Koordinatorhåndbog – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Forskerspirer > Info til koordinatorer > Koordinatorhåndbog

Koordinatorhåndbog

Herunder ses projektets faser, så vidt muligt opstillet i kronologisk rækkefølge. Projektet starter i januar med skoletilmelding og slutter med præmieoverrækkelsen i december.

Du kan orientere dig om specifikke datoer og deadlines i årets kalender.

Tilmelding af skoler Til toppen

Rektor modtager ved årsskiftet en invitation til at melde skolen til Projekt Forskerspirer. Skolens tilmeldes ved at rektor indsender navnet på den person, der skal være koordinator. Herefter vil al kommunikation foregå direkte mellem projektadministrationen og koordinatorerne.

Information til potentielle forskerspirer Til toppen

Projektet er forbeholdt elever i næstsidste årgang af alle de gymnasiale uddannelser, dvs. 2g i HHX, HTX og STX og første år af HF.

Projekt Forskerspirer er den eneste konkurrence, der dækker alle fagområder, og der er spændende perspektiver for forskning inden for både humaniora, samfundsvidenskab, sundhedsvidenskab og naturvidenskab.

Brochure, facebook og film
Du er velkommen til at rekvirere flere brochurer om projektet - det kan være en god idé at forskerspiren også viser den frem hjemme.

Derudover er der en Facebook-gruppe for projektet (Projekt Forskerspirer), som er et mødested for alle tidligere og nuværende deltagere.
På forsiden ligger der en film, hvor to tidligere spirer fortæller om hvordan det opleves at deltage.

Mange skoler har med succes ladet tidligere års forskerspirer fungere som rollemodeller ved at lade dem informere i klasserne eller ved en morgensamling.
Koordinatoren kan også indkalde de særligt interesserede elever til et møde. Det er væsentligt at skolens lærere er informerede om dette møde, og at de opfordres til at ’prikke’ de elever, der er oplagte kandidater. Der er formodentlig i gennemsnit 2-4 elever i hver klasse med evner og overskud til at blive forskerspirer. På dette møde kan de interesserede elever få detaljerede oplysninger om, hvad projektet tilbyder dem, og hvad der kræves af dem, hvis de optages.

Møde for koordinatorer (januar) Til toppen

I januar mødes alle koordinatorer i København. Her kan nye koordinatorer få information om projektet, og det er samtidig en mulighed for at drøfte projektet i fællesskab og generere nye ideer til projektets videre udvikling og udbredelse.

Optagelse af forskerspirer (marts) Til toppen

Det er skolens koordinator, der vurderer, om en elev kan optages som forskerspire. Der bør kun optages elever, der er seriøse og både kan og vil gennemføre et helt forskerspireforløb. Forskerspireprojektet er et individuelt arbejde og bygger på den enkelte forskerspires talent, kreativitet, idérigdom og evne til fordybelse. Koordinatorerne må således ikke godkende gruppeforslag.

Koordinatorer se en printbar beskrivelse af et opstartsforløb her.

Optagelsen sker på grundlag af elevens projektidé og en kort beskrivelse af denne. De fleste elever vil have behov for individuel vejledning i at formulere en beskrivelse af en idé til et forskningsprojekt. De skal spores ind på at udtrykke, hvad der undrer dem, hvorfor det undrer dem, og hvad de har lyst til at udforske, og de skal hjælpes til at præcisere dette i et enkelt spørgsmål. Dernæst skal de tilskyndes til at undersøge, hvordan de kan forsøge at finde svar på spørgsmålet. Med andre ord: de skal både overveje stof og metode. I denne fase er det ofte nyttigt at inddrage skolens faglærere, der kan give inspiration til de metodiske overvejelser.

Den indledende beskrivelse skal fylde mellem 300 og 500 ord. Det stiller krav til elevens evne til at formulere sig klart og effektivt. Det antyder samtidig, at beskrivelsen naturligvis ikke kan være en fyldestgørende redegørelse for et egentligt forskningsprojekt. Det er heller ikke tanken, da det netop er meningen, at eleven i forskerspirerforløbet skal forbedre, forandre, og fokusere den oprindelige idé for i sidste ende at kunne lave en beskrivelse af et lødigt og realistisk projekt.

Koordinatoren har ansvaret for at indberette de optagne forskerspirers projektidéer, og for at forskerspirerne bliver tilmeldt. Selve udfyldelsen af tilmeldingsformularen må forskerspirerne gerne selv udfylde efter aftale med koordinatoren. Linket findes i boksen til højre på forsiden af forskerspirer.ku.dk

Koordinatorerne har i det hele taget ansvaret for at holde de deltagende forskerspirers projekter opdaterede. Det betyder, at det er koordinators ansvar at kommunikere de revisioner af projekterne, der uvægerligt kommer undervejs, samt at give besked om hvilke projekter, der skal slettes, hvis en deltager holder op som forskerspire.

Københavnermødet (april) Til toppen

I april er der fællesmøde for forskerspirerne i København. Her får både spirer og koordinatorer mulighed for at mødes. Programmet indeholder blandt andet:

  • Generel vejledning i at arbejde med et forskningsprojekt
  • Inspiration gennem foredrag af forskere og besøg på forskningsinstitutioner, hvor forskere præsenterer deres igangværende projekter
  • Etablering af netværk med andre forskerspirer
  • Socialt samvær

Det skal understreges, at Københavnermødet ikke sigter mod at etablere kontakt mellem den enkelte forskerspire og hans/hendes forskerkontakt. Koordinatorerne deltager sammen med spirerne i programmet, men i løbet af arrangementet indlægges et møde for koordinatorerne alene.

Det er en forudsætning for forskerspirernes videre deltagelse i projektet, at de deltager i Københavnermødet. Hvis der er helt særlige grunde, kan der dispenseres fra denne regel.

Lokale og regionale arrangementer (april-juni) Til toppen

I perioden efter fællesmødet i København er det vigtigt at iværksætte aktiviteter for forskerspirerne, så de fornemmer, at de er en del af et projekt med tilbud til dem. Disse arrangementer tilrettelægges af koordinatorerne på de enkelte skoler eller i et samarbejde med flere skoler, og det kan enten foregå for forskerspirerne i grupper eller individuelt. Du kan få idéer forskellige former for møder her.

Der er gode erfaringer med at invitere ph.d.-studerende ud på skolerne og lave et møde for forskerspirer – og eventuelt andre interesserede elever – fra flere skoler i et lokalområde. De unge studerende er gode rollemodeller, og der kan være en særlig pointe i at invitere tidligere elever fra skolen, der nu er i gang med en forskerkarriere.

Andre skoler har gode erfaringer med at arrangere yderligere besøg på universiteter og forskningsinstitutioner; også her kan de enkelte skoler og koordinatorer med fordel samarbejde om arrangementerne. Her vil det også være muligt at opdele eleverne efter forskningsområde, så forskerspirerne får et klart indtryk af de metoder, man benytter inden for det felt, de særligt interesserer sig for.

Hvis skolen har elever i sidste årgang, der deltog i konkurrencen om at blive Årets Forskerspire året før, er det oplagt at inddrage dem som en slags tutorer for de nye spirer. Og her kan faglærerne på skolen være til stor hjælp. Det er uhyre vigtigt, at der er tæt kontakt mellem forskerspirer og koordinator i denne fase, så forskerspirerne faktisk kommer i gang med at arbejde med deres eget projekt. Erfaringerne viser, at spirerne falder fra, hvis de ikke får støtte og opmuntring gennem hele forløbet, og her spiller koordinatorerne en overordentlig væsentlig rolle.

På april-mødet i København har forskerspirerne mødt de andre forskerspirer fra hele landet og skabt netværk, hvor de kan støtte hinanden med ideer til arbejdet med projektet. Koordinatorerne bør derfor opfordre spirerne til også at benytte disse netværk.

Etablering af kontakt til en forsker (april-midt juni) Til toppen

Det er vigtigt at forskerspirerne så tidligt som muligt får kontakt til en forsker, der arbejder inden for samme specialområde.

En del forskerspirer vil selv kunne etablere kontakt til en relevant forsker. Men flertallet af spirerne har brug for hjælp fra deres koordinator. Hjælpen kan bestå i at finde frem til de institutioner, der forsker inden for spirens område, eller til videnskabelig litteratur med henvisninger til forskere, der arbejder med det pågældende område.

Det er mest hensigtsmæssigt, at forskerspiren selv tager kontakt til forskeren, typisk med en e-mail, hvor spiren beskriver sin ide og anmoder om faglig og metodisk hjælp til arbejdet med projektet. Normalt er forskerne imødekommende og vældig gode til at dirigere forskerspirerne i retning af realistiske projekter, der kan gennemføres på den tid, der vil være til rådighed. Nogle gange vil de tilbyde forskerspiren at indgå i et igangværende arbejde, således at spiren varetager sit eget specialområde i et større samarbejde med andre forskere. Andre gange lader de spiren gå helt egne veje og støtter med litteratur, mentorsamtaler og, hvor det er relevant, muligheder for gennemførelse af laboratoriearbejde.

Det skal dog understreges, at en forskerkontakt ikke nødvendigvis er en faglig vejleder, men snarere er en ressourceperson. Disse forskerkontakter er helt afgørende for forskerspirernes muligheder for at lave en god projektbeskrivelse. Spirerne skal derfor meddele navn og mailadresse på deres forskerkontakt.

NB: Det er ikke hensigtsmæssigt at forskerspiren anvender en forsker, som de er i familie med eller som de på anden vis har en tæt personlig relation til.

Aarhusmødet på Aarhus Universitet (september)Til toppen

Seminaret er forbeholdt de forskerspirer, der er endelig tilmeldt og stadig har et aktivt projekt og kontakt til en forsker. Programmet omfatter blandt andet:

  • Faglig vejledning. Der vil være forskere fra alle fire forskningsområder til stede, og de vil vejlede forskerspirerne både i grupper og individuelt.
  • Idéudveksling. Forskerspirerne skal mundtligt kunne præsentere deres ideer til forskningsprojektet for andre spirer, og de skal give gensidig feedback til det konkrete videre arbejde.
  • Inspiration gennem foredrag af fremtrædende forskere.
  • Socialt samvær

For at kunne få det fulde udbytte af seminaret skal spirerne være nået så langt med deres projekt, at de kan fremlægge en fokuseret idé for de andre forskerspirer og for de faglige vejledere. De må meget gerne medbringe en liste over de faglige og metodiske problemer, de gerne vil have hjælp til. Der er altså nogen forberedelse inden seminaret, og det er vigtigt, at koordinatoren har haft tæt kontakt til spirerne straks fra skoleårets start og om nødvendigt hjulpet dem med at formulere hovedtrækkene i deres projekt.

Konkurrencen Årets Forskerspire (oktober) Til toppen

Efter seminaret i september skal forskerspirerne afslutte arbejdet med projektbeskrivelsen. Den færdige projektbeskrivelse indsendes som bidrag til konkurrencen om at blive Årets Forskerspirer.

I denne periode er forskerspirerne normalt i tæt forbindelse med deres forskerkontakt, men det er samtidig vigtigt, at koordinator følger den sidste del af processen nøje. For det første skal spirerne opmuntres til at færdiggøre projektbeskrivelsen, og for det andet skal de vejledes om de formalia, der gælder for projektbeskrivelsen, og hvordan de bedst lever op til bedømmelseskriterierne.

Koordinatoren bør tilbyde at indgå i en dialog om spirernes udkast til projektbeskrivelser. Forskerspirerne sender selv projektbeskrivelserne som pdf-fil til sekretariatet.

Tre uger inden præmieoverrækkelsen nomineres der op til 3 projekter i hver kategori, og de udvalgte spirer inviteres til at præsentere deres projekter på en poster i forbindelse med præmieoverrækkelsen.
Styregruppen beder samtidig om, at vinderne giver deres tilladelse til at deres projektbeskrivelser offentliggøres på hjemmesiden. Det er blandt disse 12 projekter, at vinderne findes.

Det er en god ide at bede om forskerspirernes tilladelse til at lægge deres projektbeskrivelser på skolens hjemmeside, uanset om de vinder eller ej. Det skaber opmærksomhed om skolens deltagelse i Projekt Forskerspirer, og det er en velfortjent anerkendelse af de forskerspirer, der har udvist idérigdom, initiativ, kreativitet og evnen til at gennemføre et så krævende forløb.

Prisoverrækkelse ( ultimo november el. primo december) Til toppen

Årets Forskerspirer får normalt overrakt deres priser af enten videnskabsministeren (ulige år) eller undervisningsministeren (lige år). Prisen er på 20.000 kr., der skal gøre det muligt at erstatte en arbejdsløn i den periode, hvor forskerspiren gennemfører sit vinderprojekt. Der er sædvanligvis en betydelig pressedækning.

AdministrationTil toppen

Administrationen varetages af Kommunikationsafdelingen i Fælles Administrationen ved Københavns Universitet.
Marianne Bjerregaard (mabj@adm.ku.dk).