Projekttitel:Alternativ behandling af multiple sclerose
Navn:Camilla
Gymnasium:
Projektbeskrivelse:MS - eller multiple sclerose - er en autoimmun, inflammatorisk sygdom, der resulterer i nedbrydning af det beskyttende myelinlag rundt om nervecellernes axoner i centralnervesystemet. Forklaringen er formentlig, at de myelinopbyggende celler, bl.a. oligodendrocytter, fejler og/eller immunforsvaret retter sig mod kroppens egne myelinceller, som var de patogener. Myelinskederne sikrer en vis hastighed på nervesignalerne, kaldet aktionspotentialet, idet de isolerer og sikrer, at aktionspotentialet blot skal ”springe” fra indsnævring til indsnævring. Følger medfører nedbrydning af disse, som ved MS, at aktionspotentialet skal forplante sig hele vejen gennem nervecellen, med voldsomt nedsat hastighed til følge. MS indebærer alle tænkelige former for neurologisk symptomer, såsom hypætesi, nystagmus og besvær ved bevægelse. Der findes ydermere forskellige former for MS, der alle udvikler og manifesterer sig forskelligt. Jeg vil i mit forskerspireprojekt forske i muligheden for enten at behandle MS mere effektivt, at finde en kur eller at forebygge sygdommen. Eksempelvis en undersøgelse af hvorfor de relapserende-remitterende varianter af MS har perioder efter attaks, hvor udviklingen i sygdommen pludselig stopper og i visse tilfælde tilvejebringer en kortvarig helingsproces. Kan man kortlægge den mekanisme, som medfører dette stop i udviklingen, har vi måske en behandling. En anden mulighed er at undersøge potentialet for optimering af remyeliniseringen, således at man sænker hastigheden, hvormed sygdommen udvikler sig, og samtidig fremskynder helingsprocessen og sænker graden af ”arvæv” i myelinskederne, der også forårsager neurologiske problemer for patienter - her kunne være tale om en undersøgelse af PDGF’s indflydelse på remyeliniseringen. En helt tredje mulighed kunne være at kortlægge nanomedicin og dets potentiale for at specificere behandlingen yderligere, således at man mindsker bivirkninger. Jeg har selv et familiemedlem, som er ramt af MS, og har dermed set, dels hvor ineffektiv de nuværende medikamenter er, dels nødvendigheden af videre forskning, hvorfor jeg selvsagt har en særlig stor personlig interesse i at fordybe mig i denne sygdom. Naturfaglige fag - i særdeles biologisk/medicinsk-relaterede- har jeg altid fundet voldsomt fængslende, og min interesse er blot steget, hvorfor jeg da også har valgt studieretningen bioteknologi A, matematik A og fysik B. Samtidig ønsker jeg at rykke kemi og fysik op på A niveau, for at opnå større og bredere, omend også mere specifik viden naturfagligt. Jeg har altid gerne villet læse medicin uden dog præcist at vide, hvad jeg efterfølgende skulle. På det seneste er muligheden ”forsker” kommet på banen, og jeg har forgæves forsøgt at undersøge, hvad en sådan titel involverer, hvorfor projektet har enorm stor mening for mig. Jeg arbejder meget grundigt og ihærdigt og vil følgelig bringe disse egenskaber med ind i mit projekt. Først vil jeg søge at skabe kontakt til eksperter inden for MS, der kan hjælpe mig til en dybere forståelse for sygdommen og dens udvikling, hvorefter jeg vil få præciseret mit egentlige projekt og derefter målrettet arbejde med dette ene aspekt af de foroven repræsenterede.
Projekttitel:Alternative søvncyklusser som fordelagtig disponering af tid eller som et sundhedsskadeligt projekt.
Navn:Sigrid
Gymnasium:
Projektbeskrivelse:Er alternative søvncyklusser sundhedsskadelige, eller kan man frit tilvænne sig dette fænomen som en vej til tidsbesparelse uden at påvirke kroppens naturlige restaurationsproces; nemlig søvn? Søvn er en enormt vigtig faktor, for at menneskekroppen og hjernen kan fungere. Søvn giver mulighed for, at kroppen kan genopbygge sig selv, og især den dybe søvn, kaldet deltasøvn, er enormt vigtig, for at immunforsvaret kan blive i stand til at bekæmpe sygdomme. Jeg vil med mit projekt forsøge at undersøge, om alternative døgnrytmer kan medvirke et mindre søvnbehov, og hvad der sker i kroppen under disse drastiske ændringer i kroppens naturlige rytme som normalt følger mængden af lys ved dag og nat. Hvordan påvirker søvnen henholdsvis kroppen og hjernen under både normale- og alternative døgnrytmer og hvilke ændringer sker der i hormonbalancen? Der er en del af hjernen kaldet Hypothalamus, hvori specifikke områder er med, til at sende signaler om, hvornår man skal falde i søvn, og hvornår man skal op. Disse områder bliver bl.a. stimuleret af lys, men hvordan reagerer hjernen, hvis den ikke får mulighed for at efterleve disse stimulanser, men derimod holder op med, at følge den normale døgnrytme med sollys/mørke? Da fænomenet »alternative søvncyklusser« ikke har eksisteret i en særlig lang periode, har man ikke kunne se de langtidsvarende virkninger af en livsstil som denne, og jeg vil derfor gerne selv undersøge, hvordan disse menneskers krop og hjerne reagerer både via deres hormonelle- og sundhedsmæssige tilstand. Mange mener, at det er farligt, at få så få timers søvn, og at det kan medvirke eksempelvis svækkelse af immunforsvaret, forhøjet blodtryk med mere. Den dybe søvn er vigtig, men kan man træne sin krop, til hurtigere at passere de første faser af søvnen og dermed nå direkte til den dybe søvn? Dette ville være en fordel, da man dermed ikke ville have behov for at sove lige så mange timer, som man ellers har brug for. Jeg har valgt denne problemstilling, da jeg synes det er forskningsværdigt at undersøge om man via disse alternative søvncyklusser kan spare tid hvori man sover, og dermed fordelagtigt kan benytte denne dermed overskydende tid til mere produktive handlinger, såsom at arbejde eller studere. Dette ville give nogle helt ny muligheder inden for den nuværende samfundsstruktur og ville skabe effektivisering inden for samtlige områder. Derudover vil jeg gerne finde svar på, om det er sundhedsskadeligt og sygdomsfremkaldende eller ej at få færre timers søvn, hvis man gør det på en måde, der ikke formindsker mængden af timer i delta søvn. Med hjælp fra en forsker, der ved noget om, hvad der sker i kroppen og hjernen, når man sover, vil jeg udarbejde nogle forsøg eller tage udgangspunkt i nogle allerede eksisterende forsøgsresultater. Disse forsøg skal hjælpe mig, med at finde frem til en konklusion om, hvorvidt alternative søvncyklusser er sundhedsskadelige og sygdomsfremkaldende eller ej.
Projekttitel:Antibiotika udvundet af havsvampe
Navn:Emma
Gymnasium:
Projektbeskrivelse:Resistens over for penicillin bliver et større og større problem. Forskning (specielt dansk forskning) er aktivt i gang med at finde den nye kur for multiresistente bakterier. Da vi har haft en del undervisning om resistens hos bakterier i biologi og jeg har en stor personlig interesse for emnet, satte det en del tanker og overvejelser i gang. Jeg har kontaktet Senior Researcher på The Novo Nordisk Foundation Center for Biosustainability Hr. Tilmann Weber. Han har inspireret mig meget til at arbejde videre i mit spor. F.eks. stillede han spørgsmål til hvilken metode jeg vil anvende og hvad jeg konkret ønsker at undersøge. Efter telefonsamtalen om bakteriel forskning inden for multiresistens, måtte jeg undersøge nærmere på de utallige muligheder der findes i vor mikrobiologiske verden. Jeg fik den tanke at undersøge følgende: Det mest populære antibiotikum penicillin oprindeligt kom fra en svamp, hvad så med svampene under vand? En havsvamp lever hele livet stillestående på havets bund. Derfor må de også blive udsat for hårde bakterieangreb gennem deres livsperiode. Dette betyder at for at overleve, har de højt indhold af antistoffer for at kunne forsvare sig mod bakterieangreb. Det er set før at på et dødt stenrev eller koralrev, findes der svampe der lever og fungerer fint. Dette bringer mig videre til min problemformulering: Er vores nye antibiotikum gemt hos havsvampene? Da jeg kontaktede Tilmann Weber, stillede jeg spørgsmål til hans viden om havsvampe. Det viste sig at, han ikke beskæftiger sig med svampe, men udelukkende med bakterier. Han henviste mig til 3 kolleger, som forsker i svampeceller og antibiotika. Jeg har herefter gjort mig nogle overvejelser med at undersøge den kemiske forbindelse Ageliferin, som produceres af havsvampe. Den har antibakterielle egenskaber, så som at kunne hæmme bakteriens biofilm.
Projekttitel:Behandling af epilepsi på en alternativ måde
Navn:Caroline
Gymnasium:
Projektbeskrivelse:- Hvordan virker epilepsimedicin, og hvordan kan epilepsi eventuelt behandles på en alternativ måde? - Faglig baggrund består af informationer om de forskellige typer medicin, der bliver brugt mod epilepsi i dag for at se, hvilken reaktion disse har på hjernen. Desuden ses der på i forvejen kendte alternative metoder at behandle epilepsi på. Ved en behandling i form af medicin, så kommer der nogle gange også bivirkninger, som jeg også vil se lidt nærmere på. - Jeg har selv epilepsi, som har haft en stor indflydelse i hverdagen. For behandling af denne epilepsi, så har jeg været igennem flere typer medicin, hvilket har haft store bivirkninger. Derfor er jeg interesseret i at vide om motion, kost eller anden alternativ behandling kan have en indflydelse på epileptiske anfald og gøre, at man enten bliver delvist eller helt fri for både medicin og anfald. Grunden til at jeg er interesseret i dette er også, fordi jeg selv har haft positiv virkning på mine anfald fra blandt andet motion. - Jeg har overvejet, at se på hvilke kemiske reaktioner, som medicinen har på hjernen for at finde ud af, hvordan det virker og hvilken påvirkning det præcis har, som gør, at anfaldene i de fleste tilfælde forsvinder.
Projekttitel:Behandling af frontotemporal demens ved genterapi
Navn:Maria
Gymnasium:
Projektbeskrivelse:Frontotemporal demens, ofte forkortet FTD, er betegnelsen for en gruppe hjernesygdomme, der påvirker frontallapperne og den forreste del af tindingelapperne. En person med frontotemporal demens og dennes pårørende vil opleve opførsels-, personlighedsmæssige og sproglige ændringer hos den ramte. Den sygdomsramte kan ikke behandles eller helbredes og har gennemsnitligt chance for at overleve omkring 3 til 8 år, afhængig af undertypen af sygdommen. I disse år kan de pårørende følge med på sidelinjen og opleve et uundgåeligt sygdomsforløb, hvor deres kære mister hæmninger og situationsfornemmelsen og får en uovervejet adfærd. Samtidigt kan de nærmeste frygte at opleve sygdommen på egen krop, da op imod 40 % af alle tilfælde af frontotemporal demens er arvelige. Arveligheden skyldes, at familien, som oftest, har en genmutation, grundet autosomal dominant nedarvet frontotemporal demens, på kromosom 17 i enten MAPT-genet (microtubule associated protein tau) eller PRGN-genet (progranulin). Denne arvelighed kan på stående fod ikke forhindres, men man kender de mulige genetiske mutation, der er ansvarlige for sygdommen. I frontotemporal demens’ arvelige tilfælde kender man altså til en fejl i et bestemt gen, hvilket forårsager, at genet ikke længere kan kode for og producere et korrekt fungerende protein. Spørgsmålet nu er så, om man med denne viden kan nå frem til en mulig behandling og helbredelse af frontotemporal demens. Muligheden er der i hvert fald og ligger i en relativt ny behandlingsform, genterapi. Med hjælp fra genterapi vil man kunne udtage celler fra et menneske med autosomal dominant nedarvet frontotemporal demens, indsætte en fungerende version af genet med mutationen, føre de gensplejsede celler tilbage i menneskets krop og så håbe på, at det nye gen vil overtage det defekte gens funktion. På denne måde kan genterapi muligvis behandle og helbrede autosomal dominant nedarvet frontotemporal demens. Frontotemporal demens ligger mig og min familie utrolig nært, da min morfar fik konstateret sygdommen i januar i år. På sygehuset fik vi at vide, at det ikke var noget, der kunne behandles og helbredes. Dette kom som et kæmpe chok for mig, da jeg så vidste, at det for min morfar kun var ned af bakke herfra. En dag, da jeg forklarede ham om sygdommen, spurgte ham: ”Er det arveligt? ”. Jeg kunne ikke besvare spørgsmålet, og det knuste mig, da han sagde, at han ikke ønskede, at vi skulle igennem det samme helvede, som han var i. Jeg søgte på arveligheden af FTD og fandt ud af, at der var en mulighed for min morfars skrækscenarie. Dette skrækscenarie er altså grunden til min personlige interesse, da jeg ønsker at finde ud af, hvad årsagen til frontotemporal demens er, og om sygdommen muligvis kan helbredes ved genterapi. Denne personlige interesse bliver underbygget af min faglige baggrund med bioteknologi på A-niveau på Fredericia Gymnasium, hvor menneskets genom, genetik og herunder gensplejsning blot er nogle er fokuspunkterne.
Projekttitel:Behandling af melanomer hos heste ved hjælp af immunterapi
Navn:Fie
Gymnasium:
Projektbeskrivelse:Kan immunterapi kurere melanomer hos heste? Melanomer, i daglig tale kaldet ”skimmelkræft”, opstår hos op mod 80 % af alle skimle heste, der er over 15 år. Melanocytter er celler, der er ansvarlige for pigmentdannelse, og det kan forekomme, at der sker ukontrolleret celledeling, som fører til melanomer/melanosarcomer. Det er kun melanosarcomerne, som er ondartede og spreder sig til andre organer. Cancercellerne i et melanom har et højt indhold af enzymet tyrosinase, som producerer melanin. Immunterapi til dyr er endnu ikke undersøgt så grundigt, og derfor ville det være interessant at undersøge, om immunterapi var en mulig behandlingsform mod melanomer. Når man benytter immunterapi forsøger man at fremme eller hæmme nogen af de immunologiske processer, der foregår i kroppen. Derved kan behandlingen gøres mere målrettet, så virkningen forøges, og bivirkningerne bliver reduceret. Min egen hest er skimmel og risikoen, for at han vil udvikle denne sygdom, er derfor meget stor, hvorfor det for mig er et oplagt emne at undersøge og selvfølgelig prøve at finde svar på min problemformulering, da det evt. ville kunne forlænge min hests levetid, hvis han skulle udvikle denne sygdom. Derudover har jeg arbejdet med en del andre heste, som har/ havde denne sygdom, som jeg inderligt har ønsket at kunne hjælpe, men det har ikke været muligt. Jeg har i mange år været meget interesseret i veterinærmedicin; dette er også mit drømmestudie. Jeg har derfor været med til mange undersøgelser af heste, hvor jeg har set fremgangsmåder og metoder, dyrlæger har benyttet sig af. Jeg kunne forestille mig, at gennem undersøgelse af hestens immunforsvar og vævsprøver, at jeg kunne finde frem til cancercellerne og de stoffer de udsender, som gør at immunforsvaret ikke opfatter cancercellerne som syge celler. Derefter kunne jeg undersøge, hvilke celler i hestens immunforsvar, der bekæmper kræftceller og aktivere dem og derved få hestens eget immunforsvar til at bekæmpe kræftcellerne. Jeg tror dog, det er vigtigt at undersøge, hvorfor melanomer i første omgang opstår, hvilket muligvis kunne gøres gennem undersøgelse af vævsprøver. Jeg har blandt andet læst følgende artikler: - Equine Melanoma skrevet af Taryn Gervais og Jacqueline Bartol fra New England Equine Medical and Surgical Center. Artiklen er fundet på denne hjemmeside: http://newscenter.equinesite.com/equinehealth/174-equine-melanoma.html - Science: Her er årets gennembrud i forskningen skrevet af journalist Lise Brix. Der fortæller om hvad immunterapi er. http://videnskab.dk/krop-sundhed/science-her-er-arets-gennembrud-i-forskningen Ud over disse har jeg læst en række andre artikler og tidsskrifter for bedre at forstå immunterapi, melanomer og hestens immunforsvar. Jeg har kontaktet professor Thomas Lars Andresen DTU NANOTECH, som har udgivet en del om kræf,t og derfor håber jeg, at han muligvis kan hjælpe mig med at forstå kræft bedre og hjælpe mig i den rigtige retning. Jeg vil også prøve at kontakte Taryn Gervais og Jacqueline Bartol fra New England Equine Medical and Surgical Center for at høre, hvornår de skrev deres artikel om Equine Melanoma, og om de har fundet ud af mere, der kunne være relevant at vide for mit projekt.
Projekttitel:Bekæmpelse af antibiotikaresistente bakterier
Navn:Lise
Gymnasium:
Projektbeskrivelse:Vi kender alle antibiotika brugt som infektionsdræbende middel. Det fantastiske ved antibiotikum er at det kun virker på bakterier og undgår at påvirke kroppens andre celler. Da jeg var mindre husker jeg at man talte om penicillin hvis man var til lægen, men gennem tiden er ordvalget langsomt gået over til at være antibiotika. Dette skyldes at mange bakterier og mikroorganismer er blevet resistente og dermed har penicillin ikke den optimale virkning ved infektionsbekæmpelse. Nu er spørgsmålet om vi hos lægen kan blive ved med bare at tale om antibiotikum, da udviklingen går mod, at de forskellige antibiotika er på vej til ende ligesom penicillin. I øjeblikket bruges antibiotika heftigt og ikke kun som lægemiddel for mennesker, men også i store mængder i svineindustrien. I og med bakterierne hos grisene bliver resistente, følger de antibiotikaresistente bakterier med videre i det kød, som vi mennesker senere spiser. Dermed indtager vi også den nye resistente bakterie og denne resistens kan overføres til vores egne bakterier. Bakterier har en utrolig evne til at mutere og udveksle gener og en ny resistent bakterie vil hurtigt kunne formere sig og overføre dens ny-muterede resistente gen til de andre bakterier i organismen. Da flere og flere bakterier bliver resistente kan vi i fremtiden ikke blive ved med bare at bruge en ny type af antibiotikum. Gennem forskning må vi enten finde et alternativ til antibiotika, eller også skal vi finde en måde, hvorpå bakterierne kan hindres i at blive resistente. I mit projekt vil jeg undersøge hvordan vi kan bekæmpe udviklingen resistens inde i selve bakterien sådan, at antibiotika i femtiden forsat kan anvendes som vi gør i dag. Jeg vil gerne forske i antibiotika, da jeg finder antibiotikaresistens vigtigt at finde en løsning på, da vi er ved at stille os selv i enorme problemer. Det er et vigtigt emne hurtigst muligt at få afdækket, da sygdomme, som vi ellers regner for ubetydelige, pludselige bliver livstruende og står uden behandlingsmetode. For at finde frem til en om muligt løsning vil jeg forsøge at kigge på sammenhæng mellem de forskellige processer inde i bakterier, som er medvirkende til at replicere DNA og videregivelse det til andre bakterier. Til at gennemfører projektet vil kan jeg udnytte bioteknologi på A-niveau og, hvis kemisk forståelse bliver nødvendig kemi A.
Projekttitel:Bestemmelse af studieretning ud fra digit ratioen - kan fremtiden læses i hænderne?
Navn:Vanessa
Gymnasium:
Projektbeskrivelse:Alle embryoner er som udgangspunkt fænotypisk kønsløse. Det er først senere hen under graviditeten at barnets køn eventuelt ændres under indflydelse af testosteron. Det er dog ikke kun fosterkøn der påvirkes af testosteron, men også livet senere hen. Ved drengebørn udvikles venstre hjernehalvdel, hvor de matematiske og rummelige evner befinder sig, først. Dette sker på bekostning af højre hjernehalvdel, der indeholder de sproglige talenter. Hvorvidt et individs talenter befinder sig inden for de humanistiske eller naturvidenskabelige fag er derfor tilsyneladende bestemt før fødslen af testeron mængde et foster bliver udsat for. Ud fra en formodning om, at et individs talenter og styrker er bestemt forud for fødslen af den mængde testosteron et foster bliver udsat for, vil jeg undersøge sammenhængen mellem testosteronpåvirkningen og de valgte beskæftigelser senere i livet. Jeg ønsker at sammenligne gymnasieelevers 2D:4D digit ratio med deres valgte studieretninger, samt undersøge deres evner indenfor henholdsvis rummelig opfattelse og afstandsbedømmelse samt sproglige kundskaber. Stemmer min hypotese, vil det vise sig, at de matematiske klasser primært indeholder elever med en lav digit ratio, betydende at de fra naturens side har en mere veludviklet venstre hjernehalvdel end folk med en høj ratio. Det modsatte skulle derved også gerne gøre sig gældende ved de humanistiske elever. Som mat/fys elev med både sproglige og naturvidenskabelige fag på højniveau har spørgsmålet om hvorvidt specifikke evner kan være medfødte naturligt min interesse, og det var i min jagt på forståelse af hvordan medfødte talenter, attributter og hjerne kan udnyttes på maksimal vis, at jeg stødte på 2D:4D digit ratioen. Det er især på baggrund af artikler skrevet af psykologiprofessor John T. Manning at jeg ønsker at belyse dette emne, i særdeleshed eftersom det er af interesse for det almene menneske og direkte anvendeligt. I fald ens talenter fra en tidlig alder kan katalogiseres, vil det give mulighed for tidlig talentpleje og en gennemgående livseffektivisering. Om ikke andet vil det betyde at man allerede fra barnsben er sig sine styrker og svagheder bevidst. Det er min personlige overbevisning at jo mere viden vi besidder og jo bedre kendskab vi har til vores egen psyke og adfærd, desto nemmere vil livet blive, ligesom vores evne til at få maksimalt ud af tilværelsen vil øges. Det er især på baggrund af dette, at jeg finder netop dette projekt betydningsfuldt.
Projekttitel:Betydningen af hjernens neuroplasticitet for behandling af kroniske smerter forårsaget af central sensitivering.
Navn:Terese
Gymnasium:
Projektbeskrivelse:Smerte er en følelse, som alle mennesker er udsat for utallige gange i løbet af et liv. Smertebegrebet er bredt og beskrives som alt fra en tilstand til en oplevelse; smerte kan hverken ses eller måles, og er derfor et udefinerbart og spændende emne. Der findes forskellige typer af smerte. I forbindelse med denne opgave vil jeg rette min fokus mod kronisk smerte, der opstår grundet central sensitivering. Begrebet central sensitivering er defineret som en smerte, der skyldes en dysfunktion i nervesystemet. Central sensitivering opstår på grund af neuroplasticitet (en ændring af nervesystemet), der kan forekomme, når et (akut) smertesignal belaster nervesystemet over længere tid. Ved denne overbelastning ses en udvikling, hvor smerte går fra at være akut til at blive kronisk. I forbindelse med Forskerspirerprojektet 2014 lyder min foreløbige problemformulering: Hvilke strategier kan anvendes for at forhindre central sensitivering og dermed udvikling af kroniske smerter? Hvis det er muligt at forebygge central sensitivering (gennem træning af hjernen og neuroplasticitet) og udviklingen af kronisk smerte, kan sygdomme som f.eks. fibromyalgi måske forhindres. I sammenhæng hertil kan man kigge på patienter, der allerede har udviklet kroniske smerter; hvis det er muligt at bevise, at disse smerter skyldes neurologiske faktorer, vil en ’aflastning’ eller træning af nervesystemet og neuroplasticiteten derved være en mulig behandlingsmetode af de kroniske smerter? Problemstillingen er relevant, da mange mennesker dagligt lider af kroniske smerter uden udsigt til en virksom behandlingsmetode uden bivirkninger. Min faglige baggrund for gennemførelse af min undersøgelse er bl.a. min gymnasiale studieretning, der indebærer fagene bioA og idrB. Til projektet kunne jeg forestille mig at benytte mig af forskellige målinger af hjernen: MR-scanninger evt. i kombination med elektrofysiologiske evalueringer. Eksempelvis kunne en undersøgelse af tre grupper finde sted; én gruppe der ikke lider af nogen form for smerte, en anden gruppe der lider af kronisk (evt. uforklarlig) smerte, og en tredje gruppe der består af folk med akutte smerter, der antageligvis måske vil være udsatte, for en senere udvikling af central sensitivering. Et forsøg, hvor testpersonerne vil blive udsat for en smerte samtidig med en måling af hjernen og dens neuroplasticitet, ville finde sted, kunne være et eksempel af en undersøgelse. Ved sammenligning af reaktionen fra de forskellige hjerner, vil jeg forvente forskellige resultater for de tre grupper. Med denne viden som baggrund vil et forslag til en styrkelse af neuroplasticitet (gennem enten træning, kost eller andet), kunne udarbejdes og derefter gennemføres af testpersonerne. Herefter skulle nye hjerneskanninger foretages, hvilket forhåbentligt kunne bevise en eventuel udvikling eller ændring af hjernen og som følge heraf en tænkelig forbedring i sygdomstilstanden. Jeg vil hente min viden fra nyeste forskning omhandlende neuroplasticitet, central sensitivering og smerte, samt fra en kontakt til eksperter indenfor disse områder – forslag til ekspertviden og forskerkontakt, kunne være i form af en eventuel kontaktperson fra Parker Instituttet, Panum Instituttet eller lignende. En sådan forskerkontakt vil medvirke til en endelig afgrænsning af og udgangspunkt for hele projektet.
Projekttitel:Betydningen af studerendes kostvaner
Navn:Amalie
Gymnasium:
Projektbeskrivelse:Gennem de seneste år har jeg ved flere lejligheder, når jeg hører om sygdomme, der har været mange år undervejs, f.eks. cancer og diabetes, tænkt over, om det kan have en konsekvens for menneskers disponering for sygdomme senere i livet, at de har fået forkert/ensidig kost i en længere periode tidligere i deres liv. Kostens betydning for menneskers velbefindende og liv på lang sigt interesserer mig generelt meget, og jeg synes, at netop studerende er en interessant gruppe at se på, da mange er af den opfattelse at netop denne gruppe har særlige (og dårlige/ensidige) spisevaner. Mit projekt skal derfor specifikt have fokus på den kost, studerende indtager over den ca. 5-8 års periode, hvor de selv i stort omfang er ansvarlige for deres kost, og hvor deres indkomst ikke er særlig høj. Mange lever på SU suppleret med studiejob, hvilket giver sparsomme muligheder for kostmæssig variation. Overordnet ønsker jeg at projektet skal belyse, hvorvidt dette har betydning for risikoen for sygdom senere i livet. Kan forkert kost samt fraværet af essentielle aminosyrer, vitaminer og mineraler etc. over denne periode give grobund for opståen af sygdomme på et senere tidspunkt?
Projekttitel:Bivirkninger/senfølger for unge kræftpatienter
Navn:Frederik
Gymnasium:
Projektbeskrivelse:Jeg har valgt at arbejde med dette emne, da jeg har en personlig interesse i det. Jeg var selv i behandling for leukæmi (ALL) fra 2006-2008 på Skejby Universitetssygehus i Århus. Jeg har derfor selv oplevet mange medikamenter på egen krop, og ikke mindst hvilke bivirkninger de fremprovokerer. Alt fra at være blind, til sukkersyge og nyresten til at krampe i epileptiske anfald har været oplevelser i min sygdomsperiode. Jeg vil derfor undersøge hvilke bivirkninger, der muligvis kan efterarbejdes, så de ikke har så stor indflydelse på hverdagen, når patienten er konstateret rask. Nærmere betegnet vil jeg arbejde med en bivirkning ved medikamentet vincristin, der hæmmer muligheden for acceleration, altså det at sætte i sprint. Jeg vil se på, hvorvidt dette kan efterbehandles, så skaden bliver trænet væk eller blot bliver formindsket betydeligt. Desuden vil jeg se på, hvilke konsekvenser det giver for de unge, der lider af denne bivirkning, og om disse kan bearbejdes på en konstruktiv måde, hvis bivirkningen ikke kan undgås. Min opgave vil til dels være set fra en samfundsfaglig indgangsvinkel, da det også er min store interesse at finde ud af, om nogle præparater vil kunne være i produktion, men ikke er det, hvis medicinalindustrien ikke ser nogen form for profit i at udvikle det. Hvis der muligvis er en måde at undgå mange bivirkninger, men det er medicinen, der mangler, vil jeg altså se på, hvad der kunne motivere virksomhederne til at forske i området. Jeg vil derfor se på hvilke incitamenter, der er for at forske i fremtidig medicin, og om disse handlingsgrundlag kan implementeres, så forskningen vil blive styrket. Jeg vil benytte mig af tidligere relationer til overlæger på sygehuset, jeg var indlagt på. Mere konkret vil jeg forsøge at kontakte Henrik Hasle, som arbejder med senfølger for cancerramte børn/unge. Han vil forhåbentlig kunne sætte mig ind i den nyeste viden inden for området og pege på hvilke specifikke emner, der vil være spændende at se nærmere på. Min problemformulering er derfor som følger: Kan senfølgen der hæmmer evnen til acceleration undgås eller behandles og hvilke konsekvenser har det for det unge individ at være ramt af denne bivirkning?
Projekttitel:Bliver den forhøjede kreativitet, der er fundet til at være forbundet med ADHD, påvirket ved medicinsk behandling, og kan den forhøjede kreativitet begrundes neurologisk.
Navn:Christopher
Gymnasium:
Projektbeskrivelse:Undersøgelser viser, at personer med den neuropsykiatrisk lidelse ADHD har en større flair for kreativ problemløsning og kreativ tænkning end mennesker, der ikke har ADHD. Der er derimod endnu ingen undersøgelser eller forklaringer, der begrunder dette fænomen på et neurologisk plan. Dertil hører også spørgsmål om, hvorvidt de medikamenter, der bliver brugt til behandling af ADHD som f. eks metylphenedat, påvirker den forhøjede kreativitet på samme måde som de påvirker andre symptomer, der er karakteristisk for sygdommen. Dette kræver altså en sammenligning af hjernen på en ADHD-patient og på en ADHD-patient under behandling. Her tiltænker jeg at inddrage en scanningsmetode kaldt MRI-scanning, der viser hjernens aktivitet lokalt. Denne metode er før blevet brugt til at vise, hvordan hjernen arbejder under kreativ tænkning kontra simplere opgaver. Mit mål er dermed, at man ved hjælp af neurologiske undersøgelser kan argumentere for, at ADHD hjernen har nemmere ved kreativ tænkning, men især at se på, hvordan denne kreativitet bliver påvirket af medicinsk behandling som fx metylphenedat. Dette vil blive gjort med grundlag i metoder, som MRI-scanninger, der tidligere er brugt til vise hvilke centre i hjernen, der aktiveres ved kreativ tænkning. Jeg har valgt at forske i ADHD, da jeg i starten af november 2013 fik stillet netop denne diagnose. Lige siden jeg fik stillet diagnosen, har jeg forsøgt at undersøge mere om lidelsen, ADHD, især på et biologisk plan. I min søgen faldt jeg over en amerikansk undersøgelse, hvor ADHD-patienter scorede højere i kreative tests end kontrolpersonerne uden ADHD. Jeg er selv under behandling og er derfor nysgerrig omkring medicinens påvirkning af min hjerne. Netop derfor vil jeg gerne vide om, den påståede, forhøjede kreativitet hos ADHD-patienter påvirkes af behandlingen.
Projekttitel:Bylivets effekt på højsensitive mennesker
Navn:Anna
Gymnasium:
Projektbeskrivelse:Hver 5. person er af sorten HSP (Highly Sensitive Person), hvilket betyder, at de er udstyret med et nervesystem, som er ekstra følsomt over for forskellige stimuli. Siden vi i vores moderne samfund konstant bombarderes af sanseindtryk og samtidig skal tage stilling til diverse overvejelser, kan det tænkes, at sådanne nervesystemer let overbelastes. Mit projekt vil derved hovedsagligt have fokus på følgende problemformulering: Hvilke sundhedsskadelige virkninger oplever højsensitive mennesker som konsekvens af bylivet? Jeg ønsker at undersøge nærmere, hvad der netop definerer de højsensitive personer, og hvilke faktorer der adskiller dette personlighedstræk fra andre. Grunden til dette emnevalg er, at jeg nærer en personlig interesse for, hvorledes den følsomme hjerne fungerer, og hvilke elementer der gør denne egenskab særegen. Derudover vil jeg sætte fokus på, om der er skadelige effekter af at overbelaste nervesystemet over længere perioder. Det vil resultere i en nærmere undersøgelse af, om overbelastning af nervesystem er en bidragende faktor til de voksende epidemier af bl.a. stress og depression. Hvis det er tilfældet, at en sådan overbelastning er sundhedsfarlig og ophav til efterfølgende sygdomme, kunne jeg fx se nærmere på, hvilke elementer der kunne mildne og forebygge sådanne sygdomme med henblik på højsensitive mennesker. For at de nævnte spørgsmål kan undersøges nærmere, vil jeg tilegne mig viden om den sensitive hjerne og dens karakteristiske egenskaber. Desuden vil jeg senere i forløbet skabe kontakt til en forsker, som har indblik i hjernens processer. Da jeg i øjeblikket studerer Bioteknologi A, Matematik A og Fysik B på andet år på STX, lægger det grund for, at jeg fagligt er i stand til at tage hånd om den nævnte problemformulering.
Projekttitel:Den kreative proces, at improvisere, med særligt fokus på musik
Navn:Marie
Gymnasium:
Projektbeskrivelse:Der er lavet mange undersøgelser, som kortlægger musikkens effekt bl.a. på vores nervesystem og det endokrine system , samt undersøgelser om musikterapi og sygdom. Den musikalske kunstart anses for værende et af menneskets højeste evolutionære opnåelser, på linje med f.eks. litteratur. En mindre udforsket del af musikken er kunsten at improvisere: At skabe musikken mens man spiller. I min familie er der mange professionelle musikere: Folk der lever af musik. På min mors side er det klassiske, konservatorieuddannede mennesker, som er velbevandrede i teori og læser noder, som var det pixibøger. Min far, derimod, er trommeslager og kan ikke engang placere det centrale C på et nodepapir. Han kan til gengæld lytte sig frem, uafhængigt af regler og retninger, og han besidder evnen at “skrive” musikken, mens han spiller: At improvisere. I dette projekt vil jeg undersøge fænomenet improvisation, som formentlig er en blandt de kreative evner, der har sikret vores arts succes: En evne til øjeblikkelig nyskabelse og omstillingsparathed. Min problemformulering lyder forløbeligt som følger: Hvad sker der, rent fysiologisk, ved udførelsen af improvisation, og hvilken effekt har dette på vores kreative evner generelt? Jeg vil gøre dette ved at sammensætte allerede udforskede elementer, til et nyt projekt, der kan afsløre endnu mere om menneskets kreative talenter, som bl.a. kan bruges i uddannelses- og arbejdsmæssige sammenhænge. En undersøgelse ledet af Daniel H. Pink viser bl.a., ved forsøg med aber, som bliver stillet en kreativ opgave, at en belønning forværrer deres evne til at løse den givne opgave. Gennem lignende undersøgelser argumenterer Pink for, at vores forståelse af belønningssystemer er forkerte: En belønning vil ensrette éns tankegang i en sådan grad, at vi ikke formår at tænke kreativt, mener han. Min interesse ligger særligt i det biokemiske: Hvad sker der i kroppen og i hjernen? Jazzmusiker og hjerneforsker, Charles Limb, har lavet undersøgelser, der viser, at særlige områder af hjernen er aktive under improvisation (sammenlignet med indlærte musikstykker) . Undersøgelser, som disse, kan give os et hint om, hvad der sker i vores hjerner når vi improviserer, men er på mange måder ret ukonkrete: Det kunne være interessant at undersøge udskillelsen af f.eks. hormoner og transmitterstoffer under improvisatoriske handlinger. Min faglige baggrund er bl.a. min skolegang: Med bioteknologi på A-niveau har jeg en grundlæggende forståelse for kroppen og dens processer. Jeg har naturligvis også, som følge af min uddannelse, erfaring med opgaveskrivning og disponering, samt brug af bl.a. den naturvidenskabelige metode. Desuden har jeg en fritidsinteresse i musik og kunst, og ikke mindst hjernens processer under udøvelsen af disse.
Projekttitel:Det Ayurvediske medicinsystem
Navn:Anna
Gymnasium:
Projektbeskrivelse:- Jeg er ikke sikker i en endelig formulering af en problemstilling, men håber i kan danne et indtryk af, hvad min tilgang til emnet går ud på (ud fra nedenstående). Jeg vil gerne forske i sammenspillet mellem de spirrituelle og biologiske helbredelses metoder i det ayurvediske medicin system. Jeg vil gerne blive klogere på i hvilket omfang at et vestligt land som Danmark vil kunne lære og drage nytte af det 5,000 år gamle medicinsystem. Jeg har selv rejst i Indien, og på mig og min families rundtur i Sydindien mødte vi et dansk ægtepar, hvor den ene ægtefælle var ramt af kræft. De kom årligt til Kerala (sydindisk stat) for at modtage ayurvedisk behandling. Det var første gang, jeg hørte om dette medicinsystem, og allerede der begyndte min nysgerrighed at vokse for emnet. Da jeg hørte om forskerspirer, vidste jeg med det samme, at det ville være en optimal mulighed for at få tid, lov og vejledning til at udforske den, i mine øjne, ubegribelig fascinerende medicin system. Jeg har i forbindelse med denne ansøgning søgt lidt mere baggrundsviden på nettet. I min søgning stødte jeg på danskeren Lars Kjærholm, som kunne være interessant at tage kontakt til, da han har skrevet en interessant artikeler om emnet. Forskningsområdet, som tidligere opgivet, er inden for sundhedsvidenskab, da emnet gemmer på en masse biologiske spørgsmål (fx hvordan skiller de ayurvediske metoder sig biologisk ud fra det medicin system, vi kender fra den vestlige verden). Der er også nogle samfundsfaglige aspekter af medicin systemet, da kultur og mentalitet også kan mistænkes for at have en effekt på virkningen af de ayurvediske metoder, da ayurveda er bygget på religiøse og spirituelle grundlag. Jeg håber virkelig, at jeg får mulighed for at deltage i forskerspirer, da jeg virkelig brænder for emnet. Jeg tror på, at vi kunne lære utrolig meget af tilgangen til medicin, som ses i flere af østens lande. Jeg synes, det er virkelig interessant, hvordan vi i den vestlige verden har forkastet de asiatiske medicin systemer som fx ayurveda, men at det nu viser sig at disse ældgamle systemer, har kunne kurere patienter, i nogle tilfælde, meget mere effektivt end vi har formået med vestlig medicin og behandlinger.
Projekttitel:Det limbiske system i menneskehjernen
Navn:Helena
Gymnasium:
Projektbeskrivelse:Jeg har endnu ikke et specifikt emne, men jeg er meget interesseret i hjernen, den biologiske baggrund for følelser og sindet. Især psykiske sygdomme som fx skizofreni har min interesse. Mit forskerspirerprojekt skal omhandle det limbiske system og følelsernes opståen set fra et biologisk synspunkt. Hvordan opstår følelserne, hvilken virkning har de på os, og kan alle følelser være skadelige i længere tid. Hjernen interesserer mig pga. dens kompleksitet og dens betydning for hvem vi er. Som man ofte siger: jo mere vi lærer om den, jo mere finder vi ud af, at vi ingenting ved. Hjernen er en af de mere uudforsket områder af menneskekroppen og uden tvivl den vigtigste. Jeg har været fascineret af hjernen, psykiske sygdomme og selvet siden 1.g, hvor jeg læste forud i min biologibog om hjernen og stoffers påvirkning af denne. Siden har jeg været med i Master Class om hjernen, hvor jeg gennemførte forløbet og var tilstede hver eneste gang. Udover dette forløb og de tilhørende lektier (dokumenter om hukommelse, det limbiske sygstem og følelsesindlæring samt generelt om neuroner) har jeg læst diverse artikler om henholdsvis depression, afhængighed, skizofreni mm. Disse artikler har en biologisk tilgang. Nu er jeg i gang med den populærvidenskabelige bog ”Dr. Zukaroffs testamente” og jeg har læst andre populærvidenskabelige bøger (Lone Frank: ”mit smukke genom”, Joshua Foer: ”Moonwalk with Einstein”). Desuden har jeg læst dokumenter om psykiske sygdomme med en psykologisk tilgang. Jeg har forberedt et foredrag af en times varighed for min klasse om hjernen. Dette er mit andet frivillige foredrag, det første handlede om epigenetik. I 1.g da et biologiforsøg gav underlige resultater for hele min klasse, opstillede jeg selv et forsøg og påviste, at proppen ikke fungerede godt nok, og at dette var fejlen, idet ilt så reagerede med blandingen. Mine linjefag er: Biologi A, Matematik A, Psykologi B. Jeg har gennem første halvdel af 1.g og det meste af 2.g været med til at skrive og opsætte et teaterstykke på en professionel scene (Teaterhuset) og er derfor trænet i at håndtere større arbejdsbyrder, da jeg samtidig med teater har læst bøger, artikler om hjernen og lektier. Jeg kommer fra en lægefamilie og vil derfor kunne få hjælp hjemmefra, idet min mor selv har deltaget i forskning. Til Master Class kom jeg i snak med en forsker, der forskede i sindet, og som fortalte mig, at hvis jeg kunne tænke mig et sommerferiejob eller andet, skulle jeg bare skrive til ham. Jeg tænker at han måske ville kunne hjælpe mig senere i forløbet. Jeg har tænkt mig at hente min viden fra universitetslærebøger om emnet. Jeg har allerede læst flere artikler og kapitler på universitetsniveau om hjernen på både dansk og engelsk og tror derfor, at dette vil være overkommeligt. Da jeg ikke har et fuldstændigt specifikt emne, men blot en større interesse for hjernen, kan jeg ikke sige noget om de metoder, jeg vil komme til at benytte. Dog kan jeg gætte, at jeg vil gøre brug af kemi, biologi og psykologi samt hjernescanninger. Forskningsprojektet vil foretages med en naturvidenskabelig og positivistisk tilgang til emnet.
Projekttitel:Er det muligt at dyrke en protese til fx knæet eller hoften lavet af knogle?
Navn:Annemette
Gymnasium:
Projektbeskrivelse:Jeg vil gerne finde ud af om det er muligt at lave en protese til enten knæet eller hoften af knogle. Det kan være at knoglen skal dyrkes eller at den kan 3D-printes, men det vigtige er at den er lavet af samme materiale som det den går ind og afløser. Den største grund til at en protese skal udskiftes er at den er lavet fra et andet uorganisk materiale end et kroppen kender til. En protese opfører sig heller ikke som knoglen ville have gjort. Protesen overfører stress helt anderledes til den knogle den sidder ved, og der kan derfor forekomme knogletab. Hvis der går betændelse i protesen skal den udskiftes, men det kan ikke ske før flere måneder efter, når betændelsen er helt væk fra protesestedet. Med en protese af et organisk materiale, fx knogle, kan det være at betændelse ikke ville opstå ligeså hyppigt, eller at protesen ikke skulle skiftes så ofte. En protese skal være lavet af et materiale der er slidstærkt, kan absorbere stød, være holdbart efter indsættelse i kroppen og vigtigst må det ikke være farligt for kroppen. Dette er endnu et argument for hvorfor en protese lavet af organisk materiale vil være bedre at indsætte i kroppen. Protesen kan heller ikke udskiftes mange gange, og derfor er det vigtigt at finde en protese der passer og som er lavet af et materiale der holder og opfører sig så naturligt som muligt. En måde hvorpå det kan ses hvor godt protesen virker, er ved et røntgenbillede. Som før nævnt opfører en protese sig anderledes end knoglen ville, og måden stress fordeles på er også anderledes. Derfor mister nogle patienter en del af deres knoglemasse i den knogle protesen er cementeret eller kilet fast på, præcis som når man har brækket armen og den har været i gips flere uger. Der er aktivitetsniveauet nedsat og knoglen mister en smule masse. Når først 30-50% af knoglen er ”væk”, kan det ses på et røntgenbillede. Hvis protesen indsættes, kan det på billedet ses om knoglemassen har mistet førnævnte procenter. Jeg interesser mig for emnet, fordi jeg for det første er fascineret af knogler og den måde de opfører på. Jeg ved ikke meget om knogler, men jeg er interesseret og har gå-på-mod, og vil rigtig gerne vide om det her er en mulighed for at hjælpe dem der på et tidspunkt har brug for en protese. Knæproblemer er også kendte i min familie og familiens nærmeste vennekreds, og jeg vil derfor rigtigt gerne hjælpe dem til at føre et så normalt liv som muligt, og fjerne deres smerter. Selv hvis denne metode ikke virker, ser jeg det ikke som en fiasko. Det er en metode der ikke virker lige nu, men som enten må vinkles anderledes for at få nytte, eller projektet må droppes og en helt anden metode skal afprøves. Viser det sig at denne protese rent faktisk virker og eventuelt skal videreudvikles, så vil næste skridt være at udvikle en prototype.
Projekttitel:Er det muligt at fremstille et proteinholdigt produkt der indeholder de samme aminosyrer som kød?
Navn:Sidsel
Gymnasium:
Projektbeskrivelse:Jeg vil gerne prøve at undersøge, om det er muligt at finde et alternativ til kød. Mit fokus ligger på at se om jeg kan finde en vegetabilsk løsning, der indeholder de samme vigtige proteiner som kød, men samtidig gøre det muligt for vegetarer at indtage produktet. Jeg finder problematikken bag kød meget interessant, da vi allerede i dag har problemer med at brødføde hele verdens befolkning, og der er mange folk, specielt i ulande, som er fejlernærede. Derudover har jeg selv levet som vegetar i et års tid, men jeg er blevet nødsaget til at spise kød igen, da jeg blev erklæret fejlernæret, og begyndte at tabe håret. Samtidig spiser mange velhavende folk mere kød end hvad der er sundt, det vil sige at de spiser over de 100 gram som det er anbefalet dagligt. Som baggrund for emnet har jeg har både biologi og kemi på A niveau, og får gode karaktere deri. Jeg arbejder meget selvstændigt, og elsker at prøve at komme med alternative løsninger til problemer. For at se om man kan finde en løsning til problemet, kræver det i første omgang at jeg har en masse viden om proteiner, og især hvad det er, der er så specielt ved nogle proteiner i kød. Denne information vil jeg nok primært finde ved hjælp af bøger, internettet og min biologi lærer. Hvis min lærer ikke kan hjælpe, kan det også være at jeg kan spørge min forskerkontakt til råds. Det kunne være spændende at lave gel elektroforese på de frugter og grøntsager som folk/eksperter anbefaler vegetarer at spise meget af, for måske at kunne se om der er en sammenhæng mellem DNA’et i en plante, og i kød. (Disse forsøg kunne muligvis arrangeres sammen med min biologilærer)Til disse forsøg kunne det også være interessant at have en forsker inden for sundhed med ind over, så jeg kunne blive klogere på hvad det er kroppen har brug for, og hvorfor det er vigtigt som vegetar at man får ekstra meget af visse fødevarer. (Andet end det man hører alle steder fra med at det er fordi at man har brug for ekstra proteiner) Jeg vil også gerne sammenligne et muligt produkt med andre muligheder, såsom stamcellekød, kødrester og insekter. Dette tænker jeg i første omgang skulle gøres på en måde hvorved man kan sammenligne indholdet af proteiner. Hvis det viser sig at jeg har ”opfundet” et muligt produkt, kunne det være fedt at afprøve produktet i virkeligheden.
Projekttitel:Et vegetabilsk alternativ til kød
Navn:Sidsel
Gymnasium:
Projektbeskrivelse:Jeg vil gerne prøve at undersøge, om det er muligt at finde et alternativ til kød. Mit fokus ligger på at se om jeg kan finde en vegetabilsk løsning, der indeholder de samme vigtige proteiner som kød, men samtidig gøre det muligt for vegetarer at indtage produktet. Jeg finder problematikken bag kød meget interessant, da vi allerede i dag har problemer med at brødføde hele verdens befolkning, og der er mange folk, specielt i ulande, som er fejlernærede. Derudover har jeg selv levet som vegetar i et års tid, men jeg er blevet nødsaget til at spise kød igen, da jeg blev erklæret fejlernæret, og begyndte at tabe håret. Samtidig spiser mange velhavende folk mere kød end hvad der er sundt, det vil sige at de spiser over de 100 gram som det er anbefalet dagligt. Som baggrund for emnet har jeg har både biologi og kemi på A niveau, og får gode karaktere deri. Jeg arbejder meget selvstændigt, og elsker at prøve at komme med alternative løsninger til problemer. For at se om man kan finde en løsning til problemet, kræver det i første omgang at jeg har en masse viden om proteiner, og især hvad det er, der er så specielt ved nogle proteiner i kød. Denne information vil jeg nok primært finde ved hjælp af bøger, internettet og min biologi lærer. Hvis min lærer ikke kan hjælpe, kan det også være at jeg kan spørge min forskerkontakt til råds. Det kunne være spændende at lave gel elektroforese på de frugter og grøntsager som folk/eksperter anbefaler vegetarer at spise meget af, for måske at kunne se om der er en sammenhæng mellem DNA’et i en plante, og i kød. (Disse forsøg kunne muligvis arrangeres sammen med min biologilærer)Til disse forsøg kunne det også være interessant at have en forsker inden for sundhed med ind over, så jeg kunne blive klogere på hvad det er kroppen har brug for, og hvorfor det er vigtigt som vegetar at man får ekstra meget af visse fødevarer. (Andet end det man hører alle steder fra med at det er fordi at man har brug for ekstra proteiner) Jeg vil også gerne sammenligne et muligt produkt med andre muligheder, såsom stamcellekød, kødrester og insekter. Dette tænker jeg i første omgang skulle gøres på en måde hvorved man kan sammenligne indholdet af proteiner. Hvis det viser sig at jeg har ”opfundet” et muligt produkt, kunne det være fedt at afprøve produktet i virkeligheden.
Projekttitel:Examination of Rinorea Niccolifera and similar plants capable of hyperaccumulating heavy metals, and assessment of whether this particular property may have potential as a heavy metal detoxification agent.
Navn:Amran
Gymnasium:
Projektbeskrivelse:The historical use of heavy metals as a remedy is intricate. Up until the introduction of penicillin, the treatment of in particular syphilis consisted of injecting the patient with mercury and arsenic. The latter of these is nowadays distinct for being a carcinogen and a neurological toxin. The nocuous effects that heavy metal toxins like arsenic have on the human body include but are not limited to acute medical conditions such as renal failure, encephalopathy and myocarditis. Other more serious and chronic conditions are pulmonary fibrosis, cancer, diabetes and pneumoconiosis. Damages to the brain and nervous system and are prevalent. This is evidenced by the impairment of cognitive and motor skills. Children in particular are exposed to the deleterious stress imposed on the nervous system. In the late nineties we observed how the western society quickly and effectively reduced emissions of heavy metals whereas exposure to these has become more common in developing countries. As a former resident in a third world country, an active environmentalist, and a world citizen I feel driven to find a solution for this huge but underemphasised problem. Heavy metal poisoning is a serious ailment and should be treated as such. And how do I plan on doing this? Well… Heavy metal pollution in developing countries is – apologetically – anthropogenic. One of the biggest “suppliers” is waste from several industries including the coal and metal mining. This in unison with industrial waste dump places great pressure on water bodies and on a larger scale the health of users of these water bodies. This is where Rinorea Niccolifera comes into the picture. Rinorea Niccolifera is a newly discovered plant identified as a heavy metal hyperaccumulator. For my project I will be investigating heavy metal accumulating plants in general and Rinorea Niccolifera in particular with the intention of exploiting its exceptional hyperaccumulating trait. A crucial factor for being able to use this plant as a detoxification agent however is to unveil how it accumulates these excessive amounts of nickel. The answer to this will hopefully be derived by conducting experiments and map out the genetics and physical characteristics of the plant.
Projekttitel:Fremstilling af melanin med henblik på forebyggelse af hudcancer
Navn:Anna
Gymnasium:
Projektbeskrivelse:Formålet med projektet er at finde ud af, om det er muligt at fremstille melanin i laboratorium til anvendelse ved forebyggelse af hudcancer. Danmark er et af de lande i verden, hvor flest mennesker rammes af hudcancer. Over de sidste 30 år er forekomsten af hudcancer hos danske mænd fordoblet, og hos danske kvinder er den tredoblet. Ud fra tal offentliggjort af International Agency for Research on Cancer under World Health Organization , fremgår det, at forekomsten af og dødeligheden ved Melanoma of skin (en form for hudcancer) er meget høj i Europa og Canada. Dødeligheden er overvejende lille i lande syd for ækvator (selvom der er undtagelser, herunder Australien og Sydafrika). Jeg går ud fra, at den lave dødelighed i lande syd for ækvator skyldes befolkningens hudfarve og dermed indholdet af melanin i kroppen. Derfor vil jeg i dette projekt undersøge, om en stigning i indholdet af melanin i kroppen vil mindske risikoen for at blive ramt af hudcancer. Jeg vil først sammenligne data og statistikker over tilfælde og dødsfald af hudcancer fra alle verdens lande, for at se, om der er en sammenhæng mellem et lands geografiske placering og tilfælde af hudcancer. Derefter vil jeg i samarbejde med en forsker undersøge, om det er muligt at fremstille melanin i laboratorium og jeg vil finde ud af, om mennesker overhovedet er i stand til at indtage den kemisk producerede melanin i form af piller eller indsprøjtninger, så man derigennem kan forebygge hudcancer.
Projekttitel:Fysisk aktivitet som alternativ behandling af depressionsramte unge
Navn:Malina
Gymnasium:
Projektbeskrivelse:Som biologi- og idrætsstuderende har jeg fagligt erfaret at motion øger følelsen af bl.a. velvære, overskud og sexlyst. Derudover er motion forebyggende for en række sygdomme, såsom hjertekarsygdomme og er behandlende for fedme. I forbindelse med en omspændende fedmeepidemi, har motion været den kurerende faktor for at gen- eller opretholde et godt helbred. Vi ved at fysisk aktivitet og en sund livsstil er forebyggende for disse livsstilssygdomme, samt helbredende for fedme. Men kan det også virke behandlende for psykiske sygdomme? I så fald hvilken helbredende effekt vil det have og hvor længe samt intenst skal man træne for at opnå en effekt? De seneste årtier er forbruget af antidepressiv medicin steget hastigt, og er i nogle psykiatriske kredse beskrevet som en ”lykkepille-epidemi”. Der bliver udskrevet recepter til den danske befolkning som aldrig før, og bivirkningerne er for nogle ikke just bagateller. Jeg har den hypotese at motion kan erstatte, eller om ikke andet være stærkt supplerende behandling af depressivt ramte unge. Ud fra den hypotetisk deduktive metode vil jeg først indsamle viden om indblandede signalstoffer i hjernen ved fysisk aktivitet. Endvidere vil jeg undersøge om det er muligt at motion kan fungere som substitut for ”lykkepillen”, og forsøge at udbygge viden om mental effekt af en aktiv livsstil. Dette skal udføres ved at coache depressionsramte og raske mennesker, og ud fra deres feedback observere kvalitative data om effekten af træning som et naturligt lykkebringende middel. Derefter vil jeg diskutere relevante synspunkter såsom, hvad der lægger til grund for en hastig efterspørgsel på antidepressiv medicin? Og vil effekten af motion som substitut for antidepressiv overhovedet være så stor, at de materielle omkostninger ville kunne betale sig? Jeg vil hente min viden fra de mange aktuelle artikler på nettet og i aviser om antidepressiv medicin der er i omløb. Endvidere vil jeg kontakte diverse forskere inden for fagområdet, for at opnå stærk kildesikkerhed. Jeg vil derudover gøre en særlig indsats for at komme i kontakt med Peter Christian Gøtzsche, dansk læge, dr.med., forsker og leder af Det Nordiske Cochrane Center på Rigshospitalet. Han har især gjort sig bemærket med sine kritiske artikler om psykofarmaka herunder med ekstra fokus på antidepressiv medicin. Et pilotprojekt inden for rammerne af 20.000 kr. skulle finansiere en klinisk professor evt. fra instituttet for klinisk medicin, som kan redegøre for de biologiske årsager til en psykisk lidelse såsom depression. En sparringsekspert hertil ville være en fra institut for idræt og ernæring med speciale i fysisk aktivitet og hjernen. Disse eksperter skal sammen kunne diskutere resultater fra et 3 måneders lang projekt, hvori x antal raske og depressionsramte forsøgspersoner gennemgår et træningsprogram udformet af den idrætskyndige. Endvidere skal der også være en psykolog som følger hele forløbet, og coacher forsøgspersonerne undervejs. Udgifterne for pilotprojektet ville derfor primært være møntet på eksperterne, forsøgspersoner samt udgifter såsom kontingenter for brug af diverse idrætsinstitutioner- og forløb. Afslutningsvis indsamling og behandling af data, skal der vurderes validiteten af resultaterne og hvorvidt der er potentiale for at fysisk aktivitet kan erstatter antidepressiv medicin.
Projekttitel:Harmoniske og disharmoniske lydes effekt på kroppen
Navn:Thomas
Gymnasium:
Projektbeskrivelse:Mange kender den ubehagelige følelse, man får, når man hører lyden af negle, der kører hen ad en tavle, eller når man hører lyden af bestik, der skærer i tallerkenen. Man får kuldegysninger og gåsehud, men samtidigt findes der også lyde, der får en til at blive helt afslappet i kroppen. Men hvordan er lyde med forskellige frekvenser egentlig i stand til at få os til at reagere så forskelligt? Hvordan kan harmoniske lyde gøre kroppen helt afslappet, og hvordan kan disharmoniske lyde få hårene på kroppen til at rejse sig og få kroppen til at ryste af afsky? Er det hårcellerne i det indre øre, der afhængig af frekvensen, sender elektriske impulser til hjernen, som fortæller, om lyden er væmmelig eller behagelig, hvorved forskellige dele af hjernen eller nervesystemet (fx sympaticus) aktiveres? Og hvilke stoffer bliver eventuelt udskilt, som også kan have en indvirkning på kroppens reaktion på lyden? Det er nogle af de spørgsmål, som jeg har undret mig over, hver gang nogen har beklaget sig over fx lyden af negle, der kører hen over en tavle. Og selv om det er noget, som tit opleves i hverdagen, så er der ikke blevet lavet så meget forskning indenfor det, som man umiddelbart skulle tro. Så det kunne være spændende at undersøge det lidt nærmere og se på hjernen og dermed nervesystemets reaktion på forskellige lyde, og om hvorvidt reaktionen opstår som følge af fysiske såvel som psykiske årsager. Selv interesserer jeg mig meget for alt indenfor biologiens verden, og jeg har både matematik A, biologi B (valgt op til A, når jeg skal i 3. g) og kemi B. Indtil videre har mine overvejelser været, at jeg selvfølgelig gerne vil have fat i en neurolog eller en, der har forstand på området. Det kunne også være interessant at måle på hjerneaktiviteten for en person, der udsættes for både harmoniske og disharmoniske lyde, og dermed prøve at finde ud af, hvad der helt præcist sker. Hvad er det helt præcist, der er skyld i, at vi bliver afslappet eller får gåsehud?
Projekttitel:Hurtiggøre helingsprocessen på de danske hospitaler
Navn:Jasmin
Gymnasium:
Projektbeskrivelse:Som satistikkerne viser os, ved vi at danskerne har mange livstilssygdomme, så som diabetes og kræft. Samtidig er der flere og flere danskere der vil behandles for mere og mere. Det har tidligere været et problem, at der ikke var plads på hospitalerne efter operationerne, men folk bliver sent tidligere og tidligere hjem. Samtidig er ventelisterne afsindige lange. Der er blevet lavet undersøgelser for at vise den måde at lægerne opføre sig over for patienterne spiller en rolle i forhold til hvor hurtig patinterne kommer sig efter sygdom. Man har også undersøgt, at musik kan påvirke til at behandlingen af patienter er mere effektiv og hurtig, hvis patienterne høre bestemt musik. Derfor vil jeg gerne undersøge, hvad der sker i hjernen på patienter, som er ved at hele, og ud fra det forske i at skabe noget medicin, som gør det samme for hjerne, så på den måde at patienterne bliver hurtigere raske. På den måde kan vi sparer på lægeresurserne, da lægerne ikke skal tage sig så meget af patienterne og derved kunne vi måske gøre vores ventelister korte og stadig sørge for at patienterne bliver raske. Når man høre musik, er det vores belønningssystem i hjernen der er på arbejde. Det vil sige at det er glædestoffer, som dopamin, der går ind og skaber en glæde, som også er med til at gøre folk raske. De forskellige stoffer vil jeg gerne kigge nærmere på. Jeg vil også gerne kigge på forskningen af placebo. Det med at troen kan være ind over, for at gøre folk raske. Hvilket er ret interessant. Da jeg har matematik, fysik og kemi, vil jeg gerne bruge kemi og biologi til denne forskning, samt noget humanistisk. Så derfor vil jeg vælge at være i sundhedskategorien. Jeg er selv meget interesseret i lægevidenskab og det uforklarlige, så som troen. Dette ville være en vellykket forskning hvis man kunne skabe en pille, som gør det samme til hjernen, kroppen og sindet, som musik og personligomsorg gør.
Projekttitel:Hvor lidt søvn kan man nøjes med?
Navn:Daniel
Gymnasium:
Projektbeskrivelse:Vi lever i en verden der konstant kører i højeste gear, og hvad der synes altid at være for lidt af, er tid. Vi bruger ca. 1/3 af vores liv på at sove; 1/3 af vores liv på at ligge bevidstløse i vores seng, uden vi opnår noget, ud over pleje af vores krop. Men hvad hvis den samme restitution kan ske på færre timer, enten ved at dele søvnen op i kortere intervaller, eller ved at indtage døgnrytmeændrende stoffer? Jeg kan forestille mig at mindre tid brugt på søvn på et samfundsmæssigt plan, kunne udmunde i øget produktivitet og forbrug, idet folk har mere tid mellem hænderne. De samfundsmæssige perspektiver vil jeg dog ikke beskæftige mig med i denne opgave. De fleste ved at man kvikkes op af koffein, der blandt andet findes i kaffe, men er denne virkning uden bivirkninger (ved den rette dosering), eller er det en ”dårlig investering”, idet man sammenlagt ender med at sove mere, end hvis man ikke havde taget forskud på de vågne timer? Medicinalindustrien laver også stoffer der potentielt kan undertrykke behovet for søvn. Eksempelvis modafinil, som bl.a. bruges mod søvnforstyrrende lidelser og sløvhed, og Methylphenidat, som kan bruges mod ADHD. Hvis disse stoffer bliver testet og forberedt til almindelig indtagelse, kan disse være kandidater til stoffer, der kan mindske behovet for søvn. Jeg vil forsøge at lokalisere de virksomme grupper i disse kemiske stoffer (måske har de tre stoffer noget tilfælles?), og forhåbentlig kunne finde ud af hvad der kunne gavne raske mennesker, og hvad der gavner de syge. Men måske skal svaret findes et andet sted end i kemien. Måske har vores samfunds rutiner formet vores søvnvaner, og ikke omvendt. Det er ikke utænkeligt at den mest effektive måde at sove på, altså den metode hvor man bruger færrest timer i sin seng, ikke er otte timers søvn, en gang per døgn. At fordele søvnen i flere intervaller i løbet af dagen, så hvert interval man er vågen, er kortere, kan antallet af sovende timer måske formindskes. Et simpelt forsøg, hvor nogle testpersoner lever med forskellige døgnrytme, og nogle gange hvert døgn tager nogle koncentrations- og reflekstests, vil forhåbentlig hjælpe med at afklare, om der findes en mere effektiv døgnrytme, end den vi i øjeblikket har.
Projekttitel:Hvordan påvirker kreative udfoldelser indlæringsevnen og omvendt?
Navn:Frida
Gymnasium:
Projektbeskrivelse:I mange år har jeg undret mig over hvorfor nogen har bedre indlæringsevne end andre. Hvorfor forstår og opfatter nogen hurtigere? Personligt har jeg selv haft store svingninger i min indlæringsevne, for da jeg efter 6.klasse begyndte på Balletskolen steg min indlæringsevne meget. Dette skylles højst sandsynligt mange faktorer. Men efter jeg hørte, at der eventuelt findes en sammenhæng imellem kreative udfoldelser og indlæringsevne, begyndte jeg at tænke over min egen udvikling. Denne nysgerrighed på hjernen og hvordan man kan optimerer indlæringsevnen har nu gjort, at jeg ansøger om at deltage i dette projekt. Samtidig synes jeg, at projektet er aktuelt, i det ideen om heldagsskolen bliver mere og mere konkret. For hvornår har børnene nu tid til kreative udfoldelser? Eller er det overhovet vigtigt med disse udfoldelser i forhold til indlæringsevnen? Så derfor vil jeg gerne forske i om/hvordan kreative udfoldelser påvirker indlæringsevnen. I biologi har vi haft om nervesystemet og hjernens opbygning, hvilket giver mig en grundviden til at kunne gennemfører dette projekt. Jeg tænker, at en neurolog ville kunne hjælpe med at undersøge denne problemstilling. Ud over dette tænker jeg at der skal laves recourse ang. hvordan de to hjernehalvdele ellers påvirker hinanden, for i min fantasi forestiller jeg mig, at man eventuelt kan denne viden overføres. Går også med en ide om en eventuel undersøgelse, men ved ikke om det kan lade sig gøre i det undersøgelsen så er nødt til at være meget omfattende for at kunne udelukke så mange andre faktorer
Projekttitel:Hvordan påvirker lyset menneskets indlæring?
Navn:Rampika
Gymnasium:
Projektbeskrivelse:Hvilken betydning har belysning for vores tilstand, humør eller evne til at tænke? Hvordan påvirker lyset menneskets indlæring. Det er noget man kunne undre sig over. Da det er yderst relevant for samfundet, skoler og børn og derfor en relevant forskning. Dårlige lysforhold kan give hovedpine og koncentrationsproblemer, og det vises, at børn bliver nemmere påvirket end voksne. Mit fokus omkring dette emne er med koncentration og indlæring, hvor man i forhold til dette kunne undersøge lysmængden man udsættes for og den betydning det har på indlæring i form af hukommelse. I forskningsprojektet vil forsøgspersonerne udsættes for dagslys og kunstlys-LED,og derfra un¬dersøges betydningen af de to forkskelige lyskarakter det har på indlæring i form af hukommelse. Er der forskel på et barn, som tilbringer 1 time i dagslys og et barn 1 time med LED-lys? Jeg ser en chance i forskerspirerprojektet til at udforske min undren. Jeg er selv en naturvidenskabe¬lig gymnasieelev med den naturvidenskabelige linje, som omfatter matematik på A, kemi på A og fysik på B, og da mit emne emner indgrænser sig indenfor de naturvidenskabelige rammer, mener jeg, at jeg har de faglige kompetencer til at skrive opgaven. Det er altså mit mål at finde ud af, om belysning har en betydning på vores indlæring.
Projekttitel:Intelligens og Heritabilitet
Navn:Mathias
Gymnasium:
Projektbeskrivelse:Jeg vil i mit projekt undersøge i hvor højt omfang gener spiller ind på den menneskelige intelligens, med det formål at finde ud af, hvor stor en del af ens intelligens der kan siges at være arvet fra ens forældre. Intelligens er et interessant emne, fordi vores moderne samfund og dets fremtid bygger på intelligente mennesker. Man forsøger i høj grad at frembringe så intelligente borgere som muligt. Tit ser man at kloge forældre også får kloge børn, og det er alment accepteret at en del af ens intellektuelle evner er nedarvet genetisk fra ens forældre. Men det diskuteres stadig, hvor stor en del der skyldes genetisk arvelighed. Diskussionen går på at kloge forældre sandsynligvis også opfostrer deres børn sådan at deres intellekt stimuleres, hvilket resulterer i at børnene bliver klogere. Det ville være en umådelig fordel at finde ud af, hvorvidt intelligens afhænger mest af genetik eller miljø. Fandt man svar på det spørgsmål, ville der være mulighed for at ændre uddannelsesmetoden, så fokus blev placeret på de rigtige steder. Et eksempel kunne være, hvis man finder ud af at intelligens er meget arveligt, hvoraf det så ville give mening at putte f.eks. akademikeres børn i nogle skoler der måske er sværere og mere stimulerende, for at få mere ud af deres potentiale, i stedet for at de skal spilde tiden på et meget lavere og alt for nemt niveau. Emnet er fagligt relevant for min egen studieretning, da bioteknologi beskæftiger sig meget med genetik og arvelighed, og jeg vil derfor kunne bruge meget af det jeg allerede har lært i mit projekt. Personligt er spørgsmålet meget relevant for mig, og det er noget jeg længe har spekuleret over. Den ene af mine forældre er akademiker, og de er begge kloge. Folkeskolen var meget nem og ikke særlig udfordrende før de meget senere klasser. Den eneste der var på fod med mig, havde også en far der var akademiker og det fører til at jeg altid har tænkt på intelligens som arveligt. Her har jeg en chance for at finde ud af det. Derudover ser jeg meget potentiale for mig selv i projektet. Det giver mig mulighed for at komme i kontakt med universitetsmiljøet, som interesserer mig meget. Jeg får desuden også chancen for at forbedre mine faglige egenskaber, da jeg kan dykke ned i et større emne inden for min studieretning. Med hensyn til realisering af projektet er der flere muligheder. I Danmark er der et tvillingeregister der undersøger tvillinger, helst enæggede, da disse har fuldstændigt ens genetiske egenskaber. I nogle få tilfælde sker det at tvillingerne bliver separeret ved fødslen, hvorfra de kommer til at blive opfostreret i forskellige miljøer. I de tilfælde kan man få nogle konkrete tal på, hvor meget der skyldes arvelighed. Alternativt kan man forsøge at finde tilfælde, hvor et barn af intelligente forældre opfostres blandt ikke-intelligente forældre, og så se om forskellen er betydelig i forhold til børn der bliver hos deres kloge forældre.
Projekttitel:Interaktion mellem mennesker og dyr
Navn:Line
Gymnasium:
Projektbeskrivelse:Jeg mener at det kunne være interessant at forske i hvorvidt at menneskers aktion hænger sammen med dyrs måde at reagere på, og hvordan hjernen hos disse dyr reagerer ud fra aktionerne bl.a. kropssprog, tale, toneleje og temperament. Jeg har draget teorier om at der er en vis sammenhæng mellem disse faktorer. Ud fra dette ville man kunne drage konklusioner og argumenter for at bl.a. hundeloven bør fjernes og hvorfor nogle heste reagerer forskelligt alt efter hvilken personer der er omkring dem. Mit grundlag for dette forskningsprojekt er at jeg interesserer mig for dyreadfærd, specielt heste, da det kunne skabe mere forståelse for min og mine hestes adfærd. Min teori er meget simpel og går ud på at følelsescentret i hjerne både hos dyr og mennesker ændres alt efter hvilken personlighed de er i selskab/færdes med og derudover mener jeg at fx en rytters forventning til en kommende handling påvirker hesten. Mine tanker går på at man vælger hesten, til at lægge fokusset på, derved er det et overkommeligt forskningsprojekt, da det ikke er alle dyrearter som man skal undersøge. Forskningen vil blandt andet foregå neurologisk, hvor der vil blive foretaget scanninger på de samme dyr, efter selskab med vidt forskellige personligheder, og derved se om der vil være nogen ændring neurologisk. Man vil påsætte elektroder der måler hjerterytmen hos rytteren og hesten, for at se hvilken ændring der sker når der bliver fremsat en udfordring, som rytteren måske vil være nervøs for, og derved se om det påvirker hesten. Projektet kan foregå over en forholdsvis kortere periode og hvis der er gode resultater, kan forskningen fortsættes. Under forskningen vil man benytte heste med kendte og ukendte ryttere, for at se om det skulle have en betydning. Derudover vil der blive fokus på hestens og rytterens adfærd i selskab med hinanden. Der kan der være behov for flere eksperter til udførelse af projektet, blandt andet vil der være behov for neurologer til undersøgelse om ændringer i hjernen, men også psykologer til at analysere adfærden hos personerne, projektet burde også kunne gennemføres uden megen hjælp fra eksperter. Ud fra dette forskningsprojekt har jeg et ønske om, at vi som mennesker får en dybere forståelse for, hvorfor dyr, i dette tilfælde heste, egentligt reagerer som de gør, og at dette vil have en positiv indvirkning på træning af heste.
Projekttitel:Kan den verdensomspændende fedmeepidemi vendes ved hjælp af epigenetisk fedme-medicin?
Navn:Nicoline
Gymnasium:
Projektbeskrivelse:Fedme og overvægt har eksisteret altid. Men gennem de seneste 50 år er andelen af overvægtige steget voldsomt, og fedme kaldes nu en epidemi. Det er en epidemi som koster samfundet flere hundrede milliarder kroner hvert år i udgifter til sundhedsvæsenet, tabt arbejde, medicin etc. Derfor påvirker dette ikke bare de overvægtige og pårørende, men hele verdens samfund. Overvægt bliver forbundet med dårlig livsstil og mangel på rygrad. Men nyere forskningsresultater har vist, at bl.a. at moderens livsstil under graviditeten og diegivning samt hormonforstyrrende stoffer som Bisfenol A kan påvirke et individs gener, og skabe større risiko for overvægt, og meget tyder på at der findes flere faktorer der kan have en epigenetisk indvirkning på overvægt. Projektet baseres på at fedme ikke blot skyldes usund mad og mangel på motion, men i princippet er en sygdom, der ligger i vores gener. Et eksempel kan være stofskiftet. Personer med lavt stofskifte, forbrænder ikke lige så hurtigt kalorier som personer med højt stofskifte, og har derfor større risiko for at blive overvægtige. Ny forskning foretaget af Marina Kjærgaard forsker hos Novo Nordisk (som jeg har kontakt til) og partner har vist at rotteunger, født og diet af mor fodret med ubegrænset chokolade, har større tendens til at blive overvægtige end rotteunger født og diet af en mor med normal kost under graviditeten, selv med samme fødeindtag. Forskere har allerede sammensat en såkaldt ”epigenetisk kost” som er bygget på at man skal indtage forskellige stoffer der anses for at have en hæmmende virkning på de ”dårlige” epigenetiske markører. Men mange har ikke mulighed for at skaffe en passende kost, f.eks. sænkes kvaliteten af danske råvarer markant om vinteren, og fed mad er billig mad – sådan er det uheldigvis. Men epigenitikken har også en stor betydning når man kigger på forskning indenfor medicin mod fedme. Er det muligt at fremstille et medikament, der med en epigenetisk virkning nedsætter risikoen for overvægt? Meget tyder altså på, at fedme ikke kun kan kategoriseres som dårlig livsstil men måske kan være en genetisk sygdom. Projektet vil undersøge vha. forsøg med rotter, om det er muligt at sammensætte et kosttilskud med en epigenistisk virkning der, hvis det doseres i rette mængder og livsfaser, kan knække fedme-epidemien. Forsøget vil gå ud på, at avle rotter med epigenitiske markører der giver tendens til overvægt, og dosere dem med forskellige epigenetisk fedme nedsættende stoffer i forskellige koncentrationer, doser samt kombinationer, med det formål at konstruere et præparat, der kan anvendes, oralt i de faser hvor kroppen er åben for epigenetiske ændringer, til behandling af fremtidig overvægt. Hvis dette viser de forventede resultater, vil præparatet blive afprøvet rotter inddelt i grupper efter foders kvalitet. I projektet vil jeg inddrage eksperter i hhv. genetik og fedme. Heriblandt Marina Kjærsgaard, der har lavet den forskning som inspirerede mig til projektet. Læs mere i artiklen: https://www.experimentarium.dk/forsiden/sjovt-nok-klogere/nyt-fra-naturvidenskaben/artikelvisning/article/5485/
Projekttitel:Kan det skadelige protein i hjernen i 1DCreutzfeldt-Jakob-sygdommen 1D ikke nedbrydes ved tilsætning af et bestemt stof/enzym?
Navn:Anne-Marie
Gymnasium:
Projektbeskrivelse:Den sjældne, men kendte og frygtede sygdom ”Creutzfeldt-Jakob-sygdommen” betegnes som en destruktion af hjernevævet, som skaber huller i hjernen og derved mistes evnen til at overføre signaler i og gennem nerveceller. Den siges at være opstået fra et ikke-nedbrydeligt protein i hjernen, kaldet prion. Hvordan kan det være, og kan det virkelig passe, at der ikke kan fremstilles et stof/enzym med en bestemt molekylformel, der er egnet til nedbrydningen af et prion-protein? Kan spredningen af proteinet ikke hæmmes? Jeg har personligt overvejet dette emne, da jeg har været betaget af den uforklarlige sygdom, siden der var én, jeg kendte, som sidste år døde af sygdommen i løbet af kun to måneder. Derudover bliver jeg fanget af mysteriet omkring, at et protein ikke kan nedbrydes eller hæmmes i at udvikle sig. Det vækker desuden en speciel interesse (og bekymring), da lægerne mener at opståen af sygdommen hos få mennesker kun er toppen af isbjerget. Prion ligner et andet protein som bliver produceret naturligt i hjernen. Når prion-proteinet trænger ind i hjernen, vil den omdanne de naturligt-producerede proteiner i hjernen til prion-proteiner, hvilket vil forårsage en hurtig udvikling af sygdommen. At spredningen af proteinet ikke kan hæmmes er en anden del af det mystiske ved sygdommen. Prion-proteinet er et stort molekyle, men jeg finder det besynderligt, at der ikke kan tilsættes et bestemt stof, der kan spalte nogle bindinger i prion-proteinet. Det vil jeg enormt gerne undersøge og evt. finde et svar på. Det interessante er, at hvis man kunne bryde nogle enkelte bindinger ville det blive til det naturlige protein, som hjernen producerer. Min faglige baggrund for at gennemføre undersøgelsen er grundlæggende, at jeg har beskæftiget mig meget med lignende emner i mit studieretningsfag bioteknologi. Jeg er derfor enormt interesseret i emner som proteiners struktur, proteinsyntesen og enzymer. Min biologilærer, Svend Erik Nielsen, ved meget om disse emner og jeg vil benytte situationen til at diskutere med ham, hvad der evt. kunne gøres ved problemet. Derudover vil det være en stor fordel i at være tilknyttet en forsker, der kan hjælpe med at gå i dybden og undersøge mere om proteinet. Primært forskerne vil blive informationskilder. Løsningsmuligheder som jeg gerne vil diskutere og undersøge: • Tilsætning af et stof, der bryder proteinets bindinger, derved ødelæggelse af struktur, som kunne forårsage inaktivitet af proteinet. • Tilsætning af et stof/enzym, som kunne bryde nogle bindinger i prion-proteinet, så det vil omdannes til det naturlige protein i hjernen og derfor være ganske ufarligt. En udbredt metode til at teste en bestemt løsningsmulighed er at teste sygdommen på en rotte. Dvs. efter en del forskning at komme frem til et bestemt stof og teste det. Altså at give rotten sygdommen og sprøjte det stof eller enzym, der er fundet frem til i, og observere hvad der sker. Jeg vil enormt gerne undersøge mere om prion-proteinet, dets struktur og funktion og om dets evne til at blive nedbrudt.
Projekttitel:Kan en sund kost forhindre pladsmanglen til visdomstænderne?
Navn:Dilârâ
Gymnasium:
Projektbeskrivelse:De sidste få år er mennesket begyndt at have større og større problemer med deres visdomstænder. Enten vokser visdomstænderne skævt, eller også er der ikke plads til dem i munden. På grund af pladsmanglen til visdomstænderne i kæben, får flere i dag fjernet mindst én af deres fire visdomstænder. Mennesket har ikke altid manglet plads til dets visdomstænder. Det er først i de senere år, at kæberne er blevet mindre og det siges, at man i de kommende år ikke vil kende til visdomstænder. Men det er ikke kun menneskets kæbe, der har ændret form. Sideløbende med kæben, ser man også i høj grad en ændring i kosten. Verdensbefolkningen er begyndt at spise mere usundt og hurtigt tilberedt mad, som fx fastfood, der både er nemt og billigt at klargøre og en hurtig løsning, hvis man har travlt. Dårlige kostvaner, er ligesom det ikke er godt for resten af kroppen, heller ikke godt for tænderne. Men har usund mad, en anden effekt på tænderne og munden udover, at man får huller i tænderne af det? Kan det være muligt, at en årsag til udviklingen af kæben, som forårsager pladsmangel til visdomstænderne er de dårlige kostvaner, der overtager menneskelivet. Hvis det er de dårlige kostvaner, der er skyld i, at mennesket bliver nødt til at få fjernet sine visdomstænder, burde man som individ også kunne forstørre sin kæbe ved at spise sundt i en tidlig alder. Hermed vil man også have plads til sine visdomstænder og give de senere generationer mulighed for at kende til visdomstænderne, samt forhindre, at der forekommer en stor biologisk ændring i munden. Grunden til, at jeg har valgt at undersøge sammenhængen mellem menneskets kostvaner og kæben/visdomstændernes udvikling er, at der er mange, der lider af visdomstandsproblemer. Derudover er jeg også interesseret i odontologi og har længe ønsket at uddanne mig som tandlæge. På nuværende tidspunkt går jeg i 2.g på bioteknologisk studieretning, hvor jeg har bioteknologi og matematik på A-niveau og fysik på B-niveau. Min naturvidenskabelige studieretning vil være en stor fordel under min undersøgelse, da jeg vil tage min tilgang med biologiske metoder. Min undersøgelse skal primært foregå epidemiologisk, hvor jeg vil beskæftige mig med hyppigheden af pladsmangel til visdomstænder i munden i befolkningsgrupper, hvor der dyrkes henholdsvis sund og usund kost.
Projekttitel:Kan information om nocebo hjælpe til at nedsætte noceboinducerede bivirkninger i medicin?
Navn:Rasmus
Gymnasium:
Projektbeskrivelse:Jeg vil i mit projekt undersøge, hvorledes bivirkninger i medicinske sammenhænge kan reduceres ved at informere patienterne om begrebet nocebo og dets effekter. Nocebo effekten er placebo effektens negative modstykke. I modsætning til placebo er dens effekt ikke lige så veldokumenteret. Nocebo bygger på, at patienter der får uvirksom medicin alligevel vil opleve bivirkningerne, der er forbundet med den medicin de tror de indtager. Det gælder også for denne, at patienter som får den virksomme medicin, vil opleve bivirkninger, som ellers ikke ville være kommet til udtryk hos netop dem. For nyligt blev det opdaget, at nocebo ikke kun byggede på en psykologisk effekt, men også en biologisk process som kan stoppes. Denne opdagelse sammen med et foredrag om nudging som jeg deltog i, gav mig ideén til dette projekt. Jeg vil undersøge, om man kan reducere mængden af bivirkninger hos patienter ved at fjerne noget af den stærke tro, eller angst, der resulterer i at de finder sted. Jeg vil dels bygge projektet på viden om biologiske processer, som jeg kan drage fra mit linjefag bioteknologi. Derudover vil det være oplagt at søge hjælp i nogle af de store danske medicinalvirksomheder. Hvis projektet lykkedes vil det bane vej for en lang række forskning og problemstillinger der kan arbejdes med fremadrettet. Jeg vil under dette forsøg komme med et bud på et pilotforsøg der undersøger dets effekt på både de positive effekter og de negative.
Projekttitel:Kan lysende planteplankton være en hjælp indenfor kræftforskning?
Navn:Daniella
Gymnasium:
Projektbeskrivelse:I Danmark udvikles der hele tiden nye idéer og metoder til at finde ud af, hvordan sygdommen kræft kan bekæmpes. Der er efterhånden udviklet utrolige metoder til, at opdage kræft i tide, behandle de forskellige kræftformer osv. Dog har man endnu ikke knækket koden, til at kunne kurere alle former for kræft. Derfor har jeg gjort mig nogle tanker, der ligger til grunde for, at kunne forbedre de forskellige metoder inden for kræftforskning ud fra mine egne, personlige overvejelser og idéer indenfor emnet. Statens Serum Institut arbejder på højtryk for, at udvikle ny viden og metoder til, at kunne blive endnu bedre inden for kræftforskning. Mulighederne for at stille diagnose er blevet kraftigt forbedret, så flere mennesker kan behandles inden kræftcellerne spreder sig for meget. Skjulte kræftceller opdages dog ikke altid i tide, hvilket er et stort problem for mange patienter. Somme tider risikerer tidligere patienter også at blive syge igen, hvis det lykkes nogle kræftceller at ”slippe væk”, og sætte sig et andet sted i kroppen. Samtidig kan almindelige CT-scanninger først opdage nogle kræfttyper, efter at flere tusinde kræftceller har formeret og spredt sig i patientens krop. Her kommer mine overvejelser og endelige idé ind i billedet. Jeg vil gerne være med til, at kunne afsløre de skjulte kræftcellers tilstedeværelse, med hjælp fra de enorme mængder lysende planteplankton, som findes i nogle få steder af verdenshavene. Nogle former for planteplankton får deres energi via fotosyntesen, hvilket er deres måde, at overleve på. Der findes samtidig mange former for planteplankton og de har alle forskellige funktioner, der gør, at de kan lyse så kraftigt. Min idé er, at udvinde et bestemt gen fra planteplankton som kan bruges i forbindelse med kræftforskning. Dette bestemte gen gør, at planktonnet har evnen til at kunne lyse op. Hvis man kunne indsamle en passende mængde af det selvlysende planteplankton, kunne det være en mulighed, at udvinde genet i form af isolering. Herefter kan man gensplejse genet og kopiere det. Dette isolerede gen kunne nu være en hjælp, til at opdage kræftcellerne. I laboratoriet kan man starte med, at dyrke cancer-stamceller til at udføre forsøget. Disse dyrkede kræftceller kunne herefter få injiceret genet, således de indeholder et bestemt gen, der gør dem i stand til at lyse op. De gensplejsede kræftceller kunne i første omgang blive injiceret i rotter eller mus. På grund af det isolerede gen fra planktonet, som gør dem mulige at lyse op, ville man efterhånden kunne se kræftcellernes spredning i musen/rotten ved en bestemt scanning. Det er nok for optimistisk at tro, at denne metode vil være gennemslaget, til at helbrede forskellige, skjulte kræfttyper. Derfor vil jeg afgrænse mine undersøgelser og holde mig til en bestemt kræfttype, hvis denne metode er mulig. Desuden vil jeg prøve, at komme i kontakt med en forsker, der forhåbentlig vil hjælpe mig med min undersøgelse, overvejelser og give mig en hjælpende hånd, til at bygge videre på de overvejelser jeg har gjort mig. Min faglige baggrund for dette projekt og udførsel af undersøgelsen er mit studie på Solrød gymnasium med bioteknologi på A-niveau.
Projekttitel:Kan musik lindre smerte?
Navn:Nanna
Gymnasium:
Projektbeskrivelse:Mange mennesker er på smertestillende medicin i dag, som de ikke kan komme uden om, selvom de gerne vil. Det vides, at mange mennesker har et problem med princippet i at tage piller, på grund af forskellige faktorer. Det kan være på grund af at de føler sig "drugget", eller at smertestillende medicin har bivirkninger, som man gerne vil være foruden. I dette projekt vil jeg finde ud af noget så simpelt som "kan musik kan lindre smerte?" Projektet skal handle om, om man i stedet for smertestillende piller, kan bruge musikken til at lindre smerte. Jeg vil gerne finde ud af, hvordan musik indvirker på kroppen. Blandt andet vil jeg se på om musik påvirker hjernen, om musik kan afstresse og derved hjælpe, eller om musik måske kan holde hjerne i gang, så man glemmer smerten. Jeg vil altså mest fokusere på hjernen og dens forhold til musik - fx. om der udsendes stoffer, der påvirker nervesystememet, vores humør osv., når man hører musik. Jeg studerer bioteknologi på gymnasiet, hvilket giver mig et godt fagligt udgangspunkt i forhold til mit projekt. Jeg vil gerne i kontakt med forskere, der arbejder med musik som smertestillende midler. Jeg ved fx. at er der hospitaler, der bruger musik som beroligende, da det afstresser patienter, på den ellers travle hospitals gang. Disse ville være med til måske at bekræfte at musik, kan lindre smerte på patienterne. Men mest af alt, vil jeg gerne præcist finde ud af om musik kan påvirke hjernen positivt, ved at den udskiller stoffer, der indvirker på kroppen. Man kunne man blandt andet lave et forsøg, ved at udtage blodprøver fra folk, først uden musik, så med musik, og finde ud af om nogle af disse stoffer, der udskilles, kan spores, og om koncentration af dem ændres. Eller i stedet for blodprøver kunne man undersøge hjerneaktiviteten ved fx. en PET skanning.
Projekttitel:Kan myelinskeder genskabes og beskyttes for patienter med sclerose?
Navn:Maria
Gymnasium:
Projektbeskrivelse:Jeg vil med dette projekt se om det er muligt at hjælpe folk ramt af den alvorlige sygdom sclerose. Sclerose er en autoimmun sygdom som skyldes at immunforsvaret går til angreb på centralnervesystemet. Myelinskederne som ligger som en beskyttelse omkring aksonet bliver nedbrudt. Det er tykkelsen af myelinskeden, som har betydning for hvor hurtigt impulserne løber gennem nervecellen. Derfor vil et angreb på førnævnte gøre impulserne svagere. De vil enten nå dårligt frem eller helt forsvinde i systemet. Sygdommen kommer i form af såkaldte atakker, som er symptomer scleroseramte oplever. Disse kan opleves som føleforstyrrelser, lammelser, synsproblemer og de såkaldte kognitive symptomer som hukommelsesbesvær og koncentrationsbesvær. Dette forskerspirer projekt omhandler derfor problemstillingen om det er muligt at finde en måde hvorpå patienters myelinskeder kan genskabes og beskyttes ved at få kroppens egne ressourcer til at genopbygge fedtskederne og finde et stof der kan skabe en hinde omkring disse. Der er omkring 12.800 mennesker på landsplan der er diagnotiseret med sclerose. Hertil forventes det at 700 personer vil få stillet diagnosen; sclerose, hvert år. Da det er en sygdom som ikke umiddelbart kan helbredes, er det derfor vigtigt at der bliver fundet en behandling hvorved patienten kan hjælpes til at få det bedre. Beskadiget myelinskeder kan reperares af CNS selv, ved hjælp af den proces der hedder remyelinisering. Denne proces kan være komplet eller delvis. Evne for remyelinisering falmer dog med tiden hos patienter med sclerose. Dette skyldes at oligodendrocyt precursor cellerne, der er umodne stamcellelignende celler, som efter en modningsproces kan omdannes til myelin-dannende oligodendrocytter, påvirkes negativt efter langvarig sygdom. Måske kunne der findes en mekanisme som gjorde oligodendrocyt precursor cellerne forsvarsdygtige mod den langvarige sygdom? Herved ville sclerosepatienters evne for remyelinisering ikke falme med tiden og patienten ville have en større chance for at kunne helbredes. Herudover har man også opdaget at immunforsvarets celler der er ansvarlige for betændelsesreaktionen hos patienter med sclerose, der er med til at nedbryde myelinskederne faktisk også kan være med beskytte og stimulere en ny dannelse af myelin. Man ved dog ikke om det er specifikke celletyper, der er bedre end andre eller om disse har flere funktioner. Jeg vil derfor som forskerspirer med et nysgerrigt sind, prøve på at finde et svar på ovenstående problemstilling. Der må findes et svar. Det skal bare findes, så sclerose patienter kan helbredes.
Projekttitel:Kan probiotika behandle en infektion?
Navn:Timian
Gymnasium:
Projektbeskrivelse:I dag behandler vi infektioner på traditionel vis med antibiotika, dette kan have effekt på den naturlige mikroflora såvel som de patogene mikroorganismer. Dette bevirker, at den naturlige mikroflora (især i mavetarmkanalen) oftest sættes ud af balance i forbindelse med en antibiotikabehandling. Desuden er den større brug af antibiotika bl.a. skyld i mikroorganismernes udvikling af resistens. I stedet for at arbejde mod bakterierne ønsker jeg i dette projekt at arbejde med bakterierne. Forskning viser, at probiotika har mange sundhedsfremmende effekter i vores mavetarmkanal, hvis de er tilført i de rette mængder. Deres sundhedsfremmende effekt skyldes bl.a., at de skaber den rette balance i mikrobiotaen. Desuden styrker de probiotiske bakterier vores immunforsvar. De producerer antimikrobielle stoffer, der kan have bakteriehæmmende og -dræbende effekt. Og så er mange kendte probiotiske bakterier mælkesyrebakterier, der producerer mælkesyre, hvilket gør miljøet i mavetarmkanalen surt, og dette reducerer vækstbetingelserne for mange andre bakterier. Jeg vil undersøge, om probiotika kan behandle inficerede sår i huden ved at genoprette den naturlige balance i mikrofloraen. Idéen er at tilføre de probiotiske bakterier til det inficerede sår og derved afbalancere mikrofloraen. Baggrunden for dette er probiotikas mange sundhedsfremmende egenskaber, som umiddelbart også ville kunne virke gavnende på en sårbehandling. Jeg ønsker at fokusere på sårinfektioner i huden fx skinnebenssår. Grunden til, at jeg ønsker at fokusere på sår i huden, er sårenes lette tilgængelighed. Projektet indebærer at undersøge hudens naturlige mikroflora og mikrofloraen i forskellige sårinfektioner. Undersøgelserne skal vise, hvilke probiotiske mikroorganismer, der har egenskaber, der kan behandle en hudinfektion. Desuden ønsker jeg at undersøge om nogle af de probiotiske bakterier, man kender fra fordøjelsessystemet fx de såkaldte yoghurtbakterier, også kan have en effekt på behandling af en sårinfektion i huden. Jeg ønsker at hente min empiri fra videnskabelige artikler. Desuden har jeg tænkt mig at skabe kontakt til en professor på Københavns Universitet ved navn Svante Twetman og en læge fra Gentofte Hospitals dermatologiske afdeling, der er specialister i behandling skinnebenssår. Min faglige baggrund for projektet er, at jeg i gymnasiet har bioteknologi på A-niveau.
Projekttitel:Kortlægning af intelligens
Navn:Mikkel
Gymnasium:
Projektbeskrivelse:Kan man ved et menneskeligt individ kortlægge intelligens? Er intelligens et resultat af genetisk nedarvning, eller er miljø og social arv af stor betydning? Jeg har ofte undret mig over, hvordan det kan være, at folk er så forskellige når det kommer til forstandighed. Til en eksamen sidder alle elever ved samme bord; alle har samme hjælpemidler til rådighed, og alle har samme tid til at løse de samme, givne opgave. Som vi kender det fra tidligere erfaringer er resultatet af den enkelte elevs samlede præstation alligevel meget forskellig fra andre elevers – trods det eller præcis samme udgangspunkt. Intelligens må altså være en størrelse, som ikke er ens for alle mennesker, eller i hvert fald ikke fremgår så eksplicit, som den gør ved nogle bestemte. Også selvom man fra start må forventes at have samme udgangspunkt som andre. Med udgangspunkt i et solidt kendskab til samfundsfag, samt stor interesse og kendskab til biologi, ønsker jeg at undersøge om det er genetiske, arvelige anlæg eller social arv og miljø, som er afgørende for menneskets intelligens. For at kunne undersøge min problemstilling, henter jeg viden fra faglitterære bøger, men også forskere, som jeg vil kontakte. Jeg gør opmærksom på, at jeg som led i min gymnasiale uddannelse går på ScienceTalenter[1], hvorved jeg vil kunne få adgang til danske, kompetente og estimerede forskere, som led i mit projekt. For at opnå en dybere indsigt i mit emne, og forhåbentligt til slut komme frem til nogle svar, vil jeg kigge på det menneskelige arvemateriale, for at klargøre hvilke gener, som formodes at have med intelligens at gøre. Jeg vil samtidig ud fra min samfundsfaglige indsigt vurderer og undersøge hvilken betydning miljø og social arv har. For at realisere projektet kunne man f.eks. undersøge om tvillinger – som er genetisk ens – har samme intelligens (f.eks. ved en IQ-test) under den forudsætning, at tvillingerne ikke var vokset op i samme miljø, og derfor antageligvis ikke er påvirket af samme sociale arv. Forsøget kunne foretages på flere tvillinger, for at sikre et mere korrekt og nominelt resultat. Hvis intelligens er et resultat af genetisk nedarvning, må man ved undersøgelsen få et resultat, fra begge tvillinger, der viser nogenlunde, eller samme intelligens, på trods af forskellig opvækst og udefrakommende påvirkninger. Hvis miljø og social arv er afgørende, vil man formentlig på baggrund af tvillingernes forskellige opvækst, se en forskel på de to tvillingers resultater - netop som udfald af tvillingernes forskellige baggrund. Hvis man finder ud af hvilke faktorer der spiller ind på den menneskelige intelligens, kan man i fremtiden benytte resultaterne til at optimere den menneskelige læring og intelligens, i og med, at man så vil vide hvilke faktorer som er afgørende.
Projekttitel:Let faste mod Parkinsons
Navn:Johanne
Gymnasium:
Projektbeskrivelse:Er det muligt med let faste at bekæmpe parkinsons hos folk med denne diagnose? Forskningsprojektet vil redegøre for hvad det vil sige at have parkinsons, hvilke grader af sygdommen der findes, og følgesygdommene. Forskningsprojektet vil analysere let fastes indvirkning på parkinsons gennem forsøg med mus der er disponeret for at have diagnosen. Både for at se om fasten kan have en hindrende virkning på sygdommen, men også på følgesygdommene. Mange slankekure er populære for tiden, men mine forældre har valgt at lave en livstilsændring til 5:2 kuren. Denne kur, er kendt for mange positive ting, som fx at forlænge ens levetid. Forsøg har også vist at det øger produktionen af proteinet BDNF. BDNF er et protein, som kan modvirke celledød, som netop er kendetegnet ved parkinsons.
Projekttitel:Liv efter konstatering af hjernedød
Navn:Chili
Gymnasium:
Projektbeskrivelse:Hvordan kan lægerne fejlvurdere hjernedød kontra hjerneaktivitet og hvor velfungerende er hjerneaktiviteten derefter? Opgaven er valgt indenfor dette emne og dette fakultet, pga. jeg for nyligt er blevet organ doner og i denne forbindelse kom tanken ind på Carina-sagen og det her med, hvad nu hvis der kom hjerneaktivitet igen. En situation som er mange menneskers største mareridt. Det er interessant at se, hvordan hjernen optræder under hjernedød kontra hjerneaktivitet, hvor velfungerende ens hjerneaktivitet er efter en konstateret hjernedød og hvor svært det egentlig er at finde grænsen/vurdere hvornår man er hjernedød eller der er hjerneaktivitet. Konstateres hjernedød vil der være åbent for organdonation. Så frem der skulle opstå en hjerneaktivitet igen er det interessant at se på hvordan de andre vitale organer i menneskekroppen er blevet påvirket. Sundhedsvidenskab er spændende, kompliceret og kræver stadig mere efterforskning og videreudvikling af ny teknologi. Forskningen er med specielt indblik på hjernen indenfor sundhedsvidenskab, det kunne være en god mulighed og et stort ønske i praksis at lave nogle undersøgelser og prøve at få en fornemmelse af hvordan man kan se hjerneaktivitet kontra hjernedød, og så frem der fremkommer hjerneaktivitet igen at se på om de andre vitale organer i kroppen derefter har taget skade. Til dette ønskes et samarbejde med en forsker der specifikt har en viden inden for dette fakultet. Denne forsker må meget gerne have global kontakt med andre forskere indenfor sundhedsvidenskab, så der kan søges global viden indenfor dette projekt til at få præciseret en mere nøjagtig grænse mellem hjernedød kontra hjerneaktivitet, end den der er i dag. Anden aktuelt viden hentes fra faglitteratur.
Projekttitel:Løb som erstatning for medicin
Navn:Signe
Gymnasium:
Projektbeskrivelse:Løb er en af de mest centrale sport i verden, hvilket kan være grunden til den store dyrkning af denne sport. Der er gået lidt ”mode” i at begive sig ud på længere distancer, men hvad er det egentlige formål med at løbe? Vægttab? Udfordringer? Faktum er at kroppen producerer b.la. endorfiner, det naturlige lykkehormon, som frigives i både hjernen og rygmarven under løb. Spørgsmålet er om den udskillelse af hormoner og neurotransmitter, der udskilles under løb, er stor nok til ikke blot forebygge men helt at fungere som erstatning til medicin i visse tilfælde af psykiske så vel som fysiske sygdomme? Nu til dags er der flere, der udvikler en psykisk sygdom, når de er unge, dette kan skabe et turbulent liv med bivirkninger fra alverdens medicin. Som morfin skulle de producerede stoffer også virke smertelindrende, hvis dette er tilfældet, vil en løbetur så hjælpe på den kroniske hovedpine eller smerterne i ryggen? Da jeg selv er i aldersgruppen med risiko for udvikling af en psykisk sygdom og samtidig løber flere gange om ugen, finder jeg det meget interessant, om løb rent faktisk har en synlig effekt, og i hvilket omfang man skal løbe, for at det så fald får en synlig effekt. Jeg har bioteknologi A, hvilket kan bruges til først biologisk at forstå, hvad der sker med kroppen når man løber. Derudover kan det hjælpe med kemisk at forstå optagelsen og funktionen af disse producerede stoffer i b.la. hjernen. Derudover har jeg matematik A, som kan bruges til udregninger af omfanget af løbeture, i tilfældet af at disse stoffer skal kunne erstatte medicin. Jeg vil kontakte en forsker indenfor fysiologisk/biologisk psykologi for at forstå de psykiske lidelser med et biologisk synspunkt og den anatomiske del og cellegruppernes optagelse af stofferne.
Projekttitel:Measuring the work done during an action potential across a neuronal membrane
Navn:Noa
Gymnasium:
Projektbeskrivelse:An action potential across a neuronal membrane involves an electrical potential difference (voltage) and an electrical current, as well as an electrical resistance, which varies through the duration of the action potential. Additionally, power is developed when this occurs over a certain duration of time, and can be calculated using values for current and resistance, or voltage and current. From the power and the duration of time, it is possible to calculate the work done throughout varying points of the action potential for its time duration (the work is dependent on the power, which must vary as the electrical resistance is varying). Experimentally, and action potential can be stimulated by passing an electrical current along the membrane of a neuron. This can be done by inserting a multicellular microelectrode into the neuron, and connecting it to a battery such that a current is artificially supplied at a polarity, which is opposite to the resting potential of the neuron. An additional microelectrode can be added in order to measure the voltage. Ideally, these properties should be graphed throughout the action potential, as the voltage should vary throughout the process. The time interval of the action potential must also be measured. Using the voltage and the current, the power can be calculated. Once the power is calculated, the work done can be calculated using the power and the time interval, both throughout the process as a varying function, and as an average, or as a total amount of work done. Personally, this question is fascinating to me because of my interest in the brain, as well as my interest in physics. I wish to make use of knowledge in physics to understand a biological process that is vital to our human life. As well as having taken both physics and biology, I have read several textbooks about neuroscience, and I try to understand papers that may be relevant to my area of interest. I have sent this question, or similar questions, to various professors in order to find out whether it has already been researched, and to my knowledge this is not the case. This question can also relate to further study, such as the power lost in action potential propagation due to passive electrical leakage. The myelin sheath plays an important role in this process, making sure that there is not too much power loss that it may become detrimental. However, demyelination of neurons occurs in connection with some diseases, such as multiple sclerosis. It is worth investigating what effects this loss of power has on the individual neuron, which can help to simulate what it is that occurs in such diseases in a better way.
Projekttitel:Medicin gjort personlig - er det muligt?
Navn:Raphael
Gymnasium:
Projektbeskrivelse:Som titlen lyder, så vil jeg undersøge måden hvorpå primær og sekundær hovedpine opstår og hvilken sammenhæng, der er med andre sygdomme eller fysiske indgreb såsom operationer. Samtidig skal de forskellige former for sygdommene også findes, og forskellen skal kunne identificeres, og en mulig sammenhæng mellem flere former af lidelsen. Jeg ønsker at belyse dette spørgsmål, da det har haft en personlig påvirkning, da jeg har følt hvordan det har været at have et tæt familiemedlem med lidelsen. Samtidig har jeg arbejdet med Drughunter, hvor vi har skulle finde årsager til depression ved hjælp af molekylærbiologiske grundlag. Der har jeg fundet en sammenhæng mellem neurotransmitteren serotonin og sekundær hovedpine. Dermed ville jeg undersøge det molekylærbiologiske grundlag for lidelsen. Min faglige baggrund er fagene bioteknologi og kemi, begge A-niveau fag. Dermed kan jeg søge vejledning hos mine egne lærere, samtidig med at have opnået et stort vidensområde ved at have arbejdet med Drughunter-opgaven. Der vil være tale om naturvidenskabelig metode, hvor forsøg vil være baggrund for alle resultater. Dermed vil videnskabelige artikler også bruges, da de med stor sikkerhed indeholder de rigtige parametre for at opnå viden. Samtidig vil jeg komme med en mulig konklusion ved hjælp af den teori vi har, og de forsøg jeg har læst mig frem til og lavet.
Projekttitel:Meditations gavnlige effekt som behandling til folk med en bipolar diagnose
Navn:Jakob
Gymnasium:
Projektbeskrivelse:For halvandet år siden blev jeg diagnosticeret med bipolar sindslidelse, tidligere kaldet maniodepressiv. Jeg blev derved ordineret litium som medicin, som jeg stadig er på i dag. Jeg agter at kommer ud af medicinen, og er snart færdig med min udtrapning. Personligt går jeg til psykoterapi hos Flemming Enevold, en dansk skuespiller som også er bipolar. Flemming Enevold har levet uden brug af litium og medicin i flere år. Han praktiserer meditation, som har haft og har en gavnlig effekt på hans bipolare symptomer. Jeg er selv begyndt på meditation dagligt, og synes jeg kan mærke effekten af det. Jeg synes ikke specielt godt om bivirkningerne ved brugen af litium, og vil derfor meget gerne finde alternativer til behandling af bipolar lidelse. Derfor vil jeg undersøge den gavnlige effekt af meditation som kan hjælpe folk med diagnosen bipolar. Min problemformulering vil hermed lyde: Kan meditation dagligt hjælpe folk med den psykiske diagnose “bipolar sindslidelse”? Kan meditation være mere effektivt i håndteringen af depression og mani, end medicin såsom litium og derved slippe for de eventuelle bivirkninger ved brugen heraf? Psykiatrien i dag mener at det er en nødvendighed at tage medicin, hvis man har en bipolar diagnose, og psykiatrisk medicinen er ligesom at give insulin til en diabetiker. Dette er især et problem, da der ikke bliver åbnet nok op for mulige alternativer til medicin. Siden min egen diagnose har jeg fundet psykisk sygdom enormt spændende, og har selv researchet en hel masse på området, desuden har jeg psykologi på B-niveau, som beskæftiger sig med psykisk sygdom. Jeg har fundet ud af hvor lidt vi egentlig ved omkring psykisk sygdom og hvad det skyldes. Trods hypoteser der siger at psykisk sygdom skyldes en ubalance i hjernen, findes der i dag absolut ingen fysiologiske test til at vise tilstedeværelsen af psykisk sygdom. Jeg vil behandle mit emne set ud fra et åbent perspektiv, hvor medicin ikke er en nødvendighed, men en form for hjælp. Og at psykisk sygdom også kan skyldes andre faktorer såsom psykologiske aspekter af menneskets psyke. Da det er et emne som berører mig dybt, har jeg et brændende ønske om at hjælpe andre med samme diagnose som mig selv. Da jeg selv har fået tildelt diagnosen kan jeg bruge mine egne erfaringer med håndtering af de bipolare symptomer. Ligeledes går jeg inde på rigshospitalet hos en psykiater, og vil derfor have mulighed for at spørge dem, hvad psykiatrien mener og har fundet ud af hvorfor psykisk sygdom opstår. Min psykoterapeut har nogle kontakter, heriblandt en psykiater som selv er begyndt at praktisere meditation. Jeg vil gøre brug af mit allerede etablerede netværks viden og erfaringer, samt bruge det til at finde en forsker. Jeg kender selv alt for godt på egen krop og sind til de bipolare symptomer; depression og mani. Jeg ser dette projekt som en oplagt mulighed for at kunne hjælpe andre med en bipolar lidelse, og få en dybere indsigt i meditations fordele til bedre mental sundhed, for bipolare såvel som den brede befolkning.
Projekttitel:Musikkens stimulering af hjernen og humøret
Navn:Mikkel
Gymnasium:
Projektbeskrivelse:Hvorfor er det at vi bliver glade, triste eller på anden måde bliver påvirker følelsesmæssigt, når vi hører noget bestemt musik? Jeg vil gerne finde svar på om den musik, vi lytter til har en effekt på vores humør og hvilke områder i hjernen, der bliver stimuleret. Dette vil jeg gerne undersøge, da jeg synes musik har en stor betydning for mit humør og jeg har altid været fascineret af musikkens egenskaber. Ikke nok med at det er dejligt at lytte til, men at den også kan have en medicinsk virkning er fantastisk. Jeg går på en bioteknologisk studieretning og har spillet musik i rigtig mange år, så har oplevet at musikken har en indvirkning på mig, når jeg f.eks. sidder og spiller klaver, og så har jeg altid interesseret mig for musik og naturvidenskab. Hvis det er/bliver muligt at lave en scanning på en hjerne, som bliver stimuleret af forskellige typer musik, så man kan se de hvilke dele af hjernen, der bliver stimuleret, ville det være oplagt. Jeg vil gerne, hvis muligt, inddrage en hjerneforsker, som har forsket meget i emnet. Ellers vil jeg hente min viden fra videnskabelige artikler i fagrelevante udgivelser. Evt. lave nogle forsøg på nogle klassekammerater, hvor jeg spiller noget musik for dem og noterer hvad de følte mens musikken spillede.
Projekttitel:Musiks indflydelse på tourettes syndrom
Navn:Amanda
Gymnasium:
Projektbeskrivelse:Hvilken virkning har musik på touettes syndrom? Kan musik i nogen grad behandle, eller forbedre livskvaliteten hos dem, der lider af syndromet? Vi ved alle sammen, hvor vigtig hjernen er - uden den, kan vi ingenting. Hjernen gør os individuelle, og vi bruger den til en masse forskellige ting. Menneskehjernen har over mange tusind år stået bag den menneskelige udvikling. Hjernen har gjort os i stand til at Pantheon, opfinde maskiner, føde børn og udvikle lægevidenskaben etc. Så vi har mildest talt meget at takke hjernen for. Af og til opstår der fejl i hjernen. Nogle gange skyldes det et trafikuheld, andre gange går der noget galt i kromosomerne, når vi selv skal ”bygges”. Tourettes-syndrom er netop en lidelse, der skyldes kromosomfejl, som ca. 5.000-50.000 danskere lider af. Det er en arvelig sygdom, der først optræder i 5-15 års alderen. Den kendes ofte på tics og verbale udbrud, men den kan også medføre mange andre vanskelligheder, som vredesudbrud og tvangstanker. Man ved, hvad sygdommen kan medføre, og at den er arvelig, men der er også en hel del, vi ikke ved - bl.a. om syndromet kan behandles. Det eneste vi ved er, at sygdommen med årene ofte kan styres og holdes nede. Tourette handler ikke om liv eller død, men for den enkelte kan sygdommen volde store problemer. Derfor handler en behandling eller nedsættelse af tics i højere grad om at forbedre livskvaliteten. Derfor er det vigtigt at forske i Tourettes, fordi det vil gøre hverdagen nemmere og mere overskuelig for helt op mod 50.000 mennesker i Danmark og hvem ved, hvor mange i verden? Vi ved fra tidligere forskning, at musik har en stor indflydelse på menneskehjernen. Musik kan have en beroligende effekt på hjernen og dermed kroppen. Men er denne virkning kun øjeblikkelig, eller kan den have en længerevarende effekt? Hvis musik kan udvikle og styre hjernen, kan den så også medvirke til en nedsættelse af tics og andre symptomer på Tourettes? Kan den i nogen grad kurere sygdommen, eller i hvert fald fremskynde hjernens kontrol over tics og udbrud, som de fleste med tourettes lærer at kontrollere med alderen, så man allerede som teenager kan styre sine tics, og i højere grad have følelsen af at være normal? Og kan musik have en næsten medicinsk virkning? Dette forskningsprojekt er i høj grad bygget på field research og optimalt set et projekt, der skal følge Tourettes-ramte fra de får konstateret syndromet som barn til højt op i årene. Projektet kræver både viden om musiks påvirkning af hjernen, og viden om hjernen og tourettes generelt. Derudover kunne det være interessant at tale med forskere og eksperter, bruge bøger skrevet om emnet, og især tale med mennesker i forskellige aldre, der har tourettes - måle deres puls og hjernebølger samtidig med, at der bliver spillet musik for dem og på den måde observere forskellene. I sidste ende er formålet at aflaste dem i hverdagen, og forbedre deres livskvalitet.
Projekttitel:Muskelforøgelse til både mennesker og dyr
Navn:Gustav
Gymnasium:
Projektbeskrivelse:Jeg har valgt et fokusområde, hvis produkt kan hjælpe mennesker på to måder: Der er i verden knap én milliard mennesker, der enten er fejl- eller underernæret. De vil, som det ser ud nu, ikke få mulighed for at købe mere nærende mad i fremtiden, da manglen på føde verden over holder fødevarepriserne oppe. Samtidig har sengeliggende patienter verden over ofte så få kræfter i ben og arme efter en operation eller sygdom, at de efterfølgende ikke er i stand til at have en normal hverdag og måske aldrig kommer til det. Vi lever heldigvis i en veludviklet teknologisk verden, hvor man kan finde svar på det meste, og der findes måske en løsning til både sulte- og svaghedsproblemet: myostatin. Myostatin er en inhibitor, som kroppen helt naturligt har, for at musklerne ikke hele tiden replikerer sig selv. Det hæmmer altså muskelvækst og kan være én ud af mange løsninger til ovenstående problematik. Man har allerede set eksempler på mangel af myostatin hos dyr, hvor en deletion i genet for myostatin har forsaget en forøget muskelvækst på især kvæg, da inhibitoren altså har været dysfunktionel. Mere muskelmasse på et kvæg er lig med mere kød og derfor flere munde at kunne mætte. Samtidig vil det være smart, hvis man kunne give sengeliggende patienter medicin, så de ikke mistede deres muskelmasse på trods af længerevarende sygdomme. Min problemformulering lyder derfor: Hvordan laver man et medikament, der kan øge muskelvæksten hos mennesker og dyr uden at de får de normale bivirkninger, der er ved fx testosteron-doping (aggressivitet, manglende fertilitet mv.)? Inden jeg går i laboratoriet, hvor jeg mener, svarene vil kunne findes, er det vigtigt for mig først at redegøre for og undersøge stoffer såsom myostatin, hvilket min opgave sandsynligvis vil blive brugt på. Hvis jeg går hen og vinder Forskerspirer, vil jeg da have økonomisk mulighed for at tage mine observationer videre til laboratoriet, hvor blandt andet in vivo forsøg på rotter vil kunne hjælpe mig på vej til medikamentet. Jeg regner dog ikke med at jeg alene, vil være i stand til at finde et endegyldigt svar, men eftersom der er stor økonomisk incitament i at lave mere muskelvæv på fx kvæg, vil en mulig samarbejdspartner og rådgiver være medicingiganten Lundbeck; et firma jeg allerede har forbindelser i. Da jeg har bioteknologi A, vil være rigtigt relevant til min studieretning at arbejde med myostatin som løsning, da det blandt andet er i arbejdet med proteiner og i hæmningen af disse, man vil kunne finde løsninger.
Projekttitel:Ny vaccineform
Navn:Louise
Gymnasium:
Projektbeskrivelse:Efter ren vand og kloakering er vaccination den teknologi, som har forlænget menneskets liv mest. En vaccination bliver traditionelt givet ved indsprøjtning – en sådan sprøjte blev opfundet i 1853 og har ikke oplevet den store ændring siden. Selvom selve sprøjten er en vigtig teknologi, har den nogle ulemper i forhold til vaccinationer. På verdensplan sker der i dag 8 milliarder usikre indsprøjtninger, som medfører 1,3 millioner dødsfald årligt. I ulandene bliver vaccinationssprøjterne genbrugt pga. manglende ressourcer og viden. De bliver heller ikke smidt forsvarligt væk, hvilket resulterer i, at de brugte sprøjter bliver samlet sammen og solgt som nye. Genbruges en vaccinationssprøjte kan det overføre sygdomme som HIV og hepatitis. Vaccinationer skal opbevares i et miljø med en temperatur på mellem 2 og 8. Bliver de for varme eller kolde mistes effekten. Det kan derfor flere steder i Sydamerika, Asien og Afrika være svært at opbevare de ellers vigtige vacciner. I mit forskerprojekt vil jeg undersøge mulighederne for at skabe en vaccineform, som kan løse de nævnte ulemper ved den form, som bruges i dag. Jeg vil her tage udgangspunkt i mulighederne for at aktivere de langerhanske celler lige under huden. De langerhanske celler er dendritiske celler som præsenterer antigenet for t-cellerne så immunforsvaret kan nedbryde faren. Ved den metode er der mulighed for at undgå infektion af kontaminerende patogener, som vil medføre færre bivirkninger. Metoden kan også være starten for en ny generation af vacciner. Jeg vil i mit projekt have fokus på at vaccineformen skal være billig og enkel, så flere mennesker kan få gavn af vaccinationer. Som biologistuderende har jeg en stor interesse og viden omkring funktionerne i kroppen, som er vigtig for at kunne forstå, hvordan en vaccination præsenteres for immunforsvaret og tricker immunforsvaret med et antigen. Jeg har derudover altid været interesseret i teknologi, både i forhold til gadgets og biomedicinsk. I forhold til hjælp fra en forsker vil drømmen være at få kontakt med en klinisk ingeniør, en uddannelse jeg selv har i tankerne. En klinisk ingeniør vil kunne give vejledning og ideer til det medicinske såvel som det teknologiske. Ellers vil en forsker med interesse for vaccinationer kunne hjælpe mig med mit projekt.
Projekttitel:Opdagelse- og bestemmelse af HPV i mænd til forebyggelse af kræft
Navn:Thomas
Gymnasium:
Projektbeskrivelse:Mit projekt vil fokusere på opdagelsen af en screening eller en pap test til mænd, der kan afklare tilstedeværelsen af HPV og hvilken type der er tale om. Når Prinsesse Josephine er teenager vil hun blive tilbudt en HPV vaccination. Hendes tvilling bror, Prins Vincent, vil ikke. Kan det være rigtigt? Human papillomavirus (HPV) er en gruppe af mere end 100 forskellige virusser, ca. 40 af disse transmitteres via sexuel kontakt enten oralt, analt eller genitalt. Siden oktober 2006 har det været muligt at blive vaccineret mod HPV 6, 11, 16 & 18 i Danmark. Det er den såkaldte 12 års vaccination mod livmoderhalskræft, hvor staten opfordrer og støtter vaccinationen af piger i alderen 12-15 år, samt, i år 2014 & 2015, piger fra årgang 1993 – 1998. Nyere studier viser at 80% af sexuelt aktive smittes med HPV på et tidspunkt i deres liv, inklusive mænd. Mænd har modtaget Gardasil vaccinationen mod HPV og resultaterne viser at mænd danner antistoffer mod HPV allerede en måned efter den sidste dosis. Alligevel understøtter og tilbyder staten ikke HPV vaccination af drenge. Det er HPV 16 & 18 som kan forårsage kræft. Kvinder rammes oftest af en onkogen HPV i livmoderen, deraf livmoderhalskræft, mens virussen foretrækker områderne penis, anal og oralt i tonsillerne hos mænd. Det er vigtigt at understrege at HPV i de fleste tilfælde nedkæmpes af dit immunforsvar uden at vise nogle symptomer. Problemet ligger i at ikke alle som smittes med HPV er lige heldige. Smittes man med HPV sætter virussen sig i de epitelceller, hvor den begynder at producere proteinerne E5, E6 & E7. Disse proteiner påvirker cellens normale funktioner, hvilket gør den i stand til at vokse ukontrolleret og undgå celledød. Når immunsystemet ikke er i stand til at oprette denne fejl i cellernes system, fører det til celle mutationer, som bevirker at flere celler smittes og begynder at mutere. Dette er kræft på arbejde i kroppen og når mutationerne spreder sig, resulterer det i læsioner og ultimativt en tumor. Disse mutationer kaldes ofte cervikal dysplasi. Det er muligt at opdage HPV kræft i kvinder, men langt sværere i mænd, alligevel er det kvinder som får tilbudt denne vaccine, mens mænd blot må håbe på det bedste. Jeg synes HPV er interessant, ikke blot fordi så mange rammes af det, men fordi jeg selv er en ung mand på vej mod de særligt smitsomme tider. Endnu mere fascinerende er det, at jeg som mand smittes utroligt nemt af denne virus, men før nu, intet kendte til den. Sundhedsstyrelsen anbefaler denne vaccine til mænd, men der er endnu ikke allokeret penge hertil. Jeg er interesseret i at udbrede information til unge, i håbet om at forhindre de mange penis, anus og halskræft tilfælde i mænd. Jeg er naturvidenskabelig studerende på mit 2. år i STX, med særlig interesse for medicin. Her har jeg haft fagene Mat(B), Fys(B), Ke(B) og Bio(C). Næste år har jeg Mat(A), Fys(A) og Ke(A). Jeg vil søge min viden vha. litteratur gennemgang af det videnskabelige materiale, samt den populære presse. Bl.a. 1. Dagens Medicin 2. Ugeskriftet for læger 3. Sanogi-Pasteurs forskning 4. Kræftens bekæmpelse Ovl. Jan Blåkjær Skejby Sygehus Prak. Læge Læge Helle Field, foredragsholder for kræftens bekæmpelse omkring HPV
Projekttitel:Overmedicinering fører til resistente bakterier
Navn:Mark
Gymnasium:
Projektbeskrivelse:Vi bruger i dag antibiotika til at kurere sygdomme, men hvis forbruget af antibiotika fortsætter som det er nu, vil det i fremtiden ikke være muligt mere. Det store forbrug af antibiotika fremmer bl.a. udviklingen af multiresistente stafylokokker (MRSA), og antibiotikaresistens er udråbt af verdenssundhedsorganisationen WHO til en af de største trusler mod mennesker, da resistente bakterier alene i EU-landene dræber 25.000 mennesker hvert år, og dette tal er kun stigende. Især bliver der meget antibiotika i landbruget, hvor husdyrene bliver flokmedicineret. Det jeg gerne vil beskæftige mig med, er hvordan man kommer dette resistensproblem til livs. For at antibiotika skal bevare sin antibakterielle virkning i fremtiden, bliver man nødt til at gøre noget – og det skal være snart. Skal man finde nye kunstige stoffer til at afløse antibiotika, skal man gribe ind i dyrenes vilkår, skal man vide mere om påvisning af bakterierne og deres resistensmekanismer eller er det noget helt fjerde? Det er indenfor dette område jeg vil fordybe mig. Jeg vil bruge min viden fra min studieretning Bioteknologi A, Matematik A, Fysik B og min egen store interesse til at gå i dybden med dette.
Projekttitel:Pacemaker til nervesignaler hos personer med cerebral parese
Navn:Philip
Gymnasium:
Projektbeskrivelse:Kan man lindre muskelspasmerne fra personer med Cerebral parese med en pacemaker til nervesignalerne? I grove træk går mit projekt ud på at finde ud af, om man kurere Cerebral parese ved at omdanne nervesignalerne fra de ramte muskler til elektriske signaler, sende dem igennem et buffersystem, for derefter at omdanne de elektriske signaler til nerveimpulser igen. Cerebral parese (CP) er en alvorlig lidelse, og omkring 10 000 mennesker er diagnosticeret med CP alene i Danmark. For nogle mennesker er effekterne af CP for store til at de kan lindres med terapi. For disse personer er der ofte ingen anden udvej end operationer. Som det ser ud i dag, er der hovedsageligt en neurologisk operation, der kan udføres for at formindske symptomerne hos en person med CP. Metoden, kendt som Selective Dorsal Rhizotomy (SDR) på engelsk, går kort sagt ud på at åbne rygraden, og skære de dorsale nerver, der sender nervesignaler fra de ramte muskler til hjernen, over. Dermed formindskes mængden af forkerte nervesignaler til hjernen, og spasmerne formindskes. Denne metode er meget risikofyldt, så jeg overvejede, om der ikke kunne findes en bedre løsning. Jeg håber at skabe en ny metode til, på en mere effektiv og mindre risikofyldt måde, at fjerne symptomerne hos en person med CP. Ved at anvende metoder kendt fra skabelsen af fx proteser med følelsessanser, håber jeg på at kunne skabe et system, hvor man ved at føre nervesignalerne fra den ramte muskel gennem et eksternt buffersystem/nerve-pacemaker, kan sortere en mængde af nervesignalerne fra, således at hjernen i sidste ende modtager den rigtige mængde nervesignaler. Udover at denne metode potentielt kan mindske risikoen for komplikationer ift. SDR, kan metoden også hjælpe med at afhjælpe symptomer af CP hos voksne mennesker. Som det ser ud i øjeblikket, skal en SDR gennemføres mens patienten stadigvæk er barn. Dette skyldes at man ved SDR midlertidigt fjerner et eller flere led af rygsøjlen. Hvor det ville kunne lykkedes yngre børn at vokse rygraden tilbage igen, vil det hos voksne mennesker medføre varige men. Disse varige skader på ryggen vil ikke opstå ved brug af en ”nerve-pacemaker”. Selve projektet handler i første omgang kun om at se om det kan lade sig gøre at lave denne ”Nerve-pacemaker”. Dermed vil selve projektet ikke have særligt meget fokus på at skabe et færdiglavet produkt, men projektet vil derimod have fokus på de teoretiske muligheder for at lave produktet. Jeg har nogle kompetencer, der gør mig kvalificeret til at beskæftige mig med dette projekt. Som linjefag på gymnasiet har jeg bioteknologi på A niveau. Derudover har jeg deltaget i en del talentprogrammer indenfor bioteknologi og neurologi, da jeg er med i Akademiet for Talentfulde Unge. Jeg vil tage kontakt til nogle eksperter indenfor neurologi, da vi i Danmark har nogle førende eksperter på området. Derudover vil jeg sammenfatte resultater fra forskellige forskningsresultater indenfor neurologi, især indenfor nervesignalområdet.
Projekttitel:Psykologisk stress' påvirkning på muligheden for at overleve testis cancer
Navn:Kavikrishnan
Gymnasium:
Projektbeskrivelse:Det er videnskabeligt bevist, at kræft kan forårsages af rygning, ligesom alkohol og radioaktiv stråling øger risikoen for at få den dødelige sygdom. Til gengæld har der ikke været meget forskning om, hvorvidt psyken har indflydelse på, om kræftpatienter overlever. Spørgsmålet jeg søger svar på i dette projekt er, om psykologisk stress påvirker muligheden for at overleve testis cancer. Jeg vil undersøge de kemiske ændringer, der forekommer i kroppen under psykologisk stress og deres indvirkning på kræftceller- og tumorer af typen testis cancer. Jeg har problemafgrænset til at fokusere på denne kræfttype, fordi den interesserer mig mest. Den personlige årsag hertil ligger i, at jeg selv har haft testis cancer. Efter diagnosticeringen fik jeg psykologisk stress, fordi jeg følte at min fremtid ikke længere lå i mine hænder, men onkologernes. Min nærmeste omgangskreds forventede at se viljestyrke og kampånd fra mig, og jeg blev konstant fortalt, at det ville forbedre mine chancer for at besejre sygdommen. Det var svært for mig, idet jeg havde et positivistisk syn på livet; jeg tænkte, at det psykiske intet havde at sige i sammenhængen, men at det var op til onkologerne og behandlingerne. Jeg har dog spekuleret på, om det har haft betydning, efter jeg begyndte at gå til kontrol, og ønsker at finde svaret dertil for at kunne hjælpe nuværende- og fremtidige testis cancer ramte. Min faglige baggrund bygger på kemi A, biologi B og den viden jeg har tilegnet mig om sygdommen af ren nysgerrighed under mit sygdomsforløb. I projektet vil jeg forsøge at inddrage læger fra Århus Universitetshospital, som jeg allerede har god kontakt til, og testis cancer patienter hvis muligt. Yderligere vil jeg hente viden fra nettet, og fra fagbøger der omhandler emnet.
Projekttitel:Reaktivering af telomeraseaktivitet i jagten på det 'immortale menneske'
Navn:Mads
Gymnasium:
Projektbeskrivelse:Min egentlige interesse for netop dette projekt opstod da jeg læste en artikel om, at det er telomerenes gradvise forkortelse der er skyld i vores aldring. Dog påstod denne artikel at reaktivering af telomeraseaktivitet ville medføre malign celleudvikling. Da undersøgte jeg telomerene grundigere i en af mine egne bøger "Biokemi af Vibeke Diness", som hævder at reaktivering af telomeraseaktivitet ikke er nok til malign celleudvikling. Denne uoverensstemmelse satte jeg derfor spørgsmålstegn ved. Jeg mener at aldring er en sygdom, og derfor bør vi prøve at fremstille medikamenter eller andre teknologier til at kurere det. Dette vil ydermere kunne hjælpe til gåder, i forhold til aldersrelateret sygdomme som fx type 2 diabetes, Alzheimers, hjerte-kar-sygdomme og endda cancer. Jeg vil i mit forskningsprojekt derfor prøve at finde svar på, om det er muligt at hindre en aldring, med aspektet "telomerase". Det menes, at vores aldring hænger sammen med telomerenes gradvise forkortelse. Vi ældes fordi, at de lineære kromosomer i den eukaryote celle gradvist forkortes. Der sker et problem i 5’-enderne af hver lagging-strand, da der befinder sig en RNA-primer. Når denne fjernes, vil sekvensen ikke kunne erstattes af DNA, idet DNA-polymerase ikke har nogen DNA-sekvens at forlænge ud fra. Dette problem resulterer i, at kromosomerne i somatiske celler, forkortes gradvist efter hver cellegeneration, med 50-100 nukleotider. I embryogenesen er genet som koder for telomerase aktivt, hvilket resulterer i en vedvarende telomerlængde. Dog viser det sig, at genet som koder for netop telomerase er reaktiveret i det invasive karcinom og derfor kan cancerceller dele sig uendeligt, de er så at sige replikativt immortale. Jeg vil derfor finde ud af, hvorvidt det er muligt at hindre nedlukningen, for det gen, som koder for telomerase, eller hvorvidt det er muligt at reaktivere det i en specifik alder, ved reaktivering af hTERT genet. Den menneskelige telomerase-katalytiske underenhed (hTERT) er vist til at være den afgørende del af den enzymatiske aktivitet i menneskelig telomerase. Specifikke proteiner er relaterede til hTERT fx Est2p og p123. Da en længerevarende behandling, med tilførsel af telomerase samt indtagelse de genrelaterede proteiner ikke er blevet udarbejdet, vil jeg udarbejde en proteinkur på et dyr med stabil hjertefejl og give et telomerase-tilskud, eventuelt intravenøst gennem en perioden. Det har ydermere vist sig, at kortere telomere ikke kun hænger sammen med alder, det hænger også sammen med en persons helbred. Undersøgelser viser at blandt 780 patienter med stabil hjertesygdom, har folk med de korteste telomere i deres immune celler, dobbelt så stor risici for at dø af hjerte fejl efter 4,4 år, som de patienter med de længste telomere. Det er derfor oplagt at bruge forsøgsdyr med stabil hjertefejl. Af alle telomeraseaktivitets-testede celler fra testis (fostre, voksne) er 100 % positive, hvilket vil give rig mulighed for isolering af telomerase fra testis hos voksent individ. Jeg har bioteknologi og læser ofte i egne bøger som "Biokemi af Vibeke Diness" og "Chemistry, a conceptual approach – third edition af Charles E. Mortimer".
Projekttitel:Regenerering af tabte kropsdele
Navn:Pernille
Gymnasium:
Projektbeskrivelse:Er det muligt at udvikle en behandling for tabte kropsdele såsom fingre der er mistet? Som person er der nogle dele af kroppen som man ikke kan undvære, har man mistet en tommelfinger og en pegefinger er det svært at skrive i hånden, tegne osv. Derfor kunne det være en god mulighed for den slags patienter, hvis man kunne udvikle en behandling, der kunne regenerere de kropsdele der er gået tabt. Reptiler som firben og øgler har mulighed for at regenerere deres haler når/hvis de falder af, og den funktion halen havde, er naturligt blevet genskabt i den nye hale. Hvis dyr kan, hvorfor kan mennesker så ikke lave noget, der kan hjælpe os med at regenerere vores tabte kropsdele? Igennem tiderne har vi udviklet en masse præparater og serums til mange slags lidelser. Derfor tænkte jeg, hvorfor ikke finde en behandling til tabte kropsdele. Jeg har set en dokumentar serie som omhandlede forsøg med regenerering af mistede kropsdele på forskellige dyr og tænkte at det kunne være en god mulighed for menneskeheden. Jeg vil starte med at undersøge om det er muligt for kroppen at regenerere kropsdele og hvordan kroppen vil reagere under en behandling. Jeg vil bygge på min viden fra biologi om bl.a. fysiologi. Jeg vil udarbejde en synopsis som kunne føre til en ikke endelig konklusion som senere hen kunne blive til en endelig konklusion, ud fra flere forsøg.
Projekttitel:Restriktionsenzymer som behandling af genetiske sygdomme
Navn:Pernille
Gymnasium:
Projektbeskrivelse:Genetiske sygdomme forekommer på grund af mutationer i DNA’et. En af disse mutationer kan være basesekvenser, der er gentaget for mange gange f.eks. ved muskelsvindssygdommen Dystrophia myotonica, hvor CTG-basesekvensen er gentaget ofte over 100 gange. Mange af lignende sygdomme kan indtil videre ikke behandles, men kan kun mindskes ved at behandle symptomerne. Restriktionsenzymer er enzymer, der spalter DNA-strengen ved en unik basesekvens, og er naturligt isoleret fra bakterier. Jeg synes det kunne være spændende at undersøge, om man kan opbygge og fremstille et restriktionsenzym syntetisk med en forudbestemt genkendelsessekvens. For at dette er muligt, bliver man nødt til at forstå enzymets opbygning på baggrund af dets funktion. Hvordan afhænger de genkendte basesekvenser af enzymets opbygning? Ud over restriktionsenzymet grundopbygning, som består af 4 β-strenge og en α-helix, skal der findes den specifikke mekanisme, der spalter DNA-strengen. Det aktive center er i restriktionsenzymer ofte repræsenteret af PD-D/EXK motiv. Man kunne undersøge, om det er muligt at udvinde og bruge denne gruppe fra naturlige restriktionsenzymer og stadig selv kunne designe andre dele og hermed bestemme den genkendte basesekvens for at simplificere processen. Ellers kan man fremstille den gensekvens, der koder for denne del af enzymet, og herefter sætte det ind i en mikroorganisme, som så vil producere genet. Her kunne man så eksperimentere med at sætte andre sekvenser ind. Hvis det er muligt at fremstille et restriktionsenzym syntetisk så det spalter en ønsket basesekvens vil det måske på længere sigt være muligt at bruge dette til at kurere nogle genetiske sygdomme med for mange gentagelser af en bestemt basesekvens.
Projekttitel:Restriktionsenzymer til behandling af STR-mutationer
Navn:Mathilde
Gymnasium:
Projektbeskrivelse:Kan man behandle STR-mutationer ved restriktionsenzymer? Gennem et projektarbejde med sygdomen Huntingtons i fokus, hvor målet var at komme med et bud på en behandling, har spørgsmålet om restriktionsenzymers funktion bagefter været tilbagevendende. Huntingtons-syndrom skyldes en mutation på kromosom 4 – mere specifikt en STR-mutation, som består af mange CAG-gentagelser. Eftersom restriktionsenzymer funktion er, at klippe DNA-sekvenser på bestemte genkendelsessites, vil jeg gerne undersøge om det er muligt at specificere dem så meget, at bestemte STR-gentagelser kan klippes fra. Jeg vil gerne undersøge hvorvidt restriktionsenzymer kan designes til at klippe på helt specifikke genkendelsessites, og om det er muligt at skabe et så langt genkendelsessite, at DNA-sekvensen kun klippes over én gang. Min studieretning indeholder bioteknologi på A-niveau, samt matematik og fysik. Bioteknologien ligger en faglig basis til at kunne igansætte en dybdegående undersøgelse af årsagen til forskellige sygdomme og få nye idéer baseret på denne viden – samt forstå sundhedsvidenskabelige artikler, der kunne være relevante til forskning. Jeg forestiller mig at min research kommer til at være baseret på videnskabelige artikler fra internettet, som derved er mere opdaterede end bøger, samt faglig viden jeg kan skaffe mig fra eksperter der beskæftiger sig med nærliggende emner til mit eget.
Projekttitel:Resveratrols sundhedsmæssige effekt på mennesker
Navn:Ida
Gymnasium:
Projektbeskrivelse:Det foreslås af og til, at rødvin er godt for helbredet, og der er måske noget om snakken. Rødvin indeholder nemlig antioxidanten resveratrol, som findes naturligt i bl.a. vindruer, men også i andre fødevarer så som jordnødder, div. bær og kakaobønner. I disse planter har resveratrol til opgave at beskytte mod sygdomme og infektioner – en egenskab, der burde kunne overføres til mennesker, idet planterne indtages som føde. Man har tidligere forsket i resveratrols virkning på laboratoriedyrkede celler, hvor resultatet var positivt, samt på rotter og mus, hvor det har vist sig, at stoffet generelt øgede livslængden hos forsøgsdyrene. Formålet med dette forskerspireprojekt er, at undersøge hvorvidt resveratrol også har positive sundhedsmæssige effekter hos mennesker. Idet resveratrol er en antioxidant, vil det bl.a. være relevant at undersøge dets evne til at hindre oxidativt stress (en kædereaktion af frie radikaler, der oxiderer kroppens molekyler og skaber ustabilitet), der vil resultere i en generel livsforlængende effekt. Desuden er det forskerspireprojektets formål at undersøge, hvilke øvrige gavnlige effekter resveratrol har på menneskets generelle sundheds samt som middel til sygdomsbekæmpelse og –forebyggelse. I den førnævnte undersøgelse foretaget på gnavere fik dyrene forholdsvis store mængder af resveratrol – mere, end et menneske ville kunne optage ved et ikke overdrevent indtag af rødvin/vindruer. I så fald, at resveratrol viser sig at være gavnligt, vil det derfor yderligere være nødvendigt at undersøge, i hvilke mængder stoffet behøves, og om det er muligt at indtage disse mængder naturligt, eller om det vil være nødvendigt med kosttilskud på f.eks. pille form. Jeg vil gennemføre projektet på baggrund af den viden, jeg har opnået gennem generel interesse for alt muligt, samt undervisning i bl.a. kemi og biologi på gymnasiet. Yderligere nødvendig information vil jeg finde i div. publikationer på internettet eller i bøger. Jeg vil desuden benytte mig af hjælp fra min forskerkontakt, som jeg evt. vil søge inden for områderne ernæring/biomedicin/molekylærbiologi.
Projekttitel:Sammenhængen mellem søvnforstyrrelser og hjernesygdomme som Alzheimer
Navn:Zadna
Gymnasium:
Projektbeskrivelse:Hvorfor giver sygdommen Alzheimers anledning til søvnmangel og er der en løsning til dette? Man har i mange år forsket i hjernens funktion og hvorfor der i nogle tilfælde opstår hjerne sygdomme. I de seneste par er der forsket yderligere i Alzheimers patienter og man har fundet en markant forskel på mennesker uden Alzheimers og patienter med sygdommen. Forskning viser at hjernen renses af urenheder når den sover. Søvnmanglen gøre at der forekommer en ophobning af urenheder, proteinrester og giftstoffer ved Alzheimers patienter . Ved hjælp af matematiske og biokemiske metoder og undersøgelser i kroppen kan man opnå en optimal viden om Alzheimer der spiller en stærk rolle i forbindelse med søvnmangel. Formålet med mit forskerspirerprojekt er at mindske ophobning af disse stoffer i hjernen, samt at mindske søvnforstyrrelserne.
Projekttitel:Signalstoffer som manipulation af let tilgængelige somatiske stamceller
Navn:Juliana
Gymnasium:
Projektbeskrivelse:Jeg har i skolen haft om stamceller som et projekt og har siden interesseret mig meget for emnet. Det har derfor ikke været svært at lægge mærke til det utal af etiske problemer der kredser om brugen af embryonale stamceller til helbredelse af sygdomme og fremstilling af simple, kunstige organer. Men hvad nu, hvis alle disse etiske problemer vil kunne undgås? Kan man bruge andre, lettere tilgængelige stamceller til formålet? Ja, det tror jeg! Hvis man kan få en bedre forståelse af stamcellers specialiseringsmetode f.eks. ved hjælp af signalmolekyler/vækstfaktorer, og lære at bruge disse, vil man, i stedet for at bruge embryonale stamceller som man gør for tiden, måske kunne manipulere let tilgængelige somatiske vævs- eller fedtceller til at specialisere sig tilbage til uspecialiserede totipotente stamceller, for derefter at specialisere dem videre til pluripotente stamceller og til sidst til det, man vil have de skal være så som hjerte-/nervecelle eller organer til organdonation. Da dette ville være et grundlæggende redskab til stamcelleforskning, vil det, hvis det vil kunne lade sig gøre, ikke bare være banebrydende for videre stamcelleforskning, men også et lys forude for de mange syge individer. Igennem undervisning på den bioteknologiske studieretning med mat A, biotek A og fys B har jeg fået en god grundviden omkring emnet, som vil være brugbart under forløbet. Jeg håber, at jeg gennem en forskerkontakt og et godt forskermiljø kan få hjælp og vejleding til at realisere mit projekt.
Projekttitel:Små børns brug af tablets og smartphones, frem for fysiske genstande, som indlæringsmiddel
Navn:Lea
Gymnasium:
Projektbeskrivelse:I dagens Danmark er teknologi en størrelse, som langt de fleste har inkorporeret som en helt almindelig del af hverdagen. Hvor det, for bare få år siden, kun var enkelte, der benyttede sig af det, er det i dag nærmest unormalt, hvis ikke man er ejer af en smartphone og/eller en tablet. Og hvor disse genstande kun bliver mere og mere almengyldige i samfundet, er det også logisk, at gruppen af mennesker der bruger dem, bliver større, hvilket fabrikanterne også er hurtige til at opfange og udnytte. Det nyeste, som også i høj grad har været debatteret i medier og blandt eksperter, er små børns brug af især tablets, både som underholdningsmiddel og som indlæringsmiddel. Det viser sig nemlig, at børn får deres teknologiske debut i en fortsat yngre alder, og det rejser naturligvis det grundlæggende spørgsmål, lydende på, om det er godt eller skidt. Netop denne problemstilling er den, som jeg har valgt at behandle i Projekt Forskerspirer. Helt konkret kunne jeg godt tænke mig at vide, om der er en forskel på, om helt små børn bruger tablets og smartphones som indlæringsmidler, eller de benytter sig at de fysiske, indlæringsfremmende typer legetøj. Jeg tænker umiddelbart, at processen skal munde ud i et forsøg, hvor der måles på indlæringen hos de unge testpersoner, når de udfører små opgaver på tablets eller smartphones, hvilket herefter sammenlignes med en anden gruppe, der benytter sig af de fysiske genstande. Til projektet vil jeg forsøge at finde en forsker, der netop arbejder med børns brug af denne form for teknologi, og som evt. ved noget om indlæring hos helt små børn. Denne forsker vil kunne hjælpe mig med at finde frem til relevant empiri, som jeg kan bruge til projektet, samt med at komme nærmere ind på forsøgets opstilling og anden metodisk fremgang. Den viden, som jeg selv går ind til projektet med, kommer af min egen gymnasiegang, hvor jeg går på en studieretning med fagene biologi og samfundsfag på A-niveau som omdrejningspunkterne, hvilket gør mig i stand til gennemarbejde det biologiske, der sker under en indlæringsproces, samt at sætte det ind i en samfundsmæssig sammenhæng. Grunden til, at jeg ønsker at finde svaret på netop denne problemstilling, er at selv har stor interesse i den elektroniske udvikling i dette årtusind, og samtidig selv har undret mig over, hvorvidt det er en god ting eller ej, at vi som samfund er begyndt at overlade en del af indlæringen hos vores børn til en trykfølsom skærm.
Projekttitel:Spejlingsterapi mod fantomsmerter som følger af amputation af lemmer
Navn:Emil
Gymnasium:
Projektbeskrivelse:Kan spejlingsterapi optimeres for, at en større del af patienter med amputerede lemmer kan hjælpes mod fantomsmerter? For snart to år siden blev min mor indlagt i Horsens med en mulig infektion i lungerne. Lægerne udførte, en ekkokardiografisk undersøgelse der viste, at hun havde en svær mitralstenose og infektiøs endokarditis, og fik derfor udskiftet mitralklappen. De følgende dage havde hun nedsat blodgennemstrømning til ben og arme og det medførte, at hun fik amputeret begge underben og en nekrotisk pegefinger på højre hånd. Efterfølgende har hun som 70% af andre patienter, som har fået amputeret en legemsdel oplevet fantomsmerter jævnligt. Derfor er jeg meget engageret i at kunne optimere behandlingsmetoderne til lindring af fantomsmerter, da kun cirka 30% af amputationspatienter kan hjælpes med nuværende behandlingsmetoder. Spejlingsterapi er en succeshistorie blandt amputationspatienter, men det er stadig meget uklart hvordan neurologiske sygdomme, som fantomsmerter opstår og udvikler sig. Derfor er det svært at udvikle og effektivisere spejlingsterapi. Terapien går i alt sin enkelthed ud på at lindre de neurogene smerter, også kaldet fantomsmerter. Formålet er at få hjernen til at tro, at det amputerede lem stadig er en del af kroppen. Det foregår via den proprioceptive sans, som vha. det visuelle feedback ændrer den inducerede neuroplasticitet til at opfatte spejlingen som en del af kroppen. Det er altså en illusion, der er skyld i, at de sensoriske nerveceller sender færre A-delta-fibre op til Thamalus, og smerten føles altså lindret. Eventuelt kunne man integrere andre alternative terapier, for at kunne hjælpe en bredere gruppe amputationspatienter. Integreringsvenlige terapier kunne f.eks. være farveterapi, lydterapi eller klangmassage. En prisvindende forsker, Bo Geng, har startet sit første forskningsprojekt efter hendes ph.d. der går ud på at udvikle terapi med spejle. Bo Geng kunne være en mulig forskerkontakt, da hun har stor viden inden for neurologi, da hendes fagområde er neurorehabilitation og neuroprosthesisme. Jeg har indtil videre i mit forløb på HTX anvendt naturvidenskabelige metoder aktivt i mange fag, og har derfor god forståelse for, hvordan man udfører naturvidenskabelige forsøg korrekt med færrest mulige fejlkilder. Metoden har jeg kunnet anvende i fagene Biologi C, Kemi­ og Fysik B. Jeg har også udviklet en stor forståelse for projektarbejde gennem Teknologi B, hvor jeg har fået mange brugbare redskaber til at øge mine kompetencer indenfor især informationssøgning, tidsplanlægning og verificering af kilder. Da det er et sundhedsfagligt projekt vil det være oplagt at benytte testpersoner, for effektivt at kunne måle virkningen af spejlingsterapien ift. lindring af smertefølelsen. Forskningen vil blive begrænset til hænder og fingre, da der i hænderne findes store koncentrationer af nerveceller, der gør at smerten er lettere målbar. Det ville være nødvendigt at få kategoriseret de forskellige forsøgspersoner, da man har forskellige opfattelser af smerte. Det kan bla. gøres ved at give dem en sensorisk profil, så man kan se hvilke sensoriske karakteristika de hver især besidder. For at måle smerten vil jeg benytte metoder som VRS, NRS og NPS, der også benyttes på de fleste danske sygehuse.
Projekttitel:Stress - kilden til et længere og mere ungdommeligt liv?
Navn:Natasja
Gymnasium:
Projektbeskrivelse:I mange år har mennesket prøvet at finde kilden til et langt og ungdommeligt liv. Den naturlige aldring er noget, man indenfor den sidste tid har bekæmpet ved hjælp af f.eks. botox og eller plastikkirurgi. Men er dette ikke blot en måde hvorpå man kun skjule sin aldring på uden at bremse den? Igennem de seneste 100 år er menneskets levealder i gennemsnit steget med 30 år, og der er foreløbig ingen forudsætninger for, at denne udvikling vil ændre retning. En afgørende faktor menes at være stress. Det lyder muligvis en smule misvisende, da stress som oftest bliver beskrevet, som noget negativt der kan ramme alle og en hver. Men et forsøg foretaget på Århus Universitet, hvor man har temperaturstresset menneskeceller viste, at den stressede cellekultur havde langt flere levende celler tilbage end cellekulturen, der ikke blev udsat for stress. Det biologiske grundlag for stress er en form for forsvarsmekanisme, som forbereder kroppen til en udfordrende situation, på enten den ene eller anden front. Selve startprocessen finder sted i binyrerne, som udskiller signalstofferne adrenalin og nordadrenalin. Disse signalstoffer kan nedsætte energiforbruget i immunforsvaret. Overskuddet af energi, der derfor opstår, bliver i stedet bliver brugt på de mekanismer, der har særligt brug for energioverskuddet. F.eks. kan man i en given situation løbe hurtigere, tænke klarere eller blive stærkere alt afhængigt af, hvor man har brug for den ekstra energi. ”Stressen”, energien eller signalstofferne går altså ind i cellerne og reparerer de ødelagte proteiner, hvilket ellers ville forsage cellens død. At menneskets krop består af celler giver et nyt perspektiv på sagen: at hvis signalstofferne går ind og forhindrer en celles død, kan det vel i sidste ende betyde, at signalstofferne kan gå ind og hæmme den naturlige livscyklus for cellerne, også kan man vel i teorien leve længere? Derfor finder jeg lige netop stress særligt interessant. Hvis man leger med tanken om, at stress i virkeligheden er en ganske fantastisk tilpasning for os mennesker, så opstår spørgsmålet om hvad en mulig kontrol over stressen ville kunne føre til? Ville dette i sammenspil med sund kost og motion være opskriften på et langt liv? Problemformulering: Kan stress bruges som naturlig kilde til et længere liv, og hvis dette er tilfældet, er det så muligt at fremstille stress f.eks. som en form for kosttilskud man kan indtage? Min faglige baggrund til dette forskningsprojekt er min store interesse for biologien og sundhedsvidenskaben. Det kunne ift. projektet være spændende at finde lignende signalstoffer fra f.eks. planteverdenen, så det ville blive muligt at fremstille en pille ala vitaminpille, som man kunne tage som en dagligt tilskud af ”stress” for at kunne leve længere. Da jeg ved, at Århus Universitet har forsket en smule indenfor dette område, ville det være yderst relevant, at hente viden til videreudvikling af projektet fra dem og deres resultater.
Projekttitel:The effect on insulin sensitivity by resveratrol (3,5,4-trihydroxy-trans-stilbene) in insulin resistant human cells
Navn:Nicolai
Gymnasium:
Projektbeskrivelse:De fleste mennesker har hørt om det franske paradoks. Franskmændene spiser federe, drikker mere alkohol, lever mere usundt… og lever længere end os andre. Det har mange gange været foreslået at svaret måske skal findes i deres moderate, men konsistente indtag af rødvin, og stoffet resveratrol (3,5,4'-trihydroxy-trans-stilbene) har flere gange været oppe som en mulig årsag. Forskning i stoffets effekt på levende organismer har indtil videre vist en anti-ældende, eller livsforlængende, effekt på disse væsener. Derudover har der været forsøg som påpeger resveratrols antidiabetiske, nervebeskyttende og hjertekarsygdomsforebyggende effekt. Stoffet findes naturligt i røde druers ’skind’ (og dermed i rødvin) og andre frugter. Forskningen i stoffet har, indtil videre, ikke vist entydige resultater, men et større forskningsprojekt kunne forhåbentligt enten bekræfte eller afkræfte stoffets effekt på pattedyr i de fem primære områder man teoretiserer det har en virkning: 1) Aldring 2) Kræft 3) Diabetes 4) Sygdomme som Alzheimer’s og Huntington’s 5) Hjertekarsygdomme Min idé, til hvordan dette forskningsprojekt skulle foregå, kan kort sagt opdeles i 3 faser: 1. Dyrestudier, for at vurdere om der er grundlag for at antage om stoffet overhovedet har den ønskede effekt 2. Et studie med mennesker, for at vurdere om der er en risiko ved indtagelse af farmaceutiske mængder af stoffet (op til 1 g/dag) 3. Menneskestudier for at vurdere effektiviteten af stoffet i hver af de fem ting, og den overordnede sundhedsmæssige virkning på kroppen. Formålet med dette ville være at vurdere resveratrols værdi som et medicinsk middel, og ydermere skabe et udgangspunkt for yderligere forskning i stoffets effekt i kombination med andre stoffer.
Projekttitel:Udnyttelse af 'Error Catastrophe' til bekæmpelse af virale infektioner
Navn:Henrik
Gymnasium:
Projektbeskrivelse:Enhver organismes reproduktion medfører uundgåeligt en række mutationer. Disse mutationer fører til øget biodiversitet, og på sigt til organismens genetiske udvikling og evolution. Som udgangspunkt er flere mutationer pr. replikation en fordel, for jo hurtigere kan organismen udvikle sig. Imidlertid kan gengivelsesnøjagtigheden også blive så lav, at datteroganismerne konsekvent ikke indeholder nok korrekt information i deres genom til, at de selv er reproduktionsdygtige: dette kaldes ”Error Catastrophe”. Viras mutationsrate er, relativt med andre livsformer, exceptionel høj, og de balancerer derfor ofte på kanten til denne Error Catastrophe. For mange vira vil selv en svag stigning i mutationsrate kunne resultere i ikke-replikationsdygtige datter-virioner. Samtidigt koster virale infektioner hvert år verden mange resurser og menneskeliv. Er det muligt at udvikle en medicinsk behandlingsform, der kan reducere gengivelsesnøjagtigheden af skadelige vira i menneskekroppen i en sådan grad, at det vil kunne nedkæmpe, eller bidrage til at nedkæmpe, en viral infektion? Kan en sådan behandling udføres uden uacceptabel skade på vira’s værtsorganisme, og hvordan? I det jeg har fagene Biotek-A og Matematik-A (samt Fysik-A) er jeg bekendt med fagmetoderne nødvendige for det projekt, jeg her fremfører. Jeg har hertil tidligere været i praktik på Aarslev Forskningscenter, og kan muligvis trække på disse kontakter (om end selve forskningscenteret nu er lukket). Familiemedlemmer indenfor biologisk forskning er endnu en mulighed for viden. Øvrige generelle kilder til viden vil være videnskabelige artikler om emnet (disse kan søges frem med Google Scholar og andre søgemaskiner for videnskabelig tekster), andre opslagsværker og generelle kilder, samt opsøgt kontakt med universitetsstuderende. Der kan i projektet tages udgangspunkt i virket af menneskelige gener, især APOBEC3-generne. Mange af disse geners resulterende proteiner bidrager tilsyneladende til kroppens anti-virale forsvar netop ved at ændre viras gengivelsesnøjagtighed. Ved at tage udgangspunkt i mekanismer der i forvejen finder sted i kroppen, er det muligvis nemmere at opnå en behandlingsform, der ikke skader kroppen, end ellers. Det kan bl.a. undersøges, om mekanismerne fra APOBEC3 kan gengives med andre, simplere kemiske stoffer, eller om det er muligt at masseproducere de involverede proteiner, samt hvordan det er muligt at introducere disse stoffer/proteiner til viralt påvirkede områder på forsvarlig vis. Jeg er fascineret af Error Catastrophe for dens funktion som skillelinje imellem de levende og ikke-levende - mellem en reproducerende organisme og blot en samling molekyler, der ligner det. Samtidigt ser jeg en mulighed for at udnytte begrebet i menneskehedens tjeneste: vira har historisk været og er stadig sværere at behandle end bakterier o.l., og et gennembrud i en ny behandlingsform kan hjælpe i bekæmpelse af alt fra influenza til HIV.
Projekttitel:Udvides indlæringskapaciteten hos børn, som tidligt har lært fremmedsprog?
Navn:Emilie
Gymnasium:
Projektbeskrivelse:Kan evnen til at lære optimeres hos børn, som tidligt bliver eksponeret for og får kendskab til fremmedsprog? Viden inden for dette felt er i et samfundsmæssigt perspektiv meget relevant. I de seneste år har der været en debat om, hvorvidt fremmedsprog skulle introduceres tidligere i folkeskolen. Min teori er, at der kan påvises en sammenhæng mellem indlæring af fremmedsprog og evnen til generel indlæring. Holder denne teori stik, kunne tidlig fremmedsprogsindlæring være et interessant redskab at bruge til at optimere den udskældte danske folkeskole. Teorien kan undersøges ved følgestudier, hvor man sammenligner en gruppe af børn, som tidligt har lært fremmedsprog, med en gruppe børn, som først har lært fremmedsprog senere. Sammenligningen fokuserer på, hvor godt de har klaret sig videre i skolen. Hvis teorien holder stik, vil det også være interessant at undersøge, hvorfor det forholder sig sådan. En hypotese kunne være, at indlæringen af sprog stimulerer centre i hjernen, som derved bliver mere fleksible og får en større kapacitet. For at undersøge dette ville det naturligvis være nødvendigt at kigge nærmere på hjernen, for at se om der herfra kunne udledes nogle årsager. I den sammenhæng ville det være spændende at komme i kontakt med forskere, som har specialiseret sig inden for neurovidenskab og eventuelt mere specifikt i udviklingen af børns hjerner. På SDU findes Center for Børnesprog, der netop forsker i børns sprogtilegnelse. De ville være oplagt at kontakte i forbindelse med dette projekt, da de har udført lignende forskning. Min interesse for emnet skyldes, at jeg selv tidligt er blevet eksponeret for fremmedsprog og har befundet mig i multisproglige miljøer siden min tidlige barndom. Jeg kommer fra en familie, som behersker sprog på mange niveauer. Mere specifikt har jeg af flere omgange gået på en international skole i Paris (første gang som syvårig), hvor eleverne som udgangspunkt var tosprogede, men oftest tre-, fire- eller femsprogede. Her oplevede jeg en særdeles dynamisk undervisning og indlæring på et meget højt fagligt niveau, hvilket naturligvis fik mig til at spekulere på, hvorvidt der kunne være en sammenhæng mellem elevernes flersproglige baggrund og et generelt højt fagligt niveau.
Projekttitel:Undersøgelse af lykkepillens påvirkning af sexlysten med henblik på oxytocin og serotonin
Navn:Cecilie
Gymnasium:
Projektbeskrivelse:Kan man målrette virkningen af serotonin i lykkepiller, så sexlysten hos mennesker ikke bliver påvirket? Det er et kendt problem at SSRI produkter har visse seksuelle bivirkninger, som viser sig i form af bl.a. nedsat sexlyst og manglende orgasmer. Selvom bivirkningerne hos alle lykkepiller er ens, har de individuelle pharmakologiske karakteristiska, som afhænger af hvordan individets alleler og receptorer til serotoningenoptag fungerer. Undersøgelser af det menneskelige genom kan give et billede af, hvordan generne i mennesket er bygget op, men fortæller ikke noget om hvordan det enkelte menneskets gener ser ud. Det kunne tænkes at man ved sekvensering kan fastlægge medicinmodtagerens genom og på den måde få mere viden om det enkelte menneskes tolerance overfor serotonin. Lykkepillerne vil så kunne blive produceret så de passer unikt til modtageren og bivirkningerne vil derfor blive formindsket. Parallelt med dette kan man også kigge på oxytocins virkning i kroppen som erstatning eller supplement til serotonin. Ved fødsler frigives store mængder af oxytocin, som også er kendt som ”the bonding hormone”, og hvis man kan målrette brugen af oxytocin til at fremme sexlysten, kan dette bruges som supplement til SSRI-midlerne. Igennem mit forløb som elev på Bioteknologi-linjen er jeg stødt på sekvensering og hormoners kemiske indvirkning i hjernen. Min faglige interesse for emnet kommer dels fra deres aktualitet i medierne og dels fordi det er et tabulagt emne. Personlig medicinering har også et etisk aspekt som jeg kunne tænke mig at arbejde videre med. Til dette emne vil det være relevant at komme i kontakt med en forsker fra Lundbeck eller et andet firma, der producerer lykkepiller. Jeg vil forsøge at tilegne mig viden om hjernens funktion og hvordan serotonin og oxytocin påvirker nervesystemet. Her vil det også være relevant at foretage en kvantitativ undersøgelse af patienter, som modtager SSRI-midler og undersøge hvordan deres sexlyst påvirkes, hvis de som supplement modtager oxytocin. Jeg vil understøtte disse undersøgelser ved hjernescanninger både før, under og efter behandlingen.
Projekttitel:Zoonotiske patogener
Navn:Victoria
Gymnasium:
Projektbeskrivelse:Zoonose er en betegnelse for sygdomme, som kan overføres mellem dyr og mennesker. Omkring 60% af menneskelige patogener er zoonotiske, og flere millioner mennesker påvirkes negativt hvert år af zoonotiske sygdomme, og der findes over 200 forskellige slags zoonotiske patogener. Jeg vil derfor gennem dette projekt arbejde mod en detaljeret karakteristik af forskellige typer på zoonotiske patogener, for derefter at kunne forbedre muligheder for forebyggelse såvel som symptombehandling. Idet en undersøgelse af zoonotiske patogener vil gavne både menneskene såvel som dyrene, vil jeg også gennem denne undersøgelse af de zoonotiske patogener, da sunde levevilkår for både dyr og mennesker er med til at forebygge sygdommenes spredning. Denne undersøgelse vil kræve en avanceret kemisk forståelse for sygdommenes grundlæggende opbygning, deres virkemåde, symptomer og behandling, og den naturvidenskabelige studieretning, som jeg befinder mig på, med blandt andet kemi på A-niveau, giver mulighed for at få adgang til denne kemiske viden og forståelse. Herudover ejer jeg selv en hest, og er vant til at omgås forskellige dyr hvilke har givet mig en vis erfaring med forskellige slags sygdomme, såsom streptucoccus, kolik, influenza og lignende. Jeg vil efter gymnasiet søge ind på veterinærmedecin på Købehavns Universitet, og i den forbindelse vil projektet give mulighed for allerede nu at studere sygdommenes påvirkning på forskellige dyr. Dette projekt vil også skabe et incitament til at forske dybere i zoonotiske patogener efter gymnasiet. Min interesse for netop dette emne opstod gennem personlig erfaring med forskellige mindre epidemier hos heste. Disse indkluderer almindelig influenza, samt streptucoccus equi. Den sidstnævnte sygdom er dog ikke zoonotisk, men den håbløshed, jeg følte, ved at se, hvor hurtigt denne sygdomme spredte sig, uden at kunne forhindre spredningen, bevirkede, at jeg følte en forpligtelse til at forbedre forebyggelse og symptombehandling for de sygdomme hvor jeg havde mulighed for det. Derudover har jeg også oplevet konsekvenserne af zoonotiske sygdomme som dengue og malaria hos mennesker, gennem et længere ophold i Asien, hvorefter min trang til at undersøge, og dermed forbygge, disse sygdomme blev yderligere forstærket. Med hensyn til projektets tilrettelæggelse, vil jeg begynde med at samle viden fra de forskellige institutioner, der er oprettede med det specifikke formål at undersøge zoonotiske patogener. Derefter vil jeg vælge en specifik sygdom at fokuserer på, som endnu ikke er forsket i grundigt, og vil undersøge denne zoonotiske sygdom, for derefter at udarbejde foreslag til behandling og forebyggelse. Jeg håber på gennem dette projekt at kunne få en bedre forståelse for de zoonotiske patogener. Dette er et område, der allerede undersøges og forskes i af adskillige institutioner, men der er stadig meget, der er ukendt omkring disse sygdomme. Idet der findes organisationer og institutioner, der undersøger zoonotiske patogener, finder jeg det mere realtisk at fokusere min forskning på dette område. Herefter håber jeg, at en øget forståelse for netop denne type sygdom vil give mulighed for at undersøge andre dødelige sygdomme, og dermed forbedre vilkår for mennesker såvel som dyr.