Projektbeskrivelser for kategorien Humaniora 2023

Projekttitel:Burde dansk være nemmere?
Navn:Gabriel Engell
Gymnasium:Frederiksværk Gymnasium og HF
Projektbeskrivelse:Jeg har opdaget en stor tendens med det danske sprog. Dansk er ofte unødvendigt svært og er præget af inkonsekvente regler. Dette følger til at mange finder det svært at stave ordene, og danne et sammenhæng med det generelle skriftlige sprog. Jeg opdagede især dette da jeg begyndte på at fordybe mig i at lære svensk. Her lagde jeg mærke til at mange af ordene egentlig er mere lige til at stave end dansk, på trods af at udtalelsen i bund og grund er det samme. Det gælder også tysk, at ordene staves som de udtales, og er derfor langt mere fonetisk rigtigt end dansk. Her begyndte jeg så at undre mig over, hvorfor skriftlig dansk er så langt fra den fonetiske udtale af sproget. Jeg føler at det bare gør det unødvendigt besværligt at lære sproget, og dermed kun gør processen af integration og indlæring langsommere end det behøver at være. Jeg har selv oplevet at min indlæring er blevet nedsænket på grund af besværligheder af regler ved f.eks. talsystemets navne (halvtreds, treds osv…), og undret mig over hvorfor vi skulle bruge tid og ressourcer på ting i skolen som diktat. Her handler det nemlig bare om at huske hvordan man staver ordene, fremfor at danne en forståelse for det danske sprog, og ud fra det have mulighed for at stave alle ord, så længe du ved hvordan de udtales. Hele vores skolesystem som vi er så stolte over, forsøger jo at lære elever at tænke fremfor bare at huske information. Så hvorfor ikke danne et system som man kan tænke sig til, i stedet for at forblive ved bare at huske. Altså jeg vil arbejde ud fra problemformuleringen: hvordan kan Danmark og dets folk drage fordel af en skriftlig sprogreform af det danske sprog, der gør det nemmere at læse, forstå og lære, således at vi kan styrke vores sprog i den stigende globalisering, og sikre en bedre indlæring af det danske samfund. Ideer til viden: Det kunne være relevant at kigge på den gennemsnitlige alder for læsefærdighed i Danmark og se det i forhold til andre lande. Samtidig kunne jeg undersøge lyddansk af Emil Kirkegaard. Jeg kunne kigge på allerede forskede emne eller forskere indenfor emnerne: Nordisk sprog, fonologi og dansk fonetik, generel fonetik Jeg kunne godt tænke mig at arbejde med en ekspert indenfor emnerne, da jeg her kan få hjælp til at danne en forståelse for dansk sproglig kulturarv da det også er en stor faktor til en modkamp af en skriftlig sprogreform, og andre argumenter for en skriftlig sprogreform. Erfaring: Jeg har selv god erfaring med at snakke svensk og dansk. Jeg har dansk A samt Samfundsfag A. Jeg har også tysk B, som ofte tager brug af fonetisk udtale, og jeg har haft Latin i et kort forløb for at forstå sætningsanalyse.
Projekttitel:Danmark-Norges militære situation under russisk invasion i 1762 samt Danmark-Norges neutralitet under Syvårskrigen (1756-1763)
Navn:Sebastian Gerner Berthou
Gymnasium:Høje-Taastrup Gymnasium
Projektbeskrivelse:I dette projekt vil jeg gerne se på hvordan Danmark-Norges gennemmilitarisering skulle sikre landets neutralitet og hvis ikke så i hvert fald dets overlevelse med forudsætning i Syvårskrigen (1756-1763). Jeg vil med udgangspunkt i dette spørgsmål undersøge hvilket incitament der var i Danmark-Norge i 1762 i øjnene af en overhængende russisk invasion. Og om muligt undersøge hvorvidt Danmark-Norge havde en reel militær chance imod sådan en invasion fra Rusland, som heldigvis blev stoppet kun et par dage før hærenes tilsammen i alt over 70-tusinde soldater skulle i kamp med hinanden. Danmark-Norge var op igennem 1700-tallet et gennemmilitariserede samfund der ved sit højeste i 1760’erne kunne mønstre hele 80.000 mand, hvilket jeg i et eller andet omfang finder ærefrygtindgydende, da det sjældent er sket før eller efter. Jeg har lige siden jeg var i 5-6-årsalderen interesseret mig for militærhistorie fra 1600-tallet helt op til nutiden. Min interesse begyndte da jeg engang på YouTube tilfældigt fandt et klip fra filmen The Patriot. Jeg blev straks grebet af fascinationen for 1700-tallets hære, og den måde man gik i krig på; i lange linjer med fangende farverige uniformer. Derfra har min interesse bevæget sig kronologisk op igennem historiens krige indtil nu med Ruslands invasion af Ukraine. Men efter at have læst om langt de fleste krige finder jeg alligevel mig selv igen og igen vende tilbage til 1700-tallet. Jeg ville på et tidspunkt undersøge om Danmark havde nogle intentioner om at intervenere i Syvårskrigen og det var her jeg første gang lærte om at Danmark selv var på randen af en russisk invasion. Jeg har i min omgangskreds af jævnbyrdige militærhistoriske interesserede diskuteret nøje, hvorvidt man kunne havde klaret sig imod sådan en invasion fra Rusland eller ej, hvoraf meget er gætteri da kilderne er få og langt imellem. Min forgrundsviden og udgangspunkt for projektet kommer fra podcasten Danmarks krige #7: Koloni- og Tyttebærkrigen fra Kongerækken hos Politikken Historie, Chakoten - Dansk Militærhistorisk Selskabs tidsskrift fra september 2012, og sidst og hovedsageligt ”Den danske hærs historie til nutiden og den norske hærs historie indtil 1814” skrevet af Otto Vaupell i 1872. I mit projekt vil jeg gerne udvide den kendte historie og se om man kan finde flere kilder der beskriver danskernes militære situation og stemningen for konflikten i 1762. Jeg vil med historiske metoder øve kildekritik samt analysere kilderne for at finde svar på hvordan incitamentet samt chancerne for Danmark-Norges succes i en krig mod Rusland så ud. En potentiel udgift ved denne fremgangsmåde ville være de gebyrer det f.eks. koster at få lov til at kopiere eller indscanne de dokumenter og andre kilder der måtte findes forskellige steder så som det kongelige bibliotek eller ved andre statsarkiver.
Projekttitel:Du-fortællinger i nyere dansk litteratur
Navn:Carla Rønde Aspen
Gymnasium:Marselisborg Gymnasium
Projektbeskrivelse:Pronomenet ”du” har en særlig kraft. Det peger tydeligt mod den ønskede modtager, og sår ingen tvivl om, at det er dig der henvendes til. Du’et er et fasttømret element i lyrikkens verden, men hvis man blot vender blikket en anelse væk, og ser på epik og prosa, så skal man lede længe efter et du uden for situationstegn. Der bliver skrevet om et ”jeg”, ”han” og ”hun” i et væk, men du’et er ikke til at finde – og dog. Før 1960’erne havde du-fortællinger aldrig set dagens lys i prosa og epik, men især i 00’erne tog udviklingen fart, og flere forfattere, som Janne Teller, Lone Hørslev og Naja-Marie Aidt, fik øjnene op for det forsømte ord. Under et forløb i dansk, omhandlende fortæller og synsvinkel, stiftede jeg for første gang bekendtskab med du-fortællinger. Det gik op for mig, at jeg ikke mindedes nogensinde, at have læst noget prosa eller epik, som henvendte sig til et ”du”, og jeg begyndte at sætte spørgsmålstegn ved denne observation. Forløbet i dansk startede en nysgerrighed på emnet, og jeg blev grebet af, hvordan en fortælling kan forandres ved at ændre på typen af fortæller og synsvinkel. Min undren over de fraværende du-fortællinger blev forstærket, da jeg blev klar over, at de tilsyneladende har været i gang med en opblomstring. I mit projekt ønsker jeg derfor at dykke ned i denne nye strømning af du-fortællinger, og undersøge hvad den går ud på. Jeg vil blandt andet undersøge hvordan forfatterne gør brug af du-fortællinger, og sammenligne deres forskellige måder at gribe dem an på. Derudover ønsker jeg også at grave ned i, hvilken effekt denne type af fortælling har på læseren, og hvad læseren i sidste ende får ud af oplevelsen. Derfor lyder min problemformulering: Hvad karakteriserer den strømning af du-litteratur som vi ser i nyere dansk litteratur, og føler læseren sig mere involveret og tiltalt, at læse tekster der er skrevet i du-form? I tilfælde af at jeg går videre i projektet, så har jeg et stort ønske om at arbejde sammen med Pernille Meyer fra Institut for Kommunikation og Kultur. Det skyldes, at vi tidligere har brugt noget materiale fra hende i undervisningen, som jeg fandt utrolig interessant, og meget relevant for mit emne. Pernille har desuden også givet udtryk for, at hun gerne vil være vejleder til projektet. Hvis jeg får muligheden for at realisere mit forskningsprojekt, er jeg på nuværende tidspunkt i tvivl om hvad de 20.000 kr. kan bruges til i et klassisk-humanistisk projekt som dette. Dog har jeg forestillet mig, at det kunne være spændende at lave fokusgruppeinterviews, hvor forsøgspersonerne skal læse forskellige typer af du-fortællinger, og derefter åbne op om deres læseoplevelse. I den forbindelse kunne det også være interessant, at bytte du’et ud med han eller hun. På den måde vil jeg både direkte kunne undersøge effekten af du-fortællinger, men også effekten af de forskellige forfatteres måde at gribe dem an på.
Projekttitel:Eskatologi i kristendom og nordisk mytologi
Navn:Skye Kaae
Gymnasium:Midtsjællands Gymnasium afd. Ringsted
Projektbeskrivelse:De fleste i Vesten kender til den kristne version af dommedag, hvor Gud forventes at genoplive de døde for at dømme mellem syndere og rettroende. Men kristendommen er langt fra den eneste religion, der beretter om verdens ende. I de andre abrahamistiske religioner har man lignende forestillinger om en dommens dag, og selv i de dharmiske religioner kan man finde myter om verdens undergang - ifølge hinduistisk lære vil verden gå til grunde og genopstå i en evig cyklus, hvorimod nogle buddhister mener den vil brænde op. Også nordisk mytologi har en myte om Ragnarok, verdens undergang, hvor selv guderne skal dø, før den nye verden kan blive til. Med særligt henblik på den kristne forståelse af dommedag og den nordiske mytologis Ragnarok, vil jeg i dette forskerspireprojekt undersøge hvordan de to beretninger om verdens ende adskiller sig fra hinanden. Fokusset i mit projekt er at undersøge hvilken funktion de to myter tjener i kristendom og nordisk mytologi, i forhold til verdenssyn, menneskesyn og -idealer. Her vil jeg blandt andet undersøge hvorvidt myterne gør en reel forskel for kristne og asatroende i dag. Religion former store dele af vores samfund. Specielt kristendommen har været vigtig for dannelsen af vores samfund herhjemme - et eksempel på dette kunne være velfærdsstaten, der bygger på konceptet om næstekærlighed og beskyttelsen af de svage. Vi ser sporene af den kristne lære overalt i vores love, vores etik og vores måde at anskue verden på. At forstå de bibelske myter og hvilke funktioner de har, er derfor afgørende for vores forståelse af os selv. Nordisk mytologi kan sammenlignes med kristendom på den måde, at den også har været den dominerende religion i Danmark engang. Ved at sammenligne nordisk mytologi og kristendommen kan man derfor undersøge udviklingen af det danske verdens- og menneskesyn. Her har jeg specifikt valgt at fokusere på eskatologien, da den er en central del af både kristne og nordiske myter. På et mere personligt plan, handler mit valg af emne om min udprægede interesse i religion og mytologi, især myterne og historierne. Ved at gennemlæse afsnittene om verdens undergang i Biblen og Eddaerne, kan man finde forskellene på de to myter. Jeg forestiller mig at man, for at finde myternes funktion, kan sammenligne teksterne og historiske begivenheder, samt kontakte nutidige asatroende og kristne for at finde ud af hvordan myterne bruges til at støtte den religiøse lære i dag. Præmiesummen skulle, såfremt mit projekt vandt, bruges til det praktiske forbundet med at foretage spørgeskemaundersøgelser og interviews.
Projekttitel:Filosofisk videns betydning for unges mentale helbred
Navn:Hjalmar Mylius Hjorth
Gymnasium:Frederiksværk Gymnasium og HF
Projektbeskrivelse:Det mentale helbred blandt unge er foruroligende. Et stigende antal unge oplever stress, angst og depression som en del af hverdagen, hvilket kan have vidtrækkende konsekvenser for både individet og samfundet. Hvis man oplever stress, angst eller depression under uddannelse, vil det have markant betydning for indlæringen. Dette fører til et ringere fagligt niveau og er dermed begrænsende for videre arbejds- og uddannelses muligheder. Dette resulterer i færre ressourcer til arbejdspladserne, hvilket kan have fatale konsekvenser for vores velfærdssamfund. Derfor er det nødvendigt at udvikle nogle metoder til at forbedre unges mentale helbred. Jeg mener at filosofi kan fungere som en af disse metoder, fordi det kan hjælpe med at håndtere de udfordringer man møder i livet. Derfor vil min opgave tage udgangspunkt i problemformulering, hvordan kan en filosofisk tankegang og viden bidrage til at forbedre unges mentale helbred? I nyhederne finder man ofte artikler eller indslag som handler om unges mentale helbred, hvilket kan danne et billede af, hvordan det er at færdes i sådan et miljø. Men som ung på en gymnasial uddannelse færdes jeg selv direkte i miljøet, hvilket giver mig en god forståelse og indsigt i unges liv og dets udfordringer. Udover at være ung har jeg en interesse for filosofi, fordi det beskæftiger sig med livets store spørgsmål. Dette kan hjælpe mig med at forstå mine værdier og give indsigt i moralske og etiske dilemmaer. Rent fagligt går jeg på STX, hvor jeg blandt andet har samfundsfag A, dansk A og begynder i skoleåret 23/24 på filosofi C. Det er svært at navigere rundt i en verden fuld af krav og muligheder, skal man være arkitekt? eller måske musiker? er jeg overhovedet dygtig nok? og hvad tænker andre om det? Det er her, hvor filosofisk viden og tankegang kan være en hjælp til at vide, hvornår og hvilke valg der skal træffes og på hvilket grundlag. Derfor mener jeg at filosofi kan være en god metode til at forebygge udviklingen af stress, angst og depression blandt unge. Hvis denne hypotese bekræftes, ville det evt. være relevant at tage stilling til, om filosofi skulle indføres som obligatorisk pensum i uddannelsessystemet og i så fald på hvilket klassetrin. I min opgave vil jeg inddrage viden fra Den Nationale Sundhedsprofil 2021, samt Unesco undersøgelsen: ”Teaching Philosophy in Europe and North America”. Derudover vil jeg øge min viden inde for området ved at kontakte forskere. Heriblandt Professor på Center for Ungdomsforskning Niels Ulrik Sørensen, Aalborg Universitet og evt. Professor hos Center for Kulturpsykologi Svend Brinkmann, Aalborg Universitet. Ud fra disse kilder vil jeg få en god teoretisk viden, som kan udgøre solide dele af min opgave. Ydermere kan det være relevant at lave en empirisk undersøgelse og evt. kigge tilbage i tiden til det gamle Grækenland eller Romerriget, hvor filosofi i nogle perioder var en stor del af hverdagen.
Projekttitel:Hvad var sædelighedsfejden og hvordan har dens overordnede problemstillinger om ligestilling og dobbeltmoral stadig relevans blandt unge i dag?
Navn:Marie Johansen Wexøe
Gymnasium:Nyborg Gymnasium
Projektbeskrivelse:I 1880´erne var der blandt de nordiske forfattere og intellektuelle stor debat om seksuel dobbeltmoral efter den norske manuskriptforfatter Bjørnstjerne Bjørnson udgav stykket ”En Handske”, hvori den jomfruelige Svava erfarer at hendes forlovede har gjort en tjenestepige gravid. Af den grund nægter hun at gifte sig med ham. At lige netop dette stykke er katalysatoren for hele Sædelighedsfejden handler om at den ikke blot behandler et ønske om ligestilling mellem kønnene, men også er. et spørgsmål om seksualitet og sædelighed. En vigtig pointe er at Bjørnson ikke ønskede seksuel frigørelse af kvinder, men derimod en ændring af mænds seksualmoral, så disse blev mere sædelige og kyske. Da mange mænd ikke ønskede at få frataget deres frihed og argumenterede for frigørelse af kvinder i stedet for, var der dannet grundlag for en intens og længerevarende debat. Debatten fortsatte i et par år og resulterede ikke i et konkret udfald, men lagde i stedet op til senere lovændringer og en mere åben diskussion om køn og seksualitet. På trods af Sædelighedsfejden, dyrkes i dag stadig (!) en kultur, der fremmer unge mænds seksualitet og anser denne som værende misundelsesværdig, mens unge kvinders seksualitet bliver anset som værende skamfuld og uanstændig. Denne ulighed mellem kønnenes seksualitet og de konsekvenser det har - både positive og negative - undrer mig, da vi lever i et samfund med social og økonomisk ligestilling mellem køn, men vi stadig opretholder dobbeltmoralske holdninger om seksualitet og skam, især når det drejer sig om kvinders seksualitet. For enten at bekræfte eller afkræfte min problemstilling, vil jeg udføre en pilotundersøgelse på Nyborg Gymnasium gennem et anonymt spørgeskema, for at undersøge elevernes tanker om seksualitet og den seksuelle dobbeltmorals relevans i dag. Derudover vil jeg gerne arbejde i dybden med ”En Handske”, for at få en bedre indsigt i de problemstillinger Bjørnson anså som værende vigtige og hvilket grundlag teaterstykket lagde for debatten på det daværende tidspunkt, samt hvilken relevans de specifikke problemstillinger fremlagt i ”En Handske” stadig har i nutidens samfund.
Projekttitel:Mandsidealer i senrepublikken med udgangspunkt i Cicero og Catuls værker
Navn:Sara Nedergaard Heise
Gymnasium:Gefion Gymnasium
Projektbeskrivelse:Jeg har i længere tid været fascineret af kønsroller både i vores moderne samfund og igennem historien. Både som historieinteresseret og nu som klassikerelev, men også som en person, der ofte er blevet tvunget til at tage stilling til, hvordan jeg passer ind i forhold til køn. Derfor blev jeg hurtigt fascineret af Catul og hans digte, da vi arbejdede med et udvalg af disse både i oversættelse og på originalsproget i vores latinundervisning sidste efterår. Min fascination af Catul bygger primært på fokusset på følelser i hans digte såsom Odi et Amo (Catuls digt 85) og Miser Catulle (Catuls digt 8), og hvordan han fungerer som pendant til den samtidige statsmand Cicero. De to mænd har næsten samme baggrund og befærder sig i de samme sociale kredse, hvilket gør deres forskelle ekstra spændende at dykke ned i. Især deres forskellige syn på hvordan man er mand, og hvilke idealer mænd bør opfylde, er af stor interesse for mig. Ikke kun på grund af min egen interesse i emnet, men også i lys af nutidens debat om køn og kønsroller, som blandt andet har haft fokus på mænds ret til at udtrykke følelser. Med udgangspunkt i Ciceros værk De Officii, ønsker jeg at undersøge, hvad det romerske mandsideal har været, og hvordan Catul bryder med dette samt, hvordan han bliver modtaget af sin samtid. Herudover ønsker jeg også at undersøge det romerske begreb ”virtus” og hvilken betydning, det har haft for de to mænd, og hvilken betydning det eventuelt har i dag. Senrepublikken var, ligesom i dag, en brydningstid hvor mange forskellige ideer om hvordan man skulle være menneske og mand eksisterede. Udover de politiske paralleller som for eksempel den øgede politiske splittelse, ser jeg også paralleller i den måde man snakker om maskulinitet på. Selvom der er et utal af mænd fra perioden, som man kunne tage udgangspunkt i, er jeg særlig draget af Cicero og Catul som eksempler på vidt forskellige mænd, der på hver deres måde har et perspektiv i vores nutidige debat om køn.
Projekttitel:Musikopfattelse: Hvordan musik opfattes under forskellige omstændigheder
Navn:Christoffer Emil Juul Hansen
Gymnasium:Vejle Tekniske Gymnasium
Projektbeskrivelse:Vi oplever musik mange steder i vores hverdag, om vi hører det som underlægning på film, går forbi en gademusiker eller selv finder noget at høre. Musikken tjener her forskellige formål, men bidrager med en speciel stemning, der kan påvirke vores humør. Det er dog ikke udelukkende musikken i sig selv, der bidrager til denne stemning. Den kontekst musikken opleves i bidrager også til det indtryk vi får af den. Folk tager f.eks. til livekoncerter, selvom den samme musik kan opleves hjemme på Spotify. Stemningen til koncerter, bestemt af publikum og scenen, er en del af oplevelsen, der gør at musikken måske lyder lidt bedre. Selv som musiker oplever jeg, at den måde vi leverer vores optræden på; står vi stille eller jammer vi løs til musikken, påvirker den måde publikum opfatter musikken på, selvom vi spiller de samme toner. Jeg finder det derfor interessant at undersøge følgende spørgsmål, for at finde ud af endnu mere om vores opfattelse af den musik vi omgiver os med: Hvordan bliver musik opfattet under forskellige omstændigheder? For at undersøge det ville jeg tage udgangspunkt i hvad musikeren kan tilføje til oplevelsen. I musik snakker vi om, at dur-skalaer ofte er glad musik, og mol-skalaer er mere sørgelige. Musikerne kunne dog tænkes også at tilføje følelser til musikken. Hvis vi f.eks. forestiller os et par jazzmusikere der laver en optræden, må det tænkes at publikum oplever musikken som mere glad og funky, hvis musikerens bevægelser viser en dansende indlevelse i musikken, i stedet for at de står stille som et militærorkester. Dette kunne man lave et forsøg med, hvor musikere blev til sat til at spille et sørgeligt nummer i mol, hvor de udstråler glad feststemning associeret med dur, og vice versa. En række forsøgspersoner skulle så opleve denne musik, og interviewes om oplevelsen bagefter.
Projekttitel:Tragediegenren i litteraturen og dens svindende tilstedeværelse i moderne litteratur
Navn:Theodora Buan
Gymnasium:Gefion Gymnasium
Projektbeskrivelse:Når jeg i min hverdag beskæftiger mig med græsk og latin i gymnasiet som elev på den klassisksproglige studieretning, læser jeg litterære værker fra oldtiden, og deriblandt er jeg stødt på ”Ødipus Rex” af den græske dramatiker Sofokles. Da vi læste stykket, blev jeg betaget af Sofokles’ evne til at beskrive menneskelig fortvivlelse og bruge dramatisk ironi. Idet jeg i min hverdag ofte læser nyere litteratur, gik det op for mig, at når vi åbner en moderne bog, hvor vi ikke kender dens handling, vil vi som udgangspunkt gå ud fra, at den har en lykkelig slutning. Men hvorfor egentlig? For tragediegenren døde ikke med Sofokles, Aischylos og Euripides. I Romerriget videreførtes tragedietraditionen bl.a. af filosoffen Seneca, og i Renæssancen beskæftigede engelske skuespilforfattere som William Shakespeare og Christopher Marlowe sig også med genren. Men kan tragediegenren overføres til skønlitteratur, og vil den i så fald kunne siges at eksistere i den moderne litteratur? Jeg vil gerne undersøge, om tragiske romaner som eksempelvis The Picture of Dorian Gray (1890) af Oscar Wilde kan betegnes som tragedier, der blot viderefører genren på ny vis, og om man følgeligt kan finde moderne eksempler senere end den gotiske litteratur. Da jeg fra min studieretning har interesse i antikken og personligt en forkærlighed for litteratur, både den ældre såvel som den yngre, vil jeg derfor gerne undersøge, hvilken betydning tragediegenren har, og hvordan den langsomt er forsvundet. Dette kan jeg undersøge ved hjælp af min viden og erfaring fra græsk- og latinundervisningen, der giver mig mulighed for at arbejde med antikke tekster i oversættelse, men også originaltekst i mindre omfang. Ved at gå til Aristoteles’ Poetikken, der har dannet grundlaget for vores forståelse af dramaet, kan jeg undersøge de klassiske kriterier for dramaet, og jeg kan desuden bruge Arthur Millers essay ”Tragedy and the Common Man” (1949) til at belyse, hvordan tragedien kan ses i et moderne lys. Jeg vil forsøge at få kontakt til en forsker fra Institut for Kunst- og Kulturvidenskab på Københavns Universitet, der har fokus på den græske tragedie og dens videre udvikling op igennem historien. Slutteligt vil jeg læse både gamle og nye værker, der enten er tragedier eller kan opfattes som dette for at undersøge, hvad der kendetegner tragedien, og hvorvidt man kan sige, at tragedien som genre stadig kan ses i moderne litteratur.