Projektbeskrivelser for kategorien Sundhedsvidenskab 2023

Projekttitel:Applikation af nanopartikler som vektorer til tumor-specifik kemoterapi
Navn:Karla Marie Kiær
Gymnasium:Gammel Hellerup Gymnasium
Projektbeskrivelse:Kræft tager hvert år livet af utallige mennesker. Kemoterapi, der er den primære behandlingsmetode på nuværende tidspunkt, har mange mangler samt bivirkninger. Dette skyldes især metodens ustabilitet, samt den manglende præcision i behandlingen. Udviklingen af medicinske præparater, der kun påvirker det ønskede område, er udfordrende og usandsynligt i de fleste tilfælde. Det kunne derfor være interessant at undersøge en ny metode, hvorved et præparat kan nå de påvirkede celler, uden de bivirkninger der skyldes lagringen i forkerte områder, som udsætter især lever og nyrer for et pres, der kan lede til nedsat funktion. I mit forskerspireprojekt vil jeg undersøge nanopartiklers applikation som vektorer, og heraf en mulig minimering af bivirkninger forårsaget ved kemoterapi. Brugen af nanopartikler i medicin, udviser højere præcision end traditionelle leveringsmetoder. Dette mindsker bivirkningerne af præparater og skaber mulighed for lavere doseringer, samt anderledes kombinationer af behandlinger. Vektorerne kan konstrueres af nanopartikler på forskellige måder. I de seneste år har der været en stigende interesse for nanopartikler, da de udviser helt unikke egenskaber. Dette skyldes, at nanopartikler, grundet deres størrelse, har en særligt høj reaktivitet, sammenlignet med større partikler lavet af det samme materiale. Udviklingen af nanopartikler som non-virale vektorer ville præsentere store fordele i moderne farmakologi, da virale vektorer på nuværende tidspunkt er begrænsede af den immunologiske respons til viraenes patogene strukturer. Kan nanopartikler benyttes som vektorer, så kemoterapi kan præciseres? Hvilke udfordringer er der på nuværende tidspunkt for denne leveringsmetode, og hvordan kan dette overkommes? Jeg har studieretningen Bioteknologi (A), Matematik (A) og Fysik (B), og har selv haft stor interesse for farmakologi siden jeg var helt lille. Til mit projekt ville det være relevant at samarbejde med en forsker, der arbejder med optagelsen af medicin eller udnyttelsen af nanopartikler i moderne medicin. Jeg kunne forhåbentlig have mulighed for at samarbejde med Camilla Foged, der er professor på Københavns Universitet og tidligere har arbejdet med andre forskerspirer.
Projekttitel:Behandling af autoimmune sygdomme med fokus på autoimmune encephalitis
Navn:Caitlin Read
Gymnasium:Bagsværd Kostskole og Gymnasium
Projektbeskrivelse:Immunforsvaret har altid fascineret mig. Jeg synes, at det er interessant, hvordan en gruppe celler er i stand til at beskytte kroppen mod patogene mikroorganismer uden at angribe kroppens egne, raske celler. For at kunne dette må immunforsvaret celler være i stand til at kommunikere med hinanden samt andre celler for at skabe en så specifik respons, hvilket, jeg synes, er imponerende. Jeg synes derfor, at det er interessant at undersøge, hvad det er, der går galt, når immunforsvaret angriber kroppens egne celler, og hvordan man kan behandle det. Immunforsvaret er delt op i to dele, det adaptive og det innate. Det innate immunsystem er det første til at reagere mod patogene mikroorganismer, men er ikke i stand til at starte en specificeret respons. Det er her, det adaptive immunsystem spiller ind. Det adaptive immunsystem er i stand til at producere antistoffer, som er specialiseret til at binde sig til specifikke antigener og neutralisere dem. Autoimmune sygdomme forekommer, når immunforsvaret reagerer og producerer antistoffer imod kroppens egne celler. De nuværende behandlingsmetoder mod autoimmune sygdomme er ofte symptombehandlende fx ved antiinflammatorisk medicin samt immundæmpende medicin. Problemet med immundæmpende medicin er dog, at patienten som resultat er mere sårbar overfor andre infektioner. Jeg vil derfor gerne undersøge, om det er muligt at finde en behandlingsmetode mod autoimmune sygdomme, uden at det skader immunforsvaret eller det væv, som immunforsvaret angriber. Jeg vil gerne tage udgangspunkt i en autoimmun sygdom, fx autoimmune encephalitis. Autoimmune encephalitis påvirker det centrale nervesystem og kan derfor have store konsekvenser så som kognitive problemer. Autoantistoffer mod receptoren anti-NMDA er ofte grund til autoimmune encephalitis. Jeg vil i projektet gerne undersøge, om det er muligt at begrænse antistoffets evne til at binde til receptoren og derfor begrænse inflammationen.
Projekttitel:Er det muligt at forudsige hvilke børn der er i risiko for væksthæmning i graviditeten ved brug af kunstig intelligens?
Navn:Emil Suhr Pedersen
Gymnasium:Frederikssund Gymnasium
Projektbeskrivelse:Væksthæmning (’fetal growth restriction’, FGR), er en tilstand hvor fosteret ikke vokser som det skal. Det skyldes ofte at placenta – også kaldet moderkagen – ikke er anlagt korrekt i første 1/3-del af graviditeten hvilket påvirker omkring 5% af gravide. Den suboptimale funktion består i, at placenta ikke leverer de vækstafhængige næringstoffer og ilt til fosteret. Den yderste konsekvens ved FGR er et dødfødt foster. Børn der fødes efter FGR har desuden en øget risiko for en række sygdomme såsom hjertekarsygdomme, vejrtrækningsproblemer, infektioner mm. Der er mulige forebyggende behandlinger og tiltag hvis det opdages inden uge 16 i graviditeten. Det er dog vanskeligt af forudese, og bygger for nu på ganske få informationer, hvilket gør, at man overser hovedparten af graviditeter, der senere udvikler FGR. Kunstig intelligens (artificial intelligence, AI) er læren om hvordan maskiner selvstændigt kan tillære sig egenskaber på baggrund af mønstre og data fra den virkelige verden. Der er de seneste år set store fremskridt i forbindelse med kunstig intelligens, primært fordi der bruges enorme ressourcer på at udvikle AI til kommercielt brug. I mange tilfælde vil de kommercielt tilgængelige udgaver af AI derfor være mere potente end AI, som udvikles til specifikke problemstillinger i sundhedsvæsenet. Idéen om at gøre brug af kunstig intelligens til at forudsige børn i risiko for vækstproblemer i graviditeten bygger på, at man i Danmark har store datamængder tilgængelig om hver enkelt gravide, hvor der kan være særlige mønstre, som karakteriserer gravide med fostre, som senere udvikler FGR. Disse mønstre er oftest komplicerede og hvis denne proces kunne overtages af kunstig intelligens, som over tid kunne tilegne sig viden og tillære mønstre i disse datasæt, ville man forhåbentligt kunne identificere fostre med øget risiko, og en behandling ville kunne sættes i værk. Projektet her vil ”oversætte” anonymiserede forskningsdata til formater, der kan genkendes af kommercielle AI systemer (f.eks. opsætte data i format, der ligner billeder), så man kan udnytte de meget potente AI systemer til at hjælpe i sundhedsvæsenet. Jeg har i forbindelse med dette projekt etableret kontakt til Lars Henning Pedersen, som er klinisk professor i obstetrik ved Aarhus Universitet. Udover dette har han i mange år forsket i fødsler. Han er relevant for dette projekt idet han til daglig forsker og underviser i netop dette speciale, og vil i forbindelse med hans deltagelse kunne stille data og folk med AI erfaring til rådighed. Opgaven vil være at oversætte data i tabelform til billeder. De vil blive sammenlignet med simple forskningsbaserede AI systemer, hvor jeg vil få et indblik i den kodning, der ligger bagved. Min gymnasielle studieretning understøtter også dette projekt, da jeg undervises i Bioteknologi A og Matematik A på Frederikssund Gymnasium.
Projekttitel:Erstatning af medicin med cannabis uden THC
Navn:Johannes Thomas Lindberg Elmvang Hessner
Gymnasium:Frederiksværk Gymnasium og HF
Projektbeskrivelse:Vil det være muligt at erstatte nuværende medicin og dens bivirkninger, med medicinal cannabis uden THC? Og vil vi kunne styre effekten den medicinale cannabis har på en patient vha. indholdet af specifikke terpener? Mine personlige overvejelser for valget af emne kommer af ren interesse, og fordi jeg tror på at forskning omkring medicinal cannabis har enormt potentiale. Jeg har studieretningen Mat A, Fys B, Kemi B, og har valgt at hæve Kemi til A niveau. Min interesse for medicinal cannabis kommer fra kemien bag det. Forskning tyder på, at cannabis har nogle exceptionelle egenskaber der kan hjælpe mange mennesker der f.eks. lider af angst, Parkinsons, spasmer grundet multipel sklerose, bivirkninger fra kemoterapi, neuropatiske smerter og epilepsi. Det interessante ved cannabis er cannabinoiderne og terpenerne fra planten, der i et sammenspil skaber entourage-effekten, der reagerer med vores endocannabinoidsystem i hele kroppen. Inden for medicinal cannabis er cannabinoiden CBD (cannabidiol) fremtrædende, med dens mange positive virkninger på vores krop og hjerne. Forskning om CBD er steget markant, da man hele tiden finder nye ting det hjælper imod. Det kontroversielle ved cannabis er molekylet THC som planten indeholder, der giver den psykiske påvirkning. Illegal cannabis er gennem årene blevet højpotent, som har ført til en stigende tendens af overpåvirkning blandt forbrugerne, og i værste tilfælde slemme bivirkninger. Dette har gjort at cannabis generelt er et tabu, og det bliver oftest betragtet som et farligt stof man skal holde sig fra. Denne betragtning stammer også fra frygt og uvidenhed, fra tiden hvor vi ikke vidste særligt meget om planten og dens egenskaber. Men, man behøver ikke THC for at opnå en medicinal effekt, og jeg vil gerne undersøge om medicinal cannabis, kun indeholdende cannabinoider der ikke giver en psykisk effekt, ville kunne blive accepteret som behandling mod søvnproblemer, mindre sygdomme eller korte sygdomsforløb. Samtidig med det vil jeg undersøge om man kunne styre hvilken effekt cannabis skulle have på en patient vha. indholdet af terpener, og dermed sikre en god behandling, uden de negative bivirkninger oftest forbundet med et større cannabisforbrug indeholdende THC. Terpener er med til at forme hvordan indtaget af cannabis reagerer med psyken og endocannabinoidsystemet. Der findes forskellige terpener der har hver sin virkning og styrke, og jeg vil prøve at forske i, om det er indholdet af specifikke terpener i cannabis der bestemmer hvordan vores krop påvirkes. Hvis dette er tilfældet, ville man nemmere kunne bestemme hvilken sort af cannabis en patient skulle have, da forskellige sorter af cannabis indeholder forskellige terpener. Ideer til projekt: - Undersøge vha. indtagelse af forskellige CBD-olier, med forskelligt indhold af terpener, om en person oplever en anderledes effekt for hver olie. - Ud fra første undersøgelse vil man kunne afprøve hvilke CBD-olier der vil virke bedst ved indtagelse om morgenen og om aftenen, alt efter om deres effekt er opkvikkende eller sløvende. - Undersøge om det ville være muligt at erstatte eksisterende medicin mod søvnproblemer, mindre alvorlige sygdomme eller korte sygdomsforløb, med f.eks. CBD-olier, hvor man ville finde den optimale olie, indeholdende de rigtige terpener, til den enkelte patient. Ud fra disse ideer vil jeg forsøge at indgå i en forskerkontrakt, hvor jeg vil prøve at samarbejde med en forsker fra den danske medicinske cannabisproducent Stenocare, der kan hjælpe mig med at forstå terpeners rolle inden for cannabis. Jeg vil under forskningen benytte mig af den deduktive forskningsstrategi, og bruge et sammenspil af kvantitative og kvalitative metoder.
Projekttitel:Hvordan brugen af skærm påvirker børns kognitive og sociale evner samt udvikling.
Navn:Kamille Alberte Søborg Laursen
Gymnasium:Frederiksværk Gymnaisum og HF
Projektbeskrivelse:Jeg vil gerne finde svar på, om brugen af skærm i både hjemmet og institutionerne har betydning for, hvordan børns kognitive og sociale evner udvikler sig, samt udspiller sig i det øjeblik, de bliver præsenteret for en skærm. Min problemformulering lyder altså som følger: Har brugen af skærm indvirkning på, hvordan børn danner fællesskaber og relationer til hinanden, samt hvordan de interagerer sammen i allerede, kendte primære og sekundære fællesskaber og relationer? Hvordan har disponering af skærm indflydelse på den frie leg blandt børnene, samt deres udvikling af kognitive og sociale kompetencer? Hvilke evner styrkes, og hvilke evner svækkes? Min interesse for emnet kommer af, at mange i min familie er uddannede pædagoger og arbejder i både børnehaver og skoler. Derfor har jeg på tæt hånd hørt, hvad både deres personlige og faglige vurdering af brugen af skærm er. Derudover har jeg selv observeret en stor forskel mellem, hvor meget min egen og yngre generationer bruger og har interesse for skærmen. Da der er mange faktorer der kan påvirke brugen af skærm, samt hvordan vi udvikler os, kan det være svært at fastslå en direkte korrelation mellem brugen af skærm og udviklingen af kognitive og sociale kompetencer. Dog er det mit postulat, at det ville være usandsynligt, at vi ikke blev påvirket i en eller anden grad. Spørgsmålet er blot om betydningen af brugen af skærm er til skade eller gavn for os. Der er skærme overalt, og det er i vores tid umuligt at undersøge, hvordan vi ville interagere med hinanden uden skærmes påvirkning. Derudover er emnet også meget omdiskuteret, da man både kan finde kilder der er ukritiske overfor skærm, men også skærmkritiske. Således er der altså mange holdninger til emnet, både fagligt og følelsesmæssigt baseret. Min faglige baggrund for at kunne gennemføre min undersøgelse er, at jeg har fagene samfundsfag A og psykologi C på Frederiksværk gymnasium. Jeg ved derfor f.eks. fra psykologitimerne, hvor vigtig fænomener som øjenkontakt, non-verbal kommunikation og rollemodeller er for børns udvikling samt evner til at danne fællesskaber og udvikle socialpsykologiske og kognitive kompetencer som f.eks. opmærksomhed og gruppedannelse. Mine foreløbige ideer til projektet er: - Udarbejde spørgeskemaer til pædagoger eller lærere ift. at undersøge, om de kan mærke forskel på børnenes adfærd, når der inddrages skærme i børnenes leg og undervisningen versus, når der ikke gør. - Undersøge tidligere studier om børns disponering af skærm og sammenligne dem med nyere, med det formål at kategorisere om børns kognitive evner og sociale kompetencer m.m. er blevet forværret eller fremmet. - Undersøge om der er en direkte korrelation mellem brugen og disponering af skærm og børns kognitive, sociale og socialpsykologiske evner, eller om der også skal findes svar blandt andre faktorer, og i så fald hvilke. - Undersøge empirien og evt. selv foretage kvalitative observationer og undersøgelser. Metoder: Jeg vil benytte mig af kvalitative analyser og observationer, der kan supplere konklusioner fra kvantitative undersøgelser.
Projekttitel:Hvordan spyt eller dele heraf kan bruges til heling af sår
Navn:Julie Skibelund Olesen
Gymnasium:Sønderborg Statsskole
Projektbeskrivelse:Vi ved, at spyt indeholder proteiner, der hjælper sår i munden til at hele markant hurtigere end sår på resten af kroppen. Dette er bl.a. også fordi, der findes antibakterielle komponenter heri. Alligevel er det ikke en sundhedsanbefaling, at vi spytter på et sår. Især fordi nogle af bakterierne, der hører til i munden, ville inficere såret. Men spyt kan mange ting, og det er nemt at få fat i. Derfor vil jeg undersøge, hvordan man kan ”filtrere” eller ”koncentrere” de gode ting i spyttet og potentielt bruge det til at fremskynde helingen af sår. Interessen i området findes i, at spyt gør så meget, men potentielt kan så meget mere. Det er allerede multifunktionelt, men at kunne udnytte dette endnu bedre ville være superfedt! Man kunne forestille sig, at udviklingen af viden inden for dette felt fx ville kunne hjælpe områder i krise, hvor specifikke lægemidler kan være svære at skaffe. Nyhedsstrømmen i dag er hurtig, og et jordskælv i Tyrkiet kan hurtigt sidde fast i mine tanker og føre til ideer som denne. Jeg er 2ger på bioteklinjen på gymnasiet og har en interesse i viden og forskning. Jeg har bl.a. været i praktik ved biomedicinsk institut på Panum, hvor blodpropper og arvæv blev undersøgt. Det er klart, at jeg ville inddrage reelle forskere, især nogle, der ved noget om komponenterne i spyt, dette kan man også finde videnskabelige artikler om. Der må være laboratorie arbejde inkluderet, idet formålet er at ekstrahere det gode i spyt, på en eller anden måde, hvilket ville gøres i lab. I forbindelse med biotek på gymnasiet har jeg berørt flere naturfaglige områder herunder mængdeberegning, opbygning af proteiner, opbygning af celler og syrer, baser og puffersystemer. Min viden i metoder i laboratoriet er begrænset og derfor kunne man også forestille sig, at en laborant kunne være en god kilde til viden.
Projekttitel:Konsekvenserne af hjernerystelse på hverdagslivet hos unge (<30 år) i den erhvervsdygtige alder
Navn:Sofie Amalie Bisbjerg
Gymnasium:Køge Handelsskole
Projektbeskrivelse:Commotio, som også betyder hjernerystelse, er en skade på hjernen der resulterer i et midlertidigt tab af hjernens normale funktion. Hvert år får ca. 25.000 danskere en hjernerystelse, hvoraf 35% af dem får længerevarende følger efter hjernerystelsen. Jeg vil gerne, igennem mit projekt, undersøge hvordan det påvirker unge i den erhvervsdygtige alder (under 30) at blive ramt af en hjernerystelse med længerevarende følger. Min nysgerrighed til dette emne kommer af, at jeg altid har været fascineret af hjernen, og måden hjernen bliver påvirket af erhvervede skader på. Man ved allerede igennem forskning, at en hjernerystelse kan påvirke en ung persons indlæringsevne, livskvalitet, deres mentale velbefindende og deres sociale samvær. Der er allerede foretaget en del forskning i hjernerystelser. Dog er der stadig begrænset viden om, hvordan de langvarige mén påvirker unges hverdagsliv. Hvilket også er en årsag til, at jeg gerne vil undersøge dette. Derudover kommer nysgerrigheden også fra, at en af mine nære veninder har oplevet et hovedtraume, der resulterede i seriøse længerevarende følger. Derfor vil jeg gerne undersøge hvordan det påvirker andre unge i den erhvervsdygtige alder. Jeg vil mere specifikt gerne undersøge, hvordan efterfølgerne påvirker den ramte overordnet set i et hverdagsperspektiv, og særligt hvordan det har påvirket den ramtes daglige rutine ift. uddannelse, skole, arbejde og relationsmæssigt i sociale sammenhænge. Det vil jeg gerne undersøge ved hjælp af strukturerede interviews, hvor jeg benytter mig af formålssampling. Jeg har tænkt mig at finde respondenter ved hjælp af to Facebook grupper lavet af Hjernerystelsesforeningen, hvor den ene gruppe er for alle ramt af postcommotionelt syndrom (PCS) (langvarige følger af hjernerystelse) og den anden gruppe er for under 30 ramt af PCS, hvilket er den målgruppe der passer til min problemformulering. Herforuden vil jeg også undersøge, om der er sammenhæng mellem unges adfærd i ugerne efter hjernerystelsen samt adfærdens betydning for længerevarende følger. Rationalet for dette er, om adfærden kan forbedre restitutionsprocessen og minimere følgerne af hjernerystelsen. For at kunne besvare min problemformulering vil jeg i dette projekt inddrage eksperter/forskere med speciale indenfor enten hjernerystelser eller neuropsykologi. Derudover vil jeg gennem matematiske udregninger og test for sandsynlighed, påvise om der er sammenhæng mellem ens adfærd efter commotio og længerevarende konsekvenser. Som mulige forskerkontakter har jeg haft Hana Malá Rytter og Håkan Ashina i tankerne, da de begge forsker indenfor neurologi og hjerneskader. Specielt Hana Malá Rytter har udgivet publikationer omkring postcommotionel syndrom og hun har specialevejledning indenfor neuropsykologi og rehabilitering af kognitive forstyrrelser ifm. Sygdomme i hjernen1. Håkan Ashina har udgivet publikationer omkring hovedpiner og har speciale i hovedpiner. Derudover er der Randi Starrfelt, hvis interesseområder er kognitiv neuropsykologi; især forstyrrelser i læsning efter hjerneskade, hvilket kunne være interessant, hvis det er en udfordring som unge med langvarige følger fra hjernerystelse oplever2.
Projekttitel:Neurologiske ændringer i nerveceller som følge af bestandig medicinering med psykofarmaka, og hvorledes dette påvirker recidiviteten
Navn:Mads Mølgaard Axelsen
Gymnasium:Sønderborg Statsskole
Projektbeskrivelse:I mit projekt vil jeg undersøge effekten et længerevarende brug af psykofarmaka har på neuronerne med særligt henblik på SSRI-præparater og antipsykotikum. Forskning peger nemlig på, at individer med kokainmisbrug oplever forandringer i deres synapser som følge af unaturlige dopamineksponering for receptorerne, heriblandt desensibilisering af dopaminreceptorer m.m. Det er derfor nærliggende at tro, at lignende forhold gør sig gældende for psykofarmaka, der ligeledes manipulerer med hjernens niveau af neurotransmittere. Et længerevarende brug af antipsykotikum (og/eller SSRI) vil derfor over tid kunne få den fuldstændig modsatte effekt på nerverne– ligesom kokain -, der ved medicinstop kan resultere i intense tilbagefald for den psykotiske eller depressive; recidiviteten stiger. Jeg føler problemstilling er væsentlig at undersøge, idet psykiatrien i dag befinder sig under et voldsomt pres, og vi måske overser en af årsagerne bag dette. Jeg har tidligere – i forbindelse med et projekt om psykiatri – interviewet og stiftet bekendtskab med Prof. Emeritus og tidligere rektor ved KU Ralf Hemmingsen, der har en fortid som administrerende overlæge på Bispebjerg Hospital. Jeg håber på igen at kunne indlede et samarbejde, samt inddrage en anden forsker med speciale i hjernen og dens funktion. Selv er jeg også meget optaget og fascineret af hjernen og vil sågar påstå, at min naturvidenskabelige-interesse havde sit udspring fra hjernen og studiet derom. For mig er hjernen blandt de mest – hvis ikke den mest – komplekse biologiske konstruktioner, og hele det ’usomatiske’ og abstrakte aspekt af hjernen gør blot emnet endnu mere spændene – særligt som forskningsemne. Desuden kredser mit projekt sig også om psykiatrien og dens brug af medicin, hvilket jeg synes er blandt de mest interessante emner, når snakken falder på hjernen og psykiatrien: Hvordan påvirkes hjernen, når man billedligtalt stikker en kæp i tandhjulet? I og med mit forskningsprojekt beskæftiger sig med hjernen, er der forbundet nogle vanskeligheder i forbindelse med den praktiske undersøgelse. Jeg håber derfor også at kunne samarbejde med hjerneforsker med speciale i skanningsteknikker, der kan hjælpe mig med det metodiske.
Projekttitel:Stamcelleterapi som en potentiel behandling for HIV-patienter
Navn:Grace-Leticia Yapo Assi
Gymnasium:Gammel Hellerup Gymnasium
Projektbeskrivelse:Problemformulering: Hvordan kan stamcelleterapi anvendes til behandling af HIV-patienter, og hvilke potentielle risici og udfordringer er forbundet med denne behandlingsform? HIV er en kronisk viral infektion, som svækker immunsystemet og ødelægger de hvide blodlegemer, der bekæmper infektioner. På verdensplan lever cirka 38 millioner mennesker med HIV. I dag findes der behandlinger, der kan forlænge livet for HIV-positive personer, f.eks. behandling med antiretroviral terapi (ART), dog er der endnu ikke nogen kur mod sygdommen. En lovende ny tilgang til behandling af HIV er stamcelleterapi, hvor en persons immunsystem bliver erstattet af donorstamceller til at genopbygge et nyt HIV-resistent immunsystem