Projektbeskrivelser for kategorien Naturvidenskab 2023

Projekttitel:Alternativ til dyreforsøg
Navn:Isabella San Martin Matthiesen
Gymnasium:Gammel Hellerup Gymnasium
Projektbeskrivelse:"Hvordan kan man udvikle og validere alternative metoder til dyreforsøg, som kan anvendes til at teste effektiviteten og sikkerheden af forskellige produkter, og hvordan kan man sikre, at de alternative metoder er overensstemmende med menneskers biologiske reaktioner?" Dyreforsøg er videnskabelige undersøgelser, hvor dyr bruges til at studere biologiske, fysiologiske eller farmakologiske processer eller til at teste nye lægemidler, behandlinger eller procedurer. Dyreforsøg kan omfatte forskellige dyr, såsom mus, rotter, kaniner, hunde, katte, aber og andre dyr. Typisk involverer dyreforsøg at påføre dyrene en eller anden form for behandling eller indgreb, som kan medføre smerte eller ubehag for dyret. Dyreforsøg er også, hvad man kalder for et in vivo forsøg. In vivo er en form for videnskabelig undersøgelse, som udføres på en levende organisme eller dyr. Vi ved alle, at dyreforsøg findes, men ikke alle ser det som et problem. Dyreforsøg er et problem af flere årsager. For det første er det etisk uacceptabelt at udsætte dyr for smerte, lidelse og død. Jeg mener, at dyr har rettigheder, og at det er forkert at udnytte dem til vores egne formål, især når der er alternative metoder til rådighed. Derudover er der også bekymringer omkring validiteten af resultaterne fra dyreforsøg. Dyr kan have andre biologiske og fysiologiske reaktioner end mennesker, hvilket betyder, at resultaterne fra dyreforsøg ikke nødvendigvis er overførbare til mennesker. Derfor kan det være vanskeligt at generalisere resultaterne og bruge dem til at informere beslutninger om menneskers sundhed. Det kan også være dyrt at udføre dyreforsøg, og det kan tage lang tid at udvinde resultaterne. Derudover kan det være nødvendigt at udføre flere gentagne forsøg, hvilket kan forårsage yderligere lidelse og død for dyr. Derfor ville jeg gerne undersøge alternative metoder til at teste produkter og medicin og dermed minimere - og forhåbentligt udrydde- brugen af -dyreforsøg. De to alternativer til dyreforsøg, som jeg ville undersøge, er metoderne in vitro og in silico. In vitro er forsøg, der udføres udenfor en levende organisme, i et laboratoriemiljø, normalt i en petriskål eller en reagensbeholder. In silico er hvor computermodeller og simuleringer bruges til at analysere biologiske processer. Med disse typer af forsøg, vil man ikke behøve at udsætte uskyldige dyr for unødvendig smerte. Grunden til, at jeg selv ønsker at finde svar på dette er, for det første, at jeg elsker dyr, og hader at se dem lide for menneskets hånd. Derudover som jeg har sagt, er det etisk uacceptabelt at udsætte dyr for sådan nogle rædsler, og det er højst sandsynligt hele deres liv. Dette er et projekt, jeg er meget passioneret om, og jeg håber, at det ville åbne folks øjne for bedre alternativer til dyreforsøg. Jeg har kendskab til en ekspert, som forsker inden for det område, jeg ønsker at undersøge. Denne ekspert er Lisbeth E. Knudsen, professor i toksikologi ved Københavns Universitet. Derudover vil jeg anvende min viden fra min fagbog i biologi. Min ide opstod efter at have læst artiklen "Menneskeceller kan erstatte dyreforsøg" på videnskab.dk.
Projekttitel:Alternativer til PFS-forbindelser
Navn:Johanne Aajwad
Gymnasium:Odense Katedralskole
Projektbeskrivelse:I den seneste tid har PFAS, også kendt som fluorstoffer, været højt på dagsordenen, og årsagen er ganske enkel: Der er mange miljø- og sundhedsmæssige problemer forbundet med brugen af disse stoffer. PFAS, der står for per- og polyfluoralkylforbindelser, dækker over en stor gruppe syntetisk fremstillede kemiske stoffer, der blandet andet har vand-, snavs- og fedstafvigsende egenskaber. Nøglen til dette skal findes i carbon-fluorbindingerne. I denne forbindelse har fluor to meget vigtige egenskaber. Det er først og fremmest det mest elektronegative grundstof, vi kender i dag, som bidrager til, at bindingerne bliver meget stærke og dermed både kemiske og termiske stabile. Desuden er fluor et meget lille atom. Det gør, at bindingen mellem fluor og carbon bliver meget tæt, hvilket beskytter mod interaktioner og dermed nedbrydning af molekylet. Det er netop fluors særlig egenskaber, der gør, at PFAS-forbindelser bruges til bl.a. køkkenudstyr med non-stick belægning, imprægneringsmidler, maling samt tekstilprodukter. Det betyder dog ligeledes, at mange bliver udsat for forbindelsernes negative virkninger, for når først de bliver optaget af kroppen, udskilles de ikke foreløbig - de nedbrydes heller ikke. Det er også derfor PFAS-forbindelser kaldes evighedsstoffer. I kroppen bliver fluorstofferne akkumuleret i blandet andet leveren og nyrerne, som kan medføre forskellige komplikationer såsom øget risiko for kræft, nedsat immunforsvar og øget indhold af kolesterol i blodet. Desværre er det ikke kun kroppen, der tager skade af PFAS, det gør naturen ligeledes. PFAS-forurening i det danske grundvand er f.eks. blevet et stort problem. Her har mange regionerne målt værdi af PFAS i grundvandet, der er meget højere end grænseværdien. Med denne viden bør vi indse, at PFAS er blevet så stort et problem i samfundet, at vi bør finde et bedre alternativ. Fordi vi alle, inklusiv mig selv, i en eller anden grad blive påvirket af fluorstoffer i hverdagen, mener jeg, at det er værd at undersøge, om der findes et alternativ til PFAS-forbindelser, der har samme eller lignende egenskaber, men som ikke er skadeligt. Der er dog en risiko for, at der på nuværende tidspunkt ikke er en løsning på problemet, som PFAS i virkeligheden er. Men hvis der er én ting, jeg har lært fra min studieretning med bioteknologi A, matematik A og fysik B, er det, at man ikke kan forkaste en hypotese uden at have testet den - min hypotese er, at der findes et alternativ, der vil gavne os mere end det skader. Hvis dette dog ikke er tilfældet, vil jeg gerne ved hjælpe af laboratoriearbejde og andre eksperimenter undersøge, om det er muligt at optimere allerede kendte kemiske forbindelser, der har samme egenskaber som PFAS-forbindelse, men som ikke er skadelige. Hvis dette er muligt, vil sådanne forbindelser kunne omkalfatre brugen af PFAS i helt almindelige produkter, som vi alle bruger dagligt. Jeg vil med mit forskerspirer-projekt derfor gerne sætte alternativt til PFAS-forbindelser på dagsordenen.
Projekttitel:Alternativer til bundmaling med indhold af biocider
Navn:Martha Kaas Nielsen
Gymnasium:Frederiksværk Gymnasium og HF
Projektbeskrivelse:Bundmaling har en stor betydning for vedligeholdelsen og driften af lystbåde, da bundmaling beskytter lystbåde mod begroningen af slim, alger og dyr. Ved en begroningsfri overflade, bruger lystbåde en betydelig mindre mængde brændstof, men brugen af bundmaling har konsekvenser for livet i havet. Bundmaling indeholder giftstofferne biocider, der forurener havet og dyrelivet under overfladen. Jeg undrer mig over, hvorfor der ikke sættes mere fokus på en miljørigtig marinekultur, hvor der tages ordentlig hånd om at udvikle alternativer til traditionel bådmaling for skibe og lystbåde, som sikrer farvandene og livet i havet en bedre fremtid. EU har i 2012 udviklet en biocidforordning, der angiver brugen biocider der må bruges i bundmaling. Miljøstyrelsen har derudover indført særlige regler for indholdet af biocider for lystbåde i Danmark. Men hvorfor laves der særregler for lystbåde i Danmark i stedet for også at inkludere de større skibe og sætte et forbillede for resten af verden? Jeg har selv været lystsejler hele mit liv og derfor har jeg de sidste par år lagt mærke til, at der ikke bliver sat stort fokus på forbedringen af skibes forurening. Derfor interesserer jeg mig meget for, at der sættes fokus på at skabe alternativer for bundmaling, der ikke udleder en stor mængde giftstoffer i havne, kystområder og de åbne have. Rammerne fra miljøstyrelsen af lystbådes forurening i de danske farvande kan sætte et forbillede til en forbedring på industriskibes brug af biocider i deres bundmaling. Problemfelt: Jeg vil bruge min viden og interesse fra min undervisning i kemi-A på min gymnasiale uddannelse til at undersøge den kemiske forgiftning, der ophober sig ved kysterne, samt undersøge alternativer, der kan erstatte bundmaling, for at bevare havlivet. Jeg vil bruge den viden og erfaringer man har fået ved et strammere regelsæt ved lystbåde til at undersøge, hvordan man kan videreoverføre nogle af de ideer på verdensplan til industriskibe. Mit forskningsprojekt vil derfor dreje sig om at kunne behandle lystbåde og skibes overflade under vandet med et andet beskyttende lag, som ikke udsender giftige biocider. Jeg vil derfor få kontakt til eksperter med en baggrund i kemi og forskning, der ville kunne hjælpe med at give en større forståelse af bundmalings indhold af biocider, samt nyere alternativer, der sikrer både lystbådes drift og vedligeholdelse af overfladen og hvordan det ville kunne overføres til skibsindustrien, så en fremtidig båd- og skibsindustri skaber miljøvenlige rammer for havet og dyrelivet.
Projekttitel:Bestemmelse af molekylers opløselighed i vand, baseret på matematiske modeller og 3d-vektorer
Navn:David Sigge Bruun Andersen
Gymnasium:HTX Roskilde
Projektbeskrivelse:Molekylers opløselighed i vand er relevant for flere samfundsrelevante og videnskabsmæssige områder, som eksempelvis produktion og udvikling af medicin mm. Et problem er dog at nuværende metodikker til at bestemme netop denne opløselighed har deres problemer som gør at de ikke altid er anvendelige, eller at bestemme opløseligheden koster flere ressourcer end der måske er nødvendigt. Nuværende metodikker for at bestemme opløseligheden af molekyler i vand kræver nemlig enten eksperimentale datasæt for det specifikke molekyle, hvilket kan være problematisk, især under udvikling af nye kemiske løsninger på problemstillinger da disse stoffer ikke er udvundet eller syntetiseret endnu, eller ved at foretage en længere varig analyse af molekylet, som ofte er så omfattende at den førstnævnte metode er mere tids- og ressourceeffektiv og giver mere nøjagtige resultater. Mit mål er at undersøge via 3d-vektoranalyse af variabler som elektronnegativitet, polaritet af kende funktionelle grupper mm. hvordan de præeksisterende analytiske metodikker kan forbedres sådan at det er et anvendeligt værktøj i flere områder end det er nu? En ide til hvordan projektet kan realiseres ved brug af præmiepuljen på 20.000 kr. kunne være at beregne den teoretiske opløselighed af et datasæt af stoffer, helst nogle i forskellige kemiske kategorier (organiske, uorganiske) og derefter foretage eftervisende forsøg hvor opløseligheden måles eksperimentalt.
Projekttitel:Bæredygtiggørelsen af Danmarks El-infrastruktur med svamp.
Navn:Daniel Laszlo Seregi
Gymnasium:Natalie Zahles Gymnasium
Projektbeskrivelse:I Danmark, er det næsten utroligt at tænke på, at omkring 5% af al den producerede elektricitet går tabt under transport. Det kan synes som en lille mængde ved første øjekast, men når man tager højde for det enorme omfang af strøm, der spildes over tid, så er det virkelig bekymrende. Fra et naturvidenskabelig perspektiv er dette problem forårsaget af en række faktorer, hvoraf den mest betydningsfulde er vores nuværende el-infrastrukturs manglende bæredygtighed. Heldigvis er der håb for at løse dette problem! Jeg vil gerne foreslå en innovativ løsning, som kan revolutionere vores el-infrastruktur og gøre den mere bæredygtig end nogensinde før. Svaret ligger i en utrolig interessant organisme; Physarum polycephalum, også kendt som "den intelligente svamp". Det er næsten svært at forestille sig, at en simpel svamp kan hjælpe med at forbedre vores el-infrastruktur. Men det er præcis, hvad Physarum polycephalum kan gøre. Ved at udnytte dens unikke egenskaber, såsom dens evne til at finde den mest optimale rute gennem et givet område og dens evne til at tilpasse sig forskellige miljøer, kan vi bruge denne svamp til at restrukturere Danmarks store kredsløb på en mere effektiv og bæredygtig måde. Ved hjælp af teknologien "physarum computing", kan vi bruge Physarum polycephalum som en slags levende computer til at beregne og optimere vores el-infrastruktur. Svampen er i stand til at danne sit eget netværk, som ligner vores elektricitetsnet, og så kan vi simulere og eksperimentere med forskellige ændringer og forbedringer i infrastrukturen for at reducere spildet af energi. Der er allerede blevet udført flere succesfulde forsøg med denne teknologi, herunder en undersøgelse, der viste, at Physarum polycephalum var i stand til at optimere ruterne for togtrafikken i Japan på en måde, der var mere effektiv end nogen menneskeskabt ruteplan. Med vores nuværende el-infrastrukturs manglende bæredygtighed i tankerne, er det afgørende, at vi fortsætter med at udforske alternative løsninger, som kan hjælpe med at reducere vores energispild og bevæge os mod en mere bæredygtig fremtid. Physarum polycephalum er kun ét eksempel på, hvordan naturen kan inspirere og hjælpe os med at løse vores mest komplekse problemer. Med denne innovative teknologi kan vi gøre en reel forskel i vores bestræbelser på at skabe en mere bæredygtig og miljøvenlig verden. Siden at jeg har hævet kemi, fysik og matematik til A-niveau men ikke biologi, jeg vil gerne finde en forskerkontakt som forsker indenfor biologi området.
Projekttitel:Cirkulær vandøkonomi
Navn:Maja Hallberg Langkilde
Gymnasium:Frederiksværk gymnasie og HF
Projektbeskrivelse:Projektbeskrivelse Der er områder i verden med stor mangel på vand, eksempelvis på grund af tørke, og der er kun en given mængde vand til rådighed i jordens økosystem. Bæredygtig produktion, bæredygtige produkter og en bæredygtig fremtid er noget vi konstant hører nævnt i nyhederne. Der sigtes mod at skabe et samfund, hvor ressourcerne er cirkulære. Det der bliver brugt, skal kunne genanvendes uden spildprodukt og der skal oftest bruges store mængder vand i relation til produktion. Derfor undrer jeg mig over om man kan gøre brugen af vand cirkulært, altså genbruge det i enten ”fødevare-cirklen” eller i det mindste bruge det et andet sted i samfundet/produktion. Brugen af det tilgængelige vand skal optimeres og jeg er nysgerrig på om det er muligt at genbruge vandet i produktion af f.eks. fødevarer og i så fald hvordan. Så min problemformulering lyder; hvordan vi kan optimere den cirkulære vand-økonomi og bedre udnytte ressourcernes potentiale. Jeg har kemi og matematik på A niveau på Frederiksværk Gymnasium og forventer at kunne drage fordel af dette ift. at benytte kemisk viden til analyse og kvalificering af sidestrømme i produktion samt matematik til beregning af diverse optimeringer af disse. Mit forskningsprojekt skal realiseres, ved at jeg vil tage kontakt til en forsker med viden indenfor bæredygtighed, grøn energi og cirkulær vandøkonomi. På denne måde håber jeg, at kunne få et bedre indblik i hvordan vandets fulde potentiale kan udnyttes cirkulært.
Projekttitel:Effektivisering af RuBisCO for at optimere carbon-fiksering i C3-planter
Navn:Angelina San Martin Matthiesen
Gymnasium:Gammel Hellerup Gymnasium
Projektbeskrivelse:Hvordan kan man effektivisere RuBisCO i C3-planter for at optimere deres carbon-fiksering og dermed fjerne mere CO2 fra atmosfæren?” Udledning af CO2 er en af de primære bidragsydere til klimaforandringerne; en global udfordring, der truer planetens og alle dens indbyggeres velbefindende. CO2 i store mængder frigives til atmosfæren som følge af menneskelige handlinger, såsom afbrænding af fossile brændstoffer, skovrydning og øvrige industrielle processer. Efterhånden som atmosfærens CO2-koncentration stiger, øges drivhuseffekten, hvilket medfører temperaturstigninger på jorden. Dette har en række negative konsekvenser såsom havniveaustigning, hyppigere og mere alvorlige naturkatastrofer, trusler mod biodiversiteten og forringelse af afgrøder. I dag er atmosfærens CO2-koncentrationen på omkring 420 ppm; tilnærmelsesvis en 50% stigning sammenlignet med perioden før industrialiseringen, hvor CO2-koncentrationen i flere årtusinde lå relativt stabilt på omkring 280 ppm. Der er alene i min levetid sket en stigning på 9-10%. En reduktion af den atmosfæriske CO2 er derfor afgørende, hvis vi ønsker en bedre fremtid for os selv, for de kommende generationer og for jorden. Men hvordan? Planter har allerede, gennem evolution, udviklet en naturlig mekanisme, der omdanner CO2 fra atmosfæren, kaldet carbon fiksering. Carbon fiksering, som er en essentiel del af fotosyntese, er en proces hvori atmosfærisk CO2 omdannes til glukose som planter benytter til at vokse. Planter fikserer primært carbon med C3-carbon fiksering også henvendt til som Calvin-cyklussen. Problemet ved C3-carbon fiksering er, at enzymet RuBisCO’s effektivitet ikke er optimal. RuBisCO er et af de vigtigste enzymer i carbon fiksering idet den opfanger den atmosfæriske CO2 og katalyserer første del af fikseringsprocessen; carboxylering. Dog kan dette enzym både benytte CO2 som substrat såvel som O2 gennem en proces kaldet fotorespiration. Fotorespiration er hvad man kalder en ”wasteful process” idet den spilder plantens energi og mindsker carbon fikseringen. Adskillige metoder er blevet undersøgt eller undersøges for at effektivisere RuBisCO enzymet bl.a. at erstatte nogle af RuBisCO’s store og/eller små subunits for at forbedre dets katalytiske egenskaber, eller at hæve CO2-koncentrationen omkring RuBisCO i kloroplasterne vha. ”carbon-concentrating mechanisms” (CCM'er) for at favorisere carboxylering frem for oxidation. Jeg ønsker derfor at undersøge, om man kan effektivisere RuBisCO i C3-planter og minimere fotorespiration, så planterne kan optage mere CO2 fra atmosfæren. Hvis dette kan lykkes, så kan vi udvikle planter, der ikke kun har potentialet til at reducere carbon i atmosfæren, men som også kan hjælpe med at berige jord og øge afgrødeudbyttet. Jeg har selv Bioteknologi A, Matematik A og Fysik B, og er generelt interesseret i naturvidenskab og ny forskning inden for mange forskellige felter, især indenfor løsninger til klimaforandringer. Yderligere interesserer jeg mig for at undersøge nye metoder til at kunne hjælpe vores planet og derfor synes jeg, at det kunne være ideelt at undersøge denne problemstilling.
Projekttitel:Error correction i quantum computing
Navn:Marcus Frost
Gymnasium:N. Zahles Gymnasium
Projektbeskrivelse:I 1936 foreslog Alan M. Turing en matematisk model, der kunne genkende uløselige matematiske udsagn. Konceptet blev senere kendt som Turing maskinen, og det er den der blev til den moderne computer. Computeren er en kæmpe del af samfundet den dag i dag, og er blevet langt bedre siden Turing foreslog sin Turing maskine. Computeren var revolutionerende dengang den blev introduceret, og vi står på samme tidspunkt igen i dag med introduktionen af kvantecomputeren. Kvantecomputeren, som bygger på kvantemekanikkens principper, vil kunne løse langt mere komplicerede problemer end den klassiske computer. Vi er der dog ikke helt endnu. Et af de største problemer er mængden af qubits der kan arbejde sammen og her er error correction en af de ting der begrænser det. Error correction i en klassisk computer foregår hele tiden og uden det ville den klassiske computer ikke fungere. Derfor er error correction essentielt for at opskalere kvantecomputeren i fremtiden. Kvantecomputeren er et spændende emne som er meget nyt og holder enormt potentiale for fremtiden. Medicinalindustrien kan gøre brug af kvantecomputeren ved at udregne mere personlig medicin til borgerne. Desuden kan kvantecomputeren bruges til at kvanteenkryptere hvilket er en ubrydelig kryptering. Efter at både have Fysik A og skrevet en SRO hvor vi skrev om hvordan kvantecomputeren virkede, var jeg fascineret af det, og det her virker som skridtet efter det. For mig er det derfor vigtigt at undersøge hvilke slags error correction der allerede eksisterer og om der er andre bedre muligheder. Måden jeg vil undersøge det på er at læse mig frem til de koncepter der allerede er på error correction, hvilket er meget skrevet om i Qiskit Textbook, og derefter opbygge kvantekredsløb der har til mål at lave error correction. Efterfølgende vil jeg prøve at udregne det teoretisk og indstille mine forsøg efter mine teoretiske svar. Det er ved hjælp af IBM Q jeg kan lave forsøg, både i en simulator som giver mere ideelle svar, og på en rigtig kvantecomputer så jeg kan undersøge det helt i virkeligheden.
Projekttitel:Genoprettelse af liv i de døde zoner i Østersøen
Navn:Annika Rose Avery Foote
Gymnasium:Gefion Gymnasium
Projektbeskrivelse:I Østersøen findes én af verdenshavenes største døde zoner med et område der dækker over 70.000 km2. Døde zoner opstår som følge af forurening af næringssalte og kemikalier og opvækst af alger hvilket fører til hypoxiske forhold i vandet hvor det ikke er muligt for de fleste organismer at leve. Jeg vil gerne undersøge de forhold og processer som har ført til den massive undersøiske ørken og ved hjælp af matematiske modeller lave simuleringer af Østersøen. Her vil jeg inddrage havstrømme og forureningskilder, herunder undersøge effekten af eksplosionerne på Nord Stream-gasledningerne. Simuleringerne kan bruges til at forudse udviklingen af havmiljøet i Østersøen. Formålet med projektet er at finde ud af hvad der skal til for at genoprette livet i de døde zoner.
Projekttitel:Machine learning models and their appropriate services
Navn:Tern Yuka Ringsted Følbæk
Gymnasium:Gammel Hellerup Gymnasium
Projektbeskrivelse:Machine learning is a field which is growing exponentially in interest, especially in the present time due to the release of ChatGPT which has taken the Artificial intelligence forum by a storm. ChatGPT has within the span of a month from its release already had a huge influence on the education system. I wish to research the different machine learning models which are used for separate services and their potential to be expanded on. Google has for a long time been used as the primary source of information, but now with startups offering services with AI fx: DeepL translate, ChatGPT, Duolingo. Machines are taught through different models, depending on the service which it is designed to provide. With a now growing number of startups offering more specific services, such as, voice/image recognition, Natural Language Processing tools, and more, Google, alongside other larger platforms becoming less predominant due to AI becoming more prevalent and optimized in the smaller platforms which specialize on the services which Google, Bing, Yahoo etc. have to offer. My question is therefore: How are machine learning models being optimized, and what services will be originated consequently? There are plenty of researchers out there, one being Ivan Lopez Espejo from Aalborg Universitet. The following article: “https://link.springer.com/article/10.1007/s42979-021-00592-x” talks about the different methods of ML and the potential directions which can be taken to expand onto different fields. My chosen school curriculum is Social Studies and Mathematics, which traverses well over to this topic. And my programming experience since late 2021 where I have experimented with plentiful amounts of frontend and backend approaches to programming. I have already experimented with AI, however not specifically Machine Learning yet. My project is going to revolve experimenting with the various algorithms for different services, and conclude which algorithm fits better for which service. And research the new studies of new algorithms, which aren’t the typical 4 which are: Supervised-, Unsupervised-, Reinforced-, and semi-supervised learning. And their prototypes and see if they promise any potential optimization to the current ones which are used nowadays (20/03/2023).
Projekttitel:Mindske risiko for kræft og forbedre fertilitet vha. gener, som set hos elefanter.
Navn:Emma Young
Gymnasium:Frederiksværk Gymnasium & HF
Projektbeskrivelse:Kan man ved hjælp af protein og gener som P53 og LIF6 mindske risikoen for kræftdannelse, og/eller lede til en mulig forbedring af kvinders fertilitet? Hvilken effekt vil det have for vores krop, hvis mængden af et protein øges og om vi mennesker også har muligheden for at vække det ”døde” gen LIF6 til live. Mennesker er 5 gange mere tilbøjelige til at dø af kræft end andre store pattedyr. På trods af elefanters store størrelse, forventet levealder der kan sammenlignes med mennesker og de store mængder af DNA de deler med mennesker, dør mindre end 5% af de store pattedyr af kræft. Jeg har før fundet elefanters adfærd interessant, men da jeg læste om deres gener (som endda ligner vores), blev jeg nysgerrig. Jeg finder det meget interessant, at disse gener gør dem mindre tilbøjelige til at udvikle kræft, og samtidig har betydning for fertilitet, især fordi vi har lignende i egen krop. Jeg har Biologi A og Kemi B, hvor jeg i biologi har arbejdet med gener. De mange processer der styres af vores arvemateriale og det generelle emne om gener, synes jeg er meget spændene. Jeg vil benytte viden inden for genteknologi, og herfra bestemme hvilken metode (muligvis genregulering), der vil have bedst og positivt udbytte ift. til at bruge disse gener til vores fordel. Gennem læsning af tidligere forskning og undersøgelse af generne vil jeg danne mig en yderlige forståelse af genernes rolle, både hos mennesket og elefanten. Ved hjælp af en forskerkontakt kan jeg forhåbentligt få en forståelse af – og yderligere metoder til - forskningsforløbet og hjælpes til en forståelse af, hvad der inden for genteknologi i praksis kunne have succes.
Projekttitel:Muligheden for at forudsige abrupt climate change, og hvordan dette trækker tråde til Dansgaard-oeschger events, og som konsekvens heraf, hvad det har af betydning for tipping points i klimaet.
Navn:Magnus Palmelund Almsgaard
Gymnasium:Roskilde Katedralskole STX
Projektbeskrivelse:I dette projekt vil jeg prøve at undersøge muligheden for at kunne forudsige abrupt climate change og hvad netop dette fænomen har af betydning for tipping points i vores klimasystem. Jeg vil undersøge om abrupt climate change kan skabe nye kvasibalancer og på den måde ændre vores klimasystem. Man kan ved hjælp af glaciologiske metoder se i isen, hvornår -og hvordan Dansgaard-oeschger events og abrupt climate change har ændret i Jordens klimasystemer. På trods af den stadig fortsatte forskning i glaciologi og klima, er der endnu ingen måde at kunne forudsige disse abrupt climate change fænomener, og man forstår stadig ikke til fulde hvordan -og hvorfor de forekommer. Abrupt climate change kan ske i en menneskeslevetid, og kan derfor muligvis have stor betydning for menneskets levevis, det syntes jeg er interessant og vil derfor gerne undersøge dette nærmere. Personligt er jeg en gymnasieelev med geovidenskab A-niveau med særlig interesse i klimatologi og glaciologi, derfor vil netop disse emner gøre min forståelse og viden bredere som jeg derefter kan benytte mig af i undervisningen. Jeg vil inddrage viden fra min i forvejen undervisning og viden fra Astra Science Talenter Klima Camp, hvorved jeg har diverse redskaber indenfor vidensøgning og forskning.
Projekttitel:Mørkt stof - en forklaring på det uforklarlige
Navn:Elane Aajwad
Gymnasium:Odense Katedralskole
Projektbeskrivelse:Mennesket har altid skuet mod himlen og dens fænomener - og med god grund, for det er i universet, vi finder alt lige fra galakserne til stjernerne til os selv. Gennem århundrede har vi lært og opdaget utallige ting om universet omkring os, men selvom vi kan beregne og antage et hav af ting, vil der altid være dele af universet, som vi ikke kan forklare - af forskellige årsager. Nogle gange er det blot vores observationer der skal korrigeres, andre gange er det større, mere grundlæggende, ting der skal ændres på. Med studieretning i bioteknolog, fysik og matematik, og med astronomi som valgfag, har jeg altid elsket at tilegne mig ny viden, vedrørende de ting jeg undrer mig over. I astronomien har jeg stiftet bekendtskab med begrebet mørkt stof, hvilket jeg har sat spørgsmålstegn ved det. Astronomer mener, at kun 5% af universet udgøres af stof, som vi kender. De resterende 95% kan vi ikke med sikkerhed forklare, og ud af de 95% regner man med, at mørkt stof udgør 25%. Men hvad er mørkt stof overhovedet? Og findes det? Det er nogle af de spørgsmål jeg gerne vil undersøge i mit projekt. På trods af, at vi ikke kan detektere mørkt stof, så antager vi stadig at det findes. Vi forventer samtidig, at det besidder de egenskaber vi pålægger det - men hvad hvis det ikke har? Lige nu er mørkt stof, som jeg ser det, en forklaring på det uforklarlige. Det er den bro vi har skabt, der forbinder vores eksisterende teori og viden med de observationerne vi gør os, som vi ellers ikke ville kunne forklare. Vi har observeret nogle galakser der, på baggrund af deres masse, bevæger sig hurtigere end det burde være muligt. Derfor har vi haft brug for masse til at forklare de høje hastigheder, og den masse har vi bestemt til at være mørkt stof. Problemet er, at mørkt stof ikke vekselvirker med almindeligt stof, og det udsender heller ikke elektromagnetiskstråling, som vi kan måle. Én observation kan i princippet være nok til at ændre det hele. Hvis det viser sig, at mørkt stof findes, kan det være med til at ændre fremtidens forståelse af fysikken og dens love, samt forståelsen af universet. Finder vi til gengæld bevis på, at mørkt stof ikke eksisterer, skal vi ligeledes nytænkte fysikken, hvilket jeg synes er spændende. Jeg ved, at jeg i mit projekt ikke kan finde mørkt stof - det er heller ikke mit formål. Det jeg til gengæld vil, er at undersøge hvorfor vi tror, og måske håber, på opdagelsen af mørkt stof, og hvad vi ville gøre, hvis vi ikke kan finde det. Dette og meget mere vil jeg forsøge at finde svar på i samarbejde med astronomer og fysikere.
Projekttitel:Relativitetsteoriens sammenspil med kvantemekanikken
Navn:Lucas Nielsen
Gymnasium:Hansenberg Tekniske Gymnasium
Projektbeskrivelse:Dette projekt har til formål at undersøge i hvor vidt relativitetsteorien, herunder rumtidsalgebra, kan bruges til at beskrive noget om det subatomare plan og de kvantemekaniske effekter. Normalt anses relativitetsteorien for at bryde sammen, når det kommer til kvantefysikken, så hvis det kan påvises, at de to dele af fysikken hænger sammen, selv på et enkelt område, så er der måske håb for at de kan forenes. Rumtidsalgebra er en matematisk tilgang, der bruges til at beskrive rumtidens geometri og er en vigtig komponent i relativitetsteorien. På den anden side beskæftiger kvantemekanik sig med partiklers adfærd og interaktion på subatomære niveauer. Projektet vil derfor undersøge, hvordan disse to teorier interagerer og påvirker hinanden. Jeg har valgt at fokusere på dette spørgsmål, da det er et spændende og aktuelt område inden for fysikken. Både relativitetsteorien og kvantemekanikken har revolutioneret vores forståelse af universet på deres egne måder. Men de er også to af de mest succesrige, men tilsyneladende uforenelige teorier i fysikken. Ved at undersøge, hvordan de to teorier kan interagere og påvirke hinanden, kan det give os et dybere og mere sammenhængende billede af universet og dens fundamentale lovmæssigheder. Det er også grunden til at jeg ønsker at arbejde med emnet, nemlig at kunne bidrage til at komme tættere på en forenet teori af både det kvantemekaniske og det relativistiske, hvad enten det så er et estimat af en relativistisk påvirkning af kun en enkelt partikel eller et helt nyt syn på den relativistiske kvantemekanik. Koblingen mellem relativitetsteorien og kvantemekanikken er typisk matematik og generelt set kompliceret, hvorfor et projekt som dette ville kræve en analyse af allerede kendt empiri, så som at kigge på tideligere forskningsresultater og samle dataet derfra. Alternativt kan projektet realiseres på samme vis som estimeringen af myonens levetid, dette kan så gøres for andre partikler eller ved at se på partikler og antipartikler, som Carl Anderson gjorde i 1932 med elektron-positron par. ligeledes er det værd at nævne, at der allerede forskes i relativitetsteori, kvantemekanik og til dels også sammenkoblingen heraf hos blandt andet AU, SDU cp3-origins og på Niels Bohr instituttets Cosmic Dawn Center. Derfor burde det også kunne lade sig gøre at finde en forskerkontakt, der allerede beskæftiger sig med problemstillinger i nærheden eller måske endda den eksakt samme.
Projekttitel:Relu funktionen i neurale netværk
Navn:Laurits Kromann Larsen
Gymnasium:Svendborg gymnasie
Projektbeskrivelse:Med Chat-GPT’s fremkomst har artificial intelligence overtaget. Neurale netværk er nu mere dominerende end nogensinde før. Dette medvirker også til store spørgsmål i samfundet. ”Vil kunstig intelligens overtage?”, ”bliver vi alle nu arbejdsløse?”. Personlig selv mener jeg, disse spørgsmål kun hører hjemme i film som ”I,Robot”. Vi skal acceptere at verden er i forandring, og allerede nu er kunstig intelligens integreret i vores hverdag. Vi skal fokusere på at forbedre de neurale netværk så fejlene bliver formindsket. Dette kan evt gøres ved at optimerer de aktiveringsfunktioner, som neurale netværk er bygget op af. Funktioner som: Softmax og sigmoid forbedre og sætter farten op, når du spørger chat-GPT, hvorvidt du skal tage ned og træne eller lave matematik. En af de mest effektive funktion er ”Relu” funktionen. Funktionen har vist sig at dominere neurale netværk. Det er næsten smukt, hvor simpel den er. Gradienten for alle negative værdier er 0, hvor at gradienten for alle positive værdier er 1. Men hvorfor fungere relu funktionen så godt? Hvilke situationer brilliere den i, og hvilke fejler den i? Findes der en mere effektiv funktion derude? Jeg har selv matematik A, fysik b og kemi A. Min lidenskab for teknologi og programmering er kun vokset de seneste år. Jeg har en bred erfaring med Python og har de sidste måneder arbejdet med neurale netværk. Jeg har deltaget/deltager i en science camp, med fokus på robotter, her har vi blandt andet også arbejdet med neurale netværks.
Projekttitel:Slam som gødning
Navn:Tobias Kjær Rolskov
Gymnasium:Gymnasium Rosborg
Projektbeskrivelse:Alle danske farvande er udsat for iltsvind, dette skyldes en kraftig tilvækst i mængden af gødning, der bliver udledt. Denne forøgelse kan medføre åer og floder helt uden liv. Dette bliver af nogle kaldt for deciderede ”undervandsørkner”. Men dette har været en kendt problematik i mange år. Hvordan kan det så være, at der ikke er kommet en løsning på dette problem endnu? Dette mener en stor gruppe af befolkningen skyldes, at landmændene ikke er villige til at omlægge deres landbrug til økologisk drift. Hvis dette skete, ville mængden af gødning og derfor også mængden af slam mindskes. Altså er løsningen til dette problem lige foran øjnene. Hvis bare man i stedet for at se problemer ser løsninger. Den ide jeg vil udforske ville altså gå ud på at udnytte denne slam, der er til skade for livet under vandoverfladen, til at hjælpe de landmænd som ikke har mulighed for at mindske deres forbrug af gødning. Dette kan gøres ved at bruge den mængde slam der i forvejen indeholder både nitrogen og fosfor til at lave en ny form for gødning. Denne gødning ville være bedre end normal kunstgødning alene af den grund at den bliver genbrugt. Denne slam som skal bruges, bliver allerede i dag gravet op flere steder i landet. Man ser den dog i dag ikke som en ressource, men som et spildprodukt. Man hælder for eksempel i dag dette slam ud ved Fredericia. Her har det også store omkostninger på dyrelivet. Den ide der skal udtænkes ville altså bygge på ny viden om at gå fra slam til gødning. Mit forskningsprojekt vil fokusere på de miljømæssige og økonomiske aspekter: Hvor meget slam skal der til for at det kan betale sig at lave det til gødning? Har denne gødning andre egenskaber eller problemer end kunstgødning? Hvilke forskelle ville dyrelivet få hvis denne mængde slam blev fjernet?
Projekttitel:The Future of Sustainable Agriculture?
Navn:Naia Lucia Vera Rojas
Gymnasium:Gammel Hellerup Gymnasium
Projektbeskrivelse:Climate change it's a reality that humanity it’s currently confronting. We're living in an era close to a catastrophe, where earth it’s surviving on its limit trying not to collapse. Therefore humanity had the necessity of confronting the consequences of its actions, and started to search after sustainability. The food industry it’s one of the main activities for human survival, although it is also an industry which uses massive resources of the planet, leading to a particular imbalance between what earth is able to produce and consequently heal itself. Therefore many of the reasons for climate change, originated from the massive production of food, in which ecosystems and hydrosystems have been harmed. Since this problem of the food industry exists, I wanted to research a way of solution. Therefore after analyzing possibilities on the market, I finally found an innovative approach to a sustainable way of farming. Vertical Farming, it’s a technology that projects a sustainable solution. A technology which focuses on the efficient production of food, which leads to an increased capacity for producing more food per square meter of land. Evenmore, this type of food production uses hydroponic technology to reuse the water needed to grow the different plants, reducing the water consumption almost 200 times, compared to the traditional farming method. In addition, the LED sun technology and this whole concept of controlled environment agriculture, guarantees a zero pesticides usage and a high-quality food production, since its tech allows to control many aspects of the growth and harvest. Already entities such as Food Nation Denmark, has approved this farming method as a “sustainable futuristic solution” where they point that a considerate investment in companies such as Nordic Harvest could deliver a 70% reduction in greenhouse gasses for early 2030. Experts such as Mark Korzilius, one of the first ones to introduce vertical farming in EU, have settled its vision onto developing an improved technology to overcome some of the issues of this type of food production, which is mostly energy consumption, making vertical farming a bit unreachable to introduce in the market as a rival of traditional farming. My goal with this research will have to focus on a deeper research of these controlled environment agriculture technologies, leading me to work with not only scientists who know about the functionality and improvement, but also with experts on environmental impact on producing countries in the tropical area.
Projekttitel:Udviklingen af teknologi til at kontrollere ELMs i fusionsmaskiner
Navn:Anni Guo
Gymnasium:Aarhus Katedralskole
Projektbeskrivelse:Fusion kan blive en fantastisk energikilde: det er bæredygtigt, har markant mindre risici end fx atomkraftværk, og man har udregnet, at 10 gram deuterium og 15 gram tritium kunne være nok til, at en dansker kan have en livslang energiforsyning i det nuværende Danmark. Kort sagt har fusionsenergi altså et ekstremt stort potentiale, og kommer til at blive vejen frem i fremtiden - hvis bare vi kan få det til at virke. Alligevel er vi ved at nå et vendepunkt: Med ITER forventer man, at fusionsteknologi snart kan blive til virkelighed, og at vi om nogle 25 år kan begynde at få elektricitet fra fusionskraftværk. Men der er stadig udfordringer, og et af de store er ELM, som risikerer at slynge plasma ud, skade væggene af fusionskammeret og gøre, at der mistes energi. Jeg vil gerne undersøge hvordan ELM opstår i tokamakkammeret, og hvordan man forsøger at kontrollere frekvensen af disse plasmaudslyngninger, og dermed reducerer omfanget af ELMs. For at gøre dette planlægger jeg derfor først at undersøge, hvordan et tokamakkammer er opbygget gennem lorentz-kraften og gyrobevægelse, hvorfor denne opbygning leder til ELM, og dernæst mulige løsninger og hvordan de implementeres. For at få information om disse ting vil jeg kontakte forskere, som aktivt beskæftiger sig med emnet. Dette er eksempelvis forskere, som har arbejder med tokamakker og plasmafysik, som Alexander Thrysøe og Søren Korsholm på DTU. Udover at have enorm forkærlighed for naturvidenskab har jeg også studieretningen fysik A og matematik A, som er optimalt i forhold til det emne, jeg gerne vil undersøge. Derudover er jeg allerede blevet introduceret til fusionsenergi på en camp, og jeg har derfor et godt overblik over, hvad emnet indbefatter, specielt når det gælder tokamakker. Min interesse indenfor fusionsenergi er også kun steget med tiden, og på samme måde er fusionsenergi kun blevet mere aktuelt; Som verdensbefolkningen vokser og vores energiforbrug bliver større, får vi mere og mere brug for en vedvarende energikilde - og fusion kunne være vores svar.
Projekttitel:Undersøgelse af den totale mangel på antistof i universet
Navn:Josefine Hartwig Hemmingsen
Gymnasium:Roskilde Tekniske Skole
Projektbeskrivelse:Gennem mange århundreder har mennesker kigget mod himlen og søgt svar på spørgsmål om vores oprindelse og universets begyndelse. I 1940'erne udledte Paul Dirac en ligning, der viste tilstedeværelsen af ikke én, men to løsninger - to former for partikler eller ''stof''. Diracs forsøg beskriver ''Dirac-partiklen'', som er en relativistisk form for kvantemekanisk beskrivelse af elektronen. Opdagelsen af disse løsninger forvirrede Dirac og flere andre fysikere, der fulgte ham. Hvorfor har vi kun observeret den ene form for stof, som vi kalder normalt stof, og hvor er antistoffet? Det er relevant at nævne, at senere eksperimenter har bekræftet eksistensen af antipartiklen, og disse spiller en vigtig rolle i vores forståelse af fysikken. Hvorfor har vi ikke observeret en reaktion mellem partikel og antipartikel? Disse spørgsmål udfordrer vores nuværende forståelse af universet og sætter spørgsmålstegn ved vores tidligere teorier inden for astrofysikken. For nogle år siden opdagede CERN en forbindelse mellem manglen på antistoffer i rummet i dag og en partikel kaldet ''Sære B-mesoner'', som foretrækker stof frem for antistof. Dette kan delvist forklare bortfaldet af antistoffer, men det er langt fra tilstrækkeligt til at forklare den totale bortfald af disse partikler. CERN's delvise forklaring kan være løsningen på noget af problemet, men der er muligvis flere faktorer, der spiller ind. Vi ved, at partikler og antistoffer er identiske, bortset fra deres elektriske ladning, og gennem Faradays og Bohrs opdagelser ved vi, at der er en sammenhæng mellem magnetisme og elektricitet. Så hvis dette kan sammenpasses med CERN's opdagelse, kan det tænkes, at antistoffernes og partiklernes annihilering kan genskabes i en simulering. Selvom simulationer ikke giver et fuldkommen billede af virkeligheden, kan dette stadig give os et blik ind i reaktionen, så vi ved hjælp af magnetisme kan undersøge deres opførsel omkring partikler og stof med en elektrisk ladning. Med andre ord kan vi ved at benytte magnetisme sammen med observation af antipartikel og partikel samt antistofs og stofs opførsel i en simulation svarende til det rum, de ville have befundet sig i, undersøge, hvornår antistofferne forsvinder, og dermed tegne en sammenhæng til, hvad der skete i simulationen. Dette kan bruges til at forklare antistoffernes forsvinden og hvorfor der stadig er stof, til trods for at fisse burde udrydde hinanden?
Projekttitel:Undersøgelse af proximitetseffekten i superledere.
Navn:Emil Seidelin Dam
Gymnasium:H. C. Ørsted Gymnasium i Lyngby
Projektbeskrivelse:Jeg vil i dette projekt at undersøge proximitets-effekten i superledere. Proximitetseffekt (proximity effect på engelsk) er en af de mange særheder af superledere. En strøm kan bevare dens superleden-hed i meget små længder igennem et ikke superledende materiale, og dermed kan en superleder give en negativ modstand, i et større system. Denne længde som superlederen/strømmen kan grave ind i et andet materiale, er varieret af en lang række faktorer, materialets konduktivitet, systemets temperatur i forhold til superlederens kritiske temperatur, superlederens tykkelse og strømmens størrelse har alle effekt på dybden. Af alle disse faktorer ønsker jeg at undersøge længden af superlederen. Helt konkret ønsker jeg at svare på: Efter at en superledende strøm har gået igennem den maksimale dybde af ikke superledende materiale, hvor meget af det superledende kabel skal det gå igennem inden strømmen kan foretage samme type hop? Og hvis muligt ønsker jeg at beskrive dette med en matematisk sammenhæng Dette ønsker jeg at svare på, da som superleders kritiske temperatur vokser bliver det mere og mere muligt at den begrænsende faktor ikke bliver lederen fysiske kapaciteter, men omkostningerne associeret dertil. Dermed ville proximitetseffekten være en simpel måde hvorpå man kunne minimere omkostninger, ved at periodisk erstatte dele af lederen med et billigere materiale såsom kopper, dette ville dog formentlig sænke kritisk temperatur, dog bruge mindre stof. Måden hvorpå dette kunne testes er ved at opstille et elektrisk kredsløb hvori et maksimalt hop indgår, ved en kendt temperatur. Efter hoppet ville den varierende længde af superlederen sættes ind i systemet sammen med et materiale af hvorefter der igen ville være et hop af den maksimale længde. Dette kunne så opstilles som et cirkulært kredsløb, så efter noget tid var gået kunne der måles om der var noget tab i strømmen. Jeg ønsker personligt at undersøge denne problemstilling, fordi jeg finder superledere fascinerende og er noget jeg personligt kunne finde interessant at lærer meget mere om, hvor dette projekt ville give mig den mulighed. Derudover ville det også
Projekttitel:Volatility models in modern finance
Navn:Robert Sølyst Lildholdt
Gymnasium:Niels Brock, Det Internationale Gymnasium
Projektbeskrivelse:In every aspect of finance and economics, volatility is an essential part of every investment and strategy, since it gives an insight into possible up- and downside. However, as of writing, there is no consensus of how to calculate volatility nor risk. In 1997 Myron Scholes received the Nobel Prize for his work in modelling option prices. He assumes volatility is the standard distribution of a stocks present return. Standard distribution however, is taught to only work on symmetrical distributions, which is unlikely is the case for stock returns research shows. [https://klementoninvesting.substack.com/p/the-distribution-of-stock-market] This is one way of calculating volatility. Other approaches exist varying in complexity. Even though volatility models are abstract and might seem to have no purpose, there is a huge need especially in modern finance, for correct forecasting of volatility. In common instances volatility is also a measure of risk. It doesn’t matter whether you are a quant trader on the New York Stock exchange or a middle class family, planning on buying new estate: volatility and risk is involved in these processes, and I hope to make research benefiting both the trader and coming house owner for better understanding risk models. In my research I will systematically (meaning simulating their performance in Python over historical data) evaluate existing volatility models and create my own. I will also attempt to differentiate the strengths and weaknesses of the models, instead of discarding seemingly incorrect ones - and possibly create a hybrid.
Projekttitel:Øget CO2 fangst i tang
Navn:Bjørn Birkedal Norby
Gymnasium:Roskilde tekniske skole
Projektbeskrivelse:Projektbeskrivelse Når vi kigger på CO2 fangst i planter overser folk ofte det første step i CO2 fangst, nemlig fotosyntese. Jeg oplever, at vi ikke udnytter chancen for at påvirke effektiviteten af fotosyntese, når vi laver CO2 fangst. Da jeg startede dette projekt, tænkte jeg over, hvad jeg kunne tænke mig at gennemgå. Jeg besluttede mig for, at jeg ville prøve at lave et projekt, som er vigtigt for verdenen lige nu. Jeg kiggede derfor på tang. Tang er et emne, som jeg har interesseret mig for i et par år. Jeg mener, at tang er undervurderet i Vesten; både som en løsning til klimaproblemer og som fødevare. I dette projekt vil jeg mest kigge på tang i forbindelse med CO2 fangst, som et bidrag til løsning til klimaet. Tang består næsten kun af blade (i modsætning til træer osv.) som indeholder grønkorn, hvilket betyder at der ikke er noget ”spild” af plads. Problemet jeg mødte efterhånden som jeg undersøgte dette emne var, at de data, som jeg ledte efter, ikke eksisterede. Jeg fandt ud af at der mangler konkrete data omkring hvordan forskellige parametre påvirker fotosyntese. Jeg tager en HTX-uddannelse med programmering B og matematik på A niveau. Det vil sige at jeg har Biologi C, Kemi B og Fysik B. Programmering og matematik giver en forståelse for behandling af data. Derfor mener jeg, at jeg er kvalificeret til at tage dette projekt. Igennem dette projekt vil jeg finde en metode og en forsøgsopstilling til at måle konkrete data og analysere parametre, som er vigtige at undersøge. Dette vil ikke ende i en løsning, som vil kunne fikse klimaproblemerne, men det vil give os et grundlag, som vi kan arbejde videre med og derved finde en løsning til global opvarmning. Blandt de ting jeg vil analysere, er hvordan fotosyntesen påvirkes af mængden af CO2, bevægelse i vandet, arten af tang, tryk, lystype/lysstyrke og pH. Derfor vil min problemformulering lyde: ”Hvilke parametre kan vi ændre på for at øge fotosynteses effektivitet og hvilke er bedst”