Forskerspirer > sund.titler
Sundheds- og biovidenskab
Projekter 2009
- Pruning i præfrontale cortex under puberteten og skizofreni
Projekttitel: Pruning i præfrontale cortex under puberteten og skizofreni Efternavn: Neve Petersen Fornavn: Pernille Gymnasium: Roskilde Tekniske Gymnasium Projektbeskrivelse: I 1996 udtalte Hillary Clinton med referencer til hjerneforskningen, at: ”erfaringer [mellem fødslen og 3-årsalderen] kan afgøre, om børn vokser op til at blive fredelige eller voldelige borgere”. Med denne udtalelse bidrager hun med en positiv indstilling i debatten om Tidlige Læringsmål, der argumenterer for, at børn i en meget tidlig alder skal udsættes for den rigtige sanse- samt anden stimulation for at undgå, at barnet udvikler sociale og emotionelle problemer. Argumentationen referere til resultater fra hjerneforskningen og psykologien: At kraftig synapsetilvækst i visuel cortex efter fødslen, sensitive perioder og effekten af beriget miljø har stor betydning for vores udvikling. Gennem livet er synapsetætheden i hjernen jævnt faldende. Hvor synapsetætheden i visuelle cortex topper ved 3-årsalderen, stiger antallet af synapser i frontale cortex til pubertetens start (11-12 år). Herefter sker der en synapsebeskæring og samtidig en myelinisering af axonerne hen mod pubertetens afslutning. Dette betyder, at transmissionshastigheden af neuroner i frontale cortex stiger. Således er puberteten en sensitiv periode, hvor vi mennesker både tilegner os færdigheder (red. eksekutive færdigheder) men også mister. I hjerneforskningen tillægges perioden stor betydning for udvikling eller senere udvikling af adfærdspsykologiske problemer. Således kunne Hillary Clinton ligeså godt have reffereret til unge, som børn under 3 år. Selv om hjerneforskningen har vist pubertetens indflydelse på vores udvikling, får perioden ikke nær samme opmærksomhed som 0-3-årsperioden. Dette skyldes til dels, at området kun i mindre grad forskes i, hvilket nok skyldes, at senere udviklede psykiske forstyrrelser i adfærd skyldes sensitive perioder under puberteten. Denne problemstilling leder til en egentlig problemformulering: Har pruning i frontale cortex under puberteten betydning for senere udvikling af psykiske lidelser? Da skizofreni er den psykiske lidelse, der i dag optager flest sygesenge i Danmark, er skizofreni et interessant indsatsområde at arbejde med. Målet for projektet vil være, at: Ved hjælp af MRI scanninger af hjernen hos unge, kan tendenser til skizofreni opdages før udbryd og på denne måde forbygge intensivt. Da skizofreni kan udvikles gennem hele livet, er det nødvendig at følge en gruppe gennem en længere årrække og supplere scanninger med interviews. I første omgang er det derfor nødvendigt at udvikle en model for undersøgelsen. - D-vitamins betydning for udviklingen af type 1 diabetes
Projekttitel: D-vitamins betydning for udviklingen af type 1 diabetes Efternavn: Brødsgaard Nielsen Fornavn: Camilla Gymnasium: Mulernes Legatskole Projektbeskrivelse: I mit forskerspireprojekt vil jeg beskæftige mig med sygdommen type 1 diabetes. Mere præcist kunne jeg godt tænke mig at finde ud af, hvorfor der er så stor forskel på, hvornår forskellige patienter udvikler sygdommen. Nogen får konstateret diabetes som barn, andre som voksen, og netop dette undrer jeg mig meget over. Min interesse bunder i, at jeg har en lillesøster som fik konstateret sygdommen for et par år siden. I den forbindelse fik min familie og jeg en del undervisning på OUH af diabeteslæger, sygeplejersker og diætister om sygdommen, og vi fik samtidig at vide, at det var en sygdom, som man ikke præcist ved, hvorfor nogle mennesker rammes af. Jeg har derfor siden tænkt en del over, hvorfor der også er så stor forskel på, hvornår i livet sygdommen bryder ud. Den forskning, som allerede er foretaget inden for dette område, viser, at ens genetiske disposition sammen med forskellige miljøfaktorer er med til at udvikle sygdommen. Er det mon nogle bestemte miljømæssige faktorer, der er med til at påvirke udviklingen af sygdommen? Inden for de senere år har der været talt meget om, om D-vitamin kunne spille en rolle, og derfor kunne jeg godt tænke mig mere specifikt at undersøge, hvor stor en betydning D-vitamin har i forhold til udviklingen af type 1 diabetes. Kunne man netop finde frem til, hvad det er, der får betacellerne, som producerer insulin, i bugspytkirtlen til at destruere sig selv, kunne man muligvis finde en forebyggende behandlingsmetode. Med hensyn til D-vitamin, er det jo muligt at få dette som tilskud, men i hvilke mængder og i hvor lang tid? Det faktum, at man muligvis ville kunne udskyde sygdommen, ville få meget stor betydning for patienterne i forbindelse med eventuelle senkomplikationer, da der ingen tvivl er om, at jo længere tid man lever med sygdommen, jo større er risikoen for at udvikle en eller flere senkomplikationer. En behandling, der udskyder sygdommen, ville også være med til at øge patienternes livskvalitet, idet børn og unge ofte har sværere ved at håndtere sygdommen, end voksne, der nemmere kan forstå og arbejde med sygdommen og ikke mod sygdommen. Jeg vil på baggrund af tidligere forskningsresultater undersøge, hvor meget D-vitamin, der skal til, for at det får en betydning for udviklingen af type 1 diabetes. Jeg har indtil videre fået kontakt med overlæge og diabetesspecialist Henning Beck-Nielsen ved OUH samt forsker Christine Dalgård, som ved en hel del om D-vitamin og dets virkning i kroppen. - Betydningen af emotionel stress hos unge mellem 15-25 år og udviklingen af Morbus Crohn
Projekttitel: Betydningen af emotionel stress hos unge mellem 15-25 år og udviklingen af Morbus Crohn Efternavn: Sarkhosh Fornavn: Yasmin Gymnasium: Mulernes Legatskole Projektbeskrivelse: Flere og flere danskere får hvert år konstateret den kroniske tarmsygdom, Morbus Crohn, også betegnet CD. Det er en infektionssygdom som kan sidde i hele fordøjelseskanalen. Af en stadig ukendt årsag, overproducerer CD-patienter for meget TNF- ;1 og dette resulterer i, at immunforsvaret angriber de raske celler i tarmene. Denne form for overproduktion forekommer oftest i aldersintervallet 16-25 år. Det siges, at CD har relation til både genetik og arvelighed samt eksterne omstændigheder. Hvis CD alene er en arvelig sygdom, burde sygdommen ses i den genetiske disposition i en tidlig alder. Hvis CD bliver forårsaget af miljømæssige faktorer, kunne et hvilket som helst menneske få sygdommen i en hvilken som helst alder. Dog alligevel er der flere ukendte faktorer som spiller en væsentligere rolle omkring 16-25 års alderen end normalt. Det er til dato ikke lykkedes at påvise en bakterie, en virus eller en parasit som årsag til Crohns sygdom. Derfor kan det antages at psykiske påvirkninger i form af emotionel stress kan have en betydelig påvirkning for udbruddet af CD. Det er derfor relevant at kigge nærmere på årsagssammenhængen mellem de psykiske miljøfaktuelle elementer og udbruddet af CD. Jeg blev selv diagnoseret med sygdommen som 14-årig, uden at vide, hvad årsagen til sygdommen var. En sådan uvidenhed omkring en byrde ting man skal bære resten af sit liv, er hårdt at håndtere og der burde derfor sættes mere fokus på sygdommen, hvilket jeg synes der mangler. Grunden til denne manglende fokus er højst sandsynligt fordi det er forskelligt hvad der for en forsker er mest prestige at forske i, hvor CD ikke ligger højt på listen. Derfor vil jeg i mit forskerspireprojekt undersøge om der er en sammenhæng mellem emotionel stress hos unge mellem 15-25 år og udviklingen af CD og i så fald forsøge at identificere denne. Mere konkret vil jeg undersøge hvordan stress påvirker tarmsystemet. Det er interessant at vide hvorfor der kan opstå en betændelsestilstand i lige netop tarmene (bemærk: ikke nødvendigvis CD) når man er emotionel belastet. Til at komme nærmere på dette spørgsmål, vil jeg prøve at kontakte Gabrielle Moser, som er professor i Østrig og Drosman A, som er Gabrielles vejleder i USA. De er gastroenterologer og psykologer. Desuden vil jeg også benytte mig af mine faglærere, mine læger og andre resurser der falder ind undervejes, som er relevante for projektet. - Forlængelse af SiRNAs kortvarig effekt
Projekttitel: Forlængelse af SiRNAs kortvarig effekt Efternavn: Cesic Fornavn: Vildana Gymnasium: Vejle Tekniske Gymnasium Projektbeskrivelse: siRNA er dobbeltstrengede RNA duplekser. Det kan aktivere eller deaktivere nogle gener, som udløser forskellige sygdomme. Selvom det har været succesfuldt udført på mus og snart klar til at blive testet på mennesker, er der stadigvæk nogle problemer. SiRNA har nemlig en kortvarig effekt, som gør at den er ikke optimalt til brug endnu. Derfor er mit hovedspørgsmål: Hvordan kan man forlænge virkning af siRNA, så den kan blive brugt som lægemidler m.m. Grunden til at jeg vil arbejde med dette problem, er fordi det lyder som om det kan rent faktisk fungere, hvis man løser det. Det kan betyde rigtig meget for hele verden, og for alle mennesker i alle aldre. Man kan redde liv. Jeg har haft meget om DNA m.m. i biologi og det har altid fanget min interesse, så jeg synes at det er et godt projekt og et godt emne, som jeg kunne godt tænke mig at undersøge. Jeg kunne godt tænke mig at arbejde med det, så jeg i det mindste kan medvirke til dens løsning. Det ville være skønt hvis jeg rent faktisk løste det undervejs, men et så høj mål er nok ikke realistisk og derfor er jeg glad for hvis jeg bare har kunnet hjælpe med mit projekt på nogle måder. Mine ideer lige foreløbig er nok at undersøge alt omkring SiRNA, og evt. kontakte nogle af de forskere for at se hvor meget jeg egentlig kan arbejde med, da jeg er ikke helt sikker på at det ikke er blevet løst endnu, dog tvivler jeg på det. Der er en del eksperter omkring denne problemstilling som er i gang, både på Københavns universitet, men også Århus universitet. Emnet er som nævnt nyt stof, så mine resurser er internettet, da Danmark ikke er det eneste land i gang med denne opdagelse og så de forskellige eksperter. - kræftcellers evige ungdom
Projekttitel: kræftcellers evige ungdom Efternavn: Bay Larsen Fornavn: Trine Gymnasium: Munkensdam Gymnasium Projektbeskrivelse: Projektbeskrivelse Jeg kunne godt tænke mig at undersøge, om det er muligt at kurere en person for en sygdom ved at erstatte de defekte celler/organer med en differentiering af patientens egne stamceller i stedet for at bruge en fremmed organdonor. Grunden til at dette emne har vakt min interesse er de utallige mennesker der hver dag kæmper med sygdomme og en viden om at det måske er for sent. Rundt omkring i verden er ventelisterne for organtransplantationer nemlig så uendeligt lange. Hver dag kommer der flere navne på listerne og hver dag dør mennesker af at vente. Hertil kommer selvfølgelig de problemer der vil være med en organdonor pga. kroppens evne til at frastøde fremmede celler/organer. I mange tilfælde går operationer galt eller kroppen frastøder organet med tiden og personen skal igen på venteliste. Herudover får mange tildelt immunsuppresive medikamenter ved disse allogene transplantationer netop for at kroppen ikke skal afstøde det fremmede organ, men disse medikamenter øger risikoen for at patienten vil få infektioner. Alt dette kan undgås ved autologe transplantationer. Desuden går jeg ikke ind for at man avler et fremtidigt barn som ”reservelager”, for at man senere kan udtage dets organ og videreføre det til patienten. Det jeg ønsker er altså at undersøge muligheden for at helbrede en syg ved alene at bruge stamceller fra patienten selv. Min faglige baggrund må indrømmes ikke at være voldsomt stor, eftersom jeg kun har biologi på C niveau, som jeg dog agter at løfte til B niveau efter sommerferien. Udover dette er det selvfølgelig min hensigt at læse mig til en viden, der gør at jeg bedre kan forholde mig til såvel de udforskede som de uudforskede sider af projektet. Min arbejdsmetode vil i første omgang være en masse research, ligesom jeg har gjort hidtil. På den måde vil jeg finde ud af, hvilke muligheder der i forvejen er forsket i og hvilke metoder man har anvendt. Herefter vil jeg forhåbentlig kunne danne mig et overblik over, hvilke sider af ’sagen’ der måske er blevet forsket i, men som der endnu ikke er fundet en løsning på. Til dette har jeg brug for en masse grundviden plus noget ekstra, hvilket jeg vil skaffe mig via bøger, hjemmesider, tv-udsendelser, ved oversigtsartikler og ved hjælp at min nuværende biologi lærer. På nuværende tidspunkt vil jeg dog forestille mig, at for at løse problemstillingen kræver det en grundig undersøgelse af, hvad der i forvejen er blevet lavet mht. undersøgelser omkring stamceller og differentiering af disse. Herefter forestiller jeg mig, at man selv går ind og undersøger alt artikelmateriale rundt omkring cellen. Dette vil dog være en enorm stor proces. Herefter vil man finde ud af om man kan kontrollere disse differentieringer – med henblik på at få de forskellige celletyper til at arbejde sammen om at danne et eventuelt nyt organ. Dette kræver en nøje undersøgelse af kroppens egen måde at arbejde på, hvilke celletyper det enkelte organ kræver, og hvordan kroppen sætter dem sammen. - Musikterapi
Projekttitel: Musikterapi Efternavn: Kaptain Fornavn: Signe Elise Gymnasium: Herlufsholm Skole Projektbeskrivelse: Jeg har gået på musikskole fra jeg var to år gammel og har i de sidste 10 år spillet violin. Siden da har jeg beskæftiget mig med musik i alle mulige forskellige sammenhænge. Musikken er altid kommet som en naturlig ting i min hverdag, da min far er musiker og altid har spillet musik for mine søskende og jeg. Jeg kunne godt tænke mig at forske i hvordan musikken påvirker os, både på et psykologisk plan men også ved at kigge på hvordan hjernen reagerer på musik. Det kunne være rigtig spændende hvis man ved hjælp af forskningen kunne finde ud af hvordan noget musik bliver populært og andet bare bliver glemt, men også om forskellig slags musik f.eks. klassisk og rock påvirker os på forskellige måder. Man kan forestille sig at bestemte dele af hjernen reagerer på musikken, mens andre forbliver upåvirkede. I den sammenhæng vil det være interessant at kigge på om der er bestemte rytmer eller intervaller der gør noget bestemt ved os. Det kunne være interessant i forhold til populærmusik, for det kunne være at der her optræder de samme intervaller mellem tonerne eller måske de samme rytmer. Begrebet musikterapi vil også være værd at undersøge, her bruger man netop musik som en slags kur mod forskellige lidelser og går derfor ud fra at musikken påvirker os i bestemte retninger. Jeg hørte på et tidspunkt om en undersøgelse der ville finde ud af hvorfor vi hører så meget musik i vores hverdag, konklusionen var at musikken giver os en følelse af lykke. Alt i alt, musikforskning hvor jeg med henblik på hvordan musik påvirker os undersøger både hjernens reaktioner på tonerne såvel som sindets. - Biddets indvirkning på equus caballus.
Projekttitel: Biddets indvirkning på equus caballus. Efternavn: Penter Fornavn: Regitze Fleur Gymnasium: Gammel Hellerup Gymnasium Projektbeskrivelse: Jeg har læst meget vedr. hestetræning og misbrug af biddet og dets effekt på hesten. Men der er ikke konkrete tal på dette. Det er derfor, jeg vil studere emnet nærmere, for at komme “i den rigtige retning” til at forhåbentligt, en dag selv at kunne konkludere hvor vidt bidt skader eller ej og i hvor stor grad. Hvorfor denne forskning er vigtig er fordi, det er en overset terror på et dyr. Hesten kan let mishandles gennem misbrug af rytterens hjælpemidler da disse ofte er skarpe redskaber og i de forkerte hænder let kan misbruges. Denne opgave har udgangspunkt i biddets effekt på hesten når biddet misbruges, som det gøres af mange idag. Derfor vil jeg på hestevelfærdensvegne påtage mig kun en lille del af dette verdensomspænde og voldsomt diskuteret emne, der forhåbentligt snart bliver gjort noget ved. Jeg vil forsøge at hjælpe en “ igangsætning” af en ny slags ridning i Danmark, en ny måde at træne heste på som allerede er i fuld gang og er blevet anerkendt i ridemiljøet i andre lande. Dette vil jeg gøre ved at undersøge de områder, hvor det kan gøres tydeligt for ryttere at se, at biddet er til skade for hesten, og samtidig gøre rede for hvordan biddet kan skade hesten. Opgave formulering: Hvordan påvirker biddet hesten under træning, på forudsætning af, at der bliver redet med overdreven brug af biddet, som vi ser det i moderne ridning? Underspørgsmål: 1. Sker der noget i hestens adfærd når den bliver reddet med bid? - Forlængelse af SiRNAs kortvarig effekt
Projekttitel: Forlængelse af SiRNAs kortvarig effekt Efternavn: _ Fornavn: Vildana Gymnasium: Projektbeskrivelse: SiRNA projekt siRNA er dobbeltstrengede RNA duplekser. Det kan aktivere eller deaktivere nogle gene r, som udløser forskellige sygdomme. Selvom det har været succesfuldt udført på mus og snart klar til at blive testet på mennesker, er der stadigvæk nogle problemer. SiRNA har nemlig en kortvarig effekt, som gør at den er ikke optimal t til brug endnu. Derfor er mit hovedspørgsmål: Hvordan kan man forlænge virkning af siRNA, så den kan blive brugt s om lægemidler m.m. Grunden til at jeg vil arbejde med dette problem, er fordi det lyder som om det kan rent faktisk f ungere, hvis man løser det. Det kan betyde rigtig meget for hele verden, og for alle mennesker i alle aldre. Man kan redde liv. Jeg har haft meget om DNA m.m. i biologi og det har altid fanget min interesse, så jeg synes at det er et godt projekt og et godt emne, som jeg kunne godt tænke mig at undersøge. Jeg kunne godt tænke mig at arbejde med de t, så jeg i det mindste kan medvirke til dens løsning. Det ville være skønt hvis jeg rent faktisk løste det undervejs , men et så høj mål er nok ikke realistisk og derfor er jeg glad for hvis jeg bare har kunnet hjælpe med mit projekt på nogle måder. Mine ideer lige foreløbig er nok at undersøge alt omkring SiRNA, og evt. kontakte nogle af de forske re for at se hvor meget jeg egentlig kan arbejde med, da jeg er ikke helt sikker på at det ikke er blevet løst endnu, dog tvivler jeg på det. Der er en del eksperter omkring denne problemstilling som er i gang, både på Københavns univ ersitet, men også Århus universitet. Emnet er som nævnt nyt stof, så mine resurser er internettet, da Danmark ikke er det eneste land i gang med denne opdagelse og så de forskellige eksperter. - Intelligensens sande køn
Projekttitel: Intelligensens sande køn Efternavn: Faustrup Fornavn: Julie Fabricius Gymnasium: Projektbeskrivelse: Jeg ønsker meget overordnet at undersøge, om der er sammenhæng mellem kønshormonerne og den reelle intelligens (i form af både IQ, logik, intuition og emotionel intelligens), og om intelligensen er biologisk forudbestemt eller forårsaget af samfundets normer 13 eller begge dele. Forskere anfører, at hormonet testosteron har betydning for hjernekapaciteten og logikken. Så i teoretisk forstand burde alle mænd have højere IQpoints end kvinder. Men indehaveren af den højeste IQ-score er en kvinde (Marilyn vos Savant med 230 points ifølge Guinness World Record). Desuden hæmmer testosteron neuron(nervecelle)udvekslingen mellem de to hjernehalvdele, hvorimod østrogen medvirker til, at de to hjernehalvdele arbejder bedre sammen 13 hvorfor er det ikke ensbetydende med, at to dynamiske hjernehalvdele arbejder bedre end en? Den kontroversielle professor Helmuth Nyborg har engang arbejdet med at forøge intelligensen hos piger med Turners Syndrom ved at give dem østrogentilskud (kilde: Wikipedia). Hvad ville der ske, hvis man i stedet for østrogen gav pigerne testosteron? Sigmund Freud mener, at omgivelserne spiller en stor rolle i barnets kønsidentitet 13 ergo dens seksuelle identitet udvikles og afgøres af omgivelserne 13 manglende faderskikkelse medfører homoseksualitet o.l. Men kan man overføre hans teorier til barnets intelligensudvikling? Efter ligestillingen kom til Danmark, er der markant flere kvindelige studenter og akademikere. Er det, fordi normerne er blødt op, og pigerne får lov til at opføre sig som drengene og får udviklet deres intelligens vha. kinetisk udøvelse? Jeg har biologi på højniveau i studieretning, derfor har jeg faglig kompetence til at kunne foretage undersøgelsen, og jeg skal have psykologi (C) i 3.g og har udvist stor interesse for samfundsfag. Jeg vil gerne have muligheden for at kunne følge udviklingen af en mand og en kvinde, der er opvokset under identiske rammer (forældres ens uddannelsesbaggrund, ens søskendeforhold, samme grad af intelligens-stimulation fra barndommen) og derefter tjekke, om deres intelligenskvotient afviger fra hinanden eller ej og ,hvis det er muligt, så opmåle deres testosteron-, østrogen-, og gestagenniveau. Det hele skulle gerne foregå i samråd med en ekspert, og derefter diskuterer vi (jeg og eksperten) med en sexolog og/eller en psykolog. - Rygmarvsbrok - hvorfor ikke ligesom de andre?
Projekttitel: Rygmarvsbrok - hvorfor ikke ligesom de andre? Efternavn: Varga Fornavn: Julia Gymnasium: Sankt Annæ Gymnasium Projektbeskrivelse: Rygmarvsbrok (MMC) er en relativt sjælden sygdom, men kan have hårde konsekvenser for den ramte i form af svært handicap, nedsat levetid, misdannelser eller andre former for forringet livskvalitet. Det er derfor alvorligt at behandle og yderst vigtigt at finde nye muligheder for behandling eller forbedring af sygdommen. Derfor er det betydeligt at optimere mulighederne for dem, der er født med en varig sygdom eller et andet handicap (ikke nødvendigvis arvelig). Man kan opnå bedre bevægelighed, så man ikke nødvendigvis er afhængig af en kørestol, men kan 1Dløbe rundt 1D som alle andre. Rygmarvsbrok er en udposning på ryggen, hvor ryghvirvlerne, til beskyttelse af centralnervesystemet, ikke har lukket rigtigt til. Derfor forekommer denne misdannelse på ryggen. Nerverne på det pågældende område er beskadiget, og udvikles ikke korrekt. Afhængigt af hvor det er placeret på ryggen, kan rygmarvsbrok medføre andre problemer, som delvis lammelse i legemsdele eller nedsat følelse, klumpfødder (indadvendte fødder), urinial problemer (svigtende kontrol med vandladning) og øget tryk i hjernen ved for meget væske i hjernen (hydrocephalus). Da det er en sjælden sygdom er der ikke forsket så meget i det (der bliver født ca. 33 om året i DK). Jeg er interesseret i det, da min lillebror er født med denne sygdom, og det ville derfor være interessant at forske videre i. Rygmarvsbrok er en medfødt misdannelse som følge af fejludvikling i fosterstadiet. Rygmarvsbrok (Spina Bifida 13 Myelomeningocele) opstår på d. 27. dag i graviditeten, mens fosteret er i embryo stadiet, dvs. meget tidligt i fosterudviklingen. Årsagen er stadig ukendt, men der er nogle antagelser. 22 Hvad sker der specielt på d. 27. dag og hvad er årsagen til at ryghvirvlen ikke lukker sig rigtigt? 13 der er nogle meninger om, at grunden kan være mangel på folinsyre (og B12 13 vitamin), men dette er ikke nøjagtigt og sikkert bevist, at det er den specifikke grund. o Kan der være andre årsager som medvirker til denne misdannelse? o Hvordan medvirker folinsyre og vitamin B12 til misdannelsen? 22 Hvad er grunden til at nerverne bliver beskadiget? 22 Der kan være genetiske forhold indblandet. På hvilken måde? 22 Hvorfor er tilstanden hyppigere hos børn med yngre og ældre mødre. Der er mange forskellige grader af rygmarvsbrok afhængig af, hvor brokken sidder placeret på ryggen, og hvilken form af Spina Bifida der forekommer. 22 Hvorfor er der så stor forskel på konsekvenserne af rygmarvsbrok? Straks efter fødslen vil barnet blive opereret for at lukke og dække udposningen i ryggen. Andre operationer vil kunne forbedre fx klumpfødder, tryk i hjernen men det er ikke muligt at ændre de varige mén efter sygdommen. Derfor ville det være interessant at finde muligheder for forbedring indenfor sygdommen. Der kan stilles spørgsmål som: 22 Kan nervebaner gendannes? o Kan man genskabe nerveforbindelser fra rygmarven og videre ud til fx benene? Og derved få førligheden tilbage. 22 Er det ikke muligt at stimulere nerverne og herved udvikle muskler? 22 Kan muskler forstærkes og stimuleres? 22 Er det muligt at få følingen tilbage i ramte/skadede legemsdele? En helt ny vinkel kan være genterapi, ved at udskifte, ændre eller indsætte et raskt gen i stedet for det beskadigede. Der er forskellige metoder til at udføre dette, en af dem er ved brug af en vektor til at finde vej ind i menneskecellen, og til dette formål har man fx udviklet retrovirusvektoren for at indføre det nye gen. Der er dog stadig på forsøgsbasis, og det er svært at integrere vektoren i cellen og få den til at reproducere sig selv. 22 Hvor langt er genterapiforskningen nået? o Kan man forbedre indførelsen af det nye gen. 22 Åbner det nye ukendte muligheder for behandling? 22 Kan man få bivirkninger ved genterapi til at forsvinde? - Lillehjernens rolle i korrektion af voluntære bevægelser
Projekttitel: Lillehjernens rolle i korrektion af voluntære bevægelser Efternavn: Pedersen Fornavn: Karen V. Gymnasium: Grindsted Gymnasium og HF-kursus Projektbeskrivelse: Motoriske færdigheder er og har altid været en vigtig del af menneskets liv. Tidligere pga. overlevelsesforhold, imens der dag er stor fokus på menneskets motorik i forbindelse med sundhed. Det er dog vidt forskelligt fra person til person, hvor langt ens evner rækker indenfor motorikken, hvilket man jo kan kalde logisk nok, eftersom nogen intenst træner til en given sportsgren, som de interesserer sig meget for. Men til trods for træning indenfor en sportsgren er der nogen, som simpelthen bare ikke har evnerne til eksempelvis at blive bedre til boldspil. Denne store motoriske forskel kan måske til dels forklares ved, at mennesker ikke har en lige veludviklet lillehjerne, idet man ved, at lillehjernen spiller en stor rolle i forbindelse med viljestyrede bevægelser. Alle sanseindtryk, som mennesket modtager, overføres til hjernen via nervesystemets afferenter (sensoriske nervefibre), som sender nerveimpulser fra det perifere nervesystem videre til centralnervesystemet. Disse nerveimpulser begynder deres vej gennem hjernen i hjernebarken, hvorfra alle viljestyrede bevægelser startes. Når den bevægelse, som man vil udføre, skal forberedes, sendes der nerveimpulser til lillehjernen, hvor det beregnes med hvilken styrke og kraft, en bevægelse skal udføres. Det er desuden lillehjernen, der sørger for at korrigere fejl og optimere vores bevægelser, så den næste bevægelse, vi udfører, er forbedret og virker efter hensigten. Efter beregningerne i lillehjernen sendes impulser tilbage til hjernebarken, hvorefter bevægelsen påbegyndes, idet nerveimpulser føres ud til musklerne via efferenter (motoriske nervefibre). Lillehjernen eller cerebellum varetager altså følgende væsentlige motoriske funktioner: samordning af hoved- og øjenbevægelser, postural kontrol, motorisk aktivitet, muskeltonus og koordinering. Denne del af hjernen må altså formodes at have stor relevans i forhold til motoriske færdigheder. Dette er blevet bekræftet ved at iagttage personer med læsioner af lillehjernen. De har svært ved at holde balancen, koordinere bevæ-gelser, har meget upræcise og rykvise bevægelser, imens andre personer har problemer med påvirkning af talen, idet ordene bliver meget delt op i stavelser. I visse tilfælde har det vist sig, at en lillehjerne, som har været sat ude af funktion tidligt i et barns liv, slet ikke er blevet udviklet, men så har andre dele af hjernen overtaget dens funktioner. Måske dette netop betyder, at lillehjernen er designet til at optimere menneskets motorik. Sagen er, at vi ved relativt lidt om cerebellums egentlige funktion, og dette til trods for, at lillehjernen in-deholder langt flere celler end storhjernen. Dette skyldes til dels dens placering i hjernen samt det faktum, at scannere, som giver et bedre billede af hjernen, ikke kan benyttes i forbindelse med undersøgelse af lillehjer-nen, da aktivering af lillehjernen kræver muskelaktivitet og bevægelse, hvilket ikke er muligt i nutidens scannere. Den viden, vi har i dag, er fremkommet gennem undersøgelser af mennesker med skader på lille-hjernen samt dyreforsøg. Det kan med et meget simpelt forsøg, hvor mennesker med læsioner af lillehjernen medvirker, demonstreres, hvilken indflydelse cerebellum har på korrektion og optimering af vores frivillige bevægelser: Lader man en person, uden læsioner af lillehjernen, kaste med bolde mod et bestemt punkt, da vil personen på et tidspunkt ramme nogenlunde lige tæt omkring dette punkt hver gang han/hun kaster. Ved at give for-søgspersonen prismebriller på, som forskyder synet 15 grader mod højre, får man forsøgspersonen til at kaste langt forbi det givne punkt, men efter nogle forsøg med boldene vil forsøgspersonen ændre skuddene med boldene, indtil han/hun igen rammer punktet. Når forsøgspersonen igen fjerner prismebrillerne, da vil skuddene igen ramme langt ved siden af punktet – denne gang blot i den modsatte retning. Men igen viser det sig, at forsøgspersonen efter nogle skud ændrer sit skud, så han/hun igen rammer punktet. Lader man herefter en person, med læsioner af lillehjernen, udføre samme forsøg, da viser det sig, at personen ikke er i stand til at korrigere for ændringen af synet. Denne forsøgsperson vil uden briller ramme ca. omkring punktet akkurat ligesom forsøgspersonen uden skader på cerebellum, men når han/hun får prisme-brillerne på, da vil han/hun ikke ændre deres skud, men blot blive ved med at ramme langt ved siden af punktet. Når han/hun igen tager brillerne af, da vil forsøgspersonen igen ramme lige omkring punktet, som han/hun gjorde til at begynde med. Dette simple forsøg demonstrerer altså, hvordan cerebellum er i stand til at sammenholde alle de sanseindtryk, som et menneske får, og derefter korrigere for fejlen ved at danne en anderledes motorisk handling. Desuden viser det, at cerebellum har stor indflydelse på vores frivillige motorik. I dette tilfælde korrigerer lillehjernen for en ændring af synet. Men hvor længe er lillehjernen i stand til at ”huske”, hvilken bevægelse, der er blevet udført i forhold til, hvad øjnene registrerer? Ved at lade en forsøgsperson bære et par briller, som er forbundet til et kamera, kan han/hun se ganske normalt – det er blot set gennem kameraets linse. Med brillerne på skal forsøgspersonen udføre det beskrev-ne forsøg med boldene blot med en lille ændring. Efter en ændring af synet – i dette tilfælde kameraets syn – forsinkes billedet med eksempelvis 5 sekunder. Det vil sige, at han/hun udfører en bevægelse, men de vil først se resultatet af deres bevægelse efter 5 sekunder. Med dette forsøg er det muligt at opstille en hypotese for, hvor længe lillehjernen er i stand til at ”huske” den motoriske handling, hvis det visuelle billede af hand-lingen er forsinket, og dermed komme et skridt nærmere mere viden om cerebellum. Til trods for lillehjernens størrelse har den en central rolle i forhold til menneskets motoriske egenskaber, og netop derfor er belysning af dens egentlige funktion væsentlig. Med større viden er det måske muligt at hjælpe eksempelvis spastikere, som ofte har skader på lillehjernen, i deres træning eller måske nå så langt som til at kunne sige, hvilke stimuli, der gør, at lillehjernen kan udvikles på bedste måde for at give alle lige stor chance for at få en veludviklet motorik. - Undersøgelse af muligheden for brug af genetik med henblik på at forlænge vores levetid
Projekttitel: Undersøgelse af muligheden for brug af genetik med henblik på at forlænge vores levetid Efternavn: Lech Fornavn: Laura Victoria Moesgaard Gymnasium: Herlufsholm Projektbeskrivelse: 1DHvordan kan forskning indenfor genetik supplere til viden om 1DDet evige liv 1D? 1D Hvordan vil forskerne nogensinde finde frem til hemmeligheden bag evigt liv og hvad gør vi med det hvis det lykkes? Er genetikken den formodentlige nøgle til evigt liv 13 og hvis 13 hvad gør vi så med den viden? I en genetik bog, som jeg lånte på biblioteket havde jeg læst om, hvordan en speciel del af vores celle bestemte vores faktiske levetid. Dette er den del af forskningen jeg ønsker at beskæftige mig med. Jeg synes det er yderst fascinerende at en så lille del af os kan bestemme så meget! Men er det rent faktisk muligt? Altså hvad nu.. Hvis man kunne finde en måde hvorpå man kunne lade dette såkaldte 1Dbånd 1D, som bestemmer vores levetid, reproducere sig selv? Hvad nu hvis vi kunne masseproducere stamceller så vi kunne handle organer og hele tiden få fornyet organer, når de var gamle og ude af funktion? Og i det hele taget: Er den genetiske forskning overhovedet fokuseret på de mulige konsekvenser af dette, hvis det bliver muligt? Projekt forskerspirer giver gode muligheder for yderligere fordybelse i emnet. Deltagelse i forskerspireprojektet forventer jeg kan give mig mulighed for at møde eksperter på de relevante faglige områder, som bruger det meste af deres tid allerede på fordybelse i emnet. Det er mit mål på mellemlangt sigt at studere genetik/bioteknologi på universitetsniveau, så dette projekt vil være en kærkommen anledning til at få et indblik i den verden, jeg håber, vil blive en del af min fremtid. Jeg er selvfølgeligt fuldt ud klar over, at projekt forskerspirer vil kræve mange ekstra arbejdstimer, hvilket jeg har gjort mig klart, at jeg er villig til, da jeg brænder for emnet. Mit endelige håb er at få mulighed for at opleve forskermiljøet i en branche, hvor der eksperimenteres og udforskes i det emne jeg arbejder med i min opgave. - Isosteviol og type 2 diabetes
Projekttitel: Isosteviol og type 2 diabetes Efternavn: Winther Fornavn: Laura Revsbech Gymnasium: Projektbeskrivelse: Jeg er interesseret i samspillet mellem medicin og biokemi. Det ville være spændende at undersøge, hvad der sker i cellerne i forbindelse med type 2 diabetes mellitus, og hvorledes man med Rebaudiosid A udvundet fra Stevia rebaudiana Bertoni måske kan behandle sygdommen. Type 2 diabetes er et voksende samfundsproblem, men hvorfor er vores livsstil med til at øge chancen for at udvikle sygdommen, og kan Rebaudiosid A løse alle vores problemer? Flere i min familie har haft begge former for diabetes, og jeg er derfor meget interesseret i, hvad der sker i kroppen, og hvordan vi med medicinering kan hæve levestandarden og mindske risikoen for bl.a. hypoglykæmi (tilstand med for lavt blodsukker). Jeg drømmer ikke om at redde verden, men finder, at den nye forskning inden for emnet er utroligt fascinerende. Det ville virkelig være et fremskridt, hvis vi kunne frigøre alle type 2 patienter for deres daglige insulinindtag, men forskningen på de biokemiske stadier er primært baseret på rotteforsøg. Yderligere forskning af, hvordan præparatet virker på menneskene, er derfor vigtig, men gode forsøgsresultater har været at finde. Rebaudiosid A har i flere tilfælde vist sig at være et godt middel mod sygdommen, men kan vi effektivisere behandlingen ved forekomsten af bestemte intracellulære stoffer, og kan vi forklare de dårlige forsøgsresultater med manglen/forekomsten af bestemte stoffer? Hvis jeg bliver valgt ville jeg gerne deltage i yderligere forsøg på AU med den forskergruppe, som netop arbejder med emnet. - Kontraststoffet Omniscans fremprovokation af nephrogenic systemic fibrosis (NSF)
Projekttitel: Kontraststoffet Omniscans fremprovokation af nephrogenic systemic fibrosis (NSF) Efternavn: Rolskov Fornavn: Lærke Anegaard Gymnasium: Projektbeskrivelse: Min nuværende problemformulering er: Hvad er der i kontraststoffet omniscan, som gør at nyrepatienter kan få sygdommen nephrogenic systemic fibrosis? Dette emne er aktuelt lige nu, og mange starter en debat om, man kan blive ved med at bruge omniscan, hvilket nogle sygehuse gør, eller om man burde forbyde det ligesom Århus universitetshospital Skejby har gjort. Omniscan har været brugt længe, og folk har haft tiltro til dette kontraststof. Desværre har man opdaget, at nogle nyrepatienter, som har fået tilført kontraststoffet under scanninger, har udviklet sygdommen nephrogenic systemic fibrosis. Gælder det også for andre patienter end nyrepatienter? Al den debat og omtale om omniscan har vakt min interesse, og jeg ville gerne finde ud af hvad der er så skidt ved omniscan. Til min forskning kan jeg gøre bruge af min basale viden inden for kemi samt hjælpemidler jeg har fået i min gymnasietid, samt jeg som sagt har en interesse i emnet og lægeverden. Til mit forskerspirer-projekt havde jeg tænkt, at jeg skulle søge information om kontraststoffet på internettet og i lægetidsskrifter samt at jeg vil kontakte eksperter inden for emnet f.eks. folk, der arbejder på nyreafdeling på Skejby sygehus, firmaet bag Omniscan eller en farmaceut, der kender til stoffet. - Stamcelleforskning uden etiske dilemmaer
Projekttitel: Stamcelleforskning uden etiske dilemmaer Efternavn: Nielsen Fornavn: Julie Gymnasium: Næstved Gymnasium og HF Projektbeskrivelse: I dette forskerspire projekt 2009 vil jeg gerne belyse muligheden for, at finde et alternativ til hvorledes embryonale stamceller kan fremskaffes, uden humane etiske dilemmaer. Jeg har overvejet en lang række emner til dette projekt, de fleste af dem sygdoms relaterede emner. Det fik mig til at tænke på hvad der fandtes af muligheder for at kurere disse sygdomme. Det var der jeg faldt over stamcelleforskning, da det endnu er en forholdsvis ny metode, tror jeg bestemt at nogle af teknologierne til at helbrede disse sygdomme findes indenfor dette område. Der er stadig masser af spørgsmål omkring dette emne, både mht. mulighederne i teknikken, men i stor grad også til de etiske og moralske dilemmaer dette emne rummer. Hvornår kan man kalde et embryo, der strengt taget ikke er andet end en klump celler, for et menneske. Der ved forskning går tabt, har man da begået et 'mord' ved, at bruge det i videnskabens navn. Alt i alt så mener jeg bestemt, at stamcelleforskning har stort potentiale. Det vil måske med yderligere forskning kunne helbrede, eller forbedre helbredstilstande for en lang række patienter med sygdomme som: Diabetes 1, parkinsons, sclerose, alzheimers og hjerneblødninger. Min faglige baggrund for dette projekt er, at jeg altid har interesseret mig utrolig meget for biologien og dens mange aspekter, især finder jeg cellebiologien interessant. Hvor man kan observere nogle af kroppens mindste bestanddele arbejde sammen, og således danne et helt menneske. Det er helt uhyggeligt så lidt der skal 'gå i stykker' for at kroppen ikke fungere optimalt længere. Det vil være nødvendigt for at kunne svare på opgaven, at sætte mig grundigt ind i den allernyeste stamcelle forskning. Derefter lave en lang række undersøgelser, for hvordan det kan være muligt, at lave embryonale stamceller uden brug af menneskelig DNA. For at tilegne mig viden om dette specifikke emne, som muligt. Ville jeg med fordel kunne blive tilknyttet Dansk Center for Stamcelleforskning og muligvis også en nogle private virksomheder der også beskæftiger sig med emnet. Da det er sådanne steder hvor den nyeste forskning inden for emnet er, at finde. - Musikkvalitetens indflydelse på glæden ved at lytte til musik som musiker og som ikke-musiker
Projekttitel: Musikkvalitetens indflydelse på glæden ved at lytte til musik som musiker og som ikke-musiker Efternavn: Christiansen Fornavn: Mads Bjørn Gymnasium: Projektbeskrivelse: Øges glæden ved at lytte til musik hvis man siden sin barndom har udviklet en såkaldt musikerhjerne. Mere specificeret kan man tænke sig, om en musikerhjerne kan opnå større lykke end en ikke-musisk ved at lytte til musik. Vil belønningscenteret mon modtage en større dosis dopamin? Set i forhold til den moderne måde vi i dag i stigende grad hører musik på, bliver musikerhjernen da mere irriteret over dårlig lydkvalitet end den ikke-musiske? Ved bit-reduceret musik mister man en del af de overtoner eller partialtoner der giver lyde særpræg I klangmæssig forstand. Er der en sammenhæng mellem graden af musiske kompetencer og irritationen ved at lytte til komprimeret musik? Efter at have set en forelæsningsrække på Århus universitet om hjernen i alle mulige afskygninger og sammenhænge, var emnet en aften hjernen og musik. Det gav mig et helt andet perspektiv på dét at udtrykke sig musisk både alene, men også kommunikationen gennem musikken med andre musikere. Ønsket om at finde svar på netop dette projekts spørgsmål har i bund og grund været blot en af de mange tanker der efterfølgende har presset sig på. Min faglige baggrund for at gennemføre en undersøgelse af området er begrænset hvis der her tænkes på min viden om selve hjernen. Et overordnet overblik over hovedfunktionerne i hjernen har jeg dog stiftet bekendtskab med ved foredragsrækken på folkeuniversitetet. Derudover har jeg selv en rig musisk baggrund at trække på som udøvende musiker. Scanninger vil være en vigtig del af det dokumenterende materiale i en forskningsproces. Jeg kunne forestille mig at tage kontakt til følgende eksperter: Leif Østergaard , Peter Vuust 13 begge fra Center for Funktionelt Integrativ Neurovidenskab (CFIN) - Musikken og den menneskelige hjerne
Projekttitel: Musikken og den menneskelige hjerne Efternavn: Rasmussen Fornavn: Mads Bo Greve Gymnasium: Projektbeskrivelse: Jeg har altid været fascineret af hvordan det kan være mennesker har forskellig musiksmag, hvordan det kan være nogle mennesker hører dansk top og andre techo. Jeg kunne godt tænke mig at undersøge hvordan den menneskelige hjerne bliver påvirket af forskelligt musik. Det jeg kunne tænke mig at under søge er hvordan amygdala reagere på forskellige typer musik og om der er sammenhæng mellem ens miljø og det musik man bliver til fredstilet ved at hører. Nu har vi ikke gjort meget i neurologi i min klasse, men jeg har altid fundet musik spænede og har læst noget om hvordan musik kan påvirke os, jeg søger at få stører viden omkring menneskets hjerne og ikke mindst menneskets amygdala, samt måske at få en stører viden generelt omkring mennesket hjerne og hvordan den bliver på virket af musik. Siden jeg læste det har jeg gerne ville forske i hvordan musik på virker mennesker. Gennem dette projekt søger jeg at opnå en stører forståelse af den magt musik har over os mennesker, hvordan det påvirker vores følelser og hvordan musikken påvirker amygdala. De forsøg der skulle laves for at besvare de spørgsmål jeg har til mit projekt havde jeg forstilt mig forgik ved man CTR-scanet hjernen på forskellige mennesker mens de hørte noget forskelligt musik, hvilket skal være så langt fra hinanden som muligt. Det jeg gerne vil undersøge med de her forsøg er hvordan musik på virker menneskets amygdala. Hvordan bliver amygdala på virket af velkendt og ukendt musik? Kan man frem provokere følelser, ved afspilning af bestem musik? Det er spørgsmål jeg gerne vil prøve at besvare gennem mit forskerspirer projekt. - Anvendelse af stamceller mod Parkinsons sygdom
Projekttitel: Anvendelse af stamceller mod Parkinsons sygdom Efternavn: Alsawaf Fornavn: Maha Gymnasium: Projektbeskrivelse: Stamceller og deres mulige anvendelse i behandling nyder stor interesse fra mange sider. Og selv for den enkelte af os kan der være stor interesse. Der søges gennem forskning i stamceller ny viden om, hvordan forskellige typer af celler kan udvikles fra stamceller, og hvordan stamceller kan bruges i behandlingen af forskellige degenerative sygdomme med celletab som for eksempel Parkinsons sygdom. Formålet med min opgave er primært at undersøge muligheden for behandling af Parkinsons sygdom med stamceller, og desuden at forske i hvilke metoder, der er mest optimale her. Stamceller er umodne celler, der gennem deling kan fornye sig selv og udvikle sig til andre celler. Stamceller opdeles i to hovedtyper: embryonale stamceller og voksenstamceller. De embryonale stamceller er bedst, da de har potentialet til at danne alle vores forskellige celletyper. Men disse stamceller stammer fra fostre, hvilket giver etiske overvejelser. Af den grund foretrækker forskerne at anvende andre metoder. Det er netop disse metoder, jeg vil forsøge at efterforske i dette projekt. Parkinsons sygdom skyldes tab af dopamin-producerende nerveceller i substania nigra i hjernestammen. Disse sender forbindelser til basalganglierne, hvor manglen på dopamin medfører langsomme bevægelser, problemer og igangsættelse af bevægelse, rysten på hånden samt muskelstivhed. Denne sygdom forventes at være en af de sygdomme, hvor man vil forsøge sig med transplantation af nerveceller dannet ud fra stamceller. Dannelsen af nerveceller kræver, at stamceller kan isoleres fra vævene, opformeres til stort antal og derefter under kontrollerede omstændigheder udvikles til celler, som efter transplantation uden risiko for modtageren kan erstatte tabte celler. Jeg vil i opgaven ligeledes sætte fokus på, hvordan man kan forbedre metoderne til celleisolering og -opformering, der er nødvendige i forskningen af stamceller og deres anvendelsesmuligheder. Ydermere er det vigtigt at få klarlagt, hvilke gener og mekanismer der styrer stamcellernes udvikling til bestemte celler fx nerveceller. I Danmark er der stamcelleforskning hovesageligt i Ålborg, København og på Odense Universitethospital. En af de ekperter jeg vil inddrage til projektets tilrettelæggelse er professoren og overlægen Mustapha Kasssem på endokrinologisk afdeling på Odense Universitetshospital. - Brugen af stamceller til at genvinde førligheden hos Parkinson patienter
Projekttitel: Brugen af stamceller til at genvinde førligheden hos Parkinson patienter Efternavn: Skov-Pedersen Fornavn: Maja Gymnasium: Projektbeskrivelse: Jeg kunne godt tænke mig at forske i Parkinson og under dette brugen af stamceller. Jeg har hørt om brugen af stamceller ved personer, som har været i færdselsulykker, og har tænkt på om dette kan overføres til Parkinson. Jeg har interesse i Parkinsons sygdommen, fordi min far har denne sygdom. Vi har i skolen ikke haft om brugen af stamceller, så min interesse for forskning i dette område er helt personlig. Grunden til Parkinson skyldes at cellerne helt eller delvis ikke danner dopamin og dette gør, at man mister noget af førligheden. Jeg har tænkt, at man kan bruge kloning af stamceller, som producerer dopamin, og som så kan erstatte de ikke producerende celler. Man vil evt. kunne afprøve metoden på mus eller parkinsongrise. Jeg vil evt. kunne bruge overlæge Lene Wermuth ved Odense universitets hospital som ekspert. Mine faglige perspektiver er at finde en mulig anvendelsesmetode til at hæmme eller kurere Parkinsons sygdom. - Den prikbladet perikon mod depression
Projekttitel: Den prikbladet perikon mod depression Efternavn: Parsianfar Fornavn: Mohammad Hussain Gymnasium: Vordingborg Gymnasium Projektbeskrivelse: Baggrunden for min forskning stammer nogle år tilbage. For nogle år siden blev jeg påkørt af en bil og lå på sygehus i lidt over måneder, og jeg blev opereret to gange. Operationerne medførte meget smerte, og for at lindre eller fjerne smerten, fik jeg smertestillende medicin. Det fik mig til at undre over forskellige ting. Det første var og stadig er virkningen af smertestillende medicin. Hvilke stoffer er det egentlig, der har virkningen i medicinen? Hvilken rolle spiller de andre stoffer i medicinen? Hvilke processer sætter medicinen i gang i kroppen, og hvordan den påvirker kroppen. I den første del af min forskning, hvilke vil være hovedafsnittet, vil jeg tage udgangspunkt i en 1Dkendt plante 1D, hvilke man bruger til fremstilling af en form for smertestillende medicin. I den anledning vil jeg undersøge processerne de smertestillende stoffer i planten frembringer ved indtagelsen. Dernæst vil jeg kigge på virkningen af præparaterne, der tilføjes det smertestillende stof i planten, i den fremstillede medicin. Hvad er deres rolle i medicinens virkning? Grunden til den anden del, hvilke jeg vil undersøge i min forskning er, at jeg ikke kunne tåle morphin. Det har fået mig til at tænke på hvilke bivirkninger smertestillende medicin har, og hvad der påvirker kroppen til dette. Har det nogen forskel, hvis medicinen er naturligt eller kemisk fremstillet? Til slut vil jeg undersøge konsekvenserne af en permanent-smertestillende medicin. Hvad vil der ske, hvis der fremstillet en form for permanent-smertestillende medicin? Hvad vil der ske, hvis man kunne fremstille et stof, der medførte, at al smerte blev fjernet fra menneskets krop permanent, og at man aldrig ville kunne føle smerte mere? - Den markante stigning af for tidligt fødte børn i Danmark
Projekttitel: Den markante stigning af for tidligt fødte børn i Danmark Efternavn: Sørensen Fornavn: Merethe Ida Gymnasium: Projektbeskrivelse: Jeg vil undersøge den markante stigning af børn, der er født for tidligt i Danmark inden for det sidste århundrede. Jeg vil analysere de potentielle årsager til dette problem. Endelig vil jeg vurdere konsekvenserne af de for tidlige fødsler for de kommende generationer. Jeg har valgt dette emne, da der med tiden er opstået flere komplikationer ved kvinders graviditet. Om grunden til de for tidligt fødte børn er den tydelige stigning af danskernes arbejdstimer; eller er stress en afgørende faktor? Eller skyldes det vores brug af teknologiske midler; er det måske den konstante stråling fra bl.a. mobiltelefoner, der har en negativ påvirkning på barnets sædvanlige udvikling i livmoderen? Jeg vil derfor arbejde på tværs af humanistiske og naturvidenskabelige fag, da fag som f.eks. psykologi og fysik kan ligge inde med en mulig forklaring på problemet. Jeg vil også belyse, hvad følgerne er for de børn, der er født for tidligt, samt hvilke påvirkninger det kan få for det danske samfund, hvis problemet med for tidlige børnefødsler er kommet for at blive. Jeg er selv født for tidligt og ved, at det både er mindre og større komplikationer, der følger én resten af livet, når man er for tidligt født. Disse komplikationer kan på længere sigt vise sig at være en 19klods om benet 19 på det danske samfund, rent økonomisk, hvis for tidlige fødsler bliver en normalitet. Derfor ser jeg det også som et vigtigt emne at forske i. I samarbejde med eksperter fra Danmarks universiteter, der eventuelt forsker i samme felt, vil det blive muligt at svare på min problemstilling. Jeg mener, at det i denne opgave vil være en nødvendighed at inkludere statistiske værktøjer. Her er der tale om tal fra Danmark, men der kan eventuelt også bruges tal fra andre europæiske lande for at udarbejde komparative analyser. At interviewe gravide kvinder er også en væsentlig metode, der kan bruges for at finde frem til sociologiske og psykologiske aspekter. - Er der en sammenhæng mellem herpesvirus og Alzheimers?
Projekttitel: Er der en sammenhæng mellem herpesvirus og Alzheimers? Efternavn: de Vries Kristensen Fornavn: Anne Sophie Gymnasium: Viby Gymnasium og HF Projektbeskrivelse: Jeg ønsker at undersøge sammenhængen mellem herpesvirussen af type 1 og Alzheimers. Den nye forskning indenfor Alzheimers er utrolig interessant, og målet er at finde en kur eller vaccine. Min morfar lider af Alzheimers sygdom, hvilket gør dette emne specielt personligt for mig. Jeg ønsker mere viden om, hvordan sygdommen påvirker hjernen. Den egentlige årsag til Alzheimers er ikke klarlagt, men man ved at nerveceller i hjernen går til grunde. Forskere mener, at det til dels er neurotisk plak og proteinet tau som ødelægger nervecellerne ved Alzheimers sygdom. Jeg ønsker at undersøge britiske forskeres teori om, at Alzheimers skyldes den samme virus, som giver forkølelsessår (Herpes). Alzheimers sygdom menes at have to hovedårsager, men det vides fortsat ikke, hvorfor processerne igangsættes. Dette er, hvad de britiske forskere mener at kunne forklare, og hvis denne forskning får succes, vil man i fremtiden måske kunne forbygge eller kurere Alzheimers med medicin mod forkølelsessår. Resultater fra tidligere forskning har antydet at mennesker, som er specielt sårbare overfor herpes virus, har større risiko for at udvikle Alzheimers. I den nye rapport fra de britiske forskere konkluderes det, at virusset findes i 90 procent af al protein aflejringen (plakken) i Alzheimers patienters hjerner. Desuden ønsker jeg at se nærmere på Olav Andersens forskning om sorLA-afhængige sorteringsmekanismer. Den nye forståelse, Andersen arbejder på at opnå, kan hjælpe til at udvikle ny og bedre medicin til behandling af Alzheimers sygdom. - Fisks indvirkning på den menneskelige hormonbalance
Projekttitel: Fisks indvirkning på den menneskelige hormonbalance Efternavn: Kudsk Skoffer Fornavn: Esben Gymnasium: Risskov Gymnasium Projektbeskrivelse: Har fisk gennem sit indhold hormonforstyrrende stoffer en effekt på mennesker i den prænatale fase? På intet tidspunkt er barnet så følsomt som i moders liv. Her forudbestemmes en lang række funktioner og egenskaber ved barnet. Den mest markante er barnets køn, og hvad der dér følger med af synlige og usynlige egenskaber. Man er begyndt at se flere og flere mandlige kønsorganer, der bærer præg af at være blevet feminiseret, og mænds sædkvalitet styrtdykker. Industrien lukker hvert år millioner af tons kemikalier ud i miljøet, om hvilke man ved meget lidt. Man har fundet, at der er flere af disse stoffer, der uden at ligne østrogen i strukturen, fungerer som østrogen både i mennesker og dyr. Disse kemikalier kumulerer op gennem fødekæden for at ende i de større dyr. Mennesket befinder sig som bekendt ganske højt i fødekæden og er derfor meget udsat, hvad disse hormonefterlignere angår. Der skal dog betydelige mængder til, før voksne blive påvirket af stofferne, men ved fostre, ved man, at der til gengæld skal meget begrænsede mængder af visse stoffer til for at lave voldsom ravage i det følsomme hormonkredsløb. Man har lavet en bemærkelsesværdig undersøgelse på sæler, der understreger betydningen af den kemiske forurening af vores klode. Én gruppe sæler fodredes med fisk fra Nordatlanten, mens en anden gruppe blev fodret med fisk fra Østersøen, der er omtrent ti gange mere forurenet. Forskellene på de to grupper sælers evne til forplantning var opsigtsvækkende. Mit projekt er at lave en lignende undersøgelse på mennesker. Helt konkret går det ud på at tage en gruppe gravide kvinder, som man lader svare på, hvor meget fisk, de spiser. Ved fødslen tjekkes der under det obligatoriske sundhedstjek legemsdele som eksempelvis for drengebørnenes kønsorganer. Disse bærer de ydre tegn på hormonelt kaos, hvis dette har fundet sted under svangerskabet. Kan man mon så finde en sammenhæng mellem mængden af fisk, der er spist og drengenes mere eller mindre velskabte kønsorganer? Snarere end at mistænkeliggøre fisken som føde for mennesket, vil jeg med projektet undersøge, hvor følsomme fostre er over for de mængder hormonforstyrrere, vi omgiver os med og prøve at afdække nogle alternative kilder til vores kontakt med dem. Vi tager som regel vores forbehold ved åbenlyst kunstige og potentielt giftige og miljøfremmede stoffer, vi bruger i hverdagen. Men vil det vise sig, at noget så harmløst som fisk kan spille ind på vores hormonbalance, vil det åbne vores øjne for, at det ikke kun er lige ved kemifabrikker og landbrug, de farlige stoffer befinder sig. Måske vil det også bidrage til belysning af, hvor store eller små mængder hormonefterlignende stoffer, der skal til på tidspunkter i vores liv, hvor vi er særligt sårbare. Beskrivelsen må maksimalt være på 500 ord. Den bør indeholde 22 Det spørgsmål, du vil prøve at finde svar på, gerne som en egentlig problemformulering 22 Dine personlige overvejelser, der ligger til grund for, at du ønsker at finde svar på netop dette spørgsmål 22 Din faglige baggrund for at gennemføre din undersøgelse 22 De faglige perspektiver for dit projekt 22 Dine foreløbige ideer til projektets tilrettelæggelse, herunder de metoder, resurser og eksperter du vil inddrage Projektbeskrivelsen skal skrives i et klart sprog med anvendelse af korrekt relevant terminologi. Beskrivelsen bør derimod IKKE indeholde 22 Gentagelse af navn og skole 22 Levnedsbeskrivelse 22 Formuleringer, der har karakter af en ansøgning 22 Forklaringer på begreber eller anvendt terminologi - Depressivitet og smerte
Projekttitel: Depressivitet og smerte Efternavn: B. Lund Fornavn: Christoffer Gymnasium: Munkensdam Gymnasium Projektbeskrivelse: Siden 1950'erne har det været kendt, at der var en komorbiditet mellem depression og kronisk smerteoplevelse. Det er netop denne sammenhæng mellem disse to diagnostisk forskellige tilstande, som jeg vil undersøge. Jeg har Biologi på A-niveau og Kemi på B-niveau. Der er overordnet to måder at se emnet på. Den ene er depressives oplevelse af smerte og den anden er kroniske smertepatienters forhold til depression (og evt. andre psykiatriske lidelser). Jeg vil undersøge, hvilken sammenhæng, der er mellem depression og smerter. Min udgangshypotese vil være, at der findes en patofysiologisk sammenhæng mellem depression og kronisk diffuse smerter, og hvad denne er, vil jeg undersøge nærmere og på den måde blive klogere på både hvad diffuse smerter og depressioner skyldes, og evt. hvad der kan trigge dem. Grunden til min interesse i netop disse emner kommer bl.a. fra artikler jeg har læst, hvor jeg har kunnet se hvor mangelfuld viden indenfor mange områder indenfor psykiatri er. Samtidig er menneskene med psykiske lidelser en meget udsat gruppe, som førhen ofte er blevet afvist eller sat i bås, og jeg mener derfor, at det er en helt klar positiv udvikling, at der nu gøres en hel masse for at forske i emnerne indenfor psykiatri. Det er påvist at antideprissiva som SSRI og TCA kan have en smertereducerende effekt på neuropatiske smerter på trods af, at disse virker forskelligt. Derfor vil jeg mene, at metoden til at komme de patofysiologiske baggrunde i depression og neuropatiske smerter nærmere, at undersøge disse forskellige antidepressivas virkning på henholdsvis depressive og smertesyge, hvor der især i den sidste mangler studier, der sammenligner de forskellige præparater. Det kunne i denne sammenhæng også være interessant at gøre fx antiepileptika til en del af studierne, samt naturligvis placebo. Disse forsøg kan foretages på rotter (forsøgsgruppen bør være stor, for at opnå en stor heterogenitet). Studierne bør dog tages videre til mennesker, idet der også bør laves langtidsundersøgelser, på effekterne af medicinen på smertesyge idet sådanne studier mangler, og det let kan tænkes at nogle lægemidler kan miste effekt over tid eller lign. ændringer. I første omgang vil studier med mus/rotter dog være tilstrækkeligt til at skabe sig et billede af hvilke egenskaber ved lægemidlerne, der især har en indvirkning på oplevelsen af de diffuse smerter. For at undersøge det vil det formentligt være nødvendigt at udføre scanninger af rotternes hjerner og evt. rygmarv, ikke mindst for at kunne se, hvor slemme deres smerter er, og hvordan depressionen udvikler sig. Forhåbentlig kan det føre til udviklingen af mere effektive lægemidler mod både depression og smerter, hvor jeg mener at især stoffer som dopamin og acetylkolins effekt bør undersøges nærmere. Jeg mener personligt at man bør være mere opmærksom på smerte som et symptom på depression. - Kræftcellens vandring: Metastaser
Projekttitel: Kræftcellens vandring: Metastaser Efternavn: Christoffersen Fornavn: Nanna Marie Gymnasium: Projektbeskrivelse: Jeg vil med dette projekt undersøge hvilke forhold der gør det muligt for kræftceller at vandre mellem forskellige vævstyper. Skyldes det at de gener der gør det muligt for makrofager at vandre mellem forskellige væv er aktiveret, eller har kræftcellerne stamcelle-lignende egenskaber? Jeg har oplevet flere tilfælde af kræft i min omgangskreds, hvilket har vækket min interesse for sygdommen. En del af mine spørgsmål på området har jeg fået besvaret gennem min interesse for biologi og mit arbejde som ambassadør for kræftens bekæmpelse i forbindelse med kampagnen 1DVidunderlivet 1D. Da jeg har biologi på A-niveau og kemi på B-niveau i gymnasiet føler jeg mig godt rustet til at gennemføre denne undersøgelse. I biologiundervisningen har jeg stiftet bekendtskab til relevant teori. Der findes mange forskellige typer kræftceller, men fælles for dem alle er at de meget hurtigt deler sig og vokser. Evnen til at sprede sig på tværs af organer/vævstyper og danne metastaser er en af kræftcellernes specielle egenskaber, da ingen andre celler er i stand til dette. Kræftcellen kan bevæge sig ud i en blodåre, flyde med blodet og, hvis den overlever, bevæge sig ud af blodåren igen og begynde at sprede sig et nyt sted i kroppen. Alle mennesker starter som en zygote. Indtil 4-cellestadiet er cellerne alle totipotente, dernæst pluripotente, for herefter at udvikle sig til specifikke celletyper. Alle celler indeholder altså det samme arvemateriale da de kommer fra de samme stamceller, men kun de relevante gener er aktiveret hos den enkelte celletype. Pluripotente stamceller findes stadig visse steder i det voksne menneskes krop, bl.a. i knoglemarven. Resten af kroppens celler er dog differentieret, og det er ikke muligt for en differentieret celle at ændre til en anden celletype. Det er heller ikke muligt for en celletype at bevæge sig ind i noget væv bestående af en anden slags celler. Som eksempel herpå kan nævnes at muskelcellerne ikke kan sprede sig til huden, de bliver sammen med de andre muskelceller. Der findes dog en celletype i kroppen, for hvem det er muligt at bevæge sig mellem forskellige vævstyper. Dette er makrofagerne, der er en del af kroppens immunsystem. Det vil først og fremmest være nødvendigt at sammenligne nogle kræftceller med tendens til at vandre, med nogle kræftceller uden denne egenskab. Det skulle gøres ved at isolere og dyrke disse med det formål at studere generne. Derudover kunne det være spændende at undersøge om tendensen til metastaser er arveligt, ved at undersøge nogle generationer i en række kræftramte familier. Jeg vil desuden alliere mig med en stamcelle-ekspert og finde en relevant metode til at påvise eventuelle stamcellelignende egenskaber. - Er det muligt at udnytte planters respiration til produktion af energi?
Projekttitel: Er det muligt at udnytte planters respiration til produktion af energi? Efternavn: Sanden Fornavn: Niels Christian Holm Gymnasium: Projektbeskrivelse: Kravet om alternative energikilder vokser dag for dag. Vi er slet ikke gode nok til at udnytte solens energi. Mange forskere beskæftiger sig med at finde en måde at lave kunstig fotosyntese på og dermed have nærmest ubegrænset adgang til energi. Desværre er dette endnu ikke lykkedes. Efter fotosyntese, er respiration den næste biologiske proces, hvor der sker en energiomsættelse.. Kunne man producere energi ud fra respiration, ville det måske gennem GMO blive muligt, at dyrke planter, der i stedet for at bruge deres opsamlede energi fra solen til at vokse, blomstre ect. havde et overskud af energi, der kunne tappes. Hermed ville det være muligt at bygge 1Dlevende kraftværker 1D. Fordelene ved dette ville være talrige, ikke alene ville man få en CO2 neutral energiproduktion, men et sådant anlæg ville også ideelt set kunne bruges til bortskaffelse af forskelligt biologisk affald (ex fra landbrug), da sådanne affaldsstoffer ville kunne bruges som gødning. Dette scenarie er selvfølgelig, hvis andet end en utopisk drøm, meget langt fra at være en realitet. Alligevel er jeg meget nysgerrig efter at undersøge, om det mon på nogen måde kan lade sig gøre at udvinde noget af den energi der omsættes i respirationsprocessen. Målet med mit projekt er dermed at undersøge, hvorvidt det er muligt at opsamle energi i et af respirrationprocessens led. Jeg har længe interesseret mig for alternativ energi, så jeg ser udarbejdelsen af dette projekt som en mulighed for at grave dybere i noget, jeg virkelig brænder for. Jeg har gennem min studieretning (MaA,FyB,KeB) og gennem mine tilvalg (KeA og BioB) forudsætninger for at udarbejde projektet. Jeg vil forsøge at skabe kontakt til forskere på enten DTU eller KU, der arbejder med biokemi eller cellebiologi. - ADHD 13 et livsvilkår?
Projekttitel: ADHD 13 et livsvilkår? Efternavn: Jæger Fornavn: Ninna Gymnasium: Nordsjællands Grundskole og Gymnasium (NGG) Projektbeskrivelse: ADHD(Attention Deficit/Hyperactivity Disorder) er en neuropsykiatrisk lidelse, som ca. 2-4 % af alle børn har. Det svarer til, at der næsten er ét barn med ADHD i hver klasse. Heraf rammes drenge 4-5 gange hyppigere end piger. Barnet som rammes af ADHD, har store udfordringer her i livet. Børn med ADHD har nemlig svært ved at begå sig socialt, idet de tit har problemer med at indordne sig blandt de andre børn. En undersøgelse viser at 27 % af opmærksomhedsforstyrrede børn er mere nedtrykte og depressive end gennemsnittet af almindelige børn. Og endvidere har 60 % af dem store indlæringsvanskeligheder. Jeg ønsker derfor at undersøge hvorfor ADHD ofte fører til andre vanskeligheder, og om der findes midler udover det lægedoneret medicin Ritalin, som kan hjælpe ADHD-ramte. Herunder vil jeg blandt andet analysere om sukker og andre fødevarer kan have en indflydelse. Jeg vil redegøre for hvilke andre vanskeligheder ADHD-ramte børn har, og om der er en forbindelse til deres ADHD-handicap. Til sidst vil jeg kunne vurdere om ADHD er et livsvilkår eller om man er i stand til at helbrede det. De sidste par år har jeg været meget interesseret i hjernen og dens talrige evner. Herunder også psykiske sygdomme, som blandt andet ADHD. Jeg har personer tæt på mig som har ADHD, og det har muligvis gjort at jeg fandt lige præcis ADHD spændende. Det er mit håb at man i fremover vil have mere fokus på sygdommen, og at man vil kunne forske frem til midler som kan helbrede eller bedre sygdommen. - Stamcelle-terapi: Sikkerhed og bivirkninger
Projekttitel: Stamcelle-terapi: Sikkerhed og bivirkninger Efternavn: Frederiksen Fornavn: Jens Heller Gymnasium: Roskilde HTX Projektbeskrivelse: Alt tyder på, at man i en nær fremtid vil være i stand til at behandle alvorlige sygdomme ved brug af stamcelle-terapi. Der findes allerede forsøg i Skotland, hvor patienter, der er lammet grundet blodprop i hjernen, behandles med embryonale stamceller med det formål at give dem førligheden tilbage. Ligeledes findes et forsøg i USA, hvor patienter med rygmarvsskader behandles med nerveceller. De celler der ønskes transplanteret (i overstående tilfælde nerveceller), dannes ved at differentiere embryonale stamceller (ESC). Udfordringen ved behandlingerne er til dels at skabe de ønskede celler samt undgå ESC i den transplanterede populationer. Hvis der blot er en enkelt ESC, er der sandsynlighed for ukontrolleret cellevækst og hermed udvikling af kræft. Dette hænger sammen med, at ESC på mange måder ligner aggressive kræftceller. ESC har et genudtryk, der minder meget om kræftceller og er grundet den høje telomeraseaktivitet i stand til at dele sig ubegrænset. Det er derfor vigtigt, at de transplanterede celler ikke indeholder ESC. I dag er det muligt til dels at kontrollere hvorvidt en population indeholder ESC ved følgende metoder: Farve ESC´s specifikke proteiner, hvorved proteinet vil ses som en farve i prøven. Kontrollere om der er gener, som kun udtrykkes i ESC, er nedreguleret i de differentierede celler. Der kan laves en gen ekspressions profil på de differentierede ES-derevideret celler for at kontrollere, hvorvidt genprofilen matcher den ønskede celletype og dermed ikke ESC. Hvis man ved hjælp af gen-terapi får ESC til at udtrykke thymidin kinase, kan man under tilførsel af Ganciclovir få de resterende ESC til at begå programmeret celledød. For at undgå at de differentierede celler udtrykker thymidin kinase, indsættes en promoter, der er specifik for ESC foran thymidin kinase. Det har vist sig, at overstående metoder ikke er tilstrækkelige til at forhindre kræft. Det har vist sig, at differentierede ESC kan give kræft, på trods af at der ikke har været ESC i populationen under transplantation. Mit projekt vil fokusere på at belyse, hvordan dette er muligt, og hvis muligt, komme med en hypotese hvorpå det er muligt at finde en løsning. Under projektet vil jeg undersøge, hvordan det er muligt at fremme differentieringen af ESC til et stadie, hvor de kan transplanteres uden videre deling. Dette burde forhindre dannelsen af kræft, hvilket ville være et stort skridt på vejen mod helbredelse med ECS. Dette kunne bl.a. gøres ved brug af signalstoffer eller RNA interference. Det handler om at hæmme de pathways, der er specifikke for ESC for dermed at undgå påvirkning af de differentierede celler. Ligeledes handler det om at finde et tidspunkt under differentieringen, hvor cellerne ikke er terminalt differentieret men stadig ikke har mulighed for yderligere deling. Dette skyldes, at terminalt differentieret væv er meget svært at integrere i kroppen. Hvis de integreres for tidligt, er procentdelen af ESC for høj. De differentierede celler vil desuden dø, hvis de opbevares in vitro for længe. Det handler om at finde det et tidspunkt, hvor flest muligt ESC er differentieret - dog uden at være terminalt differentieret. Valget af projektet er grundet en personlig interesse for at hjælpe mennesker. Denne interesse er bl.a. opstået i forbindelse med min samarituddannelse, der har givet mig mulighed for at komme tæt på alverdens syge patienter. Projektet udføres under vejledning af Nicolaj Strøyer Christophersen, PhD, Københavns Universitet. - Undersøgelse af den genetiske baggrund for sommereksem hos den islandske hest
Projekttitel: Undersøgelse af den genetiske baggrund for sommereksem hos den islandske hest Efternavn: Suhr Fornavn: Caroline Gymnasium: Holstebro Gymnasium og HF Projektbeskrivelse: Sommereksem er en sygdom der udbryder hos heste. Specielt udvikles denne sygdom hos islandske heste der er blevet eksporteret fra Island til Europa. Sygdommen minder i første omgang om en overdreven type 1 og 4 immunreaktion som kommer foranledet af nogle antigene stoffer som heste eksporterede fra Island til Europa ikke har været udsat for før. De antigene stoffer som sættes i forbindelse med sommereksem hos den islandske hest er insekter som culicoides pulicaris, Heterocera, Dermatophagoides – farinae og solenopsis proteinholdige spyt. Overfølsomheds reaktioner af forskellig karakter får immunforsvarets mast celler til at reagere på de antigene stoffer/proteiner individet kommer i kontakt med. Mast cellerne har på deres plasmamembran receptorer for FC- delen af IgE molekylet og ved gentagende kontakt med de antigene stoffer vil de antigene stoffer kunne opfanges af en eller flere mast celler. Når mast cellerne aktiveres sker der en proces hvor en gruppe af hvide blodlegemer frigiver forskellige stoffer som f.eks. histamin som er et blodkarudvidende amin der gør blodkarrene utætte hvilket fører til rødme og irritation. På denne måde forsøger immunforsvaret at bekæmpe de fremmede antigener som i allergi sammenhæng opfattes negativt. Som sagt udvikles sygdommen ofte hos islandske heste der er blevet eksporteret fra Island til Europa, da de antigene stoffer som sættes i forbindelse med udviklingen af sommereksem ikke findes på Island. Men i nogle tilfælde udvikler dansk fødte Islandske heste også lidelsen. Dette er der flere årsager til, men bestemt ikke alle er klarlagt. For at udvikle sommereksem er der nemlig flere faktorer der spiller ind, ikke kun tilstedeværelsen af de hovedsalige antigener (mitternes proteinholdige spyt) er med til at fremme processen. Forskning viser at der er adskillige miljømæssige faktorer der kan have betydelig indvirkning. Herefter synes jeg at det er naturligt at stille spørgsmål til om der muligvis kunne være en genetisk disponent for sommereksem, når man nu ved at det ikke udelukkende skyldes mitternes antigener. I dag ved man at nogle typer menneskelig overfølsomheds reaktioner er arveligt, så derfor synes jeg at det er meget nærliggende at få klarlagt om sommereksem er genetisk bestemt, da denne lidelse minder utroligt meget om mange menneskelige overfølsomheds lidelser hvor en del af dem er genetiske bestemt. Jeg har igennem de sidste 8-9 år haft stor interesse inden for islandske heste og har igennem min interesse stødt på mange heste med sygdommen sommereksem. Ud fra de oplevelser jeg har haft synes jeg det kunne være interessant at forske inde for dette område da hestenes livsvilkår forringes meget når de lider af sommereksem. Jeg tror at et gennembrud i årsagen til sommereksem specielt hos dansk fødte islandske heste ville kunne relateres inde for mange andre sygdomme hos andre individer. I processen med at skulle udarbejde dette forskningsprojekt om at finde en brugbar metode til at påvise og kortlægge om der er en genetisk baggrund for sommereksem hos den islandske hest, har jeg allieret mig med Thomas Mark som er lektor på det Biovidenskabelige fakultet LIFE med speciale i traditionel husdyravl. Herudover har jeg kontakt til Anne Marie Vejstrup som er dyrlæge med speciale i Islandske heste. - Miljømæssige faktorers betydning for udviklingen af type 1 diabetes
Projekttitel: Miljømæssige faktorers betydning for udviklingen af type 1 diabetes Efternavn: Brødsgaard Nielsen Fornavn: Camilla Gymnasium: Mulernes Legatskole Projektbeskrivelse: I mit forskerspireprojekt vil jeg beskæftige mig med sygdommen type 1 diabetes. Mere præcist kunne jeg godt tænke mig at finde ud af, hvorfor der er så stor forskel på, hvornår forskellige patienter udvikler sygdommen. Nogen får konstateret diabetes som barn, andre som voksen, og netop dette undrer jeg mig meget over. Min interesse bunder i, at jeg har en lillesøster som fik konstateret sygdommen for et par år siden. I den forbindelse fik min familie og jeg en del undervisning på OUH af diabeteslæger, sygeplejersker og diætister om sygdommen, og vi fik samtidig at vide, at det var en sygdom, som man ikke præcist ved, hvorfor nogle mennesker rammes af. Jeg har derfor siden tænkt en del over, hvorfor der også er så stor forskel på, hvornår i livet sygdommen bryder ud. Den forskning, som allerede er foretaget inden for dette område, viser, at ens genetiske disposition sammen med forskellige miljøfaktorer er med til at udvikle sygdommen. Når der i høj grad er tale om genetisk disposition, hvorfor er det så ikke en sygdom, man er født med? Er det mon nogle bestemte miljømæssige faktorer, der er med til at påvirke udviklingen af sygdommen 13 og i givet fald hvilke? Kunne man netop finde frem til, hvad det er, der får betacellerne, som producerer insulin, i bugspytkirtlen til at destruere sig selv, kunne man muligvis finde en forebyggende behandlingsmetode. Det faktum, at man muligvis ville kunne udskyde sygdommen, ville få meget stor betydning for patienterne i forbindelse med eventuelle senkomplikationer, da der ingen tvivl er om, at jo længere tid man lever med sygdommen, jo større er risikoen for at udvikle en eller flere senkomplikationer. En behandling, der udskyder sygdommen, ville også være med til at øge patienternes livskvalitet, idet børn og unge ofte har sværere ved at håndtere sygdommen, end voksne, der nemmere kan forstå og arbejde med sygdommen og ikke mod sygdommen. Jeg vil på baggrund af tidligere forskningsresultater undersøge, hvornår forskellige patienter har fået konstateret sygdommen og hvilke miljøfaktorer, de har været påvirket af. Jeg forestiller mig, at jeg skal bruge meget tid på en sådan undersøgelse, da der højst sandsynligt vil være mange faktorer, der kan være af betydning. Samtidig vil forskellige eksperter/forskere måske have en viden omkring type 1 diabetes, som det vil tage tid at indsamle, analysere og vurdere på. Endvidere vil det være relevant at tage kontakt til eksperter fra førende forskningsinstitutioner som Steno Diabetes Center og Odense Universitets Hospita - Flyskræk 13 en anderledes fobi?
Projekttitel: Flyskræk 13 en anderledes fobi? Efternavn: Karlog Mortensen Fornavn: Benedicte Gymnasium: Alssundgymnasiet i Sønderborg Projektbeskrivelse: Projektbeskrivelse Gennem mit projekt vil jeg undersøge de nuværende opfattelser omkring fobier (i særdeleshed flyskræk), idet jeg tror man kan skelne mellem årsagerne til forskellige fobi-former. Således at der skelnes mellem om fobien er traumeforårsaget, eller om denne har en neurologisk årsag, men samtidig har jeg også en forståelse for, at mit sparsomme videnskabelige indsigt indtil videre sætter begrænsninger, dog er jeg meget fascineret af emnet og interesseret i, hvordan vi eventuelt finder en løsning på, hvad der for mange betyder en ufrivillig ændring i livsstilen. Min personlige interesse for emnet kommer af at være opvokset i fly-verden, og siden barnsben har jeg dermed undret mig over enkelte individers skræk for at flyve, sammenlignet med det utal af mennesker, som jeg erfarede ikke frygtede oplevelsen. Jeg håber, at projektet udover at kunne udvide min egen horisont, også på sigt vil kunne bruges til at iværksætte/udvikle behandlinger mod flyskræk. Det vil komme den enkelte til gode og naturligvis ligeledes kunne betyde en stigning i antallet af flyrejsende. Derudover håber jeg at få nærmere kendskab til forskningsprocesser og generelt kunne bruge den viden og de kompetencer jeg vil opnå igennem resten af mit skole- og uddannelsesforløb. - Kønnenes hjerner
Projekttitel: Kønnenes hjerner Efternavn: Khwajazada Fornavn: Ayesha Gymnasium: Gammel Hellerup Gymnasium Projektbeskrivelse: Hvad betyder forskellen på kønnenes hjerner for intelligensen? Spørgsmål til videre arbejde: 1. Hvorfor er pigernes hjerner mere udviklet, når de begynder i skole end drenges? 2. Hvorfor er drenge mere 1Dunderudviklede 1D i deres skoleår når det gælder intelligens, men i sidste ende kommer de til at få det samme kvalifikationer? 3. Hvad kan man gøre for at både drenge og piger lærer på deres måde i skolerne, så de kan udnytte deres fulde potentielle i fremtiden? Jeg vil gerne undersøge, hvad forskellen på kønnenes hjerner er og om det har nogen betydning for deres intelligens. Jeg vil gerne undersøge, hvorfor kvinder er mere flittige i skoleårene og drenge ikke er, men alligevel ender de med at få de samme kvalifikationer som voksne. Hvad sker der med hjernen hos både piger og drenge i skoleårene og får det en betydning for udvikling af deres intelligens? Kunne man lave en hypotese der lyder, at kvindernes hjerne udvikler sig hurtigere på kort periode, mens drenges hjerne udvikler sig langsomt over en længere periode. Har denne forskel på udvikling nogen betydning for deres intelligens? Jeg har hørt mange sige, at de danske folkeskoler er formet sådan at det gavner mere pigernes læringsmetode end drengenes. Derfor vil jeg gerne undersøge, hvordan man kunne indrette skolesystemet eller læringsmetoden, så både drenge og piger får det bedste ud af det. Man kunne prøve at lave en undersøgelse, ved at opdele en klasse, hvor piger og drenge bliver opdelt og hvorefter man lærer dem den samme lektie bare på to forskellige måder - derefter kunne man se resultatet og bekræfte eller forkaste undersøgelsen. Jeg vil inddrage en undersøgelse af hjernen (opbygning 13 hvor intelligensen 1Dsidder 1D eller hvor den bliver udviklet), hjernens udvikling, fra barn til voksne og se hvordan hjernens struktur ændrer sig og ikke mindst hvordan piger og drenge lærer. Jeg vil prøve at undersøge om det kan lade sig gøre, at opdele en klasse i en uge og se om der er nogen ændring i læringsmetoden. - Fedmeregulering uden farmalogi og kirurgiske indgreb
Projekttitel: Fedmeregulering uden farmalogi og kirurgiske indgreb Efternavn: Schack Fornavn: Asbjørn Gymnasium: Frederiksborg Gymnasium og HF Projektbeskrivelse: Kan man regulere den overflødige fedt/nærings 10optagelse ved at reline tarmen på et kortere eller længere stykke. Der er flere mennesker i min omgangskreds, der er blevet for tykke. Da jeg oplever, at fedmen først og fremmest skyldes, at folk indtager for meget og forkert kost, har jeg overvejet, om man kunne hjælpe disse folk ved at indsætte en slange i tarmen. Min faglige baggrund for at gennemføre denne undersøgelse er at jeg går i mat/fysik/kemi linjen i STX og har en naturlig nysgerrighed i, hvordan kroppen fungerer og optager næringsstoffer. De faglige perspektiver for dette projekt vil i første omgang være en teoretisk undersøgelse af de problemstillinger, der er ved at reline tarmen. Mine foreløbige ideer til projektets udførelse er, at jeg skal have samtaler med en tarmkirurg, hvorunder det skal drøftes, hvilket materiale slangen mest optimalt skal udføres i, hvorvidt tarmen overhovedet vil kunne tåle denne påvirkning samt udformning, indførelse og fastgørelse. Metoden er en teoretisk afklaring af både den praktiske problemstilling og den fysiologiske reaktion. Projektets ressourcer består først og fremmest i teoretisk indsigt i materialer og ndsigt i menneskekroppens funktion og næringsindtagelse. - Kræftcellernes evige ungdom
Projekttitel: Kræftcellernes evige ungdom Efternavn: Hansen Fornavn: Tania Kleist Gymnasium: Projektbeskrivelse: Mit navn er som sagt Tania, jeg går i 2.e på Odsherreds Gymnasium, med en studieretningslinje der hedder Biologi A, Matematik- og Kemi B. Jeg valgte denne linje, da jeg i lang tid har haft interesse for biologi, jeg er derfor næsten også sikker på min fremtidige uddannelse efter gymnasiet bliver indenfor biologisk forskning. Gennem forskellige bøger har jeg læst om kræft, da jeg finder emnet spændende. Jeg har ligeledes selv prøvet at miste en fra familien til kræften, og gennem mit projekt håber jeg at få endnu større forståelse af emnet. I en kompleks organisme som menneskekroppen, vil der hele tiden være brug for en balance mellem vækst til udvikling og vedligeholdelse af de forskellige væv. Når denne balance forstyrres, giver det sig udslag i udvikling af kræftceller, som godt nok kan dele sig evigt, og derfor holde sig 1Devig unge 1D, men som også ødelægger og tager næring fra resten af værtorganismen. Man har efterhånden fundet ud af, at kræftceller har mutationer i de gener, der virker som naturlige bremser for vækst. To af de vigtigste bremser for cellevækst, som aktiveres når vi bliver ældre, bliver styret af et netværk af proteiner, som sørger for, at de to gener er slukkede i de unge celler, men bliver tændt når cellen ældes. Visse kræftceller har derimod sørget for, at proteinerne, som holder cellevækstbremsernes gener slukkede, altid er aktive og derfor undgår ældning, dvs. de har mulighed for at dele sig for evigt. Jeg vil derfor med denne baggrundsviden kigge nærmere på følgende spørgsmål: 1) Hvis nu man gav en kræftcelle en tumorsuppressorgen, ville det så bremse kræftcellernes 1Devige ungdom 1D, så de ikke længere kunne blive ved med at dele sig, og til sidst gå hen og dø? Jeg har dog allerede læst, at denne teori er blevet udført med forsøg på mus. Da man pakkede generne ind i en almindelig forkølelsesvirus, hvorved virussen med tumorsuppressorgenet blev optaget af cellen. Denne metode virkede delvist imod kræftsvulsten, da det lykkes at tilføre genet til nogle af kræftcellerne. Problemet var, at man ikke var i stand til at tilføre genet til alle kræftcellerne i svulsten, og derved kunne de overlevende celler fortsætte med at dele sig efter forsøget. Jeg vil derfor prøve at se, om muligheden for et andet transportmiddel, kunne bruges til at bringe generne ind i alle kræftsvulstens celler, og undgå yderligere deling. Når jeg så har fundet et bedre transportmiddel, vil jeg gennemføre det samme forsøg, som allerede var blevet udført med forkølelsesvirussen som transportmiddel, og se om mit nye transportmiddel får ramt flere af cellerne i svulsten, eller som håbet ramme alle cellerne, så fortsat celledelen fra de resterende celler undgås. - Autologe transplantationer via stamceller
Projekttitel: Autologe transplantationer via stamceller Efternavn: Larsen Fornavn: Trine Bay Gymnasium: Projektbeskrivelse: Jeg kunne godt tænke mig at undersøge, om det er muligt at kurere en person for en sygdom ved at erstatte de defekte celler/organer med en differentiering af patientens egne stamceller i stedet for at bruge en fremmed organdonor. Grunden til at dette emne har vakt min interesse er de utallige mennesker der hver dag kæmper med sygdomme og en viden om at det måske er for sent. Rundt omkring i verden er ventelisterne for organtransplantationer nemlig så uendeligt lange. Hver dag kommer der flere navne på listerne og hver dag dør mennesker af at vente. Hertil kommer selvfølgelig de problemer der vil være med en organdonor pga. kroppens evne til at frastøde fremmede celler/organer. I mange tilfælde går operationer galt eller kroppen frastøder organet med tiden og personen skal igen på venteliste. Herudover får mange tildelt immunsuppresive medikamenter ved disse allogene transplantationer netop for at kroppen ikke skal afstøde det fremmede organ, men disse medikamenter øger risikoen for at patienten vil få infektioner. Alt dette kan undgås ved autologe transplantationer. Desuden går jeg ikke ind for at man avler et fremtidigt barn som ”reservelager”, for at man senere kan udtage dets organ og videreføre det til patienten. Det jeg ønsker er altså at undersøge muligheden for at helbrede en syg ved alene at bruge stamceller fra patienten selv. Min faglige baggrund må indrømmes ikke at være voldsomt stor, eftersom jeg kun har biologi på C niveau, som jeg dog agter at løfte til B niveau efter sommerferien. Udover dette er det selvfølgelig min hensigt at læse mig til en viden, der gør at jeg bedre kan forholde mig til såvel de udforskede som de uudforskede sider af projektet. Min arbejdsmetode vil i første omgang være en masse research, ligesom jeg har gjort hidtil. På den måde vil jeg finde ud af, hvilke muligheder der i forvejen er forsket i og hvilke metoder man har anvendt. Herefter vil jeg forhåbentlig kunne danne mig et overblik over, hvilke sider af ’sagen’ der måske er blevet forsket i, men som der endnu ikke er fundet en løsning på. Til dette har jeg brug for en masse grundviden plus noget ekstra, hvilket jeg vil skaffe mig via bøger, hjemmesider, tv-udsendelser, ved oversigtsartikler og ved hjælp at min nuværende biologi lærer. På nuværende tidspunkt vil jeg dog forestille mig, at for at løse problemstillingen kræver det en grundig undersøgelse af, hvad der i forvejen er blevet lavet mht. undersøgelser omkring stamceller og differentiering af disse. Herefter forestiller jeg mig, at man selv går ind og undersøger alt artikelmateriale rundt omkring cellen. Dette vil dog være en enorm stor proces. Herefter vil man finde ud af om man kan kontrollere disse differentieringer – med henblik på at få de forskellige celletyper til at arbejde sammen om at danne et eventuelt nyt organ. Dette kræver en nøje undersøgelse af kroppens egen måde at arbejde på, hvilke celletyper det enkelte organ kræver, og hvordan kroppen sætter dem sammen. - Turmeric: Natural occuring medicine
Projekttitel: Turmeric: Natural occuring medicine Efternavn: Larki Fornavn: Uldduz Sohrabi Gymnasium: Projektbeskrivelse: Turmeric is a yellow spice made from the dried rhizomes of an Asian plant known also by it 19s Latin name as Curcuma Longa. The plant comes from the plant family Zingiberaceae and is native to tropical South Asia. In many Asian traditional folk medicine, turmeric is considered as excellent natural antibiotics. Turmeric is used in traditional medicine, whereas it is used as an anticoagulant, anti-inflammatory, bactericide, carminative, chalagogue (discharge of bile from the system, purging it downward), emmenagogue (stimulate blood flow in the pelvic area and uterus), fungicide, stimulant, and for treating sprains, bruises, ringworm, scabies, neuralgia and rheumatism. As Turmeric works as the multifunctional 1Dall around 1D herb and traditional medicine, it is clear that it is not simply a placebo effect taking place, but more than that. Recent researches have even found that there are therapeutic potential of curcuma in; - Human prostate cancer due to its potential to prevent the progression of this cancer to its hormone refractory state. - Alzheimer 19s disease. Plaques and tangles are indeed the hallmarks of Alzheimer's disease. But researchers looking at the brain damage caused by Alzheimer's have always noted the presence of inflammation wherever plaques and tangles form. Since Turmeric has a matching potential of healing inflammation, this might make it therapeutically potential of Alzheimer disease. This is where my focus of question lays: I want to research on this specific Turmeric, also known as Curcuma Longa, and find its relation to the therapeutic potentials which have been discovered so far. By looking at Turmeric from a chemical perspective it will be possible to relate it biologically to see how this might effect the human body in order to discover the advantages and disadvantages. This subject in particular is fascinating because it is amazing how the therapeutic potential to many illness might just be growing around us, laying around in the Indian gardens. Furthermore, if there shows to be more advantages than disadvantages in Turmeric, the turmeric eating habit of the South Asian can be adopted by the western culture where the usage of using herbs and traditional medications are less appealing to the general public. So far I am aware of what effects turmeric is most likely to have on minor injuries and illness which is why I am interested to find the relation of how the effects happen to take place and to justify my suggestion of turmeric being a healthy and useful selection. As a hypothesis here, turmeric has a possibility to heal wounds. An investigation can be done by looking at which aspect plays a part here; mitosis (cell division). By this there can be made artificial tissues (also taking ethical considerations into account), and these artificial tissues can be wounded and attempt healing while also having another set of identical tissues in an unwounded state as a control of the experiment. - Psykiske sygdomme - skizofreni
Projekttitel: Psykiske sygdomme - skizofreni Efternavn: Sarkhosh Fornavn: Yasmin Gymnasium: Mulernes Legatskole Projektbeskrivelse: Vi lever i dag i en videnskabelig domineret verden, hvor det meste af vores viden er baseret på teorier og avanceret teknologi. Den videnskabelige verden er blevet så fremtræden, at vi placerer individet i en kasse i blandt mængder af kasser, dog med forskelligt indhold, uden videre at tænke på disse individers kerneantagelser og leve-regler. Hvis vi nu vælger at fokusere på psykiske sygdomme 13 idet et individ får depression, får de en bestemt slags medicin, hvis et individ lider af skizofreni, bliver de medicineret det meste af deres liv. Men er det dét der skal til? Burde vi bare anbringe disse individer i en boks kaldt 1Dpsykisk syg 1D, og burde psykiske sygdomme overhovedet kategoriseres under 1Dsygdomme 1D? Hjernen er et fænomenalt organ, hvis indhold til tider er yderst kryptisk og forskelligt fra individ til individ. En sygdom som rammer hjernen, kaldes af professionelle for en psykisk sygdom - men når hjernen er så individuel og indviklet, kan det så stadig blive sat i samme bås som fysiske sygdomme, som visuelt kan observeres og hvis grundlag bunder i videnskabelige teorier? Jeg mener, et lem er et lem, men en hjerne er ikke en hjerne 13 den er påvirket af de ydre, psykologiske og fysiske begivenheder 13 en virkelighed der er forskelligt fra habitus til habitus. Hvis vi kigger på forskning i dag, der vedrører psyken, er der en kendt forskningsmetode der bliver anvendt på en daglig basis. Nemlig placeboeffekten 13 en metode der erkender psykologiens manipulation. Denne metode anerkender menneskets utrolige psykiske styrke, som netop efterviser, at et individ er påvirket af den kognitive proces, eller mere specifikt, de ydre begivenheder samt de artikulationsfelter ens habitus fører individet til. - Kryopræservering af biologiske organismer
Projekttitel: Kryopræservering af biologiske organismer Efternavn: Wang Fornavn: Yun Gymnasium: Projektbeskrivelse: Jeg vil undersøge, hvilke teknikker, der kan udvikles til at kryopræservere og genopleve levende dyr. Jeg har fået ideen, fordi jeg er bredt interesseret i naturvidenskab. Jeg har læst om kryobiologi -at man kan kryopræservere nogle encellede organismer (eks. bakterier, virus, kønsceller og biologisk produkter), men at man ikke kan med komplekse biologiske organismer. Jeg har også læst at man har opdaget nogle fisk, som i naturen nedfryses i en lang periode og derefter liver op igen. På den baggrund ønsker at finde ud af om man ikke også kan kryopræservere komplekse biologiske organismer. Jeg har biologi på C-niveau, der har jeg arbejdet med celle opbygning. Og har jeg fysik på B-niveau, der har jeg arbejdet lidt med temperatur og faserovergang, og desuden kemi på B-niveau. Projektets resultater vil kunne finde anvendelse indenfor medicin og biologi. Indenfor medicin vil man kunne opbevare transplantationsorganer over længere tid. I forhold til biologi vil man kunne transportere mindre dyr - fx nyopdagede organismer - uden at være afhængig af omgivelser og tid. Kommercielt vil man kunne bruge teknikken fx til transport af havdyr, som skal være levende ved salg. Jeg vil søge vejledning hos eksperter i kryobiologi om hvilke mulige teknikker, der findes på området. Jeg vil prøve at finde en metode til at nedfryse og genoplive fisk. - Kan stamceller reparere hjernen?
Projekttitel: Kan stamceller reparere hjernen? Efternavn: R. KHAN Fornavn: AMBRIN Gymnasium: Frederiksberg Gumnasium Projektbeskrivelse: Projektbeskrivelse - Kan Alzheimers sygdom behandles vha. stamceller? - Hvordan kan stamceller differenciere sig til brug ved behandling af Alzheimers sygdom? - Hvordan forholder den danske befolkning sig til at, man bruger stamceller fra mennesker i stedet for fra mus til transplantation? (Etik) 22 I en artikel læste jeg om, at britiske forskere har fået lov til at lave forsøg på mennesker. De har fået tilladelse til at lave et forsøg med menneskelige stamceller på patienter. Derfra blev jeg interesseret i selv at undersøge emnet, om folks meninger om dette, og om det overhovedet vil lykkes. 22 Vi har arbejdet med immunologi og mikroorganismer samt en del fysiologi på skolen, og derfra har jeg en del viden om de fleste forhold omkring et individs hjerne. Jeg ved ikke på nuværende tidspunkt særlig meget om, hvordan jeg skal forske i det, men jeg regner med at snakke med en del forskere fra Københavns Universitet, og jeg har tænkt mig at lave en spørgeskemaundersøgelse. - Cancerstamcellen i myelomatose: Undersøgelse af genudtrykket i den CD138-negative hhv. CD138-positive cellepopulation hos MM-cellelinjer
Projekttitel: Cancerstamcellen i myelomatose: Undersøgelse af genudtrykket i den CD138-negative hhv. CD138-positive cellepopulation hos MM-cellelinjer Efternavn: Dukanovic Fornavn: Alexandar Gymnasium: Horsens Gymnasium Projektbeskrivelse: Myelomatose (MM) er en neoplastisk, malign knoglemarvslidelse, som er karakteriseret ved vækst af en klon af identiske plasmaceller, som dominerer knoglemarven. Den abnorme klon producerer og afsondrer en abnormt stor mængde af monoklonale immunglobuliner og kan bl.a. forårsage knogledestruktioner, øget risiko for infektioner og nyresvigt. Årsagen til MM er ukendt. Forskerne arbejder for tiden med hypotesen om, at årsagen skal søges blandt nogle lavfrekvente, men betydningsfulde cancerstamceller (CSC). Det antages, at disse CSC er kemoresistente, og at de således kan initiere og vedligeholde plasmacelletumoren efter endt behandling. En egentlig komplet remission kan derfor først opnås, når denne ”roden til MM” er destrueret. Derfor arbejdes der intensivt verden over på at identificere, karakterisere og oprense disse celler. Identiteten af cellerne, som er ansvarlige for initiationen og vedligeholdelsen af MM, er dog stadig uklar. Et forskerteam fra USA med William Matsui i spidsen mener at have identificeret cancerstamcellen ved MM, som de mener, er en plasmacelle, der ikke udtrykker overfladeantigenet CD138 (dvs. den er CD138neg). Denne celle har evnen til at differentiere sig ud i en malign plasmacelle, der udtrykker CD138 (dvs. en malign CD138pos-plasmacelle). Matsui har identificeret en sådan CD138neg-population i både MM-cellelinjer og hos MM-patienter. Andre forskere er imidlertid ikke rigtigt overbeviste om rigtigheden af denne observation, idet de ikke har været i stand til at eftervise. Min hypotese er, at MM-CSC kan findes i den CD138-negative cellefraktion hos MM-cellelinjer, og at der kan findes signifikante forskelle i genekspressionen mellem CD138neg- og CD138pos-celler fra samme cellelinje, som afspejler CSC-egenskaberne. Formålet med dette projekt er at gå i dybden med Matsuis hypotese og herigennem undersøge og finde argumenter, der påpeger, hvorvidt CSC’en i MM er en CD138neg-celle blandt en CD138pos-plasmacellepopulation. Projektet vil derfor falde i tre centrale, metodiske aspekter: 1. Dyrkning af MM-cellelinjer i laboratoriet 2. Fluorescensaktiveret cellesortering (FACS) for CD138pos- og CD138neg-celler i MM-celle-linjer 3. Genekspressionsprofiler/microarray analyse (Affymetrix) på de to populationer Således vil jeg dyrke MM-cellekulturer in vitro i laboratoriet. MM-cellelinjerne mærkes med fluorescerende antistoffer mod CD138-antigenet. Herpå undersøges populationernes størrelse ift. hinanden (vi ved, at CSC er lavfrekvente), hvorefter en laborant vil være i stand til at sortere cellerne i to cellepopulationer, en CD138neg og en CD138pos, med FACS-maskinen. Efterfølgende isoleres RNA fra de to cellepopulationer, og kvaliteten tjekkes. Samtidigt vil en laborant kører microarray analyse-proceduren, og resultaterne herfra analyseres nærmere: Genudtrykket i de to cellepopulationer analyseres for at undersøge, hvorvidt og hvor der er forskel på de to populationer af celler. Hertil undersøges der, om der er forskel på niveauet af transkriptionsfaktorer, som karakteriserer plasmacellen, fra tidligere B-cellestadier. Dette vil fortælle mig noget om disse to cellepopulationers natur og funktion i forhold til MM. Projektet udføres på Hæmatologisk Forskningsafsnit på Aalborg Sygehus under vejledning af post.doc. Kirsten Fogd. Derudover vil to laboranter (Helle Høholt og Ann-Maria Jensen) være en essentiel hjælpende hånd. - ER delfiner i stand til at påvirke menneskesindet?
Projekttitel: ER delfiner i stand til at påvirke menneskesindet? Efternavn: Vendel Rasmussen Fornavn: Agnethe Gymnasium: Frederiksberg gymnasium Projektbeskrivelse: Det, jeg ønsker at blive i stand til at klarlægge, er, om delfiner er i stand til at påvirke menneskesindet. Om der er hold i, at delfiner udsender en speciel lyd og resonans, der kan få mennesket til at føle sig bedre tilpas. I så fald hvilke bølger, og hvorledes ændrer de hjernen? Eller om det er New Age, der prøver at sælge det spirituelle? Psykespirituelle terapeuter mener, at delfiner med deres specielle lyd samt resonans kan ændre mennesket i positiv retning, da de vil skabe ændringer inde i hjernen. (Kilde: Artikel skrevet af Berit Holbek Jensen, "For lidt forskning i terapi med dyr"). Man udøver denne praksis på bl.a. handicappede og autister, hvor man arrangerer svømmeture for dem. De vil blive kureret i den forstand, at deres psyke vil blive bedre ? hævdes det. Jeg har biologi på højniveau, som vil kunne hjælpe mig i mine undersøgelser. Jeg ville gøre brug af andres research for at kunne fortolke og konkludere for mig selv. Samtidig vil jeg, så vidt muligt, være i kontakt med marinebiologer, der vil kunne hjælpe mig med at få det rigtige ud af konteksten. Man arbejder jo ikke med delfiner her i landet, som man gør i andre lande, derfor vil metoden bygge på andres arbejde, og derefter vil jeg drage mine egne konklusioner.
Vinderprojekterne 2008
- Kromosomforandringer som årsag til skizofreni
Projekttitel: Kromosomforandringer som årsag til skizofreni Efternavn: Valentin Fornavn: Amalie Gymnasium: Sankt Annæ Gymnasium Synops: http://cms.ku.dk/fa-sites/forskerspirer/synopser/2008/amalie_valentin.pdf/
Vinderprojekterne 2007
- Undersøgelse af et lægemiddel mod Cancer
Projekttitel: Undersøgelse af et lægemiddel mod Cancer Efternavn: Phuong Tran Fornavn: Thao Gymnasium: Kolding Amtsgymnasium og HF-Kursus Synops: http://cms.ku.dk/fa-sites/forskerspirer/synopser/2006/Thao_Phuong_Tran.doc/ - Undersøgelse af proteinet HMGB1 i forbindelse med Cancer
Projekttitel: Undersøgelse af proteinet HMGB1 i forbindelse med Cancer Efternavn: Seremet Girkov Fornavn: Mia Gymnasium: Christianshavns ymnasium Synops: http://cms.ku.dk/fa-sites/forskerspirer/synopser/2007/Mia_Seremet_Girkov.doc/ - Diagnosticering af Alzheimer 19s Disease ved hjælp af lysspredning
Projekttitel: Diagnosticering af Alzheimer 19s Disease ved hjælp af lysspredning Efternavn: Adler Fornavn: Josefine Gymnasium: Odsherred Gymnasiyum Synops: http://cms.ku.dk/fa-sites/forskerspirer/synopser/2007/Josefine_Adler.doc/ - Den latinamerikanske models? potentiale som HIV/AIDS-strategi ? Brasiliens AIDS-politik og dens økonomiske resultater
Projekttitel: Den latinamerikanske models? potentiale som HIV/AIDS-strategi ? Brasiliens AIDS-politik og dens økonomiske resultater Efternavn: Thomassen Fornavn: Anne Gymnasium: Gammel Hellerup Gymnasium Synops: http://cms.ku.dk/fa-sites/forskerspirer/synopser/2007/Anne_Thomassen.doc/
