Find en forskerkontakt – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Forskerspirer > Info til spirer > Forskerkontakt

Find en forskerkontakt

Her kan du få gode råd til, hvordan du finder en forskerkontakt til dit projekt.

IntroduktionTil toppen

Her kan du få gode råd til, hvordan du finder en forsker. Det kan godt være svært at forstå alle de begreber, som universitetsverdenen bruger, så derfor er her også en lille guide til et universitets opbygning og de ansattes titler. Når du skal finde en forsker, må du nogle gange væbne dig med tålmodighed. Det er normalt på dette tidspunkt i projektet, at mange spirer falder fra, men sådan behøver det ikke at være. Rigtig mange forskere vil gerne vejlede unge mennesker, der brænder for noget, så du skal aldrig være bange for at tage kontakt til en forsker. 

Hvordan er et universitet opbygget?Til toppen

De fleste universiteter består af en række fakulteter. Et fakultet indeholder normalt et eller flere institutter. På institutterne beskæftiger man sig med enkelte fag fx psykologi, hvorimod et fakultet beskæftiger sig med en bestemt overordnet faggruppe fx humaniora, teologi, sundhedsvidenskab eller samfundsvidenskab. De universiteter, der er opbygget på denne måde, er Københavns Universitet (KU), Aarhus Universitet (AU) og Syddansk Universitet (SDU). Andre universiteter består fx af centre, og de har ingen fakulteter. Roskilde Universitet (RUC) er bl.a. opbygget på den måde. Copenhagen Business School, som forsker og underviser i erhvervsøkonomi og erhvervshumaniora, har ét fakultet og 14 institutter. Du må selvfølgelig finde en forskerkontakt fra alle universiteter i Danmark.

Når du skal finde en forsker, så kan du både henvende dig til ph.d'er, post.docs, adjunkter, professorer og emeritusser. Det er blot nogle af de titler, som det videnskabelige personale har på et universitet. Forskere betegnes som regel som VIP (videnskabeligt personale).
Din vejleder behøver dog ikke at have en de førnævnte titler, og han/hun behøver ikke at være ansat på et universitet. Du må fx gerne finde en forsker i det private erhversliv. 
På Aarhus Universitet er der også en ekstra lille service til dig, som er forskerspire. Find ud af mere på AU's hjemmeside for deltagere i Projekt Forskerspirer.

Hvordan finder du en forsker?

De fleste forskere er oprigtigt glade for at tale med og hjælpe unge studerende, der har nogle sjove projekter, er virkeligt interesserede og arbejder seriøst med tingene. Samtidig er forskere travle personer, og det at være forskerkontakt for en spire ligger ud over forskernes almindelige opgaver. Det er vigtigt at huske på, at forskerne gør det på frivillig basis - af ren interesse og velvilje.

Husk, at DU har førertrøjen på - det er dig, der skal få processen i gang. Men din
gymnasiekoordinator er naturligvis sparringspartner og kan hjælpe dig undervejs.
Jo hurtigere du kommer i gang efter Københavnermødet, desto bedre - det kan nemlig godt tage noget tid og flere forgæves forsøg, inden du finder frem til den rette forsker. Det er helt normalt, og du skal ikke miste modet af den grund.

Hvordan griber du det an? Til toppen

Du har flere forskellige muligheder, når du skal finde en forsker. Din gymnasiekoordinator har måske et netværk du kan bruge, eller du kan søge på universiteternes hjemmesider. Der er en funktion, der hedder "Find en forsker", hvor du kan søge på enten navn eller emne. Nedenstående links får dig videre til de enkelte universiteters søgefunktion.

Du kan også prøve at kigge på videnskab.dk. Her er artikler om forskning i mange emner, hvor forskere citeres. Det kan give dig ideer om, hvilke forskere der findes på feltet i Danmark.

Hvis ikke forskeren kan påtage sig opgaven, så spørg til om han/hun evt. kan anbefale en anden relevant forsker. Vær også opmærksom på, at en forsker ofte kan komme med værdifulde kommentarer, selvom han/hun ikke forsker i præcis det samme område, som du arbejder med. Hvis han/hun gjorde det, ville dit projekt jo heller ikke være originalt!

Hvordan tager du kontakt?Til toppen

Der er forskellige muligheder for at tage kontakt. Herunder kan du se, hvordan det kan gøres.

  • Skriv først en e-mail, og hvis ikke du har fået svar inden for en uge, kan du følge op telefonisk.
  • I mailen skal du kort beskrive dit emne og din problemstilling - hvis du har en længere tekst, bør du vedhæfte den.
  • Forskerne kender ikke altid Projekt Forskerspirer i forvejen, så derfor må du skrive ganske kort (1-2 linjer)om projektet og vedhæfte informationsbrevet Sæt også et link til Projekt Forskerspirers hjemmeside ind i dit brev, så de kan læse mere om projektet.
  • Herefter skal du beskrive tidsrammen: hvornår vil du gerne mødes, og hvornår skal du være færdig med projektet.

Hvad kan du forvente?Til toppen

Det er vigtigt, at du fortæller, hvad du gerne vil have af forskeren. Når du siger ordet 'vejledning' til en universitetslærer, ser mange en stor arbejdsbyrde foran sig. Meget større end den i virkeligheden er. Derfor er det ret vigtigt, at du i stedet bruger ordet forskerkontakt. Du kan for eksempel vedlægge et informationsbrev, der indeholder en kort forklaring af forskerkontaktens rolle og projektet. 
Det er almindeligt, at forskerspiren og forskerkontakten mødes ca. to gange personligt i løbet af projektperioden, og derudover snakker i telefon eller skriver et antal e-mails sammen. Hele vejledningsprocessen er individuel fra spire til spire; nogle mødes slet ikke, men tager det hele elektronisk. Det betyder også, at du skal overveje 'bagatel-grænsen' i forhold til, hvad du vil diskutere med din forsker - overvej, om du ikke kan finde ud af det selv med din gymnasiekoordinator eller en faglærer på gymnasiet.

Husk at give forskeren besked, hvis du af eller anden grund afbryder kontakten. Det giver projektet et dårligt ry, hvis ikke der gives besked - og det vil måske ødelægge det for en forskerspire, der kommer efter dig. Det er også en god idé, at du giver lyd fra dig inden sommerferien, så der ikke pludselig går mange uger mellem at forskeren hører fra dig.