Projektbeskrivelser for kategorien Samfundsvidenskab 2023

Projekttitel:Afholder de normer og selvrealiseringsmål vi som individer og samfund stiller til os selv os fra at finde glæde?
Navn:Cecilie Malou Lundø Pedersen
Gymnasium:Herlufsholm Skole og Gods
Projektbeskrivelse:I det senmoderne samfund er der udvidede muligheder, øget refleksivitet, globalisering, individualisering og en stigende grad af aftraditionalisering. Dette har givet mulighed for at udfolde os selv på mange nye måder. Vi har skiftet fokusset i tilværelsen fra at være én hvor man har en fast og veldefineret mission om at tilfredsstille en højere enhed samt mindre grad af social mobilitet og ikke havde meget af sin skæbne i egne hænder, til at man i højere grad selv er ansvarlig for at finde en mening med livet, eller nogle livsmål som kan give individet glæde og herunder tilfredsstillelse. Det er dog en tveægget kniv. På trods af de mange positive følger, som er opståede af det senmoderne samfund, lægger det også et vist pres på den enkelte. Både fra samfundet, men i den forbindelse også nogle internaliserede forventninger og krav til ens eget liv. Jeg tror, at vi har et generelt samfundsmæssigt udbredt ræs om at blive den bedste version af os selv - ofte også i forhold til andre, som vi måler os med. Dette bidrager til en tilsyneladende grænseløs udviklingskultur. Specielt i nyere tid ser vi tendenser, som viser stigende grader af angst, depression og rodløshed. Af den grund stiller jeg spørgsmål til hvorvidt denne udbredte samfundsmæssige og internaliserede præstationsforhåbning har en korrelation med mangel på glæde i livet. Min problemformulering lyder, som projekttitlen hedder: Afholder de normer og selvrealiseringsmål vi som individer og samfund stiller til os selv os fra at finde glæde? Jeg har valgt at fokusere på netop dette spørgsmål, fordi jeg synes, at spørgsmål om tilværelsen og samfundets interne strukturer er en af de mest spændende emner, man kan forske i. Desuden har jeg selv oplevet at de standarter og mål, jeg fra mig selv og samfundet internaliserer kan fylde meget og lægge sig som en sky over mål og foretagender, jeg ellers finder spændende og glædesbringende, når man fratrækker presset. Jeg tror, at der i dag er for meget pres på de fleste i samfundet om, at man skal være den bedste og at der, sat på spidsen, skabes et næsten livslangt ræs om at udforme den bedst mulige fremtid. Alt for ofte hører man om en Icarus, som flyver for tæt på solen, men brænder op inden de når dertil. Netop derfor mener jeg at det er almengyldigt vigtigt at undersøge korrelationer mellem selvrealisering, pres og om samfundet som det er i dag. Om hvorvidt det har en negativ effekt på vores glæde, eller om det senmoderne samfund ikke blot giver os muligheder, men også tilføjer glæde. For at undersøge korrelationer vil jeg umiddelbart lave et spørgeskema, skabe både kvalitativt og kvantitativt primært data, bygge videre på tidligere forskning inde for lignende emner og undervejs reflektere over hvordan forskningen kan optimeres. Projektet kan holdes på under de 20.000, men også udvides.
Projekttitel:De sociale mediers påvirkning af befolkningens tillid til politikerne.
Navn:Sine Uno Knudsen
Gymnasium:
Projektbeskrivelse:Jeg vil gerne se nærmere på, hvilke konsekvenser de unges store forbrug af sociale medier har for deres tillid til politikerne med henblik på at undersøge den demokratiske debats udvikling. En hypotese, som ønskes besvaret i processen er, om Liberal Alliances enorme fremgang ved valget i 2022 næsten udelukkende kan forklares af fremtrædende personer som Alex Vanopslaghs enorme online engagement. Der er en konflikt mellem dem, som mener, at medierne blot er et forum til at sprede mistillid, rygter og negative spiraler og de, som mener, at de store platforme bidrager til kommunikationen og fører politikerne tættere på deres vælgere, mens den demokratiske debat samtidig for mulighed for at spire. Denne skaber muligheden for at lave en komparativ analyse mellem generation x og generation z, som vil vise forskellen. Derudover vil jeg gennemføre en feltundersøgelse blandt gen x og gen z for kvalitativt at høre befolkningens holdninger. Jeg vil afgrænse den undersøgelsen til at omhandle generation z og -x, da dette vil skabe et fokus på forskellen mellem en generation, som er født med teknologien i lommen og en generation som bestemt ikke er. Samtidig er unge de som bruger længst til på sociale medier og er nye i det politiske spil og dermed påvirkelige. Jeg begrunder mit valg af emne i en stor interesse for emnet, da jeg selv falder under gruppen ”ny stemmeberettiget”. For er det virkelig professionelt nok at se en muligvis kommende minister forklare hele sit partiprogram på 1 minut med klistermærker og baggrundsstøj? Derudover har jeg ikke tidligere fundet en klar udmelding om forskellen før og efter de sociale mediers indtog med klar evidens. Hertil kan spørgeskemaer sendes ud for at indsamle kvantitative data og undersøge en evt. forklaringsgrad med henblik på at finde en korrelation. Derudover er det relevant at kigge på de forskellige partiers forbrug på sociale medier og deres fremgang i henhold til dette. Yderligere kan en diskurs undersøges for at finde ud af om politikere har ændret deres fremtoning til en mere eller mindre professionel side og betydningen af dette. Det er ligeledes eventuelt relevant at dække unges valgdeltagelse i de nævnte årstal for at dække den demokratiets udbredelse. Min hypotese er her at ved en større vidensdeling vil flere deltage aktivt i den demokratiske debat. Jeg arbejder dermed samfundsvidenskabeligt med kvalitative- såvel som kvantitative metoder samt en komparativ- og en hypotetisk deduktiv metode.
Projekttitel:Digitaliseringens indflydelse på unges empati
Navn:Duretti Daniel Elias
Gymnasium:Odense Katedralskole
Projektbeskrivelse:Den elektroniske omstilling af vores samfund spiller en større og større rolle i vores liv. Det er gennem internettet, vi holder kontakten til hinanden og holder os opdaterede på, hvad der sker rundt omkring i verden. Dette ses især blandt unge, som er den aldersgruppe, der er mest afhængige af internettet. De bruger sociale medier til at forstå og afspejle sig i de sociale relationer, de indgår i. Den nyfundne digitalisering resulterer dog i, at følelser og reaktioner ofte går tabt over skærmene, som på sigt skader deres udvikling af empati og medforståelse, da de ikke direkte kan se konsekvenserne af deres handlinger. Desuden medfører deres ubegrænsede internetadgang, at mange grafiske og skadelige videoer bliver delt og set af især unge, som blot forværrer denne tendens. Selvom internettet hjælper os med at tilegne viden og skabe nye kontakter på tværs af landegrænser, har den tiltagende digitalisering altså også en skyggeside. Igennem skærmene overværer vi umenneskelige handlinger som hadetale og hadmotiverede forbrydelser som aldrig før, hvilket på sigt skader de yngre generationers psykologiske udvikling. Da empati er en af de mest basale dele af det menneskelige samspil med hinanden, betyder det, at denne problemstilling er yderst relevant at undersøge og dykke dybere ned i. Derudover er digitaliseringen et forholdsvist nyt fænomen, hvis skyggesider ikke er særlig velkendte eller dokumenterede endnu. Dette projekt sigter derfor mod at skabe en dybere forståelse for digitaliseringens indflydelse på unges empati og undersøge, hvorvidt der er en sammenhæng mellem den faldende empati blandt unge og vores stigende brug af elektroniske apparater. Denne problemstilling kan undersøges ved at observere, hvordan unge bearbejder og fortolker forskellige cases med fokus på at kunne sætte sig i en anden persons sted og forstå deres følelser. Dette er både kvantitativt og kvalitativt, da man kan dele besvarelserne op i hvor mange, der har evnen til at sætte sig i en andens sted, og dermed udviser empati, og man kan læse deres besvarelser mere dybdegående, og på den måde se hvordan og i hvor høj grad deres empati er blevet påvirket. Formålet med denne undersøgelse er at sammenligne dem, der bruger forholdsvis meget tid på sociale medier med dem der ikke gør, og se om der er en betydelig forskel på deres respons. På den måde kan man se om digitaliseringen reelt giver mindre empati blandt unge. Dette kan også undersøges ved brug af en komparativ metode hvor jeg sammenligner andre studier fra perioden inden digitaliseringen slog igennem i vores samfund og nyere studier begge vedrørende unges empati, for at se om der er sket en væsentlig ændring. Da min studieretning indebærer samfundsfag på A-niveau, og jeg tilmed har taget psykologi C som valgfag, betyder det, at jeg har et godt fagligt udgangspunkt for dette emne, som jeg kan bruge til at bearbejde og forstå det.
Projekttitel:Disruption og unges jobsikkerhed
Navn:Friia Sejr Steinaa
Gymnasium:Niels Brock
Projektbeskrivelse:Emne: Projektet vil undersøge, hvordan disruption påvirker unges valg af arbejde og jobsikkerhed. Problemformulering: Hvordan påvirker disruption unges valg af arbejde og jobsikkerhed, og hvordan kan unge bedst forberede sig på de fremtidige forandringer på arbejdsmarkedet? Digitaliseringen og de teknologiske fremskridt skaber en stor forandring på arbejdsmarkedet, og mange job vil blive påvirket. For unge mennesker, der står overfor valget om deres uddannelse og karriere, kan det være udfordrende at navigere i denne usikre tid. Det er vigtigt at forstå, hvordan disruption påvirker unge og deres valg af karriere, og hvordan man kan forberede sig bedst muligt til fremtidens arbejdsmarked. Projektets mål: Projektet vil undersøge, hvordan disruption påvirker unges arbejdsmarked og beskæftigelse. Det vil undersøge, hvordan unge kan forberede sig på disruption og sikre deres fremtidige jobsikkerhed. Projektet vil også undersøge, hvilke typer af job og karrierer der er mindst påvirket af disruption, og hvordan unge kan opkvalificere sig for at være mere efterspurgte på arbejdsmarkedet. Projektet vil anvende en kombination af kvalitative og kvantitative forskningsmetoder. Der vil blive gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt unge om deres holdninger til disruption, deres valg af karriere og jobsikkerhed. Der vil også blive gennemført interviews med eksperter inden for forskellige fagområder, der kan give indsigt i, hvordan disruption påvirker deres branche, og hvilke kompetencer der er vigtige for at lykkes på fremtidens arbejdsmarked. Projektet vil resultere i en rapport, der beskriver, hvordan disruption påvirker unges arbejdsmarked og beskæftigelse, og hvordan unge bedst kan forberede sig på fremtiden. Rapporten vil indeholde en analyse af data fra spørgeskemaundersøgelsen og interviews med eksperter. Rapporten vil også indeholde anbefalinger til unge om, hvordan de kan opkvalificere sig og finde karrierer, der er mindre påvirket af disruption. Projektet vil koste omkring 20.000 kr. De primære omkostninger vil være til spørgeskemaundersøgelsen, interviews med eksperter, bøger og andet adgang til andet materiale. Projektet vil give vigtig indsigt i, hvordan disruption påvirker unge og deres valg af arbejde og jobsikkerhed. Det vil give unge værktøjer og anbefalinger til, hvordan de kan forberede sig på fremtidens arbejdsmarked og opnå større jobsikkerhed.
Projekttitel:Er der ligestilling i Danmark eller er det en samfundsdiagnose/illusion?
Navn:Ida Frandsen
Gymnasium:Roskilde Katedralskole
Projektbeskrivelse:Er vi lige så lige i Danmark, som vi går og tror eller er det blot en forvrænget samfundsdiagnose, som præger vores samfund? Danmark har den 7. laveste ulighed blandt OECD-landene, og mange vil nok pege på vores velfærdsstat som grunden til dette. Hvorimod i 2016 viste en undersøgelse fra Rockwool Fondens Forskningsenhed, at den danske velfærdsstats evne til at bryde den negative sociale arv ligger på et niveau med USA. Eksperter på området mener, at trods de mange muligheder for at bryde den sociale arv, er den sociale mobilitet ulige, grundet individets forskellige kapitaler og forudsætninger fra den private sfære. Der sættes også fokus på, at den danske universelle velfærdsstat, trods gratis kerneydelser, stadig efterlader stor forskel mellem børn fra begyndelsen af deres liv. Vi lever i et samfund, hvor vi har fortrængt den reelle adskillelse i landet og dannet en samfundsdiagnose om, at vi alle lever i middelklassen. Vi tror ikke længere på den absolutte fattigdom, men det betyder ikke, at den ikke findes. Lever vi alle så i ligestilling som statistikkerne, eller har vi bare lært at fortrænge sandheden? Dette har mange sociologer og forfattere beskæftiget sig med såsom Bourdieu og Édouard Louis. At pointere, at vi i Danmark er lige, kan have store problemer for samfundet og befolkningen. Dette mindsker først og fremmest de såkaldte mønsterbryderes chancer, men vi undertrykker også en del af vores samfund. Fordi at bevæge sig op af rangstigen og bryde den sociale arv er ikke nemt. Ifølge Marianne Simonsen, der er professor i økonomi ved Aarhus Universitet: Selv om man har mulighederne for at flytte sig på den sociale rangstige, er det slet ikke sikkert, at man griber dem. Det handler sandsynligvis i høj grad om opdragelse. Altså det, der sker tidligere i livet.«. Hun pointerer, at vores opdragelse har en stor betydning, og hvis samfundet begynder at undertrykke eller fortrænge dette, kan det få alvorlige problemer. I samfundet sættes der i høj grad fokus på dem, der bryder den sociale arv og kommer til tops, men det efterlader resten i ringere vilkår. Nogle mennesker i det nederste samfundslag kan både mangle kapitaler, men også overskud til at forbedre deres levevilkår. Her refererer jeg selvfølgelig til Maslows behovspyramide. Mine problemstillinger er derfor: Hvordan kan det være at, vi har dannet samfundsdiagnosen eller illusionen om ligestilling i Danmark trods velfærdsstatens manglende evne til at bryde den sociale arv? Og hvad er forudsætningerne for at bryde den sociale arv i Danmark? Jeg vil tage udgangspunkt i, benytte viden og begrundelse fra Samfundsfag A-niveau. Jeg vil bruge samfundsfaglige og især sociologisk viden til at danne et grundlag for mit projekt.
Projekttitel:Er to procent inflationsmålet det mest optimale?
Navn:Frode Riis Sørensen
Gymnasium:Høje-Taastrup Gymnasium
Projektbeskrivelse:Flere lande i euroområdet, og andre steder i verden, har et inflationsmål på to procent. Derfor syntes jeg det ville være interessant at undersøge om dette mål faktisk er det mest optimale eller om et højere eller lavere mål kunne være mere optimalt. Jeg tænker, om hvorvidt målet er det mest optimale, kan være forskelligt alt efter hvad landende/nationalbankerne håber at opnå. Det kunne for eksempel være et håb om en høj vedvarende økonomisk vækst, stabil inflation eller endda høj beskæftigelse, eftersom mange firmaer ville være mindre villige til at tage chancer, fordi folk og virksomheder tager færre chancer, heriblandt hyrer nye arbejdere, hvis inflation svinger for meget. Jeg har valgt emnet, fordi jeg syntes spørgsmålet er relevant, eftersom der er en høj inflation for tiden, som er opstået på grund af blandt andet Corona og krigen i Ukraine. Jeg tænker det er et spørgsmål der giver mening at stille nu, da det ville kunne have indflydelse på hvordan lande vælger at bekæmpe inflationen. En andet grund til mit valg af emne er, fordi jeg syntes økonomi er interessant, specielt inflation, fordi det har indflydelse på vores dagligdag, hvad enten det er vores madvarer eller om vi vælger at investere. En anden grund til mit valg af emne er, at jeg overvejer at studere økonomi på universitet og dette ville give mig mulighed for at snuse til emnet på et højere niveau. Jeg tænker klart det er muligt at realisere idéen indenfor de 20.000 kr., da mine idéer om hvordan pengene skal bruges, mest omhandler adgang til undersøgelser, videnskabelige udgivelser og potentielt et spørgeskema om hvorvidt et konkret inflationsmål virker betryggende, som ville kunne blive sendt ud til borgere i Danmark, men også potentielt lande i EU med et inflationsmål på to procent.
Projekttitel:Feminisme og ligestilling i den akademiske verden
Navn:Stine Stentoft Mortensen
Gymnasium:Nyborg Gymnasium
Projektbeskrivelse:Jeg er en HHX-elev og jeg støder på ”problemet” ligestilling i min hverdag. I undervisningen er der et overtal af mænd der er forfattere på vores økonomisk faglige bøger, hvilket jeg godt kan undre mig over, hvorfor der ikke bliver skrevet flere skolebøger af kvinder? Hvordan er feminisme ift. ligestilling i den akademiske verden i dag? Det synes jeg er et interessant spørgsmål, der er relevant at forholde sig til. Jeg har den opfattelse af, at selvom vi lever i år 2023, er der stadig mange arbejdspladser, hvor mændene har højere status end kvinder. Det er også mit indtryk, at der er nogle videregående uddannelser, hvor unge mænd fra en bedre baggrund (med akademiske forældre og har lidt flere penge til rådighed) end andre, her nemmere ved at komme ind. Der er sket rigtig meget indenfor ligestilling de sidste årtier, men jeg synes stadig der kan gøres mere. Jeg synes også, at når man hører folk snakke om feminisme, bliver det enten brugt nedladende og i en forkert sammenhæng eller også bliver det misforstået. Mange misforstår ordet feminisme og tænker det som om kvinder skal få en større status, men jeg har den opfattelse af at feminisme og ligestilling hænger godt sammen. Feminisme handler ikke om at kvinder skal få højere status end mænd, men om at kvinder skal op på samme niveau som mændene. Seksualitet har også rolle i ligestillingskampen, da der er mange der bliver valgt fra på både uddannelser og arbejdspladser pga. de mest magtfulde i virksomhederne ikke mener, at lgbt-folk har de samme kvalifikationer som folk der er straight. En metode jeg tænker kunne være god, kunne være den kvantitative metode, som er en slags spørgeskemaundersøgelse, med den kunne jeg undersøge andres tanker om og forståelse af feminisme og ligestilling. Jeg tænker også at undersøge mere om den amerikanske filosof og litteraturforsker Judith Butler og hendes holdninger indenfor feminisme, da jeg tænker at det ville være en god baggrund at have indenfor dette emne.
Projekttitel:Forbereder Danmark sig på en ny verdensorden? Hvordan har Ruslands invasion af Ukraine påvirket statens italesættelse og tilgang til udenrigspolitik
Navn:Anna Dorthea Brünings-Hansen
Gymnasium:Det Frie Gymnasium
Projektbeskrivelse:Den 24. februar 2022 invaderede Rusland Ukraine. Den 3. oktober 2022 blev Rapporten 'Dansk sikkerhed og forsvar frem mod 2035' fremlagt. Her indledte statsminister Mette Frederiksen præsentationen med en tale. Både rapporten og statsministerens tale varsler en “dyster fremtid.” I statsministerens tale, fortæller hun at Europas tidligere tro på en ny verdensorden efter 2. verdenskrig med vækst, velstand, fredelig sameksistens med alle naboer og samhandel er ovre, og at vi med invasionen nu står overfor en ny æra, en ny svær tid. Helt konkret ser vi også regeringen føre en ny udenrigspolitik hvor Mette Frederiksen besøger diktaturstaten Egypten, men ikke for at snakke menneskerettigheder eller demokrati. Vi ser også udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen åbne op for våbeneksport til de autoritære styrer i De Forenede Arabiske Emirater. Disse handlinger peger i retning af en mindre værdibaseret og mere pragmatisk udenrigspolitik, som også Lars løkke Rasmussen har kaldt “noget i retning af pragmatisk realisme.” Jeg vil gerne undersøge hvordan Ruslands invasion af ukraine har påvirket den måde udenrigspolitik tilgås i Danmark. Ser vi en stigning af realistiske synspunkter, og er invasionen af Ukraine årsag til dette? Hvad mener statsministeren og de udenrigspolitiske instanser med en ny æra? Det er nogle af de spørgsmål jeg vil forsøge at finde svar på. Her kunne det være interessant at inddrage københavnerskolens tænkning med begreber som sikkerhedsliggørelse og en konstruktivistisk vinkel på hvordan sprog og retorik er med til at skabe de rammer for internationale systemer vi opererer ud fra. Min interesse i dette emne kommer bla. fra min undervisning i samfundsfag hvor jeg har fået undervisning i et forløb om international politik og invasionen af Ukraine. International politik, sikkerhedspolitik og emner som disse interesserer mig meget fordi det er værktøjer til at forstå noget af det jeg finder mest uforståeligt i verden omkring internationale konflikter og kriser. Ved at følge med i nyheder om den sikkerhedspolitiske situation Invasionen af Ukraine medfølger, har jeg oplevet en følelse af at måden verdens situationen bliver iscenesat og talt om, har en anderledes karakter end den der har været før. Den subjektive observation ønsker jeg derfor at undersøge. Mine foreløbige ideer til projektet er at undersøge danske rapporter, officielle udtalelser og lign. der forholder sig til emnet igennem tiden for at se om der er en ændring i retorik, teoretiske og ideologiske forklarings-grundlag og generel diskurs om den danske udenrigspolitik i forhold til Rusland og Europas magtforhold og danmarks rolle i verden. Derudover kunne det måske også være interessant at sammenligne dette med andre staters. Jeg vil også lære mere om udenrigspolitiks-, internationalpolitisk-, og sikkerhedspolitisk teori for at forstå emnet mere fyldestgørende. Jeg vil også kontakte relevante fagpersoner for både at lære mere om emnet, men også om samfundsvidenskabelig metode så jeg kan realisere projektet med et mere konkret forsknings-design.
Projekttitel:Hvilke dele af Marina Abramović kunst, taler til unge i dag og hvad de unges svar?
Navn:Signe Andreasen
Gymnasium:Odsherreds Gymnasium
Projektbeskrivelse:Mennesker har til alle tider udtrykt sig kunstnerisk, kunsten spejler livet og bliver et kommunikationsmiddel ikke kun for vores intellekt men også vores følelser. Kunsten er i høj grad en spejling af det samfund og den samtid, det er lavet i, samt trækker tråde op til nutiden. Da jeg først stiftede bekendtskab med den serbiske performancekunstner Marina Abramović, åbnede det mine øjne for en slags kunst, jeg aldrig før har oplevet. Et nyt syn på kroppens og sindets begrænsninger og muligheder. Jeg blev draget af hendes fysiske og mentalt krævende performenceværker, og sårbarheden i at hun bruger sin egen krop som formidlingsredskab, samt at beskuerne bliver hovedaktører og medskabere af hendes værker. Det der specielt interesserer for mig, er hvordan hendes værker kan fortolkes og hvilke tanker det vækker, hos unge i dag, med de udfordringer og muligheder der er i vores samfund. Krop, køn, relationer mellem mennesker, smerte, nærvær og identitet er nogle af de tematikker Abramović debatterer i sin kunst, hvilke jeg finder spændende, da de alle er meget relevante og aktuelle begreber for ungdommen i dag. Jeg vil derfor gerne undersøge hvilke dele af Abramovićs kunst, taler til unge i dag og hvad deres svar er? Hvilke ting kan de unge lade sig inspirerende af fra den kompromisløse tilgang og udførsel. Problemformulering: Hvilke dele af Marina Abramović kunst, taler til unge i dag og hvad er de unges svar? Det spørgsmål vil jeg undersøge, ved hjælp af forskellige teorier bl.a. Body Politic Teori og Body Art Teori, der begge kan forklare om kroppen, dels kroppen i samfundet, dels hvordan folk bruger kroppen til at udtrykke identitet og værdier. Hvilket går godt i hånd, med både Abramovićs værker og metoder. Teorien kan også skabe en parallel til hvordan unge opfatter og ser sig selv, deres krop og kroppen som materiale i kunsten. Jeg vil også inddrage fænomenologisk teori, der kan være beskrivende for hvordan et individs forestilling om et fænomen, vil være afhængig af individets egne erfaringer og oplevelser med verden. Den fænomenologisk teori skal understøtte mit valg af metode. I projektet vil jeg vil tage udgangspunkt i 2 af Marina Abramović performenceværker: Rhythm 0 (1974) & The Artist Is Present (2010) Det essentielle i projektet er hvilke dele af Abramović kunst, taler lige netop til de unge i dag og hvad deres svar er evt. hvordan Abramović som performancekunster, kan være med til at rykke mentale begrænsninger hos de unge. Metoden jeg vil benytte, er semistrukturede kvalitative gruppe interviews med udvalgte unge. Interviewet kan hjælpe med at identificere, hvordan de unge forholder sig til Abramovićs kunstneriske metoder og værker. Disse interviews kan give detaljerede oplysninger om, hvordan Abramovićs arbejde påvirker nutidens unges tanker og følelser.
Projekttitel:Hvilket økonomisk system kan bedst danne grundlag for økonomisk vækst laissez-faire-modellen og velfærdsmodellen?
Navn:Nikolaj Pedersen
Gymnasium:
Projektbeskrivelse:Jeg vil undersøge de to økonomiske systemer laissez-faire-modellen og velfærdsmodellen med henblik på at vurdere, hvilket system, der bedst kan danne grundlag for økonomisk vækst ift. BNP-vækst pr. capita. Det er vigtigt at undersøge, fordi mange borgere og beslutningstagere verden over lever i uvished om, om deres land er opbygget hensigtsmæssigt ift. mest mulig økonomisk vækst. Dette er, fordi økonomisk vækst har sine fordele for landene og borgerne på sigt. Om et land kan vækste BNP pr. capita er desuden anskuet som et pejlemærke for, hvorvidt landet kan betegnes som værende et godt land. Jeg begyndte at tænke over spørgsmålet, da jeg også opdagede Richard Wilkinson, hvor jeg mødte diskrepanser med min egen virkelighed. Jeg lærte, at økonomisk ulighed havde vitale negative konsekvenser for et land. Jeg er selv liberalist, hvorfor jeg fik lyst til at udfordre mig selv med, hvad der skaber mest økonomisk vækst; er det den lighedsskabende velfærdsstat med sikkerhedsnettet eller er det den incitament-skabende laissez-faire økonomi. For hvis laissez-faire-staten ikke kan levere lighed, kan den så levere mere økonomisk vækst? Der er flere, som har undersøgt den økonomiske vækst, som velfærdsmodellen skaber (se eksempelvis Atkinson A. 1995 og Bação1 P. et al 2020) Disse undersøgelser er dog enten forældede, ikke omfangsrige eller de undersøger kun et af de to systemer. Undersøgelser om laissez-faire-landes økonomiske vækst er kun teoretiske, da laissez-faire-lande i sin grundform ikke eksister i virkeligheden, hvorfor denne undersøgelse vil være udarbejdet på baggrund af lande, som tilnærmelsesvis er laissez-faire-lande. Der er altså tilsyneladende ingen, som har lavet en kvantitativ empirisk undersøgelse af de to systemer og udarbejdet en komparativ undersøgelse ud fra det, som jeg har tænkt mig. Jeg har desuden tænkt på at opstille hypotesen, at laissez-faire-staterne i gennemsnit opnår mere økonomisk vækst end velfærdsstaterne. Deraf benyttes en hypotetisk-deduktiv metode, hvor teori samt empiri inkluderes for at kunne forklare resultaterne. Jeg har udtænkt, at selve undersøgelsen skal tredeles med lande, som opfattes som laissez-faire, velfærdsstater, samt lande som delvist opfylder kravene til at være en velfærdsstat. Parametrene, som skal skille de tre segmenter af lande ad, har jeg tænkt skal være gratis eller ikke gratis sundhedsvæsen og uddannelsessystem samt hvorvidt, der er et sikkerhedsnet. Fra det år, hvor et land kan blive kvalificeret, som eksempelvis en velfærdsstat, måles på BNP-vækst pr. capita. Dette gøres for alle landende, hvor den gennemsnitlige BNP-vækst pr. capita beregnes for hver af de tre segmenter. Til sidst kan man se ud fra gennemsnittet, hvilket segment, der har den højeste økonomiske vækst. Kilder: Atkinson, A. (1995). “THE WELFARE STATE AND ECONOMIC PERFORMANCE”. The University of Chicago Press Bação1 P. et al (2020). ” Is the Welfare State Relevant for Economic Growth? Evidence for Portugal”. The Association for Comparative Economic Studies.
Projekttitel:Hvordan kan man skabe en sund repræsentation for autisme?
Navn:Lára Dís Axelsdóttir
Gymnasium:Gammel Hellerup Gymnasium
Projektbeskrivelse:Hvordan bliver autisme repræsenteret i vores dagligdag - og er det en sund repræsentation? Det siges at 1% af hele verdens befolkning har autisme, måske lyder det ikke som meget, men det er alligevel omkring 75 millioner mennesker. Denne statistik gælder kun dem, der er diagnosticerede, der findes endnu flere ikke diagnosticerede. Men hvad ved vi egentlig om diagnosen? Det er ikke et krav, at man skal lære om autisme eller andre forstyrrelser i skolen, så hvor får folk deres viden fra? Svaret er medierne. Flere folk tror rent faktisk, at Sheldon fra “The Big Bang Theory” er et perfekt eksempel på en person med Aspergers. Repræsentationen for folk med autisme er meget begrænset. Artiklen af Jill Feder “Autism Representation in the Media — And How It Impacts Real Life” forklarer, hvordan den minimale repræsentation, der findes, er usund. Fordi det ikke er et undervisningskrav, må mennesker, der har eller interesserer sig for autisme, selv finde deres information. Hvis du fordyber dig tilstrækkeligt, kan du lære om udtrykket “Aspergers”, at det er et nazistisk udtryk, der blev brugt til at identificere, hvilke personer med autisme der skulle sendes til en koncentrationslejr eller ej. Ella Paldam er en ph.d., der arbejder med at udvikle et socialt læringsforløb til børn med autisme. De taktikker, Paldam bruger, kunne også bruges til at finde ud af, hvilken måde man kan skabe en bedre repræsentation ved at arbejde tæt sammen med de personer, som projektet skal hjælpe. I mit projekt vil jeg interviewe forskellige personer. Både folk med autisme og uden. Jeg vil undersøge forskellige syn på, hvad folk synes om repræsentationen. Synes folk, at der er en fin repræsentation? Synes folk, at det er okay at bruge nazistiske udtryk i denne tid? Eller synes folk, at der ikke er en tilstrækkelig god repræsentation? Er der forskel på, hvad folk uden autisme synes, og hvad dem med autisme synes? Men allervigtigst vil jeg finde ud af, hvad en sund repræsentation er.
Projekttitel:Hvordan påvirker toksisk hypermaskulinitet samfundets nuværende og fremtidige sammenhængskræft?
Navn:Eren Temur
Gymnasium:Mulerenes Legatskole
Projektbeskrivelse:Mænd græder ikke! Mand dig op! Vær en rigtig mand! Hvorfor fortæller man unge drenge disse fraser igennem deres opvækst? Efter min mening danner udsagn som disse rødder til toksisk hypermaskulinitet, altså den adfærd som står i brat strid med den synkront voksende wokekultur, og bærer stærkt præg af misogyni, kvindehad, homofobi (?) samt et overmenneskehedskompleks, som vi bedst ser dét, i den amerikanske satire-thriller American Psycho. Jeg ville gerne skrive et forskningsprojekt, der undersøger hvordan toksisk hypermaskulinitet påvirker samfundets nuværende og fremtidige sammenhængskræft. I min optik kan dette være dybt polariseringsskabende og medvirke til ydermere undertrykkelse af marginaliseret minoriteter! Min interesse for emnet finder jeg i min følelser vold, jeg er selv en af de drenge der er opvokset under trange kår og med udsagn som de ovenstående hængende i hovedet, dog bemærkelsesværdigt uden at have udviklet en facade af toksisk hypermaskulinitet; Så dette forskningsprojekt er desuden også for at lære mig selv bedre at kende. Et tyrkisk ordsprog lyder, at; Det du kalder en mand i 40 dage, bliver han. Idet man ikke lader samt tillader mænd udleve deres følelser skaber man emotionelle ustabile mænd i samfundet, egentligt dikterer vi igennem italesættelse deres emotionelle udfoldelse – Dette er et KÆMPE problem! Med andre ord kan man sige, at diskursen omkring mænd og maskulinitet bliver deres selvopfyldende profeti. Fordi som mennesker søger vi anerkendelse, det er et eksistentielt behov ifølge amerikansk psykolog Abraham Maslows behovspyramide. Jeg har observeret en stigende tendens hos mine medkønnede, hvoraf de søger anerkendelse hos kontroversielle internetfænomener såsom Andrew Tate. Fornævnte fremmer, i min optik kvindehad, ekstrem misogyni og endda homofobi (?). Ifølge Andrew Tate og den kultur han har skabt omkring sig, er det et nederlag at udvise sine følelser, man skal være en alfahan. Altså den selvsikre og krævende mand, der er konkurrencebetonet og ingen samarbejdsvillighed besidder. I stedet for at værne om hinanden ved et sundt broderskabsforhold, vælger unge mænd og drenge, grundet mangel på tryghed, at bevæge sig ind på en radikaliseringsvej gennem den gruppedynamiske proces kendt som gruppepolariserng. Interessant for denne specifikke radikaliseringsproces er, at den foregår digitalt, Tateivismen som fænomen har sin udbredelse, som følge af adskillelsen af tid og rum, som britisk sociolog Anthony Giddens beskriver. Drømme scenariet ville være at komme helt tæt på Tateivister og grundigt observere dem, eller igennem et casestudie. Men mere realistisk ville være en spørgeskemaundersøgelse der både indeholder lukkede spørgsmål samt udvalgte spørgsmål der kan svares detaljeret, plus ville jeg omfavne bredt med en aldersgruppe fra 8-18 år, specielt er unge drenge let tilbøjelige for radikalisering. Med spørgeskemaundersøgelser kan man let samle op på dataene, kvantificere dem og føre statistik for at finde frem til mønstre i tankegang samt udsagn m.m. Disse kunne laves i samarbejde med Dansk Mandesamfund – Mænd for ligestilling. Hertil kan synspunkter også samles på TikTok, som er den primære platform hvor Andrew Tate og Tateivismen florer. Min faglige viden ville jeg hente fra undervisningen, såvel som fjerne og nære kontakter, bl.a UngKøn – En række bekendte sexologistuderende.
Projekttitel:Hvorfor er der en markant stigning år for år i psykiske sygdomme og mistrivsel generelt blandt unge mennesker? - og hvorfor lider unge kvinder oftere af psykiske sindslidelser sammenlignet med jævnaldrende af det mandlige køn?
Navn:Sidsel Marie Hansen
Gymnasium:Nyborg Gymnasium
Projektbeskrivelse:Vi har aldrig levet i en tid, hvor mennesket som race har haft det lettere og haft flere ressourcer. På trods af dette, bliver flere og flere unge mennesker ramt af en psykisk sindslidelse såsom angst, depression, spiseforstyrelser og meget andet. Statistikker viser at sindslidelser er et markant stigende problem blandt især unge kvinder: 26% har allerede en diagnose på deres psykiske sygdom, hvorimod tallet for unge mænd er en tredjedel af dette. TV2 er i gang med at producere en dokumentar om ”Mistrivsel blandt unge”, hvilket tyder at vi som samfund, har indset at unges mistrivsel og psykiske sygdomme er et reelt samfundsmæssigt problem, der er værd at belyse. Derudover har jeg selv været berørt i behandling for en svær spiseforstyrelse, samt stress. Derfor jeg personligt finder interesse i at undersøge hvorfor et stigende antal unge får det dårligt. Mine intentioner er at undersøge hvilke primære faktorer der forårsager og leder mistrivsel, især hos unge piger. Jeg ønsker at kende de neurologiske forskelle mellem kvinder og mænd, der kunne forklare hvorfor unge og især unge kvinder, er i højrisiko for at opleve mistrivsel. Til at hjælpe mig med dette kontakter jeg Ann- Elisabeth Knudsen, der har specialiseret sig i hjerneforskning og neuropsykologi, som jeg hørte til et foredrag i forbindelse med ATU. Sidst men ikke mindst, ønsker jeg at undersøge (og læse mig til) hvordan og hvilke samfundsnormer der bidrager til den stigende tendens i mistrivsel og om denne er forårsaget af præstationspres, en perfekthedskultur, karakterræset på uddannelsesinstitutionerne og/ eller sociale medier. Dette skal gøres ved at lave et pilotprojekt i form af at et anonymt selvrapporterende spørgeskema og interviews på Nyborg gymnasium, for at give et grundlag for videre fortolkning af data og få et overordnet overblik. For at få besvaret mit forskningsprojekt, skal jeg også indhente en masse viden, som jeg kan få gennem artikler og bøger. Mit forskningsprojekt har til formål at konkludere en håndgribelig og brugbar metode til at rette op på mistrivslen.
Projekttitel:Hvorfor har vi ikke aktiv dødshjælp i Danmark?
Navn:Anne Klara Ryom Glitzky
Gymnasium:Rosborg Gymnasium
Projektbeskrivelse:I mit projekt vil jeg undersøge, hvorfor vi ikke har aktiv dødshjælp i Danmark og hvorfor spørgsmålet aldrig har været diskuteret i Folketinget, selvom befolkningen er for. I Danmark er aktiv dødshjælp ulovligt og et brud på lægeløftet, der formulerer de etiske forpligtelser man har som dansk læge. Etisk råd, Lægeforeningen, Dansk Sygeplejeråd og religionerne kristendom, islam og buddhisme er alle imod aktiv dødshjælp – men befolkningen er for. En Gallup-undersøgelse fra 2012 viser at hele 71 procent af den danske befolkning går ind for aktiv dødshjælp, men på trods af dette har spørgsmålet om aktiv dødshjælp aldrig været diskuteret i Folketinget. Hvorfor diskuteres et emne med så bred opbakning i befolkningen ikke i Folketinget? Hvordan italesættes aktiv dødshjælp i medierne? Kalder vi det for aktiv dødshjælp, assisteret selvmord, eutanasi eller måske ligefrem livshjælp? Jeg vil med mit projekt finde frem til hvordan vi i den offentlige debat diskuterer aktiv dødshjælp og hvem mediebranchen inviterer når emnet tages op i medierne. Døden er for mange et tabu og derfor er emnet svært at snakke om i den offentlige debat. Især når vi snakker om den unaturlige død, som aktiv dødshjælp jo er, bliver snakken hurtigt personlig og ubehagelig. Så hvordan italesætter vi bedst et tabubelagt og sårbart emne i den offentlige debat og hvordan kan emnet eventuelt debatteres i Folketinget?
Projekttitel:Konsekvenser af urbanisering på individets trivsel og betydningen af byrum og infrastruktur i større byer
Navn:Frej Larsen Koefoed
Gymnasium:Frederiksværk Gymnasium og HF
Projektbeskrivelse:FN vurderer, at i 2050 vil 70 % af verdens population bo i store byer. Jeg ville gerne svare på spørgsmålet ”hvordan kan man være med til at skabe en bedre trivsel og læring for dem der bor i storbyen i form af kreative byrum og mere gennemtænkt infrastruktur”. Grunden til at jeg gerne ville finde svar på dette spørgsmål er, at et individs trivsel i en storby kan være kompleks, og afhænge af forskellige faktorer, herunder vil jeg også undersøge, om byrum har betydning for børns konative læring og trivsel senere i livet. Det er et vigtigt spørgsmål, fordi mange mennesker i fremtiden vil bo i større byer, så det er derfor afgørende at skabe mere trivselsorienterede byer, hvor folk kan trives og lære. Jeg tror på, at mere kreativ og gennemtænkt byplanlægning kan bidrage positivt til borgernes og børns trivsel og læring både nu og i fremtiden. Min metode vil indebære teoretisk og empirisk forskning. Den teoretiske undersøgelse vil omfatte en gennemgang af allerede eksisterende forskning om emnet. Min empiriske forskning vil involvere interviews og undersøgelser af borgere og byplanlæggere i udvalgte byområder. Endelig vil der blive forsket i børns trivsel og læring i forskellige typer byrum såsom parker, skoler og legepladser. Disse undersøgelser vil desuden blive suppleret med min viden i samfundsfag A som er en del af studieretning her vil jeg bl.a. inddrage min viden fra sociologi.
Projekttitel:Mediers påvirkning på samfundet og befolkningens mentale tilstand via deres formidling af internationale problemer.
Navn:Jonas Mikkelsen
Gymnasium:Frederiksværk Gymnasium og HF (FVGH)
Projektbeskrivelse:Medierne påvirker os som borgere i det danske samfund konstant. Medierne styrer al den information, der bliver pumpet ud i samfundet og fungerer som en Watch Dog. Umiddelbart virker dette ikke som et problem, men tværtimod som om, det er sikkert og de er med til at holde styr på statsmagterne. En væsentlig faktor er, at de vælger nyhedshistorier, problemstillinger og vinklinger suverænt. Denne demokratiske frihed, som på alle måder er en indiskutabel rettighed i vores samfund, har dog en akilleshæl - eller en skyggeside - når det kommer til de internationale problemer. Vi som læsere kan ikke afgøre, om mediernes informationer er valide, nuancerede eller i det hele taget til at stole på. Om hændelser og problematikker kan være lige så alvorlige, gennemgribende, truende eller farlige, som medierne giver udtryk for. Jeg får personligt selv en dårlig mavefornemmelse når jeg fra gang til gang reflektere over dette problem. Jeg ønsker derfor at forske i det og finde ud af hvordan og hvorfor medierne formulerer sig i det offentlige rum, når det gælder internationale problemer og hvilke konsekvenser dette har for vores tilværelse og livskvalitet. Min problemformulering er således: I hvilken grad styrer mediernes måde at kommunikere på i det offentlige rum en befolknings mentale tilstand. I min forskning vil jeg i første omgang undersøge hvilken studier og undersøgelser og forskning om mediernes måde at kommunikere på, der allerede findes. Dernæst vil jeg selv forske i, i hvilken grad medierne dramatiserer nyheder med et negativt eller skræmmende indhold. Her arbejder jeg induktivt. Jeg håber naturligvis også, at jeg kan finde en forsker, der kan støtte mig i at lave et stykke miniforskning i netop dette område.
Projekttitel:Modersmålets betydning for identitet og tilhørsforhold i Grønland.
Navn:Josephina Østeril Nitter Sørensen
Gymnasium:Odense Katedralskole
Projektbeskrivelse:Kalaaliuvunga, jeg er grønlænder. Jeg er født og opvokset i Nuuk hvor jeg har boet det meste af mit liv, men jeg snakker ikke flydende grønlandsk og jeg er ikke den eneste. Det er svært at finde præcise tal på hvor mange grønlændere og lokale der ikke snakker flydende grønlandsk, men fænomenet er velkendt i Grønland og ligger ofte op til heftig debat under navnet ”Sprogdebatten”. For hvordan er det muligt ikke at kunne snakke modersmålet i det land man er født og opvokset i, og hvordan påvirker det den enkeltes identitet og tilhørsforhold til Grønland? Med dette projekt vil jeg forsøge at undersøge hvordan det påvirker de unge i Nuuk ikke at kunne tale flydende grønlandsk, særligt med henblik på identitet og tilhørsforhold. I Nuuk er der, i forhold til resten af Grønland, mange dobbeltsprogede eller folk der udelukkende taler dansk. Derudover foregår store dele af undervisningen på GUX Nuuk også på dansk og derfor kan det være særligt vanskeligt for de unge, at lære grønlandsk, hvis man ikke har lært det fra barnsben. Jeg vil derfor dykke ned i hvordan det egentlig føles ikke at kunne tale sit eget modersmål, særligt når sprog fungerer som en vigtig identitetsmarkør for nationalitet og tilhørsforhold. Sproget er nemlig med til at definere hvem vi er, hvor vi kommer fra og hvilken gruppe vi tilhører, men hvordan bliver disse faktorer påvirket når man mister sit modersmål? Jeg vil derudover prøve at finde svar på hvilke årsager der ligger til grund for, at ikke alle grønlændere kan flydende grønlandsk, herunder hvis ansvar det er at lære modersmålet. For er det et levn fra den danske kolonitid i Grønland, der gør, at det danske sprog stadig er fremtrædende, er det mangel på engament og viljestyrke hos den enkelte til at lære sproget, eller er det et kollektivt ansvar at sørge for at flere lærer flydende grønlandsk? Dette projekt vil være et aktuelt og relevant indspark i sprogdebatten, da det vil være med til at nuancere debatten yderligere, da det ofte kan være tabubelagt eller forbundet med skam at tale højt om emnet. Jeg vil primært anvende kvalitative metoder til udførelse af dette projekt, i form af interviews. Dette vil være med til at give et mere nuanceret indblik i de unges tanker og følelser i forbindelse med sprogdebatten og det at være uden sit modersmål. Brugen af interviews vil også være med til at åbne for nye perspektiver, samt udfordre mit eget udgangspunkt, da jeg jo selv er en del af statistikken af unge grønlændere i Nuuk, som ikke kan flydende grønlandsk og derfor er det netop vigtigt at være åben overfor nye perspektiver. I forhold til forskerkontakter ville det være relevant både at finde en der har kendskab til Grønland og grønlandske samfundsforhold, samt en som har forsket indenfor sprog, identitet og kultur.
Projekttitel:Omfanget af konformitet i det senmoderne samfund
Navn:Mille Siig Tybjerg
Gymnasium:Odense Katedralskole
Projektbeskrivelse:Dette projekt sætter konformitet i fokus i undersøgelsen om hvorvidt det stadig er en realitet i vores samfund. I mit projekt ønsker jeg at undersøge i hvilken grad konformiteten stadig spiller en afgørende faktor i vores samfund hvor de senmoderne tendenser sætter individet mere i fokus og således i høj grad skaber plads til det frie valg. Jeg synes netop, at konformitet er interessant, da jeg har en forestilling og ikke mindst forhåbning om, at vi i dag, i højere grad er i stand til at tage et selvstændigt valg og ikke følge mængden. Dette projekt vil altså gå i dybden med den senmoderne individs selvstændighed, når det kommer til at gå imod mængden. Min interesse for emnet kommer af min samfundsfags- og psykologiundervisning i gymnasiet hvor jeg har lært om det senmoderne samfund og er blevet gjort opmærksom på Solomon Asch’s forsøg fra 1950’erne. Jeg er i forbindelse med undervisningen gjort opmærksom på forsøget og begreber, der vækker min nysgerrighed og skaber et springbræt til den undersøgelse jeg ønsker at lave, der netop skal sammenligne den tydelige konformitet, der kom til udtryk i Aschs forsøg, og den eventuelle konformitet, der er i dag. I mit projekt forventer jeg at undersøge hvorvidt og i hvilken grad vi ser konformitet i vores samfund i dag, der på mange punkter har udviklet sig siden 1950’erne. Jeg er interesseret i at finde ud af hvorvidt individet i dag i højere grad tør stå op for sig selv, sammenlignet med resultaterne i Asch’s forsøg om netop konformitet. Projektet skal tilrettelægges således, at jeg på baggrund af relevant viden fra undervisningen og eksperter på psykologi og samfundsfag kan opstille en både kvantitativ og kvalitativ undersøgelse (evt. et eksperiment), der tager højde for om konformiteten stadig er aktuel, i så fald i hvilken grad - og ikke mindst, hvis ja; hvorfor er konformitet stadig til stede i vores samfund, der på papiret har så meget mere rummelighed?
Projekttitel:Politisk uvidenhed og populistiske tendenser blandt danske unge
Navn:Catharina Elisabeth Kurrild-Klitgaard
Gymnasium:Herlufsholm Skole og Kostskole
Projektbeskrivelse:De senere år har det været fornyet debat om en potentielt lavere valgretsalder i flere europæiske lande – blandt andet resulterende i en sænkelse af valgretsalderen i Østrig til 16 år i 2007. Den generelle tankegang bag en lavere valgretsalder er, at dette ville give unge højere grad af politisk indflydelse og fremme aktiv deltagelse i og interesse for demokratiet. Men paradoksalt nok er store dele af danske unge imod forslag om en sænkelse af valgretsalderen, hvilket er reflekteret i mine personlige erfaringer fra samtaler med jævnaldrende. Forslaget vækker ofte afvisning, latter og en decideret rædsel i de unge ved tanken om politisk ansvar og indflydelse. Dette kunne være grundet, at de unge er yderst opmærksomme på vores egne og vores jævnaldrendes mangel på politisk viden, forståelse og i nogle tilfælde interesse – grundet manglende samfundserfaring. Hvilket leder til spørgsmålet: ”Hvad kunne de negative konsekvenser være ved en lavere stemmealder?” Hvis det antages, at de unges følelser ikke er grundløse, og at de er mere politisk uvidende, og desuden at unge føler sig politisk frustrerede (Hansen et al., 2014), kan det tænkes, at denne kombination af egenskaber, vil kunne medføre, at unge lettere lader sig påvirke af populistiske budskaber. Populismen er en svagt defineret ideologi, der har præget det politiske landskab i mange lande det seneste årti. Populismen bygger på adskillelsen af det ”gode” folk og den ”korrupte” elite og kan være problematisk af flere grunde. For det første appellerer populister til folks følelser og angst snarere end fakta og evidens. Dette kan føre til politik, der er baseret på fordomme, misinformation og falske påstande, snarere end på en realistisk vurdering af de faktiske forhold. For det andet fremmer populistiske ledere ofte polarisering og konflikt i samfundet, da de skaber et "os mod dem “-miljø, hvor deres tilhængere ses som de "gode" og alle andre som "modstandere", hvilket kan føre til et samfund præget af had og intolerance. Min hypotese er, at der kan være sammenhænge mellem politisk uvidenhed og populistiske tendenser i potentielle unge vælgere. Jeg planlægger at undersøge min hypotese empirisk igennem kvantitative metoder, som pilotforsøg eksempelvis et survey, der vil tage udgangspunkt i blandt andet survey-spørgsmål brugt til at identificere populistiske holdning, men her tilpasset til unge og koblet med vidensspørgsmål. På denne baggrund vil jeg forsøge at undersøge mulige korrelationer mellem danske 16- og 17-åriges politiske uvidenhed og populistiske holdninger. Jeg er personligt interesseret i emnet af to hovedårsager. For det første, er jeg interesseret i politik og blandt andet fascineret af den moderne populismes forskellige facetter og tankegangen bag dem. For det andet kan jeg som ung observere tendenser af, at velmenende unge, grundet begrænset erfaring i det politiske landskab lettere påvirkes af de patos-prægede populistiske budskaber.
Projekttitel:Repræsentation af minoritetsgrupper i dansk film og den resulterende vellykkede integrationsproces
Navn:Maya Rajchenbach Jørgensen
Gymnasium:Det Frie Gymnasium
Projektbeskrivelse:Til dette års Oscar uddeling, filmbranchens og Hollywood's største prisuddeling, blev der skrevet historie da malaysiske skuespillerinde Michelle Yeoh vandt prisen for bedste kvindelige hovedrolle; som den første asiatiske kvinde nogensinde i prisuddelingens 95 års historie. Dette er monumentalt for flere minoritetsgrupper der førhen ikke er blevet repræsenteret ordentligt på den store skærm, men leder også til spørgsmålet om hvorfor vi ikke oftere har set disse minoritetsgrupper i store film, og især ikke herhjemme i Danmark. En gruppe skuespillere der også er del af minoritetsgrupper i Danmark har for nylig sat fokus på dette med deres billede kampagne: ET STØRRE BILLEDE. Kampagnen lægger op til debat, men også spørgsmål som jeg vil forske i og besvare med min problemstilling: Hvad er konsekvenserne af såkaldt god og dårlig repræsentation af minoritetsgrupper i dansk film, og hvilken indflydelse har det ved unge minioriteters integration i samfundet? I mit projekt vil jeg undersøge hvilken vigtig effekt repræsentation af unge minoritetsgrupper i film har for en mere vellykket integrationsprocess i det danske samfund. Jeg synes at det er super spændende hvilken stor effekt film kan have på et samfund og forskellige befolkningsgrupper, da jeg selv er en ung filmskaber der vil have god repræsentation i mine egne film. Jeg undrer mig derfor over netop hvilke konsekvenser minoritetsgrupper oplever når de repræsenteres på den store skærm. Som en person der selv er en minoritet og er super positivt indstillet på god repræsentation af min gruppe, er min hypotese at en god repræsentation er enorm vigtig for minoritetsgrupper; også på samfundsmæssig plan. Som kunstner vil jeg inkorporere mine kreative færdigheder og skabe et visuelt produkt med fokus på repræsentation. Produktet skal derefter vises til unge minoritetsgrupper og efterfølges med et fysisk interview om deres personlige holdninger til den viste repræsentation. Jeg vil med hjælp fra en forsker i sociologi, forske i resultaterne, og dermed finde ud af hvordan og hvorfor en god repræsentation i filmmediet og en forbedret integration går hånd i hånd. Jeg vil derudover inddrage interviews af filmkunstnere i den danske filmbranche, specifikt minoritets-skuespillere fra initiativgruppe ET STØRRE BILLEDE, i min forskning af konsekvenserne på god og dårlig repræsentation af minoriteter i film, og hvad det gør ved selvopfattelsen af minoriteterne i samfundet. Jeg vil til sidst i forløbet bearbejde resultaterne af de unges reaktioner på mit produkt og interviews, og finde frem til et svar på min problemstilling.
Projekttitel:Retorik I dansk politik
Navn:Christian B. Holte
Gymnasium:Det Frie Gymnasium
Projektbeskrivelse:Jeg vil mene at retorikken begynder at blive skarpere og skarpere i dansk politik, og vil måske endda sige at retorikken har en stor betydning for hvordan et valg udfolder sig. Mine oplevelser med politik er at flere mennesker vælger at slukke for debatterne fordi de mener at debatten er for skinger, dette kan ende med at folk derfor ikke vælger at stemme fordi de enten ikke føler sig oplyst nok eller ikke har lyst fordi de ikke kan identificere sig med politikerne, dette kan også ses i den faldende tillid til folketinget og politikerne generelt, hvor man kan se at tilliden til folketinget er faldet fra 57-49 siden 2020 er faldet med 8 indekspoint, dette er et markant drop i tillid, som faktisk gør folketinget til den institution i Danmark som befolkningen har mindst tillid til, og dette kunne skyldes af den hårde tone som ses i debatten. Grunden til at jeg synes dette har meget relevans, men også er rigtig spændende har meget at gøre med at det er politikerne der tilrettelægger min hverdag, men også fordi jeg selv har fået valgret og derfor også er begyndt at sætte mig ind i politik i en højere grad. Min hypotese er at flere danske politikere bruger i større omfang blame game retorik (negative campaigning) når de går til debatterne med modkandidaten, men kan det have en negativ indflydelse på det moderne demokrati? I denne undersøgelse finder jeg det formåls givende at lave en empirisk undersøgelse som vil fungere som en kvantitativ undersøgelse af retorikken udvikling i en valgdebat og se på det sprog der bruges, derudover ønsker jeg at undersøge ved hjælp af en kvalitativ undersøgelse hvad et bredt udsnit mener om retorikken udvikling og hvordan det påvirker deres syn på politik, og hvordan folk ser og føler omkring dansk politik, slukker man for tv’et eller bliver man faktisk hængende og ser debatten færdig? Dette kunne være med til at undersøge og skabe opmærksomhed omkring den debatkultur vi har i Danmark og hvordan man kunne ændre den til det bedre så man tilbage vinder danskernes tillid.
Projekttitel:Retorikkens påvirkning af politik
Navn:Malika Bøge Rosenskjold
Gymnasium:Aarhus Katedralskole
Projektbeskrivelse:Ord er magt. Hvordan man præsenterer sine holdninger med ord, påvirker de der lytter, men i hvor høj grad? Jeg vil se på, hvorledes politikernes retorik påvirker muligheden for at gennemføre deres politik og vælgernes opfattelse af politikken. Det har, specielt efter sidste valgkamp, stået klart, at retorik spiller en stor rolle i en politikers troværdighed, her kan man eksempelvis se på politikere som Morten Østergaard, Alex Vanopslagh og Morten Messerschmidt. Samtidig er der et spørgsmål om, hvorvidt vælgerne har en reel forståelse for politikken, som partiet står for, når det pakkes ind i flot retorik, eller om det at være en god retoriker er nok til at vinde en valgkamp. Er en gængs vælger bevidst om, hvilken indflydelse politikernes retorik har på én? Eksempelvis er det tydeligt at se retorikkens påvirkning af flygtningedebatten og vælgernes standpunkt, hvilket jeg vil anskueliggøre ved at inddrage Socialdemokraternes paradigmeskifte i flygtningedebatten. Jeg vil undersøge retorikkens betydning for politik historisk set bl.a. gennem forskellige politiske kampagner. Jeg finder det yderst interessant, hvordan noget så simpelt som ens ordvalg kan skabe så meget magt. Jeg bruger selv sproget bevidst bl.a. i mit virke på det danske landshold i formel debat. Yderligere har jeg selv en stor interesse i politik og har været politisk aktiv siden starten af mine teenageår. Derudover har jeg en samfundsfaglig og matematisk studieretning, hvilket gør, at jeg er vant til at benytte mig både af kvalitative såvel som kvantitative metoder. Med en problemstilling som denne er netop den kvalitative metode vigtig, men kan for overskuelighedens og generaliserbarhedens skyld suppleres af en kvantitativ analyse af politikernes sprogbrug i f.eks. kampagner og taler. Jeg vil benytte mig af komparativ analyse af tidligere og nuværende politikkampagner. Derudover vil jeg inddrage interviews med eksperter i retorik, f.eks. en forsker på universitetet og med relevante tidligere politikere, som forventes at være mere informative om problemstillingen end nuværende politikere.
Projekttitel:Seksualundervisning på videregående uddannelser med fokus på indhold og formidling.
Navn:Christine Frost Olsen
Gymnasium:Frederiksværk Gymnasium
Projektbeskrivelse:Hvordan tilrettelægger man den bedste seksualundervisning på videregående uddannelser, og hvad skal denne indeholde samt, hvordan formidles den bedst? Seksualundervisning er blevet et højaktuelt emne. I 2022 byttede mange gymnasieelever skoledagen ud med at demonstrere for at få seksualundervisning på skemaet på de videregående uddannelser, hvilket førte til at det samme år, ved lov blev vedtaget at seksualundervisning skal være obligatorisk fra skoleåret 2023/24. Det er altså helt nyt, at seksualundervisning skal til at inkorporeres aktivt og obligatorisk på de videregående uddannelser, og derfor synes jeg, at det kunne være enormt spændende og aktuelt at få mulighed for at forske i, hvordan man så tilrettelægger denne undervisning bedst, og hvilke emner, der kunne være vigtige at implementere for denne målgruppe. Jeg er selv meget interesseret i emnet, både fordi jeg er ked af, at jeg ikke selv føler jeg har fået en fyldestgørende nok seksualundervisning i folkeskolen, men også fordi jeg spotter dette til at være en generel tendens blandt mine jævnaldrende, til trods for at de fleste af os, mener at det er utrolig vigtigt. Jeg mener også, at det er enormt vigtigt også at have seksualundervisning på gymnasiet, fordi jeg føler at det netop er nu, hvor de fleste unge bliver seksuelt aktive og kunne bruge rådgivning og et safe space. Samtidig er det interessant for mig, fordi det berører min aldersgruppe og min hverdag. Jeg har selv en veninde, der arbejder for Sex og Samfund, som fortæller hvor stor en forskel seksualundervisning gør både i grundskolen og på de videregående uddannelser, og vi diskuterer jævnligt, hvordan seksualundervisning også kunne indeholde emner, der rækker ud over bare sex. Hvordan man kunne bruge det til generelle problematikker, man kan opleve som ung fx i forhold til stoffer, alkohol og trivsel. Det kunne også være spændende at undersøge. Forløbelige ideer: - Undersøge hvordan elever på videregående uddannelser ønsker, at formen og indholdet skal være tilrettelagt for seksualundervisningen evt. Gennem interviews eller spørgeskemaer. - Undersøge hvordan seksualundervisningen forløber lige nu og eventuelle fejl og mangler - Undersøge hvilken betydning seksualundervisning har for de unge - Undersøge erfaringer fra undervisere og eksperter fx gennem interviews.
Projekttitel:Uddannelsessnobberi
Navn:Lauritz Arrengaard Rasmussen
Gymnasium:Odense Katedralskole
Projektbeskrivelse:Danmark har gennem de sidste mange årtier udviklet sig til et senmoderne samfund. Et samfund, der lægger stor vægt på en individualisering af individet, hvor man (uden der bliver sat spørgsmålstegn) kan vælge alt fra sin egen religion til politiske standpunkt - uden at være under indflydelse af nogen andre, som man var før i tiden. Dette gælder i teorien også, når det kommer til valg af uddannelse. På trods af det, hører jeg dog stadig jævnligt om et uddannelsessnobberi, især unge ynder at praktisere, som ud fra forskellige faktorer har værdisat alle uddannelser og sat dem i et hierarkisk system, hvorfra man kan vurdere en persons ”værd”, alt efter hvilken uddannelse de tager. Det er ud fra denne observation, min undren er startet, og jeg ønsker derfor at finde svar på spørgsmålet om; hvordan der i et samfund, som bl.a. hylder individets frie valg, kan være et uddannelsessnobberi, der for mange hæmmer netop dette valg? Jeg ved pga. personlige erfaringer, at det er noget, der starter allerede ved udgangen af folkeskolen, hvor man skal tage stilling til, om man vil tage en gymnasial- eller erhvervsfaglig uddannelse. Ifølge en undersøgelse (foretaget af ”YouGov” i 2021) vurderede 0% af de adspurgte i alderen 18-29, at erhvervsuddannelserne var den med mest prestige - mod de 37%, som mente, at gymnasierne havde mest prestige. Der er altså en klar forestilling om, hvad der er mest værd, hvilket også har sat sit præg på de unge, der står i dette valg. Danmark mangler faglærte, og erhvervsuddannelserne skriger på nye elever - og det forværrer derfor hele samfundets situation, når der er dette falske narrativ om, at du bliver mere værd som person ved at tage en bestemt uddannelse. Uddannelsessnobberiet er dermed også en stor hæmsko for samfundet på længere sigt, hvis det fortsætter. I mit projekt vil jeg som sagt undersøge, hvordan et sådant fænomen overhovedet kan eksistere i vores samfund. Vha. både den kvalitative- og kvantitative metode, vil jeg forsøge at nærme mig et svar på dette. Jeg påtænker at bruge begge metoder, så jeg både kan danne mig et overblik over de ”mindre” spørgsmål (eksempelvis hvor mange der kender til uddannelsessnobberiet, og om det har haft indflydelse på deres eget personlige valg) - og herefter få en dybdegående forståelse for uddannelsessnobberiet i praksis (ved at interviewe en mindre gruppe med nogle større/dybere spørgsmål). Udover dette, tænker jeg også, at det vil være behjælpeligt at sammenligne studier fra forskellige år og forskellige landsdele, for at se om der er tendenser ved uddannelsessnobberiet. Evt. med henblik på, hvad der kan stoppe og forebygge dette samfundsskadelige problem. Da jeg går i 2.G og har en samfundsfaglig studieretning, vurderer jeg, at det er indenfor dette forskningsområde, jeg har mine styrker, og derved kan drage fordel af at vælge netop dette emne, som jeg desuden har stor interesse i.
Projekttitel:Umotiveret personfarlig kriminalitet - mennesket bag forbrydelsen
Navn:Lærke Aistrup Andersen
Gymnasium:Bagsværd Kostskole og Gymnasium
Projektbeskrivelse:I Projekt Forskerspirer kunne jeg godt tænke mig at undersøge, hvad der ligger til grund for, at et menneske begår og dømmes for umotiveret personfarlig kriminalitet. Jeg vil fokusere på hvilke mennesker, der er i risiko for at begå denne type kriminalitet, samt om dette kun optræder blandt psykotiske individer eller om fænomenet `sindssyg i gerningsøjeblikket´, kan opstå blandt mennesker uden tilknytning til psykiatrien. Jeg vil ydermere undersøge, hvorvidt man kan opsætte en række fællestræk og/eller kendetegn for individer, der har tilbøjelighed til at handle yderst forkasteligt, og gennem denne forskning undersøge om det er muligt at forebygge disse handlinger. Med denne forskning lægges der ikke vægt på den personfarlige kriminalitet, der kan forklares ud fra faglige teorier som jalousi, hævn, selvforsvar osv., men i stedet de handlinger der opstår pludseligt og som ofte har fatale konsekvenser. Dette vil jeg finde ud af gennem et psykologisk perspektiv, hvor jeg blandt andet vil fokusere på diagnoser og deres betydning, samt menneskets psyke og om hvorvidt dette pludseligt kan ændres fra det ene øjeblik til det andet. Dette vil jeg blandt andet undersøge gennem mentalobservationer af dømte kriminelle, men da disse kan være fortrolige, kan det være nødvendigt at gøre brug af metastudier. Jeg har valgt dette emne, da jeg altid har undret mig over, hvem der begår disse handlinger, og hvordan individer kan blive erklæret sindssyg i gerningsøjeblikket. Jeg har altid fundet det interessant hvordan mennesker, der udadtil lever et helt normalt liv, pludselig og umotiveret kan begå sådanne handlinger. Dette er for mig særligt interessant da jeg ikke oplever der er nok fokus på dette emne, samt hvad man kan gøre for at forebygge pludselig opstået vold, men også generelt hvorfor mennesket kan begå umotiveret personfarlig vold. For at opsummere håber jeg, at jeg med denne undersøgelse vil kunne komme nærmere ind på en forklaring af, hvorfor disse handlinger sker, samt om der er en mulighed for at disse kan forebygges. Jeg ønsker altså at forstå, hvordan mennesket kan handle så makabert, og om der er én eller flere typer mennesker der er mere tilbøjelige til at begå denne kriminalitet.