg vil både undersøge hvordan de forbrænder fedt, og hvordan de bliver ’aktiveret’. Derefter vil jeg gerne undersøge om man kan ’aktivere’ disse enzymer efter indtagelse af mad. Her i 2.g har jeg haft kemi, som jeg også har hævet til B-niveau til 3.g. Jeg har også biologi på C hvilket har givet mig de overordnede egenskaber der skal til for at begynde lige netop dette emne. Så der er rig mulighed for at få hjælp herhjemme med opgaven. Af metoder vil jeg udelukkende gøre brug af undersøgelser, der er blevet foretaget af eksperter/forskere, som har undersøgt noget lignende, som også har ligheder til mit projekt. Jeg har også selv erfaringer med kemiske-/ biologiske metoder i form af laboratorieforsøg og induktiv metoder, hvilket jeg helt klart tror på, at jeg vil benytte mig af i løbet af dette projekt. - Er det muligt at forbedre effektiviteten i lagringen af overskudsenergi fra havvindmøllers energiproduktion?
Projekttitel: Er det muligt at forbedre effektiviteten i lagringen af overskudsenergi fra havvindmøllers energiproduktion? Fornavn: Natali Stig Pilegaard Gymnasium: Odsherreds Gymnasium Projektbeskrivelse: ”Danmark og resten af verden har et ganske højt elforbrug og et udpræget ønske om et miljørigtigt samfund. Da størstedelen af verden ikke tillader at sænke de høje levestandarder, er den eneste påtagelige løsning bæredygtig energi. Verden har i dag et stort behov for vedvarende energi; problemerne kommer dog først, så snart energien skal akkumuleres. Fossile brændstoffer fylder enormt meget i menneskets hverdag, og dette ønskes ændret. De fossile brændstoffer bør erstattes af vedvarende energikilder; hvis fossile brændstoffer erstattes af vedvarende energikilder, er der brug for effektive metoder til akkumulering af overskudsenergi. Jeg finder selv dette emne vigtigt, fordi jeg betragter vedvarende energi, så som solenergi og vindenergi, som en indflydelsesrig del af vores moderne verden. Jeg tror, at der i nærmeste fremtid kommer et stort behov for at kunne lagre energi fra ”grønne” energikilder. Derfor ville min forskning kunne bidrage til at udtænke en smart metode til netop at kunne akkumulere den vedvarende energi. Mit fokus område vil være vindenergi. Jeg vil undersøge metoder til at øge effektiviteten af akkumulation af den overskudende energi. Ud fra artiklen, som er udgivet af Jyllandsposten (1), og artiklen fra De Sammensluttede Danske Energiforbrugere (2), som beskriver mit forskningsområde, har jeg til formål at optimere udgaven af denne form for akkumulation. Jeg studerer selv naturvidenskab og finder mine kompetencer aktuelle for emnet. Jeg føler samtidig, at jeg kan bidrage med positivt indhold fra min egen skoleundervisning. Jeg håber, at min undersøgelse ville kunne indebære forsøg med bl.a. generatorer, turbiner og ophobning af vand og udnytte hydroelektrisk energi fra havvindmøller, så jeg herudfra kan øge min viden. Jeg skal herudover opnå viden om, hvor meget strøm en vindmølle producerer, og hvilke problemer der er i forbindelse med energiproduktion fra vindkraft og vandkraft. Jeg ønsker derudover at undersøgelsen ville kunne indebære en ekskursion til havvindmøller - Da det centrale i projektet er at kunne akkumulere energi, og gøre det på en effektiv måde. Derfor kræver det stor viden om havvindmøller, og de allerede eksisterende metoder til at ophobe overskydende energi. Mit projekt vil være inspireret af Hoover Hoover-dæmningen i USA. Hvor vandkraftværket har en kapacitet på 2080 MW. Jeg håber at i en forbindelse med havvindmøller, at kunne skabe en bedre metode til at ophobe den overskydende energi, tilknyttet vandkraft. Forskeren, som jeg ønsker at tilknytte projektet, skulle gerne kunne informere og vejlede mig omkring vedvarende energikilder. Samtidig ønsker jeg, at forskeren har forstand på og derudover interesse for havmiljøet, og desuden kan medvirke til en miljøvenlig overgang til vedvarende energi.” (1) https://www.jyllands-posten.dk/annoncering/nordea/ECE8431572/fremtiden-ligger-i-oplagring-af-energi/ (2) http://www.energiforbrugeren.dk/energivision.pdf - Forudsætninger for modelberegningerne i Landbrugspakken
Projekttitel: Forudsætninger for modelberegningerne i Landbrugspakken Fornavn: Brigitta Lauge de Neergaard Gymnasium: Viborg Handelsgymnasium Projektbeskrivelse: Det højaktuelle emne Landbrugspakken er inspirationen til dette projekt. Hvorfor skabte landbrugspakken så stor debat i samfundet? Det har været utrolig svært at sætte sig ind i sagen og finde ud af, hvad der er ret og vrang - for hvem skal man lytte til? Denne sag har ledt mig til spørgsmålene: Hvad er forudsætningerne for forskellene på modelberegninger i landbrugspakken? Er det okay at indregne baseline, som ministeriet har gjort? Hvordan har baseline tidligere været indregnet i andre beslutninger - hvis disse findes og kan bruges til sammenligning? Der har været fremført manglende tillid til de danske forskere, er de udenlandske forskere mere realistiske i deres vurderinger af modelberegninger? Er de mindre politisk farvet, eller har de et andet grundlag at fremføre det på uden at mistilliden opstår? Det er utroligt, at der er så stor debat omkring netop vurderingerne og beregningerne af Landbrugspakken. Er nogen forskere mon farvet af egne eller politiske holdninger, hvilket kommer til at gå ud over resultatet af deres beregninger? Hvilke forudsætninger ligger der bag den måde forskerne bruger modellerne og hvorfor er der forskel på forskernes udmelding om 2021. Hvilke data bygger de forskellige forskere sine beregninger på? Hvorfor mener man eksempelvis i Sektionen for Større Landbrug, at følgende tre punkter er misvisende? 1: Antagelse om at kvælstofforbruget stiger med 92.000 tons er for høj. 2: N-les4 beregninger med en femtedel marginaludvaskning er for høj. 3: Forsinkelse i udvaskningen fra rodzonen og videre til kysterne er ikke inddraget. Der er stor variation på, hvor meget kvælstof hver enkel mark har brug for og kan bearbejde, men bliver der mon taget højde for dette i kvoterne - eller er modellen lavet ud fra et gennemsnit, som i sidste ende får negative konsekvenser for markerne og dermed produktionen i landbruget? Kan det antages, at landmændene så vidt muligt bruger kvoterne ud? Hvilke beregninger er grundlaget for, at nogen politikere og Dansk Naturfredningsforening kan påstå, at Landbrugspakken vil føre miljøet 30 år tilbage i udvikling? Selv har jeg ikke noget erfaring indenfor dette emne, men jeg interesserer mig for, at der kan være så stor debat både politisk og landbrugsmæssigt om emnet. Jeg vil gerne kontakte danske forskere og derudover have kontakt til SEGES / L&F samt Dansk Naturfredningsforening, som yderpunkter i debatten og få belyst forudsætningerne i modelberegningerne, som ligger til grund for deres forskellige holdninger. Jeg vil gå ind og analysere modellerne og forudsætningerne for landbrugspakken, herunder finde videnskabelige artikler og desuden mediegrundlag for mit resultat. - Fremkaldelse af W og Z bosoner med henblik på prædetermineret syntese af stof.
Projekttitel: Fremkaldelse af W og Z bosoner med henblik på prædetermineret syntese af stof. Fornavn: Mathias Duedahl Gymnasium: Vejle Tekniske Gymnasium Projektbeskrivelse: Kvantefysikken er og har altid været et mysterium, vi ved hvordan den opfører sig, men ikke hvorfor. Et af de fantastiske fænomener kvantemekanikken tillader, er at man kan låne energi fra universet (Som det fremgår af Heisenbergs usikkerhedsprincip) i et kort tidsrum. Nogle partikler benytter sig af dette fænomen, bl.a. W+- og Z0 partikler. Disse kraftbærende partikler er ansvarlige for den svage kernekraft, og låner energi af univer-set så de kan opstå ved ustabile kerner og forårsage radioaktivt henfald, hvor de i pro-cessen selv henfalder til en lepton og en anti-lepton så ladning og lepton-tal bevares. Dette betyder at en mekanisme i universet kan låne energi, skabe en stor masse (W+- eller Z0 bosoner) i meget kort tid, for så at betale det tilbage som en masse der er tilsva-rende energien der blev lånt til at starte med. Det vil altså sige at man kan låne energi fra universet, og betale det tilbage i som masse. Det jeg gerne vil undersøge er om det er muligt under kontrollerede forhold at synteti-sere W+- og/eller Z0 bosoner, og kontrollere hvilken type stof de henfalder til. Kvantefysik har længe fascineret mig, og især dette ”loophole” i energibevarelsesloven har været noget der har naget mig. Og nu er der en mulighed for at finde ud af om det kan udnyttes til noget fornuftigt, nemlig at skabe stof ud af tilsyneladende ingenting. For at tilfredsstille min nysgerrighed om emnet har jeg studeret ved siden af skolen for at opnå en vis forståelse for emnet, jeg har opnået en god kvalitativ forståelse for de fleste dele af kvantefysikken. Eftersom størstedelen af min viden er kvalitativ vil jeg få brug for hjælp af en ekspert inden for kvantemekanik, som jeg kan konsultere omkring diverse matematiske pro-blemer jeg møder, og hvad jeg faktisk kan undersøge inden for min problemstilling. Problemet er meget stort og ikke nemt at svare på, så jeg skal bruge en ekspert til at hjælpe mig med at finde et aspekt af min problemstilling vi kan løse. - Globalt infrastruktur af el-net
Projekttitel: Globalt infrastruktur af el-net Fornavn: Julius Monberg Gymnasium: Gl. Hellerup Gymnasium Projektbeskrivelse: Elektricitet er en kernesten i næsten enhver nulevende civilisation. En af de største problemer inden for el er produktion uden miljøforurening og distribution uden et for stort energitab. I Danmark er vi utroligt dårlige til at opbevare energi, hvilket vil sige at når vores energikilder overproducerer, så som vindmøllerne kan gøre, må vi enten sende det ud i havet til spilde, eller sælge det billigt til Norge. En del af det, jeg vil undersøge med dette projekt er, om man med en global infrastruktur af el-distribution kan gøre opbevaring unødvendigt. En af de store fordele ved et globalt - og innoveret – el-net er, at alle lande vil have en støt levering af el, så hvis et land, der primært producerer vindenergi, kommer ind i en periode med meget lidt vind, så er det nemt at hente el fra andre lande. Den fulde problemformuleringen jeg vil undersøge er: ” Hvordan kan man, og hvorfor bør man, skabe en mere effektiv infrastruktur af el-net.” Kort sagt vil jeg undersøge hvordan et el-net virker, og mulighederne for at skabe et mere effektivt el-net på globalt plan, og undersøge, hvorfor det er imperativt at skabe energikilder, der er miljø-neutrale. Man ved efterhånden at det er nødvendigt for vores kontinuerlige overlevelse på Jorden, at klimaforandringer tages alvorligt, og at CO2 udslip skal nedsættes. Den nedsættelse kommer ved at skifte miljø-svinende el-produktion, så som kul- og gasværker, ud med mere miljø-neutrale energikilder som vind, vand, sol og atomkraft. En anden del af det, kommer ved at distribuere den fortsat producerede energi mere effektivt. Det vil derfor blive undersøgt, om et globalt el-net overhoved vil være mere effektivt. Et andet aspekt af nedsættelsen af CO2-udslip er biler. Der kommer flere og flere el-biler, og i takt med at vores biler går fra at bruge olie til el, er det naturligt, at vores tankstationer går mod at blive el-stationer. Men hvordan et sådan el-stationsnetværk skulle hænge sammen, kommer til at afhænge suverænt af vores el-net. Huse bliver mere selv-forsynede via solpaneler mm. Der er altså en kæmpe vækst i behov for et effektivt el-net i store dele af hverdagen i stort set hele verden. Dermed kommer behovet for et innovativt og effektivt system, der kan møde kravene om at være effektivt, billigt, nemt og miljø-rent. I tilfælde af tvivl om realiteten af klimaforandringer, bør https://www.ipcc.ch/pdf/assessment-report/ar5/syr/AR5_SYR_FINAL_SPM.pdf læses. Dette er en opsummering af IPCC rapporten fra 2014, der beskriver realiteten af klimaforandringer. For et skræmmende indblik i hvor meget vores planet forurenes, se: http://www.theguardian.com/environment/ng-interactive/2015/apr/10/how-much-fossil-fuel-are-we-using-right-now. - Hvilke effekter har vejsaltning på dyr og planter i danske søer og vandløb?
Projekttitel: Hvilke effekter har vejsaltning på dyr og planter i danske søer og vandløb? Fornavn: Andreas Bugtrup Gravholt Gymnasium: Aarhus Gymnasium Projektbeskrivelse: I Danmark bruger vi hvert år 300000 tons vejsalt afhængig af hvor meget is og sne vi har fået. Saltet smelter sne, slud og is, og dette er vigtigt for samfundet, da det sikrer at folk kan komme til og fra arbejde. Når saltet senere bliver skyllet af vejene igen, ender det oftest et ud af to steder. I byerne ledes saltet af vandet ned i kloakkerne, hvorefter vandet bliver renset og senere brugt igen. Med motorvejene er dette desværre ikke tilfældet. Da vi ikke har installeret kloakering eller en anden metode der effektivt kan tage sig af vandet, betyder det at regnvandet skyller vejsaltet direkte ud i naturen. Man ser dette tydeligt på de grå træer langs motorvejene, der er blevet misfarvede af for meget salt. Når saltet skylles af vejen ender det i de fleste tilfælde endegyldigt i vandløb og senere søer. Langt de fleste danske søer og vandløb indeholder udelukkende ferskvand, og de forskellige dyr og planter der lever her er tilpasset denne tilværelse. Når en stor mængde salt pludseligt skylles ned i vandløbet og forurener vandet, kan man kun forestille sig at dette har en betydelig effekt på økosystemet i vandløbet. Jeg vil i dette projekt undersøge hvilke kort- og langsigtede konsekvenser den øgede salinitet i de danske ferskvandsmiljøer har for økosystemerne heri. Jeg vil undersøge om der er forskelle i biodiversiteten i søer og vandløb tæt på motorveje i forhold til ferskvandsmiljøer længere væk, og om eventuelle forskelle på nogen måde kan have forbindelse til den øgede vejsaltning på motorvejene. Dette kunne eksempelvis gøres ved brug af biomarkører eller indikatorarter, eksempelvis almindelig engelskgræs, hvis tilstedeværelse fortæller om hvorvidt der er meget salt til stede i jorden/vandet. En høj bestand af engelskgræs eller andre invasive arter der ikke hører hjemme ved vandløb og søer kan desuden også forårsage at hjemmehørende dyre-/plantearter i ferskvandsmiljøet bliver udkonkurrerede. Derudover kan en høj saltkoncentration i ferskvandsmiljøerne i sig selv være nok til at udrydde bestemte dyre-/plantearter. Derfor vil jeg i mit projekt beskæftige mig med økologi i form af hvordan biodiversiteten i ferskvandsmiljøerne kan ændres pga. forøget brug af vejsalt på vejene. Dette vil jeg undersøge med henblik på hhv. saltforurening og ødelæggelse af habitat samt invasive arter. Jeg har valgt at beskæftige mig med netop dette emne, da det er et område der ikke er forsket særligt meget i her i Danmark, og fordi jeg personligt bekymrer mig om problemet. Det er vigtigt at opretholde vores biodiversitet, især når det kommer til hjemmehørende arter. Jeg går lige nu i 2.g på HTX med Bioteknologi A/Matematik A som studieretning, og har gennem faget bioteknologi tilegnet mig forskellige metoder og viden der kan hjælpe mig i forbindelse med dette projekt. Under forløbet håber jeg at kunne få kontakt til en eller flere økologer, biologer e.l., som kan vejlede mig mht. metode og fremgangsmåde. Derudover vil jeg opstille forskellige hypoteser til hvordan jeg selv har tænkt at undersøge emnet, og om muligt selv foretage en eller flere af disse undersøgelser. Projektbeskrivelse I Danmark bruger vi hvert år 300000 tons vejsalt afhængig af hvor meget is og sne vi har fået. Saltet smelter sne, slud og is, og dette er vigtigt for samfundet, da det sikrer at folk kan komme til og fra arbejde. Når saltet senere bliver skyllet af vejene igen, ender det oftest et ud af to steder. I byerne ledes saltet af vandet ned i kloakkerne, hvorefter vandet bliver renset og senere brugt igen. Med motorvejene er dette desværre ikke tilfældet. Da vi ikke har installeret kloakering eller en anden metode der effektivt kan tage sig af vandet, betyder det at regnvandet skyller vejsaltet direkte ud i naturen. Man ser dette tydeligt på de grå træer langs motorvejene, der er blevet misfarvede af for meget salt. Når saltet skylles af vejen ender det i de fleste tilfælde endegyldigt i vandløb og senere søer. Langt de fleste danske søer og vandløb indeholder udelukkende ferskvand, og de forskellige dyr og planter der lever her er tilpasset denne tilværelse. Når en stor mængde salt pludseligt skylles ned i vandløbet og forurener vandet, kan man kun forestille sig at dette har en betydelig effekt på økosystemet i vandløbet. Jeg vil i dette projekt undersøge hvilke kort- og langsigtede konsekvenser den øgede salinitet i de danske ferskvandsmiljøer har for økosystemerne heri. Jeg vil undersøge om der er forskelle i biodiversiteten i søer og vandløb tæt på motorveje i forhold til ferskvandsmiljøer længere væk, og om eventuelle forskelle på nogen måde kan have forbindelse til den øgede vejsaltning på motorvejene. Dette kunne eksempelvis gøres ved brug af biomarkører eller indikatorarter, eksempelvis almindelig engelskgræs, hvis tilstedeværelse fortæller om hvorvidt der er meget salt til stede i jorden/vandet. En høj bestand af engelskgræs eller andre invasive arter der ikke hører hjemme ved vandløb og søer kan desuden også forårsage at hjemmehørende dyre-/plantearter i ferskvandsmiljøet bliver udkonkurrerede. Derudover kan en høj saltkoncentration i ferskvandsmiljøerne i sig selv være nok til at udrydde bestemte dyre-/plantearter. Derfor vil jeg i mit projekt beskæftige mig med økologi i form af hvordan biodiversiteten i ferskvandsmiljøerne kan ændres pga. forøget brug af vejsalt på vejene. Dette vil jeg undersøge med henblik på hhv. saltforurening og ødelæggelse af habitat samt invasive arter. Jeg har valgt at beskæftige mig med netop dette emne, da det er et område der ikke er forsket særligt meget i her i Danmark, og fordi jeg personligt bekymrer mig om problemet. Det er vigtigt at opretholde vores biodiversitet, især når det kommer til hjemmehørende arter. Jeg går lige nu i 2.g på HTX med Bioteknologi A/Matematik A som studieretning, og har gennem faget bioteknologi tilegnet mig forskellige metoder og viden der kan hjælpe mig i forbindelse med dette projekt. Under forløbet håber jeg at kunne få kontakt til en eller flere økologer, biologer e.l., som kan vejlede mig mht. metode og fremgangsmåde. Derudover vil jeg opstille forskellige hypoteser til hvordan jeg selv har tænkt at undersøge emnet, og om muligt selv foretage en eller flere af disse undersøgelser. Projektbeskrivelse I Danmark bruger vi hvert år 300000 tons vejsalt afhængig af hvor meget is og sne vi har fået. Saltet smelter sne, slud og is, og dette er vigtigt for samfundet, da det sikrer at folk kan komme til og fra arbejde. Når saltet senere bliver skyllet af vejene igen, ender det oftest et ud af to steder. I byerne ledes saltet af vandet ned i kloakkerne, hvorefter vandet bliver renset og senere brugt igen. Med motorvejene er dette desværre ikke tilfældet. Da vi ikke har installeret kloakering eller en anden metode der effektivt kan tage sig af vandet, betyder det at regnvandet skyller vejsaltet direkte ud i naturen. Man ser dette tydeligt på de grå træer langs motorvejene, der er blevet misfarvede af for meget salt. Når saltet skylles af vejen ender det i de fleste tilfælde endegyldigt i vandløb og senere søer. Langt de fleste danske søer og vandløb indeholder udelukkende ferskvand, og de forskellige dyr og planter der lever her er tilpasset denne tilværelse. Når en stor mængde salt pludseligt skylles ned i vandløbet og forurener vandet, kan man kun forestille sig at dette har en betydelig effekt på økosystemet i vandløbet. Jeg vil i dette projekt undersøge hvilke kort- og langsigtede konsekvenser den øgede salinitet i de danske ferskvandsmiljøer har for økosystemerne heri. Jeg vil undersøge om der er forskelle i biodiversiteten i søer og vandløb tæt på motorveje i forhold til ferskvandsmiljøer længere væk, og om eventuelle forskelle på nogen måde kan have forbindelse til den øgede vejsaltning på motorvejene. Dette kunne eksempelvis gøres ved brug af biomarkører eller indikatorarter, eksempelvis almindelig engelskgræs, hvis tilstedeværelse fortæller om hvorvidt der er meget salt til stede i jorden/vandet. En høj bestand af engelskgræs eller andre invasive arter der ikke hører hjemme ved vandløb og søer kan desuden også forårsage at hjemmehørende dyre-/plantearter i ferskvandsmiljøet bliver udkonkurrerede. Derudover kan en høj saltkoncentration i ferskvandsmiljøerne i sig selv være nok til at udrydde bestemte dyre-/plantearter. Derfor vil jeg i mit projekt beskæftige mig med økologi i form af hvordan biodiversiteten i ferskvandsmiljøerne kan ændres pga. forøget brug af vejsalt på vejene. Dette vil jeg undersøge med henblik på hhv. saltforurening og ødelæggelse af habitat samt invasive arter. Jeg har valgt at beskæftige mig med netop dette emne, da det er et område der ikke er forsket særligt meget i her i Danmark, og fordi jeg personligt bekymrer mig om problemet. Det er vigtigt at opretholde vores biodiversitet, især når det kommer til hjemmehørende arter. Jeg går lige nu i 2.g på HTX med Bioteknologi A/Matematik A som studieretning, og har gennem faget bioteknologi tilegnet mig forskellige metoder og viden der kan hjælpe mig i forbindelse med dette projekt. Under forløbet håber jeg at kunne få kontakt til en eller flere økologer, biologer e.l., som kan vejlede mig mht. metode og fremgangsmåde. Derudover vil jeg opstille forskellige hypoteser til hvordan jeg selv har tænkt at undersøge emnet, og om muligt selv foretage en eller flere af disse undersøgelser. - Hvordan foregår immunologisk vaccineudvikling for placental-associeret malaria, og hvordan kan implementeringen af vaccinen simuleres i en matematisk model.
Projekttitel: Hvordan foregår immunologisk vaccineudvikling for placental-associeret malaria, og hvordan kan implementeringen af vaccinen simuleres i en matematisk model. Fornavn: Emil Holm Gymnasium: Fredericia Gymnasium Projektbeskrivelse: Malaria er en myggebåren infektionssygdom, som både rammer mennesker og dyr. Den skyldes en parasitisk protezoa, altså en encellet organisme, af slægten plasmodium. Parasitten overføres ved udveksling af myggens spyt og værtens blod ved stik af anopheles-hunmyggen. Der findes flere typer af malariaparasitter, som inficerer mennesker, og de 4 hyppigst forekommende er: - Plasmodium falciparum - Plasmodium vivax - Plasmodium ovale - Plasmodium malariae Her er plasmodium falciparum klart den mest farlige og den mest udbredte Plasmodium falciparum benytter sig af diverse overlevelsesmekanismer for at undgå værtens immunforsvar, bl.a. ved at plasmodium falciparum danner en proteinbro (klæbende overfladeprotein) til indersiden af blodkarrerne i det vaskulære endothelvæv. Plasmodium falciparum har mange forskellige alleler, altså varianter, for det tidligere nævnte klæbende overfladeprotein, i sit genom. Dette overfladeprotein kaldes PfEMP1 (plasmodium falciparum erythrocyte membrane protein 1). Såfremt parasitten i en ny malariainfektion udtrykker og transporterer andre proteinvarianter til overfladen af RBC’en end den forrige parasit, vil et re-inficeret individ ikke nødvendigvis have opnået immunitet over for disse. Der findes i alt 60 såkaldte var-gener, altså varianter. Parasitten skifter jævnligt disse antigener. Og det er nu det hele bliver interessant: Det forholder sig nemlig sådan, at ét af disse var-gener kan kun binde sig til en receptor, der netop først kommer til udtryk under en graviditet: placenta. Det er derfor interessant at undersøge, hvordan man kan udvikle et antigen, der kan forhindre bindingen af malaria-parasitten til placenta. Fokus er derfor hvordan man, ved at benytte bioteknologiske metoder og redskaber analoge til dem, der er benyttet i den virkelige proces, herunder proteinoprensning, SDS PAGE, Western Blotting, ELISA-assays samt proteinmodellering kan producere disse antistoffer. Barndomsdrømmen har altid været at være læge eller forsker inden for feltet. At kombinere min drøm om at redde liv med at kunne hjælpe kriseramte steder, fremstår ideelt for mig: På denne måde ser jeg ”Kuren mod malaria” som værende særlig relevant i forhold til min fremtid og nuværende interesser. - Hvordan kan plastik opløses i vand ved en bestemt saltkoncentration så det ikke har en skadelig effekt?
Projekttitel: Hvordan kan plastik opløses i vand ved en bestemt saltkoncentration så det ikke har en skadelig effekt? Fornavn: Nanna Bjerre-Christensen Gymnasium: Fredericia Gymnasium Projektbeskrivelse: Den moderne samfundsudvikling har ført til en masse muligheder, men disse har en række konsekvenser, som ødelægger vores miljø. Èn af de største udfordringer ved moderniseringen er det store overflod af plastik. Plastikken stammer fra en lang række industriprodukter. Nutidens industri håndterer så store mængder plastik, at vi idag kaldes for plastiksamfundet. Al for meget af denne plastik ender i verdenshavene, hvor det besværliggør og i nogle tilfælde destruerer planter og dyrs vækst i svært udsatte områder. Derfor vil jeg forske i muligheden for at ’programmere’ plastik til at gå i selvopløsning ved en bestemt saltkoncentration. Denne udvidelse af plastiks egenskaber skal gøres tilgængeligt for verdenssamfundet, for at reducere mængden af plastik i verdenshavene. På nuværende tidspunkt findes allerede plastik, som opløses ved kontakt med vandige substanser, men processen er endnu ikke i et udviklingsstadie der kan overføres til kommerciel brug. Mit projekt har til formål at udvikle en ny kemisk struktur for plastik, der ikke blot gør den nedbrydelig i saltvand, men også lader dette ske på en måde der er ikke-skadelig for økosystemet. Jeg går på nuværende tidspunkt i 2.g på Fredericia Gymnasium, hvor mine linjefag er matematik, fysik og kemi. Jeg interesserer mig rigtig meget for fysik og regner med at skulle studere NANO-science efter gymnasiet. Denne interesse for partikelfysik vil kunne bidrage til forskningen ved at fokusere på lotus-effekten, hvor en overflade ændres nede i partikelniveau og herved kan gøre stoffer vandafvisende. Hvis et stof kan gøres hydrofobt ved at ændre overfladestrukturen, vil et stof ligeledes kunne gøres hydrofilt ved at ændre overfladestrukturen. I projektet vil jeg starte med at undersøge overfladestrukturen på allerede vandopløseligt plastik, som blandt andet findes om nogle opvasketabs. Herefter vil jeg finde en forsker, som beskæftiger sig med et projekt der ligner, samt en ingeniør fra firmaet ”PlasticFantastic”, som beskæftiger sig med udvikling af plastik. I samarbejde med dem vil jeg opstille det mulige budget for produktionen og udviklingen af sådant plastik, derudover vil jeg komme med forslag til at løse problemstillingen. Under hele processen vil der naturligvis blive undersøgt andre muligheder og andres forslag til problemstilling, derudover vil jeg søge rådgivning ved diverse forskere og fagpersoner. Idet jeg vil arbejde med et produkt, der muligvis vil påvirke miljøet, vil jeg yderlige tage kontakt til Miljøstyrelsen for at høre om lovgivningen inden for dette område. - Hvordan kan quantumrepeaters optimeres således at kvantemekanisk sammenfiltring kan foregå over større distancer?
Projekttitel: Hvordan kan quantumrepeaters optimeres således at kvantemekanisk sammenfiltring kan foregå over større distancer? Fornavn: Natasha Graae Norsker Gymnasium: Næstved Gymnasium HF Projektbeskrivelse: Ikke-separabilitet og kvantemekanisk sammenfiltring er et fænomen i kvantemekanikken, der i lige stor del er kontraintuitivt som det er fascinerende og interessant. Bedre udnyttelse af kvantemekanisk sammenfiltring som kommunikationskilde kan revolutionere informationsteknologien og den måde hvorved vi kommunikerer med hinanden. En af de mange fordele med kvantekommunikation er bl.a. at der er ubrydelig kryptering baseret på en fundamental naturlov kaldet no-cloning theorem, da det er umuligt at kopiere en vilkårlig given kvantetilstand uden at ændre den oprindelige. Konventionelle computere fungerer ved, at informationen der skal sendes, bliver kodet som bits. En definerende egenskab for en bit er, at bit altid er i én tilstand eller en anden, dvs enten 1 eller 0, men ikke begge samtidig. En fordel ved kvantecomputere er, at qubits (kvantebits) er i en superposition mellem at være 1 eller 0, hvilket bl.a. gør, at kvantecomputere kan løse matematiske problemer hurtigere og mere effektivt. Sammenfiltring er nødvendig for kvantekommunikation. Eftersom at sammenfiltring kun kan produceres lokalt, er det nødvendigt at sprede de sammenfiltrede tilstande for at de kan benyttes til kvantekommunikation. Man benytter sig ofte af lys til spredning af de sammenfiltrede tilstande på grund af dets hastighed og lave interaktion, men transmissionstab for lys i fx optiske fibre forøges eksponentielt med afstanden, og tiden der skal til for at fordele denne sammenfiltring forøges derfor også eksponentielt, hvilket er et af de store problemer ved kvantedistribution. Kvantetilstande kan let ødelægges ved vekselvirkninger med andre systemer, hvilket gør dét, at sprede sammenfiltringen til en delikat proces. I klassisk kommunikation bruger man repeater – stationer som forstærker signalet og fjerner støj, men pga nogle af de selvsamme love der giver kvantefysikken sin styrke, og gør kvantekommunikation til den sikreste form for kommunikation, følger samtidigt, at man ikke kan lave den klassiske form for støjfjernelse og forstærkelse på grund af no-cloning-theorem. Alternative metoder til at forstærke og fjerne støj er derfor nødvendig, og man snakker om tre generationer af quantumrepeaters alt afhængig af hvilke metoder de benytter til at forstærke og fjerne støj. Rekorden for længste distance for kvanteteleportation er 143 km, og distancer længere end dette er både besværlige og tidskrævende. Dette projekt har til formål at finde en måde at konstruere og optimere quantum repeaters således, at kvantemekanisk sammenfiltring kan foregå over større distancer og derved kan inkorporeres i vores hverdagsliv i form af informationsteknologi. Jeg har til hverdag matematik på A-niveau samt fysik på B-niveau som jeg hæver til A-niveau i 3.g. Jeg har en stor interesse i fysik, hvilket har spillet en betydelig rolle for mit valg af forskningsområde- og projekt. Jeg var på UNF Fysikcamp i sommerferien 2015, hvilket også har hjulpet som inspiration til valg af forskningsområde. Jeg har desuden set dokumentarer og læst bøger om emnet, som jeg finder meget fascinerende. For at belyse problemet og forsøge at finde et svar, vil der kræves et stort indblik i kvantemekanikken, og jeg vil tilegne mig den nødvendige teoretiske viden. Jeg vil desuden finde en eller flere forskerkontakt(er) med speciale indenfor kvantemekanik og kvanteoptik til at vejlede mig i løbet af forløbet. Jeg har endnu ikke haft kontakt til nogle forskere, men forestiller mig at det kunne være relevant at snakke med en forskningsgruppe som fx Quantop, der forsker i kvanteoptik på Niels Bohr Instituttet. - Hvorfor kalciumioner gør cellemembraner permeable for DNA
Projekttitel: Hvorfor kalciumioner gør cellemembraner permeable for DNA Fornavn: Peter Andreasen Klahn Gymnasium: Egå Gymnasium Projektbeskrivelse: Jeg vil forsøge at finde svar på, hvorfor celler kan gøres kompetente, ved behandling med en kalciumkloridopløsning. Det vides at kalciumionerne på en eller anden måde er i stand til at gøre cellemembraner permeable for større molekyler fx DNA - måske ved at neutralisere cellemembranens ladninger - men det vides ikke nøjagtigt hvorfor dette sker. Kalciumionerne har altså en virkning som sagtens kan ses, men ikke forklares i detaljer. Det samme gælder elektrochokbehandlingen, der har samme effekt på cellemembraner, men heller ikke kan forklares teoretisk. Min linje på gymnasiet indeholder bioteknologi og matematik på A-niveau, fysik på B-niveau og jeg har tilmed kemi på A-niveau som valgfag. Jeg er stødt på problemet i bioteknologiundervisningen, hvor vi netop har arbejdet med metoden, men læreren kunne – med god grund – ikke give en forklaring på, hvorfor kalciumklorid virker som det gør i sammenhængen. At behandle celler med kalciumklorid er en meget brugt og dermed veltestet metode til at klargøre celler til transformation, men den teoretiske baggrund for, nøjagtigt hvorfor cellemembranen påvirkes på denne måde vides som sagt ikke. Inden for bioteknologi er gensplejsning og tranformation af celler essentielt, og jeg finder det interessant at man benytter sig af en metode, som man ikke har ret meget teoretisk viden om. Eksperimentelt kunne man undersøge ligheder og forskelle på måden forskellige typer af celler reagerer på kalciumkloridbehandlingen, og derigennem se hvilke af deres egenskaber der har effekt på metoden eller om der er andre ioner, der har samme eller lignende effekt. Man kan undersøge, hvilke variationer af metoden der findes, og undersøge fordele og ulemper ved disse, og også derigennem få mere indsigt i grundlaget. Dybere kendskab til den teoretiske baggrund for metoden kunne lede til videreudvikling af metoden eller udvikling af nye metoder, hvor samme eller lignende teori benyttes til andre typer behandling af cellemembraner. Yderligere vil det fører til bredere forståelse af cellemembranen, hvilket kan blive enormt brugbart i flere forskellige sammenhænge. Se evt. mere om projektet på Detectox.com - Kan Ricci Flow skæres over en kam?
Projekttitel: Kan Ricci Flow skæres over en kam? Fornavn: Katharina Bramsing Bach Gymnasium: Aalborg Katedralskole Projektbeskrivelse: Matematikken er et sprog, som er under udvikling og som tales i hele verden. Det har sine accenter, men de er aldrig umulige at samle og blande. Men alligevel glemmes sprogets begyndelse aldrig og et hvert udsagn gør altid brug af Euklids Elementer. Det er et sprog, som bygger på logikken, og som skaber systemer. Det er et sprog, som så mange andre, men alligevel skiller det sig ud, ved at det er skabt af lyst og nysgerrighed - ikke af nødvendighed. Et smukt eksempel er Ricci Flow, hvis metrik benytter funktioner til at beskrive, hvordan rummet er bøjet i en specifik figur, som efterfølgende samles i en matrice. Derefter kan man ved brug af en blanding af Lineær Algebra og funktioner finde længder og vinkler mellem stedsvektorer. Men Ricci Flowet er ikke fuldendt, der er mangel på en generel måde til at estimere tiden, det vil tage et Ricci Flow at omdanne en figur til en singularitet, samt en måde at vurdere om det overhovedet er muligt at danne singulariteten uden at køre selve Ricci Flowet. Desuden vil det være hensigtsmæssigt, hvis det er muligt at omdanne alle figurer til en singularitet. Det sidste har Grigorij Perelman tildeles løst i sit bevis for Poincaré Conjecture, ved at fjerne de områder, som støder mod hinanden. Men er der en anden vej til at nå en singularitet? Jeg ønsker at arbejde med ideen om, at man på baggrund af metrikken eller selve figuren/formen skal kunne estimere tiden, det vil tage et Ricci Flow, før der er tale om en singularitet, samt om der kan skabes en singularitet for den specifikke figur. Ydermere vil jeg gerne undersøge om Ricci Flow kan ændres en smule, så alle figurer og former ender som en singularitet. Mit kendskab til sproget matematik er spirende, men jeg har evnen til at tilegne mig nye ord, nye formuleringer og nye regler, så for at udfordre min indlæringsevne har jeg valgt en gren af sproget, hvor jeg kun kan nikke genkendende til den grundlæggende grammatik. Dette betyder også, at jeg har behov for at bruge tid på internettet og med lærebøger, før jeg kan tale Ricci Flow med alle dens spidsfindigheder. Jeg håber også at kunne søge hjælp fra Centre for Quantum Geometry og Moduli Spaces på Aarhus Universitet, når jeg skal lære den specifikke grammatik eller decideret udfordre den, med det mål for øje, at Ricci Flow skal være ligeså smukt som matematik generelt. - Kan man reducere miljøbelastningen fra tungmetaller med af alger?
Projekttitel: Kan man reducere miljøbelastningen fra tungmetaller med af alger? Fornavn: Trine Bertram Rasmussen Gymnasium: Svendborg Gymnasium HF Projektbeskrivelse: Tungmetaller, som udledes i naturen, er giftige for dyr og planter eftersom de er bio-akkumulerende og ophobes i organismens væv. Et eksempel er kviksølv, som er et problem i verdenshavene, fordi det ophobes i fiskene, hvoraf de største rovfisk øverst i fødekæden vil indeholde de højeste koncentrationer af kviksølv. Når mennesket spiser rovfisk, vil mennesket ophobe fiskens kviksølv. Det tager lang tid for kroppen af skille sig af med tungmetallerne, som selv i små koncentrationer kan have meget skadelige konsekvenser på sigt. Et af de steder hvor tungmetaller udledes er i spillevand fra industrien, som ofte i sidste ende vil havne i havet. Her vil alger som det første led i fødekæden optage tungmetaller og ophobe dem. Mit projekt går ud på at undersøge algers evne til at optage tungmetaller, og hvordan man kan bruge den viden til at fremstille en form for rensningsanlæg med fokus på tungmetaller, således at man kan undgå at det er algerne i havet som fiskene spiser, der optager tungmetallerne. Mikroalger bliver allerede udnyttet og testet i rensningsanlæg, som renser spildevand fra fabrikker. Samtidig optager de næringsstoffer fra spillevandet, som de gror på. Dette er der et eksempel på i Kalundborg, hvor de i 2012 fik et mikroalge-rensningsanlæg . Her har de i tankerne bagefter at udnytte algerne til fremstilling af fx biodiesel, fiskeolie til madlavning, gødning eller som råvare til fremstilling af kosmetik. En relevant overvejelse man bør have med, er hvad der skal ske med algerne, hvis de indeholder høj koncentration af tungmetaller, hvorfor det ikke ville give mening af udnytte dem til sådanne formål. Det ville blot være en ny vej at indtage tungmetallerne på, hvis man fx smurte creme på huden med højt indhold af tungmetaller, eller hvis man indåndede udstødningen fra en bil med tungmetaldampe. For at undersøge processen i algers optagelse af tungmetaller, ville det være relevant at kontakte forskere, som har viden om algers anvendelse i rensningsanlæg. Her ville det være oplagt at kontakte de personer, der står bag rensningsanlægget i Kalundborg. Derudover ville det være oplagt at henvende sig til forskere, som kender til tungmetallernes miljøbelastning. Valg af metode vil afhænge af den viden, jeg opnår ved at tale med relevante forskere. Man kunne forestille sig forsøg af den induktive metode ville være hensigtsmæssig. Min personlige årsag til at undersøge denne problemstilling er, at jeg interesserer mig meget for belastningen af miljøet, og de konsekvenser det i sidste ende får på vores helbred. I dag bliver man i stigende grad opmærksom på, hvordan den mængde af tungmetaller vi udleder, er skadelig. Jeg har tænkt over, at hvis jeg en dag om mange år gerne vil have et barn, bør jeg allerede nu være opmærksom på min indtagelse af tungmetaller, da det selv om mange år vil kunne påvirke et foster. Siden jeg i 1.g læste en bog om makroalger er min interesse for alger generelt steget, og jeg har fået lyst til at fordybe mig i de muligheder, som alger indebærer. - Komparativ entropianalyse af dansk og norsk med henblik på at datere separation
Projekttitel: Komparativ entropianalyse af dansk og norsk med henblik på at datere separation Fornavn: Gustav Møller Grimberg Gymnasium: HTX Vibenhus Projektbeskrivelse: Dette forskningsprojekt tager afsæt i en forelæsning, jeg deltog i ved Cindy Keehler på Niels Bohr Instituttet vedrørende entropi, og hvorledes disses teoremer kan anvendes. Specielt ét anvendelsesområde fangede min interesse: entropien anvendt i relation til lingvistik. Teorien bag denne gren af entropien er blevet konciperet af matematikeren Claude Shannon, og med udgangspunkt i Shannons teoremer vil jeg foretage historiske entropianalyser af det danske og norske sprog med henblik på at datere, hvornår dansk og norsk blev til to selvstændige sprog. Dette gøres gennem komparative entropianalyser af tekster, der er skrevet i regioner hørende under den nuværende landeopdeling af Danmark og Norge. Tekstmaterialet, der benyttes til disse analyser, strækker sig over en længere tidsperioder hvorved, der opnås et mere nuanceret billede af, hvordan entropien i sproget har udviklet sig. Der arbejdes ud fra følgende tese: at hvis analysen går langt nok tilbage i de litteraturhistoriske perioder, vil man finde tekster fra de respektive regioner, der besidder den samme entropi, og herved kan betragtes som tilnærmelsesvist identiske sprog. En kronologisk tidsrejse forventes at afdække, at entropien ændrer sig over tid, således at teksterne fra de to lande på et tidspunkt har så store entropiforskelle, at de må anses som værende to separate sprog, og ikke blot afarter eller variationer af det samme. Min egen interesse for dette projekt udspringer af en passioneret interesse for både sprog og naturvidenskab. Jeg går i 2.g på fysik- og matematiklinjen på HTX Vibenhus, men jeg har altid interesseret mig meget for filologi og lingvistik, og hvordan et sprog kan udvikle og forandre sig over tid. Vi er bekendt med det faktum, at de nordiske sprog stammer fra den samme sprogstamme, og på et tidspunkt i menneskets historie var identiske sprog. Måden hvorpå tidligere dateringer har fundet sted, har været ved konventionelle lingvistiske metoder som sprogtræ og deslige, og det er endnu ikke blevet forsøgt at datere en separation mellem dansk og et beslægtet sprog gennem komparative entropianalyser - og netop derfor finder jeg dette forskningsprojekt utrolig interessant. - Kompleks brug af magneter til at inducere en strøm
Projekttitel: Kompleks brug af magneter til at inducere en strøm Fornavn: Jonas Allaoua Gymnasium: Frederiksberg Gymnasium Projektbeskrivelse: Hvorledes optimeres den elektriske induktion når en magnet vha. magnetisk frastødning svinger i en spole? Jeg har altid set magneter som fascinerende, men dog også bizarre objekter. Deres måder at interagere med hinanden sker nemlig enten ved frastødnings- eller tiltrækningskræfter. Men hvad nu hvis man gravede dybere ned i den kraft en magnet udøver? Jeg har grublet længe over, hvordan det er muligt, at kunne udnytte de kræfter, der er i spil, når 2 magneter møder hinanden, og jeg er derfor kommet til den overbevisning at den potentielle kraft og energi gemt dybt inde i magneter kan udnyttes indirekte, som en naturlig energiressource. At ville undersøge de egenskaber en magnet besidder, understreger også, at man har en lyst til at arbejde eksperimentelt. Lysten til at ville udrette noget stort, eller i hvert fald noget, der har betydning for en selv. Hvis et individs passion for fysik ikke er drivkraften til at ville undersøge et eksperiment, så er det muligvis kun jagten på anseelse der er på spil. Dette er ikke hvad jeg prøver at gøre. Mit formål med dette projekt er selvfølgelig først og fremmest at bevise min påstand, dernæst ligger der en hvis inspiration til den næste generation af forskerspirer, en form for livsændrende effekt der har til formål at udklække den vitalitet og passion for fysik, gemt hos det enkelte individ. Jeg har fysik på det højeste niveau, og udover skolen, læser jeg det også selv derhjemme. Fysik er nemlig et redskab, et værktøj, der skal benyttes varsomt til at kunne forstå og begribe de mærkværdige og fascinerende kræfter som universets fundament er bygget op af. Dette er min faglige baggrund. I mit projekt indgår der 2 slags eksperimenter. 1) Mit første eksperiment består i bund og grund af en masse magneter, en enkelt spole og en glascylinder. Ved at manipulere magneterne således, at de står overfor hinanden på en speciel måde, er det teoretisk set muligt at udnytte deres frastødningskræfter. Frastødningskræfterne bruges nemlig til at få en magnet til at bevæge sig gennem en spole. Ved at få denne ene magnet til at bevæge sig frem og tilbage gennem spolen, vil der forhåbentlig blive induceret en strøm, hvoraf f.eks. en lampe kan blive tændt. 2) Mit anden eksperiment er en simplificeret version af det første eksperiment. I dette eksperiment er der en fjeder fixet fast til loftet. I den anden ende af fjederen er der en magnet. Ved at trække 1 gang i fjederen, dannes der en bevægelse, som viser magneten gå lige op og lige ned. Forestil dig nu også, at der er en spole surret fast til gulvet. Når magneten bevæger sig op og ned, vil den i sin vej ned gå igennem spolen, hvoraf en strøm vil blive induceret. Min viden vil jeg få fra bøger og fra en videnskabsmand der er ekspert inden for det område jeg arbejder indenfor. - Kryptologiens indflydelse på fremtidens digitale verden
Projekttitel: Kryptologiens indflydelse på fremtidens digitale verden Fornavn: Amalie Terese Jiao Paulsen Gymnasium: Sankt Annæ Gymnasium Projektbeskrivelse: Spørgsmål: Hvordan vil man i fremtiden kunne lave krypterings-systemer der sikrer brugernes ID-oplysninger på internettet. Begrundelse: Det er et meget relevant emne i fremtiden og man vil ikke kunne vide sig sikker på, hvordan den digitale udvikling kommer til at forløbe. Beskrivelse: Først bliver der introduceret til forskellige former for krypteringssystemer samt historien bag dem. Der bliver snakket lidt om fordele og ulemper ved de forskellige metoder. Mange af disse har været yderst effektive i forhold til deres tid, men er i dag, ikke særlig brugbare fordi vi har opdaget nye teknologier. - - Enigma - - Cæsar kryptering - - Hagelin - - Purple - - Datasikkerhed - - Algoritmer - - Primtal - - RSA - kryptering - - Dekryptering - - Den moderne teknologis udvikling Dette skal herefter lede hen, til fremtidens kryptering metoders fordele og ulemper. Hvordan man med fremtidens kvantecomputere vil kunne dekryptere selv de mest udførlige krypteringsmetoder vi har i dag, og hvordan vi bliver nødt til i fremtiden at tænke anderledes. Hvis vi udvikler den nødvendige teknologi til at bygge sådanne computere, skal man passe ultra godt på, at de ikke falder i de forkerte hænder, da der ellers ikke ville være nogen sikkerhed på nettet. (mere usikkerhed end der er nu) Jeg vil gerne prøve at lede diskussionen hen på, om hvorvidt vi i fremtiden bliver nødt til at lede efter nye og anderledes krypteringsmetoder til at holde vores bank-oplysninger, person-ID osv. Sikkert. Dette kan blive nødvendigt, da man, med den rivende udvikling inden for computerteknologi, ikke kan vide sig sikker i fremtiden. Hvis man sammenligner forskellige former for kryptering samt relevans til tiden, vil man prøve at opstille en model over de problemer samt løsningen af dem, som vi bliver stillet overfor i fremtiden. Viden: Jeg har hørt mig lidt omkring og er næsten sikker på, at jeg har fundet en kontakt der arbejder indenfor kryptering. Denne kontakt kan evt. hjælpe mig med at finde relevant materiale til opgaven. - Kunstige måner til asteroider
Projekttitel: Kunstige måner til asteroider Fornavn: Tobias Brøsti Pankoke Gymnasium: N. Zahles Gymnasium Projektbeskrivelse: Jeg ser tit op på nattehimlen og tænker, ”Hvordan er det at komme derop?” Hver gang jeg gør det, bliver jeg næsten overvældet af de mange muligheder rummet indeholder. Muligheder for at udforske nye verdener, finde liv udenfor jorden, bosætte sig og finde vigtige råstoffer. Det sidstnævnte er det, som jeg vil prøve at hjælpe med at opnå, fordi det kan forbedre mange menneskers levevilkår. Det spørgsmål jeg vil besvare, lyder derfor: Er det muligt at sende relativt små satellitter ud til asteroider, og dermed beregne deres densitet ved at få dem til at agere som ”måner” for disse asteroider? Det er vigtigt at vide, hvad der er muligt at udvinde, hvis man planlægger at udvinde stoffer fra asteroider. For at finde ud af dette ser man generelt på tre ting: albedo, ”surface spectrum” og densitet. De første to fortæller kun om overfladens komposition. Densiteten er derfor et vigtigt redskab til at vælge asteroider, da det er den variabel der fortæller om deres indre komposition og indre struktur. Det er dog kun muligt at finde densiteten med nogenlunde nøjagtighed, hvis asteroiderne har deres egne ”måner”. Det ser ud til at det er de færreste asteroider der har dette, og derfor er det en udfordring at finde densiteten. Jeg foreslår derfor at sende små satellitter ud i rummet, der har mulighed for at agere som ”måner”, analysere asteroidernes tiltrækningskraft, og derefter sende data’en tilbage til jorden. Dette mener jeg kan lade sig gøre med forholdsvis små satellitter, og det vil derfor have en lav omkostning i forhold til, hvad der kan udvindes fra asteroiderne. Sådan mener jeg, at vi kan tage forskud på fremtiden. Fysik, matematik og datalogi hænger tæt sammen i dette projekt. Ud fra fysikken og matematikken kan man bygge og beregne optimale satellitter i forhold til størrelse og pris, man kan finde de planlagte baner, som satellitterne skal opnå for at ”ramme” asteroiderne, og før dette beregne asteroidernes omløbsbaner. Beregninger af banerne er især afhængige af Keplers love. Datalogien bruges til at behandle den data, der sendes tilbage til jorden efter en succesfuld (eller ikke succesfuld) mission. Jeg vil hente viden fra diverse bøger, som for eksempel ”Fundamentals of Astrodynamics” skrevet af Roger R. Bate, Donald D. Mueller og Jerry E. White. Jeg vil finde en vejleder fra DTU-space, som ved hvordan man bygger en satellit, og på den måde, sammenlagt med min egen læsning, lære at bygge satellitten. Oven i det skal jeg lære om og kunne programmere systemerne der skal kunne analysere tiltrækningskraften af asteroiderne. Jeg skal finde mulige kandidater, som jeg vil sende satellitterne ud til, og før det teste satellittens ydeevne i forhold til at analysere og sende data. Jeg skal samtidigt med alt dette være åben for nye veje at gå, for at lave det bedste projekt, og måske, hvis muligt, lægge flere egenskaber til satellitterne. - Kvantecomputeres effekt på kompleksiteten af løselige problemer
Projekttitel: Kvantecomputeres effekt på kompleksiteten af løselige problemer Fornavn: Johann Bock Severin Gymnasium: Tornbjerg Gymnasium Projektbeskrivelse: I løbet af de seneste årtier har computerkraften udviklet sig eksponentielt. Hovedårsagen til dette er, at der konstant er blevet udviklet transistorer som har været mindre. Nu er transistorerne blevet så små at denne udvikling er i fare. Hvis udviklingen af computerkraften skal forsætte, skal der findes nye måder at gøre det på. En af forslagene er kvantecomputeren som benytter sig af den selv samme kvantemekanik, som begrænser vores udvikling nu, til at løse sværere problemer. Det er dog ikke sikkert, at en udvikling af kvantecomputeren kun lader os forsætte udvikling, men måske lader det os løse problemer af en helt ny kompleksitet. Spørgsmålet er altså: Hvordan vil kvantecomputeren øge kompleksiteten af de problemer, som kan løses inden for et overskueligt tidsrum? Til grund for denne forskel ligger det kvantemekaniske fænomen superpositionen, der tillader mikroskopiske at optræde i to tilstande på sammen tid. I forhold til nutidens ncomputer, hvor et sæt af transistorer kan repræsenterer ét ud af de eksponentielt voksende muligheder. Her vil et sæt af qubits kunne være i alle de eksponentielt voksende muligheder samtidig. Derfor må det vel betyde, at kvantecomputeren kan løse problemer i et eksponentielt voksende omfang. Interessen for lige netop dette emne er kommet til mig hovedsagelig på grund af min naturvidenskabelige baggrund i gymnasiet. Ud over gymnasiet bunder min interesse i information, kompleksitet og fremtiden som helhed. Det spændende ved lige netop kvantecomputeren er at kortlægge, hvordan en døren til problemer, som hidtil har virket uløselige, er sat på klem. Mit forskningsprojekt kommer til at blive hovedsageligt teoretisk og vil tage udgangspunkt i kryptering, som er en stor del af sikkerheden på information. Da dette er et simplere problem, som har stor betydning. For at komme nærmere et svar har jeg først tænkt mig at sætte mig ind i den nødvendige fysik vedrørende kvantecomputerens opbygning. Dernæst skal jeg forstå, hvordan en almindelig computer virker lige nu i forhold til håndtering af eksempelvis krypterings algoritmer. - Kvantefysik som krypteringsmetode til kommunikation.
Projekttitel: Kvantefysik som krypteringsmetode til kommunikation. Fornavn: Victor Rueskov Christiansen Gymnasium: Aarhus Statsgymnasium Projektbeskrivelse: Hvordan kan kvantefysikken bruges til kryptering så data kan sendes sikkert frem og tilbage? Med kvantecomputerens fremtræden vil det være muligt at knække nutidige krypteringsko-der, der normalt ville tage flere år, på få minutter. Der er derfor brug for en ny krypte-ringsmetode. Kvantecomputeren er ikke en realitet endnu, men den er godt på vej. Det er derfor vigtigt at være forberedt og kunne beskytte personfølsom data på nye måder som ikke engang en kvantecomputer ville kunne dekryptere. Kvantekryptering ville være en meto-de at sikre data, der bliver sendt mellem to personer, da man pga. kvantemekanikkens ind-byggede usikkerhed ikke ville være sikker på den information man får, hvis man aflytter. Et af problemerne ved denne metode er prisen. Det ville formentlig kræve at man sender helt nye satellitter ud i rummet. Jeg vil derfor også undersøge om det er muligt at finde andre måder, der kan gøre det billigere, og jeg vil undersøge hvordan det helt praktisk er muligt for computere at modtage kvantekrypteret data, og hvordan man skal sende krypteringsnøgler uden de bliver stjålet af tredjeparter. Jeg går på en naturvidenskabelig linje med matematik og fysik som hovedfag. Desuden har jeg i efteråret været til en række universitetsforedrag om universets gåder, hvor kvanteme-kanik var et af emnerne. Det var her jeg fik ideen til kvantekryptering og dets muligheder. Jeg har aldrig selv været så meget inde i krypteringsverden, men jeg har ofte beskæftiget mig med kvantemekanik før i min fritid. Jeg ville derfor synes det ville være meget interes-sant at kombinere disse to felter, så jeg kunne kombinere noget ”kendt” med noget ukendt. Nogle af de forskere jeg hørte på universitetet kunne man kontakte, hvis det er muligt. Der var nogle der arbejde på AU og på KU. Information kan man hente fra videnskabelige artik-ler, jeg har allerede fundet nogle der handler om dette. Jeg ved endnu ikke om det er muligt at lave relevante forsøg, men det ville helt sikkert også være en mulighed, hvis det er inden for min prisklasse og inden for mine muligheder. Det ville også være meget relevant at læse bøger om kvantemekanikken fx Atomernes vilde verden som min far allerede har stående på hylden. Desuden ved jeg der findes et hav af TED-talks om kryptering på nettet. - Kæmpevindmøller og mindre pattedyrs fertilitet
Projekttitel: Kæmpevindmøller og mindre pattedyrs fertilitet Fornavn: Anne Katrine Borgbjerg Gymnasium: Marselisborg Gymnasium Projektbeskrivelse: ”Påvirker kæmpevindmøller mindre pattedyrs fertilitet?” I dagens Danmark spiller vindmøller en central rolle – i 2014 kunne 39 % af elforbruget dækkes af vindmølleenergi. I medierne omtales vindmøllerne som udgangspunkt positivt og hyldes som en del af løsningen på den globale opvarmning, da vindmøller ikke udleder kuldioxid. Det er dog almindelig kendt, at vindmøllerne skaber støj, hvilket kan have sundheds-skadelige virkninger, men der skulle være afsat grænser for at sikre, at det ikke fik nogen skadelig påvirkning på naboerne til møllerne. Derfor overraskede det mig, da jeg læste en artikel om en minkavler, som påstod, at kæmpevindmøller var skyld i, at hans minks fertilitet var blevet væsentligt forringet – nogen minktæver blev ikke drægtige, mens andre aborterede eller fødte misdannede unger. Dette medførte ifølge ham en produktionsnedgang på 33 % - hvilket må anses som værende meget alvorligt for en minkfarm. Støjen fra kæmpevindmøller anses for værende alvorligere end ved almindelige møller – og minkavleren er overbevist om, at det må være møllernes skyld – men minkavlerens påstand er ikke understøttet på videnskabelig vis. Kritikerne af minkavleren påstod også, at det må-ske blot kunne dreje sig om, at han havde skiftet til noget andet foder. Alligevel fik det mig til at tænke over, om der kunne en sammenhæng mellem kæmpevindmøller og mindre pattedyrs fertilitet – det ville i hvert fald være interessant at undersøge nærmere. Jeg vil undersøge spørgsmålet ved at lave et en-faktor-forsøg. Der skal være to grupper af mus (denne art er valgt, fordi de avler hurtigt), hvor eneste variabel ved de to grupper er, om de udsættes for støj fra en kæmpevindmølle eller ej. Alle andre ting, fx foder, burstørrelse osv., skal være konstante. Disse grupper skulle så sammenlignes med hinanden mht. aborter, kuldstørrelse, dødfødte og sterile individer. Derefter vil jeg med hjælp af en chi-i-anden-test undersøge, om der er en signifikant forskel på de to grupper. Samtidig vil jeg også indsamle mere empiri ved at forhøre mig hos minkavlere, som er placeret tæt på vindmøller og høre, om de har fået problemer med dyrenes fertilitet efter, at der er kommet vindmøller. Jeg er kvalificeret til at undersøge dette, da jeg går på en naturvidenskabelig linje, og især brugen af matematik som redskabsfag interesserer mig – matematik ville i dette tilfælde bruges til at sammenligne de indsamlede data. - Laser Orbital Debris Removal
Projekttitel: Laser Orbital Debris Removal Fornavn: Lasse Juul Christensen Gymnasium: Aarhus Katedralskole Projektbeskrivelse: Orbital debris in low Earth orbit (LEO) are now sufficiently dense that use of LEO is associated with a collision risk. Runaway collision cascading could potentially render LEO too polluted to allow space traffic for centuries. This problem predicted in the 70s now demands attention. A way to mitigate or even eliminate the problem is by using a technique called laser orbital debris removal (LODR). This proposed system works by irradiating debris with high-energy laser pulses in order to ablate surface material. This ablation will then eject super-heated plasma perpendicular to the debris surface, creating an impulse reducing debris orbital velocity in order lower periapsis and thereby reenter the debris into the atmosphere. A LODR system could either be earth-based or mounted on a satellite, here the focus lies on a satellite-mounted system. Significant advances in laser research means that this is now a feasible solution with current technology. Furthermore, LODR is superior to other alternatives in many aspects. Cost per object is estimated to be significantly lower than any mechanical alternative, also LODR is the only proposal able to efficiently address both lightweight and heavy debris. - Matematisk kombinationsanalyse med udgangspunkt i kortspillet ’’SET’’.
Projekttitel: Matematisk kombinationsanalyse med udgangspunkt i kortspillet ’’SET’’. Fornavn: Joakim Asger Færgeman Gymnasium: Alssundgymnasiet Sønderborg Projektbeskrivelse: Jeg vil gerne se sammenhængen mellem de krav, der er for dannelsen af et sæt i spillet ’’SET’’ – og på hvor mange forskellige måder dettes kan gøres på, og det mindste antal kort, der skal være før, at der sikres mindst ét sæt. Jeg vil tage udgangspunkt i spillets regler, men herefter gå skridtet videre og kigge på den generelle sammenhæng mellem krav og det mindste antal kort. Svarene på disse spørgsmål kan tænkes at vise en generel tendens mellem antal mulige kombinationer i en given situation og dets tilsvarende løsning for bestemte krav, som er nødvendig for at situationen overhovedet kan blive relevant. Man vil kunne se, hvordan krav og løsning varierer, og hvordan dette eventuelt kan sammenlignes med en funktion. Derudover vil det vise, hvilke krav, der styrer hvilke løsninger. På den måde findes der altså en hel række systemer af krav og regler for kombinatorik, som kan løses og vise, hvordan disse har en sammenhæng med dets løsninger. Jeg vil undersøge denne sammenhæng gennem teoretiske matematiske overvejelser – og umiddelbart ikke via computer, der også er en mulighed senere i forløbet. Man kan starte med få og simple krav for kortene i spillet ’’SET’’ og se hvordan disse ser ud, hvorefter man kan øge kravene og gøre dem mere komplicerede indtil de nærmer sig selve reglerne i ’’SET’’. Herfra kan man kigge på den generelle tendens mellem krav og løsning. For at finde en generel tendens – og eventuelt lave en funktion af denne, bliver man nødt til at ty til den matematiske teori for at opdage nye matematiske sammenhænge. Det er det, jeg håber på at gøre gennem dette projekt. Jeg har været i kontakt med lektor i matematik på Aarhus Universitet Jesper Funch Thomsen og Maxim Kirsebom, der har taget sin PhD i Bristol og nu arbejder i Bremem som Post.doc. Disse personer er de primære kilder, når det kommer til faglig sparring og manglende matematiske værktøjer. Jeg regner dog med, at den primære viden kommer fra at arbejde med projektet, når selve værktøjerne er kendte, da problemstillingen kræver, at der dannes et generelt overblik over sammenhængen mellem krav og løsning, hvilket gøres ved at arbejde med det. Hertil er ovenstående personer dem, som jeg vil gå til, når ikke selve arbejdet med projektet, bøger, nettet osv., er tilstrækkeligt. Min faglige baggrund for dette projekt er matematik på A-niveau på gymnasiet. - Mikroplast effekt på vandloppearter som lever i ”The North Pacific Gyre” i forhold til fødeindtag, reproduktion og transport af CO2
Projekttitel: Mikroplast effekt på vandloppearter som lever i ”The North Pacific Gyre” i forhold til fødeindtag, reproduktion og transport af CO2 Fornavn: Pernille Hilding Stenholt Gymnasium: Vejle Tekniske Gymnasium Projektbeskrivelse: Jeg ønsker at finde ud af, hvilken effekt mikroplast har på vandlopper, som lever i området ”the North Pacific Gyre”. ”The North Pacific Gyre” har i de seneste årtier været udsat for en stigende mængde plastik forurening, som samles i supper pga. disse havstrømme. Jeg ønsker at undersøge mikroplast effekt på vandlopper i forhold til fødeindtag, reproduktion og transport af CO2 fra havoverfladen ned til dybere lag i havet. Vandlopper er en af de mest domineren-de arter i verden, og spiller en vigtig rolle i vores økosystem. Vandlopper spiller en betydelig rolle i for-hold til karboncyklussen i havet. Processen hvorved karbon transporteres ned i de dybere lag i havet kaldes den biologiske proces, hvorved karbon via vandloppernes ekskrementer bliver frigivet. Kan mikroplasts effekt på vandlopper blive et fremtidigt problem som konsekvens af den stigende mængde plastikaffald i havene? Jeg har indenfor det seneste år været meget interesseret i plastikforurening i verdenshavene, samt hvilke konsekvenser dette vil få for vores økosystem og samfund. Jeg har bl.a. beskæftiget mig med plastikudledning på rensningsanlæg på baggrund af en teknologirapport. Jeg finder dette emne yderst relevant i forhold til den miljøproblematik, som ligger bag samt manglende forskning indenfor området. Danske forskere og miljøbiologer har skrevet artikler vedr. plastikforureningen og vandloppearten Ca-lanus finmarchicus, der lever i Nordatlanten, som kan transportere CO2 fra havoverfladen ned i dybere lag i havet (undersøgelse fra Københavns Universitet af Katherine Richardson). Disse eksperter kunne være interessante at kontakte i forhold til dette projekt. Forsøg herunder: Laboratorieforsøgene udføres på baggrund af forskellige hypoteser: 1) Vandlopper kan spise plastik 2) Indtag af mikroplast fører til reducering af det naturlige fødeindtag For at give en repræsentativ udfald af de forsøg, som foretages i laboratorier ønskes de mest optimale forhold svarende til forholdene i det område vandlopperne lever. Her tages hensyn til temperatur, tumult i vandet og adgang til føde. Der benyttes en kvantitativ for-søgsmetode med gentagende forsøg for at sikre troværdige og brugbare forsøgsresultater. - Reducing memory impairment side effects of delta-9 tetrahydrocannabinol through manipulation of COX-2 activity
Projekttitel: Reducing memory impairment side effects of delta-9 tetrahydrocannabinol through manipulation of COX-2 activity Fornavn: Thomas Engdal Sørensen Gymnasium: Frederiksborg Gymnasium HF Projektbeskrivelse: My topic is based on a study from 2013 , which looked at the effects of delta-9 tetrahydrocannabinol in conjunction with COX-2 inhibitors on (short-term) memory. The conclusion was that the addition of the NSAID drugs (COX-2 inhibitors) reduced the negative effects of THC, but the beneficial effects remained. In short, this is because THC up-regulates the activity of COX-2, while an NSAID down-regulates the activity, which in turn results in less production of inflammation-promoting prostaglandins. Medical patients receiving marijuana could have particular difficulty in learning and memorizing due to the apparent side effects of THC on memory impairment. Therefore, it would be great if one could reduce the side effects, albeit just a bit, with a simple supplementation of an NSAID drug such as Ibuprofen. However, it may be difficult to ingest the drug in pill form if you want to get the desired effects at the same time, as inhalation of cannabis results in extremely rapid uptake (about 8 seconds), whereas the digestion of Ibuprofen will take considerably longer (about 30 minutes). The challenge I seek to solve is whether it is possible to develop a drug delivery method in which the given NSAID can be inhaled together with the plant material, in order to achieve the desired effect immediately. A method that utilizes nanotechnology to 'store' the substance would be advantageous if the method of administration happened pulmonary. In order for this to be practically possible, it would have to be easy to administer it. This could possibly be as a liquid or powder that gets sprinkled onto the plant material. A couple of issues will undoubtedly present itself, which could include the following: • The toxicity of the nanomaterial when it is inhaled (accumulation of the substance, the acute toxicity and so forth) • The bioactivity of the NSAID substance (enteral vs. respiratory) and its ability to reduce the activity of the COX-2 receptor. • The availability of the nanomaterial (should be easily accessible in order to produce the product while being reasonably cheap for it to be practically possible) As of now, it seems that my primary sources of knowledge will be, amongst others, Cell.com, ncbi.nlm.nih.gov and my research contact /scientific advisor. His name is Andrew Urquhart, and he is an associate professor at DTU Nanotech (Department of Micro- and Nanotechnology). - Regn som energikilde - Regnkraftværker
Projekttitel: Regn som energikilde - Regnkraftværker Fornavn: Philip Korshøj Lulzac Gymnasium: HTX Vibenhus Projektbeskrivelse: Er det muligt at benytte regn som en energikilde på niveau med andre miljørigtige energikilder når det regner? Det spørgsmål kunne jeg godt tænke mig at finde svar på. Grunden til dette er fordi jeg tit har tænkt at man har, måtte kunne lave en form for regnkraftværk, eller i hvert fald udnytte den gratis energi som er givet når regn kommer. Jeg håber dette kan være med til at nedsætte CO2 niveaut. I stører byer er der rigtig mange km2 hvor regnen rammer et tag eller en flade, hvorefter vandet bliver transporteret i en nedadgående retning. Det skaber en masse kinetisk energi som man må kunne udnytte. Især i disse tider hvor man snakker om at bl.a. Danmark vil få flere skybrud og mere blæst og regn, vil dette måske give nogle stører effekt end for 10 år siden. Specielt i Lande hvor der er meget lange regnperioder vil dette være interessant at finde ud af om det ville gøre en forskel. Den baggrundsviden jeg har til at undersøge dette nærmere, er hovedsagligt fra fysik og matematik. Jeg går på en Geovidenskabslinje hvor vi har haft om vejret, klima og Jorden cyklusser. Denne viden vil jeg kunne bruge for at kunne undersøge dette nærmere. Når man skal undersøge noget om regnkraftværker kommer der en masse andre sprøgsmål op, som i samme forbindelse skal undersøges. Hvor meget kommer værket til at fylde? Hvor meget kommer det til at Koste? Hvor meget kommer det til at producere? Mm. For at dette forskningprojekt kan blive en succes bliver jeg nødt til at have fat i en god forskerkontakt. Den forskerkontakt jeg overvejer, skal være noget inden for enten vejr, klima, energi og produktion af energi eller noget om konstruktionsmæssigt. - Sansning af magnetfelter
Projekttitel: Sansning af magnetfelter Fornavn: Solvej Engtoft Johansen Gymnasium: Tornbjerg Gymnasium Projektbeskrivelse: Jeg er interesseret i kvantebiologi, hvordan kvantemekanikken kan bruges til at forklare biologiske processer. Et eksempel på en sådan proces er fugles evne til at navigere efter et magnetfelt, som man kan tilskrive reaktioner med et protein placeret i øjet på fuglen. Jeg kunne godt tænke mig at komme tættere på en forståelse af, nøjagtig hvordan disse reaktioner foregår, og hvordan de er afhængige af magnetfeltet. Jeg er meget nysgerrig på vores verden, især på lille skala, og jeg er derfor interesseret i at undersøge, hvordan man ved hjælp af kvantemekanikken kan forklare de reaktioner, der foregår i kryptokrom, som gør fugle i stand til at sanse magnetfelter. Alternativt kunne jeg undersøge hvordan disse reaktioner bliver givet videre som signaler til fuglens hjerne. Disse problemer hører ind under kvantebiologien, og undersøgelse af problemerne kan øge den generelle forståelse af feltet og tjene som basis for videre udforskning. Jeg forestiller mig, at projektet kan indeholde en teoretisk funderet hypotese, samt eventuelt et forsøg med kryptokrom. Dette vil kræve, at jeg sætter mig grundigt ind i kvantemekaniske teorier og grundlæggende kvantebiologi. Jeg håber, at jeg kan finde råd og fagligt overblik på forskningscentret quantbiolab på SDU. Det er svært for mig at præcisere mit problem og komme med løsningsforslag på nuværende tidspunkt, fordi dette kræver en grundig indføring i stoffet. Det er min plan at gå i gang med dette snarest muligt. Til daglig går jeg i gymnasiet, STX, hvor min studieretning indeholder matematik og fysik på A-niveau, samt kemi på B-niveau. Dette vurderer jeg som relevant og brugbart, da løsningen af mit problem kunne tænkes at involvere metoder og teorier fra elle tre fag i større eller mindre grad. - Sorte huller som mulig årsag til antistofs forsvinden
Projekttitel: Sorte huller som mulig årsag til antistofs forsvinden Fornavn: Mihai Vlad Ursta Anghel Gymnasium: Midtsjællands Gymnasieskoler Projektbeskrivelse: Er sorte huller årsagen til at mængden af antistof er lille i forhold til normalt stof? Sorte huller er et særligt fænomen inden for fysik, idet de fysiske love gælder anderledes ved dem end andetsteds. Kommer man tilstrækkeligt tæt på sorte huller, vil man opdage, at der sker en kollaps i de fysiske modeller, på grund af sorte hullers særlige egenskaber. En af dem er deres enormt stærke tiltrækningskraft. I denne opgave vil det blive undersøgt, om sorte huller er årsagen til at mængden af antistof er så lille i forhold til normalt stof. Efter Big Bang menes det at der har været næsten lige meget af begge typer stof – normalt stof såvel som antistof. I dag har man megen viden om det stof, man ser, men viden om antistof er - ligesom mængden af antistof – yderst begrænset. Flere spørgsmål, hænger i luften som fx ”Hvad skyldes denne ulighed mellem stof og antistof i dag? ” og ”Kan det forklares med sorte huller? ” For at besvare disse spørgsmål vil fysikken bag sorte huller blive undersøgt. I projektet vil jeg komme ind på Hawking-stråling og dermed annihilation af partikler. Hovedfokus vil dog ligge på sorte huller. Med mere viden om sorte huller og antistof vil forskere i fremtiden kunne nå til flere videnskabelige gennembrud, der igen vil kunne føre til flere opfindelser og opdagelser. Jeg er elev på Midtsjællands Gymnasiums Haslev-afdeling og har studieretning Matematik på A-niveau, Kemi på A-niveau og Fysik på B-niveau. Jeg er personligt dybt fascineret af kernepartikler og fænomener som sorte huller, og jeg har mange gange før kastet mig over bøger og artikler for at tilegne mig viden om disse områder. Desuden har jeg en stor interesse for matematik, som jeg elsker at bruge i forbindelse med fysik. Flere gange har jeg beskæftiget med fysik- og matematikemner på egen hånd. Ressourcerne til at løse denne opgave vil være nøje udvalgte artikler og fysikbøger, som vil bidrage til en dybdegående analyse af emnerne inden for problemformuleringen. Målet er at finde en sandsynlig forklaring og løsning på nutidens mysterier omkring antistof. En kontakt til en fysiker der forsker i kernepartikler vil øge mulighederne for succes for projektet, med god og fokuseret vejledning - Stigende forekomst af pesticider i vores drikkevand.
Projekttitel: Stigende forekomst af pesticider i vores drikkevand. Fornavn: Simone Amalie Grønnegaard Refstrup Gymnasium: HTX Hilleræd Erhvervsskolen Nordsjaelland Projektbeskrivelse: Kan vi ved hjælp af naturen finde en måde at nedbryde den stigene forekomst af pesticider i vores drikke vand? I Danmark bruger vi traditionelt set kun sandfiltre på vores vandværker til at rense, og filtrere grundvandet til kvalitets drikkevand. Men kan man udvikle en miljøvenlig sandfilterteknologi som kan nedbryde den stigende forekomst af pesticider i vores grundvand, ved udnyttelse af den eksisterende nedbrydningsevne hos naturlige, og harmløst forekommende mikroorganismer, frem for brugen af eventuelle kemiske renseløsninger. Jeg synes det er vigtigt at forske i dette område, da det er vores alles drikkevand det omhandler, og derfor også hele Danmarks helbred. Hvis det lykkes at finde en sådan mere miljøvenlig løsning, vil det ikke kun være til gavn for os danskere. Vi kan brede det til resten af verden, og derefter vil det kunne skabe omsætning i milliardklassen. Dette er endnu en grund til jeg finder dette emne meget vigtigt og nødvendigt, ikke mindst for vores samfund, men også på globalt plan. Min interesse inde for dette emne er stærkt, præget af min mor som har arbejdet på DTU, Institut for vand og miljøteknologi i mange år. Jeg går i 2.g på HTX Hillerød hvor jeg går på linjen kemi A/biologi B, og derudover har matematik på A niveau. Derfor er min forståelse inde for dette emne på et højt niveau. Derudover går mine overvejelser om efteruddannelse i retning af at læse mikrobiologi, biokemi eller bioteknologi. Med denne linje, er jeg vant til at arbejde i et laboratorium, og forstår meget af det arbejde der skal laves i praksis og det vi skal lave teoretisk for at udføre dette projekt. Jeg forestiller mig en række batch forsøg med sandfilter materiale og grundvand under forhold der kommer tæt på virkeligheden i et vandværk. Derefter vil jeg arbejde med kontrolleret tilsætning af pesticider evt. C14 mærket, til tælling i apparat her til. Derefter tælling og farvning af den specifikke bakterie i et mikroskop. Jeg har kendskab til disse forsker arbejdsmetoder på sådanne projekter i Århus på Teknologisk institut, samt på DTU, Institut for vand og miljøteknologi. - Stress’ epigenetiske påvirkning
Projekttitel: Stress’ epigenetiske påvirkning Fornavn: Sara Hvidbjerg Laursen Gymnasium: Teknisk Gymnasium Viby Projektbeskrivelse: I vores genom har vi vores genetiske kode, som koder for proteiner, der skaber os som individ. Et individs genom har man opfattet som fast, med det menes der at det er uforanderligt. Man nu erfaret, at der kan forekomme strukturændringer, der populært kaldes genarkitekturen. Dette kaldes for epigenetik og sker både naturligt, men også under påvirkning af ens miljø og livsstil. De mekanismer der bl.a. forårsager disse strukturændringer er små kemiske molekyler eksempelvis methylgrupper. Vi har også gener der sørger for at fjerne disse methylgrupper og på den måde gøre det muligt at aflæse de før ”pakkede” gener. Dette giver nye koder og ændring i hvilke gener, der vil være i brug, dette kan medføre helbredsproblemer, da der er nogle gener, der skal være ”slukkede” og andre ”tændte”. Dermed bliver jeg nysgerrig omkring hvorvidt ændringerne er reversible, så hvorvidt det er muligt at ”reparere” skaderne? Til besvarelse af dette er det nødvendigt at finde ud af, hvad der præcist forårsager ”aktiveringen” eller ”deaktiveringen” af generne. Man har erfaret at ens ændring af de læselige gener også påvirker ens senere generationer. Denne nye forskning fanger min interesse yderligere, da dette vil betyde en permanent ændring, som kan betyde, at du kan lide under tidligere generationers genarkitektursændring. Man har dog endnu ikke fundet ud af, hvor mange generationer der vil blive påvirket, og hvorvidt ændringerne er reversible. Da min studieretning hovedsageligt er orienteret omkring kemi A og biologi B, finder jeg dette fænomen og dets årsager fangende. Dette medfører at jeg utroligt gerne vil finde de biokemiske sammenhænge og finde de bedst mulige fremtidige løsninger på, hvordan man passer bedst på sit genom og dets naturlige genarkitekturændringer. Min viden om dette emne stammer hovedsageligt fra artikler og foredrag. Jeg vil tilfredsstille min undren ved at fastslå, hvad der er nødvendigt for at ”tænde” og ”slukke” for de enkelte gener. For derefter at opklare, hvad der ligger bag denne påvirkning, med fokus på stress, der forårsager en uhensigtsmæssig strukturændring i genomet. Jeg vil beskrive udførelsen af forskellige videnskabelige eksperimenter der skal bestemme hvorvidt genomets struktur for bestemte gener vil blive påvirket af stresspåvirkninger. Disse forsøg skal udføres ud fra den naturvidenskabelige metode. For at finde den nødvendige information vil jeg gøre mit bedste for at komme i kontakt med så mange eksperter inden for området som muligt samt skabe mig selv en oversigt over, hvad man allerede ved og har fundet ud af med hensyn til epigenetik. Jeg vil bl.a. kontakte: Anders Lade Nielsen, som er professor i epigenetik på Aarhus Universitet og Professor Anja Groth fra Københavns Universitet. - Superlederes mulige anvendelse som leje ved hjælp af det magnetiske felt.
Projekttitel: Superlederes mulige anvendelse som leje ved hjælp af det magnetiske felt. Fornavn: Christian Petersen Gymnasium: CELF HTX og HF Nykøbing F Projektbeskrivelse: Effekttab er det sted, hvor der forspildes mest brændstof. Jeg vil derfor undersøge og forske i, om det kan lade sige gøre at fremstille et magnetisk leje ved hjælp af superledere. Det ville gøre effekttabet mindre, og forbruget af brændstof ville blive formindsket. Dette vil dog kræve, at man har en konstant nedkøling af superlederen, så den kan holde den samme newton hele tiden. Om fremstillingsprocessen overhovedet er mulig, eller den kun ville kunne finde sted under optimale forhold, vil også være et væsentligt aspekt. Ideen er, at man vikler en superleder rundt om en magnetiseret aksel, og derefter sætter akslen i omdrejninger. Superlederens magnetfelt ville gøre, at akslen ville kunne dreje rundt uden det store energitab. Selvom ideen bag denne nye form for anvendelse af superleder er god, er det ikke sikkert, at det ville kunne føres ud i virkeligheden. Man ved, at man kan udnytte energien effektivt, men det er ikke sikkert, at man kan udnytte den nok. Derfor vil jeg undersøge, om det kan det lade sig gøre. Hvad ville effekten være? Vil det i virkeligheden spare brændstof? Min grund til at undersøge dette emne er, at jeg synes, at det er en spændende og nytænkende ide. Jeg har en stor forståelse for fysik og matematik, dog er jeg ordblind, så der vil kunne forekomme stavefejl. - Synet og kommunikationen med hjernen
Projekttitel: Synet og kommunikationen med hjernen Fornavn: Zainab Ali Shaker Khudoir Gymnasium: Mulernes Legatskole Projektbeskrivelse: Hvordan hænger synet og hjernen sammen? Og er det overhovedet muligt at sende informationer i form af signaler til hjernen? Jeg vil finde ud af, hvordan menneskets øje fungerer, og hvordan det kan kommunikere med hjernen. Jeg vil i løbet af projektet studere dette emne fordi det skal viderebruges til at undersøge om det er muligt, at sende billeder til hjernen uden at øjet indblandes. Evnen til at se er helt fantastisk. Når vi mennesker vil opfatte og beskrive verdenen, er syns sansen det vigtigste. Vi husker i synsindtryk, vi kommunikere og lærer med synet og vi opdager og oplever nye ting ved hjælp af vores syn. Mange af os er så heldig at have fået synet som gave siden fødslen. Der findes nemlig nogle mennesker, der ikke er ligeså heldige. Nogle taber det i forbindelse med f.eks. ulykker, andre er født med store problemer i øjnene. Tænk at disse mennesker skal leve resten af deres liv i mørke. Dette, vil jeg mene, er et problem. I dette forskerprojekt vil jeg derfor arbejde med dette problem. Jeg vil prøve, udefra den nye viden jeg får, at forske indenfor det område, så jeg forhåbentligt ender med et produkt, som kan tilbagegive synet til mange mennesker. Jeg tænker, at produktet enten skal være briller, linser, kunstige øjne eller lignende, som virker på samme måde som et øje. Måske kan jeg også bruge kamera-teknologien. Udfordringen ligger så i at få indbygget noget i produktet, som kan sende billederne oppe til hjernen, da det jo er der tingene foregår. Man kender i dag allerede måden, hvorpå man kan sende signaler til hjernen. Nervecellerne i nervesystemet kan sende bestemte informationer til hjernen i form af såkaldte impulser. Man kan kunstigt aktivere nogle impulser som koder informationer i antal impulser pr. tidsenhed. Dette kan gøres ved at påvirke nogle nerveceller på f.eks. huden med elektrisk strøm. På den måde kan hjernen modtage impulser udefra. Produktet, som jeg ender med, skal muliggøre at få dannet nogle billeder inde i hjernen på fx blinde personer. Jeg er virkelig spændt på at se om det er muligt at lave et sådan produkt, og om det overhovedet er realistisk at gennemføre. - Teleportation af kvanteinformation over store afstande ved brug af quantum repeatere
Projekttitel: Teleportation af kvanteinformation over store afstande ved brug af quantum repeatere Fornavn: Josefine Bjørndal Robl Gymnasium: Egå Gymnasium Projektbeskrivelse: Kvanteinformation har potentiale til at skabe supercomputere med enorm regnekraft og til at sende beskeder, der er umulige for hackere at åbne, men dette kræver, at vi kan sende kvanteinformationen mellem en afsender og en modtager. Hertil kan der bruges kvanteteleportation, men dette er begrænset til en distance på ca. 200 km, hvorefter kvantetilstandene ikke længere kan måles pålideligt. Men hvordan kan det så muliggøres at teleportere kvanteinformation over større afstande? Til dette kan en quantum repeater bruges. Ligesom repeateren i det klassiske kommunikationsnetværk bruges en quantum repeater til at forlænge rækkeviden af kvantekommunikationen mellem afsender og modtager, men modsat den klassiske repeater, der er en optisk forstærker, der forstærker lyssignalet i optiske fibre, kan en quantum repeater ikke bare forstærke den teleporterede kvanteinformation, da dette ville resultere i en omdannelse af kvanteinformationen til klassisk information. En quantum repeater skal derfor gøre det muligt at opnå en effektiv ”forstærkelse” eller gendannelse af kvanteinformationen uden direkte at måle laserlyset, hvori informationen er indeholdt. Jeg ønsker at designe et eksperiment, der skal forsøge at realisere en sådan quantum repeater, så det er muligt at sende kvanteinformation over større afstande end 200 km. Min faglige baggrund for at designe et sådan eksperiment er, at jeg har en naturvidenskabelig studieretning med fysik og matematik på højniveau og kemi på b-niveau, samt at jeg altid har haft et behov for at blive udfordret på min viden. Begrundelsen for at jeg har valgt netop dette emne er, at kvanteinformation kan muliggøre supercomputere og sikker kommunikation, men det kræver, at informationen kan kommunikeres over store afstande, hvilket quantum repeaterne kan give mulighed for. Jeg vil forsøge at få tilknyttet en forsker fra forskningsgruppen QUANTOP fra enten Niels Bohr Instituttet eller Aarhus Universitet, da de er ledende indenfor kvanteoptik. Jeg håber at denne forsker vil hjælpe mig med vejledning til mit projekt, så jeg kan erhverve den nødvendige viden til at udføre eksperimentet. - The implementation of machine learning in quantum computers
Projekttitel: The implementation of machine learning in quantum computers Fornavn: Victor Kyllesbech Gymnasium: Bagsværd Kostskole og Gymnasium Projektbeskrivelse: Both machine learning and quantum computers are fields which have grown substantially over the last decade. Many of the machine learning algorithms (such as genetic algorithms and neural networks) should be able to be more efficient if properly implemented in a quantum computer of reasonable size. I would like to study how to implement machine learning algorithms into a quantum computational environment. I would also like to examine the effectiveness of such an implementation and furthermore evaluate which machine learning algorithms are best suited to be implemented in a quantum computer. I’ve chosen this subject because of my interest in quantum mechanics and machine learning. Other than my interest I also have a reasonable amount of knowledge regarding the two topics; more precisely have I taken a short (around 15 hours) Introductory course to quantum mechanics and have recently begun watching MIT 6.034, a course on artificial intelligence. I have in the past worked on simulating quantum logic gates and created hardware for an FPGA emulator, using an Arduino and a circuit board I designed containing 2 FPGAs with communication to the Arduino. I hope to be able to use emulations and simulations to try to test the effectiveness of the machine learning algorithms implementation in quantum computers. If possible, I would also like to attempt to describe the implementations in a theoretical model and thereby calculate their effectiveness. I plan to, after learning more about the topics, start by creating the machine learning algorithms on a standard system, then transferring them to a quantum computer emulator and lastly try to calculate the effectiveness using the models. This method would give a sense of the effectiveness of the implementation compared both to the standard system to see if it is viable to use quantum computers and to the models would give us an idea if I could be viable in the future. Right now it seems as though I will be able to create a research contact at the University of Copenhagen regarding machine learning. I also have contact with several people who have worked with different types of machine learning professionally - Turbulens i fusionsreaktor
Projekttitel: Turbulens i fusionsreaktor Fornavn: Yana Nikolaeva Nikolova Gymnasium: Gl. Hellerup Gymnasium Projektbeskrivelse: En berømt historie fortæller at Werner Heisenberg engang udtalte: ”Når jeg møder Gud, vil jeg stille ham to spørgsmål. Hvorfor relativitet? Og hvorfor turbulens? Jeg tror egentlig kun han vil have svar på det første.” Selv om historien nok er opdigtet, udtrykker den meget præcist fysikernes forundring mht. fænomenet turbulens, som på trods af at være meget almindelig i naturen, er meget ringe forstået. Det er ikke i altid man har brug for en dybdegående og helt præcis forståelse af turbulens, men det er helt afgørende i nogle sammenhænge – fx plasmaturbulens i forbindelse med fusion. Når en væske eller gas (fluid) bevæger sig med små hastigheder, opfører den sig forudsigeligt. Turbulens opstår når en kritisk hastighed (afhængig af fluidens viskositet) passeres. Så dannes der hvirvler og eddier af alle størrelser i strømmen, og hastigheden og retningen af væsken/gassen ændrer sig hele tiden. Strømmen opfører sig irregulært og kaotisk – altså kan den ikke beskrives matematisk, og den kan kun simuleres med noget tilnærmelse og med store begrænsninger. En turbulent strøm afsætter meget energi til omgivelserne, hvilket er en af de store problematikker mht. fusion, fordi plasmaet ikke kan nå den kritiske temperatur der muliggør fusionen. For at kunne ”tæmme” turbulensen i en fusionsreaktor, er det nødvendigt at forstå mekanismerne bag den og at kunne fremstille pålidelige computer-genererede simulationer af fænomenet. Det er nemlig den matematisk-fysiske beskrivelse af det turbulente plasma i fusionsreaktoren jeg gerne vil undersøge – hvordan man opstiller simulationerne, hvilke specifikke problemer der opstår, og jeg vil prøve at arbejde mod løsningen af problemerne. Fusion som en ren og miljøvenlig energikilde er et vigtigt mål for videnskabsmænd over hele verden, hvilket gør det relevant og spændende emne generelt. Men det som fænger mig mest er nok turbulensen selv, da man er meget vant i gymnasiet til at tingene i fysik altid opfører sig så pænt og matematisk, men her kommer man ud for noget der er utroligt komplekst og kaotisk, og som nok den klassiske fysiks største udfordring. Det synes jeg i hvert fald vil være sjovt at arbejde med. Især blev jeg inspireret af en artikel fra MIT News fra 2013 som fortalte om en nogle forskere der havde taget et stort skridt på vej til løsningen af problemet med plasmaturbulens ved at kvantificere og beskrive en mindre turbulens i plasmaet. Jeg forstod ikke alt den tekniske jargon, hvilket blot motiverede mig til at vil lære mere om emnet, og det virkede meget spændende at være med i noget som beskæftiger så mange forskere rundt om verden og hvor gennembrudene sker lige nu. Min faglige baggrund for undersøgelsen er min gymnasiale uddannelse med studieretningen Matematik A, Fysik A og Kemi A. Jeg har stor interesse for fysik, og er især fascineret af de særligt problematiske dilemmaer i fysikken, som turbulens er repræsentativ for. For at fuldføre mit projekt har jeg tænkt mig at opsøge forskere fra DTU’s Plasma Physics and Fusion Energy Sector (PPFE) som beskæftiger sig med emnet og fremstiller resultater der bruges af fysikere over hele verden. - Udnyttelse af naturens koncepter i bære- og tilpasningsdygtig arkitektur
Projekttitel: Udnyttelse af naturens koncepter i bære- og tilpasningsdygtig arkitektur Fornavn: Martina Jakubowska Gymnasium: H. C. Ørsted Gymnasium Lyngby Projektbeskrivelse: I takt med at vi siden industrialiseringens tid har flyttet vores levested til byer, har vi gradvist taget afstand til naturen som inspirationskilde og materialebase. Vi skelner meget klart mellem by og land, bygning og natur, moderne teknologier og milliarder år gammel flora. Men burde vi egentlig det? Urbaniseringen, og hermed tilflytningen til byer, bliver større og større, og denne tendens vil fortsætte, mener mange fremtidsforskere og urbanister. Det betyder, at befolkningskoncentrationen vil stige. En problematik i den henseende er dog, at byarkitekturen ikke er i stand til at tilpasse sig disse nye behov hurtigt nok. Udskiftning af omfattende gamle systemer er en stor omvæltning, som kræver lang tid og stor økonomisk overskud. I dag er beboelsesbyggeri, herunder dens form, materialer og ikke mindst vedligeholdelse, ofte økonomisk og energimæssigt ineffektivt. Bygninger bliver forældede i løbet af højst 30 år, og der skal bruges stor kapital for at vedligeholde dem og tilpasse dem brugernes behov, indtil de simpelthen ikke kan følge med længere. Der investeres ofte ikke i de nødvendige opdateringer, og mange af os ender med at bo i forældede lejligheder, der ikke bidrager positivt til livskvaliteten. Forholdet mellem økonomien, vedvarende bæredygtighed og livskvaliteten er uligevægtig. Disse problematikker vil kun blive tydeligere i fremtiden, hvor vi risikerer at store dele af befolkningen vil blive nødt til at bo i små, dyre båse. Hvordan kan man skabe økonomisk og energimæssigt sammenhængende bygninger med en meget længere levetid end dem, vi har i dag? Hvordan kan man udnytte koncepter fra naturens vedvarende og bæredygtige livscyklusser til fordel for bygningers levetid, brugervenlighed og livskvalitet for beboerne? Hvilke teknologiske eller bioteknologiske innovationer kan hjælpe bygninger med rent fysisk at efterligne en organisk enhed? Det kunne være relevant og interessant for mig at kontakte firmaet GNX, som beskæftiger sig med forskning inden for grønne, bæredygtige materialer og bygningsteknologi. De er en af de bedste danske platforme for kommerciel forskning inden for innovative, grønne bygningsmaterialer. Der ud over kunne det være interessant at tage kontakt til dem, der står bag projektet “Plante-robotter i arkitektur”, som er et samarbejde mellem CITA KADK (Centre for Information Technology and Architecture, et forskningsmiljø ved Den Danske Kongelige Arkitektskole) og to andre universiteter. Mine interesser, og hermed viden, ligger spredt på rigtig mange områder, alt fra programmering til socialt interagerende kunst. Men især arkitektur har længe været min store passion. Jeg er en del af Talentskolens linje for Kunst og Design og har fuldført kurset Urban Living på UngAkademiet. Derudover har jeg også fra en arkitektonisk tegnestue noget erfaring, som jeg opnåede gennem en praktikperiode. Gennem kurser og research har jeg allerede opbygget et vist vidensgrundlag, men jeg er klar på at lære meget mere. Dette projekt vil være en fantastisk mulighed for mig for at udforske de emner, som jeg gerne vil arbejde professionelt med i fremtiden. - Vil universet fortsætte med at udvide sig
Projekttitel: Vil universet fortsætte med at udvide sig Fornavn: Emma Louise Holtegaard Gymnasium: Svendborg Gymnasium HF Projektbeskrivelse: Universets udvidelse er en temmelig vanskelig størrelse at forstå. Som det ser ud nu udvider universet sig og ikke nok med at universet udvider sig gør den det pt. også med accelererende hastighed. Det vides dog stadig ikke, hvad det er der får universet til at udvide sig. Derfor vides det heller ikke om denne konstante acceleration af udvidelsens hastighed vil fortsætte for evigt eller om denne vil aftage til denne en dag måske helt vil ophøre. Hvis nu denne udvidelse fortsætter med at accelerere for evigt, vil universet deraf også eksisterer for evigt, dog ikke som man kender til det i dag. Universet vil bliver mørkere og koldere og stjerner vil uddø. Derfor ville det være utrolig interessant at opklare om universet fortsat vil udvide sig. Min forskning vil derfor tage udgangspunkt i at undersøge universets udvidelse, indtil videre med den vinkel at undersøge om rummets udvidelse vil fortsætte. Jeg personligt mener, at det er vigtigt at få opklaret hvad der kommer til at ske med universet, på trods af at konsekvenserne af universets udvidelse ikke er noget vi kommer til at opleve i vores levetid. Vi har allerede en ret solid teori for hvordan det univers vi kender til er opstået, nemlig Big Bangteorien og derfor uanset om universet så vil fortsætte eller holde op med at udvide sig, så kan denne viden være med til at give os en bedre forståelse af universet og dets fremtid. Efter min egen mening ville jeg være i stand til at lave et succesfuldt projekt om emnet, da jeg brænder rigtig meget for fysik og jeg synes at dette er en enestående mulighed for at udvikle mig på mange fronter inden for naturvidenskaben. Jeg har siden vi startede med fysik og kemi undervisningen i folkeskolen, altid været utrolig fascineret af naturvidenskaben. Som årene er skredet frem har denne fascination af naturvidenskaben med tiden udviklet sig til en stor passion for fysik og så senere hen til astrofysik og kosmologi. Deraf har jeg derfor også valgt den naturvidenskabelig studieretning her på gymnasiet og har planer om at læse astrofysik på universitetet efterfølgende. Jeg er især meget interesseret i hvad der fremover kommer til at ske med universet og hvilke konsekvenser rummets udvidelse har for denne. Jeg er allerede i kontakt med to af fysik/astronomi lærerne her på gymnasiet, der har hjulpet mig med materiale til emnet, udover at jeg i forvejen selv er i gang med at søge informationer, som kan hjælpe mig videre i processen. For at komme videre i processen vil jeg til at begynde med læse videre på ting som skalarfaktoren og den kosmiske tæthedsparameter i det materiale jeg har. Generelt vil jeg gerne sætte mig mere ind i de forskellige teorier og faktorer der har indflydelse på universets udvidelse. - WEC’s as multipurpose devices
Projekttitel: WEC’s as multipurpose devices Fornavn: Anne Sørensen Haupt Gymnasium: Teknisk Gymnasium Viby Projektbeskrivelse: How can we use WEC’s, Wave Energy Converters to harvest energy while acting as coastal defence? Is it possible to use the rising sea level, as corollary of climate changes, which is a threat to small islands and communities when harvesting wave energy? Or can a WEC or WEC farm nearshore reduce the waves so significantly that it can prevent flooding along the coast? Is it possible to turn the negative consequences into something positive? I love water and I am interested in the ocean and the environment, in and around the ocean, with focus on climate changes. I think it is highly relevant to see how we can use the ocean to create green energy, because we know fossil fuels pollute and have a low supply horizon. Windmills are already implemented and it seems very natural that wave energy is to be next. Climate changes is also a problem that is highly relevant, and as corollary, we experience a rising sea level, seen especially on smaller islands, which are vulnerable to the rise and forces the population to move and relocate. A multipurpose use of the WEC could act both as coastal defence and harvest green energy. I am very fascinated of how water moves and love to sail and swim. I have chosen Mathematics/ Physic as my study line at HTX (Technical gymnasium) as a part of my “plan” for getting an education and become a researcher/engineer in water energy, environmental engineering or likely. I have earlier worked on a project about climate changes, which started my interest and I have recently worked on an English synopsis about the threats to The Great Barrier Reef, both human- and natural threats. Since I have both physics and chemistry as main subjects in my gymnasium I have a basis for knowledge on water (limited) as well as my interest in this has brought me knowledge from many different angles. In my previous research, however, I found my knowledge about mechanic and dynamics only from the physics teaching is not sufficient, (to understand researcher physics 100%). I found some relevant researchers, primarily associated with universities, where the most obvious one are associated with Aalborg University. My second researcher contact is associated with University of Victoria, Canada.
Se alle projekter fra 2020
Tre deltagere om Forskerspirer
"Det er total usammenligneligt med noget som helst!"
- Mathias Barding
Vejle Tekniske Gymnasium
Projekt: Inflation i World of Warcraft
"Nu tror jeg på, at jeg kan lave noget enestående"
- Helene Scott Fordsmann
Rødkilde Amtsgymnasium
Projekt: "Har det muterede huntingtin en inhiberende effekt på cancercellers udvikling?"
"Fedt at høre på nogle forskere"
- Line Koch Skaanning
Struer Statsgymnasium
Projekt: "Behandling af astma ved hjælp af stamceller"